brief 09

brief NORDEA PRIVATE BANKING MAGAZINE

marts 2012

09 N R.

Magtens elegance PortrĂŚt af IMF-chefen Christine Lagarde s. 44

Samuel Rachlins Rusland

Korrespondenten vender tilbage s. 4

Nordeas olie-analytiker:

Der findes ikke noget alternativ s. 30

Permanent guldalder

Derfor holder guldet sin vĂŚrdi s. 37

brief

09 NR

brief

Indhold

ONLINE

Baggrundsvideoer med Samuel Rachlin og Thina Saltvedt – Se dem på Private Banking siderne i Netbank, eller på nordeaprivatebanking.dk/brief

s.14 I vores tid Vent!

01 02

er tålmodighed en knap ressource.Vi har mødt tre tålmodige mennesker.

03 04

Tema/De nye russere

05 06 07 08 09 10 11 12 13

FRIRUM

s.20brief tog på arbejde

15

Magtens hjerte

med Folketingets formand, Mogens Lykketoft, på en dag med møder, repræsentation og tanker om tonen i parlamentet.

14

Tålmodighed/Med tiden som medspiller

16 17 18 19

ATTITUDE

20

Lykketoft/Folketingets formand

21 22 23 24 25

Indsigt/Nordeas olieanalytiker

26 27 28 29

s.30

Olien og alternativerne Så længe alternativerne ikke er stærkere, vil olien være verdens vigtigste råstof. Mød Nordeas norske olieekspert, Thina Saltved.

INDSIGT

30 31 32 33 34 35 36 37 38

Guld/Tema om gylden fascination

39 40 41 42 43 44

s.48

Til verdens ende Der er meget få afkroge af verden, hvor turismens fangarme ikke rækker ud. Tag med på rejsen til verdens ende.

Lagarde/Magten og milliarderne

45 46 47

UDSYN

48

Turisme/Rejsen til verdens ende

49 50 51 52

2

Debrief/Leif Davidsen

BRIEF

marts ‘12

brief nr. 09

Et russisk forår Disse linjer skrives på kanten af et nyt forår. Efter endnu en vinter da det for alvor blev koldt i det øjeblik vinden kom ind fra Øst. En bidende kulde fra Sibirien kunne igen få store dele af Europa til at fryse til is. Som en kontant påmindelse om, hvor dybt afhængige vi stadig er af forholdene i verdens største land.

svarer de nej – i hvert fald hvis man med demokrati mener noget nær det samme, som vi forstår det i Vesten. For mange af os er det nok et overraskende og enslydende svar fra en generalmajor, udenrigsredaktør, forfatter m. fl. Vi kunne tro, at efter Sovjetunionens sammenbrud, opblomstringen af den russiske råstof-økonomi, det sikkerhedspolitiske fornufts naboskab med NATO m.m., så var næste naturlige skridt et opgør med korruption og indførelse af folkestyre. Men den tro viser måske mest af alt. hvor svært vi har ved at forstå Rusland.

I dette nummer af brief beretter én af Danmarks dygtigste Ruslands-kendere, Samuel Rachlin fra en rejse tilbage til det land, hvor han er født og hvorfra han i Sovjet-tiden rapporterede til danskerne. Det er ikke opmuntrende læsning.

For nok er Rusland ifølge Samuel Rachlin forandret de sidste 20-25 år. Men det er med hans ord stadig 'helt det samme evige Rusland, der hænger fast i sin historiske arv med ufrihed, undertrykkelse og autokrati.'

At dømme efter iagtagernes og eksperternes analyser så skal vi ikke forvente et russisk forår som det arabiske. Dertil er de autoritære traditioner tilsyneladende for nedfrosne i det russiske styre.

Og svaret fra en række andre Ruslands-eksperter på briefs spørgsmål 'Er Rusland et demokrati om 10 år?' er ikke meget mere opløftende end Rachlins reportage. Én for én

brief-redaktionen brief@nordea.com

UDGIVELSER

foto: AfrikAkommissionen

Højlund CarlSen tekst Søren N r

nordea private magazine

03

banking

marts 2010

2010

har vi oplevet

2011

Global opvarmning – en kilde til innovation

brikker« iteter er pølsefa »Danske univers 2012

2013

2014

2015

der burde have for et samfund, eliteforskermiljø.

et bedre

nordic a/s

2016

2017

gøres? du, der skal Hvad mener om at lade universitesamDet handler både frit og om at styrke terne forske mere Når universiteterne arbejdet til erhvervslivet. de gode resultater forsker frit, kommer sørge for, at skal desuden også. Og man for det 2012 standard er høj, den akademiske bedste 2013 studerende, de tiltrækker de bedste forskere.

2014 lærere og de bedste

2018

2019

foto: Bavarian

»For første gang

ud? fremtidens byer byer Hvordan ser måde at organisere Vi vil se en bedre hvor tæt hutil transport – på. Fx i forhold skal danne rammen sene ligger. Bygninger få lys nok ned på men også om byrummet, projekt i Vi tegner på et de nederste etager. udendørs opholdsmasse Malmø med en mellem, man se en konflikt og rum, og der kan at gøre miljømæssigt hvad der er rigtigt have så en bygning skal bymæssigt. Hvis ligge helt muligt, skal den meget lys som landmanden, og det er kun frit på en mark, at bo der. der har lyst til

brief

under isen?

2020

2010

industri den bioteknologiske engagement i fra særligt kan jeg se forskertalenter springer ud med der Harvard og Princeton, nye firmaer. i Danmark burde Universiteterne institutioner, der omdannes til selvejende patenter og tjene penge på og er i stand til at flere virksomheder bidrage til at skabe

2011

Hvad venter

2015

både være forskningen Hvordan kan til erhvervslivet? fri og tæt knyttet i. Jeg ingen modsætning Det ser jeg slet meget gerne forskere i dag tror, at de fleste var det For tyve år siden vil begge dele. for universitetsforskere, nærmest et tabu med virksomheder hvis man samarbejdede men i dag er det uden for universitetet, man godt samarbejde omvendt. Nu kan og få virksomheder med kommercielle resultater, opfindelser og patenteret sine til nye 2014 kan tjene penge så universitetet Det er amerikanske 2015 forskningsområder. tjent gode til og har 2016 universiteter rigtig

2016

2017

er træt af det danske debrief: Asger Aamund frihed han mener mangler forskermiljø, som og økonomiske midler.

