Katolsk Orientering nr. 13, 2023

Katolsk Orientering Nr. 13 • 13. oktober 2023 • 49. årgang

Overgrebskommission: Overgreb bør være ’kernen’ i synodens dagsorden I en hidtil uhørt skarp erklæring har den pavelige kommission for beskyttelse af mindreårige appelleret til Kirkens ledere om på synoden om synodalitet at opprioritere ”længe ventede” reformer.

Tekst: Niels Messerschmidt og pillarcatholic.com

INDSATSOMRÅDE Pavens over­grebs­

kommission beklager, at Kirken fortsat ikke lever op til sin pligt om at forhindre overgreb og at reagere på anklagerne med transparens og ansvarlighed. ”Fire år efter stormødet i 2019 om beskyttelse af mindreårige, der samlede kirkeledere fra hele verden, er der fortsat dybe frustrationer, især blandt dem, der søger retfærdighed for de krænkelser, de har været udsat for”, skriver kommissionen. ”Ingen bør være nødt til at tigge om retfærdighed i Kirken. Den uacceptable modstand, der forsat findes, peger på en skandaløs mangel på beslutsomhed hos mange i Kirken, som ofte forværres af en alvorlig ressourcemangel”.

Kommissionen, der blev oprettet af pave Frans i 2014, advarer om alvorlige ”procedurefejl, som efterlader ofrene sårede og i mørket både under og efter, at sagerne er afgjort”. ”Nylige, offentligt rapporterede sager peger på tragisk skadelige mangler i de normer, der har til formål at straffe overgreb og holde dem ansvarlige, hvis pligt det er at adressere forseelserne”, hedder det.

Kommissionen beder om, at emnet ’seksuelle overgreb i Kirken’ bliver et fokuspunkt på synoden, ”ikke bare en eller to dage, [...] men under hele synodeprocessen”. ”Virkeligheden med seksuelle overgreb i vores Kirke går lige i hjertet af synodens

Efterlyser fælles refleksion over luthersk bekendelsesskrift Under en økumenisk bønsvigilie i forbindelse med Det Lutherske Verdensforbunds generalforsamling, har Vatikanets økumeniske præfekt og verdensforbundets generalsekretær opfordret til en fælles refleksion over det centrale lutherske bekendelsesskrift, den augsburgske bekendelse. ØKUMENI ”En fælles refleksion kan føre

til endnu en ’milepæl’ på vejen fra konflikt til fællesskab”, sagde kardinal Kurt Koch, præfekt for Vatikanets Dikasteriom for fremme af Kristen Enhed, og pastor Anne Burghardt, Det lutherske Verdensforbunds generalsekretær, da de oplæste erklæringen ’Fælles ord’ for de delegerede den 19. september.

Generalforsamlingen, der blev afholdt 13.-19. september i Krakow, Polen, er det vigtigste ledelsesorgan i Det Lutherske Verdensforbund, der repræsenterer 150 lutherske kirker i 99 lande.

Den augsburgske bekendelse blev skrevet i 1530 i forsøget på ”at vidne om troen på den ene, hellige, katolske og apostoliske Kirke”, siger erklæringen. ”På det tidspunkt, den blev skrevet, var den kirkelige enhed formentlig truet, men den kirkelige adskillelse var endnu ikke helt gennemført”.

Fordi Luthers bekendelsesskrift skulle vidne om Kirkens enhed før den protestantiske reformations endelige brud, er den ifølge erklæringen ”ikke alene af historisk interesse, men rummer også et økumenisk

potentiale af varig relevans”.

Den katolske Kirkes ”ekskommunikation af Martin Luther er fortsat en anstødssten for nogle i dag”, siges det. ”Den bevarer sin plads i den konfessionelle erindring, selvom ekskommunikationen for længst har mistet sin umiddelbare virkning med

Kardinal Kurt Koch, præfekt for Vatikanets Dikasterie for fremme af Kristen Enhed, og pastor Anne Burghardt, generalsekretær for Det lutherske Verdensforbund, beder under en økumenisk bønsvigilie på deres møde i Krakow, Polen, 19. september 2023. Foto: CNS, Det lutherske Verdensforbund, Albin Hillert.

Katolske nyheder fra ind- & udland

dagsorden. Det handler om, hvem vi er som et trosfællesskab, grundlagt på Jesus. Det gennemsyrer diskussioner om ledelsesmodeller, præsteroller, professionelle adfærdsstandarder og det at være i det rette forhold til hinanden og hele skabelsen”.

Kommissionen beder synodelederne om at afsætte rigelig tid til at høre vidnesbyrd fra overlevende ofre. ”Faktisk har mange – hvis ikke alle – af synodens deltagere gjort deres egne erfaringer med at konfrontere eller håndtere overgreb i Kirken, som kunne blive en eksplicit del af jeres overvejelser”.

’Vi er dybt rystede’

Seksuelle overgreb i Kirken – ligesom hierarkiets reaktion på beskyldningerne – har fået stor international opmærksomhed, siden de første sager dukkede op i USA, og siden afsløringerne i 2018 af kardinal Theodore McCarricks mangeårige overgreb.

Samme år ramte en overgrebsskandale Chile, hvilket fik alle biskopper i landet til at indgive deres afskedsbegæring efter et møde med pave Frans. Året efter afholdt paven et internationalt møde med bispekonferencers formænd, og udsendte senere Vos estis lux mundi, der indførte nye normer og straffe for biskoppers mangelfulde Fortsættes side 4 ▶ reformatorens død, og lutheranerne ikke længere er fjender eller fremmede for katolikkerne, men brødre og søstre, forenet med dem gennem dåben”.

På samme måde ”er det et faktum, at Martin Luther og de lutherske bekendelsesskrifter omtaler pavedømmet som ’antikrist’, en anstødssten, selv om Det Lutherske Verdensforbund i dag ikke støtter dette synspunkt”.

De to emner, fortsætter erklæringen, rejser i sidste ende spørgsmålet om pavens rolle og embede, og ”spørgsmålet om Kirkens mysterium, dens enhed og egenart” – spørgsmål, som den officielle katolsklutherske teologiske dialog fortsætter med at studere.

Denne dialog, siger de to ledere, gør det muligt for lutheranere og katolikker ”at ane områder med konsensus, hvor vore forgængere kun så uoverstigelige modsætninger. Vi er i stand til at erkende, at rejsen mod fuldt fællesskab er langt større end en bestemt epokes tilfældigheder”.

Erklæringen ’Fælles ord’ bemærker også, hvordan pave Frans, da han mødtes med verdensforbundets ledere i 2021, udtrykte håb om at et fælles studie af den augsburgske bekendelse – som optakt til dokumentets 500-års jubilæum i 2030 – kan styrke katolikkers og lutheraneres evne til ”sammen at bekende dét, der forbinder os i troen”. ”Det vil være vigtigt, at man med åndelig og teologisk ydmyghed undersøger de omstændigheder, der førte til splittelsen, i tilliden til – selvom det ikke er muligt at omgøre fortidens triste begivenheder – at det er muligt at genfortolke dem som led i en forsonet historie”, har pave Frans udtalt.

Kilde: Catholic News Service NM

Så er der fest

Prædiken af Eva Maria Nielsen.

Læs mere på side

5

Sankt Annæ Kirke

Fællesskab på tværs.

Læs mere på side

6-7

Caritas

Årsmøde og kursus for frivillige.

Læs mere på side

8-9

Tillykke DUK

DUK fejrer jubilæum på Øm.

Læs mere på side

10

2

KO mener

Synoderefleksioner

Under en tre dage lang retræte op til synodestart blev de delegerede opfordret til at lytte til hinanden og mødes på trods af ”forskellige kirkesyn”. ”Vi kan være splittet af forskellige håb”, sagde retræteleder, dominikaneren Timothy Radcliffe: ”Men når vi lytter til Herren og hinanden, og forsøger at forstå hans vilje for Kirken og verden, forenes vi i et håb, der transcenderer alle uenigheder”.

De delegerede blev opfordret til at omfavne hinandens forskelligheder, udtrykke deres tvivl og kaste deres frygt væk – hvad enten det er frygten for, at synoden vil forandre Kirken dramatisk eller ”frygten for, at intet forandrer sig”.

Radcliffe opfordrede dem til at ”rejse mod en Kirke”, hvor mennesker, der ”endnu ikke føler sig hjemme i Kirken”, sættes i centrum. ”Vort liv næres af elskede traditioner og andagter. Forsvinder de, sørger vi. Men vi husker også dem, der endnu ikke føler sig hjemme i Kirken: kvinder, der føler, at de ikke bliver anerkendt i et patriarkat af gamle, hvide mænd som mig! Folk, der føler, at Kirken er for vestlig, for latinsk, for kolonialistisk. Vi må rejse mod en Kirke, hvor de ikke længere er i udkanten, men i centrum”.

Retrætelederen brugte to meditationer på to ”kilder til splittelse” i Kirken, som han beskrev som ”modstridende håb og forskellige visioner om Kirken som vort hjem”. ”Forskellige forståelser af Kirken som vort hjem river os fra hinanden i dag. For nogle er den defineret af sine gamle traditioner og andagter, sine nedarvede strukturer og sprog, den Kirke, vi er vokset op med og elsker. Den giver os en klar, kristen identitet. For andre synes Kirken i dag ikke at være et trygt hjem. Den opleves som ekskluderende og marginaliserer mange – kvinder, fraskilte og gengifte. For nogle er den for vestlig, for eurocentrisk”.

Radcliffe, hvis udtalelser om homoseksualitet har skabt røre, fremhævede, hvordan synodens arbejdsdokument, der styrer drøftelserne, ”også nævner homoseksuelle og folk i polygame ægteskaber”. Han sagde: ”De længes efter en ny Kirke, hvor de vil føle sig hjemme, anerkendt, bekræftet og trygge. For nogle føles idéen om en universel velkomst, hvor alle accepteres uanset hvem de er, som ødelæggende for Kirkens identitet. [...] De mener, at identitet kræver grænser. Men for andre er det selve kernen i Kirkens identitet at være åben. Pave Frans siger: ’Kirken er kaldet til at være Faderens hus, hvor dørene altid står vidt åbne’”.

Radcliffe beskrev de 365 stemmeberettigede delegeredes ”forskellige forventninger” og frygt for den tre uger lange synodeforsamling. ”Nogle håber, at Kirken forandrer sig drastisk, at vi træffer gennemgribende beslutninger fx om kvinders rolle i Kirken.

Andre er bange for præcis de samme forandringer og frygter, at de vil føre til splittelse, endda skisma”, sagde han. ”Lad os derfor bede om, at Herren vil befri vore hjerter for frygt – for nogle frygten for forandringer, for andre frygten for, at intet forandrer sig. Men ’det eneste, vi bør frygte, er frygten selv’”, tilføjede Timothy Radcliffe.

NM

Internationale nyheder

Den hellige Stol kendte til Holocaust Pave Pius XII modtog detaljerede oplysninger om nazisternes jødeudryddelser, viser nyopdaget brev.

Tekst: Niels Messerschmidt

ARKIVER Noget tyder på, at pave Pius

XII under 2. Verdenskrig lå inde med detaljerede oplysninger om, at op imod 6.000 jøder og polakker dagligt blev gasset i det tyskbesatte Polen. Det skriver ABC News. Et nyopdaget brev underminerer en ofte fremførte påstand om, at pavestolen ikke lå inde med nok pålidelige diplomatiske rapporter om nazisternes grusomheder til offentligt at fordømme dem.

Brevet, der findes i Vatikanets arkiver og er offentliggjort i det italienske dagblad Corriere della Sera, vil formentlig genantænde debatten om Pius’ eftermæle. Historikerne har længe været uenige om krigspavens meritter, hvor tilhængere har fremhævet, at Pius XII tyede til det stille diplomati for at redde jødiske liv, mens kritikere peger på hans tavshed under Holocaust.

Corriere gengiver ordlyden af brevet, som er dateret 14. december 1942 og skrevet af en tysk jesuit stilet til Pius’ sekretær – et brev, som også er at finde i en kommende bog om det nyligt åbnede arkiv fra Pius’ pontifikat af arkivar og forsker i Vatikanets apostoliske arkiv, Giovanni Coco.

Coco fortæller Corriere, at brevet er vigtigt, fordi det indeholder detaljerede informationer om nazisternes jødeudryddelse fra en pålidelig kirkelig kilde i Tyskland, der tilhørte kredsen af katolske modstandere af Hitler og for hvem det lykkedes at videregive ellers hemmelige oplysninger til Vatikanet.

Pater Lothar Koenigs brev til Pius’ sekretær (også en tysk jesuit, pater Robert Leiber) er skrevet på tysk og omtaler, at nazisterne dagligt transporterede op imod 6.000 jøder og polakker fra Rava Ruska, en by i førkrigstidens Polen (i dag beliggende i Ukraine) til dødslejren Bełżec.

Ifølge Bełżec-erindringsmuseet omkom i alt en halv million jøder i lejren. Museets hjemmeside oplyser, at op imod 3.500 jøder fra Rava Ruska allerede blev sendt til

Bełżec tidligere i 1942, og at byens jødiske ghetto blev rømmet i dagene 7.-11. december. ”Omkring 3-5.000 mennesker blev skudt på stedet, og 2.000-5.000 mennesker blev transporteret til Bełżec”, oplyser hjemmesiden.

Blev paven informeret eller ej?

Datoen på Koenigs brev er vigtig, fordi den indikerer, at korrespondancen fra den betroede jesuitkollega ankom til Pius’ kontor i dagene efter rømningen af ghettoen, og efter at Pius havde modtaget adskillige diplomatiske noter samt besøg af udsendinge fra udenlandske regeringer i tiden fra august 1942 og frem, med rapporter om, at op imod én million jøder på daværende tidspunkt var blevet dræbt i Polen.

Selvom det ikke vides, om pave Pius rent faktisk læste brevet, var pater Leiber pavens øverste rådgiver og havde været Vatikanets ambassadør i Tyskland i 1920’erne, hvilket

Nyopdaget korrespondance tyder på, at pave Pius XII under 2. Verdenskrig lå inde med detaljerede oplysninger fra en betroet tysk jesuit om, at op til 6.000 jøder og polakker blev gasset hver dag i det tyskbesatte Polen, hvilket underminerer pavestolens argument om, at den ikke kunne verificere diplomatiske rapporter om nazistiske grusomheder for at fordømme dem. Arkivfoto.

300 tons nødhjælp er gået op i røg Caritas’ lager i den ukrainske by Lviv er ramt af russisk angreb.

300 tons nødhjælp gik op i røg, da russiske droner ramte et Caritas nødhjælpslager i det vestlige Ukraine. Foto: Caritas-Spes Ukraine.

tyder på, at de i mange år må have haft et tæt samarbejde, især hvad angår spørgsmål om Tyskland.

Ifølge bogen ’The Pope at War’ af den Pulitzer-prisvindende antropolog David Kertzer fortalte en topembedsmand i statssekretariatet, mons. Domenico Tardini, den britiske udsending til Vatikanet i midten af december, at Pius XII ikke kunne udtale sig om nazisternes grusomheder, fordi Vatikanet ikke kunne verificere oplysningerne. ”Det nye og vigtige ved dette dokument er, at der nu er vished for, at Pius XII modtog pålidelige og detaljerede oplysninger fra Den katolske Kirke i Tyskland om forbrydelser mod jøderne under Holocaust”, siger forskeren og arkivaren Coco til Corriere.

Han bemærkede dog, at pater Koenig SJ også bad Den Hellige Stol om ikke at offentliggøre, hvad han havde afsløret, idet han frygtede for sit eget og de informanters liv, som havde leveret oplysningerne. Pius’ tilhængere har længe insisteret på, at paven ikke kunne udtale sig stærkt imod nazisterne af frygt for repressalier.

Konference skal belyse arkivfund

Pius XII’s eftermæle og fundene fra Vatikanets nyåbnede arkiver var emnet for en netop afholdt konference (9.-11. oktober) på Roms pavelige Gregoriana universitet – en konference, der blandt andet var sponsoret af Vatikanet, Israels Holocaustforskningsinstitut Yad Vashem, U.S. Holocaust Memorial samt Israels og USA’s ambassader.

Vatikanets statssekretær, kardinal Pietro Parolin, åbnede konferencen, og blandt talerne var forskere og historikere som David Kertzer, Giovanni Coco og Johan Ickx, arkivar ved Vatikanets statssekretariat, hvis bog om arkiverne, ’Pius XII and the Jews’ (fra 2021), roste Pius XII og Vatikanets indsats for at tage sig af jøder og folk, der flygtede fra krigen.

Giovanni Coco siger ifølge ABC News, at Koenigs brev faktisk blev fundet i Vatikanets statssekretariats arkiver og siden overdraget til Vatikanets apostoliske hovedarkiv i 2019, fordi statssekretariatets dokumenter var opbevaret på uorganiseret vis, hvor nogle af Pius’ dokumenter blev opbevaret i plastikbeholdere på et loft, hvor varme og fugtighed havde beskadiget dem.

NØDHJÆLP Efter at Lviv natten til

tirsdag den 19. september blev ramt af en stribe russiske droneangreb, er Caritas’ nødhjælpslager i den vestukrainske by brændt ned til grunden. Der meldes ikke om nogen omkomne, men cirka 300 tons nødhjælp, der skulle være sendt videre til den østlige del af landet, er gået tabt. ”Det var en meget trist nyhed at møde ind til, men vi er dybt taknemmelige for, at der ikke er nogen af vores kolleger, der er blevet dræbt. Desværre må vi bare konstatere, at vi som humanitær organisation ikke er fredet. Da russiske styrker sidste år belejrede Mariupol, blev det lokale Caritas-kontor beskudt af en tank, og to medarbejdere omkom”, udtaler Maria Krabbe Hammershøy, generalsekretær for Caritas Danmark.

