brief 04 by Nordea Share

brief NORDEA PRIVATE BANKING MAGAZINE

juni 2010

04 NR

Det er 13 år siden, vi ﬁk Nobelprisen Tema om dansk forskning 1

FOTO: RICKY JOHN MOLLOY

En ekspert er en person, som har lavet alle de fejltagelser, der kan gøres, inden for et meget snævert område. Niels Bohr, fysiker. Fik Nobelprisen i 1922

BRIEF

juni ‘10

Hvor blev Nobelprisen af ? og kan Danmark få den igen

Tema om dansk forskning s 6-19 0

En sili iumplade fotograferet helt tæt på i laboratoriet på Danmarks Tekniske niversitet. Pladen er et vigtigt element i nanoforskningen, hvor der arbejdes med ufatteligt små strukturer. Teknologien kan bl.a. få stor betydning for fremtidens måde at medi inere på. Og det er et område, hvor Danmark kan opnå international anerkendelse ikke mindst takket være professor Anja Boisen, som vi portrætterer s. 6.

04 NR

Indhold FOTO: POLFOTO/CORBIS

UDSYN

Niels Bohr, 1885-1962, en af Danmarks største fysikere gennem tiden. Han ﬁk Nobelprisen i 1922 for sit arbejde med kvantemekanik. Den danske fysiker var verdensberømt for sin humoristiske tilgang til faget – et eksempel var, da han satte Albert Einstein på plads med bemærkningen ’Hold op med at fortælle Gud, hvad han skal gøre!’

DANSK FORSKNING

Et lidt for lille land De videnskabelige Nobelpriser går sjældent til Danmark – til gengæld regner de ned over amerikanerne, som gennem århundreder har opdyrket et elitært forskningsmiljø. Den danske videnskabsminister har ambitioner om at skabe eliteuniversiteter herhjemme, men kritikere mener ikke, det kan lade sig gøre. Vi er alt for ﬂinke …

AF SØREN HØJLUND CARLSEN

BRIEF

vert år i december uddeles Nobelpriserne. Mens fredsprisen uddeles i Norge, bliver alle de videnskabelige priser uddelt i Stockholm. Det er dog et særsyn, at en dansker deltager i højtideligheden i den svenske hovedstad. Sidst en dansker modtog en Nobelpris, var i 1997, hvor Jens Christian Skou modtog prisen i kemi for sin opdagelse af en såkaldt natriumpumpe. Det var 13 år efter, at Niels K. Jerne fik prisen i medicin i 1984. Så det ville være en overdrivelse på størrelse med checken for en Nobelpris at påstå, at Danmark befinder sig i det gode selskab. I stedet er det amerikanerne, der render med al æren. Siden prisen blev uddelt for første gang i 1901, er amerikanske forskere løbet med hovedparten af priserne. I 2006 delte fem amerikanere således de tre videnskabelige priser ved prisoverrækkelsen. Samtidig med at amerikanerne rydder det store svenske nobelbord, kan de danske universiteter og deres kollegaer i resten af Europa konstatere, at de amerikanske universiteter år efter år kommer ind i toppen af de internationale ranglister over verdens bedste universiteter. Ifølge 'The Times Higher Education Supplement', der er en engelsk rangliste over verdens bedste universiteter, er 6 ud af 10 i toppen amerikanske. Og bortset fra undtagelser i England og Sverige, så klarer Europa sig generelt rigtig dårligt i konkurrence med de amerikanske universiteter. Tyskland rykker Tendensen har fået Tyskland til at reagere med at udnævne tre af landets eksisterende universiteter til eliteuniversiteter. Det skete efter en konkurrence blandt de tyske universiteter, der blev døbt 'excellensinitiativet', og som blev vundet af tre sydtyske universiteter; Ludvig Maximilians Universitet i München, Münchens Tekniske Universitet og Karlsruhes Tekniske Universitet. De blev alle præmieret for deres fremtidige udviklingsplaner, programmer for yngre forskere og mulighed for at placere sig blandt verdens bedste universiteter. Med udnævnelsen fulgte en forskningsbevilling på 200 millioner euro i fem år til deling mellem de tre vindere. Det tyske initiativ fandt sted i 2006, og siden har man med stigende intensitet debatteret muligheden for også at skabe et eliteuniversitet i Danmark. For danske universiteter hører heller ikke til eliten – så langtfra. Således var Københavns Universitet nr. 54, mens Aarhus Universitet var nr. 126, og Danmarks Tekniske Universitet nr. 194 på den seneste 'The Times Higher Education Supplement'. »Tredive års universitetspolitik med ministeriel rammestyring, taxameterordning, snæversynet fagforeningspolitik, styrelseslov, pseudodemokrati og oprettelse af nye universiteter har sænket dansk forskningsniveau. Satsning på kvantitet og bredde i stedet for kvalitet og elite betyder, at dansk forskning i dag savner excellence,« lød det således fra Steen Gammeltoft, som er ledende overlæge på Glostrup Hospital og Københavns Universitet, i DR-programmet Viden Om. Også fra politisk hold har man gennem flere år

Tema 06 Dansk forskning står ved en skillevej: Skal vi satse på

OTTE DANSKE E ISTAGERE: ST TA NOBELPRISTAGERE: 1903: Niels Ryberg Finsen i fysiologi og medicin for forsøg med lys i sygdomsbehandling. Finsen studerede behandling af lupus vulgaris (hudtuberkulose) med lys og udgav som den første i verden en afhandling om emnet. 1920: August Krogh i fysiologi og medicin for undersøgelser af kapillærernes

den amerikanske model, som kaster Nobelpriser og verdensberømte navne af sig, eller bør vi gå helt andre veje for at opnå videnskabelige landvindinger?

fysiologi. Kapillærerne er tynde forgreninger, der forbinder det arterielle blodsystem med det venøse blodsystem. 1922: Niels Bohr i fysik for sine afhandlinger om de såkaldte Bohrs postulater. Det revolutionerende ved Bohrs atommodel var, at den beskrev energier i atomerne som kvantiserede. 1926: Johannes Fibiger i fysiologi og medicin for at have påvist, at cancer kan fremkaldes som ydre påvirkning. Det skete med studier over kræftsvulster hos rotter, der klargjorde det såkaldte 'spiroptera-karcinomet'. 1943: Henrik Dam i fysiologi og medicin. Han ﬁk prisen sammen med amerikaneren Edward Adelbert Doisy for opdagelsen af vitamin K. Vitamin K er et fedtopløseligt vitamin, der er af betydning for blodets evne til at størkne og for knogledannelsen. 1975: Aage Bohr ﬁk prisen i fysik sammen med Ben Roy Mottelson og James Rainwater. Aage Bohr var søn af Niels Bohr. Fik prisen for sit arbejde med tilstande i atomkernerne i afhandlingerne Nuclear Structure 1-2 fra 1969 og 1975.

01 02 03 04 05

UDSYN

Frygten for et ansvar TEMA: Dansk forskning

1984: Niels K. Jerne i fysiologi og medicin sammen med vesttyske vesttyskeren Georges J. S. Köhler og argentineren César Milstein. Trekløveret ﬁk pri prisen mmunsystem t og g for deres arbejde med teorier vedrørende kroppens immunsystem

modstandsstoffer. en med amerikaneren amerikanere Paul 1997: Jens Christian Skou ﬁk prisen i kemi sammen n D. Boyer og briten John E. Walker for sin opdagelse aff den såkaldte na natriumpumpe, der styrer ionbalancen i levende celler.

men e m med svenskeren Derudover ﬁk Fredrik Bajer i 1908 Nobels Fredspris sammen d Klas Pontus Arnoldson. De to ﬁk prisen for påskønnelse aff deres arbejde i ået til Dan fredssagens tjeneste. Også to nobelpriser i litteratur er gået Danmark. Først i 1917 til Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup og senere i 1944 til Johannes

V. Jensen.

Fysiolog og læge Jens Christian Skou er den seneste dansker, som har fået Nobelprisen. Det skete i 1997, da han blev æret for sit arbejde med natriumpumpen.

FOTO: SCANPIX

brief

juni ‘10

13 14

»Jeg kan ikke bare sidde på en piedestal og diskutere med andre i eliten« WEEKENDAVISEN Avisen udkommer hver fredag og har trofaste læsere til stoffet om

Hun voksede op i Østgrønlands barske omgivelser, hvor det at tage sig af hinanden kunne gøre forskellen på liv og død. Opvæksten lærte Anne Knudsen noget om at tage ansvar, og i dag gør chefredaktøren for Weekendavisen, hvad hun kan for at få andre til at gøre det samme.

en af Danmarks få avissucceser. Hun voksede op i det barske Østgrønland og lærte tidligt at tage vare på sig selv og andre mennesker på en direkte og aktiv måde.

TEKST TOMMY HEISZ FOTO JACOB NIELSEN

politik, kultur, videnskab og bøger. På trods af aviskrisen, som har betydet oplagsfald for de ﬂeste trykte medier, har Weekendavisen klaret sig ﬂot. I 2008 dykkede oplaget, men avisen formåede alligevel at få det største overskud nogen sinde. Anne Knudsen mener, stigende annonceindtægter og forhøjet avispris er forklaringen. Den grundige journalistik i Weekendavisen læses i dag af 276.000 mennesker, og oplaget er på 61.500, som er en stigning siden sidste år. Weekendavisen ejes af Berlingske Media og er en fortsættelse af Berlingske Aftenavis, som var avisens navn frem til oktober 1971.

ATTITUDE

un byder på urtete. Fjerner to stakke papir fra sofabordet for at gøre plads til kanden.Ved siden af stiller hun en glasskål med chokoladekringler, mens hun understreger, at det skam er helt legalt at takke nej til teen. Selv kender hun mange, der ville se det som et overgreb at blive budt på den slags frem for sort mokka. Men efter en lang dag på avisen trænger hun til noget andet end kaffe. For ti minutter siden er Anne Knudsen hastet ind ad døren i lejligheden på Frederiksberg. Nu suser hun rundt i lejligheden og foretager et hurtigt sceneskifte.Verfer katten ned fra sofaen, så der bliver plads til gæsten. Selv sætter hun sig til rette i sofaen overfor og tænder en cigaret. Giver et lille nik i retning af båndoptageren som for at markere, at så er det nu. Hun sidder her for at tale om ansvar. Om, hvad barndomsårene på barske Grønland lærte hende. Om, hvordan hun som chefredaktør på Weekendavisen lærer journalisterne at stå bag det, de skriver. Og om, hvordan hun med sin antropologiske baggrund vurderer danskernes evne til at tage ansvar i år 2010. Men før vi bevæger os helt op i de luftlag, begynder vi helt nede på jorden: Hvornår har du sidst gjort noget ansvarligt? Hun griner hæst, tager et ordentligt hvæs af Players-cigaretten og lader blikket glide rundt i stuen.Tænker sig om længe: »I dag gik jeg på posthuset og sendte en fødselsdagsgave til min søn, der bor i udlandet. Jeg gjorde mig meget umage med at vælge noget, der kan holde sig, og hvis alt går vel, er den fremme hos ham, når han har fødselsdag om en uges tid.« Hun tier og lader igen blikket vandre. Denne gang i retning af stukken i loftet. Hun ser ikke helt tilfreds ud. »Nej, vent, jeg har nok et bedre eksempel. For 14 dage siden var jeg til

BRIEF

Anne Knudsen 42 Portræt af chefredaktøren på Weekendavisen,

Den lille forskel

17 18 19

FRIRUM

20 21 22

Stregkode generation 2

23 24

Anne Knudsen har ikke tal på, hvor mange bøger de mange reoler i lejligheden på Frederiksberg rummer. Men hun siger, hun har en klar mistanke om, at de formerer sig bag ryggen på hende. »I snit bliver det vel til en bog om dagen. Altså, der kan sagtens være dage, hvor jeg ikke får læst en bog, men så er der også dage, hvor jeg læser ﬂere. Jeg skal helst have en god dosis bogstaver ind, ellers får jeg abstinenser,« fortæller hun.

INDSIGT

juni ‘10

Indsigt

26 28 29

Herrer på egen gård FRIRUM

Herrer på egen gård Tre danske godser, hvor ejerne dagligt lever i spændingsfeltet mellem den historiske arv og kravet om moderne drift og udvikling.

Frants Bernstorff-Gyldensteens familie har været tilknyttet godset siden 1720. I baggrunden hovedbygningen, der er fra 1600-tallet og har egen voldgrav. Gyldensten ligger ved Bogense.

31 32 33 34 35 37

FREMTID: »Jeg vil føre godset ind i fremtiden ved at bygge videre på vores fortid.Vi har gennem snart 40 år været en af Danmarks førende producenter af løg, og den position vil vi kæmpe for at fastholde.

Man siger, at vi godsejere er nogle af de sidste fabrikanter. De her små, familievirksomheder, som ikke er ejet gennem en eller anden selskabskonstruktion, men direkte af en enkelt person eller en familie. Det giver fordele og ulemper. Men det giver følelser, og det lejrer sig i din bevidsthed.

39 40

Det er klart, at der er stærke følelser forbundet med det at være godsejer, alene fordi det går så mange år tilbage. Det er et stort privilegium at kunne kigge fra hovedbygningen ud i den her fantastiske have, men det giver ikke mad på bordet.«

BRIEF

juni ‘10

ATTITUDE

42 43 44

Regnskabets time

Christian Clausen

HVAD SKER DER, når Nordeas top-

Født 1955

chef, Christian Clausen, fremlægger kvartalsregnskab? brief følger Christian Clausen før, under og efter PRÆSENTATIONEN AF REGNSKABET for første kvartal 2010.

2007 Koncernchef (President Group Executive Ofﬁcer), Nordea 2001 Medlem af koncernledelsen, Nordea

Med chefen på arbejde Se fotoreportagen fra dagen, da Nordeas topchef, Christian Clausen, fremlagde kvartalsregnskabet. briefs fotograf fulgte i hælene på koncernchefen – til pressemøder, analytikermøder og interne præsentationer.

Uddannelse: cand. polit.

Tidligere lederstillinger i Nordea:

kl 06:55

kl 07:15

De sidste detaljer – fem minutter til offentliggørelse.

Brieﬁng med Nordeas ledelse.

2000-2007 Executive Vice President, chef for Kapitalforvaltning samt Liv & Pension, Nordea 1998-2000 Medlem af koncernledelsen, Unibank 1996-1998 Direktør for Unibank Markets

Christian Clausen på vej med tallene for 1. kvartal 2010.

1990-1996 Direktør for Unibank Securities ›Nordea vinder bankkrigen‹. ›Nordea holder tab i kort snor – Nordens største bank fortsætter med at levere flotte regnskaber‹. Sådan så overskrifterne ud i henholdsvis Børsen og Berlingske Tidende torsdag den 29. april – dagen efter præsentationen af Nordeas resultater for de første 3 måneder af 2010. Men hvad gik forud? Hvordan går det til, når Nordea fire gange årligt står til eksamen over for investorer, analytikere, presse m. fl.? I hælene på topchefen brief er med et kamera fulgt i hælene på Nordeas topchef, Christian Clausen, på den sidste onsdag i april. I hovedkvarteret i Stockholm er den 55-årige dansker i spidsen for banken denne morgen og formiddag travlt beskæftiget med regnskabspræsentationen. På slaget syv offentliggøres kvartalstallene. Og derefter går det slag i slag med pressemøder, analytikermøder, interviews og interne præsentationer. Som manden i centrum har Christian Clausen allerede prøvet en stribe af disse præsentationer, siden han overtog stillingen som koncernchef i 2007. Og alligevel bliver

Den store genudsendelse

1988-1990 Direktør for Privatbørsen kl 07:44 Klar til optagelse med Bloombergs internationale ﬁnans-tv.

Mange nye kunder Denne gang benytter Christian Clausen også lejligheden til at byde mange nye kunder velkommen og fortælle, hvordan Nordea fortsætter med at vokse: »Nordea bød mere end 12.500 nye Private Banking-kunder og fordel+kunder velkommen hver måned i 1. kvartal. Kundetilfredsheden stiger, og vi vinder markedsandele inden for såvel udlån til erhvervs- og privatkunder som investeringsfonde.« Men følg nu på de kommende sider historien fortalt i billeder om en formiddag med topchefen og tallene.

»Jeg kan ikke bare sidde på en piedestal og diskutere med andre i eliten«

45 46

København er en by i Jylland

47 48 49 50 51 52

debrief

Hvis du vil vide mere om tallene og budskaberne i kvartalsregnskabet, kan du ﬁnde hele kvartalsrapporten på: www.nordea.dk/Om+ Nordea – under afsnittet ›Investor Relations.‹

BRIEF

juni ‘10

kl 07:46

kl 08:00

Live-interview i Nordeahovedkvarteret.

En kort kaffepause – før interne møder.