2018

2019

2020

2010

2011

forskertalenterne Hvorfor forsvinder fra Danmark? de var, hvis ville blive, hvor De unge forskere for at beog muligheder de havde penge som på det kvalitetsniveau, drive forskning ønsker og forventninger. svarer til deres en skal producere Universiteterne af i viden, vi skal leve stor del af den de bliver det er vigtigt, at fremtiden, og der er det pølsefabrikker, af bedre. Lige nu på grund mennesker ind lokker mange Men det er uværdigt taxameterordningen.

dermed vækst

2013

Det nye Afrika mange penge

2018

lyspunkter?

Er der ingen flere nye iværksættere Jeg ser heldigvis Gennem mit forskermiljøerne. komme ud af

2019

2020

2010

2011

2013

fulde interview

som podcast 2014 2015

28/04/09 11:38:51

2016

banking

juni 2010

g.dk/brief

på nordeaprivatebankin

brief banking

rangsforskning. styrke nummer ét at Det er mit ønske kompetent – uden en fri, grundforskningen sker der ikke og elitær grundforskning viden, der er af samfundets den fornyelse ny vækst og udvikling. nødvendig for

12/10/09 09.03

19/04/10 10.56

120497_Brief_0209_omslag_

122432_Brief_03_10_omslag

ny.indd 1

s. 6

Nordeas olie-analytiker: noget alternativ Der findes ikke

s. 30

Permanent guldalder sin værdi

Derfor holder guldet

s. 37

Portræt af IMF-chefen s. 44 Christine Lagarde

15/02/12 09.16

11/05/10 14.25

d 3

dd 1

Korrespondenten

Magtens elegance

en?

Det er 13 år siden, Hvem tager magt vi fik NobelprisenTema om dansk forskning

134683_Brief_09_indhold.ind

72306_Brief_0109_omslag.in

marts 2012

af grundforskbliver der så

2017

TRYK.indd 1

HAR DU EN KOMMENTAR?

Rusland Samuel Rachlins vender tilbage

09 N r.

nordea private magazine

i samfundet.

på.

2012

Download det

04 Nr

nordea private magazine

Men hvad ningen? en at man skal trække og Det betyder ikke, ned over universiteterne snæver ramme Det vil være den øremærke forskningen. vi skal overlade Jeg synes, gale vej at gå. stille krav til sig selv, men universiteterne standard. Hvis om en høj akademisk have topklasseforskning, Danmark skal så de bliver universiteterne, må vi ’elitisere’ de alt for bedste. I dag er et tilbud til de og andenmiddelmådighed ofte præget af

2012

2017

brief

tema:

mindre flagrende.

november 2009

banking magazine

milepæl Står vi ved en for arkitekturen?

Moderniset designskift.

Ja, hvert årti har en ideoskift baseret på men var et stort Bæredygblev til æstetik.

Krisen logi, som senere årtis paradigmeskift. tighed er dette alvorlige og tingene mere er med til at gøre

banking

aamUnd a/S, direktØr i a.J. nordic a/S. aSger aamUnd, d i bavarian beStYreLSeSForman

bunden, da startede helt fra var flygtet. Man indgået i 2003. er de gode eksempler? fredsaftalen blev derfra Hvilke lande til, at prækommer fra, men en god grund Det er der, man Der var sikkert Hovedgaden her han første var i Ghana, da er der sket forbedringer. sident Obama Sahara. Man en firesporet, asfalteret Afrika syd for i Monrovia er nu siden, var gang besøgte er et land, her for fire år Tanzania, som vej. Da jeg kom gang har kan også nævne med. Og huller. For første meget sammen af der masser af Danmark arbejder Men de er ramt mange år. Og ligget i front i vi oplevet trafikpropper. Liberia er meget Botswana har været i konkrise, da lande, der har kan den finansielle Så når vi taler om af råvarer. Så jeg sket meget i Mozambique. afhængig af eksport at flikt, så er der her i Liberia håber, mange eksempler. roligt sige, at man man kan nævne krise snart er slut. den økonomiske s rapport står I Afrikakommissionen og mellemstore været et tilbageslag projekter de små Har finanskrisen eksempler Hvilke miljøvenlige der meget om udviklinHar du andre lige nu? betydning for for den udvikling? arbejder I på for alle de afrien hel byvirksomheders Hvorfor på paradigmeskift? hele tiden samfundskonsekvenser masterplan for økonomi i Afrika.

Det har store Vi har tegnet en føler, at det gen af en ny i Saudi Arabien, Arkitekturen afspejler Efter Anden VerOg afrikanerne kanske lande. da de del i Riyadh, hovedstaden er det vigtigt? vækst, mæssige strømninger. som kan har sat nogle ambitioner at de bliver ramt, Vi økonomisk en km². ufortjent, få mio. at ’senmodernismen’, på 3,3 er meget De bliver miljøstandard, Det er vigtigt for denskrig kom gode. De andel i årsagerne. fx Gjellerupparken. befolkningen til Løj er medlem op efter den amerikanske and Environmenikke har nogen har netop talt om at deres ses i store bebyggelser,boliger til mange der kommer hele Den første er, in Energy debrief: Ellen Margrethe i debrief: Louis Becker og de store investeog FN’s billige The Leadership energiforramt på flere måder.

CityScape konferencen Afrikakommission Målet var gode, store virksomheder kom som en Den vurderer om råstofer falder, fordi råvarepriaf regeringens bæredygtighed ved tal Design, LEED. handler meget er vi gåetsærlige udsending i Liberia, Larsen Architects eksportindtægter hvor mennesker. ’Postmodernismen er deres muringer i Afrika men i Riyadh Abu Dhabi. Henning generalsekretærs For det andet i den grønne Men det er vigtigt, til at slutningen af 70’erne, operationer, bruget i bygninger, helheden serne er faldet. modreaktion i udvinding og eksport. ikke og specielle. koordinerer alle FN’s og har brugthvor ind i verdenshandlen hun medlem af virksomhedsgruppen videre i individuelle komme skridt at det hjemmemarked, et dansker sit ligheder for fx er bygningernes hus fokus var på de højst placerede at Afrika udvikler tænketank Concito. befolkninstår på, så har postmodernistisk og er dermed den sænke energiforbruget, udetemperatufattigste del af ramt. For når krisen Ser man et typisk man lidt på at lukke sig at sænke FN-systemet. at mindst for at den for briller, trækker en tendens til skygge med til behovet Og her tror jeg, klimaændringer med moderne udviklede lande grader og dermed problemer. gen får del i væksten. virksomheder kan Hvad betyder gavle, mangefarvede rerne med 6-8 løse de interne smilebåndet: Pyntede på det sammen om at til, at de design og arkitektur? alvorligt og udde små og mellemstore ske. er der stadig fokus for afkøling. er der en tendens et afgøfacader. I dag til, at tingene kan niveau.

