brief 08 by Nordea Share

brief nordea private banking magazine

november 2011

08 N r.

Ukraines barnepige

Interview med Hanne Severinsen s. 20

Efterretningstjeneste i tiden

PET blandt Europas bedste s. 37

Gift dig til en ny risikoprofil

Brylluppet punkterer chancerytteren s. 28

EUROPA TIL SALG Tema om gĂŚldskrisen s. 6-15

Once, Europe happened to the world. Now, the world is happening to us John le CarrĂŠ, britisk forfatter

BRIEF

november â&#x20AC;&#x2DC;11

Once, Europe happened to the world. Now, the world is happening to us.

John le Carré.

Tema om Europa s. 6-13

Tema s. 6-15

Det forgældede Europa Kampen for at redde euroen Hvem betaler regningen Euroobligationer – den nye mirakelkur? Køb en historisk bygning

Indhold

brief

08 Nr

s.20 Hanne Severinsen Ukrainsk håb

ATTITUDE

01 02

kæmper for demokrati, når hun rådgiver ukrainske politikere.

»Nej,jeg er egentlig ikke bange«

03 04

Hun kunne have brugt sin tid på at nusse om frugttræerne hjemme i Skjern. I stedet er hun på syvende år dybt involveret i arbejdet med at udvikle et af Europas yngste og mest skrøbelige demokratier, Ukraine. 'Ukraines barnepige' har en tidligere præsident kaldt det 67-årige forhenværende folketingsmedlem Hanne Severinsen. En barnepige, som må finde sig i lidt af hvert – bl.a. en smædekampagne fra den siddende præsidents organisation. AF TOMMY HEISZ

ÅRET ER 2004. Sneen daler blidt over Frihedspladsen i Kiev. Den store plads er pakket med mennesker, alle klædt i orange. Nogle hulker, andre hujer, mens de ekstatisk svinger orange flag og vimpler mod den kulsorte aftenhimmel. Billederne fra Ukraines Orange Revolution står stadig klart i de fleste europæeres erindring. Måske på grund af de markante farver, måske på grund af historiens vingesus, der igen fik det til at blæse kraftigt over Europa. Det var et civilt oprør. Folket, der havde fået nok. Et opgør med den omfattende korruption og valgsvindel, der havde præget Ukraine siden nedrivningen af Sovjet-regimet. Nu skulle der ryddes op. Tidligere folketingsmedlem og medlem af Europarådet Hanne Severinsen oplevede revolutionen helt tæt på: »Der var eufori overalt. Folk gik rundt og kastede sig om halsen på hinanden. Mange kom hen og omfavnede mig. De kunne slet ikke holde det til-

FOTO JACOB NIELSEN

bage. De troede på, at det virkelig blev bedre. Jeg troede også på det. Det gjorde vi vist alle sammen.« Hun husker det klart og tydeligt. Ligesom hun husker stort set alt andet væsentligt, der er sket på den politiske scene i Ukraine de seneste 16-17 år. Først som rapportør for Europarådet, senere som medlem af Helsinki-Komiteen og som frivillig rådgiver har hun fået et mere end almindeligt nært forhold til den unge østeuropæiske nation. På den politiske scene i Ukraine er hun med årene blevet til et vigtigt navn. Én, man lytter til. Derfor fik hun dengang for snart syv år siden også lov til at stille sig op på talerstolen på Frihedspladsen og ønske det ukrainske folk tillykke efter den tredje valgrunde, der blev beviset på, at folkets oprør havde virket. Ligesom hun i sensommeren 1991 havde fået litauerne til at bryde ud i jubel foran parlamentsbygningen i Vilnius, da hun sagde ordene: »Welcome back to the free world.« Det er sådanne øjeblikke, hun selv

06 08

En del af verdenshistorien Vinden over Christianshavn denne eftermiddag er hverken historisk eller uforglemmelig. Den er bare småkold, våd og utilregnelig på den danske sensommermåde. Den rusker i paraplyen, roder godt og grundigt rundt i Hanne Severinsens hår og frembringer konstant vand i øjnene bag brilleglassene, som hun går der langs kajen mellem Institut for Menneskerettigheder og Udenrigsministeriet. To steder, der rammer hendes politiske liv fint ind. For Hanne Severinsens karriere har handlet meget om det internationale, og den har i høj grad handlet om demokrati og menneskerettigheder. Siden hun i 1984 blev valgt ind i Folketinget for Venstre, har hun spil-

BRIEF

Tema/Europas gældskrise

09 10 11 12

november ‘11

13 14

s.37 Den danske

>>>

På den intellektuelle venstrefløj var PET ugleset – ikke mindst i forbindelse med de anklager, som førte til nedsættelsen af PET Kommissionen i 1999. »Især intellektuelle akademikere opfattede PET som et hemmeligt, halvkorrupt organ, der lurede, aflyttede og var lidt latterligt. Så efter den kolde krig befandt PET sig i en situation, hvor der ikke var nogen åbenlyse fjender, og de var forhadte af eliten,« siger Thomas Wegener Friis. Birgitte Stampe, der var PET-chef fra 1993 til 2002, fortæller, at en god del af historien om PET kan aflæses i Rigspolitiets personaleopgørelse. »I min tid blev bevillingerne til ansatte i PET beskåret ganske kraftigt i erkendelse af, at den kolde krig var slut. Men efter 11. september blev bevillingerne forøget. Vi ansatte ganske mange politifolk, og jeg havde selv et udtrykkeligt ønske om at få ansat akademikere til det analytiske arbej-

FOTO: POLFOTO

>>>

PET's organisation

efterretningstjeneste er blandt Europas skarpeste.

Hovedbanen/100 år

18 19

Det trusselsbillede, der har ændret sig markant siden 11. september 2001, afspejler sig direkte i organisationen af PET. PET er flyttet fra Bellahøj Politistation til større lokaler i Søborg, fordi tjenesten er vokset med næsten 500 medarbejdere. PET er, ud over et ledelsessekretariat og en

Politiets Efterretningstjeneste blev oprettet i 1951 som et barn af den kolde krig. Da Berlinmuren faldt, blev bevillingerne beskåret kraftigt frem til 2001.

PET

FOTO: SCANPIX

en kolde krig var slut, og tiden for spioner, skæg og blå briller var forbi. Det var en udbredt opfattelse i Europa i godt et årti efter murens fald og Sovjetunionens opløsning. I Danmark blev Politiets Efterretningstjeneste (PET) af mange opfattet som et lukket og selvhøjtideligt levn fra fortiden, inden to fly bragede ind i tvillingetårnene i New York og ændrede alt. Thomas Wegener Friis, der er lektor på Syddansk Universitet og forsker i efterretningstjenesternes historie, mener, at PET befandt sig i en regulær identitetskrise efter Berlinmurens fald. »11. september gav PET en eksistensberettigelse igen. Årene efter den kolde krig var præget af rådvildhed om, hvad tjenestens opgave egentlig var. Man kan sige, at PET befandt sig i en identitetskrise frem til 11. september 2001,« siger Thomas Wegener Friis.

ATTITUDE

administrationsafdeling, organiseret i fem afdelinger. Staben består i dag af 73 procent politifolk, og de resterende er civile og administrative medarbejdere. De ordinære årlige udgifter til at køre organisationen PET er godt 800 mio. kr.

HVAD: Sikkerhedsafdeling

HVAD: Center for terroranalyse

HVAD: Operativ afdeling

HVAD: Forebyggende sikkerhed

HVAD: Juridisk afdeling

HVEM ER DE: Ca. 350 ansatte, primært politifolk

HVEM ER DE: Ca. 8 ansatte, primært akademikere

HVEM ER DE: Ca. 257 ansatte, primært politifolk og andre efterforskere

HVEM ER DE: Ca. 40 ansatte, primært politifolk

HVEM ER DE: Ca. 15 ansatte, primært jurister

HVAD LAVER DE: Sikkerhedsafdelingen er den største afdeling i PET og yder operativ støtte til PET's øvrige enheder. Den består bl.a. af Observationsstyrken, der skygger, overvåger og aflytter mistænkte, Aktionsstyrken, der udfører gidselredning, terrorbekæmpelse og særligt farlige politiopgaver, Livvagtstyrken og Gamma 10, der yder personbeskyttelse og missionsorientet personbeskyttelse, Forhandlergruppen, der f.eks. forhandler med gidseltagere, samt Sikringsgruppen, der bl.a. beskytter Kongehuset og tegner Kurt Westergaard.

HVAD LAVER DE: Center for terroranalyse blev oprettet i 2007. Centret analyserer terrortruslen mod Danmark og danske interesser. Centret består af analytikere fra Forsvarets Efterretningstjeneste, PET, Udenrigsministeriet og beredskabsstyrelsen.

HVAD LAVER DE: Operativ afdeling har til opgave at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Operativ afdeling består af Center for kontraterrorisme,Centerfornationalsikkerhed, Center for organiseret kriminalitet samt enheden for Særlige Operationer.

HVAD LAVER DE: Afdelingen for forebyggende sikkerhed arbejder tæt sammen med andre myndigheder om at forebygge radikalisering og ekstremisme.

HVAD LAVER DE: Juridisk afdeling skal sikre, at PET opererer inden for lovens rammer, og at PET har beviser til at få mistænkte dømt.

Portræt/Hanne Severinsen

21 22 23 24 25

Indsigt/Nordea Private Banking

26 Kilde: PET's årsberetning 2002 og 2008-2010

BRIEF

november ‘11

INDSIGT

28 29

Det gyldne overblik

s.42

Det handler om at skabe ro BERIT KILLERICH 49 år Danmarks eneste fuldtidsprofessionelle fårehyrde og indehaver af besøgsgården Lystbækgaard i Thy.

Vi kender alle til situationer, hvor det kan være svært at holde hovedet koldt og bevare overblikket. Men der findes mennesker, der har brug for helt særlige evner, når det handler om overblik. Vi har mødt tre af dem – en fårehyrde, en kranfører og en auktionarius.

Jeg har i alt 600 får, der arbejder i grupper på forskellige projekter i Ulf borg Statsskovdistrikt. Nogle har f.eks. brugt nogle år på at æde hybenroser – en invasiv art, der er til stor gene, og som vi skal af med, og det kan fårene hjælpe os med. Jeg er ude med fårene hver dag for at løse forskellige opgaver. Typisk har jeg 200-300 får med. Mange forestiller sig, at det må være fuldstændig kaotisk, men i virkeligheden er det fuldstændig roligt. Jeg benytter mig af teknikker, jeg lærte, da jeg tog min uddannelse som fårehyrde i England. Jeg var i praktik i Skotland, hvor man forstår at bruge fårene til mange nyttige formål i naturen. Den vigtigste nøgle til at holde styr på fårene er min hund. Min border collie Nanni, som fårene hele tiden holder øje med. Den siger ikke noget, hunden, den er fuldstændig lydløs. Jeg giver den dessiner på engelsk, for den forstår ikke dansk, og så kommunikerer den med fårene. De kigger på hunden og forstår, hvad de skal gøre. Det er ikke noget med, at den løber rundt og gør efter dem. De er ikke bange for den, men de har så meget respekt for den, at de følger den. Der opstår ikke paniksituationer, når jeg er sammen med fårene. Hvis jeg af en eller anden grund ikke kan få dem til at lystre, er det meget enkelt: Så starter jeg med førerfåret og får det til at følge mig, så kommer alle de andre også. Fårene har nogle fantastiske flokegenskaber, og hierarkiet er meget klart. Derfor er førerfåret også en vigtig indgang til at holde styr på dem og bevare overblikket. Det handler i bund og grund om ro. Jeg tror på, at hvis man selv giver ro, så får man også ro. Det kommer alt sammen med erfaringen. For folk udefra kan det ligne en uoverskuelig stor folk får. Men jeg kender jo dem alle sammen. Selvom der er 600, så har jeg styr på hvert enkelt af dem. Jeg kan huske, hvem der har bragt dem til verden og kender alle relationerne.

AF TOMMY HEISZ FOTO JASPER CARLBERG

FRIRUM

Overblik Tre personer, som kan overskue rigtig meget.

31 32 33 34 35 36

UDSYN

BRIEF

39 40 41

november ‘11

FRIRUM

42 43

s.28

FOTO: SHUTTERSTOCK

Forsigtigper Nogle mænd investerer mindre risikovilligt, når de får ring på. Efter at have indgået ægteskab bliver mænds porteføljer mindre risikable, og kvinders bliver mere risikable

NOGLE MENNESKER ER VILLIGE TIL AT LØBE EN STØRRE RISIKO END ANDRE, NÅR DET HANDLER OM INVESTERING.

Det skaber dynamik i markedet. Og det ændrer sig – ikke mindst, når man bliver gift.

46 47 48

Bankerot/1813, da Danmark krakkede

51 52

Debrief/Marianne Jelved

Fra egoisme til altruisme Resultaterne i undersøgelsen får forfatterne til at konkludere, at parterne i et ægteskab ikke alene foretager deres finansielle investeringer ud fra egne interesser, men snarere ud fra et hensyn til partneren. Derfor kan man heller ikke finde frem til et ægtepars samlede risikoprofi l ved at lægge de to personers risikoprofi l fra før,

AF ANNE-MARIE MOSBECH

Ægteskabet punkterer chancerytteren

Overblik/Fårehyrde, kranfører, auktionarius

Charlotte Christiansen, ph.d. og lektor i økonomi ved Aarhus Universitet

PET/Sådan arbejder de

>>>

BRIEF

november ‘11

BRIEF

november ‘11

brief nr. 08

En opsang til os selv Det handler om os selv, europæerne, i temaet for dette brief. Det handler om gældskrisen, om euroens problemer, om genvordighederne med at bevare en europæisk velstand. Helt overordnet handler det om, at vi og vores efterkommere fortsat skal kunne leve i tryghed og velstand i Europa. Set fra andre egne på kloden må det give anledning til en del undren og forbløffelse at betragte vores krisedebat her i Europa. Vi som på så mange måder er så ovenud privilegerede sammenlignet med naboerne på andre kontinenter. Forskånet for naturkatastrofer som tyfoner, tørke og jordskælv – i hvert fald i samme størrelsesorden som på det amerikanske, afrikanske eller asiatiske kontinent. Forskånet for altødelæggende krige i flere generationer. Begunstiget af flere århundreders traditioner for demokrati og menneskerettigheder – såsom retten til at tænke, tro og tale frit. Og endnu udstyret med en levestandard som hundreder af millioner indere, ægyptere eller brasilianere fortsat kun kan drømme om. Alligevel piver vi højlydt over at skulle hanke op i vores økonomier. Og vi brænder overordentlig meget energi af på at finde skyldige og lede efter nogen, der skal betale regningen for os. Én ting er helt sikkert. Der kommer ikke

nogen og løser problemerne for os eller rydder op efter os. Vi kan – som det fremgår af artiklen på side 12-13 – være glade for, at der i andre dele af verden er vækst og formuer, der kan investeres i Europa og holde nogle af vores tandhjul i sving. Men at tro at f.eks. Kina eller Rusland lige kommer og ordner vores pengesager, det er vist mere end naivt. Så vi må gøre det selv. I stedet for at bruge alle kalorierne på at finde syndebukke eller dagdrømme om lette løsninger må vi i gang med det, som det basalt set handler om: vi må bestille noget mere. Og vi må indrette os efter, at globaliseringen de sidste par årtier har skærpet konkurrencen med resten af verden i en grad, vi aldrig har set magen til. Vi vil fortsat være de privilegerede her i Europa – selv om vi må møde på jobbet noget før om morgenen, holde noget mindre ferie og gå senere på pension. Indtil det sker, så ville det med vores privilegier klæde os, hvis vi ikke blot lader os selv fremstå som klodens klynkende, forkælede og magelige. brief-redaktionen brief@nordea.com

Udgivelser

tekst Søren Nr

nordea private magazine

banking

marts 2010

Højlund CarlSen

2010

har vi oplevet

2011

brikker« iteter er pølsefa »Danske univers 2012

2013

2014

2015

der burde have for et samfund, eliteforskermiljø.