BRIEF

juni ‘10

brief nr. 4

Frygten for et ansvar »De ﬂeste har fået det bedre, men samtidig får det os til at opføre os mindre ansvarsfuldt.« Ordene er Anne Knudsens, Weekendavisens chefredaktør. Og de står at læse i et interview om ansvar i dette nummer af brief (se side 42). Anne Knudsen beskriver, hvordan hun under sin opvækst i Østgrønland oplevede, at der blev taget ansvar for medmenneskers overlevelse i det øde, barske landskab. Af simpel nødvendighed. Og hvordan hun oplever, at der i dag er en udbredt mangel på ansvarlighed over for det nære og konkrete i velfærdssamfundet. Som hun siger: »Der ﬁndes jo altid nogle andre, der kan tage sig af dem, der har et problem.« Netop det mere komplekse og globale specialistsamfund ser ud til at medføre den ubehagelige bivirkning, at vi ofte fralægger os et ansvar. Det gælder i vores hverdag, og det gælder i store globale sammenhænge. Når vi afskaffer madpakken og overlader det til kommunen at bespise vores børn i institutioner og skoler, er det så også det offentlige, der overtager ansvaret for familiens ernæring og sundhed? Når vi overlader det til SKAT at udregne vores selvangi-

velse, er det så også staten, der overtager ansvaret for vores skattebetaling? Eller hvis vi som nation indgår i et internationalt valutasamarbejde, er det så også de øvrige samarbejdspartnere, der overtager ansvaret for, at vi har orden i vores økonomi? Når vi ikke længere tager ansvar, kan det være af bekvemmelighed. Det kan også være af frygt for, at vi ikke slår til og kan gøre det fornødne i et kompliceret samfund – vi tvivler på os selv. Eller det kan være, fordi vi stadig mere sjældent oplever, hvad det vil sige at tage et ansvar. Det er synd og skam. Især når ansvar bliver til noget, der så ofte beskrives som tyngende. Noget, som de få, de udvalgte, de andre – må tage sig af. Mens det bliver glemt, at ansvar lige så vel kan løfte som tynge. Det løfter os, når vi selv tager hånd om problemer, og vi udfører de opgaver, som vi faktisk godt kan tage os af. Når vi tager ansvar. brief-redaktionen brief@nordea.com

UDGIVELSER brief

NORDEA PRIVATE BANKING MAGAZINE

juni 2009

01 NR

brief NORDEA PRIVATE BANKING MAGAZINE

november 2009

02 NR

brief NORDEA PRIVATE BANKING MAGAZINE

marts 2010

03 NR

NR.04 NORDEA PRIVATE BANKING MAGAZINE

brief

HAR DU EN GOD IDE?

brief NORDEA PRIVATE BANKING MAGAZINE

juni 2010

Har du en god ide til kommende numre af brief, der udgives til dig og andre Private Banking-kunder i Nordea, så send en mail til redaktionen: brief@nordea.com. Magasinet udkommer tre gange årligt, næste gang i november.

TEMA: FORSKNING

Global opvarmning – en kilde til innovation

Hvad venter

under isen? Det nye Afrika

Hvem tager magten?

Det er 13 år siden, vi ﬁk Nobelprisen Tema om dansk forskning

Nr.01 Juni 2009

Nr.02 November 2009

Nr.03 Marts 2010

Nr.04 Juni 2010

Nr.05 November 2010

KOLOFON UDGIVER: Nordea Private Banking, Nicolai Eigtveds Gade 8, Postboks 0850, 0900 København C. KONTAKT: brief@nordea.com REDAKTION: Flemming Højbo (ansv.), Thomas Engelsmann, Ulla Enghus Madsen, Jesper Phaff Mørck. REDAKTØRER: Mette Nexmand Jacobsen og Michael Rachlin, Datagraf A/S. SKRIBENTER: Tommy Heisz, Søren Højlund Carlsen, Brian Ibskov, Jacob Vestergaard. GRAFISK DESIGN: Annemarie Nordlyng, Lars Boye Andersen, Datagraf A/S. ILLUSTRATION: Datagraf A/S. TRYK: Datagraf A/S. FOTOGRAFER: Ricky John Molloy, Jasper Carlberg, Jacob Nielsen. Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin. Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

FOTO: POLFOTO/CORBIS

UDSYN

DANSK FORSKNING

AF SØREN HØJLUND CARLSEN

BRIEF

juni ‘10

Tyskland rykker Tendensen har fået Tyskland til at reagere med at udnævne tre af landets eksisterende universiteter til eliteuniversiteter. Det skete efter en konkurrence blandt de tyske universiteter, der blev døbt 'excellensinitiativet', og som blev vundet af tre sydtyske universiteter; Ludvig Maximilians Universitet i München, Münchens Tekniske Universitet og Karlsruhes Tekniske Universitet. De blev alle præmieret for deres fremtidige udviklingsplaner, programmer for yngre forskere og mulighed for at placere sig blandt verdens bedste universiteter. Med udnævnelsen fulgte en forskningsbevilling på 200 millioner euro i fem år til deling mellem de tre vindere. Det tyske initiativ fandt sted i 2006, og siden har man med stigende intensitet debatteret muligheden for også at skabe et eliteuniversitet i Danmark. For danske universiteter hører heller ikke til eliten – så langtfra. Således var Københavns Universitet nr. 54, mens Aarhus Universitet var nr. 126, og Danmarks Tekniske Universitet nr. 194 på den seneste 'The Times Higher Education Supplement'. »Tredive års universitetspolitik med ministeriel rammestyring, taxameterordning, snæversynet fagforeningspolitik, styrelseslov, pseudodemokrati og oprettelse af nye universiteter har sænket dansk forskningsniveau. Satsning på kvantitet og bredde i stedet for kvalitet og elite betyder, at dansk forskning i dag savner excellence,« lød det således fra Steen Gammeltoft, som er ledende overlæge på Glostrup Hospital og Københavns Universitet, i DR-programmet Viden Om. Også fra politisk hold har man gennem ﬂere år

OTTE DANSKE KE NOBELPRISTAGERE: ISTAGERE: ST TA 1903: Niels Ryberg Finsen i fysiologi og medicin for forsøg med lys i sygdomsbehandling. Finsen studerede behandling af lupus vulgaris (hudtuberkulose) med lys og udgav som den første i verden en afhandling om emnet. 1920: August Krogh i fysiologi og medicin for undersøgelser af kapillærernes fysiologi. Kapillærerne er tynde forgreninger, der forbinder det arterielle blodsystem med det venøse blodsystem. 1922: Niels Bohr i fysik for sine afhandlinger om de såkaldte Bohrs postulater. Det revolutionerende ved Bohrs atommodel var, at den beskrev energier i atomerne som kvantiserede. 1926: Johannes Fibiger i fysiologi og medicin for at have påvist, at cancer kan fremkaldes som ydre påvirkning. Det skete med studier over kræftsvulster hos rotter, der klargjorde det såkaldte 'spiroptera-karcinomet'. 1943: Henrik Dam i fysiologi og medicin. Han fik prisen sammen med amerikaneren Edward Adelbert Doisy for opdagelsen af vitamin K. Vitamin K er et fedtopløseligt vitamin, der er af betydning for blodets evne til at størkne og for knogledannelsen. 1975: Aage Bohr fik prisen i fysik sammen med Ben Roy Mottelson og James Rainwater. Aage Bohr var søn af Niels Bohr. Fik prisen for sit arbejde med tilstande i atomkernerne i afhandlingerne Nuclear Structure 1-2 fra 1969 og 1975. 1984: Niels K. Jerne i fysiologi og medicin sammen med vesttyske vesttyskeren Georges J. S. Köhler og argentineren César Milstein. Trekløveret fik prisen pri for deres arbejde med teorier vedrørende kroppens immunsystem mmunsystem t og g modstandsstoffer. 1997: Jens Christian Skou fik prisen i kemi sammen en med amerikaneren amerikanere Paul D. Boyer og briten John E. Walker for sin opdagelse aff den såkaldte na n natriumpumpe, der styrer ionbalancen i levende celler. Derudover fik Fredrik Bajer i 1908 Nobels Fredspris sammen men e m med svenskeren Klas Pontus Arnoldson. De to fik prisen for påskønnelse aff d deres arbejde i fredssagens tjeneste. Også to nobelpriser i litteratur er gået ået til Dan Danmark. Først i 1917 til Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup og senere i 1944 til Johannes V. Jensen.

Fysiolog og læge Jens Christian Skou er den seneste dansker, som har fået Nobelprisen. Det skete i 1997, da han blev æret for sit arbejde med natriumpumpen. FOTO: SCANPIX

Verdens bedste forskningsuniversiteter

Aarhus Universitet

University of Cambridge

Københavns Universitet

University College London University of Chicago

Imperial College London University of Oxford

Princeton University Yale University

Harvard University Massachusetts Institute of Technology

California Institute of Technology

1. Harvard University 2. University of Cambridge 3. Yale University 4. University College London 5. Imperial College London 6. University of Oxford 7. University of Chicago 8. Princeton University 9. Massachusetts Institute of Technology 10. California Institute of Technology 51. Københavns Universitet 63. Aarhus Universitet. Kilde: www.timeshighereducation.co.uk Times Higher Education arbejder med ﬁre overordnede søjler: Høj kvalitet af forskning, høj kvalitet i undervisningen, højtuddannede medarbejdere samt internationalt livssyn.

debatteret muligheden for eliteuniversitetet i Danmark. Den tidligere videnskabsminister, Helge Sander (V), var varm fortaler for et privat universitet for at højne kvaliteten, mens hans efterfølger, Charlotte Sahl-Madsen (K), også har givet udtryk for, at hun vil skabe et bedre grundlag for eliteuniversiteter. For lille til elite Det er dog tvivlsomt, om et decideret dansk eliteuniversitet i international klasse nogensinde ser dagens lys. »Størrelsen på landet er ikke nødvendigvis nogen begrænsning, da mange af verdens eliteuniversiteter faktisk ikke er ret store, men det er klart, at et land som Danmark jo ikke kan være med i eliten på alle områder, derfor er det utopi at tro, at vi får et stort eliteuniversitet, som er det bedste til det hele,« siger Stina Vrang Elias, som er direktør for Danmarks ErhvervsforskningsAkademi, der arbejder for at fremme erhvervsforskningen i Danmark på tværs af forskningsinstitutioner, virksomheder og organisationer. I stedet mener Stina Vrang Elias, at Danmark skal lade sig inspirere af den amerikanske tradition for at hylde de bedste inden for et bestemt område – 'pick the winner'-strategi, som det hedder på nydansk. »Hvis man skal have en elite, kræver det en prioritering, hvor man benhårdt udvælger noget og nogen på bekostning af andre. Lige nu har vi en strategi om at få ﬂest mulige kandidater igennem.« »Så det er måske ligefrem den danske kultur og tradition for, at alle skal være med på lige fod, der er en hæmsko, når man taler om elite inden for uddannelse og forskning?« »Ja, og det kan man også se ved, at man har en række områder, for eksempel tysk, der er spredt ud på mange universiteter. Det ville i stedet give mere faglig mening for både forskerne og de stude-

rende, hvis man samlede det færre steder med den nødvendige kritiske masse,« siger Stina Vrang Elias. Mangler vinderkultur Et 'University of Denmark' er en idé, der vækker genklang hos Lennart Kiil. Han er videnskabsjournalist og cand.scient. i biologi og har i flere år blogget om forskning og videnskabspolitik. Som Stina Vrang Elias mener Lennart Kiil også, at den danske kultur mangler vindermentalitet for rigtig at kunne være med i toppen, når det kommer til forskning og uddannelse. »Vil man skabe et superuniversitet, skal man have et godt rekrutteringsgrundlag og en skarp konkurrencementalitet. Det savner vi i Danmark, og det betyder, at det faglige ikke kommer i højsædet,« siger Lennart Kiil, der dog går endnu længere end Stina Vrang Elias i de geografiske anbefalinger. »Hvis det her skal ske inden for Danmarks grænser, så skal der ske så mange ændringer i vores kultur og mentalitet, at det virker umuligt. Lige nu tager man slet ikke højde for, at der mangler vindermentalitet i Danmark. Man tror fra politisk side, at man kan konstruere en ny forsknings- og uddannelseskultur, men det kan man bare ikke – det tager flere generationer. Derfor vil der være mere bund i at lave noget i Skandinavien med de andre nordiske lande. For eksempel et fælles Skandinavisk superuniversitet, der kunne blive førende i verden på udvalgte områder. For Danmark er simpelthen et for lille sprogområde med en anden kultur til, at vi kan fostre et Stanford eller et Harvard – det er helt urealistisk,« siger Lennart Kiil.

BRIEF

juni ‘10

'H NORJHVWH GDQVNHUH … eller et bud på det A-team, som kan sætte os på verdenskortet.

Årets unge forsker

Kometen

Michael Sass Hansen, 30 år, arbejder på Harvard Medical

Milena Penkowa betegnes af mange som en komet inden for

School i Boston, hvor han er såkaldt postdoc. Her skal han

dansk sundhedsforskning, hvor hun forsker i alvorlige hjer-

forske i, hvordan man laver de bedste billedanalyser i et klinisk miljø. I ryggen har han prisen som årets unge eliteforsker og 200.000 kr. Kort fortalt har han udviklet en metode, der gør læger bedre i

videnskab & Farmakologi, Panum ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

stand til at aﬂæse MR-billeder af hjerner.

på Københavns Universitet er blevet tildelt EliteForsk-prisen i 2009.

Røntgenspecialisten

På forsiden

Professor Robert Feidenhans’l fra Niels Bohr Institutet ved

Professor Poul Nissen fra Aarhus Universitet har som den

Københavns Universitet er bestyrelsesformand for Den

første i verden haft hele tre artikler i samme udgave af det

Europæiske Fri-Elektron Røntgenlaserfacilitet – European XFEL – en post, der i universitetskredse regnes som meget

videnskabelige tidsskrift Nature – inklusive forsiden. Sammen med postdoc J. Preben Morth har centerleder Poul Nissen arbejdet videre

central og prestigefyldt. I forvejen er den danske forsker Robert Feidenhans’l

på nobelprisvinderen Jens Christian Skous opdagelse af natrium-kalium-

anerkendt og skal stå i spidsen for en meget avanceret forskning med kraftig

pumpen for 50 år siden.

røntgenstråling.

Lysets hastighed

Dansker på Stanford

Mængden af data, der bliver sendt mellem computere på

Professor Jens K. Nørskov er på vej til en professorstilling

internettet og i andre netværk, stiger hele tiden. Derfor er der

ved Stanford Universitet i USA. Her skal han opbygge et nyt

et konstant behov for at udvikle teknologier, der kan klare den

forskningscenter inden for design af nye katalysatorer til energilagring. Jens K. Nørskov er professor ved Danmarks Foto: dechema.dk, eliteforsk.dk, bt.dk, mb.au.dk (molekylærbiologisk institut), Martin Mydtskov, cts.ku.dk, dtu.dk

neskader og -sygdomme som multipel sklerose, Alzheimers, epilepsi og hjernemalaria. Den 35-årige lektor og ph.d. på Institut for Neuro-

voksende datamængde. Og her er danske forskere med helt fremme. På DTU har Leif K. Oxenløwe og hans kollegaer i forskergruppen

Tekniske Universitet og leder af et nyt initiativ for bæredygtig energi. Han er

High-Speed Optical Communication sat rekord i mængden af data, der kan

blandt meget andet modtager af 'The Gerhard Ertl Lecture Award', en pris

sendes igennem et lyslederkabel ved hjælp af en enkelt laser.

opkaldt efter nobelprisvinderen i kemi i 2007.

Subjektivt elitecenter

Tekstildronningen

Dan Zahavi er professor og centerleder på Københavns

39-årige Marie-Louise Nosch er en af verdens få speciali-

Universitet, Danmarks Grundforskningsfonds Center for

ster i skriftsystemet Linear B, som bronzealdersamfundet i

Subjektivitetsforskning og har modtaget Videnskabsministe-

Grækenland brugte. Hun har også en ph.d. om administrationen af de mykenske paladsers håndværkere og tidens

riets EliteForsk-pris på en mio. kr. Han har for længst slået sit navn fast som international frontforsker inden for subjektivitetsforskning

omfattende tekstilindustri. Marie-Louise Nosch har modtaget Videnskabs-

og fænomenologi, der populært sagt er forskning i menneskers bevidsthed.

ministeriets EliteForsk-pris i 2009 og arbejder til daglig som centerleder

Dan Zahavi har udgivet en lang række bøger og antologier.

i Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning på SAXO

Kræftforskeren

Instituttet ved Københavns Universitet.

Professor, dr.med. Niels Erik Skakkebæk kunne i 2008

Kvantemanden

krone en glorværdig forskerkarriere med Lundbeckfondens

Bjørk Hammer er professor og ph.d. ved Aarhus Universi-

Nordiske Forskerpris på 1,5 mio. kr.

tets Institut for Fysik og Astronomi, iNANO, hvilket står for:

71-årige Niels Erik Skakkebæk var indtil 2006 leder af

Det interdisciplinære nanoteknologiske center. Han har

Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion. Han forsker stadig og

etableret sig som en af verdens absolut førende teoretikere

er tilknyttet Københavns Universitet som adjungeret professor i testikeldys-

inden for kvantemekaniske beregninger af overﬂadeegen-

genesi og hormonforstyrrelser. Niels E. Skakkebæk er internationalt højt

skaber, men hans forskning er jordnær og kan give nyttig information om

anset for sin banebrydende forskning.

egenskaberne i dagligdags materialer. Bjørk Hammer har blandt mange anerkendelser fået Lundbeckfondens Pris for Yngre Forskere.

