brief 05 by Nordea Share

brief nordea private banking magazine

november 2010

05 Nr

s. 06

Tema Tag med til jordens indre s. 16

Mit udgangspunkt To profiler besĂ¸ger deres barndomshjem

Det stĂŚdige standpunkt

foto: Steen Jacobsen/Scanpix

Uffe Ellemann-Jensen på TV-Aktualitetsafdelingen hos DR, hvor han var ansat som økonomisk-politisk medarbejder. Billedet er taget under valgkampen i 1974-75.

BRIEF

november ‘10

Men den der med, at man skal tie, bare fordi man er forhenvĂŚrende, den holder jo ikke. Jeg har da lige sĂĽ meget ytringsfrihed som alle andre.

LĂŚs interviewet med Uffe Ellemann-Jensen s. 38 0 3

brief

05 Nr

Indhold

Verdens fineste Border Terrier hedder Oscar. Ejeren er Uffe Ellemann-Jensen, s. 41

s.06 Læs om de mange Jordens indre

01 02

muligheder og udfordringer, der gemmer sig under jordens overflade. Kan vi for eksempel grave os ned til kineserne?

03 04 05

UDSYN

Tema/Jordens indre

07 08 09 10 11 12 13 14

s.16 Journalist Frank Esmann Barndomshjem

voksede op i Odense, og præsident for Røde Kors, Susanne Larsens barndomsgade ligger i Kastrup. briefs fotograf fulgte med, da de vendte hjem.

FRIRUM

16 17

Fotoreportage/ barndomshjem

18 19

ATTITUDE

Portræt/Sarah Palin

21 22 23 24 25 26 27

INDSIGT

Fra Nordea

s.20 Der bliver grinet

Sarah Palin

meget af Sarah Palin, men vi er nødt til at tage denne kvinde alvorligt.Ved det amerikanske midtvejsvalg spillede hun en nøglerolle.

32 33 34 35 36 37

ATTITUDE

38 39

Interview/Uffe Ellemann-Jensen

40 41 42 43

s.28

Tre skriveborde De er nogle af Nordeas mest kendte ansigter. Se deres skriveborde.

UDSYN

Tema/Latinamerika

45 46 47 48 49 50 51 52

Debrief/Mogens Lykketoft

BRIEF

november ‘10

brief nr. 5

Er der ytringsfrihed for forhenværende? Naturligvis, vil mange sikkert svare. Hvorfor overhovedet stille spørgsmålstegn ved det? Alle har da ret til at ytre sig i dette land. Det er forankret i Grundloven. På papiret har alle – også forhenværende ministre, politikere – ja, alle, inklusive seniorer, ret til at udtrykke sig. I virkeligheden er det dog noget mere broget og uldent. Det handler interviewet med fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i dette nummer af brief bl.a. om. »Jeg synes, jeg har ret – og måske også pligt – til at komme med min vurdering af, hvordan verden hænger sammen,« siger han i interviewet. Om nogen er Uffe Ellemann-Jensen et eksempel på en person, der af og til bliver skarpt kritiseret for sine meninger, og med en slet skjult henvisning til at være forhenværende. Forståeligt nok kan det da være ubekvemt for nuværende, hvis forhenværende ytrer standpunkter og holdninger, der ikke lige passer ind i dagsordenen p.t. Men det må nuværende både tåle og tolerere. Ja, vi gør faktisk som regel klogest i at lytte til dem, der har en erfaring og

en indsigt, som de har tilegnet sig igennem årene. Ikke blot fordi seniorer er i deres gode ret til at fremkomme med deres budskaber. Men fordi vi ikke har råd til, at man klapper i, blot fordi man er fyldt 60, eller fordi man ikke længere beklæder et hverv eller en stilling. At fremstille en kommentar som mindre værdifuld eller lødig p.g.a. afsenderens alder er ikke alene uretfærdigt, det er tåbeligt. Ikke desto mindre har der i forbindelse med de senere års tendens til at parkere og marginalisere grupper uden for arbejdsmarkedet også udviklet sig en forventning om, at de samme grupper også klapper i og blander sig udenom. Det betyder, at bl.a. de erfarne borgeres indsigt og erfaringer, deres meninger og nuancering af debatten går tabt. Og det er til skade for den nødvendige debat. Det er så selvfølgelig op til hver enkelt at afgøre, om et synspunkt eller et godt råd gør størst gavn og får størst betydning, hvis det afleveres under fire øjne eller i massemedierne. brief-redaktionen brief@nordea.com

Udgivelser

brief nordEa privatE banking MagazinE

november 2009

særligE udsEnding i libEria.

02 Nr

»For første gang har vi oplevet trafikpropper« Hvilke lande er de gode eksempler? Der var sikkert en god grund til, at præsident Obama var i Ghana, da han første gang besøgte Afrika syd for Sahara. Man kan også nævne Tanzania, som er et land, Danmark arbejder meget sammen med. Og Botswana har ligget i front i mange år. Og når vi taler om lande, der har været i konflikt, så er der sket meget i Mozambique. Så man kan nævne mange eksempler.

Global opvarmning debrief: Ellen Margrethe Løj er medlem af regeringens Afrikakommission og FN’s – en kilde til innovation generalsekretærs særlige udsending i Liberia,

I Afrikakommissionens rapport står der meget om de små og mellemstore virksomheders betydning for udviklingen af en ny økonomi i Afrika. Hvorfor er det vigtigt? Det er vigtigt for at få en økonomisk vækst, der kommer hele befolkningen til gode. De store virksomheder og de store investeringer i Afrika handler meget om råstofudvinding og eksport. Men det er vigtigt, at Afrika udvikler sit hjemmemarked, ikke mindst for at den fattigste del af befolkningen får del i væksten. Og her tror jeg, at de små og mellemstore virksomheder kan blive dynamoen til, at tingene kan ske.

2013 2014 2015 2016 2017 2018

hvor hun koordinerer alle FN’s operationer, og er dermed den højst placerede dansker i FN-systemet.

Mener du, at Afrika står ved et afgørende positivt vendepunkt? Jeg mener, at der er sket store fremskridt de sidste 10-20 år i Afrika. Men de er selvfølgelig ikke nået i mål endnu. Men der er virkelig sket meget både på det politiske og det økonomiske område. Det er vigtigt, at de afrikanske statsledere ikke ryster på hånden, men arbejder videre med nogle af de gode ting, der er sat i værk.

Kan du mærke de positive forbedringer i din hverdag? Ja, det kan jeg. Men med hensyn til Liberia tror jeg, at meget få mennesker, der ikke har besøgt landet, kan forstå, hvor ødelagt landet var efter 14 års borgerkrig. Alt var smadret, og alle, der havde en uddannelse,

aamUnd, direktØr i a.J. aamUnd a/S, beStYreLSeSFormand i bavarian nordic a/S.

marts 2010

»Danske universiteter er pølsefabrikker« for et samfund, der burde have et bedre eliteforskermiljø. Hvad mener du, der skal gøres? Det handler både om at lade universiteterne forske mere frit og om at styrke samarbejdet til erhvervslivet. Når universiteterne forsker frit, kommer de gode resultater også. Og man skal desuden sørge for, at den akademiske standard er høj, for det tiltrækker de bedste studerende, de bedste lærere og de bedste forskere.

2019 2020 2010 2011

Har finanskrisen været et tilbageslag for den udvikling? Det har store konsekvenser for alle de afrikanske lande. Og afrikanerne føler, at det er meget ufortjent, at de bliver ramt, da de ikke har nogen andel i årsagerne. De bliver ramt på flere måder. Den første er, at deres eksportindtægter falder, fordi råvarepriserne er faldet. For det andet er deres muligheder for at komme ind i verdenshandlen ramt. For når krisen står på, så har de udviklede lande en tendens til at lukke sig sammen om at løse de interne problemer. Og for det tredje er der en tendens til, at de lukker ned for udviklingsbistanden. Endelig betyder finanskrisen, at de udenlandske investeringer bliver reduceret.

2012 2013 2014 2015 2016 2017

debrief: Asger Aamund er træt af det danske forskermiljø, som han mener mangler frihed og økonomiske midler.

2018 2019 2020 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Download det fulde interview som podcast på nordeaprivatebanking.dk/brief

2016 2017 2018

Det nye Afrika

tekst Søren Højlund CarlSen

debrief 03

nordea private banking aSger magazine

2011 2012

under isen?

Hvad venter

brief

2010

var flygtet. Man startede helt fra bunden, da fredsaftalen blev indgået i 2003. Det er der, man kommer fra, men derfra er der sket forbedringer. Hovedgaden her i Monrovia er nu en firesporet, asfalteret vej. Da jeg kom her for fire år siden, var der masser af huller. For første gang har vi oplevet trafikpropper. Men de er ramt af den finansielle krise, da Liberia er meget afhængig af eksport af råvarer. Så jeg kan roligt sige, at man her i Liberia håber, at den økonomiske krise snart er slut.

foto: Bavarian nordic a/s

tekst Michael rachlin

01 Nr

juni 2009

foto: AfrikAkommissionen

Hvilke miljøvenlige projekter arbejder I på lige nu? Vi har tegnet en masterplan for en hel bydel i Riyadh, hovedstaden i Saudi Arabien, på 3,3 mio. km². Vi har sat nogle ambitioner op efter den amerikanske miljøstandard, The Leadership in Energy and Environmental Design, LEED. Den vurderer energiforbruget i bygninger, men i Riyadh er vi gået et skridt videre og har brugt helheden til at sænke energiforbruget, fx er bygningernes skygge med til at sænke udetemperaturerne med 6-8 grader og dermed behovet for afkøling.

debrief

nordea private bankingEllEn MargrEthE løj Er MEdlEM af rEgEringEns magazine afrikakoMMission og fn’s gEnEralsEkrEtærs

Hvorfor forsvinder forskertalenterne fra Danmark? De unge forskere ville blive, hvor de var, hvis de havde penge og muligheder for at bedrive forskning på det kvalitetsniveau, som svarer til deres ønsker og forventninger. Universiteterne skal producere en stor del af den viden, vi skal leve af i fremtiden, og det er vigtigt, at de bliver bedre. Lige nu er det pølsefabrikker, der lokker mange mennesker ind på grund af taxameterordningen. Men det er uværdigt

Hvordan kan forskningen både være fri og tæt knyttet til erhvervslivet? Det ser jeg slet ingen modsætning i. Jeg tror, at de fleste forskere i dag meget gerne vil begge dele. For tyve år siden var det nærmest et tabu for universitetsforskere, hvis man samarbejdede med virksomheder uden for universitetet, men i dag er det omvendt. Nu kan man godt samarbejde med kommercielle virksomheder og få patenteret sine opfindelser og resultater, så universitetet kan tjene penge til nye forskningsområder. Det er amerikanske universiteter rigtig gode til og har tjent mange penge på.

engagement i den bioteknologiske industri kan jeg se forskertalenter fra særligt Harvard og Princeton, der springer ud med nye firmaer. Universiteterne i Danmark burde omdannes til selvejende institutioner, der er i stand til at tjene penge på patenter og bidrage til at skabe flere virksomheder og dermed vækst i samfundet.

Har du en god ide?

brief nordea private banking magazine

juni 2010

04 Nr

TEMA: FORSKNING

Hvad betyder klimaændringer for design og arkitektur? Hvis vi tager miljøproblemet alvorligt og udnytter potentialet, står vi over for en omvæltning, som da modernismen slog igennem (1930-1970, red.). Vi vil ændre vores syn på

Har du andre eksempler på paradigmeskift? Arkitekturen afspejler hele tiden samfundsmæssige strømninger. Efter Anden Verdenskrig kom ’senmodernismen’, som kan ses i store bebyggelser, fx Gjellerupparken. Målet var gode, billige boliger til mange mennesker. ’Postmodernismen kom som en modreaktion i slutningen af 70’erne, hvor fokus var på det individuelle og specielle. Ser man et typisk postmodernistisk hus med moderne briller, trækker man lidt på smilebåndet: Pyntede gavle, mangefarvede facader. I dag er der stadig fokus på det individuelle, men på et mere subtilt niveau. Vi skal være forskellige sammen.

brief

nr.04 nordea private banking magazine

Står vi ved en milepæl for arkitekturen? Ja, hvert årti har et designskift. Modernismen var et stort skift baseret på en ideologi, som senere blev til æstetik. Bæredygtighed er dette årtis paradigmeskift. Krisen er med til at gøre tingene mere alvorlige og mindre flagrende.

debrief: Louis Becker har netop talt om bæredygtighed ved CityScape konferencen i Abu Dhabi. Henning Larsen Architects er medlem af virksomhedsgruppen i den grønne tænketank Concito.

Hvordan ser fremtidens byer ud? Vi vil se en bedre måde at organisere byer på. Fx i forhold til transport – hvor tæt husene ligger. Bygninger skal danne rammen om byrummet, men også få lys nok ned på de nederste etager. Vi tegner på et projekt i Malmø med en masse udendørs opholdsrum, og der kan man se en konflikt mellem, hvad der er rigtigt at gøre miljømæssigt og bymæssigt. Hvis en bygning skal have så meget lys som muligt, skal den ligge helt frit på en mark, og det er kun landmanden, der har lyst til at bo der.

brief

æstetik – ud over form, rum og lys handler det nu også om energi. Fx vil vi opfatte små biler som smukke, fordi de er miljøvenlige.

nr.03 nordea private banking magazine

TeksT Tina Lee

Louis becker, arkitekt og designdirektør, Henning Larsen arcHitecHts

brief

debrief

»Bæredygtighed er dette årtis paradigmeskift«

Men hvad bliver der så af grundforskningen? Det betyder ikke, at man skal trække en snæver ramme ned over universiteterne og øremærke forskningen. Det vil være den gale vej at gå. Jeg synes, vi skal overlade universiteterne til sig selv, men stille krav om en høj akademisk standard. Hvis Danmark skal have topklasseforskning, må vi ’elitisere’ universiteterne, så de bliver et tilbud til de bedste. I dag er de alt for ofte præget af middelmådighed og andenrangsforskning. Det er mit ønske nummer ét at styrke grundforskningen – uden en fri, kompetent og elitær grundforskning sker der ikke den fornyelse af samfundets viden, der er nødvendig for ny vækst og udvikling.

Er der ingen lyspunkter? Jeg ser heldigvis flere nye iværksættere komme ud af forskermiljøerne. Gennem mit

2019 2020 2010 2011 2012

Det er 13 år siden, vi fik Nobelprisen

Hvem tager magten?

Download det fulde interview som podcast på nordeaprivatebanking.dk/brief

2013 2014

Tema om dansk forskning

2015 2016 2017

72306_Brief_0109_omslag.indd 1

120497_Brief_0209_omslag_TRYK.indd 1

Nr.01 Juni 2009

122432_Brief_03_10_omslag ny.indd 1

28/04/09 11:38:51

Nr.02 November 2009

12/10/09 09.03

125236_Brief_04_omslag_TRYK.indd 1

Nr.03 Marts 2010

19/04/10 10.56

11/05/10 14.25

Nr.04 Juni 2010

Nr.05 November 2010

Nr.06 Marts 2011

Har du en god ide til kommende numre af brief, der udgives til dig og andre private banking-kunder i Nordea, så send en mail til redaktionen: brief@nordea.com. Magasinet udkommer tre gange årligt, næste gang i marts 2011.

kolofon Udgiver: Nordea Private Banking, Nicolai Eigtveds Gade 8, Postboks 0850, 0900 København C. kontakt: brief@nordea.com Redaktion: Flemming Højbo (ansv.), Thomas Engelsmann, Ulla Enghus Madsen, Jesper Phaff Mørck. Redaktører: Mette Nexmand Jacobsen og Michael Rachlin, Datagraf A/S. Skribenter: Tommy Heisz, Søren Højlund Carlsen, Stephan Wedel Alsman, Ebbe Fischer. Grafisk design: Annemarie Nordlyng, Lars Boye Andersen, Datagraf A/S. Illustration: Datagraf A/S, Flemming Dupont. Tryk: Datagraf A/S. Fotografer: Jasper Carlberg, Jacob Nielsen. Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin. Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

0 km

1 km

2 km

3 km

Under overfladen

4 km

5 km

6 km

7 km

8 km

9 km

10 km

11 km

12 km

12.500 meter

Kola-hullet Det russiske borehul Se side 14

Den franske forfatter Jules Verne åbnede op for en fascination af verden under overfladen i »Rejsen til Jordens indre« og her »En verdensomsejling under havet«.

BRIEF

november ‘10

ILLUSTRATION: Corbis

700 meter:

Strandede minearbejdere i Chile.

Af Søren Højlund Carlsen Illustration flemming dupont

UDSYN

Lige siden Jules Verne tog os med på Rejsen til Jordens indre, har menneskeheden været draget af jordens dybder. I vore dage graver vi os dybere ned i jorden end nogensinde før i jagten på råstoffer. Og imens vi også graver efter mere plads og gemmer vores affald under jorden, springer vulkaner i luften, jordskælv ryster jorden, minearbejdere bliver fanget i miner, og olien forurener vores have. brief har gravet i jordens indre, der giver os varme og olie, men også katastrofer og bekymringer.

7.700 meter:

Den dybest levende fisk nogensinde er blevet opdaget i Stillehavet ud for Japan. Der er tale om en lynhurtig fisk, der lever af rejer.

33 mand, der tilbragte 69 dage i en chilensk mine 700 meter under jorden. Et billede fra i år, der brændte sig fast på den indre nethinde og heldigvis havde med en lykkelig udgang. Episoden i Chile var blot en ud af flere mineulykker i et år, hvor det var, som om jorden begyndte at svare igen, når menneskeheden gravede sig ned under dens overflade.Tænk blot på olieboringerne i Den Mexicanske Golf, der kostede milliarder af dollars og spyttede 750.000 liter olie ud om dagen i den værste forureningskatastrofe i USA’s historie.Tænk på vulkanen på Island, der med sin askesky næsten lammede hele den vestlige verden i flere uger. Og tænk på jordskælvet i Haiti, der næsten ødelagde et helt land. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man næsten tro, at jorden er ved at blive træt af, at vi mennesker graver dybe huller ned i undergrunden.

»Men jorden er heldigvis ikke ved at gå under, siger Niels Balling, der er lektor i geofysik ved Aarhus Universitet. Men jo, tilføjer lektoren. »Det virker, som om der har været mange katastrofer i de senere år, men over en længere periode så udlignes det. Jorden reagerer slet ikke globalt, som man kender fra klimaet, der jo vitterligt har reageret på menneskehedens påvirkning. Det gør jorden – som helhed – slet ikke, og den er ikke ved at falde fra hinanden, lover Niels Balling. Og hverken spektakulære jordskælv eller store oliekatastrofer kan da skræmme os mennesker væk fra jordens indre i vores jagt på ressourcer, penge og løsninger på vores problemer.Vi fortsætter frygtløst dybt ned i jorden for at skabe et bedre liv over jorden. Om det så handler om varme, farlige olieboringer, mere plads, mineraler eller blot CO2, der skal gemmes væk, så fatter vi boreskaftet og graver ned i jordens dybe indre.

