brief 07

brief NORDEA PRIVATE BANKING MAGAZINE

juni 2011

07

Æblemand

Mød designeren bag Apples succes s. 42

New York

Byen, der nægter at give op s. 48

NR

Helge Pedersen

Cheføkonom med livrem og seler s. 27

Sverige er tilbage

Tema s. 6 -13

Danmark-Sverige I dette nummer af brief sætter vi fokus på Sverige og den svenske vækst. Lige siden opløsningen af Kalmarunionen har vi sammenlignet os og konkurreret med Sverige.

11. Sejre i Europæisk Melodi Grand Prix

%% 2 %%%% 4 12. Motorveje 1.128 km

1.855 km

AF MICHAEL RACHLIN 2. Skattetryk i procent af BNP

1. Befolkning

48,2 %

47,1 %

3. Andel af grøn energiproduktion 16,7 % 34,4 %

5.564.614

9.428.054

5. Antal nobelprisvindere 13

4. Vækst i BNP i 2010

2,1 %

5,5 %

28

7. Antal vundne Oscars for bedste udenlandske film

6. Antal asylansøgere i 2010

5.070 31.875

3

25,0 %

7,9 % 7,6 %

16,0 %

3

2

10

28

3.218 km

16. Økologisk dyrket landbrugsjord

150.104 ha 336.439 ha 17. Mobiltelefoner

22.214

ll lll lll

ll lllll lllll

7,6 mio.

11,3 mio.

21. Mest populære drengenavn for nyfødte i 2010 Lucas

22. Mest populære pigenavn for nyfødte i 2010 Maja

23. Mest almindelige efternavn

} Jensen (271.607)

11

14. Kystlinje

11.444

Ida

4

7.314 km

15. Nyregistrerede personbiler i februar 2011

William

10.

Ryger dagligt

8. Arbejdsløshed i februar 2011

9. Kvalifikationer til VM i fodbold

13. Antal virksom-heder blandt verdens 2.000 største

} Johansson (258.208)

18. Afstand fra nord til syd

360 km 1.572 km

19. Registreret årligt alkoholforbrug.

10,8 liter ren alkohol 6,8 liter ren alkohol

20. Samlet antal partier i Folketinget/Rigsdagen 1945-2011

19 9

xxxxxxxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxxx

25. Medlemmer af Folkekirken/ Svenska Kyrkan

24. Bedst sælgende single på internationalt plan

26. Gennemsnitlig bruttoløn i industri og serviceerhverv

1

Aqua: Barbie Girl (8 mio)

396.472 DKK 80,4

Abba: Waterloo (5 mio.)

68 km 2.233 km

29. 100 kr. i 1914 svarer i dag til

5.405 DKK 4.468 SEK

35. Søgning på engelsk Google

'Sweden'

547.000.000 40.

Skovareal

(106.717)

738.094 tons Aftonbladet (255.100)

236.708 tons

} }}} }}}} }}}}}

371.000.000

31. Største dagblad Jyllands-Posten

36. Mandater i EU-Parlamentet

'Denmark'

13

274.964 DKK

129

71,3

30. Samlet fangst i fiskeriet

Danmark-Sverige

28. Landegrænser

27. Medaljer ved vinter-OL gennem historien

} }} }}}} }}}}} }}}}}}

32. Landbrugsjord

2,6 mio. ha 3,0 mio. ha 33. Gennemsnitsalder ved afgang fra arbejdsmarkdet

60,5 år 64,3 år

37. Industriens produktionsindeks (2005=100)

34. Andel af befolkningen, som bor i lejlighed

28,8 %

39. Antal dollar-milliardærer på Forbes liste over verdens 2.000 mest velhavende

38.

Facebookbrugere

90,4 101,9

18

3

2.684.000 4.300.000

41. Landskampe i fodbold vundet over modparten

40,1%

10

42. Heste 43. Væbnede styrker inkl. reserver

80.092

255.850

38

47. Indbyggere i hovedstadsområdet

14,0 18,5

45. Antal optagne medicin-studerende per 100.000 indb.

3

636.000 ha 30.785.000 ha

46. Andel af 18 til 34-årige, der bor hos deres forældre

14 25,6

49. UEFA-rangering af den nationale fodboldliga

14,6

1.901.789

2.054.343

48. År med socialdemokratiske statsministre siden 1945

37 52

12

28

Gå ind på www.nordeaprivatebanking.dk/brief for kildehenvisninger og uddybende forklaring.

60.029 363.700

44. Steder på Unescos verdensarvsliste

FOTO: SHUTTERSTOCK

45

3

brief 07 NR

Indhold s.42 Jonathan Ive er

Redningsmand

01 02

manden bag iPod’en og mange andre ikoner fra Apple. Portræt af designeren, som former succesen.

03 04 05 06

Tema/Sveriges opsving

07 08 09 10 11 12 13 14 15

s.48 Det nye World Trade New York

Center når uanede højder.

Oplev Ground Zero ti år efter terrorangrebet.

Fremtid/Teknologiske tigerspring

16 17

FRIRUM

18 19

Fotoreportage/De lever af præcision

20 21 22 23 24 25 26

INDSIGT

27 28 29

s.18

30

Ram plet!

Urmageren, bueskytten og øjenkirurgen har én ting til fælles: De SKAL ramme.

31 32 33

Overtagelse/Nordea i Korsbæk Bank

34 35 36 37

Portrætkunst/Aktuelt igen

38 39 40 41

ATTITUDE

42

Portræt/Designeren bag Apple

43 44

s.27

Spåmand »Jeg er fuldstændig uinteressant som person,« siger en af Danmarks mest citerede cheføkonomer Helge Pedersen, Nordea.

45 46 47

UDSYN

48

New York/Ti år efter

49 50 51

s.14

4

Den digitale fremtid

52

debrief/Mikael Jalving

BRIEF

juni ‘11

brief nr. 7

Sverige – Danmark: 1- 0 »Økonomi kommer vi ikke til at slå svenskerne i foreløbig.

Vi må satse på fodbold.« Sådan beskriver tidl. overvismand, professor Torben M. Andersen styrkeforholdet imellem svensk og dansk økonomi i dette nummer af brief.

vi kan bruge. Det har svenskerne gjort. F.eks. dannet en pendant til den gamle danske opfindelse, vismandsinstitutionen og gjort en dansker, samme Torben M. Andersen, til medlem.

20 års dansk overherredømme i forhold til Tre Kronor er slut. Når vi lige har vænnet os til tanken, så vil det mest konstruktive jo være at studere recepten på genrejsningen af Sveriges økonomi. For hvad er det, der har kureret en syg økonomi?

Kunne det tænkes, at man i Danmark i Det Økonomiske Råd, inviterede en svensk økonom indenfor, ja, eller en tysk, eller en amerikansk økonom? Ja, hvorfor egentlig ikke.

Men det kræver, at vi så også er villige til at lytte til deres vismandsråd og endda følger nogle af rådene. Hvilket det har knebet gevaldigt med.

• En produktivitetsvækst og en afdæmpet lønstigningstakt har medvirket til forbedret konkurrenceevne.

• En tilbagetrækningsreform helt tilbage fra 1990’erne lægger en dæmper på pensionsudgifterne, selv om antallet af svenskere på pension stiger.

• En stram budgetdisciplin sikrer, at de offentlige budgetter ikke løber løbsk, og langtidsplanlægning er ikke bare en mulighed men en realitet.

For at nævne noget af medicinen.

I stedet for at falde hen i dyb misundelse over Sveriges comeback, så lad os da inspirere og lad os kopiere, hvad

Lige nu kan vi udenfor vores vinduer betragte en genopfundet svensk model. Overfører vi noget af den model til Danmark, så bliver jo ikke svenskere af det. Sikkert til beroligelse for mange.Vi kan fortsat drille dem derovre hinsidan – naboerne, brødrene, arvefjenderne. Og kan vi ikke slå dem andre steder, så kan vi da forhåbentlig gøre det på fodboldbanen. brief-redaktionen brief@nordea.com

UDGIVELSER

for klimaændringer Hvad betyder design og arkitektur? alvorligt og udHvis vi tager miljøproblemet en omvæltstår vi over for nytter potentialet, slog igennem syn på ning, som da modernismen Vi vil ændre vores (1930-1970, red.).

brief

rachlin

»For første gang

projekter eksempler Hvilke miljøvenlige Har du andre lige nu? arbejder I på en hel bypå paradigmeskift? hele tiden samfundsmasterplan for Vi har tegnet en i Saudi Arabien, Arkitekturen afspejler Efter Anden Verdel i Riyadh, hovedstaden ambitioner mæssige strømninger. som kan Vi har sat nogle ’senmodernismen’, på 3,3 mio. km². miljøstandard, denskrig kom fx Gjellerupparken. op efter den amerikanske and Environmenses i store bebyggelser,boliger til mange in Energy billige The Leadership Målet var gode, kom som en Den vurderer energifortal Design, LEED. vi gået hvor mennesker. ’Postmodernismen men i Riyadh er til at slutningen af 70’erne, bruget i bygninger, modreaktion i specielle. og har brugt helheden individuelle og et skridt videre fx er bygningernes hus fokus var på det postmodernistisk sænke energiforbruget, udetemperatuSer man et typisk man lidt på at sænke briller, trækker skygge med til behovet med moderne grader og dermed gavle, mangefarvede rerne med 6-8 smilebåndet: Pyntede på det er der stadig fokus for afkøling. facader. I dag niveau. på et mere subtilt individuelle, men sammen.

Vi skal være forskellige

banking

november 2009

brief

Søren N r tekst

debrief

nordea private magazine

03

banking

marts 2010

Højlund CarlSen

aamUnd a/S, direktØr i a.J. nordic a/S. aSger aamUnd, d i bavarian beStYreLSeSForman 2010

har vi oplevet

2011

brikker« iteter er pølsefa »Danske univers

bunden, da startede helt fra var flygtet. Man indgået i 2003. er de gode eksempler? fredsaftalen blev derfra Hvilke lande til, at prækommer fra, men en god grund Det er der, man Der var sikkert Hovedgaden her han første var i Ghana, da er der sket forbedringer. sident Obama Sahara. Man en firesporet, asfalteret Afrika syd for i Monrovia er nu siden, var gang besøgte er et land, her for fire år Tanzania, som vej. Da jeg kom gang har kan også nævne med. Og huller. For første meget sammen af der masser af Danmark arbejder Men de er ramt mange år. Og ligget i front i vi oplevet trafikpropper. Liberia er meget Botswana har været i konkrise, da lande, der har kan den finansielle Så når vi taler om af råvarer. Så jeg sket meget i Mozambique. afhængig af eksport at flikt, så er der her i Liberia håber, mange eksempler. roligt sige, at man man kan nævne krise snart er slut. den økonomiske s rapport står I Afrikakommissionen og mellemstore været et tilbageslag de små Har finanskrisen der meget om udviklinbetydning for for den udvikling? for alle de afrivirksomheders Hvorfor konsekvenser økonomi i Afrika.

Det har store føler, at det gen af en ny Og afrikanerne kanske lande. da de er det vigtigt? vækst, at de bliver ramt, økonomisk en ufortjent, få at er meget De bliver Det er vigtigt for gode. De andel i årsagerne. befolkningen til Løj er medlem ikke har nogen at deres der kommer hele Den første er, debrief: Ellen Margrethe og de store investeog FN’s ramt på flere måder. store virksomheder om råstoffalder, fordi råvarepriaf regeringens Afrikakommission i Liberia, handler meget udsending eksportindtægter er deres muringer i Afrika generalsekretærs særlige FN’s operationer, For det andet Men det er vigtigt, serne er faldet. alle udvinding og eksport. ikke ind i verdenshandlen hvor hun koordinerer i komme at hjemmemarked, dansker sit ligheder for de højst placerede at Afrika udvikler befolkninstår på, så har og er dermed den fattigste del af ramt. For når krisen at lukke sig at mindst for at den FN-systemet. en tendens til Og her tror jeg, udviklede lande problemer. gen får del i væksten. virksomheder kan løse de interne sammen om at til, at de de små og mellemstore ske. er der en tendens et afgøtil, at tingene kan Og for det tredje Endelig Afrika står ved blive dynamoen Mener du, at udviklingsbistanden. lukker ned for vendepunkt? at de udenlandske rende positivt fremskridt de positive betyder finanskrisen, der er sket store Kan du mærke reduceret.

Jeg mener, at de er i din hverdag? investeringer bliver år i Afrika. Men forbedringer til Liberia de sidste 10-20 Men der Men med hensyn nået i mål endnu.

Ja, det kan jeg. fulde interview der ikke selvfølgelig ikke det politiske Download det få mennesker, meget både på tror jeg, at meget ødelagt på er virkelig sket vigtigt, som podcast kan forstå, hvor område. Det er .dk/brief har besøgt landet, Alt var og det økonomiske ryster på nordeaprivatebanking 14 års borgerkrig. statsledere ikke landet var efter af at de afrikanske der havde en uddannelse, videre med nogle smadret, og alle, hånden, men arbejder værk. er sat i de gode ting, der

2012

2013

2014

2015

der burde have for et samfund, eliteforskermiljø.

nordic a/s

2016 2017

Global opvarmning – en kilde til innovation

2019

under isen?

2020 2010 2011 2012 2013

Hvad venter

et bedre

gøres? du, der skal Hvad mener om at lade universitesamDet handler både frit og om at styrke terne forske mere Når universiteterne arbejdet til erhvervslivet. de gode resultater forsker frit, kommer sørge for, at skal desuden også. Og man for det standard er høj, den akademiske bedste studerende, de tiltrækker de bedste forskere. lærere og de bedste

2018

foto: Bavarian

foto: AfrikAkommissionen

ud? fremtidens byer byer Hvordan ser måde at organisere Vi vil se en bedre hvor tæt hutil transport – på. Fx i forhold skal danne rammen sene ligger. Bygninger få lys nok ned på men også om byrummet, projekt i Vi tegner på et de nederste etager. udendørs opholdsmasse Malmø med en mellem, man se en konflikt og rum, og der kan at gøre miljømæssigt hvad der er rigtigt have så en bygning skal bymæssigt. Hvis ligge helt muligt, skal den meget lys som landmanden, og det er kun frit på en mark, at bo der. der har lyst til

02 Nr

nordEa privatE MagazinE

2014 2015 2016 2017 2018 er træt af det danske debrief: Asger Aamund 2019 mangler frihed han mener forskermiljø, som 2020 og økonomiske midler.

2010

2011

forskertalenterne Hvorfor forsvinder 2012 2013 fra Danmark? de var, hvis ville blive, hvor De unge forskere 2014 for at beog muligheder de havde penge som 2015 på det kvalitetsniveau, drive forskning og forventninger. ønsker 2016 svarer til deres producere en skal2017 Universiteterne skal leve af i viden, vi2018 stor del af den at de bliver det er vigtigt, 2019 fremtiden, og der er det pølsefabrikker, af bedre. Lige nu 2020 på grund mennesker ind lokker mange 2010 det er uværdigt Men taxameterordningen.

Det nye Afrika

både være forskningen Hvordan kan til erhvervslivet? fri og tæt knyttet i. Jeg ingen modsætning Det ser jeg slet meget gerne forskere i dag tror, at de fleste var det For tyve år siden vil begge dele. for universitetsforskere, nærmest et tabu med virksomheder hvis man samarbejdede men i dag er det uden for universitetet, man godt samarbejde omvendt. Nu kan og få virksomheder med kommercielle resultater, opfindelser og patenteret sine til nye kan tjene penge så universitetet Det er amerikanske forskningsområder. tjent gode til og har universiteter rigtig mange penge

2013

2015

28/04/09 11:38:51

2016

banking

juni 2010

i samfundet.

af grundforskbliver der så

Men hvad ningen? en at man skal trække og Det betyder ikke, ned over universiteterne snæver ramme Det vil være den øremærke forskningen. vi skal overlade Jeg synes, gale vej at gå. stille krav til sig selv, men universiteterne standard. Hvis om en høj akademisk have topklasseforskning, Danmark skal så de bliver universiteterne, må vi ’elitisere’ de alt for bedste. I dag er et tilbud til de og andenmiddelmådighed ofte præget af rangsforskning. styrke nummer ét at Det er mit ønske kompetent – uden en fri, grundforskningen sker der ikke og elitær grundforskning viden, der er af samfundets den fornyelse ny vækst og udvikling. nødvendig for

en?

Hvem tager magt g.dk/brief

som podcast

04 Nr

nordea private magazine

på.

2012

interview fulde 2014

dermed vækst

lyspunkter?

Er der ingen flere nye iværksættere Jeg ser heldigvis Gennem mit forskermiljøerne. komme ud af

2011

Download det

industri den bioteknologiske engagement i fra særligt kan jeg se forskertalenter springer ud med der Harvard og Princeton, nye firmaer. i Danmark burde Universiteterne institutioner, der omdannes til selvejende patenter og tjene penge på og er i stand til at flere virksomheder bidrage til at skabe

HAR DU EN KOMMENTAR?

brief

TEMA: FORSKNING

har netop talt om i debrief: Louis Becker CityScape konferencen er bæredygtighed ved Larsen Architects Abu Dhabi. Henning i den grønne medlem af virksomhedsgruppen tænketank Concito.

tekst Michael

banking magazine

mindre flagrende.

juni 2009

private nr.04 nordea

milepæl Står vi ved en for arkitekturen?

Moderniset designskift.

Ja, hvert årti har en ideoskift baseret på men var et stort Bæredygblev til æstetik.

