brief 06 by Nordea Share

brief nordea private banking magazine

marts 2011

06 Nr

Vi mister hukommelsen Digitalt virvar s. 34

Kejseren af VW PortrĂŚt af Ferdinand PiĂŤch s. 12

Statsministeriet

Valgets hovedprĂŚmie s. 6

Spejlsalen Spejlsalen er det rum i Statsministeriet, som er bedst kendt af offentligheden, da statsministeren her mødes med pressen. Spejlsalen blev moderniseret i 1990’erne, hvor den blev udsmykket med gobeliner af Vibeke Klint og vægmalerier af Carl-Henning Pedersen.

Hjørnekontoret Statsministerens kontor er indrettet med en række danske møbelklassikere som Børge Mogensens sofaer, Hans Wegners stole og Mogens Kochs reoler. Det eneste interiør, der skifter med statsministeren, er billederne på væggen, som er udlånt fra Statens Museum for Kunst. Fra kontoret er der udsigt over kanalerne og Københavns tage.

Egetræsværelset Egetræsværelset er et af ministeriets store mødelokaler. Her mødes bl.a. regeringens koordinationsudvalg.

Glasdørene og gangen Glasdørene adskiller Statsministeriet fra resten af Christiansborg. I gangen, der fører over til Folketinget, hænger en række malerier af den danske maler L.A. Ring.

Dronningetrappen Dronningetrappen forbinder Statsministeriets to etager og ministeriet med dronningens repræsentationslokaler. Ved særlige lejligheder låner Statsministeriet et af kongehusets lokaler, Alexandersalen, til officielle formål.

BRIEF

marts ‘11

Statsministeriet

Valgets hovedpræmie Tema om Statsministeriet s. 6-11 og bagsiden 8

Departementchefens kontor Spejlsalen

1 det ovale værelse Egetræsværelset Dronningetrappen

Glasdørene og gangen

3 ministersekretariatet

Hjørnekontoret

hovedindgangen

brief

06 Nr

Indhold s.12 VW-koncernen er Profil

01 02

i dag en lysende, europæisk succeshistorie.Vi tegner et portræt af den magtfulde og farverige bestyrelsesformand, Ferdinand Piëch.

03 04 05 06

Tema/Statsministeriet

07 08 09 10 11

ATTITUDE

Portræt/Ferdinand Piëch

13 14 15

s.24 Huset, der rummer Vesterport

16 17

Nordeas Vesterport-afdeling i København, fortæller en historie om funktionalismens fødsel i Danmark.

Ideer/Opfundet ved en fejl

19 20 21 22 23

INDSIGT

24 25 26 27 28 29

s.34 Hukommelsen er

Glemte sager

under pres. Den digitale tidsalder gør det sværere at huske de mest simple ting i hverdagen.

International/Private Banking i Luxembourg

31 32 33

UDSYN

Tema/Hukommelsen

35 36 37 38 39 40 41

FRIRUM

42 43

s.42

Snart er det nu Hvordan forbereder svømmeren, operasangeren og ministeren sig på en vigtig præstation?

Forberedelse/Øjeblikket før øjeblikket

44 45 46 47 48 49

Historie/Firebanden der skabte USA’s superøkonomi

50 51 52

Debrief/Michael Ulveman

BRIEF

marts ‘11

brief nr. 6

Et lille sted med stor betydning Når danske politikere drømmer om efter en valgdag at indtage hjørnekontoret i Statsministeriet, så er det ikke udsigten til et stort magtapparat, der skaber drømmene. Som beskrevet her i brief i dette første nummer i valgåret 2011, så er det et relativt beskedent ministerium, der står til rådighed for regeringschefen. »Generelt må man sige, at man i Danmark – sammenlignet med andre lande – har en meget smidig og lille organisation til vores statsminister,« forklarer lektor Lars Hovbakke Sørensen. Det tjener skiftende statsministre og deres embedsmænd til ære, at de ikke blot har ladet Statsministeriet svulme op. Som det ellers så ofte sker i en administration. Specielt når der kan henvises til hensynet til stadig mere komplekse opgaver. Og det gælder i udstrakt grad for Statsministeriets vedkommende – specielt med en internationalisering af ministeriets opgaver. Alligevel har man formået at holde ministeriets organisation nede på en relativt beskeden størrelse på godt 80 medarbejdere.

Det er vel at mærke sket, samtidig med, at ministeriet fortsat har kunnet bygge på dygtige embedsmænd. At man uden for centraladministrationen også har blik for den ekspertise og integritet, som findes i ministeriet, viser ansættelsen af tidligere departementschef Karsten Dybvad som adm. direktør for Dansk Industri, og af tidligere departementschef Nils Bernstein som nationalbankdirektør. Samtidig er det lykkedes at bevare respekten omkring ministeriet. I høj grad på grund af det, som Hovbakke Sørensen betegner som et »neutralt og professionelt embedsapparat.« Naturligvis har det en overordentlig stor faktisk og symbolsk betydning. I det fremmeste ministerium i et land, der år efter år bliver kåret som verdens mindst korrupte – på Transparency Internationals korruptionsindeks – er vigtigheden af en høj standard i embedsværket helt afgørende. brief-redaktionen brief@nordea.com

Udgivelser

tekst Michael

brief

rachlin

banking

november 2009

brief

03 Nr

nordea private magazine

banking

debrief

marts 2010

tekst Søren

Højlund CarlSen

aamUnd a/S, direktØr i a.J. nordic a/S. aSger aamUnd, d i bavarian beStYreLSeSForman 2010

2011

brikker« iteter er pølsefa »Danske univers 2012

2013

2014

2015

der burde have for et samfund, eliteforskermiljø.

foto: Bavarian

nordic a/s

2016

Global opvarmning – en kilde til innovation

under isen?

2017

2019 2020 2010 2011

dermed vækst

2013

2014

brief

Har du en kommentar?

04 Nr

nordea private magazine

banking

juni 2010

i samfundet.

der så af grundforskMen hvad bliver ningen? en at man skal trække og Det betyder ikke, ned over universiteterne snæver ramme Det vil være den både være forskningen øremærke forskningen. vi skal overlade 2016 Hvordan kan Jeg synes, til erhvervslivet? gale vej at gå. stille krav fri og tæt knyttet i. Jeg 2017 til sig selv, men ingen modsætning universiteterne Det ser jeg slet standard. Hvis meget gerne 2018 forskere i dag er træt af det danske om en høj akademisk tror, at de fleste var det debrief: Asger Aamund have topklasseforskning, frihed 2019 For tyve år siden Danmark skal han mener mangler så de bliver vil begge dele. forskermiljø, som 2020 universiteterne, for universitetsforskere, må vi ’elitisere’ de alt for nærmest et tabu og økonomiske midler. bedste. I dag er med virksomheder 2010 et tilbud til de og andenhvis man samarbejdede middelmådighed men i dag er det ofte præget af 2011 uden for universitetet, man godt samarbejde forskertalenterne rangsforskning. styrke omvendt. Nu kan 2012 og få nummer ét at Hvorfor forsvinder virksomheder Det er mit ønske kompetent med kommercielle resultater, hvis – uden en fri, fra Danmark? 2013 og var, de opfindelser grundforskningen ville blive, hvor patenteret sine sker der ikke til nye De unge forskere 2014 for at bekan tjene penge og elitær grundforskning og muligheder viden, der er så universitetet de havde penge 2015 som af samfundets Det er amerikanske den fornyelse på det kvalitetsniveau, forskningsområder. tjent drive forskning ny vækst og udvikling. gode til og har og forventninger. 2016 nødvendig for ønsker universiteter rigtig svarer til deres producere en penge på. 2017skal mange Universiteterne af i viden, vi skal leve stor del af den 2018 de bliver lyspunkter? det er vigtigt, at Er der ingen fremtiden, og 2019 der flere nye iværksættere er det pølsefabrikker, af Jeg ser heldigvis Gennem mit bedre. Lige nu 2020 på grund forskermiljøerne. mennesker ind komme ud af lokker mange 2010 Men det er uværdigt taxameterordningen. 2012

Hvad venter

et bedre

gøres? du, der skal Hvad mener om at lade universitesamDet handler både frit og om at styrke terne forske mere Når universiteterne arbejdet til erhvervslivet. de gode resultater forsker frit, kommer sørge for, at skal desuden også. Og man for det standard er høj, den akademiske bedste studerende, de tiltrækker de bedste forskere. lærere og de bedste

2018

industri den bioteknologiske engagement i fra særligt kan jeg se forskertalenter springer ud med der Harvard og Princeton, nye firmaer. i Danmark burde Universiteterne institutioner, der omdannes til selvejende patenter og tjene penge på og er i stand til at flere virksomheder bidrage til at skabe

TEMA: FORSKNING

foto: AfrikAkommissionen

02 Nr

nordEa privatE MagazinE

banking magazine

juni 2009

har vi oplevet

bunden, da startede helt fra var flygtet. Man indgået i 2003. er de gode eksempler? fredsaftalen blev derfra Hvilke lande til, at prækommer fra, men en god grund Det er der, man Der var sikkert Hovedgaden her han første var i Ghana, da er der sket forbedringer. sident Obama Sahara. Man en firesporet, asfalteret Afrika syd for i Monrovia er nu siden, var gang besøgte er et land, her for fire år Tanzania, som vej. Da jeg kom gang har kan også nævne med. Og huller. For første meget sammen af der masser af Danmark arbejder Men de er ramt mange år. Og ligget i front i vi oplevet trafikpropper. Liberia er meget Botswana har været i konkrise, da lande, der har kan den finansielle Så når vi taler om af råvarer. Så jeg sket meget i Mozambique. afhængig af eksport at flikt, så er der her i Liberia håber, mange eksempler. roligt sige, at man man kan nævne krise snart er slut. den økonomiske s rapport står I Afrikakommissionen og mellemstore været et tilbageslag de små Har finanskrisen der meget om udviklinbetydning for for den udvikling? for alle de afrivirksomheders Hvorfor konsekvenser økonomi i Afrika. Det har store føler, at det gen af en ny Og afrikanerne kanske lande. da de er det vigtigt? vækst, at de bliver ramt, økonomisk en ufortjent, få at er meget De bliver Det er vigtigt for gode. De andel i årsagerne. befolkningen til Løj er medlem ikke har nogen at deres der kommer hele Den første er, debrief: Ellen Margrethe og de store investeog FN’s ramt på flere måder. store virksomheder om råstoffalder, fordi råvarepriaf regeringens Afrikakommission i Liberia, handler meget udsending eksportindtægter er deres muringer i Afrika generalsekretærs særlige FN’s operationer, For det andet Men det er vigtigt, serne er faldet. alle udvinding og eksport. ikke ind i verdenshandlen hvor hun koordinerer i komme at hjemmemarked, dansker sit ligheder for de højst placerede at Afrika udvikler befolkninstår på, så har og er dermed den fattigste del af ramt. For når krisen at lukke sig at mindst for at den FN-systemet. en tendens til Og her tror jeg, udviklede lande problemer. gen får del i væksten. virksomheder kan løse de interne sammen om at til, at de de små og mellemstore ske. er der en tendens et afgøtil, at tingene kan Og for det tredje Endelig Afrika står ved blive dynamoen Mener du, at udviklingsbistanden. lukker ned for vendepunkt? at de udenlandske rende positivt fremskridt de positive betyder finanskrisen, der er sket store Kan du mærke reduceret. Jeg mener, at de er i din hverdag? investeringer bliver år i Afrika. Men forbedringer til Liberia de sidste 10-20 Men der Men med hensyn nået i mål endnu. Ja, det kan jeg. fulde interview der ikke selvfølgelig ikke det politiske Download det få mennesker, meget både på tror jeg, at meget ødelagt på er virkelig sket vigtigt, som podcast kan forstå, hvor område. Det er .dk/brief har besøgt landet, Alt var og det økonomiske ryster på nordeaprivatebanking 14 års borgerkrig. statsledere ikke landet var efter af at de afrikanske der havde en uddannelse, videre med nogle smadret, og alle, hånden, men arbejder værk. er sat i de gode ting, der

private nr.04 nordea

banking

ns af rEgEringE E løj Er MEdlEM EllEn MargrEth og fn’s gEnEralsEkrEtærs afrikakoMMission i libEria. særligE udsEnding trafikpropper«

brief

debrief

»For første gang

banking magazine

01 Nr

nordea private magazine

ud? fremtidens byer byer Hvordan ser måde at organisere Vi vil se en bedre hvor tæt hutil transport – på. Fx i forhold skal danne rammen sene ligger. Bygninger få lys nok ned på men også om byrummet, projekt i Vi tegner på et milepæl de nederste etager. udendørs opholdsStår vi ved en masse Malmø med en mellem, for arkitekturen? Modernisman se en konflikt et designskift. og rum, og der kan Ja, hvert årti har en ideoat gøre miljømæssigt skift baseret på hvad der er rigtigt have så men var et stort Bæredygen bygning skal blev til æstetik. bymæssigt. Hvis ligge helt Krisen logi, som senere muligt, skal den årtis paradigmeskift. meget lys som landmanden, tighed er dette alvorlige og og det er kun tingene mere frit på en mark, er med til at gøre at bo der. der har lyst til mindre flagrende. projekter eksempler Hvilke miljøvenlige Har du andre lige nu? arbejder I på en hel bypå paradigmeskift? hele tiden samfundsmasterplan for Vi har tegnet en i Saudi Arabien, Arkitekturen afspejler Efter Anden Verdel i Riyadh, hovedstaden mæssige strømninger. som kan har sat nogle ambitioner Vi km². mio. ’senmodernismen’, på 3,3 miljøstandard, denskrig kom fx Gjellerupparken. op efter den amerikanske and Environmenhar netop talt om ses i store bebyggelser,boliger til mange in Energy i debrief: Louis Becker billige The Leadership CityScape konferencen Målet var gode, kom som en Den vurderer energiforer bæredygtighed ved tal Design, LEED. vi gået Larsen Architects hvor mennesker. ’Postmodernismen men i Riyadh er Abu Dhabi. Henning i den grønne til at slutningen af 70’erne, bruget i bygninger, modreaktion i og specielle. og har brugt helheden medlem af virksomhedsgruppen videre individuelle skridt det et fx er bygningernes hus fokus var på tænketank Concito. postmodernistisk sænke energiforbruget, udetemperatuSer man et typisk man lidt på at sænke for briller, trækker skygge med til behovet klimaændringer med moderne grader og dermed Hvad betyder gavle, mangefarvede rerne med 6-8 smilebåndet: Pyntede på det design og arkitektur? alvorligt og uder der stadig fokus for afkøling. facader. I dag niveau. Hvis vi tager miljøproblemet en omvæltpå et mere subtilt står vi over for individuelle, men sammen. nytter potentialet, slog igennem Vi skal være forskellige syn på ning, som da modernismen Vi vil ændre vores (1930-1970, red.). handler form, rum og lys æstetik – ud over opfatte små energi. Fx vil vi det nu også om fordi de er miljøvenlige. biler som smukke,

private nr.03 nordea

brief

Lee

designdirektør, arkitekt og Louis becker, arcHitecHts « Henning Larsen paradigmeskift

brief

TeksT Tina

debrief

d er dette årtis »Bæredygtighe

2015

Det nye Afrika

en? Hvem tager magt

2011

2012

g.dk/brief

2013

det Download2014 2015

28/04/09 11:38:51

2016

fulde interview

som podcast

på nordeaprivatebankin

12/10/09 09.03

Det er 13 år siden, vi fik Nobelprisen

Tema om dansk forskning

19/04/10 10.56

11/05/10 14.25

Har du en kommentar til brief, der udgives til dig og andre private banking-kunder i Nordea, så send en mail til redaktionen: brief@nordea.com. Magasinet udkommer tre gange årligt, næste gang i juni 2011.

