Katolsk Orientering nr. 15, 2023

Page 1

Katolsk Orientering Nr. 15 • 24. november 2023 • 49. årgang

200.000 børn kan have været udsat for overgreb En uafhængig spansk undersøgelseskommission fremlagde i sidste måned resultaterne af en større undersøgelse. SPANIEN Flere end 200.000 spanske

børn kan have været udsat for overgreb siden 1940. Det konkluderede den spanske ombudsmand Ángel Gabilondo på et pressemøde i Madrid i slutningen af oktober. Ombudsmanden har stået i spidsen for en uafhængig undersøgelseskommission, som skulle undersøge og afdække omfanget af seksuelle overgreb på børn i Den katolske Kirke. Som led i undersøgelsen har 8.000 personer besvaret et spørgeskema, som tegner et dystert billede, idet 0,6 % af respondenterne over 18 år tilkendegav, at de havde været udsat for et seksuelt overgreb begået af en katolsk præst. Hvis disse resultater er retvisende for resten af den spanske befolkning, svarer det til, at mere end 200.000 nulevende personer har været udsat for overgreb. Antallet af ofre stiger til over 400.000, hvis man medregner overgreb begået af kirkeansatte lægfolk, fx personale eller undervisere på katolske skoler, fremgår det af kommissionens arbejde.

tal i det spanske parlament en uafhængig undersøgelseskommission, som skulle afdække omfanget af seksuelle overgreb på mindreårige i Den katolske Kirke. Her blev det også besluttet, at kommissionen skulle ledes af den spanske ombudsmand. Den katolske Kirke i Spanien ønskede ikke at medvirke i den uafhængige undersø-

Katolske nyheder fra ind- & udland

gelse, men valgte alligevel at bidrage med relevante dokumenter, skriver avisen The Guardian. I juni 2023 meddelte Kirken i Spanien, at den via sin egen klageinstans havde fundet 927 tilfælde af seksuelle overgreb på børn, og at Kirken i den forbindelse oprettede et såkaldt børnebeskyttelseskontor. Flere lande i Europa har de seneste år foretaget uafhængige undersøgelser for at afdække omfanget af seksuelle overgreb på mindreårige i Den katolske Kirke. I 2023 fandt en portugisisk undersøgelse, at flere end 5.000 børn siden 1950 var blevet misbrugt, og i Frankrig anslås det, at op mod 216.000 børn har været udsat for overgreb siden 1950. NM

Biskop Czeslaw og sr. Anna Mirijam Kaschner har været i Rom. Læs mere på side 4

Prædiken

Festen for en anderledes konge. Læs mere på side

Interviews med 457 ofre

Foruden spørgeskemaundersøgelsen har kommissionen talt med 457 ofre, som alle fortæller, at de som børn har været udsat for seksuelt overgreb af en katolsk præst. I marts sidste år godkendte et stort fler-

Synoden

Formanden for landets katolske bispekonference, kardinal Juan Jose Omella, gav efter den ekstraordinært indkaldte plenarforsamling i forbindelse med offentliggørelsen af den uafhængige overgrebsrapport, udtryk for ”samtlige biskoppernes smerte over den skade, som nogle af Kirkens medlemmer havde forvoldt”, og undskyldte over for ofrene.

5

Gaza

tøvende. Kirken ligner nu på mange På vej mod en anderledes kirke mere måder Kirken i dens første tid, hvor troen

let efter, tillod folk at være mere sårbare og

Hvordan synoden vil ændre Kirken. SYNODE “En afrikansk biskop, der tjen-

te sit fattige, kæmpestore, hurtigtvoksende landlige bispedømme sammen med en lillebitte flok præster eller en europæisk biskop, der mindedes, hvordan han, siden han overtog sit bispedømme 13 år tidligere, havde begravet 300 præster og kun præsteviet 15. Begge tilfælde siger næsten det samme: den gamle, klerikale, europæisk-amerikanske kirkemodel med en præst i hvert sogn er på vej til at forsvinde hurtigt”. “I dag skaber Gud en Kirke, der ikke længere er europæisk eller bare vestlig, men østlig, sydlig, afrikansk og asiatisk, en Kirke hvor kvinder tager ansvaret på sig og hvor unge mennesker, borgere i morgendagens digitale tidsalder, bringer kristendommen ind i en kulturel ramme, der virker forvirrende på ældre generationer”. Kirken vil få en helt anden skikkelse. Og synodalitet er den måde, vi kommer frem til dens nye skikkelse på. Den foreløbige synoderapport er et udtryk for Det andet Vatikoncils ekklesiologi (læren om Kirkens væsen) om Kirken som dialogisk, hvor vægten ligger på alle troendes medansvar for mission. Det skriver Austen Ivereigh i

den engelske katolske ugeavis The Tablet den 11. november. Kirken skal være mere lyttende, parat til at skelne og parat til dialog, fastslår synodedokumentet, der også peger på, at modstanden mod den nye kultur ofte er funderet i angst for at miste magt og privilegier. Og modstanden er størst dér, hvor Kirken er mest velhavende. Ivereigh fremhæver, hvordan synoden understreger vigtigheden af at føre diakonatet tilbage til dets oprindelige formål som særskilt tjeneste. Diakonatet ses således ikke længere som bare et gennemgangsled til præstevielsen. Nyt var også i 17. sektion fokus på “digital mission”. Et forberedende synodeprojekt fra Vatikanets dikasterium (ministerium) for kommunikation, involverede omkring 150.000 mennesker i samtaler omkring troen. Det viste betydningen af digitale missionærer på de sociale medier – mennesker som er eksperter i at lytte, ledsage og indgå i dialog, skriver Ivereigh, der var en af 20 indkaldte ekspertteologer, som ikke var medlemmer af synoden, men lavede en skitse til det endelige synoderapport. Den nye form, som synoden blev afvik-

mere blev givet videre gennem vidnesbyrd og møder end gennem kultur, lovgivning og stærke institutioner, mener Ivereigh. Budskabet til den vestlige kirke var i flg. ham: jeres prioriteringer er ikke vores. Vores udfordringer er ikke jeres. Især i den afrikanske del af Kirken ligger fokus på helt andre aspekter af seksualitet – blandt andet polygami. Dokumentet lægger op til en teologisk og pastoral ledsagelse i stil med Amoris Laetitia, pave Frans’ eftersynodale skrivelse om kærlighed, hvor resultaterne af to synodesamlinger i 2014 og 2015 er sammenfattet.. Austen Ivereigh er en britisk forfatter, kommentator og journalist med PhD fra Oxford. Han skriver jævnligt i The Tablet og i jesuitternes magasin America. Han har skrevet pavebiografien The Great reformer: Francis and the Making of a Radical Pope (2014) , der blev fulgt op af Wounded Shepherd: Francis and His Struggle to Convert the Catholic Church (2019) og arbejdede sammen med pave Frans om biografien Let Us dream: The Path to a Better future. (2020). LR Se også interview med biskop Czeslaw og sr. Anna Mirijam Kaschner side 4.

Om de kristnes situation. Læs mere på side

7

Ordenshistorie

Sankt Joseph Søstrenes arkiver. Læs mere på side

8


2

KO mener

Antisemitismen kræver et modsvar

Siden Hamas-krigere 7. oktober trængte ind i Israel og dræbte over 1.400 uskyldige, melder lande verden over om en kraftig stigning i antisemitiske hændelser. Europa-Kommissionen udtalte 5. november, at ”stigningen i antisemitiske hændelser over hele Europa har nået ekstraordinære niveauer i den seneste tid og giver mindelser om nogle af historiens mørkeste kapitler”. To dage efter Hamas’ terrorangreb mødtes katolske og jødiske historikere på en konference i Rom for at drøfte den nyeste forskning om, hvad Kirken gjorde og undlod at gøre under Holocaust for at redde jøderne fra nazisternes masseudryddelse. Ved konferencens åbning bemærkede Suzanne Brown-Fleming fra U.S. Holocaust Memorial Museum, at nogle af Roms katolikker under den tyske besættelse af Italien i krigens sidste år overvandt deres antisemitiske fordomme for at beskytte jøder, ”ofte på bekostning af deres liv, mens andre ikke gjorde noget”. Trods enkeltpersoners og ordenssamfunds prisværdige indsats er svaret på spørgsmålet: ”Hvad gjorde Kirken for jøderne?” det samme som for resten af den vestlige verden: Den gjorde ikke nok! Kirken har længe ønsket en permanent løsning på Israel-Palæstina-konflikten, der respekterer begges ret til at bo i Jerusalem og de omkringliggende områder, og har kritiseret en israelsk politik, der sætter en længe ønsket fred i bero ved at tilsidesætte palæstinensernes rettigheder. Den stigende antisemitisme må ikke kun tilskrives den voldsspiral, undertrykkelse og repressalier, der gik forud for Hamas’ terrorangreb, eller den efterfølgende israelske invasion og belejring af Gazastriben, men måske i højere grad den antisemitisme, der foregår i dag på universitetsmiljøer, sociale medier og ude i gaderne. Dens onde ansigt og den trussel, den udgør for jøder over hele verden, må kraftigt og entydigt fordømmes, men må holdes adskilt fra en kritik af eller støtte til Israel som jødisk stat. Alle, der opfordrer til en våbenhvile af bekymring for at uskyldige liv går tabt i Gaza, må også anerkende den reelle frygt, der eksisterer blandt jøder i Israel og i diasporaen. Derfor må solidaritet med de lidende palæstinensere i Gaza uløseligt være kædet sammen med en solidaritet med jøder, der frygter for deres sikkerhed og for deres pårørende i Israel. Bekymrede borgere – kristne såvel som jøder og muslimer – har i den senere tid demonstreret mange steder med kravet om at der indgås en øjeblikkelig våbenhvile. Pave Frans har flere gange opfordret til at frigive gidslerne og at afslutte den israelske belejring af Gaza, og bad under Angelus 6. november begge parter om ”i Guds navn” at indgå våbenhvile og åbne for humanitære korridorer. De katolsk-jødiske relationer har gjort store fremskridt efter 2. Verdenskrig. Med resten af verden har katolikkerne efter koncilet lovet, at man ”aldrig igen” ville se passivt til, mens jøder blev forfulgt og dræbt i religionens eller ideologiens navn. I dag beder vore jødiske brødre og søstre os alle om at leve op til dette løfte. NM

Internationale nyheder

Paven ønsker et ”paradigmeskift” i teologien Pave Frans opfordrer til, at der i katolsk teologi tilvejebringes et paradigmeskift, der tager et bredt engagement i nutidens videnskab, kultur og menneskers levede erfaringer som et væsentligt udgangspunkt. Tekst: Niels Messerschmidt

FOKUSSKIFT Med henvisning til behovet for at håndtere ”dybtgående kulturelle forandringer” præsenterede pave Frans sin vision for den katolske teologis fremtid i et nyt motu proprio offentliggjort den 1. november. Det nye motu proprio Ad Theologiam Promovendam (’At fremme teologien’) reviderer Det pavelige Akademi for Teologis vedtægter ”for at gøre dem mere velegnede til den mission, teologien har i vores tid. ”Teologien kan kun udvikle sig i en kultur af dialog og møde mellem forskellige traditioner og viden, mellem forskellige kristne konfessioner og andre religioner og i et åbent engagement med alle, troende såvel som ikke-troende”, skriver paven i det apostoliske brev. Paven mener, at den katolske teologi bør undergå en ”modig kulturrevolution” for at blive en ”fundamentalt kontekstuel teologi”. Under vejledning af Kristi inkarnation i tid og rum vil denne tilgang til teologien gøre i stand til at læse og tolke ”evangeliet under de vilkår, som mænd og kvinder lever

under i dag, i de forskellige geografiske, sociale og kulturelle sammenhænge”. Frans sammenholder en sådan tilgang med en teologi, der begrænser sig til ”abstrakt at genfremsætte fortidens formler og forordninger”, og gentager sin mangeårige kritik af en ”skrivebordsbaseret teologi”. I det nye motu proprio ønsker paven, at de teologiske studier må åbne sig for verden, ikke af ”taktiske” grunde, men som et dybt ”vendepunkt” i deres metodik, som må være ”induktiv”. Han understreger, at en sådan ’bottomup’ nytænkning af teologien er nødvendig, for at den bedre kan understøtte Kirkens evangeliserende mission: ”En synodal, missionerende og udadrettet Kirke må korrespondere med en udadrettet teologi’”, skriver han. I relation hertil vil en sådan dialogsøgende tilgang gøre det muligt for teologien at ”udvide grænserne” for videnskabeligt ræsonnement, så den kan overvinde dehumaniserende tendenser.

Laterankirken fylder 1.700 år Jubilæet løber fra den 9. november 2023 og ét år frem med forskellige religiøse og kulturelle arrangementer. MODERKIRKE

Basilikaen Laterankirken, bispedømmet Roms domkirke og dermed pavens sæde, er ved at forberede fejringen af sit 1.700-års jubilæum. Kirken, der er indviet til Jesus Kristus, Johannes Døberen og evangelisten Johannes og indviet af pave Sylvester i Konstantins nærvær i år 324, markerer jubilæet fra den 9. november 2023 og ét år frem, og domkapitlet har planlagt en række religiøse og kulturelle arrangementer. ”Roms domkirke, alle Kirkers moder”, opsummerer kardinal Angelo De Donatis, ærkepræst for basilikaen, ”er et særligt referencepunkt for vores bispedømme og for Den universelle Kirke. Den rummer sytten århundreders historie om en basilika, som er opført og blevet genopført tre gange op til de nuværende bygninger fra 1700-tallet. Her er blevet afholdt fem økumeniske

konciler, og i Peters katedral føler kristne verden over båndet til biskoppen af Rom”. Laterankirken er én af fire patriarkalbasilikaer (Roms fire største kirker: Peterskirken, Laterankirken, Santa Maria Maggiore og Sankt Paul uden for Murene). I lighed

Foto: commons.wikimedia.org.

Klosterindvielse i Magdeburg Præmonstratenserne engagerer sig i økumenisk projekt. GENGRUNDLÆGGELSE I en tid

hvor det ene kloster efter det andet lukker, går præmonstratenserordenen en anden vej. I Magdeburg i den tyske delstat SachsenAnhalt indviede ordenen den 2. oktober et nyt kloster i kvarteret ”Ökumenische Höfe”. Mange personer både fra det politiske liv og fra den kirkelige verden deltog. I nabolaget ligger en evangelisk kirke og en reformert kirke samt en katolsk og en evangelisk studentermenighed. Den synergivirkning,

der dermed opstår mellem de forskellige kristne trossamfund, ønskes brugt til økumeniske fællesarrangementer og til at skabe et sted, hvor også kirkefremmede kan føle sig velkomne i dette afkristnede område. Klostret er grundlagt som et datterkloster under Abtei Hamborn (Duisburg i bispedømmet Essen) og har status som priorat. Prior er Clemens Dölken, der er bror til abbed Albert Dölken i Hamborn. P.t.

’Transdisciplinær’ og pastoral

For at blive en udadgående teologi, fortsætter paven, må teologien også blive ”transdisciplinær”, dvs. indgå i et ”net af relationer, først og fremmest med andre discipliner og anden viden”. Et sådant engagement indebærer ”den svære opgave” for teologerne at anvende ”nye kategorier udviklet af anden viden” for at ”trænge dybere ind i og formidle trossandheder, og at videregive Jesu lære i et nutidigt sprog, med originalitet og kritisk bevidsthed”. Paven skriver videre, at man må prioritere ”kendskabet til folks ’sunde fornuft’ [eng. common sense, red.]”, der beskrives som en ”teologisk kilde, hvori mange billeder af Gud lever, ofte ikke i overensstemmelse med det kristne billede af Gud, kun og altid kærlighed”. Paven mener, at et sådant ”pastoralt aftryk” må afsættes på hele den katolske teologi – ved at tage udgangspunkt i ”de forskellige sammenhænge og konkrete situationer, som mennesker befinder sig i”, og ved at lade sig ”alvorligt udfordre af virkeligheden” kan den teologiske refleksion hjælpe os med at skelne mellem ”tidens tegn”. Med motu propriet Ad Theologiam Promovendam ønsker pave Frans med andre ord, at det 200 år gamle institut skifter fokus fra at ”fremme dialogen mellem fornuft og tro” til at fremme ”en tværfaglig dialog med filosofier, videnskaber, kunst og al anden viden”.

med de andre har den en hellig port, som åbnes under et jubelår. Pilgrimme, der går gennem porten efter at have skriftet deres synder, opnår fuld aflad. Den første domkirke blev opført under kejser Konstantin. Den blev ødelagt af vandalerne, og en ny blev rejst af pave Leo I ca. år 460. Pave Sergius III (904-11) byggede den helt om, efter at et jordskælv havde forårsaget store skader. I 1308 blev den fuldstændig ødelagt af en brand, og flere paver stod for genopbygningen. Under arbejdet blev den igen totalskadet af brand i 1360. Nutidens basilika er med undtagelse af nogle mindre arbejder i det 19. århundrede resultatet af Francesco Borrominis arbejde før jubelåret 1650. Apostlene Peters og Paulus’ hoveder siges at være bevaret i relikvarier i baldakinen over højalteret. I selve alteret er dele af en bordplade fra antikken indfældet. Den siges at stamme fra senator Pudens’ hus, hvor Peter skulle have fejret nadveren ved den. Kilde: Wikipedia

bor der tre præmonstratensere i prioratet, der ligger i en ny bygning med plads både til gæster og flere brødre. Under Hamborn hører også præmonstratenserklostret i Vejle med tre brødre. Ordenen vendte tilbage til Magdeburg efter en pause på 350 år. Blandt gæsterne til indvielsen var prominente personer fra både den politiske og den kirkelige verden - blandt andet Sachsen-Anhalts ministerpræsident Reiner Haseloff (CDU), biskop Gerhard Feige og præmonstratensernes generalabbed Jos Wouters. Regeringschefen overrakte pater Clemens Dölken en relikvie fra klostrets grundlægger Norbert af Xanten, præmonstratenserordenens grund-


3

Internationale nyheder

Historisk kompensation Den føderale domstol i Canada har godkendt den mest omfattende kompensationsaftale i landets historie – 23,4 mia. canadiske dollars (ca. 15,8 mia. euro) som kompensation til oprindelige folk og deres familier, der har været ofre for diskrimination i børnevelfærdssystemet, heraf mange katolsk drevne internatskoler. CANADA Striden udspringer af regerin-

gens underfinansiering af ydelser til den oprindelige befolknings børn sammenlignet med ydelser til den ikke-oprindelige befolknings børn. Selvom de udgør mindre end 8% af børn under 14 år i landet, udgjorde den oprindelige befolknings unge mere end halvdelen af dem, der blev anbragt i børneforsorgssystemet. Efter en årelang retssag, anført af Cindy Blackstock, First Nations’ børnetalsmand og aktivist for oprindelige folk, godkendte

landets føderale domstol en kompensationsaftale til omkring 300.000 børn og deres familier fra den oprindelige befolkning, som led under den kroniske mangel på offentlige ydelser. Blackstock klagede i 2007 til den canadiske menneskerettighedsdomstol for at påtale racediskrimination af børn fra oprindelige folk. Ud over kompensationen omfatter forliget også 20 mia. canadiske dollars til at reformere børnevelfærdssystemet.