0 km

1 km

2 km

3 km

4 km

5 km

6 km

7 km

8 km

9 km

10 km

11 km

12 km

13 km

Du ejer jorden under dig

vis man ejer et stykke jord – altså er grundejer, som det hedder i Danmark – så ejer man et stykke nøje afmærket jord. Der er et skel i hækken over til naboen, og måske et par små skelrør også markerer, hvor matriklen ender i baghaven. Men hvad med jorden under din grund? For ejer man egentlig ikke al jord nede under sin ejendom? Jo, i teorien, men også nej, siger en ekspert. »Principielt går ejendomsretten både op og ned. Du ejer jorden under din grund, og du ejer i teorien også luftrummet over dit hus. Men sådan fungerer det jo ikke i virkeligheden, og derfor er det svært at svare klart på et spørgsmål om, hvor ejendomsretten slutter. For den slutter ikke, men fungerer egentlig heller ikke i virkeligheden, siger professor Stig Enemark fra Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet. Her forsker man i planlægning, ejendomsret og arealforvaltning, og ifølge Stig Enemark så ejer man helt »ned til kineserne og op til månen«, men i virkelighedens verden kan man ikke 10.911 meter: Verdens dybeste påberåbe sig nogen som helst ejenbemandede domsret 100 meter over skorstenen og ubådsdykning, 100 meter under huset. som amerikanerne »Selv om du på papiret ejer din underforetog allerede i grund, så er det noget helt andet, om man 1960 med den italienskbyggede må udnytte sin ret. For ved hjælp af regler, ubåd Trieste. love, lokalplaner og forordninger er der skabt nogle andre grænser for udnyttelsen. Så der er grænser for, hvad man kan bruge sin ejendomsret til. I princippet ejer du undergrunden under dit hus, men spørgsmålet om udnyttelsen er noget helt andet. Statens Luftfartsvæsen ville for eksempel nok ikke være særlig glad, hvis du byggede et højt tårn over dit hus, ligesom din lokale kommune med garanti også ville have indvendinger, hvis du gravede meget dybt ned under jorden, siger Stig Enemark.

1.200 meter:

Verdens dybeste olieboring i Den Mexicanske Golf.

Betinget ret Et godt eksempel på, at ét er ret, og noget andet er virkeligheden, er byggeriet af Metroen i København. Den gik under mange grundejeres grunde. Alligevel har der ikke været én eneste ekspropriationssag af undergrunden, som man ellers ofte ser ved byggerier af veje og offentlige bygninger på overfladen. »Så der er altså grænser for, hvordan man kan gøre krav på sin undergrund – det er bare svært at sige, hvor den grænse går. I Norge har der for eksempel været sager, når der skulle laves tunneller eller parkeringskældre ind under en anden ejendom, der lå på en fjeldside. Det har så krævet særlige tilladelser og erstatning i forhold til dem, der ejer ejendommen over byggeriet, fortæller Stig Enemark, der ikke erindrer nogen lignende sager i Danmark. »Din ejendomsret er ikke en absolut størrelse og slet ikke op eller ned, for der er andre regler, planer og love, der sætter den ud af kraft – det gælder også på overfladen. På den måde er ens ejendomsret altid betinget af, hvad den kan anvendes til, tilføjer Stig Enemark.

BRIEF

november ‘10

800 meter eller mere: CO2-lager.

Den indre uro

Kommer vi ned til kineserne? Kan vi overhovedet grave os ned til kineserne, som alle børn prøver, når de graver et hul i haven? Nej. Naturligvis ikke. Men lad os lege lidt med tanken. Kommer man virkeligt til Kina, hvis det skulle lykkedes at grave igennem hårde bjergarter, overleve magmaen og de vanvittigt høje tryk i jordens indre? »Det er af mange grunde en total umulighed at grave en tunnel direkte gennem jorden, men hvis det lykkedes, ville man komme ud på havets bund sydøst for New Zealand, forklarer Bo Holm Jacobsen, der lektor fra Geologisk Institut på Aarhus Universitet. Det betyder, at hvis man står på Rådhuspladsen i København, og graver en tunnel gennem jorden, ville man komme op på havbunden 1500 km sydøst for New Zealands sydspids. Men det ville kræve noget af en maskine. Den skulle for eksempel kunne modstå et tryk på 3,6 millioner bar og temperaturer på op til 6.000 grader. »Man ville ikke komme længere ned end til 13 kilometer inden borehovederne bliver så varme, at metallet simpelthen krøller. Borene smelter ikke, men metallet giver sig som meget tyktflydende asfalt. Vil man længere ned, kræver det, at man går over til at bruge keramiske materialer. Men selvom man bruger et diamantbor, kommer man næppe længere end bunden af den såkaldte lithosfære, som er 100-200 km tyk, før det også må give op. Og der vil stadig være over 6000 km til jordens indre. Så et hul på 13 kilometer svarer lidt til at være nået under skrællen på et æble, forklarer Bo Holm. Kilde: Videnskab.dk Foto: Polfoto

Da Jules Verne skrev sin berømte historie om rejsen til Jordens Indre, var det let at skræmme læserne, der ikke anede, hvad der lå under fødderne på dem. Nu er vi lidt mere oplyste og ved godt, at der ikke er en ukendt verden midt inde i jorden. Men derfor kan jordens indre stadig bekymre os. Her er de sidste naturkræfter, der for alvor kan forstyrre vores moderne liv. Om det så er et jordskælv, en olieforurening eller en vulkansky, så kan vi hverken gøre fra eller til, når jordens indre svarer igen. Og i et kontrolleret samfund som den vestlige verden anno 2010, har vi meget svært ved at håndtere, når tingene ikke går efter vores hoved. »Vi har i Vesten et meget beherskelsessygt forhold til naturen, konstaterer Mickey Gjerris, der er teolog og har skrevet en ph.d.-afhandling om natursyn og bioetik. Han mener, at vi tager for givet, at jordens kræfter gør, hvad vi vil, for jordens indre er ikke sådan lige at tøjle. »Hele Vesten overreagerede voldsomt på askeskyen, hvor vi gik helt i selvsving. Som om det var et problem for os, at vi sad fast på et luksushotel i Kina i en uge. Men det er desværre meget symptomatisk for, hvor meget vi tager for givet, og hvor let vi glemmer vores egen og klodens skrøbelighed. Er vi bange for jordens indre? »Jeg synes snarere, at reaktionen på akseskyen tyder på, at vi er irriterede og forkælede, og generelt tror jeg ikke, at menneskeheden er særligt bange for jorden og naturens luner mere.Vi føler, at vi er i kontrol, og det er jo også derfor, at vi så bliver så chokerede, når det viser sig, at det er vi overhovedet ikke.Vi mangler en erkendelse af, at vi ikke lever i et computerspil, hvor vi kan indrette tilværelsen som vi vil. Men vi lever altså på en jord, der stiller nogle grænser op, men det har vi enormt svært ved at tolerere, siger Mickey Gjerris.

Hvem har skylden? Men selvom det måske var mere mangel på magelighed, end decideret frygt, så tog mange også askeskyen som et tegn på, at der var noget grundlæggende galt med vores jord. »Man kunne se et tegn på en slags »globefrygt«, som vi har i øjeblikket, hvor vi frygter, at naturen går amok. Og det er mærkeligt, for det gør naturen jo ikke. Naturen gør som den skal og den følger sine love. Men den rammer os på en måde, som vi har svært ved at kapere. Og så bliver det en slags latent underliggende bekymring for, at kloden ikke holder. Når så askeskyen kommer, så synes vi, at vi får bekræftet den bekymring, selvom en vulkan er en helt naturlig ting, siger Ole Thyssen, der er filosof og professor på CBS, Handelshøjskolen i København. Han mener, at når vi bliver frustrerede og utrygge, når en vulkan eksploderer og forstyrrer vores liv, så er det også fordi, at vi har glemt, hvor meget vi er afhængige af klodens luner. »For mindre end 100 år siden kunne man ligge i Storebælt i dagevis alt efter vejret, før man kom over på den anden side, og sådan var det bare. Men det er altså svært at planlægge, hvad der sker dybt nede i jorden, tilføjer Ole Thyssen, mens teolog Mickey Gjerris mener, at menneskeheden bare må affinde sig med jordens luner. »Grundlæggende er det et problem, at vi har enormt svært ved at acceptere, at vi lever på en lunefuld jord, der sætter begrænsninger for os. Derfor skal vi ændre vores opfattelse af, at vi lever på en klode, der bare skal opføre sig som scene for vores skuespil.Vi lever i en natur, der er en med- og modspiller, og som sætter begrænsninger, som vi må affinde os med, siger Mickey Gjerris.

300 meter:

Verdens dybeste ferskvandshul i Mexico.

0 km

1 km

2 km

3 km

4 km

5 km

6 km

7 km

8 km

9 km

10 km

12 km

13 km

Verdens dybeste mineskakt i Sydafrika

er findes ikke ret mange mennesker, der lever af at kigge ned i et hul i jorden. Men på Island går en dansker rundt, der lever af – og ikke mindst med – nogle af jordens største og farligste huller. Rikke Pedersen er vulkanolog og leder af Nordisk Vulkanologisk Center – Nordvulk i Reykjavik. Her har den 37-årig geolog fra Aarhus Universitet nu arbejdet med vulka-

finkornet aske. Asken skyldtes, at udbruddet i Eyjafjallajökull var af en særlig sammensætning kombineret med, at den ligger under en gletsjer. Men selve udbruddet var egentlig forholdsvist lille, og hvis ikke der var en gletsjer oven på, så havde I aldrig hørt om udbruddet, forklarer Rikke Pedersen, der stadig arbejder med materialet fra udbruddet på Eyjafjallajökull. For trods alt er det ikke så tit, at der er lejlighed til at studere en vulkan med så meget aske. Født det forkerte sted Den danske vulkanolog er født i den nordjyske by Løkken. Her var der langt til vulkaner, og den vildeste natur var Vesterhavets høje bølger. Alligevel endte hun som vulkanolog på Island i 2000, hvor Nordisk Vulkanologisk Center lokkede med en treårig forskerstilling til unge ambitiøse geologer. Senere fik hun en ph.d. i geofysik ved Islands Universitet om deformation af vulkaner, og i de seneste to år har hun så ledet det selvsamme program for yngre forskere, der fik geologen til Island. Her har hun nu boet i de sidste 10 år af sit liv. Hun er blevet gift med en af de lokale, har fået et barn og taler islandsk derhjemme. Så Rikke Pedersen er nu nærmest så islandsk, som man kan være uden altså at være det – alt sammen på grund af en barndomsfascination af vulkaner, der blev skabt gennem flere ferier, hvor Rikke Pedersen blandt andet besøgte vulkanerne Tai Papu og

– Vulkaner passede nok bedst til mit temperament, jeg er en lille smule hidsig. ner i 10 år, og hun regnes for en af landets bedste vulkanologer. Indtil vulkanudbruddet i Eyjafjallajökull, der tidligere på året lagde den vestlige verden ned under en askesky, var der ikke mange danskere, der kendte Rikke Pedersen. Men det kom de til, da alverdens medier kimede hende ned for en forklaring på de kolossale mængder af aske, vulkanen sendte ud over Europa. »Det er usædvanligt, at en islandsk vulkan havde så stor påvirkning på Nordeuropa. Det er jo ikke usædvanligt, at en vulkan springer heroppe – det ser vi tit, og faktisk var udbruddet ikke særligt stort efter vores forhold. Men det er forholdsvist sjældent, at der produceres så store mængder ekstremt

Stakket frist Og man kan godt forstå, at en vulkanolog helst vil være på Island, hvor der er et vulkanudbrud hvert fjerde år – et rent slaraffenland for en vulkanolog. »En af vores opgaver er at være forberedt på de næste udbrud, så vi kan fortælle omverdenen, hvad der vil ske, så vi kan tage vores forholdsregler.Vulkaner udgør jo en naturkraft, man ikke kan stoppe. Men jo mere vi ved om det, jo mere kan vi forudsige, hvad der vil ske, så man kan tage sine forholdsregler.

Vulkanolog Rikke Pedersen kom i alverdens medier, da den islandske vulkan Eyjafjallajökull var i udbrud. Foto: Sveinn Hjartarson

11 km

3.582 meter

Dansker på vulkaner

Santorini. Men ungdommens fascination af vulkaner kulminerede med et studieophold på en vulkan på Cap Verde ud for Afrikas kyst. »Vulkaner passede nok bedst til mit temperament, jeg er en lille smule hidsig … Men jeg tror, at det var de voldsomme processer, der tiltalte mig. Det var spændende, så da muligheden for at specialisere mig i vulkaner kom, så greb jeg den. Og senere tog jeg til Island for at være tættere på vulkaner.Vil du studere vulkaner, så er Island et af de mest oplagte steder i verden, og jeg blev hurtigt meget glad for landet. Første gang jeg kom til Island, skrev jeg et postkort til min mor. Og der stod intet andet end: Mor, jeg er født i et forkert land, fortæller Rikke Pedersen.

BRIEF

november ‘10

Byer vokser ned Inden for de næste 40 år vil klodens befolkning stige med omkring tre milliarder, og næsten 80 procent af de mange nye mennesker vil søge til verdens byer. Det kommer til at sætte byerne under et pres, der får dagens storbyer som Shanghai og Mumbai til at ligne Fåborg og Randers. Pladsen vil forsvinde, og boligpriserne vil vokse sig højere end selv den højeste skyskraber. Derfor giver det god mening for byerne, når de ser andre steder hen efter plads. For eksempel nedad, hvor pladsen stadig er forholdsvis ubegrænset. Byer under jorden er stadig ikke et fag på arkitektskoler eller et emne for eksperterne på Statens Byggeforskningsinstitut. Men allerede nu er der byplanlæggere verden over, der arbejder med seriøse planer for byer under jorden. »Vores arkitekter bygger allerede opad, og det er én måde at udnytte pladsen på. Men man kan også bygge nedad. For hvis vores byer stadig skal udvikle sig, bliver vi nødt til at udnytte undergrundens ressourcer, siger Yu Shu, der er professor på Tongji University i Shanghai og formand for Shanghai-Tongji Underground Space Planning og Design Research Institute.Yu Shu drømmer om at udnytte undergrunden til fremtidens byer, og han har blandt andet designet den underjordiske del af årets verdensudstilling i Shanghai, hvor der bor næsten fire gange så mange mennesker som i Danmark, og hvert år flytter der 500.000 nye indbyggere til byen. »Skal der stadig være plads til alle i Shanghai, skal vi begynde at udnytte undergrundens mange lag og dimensioner, siger professor Yu Shu, der medvirker i den

danske dokumentarfilm »Shanghai Space«, der viser en by i eksplosiv vækst, hvor alt byggeri bare bliver højere og højere. Men at bygge i højden er kun en midlertidig løsning, siger den kinesiske professor i filmen. »Det er begrænset, hvor højt vi kan bygge hele tiden. For efterhånden som befolknings- og byggetætheden stiger, bliver jorden mere og mere overfyldt, og det bliver sværere og sværere at skabe pladser og grønne områder – derfor må vi se i undergrunden. En anden virkelighed Herhjemme tager man det meget mere med ro, når det kommer til byer under jorden. »Man skal hele tiden huske på, at vi jo her i Danmark slet ikke kommer i nærheden af de befolkningsproblemer, Shanghai og andre af verdens storbyer vil opleve i fremtiden. Alene i Kina vil 300 mio. mennesker søge mod byerne fra landet – det er en virkelighed, man slet ikke kan begribe her i Danmark. Så de danske byer har jo en helt anden virkelighed – vi har ikke de samme pladsproblemer, og hverken du eller dine børn vil bo i en by under jorden, siger Claus Bech-Danielsen, der er professor ved Statens Byggeforskningsinstitut. Han tror mere på, at debatten om fremtidens byggerier i Danmark kommer til at handle om at bygge tættere og til tider højere, og at det vil ske ud fra betragtninger om energi, transport og bæredygtighed. »Jeg tror på ingen måde, at vi har set grænsen for højhusbyggeri i Asien. I en dansk kontekst er vi uvante med det, men i

Kina og andre steder har de simpelthen ikke pladsen, som vi har. Derfor er de tvunget til at bygge i højden, tilføjer Claus Bech-Danielsen. Japan går under jorden I Canada er metroen i Montreal for eksempel forbundet med kældrene på mange af byens vigtigste bygninger. Her er der fortove rundt til bygningerne. På den måde undgår man, at indbyggerne skal ud i den lange og kolde vinter – de kan blot gå fra morgentoget og direkte ind på kontoret og måske købe en kop kaffe på vejen. I Paris kan du shoppe under jorden i det fireetagers dybe Forum des Halles, der er et indkøbscenter med pladser, springvand og sågar et voksmuseum. Men vil man se, hvad der måske kommer til de europæiske storbyer i fremtiden, må man til Japan, der regnes for verdens førende nation i brugen af undergrunden. I byen Osaka er der et komplet underjordisk citycentrum, hvor beboerne kan leve deres liv uden nogensinde at sætte deres fod på overfladen. De kan købe ind, lade sig underholde, arbejde og få adgang til deres boliger over overfladen. Tilbage i Shanghai håber professor Yu Shu, at fremtidens mennesker ikke kun vil shoppe og lade sig transportere under jorden, men på sigt også flytte derned. »Byerne bliver større og større, så hvordan finder vi plads til det enkelte menneske? Under jorden, svarer han selv, mens skyskraberne skyder i vejret uden for hans vindue.

287 meter:

Verdens dybeste tunnel, Eiksundtunnellen i Norge 0 km

1 km

2 km

3 km

4 km

5 km

6 km

7 km

Verdens dybeste hul Mange husker sikkert følelsen fra vores barndom, når vi gravede et hul i haven. Det var bedst, når det var dybt - rigtig dybt. Ingen kan modstå et godt hul i jorden og jo dybere, jo bedre. Måske det er derfor, at dybe huller altid har fascineret os mennesker. Midt under den kolde krig tog den fascination overhånd i et sandt kapløb mellem det daværende Sovjetunionen og USA, der kæmpede om, hvem der kunne bore det dybeste hul nogensinde. Russerne vandt med det såkaldte Kola-hul, der er en boring på Kola-halvøen i Rusland. Boringen startede i 1974 og fortsatte til langt efter den kolde krig var slut. Boret stoppede først i 1994, da hullet var 12.262 meter

riale, gjorde det interessant for forskerne. Da pengene og interessen slap op, stoppede boringen også i Rusland.Tilbage er et hul i den kolde russiske jord på mere end 12 km, der nu er dækket af en beskeden betonbygning. Under den kolde krig var det et spørgsmål om politisk og national stolthed at have gravet verdens dybeste hul. Og det kom naturligvis på et sovjetisk frimærke.