Og for det tredje Endelig Afrika står ved Hvis vi tager miljøproblemet en omvæltblive dynamoen på et mere subtilt Mener du, at udviklingsbistanden. står vi over for individuelle, men lukker ned for sammen. vendepunkt? nytter potentialet, slog igennem at de udenlandske rende positivt fremskridt Vi skal være forskellige de positive betyder finanskrisen, syn på ning, som da modernismen der er sket store Kan du mærke reduceret.

Vi vil ændre vores Jeg mener, at de er i din hverdag? investeringer bliver (1930-1970, red.). år i Afrika. Men forbedringer til Liberia de sidste 10-20 Men der Men med hensyn nået i mål endnu.

Ja, det kan jeg. fulde interview der ikke selvfølgelig ikke det politiske Download det få mennesker, meget både på tror jeg, at meget ødelagt på er virkelig sket vigtigt, som podcast kan forstå, hvor område. Det er .dk/brief har besøgt landet, Alt var og det økonomiske ryster på nordeaprivatebanking 14 års borgerkrig. statsledere ikke landet var efter af at de afrikanske der havde en uddannelse, videre med nogle smadret, og alle, hånden, men arbejder værk. er sat i de gode ting, der

handler form, rum og lys æstetik – ud over opfatte små energi. Fx vil vi det nu også om fordi de er miljøvenlige. biler som smukke,

02 debrief Nr

nordEa privatE MagazinE

TEMA: FORSKNING

»Bæredygtighe

brief

private nr. 09 nordea

rachlin

brief

01

banking magazine

juni 2009

private nr.04 nordea

banking

ns af rEgEringE designdirektør, E løj Er MEdlEM krEtærs arkitekt og EllEn MargrEth og fn’s gEnEralsE Louis becker, arcHitecHts « afrikakoMMission i libEria.

Henning Larsen paradigmeskift særligE udsEnding d er dette årtis trafikpropper«

brief

tekst Michael Nr

nordea private magazine

banking magazine

brief

private nr.03 nordea

Lee

debrief

brief

TeksT Tina

debrief

Har du en kommentar til brief, der udgives til dig og andre private banking-kunder i Nordea, så send en mail til redaktionen: brief@nordea.com Magasinet udkommer tre gange årligt, næste gang i juni 2012.

RYK.indd 1

125236_Brief_04_omslag_T

KOLOFON UDGIVER: Nordea Private Banking, Nicolai Eigtveds Gade 8, Postboks 0850, 0900 København C. KONTAKT: brief@nordea.com REDAKTION: Flemming Højbo (ansv.), Thomas Engelsmann, Ulla Enghus Madsen, Jesper Phaff Mørck.

REDAKTØR: Michael Rachlin, Datagraf A/S. SKRIBENTER: Samuel Rachlin, Tommy Heisz, Ebbe Fischer, Laura Engstrøm, Rasmus Thirup Beck, Søren Højlund Carlsen GRAFISK DESIGN: Lars Boye Andersen, Datagraf. ILLUSTRATION/GRAFIK: Datagraf.

TRYK: Datagraf. FOTOGRAFER: Jasper Carlberg, Jacob Nielsen, David Bering. SATSKORREKTUR: Borella projects.

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske ­dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin.

Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

3

Gamle Rusland – nye russere

FOTO: GETTY IMAGES

AF SAMUEL RACHLIN, MOSKVA/ASTRAKHAN

Journalisten Samuel Rachlin, der er født i Rusland og var Danmarks Radios første korrespondent i Moskva, har sendt en reportage fra Rusland på tærsklen til et præsidentvalg. Om mødet med de nye russere, det nye Rusland – og det gamle.

UDSYN

4

BRIEF

marts ‘12

SAMUEL RACHLIN • Samuel Rachlin er født i den lille sibirske by Pokrovsk i 1947. Han er søn af Rachel og Israel Rachlin, der har beskrevet deres deportation i bogen 16 år i Sibirien.

• Samuel Rachlin kom sammen med sin familie til Danmark i 1957. Han var ansat på Information og Politiken, inden han blev ansat som Danmarks Radios første korrespondent i Moskva.

• I 1988 var han nyhedsvært, da TV 2 gik i luften med sin første nyhedsudsendelse.

• Han har siden været ansat i bl.a. Verdensbanken og Saxo Bank.

• Samuel Rachlin udgav sidste år en essaysamling med titlen Mig og Stalin.

Samuel Rachlin i Moskva i 1980.

er var to check-in-køer i den beskedne lufthavn i Astrakhan, da jeg efter mit krydstogt på Volga gjorde klar til at tage tilbage til Moskva. I køen ved siden af vores stod der en gruppe højttalende og dyrt klædte mænd og kvinder og en flok børn løb larmende omkring.

Der var ikke noget at tage fejl af; det var umiskendeligt nye russere – kortklippede, veltrænede mænd med trimmede skægstubbe klædt i træningsdragter eller camouflagetøj og sneakers og velmanicurerede kvinder, i dyrt mærketøj fra top til tå. De osede af penge og selvsikkerhed.

Signalet var »Her kommer vi. Ingen skal prøve at komme os på tværs.« Men det gjorde den uniformerede kvinde bag skranken nu alligevel. Hun krævede betaling for overvægt for et utal af papkasser, der var fyldt med fisk. Gruppen var på vej hjem efter en fiskeferie i Volgadeltaet og havde åbenbart ikke taget højde for, at der ville blive et problem med overvægt. Det udløste en ophidset diskussion med store armbevægelser og glødende mobiltelefoner. Men efter nogen tid blev problemerne løst som ved et trylleslag, og bagagen blev checket ind.

Jeg stødte på dem igen i cafeen, hvor de skubbede nogle borde sammen og bestilte mad og drikke, som om de var kommet for at blive her resten af dagen.

Latteren rungede, mens der blev spist, drukket og fortalt fiskehistorier, og børnene løb rundt og legede.