Inddragelsen af oprindelige folks organisationer vil hjælpe med at bringe Canada videre ”på forsoningens vej”, siger ministeren for oprindelige folk, Patty Hajdu. Siden foråret 2021 er over tusind umærkede grave blevet opdaget på tidligere katolske internatskoler for børn af oprindelig herkomst, hvilket har kastet lys over et mørkt kapitel i landets historie og dets politik for tvungen assimilering, som siden 2015 er blevet betragtet som et ”kulturelt folkemord”. Fra slutningen af 1800-tallet til 1990’erne blev omkring 150.000 børn af oprindelig herkomst tvangsanbragt på 139 nu lukkede internatskoler, hvor de blev adskilt fra deres familier, sprog og kultur. Under et besøg i Canada i sommeren 2022 bad pave Frans om ”tilgivelse for de uretfærdigheder, der er begået” mod landets oprindelige folk. NM

I audiens hos dronningen Den nye nuntius for de nordiske lande, ærkebiskop Julio Murat, var i tiltrædelsesaudiens sidste dag i oktober. AUDIENS Hendes Majestæt Dronningen

modtog den 31. oktober ærkebiskoppen fra Vatikanstaten, Julio Murat, i tiltrædelsesaudiens i Christian VII’s Palæ på Amalienborg. I den efterfølgende pressemeddelelse skrev Kongehuset: ”Ærkebiskoppen er apostolisk nuntius, hvilket er en titel fra Vatikanstaten, der anvendes til at beskrive en diplomat med rang af ambassadør, som er udsendt af Den hellige Stol. Ordet nuntius kommer af latin og betyder budbringer. Som Danmarks statsoverhoved er det Dronningen, der modtager nye repræsentanter fra Det apostoliske Nuntiatur. Det sker ved en særlig modtagelse, hvor re-

lægger, der fra 1126 indtil sin død var ærkebiskop af Magdeburg. Stiftelsen Unsere liebe Frau blev i 1129 indviet til præmonstratenserkloster. Klostret er den ældste bevarede bygning i Magdeburg. Det har stor betydning for præmonstratenserordenen, for herfra blev grundlagt 16 datterklostre i det tysksprogede område. Norbert af Xanten blev helgenkåret i 1582. Hans jordiske rester var begravet i klostret, men blev i 1626 overført til Stra-

præsentanten overrækker Hendes Majestæt sine medbragte akkreditiver fra H.H. Pave Frans i en lukket kuvert. Først herefter kan en apostolisk nuntius udføre sit arbejde i Danmark”. Ærkebiskop Julio Murat er født i Karsiyaka, Tyrkiet, den 18. august 1961. Han blev præsteviet i 1986 og har en doktorgrad i kanonisk ret. Han indtrådte i Den hellige Stols diplomatiske korps 1. januar 1994 og har været udstationeret i Indonesien, Pakistan, Belarus og Østrig, ligesom han har arbejdet i Statssekretariatets afdeling for udenlandsrelationer. Julio Murat blev i 2012 udnævnt til titulær-ærkebiskop af Orange og apostolisk hov-klostret i Prag. Klostret holdt længe stand mod den reformatoriske bevægelse; men i 1632 blev det endegyldigt forladt af præmonstratenserne. Det nye kvarter ligger tæt på den gamle bydel i et område, der indtil nu har været forsømt. I DDR-tiden blev klostret restaureret og indrettet til kunstmuseum. LR

Ministerpræsidenten for Sachsen-Anhalt (nr. 2 fra højre) overrakte pater Clemens Dölken (nr. 3 fra højre, leder af præmonstratenserkommunitetet i Magddeburg),et gavebrev den 9. august 2022. Tobias Breer (yderst til højre), der er præmonstratenser og maratonløber, overrakte indtægterne fra et maratonløb i Magdeburg til klostret. Foto: Gregor Krumpholz, KNA.

Ærkebiskop Julio Murat i tiltrædelsesaudiens i Christian VII’s Palæ på Amalienborg. Foto: Kongehuset ©. nuntius til Zambia og modtog kort tid efter bispevielsen. Som apostolisk nuntius har han arbejdet i Malawi (2012-18), Cameroun (2018-2022) og Ækvatorial Guinea (20182022). NM

Præmonstratenserordenen blev grund­lagt i 1121 i det franske Premontré af den hellige Norbert af Xanten (1080/10851134). Hvert kloster er med sine filialklostre uafhængigt. Øverste instans i ordenen er generalkapitlet, der fastlægger rammerne. Der er ca. 1.300 mandlige og kvindelige medlemmer i ca. 80 klostre over hele verden. Kilde: KNA.

Kort nyt Den fængslede iranske vinder af Nobels fredspris, Narges Mohammadi, vil modtage Mother Teresa Memorial Award fra Indiens Harmony Foundation. Hun hædres for sin ”frygtløse kamp mod religiøst despoti i et land som Iran, hvor kvinder nedværdiges og undertrykkes”, siger grundlæggeren og formanden for den Mumbai-baserede fond, Abraham Mathai, ifølge Ucanews. Hendes mand og parrets to børn vil modtage prisen på hendes vegne i slutningen af november. I 2003 blev Mohammadi medlem af ’Centre for the Defence of Human Rights’. Hun blev arresteret første gang i 2011 og helligede sig senere især kampen for kvinders rettigheder og mod dødsstraf i den mullah-styrede stat, som er blandt de lande, der afsiger flest dødsdomme. Siden 2021 har hun været fængslet, anklaget for ’statsfjendtlig propaganda’ og er dermed blevet et symbol i protesterne efter den unge Mahsa Aminis død efter politivold i september 2022. Amini var anklaget for at have overtrådt tørklædeloven. Ærkebispedømmet Freiburg har offentliggjort nye regler, der giver sognepræsten større frihed til at finde faddere til dåbsbørn. Reglerne, der træder i kraft efter nytår, skal afhjælpe den udtalte mangel på egnede faddere i ærkebispedømmet. Kanonisk lov stiller visse betingelser for faddere ved en dåb: en fadder er min. 16 år, er katolik og er firmet. En ikke-katolsk kristen kan deltage som dåbsvidne, hvis der også er en katolsk fadder. En dåb uden faddere er også mulig, men kun ”i de tilfælde, hvor præsten og de ansvarlige for den, der skal døbes, ikke har kunnet finde en fadder til dåben”. Da kan personen, der er til stede ved dåben, være vidne til sakramentet uden at være fadder eller dåbsvidne. De nye regler giver sognepræsten og præster, der handler i dennes sted, mandat til at lade ikke-katolske kristne være dåbsvidner. Desuden får troende fra orientalske og ortodokse kirker lov til at være faddere uden at en katolsk fadder er til stede Reglerne tydeliggør også, at en person, der har forladt Kirken, ikke kan være fadder eller dåbsvidne.


4

Synode

Synodens første syntese offentliggjort De to nordiske deltagere på synoden om synodalitet i Rom var begge positivt overrasket over dét, de oplevede på mødet den 4.-29. oktober. Tekst: Niels Messerschmidt SYNODALITET Den med spænding

imødesete første samling i synoden om synodalitet, der sætter et foreløbigt punktum for en flerårig proces, hvor paven har ønsket at høre Kirkens stemmer på alle niveauer, sluttede med offentliggørelsen af en 41 sider lang syntese, som sammenfatter næsten fire ugers drøftelser i Vatikanet. Syntesen er holdt i overraskende vage formuleringer, og flere emner, der op til mødet blev anset som kontroversielle, omtales ikke i syntesen, fx spørgsmålet om kvindelige diakoner og LGBTQ-personers status i kirkelig sammenhæng. Disse spørgsmål er blevet udskudt for at få tid til at behandle dem mere indgående inden samlingen i oktober 2024. De 450 delegerede, primært biskopper, men – for første gang også lægfolk med stemmeret giver deres støtte til 81 af syntesens punkter, mens mere end en fjerdedel af punkterne indeholder en erklæring om, at spørgsmålet bør undersøges nærmere, og at synoden ikke på nuværende tidspunkt kan komme med nogen anbefalinger om dette eller hint spørgsmål. Vi må derfor antage, at disse spørgsmål skal drøftes yderligere i løbet af det næste år – også selv om samlingerne kun har rådgivende karakter og nok

Syntesens struktur

Den 41 sider lange syntese består af en indledning, tre sektioner og et efterord om at fortsætte rejsen. Den ser frem mod synodens anden samling næste år. Hvert afsnit i rapporten består af seks eller syv punkter. Under hvert punkt er der flere ’konvergenser’ eller konvergenspunkter, spørgsmål til videre refleksioner samt specifikke forslag fra synodens deltagere. I indledningen hedder det, at synoden har til formål at implementere 2. Vatikankoncils lære om Kirken: ”Den værdsætter det bidrag, som alle døbte yder, i overensstemmelse med deres respektive kald, for at hjælpe os til bedre at forstå og praktisere evangeliet”. Synodens deltagere udtrykker ønsket om at inkludere hele Guds folk i processen. I de kommende måneder vil bispekonferencerne spille en vigtig rolle i videreudviklingen af dette.

Del I: Den synodale Kirkes ansigt udadtil

Syntesen understreger, at synodalitet har dybe nytestamentlige rødder, blev styrket på 2. Vatikankoncil og opmuntres af pave Frans. Synoden efterstræber en mere relationel og mindre bureaukratisk Kirke, der er forankret i bøn, Guds ord og en stærkere bevidsthed om alle døbtes værdighed og ansvar for Kirkens mission. Forslagene omfatter en revision af kanonisk lov, øget deltagelse i synodale processer og foranstaltninger til at fremme integration, bekæmpe racisme og skabe større enhed på tværs af kulturer og ritualer. Der foreslås også en økumenisk fejring af årsdagen for koncilet i Nikæa i 2025.

kan komme med anbefalinger til paven, men at det i sidste ende er paven selv, der træffer den endelige beslutning om disse spørgsmål.

Forskelle og traditioner

Biskop Czeslaw Kozon, der deltog på synoden som formand for Den nordiske Bispekonference, siger til KO, at han til at begynde med var skeptisk over konceptet ”den synodale proces”, men at han blev positivt overrasket over, hvad han oplevede i Rom. De nordiske biskopper fandt nemlig i udgangspunktet, at processen ikke var konkret nok og derfor svær at tage fat på. ”Projektet var jo fra pavens side tænkt uden bestemte, konkrete emner, men handlede om, hvordan vi bliver en mere lyttende og inddragende Kirke. I det lys synes jeg, at synoden om synodalitet har været en meget positiv oplevelse”. Biskop Czeslaw fandt også hele setup’et positivt, hvor deltagerne under såvel plenarforsamlingen som gruppedrøftelserne sad ved runde borde og derfor kom bedre i kontakt med hinanden end under en mere ’klassisk synode’. Oplevede du under drøftelserne, at deltagerne fra hhv. det globale nord og det

Del II: Alle disciple, alle missionærer

Syntesen anerkender, at Kirken i sagens natur er missional og har rødder i Jesu mission om at vidne for dem, der ikke kender evangeliet. Den fremhæver alle disciples lige værdighed og ansvar, understreger familiens centrale rolle og opfordrer især kvinder og lægfolk i almindelighed til at deltage i større omfang. Centralt i dette er behovet for en reform af Den romerske Kurie og en ’sund decentralisering’. Emner til overvejelse inkluderer øget tillid til lægfolket, diskussioner om præsteuddannelse og cølibatet samt strukturer til at undgå overgreb. Forslagene omfatter et (øget) fokus på unge, udvidelse af lægmandstjenesten og en større rolle for ægtepar i ægteskabsforberedelsen.

Del III: At skabe bånd og opbygge fællesskab

Syntesen understreger vigtigheden af dannelse og uddannelse. I en synodal Kirke bør dannelsen være synodal med det formål at opmuntre til fælles deltagelse i Kirkens mission. Metoden ’samtale i Ånden’ kan bruges til at diskutere kontroversielle emner. Synodalitet skal ikke forstås som en enkeltstående begivenhed, men som en del af en ’synodalitetskultur’. Man vil bl.a. overveje bedre seksualundervisning og bedre støtte til familier for at skabe et sikkert online-miljø. Forslagene omfatter også etablering af digitale missionsnetværk, styrkelse af deltagende organer for lægfolk i lokale kirker og evaluering af synodalitet på alle niveauer i Kirken.

Sr. Anna Mirijam Kaschner tog hen mod slutningen af første samling en selfie med den snart 87-årige pave Frans, der forståeligt nok ser lidt træt ud. globale syd har forskellige prioriteter? Var det åbenlyst, og fandt I hurtigt frem til fællesnævnere? ”Det gjorde vi. Blandt de personer, jeg sad sammen med – og vi skiftede også gruppe undervejs – kunne der spores en rigtig stor diskrepans, og vi kunne godt mærke, at man gør tingene anderledes fx i Afrika end her i Norden, men det var ikke en polariserende diskrepans og ikke sådan, at vi ikke kunne bruge hinandens erfaringer”. Så du kunne godt (spejle dig i det globale syds erfaringer og prioriteter? ”Dér, hvor der var en udtalt forskel, skyldtes primært de anderledes traditioner. Men det var ikke sådan, at man sagde, at ’det kan vi ikke bruge til noget’. Men jeg formoder, at i de grupper, hvor der sad en tysk biskop, var det måske anderledes. Men ellers var der som sådan ingen stærke modsætninger”. Hvor er vi henne i processen efter afslutningen på første samling? ”Det hersker der fortsat lidt usikkerhed om. Bispekonferencernes formænd mødtes med kardinal Mario Grech, synodesekretariatets førstesekretær, om de næste skridt i processen. Heraf fremgik, at vi skal komme tilbage med noget, og så vidt jeg er orienteret, har vores bispedømmes synodegruppe netop udsendt materiale til drøftelser ude i menighederne”. Hvad ser du er hovedagendaerne for næste samling i 2024? ”Der er fortsat emner og spørgsmål, som der endnu ikke er truffet beslutning om. Fx venter man i spørgsmålet om kvinders eventuelle adgang til diakonatet på resultatet af arbejdet i den kommission, som er nedsat til dette formål. Også spørgsmålet om præstevielse af gifte mænd, som var et emne på Amazonassynoden, blev berørt. Hvad angår LGBT-personers status i Kirken, fik spørgsmålet ikke så megen omtale i syntesen, selv om det faktisk blev drøftet en hel del i grupperne. Her handlede det dog ikke så meget om at ændre Kirkens morallære på området, men mere hvordan man i Kirken omgås disse mennesker. Ligeledes er der fortsat uklarhed om fraskilte gengiftes status, også efter offentliggørelsen af pavens rundskrivelse Amoris Laetitia”.

”Nok den største gave”

Den anden nordiske deltager på synoden, bispekonferencens generalsekretær sr. Anna

Biskop Czeslaw: ”Projektet var jo fra pavens side tænkt uden bestemte, konkrete emner, men handlede om, hvordan vi bliver en mere lyttende og inkluderende Kirke.”

Mirijam Kaschner CPS, havde også et positivt indtryk af synoden: ”Jeg blev ofte spurgt af tyske medier om mine forventninger op til mødet og svarede ofte, at jeg prøvede ikke at have nogle forventninger til resultatet. Ifølge pave Frans skulle det være en åben proces, hvor du ikke medbragte bestemte agendaer eller holdninger, men skulle være åben overfor, hvad der kunne ske”. Det, der overraskede hende mest, var oplevelsen af at tilhøre en Kirke, der trods de mange meninger og holdninger evnede at sidde sammen og drøfte selv kontroversielle spørgsmål på respektfuld og lyttende måde. Det tilskriver Anna Mirijam især mødets metodik: ”Vi havde på forhånd hver forberedt et bestemt emne, som vi holdt et ti minutter langt indlæg om, hvor vi orienterede om de troende i vores landes holdning til et bestemt spørgsmål, fx hvordan Kirken bliver mere missionerende. Det fremlagde vi for de 11-personer store grupper (der var 39 borde i alt) uden at nogen afbrød os. De andre skulle blot lytte. Efter en kort pause fulgte næste indlæg og til sidst var der fire minutters refleksion og bøn. Herefter fik hver deltager mulighed for at fortælle, hvad der berørte dem ved de enkelte indlæg, og de andre deltagere fik mulighed for at kommentere det. Det efterfulgtes af fem minutters stilhed og bøn. I tredje runde forsøgte vi at sammenfatte det sagte i hhv. fælles og individuelle holdninger, som blev sammenfattet i en rapport til fremlæggelse i plenum næste dag. Efter hver fjerde rapport var der fire minutters bøn og refleksion. På den måde var hele forsamlingen hver dag gennemsyret af bøn og stilhed”. Fortsættes side 11 ▶


5

Søndagens tekst

Prædiken til Krist Konges Fest Prædiken til søndag den 26. november, Festen for Jesus Kristus, universets konge. Læsningerne er fra Ez 34,11-12.15-17, 1 Kor 15,20-26.28 og Matt 25,31-46, om Verdensdommen. Tekst: Pastor Minh Quang Nguyen

PRÆDIKEN Ved kirkeårets afslutning

er årets cyklus tilendebragt: Advent – jul – fastetid – påsketid – pinse og det man kalder ’de almindelige søndage’. Den 34. almindelige søndag er noget særligt, for på denne søndag fejrer vi Jesus Kristus, universets konge. Her ved kirkeårets afslutning og i den måned, hvor vi mindes de afdøde, må det være på sin plads at tænke lidt over menneskelivets alvor. Som kristen er jeg taknemmelig for, at sådanne tanker ikke fylder mig med angst. At vi engang skal aflægge regnskab for vort liv er egentlig et udtryk for, at menneskelivet er værdifuldt og vigtigt, og at det har et mål. Verdensdommen vil blive en dom over én selv. Vi vil ikke blive overrasket over noget, som vi ikke kendte til. Ved dommen bliver det blot åbenbart, hvad vi selv for længst har anet, haft en fornemmelse af og vidst. Gud vil spørge os om vore brødre og søstre.