2016

nordic a/s

»For første gang

ud? fremtidens byer byer Hvordan ser måde at organisere Vi vil se en bedre hvor tæt hutil transport – på. Fx i forhold skal danne rammen sene ligger. Bygninger få lys nok ned på men også om byrummet, projekt i Vi tegner på et de nederste etager. udendørs opholdsmasse Malmø med en mellem, man se en konflikt og rum, og der kan at gøre miljømæssigt hvad der er rigtigt have så en bygning skal bymæssigt. Hvis ligge helt muligt, skal den meget lys som landmanden, og det er kun frit på en mark, at bo der. der har lyst til

brief

debrief

2017 2018 2019

foto: Bavarian

mindre flagrende.

foto: AfrikAkommissionen

milepæl Står vi ved en for arkitekturen? Moderniset designskift. Ja, hvert årti har en ideoskift baseret på men var et stort Bæredygblev til æstetik. Krisen logi, som senere årtis paradigmeskift. tighed er dette alvorlige og tingene mere er med til at gøre

november 2009

aamUnd a/S, direktØr i a.J. nordic a/S. aSger aamUnd, d i bavarian beStYreLSeSForman

bunden, da startede helt fra var flygtet. Man indgået i 2003. er de gode eksempler? fredsaftalen blev derfra Hvilke lande til, at prækommer fra, men en god grund Det er der, man Der var sikkert Hovedgaden her han første var i Ghana, da er der sket forbedringer. sident Obama Sahara. Man en firesporet, asfalteret Afrika syd for i Monrovia er nu siden, var gang besøgte er et land, her for fire år Tanzania, som vej. Da jeg kom gang har kan også nævne med. Og huller. For første meget sammen af der masser af Danmark arbejder Men de er ramt mange år. Og ligget i front i vi oplevet trafikpropper. Liberia er meget Botswana har været i konkrise, da lande, der har kan den finansielle Så når vi taler om af råvarer. Så jeg sket meget i Mozambique. afhængig af eksport at flikt, så er der her i Liberia håber, mange eksempler. roligt sige, at man man kan nævne krise snart er slut. den økonomiske s rapport står I Afrikakommissionen og mellemstore været et tilbageslag projekter de små Har finanskrisen eksempler Hvilke miljøvenlige der meget om udviklinHar du andre lige nu? betydning for for den udvikling? arbejder I på for alle de afrien hel byvirksomheders Hvorfor på paradigmeskift? hele tiden samfundskonsekvenser masterplan for økonomi i Afrika. Det har store Vi har tegnet en føler, at det gen af en ny i Saudi Arabien, Arkitekturen afspejler Efter Anden VerOg afrikanerne kanske lande. da de del i Riyadh, hovedstaden er det vigtigt? vækst, mæssige strømninger. som kan har sat nogle ambitioner at de bliver ramt, Vi økonomisk en km². ufortjent, få mio. at ’senmodernismen’, på 3,3 er meget De bliver miljøstandard, Det er vigtigt for denskrig kom gode. De andel i årsagerne. fx Gjellerupparken. befolkningen til Løj er medlem op efter den amerikanske and Environmenikke har nogen har netop talt om at deres ses i store bebyggelser,boliger til mange der kommer hele Den første er, in Energy i debrief: Ellen Margrethe debrief: Louis Becker og de store investeog FN’s billige The Leadership ramt på flere måder. CityScape konferencen Afrikakommission Målet var gode, store virksomheder kom som en Den vurderer energiforom råstofer falder, fordi råvarepriaf bæredygtighed ved i Liberia, gået tal Design, LEED. vi regeringens handler meget Larsen Architects eksportindtægter hvor mennesker. ’Postmodernismen er deres muringer i Afrika men i Riyadh er generalsekretærs særlige udsending Abu Dhabi. Henning For det andet i den grønne Men det er vigtigt, til at slutningen af 70’erne, operationer, bruget i bygninger, serne er faldet. modreaktion i udvinding og eksport. ikke og specielle. koordinerer alle FN’s og har brugt helheden ind i verdenshandlen hun medlem af virksomhedsgruppen videre hvor i individuelle komme skridt at det hjemmemarked, et dansker sit ligheder for fx er bygningernes hus fokus var på de højst placerede at Afrika udvikler tænketank Concito. befolkninstår på, så har postmodernistisk og er dermed den sænke energiforbruget, udetemperatufattigste del af ramt. For når krisen Ser man et typisk man lidt på at lukke sig at sænke at mindst for at den for FN-systemet. briller, trækker en tendens til skygge med til behovet Og her tror jeg, klimaændringer med moderne udviklede lande grader og dermed problemer. gen får del i væksten. virksomheder kan Hvad betyder gavle, mangefarvede rerne med 6-8 løse de interne smilebåndet: Pyntede på det sammen om at til, at de design og arkitektur? alvorligt og udde små og mellemstore ske. er der stadig fokus for afkøling. er der en tendens et afgøfacader. I dag til, at tingene kan niveau. Og for det tredje Endelig Afrika står ved Hvis vi tager miljøproblemet en omvæltblive dynamoen på et mere subtilt Mener du, at udviklingsbistanden. står vi over for individuelle, men lukker ned for sammen. vendepunkt? nytter potentialet, slog igennem at de udenlandske rende positivt fremskridt Vi skal være forskellige de positive betyder finanskrisen, syn på ning, som da modernismen der er sket store Kan du mærke reduceret. Vi vil ændre vores Jeg mener, at de er i din hverdag? investeringer bliver (1930-1970, red.). år i Afrika. Men forbedringer til Liberia de sidste 10-20 Men der Men med hensyn nået i mål endnu. Ja, det kan jeg. fulde interview der ikke selvfølgelig ikke det politiske Download det få mennesker, meget både på tror jeg, at meget ødelagt på er virkelig sket vigtigt, som podcast kan forstå, hvor område. Det er .dk/brief har besøgt landet, Alt var og det økonomiske ryster på nordeaprivatebanking 14 års borgerkrig. statsledere ikke landet var efter af at de afrikanske der havde en uddannelse, videre med nogle smadret, og alle, hånden, men arbejder værk. er sat i de gode ting, der

handler form, rum og lys æstetik – ud over opfatte små energi. Fx vil vi det nu også om fordi de er miljøvenlige. biler som smukke,

banking

Global opvarmning – en kilde til innovation

under isen?

2020 2010 2011 2012 2013

Hvad venter

2014

et bedre

gøres? du, der skal Hvad mener om at lade universitesamDet handler både frit og om at styrke terne forske mere Når universiteterne arbejdet til erhvervslivet. de gode resultater forsker frit, kommer sørge for, at skal desuden også. Og man for det standard er høj, den akademiske bedste studerende, de tiltrækker de bedste forskere. lærere og de bedste

2015 2016 2017 2018 er træt af det danske debrief: Asger Aamund frihed 2019 han mener mangler forskermiljø, som 2020 og økonomiske midler.

2010 2011

forskertalenterne 2012 Hvorfor forsvinder 2013hvis fra Danmark? de var, ville blive, hvor De unge forskere 2014 for at beog muligheder de havde penge som på det kvalitetsniveau, 2015 drive forskning 2016 ønsker og forventninger. svarer til deres en skal producere 2017 Universiteterne af i viden, vi skal leve 2018 stor del af den de bliver det er vigtigt, at 2019 fremtiden, og der er det pølsefabrikker, af bedre. Lige nu 2020 på grund mennesker ind lokker mange 2010 Men det er uværdigt taxameterordningen.

mange penge

2013

2015 2016

banking

juni 2010

i samfundet.

af grundforskbliver der så

Men hvad ningen? en at man skal trække og Det betyder ikke, ned over universiteterne snæver ramme Det vil være den øremærke forskningen. vi skal overlade Jeg synes, gale vej at gå. stille krav til sig selv, men universiteterne standard. Hvis om en høj akademisk have topklasseforskning, Danmark skal så de bliver universiteterne, må vi ’elitisere’ de alt for bedste. I dag er et tilbud til de og andenmiddelmådighed ofte præget af rangsforskning. styrke nummer ét at Det er mit ønske kompetent – uden en fri, grundforskningen sker der ikke og elitær grundforskning viden, der er af samfundets den fornyelse ny vækst og udvikling. nødvendig for

en? Hvem tager magt

lyspunkter? Er der ingen flere nye iværksættere Jeg ser heldigvis Gennem mit forskermiljøerne. komme ud af

2012

som podcast fulde interview2014

04 Nr

nordea private magazine

på.

2011

28/04/09 11:38:51

dermed vækst

både være forskningen Hvordan kan til erhvervslivet? fri og tæt knyttet i. Jeg ingen modsætning Det ser jeg slet meget gerne forskere i dag tror, at de fleste var det For tyve år siden vil begge dele. for universitetsforskere, nærmest et tabu med virksomheder hvis man samarbejdede men i dag er det uden for universitetet, man godt samarbejde omvendt. Nu kan og få virksomheder med kommercielle resultater, opfindelser og patenteret sine til nye kan tjene penge så universitetet Det er amerikanske forskningsområder. tjent gode til og har universiteter rigtig

Det nye Afrika Download det

industri den bioteknologiske engagement i fra særligt kan jeg se forskertalenter springer ud med der Harvard og Princeton, nye firmaer. i Danmark burde Universiteterne institutioner, der omdannes til selvejende patenter og tjene penge på og er i stand til at flere virksomheder bidrage til at skabe

Har du en kommentar?

brief

TEMA: FORSKNING

»Bæred

02 Nr

nordEa privatE MagazinE

banking magazine

brief

rachlin

private nr.04 nordea

juni 2009

brief

banking

tekst Michael

01 Nr

nordea private magazine

ns af rEgEringE designdirektør, E løj Er MEdlEM krEtærs arkitekt og EllEn Louis becker, arcHitecHts « MargrEth og fn’s gEnEralsE afrikakoMMission i libEria. Henning Larsen årtis paradigmeskift særligE udsEnding trafikpropper« ygtighed er dette

banking magazine

brief

private nr.03 nordea

Lee

debrief

brief

TeksT Tina

debrief

g.dk/brief

på nordeaprivatebankin

12/10/09 09.03

Det er 13 år siden, vi fik Nobelprisen

Tema om dansk forskning

19/04/10 10.56

11/05/10 14.25

2017

dd 1

72306_Brief_0109_omslag.in

120497_Brief_0209_omslag_

TRYK.indd 1

122432_Brief_03_10_omslag

ny.indd 1

Har du en kommentar til brief, der udgives til dig og andre private banking-kunder i Nordea, så send en mail til redaktionen: brief@nordea.com Magasinet udkommer tre gange årligt, næste gang i februar 2012.

RYK.indd 1

125236_Brief_04_omslag_T

kolofon Udgiver: Nordea Private Banking, Nicolai Eigtveds Gade 8, Postboks 0850, 0900 København C. kontakt: brief@nordea.com Redaktion: Flemming Højbo (ansv.), Thomas Engelsmann, Ulla Enghus Madsen, Jesper Phaff Mørck. Redaktører: Mette Nexmand Jacobsen og Michael Rachlin, Datagraf A/S. Skribenter: Ebbe Fischer, Rasmus Karkov, Tommy Heisz, Anne-Marie Mosbech, Henrik Tüchsen Grafisk design: Annemarie Nordlyng, Lars Boye Andersen, Datagraf A/S. Illustration: Otto Dickmeiss, Datagraf A/S. Tryk: Datagraf A/S. Fotografer: Jasper Carlberg, Jacob Nielsen. satskorrektur: Borella projects. Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin. Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

UDSYN

Den blodrøde horisont Sollyset var gyldent, da euroen steg op over Europa. Men 10 år efter har gældskrisen malet horisonten blodrød, og hvis euroen skal overleve den nuværende krise bliver det dyrt – både økonomisk og politisk. Enten skal EU udvide samarbejdet voldsomt eller også knækker unionen over i flere dele, vurderer eksperter fra Oxford, Rom og Århus i dette tema om et Europa under et voldsomt pres.

Af Ebbe Fischer Illustrationer Otto Dickmeiss

t’s the economy, stupid. Sådan lød et populært mantra i amerikansk politik i Bill Clintons regeringstid. Dengang lå svaret på de politiske problemer i økonomien. Men i Europa i 2011 er det snarere finanspolitikken, der kan redde euroen som højdepunktet af årtiers europæisk samarbejde. Europa vakler under gældskrisen. Grækenland er reelt gået statsbankerot, og Portugal, Italien og Spanien er i dyb krise. Mod nord er særligt Irland og Belgien ramt, og hele Den Europæiske Union ryster under presset. Et pres, der vil tvinge eurolandene til at indføre en fælles finanspolitik, siger et enigt kor af eksperter. Et paradigmeskift i europæisk politik, der kan dække over flere forskellige scena-

rier. Mest sandsynligt er en form for fælles budget og fælles skatteindkrævning i eurozonen, fordi det er den eneste måde at sikre en ansvarlig økonomisk kurs, berolige markederne og undgå fremtidig uro om euroen. Og det vil så betyde en slags Europas Forende Stater. Men ikke for hele EU. Philipp Schröder er professor i globalisering og international økonomi ved Aarhus Universitet. Han mener, at eurolandene 'naturligvis' måtte ende i denne situation. »Det var fra begyndelsen glasklart, at man måtte have en finanspolitisk koordinering, hvis euroen skulle blive en langsigtet succes. Krisen har understreget pointen, men det er svært at sælge politisk, fordi billedet er, at man kan blive beskattet i Tyskland, og at pengene så går til Sydeuropa,« siger han.

På trods af frygten er det præcis, hvad vi allerede har set. Nøglen ligger i Tyskland Gældskrisen har understreget, hvem der bestemmer i EU. Og det er Tyskland. Europas største økonomi har måttet træde til og betale en stor del af regningen for at beskytte særligt Grækenland mod statsbankerot. Men tyskerne har til gengæld været arkitekt bag de krav, som landene har måttet opfylde, inden Den Europæiske Centralbank (ECB) trådte til med billige lån og opkøb af gæld. Redningsaktionen betyder, at de tyske skatteborgere bliver straffet for et overforbrug mod syd. Og den situation vil skabe et politisk pres, der vil tvinge nogle lande ud af euroen på sigt, mener Walter Mattli,

BRIEF

november ‘11

professor i international politisk økonomi ved Oxford University. »Den politiske realitet er benhård. De tyske vælgere vil ikke betale regningen, og de tyske politikere vil ikke kunne modstå presset i længden. Vi vil derfor se en form for opdeling af eurolandene,« siger han og tilføjer, at to eller tre lande formentlig vil forlade euroen helt. Vil de lande blive smidt ud? »Nej. Det vil ikke være nødvendigt. De vil smide sig selv ud, fordi de ikke vil kunne opfylde de økonomiske krav, som de vil blive mødt med,« siger Walter Mattli. Han vurderer, at Grækenland og Portugal med stor sikkerhed vil forlade euroen, mens han giver Irland og Spanien en fifty-fifty-chance for at beholde den fælles valuta.

Eurostaten kommer Gældskrisen er ikke bare et sydeuropæisk fænomen. Storbritannien slås f.eks. også med en enorm gæld. I Nordeuropa er gælden dog på et kontrollabelt niveau. Men den går ud over væksten, fordi de store renteposter gør det svært at foretage nye investeringer. I Sydeuropa er gældskrisen imidlertid ude af kontrol. Hvorfor denne forskel? Hvorfor er det næsten altid i syd, vi ser problemerne tårne sig op? Svaret skal findes i manglende gennemsigtighed og korruption, mener Walter Mattli. »De sydeuropæiske lande har en helt anderledes politisk kultur, der går århundreder tilbage. Man tager sig af sine venner og sin familie. Også selvom de ikke arbejder hårdt. Det er en kultur

Tilbage til d-marken? En konsekvens af gældskrisen kan blive, at eurolandene går tilbage til de nationale møntsorter. Vi har spurgt tre fremtrædende økonomer, om det er en realistisk løsning på langt sigt. Philip Whyte, økonom i tænketanken Centre for European Reform i London: »Det er en mulighed, men det bliver dyrt. Grækenland vil f.eks. få sin gæld omsat til drachmer, som utvivlsomt vil stå i lav kurs. Og deres gæld, der allerede er ufattelig høj, vil så blive astronomisk høj. Hvis et

Foto: Stephanie Plick/Scanpix

stærkt land som Tyskland går ud, vil det igen have en stærk valuta i D-marken. Men det vil være et stort problem for tyskerne, fordi deres vækst i høj grad er drevet af eksport, og deres varer vil blive meget dyre.« Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS i København »Euroen vil bestå. Men måske vil Grækenland ikke stramme tilstrækkeligt op, fordi der er for mange demonstrationer, og presset er for stort. Hvis grækerne dernæst forlader euroen, vil de imidlertid være i langt større problemer, fordi gælden så vil vokse enormt, og der vil gå mange år, inden de kan låne penge igen.« Christian Bordes, professor ved PanthéonSorbonne i Paris: »Nej, det er ikke en god løsning. Prisen for en tilbagevenden til det gamle system vil være alt for høj. Men det kan desværre ikke udelukkes for enkelte forgældede lande i periferien af EU. De kan blive tvunget til det.«

Den1. januar 2012 er det 10 år siden, at euroen kom til verden som fysisk mønt. Fødselsdagsbarnets tilstand giver anledning til bekymring og udstiller grundlæggende uenigheder og uligheder i familien.

baseret på magtfulde familier, og man accepterer et højt niveau af korruption,« forklarer han og understreger, at systemet er indgroet og svært at ændre. På Word Transparencys årlige korruptionsindeks fra 2010 ligger Italien da også helt nede som nummer 67 – lige efter Rwanda, Samoa og Ghana. Grækenland ligger nummer 78 – lige efter Colombia. Højere oppe på listen har vi Spanien og Portugal som nummer 30 og 32, mens alle de nordeuropæiske lande ligger i top 20. Danmark ligger på en delt førsteplads som verdens mindst korrupte land – sammen med New Zealand og Singapore. Og korruptionen er en afgørende faktor, når markedet vurderer landenes kreditværdighed. Økonomerne påpeger, at de sydeuropæiske lande blev vurderet urealistisk højt efter indtrædelsen i euroen den 1. januar 2002. Men det var ikke det eneste problem. »De nordeuropæiske banker har været alt for villige til at låne penge ud til Sydeuropa – uden at tage højde for usikkerheden. Man skulle aldrig have indlemmet disse lande i euroen. Det var en forhastet beslutning baseret på politiske motiver,« mener Walter Mattli. Italien – too big to fail I Rom leder Silvia Francescon tænketanken European Council on Foreign

Krisepakker – størrelser De stærke EU-lande – især Tyskland – har stillet 700 mia. euro

store krisepakker til rådighed for de gældsramte lande. Størrelsen af gældspakkerne kan være svære at fatte. Vi har forsøgt at sætte dem i perspektiv.

440 mia. euro

4 Verdens rigeste mand, mexicaneren Carlos

1 EFSF-fonden (European Financial Stability

132 mia. euro

Facility) er en pulje på 440 mia. euro (3,3 billioner

5 Danmarks bruttonationalprodukt var 212 mia.

kr.). Den giver medlemslandene billige lån efter

euro (1.580 mia. kr.) i 2010.

behov, så svage lande ikke bliver tvunget i knæ af stigende renteposter.

51 mia. euro

markedsværdi på 132 mia. euro (987 mia. kr.).

Slim, har en formue på 51 mia. euro (385 mia. kr.).

212 mia. euro

3 JP Morgan Chace, der er nr. 1 på Forbes' liste over verdens støtste virksomheder, har en

Kilder: Forbes og CIA World Factbook

2 Fra 2013 skal den monetære stabilitetsme5

kanisme ESM med en pulje på 700 mia. euro (5,2 billioner kr.) erstatte EFSF.

BRIEF

november ‘11

Mirakelkuren Der findes en kur, der én gang for alle kan løse gældskrisen,

Vi har spurgt Philipp Schröder, professor i globalisering og

mener flere eksperter. I dag udsteder hvert enkelt land egne

international økonomi ved Aarhus Universitet, om fordele og

statsobligationer.

ulemper ved euroobligationer.

