Katolsk Orientering nr. 16, 2023

Katolsk Orientering Nr. 16 • 15. december 2023 • 49. årgang

Hvad sker der nu på medie­ fronten i bispedømmet?

Vi har allerede overvejet flere af spørgsmå­ lene med en gruppe mediepersonligheder, der jævnligt optræder i pressen på Kirkens vegne. Et resultat, der allerede er givet, når en ny kommunikationschef træder til, er, at Katolsk Orientering i sin nuværende skik­ kelse går ind med dette nummer og erstat­ tes af et kvartalsmagasin, som endnu ikke

er navngivet.

Det vil i hø­ jere grad blive et temablad og i mindre grad bringe nyheder, som vil søges dækket af digi­ tale medier.

Vi må forvente en overgangsperiode, indtil den nye kommunikationschef er trådt til og har fået samlet sig en medar­ bejderstab, før det første nummer af kvar­ talsmagasinet engang i første halvdel af 2024 kan udkomme. Vi håber i mellemtiden at kunne holde nyhedsstrømmen flydende via hjemmeside og Facebook.

Der er allerede kommet et større antal ansøgere til stillingen som kommunika­ tionschef, så vi håber at have fundet den rigtige kandidat før jul, som på en ny måde vil kunne leve op til den høje standard, som har præget KO og hjemmesiden i mange år.

Læs også kommentarer på side 2.

2023 blive digitaliserede, oplyser histori­ keren, Ph.D. Sebastian Olden-Jørgensen, bestyrelsesformand for Sankt Andreas Biblioteks bestyrelse. Det betyder, at man vil kunne søge i alle bladets årgange via in­ ternettet. Digitaliseringen, der vil komme til at koste godt 120.000 kr. plus moms vil blive finansieret af bidrag fra Vor Frue Kloster på Åsebakken og Sankt Ansgar­ werk i Köln. Ankerkvinden i projektet er tidligere biblioteksleder for Sankt Andreas Bibliotek, cand.scient.bibl. Kate Toft Mad­

sen, der i flere år har arbejdet utrætteligt for digitaliseringen, mens Sebastian OldenJørgensen har lavet benarbejdet med an­ søgninger til danske og udenlandske fonde.

Arbejdet vil gå i gang efter nytår og vil vare 6 til 7 måneder. Katolsk Orientering vil med alle sine forgængere blive tilgæn­ gelig i form af søgbare pdf-profiler. Det giver helt nye muligheder for alle histo­ risk interesserede. Arbejdet vil blive fore­ taget af foreningen Danske Slægtsforskere.

LR

Om bispedømmets fremtidige mediekoncept og hvad der sker med Katolsk Orientering.

Tekst: Generalvikar Niels Engelbrecht

MEDIER Fra årsskiftet tager bispedøm­

met afsked med et langt og velprøvet me­ diekoncept, som biskoppen også gør rede for andetsteds i bladet. Med Niels Mes­ serschmidts og Lisbeth Rütz’ ophør har vi valgt at give vores kommunikationsstrategi et eftersyn og vil sammen med en ny kom­ munikationschef overveje blandt andet føl­ gende spørgsmål: Har udviklingen i medie­ billedet gjort det nærliggende at se på, om vi prioriterer rigtigt mellem skrevne og di­ gitale medier? Er vores digitale medier tids­ svarende? Kan vi udvikle en større synergi mellem bispedømmets forskellige afdelin­ ger i vores bredere kommunikation både

KO går på nettet Alle årgange bliver digitaliserede.

KIRKEHISTORIE 170 års dansk, ka­

tolsk historie bliver nu lettere tilgængelige for alle interesserede. De indbundne årgan­ ge af KO har hele tiden været tilgængelige på Sankt Andreas Bibliotek, på Gammel Kongevej 15. Men i fremtiden vil alle de omkring 110.000 sider af Katolsk Orien­ tering og alle dets forgængere fra 1853 til

indadtil i Kirken og udadtil til offentlighe­ den? Har vi klarhed over vores forskellige målgrupper? Hvilke målgrupper ønsker vi at ramme med hvilke medier? Kan vores pressekontakt udadtil intensiveres?

KO erstattes af kvartalsmagasin

En stor tak til dem begge Afsked med bispedømmets informationschef Niels Messerschmidt og KO’s redaktør Lisbeth Rütz, som begge går på pension ved årsskiftet.

BISPEKONTORET Medier er et meget

levende fænomen og et forum, hvor tingene ofte sker hurtigt, tit bevæger sindene og gør det svært at følge med. Derfor er man glad, når man oplever stabilitet og ser, at tingene kører. Sådan har det været med bispedømmets informationstjeneste de sidste godt 15, hhv. 18 år, hvor Niels Messerschmidt og Lisbeth Rütz har stået for udgivelsen af Katolsk Orientering og formidling af nyt på hjemmesiden. De to stabile medarbejdere ønsker nu at gå på pension, hvilket skal være dem vel undt, men dog også efterlader et tomrum, det kan være svært at få udfyldt. Der er altid noget betryggende ved ikke alt for ofte at skulle se sig om efter nye medarbejdere, især når disse ikke altid lige står parat og de hidtidige har gjort et godt stykke arbejde.

Derfor kan man kun være taknemmelig over, at Niels og Lisbeth så længe har va­ retaget deres opgaver med iver og engage­ ment, et engagement, der har været præget af loyalitet, faglig stolthed og stabilitet. At være medieansvarlig kan være udfordrende og nogle gange også en utaknemmelig op­ gave. Som bispedømme har vi på én gang

Katolske nyheder fra ind- & udland

store ambitioner, vi gerne vil leve op til ved også at give medarbejder de bedste vilkår, og samtidigt er vi begrænset af ikke at have den fornødne økonomi til rådighed. Bespa­ relser har gjort bispedømmets mediearbejde vanskeligt og sat grænser for en naturlig iver efter at få lagt mest muligt i opgaverne.

Trods disse begrænsninger har begge ikke bare fået tingene til at køre, men også vist iver efter at få nyt fra Verdenskirken ind på den hjemlige nyhedsflade og få gjort op­ mærksom på, hvad der foregår i bispedøm­ met.

Videreført en lang medietradition

Selv om vort bispedømme er ungt, har det en lang medietradition, som Niels Mes­ serschmidt og Lisbeth Rütz har været med til at føre videre. Endnu før det apostolske præfektur blev oprettet i 1868, havde Skandinavisk Kirketidende set dagens lys. Under betegnelsen Nordisk Ugeblad for Katholske Kristne blev nyheder og solide artikler til fremme af troen formidlet frem til 1939, da navnet ændredes til Katolsk Ugeblad med samme mission. Ugefrekvensen blev op­ givet med lanceringen af Katolsk Forum i

1969, og som den sidste ændring fra 1975, som har varet indtil nu, begyndte udgivel­ sen af Katolsk Orientering med det helt nye formål at blive sendt gratis ud til alle katol­ ske husstande. Der har således været længe mellem ændringer i frekvens og format i de 170 år, Kirken herhjemme har haft sit eget nyhedsorgan, et tegn på, at de valgte tiltag har været holdbare og gjort fyldest. I flere årtier har vi yderligere haft den elektroniske nyhedsformidling, blot en enkelt brik i et efterhånden uoverskueligt og broget socialt medieunivers.

Det er denne arv, vore to afgående med­ arbejdere, Niels Messerschmidt og Lisbeth Rütz, har bygget videre på og sat en ære i at holde i gang. Nu står vi ved et skift, ikke blot af medarbejdere, men sikkert også i ændring af form for nyhedsformidling, ikke i et utaknemmeligt opgør med, hvad der hidtil har gjort fyldest, men i naturlig undersøgelse af behov og muligheder på et felt, der hele tiden gennemgår forandringer.

Forestående forandringer kan gøre os usikre, især, når vi ikke umiddelbart ved, hvori de kommer til at bestå, hvem vi fin­ der som afløsere for Niels og Lisbeth, og hvilke spor, der fremover skal køres videre ad. Midt i disse tanker skal der lyde en stor tak til dem begge for det arbejde, de har lagt så megen sjæl i samtidigt med, at vi i tillid til Guds forsyn afventer den næste etape af bispedømmets mediehistorie.

+Czeslaw

Julemeditation

Mens vi venter på Jesus.

Læs mere på side

5

Katolsk digter

Portræt af Signe Gjessing.

Læs mere på side

8-9

Fællesskaber

Afrikanske katolikker i Stenosgade.

Læs mere på side 12

Brorson

En elsket julesalme.

Læs mere på side

16

2

Hjælpearbejde

KO mener

Hjælp til selvhjælp

Farvel til det gamle!

Tekst: Jakob Egeris Thorsen

Adventstiden er en forberedelsestid, der retter vores hjerte og vores sind hen mod Kristi genkomst ved tidens ende. Det er også fejringen af den konkrete begivenhed, Jesusbarnets fødsel julenat i Betlehem.

Bogstaveligt betyder advent, at noget (nyt) kommer til os – eller rettere: at no­ get er ved at bryde frem. Advent er derfor en tid til at være årvågen, at være rede, at vente. Helt konkret befinder vi os i en tid, hvor vi venter på Jesu komme ligesom det jødiske folk i Det Gamle Testamente, der ventede på, at Messias kom.

Advent er med andre ord en forbere­ delsestid, hvor vi forsoner os med Gud og vores næste, og hvor vi forbereder os på glæden, som Jesusbarnet medbringer. I adventstidens liturgiske læsninger afdæk­ kes julebegivenheden: fra Esajas og hans profetier om Frelseren, der skal komme, og Johannes Døberen, der prædiker om om­ vendelse, til Lukasevangeliet, der fortæller om begivenhederne op til Kristi fødsel.

I adventstiden bliver denne ældgamle længsel efter Frelseren atter nærværende.

Vi kristne må aldrig glemme, at vi har vore rødder i Det Gamle Testamente, at patri­ arkerne og profeterne er vore forfædre, og at vi derfor bør føle os ét med denne lange række af Herrens fattige, som alle har længtes efter Frelserens komme. I den række er Maria den sidste, slutstenen og højdepunktet, og sammen med hende læn­ ges vi efter Hans komme.

Også adventstidens fysiske tegn inspire­ rer os til eftertanke: den stedsegrønne ad­ ventskrans med lysene, der oplyser vor vej ud af mørket; krybben, der venter på det hellige barn; juletræet, der er pyntet med lys, som symboliserer dét lys, Frelseren bringer ind i verden.

Advent er også en fornyelsens tid, hvor vi oplever en ny ungdom. De gamle idealer bliver unge og friske igen, vores slumrende længsel vågner på ny. For vi tror, at mere end nogensinde er Herren os nær. Med an­ dre ord opfordrer tiden os til at fokusere på at leve et mere autentisk liv, sådan som Jesus i sin menneskevordelse viser os det.

Men for at noget nyt kan bryde frem, må noget gammelt også vige pladsen. For mit vedkommende bliver det at ’give stafetten videre’. I forbindelse med min og KO’s re­ daktørs pensionering (som nævnt i biskop­ pens notits på forsiden), har bispedømmets ledelse planer om at ændre Katolsk Orien­ tering i sin nuværende form, så det frem­ over vil udkomme som et kvartalsmagasin med første udgivelse til april næste år.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange af KO’s læsere, som gen­ nem årene trofast har støttet avisen med deres frivillige bidrag; avisens mange skri­ benter og bidragydere, som har været med til at skabe en stor redaktionel alsidighed i avisen; annoncørerne, som i tidens løb har annonceret i kortere eller længere tid; samt ikke mindst korrekturlæserne, hvis frivil­ lige arbejde ikke kan anerkendes nok. Her­ fra skal lyde en stor tak til alle!

DIAKONI Sankt Vincent grupperne har

Læserne ønskes hermed en velsignet adventstid og en glædelig julehøjtid!

Niels Messerschmidt

SVG støtter kvindeprojekter i Guatemala By.

siden 2021 støttet projekter i slumkvarteret El Limón i Guatemala By, hvor de domi­ nikanske Missionssøstre af Rosenkransen driver et hjem for gymnasiesøgende unge piger fra udsatte familier og en hel række initiativer for fattige kvinder. Vi vil i denne omgang fortælle om et konkret selvhjælps­ projekt for voksne kvinder.

Før COVID-19-pandemien i 2020-2021, havde dominikanersøstrene iværksat et pro­ gram, hvor kvinder lærte at igangsætte og drive mikro-virksomheder, fx mad- og tøj­ boder eller hjemmefrisørsaloner. Mange af de kvinder, som programmet henvendte sig til, var alenemødre og afhængige af hjælp fra familiemedlemmer eller mandlige kæ­ rester. Ved at hjælpe kvinderne i gang med mikro-virksomheder var det hensigten at gøre dem økonomisk uafhængige og der­ med mindre sårbare. Men så ramte pande­ mien, som medførte skarpe og langvarige nedlukninger, som særligt gik ud over de

fattigste, der er afhængige af at sælge de­ res varer eller arbejdskraft i det offentlige rum. Da der ikke er socialhjælp i Guatema­ la, blev mange af kvinderne afhængige af fødevarehjælp fra kirkerne i området. End­ videre medførte nedlukningen en markant stigning i partnervold, når kombinationen af økonomiske frustrationer, alkohol og alt for mange mennesker på alt for lidt plads fik hjemmekonflikter til at eskalere.

Efter pandemien igangsatte søstrene der­ for atter et projekt for at kvinder kunne (gen)etablere mikro-virksomheder. Der deltog 22 kvinder i projektet. Flertallet er kvinder med kort eller ingen uddannelse.

Ligeledes er flertallet dem alenemødre med børn. Projektet har to ben: På den ene side modtager kvinderne kurser i hvordan man opretter og driver en mikro-virksomhed, fx regnskab, registrering af salg, lagerstyring, udfyldelse af officielle ansøgninger og regi­ strering af forretning, brug af sociale medi­ er til annoncering. Ligeledes fik kvinderne

små økonomiske tilskud som startkapital til indkøb af nødvendigt udstyr. Projektets andet ben er dannelsen af en støttegrupper, hvor kvinderne mødes regelmæssigt, dels for under ledelse af dominikanersøstrene at bede og læse i bibelen sammen, men også for at modtage rådgivning i, hvordan man håndterer et liv som mor og nu selvforsør­ gende kvinde under komplicerede sociale omstændigheder præget af fattigdom, ga­ devold og kriminalitet. Selvhjælpsgrup­ perne er sammen med de andre aktiviteter og gudstjenester i sognet et vigtigt holde­ punkt i tilværelsen for disse kvinder og for de mange andre, der er omfattet af domini­ kanersøstrenes sociale arbejde i El Limónkvarteret i Guatemala By. Ønsker man specifikt at støtte Missions­ søstrenes arbejde i slumkvarteret i Guate­ mala By, skal man markere sin donation til Sankt Vincent Grupperne med ”Guate­ mala”.

Fællesbøn ved kvindenetværksmøde hos De Dominikanske Missionssøstre af Rosenkransen i El Limón-kvarteret i Guatemala By.

Bliv medlem!

Du kan støtte Sankt Vincent Gruppernes arbejde ved at: • Indbetale et beløb på reg. nr. 3667, konto nr. 10 97 164 eller ved at over­ føre et beløb via MobilePay 19379 Medlemskontingentet er 50 kr. årligt.

• Du bliver medlem ved at udfylde kon­ taktformularen på hjemmesiden eller ved at indbetale 50 kr via foreningens bankkonto eller MobilePay. Læs mere om Sankt Vincent Grupper­ nes arbejde på: www.vincentgrupperne.dk Kvinder, der har etableret mikrovirksomheder, fx madboder, kiosker, mad-ud-af-huset og hjemmefrisørsaloner.

TAK

Nu hvor det sidste nummer af Katolsk Ori­ entering er gået i trykken, er der grund til at bringe en varm tak. Først og fremmest til bladets læsere for talrige kommentarer gennem mange år. Nogle var rosende, an­ dre opmuntrende og andre igen kritiske, men altid lærte vi af dem. Blandt andet at djævelen ligger i detaljen. Fejler man der, er der omgående og kontant afregning! Men læserne fortjener også det allerbedste, og vi håber, at vi ind imellem lykkedes med at give dem nogle stjernestunder.

I alle disse år har KO besøgt de fleste af landets menigheder og lært, at der ligger god(e) historie(r) gemt i hver eneste menig­ hed. Tak til alle de engagerede mennesker, jeg mødte over hele landet. Her ligger mas­ ser af menneskelige ressourcer, fantasi og

kærlighed til Kirken gemt, og her er guldet i hverdagen. Vi har en farverig og livlig kir­ ke i Danmark med katolikker fra hele ver­ den; men desværre lever vi ofte i parallelle verdener, og vi ser ikke altid, hvor mange ressourcer fremmedsprogede grupper kan byde ind med. Vi har prøvet at rette fokus på det i de seneste numre af KO, og man må håbe på øget fokus i det nye magasin.

Når det er sagt, er der heller ingen grund til at lægge skjul på, at det også i lang tid har været op ad bakke at arbejde i infotjenesten.

Som biskoppen taler om i sin kommentar, har bispedømmets informationstjeneste væ­ ret begrænset af ikke at have den fornødne økonomi til rådighed, og det har gjort vores arbejde vanskeligt.

Jeg tænker her på nedlæggelsen af en stil­ ling for en skrivende medarbejder i 2010

og i 2014 nedlæggelsen af stillingerne som webmaster og sekretær på KO. Disse be­ sparelser har skabt en kraftig øgning af ar­ bejdsmængden på infotjenesten.

En stor tak til min forgænger Torben Riis, manden med det syleskarpe intellekt og den knastørre humor. Han er usentimental som et stykke sandpapir og skyer sukret opbyg­ gelighed som pesten. Jeg lærte meget af hans sikre sprogsans, når hans nådesløse øjne løb ned over en side med efterfølgende kommentar til et stykke slattent prosa.

Tak også til informationschef Niels Mes­ serschmidt for godt parløb gennem mere end 15 år med mange faglige diskussioner og god sparring og tak til layouter Carsten Meyer-Jensen for festlige redaktionsmøder, hvor latteren gang på gang rungede gennem redaktionslokalet.

LR

3

Hjælpearbejde

Lad ikke din næste vente på den næste Den karitative organisation Katolsk Menighedspleje afholdt søndag den 5. november sit store arrangement i menigheden i Aalborg, og indsamlede mere end 6.000 kroner til økonomisk trængte personer og familier.

Tekst: Sognepræst Jude Kulas, Nordjyllands sogn

JULEHJÆLP Mens stridigheder og

krige raser i verden omkring os, mærker vi følelsen af frihed herhjemme i Danmark.

Mange af vore brødre og søstre, som har fa­ milie i uroplagede lande, kommer til kirken med frygten malet i ansigtet, men har også på samme tid en hverdag at passe her i vo­ res samfund med arbejde og pligter.

Når vi kigger udenfor Danmarks grænser, er det let at få øje på den nød og rædsel, som er så barsk at den ikke kan gengives på nært hold i TV, men vises os i små glimt på afstand. Ind i stuen får vi reportager fra liv, der leves midt i stormen på søen.

Bølgerne skyller svagt ind i vores daglige liv. Stigende udgifter, økonomiske kriser og mistede jobs. Bekymringer der slet ikke står mål med mistede lemmer i krig og savnet af de nære, som må kæmpe for deres fædreland uden vished om fremtiden.