D

Vitalij – den nye russer Da jeg fandt mit sæde midt i flyet, opdagede jeg, at hele fiskeselskabet var ved at indtage rækkerne bag ved mig med alle deres børn og Louis Vuitton-tasker. En af dem satte sig i midtersædet ved siden af mig. Da vi var kommet i luften, faldt vi hurtigt i snak, og vi stoppede ikke, før vi

brief

ONLINE

Se videoen med Samuel Rachlin på Private Banking siderne i Netbank, eller på nordeaprivatebanking.dk/brief

Igen måtte jeg konstatere, at på 20-25 år er Rusland på én og samme tid både helt forandret og helt det samme, evige Rusland, der hænger fast i sin historiske arv med ufrihed, undertrykkelse og autokrati. landede 2½ time senere i Mosk­va.

Først talte vi om fiskeri, og min sidemand fortalte mig, at det var en årlig udflugt for gruppen, der bestod af venner og forretningspartnere. Efter at have udvekslet en del fiskehistorier præsenterede vi os for hinanden, og samtalen gled over på politik og økonomi. Vitalij, som min nye rejsekammerat hed, var forretningsmand og havde siden Sovjetunionens sammenbrud opbygget en succesrig handelsvirksomhed med import af udstyr til

legepladser sammen med nogle af de partnere, der også havde været med på fisketuren.

Vitalij viste sig ikke at være den storskrydende, nyrige russer, jeg ellers havde fået indtryk af. Han var kultiveret og artikuleret og viste sig at være en skarp og kritisk iagttager af det nye Rusland, en typisk repræsentant for generationen i slutningen af trediverne. Han havde været teenager under Gorbatjovs perestrojka og havde opdaget og udnyttet de nye muligheder efter Sovjetunionens sammenbrud i årene under Boris Jeltsin og de sidste 1011 år under Vladimir Putin. Han havde ingen illusioner om det politiske system og delte sin generations pragmatiske og kyniske syn på den russiske virkelighed. »Korruptionen er det værste, vi er oppe imod, den slår alt ihjel,« sagde Vitalij. »Det er ikke bare den daglige småkorruption fra politibetjentene på gaden eller lægerne i sygehusvæsenet. Den kan man affinde sig med. Det virkelige problem er den korruption, der gennem­syrer alle bureaukratiske led hele vejen op til toppen. Det er en svulst, der kvæler initiativet og hindrer os i at skabe den vækst og de virksomheder, vi drømmer om. Den slags stimulerer ikke investeringer. Det er en forbandelse.« Putins komedie Vitalij lød vred og gav den politiske ledelse skylden for landets tilstand. Både Putin og præsident Medvedev talte om at sætte en stopper for korruptionen, men det blev kun værre og værre. Kun nogle dage forinden havde Medvedev og premier­m inis­ter­ Putin annonceret, at de ville bytte plads – Putin ville stille op til sin tredje periode som præsident, mens Medvedev ville afløse ham som regeringschef. Vitalij kaldte den manøvre for en komedie og sagde, at ingen kunne tage det alvorligt. Det var aftalt spil og et tegn på, hvordan bedrag og korruption gen-

5

FOTO: POLFOTO

MARIE TETZLAFF Cand.phil. i russisk og journalist på Politiken.

Er Rusland et demokrati om 10 år?

Nej. Rusland har ingen demokratisk struktur, intet stærkt ønske om demokrati og ingen velformuleret opposition. Rusland har en stærk autori-

tær tradition, som folket føler sig tryg ved. Det demokratiske eksperiment har nemlig ikke været en succes. Det har betydet en slags omvendt ekspropriering; at private løb med alt det, de skulle bestyre. Udviklingen svarer til, at DSB’s generaldirektør pludselig ejer DSB.

nede. Putin står imidlertid med det problem, at pengetanken måske løber tør. Han har redet på indtægter fra olie og gas, men når den indtægt svinder, kan det give stor fattigdom, og det kan give anledning til oprør. Det slår man traditionelt ned med totalitære midler i Rusland.

Hvad er Putins største udfordring, når/hvis han kommer tilbage på præsidentposten?

Putins største udfordring bliver at holde folk

forholdene i Danmark og USA og ville høre om forretning, politik, økonomi, korruption og skatteforhold. Der var to emner, der gjorde stærkt indtryk på ham, da jeg fortalte ham om Danmark – vores skattetryk og vores topplacering som et af de mindst korrupte lande på Transparency Internationals liste over korruption rundt omkring i verden. Han var lige interesseret i at forstå, hvordan det kunne lade sig gøre at overleve med den skat, og hvordan man kunne komme korruptionen til livs.

Mindesmærke for Stalintidens ofre. Teksten siger: 'Til minde om ofrene for politisk undertrykkelse'.

På mindesmærkets bagside står årstallene 1917-1956.

nemsyrede hele systemet fra nederst til øverst. Han fandt det uværdigt og ydmygende at se på og være en del af som borger og vælger.

Efterhånden fortalte Vitalij mere og mere om sig selv. Han beskrev sig selv som en typisk ung sovjetborger ved Sovjet­unionens sammenbrud for 20 år siden. Han var patriotisk og loyal, var ved at aftjene sin værnepligt og havde planer om en karriere i det sovjetiske militær lige­som sin far og flere andre i familien.

Han smilede ved tanken om det. Men da han opdagede, hvad der var ved at ske, og hvor landet var på vej hen, fik han hurtigt sadlet om og var en af de tidlige russiske entreprenører, der kastede sig over selv-

6

stændig forretningsvirksomhed. »Det blev handel, for det var det letteste at gå i gang med, og der var efter­spørgsel på alt, så det var en oplagt vej at gå, hvis man havde sans for den slags,« forklarede Vitalij. »Og nu har jeg og mine partnere opdyrket en niche med legepladsudstyr, som vi importerer fra Finland. Det er en solid og sund forretning, der har været god ved os og vores familier, men det ville have været endnu bedre, hvis ikke vi hele tiden havde korruptionen at kæmpe imod.« Selv om Vitalij havde været i Finland mange gange på forretningsrejse og også havde besøgt andre vestlige lande, var han meget interesseret i at udspørge mig om

Nye russere – nye emigranter?

Vitalijs anden store bekymring var den nationalisme, der plager det nye Rusland med åbne konflikter ude i regionerne og blodige sammenstød mellem russere og forskellige etniske grupper, der bekæmper hinanden. Han frygtede udviklingen og det samfund, hans børn ville komme til at vokse op i med etniske konflikter, kriminalitet og terror. »Mange af vores venner har sendt deres børn på kostskole i udlandet, og flere af dem er selv emigreret,« sagde Vitalij. »Det har min kone og jeg også overvejet, men

MOSKVA

VOLGOGRAD

KASAKHSTAN

UKRAINE ASTRAKHAN

BRIEF

marts ‘12

FOTO: POLFOTO

FLEMMING ROSE udlandsredaktør på Jyllands-Posten.