Fordele:

Ulemper:

1. Euroobligationer vil med det samme skabe ro på markedet

1. Nødvendigheden og incitamentet til at rydde op vil blive

og løse gældskrisen, fordi man skaber en sikker investering

fjernet fra Grækenlands skuldre.

for markedet. 2. Den tyske og franske stat skal betale højere renter, 2. Grækenland m.fl. vil være i stand til at betale deres lån

fordi de i så fald i endnu højere grad trækker Sydeuropa.

tilbage pga. den lavere rente. 3. Euroobligationer kan forhindre lærdom og konsolidering i 3. Det vil være et fornuftigt skridt i forhold til koordination og

den finansielle sektor. I dag er problemet grundlæggende,

samarbejde, og Europas Forenede Stater vil være skabt i

at bankerne skulle have vurderet risikoen anderledes for

økonomisk forstand. Vi er så integrerede i forvejen, at det

10 år siden, og det skal systemet lære af.

giver god mening.

Foto: polfoto

Relations’ italienske afdeling. Hun er italiener. Og hun mener ikke, det er realistisk, at Italien forlader euroen. »Det er meget svært at forestille sig. Situationen er meget dramatisk, men nej. Italien har gennemført mange stramninger den seneste tid, og Italien er Europas fjerdestørste økonomi. Hvis Italien går ned, går Europa ned. Vi bliver nødt til at gå fremad – ikke tilbage,« siger hun.

Forbundskansler Angela Merkel er kommet den græske ministerpræsident George Papandreou til undsætning. Men Tysklands tålmodighed er ved at være opbrugt.

Italiens gæld er på omkring 1,8 billioner euro, og det er den største i EU. Hvis Italien går ned, er Europa ganske rigtigt på spanden, siger eksperterne, og centralbanken ECB har opkøbt meget italiensk gæld for at holde den italienske rente nede. Ellers kunne støvlelandet få problemer med at afdrage sin gæld, og Europa kunne komme ud i et hidtil uset stormvejr. Italien skulle nu være nogenlunde sikret. Men det er ikke nemt at reformere landets stive økonomi. »De sydeuropæiske lande er langsomme til at gennemføre reformer, og det gælder også Italien,« indrømmer Silvia Francescon. Næste skridt: pisken Hvordan kommer man gældskrisen til livs? En fælles finanspolitik er som nævnt det første essentielle skridt. Eksperterne spår, at det vil blive taget inden for få år. Dernæst kan euroobligationer være redningen (se boks). Men hvordan undgår man, at uansvarlige lande overtræder aftalerne, oparbejder nye gigantiske underskud - og presser

hele Europa ud i nye kriser? Svaret er endnu mere europæisk integration, mener Philipp Schröder fra Aarhus Universitet. »Indtil nu har Stabilitets- og Vækstpagten udstedt nogle retningslinjer. Men landene har overtrådt dem. Vi må have nogle helt klare regler, som man ikke kan overtræde uden at møde klare sanktioner,« mener han. »En sanktion kunne være at miste stemmeretten i ECB og senere i Kommissionen. Vi skal have en sikkerhedssele på hver nation, og ultimativt skal man kunne blive smidt ud af euroen, hvis man ikke overholder budgettet,« siger Philipp Schröder. Walter Mattli fra Oxford University mener, at kriser og efterfølgende oprydning historisk set er et typisk element i det europæiske samarbejde. »Det er en stop-start-mekanisme. Efter en krise ser vi en dybere integration. Det vil vi også se over de kommende år, men først undersøger man, hvordan den nye model skal være. Denne gang vil medlemskaberne blive redefineret. Og vi vil se flere andenrangsmedlemmer,« spår han.

Foto: polfoto/corbis

21. november 1783 fandt verdenshistoriens første bemandede ballonflyvning sted foran Pavillon de la Muette ved Versailles. I dag er denne arkitektoniske herlighed sat til salg.

solgt for at finansiere gæld. Det samme har Italien og Grækenland nemlig gjort i stor stil. Italienerne har udarbejdet en liste over 9.000 bygninger og naturperler, som kan indbringe tiltrængt valuta. Øen Caprera ud for Sardiniens kyst er til salg, Villa Giulia-museet i Rom kan erhverves, og det 900 år gamle normanniske palads i Palermo på Sicilien er også blandt udsalgsvarerne. Ligesom en række ældgamle bygninger i Venedig.

Arvesølv til salg Europa fattes penge. Krisen kradser. Og flere lande er gået højst utraditionelle veje for at fylde statskassen. Den rige europæiske kulturhistorie – og turistøerne i Middelhavet – er nemlig en sand guldgrube, har politikerne fundet ud af. Af Ebbe Fischer

e Pavillon de la Muette var et jagtslot. Det var her, det franske hof boltrede sig; vildtet blev nedlagt under fanfarer, parykkerne svajede i vinden, og hundeglam fyldte skovene iblandet høje råb og skrig. La Muette i skoven ved Versailles var fyldt med pomp og pragt. Slottet stod færdigt i 1775 – kun 14 år inden revolutionen ændrede Frankrig for altid. Dernæst blev La Muette statens ejendom, og i 1921 blev det klassificeret som monument historique. Nu er det til salg. Prisen skulle ligge i omegnen af 100 mio. kr.

Fransk-italiensk udsalg Den franske stat har sat over 1.700 historiske bygninger fra hele landet på salgslisten. Under offentliggørelsen af det store udsalg i sommeren 2010 sagde den daværende franske budgetminister François Baroin, at Frankrigs høje procentdel af 'ubrugelige' offentlige bygninger skulle nedbringes, og at en del af pengene skulle bruges til at betale af på den kolossale statsgæld. Frankrig er ikke i helt samme problemer som fætrene Portugal, Spanien, Italien og Grækenland. Men Frankrig er i problemer, og historien om La Muette er også historien om arvesølvet, der bliver

Køb en græsk ø Hvis Frankrig og Italien er i gældsproblemer, er det imidlertid intet i forhold til Grækenland. Den græske stat er de facto gået statsbankerot, og store hjælpepakker fra EU er nu nødvendige. De mangler penge. Staten har privatiseret en lang række virksomheder, og havnen i Piræus syd for Athen er udliciteret til Kina, der også melder sig som køber af tognettet. Og så er der øhavet. Grækenland består af over 6.000 øer, hvoraf kun 227 er befolket. Øerne virker som en magnet på turister fra hele verden, og de har i mange år været en sand pengemaskine. Men øhavet kan blive endnu mere givtigt, og flere områder omkring Mykonos og Rhodos er sat til salg. Den græske regering ser muligheden for at slå to fluer med ét smæk. Dels kan man indkassere en kontant gevinst ved et salg. Og dels kan man sikre, at de nye ejere investerer i turistprojekter, som staten siden kan beskatte. I sommeren 2011 blev en gruppe under den græske centralbank udpeget med det formål at færdiggøre en portefølje. Når disse linjer læses, er det muligt at købe virkelig stort ind i Grækenland. Listen rummer omkring 75.000 statsejede ejendomme og landområder, der sælges til højestbydende. Og helst hurtigt.

BRIEF

november ‘11

Læs mere her: Frankrig Læs om Pavillon de la Muette og andre ejendomme til salg gennem den franske skovstyrelse: http://korturl.dk/q2k Grækenland Den græske regeringens udsalg af ejendomme vil blive administreret af Den Græske Nationalbank: http://www.nbg.gr Italien Italiens salg af ejendomme bliver iværksat af Finansministeriet. Hold øje med: http://www.mef.gov.it

til salg Her er et lille udpluk af ejendomme af

pressen, at den enestående 2.500 år gamle

Vietnamkrigen blev afsluttet ved en freds-

særlig historisk interesse, der alle netop er

etruskiske kunstsamling kunne indgå.

konference i 1973.

blevet sat til salg af europæiske regeringer. Som altid, når der er tale om ægte liebha-

Hôtel Majestic, Paris

veri, er prisen ikke noget, man annoncerer

Den franske regering har over 1.700

med.

châteauer og paladser på salgslisten. Men

1551 til 1553 i et

hvis ikke den landlige idyl frister, så bliver

Grækenland

det ikke mere centralt og historisk end

er der et

i Paris. Bygningen, der her er fotograferet

område, der dengang

i 1927, husede den tyske militær-

var udkanten af Rom.

administration under Anden Verdenskrig.

Pavedømmet, der på

Efter krigen blev

dette tidspunkt var på top-

fint udbud i

is rb

Hôtel Majestic et stenkast fra Triumfbuen

bygningen brugt

o /c to o

af pave Julius II fra

i Italien og

markedet for Middelhavsøer. Men en af de mere bemærkel-

sesværdige er øen Caprera i strædet mellem Sardinien og Korsika. Det var nemlig

pen af sin magt, sparede ikke

af det franske

her, at ingen ringere end den italienske

på udgifterne og brugte tidens bedste

udenrigsmi-

landsfader Giuseppe Garibaldi trak sig

håndværkere og kunstnere. Villaen, der i

nisterium,

tilbage og nød sit otium. Den 15 kvadrat-

dag rummer Det Nationale Etruskiske Mu-

og det

kilometer store ø er forbundet med øen

seum, er en er perlerne på den italienske

var her i

La Maddalena via en dæmning.

stats salgsliste. Det har også været nævnt i

balsalen, at

Foto: getty

im ag es

oto/cor : polf bis to Fo

Villa Guilia blev opført

Med gældskrise

Fot o: po lf

Villa Guilia, Rom

Caprera

n gang for længe siden drog stolte europæiske skonnerter ud på verdenshavene og kom hjem med lasten fuld af guld, sølv og slaver fra mindre udviklede dele af verden. Europa styrede og formede kloden. Men i vores tid er magtbalancen ved at tippe den anden vej. Det så man et opsigtsvækkende eksempel på, da Brasilien kom sin gamle kolonimagt Portugal til undsætning. Under et besøg i Lissabon i marts bekendtgjorde den brasilianske præsident Dilma Rousseff, at hendes nyrige land vil bruge en del af sin bugnende statskasse på at hjælpe det voldsomt gældsplagede Portugal. Måske med nye opkøb af statsobligationer, måske på anden vis. »En af mulighederne er at købe Portugals gæld, men vi ser også på alternativer. Portugal er et meget vigtigt land for Brasilien. Det er vores genvej til Europa,« sagde Dilma Rousseff under statsbesøget. Og hun er ikke den eneste statsleder fra eksotiske himmelstrøg, der ser muligheder i Europas krise.

De fattige køber op Af Ebbe Fischer

Vi så dem i århundreder som fattige opkomlinge – langt under vores niveau. Siden blev de en global magtfaktor, og nu banker de for alvor på hoveddøren. En række nyrige lande rykker ind i Europa, og de er med til at redde vores hårdt pressede økonomier.

Europas redning Også fra Mellemøsten, Indien og Kina kommer nye stærke spillere ind på de europæiske kapitalmarkeder, og ifølge The Economist stod firmaer fra emerging markets for en tredjedel af verdens samlede opkøb og fusioner i 2010. Særligt kineserne markerer sig som økonomisk supertanker med ufattelige tre billioner US$ i skatkammeret. Den kapital er efterspurgt i det gældsplagede Europa. Til sammenligning er Italiens gæld omkring 120 % af bruttonationalproduktet eller 1.8 billioner dollar. Kineserne kunne med andre ord betale en af EU’s sværvægtere fri med et snuptag. Læg dertil, at kineserne gerne vil placere deres penge i Europa, fordi de har en interesse i at sprede investeringerne. Og hidtil har de primært investeret i USA, hvis gæld og stabilitet i dag også udgør et problem. Men er afhængigheden af de nyrige lande et problem for Europa? Stephen Phillips, adm. direktør i det britiskkinesiske handelskammer, mener, at vi skal være glade for særligt Kinas styrke. »Hvis ikke den kinesiske økonomi var så stærk, som den er, så ville krisen i

BRIEF

november ‘11

Vi ser en reel 'fear factor' over for de nye stærke økonomier – og særligt Kina. Men den frygt kommer af uvidenhed Stephen Phillips, adm. direktør i det britisk-kinesiske handelskammer

Europa være langt værre,« påpeger han med henvisning til den kinesiske kapital, der allerede er landet i det gamle kontinent. »Vi skal være glade for, at vi har en ny storinvestor på markedet,« fastslår han. I Tyskland er den adm. direktør for det tysk-kinesiske handelskammer, Rainer Gehnen, på linje med sin britiske kollega. Han påpeger desuden, at Kina og Europa har mange fælles interesser. »Europa er et meget vigtigt marked for kinesiske virksomheder. De vil i stigende grad overføre forskning og udvikling til Europa - dels ved organisk vækst og dels ved opkøb,« siger han og understreger, at de kinesiske kapitalressourcer er 'vitale' for Europa.

Foto: EPA/Scanpix

Foto: SCANPIX

The fear factor Vesten har i århundreder haft en latent

frygt for 'den gule fare'. Og den frygt er ikke blevet mindre efter de spektakulære salg af græske øer og franske slotte, påpeger Stephen Phillips. Han mener imidlertid, at frygten er overdrevet. »Vi ser en reel ‘fear factor’ over for de nye stærke økonomier – og særligt Kina. Men den frygt kommer af uvidenhed. Mange mennesker ved ikke noget om Kina. Vi bliver nødt til at indgå i et produktivt partnerskab med de nye vækstcentre og finde en pragmatisk måde at drive forretning til fælles bedste,« siger han. Stephen Phillips er vant til at omgås kinesiske forretningsfolk, og han fortæller, at han møder præcis den samme frygt for 'de andre' i de kinesiske virksomheder. Jonas Parello-Plesner er forsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations, og han pointerer, at hverken kineserne eller andre nye in-

vestorlande skal bebrejdes for at udnytte de muligheder, som Europa tilbyder. »Man kan til en vis grad tage det for pålydende, når kineserne siger, at de er interesserede i at hjælpe Europa ved opkøb af statsobligationer. Et stærkt Europa vil jo gøre det nemmere for dem at sælge deres varer,« siger Jonas Parello-Plesner. Det er imidlertid ikke kun lande uden for Europa, der spiller en større rolle i EU-landenes økonomi. Rusland har som tidligere supermagt spillet en politisk nøglerolle, og efter kommunismens sammenbrud spiller russerne en uvant økonomisk rolle. Det vakte da også opstandelse, da de ved årsskiftet bestilte to topmoderne franske krigsskibe af Mistralklassen. Det var første gang, et NATOland tog imod en ordre om avancerede krigsskibe til Rusland. Men ordren repræsenterer vigtig kapital for Frankrig, og en nøgtern besked blev kommunikeret fra præsident Nicolas Sarkozys kontor: »Deres tilbud dækker konstruktionen af to skibe, og det vil formentlig blive fulgt af to til,« lød den kortfattede erklæring. Når den nye tids skonnerter toner ud på verdenshavene, kender Europa sin rolle …

Oliepenge: Til topfodbold i England. Manchester City mod Chelsea. De to klubber er ejet af henholdsvis Abu Dhabis Mansour bin Zayed Al Nahyan og russiske Roman Abramovich.

More tea? Det bliver næppe mere britisk end denne Jaguar Mark II fra 1960. I dag er Jaguar og Land Rover ejet af indiske Tata Motors, der er en af Storbritanniens største arbejdsgivere med 40.000 ansatte.

Nord og syd

Globalisering og europæisk integration har ikke ændret meget på billedet af Europa som et kontinent med mange ansigter. Vi har plukket lidt i statistikken fra Danmark, Tyskland, Grækenland og Italien.

Landets befolkningstal

5,5 mio.

Befolkningstæthed pr. km²

81,8 mio.

60,3 mio.

11,3 mio.

Pr. 1/1 2011

Befolkningens gennemsnitsalder lige nu

40,9 år 49,9 år 42,5 år 43,5 år

128 229

Levetid i snit:

200

BNP pr. indbygger

78,6 år Landets placering på verdensranglisten: 48

Mænd: 76,2 år

Kvinder: 81,1 år

80,0 år Landets placering på verdensranglisten: 27

Mænd: 77,8 år

Kvinder: 82,4 år

79,9 år Landets placering på verdensranglisten: 30

Mænd: 77,4 år

Kvinder: 82,6 år

81,7 år Landets placering på verdensranglisten: 10

Mænd: 79,2 år

30.400 euro

Kvinder: 84,5 år

28.700 euro

21.700 euro

24.300 euro Pr. 2011

Årlig inflation i forbrugerpriser

Procent af fødsler uden for ægteskabet

2,7% 2,1% 4,0% 2,3% Pr. 1/8 august 2011

Vækst i BNP i 2010

33,2%

47,0%

6,3%

25,4%

Forbrug af svinekød pr. år pr. indbygger 2,1% 3,5%

1,3%

-4,5%

31, 6 kg

53,6 kg

27,1 kg

35,9 kg

BRIEF

november ‘11

Hjemmeboende unge i alderen 18-34 år

14%

39,4%

Forbrug af elektricitet pr. år pr. indbygger

Arbejdsløshed

715 kWh

56,5%

56,2%

1,41

1,38

1,39

603 kWh

Antal dollarmilliardærer på forbes' liste over verdens rigeste

Gennemsnitligt skattetryk

7,1% 6,0% 12,8% 7,9%

557 kWh

Placering på Forbes’ liste over verdens lykkeligste folk

Antal børn pr. kvinde

1,74

822 kWh

Pr. september 2011

Statsgæld i % af BNP*

48,1% 39,7% 30,3%* 42,1% 3

* Officielt, men de bliver ikke fuldt indkrævet.

Tal for 2009

Typisk tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet

62 år 67 år 61 år 60 år

44% 83,2% 142% 119%

* Over 100% anses som meget kritisk.

Tal for 2009

Tal for 2010

Placering på Transparency Internationals liste over korruption

Så mange ser ofte film eller tv på et fremmedsprog

nr.

67 Alle tal er fra Eurostat medmindre andet er angivet.

Liter vin, der indtages om året pr. indbygger

74%

14%

11%

4,43 liter

3,15 liter

4,51 liter

6,38 liter

Mød mig under uret

Københavns Hovedbanegård fylder 100 år den 30. november. Få steder i Danmark har så mange historier at fortælle – læs f.eks. her om den hemmelige lejlighed, der blev fundet under en renovering.

FRIRUM

af Tommy Heisz

Foto: Det Kgl. bibliotek

De første to

bygges noget. Derfor blev det

krydsede både Jagtvej og Nør-

banegårde

kun til noget, der hurtigt kunne

rebrogade på vej ud af byen.