Krisen logi, som senere årtis paradigmeskift. tighed er dette alvorlige og tingene mere er med til at gøre

banking

ns af rEgEringE E løj Er MEdlEM EllEn MargrEth og fn’s gEnEralsEkrEtærs afrikakoMMission i libEria. særligE udsEnding trafikpropper«

brief

debrief

banking magazine

handler form, rum og lys æstetik – ud over opfatte små energi. Fx vil vi det nu også om fordi de er miljøvenlige. biler som smukke,

01 Nr

nordea private magazine

d er dette »Bæredygtighe

private nr.03 nordea

brief

Lee

designdirektør, arkitekt og Louis becker, arcHitecHts « Henning Larsen årtis paradigmeskift

brief

TeksT Tina

debrief

på nordeaprivatebankin 12/10/09 09.03

Det er 13 år siden, vi fik Nobelprisen

Tema om dansk forskning

19/04/10 10.56

11/05/10 14.25

2017

dd 1

72306_Brief_0109_omslag.in

TRYK.indd 1

120497_Brief_0209_omslag_

122432_Brief_03_10_omslag

ny.indd 1

Har du en kommentar til brief, der udgives for dig og andre private banking-kunder i Nordea, så send en mail til redaktionen: brief@nordea.com.

Magasinet udkommer tre gange årligt, næste gang i oktober 2011.

RYK.indd 1

125236_Brief_04_omslag_T

KOLOFON UDGIVER: Nordea Private Banking, Nicolai Eigtveds Gade 8, Postboks 0850, 0900 København C. KONTAKT: brief@nordea.com REDAKTION: Flemming Højbo (ansv.), Thomas Engelsmann, Ulla Enghus Madsen, Jesper Phaff Mørck.

REDAKTØRER: Mette Nexmand Jacobsen og Michael Rachlin, Datagraf A/S. SKRIBENTER: Laura Engstrøm, Rasmus Karkov, Frank Stokholm, Tommy Heisz, Stephan Wedel Alsman, Kristine Jægesen Wilkens, Anne-Marie Mosbech.

GRAFISK DESIGN: Annemarie Nordlyng, Lars Boye Andersen, Datagraf A/S. ILLUSTRATION: Datagraf A/S. TRYK: Datagraf A/S. FOTOGRAFER: Jasper Carlberg, Jacob Nielsen, Nicky Bonne. SATSKORREKTUR: Borella Projects.

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske ­dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin.

Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

5

UDSYN

Storebror er tilbage Siden 1992 har danskerne tjent mere end svenskerne. Det slutter nu.

AF FRANK STOKHOLM

Svenske ikoner fra Saab årgang 1947 til vore dages succeshistorier. Det har været reglen frem for undtagelsen, at vi spejdede misundeligt mod øst.

FOTOS: PRESSEFOTOS, SCANPIX

6

BRIEF

juni ‘11

i kan vist lige så godt vænne os til det. Storebror er tilbage. Svenskerne er igen rigere end os. »Der er ingen tvivl om, at de har ligget i overhalingsbanen længe,« siger professor Torben M. Andersen, »og der er ingen tvivl om, at de går forbi os nu.« Økonomiprofessoren fra Århus Universitet har en særlig vægt, når det gælder svensk-danske forhold. Herhjemme er den tidligere overvismand fast inventar i den økonomiskpolitiske beslutningsproces. Når der nedsættes skattekommissioner, velfærdskommissioner og tilsvarende, så ringer regeringen efter den vævre økonom fra Århus. »Den store krise i begyndelsen af 1990’erne var et chok i det svenske samfund, men det betød også, at de begyndte at gøre mange ting rigtigt« Finansdepartementet, det svenske finansministerium, har længe trukket på ham, når der skulle laves uvildige udredninger. Da Sverige for fire år siden efter dansk forbillede etablerede en vismandsinstitution af uafhængige økonomer, bad de Torben M. Andersen være med. Den danske topøkonom sidder fortsat i Finanspolitiska Rådet, som vismandsinstitutionen hedder i Sverige. Han er ikke i tvivl om, at der i disse år sker noget afgørende i den klassiske økonomiske kappestrid mellem de to nationer. »Det er ikke tilfældigt, at Sverige går forbi Danmark netop nu. Den store krise i begyndelsen af 1990'erne var et chok i det svenske samfund, men det betød også, at de begyndte at gøre mange ting rigtigt. Siden har de investeret mere, haft højere produktivitetsudvikling, sundere offentlige finanser og flere langsigtede økonomiske reformer, end vi har haft i Danmark. I dag har de et bedre økonomisk udgangspunkt, end vi har, og derfor vil de økonomisk set også være foran om 10 år,« siger Torben M. Andersen og tilføjer: »Jeg er ked af at sige det, men

økonomi kommer vi ikke til at slå svenskerne i foreløbig.Vi må satse på fodbold.« Lige nu kan danskerne stadig lune sig ved tanken om på papiret at føre i den økonomiske kappestrid. Men det er på lånt tid. Når tallene fra 2010 kommer, vil skiftet være sket. Svensk økonomi buldrer frem med vækstprocenter på 7, mens Danmark er i slæbegear. Svenskerne er gået forbi, og de lader sig ikke hente igen foreløbig.

Spørgsmålet er, om vi dermed er tilbage til udgangspunktet før den store svenske krise i starten af 1990'erne. Inden da var svenskerne altid et skridt foran. Fra den svenske industrialiserings sene, men kraftfulde gennembrud i 1920'erne og frem til det såkaldte svenske Folkhemmets – eller velfærdssamfundets - krise i de tidlige 1990'ere var Sverige konstant storebror, også i økonomisk henseende.

Måske skal vi til at vænne os til det igen. »Det er ikke så meget det aktuelle svenske boom, der gør forskellen« Når Torben M. Andersen analyserer udviklingen, er det ikke så meget det aktuelle svenske boom, som gør forskellen. Det giver selvfølgelig svenskerne et mærkbart økonomisk forspring her og nu, men heller ikke svensk økonomi kan ret længe holde til vækstprocenter i den størrelsesorden. Selvom væksten på 7 procent gør indtryk, så er det især de underliggende faktorer, som får den danske topøkonom til at se lyst på svenskernes økonomiske fremtid. Hvor Danmark gennem mere end et årti har haft en produktivitetsvækst på under 1 procent, har svenskernes været mere end dobbelt så stor. Hvor Danmark over 15 år systematisk har udhulet konkurrenceevnen gennem højere lønstigninger end udlandets, er svenskernes konkurrenceevne bare blevet bedre og bedre. Hvor danskerne diskuterer aldring og pensionsreformer, gennemførte svenskerne tilbage i 1990'erne noget nær en samlet løsning, så pensionsudgifterne ikke følger med op, når antallet af pensionister stiger.

Hvor danskerne kæmper med et strukturelt underskud på de offentlige budgetter, kan svenskerne snart 'købe hele verden'.

»Den svenske regering har lige lagt en prognose frem, hvor de forventer overskud resten af det 21. århundrede« »Det er helt surrealistisk at læse deres økonomiske langtidsplaner. Den svenske regering har lige lagt en prognose frem, hvor de forventer overskud resten af det 21. århundrede. Før eller siden vil der jo nok komme nogle politikere forbi, som vil begynde at bruge af de mange penge, men Folkhemmets krise i begyndelsen af 1990'erne huskes stadig af både politikere og befolkning. De er disciplinerede på en måde, som vi nok godt kunne tage ved lære af i Danmark,« siger Torben M. Andersen.

Og noget tyder på, at vi er begyndt at gøre det. Det er ikke ligefrem tilfældigt, at Danmarks Nationalbank i slutningen af 2010 i sin kvartalsoversigt offentliggjorde en længere analyse af svensk økonomi, hvor hovedæren for de flotte resultater tildeles svenskernes meget håndfaste system for styring af de offentlige finanser. Stat, regioner og kommuner kender deres budgetter på kroner og øre tre år frem, og de får ikke lov til at slingre ud. Hvor Danmark igennem de seneste 15 år har overskredet de offentlige budgetmål 14 gange, har svenskerne gjort det en enkelt gang. Det svenske system er simpelthen mere effektivt, og selvom det måske ikke gør alverden, om budgettet holdes nøje det ene eller andet år, så er der en verden til forskel på at have holdt eller overskredet sine budgetter gennem 15 år. Så sådan et system ville Danmarks Nationalbank vist ikke have noget imod at få indført her til lands, og andre tænker på samme måde. »Da regeringen fremlagde sin seneste økonomiske plan, var det tydeligt, at der bliver hentet mange ideer i Sverige. Alle taler om efterlønnen, men det måske vigtigste af alle regeringens forslag er det om flerårige udgiftsrammer og en strammere styring af de offentlige budgetter.

De danske politikere har opdaget, at svenskerne har gjort nogle ting rigtigt.

Selvom man måske ikke reklamerer med, at det er svenske ideer, som bliver importeret, så er det det, der sker,« siger Torben M. Andersen.

7

Den lille skillnad

Er danskerne Nordens arabere? Er svenskerne Skandinaviens tyskere?

Vi har spurgt Jonny Sjöberg, der har mærket forskellen på sin egen krop.

AF FRANK STOKHOLM FOTO LARS BECH

et er svært at fare vild i Uvelse mellem Hillerød og Frederikssund.

Men stikvejene og udstykningerne bag om hovedvejen gennem Uvelse hører til de mindre logiske, GPS’en har tabt orienteringen, og et øjeblik er reporteren ved at gøre det samme, da han foran et af parcelhusene ser et tegn og instinktivt styrer bilen ind ved siden af en ældre parkeret Volvo.

Den er god nok. I døråbningen kommer Jonny Sjöberg til syne med hvide tænder, bare tæer og et ansigt, som er 10 år yngre end de 54, han hævder er hans alder. Da broen over Øresund åbnede i 2000, så den daværende informationschef i Bella Center en mulighed for at gøre livsvejen mellem to kulturer til en levevej. Med broen ville trafikken af erhvervsfolk hen over sundet vokse, og mange kunne få brug for den viden om dansk-svenske forskelle og ligheder, som Jonny Sjöberg havde lært, fordi det nu engang var hans livsbane. Siden har virksomheder og organisationer sendt medarbejderne på lynkursus, før de krydser sundet, og et blik på kundelisten viser, at især svensk erhvervsliv og svenske myndigheder er flittige brugere af Jonny Sjöbergs ydelser. Det er nu engang en af forskellene på de to kulturer,

8

forklarer han. Når svenskerne søger nyt territorium, forbereder de sig, mens danskerne bare tager af sted.

I den forstand var Jonny Sjöbergs forældre måske mere danske end svenske i tilgangen, da de i 1968 flyttede familien mod syd. Familien Sjöberg skiftede land, puttede sønnen i en dansk skole og gik i øvrigt ud fra, at alt fungerede som hjemme i Stockholm og Göteborg. »Til min forfærdelse opdagede jeg, at de andre børn begyndte at fiske madkasser frem fra skoletaskerne« »Selv fik jeg kulturchokket et stykke op ad formiddagen den første dag i skolen.

Jeg mærkede sulten, og spekulerede over, hvor madsalen mon lå. I Sverige ville det have været noget af det første, du havde vist den nye elev. Folkhemmets skolekøkkener, som hver dag serverer flere retter, er et samlingspunkt på skolen, og jeg undrede mig over, at mine nye klassekammerater ikke talte om det. Men ingen rejste sig, og pludselig, til min forfærdelse, opdagede jeg, at de andre børn begyndte at fiske madkasser frem fra skoletaskerne. En hørm af æg, frikadelle og makrelsalat bredte sig. Sådan lugter en svensk skole ikke. Da forstod jeg, at jeg var kommet til Danmark,« siger Jonny Sjöberg.

»Danskerne tager hurtige beslutninger. Svenskerne tager langsigtede beslutninger« Madpakkeoplevelsen knytter an til nogle af de temaer, som Jonny Sjöberg i dag underviser erhvervsfolk i, når de skal forstå kulturforskelle på tværs af de to lande.

På et niveau handler det om en dansk tradition for individuelle løsninger frem for svenskernes kollektive ordninger. Og måske også om en tradition for mere kortsigtede løsninger i Danmark, holdt op mod langsigtet planlægning i Sverige.

'Nordens arabere' er et af de svenske udtryk om danskerne, når det lidt anarkistiske og ad hoc-prægede i danskernes tilgang skal beskrives. Sådanne træk skaber et godt handelsfolk, men ikke nødvendigvis et folk, som danner de store, stabile og pålidelige organisationer, som svenskerne er mest trygge ved. »Vil man handle med Sverige, skal man ikke forvente, at et enkelt år på en messe gør det. Man skal komme igen og igen, og så måske det tredje år er man blevet set an og bedømt som en seriøs virksomhed, der kan laves langsigtede forretninger med. Det er ikke altid, at danskerne har tålmodigheden til at vente på svenskerne. Og den svenske forhandlingskultur, hvor den øverste leder sjældent tager en beslutning, før hele ledergruppen er enig, er også gerne for

BRIEF

juni ‘11

Danskernes største historiske nederlag var militære. Svenskernes var, da en tredjedel af den erhvervsaktive befolkning udvandrede, bemærker Jonny Sjöberg.

træg til den danske modpart. Men det er vilkårene. Svenske ledere, der kommer til Danmark, vil ofte blive oplevet som for svage, mens danske ledere, som kommer til Sverige, let opleves som bryske.

Danskerne tager hurtige beslutninger.

Svenskerne tager langsigtede beslutninger,« siger Jonny Sjöberg. »En tredjedel af den erhvervsaktive befolkning udvandrede til Nordamerika« Danske historikere trækker ofte 1864 frem, og før det svenskekrigene, når danskernes mentalitet skal forklares. Sverige har ikke på samme måde mistet store landområder og følt sig truet på eksistensen, bemærker Jonny Sjöberg, men op gennem 1800-tallet fik svenskerne en anden slags chok. En tredjedel af den erhvervsaktive befolkning udvandrede til Nordamerika. Sverige var økonomisk tilbagestående, og da industrialiseringen

brød sent, men kraftfuldt igennem fra 1920'erne, var der fokus på at skabe et samfund, som folk ønskede at leve i.

Samtidig skabte de mange udvandrere en international horisont, som også i dag mærkes som en forskel, når Danmark og Sverige sammenlignes.

Ud af den hurtige industrialisering skabtes nogle i europæisk sammenhæng usædvanligt stærke kapitalkoncentrationer omkring nogle virksomhedsgrupper og familiedynastier. Kapitalmagten stod over for socialdemokraterne, som havde monopol på den politiske magt i det meste af 1900-tallet. Konflikten kulminerede med Oprøret i Ådalen, hvor militæret i 1930'erne blev sat ind mod og dræbte strejkende arbejdere. Konflikten lærte den politiske og økonomiske magt, at de ikke havde noget alternativ til at mødes og skabe enighed. Konsensussynet gennemsyrer stadig det svenske samfund og dets organisationer, hvor direktøren nødigt træffer en beslutning, før hele organisationen er med.

Jonny Sjöberg mærker danskernes utålmodighed, og han smiler, når de med himmelvendte øjne fortæller om møderne, hvor alle skal høres, og hvor den svenske mødeleder gerne runder af med at spørge dem, som ikke fik sagt noget, om de nu er enige. Og han smiler, når han hører svenskerne forklare om de udisciplinerede danskere, som starter det nye møde med at komme med ideer, som strider mod det, parterne blev enige om at føre til protokols efter forrige møde. På den måde kan ingen jo nå til enighed.

Jonny Sjöberg smiler ad forskellighederne, som man gør, når man forstår årsagerne til dem. Selv har han levet med forskellene et helt liv. Den dag, broen åbnede, så han en vej frem ved at bruge det, han havde lært af begge kulturer.

Det tror han også, at de to samfund kan gøre.

9

svenske dynastier

AF FRANK STOKHOLM

Svensk økonomi domineres af en lille gruppe gamle og halvgamle familiedynastier, hvor magten og ansvaret går i arv. I det Sverige, som mange opfatter som lighedssøgende, ejer den rigeste 1 procent af befolkningen 40 procent af formuen. Ikke engang USA kan matche den ulighed.

FOTOS: SCANPIX

Officeren: Jacob Wallenberg (f. 1955) er femte generation i Sveriges vigtigste finans- og industrifamilie. Ud over en MBA fra University of Pennsylvania er han også uddannet reserveofficer i den svenske flåde.

Fabrikanten: Ruben Rausing (1895–1983) grundlagde Tetra-pak i Lund i 1951. I dag har koncernen hovedsæde i Schweiz.

Wallenberg

Rausing

Historisk set det vigtigste finans- og industridynasti i Sverige.

I 1990 blev det anslået, at Wallenberg-familien direkte og indirekte kontrollerede 1/3 af Sveriges samlede produktion.

Wallenberg-formuen blev grundlagt i 1856, da André Oscar Wallenberg etablerede Stockholms Enskilda Banken – en forløber for SEB.Wallenberg-imperiet kontrolleres gennem en række familiefonde, som blandt andet gennem investeringsselskabet Investor har stærke kapitalinteresser i svensk, europæisk, amerikansk og asiatisk erhvervsliv. ABB, SEB, Atlas Copco og Ericsson hører til klanens største investeringer.

I dag videreføres dynastiet af femte generation med Investors bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem i The Coca-Cola Company Jacob Wallenberg som den mest toneangivende.

Ruben Rausing etablerede virksomheden Tetra-Pak i 1944 og patenterede en plastovertrukken papemballage, som kunne indeholde mælk, juice, vin og andre væsker. I 2010 producerede Tetra-Pak over 400 millioner stykker emballage kloden rundt, hver dag.Tetra-Pak, som i dag er en del af Tetra-Laval Group med 31.000 medarbejdere, kontrolleres fortsat af Rausingfamilien, hvor Ruben Rausings børnebørn Finn, Jörn og Kirsten Rausing sidder i bestyrelsen.Tetra-Pak vokser stabilt, upåvirket af finanskrisen. En anden gren af familien anført af Ruben Rausings søn Hans blev i 1995 købt ud af familievirksomheden til en pris, som en overgang gjorde den britisk bosiddende Hans Rausing til Storbritanniens rigeste mand (en position, som efterfølgende dog blev overtaget af Chelsea FC’s ejer, Roman Abramovich). Finn, Jörn, Kirsten og Hans Rausing optræder alle på de fleste top 10-lister over Sveriges rigeste.