Er Rusland et demokrati om 10 år?

Det kommer an på, hvordan man definerer demokrati. Rusland vil om 10 år ikke være et liberalt demokrati i skandinavisk forstand, men det vil være mere demokratisk – og tættere på Europa, end det er i dag.

vores børn er for små endnu, men en dag måske ...« Han indrømmede således, at tanken om selv at emigrere en dag heller ikke var fjern for ham, men tiden var ikke inde til det endnu.

Vitalij og hans venner er en del af den russiske succesgeneration, der har udnyttet mulighederne i det nye Rusland og skabt velstand, men samtidig været med til at forvandle et totalitært, socialistisk samfund, som jeg selv har oplevet som barn under mine forældres forvisning til Sibirien under Stalin og mange år senere som korrespondent i Moskva for Danmarks Radio og under Jeltsin og Putin, da jeg dækkede det nye Rusland for TV 2.

Jeg sad der i flyet ved siden af Vitalij og tænkte på, hvilke enorme forandringer Rusland har gennemgået i min levetid, og hvor svær den omstillingsproces har været for millioner af mennesker. De er blevet tabere, fordi de ikke havde alderen, uddannelsen eller evnerne til at udnytte de nye muligheder.

Stalin og McDonald's Under min rundrejse fra Moskva via Volgograd med sejltur til Astrakhan i den sydlige del af Rusland helt nede ved Det Kaspiske Hav havde jeg endnu en gang oplevet de kolossale kontraster mellem storby og provins, mellem vinderne og taberne, de unge og de gamle, de stærke og de magtesløse. Igen måtte jeg konstatere, at på 20-25 år er Rusland på én og samme tid både helt forandret og helt det samme, evige Rusland, der hænger fast i sin historiske arv med ufrihed, undertrykkelse og autokrati. Rusland er stadig et land i opbrud og transformation midt i en overgang fra et kendt autoritært styre til noget, som ingen rigtig ved, hvad bliver til.

Volgograd, det legendariske Stalin­grad, er et af billederne på det opbrud. Byen,

Korruptionen er en svulst, der kvæler initiativet og hindrer os i at skabe den vækst og de virksomheder, vi drømmer om.« Vitalij, russisk forretningsmand

der ligger knap 1.000 kilometer syd for Moskva, er en af gammelkommunisternes højborge, hvor de stadig holder stand både i den regionale ledelse og mere symbolsk med hammer og segl, det sovjetiske rigsvåben, gamle partislogans og hyldester til Stalin. De hænger der og vinker fra hustage og facader og minder alle om, at en generation efter det sovjetiske kollaps har kommunismen stadig ikke sluppet sit tag.

Et andet håndgribeligt tegn på fortidens faste greb er de Ladaer, som der stadig kører masser af i byens gader, selv om de er et særsyn i Moskva.

Men den nye tid er alligevel slået igennem også her, opdager jeg under en gåtur på promenaden langs med Volga, da jeg støder på et monument til minde om Stalintidens ofre fra 1917 til 1956. Budskabet er utvetydigt. Og de gamle kommunistiske symboler har overalt i byen følgeskab af velkendte kapitalistiske brands i form af reklamer for kendte europæiske og amerikanske mærker fra Coca-Cola og Mc­Donald's til Gucci og Dior.

Cafeerne, butikkerne og vareforsyningen i byen er andre tegn på den nye tid.

Der er mere velstand og velfærd, end nogen kunne forestille sig i sovjettiden. Men samtidig ser man overalt tegn på forarmelse og elendighed med faldefærdige bygninger og mennesker, der ikke har nok til dagen og vejen. De elskelige bedstemødre, babusjkaer, vrimler overalt og falbyder blomster, grøntsager og hjemmestrik, alt, der kan omsættes og være med til at forbedre deres spinkle privatøkonomi.

Hvad er Putins største udfordring, når/hvis han kommer tilbage på præsidentposten?

Rusland er et af verdens mest korrupte lande.

Korruption gennemsyrer samfundet fra top til bund. Den største udfordring er at komme denne svøbe bare en smule til livs, så retssikkerhed og erhvervsklima bliver bedre, men Putin står selv bag det system, der findes nu, så jeg tvivler på, at han vil og kan ændre det.

I Astrakhan var der ingen iøjnefaldende kommunistiske levn, men mange tegn på økonomisk dynamik takket været byens strategiske beliggenhed og betydning som olieforsyningscenter. Der var en anden puls, men opbruddet og de sociale og økonomiske kontraster var lige så iøjnefaldende.

De tilfredses revolution Vi var ved at nærme os Moskva, mens jeg sad der ved siden af Vitalij og lod alle disse tanker og iagttagelser glide gennem mit hoved. Fortid og nutid hånd i hånd over – alt i det nye Rusland, det mægtige land, der dækker ni tidszoner og råder over nogle af verdens største naturrigdomme.

En gigantisk organisme af politik, økonomi og kultur med en historisk tyngde­kraft, der bliver ved med at holde landet fast i fortidens autoritære dogmer og sin evindelige splittelse mellem øst og vest i stedet for at skubbe det frem mod mere åbenhed, frihed og demokrati. Et land, der bliver ved med at famle efter sin identitet, mens det forgæves prøver at være sig selv bekendt og forene sin fortid med sin nutid. Et land på jagt efter sig selv.

Da vi skulle til at sige farvel, gav vi hinanden hånden med et smil og tak for snakken. Jeg ønskede Vitalij held og lykke, og han ønskede mig fortsat god rejse til Odessa, min næste destination. Vi udvekslede ikke telefonnumre eller email-adresser. Det var et af den slags tilfældige møder, der slutter, når rejsen slutter. Det var, som det skulle være.

Men i ugerne og månederne efter det omstridte russiske parlamentsvalg og de efterfølgende protestdemonstrationer kom jeg igen til at tænke på Vitalij. Jeg har ingen anelse om, hvorvidt han var med til demonstrationerne eller ej. Men jeg har let ved at forestille mig, at han var der sammen med den generation af succesri-

7

FOTO: SCANPIX

KARSTEN JAKOB MØLLER Generalmajor, senioranalytiker, Dansk Institut for Internationale Studier Er Rusland et demokrati om 10 år?