2017

dd 1

72306_Brief_0109_omslag.in

TRYK.indd 1

120497_Brief_0209_omslag_

122432_Brief_03_10_omslag

ny.indd 1

RYK.indd 1

125236_Brief_04_omslag_T

kolofon Udgiver: Nordea Private Banking, Nicolai Eigtveds Gade 8, Postboks 0850, 0900 København C. kontakt: brief@nordea.com Redaktion: Flemming Højbo (ansv.), Thomas Engelsmann, Ulla Enghus Madsen, Jesper Phaff Mørck. Redaktører: Mette Nexmand Jacobsen og Michael Rachlin, Datagraf A/S. Skribenter: Laura Engstrøm, Rasmus Karkov, Michael Reiter, Tommy Heisz, Søren Højlund Carlsen. Grafisk design: Annemarie Nordlyng, Lars Boye Andersen, Datagraf A/S. Illustration: Mads Berg, Martin Schwartz. Tryk: Datagraf A/S. Fotografer: Jasper Carlberg, Jacob Nielsen. Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin. Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

foto: scanpix

Det mest eftertragtede kontor i dansk politik: statsministerens hjørnekontor. Her i Anders Fogh Rasmussens tid.

UDSYN

Den store gevinst

Hvad er det, Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) stræber efter, når de begge vil være i Statsministeriet efter næste valg? Medarbejderskaren er måske mindre, end de fleste tror. Og på papiret er magten det også. brief tegner et portræt af en eftertragtet arbejdsplads, der efterlader de færreste upåvirkede. Af Søren Højlund Carlsen

BRIEF

marts ‘11

p gennem 80’erne kunne man ofte se lys om morgenen i hjørnekontoret i Statsministeriet i Prins Jørgens Gård på Christiansborg. Her stod den daværende statsminister, Poul Schlüter (K), og studerede dagens aviser på Thorvald Staunings gamle læsepult, der har stået i ministerens hjørnekontor siden Staunings regeringstid i 30'erne. Poul Schlüter havde gjort en dyd ud af selv at få læst de største landsdækkende aviser, et par af de store provinsaviser og så høre radioavisen om morgenen. For når han havde gjort det, så vidste han, hvilke emner der ville være på dagsordenen den dag, og han kunne derfor selv tage sig af det politiske pressekorps på Christiansborg – et arbejde, han ligefrem nød og var god til. Poul Schlüter kunne angiveligt tage brodden af ethvert kritisk spørgsmål med et: »Hvad synes du selv?« Selv om det er mindre end tyve år siden, at Poul Schlüter gik af som statsminister, så er der lysår til forskel på nutidens statsminister og hans ministerium. Morgenaviserne er givetvis stadig vigtig læsning, men inden frokosten kan dagsordenen have ændret sig mange gange. »Dansk politik bliver i dag dækket uafbrudt i en 24-timers mediekværn. Og det betyder, at presset mod den danske statsminister og ministeriet som sådan er steget helt enormt. Det kræver sin mand, og det kræver flere medarbejdere, der har fokus på medierne,« siger Thomas Larsen, der er politisk kommentator på Berlingske og har skrevet bøger om flere danske statsministre, det politiske miljø og en enkelt bog om Christiansborg.

De tre statsministre, der har været efter Poul Schlüter, har alle holdt pressen i armslængde og har allieret sig med et stigende antal rådgivere og medarbejdere, der skal håndtere medierne og kommunikationen. Nyrup satte en milepæl Men også på mange andre områder har Statsministeriet forandret sig betydeligt de sidste tyve år. Hvor der under Poul Schlüter ikke var tradition for, at statsministeren eller hans ministerium beskæftigede sig synderligt med de områder, der lå under et fagministerium, så ville hans efterfølger, Poul Nyrup Rasmussen (S), det anderledes – helt anderledes. Han ville have kontrol med, hvad der foregik rundt i hans regering, og han ville sikre sig, at det også ned i detaljerne var regeringens politik og planer, der blev arbejdet med. Jens Blom-Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, mener, at Poul Nyrup Rasmussen var den statsminister, der for alvor markerede en større rolle for Statsministeriet i det daglige regeringsarbejde. »I modsætning til Poul Schlüter, der er et godt eksempel på en statsminister, som holdt sig til at svæve lidt over vandene, så havde Nyrup et langt større ønske om at blande sig i sagerne. Derfor blev der opbygget et embedsapparat, der nu er klædt på til at gå i kødet på fag-ministerierne. Skal man sætte en milepæl i udviklingen af Statsministeriet, så må det være med Poul Nyrup Rasmussen,« mener Jens Blom-Hansen.

Historien: Krag stømlinede ministeriet Der var fire ansatte, da Statsministeriet

For eksempel var det helt frem til 1971

blev stiftet den 1. januar 1914. Til

en minister, der tog referat af minister

gengæld rådede man over både telefon

møderne, men i Krags sidste regerings

og skrivemaskine, hvilket var lidt af en

tid indførte man, at det skulle være en

sensation.

embedsmand.

Siden voksede Statsministeriet i stør

»Det kan virke absurd, hvis man i dag

relse, men det var først, da Jens Otto

forestiller sig, at justitsministeren eller

Krag blev statsminister for anden gang,

andre af nutidens ministre tog referat

at sekretariatet fik funktionen som

af møderne, men sådan var det,« fortæl

statsministerens personlige sekretariat.

ler Jørgen Grønnegård Christensen.

»Men Anders Fogh Rasmussen var nok også endnu mere ivrig efter at blande sig, end Poul Nyrup Rasmussen var. Man kan vel næsten sige, at Fogh ville være en slags minister for det hele,« tilføjer Jens Blom-Hansen. Efter de to gange Rasmussens oprustninger op gennem 90’erne og 00’erne arbejder Statsministeriets embedsmænd og statsministeren nu både med udenrigsområdet, NATO og EU, mens de på indenr igsområdet forbereder alle sager og opgaver inden for økonomi og indenrigspolitiske forhold, der kræver statsministerens involvering og deltagelse. Magtudøveren Men skal en statsminister for alvor kontrollere den politiske dagsorden og ministrene, så skal han være klar til at bruge sin magt. Rent formelt har Statsministeriet ikke

foto: Bjarke Ørsted/Scanpix

Manden og ambitionen Senere har Venstres to statsministre med efternavnet Rasmussen også begge demonstreret, at de ønsker at styre de forskellige fagområder meget stramt. Det handler både om tiden og om statsministrenes personlighed. »Man må sige, at det i høj grad handler om, hvem der besidder posten, og hvilke ambitioner vedkommende har,« tilføjer Jens Blom-Hansen. Han peger på EU-topmødet i 2002 og klimatopmødet i København i 2010 som to gode eksempler på, at Statsministeriet satte sig i spidsen for arrangementerne med deciderede sekretariater og styring af begivenhederne – både praktisk og politisk. Og hvor magtkampen mellem ikke mindst Statsministeriet og Udenrigsministeriet foregik om ikke for åbent tæppe så i hvert fald gav genlyd i pressen.

særlig stor magt. Det kan – ifølge ministerstyret og ministeransvarlighedsloven – ikke blande sig i andre ministeriers sager og afgørelser i en konkret sag. Men andre former for magt følger automatisk med det store hjørnekontor med udsigt over København. »Det, at statsministeren kan fyre og hyre de enkelte ministre, er jo et stort magtmiddel i sig selv. Statsministeren bestemmer også – via Grundloven – forretningernes fordeling. Det vil sige, at han kan bestemme porteføljen i et ministerium. Så hvis han er utilfreds med eksempelvis socialministeren, så kan han dele ministeriet i flere dele,« forklarer Jens Blom-Hansen. Blom-Hansens kollega på Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen, der er professor i offentlig forvaltning, tilføjer, at magten også udspringer af den mere udefinerbare størrelse, der hedder personlig gennemslagskraft. »Der er f.eks. ingen tvivl om, at Anders Fogh Rasmussen havde en stor magt blot i kraft af sin karisma og sin evne til at styre sit parti og regeringen,« siger Jørgen Grønnegård Christensen. Fingeren på valgknappen Et andet magtinstrument, der altid er til rådighed for en statsminister, er retten til at udskrive valg. Et privilegium, som er ret unikt for Danmark. I Sverige kan stats ministeren for eksempel ikke udskrive folketingsvalg, men blot vente på, at den faste valgperiode er gået. Thomas Larsen mener, at vi ofte overser den magt, der ligger i at have fingeren på den knap, der udløser et folketingsvalg. »Så kan han vælge at slå til, når han har en optur, eller nogle af hans initiativer er lykkedes, eller den dag, hvor oppositionen løber ind i problemer eller en skandalesag,« siger Thomas Larsen, der peger på, at en dygtig statsminister kan blive endnu mere magtfuld, hvis vedkommende så også forstår at udnytte, at det er ham, som kan sætte den nationale dagsorden – f.eks. gennem nytårstalen eller Folketingets åbningstale. »Evnen til at sørge for, at debatterne foregår på ens egne præmisser, betyder ekstremt meget. Det giver jo en unik mulighed for at hæve sig op og tale om de værdier, som han styrer efter, og som han synes skal være bærende i Danmark. Men man skal evne at tage magten og bruge den,« tilføjer Thomas Larsen.

Det nuværende Christiansborg var oprindeligt tænkt som kongefamiliens residens. Men kongen blev på Amalienborg, og Statsministeriet flyttede ind i 1980. Hunden er en af politiets bombehunde.

BRIEF

marts ‘11

Statsminister

Lars Løkke Rasmussen

Organisationsdiagram

Departementschef

Christian Kettel Thomsen Ministersekretariat

Tanja Franck

Udenrigsområde

Ulrik Vestergaard Knudsen

Klimasekretariat

Bo Lidegaard (fratræder 1. april)

indenrigsområde

Jakob Holdbraad

Juridisk Afdeling

Kristian Korfits Nielsen

Adm. Afdeling

Torben Skovgaard Andersen

Rigsombudsmanden på færøerne

Dan M. Knudsen

Rigsombudsmanden i grønland

(ubesat)

Rugekasse for eliten Foto: Polfoto

Statsministeriet fungerer også som karrieremæssigt springbræt. Her ses daværende departementschef Nils Bernstein og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. I dag hhv. direktør for Danmarks Nationalbank og NATO's generalsekretær.

Statsministeriet som arbejdsplads: en rugekasse med indbyggede paradokser. Af Søren Højlund Carlsen

Et kontor i historiske omgivelser med udsigt over Ridebanen. Smagfuldt indrettet med danske designklassikere og kunst på væggene efter eget valg fra statens kunstsamlinger. En specialbygget Audi A8 med privatchauffør. Og fri embedsbolig i et eksklusivt landsted ved Bagsværd Sø. Der skal nok være nogle danske topledere, der kunne blive fristet af frynse goderne, som følger med jobbet som statsminister. Men mange administrerende direktører ville nok betakke sig for lønnen: 1.439.443 kr. om året. Når man kikker på medarbejderstaben, svinger billedet også mellem en mindre virksomhed, når det handler om antallet af

medarbejdere, og direktionsgangen i en større dansk koncern, når det handler om kvaliteten. Statsministeriet har i dag 83 medarbejdere, hvilket gør det til det suverænt mindste af alle af ministerier. Ministeriet har ikke som andre ministerier større styrelser eller direktorater under sig – dog hører de to rigsombudsmænd på henholdsvis Færøerne og i Grønland under Statsministeriet. Hermed kommer det samlede antal medarbejdere i Statsministeriet op på godt 100. Til sammenligning arbejder der for eksempel 2.800 mennesker under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

foto: Scanpix

Håndplukket fra centraladministrationen Medarbejderne i Statsministeriet fordeler sig for eksempel på 33 akademikere og 25 HK’ere og bibliotekarer, mens it-afdelingen kan nøjes med fire medarbejdere. Mange af medarbejderne har ikke selv søgt en opslået stilling, da der er tradition for, at Statsministeriet – i modsætning til andre ministerier – ikke behøver at slå en stilling op. »Man bliver udvalgt og prikket på skulderen, fordi man har vist nogle kvaliteter et andet sted i statsadministrationen. Derfor er det meget karrierefremmende for en embedsmand, hvis han kan skrive Statsministeriet på sit cv,« fortæller Jens Blom-Hansen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Lønmæssigt ligger embedsmændene i Statsministeriet i øvrigt en tand over deres kollegaer i centraladministrationen – med Finansministeriet på en andenplads, viser tal fra Personalestyrelsen. Og departementschefen tjener i øvrigt ganske meget mere end den politiske chef: lige på den rigtige side af to millioner kroner om året.

Og har man først fået foden indenfor i Statsministeriet, så er man som regel sikret en lykkelig og lang karriere i statsadministrationen. Men ikke nødvendigvis i selve Statsministeriet, hvor der er en vis udskiftning blandt medarbejderne, da hovedparten af Statsministeriets akademiske medarbejdere er ansat på midlertidige kontrakter i fra to til fem år. Det giver en større dynamik i medarbejderstaben end tidligere, hvor en akademisk medarbejder ofte arbejdede 20-30 år i Statsministeriet. Politisk ansat følger chefen Som noget relativt nyt i Statsministeriets historie er der i dag en ansat på en tidsbegrænset kontrakt, som er statsministerens personlige rådgiver. Han eller hun er politisk ansat og skal derfor ophøre med at arbejde i ministeriet, den dag der bliver udskrevet valg. I øjeblikket klarer Lars Løkke Rasmussen sig ved hjælp af embedsmænd og har ikke en officiel personlig rådgiver, men tidligere har Michael Kristiansen, Peter Mogensen, Billy Adamsen og Michael Ulveman arbejdet som rådgi-

vere i Statsministeriet – alle navne, der senere blev kendt ud over de mest politisk interesserede kredse. Den øverste embedsmand i statsministeriet er departementschef Christian Kettel Thomsen, der tiltrådte i stillingen i oktober 2010. Christan Kettel Thomsen har tidligere arbejdet i Finansministeriet, hvor også hans nuværende chef har en fortid. Christian Kettel Thomsen har været ministersekretær for den daværende finansminister Mogens Lykketoft (S) og senere afdelingschef i Finansministeriet, inden den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2002 hentede ham til Statsministeriet. Kettel Thomsens to forgængere må i øvrigt siges at være to af de mest lysende eksempler på, at Statsministeriet er et karrieremæssigt springbræt. Den nuværende nationalbankdirektør, Nils Bernstein, kom i 2005 til Nationalbanken fra stillingen som departementschef. Hans efterfølger, Karsten Dybvad, efterfulgte i oktober Hans Skov Christensen som administrerende direktør i Dansk Industri.