Alligevel er bekymringer svære at måle og veje for at finde den ene tungere end den anden. Den mor, der sidder her i Danmark og skal vælge mellem medicin og mad, har ikke kun minus på kontoen, men også i livet som helhed. – For sådan er det, at den der står i et brændpunkt, blændes uden

mulighed for at se fremad.

’Hvem er min næste?’

Katolsk Menighedspleje er en organisation, der giver håb for mennesker, der har brændpunkter tæt inde på livet her i Danmark. Gennem mere end 70 år har den tændt et stilfærdigt lysende håb og spredt en varme til mennesker, som i større eller mindre grad har opgivet at møde den næste, som Jesus har lært os om.

Gennem støtte til familier og enkeltper­ soner udlever Katolsk Menighedspleje de svar, Jesus giver på spørgsmålet: ’Hvem er min næste?’ Vores næste er ikke blot et menneske i vores nære kreds af venner og familie. Vores næste er også et menneske, der har brug for hjælp i en vanskelig situa­ tion – en fremmed – en der ligesom os er skabt i Guds billede. Så langt rækker fæl­ lesskabet.

Et bidrag kan gøre en forskel

Et fællesskab som den vietnamesiske menighed i Aalborg er meget bevidst om at bidrage til. Søndag den 5. november var der lagt op til den helt store indsamling

Godt gået NSG! 800 elever på stroppetur for at lære om flygtninges vilkår.

SKOLER Hvad ville du tage med hvis du

var nødt til at flygte? Varmt tøj! En mobilte­ lefon der kan lades op med solenergi. Fryse­ tørret mad bliver der foreslået. Et sovedyr, der kunne minde mig om den tryghed, jeg ikke har mere, foreslår en anden. Sammen med gymnasieelever fra Niels Steensens Gymnasium er jeg på vandretur ude på den 27 kilometer Amarmino, der går fra prins Knuds Dæmning i Dragør til DR-byen. Ele­ ver fra 6. til 9. klasse går 14 kilometer. I

Elever fra grundskolen på vej mod målet.

Foto: NSG.

nogle få timer skal de dele vilkår sammen med verdens 110 millioner flygtninge og på deres egen krop mærke, hvordan det må være at leve i permanent usikkerhed efter at have mistet alt.

Eleverne er blevet sendt afsted i små grupper på 4-5 stykker. Stemningen er afslappet, der hyggesnakkes og nogle skruer op for musikken på de medbragte højttalere. Det her er lidt af en afveksling fra at sidde bøjet over bøgerne på skolebænken.

Eleverne har fået besked på at smøre en stor madpakke, have fornuftige sko på og medbringe en opladt mobiltelefon.

Undervejs skal de scanne QR-koder med forskellige opgaver, der skal løses. Der er i høj grad lagt op til en tur, som kræver evner for teamwork, fantasi, udholdenhed og godt humør. Og en solid madpakke er nødvendig, for der er 7-Eleven lige rundt om hjørnet og mange kilometer til nærmeste Burger King.

Efterhånden som folk får flere og flere kilometer i benene, bliver der lidt mere stille. Det småregner og blæser ude på det flade Amager, og pludselig må vi standse.

Stop! I kommer ikke over grænsen før I har afleveret en af jeres personlige ejendele siger den brutale grænsevagt og peger bydende på en sort plastiksæk. Slik, vanter, gadgets og andre rare ting ryger ned i sækken, der omgående bliver plomberet.

Eleverne skal også forsøge at komme igennem minefelter for at komme videre på deres vandring. Flygtninge er et af de emner, der står allerøverst på pave Frans´ huskeliste. I oktober appellerede han om

Vietnamesere fra menigheden i Aalborg i færd med at rulle de hundredvis af forårs­ ruller, som søndag den 5. november blev solgt på Katolsk Menighedsplejers store julearrangement efter søndagsmessen. til Katolsk Menighedspleje, med henblik på at bidrage til årets julehjælp. Lørdagen gik med at rulle hundredvis af forårsruller, og søndag morgen bredte duften sig på hele kirkens matrikel. Søndagsmessens udgangssalme nåede knap til det sidste punktum, før køen ved boden slangede sig gennem menighedslokalet og ud i præstegårdens gange. 6.440 kroner lød indsamlingen på. Et bidrag som kan gøre en forskel for nogle af de familier, som lige nu sidder og tænker på, hvorfor julens hjerte rimer på smerte.

Lad ingen af Guds mindste opleve, at vi ikke giver, når de sulter og tørster, fordi vi overlader ansvaret til den næste, der har overskud til barmhjertighed. Må dén der banker på, erfare, at der lukkes op. Én kan ikke redde alle, men lad os efterleve at ethvert menneske er skabt i Guds billede,

for da vil vi erkende, at ingen næste bør vente på den næste. Også vi må gøre vores!

at lave humanitære korridorer der kunne sikre trygge flugtveje for Gazas indbyggere under Israels belejring. Også den katolske græsrodsorganisation Sant´Egidio arbejder for at etablere sikre flugtveje ind i Fort Europa.

Idemanden bag temadagen er skolepræst Daniel Nørgaard S.J., og Caritas Danmark har hjulpet til med faglig knowhow. Før turen er eleverne blevet forberedt ved en fællestime med Caritas’ generalsekretær Maria Hammershøy. Ude på posterne står skolens lærere parat med nye udfordringer, men også med små opmuntringer efterhån­ den som vablerne bliver større og trætheden vokser. efter en haglbyge.

Ved halvto tiden er den første lille gruppe fra grundskolen kommet i mål. Undervejs

har de skullet tage stilling til et klassisk flygtninge-dilemma. Hvor meget skal flygtninge tilpasse sig og opgive deres egen kultur i det nye land? I nogle få timer forlod NSG´s elever komfortzonen for at være flygtninge i light-udgaven. For efter turen ventede jo mors aftensmad og den varme seng derhjemme. For eleverne blev det en hård, men også sjov og anderledes dag, der gjorde dem lidt klogere på, hvordan det er at være på flugt.

LR

Katolsk Menighedspleje støtter præ­ sternes pastorale arbejde dér, hvor en økonomisk håndsrækning vil gøre en forskel, f.eks. for familier og enkeltper­ soner, som befinder sig i en vanskelig situation ligesom man forsøger at yde julehjælp. Indtægterne af dette arbejde opnås bl.a. fra den årlige kollekt i sep­ tember og ved afholdelse af årligt mar­ ked i Københavnsområdet. Man kan melde sig ind i Katolsk menighedspleje.

Det koster 100 kr. om året. Ansøgning om økonomisk bistand fra Katolsk me­ nighedspleje sker gennem den lokale sognepræst.

Caritas får nyt kontonummer Caritas skiier fra Nordea til Jyske Bank og får dermed nyt kontonummer pr. 1/1-24.

Du bedes eeer denne dato benytte kontonummer: 7132 231947-7 til overførsler og indbetalinger.

Mange tak

4

Kirken i Danmark

Lille, broget og ressourcestærk Portræt af menigheden i Kalundborg.

KALUNDBORG Vor Frue tager imod i vinduet over kirkens port. Her, på toppen af Lundemarken ligger byens katolske kirke.

Her sørgede montfortaneren Johannes Quaesvlieg i begyndelsen af 30’erne for at købe en af byens flotteste grunde med en storslået udsigt ud over Kalundborg Fjord. Quaesvlieg var en mand med store visioner. Han ville bygge en stor kirke med to tilhørende præsteboliger og senere skulle der komme institutioner drevet af montfortanernes søsterorden – Visdommens Døtre. Visionerne blev aldrig foldet helt ud; men den lille kirkebygning ligger der endnu med de to præsteboliger, der giver den lille menighed et økonomisk grundlag.

Inde i kirken minder figuren af den hellige Louis-Marie de Montfort med krucifikset i hånden og rosenkransen under armen om, at sjælesorgen i Kalundborg indtil 2012 blev varetaget af montfortanerne. I dag er pastor Michal Bienkowski katolsk sognepræst for det meste af Vestsjælland med tre kirker i Slagelse, Holbæk og Kalundborg.

Velkommen til lyder det fra menigheds­ forkvinde Helene Hakizimana, da jeg træ­ der ind i Sankt Mariæ Kirke, det åndelige hjem for en af bispedømmets mindste me­ nigheder med omkring 150 medlemmer.

Tidligere bestod menigheden næsten ude­ lukkende af danskere; men i dag er den multinational som de fleste andre menighe­ der i bispedømmet.

Selv kom Helene fra Rwanda via Congo og Kenya til Danmark i 1998. Hun grund­ lagde Kalundborg internationale Kvinde­ netværk og fik i 2013 integrationsprisen

i kategorien Årets nydanske forælder. ”Helene har formået at anvende sine egne livserfaringer som enlig mor til fire børn.

Hun er et forbillede for nydanske kvinder i Kalundborg, hvor hun bl.a. har oprettet en kvindeforening, hvor lokale kvinder mødes på tværs af etniske og kulturelle skel. Hun er med til at skabe rum for andre, der har brug for støtte i forbindelse med sit arbejde i Kalundborg Integrationsråd og i det øvrige foreningsliv, hun deltager i. Det gåpåmod er til stor inspiration for os alle”, sagde davæ­ rende social-, børne-og integrationsminister

Den afrikanske gruppe i Kalundborgs katolske kirke synger messens faste led akkom­ pagneret af tromme og tamburin.

En del af en global familie Sant’Egidio-bevægelsen vil gerne leve evangeliet i hverdagen.

FÆLLESSKABER Hjerte rimer på

smerte og især ved juletid i storbyen, hvor mange af de mest sårbare medborgere kæmper med udfordringer som hjemløshed, narkomani, alkoholisme og ensomhed.

Stille og roligt er der siden 2021 op­ stået et internationalt fællesskab i Sakra­ mentskirken på Nørrebrogade. Her mødes en gruppe – mest unge studerende – hver mandag til bøn for de fattige og for fred i verden. Bagefter laver de madpakker, som de så fordeler blandt hjemløse i nabolaget.

Fællesskabet er tilknyttet den internationale Sant’Egidio-bevægelse, der blev grundlagt i 1968 i Rom. ”Julen er jo en meget vigtig begivenhed for de fleste af os, og vi prøver at gøre noget specielt ud af den, også for de hjemløse”, siger Laura, der kom til Danmark for tre år siden under pandemien. Hun fortæller, at fællesskabet ved Sakramentskirken vil uddele julegaver til deres hjemløse ven­ ner. Hver enkelt vil, når det er muligt, få en gave, der er lavet til netop denne person og bærer vedkommendes navn.

Tidligere har fællesskabet også uddelt ga­ ver på flygtningecentre, hvor mange sidder og venter på at få deres sag afklaret. ”Vi er blevet en familie her i vores lille lokalgruppe, men vi er også en del af en global familie – Sant´ Egidio-bevægelsen, der gerne vil leve evangeliet i hverdagen og

Annette Vilhelmsen (SF) i sin begrundelse for tildelingen af prisen.

De rwandiske medlemmer er kommet med stort overskud og har virkelig taget de danske værdier til sig, siger Miriam Sarp, tidligere forkvinde for menighedsrådet gen­ nem mere end 30 år. Hun kommer selv fra en meget engageret katolsk familie, hvor begge forældrene var konverterede og har boet i Kalundborg i omkring 55 år.

I Afrika er det en del af den lokale kultur at alle går i kirke. Så da vi kom her til Dan­ mark var en af de første ting vi spurgte efter, hvor den katolske kirke lå, fortæller en af menighedens rwandiske medlemmer.

En anden af menighedens rwandiske medlemmer er Beatrice Musomandera, der i 2005 kom til Danmark som FN-kvote­ flygtning sammen med sin mand John og deres tre børn. På Kalundborgegnen blev

formidle dets værdier videre til alle men­ nesker”, siger Laura, som i mange år har været frivillig i Sant’Egidio-fællesskabet i Rom. For hende er frivilligt arbejde lidt af en livsstil. Alle kan være med i fællesska­ bet – også folk fra andre religioner og folk uden tro.

Det bobler af idéer i det livlige lille fæl­ lesskab på Nørrebrogade. Her planlægges det blandt andet at lave en lille guide til de hjemløse med basale oplysninger om, hvor man kan få et bad, tøj, sko og husly for nat­ ten. Som frivillige har de oplevet, at de ved at kontakte hjemløse på gadeplan er med til at synliggøre dem for andre.

Gruppen ved Sakramentskirken består mest af studenter, der også arbejder med andre initiativer; for eksempel vil de gerne arbejde mere med skoleelever for at lære dem noget om den værdi, der ligger i dia­ logen og bevidstgøre dem om, at vi alle kan gøre noget på det helt basale plan. Samme tankegang ligger bag bevægelsens talrige, internationale fredsinitiativer.

Kirkebænkene blev af tidligere sognepræst Stephen Holm opstillede i elipseform efter forbillede fra den katolske Vor Frue Kirke i Aarhus for bedre at afspejle koncilets ideer om menighedens fællesskab. hun meget aktiv i arbejdet for at skabe net­ værk mellem gammeldanskerne og flygt­ ningefamilierne.

Det er en ganske særlig dag i dag, for Rwandas Nationaldag fejres altid på festen for Krist Konge. Selv om vi er i Kalund­ borg på en kold, grå og fugtig november­ dag er det som om varmen kommer tilbage da det lille kor begynder at synge messens faste led på lokalsproget kinyarewanda led­ saget af tromme og tamburin. Efter messen begynder det at dufte forjættende fra kæl­ deren. Her er der dækket op med afrikansk buffet, og vi nyder hinandens selskab i den lille menighed, som i 2018 blev reddet på målstregen fra lukning.

LR

hvor hun ingen kendte? Vi ved det ikke. Vi ved kun, at hun flere gange havde været indlagt for psykiske lidelser. Om morgenen den 31. januar 1983 følte hun sig meget syg. Men ingen ambulance ville tage hende med, fordi hun havde lus. Modesta lå på gaden i fire timer. Da der endelig kom en ambulance, var hun død.

Hvert år mindes Sant’Egidio-fællesska­ bet hende på hendes dødsdag. Det er blevet skik, at mange lokalafdelinger af fælles­ skabet hvert år mindes deres afdøde ven­ ner på gaden ved en messe, hvor de tænder

et lys for hver af dem de har mistet i det år, der er gået. Også i København arbejder Sant’Egidio-bevægelsen for at synliggøre de marginaliserede og redde dem fra glems­ len.

LR Du kan læse mere om Sant’Egidio på mange forskellige sprog på bevægelsens hjemmeside: santegidio.org På Facebook kan du læse om arbejdet i København i gruppen Sant’Egidio Copenhagen. Kom og vær med hver mandag fra kl. 18. Aktiviteterne foregår på engelsk.

Der bedes for fred i Sakramentskirken.

Foto: Sant’Egidio.

Efter at have bedt sammen smører de frivillige madpakker til de hjemløse. Her taler de med hjemløse ved Rundetårn.

Foto: Sant’Egidio.

Sådan begyndte det i Rom

Hun lugtede, og hun havde lus. Modesta Valenti kom fra Friuli i Norditalien og Sant´Egidio-fællesskabet mødte hende foran Santa Maria Maggiore-kirken i Rom, hvor hun stod og tiggede. Men hvorfor for­ lod hun sit hjem i Friuli for at tage til Rom,

5

Julemeditation

Mysteriet over alle mysterier Fra ”født af Jomfru Maria” til ”født af Faderen forud for alle tider.”

Tekst: pastor Michal Bienkowski

MEDITATION For at formulere titlen til denne refleksion var jeg nødt til at støtte mig til hhv. Den apostoliske og Den nik­ ænske Trosbekendelse. Umiddelbart vir­ ker formuleringen ikke som en optakt til en kronologisk gennemgang af begivenhe­ derne. Vi ved jo, at denne Guds Søn, som ”i tidens fylde” lod sig føde ”af en Kvinde” (Gal 4,4), allerede har været til som den, der var blevet født af Faderen forud for alle tider. Denne refleksion er derfor ikke et for­ søg på en historisk betragtning over begi­ venhedernes tidsmæssige forløb. Nej, den er snarere en indbydelse til at lade os lede fra mødet med barnet lagt i en krybbe i en af Betlehems grotter ind i det mysterium, som utvivlsomt overgår alle mysterier, nemlig: ”Født af Faderen forud for alle tider”.

I Matt 11,25 priser Jesus Faderen, fordi Han ”har skjult dette for vise og forstan­ dige og åbenbaret det for umyndige”. Han realiserer den åbenbaring på en fænomenal måde. Kun Gud er i stand til at udtænke så­ dan en plan: Han blev selv lille, på sin vis umyndig iblandt mennesker, skønt allige­ vel almægtig. Menneskeligt – som ethvert spædbarn – afhængig af menneskers om­ sorg og beskyttelse, skønt den, der holder hele universet i sine hænder – ved Ham blev det skabt, og Han garanterer dets eksistens så længe, som Han bestemmer.

Han indbyder os til at være de små

Dette er fremgangsmåden, hvorpå Han læ­ rer os at tage imod Ham. Han indbyder os til, at vi sammen med Maria og Josef både op til Hans fødsel og ved selve fødslen må se os selv som nogle ganske små, man blot kan bortvise, fordi der ikke er plads til os lige på den lokale café. Han indbyder os til at være de små, som i skikkelse af hyr­ derne fra de omkringliggende enge lader sig betage af den himmelske stemning, som måske allermest tiltaler og forstås af små børn: Englenes sang og lyset, der bryder nattens mørke. Kongen – Guds Søn, som åbner Himlens porte, vifter med sine babysmå menneskelige hænder og fødder! Lig­ gende svøbt i et stykke linned og lidt hø i en krybbe. Menneske helt igennem i alt på nær synd – skønt Gud af Gud og Lys af Lys! Menneske – ikke bare menneskelig.

En af grundene til, at den nyfødte Jesus indbyder os til at blive som børn og møde Ham som barn i krybben, må være den kendsgerning, at Han med sin menneske­ lige fremgang i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker (Luk 2,52) kan bane vejen for os, så vi kan efterfølge Ham gen­ nem vor vækst i kendskabet til Guds planer med os og i et oprigtigt forsøg på at opfylde Hans vilje. Men først skal vi blive som børn overfor barnet, det vil sige bevidst helt af­ hængige af mødet med barnet, helt nysger­ rige, helt åbne, helt modtagelige, så vi kan formes i lighed med Ham. Det sker bl.a. ved, at vi sammen med Vismændene be­ gynder at forstå mere. Og sammen med de to gamle Simeon og Anna – måske på tværs af et fysisk svækket syn – ser vi helt klart: ”For mine øjne har set Din Frelse, som Du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for Dit folk Israel.” (Luk 2,30-32).

Et lys, som tiltrækker stærkere end di­ verse afguder, som vi bruger som undskyld­ ning for, hvorfor vi egentligt kun har lidt,

eller slet ingen tid til Ham. En herlighed, som får vore største suc­ ceser til at blegne, hvis vi så veletablerede, veluddannede, velvidende… som vi er, vir­ keligt lader os betage af den 12-åriges vis­ dom (Luk 2,47), som er selve Visdommen.