Amerikanerne sælger varen Måske er danskerne for beskedne til at opbygge veldrevne eliteuniversiteter. Noget tyder i hvert fald på, at amerikanerne er bedre til at sælge deres hjerner. Stanford er blot ét eksempel.

ter. Alene sidste år rejste universitetet 4,4 mia. danske kroner i private støttekroner. Så der er ikke noget at sige til, at Stanford er et af de mest søgte universiteter i verden, men det er næsten sværere at komme ind, end det var at få et flysæde, da vulkanasken fra Island var på sit højeste i foråret. Blot 7,2 pct. af dette års ansøgere er således blevet tilbudt en plads på Stanford. Det betyder, at mere end 30.000 ansøgere fik afslag på deres ansøgning. Skil dig ud Ham, der behandler de mange ansøgninger, hedder David Lazo, og han fortæller, at ud af de godt 2.000 optagne falder ca. 200 fra. De fleste, fordi de alligevel ikke kan betale studieafgiften, der løber op i 55.000 $ pr. år i de fire år, en bacheloruddannelse varer i USA. Alt i alt 1,2 mio. danske kroner, men så er kollegieværelset og mad også betalt. Så ikke blot skal karakterbogen være i orden,

hvis man som dansker skal optages på Stanford.Tegnebogen skal også være i orden. »I bund og grund handler det om at sælge sig selv i et ekstremt stærkt felt af ansøgere. Så man skal i sin ansøgning brænde igennem og klart demonstrere, hvorfor man ville være den perfekte Stanford-studerende på bekostning af en amerikansk ansøger. Og her må jeg desværre sige, at de ansøgninger, vi får fra danskere og andre europæere, halter noget efter. Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe,« fortæller David Lazo, der undrer sig over danskernes anbefalinger, der nok er lovprisende, men også lidt for høﬂige og reserverede efter amerikansk standard. »Her i Amerika er der en tradition for, at ansøgerne virkelig bliver anbefalet som enestående studerende, der nærmest kommer til at ændre verdens gang.«

FOTO: SHUTTERSTOCK

USA ﬁnder man mange af verdens bedste universiteter. For eksempel Stanford University i Palo Alto i Californien. Universitetet, der blev grundlagt i 1891, regnes for et af verdens bedste og har 1.700 lærere, hvoraf ikke mindre end 17 har fået en Nobelpris. En lang række virksomheder er desuden blevet skabt på universitetet – for eksempel stammer Hewlett-Packard, Cisco Systems,Yahoo!, Google og Sun Microsystems fra Stanford. Historien understøttes også af, at undervisningen er kendt for en meget høj kvalitet. For eksempel er der få studerende til hver lærer, og kun de bedste forskere ansættes som professorer, der i øvrigt får økonomisk støtte, så de kan ansætte de bedste yngre forskere. Den høje kvalitet skyldes, at Stanford University er en selvejende institution, som har opbygget en enorm formue gennem private donationer, ﬁnansielle investeringer og patentindtæg-

Der er store armbevægelser på de amerikanske universiteter, hvor en uddannelse kan koste over en million danske kroner.

BRIEF

juni ‘10

700 års dansk forskning 1870: Omkring 1870’erne udvikler Emil Christian Hansen på Carlsberg en måde til at producere ren gær. (Saccharomyces Carlsbergensis). Det er den gær, der bruges endnu i dag til fremstilling af pilsnerøl, ikke kun på Carlsberg, men i hele verden.

1479: Københavns Universitet åbnes efter tilladelse fra Pave Sixtus IV. Efter tysk forbillede havde universitetet fra starten fire fakulteter: teologi, jura, medicin og filosofi.

1876: J.C. Jacobsen opretter Carlsbergfondet, der blev en betydelig økonomisk støtte af dansk forskning.

1572: Tycho Brahe opdager en supernova. FOTO: POLFOTO/CORBIS

1877: Wilhelm Hellesen opﬁnder tørelementbatteriet og grundlægger ti år efter batterifabrikken Hellesens.

1767: Carsten Niebuhr vender hjem til Danmark som den eneste overlevende efter Den Arabiske Rejse, der skabte fundamentet for en ny tradition i Danmark for udsendelse af ekspeditioner, hvor videnskabsmænd udforskede og indsamlede data.

FOTO: POLFOTO

1676: Ole Rømer påviser lysets tøven eller endelige hastighed.

1936: Seismolog dr. Inge Lehmann udgiver en videnskabelig artikel, der beskriver, at jorden har en fast indre kerne i 5.100 km dybde. Artiklen gjorde Inge Lehmann verdenskendt.

1991: Danmarks Grundforskningsfond blev oprettet. Med renterne af en grundkapital på to mia. kr. støtter fonden enestående dansk forskning på internationalt niveau. 1993: Oprettelsen af det første Forskningsministerium, der skal koordinere dansk forskning. Grundstammen i Forskningsministeriet er de statslige forskningsråd og Forskningspolitisk Råd. 1999: Den danske forsker Lene Vestergaard Hau vækker stor international opsigt, da det lykkes hende at sænke lysets hastighed drastisk.

1903: Niels Ryberg Finsen får Nobelprisen i fysiologi og medicin for sine forsøg med lys i sygdomsbehandling.

2003: Videnskabsminister Helge Sander (V) præsenterer en stor universitetsreform.

1913: Niels Bohr bliver verdenskendt for sin anvendelse af kvantemekanikken på brintatomet og for sin forklaring af grundstoffernes periodiske system, der i 1922 gav ham Nobelprisen.

2004: Den danske virksomhed Aresa udvikler en plante til minerydning, RedDetect. Den skifter farve fra grøn til rød, når den påvirkes af udsivende stoffer fra landminer og anden ammunition.

1920: August Krogh forbedrede insulin på afgørende vis, og hans arbejde førte senere til virksomheden Novo Nordisk. Samme år får han Nobelprisen.

1668: Den danske kemiker Ole Borch udgiver værket: De ortu et progressu chemiæ (Om kemiens fremkomst og udvikling).

1928: Aarhus Universitet bliver oprettet som et privat initiativ under navnet 'Universitetsundervisningen i Jylland'.

FOTO: POLFOTO

1274: De første systematiske astronomiske observationer blev foretaget i Roskilde.

1951: Holger Møller Hansen opfinder fiberskopet, der er et instrument, der kan overføre billeder direkte til øjet ved hjælp af optiske fibre. 1952: Den store danske havforskningsekspedition Galathea 2 vender hjem til stor jubel fra 20.000 danskere på Langelinie. 1955: Atomforsøgsanlægget Risø bliver oprettet for at forske i den fredelige udnyttelse af atomenergi.

2005: Et forskerteam under ledelse af Claus Hviid Christensen udvikler på DTU en pille, der løser problemet med at transportere brint.

1820: H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen – ﬁre år efter var han den første til at fremstille aluminium.

Universitetet som forretning Danske universiteter har gennemgået store forandringer siden en reform i 2003 – nu skal der samarbejdes med erhvervslivet, og resultater på bordet. Men syv år efter raser debatten stadig. AF SØREN HØJLUND CARLSEN

BRIEF

juni ‘10

å Københavns Universitet sad der for et par år siden en islænding og forskede i, hvordan man kan lave slik, der ikke giver huller i tænderne. Sukker kan som bekendt give syreskader i tandemaljen og derved skade tænderne. Men takket være Thorbjörg Jensdottir kommer der måske snart en ny type slik uden den skadelige virkning. Det var naturligvis en opfindelse, der er interessant for slikindustrien, og derfor arbejdede Thorbjörg Jensdottir som adjunkt i en stilling på Københavns Universitet, hvor hendes løn blev betalt af slikproducenten Toms. Slikproducenten sponsorerede også hendes ph.d.afhandling, der kastede et patent og seks videnskabelige artikler af sig. Thorbjörg Jensdottir er det levende eksempel på en forandring, som de danske universiteter har gennemgået siden en universitetsreform fra 2003, der blev kendt under parolen 'Fra forskning til faktura'. Tankegangen bag reformen var, at dansk forskning skulle give flere konkrete resultater. Til gengæld ville der blive tilført flere midler til forskning. I de sidste fire år er forskningsmidlerne vokset fra godt 12 mia. kr. i 2006 til 18 mia. kr. i 2010.

Københavns Universitet, her hovedbygningen på Frue Plads i København, er grundlagt i 1479. Der er i dag otte fakulteter, ca. 38.000 studerende og 7.800 ansatte.

FOTO: POLFOTO

Balancen er tippet Dette ønske bliver også sikret ved et tættere samarbejde med erhvervslivet og private organisationer. Erhvervslivet har således fået en fremtrædende plads i universiteternes bestyrelser, og en del af de penge, der er afsat til forskning, er flyttet fra grundforskningen og over i forskningsprojekter, der er finansieret i samarbejde med erhvervslivet. Derfor har der på universiteterne, uddannelsesinstitutioner og i virksomheder landet over aldrig været større fokus på såkaldt anvendt og strategisk forskning som nu. Strategisk og anvendt forskning er groft sagt forskning, hvor en del af målet er defineret fra starten, mens den såkaldte grundforskning mere handler om at stille alle mulige og umulige spørgsmål for at finde svar på livets små og store spørgsmål. Men på grund af parolen 'Fra forskning til faktura', så er balancen mellem grundforskningen og den anvendte forskning ved at tippe, lyder det fra flere aktører i den debat, der har raset siden reformen i 2003. Blandt andre fra Mogens Ove Madsen, der er samfundsvidenskabelig lektor ved Aalborg Universitet og formand for et udvalg under DJØF for forskning og undervisning. »Forskningen er blevet inficeret af, at viden er noget, som skal købes og sælges, og det truer den frie grundforskning,« siger Mogens Ove

Madsen, der mener, at de danske universiteter er ved at blive spoleret af det store fokus på afkastet af forskningen.

FOTO: POLFOTO/CORBIS

Universiteternes død »Man er ved at kvæle universiteternes historiske frihed i en form for markedsgørelse. Det er vigtigt med et forskningsmiljø, hvor frie og skøre ideer kan bliver afprøvet, selvom der måske ikke umiddelbart står en

køber klar til at aftage den forskning. Men i stedet er der kommet et større og større fokus på output,« siger Mogens Ove Madsen, der for nylig har skrevet en bog om sit syn på udviklingen. Bogen har den bombastiske titel: 'Universitetets død', og i bogen advarer Mogens Ove Madsen om, at der er for mange områder, hvor politikere og erhvervsliv fastsætter temaerne for forskningen.

»Det er vigtigt, at ikke al forskning bliver orienteret mod at ﬁnde løsninger på kortsigtede problemer. Det kan være relevant nok, men ikke alt kan være nyttigt og bruges umiddelbart. Erfaringerne viser, at grundforskning rækker langt ud i fremtiden. Derfor er man nødt til at sikre grundforskningens vilkår.« Men samfundet skal vel også have noget for pengene, og hvis man giver penge til forskning,

HVAD FORSKER VI (OGSÅ) I? Dansk lykke På Handelshøjskolen i Århus sidder en mand, der har alle forudsætninger for at blive lykkelig. Han ved i hvert fald, hvorfor man er lykkelig. Det er ham, medierne går til, når de skal have udlagt den ene internationale undersøgelse efter den anden, der igen fortæller, at danskerne er verdens lykkeligste folk. Christian Bjørnskov er nationaløkonom og lykkeforsker. Anderledes kræftbehandling I et nyt forskningscenter ved Syddansk Universitet i Odense forskes der i de psykiske og sociale aspekter ved kræftbehandling. Med 12,5 millioner kroner i ryggen fra Kræftens Bekæmpelse skal forskningscenter for kræftrehabilitering sikre, at fysiske, psykiske og sociale aspekter medtages i behandlingen af kræftpatienter. Alger som fremtidens mad Der er langt fra alger til kræftbehandling, men ikke desto mindre er det også noget, man forsker i herhjemme. For de ﬂeste forbinder nok alger med opblomstringer af giftige og grønne plamager, der samler sig på strandene ved pålandsvind. Men alger kan også være en gavnlig kilde til blandt andet tilskud til menneskeføde og dyrefoder samt i energisektoren. Det har man fundet ud af på Teknologisk Institut, der derfor har skabt et decideret algecenter på Grenaa Havn i foråret 2010. Anlægget er blevet til i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Danmarks Miljøundersøgelser, Kattegatcentret og projektet Havets Hus.

Er den tid slut, hvor forskeren sidder i en kælder og nørkler i årevis med menneskehedens største problemstillinger? Det mener ﬂere af denne artikels debattører. Illustrationen herover viser amerikaneren Thomas Edisons (1847-1931) glødelampe, som han opfandt efter en årelang og kringlet proces.

BRIEF

juni ‘10

Man er ved at kvæle universiteternes historiske frihed i en form for markedsgørelse. Det er vigtigt med et forskningsmiljø, hvor frie og skøre ideer kan blive afprøvet. Mogens Ove Madsen, lektor ved Aalborg Universitet

Mere innovation Et år efter vedtagelsen af den omstridte universitetsreform blev Det Strategiske Forskningsråd oprettet. Strategisk forskning er forskning inden for afgrænsede områder, der er prioriteret fra politisk hold. Det kan for eksempel være forskning inden for områder som miljø- og energieffektive teknologier eller forskning i bedre forebyggelse på sundhedsområdet, og rådet arbejder for, at den strategiske forskning i Danmark indrettes, så den 'bedst muligt adresserer de udfordringer, det danske samfund står over for', som det hedder på rådets hjemmeside. Her deler formanden – professor Peter Olesen – ikke kritikernes bekymring. »Danmark ligger stadig langt nede på de internationale ranglister, når det kommer til innovationsevne, så vi har ikke råd til at vente på, at virksomhederne først bruger viden, når den er der. Derfor skal der være et større samspil mellem universiteterne, forskningen og virksomhederne, så der bliver forsket mere i de områder, der kan skabe vækst og arbejdspladser i fremtiden,« siger Peter Olesen, der ud over formandsposten for Det Strategiske Forskningsråd også er direktør i rådgivningsvirksomheden Actifoods. Ifølge Peter Olesen behøver der ikke være modsætninger mellem den såkaldte frie grundforskning og den mere styrede strategiske forskning. »Grundforskningen repræsenterer en underskov af viden, der kan blive innovationsfremmende og potentielt gøre en stor forskel for virksomheder og Danmark som

helhed. Der skal selvfølgelig være en god balance i indsatserne, men jeg ser ingen modsætninger mellem grundforskning og strategisk forskning, og samfundet bruger altså stadig rigtig mange penge på grundforskning – det skal vi blive ved med,« siger Peter Olesen. Midler skal målrettes Hos Dansk Industri, der repræsenterer de virksomheder, som gerne vil udnytte den forskning, der foregår i Danmark, ønsker man også et øget fokus på den strategiske forskning. Her foreslog man i et større udspil sidste år, at fremtidens investeringer i forskning i højere grad skal målrettes de

FOTO: POLFOTO

er det vel ikke en urimelig antagelse, at man gerne vil have noget igen? »Naturligvis, det er jeg helt enig i, og derfor skal vi også have det, man kalder sektorforskningsinstitutioner (institutioner, der udfører forskningsopgaver til anvendelse inden for et speciﬁkt område – red.) og et tæt samarbejde med erhvervslivet. Man skal bare ikke blande det sammen med forskningen på universiteterne.«

områder, som virksomhederne efterspørger. »Vi taber terræn i Danmark, og en strategi, hvor man ikke siger, at man skal investere mere klogt, vil bare føre til yderligere tab af arbejdspladser og vækst i Danmark. Derfor er det vigtigt, at man – når der kommer nye penge til forskning og uddannelse – målretter dem på en intelligent måde, så man kan matche det behov for viden, der er ude i virksomhederne,« siger Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef i Dansk Industri. »Det er helt afgørende, at der forskes i noget, der interesserer virksomhederne, og det kan man gøre endnu bedre, end man gør i dag. Så lad os starte med at prioritere nogle områder frem for andre – det gør man ikke i dag, hvor der er en vis afholdenhed fra at prioritere skarpt, når pengene skal fordeles. Men man bliver nødt til at ﬁnde nogle hovedområder, hvor sandsynligheden for resultater er større, end hvis man bare fordeler jævnt ud,« siger Charlotte Rønhof.

Bioteknologi og medicin er to af de mest fremtrædende forskningsområder i Danmark. Der satses fx på nye teknologier til helbredelse af livsstilssygdomme.

