brief 02 by Nordea Share

debrief

tekst Michael rachlin

Ellen Margrethe Løj er medlem af regeringens Afrikakommission og FN’s generalsekretærs særlige udsending i Liberia.

brief nordea private banking magazine

november 2009

02 Nr

»For første gang har vi oplevet trafikpropper«

foto: Afrikakommissionen

Hvilke lande er de gode eksempler? Der var sikkert en god grund til, at præsident Obama var i Ghana, da han første gang besøgte Afrika syd for Sahara. Man kan også nævne Tanzania, som er et land, Danmark arbejder meget sammen med. Og Botswana har ligget i front i mange år. Og når vi taler om lande, der har været i konflikt, så er der sket meget i Mozambique. Så man kan nævne mange eksempler.

debrief: Ellen Margrethe Løj er medlem af regeringens Afrikakommission og FN’s generalsekretærs særlige udsending i Liberia, hvor hun koordinerer alle FN’s operationer, og er dermed den højst placerede dansker i FN-systemet.

Mener du, at Afrika står ved et afgørende positivt vendepunkt? Jeg mener, at der er sket store fremskridt de sidste 10-20 år i Afrika. Men de er selvfølgelig ikke nået i mål endnu. Men der er virkelig sket meget både på det politiske og det økonomiske område. Det er vigtigt, at de afrikanske statsledere ikke ryster på hånden, men arbejder videre med nogle af de gode ting, der er sat i værk.

I Afrikakommissionens rapport står der meget om de små og mellemstore virksomheders betydning for udviklingen af en ny økonomi i Afrika. Hvorfor er det vigtigt? Det er vigtigt for at få en økonomisk vækst, der kommer hele befolkningen til gode. De store virksomheder og de store investeringer i Afrika handler meget om råstofudvinding og eksport. Men det er vigtigt, at Afrika udvikler sit hjemmemarked, ikke mindst for at den fattigste del af befolkningen får del i væksten. Og her tror jeg, at de små og mellemstore virksomheder kan blive dynamoen til, at tingene kan ske. Kan du mærke de positive forbedringer i din hverdag? Ja, det kan jeg. Men med hensyn til Liberia tror jeg, at meget få mennesker, der ikke har besøgt landet, kan forstå, hvor ødelagt landet var efter 14 års borgerkrig. Alt var smadret, og alle, der havde en uddannelse,

var flygtet. Man startede helt fra bunden, da fredsaftalen blev indgået i 2003. Det er der, man kommer fra, men derfra er der sket forbedringer. Hovedgaden her i Monrovia er nu en firesporet, asfalteret vej. Da jeg kom her for fire år siden, var der masser af huller. For første gang har vi oplevet trafikpropper. Men de er ramt af den finansielle krise, da Liberia er meget afhængig af eksport af råvarer. Så jeg kan roligt sige, at man her i Liberia håber, at den økonomiske krise snart er slut. Har finanskrisen været et tilbageslag for den udvikling? Det har store konsekvenser for alle de afrikanske lande. Og afrikanerne føler, at det er meget ufortjent, at de bliver ramt, da de ikke har nogen andel i årsagerne. De bliver ramt på flere måder. Den første er, at deres eksportindtægter falder, fordi råvarepriserne er faldet. For det andet er deres muligheder for at komme ind i verdenshandlen ramt. For når krisen står på, så har de udviklede lande en tendens til at lukke sig sammen om at løse de interne problemer. Og for det tredje er der en tendens til, at de lukker ned for udviklingsbistanden. Endelig betyder finanskrisen, at de udenlandske investeringer bliver reduceret. Download det fulde interview som podcast på nordeaprivatebanking.dk/brief

Det nye Afrika

Zebraer grĂŚsser med udsigt til Kenyas hovedstad, Nairobi. Kenya er et af de afrikanske lande, der tegner et nyt og lysere billede af Afrika.

222

BRIEF

november â&#x20AC;&#x2DC;09

foto: Getty iMAGes

Der kommer altid noget nyt fra Afrika »Ex Africa semper aliquid novi«

Plinius den Ældre (★ 23 - † 79)

i en række afrikanske lande er en ny generation parat til at gøre op med offerroller og kolonialismens spøgelse. Der er lang vej endnu, men en ny afrikansk selvbevidsthed og økonomi er ved at blive født.

Tema om Afrika side 6

indhold

brief

02 NR

Fem profiler, der ændrer kontinentet

DR. MOHAMED "MO" IBRAHIM, født i Sudan, uddannet i bl.a. England, ansat en årrække i telekommunikationsbranchen, bl.a. British Telecom. En afrikansk iværksætter, der stiftede mobilselskabet Celtel, der opererer i hele Afrika. Støtter og hædrer via sin private fond afrikansk lederskab.

ELLEN JOHNSONSIRLEAF, født i Liberia, uddannet i blandt andet USA, den første kvindelige, demokratisk valgte præsident i Afrika. Kaldt Afrikas Jern-Lady for sin kamp for demokrati og genopbygning af Liberia efter mange års borgerkrig.

JACOB ZUMA, født i Sydafrika, præsident og leder af ANC. Har som Nelson Mandela siddet fængslet for at kæmpe imod apartheid. Hans vigtigste opgave er at sikre, at Sydafrika (for-) bliver økonomisk rollemodel for det øvrige Afrika og viser, at det kan lade sig gøre.

FOTO: GOvErNMENT COMMUNICATION AND INFOrMATION SySTEM, – SyDAFrIKA, AFrIKAKOMMISSIONEN,THE ExECUTIvE MANSION THE rEpUBLIC OF LIBErIA, MySpACE & pOLFOTO,

SAM JONAH, født i Ghana, kaldt Afrikas mest fremtrædende sorte erhvervsmand, en rollemodel for afrikanere. Kæmpede sig til en uddannelse i London, vendte hjem og gennemførte et ekstremt vellykket turn-around i mineselskabet AngloGold Ashanti. I dag formand for investeringsfonden Jonah Capital.

BEN OKRI, født i Nigeria, opvokset i England, regnes for en af Afrikas største forfattere med fokus på de menneskelige og politiske forhold i Afrika. Anerkendt verden over. Har blandt andet skrevet trilogien Sultens vej, Fortryllelsens sange og Uendelige rigdomme. Er aktuel med romanen Stjernebogen.

Et andet Afrika 10 stort tema om kontinentet, der gradvist rejser sig

Det er forkert at tale om en afrikansk renæssance. Renæssance er en genfødsel af en økonomisk eller politisk magt, men Afrika har aldrig været stærkt. Dette er fødselen af det nye Afrika, der vil kunne stå på sine egne ben.

Det nye Afrika har mange ansigter. Her er fem personer, der repræsenterer et nyt og mere selvsikkert Afrika.

9 FACtS 1. Hver syvende indbygger på jorden bor i Afrika. Det er over en milliard mennesker. 2. Afrika udgør 3. Der er 800 millioner hektar uopdyrket landbrugsjord i Afrika. I Danmark er det samlede landbrugsareal 2,7 millioner hektar. 4. Fondsbørsen i Johannesburg er verdens 16.-største. 5. Der bliver talt omkring 2000 forskellige sprog på det afrikanske kontinent. 6.

lidt over en femtedel af verdens landmasse.

I Nigeria findes verdens 10.-største oliereserver, og landets økonomi er blandt de hurtigst voksende i verden.

7. Afrika er verdens hurtigst voksende marked for mobiltelefoni. Alene i Nigeria er der 64 millio8. Den generelle vækst i Afrika ventes at blive 3,5 procent i år og 5 procent næste år 9. Modsat mange andre afrikanske lande er Zimbabwes økonomi nær-

ner mobilbrugere.

trods den internationale krise.

mest kollapset og har haft negativ vækst i 10 år.

Kilder: 1. FN (Department of Economic and Social Affairs, population division), 2. Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, 3. FN’s landbrugsorganisation (FAO), 4. Official website of the City of Johannesburg, 5. Unesco, 6. og 9. CIA World Facts Book, 7. Nigerian Communications Commission, 8. Den Internationale Valutafond, IMF, 10. Central Statistical Office, Zimbabwe.

Mo's karakterbog

MO' tOp 10 1.

MAURItIUS

KAp VERDE

SEyCHELLERNE

BOtSwANA

SyDAFRIKA

NAMIBIA

GHANA

tUNESIEN

LESOtHO

10.

SAO tOME OG pRINCIpE

9.629.091 km²

Indien 3.287.263 km²

Argentina 2.780.400 km²

EU 4.324.782 km²

Afrika 30.221.532 km²

Andre lande 29.615.497 km²

Listen er sammensat ud fra flere forskellige økonomiske og politiske kriterier. Læs mere om kriterierne og se flere detaljer på www.moibrahimfoundation.org/en

Afrika i nyt perspektiv Et verdenskort er et fladt billede af en rund planet, og derfor kan proportionerne nogle gange snyde. Det kan fx komme som en overraskelse, at Afrika er større end Indien, USA, Kina, EU og Argentina tilsammen.

Kina 9.596.961 km²

Hvordan ser du på Afrikas økonomiske udfordringer? Når næsten halvdelen af alle afrikanere lever for under en dollar om dagen, ligger der en gigantisk udfordring i at løfte dem ud af fattigdommen. Finanskrisen rammer også Afrika hårdere end os: Mange afrikanske lande eksporter varer til os, men vores import er blevet kraftigt reduceret. Samtidig reducerer vi deres bistand og investerer mindre i kontinentet. Derudover mærker Afrika allerede nu klimaændringerne, hvilket giver en usikker landbrugsproduktion.

04 05 06

Velkomst TEMA: Det nye Afrika

07 08 09 10 11 12

november ‘09

BRIEF

Kan kontinentet udvikle sig som de østasiatiske tigerøkonomier? Det vil jeg ikke mene. Når tigerøkonomierne udviklede sig, som de gjorde, skyldes det specifikke interne forhold: En stærk stat, mange aktiver, en stor udvikling og muligheden for at afsætte varerne.Tigerøkonomierne kørte godt i 1950’erne og 1960’erne, hvor de vestlige lande aftog varer på favorable betingelser. Afrika har slet ikke de investeringsmiljøer og kulturer, der kunne tillade dem at kopiere succesen, så jeg ser ikke muligheder på kort sigt.