Lille organisation Danmarks tradition for få politisk udpegede embedsmænd har givet os et lille og smidigt statsministerium sammenlignet med andre. Af Søren Højlund Carlsen

I 1982 satte Poul Schlüter og Olof Palme sig til rette i statsministerstolen i henholdsvis København og Stockholm med få ugers mellemrum. Da de mødtes kort efter, spurgte Olof Palme, hvor mange embedsmænd Schlüter havde skilt sig af med i forbindelse med overtagelsen. »Ingen,« lød svaret fra den

danske statsminister, der spurgte Palme om, hvor mange han havde skilt sig af med. »Alle,« lød svaret fra Palme. »Det havde Palme meget svært ved at forstå, men det ligger jo også i mange års forskellig tradition,« fortalte Poul Schlüter til jubilæumsskriftet Statsministeriet i 75 år. På grund af forfatningsmæssige, histori-

BRIEF

marts ‘11

foto: POLFOTO

Marienborg står til rådighed for den til enhver tid siddende statsminister, her Poul Nyrup Rasmussen, i selskab med præsident Clinton.

Marienborg Marienborg er det nærmeste, Danmark kommer på en statsministerbolig. Men de fleste statsministre har aldrig indtaget Marienborg som decideret bolig – dog med enkelte undtagelser som for ek sempel statsminister Hilmar Baunsgaard. Marienborg ligger i Lyngby på toppen af en stor park ned til Bagsværd Sø. Ejen dommen stammer fra 1745. Marienborg var dengang opført som sommerbolig for søofficeren og direktøren for Asiatisk Kompagni, Olfert Fischer. I 1934 blev ejendommen købt af højesteretssagfører Christian Ludvig David – skaberen af Da vids Samling – der i 1960 testamenterede bygningen, området og indboet til staten.

ske og juridiske forskelle er det ganske svært at sammenligne det danske statsministerium med andre landes – selv med statsministerierne i de nordiske lande, som politisk ligner os mest. Det statsministerium, der ligner vores mest, er det norske. Den norske statsminister har også en forholdsvis lille stab, der har til opgave at rådgive og hjælpe statsmi-

nisteren i forhold til regeringens arbejde. Der arbejder en fast stab på godt 60 medarbejdere i Norges Statsministerium, som holder til i en forholdsvis anonym regeringsbygning midt i Oslo. Ud over de 60 medarbejdere, arbejder der også ni politisk udpegede medarbejdere, der har titel af statssekretærer. I Sverige er statsministeriet til gengæld en noget mere kompleks størrelse end i Danmark. Her regerer Frederik Reinfeldt over en langt større stab, end man har i Danmark og Norge, og der er også langt flere politisk udpegede medarbejdere end i Norge. Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og ekstern lektor ved Københavns Universitet med en ph.d. i internationale studier, mener, at der er nogle åbenlyse fordele ved det danske system med få politisk udpegede embedsmænd. »Når man vinder kampen om Statsministeriet i Danmark, så får man i langt højere grad stillet et neutralt og professionelt embedsapparat til rådighed, end man gør i vores nabolande,« siger Lars Hovbakke Sørensen. Over Nordsøen, i Storbritannien, holder statsministeren – premierministeren – som bekendt til i Downing Street 10.Traditionelt bor ministeren også på adressen med sin familie. Nummer 10 er også mødested for kabinetmøder, der – som i Danmark – afholdes hver tirsdag. Men her stopper lighederne mellem Danmark og Storbritannien også. David Cameron råder over godt 175 medarbejdere, men derudover er der en lang række andre komplekse kontorer, institutioner og opgaver knyttet til premierministeren. I modsætning til i Danmark har premierministeren også en vicepremierminister, nu er det liberaldemokraternes leder, Nick Clegg, der har en lille stab på 13. »Generelt må man sige, at man i Danmark – sammenlignet med andre lande – har en meget smidig og lille organisation til vores statsminister.Vi har heller ikke tradition for politisk udpegede medarbejdere, og når man på den måde sætter et ekstra lag ind, så bliver det ofte mere komplekst, indviklet og ugennemsigtigt,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Historisk udvikling: 1848

Et lille sekretariat blev etableret for at betjene konseilspræsidenten – den senere statsminister.

1914

Fra 1914 var Konseilspræsidiet for melt organiseret som et ministerium, og grunden var lagt til det, man i dag kalder Statsministeriet.

1936

Statsministeren afgiver ansvaret for et fagområde. Eksempelvis var Thorvald Stauning først erhvervsminister, dernæst forsvarsminister, samtidig med at han var statsminister. Men ved regeringsdannelsen i 1936 undlod Stauning at tage et fagmini sterium.

1964-65

Jens Otto Krag gennemførte en reform af Statsministeriet. Herefter kom ministeriet til at bestå af et mini stersekretariat, der skulle rådgive statsministeren, og et departe mentalt kontor, der behandlede Statsministeriets ressortsager.

1980

Sekretariatet og departementet lå frem til 1980 på to forskellige adresser. Men i 1980 blev de to dele af ministe riet samlet på én adresse, nemlig på Christiansborg Slot i de lokaler, hvor Statsministeriet har til huse i dag.

1987

Ministeriet for Grønland blev nedlagt, og derfor kom sager vedrørende Grønland igen ind under Statsmi nisteriet.

1994

Statsministeriets organisation blev justeret yderligere, og medarbejdersta ben blev yderligere udvidet. Det skete, efter at Poul Nyrup Rasmussen fik delt ministeriet op i tre hovedområder.

VW-koncernens bestyrelsesformand, Ferdinand Piëch, går på flere måder i fodsporene efter sin berømte morfar, Ferdinand Porsche. Her ved lanceringen af Volkswagen New Beetle.

KEJSER FERDINAND Mens industrien snapper efter vejret mange steder i Europa, styrer VW-koncernens kontroversielle bestyrelsesformand, Ferdinand Piëch, bilkoncernen med sikker hånd. Piëch er, som hans morfar, Ferdinand Porsche, var det i 1900-tallet, århundredes tyske bilmager. Af Michael Reiter, Berlin

ATTITUDE

Eksplosioner af ild. Kaskader af vand.Tordnende musik og duften af benzin. Når Volkswagen lader tæppet falde for sine nye modeller, er det mere barokteater end bilmesse. På Paris Motor Show blev de firhjulede stjerner præsenteret, som var de klæder på catwalken i et af byens modeshows: eksklusive Porsche og Lamborghini, elektriske Skoda og Seat, hippe børnebørn til kendte VW-klassikere. Den tyske bilgigant strutter af selvtillid. Da tågen letter over et benovet publikum, forkynder koncernchef Martin Winterkorn hvorfor: I 2010 har VW solgt flere biler end nogensinde før. I årets ni første måneder

BRIEF

marts ‘11

foto: scanpix

har koncernen opnået et overskud af den primære drift på godt 36 mia. kr. – 25 mia. mere end i kriseåret 2009. Finanskrakket har kun givet folkevognen skrammer i lakken, og nu formulerer koncernen højlydt strategien: Om senest syv år skal VW være verdens bilmærke nummer ét. Winterkorns ord høster dundrende bifald. Men det er en anden mand, branchefolk og journalister efterfølgende søger audiens hos: Ferdinand Piëch, VW's 73-årige bestyrelsesformand. Piëch kan mere end nogen anden tage æren for VW's succes. Mange mener, at æren er hans alene. På sin vej har han iskoldt udmanøvreret modstandere, men også kappet hovederne af flere undersåtter. Piëch er en af verdens mest hyldede – og frygtede – industrimagnater.

Volkswagen -koncernen

Arvtageren til det legendariske Porsche-imperium står på tinden af sin magt. Bag ham ligger en karriere, der er ganske unik – og på samme tid typisk tysk.

»Selv ved middagsbordet talte man udelukkende om biler. Således blev børnene tidligt inficeret med hestekraft-virus.« – fra Wolfgang Fürwegers biografi »Ferdinand Piëch: Der Automanager des Jahrhunderts,« Ueberreuter Verlag, 2011

Ferdinand Piëch er barn af en østrigsk familie med et efternavn, der er synonymt med biler. Hans morfar, Ferdinand Porsche, var en automobil-pionér, hvis hang til hurtige biler sikrede ham en plads i

(partner)

foto: scanpix

historiebøgerne. Adolf Hitler havde et godt øje til landsmandens sportsvogne, som han mente udstrålede nazismens kraft og fremdrift. Så i 1934 fik Porsche ordre til at konstruere en bil til hele det tyske folk: en folkevogn – Volkswagen. Snart rullede de legendariske »bobler« af samlebåndet. Kimen til imperiet var lagt. Mens Ferdinand Piëch trådte spæde skridt, døjede han med sin mors strenge opdragelse. Han var otte år gammel, da Nazityskland gik til grunde. Men da Piëch blev sendt på kostskole, havde 50’ernes vesttyske opsving sat gang i hjulene igen. På motorvejene kunne man spotte nye Porsche-sportsvogne mellem kolonner af de ikoniske folkevogne.VW var nu

en selvstændig virksomhed, men Porsche stod fortsat for boblernes design.

»Mit behov for harmoni kan ligge på et meget lille sted.«

– Ferdinand Piëch

Ferdinand Piëch er ordblind, men på ingeniørstudiet blev de boglige svagheder opvejet af en åbenlys teknisk begavelse. Hans afgangsopgave bestod i udviklingen af en formel-1-motor. Porsche-familien blev hurtigt bevidst om talentet og gjorde Piëch til udviklingschef. I 60’erne var Piëch med til at udvikle den berømte Porsche 911. Den nærmest autistiske perfektionisme, han lagde for

dagen, er siden blevet hans kendetegn. Piëch tolerer ingen fejl. Medarbejdere, der lægger sjæl i arbejdet, forgyldes. De, der ikke lever op til hans høje forventninger, sables ned. Porsches tekniske chef var angiveligt skyld i 911’erens børnesygdomme. Han blev det første offer på Piëchs fyringsliste, der aldrig synes at være helt afsluttet. Den unge opkomlings metoder førte til heftige stridigheder i familien. Porscheimperiet vaklede så voldsomt, at familien til sidst trak sig fra firmaets operative ledelse. Familien pålagde sig selv fremover kun at fungere på bestyrelsesniveau. »Det var et chok, der vendte op og ned på Ferdinand Piëchs liv. For han var det indlysende bud på Porsches næste

BRIEF

marts ‘11

Verden ifølge Piëch

I »Autostadt« Wolfsburg spiller europæ isk industri fortsat med musklerne. Her et 60 meter højt opbevaringstårn, hvor en ny Scirocco og en ny Golf er på vej.

For tyskerne er Ferdinand Piëch sin morfars sande arving – ikke mindst i kraft af sit exceptionelle tekniske talent. »Der er næppe nogen anden topchef i bilindustrien, der

På trods af porteføljen af luksusmærker kan moderbrandet også være med, når det handler om prestige. Her flagskibet VW Phaeton, som Piëch selv holdt hånden over på trods af dårlige salgstal.

selv kan bygge en motor,« siger Wolfgang Fürweger, der har dokumenteret Piëchs karriere. »Men i modsætning til Ferdinand Porsche har Piëch også en udpræget sans for for retning og for at føre mennesker – trods den brutalitet, man tillægger ham. Det er næppe noget tilfælde, at hans trofaste inderkreds er steget til tops med ham.« Piëchs imponerende opstigning er ofte blevet forklaret med det hårde kostskoleop hold, som angiveligt har præget hans livssyn. »Det har givetvis lært ham at kæmpe,« mener Fürweger. Men det er primært Piëchfamiliens klassiske opdragelse, der har udstukket ruten for magnatens liv.

foto: polfoto

»Piëch er præget af konservative østrigsktyske værdier som ærlighed, loyalitet, nidkærhed og en perfektionistisk stræb somhed.« Alt sammen elementer, der også udgjorde fundamentet i tidligere tiders tyske erhvervskultur, men som ifølge Fürweger er ved at gå tabt i en global corporate culture. Men østrigeren er også inspireret af fremmede kulturer. »Piëch er fascineret af japanernes flid, fleksibilitet og identifikation med deres firma,« forklarer Fürweger. Ifølge forfatteren har Piëchs ledelsesstil et militærisk tilsnit: »Han fører koncernen som en feltherre. Han udvikler strategier, som de »officerer,« han har samlet omkring sig, skal omsætte med forstand. Svigter de, skifter han dem hurtigt ud. »Fodsoldater« – altså

direktør,« forklarer Wolfgang Fürweger, forfatter til en ny Piëch-biografi, Ferdinand Piëch: Der Automanager des Jahrhunderts. I stedet vendte Ferdinand familien ryggen og drog ud for at finde nye udfordringer.

»Han er ganske vist en iskold hund, men han holder, hvad han lover.« – Audi-tillidsmand om Ferdinand Piëch

Han fandt de nye udfordringer i 1975 som teknisk chef for VW-datteren Audi. Piëch strømlinede bilernes gammeldags design, fyldte dem med ny teknologi og forvandlede med tiden Audi til et efter-

tragtet mærke på linje med BMW og Mercedes. Det var ikke altid, han bad om lov til sine tiltag, men i lyset af hans svimlende succes lod cheferne stå til. Og snart så Porsche-klanens fortabte søn sit snit til at blive regent over et nyt rige. I 1988 fulgte Ferdinand Piëchs kroning som Audi-chef. Han takkede for udnævnelsen ved at fyre hele sin økonomiske ledelse. Derpå gik han egenhændigt i gang med at modernisere virksomheden – uden hensyn til de højlydte protester. »Vi skulle være slankere, hurtigere, mere fleksible og målrettede,« fortæller Piëch i Fürwegers biografi. »Den slags opnår du ikke i evig harmoni med alle ledere.« Den ny chef fyrede også 4.000

fabriksarbejdere – beskytter han derimod så godt, han kan, og det gør ham speciel i forhold til andre koncernledere. Han er altid gået langt for at bibeholde arbejdspladser, og det har givet ham respekt fra fagforenin ger og tysk politik.« Brancheekspert Ferdinand Dudenhöffer kalder VW en helt unik størrelse i lan dets industri: »Du finder ingen anden tysk bilkoncern, hvor magten er så koncentreret i én person.« Piëchs overmod og hårdhæn dethed er ligeledes utypisk for moderne tysk ledelse. »Det hører en anden tid til,« mener Dudenhöffer – og taler om de tyske industrifyrsters tid.

foto: scanpix

Knægten og kongen: Koncernchef Martin Winterkorn og bestyrelsesformand Ferdinand Piëch.

x anpi : sc foto

arbejdere, hvilket han i dag kalder »det mørkeste kapitel i min karriere.« Men strategien bar frugt: Efter blot tre år i chefstolen sikrede Piëch det største overskud i Audis historie.

»Jeg blev nødt til at vende supertankeren Volkswagen 180 grader, for den var på vej ind i pakisen med fuld kraft.« – Ferdinand Piëch

I de spæde 90’ere skrantede VW så meget, at der blev sendt bud efter Piëch. Som ny koncernchef levede Ferdinand Piëch helt op til sit brutale ry: Han lod hovederne rulle på op mod 30 internationale ledere, som han mente var skyld i VW’s nedgang. Direktionsgangen blev besat med loyale Piëch-støtter. Og så blev koncernen sat på hestekur: Leverandører blev presset til rabatter, medarbejdere fik skåret i lønnen, arbejdspladser blev flyttet til udlandet.Tyske fagforeninger og politikere må have indset nødvendig heden af tiltaget, for de holdt sig i ro. Og kuren virkede,VW kom forbavsende hurtigt på rette vej igen.