Mindre er mere

Anja Boisen er en af de forskere, vi kan være stolte af i Danmark. Den prisvindende professor fra DTU har vakt international opsigt med de landvindinger, hendes team har gjort inden for nanoteknologi. Men hun går ikke og drømmer om Nobelpriser og mener ikke, at eliteuniversiteter er vejen frem for dansk forskning. AF TOMMY HEISZ FOTO RICKY JOHN MOLLOY

ATTITUDE

Beskyttelsesdragten ligner næsten en rumdragt. Og Anja Boisen en astronaut, der er klar til at udforske verdensrummet. Men den internationalt anerkendte danske forsker opererer i en helt anden verden, nemlig nanoteknologiens. Og der er faktisk lighedspunkter. Lige så svært det kan være at forstå, at universet er uendeligt, lige så vanskeligt er det for menigmand at begribe nanoteknologi. At noget kan være så småt. Anja Boisen og de andre forskere på Institut for Mikro- og Nanoteknologi på DTU arbejder med strukturer, der er så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Hvis man placerer en nanopartikel ved siden af en fodbold, er den lige så mange gange mindre end bolden, som bolden er mindre end jordkloden. Men lige så små partiklerne er, lige så stor kan deres betydning for vores fremtidige samfund være. I dag har Anja Boisen bevæget sig ned i renrummet og iført sig beskyttelsesdragten. Men det hører faktisk til sjældenhederne, at hun kommer der. Hun er sektionsleder, og til daglig har hun sin gang i mødelokaler, konferencesale og på sit lille kontor. Sidstnævnte sted tager hun denne eftermiddag imod for at fortælle historien om, hvordan et lidt tilfældigt karrierevalg førte til stor anerkendelse og betydningsfulde priser. Forsker ved et tilfælde På hylderne i kontoret ligger en del af de silicium-plader, som nanoforskerne bruger i deres arbejde med de bittesmå strukturer. På ydersiden af døren til kontoret hænger en helt anden

skive – nemlig den, der med forskellige farver markerer, om Anja Boisen sidder i møde eller må forstyrres. Hun drejer den en halv omgang, lukker døren bag sig og sætter sig ned med en kop kaffe for at spole den indre film tilbage til dengang, det hele begyndte. Og det begyndte faktisk med lidt af en tilfældighed. Da Anja Boisen gik i gymnasiet, troede hun, at hun skulle være journalist, og de første år med naturvidenskab på RUC foregik uden den store forkromede plan om, hvad det hele skulle føre til. »Det var først, da jeg blev ph.d.-studerende, at jeg blev noget mere målrettet og kunne se for mig, at det nok var den her vej, jeg skulle. Og da jeg senere fik min første forskningsbevilling til mit eget projekt, var det alvor,« fortæller hun. Den bevilling, der satte skub i sagerne, fik Anja Boisen i 1999. Det var de dengang nye FREJA-midler, der var specielt rettet mod kvindelige forskere: »Det betød, at jeg kunne ansætte to studerende, og at jeg kunne få lov at definere og udføre mit helt eget projekt. Jeg blev i den her verden, for jeg var allerede på det tidspunkt ved at få nok af at være løst tilknyttet forskellige projekter uden rigtig at være en del af noget. Hvis jeg ikke havde fået det rygstød, havde jeg været på vej videre.« Molekyler på nanovipper Når man som Anja Boisen har en ledende stilling inden for

BRIEF

juni ‘10

Anja Boisen i ’det gule rum’ på DTU. Hun står med en siliciumplade, som danner grundlag for eksperimenter med nanosmå strukturer. Der arbejdes med lysfølsomme teknikker for at danne mønstre i pladerne. Rummet er en million gange renere end en almindelig dagligstue, for ellers ville det ikke kunne lade sig gøre at arbejde så småt – en almindelig støvpartikel kan ødelægge alt.

ANJA BOISEN (f. 1967) er professor og sektionsleder på Institut for Mikro- og Nanoteknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Hun ﬁk sin kandidatgrad i fysik i 1993 på RUC og i 1997 en erhvervs-PhD ved virksomheden Danish Micro Engineering i samarbejde med DTU. Herefter blev hun adjunkt og senere lektor på DTU Nanotech. I 2005 blev hun udnævnt til professor og samtidig forfremmet til sektionsleder med 40 medarbejdere under sig og med særligt ansvar for Nanoprobes-projektet. Anja Boisen har i løbet af sin forskerkarriere modtaget en række prestigefyldte legater og priser, bl.a. Direktør Ib Henriksens forskerpris og Villum Kann Rasmussens Årslegat. Hun har seks udstedte patenter i sit navn, har publiceret i ﬂere anerkendte videnskabsmedier og er medlem af en lang række bestyrelser, råd og udvalg. Hun bor i Birkerød, er gift med Frank, som hun har børnene Sofus på otte år og Sine på syv år med.

forskning, sidder man ikke ligefrem bøjet over mikroskoperne dagen lang. En stor del af hendes arbejde går ud på at rejse midler til den fortsatte forskning, ikke mindst ved at dokumentere, hvorfor netop dette område er vigtigt. Og det viser man jo bedst ved at forklare, hvad man laver, så alle kan forstå det. Derfor kommer det næste spørgsmål heller ikke som nogen stor overraskelse for hende: Tror du, at du kan få mig til at forstå, hvad nanoteknologi er? »Jeg prøver altid at gøre det meget konkret, fordi det er så abstrakt og bredt. Først må man forstå, hvor små størrelser vi er nede i. En nanometer er en milliontedel millimeter, så det er ekstremt småt. Så småt, at vi næsten ikke kan begribe det. Når ting bliver så små, får de nye egenskaber. Det, vi gør her, når vi forsker, er eksempelvis at lave mekanik på nanoniveau.Vi konstruerer for eksempel små vipper, så vi kan måle ting, vi ikke har kunnet før. Hvordan laver man en vippe, der er så lille? Vi bruger nogle litografiske metoder.Vi starter med at definere et mønster på en plan overflade, typisk en plade i silicium. Oven på den kan man lægge andre materialer, eksempelvis polymer, og så belyse polymeren med UV-stråler og fremkalde det belyste mønster. Herefter lægger vi et nyt lag polymer på, belyser og fremkalder igen og gentager det så mange gange. På den måde kan vi opbygge tredimensionelle polymer-strukturer. For eksempel en lille vippe. Den kan jeg for eksempel bruge til at undersøge forskellige molekyler med ved at registrere, hvordan vippen bøjer, når forskellige molekyler lander på den. Noget, man ikke kunne, hvis det ikke var for nanoteknologi. Hvad kommer vi til at kunne bruge det til? »I fremtiden kommer nanoteknologi til at være en del af rigtig mange ting. I dag ser vi det allerede brugt i forholdsvis simple sammenhænge. For eksempel kulfiber-cykelstel, fysiske filtre i solcremer og antibakterielt tøj. Men i fremtiden er der meget større perspektiver. Vi arbejder for eksempel på et projekt, der handler om sporing af sprængstoffer.Vi håber at kunne udvikle en teknologi, der kan det samme som hundene i lufthavnene. Ulempen ved hunden er, at de har begrænset kapacitet. De skal hvile ofte og er svære at flytte fra sted til sted, fordi de skal tunes ind på nye omgivelser. Forhå-

bentlig kan vi udvikle nogle censorer, der i fremtiden kan det samme som en hund, så passagerer bliver screenet med det samme, når de går igennem. Vi har også oprettet et forskningscenter i samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet. Her undersøger vi mulighederne for at få medicin ind i kroppen på en mere effektiv måde ved hjælp af nanoteknologi.Vi kan for eksempel lave små nanokapsler, der suser rundt med blodet og giver medicin meget lokalt.Vi kan for eksempel krydse barrierer i hjernen og i det hele taget komme steder hen i kroppen, hvor man ikke tidligere har kunnet komme ind. Særligt inden for kræftbehandling er der store perspektiver i det. Et drømmescenario er, at vi i fremtiden kan give kemoterapi lokalt, lige nøjagtig der, hvor kræften er, så man kun ødelægger cellerne lokalt.« I 2008 fik Anja Boisen kontant belønning og anerkendelse for sin forskning. Da modtog hun nemlig den eftertragtede Villum Kann Rasmussens Årslegat på 2,5 mio. kr. Komiteen begrundede valget med, at Anja Boisens banebrydende forskningsindsats har været af stor betydning for Danmarks internationale position inden for nanoteknologi. Ambitioner og afslapning Der er lystig fuglekvidder i haven i Birkerød. Anja Boisen foreslår, at vi sætter os udenfor. Det er først på eftermiddagen, og hendes mand, Frank, er på arbejde, mens børnene, Sofus på otte år og Sine på syv, er i skole.Vi sætter os ved bordet på terrassen, lige ved siden af Webergrillen. I haven dingler nettet fra basketkurven foran det gule legehus. Anja Boisen arbejder meget. Omkring 40 timer om ugen bliver det til på kontoret, og så supplerer hun med nogle timer om aftenen herhjemme. Det falder hende naturligt at bruge meget tid på sit arbejde. Hun er ambitiøs og stædigt anlagt, så hun bliver ved, indtil hun finder en løsning. Men når hun holder fri, så holder hun helt fri. Så slapper hun gerne af med familien her i haven eller tager en lille udflugt til det pragtfulde naturområde Vaserne, der ligger lige rundt om hjørnet.

BRIEF

juni ‘10

Eller familien pakker bilen og stikker af til Sverige: »Vi har en ødegård, hvor vi får mange weekender til at gå. Det er et gammelt træhus, der ligger helt for sig selv, langt ude i skoven. Det er fantastisk opladning at komme derop, hvor der ikke er noget som helst, der forstyrrer. Det sceneskifte gør en kæmpe forskel,« fortæller hun. Er der nogle ting, der har været sværere for dig som forsker, fordi du er kvinde? »Nej, det synes jeg faktisk ikke. FREJA-legatet, som satte mig i gang, var jo øremærket kvinder, så der kom den positive særbehandling mig til gode. Og når man kommer lidt længere op i systemet, er der også nogle ting, der kommer lettere til en, når man er kvinde. Jeg tror, der ofte bliver lagt lidt mere mærke til, hvad man laver, og man bliver tilbudt at sidde med i ﬂere udvalg, fordi der nogle steder skal være en vis andel kvinder.« Mere fokus på talenter Anja Boisen blev sidste år medlem af bestyrelsen i Højteknologifonden. Dermed er hun en af dem, der er med til at fordele midlerne i dansk forskning.Vel at mærke den strategiske forskning, der foregår i tæt samarbejde med erhvervslivet. »Det er spændende med den meget målrettede tilgang til forskningen. Forskerne bag projekter er virkelig tvunget til at tænke over, hvad formålet er med det, de laver. Det er ikke nok at have en god forskningsidé, hvis der ikke er et marked til den.« Synes du, den politiske opbakning til forskning er stor nok i Danmark? »Det kommer jo lidt i bølger. Nu har der for eksempel i en årrække været ret stor fokus på det

En nanometer er en milliontedel millimeter, så det er ekstremt småt. Så småt, at vi næsten ikke kan begribe det. område, jeg arbejder inden for. Der har været gode midler til eksempelvis nanoteknologi og it. Men det er igen midler til den strategiske forskning. Der er ingen tvivl om, at der en tendens til, at man gerne vil give penge til forskning, men at man vil vide, hvad pengene bliver brugt til.« Er det et problem, at der er så stor fokus på det? »Jeg kan godt være lidt bekymret for, om der er vækst nok. Om der er nok plads til de nye ideer. Man skal også huske at pleje den her skovbund, hvor det nye kan myldre frem fra. Der er ingen tvivl om, at det er meget sundt for forskningen

med det skarpe fokus, der er i den strategiske forskning, men de små og lidt mere brede bevillinger er også vigtige. Hvis man er en adjunkt i begyndelsen af 30’erne, som har en rigtig god ide, men ikke rigtig har lavet noget tidligere, så er det ikke nemt at komme i gang. Der er ikke særlig gode muligheder for at søge midler, hvis ikke man samarbejder direkte med en virksomhed. Der er ikke mange, der tør satse på en, som ikke har nogen dokumenteret ledelseserfaring, og som ikke har fået publiceret så mange artikler endnu. Det er hårdt at sætte op mod en, der har været lektor i fem eller ti år, og så er det svært at komme til fadet. Det er vigtigt for forskningen i Danmark, at vi sørger for at bakke op om de projekter, der måske har lange udsigter, før de kan få anvendelse. At man sørger for, at der er en kuvøse, hvor talenterne kan få lov at prøve sig selv af. Ellers kommer vi til at tabe nogle af dem på jorden. Jeg er jo selv et meget godt eksempel på det. Hvis det ikke havde været for FREJA-midlerne, havde jeg ikke siddet her i dag.« Det er 13 år siden, Danmark har vundet en Nobelpris. Hvad skal der til, for at du får en? »Der skal nok nogle mere fundamentale ahafund til, for at det kan udløse en Nobelpris, så jeg tror ikke helt, at det ligger til mit område. Mange af de ting, vi laver, egner sig nok bedre til at vinde andre priser, for eksempel den prestigefyldte Millemnium Technology Award fra det tekniske akademi i Finland. Hvis vi skulle i spil til en Nobelpris, skulle vi nok ned at kigge efter noget mere fundamentalt og måske ikke arbejde helt så løsningsorienteret. Man skal tage et langt træk og fokusere på en ting. Det kræver også, at man får de store bevillinger og ikke skal søge hele tiden.« Men når man er nået dertil, hvor du er, går man så ikke og drømmer om Nobelprisen? Ligesom cykelryttere vel drømmer om at vinde Tour de France? »Nej, faktisk ikke. Jeg tror, det er for langt væk. Det virker for urealistisk for mig. Men o.k., det ville da være supersejt, hvis det skete. Jeg ville da ikke takke nej, ha, ha.« Bør vi i Danmark satse på eliteuniversiteter i stil med dem, vi kender fra USA og England? »Nej, det kan jeg ikke se for mig. Det er jo meget udansk. Hvis det handler om, at man bliver meget kompetitiv og ikke kan glædes over andres resultater og fremskridt, så tror jeg ikke, det skaber nogen sund kultur. Jeg tror, mange danske forskere ville have svært ved at trives i sådan et miljø. Man skal jo også tænke på, at det ikke kun handler om kulturen på selve universiteterne. Det er jo i hele vores samfund, at vi er vant til at arbejde som hold og løse problemer i fællesskab. Jeg ved, at der er mange studerende fra andre lande, der bliver i Danmark, fordi de sætter så stor pris på kulturen her, og det ville vi ødelægge på den måde.«

Herrer på egen gård FRIRUM

Frants Bernstorff-Gyldensteens familie har været tilknyttet godset siden 1720. I baggrunden hovedbygningen, der er fra 1600-tallet og har egen voldgrav. Gyldensten ligger ved Bogense.

»Det er et stort privilegium … men det giver jo ikke mad på bordet.« FORTID: I århundreder har godset Gyldensteen spillet en vigtig rolle på det nordlige Fyn. Den karakteristiske hovedbygning er opført helt tilbage i 1640. Siden 1970’erne har Gyldensteen været mest kendt for sin produktion af frugt og grønt – ikke mindst løg. I øvrigt udmærker stedet sig, ifølge godsejeren, ved at være det eneste gods på Fyn, hvor det ikke spøger. FREMTID: »Jeg vil føre godset ind i fremtiden ved at bygge videre på vores fortid.Vi har gennem snart 40 år været en af Danmarks førende producenter af løg, og den position vil vi kæmpe for at fastholde. Man siger, at vi godsejere er nogle af de sidste fabrikanter. De her små, familievirksomheder, som ikke er ejet gennem en eller anden selskabskonstruktion, men direkte af en enkelt person eller en familie. Det giver fordele og ulemper. Men det giver følelser, og det lejrer sig i din bevidsthed. Det er klart, at der er stærke følelser forbundet med det at være godsejer, alene fordi det går så mange år tilbage. Det er et stort privilegium at kunne kigge fra hovedbygningen ud i den her fantastiske have, men det giver ikke mad på bordet.«

BRIEF

juni ‘10

Stregkode generation 2

AF BRIAN ISKOV

En mosaik af små ﬁrkanter er på vej til at blive den nye tekniske dille, som vil revolutionere medier og reklamer. Med 2-D-stregkoder kan du via mobilen bestille billetter, læse nyheder eller se videoer. Prøv selv her på siden.

GUIDE 1. Du

skal bruge en telefon med kamera og adgang til internet.

2. Hent

et program til at scanne koder på nettet, eksempelvis på www.scanlife.com/dk, og installer det.

3. Fotografer

koden på side 22.Telefonen går automatisk på nettet.

Ved at oprette forbindelse til internettet via din mobiltelefon skal du betale for datatraﬁk, hvis dette ikke er inkluderet i dit mobilabonnement. Kontakt din teleudbyder for nærmere detaljer.

BRIEF

juni ‘10

De er overalt. De omringer dig i supermarkedet, sidder i tøjet, på maden, i dit pas og på dit sygesikringsbevis. Forskere har endda udstyret bier med dem. Stregkoder. Men hvornår har du sidst kigget på en stregkode – sådan rigtigt? Snart får du rig anledning til at studse over de små sort-hvide matricer, som har været en naturlig del af vores hverdag, siden stregkoden blev indført i midten af 1970'erne. For den velkendte, zebrastribede rektangel i 1-D har fået følgeskab af en opdateret skakternet slægtning i 2-D. Og selv om vi kun lige er begyndt at lære 2-D-stregkoden at kende i Danmark, tegner den allerede til at blive en informationsrevolution i miniformat. »Med 2-D-koder er det pludselig blevet en smal sag at springe mellem medierne,« siger Lars Damgaard Nielsen, der er cand.it i kommunikation og digital design. »Som almindelig forbruger behøver du ikke længere indtaste snørklede webadresser for at læse mere om det produkt, du ser på en plakat eller i en butik. Du aﬂæser bare 2-D-koden med din kameramobil, og så lander du straks på et website, hvor du kan få mere at vide om netop dén vare,« uddyber han. Fra tryk til web I Lars Damgaard Nielsens øjne er det mest skelsættende ved 2-Dstregkoden, at den formår at bygge bro mellem den fysiske verden

på tryk og den virtuelle verden online. Han suppleres af Preben Mejer, direktør for det teknologiske videnscenter Innovation Lab: »En teatergænger kan tjekke, om der er billetter til aftenens forestilling, ved at scanne den kode, der er trykt på stykkets plakat. Så kan man samtidig lave en reservation via telefonens internetbrowser. På busstoppesteder kan koden give information om, hvornår den næste bus dukker op. Og hvis et forlag sætter dynamisk 2-D-kode på f.eks. en fagbog, kan læseren løbende opdatere indholdet gennem mobilen,« siger Preben Mejer. Nuller og ettaller De sorte og hvide tern i en 2-D-stregkode repræsenterer binærkode, altså nuller og ettaller. Når mobilkameraets scanner 'læser' det unikke mønster, som felterne danner, bliver den lagrede data konverteret tilbage til læsbar information af telefonen. Koden vil som regel indeholde en henvisning til en side på internettet. Og i samme sekund scanneren knækker koden, vil telefonens webbrowser automatisk dirigere dig over på siden. Ud over weblinks er det også muligt at lægge tekstbeskeder, videoklip, lydbidder og sågar kalenderaftaler ind i en 2-D-kode. En ﬁlial af Barclays Bank i London indlejrede følgende hilsen i en kode, der sad på vinduesfacaden i december måned: 'Glædelig jul fra alle os i Barclays!'