Den nuværende hovedbane-

jævnes med jorden i tilfælde af

gård er faktisk Københavns

angreb på København.

tredje. Den første lå ikke langt

Københavns første hovedbanegård 1847. Den var placeret tæt på den nuværende – dengang uden for voldene på Vesterbro.

I 1864 blev den erstattet af

12 timer til Aalborg I dag kan mange finde en

fra den nuværende på Vester-

Københavns anden hovedba-

togtur fra København til

bro, men med sporene vendt i

negård. Den lå på Axeltorv,

Aalborg lang. Men for 100 år

retning af Halmtorvet og Søn-

omtrent hvor Paladsbiografen

siden var den virkelig lang. Hvis

der Boulevard. Der var nu nær-

i dag ligger. Herfra kørte også

man skulle fra hovedstaden

mere tale om et træskur end

de nye nordgående tog Klam-

til Nordjylland, kunne man

en egentlig banegårdsbygning.

penborgbanen og Nordbanen.

f.eks. tage et tog klokken 9.05

Den lå nemlig uden for voldene,

Skinnerne gik over Sankt

om morgenen og nå frem til

hvor der dengang ikke måtte

Jørgen Sø og Åboulevard og

Aalborg – efter at have krydset

BRIEF

november ‘11

lt interiør står stadig funklede på den nyåbnede hovedbanegård. De karakteristiske hvælvinger i rødmalet pommersk træ er det mest markante, når man træder ind i den nye banegårdsbygning. Men der er også andre små detaljer, der er værd at bemærke. For eksempel de elektriske lysekroner i smedejern, der hver vejer 333 kg og måler 3 meter i diameter. Og de små, farvede ruder med byvåben fra forskellige danske byer. Det her er nemlig ikke bare Københavns, men hele Danmarks nye hovedbanegård. I rejsegodsskrankerne checker passagererne bagage ind. En togrejse er ikke hverdagskost, og derfor har de rejsende ofte voldsomme mængder bagage med. De velhavende skal medbringe standsmæssig påklædning til enhver lejlighed. Alene damernes hatteæsker kan fylde godt op. Og de mindre bemidlede har typisk også meget med. For dem er en togrejse ofte forbundet med en flytning, og derfor er det helt normalt at se passagerer checke ind med dragkister, kommoder og andre møbler. Fra trappenedgangene, der fører ned til sporene, kan man høre en rungende sammenblanding af lyde. Kedlerne på de mægtige damplokomotiver, der langsomt varmes op. Hjulenes slæbende hakken mod skinnerne. Togførernes afgangsfløjt samt højlydte afskedsscener. Københavns nye hovedbanegård er i drift. Københavnerne er stolte, også tilflytterne. Som nu f.eks. forfatteren Johannes V. Jensen fra Himmerland, der i en artikel i Illustreret Tidende sammenligner Københavns nye banegård med forbilledet London: Jeg elsker at komme med Toget ind i en høj Banegaardshal, hvor Rummet toner og Piftet af vor Maskine, som vi synes var så kolossalt, dør bort i en Tumlen som en ren Legetøjspibe. Hvor er I fra? Tror I, I er de eneste Tog i Verden? Her holder en Snes Side om Side; hvis I er velopdragne, skal I nok faa en Perron! Nu skal I holde lidt ude ved Sporskiftet, til vi faar Ekspressen og Lokaltoget af sted. Hoho, vi er nok i Lon … nej, vi er saamænd hjemme! Velkommen København!

Foto: københavns bymuseum

Perronerne set fra Tietgensbroen. Billedet stammer sandsynligvis fra begyndelsen af 1920’erne – flere af kvinderne bærer ’klokkehatte’, som var højeste mode på den tid.

Storebælt og Lillebælt med færger

af frække chicks med langt gyldent

– klokken 20.51. Altså næsten 12

hår«, da han så sin by fra tårnets

timers rejse. Nu om dage kan den

top. Og det var her, Jesper, Mona og

klares på 4 timer og 19 minutter

resten af klassen mødtes under uret

med lyntog.

i Søren Kragh Jacobsens ikoniske 70’er-sang Kender du det?. I sen-

Foto: Det Kgl. bibliotek

Hovedbanegården

firserne var det her, rapperen MC

i musikken

Einar mødte tyggegummignaskende

og litteraturen

poptøser med Salomontasker.

Den var et fast punkt på ruten, når

Københavns Hovedbanegård

digteren Dan Turèll bevægede sig

er blevet et naturligt fikspunkt for

rundt i storbyens gader. Det var her,

forfattere og musikere i mange årtier.

Kim Larsen fra Gasolin så »masser

Koryfæer som Johannes V. Jensen

2011

: datagraf l. il

… Charlie Parker drivende op mod Hovedbanegården, måske på udkik efter en dame, måske efter en connection fra et sent live-show.

Dan Turèll

og Herman Bang skrev flittigt om den.

indeholde en bedøvet og næsten

H.C. Andersen skrev med stor begej-

død tre-årig nøgen dreng.

string om den ellers skrabede første udgave af hovedbanegården og slog

under uret

fast, at 'Togkørsel er som at flyve!'.

I mange årtier har det store ur, der

I nyere tid har forfatterparret

hænger centralt på Københavns

Lene Kaaberbøl og Agnete Friis

Hovedbanegård, været et populært

brugt Hovedbanegården som afsæt

mødested for grupper, der skal rejse

til den dramatiske historie i deres

sammen. I 2010 udskiftede Bane-

bestsellerroman Drengen i kuf-

danmark de 40 år gamle ure, der

ferten. Hovedpersonen skal i en

for mange har været selve symbolet

bagageboks på Hovedbanegården

på store oplevelser med lejrskoler,

hente en kuffert, der viser sig at

interrail, roliganrejser og alt det, der

BRIEF

november ‘11

et er først på eftermiddagen, men der er allerede fuldt tryk på. Københavns Hovedbanegård er et af de steder, hvor der altid sker noget. Et mylder af passagerer, turister, hustlere, forretningsfolk og subsistensløse får stedet til at summe døgnet rundt. 100.000 personer passerer gennem salen hver dag. Her er en konstant larm, men den kommer ikke nede fra sporene, hvor IC-togsættene ikke gør meget væsen af sig i lydbilledet. Det er ved at være 40 år siden, det sidste damplokomotiv blev bortrangeret fra Københavns Hovedbanegård. Men larmen er her stadig. Der meldes om forsinkelser over højttaleranlægget. På en tv-skærm reklamerer en fagforening for det fornuftigste valg. En håndværker med en smøg i mundvigen ignorerer de mange 'Rygning Forbudt'-skilte og bander højlydt over, at heller ikke denne kontantautomat virker, mens en flok unge sydeuropæiske turister hviner i kor, da de forsøger at arrangere en fællesfotografering foran McDonald's. Og under det hele ligger strygermusikken, der skal holde pusherne væk fra indgangen ud mod Istedgade. Skallen ligner sig selv. Træhvælvingerne, de røde sten, de farvede glas i de små vinduer. Kun en enkelt af de overdådige lysekroner har dog fået lov at blive hængende centralt i rummet som et minde om en svunden tid. Resten måtte lade livet, da neonreklamerne gjorde deres indtog i 1950’erne og 60’erne. Her er 7-Eleven, her er internationale kaffekæder, og her er Forex Valuta Exchange. Væk er for længst skopudseren. Væk er også dragerne, der i gamle dage stod klar til at hjælpe nyankomne togpassagerer ud til droscherne foran banegården. Sportspubben O’ Leary’s forbereder sig til det næste rykind. Stoke møder Liverpool, og det hele bliver vist på storskærmen her. I TV2’s glasrør af et studie over indgangen ud mod Tivoli er holdet bag Go’ Morgen Danmark ved at line op til morgendagens program. Københavns Hovedbanegård hviler aldrig.

Foto: jasper carlberg

Foto: scanpix

Det berømte ur.

ligner. I stedet blev der sat nye ure

en lem i loftet. En udfordrende tur,

Mads Brügger senere afsløre, at

op i tidssvarende dansk design, så

der krævede stor indsigt i togtrafik-

det var to street art-kunstnere, der

der er stadig mulighed for at mødes

ken. I lejligheden hang der også en

havde indrettet lejligheden som en

under uret.

køreplan med alle afgangstider for

slags hyldest til byens skjulte og

S-toge, så beboerne har kunnet

hemmelige lommer.

Hvem boede under

forlade lejligheden på de rigtige

hovedbanegården?

tidspunkter. Der var køjeseng, hjem-

Under en større renovering af Ho-

melavede træbænke, mikroovn og

vedbanegården i 2007 dukkede et

fotos på væggene. Der blev gættet

mystisk sted op under Hovedbane-

flittigt på, hvem der dog kunne have

gården. En fuldt møbleret lejlighed,

boet i lejligheden. I et afsnit af tv-

man kun kunne komme til ved at

programmet Den 11. Time kunne

krydse et togspor og kravle gennem

journalisterne Mikael Bertelsen og

ATTITUDE

»Nej,jeg er egentlig ikke bange« Hun kunne have brugt sin tid på at nusse om frugttræerne hjemme i Skjern. I stedet er hun på syvende år dybt involveret i arbejdet med at udvikle et af Europas yngste og mest skrøbelige demokratier, Ukraine. 'Ukraines barnepige' har en tidligere præsident kaldt det 67-årige forhenværende folketingsmedlem Hanne Severinsen. En barnepige, som må finde sig i lidt af hvert – bl.a. en smædekampagne fra den siddende præsidents organisation. Af Tommy Heisz

året er 2004. Sneen daler blidt over Frihedspladsen i Kiev. Den store plads er pakket med mennesker, alle klædt i orange. Nogle hulker, andre hujer, mens de ekstatisk svinger orange flag og vimpler mod den kulsorte aftenhimmel. Billederne fra Ukraines Orange Revolution står stadig klart i de fleste europæeres erindring. Måske på grund af de markante farver, måske på grund af historiens vingesus, der igen fik det til at blæse kraftigt over Europa. Det var et civilt oprør. Folket, der havde fået nok. Et opgør med den omfattende korruption og valgsvindel, der havde præget Ukraine siden nedrivningen af Sovjet-regimet. Nu skulle der ryddes op. Tidligere folketingsmedlem og medlem af Europarådet Hanne Severinsen oplevede revolutionen helt tæt på: »Der var eufori overalt. Folk gik rundt og kastede sig om halsen på hinanden. Mange kom hen og omfavnede mig. De kunne slet ikke holde det til-

Foto Jacob Nielsen

betegner som euforiske. Dem, der virkelig bliver stående, når man sidder og tænker tilbage på et langt liv i politik. Men det betyder ikke, at hun ikke husker alt det andet. Hun husker det hele. Også de lange seje træk. En del af verdenshistorien Vinden over Christianshavn denne eftermiddag er hverken historisk eller uforglemmelig. Den er bare småkold, våd og utilregnelig på den danske sensommermåde. Den rusker i paraplyen, roder godt og grundigt rundt i Hanne Severinsens hår og frembringer konstant vand i øjnene bag brilleglassene, som hun går der langs kajen mellem Institut for Menneskerettigheder og Udenrigsministeriet. To steder, der rammer hendes politiske liv fint ind. For Hanne Severinsens karriere har handlet meget om det internationale, og den har i høj grad handlet om demokrati og menneskerettigheder. Siden hun i 1984 blev valgt ind i Folketinget for Venstre, har hun spil-

BRIEF

november ‘11

let en markant rolle på den politiske scene. Som tidligere historielærer var hun stærkt engageret i emner som forskning og uddannelse. Men også det internationale optog hende meget helt fra begyndelsen: »Jeg har stået og undervist i, hvordan den kolde krig var en uundgåelig ting. Jeg troede ikke på, at vi ville se de forandringer, der skete med murens fald. Det virkede utopisk, men lige pludselig blev det hele til virkelighed,« fortæller hun. Det var som udenrigspolitisk ordfører for Venstre, at Hanne Severinsen i 1991 var i de baltiske lande, bl.a. for at deltage i en konference, og pludselig fandt sig selv midt i en verdenshistorisk begivenhed. Omkring samme tid blev hun medlem af Europarådet, hvilket senere skulle sende hende i armene på Ukraine og komme til at optage en stor del af hendes tid.

Foto: Corbis

Stort tilbagefald i Ukraine Det er blot en mellemlanding, Hanne Severinsen er på i København i disse dage. Om få dage sætter hun sig endnu en gang i flyet til Kiev. Her har hun mere travlt end nogensinde før, for det går langt fra, som det skal.

Efter Den Orange Revolution så det hele lyst ud. Men det skulle vise sig, at det var svært for landet at komme videre. En magtkamp mellem primært den tidligere ministerpræsident Julia Timosjenko og den nuværende præsident Viktor Janukovitj har stjålet opmærksomheden, og helt galt gik det, da et magtskifte sidste år førte til fængsling af Julia Timosjenko og en række andre tidligere ministre. Ifølge Hanne Severinsen er det et dramatisk tilbagefald, landet har oplevet det seneste års tid: »Janukovitj har ændret på forfatningen, så præsidenten igen har fået mere magt. Samtidig har han udskiftet dommerne og købt sine egne parlamentsmedlemmer. Det betyder bl.a., at de tidligere ministre, der sidder fængslet, ikke har udsigt til en retfærdig rettergang,« mener hun. Både når det handler om valgog retssystemet ser det ifølge Hanne Severinsen rigtig skidt ud lige nu i Ukraine. Derfor gør hun, hvad hun kan for at gøre opmærksom på problemerne. Blandt andet som fast klummeskribent på den nye og stærkt regeringskritiske avis Ukrainian Weekly og ved at rejse rundt i landet og stille op til debatter.

»Selvom Julia Timosjenko ikke ligefrem var voldsomt populær blandt befolkningen før, så sker der jo nu det, at hun er ved at blive til en Jeanne d’Arc. Hun er blevet et stærkt symbol på det, der er i vejen med landet,« lyder skudsmålet fra Hanne Severinsen til den tidligere ministerpræsident, som hun fungerede som rådgiver for.

Hvis man trækker sig tilbage, når man er midt i 60’erne, synes jeg, man skal sørge for at lave noget frivilligt arbejde, for man har jo stadig en masse at give 'Ukraines barnepige' Det bliver stadig til mange af den slags rejser til Ukraine. Hun havde egentlig ikke regnet med, at det skulle fylde så meget i dag. Det er ved at være fire år siden, at hun stoppede i Folketinget og dermed også i Europarådet. Men det har vist sig at være svært at give slip: »Jeg var egentlig klar til at afslutte det, dengang jeg stoppede i Folketinget. Men siden er alting nærmest bare gået den gale vej i Ukraine. Og det gør det jo ikke ligefrem let bare at trække sig. Hver gang jeg besøger landet, møder jeg mennesker, der spørger mig, om jeg vil stille op til det ene og det andet, og fortæller mig, hvor godt det er, at jeg gør noget. Når jeg så samtidig ved, at jeg har fået en position, hvor de ting, jeg siger, virkelig betyder noget, så føler jeg også, at jeg har en pligt til at gøre noget.« Efter at Hanne Severinsen i 2008 havde afleveret sin sidste rapport om Ukraine, modtog hun en fornem orden, landets fortjenstmedalje, for sin store indsats for landet. Ved den lejlighed kaldte den daværende præsident Viktor Justjenko hende spøgefuldt for

BRIEF

november ‘11

HANNE SEVERINSEN, født i1944,

er lektor, cand.mag. og var folketingsmedlem for Venstre fra 1984 til 2007. På den hjemlige politiske scene markerede hun sig gennem årene stærkt, bl.a. som udenrigspolitisk ordfører for Venstre. Fra 1991 til 2008 var hun medlem af Europarådet, hvor hun også havde fremtrædende poster, bl.a. som formand for den danske parlamentariske delegation til Europarådet, næstformand for Europarådets liberale gruppe og næstformand for Subcommittee on Relations with European Non Member Countries. I en periode var hun også vicepræsident for FN's Kvindekommission. Hanne Severinsen sidder med i en række bestyrelser, bl.a. er hun næstFoto: scanpix

formand for Teknologirådet. Hendes far var den tidligere landsretssagfører Erik Severinsen.

Hanne Severinsen holder tale på Frihedspladsen i Kiev. Hun roser Ukraines kamp for demokrati og vil kæmpe for et ukrainsk EU-medlemskab.