Caritas er en af de største hjælpeorganisationer i Ukraine og har været i gang med hjælpearbejdet på tværs af landet, siden før krigen startede. Caritas Danmark har støttet Caritas i Ukraine med et beløb på mere end 20 millioner kroner.

NM

3

Internationale nyheder

Kaldskrise i Europa Hvis denne tendens bekræftes, vil antallet af ordinationer af verdenspræster være faldet med 50 procent på to årtier – en skræmmende tendens.

PRÆSTEVIELSER Opgørelser viser, at i år vil der være 88 præstevielser i Frankrig, sammenlignet med 122 det foregående år. I Tyskland blev 33 nye verdenspræster ordineret i 2022. Antallet af verdenspræster i Schweiz er halveret i løbet af de sidste 70 år, og i Spanien var der kun 97 præstevielser i 2022, ifølge nyhedsmediet Zenit.

Bispekonferencen i Frankrig har offentliggjort de nationale opgørelser med ordene: ”Det er led i en kontinuerlig og nedadgående tendens, som vi har set de seneste tyve år”.

Omkring hundrede verdenspræster blev ordineret hvert år mellem 2000 og 2010. I 2022 blev der kun ordineret 52 verdenspræster, udover 36 ordenspræster. Sammenlagt repræsenterer de 88 nye præster i Frankrig ”et hidtil uset fald”.

Allerede i 1961 meldte det nationale kaldskontor i Frankrig om den alvorligste krise i mere end hundrede år, hvor antallet af præstevielser mellem 1951 og 1960 gik fra 1.028 til 595 præstevielser om året.

I Le Figaro skriver avisens Vatikan-kor­ respondent Jean-Marie Guénois: ”For nylig lukkede vigtige præsteseminarier i Lille og Bordeaux. Det er nødvendigt med syv års uddannelse for at modne et præstekald,

hvor hver anden kandidat falder fra under uddannelsen. Bispedømmet Paris er også begyndt at mærke udviklingen: I september 2022 var der kun fire kandidater til det første seminarieår. Og kun fem præster blev ordineret den 24. juni i Saint-Sulpice-kirken. Der var ti i 2022 og tolv i 2021”.

En international krise

Korrespondenten Jean-Marie Guénois peger også på en anden faktor: ”Kaldskrisen er ikke kun fransk, men europæisk. Den er meget markant i Polen og Italien, hvilket er begyndt at bekymre Vatikanet. Nordamerika går heller ikke fri ligesom Latinamerika heller ikke gør det. Hvis tendensen bekræftes, vil antallet af ordinationer af verdenspræster være faldet med 50 procent på to årtier”.

Den 24. juni påpegede det schweiziske pastorale sociologiske institut over for cath. ch, at ”siden 1950 er antallet af fastboende verdenspræster i Schweiz halveret – et fald på en fjerdedel siden århundredeskiftet.

Men forskellene mellem bispedømmerne er bemærkelsesværdige: faldet har været særligt udtalt i bispedømmerne Saint Gallen, Basel, Sion og Lausanne-Genève-Fribourg, men mindre udtalt i Chur og Lugano,

Undersøgelse bestilt af bispekonference afslører over tusind overgrebssager En omfattende, flerårig undersøgelse af seksuelle overgreb i Den katolske Kirke i Schweiz, bestilt af landets bispekonference og offentliggjort den 12. september, omtaler mere end tusind tilfælde af overgreb fra perioden fra 1950’erne til 2022. Undersøgelsen er foretaget af Zürich Universitet.

SCHWEIZ ”Resultaterne afslører dybt-

liggende problemer, der spænder fra de individuelle overgrebsmænds handlinger til systemiske årsager, som kirkeledere må stå til ansvar for”, udtalte bispekonferencens formand, biskop Felix Gmür af Basel, i forbindelse med offentliggørelsen af overgrebsrapporten.

Den 136 sider lange rapport omtaler 1.002 tilfælde af overgreb fra midten af 1950’erne til 2022, der involverer 510 anklagede og 921 ofre. Rapportens forfattere advarer om, at tallene kun repræsenterer ’toppen af isbjerget’, idet mange arkiver endnu ikke er gennemgået.

Rapporten afslører også en systematisk mørklægningi Kirken, og konstaterer: ”Kirkens egne love blev stort set ikke håndhævet i store dele af undersøgelsesperioden.

I stedet blev mange sager bevidst holdt skjult eller nedtonet”, står der. Rapporten konstaterer videre, at Kirkens ledere ofte flyttede anklagede præster til andre sogne, eller nogle gange til udlandet, for at undgå myndighedernes retsforfølgelse.

Rapportens oversigt viser også, at 39 % af ofrene var kvinder: ”I næsten alle tilfælde er de anklagede mænd, og 74 % af de undersøgte sager handlede om seksuelle overgreb på mindreårige”.

Bispekonferencens formand understreger behovet for, at fremtidige rapporter også undersøger ”katolske forhold” som fx seksualmoral og cølibat, der kan have været en medvirkede årsag til overgrebene. ”Denne synd kan ikke bare udviskes. Den skal konfronteres med fokus på Kirkens magtstruktur og seksualmoral”, sagde biskop Gmür.

Bispekonferencen lover at tage skridt til at etablere og finansiere uafhængige rapporteringskontorer for at gøre det lettere at anmelde overgreb, oplyser biskop Felix Gmür og tilføjer, at alle relevante dokumenter ville blive opbevaret på ubestemt tid for at forhindre yderligere mørklægning.

Seks biskopper – fire fortsat i embede og to pensionerede – står nu over for beskyldninger om at have misrøgtet eller dækket over overgrebssager, mens en schweizisk avis hævder, at et unavngivent medlem af bispekonferencen har sexchikaneret en ung person.

Som svar herpå har biskop Joseph Bonnemain af Chur fået til opgave af Vatikanet at undersøge situationen i Schweiz og udarbejde sin egen rapport, som skal sendes til bispedikasteriet, der siden vil offentliggøre eventuelle efterfølgende kanoniske sanktioner mod de pågældende lokale biskopper.

NM

særligt de sidste tyve år. I 1950 havde de schweiziske bispedømmer 2.986 præster: i 2022 er der 1.294”.

I The New Daily Compass kommenterede Luisella Scrosari 16. juni udøvelsen af de funktioner, en præst varetager, men som i dag – visse steder – udøves af lægfolk, fx prædiken, fejring af Ordets Liturgi, dåb, vielse af ægtepar. Lægfolkets deltagelse heri kompenserer i nogen grad for præstemanglen i Schweiz, men løser ikke manglen på viede præster.

Den schweiziske katolske læggruppe Vera Fides bekræfter denne udvikling: ”De mest berørte bispedømmer, hvad dette angår, er Basel, Chur og Saint Gallen. Det første er endda blevet fremhævet som et eksempel af den tyske synodale vej, der har drøftet tiltag som allerede i ti år har været indført i bispedømmet Basel. […] Næsten halvdelen af sognene i Basel har ikke længere søndagsmesse, men fejrer Ordets Liturgi med uddeling af kommunionen”.

I Tyskland viser antallet af verdenspræster, der ordineres hvert år, også en klar nedadgående tendens. I 2022 var der 33 nye præster i hele Tyskland, ifølge Den tyske Bispekonference, og her er ikke medregnet ordinationen af ordenspræster.

Ti ud af landets 27 bispedømmer havde ingen præstevielser. Ærkebispedømmet Köln og bispedømmet Rottenburg-Stuttgart havde flest antal ordinationer – hver kunne de byde fire nye præster velkommen.

NM

Ny biskop af Helsinki FINLAND Pastor Raimo Ramón Goyarrola Belda fra Opus Deis personlige prælatur og tidligere generalvikar i samme bispedømme, er ny biskop af Helsinki. Han er født 20. juli 1969 i Bilbao, Spanien, og indtrådte i 1987 i Opus Dei. Han er uddannet i medicin og kirurgi, og har læst filosofi og teologi på det pavelige Santa Croce universitet i Rom, og har en doktorgrad i dogmatisk teologi. Han blev præsteviet den 1. september 2002.

Pastor Belda har været universitetskapellan og -pastoralassistent i Helsinki og undervist i religion. Han har været bispedømmets repræsentant i landets økumeniske råd, og her medlem af ledelsen og dets etiske råd samt været militærpræst og generalvikar for bispedømmet Helsinki.

NM

Kort nyt Få timer efter at en britisk tv-station den 5. september sendte en dokumentar, der hævdede, at Sri Lankas værste terrorangreb nogensinde, påskesøndag 2019, var orkestreret indefra af regeringen, gentog kardinal Malcolm Ranjith, ærkebiskop af Colombo, sin opfordring til en international undersøgelse. ”Medmindre der iværksættes en transparent og oprigtig undersøgelse, mener vi ikke at sandheden og retfærdigheden vil ske fyldest for de uskyldige ofre”, udtalte han den 6. september.

I Channel 4’s dokumentar ’Sri Lanka’s Easter Bombings’ synes Azad Maulana, tidligere talsmand for en udbrydergruppe fra de tamilske tigre, der hjalp regeringen med at vinde landets bitre borgerkrig i 2009, at antyde, at topfolk fra den militære efterretningstjeneste mødtes med bombemændene før angrebene på to katolske kirker og luksushoteller, som var skyld i 269 dræbte og over 500 sårede.

Philippe Jost, viceleder af genopbygningsteamet på den brandskadede NotreDame de Paris-katedral, er blevet udpeget til at lede projektet efter general JeanLouis Georgelin, der døde i august.

Jost, en 63-årig ingeniør og embedsmand, kender projektet i detaljer og lovede ved sin udnævnelse at respektere målet om at genåbne katedralen 8. december 2024. ”Jeg var generalens samarbejdspartner i fire år, og i overensstemmelse med hans planer fortsætter jeg nu denne mission”, sagde han.

Philippe Jost har haft en karriere i forsvarets materielforsyning.

Pave Frans har godkendt indførelsen af det permanente diakonat i Filippinerne.

Beslutningen sker nogle måneder efter at landets bispekonference anmodede Vatikanet om muligheden for at ordinere permanente diakoner i landet.

Forslaget blev vedtaget på biskoppernes sommerplenarmøde, hvorefter de præsenterede forslaget for paven i et brev den 25. juli, hvor de understregede, at diakoner ”vil være en god grobund for evangelisering, især rettet mod dem i samfundets periferi ikke kun geografisk, men også socio-pastoralt på grund af præstemangel”.

Bispekonferencen forventes at introducere et uddannelsesprogram for permanente diakoner, bl.a. hvem der kan være kandidat og længden af uddannelsen.

Del din arv med verdens fattigste!

Når du skriver testamente, kan du vælge at lade hele eller en del af din arv gå til Caritas’ arbejde for verdens fattigste.

Hvis du beslutter dig for at betænke Caritas, dækker vi omkostningerne ved oprettelsen af testamentet. Caritas kan henvise dig til en advokat.

Kontakt indsamlingskoordinator Sidse Helene Surel Mogensen på: ssm@caritas.dk eller 38 18 00 28, hvis du har spørgsmål angående arv og oprettelse af testamente.

Caritas Danmark

4

Katekese

Trospræfekt: Det vigtigste er at få en dialog mellem teologien og gudsfolkets liv I det interview, som den nye præfekt for Troslæredikasteriet har givet til den afgående direktør for ’Civiltà Cattolica’, pater Antonio Spadaro SJ, fortæller den argentinske ærkebiskop om sin teologiske og filosofiske uddannelse, om sine læremestre og om det arbejde, der nu venter ham. Han understreger ”kærlighedens primat i moralteologien” og beklager den magre udvikling i sidste del af det 20. århundredes teologi.

Tekst: Alessandro Di Bussolo, Vatikanstaten Dansk oversættelse: Lisbeth Rütz

INTERVIEW ”Kirken tager afstand fra

fideismen (Den danske Encyclopædi: afvisningen af at bringe fornuften ind i troens verden), forsvarer fornuftens værdi og nødvendigheden af dialogen mellem tro og fornuft, der ikke modsiger hinanden. […]

Men af og til opstår der i Kirkens centrum en vis måde at ræsonnere på, en serie principper, der styrer alt, også selv om det definitivt handler om en forma mentis, der er mere filosofisk end teologisk, som resten må underkaste sig og som til sidst tager Åbenbaringens plads”. Og vogterne over ”den korrekte fortolkning af Åbenbaringen og sandheden burde være dem, der har denne forma mentis, denne måde at tænke på”. ”Kun de skulle være ’seriøse’, ’intelligente’, ’trofaste’. Det forklarer den magt, nogle gejstlige tilraner sig, når de kommer derhen, hvor de fastslår, hvad paven kan eller ikke kan sige og præsenterer sig selv som garanter for troens legitimitet og enhed”. ”I grunden så er denne deres forma mentis en kilde til magt, som man vil vogte over i opposition til alt andet”. Med dette svar skabes der åbenhed om forholdet mellem fornuft og magt i interviewet, der blev givet af den nye troslærepræfekt, mons.

Víctor Manuel Fernández, til pater Antonio Spadaro SJ, afgående redaktør for ’Civiltà Cattolica’ og publiceret i seneste nummer af jesuitternes tidsskrift.

som ”skolastikkens gigant” på grund af hans teologi, der er ”i stand til at nære det åndelige liv og samtidig præge menneskers eksistens”.

Af vor tids teologer citerer han Karl Rahner, Hans Urs von Balthasar, Yves Congar og Joseph Ratzinger (Benedikt XVI) og blandt filosofferne Maurice Blondel og nythomisterne Étienne Gilson og Réginald Garrigou-Lagrange, men også Hans-Georg Gadamer og Jacques Maritain. Og han mindes latinamerikanske teologer som Gutiérrez, Lucio Gera og Rafael Tello, der har givet ham ”en stor kærlighed til Kirken” og ”evnen til at forbinde teologien med det lidende folks ængstelser, drømme og håb”.

Kærlighedens primat i moralteologien

Fernandez er forfatter til et bind om åndelig teologi og mange essays, som udbreder den. Den nye kardinal husker, at han altid har interesseret sig for ”teologien omkring

personerne i Treenigheden” og vores forhold til hver af dem. Hans ’Los cinco minutos del Espíritu Santo’ er trykt i mere end 350.000 eksemplarer i forskellige lande, og til teologerne siger han, at han ”ikke føler skam ved også at skrive denne slags bøger, der forstår at anvende teologien på en måde, der besvarer folkelige behov”.

Hvad angår moralteologien, understreger Fernandez, der deltog i bispesynoderne 2014 og 2015, at han ikke kan ignorere ”hvordan de fattigste, de mest ressourcesvage, dem der er udelukkede fra samfundets velfærd, hver dag må kæmpe for at overleve”.

Angående dem minder pave Frans om i ’sin rundskrivelse ’Amoris laetitia’, at der er brug for ”en særlig omsorg for at forstå, trøste, integrere, idet man undgår at læsse en hel række tunge normer over på dem”.

Og følgelig understreger troslærepræfekten ”kærlighedens primat” i moralteologien som den hellige Thomas Aquinas gør det, ”når han sætter ’kærlighedens primat’ øverst blandt dyderne for så vidt som det regulerer en måde at handle på og således skaber en lighed med den guddommelige handlen”. Til denne dynamik – forklarer Fernandez – svarer ikke en moral, der kan reduceres til opfyldelsen af budene.

Den magre udvikling i teologien fra slutningen af det 20. århundrede

I den sidste del af det interview, der har at gøre med arbejdet, som venter ham i Palazzo del Sant’Uffizio, refererer den argentinske ærkebiskop flere gange til, hvad paven har skrevet i ”følgebrevet til min udnævnelse”. Den første juli i år, dagen for sin udnævnelse, inviterede pave Frans ham til ”at skabe dialog mellem den teologiske viden og Guds hellige folks liv”.

Den nye præfekt siger i en kommentar, at for paven er det især vigtigt, at teologien

Den hellige Bonaventura og inspirationen fra Rahner, Congar og von Balthazar

Første del af den lange samtale med den 61-årige argentiner, der i 2018 blev ærkebiskop i La Plata og 30. september blev kreeret til kardinal af pave Frans, kredser om hans teologiske og filosofiske uddannelse.

Fernandez, som har studeret bibelvidenskab ved Gregoriana-universitetet og som fik doktorgraden i Buenos Aires, ser den hellige Bonaventura som sin store læremester – ▶ Fortsat fra side 1. forvaltning af overgrebsanklager og -præster.

Men overgrebsofre og overlevende har advaret om, at de nye retningslinjer fortsat er utilstrækkelige, idet de ikke er transparente nok til at sikre reel ansvarlighed.

Senest har rapporter i Polen og Frankrig afsløret et betydeligt antal overgrebssager begået over flere årtier.