Men generelt bor Rausing-dynastiet i dag i Storbritannien, mens hovedsædet for Tetra-Laval Group ligger i Holland.

Frontfigur: Jacob Wallenberg, 55 år.

Frontfigurer: Kirsten Rausing, 59 år, Finn Rausing, 55 år, og Jörn Rausing, 51 år.

10

BRIEF

juni ‘11

FOTOS: SCANPIX

Knægten: Karl-Johan Persson (f. 1975) er frontfigur i Persson-familien, der står bag det verdensomspændende brand H&M.

Investoren: Fredrik Lundberg (f. 1951) er født ind i et ejendomsdynasti, men har i dag spredt sine investeringer. Han er også kendt som 'Sveriges Warren Buffet'.

Generalkonsulen: Axel Ax:son Johnson (18761958). Da både hans far og hans søn også hed Axel Johnson, bliver han også kaldt for generalkonsulen for at skelne. Han var generalkonsul for Thailand.

Persson

Lundberg

Ax:son Johnson

Også familien bag Hennes & Mauritz er ved at rykke ind i dynastiklassen, nu hvor tredje generation, Karl-Johan Persson, har direktørstolen i virksomheden, som blev stiftet i 1947 af hans farfar, Erling Persson. Inspirationen til virksomheden kom efter et besøg i USA, hvor Erling Persson blev imponeret over det billige tøj og trak konceptet til Sverige.Virksomheden tog et vækstspring under sønnen Stefan Perssons lederskab, og han er fortsat bestyrelsesformand i virksomheden, hvor hans egen søn nu er direktør.

Ligesom Stefan Persson selv var det af stifterens tre børn, som videreførte selskabet, er Karl-Johan Persson valgt blandt tre børn. Hans to søskende sidder dog i den familiefond, som Stefan Persson har etableret, og som kontrollerer kæden.

Stefan Persson er i dag Sveriges næstrigeste mand efter IKEAs Ingvar Kamprad, og Stefan Perssons søster Lottie Tham hører også til blandt Sveriges 10 rigeste.

Hennes & Mauritz beskæftigede i 2010 87.000 personer og omsatte for 127 mia. svenske kr.

Også Lundberg-familien synes på vej til at udvikle sig til et egentligt dynasti, nu hvor Fredrik Lundbergs døtre Louise Lindh og Katarina Martinson på 32 og 30 tilsyneladende køres i stilling med bestyrelsesposter og for storesøster Louise Lindhs vedkommende også med en post som vicedirektør i Lundbergs ejendomsselskab. Selv er ejendomsmagnaten og storinvestoren Fredrik Lundberg blandt Sveriges 10 rigeste. Med sin position som næstformand i bestyrelsen for Svenske Handelsbanken og bestyrelsesmedlem i det med banken forbundne investeringsselskab Industrivärden er Fredrik Lundberg den måske fremmeste repræsentant for et alternativt magtcenter til Wallenberg-dynastiets magt i svensk industri. Lundberg-formuen blev grundlagt af Fredrik Lundbergs far, Lars Erik Lundberg, som i 1944 stiftede det byggeselskab, som siden skulle blive til virksomheden Lundberg. Mens stifteren især fokuserede på ejendomme, har Fredrik Lundberg søgt risikospredning og har med sin brede portefølje fået tilnavnet Sveriges Warren Buffet.

Familien, som udtales Axelson Johnson, regnes for Sveriges tredje vigtigste finansfamilie. Dynastiet blev grundlagt af Axel Ax:son Johnson, som i 1873 etablerede handelsvirksomheden A. Johnson & Co og i 1890 fulgte op med shippingvirksomheden Nordstjernan. Nu, fire generationer senere, er familien engageret i aktiviteter inden for energi, fødevarer, telecom, ejendomme og handel.

Derudover kontrollerer familien entreprenørvirksomheden NCC, som i 2010 havde 17.000 medarbejdere og en omsætning på 49 mia. svenske kr. Familiens økonomisk set toneangivende person, den amerikanskfødte Antonia Ax:son Johnson, listes blandt de øverste, når top 10-listerne over Sveriges rigeste skrives.

Selv har hun siden 1982 været bestyrelsesformand for The Axel Johnson Group, mens den 20 år yngre kusine Viveca Ax:son Johnson siden 2007 har været bestyrelsesformand for Nordstjernan, der i dag har skiftet fokus fra shipping til investering.

Frontfigur: Karl-Johan Persson, 36 år.

Frontfigur: Fredrik Lundberg, 60 år.

Frontfigur: Antonia Ax:son Johnson, 68 år.

11

Opsvinget i Göteborg

AF FRANK STOKHOLM, GÖTEBORG

Kan opsvinget duftes i gaderne i Sveriges næststørste by, Göteborg? brief gjorde forsøget og fandt både opsving og 'business as usual'.

Diskretion er altafgørende Udenfor på banegårdspladsen står så mange mandskabscontainere, som kun

12

en svensk byggeplads kan have det. Et hotel er ved at blive bygget, klar til at indfange væksten. På Kungsportsavenyn lidt derfra ligger en mindre butik, lidt ude af tid og sted. 'Hovjuvelerare' står der oven over navneskiltet. Priserne i vinduet er med en del nuller, og de bedste smykker har intet prisskilt. Man skal ringe på for at komme ind. Et ungdomsbillede af Kong Carl Gustav og Dronning Silvia hænger oplyst på væggen i den dunkle butik, hvor kun smykkemontrene lyser op. En dame i et marineblåt sæt tager imod med en lavmælt, næsten hviskende stemme. Jovist mærker de opsvinget. Men det her er jo ikke H&M, betoner kvinden juvelerbutikken har en

fast kundegruppe, som kommer igen år efter år, og som har råd til at købe i både gode og dårlige tider. Markedsføring er ikke nødvendig, hvorimod diskretion er altafgørende. Sverige bærer Folkhemmets lighedsideal, men formueskellene i landet er større end i USA, og de rigeste svenskere er endnu mere lavmælte end deres danske fæller. Damen i marineblåt vil helst ikke have sit navn frem, og navnet på hofjuveleren bør også udelades, tilråder hun.

Ikke meget individualistiske Nogle gader væk, i en høj kælder, ligger tøjbutikken Qc, hvor designermærkerne præsenteres mellem græske statuer, FOTO: GÖRAN ASSNER

Kina kan du lugte væksten.

Tag flyveren til Shanghai, og fyld lungerne, så ved du, hvordan vækst lugter. Og netop nu, hvor svensk økonomi springer frem med 7 procent på bare ét år, så er det måske det samme i Sverige, tænker reporteren, da toget ankommer til Göteborg.

Det er nu ikke duften af kinesisk vækst, snarere en fært af cappuccino og croissanter, som hænger i stationsbygningen denne formiddag.

Priserne er stadig en anelse under dem i København, men svenskerne nærmer sig efterhånden, det er tydeligt nok.

Speakerstemmen annoncerer togafgange og spor. Gratisaviserne bliver liggende på bænkene. 'Solresar', står der på et skilt over en butik. Der må være vækst, tænker reporteren og søger ind i rejsebureauet. Indenfor bekræfter butikschef Lelle Zetterblad, at Solresar mærker opsvinget. »Der bliver ikke mange billige sidste øjebliks-rejser i år,« siger butikschefen og lyder, som om det er noget at være tilfreds med. Allerede i starten af maj var 80 procent af sommerkataloget udsolgt.

Svenskerne har fået flere penge mellem hænderne, og kronen er blevet mere værd. »Salget til Tyrkiet er gået op med en fjerdedel på et år, det græske øhav er blevet billigere, og Dubai, hvis økonomi godt og vel kollapsede under finanskrisen, er nu kommet inden for økonomisk rækkevidde,« siger Zetterblad.

Det er hyggeligt, men ikke så billigt, som det var engang. Den svenske krone er stærkere, og priserne er ved at indhente de danske.

BRIEF

juni ‘11

FOTO: GÖRAN ASSNER

Kungsportsavenyn med Göteborgs Kunstmuseum i baggrunden er byens kommercielle livsnerve.

barberstole, SMEG-køleskab og i dameafdelingen en tronstol med. Butikken fører nogle af de mest kendte designere, men alene deres bredere andenlinje som 'McQ' fra Alexander McQueen eller Vivienne Westwoods 'Anglomania'.

Kunderne beskrives som kunstnere, folk i tøjbranchen, direktøren, som vil skille sig lidt ud, og så alle dem, der stilmæssigt gerne læner sig op ad disse grupper. »Vi kan godt mærke, at folk er blevet mere modige i deres tøjvalg,« siger indehaver Katarina Nordström. »Generelt er svenskerne jo ikke meget individualistiske, heller ikke i tøjet. Når de skiller sig ud, gør de det gruppe for gruppe. Reklamefolkene skal have noget særligt, men ikke noget, som er anderledes end andre reklamefolk. I den forstand er vores butik mere for individualisterne, og dem er der måske blevet flere af.

Generelt er tøjsalget jo ikke gået så meget frem under opsvinget. Folk har brugt pengene på deres hjem, fordi der er fradragsret

på håndværkerudgifter. Men i vores butik ligger salget 15 procent over sidste år.« »På vejen tilbage fanger et diskret dørskilt interessen. 'Intrum Justitia' står der ved gadedøren i Södra Hamngatan tæt på stationen.Tøvende åbner receptionisten døren. Alle de chefer, der kunne have udtalt sig, er ude af huset. Men selvom de havde været der, ville de nok ikke

have sagt noget, forklarer hun, for inkassobureauet foretrækker diskretion. »Men I må jo nærmest være arbejdsløse, så godt det går med svensk økonomi,« forsøger reporteren sig. Receptionisten kigger uforstående op. »Her er omsætningen, som den plejer at være,« siger hun, »en virksomhed som vores har altid meget at lave.«

GÖTEBORG Göteborg blev grundlagt i 1621. På grund af sin placering mellem de to dansk-norske landsdele Halland og Bohuslän blev den flere gange brændt ned af den danske ærkefjende. Byen voksede først for alvor under industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet og blev senere hjemsted for kendte svenske fabrikker

STOCKHOLM

som Svenska Kullagerfabriken (grundlagt 1907) og Volvo (grundlagt 1927). Byen har fra gammel tid også en del tekstilindustri og medicinalfirmaer.

I dag, hvor den danske ærkefjende er på tilpas afstand, måler byen sig med og

GÖTEBORG MALMÖ

konkurrerer med Stockholm om alt fra det største fodboldstadion (Göteborg) til det største indkøbscenter (Stockholm). Men faktisk er København små 200 kilometer tættere på end Stockholm. Göteborg har 515.129 indbyggere.

13

Digital virkelighed trænger sig på Hvad bliver det næste teknologiske tigerspring efter smartphones og tabletcomputere? Transparente videobriller, der kan ”opdatere” vores virkelighed, er ikke mere end to-tre år væk, mener fremtidsforsker.

AF RASMUS KARKOV

UDSYN

14

BRIEF

juni ‘11

I

løbet af dette årti kan der ske en ændring af virkeligheden, som er mere omfattende end på noget tidligere tidspunkt i historien.

Vi befinder os i årtiet, hvor den digitale og den analoge virkelighed ophører med at være adskilt og i stedet smelter sammen til én ny virkelighed.

Det mener den fremtrædende britiske fremtidsforsker Ian Pearson, der forudser, at vi allerede om to-tre år vil opleve forandringer, som vil stille krav til vores forståelse af, hvad verden er.

Og det, alle de store ord handler om, er briller.

Gennemsigtige briller, der projicerer digitale billeder og information direkte ind på nethinden. »De er 'the missing link' til fremtiden,« siger Ian Pearson. Han har en fortid hos British Telecom og forudsagde i begyndelsen af 1990'erne alt det, som sker i dag. www, Google, Facebook, iPhone og tablets er alle opfyldelsen af hans og hans kollegers profetier.

Når han besøger udviklingsafdelingerne hos verdens førende teknologivirksomheder og universiteter, så peger det entydigt i retning af, at 'virtual retinal display' – som teknologien med de elektroniske briller hedder – vil afløse smartphones og tablets om to-tre år. »Det er det helt epokegørende teknologiske gennembrud i de kommende år.Vi vil se begyndelsen på

det om to-tre år, når 1. generation af brillerne erstatter iPhone og iPad,« siger Ian Person over Skype.

Ian Pearson er sikker på, at de første versioner af brillerne kommer om 1½ år, og at markedet vil blive oversvømmet med dem året efter. Firmaer som Sony, Brother og NEC har fremvist prototyper af Retinal Imaging Display-briller, og i 2008 lykkedes det ingeniører på Washington University at integrere et elektronisk netværk i en kontaktlinse, der på sigt vil erstatte briller.

Testet af politiet i Brasilien Allerede nu tester politiet i Rio de Janeiro solbriller, der på ét sekund kan skanne 400 ansigter på 45 meters afstand. Planen er, at brillerne skal bruges i stor stil i forbindelse med VM i fodbold i 2014 – altså om præcis tre år.

Ansigterne bliver sammenkørt med politiets centrale database, og hvis der er kriminelle imellem, giver brillen betjenten et signal. Samme teknik vil sammen med indbygget GPS og lokale netværk hele tiden opdatere virkeligheden med relevant information for almindelige borgere.

Moderne gammelt København I første omgang vil skærmene blande virkelighed med virtuel virkelighed på en lidt klodset og famlende måde. Hvis vi står på Akropolis, vil vi se gamle

15

grækere gå rundt og føre filosofiske dialoger i det, der endnu ikke er ruiner, mens vi selv går rundt i ruinerne. Det hele vil naturligvis foregå i 3D, der allerede nu er så langt fremme, at det ikke engang kræver briller at se.

Mens filosofferne på Akropolis blot er et ekstra lag på virkeligheden, så vil der ikke gå længe, før teknikken siver ind i vores liv på en helt anden og omfattende måde. Ian Pearson har flere gange været i København og har bemærket de gamle huse. »Den gamle del af København består af smukke fredede huse. Men der er samtidig et behov for moderne kontorbygninger og moderne lejligheder. Om 5-10 år vil arkitekter ikke længere bygge af sten, træ og metal, men af virtuelle data. Når man går ind i et af de gamle huse, vil man opleve det, som at man går ind i en topmoderne bygning med klimaanlæg, store åbne kontorer og kæmpe vinduer. Det er arkitekterne, der har bygget den virkelighed,« siger Ian Pearson.

Han tror, at en af de store konflikter fremover vil være kampen om virkeligheden. For arkitekterne og arbejdsgiverne vil have, at medarbejderne skal træde ind i de moderne og fashionable bygninger, og en stor del af medarbejderne vil også foretrække det lækre arbejdsmiljø. Men der vil også være nogle, der bedre kan lide gamle fredede bygninger og egentlig bare har lyst til at arbejde der. »Den kamp ser vi allerede nu. Er det

16

avisens redaktør, der skal bestemme størrelsen på bogstaverne, eller er det læseren?

Er det kokken, der skal bestemme rettens sammensætning, eller er det gæsten, der betaler? Er det webmasteren, der skal bestemme, hvordan hjemmesiden ser ud, eller er det browseren eller én selv? Fremover vil den kamp handle om selve virkeligheden,« siger Ian Pearson.

Man kan muligvis blot tage brillen af eller kontaktlinsen ud, men det kan være et krav fra arbejdsgiveren, at man bærer brillen for at udføre arbejdet. Privat vil man kunne gøre, som man vil. Det står jo også enhver frit for ikke at eje en computer, telefon, Facebook-profil, email eller internetforbindelse. Men det kobler også én af verden, som den er i dag, så for de fleste vil brillen være en nødvendighed.

Usynligt er det nye sort Men det er ikke altid, vi overhovedet vil bemærke kampen om virkeligheden. For meget af virkeligheden vil blive usynlig for os. Hvis for eksempel et midaldrende ægtepar går i en af nattelivets gader, så vil de blot se tomme kedelige bygninger, mens den coole, trendy ungdom, som natklubejerne gerne vil have fat i, vil se de glitrende natklubber og de andre coole mennesker, der er på gaden. »Usynlighed bliver det nye sort. Det mest trendy og cool vil være det, som kun de sejeste får lov at se,« siger Ian Pearson.

I hans egen optik vil konflikten mere gå på, om han handler i det supermarked, der tillader ham at se den virkelighed, han selv

vælger, eller det supermarked, der pådutter ham dets virkelighed, når han går ind i dets netværkszone.

Selve styringen vil i første omgang foregå via bevægelser, som man allerede ser det i Microsofts bevægelsesfølsomme Kinect til Xbox 360, eller via stemme eller øjne og øjenbryn. Computerenheden vil enten være en lille stærk computer i inderlommen eller foregå via Cloud computing, som er gigantiske computere med kræfter nok til at styre tusindvis af Retinal Imaging Display-briller over det trådløse eller mobile net.

Virkelighed bliver generationskløft De børn, der bliver født om få år, vil, lige som 20-årige i dag, der aldrig har levet uden internettet, have en helt anden opfattelse af virkeligheden, end vi andre har. For ungdommen i dag er der ingen egentlig skillelinje mellem deres digitale og analoge liv. De børn, der bliver født de næste par år, vil være de første, der ikke har en skillelinje mellem den virkelighed, som brillerne eller kontaktlinserne viser, og den virkelighed, vi andre kender. Det hele vil være virkeligheden. »Børn, der vokser op med at se feer, prinsesser og riddere gå rundt i stuen, når deres mor fortæller eventyr, vil betragte de billeder, den digitale virkelighed viser, som en del af virkeligheden. For dem er der ingen skillelinje,« siger Ian Pearson.

Denne nye virkelighed er en af tre tendenser fra it-verdenen, som vil have afgørende indflydelse på livet fremover.