»Redningen af VW var måske Piëchs største bedrift nogensinde,« vurderer Wolfgang Fürweger. Pludselig syntes alt muligt for den selvsikre industriboss, så nu skulle Volkswagen frem i feltet blandt verdens førende bilkoncerner. Det kunne ifølge Piëch kun lykkes, hvis VW begyndte at tilbyde biler til et hvilket som helst kundebehov. Så koncernen begyndte at sluge andre bilmærker – fra britiske Bentley og lukusmærket Bugatti til Suzuki og den svenske lastbilsfabrikant Scania.VW udviklede selv nye typer. Antallet af modeller voksede fra 28 i 1993 til over 200 i 2010. For at undgå løbske omkostninger udtænkte Piëch en »platformstrategi,« som gør, at tekniske komponenter kan bruges på tværs af koncernens mærker og modeller. Resultaterne fra Ferdinand Piëchs tid i førersædet taler for sig selv: I 1993 havde VW en omsætning på 290 mia. kr. men et tab på 8 mia. kr. I 2001 lå omsætningen på 659 mia. kr. – med en fortjeneste på 22 mia. kr. efter skat. Efterhånden syntes intet at kunne stoppe Piëch. Indtil han stoppede af sig selv.

»Jeg vil dy mig for at gribe ind i den daglige forretningsgang.« – Ferdinand Piëch ved sin afgang som VW-koncernchef

Da Ferdinand Piëch i 2002 takkede af som VW-chef og blev bestyrelsesformand, svarede det til, at føreren af en bil rykker om på bagsædet, men bliver ved med at give anvisninger til kørslen. Han fik sin umiddelbare efterfølger fyret og indsatte i stedet sin tro væbner, Martin Winterkorn. Det var Piëchs strategi og vision, der førte koncernen uskadt gennem finanskrisen. Og det er stadig hans ord, der ene og alene er afgørende hos VW. »Der findes kun én person hos VW, der tænker, styrer og regerer,« fortæller Tysklands førende brancheekspert, professor Ferdinand Dudenhöffer. »Men det forhold rummer en stor risiko: Når Piëch går på pension, vil der opstå et enormt magtvakuum.« Det er endnu helt uklart, hvem der skal indtage hans trone. Martin Winterkorn er ikke den yngste, og der findes ingen andre oplagte kronprinser. Muligvis går en saga dermed til ende – for hvem skal arve kejseren? Det er et spørgsmål, der er blevet stillet i mange nu uddøde imperier… BRIEF

marts ‘11

*) Familietræet Porsche. Grafikken stopper ved

Piëch

Ferdinand Piëch, der har 12 børn med fire forskellige kvinder. Ingen af dem betragtes dog som potentielle arvtagere i koncernen.

Anton Piëch 1894-1952

Ferdinand Porsche 1875-1951

Aloisia Kaes 1878-1985

Automobilpioner, opfandt

Ingen tilknytning til

folkevognsboblen

koncernen

Louise Porsche 1904-1999

Advokat, var med til at

Ledede Porsches

finansiere Ferdinand

automobilhandel,

Porsches opstartsfa

Porsche Holding,

se, ledte VW-værket

fra 1952-1971

fra 1941-45

Ferdinand 'Ferry' Porsche 1909-1998

Dorothea Reitz 1911-1985

Grundlægger af Porsche-fabrikken

Ingen tilknytning

i Stuttgart, designede den første

til koncernen

seriemodel, Porsche 356, og stod også for det berømte logo.

Louise Daxer-Piëch 1932-2006 Ikke tilknyttet virksomheden

Ernst Piëch 1929-

Ferdinand Piëch 1937

Hans Michel Piëch 1942-

Porscheudviklings chef frem til 1972, derefter

Talsmand

afdelingsleder hos

for Piëch-

Audi (1972-1975),

familien,

teknisk chef (1975-

jurist, be

Wolfgang Porsche 1943 Ferdinand Alexander Porsche 1935-

Talsmand for Porsche-familien, senere Porsche-

Landmand

bestyrelsesfor

Porsche-

mand

designchef

Med-direktør for

1983), vicekoncern

styrelses

Porsche Holding

chef (1983-1988),

medlem

frem til 1972,

koncernchef (1988-

1972, de

derefter trak

1993), koncernchef

signede bl.a.

han sig ud af

VW (1993-2002),

den berømte

virksomheden

bestyrelsesformand

Porsche

VW (2002-), besty

911

frem til

Hans-Peter Porsche 1940 Porsche-produk tionsleder frem til 1971, derefter partner i firmaet

relsesmedlem hos

Porsche Design

Porsche *)

Piëch vs. Porsche

Gerhard Anton Porsche 1938-

For at løse årtiers knas i virksomheden

Men så ramte finanskrisen sportsvogns

Selvom Porsche og Volkswagen blev adskilt

hyrede Porsche i 1992 en ny chef: Wende

fabrikken og ødelagde Wiedekings planer.

efter krigen, har virksomhederne i Stuttgart og

lin Wiedeking. Efter godt 10 år havde han

Porsche stod på afgrundens rand. Der udbrød

Wolfsburg opretholdt nære bånd. Det samme

forvandlet Porsche til verdens mest profitable

åben krig om virksomhedens fremtid – en

gælder for Ferdinand Piëch og Porsche-

bilproducent.

krig, som Ferdinand Piëch afgjorde i sin favør.

familien. Omend Piëch vendte Porsche ryggen

Piëch og Wiedeking kunne ikke udstå

i 1972, er han stadig aktionær og bestyrelses

hinanden. Ondt blev værre, da Wiedeking i

og indlemmede mærket i VW-koncernen. Til

medlem i firmaet. Her er hans magt dog mere

2005 lagde an til sit store kup: Porsche ville

gengæld kan Porsche beholde sin Volkswa

begrænset end hos VW.

sluge den femten gange så store koncern VW.

gen-majoritet. Den endelige genforening af

Fremstødet blev delvist finansieret med kredit

Porsche og VW forventes at finde sted i år.

Det siges, at Piëch altid har haft en drøm

Volkswagen overtog 49 procent af Porsche

om at genforene Porsche og VW. I 2009 var

ter, og i januar 2009 lykkedes det Porsche at

det lige ved at ske – men ikke som Piëch

overtage aktiemajoriteten i VW med godt 51

Wiedeking afskediget – på Piëchs foranled

Kort efter Porsche-redningen blev Wendelin

havde ønsket sig det.

procent.

ning …

FRIRUM

Opfundet ved en fejl Det er ikke altid, opfindere får opfundet det, de går efter, men indimellem viser deres fiaskoer sig at have langt større værdi, end succesen kunne have fået. Uden uheld i laboratoriet havde vi f.eks. ikke haft penicillin eller Post-it. Af Rasmus Karkov foto Jacob nielsen

POST-IT Ophavsmanden bag Post-it, Spencer Silver, lykkedes faktisk med at frembringe det, han ville, men han anede bare ikke, hvad han skulle stille op med den svage lim. Seks år senere kom hans kollega hos firmaet 3M i Kentucky, Art Fry, i tanke om limen, da amatørkorsangeren baksede med sine midlertidige bogmærker i salmebogen. Han påførte limen på en lap papir, og med et havde han verdens bedste salmebogsbogmærke. Få år senere, i 1980, blev Post-it en øjeblikkelig succes på verdensmarkedet. Præcis hvor mange Post-it-pakker, der er blevet solgt på verdensplan, er en forretningshemmelighed, men eksperter vurderede i 2004, at der er solgt mindst en billion stykker klisterpapir.

BRIEF

marts ‘11

ANTABUS De danske kemikere Erik Jacobsen og Jens Halds forsøg med at fremstille et middel mod fnat i 1944 syntes forfejlet. Selv når de smagte på præparatet, virkede det virkningsløst. Men ved den følgende frokost fik de begge voldsom kvalme og hovedpine. I første omgang tog de ikke videre notits af det, men da historien gentog sig ved en senere frokost, gik det op for dem, at de havde skabt et middel, der medførte drastiske konsekvenser ved indtagelsen af blot et enkelt glas øl. Da de første forsøg viste, at halvdelen af de dybt alkoholiserede patienter formåede at holde sig ædru hen over jul og nytår, vidste Jacobsen og Hald, at de stod med noget helt specielt. I dag bliver antabus brugt i hele verden.

Opfundet ved en fejl

ISPIND En kold aften i 1905 glemte den 11-årige Frank Epperson sit saftevand med en pind i på terrassen i San Francisco. Næste morgen var saftevandet frosset. 18 år senere lancerede selvsamme Frank Epperson verdens første ispind, The Popsicle. Han var desværre så økonomisk presset, at han solgte rettighederne.Ved sin død udtalte han, at livet aldrig var blevet det samme efter salget af den ispind, der blev milliarder af dollars værd. Der bliver solgt tre millioner af Eppersons Popsicle om året, og alene i Danmark bliver der solgt over 50 millioner ispinde årligt.

BRIEF

marts ‘11

CHAMPAGNE Legenden fortæller, at munken Dom Pérignon råbte »Kom hurtigt, jeg drikker stjernerne,« da han smagte sin egen champagne. Men reelt knoklede Pérignon med at fjerne de bobler, som opstod i Champagne-egnens vine. Undervejs perfektionerede han vinen, men boblerne kom han aldrig af med til stor glæde for det franske hof, der hurtigt tog vinens berusende virkning til sig.

Opfundet ved en fejl

PENICILLIN Om morgenen den 28. september 1928 opdagede den skotske kemiker Alexander Fleming, at der var kommet svamp i en skål med stafylokokbakterier, som han havde glemt i laboratoriet. Omkring svampen var bakterien blevet opløst. Han forstod øjeblikkeligt, at han stod med en bakteriedræber. I de følgende år forsøgte han at kultivere penicillin i større mængder uden held.Ved Anden Verdenskrigs begyndelse tog kemikerne Florey og Chain fra Oxford University over, og med støtte fra de allierede lykkedes det at masseproducere penicillin.Ved D-dag i 1944 var der penicillin nok til at behandle soldaterne. I 1945 delte Fleming, Chain og Florey Nobelprisen.

Kokken George Crum var så irriteret på en gæst, der konstant klagede over de brasede kartofler i restauranten på Moon's Lake House i Saratoga Springs, New York, at han til sidst skar kartoflerne ekstra tynde og skamstegte dem. Til Crums forbløffelse elskede gæsten de brankede chips, og dermed blev den franske kartoffel skabt den 24. august 1853. Den franske kartoffel kom for alvor til Danmark i 1950’erne, da De Danske Spritfrabrikker begyndte at bruge kartoffelkendskabet fra snaps til at fremstille Taffel Chips. I dag spiser hver dansker godt fire kilo franske kartofler om året.

VIAGRA

MIKROBØLGEOVN

Da Pfizers forskere ved laboratoriet i byen Sandwich i Kent afprøvede et middel mod hjerteproblemer, observerede de en uventet reaktion. Pfizer så øjeblikkeligt mulighederne i det nye vidundermiddel, som de døbte Viagra. Siden lanceringen i 1998 er salget kun gået en vej. I 2008 gik 69.186 danske mænd på apoteket for at købe et potensmiddel.

Da Percy Spencer i 1945 arbejdede med et mikrobølgebaseret radarsystem for firmaet Raytheon, der leverer våben til den amerikanske hær, opdagede han, at chokoladebaren i hans lomme smeltede. Efterfølgende stillede han en skål upoppede popcorn i rummet, og mikrobølgeovnen var skabt. De første forsøg på masseproduktion fejlede, men i løbet af 60’erne og 70’erne fik producenterne styr på teknikken, og i dag har 90 procent af alle amerikanske familier en mikrobølgeovn. I Danmark står der en mikrobølgeovn i tre ud af fire hjem.

BRIEF

marts ‘11

fotos: shutterstock & polfoto

FRANSKE KARTOFLER

Indsigt

brief har været i Luxembourg og mødt Internatinal Private Banking i det lille storhertugdømme.

Indblik i Nordea private bankings verden. Dine rådgivere på arbejde.

Et hus til Folk. Men ej til Guder. I enkle Træk. Formatet stort. Med Lysreklamer. Store Ruder. Et Hus af Tiden:Vesterport

Historien om huset Vesterport nær Hovedbanegården i København var det første store funktionalistiske hus i Danmark. I dag huser bygningen flere Nordea-afdelinger.

s. 24

En god start på 2011 Nordea er for nylig blevet kåret som Danmarks bedste til private banking. Samtidig viser en ny undersøgelse, at kundetilfredsheden i Nordea Private Banking er stigende. Kåringen som Danmarks bedste til private banking er foretaget af det internationale finansmagasin Euromoney. Den bygger på en undersøgelse blandt vores nærmeste konkurrenter. At blive anerkendt af dem, som vi konkurrerer hårdt med hver eneste dag, det er vi glade for. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at den største anerkendelse og den største inspiration for os, det er kundernes tilfredshed. En positiv tilbagemelding fra kunderne er det, der betyder allermest for os. Så når en ny undersøgelse viser, at kundetilfredsheden hos private banking-kunder i Nordea er steget igen i løbet af det seneste år, så gør det os på én gang glade og ydmyge.

INDSIGT

Det gør os glade, når vi kan honorere kundernes krav og deres behov for god service og gode produkter til deres tilfredshed. Det er grundlæggende derfor, at vi beskæftiger os med private banking. Men det gør os også ydmyge – ydmyge over vores opgave med at yde det bedste til dem, der har vist os deres tillid og betroet os opgaven som deres rådgiver. Og ydmyge over for vores ambition om, at det også fremover skal være i Nordea, at private banking-kunder har den højeste kundetilfredshed.

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

foto: Jacob Nielsen

Et hus af tiden:

Vesterport

Mange af Nordeas filialer holder til i bygninger med en lang historie. Vesterport nær Hovedbanegården i København fortæller en lavmælt historie om en fjern tid, hvor verden var ung, begejstret og tegnet i rene linjer. Af Michael Rachlin FOTO Jacob Nielsen

BRIEF

marts ‘11

Illustration: Samtidigt postkort.

920’erne lakkede mod enden, og tiden var fuld af nye ideer. For den unge generation af arkitekter var funktionalismen stadig en vild drøm, et ungdomsoprør i støbeskeen. Frøet til Danmarks første store funktionalistiske byggeri blev sået, da Københavns Kommune i foråret 1929 vedtog at sælge et areal af det gamle banegårdsterræn til et udenlandsk konsortium anført af den britiske forsikringskoncern Prudential. Konsortiet planlagde et byggeri, som blev omtalt som intet mindre end »Københavns nye Centrum« med et grundareal på over 18.000 kvadratmeter. Huset blev tegnet af arkitekterne Ole Falkentorp og Povl Baumann, begge væsentlige skikkelser i den funktionalistiske bevægelse, der kom til at sætte sit kraftige præg på byggeri og indretning de kommende årtier. Der var dog flere grunde til, at byggeriet i perioden 1929-1931 udviklede sig til en turistattraktion. Udgravningsarbejdet til Europas på daværende tidspunkt største underjordiske garage var enormt. Men endnu mere markant var det jernskelet, som man hidtil kun havde set fra New Yorks skyskrabere. I det hele taget blev huset indrettet med de mest moderne installationer som elevator, aircondition og på toppen af bygningen lysreklamer for bl.a. bananer og Limfjords Østers. Med vore dages øjne er det mest markante og ekstravagante træk ved bygningen dog kobberbelægningen på facaden, der i dag er irret og grønt og som en overgang gav bygningen det folkelige øgenavn »Femøren«. Da huset stod færdigt, flyttede en række af Københavns mest eksklusive forretninger ind, bl.a. Peder Møllers damekonfektion, tagrestauranten Ritz og udstillingslokalet for Louis Poulsen, der lavede PH-lampen. Senere var Vesterport fra 1931 til 1982 kendt for »Den Permanente«, der var et kendt udstillingsvindue for dansk design. Nordeas tilknytning til bygningen stammer tilbage fra 1960, hvor Vesterport blev overtaget af Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, der gennem flere fusioner nu er indgået i Nordea. I dag har omkring 500 Nordea-medarbejdere deres gang i bygningen, heraf 21 private banking-medarbejdere, der dækker et stort område af København, fra Amager over Indre By og broerne ud til Vestegnen.