USA

Hvilke afrikanske lande er på rette vej, når det handler om økonomiske muligheder, sikkerhed og menneskerettigheder? Det er naturligvis et komplekst spørgsmål. Men for mange Afrika-kendere og afrikanske ledere er det noget nær karakterbogen, der bliver uddelt, når Mo Ibrahim Foundation (se boksen om Mohamed Ibrahim overfor) udsender sit årlige indeks. The Ibrahim Index, der i oktober udkom for tredje gang, måler på fire hovedkriterier: Sikkerhed og retstilstand, demokrati og menneskerettigheder, menneskelig udvikling og bæredygtige økonomiske muligheder. En af overraskelserne på årets liste er, at de nordafrikanske lande, der er med på listen for første gang, ikke klarer sig specielt godt. Imod alle antagelser halter de arabiske lande efter Afrika syd for Sahara. De klarer sig godt på nogle økonomiske kriterier, men scorer dårligt på demokrati og menneskerettigheder. Generelt er det små østater som Mauritius og Seychellerne, der topper listen, skarpt forfulgt af lande fra det sydlige Afrika som Sydafrika, Botswana og Namibia.

økonomisk. Hvilke stater er primus motorer, og hvor ligger de største udfordringer? Henrik tüchsen rapporterer fra sydafrika.

STIG JENSEN, leder af Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.

Arne Frandsen, dansk direktør i det sydafrikanske mineselskab Pallinghurst

13 14

Når far står bag ole og charlotte Lynggaard driver familiens smykkevirksomhed sammen. Det kræver en særlig familiekultur.

tEKSt Tommy HeiSz fOtO nicky bonne

ATTITUDE

Æblet og stammen 48

BRIEF

16 17 18 20

Bankernes gudfædre

21 22 23 24

INDSIGt

Søgte læreplads andre steder Det lå ellers ikke i kortene, at Charlotte Lynggaard skulle det, da hun midt i 1980’erne var færdig med gymnasiet og stod ved en skillevej. Efter et års ophold i Paris, hvor hun arbejdede for et reklamebureau, skulle hun træffe den svære beslutning om, hvilken retning hun skulle vælge. »Jeg var meget interesseret i smykker. Men samtidig lå det meget i baghovedet, at

Indsigt

26 27

november ‘09

Den særlige tilstand

UDSyN

»Der er lige kommet en sms fra Søren,« siger Ole Lynggaard. Han står midt i kontorlokalet og kigger på displayet på sin mobiltelefon, mens hans datter, Charlotte, sidder tilbagelænet i en læderstol ved siden af ham. Han læser beskeden fra Charlottes bror højt: »Jeg er i Sydafrika og har lige rørt ved verdens største diamant.« Charlotte og Ole Lynggaard griner indforstået og familiært af Sørens besked. Kostbare ædelsten er noget, familien Lynggaard kan samles om. Sådan har det altid været. Og netop den fælles interesse har dannet grundlag for, at de gennem mange år har drevet virksomhed sammen. Der er kun få meter mellem de to skriveborde her på kontoret, der tilhører far og datter. De designer hver sin linje i den succesrige smykkevirksomhed Ole Lynggaard Copenhagen. Og når brormand Søren Lynggaard ikke kæler for kæmpediamanter på fremmede kontinenter, indtager han den tredje plads som firmaets administrerende direktør. Og som om det ikke var nok, så er Charlotte Lynggaards mand også for nylig trådt ind i virksomheden som Commercial Director.

familievirksomheder

Ole og Charlotte Lynggaard er den kreative motor i familiens smykkevirksomhed, hvor sønnen Søren Lynggaard er administrerende direktør.

28 29

Det næste træk

KaRaBIn og ottEtalsKnudE Karabinen fylder ikke alverden, men er et nøgleredskab for en klatrer. Den almindelige karabin bruges til at opbevare klatreudstyr i selen, og låsekarabinen er en essentiel del

Lotte Hansen er direktør for public affairs hos kommunikationsbureauet CGI Mannov. Hendes frirum er klatrevægge og klipper.

af sikringsudstyret. Ottetalsknuden er den mest benyt-

tEKSt tommy heisz | FOtO nicky bonne

bruges til det meste.

Islands Brygge, København d. 20/8/2009 kl. 18.24

tede inden for klatring. Det er en universalknude, som kan

Lotte Hansen på toppen af klatreskulptur.

Jeg begyndte at klatre, da jeg studerede. Jeg var i praktik på ambassaden i Berlin, og en kollega introducerede mig for det. Der er et rigtig godt klatremiljø i Berlin og mange muligheder. Fx i Østberlin, hvor man har fjernet nogle gamle bygninger og lavet et kunstigt klatrebjerg midt i det hele ved at sprøjte det over med klatrecement og sætte greb på. Efter studietiden gik det lidt i stå, men det blussede op igen, da jeg meldte mig ind i Københavns Klatreklub, mens jeg var ansat i Boligministeriet. Senere tog en veninde og jeg på klatreferie sammen i Sydfrankrig, og der skete der virkelig noget.Vi satte os for, at vi ville være bedre, og vi kæmpede som sindssyge. Spiste kun sund mad og klatrede konstant i 14 dage. Jeg tænker aldrig på arbejde, mens jeg klatrer. Hvis jeg løber eller er i fitnesscenter, kan jeg sagtens gøre det, men ikke når jeg klatrer. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Du er nødt til at være 100 % til stede. Allerede når du sætter dine fødder op på de første to små trin og lader hænderne gribe fat i de første greb, er din hjerne et andet sted. For nu ved du, at hvis du ikke har den rigtige balance, og hvis du ikke trækker vejret på den rigtige måde, så ryger du af. Selvom det er afstressende at klatre, er det samtidig udfordrende for hjernen. I mit job bruger jeg mange kræfter på at skære ind til benet og finde ud af, hvad tingene handler om. Jeg forsøger at finde ud af, hvad der er ved at ske, og hvordan jeg mener, kunden skal reagere på det. Jeg sidder over for topjurister den ene dag og topøkonomer den næste, og de har hyret mig til at sætte sig ind i deres verden på rekordtid. Også i klatring er man nødt til hele tiden at tænke flere træk frem. Det er ikke nok, at de næste par greb er gode, hvis de fører dig ind i en blindgyde. Efterhånden som man får mere erfaring, bliver man bedre til at læse ruterne og analysere sig frem til at træffe de rigtige valg. Samtidig handler det også om fornemmelser, for det er ikke alt, du kan se, før du kommer længere op. På den måde ligner det meget det, jeg laver i mit job. Det handler om at lægge en strategi, der holder.

Mit frirum Lotte Hansen, direktør hos Gci Mannov, klatrer i sin fritid. Gå også med ind i lystfiskerens og fodboldfanens frirum.

31 32 33 34 35 36

FRIRuM

37 Lotte Hansen er 37 år. Hun er direktør for

Du gamle verden

public affairs hos CGI Mannov. De fleste kender hende fra DR2-programmet Jersild & Spin, hvor hun serverede knivskarpe her og nu-analyser på det politiske spil (og spin) på Christiansborg. Tidligere har hun været pressesekretær for økonomi- og erhvervsminister

Bendt Bendtsen (K) og by- og boligminister Lotte Bundsgaard (S) samt pressechef i Forbrugerrådet.

40 41

BRIEF

november ‘09

Stærk tro

Indsigt IndblIk I nordea prIvate bankIngs verden. dIne rådgIvere på arbejde.

HvaD er eT akTIerally?

26 32 34 36

Mød Nordeas specialister. Nordea Private Banking er årligt vært en lang række temaaftener rundt omkring i landet. Hvem arbejder i SIA-gruppen? Vi er med en onsdag formiddag Bag om begrebet. Strukturerede obligationer Historiske aktie-rallies

definition på, hvor meget aktier skal stige, før der er tale om et egentligt »ak-

Begrebet »rally« stammer fra engelsk og kan oversættes til »at genvinde

tierally« og ikke blot et almindeligt opadgående marked, men børsmæglere

styrke efter en periode med faldende priser eller kurser«, men ordet låner

bruger dog betegnelsen »rally«, når et marked stiger kraftigt, fx 10-20 pct.

også sin betydning fra »at samles bag« eller »flokkes om noget«, som når

over en kortere periode. Historisk opstår aktierallies ofte oven på en periode

flertallet af investorerne i markedet er købere. Der findes ikke nogen entydig

med kraftige kursfald. Læs mere side 36.

{

Indsigt Bag om mennesker, produkter og begreber hos Nordea private Banking. sådan arbejder dine rådgivere i virkeligheden.

46 47

AttItUDE

Æblet og stammen

(populær talemåde på Wall Street)

INDSIGT

Skattereformen

I foråret vedtog folketinget en ny skattereform. som kunde i private banking kan du forvente, at vores rådgivning fortsat har fokus på hele din formue og på at hjælpe dig sikkert igennem de nye regler. Det er ikke hvert år, at politikerne på Christiansborg vedtager en gennemgribende reform af vores skattesystem – en reform, der når ud i stort set alle hjørner af vores økonomi. Der er sagt og skrevet meget om konsekvenserne og i medierne har eksperter tolket mulighederne forskelligt, men faktum er, at vi alle mærker skattereformen på den ene eller anden måde. I overskrifter betyder skattereformen, at vi fra næste år kan se frem til en lempelse af skatten på arbejdsindkomsten, vilkårene for vores pensionsopsparing ændrer sig, for private bliver det en smule mere gunstigt at investere i aktier og obligationer, mens skattefriheden på selskabers aktier og aktieudbytter bortfalder.

Skattereformen medfører, at vi i vores rådgivning skal gøre nogle ting en smule anderledes, men den ændrer ikke ved selve fundamentet.Vores rådgivning tager stadig udgangspunkt i din formuestruktur. Byggeklodserne er de samme, men måske skal de sættes sammen på en anden måde. I Private Banking er vi klar til at hjælpe dig med at se de nye muligheder i skattereformen – i år såvel som i 2010.

FRIRUM

God fornøjelse med brief.

Det næste træk

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

foto: JaCoB NIelSeN eN

48 49

Når selv taxachauffører begynder at tale om, hvordan man bliver rig på aktiemarkedet, så er det på tide at komme ud.