I deres erklæring understreger overgrebskommissionen behovet for personlig omvendelse hos Kirkens ledere for at skabe reelle fremskridt i bekæmpelsen af overgreb. Først når Kirkens ledere tager deres forpligtelse til transparens og ansvarlighed

”ikke bare bøjer sig ned ovenfra for at oplyse Guds folk, men lader sig stimulere af det, lader sig såre og afvæbne af det”. Pave Frans inviterer ham også til ”at vogte over den lære, der udspringer af troen”, hvilket også vil sige at forbedre forståelsen af den og kommunikationen om den. Desværre – indrømmer trospræfekten – ”angående dette punkt byder de årtier, der er gået, ikke ligefrem på et trøstende resultat”. Der har ikke mere været teologer af det format, som de allerede citerede ”Rahner, Ratzinger, Congar eller von Balthasar”. Store teologer, ”som har tænkt i dialog med virkeligheden”, og som ”har haft stor virkning ad forskellige veje, endog på det pastorale liv i de mindste og fattigste sogne”. ”Der har været kontrol, ja, men kun få udviklinger”, forklarer Fernandez, og teologien fra afslutningen af det 20. århundrede ”har haft en mager udvikling”.

Kærligt at tåle manges aggressivitet mod den kristne tanke

Blandt de seneste, ikke mindre vigtige temaer i pave Frans’ sendelse, er ”en mere omfattende lytten til de problemer, som samfundet stiller os overfor”. Den skal forenes med ”forsøget på at vise årsagerne til og sammenhængen i vores kristne tanke”.

Af denne grund inviterer ærkebiskop Fernandez os til ”at pålægge os selv et afkald – at møde den tilbagevendende aggressivitet, der angriber os, med kærlighed. Kan samfundets diskuterende holdning ikke være en formidling, som Gud selv bruger for at afvæbne os, for at åbne os mere over for andre ting?”

Vi kan ikke ignorere – indrømmer den nye trospræfekt – ”at den sproglige vold fra visse grupper er en forståelig måde at få afløb på, efter at vi i mange århundreder har været verbalt voldelige med et krænkende, meget offensivt sprog eller manipulerende over for kvinder som om de var andenklasses væsener”. Og han ønsker sig, at man med tiden ”kan reflektere og have dialog om disse temaer uden hele denne bitterhed”, at man kan fremme en tanke, der repræsenterer ”en Gud, der elsker, tilgiver, frelser”, idet man er opmærksom på sandhedernes hierarki.

For ham er de ”vigtigste sandheder, der er et udtryk for hjertet i Evangeliet”, som det huskes i Evangelii Gaudium, ”skønheden i Guds frelsende kærlighed som den vises i den døde og opstandne Jesus Kristus”, og hvad angår moralen er ”kærlighedsgerninger mod næsten den mest perfekte ydre manifestation af Åndens indre nåde”.

Den argentinske ærkebiskop Víctor Manuel Fernández, nyudnævnt præfekt for Troslæredikasteriet og netop kreeret til kardinal, fortæller i et interview i de italienske jesuitters tidsskrift ’Civiltà Cattolica’ om sin teologiske og filosofiske uddannelse, om sine læremestre og om det arbejde, der nu venter ham. Foto: Vatikanets medier. alvorligt, vil der kunne ske reelle reformer, hedder det. ”Vi er dybt rystede over den enorme smerte, vedvarende lidelse og reviktimisering [refererer til at ofrene statistisk set har en forhøjet risiko for at blive udsat for overgreb igen, red.], som så mange har oplevet, og vi fordømmer utvetydigt de ustraffede forbrydelser begået mod så mange af vores brødre og søstre”, skriver kommissionen: ”Vi bekræfter vores faste forpligtelse til at arbejde for at sikre, at sådanne afskyelige og forkastelige handlinger så vidt muligt bliver udryddet fra Kirken”.

Den Pavelige kommission for beskyttelse af Mindreårige appellerer til synoden om synodalitet at sætte bekæmpelse af overgreb øverst på dagsordenen. Foto: Anna Valsi, Tutela Minores.

5

Søndagens tekst

Nu er der dækket op til fest (Matt 22,4)

til. Gud blev menneske. Kærligheden fik hænder og fødder. Til et gå og tjene. Vor kristne tro, det er et budskab, som skal inkarneres i vor verden.

Denne gang er også kvinder inviteret til at deltage i synoden. Eller er de kaldet? Ja, de er kaldet og det er et første lille skridt i retning af ligestilling af kønnene i Kirken.

Jeg forventer ikke et jordskred af forandring, men jeg håber på en lyttende og respektfuld dialog. Jeg beder for, at de mennesker, der mødes der – biskopper som teologer, kvinder og mænd, alle Kirkens medlemmer – er klædt på med barmhjertighed, oprigtig søgen og en længsel om at forkynde vor kristne tro med altid nye ord i en verden af forandring.

Vi må alle spørge os:

Matthæus ønsker, at vi skal vide, at Guds kalden har konsekvenser for vores liv. Derfor bruger han metaforen om kjortelen.

Spørgsmålet er altså: Har jeg den rigtige kjortel på?

Tekst: Eva Maria Nielsen, Cand.theol. og forfatter PRÆDIKEN Min mor drømte ofte, at

hun var klædt forkert på. Så dukkede hun op til morgenmaden og fortalte os, hvor pinlig hun havde været i drømmen. For eksempel havde hun været til operabal i Wien og pludselig indset, at hun havde en gammel træningsdragt på – selvom hun i virkeligheden ikke ejede noget, der lignede sportstøj. Hun ville gerne være forsvundet ned i en sprække i gulvet. ”I kan ikke forestille jer, hvor pinligt det var”, sagde hun så.

Ingen har lyst til at opleve sådan noget, ikke engang i ens drømme.

I dagens evangelium sker netop det.

Gæsten, der ved brylluppet ikke er ordentligt klædt på, bliver smidt ud i mørket, hvor der er gråd og tænderskæren.

Barske ord. Hvad skal vi mene om det?

Et blik på Gud eller: Hvad kan vi forvente?

En tilbagevendende misforståelse i lignelsen om det kongelige bryllup er invitationen til brylluppet. I den nye oversættelse hedder det, at Gud kalder til festen. Der er allerede dækket op! Det er festtid. For invitationen har allerede fundet sted. Alt er forberedt.

Fejringen kan begynde.

Jesus fortæller lignelsen som et eksempel på Guds rige og én ting må stå klart: Guds store festmåltid vil finde sted, uanset hvad.

Han er ikke afhængig af os mennesker med vores undskyldninger og undvigelser.

Hans fest vil være stor. Hans fest er inkluderende og favnende. Der er allerede blevet dækket op.

Det ved Gud, og derfor er det så vigtigt for ham, at vi er hans gæster og tager del i festen. Gud er vedholdende og kalder igen og igen. Vi, de kaldte, forbliver også vedholdende med vores undskyldninger.

Hvad kan vi regne med, når vi ser hen til Gud?

Først og fremmest hans barmhjertighed.

Den er noget tilsløret af Matthæus’ ord i dagens evangelium, men den er der stadig.

Gud er kærlighed (1 Joh 4,8), og han bliver aldrig træt af at kalde på os.

Som en barmhjertig og omsorgsfuld far kender han til det festmåltid, der er blevet forberedt. Og han længes efter enhver af os. Han vil dele sit liv og sin evighed med ethvert menneske. Med dig og med mig og også med dem, som vi føler os udfordret af, og dem, som vi ikke elsker at lege sammen med.

Gud bliver aldrig træt af at kalde på

os mennesker. For der er allerede blevet dækket op til festen.

Nu er der dækket op til festen

Lad os være ærlige: Det er et af de smukkeste billeder på Guds rige – det festligt pyntede bord, alt i overflod, der er latter, glæde, der er blomster og levende lys, himmelsk musik og mennesker, der bare nyder at kunne fejre sammen. At være der er alt. I hans nærvær.

Paradisiske tilstande.

Men hvad så med tøjet? Jeg vil formulere det anderledes. Lad os se på os selv:

Hvad klæder jeg mit liv med?

Matthæus ønsker, at vi skal vide, at Guds kalden har konsekvenser for vores liv.

Derfor bruger han metaforen om kjortelen.

Spørgsmålet er altså: Har jeg den rigtige kjortel på?

Jeg vil gerne gå et skridt dybere sammen med dig. Hvad nu, hvis kjortelen er et billede for mit sindelag? Hvilket menneske er jeg? Er jeg kun forsigtigt gledet ind i festsalen, stadig klædt i frygt og bekymring, og bekymret for alle de små og nogen gange også store dagligdags ting? Mangler jeg tillid til Guds barmhjertighed? Stoler jeg ikke fuldt ud på hans ubetingede kærlighed, ikke bare til andre, men også til mig? Sådan som jeg nu er? Stoler jeg fuldt ud på en kærlighed, som vil favne mig i al evighed?

Som jubler over, at jeg er til?

Spørgsmålet om den rette påklædning kan i dag formuleres således: Afspejler Guds kærlighedsgave sig i mine øjne? Lyser denne glæde over at være favnet af ham ud af mine øjne? Har jeg smilerynker af min kristne latter? Forandrer hans kalden mig?

Så jeg bliver til et menneske, der er lutter ører for ham? Men også for mine medmennesker? Ser jeg med barmhjertige øjne på mine medmennesker og behandler jeg dem respektfuldt og værdigt? Kan jeg genkende Jesu ansigtstræk og fingeraftryk i andres liv og min hverdag? Har hans kærlighed forvandlet mig? Eller holder jeg fast i mine privilegier, mine egne drømme, i gamle magtstrukturer? Tror jeg, at jeg skal gøre mig fortjent til at være med til festen? Eller måske endnu være: Ekskluderer jeg nogen på grund af mit stenhjerte?

Er Kirken klædt rigtigt på?

I disse dage, hvor verdenssynodens deltagere samles i Rom, ser mange sydpå. Nogle kikker med bange øjne. Andres hjerter banker håbefuldt.

Hvad vil synoden bringe for vores Kirke?

Eva Maria Nielsen. Privatfoto.

Er vi klædt på til den udfordring vi står overfor i Kirken? Har vi som Kirke dækket op til fest – og ser vi hinanden med øjne fulde af barmhjertighed? Også når vi ikke deler hinandens teologiske ståsted?

Alt for ofte tvivler jeg på det, tonen er tit hård og uforsonlig, både i hierarkiet, men også blandt lægfolk. Man forbliver helst i sin lille skyttegrav og taler om hinanden, men ikke med hinanden.

Jeg ser synoden som en nådens tid.

Kirken er endnu ikke klædt på til tiden. Vi kikker alt for meget på os selv og alt for lidt på Gud og Guds mennesker, som vi har ansvar for. Vi er ofte – alt for ofte – drevet af angst.

I dag kan vi ikke længere lukke øjnene for de ord, som allerede Paulus sagde: ”Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til”. (Gal 3, 27f.)

Sikke et budskab – og vi er langt fra det. For kristen tro er ikke udelukkende et åndeligt budskab, som nogen vil gøre det

Lignelsen om kongesønnens bryllup (Matt 22,1-14) Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser: ”Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme.

Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet!

Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten

Adsumus-bønnen Bønnen under en synode.

Vi står foran dig, Helligånd, mens vi samles i dit navn, med dig alene til at vejlede os.

Føl dig hjemme i vore hjerter.

Lær os vejen, vi skal gå og hvordan vi skal følge den.

Vi er svage og syndige; lad os ikke fremme splid.

Lad ikke uvidenhed føre os ad den forkerte vej eller ensidighed påvirke vore handlinger.

Lad os i dig finde vor enhed,

så vi sammen kan rejse mod det evige liv og ikke må afvige fra sandhedens og retsindighedens vej.

Alt dette beder vi dig om, du, som virker alle steder og til alle tider, i fællesskab med Faderen og Sønnen, nu og i al evighed.

Amen

Er vi klædt rigtigt på til den fest, Gud kalder os til?

Slip angsten og gør plads til glæde og kærlighed.

For Gud er kærlighed. Der er intet, vi bør frygte. Og slet ikke en synode. ”For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre”.

(Rom 8,38)

”

Afspejler Guds kærlighedsgave sig i mine øjne? Lyser denne glæde over at være favnet af ham ud af mine øjne?

er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på.

Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham, og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Thi mange er kaldet, men få er udvalgt”.

6

Sankt Annæ Kirke

Fællesskab på tværs Den 10. september fejrede sproggrupperne i Sankt Annæ menighed Den hellige Annas dag under mottoet ”Taknemmelighed for min kirke”.

Tekst: Jorge Simón Izquierdo Díaz

MENIGHEDSLIV Med slagordet ”Taknemmelighed for min kirke”, fejrede Sankt.

Annæ Kirke på Amager deres værnehelgen, Den hellige Anna, søndag den 10. september. ”Tankegangen bag Sankt Annæ Dag har været at gøre det muligt, at forskellige nationaliteter og generationer mødes til festen. Det er vigtigt, at der også var børn,” forklarer søster Teresa Piekos fra Polen og Theresa Doan fra Vietnam, som er ildsjælene bag det store arrangement i år. Sankt Annæ Kirke er en international menighed.

Siden 1978, ved pater Patrick Sheils ankomst, har kirken betjent tre hovedgrupper: dansk, polsk og engelsk. ”Sankt Annæ er en kirke, hvor mange nationaliteter møder op til messe: danske, polske, filippinske og andre fra engelsktalende lande, blandt andet fra Amerika, Indien og Sri Lanka, Indonesien, Vietnam, samt Italien og Spanien”, forklarer de. Derfor holdtes tre messer på festens hoveddage: dansk messe kl. 10, polsk messe kl. 12 og engelsk messe kl. 17.

Dagen startede efter første messe. Ved udgangen på trapperne foran kirken, blev der spillet musik: ”Nu begynder vi at feste”, sagde sr. Teresa. På begge sider af kirkebygningen var opstillet forskellige boder til festen. Ved parkeringspladsen var der en musikplads, loppemarked, lege for børn og popcornmaskine. På den anden side af kirken, i præstegården, var der grill, stole og borde. I den store sal var der underholdning med folkedans fra forskellige nationaliteter (regudón og hawai danse fra Filippinerne, gulo dans fra Uganda og linedance). Man solgte og spiste mad og kage. Her kunne besøgende nyde polske chleb smalcen i ogórkiem (en sandwich lavet med specielt polsk brød), filippinske panzit (nudler med lumpia, dette er kogte forårsruller), filippinske mechado (gryderet med ris) og afrikansk mandazi (søde stegte brød).

Hvem var Den hellige Anna?

Skt. Annæ Kirke er indviet til Den hellige Anna. I kirken står en statue af Den hellige Anna i grønt-hvidt tøj, placeret i altertavlen til højre for alteret. Skulpturen kompletteres

De nye generationer i kirken. Privatfoto.

af Jesusbarnet og jomfru Maria, der i barneskikkelse sidder på Den hellige Annas knæ.

I den kristne tradition er Den hellige Anna jomfru Marias moder og mormor til Jesus Kristus. Skt. Annæ fejres i Den romerskkatolske Kirke sammen med sin mand Joachim d. 26. juli. I den forbindelse beder man en novene, og man synger en salme til ære for Den hellige Anna. På grund af sommerferien blev festlighederne holdt i september – dette år den 10. september.

Fra salme til Den hellige Anna:

1. Du, hvem Herren gav at føde I dens lyse morgen røde, Hvoraf livets sol gik frem!

Du som fik det kald at værne Himlens dronning, havets stjerne, I dit trygge stille hjem, I dit trygge stille hjem 2. Du som bar på arm den høje Og af hendes klare øje Fik det første smil til løn, Hellig Anna, hør os kalde, Bed i nåde for os alle Til Marias milde Søn.

Rundt omkring i verden forbindes Den hellige Anna med frugtbarhed, eftersom hun og hendes mand, Den hellige Joachim, sent i livet og efter mange bønner fik et barn. Og det er, hvad Sankt Annæ Dag repræsenterer, en fest for tre generationer: bedsteforældre, forældre og børnebørn. ”Den hellige Anna er værnehelgen for Skt. Annæ kirke. Derfor er bønnen for de afdødes sjæle i purgatorium (skærsilden) hovedmålet med festligheden”, forklarer fader Macin, som er sognets præst for den engelsktalende menighed. ”Sognets beskytters dag giver særlig nåde til sognet. Under messen bedes for de afdøde og os selv.

Dette er meningen med enhver protektors dag: at få aflad,” uddyber fader Macin. ”På et bestemt niveau tager det form i idéen om en familie: Vi er medlemmer af himlen, det evige liv. Og herfra har vi det sjovt,” slutter fader Marcin.

En dag til fundraising.

”Et hovedmål med at have et fælles arrangement for hele sognet er fundraising”, forklarer kirkens menighedsrådsmedlem George Achiam, som er fra Hong Kong. I Danmark, er Den katolske Kirke uafhængig af staten. Derfor bruges aktiviteter som kilde for midler til kirken. Pengene, som var indsamlet til Skt. Annæ Dag, supplerer indtægter fra bingoen, julekoncert og andre aktiviteter som organiseres årets rundt.

Det er ikke alle troende, som er parate til at betale kirkeskat.”Flere synes, at det må være nok med at give penge under messens kollekt”, siger et sognebarn. Til Sankt Annæ dag kunne man købe genstande, som sognets kirkegængere selv havde doneret.

Når en stor gruppe samarbejder på tværs af nationaliteter

George Achiam beskriver historien om Skt. Annæ Dag: ”Det var den indiske pater Benny Mathew, der i 2013 tog initiativet og etablerede fejringen af Skt. Annæ Dag i sognet. På dette tidspunkt var han bistået af den engelsktalende gruppe, hovedsageligt filippinerne. Efter at pater Benny var rejst tilbage til Indien, blev Sankt Annæ fest organiseret af George Achiam fra menighedensrådet. På grund af Covid-19, og andre årsager, blev fejringen af Skt. Annæ Dag midlertidigt suspenderet i 2021 og 2022.

Men i 2023 er fejringen genoptaget for fuld kraft. Det er søster Teresa og Theresa Doan, som står for dette”.

