Retail

Projekteringsledelse anno 2020 RETAIL

Ved transformationen af Fisketorvet får vi demonstreret en tilgang til projekteringsledelse, hvor de digitale værktøjer og tværfaglig koordinering står i centrum.

Det skorter ikke på ambitioner for den kommende forvandling af Fisketorvet. Ombygning af butikscenteret skal bl.a. skabe plads til et større restaurantområde, samtidig med at centeret udvides med en ny kontorbygning og et nyt hotel langs Kalvebod Brygge.

På linje med det eksisterende center skal den samlede udbygning bæredygtighedscertificeres via BREEAM, hvilket er en af vores mange opgaver på projektet, som kræver fokus på en stærk tværfaglig koordinering hos projekteringsledelsen:

Lejere i retailbranchen har deres største indtjening på bestemte tider af året, hvorfor om- og udbygning af et butikscenter i drift stiller ekstra store krav til planlægning og koordinering af udførelsen. Ikke bare i forhold til tid, men i særdeleshed også i forhold til at mindske de gener, lejerne kommer til at opleve.

Simon Chresten Dencker Kompetencechef Projektledelse København Mange eksterne hensyn Fisketorvet har en yderst central placering, hvilket øger mængden af interessenter. Radius har et hovedtracé ind til København på byggegrunden, ligesom HOFOR har fjernvarmeledninger liggende i et areal, der nu er eksproprieret i forbindelse med metrobyggeriet. Sammen med de øvrige 15 ledningsejere, som har ledninger på grunden, skal disse koordineres ind i projektet og planlægningen af udførelsen. Yderligere er en del af udvidelsen placeret oven på den kommende metrostation Havneholmen, hvilket igen stiller helt særlige krav til projekteringsledelsen, påpeger Simon Chresten Dencker:

Råhuset til det nye kontorbyggeri skal således være færdigt inden en bestemt dato, hvis ikke muligheden for at bygge skal gå helt tabt. Det kræver, vi er omstillingsparate, og at vi sikrer, at bygherrebeslutninger tages rettidigt.

En samlet digital platform Det er ikke nogen tilfældighed, at projekteringslederen ofte portrætteres som dirigent, og på Fisketorvet kan man med rette tale om et helt symfoniorkester. Der er dog den afgørende forskel, at partituret aldrig ligger fast, og der konstant må tages højde for variationer og improvisation.

Her kommer en detaljeret BIM-model ind i billedet. En model, vi har skabt ved at konvertere gamle 2D-tegninger af Fisketorvet til 3D. Fællesmodellen er udarbejdet i Revizto, der kan trække information direkte fra Revit og Tekla med få justeringer. Revizto kan tilmed integrere de 2D-tegninger, visse discipliner benytter.

Vi har alle fag repræsenteret i en samlet model, der samtidig kan håndtere issues. Det vil sige de kommentarer og spørgsmål, der må være til de enkelte detaljer. Når vi kun har én kommunikationsplatform, får vi reduceret de utallige mailkorrespondancer, hvor information nemt går tabt, og bygherre kan derfor langt hurtigere og mere effektivt træffe sine beslut ninger rettidigt, udtaler Simon.

Centrale aspekter som tid og økonomi har også en plads i modellen:

Førhen måtte man lave en mindre tegneserie for at vise nedrivningstakten. I dag kan vi nemt lave en video ud fra vores model. Det er hurtigere, smartere og mere illustrativt. Derudover kan vores Cost Management-team trække alle nødvendige informationer ud af modellen, udtaler Simon. Projekteringsledelse i forandring Set i lyset af kompleksiteten på projektet består projekteringsledelsen af et helt team:

Tidligere var det i højere grad en énmandspræstation. Men i dag er der så mange ansvarsområder, at én person ikke kan dække dem alle, og man er derfor nødt til at betragte det som en samlet team effort. Dette afspejler også den øgede kompleksitet, der kendetegner nutidens byggerier.