Verdens længste tunnel • 57 kilometer lang.

8 km

dybt og ramte smeltet svovl. Dermed er Kola-hullet det dybeste menneskeskabte hul i verden. »Under den kolde krig og rumkapløbet var alt et spørgsmål om national stolthed. Og det inspirerede russiske forskere til at nå så langt som muligt ned i jorden før amerikanerne,« skriver forfatteren Dean Dunn i bogen »Science of the Earth«. De mange års boringer efterlod dog ikke mange nye opsigtsvækkende geologiske opdagelser. Men man opnåede en øget forståelse af jordlagene og jordens skorpe - herunder de fysiske og kemiske sammensætninger af skorpen. Og blot det faktum, at boret nåede ned gennem 2,7 mia. år gammelt mate-

• Vil sænke rejsetiden mellem Zürich og Milano fra fire til to en halv time.

Eksisterende tunnel

Meter 2500

Nye tunneller

2000

• Vil løbe under de sydlige schweiziske 1500

byer Faido og Biasca 9 km

• Færdig i 2017. • 2000 mennesker arbejder på projektet døgnet rundt, året rundt. • To kilometer under alperne, 500

10 km

meter over havoverfladen. • Pris: 52 mia. kr. • Beregnet til højhastighedstog

Göschenen ArthGoldau

1000 500

Basel

Airolo

Bellinzona

Zürich Zug Erstfeld

Lugano Chaisso

Biasca

Milano Zimmerberg Basel Tunnel (udskudt)

Gotthard Basel Tunnel

Ceneri Basel Tunnel

11 km

Tunnellen fra Schweiz kan dog blive overgået af en tunnel mellem Rusland og Basel 12 km

Alaska. Her er der planer om, at opføre en 103 kilometer lang tunnel under Be-

Zürich

ringstrædet, sammen med flere tusinde kilometer jernbane i Sibirien og Alaska til en samlet pris på 365 mia. kr. Ruslands regering har allerede gennemført en forun-

Bern

Schweiz

dersøgelse til en tunnel under Beringstrædet. Projektet vil tage omkring 10-15 år at gennemføre, lyder vurderingen fra det russiske energiministerium. Man forventer,

Genéve 13 km

at der årligt vil blive transporteret omkring 100 millioner tons varer under strædet, Milano

hvilket betyder, at drømmen vil kunne tjene sig selv ind på 20 år.

BRIEF

november ‘10

48 meter under havets overflade: Verdens dybeste sænketunnel i Sydkorea.

Jorden gemmer problemet »Man ved, at det kan lade sig gøre, så nu er det sværeste sådan set at få det udskilt fra røgen fra for eksempel kraftværkerne, hvor 15 procent af røgen er CO2. For man skal have kuldioxid i ren form, før den kan komprimeres og pumpes ned. Men lige nu er det for dyrt – både økonomisk og energimæssigt. Man arbejder intenst med at få det gjort mere effektivt og billigt, og når man har løst det problem, så er der store perspektiver i at gemme drivhusgasser, fortæller Peter Frykman, der er geolog ved GEUS, som er centeret for geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland. Derfor er lagringen af CO2 stadig kun på tegnebrættet i Danmark, men i Norge har man i flere år kunnet gøre det på en gasplatform ude i Nordsøen. Her er de i stand til at adskille CO2,en fra en speciel type

naturgas og derefter pumpe den ned i undergrunden igen. Det har man nu gjort i flere år, hvor platformen pumper en million tons kuldioxid ned i undergrunden om året. Foto: corbis

Det er for længst slået fast, at udledningen af drivhusgasser er et af de største problemer for jordens klima. For meget CO2 i atmosfæren betyder, at jorden langsomt bliver varmere. Derfor eksperimenteres der i stigende grad med at holde på kuldioxid, inden den siver op i atmosfæren. Det kan ske i underjordiske lagre, hvor den bliver gemt dybt nede i jorden.Teknologien udnytter, at tryk og temperatur stiger med stigende dybder, og ved cirka 800 meters dybde sker der en forandring med CO2, som ændrer sig fra gas til en form for væske. For at gemme CO2 komprimeres gassen og pumpes ned i porøse sandlag eller udtømte olie- og gas-reservoirer, og dermed kan man gemme meget store mængder. Men det varer lidt endnu, før teknologien kommer til at gøre en forskel.

I den norske del af Nordsøen foregår CO2-lagring allerede i stor målestok.

Varmen fra Jordens indre Jo dybere man graver sig ned under jorden, jo varmere er der. I den danske undergrund stiger temperaturen således med omkring 30 grader, for hver kilometer man borer ned i undergrunden. Den varme er • I Danmark borer man efter geotermisk varme i Thisted, København og Sønderborg. • Verden over får 52 mio. mennesker strøm fra geotermisk varme. • 70 lande er i gang med projekter omkring geotermisk elproduktion. Heraf 24 i Europa. • 39 lande har mulighed for at producere 100 procent af deres elforbrug ved hjælp af jordvarme. Kilde: GEUS m.fl.

der energi i, og dermed er den interessant for energiselskaber og forskere, der er i en konstant jagt på alternativer til olie, gas og kul.Varmen fra jordens indre kalder man geotermisk energi. Den består dybest set af meget varmt vand, der hentes op i anlæg over jorden, der kan udnytte varmen fra vandet til at producere strøm eller varme. Vandet sendes så retur ned i jorden, hvor det kan bruges igen og igen. Udnyttelsen af energien tog for alvor fart i maj 2006, da det statslige energiselskab DONG åbnede et stort geotermisk anlæg på Margretheholm ved København. Anlægget forsyner allerede nu en lille del af København med fjernvarme, og planen er, at det i fremtiden skal bidrage til den samlede københavnske energiforsyning. På

anlægget hentes 73 grader varmt vand op fra sandstenslag i en dybde af godt 2,7 km. »Det er blandt andet under hovedstadsområdet, at man finder de her store sandstenslag med høje temperaturer, der kan give et godt supplement til energiforsyningen. Men også i Nord- og Vestjylland, på Falster, i Østjylland og det sønderjyske område er der spændende muligheder, forklarer Anders Mathiesen, der er seniorrådgiver og geolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – også kendt som GEUS. Her har man arbejdet med geotermisk energi siden 1988, hvor der blev åbnet en boring i Thisted i Nordjylland. Her forsyner man nu 1.000 husstande med varme fra jordens indre.

Danmark under jorden Der er hverken dybe miner eller store byer under den danske muld, men alligevel er vi trængt et pænt stykke ned – først og fremmest i jagten på det olien i Nordsøen. 450 meter: 75 meter:

2953 meter:

Ensco 101 – den dybeste boring i den danske del af Nordsøen foregår ”kun” på 60-80 dybt vand 725 (mod eksempelvis meter: 1500 meter i Den Det dybeste Mexicanske Golf). sted i dansk Til gengæld kommer territorial- man næsten tre farvand kilometer ned i ligger i havbunden. Norske Rende i Nordsøen

StorebæltsTunnellen. Togpassagerer kommer 75 meter under havets overflade mellem Sprogø og Sjælland.

327 meter:

Den dybeste drikkevandsboring i Jylland, udført i 1921 på Jernit Hovedgård.

Geologisk boring ved Stevns Klint efter flere millioner år gamle kridtaflejringer.

2000 meter:

Geotermiske boringer til fjernvarme i Sønderborg, som blev indledt i foråret 2010.

BRIEF

november ‘10

35 meter:

Dybeste sted i Københavns Metro. De ni underjordiske stationer er 20 meter under hovedstadens asfalt.

18 meter:

Stevns Fortet blev bygget fra 1950-1953 og var en del af NATOs forsvar af de danske stræder.

37,7 meter:

Furesø. Danmarks dybeste sø blev skabt af smeltevand efter sidste istid.

861 meter:

Geologisk boring Grøndals Eng på Frederiksberg i 1907.

30 meter:

Underjordisk parkering i København. Der er bygget fuldautomatiske parkeringshuse to steder i København: På Nørrebro og på Amager.

40 meter:

ØresundsTunnellen. Den fire kilometer lange tunnel forbinder Amager og den kunstige ø Peberholm. Består af fem rør – to til motorvej, to til jernbane og en til service eller flugtvej.

Frank Esmann er vokset op i Allégade i det centrale Odense. Meget er forandret, men pølsevognen står der endnu.

Mit Barndomshjem FRIRUM

Af Tommy Heisz Foto Jasper Carlberg

CV: • Frank Esmann, journalist og forfatter. • Født 1939 i Odense. • Hans far var tømrermester, mor var hjemmegående og tog sig af regnskaberne. • Chefredaktør ved Weekendavisen 1978-84 • Korrespondent for DR og Information i mange år, bl.a. i USA og Tyskland. • Har skrevet en lang række bøger, bl.a. om amerikansk politik. Frank Esmann er vokset op på Allégade, der ligger klos op ad Munkemose og Odense Å i det centrale Odense. Baggården var en magisk og labyrintisk verden af små passager, cykelkældre, køkkentrapper og andre hemmelige smutveje. Det var der også brug for, når man skulle gemme sig for kvarterets hårde nysere.

• Bogaktuel med thrilleren ’Hævn over Hævn’ – den tredje i serien om Oberst Blixen. • Bruger en stor del af sin tid på at lave radio for P1.

BRIEF

november ‘10

Baggården var en magisk og labyrintisk verden af små passager, cykelkældre, køkkentrapper og andre hemmelige smutveje. Det var der også brug for, når man skulle gemme sig for kvarterets hårde nysere.

Frank Esmann: Bomber, brand og sabotage er det tidligste, jeg husker Hele familien stod sammen oppe på altanen og stirrede ned over OB’s anlæg den majdag i 1943, hvor tennishallen stod i lys lue. Sådan ser Frank Esmanns tidligste barndomsminde ud. Han var kun fire år, da sabotagen mod den tyske besættelsesmagt rykkede helt tæt på hans barndomshjem. Frank Esmann voksede op i en seksværelses lejlighed i det centrale Odense. Hans tidligste minder handler i det hele taget meget om krigen. Han husker, hvordan hans mor iret-

tesatte ham, da han imiterede en tysk soldats gangart. Hvordan alle mørklægningsgardinerne i lejligheden røg op med et smæld, da tyskerne sønderbombede Odinstårnet. Og hvordan han kom gående med sin mormor i hånden, da engelske Mosquito-jagere mod krigens slutning bombede Husmandsskolen. Mormoren kunne intet se, men drengen så det hele, fordi flyene fløj så lavt, at han kunne de dem under trækronerne.

Krigen sluttede, og Frank blev ældre. Han begyndte i en tidlig alder at interessere sig for politik. I 50’erne kom den kolde krig, og de politiske diskussioner spidsede til hjemme hos familien: »Vi diskuterede og skændtes, så det bragede, når det drejede sig om politik. Jeg læste bunker af tykke bøger for at kunne måle mig med min far og mine storebrødre i diskussionerne. Det var nok dér, min nysgerrighed, min politiske interesse og min kritiske tilgang til verden blev plantet i mig.« 17

Biblioteket var i mange år nærmest Susanne Larsens andet hjem. Her tilbragte hun stort set al sin fritid, fra hun gik i 2. klasse, hvor hun fordybede sig i de store klassikere.

Mit Barndomshjem

CV: • Susanne Larsen, præsident for Røde Kors og formand for Frivilligrådet. • Født 1949 i Kastrup. • Havde en turbulent barndom, hvor moren i en periode var flyttet helt. Derfor kom Susanne Larsen til at tage et stort ansvar for sine to søstre. • Tidligere adm. direktør hos SAS (2003-09). Ansat i SAS fra 1969-2009. • Har en lang række bestyrelsesposter, bl.a. hos Dansk Industri og Danmarks Eksportråd.

BRIEF

november ‘10

Havregrødskvarteret. Sådan blev de dengang nyopførte boliger kaldt i folkemunde. Arbejderklassen kunne med nød og næppe have råd til at bo her – men så stod menuen også på havregrød.

Susanne Larsen: Klasseforskellene kunne ses i skolegården Der havde været slagsmål i skolegården. Lufthavnsdirektørens søn var den ene part, Susanne Larsen den anden. Som efternavnet næsten antyder, var hun selv ud af en arbejderfamilie. Han fik et blåt øje, hun fik revet store totter hår af. Men det var kun hende, der blev kaldt op til skideballe hos inspektøren. Den slags forskelsbehandling var der masser af, når man gik på Kastrup Skole i 1960’erne. En periode, hvor de rige fik endnu flere penge, og hvor bønder og arbejdere blev til funktionærer, og en stor del af danskerne fik flere penge mellem hænderne. Og på bunden var der stadig dem, der ikke havde noget.

Klasseforskellene var markante og meget synlige netop det kvarter på Amager, hvor Susanne Larsen voksede op. Her boede direktører, funktionærer, arbejdere og fattige husvilde nærmest dør om dør, og deres børn gik i samme skole. At vokse op midt i det, har i høj grad været med til at gøre Susanne Larsen til den, hun er i dag: »Det er uretfærdigheden, jeg husker bedst. Jeg kunne ikke klare, når nogen blev behandlet dårligere, fordi de ikke kom fra samme kår. Og sådan har jeg egentlig haft det lige siden. Der vækkes noget i mig, når jeg oplever uretfærdighed.«

ATTITUDE

De uperfektes perfekte idol Ved et amerikansk midtvejsvalg er Sarah Palin måske den vigtigste politiker, hvis navn ikke står på nogen stemmeseddel. brief er fulgt i hælene på Palins vælgere for at finde ud af, hvad der gør, at Sarah Palin måske er skabelonen for en ny type politiker. Af Stephan Wedel Alsman, New York

BRIEF

november ‘10

vert år i november er der tradition for, at den amerikanske præsident benåder en kalkun, som så undgår slagtning under den amerikanske højtidelighed thanksgiving. Sidste år ville Sarah Palin, som Alaskas guvernør, ikke stå tilbage for præsidenten og arrangerede en pressetur til en kalkunfarm, hvor hun reddede en kalkun. Men mens hun gav et tv-interview om baggrunden for sin gode gerning udfoldede der sig et blodbad i baggrunden af billedet: Med et tomt ansigtsudtryk hev en ansat på farmen kalkuner op i en metaltragt. På skærmbilledet så man, hvordan han ofte skævede over mod Sarah Palin, mens han rev hovedet af kalkuner, så blodet flød. Klippet af »kalkun-massakren«, som det blev kaldt, blev et kæmpehit på videotjenesten YouTube. Men mere end at afskrække seerne så illustrerer eksemplet hvilken magnetisk kraft Sarah Palin har.Tusinder så hende tale om gode gerninger, mens kalkuner fik revet halsen over. Men hendes tilhængere elskede blot Palin endnu højere. For fans er det den slags fejl – langt fra præsident Obamas veliscenesatte optræden – der gør Palin menneskelig. Hvis »massakren« blot var endnu en fodfejl, på linje med hendes andre, så begår Sarah Palin så mange fodfejl, at det snarere er en ny gangart. Og mange amerikanere er vilde med Sarah Palin og hendes måde at gå på. Tilsyneladende er hun mere til stede i amerikanernes bevidsthed end nogensinde før. Det får iagttagere til at spørge sig selv, om hun satser på at blive præsident, når chancen byder sig næste gang. Men hvad er det, der fascinerer så voldsomt ved Sarah Palin? Hvorfor kan Amerika tilsyneladende ikke få nok af kvinden, der er mest kendt for sine mangler? brief er fulgt i hælene på Sarah Palins kernevælgere.Vi er taget til tea party for ultrakonservative for at finde ud af, hvad der gør Palin til et ideal for nogle ameri-

kanske kvinder. Og hvad der for andre gør hende til den potentielt største katastrofe, der var lige ved at ske i amerikansk politik. Kvinde med karisma New York er måske USA’s mindst konservative by, men har alligevel en afdeling af tea party-bevægelsen. Det er en lille undergrund af ultrakonservative, der mødes til uformel snak en gang om måneden blandt ligesindede i en storby, hvor de ofte står ret alene med deres synspunkter. Her møder vi Angela Pink. »Petit Queen«, som der står på ryggen af hendes hvide skjorte med sølvpailletter. Det er meget muligt, at Angela er petit, men hendes energi er høj og larmende. »Skriver du om Palin? Hende har jeg arbejdet for!« Og så var vi ligesom i gang. Angela blev født i det tidligere Sovjetunionen, men har boet det meste af sit

Angela er som sådan ikke uenig i, at Sarah Palin under valgkampen ikke var forberedt nok. »Fumlede hun rundt i de interviews under valgkampen? Ja, selvfølgelig gjorde hun det. Men det gjorde hende blot perfekt! Det gjorde hende menneskelig.« Dilemmaet Palin Denne »menneskelighed« er central i fascinationen af Sarah Palin blandt hendes tilhængere. For udenforstående kan det virke som et dilemma i fænomenet Sarah Palin. Jo mere hun fumler, jo mere synes hendes fans, at det blot er menneskeligt. De nærmest forventer det af hende Det peger i retning af, at fascinationen af Palin er tæt knyttet til den lidt mere kulørte side af hendes person. Hun er på mange måder det præcis modsatte af, hvad der fik mobiliseret en stor frivillig bevæ-

Hvis »massakren« blot var endnu en fodfejl, på linje med hendes andre, så begår Sarah Palin så mange fodfejl, at det snarere er en ny gangart. godt 50 år lange liv i USA. Og selv om hun er amerikaner med stort A, så har hendes fortid i Sovjetunionen givet hende afsmag for stærke stater og en respekt for outsidere. Noget, der kommer til udtryk i en altoverskyggende beundring for stærke kvinder. Under optakten til det amerikanske præsidentvalg arbejdede Angela først for Hillary Clinton »den stærkeste kvinde i kampen om præsidentembedet«, men skiftede lynhurtigt loyalitet, da Palin kom på banen. »Jeg var sådan set ligeglad med John McCain, men jeg er overbevist om, at i Sarah Palin har Amerika fået en af de mest karismatiske bud på en kvindelig toppolitiker,« lyder det entusiastisk fra Angela.

