Nationalpark Vadehavets Årsrapport 2020

Page 24

3. FRILUFTSLIV Målsætning 5, 6, 7 Nationalpark Vadehavet arbejder på at styrke muligheden for friluftsoplevelser på et bæredygtigt grundlag, hvor det er helt centralt, at nogle områder skånes og beskyttes mod slidtage og forstyrrelser ved at sikre en skarp formidling og planlægning af zoner, stier mv.

VADEHAVETS VAGERLAG Vagerlaget arbejder på at sikre afmærkningen af de rekre­ative sejlruter i Vadehavets marine områder, fordi staten kun afmærker sejlruter, hvor der er en vis kommerciel sejlads. Andre sejlruter overlades til lokale kræfter at vedligeholde og afmærke. I Vadehavet er det sejlklubberne, der sætter prikker og tjekker vagere. Vedligehold af store vagere kræver særlige skibe og overlades til særlige leverandører. Andre steder i landet er det sejlklubber og havne, der betaler for afmærkningen, mens det er de fire vadehavskommuner, Naturstyrelsen, Kystredningstjene­sten og Nationalpark Vadehavet, der betaler i Vadehavet. Nationalpark Vadehavet lægger desuden sekretariat til Vadehavets Vagerlag og har brugt 50 timer på opgaven i 2020. Afmærkningen i Vadehavet blev i 2019 ændret til sæsonafmærkning. Da udgifterne til afmærkning er øget over årene, har de fire vadehavskommuner, Naturstyrelsen, Kystredningstjenesten og Nationalpark Vadehavet fra 2019 indvilget i at øge deres bidrag til afmærkning. Projektpartnere: Vadehavskommunerne, Naturstyrelsen, Kystredningstjenesten, Vadehavets Bådklubber, som har cirka 1.850 medlemmer, samt frivillige.

FORMIDLINGSSAMARBEJDE DANMARKS NATIONALPARKER Danmarks Nationalparker samarbejder, støttet af Friluftsrådet og nationalparkerne, om udvikling af formidling, undervisning og kompetenceudvikling/ uddannelse inden for natur, kultur og friluftsmuligheder i et flerårigt projekt. Parterne mødes, koordinerer, videndeler og gennemfører fælles aktiviteter fx fælles stand på Naturmødet. Der arbejdes også på fremtidige udviklingsaktiviteter, som Friluftsrådet kan understøtSide 24

te og udbrede andre steder. Helt konkret har de fire nationalparker fordelt udviklingsopgaver mellem sig, sådan at NP Thy udvikler forslag til uddannelse/kompetenceudvikling af frivillige og formidlere, NP Mols Bjerge arbejder med et Junior Range- koncept og Vadehavet driver med undervisningstilbud til ungdomsuddannelser og med Code of Conduct samt udvikling af lejrskoleophold. Ditte Dyrbo Hviid har været vores konsulent på opgaven, men fordi puljen fra Friluftsrådet er stoppet og udløbet, dvs. ca 50% af finansieringen er væk, er Ditte stoppet som konsulent.

CODE OF CONDUCT Nationalpark Vadehavet udgav i 2015 en rapport, som pegede på muligheder og udfordringer for udvikling af codes of conduct (CoC) for Vadehavet. Rapporten efterlyste et videre arbejde med konkrete CoC for brugergrupper og områder, da færdsel i naturen generelt og Vadehavet især kræver hensyntagen til fugle, dyr, planter, lokale beboere, sommerhusejere, andre brugergrupper mv. samt ikke mindst viden om, hvornår og hvordan man færdes sikkert. Nationalpark Vadehavet har arbejdet videre med initiativet og erfaringer, cases og konkrete forslag fra ind- og udland er indsamlet, brugergrupper og naturvejledere er hørt og inddraget, desk research gennemført, SoMe og diverse nationalparkers hjemmesider gennemtrawlet. I 2018 indgik Nationalpark Vadehavet i et samarbejde om rekreative balancer med Nationalpark og verdensarv Thingvellir (Island) og Nationalpark Jotunheimen (Norge) samt rådgivningsfirmaer finansieret af Nordisk Ministerråd. I 2020 er der det hele konkretiseret og udmøntet i form af: · 19 codes of conduct – konkret formuleret og sat op som et faktaark man kan tage med sig · 1 code of conduct hæfte som skal afstemmes med de andre nationalparker til en fælles form · 3 instruktive videoer med konkrete brugergrupper og fif til den gode adfærd i naturen. Opgaven med at udfolde codes of conduct udviklet i Vadehavet, men tilpasset det øvrige land er igangsat med de andre nationalparker, Friluftsrådet og næste skridt er naturparkerne.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.