På toppen af Vesterport mødtes det bedre borgerskab på Tagrestaurant Ritz. Lokalet er i dag Nordeas kantine.

I forbindelse med åbningen udgav Dagbladet Politiken den 9. marts 1932 et særnummer om »Vesterport – byens hjerte«. Byggeriet blev anmeldt af Poul Henningsen, der på daværende tidspunkt var avisens arkitekturanmelder. PH’s anmeldelse af byggeriet var ikke entydigt positiv. Han hylder husets enkle, lange linjer og moderne funktioner, men kobberbeklædningen falder ikke i Poul Henningsens smag.

Mere entydigt er digteren og forfatteren Tom Kristensens hyldestkvad, der på fornemste vis opsummerer den begejstring, der var for den nye tids æstetik: Et Hus til Folk. Men ej til Guder. I enkle Træk. Formatet stort. Med Lysreklamer. Store Ruder. Et hus til Tiden:Vesterport

BRIEF

marts ‘11

Vesterport-SĂŚrnummer, Politiken, nummer 160A, 9. marts, 1932

Global rækkevidde, lokale kompetencer Formuende danskere bosat i udlandet rådgives af Nordea International Private Banking i Luxembourg og Schweiz. Her får de hjælp til internationale skatteregler, investeringsrådgivning og alle de øvrige finansielle spørgsmål, der rejser sig, når man bor uden for Danmarks grænser. Af THOMAS ENGELSMANN

r det en styrke at være nordisk, når man bejler til velhavende kunder bosat over hele verden? Klart ja, mener direktør for International Private Banking i Nordea, Jhon Mortensen, der har mere end 20 års erfaring på posten som Nordeas førstemand i Luxembourg. Hovedparten af bankens kunder i Luxembourg og Schweiz har en nordisk baggrund, men en stadig voksende andel af nye kunder kommer fra andre europæiske lande. En del af forklaringen er, at de nordiske økonomier har klaret sig bedre gennem den finansielle krise end gennemnittet af landene i Europa og sammenlignet med konkurrenterne er Nordea kommet styrket gennem finanskrisen. Ifølge Jhon Mortensen er det noget formuende kunder lægger vægt på, når de vælger bank. »I perioden efter finanskrisen har der ved valg af bank været fokus på at vælge en sikker bank, og det har været 8

International med stort »I« Nordea Bank S.A. er etableret i 1976 og er den største Nordiske bank i Luxembourg og Schweiz. Udover International Private Banking har Nordea Bank S.A. et datterselskab for distribution af Nordeas Luxembourg registrerede Investe ringsforening. Banken, som har ca. 400 medarbejdere, har hovedsæde i Luxembourg, en afdeling i Schweiz og Private Banking kontorer i Spanien og Singapore.

BRIEF

marts ‘11

FOTO: shutterstock

Ud over sine banker er Luxembourg kendt for sin gamle bydel og sin befæstning, der er på UNESCO’s liste over verdensarv.

kunder i International Private Banking

Udflytterne Ægtepar, 65 år. Har skabt deres formue gennem et langt liv

på arbejdsmarkedet i Danmark, og skal nyde deres otium i Sydfran krig. Fik hjælp af deres rådgiver i Private Banking inden udflytning og derefter finansiering af ny bolig i Cote d’Azur. Nordea Life & Pensions i Luxembourg bidrog med optimal formuestruktur, mens Nordea International Private Banking nu tager sig af forvaltningen af formuen. Rådgiver mødes med kunden i Frankrig.

Entreprenøren Kvinde, 45 år. Har skabt egen virksomhed

i Danmark. I forbindelse med en større ekspansion i udlandet flyttes virksomheden til England, og ejeren vælger selv at bosætte sig i London. Nordea Interna tional Private Banking yder rådgivning for at sikre en skatteoptimal udflytning.

Den udstationerede Mand, 55 år. Bosat i Hong Kong, hvor han er udstationeret illustrationer: shutterstock

for en global dansk virksomhed. Mødes lokalt med sin rådgiver fra International Private Banking. Fortsætter udstationeringen i et andet land bibeholdes relationen til Nordea International Private Banking, og gennem hele udstationeringen fastholdes en relation til Nordea i Danmark.

BRIEF

marts ‘11

Luxembourg

luxembourg

Det lille fyrstedømme Luxembourg, som er på størrelse med Fyn, er bedst kendt som et af Europas finansielle centre. Ifølge det in ternationale revisions- og konsulenthus PWC forvalter banker og

Schweiz

finanshuse med base i Luxembourg ca. 1.500 mia. euro (2010). Transformationen fra et af Europas fattigste lande i starten af 1970’erne til europæisk velhaverstat er sket på mindre end 50 år og skyldes ikke mindst en bevidst satsning på netop at blive et af Europas finansielle knudepunkter.

Schweiz Modsat Luxembourg har Schweiz en lang historie som finansielt knudepunkt, og den finansielle sektor udgør en af landets absolutte hovedindtægtskilder (knap 7 pct. af bruttonationalproduktet), og ca. 6 pct. af den samlede arbejds styrke er ansat i den finansielle sektor. Sammenslutningen af schweiziske banker, The Swiss Bankers Association, anslår, at banker med domicil i Schweiz forvalter 2.668 mia. CHF (2010), eller ca. 15.000 mia. kroner.

positivt for os. Nordea har stået stærkt igennem finanskrisen, og resultatet af Det Europæiske Banktilsynsudvalgs stresstest viser, at Nordea står solidt selv i det mest pessimistiske scenarium i testen,« siger Jhon Mortensen og fortsætter: »Vi betjener kunder over hele verden, og det er den internationale rådgivning, baseret på nordiske værdier, der adskiller os fra konkurrenterne, både når det gælder investeringsmuligheder og formueplanlægning.Vores specialister har indgående kendskab til internationale regler, og vi rådgiver de fleste typer af udenlandsdanskere, fra den udstationerede direktør til virksomhedsejeren, der ønsker skatteeffektiv overdragelse af virksomheden.« Fokus på investering og formueplanlægning Som kunde i International Private Banking har du en personlig rådgiver, som hjælper dig i investeringsspørgsmål og overvåger din portefølje. Banken har mere end 80

> »Efter finanskrisen har der været fokus på at vælge en sikker bank. Det har været positivt for os,« siger Jhon Mortensen.

rådgivere og tilbyder forvaltning både for de kunder, som ønsker en aktiv rolle i investeringsprocessen og forvaltning, hvor bankens erfarne porteføljeforvaltere varetager kundens investeringer. »Udover den investeringsmæssige kompetence har vi også egne formuespecialister, der kan trække på et netværk af internationale eksperter, f.eks. i spørgsmål om komplicerede ejerskabsstrukturer,« forklarer Claus Sigersted, ansvarlig for kontakten til kunder som overvejer at fraflytte Danmark. Et eksempel på sådan en kunde med nogle særlige behov er en nylig fraflyttet dansk familie der ønskede at flytte sin virksomhed til udlandet og samtidig ville fastholde bestyrelsesposter i Danmark. Planlægningen af denne udflytning blev yderligere kompliceret af børn, der med en international karriere i hvert sit land, ikke længere var bosat i Danmark. »Eksemplet med denne familie viser, hvorfor vores rådgivere skal være i stand til

at yde individuel rådgivning på et meget højt internationalt niveau og til en meget krævende og mobil kundegruppe.Vi arbejder med formuer på tværs af landegrænser, og det gør det endnu vigtigere, at vi har selve formuestrukturen på plads, inden vi lægger en plan for, hvordan kundens midler skal investeres,« siger Claus Sigersted.

eksempel er Danmarks opsigelse af dobbeltbeskatningsaftalerne med Frankrig og Spanien, som kan have stor indflydelse på den daglige økonomi for danskere bosiddende i disse lande. »Det er ikke længere oplagt, at en dansker, der overvejer at tilbringe en del af året i et andet land, vil være bedst tjent med at

Med skatterapporten gør vi det enklere for vores kunder, eller revisor, at udarbejde den udenlandske selvangivelse

Claus Sigersted, kundeansvarlig, Nordea International Private Banking

Det er ikke kun bankens rådgivning, som skal være tilpasset en international kundegruppe. Banken har målrettede produkter for en lang række lande, og har senest - som en af de første finansielle institutioner i Luxembourg og Schweiz udviklet en skatterapport, som giver de nødvendige oplysninger til udfyldelse af den årlige selvangivelse. »For mange mennesker bosat uden for Danmarks grænser, er det at indsamle alle de nødvendige dokumenter, og sortere dem i de rigtige kategorier, ofte en tidskrævende og besværlig opgave. Med skatterapporten gør vi det enklere for vores kunder, eller revisor, at udarbejde den udenlandske selvangivelse,« forklarer Claus Sigersted. Kunder på vej Ønsker du at nyde dit otium under mildere himmelstrøg, er der en række forhold, der skal tænkes igennem, og specielt reglerne for international beskatning har været under stadig forandring de seneste år. Et

skifte skattemæssig residens. Måske skal kunden nøjes med at købe sit drømmehus i udlandet, men bibeholde sin skattemæssige tilknytning til Danmark. Det er et af de mange emner vi søger at afdække, når vi møder kunden. Derfor er det også vigtigt, at vi møder kunden allerede, når tanken om at flytte ud melder sig,« siger Claus Sigersted. En række af de ting, mange tager for givet derhjemme, fungerer ofte på en noget anden måde, end der hvor man flytter hen. Ifølge Claus Sigersted er der en liste af spørgsmål at forholde sig til, når man bosætter sig i udlandet. Som et eksempel nævner han spørgsmålet om arv, hvor reglerne ofte er anderledes i udlandet. Mange bliver overraskede, når de erfarer, hvordan deres ægtefælle eller sammenbragte børn er stillet, når de selv en dag går bort. »Som rådgivere trækker vi på vores egne erfaringer. Mange af os er selv flyttet med vores familier fra Danmark, og har skullet forholde os til skat og arveplanlægning,« slutter Claus Sigersted.

BRIEF

marts ‘11

Går du med tanker om at flytte ud? Går du med planer om at flytte fra Danmark, så er her tre ting, du skal være opmærksom på: Planlæg Hvad enten det er permanent eller for en tidsbegrænset periode, er det vigtigt, at du så tidligt som muligt, inddrager din rådgiver i Private Ban king. Din rådgiver hjælper dig med at få svar på alle de indledende spørgsmål og vil også kunne sætte dig i forbindelse med den rette specialist. Sikr dine kære Undgå at blive fanget i juridiske blindgyder, når du rejser ud. Er der arvinger, der skal tilgodeses, så få hjælp til at sætte dig ind i de lokale regler og lovgivning. I udlandet har sammenbragte børn ofte ikke de samme rettigheder som herhjemme, og arveafgiften er langt fra den samme i f.eks. Singapore eller Spanien. Betal den rigtige skat Alt begynder og slutter med skat. Hvad enten du flytter ud eller hjem, skal du have styr på skatten, når du skifter skattemæssig domicil. Din rådgiver i Private Banking samarbejder med specialister med viden om de lokale forhold og kan hjælpe dig med at få afdækket de skattemæssige kon sekvenser af en flytning – både ud og hjem.

Nordea i Luxembourg ligger på rue de Neudorf tæt på Luxembourgs lufthavn.

Af Tommy Heisz

Taberen i spillet om hukommelsen Glemsomhedens årti: Vi har udliciteret vores hukommelse til gps'er, smartphones og andre digitale hjælpemidler. Derfor har vi fået sværere ved at huske de mest simple ting i hverdagen.

BRIEF

marts ‘11

UDSYN

u sidder med din smartphone i hånden og klukker over et sjovt videoklip, en ven har sendt dig, da en kollega prikker dig på skulderen, fordi der er noget, I lige skal tale om. Samtidig popper en besked op nede i hjørnet på din computerskærm om, at du har fået en ny mail. På bordet ligger den rapport, du egentlig var i gang med at læse, før de andre ting stjal din opmærksomhed – stadig slået op på første side. Det moderne menneske er ekspert i at åbne vinduer. Multitasking er blevet en naturlig del af vores hverdag. Hvis en person, der var på din alder i 60’erne eller 80’erne, hoppede ind i en tidsmaskine og landede ned i dit liv, ville han ikke få et ben til jorden. Det er nemlig noget, vi har trænet os op til, det med at klare så mange opgaver på én gang.Vores hjerner er toptrimmede.Vi er professionelle jonglører. Men så pludselig sker det alligevel, at du står der foran hæveautomaten og har glemt pinkoden. Eller på apoteket, hvor der bliver spurgt til dit barns cpr-nummer. Tavlen er helt blank. Eller måske mister du din telefon og låner en andens for at ringe til din bedste ven og udsætte jeres aftale. Hvis du ellers kunne huske hans telefonnummer. Det er væk. Hvem savner kuglerammen? Det kan godt være, at vi har udviklet os til verdensmestre i at håndtere mange bolde på én gang. Men mange oplever, at det kniber med at huske selv de mest simple ting. Og det er der flere grunde til. Den ene er, at vi får for meget hjælp. Der er funktioner i hjernen, vi ikke får trænet, fordi vi ikke har brug for dem længere.Telefonnumrene, for eksempel. Når man tester, hvor mange numre folk kan huske i hovedet, er det typisk under ti. Og flere af dem er sikkert til barndomsvenners forældre eller andre numre, som man overhovedet ikke har brug for mere. Hjernen fungerer som en muskel, og hvis

der er områder, man ikke træner, så bliver de slappere. Derfor kan man tale om, at vi har fået mental vatarm. På præcis samme måde som antallet af overvægtige mennesker vokser i takt med antallet af biler, elevatorer og andre hjælpemidler, der gør, at vi ikke længere behøver at bevæge os så meget som før. Det lyder måske alvorligt, men det er det egentlig ikke. For selvom det er et forfald, så er det ikke et forfald, der har særlig store konsekvenser for vores hverdag. Der er jo en simpel årsag til, at vi bliver dårligere til at huske, nemlig at vi ikke har brug for det. Hvis vi mister vores telefonnumre, kan vi ret hurtigt lokalisere dem igen. Og hvis vi glemmer vores password til en hjemmeside, er der altid en mulighed for at få det tilsendt.Vores samfund indrettes mere og mere efter, at vi ikke behøver lagre informationerne i vores egen hukommelse. Er man fortrolig med sin GPS og smartphone, klarer man sig fint i det moderne samfund, og derfor savner de fleste sikkert på mange måder deres hukommelse lige så lidt, som de savner deres flotte håndskrift. Historien viser os også, at der ikke er den store grund til bekymring. Da lommeregneren blev introduceret i de danske skoler i 70’erne, var mange nervøse for, at det skulle føre til dummere børn. I dag er det nok de færreste, der vil argumentere for, at vi skal tilbage til kuglerammen. For mennesket er det en naturlig ting at finde på nye opfindelser, der gør vores tilværelse nemmere. Hjernen er elastisk Men der er en anden årsag til, at vi er blevet dårligere til at huske. Nemlig at vi konstant udsætter vores hjerner for en overbelastning, fordi vi hele tiden multitasker. På den front er forskerne mere bekymrede. Det er især vores hede forhold til internettet, der ændrer vores måde at lagre information på. Det mener den ame-