120497_Brief_0209_3korr.indd 25

Hedegaards svendestykke

debrief

09/10/09 15.43

BRIEF

november ‘09

velkommen til brief nr. 2 fra cape town til viborg til sommer vil alverdens øjne hvile på Afrika. Det største sports- og kulturarrangement på det afrikanske kontinent i nyere tid,vM i fodbold i sydafrika, vil få milliarder af tv-seere til at spejde mod Afrika. Afrikansk kultur, økonomi, politik, korruption, fattigdom, stolthed, muligheder – alt sammen vil det komme i søgelyset op til og under den mægtige, spektakulære begivenhed på kontinentets sydspids. brief er taget i forvejen. er der løveøkonomier på vej? UsA's præsident Barack obama er klar i mælet om, hvem der vil og kan få det til at ske: »Afrikas fremtid er op til afrikanerne. Afrikas folk er parat til at tage ansvar for deres egen fremtid.« Læs meget mere om det nye Afrika her i brief i det store tema fra side 6. og vil du ikke nøjes med at læse men også høre mere om Afrika, så byder brief nu også på podcast – hør interviewet med Danmarks højest placerede diplomat i fN, ellen Margrethe Løj, ved at downloade fra nordeaprivatebanking.dk/brief

Der er en verden udenfor Afrika. en verden der ofte byder på overraskelser. og måske vil det også en overraskelse for nogen, at en strateg fra Nordea private Banking har været i stand til at få UsA's tidligere præsident, Bill clinton, til at falde i søvn på 20 minutter. få den historie og mange flere ved at tage med til Golfcenter viborg, hvorfra brief beretter om Marlene Nørgaards møde med 250 Nordea private Banking kunder i Midtjylland. Læs mere på side 30. God læselyst i dette 2. nummer af brief. Husk på, at brief er et magasin, der også byder på meninger og vurderinger, som Nordea private Banking ikke deler eller støtter. for brief tør at åbne for og give plads til helt andre analyser og holdninger. Dermed opstår det spændingsfelt, hvor meninger brydes, og hvorfra vi hver især kommer videre. Helt afgørende er dog læsernes mening. så skriv til os med kritik, ideer til kommende numre – ris og ros. kontakt os på: brief@nordea.com

KOLOFON UDGIVER: Nordea Private Banking, Nicolai Eigtveds Gade 8, Postboks 0850, 0900 København C. KONtAKt: brief@nordea.com REDAKtION: Flemming Højbo (ansv.), Thomas Engelsmann, Ulla Enghus Madsen, Jesper Phaff Mørck. REDAKtøRER: Mette Nexmand Jacobsen og Michael Rachlin, Datagraf. SKRIBENtER: Tommy Heisz, Søren Højlund Carlsen, Tina Lee og Henrik Tüchsen. ILLUStRAtION: Datagraf. FOtOGRAFER: Nicky Bonne, Jacob Nielsen, Kåre Viemose. GRAFISK DESIGN: Trine Gade, Lars Boye Andersen, Datagraf. tRyK: Datagraf. Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin. Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

UDSyN

På de næste 10 sider sætter vi fokus på Afrikas voksende økonomi. Det sårede kontinent er inde i en helende udvikling, og flere internationale eksperter ser optimistisk på markedet.

tet r kontinen r, der ændre Fem profile r. Her er fem mange ansigte

enterer et der repræs personer,

en afrikansk af en dsel rt at tale om Det er forke Renæssance er en genfø Afrika har magt, men af det renæssance. eller politisk len økonomisk stærkt. Dette er fødse egne ben. aldrig været der vil kunne stå på sine dansk direktør i detst Arne Frandsen, b Pallinghur ske mineselska nye Afrika,

nyt og

– SyDAFrIKA, SySTEM, INFOrMATION ION AND & pOLFOTO, COMMUNICAT MySpACE OF LIBErIA, FOTO: GOvErNMENT THE rEpUBLIC TIvE MANSION

SEyCHE

LLERNE NA

BOtSwA

SyDAFR

IKA

NAMIBIA

GHANA

7. 8. 9. 10.

tUNESIE

LESOtHO OG pRINCIp SAO tOME

2. Afrika udgøri

Afrika i nyt perspektiv

er, sikke mulighed om økonomis det handler rette vej, når ndere og afrilande er på mange Afrika-ke Hvilke afrikanske rettigheder? spørgsmål. Men for uddelt, når Mo Ibrahim menneske komplekst indeks. kerhed og s et ogen, der bliver udsender sit årlige enær karakterb overfor) Det er naturligvi på fire hovedkrit d Ibrahim er det noget gang, måler lig kanske ledere(se boksen om Mohame udkom for tredje r, menneske n i oktober i og menneskerettighede Foundatio Index, der på listen The Ibrahimog retstilstand, demokratmuligheder. der er med ske anske lande, de arabiske lande rier: Sikkerhedbæredygtige økonomi er, at de nordafrik halter liste og alle antagelser ske kriterier, men udvikling lserne på årets godt. Imod sig specielt godt på nogle økonomi En af overraske klarer ikke listen, skarpt De klarer sig rettigheder. for første gang, rne, der topper syd for Sahara. og Seychelle efter Afrika på demokrati og menneske og Namibia. Mauritius scorer dårligter det små østater som som Sydafrika, Botswana kriterier. Læs og politiske Generelt sydlige Afrika org/en økonomiske imfoundation. lande fra det forskellige ud fra flere på www.moibrah forfulgt af er sammensat se flere detaljer

KAp VERDE

r. milliard menneske

jord en landbrugs Det er over hektar uopdyrket bor i Afrika. burg millioner på jorden sen i Johannes Der er 800 indbygger Fondsbør e. Hver syvende landmass hektar. kontinent. millioner af verdens det afrikanske areal 2,7 i en femtedel sprog på landbrugs voksende lidt over de hurtigst 2000 forskellige er det samlede er blandt talt omkring millioAfrika. I Danmark økonomi Der bliver er der 64 e. i Nigeria er, og landets 16.-størst oni. Alene e oliereserv næste år er verdens mobiltelef 10.-størst år og 5 procent marked for findes verdens procent i nærvoksende I Nigeria blive 3,5 s økonomi ventes at verdens hurtigst Zimbabwe Afrika er lande er vækst i Afrika verden. Den generelle andre afrikanske ere. Modsat mange ner mobilbrug ale krise. år. internation landbrugsvækst i 10 FN’s trods den 3. negativ ene, og har haft for UdviklingslandCommunications gsfonden 7. Nigerian mest kollapset

akterbog Mo's kar

10 MO' tOp MAURItI

, leder STIG JENSENAfrikafor af Center vns studier, Københa Universitet.

du på Afrikas Hvordan ser udfordringer? økonomiske halvdelen af Når næsten lever for alle afrikanere om dagen, under en dollar en gigantisk ligger der at løfte dem i udfordring men. ud af fattigdom rammer også Finanskrisen end os: Afrika hårdere lande afrikanske Mange til os, men eksporter varerer blevet vores import . Samtikraftigt reduceret vi deres dig reducerer investerer bistand og et. mindre i kontinent r mærker Derudove nu klimaAfrika alleredehvilket ændringerne, usikker giver en n. landbrugsproduktio 2. Industrialiserin Facts Book, division), World 6. og 9. CIA Affairs, population , 5. Unesco, Zimbabwe. and Social t udvikle sig Office, of Economic the City of Johannesburg Kan kontinente of FN (Department Central Statistical Kilder: 1. IMF, 10. Official website (FAO), 4. Valutafond, som de østasiatiske organisation ier? 8. Den Internationale Commission, tigerøkonom ikke mene. Det vil jeg omierne Når tigerøkon som de sig, udviklede det specigjorde, skyldesforhold: En fikke interne mange aktiver, stærk stat, og USA km² en stor udvikling Indien 9.629.091 for at afsætte en km² mulighed 3.287.263 nomiervarerne.Tigerøko i 1950’erne ne kørte godt, hvor de og 1960’erne aftog varer vestlige landebetingelser. billede rt er et fladt kan Argentina på favorable ikke de Et verdensko derfor km² slet 2.780.400 planet, og Afrika har snyde. og af en rund nogle gange EU investeringsmiljøer en overkm² proportionerne kunne tillade 4.324.782 komme som end kulturer, der succesen, Det kan fx Afrika er større dem at kopieremuligheder raskelse, at Kina, EU og Argenikke ser så jeg Afrika Indien, USA, . km² 30.221.532 på kort sigt. tina tilsammen

9 FACtS

født i BEN OKRI, født opvokset i JACOB ZUMA, og Nigeria, regnes for en af ON, præsident England, i Sydafrika forfattere ELLEN JOHNS Har som født i Afrikas største de menED leder af ANC. siddet på SIRLEAF, i DR. MOHAM M, med fokus politiske Nelson Mandela , født i Liberia, uddannet i "MO" IBRAHI for at kæmpe USA, den neskelige og SAM JONAH AnerAfrikas blandt andet e, demo- fængslet . Hans i Sudan, uddannet forhold i Afrika. Ghana, kaldt nde sorte født ansat en kvindelig imod apartheid er at over. Har bl.a. England, uni- første valgte præsident i kendt verden skrevet mest fremtrædeen rolvigtigste opgave (for-) kratisk and, årrække i telekomm Afrikas blandt andet bl.a. erhvervsm afrikanere. vej, sikre, at Sydafrika Afrika. Kaldt sin kamp sk rolkationsbranchen,En trilogien Sultens for lemodel for til en bliver økonomi sange og Jern-Lady i og gensig det øvrige British Telecom. er, Fortryllelsens Kæmpede London, lemodel for iværksætt det rigdomme. for demokrat Liberia i og viser, at Uendelige af uddannelse og gennem- afrikansk mobilselskag Afrika romanen gøre. i opbygnin års der stiftede Er aktuel med vendte hjem kan lade sig der opererer efter mange bet Celtel, Stjernebogen. førte et ekstremt nd i Støtter og borgerkrig. hele Afrika. vellykket turn-arou AngloGold hædrer via sin private . abet mineselsk lederskab dag formand fond afrikansk Ashanti. I gsfonden for investerin Capital. Jonah

aFrikas nye ForBrUgere

sydafrikan

SSIONEN, AFrIKAKOMMI

har Det nye Afrikaert Afrika. mere selvsikk

FacTs, ProFiler og PersPekTiver

THE ExECU-

Den UsleBne DiaManT. aFrikas vÆksTØkonoMier

Andre lande 29.615.497

km²

Kina 9.596.961

11 km²

og Listen kriterierne mere om

BRIEF

november

‘09

Den HårDe skole – UDDannelse er nØglen Til aFrikas FreMTiD

vM i FoDBolD er MoTor For syDaFrikas selvForsTåelse og invesTeringer

Henrik TücHsen

Uddannet journalist og har i knap 20 år arbejdet på henholdsvis Berlingske Tidende og Børsen. Han er i dag kommunikationsrådgiver i Nordea og forfatter til en række erhvervsbøger. Han har skrevet Afrikatemaet efter en reportagerejse til Cape Town, Sydafrika.