Jeg tror, at det vil tage længere tid at ændre det politiske system. Ruslands magtelite, som man plejer at kalde Kreml, agter ikke at give magten

Hvad er vores største udfordring i forholdet til Putins Rusland?

Vesten må forsøge at finde en balance mellem pragmatisk samarbejde, bygget på fælles interesser, og samtidig gøre opmærksom på principielle holdninger til demokrati og menneskerettigheder.

De er de privilegerede, de er den nye russiske elite, der nu sagde fra, fordi de havde fået nok af valgsnyd og Putins politiske manipulationer. Hans krumspring betyder, at han i virkeligheden kan blive ved med at bytte gårde med Medvedev, lige indtil de falder om af alder eller udmattelse.

Ligesom Vitalij forklarede det i flyvemaskinen, finder disse 'tilfredse' russere det uværdigt og ydmygende at blive behandlet på den måde af deres politiske ledere. Et af budskaberne ved demonstrationen var 'Vi er ikke kvæg', mens andre bar plakater med tydelige henvisninger til det arabiske forår 'Putin, Game Over!' el-

ler 'Rusland uden Putin', og det konstante refrain under protesterne var rettet mod Putins parti, Det forenede Rusland.

FOTO: SAMUEL RACHLIN

ge, professionelle russere fra forskellige brancher, der udgør den nye russiske middelklasse. Det er dem, der har været med til at give protestbølgen sit navn: 'de tilfredses revolution'.

Det var ikke de forhutlede, sultne masser, der gik på gaden for at protestere og kræve brød og pølse, mere i løn og bedre sociale forhold. Det var primært Vitalijs succesgeneration af veluddannede forretningsfolk og professionelle unge, der har nydt godt af den stabilitet og økonomiske fremgang, de har oplevet under de sidste 10 år under Putin. De er 'wired' og 'connected' og udgør Ruslands webnation på ca. 50 millioner brugere.

fra sig. Så vi kommer til at se noget, der ligner det, vi har i dag.

Magthaverne i Kreml styrer hele den politiske proces, herunder hvilke partier der får adgang til at stille op til valg. Den centrale valgkommission kasserer rask væk seriøse kandidater, og man bortdømmer seriøse partier, fordi de har lavet en eller anden fejl. Desuden er medierne styret af Kreml.

Rusland i opbrud Russerne er selv stærkt optaget af at fortolke og forstå demonstrationerne, de første omfattende protester rettet mod Putin med klare politiske krav, siden han kom til magten for 12 år siden. De demokratiske kommentatorer ser det som et afgørende skel og tegn på et nyt opbrud i Rusland. Det er kommet bag på både deltagerne og de russiske ledere, der står rådvilde, når de bliver mødt med krav ikke om penge, men politiske rettigheder.

Den slags har ikke eksisteret i Rusland før. En af kommentatorerne, Jevgenij Gontmakher, ser det som et tegn på, at Rusland er ved at blive et vestligt land. »Det er offentlig politik,« siger Gontmakher til avisen The New York Times. »Det er ikke længere marginalt at være engageret i offentlig politik. Jeg tror, det er første gang, det sker i Rusland. Det viser, at Rusland må vælge en europæisk vej. Folk siger, at Rusland ikke er Europa.

Men jo, Rusland er Europa.« Jeg må indrømme, at jeg hørte tilsvarende udsagn fra russerne for 20 år siden efter det sovjetiske kollaps. Det viste sig at være ønsketænkning og romantik. Måske er det anderledes i dag, hvor internetgenerationen er kommet til. Måske.

Jeg var der ikke til demonstrationerne, men har set masser af billeder fra de to begivenheder i Moskvas centrum. Jeg har siddet og studeret både plakaterne og ansigterne. Jeg prøvede selvfølgelig ikke at se Vitalij i folkemængden, men jeg kunne genkende ham i alle de andre ansigter.

I Astrakhan forsøger de russiske babusjkaer at faldbyde alt, der kan omsættes og være med til at forbedre deres spinkle privatøkonomi.

8

BRIEF

marts ‘12

FOTO: SCANPIX

ANNA LIBAK Cand.mag. i russisk og samfundsfag og litteraturredaktør på Weekendavisen.

Er Rusland et demokrati om 10 år?

Nej. Det bliver ikke et demokrati i vestlig forstand.

Et demokrati har forskellige grader, men én betingelse skal være opfyldt. Og det er, at vælgerne gennem valg kan afsætte de siddende magtha-

vere. Det kræver reel konkurrence mellem kandidaterne, og det er der ikke udsigt til i Rusland.

Ganske vist er der flere kandidater til årets præsidentvalg, men oppositionens kandidater er uden chance. De er nemlig ikke med på stemmesedlen. I Rusland afgøres valget ikke på valgdagen, men mellem valgene. Det væsentlige er ikke, hvad folk stemmer, men hvad de har at stemme på.

Det russiske menneskehav svinder ind

Hvis den menneskelige kapital bliver forsømt, mistrives eller bukker under på grund af sygdom og elendige fysiske og sociale forhold, så kan ingen nok så gigantisk naturressource gøre op for det.

Af alle Ruslands udfordringer kan den demografiske udvikling vise sig at være den største for det enorme land. Usund livsstil, emigration og en aldrende befolkning har skabt en dramatisk reduktion af det russiske folk, der udgør den største trussel for skabelsen af en moderne økonomi.

AF SAMUEL RACHLIN et enorme russiske menneskehav har været en kilde til styrke gennem landets historie. Ikke mindst i krigstid har landets ubegrænsede menneskelige ressourcer formet den militære strategi og et iskoldt regnestykke.

Men regnestykket går ikke længere op.

Det er blevet livsfarligt at være russer og bo i Rusland, et land, hvor fødselstallet falder, og dødeligheden stiger i en kombination, der har bragt landets befolkning i større sundhedsfare end borgerne i mange af de fattigste og mest sygdomshærgede lande i den tredje verden. Selv om vestlige befolknings- og sundhedseksperter peger på hjertekarsygdomme, alkohol, tobak og vold som årsager til den høje dødelighed, så har de alligevel problemer med at forklare, hvorfor Rusland klarer sig så dårligt og skraber bunden i statistikkerne.