gelse omkring Obama, hvis kvaliteter som rollemodel mere er i retning af, at han er veltalende, veluddannet og velforberedt. Set fra et dansk perspektiv kan det være svært at forstå. Ingen ved rigtig, hvad hun vil politisk. Ud over de klassiske amerikanske ærke-konservative dyder som nej til abort, bøsseægteskaber og immigration og ja til fædreland, stærkt militær og olieboringer. Da McCain tabte, forventede alle, at Sarah Palin ville pakke gummistøvlerne og fiskestangen og vende hjem til Alaska og lade den nationale debat være i fred. Hvis det var forventningerne, var der blevet gjort regning uden vært. Sarah Palins aktiviteter efter valget

De uperfektes perfekte idol foto stephan wedel alsman

Angela Pink, som brief mødte til tea party i New York, ser Sarah Palin som et feministisk alternativ i »en verden, hvor alle politikerne er mænd«.

vidner om handlekraft og et strategisk udsyn. Efter at McCain-Palin tabte valget, tog hun rent faktisk hjem til Alaska, men hun sagde sit job som guvernør op og helligede sig netop den nationale agenda. Hun er fast vært på den ultrakonservative nyhedskanal Fox News, hun har udgivet en bestseller om sig selv og vil nu sågar til at være hovedrolleindehaver i et realityshow, også om sig selv. Den almindelige amerikaner kontra Washington Den nu afdøde professor ved Chicago University Daniel Boorstin skrev om fænomenet kendisser i bogen »The Image: A Guide to Pseudo-Events in America«. Han skriver, at der er en forskel på folk, der indtager en funktion som helte og med deres eksempel og ageren »giver mening og

formål.« Over for det opererer kendisser i såkaldte pseudo-events, »hvor de blot er et spejlbillede af os selv.« Sarah Palin er helt sikkert et spejlbillede og fremhæver gerne sin almindelighed. I sin selvbiografi »Going Rogue« fremhæver Palin sin normalitet som det vigtigste: »Vi følte, at vores almindelighed, vores status som almindelige amerikanere ville være vigtig,« sagde Palin, der også afskrev reel viden og terpen som en nødvendighed i Det Hvide Hus: »Der er ingen bedre træningslejr for politik end det at være mor.« Der er tale om, at mange amerikanere bliver afskrækkede af lidt for perfekte og velforberedte politikere. Som en af hendes fans siger under et tea party-møde i New York: »Du skal tænke på, at vi amerikanere er gode og onde, rige og fattige og alt, hvad

der ligger mellem. Sarah Palin er ganske normal, og ved at være normal kan hun appellere til en ganske bred skare. Som jeg ser det, er det vigtigere at have principper og idealer end at være perfekt,« siger Jere Brill, en kvinde i 60'erne. Og i Sarah Palin har USA’s masser af uperfekte almindelige amerikanere tilsyneladende fundet en ypperstepræstinde, der passer ind i en af deres vigtigste fortællinger om USA: En konstant krig mellem »den almindelige amerikaner« og Washington. En retorik, der både er Palins styrke, men som også giver bagslag i Det Republikanske Parti. Sagen er nemlig, at når Palin taler torden om det moralske forfald i magtens centrum,Washington, så går hun indirekte også mod sine egne partifæller, der jo netop holder til i Washington. Allerede fra første primærvalg var tea party-bevægelsen på

BRIEF

november ‘10

ter ikke burde lade sig inspirere af hendes twistede manøvrer og erkende, at fremtidens kvinder i politik må indarbejde nye metoder,« skrev Anna Holmes, stifter af det feministiske website Jezebel, i en kommentar i New York Times. Højreorienteret feminisme Feminismen er nemlig også en del af brændstoffet til fænomenet Palin. Iagttagere ser Sarah Palin som personificeringen af en form for højreorienteret feminisme. Feminisme blev aldrig så populær på højrefløjen, hvor det var traditionelle familieværdier, der var i højsædet. Men Palin har sparket gang i en debat om, hvordan man kan have konservative familieværdier og samtidig være feminist. Den konservative kommentator Dana Loesch peger på, at nok var feminisme et ord, som venstrefløjen tog ejerskab på, men Sarah Palin har skabt fundamentet for »en opstandelse af en feministisk højrefløj,« lød det fra kommentatoren. Særligt en tale i august måned fik debatten i gear. I et retorisk mestergreb mobiliserede Palin USA’s tusinder af kvinder ved at italesætte dem som grizzlymamas, der kæmper for deres fædre-

foto: sAFP/Scanpix

kollisionskurs med det republikanske establishment, der i september tabte primærvalget i Delaware til Christine O’Donnell, der oven i købet havde en vis fysisk lighed med Sarah Palin. Sarah Palins popularitet er derfor mere en torn i øjet på hendes partifæller end på demokraterne. »Palin har støttet tea party-bevægelsens kandidater, som ikke er partiets foretrukne, fordi de ikke har nok erfaring. Resultatet er, at republikanerne kan ende med kandidater, der ikke har nok erfaringer til at matche deres demokratiske modstandere. Det er et kæmpe problem for republikanerne,« sagde Tom Rath, politisk analytiker og tidligere aktiv i Det Republikanske Parti, under et konservativt talkshow. Tom Rath peger på, at det faktisk kan ende med at koste republikanerne dyrt. Svaret fra den demokratiske lejr har været jubel over de interne kampe i Det Republikanske Parti, som Sarah Palin afstedkommer. Men samtidig er der også stemmer i Det Demokratiske Parti, der undrer sig over, at en ny type kvindelig politiker netop skulle komme fra det konservative bagland. »Som kvinde fra den samme generation som Palin spekulerer jeg på, om demokra-

Balancen mellem at være uofficiel frontfigur for bevægelsen og bevare støtten i det mere moderate republikanske bagland er hårfin. Sarah Palin taler i Washington i sommeren 2010 til et møde i tea party-bevægelsen.

land – en reference til grizzlybjørnen, der stiller sig på bagbenene og forsvarer sit afkom til døden. Den gik rent ind hos hendes fans. For hendes fans er der ingen tvivl om, at meget af kritikken, der også følger i kølvandet på Palin, simpelthen er relateret til hendes køn. Som Sarah Palin selv gjorde opmærksom på, da magasinet Newsweek bragte en forside med Palin iført stramtsid-

Vejen fra Wasilla 1964 Født i Idaho ud af en søskendeflok på fire. Forældre arbejdede begge i lokale skoler. 1984 Vinder skønhedskonkurrencen "Miss Wasilla". 1988 Stikker af med kæresten fra gymnasiet, Tod Palin. De bliver gift. 1996 Bliver borgmester i Wasilla. Indfører skattelettelser. 2002 Stiller op til posten som viceguvernør, men kommer ind på en andenplads. 2003 Bliver udnævnt til formand for Alaska Oil and Gas Conservation Commission. En magtfuld post i Alaska. 2006 Udfordrer den siddende guvernør og vinder. 2008 Føder sit femte barn, sønnen Trig Palin, der har Downs syndrom.

Palin vidste, at sønnen havde komplikationer, men valgte at fortsætte med graviditeten. Noget, der vinder hende applaus i USA's anti-abort-kredse. 2008 Etikundersøgelse om, hvorvidt Sarah Palin har misbrugt sin magt til at få svogeren fyret som politimand. 2008 Bliver af republikanernes præsidentkandidat John McCain udnævnt til kandidat til posten som vicepræsident. 2009 Træder tilbage som guvernør for Alaska ved udgangen af juli. 2010 Bliver kommentator på den ultrakonservative nyhedskanal Fox News. 2010 Holder tale ved åbningsmødet for tea party-bevægelsen.

Tea party-bevægelsen Bevægelsens navn er en reference til The Boston Tea Party,

De uperfektes perfekte idol

der indledte den amerikanske revolution i 1773. Tea party-bevægelsen opstod i 2009 som en protestbevægelse mod Obama-administrationen; først og fremmest rettet mod de finansielle hjælpepakker og sundhedsreformen. Paraplyorganisationen dækker over en række ultrakonservative grupper, netværk og enkeltpersoner, der først

Selv holder hun kortene tæt til kroppen. Hun erkender, at vejen til Det Hvide Hus kræver lidt mere forberedelse. »Nu hvor mit fokus er blevet udvidet, så har jeg bare at blive klogere på disse nationale begivenheder og nyheder,« sagde hun under et interview. Men for hendes fans er den slags i sidste ende måske irrelevant. Som Angela Pink opsummerer sin holdning til sit idol Palin: »Er hun klar til at blive præsident? Nej! Men ville jeg stemme på hende, hvis hun stillede op? Ja!«

og fremmest er samlet om kravet om lavere indkomstskat og mindre statslig indblanding. Det er bl.a. kommet til udtryk i en »Contract from America«, som bevægelsens hovedkræfter har krævet, at kandidaterne til kongressen underskrev før midtvejsvalget (www.thecontract.org). Kontraktens ti punkter handler primært om skattelettelser, restriktioner på offentlig vækst og modstand mod sundhedsreformen. En meningsmåling fra nyhedsbureauet Bloomberg viser, at otte ud af ti af bevægelsens medlemmer er hvide amerikanere, og at omtrent samme procentdel stemte på McCain/Palin i 2008. Bevægelsen er fra starten blevet foto: AFP/Scanpix

dende træningstøj, så var der visse elementer i dækningen af hende, der tenderede sexisme. Angela Pink er også opmærksom på den forskelsbehandling, som hendes idol døjer med. »Vi lever i en verden, hvor alle politikerne er mænd. Og her kommer Palin: Attraktiv, utrolig karismatisk, feminist og vanvittig målbevidst. Det er perfekt! Det eneste, der gik galt i McCain-Palin kampagnen, var McCain. Men Sarah Palin viste, at hun kunne tage mosten. Hun tog flere mavestød, end nogen bokser ville have været i stand til,« lyder Angelas vurdering fra et tea party. Det spørgsmål, alle stiller sig i USA, er, hvor er Sarah Palin på vej hen?

beskyldt for at flirte med racisme, hvilket de vigtigste frontfigurer konsekvent afviser.

Vejen til Det Hvide Hus Er Palin en kulørt døgnflue? Eller er hun for alvor ved at blive kørt i stilling som præsidentkandidat i 2012? Hvis man spørger de politiske bloggere og kommentatorer, peger pilen i stigende grad i retning af det sidste. Washington Posts politiske kommentator så et tydeligt tegn, da Sarah Palin i september offentliggjorde, at hun ville rejse til en af de helt centrale svingstater, Iowa. »Alene det starter spekulation om, hvorvidt Sarah Palin vil prøve at blive præsident,« lyder det fra Washington Posts kommentator, Chris Cillizza. John Ellis, en konservativ politisk analytiker, forudsagde på sin blog, at Palin ved indgangen til december vil være republikanernes de facto præsidentkandidat. »Løbet vil være kørt på det tidspunkt for kritikere internt i Det Republikanske Parti. Det er muligt, at politiske snobber i det republikanske parti anser hende for at være dum. Men mange af vælgerne forguder hende. Dum eller ej.« I juli kom det frem, at Sarah Palins såkaldte political-action commitee, der indsamler midler til Palins kampagne og efterhån-

den kæmpestore stab, har fået så mange donationer, at det vil give hende et godt forspring i en valgkamp. Allerede nu har Palin tryllebundet amerikanske medier. En artikel fra september i det prestigefyldte magasin Vanity Fair, påpeger, at Sarah Palin er den eneste politiker, der har været i stand til at ændre den nationale debat ved blot at udsende en statusopdatering på Facebook. Her påstod hun, at Obamas sundhedsreform ville føre til dødspaneler – et tydeligt tegn på hendes utrolige magt over nyheds-flowet i USA, hvor hun har 2,2 mio. fans alene på sin Facebookside. »Næsten dagligt kommer hun ind i nyhedsstrømmen, men nyhedsstrømmen er ensrettet gennem en strid strøm af updates på Facebook og Twitter. Og pressen elsker det,« lød det i artiklen i Vanity Fair. Sarah Palin selv er foreløbigt kryptisk om planer for fremtiden: »Amerika søger svar og en ny retning.Verden vil have et lys. Det lys kan komme fra USA's nordstjerne, det kan komme fra Alaska,« sagde hun i en tale.

BRIEF

november ‘10

Indsigt

28 35

Indblik i Nordea private bankings verden. Dine rådgivere på arbejde.

DM i obligationer Nordea Invest er kåret til Danmarks bedste obligationsforvalter. Og i modsætning til, hvad mange tror, så handler det ikke om at forudse rentens udvikling.

Vis mig dit skrivebord. brief har set tre ledende Nordeamedarbejdere over skulderen.

Havudsigt: Mens finanskrisen næsten slog bunden ud af det danske boligmarked, holdt priserne sig næsten i ro ved de danske kyster.

Lidt firkantet sagt, så har jeg ingen anelse om, hvor renten skal hen. Og jeg er … næsten … ligeglad. Obligationschef Erling Skorstad. Side 32.

Det handler især om mennesker I Nordea Private Banking tilstræber vi altid at tilbyde løsninger, der skaber værdi for dig Det handler især om at have et korps af rådgivere med et højt vidensniveau, og som sætter sig ind i dine behov. For tiden arbejder politikerne på en lov, der bl.a. indeholder et krav om certificering af rådgivere i den finansielle sektor. Forslaget er foreløbig sendt til høring, men konsekvensen af de nye regler vil givetvis være, at produkterne i Private Banking fremover vil være mærket efter risiko og kompleksitet, og at rådgivning om særlig komplekse investeringer vil kræve et særligt kompetenceniveau. Det er et stort ansvar at rådgive kunder med komplekse formueforhold. Som bekendt udvikler de finansielle markeder sig hastigt. Samtidig udvikles der konstant nye og avancerede investeringsprodukter, og sidst men ikke mindst vedtager politikerne løbende nye regler for skat og pension. Derfor er en rådgiver i Private Banking aldrig færdiguddannet. Investeringsrådgivere er løbende på skolebænken i bl.a. porteføljeteori og de finansielle markeder. Et andet eksempel på videreuddannelse er vores tætte samarbejde med et af landets førende konsulent- og

INDSIGT

revisionshuse, der, ud over Nordeas egen organisation af specialister, sikrer, at formuerådgiverne i Private Banking er opdaterede på den seneste lovgivning inden for skat og pension for såvel private som kunder med egen virksomhed. Private Banking handler i høj grad om, at du har tillid til den rådgiver, du møder. Derfor hilser vi også en kommende certificering af investeringsrådgivere og risikomærkning af produkter velkommen. God fornøjelse med brief.

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

foto: Jacob Nielsen

Det handler (også) om mennesker Uddannelse af investeringsrådgivere i Nordea Private Banking

handler om mere end tal og kurser. Det handler også om mennesker. Af Michael Rachlin foto jacob nielsen ensen var til møde med investeringsrådgiver Hansen. Men Jensen synes ikke, at mødet var gået godt. Kaffen var kold, den nye investeringsrådgiver spurgte ikke til Jensens familie, og Hansen talte kun om Asien. Jensen oplevede ikke, at mødet handlede om ham selv. Investeringsrådgiver Hansen synes, at det var gået godt. Hansen havde fået topkarakter fra Handelshøjskolen i sit speciale om finansmarkederne i Asien. Og hvem ville ikke være interesseret i at høre en engageret pep-talk om de store muligheder i øst? Ovenstående eksempel er fiktion og muligvis også sat noget på spidsen. Men ikke desto mindre illustrerer historien, at et godt forhold mellem en kunde og en investeringsrådgiver handler om meget andet end at præsentere tal, kurver, prognoser og analyser. Det handler i høj grad også om relationer. Og derfor er der også en god portion ”bløde” discipliner som udvikling af personlige relationer og personlig udvikling i det trainee-program, som mange nye investeringsrådgivere i Nordea Private Banking har været igennem.

»Uddannelsen er en god blanding af teori og praksis og afsluttes med to kvalificerende test i slutningen af forløbet,« fortæller John Raahauge.

Det handler om at spørge og lytte Uddannelsesforløbet er udviklet specielt til Nordea Private Banking og tager op til to år, hvor den kommende investeringsrådgiver naturligvis også bliver klædt særdeles grundigt på i alle aspekter af investeringsrådgivning. Men rådgivningen starter først, når man begynder at lytte til kunden, mener John Raahauge, der er ansvarlig for Private Banking Trainee Programme. Hvor stor en risiko vil kunden påtage sig? Hvilke ønsker har kunden for fremtiden? Hvordan ønsker man at sikre sine nærmeste? Det er eksempler på personlige forhold, der hverken kan afløses af kontoudskifter og årsopgørelser. Det handler om at lytte. »Der er nok nogle, der starter i banken, som tror, at den vigtigste del af jobbet som investeringsrådgiver er at handle med aktier. Men mellem 80 og 90 procent af et job som investeringsrådgiver handler om kunderelationen,« siger John Raahauge.

BRIEF

november ‘10

Er blevet mere opmærksom Heidi Helding, 26 år, er midt

School (CBS) er der i

omkring relationsopbyg-

man griber møderne helt

i Private Bankings trainee-

sagens natur en del af ma-

ning og kundekontakt ikke

forkert an. At kunderne

forløb, som hun regner

terialet, der klinger velkendt

noget, hun har haft med

føler, at man taler et andet

med at have gennemført i

for Heidi Helding.

fra CBS.

sprog,« siger Heidi Helding.

starten af 2011, hvor hun

»Noget af det bliver selv-

»I dag vil jeg nok være

kan kalde sig investerings-

følgelig en brush up. Men

mere opmærksom på

rådgiver.

man lærer lidt mere om,

kunderne og være bedre til

hvordan det foregår i prak-

at aflæse, hvor de er. Hvis

sis,« siger Heidi Helding.

man ikke har de redskaber,

Med en baggrund som Cand. Merc. i finansiering fra Copenhagen Business

Dygtige undervisere En meget stor del af undervisningen er i sagens natur også rent faglige emner. Det er f.eks. aktiemarkedet, obligationer og skatteforhold og pension, der er det helt grundlæggende, når man taler om investeringsrådgivning. Omkring halvdelen af personer i traineeprogrammet har typisk set en baggrund som cand.merc.’er, og for mange vil meget af det faglige stof givetvis være ganske velkendt. For John Raahauge handler det både om, at de lærer den Nordeaske tilgang til begreberne og om at få rutinen. »Meget af det faglige, kan umiddelbart se nemt ud. Men det er som, når en fodboldspiller scorer i sidste sekund i en Champions League-kamp. Umiddelbart ser det let ud. Men at være på det helt rigtige

Til gengæld er alt stoffet

er der en stor risiko for, at

sted og lave den rigtige bevægelse efter at have løbet i 90 minutter, det kræver mange års træning og disciplin,« siger John Raahauge, der fortæller, at underviserne er blandt Nordeas bedste som eksempelvis seniorstrateg Henrik Drusebjerg, eller fx en ekstern analytiker fra Standard og Poor´s. Mere fokus på relationer Men som nævnt nytter den store faglighed ikke meget, hvis ikke Jensen oplever, at det faglige rent faktisk handler om ham eller hende. Det er en forudsætning, at den moderne private banker’er anno 2010 ved det. »Hvis vi kikker 10 år tilbage, så var det nok mest det faglige, der fyldte, som investeringsrådgiver. Nu er det nok en blanding af det relationsskabende og det faglige. Og i fremtiden bliver der nok mere og mere

fokus på relationerne. Og det skal vi selvfølgelig være rigtig gode til,« slutter John Raahauge.