BRIEF

november ‘09

Men Afrikas geograﬁske nærhed til EU og kolonitidens sproglige traditioner betyder, at Afrika på sigt kan blive EU's siamesiske tvilling

Jørgen E Petersen, journalist og Afrika-kender

vækstøkonomier De fem økonomier er fremhævet af Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene

NIGERIA: Befolkning: 149,2 mio Areal: 923.768 km2 – 21 gange større end Danmark Vækst i 2008: 5,3 procent En af Afrikas største økonomier og det mest folkerige land i Afrika. Stor vækst – mest på grund olie – og et kæmpe markedspotentiale. Særlige sektorer (for bl.a. danske virksomheder) er: Olie, olieservice, bankvirksomhed, it og agrobusiness.

EGyptEN: Befolkning 83 mio. Areal: 1,002 mio. km2 – 23 gange større end Danmark Vækst i 2008: 7,2 procent Egypten har i de seneste fem år liberaliseret økonomien, privatiseret samt investeret målrettet i infrastruktur. Banksektoren er blevet styrket. Resultatet er, at økonomien er vokset med 6-8 %.

KENyA: Befolkning: 39 mio. Areal: 580.367 km2 – 13 gange større end Danmark Vækst i 2008: 1,7 procent Kenya er Østafrikas største og mest veludviklede økonomi. Økonomien er bygget op omkring en stor servicesektor, en del industri og landbrugsprodukter. Sidst men ikke mindst er landets it-sektor i hastig vækst, takket være nye, hurtige internet-forbindelser.

VæKSt I pROCENt AF BRUttONAtIONALpRODUKtEt. turkis: Afrika generelt Rød: Afrika syd for Sahara. Gul: Danmark I snart et årti har Afrikas økonomi haft vækst på op til syv procent. I år ventes væksten at blive mindre, men dog stadig positiv.

200 7

2006

Kilde: Den international Valutafond, IMF

08 20

ANGOLA: Befolkning: 12,8 mio. mio. Areal: 1,246 mio. km2 – 29 gange større end Danmark Vækst i 2008: 13,2 procent Meget naturressourceafhængig økonomi. Olie- og gasindustrien tordner af sted, ligesom minesektoren. Alle andre sektorer lider stadigvæk under konsekvenserne af 25 års borgerkrig. Landet har et enormt potentiale inden for landbrug og skovbrug.

2004 -1% 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7%

200

19 99

SyDAFRIKA: Befolkning: 49 mio. Areal: 1,221 mio. km2 – 28 gange større end Danmark Vækst i 2008: 3,1 procent Største økonomi i Afrika og ansvarlig for knap en fjerdedel af Afrikas BNP. Betydelige sektorer omfatter minedrift (særlig kul, guld, platin og diamanter) samt turisme. Er vært for VM i fodbold 2010.

20 00

2001

Den uslebne diamant Kan Afrika kopiere Østasien, hvor de såkaldte tigerøkonomier har skabt vækst og fremgang? Internationale Afrika-eksperter ser positivt på udviklingen og mener, at slagmarken kan forvandle sig til en markedsplads. Andre frygter, at barriererne er for store.

foto: istock

tekst Henrik Tüchsen

BRIEF

november ‘09

investeringer kan ikke alene løfte landene ud af fattigdommen. Det skal ske med en cocktail af investeringer, direkte og mere effektiv bistand og offentlig-privat partnerskab. og så hviler der, pointerer han, et stort ansvar på de afrikanske myndigheder og eliten for at sikre bedre ledelse og styring af landene. sker det ikke, kan udviklingen blive katastrofal. Men de er der – de økonomiske tigre i Afrika. Mineraler

Kilde: Emerging Market Focus.

AFRIKAS RåStOF Afrika har en meget stor del af verdens naturressourcer. For mange metaller – som fx platin og mangan – over halvdelen. Grafen viser Afrikas andel af ressourcerne.

et burde være muligt for de afrikanske økonomier at vokse med samme vækstrate som de østasiatiske tigre. sådan lyder konklusionen i en ny Afrika-analyse fra professor i international politik og økonomi på den anerkendte schweiziske business school iMD Jean pierre Lehmann. Dermed formulerer han og giver akademisk troværdighed til et håb, som mange afrikanere har næret i stilhed: At man kan kopiere den udvikling – der med en thailandsk politikers ord fra 1970'erne – skulle gøre »en slagmark til en markedsplads«. et af de lande, der kunne kandidere til at være en tigerøkonomi, er Botswana. et land på størrelse med frankrig, men med blot et par millioner mennesker og med minedrift, især diamanter, som den økonomiske motor. Ud af rundt regnet 200 økonomier verden over har blot 13 lande, ifølge en fN-rapport, formået at præstere en gennemsnitlig årlig økonomisk vækstrate på syv procent i en periode på eller over 25 år. Botswana er iblandt. et lille lys Med sin konklusion sætter professoren et nyt og optimistisk fokus på Afrika. et lille lys i mørket, når det samtidig er en realitet, at 33 af de 49 mindst udviklede lande i verden ligger i Afrika. iMD-professoren understreger også, at de afrikanske landes problemer er komplekse, og

lovende stater Hvilke lande er der så tale om? Den svenske journalist torbjörn selander, der i mange år har rapporteret fra de fleste hjørner af Afrika for en række internationale medier, peger på en håndfuld lande som primus motorer. Han understreger, at sydafrika er krumtappen i Afrikas økonomi, mens en anden relativ stærk stat er olierige Nigeria. Andre ”lovende stater” er Ghana, Malawi, Botswana, Mozambique, Liberia og til dels Angola, der har olien og satser på infrastruktur og landbrug. vicedirektør torben Huss fra industrialiseringsfonden for Udviklingslandene tilføjer, at mange afrikanske lande trods krisen har udsigt til pæne vækstrater både i 2009 og 2010. Hans bud på fem lande, der rykker fra resten, er egypten, kenya, Nigeria, sydafrika og Angola. professor pieter Le roux, økonom og leder af institute for social Development ved University of Western cape i sydafrika, er ekspert, når det gælder både den politiske, økonomiske og sociale udvikling i Afrika. Han sidder i et lille kontor på det store universitetsområde, campus, en halv times kørsel uden for cape town. på vejen dertil kører man i bil forbi cape towns centrale og mondæne indkøbsstrøg, men blot 10 minutter efter møder man kontrasten: fattigkvartererne, de vakkelvorne træskure med deres skrøbelige tage af blik eller plastic. et udtryk for den elendighed, der stadig findes i det afrikanske foregangsland. ifølge Le roux er goderne i hele Afrika alt for ulige delt, og hvis ikke denne ulighed bliver mindre, hvis ikke de afrikanske lande får direkte støtte til at hjælpe de millioner af malaria- eller aidssyge, vil Afrika ikke være i stand til at løfte sig selv op fra den sump, som landene i årevis har hængt i, mener han. »sydafrika har gjort det ret godt, men en fortsættelse af den kurs er ikke garanteret. og hvis ikke sydafrika klarer det, er det et stort problem for hele Afrika. Hvis den positive udvikling i sydafrika derimod fortsætter, kan landet være forbillede for andre lande,« siger Le roux, der mener, at vejen til vækst i Afrika er en massiv satsning på turisme. Det vil være en kæmpe fejltagelse at satse benhårdt på industri i konkurrence med lande som kina,vietnam og sydkorea, der har både et stort forspring og langt større knowhow.

MaDs kJÆr, direktør for Myc4, en online markedsplads for afrikas entreprenører og investorer. Hvordan ser du på Afrikas økonomiske udfordringer? Jeg ser Afrikas økonomiske udfordringer på den måde, at Afrika udgør 15 procent af verdens befolkning, og i øjeblikket får de 2 procent af verdens investeringer. Der er et kæmpe underskud af kapital, og det er en af årsagerne til, at kontinentet er så fattigt, som det er. Kan kontinentet udvikle sig som de østasiatiske tigerøkonomier? selvfølgelig kan kontinentet udvikle sig, men Afrika vil udvikle sig på sin egen måde – det kan blive en løveøkonomi i stedet for en tigerøkonomi. Landene er sat sammen på en anden måde, sproget er anderledes, og kulturen anderledes, så fasen bliver anderledes. De vil finde en anden måde at gøre det på, men en fabriksarbejder i kenya er ikke dårligere til at producere end en fabriksarbejder i kina. Det er omstændighederne, der er anderledes.

Fem profiler, der ændrer kontinentet

Mo' top 10 1.

Mauritius

Kap Verde

Seychellerne

Botswana

Sydafrika

Namibia

Ghana

Tunesien

Lesotho

10.

Sao Tome og Principe

Mo's karakterbog Hvilke afrikanske lande er på rette vej, når det handler om økonomiske muligheder, sikkerhed og menneskerettigheder? Det er naturligvis et komplekst spørgsmål. Men for mange Afrika-kendere og afrikanske ledere er det noget nær karakterbogen, der bliver uddelt, når Mo Ibrahim Foundation (se boksen om Mohamed Ibrahim overfor) udsender sit årlige indeks. The Ibrahim Index, der i oktober udkom for tredje gang, måler på fire hovedkriterier: Sikkerhed og retstilstand, demokrati og menneskerettigheder, menneskelig udvikling og bæredygtige økonomiske muligheder. En af overraskelserne på årets liste er, at de nordafrikanske lande, der er med på listen for første gang, ikke klarer sig specielt godt. Imod alle antagelser halter de arabiske lande efter Afrika syd for Sahara. De klarer sig godt på nogle økonomiske kriterier, men scorer dårligt på demokrati og menneskerettigheder. Generelt er det små østater som Mauritius og Seychellerne, der topper listen, skarpt forfulgt af lande fra det sydlige Afrika som Sydafrika, Botswana og Namibia. Listen er sammensat ud fra flere forskellige økonomiske og politiske kriterier. Læs mere om kriterierne og se flere detaljer på www.moibrahimfoundation.org/en

BRIEF

november ‘09

FOTO: Government Communication and Information System, – Sydafrika, Afrikakommissionen,The Executive Mansion The Republic of Liberia, Myspace & POLFOTO,

Det nye Afrika har mange ansigter. Her er fem personer, der repræsenterer et nyt og mere selvsikkert Afrika.