Vi begynder ved krybben og slutter ved Jordanfloden

Juletiden er tilrettelagt således, at vi begyn­ der på en måde ved krybben og slutter ved Jordanfloden. Se, i begyndelsen af denne tekst har jeg antydet, at jeg ikke agter at holde mig til en kronologisk gennemgang af begivenhederne fra Jesu barndom, som jo står centralt i Julens budskab. Og så pludselig ser det ud, som om jeg alligevel klynger mig fast til kronologien og benæv­ ner de enkelte fakta fra begyndelsen af Jesu jordiske liv i den rækkefølge, hvori de præ­ senteres i De Hellige Skrifter - jeg prøver dog ikke at afgøre, om Vismændenes hyl­ dest gik forud for fremstillingen i templet, eller omvendt. Fra Jesu jordiske barndoms­ stunder hen imod mødet med den 30-årige, som ydmygt lader sig døbe af sin forløber, ledes vi ind i Guds planers dybde. Guds Søns inkarnations betydning afsløres for os igennem tidens gang, mens vi prøver at føl­ ge efter Ham i fremgang med ”visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker”.

De liturgiske fejringer viser os vejen til at se Guds Frelse.

Og så slutter Juletiden med fejringen af Jesu Dåb. Her er Jesus ikke længere barn, skønt stadigvæk både Guds og Marias Søn, ja, deres barn. For bestandigt. Her – ledet af Jesus, hvis vi stadigvæk er sammen med Ham – finder vi os selv som på mange måder mere modne, mere erfarne, men stadigvæk og endnu stærkere både som Guds og Marias børn. Netop i kraft af hvad Jesus gør ved os i forbindelse med vor dåb.

Til den har Han særligt banet vejen for os

igennem sin egen dåb.

Han havde ikke brug for dåben

For sin egen skyld havde Han ikke brug for den. Alligevel over for Johannes, som med rette ser sig selv uværdig til at døbe Dåbens Ophavsmand, definerer Jesus denne handling som nødvendig (Matt 3,15). Som sagt, ikke for Jesu egen skyld. Nødvendig for os. Her begynder Han sit offentlige virke. Her gør Han alverdens vande i stand til at blive brugt som dåbens materie. Her udtrykker Han konkret den virkelighed, at Han igennem hele sin mission tager hele menneskehedens skyld på sit eget legeme og vasker den bort i dåben ved at dø på korset og opstå igen. Her erfarer vi Guds treenige væsen ganske klart. Igennem Jesu overgivelse af sig selv til Johannes` bodshandling, igennem Faderens stemme fra Himlen, igennem Helligåndens svæven over den døbte Herre, som her straks kan genkendes som Kristus (Den Salvede) – tør jeg bemærke – får vi et glimt af indsigten i Mysteriernes Mysterium: ”Født af Faderen forud for alle tider”.

Ikke fordi denne virkelighed først blev til, efter at Jesus blev født af Jomfru Maria.

Jesu menneskelige fødsel i Betlehem for godt over 2.000 år siden var nødvendig for, at vi kan nærme os en erfaring af Guds Søns fødsel af Faderen og gøres i stand til at modtage dens frugter. ”Forud for alle tider” skal ikke kun forstås som en handling fra en fortid, som ligger så langt tilbage, at man endnu ikke kan sætte nogen form for

”

Guds Søns fødsel af Faderen forud for alle tider er noget, der både allerede er sket og alligevel bliver ved med at ske.

Mens vi venter på Jesus. Foto: Irmela Mies-Suermann. Pfarrbriefservice.

tidsbegreb for den. I så tilfælde ville man alligevel kunne tale om tiden, skønt vi ingen kompetencer har til at præcisere den.

Guds Søns fødsel af Faderen forud for alle tider er noget, der både allerede er sket og alligevel bliver ved med at ske. Aktuelt.

Ikke som talrige gentagelser, men som en handling, som jeg som menneske ikke er i stand til at forklare helt. En handling, som manifesterer sig ved, at Gud taler til os – udtaler Ordet, som jo er Hans Søn, der forud for alle tider, og derfor på en måde i alle tider kommer ud af sin Faders inderste væsen og meddeler sig til os.

Jeg ønsker alle en velsignet fejring af julens vidunderlige mysterier og et nytår med stærkere bånd til Kristus på forbøn af og i fællesskab med alle helgener, ikke mindst den helligste Jomfru Maria og Sankt Josef.

6

DUK 75 år

”Her blev der lagt en bund” Øm og unge danske katolikker i efterkrigstiden.

Tekst: Lisbeth Rütz

KIRKEHISTORIE “Ikke jeg lever, men Kristus lever i mig” (Gal 2,20). blev i 1948 mottoet for den nystiftede forening Dan­ marks unge Katolikker. Vedtægterne for ’det nye DUK’ var i en vis forstand et opgør med det hidtidige foreningsliv med overve­ jende socialt sigte, hvor unge af begge køn kunne mødes og blive bevaret for Kirken.

Unge fra krigen og besættelsestiden præ­ gede ’det nye DUK’. Flere havde deltaget i modstandsbevægelsen, nogle havde væ­ ret i Sverige og kom hjem med Brigaden, andre havde siddet i fængsel og kz-lejr. De ønskede noget andet og mere end et so­ cialt samvær i katolsk regi. Der var en ny åndelig og eksistentiel sult – ’’jeg har op­ levet en absolut ondskab’’, som en af dem sagde – ’’nu søger jeg hellighed, en abso­ lut godhed’’. Apolegetik og moralisme var ikke nok. De unge var optaget af og blev inspireret af tankerne om lægapostolatet og Katolsk Aktion, som var vokset frem i Kir­ ken i tyverne og trediverne: Lægfolket var også Kirken, det var også kaldet til hellig­ hed og ikke blot til at overholde moralske bud. De var gennem deres dåb og firmelse kaldede til aktiv deltagelse i Kirkens sen­ delse til verden. De skulle gå ud i verden for at forandre den og være vidner om evan­ geliet. Vedtægterne sagde: ”DUK’s mærke er ’en fakkel med et Kristusmonogram i sin flamme’’. ..symbolet på [det nye menneske] hvorigennem Kristus kan lyse og antænde verden’. ’Og DUK’s opgave blev tilsvaren­ de ’’at hjælpe unge katolikker til personlig helliggørelse og dygtiggørelse til apostolat blandt unge’’...

Den nu 91-årige Hanne Gregersen, der selv betegner sig som ”konvertit fra Øm” hørte for første gang om DUK og Øm i som­ meren 1949. En katolsk kammerat fortalte om Øm. Her var en flok unge katolikker ved at stille nogle barakker op fra nedlagte flygtningelejre. Der må jeg hen engang, tænkte Hanne. Det kom hun så næste år på den første efterårslejr – eller efterårsskole, som det hed dengang. Lejren var endnu un­ der opførelse og langt fra færdig, deltagerne på skolen kunne arbejde med. Disse dage i den primitive lejr blev helt afgørende.

I toget på vej hjem bad Hanne til, at det, hun havde oplevet, måtte være sandt og ikke bare ’en oplevelse’. Fællesskabet på Øm havde været anderledes og på en el­ ler anden måde forankret i noget uden for det selv. Hun forstod også, at dette ’no­ get’ havde med det at gøre, som blev fejret hver morgen på et uforståeligt sprog i det lille kapel med det honningfarvede antepen­ dium på alteret med DUK’s logo broderet på. Kort efter var hun med til en højmesse i Stenosgade på Krist Konges fest med en kirke fuld af unge. Her hørte hun Store Gud for første gang. Bagefter morgenfrokost – man var jo fastende, festligt samvær, og man så Dreyers Jeanne d’Arc film. Det var også DUK. DUK havde de første ti år tre indsatsom­ råder – landsarbejdet, der støttede og inspi­ rerede de unge i det lokale arbejde – lejrene eller skolerne på Øm og på nordisk plan, der skulle skole de unge til det apostolat, der var visionen i arbejdet – og der var ikke mindst færdiggørelsen af Ømborgen.

I 1947 havde direktør Th. Hansen og hans søster M. Rauer skænket en stor grund ned til Mossø til ungdomsarbejdet. Det var en

pionertid. Alt blev bygget op fra bunden af under yderst primitive forhold. Unge frivil­ lige knoklede med at støbe fundamenter og lægge el og vand ind. Poul Guldager ledede byggeriet som en af de få sagkyndige. Man kan læse om det i ’den nye Ømkrønike’, ”Ømbøllernes” dagbog. Og Hanne husker en arbejdsweekend ved kyndelmissetid, hvor en lille gruppe skulle forsøge at instal­ lere et primitivt varmesystem i sovebarak­ ken. Det var snestorm, og sneen føg ind ad utætte døre til de unge, der krøb sammen om et par ovne. Om morgenen trodsede pa­ stor Vick snemasserne og kom uanmeldt fra Horsens i sin Ford Anglia for at fejre messe med de unge. ’’Det var vores sted’’.

Elsebet Kieler og Hubert Messerschmidt

I påsken 1945, mens hendes to brødre end­ nu sad i kz-lejr i Tyskland, konverterede Elsebet Kieler (1918-2006). Hun blev en markant skikkelse i det katolske landskab og skulle senere komme til at præge flere generationer af danske katolikker. Elsebet Kieler hørte til i kredsen omkring pastor Hubert Messerschmidt ­– på den tid en af meget få præster herhjemme, der var dybt og kreativt inspireret af Newman. Hans tanker om traditionen som noget dynamisk og ikke statisk var til dels inspireret af Newmans ’Development of doctrine’ – og han læste de store udenlandske og dengang delvist forkætrede katolske teologer, der var forløbere for koncilet. Og så læste han som Newman kirkefædrene – alt sammen sammenfattet i en original og for dem, der lyttede, umådelig inspirerende syntese – her hang tingene sammen, her kunne man træk­ ke vejret, som Hanne siger. ”Langt senere forstod vi, at her havde vi – i en helt original udformning – mødt den teologiske strøm­ ning, der går under navnet ressourcement teologien, et ukendt begreb dengang. men som var repræsenteret af en række teologer i Frankrig og Tyskland. De var ofte blackli­ stede, men under Andet Vatikankoncil blev de kaldt ind som koncilseksperter. Hubert Messerschmidt var ret alene om at tænke i disse baner og blev mødt med megen skep­ sis, til tider regelret modstand. Hele DUK’s skolearbejde og skolingen af de unge blev inspireret af denne teologi og den spirituali­ tet, der fulgte med”.

Vil man forstå denne spiritualitet, der prægede skolearbejdet, er Elsebet Kielers lille skrift ”Troens holdning” (1951) et godt sted at starte. Ærindet for Elsebet Kieler var simpelthen dette enkle ”at elske Gud og lade sig elske af Ham”. Alt andet

Ømborgen 1959. Privatfoto.

fulgte heraf. Her argumenterede hun for en ny type spiritualitet, som gjorde op med en fromhedstype, der reducerede troen til et sæt af forskrifter. ”Præsten siger f. eks., at jeg skal holde de ti Guds bud! Så slider jeg med det og går til skrifte, når det kniber. Præsten lærer, at der er tre personer i Gud, og at det er et dogme – som jeg altså må huske på, selv om det ikke siger mig noget nævneværdigt. Han si­ ger også, at der er 7 sakramenter, og hvorfor det er livet om at gøre, at der skal være 7 og ikke 6 eller 8, det må Kirken vide – Kirken ved jo så meget, og jeg har ikke noget imod at bøje mig for Kirken osv osv”.

I virkeligheden var dette enkle budskab mere forpligtende end mange forskrifter og baseret på solid teologi.

De unge, der var inspirerede af Hubert Messerschmidt, blev regelret undervist. El­ sebet Kieler var dengang den eneste med en formel kateketuddannelse herhjemme.

Vedtægterne for DUK’s skoleledelse, som var ledet af Elsebet Kieler og med Erling Tiedemann som sekretær, præciserer nøje det teologiske grundlag for arbejdet – helt i centrum af Kirkens lære..

”Det betød næsten alt for mig”

Hubert Messerschmidt var inspiratoren og teologisk garant for skolingsarbejdet inden­ for DUK, men havde aldrig nogen formel tilknytning til organisationen. Hanne hu­ sker efterårslejren 53 som vel den første gang, HM var lejrpræst. ”Det var midt i en kriseperiode for arbejdet med kritik fra mange sider, og vi trængte til støtte og op­ muntring. Jeg husker 18. oktober, festen for Lukas, vi hørte evangeliet om disciplene, der udsendes to og to –, og vi oplevede os i prædikenen selv som disse disciple, der sendes ud”.

Da Johannes XXIII blev pave og konci­ let startede, forstummede kritikken, og HM blev en hyppigere præst på Øm. ’’Der var meget gang i Den katolske Kirke i 50’erne og 60’erne. Øm- lejrene, og hvad der foregik der, betød næsten alt for mig.

Her blev der lagt en bund, og vi fik under­ visning på et meget højt plan. Der er mange oplevelser at tænke tilbage på, både intel­ lektuelle og mere hyggebetonede’’ fortæller Eva Maria Reiter, som var med på Ømlejre i 60’erne og begyndelsen af 70’erne.

På Ømlejrene underviste Hubert Mes­ serschmidt i Det nye Testamente, og Else­ bet Kieler underviste i Det gamle. Elsebets ’fag’ var altid ’trosliv’ med eksempler hen­ tet fra Bibelens personer. Eva Maria husker Hubert Messerschmidt som en meget pæ­ dagogisk lærer. Der blev også undervist i moderne katolsk litteratur, videnskabsteori og katolsk sociallære.

Hanne Gregersen gennemgik et ef­ terår skuespillet og filmen ’A Man for All Seasons’ om Thomas More og underviste

Kapellet på den gamle Ømborg. Privatfoto. andre gange i det katolske menneskesyn.

Elsebet Kielers bror Flemming talte om kristen seksualetik – og Hubert Messersch­ midt gennemgik Humanae Vitae i efteråret 68. Et år var Finn Lynge (1933-2014), den­ gang oblatfader, lejrpræst og fortalte om sit hjemland Grønland.

Om efteråret hjalp man Jesu små Søstre med at tage kartofler op og samlede svampe sammen med biskop Martensen. Der var fodboldkampe og sjove orienteringsløb, hvor lærerne stod ude ved posterne og stil­ lede spørgsmål, som gav points. Om afte­ nen var der stjernestunder omkring lejrbålet, hvor Hubert Messerschmidt (1893-1979) viste sig som en eminent historiefortæller.

Han berettede meget underholdende om sin rejse gennem Egyptens ørken, hvor han overlevede på et par dadler, eller om den­ gang under første verdenskrig, hvor han var præfekt på en jesuitisk kostskole med ansvar for børnene i den østrigske kejser­ familie.

Om morgenen var der morgenbøn ved klokkestablen – bagefter gik man syngen­ de ind til messen, der dengang endnu var helt på latin, men en ’reciteret messe’ med vekselbøn mellem præsten og menigheden, danske salmer og offergang, der dengang ikke var almindeligt. Under offergangen sang man altid ’Til himlene rækker din mis­ kundhed, Gud’.

Lederbrevene

En vigtig del af DUK’s landsarbejde var støtten og inspirationen til lederne i arbejdet, viser de lederbreve, der fra 1961 blev sendt ud til de lokale ledere som en del af DUK’s landsarbejde. Pater Stappers O.Præm. var nu blevet DUK’s åndelige vejleder efter p.

Wolfisberg S.J. Lederbrevene var en skrift­ lig udgave af skolearbejdet og et meget ambitiøst projekt. Her havde man for før­ ste gang en fælles arbejdsplan. Temaet var i 1961-1962 ”genoprette alt i Kristus”, og der blev udsendt arbejdsforslag for månederne september til juni. Arbejdsprogrammet kan ses som det første skridt mod en grundbog for DUK-ledere. Lederbrevene var et ambi­ tiøst, gennemarbejdet og meget struktureret program med forslag til, hvordan sæsonen indledes, og hvordan man arbejder med DUK´s formålsparagraf. Der var tænkt på det hele med gode råd til, hvordan man star­ ter sæsonen. Skab hyggelige rammer med ternet dug og blomster på bordet, foreslås der i første lederbrev, hvor der også er tænkt på gruppedynamikken. Hvordan klarer man både de forsagte og de mere dominerende, irriterende typer? Og hvad skal der ske omkring lejrbålet? Hvem kan spille på et instrument? Hvem kan fortælle historier?

Og husk salmebøgerne. Hvert nummer ind­ ledtes med et bibeloplæg ved Hubert Mes­ serschmidt og et om ’trosliv’ ved Elsebet Kieler. Og så er der diverse oplæg: Kirken og den tekniske udvikling – med citater fra en fransk biskop og fra rundskrivelsen Fortsættes ▶

7

Justitia et Pax

Retfærdighed og fred i Europa Årsmøde på Malta.

Tekst: Stine Rørbæk Møller

Hvad er Justitia et Pax?

Kommissionen har på nuværende tidspunkt otte medlemmer og er i tæt kontakt med Justitia et Pax Europa, som er den europæiske forsamling af Justitia et Pax-kommissioner.

ÅRSMØDE Fra den 10. til den 13. no­ vember i år deltog den danske kommission for retfærdighed og fred i årsmødet for Ju­ stitia et Pax Europa, som fandt sted i Maltas hovedstad, Valletta. Repræsentanter for 20 nationale kommissioner samledes fredag den 10. november i den lille østats smukke hovedstad, hvor temaet for mødet var ”The changing world of work – a transversal justice issue”.

Første stærke faglige indlæg blev givet af søster Alessandra Smerilli, økonom og sekretær for Dikasteriet for integral men­ neskelig Udvikling. Hun talte engageret om arbejderens værdighed og om behovet for at lytte til de ”kasserede” arbejdere: dem, der arbejder i den uformelle sektor, hvor arbejdstider og -forhold ikke er regulerede, eller som af den ene eller anden grund ikke kan følge med på nutidens arbejdsmarked.

Et vigtigt budskab var, at et godt arbejds­ marked er et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle og plads til omsorg. Hun op­ fordrede os til at kæmpe for en økonomi, hvor bæredygtighed – og ikke vækst – er det bærende princip. Hele sr. Alessandras oplæg kan læses på den maltesiske kom­

missions hjemmeside: jp.church.mt.

Lørdag fortsatte drøftelserne om arbejde, og den maltesiske kommission forelagde resultaterne af en rystende undersøgelse af migranters arbejdsforhold i byggebranchen på Malta. De chokerende resultater omfat­ tede bl.a. hyppige arbejdsulykker og sågar dødsfald, som det sker, at entreprenører undlader at tage ansvar for. Samtidig – på en anden workshop om platformsøkonomi – drøftede deltagerne, hvordan man kan sikre ”platformsarbejdere” som Uber-chauffører og Wolt-bude anstændige arbejdsforhold.

Udfordringen ligger i, at platformene anser chauffører, bude og andre arbejdere som selvstændige erhvervsdrivende, der har virksomheden som kunde, og som virksom­ heden derfor ikke har ansvar for at betale for andet end det udførte arbejde. Det med­ fører, at arbejderne ikke modtager pension eller løn under sygdom. Forskellige løs­ ningsforslag blev drøftet, og det kom bl.a. frem, at i flere europæiske lande bliver en ”platformsarbejder” betragtet som ansat, hvis han eller hun kun har én kunde. Der­ med bliver platformene anset som arbejds­ givere med ansvar for at sikre lovmæssige

Kommissionen for retfærdighed og fred, Justitia et Pax, er en kommission udpeget af biskoppen, hvis opgave er at være med til at fremme retfærdighed og fred med udgangspunkt i den katolske sociallære.

