FORORD Hermed fremlægger Nationalparkfond Vadehavet årsrapport for 2020. Rapportens struktur er således, at først kan du læse en kort opsummering af ’Plan for Nationalpark Vadehavet 2019-2024’. Her fremgår vision, mission, mål og strategiske principper, herunder FN’s 17 mål for bæredygtig udvikling, som vi pejler efter. Nationalpark Vadehavet er Danmarks markant største og eneste internationale nationalpark, ligesom en stor del af nationalparkens område er UNESCO Verdensarv, som vi deler med Tyskland og Holland. 2020 har ikke været som de andre år. Fra marts satte covid19-pandemien en dagsorden, som har medført, at vi er blevet udfordret på vores omstillingsevne og forandringsparathed. Det, synes vi, er gået bedre, end vi selv havde turdet håbe på, og måske også lidt havde frygtet, da landet lukkede ned. Pandemien har sat sine aftryk på os som nationalpark, der som bekendt skal udvikle og gennemføre alt på frivillig basis, og dermed i høj grad er netværks- og relationsbåret. Når man ikke kan mødes fysisk, så er det tungere og mindre effektivt at arbejde virtuelt for en organisation som os. Men sådan var virkeligheden, og vi må alt andet lige sige, at det gået fornuftigt.
Udsigten fra Blåvandshug Fyr. Foto: Lars Roed
Side 4
Den 16. oktober fejrede vi 10-året for vores etablering. Planlægningen var kørt i stilling og udviklingsarbejdet i gang siden november 2019. Vi fik en masse opbakning fra vores mange gode partnere rundt om i nationalparkens område, uanset omvi taler Fanø, Tønder, Rømø, Mandø, Esbjerg, Ribe, Varde osv. Men