Forskellige opfattelser

Matthæus-evangeliets kap. 24-25 beskriver evangelisten, hvordan han forestiller sig Verdens ende og den forudgående dom over verden. Dagens evangelium beretter om, hvordan Jesus fortæller sine disciple på Oliebjerget om Verdensdommen hvordan selve domsafsigelsen foregår og bliver modtaget – med domsforkyndelse, begrundelse, indvendinger, yderligere forklarende begrundelse. Ved dommen sker der en opdeling af alle mennesker. Den ene gruppe – fårene – går det godt; den anden gruppe – gederne eller bukkene – går det ilde, for de går deres undergang i møde. Det eneste, der er af afgørende betydning for dommens udfald, er, om man i praksis har vist barmhjertighed mod ’de mindste brødre og søstre’. De mindste brødre og søstre er en omskrivning af de mennesker, der til enhver tid er Jesus disciple. Mennesker skal altså bedømmes efter, om de har taget imod dem, der forkynder Jesus evangelium, for de repræsenterer Jesus selv.

Domsbilledet i dagens evangelium er imidlertid også blevet fortolket på andre måder. Nogle har forstået det sådan, at mennesker dømmes efter, om de konkret har bidraget til at lindre verdens nød, idet ’de mindste’ her opfattes som de nødlidende. Andre har opfattet billedet sådan, at de troende dømmes efter, om de har vist barmhjertighed mod jøderne, der er Guds udvalgte folk. Det er i øvrigt værd at bemærke, at der på Jesu tid var to forskellige opfattelser af, hvordan denne verden ville blive afsluttet og hvornår verdensdommen ville indtræffe. Essenerne i Qumran og Johannes Døberen var af den opfattelse, at vi lever i den syndige verden, at verdensdommen er meget nært forestående, at Menneskesønnen vil optræde som dommer, og at verdens ende herefter vil indtræde og der vil blive en ny himmel og en ny jord. Denne opfattelse var den almindelige i den omfattende apokalyptiske litteratur på den tid. Rabbinerne havde en anden opfattelse af de forestående begivenheder. Den nuværende tidsalder vil på et tidspunkt overgå til at blive den messianske tidsalder. Denne tidsalder afsluttes med Verdensdommen, der afsluttes med verdens ende. I den efterfølgende kommende tidsalder vil opstandelsen finde sted med evigt liv og med en ny skabning.

Den messianske tidsalder

Ifølge Matthæus havde Jesus en særlig fortolkning af den rabbinske forestilling. Den nuværende tidsalder blev afsluttet med Johannes Døberen. Herefter begyndte Guds rige at få fodfæste og blive en realitet. For Jesus var Gudsrigets komme identisk med den messianske tidsalder, og han var selv denne tidsalders Messias. Jesus var i øvrigt enig med rabbinerne om, at de retfærdige og de uretfærdige fortsat skal leve sammen i en fælles verden i den messianske tidsalder, og denne tidsalder afsluttes med verdensdommen, hvor alle skal dømmes efter de ovennævnte kriterier.

Dommedag – nutidig ikon malet af pater Luke Dingman.

Efter verdensdommen sker opstandelsen, den kommende tidsalder indledes med evigt liv og en ny himmel og en ny jord. Hvem hører til blandt ’de mindste’? Det gør alle de mennesker, der har brug for vor hjælp, som her og nu er afhængige af vor hjælp. Universets konge er til stede midt iblandt os i de fattiges og de ringeagtedes skikkelse. Han er nærværende i vore ringeagtede medmennesker, men vil engang, når hans rige fuldt ud virkeliggøres åbenbare sig som universets konge, og da vil alle måtte bøje knæ for ham. Er vi rede til at hjælpe, er vi med til at bygge Guds rige, sandhedens og livet rige, hellighedens og nådens rige, retfærdighedens, kærlighedens og fredens rige, og i dette rige er det Kristus, der er konge. Jesus Kristus - i sandhed en mærkelig konge; men en konge det er værd at følge. Grundlaget for hans dom er retfærdighed. Ikke en ophøjet, abstrakt retfærdighed, men en helt praktisk retfærdighed, der med åbne øjne og stærke hænder tager fat og gør det, der er nødvendigt at gøre. I vore handlinger åbenbares det, om vor bekendelse til den skjulte konge er ægte. Utallige er de mænd og kvinder, som har tilegnet sig Jesu holdning og gjort den til deres livsindhold.

I denne forbindelse er det meget udtryksfuldt, hvad Dostojewskij lader storinkvisitoren sige til Jesus: ’Hvis du havde grebet til krone og sværd, så havde alle med glæde hyldet dig. Herredømmet over legemer og sjæle var blevet forenet i en eneste hånd, og fredens rige var stiftet. Du forsømte det… Du steg ikke ned fra korset… Du steg ikke ned, for du ville ikke ved et under gøre mennesker til slaver. Du længtes efter menneskers kærlighed, der skulle udspringe af frihed og ikke være betinget af tvang’. Denne konge, hvis trone er korset, er en nar for mange i vore dage. I vor komplekse og ofte uretfærdige verden kan man ikke bygge på en nar. Men selv om mange anser ham for at være en nar, så er han alligevel den, om hvem Paulus skriver, at alt vil blive levendegjort i ham. Utallige store regenter og deres riger er længst gået i glemmebogen. Jesus Kristus, tømmermandens søn fra ingenmandslandet Galilæa, drømmeren, narren – han har med sit budskab forandret verden som ingen anden før og efter ham.

Jesus og den absolutte afmagt

Jesus Kristus er konge på en helt anden måde end jordiske magthavere. Hans krone er en tornekrone, hans trone er korset, han blev naglet fast til. Hans kongeriges magt er den absolutte afmagt, som han påberåber sig. Hans styrke er hans svaghed for menneskene. Det er derfor han hænger der, naglet til korset, for i sin ensomhed at drage alle til sig, som selv befinder sig et sted mellem himmel og jord. En nar er han, denne elendighedens konge, som selv på korset er udsat for folkehobens hån og spot. Alligevel er han konge, og Paulus skriver i første Korintherbrev om ham, at alt er underlagt ham og at alt vil blive levendegjort i ham. Jordiske magthavere råder over våben og arméer. Jesus Kristus råder over livet i hele dets fylde. Det kan ingen jordiske magthavere frakende ham, for ingen af dem har magt over livet. Jesus Kristus har derfor ikke brug for at falde for den fristelse, som jordiske magthavere ofte falder for: At ville dirigere folket med magt. Selv om de ville fremføre de ædleste motiver, så viser kongen på korset, at ingen, der bygger på magtanvendelse, kan slippe fra det uden at bære på en skyld.

Verdensdommen

”Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.” (Matt 25,31-46)


6

Bedegruppe

SPIRITUALITET Første lørdag i måne-

Medlemmerne ligger på kirkegulvet med udstrakte arme under rosenkransbønnen. Privatfoto.

den mødes medlemmerne af bedegruppen ”Jomfru Marias krigere” (Wojownicy maryi på polsk) midt på eftermiddagen i Skt. Annæ Kirkes kapel på Amager. Denne 4. november møder der ikke så mange. Flertallet er taget til Polen i weekenden for at fejre de dødes dag i deres land. Efter et møde om administrationsforhold står underdiakon Casper Grabowski for at holde en konference med de fremmødte. Den handler i dag om Jomfru Maria som den, der går i forbøn. Bagest i lokalet illustrerer et maleri af Jomfruen af ​​Częstochowa Caspers ord: Marias udstrakte hånd, der viser hen til Jesusbarnet, som gør et tegn på genkendelse. Mariafromhed og Maria som de kristnes hjælp er en del af Jomfru Marias Krigeres åndelige identitet.

Giv os, hvad vi beder dig om, Fri os fra vores synder her på jorden Og efter livet: paradiset! Kyrie eleison! Næsten 90 % af polakkerne er katolikker. Katolicismen i landet går tilbage til år 966, under regeringen af Mieszko I, grundlæggeren af den første uafhængige polske stat omkring Poznan.

Katolsk dannelsesarbejde

Hvem er Jomfru Marias Krigere?

Medlemmer af Jomfru Marias Krigeres bedegruppe sidder på de første bænke i kirken under lørdagsmessen kl. 18.30. Gruppens medlemmer er lette at identificere på deres tøj. De klæder sig i sort, og trøjen har gruppens symboler påtrykt: I midten af ​​skjoldet træder billedet af Maria frem. Skjoldet består desuden af to ​​ sværd, som symboliserer den åndelige kamp og forneden står udtrykket Totus tuus. Totus tuus – helt din – var et udtryk dedikeret til Jomfru Maria, som blev populariseret af den afdøde polske pave Johannes Paul II. ”Jomfru Maria Krigere handler om Moder Maria, som er vores Moder. Hun er alt for Kristus og for Helligånden, og vi prøver at følge hendes eksempel”, forklarer Fader Marcin Gacek, spirituel leder af gruppen ved Skt. Annæ. I skjoldet ser vi afspejlet det ideal, der bevæger krigerne: at forsvare familien med bøn.

Første skridt for gruppen i København

“Jeg mærkede det for 3 år siden i mit hjerte. Kommer du i kirke, har du brug for noget mere. Ikke kun for at sidde på kirkebænken”, forklarer Pawel Kosior, gruppens formand, som årsagen til, at han i 2019 dannede gruppen af polske mænd, der deltager i messen i Skt. Annæ Kirke på Amager i København. Gruppen i ​​Skt. Annæ er en del af den oprindelige polske gruppe, der blev dannet i 2015 af den polske salesianske præst Dominic Chmielewski i Ląd, hvor han stadig bor i et salesiansk kloster. Fællesskabet har derfor salesianernes grundlægger, den hellige Giovanni Bosco, som et forbillede for modig og kærlig tro. “Fader Dominic havde en vision i sit sind: alle mænd vil bede”, forklarer Pawel. Maciej Bialunski, et medlem af gruppen, uddyber ideen: “Vi er spirituelle krigere. Fællesskabet har en appel til mænd, fordi det påvirker troens styrke som en værdi, der hjælper med at udvikle alle facetter af den troendes liv orienteret mod familie og samfund”. Og dette er, hvad en Marias kriger skal være, iht. Jomfru Marias krigeres program, punkt. 2: ”en mand betroet til Kristus af Marias hænder, som vidne om tro på familien og samfundet”. I Polen har Jomfru Marias Krigere flere regionale centre. Den polske diaspora har fået antallet af afdelinger mange steder rundt om i verden til at stige. I dag er der omkring 25.000 medlemmer på verdensplan med tilstedeværelse i 140 lande. I Skandinavien er centrum København, hvor det for to år siden blev velsignet af biskoppen. De har også enkelte medlemmer og støtter i Kolding, Næstved, på Bornholm og i det sydlige Sverige. I alt omkring 20 med-

“Jomfru Marias Krigere” En polsk bedegruppe for mænd i København. Tekst: Jorge Simon Izquierdo Diaz lemmer. Medlemmerne har beskæftigelse som chauffører og håndværkere. Nærheden til et åndeligt hovedkvarter, i dette tilfælde Skt. Annæ Kirke i København, er afgørende for medlemmernes deltagelse i aktiviteter. Medlemmerne rejser 6 gange om året til Polen. De deltager i hellige messer og møder, som i nogle tilfælde samler 5-8000 mand på et stadion. Næste møde er den 13. januar i Ełk-kirken. Dér vil deltagerne synge Bogurotzika-salmen igen, den mest populære bøn i Polen til Kristi Moder:

Møde i Jomfru Marias Krigere. Privatfoto.

Guds moder, Jomfru, Guds herliggjorte Maria Bed for os til din søn, vor Herre, moder Maria om At forbarme sig over os og vise os barmhjertighed. Kyrie eleison! Guds søn, ved dåbens nåde, hør vores stemmer, Lyt til vores bøn

Fader Marcin Gacek er åndelig leder af gruppen i Skt. Annæ. Fader Marcin er ikke medlem af gruppen, men gruppens præst. ”Gruppen af Jomfru Marias Krigere er et laboratorium for træning af mænd som far, ægtemand, bror og som menighedsmedlem i samfundet”, forklarer fader Marcin. Derfor spænder aldersgrænserne for medlemmer mellem 18-50 år, en profil, der udelader mindreårige og dem over 60, som kun kan være tilhængere. Pawel understreger vigtigheden af ​​ at træne medlemmer. Nye medlemmer skal afslutte et tre års forberedelsesprogram med instruktioner og regler givet af regionale ledere og i overensstemmelse med statutterne, i fællesskab med resten af brødrene. Under programmet lærer aspiranterne mere om Kirken, Jesus og Maria. Først efter 3 år kan kandidaten forfremmes. Sidste år blev 300 ansøgere på verdensplan optaget som nye medlemmer. Dimissionsceremonien, med Bibelen og korset som centrale elementer og med et ritual, hvor sværdet lægges på skulderen, fejres næste år i USA. Med dette mål i sigte afholdes to møder i løbet af måneden, den første og tredje lørdag. Det fejres på en lørdag, fordi det er Marias dag i den katolske kirke. Den første lørdag i måneden er den vigtigste. Møderne, som altid er med tilstedeværelse af den præst, der er åndelig vejleder, inkluderer deltagelse i den hellige messe, efterfulgt af tilbedelse, rosenkransbøn og meditation. Der lægges særlig vægt på rosenkransen, som er Jomfru Marias Krigeres våben. Rosenkransbønnen afsluttes med, at medlemmerne ligger på kirkegulvet med armene bredt ud som i et kors, “Det er en stilling, hvor der vises ydmyghed over for Gud og styrke over for djævelen”, forklarer Jan Siekierski, også medlem af Jomfru Marias Krigere og Skt. Annæ Kirkes menighedsrådsformand. Skt. Annæ Kirke betyder meget for det polske samfund i København. Det er samlingspunkt for den større menighed. Pawel fremhæver, hvor ​​vigtigt det er for kommunikationen, at sproget er forståeligt. ”Her i kirken kan vi tale med vores venner. Når vi taler på polsk, forstår vi, hvad det betyder, budskabet kommer dybt ind i dit hjerte”. Den særlige form for omsorg, som er baseret på ideen om at hjælpe Guds fattige børn, går tilbage til Giovanni Bosco, grundlæggeren af det ​​ salesianske orden. Omsorg får særlig betydning i et diasporamiljø. ”Vi lever i en tid med meget information, men dårlig viden. Mange siger, jeg ved bedre end Kirken. Stillet over for denne udfordring består vores arbejde i at styrke troen og bekæmpe generel utilfredshed”, forklarer fader Marcin. ”Jomfru Marias Krigere skal tilfredsstille behovet for en god kristen dannelse af voksne mænd, som gør dem stærke for deres familier”, forklarer fader Marcin. ”Som familiefædre er det menneskelige Fortsættes side 12 ▶


7

Konflikt

Gaza brænder, men de sidste katolikker bliver I den palæstinensiske by Gaza er over to millioner civile lige nu fanget i krigens rædsler med sparsom adgang til nødhjælp. Blandt dem er mere end tusind kristne, som har søgt ly i den eneste katolske menighed. Flere meldes dræbt. Tekst og fotos: Martin Bjørck

KONFLIKT De ligger på rad og række,

helt tæt og helt stille, svøbt ind i tæpper og poser. De optager hele den cementerede plads ved siden af hospitalet med de smadrede vinduer. Men omkring dem er der ikke stille. For skrig og gråd fra pårørende til disse døde – hvoraf mange er børn – fylder alt. En far til en livløs dreng på omkring syv år, der ligger i midten af rækken af lig, er opløst af sorg og kaster sig hulkende over sin søns slappe krop. Han tager sine hænder om barnets hoved og kysser det blege ansigt hårdt. Rusker desperat i den lille krop. Men drengen vågner ikke op. Videooptagelsen af scenen er delt af en nødhjælpsorganisation i en besked på WhatsApp. Drengen er én af de mere end 5.000 civile palæstinensere, der indtil videre er blevet dræbt i den krig, som kæmpes mellem den palæstinensiske militante gruppe Hamas og Israel. Mindst 2.000 af ofrene er børn, ifølge Red Barnet. Krigen er den tredje på fem år i en mangeårig konflikt mellem Israel og Hamas og blev denne gang udløst af Hamas’ barbariske terrorangreb den 7. oktober på blandt andet en kibbutz i Israel, tæt ved grænsen til Gaza. Et angreb, der kostede omkring 1400 israelere livet. Siden da har Israels militære hævnaktion, hovedsageligt i det nordlige Gaza, resulteret i en bomberegn, der har pulveriseret tusindvis af bygninger og gjort hundredtusindvis af mennesker hjemløse og skabt et stort kaos af intern fordrivelse mod det sydlige Gaza. Ingen kan komme ud af Gaza. Også kritisk infrastruktur er blevet ødelagt. Som Al-Ahli hospitalet, der blev ramt af en stor eksplosion 20. oktober. Muligvis var det et Hamas-missil på fejlkurs, der havde retning mod Israel, da det styrtede ned i hospitalsbygningen med mange døde og sårede til følge. Både Israel og Hamas afviser at være skyld i eksplosionen. En britisk-palæstinensisk læge, der

behandlede sårede efter skaden på hospitalet, fortæller, at der lå kropsdele over alt i et stort blodbad. Også kirurgen Ghassan Abu Sittah fra hjælpeorganisationen Læger uden Grænser var til stede den pågældende dag. ”Vores hold var i gang med at operere. Der var en voldsom eksplosion, og så faldt taget sammen. Det er en massakre”, fortæller han. Situationen i Gaza er lige nu så alvorlig, at Læger uden Grænser er blevet tvunget til at stoppe sine indsatser i området og har evakueret en stor del af sit personale til det sydlige Gaza. I en tekstbesked skriver palæstinenseren Akram, der befinder sig i det nordlige Gaza: ”Død er overalt i Gaza. Vi kan lugte det på hvert gadehjørne i hvert kvarter”.