BRIEF

juni ‘11

Nettet samler og forandrer Den anden er, at de opstande, vi ser i Mellemøsten, hvor folket organiserer sig på Facebook og gør oprør mod diktatorer, vil sprede sig til andre lande, lovområder og brancher. »De færreste befolkninger i Europa er tilfredse med deres politikere og regeringer. I England gik vi fra en forfærdelig regering til en regering, der er knap så forfærdelig, men stadig ikke god. Der vil komme et oprør mod det politiske system, for der er meget få, der er tilfredse med det, og det er relativt nemt at organisere en millionstyrke af almindelige, utilfredse borgere, der kan medføre et systemskifte. I dag lever der flere mennesker på kloden end summen af alle mennesker, der tidligere har levet her. Alligevel blev karismatiske og samlende ledere som Alexander den Store født i fortiden. Derfor er det sandsynligt, at der går mange Alexander den Store rundt iblandt os, og med nettet kan de på kort tid samle en enorm opbakning,« siger Ian Pearson.

I mindre målestok vil konsekvensen af nettet begynde at ramme flere brancher. For eksempel har det nystartede firma Groupon stor succes med at organisere fælleskøb direkte fra producenterne.

Det vil overflødiggøre almindelige butikker. Sidste år afviste Groupon et købstilbud på 6 mia. dollars fra Google.

kombinationen af biotek, nanotek, hjerneforskning, kvantecomputere og kunstig intelligens udvikle maskinel bevidsthed, der gør maskinerne til vore lige. Men ikke længe. For hvis ikke vi passer på, så vil de meget hurtigt blive langt mere intelligente end os, og når det sker, er det usandsynligt, at de vil underkaste sig vores vilje. I stedet vil det blive omvendt. »Når computerne når vores intelligensniveau, bliver politikerne nødt til at sætte restriktioner for det videre arbejde med kunstig intelligens.Vi må ikke slippe intelligenskapløbet løs, før vi har udviklet måder, vi kan koble vores egen hjerne på computere, så vi kan følge med rent intelligensmæssigt. Computerne vil næppe underkaste sig en underlegen arts krav,« siger Ian Pearson.

Når først vi alle er koblet til computerne, vil vi alle have gavn af en kollektiv bevidsthed, fordi vi alle er koblet til det samme netværk. Det betyder også, at vi vil kunne kommunikere telepatisk via netværket, og hvis det ikke blev reguleret, ville vi i princippet kunne hacke os ind i andres hjerne og essentielt blive dem.

Men det er først senere i dette århundrede.

Omkring 2050 mener Ian Pearson. I første omgang bliver den digitale og analoge virkelighed ét.

Det store intelligenskapløb Den dystreste af Ian Pearsons beretninger fra fremtiden handler om vores egen overlevelse. På et tidspunkt kommer robotterne, og når de kommer, så er vores tilværelse for alvor på spil. Han mener, at computere inden længe – han har tidligere sagt i 2001 – vil blive lige så intelligente som mennesker. I løbet af de næste 10-15 år vil

BLÅ BOG: IAN PEARSON Kandidat i Applied Mathematics og Theoretical Physics fra Queens University, Belfast, i 1981.

Ansat hos British Telecom i 1985. Futurolog samme sted fra begyndelsen af 1990’erne og langt ind i 00’erne. Selvstændig konsulent og foredragsholder.

17

FRIRUM

18

BRIEF

juni ‘11

Præcision AF TOMMY HEIZ FOTO JASPER CARLBERG

Alle er de afhængige af at ramme plet, når det gælder. Svigter præcisionen, går det galt. Øjenkirurgen, bueskytten og urmageren fortæller om, hvad præcision betyder for dem.

URMAGEREN NAVN: Lars Rasmussen Alder: 48 år Profession: Urmager, værkstedschef hos Klarlund, København »Mekanikken i et ur er mikroskopisk. Det er lidt som at rode med en bilmotor, der bare er kogt 100 gange ned.

Jeg arbejder under en lup, der forstørrer delene omkring 10 gange. Når jeg virkelig skal arbejde i detaljen, forstørrer den 25 gange. Jeg bruger forskellige miniskruetrækkere og små pincetter i helt sygeligt spidse former.

Særligt smøringen af de små dele i urene kræver fuld koncentration. Jeg placerer olien ned på smøringspunktet med en lille, ultratynd metalpind. Det er en forsvindende lille portion olie, der skal ind hvert sted.

Det handler om at have præcision i tanke og handling på én gang. Hjernen skal være 100 procent koncentreret for at vurdere præcist, hvilket indgreb jeg skal lave.

Selvom jeg har over 25 års erfaring, bliver det aldrig noget, jeg sidder og gør, mens jeg tænker på noget helt andet. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at være ukoncentreret, samtidig med at man piller ved finmekanikken i et ur.«

19

BUESKYTTEN NAVN: Niels Dall ALDER: 26 år PROFESSION: Bueskytte, dansk OL-håb i 2012 »Jeg træner 50 timer om ugen. Jeg får vel skudt omkring 2500 pile af sted hver uge. Jo flere pile, desto større bliver min styrke og præcision.

Teknikken er ret kompliceret, så der er mange ting, der skal øves igen og igen. Den sværeste øvelse er at skrælle alt det komplicerede væk, når jeg står i konkurrencesituationen. Jeg er under ekstremt pres, fordi jeg skal præstere til de store stævner. For mig handler det primært om VM og OL. Jeg prøver at skære alle overflødige tanker væk for kun at fokusere på det absolut mest nødvendige. Hvis jeg vurderer, at vinden kommer lidt fra venstre, og at jeg derfor skal sigte lidt til højre for midten, så må jeg stole 100 procent på den beslutning i det øjeblik, jeg har truffet den.

Bueskydning fylder næsten alt i mit liv. Jeg tænker på bueskydning næsten hele tiden, og af og til drømmer jeg også om det. Der bliver også skudt en del pile af sted om natten.«

20

BRIEF

juni ‘11

21

ØJENKIRURGEN NAVN: Niels Vesti Nielsen ALDER: 60 år PROFESSION: Øjenkirurg, privatklinik i Charlottenlund »Når jeg laver en øjenoperation og er inde at arbejde med vævet og øjets finstruktur, kræver det præcision på flere niveauer. Det, jeg ser og tænker, skal transformeres ud i armene og hænderne og faktisk også fødderne, som styrer pedalerne, der aktiverer de maskiner, der suger, skærer og klipper.

Jeg kan ikke se bevægelserne, når jeg bruger mine fingre, men kun registrere under mikroskopet, hvad der sker med vævet, når jeg bevæger dem.

Når vi laver en kikkertoperation, arbejder vi gennem fine kanaler på kun en millimeter i diameter. Jeg fører små sonder med lys og vand igennem – vand fordi der hele tiden skal cirkulere saltvand rundt i øjet. Jeg bruger forskellige instrumenter til at klippe og skære med, så vi kan fjerne det sygdomsramte væv.«

22

BRIEF

juni ‘11

Indsigt

24

Latter blandede sig med rørte hjerter, da Nordea Private Banking samlede ind til kræftramte børn

INDBLIK I NORDEA PRIVATE BANKINGS VERDEN. DINE RÅDGIVERE PÅ ARBEJDE.

SPÅMAND Han har boet i Brønshøj i 52 år, været gift med den samme kvinde og haft den samme arbejdsgiver i næsten 25 år.

Hans hus er belånt med under 10 procent. Mød Helge Pedersen, cheføkonom med livrem og seler

s. 27

Det er kvaliteten i udsagnet frem for kvantiteten af udsagn, der er afgørende

Tag stilling – før andre gør det for dig

INDSIGT

God rådgivning handler om at give dig den bedste sparring i forhold til, hvad der skal ske med din formue i dag, i morgen og på lidt længere sigt.

Nogle formuer er gået i arv gennem flere generationer, mens andre er skabt på få år. Uanset om din formue er af nyere eller ældre dato, vil du som kunde i Nordea Private Banking opleve at vores rådgivning ikke alene handler om, hvordan din formue kan optimeres her og nu, men at vi også arbejder med den i det helt lange perspektiv.

Først skaber vores formuerådgivere de optimale rammer om din formue, og dernæst lægger du sammen med din investeringsrådgiver en plan for, hvordan den skal placeres. God rådgivning stopper dog ikke her. Det handler også om, hvad der skal ske med din formue, den dag du ikke længere er her.

I Indsigt skriver vi denne gang om vigtigheden af at tage stilling i tide. Det er der flere gode grunde

til, men den vigtigste er måske, at du derved sikrer dig størst mulig kontrol over, hvordan din formue gives videre. De fleste af os synes trods alt, at det er rarest selv at tage den beslutning.

God fornøjelse med brief.

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

FOTO: JACOB NIELSEN

23

Svensk dynamit i porteføljen VÆKSTEN BULDRER FREM I SVERIGE – ikke

mindst i de små og mellemstore selskaber.

AF MICHAEL RACHLIN

FOTO: AXIS.COM

Axis Communications blev grundlagt i Lund i 1984 og er ledende i et marked i eksplosiv vækst: overvågningskameraer til nettet.

D

anskerne forbinder ofte svensk industri med giganterne – Volvo, Ericsson, H&M, TeliaSonera og IKEA for bare at nævne nogle af de mest kendte.

Men ligesom Danmark har Sverige i sagens natur en stor underskov af små og mellemstore virksomheder. Og her ligger mange væksthistorier, som kun sjældent får danskernes opmærksomhed. Men her er der masser af succeshistorier at blive inspireret af.

Det mener porteføljemanager Mats J. Andersson, der er ansvarlig for Nordea

24

Invest Nordic Small Cap, som netop investerer i mindre og mellemstore, nordiske virksomheder.

En af succeshistorierne i porteføljen ligger kun en times kørsel fra København, hvis man kører over broen og drejer til højre ad E22 mod Lund. Her i Knud den Stores gamle købstad ligger virksomheden Axis Communications.Virksomheden laver såkaldte netværkskameraer, dvs. overvågningskameraer, som selv kan sende billeder op på nettet. Et marked, der henvender sig til alt fra sommerhusejere til store virksomheder.

»De har haft fantastisk vækst. For fem år siden omsatte de for 800 mio. svenske kr. om året. De har omsat for det samme alene i første kvartal i år. Det er en rigtig succeshistorie. De har tjent penge hvert år og har ingen gæld. Så det har været en glimrende investering,« fortæller Mats Andersson.

Eksporten i blodet Selvom man i sagens natur kan finde succeshistorier fra små og mellemstore virksomheder i hele Norden, fylder de svenske virksomheder godt op i landskabet. 60 procent af aktieafdelingens investeringer er svenske.

BRIEF

juni ‘11

NORDIC SMALL CAP Nordea Invest Nordic Small Cap investerer i mindre og mellemstore nordiske virksomheder.

Aktuelt er ca. 60 procent af afdelingens investeringer svenske.

Sidste år øgede aktieafdelingen sin værdi med en tredjedel. Afdelingen har den højeste udmærkelse, fem stjerner, i Morningstar, der laver uafhængige analyser af investeringsfonde.

Ifølge Mats Andersson investerer man på tværs af brancher, da man først og fremmest har fokus på virksomhedernes ejerforhold, forretningsmodel og ledelse. Ifølge Mats Andersson er det lokale kendskab meget vigtigt, når det handler om de små og mellemstore virksomheder.

Han besøger derfor omkring 200 virksomheder om året.

»I Sverige ligger eksporten virkelig i blodet på virksomhederne. Sverige har en lang tradition for eksport i fremstillingsindustrien. Og nu er vi også kommet godt med på for eksempel it og service.Virksomhederne har ofte arbejdet med eksport i 30, 40 eller 50 år,« siger Andersson, når man beder ham om at pege på nogle af forskellene mellem Sverige og de andre nordiske lande. »Mange af de små og mellemstore virksomheder er mere afhængige af eksport, end man skulle forvente. De har ofte en stærk position internationalt i deres egen lille niche.Vi regner med, at omkring halvdelen af omsætningen i de selskaber, vi har investeret i, kommer fra eksport,« siger han. »Og så er de svenske virksomheder meget pragmatiske, når det handler om at blive opkøbt af udenlandske selskaber. Hvis det er godt for forretningen, kan man sagtens sælge virksomheden til udlandet eller flytte produktionen til Kina. Det har man tidligt erkendt i Sverige,« fortæller Andersson, der bl.a. peger på fusionen af svenske Astra med britiske Zeneca i 2006, hvor AstraZeneca, en af verdens største medicinalvirksomheder, blev skabt.

Mats Andersson har arbejdet som kapitalforvalter siden 1987. Han startede som studentermedhjælp i PK-Banken, der senere indgik i Nordea.

Kronen svinger En anden forskel på Sverige og Danmark handler om valutaen. Mens den danske krone er bundet til euroen, har prisen på den svenske krone svinget voldsomt i forhold til euro og dollar. Som enhver, der jævnligt handler i Sverige, vil vide, har prisen på den svenske krone svinget fra 63 til 84 danske kroner på lidt over to år.

Det skal man selvfølgelig være opmærksom på, hvis man overvejer at investere i svenske aktier, understreger Mats Andersson.

Mens den svage svenske krone formentlig var med til at hjælpe svenske eksportvirk-

25

FOTO: CORBIS/POLFOTO.

ET FOLK AF AKTIONÆRER I 1984 satte den daværende socialdemokratiske regering gang i svenskernes opsparing med indførelsen af de såkaldte allemansfonde.

Allemansfondene, der ikke skal forveksles med de mere kontroversielle lønmodtagerfonde fra samme periode, var en frivillig og skattebegunstiget opsparingsform. I løbet af årene placerede 4 millioner svenskere op mod 150 mia. kr. i fondene.

I midten af 1990’erne forsvandt skattebegunstigelsen af fondene, men inden da havde de nået at sætte et fingeraftryk på den svenske sjæl: Svenskerne blev – høj som lav – en nation af aktionærer. »Da fondene startede i 1984, begyndte man for alvor at spare op.

Min mor og far sparede 400-500 kr. om måneden og har fulgt med hele vejen op til i dag. I dag har de over 1 mio. kr. Og de gode erfaringer, der har gjort svenskerne til et folk af aktionærer,« siger Mats Andersson fra Nordea Nordic Small Cap. Så selvom investering også er blevet en folkesport i Danmark, Norge og Finland, stikker det ifølge porteføljemanageren lidt dybere i Sverige. »Svenskerne er meget vant til at eje aktiefonde. De ved, at det er den bedste måde at spare op på. Det ligger i blodet, at børsen går op og ned. Hvis markedet er faldet, så er der mange, der tænker, at nu må det være et godt tidspunkt at købe på. Der kan danskerne godt blive lidt mere nervøse. Men modningen er også ved at komme til Danmark.«

Året var 1984, og de svenske lønmodtagere – her på Volvos motorfabrik i Skövde – fik mulighed for at placere opsparingen i aktiefonde, hvor gevinsten ikke blev beskattet.

somheder gennem finanskrisen, så kan mange i dag være hæmmet af en relativt stærk valuta. »Der er selvfølgelig en del virksomheder, der har fået svækket konkurrenceevnen af den stærke svenske krone. Men man skal være opmærksom på, at det ikke har lige så stor betydning som for 15-20 år siden. Dengang lå al fremstilling i Sverige.

I dag er virksomhederne globaliserede, og fremstillingen kan være i Kina, Østeuropa eller hvor som helst i verden. Så afhængigheden af valutaen er ikke så stor som for 20 år siden, da skovindustrien også var meget vigtig for Sverige,« siger Mats Andersson.

26

Lys fremtid Den positive opmærksomhed omkring svensk økonomi har også afspejlet sig i udlandets interesse for svenske aktier. Ifølge Mats Andersson kan man lige nu mærke interessen fra Danmark og andre europæiske lande. »Svensk økonomi har klaret sig godt gennem finanskrisen. Industriproduktionen gik ned, men vi fik hurtigt indhentet det tabte.

Væksten er stærk, og man taler ligefrem om en tigerøkonomi.Vi har et sundt finansielt system, og det betyder, at vi ikke har haft de problemer, der ramte mange andre europæiske lande i kølvandet af krisen,« siger Mats

Andersson, der ser endnu lysere på de kommende år: »Det er imponerende at se, hvordan virksomhederne har skåret i omkostningerne og forbedret marginalerne. De tjener gode penge, og de har godt styr på deres pengestrømme. Efterspørgslen er godt med i Asien, Nordeuropa og USA. Men ligesom alle andre kan vi selvfølgelig godt blive bekymrede over makrofaktorer som olieprisen, Grækenland, Spanien eller amerikansk økonomi. Dem er vi trods alt ikke herre over,« slutter Mats Andersson.

BRIEF

juni ‘11

FOTO: SCANPIX

Cheføkonom med livrem og seler

I sit professionelle virke som CHEFØKONOM I NORDEA, er det Helge Pedersens opgave at TOLKE OG FORMIDLE VERDENS ØKONOMISKE TILSTAND, så

andre kan navigere fornuftigt.

Det gør han også selv.

AF ANNE-MARIE MOSBECH

»J

eg har boet i Brønshøj i 52 år, været gift med den samme kvinde og haft den samme arbejdsgiver i næsten 25 år.

Jeg har også spillet i den samme fodboldklub, siden jeg var ung.

Jeg har ikke taget mange chancer og er fuldstændig uinteressant som person,« fortæller cheføkonom i Nordea Helge Pedersen skælmsk om sig selv.

Men en placering som Danmarks fjerde mest citerede cheføkonom vidner om, at det billede ikke deles af verden omkring ham. Der bliver lyttet med interesse. For eksempel da han som en af få forudså, at indførelsen af afdragsfrie lån ville få boligpriserne til at stige, eller da han og hans kolleger som nogle af de første varslede, at en global recession var på vej.

Selv tilskriver Helge Pedersen ikke an-

tallet af citater i medierne en kvalitet i sig selv: »Personligt kan jeg ikke bruge sådan en opgørelse til noget. Jeg vil hellere være 'kendt' for at komme med nogle udsagn, som er fornuftige, fordi de er baseret på, at jeg har en viden om tingene. Det er kvaliteten i udsagnet frem for kvantiteten af udsagn, der er afgørende.« En vigtig forudsætning for at kunne

27

Gælden i mit hus er under 10 procent af husets værdi. Jeg har altid gået med livrem og seler

komme med noget så vanskeligt som et kvalificeret bud på, hvordan verdens vinde vil blæse i fremtiden, er erfaring. Mange års erfaring.