Mosaik med digitale koder FOTO: SCANPIX

En 2-D-stregkode ligner en krydsning mellem et pixelleret skakbræt og en myretue. Mosaikken af små usammenhængende ﬁrkanter indeholder digitale koder, som kan aﬂæses af enhver mobiltelefon, der har et kamera indbygget. Din telefon fungerer ligesom de optiske scannere, der håndterer de gammeldags zebrastribede stregkoder, men med 2-D er du lynhurtigt på nettet.

Mobiltelefon med kamera aﬂæser QR-koder på en væg i Tokyo. QR-koder har ikke for alvor vundet indpas i Vesteuropa, men i Japan og Sydkorea er koden en naturlig del af manges hverdag.

Videoklip fra Peru Det danske ﬁrma Just Fair/Just Scan har især arbejdet med 2-Dkode som en slags udbygget varedeklaration. Lægger man en bestemt type Fairtrade-kaffe i sin indkøbskurv i Brugsen, kan man via 2-D-koden se et videoklip fra den farm i Peru, hvor landmanden har høstet de bæredygtige bønner. DSB var også tidligt ude, da de i september sidste år klistrede plakater op på sjællandske S-togs-stationer med 2-D-koder af

Med 2-D-koder er det pludselig blevet en smal sag at springe mellem medierne. typen EZ. Koderne linkede til en server med mobilindhold med nyheder, biograﬂister, sportsresultater,YouTube-videoer, som blev opdateret hver dag. Og det københavnske kor ReChoired har sat en 2-D-kode på deres plakater, så forbipasserende mobilejere kan nyde en 30 sekunders lydprøve, mens de cykler videre gennem byen.

rider med på bølgen. I juli sidste år havde 78,3 pct. af alle mobiltelefoner i Japan en kodelæser installeret. Det japanske stats-tv NHK har nu indsat 2-D-koder i deres vejrudsigt. Servicen kan målrettes specifikke regioner, eftersom seerne har mulighed for at lagre deres postnummer direkte i fjernsynets menusystem. Og i Nishitokyo trykkede rådhuset QR-koder på deres toiletruller for at minde de trængende borgere om, at de skulle huske at stemme ved det kommende lokalvalg. Digital graffiti Også privatpersoner kan benytte 2-D-koder som en sjov måde at gøre digitalt indhold tilgængeligt for omverdenen på. Preben Mejer fra Innovation Lab vil f.eks. gerne plante et blomsterbed i 2-Dkodemønster, mens Lars Damgaard Nielsen foreslår digital graffiti: »Opdager du et sted i byen, som du har lyst til at sige sin mening om, kan du 'tagge' stedet ved at klistre en kode op, som du printer ud derhjemme.« Stregkoderne kan nemlig let genereres online, og det kræver kun en almindelig printer at få dem ud på papir. Dit visitkort kan også gøres mere attraktivt med en 2-D-kode, der linker til din profil på Facebook,Twitter eller andre sociale netværk. »Mulighederne er mange, det er nemt, billigt og kræver ingen teknisk snilde,« opsummerer Lars Damgaard Nielsen.

Kodeord: Japan Ikke overraskende var de teknologiglade japanere det første folkeslag i verden, som tog 2-D-koderne til sig. Her sidder den nye stregkode på alt fra fastfood til husfacader, og både unge og gamle

Historien bag 1-D Den gammeldags 1-D-stregkode kan spores helt tilbage til slutningen af 1940'erne, hvor amerikanske universitetsstuderende eksperimenterede med at omdanne morsekode til grafisk aflæselige linjer. 7. oktober 1952 blev det første patent udstedt på et stregkodesystem. IBM udtrykte interesse for teknologien, men vurderede, at den stadig var forud for sin tid. Op igennem 1960'erne forsøgte jernbaneselskaber i USA at sætte stregkoder på deres godsvogne, så de lettere kunne identificeres. Også det amerikanske postvæsen havde kig på en stregkodeløsning til deres fragtbiler, men det var foderfirmaet Kal Kan, der lagde kimen til teknologiens

gennembrud, da de bestilte et simplere system til at mærke deres Whiskas-dåser med. Det førte til kolonialhandlens brug af stregkoden, som vi kender den. Systemets kommercielle debut fandt sted den 26. juni 1974, da en pakke tyggegummi tog turen over scanneren i Marsh's Supermarket i Ohio, USA. Både tyggegummipakken og kvitteringen er siden blevet indlemmet i det amerikanske nationalmuseum! Stregkodernes enorme udbredelse har sidenhen mødt modstand fra visse kanter. Blandt andet mener ﬂere symbolforskere, at alle stregkoder bærer djævlens mærke i form af den skjulte talkombination 6-6-6! Dyrets

tal fra Johannes' Åbenbaring skal efter sigende gemme sig i de tre separatorer, som deler koden op i to dele.

BRIEF

juni ‘10

Indsigt

26 32

Følg Nordeas koncernchef Christian Clausen time for time – den dag, han fremlagde kvartalsregnskabet.

For ti år siden blev Nordea grundlagt som en fusion af tre nordiske banker. Læs historien bag.

INDBLIK I NORDEA PRIVATE BANKINGS VERDEN. DINE RÅDGIVERE PÅ ARBEJDE.

NÅR STENALDERHJERNEN INVESTERER Hold en følelsesmæssig afstand til dine pengesager, ellers risikerer du, at hulemanden overtager. Anbefalingen kommer fra en psykolog, der fortæller om stenalderhjernens betydning for vores måde at investere på.

Vores kulturelle hjerne er ﬂeksibel og analytisk, men også skrøbelig, let at stresse og underlagt stenalderhjernen, der er langt mere robust. Rune Nørager, psykolog.

INDSIGT

Afkast og risiko er to sider af samme sag I Nordea Private Banking interesserer vi os også for den side af investering, de andre ikke taler så meget om, nemlig risiko. Filosofien bag vores investeringsrådgivning er, at du skal kende din risiko, inden du beslutter dig.

De ﬂeste banker og ﬁnansielle rådgivere taler om afkast. På den måde ligner vi måske hinanden. Desværre glemmer nogle at tale om risiko med deres kunder. De seneste år har vi set eksempler på investorer, som blev stillet store gevinster i udsigt uden at blive ordentlig informeret om risikoen ved deres investering. I Nordea Private Banking vil vi gerne skille os ud. Derfor fokuserer vi ikke alene på at skabe det bedst mulige afkast for vores kunder.Vi arbejder også metodisk med risikoen. Det gør vi, fordi afkast og risiko hænger uløseligt sammen.

Den menneskelige psykologi spiller en afgørende rolle for, hvor store risici vi tager, men jeg vil påstå, at det trods alt er klogest at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. God fornøjelse med brief.

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

FOTO: JACOB NIELSEN

Regnskabets time HVAD SKER DER, når Nordeas top-

chef, Christian Clausen, fremlægger kvartalsregnskab? brief følger Christian Clausen før, under og efter PRÆSENTATIONEN AF REGNSKABET for første kvartal 2010.

Christian Clausen på vej med tallene for 1. kvartal 2010.

›Nordea vinder bankkrigen‹. ›Nordea holder tab i kort snor – Nordens største bank fortsætter med at levere flotte regnskaber‹. Sådan så overskrifterne ud i henholdsvis Børsen og Berlingske Tidende torsdag den 29. april – dagen efter præsentationen af Nordeas resultater for de første 3 måneder af 2010. Men hvad gik forud? Hvordan går det til, når Nordea fire gange årligt står til eksamen over for investorer, analytikere, presse m. fl.? I hælene på topchefen brief er med et kamera fulgt i hælene på Nordeas topchef, Christian Clausen, på den sidste onsdag i april. I hovedkvarteret i Stockholm er den 55-årige dansker i spidsen for banken denne morgen og formiddag travlt beskæftiget med regnskabspræsentationen. På slaget syv offentliggøres kvartalstallene. Og derefter går det slag i slag med pressemøder, analytikermøder, interviews og interne præsentationer. Som manden i centrum har Christian Clausen allerede prøvet en stribe af disse præsentationer, siden han overtog stillingen som koncernchef i 2007. Og alligevel bliver

regnskabets time ikke til en rutine. Hver gang kræver det en koncentreret indsats at gennemgå striben af tal, forklare baggrunden for dem og ikke mindst at svare fyldestgørende på alle slags spørgsmål fra journalister og analytikere. Mange nye kunder Denne gang benytter Christian Clausen også lejligheden til at byde mange nye kunder velkommen og fortælle, hvordan Nordea fortsætter med at vokse: »Nordea bød mere end 12.500 nye Private Banking-kunder og fordel+kunder velkommen hver måned i 1. kvartal. Kundetilfredsheden stiger, og vi vinder markedsandele inden for såvel udlån til erhvervs- og privatkunder som investeringsfonde.« Men følg nu på de kommende sider historien fortalt i billeder om en formiddag med topchefen og tallene. Hvis du vil vide mere om tallene og budskaberne i kvartalsregnskabet, kan du ﬁnde hele kvartalsrapporten på: www.nordea.dk/Om+ Nordea – under afsnittet ›Investor Relations.‹

BRIEF

juni ‘10

Christian Clausen Født 1955 Uddannelse: cand. polit. 2007 Koncernchef (President Group Executive Ofﬁcer), Nordea 2001 Medlem af koncernledelsen, Nordea

Tidligere lederstillinger i Nordea:

kl 06:55

kl 07:15

De sidste detaljer – fem minutter til offentliggørelse.

Brieﬁng med Nordeas ledelse.

2000-2007 Executive Vice President, chef for Kapitalforvaltning samt Liv & Pension, Nordea 1998-2000 Medlem af koncernledelsen, Unibank 1996-1998 Direktør for Unibank Markets 1990-1996 Direktør for Unibank Securities 1988-1990 Direktør for Privatbørsen kl 07:44 Klar til optagelse med Bloombergs internationale ﬁnans-tv.

kl 07:46

kl 08:00

Live-interview i Nordeahovedkvarteret.

En kort kaffepause – før interne møder.

kl 09:12

kl 09:23

Klar til at møde pressen.

»Nordeas resultat for 1. kvartal er betydeligt bedre end sidste kvartals resultat.«

kl 09:35 Journalister og analytikere, der følger Nordea tæt, modtager kvartalstallene.

kl 09:58 Svensk og ﬁnsk tv optager efter pressekonferencen.

BRIEF

juni ‘10

kl 09:27 Kort evaluering af pressemødet med Nordeas kommunikationschef, Jan Larsson.

kl 11:09 Interview med Olle Zachrison fra Svenska Dagbladet. Bag Christian Clausen chefen for koncernledelsens sekretariat, Henrik Priergaard.

kl 10:40 Telefoninterviews med journalister rundt i Norden.

kl 12:57 Frokost.

kl 13:38 Præsentationerne er overstået. Videre til næste møde. Aktiekursen stiger 4 pct. efter fremlæggelsen af regnskabet.

Med hulemanden på børsen FOKUS PÅ RISIKO: Når vi tjener på en investering, høster vi uden de store kvababbelser vores gevinst i tide. MEN NÅR KURSEN FALDER, TABER VI HOVEDET OG BEGYNDER AT TAGE CHANCER. Forklaringen kan være, at

vi stadig tænker som i stenalderen, når vi bliver presset og involveret følelsesmæssigt. Derfor skal vi forsøge at tøjle hulemanden, når det kommer til investeringer. AF JACOB VESTERGAARD

Smid ikke gode penge efter dårlige penge Også økonomiprofessor Søren Hvidkjær fra Copenhagen Business School anbefaler,

FOTO: POLFOTO/CORBIS

Selv om vi måske opfatter os selv som rafﬁnerede mennesker, som både kan gætte sudoku og spise med kniv og gaffel, går der let stenalder i os, når vi er ved at tabe på vores investeringer. Selv om vi rationelt ved, at afkast og risiko hænger sammen, så føler vi det ikke sådan.Vores hjerne kan nemt balancere mellem balance og risiko. Men vore følelser kan ikke. Simpelthen fordi vi hader at tabe, mere end vi elsker at vinde. Derfor skal vi helst undgå at havne i de situationer, hvor hulemanden kan få overtaget. Psykologen Rune Nørager foreslår simpelthen, at man forsøger at holde en følelsesmæssig afstand til sine pengesager, så man ikke risikerer at tabe overblikket. »Når jeg byder på møbler hos auktionshuset Lauritz.com, bestemmer jeg mig altid på forhånd for, hvor meget jeg maksimalt vil betale for en given vare. Så byder computeren automatisk op til grænsebeløbet, mens jeg laver noget helt andet imens,« siger cand.psych. og ph.d. Rune Nørager, som er adjunkt ved Aalborg Universitet. »Jeg har forbudt mig selv at gå ind og se med, for jeg ved, at min stenalderhjerne går i gang med at byde, hvis jeg bliver overbudt. Samme metode kunne man anbefale til investorer, så de ikke lader sig rive med i kampens hede,« siger Rune Nørager.

”Den evolutionære psykologi forklarer det med, at vi i stenalderen hele tiden balancerede på randen af udslettelse. Dengang kunne et tab betyde sultedøden, så de individer, der havde en aversion mod tab, overlevede og videregav dermed generne.”

Søren Hvidkjær, professor, CBS

BRIEF

juni ‘10

NOBELPRIS FOR

NICK LEESON-SAGEN

PSYKOLOGISK PERSPEKTIV

Et historisk eksempel på, at et menneske vil gøre næsten alt for at undgå at

Da psykologiprofessor Daniel Kahneman fra Princeton Uni-

realisere et tab, er den engelske Barings Banks kollaps i februar 1995. Forud

versity i 2002 ﬁk halvdelen af Nobelprisen i økonomi, var det,

for krakket havde den unge børshandler Nick Leeson opbygget en gigantisk

fordi han som en af de første havde været med til at bruge sin

pukkel af hemmelige tab på det asiatiske futures-marked, som han hele tiden

psykologiske viden inden for den økonomiske forskning. Sam-

forsøgte at udligne ved at spekulere endnu voldsommere i blandt andet det

men med sin afdøde kollega Amos Tversky påviste Kahneman

japanske Nikkei-indeks. Men i stedet for at rette sig faldt markedet, da den

i slutningen af 1970’erne, at mennesket ikke altid tænker

japanske by Kobe i januar 1995 blev ramt af jordskælv. På det tidspunkt havde

rationelt, når der står penge på spil. Førhen antog man, at

Leeson satset 7 milliarder engelske pund på, at de japanske aktier ville stige,

mennesket generelt har modvilje mod at tage chancer, uanset

og 22 milliarder engelske pund på, at de japanske obligationer ville falde. Men

om man står over for et potentielt tab eller en potentiel gevinst.

det stik modsatte skete, og Englands ældste bank krakkede efter 233 års virke.