Katolikker blandt de dræbte

Indbyggerne i Gaza befinder sig i en voldsom humanitær krisesituation. Israel har, siden krigen begyndte, lukket for vandforsyningen og elektricitet ind til Gaza, og samtidig er der blokeret for nødhjælp ind i Gazastriben. Normalt ankommer der hundred lastbiler om dagen med nødhjælp til den fattige palæstinensiske befolkning. I krigens første to uger kom ingen nødhjælpsvarer ind. Ved udgangen af oktober er der kun kommet tres lastbiler ind i Gaza med nødhjælp i form af mad og medicin. Mest kritisk er det lige nu, at der kommer brændstof ind i Gaza. Det skal især bruges til generatorer, der kan holde livreddende hospitalsudstyr i gang, for eksempel til operationer og inkubatorer til babyer. Og til at holde ambulancerne i drift. Tre hospitaler i Gaza er nu helt ude af drift på grund af mangel på brændstof, og læger må arbejde i skæret af lyset fra mobiltelefoner. FN’s generalsekretær Antonio Guterres kalder den yderst begrænsede mængde af nødhjælp, der nu lukkes ind, for ”en dråbe

Pave Frans har appelleret til de krigende parter og verdensledere om fred, og at der hurtigst muligt bliver skabt en sikker korridor, der kan fragte nødhjælp ind i Gaza. af hjælp i et hav af behov”, og han understreger, at han er dybt bekymret for ”tydelige brud på den humanitære folkeret, som vi er vidner til i Gaza”. Pave Frans har appelleret til de krigende parter og verdensledere om fred, og at der hurtigst muligt bliver skabt en sikker korridor, der kan fragte nødhjælp ind i Gaza. I Den katolske Kirke verden over er fremtrædende figurer med til at sprede pavens klare budskab. Sean Callahan, som er præsident i Catholic Relief Services, USA’s katolske Kirkes internationale humanitære agentur, udtaler: ”Situationen for civile i Gaza er ekstremt alarmerende og desperat. Millioner er i øjeblikket fanget, herunder én million børn, i et mareridt af vold og fordrivelse, uden ende i sigte. De har brug for akut humanitær indsats. Vi kan ikke stå og se dem lide. Vi må handle nu for at redde liv og genoprette håbet”. Caritas Internationalis, Kirkens internationale netværk af hjælpeorganisationer, fordømmer på det kraftigste, hvad de beskriver som en ”vilkårlig og bevidst målretning mod civile og civil infrastruktur”. Den 20. oktober mistede Caritas en kvindelig kollega i Gaza, der sammen med sin familie og fem andre Caritas-kolleger havde søgt tilflugt i en ortodoks kirke. I alt havde 500 mennesker gemt sig i kirken. 17 døde i bombeangrebet. Organisationen udtrykker i en pressemeddelelse sin sorg: ”Vi er knuste over nyheden om, at vores 26-årige kollega Viola, blev dræbt sammen med sin mand og deres spædbarn i et luftangreb på den ortodokse St. Porphyrios-kirke i Gaza. Må de hvile i fred”.

De sidste kristne bliver i Gaza

Caritas Internationalis, Kirkens internationale netværk af hjælpeorganisationer, fordømmer på det kraftigste, hvad de beskriver som en ”vilkårlig og bevidst målretning mod civile og civil infrastruktur”.

Den hellige Families Kirke er den eneste katolske menighed i Gaza by, og der er under 200 katolikker i alt i Gaza. De er en del af en i forvejen svindende kristen befolkningsgruppe i området, som kontrolleres af den islamistiske gruppe Hamas. Mere end 500 kristne har søgt ly i Den hellige Families Kirke. George Antone, som er daglig leder af Caritas i Gaza, befinder sig kirken med sin familie. Fra deres skjul har han udtalt sig til det italienske medie Sir. ”Der er ødelæggelse overalt. Den israelske hær rammer fabrikker, butikker, huse, mennesker, selv dyr. Mange har mistet deres hjem. Alle her er i en tilstand af angst, frygt og forvirring. Vi ved ikke, hvad der nu skal ske”, siger han.

Situationen for civile i Gaza er ekstremt alarmerende og desperat” Sean Callahan, præsident i Catholic Relief Services.

George Antone fortæller, hvordan menigheden forsøger at klare sig igennem dagene og uvisheden. ”Der er familier, gamle mennesker, syge mennesker, handicappede mennesker iblandt os. Vi forsøger at få madrasser og tæpper, for vi har ikke nok til alle. Vi forsøger at give folk ro og sikkerhed i den nuværende vanskelige situation”. Inde i kirken har de mest ressourcestærke delt sig op i små grupper, der har hver deres opgave. Med hjælp fra Caritas i Jerusalem har de oprettet et lille ambulatorium, hvor de uddeler medicin og tilbyder lægeundersøgelser. En anden gruppe står for at indsamle madvarer og lave mad. En tredje gruppe har til opgave at sørge for, at kommunikation med verden udenfor er mulig, for eksempel ved at skaffe adgang til mobilnetværk og internet, når det er muligt, hvilket er langtfra hele tiden. Midt i den utrygge situation har det været en styrke at mærke opbakning fra paven. ”Pave Frans har ringet til os mange gange for at høre, hvordan vi har det, og for at udtrykke sin solidaritet med os. Det er meget betryggende for os, fordi vi ikke føler os forladt”, siger George Antone. Den israelske hær har bedt alle beboere i det nordlige og centrale Gaza at flytte sig til den sydlige del, fordi militæret forbereder sig på en landoffensiv, der forventes at blive ekstremt blodig. Men de kristne i Den hellige Families kirke har besluttet sig for at blive, hvor de er. ”Vi har besluttet at blive og ikke flytte til den sydlige del af Gazastriben. Fordi dette er vores hjem, vores hjemland. Hver dag beder vi, og vi beder Jesus om at beskytte os. Vi er sikre på, at han vil beskytte os mod det onde, der omgiver os. Gaza vil aldrig være uden den kristne tilstedeværelse, som er et tegn på håb for alle”.


8

Arkivvæsen

Sankt Joseph Søstrenes historie bevaret på Rigsarkivet Fortællingen om hvordan Sankt Joseph Søstrene prægede opbygningen af den danske velfærdsstat. Tekst: Susanne Malchau Dietz, Sygeplejehistoriker PhD

ORDENSHISTORIE Sankt Joseph Søstrene er et velkendt ordenssamfund i Danmark, fordi søstrene gennem næsten 170 år har ydet en stor indsats i det danske samfund gennem deres mange institutioner, hospitaler såvel som skoler. Da ordenssamfundet for få år siden solgte deres Provincialhus i København, skulle der tages beslutning om fremtiden for deres historiske arkiv, som med en historikers blik er et sandt skatkammer. Her følger fortællingen om Sankt Joseph Søstrenes indsats i det danske samfund, opbygningen af deres arkiv, og hvorfor dette i dag befinder sig på Rigsarkivet. Baggrund – søstre med et katastrofesikret kald

Sankt Joseph Søstrene af Chambéry var det første kvindelige ordenssamfund, der etablerede sig i Danmark efter reformationen. Den 11. maj 1856 ankom fire søstre til København udsendt af moderhuset i Chambéry, Savoyen. Deres udsendelse beroede egentlig på en misforståelse, for i Danmark antog præstestanden i Den katolske Kirke, at de kom med midler til at bygge et hospital, mens søstrene antog, at Kirken havde disse midler. Søstrene var aldeles ubemidlede, og Kirken gjorde sit bedste for at returnere dem. Men søstrenes generalpriorinde Mère Marie Félicité Veyrat (1815-1885) var særdeles beslutsom og fastholdt missionen i Danmark. Den første tid var temmelig besværlig for de fire søstre, men langsomt og sikkert beviste de deres værd for Kirken. Det tog lidt længere tid at overbevise det danske samfund, for her rådede antikatolicismen og frygten for katolsk overherredømme. Man kan roligt sige, at de fire første søstre var udstyret med et ”katastrofesikret” kald, for de holdt fast i deres mission og intention, og blev med tiden accepteret fra alle sider. Sankt Joseph Søstrenes antal øgedes langsomt gennem danske kald, og nye søstre kom til fra Frankrig, Tyskland og Polen. Omkring år 1900 begyndte andre kvindelige ordenssamfund at slå sig ned i Danmark. I 1940 var der således 20 kvindelige ordenssamfund i Danmark med i alt 872 søstre, og heraf var de 524 Sankt Joseph Søstre. Tallene demonstrerer, at Sankt Joseph Søstrene ikke blot var den første, men også blev den toneangivende søsterorden i Danmark. Den store tilgang af søstre gjorde det nemlig muligt for ordenssamfundet at opbygge et sandt imperium af skoler og hospitaler i Danmark.

d’Arc på Frederiksberg. Her var der 271 elever, 90 børnehavebørn og en kostskole til 30 elever. Skolen skrev sig på tragisk vis ind i ordenssamfundets historie den 21. marts 1945, hvor den fejlagtigt blev bombet af Royal Air Force. Der omkom 86 børn og 18 voksne, heraf 10 Sankt Joseph Søstre. På hospitalsområdet åbnede ordenssamfundet otte private Sankt Josephs Hospitaler og et tuberkulosesanatorium, og hertil skal føjes adskillige klinikker, børnehjem og alderdomshjem. I 1930’erne havde hospitalerne ti procent af landets sengepladser. På hospitalet i København tilbød søstrene, som de første i landet, faciliteter for speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme. Langt senere i 1950’erne opbyggede de en elitær sygeplejeskole, som blev begyndelsen på akademiseringen af sygeplejefaget i Danmark. Ordenssamfundet nåede sit maksimum i 1940’erne og havde frem til den tid sat sit grundige mærke i opbygningen af den danske velfærd. Men så satte kaldskrisen ind. Det blev svært at rekruttere nye søstre, og samtidigt havde den danske velfærdsstat konsolideret sig. Sankt Joseph Hospitalerne overlevede ikke velfærdsstatens udbygning af offentlige hospitaler. Det sidste hospital lukkede i 1990. Derimod overlevede mange af skolerne, som fortsat er virksomme med stor succes og søgning. Der er i dag repræsentation af Sankt Joseph Søstre i bestyrelsen af fem af de private skoler. I dag er Sankt Joseph Søstrene i lighed med andre ordenssamfund skrumpet markant i antal af søstre og institutioner. Der er blot 19 søstre, og de fleste har en høj alder. Ordenssamfundet er fra at være en stor provins nu blevet en region under Generalhuset i Rom. I 2014 satte Sankt Joseph Søstrene det smukke Provincialhus i København til salg. Køberen blev Københavns Kommune, som overtog huset i 2017, og derfra gik en omfattende renovering i gang til seniorboliger og opførelsen af et nyt hus til plejekjem. Søstrene flyttede til midlertidige boliger – for i salgsaftalen indgik den ordning, at de kunne vende tilbage efter ombygningen. Det skete i 2019-20, hvor alle søstre – und-

taget ledelsen - flyttede tilbage med lejemål enten i det nu fhv. Provincialhus, som var blevet til Seniorfællesskabet Sankt Joseph (administreret af Bo-Vita eller Bo-Vest) eller det nyopførte Klostergårdens Plejehjem (drevet af Københavns Kommune). Der blev også lejet lokaler til ordenssamfundets fortsatte administration herunder plads til et lille arkiv.

Arkivets tilblivelse og fremtid

I processen med salg af Provincialhus og udflytning af søstrene blev det klart, at der skulle tænkes på fremtiden for Sankt Joseph Søstrenes historiske arkiv. Det havde altid haft sin naturlige plads i Provincialhuset. Nu var der ikke plads til det mere og i en overskuelig fremtid heller ikke nogen til at varetage det. Kort sagt om arkivet, så rummer det arkivalier – dokumenter og fotografier fra 1856 til i dag. Hver eneste søster, institution, kloster, skole, hospital, kommunitet, byggesag osv. er dokumenteret i arkivet. Det er i sin helhed et vigtigt stykke dansk kulturhistorie, skolehistorie, sygeplejehistorie, hospitalshistorie, ordenshistorie, kirkehistorie, kvinde- og kønshistorie og mange flere discipliner. Hvordan kunne dette arkiv sikres og bevares? I samarbejde med ordenssamfundets ledelse, søster Marianne Bode og søster Susanne Hoyos, fik jeg i 2017 som søstrenes historiker det gode hverv at finde en model til bevarelse af arkivet, uden at ordenssamfundet tabte indflydelse på adgang til arkivet.

Arkivskaber Søster Gertrud Hunke

Arkivet var på ingen måde ukendt for mig, mange gange har jeg i dagevis studeret i arkivet i forbindelse med egen forskning. Det var altid efter tilladelse af og i samarbejde med Søster Gertrud Hunke (1910-2010), som i 1981 begyndte at organisere og registrere arkivet. Søster Gertrud var født i Tyskland og indtrådt som Sankt Joseph Søster i 1931. Hun blev uddannet som lærerinde, og virkede bl.a. på Institut Jeanne d’Arc. I perioden 1966-1975 blev hun valgt som provincialpriorinde og var dermed vigtig i den fornyelse, ordenssamfundet undergik som følge af det Andet Vatikankoncils dekreter. Søster Gertrud havde tydeligvis tidligt fået stor interesse for ordenssamfundets historie, og det var en stor gevinst for arkivets kvalitet. Hun fik sat det i system gennem registrering og oversættelse af centralt materiale fra fransk og tysk til dansk. Det hele organiserede hun i en lang række ringbind – en slags scrapbøger – om hver eneste institution, kommunitet og grundlæggelse, hvortil

Et imperium af skoler og hospitaler

På skoleområdet kom Sankt Joseph Søstrene til at stå bag 11 private katolske skoler og 17 katolske sogneskoler, og til disse var der flere steder tilknyttet børnehave og pensionat. I 1942 var der 30 katolske skoler i Danmark med omkring 2.000 elever. Sankt Joseph Søstrene varetog undervisningen på 17 af disse med i alt ca.1.500 elever. Den skole, der tegnede sig for flest elever, var deres private pigeskole Institut Jeanne

Søster Gertruds første fortegnelse over de afdøde søstre. Foto: Susanne Malchau-Dietz.

1956 – søster jubilæer – Provincialhuset Strandveien 91. Foto: Sankt Joseph Søstrenes Arkiv.

kommer lister med nekrologer, institutioner, ledere osv. Søstre Gertrud var lærerinde, og hun vidste, at ordenens identitet ligger i rødderne, så hun sørgede for, at hvert eneste kommunitet fik et ringbind med sammendrag af den store historie.

Aftale med Rigsarkivet og nedpakning

Da jeg i 2017 overtog arbejdet med og ansvaret for arkivet, var det altså både velkendt og særdeles velordnet. Alt var registeret undtagen de dokumenter, der var kommet til, efter at søster Gertrud var gået på pension. Efter indledende drøftelser om arkivets fremtid valgte vi den model, at det burde overdrages til et offentligt arkiv i Danmark under forudsætning af, at ordenssamfundets generalledelse i Rom godkendte den model. Jeg henvendte mig til Rigsarkivet for at høre, om det havde interesse. I juni 2017 kom en seniorforsker fra Rigsarkivet på besøg for at se arkivet, og der kom hurtigt et positivt svar. Rigsarkivet overtog gerne arkivet som Sankt Joseph Søstrenes privatarkiv. Det betød, at arkivet kun ville være tilgængeligt efter skriftlig tilladelse fra den til enhver tid siddende priorinde. Ved ordenssamfundets eventuelle ophør i Danmark overdrages denne tilladelse til Rigsarkivaren efter arkivlovens regler. I april 2018 var Sankt Joseph Søstrenes daværende generalpriorinde Sister Sally Marie Hodgdon på besøg i Danmark, og der var mulighed for at drøfte sagen. Snart indløb der tilsagn om, at Generalhuset i Rom var fuldt indforstået med, at arkivet blev overdraget til Rigsarkivet på de nævnte vilkår. Derpå blev der indgået aftale med Rigsarkivet. Så gik pakkearbejdet i gang. For en forudsætning for, at Rigsarkivet overtog arkivet, var, at vi selv pakkede det efter deres anvisninger. Det blev min opgave gennem de næste mange måneder. For alle dokumenter skulle ”renses” for plastik og ompakkes i godkendte arkivkasser og syrefrit papir. Samtidig skulle en ny registrant skrives. Det blev til mange gode timer på Sankt Joseph Søstrenes midlertidige bopæl i Guldbergs Have, København, hvor arkivet var flyttet hen sammen med de fund, jeg gjorde i Provincialhuset i månederne op til fraflytningen. Det var også en gevinst, at både søsterledelse og fem søstre havde til huse i Guldbergs Have. Søstrene fulgte levende med i, hvordan deres historie blev pakket ned i kasse efter kasse – og de var altid til rådighed, når jeg skulle identificere hvem og hvad på et givent fotografi. I december 2019 var arbejdet færdigt, og en sen nattetime i januar 2020 holdt søster Marianne sig vågen for at aflevere omkring 25 flyttekasser med 120 pakkede arkivkasser og diverse store protokoller til et transportfirma, der kørte det hele til Rigsarkivets magasin i Viborg. Så ramte Covid-19-pandemien, og jeg måtte vente med at pakke nogle h æ n g e p a r t i e r. Fortsættes side 11 ▶


9

Musik

Stilsikker debut med suveræn stemmebeherskelse Stephen Yeseta giver koncert ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Tekst: Rolf Tönshoff

