18 D A N M A R K S
S T Ø R S T E
G O L F A V I S
REJSE Te r r a m a r
Terramar, et stenkast fra Barcelona, får ansigtsløft Blot tre kvarter i bil eller tog syd for Barcelona ligger en af de ældste golfbaner i Spanien. Club de Golf Terramar fra 1927 har givet sig selv et gennemtænkt ansigtsløft, der gør banen sværere for topspillere men samtidig mere spilbar for andre. De mange nye tiltag modvirker også uheld på omkring banen og sikrer vandforsyning til den smukke, gamle bane.
Nyt møder gammelt. Ny sø og vandreservoir omkring slotsruinen Can Pere Pau.
Af Philip Thinggaard Foto: Lise Kloch
V
i er i høj grad en medlems baseret klub, men samtidig har vi store turneringer samt turister og konferencegæster, der gerne vil spille golf, siger Tomás González om det landskab, han navigerer i som golfmanager i den catalanske klub Terramar. Terramar ligger nærmest klæbet til stranden i den billedskønne, historiske badeby Sitges. Tilbage i 1920'erne blev der tænkt store tanker i det driftige Catalonien, og Sitges var ingen undtagelse. Terramar-komplekset skulle være Cataloniens svar på den franske Riviera, med racerbane, Versailles- lignende parker, et flydende casino ude i havet og andet ferielegetøj for eliten. Nogle af de store arm bevægelser forblev dog oppe i luften. Men her snart hundrede år efter vækker golfbanen opsigt med sin smukke placering ud til havet. Tour for fjerde år i træk Terramar emmer af golfånd og tradition. En tradition af nyere dato er Estrella Damm Ladies Open. I begyndelsen af oktober blev Ladies European Tour-turneringen afholdt for fjerde gang i streg på den sceniske bane på kanten af Middelhavet. Svenske Maja Stark vandt. Da GOLFBLADET besøgte Terramar i november, var der ved første øjekast ikke meget Europa- tour over fairways. Brune pletter og
utæt vækst flere steder gjorde det svært at forestille sig topgolf blot en måned inden. Det skulle dog vise sig at være et øjebliksbillede. - I oktober gensår vi på store dele af banen, forklarer Tómas González om banens sæsonrytme. Som tidligere greenkeeper kender han hver en krog af banen og de lokale vækstbetingelser. - Den årlige overgangsfase er det, du ser nu, på grund af det paspalum-græs, der går i dvale på denne tid af året. Så Terramar er i virkeligheden to baner, med to typer græs til to sæsoner. Græstæppe i vinterhi Den ene af dem er den invasive paspalum. Den trives godt i salt holdige omgivelser som her på kanten af havet. Ulempen er, at den går i vinterhi i oktober og efterlader greens afhængige alene af det underliggende hvenegræs. Derfor har man som del af den omfattende omlægning af banen taget en ny og innovativ sort af paspalum i brug, som er mere hårdfør til vinteren. Mikroklima bag bjergene Således oplyst og beroliget begiver vi os ud på en bane, der faktisk snarere er hele tre baner i en. De første fire huller har havet som bagtæppe, de næste fem er domi neret af træer og jernbanen, hvor et enkelt eller to tog i timen lister sig forbi. Hullerne 10 til 13 er den del af banen, der virkelig har fået et ansigtsløft. Især visuelt dominer
den nyanlagte kæmpesø. Ud over tydelig forhindring fungerer den banens vandreservoir, så man slipper for at vande med saltvand eller vand fra det lokale rensningsanlæg. - Ud over sikkerhed og spilbarhed, så er bæredygtighed den tredje søjle i vores omlægningsprojekt. Vi har i 25 år søgt om tilladelse til at lave vores eget vandreservoir, og det er nu langt om længe lykkedes, siger Tómas González. Ikke Costa del Sol Han forklarer det tunge lokal bureaukrati med, at golfsporten i Catalonien indtil for ganske nylig blev anset som elitært. Modsat på Mallorca og Costa del Sol er golfen ikke tænkt ind i den catalanske turiststrategi. - Banerne i Catalonien ligger ikke klos op ad hinanden. Til gengæld er de forskelligartede, nogle ved havet, nogle i skoven og andre i bjergene. Uanset årstid emmer Terramar af golf, som det blev spillet i gamle dage. Sitges ligger i ly af Garraf- bjergene og har et mildere mikro klima end Barcelona, som vi forlod i silende regn. Her er vejret pludselig gunstigt. Havhullerne Som en gammel snu rad luller Terramar allerede på hul 1 spilleren til at tro, at banen er nem. Der står jo kun et enkelt mellemstort træ på hullet. Men det står på en lusket måde midt i det hele og fylder meget
i tankerne. Vi når til green og skuer tilbage mod den prægtige udsigt over havet. Havhullerne ligger i starten. Hul 2 løber tilbage mod havet. Tætte gran- og nerietræer både skræmmer og skærmer af i venstre. Men de formår ikke at dække for den tætte bebyggelse lige bag dem. Sikkerhed på banen er en hjørnesten i den omlægning af Terramar, som har været 15 år undervejs. Sikkerhed på banen i højsædet - Siden begyndelsen for 100 år siden har Terramar har altid været tæt forbundet med bebyggelse. Mange af vores medlemmer bor klos op af banen, og der er desuden en del gående mennesker, forklarer Tómas González. På hul 2 har man derfor øget sikkerheden ved at lægge nye bunkers i venstre, så spilleren naturligt vil slå bolden mod højre og væk fra folks terrasser. På de næste to huller er det med at finde kameraet frem. Det svære men gudeskønne hul 3 vender direkte mod havet. Det er et af de få huller på banen med en dyb og kompleks green. Fjerde hul er det sidste havhul, langt og indrammet af en palmerække langs venstre side ud mod havet, med driving range til højre og smukke klipper bag green. Det hele akkompagneret af havets lette brusen i ørerne.