Certificering på vej Finanstilsynet er netop nu ved at lægge sidste hånd på en certificering af rådgivere. Ifølge de første presseforlydender kommer certificeringen til at hænge tæt sammen med den kommende mærkning af investeringsprodukter, hvor farverne grøn, gul og rød viser, om faren for at tabe indskuddet er lav, middel eller høj. Fremover skal man have bestået en eksamen fra Finanstilsynet, hvis man skal rådgive om »de røde« investeringsprodukter.

Tjekliste Uddannelsen varer mellem 12-24 måneder og består af både undervisning, øvelser og praktik. Traineen kommer også til at arbejde i flere forskellige afdelinger af Nordea Private Banking. Dette skal en traniee igennem, før man kan kalde sig en Private Banker

✓ Personlig udvikling – relationsudvikling, personkarakteristika og medarbejderudvikling ✓ Asset Allocation – fordelingen mellem aktier og obligationer ud fra risikoprofil og investeringshorisont ✓ Personskat og pension – vigtige forhold inden og i forbindelse med investering ✓ Det gode kundemøde – opbygningen af et godt møde og gennemgribende behovsafdækning ✓ Aktier – aktiemarkedsteori, værdiansættelser og analyser ✓ Obligationer – teori og anvendelighed ✓ Time Management – tilrettelæggelse og prioritering af opgaver, arbejdsdag ✓ Finansielle markeder – økonomiske og politiske sammenhænge i verden ✓ Formuestruktur – holistisk syn på hele kundens formue

Mit skrivebord Orden eller kreativt rod? Hvordan ser skrivebordet ud hos Nordeas tre eksperter inden for økonomi, investering og forbrug, og hvad er deres vigtigste

arbejdsredskaber? INDSIGT

AF Mille madsen Foto Jacob Nielsen

Jeg er jo en samler Ann Lehmann Erichsen arbejder med flere projekter på en gang. På hendes skrivebord ligger mapper og papirbunker fulde af udklip og tabeller. Selvom det umiddelbart kan ligne rod, er der skam orden i sagerne. »Mit skrivebord er ikke stort nok,« er det første, hun siger, da briefs fotograf og journalist kommer på besøg.

1 Ann Lehmann Erichsen kan ikke undvære

Hvad er dine vigtigste arbejdsredskaber? »Det er min saks og min lineal. Saksen, fordi jeg tit klipper artikler ud af aviser og tidsskrifter, og linealen, fordi man simpelthen ikke kan læse en tabel uden et redskab til at holde styr på de mange linjer og små bitte tal.«

3 Ann elsker espresso, og den skal helst

Hvordan arbejder du bedst? »Når jeg lytter til musik.Vi sidder mange i lokalet, så når jeg har brug for at fordybe mig eller nærlæse tallene fra undersøgelserne, tager jeg høretelefonerne på og finder noget dejlig musik. Jeg har lyttet meget til Mozart på YouTube.« Hvad ligger der under computerskærmen? »En masse papirer. Og et spejl. Det er, fordi jeg af og til er på tv, og så kan jeg lige rette læbestiften.« Hvorfor har du din egen kaffekop? »Det er en gave fra et møde, jeg engang var til i Norge. Den er fin, så jeg tænkte, den var en god kontorkop, og jeg drikker uendelig meget kaffe. Mindst fire espressoer om dagen.«

sin lineal, som hun bruger, når de små talstatistikker skal læses.

2 I et åbent kontorlandskab kan det være godt at lukke larm og snak ude og musik ind i øregangene.

drikkes af yndlingskoppen.

Ann Lehmann Erichsen • 49 år • Cand. jur. • Forbrugerøkonom • Står bag undersøgelser om danskernes privatøkonomi • Ansat i Nordea siden 2006 • Gift med Gert • Mor til Eva Andrea

BRIEF

november ‘10

1 Når Henrik Drusebjerg spiller golf, slår han til. Derfor har han fået kuglen med påskriften »desperado« af vennerne.

2 Henriks tredje mobil i år. Telefonen er hans primære arbejdsredskab, og den er aldrig slukket.

3 Datter og søn i ramme på skrivebordet. Ved siden af står bryllupsbilledet fra 2004.

Det overflødige skal ud På Henriks skrivebord er der intet overflødigt.To af dagens aviser er pænt foldet sammen, og under et gennemsigtigt plastikunderlag ligger telefonlister med ansatte i Nordea. Også indbakken i mailprogrammet er stort set tømt, og på computerskærmens skrivebord ligger dokumenter i snorlige rækker. Er du et ordensmenneske? »Ja. Rod på bordet giver rod i hovedet, jeg bliver sgu stresset af det.«

Er du kommet til at smide noget ud, du senere skulle bruge? »Det kan jeg ikke udelukke (griner), måske et par mails. Men folk cc’er jo så alle for tiden, det er nærmest en sygdom, og jeg kan ikke gemme alle de gamle beskeder.«

Henrik Drusebjerg • 36 år • H D i finansiering • Seniorstrateg • Udarbejder Nordeas investeringsstrategi og kommunikerer strategien til pressen • Ansat i Nordea siden 1995 • Gift med Charlotte • Far til Mathilde og Frederik

Hvad er dit primære arbejdsredskab? »Det er helt klart mobilen. Jeg har slidt tre modeller op på et år, jeg har den altid med, for det er vigtigt, jeg kan modtage beskeder og e-mails, f.eks. hvis der er aktuelle historier i pressen, som Nordea skal kommentere, eller hvis vi bliver bedt om at svare på et spørgsmål til dagens nyheder.« Hvordan er det at sidde i åbent kontorlandskab? »Det giver dynamik og inspiration. Jeg ville ikke personligt kunne lide at sidde på eget kontor, for vi snakker ofte hen over bordet om tendenser og den økonomiske udvikling. Jeg gør også meget ud af at gå rundt og snakke med folk – det giver både indsigt i bankens dagsordener og et godt netværk på tværs.« Hvad laver den cola på dit bord? »Det er min last, jeg drikker helt sikkert for meget cola. Heldigvis løber jeg også, jeg deltog i Berlin Marathon her i efteråret.«

BRIEF BRIEF november ‘10

1 Helge Pedersen nyder sin kontorkaffe med udsigt til Nationalbanken. Ved siden af kopperne ligger en gammel lommeregner, som Helge bruger af og til.

2 Kammen er til pludselige tv-invitationer, som kan forekomme, når man optræder i cheføkonomernes hjørne på TV2.

3 Tidligere stemplede Helge Pedersen sin post. Det gør han ikke mere, men stemplet står der stadig.

er er D altid bunker

brief fangede Helge en dag, han sad og skrev på en kronik til Finansforbundets blad. Han mener, folk skal holde fødderne på jorden i forhold til et muligt økonomisk opsving. »Efter syv fede kommer syv magre år, det er min indstilling, og vi er ikke fuldt ude af krisen endnu,« siger Helge Pedersen, der nyder at arbejde på kontoret med udsigt over byen. »Det er inspirerende at kigge ud af vinduet, jeg kan godt stå her og tænke: Hvordan går det mon nu med Bernstein & Co. (Nationalbanken, red.) derovre.«

Helge Pedersen • 51 år

Hvor mange kopper kaffe går der på en dag? »Uh ha, mange. Hvis vi tæller teen med, er det nok 6-8 kopper om dagen.«

• Cand. polit. • Cheføkonom • Analyserer tendenser i den globale økonomi • Ansat i Nordeakoncernen siden 1982 • Gift med Lubica, far til Teresa, Jakob og Christina 2

Bruger du mest fastnettelefon eller mobil? »Helt klart fastnet. Den foretrækker jeg, for lyden og forbindelsen er bedre, og det er f.eks. vigtigt, når man laver telefoninterview med journalister.« Sender du sms’er? »Nej, det er jeg for gammel til. For mig er det ikke den naturlige måde at kommunikere på. Jeg vil helst skrive korrekt dansk med kommaer og store bogstaver i navne, og det tager for lang tid at finde alle knapperne.« Hvad gør dig glad på dit skrivebord? »Jeg kan godt lide Wulffmorgenthaler. Så jeg har en kalender med deres sjove, skøre streger. De giver altid et pift til humøret. Og så er der kalenderen fra Brønshøj Boldklub, hvor jeg spiller på oldboysholdet.« Er du et ordensmenneske? »Der er altid bunker på mit bord. Det er faktisk rimelig pænt nu, vil jeg sige. Jeg gemmer tit ting, jeg falder over, hvor jeg tænker: Den kunne vel nok være spændende at læse en dag.«

INDSIGT

Taktikken bag DM i obligationer Nordea Invest er kåret til Danmarks bedste obligationsforvalter af analysebureauet Morningstar.

Obligationschef Erling Skorstad kommer med fire gode råd, han selv arbejder

efter, og et par gode råd til den private investor. AF Michael rachlin foto JAcob nielsen

BRIEF

november ‘10

Fire råd fra Erling Skorstads huskeliste: ✓

✓

1. Se dig ikke blind på, om renten skal op eller ned

2. Se på den gode forretning i stedet – men se på risikoen først

3. Gør din model bedre – hold den op mod virkeligheden

Når Erling Skorstad kommer til et middagsselskab, bliver han tit spurgt om et godt råd – nu han arbejder med investering. »Først spørger de om, hvilke aktier de skal købe. Så siger jeg, at jeg arbejder med obligationer. Så spørger de, »om renten skal op eller ned«, eller om de »skal lægge om nu«. Men lidt firkantet sagt, så har jeg ingen anelse om, hvor renten skal hen. Og jeg er … næsten … ligeglad,« fortæller Erling Skorstad. Ifølge Erling Skorstad er en del af baggrunden for Nordea Invests obligationsafdelingers succes, at man simpelthen fokuserer på noget andet. Der er for mange, som fokuserer på, hvor renten er på vej hen – og for en stor dels vedkommende kan det i nogen grad sammenlignes med et væddemål, mener han. Selvom han erkender, at der er en naturlig grænse for, hvor lav renten kan blive, advarer han mod at drage hastige konklusioner om det nuværende renteniveau. »Siden 1990 har der været folk, der mente, at nu var renten så lav, at den snart måtte stige. Folk siger, at renten er ekstraordinær lav. Men det var den også, da den var seks procent.«

I stedet for at fokusere på renteudviklingen er Erling Skorstads fokus på markedet og selve handlen med obligationer. Er en realkreditobligation fra RD bedre eller dårligere end en fra Nykredit? Er 20-årige obligationer specielt billigere end 30-årige? Det er noget, som obligationsafdelingens folk skal kunne svare på, hvis de bliver vækket midt om natten. »Vi har folk ansat til at vide, hvad priserne er på alting.Vi sætter en ære i, at vi kan sætte prisen på en hvilken som helst dansk realkreditobligation,« forklarer Erling Skorstad. Men som med alle former for købmandskab kan man først sige, om en vare er billig eller dyr, når man analyserer indholdet. For obligationer – og for al anden investering – handler det naturligvis om at dobbeltklikke på risikoen i forhold til afkastet. »Det ene er det forventede afkast. Det andet er den forventede risiko. Med fare for at lyde som en gammel mand, så løber alt for mange op og ned af den akse, der hedder risiko, fordi de har øjnene rettet mod afkastet. Jeg har det sådan, at hvis jeg løber nogen steder, så holder jeg øje med, hvor jeg sætter fødderne. Når jeg ved det, så kan jeg begynde at holde øje med afkastet,« siger Erling Skorstad.

Med de to første råd i baghovedet kunne det umiddelbart lyde, som om Erling Skorstads metode let kunne kopieres af de obligationsforvaltere, der har klaret sig mindre godt i Morningstars analyser. Men det teoretiske grundlag er ifølge Skorstad ikke »hemmeligheden« bag afdelingens gode resultater.Vejen fra teori til praksis er brolagt med avancerede modeller, der kræver gode it-folk og skarpe økonomer. Erling Skorstad selv er både civilingeniør og har en HD i finansiering, så han som chef for afdelingen kan tale med om begge dele. »Vi bruger mange ressourcer på at afprøve de her modeller, som vi arbejder med. Hvis vores modeller f.eks. siger, at obligationsmarkedet vil gå i en bestemt retning, hvis renten falder, så bruger vi rigtig meget energi på at tjekke, at det rent faktisk også er det, der sker,« siger Erling Skorstad, der mener, at alt for mange ikke er opmærksomme på de faldgruber, der er, ved at bruge de modeller, der indgår som en naturlig del af arbejdsdagen for alle obligationshandlere. »Vi har udviklet nogle støtteværktøjer, der hele tiden sørger for, at vores modeller giver et mere retmæssigt billede. Det er statistisk behandling, som indeholder mange faldgruber. Statistik og sandsynlighedsregning er ikke særligt intuitivt. Men det er helt centralt, hvis vi vil være præcise«.

Tiden er løbet fra at have obligationer liggende på kistebunden i årevis. Præmieobligationerne, der engang var en populær konfirmationsgave, blev udtrukket for sidste gang i år. Foto: Høver/Scanpix

✓

4. Få et erfarent hold Hvis først teorien er på plads, og modellerne retter sine egne fejl, kunne man fristes til at tro, at afdelingen med tiden passede sig selv. Men sådan er det langtfra. Den menneskelige faktor og erfaringen kan aldrig erstattes helt af modeller. »Modellerne er et værktøj. Et særdeles vigtigt værktøj. Men det er som en snedker, der ved præcis, hvilken høvl han skal bruge til et bestemt stykke træ,« siger Erling Skorstad. Helt konkret handler det om at have et hold, der ved, hvordan »det institutionelle setup« i finansverdenen fungerer. Hvordan reagerer pensionskasser, når der f.eks. er et bestemt politisk indgreb på vej? Hvad betyder de nye Basel-regler om international regulering af finanssektoren for andre store fondes måde at agere på? Det kan modellerne ikke regne ud. »Hvis man kan kombinere den erfaring med de nyeste modeller, så står du meget stærkt. Du har ikke ret hele tiden. Hvis du er dygtig, har du ret 55-65 procent af gangene. Kunsten er at ligge på den rigtige side af 50 procent!«.

To gode råd til den private investorer 1

Lad være med at tro, at du kan gøre alting selv

Gør dine egne overvejelser – og tal med din rådgiver

En obligation er blot et andet ord for et gældsMen selvom det måske kan lyde som »rumrabrev. Og det kunne derfor være fristende at tro, ketter«, er det ikke forbudt at have en mening at det bare handlede om at købe det rigtige om, hvilken »rumraket« man vil investere i. Og den private forbruger kan sagtens have en gældsbrev og vente tålmodigt på, at renter og renters rente fik investeringen til at vokse af sig velfunderet formodning om, at renten vil stige selv. i løbet af de kommende år. Hvis man har en Virkeligheden er dog noget mere komplimening om det, er det ikke ligegyldigt, hvilket ceret. Danske skatteregler og et af verdens mest obligationsprodukt man vælger. avancerede realkreditsystemer betyder, at inve»Man kan sagtens have den holdning, at steringen i længden kræver et professionelt øje renten skal op. Produktpaletten er jo afstemt – enten gennem en Private Banking-rådgiver efter holdninger. Det må forbrugeren selv tage eller i en investeringsforening. stilling til og få rådgivning om. Du kan ikke »På verdensplan anser man danske realkrediforvente, at en lang obligationsportefølje giver tobligationer for at være noget af det mest samme afkast som den korte, hvis renten stiger. komplekse, der findes. Og vil jeg mene, at det Det må man gøre op med sig selv, » siger Erling Skorstad, der minder om, at en investeikke er noget, man selv kan købe, hvis man vil have gavn af den merrente, der er i en realkreringsforening kun kan have de bedst mulige ditobligation,« siger Erling Skorstad. obligationer inden for den ramme, der er om Han har set rigtig mange eksempler på, produktet. at private har haft obligationer liggende Med andre ord vil en forening med lange i årevis, der var ganske ufordelagtige; obligationer altid indeholde lange obligationer enten på grund – investoren får, hvad hun af skattereghar bedt op. ler, eller »Det er ikke vores Blå bog Erling Skorstad fordi man opgave at ændre på det. En • Økonomielev i A.P. Møller aktieafdelings opgave er jo ikke havde – Mærsk i 1984-1986. heller ikke at gå i obligafået alle de • Har desuden arbejdet i Tryg, tioner, fordi de tror, det kursgevinster Sampension og Nykredit. muligvis er en bedre invepå konverterbare • Civilingeniør fra DTU stering. Så bliver de obligationer, man kunder, som vil have aktier, ellers havde indkasseret. • HD i finansiering fra CBS jo skuffede. Så det er vig»Hvis jeg taler om de • Har været chef for obligationstigt at fortælle det til sin her ting, så lyder det for afdelingen i Nordea Invest i rådgiver, hvis man har en mange folk, som om det over fire år. holdning til, hvor økonohandler om rumraketter. • Formand for obligationsudvalget mien er på vej hen.« Det er det, du betaler for at få i en investeringsfond.« i Dansk Finansanalytikerforening, hvor han også sidder i bestyrelsen. • Gift og har to piger. • Backgammonspiller på turneringsplan.

BRIEF

november ‘10

Havudsigt er blevet endnu dyrere Mens finanskrisen bankede boligpriserne kraftigt ned, holdt priserne sig næsten i ro ved de danske kyster. Det betyder, at merprisen for havudsigt er højere end før. Og den tendens vil fortsætte. AF Søren Højlund Carlsen og Julie Petersen

Danmarks dyreste havudsigt: • Marievej i Hellerup til 65 mio. kr. • Kysten nord for København indtager i øvrigt, med priser mellem 25 og 50 mio. kr., også de resterende pladser på listen over de 10 dyreste villaer i Danmark med havudsigt.