Men test med forsøgspersoner viste, at personer er villige til

Efterfølgende blev Nick Leeson idømt seks et halvt års fængsel i Singapore.

at tage langt ﬂere chancer for at undgå et tab, end de er ved

Da han blev opdaget, havde hans spekulationer kostet banken 1,4 milliarder

udsigten til en gevinst.

engelske pund, og ved krakket mistede 1.200 ansatte deres job.

at man ved udsigten til tab forsøger at bevare det kølige overblik og undgår at tage chancer. »Man skal lade være med at tjekke sine aktier hele tiden, for mange har det med at begynde at overvurdere deres egne evner, jo hyppigere de skal forsvare deres valg. Og så skal man se at komme ud af sine aktier i tide, selv om det gør ondt,« siger Søren Hvidkjær og supplerer det med kold forskning, han selv har foretaget. »Mange investorer har en tendens til at holde på et dårligt papir, der har mistet i værdi, fordi de for alt i verden vil undgå at realisere tabet. Men aktier har også momentum, så papirer, der er faldet de seneste 3-12 måneder, har en tendens til at blive ved med at falde de kommende 3-12 måneder,« siger han. »I stedet for at smide gode penge efter dårlige skal man indstille sig på, at aktien måske aldrig kommer tilbage, og se at få den solgt,« siger Søren Hvidkjær, som har en forklaring på, hvorfor vores hang til at tage chancer især viser sig ved udsigten til et tab. Vi har noget til fælles med aberne »Vi vil gå langt for at undgå et tab, og derfor bliver vi mere risikovillige på tabssiden, end vi gør på gevinstsiden,« siger professor Søren Hvidkjær, som er ansat på Institut for Finansiering på CBS. Tidligere talte man om, at investorer kunne have en frygt for i det hele taget at tage en chance. Men i dag mener man, aversionen hovedsageligt knytter sig til udsigten til et tab, og at man i den situation endda er

villig til at tage relativt store chancer. »Den evolutionære psykologi forklarer det med, at vi i stenalderen hele tiden balancerede på randen af udslettelse. Dengang kunne et tab betyde sultedøden, så de individer, der havde en aversion mod tab, overlevede og videregav dermed generne,« siger han. »Faktisk er vores modvilje mod tab antageligvis udviklet meget tidligere end stenalderen. For eksempel udviser capuchin-aber også aversion mod tab, så det må stamme fra en fælles forfader,« siger økonomiprofessoren, som blandt andet forsker i investoradfærd. Stenalderhjernen tager over under stress En beslægtet forklaring bygger på den tværvidenskabelige disciplin neuroøkonomi, hvor økonomi, psykologi og neurovidenskab bliver blandet sammen. »Vi har både en biologisk hjerne – stenalderhjernen – og en mere avanceret hjerne, som vi kalder den kulturelle hjerne. Når vi sidder afslappet i lænestolen og har tid til at tænke os om, bruger vi den kulturelle hjerne,« siger psykolog Rune Nørager. »Men når vi bliver presset, for eksempel ved udsigten til et tab på vores investeringer, tager stenalderhjernen over,« siger psykologen, som arbejder i det private erhvervsliv med at designe produkter og programmer, der tager højde for, at den menneskelige hjerne nok er avanceret, men har det med at falde tilbage i stenaldertilstand. »Vores kulturelle hjerne er ﬂeksibel og

analytisk, men også skrøbelig, let at stresse og underlagt stenalderhjernen, som er langt mere robust. Derfor er vi nødt til at respektere, at vi nogle gange tænker med stenalderhjernen,« siger psykologen. Gevinster er abstrakte At vi ikke har samme risikovillighed, når kurserne stiger, men i stedet høster gevinsterne i tide, kan ifølge Rune Nørager skyldes, at tab er mere konkrete end mulige gevinster. »Vi mennesker har svært ved at knytte bånd til noget, der er abstrakt, som for eksempel en mulig gevinst,« siger han om den asymmetriske adfærd. »Derimod identiﬁcerer vi os med ting, vi allerede har, og vi knytter os emotionelt til dem. Det er altså mine helt egne penge, jeg er ved at tabe, mens de penge, jeg har udsigt til at tjene, jo ikke er mine endnu,« siger han og sammenligner aktier med noget af det kæreste, vi har. »Nogle investorer giver nærmest deres værdipapirer samme psykologiske betydning som deres egne børn. De giver dem i hvert fald en enorm symbolværdi og kan huske, hvornår og under hvilke omstændigheder de købte aktierne. Er man så engageret, kan man have svært ved at sælge sine aktier, selv om de er faldet markant,« siger Rune Nørager. Han understreger, man ikke bare kan sætte stenalderhjernen ud af funktion, selv om det måske kunne være attraktivt, når man investerer. »Den er en forudsætning for, at vi har en kulturel hjerne,« siger han.

10 års nordisk samarbejde

NORDEA Nordea er i dag den største ﬁnanskoncern i Norden og Østersøregionen. Banken har 1.400 ﬁlialer og næsten 33.500 medarbejderne. Nordea er noteret på fondsbørserne i Stockholm, Helsinki og København.

DET ER I ÅR TI ÅR SIDEN, Nordea så dagens lys som en FUSION mellem tre

nordiske banker. Her er en historie om hvordan en STORBANK FØDES og får ny identitet. AF SØREN HØJLUND CARLSEN Der er sket meget, siden H.C. Andersen var kunde i Nordea. Dengang hed banken Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, og efter sigende havde H.C. Andersen ved sin død i 1875 en ganske solid opsparing i den københavnske sparekasse. 125 år efter den danske nationaldigters død blev kimen lagt til det, vi i dag kender som Nordea. Det skete helt præcist i marts 2000, da MeritaNordbanken og Unidanmark annoncerede en fusion mellem de to koncerner, og i oktober samme år kom Nordea-navnet til, da de to banker fik selskab af norske Christiania Bank og Kreditkasse. I begyndelsen af 2001 blev navnet Nordea bredt lanceret i de fire involverede lande: Danmark, Sverige, Norge og Finland. Nuværende bankdirektør med ansvar for de østdanske bankforretninger Torben Laustsen har været med hele vejen.Tilbage i år 2000, da fusionen var undervejs, var han kommunikationsdirektør i Unibank, og han har været en af frontmændene i arbejdet med den store fusion. »Idéen til en stor nordisk bank blev i første omgang født mellem direktøren for svenske Nordbanken og ledelsen i finske Merita Bank. Da de to banker først fusionerede, var der udstukket en vej, som vi kørte ind på senere. Der lå nærmest en åben invitation til en nordisk fusion fra finnerne og svenskerne, og vi i Unibank var så på det tidspunkt de eneste i Danmark, der så muligheden i det og mente, at det kunne være en vej for os,« fortæller Torben Laustsen.

De første annoncer for den nye bank.

Turbulent bankmarked I årene op til fusionen var det nordiske bankmarked præget af en vis turbulens og usikkerhed. Den sven-

BRIEF

juni ‘10

År

2000

NORDEA FRA 2000 TIL I DAG Marts 2000: Svensk-ﬁnske MeritaNordbanken og Unidanmark annoncerer fusionen mellem de to koncerner og skaber Nordea.

2001

Det bliver den førende ﬁnanskoncern i Norden og Østersøregionen med notering på børserne i København, Helsinki og Stockholm. Oktober 2000: Norske Christiania Bank 2002

og Kreditkasse bliver en del af Nordic Baltic Holding-koncernen. Statens Bankinvesteringsfond i Norge beslutter at sælge statens aktier i Christiania Bank og Kreditkasse til

Den svenske bank Postgirot Bank kommer

2004

også ind under Nordeas vinger. Juni 2004: Nordea køber Kredyt Banks aktiviteter i Litauen. Købet er en fortsættelse af Nordeas strategi om at opbygge et ﬁlialnet, 2005

der dækker alle større byer i Østersøregionen. November 2006: Nordea køber majoritets-

2006

andelen i Orgresbank i Rusland. September 2007: Nordea indgår aftale med Svensk Kassaservice om at etablere ca. 70 nye ﬁlialer på steder, hvor Svensk Kassaservice driver virksomhed, og Nordea allerede

2007

har mange af sine kunder. September 2008: Nordea underskriver en aftale om at købe ni filialer af »Bankaktieselskabet af 24. august 2008«, der er afviklingsselskabet efter Roskilde Bank. Dermed styrker Nordea yderligere sin position på Sjælland. Nordea overtager de ni filialers lejemål og i alt 152 medarbejdere. August 2009: Nordea underskriver en aftale om at købe Fionia Bank af Finansiel Stabilitet A/S, der overtog efter Fionabankens krak. Nordea overtager banklokaler og medarbejdere i de 29 filialer, i alt 400 medarbejdere. 2010

”Filosoﬁen bag fusionen var, at vi i de nordiske lande er ens nok til at arbejde tæt sammen og forskellige nok til at lære af hinanden.”

December 2001: Alle virksomheder i koncernen driver forretning under Nordea-navnet.

2009

At lære hinanden Så der var grunde nok til at finde veje til konsolidering af de tre banker. »Filosofien bag fusionen var, at vi i de nordiske lande er ens nok til at arbejde tæt sammen og forskellige nok til at lære af hinanden. Og ved at gå sammen fik vi skabt et hjemmemarked, hvor det virkelig giver mening at tage det bedste fra hvert land og så sprede det ud over alle markederne,« siger Torben Laustsen, der som ansvarlig for kommunikationen i Unibank stod i frontlinjen for den mest synlige del af fusionen.

»Vi fastholdt i en periode de lokale varemærker, så vi i starten ikke ændrede ansigt i forhold til kunderne. Det var også de samme medarbejdere, der betjente kunderne, så der gik en rum tid, før man så synlige forandringer. Men det er klart den største forretningsmæssige forandringsproces, jeg har været involveret i. Alene de praktiske foranstaltninger kunne tage pusten fra de fleste. Flere end 10.000 forskellige elementer skulle udskiftes – alt lige fra brevpapir over reklameartikler til visitkort og brochurer. Bare det at skifte skilte i 1.400 filialer over hele Norden var en udfordring,« siger han. Heldigvis kostede fusionen ikke noget på kundefronten, og Torben Laustsens erfaring er, at hvis en fusion er velgennemført, så oplever kunderne det ikke som en gene. ’Nordea’ opstod af ordene: Nordic Ideas, nordiske ideer, og ifølge bankdirektøren har det fungeret rigtig godt i alle fire lande. »Der var en vilje og et stort ønske om at finde et helt nyt navn, der på en eller anden måde kunne afspejle den nye konstellation og reflektere, at vi gik fra noget nationalt til noget nordisk.«

2008

ske bank Nordbanken blev i starten af 1990’erne overtaget af den svenske stat, og også hjemme i Danmark var der usikkerhed at spore. »I Unibank havde vi en episode i sommeren 1992, hvor der var run på banken på grund af nogle meget store tab i kølvandet af dannelsen af banken to år tidligere. Så selv om vi var den næststørste bank i landet på det tidspunkt, så var det en nervøs periode. På tilsvarende vis havde ﬁnnerne også deres problemer, der dog ikke var så alvorlige som i Sverige og senere hen også i Norge, hvor vi jo købte den norske bank af staten,« forklarer Torben Laustsen.

2003

MeritaNordbanken.

Oktober 2010: Det er ti år siden, Nordeanavnet for første gang så dagens lys.

Kurven er knækket DEN GODE NYHED FØRST: Boligmarkedet er ikke længere i frit fald.

Internationalt har priserne på fast ejendom stabiliseret sig – og ﬂere steder, bl.a. København, har endda haft BETYDELIGE PRISSTIGNINGER. OG DEN MINDRE GODE: Vi er stadig LANGT FRA NIVEAUET I 2007, da boligpriserne toppede. AF THOMAS ENGELSMANN

Boligformuer på skrump Indeks (2000 = 100) 200

Danmark

190

Sverige

180

USA

170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 År

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Den globale boligboble punkterede for alvor tilbage i efteråret 2007. Inden da var priserne på enfamiliehuse, lejligheder og erhvervsejendomme over det meste af verden steget i et tempo, der langt oversteg den almindelige økonomiske udvikling. USA, hvor ejendomsmarkedet i de befolkningstunge stater Californien og Florida i høj grad var drevet af kraftig spekulation, var de første til at mærke boligkrisen, men danskerne var ligeledes blandt de hårdest ramte, da drømmen om et evigt stigende boligmarked bristede. Herhjemme steg boligpriserne med næsten 80 pct. fra 2000 og frem til efteråret 2007. Mest i byer som København og Århus, mens visse udkantsområder som Vestjylland, Sydsjælland slet ikke har mærket samme ekstreme udvikling. Efter en længere periode med prisfald på boligmarkedet, vendte udviklingen så endelig i 2010. Kilder: Nordea, S&P Case-Shiller, Halifax og Realkreditrådet

BRIEF

juni ‘10

UDSYN

AF MICHAEL RACHLIN

Verdens økonomi svinger mellem fede og magre år. Det er en sandhed, der er gammel som markedet selv. Kun en ting er tilsyneladende stabil: En forbløffende udbredt forestilling om, at historien ikke gentager sig.

Den store genudsendelse

FOTO: POLFOTO

Edvard III forsøgte at udvide sin magtbase til Frankrig, her ved slaget ved Najera i 1367. Regningen blev til dels betalt af de italienske banker.

FOTO: POLFOTO

Henrik VIII er mest kendt for sine mange koner, hvoraf han nåede at halshugge de to. Blandt økonomer er han dog lige så kendt for sin devaluering af den engelske valuta i 1542.

Historien gentager sig selv – men ikke nødvendigvis. I dag er det utilgiveligt at købe argumentet om en 'boble'. I dag har enhver investor – hvad enten hans kapital består af nogle få tusinde eller millioner – redskaber, der gør ham i stand til at finde frem til fakta.« Sådan lød en annonce i den amerikanske avis Saturday Evening Post. Datoen? 14. september 1929. Under to måneder senere var Wall Street scene for verdenshistoriens formentlig mest kendte børskrak. En sammensmeltning, der viste, at historien i dén grad gentog sig selv, ligesom den har gjort det flere gange siden. Annoncen er genoptrykt i bogen 'This time is different – eight centuries of financial folly' af to af verdens førende eksperter i økonomiske kriser Carmen M. Reinhart og Kenneth S. Rogoff. De amerikanske professorer har gransket kilder fra mere end 60 lande, der dækker over 800 års økonomisk historie. Bogen, hvis titel om, at 'denne gang er det anderledes' naturligvis er blødende sarkasme, er blevet kaldt 'den bedste empiriske undersøgelse af finanskriser nogensinde'. Rogoff og Reinhart understreger, at selv det mest velkonsoliderede og velregulerede finansielle system kan tabe pusten.Vi skal ikke bilde os selv ind, at vi kan undgå finansielle kriser. Ja, faktisk skal enhver sund økonomi afprøve sine grænser og derfor fra tid til anden miste balancen. Men de undrer sig over, at vi ikke bliver bedre til at lære af historien og læse signalerne i tide.

»Teknologien har ændret sig. Menneskets højde har ændret sig. Moden har ændret sig. Alligevel er regeringers og investorers evne til at forblinde sig selv og med jævne mellemrum at give efter for en eufori, der som regel ender i tårer, tilsyneladende konstant,« lyder det i konklusionen. Og der er nok af eksempler at tage af. Drejebogen er tilsyneladende altid den samme, som vi kender det fra Wall Streetkrakket i 1929 og fra den seneste subprime-krise: En prisboble, der er symptom på en underliggende gældsboble, et drastisk fald i boligpriser og aktiepriser fulgt af negativ vækst, der i sidste ende rammer de offentlige finanser. Kreditkrisen 1340 De første banker blev grundlagt i 1200tallet i norditalienske byer som Siena, Firenze og Genova. Bankernes kundegrundlag var de italienske bystater og fyrster, men først og fremmest den ufatteligt velhavende katolske kirke og paven. Med tiden udvidede de lånemarkedet til datidens »emerging markets« som eksempelvis England, et krigshærget og splittet land, hvis største økonomiske aktiv var produktion af uld til tekstilspinderierne i Flandern. Men under Edward III, der regerede fra 1327 til 1377, startede en engelsk ekspansion, og Edvard indledte en række krige, der senere blev kendt som Hundredårskrigen, for at få fingrene i den franske trone. Krigene blev finansieret af større og større lån i de italienske banker, men efter en række nederlag besluttede Edvard i 1340 ensidigt at nedskrive gælden. Det var

første gang i historien, men langtfra sidste, at en stat misligholdt sine gældsforpligtelser. Da nyheden nåede Norditalien, blev det begyndelsen på et stormløb mod bankerne – et såkaldt 'bank run' – hvor kunderne i stort tal trak penge ud af de ramte italienske banker, der til sidst gik konkurs. (De to konkurser banede i øvrigt vejen for Medici Banken som i 'Bankernes Gudfædre' i brief nr. 2). Selvom forløbet foregik i slowmotion i forhold til vore dage – de to involverede banker gik konkurs henholdsvis tre og seks år senere – er mekanismerne i gældsboble og 'bank runs' såre genkendelige fra vore dages ﬁnanskriser. Fra senmiddelalderen og frem var der hyppige eksempler på økonomiske kriser, der blev udløst af gældsbobler fra europæiske stater. Alene Frankrig nåede at løbe fra sine statsgældsforpligtelser otte gange inden revolutionen i 1789. Danmark har kun gjort det én gang (se boks s. 39). Valutakrise 1542 En anden af Englands konger gør sig også uheldigt bemærket på de store linjer i økonomernes verdenshistorie. Det er Henrik VIII, kendt fra Shakespeare-stykket af samme navn samt sine seks hustruer, hvoraf to blev halshugget. »For økonomer er Henrik VIII mindst lige så kendt for at fjerne sølv fra de engelske mønter som for at halshugge sine koner,« skriver Rogoff og Reinhart. Selvom Henrik VIII arvede en større formue fra sin far og beslaglagde kirkens enorme ejendomme, kom han i store

BRIEF

juni ‘10

Teknologien har ændret sig. Menneskets højde har ændret sig. Moden har ændret sig. Alligevel er regeringers og investorers evne til at forblinde sig selv og med jævne mellemrum at give efter for en eufori, der som regel ender i tårer, tilsyneladende konstant.

FOTO: POLFOTO

Rogoff og Reinhart

Sammenbruddet på Wall Street er historiens største børsfald med hensyn til mængden af udbudte aktier, tabenes størrelse og antallet af ruinerede spekulanter. Men det er langtfra det første. Her forsøger børsvekselerer at få noget søvn i de dramatiske døgn.