Der var i alt ca. 50 frivillige medhjælpere til festen og ca. 300 besøgende, som kom og gik i løbet af dagen. ”Organiseringen af festen kræver mange frivillige. Der var fantastisk at danne en gruppe i en meget international stemning”, forklarer sr. Teresa og Theresa. Skt. Annæ Kirke er et mangfoldigt, levende rum, som giver mulighed for mange kulturer til at mødes og dele. ”Takket være sognets bønnegrupper og aktivitetsgruppernes frivillige samarbejde blev det gennemført”, forklarer Sr. Teresa og Theresa. Begge sætter pris på, at alle har været med til at gøre rent i kirken og at rydde op efter bøn og fælles sang, kl. 20. Affald blev sorteret efter madrester, pant (dåser/flasker), plastik og andet. ”Jeg har lært meget af dette år. Man siger, at man lærer af erfaring. Det kan jeg bruge til forberedelse til næste år”.

Alt blev planlagt og gennemført på kort tid. “Vi mødtes i forvejen til en brainstorm, hvor vi kom med forslag til arrangementet”, siger Matteo Pilati, som er italiener. “Inden

vi kom i gang, startede vi med bøn til Helligånden, som er det brændstof, der leder os”, uddyber sr. Teresa. ”Vi har anvendt grundlaget for Familiekirke (internationalt familiefællesskab), som mødtes én gang om måneden, altid om søndagen, til bøn, sange og være sammen”, forklarer Matteo, som er medlem af Danmarks Unge Katolikker (DUK). Sammen med sin kone, Monika, som er polsk og medlem af bønnegruppen Betania, var de aktive medhjælpere den 10. september.

Sankt Annæ Kirke skaber fællesskab mellem sognebørnene

Fejringen af Sankt Annæ Dag har vist, at Sankt Annæ Kirke skabte fællesskab mellem sognebørnene.

Den 10. september var der mange polakker, der tog til ”odpust” (fejring) af Den hellige Annas dag. Sankt Annæ Kirke betyder meget for det polske samfund i København.

Det er den største gruppe i menigheden, så den virker som samlingspunkt. Casper Grabowski, som er seminarist i praktik i Skt. Annæ menighed, var imponeret af den festlige dag: ”Jeg nød virkelig denne dag. Det inspirerede mig til at lave noget lignende i Polen”, siger han.

Jan Siekerski, som er dansk født af polske forældre, er formand for menighedsrådet. Han er initiativtager til ”Jomfru Marias krigere”, en mandlig bønnegruppe, som har hjulpet med at male og gøre rent på kirkens areal inden festen. ”Jeg bliver glad for initiativet med Sankt Annæ Dag om fællesskab på tværs. Mange grupper kører parallelt i sognet. Til dagligt stiller sproget, såvel som forskellige tænkemåder særlige udfordringer til samarbejde mellem grupperne”, siger han.

Det er idéen om fællesskab på tværs, som udfordrede deltagerne til at samarbejde og at være med til festen. Emily Hatari er fra Uganda siger: ”Sankt Annæ Kirke er international, med en god stemning. Vi var nogle afrikanere, som mødte op til festen: fra Uganda, Ghana, Burundi, Nigeria. Vi bor forskellige steder, men plejer at mødes hver 1. søndag til afrikansk messe i Jesus Hjerte Kirke”, forklarer Emily. ”Man kan føle, at Helligåndens glæde er blandt os, når vi kan samarbejde som et team uafhængigt af, hvor vi kommer fra”, siger hun.

“Sankt. Annæ er en kirke, vi kan kalde et hjem”, siger Venus Rodrigues fra Indien.

Sammen med sin kone, Leah, bor han nu i København. De har været aktive som frivillige ved Sankt Annæ Dag. Sankt.

Annæ Kirke var et af de første steder, ægteparret besøgte i København. ”Vi fandt kirken på Google”, siger Venus, som kommer til engelsk messe om lørdagen, hvor Leah læser 1. og 2. læsning. ”Vi ville sætte pris på en regelmæssig kirkekaffe efter messen med tid til offentlig introduktion af nye medlemmer. Det var der de andre steder (Singapore, Mumbay), hvor vi har boet. Det hjælper til integrationen”.

Edna Sode, som er fra Filippinerne, er medlem af menighedsrådet. ”Jeg kom til Sankt Annæ Dag, da jeg blev gift i 1980.

Det er fint, at Sankt Annæ Fest fejres, fordi det er en måde at gøre noget for Kirken på”. Det er gensidigheden i socialt samvær, Edna fokuserer på. ”Det som vi sætter pris på, er følelsen af, at vi hører til her, at hver enkelt er vigtig for Kirken, som skal mærkes tættere på os”.

Der er disse tanker om fællesskab og gensidighed, som Sankt Annæ Dag har sat i gang.

7

Sankt Annæ Kirke

En stor tak til alle som var med til festen!

Når mangfoldighed bliver en velsignelse.

Tekst: Søster Teresa Piekos og Theresa Doan

TEAMWORK I Sankt Annæ menighed

findes der forskellige bedegrupper, der udtrykker sig på forskellige sprog. Tanken med Sankt Annæ Fest var at vise alle nationaliteter og bedegrupper. Vi vil via arrangementet givet et billede af den mangfoldighed, der er i vores menighed, som i fællesskab danner en familie i Kristus.

Dette gør vi igennem personlig kontakt til alle grupperne. Det er altafgørende for at skabe ild og begejstring hos alle og danner en fælles forståelse for, at vi har brug for hinanden og at vi sætter pris på hinandens indsats.

Festen forener hele menigheden, og alle følte sig velkomne og værdsatte som Guds børn i hans hus. ”Taknemlighed for min Kirke” som var emnet for årets fest, var budskabet til alle og en invitation til at engagere sig både før, under og efter festen.

Der var stor opbakning med stort initiativ.

Det var frugten af et fremragende samarbejde af mange frivillige. Alle har gjort en ind-

Gaver til kirken fra bedstemor og barnebarn. Privatfoto.

sats efter bedste evne til ære for Den hellige Sankt Anna, som er værnehelgen for Sankt Annæ Kirke. At bede om hjælp er utrolig vigtigt, da du hermed inviterer alle til at være med og gøre noget for deres kirke.

Af bedegrupperne kan nævnes en engelsk gruppe med røde polo shirts (Missionary Families of Christ), som stod for popcorn og slush ice. En polsk gruppe af mænd (Jomfru Marias Krigere) som har hjulpet med rengøring, renovering og oprydning af udendørs arealer før og efter festen.

En engelsk gruppe af kvinder (Marialegionen) har stået for kaffe og te. Den polske gruppe Betania bestod af kvinder, som bagte kager, solgte dem og ryddede op efter festen. Mange børn og voksne havde Icon Amen T-shirten på som symbol på vores internationale familiekirke. Familiekirken bidrog med børnelege, pasning af boderne, en grillmester og folk, der ryddede op.

Desuden bidrog mange menighedsmedlemmer også med flotte gaver og nyt legetøj til auktion og lotteri og løbende underholdning under festen. Vi kunne mærke en velsignelse og Helligåndens drivkraft under hele forløbet.

Danske og polske firmander hjalp også med børnelege samt oprydning.

Vi takker og lovpriser Gud for hans velsignelse og Helligåndens vejledning hele vejen igennem. Festen var en stor berigelse for Sankt Annæ menighed. Vi vil gerne benytte os af lejligheden til at sige tak til alle, der har engageret sig i forberedelsen af festen, hjælp på forskellige måder under

De forskellige nationale grupper gik sammen om de praktiske opgaver. Privatfoto.

Loppemarked uden for kirken. Privatfoto. festen og oprydning til sidst. Vi kunne fornemme en varm og stærk familieatmosfære og stor omsorg for kirken og for hinanden.

Det har været en fornøjelse at kunne arbejde sammen med alle, som ofrede deres tid og entusiasme på festen. Tak for opbakning, bøn, økonomisk støtte og skulderklap.

Spændende studieuge i Odense ’Livet som præst i bispedømmet’ var temaet for dette års studieuge.

STUDIEUGE Midt i september blev præ-

sternes årlige studieuge afholdt i Odense.

De seneste par år har studieugen budt på et bredt udbud af emner, som vi har fundet inspirerende for vores præstegerning. I år var det overordnede tema ’Livet som præst i bispedømmet’.

I løbet af de fem dage fik vi en række gode oplæg og samtaler med blandt andet journalist Malene Fenger-Grøndahl, som talte om hvordan Den katolske Kirke i Danmark ser ud udefra, set med ’almindelige’ danskeres øjne. Jakob Egeris Thorsen, lektor i teologi

ved Institut for Kultur og Samfund i Aarhus, holdt et spændende oplæg om diakoni som en væsentlig del af den kirkelige tjeneste, mens pater Daniel Nørgaard SJ inspirerede med et oplæg om ’Den åndelige samtale i ignatiansk perspektiv’.

I forlængelse af den arbejdsmiljøindsats for præsterne, som bispedømmet har arbejdet med i år, havde vi besøg af præst og psykolog Gerard Fieldhouse-Byrne, daglig leder af Saint Luke Centre i Manchester, der arbejder med præster og gudviede personer.

Hans to oplæg inspirerede til, hvordan vi

Nyt fra bispekontoret PRÆSTER Pater Daniel Nørgaard SJ er

pr 1. september 2023 udnævnt som præstelig assistent for Danmarks Unge Katolikker (DUK). Han overtager arbejde fra p. Roman Groszewski SJ, som rejser til Kalisz for at blive ny leder af jesuitternes retrætecenter dér.

Pater Daniel skal primært rådgive hovedbestyrelsen og udvikle DUKs nye ledertræning. Ved siden af dette arbejde fortsætter han sit arbejde på Niels Steensen Grund-

skole og Gymnasium.

Pater Tomaz Majcen O.F.M. Conv. er pr.

1. september 2023 udnævnt som ny sognepræst ved Kristi Konge Kirke i Nuuk.

P. Tomaz vil fortsætte som sognepræst ved Sakramentskirken i København.

Pastor Jérôme de la Roulière er pr. 1. september udnævnt til at varetage sjælesorgen for de fransktalende katolikker i bispedømmet frem til 31. juli 2026.

Pastor Jérôme kommer fra ærkebispe-

Et afbræk på studieugen var udflugten til Fredericia, hvor præsterne og diakonerne blandt andet celebrerede messe i Sct. Knuds Kirke. Foto: Christian Noval. bliver bedre til at leve og passe på vort liv som præster og diakoner, hvor vi skal være opmærksomme på både vores fysiske, emotionelle og åndelige behov.

En eftermiddag kom Søren Holst, lektor i afdelingen for bibelsk eksegese ved Det tedømmet Poitiers, hvor han senest har haft embede i sognet Jean Paul-II i Bocage.

Pr. 1. august er pater Reginald Saviripillai OMI samt pastor Jude Kulas genudnævt til at varetage den Tamilske sjælesorg i Danmark. Pastor Jude varetager sjælesorgen i Nordjylland, mens pater Reginald varetager sjælesorgen i resten af bispedømmet.

Som allerede nævnt er p. Roman Groszewski SJ rejst fra bispedømmet.

Ligeledes har pater Pawel Ben SJ, pater Pawel Rakowski SJ, pater Szczepan Urbaniak SJ og pater Duc Tri Ngyuen SJ fraflyttet bispedømmet.

Hvis Vorherre ønsker det, er vi åbne for at gøre det igen sammen. Uden hinanden vil det ikke lykkes.

Forenede med jer i bønnen, sr. Teresa Piekos og Theresa Doan.

ologiske Fakultet i København, og fortalte om den kommende, nye, autoriserede bibeloversættelse, som udkommer i 2036. Traditionen tro havde vi også en udflugt i løbet af studieugen, og i år gik den til Fredericia, hvor Helge Clausen holdt et spændende oplæg om Den katolske Kirkes historie og tilstedeværelse i Danmark i tiden mellem reformationen og Grundloven, naturligvis med særligt fokus på Fredericia.

Selvom det nogle gange kan være svært at hive fem dage ud af kalenderen, så er studieugen en god oplevelse, hvor vi både får ny inspiration, har tid til samtaler og vi ikke mindst kan styrke vores fællesskab som præster og diakoner i bispedømmet.

Pastor Christian Noval

Pater Phuc Hoang Dung Nguyen SJ, som nyligt er ankommet til bispedømmet, afløser pater Duc Tri Ngyuen SJ i arbejdet med den vietnamesisk sjælesorg i Aarhus.

Derudover er pater Wojciech Nowak SJ kommet til jesuitternes kommunitet på Jagtvejen, mens pater Piotr Janik SJ er kommet til jesuitternes kommunitet i Aarhus.

Msgr. Peter Fleetwood er pr. 1. september 2023 ophørt som sognepræst ved Mariukirkjan i Tórshavn.

8

Caritas Danmark havde fra den 29. september til den 1. oktober kursus for frivillige, årsmøde og Caritasdag i Kalund-

Caritas Danmark tolsk sociallære er, at den henvender sig til alle mennesker af god vilje. Dens formål er bl.a. at træne menneskets samvittighed.

Men det skal ikke opfattes sådan, at Kirken har nogen magisk, politisk løsning. Det er en illusion, at man kan opbygge et samfund, der er helt perfekt. Her har Kirken en vigtig rolle som dialogpartner. Pave Benedikt indrømmer i Deus caritas est, at vi har udøvet Caritastjenesten mangelfuldt.

borg. Her følger nogle øjebliksbilleder fra møderne.

Det handler om kærlighed Tanker om kirkens sociallære.

TROMPET Hvad er det for en teologi og kirkeforståelse, der ligger bag organisationen Caritas, og hvordan skal vi være kirke i det 21. århundrede? Det beskrev Jakob Egeris Thorsen, lektor ved Aarhus Universitet med bl.a. diakoni som forskningsområde på Caritas’ kursus for frivillige.

Det blev til et par spændende timer med forholdet mellem kristendom og samfund som den røde tråd. Det nuværende diakonibegreb stammer fra 1850’erne, hvor der opstod stor social nød i forbindelse med industrialiseringen og vandringen fra land til by. En række kongregationer blev grundlagt med det formål at afhjælpe denne nød, og i de reformatoriske kirker kom der diakonisser, der løste mange sociale opgaver.

Kirkens sociallære kan beskrives som en del af dens morallære. Thorsen tog afsæt i Benedikt XVI’s første rundskrivelse Deus caritas est, der er meget inspireret af Det andet Vatikankoncil og fremhævede den næsten ens forståelse af diakonibegrebet i dag i katolsk og luthersk sammenhæng. Katolsk sociallære er et kontinuerligt forsøg på

at formulere katolsk etik i lyset af, hvordan verden forandrer sig, og Deus caritas est er det bedste sted, hvis man vil se en god definition af sociallæren, sagde Thorsen.

Kirkens sendelse

Mange af os forbinder Kirken med en konkret bygning med klokkeringning, der kalder til messe. Men Kirken er meget mere end det. Den udtrykker sig i et trefoldigt kald: forkyndelse (kerygma), uddeling af sakramenter (leiturgia) og kærlighed (diakonia). De er ligeværdige opgaver som hører sammen og gensidigt forudsætter hinanden. Diakonien/kærlighedstjenesten kan ikke overlades til velfærdsstaten, men er udtryk for Kirkens væsen og en del af Missio Dei – dens sendelse til verden. Thorsen viste gennem citater fra pave Benedikt og Det lutherske Verdensforbund en lighed i opfattelsen af diakoniens opgaver.

Sakramenterne er en fortsættelse af Jesu håndgribelige tilstedeværelse i verden, og her kommer Gud mennesket radikalt nær.

Kærlighed er langt mere end følelser, der

Kirkens situation

Hvordan skal det diakonale arbejde se ud i det 21. århundredes kirke, spurgte Jakob Egeris Thorsen. Foto: Lisbeth Rütz. kommer og går. Den er også en holdning – en viljeshandling. Vi sættes i stand til at give kærlighed, fordi vi får kærlighed fra Gud først og så bliver i stand til at give videre. Caritastjenesten er en kontinuerlig hjertets dannelse. Her skal man give sig selv som nærværende. Den må ikke bruges til at hverve proselytter.

I den tidlige kirke var diakonien et kirkekendetegn ved de tidlige kristne menigheder. Man tog sig også af folk uden for menigheden, og det gjorde menighederne tiltrækkende.

Den første sociale rundskrivelse var Leo XIIIs Rerum novarum (1893), der forsøger at give Kirken en stemme i debatten. Her har kristendemokraterne traditionelt set sig selv som den tredje vej mellem liberalisme og socialisme; men deres indflydelse i dag er aftagende, nok pga. de mange skandalesager, der har været. Det særlige ved ka-

Pave Benedikts udgangspunkt er klassisk europæisk og forudsætter et velfungerende vestligt demokrati. Men – som Thorsen fremhævede – det er jo en kendsgerning, at de fleste af verdens kristne ikke lever i velfungerende demokratier. Derfor ser man også, at de latinamerikanske befrielsesteologer er stærkt inspireret af de gammeltestamentelige profeters råb om retfærdighed.

Pave Frans kommer med en latinamerikansk baggrund, og under ham er der kommet en ny udvikling i sociallæren. Tidligere kunne Kirken forvente stor lydhørhed og automatisk respekt. Sådan er det ikke i dag.

Vi er på vej ud i en situation, hvor kirken kommer til at være i en mindretalssituation.