Danmarks billigste havudsigt: • I Nakskov kan man i Bibrostræde 9 få mindre end 100 meter til vandet for kun 325.000 kr. På anden- og tredjepladserne kommer Havnegade 4 i Hasle på Bornholm og Skippergade 8 i Marstal på Ærø, der kan erhverves for henholdsvis 420.000 kr. og 445.000 kr. Kilde: Boligsiden.dk pr. 1. juli 2010

iden de første mennesker i Danmark bosatte sig ved kysterne, har vi været et folkefærd, der drages til vandet. Sådan er det også i dag, men nu er stenalderens nytteværdi af vandet skiftet ud med et ønske om eksklusivitet og smukke udsigter. Trods en boligboble, der sagde puf, mens danskerne lærte at sige finanskrise, så har de dårlige tider ikke ramt boligerne ved vandet – snarere tværtimod. For havudsigt er stadig lige så populært, som den altid har været, når de danske boligkøbere går på jagt efter et nyt hjem. »Priserne på huse direkte til vandet er faldet meget mindre end dem med ringere beliggenheder. Havudsigt er fortsat mange penge værd, og sådan bliver det ved med at være – også i dårlige tider, hvor der fortsat betales ekstra for udsigten til vandet. Det har altid været meget attraktivt, og det bliver ikke ændret under en finanskrise, hvor boligpriserne ellers falder andre steder. Vi kan se overalt i verden, at den direkte placering til havet betragtes som et stort

aktiv, og det er man fortsat villig til at betale mange penge for – også under en finanskrise,« fortæller Steen WintherPetersen, der er formand for Dansk Ejendomsmæglerforening. Holder prisen Den tendens har de mærket nord for København. Her har det – trods boligkrise – i de senere år ikke været svært at sælge de attraktive boliger med havudsigt. »Det er ikke, fordi de store liebhaverejendomme direkte til vandet helt er gået krisen forbi. Men i forhold til andre liebhaverejendomme, der næsten har været usælgelige igennem de senere år, så er havudsigt altid til at sælge – også i en boligkrise,« fortæller Jesper Laugmann, der er ejendomsmægler hos DanBolig i Hørsholm, Snekkersten og Espergærde. »Selv i de værste tider er der købere til den slags ejendomme og ikke mindst til havudsigten, der er meget attraktiv. Sådan har det altid været – uanset hvordan økonomien ellers bølger op og ned. Selv i

2006 og 2007, hvor hele boligmarkedet næsten faldt sammen om ørerne på os, steg de dyre ejendomme ud til vandet faktisk lidt. Så har vi dog i de sidste to år haft et lille fald, men slet ikke som på det generelle boligmarked. Så konklusionen må være, at havudsigten i høj grad bidrager til at holde prisen,« tilføjer Jesper Laugmann, der arbejder som ejendomsmægler, hvor havudsigten altid er lige i nærheden, og han har for eksempel lige solgt en villa til 17 mio. kroner. »Men hvis du havde en tilsvarende ejendom til 17 mio. inde i landet, så ville den være væsentlig sværere at sælge.Vand giver altid mange henvendelser, og der vil altid være kunder, der har en drøm om en havudsigt. Derfor er huse med havudsigt som udgangspunkt også gode investeringer på den lange bane,« tilføjer Jesper Laugmann. Gennemsnitspris: En million kr. Men hvor meget er udsigten til vand så værd i kroner og øre? Det er i sagens natur svært at svare på, da der er stor forskel på,

BRIEF

november ‘10

Villaer med en beliggenhed mindre end 100 meter fra kysten koster i gennemsnit det dobbelte som en gennemsnitlig villa til salg. De kystnære villaer har en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 27.049 kr. Kan man nøjes med at nyde havudsigten fra 100 meters afstand, bliver der allerede slået 28 pct. af prisen med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 19.499 kr. Kilde: Boligsiden.dk

om det er Øresund eller Østersøen, man kan se fra terrassen. Men ifølge en analyse fra Det Økonomiske Råd er udsigt til vandet i gennemsnit godt en mio. kr. værd. I hvert fald er det den gennemsnitlige merpris for at bo tæt på vandet i fire områder i Danmark.Vismændene i rådet har analyseret merprisen på et hus med mindre end 500 meter til vand i forhold til et tilsvarende hus længere væk fra vandet i områderne Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Vanløse og Brønshøj og Hareskovby og Herlev. Og analyserne viser, at nærhed til vandet har en betydelig positiv indflydelse på boligernes salgspris – også under en boligkrise, hvor pengene til huskøb ellers sidder lidt tættere på kroppen end tidligere. Udbud og efterspørgsel Ifølge Steen Winther-Petersen fra Dansk Ejendomsmæglerforening skyldes de højere priser ikke kun, at de fleste danskere helt basalt godt kan lide at kigge på vand, men også det naturlige faktum, at der er begrænset med varer på hylderne – og jo

færre huse der kommer til salg, jo højere priser. »Der er simpelthen ikke så mange huse med havudsigt, som der er efterspørgsel til. Historisk var ejendommene ved havene ejet gennem lang tid – nogle gik oven i købet i arv, og der har derfor ikke været så mange på markedet. Og som udgangspunkt kommer der jo ikke mere kystlinje. Ja, tror man på den globale opvarmning, så kommer der endda mindre. Så kyststrækninger er en konstant størrelse, der ikke bliver mere af – næsten tværtimod, fordi man nogle steder prøver at åbne for mere adgang for offentligheden. Bare tag nord for København, hvor der måske er 500 ejendomme op langs Strandvejen, og dem kommer der jo ikke flere af. Derfor vil boliger med havudsigt altid være attraktive,« siger Steen Winther-Petersen. En betragtning, den lokale ejendomsmægler er helt enig i. »Mange steder ved kysten er der nu kommet så mange restriktioner, at der ikke kan bygges mere. Det er et andet forhold,

der også giver en helt naturlig begrænsning i antallet af boliger,« siger Jesper Laugmann fra DanBolig. Tendensen fortsætter Samtidig med det begrænsede antal boliger noterer mæglerne sig også med glæde, at kundegrundlaget er blevet større gennem de sidste tyve år. »Havudsigt er også blevet forholdsmæssigt dyrere gennem årene, da der er kommet mere omsætning i den her type ejendomme, fordi flere og flere mennesker har fået muligheden for at købe de – ofte dyrere – ejendomme. For eksempel fra 1980’erne og frem, hvor markedet ændrede sig med flere og flere potentielle købere. Og det tror jeg vil fortsætte, efterhånden som vi ser stigende indkomster og bedre levevilkår,« siger Steen Winther-Petersen.

ATTITUDE

Manden, der ikke kan lade være med at blande sig De kan ikke holde ham nede. Som en laks, der en gang imellem må op til overfladen for at suge lidt luft, kommer Uffe Ellemann-Jensen fra tid til anden med kontante politiske udmeldinger, der hver gang skaber høj bølgegang på den danske politiske scene. Og hvis nogen tror, han har tænkt sig at holde inde, kan de godt tro om igen. brief mødte den tidligere udenrigsminister for at få forklaringen på, hvorfor han ikke kan holde mund. Af Tommy Heisz Foto Jacob Nielsen

BRIEF

november ‘10

en 19. august i år skete det igen. Uffe Ellemann-Jensen stak hovedet op til overfladen og blandede sig i den udenrigspolitiske debat. Denne gang handlede det om Israel. I et brev, han havde forfattet sammen med to andre tidligere udenrigsministre Niels Helveg Petersen og Mogens Lykketoft opfordrede han det internationale samfund til at lægge særligt pres på Israels premierminster i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen, skyndte sig at melde skarpt ud i medierne, at tre »ældre herrer« ikke på den måde bare skulle springe ind på scenen og pege fingre ad den ene af parterne. Andre fremtrædende borgerlige politikere skyndte sig også at tage afstand. Reaktionerne var der med det samme. Som de har været det, hver eneste gang Uffe Ellemann-Jensen de seneste år er kommet med en markant udmelding. Men det lader han sig ikke påvirke af. I Uffe Ellemann-Jensens verden er det at sige sin mening næsten lige så naturligt som at drikke et glas vand: »Jeg synes, jeg har ret – og måske endda også pligt – til at komme med min vurdering af, hvordan verden hænger sammen,« siger han tørt. Men hvorfor tror du, reaktionerne på det ofte er så skarpe? »Det er måske, fordi jeg en gang imel-

lem rammer steder, hvor det gør ondt. Men det påvirker mig egentlig ikke. Det er jo ofte sådan noget med, »Kan han ikke holde sin mund?« og »Kan vi ikke tage pensionen fra ham?« Men den der med, at man skal tie, bare fordi man er forhenværende, den holder jo ikke. Jeg har da lige så meget ytringsfrihed som alle andre.« Og han benytter den i dag flittigt, ytringsfriheden. Efter helt bevidst at have holdt lav profil, i årene efter at han forlod posten som partiformand i Venstre, får den i dag ikke for lidt. På Berlingske Tidendes hjemmeside blogger han om politiske emner, og på TV2 News folder han sig i programmet Ellemann/Lykketoft ud sammen med sin mangeårige politiske modstander, socialdemokraten Mogens Lykketoft. Under karikaturkrisen i 2005, hvor Uffe Ellemann-Jensen gik ud og kritiserede Jyllands-Posten for at håne muslimer ved at bringe de famøse tegninger, oplevede han noget nyt i dansk politik: At folk, han tidligere havde stået last og brast med på den politiske scene, nu befandt sig i den anden lejr. Ikke sådan bare lige omme på den anden side af hækken, hvor man stille og roligt kunne udveksle forskellige, nuancerede syn på sagen. Endnu længere væk. I skyttegrave, hvorfra der blev ført krig på voldsomme ord og beskyldninger. »Det var en lidt underlig oplevelse, men jeg tror egentlig også, at det er en meget naturlig udvikling. For det viser, at verden er blevet langt mere kompliceret. Så længe vi havde den kolde krig, var det hele mere

enkelt, og man vidste altid, hvem man stod på side med. Det var lidt som at spille dam, et meget enkelt spil med simple regler. I dag er det mere som at spille skak. Det er meget mere kompliceret, og der er flere lag i det. Derfor er det heller ikke altid nemt at vide på forhånd, hvad en person vil mene om en sag. Men jeg synes nu, der har været en klar linje i mine holdninger. Jeg har hele vejen igennem været tro mod mine grundholdninger. Jeg har et liberalt grundsyn, og det har jeg også, når det gælder andres kultur eller tro. Som jeg ser det, handler den slags ikke om parti- eller fløjpolitik, men om nogle helt grundlæggende værdisæt. Så selvom jeg selv er et kristent menneske, der, efterhånden som jeg bliver ældre, bliver mere og mere optaget af kristendommen, så har jeg stadig respekt for mennesker, der har en anden religion. Så længe de ønsker at udfolde den på en fredelig måde. Og jeg ser absolut ingen grund til at træde på dem uden grund.« Den danske dobbelthed I Uffe Ellemann-Jensens øjne rummer netop karikaturkrisen historien om den danske dobbelthed, som han beskriver i sin nye bog »Nu gik det lige så godt«: »Der er nogle store paradokser i den måde, Danmark opfører sig på. På den ene side engagerer vi os meget og tager et stort ansvar internationalt.Vi har sendt masser af soldater til Afghanistan, og vi har virkelig været med til at gøre noget af det hårde arbejde dernede, hvor andre lande har

Uffe Ellemann-

Også hans søn, Jakob

Baltic Development

begivenheder.

tiv oplevelse at skulle

Jensen (f. 1941) er cand.

Ellemann-Jensen, går efter

Forum.

Med deres kendskab til

beskrive problemer med

polit., journalist, tidligere

en plads i Folketinget til

beslutningsprocesser og

det formål at oplyse – i

udenrigsminister og tidli-

næste valg. I dag deltager

det taktiske spil bag kulis-

stedet for at skulle vinde

gere medlem af Folketin-

Uffe Ellemann-Jensen flit-

Uffe og Mogens

serne »oversætter« de to,

en duel. Det er klart, at vi

get for Venstre. Efter i en

tigt i den politiske debat,

Med henholdsvis blåt

hvad det egentlig er, der

har en forskellig tilgang til

del år at have arbejdet

blandt andet ved at skrive

og rødt slips toner Uffe

foregår på den internatio-

mange af de spørgsmål,

som journalist gik han ind

bøger, blogge på berling-

Ellemann-Jensen og

nale politiske scene.

vi behandler. Men vi når

i politik, og i 1982-1993

ske.dk og være vært for

Mogens Lykketoft frem på

Som politikere var de

alligevel ofte frem til over-

var han udenrigsminister.

programmet Ellemann/

skærmen på TV2 News

konstant i haserne på

ensstemmelse. Og jeg

Han var formand for Ven-

Lykketoft på TV2 News.

i programmet Ellemann/

hinanden, nu foregår det

ved fra mange reaktioner,

stre fra 1984 til1998.

Han sidder desuden i

Lykketoft. Med Martin

hele i en mere jovial tone.

at det er noget, mange

en række internationale

Krasnik som fast vært har

Selv siger Uffe Ellemann-

sætter pris på.«

Han er gift med Alice

bestyrelser og tænke-

de to tidligere udenrigsmi-

Jensen om at være med i

Vestergaard og far til mil-

tanke og er formand for

nistre siden maj dissekeret

programmet:

jøminister Karen Ellemann.

netværksorganisationen

aktuelle, udenrigspolitiske

»Det er altid en posi-

BRIEF

november ‘10

afholdt sig fra at komme helt derind, hvor der virkelig er brug for hjælpen. Der står en kolossal respekt omkring det, Danmark gør. Men samtidig har vi i Danmark utroligt svært ved at finde ud af, hvordan vi skal håndtere andre religioner, andre folkeslag. Vi har meget svært ved at skabe den rummelighed i vores samfund. Og det undrer man sig over ude i verden. Man forstår ikke, hvorfor vi ikke kan finde ud af det. Hvorfor vi skal insistere så kraftigt på, at det er vores værdier, der er så vigtige, at vi blæser på andre og dermed skaber nogle komplet unødvendige konflikter.« Hvor tror du, den dobbelthed kommer fra? »Det er svært at sætte fingeren på præcist, hvor den kommer fra, men det er jo tydeligt, at vi har en underlig dualisme i den politiske ledelse. På den ene side så går vi ind for en aktivistisk udenrigspolitik. Det begyndte jo faktisk allerede i min tid, hvor vi med bred politisk opbakning sendte Olfert Fischer til Golfen, nok fordi mange følte en bondeanger ved ikke at have været solidariske nok under den kolde krig. Men samtidig er der de der forskruede ideer om, at vores ideer og værdier skal proppes ned i halsen på andre.Vi forstår ikke, at man nogle gange må lægge bånd på sig selv for at vise respekt for andre. Det er det, nogle kalder selvcensur. Jeg vil jo mene, at det kun er abnorme mennesker, der ikke udøver en eller anden form for selvcensur. Karikaturkrisen var et skoleeksempel på, hvordan vi går galt i byen, når vi insisterer på, at vores opfattelse af virkeligheden er den eneste, der gælder.«

Uffe og hunden

traver rundt med i

og vandt ved den

hvis man tæller hans

En af de bedste

snor langs Øresunds

lejlighed titlen som

år i hundeår. Jeg har

ting, Uffe Ellemann-

kyst. Oscar er en

Verdens Fineste

markeret i kalende-

Jensen ved, er at gå

af de fineste, og

Border Terrier.

ren, hvornår det er.

tur med sin hund,

det har han faktisk

Pokalen står stadig

Så skal vi begge

border terrieren

papir på. For nogle

og skinner oppe på

invitere nogle gæster

Oscar. Og det er

år siden var han på

loftet. »Vi nærmer os

og have noget godt

ikke nogen hvilken

international hunde-

den dag, hvor vi er

at spise.«

som helst hund, han

udstilling i Dortmund

præcis lige gamle,

En helt ny verdensorden Den danske dobbelthed er blot et af de emner, Uffe Ellemann-Jensen kommer omkring i sin nye bog. I bogen forsøger han at blotlægge, hvor store forandringer vi oplever i verden i netop disse år. »Der sker gigantiske omvæltninger nu og her, og det er min fornemmelse, at det er langt de færreste, der overhovedet er klar over det. Jeg prøver at sætte det hele ind i en historisk sammenhæng. Efter at muren faldt, troede vi jo nærmest, at historien var slut.Tilbage i 1993 sagde Willy Claes, som på det tidspunkt var formand for EU’s ministerråd, at nu var der kun to supermagter tilbage i verden: USA og EU. Dengang var der ingen, der rynkede bryn, for sådan var det jo – sådan så virkeligheden ud.« Men siden er der sket ting og sager. Ikke mindst som følge af den finanskrise, som har ramt både EU og USA særdeles hårdt. Præsident for Verdensbanken Robert Zoel-

lick har talt om, hvordan der nærmest er tale om et tektonisk skifte i magtstrukturen, og Uffe Ellemann-Jensen er helt på linje med ham: »Når de tektoniske plader flytter sig,

brydes det hele. Der kommer vulkanske udbrud, tsunamier og jordskælv. Og så voldsomt er det, der sker lige i øjeblikket, når det gælder den internationale magtbalance. På klimatopmødet i København så vi

det udspille sig fysisk.Vi så Angela Merkel, Lars Løkke Rasmussen og de andre vestlige ledere sidde sammen med Barack Obama. De sad alle sammen der og så helt rådvilde ud. For netop da var det gået op for dem,

BRIEF

november ‘10

at det slet ikke var i deres lokale, at beslutningerne blev taget. De blev taget et helt andet sted i Bella Center, nemlig i det lokale, hvor Kina sad sammen med Indien, Brasilien og Sydafrika. Da Obama bevægede sig derhen, blev der lavet en aftale, og europæerne måtte blive siddende for sig selv. Lige i det øjeblik fik vi et klart billede af den nye magtstruktur i verden.« Hvordan mener du, at Danmark skal forholde sig til det? »Ligesom resten af EU skal vi sørge for at gennemføre nogle reformer og gøre op med vores syn på velfærd.Vi har vænnet os til at kunne tilbyde vores borgere nogle ydelser, som vi ikke kan i fremtiden, hvis vi skal kunne klare os internationalt. Og så skal vi have et helt andet syn på fremmede kulturer.Vi skal åbne os mere. Det betyder ikke, at vi skal flytte os fra vores egne værdier, og vi skal fortsat stille krav til de mennesker, der kommer til vores land. Men der er ingen grund til at fremprovokere konflikter og støde mennesker fra os, som i virkeligheden hører til på vores side. Det ser vi desværre rigtig meget af i diskussionen om islam. At man skubber det store flertal af ikke-konfliktsøgende muslimer over i en lejr, hvor de ikke hører hjemme.«