Hold fast, og se klart »Jeg har altid haft en interesse for samfundsøkonomi og for den udvikling, der sker i samfundet. Det er det, der driver mig i det daglige,« siger Helge Pedersen, der er blandt de danske fagøkonomer med længst erfaring i at tolke verdens tabeller og kurver. »Jeg tror på, at erfaring er rigtig god at have med sig netop i det her fag. I mange andre fag bliver den erfaring, du opbygger, hurtigt forældet. Men netop fordi der i samfundsøkonomien er nogle ting, der er tilbagevendende og bevæger sig i konjunkturcykler, så er det en rigtig stor fordel at have været med i mange år,« siger Helge Pedersen.

En fordel, der for eksempel bliver tydelig, når de fleste andre mener noget andet. »Jeg er en af dem, der stædigt har holdt fast i, at eurosamarbejdet kommer til at fortsætte, selvom der sidste år var en masse ude for at sige, at nu brød det hele sammen. Men de mangler den dybe forståelse for Europas historie og ser ikke, at det ikke er et spørgsmål om økonomi, men om politik,« siger Helge Pedersen.

Og også når det for alvor blæser op, holder Helge Pedersen fast i sine egne vurderinger.

28

»Jeg er rimelig tilfreds med, at jeg ikke er hoppet med på de bølger, hvor især nogle af de store amerikanske investeringsbanker skulle pushe noget salg og solgte deres budskaber ved at lægge sig ud i rabiate scenarier og store headlines,« siger Helge Pedersen.

Selv har han en pragmatisk tilgang til tingene. Fordi troværdighed er vigtigere end sensation. »Skal du være mange år i det her fag, så nytter det ikke noget, at du kommer med de der sensationsskabende historier, der viser sig ikke at holde – så er der ikke nogen, der gider at høre på dig i længden.« Gode historier er enkle og troværdige Der er mange, der lytter til Helge Pedersen, og en stor del af hans arbejdstimer er dedikeret til at fortælle historier. Hvert år er over 100 dage i kalenderen afsat til at videreformidle økonomiske prognoser.Til møder, på seminarer og konferencer. For erhvervslivets beslutningstagere og over for helt almindelige danskere, for eksempel på Nordeas årsmøder. »Det er jo det, jeg bliver brugt til. At tage ud og fortælle en god historie og give folk en god oplevelse i et sprog, der er til at forstå – og det er nok det i mit arbejde, jeg er mest stolt af – at jeg kan formidle et relativt kompliceret budskab, så helt almindelige mennesker kan forstå det. Det er meget tilfredsstillende,« siger Helge Pedersen.

Og gode historier sælger. Men, ifølge Helge Pedersen, ikke nødvendigvis bankens interesser. Så selvom cheføkonomer ofte bliver kritiseret for at have de vurderinger, der bedst får bankens aktiekurser til at stige, preller den kritik af på Helge Pedersen. »Vi arbejder faktisk ikke på den måde.

Selvfølgelig har vi en arbejdsgiver bag os, som vi er loyale over for, men vi har friheden til at sætte kursen på, hvad vi mener, og hvad Nordea mener om den økonomiske udvikling. Det er os, der former vurderingerne og ikke omvendt. Det er et stort privilegium at have,« siger Helge Pedersen.

Omslag i vejret En cheføkonom må, ligesom en meteorolog, holde øje med det globale vindsystem for at forudsige det lokale vejr. Og vejret kan hurtigt slå om og få vidtrækkende konsekvenser. For eksempel som da tsunamien i Japan og oprøret i Nordafrika for nylig fik oliepriserne til at stige så kraftigt, at det muligvis kan udgøre en trussel mod det økonomiske opsving. En udvikling, der da også fik den garvede cheføkonom til at skifte sit lyse billede af en verdensøkonomi i smult vande ud med et lidt mindre optimistisk billede af en verdensøkonomi i bølgegang. »Fordi billedet kan ændre sig så radikalt fra den ene dag til den anden, er det meget svært at forudsige, hvad der vil ske. Men det er jo det, der er vores arbejde, og det skal man være rimelig ydmyg over for,« siger Helge Pedersen.

Det skal være et privilegium at arbejde Mens verdens udvikling er helt uforudsigelig, og man altid skal forvente, at det uventede vil ske, er der andre ting, man kan regne sig frem til. For eksempel en af de største udfordringer, som Danmark står over for i den nærmeste fremtid: »Den demografiske udvikling og forsørgerbyrden.« Og her savner Helge Pedersen handling

BRIEF

juni ‘11

BLÅ BOG KARRIERE: • Cheføkonom • Ansat i Nordeakoncernen siden 1982 • Underviser i nationaløkonomi på Københavns Universitet og Copenhagen Business School • Forfatter til 'Nationaløkonomi på dansk' og økonomiske artikler i Danmarks Nationalleksikon UDDANNELSE: Cand.polit. i 1987 PRIVAT: Helge Pedersen er født I 1959 og har tre børn på 19, 15 og 8 år med sin hustru gennem knap 25 år. Bor i sin fødeby Brønshøj tæt på Københavns centrum.

236. Så mange gange blev Helge Pedersen ifølge Dagbladet Børsen citeret i de store danske medier i 2010. Det gør ham til Danmarks fjerde mest citerede økonom.

og holdning. Danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet. Og det skal blandt andet ske ved at vende op og ned på retorikken. I fremtiden skal det ikke omtales som et gode at gå på pension, men at det er et privilegium at gå på arbejde. »Du skal gøre det til et privilegium at være på arbejde. Det skal være et gode.

Den del mangler meget i debatten, og det er lidt det samme i forhold til efterlønsordningen. Jeg mener absolut, at man i et velfærdssamfund skal have muligheden for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet af enten fysiske eller psykiske årsager. Men at man har en rettighed til bare at forlade arbejdsmarkedet, selvom man er duelig, det har jeg lidt svært ved at se fungere,« siger Helge Pedersen.

Moderat optimist På spørgsmålet om, hvad Helge Pedersen selv ville gøre, hvis han var finansminister, svarer han grinende: »Så ville der helt klart være budgetdisciplin.« Dybest set mener Helge Pedersen, at man skal leve efter reglen om at lægge til side i de gode tider, så man har til de dårlige. Men det har vi har ikke været gode nok til i Danmark, mener han. Det har han til gengæld selv hjemme i privaten. Hos Helge Pedersen bliver der ført en fornuftig og pragmatisk økonomi. Indtil for to år siden var villaen i Brønshøj belånt med fastforrentede lån, og først i forbindelse med udskiftningen af et tag blev lånet lagt om til et variabelt flekslån. »Det gjorde jeg, fordi renten var så lav,

men jeg har førtidsafdraget, så gælden er under 10 procent af boligens værdi. Derfor skulle det gå meget galt, hvis det skulle få nogen betydning. Jeg har altid gået med livrem og seler,« siger Helge Pedersen, der grundlæggende beskriver sig selv som en moderat optimist og stadig holder fast i sin opfordring til danskerne om at få gang i forbruget. »Man skal ikke gå i selvsving, for man kan ikke spare sig ud af en krise på nationaløkonomisk plan,« siger Helge Pedersen – som han har sagt det flere gange før.

29

Bestem selv over din arv HVIS DU IKKE SELV TAGER STILLING TIL DIN ARV OG DIT TESTAMENTE, ER DER ANDRE, DER GØR DET FOR DIG – og så bliver resultatet

sjældent, som du ønsker det.

AF ANNE-MARIE MOSBECH

A

t tale om arv og testamente er svært og følsomt for mange.

Alligevel oplever chefformuerådgiver Lars Kjær-Andersen fra Nordea ofte, at kunderne er glade for at få styr på, hvad der skal ske med deres formue, hvis de dør. Nej, ikke hvis de dør, men når de dør. »Lige så snart kunderne kommer over det der med at sige 'hvis jeg dør' og begynder at sige 'når jeg dør', så bliver det lettere at tale om, hvilke fordele det har, at de selv beslutter, hvordan deres arv skal fordeles. Og de bliver tit positivt overraskede,« siger han.

Det bedste argument for at tage stilling til arv og testamente er da også, at man selv beslutter, hvem man vil sikre og hvordan – frem for at bodelingen kommer til at foregå ud fra en standardmodel.

FORDELING AF DEN FÆLLES FORMUE Hvis et ægtepar har fælles formue ved død, tilhører den ene halvdel af formuen den længstlevende, mens den anden tilhører arven efter afdøde – uanset om der er skrevet testamente eller ej.

UDEN testamente

MED testamente

Rene linjer En af de vigtigste beslutninger, man skal tage, er, om ens ægtefælle, børn, børnebørn eller andre skal sikres særligt ved at arve så stor en del af formuen som muligt. De fleste ægtefæller ønsker gensidigt at sikre hinanden så godt som muligt, fordi det stiller længstlevende bedst, for eksempel hvis boet skal skiftes med børnene.

Lars-Kjær Andersen, chefformuerådgiver, Nordea.

30

Arven efter den afdøde er venstre del af cirklen. Halvdelen af arven går til livsarvinger, den anden halvdel til ægtefælle.

Hvis du dør uden at have taget stilling til, hvordan din arv skal fordeles, falder din andel af jeres fælles formue som en arv i to halvdele.

Den ene halvdel vil automatisk gå til dine livsarvinger, den anden til din ægtefælle.

Det gule felt, 6/8 af arven, er friarv og kan placeres efter afdødes ønske.

Hvis du skriver testamente, for eksempel ud fra et ønske om at sikre din ægtefælle bedst muligt, kan du begrænse dine livsarvingers samlede arv til 1/8 (svarende til det blå felt) – eller til maksimalt 1,08 mio. kr. per barn. Herudover udgør 1/8 af arvesummen tvangsarv til din ægtefælle. Det resterende beløb er friarv, som du kan testamentere til hvem, du ønsker, for eksempel din ægtefælle.

BRIEF

juni ‘11

Har man særbørn, skal man skifte, men har man udelukkende fællesbørn, kan man godt sidde i uskiftet bo. Lars Kjær-Andersen anbefaler det dog ikke: »Min erfaring er, at det i de fleste tilfælde ikke er særlig klogt, fordi den efterladte, typisk, bliver nødt til at skifte, hvis han eller hun vil gifte sig igen.

Derfor vil jeg oftest anbefale, at man skifter med sine børn; det giver rene linjer.« Der er mindst to andre vigtige beslutninger, man skal tage i forhold til arv. Om den skal testamenteres som særeje, hvor barnet ikke skal dele arven i forbindelse med en eventuel skilsmisse, og om den skal båndlægges, så arvinger først får arven udbetalt, når de når en bestemt alder.

PENSIONSORDNINGER, DER FALDER I ARV Pensionsordninger bliver som udgangspunkt

delvist blive udbetalt i rater og beskattet som

holdt uden for en bodeling, og opsparingen

personlig indkomst eller som en sum, hvoraf der

tilfalder automatisk den længstlevende, med-

betales en afgift på 40 procent til staten. Skal

mindre du begunstiger andre, for eksempel

ratepensionen udbetales til dine børn eller børne-

dine børn, i pensionsordningerne.

børn, gælder særlige aldersbestemte regler.

Hvis du har en ratepension, kan den helt eller

PENGEGAVER – ARVEFORSKUD Alle har ret til for eksempel at give deres børn

gaver til deres børn, enten for at undgå boafgif-

eller børnebørn en pengegave – et arveforskud –

ten, eller fordi det er nu og her, at børnene vil få

på 58.700 kr. per år, som er fritaget fra boafgif-

størst glæde af pengene. Når du giver penge-

ten på 15 procent. På pengegaver, der er større

gaver, kan du oprette et gavebrev, hvor du angi-

end 58.700 kr., skal der betales 15 procent afgift

ver, om gaven skal gives som særeje og eventuelt

til staten. Det er oftest forældre, der giver penge-

også skal båndlægges for en bestemt periode.

Åbenhed i familien Man kan også bruge sit testamente til at lægge et vist pres på sine børn, fortæller Lars Kjær-Andersen og citerer med et smil om læben et ældre ægtepar, han engang havde som kunder. De havde tre gifte børn og sagde til et kundemøde: »Vi har kun ét barnebarn, så vi har besluttet, at 20 procent af hele vores pensionsformue skal gå til alle vores børnebørn. Så kan de andre se at komme i gang med at få nogle børn!« »Jeg synes, det er vigtigt at være åben over for sin familie og fortælle dem, at man har taget nogle bestemte beslutninger for at beskytte dem bedst muligt.«

Hver af forældrene kan give et beløb på

58.700 kr. til hver af deres børn

GÅ TIL ADVOKATEN Et testamente er et juridisk dokument, der altid bør udarbejdes af en advokat. For lægfolk er der en række faldgrubber, som ikke mindst gælder for mennesker, der efterlader sig formue. Formuerådgiveren i Private Banking

Hvert barn modtager 58.700 kr. fra hver forælder – altså 115.600 kr. per barn. Eller i alt

352.200 kr.

kan give dig gode råd, når det gælder arv, arveplanlægning og generationsskifte og tale de forskellige scenarier igennem. Men når det gælder selve testamentet, skal du altid kontakte din egen advokat eller evt. en advokat

I en familie med far, mor og tre børn vil regnskabet se ud som vist herover, hvis begge forældre

med særlig ekspertise på området.

udnytter muligheden for at give afgiftsfrie pengegaver fuldt ud.

31

Nordea har overtaget filialen i det tidligere hovedsæde for Roskilde Bank.

Omegnsbanken overtager Korsbæk Bank Med Nordeas overtagelse af dele af Roskilde Bank er et lille stykke af Roskildes historie afrundet. Og måske også EN LILLE DEL AF HISTORIEN OM MATADORS KORSBÆK.

AF MICHAEL RACHLIN FOTO JACOB NIELSEN orsbæk Bank og Omegnsbanken.

Der er næppe nogen beskrivelse af to virksomheder i dansk fiktion, der står mere lysende klart end de to banker i tv-serien 'Matador'.

Den gamle konservative Korsbæk Bank med mørke træpaneler og en aura af herreværelse, cigarer og cognac. Og den usnobbede Omegnsbanken i lyse åbne lokaler med den kulturradikale Kristen Skjern som direktør.

32

Som det vil være mange bekendt, er Korsbæk, byen, hvor 'Matador' udspiller sig, inspireret af forfatteren Lise Nørgaards hjemby, Roskilde.Tv-serien, der første gang blev vist i dansk fjernsyn fra 1978 til 1981, er en fri omskrivning af domkirkebyens historie fra 1929 til 1947.

En af de ting, der har været ganske nærliggende for roskildenserne at forbinde med navne i virkelighedens verden, er netop historien om de to banker. Korsbæk

Bank hed i virkeligheden Roskilde Bank, mens opkomlingen hed Roskilde Landbobank.

Lise Nørgaard har aldrig bekræftet det i et interview, men historien er velkendt af alle i Roskilde. Lise Nørgaard har da heller ikke skullet søge langt efter viden om 'Omegnsbanken'. Lise Nørgaards far, grosserer Harry A. Jensen, sad nemlig i Roskilde Landbobanks repræsentantskab i en årrække.

BRIEF

juni ‘11

Roskilde Landbobanks repræsentantskab kort før, at banken blev overtaget af Privatbanken. Harry A. Jensen (1889-1976) var Lise Nørgaards far.

Mens Omegnsbanken åbnede i tv-seriens år 1932, daterer Roskilde Landbobanks historie sig tilbage til 1914. Banken blev stiftet af lokale forretningsdrivende med en aktiekapital på 100.000 kr. – hvilket svarer til omkring 5,5 mio. nutidskroner.

Ligesom Omegnsbanken fik Roskilde Landbobank hurtigt ry for at være lydhør over for kunderne og omstillingsparat.

Men i 1964 havde den lille bank vokset sig så stor, at det blev nødvendigt at indgå partnerskab med en større spiller i den danske bankverden. Roskilde Landbobank blev opkøbt af Privatbanken, der senere indgik som en af de tre store danske banker i Unibank. Unibank indgik i 2000 i Nordea.

Roskilde Bank blev grundlagt i 1884, og banken blev som bekendt overtaget af Nationalbanken på grund af insolvens i august 2008. Nordea overtog efterfølgende ni filialer af den nødstedte bank – inklusive filialen Algade 14, hvor Roskilde Bank havde hovedsæde. Så nu er 'Omegnsbankens' folk med andre ord flyttet ind i stueetagen af 'Korsbæk Banks' gamle hovedsæde.

En af dem, der har rejst de godt 100 meter fra Algade 4, der også i sin tid husede Roskilde Landbobank, til Algade 14, Roskilde Banks gamle hovedsæde, er teamleder Bjørn Dahlberg.

Her var han sammen med de 10 andre Private Bankingmedarbejdere, der dækker området omkring Roskilde Fjord, i gang med at pakke flyttekasserne ud, da brief fangede ham på telefonen. »Vi har både overtaget bankens hovedfilial, nogle kunder og nogle af medarbejderne. Det har selvfølgelig været en omstilling, men vi er allerede ved at være godt på plads,« fortæller Bjørn Dahlberg.

En uge efter indflytningen er alt næsten på plads.

33

Cykling for den gode sag De hårde facts om finansmarkedet blev afløst af latter og rørte hjerter, da NORDEA PRIVATE BANKING VAR VÆRT FOR ET FUNDRAISINGARRANGEMENT. Banken og kunderne var samlet på Sønderborg Slot for at støtte kræftramte børn via Team Rynkeby.

AF KRISTINE JÆGESEN WILKENS, FOTO JACOB NIELSEN

D

er bliver stille. Meget, meget stille.

