debrief
tekst Michael rachlin
Ellen Margrethe Løj er medlem af regeringens Afrikakommission og FN’s generalsekretærs særlige udsending i Liberia.
brief nordea private banking magazine
november 2009
02 Nr
»For første gang har vi oplevet trafikpropper«
foto: Afrikakommissionen
Hvilke lande er de gode eksempler? Der var sikkert en god grund til, at præsident Obama var i Ghana, da han første gang besøgte Afrika syd for Sahara. Man kan også nævne Tanzania, som er et land, Danmark arbejder meget sammen med. Og Botswana har ligget i front i mange år. Og når vi taler om lande, der har været i konflikt, så er der sket meget i Mozambique. Så man kan nævne mange eksempler.
debrief: Ellen Margrethe Løj er medlem af regeringens Afrikakommission og FN’s generalsekretærs særlige udsending i Liberia, hvor hun koordinerer alle FN’s operationer, og er dermed den højst placerede dansker i FN-systemet.
Mener du, at Afrika står ved et afgørende positivt vendepunkt? Jeg mener, at der er sket store fremskridt de sidste 10-20 år i Afrika. Men de er selvfølgelig ikke nået i mål endnu. Men der er virkelig sket meget både på det politiske og det økonomiske område. Det er vigtigt, at de afrikanske statsledere ikke ryster på hånden, men arbejder videre med nogle af de gode ting, der er sat i værk.
I Afrikakommissionens rapport står der meget om de små og mellemstore virksomheders betydning for udviklingen af en ny økonomi i Afrika. Hvorfor er det vigtigt? Det er vigtigt for at få en økonomisk vækst, der kommer hele befolkningen til gode. De store virksomheder og de store investeringer i Afrika handler meget om råstofudvinding og eksport. Men det er vigtigt, at Afrika udvikler sit hjemmemarked, ikke mindst for at den fattigste del af befolkningen får del i væksten. Og her tror jeg, at de små og mellemstore virksomheder kan blive dynamoen til, at tingene kan ske. Kan du mærke de positive forbedringer i din hverdag? Ja, det kan jeg. Men med hensyn til Liberia tror jeg, at meget få mennesker, der ikke har besøgt landet, kan forstå, hvor ødelagt landet var efter 14 års borgerkrig. Alt var smadret, og alle, der havde en uddannelse,
var flygtet. Man startede helt fra bunden, da fredsaftalen blev indgået i 2003. Det er der, man kommer fra, men derfra er der sket forbedringer. Hovedgaden her i Monrovia er nu en firesporet, asfalteret vej. Da jeg kom her for fire år siden, var der masser af huller. For første gang har vi oplevet trafikpropper. Men de er ramt af den finansielle krise, da Liberia er meget afhængig af eksport af råvarer. Så jeg kan roligt sige, at man her i Liberia håber, at den økonomiske krise snart er slut. Har finanskrisen været et tilbageslag for den udvikling? Det har store konsekvenser for alle de afrikanske lande. Og afrikanerne føler, at det er meget ufortjent, at de bliver ramt, da de ikke har nogen andel i årsagerne. De bliver ramt på flere måder. Den første er, at deres eksportindtægter falder, fordi råvarepriserne er faldet. For det andet er deres muligheder for at komme ind i verdenshandlen ramt. For når krisen står på, så har de udviklede lande en tendens til at lukke sig sammen om at løse de interne problemer. Og for det tredje er der en tendens til, at de lukker ned for udviklingsbistanden. Endelig betyder finanskrisen, at de udenlandske investeringer bliver reduceret. Download det fulde interview som podcast på nordeaprivatebanking.dk/brief
Det nye Afrika