Udtaler sig kun om udenrigspolitik I de ord ligger der en direkte kritik af udmeldinger, der kommer fra regeringspartierne og ikke mindst regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti. Og det er lige netop den slags udmeldinger, der har det med at medføre høj bølgegang i den politiske debat herhjemme. Det er ikke alle, der bryder sig om, at en forhenværende stadig blander sig i den slags anliggender. Men det må de lære at leve med, når det gælder Uffe Ellemann-Jensen. Samtidig understreger han dog, at der er masser af situationer, hvor han undlader at udtale sig: »Jeg holder mig til udenrigspolitiske emner og har stort set undgået at udtale mig om indenrigspolitik. Når jeg endelig gør det, er det, fordi det også har en relevans for vores internationale ageren, som for eksempel da jeg i 2001 kritiserede, at regeringen ville nedlægge Center for Menneskerettigheder. Og så bedømmer jeg aldrig enkeltpersoner i dansk politik. Det har medierne vist efterhånden forstået. I starten ringede de altid for at få min holdning til, hvordan en af mine efterfølgere gjorde det, men den slags nægter jeg at bidrage til. Jeg har heller ikke, siden jeg stoppede som partiformand, blandet mig i partiets interne forhold. Altså bortset fra at jeg har leveret et par børn, der spiller en

rolle nu, men det må jo siges at være en meget indirekte måde at udøve indflydelse på.« Tror du, dine udmeldinger har betydet noget for eftermælet i dit gamle parti? «Jeg er da ikke i tvivl om, at der er nogle, der er blevet meget skuffede over nogle af de ting, jeg har valgt at sige. Men det tager jeg stille og roligt. Hvis man stadig føler, at det er rigtigt at blande sig i debatten, kan man ikke bekymre sig om, hvordan andre tager imod det. Så er det jo ikke længere en fri debat. Jeg er vokset op med en fri debat, og det stod jeg også for, mens jeg var partiformand og minister. Jeg var ikke kendt for at lægge skjul på, hvad jeg mener om tingene. Jeg kan stå inde for alt det, jeg siger, og jeg mente det samme om de emner, dengang jeg var partiformand.« Så det handler ikke om – som nogle fremstiller det – at du er blevet en gammel blød mand? »Nej, det er jeg aldeles ikke. Hvad jeg har sagt om respekt for andre kulturer, og at vi skal være mere åbne og inkluderende, det er præcist det samme, som jeg sagde i mine landsmødetaler år efter år, da jeg var partiformand. Men det er måske, som om debatten og holdningerne har drejet sig lidt, og det har mine altså ikke.«

Uffe og rejserne

han gerne forlænger

det for eksempel,

Det er altså 600 år,

havde masser af

at have sådan en

Når man skal lave en

forretningsrejser

da Alice og jeg var

før Ansgar kommer

tid til at stå i vand

knægt med derude.

aftale med Uffe El-

med nogle dage,

i det sydlige Indien

til Danmark! Når man

til livet og vente på

Hornfisk fanger man

lemann-Jensen skal

så han og hustruen

for nylig. I provinsen

står der og kigger på

bid. Men sådan er

bedst ved at bruge

man være ude i god

Alice kan gå lidt

Kerala besøgte vi

den, så føler man sig

det ikke. Selv synes

silketråd i stedet for

tid. Det erfarer brief,

på opdagelse. Da

en kirke, der ifølge

meget ydmyg.«

han, at han får fisket

en krog, så det er en

da interviewet med

vi møder ham, skal

overleveringen blev

alt for lidt – også

meget børnevenlig

den forhenværende

han snart til at pakke

etableret af apostlen

selvom sommeren

måde at fiske på,

udenrigsminister

kufferten for at rejse

Thomas omkring år

Uffe og fiskene

bød på lakseudflug-

fordi man kan lære

skal sættes op. Hans

til Riga i Letland.

50 efter Kristi fødsel.

Vi har set ham

ter til både Island

dem at kaste, uden

kalender er nemlig

Han er netop vendt

I den kirke har de

portrætteret i

og Skotland. Men

at de får en krog

plastret til med

hjem fra det skotske

en synode (et skrift-

waders adskillige

af og til svinger han

i øret. Drengen er

rejseaktivitet. Selv

højland, og hen over

sted, red.), der er

gange. Også i sin tid

også fiskestangen i

blevet helt bidt af

tør han ikke sætte

sommeren har han

nedfældet i år 300.

som aktiv politiker

Øresund, som han

det, og selvom han

antal på, hvor mange

også været i Island

Og her er der altså

var Uffe Ellemann-

har udsigt over fra

normalt er verdens

dage om året, han

for at fiske. Foråret

ikke tale om en myte

Jensen kendt som

sin dagligstue:

mest kræsne barn,

er af sted, men i

bød på en rejse til

eller en overlevering,

inkarneret lystfisker.

»Jeg er begyndt at fi-

så insisterer han

dag bliver rejserne

Vietnam.

det er videnskabeligt

Og så skulle man

ske hornfisk sammen

på selv at spise de

ofte lidt længere

»Det at rejse gør mig

bevist, at den er

jo tro, at han som

med mit barnebarn.

hornfisk, han fanger.«

end tidligere, da

ydmyg. Jeg oplevede

nedfældet i år 300.

pensioneret politiker

Det er jo fantastisk

»De små brødre« MEXICO:

COLOMBIA:

PERU:

CHILE:

111 mio. indbyggere.

44 mio. indbyggere.

30 mio. indbyggere.

17 mio. indbyggere.

BNP:

1.465 mia USD$ (2009).

402 mia. USD$ (2009).

251 mia. USD$ (2009).

242 mia. USD$ (2009).

Forventet vækst i 2010:

4-5 procent.

2-3 procent.

5-6 procent.

4-5 procent.

Nøglesektorer:

Bilindustri og olie.

Tekstiler og mineraler.

Mineindustri og tekstiler.

Fiskeri og mineindustri.

Kilder: CIA World Factbook, Verdensbanken og IMF.

UDSYN

MEXICO

Latinamerikas små brødre i voksealderen

COLUMBIA

PERU

CHILE

Brasilien er Latinamerikas ubetingede supermagt, men en række andre vækstlande er på sporet i syd. Markederne har rystet kriseåret 2009 af sig på rekordtid, og de præsterer på ny stor fremgang. Peru er et af de overraskende eksempler. ARGENTINA

Af Ebbe Fischer, Buenos Aires

n motorvej forbinder snart verdens to største oceaner. Kilometer efter kilometer grå asfalt gennem bjerge, jungle og marker vil i slutningen af 2010 forbinde Perus Stillehavskyst med Brasiliens Atlanterhavskyst. En strækning på 2.600 kilometer.Vejen – La Carretera Interoceánica – vil stå som symbol på et historisk fremskridt i en verdensdel, der bevæger sig hastigt mod en større global rolle. Dét ved de i Latinamerika.

»Peru har påbegyndt sin rejse og har lært at producere og konstruere, og vi behøver ikke eksterne kreditter for at vokse i fremtiden,« sagde Perus præsident, Alan García Pérez, under åbningen af et vandværk i august. Han er dermed i tråd med regionens andre selvbevidste statsledere, der med enkelte undtagelser er færdige med at føre politik med hatten i hånden. Selv i nødens stund ser man tendensen. Chile blev i februar ramt af et voldsomt jordskælv, men daværende præsident, Mi-

BRIEF

november ‘10

ARGENTINA: 41 mio. indbyggere. BNP: 549 mia. USD$ (2009). Forventet vækst i 2010: 3-4 procent.

Peru er ikke blot et eksempel på konsolideringen af et blomstrende demokrati. Det er også en ekstraordinær økonomisk succeshistorie.

Nøglesektorer:

Præsident Obama i juni 2010

Foto: corbis

Landbrug og it.

Væksten er tilbage i lamaens land – landene omkring Andesbjergene – som ligger lunt i kølvandet på storebror, Brasilien.

Rune V. Harritshøj, Sydamerika-korrespondent siden 1999 for Berlingske Tidende, Børsen og Danmarks Radio Er markedsøkonomi

af en cyklisk crash and boom-økonomi, mens

og ikke mindst faglært kvalificeret arbejdskraft

og demokrati stabili-

eksempelvis Brasilien økonomisk og demokratisk

– er de store udfordringer. Kontinentet skal også

seret i regionen?

ser ud til at have lagt fortiden bag sig. Brasilien er

få has på en korruptionskultur, som særligt flere

»Stabilitet har aldrig været

på alle måder fremtiden. Invester lyder mit råd.«

mindre og mellemstore lande er tynget af. Men

Latinamerikas mellemnavn,

samtidig viser erfaringer, at de lokale ansatte kan

men økonomisk er der

Hvilke trusler består for økonomisk

store muligheder i lande

vækst?

som Brasilien og Colombia samt flere andre.

»De gamle trusler med inflation og manglende

Demokratisk lider visse lande, som Argentina,

investeringer i modernisering af infrastruktur –

chelle Bachelet, meldte klart ud, da USA’s udenrigsminister, Hillary Clinton, efterfølgende kom på sympatibesøg. »Vi har kapaciteten til genopbygning,« slog chileneren fast med bestemt mine.

udefra, men for den peruvianske økonomi gælder, at de lokale aktører i stigende grad investerer i hjemlandet.

rige lande om få årtier,« siger han entusiastisk til brief. Selvom selvtilliden i syd vokser, ved latinamerikanerne også udmærket, at udfordringerne er store og synlige. Fattigdommen er stadig udbredt, og de ældgamle kulturelle forskelle består. »De store demografiske forskelle mellem efterkommere efter europæiske indvandrere og de mange indianske efterkommere er stadig ikke overkommet i et land som Peru,« fastslår Diego de la Torre. Trækker Spanien op Hvis kolonitidens spøgelser stadig er i folkedybet, kan de seneste års økonomiske udvikling derimod skabe en vis stolthed over for den gamle kolonimagt, Spanien.

Foto: scanpix

Ny vækst De latinamerikanske lande har noget at have selvtilliden i. Regionens lokomotiv, Brasilien, er den klart største aktør, men også Colombia, Peru, Chile, Argentina og Mexico er på vej frem. Væksten i 2010 ligger ifølge prognoser på tre til syv procent i en tid, hvor de traditionelle stormagter kæmper med lav vækst, og mange etablerede finansielle systemer er kollapset eller har holdt sig oppe vha. gigantiske hjælpepakker. I Latinamerika har man desuden undgået krak i bankvæsnet, og der har ikke været behov for hjælpepakker som i USA og EU. Men selvfølgelig har recessionen også ramt dele af Latinamerika. Mexico har været særligt hårdt ramt, da 80 procent af eksporten gik til USA, men landet har rejst sig flot med forventet vækst på fire-fem procent i år. Dels via øget samhandel med Kina, der er trådt ind på den regionale scene som en faktor sidestillet med USA og Europa. Peru drager også stor fordel af handlen med Kina. Store forekomster af mineraler bliver udskibet via Stillehavskysten med kurs mod Kina, og dét har medvirket til, at økonomien blomstrer på ny – efter at rekordvæksten på 9,8 procent i 2008 blev reduceret til 0,9 procent i 2009. Det er først og fremmest Perus metaller – guld, tin, jern og zink m.m. – og olie- og gasfelter, der skaber fremdriften. Præsident Alan García Pérez har annonceret, at der bliver investeret 35 mia. dollar i råvaresektoren over de næste fem år. En del af disse investeringer kommer

Latinamerika redder EU I Perus hovedstad, Lima, bestyrer forretningsmanden Diego de la Torre en byggevirksomhed med 250 ansatte. Desuden er han professor ved Universidad del Pacífico, og han er en af landets mange optimister. Diego de la Torre fortæller, at de studerende i dag ser det som en fordel at komme fra en af Latinamerikas vækstøkonomier. »For ti år siden sagde de studerende: ’Jeg vil være succesfuld, selvom jeg er fra Peru’. I dag siger de: ’Jeg bliver succesfuld, fordi jeg er fra Peru.’Vi kan blive et af verdens

være bedre end udsendte danske eksperter.«

»Peru er en ekstraordinær økonomisk succeshistorie,« sagde Obama, da han mødtes med Perus præsident, Alan García Pérez.

BRIEF

november ‘10

Er markedsøkonomi

bedre gennem den økonomiske krise end fx

og Europa stadig centrale samhandelspartnere

og demokrati stabili-

Europa og USA. Det er langt hen ad vejen udtryk

og investorer i regionen. Relationerne mellem

seret i regionen?

for, at landene fører en grundlæggende stabil

Latinamerika og Vesten bygger på et udpræget

»Med ganske få undta-

økonomisk politik.

værdi- og kulturfællesskab, men der er selvsagt

gelser er markedsøkono-

ikke tale om nogen økonomisk naturlov – og

mien og demokratierne

Vil Latinamerika efter din opfattelse

det vil være meget vigtigt, at EU ikke hviler på

til forskel fra tidligere nu

orientere sig mod Vesten eller Asien i

laurbærrene, men tager målrettet handling for

udbredt i de latinamerikanske lande. Der er

fremtiden?

at styrke samarbejdet og samhandlen med

grundlæggende en god stabilitet i regionen,

»Selvom handelsrelationerne til ikke mindst Kina

regionen. Her vil ikke mindst et stærkt strategisk

og Latinamerika har da også generelt klaret sig

har fået stor betydning for Latinamerika, er USA

partnerskab med Brasilien være afgørende.

.a 29

18. se

200 års uafhængighed

ptem

ber

1810

US pr A’s p t ho okla ræs Mo lde s mere iden at nro ig v r, at t, Ja int Syda e-do æk f eur mes ere m kt ra op Mo sse erik rine Am æer nr sfæ a n n l erik ne oe, re. u e ægg a. ska rU e l SA r op ’s til,

Chile erk læ og følge rer sig selvstæn rd digt Venezue ermed i hælene la, p og Mexic Argentina, Ecu å ador o.

Investeringerne i Latinamerika har nemlig været et af de få lyspunkter i en dyster tid for Spanien. Eksempelvis har de to bankkoncerner Banco Santander og BBVA reddet bundlinjen via vækst i deres forretninger i regionen, en vækst på henholdsvis 20 og 7,6 procent. Brasilien står for knap halvdelen af disse milliardfortjenester, mens resten er spredt ud på de små brødre. Andre spanske aktører er energikoncernen Repsol og telekommunikations-giganten Telefónica S.A., der også kan takke Latinamerika for en positiv bundlinje.

1. januar

g k ri y ste ar g i ua h lod fter Urug 0 b e r as 00 g rik s å n o 00. me r. Sek silie og 4 a in e ra y, Lat gynd na, B gua de. be enti t Para r dø rg re re 64er A besejnneske 8 1 mb me ece d 3. mod Bolivia Chile indleder en krig er og erobrer det, der i dag u Per og 1879 rådet er tyndt Om le. Chi e dlig nor det 14. februar tige befolket, men rigt på vig råstoffer.

12. a 98 ugus t

fe 2.

2011

Den med spanska sin s amerik merika a n i 22 19 – Cu dste ba nsk sejr ske krig stio . Spa . a 42 b a , n ug der nien slutter bliv us mist Br er se t er a lvstæ kr sili i n e g dig. sto p n g eft re l å De år i er. ati A nd na llie i A m re n er de de ika s n ns sid Ver ke e. de lan De ns de fle fø ste lge r

1. j

59 19anuar

Det mest up p i Chile. Militærku f en række militærk ea g berygted 60’erne o entet i 19 på kontin . 1970’erne

ta s tis Ba gle cio vku r en hal live b ulg e r F tlig tat ato ves e s ikt den istisk sd un ba og Cu gter, omm fly ste k t. før rette op

1973

11. septembe

r de om le ing r s ind jn t. de g dre sni ræ t o tre til tilt siden ens ikalt v ez av ræ sk rad Ch as p kan re go uel eri ind Hu nez nam er m Ve lati e ell en mer af

990 Chiles 11 l . m f a r atræ eder Aug r ts der, o usto m P g i l i i n å t æ o r forbi rdiktatu tier med chet rer i gru . S 26 19 y d ame fulde . rika e m 9 Ar ar 1 r Ur gen t s ef ug tin s ter uay a, B k øk al v euro gru rasi on ær p nd lie æ n o m e ga isk læg , Pa i o ra fo ge ra g n g rb r d em t for ille Mer uay ok ma de. cos og r a ti. rked Unio ur s- ne n

99 19 bruar

Brasiliens nyvalgte præsident tiltræder og afslutter otte år under Lula da Silva, hvor millioner af brasilianere er løftet op i middelklassen.

foto konservative

Lene Espersen (C), Udenrigsminister

Erik Bo Hansen, direktør for Maersk Line i Mellemamerika Vil Latinamerika

suverænt største handelspartner for landene i

duktions- og transportomkostninger.

efter din opfattelse

Mellemamerika.«

Mexicos olieproduktion er dertil faldende på bekymrende vis, og der er fortsat stor indenrigs-

foto Ebbe Fischer

orientere sig mod Vesten eller Asien

Hvilke trusler består for økonomisk

politisk uenighed omkring mulighederne for at

i fremtiden? »Såvel

vækst? »For Mexicos vedkommende er krigen

invitere udenlandske olieselskaber til at arbejde

Asien som Europa er vok-

mod narkoindustrien nok det største problem.

i landet og således tilføre ny teknologi og

sende handelspartnere

Den spreder sig fra at være et grænsefænomen

knowhow. Et behov, som de fleste oliefolk ellers

for Latinamerika, og regionerne bliver vigtigere i

til også at være et problem længere sydpå og i

er enige om.«

fremtiden. Men USA vil givetvis fortsat være den

øst og vest. Det forøger virksomhedernes pro-

Ikke nogens baggård

Taxaen triller hen foran et stort firkantet hus i spansk kolonistil. Huset er gult, og en mægtig marmortrappe fører besøgende fra boulevarden op til hovedindgangen. Det ligger i det sydlige Buenos Aires. Her residerede den argentinske søhelt Almirante Brown, som var med i uafhængighedskrigen for 200 år siden, men villaen er nu indtaget af professorer fra eliteuniversitetet UCA, Pontificia Universidad Católica Argentina. Huset står lidt mærkeligt.Til højre for det ligger en gigantisk boligblok i en lys blå farve og med vasketøj i alle afskygninger på altanerne. For vi er også i Buenos Aires’ fattige havnekvarter La Boca, hvor tusindvis af immigranter landede i det 19. århundrede – dengang fattige europæere strømmede til Argentina for at prøve lykken i den nye verden. Kontrasten i kvarteret er typisk for de latinamerikanske samfund, der har været delt, siden europæerne kom, sejrede og underlagde sig kontinentet.

Af Ebbe Fischer, Buenos AIRES

Foto: scanpix

I Sydamerika fejrer en række lande 200 år som frie nationer i år. Festlighederne symboliserer den endelige uafhængighed; først var Spanien herre, siden USA, siger de. Latinamerikanerne vil endelig stå på egne ben, 500 år efter inkaerne blev besejret i Andesbjergene.