9 FACtS 1. Hver syvende indbygger på jorden bor i Afrika. Det er over en milliard mennesker. 2. Afrika udgør lidt over en femtedel af verdens landmasse. 3. Der er 800 millioner hektar uopdyrket landbrugsjord i Afrika. I Danmark er det samlede landbrugsareal 2,7 millioner hektar. 4. Fondsbørsen i Johannesburg er verdens 16.-største. 5. Der bliver talt omkring 2000 forskellige sprog på det afrikanske kontinent. 6. I Nigeria findes verdens 10.-største oliereserver, og landets økonomi er blandt de hurtigst voksende i

7. Afrika er verdens hurtigst voksende marked for mobiltelefoni. Alene i Nigeria er der 64 millioner mobilbrugere. 8. Den generelle vækst i Afrika ventes at blive 3,5 procent i år og 5 procent næste år trods den internationale krise. 9. Modsat mange andre afrikanske lande er Zimbabwes økonomi nær-

verden.

mest kollapset og har haft negativ vækst i 10 år.

Kilder: 1. FN (Department of Economic and Social Affairs, population division), 2. Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, 3. FN’s landbrugsorganisation (FAO), 4. Ofﬁcial website of the City of Johannesburg, 5. Unesco, 6. og 9. CIA World Facts Book, 7. Nigerian Communications Commission, 8. Den Internationale Valutafond, IMF, 10. Central Statistical Ofﬁce, Zimbabwe.

Usa 9.629.091 km²

indien 3.287.263 km²

argentina 2.780.400 km²

eU 4.324.782 km²

afrika 30.221.532 km²

andre lande 29.615.497 km²

kina 9.596.961 km²

Afrika i nyt perspektiv et verdenskort er et fladt billede af en rund planet, og derfor kan proportionerne nogle gange snyde. Det kan fx komme som en overraskelse, at Afrika er større end indien, UsA, kina, eU og Argentina tilsammen.

sTig Jensen, leder af center for afrikastudier, københavns Universitet. Hvordan ser du på Afrikas økonomiske udfordringer? Når næsten halvdelen af alle afrikanere lever for under en dollar om dagen, ligger der en gigantisk udfordring i at løfte dem ud af fattigdommen. finanskrisen rammer også Afrika hårdere end os: Mange afrikanske lande eksporter varer til os, men vores import er blevet kraftigt reduceret. samtidig reducerer vi deres bistand og investerer mindre i kontinentet. Derudover mærker Afrika allerede nu klimaændringerne, hvilket giver en usikker landbrugsproduktion. Kan kontinentet udvikle sig som de østasiatiske tigerøkonomier? Det vil jeg ikke mene. Når tigerøkonomierne udviklede sig, som de gjorde, skyldes det specifikke interne forhold: en stærk stat, mange aktiver, en stor udvikling og muligheden for at afsætte varerne.tigerøkonomierne kørte godt i 1950’erne og 1960’erne, hvor de vestlige lande aftog varer på favorable betingelser. Afrika har slet ikke de investeringsmiljøer og kulturer, der kunne tillade dem at kopiere succesen, så jeg ser ikke muligheder på kort sigt.

En stor forbrugergruppe har på kort tid vokset sig købedygtig i Afrika – på kontinentet er der flere hundrede millioner, der burde være en oplagt målgruppe for udenlandske koncerner.

tekst Henrik Tüchsen

e ligger der på stribe på torvet i Cape Town; amerikanske Levi´s, britiske Woolworths, stærkt bevogtede diamantforretninger, boder med afrikanske grøntsager og frugter, restauranter og pizzeriaer. På den lille café sidder lokale sydafrikanere og drikker caffe latte og cappuccino, mens tre gamle sorte mænd, der med sikkerhed har kendt til værre tider i deres unge dage, optræder med musik og sang og høster gode drikkepenge. Afrikanerne, valfartet til Cape Town fra lande som Congo og Zimbabwe, udstiller og sælger deres håndlavede halskæder skabt af ben fra bøfler eller armbånd med sten fra minerne i Congo. De har trods silende regn og få turister i gaderne let til latter, og der er langt fra de mange uhyggelige billeder af krigshærgede afrikanske lande til stræderne og indkøbscentrene i sydafrikanske Cape Town, hvis shoppingcenter,V&A Waterfront, med 400 detailforretninger får mange af de vestlige centre til at blegne. Fra fattigdom til øverste middelklasse Centret ligger ved havnefronten, mellem Robben Island, hvor den nu tidligere præsident Nelson Mandela tilbragte 26 år i fængsel, og det store bjerg, der omkranser byen,Table Mountain. Mod kysten ligger tagrestauranterne på centrets 1. sal. Her lugter hverken af jungle eller eksotiske krydderier – her lugter af penge. Selv om centret er en turistmagnet, tiltrækker overfloden af

FOTO: POLFOTO

900 millioner forbrugere venter …

butikker også mange lokale sydafrikanere, sorte såvel som farvede og hvide, og V&A Waterfront er på sin vis et symbol på, at mange afrikanere har en købekraft, der ligger milevidt fra den dollar om dagen, som halvdelen af kontinentets beboere stadig må leve for. Ofte er det en lille elite i de afrikanske lande, der har pengene, men især i Sydafrika vokser en stor forbrugergruppe frem: »Black Diamonds« bliver de kaldt – forbrugere, der tilhører den øverste middelklasse.« »En meget stor gruppe forbrugere er med indførelsen af demokrati i midten af 1990'erne gået direkte fra at være fattig til at være i den øverste middelklasse – fordi de fik topjob i især det offentlige. Deres behov er ikke længere de basale nødvendigheder,« siger professor og økonom ved University of Western Cape, Pieter Le Roux. På linje med Indien og Kina En af de eksperter, der har studeret de afrikanske forbrugere, det afrikanske marked, på tæt hold, er Vijay Mahajan, forfatter til bogen Africa Rising: How 900 million Consumers Offer More Than You Think. Mahajan er marketingprofessor på University of Texas. I årevis har han rejst i Afrika og indsamlet data om de afrikanske forbrugere, interviewet ledere af lokale og udenlandske virksomheder i Afrika. »Da jeg havde afsluttet det arbejde, var jeg blevet overbevist om, at markedsmulighederne i Afrika for alle typer produkter er de samme som de muligheder, der er i lande som Indien,« lyder hans konstatering. Hans holdning er, at det enorme potentiale hos de afrikanske

BRIEF

november ‘09

DE HAR SEt MULIGHEDERNE UNILEVER til selskabet sælger årligt for omkring 15 milliarder kroner. Den verdensomspændende koncern med kendte brands som Amora, Knorr, Lipton, Axe, Lux, Rexona har produktion i 18 lande og beskæftiger 40.000 afrikanere. Ni ud af ti lokale ledere er afrikanere. Blandt selskabets mange distributionskanaler er i høj grad også de små udsalgssteder på gadehjørnerne i byerne, men også de store lokale detailkæder. Mange produkter til afrikanske markeder bliver tilsat mineraler og vitaminer. COCA-COLA Afrikanerne køber årligt omkring 36 milliarder flasker Cola hvert eneste år, og baggrunden for succesen er ifølge Coca-Colas ledelse, at koncernen sætter prisen efter markedsforholdene og analyserer markederne til bunds. Som chefen for Coca-Colas Afrika-division, Aleaxander Cummings, sagde til tidsskriftet Economist sidste år, så koster en Cola et sted mellem 20 og 30 cents, og selskabet kommer så tæt på forbrugerne, at virksomheden er den første til at spore politisk ustabilitet, hvis den opstår.

Hvis man ser på Afrika under ét, en slags afrikansk indre marked, er Afrikas bruttonationalprodukt højere end Indiens, og »landet« ville være den 10.-største økonomi i verden. Fra bogen »Africa Rising«

forbrugere bliver overset, når de store multinationale koncerner lægger deres globale strategier. Afrika kan, mener han, blive et marked på linje med de eftertragtede, ekstremt hurtigt voksende markeder som indien og kina. Dette bygger han på kolde fakta: Hvis man ser på Afrika under ét, en slags afrikansk indre marked, er Afrikas bruttonationalprodukt højere end indiens, og landet ville være den 10.-største økonomi i verden. Forstå mentaliteten på et tidspunkt vil, mener professoren, mange flere internationale koncerner på linje med coca-cola og Unilever se lyset. Men de skal ikke gøre det fra deres amerikanske eller europæiske hovedkvarter.

De skal, som coca-cola og Unilever har gjort det, lære Afrika at kende, før de kan erobre markedet. Det handler om at sætte sig ind i en mentalitet. en mentalitet, der ifølge popo Gumede, politisk rådgiver for sydafrikas præsident Zuma, ikke er så forskellig på trods af kontinentets enorme sociale forskelle. »Hvis man kommer tæt på den enkelte afrikaner, vil man blive chokeret over, hvor ens vi er, hvor ens vi tænker. Mange afrikanere kan være fattige og ydmyge, men ellers er vi ikke forskellige. og hvis du som sælger af et produkt kommer med den holdning, vil du erobre det afrikanske marked.«

foto: BorGeNs forLAG

Unilever har været i Afrika i mere end 100 år, hvor-

Jørgen e. Petersen, journalist og forfatter, har rejst i mere end 50 år i afrika. skrevet bogen »afrikas århundrede/Tostan.« Hvordan ser du på Afrikas økonomiske udfordringer? Det er ikke muligt præcist at vurdere Afrika økonomisk på den tilmålte plads. kontinentets landareal er ca. 660 gange så stort som det danske. så det ville heller ikke være hensigtsmæssigt. Nordafrikas middelhavslande er med i den franske præsident Nicolas sarkozys’ bestræbelser på at skabe en økonomisk middelhavsunion. tilbage er de 48 lande syd for sahara. Afrikas økonomiske lokomotiv er sydafrika. organiserede arbejdere har det her klart bedre end i Asiens i nogen grad flossede »tigernationer«. ordentlige arbejdsforhold findes også i enkelte andre afrikanske stater. Dertil kommer, at Afrikas økonomiske reserver hviler i sikre råvaredepoter fra diamanter og guld og nedefter. De vejer på længere sigt tungere end dimse-produktion. Men Afrikas geografiske nærhed til eU og kolonitidens sproglige traditioner betyder, at Afrika på sigt kan blive eU's siamesiske tvilling. Men dette sker kun, hvis ikke kina, som i øjeblikket bygger og investerer overalt i Afrika, ender med at løbe med kunderne.