KONCERT Mange katolikker – ikke mindst fra de storkøbenhavnske sogne – kender ham eller hans stemme, den evnerige og gennemmusikalske sanger Stephen Yeseta. Han debuterede Allehelgensaften med et omfattende program, hvor han demonstrerede både sine stemmemæssige færdigheder og sin dybe indsigt i musikhistorien. Hans klanglige spændvidde strækker sig sømløst fra fuldregistrets mørke baryton over den smukke, lyriske tenor helt op i det høje randregister – altså den endnu højereliggende tenorklang, der svarer nogenlunde til kvindens altstemme. Ved kun

at benytte dele af stemmelæberne kan herrestemmen opnå en særlig høj, måske lidt blidere stemme, der skulle erstatte kvindestemmen fra tiden før 1700. Kvinderne var tidligere forment adgang til kirkekoret og deres stemme blev derfor erstattet af drengestemmer eller kontratenorer. Det er denne sidstnævnte færdighed, Stephen Yeseta har specialiseret sig i og så enestående debuterede med som kontratenor fx i den hundesvære Bacharie ”Vergnügte Ruh, beliebte Seelenlust” ledsaget af strygere, obo d’amore, cembalo og to orgler. Han har udviklet sin falsetstemme til, at han ube-

sværet kan synge såvel dramatisk, kraftigt som blidt, svagt på selv de højeste toner. Debutantens repertoire viste også hans store indsigt i musikhistorien, hvor programmet bød på gregoriansk sang og et af Middelalderens første flerstemmige mesterværker: Guillaume de Machauts ”La Messe de Nostre Dame” (før 1365) fremført af sangerkolleger og Stephen, der også dirigerede. Forskerne anser den for at være den første flerstemmige messe med de fire ordinarieled Kyrie, Gloria, Sanctus og Agnus Dei. Selv om Stephen Yesetas musikalske tyngdepunkt ligger før 1700, så kom hans stilsikkerhed til udtryk i senere værker som fx ”Le Promenoir de deux Amants” af Claude Debussy og de fire korte katte-berceuser for kontratenor og tre klarinetter af Igor Stravinsky. Debutanten sang endvidere egne kompositioner – også det kan han! Særlig stærkt stod Introitus for hans tidligere nu afdøde lærer og studielektor på konservatoriet, Marianne Rørholm. Teksten er taget fra den latinske Messe for de Afdøde, hvor

Debutkoncerten viste, hvor mange forskellige genrer, Stephen Yeseta behersker. Foto: Lisbeth Rütz. Fortsættes side 13 ▶

Når profetien opfyldes, skal det umulige ske Om Grundtvigs og Hartmanns adventssalme. Tekst: Rolf Tönshoff SALMER Børnene i det grundtvigske

hjem lærte salmevers – som alle andre; men efter sigende skal denne mangesidige og visionære salmist og folkelige digter have været brummer – han karakteriserer sig selv som ”umusikalsk.” Der skal ikke være blevet sunget meget i hjemmet og Grundtvig med sine henved 1400 salmer har nok banket rytmen i et forud fastlagt metrum. I ”Lovsang” er medtaget syv af de originale 15 strofer til ”Blomstre som en rosengård” (1837), hvor Grundtvig – efter profeten Esaias 35 – om forventningerne til Guds Søns komme skildrer løftet om et gyldenår i de første fem strofer, hvor al lidelse er forsvundet. Profetiens opfyldelse i de næste fem med Jesu ord og gerninger og de sidste strofer fortæller om profetiens aktualitet. Esajas fortæller i sine profetier om en lykkelig tilstand, hvor lamme går, hvor blinde ser, og hvor døve hører. Ordet gyldenår er også et af Grundtvigs mange ord-påfund, og det skal betyde opfyldelsen af profetien: Alle lidelser vil forsvinde. Vi finder ordet i nr. 505 ”Øjne, I var lykkelige” strofe 2: ”...spåed om det gyldenår”, i nr. 494 ”Halleluja for lysets drot” strofe 5:” ...Hans gave er et gyldenår” eller i nr. 518 ”Vidunderligst af alt på jord” strofe 11”...i evighedens gyldenår” Når vi hører om de øde vange, der skal blomstre, er det en poetisk omskrivning af den daværende bibeloversættelse: „den øde Mark skal fryde sig“, (‘Chr. VI’s Bibel fra 1736). Om stednavnene – i jødernes forjættede land, som på ny skal blomstre, Es 35,2 – i første og sidste strofe: Foruden byen Libanon nævnes Karmel, som er et forbjerg ved Israels kyst og betyder på hebraisk frugthave; Saron er en kystslette, som dengang var ufrugtbar og tyndtbefolket, men skal blive en øjenfryd, når tidens fylde er inde. Tredje strofes ”Herren kommer, Gud med os! Troen på ham bier ” er den kortest mulige formulering, at dette er en adventssalme. Forudsigelsen af Herrens komme ”Gud

med os” er Immanuel på hebraisk. I strofe fire hører vi ikke om grøn og grå stær, som er synsnedsættende sygdomme, men som kan opereres; vi hører til gengæld om den sorte stær – altså blindheden og her udtrykker Grundtvig det således, at når profetien opfyldes, skal det umulige ske. Digtet ”Blomstre som en rosengård” kan opfattes som et poetisk oprør mod en rationel og udelukkende fornuftstyret tænkning og livsopfattelse. Rationalismen har, ifølge Grundtvig, gjort folk både døve og blinde og gjort dem ude af stand til at gribe den levende magt, som Guds ånd er. Ødemarken og det tørre land skal glæde sig og blomstre som en have fuld af roser. Den troende skal se Guds herlighed og pragt – her er der ikke plads til, ”om det nu virkelig kan passe.”

Tekst og melodi i Grundtvigs salmer

Grundtvig brugte i sine unge år versemål med udgangspunkt i ældre salmer, som der altså fandtes melodier til – formentlig har rytmen været afgørende for ham og melodien underordnet; men da han begyndte at skrive digte i nyere versemål fra slutningen af 1830’erne, var det vanskeligt at finde melodier til. Det skal nævnes, at den folkelige sang med musikforeninger, mandskor, Studentersangforeningen blomstrede op i første halvdel af 1800-tallet og det gav yderligere næring til, at Grundtvigs tekster snart blev folkeeje: man fandt blot en melodisk døgnbrænder, som hans versefødder passede til – og så sang man. Det varede dog ikke længe før komponister og organister som bl.a. Weyse, Berggreen og Rung komponerede alternative melodier – inspireret af romantikkens solosang – til Grundtvigs salmer. En anden komponist til Grundtvigs digte var I. P. E. Hartmann. Komponisten og organisten I. P. E. Hartmann (1805-1900) var en alsidig musiker med stor indflydelse i dansk musikliv. Det er i øvrigt musikhistorisk bemærkelsesværdigt, at Hartmann var 4 år, da den store wienerklassikker Joseph Haydn

Billedtekst døde (i 1809) og en af de 20. århundredes betydeligste og mest originale komponister, Igor Stravinskij (født i 1882), var 18 år, da Hartmann døde. I. P. E. Hartmann oplevede, hvordan den særdeles langsomme og monotone syngemåde – i folkemunde med en humoristisk hentydning kaldet ”Vartov-gallopaderne” – ødelagde mere end understøttede Grundtvigs digte. Hartmann følte, at Grundtvigs åndelige sange kaldte på hans komponistevner og en kendsgerning er det, at ingen anden af tidens komponister har komponeret musik til så mange Grundtvigtekster som netop I. P. E. Hartmann. Hans melodier til Grundtvigs åndelige sange blev således en fin og nænsom erstatning for de traditionelle verdslige melodier, som menighederne og sangforeningerne havde benyttet. Lad os nævne nogle få: ”Kommer sjæle, dyrekøbte”, ”Giv mig Gud en salmetunge” og ”Julen har englelyd.” Ikke færre end 114 af Grundtvigs salmer har fundet plads i vores ”Lovsang” og en af dem er altså ”Blomstre som en rosengård” (1861), som I. P. E. Hartmann har sat musik til.

Hartmanns melodi til blomstre som en rosengård

Melodien til ”Blomstre som en rosengård” er karakteristisk ved, at der i starten på de to gange fire takter findes punkterede ottendedele 2x på Blom-stre, og så intensiveres ottendedelspunkteringerne i begyndelsen af to-takts-perioderne på mø-des og på Li-ba(nons) og så falder melodien til

ro de to sidste takter. Hvorfor er det nu en ”romantisk” melodi? Uden at gå i enkeltheder kan man konstatere, at denne melodi på 16 takter har omkring 10 forskellige akkorder – altså et underliggende klangbillede, som er krydret med de mange forskellige harmonier, som ikke nødvendigvis er særligt beslægtede med hinanden. Salmerne i denne periode er inspireret af den romantiske romance, hvis kendetegn er en enkel melodi med et underliggende, selvstændigt udarbejdet arrangement for klaver/orgel. Hvis man skulle have svært ved at forstå det med harmonierne – saftige akkorder, som nogle vil sige – så lyt med på orgelakkompagnementet næste gang nummertavlen i kirken byder på nr. 430 til Grundtvigs salme ”Kom, Gud Helligånd, kom brat” med musik af Chr. Barnekow; så forstår man til fulde, hvad romantisk harmonisering betyder: En harmonisk lækkerbisken, hvor man kører rundt i forskellige klangverdener, indtil harmonierne falder til ro i den toneart, hvor man startede. Det er højromantik! Komponisten og organisten Thomas Laub har i 1916 sat musik til Grundtvigs ”Blomstre som en rosengård”, men Laubs melodiføring er mere stillestående og har en næsten kønsløs klanglig styrke og den har slet ikke – skønt den er optaget i Den Danske Koralbog – vundet indpas på samme måde som Hartmanns. N. F. S. Grundtvig er den hyppigst repræsenterede digter i Højskolesangbogen og Den Danske Salmebog, og i september 2022 var det 150 år siden Grundtvig døde.


10

Teologi

Karl Rahner og hverdagens mystik

”Mennesket er følgen af en fri, uforskyldt og tilgivende given-sigselv fra Gud”. Ordene er Karl Rahners og udsiger menneskets absolutte afhængighed af Gud, men samtidig Guds lige så absolutte vilje til at give sig selv til sin elskede skabning. Tekst: Poul Løvborg

TEOLOGI Men hvem var Karl Rahner?

Han blev født i 1904 og indtrådte allerede som 18-årig hos jesuitterne. De gav ham en grundig forberedelse, før han sendtes tilbage til sin fødeby Freiburg for at studere filosofi hos Martin Heidegger. Derefter begynder en livslang undervisningsvirksomhed i Tyskland og Østrig (afbrudt 1938-44 af et nazistisk undervisningsforbud). Parallelt med undervisningen skriver Rahner en lang række teologiske og spirituelle værker, der spænder fra dybdeborende teologiske analyser til enkle og letforståelige (men aldrig overfladiske) åndelige vejledninger. Rahner holdt lige gerne foredrag for professorer og biskopper som for studenter og husmødre ud fra det enkle princip: Teologien er til for forkyndelsens skyld. Hans voksende ry som nytænkende teolog bragte ham – ligesom Joseph Ratzinger – som teologisk konsulent til 2. Vatikanerkoncil, hvor hans tanker om Kirken fandt en taknemmelig grobund (bl.a. om Kirkens forhold til anderledes troende). Et menneske, siger Rahner, er først og fremmest en person. Det betyder, at mennesket kan forholde sig til verden og sig selv på en vidende og fri måde. Men denne viden om verden som sådan og friheden til at handle i den er ikke begrænset til de enkelte ting, som findes i verden. Friheden er i sidste ende rettet mod alt det eksisterendes grund, Mysteriet eller Gud.

Dette betyder, at mennesket – alle mennesker uden undtagelse – lever under Guds ubetingede frelsesvilje, og derfor har alle en ”modtagelighed” for Guds nåde i det konkrete liv. Et menneske kan derfor ved at sige ja til det ansvarlige liv, det har fået

Karl Rahner (1904-84), tysk katolsk teolog, elev af Martin Heidegger og den belgiske jesuit Joseph Maréchal. Udnævnt til teologisk sagkyndig på 2. Vatikankonci, på hvilket han øvede en stor indflydelse.

50 Bibeltekster du skal kende Præst ved Jesuskirken i Valby, samfundsdebattør, forfatter, meningsdanner m.m., Sørine Gotfredsen, reflekterer i sin nye bog over 50 bibeltekster, der ikke er til at komme uden om. Tekst: Keld Dahlwad

ANMELDELSE Sørine Gotfredsen har skrevet en række bøger, og har blandt andet tidligere skrevet om Bibelen i bogen ’Som Sørine læser Bibelen’. Her beskriver hun, hvordan hun hele sit liv har brugt Bibelen til at forklare livets store spørgsmål om kærlighed, tro, fortvivlelse, ja, selve livets mening. Hendes nye bog ’50 bibeltekster du skal kende’ anlægger en anderledes vinkel på Bibelens skatte. Heri bruger Sørine Gotfredsen udvalgte bibeltekster, som hun kommenterer med henvisning til klassiske værker fra litteraturhistorien, suppleret med sine egne tanker om livet og dets mening. Her vil jeg gerne nævne en enkelt skildring, som jeg selv har erfaring med og ved lidt om – en sportsgren, som forfatteren altid har været optaget af. Sørine skriver: ”Det har længe været lidt af en gåde for mig, hvorfor jeg tidligt i livet blev så fascineret af boksning, at jeg som barn stod op midt om natten for at se Muhammad Ali i aktion på TV-skærmen. Jeg blev dog

noget klogere, da jeg læste disse ord af den amerikanske forfatter Joyce Carol Oates i bogen ’Om boksning’: ”I sine mere intense øjeblikke giver en boksekamp et så fuldstændigt og bevægende billede af livet – af dets skønhed, dets skrøbelighed og fortvivlelse, af dets uforudsigelige, ofte selvødelæggende tapperhed – at den bliver livet og ikke blot en idræt”. Den forklaring bruger Sørine Gotfredsen til at tolke sit eget forhold til filmen ’Rocky’ fra 1976. Her spiller Sylvester Stallone hovedrollen som en lidt fortabt figur, der efter at have været professionel bokser i Philadelphia nu hutler sig gennem tilværelsen, da han pludselig bliver tilbudt en VM-kamp. Hun drager paralleller til Bibelens fortælling om David og Goliat (1 Samuel, 17 ff.). Læs selv hvordan. ’50 bibeltekster du skal kende’ rummer mange gode og kloge betragtninger fra forfatterens eget liv og andres erfaringer, og den er ganske enkelt fremragende. Da jeg fik bogen til anmeldelse, tænkte jeg,

skænket, samtidig sige ja til Gud. Det er desværre bare vanskeligere end som så, for alle mennesker er født ind i en familie, en slægt, et folk, hele menneskeheden, som slæber en byrde med sig af egoisme, grusomhed, ligegyldighed og magtbegær, der er vokset og vokset fra de første tider, og som blænder og hæmmer os i at vælge og handle rigtigt over for medmennesket – hvis ikke nåden hjælper os fri.

Guds kærlighedserklæring

Denne ”modtagelighed”, som Gud har nedlagt i hver enkelt sjæl, er det som gør, at mennesket kan sige ja til Guds tilgivende nåde i mødet med Jesus Kristus, som Rahner kalder Guds endegyldige ja-ord til mennesket, en kærlighedserklæring og vilje til frelse som omfatter og overgår alt, hvad mennesket selv forstår eller evner. Derfor ”lever Gud dybest i menneskets afgrunde, den levende Gud, virkelig Ham selv, ikke en afgud og ikke kun et billede af os selv, men Ham! Den levende Gud, den uendelige, den hellige”. ”Han har kaldt os ind i tilværelsen, og det er en evig tilværelse. Han har kaldet os i sin nåde, og denne nåde er Han og Hans evige liv selv”. Men hvis det er sådan, så kan vi jo roligt trække os tilbage fra verden og glæde os over Guds nåde for os selv? Nej, det kan vi ikke, for hvert konkret menneske er altid en del af menneskeheden som sådan, så ”vi er ganske vist altid de særligt og enkeltvis kaldte gennem Guds nåde, men vi er dog kun som den enkelte elsket af Gud, fordi vi hører til alle andre, og fordi de hører til os. Fordi Gud elsker dem, elsker han os, og fordi han elsker os, elsker han de andre”. Og således: ”Fordi vi ikke kun i livets hverdag – i politik og den profane historie – men også i frelseshistorien tilhører hinanden, derfor er der en frelseshistorie, i hvilken alle hører til hinanden, og hvor ingen altså er ubetydelig for de andre, og hvor alle hvem mon egentlig er bogens målgruppe, og hvad skal vi med endnu en bog om Bibelen. Jeg tror, et svar kunne være, at alle – såvel regelmæssige bibellæsere som nye – vil få større smag for mange af Bibelens spændende historier, og at mere erfarne bibellæsere vil få nye tanker om livet, når bibelteksterne åbnes op for dagligdagens hændelser og de oplevelser livet giver. Sidst, men ikke mindst, er ’50 bibeltekster du skal kende’ skrevet i et ligefremt sprog, uden indviklede forklaringer, og forfatteren er ikke bleg for at udfolde nye sider af sig selv undervejs, hvilket er bogens styrke. Sørine Gotfredsen: ’50 bibeltekster du skal kende’, udgivet på Bibelselskabets Forlag, 2023. Indbundet, 256 sider. Pris. 279,95 inkl. moms.

må bære både syndens last og nåden – ikke kun for sig selv, men også for alle andre”.

Kærlighed i praksis

At buddet om næstekærlighed ikke kun var teori for Rahner, viste han talrige gange. Han, der var en skattet gæst og gæsteforelæser ved alverdens katolske universiteter, opholdt sig gerne i sine ældre år i Caritas’ ungdomshus i Wien. Her mødte han alkoholikere, misbrugere, småkriminelle og andre, der stod på kanten af eller uden for samfundet. Det er karakteristisk for ham, at han til sin 80-års fødselsdag inviterede både universitetskolleger, biskopper og nogle af de svage eksistenser, der kærligt kaldte ham deres ”Rahnerfar”. Han så i disse unge, der øjensynligt stod så langt uden for det, bedsteborgerne kalder et religiøst liv, mennesker, der trods utallige nederlag og forgæves kamp alligevel var under nåden, fordi de på et tidspunkt, måske næppe bemærket af dem selv, ved nåden havde sagt ja til nåden. Og ved dette vokser det evige liv langsomt frem. ”Midt i hverdagen altså. Gennem den og ikke udenom den. Denne hverdagens mystik er nåde. Helt og fuldt nåde”. Er det let? Nej! Men Gud er os nær, nærmere end vi er os selv, og derfor er det: ”at bo midt i Guds nære ubegribelighed, at blive elsket sådan af Gud selv, at den første og sidste gave er uendeligheden og ubegribeligheden (Gud) selv, det er skrækkeligt og saligt på én gang. Men vi har intet valg. Gud er med os”. Karl Rahner døde efter kort tids sygdom i 1984. Desværre er Karl Rahner ikke oversat til dansk, men hans bøger er oversat til alle hovedsprogene, heriblandt Geist in Welt, Hörer des Wortes, Grundkurs des Glaubens og den mest elskede Von der Not und dem Segen des Gebetes.