D

Resultatet over de sidste par generationer har været et dramatisk fald i befolkningstallet. Ifølge Ruslands eget statistiske bureau er der siden 1992 blevet begravet 12,5 millioner mennesker mere, end der er blevet født. Det griber ikke kun ind i russernes familieliv med sygdom og livsforløb, der stopper alt for brat og alt for tidligt, men påvirker også arbejdsmarkedet og produktiviteten med vidtgående økonomiske konsekvenser.

I 2009 var den gennemsnitlige levealder for russiske mænd anslået til at være lavere end mænds levealder i Sudan, Rwanda og det aids-hærgede Botswana.

Den affolkning, der nu har været i gang i årtier, giver Rusland en særstilling blandt industrialiserede lande. Forskere tøver ikke med at kalde Ruslands sundshedstilstand for katastrofal.

En af dem, Nicholas Eberstadt fra American Enterprise Institute, skriver i

decembernummeret af magasinet Foreign Affairs, at kommunismens sammenbrud i Østeuropa og siden i Sovjetunionen sendte et demografisk chok gennem hele blokken med faldende fødselstal og øget dødelighed. I Østeuropa var det kun et forbigående fænomen, men det var ikke tilfældet i Rusland. Her viste problemerne sig at være både mere ekstreme og mere vedholdende end i nogen af de andre tidligere kommunistiske lande. Fra 1993 til 2010 faldt Ruslands befolkning fra 148,6 millioner til 141,9 millioner, et fald på næsten 5 procent.

Værre i Rusland end i Vesten Der er også negative demografiske tendenser i flere af de rige industrilande, men hvad forskerne bliver ved med at fremhæve, er, at de faldende befolkningstal i lande som f.eks. Japan, Tyskland og Italien finder sted samtidig med en stadig

9

FOTO: POLFOTO

LARS POULSENHANSEN Dansk tolk og Rusland-ekspert.

Er Rusland et demokrati om 10 år?

Ja, og i princippet også nu, men det er et andet end vores. Vores er solidt forankret i traditionen, men Rusland har kun 20 års erfaring med et

ikke-totalitært samfund. Det kræver tid at lære demokrati at kende. Russerne siger selv, at de mangler meget. En demokratisk udvikling forudsætter, at Putin ikke strammer skruerne.

for mange ledere i Vesten at komme uden om den gamle holdning til Rusland som værende Sovjetunionen.

Hvad er vores største udfordring i forholdet til Putins Rusland?

Vesten skal på sin side lægge sit gamle syn på Rusland bag sig – at det stadig er noget i retning af Sovjet, for det er det ikke. Men det er svært

FOTO: POLFOTO/CORBIS

Graden af afsondretheden af Ruslands landområder er næsten ufattelig. Men de russiske landområder bliver endnu tyndere befolket i kraft af dalende befolkningstal og stigende urbanisering. Billede fra halvøen Kamtjatka.

bedre helbredstilstand i befolkningen.

I Rusland er der derimod tale om en krise, hvor sundheden bliver ved med at falde og føre til stigende dødelighed.

Epidemier udløst af hiv/aids og en særlig ondartet form for tuberkulose bliver ofte brugt som forklaring på Ruslands sundhedskrise. Selv om de spiller en rolle, viser det sig, at de ikke er en afgørende faktor i den store forskel mellem levealder og dødelighed i Rusland og Vesten. Det er hjertekarsygdomme, der er den store dræber i Rusland og er skyld i over 70 procent af dødsfaldene. Det er den væsentligste årsag til den dramatiske forskel mellem Rusland og vestlige lande. I anden række kommer dødsfald forårsaget af forgiftninger, drab, selvmord, trafikulykker og andre voldelige ulykker. Vodka og tobak

10

er medvirkende årsager til problemerne i et land, hvor alkoholismen nærmest er en folkesygdom, og hvor 36 procent af den voksne befolkning er rygere, en højere andel end i noget vestligt land.

Selv om forskerne kan påvise alle disse årsager og sammenhænge ved hjælp af statistik og omfattende studier, så er det ifølge Nicholas Eberstadt og andre vestlige eksperter ikke nok til at forklare, at russernes sundhedstilstand er værre, og dødeligheden højere, end vestlige sundhedmodeller har været i stand til at forudsige. Han må konstatere, at ingen kan forstå, hvorfor russerne er så usunde, som de er.

Putin: Ruslands største udfordring Nogle af de vestlige forskere er gået så

vidt som at sige, at krisen truer Ruslands genetiske masse. Det vil sige, at russerne vil have problemer med at reproducere sig selv og overleve som nation. Russiske forskere afviser ofte den slags analyser og prognoser som dommedagsmyter og propaganda. De indrømmer, at den demografiske udvikling i Rusland ikke er opmuntrende, når man i dag har en dødelighed blandt russiske mænd på højde med, hvad den var under Ruslands sidste zar, Nikolaj II. Men de mener alligevel, at deres vestlige kolleger overdriver, misfortolker og fordrejer tallene for at miskreditere Rusland.

De pointerer, at den voksende levestandard vil gavne folkesundheden, og at den russiske regering satser hårdt på at øge befolkningens helbredstilstand gen-

BRIEF

marts ‘12

kan gøre næsten, hvad han vil. Men de reagerer imod den klare markering af, at deres stemmer ses som underordnede. Ti år er ikke nok til at skabe den retsstat, som er en forudsætning for demokrati – eller til at rette op på en forfatning, som sikrer enmandsvælde.

FOTO: POLFOTO

VIBEKE SPERLING Rusland-medarbejder, Politiken.

Er Rusland et demokrati om 10 år?

Nej. Det er en særlig lang proces efter tilbageslag for demokratiet under Vladimir Putin. Russerne ved godt, at han er den stærke mand, der

nem uddannelse og direkte investeringer i sygehusvæsenet og medicinalindustrien.

Alt i alt mener de, at udviklingen i Rusland stort set følger de samme demografiske tendenser som i Vesten. Ingen grund til alarm og panik.

Men Vladimir Putin selv slog alarm, da han i en tale om nationens tilstand i sin anden præsidentperiode kaldte den demografiske krise for Ruslands største udfordring. En af Ruslands førende demografer, Viktor Perevedentsev, har fulgt op med en advarsel om, at Ruslands befolkning risikerer at være halveret omkring år 2050. Han kommenterede officielle sovjetiske prognoser og en FN-rapport, der forudsagde en nedgang i den russiske befolkning fra de nuværende 142 millioner til et sted mellem 80 og 100 millioner mennesker. Perevedentsev mente, at de tal kunne vise sig at være alt for optimistiske.