Manden der vidste alt I begyndelsen af 1920’erne vakte

ken under redaktionsmøderne,

sig, at han simpelthen lagrede

at rode sine huskesystemer

en ung russisk mand opsigt, da

eller når han lavede interviews.

alt. Da han 15 år senere blev

sammen. Hans manglende evne

det viste sig, at han kunne huske

Men han glemte aldrig noget.

testet, kunne han stadig huske

til at glemme endte faktisk med

alt. Solomon S hereshevskii

Tværtimod var hans artikler altid

alle de detaljer, han blev testet

at gøre det sværere for ham at

arbejdede som journalist, og kol-

overlæsset med præcise detaljer.

i første gang. Han begyndte at

huske.

legerne undrede sig over, at han

En hjerneforsker lavede en række

optræde med det, hvilket var en

aldrig skrev noget ned – hver-

forsøg med ham, og det viste

stor succes, indtil han begyndte

rikanske hjerneforsker Gary Small, der er forfatter til bogen iBrain. I forbindelse med sin forskning lavede han et forsøg, hvor erfarne og uerfarne internetbrugere blev sat til at google intenst med en række forskellige øvelser. Forskeren registrerede ændringer i hjernen hos de uerfarne brugere efter ganske få dage. Hele deres måde at optage information på ændrede sig simpelthen. Det er det, hjerneforskere betegner som neuroplasticitet. Det handler om, at vores hjerner er elastiske og indretter sig på de udfordringer, der bliver stillet. På samme måde som vores evne til at huske og opremse telefonnumre, fodboldresultater eller bøjninger i tysk grammatik bliver svækket, styrker vi altså vores evne til at håndtere de mange åbne vinduer. Det underbygges af det videnskabelige forsøg, der i 1998 blev lavet af University College London med en gruppe taxachauffører i London. Det var før gps’ens indtog, og det var dengang, en taxachauffør skulle have styr på alle gader i London. Undersøgelsen viste, at den bagerste del af hjernen, hippocampus, var overudviklet hos taxachaufførerne, og det var der en forklaring på: Det er nemlig den del af hjernen, der arbejder med rumopfattelse.

Pandelapperne bliver snydt En af årsagerne til, at internettet påvirker vores hjerner, er, at det er fyldt med krydslinks, vinduer og genveje. Informationen er ikke lineær, men er minebelagt med ting, der abstraherer. Forskere har også lavet forsøg, hvor testpersoner har skullet læse og huske indholdet af tekster på nettet. De tekster, der undervejs var forsynet med links til relevante informationer andre steder på nettet, havde testpersonerne meget svært ved at gengive bagefter. De havde gjort mange andre interessante opdagelser andre steder på nettet, men kunne ikke huske essensen af det, de var blevet bedt om. »Det er som at forsøge at læse en roman, samtidig med at man løser krydsogtværs,« som den amerikanske forfatter Nicholas Carr har betegnet det. Han har skrevet bogen The Shallows, der handler om, hvad den digitale verden gør ved vores hjerner. Problemet er, at vores pandelapper bliver snydt. Det er dem, der står for struktur, overblik og planlægning. Dem, der skelner væsentligt fra uvæsentligt. Men når vi surfer på nettet, kan pandelapperne ikke håndtere de mange muligheder, der konstant forsøger at overbyde hinanden i relevans. Når det sker over længere tid, frigiver kroppen en alt for stor mængde af kortisol – en sikker opskrift på stress. Komplekse indtryk overalt Det er ikke kun internettet, det handler om. Uanset hvor vi vender os hen i det moderne samfund, kommunikeres der på flerstrengede måder, som man slet ikke var vant til førhen. For 30 år siden var der i Danmark kun én tv-kanal, og det, der blev vist på den kanal, var typisk nyheder eller dokumentar i et meget adstadigt tempo, eller det var udenlandske tv-serier, der havde et meget ligefremt, lineært forløb. I dag er det

Kilde: Hjernerum, Morten L. Kringelbach (People’s Press 2006)

hele splittet i atomer, og vores hjerner skal kunne rumme at hoppe rundt mellem forskellige scener og sammenhænge konstant. Det kan vores hjerner også sagtens, men det har en konsekvens. Når tv smelter sammen med internettet og dermed også med vores smartphones, har vi taget det afgørende skridt ind i en online-verden, hvor vi stort set hele tiden er på. Forskerne er enige om, at multitasking svækker evnen til at fokusere. Og er man dårligere til at fokusere, er man også dårligere til at huske. Den danske hjerneforsker Thomas Z. Ramsøy slår fast, at vi simpelt hen kan få dårligere hukommelse, når vi på den måde presser for meget information ind gennem hjernen. Træk stikket ud Modgiften er heldigvis brygget på en dejligt enkel opskrift:Træk stikket ud. Forskerne er enige om, at det mere end nogensinde er vigtigt at holde pauser. Og det skal være reelle pauser. Det, der snyder os i dag, er, at vi tror, vi slapper af, når vi udnytter ventetiden i toget til lige at surfe lidt på mobilen eller sms’e lidt med vennerne og familien. Men når vi gør det, fastholder vi hjernen i en tilstand, hvor den skal håndtere flere spor på én gang. Når den tilstand bliver konstant, tærer det på hjernens evne til at lagre information. Du bliver dårligere til at huske. Hvis du derimod bruger fritiden på at holde fri – for eksempel ved at gå en lang tur i skoven og lade mobilen blive hjemme – kan hjernen langt om længe konsolidere alt det, du har lært, og din viden kan lagre sig i langtidshukommelsen. Og når du igen sidder midt i informationsorkanens øje, er din hjerne genstartet og frisk til at klare lidt af hvert.

BRIEF

marts ‘11

Internettet glemmer aldrig Vores hukommelse er gået online og er blevet hvermandseje. Ifølge den britiske sociolog Andrew Hoskins har det store konsekvenser for, hvordan vi opfatter hinanden, og hvordan vi husker store begivenheder. Af Tommy Heisz

Andrew Hoskins er sociolog og professor i kulturelle studier på University of Nottingham i England. Han har specialiseret

Billeder, dagbøger og breve. Mennesket har altid været optaget af at fastholde øjeblikke og oplevelser. For at sikre dem en plads i langtidshukommelsen. Det er vi stadig, men de seneste år har måden, vi gør det på, ændret sig radikalt. Med internettet – og i særdeleshed de sociale medier som f.eks. Facebook – kan historien næsten være publiceret, i det øjeblik den finder sted. Hvis du er til operakoncert på Kronborg Slot og hører et uddrag fra en af Puccinis operaer, eller hvis du lige har mødt Dalai Lama i Indien, kan du dele oplevelsen med alle andre lige med det samme. Ifølge den anerkendte britiske sociolog Andrew Hoskins betyder det rigtig meget – både for vores opfattelse af hinanden og vores erindring om begivenheder: »De sociale medier bekræfter os hele tiden i, at vi er værdsat.Vi føler os forbundet med andre, når vi er med i disse netværk. Men det handler i høj grad også om, at vi lagrer os selv. Hver gang vi sætter et aftryk, bidrager vi til billedet af, hvordan vi bliver husket af andre,« siger han. Der tales meget om, at de såkaldte born digitals – dem, der er vokset op med internet – fødes ind i en verden, hvor de hele tiden skal fortælle historien om sig selv – for gør man ikke det, eksisterer man ikke i en onlineverden. Men ifølge Andrew Hoskins er det ikke kun de helt unge, der forandres af den nye, digitale virkelighed: »Jeg kan selv mærke, at jeg har et konstant behov for at gemme og lagre ting. Hvis jeg ikke har min iPhone på mig, så føler jeg mig nøgen – jeg føler mig berøvet. Et langt stykke hen ad vejen er det en god ting, for de sociale netværk får os til at føle, at vi hører til et sted. Men det har også nogle negative konsekvenser. For eksempel mister vi kontrollen over at glemme ting.«

sig i, hvad den digitale virkelighed gør ved vores hjerner. Som led i sin forskning har han udgivet bogen Save As… Digital Memories.

Vigtigt at glemme De fleste mennesker er sikkert mere optaget af at huske end at glemme. Men ifølge Andrew Hoskins har det at glemme haft en central

betydning i de fleste menneskers liv og udvikling: »Hvad nu, hvis man en dag har lyst til at starte forfra? Du kan nedlægge din profil på diverse sociale medier, men du kan ikke slette sporene. Alt bliver lagret et eller andet sted. Det er hele tiden tilgængeligt for os, men det er også tilgængeligt for alle andre.Vi ser eksempler på det digitale efterliv, når folk dør, og deres hjemmeside og Facebook-profil stadig er derude. Hvem lukker ned for den eller får den ændret? Det er ude af vores kontrol. Der er en dobbelthed i det, for mange taler om, at når vi er online, har vi total frihed.Vi kan være, hvem vi har lyst til at være, og folk vil acceptere det, fordi de ikke møder dig ansigt til ansigt. Men på den anden side er vi låst.Vi er fanget i det der evige flow, som historien om os selv er blevet en del af. Den tilhører ikke længere kun os. Historien skrives om Ifølge Andrew Hoskins er det ikke kun på det personlige og private plan, at hukommelsen har fået helt nye vilkår. Det gælder også, når det handler om de store begivenheder. Dem, der finder vej til aviserne og nyhedsfladen på tv: »Hvis der er noget, der kan kaldes en kollektiv hukommelse, er det næsten mere korrekt at betegne det som en kollektiv myte. For når vi husker større begivenheder i fællesskab, er det i virkeligheden nogle konkrete billeder, vi husker. Nogle billeder, der er sat ind i en sammenhæng og derfor får os til at huske dem på en bestemt måde. Og da disse billeder nu bliver leveret af alle mulige andre end massemedierne, så sker der en stor forandring. Begivenheder dækkes fra mange flere vinkler, og derfor får vi også en anden opfattelse af, hvad det egentlig var, der skete,« siger Andrew Hoskins, der illustrerer det med, at vi i dag har et ret tvetydigt billede af Saddam Husseins fald, alt efter om man hæfter sig ved billederne af jublende irakere eller de uværdige billeder, der kom frem af Saddam Husseins henrettelse.

npix ca :S

Når hukommelsen forsvinder Der lever ca. 70-80.000 menne-

årsag til hukommelsessvigt,

grunde (såkaldt neurodegenera-

sker i Danmark med en demens-

men der findes mere end 200

tion), og at der ophobes særlige

sygdom. Demens er betegnelsen

forskellige sygdomme, som kan

proteinstoffer i hjernen.

for en række symptomer på

medføre demens. Hos ældre

svigtende hjernefunktion, men

patienter er Alzheimers sygdom

40.000 danskere har Alzheimers

og opkaldte den efter sin kollega

demens viser sig først og frem-

dog den langt største årsag. Den

sygdom.

Alois Alzheimer.

mest ved svigtende hukommelse.

svigtende hukommelse skyldes,

Alzheimers er den hyppigste

at hjerneceller gradvist går til

fo to

Man regner med, at ca.

Det var psykiateren Emil Krae pelin, der opdagede sygdommen

Forskeren:

Vores hukommelse er ikke kun helt nødvendig for, at vi kan fungere som mennesker, den er også en nøgle til læring, oplevelser og følelser. Af Søren Højlund Carlsen

fo to

Umiddelbart burde man måske være foruroliget over, at der findes en mand, der ved mere om ens hjerne, end man selv gør. Men det gør danskeren Morten L. Kringelbach. Han er en af landets førende hjerneforskere og har i årevis beskæftiget sig med vores mest komplicerede organ. Lige nu forsker og underviser han ved afdelingen for psykiatri på Oxford University i England, mens han også er leder af Trygfonden Research Group ved Aarhus Universitet. Morten L. Kringelbach har gjort sig en tanke eller to om vores hukommelse. »Hukommelsen er en af hjernens vigtigste og mest grundlæggende funktioner. Uden den ville vi ikke være i stand til at lære noget som helst, vi kunne ikke genkalde os oplevelserne fra sidste års sommerferie, og lige så snart vi havde sat os ind i bilen, ville vi have glemt, hvor vi var på vej hen. Så hukommelsen er sådan set

npix ca :S

Hukommelsen er mest grundlæggende med til at lære os at være mennesker. Det er en måde, hvorpå hjernen er i stand til lagre og lære de ting, der er sket i forvejen, og opdatere vores hjerne, når vi lærer nye ting,« forklarer Morten L. Kringelbach. Men hukommelsen er ikke kun med til at få os fra A til B, om det så er en sætning, vi skal sige færdig, eller køre en tur i bilen – den hjælper os også til at afkode indtryk, smerter og følelser. Og i modsætning til, hvad de fleste måske tror, så er mennesket i stand til at huske følelser – eller i hvert fald genkalde følelser. »De fleste husker deres første kys og første gang, vi gik i seng med nogen, og lige præcis den emotionelle værdi ved hukommelsen er den allervigtigste. Mange kender måske også til, at man kan huske dufte og forbinde dufte med hændelser i vores fortid. For eksempel en shampoo, der måske minder os om en pige, man har været sammen med. Pludselig så gør hu-

Vores hukommelse hviler på tre grundpiller: Den såkaldte arbejdshukommelse, der hand ler om det, vi i et bestemt øjeblik har vores opmærksomhed rettet imod, og så korttidsog langtidshukommelsen, der sørger for, at vi kan bruge informationer og for eksempel ikke glemmer de første ord i en sætning, inden vi er nået frem til punktummet.

kommelsen os i stand til at transportere os tilbage i tiden med de følelser, der var i den tid. Hukommelsen er ikke virkelighed, men en rekonstruktion, som en nøgle til en dør, man åbner. Duften kunne for eksempel være nøglen, der åbner op for en hel erindring, som hukommelsen rekonstruerer på bedste vis.«

BRIEF

marts ‘11

Landets bedste husker I Aarhus går en ung mand rundt og husker bedre end de fleste. Han kan huske tallet pi med 22.544 decimaler. Det handler bare om øvelse, siger han.

foto: Scanpix

Af Søren Højlund Carlsen

For de fleste mennesker er tallet pi ikke noget, vi bruger særlig meget energi på at huske. Måske nogen kan huske, at pi er 3,14, mens andre må ty til lommeregneren for at finde tallet, der beskriver forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter. For 22-årige Mark Aarøe Nissen fra Aarhus er tallet pi magisk. Så magisk, at han har brugt lang tid på at træne sin hukommelse op til at huske tallet i næsten uendelige decimaler. »Jeg synes, tallet pi er smukt. Men det gode ved pi er også, at det er et godt redskab til at forbedre hukommelsen, fordi det er uendeligt,« siger den 22-årige Mark Aarøe Nissen, der studerer matematik på Aarhus Universitet. Med sin gode hukommelse inden for tal og matematik er han kun et af ganske få mennesker i verden, der kan huske pi i så mange decimaler. I 2010 deltog han i et rekordforsøg i London, hvor han overgik den nuværende europarekord med 40 decimaler. Dermed er han nu nummer seks i verden inden for den særlige hukommelsessport at huske pi’s decimaler. Det er en placering, der kræver en hukommelse af en anden verden. »Det er en slags mental disciplin – lidt ligesom skak. Og jeg træner næsten hver dag,« fortæller Mark Aarøe Nissen. Han fortæller, at han har fundet en særlig måde til at huske på de mange tal, som de fleste mennesker måske kun ville kunne huske 10 af. »Jeg forestiller mig, at jeg bevæger mig igennem et landskab, og så ser jeg for mit indre blik træer, dyr, biler og vandfald. Hver ting står for 16 cifre, men det er ikke selve tingen, der får mig til at huske. Det den fornemmelse, jeg får af tingen,« siger Mark Aarøe Nissen, der dog ikke har meget glæde af sin særlige hobby i hverdagen. »Jeg er nok lige så slem til at glemme mine nøgler eller fødselsdage som alle andre, for det har jeg ikke fokus på. Men hvis jeg sætter mig ned og har fokus på noget, så kan huske det – det handler bare om træning.«