'Ukraines barnepige' – et kælenavn, der har hængt ved lige siden. Ukraine kunne tilsyneladende ikke undvære hende. I hvert fald spurgte Julia Timosjenko, om hun havde lyst til at blive rådgiver på frivillig basis. Timosjenko var meget optaget af at holde den køreplan, der skulle sikre Ukraine optagelse i EU, og hun vurderede, at Hanne Severinsen kunne være med til at få det til at ske. Rollen som rådgiver for Julia Timosjenko ophørte, da magtskiftet kom sidste år. I hvert fald på det officielle plan. For, som Hanne Severinsen siger, så bliver man jo ved med at kende de mennesker, man kender. Venner bliver ved med at være venner, og de kan have brug for et godt råd i ny og næ. Og det gør hende ikke bekymret på egne vegne at se, hvilken skæbne der har ramt Julia Timosjenko: »Min mand er nogle gange lidt nervøs på mine vegne, men nej, jeg er egentlig ikke bange. Der er ingen tvivl om, at jeg i den grad irriterer Janukovitj, fordi jeg bliver ved med at gøre opmærksom på alt det, der er galt. Hans spindoktor arbejder også helt

åbenlyst på en smædekampagne mod mig, men altså, de ting giver mig jo bare endnu mere lyst til at blive ved. Det er jo også udtryk for, at de ting, jeg siger, rammer et sted, hvor det gør ondt.« Roen finder hun i Vestjylland Europa bliver ved med at trække i hende. Det giver mening i hendes liv at spille en rolle på den internationale scene. Men det er kun den ene del af hende. Den anden vil hellere gå rundt og nusse om frugttræerne på landstedet hjemme i Skjern. I virkeligheden er hun vokset op i København som datter af landsretssagfører Erik Severinsen, men da de vestjyske vælgere i 1984 første gang stemte hende ind i Folketinget, flyttede hun også dertil. Det har hun aldrig fortrudt. I udkanten af Skjern med udsigt over ådalen ligger huset på en grund, der består af to tønder land. Hanne Severinsen og hendes mand har egen strand, et lille stykke skov og masser af plads til alle de blomster og bær, der optager en stor del af Hanne Severinsens fritid. Hun er et udpræget havemenneske

og kan få mange timer til at gå med at pleje frugttræerne og lave marmelade af mirabellerne. Og når vennerne er på besøg, står den ofte på pétanque. En gammel gårdsplads er blevet omdannet til noget, der må være et af de største pétanque-anlæg på en privat grund i Danmark. Hele fire baner er der, så der er basis for at afvikle hele turneringer. Ud over huset i Skjern råder Hanne Severinsen også stadig over en lejlighed i fødebyen København. Så hendes liv er delt mellem land, by og rejser i Ukraine: »Det har altid fungeret godt for mig. Jeg har brug for roen, men jeg har også brug for, at der sker noget. Om sommeren vil jeg gerne tilbringe så meget tid som muligt hjemme i Skjern, men om vinteren er det fantastisk at have lejligheden i København – som jo også er et godt udgangspunkt for flyrejser ud i verden.« Det er vigtigt at give noget Med sine 67 år og med den indsats, Hanne Severinsen gennem årene har lagt i både Danmark og resten af Europa, var der nok ikke nogen, der ville se skævt til hende, hvis hun trak

stikket helt ud og fortrak til landstedet i Skjern. Men det er nu ikke noget, hun har planer om at gøre lige foreløbig: »Hvis man trækker sig tilbage, når man er midt i 60’erne, synes jeg, man skal sørge for at lave noget frivilligt arbejde, for man har jo stadig en masse at give. Lige meget hvad man kan, er der helt sikkert nogen, der kan have glæde af det. Og man får også så meget den anden vej. For tiden er jeg f.eks. meget rundt på universiteterne i Ukraine og møder en masse spørgelystne og nysgerrige unge ukrainere. Jeg kan mærke, at de kan bruge min erfaring til en hel masse. Jeg har fulgt deres land i mange år, og de er nysgerrige efter, hvad jeg mener om alt det, der sker her og nu.« Det sker ofte, at Hanne Severinsen møder folk, der spørger hende, hvorfor hun dog bruger så meget tid på et land med en tilsyneladende håbløs fremtid. Men hun er stædig af sind. Derfor har hun heller ikke tænkt sig at give slip på Ukraine, før missionen er lykkedes: »Når man oplever store tilbagefald, kan man godt blive rigtig ærgerlig over de spildte kræfter. Jeg må også indrømme, at jeg ind imellem har tænkt, at nu kunne de få lov at passe sig selv. Men det ukrainske folk fortjener jo chancen. Livet har lært mig, at ingenting kommer af sig selv. Lige efter murens fald forestillede jeg mig, at det hele ville gå nemt derfra. De østeuropæiske lande ville få demokrati og rettigheder, og hele Europa ville blive samlet. Men det har vist sig at være meget sværere end som så. Nu har jeg i flere omgange oplevet, at det er ét skridt frem og to tilbage. Men det betyder jo ikke, at man bare skal give op. Det er let nok at piske en stemning op, når befolkningen står samlet på Frihedspladsen under Den Orange Revolution. Men det er jo ikke lige der, de afgørende forandringer sker. Der er brug for, at nogen også arbejder for det lange seje træk.«

BRIEF

november ‘11

Indsigt

Tager du chancer, når vi investerer? Eller kan det ikke blive sikkert nok? Risikoprofil afhænger både af alder og civilstand, viser ny dansk undersøgelse.

Indblik i Nordea private bankings verden. Dine rådgivere på arbejde.

Generationsskifte Prisen på mange virksomheder er blevet presset af finanskrisen. Derfor kan tidspunktet være rigtigt for de 50.000 danske virksomheder, der inden for de næste 10 år skal overdrages fra en generation til en anden.

Vi skal bestemt ikke ud og sælge aktier nu – tiden kan tværtimod være inde til at købe op

s. 26

Niels Jørgensen og Charlotte Høgsted, Private Banking-kunder, s. 26

Rådgivning og sparring Er der noget vi har lært af udviklingen de seneste par år, er det, at kompetent rådgivning kombineret med en tæt dialog giver øget tryghed – også i mere turbulente tider. I august inviterede vi til en række ekstraordinære kundemøder rundt omkring i landet. Anledningen var den aktuelle uro på de finansielle markeder, som de seneste måneder har fulgt i kølvandet på gældskrisen i Europa. I denne udgave af indsigt kan du læse en reportage fra et af de 17 møder, hvor mange hundrede kunder fik lejlighed til at høre vores udlægning af de begivenheder, der præger verden for tiden. Som du kan læse i dette nummer af brief, er krisen i Europa langt fra overstået. Dagligt læser

INDSIGT

vi overskrifter, som skiftevis sender markederne i plus eller minus. Jeg kan derfor ikke love, at de næste måneder bliver mindre turbulente, men jeg kan love, at vil gøre alt for, at du som kunde i Private Banking får en kompetent rådgivning og sparring om din formue.

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

foto: Jacob Nielsen

Bestem selv over din arv

HVIS DU IKKE SELV TAGER STILL ER DER ANDR ING TIL E,

sjældent, som DER GØR DET FOR DIG DIN ARV OG DIT TESTA MENT – og så bliver du ønsker det. resultatet E,

AF ANNE-M ARIE MOSBE CH

Har man men har mansærbørn, skal man skifte, kan man godt udelukkende fællesbørn PENSION sidde i uskiftet SORDNIN , Kjær-And GER, DER bo. Lars ersen Pensionsor FALDER dninger bliver »Min erfaringanbefaler det dog I ARV som udgangspu ikke: holdt uden er, at det i tilfælde ikke for en bodeling, nkt de fl delvist blive og opsparinge tilfalder automatisk efterladte, er særlig klogt, fordieste udbetalt n typisk, bliver den i rater og den længstleve personlig hvis han eller mindre du beskattet nødt nde, medindkomst begunstige som hun vil gifte til at skifte, eller som r andre, for Derfor vil betales en en sum, hvoraf dine børn, sig igen. eksempel jeg afgift på i pensionsor der skifter med oftest anbefale, at 40 procent dningerne. ratepension til staten. Hvis du har man sine børn; en udbetales Skal linjer.« en ratepension det giver rene til dine børn, gælder , kan den helt eller særlige aldersbeste børn eller børneDer er mindst to andre vigtige mte regler. ninger, man PENGEG skal tage i AVER – den skal testament forhold til beslutARVEFOR Alle har ret arv. SKUD Om eres barnet ikke til for eksempel som skal dele arven særeje, hvor at give deres eller børnebørn med en eventuel børn i forbindels en pengegave gaver til deres e på 58.700 – et arveforskud skal båndlægg skilsmisse, og kr. per år, børn, enten om – som er fritaget for at undgå ten, eller ven udbetalt, es, så arvinger først den ten på 15 fordi fra boafgifprocent. boafgifdet er nu får når de når På pengegave og her, at størst glæde en bestemt arend 58.700 børnene r, der er større af pengene. alder. kr., skal der vil få Åbenhed Når du giver betales 15 gaver, kan til staten. i procent afgift du oprette pengeDet er oftest Man kan familien et gavebrev, forældre, også ver, om gaven der giver hvor du angilægge et vist bruge sit testament skal pengegives som e til pres på sine også skal særeje og Lars Kjær-And båndlægge børn, fortællerat eventuelt s for en bestemt smil om læben ersen og citerer periode. et ældre ægtepar,med et gang havde han engifte børn som kunder. De havde og sagde til et kundemø tre »Vi har kun de: ét barnebarn besluttet, at , så pensionsfo 20 procent af hele vi har vores rmue skal Hver af forældrene børnebør gå til alle n. vores kan give komme i Så kan de andre se et beløb gang at på »Jeg synes, med at få nogle børn!« over for sin det er vigtigt at være til hver af deres børn familie og åben man har taget fortælle nogle bestemte dem, at ger for at beslutninbeskytte dem bedst muligt.«

Finanskrisen kan lette generationsskiftet

t tale om arv og testament svært og følsomt e er Alligevel oplever for mange. chefformu rådgiver Lars efra Nordea Kjær-And at få styr på,ofte, at kunderne er ersen glade for formue, hvis hvad der skal ske med deres men når de de dør. Nej, ikke hvis de dør, dør. »Lige så det der medsnart kunderne kommer over der at sige at sige 'hvis jeg dør' 'når jeg dør', og begynat tale om, så bliver hvilke beslutter, hvordan fordele det har,det lettere deres arv skal at de selv de bliver tit fordeles. Og positivt overrasked Det bedste e,« siger han. argument til arv og for at testament e er da også,tage stilling selv beslutter, dan – frem hvem man vil sikreat man for og hvorat bodelinge til at foregå n kommer ud fra en standardm odel. Rene linjer En af de vigtigste beslutning tage, er, om er, man skal eller andre ens ægtefælle, børn, så stor en skal sikres særligt ved børnebørn del af formuen at arve fleste ægtefæller som muligt. ønsker De hinanden så godt som gensidigt at sikre stiller længstleve muligt, fordi det nde bedst, hvis boet for eksempel skal skiftes med børnene. Lars-Kjær Andersen, chefformuerådg iver, Nordea.

FORDELI NG AF DEN FÆLLES Hvis et ægtepar FORMUE har fælles formue ved længstleve nde, mens død, tilhører den anden den ene testamente halvdel af tilhører arven eller ej. formuen efter afdøde den – uanset om der er skrevet UDEN testamente

MED testamente

58.700

Arven efter den afdøde er venstre cirklen. Halvdelen del af af arven den anden går til livsarvinger, halvdel til ægtefælle. Hvis du dør uden at have dan din arv taget stilling skal fordeles, til, hvorjeres fælles falder din andel af formue som en arv i to Den ene halvdel vil halvdele. automatisk livsarvinger, gå til dine den anden til din ægtefælle.

Det gule felt, 6/8 af arven, placeres er friarv og efter afdødes kan ønske.

GÅ TIL ADVOKA TEN Et testamente er et juridisk dokument, bør udarbejdes der altid af en advokat. der en række For lægfolk faldgrubbe er r, som ikke gælder for mindst mennesker , der efterlader formue. Formueråd sig giveren i kan give Private Banking dig gode råd, når det arveplanlæ gælder arv, gning og generation de forskellige sskifte og tale scenarier igennem. det gælder Men når selve testamente kontakte t, skal du din egen altid advokat eller med særlig evt. en advokat ekspertise på området.

Hvis du skriver testamente, et ønske for eksempel om at sikre ud fra din ægtefælle kan du begrænse dine livsarvingers bedst muligt, 1/8 (svarende samlede til det blå arv til felt) – eller 1,08 mio. kr. per barn. til maksimalt Herudover arvesumme udgør 1/8 n tvangsarv af til din ægtefælle. sterende beløb er Det refriarv, som til hvem, du kan testamenter du ønsker, for eksempel e din ægtefælle.

BRIEF

juni ‘11

I sidste n

kr.

Hvert barn modtager kr. fra hver 58.700 forælder 115.600 kr. per barn. – altså Eller i alt

352.200

kr.

I en familie med far, mor og tre udnytter børn vil regnskabet muligheden for at give se ud som afgiftsfrie vist herover, pengegave hvis begge r fuldt ud. forældre

ummer a f brief sk rev vi om arv og testam ente. 31

De seneste år er prisen på mange virksomheder presset. Det kan gøre det billigere for næste generation at tage over.

Af Anne-Marie Mosbech

ere end 50.000 virksomheder vil blive overdraget til næste generation inden for de kommende 10 år. Det viser tal fra Dansk Erhverv. Mange af disse virksomheders ejere har endnu ikke lagt en strategi for overdragelsen. Jo, måske for den driftsmæssige side, men ikke for den økonomiske. Det siger Lars Kjær-Andersen og Kim Høgsberg fra Nordea Private Banking. »Mange virksomhedsejere har forholdt sig til, om deres børn eller børnebørn er interesserede eller dygtige nok til at være med i eller til at overtage driften af deres virksomhed. Hvis ikke det er tilfældet, har mange parkeret overvejelserne og ikke tænkt mere over det,« siger chefformuerådgiver Lars Kjær-Andersen. Men selvom børn eller børnebørn ikke er interesserede i at overtage virksomheden, så behøver tankerne om generationsskifte ikke at stoppe der, mener skattespecialist Kim Høgsberg. »Selvom børn eller børnebørn ikke øn-

sker at gå ind i driften af virksomheden, kan der være store økonomiske fordele ved et generationsskifte. Driftsvirksomheden kan ofte blive værdiansat efter nogle gunstige skattecirkulærer, der istedet giver mulighed for at udskyde beskatningen til næste generation,« siger Kim Høgsberg. Men en betingelse for at opnå dette er, at generationsskiftet sker, før virksomhedens drift sælges fra. Skattefri overdragelse Det er reglerne for såkaldt skattemæssig succession, der gør det muligt at udskyde beskatningen ved et generationsskifte. Konkret betyder det, at skatten på 42 procent af avancen bliver udskudt til næste generation, og at de, der modtager virksomhedens formue, f.eks. ejerens børn, overtager ejerens skattemæssige status. For at opnå denne skatteudskydelse skal overdragelsen gennemføres, mens der stadig er en aktiv drift. »Bliver driften solgt fra, inden generationsskiftet foretages, er der ikke mulig-

Selvom børn eller børnebørn ikke ønsker at gå ind i driften af virksomheden, kan der være store økonomiske fordele ved et generationsskifte Kim Høgsberg, skattespecialist i Nordea Private Banking

hed for overdragelse med succession. Det betyder, at skatten på 42 procent på aktiverne forfalder, når selskabet likvideres eller ved ejerens dødsfald,« forklarer Kim Høgsberg. De fleste generationsskifter tager mellem tre og fem år at gennemføre, og bl.a. derfor anbefaler Kim Høgsberg, at man går i gang med planlægningen i god tid. »Tænk i generationsskifte tidligt. Man er f.eks. ikke altid herre over, hvornår der kommer et attraktivt tilbud på virksomheden. Og er driftsvirksomheden først frasolgt, er det meget svært at foretage et generationsskifte,« siger han. Men der er også andre faktorer, der har betydning for timingen. Gunstige tider for værdiansættelse Ifølge Lars Kjær-Andersen er det altid relevant at komme i gang med at beslutte sig for, hvornår ens virksomhed skal overdrages til næste generation. Men det kan være ekstra relevant lige nu, hvor værdiansættelsen på virksomheden kan være lavere, end den har været i meget lang tid. Det giver gode muligheder for at få næste generation ind i virksomheden på gunstige vilkår. Kim Høgsberg er enig: »Efter flere år med finanskrise, hvor mange har oplevet en omsætningsnedgang og mindre gode skattemæssige resultater, kan det være billigere at overdrage nu. Specielt hvis man har en virksomhed, der har været ramt af finanskrisen – og det er der jo desværre mange, der har,« siger Kim Høgsberg.

BRIEF

november ‘11

Men det er ikke kun økonomien, der skal afgøre, om tidspunktet er inde til et generationsskifte, mener Lars KjærAndersen. Også følelserne skal tages med på råd. Hvad nu med børnene? »Jeg har mødt mange, der er bekymrede for, om det vil have negativ effekt på deres børn, og at det kan blive en sovepude for børnene, hvis de får så mange penge til rådighed. Og det forstår jeg udmærket,« siger Lars Kjær Andersen. Men om der er forskel på, om børnene overtager formuen nu eller senere i form af arv, det kan man diskutere, mener Lars Kjær-Andersen og pointerer, at man ved et generationsskifte har samme muligheder for at hjælpe og sikre børnene, som når det gælder personlig arv. Og Kim Høgsberg tilføjer: »Du kan lave nogle begrænsninger i forhold til børns ejerskab, udbytte og råderum, så de ikke med ét slag føler sig som meget velhavende. Det er også muligt at beslutte, at børnene ikke skal have medindflydelse i forhold til driften i virksomheden.« Og Lars Kjær-Andersen konkluderer: »Hvis man er i god tid og laver det rigtigt, kan man både tage hensyn til følelserne og det økonomiske aspekt – og så skal man selvfølgelig ikke overdrage værdier til sine børn, hvis ikke man selv har penge nok til at opfylde sine egne drømme.«

Succession

Barn 1

Far/mor

75%

Kontanter og værdipapirer

Barn 2

Holding ApS

Pengetanksregel:

25%

Driftsaktiver

DRIFT ApS

Såfremt driften udgør minimum 25% af koncernens aktiver og indtjening, vil der kunne foretages skattemæssig succession.

Skattefri overdragelse af virksomhed kræver gang i driften – PENGETANKSREGEL Hvis en virksomhed er 10 mio. kr. værd, og de 2,5 mio. kr. udgør driften, mens de 7,5 mio. kr. ligger i værdipapirer, lever virksomheden op til den såkaldte pengetanksregel. I dette tilfælde ville et økonomisk generationsskifte betyde, at ejeren kunne overdrage de 10 mio. kr. blot ved at betale 15 procent i gaveafgift. De 42 procent, der normalt skal betales i skat ved et almindeligt salg, kan

Gaveafgift

udskydes til næste generation. I dette tilfælde svarer det til 4,2 mio. kr..

Værdiforøgelse

Besparelse: 15% gaveafgift af værdiforøgelsen Værdiansættelse ved succession

Udskyd skatten til næste generation – skattemæssig succession Generationsskifte ved skattemæssig succession betyder, at virksomhedens formue kan overdrages til en eller flere andre, samtidig med at ejeren kan udskyde skatten af avancen til næste generation. Succession kan ske i forhold til: børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. Gælder også adopterede børn og

Når man overdrager en virksomhed, man ikke har fået et købstilbud på, kan man sætte prisen ud fra nogle særlige værdiansættelsescirkulærer, fordi man ikke kan vurdere, hvad virksomheden egentlig er værd. Det bety-

stedbørn samt medarbejdere, hvis medarbejderen har været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt mindst tre af de seneste fire indkomstår og på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden.

der, at gaveafgiften bliver tilsvarende lav og kan ses som en besparelse ved en senere værdiforøgelse af virksomheden.