I USA er det kun lidt over 50 % af befolkningen, der er medlem af en kirke. Pave Frans erkender dette, og hans tilgang er en mere sårbar måde at indgå i det politiske liv på, sagde Thorsen.

I et gennemsekulariseret og ofte kristendomsforskrækket land som Danmark må spørgsmålet så blive, hvilke måder diakonien skal foregå på, hvis den ikke skal miste sin særlige karakter.

LR

I rivende udvikling Status på det nationale arbejde i Danmark.

Hvor mange kompetencer har vi? Der spilles kompetencebingo. Foto: Lisbeth Rütz.

Når farverne spiller sammen Workshop om samarbejdsstile og kompetencer.

FRIVILLIGHED Hvordan rekrutterer man frivillige til projekter, og hvordan får man flest mulige til at deltage i forskellige events? Og hvordan samarbejder man med mennesker, som er forskellige fra en selv?

Det fortalte Ia Brix Ohmann om fredag, hvor der var inspirationsworkshop for sognerepræsentanter og frivillige. Ia har mere end 30 års erfaring med frivilligt arbejde og arbejdede i mange år i Ældresagen.

Hun har nu startet virksomheden Overlap. dk. Her tilbyder hun inspiration til kreative processer, som kan generere nye idéer til problemløsninger. Hun har bl.a. holdt kurser for kommuner, NGO’er og foreninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Formålet med workshoppen var at øge forståelsen for forskellige måder at kommu-

nikere på. Når man lærer sig selv at kende, bliver man nemlig en bedre samarbejdspartner. I et gruppearbejde baseret på en teori om fire forskellige kompetencetyper – blå, gul, grøn og rød – den rationelle, iværksætteren, den der er dygtig til klare rammer og den der skaber sammenhængskraft – lærte vi noget om egne stærke og svage sider og fik også forståelse for, at der er forskellige samarbejdsstile. Vi lærte noget om hvorfor det er nødvendigt at have flere forskellige kompetencer, når der arbejdes med komplekse problemstillinger og hvorfor det ikke er en særlig god idé at arbejde sammen med dem, der ligner én selv.

LR

DIAKONI Didde Dandanell Kristensen, leder af Caritas’ nationale arbejde, gjorde på Caritas’ årsmøde status på det nationale arbejde og konstaterede, at det er inde i en rivende udvikling. Hver uge ringer der folk, som gerne vil være frivillige. Ingen af Caritas’ tjenester koster noget og er finansierede af fondsmidler.

Bent Stelsberg fortalte om sit arbejde i Caritas’ herreklub. Med baggrund i den kendsgerning, at mænd snakker om helt andre ting end kvinder mødes mændene hver anden uge til en mandesnak over et godt måltid mad og forskellige aktiviteter bagefter. Klubben har nu kørt et års tid.

Gåklubben mødes om lørdagen til arrangementer i København og en gang om måneden i Køge og Roskilde. I Stenosgade kører der to madfællesskaber for ældre kvinder fra minoritetsgrupper. Shazia fortalte om sine erfaringer med kulturmøder over mad. Da hun i 1989 kom til Danmark og ikke kunne et ord dansk, blev hendes duftende pakistanske risret en brobygger til de nysgerrige danskere. Med årene er hun blevet mange erfaringer rigere og hun er i dag én af Bydelsmødrene, der arbejder med at hjælpe ensomme ældre og isolerede kvinder fra etniske minoritetsgrupper. Der er p.t. et fællesskab med pakistanere og et med ukrainere, hvor man laver mad af fødevarer doneret fra Greens on Wheels.

Der er startet en lægeklinik der bl.a. kommer ud på forskellige væresteder. Der er også mulighed for psykologbistand på 12 forskellige sprog. I december sidste år overtog Caritas Stella Maris, en organisa-

tion, der laver diakonalt arbejde blandt søfolk. Man arbejder nu på at kunne komme i alle danske havne. Endvidere driver Caritas SOS forbøn, der p.t. kører med fire frivillige og bruges mere og mere. Den er åben torsdag og søndag fra kl. 19-21.

LR

Shazia fortæller om, hvordan hun brugte pakistansk mad som brobygger til danskerne, da hun kom hertil i 1989.

Foto: Lisbeth Rütz.

2022 i tal for unikke brugere af Caritas’ tilbud

396 har været på tur med gåkluben 282 har været patienter i Caritas Klinik 98 har gennemført et engelskkursus for jobsøgende 46 har været brugere i ældrecaféer 55 har deltaget i madfællesskabet 258 har brugt Caritas Retshjælp Kilde Caritas Danmark.

9

Caritas Danmark

Hun har set mere lidelse end de fleste Generalsekretæren for Caritas Ukraine kom på besøg i Kalundborg.

PORTRÆT “I kan hjælpe os ved at hu-

ske, hvad der er sket og ved at bede for os”. Tetiana Stawnychy taler roligt og med lange, velovervejede sætninger. Som generalsekretær for Caritas Ukraine har hun set mere lidelse end de fleste. Hun har mødt mange mennesker, hvis liv blev smadret af krigen og set byer, der var blevet til rygende ruinhobe. Selv bor hun i Kyiv, og i perioder har det været daglig rutine for hende at søge dækning i beskyttelsesrummet, når sirenerne lød hen over byen.

KO mødte hende på Caritas Danmarks årsmøde, hvor hun orienterede om situatio-

nen i Ukraine lige nu og hvad Caritas gør for at hjælpe. Der er mange kompetencer i spil, når man skal bestride en toplederpost i et land i krig. Et køligt overblik og analytiske evner, sans for at forstå det politiske spil, sans for logistik og allervigtigst – evne til at sætte sig ind i enkeltmenneskers skæbner. For det er jo dem, Caritas er sat i verden for at hjælpe.

Jeg er der, hvor jeg allerhelst vil være, sagde Tetiana Stawnychy i marts sidste år i et interview med Crux. Hun har usædvanlige forudsætninger for at bestride sit job. Hun blev født og voksede op i USA. som barn

Sådan hjælper Caritas! Tetiana Stawnychy, generalsekretær for Caritas Ukraine, fortæller. Foto: Lisbeth Rütz. af ukrainske forældre, der var flygtede som teenagere under krigen og sad fem år i lejre i Tyskland, før de fik mulighed for at skabe sig en ny tilværelse i USA. Forældrene lagde stor vægt på, at Tetiana

kom til at kende det land, de måtte flygte fra, og der blev kun talt ukrainsk i hjemmet. Hun voksede op i staten Maryland i et frodigt migrantmiljø, hvor hjemlandets traditioner blev plejet og forældrene fortalte hende ukrainske eventyr. Det var en stor gave for mig som barn at vokse op som tosproget og flerkulturel, siger Tetiana, der uden besvær bevæger sig frem og tilbage mellem amerikansk og ukrainsk kultur.

I USA. har hun taget en BA i økonomi, en master i teologi og en MBA i administration.

Under sit besøg i Danmark nåede hun at tilbringe en hyggelig aften sammen med ukrainske flygtninge i Caritas migranthus, og her kunne hun glæde sig over den styrke, de klarede livet i Danmark med.

LR

Levet solidaritet Der ligger en kæmpekraft i at give og modtage hjælp.

HJÆLPEARBEJDE

Statistikkerne taler deres eget sprog om millioner af ofre for konflikten i Ukraine. Men vi forstår bedre, hvad der sker gennem enkeltskæbner. Tetiana Stawnychy fortalte under sin præsentation af Caritasindsatsen i Ukraine om nogle af de mennesker, Caritas har hjulpet. Vi hørte om: • En flok børn på flugt, der sidder og spiser i et iskoldt beskyttelsesrum • En ældre mand, der får hjælp til at få rekonstrueret alle sine personlige dokumenter så han kan få den medicin, han skal bruge • Otteårige Paulina der er flygtet fra Kharkiv sammen med sin mor og stolt viser sit nye sovedyr frem.

• Ynka, der flygtede fra Kherson sammen med sine fem børn. Hun fik fødevarehjælp, og børnene kom på sommerlejr med Caritas. ”Mine børn er blevet børn igen”, siger hun.

• Oksana, der var flygtet sammen med sønnen Mykyta fra Donetsk. Manden er i militæret, og Oksana havde ikke kræfter til at tage sig af sin søn. Da hun havde fået psykologhjælp, kom kræfterne tilbage.

• Ljubol, der er flygtet fra Kharkiv fortalte Caritasmedarbejderne, hvor glad hun var for at male. De købte lærred og pensler til hende, og nu hænger hendes farvestrålende billleder på Caritas-centrene.

• Olena fra Donetsk fortæller, at hver gang hun hjælper nogen føler hun at et lille stykke af hendes eget hjerte heles.

Alle disse historier er eksempler på, at der ligger en kæmpekraft i at give og modtage hjælp. Det er levet solidaritet, fortalte Tetiana Stawnychy.

Caritas var velforberedt, da ”den store krig” startede i februar 2022 og Rusland invaderede Ukraine fra Nord, Øst og Syd. ”Den lille krig” var startet allerede i 2014, da Rusland annekterede russisksprogede enklaver i Østukraine.

Efter augustkuppet i 1991, hvor Ukraines parlament erklærede landet for selvstændigt den 24. august blev der med støtte fra den amerikanske bispekonference investeret meget i genopbygningen af sognene i landet. Der blev opbygget mange Caritascentre i Ukraine, og der blev skabt et samarbejde mellem sognene, de lokale Caritas-centre og de civile myndigheder. I første omgang

Ildsjæl fra Nuuk

rejsebrug går som varmt brød. ”Min mand, der ikke er katolik, støtter mig meget”, siger Maria, der har boet på Grønland i 22 år og er den ældste i den filippinske koloni. LR

Maria Jakobsen fortæller.

var det en akutindsats. I perioder manglede der vand og elektricitet og senere, da vinteren kom, måtte mange huse repareres for at skaffe husly til de fordrevne, der var vendt tilbage. Takket være hjælp fra Caritasafdelinger i Vesteuropa steg antallet af ansatte og registrerede frivillige fra ca. 1.000 i juli 2021 til ca. 10.000 i 2022-2023.

LR

Maria Jakobsen. Foto: Lisbeth Rütz.

Tallenes sprog: 8 millioner er flygtede fra Ukraine 6 millioner er internt fordrevne 17,7 millioner har behov for hjælp Kilde: Caritas Ukraine

Håndsrækning til piger Status på årets fasteaktion.

FASTEINDSAMLING

GRÆSROD En af de store styrker ved

Caritas er de mange frivillige medarbejdere, der bruger deres fritid på at skabe interesse for hjælpearbejde i hele verden. Caritas er repræsenteret i alle menigheder i rigsfællesskabet. For første gang var der deltagere fra både Grønland og Færøerne med til Caritasmøderne i Kalundborg. Det er entusiastiske mennesker som Maria Jakobsen fra Nuuk, der er med til at mobilisere Caritas-græsrødderne. Idéerne står i kø for at blive til virkelighed, når Maria arbejder for at skaffe penge til Caritas.

Her et par eksempler: det giver penge til Caritas, når medlemmerne mødes til zumba ved kirken eller samles til fællesspisning om søndagen efter messen, hvor de spiser hendes lækre, hjemmelavede mad og bagværk. Også hendes små rosenkranse til

Der vil altid være krige og katastrofer. Men lyset vil altid skinne i mørket sagde Beatrice Musomandera, sognerepræsentant for Kalundborg og overrakte lys til Tetiana Stawnychy. Foto: Lisbeth Rütz.

Programkoor­ dinator for Uganda, Josefine Sochaka Stelsberg fortalte på årsmødet om årets fasteaktion, hvor der blev samlet ind til et hygiejneprojekt i Bidibidi-lejren i det nordvestlige Uganda. Bidibidi er Afrikas største flygtningelejr. Her bor omkring 270.000 mennesker, der er flygtede fra Sydsudan p.g.a. den daværende borgerkrig. Der er p.t. mere end 1,5 millioner flygtninge fra Den demokratiske republik Congo, Sydsudan, Burundi og Rwanda i Uganda.

I Bidibidi-lejren er der problemer med at få dækket flygtningenes allermest basale behov for mad, vand, sanitet og sundhedsydelser. Der er hverken rent vand eller ordentlige toiletforhold. Desværre er der mange tabuer omkring kvindens cyklus, og mange piger bliver hjemme, når de har menstruation, fordi de er bange for at blive mobbet. Derfor går en del af lejrens

piger og unge kvinder glip af ca. 11 % deres skolegang. Indsamlede midler fra årets fasteaktion bruges til indkøb af sakse, symaskiner og stof, så 300 piger kan lære at bruge genanvendelige bind produceret af materialer der ikke belaster miljøet. Pigerne vil også lære hvordan man fremstiller sæbe, og de sanitære forhold på lejrens skoler vil blive forbedret, så pigerne ikke risikerer underlivsinfektioner. Menstruationsbindene uddeles gratis til pigerne, og der er stor interesse for dem.

Projektet afvikles i samarbejde med organisationen She for She, der er grundlagt af Mary Consolata Namagambe. Mary var til stede og fortalte om de tanker, der ligger bag. Organisationen hjælper piger og kvinder til at færdiggøre deres skolegang og skaber jobs for sårbare ugandiske kvinder.

Læs mere om She for she på virksomhedens hjemmesider sheforshepads.com.

LR

10

DUK

Kæmpetillykke til os alle sammen DUK fejrede sit jubilæum med et brag af en fest.

Tekst og fotos: Lisbeth Rütz

UNGDOMSARBEJDE Set fra enhver eventmakers synsvinkel var optakten til DUK’s 75 års jubilæum den 23. september den værst tænkelige med stille, silende regn og en himmel plastret til med tunge, grå skyer. Men som vejrudsigten havde lovet, brød solen frem og viste sit smukke ansigt præcist kl. 11, da festlighederne startede med en glad velkomst af DUK’s forkvinde Linh.

Kæmpetillykke til os alle sammen sagde Linh, og så gik det løs med et alsidigt, men ikke for tætpakket program. Der var tid til gensynskram og fælleshygge med gamle DUK-venner, tid til at nyde udsigten ud over Mossø, tid til at glæde sig til kommende lejre og tid til vemodige tilbageblikke på den tid for længe, længe siden.

Hvad er ungdommen?

Men hvad er ungdommen egentlig for en størrelse? Christian Noval lagde ud med nogle refleksioner. Hans egen historie med DUK startede relativt dårligt, dengang han var en lille, stille og meget genert dreng.

Fortæl aldrig Gud hvad du ikke har lyst til, for så bliver du sat til netop det, lød budskabet fra Christian, der blev ungdomspræst. Senere blev han bidt af emnet. Han studerede ungdomsteologi og skrev en lang afhandling om, hvad ungdom er sådan teologisk set. I nogles øjne er ungdommen en ting, der skal overstås hurtigst muligt, så man kan passe ind i systemet og komme videre. Ungdommen opfattes primært som et problem – en tid hvor man er under ombygning, før man kommer til at ligne de andre voksne.

Men børn og unge er en del af fællesskabet og en gave til Kirken. I den kendte beretning i Markusevangeliet vender Jesus op og ned på det hele og bruger børnene som eksempel på, hvordan vi skal være som voksne troende. Kirken er desværre dårlig til at lytte. Som kirke skal vi lytte til de unge, vi skal holde os tæt til de unges drømme og bekymringer, ellers misser vi dem.

Ofte er det unge, der skaber fællesskab og forandring, sagde pastor Christian og brugte en kendt og irriterende svensk teenager som eksempel. Ungdommens passionerede natur er en del af den måde, vi er skabt på.

Vi er altid på vej mod Gud, og som Gud er passioneret i sin kærlighed til os, bør vi være passionerede i det, vi ønsker af verden.

Hans ønske for DUK var, at passionen måtte brænde – at ungdomsarbejdet måtte bevare gløden og at ungdommens anliggender også måtte blive husket ved synoden.

Mens vi andre blev klogere, hyggede børnene sig med ansigtsmaling, tombola, seje tatoveringer og muligheder for at købe masser af merchandise. Og for de lidt større var der DUK-danse – en helt særlig disciplin, der nogle gange får opvasken til at trække ud i timevis på en DUK-lejr…

Dengang i 1948 byggede katolske græsrødder Ømborgen op med deres bare næver ved at stille flygtningebarakker op under meget primitive forhold. De unge ville have deres eget sted, hvor de kunne mødes på egne præmisser.

Disse 75 forløbne år kunne man (gen) opleve i det til lejligheden indrettede DUK-

museum med beretninger fra gamle aktivister og ungdomsblade helt tilbage fra 1919, hvor unge drømte deres for os at se naive drømme om et kommende katolsk Danmark.

Dagens største hit for trætte og sultne deltagere var boden fra Pølsedrengene, hvor professionelle pølsemænd og -damer langede lækre hotdogspecialiteter over disken i én uendelighed.

Og så var der DUK-talkshow

For os, der først er blevet katolikker som voksne, var det lidt af en øjenåbner ind til det særlige DUK-univers at være med til Christoffer Bondes kvikt og tempofyldt afviklede talkshow, hvor latteren gang på gang rungede gennem teltet, mens tidligere DUK-aktivister fortalte om, hvad DUK betød for dem. Vi er her for at mødes og mindes, sagde Rainier Hoyos Jazmin.

Det vigtigste jeg tager med mig fra DUK er det ubetingede fællesskab – at blive tilgivet – at være stille sammen – at komme herud og blive elsket som den du er, sagde Johannes Nordentoft. For Sankt Joseph Søster Susanne Hoyos var det tro, glæde, fællesskab og åbenhed over for, at vi er så forskellige som vi er. Det er der stor berigelse i.