Hendes kamp for retfærdighed kostede hende livet. Mindesmærke for den maltesiske graverjournalist Daphne Cariana Galizia. Foto: Stine Rørbæk Møller. ▶ Fortsat Mater et Magistra. Andre emner til diskussion er: hvordan skal Kirken give teknikken sin plads? Hvordan får vi en kristen holdning til teknikken? Der er også et punkt om, hvordan man hjælper udvik­ lingslandene – og hvordan man skal stille sig til spørgsmål om befolkningstilvækst og fødselskontrol. Endelig er der et kunsttema med en skitse til, hvordan man kan arbejde med domkirken i Reims under en historisk, arkitektonisk og bibelsk synsvinkel.

Men det var ikke bare teori det hele. DUK engagerede sig i udviklingsarbejde og sam­ lede ind til et støtteprojekt i Øvre Volta (i dag Burkina Faso), hvor der blev bygget et ambulatorium i noget, der hed Tambaga.Vi havde fået kontakt med en missionsbiskop,

fortæller Hanne Gregersen, der var initia­ tivtager til Lederbreve.

Et katolsk dannelsesprojekt

Fra starten og indtil 1958 havde DUK en ’skoleledelse’ der i sine vedtægter med inspiration fra Newman præciserer, at en fortsat skoling er forudsætningen for læg­ folkets deltagelse i Kirkens sendelse. Den placerer dernæst dette arbejde i den danske højskoletradition.

Skoleledelsen følger dermed i sporet fra Mogens Ballins (1871-1914) ’Katolsk Højskole’ , som han udviklede i årene efter 1907 og indtil sin død, og som videreførtes op til engang i fyrrerne – uden dog på no­ get tidspunkt at blive foldet ud i en egentlig

På et godt arbejdsmarked er der plads til alle og plads til alle og plads til omsorg påpegede sr. Alessandra Smerilli fra Dikasteriet for integral menneskelig Udvikling. arbejdsforhold. En af konklusionerne blev, at man bør forsøge at påvirke politikere til at udføre lovændringer, der kan sikre disse arbejdere i højere grad end nu.

Søndag og mandag blev Justitia et Pax Europas årlige generalforsamling afholdt.

På dagsordenen var en væsentlig ændring af vedtægterne. Forsamlingen har tidligere været ledet af en formand og en næstfor­ mand, som typisk har været en biskop og en lægperson, men som følge af vedtægtsæn­ dringen ledes forsamlingen nu af to ”medformænd”. Vedtægtsændringen blev fulgt af valg til med-formandsposten, hvor Ma­ ria Krabbe Hammershøy, generalsekretær for Caritas Danmark, blev stemt ind sam­ men med ærkebiskoppen af Dijon, Antoine Hérouard. De to skal nu i fællesskab lede Justitia et Pax Europa de næste tre år sam­ men med den øvrige bestyrelse.

Midt i et tæt pakket program blev der også tid til, at deltagerne kunne samles i bøn – bl.a. under en symbolsk aktion i et tidligere vandreservoir dybt under Vallettas gader. Deltagerne fik lejlighed til at medi­ tere og udtrykke deres personlige grunde til håb i et plaget Europa, og der blev bedt for de uskyldige ofre for konflikten i Israel og Gaza. På vej op fra Vallettas undergrund blev deltagerne lukket ud lige foran et im­

proviseret mindesmærke for den maltesiske graverjournalist Daphne Caruana Galizia, som i 2017 blev dræbt, da en bilbombe blev detoneret i hendes bil. ”She died because she mattered” stod der på et opslag. Næsten som en påmindelse til deltagerne om ikke at glemme, at det ikke altid er omkostningsfrit at kæmpe for retfærdighed.

Sammenlignet med flere af de andre na­ tionale kommissioner er den danske kom­ mission en lille aktør, bestående udeluk­ kende af frivillige kræfter. I nogle lande har Kirken ressourcer, som gør det muligt at udvikle alt fra undervisningsprogram­ mer til decideret lobbyarbejde, hvor man i samarbejde med nationale og EU-politikere forsøger at påvirke landene i retning mod principperne i sociallæren. Men på trods af denne ulighed i kommissionernes eksi­ stensvilkår hersker der en broderlig stem­ ning på årsmøderne, hvor Danmark har en betydelig stemme, når forholdene i de for­ skellige lande bliver sammenlignet. Derfor rejser de danske deltagere hjem inspireret af samtalerne og af dét arbejde, som udføres i de store katolske nationer – opmuntret til at indgå i samarbejde på tværs af landegræn­ serne og til at udbrede kendskabet til social­ læren i Danmark.

Den katolske sociallære

• Kaldet til familie, fællesskab og deltagelse • Prioriteringen af sårbare menneskers behov • Solidaritet • Omsorg for Guds skaberværk • Subsidiaritets- – eller nærhedsprincippet • Princippet om menneskelig lighed • Det fælles bedste

Den katolske sociallære er udviklet med udgangspunkt i Bibelens og forskellige katolske skrifter. Den bygger på nogle grundlæggende principper, som omhand­ ler: • Menneskets værdighed • Respekt for det menneskelige liv

højskole. Det var et dannelsesprojekt, som fra starten sigtede på at få unge mennesker ud af den katolske ghetto, ind i dansk kultur og ud i den store katolske vide verden.

Også for DUK’s skoleledelse var der tale om et dannelsesprojekt, der ville det hele menneske, og i denne nye efterkrigssam­ menhæng ønskede at engagere det, gøre det dueligt i evangeliets tjeneste. ”Skoleprojektet var i virkeligheden al­ lerede synodalt. Det ville være missionalt med forankring i temaerne communio, participatio og missio- nøgleordene i den syno­ dale proces. Også de mennesker, der fra kri­ gens og frihedskampens smeltedigel skabte DUK og dets skolearbejde, ville en ny måde at være Kirke på, hvor alle var med i den

frihed som Guds børn, som dåben skabte, og alle var medansvarlige på den fælles vandring. Det betød som lægfolk at se på samfundet med troens øjne og leve det al­ mindelige liv med ’troens holdning’ – i et opgør med den tanke, at man som kristen bare skulle leve sit liv i samfundet som alle andre og så for øvrigt gå i kirke om sønda­ gen. Derfor er det også interessant i dag”, slutter Hanne Gregersen.

En varm tak for gode samtaler med Hanne Gregersen og Eva Maria Reiter.

8 PORTRÆT I 2019 konverterede den unge anmelderroste digter Signe Gjessing til Den katolske Kirke. Her fortæller hun, hvordan liv, tro og digtning hænger uløse­ ligt sammen for hende.

Poesi og åndelighed i landskabet

Vi sidder i Signes hjem i det indre Køben­ havn, i en lille hybel, der leder tankerne hen på romantiske forestillinger om den ophøje­ de digters loftskammer. Det er da også høje tanker, der tænkes her.

Signe fortæller, hvordan hun voksede op i en præstegård i Nordjylland i Limfjordseg­ nen ved Løgstør bredning lige overfor Livø i – hvad hun kalder – et åndeligt landskab: ”Min første digtsamling var meget inspi­ reret af landskabet dér. Fjorden indtager en vis portion af landskabets horisontlinje. Ho­ risonten ligger mellem fjorden og himlen, men fjorden reflekterer himlens lys. Så der, hvor der skulle have været landskab, er der lys. Det har inspirereret mig meget.

Jeg er også inspireret af min yndlingsdig­ ter, Arthur Rimbaud, som var katolik. Han skriver i én af sine bøger: ’Den er genfun­ det. Hvad? Evigheden, den er havet blandet med solen’. Den ekstreme tanke om renhed, som han har og den strenge ortodoksi, som han var opdraget i, har virkelig berørt mig meget.”

Med lutherske rødder

Signe betegner sin protestantiske opvækst som tryg. Gennem sin mor, som er præst, har hun allerede som barn fået smag for det, som senere har ført hende ikke bare ind i digtningen, men til Den katolske Kirke: ”Vi var både i Rom og Jerusalem. Min mor har vist mig mosaikkerne i kirkerne og fortalt om paradisfuglene, der drikker af floderne, som strømmer ud fra Paradis, og jeg er meget taknemlig for det udsyn til det guddommelige, som har været i min barn­ dom og opvækst.

I min digtning er jeg påvirket af den luthersk-evangeliske – især grundtvigian­ ske – sprogforståelse og har skrevet med det som baggrund. Jeg står i stor gæld til Grundtvigs tanke om, at ordet skaber, hvad det nævner.

Jeg er også meget inspireret af liturgien og den liturgiske handling. Mor har på et tidspunkt fortalt mig, at ritualet gør urtiden levende i nutiden – urtiden forstået som my­ tens tid – og det er noget, som virkelig sker i det katolske ritual. Hele lidelseshistorien og opstandelsen bliver vakt til live, men også evangeliet. Denne tanke er forjættende for en kunstner.”

I sekulær forskning og historieformidling taler man ofte om, at man i middelalderen fordybede sig i Jesu lidelse, fordi der var stor lidelse i samfundet. Denne tolkning gør Signe imidlertid op med: ”For jeg tror, at der er en stor kærlighed, som giver sig til kende i fordybelsen af den menneskelige lidelse i Jesu lidelse, og jeg mener ikke, det er en afspejling af samfun­ det. Derimod tror jeg, der er en reel og me­ get vigtig vej at gå i den katolske fordybelse i lidelsen”.

Katolsk digter

I skal drømme!

For Signe Gjessing er det at digte at leve.

Tekst: Kirsten Krog til os: ’I skal drømme!’. Jeg vidste intuitivt, hvad det betød. Jeg vidste, at det betød at udforme nye idéer for livet, som vi skal følge.

Jeg har siden den gang bekendt mig til den visionære poesi, som 80’er-digterne tog op. Inger Christensen har det fx i ”Som­ merfugledalen”: ’Jeg så Auroras stænk af paprika’. Dette ”jeg så” tilhører en visionær tradition, som jo også er en middelalderlig, katolsk tradition.

Så jeg kædede drømme og visioner sam­ men og vidste, at jeg skulle være med til at ændre livet for mig selv, så jeg kunne give et bud på, hvad livet skal være for alle men­ nesker. Jeg følte et meget stort ansvar som ung og oplevede, at det er nu, der skal gøres noget alvorligt. Det er ikke nu, der skal fe­ stes, bare fordi man er ung. Det er nu, der skal trædes i karakter. Du skal gøre det, mens du er ung.”

Poesiens omvæltende kraft

For mange unge udmønter drømmene sig i et socialt eller politisk engagement, men for Signe har det taget en anden drejning: ”Jeg har en tanke om, at poesien er sub­ versiv, hvilket betyder, at den kan gå ind og lave gennemgribende ændringer i verden og i samfundet, men gøre det indefra. Min tanke var, at jeg måtte gå ind i det inderste af verden, og det kunne jeg kun gøre gen­

Et digt opstår

Signe sammenligner sin skriveproces med, at hun ser et indre landskab, som hun orien­ terer sig i: ”Man kan gå to veje: abstraktionens og visionens. Man kan se et billede for sig ved at sige ’en have fuld af roser’, og så ser man denne have for sig. Men det, jeg gør i ste­ det for, er, at jeg får billedet til at rykke ved mekanismerne for forståelsen. Jeg siger fx ’min drøm er at tidsforskel’. Ved at sige det, ser man ikke direkte drømmen for sig, men der sker noget med hjernen. Man rykker ved nogle bevidsthedstilstande. Det er en

Fra luthersk til katolsk teologi

Mens Signe skrev på sin tredje digtsamling, studerede hun teologi ved Københavns Universitet. Men hun blev så optaget af ro­ mantikken, og af at poesi er absolut og su­ veræn, at den en overgang førte hende væk fra kristendommen, og hun stoppede på sit teologistudium: ”Det interessante ved det er, at det først er i Den katolske Kirke, at jeg er kommet tilbage til inkarnationen, og den holder mig fast. Det var på en måde for frit for mig at studere teologi. Grunden til, at jeg stude­ rede teologi, var, at jeg var meget optaget af tanken om, at man kan filosofere på bag­ grund af teologiske dogmer. Tanken om, at man kan tænke på noget, der ikke er tænkt, men Gudsgivent, synes jeg er enormt fasci­ nerende, og det har jeg brugt meget i min digtning.

Men det, som Den katolske Kirke giver mig nu, er, at jeg ikke bare tænker filosofisk ud fra dogmer, men jeg læser teologi ud fra et levende vand – en kilde, som strømmer fra Den katolske Kirkes levende ånd.

Det betyder, at jeg har påbegyndt et selv­ studium af katolsk teologisk litteratur, som slet ikke har noget sidestykke i, hvad jeg el­ lers har interesseret mig for. Det skyldes, at der ligger en guddommelig realitet til grund for de tanker, jeg møder i denne litteratur.

Så det er en anden tilgang til teologien.

Den kristne enhed i den tridentinske messe

Da Signe blev optaget i Den katolske Kirke, var det under en tridentinsk messe i Jesu Hjerte Kirke. Netop denne messeform har draget hende på en særlig måde: ”Det, som tiltaler mig, er den meget ophøjede skønhed, og jeg oplever, at den gregorianske sang går i ét med kirkerum­ met. Jeg er meget inspireret af middelalder­ historikeren Brian Patrick McGuire, som taler om middelalderkirken som værende verdenskirkens frieste form, fordi der ingen grænser er. Den er overalt. På en eller anden måde føler jeg en forbindelse til de andre kirkesamfund, når jeg er i den tridentinske messeform.

Jeg kan meget klart sige, hvorfor jeg el­ sker Den katolske Kirke: Det, som ligger trygt og godt i Folkekirken, er levende i Den katolske Kirke. I Folkekirken taler man me­ get om den grund, den står på. Jeg oplever helt personligt, at i den latinske messeform bliver denne grund levende. Så jeg har nær­ mest en større hengivenhed for Folkekirken nu, end da jeg var en del af den, fordi jeg føler, jeg nu har stiftet bekendtskab med det levende vand, et levende gudsforhold, som selvfølgelig nok også kan fås i de andre kir­ kesamfund, men jeg føler det meget nærvæ­ rende i den latinske messeform.

En digter fødes

Når Signe skal beskrive sin vej ind i poe­ sien, understreger hun, at det ikke i første omgang var litteraturen, men drømmene, der vakte længslen: ”Digteren Michael Strunge taler om ’at folde drømmenes fane ud’.

Der kom en dansklærer til min efterskole og fortalte os om én af mine yndlingsdig­ tere, Gustaf Munch-Petersen, og han sagde

nem poesien. Hvis du går ind i digtet, kom­ mer du ind til indersiden af det politiske, naturen, verden. Alt det, som er vores fæl­ les engagement, kan du røre fra indersiden i poesien.” Derfor ser hun også sin poesi som sproghandlinger. ”Det er en del af min poetik, at jeg går fra verden, for at komme til verden. Helt konkret var jeg inspireret af en motet, som Gustav Munch Pedersen skrev: ’Vi er nø­ genhedens legionærer. Vi er kommet for at underlægge os jorden og udlevere menne­ skene til livet’. Dette meget luftige, at ud­ levere menneskene til livet, kræver, at vi et nøgent menneske. Vi skal give os selv uden noget som helst – hvilket er meget vitali­ stisk.”

slags gymnastik i hjernen, som skal få os til at se klarere og kunne rumme paradokset.

Så jeg har altid flere strategier. Jeg benyt­ ter både strategien, hvor man kan se det ty­ deligt for sig, men også den strategi, hvor man ikke kan se det, fordi det er abstrak­ tioner.”

Inkarnationen

Signe Gjessing. Foto: Lars Gundersen.

Jeg føler, at der i Den katolske Kirke er in­ teraktion og aktivitet i bønslivet og i tros­ formen., og at Gud kommer til os. Inkar­ nationen er jo, at Gud går os i møde. Jeg oplever, at Kristus som menneske i eukari­ stien og i inkarnationen møder mig.

Pga. min baggrund i den lutherske kirke, hvor ordet er så vigtigt, var det meget svært for mig Fortsættes næste side ▶

9

Hverdagsmystik

Gå bare i gang!

Dit grå hverdagsliv har flere dybder end du tror, er budskabet fra kardinal Arborelius i ny bog om hverdagsmystik.

SPIRITUALITET Kan der ligge en my­

stisk erfaring i at tørre køkkenbordet af ef­ ter opvasken? Ja, hvis du lægger hele din sjæl i det, siger biskop og kardinal Anders Arborelius i sin nye bog med den velvalgte titel Vardagsmystik (Hverdagsmystik). For mange vil selve sammenstillingen af “hver­ dag” og “mystik” nok virke paradoksal.

For er mystik ikke noget med spektaku­ lære fænomener, visioner, ekstatiske sinds­ tilstande og overnaturlige evner? Jo, det er det også i sjældne tilfælde; men leder man efter den slags, vil man blive skuffet over Hverdagsliv, for Arborelius er ude i et helt andet ærinde. I sin nye bog vil kardinalen gøre mystik til folkeeje. ”Fremtidens krist­ ne vil enten være mystikere eller slet ikke kristne.” sagde Karl Rahner allerede i 1966.

I denne bog giver Arborelius eksempler på, hvordan en kristen, mystisk praksis kan fungere i hverdagen.

Størsteparten af ”Hverdagsmystik” består af ti kapitler, der beskriver ti skridt på vej mod Gud. Bogen må ikke opfattes som en gør det selv bog eller et lynkursus i mystik, men mere som en øjenåbner for den dybde og de uanede muligheder for gudsnærvær, som hver eneste ny dag forærer os, hvis bare vi har øjnene åbne for det.

Som karmelit citerer Arborelius flittigt

▶ Fortsat i begyndelsen. Men nu er jeg kommet dertil, hvor jeg oplever at have fået begge dele. Det kræver mig meget mere, og jeg bliver konfronteret med Kirken på en helt anden måde.

Her har den lutherske teolog Dietrich Bonhoeffer hjulpet mig meget. Han skrev: ’Nåden er altid medieret. Der findes ingen glæde, ingen lykke, ingen kærlighed, som ikke er medieret gennem Kristus’. Det stod meget klart for mig, at ja, sådan er det, og jeg følte, at sådan er det netop i Den katol­ ske Kirke. Så det er interessant, at det var en evangelisk tænker, der fik mig tættere på Den katolske Kirke. Som Paulus skriver, ”jeg vil kun kendes ved Kristus, og Kristus som korsfæstet.” Kierkegaard skriver også om, at det er i fornedrelsen, at vi må møde Kristus. Det er i fornedrelsen, at Kristus har sagt, at han som ophøjet vil drage alle til sig.

Så det intense nærvær var svært for mig i begyndelsen, fordi jeg var vant til at kunne gribe det med min tanke og mit sind, men det har åbnet et Gudsforhold for mig, som jeg slet ikke havde før, og som er meget for­ pligtende på en dyb kærlig måde. Jeg føler, jeg har et direkte forhold til Kristus.”

Brudemystikken

”Så selvom jeg er opvokset i et kristent hjem og langt inde har haft en tro, var det endnu ikke blevet vakt til live. Som Højsan­ gen siger ’Væk ikke kærligheden, før den selv vil’.