Adventskalender FOLD UD Temaet for Focolares adventskalender er i år: at udføre små opgaver med kærlighed for at hjælpe med at skabe en fredsatmosfære og for at drage omsorg for hinanden, men også for vores planet, vores fælles hjem. Det vigtige budskab i denne adventstid er: må varmen fra Jesu fødselsdagsfest sprede sig til alle mennesker, til alle lande. Det er et tegn på, at dette barn er født for os alle. Det er også Jesu ønske: at vi alle må være ét. (se Joh 17,21) For hver uge er der en lanterne med stjerner på. Hver dag kan du trykke en stjerne ud. På forsiden af stjernen er der en figur fra julehistorien. På bagsiden er der en ’lille opgave’, vi kan udføre med kærlighed den dag. Du kan hænge de små stjerner i juletræet, i stuen eller i klasseværelset. I lanternen kan du sætte et stearinlys for at sprede lys. Adventskalenderen kan købes i PastoralCentrets webshop: pastoral.dk.


11

Adventsinspiration

Kom til julekoncert i Aarhus Koncert den 3. december klokken 20. KIRKEMUSIK Vor Frue Kirkes Kantori

med venner synger koncert nummer 65 i den katolske Vor Frue Kirke, Ryesgade (der er afviklet 425 i alt). Koncerten finder sted søndag den 3. december klokken 20 og er en koncert med advent- og julemusik. For første gang nogensinde ligger koncerten så tidligt som på 1. søndag i advent og som indledning til det nye kirkeår. Konceptet leder som altid tanken hen på katolske Westminster Cathedral og anglikanske Westminster Abbey vedrørende både musikken samt opstilling og besætningen: 15 sopraner og 15 understemmer. Tre gregorianske satser og to chants/ plainsongs samt carols og hymner samt fire liturgiske dele: preces, responses, dismisal og hhv. Lord’s Prayer. Kantor: tenor fra koret Lektor: Christina Weisdal Obo: Weronika Blautenberg Trompet: Lloyd Griffin

Igen i år bliver der mulighed for at opleve Händels elskede Messias i Jesu Hjerte Kirke. KIRKEMUSIK Koncerten finder sted

Koret synger i Vor Frue Kirke i Ryesgade. Privatfoto. Orgel: Anders Højgaard Gaden Kor: Olav Karl Jepsen.

Det kommer fra hjertet Kjeld Beyers musik. KRISTEN

MUSIK “Jeg har fået katolicismen ind med modermælken, og en verden uden den katolske tro ville være en rodløs tilværelse uden fortid og med en meningsløs fremtid”, siger Kjeld Beyer, når han ser tilbage på sin katolske opvækst. For ham er det f.eks. ikke jul, hvis ikke julekrybben er stillet op, og der læses juleevangelium og synges en salme, før man tænder træet og går rundt og synger ”Højt fra træets grønne top”. Troen har fulgt Kjeld hele livet, siden han blev døbt seks dage gammel, og i dag er han et glad medlem af Roskilde menighed. Morfaderen kom fra Østrig og studerede oprindeligt til præst, men opgav præstegerningen, da han mødte en pige i Danmark. Farfaderen, der var født protestant, besøgte omkring 1910 Vatikanet. Da han kom til Peterspladsen, knælede alle, og farfaderen stod op som den eneste. Efter at være kommet hjem blev han så nysgerrig efter at høre om det katolske, at han kontaktede præsterne i Bredgade og begyndte at gå til

▶ Fortsat fra side 4 Hvordan oplevede du det at være stemmeberettiget kvinde på forsamlingen? ”Jeg og de kvinder, jeg talte med, følte alle, at vi var velkomne, og at man lyttede til vores holdninger med stor opmærksomhed og alvor. Som bispekonferencens generalsekretær er jeg vant til at tale med biskopperne, men for mange af de kvindelige deltagere, fx de afrikanske, var det første gang, at de gjorde sig disse erfaringer”. Hvordan ser du status efter første samling? ”Jeg formoder, at alle punkterne i syntesen også optræder på næste samling. Og ved at læse syntesen fornemmer man, at mens der var bred enighed om visse emner, delte fx spørgsmålet om diakonat for kvinder vandene, også selv om det blev drøftet indgående på første samling. Dette og andre spørgsmål vil i de næste måneder blive drøftet af teologer, ligesom man afventer

Händels Messias i Jesu Hjerte Kirke

undervisning. Han ville undskylde over for paven, at han ikke havde knælet. ”For hvad har den gamle pave ikke tænkt! ” Det skal jeg såmænd sige Dem hr. Beyer. Han er gået ind og bedt en bøn for dem og her har De resultatet”, sagde præsten. Farfaderen blev senere en meget anerkendt katolsk skribent og skrev talrige indlæg til Katolsk Ugeblad.

lørdag den 9 december kl. 15, hvor jeg dirigerer Søborg Motetkors 50 sangere og et orkester på 20 delvist professionelle musikere samt 4 professionelle solister. Dette store ensemble fremfører værket, som jo har Hallelujakoret som et højdepunkt. Men hele værket er jo fyldt med det ene melodiske mesterværk efter det andet, så der bliver meget at glæde sig over i den smukke kirkes fine akustik. Solisterne er Marie Dreisig Karlsmose – sopran, Ingeborg Børch – alt, Sune Hjerrild -tenor og William Pedersen – bas. Billetter af 100 kr købes i døren med kontanter eller MobilePay, og koncerten varer omkring 2 timer med pause. Klaus Munk-Nielsen – organist Jesu Hjerte Kirke. kammerater for at spille pigtrådsmusik. Kjeld har flere gange sendt sange ind til Melodi Grand Prix, og her ved han, hvordan en god melodi skal være. Den skal være let at synge, og så må det godt være sådan, at man knuser en lille tåre over teksten undervejs.

Der er brug for kristne sange

I de senere år har han lavet kristne sange på nutidige melodier, der er lette at synge.

Talknuser og musiker

I mange år arbejdede Kjeld som revisor og økonomichef for forskellige danske virksomheder. Men hjemme i privaten brugte han den følsomme side af sig selv. Han skrev sange og spillede guitar. Lysten til at spille kom helt af sig selv Det vil jeg også lære, tænkte Kjeld, når han sad og nød guitarmusikken omkring lejrbålet på DUk’s sommerlejre. Han lånte en westernguitar af sin bedste ven Bo og gik i gang. I de vilde 60’ere blev han smittet af Beatles-feberen og lavede bandet Big Boots sammen med et par resultatet fra pavens undersøgelseskommission om kvinders diakonat. Det gælder også spørgsmålene om cølibatet og synodalitet, hvor man ønsker at inddrage erfaringer fra de øst-ortodokse kirker, der har større erfaring og tradition for det end vi har”. ”Dét, der sammenfattes i syntesen, skal ses som en indikation af, hvor vi står nu i processen. Som sagt er det ikke meningen, at processen skal ligge stille indtil næste samling, men at syntesen skal cirkulere i menighederne imens og drøftes, ligesom det skete under første fase på lokalt plan. Vi mangler endnu en konkret ’køreplan’ for dette, men det bliver bispekonferencernes ansvar at sikre sig, at det sker”, slutter sr. Anna Mirijam Kaschner.

▶ Fortsat fra side 8 Det fik søster Susanne og jeg så fornøjelsen af at aflevere på Rigsarkivet i København i november 2021. En stor dag! For nu var hele arkivet afleveret. Rigsarkivet skulle derefter bruge tid, indtil en registrant blev tilgængelig på deres arkivdatabase Daisy i februar 2022.

Forvaltning af arkivet i dets nye hjem

Siden har vi fået erfaring med at forvalte de heldigvis adskillige forespørgsler om adgang til arkivet. For at gøre det enkelt beder vi den enkelte ansøger om at udfylde et kort skema, hvor det oplyses hvilke dele af arkivet, der ønskes adgang til og med hvilken begrundelse. Vi beder også om, at dem (de) der har forskningsprojekter, fremsender deres resultater, når de publiceres. Det skal tilføjes, at arkivet ikke altid er fyldestgørende for en ansøger. Det gælder fx, hvis man skal finde detaljer i Sankt Jo-

Det er der et stort behov for, synes han. Derfor har han komponeret sange til højtider som Pinse, Mariæ Bebudelse og Jul. Han har sat musik til nogle af Kirkens bønner eller selv skrevet tekster. Hør for eksempel ”Maria” om en lykkelig nybagt mor der sidder med sin lille nyfødte og tænker på barnets fremtid,”Jomfru Maria sagde ja til Gud” om Marias bebudelse eller ”Hil dig Maria Halleluja”. Eller hør ”Jul, det er jul” og ”Kan du mærke juleaften nærmer sig”, hvor man synger om juleglæden og glæden ved at være sammen med sin familie om julehøjtiden. Nogle af sangene som for eksempel pinsesangen ”Veni Sancte Spiritus” og ”Fader Vor” er egnede til at blive sunget til messen. Andre er mere personlige som for eksempel ”En lang rejse er nu forbi”, der handler om at tage afsked med et elsket menneske eller sangen” Jeg er så glad” om glæden ved livet og den forunderlige klode, vi bor på. LR Du finder Kjeld Beyers sange på hans hjemmeside: www.kjeldbeyer.dk. Gå ind under Christian songs Danish. Her ligger der også noder til flere af sangene.

seph Søstrenes virke rundt om i landet eller prøver at finde slægtninge, der har været under søstrenes varetægt/omsorg. Den form for oplysninger skal oftest findes i de lokale arkiver, som har modtaget arkivalier, da institutionerne blev nedlagt. Afslutningsvis skal det siges, at Sankt Joseph Søstrenes jo fortsat er virksomme, fx fra deres retrætecenter Stella Matutina, og der dukker også stadig nye arkivalier op fra diverse gemmer. Derfor er det en kontinuerlig proces at holde arkivet vedlige, så det ikke kun indeholder noget om gamle dage, men også om nutiden, som jo hurtigt bliver fortid. Således forsøges det at sikre, at det historiske arkiv opdateres kontinuerligt. Referencer: Susanne Malchau, ”Romersk Katolske sygeplejeordner i Danmark efter reformationen”, Kvinder, Køn og Forskning, nr. 1-2, 2005, s. 88-105. Katolsk Haandbog for Danmark 1943.


12

katolsk Diakoni orientering

Giv et bidrag til årets adventsindsamling og vær med til at sprede juleglæde Caritas Danmark samler ind til udsatte børnefamilier og hjemløse. Tekst: Peter Christian Rude CARITAS Julen står for døren, men for

mange mennesker er højtiden forbundet med udfordringer og afsavn på grund af fattigdom. Det gælder især udsatte børnefamilier og hjemløse. Caritas’ adventsindsamling går derfor i år til at uddele julehjælp i Danmark. Det er lørdag formiddag, og luften er fuld af gode vibrationer i Caritas’ migranthus på Reventlowsgade 10, hvor de frivillige er ved at gøre sig klar til weekendens maduddeling. Da klokken slår 11, træder den første bruger ind ad døren og får overrakt en pose med fødevarer. Sådan fortsætter det de kommende par timer med få minutters mellemrum. En efter en ringer brugerne på døren og bliver modtaget med et smil og en pose med de mest basale fornødenheder. Forinden har de bestilt en tid via Caritas’ bookingsystem, så de ved præcis, hvornår de kan afhente deres pose. På de måde undgår vi, at de klumper sammen i store køer udenfor på gaden og skal stå og vente i kulden. For brugerne gælder det, at de har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Der er såvel tale om danske familier som flygtninge og migranter. ”Jeg er på dagpenge, og min mand er på SU”, fortæller Laila. ”Vi har tre børn, så pengene er ret små. Så

▶ Fortsat fra side 6 spejl for os Skt. Joseph: en guide for sin familie, en skytsengel for konen og børnene og en leder for fællesskabet”, slutter Fader Marcin. Medlemmerne af Jomfru Marias Krigere udfører to typer aktiviteter: bøn og omsorgs- og solidaritetsarbejde.

Et bønsfællesskab for mænd

Jomfru Marias Krigere er en Maria-gruppe for mænd. Gruppen lægger stor vægt på Den katolske Kirkes undervisning (læsning af hellige skrifter, som er det levende ord, samt

Julehjælpen består af et gavekort til en af de store supermarkedskæder foruden noget julepynt og juleslik og er en udvidelse af vores eksisterende maduddeling i migranthuset. Vi har især fokus på børnefamilierne og de hjemløse, der udover at have få midler også kan kæmpe med ensomhed. Med din hjælp kan flere få sig en god jul. Støt adventsindsamlingen og vær med til at sprede juleglæde.

Du kan give et bidrag på caritas.dk.

det er en kæmpe hjælp, at vi kan komme herned. Vi går efter tilbudsvarer og har ikke til noget ekstra, for eksempel hvis børnene skal have en snack med på tur. Hvis vi kan spare lidt her, så er der til at give dem lidt mere et andet sted.” Nogle brugere har så få penge, at det er en udfordring blot at få råd til mad. Det er for eksempel tilfældet for Sidsel, der er alenemor til to, og som flere gange er kommet forbi maduddelingen. ”Vi har ingenting, så vi er nødt til at gå efter den gratis mad, som vi kan få”, fortæller hun. En anden bruger er en ung studerende, der lige er kommet til Danmark sammen med sin kæreste. Kæresten gør rent på et hotel, men hun har endnu ikke fået den løn, som hendes arbejdsgiver skylder hende, og han er først lige begyndt at arbejde.

Julehjælp

Der er flere fattige i Danmark end man tror, og der er et stort behov for hjælp. For udsatte børnefamilier er tiden op til jul særligt svær. For når man ikke engang har penge til at klare sig for i hverdagen, kan det virke uoverskueligt, hvordan man skal få råd til at købe julegaver og julemad. Derfor går adventsindsamlingen i år til at uddele julehjælp flere steder i Danmark. læsning af katekismus og kirkefædrene. Dens medlemmer praktiserer et kristent liv, som er baseret på bønnens og sakramenternes søjler – især eukaristien som et sakramente for kærlighed og barmhjertighed-, samt tilbedelse og rosenkransbøn. Rosenkransen er disse stærke mænds våben, og familien er et rum for åndelig vækst for dem og deres kære. “Vi medlemmer beder rosenkransen derhjemme hver dag”, præciserer Pawel med henvisning til anbefalingerne fra den tidligere pave Johannes Paul II om at bede rosenkransen. I Rosarium Virginis

Det sker i bispedømmet Samtale om troen fortsætter. Vi arbejder med pavens skrivelser. Dette efterår “Evangeliets glæde”. Præst Michael Hornbech Madsen. Sted: Jesu Hjertes Kirkes undervisningslokale, Stenosgade 4a - 2. og 4. uge i måneden kl 19.-20.15. Caritas retshjælp – onsdag 17-19, torsdag 15-17 (ukrainsk tolkning): Do you need legal aid support? The volunteer legal professionals are ready to support, give advice and offer counselling. Retshjælpen har til huse på Reventlowsgade 10, 1651 København V. Åben for drop-in rådgivning – tidsbestilling ikke nødvendig. Caritas Ældrecafé – torsdage 13-16.30 og fredage 17-21: Velkommen i Caritas Ældrecafé i Caritas Center Stenosgade. Samvær, spisning og kreativt værksted for ældre af alle nationaliteter. Find os i Stenosgade 4A på Vesterbro. Caritas klinik – tirsdag 17-20: Caritas Klinikken er en lægeklinik, som yder gratis basal sundhedshjælp til dig,

Sidsel er alenemor til to og har svært ved blot at få råd til mad. Hun har flere gange været forbi maduddelingen i migranthuset. Mariae skriver den polske pave: “Rosenkransen leder os på mystisk vis til Marias side, mens hun har travlt med at våge over Kristi opvækst i hjemmet i Nazareth.” (nr. 15).

Omsorgs-og solidaritetsarbejde

Det er grundideen om moralsk ansvar, som giver mening til de aktiviteter, krigerne udfører kollektivt: at bede og uselvisk hjælpe andre. “Som vores forgængere glemmer vi ofte disse grundlæggende regler fra Bibelen”,

som har udfordringer ved at benytte dig af det offentlige sundhedssystem eller er socialt udsat. Find klinikken på Amerikavej 15 C, 1756 København V. Caritas Gåklub – Hver lørdag fra kl. 13: Hver lørdag mødes Gåklubben til en gåtur i det fri. Det er en ny tur hver uge. Det er gratis at deltage, og alle kan være med. Se, hvor turen går hen på: www.caritas.dk/ud-at-gaa. Skt. Thomas fællesskabet mødes hver onsdag kl. 18 med messe i Niels Steensens kapel, Vor Frue Kirke, Ryesgade 26, Aarhus C. Derefter samles vi i køkkenet på 1. sal i sognegården til lovprisning og bibellæsning, hvor vi lader os inspirere af Guds ord. Derefter deler vi, med hinanden, vores oplevelse af, hvordan det er at leve troen i hverdagen. Når vi gør disse ting, lærer vi at opbygge broderlige venskaber og nyde livet med Jesus. Vi beder for hinanden. Skt. Thomas fællesskabet lever sit eget liv, idet det er et multinationalt fællesskab og uanset, om du er troende eller ikke-troende, ung eller gammel, single eller gift – er du

forklarer Pawel. Derfor har krigerne udover altid at give en uselvisk hånd med ved vedligeholdelsen af kirkebygningen eller ved at hjælpe generelt planer om at hjælpe mennesker i nød, en omsorgsaktivitet, der endnu er i sin vorden i Danmark, men er længere fremme i Polen. ”Det er, hvad Maria siger i Fatima: kærlighed og solidaritet”, slutter Maciej. Du kan læse mere (på polsk) om bevægelsen her: www.wojownicymaryi.pl

velkommen. Møderne er åbne for alle, der søger et levende forhold til Gud. Aftenerne slutter med fælles spisning. Info: p. Herbert SJ, tlf. 24 27 86 89, e-mail: herbert@ katolsk-aarhus.dk Pavens Globale Bønsnetværk (Bønnens Apostolat). Første fredag hver måned er pavens globale bønsnetværks bededag. Denne dag reflekteres der også over Den hellige Faders intentioner. I Aarhus fejres den første fredag hver måned den hellige messe for medlemmer af Bønnens Apostolat/Pavens Globale Bønsnetværk i Danmark, og de intentioner, der er blevet tilsendt, læses i messens forbønner. Forbønstjenesten er åben for enkeltpersoner, grupper eller bevægelser. Info: p. Herbert SJ, tlf. 24 27 86 89, e-mail: apostolat.dk@gmail.com. Kalenderen afspejler de arrangementer, menighederne selv har anmeldt, så den er ikke nødvendigvis dækkende for alle aktiviteter. Arrangementerne er af almen karakter og er åbne for alle. Kontakt KO’s redaktion for optagelse af arrangementer i kalenderen.