Det er uforudsigeligt energiskabende og enormt sjovt at være med på DUK-lejr. Man bliver udfordret og kommer lidt ud af osteklokken, sagde Veronica Holsting. Talkshowet udløste klapsalver og kommentarer fra et veloplagt publikum – blandt andet fra Stefan Hoyos, der ønskede sig, at DUK blev mere synlig ude i menighederne.

Mellem 40 og 45 frivillige havde knoklet med planlægning og afvikling af arrangementet, der blev kronet af en meget festlig messe, som biskop Czeslaw celebrerede sammen med pastor Christian Noval, pater Daniel Nørgaard S.J. og pater Gregor Pahl O. Præm. Rasmus Münchow akkompagnerede på elorgel og dirigerede det velsyngende kor, som til lejligheden sang Rudi Kessels børne- og ungdomsmesse og kendte DUK-klassikere.

DUK er lige som en planteskole. Her bliver der værnet om de små planter, indtil de senere kan plantes ud og vokse sig smukke – ikke bare til glæde for sig selv, men også til gavn for Gudsriget, var en af biskoppens pointer.

Traditionen tro blev den officielle del af programmet afsluttet ved flagstangen, hvor man sang ”Store Gud vi lover dig”.

DUKs jubilæumsfest blev i høj grad generationernes fest. Der var dømt fælleshygge og krammere i lange baner på en dag, hvor unge mødtes med andre unge i gamle kroppe. Flere familier mødte op med tre generationer – familien Nordentoft med 4 inklusive en endnu ufødt.

Efter slutningen på det officielle arrangement sørgede en musikbanko arrangeret af Esau Kallan for feststemning og fik selv de mest trætte op af bænkene.

LR

Rasmus Münchow (yderst tv.) akkompagnerede på elorgel og dirigerede det velsyngende DUK-kor.

Processionen på vej mod festmessen.

Og så var der DUK-dans.

Det er vigtigt, vi lader os inspirere af pave Frans – både med klimaet og i sociale spørgsmål, sagde Johannes Nordentodt ved Christoffer Bondes talkshow.

11

Kirken i Danmark

Fest og farver i Sakramentskirken Menigheden fejrede sakramenternes dag på tværs af sproggrupperne.

Tekst og foto: Kate Toft Madsen MENIGHEDSLIV De danske, franske og engelske sproggrupper fra Sakramentskirkens sogn på Nørrebro mødtes d. 10. september til en fælles messe og fejring af vores farverige menighed. Hovedcelebranten var præsten for den engelsktalende sproggruppe, p. Joy Fernando OMI, og sognepræst p. Tomaž Majcen OFM Conv. koncelebrerede med den nye franske præst p. Jérôme de la Roulière, og diakon Michael Münchow deltog. Messen fejredes på engelsk med læsninger og forbønner på engelsk, fransk og dansk, og p. Tomaz prædikede på engelsk.

Disse detaljer kan virke pedantiske, men de er faktisk væsentlige, hvis tre sproggrupper skal fejre messe sammen. Vi vil slå bro over vores sproglige og kulturelle forskelligheder og være én menighed. Dette er målet med dagen, som er opstået på menighedsrådets initiativ.

Samtidigt fejrede vi Den hellige Villehad, som vores kirke er indviet til. Hans festdag er den 9. juli, en ganske utaknemmelig dag at forsøge at samle folk på i dagens Danmark. Villehad var en dansk franciskaner, som blev fordrevet fra Danmark i forbin-

delse med reformationen. Han flygtede til Holland, hvor han desværre også mødte forfølgelse. Hellere end afsværge sin tro på Kristi reelle tilstedeværelse i nadveren, led Villehad martyrdøden. Alterets allerhelligste sakramente og Villehads offer mindes i sognets navn, Sakramentskirken og var også et tema for dagens festmesse.

Efter messen var der en dejlig sammenskudsreception. Uden den store planlægning synes der hver gang at blive mad nok, og vi kunne sidde udenfor og nyde sensommervejret. P. Joy interviewede folk undervejs til livestream på Youtube, hvilket lå tråd med udfordringen om at bringe ud i verden.

For de fleste af os var det første gang, vi mødte sognets ny franske præst, p. Jérôme fra bispedømmet Poitiers, som er udsendt til Danmark i tre år.

Den dejlige musik under messen blev leveret af den engelske sproggruppes Sacchoir under ledelse af Alex Vergara og af sognets organist Gyorgy Sajo.

Broer bliver ikke bygget på én dag, men ved gentagne små anstrengelser. Vi håber at en tradition er grundlagt.

Et stort tab Franciskanerinderne forlader Færøerne.

ORDENSLIV Franciskanerindernes kom­-­ den ikke-katolske part ofte deltager i mes­­­ munitet i Tórshavn lukker til juni næste år efter næsten 100 år på øerne. Det var den triste besked, den færøske menighed fik den 27. august til søndagsmessen i Mariukirkjan. Beslutningen er truffet af kongregationens ledelse i Rom og står ikke til at ændre. Den begrundes i pressemeddelelsen fra provinssuperior Laetitia Chevallier med det faldende antal ordenskald og vanskeligheder med at få visa til søstre på Færøerne.

“Da jeg indtrådte i 1983, var vi ca. 9.000 søstre – i dag er vi omkring 5.500. Især i Europa er der blevet færre kald, og i de seneste par år har vi været nødt til at lukke huse i Europa og andre steder i verden,” siger sr. Maria Forrestal, der har boet på Færøerne i 33 år.

Den triste beslutning er truffet i en tid, hvor den katolske menighed på Færøerne er i konstant vækst. “I dag er der omkring 300 registrerede medlemmer af den katolske menighed. Da jeg kom herop, var der kun omkring 70. Katolikkerne er kun en lille minoritet her, og der er stadig en del fordomme omkring Den katolske Kirke.

Menigheden har haft et betydeligt antal konvertitter i de seneste år. Det er forskellige ting, der fører dem til Kirken – men det starter som regel med, at de kommer og stiller spørgsmål om mange ting – for eksempel Jomfru Marias rolle, eukaristien og spiritualiteten i Den katolske Kirke. Sr. Maria har gennem de seneste år forberedt adskillige på optagelse i Kirkens fulde fællesskab. Menigheden er som de fleste andre katolske menigheder i Danmark en broget mosaik af forskellige nationaliteter. Mange af dem lever i blandede ægteskaber – hvor

sen og kan lide at komme der.

Sorg, bedrøvelse, og frygt for fremtiden er nogle af de følelser, menighedens medlemmer reagerede med. De færøske medier var meget interesserede og har blandt andet bragt et interview med diakon Christian Gabrielsen, der har boet på Færøerne i mange år. “Vi har haft en kontaktflade langt ud over den katolske menighed heroppe. På gaden møder jeg også folk, der siger, at det er et personligt tab for dem”, siger sr. Maria.

Hun lægger ikke skjul på, at det er ti hårde måneder, der nu venter søstrene og menigheden. “Vi har givet vores liv til disse folk.

Kirken var smukt pyntet med blomsterdekorationer.

Forrest diakon Michael Münchow, tv. og th. bag ham: Jérôme de la Roulière, præst for den fransksprogede menighed og kirkens sognepræst Tomaž Majcen OFM Conv. Bagest: Christy Joy Fernando OMI, præst for den engelsksprogede menighed.

Folk mødtes på tværs af sproggrupperne.

Jeg elsker disse øer, og jeg vil altid have Færøerne i hjertet. Det er også en stor rigdom, at når man taler færøsk, så åbner det en dør ind til de andre skandinaviske sprog.

Lige nu er det vigtigt, at vi hjælper vores sognebørn med at forberede sig på fremtiden, og heldigvis er mange af dem aktive og resursestærke. Der er folk fra Filippinerne, Polen, Asien, Indien og Sri Lanka samt fra adskillige lande i Sydamerika. Man føler virkelig heroppe, at man er en del af den universelle kirke. Om søndagen er der altid læsninger på engelsk og dansk. Der er ofte fællesspisning”.

Der er kommet meget større åbenhed i økumeniske spørgsmål. Sr. Marisa er aktiv i kvindernes internationale bededag, hvor ni forskellige færøske kirkesamfund deltager.

Hvert år er der økumenisk påskegudstjeneste, der transmitteres i det færøske TV.

Franciskanerinderne på Færøerne fotograferet i september i år ved sr. Marisas guldjubilæum. Fra venstre mod højre: sr. Maria,sr. Florence,sr. Louisa,sr. Maria og sr. Rosappin. Privatfoto.

Sr. Marisa får blomsterhilsen til sit guldjubilæum af diakon Christian Gabrielsen. Privatfoto.

P.t. er der fem søstre i kommunitetet – sr.

Marisa fra Malta, der lige har fejret guldjubilæum som søster, sr. Louisa fra Belgien, sr. Florence fra Sydkorea, sr. Maria fra Irland og sr. Rosappin fra Sri Lanka, der kom sidste år.

Søstrene har været på øerne siden 1931.

De kom til Færøerne som svar på en appel fra kardinal van Rossum. De grundlagde og drev i mange år en stor skole i Tórshavn, hvor de også startede den første børnehave og en vuggestue. I dag er de aktive i menighedslivet, hvor de blandt andet er ansvarlige for katekesen og besøger syge og gamle.

Mindst to gange om dagen samles de til fællesbøn i kommunitetet. Kongregationen har tidligere drevet store institutioner; men det er under ændring i en tid med et faldende antal søstre.

“I vores kongregation er der en bevægelse hen imod en mere enkel måde at leve på.

Vi kommer i fremtiden til at leve i mindre grupper. Det kan blive udfordrende; men vi skal huske at Jesus også levede under ydmyge og enkle forhold”, siger sr. Maria.

LR Læs mere om Den katolske Kirke på Færøerne på www.katolsk.fo.

12

katolsk Kirken iorientering Danmark

”Mit hjerte brænder så hedt som bål” Oktober måned er Marias måned og rosenkransens måned.

Det markerer vi med denne danske middelaldervise.

Tekst: Rolf Tönshoff

MARIAFROMHED Lovprisningen af jomfru Maria, Guds Moder, finder sit udtryk på mange måder – ikke mindst i tidens forskelligartede religiøse sange og viser med en lyrik, hvor sproget afspejler tidens smag. Vi ærer jomfru Maria med valfarter, Vor Frue som skytshelgen, vi finder utallige fremstillinger af Guds Moder i maler- og billedhuggerkunsten og vi fejrer i løbet af kirkeåret stribevis af Mariafester, mariaandagter, rosenkransbønner, ”Hil dig, Maria” for slet ikke at tale om marialitanier – især det Lauretanske. Talrige komponister har op gennem århundrederne skrevet musik til Maria-tekster.

Et af de ældste eksempler på nordisk middelaldermusik finder vi i et håndskrift fra tiden omkring 1460. Det er interessant, fordi vi her finder den første forekomst af Fadervor på dansk og vi finder de første noder – tilmed noteret i to stemmer, hvilket aldrig er set før i Danmark – for noder er ukendte i gamle danske håndskrifter.

I samlingen indgår hyldestdigte til jomfru Maria – de såkaldte Mariaviser. Det er

Det sker i bispedømmet Caritas retshjælp – onsdag 17-19, torsdag 15-17 (ukrainsk tolkning): Do you need legal aid support? The volunteer legal professionals are ready to support, give advice and offer counselling. Retshjælpen har til huse på Reventlowsgade 10, 1651 København V. Åben for drop-in rådgivning – tidsbestilling ikke nødvendig.

Caritas Ældrecafé – torsdage 13-16.30 og fredage 17-21: Velkommen i Caritas Ældrecafé i Caritas Center Stenosgade.

Samvær, spisning og kreativt værksted for ældre af alle nationaliteter. Find os i Stenosgade 4A på Vesterbro.

Caritas klinik – tirsdag 17-20: Caritas Klinikken er en lægeklinik, som yder gratis basal sundhedshjælp til dig, som har udfordringer ved at benytte dig af det offentlige sundhedssystem eller er socialt udsat. Find klinikken på Amerikavej 15 C, 1756 København V. Caritas Gåklub - Hver lørdag fra kl.

13: Hver lørdag mødes Gåklubben til en gåtur i det fri. Det er en ny tur hver uge.

Det er gratis at deltage og alle kan være med. Se, hvor turen går hen på: www. caritas.dk/ud-at-gaa.

Skt. Thomas fællesskabet mødes hver onsdag kl. 18 med messe i Niels Steensens kapel, Vor Frue Kirke, Ryesgade 26, Aarhus C. Derefter samles vi i køkkenet på 1. sal i sognegården til lovprisning og bibellæsning, hvor vi lader os inspirere af Guds ord. Derefter deler vi, med hinanden, vores oplevelse af, hvordan det er at leve troen i hverdagen. Når vi gør disse ting, lærer vi at opbygge broderlige venskaber og nyde livet med Jesus. Vi beder for hinanden.

Skt. Thomas fællesskabet lever sit eget liv, idet det er et multinationalt fællesskab og uanset, om du er troende eller ikketroende, ung eller gammel, single eller gift

versificerede bønner fra Riddertiden, hvor den himmelske jomfru blev et symbol på al kvindelig skønhed og godhed – netop fordi hun var en kvinde. Viserne, som er formede som rimede bønner i dette blandingshåndskrift blev elsket og sunget af folket fra slægtled til slægtled. Disse sange og viser blev kun ved enkelte lejligheder brugt i kirken. Præsten og udgiveren af Den Danske Salmebog, Hans Thomissøn skriver dog: ”Alle dem, som synger eller læser denne Vise med Andagt, har Bispen af Zeitz givet 40 Dages Aflad”. Viserne var altså almuens privateje som et udtryk for dens andagtsfulde hyldest af Himmeldronningen.

Et enkelt digt i samlingen er på latin, størstedelen af dem er på middelalderdansk og ganske få – deriblandt ”Mit hjerte brænder så hedt som bål” er på en blanding af dansk og latin.

og hun havde mål Totamque vim sophæ, Måtte jeg så bog nymme, hanc laudare virginem, Da ville jeg digte og rime, Reginarum regina et domina, hun loves i allen time.

2. Hvad siger jeg, den selge mand, som lidet kan, De hac virginitate?

Al sine sorger hun forvandt, som hun det fandt Sua benignitate.

Hun er vel værdig at prises,

1. Mit hjerte brænder hedt som bål, og så det skal pro laudibus Mariæ.

Vare min tunge gjort af stål,

– er du velkommen. Møderne er åbne for alle, der søger et levende forhold til Gud. Aftenerne slutter med fælles spisning.

Info: p. Herbert SJ, tlf. 24 27 86 89, e-mail: herbert@katolsk-aarhus.dk Pavens Globale Bønsnetværk (Bønnens Apostolat). Første fredag hver måned er pavens globale bønsnetværks bededag.

Denne dag reflekteres der også over Den hellige Faders intentioner.

I Aarhus fejres den første fredag hver måned den hellige messe for medlemmer af Bønnens Apostolat/Pavens Globale Bønsnetværk i Danmark og de intentioner, der er blevet tilsendt, læses i messens forbønner.

Forbønstjenesten er åben for enkeltpersoner, grupper eller bevægelser. Info: p.

Herbert SJ, tlf. 24 27 86 89, e-mail: apostolat.dk@gmail.com.

templum dei trinitas, der alle dyder af rises Maiestatis unitas, eminencie, de høviske og de vise.

3. O lux et decus hominum, lux luminum Maria med dyd og fromme, peperisti filium, et dominum, Jesum, den signede blomme.

Gud lad os aldrig at skilles, virga Jesse florida, oprunden som rose og lilje, da nobis solacium et gaudium, med magt og fuldgod vilje.

1.5: Maal=Mæle; 1.7: nym­ me=lære; 2.1: selge=usle; 2.9: rises=spire frem, rejse sig.

Den sproglige beherskelse med rytme og rim er så fin, let og stor, at musik og tekst passer smukt sammen. Der hersker dog nogen usikkerhed om, hvem ophavsmanden til digtene er – og hvor musikken, som er noteret i Middelalderens kvadratnoder, stammer fra – måske en folkevisemelodi? I et af de 8 digte navngiver digteren måske sig selv nemlig i nr. 3: … han hether per reff lyllæ ..I en anden vise står bogstaverne F. P. som man har tydet som Frater Petrus; måske har denne Per Ræv Lille været munk?

Visen findes i en indspilning på YouTube i en ypperlig udførelse med vokalkvartetten ”4 Mand Høj”.

Sang til jomfru Maria. Via Artis Konsort: Crosswork CD.

Tak til dig, som betaler kirkeskat.

Det betyder, at Pastor Quang kan fortælle Irene om Moses og den brændende busk

Watoto Skoleprojekt, der samler ind for at betale skolegang og sygeforsikring for ca. 140 unge i Bukavu, Congo, holder aktivitetsaften lørdag den 11. november, 2023.

Kl. 17 er der søndagsvigiliemesse i Sct. Therese kirke, Bernstorffsvej 56, 2900 Hellerup og bagefter, ca. kl. 17.45, spiser vi aftensmad sammen i menighedssalen med en efterfølgende aktivitet.

Tilmelding er nødvendig med en sms til Adrienne, nr. 52 22 14 84, Karen nr. 61 41 30 17 eller Astrid nr. 29 26 65 07.

Kalenderen afspejler de arrangementer, menighederne selv har anmeldt, så den er ikke nødvendigvis dækkende for alle aktiviteter. Arrangementerne er af almen karakter og er åbne for alle. Kontakt KO’s redaktion for optagelse af arrangementer i kalenderen.