Foto: shutterstock

Efter at have indgået ægteskab bliver mænds porteføljer mindre risikable, og kvinders bliver mere risikable Charlotte Christiansen, ph.d. og lektor i økonomi ved Aarhus Universitet

Ægteskabet punkterer chancerytteren Nogle mennesker er villige til at LØBE EN større risiko end andre, når det handler om investering.

Det skaber dynamik i markedet. Og det ændrer sig – ikke mindst, når man bliver gift. Af Anne-Marie Mosbech

BRIEF

november ‘11

ørst det mindst overraskende: Mænd er mere villige til at løbe en risiko, når de investerer. Og ældre vil gøre mere for at undgå risiko end unge. Det er velkendt. Men nu viser en helt ny dansk undersøgelse (The Effects of Marriage and Divorce on Financial Investments fra august 2011), at risikoprofilen også ændrer sig i forhold til ægteskabelig status. Det forklarer Charlotte Christiansen, ph.d. og lektor i økonomi ved Aarhus Universitet – en af de tre forskere bag undersøgelsen. »Efter at have indgået ægteskab bliver mænds porteføljer mindre risikable, og kvinders bliver mere risikable. Folk ændrer altså risikoprofil i deres portefølje, når de bliver gift, så de nærmer sig hinanden og går mod gennemsnittet,« siger Charlotte Christiansen. Fra egoisme til altruisme Resultaterne i undersøgelsen får forfatterne til at konkludere, at parterne i et ægteskab ikke alene foretager deres finansielle investeringer ud fra egne interesser, men snarere ud fra et hensyn til partneren. Derfor kan man heller ikke finde frem til et ægtepars samlede risikoprofil ved at lægge de to personers risikoprofil fra før,

Foto: shutterstock

de blev gift, sammen. Resultatet bliver et andet. For de to personer har ændret sig. »Med andre ord ser de finansielle beslutninger i en husstand med to ud til at reflektere sociale præferencer – og ikke beslutninger taget af individer med udgangspunkt i egne private præferencer,« står der i undersøgelsen. Undersøgelsen viser også, at både mænd og kvinder bliver mere aktive på aktiemarkedet, når de bliver gift. Men altså med mindre mod på at løbe risiko for mændenes vedkommende og større for kvindernes. Men hvad nu, hvis parret bliver skilt?

Skilsmisser påvirker risikovillighed »Skilsmisse får mænd til at holde mere risikofyldte aktiver og kvinderne til at reducere andelen af de risikofyldte aktiver.« Alt i alt tyder resultaterne på, at det er profilen, der gør forskellen. Både når et par indgår ægteskab, og når det bliver skilt. Og i øvrigt viser undersøgelsen, at homoseksuelle par ikke ændrer grad af risikoprofil, når de bliver gift og skilt. Om forskellene er biologisk bestemte eller et resultat af f.eks. opdragelse og miljø, vides ikke. Det er sandsynligvis en kombination.

Hvilken effekt har vores risikoskyhed på markedet? Forestil dig, at ingen bekymrede sig for risikoen,

ulykke, at huset brænder eller tab af formue. Det

når det handlede om investeringer.

er grundlæggende derfor, at vi tegner forsikrin-

I den verden ville finansielle aktiver have det

ger og er villige til at betale en årlig præmie til

samme forventede afkast. Aktier, som er meget

forsikringsselskabet. Og det er, ifølge professor

risikable, ville ikke give et højere gennemsnitsaf-

i økonomi ved Aarhus Universitet Tom Engsted,

kast end mere sikre obligationer, og markedet ville

grundlæggende den samme mekanisme, der

ligge stille.

ligger til grund for vores investeringer.

Men sådan forholder det sig selvfølgelig ikke.

»Langt de fleste investorer foretrækker det

Langt de fleste af os har modvilje, aversion over

kendte sikre afkast frem for den mulige, men

for risiko. Vi bryder os ikke om usikkerhed, især

usikre, gevinst. Det skyldes netop vores risiko-

ikke risikoen for, at 'noget går galt', som hvis vi

aversion,« siger Tom Engsted.

f.eks. bliver ramt af alvorlig sygdom, en trafik-

Hvor risikosky er du? Der findes forskellige måder at finde ud af, hvor

1.000 kr., men langt de fleste vil vælge den sikre

høj eller lav en persons risikoaversion er. Ifølge

mulighed, altså den første med de 1.000 kr.«

professor i økonomi ved Aarhus Universitet

har en risikoaversion. Men hvor høj er den? Det

scenarie:

finder man ud af ved at spørge, hvor meget ekstra

»Du har valget mellem at få 1.000 kr. med sik-

de skal op på, f.eks. 3.000, 4.000 eller 5.000 kr.

kerhed eller 2.000 kr. med 50 procent sandsyn-

med 50 procent sikkerhed, før de vil vælge den

lighed og 0 kr. med 50 procent sandsynlighed.

anden mulighed.

Skaber dynamik i markedet Men naturligvis ændrer vores risikovillighed sig også med tiden – alt efter om vi lever i højkonjunktur eller lavkonjunktur. Ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet Tom Engsted tyder amerikanske undersøgelser på, at når det går godt i samfundsøkonomien, og der er gang i væksten og lav arbejdsløshed, så falder folks modvilje over for risiko. De bliver altså mere villige til at påtage sig en risiko. Og modsat, hvis det går dårligt, så stiger folks risikoskyhed, og de bliver mindre villige til at påtage sig en risiko. I tider med lavkonjunktur vil personer, der er meget bange for risiko, enten holde sig til de sikre aktiver som f.eks. obligationer, eller de vil begynde at sælge. Det skaber en åbning i investeringsmarkedet. »Når den generelle risikoaversion stiger, og det forventede fremtidige afkast vokser, er der på et givet tidspunkt nogle, der gerne vil sælge. Det får de personer, som gerne vil påtage sig en større risiko, til at tage chancen mod forventningen om at få en andel i det høje afkast. Det er det, der gør, at det går op og ned. Og det er det, der skaber aktivitet og handel i markedet,« forklarer Tom Engsted. Forskellige grader af risikovillighed er derfor en væsentlig faktor for dynamik i markedet og sikrer, at det ikke stagnerer.

At det forholder sig sådan er udtryk for, at folk

Tom Engsted kan man f.eks. opstille dette enkle

I begge tilfælde er den forventede gevinst på

»Foreløbig må vi holde os til at konstatere og forholde os til de statistiske forklaringer på vores almindelige adfærd,« siger Charlotte Christiansen.

* Undersøgelsen 'The Effects of Marriage and Divorce on Financial Investments' fra august 2011 er gennemført af Charlotte Christiansen, lektor i økonomi ved Aarhus Universitet, Juanna Schröter Joensen, adjunkt i økonomi ved Handelshøjskolen i Stockholm, og Jesper Rangvid, professor i økonomi ved CBS i København.

BRIEF

november ‘11

Vi sætter tal på risikoen Risiko er et fundamentalt vilkår ved at investere. Uden risiko intet afkast. Netop fordi den ikke er til at komme uden om, er det rart

at kende den på forhånd, forklarer chefstrateg Frank Hvid Petersen.

ar du været til møde med en investeringsrådgiver i Nordea Private Banking, vil du ganske givet have stødt på begrebet risiko. Samtalen om risiko udgør nemlig en af hjørnestenene i den rådgivning, du får i Private Banking, og det er dine ønsker og forventninger til afkast og risiko, der bestemmer den anbefaling, du får. Derfor er det jo rart at vide, om du og din rådgiver mener det samme, når talen falder på risiko. »Inden for investeringsverdenen har man det med at tale risiko i brede termer – lav, middel og høj risiko. Det gør vi også i Nordea, men vi går skridtet længere og sætter tal på den risiko,« forklarer chefstrateg i Nordea Frank Hvid Petersen. Tilbage i 2001 indførte Nordea en ny og langt mere struktureret tilgang til investeringsrådgivning og de anbefalinger, der gives til kunderne i Private Banking. Konceptet bygger på, at vores forslag til sammensætning af porteføljen – eller vores investeringsforslag – indeholder

en form for varedeklaration, der på forhånd fortæller risikoen ved en given investering. Som kunde i Private Banking får du med andre ord vores bud på, hvor meget du kan forvente at få i afkast – og mindst lige så vigtig – hvor stort et et tab du maksimalt kan forvente. »At vi sætter tal på afkast og risiko i vores porteføljer sikrer, at investeringsrådgiveren og kunden taler om det samme,« siger Frank Hvid Petersen.

har verden været udsat for nogle gevaldige chok, hvor aktierne i de mest turbulente perioder er faldet med op til 50 procent Trods dette har vores porteføljer holdt sig inden for deres risikobånd, og det viser styrken og holdbarheden i dette koncept,« siger Frank Hvid Petersen. Hold fast i din risikoprofil De forventede afkast bygger på en række antagelser og langsigtede forventninger til afkastet på aktier og obligationer. Forudsætningen for, at vi kan sige noget meningsfyldt om det forventede afkast, er derfor, at kunden er tro mod sin oprindelige risikoprofil og ikke undervejs ændrer væsentligt i denne. »Selv i en portefølje med lav risiko over en seksårig horisont, kan der opstå tab undervejs, I en sådan situation er det vigtigt, at man holder hovedet koldt, og husker på, at porteføljen er bygget med henblik på, at der efter seks år ikke vil være opstået et tab,« siger Frank Hvid Petersen.

Har stået gennem tre kriser Investeringskonceptet har vist sin styrke gennem tre finansielle kriser. Første gang, det for alvor blev testet, var 11. september med det chok, terrorangrebet sendte gennem det finansielle system. Siden hen, i 2008, da den amerikanske investeringsbank Lehmann Brothers krakkede og udløste en global økonomisk nedtur. Senest har gældskrisen i Sydeuropa og den skrøbelige amerikanske økonomi skabt ny usikkerhed om den globale vækst. »I de 10 år dette koncept har eksisteret,

Hvad bliver 100.000 kr. til på seks år?

Muligt afkast Det er de 100.000 kr. blevet til efter seks år – med 90 procents sandsynlighed.

Kr.

Lav risiko

Middel risiko

Høj risiko 238.700 kr.

240.000

Diamanten viser, hvordan man kan forvente, at en investering

222.500

på 100.000 kr. med henholds-

209.800 kr. 205.000

vis lav, middel og høj risiko vil udvikle sig over seks år.

187.500

175.300 kr. 170.000

Det forventede udfald er der, hvor diamanten er 'tykkest':

152.500 135.000

30% 70%

50% 50%

35%

65%

136.400 kr. for lav risiko, 143.400 kr. for middel risiko og 148.400 kr. for høj risiko.

117.500

Cirklen viser fordelingen mellem

100.000

aktier og obligationer.

100.000 kr.

Aktier

90.000 kr. Det med småt: * Maksimalt tab er beregnet med 95% sandsynlighed. Langsigtede afkastforudsætninger: Danske obligationer: 2,15–3,9% p.a., aktier: 8,3% p.a., udenlandske obligationer: 3,3–5,7%. Historiske afkast er ikke en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Handel med, omlægning af og opbevaring af værdipapirer er forbundet med omkostninger, som ikke indgår i den viste beregning.

Obligationer 80.000 kr.

Skal man investere i Europa? Hvorfor skal du overhovedet interessere dig for et Europa, der kæmper med høj gæld og lav vækst? En chefstrateg og

en aktieforvalter giver deres bud på, hvorfor Europa stadig har en plads i porteføljen. AF THOMAS ENGELSMANN

CHEFSTRATEG FRANK HVID PETERSEN Er ansvarlig for den overordnede investeringsstrategi til kunder i Private Banking. Vurderer Europas potentiale i forhold til de øvrige investeringsmarkeder i f.eks. USA og Asien.

I vores tema om Europa har vi beskrevet, hvordan økonomierne i EU kæmper med at afvikle en større gældsbyrde. Hvis den økonomiske vækst de næste mange år slet ikke skal findes i Europa, men i Asien og Latinamerika, hvorfor skal investorerne så overhovedet købe europæiske aktier og obligationer? Af spredningshensyn bør man altid have en vis portion europæiske aktier, men lige nu anbefaler vi at have en lidt mindre andel i sin portefølje end normalt – ikke mindst pga. gældskrisen og den aktuelle uro. Dog skal man huske, at mange europæiske selskaber har deres primære indtægtskilder uden for Europa. Flere spanske selskaber har f.eks. stor eksponering mod Sydamerika, ligesom mange tyske selskaber sælger meget til Østeuropa og Asien. Derudover er der stadig europæiske lande, f.eks. i Nordeuropa, som er langt mindre påvirket af krisen. Og obligationer? Danske obligationer gavnes af gældsuroen i Europa, da det svækker

væksten og holder inflationen nede. Dermed vil ECB holde sin rente i ro eller ligefrem sænke den, og det vil holde renterne nede og obligationskurserne oppe. Hvad er det mest negative scenarie, der kan komme ud af denne krise? Et fuldstændigt kollaps, hvor eurosamarbejdet går i stykker ville skabe stor usikkerhed. Det ser vi dog ikke som sandsynligt på den korte bane. Et andet negativt scenarie er, hvis politikere og centralbanker lader stå til og fortsætter for længe med lappeløsninger. Dermed kan gældskrisen spredes fra de mindre lande til de større pga. manglende tillid og derved påvirke hele den europæiske banksektor og væksten i Europa negativt. Sandsynligheden for dette scenarie er des-

værre øget i løbet af sommeren og det tidlige efterår. Og det mest positive? En endegyldig løsning af gældsproblemerne med en fordeling af byrderne for gældsætningen mellem de forskellige interessenter, herunder de enkelte eurolande og obligationsejerne. Det ville skabe større klarhed og mindre usikkerhed for investorerne. Hvis det samtidig kombineres med rentesænkninger fra ECB, tilstrækkelig med kapital i bankerne, lave renter og en markant svækkelse af euroen, kunne det ligefrem hjælpe væksten i Europa og få gang i virksomhedernes indtjening.

BRIEF

november ‘11

PORTEFØLJEMANAGER MAGNUS LARSSON Ansvarlig for investeringerne i Nordea Invest Europa Small Cap – en aktieafdeling, der investerer i små og mellemstore selskaber inden for europæisk erhvervsliv.

Hvordan påvirker gældskrisen i Europa dit investeringsunivers? Små og mellemstore selskaber er ofte mere følsomme, når likviditeten strammer til, og bankerne revurderer deres udlånspolitik. Det skyldes, at de ikke har samme adgang til kapitalmarkederne som de større virksomheder, der kan hente ny kapital på aktie- eller obligationsmarkederne. De største udfordringer ser vi i Sydeuropa, hvor vi kun har få investeringer, og de selskaber, vi har valgt at investere i, har kun en mindre eksponering mod de lokale økonomier. Hvilke udfordringer ser du for europæiske selskaber? Hvad enten vi havner i en recession eller ej, vil den største udfordring være en længere periode med svag vækst. Selskaber med en begrænset eksport til de hurtigt voksende økonomier i Asien og Latinamerika – eller med få muligheder for at

hæve priserne – vil få svært ved at øge indtjeningen de kommende år. Situationen kan meget vel blive den, at vi er på vej ind i en slags version af Japan i 1990’erne, hvor vi vil se en årrække med ingen eller meget svag økonomisk vækst.

alene er afhængigt af udviklingen i Europa. Drager man sammenligningen med Japan, var mange lokale banker og ejendomsselskaber hårdt ramt, mens der findes masser af eksempler på eksportvirksomheder, som har klaret sig godt.

Og mulighederne for Europa? Her skal man huske på, at ca. halvdelen af Europas eksport går til lande uden for hjemmemarkederne. Vi har masser af eksempler på europæiske virksomheder, der nyder godt af den stigende efterspørgsel fra udviklingsøkonomierne i Asien og andre regioner med høj vækst. Vi forventer, at dette mange årtier frem vil være en strukturel tendens, der kan drages fordel af. At et selskab hører hjemme i Europa, er ikke nødvendigvis det samme som, at det

Hvordan har du investeret under krisen? Vores strategi har primært været defensiv. Vi foretrækker finansielt stærke selskaber, der ikke er afhængige af at skulle hente kapital udefra, og som kan finansiere driften selv. Da økonomien begyndte at vise svaghedstegn henover sommeren, reducerede vi risikoen yderligere ved at øge investeringerne i sektorer som medicinal og stabilt forbrug, mens vi solgte ud af aktier i industriselskaber.

Usikkerheden på finansmarkederne kommer til udtryk ved meget store udsving på markederne inden for bare en enkelt dag, forklarede strateg Bjarne Lyngbak Thomsen.

Trusler og muligheder i bjørnetimen Nordea Private Banking har på en række møder givet sin fortolkning af udviklingen på finansmarkederne. Flere kunder overvejer muligheden for at gøre en god forretning på den lange bane.