Den hårde skole

Uddannelse er nøglen til Afrikas fremtid. Sådan lød det, da regeringens Afrika-kommission fremlagde sit arbejde tidligere på året. For 30-årige Alain Macnair Matalatala er uddannelse både en drøm, et håb og en bristet illusion. tekst Henrik TücHsen foto: HeNrik tÜcHseN

Drømmen om en uddannelse som adgangsbillet til Afrikas voksende middelklasse lever for millioner af afrikanere. Men bortset fra en lille privilegeret elite er vejen til en uddannelse et forhindringsløb, der kan være svært at forestille sig som vesterlænding. 30-årige Alain Macnair Matalatala kender både drømmen og forhindringerne. Han taler med lav stemme på fejlfrit engelsk og afslører stor indsigt i politiske forhold. De mørke øjne udstråler på en forunderlig måde på én gang både mismod og håb. Men måske er det ikke så forunderligt endda. Alain Macnair Matalatala er født i det nuværende Demokratiske republik congo, der indtil 1997 hed Zaïre. Hans liv har været én lang kamp for at undgå at blive involveret i blodige borgerkrige, tjene til dagen og vejen og få sig en uddannelse. Det er kun lykkedes et stykke ad vejen. vi møder ham på den fashionable kyst camps Bay ved cape town i sydafrika, hvor meterhøje, brusende bølger slår ind over kysten. for blot 15 år siden skulle en sort mand have speciel tilladelse for at køre ind på dette område, der under datidens

apartheid-system var forbeholdt den hvide befolkning. Han er vokset op i en efter afrikansk standard middelklasse-familie, hvor faderen var ansat som revisor i en bank, moderen arbejdede i hjemmet. »congo var et hårdt land at vokse op i, præget af problemer med krige mellem oprørsbevægelser og regeringstropper. Det gav store problemer og stor ustabilitet, især for unge, der ikke ønskede at være en del af krigen,« fortæller han. Alain formåede at påbegynde studier på universitetet for at læse økonomi og finans, men det var dyrt, og familien havde ikke råd til, at han kunne fuldføre studierne. Derfor besluttede han at rejse til sydafrika for at tjene penge til at færdiggøre studierne. Mødet med sydafrika var hårdt, da han måtte bosætte sig i et fattigt område, hvor han i sit hjem blev overfaldet af bevæbnede mænd, der bankede ham og stjal alt. en uhyggelig oplevelse, der stadig plager ham. Han tjente penge på bl.a. at lave smykker

og sælge i byen, men mange penge blev det ikke til, og på et tidspunkt rejste han tilbage til congo, hvor han blev mødt af de samme ustabile forhold, som han forlod. Det førte ham igen til sydafrika, hvor han nu har arbejdet i hotelbranchen i syv år. 1.000 kroner om måneden Med en indtjening på omkring 1.000 kroner om måneden oplever Alain, at hans drøm om en færdiggørelse af uddannelsen er utopi, og hjemme i congo er faderen blevet fyret, og familien er nødt til at trække to yngre medlemmer ud af skolen – hvis han ikke kan hjælpe.

Vi er parate til at løfte Afrika og er ikke anderledes end andre unge mennesker »i de afrikanske lande vil mange unge gerne studere, men de har ikke haft råd til det. vi er parate til at løfte Afrika og er ikke anderledes end andre unge mennesker.«

BRIEF

november ‘09

»Jeg er mere ydmyg« tekst Henrik TücHsen rejs til cape town i sydafrika, og start en Blå Avis. sådan lød opfordringen til Laura Lykkegaard selander, da hun som 26-årig i 1993 arbejdede for det danske firma i Hamborg, og hun tog springet på betingelse af, at udstationeringen kun skulle vare ét år. Hun har boet her lige siden; forelsket i landet, forelsket i folket, og ja, forelsket i en svensk mand, som hun efterfølgende har stiftet familie med. Det var et andet sydafrika, hun kom til, end i dag: et udemokratisk land, skæmmet af apartheid, mandschauvinistisk – som kvinde kunne hun end ikke åbne en bankkonto uden store vanskeligheder og en advokat som mellemmand. Næste step i karrieren var et job som direktør for europæiske rejseforsikring, hvor hun arbejdede i 10 år, før hun blev selvstændig med sit konsulent- og kommunikationsfirma cape tilskuerantal. Hun er også ulønnet, goodwill-ambassadør for københavn – udpeget af copenhagen tilskuerantal og Wonderful copenhagen. efter 16 år i det smukke cape town ved sydafrikas kyst bor hun i dag i en ældre victoriansk villa i et villakvarter uden for storbyen med sin mand,torbjörn, og deres to børn, silas og Linus.

Har du fundet sydafrikanske venner? »Ja, mange, det startede i de første måneder, jeg var her, bl.a. ejendomsmægleren, og vi har været venner siden.«

Hvordan hygger man sig i Cape Town? »Udenfor. Man tager til bjergene og til strandene. At grille er kæmpestort her; alle gør det, i alle samfundslag.vi bor i et »blandet« kvarter og mødes ofte med naboer.vi kan godt lide at rejse i Afrika og vil gerne campere, opleve naturen.«

Lever du drømmen ud? »Ja, jeg kunne ikke forestille mig andre steder. Jeg har været lidt heldig, men føler også, at jeg greb chancen, da den var der.«

Hvorfor vil du leve i Sydafrika? »Det handler meget om livsstilen, alt fra klimaet til hjælpen i huset; for mange sydafrikanere er det livsnødvendigt, at de kan få arbejde i private hjem, og for os gør hjælpen det meget nemmere at have børn og støtte dem.« Er du blevet et anderledes menneske af at bo i Sydafrika? »Ja, mere ydmyg, taknemmelig. Jeg tager ingenting for givet; jeg lever med kontraster omkring mig, og hvis man omfavner kontrasterne, bliver man rig om hjertet, og det vil jeg gerne give videre til mine børn. Der er et overlevelsesinstinkt her, både hos rig og fattig. ingen griber dig, hvis du falder, og derfor er der en entreprenørånd på alle niveauer. Jeg synes, at vi er blevet bedre og større mennesker, og jeg tror ikke, at jeg kommer hjem til Danmark – det føles, som om at vi skal blive gamle og dø her.«

foto: foLketiNGet.Dk

Sydafrika er gået ind under huden på 42-årige Laura Lykkegaard Selander. I dag kan hun ikke forestille sig at leve andre steder.

niels Helveg PeTersen, MF(r), tidl. udenrigsminister. Hvordan ser du på Afrikas økonomiske udfordringer? Afrikas problem generelt set er, at de ikke for alvor er blevet en del af globaliseringen. Men der er nogle lyspunkter for kontinentets udvikling, og Afrika har som helhed haft en pæn økonomisk vækst de sidste par år. startende fra et meget lavt niveau selvfølgelig, men der har været vækst. Det kan lade sig gøre for Afrika at komme ud af de fattigdomsproblemer, som i øjeblikket plager dem, senest den lammende tørke, der har ramt store dele af Østafrika. Kan kontinentet udvikle sig som de østasiatiske tigerøkonomier? Det er der i princippet ikke noget til hinder for, men jeg tror, at det bliver vanskeligt. De har lang vej at gå, men de steder, der allerede nu har god regeringsførelse, der ser man også positive resultater. en ting der virkelig kan hjælpe Afrika er mobiltelefoni, som har en meget positiv, vækstfremmende virkning i lande, hvor infrastrukturen er dårlig, fordi man får gang i kommunikationen. Men jeg må sige, at det helt store problem for Afrikas udvikling, er den dårlige regeringsførelse.

foto:toBy seLANDer

Det nye nye marked I 15 år kendte andelen af direkte udenlandske investeringer kun en vej: Opad! Fra 1985 til 2007 blev de direkte udenlandske investeringer i Afrika 15-doblet, viser tal fra World Investment Directory. Investorerne var ansporet af både et gunstigt økonomisk klima, hvor afrikanerne generelt tog positivt mod udenlandske investorer, og naturligvis også den generelle globalisering af finans markederne. Det stoppede i 2008, hvor især de mange private aktieinvestorer på grund af den verdensomspændende økonomiske krise, smed aktierne. Sådan var det i hvert fald på den sydafrikanske aktiemarked, fortæller Richard Middleton, porteføljemanager hos en af de

De udenlandske investeringer på det afrikanske kontinent er vokset stødt gennem de seneste to årtier. Men som i resten af verden var 2008 ikke et godt år. tekst Henrik Tüchsen

største og mest erfarne kapitalforvaltere i landet, Stanlib Standard South African Equity Fund. Men efter det sorte aktieår er der god grund til at se fremad. »Børser i flere afrikanske lande er på sigt interessante. Men forskellen mellem de øvrige afrikanske børser og Sydafrikas børs er ret markant,« pointerer han og henviser til, at det sydafrikanske aktiemarked og børsen er langt mere veludviklet end i de andre lande. Det sydafrikanske børsmarked har således omkring 600 selskaber noteret, store som små, og det er et meget likvidt aktiemarked. Det øvrige Afrika har 17 børsmarkeder med i alt cirka 1150 selskaber noteret.

Middletons opfordring til investorer på den sydafrikanske børs er, at de ser investeringen som en langsigtet investering. »Vi ser, at flere sydafrikanske selskaber, fx inden for hoteldrift og detailhandel, ekspanderer ret succesfyldt ind i det øvrige Afrika. Deres fordel er, at de kender den afrikanske tankegang, afrikanernes behov, og på lang sigt vil der udvikle sig et meget stort massemarked i de afrikanske lande under ét.« Her og nu forudser han, at sektorer som detailhandel, minedrift og olieselskaber igen bliver interessant i takt med, at økonomien forhåbentlig har ramt bunden.

2 1 HVEM ER DE AFRIKANSKE GAZELLER?

Mange af de afrikanske firmaer siger ikke europæerne

alverden. Her er fem afrikanske brands, der har markeret

sig de sidste par år:

4 Nigerianske Dangote Group er det

5 DigiCore er et

største industrikonglome-

sydafrikansk firma, der

& Warehousing

rat i Vestafrika. Gruppen

udvikler avancerede gps-

3 Distribution 2 MTN er et sydafrikansk mobilselskab.

Network, der produ-

har en række aktiviteter,

løsninger. Løsningerne

1 Discount-detailhan-

Siden 2004 har Afrika

cerer og distribuerer

hvoraf den vigtigste er

kan fx bruges af logi-

delskæden Massmart,

været verdens hurtigst

byggematerialer til både

sukkerproduktion. I kraft

stikfirmaer, men også af

også kaldet Wal-Mart i

voksende marked for

det offentlige og private.

af en voksende mid-

privatpersoner til at spore

Sydafrika. Kæden rykker

mobiltelefoni. MTN er til

Selskabet ekspanderer til

delklasse stiger forbruget

stjålne biler. DigiCore er

netop nu ind i en række

stede i 21 lande og har

bl.a. Angola, Mozambique

af sukker i en række

noteret på den sydafri-

andre afrikanske lande.