Klæbehjerne er et spørgsmål om teknik Alle kan lære at huske godt. Ifølge norsk superhusker er det hele et spørgsmål om teknik. Hvis du lærer at koble informationer med billeder og steder, er der en god chance for, at de bliver hængende i lang tid. Af Tommy Heisz

Nogle mennesker kan huske navnene på 20-30 nye ansigter få sekunder efter at have mødt dem. Andre lusker forsagte rundt til receptioner og forsøger at undgå at give hånd til nogen – af frygt for, at man netop har hilst på den samme person fem minutter tidligere. Uanset om det handler om ansigter, årstal eller pinkoder, er der ekstremt stor forskel på, hvor gode vi er til at huske. Det virker, som om nogle fra naturens side er blevet forsynet med klæbehjerner. Og der er nok noget om det: at man kan være genetisk disponeret for at huske bedre. Men det er kun en del af forklaringen. Et langt stykke hen ad vejen er det nemlig et spørgsmål om teknik. Vi husker forelskelse og frygt De ting, vi husker bedst, er dem, der har med stærke følelser at gøre. Der er en grund til, at de fleste med stor detaljerigdom kan genkalde, hvor de befandt sig, og hvilken musik de hørte, da de første gang prøvede at kysse. Eller at det står klart for de fleste, hvor de befandt sig, og hvad de lavede den 11. september 2001. Følelser som forelskelse og frygt er noget, der får minder til at blive hængende. Men hvad gør vi så i hverdagssituationer, hvor der ikke ligefrem er store følelser på spil? Svaret er, at vi sætter billeder på. En af de mest effektive måder at huske på er nemlig at knytte billeder til de informationer, vi skal lagre i hjernen. Norske Oddbjørn By, der har skrevet bogen Memo, kan huske mere end de fleste. Han har blandt andet verdensrekorden i at huske flest cifre på ét minut. Men sådan har det ikke altid været. Det med at huske er noget, han har tillært sig. Det begyndte med en frustration over ikke selv

at være i stand til at huske nok, og i dag har det udviklet sig til en professionel karriere som superhusker, forfatter og foredragsholder. Sæt billeder på Oddbjørn By benytter sig af en række teknikker, og fælles for dem er, at de bygger på visualisering. Når man skal flytte noget fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen, har man nemlig brug for en krog at hænge det op på. Og den menneskelige hjerne er indrettet sådan, at billeder og andre sansninger er det bedste klæbemiddel. Hvis du for eksempel skal huske navnene på samtlige storbyer i USA, gør du din hjerne en stor hjælp, hvis du fremkalder nogle indre billeder. Det kan du for eksempel gøre ved at bringe de navne i spil, som byerne har i folkemunde. New York,The Big Apple, kan visualiseres med et æble, Los Angeles,The City of Angels, med en engel, og Chicago,The Windy City, med et kraftigt blafrende flag. En anden teknik er at placere billederne i et landskab med elementer fra eksempelvis din barndom. Lad os som et simpelt eksempel prøve at skabe et billede, der kan få dig til at huske rækkefølgen på de tre største byer i USA. Tænk på et æbletræ fra din barndom. Placer et billede, du kan huske af en engel – f.eks. Rafaels små buttede engle – under træet. Og ved siden af træet blafrer et amerikansk flag. Hvis du kan fremkalde billedet, vil du for altid huske rækkefølgen: New York, Los Angeles og Chicago.

BRIEF

marts ‘11

Petra Kim Carl J ulie Lene Romerne opfandt walk ’n talk Det er ikke kun i dine tanker, at det kan hjælpe at gå en tur, når du skal huske. Det

Bla

er nemlig videnska

Bla

Sådan husker du navne

beligt bevist, at du

Kommer du ind i en ny forsamling og bliver præ

husker bedre, hvis du

senteret for en række navne på kort tid, har du brug for en teknik, hvis du skal huske dem. Den første mulighed er, at du har kendt en anden per son, som hedder det samme eller noget lignende, som du kan knytte erindringen til. Gør du ikke det, må du lave associationer og billeder. Julie kan f.eks. blive til et juletræ, Kim kan være en pose chips, og Lene kan stå helt alene på en stor mark. Hvis du f.eks. er lærer og skal huske navnene på

Bla

får information under en gåtur, end hvis du for eksempel sidder i en foredragssal eller foran en computer. Avisbude kan typisk huske alle abonnenter på ruten efter ganske få dage, hvilket ville

et helt hold, kan du igen bruge teknikken med at

Krydsogtværs lige så godt som dyre programmer Smarte producenter forsøger hele tiden at overgå hinanden med computerprogrammer og spil, der skal ruste vores

lave en rute. Så kan du bevæge dig gennem dit Bla

barndomshjem og f.eks. møde et juletræ på bade

Bla

værelset og en pose chips i stuen.

hjerner til en stresset hverdag, forbedre vores hukommelse og forebygge senilitet. Men ifølge eksperterne er spillene ikke pengene værd. Det britiske forbrugermagasin Which? har fået tre hjerneforskere til at vurdere forskellige bud på

Kilde: Memo, Oddbjørn By, (Bazar Forlag 2008)

hjerneoptimering. Producenterne påstår, at programmerne

Vejen til

kan være med til at stimulere blodtilførslen til vitale regioner

langtidshukommelsen

i hjernen. Det anerkender forskerne, men de understreger

Når vi skal huske noget i længere tid, skal det igennem flere døre i hjernen. Først den sensoriske hukommelse. Alt, vi oplever, rammer her, og det er den sensoriske hukommelse, der sorterer indtrykkene for os og beslutter, hvad der overhovedet skal gøres til en erindring. Udvalgte indtryk får lov at slippe igennem til korttidshukommelsen. Den kan højst kapere omkring syv sager ad gangen, og informationerne kan kun lagres i nogle få minutter. Det er her, vi har chancen

være stort set umuligt, hvis man skulle sidde i et lokale og memo rere dem efter en liste. Informationerne bliver knyttet til steder, og det

samtidig, at man kan opnå nøjagtig samme effekt ved at løse en krydsogtværs eller en sudoku. Hjernen opfører sig som en muskel, og derfor er det fornuftigt at dyrke hjerne-fitness ved at løse opgaver, der ligger uden for det, hjernen er vant til. Men der er altså, ifølge eksperterne, ingen grund til at betale i dyre domme for det.

virker. Det vidste man allerede i det gamle Rom, hvor senatorerne holdt gående møder

for selv at putte tingene ned i langtidshu-

og knyttede informa

kommelsen. Drømme er typisk i korttidshu-

tionerne til de søjler og

kommelsen, og de huskes kun i længere tid,

bygninger, de gik forbi

hvis vi vågner og tænker på dem umiddelbart

på deres vej.

Ny viden: Søvnen hjælper os med at huske Når vi sover, er der fuld gang i hukommelsescentrene i vores hjerner. Det viser ny forskning fra University of Notre Dame i Indiana, USA. Hidtil har forskerne troet, at hjernen blot indlejrede erindringerne dybere, når vi sov, men nu har man fundet ud af, at der finder et større arbejde sted med at håndplukke de hukommelsesindtryk, der skal huskes, og få dem lagret på helt nye måder. Det betyder, at vi husker netop de ting lidt

efter, så vi i vores vågne tilstand kan flytte

svagere, når vi vågner igen, men til gengæld er de lagret på en meget

dem over i langtidshukommelsen.

mere langtidsholdbar måde. Kilde: National Geographic

FRIRUM

Snart er det nu Af Laura Engstrøm Foto Jasper Carlberg

Hvordan forbereder svømmeren, operasangeren og ministeren sig på en vigtig præstation? Lotte Friis, Tuva Semmingsen og Søren Pind fortæller om koncentration og perfektion.

BRIEF

marts ‘11

Svømmeren Svømmer Lotte Friis, 23 år gammel »I lang tid havde jeg faste ritualer inden en konkurrence. Jeg skulle helst være i min egen boble og ikke tale med nogen. Men man stresser sig selv op på den måde. Så nu fokuserer jeg på at være mig selv, være glad og afslappet. En halv time inden begynder jeg så at gå den plan igennem, som jeg har lagt med min træner. Det kan være helt taktisk som: De første 400 meter skal jeg bare følge med, og derefter kan jeg prøve at rykke. Det var for eksempel vores plan til VM, og det må man jo sige, gik meget godt. Lige inden jeg springer i, siger jeg ting som: ’Jeg kan godt’ eller ’Kom så, Lotte!’ til mig selv for lige at få det sidste ekstra med.« Tilskuertribunen, Bellahøj Svømmestadion i Brønshøj.

I 2009 satte Lotte Friis verdensrekord i 1500 meter fri på kortbane. Samme år vandt hun guld ved VM i 800 meter fri og sølv i 1500 meter fri. I 2010 vandt hun både guld ved EM i 1500 meter fri på langbane og EM-guld i 800 meter fri på langbane. Netop nu er hun i gang med forberedelserne til VM i Shanghai til sommer.

Søren Pind skrev tilbage i 1998 Danmarkshistorie, da han som 28-årig blev landets yngste borgmester nogensinde. Fra 1998-2006 var han bygge- og teknikborgmester i København. Han har flere bogtitler bag sig, blandt andet en biografi om Lise Nørgaard og »Kære Søren« i samarbejde med Søren Krarup. Desuden har han udgivet cd’en »Fra i Dag« sammen med SF’eren Pelle Voigt. Siden 2010 har Søren Pind været udviklingsminister.

BRIEF

marts ‘11

Ministeren

Minister Søren Pind (V), 41 år gammel

»Jeg har engang læst, at Ronald Reagan øvede sine taler igen og igen, indtil han holdt op med nærmest at græde over de emotionelle passager. Det er et godt råd. Jeg har holdt nogle taler med nogle rimeligt følelsesbetonede passager, og jeg øver gerne passagerne inden, så intensiteten ikke går tabt i sentimentalitet. Øvelse, øvelse, øvelse, det er i virkeligheden det, det handler om, når jeg har store værdisættende taler foran mig. De taler skriver jeg lige op til, jeg skal holde dem, og jeg skal helst sige en tale mindst tre gange, inden jeg skal fremføre den. Så har jeg talen siddende i kroppen og kan skrue op og ned for den efter det udtryk eller den stemning, der er i salen, og give tilbage på netop dét. Hvis stemningen er negativ, reagerer jeg på det og prøver at lave stemningen om ved at muntre op eller charmere dem ved at sige noget sjovt. Man arbejder på en måde sammen med forsamlingen om resultatet. Og det er fantastisk, når det løfter sig. Men jeg skal have tømt sindet, inden jeg kan gøre det. Det hjælper at spise rigtig og have fysikken i orden. Sidste år fik jeg en fysisk træner.Vi træner med »Kettlebells«, og det er ligesom at stå på ski: Ned ad en sort pist kan man ikke tænke på andet. Det renser sindet.« Wellcome Fitness i Hellerup.

Operasangeren Mezzosopran Tuva Semmingsen, 36 år gammel »Det er vigtigt, at jeg har grundlaget i orden for at kunne fokusere, i det øjeblik jeg træder ind på scenen. Det handler om, at jeg skal være i form fysisk og mentalt. Jeg mediterer dagligt, så jeg nemt kan nå ind til den ro, inden jeg skal på. Og så gennemgår jeg det parti, jeg skal synge. Det er nok som med en sportsudøver: En stor del af forberedelsen ligger i den mentale træning. Der er mange sangere, der har deres faste ritualer. For eksempel er der nogle, der ikke vil tale dagen op til en koncert. Det er lidt svært, når man som jeg har små børn. Andre har det ritual, at der ikke må ligge nøgler på et bord, inden man skal ind at synge. Jeg prøver bevidst at undgå den slags. Jeg vil ikke være afhængig af dem og give et sæt nøgler på et bord skylden for, at hele verden ramler den dag. Det er en kunstig støtte.« Personalets sydvendte tagterrasse, Operahuset i København.

BRIEF

marts ‘11

Den norskfødte Tuva Semmingsen har en lang række vigtige partier bag sig. Blandt andre Cherubino i Mozarts »Figaros Bryllup« og Pernille i Carl Nielsens »Maskarade« på Det Kongelige Teater. Hun har også sunget Cherubino i »Figaros Bryllup« på Teatro La Fenice i Venedig i 2000 og optrådte i 2002 i Wigmore Hall sammen med The King's Consort. Derudover har hun indspillet tre Vivaldi-cd'er med The King's Consort og har en cd på vej med fransk barokmusik.

Fyrsterne

Nummer 1

John D. Rockefeller var verdenshistoriens første dollarmilliardær og den mest velhavende person nogensinde.

Nummer 2

Stålmagnaten Andrew Carnegie var var den eneste af de fire, der kom fra decideret fattige kår. Nogle opgørelser udnævner ham til den næstrigeste person i verdenshistorien.

UDSYN

Kongemageren

J.P. Morgan var bankmanden, der havde den store politiske indflydelse på begge sider af Atlanten.

Skurken

Jay Gould er den af de fire, der blev mest dæmoniseret af sin samtid. Da han blev udelukket fra en loge i New Yorks opera, grundlagde han Metropolitan Opera.

Firebanden der skabte USA’s superøkonomi Årene fra den amerikanske borgerkrig frem til Første Verdenskrigs udbrud skabte nogle af verdenshistoriens mest legendariske formuer og forretningsfolk med navne som Rockefeller og Carnegie. For USA blev det et økonomisk tigerspring, der skabte den økonomiske verdensorden, vi hidtil har kendt. TEKST Michael Rachlin

ret var 1865. Netop som USA havde sat punktum for fire års opslidende, morderisk borgerkrig, blev præsidenten, Abraham Lincoln, dræbt ved et attentat. Umiddelbart kunne det ligne en knækket nation. På den anden side af Atlanten var det britiske imperium på magtens tinde. Men selv i hjertet af imperiet var de mest klarsynede hjerner klar over, at udfordringen ikke længere lå på den anden side af Kanalen hos den konkurrerende kolonimagt Frankrig. En ny udfordrer var parat til at erobre verden, men hverken som koloni- eller militærmagt. På USA’s østkyst spillede Connecticut River Valley den samme rolle, som Silicon Valley har gjort det i vores tid. Her var nogle af verdens mest teknisk begavede entreprenører samlet. Og her blev grunden til et industrieventyr lagt. Fra borgerkrigen frem til udbruddet af Første Verdenskrig voksede USA’s andel af

verdens samlede industriproduktion fra syv procent til 32 procent. I samme periode voksede produktionen fra at være en tredjedel af Storbritanniens i 1860 til at være 2,3 gange større i 1914. Alt sammen skete i et verdensmarked i voldsom vækst. »Det amerikanske boom, der varede i 40 år efter borgerkrigen, var – med alle sine tilbageslag – det største i historien. I det mindste indtil de asiatiske tigerøkonomiers spring i slutningen af det 20. århundrede,« konkluderer Charles R. Morris i bogen The Tycoons, som bærer undertitlen, »How Andrew Carnegie, John D. Rockefeller, Jay Gould, and J.P. Morgan Invented the American Supereconomy«. Ifølge forfatteren var det disse fire herrer, som gennem deres mastodontvirksomheder inden for stål, jernbaner, olie og finans banede vejen for den amerikanske superøkonomi. Carnegie, Rockefeller, Gould og Morgan topper ikke blot listerne over verdenshistoriens mest velhavende mænd.