Det er meget interessant i forhold til min vej ind i Den katolske Kirke. For det var først igennem det studium, jeg påbegyndte efter min konvertering, at min egentlige, re­ elle konversion i mit tilfælde fandt sted. Dér – især i mødet med Bernhard af Clairvaux – følte jeg, at denne kærlighed blev vakt. Han skriver fx et sted, ’Jeg tjener i frihed, fordi kærligheden skænker friheden’. Det var en åbenbaring for mig at opleve denne uende­

af sin egen ordens mystikere som den chi­ lenske karmelitersøster Teresa de los An­ des (1900 - 1920) Teresa af Avila (1515 -1582) , Johannes af Korset (1542-1591) og Thérèse af Lisieux (1873-1897). Men me­ steren over dem alle er broder Laurentius (1614-1691), der øvede sig i at møde Gud i alt, hvad han mødte i sin ydmyge hverdag som lægbroder.

Vi er alle begyndere. At leve i Guds nær­ vær er en kunst, alle – ordensfolk eller ej – skal øve sig i hver eneste dag, og denne brugsbog vil fungere bedst, hvis man læser den langsomt og tager sig tid til de øvelser, der er efter hvert kapitel. For det er netop lige her og nu, vi har muligheden for at møde Gud, siger kardinalen.

Vi er med filosoffen Martin Bubers ord altid i en jeg-du relation til Gud – og tiden er altid åben for Guds Du. ”Da kan vi lytte til Gud tværs gennem alle livets hændelser.

Det, som sker på overfladen, peger da på dybet, på Guds Du, lige nu”. Et eksempel – de tomme hænders øvelse kan bruges, når man holder i kø i trafikken eller venter på, at kartoflerne koger færdig. Man vender håndfladerne opad og giver slip på alt for at lade sig fylde et kort øjeblik. Trafikken går i gang igen, og kartoflerne er færdige. Alt fortsætter tilsyneladende som før – men på lige frihed i kærlighed, som kom til mig, og som ikke har forladt mig siden.

I Folkekirken er den retning, der bedst forstår dette, nok pietismen. Og Brorson har taget sin tanke om sødmen direkte fra Bern­ hard af Clairvaux, hvor Bernhard siger, at Kristus er ophøjet i opstandelsen, men sød på korset.

I det jeg skriver på nu, har jeg prøvet at overføre denne tanke til skrift.”

Så Kirkens brudemystik betyder særdeles meget for Signe: ”Jeg føler, det er Historien. Det er den strøm, som går gennem hele Kirkens liv.

Det er ikke en afart, Det er den højeste og vigtigste form for bekendelse til Gud. Det er livsgnisten i troen, det er troen for mig.

Når jeg tænker på evigheden, tænker jeg på, at Kristus siger, at det evige liv er at kende Gud, og ham, som han har udsendt, Sønnen.”

Modernist eller ej

Signe fortæller, at hun i den tridentinske messeform har fundet noget, hun troede var gået tabt: ”Jeg er meget optaget af middelalderen, som jeg oplever som en autentisk form for kristendom, mens jeg altid har været kritisk overfor Det moderne Gennembrud og mo­ dernismen – også som digter.

Men min yndlingsdigter Rimbaud siger, at vi må være absolut moderne. Så jeg har vidst, at jeg var nødt til at være så moderne som muligt og at stille mig op på den her skrå horisontale linje af avantgardisme og stå der alleryderst, for ellers får jeg ikke sagt det, der skal siges, ordentligt. For jeg er nødt til at følge med min tid. Så jeg er i høj grad en modernistisk digter.

Men jeg har både den side og det meta­ fysiske og traditionelle. Det er jo klart, at Den katolske Kirke kom ind i mit liv som en kæmpe dominans i forhold til, hvordan jeg skal forholde mig til traditionen i et mo­

et dybere plan er alt nyt. Eller – man slukker for computer og smartphone et øjeblik for at åbne sig for Guds evige nærvær.

Eller man kan se den irriterende søvn­ løshed om natten som en invitation til bøn.

En skyld, som man slæber rundt med, kan blive til befrielse, når man har erkendt den og giver den videre til Gud. “Jeg står. Jeg afstår fra at gå eller gøre noget andet. Jeg la­ der Gud aftvætte min skyld. Jeg lader Ham løfte min byrde af mig. Han er stærkere end jeg. Jeg behøver ikke slæbe syndens og skyldens byrde med mig. Han har taget den på Sig. Han forsoner. Jeg lader mig forso­ nes”. ”At falde i søvn er en øvelse i dødens kunst”, skriver kardinalen i den sidste øvel­

se. Det virker makabert, men skal først og fremmest ses som en øvelse i tillidsfuldt at overgive sig til det ultimative kontroltab, som døden er.

Arborelius har allerede skrevet meget om karmelitisk mystik. I modsætning til tidli­ gere værker er ”Hverdagsmystik” meget praksisorienteret, ja den virker som desig­ net til moderne mennesker med en frag­ menteret hverdag, mennesker, der altid er på jagt efter næste oplevelse og aldrig helt er til stede i nuet. Vent ikke! Gå bare i gang her og nu i dit rodede og forvirrede liv og mød tillidsfuldt Gud som en ven – et Du, er budskabet fra kardinalen.

dernistisk digt. Kan jeg det? Så min første idé var bare at skrive videre i en endnu mere modernistisk poesi.”

Kristologi gennem mariologi

Et nyt projekt

Lige nu sidder Signe og arbejder på et pro­ jekt, som mere eksplicit tager katolske em­ ner op: ”Jeg oplever, at der i digterkredse og i det hele taget i det senmoderne samfund er en tendens til, at man erstatter Gud med uni­ verset. Man siger fx ’stjernerne være med dig’ eller ’hvis universet vil’.”

Signe har imidlertid selv skrevet meget om universet i sin seneste digtsamling ”Il­ luminationen af alt”. Men, som hun siger, må man gerne gøre dette i poesien, hvor man ikke kan nærme sig emnerne direkte.

Der er dog ikke her tale om en sammen­ blanding af Gud og universet. Universet er snarere altet og indretningen af, hvad livet og verden er. ”Der gik faktisk et helt år, efter jeg skrev ”Illuminationen af alt”, hvor jeg ikke kunne skrive noget, fordi jeg ikke følte, der var noget nyt. Men så begyndte jeg at tænke, hvad der ville ske med mit poetiske univers, hvis jeg konfronterede det med det konfes­ sionelle trosindhold.

Så jeg har skrevet en Maria-legende. Men det er en legende på den måde, at den over­ tager miraklernes sprogbrug. Jeg prøver at lave en legende, der kun består af sproglige mirakler, så det poetiske billede bliver mi­ raklet sat i sprog.

Her har jeg været meget inspireret af al­ tertavler – den der lidt naive tone i formgiv­ ningen – og af kirkekunst i det hele taget.

Så min vigtigste figur i legenden er inspi­ reret af kirkekunsten. Det er Jomfru Maria, der falder i afmagt under korsfæstelsen, en figur, der findes på mange altertavler fra 1100- til 1500-tallet.”

Anders Arborelius OCD: Hverdagsmystik.

Forlaget Ave Maria, paperback 152 sider, pris: 199 kr. www.katolskwebshop.dk

Jeg skildrer, hvordan Maria mister bevidst­ heden, og derigennem har jeg kunnet gå ind i det kristologiske gennem Maria – hvilket jo er en tradition i Maria-digtningen – og på en eller anden måde skrive om korsfæ­ stelsen ved at beskrive Maria, der mister bevidstheden i stedet for at beskrive, at Kristus dør på korset.

Når Maria så vågner op igen, møder hun Kristus som korsfæstet. Det er tanken om, at opstandelsen og korsfæstelsen er forenet.

I Johannes Åbenbaring er det også det slag­ tede lam, som bliver åbenbaret i Himlen. Så her var nogle lidt teologiske spidsfindighe­ der, jeg kunne lege med.

Men det mest interessante for mig ved ar­ bejdet er den udfordring, det er for det kos­ miske stof at møde Frelseren. Jeg ønsker at skildre en korsfæstelsesscene, hvor Kristus er ladt alene, forladt af Gud, eller overladt til menneskene, i sin menneskelighed, ikke forstået af universet – i modsætning til en kosmologisk skildring af begivenheden, hvor sol, måne og stjerner ser til, som man kan se i kunsten. Det er måske en kosmisk måde at skildre korsdøden, at det himmel­ ske i den grad trækker sig tilbage. Det er tanken om, at det store kosmos ikke interes­ serer sig for, hvad der sker på Golgata.

Jeg syntes, det var interessant at fokusere på det menneskelige ved Kristus, den inkar­ nerede gud, som på en eller anden måde bli­ ver forladt. Derfor skulle det kosmiske stof ikke rigtig ville forsones med korsdødens realitet. Det er først til sidst, at der sker en forsoning mellem universet, stjernerne og det levende kosmiske stof og den begiven­ hed, at Kristus dør på korset.

Det har åbnet for, at jeg nu kan skrive på en anden måde.”

10

Katolsk tænker

Menneskets storhed og elendighed Tanker om Blaise Pascal i 400-året for hans fødsel.

Tekst: Niels-Henrik Assing

FILOSOFI På 400-årsdagen for den

franske videnskabsmand og tænker Blaise Pascals fødsel – den 19. juni 1623 – udsendte pave Frans et apostolisk brev, Sublimitas et miseria hominis [Menneskets storhed og elendighed].

Pavebrevet slutter med ønsket om, at Blaise Pascals strålende arbejde og livsek­ sempel, der var så dybt gennemtrængt af Jesus Kristus, må hjælpe os til at holde ud på sandhedens, omvendelsens og kærlighe­ dens vej: “Evigtvarende glæde til gengæld for en enkelt dags anstrengelse på jorden”.

Både dette citat og brevets overskrift er hentet fra Pascals religiøse tankeverden.

Men i dag er det nok på sin plads at stille spørgsmålet: Hvem var Pascal, og hvorfor mon er paven standset op midt i en i mange henseender usædvanligt hed og anspændt sommer for at bringe ham en hyldest langt udover det sædvanlige?

Paven skriver i brevets indledning: ”Menneskets storhed og elendighed.

Dette paradoks er centralt i Blaise Pascals tanker og stadige budskab. [.…]

Fra sin barndom viede han sit liv til jag­ ten på sandheden, og han fandt dens spor på områder som matematik, geometri, fysik og filosofi, hvor han gjorde bemærkelsesvær­ dige opdagelser og opnåede stor berømmel­ se endog i en tidlig alder. Alligevel stillede han sig ikke tilfreds med disse resultater.

I et århundrede præget af store fremskridt på mange videnskabelige områder – ledsa­ get af tiltagende filosofisk og religiøs skep­ ticisme – var Pascal en utrætteligt sand­ hedssøgende ånd, åben for nye og stadig videre horisonter…”

Lad os desuden give ordet til digteren og statsmanden François-René de Chateau­ briand, som hjemkommet i 1802 til fæd­ relandet efter sit otteårige eksil i England under revolutionen gav denne karakteristik af Pascal i sit monumentale forsvar for kri­ stendommen, Génie du Christianisme:

”Der var en mand, der tolv år gammel skabte matematikken ved hjælp af nogle stave og ringe, som sekstenårig skrev den lærdeste afhandling om keglesnit, der var set siden antikken, som nittenårig reducere­ de en videnskab, der udelukkende eksisterer i forstanden, til en maskine: som i en alder af treogtyve demonstrerede luftens tyngde og rettede en af den ​​ gamle fysiks mest gra­ verende fejltagelser; og for hvem det var lykkedes som i denne i den alder, hvor an­ dre mennesker næppe er blevet voksne, at gennemstrejfe alle videnskaber efter have gennemskuet deres tomhed, og som derefter vendte sine tanker mod religionen, som fra det øjeblik til sin død niogtredive år gam­ mel, stadig svag og lidende, lagde grunden til sproget, der taltes af Bossuet og Racine, gav forbilledlige prøver på såvel den mest perfekte vittighed såvel som det stærkeste ræsonnement; endelig, som i de korte inter­ valler mellem sine sygdomsanfald gav en almen løsning på et af geometriens højeste problemer, samtidig med at han nedskrev sine tanker om Gud og mennesker. Dette skræmmende geni hed Blaise Pascal.”

Salonlivet i Paris

Blaise Pascal fødtes i Clermont-Ferrand, i Auvergne. Faderen, Étienne Pascal, hørte til embedsadelen, var vicepræsident for provinsens skatteret, men nærede tillige en brændende interesse for matematik og na­ turvidenskab. Hustruen døde, da Blaise var tre år, da han var ni, flyttede faderen med børnene til Paris, formentlig af hensyn til børnenes videre opdragelse og for bedre at kunne dyrke sine videnskabelige interes­ ser med ligesindede. Dette foregik dengang fortrinsvis i “saloner”, hvor man mødtes for at diskutere hotte emner, det være sig inden for humaniora, naturvidenskab eller læge­ videnskab. Der fandtes natuligvis også sa­ loner for lettere selskabeligt samvær. Steno deltog i dette “salonliv for lærdomselskere”

Abbaye de Port-Royal-des-Champs. Billede fra det 18. århundrede af ukendt kunstner.

Klostret blev kendt som et center for jansesistisk fromhed og fremragende undervisning.

Pascal forsvarede offentligt klostret mod jesuitternes angreb i de berømte Lettres Provinciales (1657). I 1711 blev de fleste af dets bygninger revet ned efter ordre fra Ludvig XIV.

under sit pariserophold 1664-65, altså et par år senere end Pascals død i 1662.

Faderen, hvis faglige viden inden for matematik og fysik var respekteret, kom således til at leve omgivet af en kreds af tidens store geometrikere, og man forstår hans fryd og stolthed, da Blaise allerede som barn åbenbarede sig som et videnska­ beligt geni – og snart blev en fast deltager i salonlivets diskussioner. Étienne varetog selv børnenes undervisning: Blaise kom aldrig i skole eller senere på universitetet, men inddrak al lærdom “privat”, først gen­ nem faderen, senere gennem de lærde for­ bindelser, han etablerede, fx. til pater Marin Mersenne, en af tidens store matematikere og tillige en banebrydende musikteoretiker.

Fra denne tid daterer sig Pascals afhand­ ling om keglesnit. Et par år senere opfandt Blaise – som en håndsrækning til faderen, der i mellemtiden var blevet udnævnt til skatteintendant i Rouen og havde hårdt brug for regnekraft i sit arbejde – historiens første regnemaskine, som han løbende for­ bedrede og fik patent på i 1649. Pascal an­ ses derfor for ophavsmanden til computeren – og et programmeringssprog er sågar op­ kaldt efter ham. Vi skal ikke her yderligere dvæle ved hans opdagelser inden for fysik, matematik og geometri, men nøjes med at henvise til Chateaubriand-citatet og øvrigt varmt anbefale Carl Henrik Kochs kyndige og velskrevne biografi Pascal. Matematik og mirakler fra 2017.

Pascal og jansenismen

Blaise Pascal tilhørte en familie, hvor det at praktisere religionen var en selvfølge: i det hele taget var det 17. århundredes Frankrig gennemsyret af en stærk religiøs ånd i en grad, som vi knap kan forestille os i dag: De store helgeners og de store synderes århundrede, hvor den religiøse interesse og stræben manifesterede sig i både det personlige fromhedsliv og religiøse for­ eningsliv: de fromme broderskaber og an­ dagtsforeninger vældede frem som svampe i en efterårsskov. Denne tendens skulle vare op igennem århundredet, hvorefter Oplys­ ningstidens idéer – ikke mindst igennem Frimurerbevægelsen – gradvis gjorde ind­ hug i det religiøse foreningsliv, som i vidt omfang fortrængtes af frimurerloger.

Det må også noteres, at århundredet så nogle af Kirkens og af fransk katolicismes helt store skikkelser: Skt. François de Sales (1567-1622), ordensstifter med St. Jeanne de Chantal (1572-1641), begge forfattere til en række banebrydende (og “langtidsholdbare”) an­ dagtsbøger og teologiske klassikere; Kardinal Pierre de Bérulle (15751629), som ved århundredets begyndelse indførte Oratoriebevægelsen i Frankrig og i det hele taget fremmede kirke- og from­ hedsliv; Bérulle anses for stifteren af den franske spirituelle skole ; Skt. Vincent de Paul (1581-1660), den store filantrop og stifter af Lazarist-kongre­ gationen med både en mandlig og en kvin­ delig gren; Jacques Bénigne Bossuet, biskop og år­ hundredets største prædikant, teolog i den augustinske tradition (og desuden åndelig vejleder for den danskfødte anatom og kon­ vertit Jacob Bénignus Winsløw); Armand Jean le Bouthillier de Rancé (1626-1700), abbed af La Trappe cister­ cienserklostret i Normandiet og grundlæg­ ger af Trappistordenen.

Både Rancé og Bossuet blev i samtiden mistænkt for at være krypto-jansenister, hvad man måske godt kan forstå, når man

Blaise Pascal (1623-1662). Portræt – sandsynligvis fra 1691. Kobberstik af Gerard Edelinck. læser deres prædikener og breve. Men ikke desto mindre var denne anti-jansenistiske tendens i tiden udtryk for en heksejagt, som fortrinsvis jesuitterne stod for. – Men hvad var jansenismen?

Denne reformkatolske bevægelse havde sit udspring i et teologisk værk, Augusti­ nus af den nederlandske biskop Cornelius Jansen (latin: Jansenius) udgivet 1640 i Louvain (dengang de spanske Nederlande) to år efter forfatterens død. En trebinds afhandling på 1.300 sider in folio, hvori Jansen fortolker Augustins teologi, i sær­ deleshed om arvesynden, nåden, den frie vilje og prædestinationen – og gør det på en måde, der ligger tæt op ad både Luthers og Calvins opfattelser, som jo blev fordømt på bl.a. Tridentinerkoncilet.

Disse vanskelige teologiske emner var unægtelig varme kartofler på koncilets bord, måske også fordi de hang sammen en anden af koncilets hovedopgaver: kirkere­ formen og dermed afladshandlen. På konci­ lets sidste samling (1562-63) opnåedes der enighed om at fordømme afladshandlen og at præcisere fx de gejstliges pligter. Men der opnåedes også enighed om, at menne­ sket har en fri vilje, og at nåden er nødven­ dig for dets frelse, uden at man dog drøftede forholdet mellem de to troslæresætninger.

Denne uklarhed gav plads til endeløse te­ ologiske diskussioner – og en teolog som Jansenius mulighed for at dreje teologien i strengere augustinsk retning. Forud for ham havde jesuitterteologer med Luis de Molina i spidsen udformet en teologi om disse em­ ner, som i langt højere grad betonede men­ neskets frie vilje – og dermed dets mulig­ hed for at opnå frelse ved egen kraft.

Jansenius’ teologistandpunkt fordømtes først af jesuitterne på universitetet i Lou­ vain, senere af flere paver. Men det opnåede stor sympati i katolske kredse, ikke mindst i Nederlandene og Frankrig. Her blev Port Royal klostret uden for Paris dets åndelige centrum, der husede dets mest ansete teo­ loger; hertil strømmede man til retræter eller slog sig ned for længere perioder for at leve som solitaires (eneboere). Det blev nærmest et modefænomen i det prominente selskab.