40 millioner kunder.

og Nigeria.

afrikanske lande.

kanske børs.

BRIEF

november ‘09

foto: scANpix

JOHANNESBURG Soccer City Tilskuerantal: 94.700

DURBAN Moses Mabhida Stadium Tilskuerantal: 70.000

vM i byggeboom og selvforståelse De bygger og bygger i cape town: Nye veje, flere offentlige transportforbindelser, nye sportsarenaer, nye hoteller. forberedelserne til vM i fodbold 2010 i sydafrika har skabt et sandt byggeboom, og myndighederne anslår, at verdensmesterskaberne vil bidrage med en vækst på 34 milliarder kroner på bruttonationalproduktet i perioden 2006 til 2010. De udgifter, der indirekte eller direkte kan sættes i forbindelse med selve arrangementet, løber op i omkring 13 milliarder kroner. Antallet af ekstra arbejdspladser – bl.a. inden for byggesektoren – løber op i 200.000, skriver regeringens kommunikationsenhed for verdensmesterskabet.

Det gør ifølge investeringsfirmaet stanlib selskaber inden for infrastruktur interessante, først og fremmest de mindre selskaber, der investerer i sydafrika og Afrika. »vores vurdering er, at den enorme fokus på infrastruktur vil fortsætte, fordi vM vil afføde stor interesse for sydafrika, også når kampene er forbi,« siger richard Middleton, stanlib. Men måske endnu vigtigere end det økonomiske perspektiv er den største sportsbegivenhed i Afrikas historie for sydafrikas selvforståelse. eller som vicepræsident kgalema Motlanthe udtrykker det: »sydafrikas værtskab for vM i fodbold er et udtryk for resultaterne af vores demokrati.«

pREtORIA Loftus Versfeld Stadium Tilskuerantal: 51.760

pORt ELIZABEtH Nelson Mandela Bay Stadium Tilskuerantal: 48.000

CApE tOwN Green Point Stadium Tilskuerantal: 69.070

DE NyE StADION I SyDAFRIKA

pREtORIA JOHANNESBURG BLOEMFONtEIN

JOHANNESBURG Coca-Cola Park Tilskuerantal: 62.567

DURBAN CApE tOwN pORt ELIZABEtH

BLOEMFONtEIN Free State Stadium Tilskuerantal: 48.070

Den særlige tilstand Lars Fournais er administrerende direktør for Brdr. Dahl A/S, Danmarks største VVS-grossist. Når han har fri, pakker han ofte fluestangen ned og rejser til fjerne egne i bl.a. Norge og Rusland for at fange laks. tekst ToMMy Heisz | foto nicky Bonne

Førde, Norge d. 28/8/2009 kl. 20.44

Lars Fournais er på fisketur med en flok gode venner.

»første gang jeg var ude at fiske, har jeg kun været tre-fire år, og det har været sammen med min morfar. i begyndelsen var det med bambusstang, snøre og korkprop. Da jeg blev ældre, fik jeg min første rigtige fluestang. Jeg har fisket mange steder i verden, bl.a. island, skotland og Alaska. og så har jeg været på kolahalvøen i rusland fem gange. sidste år var vi på en helt fantastisk tur til kolahalvøen. Normalt rejser man til Helsinki og videre til Murmansk, hvorfra man flyves med helikopter ud i ødemarken. Denne gang havde vi så arrangeret, at vi fra hovedcampen blev fløjet endnu længere ud. i en uge skulle vi flåde os ned ad en elv.vi overnattede primitivt, og der var ret barske forhold. selvom det var juni måned, var den sidste sne ikke forsvundet endnu. Når jeg er af sted på den måde, kommer jeg i en helt særlig tilstand. Man fisker, fra man vågner, til det bliver mørkt, kun afbrudt af et par måltider. og man oplever i løbet af dagen kun lydene fra naturen. Det er næsten en helt tranceagtig tilstand. Det kræver fuld koncentration at fiske laks. Nogle har måske et billede af en mand, der sidder tilbagelænet og slapper af, mens han mediterer og venter på, at noget skal bide på. Det er slet ikke mig. Jeg er meget aktiv, når jeg fisker. Hvis man skal fange en laks, har man brug for at bevæge sig rigtigt frem og bruge al sin tankekraft. Når laksene søger op i elven, er det for at gyde, og i den periode er de slet ikke interesserede i at spise. så det handler om at provokere dem på den rigtige måde, så de snapper efter fluen. Du må narre laksen, og det er ikke nemt. vi sætter næsten altid laksene ud igen.vi nøjes med at beholde dem, vi lige skal bruge til aftensmaden. Der er mange, der har svært ved at forstå, at man betaler en formue for at rejse til rusland og fiske, og så beholder man ikke engang byttet! Men det er ikke det, det handler om.vi nøjes med at tage et billede og skåle i whisky. Både når jeg fisker og er på arbejde handler det om at være målrettet og vedholdende. Jeg skal kunne lægge en strategi og holde den. Jeg må ikke give op, selvom jeg har stået tre hele dage i skotlands regn og blæst uden at fange en eneste fisk. for laksene er jo stadig dernede.«

BRIEF

november ‘09

Lakseﬂue At binde den perfekte lakseflue er en videnskab. Der findes et hav af opskrifter på, hvordan man kan surre forskellige materialer fast til fluestikket. Det kan fx være rævepels og fjer, der bindes fast, så det kommer til at ligne krop og vinger på et stort insekt. Fluebinderiet startede i Skotland for flere hundrede år siden. I mange år var der mest status forbundet med at fiske med fluer, der var bundet med fjer fra eksotiske fugle.

FRIRUM

Lars Fournais er 57 år. Han er administrerende direktør for Brdr. Dahl. Tidligere har han været administrerende direktør hos så forskellige virksomheder som Nordisk Fjer Senge- og Boligudstyr A/S, Triosport, System B8 Møbler og Grundfos. Han bor med sin kone i et hus, der ligger lige ned til Gudenåen ved Bjerringbro. Begge hans voksne døtre var med ude at fiske som små, men har lagt det fra sig.

UDSYN

foto: polfoto

BRIEF

november â&#x20AC;&#x2DC;09

ankernes gudfædre Bankernes historie stammer fra Italien, hvor blandt andre familien Medici skabte sig enorme formuer i begyndelsen af renæssancen. De blev ikke blot gudfædre til europæisk bankforretning. De blev det i høj grad også for renæssancens kunstnere som da Vinci, Michelangelo og Rafael. tekst Michael Rachlin Prøv at smage på ordene: kredit, debet, konto, diskonto, saldo, netto og brutto. Ord, som vi kender fra bankverdenen, men som ved nærmere prøvesmagning har en signifikant italiensk eftersmag. Så egentlig burde det ikke komme som den store overraskelse, at bankvæsnets historie er italiensk. Selv ordet bank kommer fra det italienske banco, der var de pulte, hvor handelsfolk i de italienske bystater foretog udlån og vekslede penge, som det i øvrigt er beskrevet i Shakespeares Købmanden fra Venedig. Som i Shakespeares skuespil var det i den tidlige middelalder jøder, der udlånte penge. For gudfrygtige kristne var det en dødssynd at tage imod renter. Åger var så grov en forbrydelse, at Dante i sin Guddommelige Komedie placerede mennesker, der modtog renter, i helvedes syvende cirkels inderste ring, hvor straffen er kontinuerligt at blive brændt på varmt sand. Cirklen er forbeholdt syndere, der har udøvet vold mod Gud eller naturen. At få penge til at formere sig af sig selv – gennem renter – var ifølge den fundamentalistiske udlægning intet mindre end vold mod naturen. Renter var syndige, men kirkens tolkning blev mere og mere lemfældig op gennem middelalderen, i takt med at dens egne pengestrømme voksede. Kirken havde behov for at transportere penge, og kirkens folk havde behov for et lånemarked. Pengestrømmen voksede, og ikke mindst korstogene gjorde det afgørende at kunne flytte store pengesummer fra donerer forskellige steder i Europa til kirkens krigere i Mellemøsten. De italienske banker fik derfor opbygget et system, hvor man omgik religiøse forbud. Eksempelvis kaldte man renter for »betaling for risiko«, hvilket i øvrigt harmoner fint med de

fleste lærebøger om investering. Kirken så ikke blot gennem fingre med rentesynden. Kirken blev bankernes vigtigste kunde. Strømmen af penge til kirken kom fra hele kristenheden, som i 1400-tallet – altså før reformationen – var lig med hele Europa, inklusive Danmark. Selv fra Grønland, hvor de kristne nordboere levede på kanten af udslettelse, kom der indtægter fra sælskind og narhvalstænder. Overskuddet fra tiende, salg af »hellige relikvier«, afladsbreve og sågar salg af kirkelige embeder var enormt. For samtlige disse serviceydelser var kirken i den – ud fra et rent kommercielt synspunkt – komfortable situation, at indkøbsprisen var nul, og at den øvre prisgrænse var ikke eksisterende. Proportionalt har indtægterne været væsentlig større end noget multinationalt selskab har i dag. Og den bank, der ekspederede dem, ville selvfølgelig få sin kommission. Nye finanscentre I første omgang lå det finansielle centrum syd for Firenze, i Siena, hvor verdens ældste eksisterende bank også ligger den dag i dag. Men i 1298 gik den førende bank i Siena konkurs, og de florentinske konkurrenter stod klar til at overtage Også Genova spillede en overgang en vigtig rolle, men der var mange årsager til, at netop bystaten Firenze blev finanscentrum. Den vigtigste er formentlig, at Firenze allerede havde en troværdig valuta, fiorina d’oro, eller florinen, en guldmønt, der blev en fælles europæisk valuta i middelalderen. Og ikke ulig nutidens finansielle centre blev Firenze også arnested for en høj grad af finansiel innovation og opfindsomhed. »Det var i denne periode, at fundamentet til den moderne kapitalisme blev lagt. Bankerne udviklede mange af de redskaber, vi kender i dag. Dobbelt bogholderi blev opfundet (optrådte første gang i 1340), værdipapirer, gældsbreve og hovedbøger optræder for første gang,« skiver den engelske forfatter og filosof Paul Starthern i The Medici – Godfathers of the Renaissance. 1300-tallet blev derfor præget af florentinske familiebanker. Navnene var Bardi, Acciaioli og Peruzzi, gamle Firenzefamilier tæt på magten. Men ved indgangen til 1400-tallet kom en ambitiøs ny spiller på banen. Giovanni di Bicci de' Medici (1360-1429) grundlagde i 1397 sin bank med 10.000 floriner, delvist midler fra en mindre bank ejet af en anden gren af familien, delvist en medgift fra et godt ægteskab. Familieforhold og politiske kontakter var altafgørende i 1400-tallets Italien, ikke mindst i bankdrift, der hviler på en høj grad af tillid. Mediciernes bank profilerede sig dog hverken som den mest aggressive eller innovative bank. Det var snarere netværk og »rettidig omhu«, der var baggrunden for bankens succes. Deres succes var næsten udelukkende baseret på gennemprøvede metoder, der var udviklet af andre, og en meget stor del af formuen blev i øvrigt geninvesteret i fast ejendom i og omkring Firenze.

