80 D A N M A R K S
S T Ø R S T E
G O L F A V I S
VIN
Store vine, smukke strande og provencestemning Af Michael Frank Foto: Michael Frank
B
andol er mange ting. Bandol er en by, der er omgivet af højdedrag ud til smukt beliggende badestrande ved Middelhavet. Langs med stranden er en promenade, hvor butikker, restauranter og barer ligger tæt. I sommersæsonen synes Bandol nok lidt overbefolket med badegæster og livlig trafik langs promenaden. Men stedet har også sin skønhed med udsigten til det azurblå Middelhav, som drager i sommervarmen. I baglandet, nogle kilometer fra byens centrum finder man ro. Her hersker for mange den helt rigtige provencestemning. Det er også i baglandet man finder de mange vingårde, som producerer vinene fra Bandol. Er man på de kanter, og har man interesse for vin, er det oplagt at aflægge besøg på et par vingårde. De fleste tager gerne imod besøgende, og det er næppe nogen dum forretning for vingårdene. Der bliver solgt en del vin på stedet. Midt i coronatiden foretrækker vingårdene, at man har aftalt tid for at undgå, at der er for mange kunder på samme tid. Men det er jo altid bedst at have en aftale. Generelt har vinene fra Bandol en høj kvalitet i rød, rose og hvid. For mig er de røde vine utvivlsomt de ypperste, der i kvalitet naturligt kan sammenlignes med Chateauneuf du Pape. Bandol virker dog ofte
lidt friskere og mere mineralske. Det er ikke kun forskellen i terroir, men navnlig at de røde vine får deres karakter af Mouvedre-druen. Vine dyrket op Mouvedre tåler varmen og kan forblive friske og mineralske selv i meget varme år. I Chateauneauf du Pape er hoveddruen i udgangspunktet Grenache, der noget oftere kan lade sig påvirke af de meget varme somre. Mange forbinder også Bandol for deres fremragende rosevine. Det synes allevegne at være svært at lave stor rosevin. Men i Bandol kan man hævde, at det er lykkedes. Endelig er de hvide ofte også rigtig gode og et step eller to over den almindelige Cote de Provence. Den høje kvalitet afspejler sig også i priserne. Ikke langt fra Bandol finder man La Cadière D’azur, en mindre middelalderby i baglandet smukt beliggende på toppen af et højdedrag. Omkring La Cadière D’azur ligger mange af Bandols vingårde, og højdedragene er beklædt med vinranker og den vild maki. Det er også her man for eksempel finder Chateau de Pibarnon, der ligger i 300 meters højde. Vejen dertil er betagende. Snørklede smalle veje gennem det smukke landskab, der indimellem giver frit udsyn til Middelhavet og hele bugten ved Bandol. Det er naturoplevelser der fuldt ud matcher Toscanas ikoniske landskaber. Chateau de Pibarnon kan jeg virkelig anbefale. Vi smagte hvid
Chateau de Pibarnon fra 2020, der i duft og smag fremstår som frisk, ren og elegant, med noter af abrikos og vilde blomster. Den har en medium fylde og en let kryddret og bitter finesse i sin finish. En vin der vil klæde fisk og skaldyr. Rose smagte vi i to udgaver, der begge var fremragende. Begge vine var, som Bandols rose i reglen er, lyse. Den almindelige Chateau de Pibarnon Rose 2020 er lavet på 65 pct. Mouvedre og 35 pct. Cinsault. Vinen har i duft og smag en ren mineralsk frugt og er meget nuanceret. Den er lidt mere kraftfuld end den hvide udgave, men stadig meget elegant med en kryddret bitterhed i eftersmagen. Til denne ville jeg nok vælge grillet fisk. Den anden udgave hedder Le Rosé Nuances de Chateau
Den typiske lyse farve på rosé fra Bandol.
de Pibarnon og indeholder op til 95 pct Mouvedre og er tænkt som en forfinet overbygning til den allerede vældig gode almindelige rose. Vi smagte den i årgang 2018, og den er endnu finere i sit udtryk og har større kompleksitet i sin meget rene frugtsmag. Sprød og intens med et strejf af læder i duften og elegant bitterhed i sin finish. Igen vil jeg her foreslå grillet fisk. En vin der stemmer sindet til mildhed. For mig er den røde Chateau de Pibarnon (90 pct. Mouvedre og 20 pct. Grenache) dog den helt store vin, som vi smagte fra 2017 og 2018. 2017 var en varm årgang for Bandol, men der er ingen spor af varm og diffus frugt at finde her. Ren kompleks duft af krydderi, urter og røde og sorte frugter. Smagen er rank, intens og rig på finesse med elegante røde og sorte bær og frugter med en lang eftersmag. En vin med mange lag, og som kan overraske og tilføje nye nuancer gennem en smagning. Stor vin. Årgang 2018 er lidt rundere og mindre tør, men vinen har generelt samme fine karakter som 2017. Begge vine kan drikkes nu, men Bandol modnes smukt med årene, og det er en god idé at gemme lidt flasker til senere. Chateau de Pibarnon har også en 2. vin ”Les Restanques de Pibarnon”, der produceres på lidt yngre vinstokke og med en lidt større andel af Grenache. Den har også stor kvalitet, men er knapt så dyb som 1. vinen.