Her residerede den irsk-fødte argentinske frihedshelt Alminrante Brown i Buenos Aires' legendariske havnekvarter, La Boca.

USA-skepsis Historieprofessor Dr. Guillermo Oyarzábal tager imod i et kontor med massive reoler af træ. Han sætter sig i lædersofaen og tager hul på et betændt emne. »Latinamerika har forsøgt at frigøre sig fra USA de seneste årtier,« siger han afdæmpet og henviser til regionens meget omtalte venstredrejning. Han anser udviklingen som en reaktion på USA’s politik de seneste årtier. »Udenlandsk politisk indblanding er ikke længere velset i regionen under ét, fordi amerikanerne for hårdt frem mange steder. Men landene er meget forskellige. Colombia og Mexico samarbejder tæt med USA, mens fx Ecuador og Venezuela går deres helt egne veje,« siger Dr. Oyarzábal. Den mere selvstændige kurs gør mange latinamerikanere stolte, men andre påpeger, at kritikken af USA og andre stormagter

BRIEF

november ‘10

Mario Bazán, direktør for tænketanken FORO i Lima Er markedsøkonomi

Systemer, der kalder sig demokratiske, indehol-

voksende antal sociale konflikter. Desuden

og demokrati stabili-

der desuden ofte uregelmæssigheder, såsom

er institutionernes ustabilitet, korruption og

seret i regionen?

forfølgelse, undertrykkelse og magtmisbrug af

manglende sikkerhed en reducerende faktor for

»Latinamerika er en sårbar

demokratisk valgte politiske magthavere.«

internationale investorers appetit på at gå ind i regionen.«

region over for ændringer i de politiske systemer.

Hvilke trusler består for økonomisk

Mange lande har løbende

vækst? »Uligheden i regionen er et primært

Den moderate og den ekstreme vej Regionens venstredrejning er groft sagt opdelt i to, ifølge Mexicos tidligere udenrigsminister Jorge G. Castañeda, der er professor ved New York University og klummeskribent i bl.a.Washington Post. I en bredt citeret artikel i Foreign Affairs skriver han: »Den ene retning har fundamentalistiske rødder, men er i dag åben og moderne. Den anden er lukket og populistisk. I stedet for at brokke sig over venstredrejningen skulle resten af verden fokusere på at styrke førstnævnte, for det er præcis, hvad Latinamerika har brug for.« Jorge G. Castañeda henviser dels til de såkaldte venstrepopulister, der med Venezuelas præsident, Hugo Chávez, i spidsen har forsøgt at score politiske point på kritik af USA de senere år. Denne gruppe tæller desuden Evo Morales i Bolivia og Rafael Correa i Ecuador. Den anden vej er den mere pragmatiske og markedsorienterede– næsten socialdemokratiske – linje, der er mere udbredt, og som bl.a. tæller Brasiliens afgående præsident Luiz Inácio »Lula« da Silva. Han samarbejdede med USA, men er også kritisk. Brasilien har fx, i lighed med en række andre latinamerikanske lande,

styrket båndene til Iran og andre stater i Mellemøsten. Den position forsvarede Lula i november sidste år i Jordans hovedstad, Amman. »Hvis de rige lande ikke vil tale med Syrien, så må Brasilien gøre det,« sagde han med slet skjult henvisning til, at latinerne ikke længere har tænkt sig at føje nogen. Amerikanerne har dermed måttet acceptere tab af indflydelse, men den accept har en grænse, ifølge Jorge G.

Foto: scanpix

kan koste. Et oplagt eksempel er handelsboykotten af Fidel Castros Cuba. En boykot, der bliver opretholdt 51 år efter Fidel Castros magtovertagelse. Det er ikke velset i Latinamerika, der handler lystigt med cubanerne. Dr. Oyarzábal opfatter landenes politiske kurs som en afvejning af to modsatrettede interesser. »Hvis man pleaser de rige lande, så går det måske bedre økonomisk, men man sætter noget af sin selvstændighed over styr. Og hvis man stædigt opretholder sine synspunkter, kan det koste økonomisk,« siger professoren med et fast blik.

problem – og en determinerende faktor i et

Napoleon startede bølgen La bicentenario – 200-års-jubilæet for

Hvis man pleaser de rige lande, så går det måske bedre økonomisk, men man sætter noget af sin selvstændighed over styr. Historieprofessor Dr. Guillermo Oyarzábal

Castañeda. Han mener, at to begivenheder kan bringe USA tilbage som en mere militant aktør i regionen. Den ene; hvis en type som Hugo Chávez kommer til magten i Peru. Den anden; hvis samme Chávez udbygger sit allerede nære samarbejde med Rusland og Iran. Hvis de moderate politiske kræfter derimod sejrer, vil supermagten i nord – ifølge Jorge G. Castañeda – lade regionen udvikle sig uden indblanding.

uafhængigheden – er i fuld gang med at blive fejret i en række latinamerikanske lande. Uafhængigheden var en dominoeffekt, der blev startet i Europa. I 1808 faldt Madrid til Napoleons arméer, der havde invaderet den iberiske halvø året forinden, og opløsningstendenserne bredte sig hurtigt til kolonierne i Sydamerika. I 1809-1810 erklærede kolonierne sig uafhængige på stribe: Mexico, Venezuela, Peru, Argentina og Chile, men først i slutningen af årtiet efter en række uafhængighedskrige gik solen ned over det spanske imperium i Sydamerika. Foto: scanpix

haft demokratiske systemer i den nyere historie.

Fra Napoleons indtog i Madrid – udødeliggjort i Francisco Goyas maleri El Tres de Mayo – til jubilæums-festlighederne i Mexico City i anledning af la bicentenario.

Javier Santiso Guimaras, økonomiprofessor ved ESADE i Barcelona, klummeskribent og formand for OECD’s Emerging Markets Network Er markedsøkonomi

forbundet med stor usikkerhed og ustabilitet,

en anden god nyhed. Tidligere var USA altdo-

og demokrati stabili-

men i Peru, Colombia, Mexico, Chile og Brasilien

minerende, men i løbet af 80’erne og 90’erne

seret i regionen?

er den tid nu forbi. Stabiliteten er sikret, uanset

begyndte økonomierne at eksperimentere mere

»Vi har set et stort skifte

hvem den nye præsident bliver. Af de store lande

med Europa, og særligt Spanien investerede

i de sidste to årtier. En

er det kun Argentina, der mangler en afkobling.«

voldsomt. Siden årtusindskiftet er Asien blevet

del lande – ikke alle – har oplevet en afkobling af

vigtigere, og dermed har Latinamerika i dag tre Vil Latinamerika efter din opfattelse

vigtige handelspartnere – ikke én. Det er en

sammenhængen mellem præsidentvalg og ma-

orientere sig mod Vesten eller Asien i

styrke.«

kroøkonomisk stabilitet. Tidligere var et valg altid

fremtiden? »Dette er et andet stort skifte – og

Latinamerika har et enormt potentiale, men også store udfordringer. Her er de vigtigste udvalgt af Ebbe Fischer.

muligheder $

+1. Råvarepriser

førstnævnte er i krise og i bedste fald præsterer

+4. Grøn energi

Verdenspriserne på råvarer

moderat vækst, trækker Kinas voldsomme frem-

Grøn energi er i eksponentiel

stiger på lang sigt, og de latin-

gang Latinamerika med. Sidste år overhalede

vækst i Latinamerika. Energi

amerikanske lande bliver bedre til at forarbejde

kineserne amerikanerne som Brasiliens vigtigste

fra vind, vand og sol bliver i stigende grad omsat

dem. Latinamerika rummer nogle af verdens

handelspartner.

til grøn energi. Brasilien er desuden verdens

største naturressourcer. Området er enormt – og

førende inden for biobenzin. Alle tankstationer

næsten uudtømmeligt for mineraler. Chile er fx et

+3. Stabilitet

i Brasilien tilbyder produktet, og otte ud af ti

kobbermekka, og i de chilenske miner udvindes

Regionen er i store træk stabi-

nyindregistrerede biler er udstyret med den så-

liseret, siden de mange urolige

kaldte flex-fuel-motor, der kan køre på forskellige

en tredjedel af verdens kobber, mens Peru tager sig af knap ti procent oveni. Kina benytter i stigende grad Latinamerika

årtier i sidste halvdel af det 20. århundrede.

blandinger af benzin og bioethanol.

Dermed kan virksomheder, der går ind i Latin-

som strategisk ressourcebase for sin vildt vok-

amerika, nemmere langtidsplanlægge. Imidlertid

+5. Kulturel ballast

sende industri, der skriger efter mineraler. Ofte

er der stadig usikkerhedsfaktorer flere steder, og

Latinamerika rummer en række

er naturalierne imidlertid svært tilgængelige, og

visse lande agerer fjendtligt over for globaliseret

derfor skriger mineselskaber, landbrugssektor og

handel.

olieselskaber på ekspertise.

ældgamle mytiske kulturer. Inkaerne, mayaerne og aztekerne opbyggede

Hvis et marked er problematisk – som fx Ve-

storslåede civilisationer og riger, der strakte sig

nezuela under Hugo Chávez – så bliver det tabte

over afstande, der kunne måle sig med Romer-

+2. Asien

ofte hentet ind andre steder – fx i nabolandet

riget. Desuden er danse som fx tango og samba i

Handlen med Asien er voksen-

Colombia. Et land, der har fået rimelig styr på de

dag populære over hele verden.

de. Det forhold repræsenterer

interne problemer, og som i dag er langt mere

Kulturerne er omgivet af en global fascination

nye muligheder og et historisk skift for Latin-

stabilt og åbent, end de fleste europæere forestil-

og mystik, og det kan udnyttes via turisme og

amerika. Epoken med USA som altdominerende

ler sig.

international populærkultur. Dels kommercielt og

partner er forbi. Regionen handler i dag lystigt

dels til at motivere befolkningerne med følelsen

med både USA, Europa og Asien. Og mens de to

af, at de bidrager til verdenskulturen.

BRIEF

november ‘10

foto Presidencia de la República del Ecuador

Werner Baer, økonomiprofessor ved University of Illinois, ekspert i Latinamerika og rådgiver for Verdensbanken Er markedsøkonomi

ronerne udfordrer det demokratiske system og

ske vækst, og senest har Peru oplevet stor frem-

og demokrati stabili-

markedsøkonomien.«

gang pga. handel med Asien, der efterspørger råvarer og mineraler. Traditionel center-periferi-

seret i regionen? »Flere lande er stabilise-

Vil Latinamerika efter din opfattelse

teori fokuserer på, at centret (den traditionelle

ret, men i fx Mexico er

orientere sig mod Vesten eller Asien i

rige verden, red.) udbytter de svagere lande.

der store problemer med

fremtiden? »I de fleste sydamerikanske lande

Men nu ser vi et skift, hvor den voldsomme

narkoindustrien, der fører

er handlen blevet meget diversificeret. Landene

efterspørgsel efter råvarer stiller periferien i en

ved Stillehavet er meget afhængige af den asiati-

stærkere position.«

krig mod staten i grænseområderne. Narkoba-

udfordringer -1. Narko

grobund for sociale konflikter, øget sikkerheds-

noget om snakken.. Problemet har været udbredt,

Narkoproduktion og transport

risiko og parallelle økonomier i form af fx byt-

siden spanierne kom og gjorde korruption til en

af stofferne er en milliardfor-

temarkeder, der fungerer uden penge og er med

offentlig accepteret del af det bureaukratiske sy-

til at undergrave økonomien.

stem. I dag er en udbredt holdning, at lidt ekstra

retning, som millioner af mennesker lever af. Men

oven i hatten er et personalegode. Korruptionen

det er ulovligt, og det har skabt krigslignende tilstande i dele af regionen. Særligt i Mexico,

-3. Infrastruktur

forlænger processerne voldsomt – ud over det

hvor krigen raser i den nordlige del af landet,

På trods af voldsomme forbed-

åbenlyse værditab og moralske forfald.

hvorfra stoffer strømmer til det store amerikanske

ringer er der stadig et stykke vej

marked. Krigen mellem staten og narkokartel-

til at nå et niveau, man kan forvente af en mo-

-5. Uddannelse

lerne har kostet over 28.000 mennesker livet,

derne økonomi. Eksperter kritiserer regeringerne

Den elementære skolegang

siden Mexicos regering erklærede offensiv mod

i regionen for ikke at gøre nok. Eksempelvis har

narkokartellerne i 2006. Gangsterne har slået

Brasilien det laveste niveau for investering i infra-

med andre sammenlignelige lande. Eksempelvis

igen i et omfang, der har fået præsident Felipe

struktur (målt som procentdel af BNP) af de fire

viser en undersøgelse fra Den Interamerikanske

Calderon til at åbne for en diskussion om at

BRIK-lande, ifølge en rapport fra Morgan Stanley.

Udviklingsbank, at kun hver tredje latinameri-

legalisere stofferne.

Brasilien har de seneste fem år kun investeret 17

kaner har adgang til en uddannelse på højere

procent af BNP. De tilsvarende tal for rivalerne

niveau end den mest elementære folkeskole.

gen derimod fået bugt med usikkerheden. Nar-

er 44 for Kina, 38 for Indien og 24 for Rusland.

For emerging markets i Sydøstasien var det

kokarteller og guerillaer er fordrevet til afsideslig-

Brasilien er dog i gang med store projekter op

tilsvarende tal 80 procent. Til gengæld er de vi-

gende jungleområder. Men de rumsterer stadig.

til VM og OL, som sambalandet afholder i 2014

deregående uddannelser – for dem, der altså har

og 2016. To begivenheder, der vil trække hele

adgang til dem – blevet styrket, og det er ikke

Sydamerika frem.

længere nødvendigt at rejse til USA eller Europa

I Colombia har en militær offensiv fra regerin-

-2. Fattigdom

for et få en anerkendt universitetsuddannelse.

Fattigdommen i regionen er faldende, men den er stadig enorm. Typisk lever mindst en tredjedel af indbyggerne i et latinamerikansk land i fattigdom, mens samfundets elite svælger i luksus. Det skaber

blandt ufaglærte står ikke mål

-4. Korruption Europæerne forbinder tit Latinamerika med korruption, og selvom forestillingen måske er overdreven, er der

tekst tommy Heisz

debrief

Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft mener, at der er brug for at lytte til tidligere politikere, der har været med i mange år.

foto: socialdemokraterne

»Erfaring har en stor værdi«

debrief: Når en hanelefant bliver tilpas gammel, går den ud for at dø alene, så den ikke bliver en byrde for sin flok. Sådan behøver det heldigvis ikke at være i dansk politik, mener Mogens Lykketoft. I sommer forfattede du sammen med Niels Helveg Petersen og Uffe Ellemann-Jensen et debatindlæg om Israel-Palæstina-konflikten. Hvorfor har vi brug for den slags indlæg i debatten? Jeg tror, at det kan være meget nyttigt, at folk, som tilsammen repræsenterer mere end 20 års ledelse af dansk udenrigspolitik, nogle gange giver nogle råd videre stille og roligt. Det er en erfaring, vi prøver at give videre, og i det konkrete tilfælde forholder vi os til en konflikt, som vi har været nødt til at forholde os til uafbrudt i langt over 20 år. Hvorfor har vi ikke set så meget til det før i Danmark – at nuværende og tidligere politikere går sammen på tværs af partipolitiske skel? Vi har set det, dengang vi skulle ind i Fællesmarkedet. Da så man en række tid-

ligere statsministre, der sammen med den daværende statsminister, Jens Otto Krag, appellerede i fællesskab til den danske befolkning forud for folkeafstemningen. Specielt når det gælder udenrigspolitik – det er også noget, mange har registreret i det program, Uffe Ellemann og jeg har sammen på TV2 News en gang om ugen – så er der jo ikke så store forskelle i dansk politik. Vi har de samme erfaringer, og vi har på de fleste områder de samme konklusioner om, hvordan verden ser ud. Vores opgave er ikke at udkæmpe et slag mellem regering og opposition, men prøve at bidrage til bedre oplysning for borgerne om verden. Ser du andre steder i verden, hvor man har en stærkere kultur for det? Der er i hvert fald nogle lande, der har været bedre til at bruge den erfaring, som tidligere toppolitikere har. For eksempel svenskerne, som meget ofte har brugt dem som ambassadører. Det er sådan noget, jeg godt synes, man kunne gøre mere i Danmark. Giver alder og erfaring en større gennemslagskraft, når I blander jer i debatten? Ja, det tror jeg. Jeg har selv været nødt til at revidere min holdning til det med alder og erfaring. Da jeg var 20 år, mente jeg ikke, at erfaring havde nogen værdi, fordi verden forandrede sig så hurtigt. Men når man har været med i tre årtier i dansk og international politik, så får man en anderledes dybde, fordi man samler nogle indtryk, nogle bekendtskaber og nogle historier sammen, som giver et dybere billede af, hvad der foregår i verden. Erfaring har en stor værdi, hvis du altså er blevet ved med

Download det fulde interview som podcast på nordeaprivatebanking.dk/brief

at følge med i, hvad der foregår. Det er klart, at hvis du har sluppet taget for 15 år siden, så er du ikke meget værd som pejlemærke længere, men hvis du bliver ved med at følge med, så har du en anden dybde, end man bare lige kan få ved at starte fra nul. Når ekspolitikere som fx Uffe Ellemann-Jensen kan bringe noget nyt til debatten, er det så også, fordi de har en større frihed ved ikke længere at være en del af et politisk parti? Ja, der er en større frihed. Altså, jeg har jo stadig nogle hensyn, som jeg meget gerne vil tage. Men på det udenrigspolitiske område er det som sagt noget mindre konfliktfyldt mellem blokkene. En nuværende udenrigsminister eller en forsvarsminister vil selvfølgelig altid have nogle tabuer, som de skal tale lidt lavt om, mens vi andre kan tale lidt højere, men der er ikke tale om store afgrundsdybe konflikter om, hvordan verden ser ud, og hvordan Danmark skal forholde sig i den. Der var noget mere af den slags, dengang Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister, hvor vi havde diskussioner om fodnoter og den slags, men den kolde krig er for længst forbi, og de konflikter, vi skal forholde os til i nutiden, har vi ikke særligt afvigende opfattelser af. Tror du selv, du kommer til at deltage aktivt i den politiske debat, når du ikke længere er politiker? Det tror jeg bestemt, jeg vil. Jeg vil altid gøre mig umage for ikke at genere dem, der kommer efter mig, for det er klart, at der skal være plads til, at de, der har ansvaret i nutiden, kan løse det uden utidig indblanding. Men jeg vil da blive ved med at mene noget om, hvad der foregår i verden.