Fem fingeraftryk fra Medicierne Kunst Leonardo da Vinci (1452-1519) Leonardo da Vinci, formentlig renæssancens bedst kendte kunstner og multi-geni, havde tilknytning til Medici-familien gennem hele sit liv, specielt i sine yngre år, inden han flyttede til Milano i 1482. Leonardo da Vinci boede en overgang hos familien Medici, og der var et specielt tæt venskab mellem Lorenzo de Medici og Leonardo. I den mere kulørte afdeling mener nogle – bl.a. kunsteksperten Henry Pulitzer – at Mona Lisa forestiller Giuliano de' Medicis elskerinde, Constanza d'Avalos. Kunst Michelangelo (1475-1564) Da Lorenzo de Medici i 1489 åbnede et akademi for skulptører, blev den kun 15-årige Michelangelo en af de første elever. Han udførte en række værker for Medici-familien i Firenze – dog ikke den berømte David-statue, der blev lavet, mens Medicierne var i eksil. Pave Leo X, der var søn af Lorenzo de Medici, bestilte dele af Michelangelos udsmykning af Det Sixtinske Kapel i Rom. Politik Niccolò Machiavelli (1469-1527) Machiavelli arbejdede ikke direkte for Medicifamilien, men bogen »Fyrsten« er en uopfordret ansøgning – formentlig verdens mest berømte jobansøgning – til Medici-fyrsten Lorenzo. Fyrsten er et hovedværk inden for politisk filosofi og pligtlæsning for enhver, der interesserer sig for politik og magtens væsen. Eksempelvis sagde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2001: »For at forberede mig til forhandlingerne med Mogens Lykketoft har jeg genlæst Fyrsten af Machiavelli.« Svaret på jobansøgningen var i øvrigt et afslag. Videnskab Galileo Galilei (1564-1642) Galilei voksede op i et Firenze, der siden 1533 havde været et fyrstendømme under familien Medici. Cosimo I de' Medici (ikke at forveksle med bankmanden, der var død 100 år tidligere) havde i sine unge år Galilei som

Medici Holding Men på et område var Mediciernes bank innovativ. Faktisk kan man tilskrive Medicierne opfindelsen af holdingselskabet. Fra starten havde banken en afdeling i Rom, og i det første årti af 1400-tallet åbnede afdelinger i Napoli,Venedig og Pisa. Senere åbnede filialer i datidens nordeuropæiske handelscentre, Brügge og London, og endelig åbnede bankens suverænt vigtigste filial, der fra 1410 og med enkelte afbrydelser servicerede skiftende paver (og rivaliserende antipaver). Man sikrede sig altså aktiemajoriteten i alle datterselskaber. Og samtidig fik man engagement gennem medejerskab hos filialcheferne. Holdingsselskabet stod desuden for alle ansættelser. I glansperioden, hvor banken var en af verdenshistoriens mest velha-

læremester. Galilei betragtes i dag som den moderne videnskabs fader. Opera Dafne – uropførelse 1598 Ved indgangen til 1600-tallet kom renæssancen til udtryk som mange forskellige strømninger – også inden for musikken. Operaen Dafne, der blev uropført for Medici-hoffet i 1598, betragtes som den første opera efter moderne standarder. Musikken er komponeret af Jacobo Peri, der var hofkapelmester hos Medicierne. Både librettoen og musikken til Dafne er i dag gået tabt.

BRIEF

november ‘09

De samtidige portrætter af Cosimo de' Medici viser et forskønnet billede, men Pontormo posthume portræt (ca. 1518) viser en ældre herre mærket af tiden. foto: polfoto

Foto: Banca Monte dei Paschi di Siena foto: polfoto

Arkiverne fra Mediciernes bank er i dag udstillet i Firenze – her med en florin præget af Cosimos portræt.

Verdens ældste eksisterende bank Det vrimlede med små og store banker i de italienske bystater som Firenze, Siena og Ge-

vende, var der næppe mere end 50 ansatte. Men kundegruppen kan naturligvis slet ikke sammenlignes med en moderne bank. Der var næsten udelukkende tale om konger, fyrster, højtstående kirkefolk og en spirende klasse af velhavende købmænd, der handlede på tværs af kontinentet. De ansatte skulle efterleve relativt strikse regler for udlån. Eksempelvis måtte man aldrig låne mere end 300 floriner til en kardinal, og man måtte aldrig, aldrig låne penge til en tysker! De tyske domstole anerkendte ikke bankens lånekrav. Så i 1400-tallet afviste velkonsoliderede italienske banker tyskere som værende ikkekreditværdige. Man kan måske sige, at historien ikke er uden en vis ironi. Kunstmæcenerne Allerede i begyndelsen af det 14. århundrede, hvor Medicierne var verdens mægtigste bankfolk, blev familien engageret i den kunst, der senere ville få prædikatet renæssance. Første gang var i 1401, da Giovanni di Bicci de' Medici, grundlæggeren af banken, var med til at bestille de berømte bronzedøre til dåbskapellet i Firenze, der blev lagt i hænderne på den 23-årige Lorenzo Ghiberti. Nogle historikere – eksempelvis amerikaneren Paul Robert Walker – betragter dette værk som selve startskuddet for renæssancen. Det er dog i højere grad den næste generation, Cosimo de' Medici (13891464), der har æren for, at familien for alvor kan kaldes renæssancens finansielle bagmænd. På daværende tidspunkt havde familien ikke blot en enorm formue; Cosimo var de facto regent over bystaten Firenze, der kun var et demokrati af navn. Og Cosimo brugte flittigt sin magt og indflydelse – og sine penge. Over en periode på knap 40 år brugte Cosimo

663.755 floriner fra familiens kasse på forskellige projekter inden for billedkunst, arkitektur, filosofi og litteratur.Til sammenligning kostede hele den konkurrerende Peruzzi Bank med adskillige filialer på sit højeste 130.000 floriner. Eller i mindre målestok: Et palads i Firenze kostede 1.000 floriner. Forholdet mellem bank og kunst udviklede sig i de kommende generationer med Piero (1416-1469) og Lorenzo (14491492). Mens Lorenzo knyttede sig til fremtrædende renæssancekunstnere som Leonardo da Vinci og Michelangelo (se boks), havde han ikke arvet familiens sans for bankforretning. Kunsten og ikke mindst spillet om magten i Firenze optog hans tid. Hen imod slutningen af 1400-tallet begyndte Mediciernes bankforretninger at smuldre. Årsagerne var mange og sammensatte. Nogle af de udenlandske afdelinger havde store udlån hos verdslige konger. Fra bankfolk til fyrster Familiens Medici bankepoke sluttede lige så brat, som den var opstået. I november 1494 kollapsede Medicis magtbase i Firenze, da familiens fjender allierede sig med Frankrigs konge, Karl VIII. Familien måtte flygte, og dens rolle i bankverdenen var slut. Men dens rolle i europæisk politik og religion var først ved at begynde. Ikke færre en tre paver skulle senere komme fra familiens rækker, og senere vendte familien tilbage til Firenze som fyrster af Toscana, ligesom den giftede sig ind i det franske kongehus. Men som nyadelige var der nu ingen grund til at minde folket om, at familiens adgang til storhed, velstand og magt egentlig kom fra bankvirksomhed. Historiebøgerne er fyldt med politikere og kunstnere – ikke med bankfolk.

nova i middelalderen og renæssancen. Langt størstedelen – som Mediciernes bank – er for længst gået over i historien, men én bank fra Siena har overlevet hele vejen fra senrenæssancen og frem til vore dage. Der er tale om Monte dei Paschi di Siena, der i deres markedsføring også gør en stor dyd ud af, at de har drevet »banca dal 1472« – bankvirksomhed siden 1472. Så selvom den er relativt ung sammenlignet med de banker, der er omtalt her i artiklen, så er den altså grundlagt 20 år før Christoffer Columbus satte kursen over Atlanterhavet. Banken, der i øvrigt er i besiddelse af en større samling renæssancekunst, har ikke blot overlevet i mere end 500 år, men er Italiens tredjestørste bank med 33.000 ansatte og 3.000 filialer. Men ligesom mange andre banker har Monte dei Paschi særdeles nutidige problemer og ansøgte tidligere på året om små to milliarder euro fra den italienske stats bankpakke. Af andre eksisterende banker med en særdeles lang historie kan nævnes engelske C. Hoare & Co. (1672) og tyske Berenberg Bank (1590). Kilder og videre læsning. Artiklen er primært baseret på Tim Parks Medici money: Banking, metaphysics, and art in fifteenth-century Florence og Paul Strathern The Medici – Godfathers of the Renaissance. Specielt Paul Strathern kan anbefales som en god indgang til hele perioden (på engelsk). Den svenske historiker Ulla Britta Ramklints bog Familien Medici: de smukke mennesker i Firenze findes i dansk oversættelse.

BRIEF

november ‘09

indsigt INDBLIK I NORDEA PRIVATE BANKINGS VERDEN. DINE RÅDGIVERE PÅ ARBEJDE.

26 32 34 36

Mød Nordeas specialister. Nordea Private Banking er årligt vært ved en lang række temaaftener rundt omkring i landet. Hvem arbejder i SIA-gruppen? Vi er med en onsdag formiddag Bag om begrebet. Strukturerede obligationer Historiske aktierallies

HVAD ER Et AKtIERALLy?