Christian Elkjær Tind Nielsen Afdelingsleder Bygherrerådgivning Private Kunder København

Fælledby er titlen på vinderforslaget i konkurrencen om et nyt bykvarter på Amager Fælled stik syd for København. Der er et stort folkeligt ønske om at værne om naturen i området, og netop det aspekt gennemsyrer den masterplan, som MOE, Henning Larsen Architects og Coop har udarbejdet.

Der, hvor masterplanens ambitioner ligger ud over det sædvanlige, er den strategiske tilgang til bynatur. Vores naturrådgivere har tidligere været med til at udpege området til en mulig byggegrund, da det udgør den mest artsfattige del af fælleden. Men den eksisterende flora og fauna skal stadig bevares, og visionen er tilmed at tiltrække nye arter.

Det er ligeledes hensigten, at bebyggelsen skal certificeres til DGNB Platin. Selve bygningerne skal opføres i træ, hvilket MOE har været med til at definere principperne for.

Naturkorridorer og nye levesteder Bebyggelsen er opdelt i tre små landsbyer, der adskilles af de såkaldte naturkorridorer. Det er minimum 20 meter brede passager, hvor fælledens dyr vil kunne passere eller gemme sig i kratlignende bevoksninger.

I modsætning til de mere vildtvoksende korridorer går man mere strategisk til værks i de tre landsbyer, der kredser om hvert deres gadekær.

Der bliver fyldt større mængder jord på, inden man bygger de tre landsbyer, og her er vi med til at vælge en jordkvalitet, der tilgodeser en række vilde plantearter. Vi tilstræber os på at bevare levesteder for lokale arter, f.eks. sommerfuglene det hvide W og køllesværmer, og samtidig skabe levesteder for nye arter, der ikke findes på området i dag. Naturen lader sig ikke diktere, men desto mere vi gør brug af ekspertviden om de enkelte arters præferencer, jo større er chancen for, at vi får dem til etablere sig.

Hans Ohrt Seniorprojektchef Miljø & Natur København

Mellem husene anlægges naturbede med en mangfoldig sammensætning af planter, og der laves redekasser på og omkring bygningerne, hvilket kan appellere til flagermus, mursejlere, svaler og falke. Dyr, der ikke i forvejen residerer på Amager Fælled.

Den omkringliggende natur er med til at rammesætte kantzonerne og beplantningen i friarealerne på øerne, der udmønter sig i for skellige naturtypologier. Det omhandler bl.a. den åbne strandeng og det tætte krat, som kryber ind fra Fælleden og videre ind i friarealerne imellem bebyggelsen, udtaler rådgiver og landskabsarkitekt, Pernille Snedker Egegaard.

Derudover har vores naturrådgivere brugt deres viden til at udpege særlige områder, der helt bør friholdes for at tilgodese yngle- og rastepladser for Fælledens dyr, heriblandt lærker og viber.

Skybrudsveje mellem landsbyerne Jordpåfyldningen under de tre landsbyer har en dobbeltfunktion, eftersom regnvandshåndtering er en del af planen:

Når vi på den måde løfter landsbyerne, bliver korridorerne til lavninger, der kan fungere som skybrudssikring. Vandet i landsbyerne ledes ved hverdagsregn i grønne LAR-løsninger såsom regnbede, grønne tage og facader bestående af hjemmehørende arter, der tilgodeser biodiversiteten. Dernæst løber hverdagsregnen til gadekæret og de åbne korridorer, som leder vandet videre via eksisterende strømningsveje mod syd, nord og øst, netop for at bevare de eksisterende biotopers vandbalance i naboområderne.

Hovedvejen, som forbinder de tre øer, er indrettet som en skybrudsvej, der leder vand ned til korridorerne, der fungerer som regnvandsbassiner.

Pernille Snedker Egegaard Rådgiver og landskabsarkitekt Miljø & Natur København

Fælledby Bygherre By & Havn Arkitekter Henning Larsen Architects

Naturen flettes ind mellem tre små landsbyer NATUR OG MILJØ

Et bæredygtigt lokalsamfund med naturkorridorer er grundtanken i en ny masterplan for Vejlands Kvarter på Amager Fælled. Biodiversiteten i området skal i den grad understøttes.