Af Henrik Tüchsen foto Jakob Nielsen

BRIEF

november ‘11

Aalborg

Silkeborg Aarhus Herning Horsens

Allerød København

Kolding Ringsted Odense Haderslev Private Banking var landet rundt i august og september for at orientere om situationen på finansmarkederne.

urbulens og usikkerhed. Budskabet var ikke til at tage fejl af, da strateg Bjarne Lyngbak Thomsen over for Private Banking-kunder redegjorde for situationen på finansmarkederne i en tætpakket sal i Nordeas hovedkvarter i København. Et af 17 møder rundt i landet, som Private Banking ekstraordinært har gennemført i Danmark i slutningen af august og begyndelsen af september for at informerekunderneomsituationenpåfinansmarkederne. »Siden 1. august er aktierne væltet ned, og obligationerne har ikke kunnet opveje den nedtur. Vi så i dag et fald på 5 procent på aktiemarkederne, og når vi har in mente, at vores langsigtede forventninger til et års afkast på aktier gennemsnitligt set er ca. 7 procent, så fortæller det noget om, hvor meget markedet

gynger,« påpegede Bjarne Lyngbak Thomsen. Han pegede på de væsentligste usikkerhedsfaktorer: øget politisk usikkerhed på begge sider af Atlanten, gældsproblemerne i Europa og tillidsindikatorer, der indikerer, at væksten er ved at forsvinde i den vestlige verden. Netop de grunde, der gør, at Nordea Private Banking på den korte bane har manet til forsigtighed. Potentiale for den langsigtede Men mødet var ikke lutter krise. Strategen fortalte også, hvordan markedet efter krisen i 2008 hurtigt indhentede det meste af det tabte, og at der med de nuværende attraktive aktiepriser også er et stort potentiale for den langsigtede investor. Når investorerne ikke tør købe, er det på grund af usikkerheden om, hvorvidt vi vil ople-

ve en nedtur eller en opblomstring i økonomien. Men det betyder også, at der er grobund for et solidt comeback på aktiemarkedet, hvis de rigtige signaler pludselig rammer markedet – om end sandsynligheden ikke er stor. Mere sandsynligt er det, påpegede han, at økonomien i de vestlige lande kun lige formår at holde snuden oven vande resten af året, mens flere nye vækstlande – emerging markets – kan præstere langt højere økonomiske vækstrater. Især Fjernøsten er attraktiv for den private investor, mener han. Fire tegn på fremgang Og hvad er det så, der skal til, for at vi i Nordea Private Banking begynder at tro på, at det positive scenarie udspiller sig på finansmarkederne? Svaret er ifølge strategen fire grundlæggende indikatorer:

»Vi skal se tegn på bedre makroøkonomiske tal, vi skal se politikerne træffe de nødvendige beslutninger om både barske besparelser og stimulanser til markederne, vi skal se attraktive priser – og så skal investorerne faktisk være så

pessimistiske og have solgt så meget ud af aktier, at de reagerer hurtigt og markant på gode nyheder, så de ikke misser et potentielt hurtigt og markant opsving.« Spørgsmålene fra salen afslørede en interesse for at høre nærmere om de po-

litiske problemstillinger i Europa, men også, at nogle kunder er nysgerrige efter at udnytte situationen offensivt. Der blev således spurgt til mulighederne i flere lande for den offensive investor.

Vi skal bestemt ikke ud og sælge aktier nu – tiden kan tværtimod være inde til at købe op i markedet, lyder budskabet fra ægteparret Niels Jørgensen og Charlotte Høgsted, der var med til kundemødet for at få en opdatering på verdenssituationen.

»Der er ingen panik« Blandt kunderne på orienterings-

»Der var ikke de store overraskel-

får dem til at ligge søvnløse om

udnytte kursfaldene og de relativt

natten, svarer Niels Jørgensen:

attraktive priser til at købe op i

mødet hos Nordea Private Banking

ser i foredraget. Baggrunden for

var ægteparret Niels Jørgensen og

situationen i dag er jo også meget

Charlotte Høgsted. De var mødt op

de forhold, som vi løbende har talt

ingen panik. Umiddelbart ændrer

for at få en update på verdenssitua-

med vores investeringsrådgiver om,«

situationen ikke vores investerings-

salgsmulighed i udviklingen på

tionen i forhold til deres investerin-

påpeger hun og tilføjer, at de ofte

beslutninger, og vi har jo hele tiden

markederne, det er mere en

ger – for lige at sikre, som Charlotte

bruger kommentarer fra bankernes

dialogen med rådgiveren og har

købsmulighed. Overordnet set er

Høgsted udtrykker det, at de har

strateger i medierne som udgangs-

ændret vores portefølje stille og

vores investering langsigtet; vi skal

»fået rigtig fat i tingene fra deres

punkt for en snak med deres rådgiver.

roligt i takt med rådgivningen.«

forhåbentlig ikke bruge pengene de

daglige opdateringer i medierne.« Det har de:

På spørgsmålet om, hvorvidt de meget nervøse og volatile markeder

»Det gør vi bestemt ikke; der er

De fremhæver, at deres overvejel-

aktiemarkedet. »Vi ser i hvert fald ikke en

næste 15-20 år.«

ser netop nu går på, om de skal

BRIEF

november ‘11

780, DER PASSER PÅ DANMARK

Politiets Efterretningstjeneste koster danskerne 800 mio. kr. om året. For de penge får vi en tjeneste, som britiske MI5 har vurderet til at være 'blandt de bedste i Europa'.

UDSYN

af Rasmus Karkov

>>>

Foto: polfoto

>>>

Politiets Efterretningstjeneste blev oprettet i 1951 som et barn af den kolde krig. Da Berlinmuren faldt, blev bevillingerne beskåret kraftigt frem til 2001.

BRIEF

november ‘11

Foto: scanpix

PET's organisation

HVAD: Sikkerhedsafdeling

HVAD: Center for terroranalyse

HVAD: Operativ afdeling

HVAD: Forebyggende sikkerhed

HVAD: Juridisk afdeling

HVEM ER DE: Ca. 350 ansatte, primært politifolk

HVEM ER DE: Ca. 8 ansatte, primært akademikere

HVEM ER DE: Ca. 257 ansatte, primært politifolk og andre efterforskere

HVEM ER DE: Ca. 40 ansatte, primært politifolk

HVEM ER DE: Ca. 15 ansatte, primært jurister

HVAD LAVER DE: Afdelingen for forebyggende sikkerhed arbejder tæt sammen med andre myndigheder om at forebygge radikalisering og ekstremisme.

HVAD LAVER DE: Juridisk afdeling skal sikre, at PET opererer inden for lovens rammer, og at PET har beviser til at få mistænkte dømt.

Kilde: PET's årsberetning 2002 og 2008-2010

>>>

de,« siger Birgitte Stampe om det vendepunkt, der har ført til en helt anden og ganske afholdt organisation i dag. I de 10 år siden 11. september er mandskabet i PET blevet mere end fordoblet. I dag er over 780 mennesker ansat i tjenesten, og det er ikke mindst antallet af akademikere i tjenesten, der er vokset. PET og åbenheden Men forandringen er ikke kun sket på de indre linjer. Den er i høj grad også sket på de ydre. Tjenesten er i dag åben omkring sit arbejde i en grad, der var utænkelig i den kolde krigs dage. Allerede i 2002 udgav PET sin første årsberetning med et utal af oplysninger om tjenestens arbejde. For, som det hed i forordet, havde man erkendt, at det var »en forudsætning for, at tjenesten fungerer så effektivt som muligt, at tjenesten er i god kontakt med det omgivende samfund«. Udviklingen er et direkte resultat af det trusselsbillede, der er blevet en livsbetingelse i den verdensorden, der begyndte med flyene mod World Trade Center. Vor tids trusler kan ikke kun bekæmpes med fortrolige rapporter og hemmelige agenter, men skal bekæmpes med åbenhed og folkeligt engagement, mener nuværende chef for PET Jakob Scharf. »11. september ændrede måden, vi ser på national sikkerhed. Der er skabt en trussel, hvor hovedmålet ikke længere er statsinstitutioner, men civile, og hvor angrebet ikke kun er mod nationer, men mod fundamentale demokratiske rettigheder,« sagde Jakob Scharf for nylig fra talerstolen i festsalen på Københavns Universitet, hvor han netop fortalte om de forandringer, 11. september medførte i verden og PET.

PET i sammenligning Bevillinger til de nordiske efterretningstjenester i danske kroner. Danske PET: 780 medarbejdere, bevilling på 800 mio. kr. Svenske SÄPO: 1000 medarbejdere, bevilling på 775 mio. kr. Norske PST: 359 medarbejdere, bevilling på 392 mio. kr. Finske SUPO: 220 medarbejdere, bevilling på 126 mio. kr. Kilde: Årsrapporter for PET, SÄPO, PST og SUPO

Truslen er blevet så uhåndgribelig, at PET ikke længere kan beskytte alle altid. I stedet må vi leve med truslen. PET i internationalt lys Men selvom Danmark befinder sig højt på terroristers hitliste, har der endnu ikke været større terrorangreb i Danmark efter 11. september eller Muhammedkrisen i 2007. PET har afværget terror (se boksen om kontraterrorisme), og tjenesten nyder da også stor anseelse internationalt. Den britiske efterretningstjeneste MI5's vicedirektør foretog i 2006 en officiel benchmarkundersøgelse af PET og vurderede tjenesten til at være blandt de absolut bedste, mest åbne og smidige efterretningstjenester i Europa. »PET's operationelle smidighed, tjenestens proaktive og åbne tilgang samt dens særdeles brede efterretningskompetencer på kontraterrorområdet placerer PET blandt de bedste efterretningstjenester i Europa,« konkluderede MI5 i rapporten. Hans Jørgen Bonnichsen, der var operativ chef i PET fra 1997 til 2006, mener

ligeledes, at PET har udviklet sig til en yderst slagkraftig tjeneste i forhold til sammenlignelige lande (se boks). »Der er sket en massiv ressourceudvidelse siden 11. september, og tjenesten har fået en række meget vidtgående beføjelser, som gør, at PET har en ret potent styrke i forhold til sammenlignelige lande som de nordiske,« siger Hans Jørgen Bonnichsen. Effektiviteten skyldes bl.a., at PET har fået noget nær optimale betingelser efter en lang række kontroversielle antiterrorlove har udvidet tjenestens beføjelser til at overvåge og registrere borgere. Blandt andet derfor er det afgørende, at befolkningen har tillid til PET, mener Hans Jørgen Bonnichsen. »Man bliver nødt til at aktivere befolkningen for at danne et bolværk om Danmark, og det kræver folks tillid. En moderne efterretningstjeneste i et moderne samfund med det nuværende trusselsbillede bliver nødt til at åbne sig for at få den tillid,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Foto: scanpix

Lover intelligent beskyttelse Hvilke trusler kan vi forvente, at PET afværger? Svaret er komplekst, men ét svar går igen: Man kan ikke forvente, at PET afværger alle terrortrusler. Terroren kan slå ned i Danmark. Men vi kan forvente, at PET har valgt at prioritere rigtigt i det væld af informationer, der kan tolkes i retning af

forberedelse af et terrorangreb, mener Jakob Scharf. »Vi kan ikke beskytte alle mål, men med de rette efterretninger og samarbejde med sociale myndigheder, politi og befolkning kan vi sikre en intelligent beskyttelse, hvor vi prioriterer rigtigt,« siger Jakob Scharf.

Jakob Scharf, der har været PET-chef siden 1. maj 2007, er ansigtet på et nyt PET, som ofte optræder i medierne.

BRIEF

november ‘11

PET's indsatsområder KONTRATERRORISME: PET skal forhindre terror i at blive begået på dansk grund eller med afsæt fra Danmark. Arbejdet består af overvågning af personer og miljøer med tilknytning til organisationer, der støtter terror. Der har været en række eksempler på succesrig kontraterrorisme, bl.a. den såkaldte Glasvejssag, hvor to militante islamister i 2007 blev fundet skyldige i at have forberedt terrorbomber. Ved nytår sidste år forhindrede PET ifølge PET selv i absolut sidste øjeblik terrorister i at udføre en planlagt massakre mod Jyllands-Postens redaktion på Rådhuspladsen i København. Siden 11. september 2001 har PET forhindret en lang række terrorangreb på dansk grund. KONTRAEKSTREMISME: Traditionelt har det været de venstreekstremistiske og højreekstremistiske miljøer, som har været genstand for PET's interesse på ekstremismeområdet. PET's opgave er at forebygge og forhindre, at grupper eller enkeltpersoner søger at nå politiske eller religiøse mål via vold, hærværk eller trusler. Det gælder også straf bare handlinger mod enkeltpersoner, hvor motivet er nationalitet, tro eller seksuel orientering. PET vurderer, at bl.a. rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 har ført til radikalisering af en ny generation af ekstremister. Senest har PET sigtet fem unge venstreekstremister for terror i forbindelse med ildspåsættelse.

Foto: scanpix

KONTRASPIONAGE: Med den kolde krigs afslutning har spionagebilledet ændret sig. Men der forekommer stadig spionage, og fremmede efterretnings-

tjenester er stadig aktive i Danmark. Typisk indsamler de information om samfundsforhold generelt, forholdet til EU og NATO og om privat og statslig forskning. En stor del af kontraspionagearbejdet består i at hindre industrispionage mod danske virksomheder. PET samarbejder med Dansk Industri om at vejlede og rådgive virksomheder mod industrispionage. Sager om industrispionage bliver efterforsket af det almindelige politi, og PET vurderer, at mange virksomheder ikke anmelder mistanke om spionage af forskellige årsager. Blandt de få virksomheder, der står frem, er våbenproducenten Terma, der fik hjælp af PET i forbindelse med, at en ansat gentagne gange blev kontaktet af en kinesisk studerende, der var mistænkeligt interesseret i virksomhedens højteknologiske våben. ORGANISERET KRIMINALITET: Indsatsen mod organiseret kriminalitet er siden 2006 koncentreret i PET. Målet for indsatsen mod den alvorligste organiserede kriminalitet er at tilvejebringe et grundlag for proaktivt og efterretningsbaseret at gribe ind tidligt og præcist med henblik på at undgå, at kriminalitetens fulde virkning indtræder. PET overvåger det kriminelle miljø, har kilder i miljøet og samarbejder med andre landes politimyndigheder i sager om organiseret kriminalitet. PET udarbejder konkrete efterforskningsoplæg, som de overlader til den relevante politikreds, der overtager efterforskningen. PET bruger i øjeblikket mange ressourcer på at støtte det øvrige politis indsats i den verserende bandekrig i København. Sagen fra Glasvej i Københavns Nordvestkvarter, hvor en 22-årig og en 21-årig mand blev idømt henholdsvis 12 og syv års fængsel for at forberede bombeterror, er et af de mest åbenlyse eksempler på PET’s succes med kontraterrorisme.

Det gyldne overblik

af Tommy Heisz Foto Jasper Carlberg

FRIRUM

BRIEF

november ‘11

Det handler om at skabe ro BERIT KILLERICH 49 år Danmarks eneste fuldtidsprofessionelle fårehyrde og indehaver af besøgsgården Lystbækgaard i Thy. Jeg har i alt 600 får, der arbejder i grupper på forskellige projekter i Ulf borg Statsskovdistrikt. Nogle har f.eks. brugt nogle år på at æde hybenroser – en invasiv art, der er til stor gene, og som vi skal af med, og det kan fårene hjælpe os med. Jeg er ude med fårene hver dag for at løse forskellige opgaver. Typisk har jeg 200-300 får med. Mange forestiller sig, at det må være fuldstændig kaotisk, men i virkeligheden er det fuldstændig roligt. Jeg benytter mig af teknikker, jeg lærte, da jeg tog min uddannelse som fårehyrde i England. Jeg var i praktik i Skotland, hvor man forstår at bruge fårene til mange nyttige formål i naturen. Den vigtigste nøgle til at holde styr på fårene er min hund. Min border collie Nanni, som fårene hele tiden holder øje med. Den siger ikke noget, hunden, den er fuldstændig lydløs. Jeg giver den dessiner på engelsk, for den forstår ikke dansk, og så kommunikerer den med fårene. De kigger på hunden og forstår, hvad de skal gøre. Det er ikke noget med, at den løber rundt og gør efter dem. De er ikke bange for den, men de har så meget respekt for den, at de følger den. Der opstår ikke paniksituationer, når jeg er sammen med fårene. Hvis jeg af en eller anden grund ikke kan få dem til at lystre, er det meget enkelt: Så starter jeg med førerfåret og får det til at følge mig, så kommer alle de andre også. Fårene har nogle fantastiske flokegenskaber, og hierarkiet er meget klart. Derfor er førerfåret også en vigtig indgang til at holde styr på dem og bevare overblikket. Det handler i bund og grund om ro. Jeg tror på, at hvis man selv giver ro, så får man også ro. Det kommer alt sammen med erfaringen. For folk udefra kan det ligne en uoverskuelig stor folk får. Men jeg kender jo dem alle sammen. Selvom der er 600, så har jeg styr på hvert enkelt af dem. Jeg kan huske, hvem der har bragt dem til verden og kender alle relationerne. >>>

BRIEF

november â&#x20AC;&#x2DC;11

Det her er ikke for begyndere LASSE LYKKE OLSEN 43 år Kranfører ved Port of Aarhus Når der kommer en stor operation som f.eks. en sending containere fra Mærsk, går det rigtig stærkt. Fra jeg tager en container, og til jeg begynder på den næste, går der typisk omkring 35 sekunder. Samtidig med at det går sindssygt stærkt, skal jeg have overblik over mange ting samtidig: Jeg skal holde øje med selve operationen på en skærm, der fortæller mig, om der er fri bane inde på 'gaden', som vi kalder det – altså på jorden inde på havnen. Når jeg kører fra skibet og ind på havnen, kan jeg overhovedet ikke se, hvad der foregår nede på jorden, og derfor skal jeg hele tiden holde øje med skærmen. Samtidig må jeg ikke slippe instrumenterne af syne – dem, der skal fange containeren og låse den. Jeg skal være 100 procent sikker på, at den hænger fast, når jeg flytter den. Når jeg bevæger mig ind over gaden, sidder jeg og kigger ned gennem en bundrude. Jeg skal hele tiden sikre mig, at der ikke er noget, der kommer i vejen. Under de store operationer, hvor koncentrationen bare kører på højtryk, kører jeg kun i halvanden time ad gangen. Så kan hjernen ikke klare mere, og jeg må ned og restituere. Så tager min makker over. Når det går så stærkt, og når der stilles så store krav til overblikket, begynder man at lave fejl, hvis man er i gang i længere tid. For mig er en del af overblikket også det med at have tillid til resten af holdet. Hvis alle gør, som vi skal, er der ikke noget, der går galt. Erfaring er altafgørende for at kunne håndtere det pres, man er udsat for her. Jeg har kørt kran i op til 70 meters højde på Nordsøens platforme i 15 år, før jeg begyndte her for fire år siden. Det her er ikke for begyndere.