Siden Nordea Private Bankings kunder et par timer tidligere har tilbagelagt de 56 trin i det ene tårn og sat sig omkring bordene i Riddersalen på Sønderborg Slot, har de højloftede rum været fyldt med smil og latter.

Nordea Private Banking har inviteret til fundraising for at støtte cykelholdet Team Rynkeby, der med en cykeltur fra Danmark til Paris som højdepunktet samler penge ind til kræftramte børn og deres familier via Børnecancerfonden.

Poul Feddersen, der er holdkaptajn for Team Rynkeby Sønderborg, har fortalt anekdoter om cykelglade politikere, der støtter sagen, herunder Sønderborgs borgmester Aase Nyegaard. Om stigninger, som slår den lokale bakke op til Dybbøl Banke.

Og om ømme bagdele.

Men da Brian Holm, pensioneret cykelrytter og nuværende sportsdirektør for amerikanske HTC-Highroad, fortæller historien om otteårige Rasmus, der led af leverkræft og var bange for at dø, bliver der stille i Riddersalen.

Historien om den otteårige dreng giver stof til eftertanke, og det er nu, de mange ord om, at kræftramte børn er en god sag at støtte, bliver konkrete. Og at hver enkelt deltagers pris på 500 kr., som ubeskåret går til Børnecancerfonden, må synes at give mening.

34

Det gjorde stort indtryk på deltagerne, da den tidligere cykelrytter, nuværende sportsdirektør for HTC-Highroad, Brian Holm på Sønderborg Slot fortalte om sin kræftsygdom, som han i dag er helbredt for.

Kirsten Rungholm tænker på sin mor, der for nogle år siden tabte kampen til kræften. Kirsten Rungholm er med på Team Rynkeby Sønderborgs hold og har derfor en forpligtelse til at søge sponsorater – og henvendte sig i den forbindelse til Nordea Private Banking-chef Område Syd Per Knudsen. Først for at bede om et trøjesponsorat, som så udviklede sig til en fundraisingaften. »Der har ikke været tradition for fundraising herhjemme, men når jeg kigger

på international Private Banking og Wealth Management, kan jeg se, at de med stor succes samler penge ind til velgørenhed,« siger Per Knudsen, der fortæller, at det er helt i tråd med Nordeas generelle CSR-politik. »Vi påtager os et samfundsmæssigt ansvar, som når vi i hverdagen viser respekt for kolleger, kunder og det samfund, vi lever i. Jeg synes godt, vi kan være med til at gøre en lille forskel. Måske er vores bidrag en dråbe i havet, men hvis ingen drypper

BRIEF

juni ‘11

Nordea Private Bankings fundraising-event resulterede i en check på 25.000 kr. til Børnecancerfonden, som Per Knudsen fra Nordea Private Banking overrakte til holdkaptajnen for Team Rynkeby Sønderborg, Poul Feddersen.

35

VELGØRENHED PÅ TO HJUL Team Rynkeby er et velgøren-

De 11 hold fra Danmark er

hedscykelhold, der hver sommer

sammensat af motionscyklister

cykler fra Danmark til Paris for

i alle aldre og fra forskellige egne

at samle penge ind til Børne-

af landet, og deres job, uddan-

cancerfonden, der støtter kræft-

nelse og baggrund spænder vidt.

ramte børn og deres familier.

Det koster 12.200 kr. at deltage.

Holdet blev stiftet i 2002 af medarbejdere fra juicevirksomhe-

For det beløb får man kost og logi – og en cykel.

den Rynkeby Foods – 11 ryttere

Efter kun at have deltaget i en

og en hjælper cyklede til Paris og

enkelt etape i 2010 er Lars Løkke

samlede 38.000 kr. ind.

Rasmussen (V) en af dem, der fra

I 2011 består Team Rynkeby

16. til 22. juli tramper i pedalerne

af 589 ryttere og 123 hjælpere,

til den 10. velgørenhedsrejse

og de forventer at slå sidste års

på to hjul.

indsamlingsbeløb på 4,72 mio. kr.

en dråbe i havet, bliver det hav aldrig større,« siger Per Knudsen, som naturligvis tænker over, hvilken sag Nordea Private Banking med en bred vifte af kunder skal forbindes med. »Vi kunne aldrig drømme om at gå ind i velgørenhed, der har et politisk motiv, men der er forhåbentlig ingen, der bliver stødt af, at vi støtter denne sag,« siger han.

Hver gæst betalte 500 kr. for at deltage i fundraisingarrangementet til fordel for Børnecancerfonden.

36

Dagen skal nydes Og selv om det ikke er det primære formål, tror Per Knudsen, at Nordea Private Banking med sit utraditionelle kundearrangement skaber en endnu stærkere relation til kunderne. »Normalt handler det om investering og forventninger til markedet. Det drejer sig meget om hårde facts, men en aften som denne er de bløde værdier i centrum.Vi ser hinanden i øjnene som medmennesker med et fælles ønske om at gøre lidt for dem, der har det skidt,« siger han.

Jens Peter og Birthe Johannesen har med glæde taget imod – og betalt for – invitationen til en aften på Sønderborg Slot, som ægteparret dagligt færdes omkring, når de lufter deres hund. Midt i Sønderborgs gamle bydel med de forskelligfarvede facader, som solen denne sene eftermiddag kaster sit varme lys på. »Vi vil gerne støtte et godt formål, og så kommer vi jo samtidig lidt i byen«, fortæller Birthe Johannesen. »I vores omgangskreds er der mange voksne bekendte, der har sygdommen eller er gået bort på grund af den, og det giver mig eftertænksomhed og får mig til at nyde dagen og sætte pris på, at vi er til,« siger Jens Peter Johannesen.

Det gør Brian Holm, der fik konstateret kræft i tarmen i 2004, da han efter flere år med blod fra bagdelen endelig lod sig undersøge. Og det er netop mødet med de kræftramte børn, der både under sin sygdom og i dag gør indtryk på Brian Holm.

BRIEF

juni ‘11

Det er sjældent, Peter Martensen selv bliver portrætteret. Som regel er han iagttageren, der giver sin fortolkning af en person.

Portrætkunst

At male et menneske Billedkunstneren Peter Martensen er en af Danmarks førende portrætkunstnere. Netop nu er han ved at portrættere Danfoss’ bestyrelsesformand, Jørgen Mads Clausen. Og som med alle de andre portrætter, han gennem tiden har malet, driller dette også. Men det er en del af processen.

ATTITUDE

AF LAURA ENGSTRØM FOTO NICKY BONNE

37

B

illedkunstneren Peter Martensen stiller portrættet af den tidligere borgmester for Lyngby-Taarbæk Kommune, Rolf Aagaard-Svendsen, op ad væggen i sit atelier og undersøger det med et indgående blik. Han er næsten tilfreds. Rammen skal lige på, så han kan afstemme farverne i portrættet helt efter den. Om et par dage kommer Rolf Aagaard-Svendsen selv med sin kone på besøg i atelieret på Østerbro for at se det endelige resultat. Peter Martensen er spændt på reaktionen. Han har kasseret det første. »Det døde for mig. Det er svært at forklare hvordan, men måske passede kompositionen dårligt til personen,« siger Peter Martensen.

Et portræt skal have sit eget liv, mener Peter Martensen, der har tegnet ansigter, siden han var lille dreng. Modsat sine samtidige kolleger, der gennem årene har eksperimenteret med vilde, abstrakte kompositioner, har Peter Martensen altid holdt sig helt stramt til det figurative og portrætdisciplinen. »Jeg har altid malet mennesker, for det psykologiske interesserer mig. Alle bærer rundt på hemmeligheder, og i mine portrætter vil jeg gerne prøve at give et kig ind til nogle af de hemmeligheder,« siger Peter Martensen.

Hans kendetegn er det enkle, næsten farveløse. Hans 'egne' billeder viser ofte mennesker i aparte situationer. Som maleriet af kvinden, der løber. Det hænger endnu på væggen i atelieret, men om et par dage skal det sendes til Paris, hvor Peter Martensen har en soloudstilling på Galerie Maria Lund.

Hvorfor kvinden løber, og hvem hun er, er Peter Martensen ikke interesseret i at svare på. Det er heller ikke sikkert, svaret interesserer ham selv. Det er bedre, at billederne og fortolkningerne forbliver åbne, mener han. Det gælder også portrætterne.

Og for ham kan de kun være det, hvis han maler med få farver. »Jeg trækker vejret bedre i gråvejr. Når det bliver dunkel eftermiddag, dukker der ting op i billederne, og jeg kan bedre komme ind i dem. Det sker ikke, hvis der er mange farver,« siger han.

Gennem årene har Peter Martensen malet en lang række kendte og mindre kendte danskere. Rundt omkring på rådhusene og bestyrelsesgangene hænger Peter Martensens portrætter af bestyrelsesformænd, advokater og borgmestre såvel som i private hjem. Han har også malet de to formænd for Folketinget: Christian Mejdahl og Erling Olsen – og den tidligere statsminister Poul Hartling. Og så sin kone og sine to døtre, som han har malet igen og igen.

Hver gang sker der det samme, fortæller han: »Hu hej, hvor det går« »Jeg har malet portrætter i over 30 år, og når jeg begynder på et, tænker jeg hver gang: 'Hu hej, hvor det går. Det her bliver piece of cake.' Men så viser det sig altid, at det kommer til at tage meget, meget længere tid, end jeg regnede med. I hvert fald fem-seks måneder, inden jeg er færdig.« Det gælder også portrættet af bestyrelsesformanden i Danfoss, Jørgen Mads

38

Clausen, som Peter Martensen også er i gang med. Lige nu står det med bagsiden vendt ud mod atelieret. Peter Martensen venter på at få tilsendt portrættet af Jørgen Mads Clausens kone, som han også har malet. De to portrætter skal hænge ved siden af hinanden i privaten, så Peter Martensen skal afstemme dem i forhold til hinanden. Jørgen Mads Clausen har han allerede malet én gang – det billede hænger på Danfoss. Bestillingen kom, efter at Jørgen Mads Clausen havde set en af Peter Martensens udstillinger og gav ham sit visitkort.

Hvis Peter Martensen ikke allerede er venner med dem, han skal portrættere, bliver han det ofte, mens han er ved at male dem. For det er en intim situation, hvor Peter Martensen kræver, at personen er nærværende.

Peter Martensens eget favoritportræt er det første, han malede af sin kone. Det måler kun 12 x 12 cm og blev malet for over 30 år siden.

BRIEF

juni ‘11

Et af Peter Martensens kendetegn er den nedtonede farveskala: »Jeg trækker vejret bedre i gråvejr. Når det bliver dunkel eftermiddag, dukker der ting op i billederne, og jeg kan bedre komme ind i dem. Det sker ikke, hvis der er mange farver,« siger han.

POUL HARTLING Tidl. flygtningehøjkommissær og statsminister Olie på lærred, Peter Martensen

»Inden personen kommer og sidder for mig, får jeg taget et foto, og så maler jeg efter det, så langt jeg kan. Derefter kommer personen en fem-ti gange. Det er en del af arbejdet, jeg rigtig godt kan lide. Og det er forskelligt, hvad der sker, alt efter hvilken person det er. Men det vigtigste er, at der er en stor, gensidig tillid. Jeg gør mit bedste, og jeg forventer også, at modellen gør sit bedste.

For det kan faktisk godt være ganske krævende at sidde i den samme stilling gang efter gang,« siger Peter Martensen.

Peter Martensen blev også venner med den nu afdøde, tidligere statsminister og flygtningehøjkommissær, Poul Hartling.

Peter Martensen malede ham i 1990’erne, da Poul Hartling netop var gået af som flygtningehøjkommissær. Portrættet er i sort-hvid og viser et indadvendt, lidt træt ansigtsudtryk. »Poul Hartling kom og sad for mig en otte-ti gange, så vi kom til at lære hinanden

godt at kende. Jeg kom til at beundre ham til trods for, at jeg i min hippietid ikke brød mig så meget om hans politik. Under vores samtaler i maleprocessen lærte jeg ham at kende som et menneske, der rummede både det hårde og det kærlige og bløde i sit væsen.« Og det portræt, han selv er mest glad for? »Det er nok det første portræt, jeg malede af min kone. Et lille bitte et, der ikke er mere end 12 cm gange 12 cm. Det er over 30 år gammelt. De første fire år, vi kendte hinanden, malede jeg næsten kun hende. Jeg malede rigtig mange portrætter af hende, så på den efterfølgende udstilling solgte jeg billedet, for der var jo så mange af hende.

Men så opdagede jeg det på en auktion for et par år siden og købte det tilbage igen. Jeg er meget glad for lige det. Jeg synes, det viser hende som den, hun er. Det vibrerer. Men hun synes, jeg har malet hendes næse for stor.«

BENEDICTE KROGH-MEYER, PER JACOBSEN OG SØN PETER Olie på lærred, Peter Martensen

PETER MARTENSEN Peter Martensen er født i

Kongelige Kunstakademi

arbejder. Han er præsen-

Odense i 1953 og kommer

i København efter at være

teret af gallerier i Sverige,

af en familie, hvor næsten

gået ud af gymnasiet i 2. g.

Frankrig og MøllerWitt i Århus.

alle arbejder med noget

Han kom dog aldrig ind,

Gennem sin lange karriere

visuelt, enten som rentegnere,

i stedet blev han uddannet

har han også lavet video og

arkitekter eller kunstnere.

på det dengang private

skulptur.

Hans far var direktør for et

Fynske Kunstakademi

reklamebureau, og hans mor

i årene 1971-77. Siden

Se mere på

var uddannet på Kunsthånd-

flyttede han til København

www.petermartensen.dk.

værkerskolen. Peter Marten-

og blev i 1980’erne blandt

Tidl. formand for Folketinget

sen søgte først ind på Det

andet kendt for sine grafiske

Olie på lærred, Peter Martensen

ERLING OLSEN

39

Portrætkunst

10 fremragende portrætter

Portrætmalerne er gået gradvist tættere på deres modeller gennem tiden. Søren Mentz, der er museumsinspektør på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, har udvalgt 10 markante portrætter gennem den danske AF LAURA ENGSTRØM kunsthistorie.

PEITER ISAACSZ:

BALTHASAR DENNER:

JENS JUEL:

C.A. JENSEN:

P.S. KRØYER:

CHRISTIAN IV

PETER TORDENSKJOLD

DET RYBERGSKE

CATHARINA

SELVPORTRÆT

(Ca. 1612 -1614)

(1719)

FAMILIEBILLEDE

LORENZEN

(1897)

SØHELTEN KONGEN »Det er et af de første por- »Portrættet af Tordenskjold

(1797)

(1828)

MIG SELV

FAMILIEN

HYRDINDEN

»P.S. Krøyer er jo kendt som

trætmalerier, der blev brugt kender de fleste fra tændtil at forherlige monarkiet. stikæskerne. Fra begyndel-

»Jens Juel har malet dette

»Dette er et rigtigt guldalder-

en af Skagensmalerne, men

familiebillede, hvor den gamle billede. Der er mange fremra-

levede af at være portrætma-

sen af 1700-tallet begyndte

sidder på en bænk ved sit

gende danske portrætkunst-

ler. Her har han malet sig selv

kunstnerne at male på en ny

landsted. Fra denne periode

nere i den periode. Modellen

i sit hvide tøj som kunstner,

måde. Tidligere var portræt-

bliver de danske portræt-

ligner næsten en hyrde, som

ellers malede han jo typisk fi-

terne lidt tunge og stive i det,

malere inspireret af engelske

hun sidder der i sit nydelige

skere ved strandene omkring

men nu begyndte man at

kunstnere som Thomas

Skagen. Guldaldermalerne fik

føre nationen og kongen.

tøj og med den store kyse.

hylde det frie liv og kæle for

Gainsborough. 'Det ryberg-

Guldaldermalerne beundrer

til opgave at lære danskerne

Maleren Peiter Isaacsz

detaljen. Tordenskjold er her

ske familiebillede' er et godt

i endnu højere grad individet

at holde af Danmark, så

var repræsentant for den

malet med et intenst blik og

eksempel på den engelske

og leder også efter det

kunsten har en klar funktion.

nederlandske kunst og

vind i håret, som om han stod stil, hvor også borgerskabets

personlige og det individu-

Det er guldaldermalerne,

en af stjernerne inden

til havs. Figurerne bliver mere værdinormer begynder at

elle udtryk i portrætmaleriet.

der får indprentet os disse

for portrætmaleriet. Han

levende fra denne periode, og spille en større rolle. Det

Catharina Lorenzen var gift

romantiske landskaber med

med C.A. Jensen.«

blå himmel over et kuperet

Fra den periode begyndte man at tage kunstnerne seriøst, fordi de kunne være med til at markeds-

blev født i Holland og kom senere til Danmark. Det siger noget om det danske kongeriges status, at han netop var her.«

40

man fornemmer næsten, at

er ikke længere kun adels-

Tordenskjold kommer ud af

mænd med elefantordener

terræn, hvor solen altid skin-

lærredet.«

og konger, der bliver malet,

ner. Krøyers selvportræt er en

selv kvinder fra borgerskabet

fantastisk gengivelse af lyset.

bliver portrætteret.«

Han er så god en kunstner, at det ser let ud at male.«

BRIEF

juni ‘11

Portrætmaleriet afspejler den generelle udvikling i samfundet. Engang var det kongerne, adelen og søhelte som Tordenskjold, der typisk blev portrætteret, siden borgerskabet, og i slutningen af 1900-tallet malede kunstnerne også fiskere og bønder. Med tiden har portrætmalerne også taget sig større friheder og har brugt genren til at fabulere over personligheder og de sammenhænge, de indgår i. I en tid, hvor man kan tage og sende et digitalt billede på få sekunder, har portrætmaleriet fået en anden vægt. Det er stadig oftest borgmestre, bestyrelsesformænd og direktører, der bliver malet til direktionsgangene, men også private ønsker at blive foreviget

Fotos venligst udlånt af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Statens Musuem for Kunst og kunstnerne.

med oliemaling og malerstrøg.

