Byudvikling

Et levende bykvarter foldes ud på Papirøen BYUDVIKLING

Christiansholm, bedre kendt som Papirøen, står over for en gennemgribende forvandling, som MOE er med til at realisere.

Den Sorte Diamant, Amager Bakke og Skuespilhuset hører alle til rækken af MOE-projekter, der fanger øjet, når man sejler gennem Københavns Inderhavn. Med den nye udvikling af Christiansholm skal vi endnu engang være med til at skabe et markant bidrag til det velbesøgte havnemiljø.

Et kulturelt mødested I mange år var Christiansholm hjemsted for lagerbygninger til det papir, dagspressen benytter, og derfor har øen længe heddet Papirøen i folkemunde. I 2012 rykkede avispapiret ud, hvilket banede vejen for, at bygningerne på midlertidig basis rummede kulturaktiviteter som Experimentarium og ikke mindst det populære Copenhagen Street Food. COBE Architects står bag helhedsplanen for øen, hvor et væsentligt greb er at bygge videre på de iboende kvaliteter i det byliv, der har kendetegnet stemningen på Papirøen siden 2012.

Ud over ejerlejligheder, almene boliger og et hotel skal de nye bygninger også danne rammen om en markedshal til butikker, caféer, restauranter og kulturliv. Udadvendte funktioner, som skal bidrage til et kreativt og levende byrum, der understøttes af en offentlig promenade langs kajen.

De åbenlyse kvaliteter i det omkringliggende miljø iagttages fra bygningerne gennem store glaspartier. Facaderne er derfor optimeret for at sikre den rette balance mellem dagslys, energi og indeklima. En alsidig ingeniøropgave Som man nok kan fornemme, er der tale om en blandet bebyggelse. Dette har stor betydning for ingeniørprojektet, da designet skal tilpasses varierende krav og ønsker til de forskellige bygningstyper.

Ambitionerne for komfort og energirigtige løsninger er høje, og flere af bygningerne skal DGNB-certificeres til guld. En proces vores bæredygtighedsspecialister står for.

Sidst, men ikke mindst har vi at gøre med et helt nyt bykvarter, hvor vi også skal projektere infrastruktur i form af veje og kloakker. Her får vi ligeledes brugt vores kompetencer inden for miljø, trafikplanlægning, geoteknik og klimatilpasning.

Når træpiller skal have en blødere landing 3D-SCANNING

Udslip af træstøv fra Amagerværkets transportbånd skal minimeres, så generne bliver mindre, og støvet kan udnyttes som brændsel. Vores maskin- og processpecialister står for at skabe et nyt design for pilleflowet.

Amagerværket er i færd med at blive konverteret til biomasse, hvilket MOE er med til at eksekvere på den nye blok BIO4. Vi er sideløbende med til at optimere den eksisterende energiproduktion på blok 1, hvor der fyres med træpiller.

Pillerne bliver sejlet til værket og ledes via transportbånd fra kajen ind til toppen af en lagersilo, der rummer et arbejdslager. Øverst har siloen en slags fordelingscentral med det velvalgte navn Penthouse. Herfra ledes pillerne enten direkte ned i arbejdslageret eller videre til langtidslageret via et separat transportbånd.

Flere steder i denne transportproces hvirvles der nemt træstøv op, når de store mængder af træpiller eksempelvis falder ned på et transportbånd. Træstøv kan i værste fald være eksplosivt og udgør i øvrigt en sundhedsrisiko ved indånding.

Vores opgave er derfor at skabe et mindre

støvende flow til træpillerne, og Penthouse er det transportmæssige knudepunkt, der står i centrum for projektet. Laserscanning og Tekla Processen skal gerne optimeres med færrest mulige indgreb. For at skabe det bedst mulige billede af de eksisterende rammer har vi foretaget en laserscanning af hele Penthouse og det, der kaldes Grubben. Sidstnævnte er en betonkanal i kælderniveau, hvor træpillerne trækkes ud af arbejdslageret og føres videre til kedlen.

Med vores scanning får vi defineret, hvor der er risiko for designkollisioner, og hvad vi har af frirum for at arbejde med en ny designløsning. Vi skal så vidt muligt genbruge de eksiste rende materialer og undgå at fjerne for mange elementer. Her er laserscanning et supergodt værktøj til at sikre en omstilling fra den gamle 2D-tilgang til den 3D-verden, vi arbejder i nu, udtaler Torben Michael Olsen, der er projektleder i vores afdeling for Maskin & Proces.

I første instans benyttes AutoCAD Recap til at behandle punktskyen fra laserscanningen, og herudfra har vi skabt en 3D-model i Tekla.

Punktskyen er i sig selv en rå materie, og det kræver en indsats at få de mange scanningspunkter omsat til nogle genkendelige profiler. Derfor skal man være god til at prioritere. Vi skal alene have defineret de arbejdsområder, vi akkurat har brug for, og lade resten indikere nogle simple begrænsede volumener, der viser de elementer, vi skal navigere udenom.

Peter Mortensen Koncernkompetencechef BIM-Tekla København

Et simuleret træpilleflow MOE har allieret sig med Force Technology, der står for at simulere træpilleflows via CFD-beregninger. Resultaterne skal først og fremmest benyttes til at vurdere, hvor stor anslagskraften er, når pillerne kolliderer med en given flade eller genstand i deres vej gennem faldkanalerne, der forbinder to transportbånd eller et transportbånd med et lagerindløb.

Ud fra den viden, CFD-beregningerne giver os, kan vi designe den optimale løsning til træpil lernes faldkanal. Groft sagt skal pillerne nu ledes ud af faldkanalerne i samme retning som det transportbånd, der transporterer pillerne videre, hvilket sikrer en blødere landing i forhold til det lodrette fald, de har i dag, udtaler Torben.

Støv som ressource CFD-beregningerne skal samtidig bruges til at vurdere støvemmisionen, og det tjener flere formål:

Når vi har kanaldesignet på plads, skal vi se på, hvor der kan placeres nye udsugningspunkter for at undgå mest mulig støvudtrængning. I stedet for de eksisterende lokale filtre får vi lavet nye udsugningshætter, der tilkobles centrale støvfiltre, så man mere effektivt får opsamlet støv og ført det skånsomt tilbage til træpillerne. Der er ingen grund til at lade støvet gå til spilde. Der er energi i det, så det skal ind i kedlen og brændes.

Torben Michael Olsen Projektleder Maskin & Proces København