Fra officiel kirkelig side så man jansenis­ men som en kryptocalvinisme. Det er dog vigtigt at understrege, at jansenisterne (som ikke selv brugte udtrykket jansenisme, men augustinisme) ikke optrådte som en samlet gruppe, og at de holdt fast ved Kirkens sa­ kramentslære, ligesom de søgte at stramme op på nadver- og skriftemålspraksis.

Fortsættes side 13 ▶

11

Bibelskole

Kend Bibelen bedre!

Netværk for kateketer inviterer til online-bibelstudier.

Tekst: Pastor Sigurd Sverre Stangeland

KATEKESE Den indføring i Bibelen, som det der nu inviteres til. vil bestå af 12 Zoom-møder. Hvert møde vil vare nøjagtigt en time, hvor jeg vil forelæse i 40 minutter, efterfulgt af 20 minutter hvor der bliver mulighed for at stille spørgsmål til det tema, som har været gennemgået.

Jeg har sagt ja til denne opgave, fordi jeg elsker Bibelen. I mit barndomshjem lå flere bibeludgaver hele tiden fremme. Jeg blev tidligt fascineret af Bibelens univers. Min moder brugte halvanden time til at læse i Bibelen hver dag. Hver søndag modtog jeg sammen med 50 andre børn solid bibelun­ dervisning tilrettelagt af meget dygtige og sjove kateketer, som magtede at gøre stof­ fet levende og interessant for os små. På Gregoriana i Rom havde jeg glæden af at opleve et katolsk universitetsmiljø, hvor der lægges meget stor vægt på, at kommende præster skal erhverve sig omfattende kund­ skaber om Den hellige Skrift. Dette studi­ um var til stor velsignelse.

Bibelen kaldes Bøgernes Bog. Den er skrevet af en lang række forskellige menne­ sker og bærer præg af disses personlighed, deres baggrund og deres erfaringer, men Kirken lærer, at den alligevel er Guds Ord, da forfatterne alle var inspirerede af Hellig­ ånden.

Bibelen har altid været centrum i Kir­ ken, for i Bibelen møder vi vor Herre og Frelser. I de ældste tider af Kirkens historie benyttede man røgelse udelukkende under læsningen af evangeliet. For det er jo der, i evangelielæsningen, at Jesus, Guds Søn, helt konkret henvender sig til os. Vi får, i det mindste i en vis grad, del i de samme erfaringer, som Jesu disciple gjorde sig, da de gik rundt sammen med Ham, da de spiste og drak i Hans selskab, da de var øjenvidne til helbredelser, til Hans mange taler og til hans møde med andre mennesker. Hvor mange gange forundrede vel ikke discip­ lene sig over, hvad Jesus sagde og endnu mere over, hvad han gjorde.

En livsforandrende oplevelse

For nogen tid siden fik jeg organiseret et lille bibelskuespil. Vi tog udgangspunkt i evangelielæsningen, hvor Jesus møder en samaritansk kvinde ved brønden i Sykar.

Mange, som var til stede, undrede sig stærkt. Det var først nu, da teksten blev dramatiseret, at de virkelig forstod, hvordan Jesus optræder overfor den samaritanske kvinde, og hvordan hun optræder overfor Ham. Når vi læser de fire evangelier, er det for at kunne erfare et møde med et levende menneske, nemlig Jesus Kristus.

Nikodemus og kvinden ved brønden i Sykar fik lov til at opleve, hvilken livsforandrende kraft, der ligger i det at møde Kristus. Men også det at møde Jesus gennem de fire evangelier kan være en livsforandrende oplevelse.

Møder vi da ikke Kristus, når vi modtager Ham i den hellige kommunion? Jo, det gør vi. Men vi er kaldet til at vide, hvem det er, vi modtager i eukaristien. Mange unge er forvirrede, de forstår ikke eukaristien, fordi ingen har fortalt dem, hvem Jesus er. At lære Jesus bedre at kende bør være et mål for alle kristne. Jesus ønskede, at hans disciple skulle kende ham. I hele tre år vandrede Han rundt i Galilæa, Samaria og Judæa sammen med dem. Hvorfor?

Fordi dette lange tidsrum var nødvendigt, for at de skulle kunne have mulighed for at lære Ham virkelig godt at kende. At læse evangelierne er at træde ind i rollen som Jesu tolv disciple, men det er også at træde ind i rollen som Maria, Martha, Lazarus, Anna, Simon og Nikodemus. Hvilken rolle er dette? Det er en lyttende og en betragtende rolle, som virker livsforandrende.

Men de fire evangelier er ikke nok. For vi lever jo trods alt ikke i Jesu umiddelbare nærhed på samme måde som disciplene gjorde. Vi befinder os i Danmark anno 2023 og prøver, så godt vi kan, at være kirke un­ der disse forhold. Hvilken velsignelse er det da ikke at læse i Apostlenes Gerninger eller i apostlen Paulus’ breve til menighe­ derne i Korinth og Rom! Der møder vi en verden, som slet ikke er så ulig Danmark anno 2023. Det var ingen nem opgave at være kristen i det hedenske Romerrige.

Derfor kan vi lade os inspirere af de første kristne. I Apostlenes Gerninger og i den ny­ testamentlige brevlitteratur møder vi disse mænd og kvinder.

Genkendelsen

I gammel tid fejrede man ikke messe syv gange i ugen. Man fejrede messe om søndagen og ofte også om lørdagen. De øvrige dage var det tidebøn med meget lange skriftlæsninger, som stod i fokus. På denne måde oparbejdede man sig et imponerende kendskab til Den hellige Skrift. Den hellige Ambrosius er Italiens svar på Grundtvig!

Han skrev hundredvis af hymner. Disse blev ikke sunget under messen, men når menigheden kom sammen til tidebøn på hverdagene. I tidebønnen lærer man Salmernes Bog at kende. Uanset hvordan du har det, uanset hvilke udfordringer du oplever i dit forhold til troen, kan du i Salmernes Bog erfare genkendelse. I den gamle kirke har Salmernes Bog spillet en meget central rolle. I den koptiske kirke i Etiopien og Eritrea har man aldrig taget afsked med denne rige arv. I storbyen Addis Abeba er der mange helt almindelige mennesker som kan en lang række Davidssalmer helt udenad.

Når vi står foran rigt udsmykkede alter­ tavler fra katolsk tid kan vi føle os dumme, for vi genkender ikke ret meget af det, vi ser for vore øjne. Det er der en grund til: De gamle katolske altertavler er rene bi­ belfortællinger, og de omfatter en række vigtige scener fra såvel Det gamle som Det nye Testamente. Uden kendskab til Bibelen kan man aldrig forstå indholdet i en sådan altertavle.

Ved at læse de sene gammeltestamentlige bøger som Makkabæer-bøgerne får man et indblik i forholdene i Det hellige Land min­ dre end 200 år før Jesu fødsel. Man danner sig et billede af det samfund, Jesus voksede op i. Dette er vigtigt for at kunne forstå Hans forkyndelse. For at forstå treenighedslæren kan man med stor fordel læse Visdommens bog, som viser os, at troen på Helligånden var i færd med at vokse frem blandt jøderne allerede før Jesu fødsel. Når Jesus talte om Helligånden var dette ikke et helt fremmed begreb for Hans tilhørere.

Ved at læse mytiske tekster som de to skabelsesberetninger og Jobs bog kommer vi ind i dybden af menneskers forhold til Gud. Selv om hovedindholdet i Jobs bog er en myte, er bogen alligevel en umistelig del af Den hellige Skrift, da den er til evig hjælp for alle mennesker som oplever krig, ødelæggelse, vold og undertrykkelse. Gen­ nem Job møder vi et menneske som er kom­ promisløs i sin konsekvente underkastelse for Guds trone; et menneske, som aldrig siger Gud farvel.

Påskens mysterier

Moses er vel måske det menneske, som har erfaret det mest intense forhold til sin Skaber i Det gamle Testamente. Hans møde med Gud i den brændende tornebusk og hans ledelse af Israelsfolket ud af Egypten hænger tæt sammen med påskens store mysterier. Derfor har Kirken altid holdt de fem Mosebøger højt i hævd. Åbenbaringsbogen, den sidste bog i Bi­ belen, giver os et indblik i den himmelske liturgi, som vi alle ønsker at blive en del af.

Da biskopperne i de første kristne århundre­ der sammensatte de liturgiske regler for fej­ ring af den hellige messe, var de påvirket af Åbenbaringsbogen, som da også blev en del af Den hellige Skrift. Åbenbaringsbogen er derfor en af de mange bibelske bøger. som kan hjælpe os til at fordybe os i liturgien.

Bibelkundskab mangler

Når kateketer nu inviteres til at fordybe sig i Bibelen, er det fordi, det står ualmindeligt dårligt til med bibelkundskaben i vores bi­ spedømme. Bibelkundskab er i mange mil­ jøer næsten ikke-eksisterende. Mange for­ ældre er måske ikke klar over, at Bibelen ikke længere spiller nogen rolle i offentlige skolers undervisning. Mange af Jesu lig­ nelser, som f.eks. lignelsen om den barm­ hjertige samaritan, som har været kendt af generationer af danskere, er i dag fuldstæn­ dig ukendt for mange katolske unge, som møder til firmelsesundervisning. Dersom man ikke møder Bibelen i hjemmet eller i katekesen, bliver man i dagens samfund heller aldrig kendt med den.

Derfor har kateketer en stor, mægtig, og krævende og vanskelig opgave. Dersom man ikke kender Bibelen meget godt, kan man aldrig fungere tilfredsstillende som kateket. Den, som ønsker at konkurrere i maratonløb, må ud og løbe langt, dag efter dag, måned efter måned, uanset vejr. Den, som vil blive dansk mester i styrkeløft, må prioritere hård vægttræning gennem mange år. Den, som vil være en god organist, må tilbringe tusindvis af timer med at øve på orgelet. Den, som ønsker at være en god kateket til velsignelse for små og store, må tilbringe hundredvis af timer med at læse i Bibelen. Ellers er man useriøs.

Jeg ønsker alle kateketer velkommen til at deltage på kurset. Det er vigtigt, at alle deltagere har en bibel for hånden hver gang, og da en komplet bibel, ikke den af Luther reducerede protestantiske bibel, men en bibel som omfatter alle de 46 bøger i Det gamle Testamente.

Jeg vil selv tage udgangspunkt i Bibelsel­ skabets oversættelse, som er den oversæt­ telse, vi bruger i bispedømmet.

Bibelskole for kateketer og andre interesserede: Vi mødes første gang den 9. januar kl. 19-20.

Tema 1: Hvordan blev Bibelen til?

Scan QE-koden og kom direkte ind på Zoom.

En etiopisk ortodoks munk fra Debre Damo klostret fremviser Tewahedo bibelen, der bruges i de to orientalsk-ortodokse kirker i Etiopien og Eritrea. Den indeholder 88 bøger i modsætning til 66 i den vestlige bibelkanon. Foto: Wikipedia.

Tilmelding anbefales til Ann-Lise Aasesdatter på anaa@katolsk.dk.

Hun vil derefter hver gang sende dig en reminder med link til mødet, der foregår på Zoom.

12

katolsk Menighedsliv orientering

Et fællesskab åbent for alle Om det afrikanske katolske samfund i Jesu Hjerte Kirke i København.

Tekst: Jorge Simón Izquierdo Díaz og Emily Hataro Skøtt

FÆLLESSKABER Det er midt på efter­

middagen, og vi sætter os til samtale rundt om et bord med kaffe, te og kager i et rum i Jesu Hjerte Kirke på Vesterbro. ”ACCC er et fællesskab,” siger Emily Hataro Skøtt, forkvinde for ”The African Catholic Community in Copenhagen (ACCC).”

Idéen er at dele katolsk tro med hinanden og give det afrikanske katolske samfunds liv en mening.

Emily blev valgt til at være leder for fæl­ lesskabet i 2019 under pastor Simon Peter Ssemakula. Ledelsesgruppen / bestyrelsen består af ni medlemmer, og i alt er der 41 almindelige medlemmer. Til samtalen i dag sidder fire af dem sammen med mig ved dette bord. Foruden forkvinden Emily fra Uganda møder liturgileder Phillip Kilara fra Uganda op sammen med kasserer Dor­ cas Mwangi fra Kenya og medieansvarlig Francis Zida. Francis taler både engelsk og fransk. Han er fra Burkina Faso. “Før havde vi en sekretær, men det er tidskrævende, for alle kan tage noter,” forklarer de mig. ”Vo­ res medlemmer er fra det afrikanske sam­ fund i København. Der er også mange an­ dre nationalitetsmedlemmer i fællesskabet, som ikke er afrikanske, men som kommer fra Danmark, Mexico, Italien, Indien, Iran, Malaysia, Italien, osv. Medlemmer betaler et årligt bidrag på 100 kr. som kontingent til kasserer Dorcas. Pengene går til køb af kaf­ fe, te, sukker og småkager efter hver messe.

ACCC er en af ​​de aktive grupper i det engelske samfund ved Jesu Hjerte Kirke.

Som enhver gruppe i kirken udfører fælles­ skabet aktiviteter hele året. ”Vores hoved­ aktivitet som ledelsesgruppe er at udarbejde og igangsætte det årlige program for lokal­ samfundet: påske, sommer, jul og pilgrims­ færd med de frivillige. Vi skriver også og laver flyers, sanghæfter og papirer, så alle der kommer til messen, kan synge godt og med glæde til Gud.” I København går de fleste afrikanske ka­ tolikker til messe i Jesu Hjerte Kirke, Sakra­ mentskirken på Nørrebro og Vor Frue Kirke i Herlev. I Jesu Hjerte Kirke er de fleste fra Østafrika (Uganda, Kenya, Zimbabwe, Tan­ zania). I Sakramentskirken og Herlev er de fleste fra Vestafrika (Nigeria, Cameroun).

Da pastor Simon Peter fra Uganda ankom, blev fællesskabet grundlagt med base i Jesu Hjerte Kirke, og de fik biskoppens velsig­ nelse i 2019. Medlemmerne mødte op, efter at biskop Czeslaw Kozon havde annonceret oprettelsen af ​​ACCC i kirken. På nuvæ­ rende tidspunkt er pastor Simon Peter flyt­ tet til Skt. Nikolaj Kirke i Esbjerg, så nu er det pater Tomislav Cvetko fra Kroatien, der har påtaget sig opgaven som præst for det afrikanske katolske fællesskab. ”Vi har det godt her, vi har en messe hver måned og an­ dre aktiviteter. Vi indbyder alle afrikanske katolske hjem her i Jesu Hjerte til messe, til konfirmation og bryllup, og vi inviterer alle katolikker og ikke-katolikker til at komme og være med” uddyber Emily.

Fællesskabet er meget glad for samarbej­ det med menighedsrådet i Jesu Hjerte om rengøring af kirken, kirkens julemarkeder og så videre. Og hvert år, den 3. juni, er de med til at mindes Ugandas martyrer, som er en enestående begivenhed for afrikanske katolikker.

I Afrika bor der lidt over 200 millioner katolikker, hvilket er ca. 17 % af verdens katolikker. Pastor Simon Peters evange­ liseringsarbejde i Danmark har tre fokus­ punkter: at de praktiserende katolikker bli­ ver ved med at praktisere deres tro, at der er kontakt til de katolikker, der ikke praktise­ rer, så de ikke mister deres tro og til dem, der er tabt for andre trossamfund. Der er endnu ingen statistik for Danmark; men pastor Simon Peter har mødt omkring 300 afrikanske katolikker, der bor her i Dan­ mark. Han peger på socialisering, måden at bede på og sproget som tre elementer, man skal lægge mærke til. ”Det er meget nemt for afrikanere at relatere til tro, hengiven­ hed til helgenerne og Jomfru Maria. Dette er den traditionelle afrikanske katolicisme.

Der er en ny tendens, som kaldes katolsk karismatisk fornyelse. Den karismatiske understregning er for at bringe særligt fokus på Helligåndens gave. Fornyelsen bringer spontan bøn og evangeliet ind i dagligda­ gen, eftersom Guds ord er noget levende, der åbner sig i det daglige liv. Mens der tra­ ditionelt er fokus på Jesus og Maria, lægger karismatikere vægt på Helligånden. Den traditionelle tilgang bruges til opbygning af samfundet. I praksis bruger vi elementer af begge dele”, forklarer pastor Simon Peter.

Den månedlige messe hver 1. søndag.

Det afrikanske samfund fejrer den afrikan­ ske messe den første søndag i hver måned. ’’Hver enkelt af os går til messe i forskel­ lige kirker i løbet af måneden; men vi mø­ der alle op til Jesu Hjerte Kirkes messe hver første søndag i måneden’’, fremhæver Phil­ lip. Messen er højdepunktet for fællesska­ bet, og vores grund til at fungere sammen som gruppe. Fællesskabets medlemmer arbejder sammen om at organisere messen ​​ og deltager aktivt, hvilket giver messen en umiskendelig afrikansk stemning.

Der er to elementer, som ledelsesgruppen i ACCC lægger vægt på i organiseringen af den afrikanske messe hver 1. søndag i må­ neden: liturgien og musikkoret.

For det første ordets gudstjeneste. ”Vi sørger for, at folk kan læse teksterne. Vi beder fremmødte om at melde sig frivilligt til at læse første læsning, og Virginia Dryer

synger svarsalmen eller anden læsning og forbøn. Virginia spiller også guitar som en slags refleksion før kommunionen, og bag­ efter overtager korlederen. Alle er frivil­ lige,” forklarer Phillip, som er liturgileder.

Det er også Emily, der som forkvinde for ACCC kommer med vigtig information, som alle medlemmer skal være opmærk­ somme på.

På den anden side er der musikken. Mu­ sikkoret spiller en hovedrolle i messen, ef­ tersom musikkoret gør de forskellige dele af messen mulige. ”Uden et kor er messen død,” tydeliggør Emily, som selv spiller tromme i koret. Andre instrumenter, som de bruger, er shekaer og stemme. ”Rytme er vigtig i afrikansk musik.” Koret, der består af 15 medlemmer, ledes af korleder Jude Odida. Udover engelsk, synger de korsan­ ge på kiswahili- og acholi-dialekten, som de indleder med i væsentlige dele af den eukaristiske fejring. På den måde vækker musikkoret og deres sang følelser, når der samles ind.

Til offertoriet synger de denne sang på kiswahili: Ssa ndio wakati Toa ndugu, toa dada Ulichu nacho wewe Bwana anakuona mpaka moyoni mwaka (Giv, broder; giv, søster Du skal tænke på at give med hele dit hjerte, Herren ser dig i hjertet.)

“Emnet for denne sang berører kirkegængerne meget under offertoriet. Vi tænker på, at i fremtiden kan vi supplere offertoriet med en ofring af frugter eller høstprodukter, som f. eks. majs og frugt, gaver, som kunne minde os om en smuk tjeneste for Gud”, siger de.

Alle deltagere i messen kan let identificere både Kyrie, som bedes på acholi-dialekten i begyndelsen af messen (Ai Rwot, Ai Ai Rwot / Hav barmhjertighed, hav barmhjertighed), og Agnus (Guds lam), som lige før nadver bedes på kiswahili (Mwana kondo wa Mungu, Utuhurumie leo // Guds lam, forbarm dig over os).