KAY CHRISTENSEN:

NIELS STRØBEK:

PETER CARLSEN:

THOMAS KLUGE:

MIKAEL MELBYE:

KAREN BLIXEN

POUL SCHLÜTER

ANKER JØRGENSEN

DRONNING

KIRSTEN FÆRCH

(1955)

(1995)

(1996)

MARGRETHE

(2010)

FORFATTEREN

STATSMINISTEREN

POLITIKEREN

(2000)

KUNSTSAMLEREN

»I portrættet af Karen Blixen

»Man lægger mærke til Niels

»Først gang man ser billedet

DRONNINGEN

»Mikael Melbye er mest

opløses hendes konturer

Strøbeks portræt af Poul

af Anker Jørgensen, ser

»Thomas Kluge er også

kendt som operasanger og

svagt fra venstre mod højre.

Schlüter med det samme,

man den gule farve. Anden

kendt som superrealist. Han

instruktør. Ved siden af sit

Der er noget eventyragtigt

man kommer ind på den

gang man ser det, ser man

arbejder med claireobscur-

virke på alverdens teatre har

over det, som om portrættet

gang på Christiansborg, hvor

stadig gult. Og det gør man

teknikken, som blandt andet

Melbye startet en lovende

går over i et fabellandskab.

det hænger. Der er mange

også tredje gang. Den gule

den italienske barokmaler

karriere som portrætmaler.

Det fortæller noget om den

andre portrætter på den

farve er med til at give ham

Caravaggio benyttede.

Han portrætterede Dronning

verden, Karen Blixen repræ-

gang, og det er næsten synd

personlighed. Samtidig virker

Portrættet her er også meget

Margrethe i anledningen af

senterer, og Kay Christensen

for dem, der hænger ved

den farve som blikfang, fordi

majestætisk, og man kan se

hendes 70-års-fødselsdag

er ikke bange for, at uden-

siden af. Det er et meget

den næsten bliver overdrevet.

alle detaljerne på den dragt,

og har blandt andet malet

forstående måske ikke lige

monumentalt portræt. Når

Anker Jørgensen er vist som

Dronning Margrethe bærer.

Carlsbergfondets formand,

kan se, at det er hende. Det

Poul Schlüter fremstår så ma- en person, der agiterer, hol-

Han går meget tæt på sin

Povl Krogsgaard-Larsen,

er hatten og cigaretten,

jestætisk, skyldes det måden,

der tale, og som brænder for

model. Det er et storslået

til Frederiksborgmuseet,

der er det genkendelige.«

Niels Strøbek har beskåret

det, han laver. Man fornem-

portræt, der også virker godt

Henning Dyremose til Dansk

det på. På den måde fremstår mer ham som den person,

på afstand, og så binder det

Industri og Ghita Nørby til

modellen meget, meget stor,

han er. Det er et billede, man

an til fortidens portrætmalere. Det Kongelige Teater. I 2010

næsten større end én til én.

ser og husker.«

Det er meget særligt, at en

udførte Melbye et portræt af

Niels Strøbek maler jo super-

samtidig portrætmaler i den

Kirsten Færch, som bestyrer

realistisk, det er nærmest

grad bruger fortidens maler-

Færch Fonden.«

virkeligere end virkeligheden.

teknikker.«

Meget overvældende.«

41

ATTITUDE

Æblemand 42

BRIEF

juni ‘11

Den første iPod fra 2001

Mens Steve Jobs har fået æren for Apples enestående comeback, så hylder Jobs selv manden, der giver hans tanker form. Jonathan Ive, Apples chefdesigner, er vor tids mest indflydelsesrige designer og manden, der gjorde 00’erne iPod-hvid.

FOTOS: COURTESY OF APPLE

AF RASMUS KARKOV begyndelsen af 00’erne kunne man se en hvid ledning dukke op fra folks lommer overalt i verden. Den hvide ledning kom fra de hovedtelefoner, der følger med Apples iPod. I 00’erne blev iPod synonym med en musikafspiller, men den blev også symbolet på vendepunktet for teknologikoncernen Apple. Manden bag iPod – og senere iPhone og iPad – Apples chefdesigner, englænderen Jonathan Ive, har siden fortalt BBC, hvordan han i flere år blev overvældet over at se den hvide ledning overalt, om så det var i London eller New York.

Jonathan Ive har aldrig fortalt, hvilke beslutninger der førte til valget af farven hvid. Han vidste bare, at iPod skulle være hvid og metal. »Hvidt er bare så ... så brutalt enkelt. Det er ikke bare en farve. Den er essentielt

neutral, men umiskendeligt og chokerende neutral,« siger Ive i bogen 'The Perfect Thing'.

Den brutale enkelhed, som i begyndelsen af 00’erne viste verden en ny vej for design, har sikret Ive et utal af priser og hædersbevisninger. I 2008 udnævnte avisen 'The Telegraph' Ive til at være den mest indflydelsesrige englænder i Amerika foran folk som Simon Cowell, David Beckham og World Wide Web-opfinderen Tim Berners-Lee. »Hvis vi lever i mediegadgetens tidsalder, så er Ive dens multiplatforme guddommelighed. Som designer af iPod og iPhone har Ive ændret måden, amerikanere og resten af verden lytter til musik og bruger deres mobiltelefon. Han genopfandt den bærbare computer med iBook, og med den gennemsigtige iMac startede han en revolution i computerdesign,« skrev avisen ved kåringen.

Men Ives usynlige bidrag til designet er mindst lige så væsentligt som det synlige.

Han designer ikke bare. Han finder og raffinerer materialerne igen og igen, så de kan blive så tynde og lette som muligt og stadig bevare deres soliditet og styrke og være billige nok til, at de fleste kan være med. På samme måde fremstiller han det samme produkt igen og igen. Det er erfaringerne fra den tynde musikafspiller iPod Nano, der gjorde den ultrabærbare Macbook Air mulig, og det er erfaringerne fra Macbook Air, der nu bliver udnyttet fuldt ud i tavlecomputeren iPad 2. »Det er følelsen af at røre ved dimsen.

Alle andre, fra Phillips til Audi, bruger plastic til at imitere læder og metal, men Apple bruger metal til metal,« siger lektor på Danmarks Designskole Henrik Lund-Larsen.

43

»Jeg følte en stærk forbindelse til computeren« Historien vil aldrig kunne overvurdere stifteren Steve Jobs rolle i Apples enestående comeback i 00'erne. Men Steve Jobs selv vil næppe kunne overvurdere, i hvor høj grad Jonathan Ive gjorde det muligt.

Apples chefdesigner Jonathan Ive er et venligt, men reserveret menneske. Måske er han endda et sky menneske. Når den 44-årige Ive giver et af sine meget sjældne interviews, så handler de aldrig om ham selv eller familielivet med konen Heather, der er historiker, og deres tvillinger. Det eneste tidspunkt, han for alvor åbner op i samtaler med journalister, er, når han i timevis glemmer tiden og fortaber sig i beskrivelser af alle de tusindvis af overvejelser, der ligger bag Apples design. Han er middelklasseenglænder, født i 1967 og gik på samme skole som David Beckham i Chingford i det nordøstlige London. Allerede som barn var han meget nysgerrig på elektronik, og til forældrenes fortrydelse skilte han alt den mekanik ad, som han kom i nærheden af. Derfor var det naturligt, at han valgte at læse industrielt design på Newcastle Polytechnic, hvor han mødte designeren Clive Grinyer.

Grinyer har senere beskrevet sit indtryk af den unge studerende: »Ive var mere fokuseret på sine mål end nogen, jeg nogensinde har mødt. Mens andre studerende byggede seks modeller til deres afgangsprojekt, så byggede Ive 100 modeller,« har Clive Grinyer sagt til avisen 'The Observer'.

Clive Grinyer skulle snart få stor indflydelse på Jonathan Ives karriere.

Samtidig med mødet med Clive Grinyer kom Jonathan Ive til et vendepunkt i sit liv. På et af sine sidste semestre i 1980'erne var Jonathan Ive en dag alene i et rum med Apples Macintosh-computer.

Han tændte for den, og for første gang nogensinde fik han øjeblikkeligt et meget klart billede af de mennesker, der stod bag et produkt. »Det var et særligt øjeblik. Jeg var alene i rummet, og der var ingen til at hjælpe mig. Men jeg forstod instinktivt, hvordan jeg skulle bruge computeren. Jeg følte en stærk forbindelse til computeren og desig-

44

iMac 2002

nerne bag. Jeg satte mig ind i Apples værdier, og jo mere jeg lærte om det næsten rebelske firma, desto bedre syntes jeg om det, fordi det pegede mod en anden vej i en industri, der var gået kreativt fallit.

Apple stod for noget og havde en grund til at være, som ikke bare var at tjene penge,« siger Jonathan Ive i filmen 'Objectified'.

Drømmen om Apple Mødet med Macintosh gav Jonathan Ive en drøm: at en dag designe for Apple. Den drøm er vigtig, hvis man skal forstå, hvordan Jonathan Ive endte med at give det nye årtusindes første årti sit visuelle udtryk. For havde Jonathan Ive ikke virkelig villet Apple, så er det tvivlsomt, om Steve Jobs og Ive nogensinde havde mødt hinanden.

Da Ive kom til Apple i 1992, blev han regnet for en af Englands mest talentfulde unge designere. Han var ukendt for offent-

ligheden, men i designkredse knyttede der sig håb til den fokuserede mand.Vennen fra Newcastle Polytechnic, Clive Grinyer, stiftede i 1989 konsulentfirmaet Tangerine alene for at hyre Jonathan Ive. Derfor oplevede Clive Grinyer ved selvsyn den dag, Jonathan Ive reelt besluttede at forfølge sin lykke i stedet for blot at arbejde for højstbydende. »Hvis jeg skal sætte fingeren på, hvorfor Ive valgte at forlade os og England, så skete det en dag i Hull,« siger Clive Grinyer til avisen 'The Daily Mail'.

Tangerine havde designet et nyt toilet til et inventarfirma i Hull, og Jonathan Ive havde lagt sin sædvanlige grundighed i det. »Jonathan lavede en fremragende præsenta-tion for denne her fyr, der sad med

Det handler utrolig meget om, at han får lov til at designe hos Apple. Der er ingen andre firmaer i verden, der i samme grad satser på design. Arne Jacobsen havde heller ikke været noget uden Fritz Hansen.

Henrik Lund-Larsen, lektor, Damarks Designskole.

BRIEF

juni ‘11

INSPIRATIONEN FRA DIETER RAMS En stor del af inspirationen til Jonathan Ives design kommer fra den tyske mester Dieter Rams, som i 1960’erne fremstillede en række ikoniske produkter for Braun, blandt andet radioen 'Braun T3' (til venstre). Dieter Rams har 10 regler for design: Godt design er innovativt, gør et produkt nyttigt, er æstetisk, gør et produkt forståeligt, er ærligt, er diskret, er langvarigt, er gennemtænkt i detaljen, er bæredygtigt, er så lidt design som muligt.

Jonathan Ive har både taget reglerne til sig og skelet til Rams' formsprog. Dieter Rams mener, at Apple er et af de eneste firmaer i verden i dag, der for alvor designer, og han har flere gange udtrykt sin store respekt for Jonathan Ive.

en rød klovnenæse på, fordi det var Comic Relief Day (en slags forløber for det danske Humor mod Aids, red.). Men ikke nok med det, så begyndte klovnen også at spille klog og rive Jonathans design fra hinanden.

Det var latterligt. England mistede Jonathan Ive den dag,« fortæller Clive Grinyer.

Kort efter havde Tangerine en opgave for Apple, og Ive tog chancen for at realisere sin drøm om at designe for Apple, da han blev tilbudt et job.

Desværre var Apple ikke længere det Apple, som Ive havde mødt via Macintoshcomputeren nogle år tidligere.Vidunderdrengene Steve Wosniak og Steve Jobs var væk, og Apple levede med fordums selvforståelse i en nutid, de ikke kunne hamle op med. Afløserne på direktørgangene havde ikke andre visioner end at lancere produkt efter produkt i håb om et hit. Jonathan Ive var ikke en særlig central del af processen.

Alligevel blev han hos Apple.

I dag virker det utroligt, at den mand, der mere end nogen anden har defineret den visuelle tidsånd i et årti, gennemgik fem år, hvor han blev betragtet som en ligegyldig middelmådighed. Han har aldrig forklaret, hvorfor han blev. Men en forklaring kan være, at han blev på grund af ideen om Apple. Det Apple og de mennesker, han omgående havde lært at kende den dag, han første gang tændte en Mac.

iPod Shuffle 2005

Stifterens hjemkomst Ventetiden betalte sig. Da Steve Jobs i 1997 vendte tilbage til Apple, var det første, han

45

SUCCESHISTORIEN

FOTO: SCANPIX

Steve Jobs og Steve Wozniak stifter Apple.

Apple sender computeren Apple II på markedet.

gjorde, at skære alt fedtet fra. Nyttesløse produkter og medarbejdere røg ud med det samme. En af de få, Jobs under ingen omstændigheder ville af med, var Jonathan Ive. Henrik Lund-Larsen mener, at den indbyrdes respekt mellem Jobs og Ive er en af de vigtigste grunde til Apples himmelflugt. »Det handler utrolig meget om, at han får lov til at designe hos Apple. Der er ingen andre firmaer i verden, der i samme grad satser på design. Arne Jacobsen havde heller ikke været noget uden Fritz Hansen,« siger Henrik Lund-Larsen.

Da Jobs og Ive mødtes første gang, gik de en tur mellem hustruen Heathers krydderurter i Jonathan Ives have i San Francisco. De talte om Apples fremtid, om teknologi, om design. Men selve indholdet

Apple går på børsen, og Steve Jobs tjener 217 mio. dollars på én dag.

Apple er det hurtigst voksende firma i historien og kommer på Fortune 500.

Apple lancerer computeren Macintosh med mus og grafisk styresystem.

var knap så vigtigt. De fik begge noget andet ud af mødet. De forstod hinanden.

Reelt havde de også allerede ført samme samtale én gang før, mange år tidligere, da Jonathan Ive første gang satte sig foran Apples computer Macintosh og med egne ord følte en »stærk forbindelse til designerne bag.« For de store designere er design en samtale. Det er en forståelse af, hvordan produktet vil blive brugt. Et af Steve Jobs mantraer i forbindelse med udviklingen af iPod var, at en sang aldrig måtte være mere end tre klik væk. Mantraet for computeren Macintosh var, at enhver øjeblikkeligt kunne sætte sig ved computeren og bruge den. Det var i høj grad Steve Jobs’ tanker, visioner og krav, der transcenderede tiden og geografien

Steve Jobs forlader Apple som taber af en magtkamp.

Apple ansætter den ukendte engelske designer Jonathan Ive.

fra de tidlige 1980'eres amerikanske vestkyst til regnfulde dage i sen-1980'ernes Newcastle, hvor Ive fik en drøm ved at tænde for en Mac. Derfor var Ive og Jobs allerede forbundet af en indbyrdes forståelse, da de mødtes mellem hustruens krydderurter.

Jobs og Ives første samarbejde var iMac, den ikoniske efterfølger til Macintosh, der med sin transparens, farver og manglende diskettedrev pegede Apple i en ny og modig retning.

Få designet af vejen Jonathan Ive har et relativt lille hold af designere omkring sig. Han foretrækker at investere budgettet i avancerede prototypemaskiner. Han kan med det samme fremstille en 1:1-version af de ideer, han

JONATHAN IVE OM MATERIALER:

46

Mens de fleste andre tekno-

4, der består af slebet og

eksperimenterer med at udfor-

logiprodukter er af plastic, så

hærdet glas og metal, og iPad

ske materialer, forarbejde dem,

bruger Apple primært glas og

2, der er 33 procent tyndere

udforske de iboende egenska-

metal. Gennem årene har Jo-

end forgængeren, fordi den er

ber i materialet og processen

nathan Ive opnået et ekstremt

samlet af to elementer, glas

med at omdanne råvaren til

kendskab til materialerne og

og aluminium, i stedet for tre

det endelige produkt. Denne

ved nøjagtigt, hvor metallets

elementer som forgængeren.

optagethed af materialer og

tolerancetærskel er. Den viden

Jonathan Ive taler selv ofte om

processor er meget afgørende

ses tydeligt udtrykt i Macbook-

materialerne:

for vores arbejde,« har Ive sagt

seriens Unibody-design, hvor

»En stor del af en fysisk

hele computeren er støbt fra

genstand har at gøre med

et stykke aluminium, i iPhone

oplevelsen af materialet. Vi

til designmagasinet 'Core77'.

White iPhone4 2011

BRIEF

juni ‘11

Steve Jobs vender tilbage til Apple til en årsløn på 1 dollar.

Samarbejdet mellem Ive og Jobs begynder med computeren iMac.

har, på samme måde, som Clive Grinyer fortalte han gjorde i ungdommen i Newcastle, da han fremstillede 100 forskellige modeller af afgangsprojektet.

Ive mener, at en af grundene til, at produkter ikke længere bliver designet, men blot fremstillet, er, at selve produktionen er så langt væk fra virksomhederne. Også Apple får samlet og fremstillet sine produkter i Asien, og Jonathan Ive tilbringer lang tid med producenterne for at sikre, at alle arbejder i samme retning. Men prototyperne gør også, at han som tidligere tiders hattemagere eller smede kan se produktet af sine ideer øjeblikkeligt. Det, han leder efter i samtlige modeller, er altid det samme: »På mange måder er designfilosofien at få designet af vejen. Man skal tage et produkt op med fornemmelsen af, at det er præcist, som det skal være, og aldrig kunne have været på nogen anden måde. At det dybest set bare giver mening,« sagde Ive i en af Apples promotionvideoer.