Tilmeld dig i dag

katolsk.dk/kirkeskat

13

katolsk Læserne orientering skriver

Ligestilling kan ikke gradbøjes angik. Principielt er det naturligvis ikke forkert, men …” på de globale problemer, og for det andet skal mænd ikke Jeg var ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste pastor Lars Messerschmidts eftertanker, ’Den grønne omstilling og mennesket’ på bagsiden af KO nr. 11. Samtidig blev jeg harm over, at redaktionen giver prominent spalteplads til sådan en gang vrøvl; magen til forældet menneskesyn skal man lede længe efter.

Moral og etik forsvandt efter ungdomsoprøret, skriver Messerschmidt, og ”nu stod blomsterne i fuldt flor” – i forhold til pigerne og deres ”seksuelle” påklædning, må man forstå. Så pigerne blomstrede altså, uha-da-da. Hvad med drengene? kunne man spørge. Blomstrede de ikke?

Tilsyneladende var det kun pigerne, der kom i moralsk forfald! Pastor Messerschmidt skriver endvidere: ”… piger skulle ligestilles med drenge, hvad uddannelse og karriere

Er en naturlig død ikke en værdig død?

Et nyt regeringsudvalg, som præst Katherine Lilleør skal stå i spidsen for, skal moderere og kickstarte samfundsdebatten om aktiv dødshjælp. Fin måde at kapre folkekirken for sit eget synspunkt!

Hvad er det, statsminister Mette Frederiksen ønsker? Vi har haft en debat i årevis og Det Etiske Råd som regeringens rådgiver, et råd som nu bliver kørt ud på et sidespor, fordi det nye initiativ er ”at understøtte regeringens ønske om at skabe en dansk model for en mere værdig død”, der skal

”Jamen jeg har da ikke syndet, mor” Engang ved en messe, da jeg kom til at sidde ved siden af en lille familie – far, mor og to børn – lagde jeg mærke til, at da vi begyndte på syndsbekendelsen (Jeg bekender for Gud den Almægtige og for jer mine brødre og søstre -) ruskede moderen sin tavse 11-12-årige datter lidt i armen og sagde: ”Vær nu med!”. Datteren svarede: ”Jamen jeg har da ikke syndet, mor.” Hvorpå moderen heldigvis lod pigen være i fred.

Siden har jeg ofte spurgt mig selv: Forsøger Kirken at pådutte børn og unge en overdreven syndsbevidsthed, som igen kan afføde en permanent skyldfølelse og dermed igen en form for mindreværdskompleks eller

Kommentar til interview med Peter Fleetwood Under overskriften ”Bureaukrati fratager Færøerne deres fastboende katolske præst” (KO. Nr.12. 49. årgang) fortæller den britiske Mons. Peter Fleetwood om årsagerne til sin afrejse. Han beretter ellers om nogle forholdsvis succesfulde år for den færøske menighed.

Hovedårsagen til afrejsen angives at være de besværligheder og indrejsekrav, den danske forkynderlov underlægger ham. Mons. Fleetwood bryder sig bestemt ikke om, at de venlige færinger ”var nødt til at behandle en aldrende englænder som en potentiel trussel mod Danmarks sikkerhed”, når nu ”Ansigter og navne på (Udlændingestyrelsens) udelukkelsesliste alle er muslimske gejstlige, som den danske stat betragter som en trussel mod den nationale sik-

Principielt! Kære pastor, ligestilling kan ikke gradbøjes!

Vi er Den katolske Kirke, ikke præstestyret i Iran eller Taliban-krigere i Afghanistan.

Pastorens mistillid til kvinder og deres intelligens kommer tydeligt frem, når han skriver: ”Mange kvinder [de fleste?] kan ikke finde ud af, hvornår de vil have børn. De kan heller ikke finde ud af, hvor mange de vil have”. Han fortsætter med sin patroniserende og patriarkalske tone, da han erklærer, at en kvinde skal have mindst tre børn.

Disse totalt utidssvarende krav til kvinders frugtbarhed, seksualitet og rolle i samfundet skulle ifølge pastor Messerschmidt være grøn omstilling. Med al respekt: De udfordringer, vi har med klima, miljø og forsvindende biodiversitet, er skabt af os mennesker. At diktere kvinder i Danmark at få tre børn er for det første næppe løsningen

diktere kvinder, hvordan de skal være kvinder.

I mit eget hjemland, Irland, forsøgte kirken i 50’erne og 60’erne at kontrollere kvinders seksualitet (ikke mænds) med katastrofale konsekvenser, som efterlod hundredvis af spædbørn i massegrave og kvinder i slavelignende anstalter – samtidig med at der foregik de mest horrible pædofile forbrydelser begået af perverse ordensfolk.

Ligestilling kan ikke gradbøjes. Kvinder og mænd er lige – og præcis lige så ens og forskellige, som de ønsker at være. At diktere kvinder, hvordan de skal være kvinder, er udtryk for mistillid, magtmisbrug og misogyni. At prøve at gøre det i den grønne omstillings navn er noget af det mest forvrøvlede, jeg har hørt!

Frank Lacey, 2670 Greve, praktiserende katolik ved Sankt Pauls, Taastrup.

hjælpe regeringen til at træffe en nuanceret beslutning. Der findes ingen dansk model. Det ser ud til, at statsministeren har sin egen agenda og på ingen måde har tillid til Det Etiske Råd og Lægeforeningen, som har frarådet aktiv dødshjælp, og derfor nedsætter hun sit eget råd, som nok skal hjælpe hende til at få sin vilje gennemført, for vi skal jo selv bestemme???

Statsministeren udtalte for nylig i et interview med Weekendavisen, at i nogle tilfælde vil aflivning – ligesom med en hund – være mere humant end den palliative lindring og omsorg. Hvilket kynisk menneskesyn, der i hvert fald intet har med kristendommen at gøre! I alle andre lande med aktiv dødshjælp får fysisk og psykisk syge børn, unge og

ældre, ensomme mennesker etc. hjælp med dødssprøjten, og det er jo nok også hensigten at nå dertil i Danmark med den ”danske model” som blot bliver en gentagelse af andre landes indførelse og accept af en dødens kultur.

En syg debat og kultur, en dødens kultur kommer nu snigende i barmhjertighedens navn og det værste af alt: ”Mennesket gør sig til Herre over liv og død, hvilket alene tilkommer Gud”.

Kristendommen kan på ingen måde acceptere hverken abort eller aktiv dødshjælp, da menneskelivet er ukrænkeligt fra undfangelsens øjeblik indtil den naturlige død. Stop vanviddet nu.

Pastor Benny Blumensaat, 6700 Esbjerg

utilstrækkelighedsfølelse, som dermed har en skadelig indflydelse på deres mentale sundhed?

Engang drøftede jeg dette spørgsmål nøje igennem med en nu afdød jesuiterpater, og han gav mig ret i, at hvis nogen (og her talte vi primært om et barn eller en ung) siger, at han eller hun ikke har syndet, så er det et synspunkt, Kirken må respektere. Videre gav han mig ret i, at messens indledende syndsbekendelse derfor godt kunne have en betinget formulering som sin introduktion. I dag siger præsten normalt sådan: ”Lad os vedkende os vore synder, så vi med det rette sindelag kan fejre den hellige messe. ”I stedet kunne man måske tænke sig, at der siges noget i denne retning: ”Hvis vi har syndet, må vi, for at kunne fejre den hellige messe med det rette sindelag, vedkende os dette og bede således”: – (her følger så en af de tre syndsbekendelsesformuleringer).

Også de kirkegængere, herunder altså navnlig de børn og unge, der måske også er udsat for andre problemer, og som ikke kan se, at de har syndet, kunne nu enten bede med ud fra den indstilling, at hvis de havde syndet, så ville de bede således, eller vælge at tie stille med god samvittighed.

Og man risikerede på denne måde ikke at give dem en følelse af, at kirken stempler dem.

Nogen vil måske her indvende, at der ikke findes mennesker, der ikke har syndet, og som ikke har et eller andet at bekende. Men det underforstod Kristus jo tilsyneladende, at der gør. For i lignelsen om helbredelsen af den blindfødte (Joh 9,2-3) spørger disciplene ham: ”Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?” Og Jesus svarede: ”Hverken han selv eller hans forældre har syndet.”

Niels la Cour, 3460 Birkerød

kerhed” – begrundet af islamistiske terrorangreb i Europa, herunder skyderierne i København i 2015. Nu er der i et velfungerende demokrati, som det danske, lighed for loven.

En lov som er gældende for udenlandske forkyndere kan derfor ikke diskriminere grundet køn, etnicitet, alder eller religion.

Mons. Fleetwood finder det også urimeligt, at det endnu ikke vedtagne forslag om oversættelse af prædikener til dansk skal omfatte prædikener på engelsk, tysk, spansk, italiensk og fransk, når lovforslaget var møntet på arabisk, pashto, urdu og bengali. Men hér gælder samme forbud mod diskrimination.

Endelig ser Mons. Fleetwood det som diskriminerende, at ”Borgere fra de nordiske lande frit kan bosætte sig på Færøerne for at arbejde eller studere. Men folk med andre nationaliteter skal have en arbejds- og opholdstilladelse.”

Det er som om Peter Fleetwood ikke er klar over, at

Færøerne som en del af Kongeriget Danmark med egne delegerede er med i det nordiske samarbejde med de fordele det giver, men da Færøerne ikke er med i EU, har man ikke forpligtiget sig på arbejdskraftens fri bevægelighed – et forhold Fleetwood må kende fra sit hjemland, der jo heller ikke er medlem af EU bl.a. på grund af modstanden mod den udenlandske arbejdskraft!

Det kan undre, at Mons. Peter Fleetwood, som har en uddannelse i politisk filosofi med arbejde i Vatikanet og i Rådet for de Europæiske Bispekonferencer, ikke har bedre styr på demokratiets simple, men besværlige spilleregler.

Kan det mon skyldes, at Fleetwood i mange år har tjent en organisation, som ikke just er demokratisk men privilegeret, hvorfor han heller ikke bryder sig om den høje skat til almenvældet.

Hans Christensen, læge, cand.theol. 2720 Vanløse.

Biskoppens kalender

12. kl. 10.00

kl. 16.30

17. kl. 16.00

18.-19.

21. kl. 08.00

25.

27.-30.

November 2023 1. kl. 14.00 2. kl. 09.15

3. kl. 07.30

5.-7.

8.-10.

Møde i Økonomisk Råd Messe for bispekontorets medarbejdere Messe på præstekollegiet Redemptoris Mater Med OESSH i Rom Møde i COMECE i Bruxelles

Højmesse i Domkirken i anledning af Pavens Dag Vesper i Domkirken i anledning af Pavens Dag Møde i Pastoralrådets forretningsudvalg Pastoralrådsmøde, Middelfart Messe hos Kærlighedens Missionærer Bispevielse i Helsinki Møde i CCEE, Malta

14

November

1. grøn. Onsdag i 30. alm. uge. (II Ps).  Sl 13,4-5.6  Herre, jeg stoler på din trofasthed.

L.: Rom 8,26-30. Ev.: Luk 13,22-30.

Alle helgen fejres den 5. november.

2. grøn. Torsdag i 30. alm. uge. (II Ps).  Sl 109,21-22.26-27.30-31  Frels mig i din trofasthed, Herre.

L.: Rom 8,31b-39. Ev.: Luk 13,31-35.

Ihukommelse af alle afdøde troende fejres den 6. november.

3. grøn. Fredag i 30. alm. uge. (II Ps).

Eller hvid. Martin af Porres, ordensmand (†1639)  Sl 147,12-13.14-15.19-20  Jerusalem, lovsyng Herren!

L.: Rom 9,1-5. Ev.: Luk 14,1-6.

4. hvid. Lørdag i 30. alm. uge. (II Ps).

Karl Borromæus, biskop (†1584) (m)  Sl 94,12-13a.14-15.17-18  Herren forkaster ikke sit folk.

L.: Rom 11,1-2a.11-12.25-29. Ev.: Luk 14,1.7-11.

Bededag for præste- og ordenskald.

5. hvid. ALLE HELGEN (h) ( 31. alm. søndag)  Gl.Cr.Særl.pf.

1.L.: Åb 7,2-4.9-14  Sl 24,1-2.3-4ab.5-6  Sådan er den slægt, som søger dit ansigt, Herre.

2.L.: 1 Joh 3,1-3 Ev.: Matt 5,1-12a Kirketælling 6. viol. Mandag. IHUKOMMELSE AF ALLE AFDØDE TROENDE (ALLE SJÆLE) De afdødes pf.

L.: 2 Makk 12,43-46 eller Rom 8,31b-35.37-39  Sl 23,1-2a.2b-3.5-6  Herren er min hyrde, mig skal intet fattes Ev.: Joh 14,1-6 Der kan også vælges andre tekster fra be­gravelses­litur­gien.

7. hvid Tirsdag i 31. alm. uge. (III Ps).

Willibrord, biskop (†739) (m)  Sl 131,1.2.3  Herre, bevar min sjæl i fred hos dig.

L.: Rom 12,5-16a. Ev.: Luk 14,15-24.

8. grøn. Onsdag i 31. alm. uge. (III Ps).  Sl 112,1-2.4-5.9  Lykkelig den, der låner gavmildt ud eller  Halleluja!

L.: Rom 13,8-10. Ev.: Luk 14,25-33.

9. grøn. Torsdag i 31. alm. uge. (III Ps).  Sl 27,1.4.13-14  Jeg stoler på, at jeg skal se Herrens godhed i de levendes land.

L.: Rom 14,7-12. Ev.: Luk 15,1-10.

Laterankirkens indvielse fejres den 12. november.

10. hvid. Fredag i 31. alm. uge. (III Ps).

Leo den Store, pave og kirkelærer (†461)(m)  Sl 98,1.2-3b.3c-4  Herren har åbenbaret sin retfærdighed for folkenes øjne.

L.: Rom 15,14-21. Ev.: Luk 16,1-8.

11. hvid. Lørdag i 31. alm. uge. (III Ps).

Martin af Tours, biskop (†397) (m)

katolsk Liturgiskorientering kalender  Sl 145,2-3.4-5.10-11  Jeg vil altid prise dit navn, min Gud og min Konge.

L.: Rom 16,3-9.16.22-27. Ev.: Luk 16,9-15.

12. hvid. LATERANKIRKENS INDVIELSE (f) ( 32. alm. søndag)  Gl Cr,.Særl.pf.

1.L.: Ez 47,1-2.8-9.12  Sl 46,2-3.5-6.8-9 : Flodløb glæder Guds by, den Højestes hellige bolig.

2.L.: 1 Kor 3,9b-11.16-17 Ev.: Joh 2,13-22 (Josaphat, biskop og martyr fejres ikke) Pavens dag Kollekt af Peterspenge.

13. grøn. Mandag i 32. alm. uge. (IV Ps).  Sl 139,1-3.4-6.7-8.9-10  Led mig, Herre, ad evigheds vej!

L.: Visd 1,1-7. Ev.: Luk 17,1-6.

14. grøn. Tirsdag i 32. alm. uge. (IV Ps).  Sl 34,2-3.16-17.18-19  Jeg vil prise Herren til alle tider.

L.: Visd 2,23–3,9. Ev.: Luk 17,7-10.

15. grøn. Onsdag i 32. alm. uge. (IV Ps).

Eller hvid. Albert den Store, biskop og kirkelærer (†1280)  Sl 82,3-4.6-7  Rejs dig, Gud, hold dom over jorden.

L.: Visd 6,1-11. Ev.: Luk 17,11-19.

16. grøn. Torsdag i 32. alm. uge. (IV Ps).

Eller hvid. Margrethe af Skotland (†1093) Eller hvid. Gertrud, jomfru (†1302)  Sl 119,89.90.91.130.135.175  I evighed, Herre, står dit ord fast.

L.: Visd 7,22b–8,1. Ev.: Luk 17,20-25.

17. hvid. Fredag i 32. alm. uge. (IV Ps).

Elisabeth af Ungarn, ordenssøster (†1231) (m)  Sl 19,2-3.4-5b  Himlen fortæller om Guds herlighed.

L.: Visd 13,1-9. Ev.: Luk 17,26-37.

18. grøn. Lørdag i 32. alm. uge. (IV Ps).

Eller hvid. Peters- og Paulskirkernes indvielse Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 105,2-3.36-37.42-43  Husk de undere, Herren gjorde eller  Halleluja!

L.: Visd 18,14-16; 19,6-9. Ev.: Luk 18,1-8.

Hvis Peter og Pauls basilikaernes indvielse fejres:  Sl 98,1.2-3ab.3c-4.5-6  For folkenes øjne har Herren åbenbaret sin retfærdighed.

L.: ApG 28,11-16.30-31 Ev.:Matt 14, 22-33 19. grøn. 33. ALM. SØNDAG.  Gl. Cr. Alm. S. pf.

1.L.: Ordspr 31,10-13.19-20.30-31;  Sl 128,1-2.3.4-5.  Lykkelig hver den, der frygter Herren.

2.L.: 1 Thess 5,1-6.

Ev.: Matt 25,14-30 eller 25,14-15.19-21.

De fattiges søndag 20. grøn. Mandag i 33. alm. uge. (I Ps).  Sl 119,53.61.134.150.155.158  Hold mig i live, Herre, så skal jeg overholde dine formaninger.

L.: 1 Makk 1,10-15.41-43.54-57.62-64.

Ev.: Luk 18,35-43.

21. hvid. Tirsdag i 33. alm. uge. (I Ps).