FOTO: GETTYIMAGES

MØNTKLIPPERI: DEN FOLKELIGE DEVALUERING Som nævnt tilskrives Henrik VIII af England en af de første store devalueringer af den engelske valuta. Men helt tilbage fra Romerriget ved man, at mange valutaer blev devalueret, fordi bjergsomme borgere klippede hjørner af mønterne og solgte guldet eller sølvet. I England blev der i 1696 indført nye skatter – bl.a. en berygtet skat på vinduer – for at kompensere for de tab, staten havde mistet ved 'coin clipping'. Det skete, til trods for at møntklipning blev straffet med lovens hårdeste straf. Således blev en enke fremstillet i Londons Kriminalret i 1674 for at have lånt store summer af byens tjenestefolk og bogholdere og leveret dem tilbage i 'klippet' stand. Den engelske stat så ikke med milde øjne på den gamle enke, der blev brændt på bålet. Isaac Newtons portræt har tidligere prydet det britiske pund. Selv erkendte han dog, at han kun havde begrænset held med sine ﬁnansielle transaktioner, og han tabte en formue på aktieboblen i The South Sea Company i 1720.

økonomiske problemer ikke mindst på grund af sin ekstravagante livsstil. Statsunderskuddet udviklede sig til en valutakrise: Fra 1542 blev sølvet i det britiske pund gradvist erstattet af kobber, og på cirka 10 år mistede det engelske pund 83 procent af sit sølvindhold. Forståeligt nok begyndte befolkningen at erstatte 'gode penge med dårlige'. De gamle sølvholdige mønter blev gemt af vejen, smeltet om eller brugt i udlandet, mens de nye kobberholdige mønter blev brugt på hjemmemarkedet. Opskriften på en galopperende inflation var skabt. Pointen er, at heller ikke inflation er et nyt fænomen. Fra slutningen af middelalderen blev andelen af guld og sølv i de europæiske mønter gradvist lavere og lavere, indtil de fleste lande gik væk fra den såkaldte guldmøntfod omkring Første Verdenskrig. Herefter finder vi de mere kendte historiske eksempler på voldsom inflation – som f.eks. hyperinflationen i Tyskland i 1920’erne. Men udviklingen startede i grove træk med Henrik VIII. »Skiftet fra metalbaserede til papirbaserede valutaer viser, at finansiel innovation ikke nødvendigvis skaber nye finansielle kriser, men forstærkede deres effekt – på samme måde som teknologi har gjort krigsførelse mere dødelig gennem historien,« lyder forklaringen i bogen.

Aktieboble 1720 Papirpenge var dog langtfra et ukendt fænomen før Første Verdenskrig. Her er navnet John Law (1671-1729) forbundet med såvel nogle af de første papirpenge som det første store aktiekrak. Den skotske økonom levede formentlig et noget mere farverigt liv end hans nutidige kolleger. Således var han i 1694 involveret i en sværdduel – naturligvis om en kvindes gunst. Duellen havde dødelig udgang for modstanderen. Law måtte ﬂygte til Frankrig, hvor han i 1716 blev ansat af den franske konge til at rydde op i det økonomiske udføre, landet var kommet i efter Den Spanske Arvefølgekrig. John Law, der grundlage Banque Royale, forløberen for den franske nationalbank, var den første til at indføre statslige papirpenge. I princippet kunne papirpengene stadig indløses til guld eller sølv. Samtidig blev John Law direktør for Mississippi-Selskabet, der opbyggede den nye franske koloni i Nordamerika, kaldet Louisiana. Papirpengene, der nu blev pumpet ud i den franske økonomi, blev i stort omfang omsat til aktier i Mississippi-Selskabet. For den nye koloni var – i hvert fald ifølge John Law – et gyldent paradis med uanede økonomiske muligheder. Den øgede pengemængde og de gyldne løfter betød, at aktierne i Mississippi-

Se i øvrigt domsudskriften: www.korturl. dk/4j4

Selskabet steg fra kurs 150 til 10.000. I 1720 var den franske økonomi derfor ganske overophedet, og nogle begyndte at tvivle på, om staten egentlig havde guldreserver nok til at kunne indløse den efterhånden enorme mængde af papirpenge. Samtidig kom der rygter ind fra den nye verden om, at Louisiana ikke var et gyldent paradis, men i virkeligheden en sump med alligatorer, myg og aggressive indianere. I slutningen af 1720 eksploderede først aktieboblen i Lousiana-selskabet – og kort tid efter valutaboblen i den franske nationalbank. John Law ﬂygtede over hals og hovedet ud af Frankrig. De kommende år hutlede John Law sig igennem som småsvindler – bl.a. i København – inden han døde fattig og forgældet i Venedig i 1729.

BRIEF

juni ‘10

FIRE KENDTE BOBLER 1720: SOUTH SEA-BOBLEN Samtidig med Mississippi-boblen i Frankrig var der en mindst lige så

1636: DEN HOLLANDSKE TULIPANBOBLE FOTO: POLFOTO

kendt aktieboble på den anden side af den engelske kanal. Britiske The South Sea Company var et selskab, der havde monopol på handel med de spanske kolonier i Latinamerika. Handlen med Sydamerika gik meget trægt, og selskabets hovedaktivitet var i virkeligheden at opkøbe den britiske statsgæld og udstede aktier. Virksomheden formåede at puste aktiekursen voldsomt op, inden boblen bristede. Selskabet overlevede i øvrigt krakket. En række investorer fra hele Europa tabte store summer. En af dem, der tabte en mindre formue, var videnskabsmanden Isaak Newton, der i den sammenhæng er citeret for, 'at han kunne udregne stjernernes bevægelse, men ikke menneskers galskab'. I modsætning til den hollandske tulipanboble havde de to aktiebobler

FOTO: POLFOTO

i 1720 en målbar negativ effekt på økonomien.

Det første velbeskrevne eksempel på en prisboble er den hollandske tulipanboble i 1636-1637. Tulipanen var netop blevet introduceret i Holland som et eksotisk statussymbol og en sjældenhed fra det Osmanniske Rige. I løbet af vinteren 1636-1637 eksploderede prisen på tulipanløg. Prisen på et enkelt tulipanløg skal på et tidspunkt have modsvaret fem hektar land. Prisen styrtdykkede igen i februar 1637. Selvom historien om den hollandske tulipanboble ofte bliver fremhævet i artikler om økonomiske bobler, skal dens økonomiske betydning ikke overvurderes. Den

1813: DANMARKS STATSBANKEROT

hollandske historiker Jonathan Israel betegner boblen som en mindre

Baggrunden for den danske statsbankerot i 1813 var først og frem-

mani blandt 'småhandlende, værtshusholdere og gartnere', der ikke havde

mest den uheldige alliance med Frankrig under Napoleonskrigene. Det

nogen nævneværdig effekt på den hollandske økonomi.

sidste opløb op mod statsbankerotten havde dog karakter af en boble. Udenrigshandlen lå stille på grund af den britiske blokade, og det samme gjorde statens toldindtægter. Seddelpressen kom til at kompensere for

FRA 1618 KIPPER-UND-WIPPER EIT

den manglende udenlandske valuta. Og da mange investorer kunne

Selvom de ﬂeste økonomer betragter den hollandske tulipanløgsboble

forudse udviklingen frem mod en bankerot, begyndte mange at investere

som den første økonomiske boble, peger andre på en periode under

i fast ejendom, så ejendomsmarkedet blev overophedet. I 1812-1813 var

Trediveårskrigen, der havde visse ligheder med en økonomisk boble.

seddelmængden så stor, at den såkaldte kurantdalers kurs var faldet til

Tiden er på tysk kendt som 'Kipper-und-Wipperzeit'. Ligesom Henrik

seks procent af dens pålydende værdi. Den 5. januar blev staten erklæret

VIII havde gjort i det forrige århundrede, forringede Tyskland og Østrig

konkurs, og de gamle sedler blev ombyttet i forholdet 1:6. Som en direkte

mønternes metalindhold for at ﬁnansiere krigen. Spekulanter fandt hurtigt

konsekvens af bankerotten blev en uafhængig nationalbank, Danmarks

ud af at tage de dårlige mønter over grænserne og veksle dem til gamle

Nationalbank, oprettet i 1818.

værdifulde mønter hos bønder, der ikke vidste bedre. Pengemængden blev voldsomt forøget, og historikerne taler om et tidligt eksempel på hyperinﬂation. Til sidst var mønterne værdiløse og blev brugt som legetøj for børn, som den russiske forfatter Tolstoj senere beskrev det i en af sine romaner.

Kilder. C.M: Reinhart og K Rogoff his ime s Different: ight Centuries of Financial Folly er som nævnt den store empiriske undersøgelse af nanskriser. For lægfolk er Charles Kindleberger Manias, Panics and Crashes et mere læsbart alternativ, som også betragtes som et hovedværk om nanskrisers historie. Af øvrige kilder kan nævnes: Spekulanter Fascinerer af cand oceon Henrik Preben Perregaard, eekendavisen februar , samt P Alle tiders historie om Statsbankerotten i (oktober )

Susanne Hovmand overtog Knuthenlund Gods ved Nakskov i 2006 og satser bl.a. på produktion af økologiske mejeriprodukter.

»Jeg tænkte, at det skulle blive løgn – og gik den stik modsatte vej.« FRIRUM

FORTID: I 1729 blev Knuthenlund Gods oprettet på det nordlige Lolland. Susanne Hovmands oldefar købte stedet i 1913. Han var mejerist og var blevet præmieret for sine flotte og velsmagende oste. Herregårdens bygninger er præget af, at den oprindelige avlsgård brændte ned i 1947. FREMTID: »I slutningen af 60’erne var der 50 ansatte på godset. Da min far overtog i 1979, var der 15. Og da jeg overtog, var der kun fire tilbage. Min revisor sagde til mig, at jeg skulle afskedige de to og overveje at lægge driften sammen med nogle andre. Jeg tænkte, at det skulle blive løgn, så jeg gik den stik modsatte vej. Satsede stort og gennemførte danmarkshistoriens største omlægning til økologi. I dag er der 20 ansatte på godset. Jeg satser primært på oste, som bliver fremstillet i et gårdmejeri, vi har indrettet i en af godsets tidligere stalde. Mælken kommer fra vores egne økologiske malkefår og geder. Jeg håber, vi kan være med til at vise, at der er et stort potentiale i den her del af landet. Jeg hader den der snak om udkantsdanmark. Når jeg skal give godset videre til næste generation, vil jeg være stolt, hvis det er bæredygtigt på flere niveauer – både når det gælder økonomi og miljø.«

BRIEF

juni ‘10

»Jeg kan ikke bare sidde på en piedestal og diskutere med andre i eliten« WEEKENDAVISEN Avisen udkommer hver fredag og har trofaste læsere til stoffet om

ATTITUDE

BRIEF

juni ‘10

TEKST TOMMY HEISZ FOTO JACOB NIELSEN

bestyrelsesmøde på universitetet i Nuuk i Grønland. Jeg lægger en del energi i at sørge for bedre vilkår for de unge grønlændere, der gerne vil tage en videregående uddannelse. Det, synes jeg selv, er meget ansvarsfuldt. Og jeg gør det uden at tage imod honorar.« Hun har lige eksponeret to vidt forskellige måder at vise ansvar på. Men begge måder siger en hel del om Anne Knudsen. Hun engagerer sig. Både i de nære cirkler i form af familien, vennerne og medarbejderne på avisen. Men så sandelig også i folk, hun har mindre berøring med i det daglige. Ikke mindst minoriteter, der har svært ved selv at råbe op. Far gik forrest Stuen er spækket med bøger. Om antropologi, om Englandskrigene, om Carsten Niebuhrs rejser i Arabien i 1700-tallet. Der er nærmest tale om et gulv til loft-tæppe af bøger i den arkitekttegnede lejlighed på Frederiksberg med udsigt til Forum. Et tæppe, der kun afbrydes af sønnernes gamle

rumfartøjer i Lego, der har fået lov at blive stående. Og en pladesamling, der favner lige så bredt som bøgerne: Gamle vinyler med Bruce Springsteen og Siouxsie & The Banshees står side om side med Händel og Beethoven. Og så er der kajakkerne, tupilakkerne og alle de andre tydelige spor af Grønland. Landet højt mod nord har altid spillet en vigtig rolle i Anne Knudsens liv. Fra hun var fem, til hun var 13, boede hun sammen med sin mor og far i Østgrønland, i barske og ubarmhjertige landskaber, der var mørkelagt og stort set ufremkommelige tre fjerdedele af året. Hendes far var som chef for Grønlands Tekniske Organisation ansvarlig for at bygge boliger, veje og havne i de øde og forfrosne landområder. Det gav Anne Knudsen en barndom, der ikke kan sammenlignes med mange andres. Og det er ikke tilfældigt, at det netop er Grønland, hun selv begynder med. »Jeg lærte det først og fremmest af min far. Hans job i Grønland var i sig selv ansvarsfuldt, men han tog også ansvar for

rigtig mange ting, der ellers ikke lige lå på hans bord. Jeg husker for eksempel en vinter, hvor en af de grønlandske kvinder ﬁk en form for hjernebetændelse, der mindede om polio. Sygdommen lammede hendes åndedrætsorganer, og vi havde ingen chance for at få hende væk derfra eller at få nogen udefra til at komme og hente hende. Jeg husker, hvordan min far sammen med den lokale rørlægger arbejdede hele natten på at lave en jernlunge, der kunne fungere som respirator. På den måde holdt vi hende i live.« Det må have været dramatisk at opleve i den alder? »Helt sikkert. Men det er også noget, der har været med til at vise mig, at man skal gøre noget. Den her oplevelse af, at det handlede om liv og død, og hvis ikke vi gjorde noget, var der ingen, der gjorde noget, og så ville hun dø. Det lærer en at tage ansvaret helt af sig selv uden at tænke så meget over det, før man gør det. Den har jeg i hvert fald taget med mig og brugt senere i livet.«

Anne Knudsen, f. 1948, er antropolog og dr.phil. Hun blev født i Hillerød, men familien ﬂyttede til Grønland, da hun var fem år. Faren var arkitekt, moren hjemmegående. Otte år senere vendte familien hjem til Danmark. Anne Knudsen uddannede sig til antropolog og blev dr.phil. og ekspert i europæisk kultur og europæiske minoriteter. I 1996 udgav hun debatbogen 'Her går det godt – send ﬂere penge'. I bogen beskyldte hun hele den danske omsorgssektor for at være domineret af moderlige værdier, der gør klienter til børn. Siden 1998 har hun været chefredaktør på Weekendavisen. Hun har desuden været studievært på DR2 Deadline og kronikredaktør på Politiken.

BRIEF

juni ‘10

Problemet er jo, at det er så pokkers svært at undersøge, hvad folk gerne vil have. For måske vil de i virkeligheden ikke have det, de siger de vil have. Derfor er mit udgangspunkt, at hvis man laver en avis, man gerne selv vil læse, så har man da i det mindste én kunde.

Vi skal vise os selv Når man sidder over for Anne Knudsen, ﬁnder man hurtigt ud af, at de dovne øjne snyder lidt. Der er ild bag dem, og den ru stemme understreger gang på gang, at hun mener, hvad hun siger. Den lyder, som er den formet af årtiers heftige diskussioner om alt fra kvindekamp over minoriteters forhold til velfærdsstatens omklamring af danskerne. Anne Knudsen er en kriger. Måske er det Østgrønlands barske klima, der har gjort hende så standhaftig. Med hendes stædighed er hun med garanti den helt rigtige til at bestride posten som chefredaktør for Weekendavisen. I en tid, hvor avisredaktører lader sig opsluge af begreber som tilfredshedsundersøgelser og klikrater, holder avisen fast i de gamle dyder. Og så går det endda ganske godt. Oplagstallene er stigende, og læserne bliver yngre og yngre. Er det ikke næsten naturstridigt at have succes med noget så gammeldags som en papiravis? »Ha, ha, jamen så er det jo nok, fordi det slet ikke er så gammeldags, som nogle gerne vil tro, at lave en avis.Weekendavisen er jo beviset på, at den slags sagtens kan sælges. Det er en stor fejl at tro, at folk kun vil have det hurtige og det overﬂadiske. Problemet er jo, at det er så pokkers svært at undersøge, hvad folk gerne vil have. For måske vil de i virkeligheden ikke have det, de siger de vil have. Derfor er mit udgangspunkt, at hvis man laver en avis, man gerne selv vil læse, så har man da i det mindste én kunde. Det har vist sig, at vi placerer os meget fornuftigt i forhold til de andre medier.Vi har valgt slet ikke at konkurrere på nyheder, men på analyse og viden.Vi tror på, at der er mange, der gerne vil læse artikler

skrevet af skribenter med indsigt. Og skribenter, der tør bringe deres egne holdninger i spil. Jeg tror ikke på, at mennesker i dag vil tales til i sådan nogle kollektiv-vendinger. 'Kvinder', 'børn' og 'danskere' for eksempel.Vi gider ikke være med i de grupper, vi vil være os selv. Og skal man tale til læserne som individer, gør man det bedst, hvis man bringer sin egen person i spil og har sit eget personlige sprog. Folk skriver meget forskelligt, og det skal de også. Journalisterne på Weekendavisen skal være gode til at være sig selv. Det betyder ikke, at de skal skrive om sig selv, men som sig selv.« Altid på feltstudie At Anne Knudsen skulle ende som chefredaktør på en avis, stod ikke ligefrem skrevet i stjernerne. Som uddannet antropolog arbejdede hun i sine unge år blandt andet med europæiske minoriteter. Men selvom hun er endt et helt andet sted, har hun langtfra sluppet sit gamle erhverv. Hun kan nemlig slet ikke lade være med at undersøge, hvad folk tænker, og hvordan de opfører sig over for hinanden. Derfor er hun med egne ord nærmest på feltstudier hele tiden. Når hun går i Frederiksbergs små gader. Når hun sidder i metroen på vej til lufthavnen. Og når hun rejser til provinsen for at holde foredrag. »Jeg gør det, fordi jeg ikke kan lade være. Men samtidig ser jeg det som min pligt at følge med i, hvad der sker i samfundet. Ikke kun på de store linjer, men også hvad der optager folk i deres hverdag. Som chefredaktør kan jeg ikke bare sidde på en eller anden piedestal og diskutere med andre i eliten om, hvor det danske samfund bevæger sig hen. Jeg er nødt til at komme tæt på. Jeg er nødt til at mærke det.«

Hvordan oplever du danskernes evne til at tage ansvar i dag? »Det kommer an på, hvilken form for ansvar vi taler om. For det er jo meget tydeligt, at vi er blevet bedre til at føle ansvar over for ting, der foregår over hele kloden.Vi føler et personligt ansvar, når vi hører om tsunamien eller jordskælvet i Haiti. Men når det kommer til det mere nære ansvar, så er det noget mere tvivlsomt. Her påtager vi os højst et meget indirekte ansvar. Hvis vores forældre ikke har det godt på plejehjemmet, så tager vi ansvar ved at brokke os over det til myndighederne. Hvorfor tror du, det forholder sig sådan? »Det er en form for bivirkning ved velfærdssamfundet.Vi har i fællesskab sørget for, at de fleste har fået det bedre, men samtidig får det os til at opføre os mindre ansvarsfuldt. Der findes jo altid nogle andre, der kan tage sig af dem, der har et problem. Og jo flere specialister der kan tage sig af forskellige problemer, jo mere berøringsangste bliver vi også over for problemerne. Hvis din kammerat for eksempel truer med at begå selvmord, har du to muligheder: Du kan forsøge at hjælpe ham, eller du kan henvise ham til en hotline eller en psykolog. I dag vil de fleste gøre det sidste. Det handler selvfølgelig om, at vi er bange for, om vi nu også kan hjælpe, eller om vi bare gør det værre.Vi tvivler på vores egne evner og dømmekraft, og vi ved, at der findes andre mennesker, der kan hjælpe. Men det handler også om, at hvis du vælger at hjælpe, så risikerer du at hænge på den. Så skal du gå hele vejen og hjælpe ham med alle hans problemer.