Med iPod gav det for alvor mening, og med den hvide musikafspiller fandt Ive den stil, der har nået sit zenith i den bærbare Macbook Air, den stationære computer iMac, mobilen iPhone 4 og tavlecomputeren iPad 2. »Det, som Apple og Jonathan Ive gør, er at fremstille det samme produkt igen og igen. For hver generation bliver det forbedret og forfinet i sit udtryk,« siger Henrik Lund-Larsen.

I alt har der været 22 forskellige modeller af iPod siden lanceringen for 10 år siden.

Apple sender MP3-afspilleren iPod på markedet.

iTunes Store lanceres og står i dag for 70 procent af salget af digital musik på verdensplan.

Apple lancerer smartphonen iPhone.

Bono, frontmanden i rockbandet U2, mener ligefrem, at Jony iPod, som han kalder Jonathan Ive, skabte et stykke kunst med iPod. Men det synspunkt er Jonathan Ive ikke enig i. »Målet med kunst er at udtrykke sig selv, og målet for iPod er, at mennesker kan lytte til musik på en enhed, hvor hver detalje er forfinet og forfinet og forfinet. Det ser jeg ikke som kunst. Det ser jeg som en digital musikafspiller,« siger han i bogen 'The Perfect Thing'.

Samme ydmyge tilgang har flere andre observeret. For eksempel fortæller den engelske DJ John Digweed, at det først efter han havde kendt Jonathan Ive og hustruen Heather i flere måneder, gik op for ham, hvem Jonathan Ive egentlig var. Ive havde aldrig selv ladet sive, at han for resten var manden bag iPod. Revolutionen i lommen Det første produkt i samarbejdet Jobs/Ive, der for alvor gav mening, var den hvide afspiller. Siden har Apple solgt over 300 millioner iPods og med afsæt i den lille afspiller fået de fleste til at længes så meget efter produkterne med æblet, at der overalt i verden er køer foran butikkerne, når der bliver lanceret noget nyt. I samme periode er salget af computerne Macbook og iMac gået stødt frem. På fire år har Apple solgt 100 millioner af smartphonen iPhone, og på kun tre år har App Store skabt en ny distributionskanal med 10 milliarder downloads. Med tavlecomputerne iPad og iPad 2 har Apple skabt en helt ny kategori

Apple åbner App Store; siden er 10 milliarder programmer downloadet.

Apple lancerer tavlecomputeren iPad.

af computere, som i den grad synes som skabt til deres samtid. Og alt det skyldes først og fremmest Steve Jobs' visioner og Jonathan Ives minutiøse sans for detaljen.

Sammen har de revolutioneret mindst tre industrier på 10 år: Musikindustrien, mobilindustrien, og med iPad er de på vej til at ændre computerindustrien fundamentalt.

APPLE: VERDENS STØRSTE TEKNOLOGIFIRMA I maj 2010 overhalede Apple Microsoft som verdens mest værdifulde teknologivirksomhed målt i markedsværdi. Analytikere mener, at Apple i 2012 bliver verdens mest værdifulde firma. Og nu ligger virksomheden også nummer 1 på ranglisten over de 100 mest værdifulde brands i verden, BrandZ, udarbejdet af firmaet Millward Brown.

47

ILLUSTRATION GETTYIMAGES

UDSYN

ONE WORLD TRADE CENTER

Ultimo 2013 104 etager • 541 m høj (1776 fod) • 241.500 m2 • designet af David Skidmore, Owings & Merril • højeste bygning på Manhattan

THREE WORLD TRADE CENTER

Forår 2015 (estimeret) 71 etager • 347 m høj • 232.200 m2 • designet af Richard Rogers, Rogers Stirk Harbour + Partners

TWO WORLD TRADE CENTER

Sommer 2015 (estimeret) 72 etager • 387 m høj • 260.000 m2 • designet af Norman Foster, Forster and Partners • 2. højeste bygning på Manhattan

FOUR WORLD TRADE CENTER

Efterår 2015 (estimeret) 64 etager • 297 m høj • 213.600 m2 • designet af Richard Rogers, Rogers Stirk Harbour + Partners

NATIONAL SEPTEMBER 11 MEMORIAL AND MUSEUM

11. September 2013 Designet af Michael Aread, Peter Walker og Davis Brody Fond • to bassiner vil være placeret i aftrykkene fra de originale Twin Towers.

WORLD TRADE CENTER TRANSPORT CENTER

Forår 2014 Designet af Santiago Calatrava • 12 subwaylinjer • Hudson River færgeterminal • 250.000 fodgængere dagligt

48

BRIEF

juni ‘11

Generobringen af Manhattan 10-års-dagen for terrorangrebet 11. september nærmer sig, og Osama bin Laden er død. brief tog tilbage til Ground Zero og fandt byggekraner, børnefamilier, optimisme og en dansk tegneseriekunstner, der blev boende på grund af 11. september.

AF STEPHAN WEDEL ALSMAN, NEW YORK

D

er er store ar i jorden ved Ground Zero. To kvadratiske huller markerer, hvor de oprindelige Twin Towers stod, og hullerne skal i fremtiden indgå i et nationalt mindesmærke over ofrene for terrorangrebet den 11. september 2001.

Men under overfladen er flere sår blevet helet, som årsdagen for terrorangrebet nærmer sig.Tusindvis af kilometer væk har amerikanske Navy Seals opsporet og dræbt Osama bin Laden, og byggekranerne rejser sig mod et nyt World Trade Center i svimlende højder.

Og helt nede på gadeplan er der sket en udvikling, som er mindst lige så vigtig for mange newyorkere. Gaderne vrimler med børnefamilier på vej hjem, på vej ud for at købe ind eller på vej i danseskole. Og det billede snyder ikke. I april offentliggjorde de føderale myndigheder tal, der viste, at befolkningstallet på Lower Manhattan er mere end fordoblet på 10 år. For mange er forvandlingen af Lower Manhattan efter 11. september forunderlig.

Lower Manhattan er et mere dynamisk kvarter end før, siger Robert Yaro, chef for Regional Planning Association, USA’s ældste og mest indflydelsesrige interesseorganisation for byplanlægning.

For nok flyttede mange af de finansielle virksomheder i og omkring Wall Street til

andre dele af byen, men i stedet flyttede kreative virksomheder ind. Og stille og roligt overtog børnefamilier bygninger, der tidligere havde huset kontorer. »Hele bydelen omkring World Trade Center blev mere diversificeret. Der er kommet andre industrier, som har gjort, at bydelen i virkeligheden blev mere robust,« lyder hans vurdering.

Konkret iværksatte New York et direkte støtteprogram, der skulle forhindre, at bydelen blev en spøgelsesby.Tusinder af nye boliger blev bygget, skattetilskud til alternative industrier tiltrak hundreder af store og små virksomheder, der aldrig før ville have sat fod i bydelen, der tidligere var stærkt præget af Wall Street. »Jeg tror, at krisen tvang bydelen til at håndtere problemer, som under normale omstændigheder var blevet fejet ind under gulvtæppet. Og i dag kan man se forandringen på gadelivet efter klokken fem.Tidligere var her totalt dødt, men nu er der et meget aktivt og socialt liv,« siger Robert Yaro.

Henrik og familien blev En af dem, der virkelig fik testet den personlige udholdenhed, var dansk-amerikaneren Henrik Kim-Rehr. Med kone og to små børn bor tegneserietegneren bogstaveligt som nabo til World Trade Center. Ud gennem vinduet så han, da det andet fly ramte

tårn nummer to. En anden side af bygningen fik blæst alle vinduer ind. Han blev reddet over Hudson River i en båd. »Jeg husker, at jeg på båden kiggede tilbage på noget, der lignede en atomvinter.

Byen var indhyllet i en totalt sort sky. Jeg var flygtet iført shorts.Vores bygning stod dog stadig oprejst,« siger Henrik i dag.

Familien fandt hinanden og boede hos nogle venner i flere måneder og senere i en

Mit synspunkt var – og er – at terroristerne ville have vundet, hvis vi var flyttet Henrik Kim-Rehr

lejet Røde Kors-lejlighed. Og i den tid var det store spørgsmål, om de skulle flytte tilbage. Den ældste af Henriks drenge havde haft astma siden lille, og der var frygt for, hvilke partikler luften var forurenet med.

49

FOTO: STEPHAN WEDEL ALSMAN

VARTEGNET PÅ VEJ I LUFTEN One World Trade Center står på 10-årsdagen halvt færdig. Bygningen, der rejser

ekstreme artikektforslag blev endevendt.

I dag er området en kæmpe arbejdsplads,

sig fra Ground Zero, er tænkt som et monu-

hvor der dagligt knokles for at forberede

ment for den renselsesproces, som byen er

et museum, der mindes 11. september,

gået igennem. Og den slags går ikke stille

en plads, hvor de to tomter fra de tidligere

af sig. Hverken følelsesmæssigt eller rent

tvillingetårne kommer til at stå som kæmpe

praktisk. Til daglig er det en arbejdsplads

huller i jorden med vand rislende ned ad

for 2.000 mennesker, der i flere hundrede

siderne. Endelig er der selvfølgelig selve

meters højde slider for at få bygningen

tårnet, som med 1776 fod (året for USA’s

færdig til tiden.

grundlæggelse) kommer til at blive landets

Kampen for at få rejst en ny bygning efter tvillingetårnenes fald viste med al tydelighed

højeste bygning.

I dag er tårnet halvvejs. Det er kommet

de følelser, som de over 3.000 familier, der

til 54. etage, et godt stykke fra de planlagte

mistede familie eller venner, har investeret i

104 etager.

lige netop den adresse.

I flere år var alt oppe i luften. Lige fra at

Men efter planen skal det stå færdigt i 2013.

efterlade et hul i jorden som monument til

FOTO: GETTYIMAGES

Der bor 45.750 newyorkere i området syd for Chambers Street – samme område som Ground Zero. Det er en fordobling på 10 år.

50

BRIEF

juni ‘11

FOTOS: STEPHAN WEDEL ALSMAN

Dansk-amerikanske Henrik Kim-Rehr blev boende i kvarteret – netop på grund af 11. september. Pilatesinstruktøren Teri Lee Steele fik støtte af bystyret til at etablere sin virksomhed her.

Dansestudier konkurrerer om børnefamilier En af dem, der har tilført området nyt liv, er pilates-instruktøren Teri Lee Steele. Hun var sammen med dansestudiet Dancestudio New Amsterdam en de første inden for kreative industrier, der flyttede til downtown Manhattan. De blev tilskyndet af støtte fra bystyret.Tidligere boede de i Soho, men bystyret ville for hver dollar, det rejste til nye faciliteter downtown, doble op med én ekstra dollar. »Vi landede i et område, der stadig var ramt af tragedien. Men omvendt så tror jeg, at der faktisk var brug for, hvad vi kunne tilbyde. Pilates (der er en form for fitness, red.) handler essentielt om kontrol, og

mange af beboerne var netop blevet ramt kvarteret tager afstand fra den nationale på deres evne til at kontrollere deres omgipolemik og ryster på hovedet over den lavvelser. Så jeg tror, en del af vores succes loftede debat. I dag har folk på Lower i området kan skrives tilbage til, at vi gav Manhattan travlt med andre ting end at dem et lille område, hvor de kunne begynendevende deres følelser omkring Ground de forfra med at etablere kontrol,« forklarer Zero: Ungerne skal hentes, de har en aftale Teri Lee Steele, der i dag har udvidet forretpå en café, og hvis solen skinner, skal den ningen til et visumprogram, der tiltrækker nydes. pilates-studerende fra hele verden.

Hun påpeger, at selvom hendes pilates-studerende og dansestudiet følte sig som outsidere i begyndelsen, så er de i dag blot én af mange kreative virksomheder i bydelen. »Vi er nu begyndt at få konkurrence fra dansestudier, der er målrettet mod børn og børnefamilier. Det siger noget ganske klart om udviklingen her i kvarteret,« lyder det fra Teri Lee Steele.

Følelserne omkring 11. september kan dog stadig komme i kog, og det blev tydeligt, da en forening ville bygge en moské blot få gader fra Ground Zero. Højrefløjen så det som mangel på respekt, at muslimer nu skulle have deres hus i nærheFølelserne blussede op igen, da en moské åbnede få gader fra Ground Zero. den. Mange i

51

FOTO: SCANPIX

Desuden var hele Lower Manhattan rent praktisk i opløsning som en normal bydel. Den havde været afspærret i flere måneder, og da den blev åbnet igen, begyndte en større deroute, hvor både virksomheder og beboere flyttede til andre bydele. Nogle var bange for luftforureningen, andre så grundlaget for deres virksomheder forsvinde. Og atter andre syntes blot, at udsigten til dagligt at blive mindet om katastrofen ved at bo i nærheden af Ground Zero var for meget.

Det, der skulle vise sig at blive en drivfaktor for, at familien ikke flyttede, var Henriks vrede. »Jeg var så vred i så lang tid over, hvad der var sket. Og mit synspunkt var – og er – at terroristerne ville have vundet, hvis vi var flyttet,« siger Henrik, en tidligere fynbo, som virker som alt andet end fjendtligt stemt i dag.Tegneren, der tidligere har arbejdet som tegner på serier som 'Anders And' og 'Basserne', begyndte efter et stykke tid at arbejde på en tegneserie om sine oplevelser.Tegneserien 'Tribeca Sunset' blev en personlig beskrivelse af hans oplevelser.

TEKST MICHAEL RACHLIN

debrief

MIKAEL JALVING ER HISTORIKER, KOMMENTATOR OG BLOGGER PÅ 'JYLLANDS-POSTEN'. TIDLIGERE PÅ ÅRET UDGAV HAN DEN MEGET OMDISKUTEREDE BOG OM SVERIGE: 'ABSOLUT SVERIGE – EN REJSE GENNEM TAVSHEDENS RIGE'

»Jeg endte med at drømme på svensk« FOTO: SCANPIX

At være mindre kan jo indebære visse fordele, for eksempel at det bliver nemmere at kommunikere med hinanden – eller at vi ikke skal holde sammen på en langstrakt og dyr infrastruktur, som svenskerne skal.

debrief: Omtalen af Mikael Jalvings bog handlede næsten udelukkende om hans syn på indvandrerdebatten. Men der er andre vigtige pointer, mener han.Vi kan faktisk også lære noget af svenskerne.

Er danskerne mere interesserede i svenskerne end omvendt?

Det tror jeg, at der er noget om. I den seksuelle verden siger man jo, at 'size matters'. Og det gør det nok også i politik og populærkultur. Sverige er et enormt land, hvor Danmark er en lille klat på verdenskortet. Samtidig har den svenske økonomiske historie frembragt nogle giganter – IKEA, Volvo, H&M. Det har vi jo noget sværere ved i Danmark. Fordi vi kommer fra et lille fladt ørige, så er vi nok meget fascinerede af store lande.

Et det et mindreværdskompleks?

Det kan man kalde det, men vi er jo mindre.

Som vi ved fra sportens verden, er det dog nogle gange de små, der løber med sejren.

Pynter vi på vores syn på svenskerne?

Hvor dybfølt er vores snak om 'broderfolket'?

Det er snarere en sproglig vending eller en metafor. Jeg tror ikke, at der er et specielt varmt forhold mellem danskere og svenskere. Problemet begynder med sproget. Vi taler hinandens sprog ret dårligt, selvom det er nemt at lære. Det har jeg da selv erfaret.

I starten syntes jeg, at det var lidt volapyk, men jeg fik det ind under huden og endte med at drømme på svensk. I Nordsverige og i Skåne går det fint, men jeg tror nok, at mange stockholmere synes, at det der med dansk er for bonderøvsagtigt.

Hvad overraskede dig mest i dit arbejde med bogen 'Absolut Sverige'?

Det blev sagt om bogen, at jeg bare bekræftede mine fordomme. Og det er måske rigtigt. Vi har alle sammen noget med i bagagen, når vi rejser ud i verden. Mit problem var, at mine fordomme blev bekræftet af den virkelighed, jeg mødte. Hvad gør man så? Ja, man beskriver naturligvis, hvad man ser, uanset om det er politisk korrekt ellert ej – ellers er man en svindler. Et af de mest svenske dogmer er forestillingen om, at fremtiden altid er lys, lovende og lækker.

At det kun går fremad. Det fremstår for mig som et ekstremt synspunkt, at fortiden bare er noget bras, man skal skille sig af med.

I løbet af ganske få generationer har de toneangivende i industri, kultur og medier lagt afstand til alt, hvad der fandtes i går for

kun at interessere sig for alt, hvad der kan blive i morgen.

Og der er de meget anderledes end danskerne?

Ja, danskerne er generelt et meget mere skeptisk og jordbundet folk. Man kan også sige et meget mere kedeligt og reaktionært folk.

Er afstanden mellem den politiske og intellektuelle elite større i Sverige end i Danmark?

Uden tvivl. Et lille eksempel er, at svenske aviser stort set ikke rummer politisk debat.

Der kommer indlæg fra partierne, fra fagforeninger, industrien eller tænketanke.

Det er institutioner, der ytrer noget. Der er simpelthen ikke sider til den populistiske, lidt dumme debat. Den har man ikke i Sverige.

Den folkelige, idiotiske – og nogle gange forfriskende debat – findes ikke i mainstream-medier og må finde andre kanaler.

Kan vi slet ikke lære noget af svenskernes politiske kultur?

Jo, vi kan først og fremmest lære, at den politiske ledelse skal handle og tage ansvar.

Det kan den gøre, fordi ledelsen står ret autonomt i forhold til folket. Men i Danmark går der snak i den. Danskerne tror, at vi kan snakke os til rette om alt, mens svenskerne er bedre til at træffe beslutninger. Det kan vi lære noget af. Præmieeksemplet er, at vi har talt om skattelettelser i 10 år, mens Moderaterne i Sverige ikke talte så meget om skattelettelser. De gennemførte dem bare. Vi kan lære meget af deres beslutsomhed og målrettethed. Det mangler vi, og det kan man se udspille sig hver dag på Christiansborg.

Download det fulde interview som podcast på nordeaprivatebanking.dk/brief

BRIEF

juni ‘11