Den salige Jomfru Marias fremstilling i templet (m) L.: Zak 2,14-17  Luk 1,46b-47.48-49.50-51.52-53.54-55  Den Mægtige har gjort store ting mod mig; helligt er hans navn. Eller  Salig er du, Jomfru Maria, som bar den evige Faders Søn.

Ev.: Matt 12,46-50 22. rød. Onsdag i 33. alm. uge. (I Ps).

Cæcilie, jomfru og martyr (†230) (m)  Sl 17,1.5-6.8b+15  Herre, jeg mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

L.: 2 Makk 7,1.20-31. Ev.: Luk 19,11-28.

23. grøn. Torsdag i 33. alm. uge. (I Ps).

Eller rød. Clemens I, pave og martyr (†97) Eller hvid. Columban, abbed (†615)  Sl 50,1-2.5-6.14-15  Den, der følger vejen, lader jeg se Guds frelse.

L.: 1 Makk 2,15-29. Ev.: Luk 19,41-44.

24. rød. Fredag i 33. alm. uge. (I Ps).

Andreas Dung-Lac, præst, og lidelsesfæller, martyrer (†1615) (m)  1 Krøn 29,10b.11abc.11d-12a.12bcd  Herre, vi lovpriser dit herlige navn.

L.: 1 Makk 4,36-37.52-59. Ev.: Luk 19,45-48.

25. hvid. Lørdag i 33. alm. uge. (I Ps).

Niels Steensen, biskop (†1686) (m) L.: Sir 17,5-15 eller 2 Tim 4,1-8 eller Kol 1,12-16a.16c-20  Sl 139,1+6.13-14.15-16.17-18  Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt.

Ev.: Matt 6,24-33 26. hvid. JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE (h).

(34. ALM.SØNDAG)  Gl. Cr. Særl. pf.

1.L.: Ez 34,11-12.15-17;  Sl 23,1-3a.3b-4.5.6.  Her­ren er min hyrde, jeg lider ingen nød.

2.L.: 1 Kor 15, 20-26.28.

Ev.: Matt 25,31-46.

27. grøn. Mandag i 34. alm. uge. (II Ps).  Tilf. til Dan B 29ab.29cd.30.31.32.33  Lovsyng og ophøj ham til evig tid.

L.: Dan 1,1-6.8-20. Ev.: Luk 21,1-4.

28. grøn. Tirsdag i 34. alm. uge. (II Ps).  TilfDan B 34a.35a.36a.37a.38a  Lovsyng og ophøj ham til evig tid.

L.: Dan 2,31-45. Ev.: Luk 21,5-11.

29. grøn. Onsdag i 34. alm. uge. (II Ps).  TilfDan B 39a.40a.41a.42a.43a.44a  Lovsyng og ophøj ham til evig tid.

L.: Dan 5,1-6.13-14.16-17.23-28. Ev.: Luk 21,12-19.

30. rød. Torsdag. ANDREAS, apostel (f) Gl.Ap.pf.

L.: Rom 10,9-18  Sl 19,2-3.4-5ab  Deres røst når ud over hele jorden.

Ev.: Matt 4,18-22 Ved en fejltagelse står der ”september” i liturgisk kalender for oktober i KO nummer 12. Vi beklager fejlen!

Husk du altid kan hente liturgisk kalender som pdf til din tablet eller telefon på: www.pastoralcentret.dk/download/liturgi/

Her kunne din annonce have været

Bønnens apostolat

Med en annonce i Katolsk Orientering når dit budskab ud til mere end 20.000 unikke læsere!

For paven

Katolsk Orientering udkommer 16 gange årligt og har som sin primære målgruppe katolske husstande i Danmark, men har også mange ikke-katolske læsere.

For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt Palle Vinther på tlf. 50 56 09 49 eller på e-mail: annonce@katolskorientering.dk.

November

Vi beder for den Hellige Fader; at han, mens han opfylder sin mission, må fortsætte med at lede den hjord, som er ham betroet, med Helligåndens hjælp.

Du kan også se årets intentioner på https://apostolat.dk.

15

Annoncer

Støtter mindre projekter

Vanløse Begravelsesforretning Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær Du kan trygt ringe og aftale et møde med os.

Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

www.vincentgrupperne.dk

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen

Føler du dig alene, trist eller bekymret? Ved telefonen sidder et kristent medmenneske, som vil lytte og bede for og med dig.

Ring til SOS Forbøn på 53 60 38 18 (Åben hver torsdag og søndag 19-21)

Annoncer: Palle Vinther, annonce@katolskorientering.dk

S S FORBØN VI BEDER SAMMEN - VI BEDER FOR DIG

EN VÆRDIG OG SMUK AFSKED MED DINE KÆRE

Tryk: Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 13.000 – ISSN 0902-297X.

Katolsk Orientering Indlæg til Katolsk Orientering nummer 14/2023, som udkommer den 3. november 2023 2023, skal være KO i hænde senest den 16. oktober 2023.

Indlæg til Katolsk Orientering nummer 15/2023, som udkommer den 24. november 2023, skal være KO i hænde senest den 6. november 2023.

Annoncekorrektur

R. I. P. Vores kære søster, svigerinde, moster og faster

Kirsten Hauch Hatting født 29. december 1938 er stille sovet ind den 26. august 2023 Margrethe Hatting Hauch, Jørgen Jørgensen Lisbeth Hauch Enevoldsen søskendebørn med familier Begravelsen har fundet sted

Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente.

Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde.

Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til:

Gl. Kongevej 15 1610 København V Telefon: 33 55 60 80

Direktør Frederik Wilhelm Krafts Legat Direktør Frederik Wilhelm Krafts Legat yder støtte til den katolske kirkes arbejde i Danmark, blandt andet: • Skoler • Karitative foreninger • Grupper der via andre initiativer vil styrke den katolske tro og identitet

Udgiver: Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, 1610 København V.

Vedrørende brug af materiale offentliggjort i Katolsk Orientering. Katolsk Orientering har efter aftale med de respektive skribenter eksklusivretten til artikler offentliggjort i avisen. KO’s redaktion gør opmærksom på, at brug af artikler – eller substantielle dele heraf – fra avisen kun må ske efter skriftlig tilladelse fra redaktionen. I øvrigt henvises til gældende citatregler.

Hjælp med at sikre Kirkens beståen – også når du er borte

Katolsk Bispekontor

Medarbejdere i dette nr.: Theresa Doan, Jorge Simon Izquierdo Diaz, Kate Toft Madsen, Eva Maria Nielsen, pastor Christian Noval, sr. Teresa Piekos og Rolf Tönshoff.

Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V. Tlf.: 33 55 60 40, kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@katolskorientering.dk. - Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis.

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

Erik Skree

Mette Andersen

HOLM BEGRAVELSER.DK

Tlf. 66 17 28 81 · Rugårdsvej 158 Tlf. 65 32 18 81· 5210 Odense NV

JC Terapi Psykoterapi, emdr-traumeterapi, familieterapi og rådgivning Vi tilbyder psykoterapi, EMDR-traumeterapi, familie­ terapi og rådgivning. Både i vores klinik i Aarhus C og online, på dansk og polsk, til en kampagnepris til slutning af 2023.

Terapi hos cand. pæd. Teresa Jakubczyk Clausen – psykoterapeut MPF, psykotraumatolog, pædagog og familieterapeut.

Zapraszamy na psychoterapie, terapie traumy EMDR, terapie rodzinna oraz porady. Zarowno w naszej klinice w Aarhus C jak rowniez online, w jez. dunskim i polskim.

Mgr.Teresa Jakubczyk Clausen - psychoterapeuta, psychotraumatolog, pedagog i terapeuta rodzinny, znizka do konca 2023 r.

Kontakt: www.jcterapi.dk Tlf.: 30 96 15 63, e-mail: kontakt@jcterapi.dk

Ansøgninger til Krafts Legat til uddeling i 2023 skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. december 2023. Ansøgningerne skal indeholde projektbeskrivelse, budget samt CVR-nr eller CPR-nr. Da alle tildelinger overføres elektronisk, skal ansøgningen også indeholde bankoplysninger Fondens adresse er: Krafts Legat Formand Nik Bredholt Bredgade 67, 1. th.

1260 København K Eller nik.bredholt@gmail.com Ansøgningerne vil blive samlet behandlet på bestyrelsens møde i december 2023, hvorefter ansøgerne får direkte besked.

16

Eftertanker

Det vigtigste foregår måske bag kulisserne Denne måneds synode om synodalitet i Rom vil få betydning langt ud over Den katolske Kirke.

Tekst: Elise Ann Allen, Cruxnow

SYNODEN Der har været en del hype

omkring oktober måneds synode om synodalitet i Rom, som har samlet næsten 400 deltagere. Dette års synode berører emner som kvinders ordination, LGBT+-spørgsmål og præstecølibatet, og er den første af en todelt diskussion, der kulminerer i oktober næste år.

I optakten til denne synode har konservative, der ser den synodale proces som manipulerende og splittende, talt om et muligt skisma, mens progressive, der mener at modstandere af processen hænger fast i fortiden og blokerer for vigtige forandrings-

processer, har stemplet deres ideologiske modstandere som ’rigide’.

Men baggrunden kan vise sig at være langt mere interessant for Den katolske Kirkes fremtid.

Ud af de 363 deltagere vil de 54 for første gang være kvinder, som har ret til at stemme om ethvert udkast til slutdokument. Yderligere 54 vil være kardinaler fra hele verden.

Da synoden om synodalitet blev åbnet den 4. oktober med en højtidelig pavemesse, var 136 deltagende kardinaler under 80 år og dermed stemmeberettigede ved det næste konklave, inklusive de 18 prælater,

Til Post Danmarks stregkode

tid sammen med deres udstationerede trosfæller i Rom. Nogle af disse arrangementer vil være partiske og have til formål at påvirke synoden på den ene eller anden måde, men dog ikke alle.

En hel måneds samvær

Hvilke kardinaler, der dukker op til hvilke af disse arrangementer, vil også give et hint om, hvilken slags spørgsmål, der ligger vedkommende på sinde. For nogle er synoden også en mulighed for, at prælater fra samme region kan lære hinanden bedre at kende, da de ofte opholder sig de samme steder, lige bortset fra dem, der tilhører en ordenskongregation og som måske foretrækker at bo i en fællesbolig eller det lokale ordenshus.

For eksempel vil alle de amerikanske biskopper og synodedelegerede, der deltager i denne måneds drøftelser, bo på Pontifical North American College, det amerikanske seminarium i Rom, hvilket indebærer, at hvis de ikke har andre aftaler, vil de formentlig indtage måltiderne sammen, fejre messe sammen og slappe af sammen.

Det vil være en unik mulighed for dem, da de halvårlige plenarmøder i USA’s katolske bispekonference kun varer tre dage, mens de delegerede, som indtager forskellige standpunkter til de kontroversielle emner, som måske vil blive drøftet på synoden, vil tilbringe en hel måned sammen.

Det samme gælder for de delegerede, der kommer fra andre regioner eller nationale bispekonferencer: De vil tilbringe meget tid sammen uanset deres synspunkter og holdninger.

Også kardinalerne vil tilbringe en hel måned sammen, hvor de får mulighed for at tale sammen og måske knytter nye venskaber. Der vil være rige anledninger for dem, der har været kardinaler i længere tid, til at

lære deres nye medbrødre at kende og en chance for nyere kardinaler til at lære deres mere erfarne brødre at kende.

De kardinaler, der har stemmeret ved det næste pavevalg, vil uden tvivl bruge synoden til at lære de mænd at kende, som en dag vil være med til at vælge den næste pave, eller som måske selv vil være en kandidat.

Et kendetegn ved denne synode, sådan som arrangørerne har fremhævet det, er, at der ikke er nogen forudbestemt dagsorden.

Der vil efter sigende være meget mere tid til gruppearbejde, og målet er at fremme en ærlig, åben og oprigtig diskussion.

En uvurderlig erfaring

Hvis denne ånd af åbenhed og ærlighed opretholdes, vil det være så meget desto vigtigere for de deltagende kardinaler at høre deres kollegaers tanker om Kirkens tilstand og fremtid.

Det, som synodearrangørerne har kæmpet for at opnå gennem hele processen, der formelt begyndte tilbage i oktober 2021 på bispedømmeniveau, og slutter næste år med endnu en samling i Rom, er, at synoden som en synode om ’synodalitet’ – et koncept, der har til formål at gøre Kirken mere imødekommende og inkluderende – ikke vil søge løsninger på nogen af de store spørgsmål, der er dukket op under de hidtidige høringsprocesser. Det er snarere en synode om ekklesiologi – om hvad Kirken er, hvordan den handler og derfor, hvordan den reagerer på spørgsmål af nutidens interesse.

I den forstand vil det for kardinalerne være en uvurderlig erfaring at få mulighed for at tale med andre kardinaler og høre deres meninger, når de går ind til det næste konklave, hvornår det så end måtte blive.

Så selvom selve drøftelserne på den

42512

Når det kommer til en bispesynode, udspiller der sig som regel en slags ’synode uden for synoden’ i pauserne, hvor grupper fra to til tyve samles for at tale sammen. Frokoster eller middage er også vigtige øjeblikke, hvor mere uformelle samtaler finder sted.

Men de fleste deltagere vil nok sige, at langt den vigtigste dag i kalenderen er søndagen, som er deres eneste fridag, der tillader tid til afslappede frokoster, forlængede cocktailparties og kaffeaftaler, hvor man kan sidde sammen og tale under mere private former.

Om søndagen spiser prælaterne som regel på deres romerske yndlingsrestauranter som fx Arturos, Taverna Giulia eller L’Eau Vive, sidstnævnte en fransk restaurant ejet af en nonneorden, der hver aften kl. 22 afbryder middagen for at synge Salve Regina.

Det er under disse samtaler, at en helt anden dynamik tager form; en dynamik, som kan få langt vigtigere konsekvenser end selve synodedrøftelserne i den store Paul VI audienshal.

I den forstand er synoden en særlig vigtig erfaring for de nye kardinaler og for alle kardinalvælgerne ved et pavevalg, så de kan begynde at forstå, hvad de måske er på udkig efter i en given kandidat.

Mens de er i Rom, vil mange deltagere også blive inviteret til at tale på forskellige konferencer eller seminarer, der afholdes i løbet af denne måned, eller måske tilbringe

Det indebærer, at godt halvdelen af de stemmeberettigede kardinaler, hvoraf mange bor geografisk langt fra hinanden og derfor ikke har haft mulighed for at tilbringe nogen eller kun lidt tid sammen, vil opholde sig sammen, låst inde i et lille rum sammen i næsten en måned.

Med hensyn til hvordan det næste konklave vil forløbe, når den tid kommer, er synoden i denne måned tæt på at være en generalprøve.

Generelt er synodens drøftelser opdelt i morgen- og eftermiddagssessioner, afbrudt af pauser og med en frokostpause midt på dagen. Prælaterne har den tid for sig selv og har normalt søndagen som deres eneste personlige fridag.

Arbejdssessionerne består af både generelle sessioner, hvor deltagerne har tre til

Afsender: Katolsk Orientering

Alt det ved siden af synodemøderne

En generalprøve

fire minutter til deres indlæg, og arbejdsgruppesessioner opdelt efter sprogpræferencer.

Sidste år, under pave Frans’ konsistorium og det globale kardinalmøde i august 2022, hvor kardinalerne samledes to dage for at drøfte pavens nye konstitution Predicate Evangelium om moderniseringen af Den romerske Kurie, var en af de største bekymringspunkter, at prælaterne ikke kendte hinanden.

Da kardinalerne siden blev spurgt, hvad de fandt mest spændende ved det to dage lange møde, sagde de fleste af de nye kardinaler, at de var meget interesserede i at lære de andre kardinaler at kende, idet de repræsenterer en meget forskelligartet gruppe – noget som Den hellige Fader har forsøgt at sikre gennem sine udnævnelser til kardinalkollegiet under sit nu ti år lange pontifikat.

Katolsk Orientering · nr. 13 13. oktober 2023 · 49. årgang

Adresselabel, flytning

der nogle få dage forinden, lørdag den 30. september, havde modtaget den røde biretta.

igangværende synode vil være en spændende begivenhed for Den katolske Kirke, er det også værd at være opmærksom på, hvad der sker uden for synodehallen, da dét, der foregår bag kulisserne kan vise sig at være vigtigere for den retning, den globale katolicisme tager i fremtiden.

Oversættelse: Niels Messerschmidt

Hvem deltager?

493 navne er inkluderet i den liste, som Vatikanet tidligere har offentliggjort over de deltagere, der er valgt lokalt af bispekonferencerne, dem, der er udpeget ex officio (på embedets vegne), og dem, der er blevet udpeget af paven.

Listen består af 365 stemmeberettigede medlemmer, inklusive paven selv. Derudover er der ni æresgæster, tolv økumeniske repræsentanter, 61 teologiske rådgivere og 45 ansatte i synodesekretariatet.

Blandt de 365 stemmeberettigede ’synodefædre og -mødre’ – for første gang har kvinder også stemmeret – udgør paven, 61 kardinaler og 206 biskopper tilsammen omkring tre fjerdedele af forsamlingen. De 42 lægfolk – 27 kvinder og 15 mænd – udgør den tredjestørste gruppe sammen med 15 præster, 13 ordenspræster og -brødre og 27 ordenssøstre.

Omkring en tredjedel af medlemmerne kommer fra Europa; nord- og sydamerikanere udgør en fjerdedel af medlemmerne, afrikanere og asiater hver omkring en femtedel, og fem procent af synodens medlemmer kommer fra Oceanien.