København er en by i Jylland Langs den jyske østkyst vokser byerne mere og mere sammen, og i fremtiden bliver Århus centrum for en ny dansk metropol. Københavnerne kan godt væbne sig, for E45 fra Randers til Kolding er allerede en pulsåre i Østjylland AF SØREN HØJLUND CARLSEN

FOTO: POLFOTO

UDSYN

BRIEF

juni ‘10

E45 er Østjyllands hovedfærdselsåre. Flere og ﬂere jyder pendler dagligt på denne strækning, og det giver især problemer ved Vejlebroen, hvor der ofte er lange køer. Motorvejsstrækningen er blot ét eksempel på den rivende udvikling, som sker i regionen i disse år.

Randers

ejlefjordbroen i myldretid. Et knudepunkt i pendlertrafikken, som kan tage tålmodigheden fra selv den bedste. På trods af helt nye spor på E45 snegler trafikken sig af sted, og de, der kan, finder alternative veje for at nå på arbejde eller hjem. Med 50.000 passerende biler i døgnet er broen et eksempel på den stigende trafik, der kendetegner Østjylland. Miljøministeriet har beskrevet området som en ny samlet metropolregion med titlen ’Den østjyske millionby’. I alt bor og arbejder 20 procent af landets befolkning i Trekantområdet og i Østjylland – et tal, der blot vokser og vokser. Således har det østjyske område den højeste befolkningstilvækst i Danmark. I 2007 var tilvæksten på 10.428 indbyggere, og i 2008 var den 11.082, og om få årtier vil området have halvanden million indbyggere og på længere sigt være vokset til én sammenhængende by, der strækker sig fra Kolding i syd til Randers i nord. »Hvis man fremskriver udviklingen og statistikken, vil man opdage, at mens hovedstadsområdet får sværere og sværere ved at holde på indbyggerne, så buldrer Østjylland nærmest frem. Allerede nu kan vi se, at byerne vokser udad og mod hinanden med fladt spredt byggeri, og vi kan også se, at befolkningen i stigende grad pendler mellem byerne. Det bliver ikke om 20 år, men på længere sigt vil vi få en ny metropol i Danmark med Århus som vækstcentrum og med et reelt bylandskab fra Vejle til Randers,« fortæller Jesper Bo Jensen, der er fremtidsforsker på Center for Fremtidsforskning.

Århus

Horsens Vejle

Kolding

Fredericia

Urban sprawl Hvis man har svært ved at forestille sig en kæmpeby langs den jyske E45, så er det blot at gå på YouTube. Her kan man se en film lavet af arkitekturstuderende og trafikforskere fra Aalborg Universitet. Filmen, der blev produceret som et debatoplæg til områdets borgmestre, viser det østjyske område om 500 år, og det ligner noget fra den seneste Star Wars-film. En futuristisk tunnelvej, der svæver i luften, har erstattet E45, og bygninger og huse præger landskabet, så langt øjet rækker. Filmen kaldes 'Drøm eller Mareridt' og er

FOTO: AALBORG UNIVERSITET

Sådan kunne Århus se ud om 500 år. Kun det karakteristiske rådhustårn står tilbage. Billedet stammer fra en fremtidsﬁlm, som forskere fra Aalborg Universitet har lavet som et debatoplæg til 17 borgmestre i Østjylland.

lavet i samarbejde mellem forskere på Aalborg Universitet og designvirksomheden Arkibot. »Målet med videoen er at give et bredere grundlag for at diskutere by- og infrastruktur i Østjylland med et lidt andet udgangspunkt end tykke og kedelige rapporter,« forklarer Peter Bro fra Aalborg Universitet. Han lavede videoen sammen med traﬁkforskerne Henrik Harder og Thomas Sick Nielsen som en optakt til en debat, som Miljøministeriet indledte i 2006 med 17 østjyske borgmestre om udviklingen af det såkaldte østjyske bybånd.Visionen i videoen er bygget på data fra forskningsprojektet 'Byen, vejen og landskabet', forklarer Peter Bro, der er traﬁkforsker ved Institut for Arkitektur og Design på Aalborg Universitet. »Det ser ud til, at de store byer vil blive endnu større. Så Århus er og vil blive storebror i regionen, men Trekantområdet vil være en klar nummer to, og man kunne sagtens forestille sig, at de tre byer Kolding, Fredericia og Vejle er de første, der vil vokse sammen til én stor by. Vi har så forsøgt at kigge 500 år ud i fremtiden, og det er ekstremt lang tid, men vi mener alligevel, at der er en rimelig bund i det, vi skitserer. For vi har kigget på de tendenser, der er i området i øjeblikket, og så har vi

populært sagt ganget det med 500. Så hvis de tendenser, vi ser nu, fortsætter, vil byerne rent fysisk vokse sammen på et eller andet tidspunkt og blive en samlet metropol med over en million indbyggere,« siger Peter Bro. Eksperterne ser klare tendenser til det, byplanlæggere og arkitekter kalder 'urban sprawl'. Det er et fænomen, hvor byer vokser ved jorden med parcelhuse, spredte erhvervsbyggerier og butikker ofte ud til en motorvej. Urban sprawl står i modsætning til byer, der vokser i højden og i tæthed. »I Østjylland ser vi, at landområderne indtages af spredt bebyggelse med meget lav befolkningstæthed – det, vi kalder urban sprawl, som man for eksempel også ser i Los Angeles – om det så er godt eller skidt, vil jeg ikke bedømme, men det er sådan, vi tror det bliver. Og det er jo nok også sådan, at mange danskere gerne vil bo med eget hus med baghave og plads omkring sig. Det er nok lettere at få følelsen af frihed, hvis man bor i en spredt bebyggelse end i et højhus inde i en by,« siger Peter Bro.

os, der reelt kan forestille sig, hvordan den fremtidige østjyske metropol bliver. Men det kræver egentlig blot en køretur med

ØSTJYLLAND VOKSER KØBENHAVN OVER HOVEDET Man kan allerede nu se tendenserne til, at Østjylland bliver et nyt vækstcentrum i Danmark: • Befolkningstallet er mellem 2000 og 2007 faldet i dele af Storkøbenhavn. • Befolkningstallet er steget i stort set hele Østjylland i samme tidsrum. • Region Hovedstaden vil i 2030 have 29,5 procent af Danmarks befolkning – et fald på 0,6 procentpoint. • Region Midtjylland vil have 23,6 procent af befolkningen – en stigning på 1 procentpoint. • Dele af hovedstadsregionen oplever lige nu et fald i antallet af arbejdspladser. • Århus og omegn oplever på samme tid en stigning i antallet af arbejdspladser i

Mental metropol For 500 år siden boede der 2.000 mennesker i Århus, så der kan ske rigtig meget på 500 år. Derfor er det nok de færreste af

området. Kilde: Danmarks Statistik

BRIEF

juni ‘10

FOTO: AALBORG UNIVERSITET

Et fremtidsview ud over Horsens Fjord. Den sorte vej i midten er fremtidens version af E45, der kører hen over det lave tætte byggeri. Visionsprojektet fra Aalborg Universitet hedder ›Drøm eller Mareridt‹ og kan ﬁndes på YouTube.

130 km/t og en vis forestillingsevne. »Hvis man kører en tur langs motorvejen, ser vi allerede i dag, hvordan virksomhederne placerer sig langs E45, og vi får et tyndt bånd langs vejen, hvor der faktisk bliver bebygget næsten helt op til motorvejen, og mange kommuner udlægger erhvervsarealer op til vejen. Så når man kører igennem de her industriområder, kan man allerede nu godt fornemme, hvordan en bymotorvej vil blive i fremtiden,« siger Peter Bro, mens fremtidsforsker Jesper Bo Jensen ikke mener, at vi skal særlig langt ud i fremtiden, før vi ser konturerne af en ny dansk storby. »Jeg tror ikke, det tager 500 år, før det vokser sammen, og man skal huske på, at allerede nu er der sket store forandringer i beboernes bevidsthed. Hvor man tilbage i 70’erne regnede en tur til Horsens for en hel rejse, så tager det jo nu kun en halv time. Og de mennesker, der pendler fra Århus til Randers, regner kun med en transporttid på et kvarter til deres arbejde – så allerede i den fælles bevidsthed er vi vokset sammen til en mental østjysk metropol,« siger Jesper Bo Jensen. Magtbalancen ændrer sig Når Trekantsområdet og Århusområdet vokser sammen til én metropol, vil styrke-

forholdet i Danmark ændre sig – politisk og økonomisk. Allerede nu er Europas største sygehus ved at blive bygget på en mark uden for Århus, og Aarhus Universitet er godt på vej mod samme størrelse som Københavns Universitet. »Væksten vil fortsætte, og det vil ændre styrkeforholdet i Danmark. I dag er det oplagt, at de vigtigste institutioner skal placeres i hovedstadsområdet. Men med to næsten lige store hovedbyer vil den situation være ændret markant,« siger Jesper Bo Jensen, der forestiller sig en udvikling, hvor den store østjyske by i stigende grad opdager, at den er blevet Danmarks vækstområde nummer ét. »Det betyder, at den vil forvente at få sin del af de statslige investeringer. Hovedstaden vil ikke ﬂytte til Jylland, men op gennem historien har Danmark haft mange forskellige centre – Egtved, Lund og Roskilde for eksempel. Så det naturlige centrum er ikke nødvendigvis i København,« siger Jesper Bo Jensen, der selv bor i Århus, men derfor regner han nu ikke med ved selvsyn at opleve den nye danske metropol. »Det bliver desværre ikke i din og min tid, man virkelig kan se en udvikling, men vores børn vil opleve markante forandringer, og deres børn vil komme til at vokse op i en ny dansk storby.«

BÅNDBYEN Byer, der vokser frem langs motorveje og infrastruktur, kaldes ofte for båndbyer. I en østjysk båndby anno 2050 vil man sandsynligvis opleve følgende: • Centrum vil være Århus med 400.000 indbyggere. • Der vil være en fast forbindelse til København i skikkelse af en Kattegatbro med bro og tunnel. • Danmark vil være digitalt og trådløst forbundet med en kæmpemast på Nordfyn. • Området vil have to letbaner – en til Odder og en til Låsby-Silkeborg. • Man kan køre i tog til København på 40 min. • Der vil bo 1,5 mio. mennesker i den østjyske metropol. • Uden for byen vil landet være skarpt opdelt mellem turistområder og landbrugsproduktion i kæmpedrift. • Billund vil være områdets internationale storlufthavn. Kilde: Center for Fremtidsforskning

Christian Castenskiold er ved roret på Hørbygaard. Offroaderen er hans foretrukne transportmiddel rundt på ejendommen. Hunden hedder Crib og er en australsk fårehund.

»Forhåbentlig summer det snart af liv på gårdspladsen igen.« FRIRUM

FORTID: I næsten 700 år har godset Hørbygaard spillet en vigtig rolle på Tuse Næs, der rager ud i Isefjorden lige nord for Holbæk. Der har været mange ejere gennem tiden, nogle mere prominente end andre. Sidst i 1500-tallet og i begyndelsen af 1600-tallet var godset for eksempel Christian IV’s ejendom. Siden 1748 har Castenskiold-slægten trukket i trådene. FREMTID: »Jeg er i gang med at omdanne de gamle driftsbygninger foran hovedbygningen til moderne kontorer med historien intakt. Det er gamle kampestensbygninger, der tidligere har været brugt som blandt andet hestestald og kornmagasin. Det er min drøm at genskabe det liv, der engang var her. I gamle dage var der jo et mylder af mennesker. Dem, der arbejdede her, og alle dem, der handlede med Hørbygaard. Alt det forsvandt med landbrugets effektivisering, og i dag er her meget stille. Forhåbentlig summer det snart af liv på gårdspladsen igen. Jeg ser for mig, at arkitekter, designere og andre kreative typer suger inspiration af historien og omgivelserne.«

BRIEF

juni ‘10

TEKST SØREN HØJLUND CARLSEN

debrief

ASGER AAMUND, DIREKTØR I A.J. AAMUND A/S, BESTYRELSESFORMAND I BAVARIAN NORDIC A/S.

FOTO: BAVARIAN NORDIC A/S

»Danske universiteter er pølsefabrikker« for et samfund, der burde have et bedre eliteforskermiljø. Hvad mener du, der skal gøres? Det handler både om at lade universiteterne forske mere frit og om at styrke samarbejdet til erhvervslivet. Når universiteterne forsker frit, kommer de gode resultater også. Og man skal desuden sørge for, at den akademiske standard er høj, for det tiltrækker de bedste studerende, de bedste lærere og de bedste forskere.

debrief: Asger Aamund er træt af det danske forskermiljø, som han mener mangler frihed og økonomiske midler.

Hvorfor forsvinder forskertalenterne fra Danmark? De unge forskere ville blive, hvor de var, hvis de havde penge og muligheder for at bedrive forskning på det kvalitetsniveau, som svarer til deres ønsker og forventninger. Universiteterne skal producere en stor del af den viden, vi skal leve af i fremtiden, og det er vigtigt, at de bliver bedre. Lige nu er det pølsefabrikker, der lokker mange mennesker ind på grund af taxameterordningen. Men det er uværdigt

Hvordan kan forskningen både være fri og tæt knyttet til erhvervslivet? Det ser jeg slet ingen modsætning i. Jeg tror, at de fleste forskere i dag meget gerne vil begge dele. For tyve år siden var det nærmest et tabu for universitetsforskere, hvis man samarbejdede med virksomheder uden for universitetet, men i dag er det omvendt. Nu kan man godt samarbejde med kommercielle virksomheder og få patenteret sine opfindelser og resultater, så universitetet kan tjene penge til nye forskningsområder. Det er amerikanske universiteter rigtig gode til og har tjent mange penge på. Er der ingen lyspunkter? Jeg ser heldigvis flere nye iværksættere komme ud af forskermiljøerne. Gennem mit

Download det fulde interview som podcast på nordeaprivatebanking.dk/brief

engagement i den bioteknologiske industri kan jeg se forskertalenter fra særligt Harvard og Princeton, der springer ud med nye ﬁrmaer. Universiteterne i Danmark burde omdannes til selvejende institutioner, der er i stand til at tjene penge på patenter og bidrage til at skabe ﬂere virksomheder og dermed vækst i samfundet. Men hvad bliver der så af grundforskningen? Det betyder ikke, at man skal trække en snæver ramme ned over universiteterne og øremærke forskningen. Det vil være den gale vej at gå. Jeg synes, vi skal overlade universiteterne til sig selv, men stille krav om en høj akademisk standard. Hvis Danmark skal have topklasseforskning, må vi ’elitisere’ universiteterne, så de bliver et tilbud til de bedste. I dag er de alt for ofte præget af middelmådighed og andenrangsforskning. Det er mit ønske nummer ét at styrke grundforskningen – uden en fri, kompetent og elitær grundforskning sker der ikke den fornyelse af samfundets viden, der er nødvendig for ny vækst og udvikling.