13

katolsk Læserne orientering skriver

Kaldskrisen i Europa I KO nr. 13 omtales den markante kaldskrise i Europa. Jeg husker selv fra mine studieår i Paris, at seminariet klagede over en alvorlig tilbagegang af præstestuderende. Vi var i min årgang ”kun” godt 30 studenter mod tidligere 40-50. Det slår mig (igen), at tilsyneladende spørger ingen kirkelig myndighed om årsagen til problemet, som altså er mere end et halvt århundrede gammelt. Man konstaterer blot med ”beklagelse”, at sådan er det. Når jeg spørger folk om grunden hertil, angiver de ofte sekulariseringen. Hvilket naturligvis ikke er forkert; men hvad er sekularisering? Det betyder en verden, et samfund, der ikke længere er påvirket af den kristne tro. Den er mere eller mindre forsvundet. Johannes Paul II talte om ”nyevangelisering”, at Kirken i Europa (og resten af verden?) skal begynde forfra. Selvom mange lande (inkl. Danmark) kalder sig kristne, er det ikke tilfældet: vi forveksler historie, kultur og traditioner med virkelig kristendom. I sidste ende var det denne problematik, som 2. Vatikankoncil ville behandle – ”aggiornamento”, Kirken skulle opdateres til den nye verden. Et begreb, mange efter koncilet tolkede som, at Kirken skulle tilpasse sig den nye verden. Nej, den skulle tilpasse sig situationen, så den kunne tale til den nye verden. Allerede denne mistolkning afslører, hvor Kirkens problem ligger. Kirken i sin helhed ved ikke, hvad det vil sige at være Kirke. Man identificerer den med den udgave, den har udviklet i det 2. årtusinde. Netop Johannes Paul II pegede på behovet for en ”ny” Kirke i det 3. årtusinde. Her har vi den egentlige grund til mangel på præstekald og det gudviede liv. Bare tænk på, hvor mange klostre og ordenshuse der er blevet lukkede, også i Danmark. I førnævnte artikel nævnes også i forbifarten Latiname-

rika. Kirkens situation på dette kontinent har altid, siden 1500-tallet, været svag og delvis forkert. I 1930’erne appellerede Pius XI til gejstligheden i hele verden om at melde sig frivilligt til tjeneste i Latinamerika med skrivelsen Fidei Donum. De (mange) præster, der meldte sig, blev kaldt ’fidei donum-præster’. Jeg har ikke eksakte oplysninger om, hvor mange biskopper, der var i Sydamerika, da missionen begyndte. Missionærerne var jo ordenspræster. Hvor mange blev bispeviet? Dertil kommer spørgsmålet om firmelsen: Hvor mange af de nydøbte indianere og senere afrikanske slaver blev firmet? Var der ingen fast praksis på området (det tvivler jeg på), blev Latinamerika aldrig rigtigt kristnet. Min franske professor sagde, at kontinentet (Kirkens største) er et eksempel på et kontinent, der aldrig blev evangeliseret, men kun sakramentaliseret. På baggrund af skismaet mellem Den ortodokse og Den katolske Kirke, og mellem de evangeliske reformatoriske Kirker og Den katolske Kirke, som fortsat eksisterer, må man sætte spørgsmålstegn ved, om Kirken udviklede sig rigtigt i det 2. årtusinde. Den blev mere og mere identisk med det nye Europa og de europæiske stater: Den ’romersk’ katolske Kirke, Den anglikanske Kirke, Den russiskortodokse Kirke, Den danske Folkekirke osv. Nu er denne europæiske verden radikalt forandret politisk og kulturelt set, så hvor skal Kirken befinde sig? Kirkens organisatoriske opbygning blev en kopi af denne europæiske verden. Når man analyserer situationen på baggrund af Det nye Testamentes lære om Kirken, ser man en ofte radikal teologisk forskel. Den aktuelle bispesynode afspejler tydeligt denne problematik: Hvad er egentlig Kirken? Her ser jeg den egentlige forklaring på den såkaldte kaldskrise: Usikkerhed om hvad Kirken er. Der er også en forklaring på de mange tilfælde af

pædofile gejstlige. Cølibatet er ikke årsagen hertil, men måden det blev indført på i Middelalderen, nemlig som et krav og ikke et personligt kald fra Gud. Jeg plejer at sige, at i den vestlige Kirke skal man have et dobbelt kald: 1) kaldet til at tjene Gud som præst, 2) kaldet til at vie sit liv til Gud. Kirken kan ikke ”kræve” af personen, at han skal opgive familielivet – det kan kun Gud. Fordi Gud har skabt mennesket som mand og kvinde, er det naturens orden, at man stifter familie. Men Gud har naturligvis magt til at dispensere fra naturens orden. Det er nøjagtigt det, Jesus selv nævner. I dag er der stort set ingen, hverken biskopper eller ansvarlige for præsteuddannelsen, der specifikt spørger kandidaten, om han har dette ”gudviede” kald. Derfor er langt de fleste kandidater sig ikke bevidste om, at de dybest set skal leve i cølibat, fordi de føler at det er Guds kald. Dermed hopper kæden af i deres forhold til menneskets seksualitet. I 70’erne var der tusindvis af præster (også mange i Danmark), der ansøgte Rom om dispensation for cølibatet med begrundelsen, at de følte kald til præstegerningen, men aldrig til cølibatet. Vi må derfor i dag spørge os selv, hvori præstetjenesten består. Og det kan traditionen ikke afklare, kun Det nye Testamente, jf Benedikt XVI’s synodale skrivelse Verbum Domini. I Det nye Testamente er en præst et medlem af præstekollegiet, et ”ældsteråd”, som har det fælles ansvar for lokalkirken. Selve ordet ”præst” kommer fra den græske betegnelse af en ”ældste”, nemlig presbyter. Så præst betyder altså ikke ”præst”, men ”ældste”. Dette perspektiv mangler i vores nutidige forståelse af embedet, hvilket er en reel teologisk forklaring på den manglende tilslutning til denne tjeneste i Kirken. Pastor Lars Messerschmidt, 1260 København K

Vedrørende Lægeforeningens aflives uden vital indikation for den gravide kvinde. for så unge mennesker, når de i ensomhed pålægges en Vi bemærker, at lægeforeningen anerkender ”de under eksistensbelastende beslutning af denne karakter uden abortpolitik graviteten tiltagende hensyn, der bør tages til fosterets familiens inddragelse og omsorg. Foreningen Katolske Læger i Danmark (KLIDA) har den 31. oktober sendt et responsum vedrørende lægeforeningens abortpolitik. Responsum. I den nyligt formulerede abortpolitik af 25. oktober 2023 anbefaler lægeforeningen, at provokeret abort frit skal kunne opnås frem til udgangen af 18. graviditetsuge af hensyn til den gravide kvindes autonomi. Katolske Læger i Danmark finder, at man herved i alvorligste grad overtræder fosterets autonomi, da fosteret

værdighed og anerkendelsesværdige interesser”. Vi finder, at fosterets mest basale anerkendelsesværdige interesse nødvendigvis må være sit eget liv. Lægeforeningens anbefaling er således både umoralsk og inkonsistent. Vi afviser, at det er en lægelig opgave at slå mennesker ihjel, hvad enten de er ramt af alvorlig sygdom, alderdomssvækkelse eller blot er ufødt. Lægeforeningen anbefaler, at kvinder fra 15 år skal kunne få provokeret abort uden forældres samtykke eller blot viden. Der skabes herved unødigt dybe traumer

Syndsbekendelsen – en replik Frelser, og dem, der ikke har syndet, og derfor ikke behøver I KO nr. 14 skriver pastor Michal Bienkowski i sin kommentar til mit læserbrev i KO nr.13 blandt andet: ”Vi ville udøve en alvorlig form for bedrag mod både børn og voksne, hvis vi skulle dyrke en indbildning om, at når man ikke selv kender til sin synd, så er alting i orden”. Skal det forstås sådan, at 11-12-års pigen, der – som beskrevet i mit læserbrev – til sin mors utilfredshed ikke ville deltage i messens indledende syndsbekendelse, hende skulle moderen efterfølgende have belært om, at når hun bør deltage i syndsbekendelsen, så er det fordi hun har syndet, selv om hun ikke selv ved af det? Og ville dette mon have en gavnlig indflydelse på pigens selvværdsfølelse? For er det ikke ligesom at lægge et stykke jantelov ind i kristendommen? Man kan vel heller ikke bekende – altså indrømme noget – som man ikke kender noget til. Der synes at være et begrebsmæssigt problem her. Mit forslag om at indlede syndsbekendelsen med en betinget formulering (Hvis vi har syndet, må vi etc.) vil ifølge pastor Bienkowski dele kirkegængerne i to grupper: ”Dem, der har syndet, og derfor har brug for Kristus som ▶ Fortsat fra side 9 Stephen Yeseta har bevaret kirketonearten men tilføjet en fin og nænsom harmonisering for to solokvartetter. Han har en helt igennem ydmyg tilgang til musikken og til musikudøvelse. For slet ikke at nævne de ypperlige improvisationer mellem kontratenor og klaver, som blev fremført med følsom indlevelse i et fint sammenspil. Et kort øjeblik kunne man måske savne en munter og

Frelseren”, skriver pastor Bienkowski. Men kan frelse således alene gøres til et spørgsmål om tilgivelse af synd? For når Jesus for eksempel siger til kvinden, der er grebet på fersk gerning i hor: ”Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå bort, og synd fra nu af ikke mere” (Joh 8,11), så kan han vel ikke have ment, at hvis hun følger hans formaning og ikke synder mere, så får hun heller ikke længere brug for frelse. Frelsen kan vel også bestå i selve den kristne tro, idet den giver den troende et åndeligt indhold i tilværelsen og et gudsforhold, herunder en tro på, at der vil være tilgivelse for enhver, når han eller hun får brug for det. ”Din tro har frelst dig”, siger Kristus jo også til kvinden, der har lidt af blødninger, uden at det af evangeliet fremgår, at hun først har bekendt sine synder (Mark 5,34). Se også Rom 10,9-13. Niels la Cour, 3460 Birkerød

Såfremt grænsen for fri abort hæves til 18 uger, bør der som minimum stableres en forstærket og obligatorisk rådgivning inden indgrebet foretages, der både kan fremlægge alternativer til abort og beskrive de livslange følger og nødvendige støtteforanstaltninger, skulle aborten alligevel blive gennemført. John-Erik Stig Hansen, Formand, Katolske Læger i Danmark.

Her kunne din annonce have været Med en annonce i Katolsk Orientering når dit budskab ud til mere end 20.000 unikke læsere! Katolsk Orientering udkommer 16 gange årligt og har som sin primære målgruppe katolske husstande i Danmark, men har også mange ikke-katolske læsere. For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt Palle Vinther på tlf. 50 56 09 49 eller på e-mail: annonce@katolskorientering.dk.

djærv vise eller en lille løssluppen arie i denne perlerække af hovedsagelig kirkemusik, som det talstærkt fremmødte publikum på en regnvåd første novemberaften kvitterede med lange ovationer i konservatoriets koncertsal. To ekstranumre ledsaget af akkordeon kronede den storslåede debutkoncert. Stephen Yeseta er vidtfavnende i musikken og rygtet vil i øvrigt vide, at han såmænd også kan spille på

trommer. Af seks mulige kirkeklokker skal alle seks bimle og bamle for denne gudbenådede musiker.


14

December

1. grøn. Fredag i 34. alm. uge. (II Ps).  TilfDan B 52a.53a.54a.55a.56a.57a.58a  Lovsyng og ophøj ham til evig tid. L.: Dan 7,2-14. Ev.: Luk 21,29-33. 2. grøn. Lørdag i 34. alm. uge. (II Ps). Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  TilfDan B 59a.60a.61a.62a.63a.64a  Lovsyng og ophøj ham til evig tid. L.: Dan 7,15-27. Ev.: Luk 21,34-36. Bededag for præste- og ordenskald. Hermed afsluttes det almindelige kirkeår.

Adventstiden I 3. viol. 1. SØNDAG I ADVENT.  Cr. Adv.pf. I. 1.L.: Es 63,16b-17.19b; 64,1.2b-7;  Sl 80,2ac+3b.15-16.18-19.  Gud, rejs os igen, lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst. 2.L.: 1 Kor 1,3-9. Ev.: Mark 13,33-37. Frans Xaver, præst (†1552) fejres ikke. 1. søndag i advent indleder tekstrække B. 4. viol. Mandag i 1.uge i advent. (I Ps). Eller hvid. Johannes af Damaskus, præst og kirkelærer (†749) Adv. pf. I.  Sl 122,1-2.3-4a.(4b-5,6-7.)8-9  Vi drager med glæde til Herrens hus. L.: Es 2,1-5. Ev.: Matt 8,5-11. 5. viol. Tirsdag i 1.uge i advent. (I Ps). Adv. pf. I.  Sl 72,2.7-8.12-13.17  Retfærdighed skal blomstre i hans dage, og freden være stor. L.: Es 11,1-10. Ev.: Luk 10,21-24. 6. viol. Onsdag i 1.uge i advent. (I Ps). Eller hvid. Nicolaus, biskop (†4.årh.) Adv. pf. I.  Sl 23,1-3a.3b-4.5.6  Jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage. L.: Es 25,6-10a. Ev.: Matt 15,29-37. 7. hvid. Torsdag i 1.uge i advent. (I Ps). Ambrosius, biskop og kirkelærer (†397) (m) Adv. pf. I.  Sl 118,1+8-9.19-21.25-27a  Velsignet være han, som kommer i Herrens navn. L.: Es 26,1-6. Ev.: Matt 7,21.24-27. 8. hvid. Fredag. DEN SALIGE JOMFRU MARIAS UPLETTEDE UNDFANGELSE (h) Gl.Cr. Særl.pf. 1.L.: 1 Mos 3,9-15.20  Sl 98,1.2-3ab.3cd-4  Syng en ny sang for Herren, for han har udført undere. 2.L.: Ef 1,3-6.11-12 Ev.: Luk 1,26-38 9. viol. Lørdag i 1.uge i advent. (I Ps). Eller hvid. Juan Diego Cuauhtlatoatzin (†1548) Adv. pf. I.  Sl 147,1-2.3-4.5-6  Lykkelig hver den, der venter på Herren. L.: Es 30,19-21.23-26. Ev.: Matt 9,35–10,1.6-8. 10. viol. 2. SØNDAG I ADVENT.  Cr. Adv.pf. I. 1.L.: Es 40,1-5.9-11;  Sl 85,9ab-10.11-12.13-14.  Lad os se din godhed, Herre, og giv os din frelse! 2.L.: 2 Pet 3,8-14. Ev.: Mark 1,1-8. Den salige Jomfru Maria af Loreto fejres ikke. 11. viol. Mandag i 2.uge i advent. (II Ps). Eller hvid. Damasus I, pave (†384) Adv. pf. I.  Sl 85,9ab-10.11-12.13-14  Se, vor Gud kommer og frelser os. L.: Es 35,1-10. Ev.: Luk 5,17-26. 12. viol. Tirsdag i 2.uge i advent. (II Ps). Eller hvid. Vor Frue af Guadalupe Adv. pf. I.  Sl 96,1-2.3+10ac.11-12.13  Se, vor Gud kommer i styrke.

katolsk Liturgiskorientering kalender L.: Es 40,1-11 Ev.: Matt 18,12-14. 13. rød. Onsdag i 2.uge i advent. (II Ps). Lucia, jomfru og martyr (†304) (m) Adv. pf. I.  Sl 103,1-2.3-4.8+10  Min sjæl pris Herren! L.: Es 40,25-31. Ev.: Matt 11,28-30. 14. hvid. Torsdag i 2.uge i advent. (II Ps). Johannes af Korset, præst og kirkelærer (†1591)(m) Adv. pf. I.  Sl 145,1+9.10-11.12-13ab  Herren er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab. L.: Es 41,13-20. Ev.: Matt 11,11-15. 15. viol. Fredag i 2.uge i advent. (II Ps). Adv. pf. I.  Sl 1,1-2.3.4+6  Den, der følger dig, Herre, skal have livets lys. L.: Es 48,17-19. Ev.: Matt 11,16-19. 16. viol. Lørdag i 2.uge i advent. (II Ps). Adv. pf. I.  Sl 80,2ac+3b.15-16.18-19  Gud, rejs os igen, lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst. L.: Sir 48,1-4.9-11. Ev.: Matt 17,10-13.