>>>

BRIEF

november â&#x20AC;&#x2DC;11

Jeg holder øje med de små signaler JESPER BRUUN RASMUSSEN 68 år Auktionsleder hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner Under en auktion sidder jeg på et podium lidt hævet over forsamlingen. Der er typisk omkring et halvt hundrede mennesker. Der er langt færre i dag, end der var for år tilbage, hvor der godt kunne være 300-400 stykker til sådan en auktion. I dag foregår mere af det på internettet. Jeg oplever det aldrig som kaotisk, når der er tale om en traditionel auktion. Det er trænede auktionsgængere, og de ved, hvordan man gør. Første gang markerer de tydeligt med hånden, og når jeg så ved, at de er inde, vender jeg automatisk tilbage til dem. Derfor behøver de blot blinke med øjet eller lave en anden lille bevægelse, de næste gange jeg kigger på dem. Jeg bliver ved med at vende tilbage til dem, indtil de vinker af, og selv efter de har gjort det, vender jeg for en sikkerheds skyld tilbage til dem, inden hammeren falder. Jeg holder øje med de små signaler, og det er nogle gange mange mennesker, jeg skal have styr på samtidig, men når man har rutinen, er det ikke svært. Det kan det derimod være, når vi har særarrangementer som f.eks. velgørenhedsauktioner, hvor der møder folk op, som ikke er vant til at gå til auktion. De bliver nemt lidt forvirrede og sidder måske og overbyder sig selv af nervøsitet. I november i år har jeg 50-års-jubilæum her. Det var min far, der grundlagde firmaet i 1948, og jeg begyndte her som 18-årig. Min debut som auktionarius fik jeg, da jeg var midt i tyverne. En dag, da vi skulle sælge kinesisk porcelæn, kom min far pludselig op til mig og sagde: »Så, nu er det din tur.« Det var faktisk meget rart bare at blive kastet ud i det, for hvis jeg havde fået det at vide flere dage i forvejen, havde jeg jo gået og bidt negle og havde skullet øve mig foran spejlet. Det er ikke kun under selve auktionen, at man skal have et godt overblik. Jeg skal også have et stort kendskab til de ting, vi sælger.

1813

– da Danmark gik bankerot

Af Michael Rachlin

UDSYN

x foto: scnapi

Denne fine gamle statskasse står på reposen på 1. sal i Finansministeriet. Ministeriet antager, at den er fra Frederik VI’s regeringstid (1808-1839). Den er stadig tom.

Ordet statsbankerot er dukket op i avisspalterne i det seneste år. Men begrebet er endnu stærkere repræsenteret i historiebøgerne. Vi skruer tiden tilbage til 1813, hvor det var den danske stat, der måtte kaste håndklædet i ringen.

BRIEF

november ‘11

»D

anmark er et lident, fattigt Land.« Ordene blev skrevet af Poul Martin Møller, en af de store digtere i den danske guldalder. Og selvom 'guldalder' naturligvis smager af rigdom, så var Danmark et lille, fattigt land i 1823, hvor ordene blev skrevet. Danmark var lidet – en lilleput på verdensscenen og decimeret efter tabet af Norge i 1814. Og landet var fattigt – ikke mindst, hvis danskerne sammenlignede deres liv med det Danmark, deres forældre var vokset op i. Danskerne havde oplevet en negativ vækst; bruttonationalproduktet fraregnet skatter og afgifter dykkede fra 230 mio. rigsdaler i 1818 til 153 mio. i 1822 i løbende priser. Og selvom den reelle økonomiske udhuling ikke var så dramatisk i faste priser, som tallene antyder, er der ingen tvivl om, at den almindelige dansker oplevede perioden som »en lang og sej kamp for at nå den top, hvorfra de var sunket,« skriver den tidligere professor på Københavns Universitet Ole Feldbæk i Danmarks Økonomiske Historie 1500-1840. Første halvdel af 1800-tallet havde budt på krig, inflation og ikke mindst bankerotten i 1813, hvor staten ikke kunne opfylde sine indenlandske gældsforpligtelser. Et økonomisk sammenbrud, der satte sig dybe spor i økonomien i årene fremover. Danmark i smørhullet Men som nævnt var vejen frem mod statsbankerotten begyndt et helt andet sted: Med en højkonjunktur, som danskerne i første halvdel af 1800-tallet kun kunne drømme sig tilbage til. Fra 1750 til 1807 blomstrede den danske handel. Perioden var præget af krige mellem Frankrig og Storbritannien, der begge forsøgte at positionere sig som supermagter. Krigene udspillede sig i hovedtræk på det nordamerikanske kontinent frem til slutningen af Den Amerikanske Uafhængighedskrig i 1783 og i Europa i kølvandet på den franske revolution og frem til Napoleons endelige nederlag i 1815. Frem til 1807 var det lykkedes Danmark at holde sig neutral, og den danske handelsflåde, en af verdens største, kunne uhindret transportere varer (og i et vist omfang slaver) fra Asien, Vestindien og Vestafrika til Europa. Indtægterne på

Den britiske premierminister William Pitt og Frankrigs Napoleon deler kagen. Frem til 1807 var Danmark placeret lunt mellem de to herrer.

denne handel var enorme, og Ole Feldbæk skriver, at indtægterne fra handelsflåden fra 1772 til 1807 var lige så store som statens samlede indtægter. »Det kan ikke udelukkes, at København i denne periode i virkeligheden var den storby i Europa, der i forhold til indbyggertallet havde den største søfart og handel,« skriver han. København blomstrede i en velstand, der kan aflæses af byens palæer i dag. Men

– skal det retfærdigvis også nævnes – der var også vækst ude på landet, hvor 80 procent af danskerne endnu boede. For dem var landboreformerne og stavnsbåndets ophævelse i 1788 kilden til både frihed og velstand. 1817 – vendepunktet Men de gode tider ebbede ud i takt med, at Storbritannien overtog initiativet på verdenshavene, og i 1807 var det defini-

Fra Kurantbank til Nationalbank En af de vigtigste konse-

han og hans efterfølgere

kvenser af statsbankerotten i

aldrig mere ville blande sig

rer, der havde fået taget

1813 var, at Danmark fik en

i dansk pengepolitik og

pant i deres ejendomme i

uafhængig centralbank, der

Nationalbankens forretninger.

forbindelse med statsbanke-

har til formål at sikre en stabil

Og det var jo en erkendelse

rotten. Så det handler om, at

valuta og lette kreditgivning.

af, at man havde gjort det

man har en erkendelse af, at

Kurantbanken, Danmarks

tidligere med Kurantban-

Nationalbanken er nødt til at

første bank, var oprettet i

ken, og at man havde ladet

være en privat bank, for at

1736 med eneret til at ud-

seddelpressen gå amok,«

staten ikke kan have snablen

stede pengesedler. Men frem

fortæller CBS-professor Per

nede i kassen. Først i 1936

til 1813 var både bankens

H. Hansen, der er ekspert i

bliver Nationalbanken en

uafhængighed og sedler-

bankernes historie.

selvejende institution, som vi

nes værdi under mere eller mindre konstant pres. »Men i 1813 måtte den enevældige konge love, at

Fem år efter blev Rigsbanken til Nationalbanken, en

»Ejerne var de aktionæ-

kender den i dag,« siger Per H. Hansen.

privat bank med ansvar for landets pengevæsen.

endnu mere til side. Nu handlede det om statens overlevelse, hærens udrustning og genopbygningen af flåden. I krigens første år brugte staten i gennemsnit 2 mio. rigsdaler om måneden, hvilket var mere end det dobbelte af statens indtægter. Og da indtægterne også svigtede, er det ikke overraskende, at pengene 'fossede ud af statskassen'. Fra 1806 til 1813 blev statsgælden mere end tredoblet, et beløb, man i starten kunne dække med nye skatter (indkomstskat blev eksempelvis introduceret i 1810)

foto: Københavns Bymuseum

tivt slut. København blev udsat for et bombardement, hvorefter briterne beslaglagde den danske flåde. Den indbringende skibsfart stod nu uden beskyttelse, og Danmark blev kastet ind i Napoleonskrigene på fransk side. Allerede før 1807 havde den danske stat haft en lempelig finanspolitik med statsunderskud - først og fremmest fordi der blev taget vidtgående hensyn til de vigtige landboreformer. Men med krigsudbruddet og den syngende engelske lussing blev de finanspolitiske hensyn sat

Københavns bombardement 2.-4. september 1807 var det første terrorbombardement mod en europæisk hovedstad. På billedet ses Frue Kirke i flammer. Farvelagt stik af G.L. Lahde efter akvarel af C.W. Eckersberg.

og forskellige obligationsformer (præmieobligationer blev f.eks. introduceret i 1811). Omkring 1811 var mulighederne for at optage lån og skatter ved at være udtømt, og der var reelt set kun ét finansielt instrument tilbage: seddelpressen. »I 1811 var finansstyrelsen ved at miste overblikket over mængden af pengesedler, den selv udstedte. Og i 1812 havde den definitivt mistet den,« skriver Ole Feldbæk. Mod bankerot Ikke overraskende var tilliden til den danske valuta forsvundet i 1812, og befolkningen fik travlt med at omsætte sedler til varer. Priserne eksploderede til sidst med en hastighed, hvor selv staten manglede kontanter, selvom seddelpressen kørte i døgndrift. Statsbankerotten syntes uundgåelig. Allerede i sommeren 1812 begyndte finansminister Ernst Schimmelmann derfor at planlægge den pengereform, der reelt også var en statsbankerot. Og den 5. januar kom så 'Forordningen om Forandring i Pengevæsnet'. Der var tale om en række indgreb, hvor det vigtigste var en pengeombytning. Seks af de gamle kurantrigsdalere skulle ombyttes til en ny rigsbankdaler. Sedlerne, der oprindelig havde repræsenteret en værdi i sølv, blev med andre ord nedskrevet i forholdet 1:6, og det samme blev den indenlandske statsgæld. Den udenlandske obligationsgæld blev ikke nedskrevet, men den udgjorde kun beskedne 7 procent af statens gæld. Samtidig blev Rigsbanken, en forløber for Nationalbanken, oprettet. Det var bankens 'hellige pligt at våge over, at rigsbanksedlernes kredit ikke svækkes'. De flotte løfter viste sig hurtigt helt umulige at indfri. De politiske og militære realiteter havde for længst indhentet den finanspolitiske dagsorden i kongens København. I 1813 var krigen gået ind i sin afgørende fase efter Napoleons mislykkede felttog i Rusland i 1812, der havde reduceret La Grande Armée fra at være den største styrke i Europas historie til at være skyggen af sig selv. Billedet af Danmark og dansk økonomi blev tegnet i lyset af et kommende nederlag. Det vidste man i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, der klogeligt valgte at beholde sølvmønter, som også var et populært alternativ i resten af Jylland.

BRIEF

november ‘11

20 års genopbygning Kongen fandt en syndebuk i finansminister Schimmelmann, der blev fyret, mens andre fandt en syndebuk i jøderne under den såkaldte 'litterære jødefejde', den første af to antisemitiske bølger i Danmark i kriseårene i første halvdel af 1800-tallet. Et år efter statsbankerotten var Napoleonskrigene forbi for Danmarks vedkommende. Ved freden i Kiel den 14. januar 1814 måtte Danmark afstå Norge efter 444 år under den danske krone. Som et lille plaster på såret fik Danmark Svensk Forpommern med Rügen, der kort efter blev solgt videre til Preussen. Det hjalp lidt på statsfinanserne, men endnu vigtigere var en omfattende reduktion af statsapparatet, hvor et stort antal embedsmænd og officerer blev afskediget med en beskeden pension. Danskerne stod foran nogle hårde år, hvor den økonomiske vækst blev begrænset af en meget stram pengepolitik. Gen-

Foto: Scanpix

Det valg havde københavnerne ikke, og her ulmede utilfredsheden i 1813, der senere blev kendt som 'det gale pengeår', hvor også de nye pengesedler faldt i værdi. Der cirkulerede satiriske rim og smædebilleder mod den enevældige konge Frederik VI. Således blev brygger Casses hustru anholdt, fordi hun havde sagt at ville »spendere en portion krudt og salpeter, så at kongen med samt den hele kongelige greje kunne sprænge i luften. Kongen havde spillet bankerot og nedsat pengene for at snyde landet.«

I 1807 gik de engelske soldater i land ved Vedbæk Strand. Billedet er fra en rekonstruktion i forbindelse med 200-års-jubilæet i 2007.

opbygningen af dansk økonomi varede flere årtier. Først i 1838 var tilliden til den danske valuta genopbygget i en grad, så kursen på pengesedler afspejlede den pålydende værdi i sølv. Og først efter 22 år var bruttonationalproduktet tilbage på samme niveau som i 1818. Men på trods af krisetiderne er perioden kendt som dansk kunsts guldalder. Og det blev også perioden, hvor en ny, selvbevidst bondestand og byens borgerskab trådte ind på historiens scene og

endelig indtog en hovedrolle med indførelsen af folkestyret i 1848. En fin politisk og kulturel arv fra en periode, hvor det materielle arvegods var mere beskedent. Dersom sligt for Fattigdom du tyder, Østens atlaskklædte, rige Mand, Glad mit sorte danske Brød jeg bryder, Takker Gud, mens fra min Læbe lyder: »Danmark er et lidet fattigt Land!«

EU kan lære af 1813 Mindst ét af elementerne

kunne hjælpe med at skabe

i økonomien på ti år. Det, tror

i den danske statsbankerot

en ny økonomisk ansvarlighed.

jeg, ville give et stærkt incita-

i 1813 kan tjene som inspi-

»Hvordan får man økono-

ment til at vælge ansvarlige

ration i den græske gælds-

misk ansvarlighed? Efter den

politikere. Danske vælgere

krise. Det mener tidligere

danske statsbankerot i 1813

er jo meget følsomme over

overvismand, professor

tinglyste staten en prioritet

for ejendomsskatter, og mon

Christen Sørensen fra

på alle ejendomme for at

ikke de græske også ville

Syddansk Universitet.

genoprette økonomien. EU

være det,« siger Christen Sø-

kunne jo indgå en aftale med

rensen til Kristeligt Dagblad.

I 1813 tog staten pant i al fast ejendom med en skat

den græske regering om at

på 6 procent. Ifølge Christen

gøre noget lignende, hvis

Sørensen vil en lignende skat

ikke der bliver skabt balance

Artiklen er primært baseret på Ole Feldbæks Danmarks Økonomiske Historie 1500-1840, Svend Aage Hansens Økonomisk vækst i Danmark 1720-1914 samt samme forfatters essay Pengereformen 1813 – holdninger og vurderinger.

tekst ebbe fischer

debrief

Marianne Jelved var økonomiminister fra 1993 til 2001. Hun var en af de varmeste fortalere for euroen under den seneste folkeafstemning i september 2000.

»Euroen skal nok klare sig« foto: radikale.dk

deltagelse. Danmark er en integreret del af Europa og EU. Hvis der sker økonomiske katastrofer i nogle lande i EU, så bliver Danmark inddraget og berørt. Det vil ske, hvad enten Danmark er med i euroen eller ej. Vores økonomi er afhængig af vores samhandelslandes økonomier. Og et integreret fællesskab som EU vil virke som dominobrikker. I euroen kan vi insistere og presse de lande, der ikke har orden i deres økonomi.«

debrief: Euroen vil bestå på trods af gældskrisen. Og Danmark burde være med i den fælles mønt, for problemerne rammer os alligevel. Men vi skal gå imod en fælles finanspolitik. Det mener de radikales tidligere formand. Hvad har overrasket dig mest ved Sydeuropas økonomiske sammenbrud? »Det overraskende er, at det åbenbart ikke har været muligt at komme i dybden med svaghederne i landenes økonomiske udvikling. Hvert lands økonomiske status – og udsigterne for de kommende år – vurderes jo en gang om året af Kommissionen og drøftes i Ministerrådet. Det drejer sig om det enkelte lands muligheder for og dermed udsigten for at opnå balance mellem udgifter og indtægter på mellemlangt sigt.« Ville du – med den viden, du har i dag – have anbefalet et ja i år 2000? »Ja, jeg ville stadig anbefale et ja til dansk

Kan du forstå, hvis tyskerne føler, at tålmodigheden er ved at være opbrugt? »Ja, det kan man godt forstå. Men det kan ikke være en overraskelse for Tyskland, at der er brug for en fælles indsats, når Økonomi- og Finansministerrådet og eurozonens ministre har fulgt udviklingen.« Når du tænker tilbage på forberedelserne til at indføre euroen i 1990’erne, var der så nogle områder, hvor man var for naiv? »Nej, det mener jeg ikke. Der blev vedtaget regler for økonomien og kravene til den – om grænser for underskud og for gæld. Der blev vedtaget procedurer for håndtering af ubalancer og problemer med underskud og gæld. Hvis de aftaler blev holdt, så var meget nået til glæde for alle medlemslande og borgere i EU. Men de blev ikke holdt. Da Tyskland ikke holdt reglerne, så blev procedurerne i den sammenhæng ikke iværksat.«

eksaminere de enkelte landes økonomiske situation og udsigter, og det gælder også de enkelte eurolande. Finanskrisen vil formentlig også føre til nye regler for den finansielle sektor, der vil føre til mere gennemsigtighed. En finansiel sektor har brug for, at der er tillid til den. Og samfundene har brug for en finansiel sektor, der er tillid til. Ellers går det helt galt – euro eller ej.« Bør Danmark koble sig på en eventuel fælles finanspolitik i EU? »Danmark har en fastkurspolitik og har et ret snævert bånd, som kronen kan bevæge sig inden for. Derfor er vi forpligtet på næsten alle de fælles regler for eurolandene. Men der vil ikke blive en fælles finanspolitik i eurolandene, som Danmark kan koble sig på. Der er en fælles pengepolitik via ECB, men det er det enkelte land, der fører sin egen finanspolitik, der skal kunne føre til en sund økonomi med balance. Danmark skal ikke koble sig på en fælles finanspolitik, og Danmark skal gå imod en sådan vedtagelse, hvis den skulle komme op.« Hvordan ser du Danmarks fremtidige rolle i EU? »Danmark har været et godt eksempel i EU. I 90’erne vakte reformerne i Danmark stor opmærksomhed uden for landets grænser. Det er min erfaring, at det gode eksempel gør, at kollegerne lytter til danske erfaringer og meninger, og dermed øges vores indflydelse. Så det er bare om at tage fat igen.«

Hvordan vurderer du euroens fremtid efter gældskrisen? »Euroen skal nok klare sig. De internationale økonomiske organisationer vil fortsat

Download det fulde interview som podcast på nordeaprivatebanking.dk/brief

BRIEF

november ‘11