Men det er den smukke Mama ber me polo (Min moder Mari i himlen) , som synges på acholidialekten fra Norduganda, der vækker de fleste følelser blandt de fremmødte. Den synges som afskedssang i slutningen af messen: Første vers lyder således: Mama ber me polo, mama ber me polo An agungui nyimi, mama ber me polo An akwayo kica, Mama ber me polo ooo, Mama ber, mama ber, mama ber me polo.

Ledelsen af den afrikanske gruppe i Stenosgade.

På dansk: Min himmelske moder, min himmelske moder.

Jeg knæler foran dig, min himmelske mor.

Jeg beder om tilgivelse, min himmelske moder.

Min himmelske moder.

Bedesangen ”Mama ber” har 6 strofer i alt.

Efter den afrikanske messe er der fællesskab og kaffe for de fremmødte. ”Der er mange kirkegængere, der kommer til vores messe. Efter messen byder vi på kaffe og kage til de fremmødte. Det er en chance for at møde nye ansigter og hilse på gamle venner. Alle er velkomne.”

Omsorg for de usynlige indvandrere

Som indvandrere betragter afrikanere sig selv som usynlige for det danske samfund generelt, og de erkender, hvor svært det er for dem at finde et job, der matcher deres erhverv og studier. ”Det har været svært for afrikanere at finde karrierejobs på grund af sproget, og som sådan tager vi de jobs, vi kan finde.” I den forstand er Kirken et sted, hvor de kan møde hinanden og udveksle om deres oplevelser i dette samfund. ”Vi forstår os selv som katolikker og afrikanere med vores messetradition,” fortæller Phillip. ”Det er således, at for mange afrikanere er deres tilpasning til det danske samfund en udfordring for deres afrikanske baggrund. Afrikansk kultur er en reference i hver enkelt afrikaners liv og tænkemåde. I Danmark tilpasser afrikanere sig til nye skikke, men nogle falder til det yderste af ”overtilpasning”, altså ”de kopierer den nye kultur”. De lukker af, bliver for individualistiske og vil ikke vide noget om resten.

Vi afrikanere går i kirke om søndagen ”Vores fællesskab er åbent for alle. Vi be­ der sammen med og for andre mennesker.

Vi beder rosenkrans fælles eller privat.

Hjemme har nogle af os bygget et lille al­ ter, med hellige kors, et billede af Jomfru Maria, statuer og billeder af Jesus og kors, rosenkrans, osv., så vi kan bede”, beskriver de. ”Søndag er vores samfunds kirkedag. Vi afrikanere går i kirke om søndagen”, uddy­ ber Dorcas. Derfor ”ønsker vi at opfordre afrikanere til at gå i kirke, og at de skriver søndagsbesøg i kirken ind i deres kalender. ”Dette er især relevant i en diasporasammenhæng. ”Vores mission er at gå sammen, at tjene Gud. Vi leder efter de afrikanske katolikker, så de kommer tilbage på sporet. Vi snakker med mennesker i disse situationer og opfordrer dem til at deltage i fællesskabet: f.eks. når børn ikke er blevet døbt, par, der bare bor sammen, ægteskaber, som går i opløsning. De praktiserer en livsstil, som ikke altid er katolsk, men det er stadig i deres baghoved,” forklarer de.

Kontakten sker både med flyers fra kirken, skilte om African Catholic Community, men også via WhatsApp, e-mails og især ved det personlige møde. ”Vi gør vores bedste.

Vi kan mødes på gaden, til fester, i kirker, overalt kan vi møde og fiske mennesker én efter én. Som Jesus fiskede disciple” Det er gennem husmøder, man inviteres til, at det hele sættes sammen. ”Hvis du kender nogen, kan du invitere pågældende til husmødet. I et husmøde fejres messen, der er mad og musik. Det er åbent for alle efter invitation, så det er en multikulturel forsamling på 3050 personer. Det er værten, der bestemmer, hvem der skal ringes til”.

Så den traditionelle kommunikationsform virker stadig.

Pastoralrådsmøde katolsk orientering

En varieret dagsorden Pastoralrådsmødet den 18.-19. november bød på lidt af hvert, bl.a. erfaringer med familiearbejdet og -lejre, vedtægtsændringer og præciseringer, samt Ansgarstiftelsens budget 2024.

Tekst: Niels Messerschmidt

MIDDELFART

Forretningsudvalget havde denne gang valgt at tage fat på det store emne ’Familie, børn og unge’, der be­ handles over to møder. Søndag formiddag fortalte to familier om deres erfaringer med hhv. Domkirkens familiegruppe og DUK’s familielejre. Ægteparret Mats og Cynthia fra ’lør­ dagsgruppen’, som holder til i Domkirken, nævnte, at daværende sognepræst Daniel Nørgård på et tidspunkt havde spurgt dem; om de ville stå for en retræte. Der blev til en børneretræte, der blev en stor succes og førte til; at man sammen med rosenkrans­ gruppen lavede flere events, hvor familier mødtes i kirken for at synge og bede sam­ men. I dag deltager ca. 30 familier på skift, og DUK deltager ligeledes og tager sig bl.a. af de mindste børn.

Samværet, der omfatter katekese, messe og afsluttes med fællesspisning, er ikke kun tænkt som et tilbud til Domkirkens familier, og nogle af deltagerne kommer da også fra andre menigheder. Håbet er, at lignende ini­ tiativer vil finde vej til andre menigheder. Ægteparret Christoffer og Lone fortalte herefter om deres erfaringer med fami­ lielejrene på Øm, som de har været faste deltagere på siden 2016 – Christoffer dog allerede som barn. De fortalte om den bro­ gede skare, der deltager på lejrene, herun­ der også gengifte samt familier, hvor kun

den ene er katolik. Begge lagde de vægt på fællesskabet på lejrene, hvilket får mange til at komme igen og igen, og det netværk, man opbygger mellem familierne.

Christoffer nævnte, at en ny trend er fo­ kus på bedsteforældrene, og han foreslog derfor, at man tilbyder lejre, hvor bedste­ forældrene kan deltage sammen med bør­ nebørnene – uden at forældrene er med.

Pastoralrådets formand, Lilian Kristen­ sen, rundede emnet af med at give PR-med­ lemmerne en hjemmeopgave: ”Gå hjem og spørg, hvad jeres familier gerne vil have”.

▶ Fortsat fra side 10 Sideløbende med den religiøse blomstring oplevede århundredet et naturvidenskab­ ligt nybrud uden sidestykke. Det gik hånd i hånd med en voksende skepticisme overfor kirkelige autoriteter og dogmer. Man talte om de såkaldte libertinere (hvormed me­ nes: fritænkere – ikke skørlevnere!), som især gjorde sig gældende i parisersalonerne.

Idéhistorikere taler om en Tidlig Oplys­ ningstid (hvis hovednavn anses for den jø­ disk-nederlandske filosof Baruch Spinoza).

Epoken og begrebet er blevet genstand for stadig større bevågenhed i den idéhistoriske forskning igennem de seneste årtier, også herhjemme, især med idéhistorikeren Fre­ derik Stjernfelt.

Under sine lange ophold i Paris færdedes Pascal som en fast gæst i salonlivet, i det man kalder hans mondæne (eller verdslige) periode, dermed også i libertinermiljøet, og han har kendt de fritænkeriske synspunkter til bunds – og kritiseret dem. Hans store apologetiske værk, Pensées sur la vérité de la religion chrétienne (oftest bare: Pensées – dansk:Tanker om den kristne religions sandhed) tager netop sigte på at vise den tomhed og elendighed (fransk: misére), som er konsekvensen af et liv uden Gud. Det vender vi tilbage til.

naturligt til en nærmere tilknytning til Port Royal, hvor flere af familiens medlemmer blev hyppige gæster. Blaises første omven­ delse henføres til mødet med de to “barm­ hjertige jansenister.” Lillesøsteren Jacque­ line, berømmet for sin skønhed, indtrådte ligefrem efter nogle års forløb i Port Royal.

For Pascal ledte den første omvendelse frem til en anden og endnu mere dybtgående: en mystisk oplevelse, som Pascal beskrev på et pergament – det såkaldte Mémorial – som han bar til sin død, indsyet i sin vams.

Teksten lyder – i stærkt forkortet form – “I det Herrens år 1654. Mandag den 23. november [….] ILD. Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, ikke filosoffernes og de lærdes/ Vished, vished, følelse, fryd, fred.

Jesu Christi Gud.. Deum meum et Deum vestrum. Din Gud skal være min Gud. Glemme verden og alt undtagen Gud. Han findes kun ad de veje, som Evangeliet lærer os. [….]”

Det er denne brændende oplevelse af Guds storhed og barmhjertighed og menneskets elendighed uden Gud, som Pascal kalder sin NUIT DE FEU (ILDNAT) – og videregiver i sit apologetiske hovedværk, Pensées.

Forinden nåede han dog, som en hånds­ rækning til sine jansenistiske venner på Port Royal, at skrive sit satiriske hoved­ værk, Provincialbreve (Lettres écrites à un provincial) ialt 19 i en fiktiv brevveksling mellem en naiv provinsmand, forfatteren og en jesuiterpater dels om den proces, der fra Sorbonne universitetets side blev ført mod Arnaud i anledning af påståede kætterske påstande dels om den skriftemålspraksis, ordenen var blevet kendt for på den tid, nemlig jesuiterkasuistikken. Den var, ifølge Provincialbrevene, udtryk for den højeste

Sygdom og omvendelse

Under familiens ophold i Rouen blev Étienne Pascal under en lang sygdomspe­ riode efter er benbrud plejet af to norman­ niske adelsmænd, som udøvede sygepleje og andre barmhjertighedsgerninger, og som tillige tilhørte den jansenistiske bevægelse – og hele familien Pascal blev stærkt på­ virket i pro-jansenistisk retning. Dette førte

Vedtægtsændringer og præciseringer

Et andet stort emne på dagsordenen var den permanente valgstyrelses mange forslag til vedtægtsændringer – både vedrørende valg af menighedsråd og udpegning til pastoral­ råd. Ændringsforslagene, der oprindeligt skulle have været behandlet inden menig­ hedsrådsvalget i 2022, men blev udskudt på grund af pandemien, blev minutiøst gen­ nemgået af Pernille Wedel, valgstyrelsens fungerende formand. Nogle af ændringsfor­ slagene var af mere grundlæggende karak­ ter, mens andre mest var præciseringer. En omtale af dem ligger udenfor dette referats rammer, men findes udførligt beskrevet på Pastoralrådets underside på katolsk.dk.

I afstemningen i plenum blev alle æn­ dringsforslagene godkendt enkeltvist.

I relation til Pastoralrådet og dets selvfor­ ståelse kom Georg Høhling, PR-repræsen­ tant for Hillerød og Helsingør, med et ’in­ spirationsindspark’. Er pastoralrådet mest et aktivt subjekt, eller er det mest et modta­ gende objekt? Og er det mest et organ, som lader sig informere? spurgte han retorisk og hentede inspiration til svar i kirkeretten og kirkelige dokumenter vedrørende rådets op­ gaver og dets virke som rådgivende organ for biskoppen. Hans præsentation findes på katolsk.dk.

Georg Høhling stod også for to andre punkter på pastoralrådsmødet, om hhv. et forslag til vedtægtsændring for menigheds­ råd, mere specifikt om hvem, der tegner rå­ det i sognene (disse drøftelser tages op på forårets pastoralrådsmøde), samt et forslag om en fast procedure ved behandling af ind­ komne forslag, så det fremover præciseres i vedtægterne, at: 1. Forslagsstiller præsenterer forslag (5-10 min.)

2. Plenum får mulighed for at stille spørgs­ mål og for at debattere (15-20 min.)

3. Formand/dirigent samler op på debat­ ten, så det af referatet fremstår, hvordan forslaget har fået genklang eller det mod­ satte (5-10 min.).

Forslaget blev godkendt i plenum.

Fælleskassens budget 2024

Bispedømmets administrationschef Tho­ mas Larsen fremlagde udkastet til Ans­ garstiftelsens (’Fælleskassens’) budget for 2024 med ordene: ”Vi forventer at få 6 mio. kr. mindre ind end det, vi bruger, men vi reddes af midler, vi har sat i værdipapirer”.

Han tilføjede, at det finansielle afkast også fremover vil være afgørende for Ansgarstif­ telsens samlede driftsresultat. grad af spidsfindigt hykleri; men det skete angiveligt for at gøre Kristi og Kirkens bud lettere at leve med, altså skabe en tilpasning til verden. Brevene udmærker sig ved teolo­ gisk kyndighed og er tillige guddommeligt vittige. Og Pascal som riddersmand for jan­ senisterne, der normalt var kendt for deres gravalvorlige miner, fik latteren på sin side.

Mennesket er uendelig skrøbeligt og uendelig stort

Men Pascals ambition overgik langt det at være polemiker. Han ville trænge frem til den eksistentielle kerne i menneskets vil­ kår: blotlægge menneskets paradoksale væsen som uendelig skrøbeligt og samtidig uendelig stort. Vise elendigheden i et liv uden Gud – og overbevise om at alt ville være vundet ved at satse på troen. Denne ambition realiserede han i det, der er ble­ vet hans måske største livsværk: Den store apologetik Pensées, der består af fragmen­ ter, mange ganske korte aforismer, andre længere og argumenterende, som han efter­ lod sig i form af løse ark eller papirlapper.

Pascals nærmeste samlede og ordnede dem emnemæssigt og udgav dem første gang i 1670 i den såkaldte Port Royal-udgave. Se­ nere forskning har fortsat arbejdet. Således er der kommet nye udgivelser i både det 20. og 21. århundrede.

Det forekommer velbegrundet at kalde Pascal for filosofihistoriens første eksisten­ tialist, og der er trukket paralleller mellem ham og såvel Søren Kierkegaard som Mar­ tin Heidegger.

Men han var mere end naturvidenskabs­ mand og religionsfilosof. Pascal døde i sin lejlighed i Paris 1662 efter længere tids smertefuldt sygeleje. Det fortælles, at det

13 Administrationschefen betegnede bud­ getforslaget som ”et budget, der giver ud­ tryk for status quo. […] Der er ikke sat noget ekstraordinært i gang. Vi forsøger at holde ro på og drive Kirken, som vi plejer”.

Et fokusområde bliver at øge tilslutnin­ gen til kirkeskatten, og man har derfor gjort november måned til ’kirkeskattemåned’.

Kirkeskattekonsulent Susanne Madsen op­ fordrede rådets medlemmer til at øge op­ mærksomheden om emnets vigtighed ude i menighederne, da det er meget forskelligt, hvad der bliver gjort i menighederne, og hun henviste til den ’værktøjskasse’, som findes på katolsk.dk. ”Vi har tidligere skrevet til dem, der ikke betaler kirkeskat. Her fik vi en positiv respons, men ikke noget, der rykkede. I år har vi skrevet til dem, der allerede betaler. […] Der er stor forskel i kulturen omkring kirkeskatten – derfor er vi afhængige af, at der findes lokale ildsjæle”, forklarede Susanne Madsen.

Den budgetterede indtægt fra kirkeskatten udgør en stigning på 9,5% i forhold til den faktisk betalte kirkeskat i 2022, til i alt 8,79 mio. kr. (mod 8,42 mio. i budget 2023).

Budgetforslaget viser et lille fald i de or­ dinære indtægter (fra 21,77 mio. kr. i 2023 til 20,78 mio. i 2024), mens de ordinære ud­ gifter holdes stort set uændret på ca. minus 26,6 mio. kr.

Biskoppen anbefaler fortsat, at vi betaler mindst 1% af vores indkomst. Kirkeskatten, Hvoraf 60% går tilbage til sognet, reguleres med 3% årligt (reguleringsprocenten), så­ dan som det er sket gennem flere år.

pinte ham at han kunne blive plejet under komfortable forhold, og han bad om at komme til fattighospitalet, hvad søsteren Gilberte modsatte sig. Sognepræsten i St. Étienne sogn rapporterede til ærkebiskop­ pen, at Pascal døde afklaret og efter at have modtaget sakramenterne. Og at han havde fortalt, at han tidligere havde været knyttet til jansenisterne; men at han for to år siden havde fjernet sig fra dem, fordi han havde bemærket, at de var gået alt for vidt i forbin­ delse med spørgsmålet om nåden.

I pavebrevet lægges der bemærkelses­ værdigt nok også vægt på netop denne op­ lysning, og pave Frans har da allerede for flere år siden givet udtryk for, at han mente, at det var berettiget, at man så på mulighe­ derne for at indlede en saligkåringsproces…

14

katolsk Forskning orientering

Kontinuitet eller brud?

Hans Christensen skriver disputats om Det andet Vatikankoncil DISPUTATS Den 10. november forsva­ rede Hans Christensen sin disputats ved universitetet i Oslo i Domus Theologica ved universitetet i Oslo. I bedømmelses­ komiteen sad førsteopponent Olav Fykse Tveit fra den norske kirke, anden opponent var dominikanersøster og dr. theol. ElseBritt Nilsen og professor Hallgeir Elstad fra Det teologiske fakultet i Oslo. Fra audito­ riet opponerede lektor Paul Jørgensen.

Det er første gang i snart mange år en dansk katolik har fået doktorgraden i teo­ logi. Hans norske titel er dr. philos. Sidste gang var da Helge Clausen fik doktorgra­ den i kirkehistorie ved det pavelige univer­ sitet i Krakow. Hans Christensen er kendt af mange danske katolikker som kateket og medarrangør af lejre på Øm og var i mange år medredaktør af tidsskriftet Katolsk Dia­ log og Information. Sideløbende med en mangeårig karriere som alment praktiseren­ de læge studerede han teologi og tog i 2014 teologisk kandidateksamen ved Køben­ havns Universitet (2014), hvor han skrev speciale om Det andet Vatikankoncil. Efter kandidateksamen fortsatte han inden for samme forskningsområde, og titlen på hans disputats lyder: ”Det Andet Vatikankoncil 1962-1965: Kampen om det katolske syn på åbenbaringen. Religionsfrihed som vandt.

En romersk hæresi der forsvandt. Et Maria­ dogme der aldrig kom” for graden dr.philos.

Det lyder umiddelbart lidt støvet men fak­ tisk drejer det sig om et brandvarmt emne med dyb betydning for, hvordan vi opfatter Kirken. For det er stadig meget omdisku­ teret, hvordan Det andet Vatikankoncil skal tolkes. Besvarelsen af det spørgsmål har dybtgående konsekvenser for vores syn på Kirken. Drivkraften for Hans Christensen var ønsket om at skrive et værk på dansk om emnet.

KO fik lejlighed til at møde den nyslåede doktor for at stille ham et par nysgerrige spørgsmål.

Hvordan kom du i gang med det her emne?

Jeg følte mig provokeret, da Benedikt XVI lukkede Pius X’s broderskab ind i varmen i januar 2009 og det blev proklameret at Det andet Vatikankoncil skulle tolkes med kontinuitetens hermeneutik.

Forklar lige det!

Ja, det betyder, at der ikke kan være et brud mellem det Kirken lærte før koncilet og efter. For hvis det er rigtigt, at Kirkens lære er uforanderlig, så kunne koncilets opgave kun være at forsvare en statisk, uforanderlig lære. Over for dette syn står over for den ældre og mere liberale opfattelse, at koncilet på mange måder gør op med tidligere tiders selvforståelse og praksis. Det er også min opfattelse.

