2 minute read
Byggemodning
BYGGEMODNING 200 træer og et revitaliseret vandløb
I Fredericia Kommune er et naturpræget boligområde på vej i Fuglsang Vest. Vi udarbejder et fuldt ud digitalt projekt for byggemodningen, hvor et rørlagt vandløb skal åbnes for at bidrage til det grønne islæt.
Advertisement
Planerne for Fredericias boligområde Fuglsang Vest omfatter 101 matrikler. Processen startede med, at bygherre inviterede de involverede parter med på en inspirationstur til forskellige byggemodninger for at sætte gang i idéudviklingen.
Dette har bl.a. resulteret i snoede veje frem for den rektangulære fremtoning, der ofte kendetegner parcelhuskvarterer. Det organiske udtryk harmonerer i øvrigt godt med Fredericia Kommunes vision om, at naturen skal glide ind i boligområdet.
Tværregionalt samarbejde På vores kontor i Syddanmark sidder BIMspecialister med erfaring fra komplekse anlægsprojekter som Nyt Hospital Nordsjælland. De digitale ambitioner røg hurtigt i vejret, og hele byggemodningen er udarbejdet i 3D ned til mindste detalje. Da projekter i MOE løses på tværs af vores kontorer, har Mathias Bisgaard fra Aarhus siddet med vejprojektet.
Hver vej skal gerne have sit eget udtryk og sno sig gennem bebyggelsen. Når vi samtidig skal sikre gode vejtekniske løsninger, er det en stor fordel at have en 3D-model, der bedre kan visualisere det specielle vejforløb. Det har også gjort arbejdet langt nemmere for anlægsentreprenøren.
Mathias Bisgaard Fagingeniør Infrastruktur Aarhus
En livgivende åre Under jorden i den vestlige del af byggefeltet løber et rørlagt vandløb, som vi skal åbne og have genslynget for at bidrage til et nyt naturområde. Vandløbet er samtidig en transportåre, der skaber forbindelse mellem to nye reci- pientbassiner, som skal forsinke regnvandet, inden det ledes ud i åen ved Himmerigshuse. Vandløbet og de to bassiner danner således et naturområde, der fungerer som klimatilpasning. Hele designet for denne løsning er udarbejdet i en kombination mellem AutoCAD Civil 3D, Power Civil, MicroStation og MIKE URBAN. Der er ingen beplantningsplan for området omkring vandløbet, der i stedet efterlades i råjord, så naturen kan få frit spil.
Landskabet bliver sideløbende trukket med ind i bebyggelsen i form af grønne kiler, der integrerer det organiske udtryk i boligområdet og skaber en harmonisk overgang til den vilde natur. Ved denne del af projektet er der til gengæld en storstilet beplantningsplan, der bl.a. inkluderer 200 nye træer. Selvom træerne plantes på sporadisk facon for at bidrage til det vilde udtryk, er placeringen langt fra tilfældig. De er derimod tegnet ind i modellen, så der tages hensyn til ledninger i jorden og infrastrukturen generelt.
Maskinstyring Hele byggemodningen i Fuglsang Vest bliver udført efter 3D-modellen, da entreprenøren, TC Anlæg, tilmed har ekspertisen til at overføre 3D-projekter til maskinstyring. Det er samtidig en kompetence, vi generelt bruger i MOE som et led i digitaliseringen på anlægsområdet.
Ved gravearbejde, der kræver høj præcision og skal udføres effektivt, har maskinstyring en række klare fordele. Da vi er blandt frontløberne på det digitale område og mestrer adskillige BIM-værktøjer, kan vi levere et solidt og gennemarbejdet input til maskinstyringssystemer. Heriblandt de mest anvendte: Leica og Trimble.
Jan Richard Christensen Koncernkompetencechef GIS & databehandling i forsyningssektoren Næstved