BRIEF

marts ‘11

I eftertiden blev de oftest fremstillet som de mest grådige og hensynsløse røverbaroner og monopolkapitalister, som ikke blot i fysisk fremtoning lignede den højhattede kapitalist på det oprindelige Monopoly-spil (Matador). Og selvom billedet langt hen ad vejen er rigtigt, har Morris og andre historikere i de seneste år forsøgt at tegne et noget mere nuanceret billede.

ningsmetoder var brutale. Han benyttede sig utvivlsomt af bestikkelse, hvilket var – som det i dag er visse steder i verden – en forudsætning for at drive forretning i 1800-tallets USA. Men han er også kendt for at give milliarder til velgørenhed. The Rockefeller Foundation er stadig en stor bidragyder til FN, miljø-, sundheds- og sociale projekter. Stålet Mindst lige så vigtig som olien var stål, der var selve livsnerven i den industrielle revolution. Militærmagt, højteknologi og masseproduktion af forbrugsvarer var helt afhængige af stål, og i midten af 1800-tallet var det ensbetydende med britisk stål: stål fra Sheffield-området. »USA var ikke engang en spiller på stålmarkedet omkring Den Amerikanske Borgerkrig. Og selvom fabrikkerne blev tvunget til at bruge lokalt stål under borgerkrigen, skiftede de hurtigt tilbage til britisk stål igen, da freden kom,« skriver Morris. Men potentialet var i USA, der havde rig adgang til kul og jernmalm, og i 1890’erne skabte teknologien mulighed for at mekanisere minedrift, transport og fremstilling i en meget stor skala. Fra 1895 og seks år frem var væksten i den amerikanske stålproduktion større end hele

Foto: polfoto/corbis

Jernbanerne Ingen af periodens megarige havde dog et så blakket ry som Jay Gould (1836-1892), der skabte sin formue som jernbanemagnat og spekulant. Hans første vigtige sejr var overtagelsen af Erie Railroad, der forbandt østkysten med »Amerikas tredje kyst«, de store søer. Det skete ved at udmanøvrere tidens rigeste mand, Cornelius Vanderbilt, ved hjælp af korrupte embedsmænd og tvivlsomme finansielle manøvrer. Gould var den første forretningsmand, der benyttede sig af at erklære sig bankerot som et strategisk middel. Han brugte insiderhandel, og i 1869 fremkaldte han en børspanik på Wall Street, »Black Friday«, i et taktisk forsøg på at presse guldprisen op, hvilket ville gavne fragtraterne på hans jernbane. At det var umoralsk og forkasteligt, er hævet over enhver tvivl. Og i sin samtid blev han udelukket fra det gode selskab i New York. Men ulovligt var det næppe. Dertil var den juridiske regulering af erhvervslivet endnu for spinkel. Samtidig er hans ry som selskabstømmer uretfærdigt, mener Morris. Han investerede massivt i sine jernbaner. Og han skabte mere end nogen anden det amerikanske jernbanenet, der var livsnerven i det økonomiske boom. For med jernbanerne kom stålet og olien.

Oil en blomstrende forretning, og USA havde et stort handelsoverskud med kineserne. Rockefeller kontrollerede alle led i kæden fra boreplatform til detailhandel, og i sin storhedstid sad selskabet på 90 procent af verdens olieraffinaderier. Morris sammenligner Standard Oil med oliebranchens udgave af Microsoft i sin storhedstid. Dette sammenholdt med, at han beholdt en stor del af aktierne frem til sin død som 97-årig, forklarer en surrealistisk Joachim von And-formue. I vore dages tal anslås formuen at have været mellem 200 mia. og 1000 mia. dollar, hvilket er mellem fire og 20 gange mere end verdens mest velhavende mand i dag, mexicanske Carlos Slim Helúb. Da Standard Oil Perioden var i 1911 endelig blev også scene for fældet af den ameriubeskrivelig kanske antimonopolfattigdom. En lovgivning, blev det bagside af meopdelt i en række daljen, der blev selskaber, der lever dokumenteret af videre som bl.a. den dansk-ameExxonMobil, Chevron rikanske fotograf og Conoco Phillips, Jacob A Riis. der den dag i dag har Riis stammede stor betydning for fra Ribe, men emigrerede som amerikansk økonomi. 21-årig i 1870. Rockefellers forret-

Olien Netop olien blev basis for den største enkelte formue, verden hidtil har set. Navnet John D. Rockefeller (1839-1937) er simpelthen synonymt med penge. Allerede som 31-årig havde han skabt olieselskabet Standard Oil. Selvom der endnu ikke var biler på vejene, var olien allerede en af verdens vigtigste handelsvarer. Over hele verden blev millioner af husstande oplyst og opvarmet af petroleum fra Standard Oil. Selv i Kina havde Standard

Foto: polfoto/corbis

Carnegies stålværk i Homestead, Pennsylvania, var på flere måder symbolet på USA's position. Her slog produktionen alle rekorder, men det var også her, at de amerikanske fagforeninger led et berømt og afgørende nederlag i 1892. Foto: Corbis.

BRIEF

marts ‘11

Læs mere:

verdens samlede produktion i 1890. Og det var Andrew Carnegies ingeniører, der satte standarden. Andrew Carnegie (1835-1919) var mere end nogen anden industrifyrste indbegrebet af den amerikanske drøm. Han var født i en fattig familie i Skotland. Da drengen var 13 år, immigrerede familien til USA. Han fik arbejde som telegrafdreng og kom på den måde i kontakt med en af datidens jernbanedirektører, der tog ham under sine vinger. Allerede som 25-årig var Carnegie velhavende. Efter borgerkrigen forlod han jernbaneindustrien og kastede al sin energi ind i stålbranchen. Han specialiserede sig i masseproduktion af jernbaneskinner og som nævnt i at udvide stålværkerne til et hidtil ukendt format. Carnegie var en særdeles hård arbejdsgiver, men gav samtidig store formuer til filantropi. I et kendt essay fra 1889, The Gospel of Wealth, argumenterede han for den nyrige klasses forpligtelse til velgørenhed. Han tilbragte en stor del af sin tid tilbage i Storbritannien, hvor han opkøbte en række aviser og argumenterede for en afskaffelse af det britiske monarki. En anden markant holdning kom til udtryk, da han tilbød den amerikanske regering et større beløb for at lade Filippinerne, på daværende tidspunkt en amerikansk koloni, få sin uafhængighed. Finanserne Som en naturlig konsekvens af, at verdens industrielle centrum flyttede over Atlanten, flyttede også finanscenteret fra London til New York omkring århundredeskiftet. Og hvis det selvbevidste imperium ikke vidste det før, stod det klart omkring Boerkrigen fra 1899-1902. I England forventede den stenrige Rothschild-familie, at den skulle hjælpe regeringen med at finansiere krigene, som den havde gjort siden Napoleonskrigene. Sådan skulle det ikke være. Opgaven blev lagt i hænderne på et

Artiklen er primært baseret på Charles R. Morris: »The Tycoons: How Andrew Carnegie, John D. Rockefeller, Jay Gould, and J.P. Morgan Invented the American Supereconomy.«

amerikansk For i modsætkonsortium ning til Europa var under ledelse USA præget af en af J.P. Morgan. stor social mobiliFå mere information om perioden på: »Det var et tet. Eller som www.nordeaprivatebanking.dk/brief tegn på, at Morris formulerer verdens finandet: »USA var på det sielle centrum tidspunkt det eneste havde forskudt sig sted, hvor ordet arbejder afgørende over Atlanvar en jobbeskrivelse og ten – et skæbnesvangert ikke en stempling af klasse skifte for Rothschild-familien i tilhørsforhold.« Både i byerne og på det nye århundrede,« skriver landet blev millioner af amerikanerne løftet den berømte økonomihistoriker Niall op i middelklassen på samme måde, som Ferguson. det sker i emerging markets i dag. Helt op J.P. Morgans (1837-1913) historie handtil 40 procent af de ufaglærte arbejdere fik i ler i mindre grad om den amerikanske løbet af deres karriere job med højere løn drøm end de øvrige tycoons’. Han arvede og status, viser tal fra Østkysten. sig ind i faderens bankvirksomhed og Men det er værd at bemærke, at den udviklede sig herfra til en af de mest magtsociale mobilitet gik begge veje.Vejen fra fulde finansmænd i USA’s historie. Han middelklassen og tilbage til forarmelse var kontrollerede i realiteten en del af den kort og brolagt med tusindvis af personlige amerikanske stats finanser i forbindelse tragedier. Med til billedet af fattigdom med en række større bankpakker, og Morhører også en immigration uden sidestykke ris anslår, at fra 1900 og frem til Første i verdenshistorien, der betød et kontinuerVerdenskrig blev samtlige finansieringer på ligt pres nedefra. Alene i 1880’erne ankom mere end 10 millioner dollar rejst af Mor5,2 millioner immigranter, hovedsageligt gan eller et af hans underfirmaer. ludfattige europæere, til USA. Mange af Han står også bag en række vigtige dem blev dog en del af middelklassen – fusioner i industrien, bl.a. General Electric. ofte allerede i første generation. Arvtageren for Morgans bankforetagende, Netop skabelsen af middelklassen var J.P. Morgan Chase, er i dag USA’s næststør- den jord, som de amerikanske mastodontste bank. foretagender voksede i, skriver Morris – og I samtiden blev hans navn forbundet sammenligner det ikke overraskende med med filantropi og en enorm kunstsamling. Kina i dag. Og han afslutter med at advare om, at Vejen til middelklassen og retur arven fra den gyldne periode som verdens Men på trods af filantropi eller mere eller finansielle og industrielle centrum er endt mindre positive eftermæler forbinder vi i som en sovepude for USA. vore dage perioden med såvel ekstrem »Nutidens forretningsmand ville i høj rigdom som ekstrem fattigdom, som det f. grad føle sig hjemme i forretningsverdenen eks. er skildret i den dansk-amerikanske af 1910. Det er ikke blot et vidnesbyrd om fotograf Jacob A. Riis’ billeder. storheden ved de oprindelige tycoons, men Men ligesom vores billede af datidens også den uforholdsmæssigt lange tid, vi har kapitalister både er rigtigt, men også lidt levet af deres kapital.« unuanceret, er vores billede af tidens fattigdom det også.

tekst Michael rachlin

debrief

Michael Ulveman arbejdede som pressechef i Statsministeriet fra 2005 til 2009, hvorefter han fulgte med Anders Fogh Rasmussen til NATO.

»Jeg tænkte, at nu er det alvor« foto: scanpix

gennemskue, hvad der er væsentligt, og hvad man ikke behøver at bruge tid på.

debrief: Hvordan er det at arbejde i Statsministeriet? Vi har spurgt Anders Fogh Rasmussens rådgiver Michael Ulveman. Da jeg startede i Statsministeriet, tænkte jeg først og fremmest, at »nu er det alvor.« Uanset hvad man har lavet før, vil det blegne i forhold til at være statsministerens rådgiver. Man skal være meget sikker på benene, for mange af de afgørelser, man er med til at påvirke med sin rådgivning, kan få stor betydning for mange mennesker og for landet som sådan. Medierne havde høj prioritet hos Anders Fogh Rasmussen, og derfor spurgte han altid til min holdning – hvilket overraskede mig i starten. Der er et voldsomt tryk på. Ikke kun fra medierne, men også fra mange andre, der gerne vil påvirke statsministeren. Derfor var opgaven bl.a. at sørge for, at statsministeren fik ro til at koncentrere sig om de beslutninger, der var vigtige. Så man bliver lidt af en gatekeeper – eller et filter – hvor man lærer at

Gennem en årrække er der blevet talt mere og mere om spin og det taktiske spil i pressen. Oplevede du, at det kom til at skygge for de politiske budskaber? Der foregår altid en intens kamp om at sætte dagsordenen og erobre mediebille det. Og hvis ikke man gør det selv, så kom mer man til at løbe efter andres dagsorden og beskæftige sig med de skævbolde, de nu synes, man skal løbe rundt efter. Så hvis man ikke selv er i stand til at sidde på mediebilledet, så kommer der flere og flere af den slags sager, der handler om proces, taktik, personer og enkeltsager, man dybest set opfatter som irriterende. Det er da helt klart, at der er en tendens til, at medierne fokuserer mere og mere på den slags historier, fordi de er lettere at gå til. Mindst to gange om året får en dansk statsminister en uforstyrret platform: åbningstalen og nytårstalen. Hvilke muligheder åbner det kommunika tionsstrategisk? Kommunikationsmæssigt er det en helt enestående platform, fordi en stor del af nationen lytter – og ikke mindst fordi statsministeren kan tale uforstyrret. Stats ministerens store fordel er, at han sidder med initiativet og udspillet. De to platforme er meget vigtige affyringsramper for hans strategiske kommunikation. Hvis ikke man bruger dem optimalt, mister man en helt unik mulighed, som kun statsministeren har. Så det brugte vi meget tid på at forberede.

Download det fulde interview som podcast på nordeaprivatebanking.dk/brief

Oplevede du – på godt og ondt – Statsministeriet som en elitær arbejdsplads? Ja, det kommer man ikke udenom. Først og fremmest er det et sted med en stor historisk tradition. Men det er også et elitært sted på en god måde: Det er en arbejdsplads, som tiltrækker mange af de bedste fra den danske centraladministra tion – »the best and the brightest.« Men det tænker man jo ikke over i hverdagen. Først og fremmest er folk bare kanondygtige til deres arbejde. Hvad lærte du af Muhammedkrisen? Det er et svært spørgsmål. Der var utroligt mange ting at uddrage, og det er der sådan set stadigvæk. Men hvis jeg skal se det lidt i helikopterperspektiv, så må man sige, at der findes konflikter i verden, hvor man bare ikke kan nå hinanden, fordi vores vær dier er for forskellige. Herhjemme havde vi ytringsfriheden som noget, vi stod vagt om, bl.a. fordi vi har kæmpet så hårdt for den. Over for det stod en del af den muslimske verden, hvor religionen var det vigtigste. Og mellem de to punkter var det svært at finde en fælles platform. Og kommunikations mæssigt var det en meget stor udfordring. Der var ikke nogen nation i verden, der var blevet udsat for det, Danmark blev udsat for i de måneder. Derfor var der heller ingen at spørge til råds. Jeg har sammenlignet det med at gå ind i et mørkt rum med bind for øjnene uden at vide, om man skulle gå til højre eller venstre. Der var simpelthen ikke noget holdepunkt. Så vi besluttede at tage et skridt ad gangen og derefter iagttage, hvad der skete.