Hvilken metode har du brugt for at vise, at dit argument holder vand?

Jeg har haft fokus på forhistorien til koncilet. Hvordan er tidligere tiders syn på økumenien? Hvad med for eksempel samvittighedsfriheden og forholdet til andre religioner? Er det virkelig sådan, at koncilet siger det samme om de emner som tidligere eller er der sket en ændring?

De to vigtigste dokumenter for mig har været erklæringen om religionsfrihed Dignitatis humanæ og konstitutionen om Åbenbaringen Dei Verbum.

Jeg har arbejdet med områderne økumeni, religionsfrihed, kirkens struktur 200-300 år før koncilet og Kirkens åbenbaringslære.

Katolsk Ugeblad viste sig at være en ren guldgrube som kilde, for her blev koncilets forskellige dokumenter udførligt kommenteret.

Hans Christensens disputats kommer til at ligge i elektronisk form på DUO Vitenarkiv på Oslo Universitet og vil desuden kunne lånes som bog på Sankt Andreas Bibliotek (se www.sanktandreasbibliotek.dk).

Disputatsens emner

Kirkens åbenbaringslære – dvs. tankerne om hvordan Gud kommer i forbindelse med os mennesker – byggede op til koncilet på to kilder – Skriften og traditionen. De sidste 300 år før Det andet Vatikankoncil bygger åbenbaringsteologien på, at traditionen in­ deholder mere end skriften. Kirken mener at kunne trække nye trossandheder ud som ikke er i Bibelen. Der er ikke noget skrift­

Har De brug for hjælp til: Plejehjemsflytning, dødsbo, rydning efter Deres afdøde kære?

Så kontakt Palle Vinther fra Ansgars menighed i København, han kan hjælpe Dem og deres familie.

Kommer på hele sjælland.

Ring til Palle Vinther på tlf. 50 56 09 49 og få et godt tilbud.

Gem annoncen.

belæg for Marias undfangelse uden arve­ synd og hendes optagelse i Himlen. De to dogmer bygger på typologiske læsninger af profetier i Det gamle Testamente dvs. skriftsteder der betragtes som forudsigelser af, hvad der senere vil ske.

Der var et tredje planlagt mariadogme om Maria Mediatrix – Maria som nådens midlerinde. Var det blevet vedtaget under koncilet, havde det været ødelæggende for økumenien. Økumenien er et virkeligt nybrud på koncilet. Før koncilet var læren jo, at “Uden for Kirken er der ingen frel­ se”. Andre troende skulle vende tilbage til Den romersk-katolske Kirke, den ene sande Kirke. Nu blev begrebet økumeni forklaret med fem kriterier defineret af den belgiske biskop de Smedt. Kriterierne var bl.a. om samtalen var til gavn for både katolikker og ikke-katolikker. Målet var konstruktiv dia­ log, ikke nødvendigvis enighed i sig selv.

Et andet vigtigt område er spørgsmålet om religionsfrihed i Dignitatis humanae, hvor der sker et skift. Individuel religions­ frihed begrundes med henvisning til den gudgivne samvittighed, og her er der virke­ lig sket et brud i forhold til tidligere. Doku­ mentet kunne ikke begrundes med henvis­ ning til tidligere pavelige skrivelser.

Kirkens fundament op til koncilet var an­ timodernismen, der ser dogmer som evige

trossandheder og dermed statiske størrel­ ser. Efterhånden var modernist blevet et skældsord, der blev brugt om enhver, der ikke mente det samme som Rom. Pius X indførte antimodernisteden, der var i brug fra 1910 til 1967. Her har koncilet en langt større forståelse for den frihed, forskning må have, siger Hans Christensen.

Fundamentet og den bærende ideologi for den førkonciliære kirke var ultramon­ tanismen, en periode der fra slutningen af 1800-tallet kom til at betyde en øget ensret­ ning under Rom. De troende var opholdt i et A-hold af præster og et B-hold af lægfolk uden indflydelse inden for liturgien og teo­ logien. B-holdet havde en perifer rolle og blev holdt beskæftiget af forskellige former for andagter og et katolsk foreningsliv, kon­ kluderer Hans Christensen, der mener, at idéerne fra koncilet er blevet sat på pause, men håber på, at de kan udfoldes med pave Frans’ projekt om synodalitet.

LR Hans Christensens disputats kommer til at ligge i elektronisk form på DUO Vitenarkiv på Oslo Universitet og vil desuden kunne lånes som bog på Sankt Andreas Bibliotek (se www. sanktandreasbibliotek.dk)

Bønnens apostolat December

For personer med handicap Vi beder om, at mennesker med handicap må være i centrum for samfundets opmærksomhed, og at institutioner må tilbyde inkluderende programmer, der værdsætter deres aktive deltagelse.

Du kan også se årets intentioner på https://apostolat.dk.

Katolsk Orientering Indlæg til Katolsk Orientering kan ikke sendes til redaktionen, da KO pt. ikke udkommer i sin nuværende form i 2024.

KO ønsker alle sine læsere, annoncører og samarbejdspartnere en glædelig jul og et lykkebringende nytår...

15

Annoncer

UBESKÅRET STØTTE

Vanløse Begravelsesforretning Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær -

TIL MINDRE PROJEKTER

Du kan trygt ringe og aftale et møde med os.

Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

www.vincentgrupperne.dk

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen Annoncer: Palle Vinther, annonce@katolskorientering.dk

Føler du dig alene, trist eller bekymret? Ved telefonen sidder et kristent medmenneske, som vil lytte og bede for og med dig.

Ring til SOS Forbøn på 53 60 38 18 (Åben hver torsdag og søndag 19-21)

Medarbejdere i dette nr.: Niels-Henrik Assing, Jorge Simon Izquierdo Diaz, Kirsten Krog, pastor Jude Kulas, Stine Rørbæk Møller, Emily Hataro Skøtt, pastor Sigurd Sverre Stangeland og Rolf Tönshoff.

Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V. Tlf.: 33 55 60 40, kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@katolskorientering.dk. - Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis.

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

S S FORBØN

EN VÆRDIG OG SMUK AFSKED MED DINE KÆRE

Erik Skree

Mette Andersen

HOLM BEGRAVELSER.DK

Tlf. 66 17 28 81 · Rugårdsvej 158 Tlf. 65 32 18 81· 5210 Odense NV

Psykoterapi, emdr-traumeterapi, familieterapi og rådgivning Vi tilbyder psykoterapi, EMDR-traumeterapi, familie­ terapi og rådgivning. Både i vores klinik i Aarhus C og online, på dansk og polsk, til en kampagnepris til slutning af 2023.

Terapi hos cand. pæd. Teresa Jakubczyk Clausen – psykoterapeut MPF, psykotraumatolog, pædagog og familieterapeut.

Zapraszamy na psychoterapie, terapie traumy EMDR, terapie rodzinna oraz porady. Zarowno w naszej klinice w Aarhus C jak rowniez online, w jez. dunskim i polskim.

Mgr.Teresa Jakubczyk Clausen - psychoterapeuta, psychotraumatolog, pedagog i terapeuta rodzinny, znizka do konca 2023 r.

Kontakt: www.jcterapi.dk Tlf.: 30 96 15 63, e-mail: kontakt@jcterapi.dk Advokat Sandra Moll Dirscherl Telefon: 60 66 34 35 E-mail: sam@advokathusetbredgade.dk www.sandramoll.dk Fagområder: • Arv/Testamente • Fremtids­fuldmagter • Ægtepagter • Familieretssager • Køb af fast ejendom i Danmark og udlandet

Indkvartering alene på Accueil Notre Dame.

Fly fra København over Amsterdam til Toulouse - derfra videre med busser til Lourdes (bustur = 2 timer).

Gejstlig medvirken er Valfartspræst Jan Hansen samt p. Herbert og en biskop fra Den Nordiske bispekonference

Tryk: Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 13.000 – ISSN 0902-297X.

JC Terapi

Den 22. juli til 29. juli 2024

VI BEDER SAMMEN - VI BEDER FOR DIG

Udgiver: Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, 1610 København V.

Vedrørende brug af materiale offentliggjort i Katolsk Orientering. Katolsk Orientering har efter aftale med de respektive skribenter eksklusivretten til artikler offentliggjort i avisen. KO’s redaktion gør opmærksom på, at brug af artikler – eller substantielle dele heraf – fra avisen kun må ske efter skriftlig tilladelse fra redaktionen. I øvrigt henvises til gældende citatregler.

Den Nordiske valfart til Lourdes 2024

Hjælp med at sikre Kirkens beståen – også når du er borte Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente.

Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde.

Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til:

Katolsk Bispekontor Gl. Kongevej 15 1610 København V Telefon: 33 55 60 80

Prisen for almindelige deltagere er DKK 9.950,- og omfatter fly, bus til/fra lufthavn, ophold med fuld pension, valfartshæfte mm.

Pris for deltager, som rejser på egen hånd er kr. 5.800. er Medhjælpere deltager til reduceret pris og kun efter nærmere aftale og godkendelse af bestyrelsen.

Tilmeldingsmateriale rekvireres hos: Marianne Larsen: +45 51242390 E-mail: tilmelding@lourdes.dk Tilmeldingsfrist 25. marts 2024 Den Nordiske Valfart til Lourdes v/Georg Høhling

Biskoppens kalender December 2023 17. kl. 11.00

kl. 16.00 20. kl. 08.00 24. kl. 24.00 25. kl. 10.00 26. kl. 10.00

Messe i Sankt Vincents Kirke, Helsingør Vesper i Sankt Andreas Kirke, Ordrup Messe i Karmel Midnatsmesse i Domkirken Højmesse i Domkirken Højmesse i Domkirken

16

Eftertanker

Tænk, Jesus at du kom!

Betragtninger over en elsket julesalme.

Tekst: Rolf Tönshoff JULESALME I ”gamle dage” – da for­

fatteren til denne klumme endnu havde sin drengestemme i behold – var det tradition i den tv-transmitterede gudstjeneste juleaf­ tens eftermiddag fra Roskilde Domkirke, at Statsradiofoniens Drengekor med stearinlys i hånden iført mørke bukser og hvid skjorte med Dannebrogsflag over venstre bryst, skotskternet tørklæde og vandkæmmet hår to og to – langsomt skridende op ad den lan­ ge – meget lange(!) – midtergang sang Bror­ sons ”Her kommer Jesus dine små”. Det var en ørkenvandring, og for os purke tog det nok henved 40 år. Det så legende let ud at afpasse salmelængden med afstanden op til alteret; men sandheden var, at skridtene skulle være nøje afmålt; de to forreste i pro­ cessionen vidste med usvigelig sikkerhed,

hvilken strofe i salmen, der skulle begynde ved hvilken kirkebænk – så vi inden sidste strofe havde forceret trappen til højkoret – uden at snuble – og ved sidste strofe var kommet helt op og stod rundt om knæfaldet, idet vi her istemte sidste strofe: ”Her står vi nu i flok og rad.” Må læseren tilgive, at det måske blev lidt privat; men pastor emeritus Hans Esmark, som også var med dengang, da fjernsynet sendte i to farver, kan uden tvivl bekræfte, at jeg i dette nostalgiske tilbageblik – så godt som – ikke overdrev.

Det er en pragtfuld salme, som en af fore­ gangsmændene for pietismen, H. A. Bror­ son (1694-1764) har skabt i 1732. Det var ikke hans første julesalme; den hed såmænd ”Bort, verdens juleglæde” og er nok pietis­ mens (og Christian den Sjettes) befaling om

for blodig; når en ny udgave af salmebogen skulle udgives og den strofe blev behandlet, endte det med – ikke mindst i de grundtvigske kredse – at den blev udeladt.

Den omstridte strofe kom dog omsider med i Den Danske Salmebog i 2002.

Det lyder: Al verden stod i Satans pagt, da brød vor Jesus frem med magt og rev os ud med blodig hånd af alle vore fjenders bånd.

Brorson har jo selv ønsket, at denne strofe fandt en naturlig plads blandt de ti strofer.

Man må forestille sig, at forfatteren opfatter Frelseren som den, der trodsede vores pagt med Djævlen og vristede os ud af Djævlens kløer. I originalens femte strofe, som heller ikke er med i vores Lovsang, fabulerer Brorson over, at Jesus med den syndighed i verden overhovedet har villet frelse menneskeheden: Tænk, Jesus, at du kom!

I mange sammenhænge hører man kun om tekstforfatterne, når det gælder sal­ mer. Det er som om, at de kunstnere, der giver teksten musikalsk liv, er forholdsvis betydningsløse. I Lovsang side 959 er der en alfabetisk oversigt over salmeforfattere; kunne komponisterne ikke også være ble­ vet opregnet? Når vi taler om ”Den signede dag med fryd vi ser” vil langt de fleste sige Grundtvig, men lægmanden vil nok ikke sige Weyse. Er man lige så god til kun at huske salmeverset på teksten eller kommer den tilhørende melodi til undsætning, når hukommelsen skal friskes op?

Komponisten til Brorsons ”Her kommer, Jesus, dine små” er Johann Abraham Peter Schulz (1747-1800). Han var først kapel­ mester i Rheinsberg i Preuβen og senere ansat (1787) som kapelmester ved Det Kon­

”

De små er – i bedste pietistiske ånd – os alle: Vi løber dig imod... Drag os ganske til dig hen, du vor sjæleven; det er os små skabninger, der må omfavne dig i troen – ikke kun børnene.

gelige Teater i København. Det er hans for­ tjeneste at føre en orkesterreform på teatret ud i livet. Han var i høj grad populær, men måtte allerede i 1797 på grund af sygdom og stærkt mod kapelmusikernes ønske søge sin afsked. J. A. P. Schulz’ kompositioner omfatter bl.a. syngestykker, operaer, pas­ sioner, oratorier og kantater. Han har sans for at skrive sangbare melodier, som hur­ tigt fæstner sig i hukommelsen. Publikum får nu ikke mere barokkens virtuose ”stru­ begymnastik” med de mange toneranker at høre; men Schulz skaber den ene sang­ bare melodi efter den anden til strofiske sange som fx melodierne til syngespillet ”Høstgildet”. De blev de rene landeplager.

Foruden verdslige tekster satte Schulz også musik til salmetekster, og vi kender ham fra slidstærke melodier til fx teksterne ”Sig månen langsomt hæver” og ”Vi pløjed’ og vi så’de” og altså ”Her kommer, Jesus, dine små.” Tekst og melodi fandt hurtigt indpas i såvel kirke som hjem, og salmen blev yderst populær – også i udlandet: den er på engelsk kendt under titlen: ”Thy little Ones, Dear Lord, are we”. I det dansk-tyske sal­ mehæfte er den kendt under teksten: ”Lass nichts im weiten Erdenrund”.

42512

Til Post Danmarks stregkode

Komponistens rolle

Hans Adolf Brorson (1694-1764).

Oliemaleri af Johan Hörner. Wikipedia.

Lad os se lidt nærmere på salme-per­ len ”Her kommer, Jesus, dine små”: Mens Brorson var præst i Tønder, 172937, udgav han i 1732 Nogle JulePsalmer!

Gud til Ære og kristne Sjæle især sin el-

Afsender: Katolsk Orientering

Frelseren med kontrasterne din himmelsal og verdens tåredal; 6. strofe viser endvide­ re, at salmen er mere end en julesalme: det er en dåbssalme, og teksten finder dermed anvendelse kirkeåret rundt. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at netop 6. strofe i det evangelisk-lutherske trossamfund er blevet et omkvæd i mange kirker, hvor det synges som svar på trosbekendelsen: Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt, men giv, at al vor længsel må til dig, til dig alene stå!

Flere steder i vores katolske kirker i Danmark synges de sidste tre vers ”Lad verden ej med al sin magt” (L. 566), efter at den døbte har modtaget den hellige olie, krisam, og mens barnet som ny skabning bliver iført dåbsklædningen.

Brorsons originaludgave til teksten havde hele ti strofer, men 4. strofe var en kende

Evangeliet forklaret i fortættet teologisk-poetisk form

skelige Menighed til Opmuntring. Ori­ ginalen er forsynet med påskriften: ”En liden Psalme for Børnene, have I aldrig læst, at af de Umyndiges og Diendees Mund skal du berede en Lov” (Mat. 21, 16) I sin digtning kan Brorson med få ord – i fortættet teologisk-poetisk form – for­ klare evangeliet. Tag fx strofe 3 – der står jo sådan set det hele: stald, krybbe, kors og død; men denne juvel indehol­ der mere end det, for Brorson får menne­ skets livscyklus med – lige fra dåb til død.

Man kan spørge sig, om denne salme for det første ”kun” er en julesalme, og er ”dine små” virkelig kun børnene, der løber dig imod og kysser støvet for din fod? Forestil­ ler Brorson sig, at børnene i kirken løber op til alteret og fylkes omkring krybben?

Næppe. ”De små” er – i bedste pietistiske ånd – os alle: Vi løber dig imod. Drag os ganske til dig hen, du vor sjæleven; det er os små skabninger, der må omfavne dig i troen – ikke kun børnene. I 3. strofe er det ikke børnene, der bydes velkommen, men

Katolsk Orientering · nr. 16 15. december 2023 · 49. årgang

Adresselabel, flytning

at forbyde de syndige juleskikke i de den­ gang så populære ”julestuer” med fester, dans, druk og noget andet, der ikke nævnes i en seriøs avis. 3. strofe af Brorsons første julesalme lyder: Hvor kunde nogen mene, Som har naturlig Sands, At vi vor Gud kand tiene Med syndig Drick og Dantz; Skal Jule-Festen være Til Jesu Lov og Priiß, Saa lad Ham faa sin Ære, Paa lovlig Christen-Viiß.

Brorson anviser dog heldigvis samme år, hvordan julestemningen bør foregå i salmen ”I denne søde juletid”.

Hans Adolph Brorson (1694-1764)

Brorsons forfatterskab begyndte i 1721 med et dødsdigt. 1739 udkom hæftet Troens rare (sjældne) klenodie – en sam­ ling af 80 originale salmer skrevet til forskellige kirkemelodier og 194 salmer oversatte fra tysk barok og pietisme.

Salmerne er svarende til de pietistiske teologer J.A. Freylinghausens og J.H. Schraders tyske salmebøger ordnede efter de forskellige faser i sjælens tileg­ nelse og oplevelse af troen. Bogen blev genoptrykt mindst fem gange i Brorsons levetid.

Erik Pontoppidans slotssalmebog op­ tog i 1792 92 af numrene i Troens rare klenodie. Siden blev Brorson trængt ud af salmebøgerne, men genopdaget af ro­ mantikken.

I sin tid som huslærer hos morbroderen fra 1717-1721 oplevede han en person­ lig vækkelse. Brorsons salmedigtning er stærkt præget af pietismen og dens dyr­ kelse af inderlighed og et personligt for­ hold til Jesus. De fleste danskere kender hans julesalmer og Op al den ting som Gud har gjort.

Brorsons hjemegn var Nordslesvig, og her var han præst først i sin fødeby Randerup fra 1722-1729, derefter i Tønder fra 1729-37. I 1737 kom han til Ribe som stiftsprovst og i 1741 blev han biskop.

Kilde: Den danske Encyclopædi.