Adventstiden II 17. viol. eller rosa. 3. SØNDAG I ADVENT.  Cr. Adv.pf. II. 1.L.: Es 61,1-2a.10-11;  Luk 1,46b-48.49-50.53-54.  Min sjæl jubler over min Gud. 2.L.: 1Thess 5,16-24. Ev.: Joh 1,6-8.19-28. NB: Tidebønnen følger et særligt skema de sidste 7 dage før jul. Særlige antifoner til Zakarias’ og jomfru Marias lovsange. 18. viol. Mandag i 3.uge i advent. ( III Ps). Adv. pf. II.  Sl 72,1-2.12-13.18-19  I hans dage skal retfærdighed blomstre og freden skal være stor. L.: Jer 23,5-8. Ev.: Matt 1,18-24. 19. viol. Tirdag i 3.uge i advent. ( III Ps). Adv. pf. II.  Sl 71,3-4a.5-6b.16-17  Min mund er fuld af lovsang til dig, jeg priser din herlighed dagen lang. L.: Dom 13,2-7.24-25a. Ev.: Luk 1,5-25. 20. viol. Onsdag i 3.uge i advent. ( III Ps). Adv. pf. II.  Sl 24,1-2.3-4b.5-6  Herren vil drage ind, han er ærens konge. L.: Es 7,10-14. Ev.: Luk 1,26-38. 21. viol. Torsdag i 3.uge i advent. ( III Ps). Adv. pf. II.  Sl 33,2-3.11-12.20-21  Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige, syng en ny sang for ham. L.: Højs 2,8-14. eller Sef 3,14-18a Ev.: Luk 1,39-45. (Petrus Canisius, præst og kirkelærer (†1597) kan ihukommes) 22. viol. Fredag i 3.uge i advent. ( III Ps). Adv. pf. II.  1 Sam 2,1.4-5.6-7.8abcd  Mit hjerte fryder sig over Herren, min frelser. L.: 1 Sam 1,24-28. Ev.: Luk 1,46-56. 23. viol. Lørdag i 3.uge i advent. ( III Ps). Adv. pf. II.  Sl 25,4-5b.8-9.10+14  Ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig L.: Mal 3,1-4.23-24 Ev.: Luk 1,57-66. (Johannes af Kenty, præst (†1473) kan ihukommes) 24. viol. 4. SØNDAG I ADVENT.  Cr. Adv.pf. II. 1.L.: 2 Sam 7,1-5.8b-12.14a.16;  Sl 89,2-3.4-5.27+29.  Om din store godhed, Herre, vil jeg synge for evigt. 2.L.: Rom 16,25-27. Ev.: Luk 1,26b-38. Adventstiden afsluttes efter non.

Juletiden 24. hvid. Søndagaften HERRENS FØDSEL (h). VIGILIEMESSE. Gl. Cr. Jul. pf. 1.L.: Es 62,1-5  Sl 89,4-5.16-17.27+29.  Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt. 2.L.: Ap.G 13,16-17.22-25. Ev.: Matt 1,1-25 eller 1,18-25. 25. hvid. Mandag. HØJTIDENS MESSE Gl. Cr. Jul. pf. Julenat. 1.L.: Es 9,1-6  Sl 96,1-2a.2b-3.11-12.13.  I dag er der født os en Frelser; han er Kristus, Her­ren. 2.L.: Tit 2,11-14. Ev.: Luk 2,1-14. Julemorgen. 1.L.: Es 62,11-12  Sl 97,1+6.11-12.  Lyset skal stråle over os i dag; for Herren er os født. 2.L.: Tit 3,4-7. Ev.: Luk 2,15-20. Juledag. 1.L.: Es 52,7-10  Sl 98, 1.2-3b.3c-4.5-6.  Hele den vide jord har set vor Guds frelse. 2.L.: Hebr 1,1-6. Ev.: Joh 1,1-18 eller 1,1-5.9-14. 26. rød. Tirsdag. STEFAN, den første martyr (f). Gl. Jul. pf. L.: ApG 6,8.10; 7,54-60;  Sl 31,3cd-4.6+8ab.16bc-17.  I dine hæn­der, Herre, befaler jeg min ånd. Ev.: Matt 10,17-22. Bededag for de forfulgte kristne 27. hvid. Onsdag. JOHANNES, apostel og evangelist (f). Gl. Jul. pf. L.: 1 Joh1,1-4;  Sl 97,1-2.5-6.11-12.  I ret­færdige, glæd jer i Herren. Ev.: Joh 20,2-8. 28. rød. Torsdag. DE USKYLDIGE BØRN, martyrer (f) Gl. Jul.pf. L.: 1 Joh 1,5—2,2;  Sl 124,2-3.4-5.7b-8.  Vor sjæl slap fri som en fugl af fugle­fængerens snare. Ev.: Matt 2,13-18. 29. hvid. Fredag. 5. DAG I JULEUGEN. Gl. Jul.pf.  Sl 96,1-2a.2b-3.5b-6.  Himlen skal glæde sig, jorden juble. L.: 1 Joh 2,3-11. Ev.: Luk 2,22-35. (Thomas Becket, biskop og martyr (+1170), kan ihu­kommes.) 30. hvid. Lørdag. 6. DAG I JULEUGEN. Gl. Jul.pf.  Sl 96,7-8a.8b-9.10.  Himlen skal glæde sig, jorden juble. L.: 1 Joh 2,12-17. Ev.: Luk 2,36-40. 31. hvid. Søndag. DEN HELLIGE FAMILIE, JESUS, MARIA OG JOSEF (f)  Gl. Cr. Jul.pf. 1.L.: 1 Mos 15,1-6; 21,1-3  Sl 105,1-2.3-4.5-6.8-9  Han er Herren, vor Gud, evigt husker han på sin pagt. 2.L.: Hebr 11,8.11-12.17-19 Ev.: Luk 2,22-40 eller 2,22.39-40 Husk du altid kan hente liturgisk kalender som pdf til din tablet eller telefon på: www.pastoralcentret.dk/download/liturgi.


15

Annoncer

UBESKÅRET STØTTE

Vanløse Begravelsesforretning Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær -

TIL MINDRE PROJEKTER

Du kan trygt ringe og aftale et møde med os. Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

www.vincentgrupperne.dk

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen

Føler du dig alene, trist eller bekymret? Ved telefonen sidder et kristent medmenneske, som vil lytte og bede for og med dig.

Ring til SOS Forbøn på 53 60 38 18 (Åben hver torsdag og søndag 19-21)

Annoncer: Palle Vinther, annonce@katolskorientering.dk Medarbejdere i dette nr.: Martin Bjørck, Jorge Simon Izquierdo Diaz, Laurits Pedersen Kjær, Poul Løvborg, Susanne Malchau-Dietz, Kalus MunkNielsen, pastor Minh Quang Nguyen, Peter Christian Rude og Rolf Tönshoff. Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V. Tlf.: 33 55 60 40, kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@katolskorientering.dk. - Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis.

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

S S FORBØN VI BEDER SAMMEN - VI BEDER FOR DIG

EN VÆRDIG OG SMUK AFSKED MED DINE KÆRE

Erik Skree

JC Terapi Psykoterapi, emdr-traumeterapi, familieterapi og rådgivning Vi tilbyder psykoterapi, EMDR-traumeterapi, familie­ terapi og rådgivning. Både i vores klinik i Aarhus C og online, på dansk og polsk, til en kampagnepris til slutning af 2023. Terapi hos cand. pæd. Teresa Jakubczyk Clausen – psykoterapeut MPF, psykotraumatolog, pædagog og familieterapeut. Zapraszamy na psychoterapie, terapie traumy EMDR, terapie rodzinna oraz porady. Zarowno w naszej klinice w Aarhus C jak rowniez online, w jez. dunskim i polskim. Mgr.Teresa Jakubczyk Clausen - psychoterapeuta, psychotraumatolog, pedagog i terapeuta rodzinny, znizka do konca 2023 r. Kontakt: www.jcterapi.dk Tlf.: 30 96 15 63, e-mail: kontakt@jcterapi.dk

Mette Andersen

HOLM BEGRAVELSER.DK

Tlf. 66 17 28 81 · Rugårdsvej 158 Tlf. 65 32 18 81· 5210 Odense NV

Bønnens apostolat Indlæg til Katolsk Orientering nummer 16/2023, som udkommer den 15. december 2023, skal være KO i hænde senest den 27. november 2023.

Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde. Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til:

Gl. Kongevej 15 1610 København V Telefon: 33 55 60 80

Biskoppens kalender December 2023

Tryk: Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 13.000 – ISSN 0902-297X.

Katolsk Orientering

Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente.

Katolsk Bispekontor

Udgiver: Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, 1610 København V.

Vedrørende brug af materiale offentliggjort i Katolsk Orientering. Katolsk Orientering har efter aftale med de respektive skribenter eksklusivretten til artikler offentliggjort i avisen. KO’s redaktion gør opmærksom på, at brug af artikler – eller substantielle dele heraf – fra avisen kun må ske efter skriftlig tilladelse fra redaktionen. I øvrigt henvises til gældende citatregler.

Hjælp med at sikre Kirkens beståen – også når du er borte

December

For personer med handicap Vi beder om, at mennesker med handicap må være i centrum for samfundets opmærksomhed, og at institutioner må tilbyde inkluderende programmer, der værdsætter deres aktive deltagelse. Du kan også se årets intentioner på https://apostolat.dk.

2. kl. 16.00 3. kl. 11.00 kl. 18.00 4. kl. 15.00 5. kl. 10.30 7. kl. 10.00 10. kl. 11.00 11. kl. 18.00 12. kl. 17.00 14. kl. 09.15 17. kl. 11.00 kl. 16.00 20. kl. 08.00 24. kl. 24.00 25. kl. 10.00 26. kl. 10.00

Fejring af Sankt Andreas fest med messe i Sankt Andreas Kirke, Ordrup Messe i Hellig Kors Kirke, Nykøbing Falster Messe i Jesu Hjerte Kirke, København Repræsentantskabsmøde i Kristeligt Dagblad Møde i Forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd Møde i Biskoppeligt råd Messe i Sankt Vilhelms Kirke, Hillerød Adventsmiddag for præsterne Møde i Pastoralrådets forretningsudvalg Messe for medarbejderne på Gl. Kongevej Messe i Sankt Vincents Kirke, Helsingør Vesper i Sankt Andreas Kirke, Ordrup Messe i Karmel Midnatsmesse i Domkirken Højmesse i Domkirken Højmesse i Domkirken

Bente og Christian Wests Fond til fordel for Den katolske Kirke Hermed indkaldes ansøgninger til Bente og Christian Wests Fond til fordel for Den katolske Kirke. Fondet støtter evangelisering (i bred forstand) i overensstemmelse med Kirkens officielle lære. Ansøgninger på højst to sider med projektbeskrivelse og angivelse af kontaktperson sendes inden 1. januar 2024 til følgende mail: benteogchristianwestsfond@gmail.com. Har du ikke modtaget besked inden 1. februar 2024, er du ikke kommet i betragtning.


16

Eftertanker

Indtryk fra Uganda I slutningen af oktober tog 9.c fra Niels Steensens Gymnasium med Caritas på en studietur til Uganda for at lære om klimamål og udviklingsarbejde, møde ugandiske unge og få sig en oplevelse for livet. Turen var delvist finansieret af Udenrigsministeriets Globuspulje. Her fortæller Laurits Pedersen Kjær fra 9.c om, hvad der gjorde størst indtryk på ham. Tekst: Laurits Pedersen Kjær

INDTRYK Da vi elever i 9.c fik at vide, at vi skulle med Caritas til Uganda, tænkte jeg over, hvad jeg egentlig vidste om landet. For at være helt ærlig vil det være synd at sige, at jeg inden rejsen havde meget viden om Uganda. Jeg vidste, det er et fattigt land, der får meget støtte fra Danmark. Jeg havde også, for ikke så længe siden, set filmen The Last King of Scotland (2006). Filmen beskriver den berygtede diktator Idi Amin, som var ved magten i Uganda i 1970’erne. Det er en stærk film, som giver et godt ind-

tryk af en bestemt historisk periode i Uganda. Men Uganda – og alle andre lande – har mange flere historier at byde på. Det var de historier, jeg så frem til på rejsen.

Fodboldkamp mellem danske og ugandiske elever

En af de oplevelser i Uganda, der gjorde størst indtryk på mig, var en fodboldkamp mod et hold fra en landsbyskole. Selve kampen var sjov, men det er noget andet, jeg især husker. Det er gæstfriheden og stem-

betonrum med store lædermøbler. Landmanden bød os på en banan. Her tænkte jeg igen som det første på ugandernes store gæstfrihed. Selv om det bare var en banan, kunne jeg se, at det fyldte en stor del af familiens måltider. Landmanden ledte os nu videre ind til det første af to soveværelser. Værelset var, ligesom før, et betonrum på 6-7 kvadratmeter med en enkelt køjeseng. Rundt omkring hang der vasketøj i rummet. Landmanden og nogle af børnene førte os videre ind i det andet soveværelse. De to værelser, der kun var adskilt af et slags lagen, lignede meget hinanden. Små og med køjesenge. Jeg tænkte først, der måtte være flere rum til så mange mennesker, men der var ikke flere, og bagefter blev vi vist udenfor. Familien sov fjorten mennesker fordelt på to værelser. Den tanke – at leve så tæt – synes jeg er helt vild. Noget andet, jeg lagde mærke til på rejsen, var, at der er skrald næsten overalt. Uanset hvor vi kørte i hovedstaden Kampala, flød det med store bunker skrald. Det overraskede mig ikke. For når vi i Danmark hører om lande i det globale syd som Ugan-

Stemningen var i top, da elever fra Nawandala Secondary School spillede fodbold mod 9.c fra Niels Steensens Gymnasium.

da, hører vi næsten altid om landenes problemer, som det med skrald overalt.

De mange positive historier fra Uganda

Det fører mig til en sidste vigtig iagttagelse. Det er rigtig godt, at vi støtter udviklingslande alt det, vi kan. Det oplevede vi, at Caritas er rigtig godt med. Men der er også mange positive historier om udviklingslande, som vi sjældent hører om herhjemme. Jeg tænker på den glæde, vi mødte til fodboldkampen og hos de familier, der åbnede deres hjem for os. Den var at finde alle steder, hvor vi kom frem. Når mange af os tænker på lande som Uganda, tænker vi på lande, som vi giver penge til. Men når jeg nu tænker på Uganda, tænker jeg mere på det, som jeg fik med

Caritas i Uganda

Uganda er et af de fattigste lande i verden. Størstedelen af befolkningen består af småbønder, der ofte har svært ved at brødføde deres familier. Tit bliver de udnyttet af mellemmænd, der tilbyder dem urimeligt lave priser for deres afgrøder. Caritas Danmark har sammen med Caritas Uganda og andre lokale partnere i mere end tyve år arbejdet for at organisere disse småbønder i kooperativer, hvorved de kan springe mellemhandlerne over, købe maskineri til at forarbejde afgrøderne og opnå økonomiske fordele. Arbejdet består også i at kæmpe for småbøndernes rettigheder ved at styrke fortalervirksomheder på nationalt plan. En vigtig element er desuden at implementere klimasmarte løsninger i landbruget. For den enkelte bonde ude på landet

42512

Presseopbuddet var stort, da 9.c fra Niels Steensens Gymnasium tog del i affaldsindsamlingen på Bugolobi Local Market i Kampala for at vise, hvad vi hver især kan gøre for at skabe en mere bæredygtig fremtid. Her bliver to af eleverne interviewet.

Til Post Danmarks stregkode

I samme landsby blev vi også budt velkommen af familier i fem forskellige hjem. Familierne tog først imod os på en lille plads. Vi blev mødt med trommer, musik og dans. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg følte Afsender: Katolsk Orientering

med det samme, at vi blev taget imod som gæster. Vi blev delt op i grupper og besøgte familiernes hjem. I min gruppe blev vi sat sammen med en landmand, der også er formanden for landsbyens andelsforening. Andelsforeningen, der er støttet af Caritas, står for landsbyens produktion og salg af mel. Sammen gik vi et par hundrede meter og ankom til en lille gårdsplads, der kun bestod af jord. Rundtomkring gik der køer og geder og spiste, hvad der nu var spiseligt. Vi blev budt inden for i en lille, rund bygning, der var hjem til en familie med en mor, en far, en bedstemor og elleve børn. Med det samme befandt vi os i stuen, et lille

ningen omkring kampen. Os fra 9.c kom kørende i afkølede busser, og vi blev som det første mødt af omkring tyve dansende skoleelever. Det var en varm velkomst, og

Besøg hos ugandiske familier

Katolsk Orientering · nr. 15 24. november 2023 · 49. årgang

Adresselabel, flytning

Inden startfløjt plantede eleverne fra Niels Steensens Gymnasium og Nawandala Secondary School venskabstræer.

vi kunne med det samme mærke, hvordan alle var imødekommende, og glæden smittede. Inden kampen plantede vi træer, en slags venskabstræer der danner bånd mellem os elever fra henholdsvis Danmark og Uganda. Derefter var det tid til fodboldkampen – en kamp, alle havde glædet sig til. Vi bevægede os over mod banen i en kæmpestor gruppe. Her blev vi mødt af et imponerende syn. Over 500 elever og lærere stod heppende på sidelinjen. Det var som en orkan af god energi. Os fra Niels Steensens Gymnasium var klædt i rødt, og eleverne fra Nawandala Secondary School var i grønt. Kampen var rigtig sjov, og Nawandala tog sejren hjem.

tilbage i kufferten. Det er ikke materialistiske ting. Det er al den glæde og imødekommenhed, jeg stødte på alle steder. Det kan vi lære noget af i Danmark, når vi møder fremmede mennesker.

Klima var et gennemgribende tema på studieturen. Luzira Primary School dannede en af de første dage rammerne for en skoledebat om klimahandling mellem danske og ugandiske elever. gælder det nemlig om at kunne tilpasse sig de voldsomme konsekvenser af klimaforandringerne, når regnen fx ikke falder som forventet eller der er lange perioder med tørke. Den massive tilstrømning af flygtninge fra Sydsudan siden 2016 har derudover medført et øget fokus på humanitær bistand til de mest udsatte grupper i landet. Caritas Danmark støtter flere initiativer i Bidi Bidi-flygtningebosættelsen i det nordvestlige Uganda med fokus på bl.a. fredelig sameksistens med værtssamfundet, madsikkerhed, uddannelse, kvinders rettigheder, indkomstgenererende aktiviteter og spare-lånegrupper. Bidi Bidi-flygtningebosættelsen er den største af sin slags i hele Afrika og den næststørste globalt med over en kvart million flygtninge.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.