Det er muligt, at nogle af de vestlige eksperter overdriver, men ingen kan afvise situationens alvor.

Russerne selv er opmærksomme på problemerne og er dybt bekymrede over situationen. En meningsmåling sidste sommer viste, at sundhedsproblemerne kommer ind på andenpladsen over de be-

Hvad er Putins største udfordring, når/hvis han kommer tilbage på præsidentposten?

Putins fremsynede rådgivere fortæller ham, at

kymringer, der ligger den russiske befolkning mest på sinde. 53 procent af de adspurgte svarede, at de er mest bekymrede over sundhedstilstanden i landet. På førstepladsen med 67 procent kom befolkningens bekymring over de høje leveomkostninger. Den udbredte korruption lå på tredjepladsen med 49 procent. Kriminalitet, ringe uddannelser og politisk ufrihed ligger også højt på russernes problemliste.

Knap hver fjerde vil emigrere Kombinationen af de plager og bekymringer har fået et voksende antal af yngre russere til at bryde op og søge lykken uden for Ruslands grænser. Det er ikke ligefrem landeflugt, men når 22 procent af den voksne befolkning siger, at de godt kunne tænke sig at emigrere til udlandet, begynder det at ligne en trend, der kan måles og sætte sig spor i den demografiske statistik. Og det er ikke kun mennesker, der søger ly i udlandet. Også den russiske kapital strømmer den vej og understreger den samme tendens med beløb på omkring 34 milliarder dollar, der hvert år bliver udført for at blive placeret i udenlandske banker, virksomheder eller

Ruslands befolkning Befolkningen i millioner 150 140 130

2008

2000

1990

1980

1970

120 1960

der må seriøse reformer til, men hans magt er baseret på magtstrukturer, der lever af at holde seriøse reformer og frie markedsmekanismer fra dørene.

ejendomme. I 2011 nåede kapitalflugten ifølge russiske kilder op på 84 milliarder dollar. Russerne har ikke tillid til deres eget land som en sikker havn for deres kapital.

Det er en udbredt opfattelse, at energiog naturressourcerne er Ruslands største rigdom. Og det er sandt nok i den forstand, at indtægterne fra de kolossale russiske energiforekomster udgør krumtappen i den russiske økonomi. På den måde er Rusland i højere grad en råstoføkonomi end et højindustrialiseret land, der producerer kvalitetsvarer, som resten af verden ønsker at købe. De russiske bilfabrikker er stadig ikke i stand til at fremstille en bil, der kan blive en eksportvare.

Men ingen naturrigdomme eller efterspurgte industrivarer er så vigtige som den menneskelige kapital, som intet land kan klare sig foruden. Hvis den menneskelige kapital bliver forsømt, mistrives eller bukker under på grund af sygdom og elendige fysiske og sociale forhold, så kan ingen nok så gigantisk naturressource gøre op for det. Det nytter ikke noget, at man svømmer i olie, hvis ens borgere mister arbejdsevnen, dør i en ung alder eller foretrækker at emigrere med deres familier for at sikre sig et godt og sundt liv og lade et andet land få glæde af deres talenter og deres kapital.

Det er en af de store udfordringer, der venter Vladimir Putin nu, hvor han er ved at lægge op til sin tredje periode som præsident i et land, der er letgenkendeligt, men som også står i forandringernes tegn fremkaldt af alle de politiske, økonomiske og sociale kræfter, der er på spil i et gigantisk system som det russiske samfund.

Det er det stof, fremtidens historiebøger bliver til af, mens nutiden kæmper for at forstå det regnestykke, vi er i stand til at opfange som f.eks. statistikernes tal for fødsler og dødsfald.

Kilde: FN

11

Rusland

Vi er gået på opdagelse i Ruslandskortet – og har udvalgt byer og områder af særlig interesse.

+3 TIMER

TIDSZONER: GMT

+4 TIMER

+6 TIMER

+7 TIMER

+8 TIMER

SANKT PETERSBORG

4.661.219

BEFOLKNING Sankt Petersborg er en gammel industriby med en række tunge industrier. Byen tiltrækker dog også andre store projekter, bl.a. Gazproms nye hovedkontor, hvor Europas største skyskraber er planlagt.

MOSKVA

NOVOSIBIRSK

10.382.754

BEFOLKNING 22 procent af Ruslands bruttonationalprodukt bliver skabt i Moskva. Ifølge Forbes den by i verden med flest millionærer og ifølge flere andre opgørelser verdens dyreste by. Har landets laveste arbejdsløshed.

12 12

1.473.737

BEFOLKNING Generelt er Sibirien tyndt befolket med en økonomi baseret på råstoffer. Novosibirsk er den store undtagelse. Ruslands tredjestørste by er et vigtigt center for en række industrier.

BRIEF

marts ‘12

De tre ekstremer RUSLANDS NORDLIGSTE BYGD Den lille bebyggelse Dikson med 600 indbyggere er en af verdens nordligste småbyer. I Grønland er det kun Qaanaaq (Thule), der ligger længere mod nord.

+9 TIMER

+10 TIMER

RUSLANDS (EUROPAS) HØJESTE BJERG Elbrus er med 5642 meter Ruslands højeste bjerg og væsentligt højere end franske Mont Blanc i Alperne, der oftest nævnes som Europas højeste. Det er dog et definitionsspørgsmål, om Elbrus ligger i Europa eller Asien.

+11 TIMER

VERDENS KOLDESTE BEBOEDE STED Oymyakon er verdens koldeste beboede sted.

Gennemsnitstemperaturen i januar og februar ligger på 45 minusgrader. Der er målt op til 72 minusgrader. Omkring 500 indbyggere har denne fornøjelse.

+12 TIMER

Tre områder, hvor russerne er i mindretal

De vigtigste områder for mineraler

TATARSTAN Hvem: Tatarerne er et muslimsk folk, der delvist nedstammer fra mongolernes Gyldne Horde. De har været underlagt Rusland siden Ivan den Grusomme i 1550. Efter Sovjetunionens sammenbrud har der været et vist ønske om løsrivelse fra Rusland. Tatarerne er det største ikkerussiske folk i Rusland.

BEFOLKNING: RUSSERNE UDGØR:

YAMALO-NENETS Lige syd for polarcirken i Yamalo-Nenets ligger verdens næststørste naturgasfelt. 90 procent af Ruslands gas kommer herfra.

Så sent som i slutningen af 1970’erne boede der under 100.000 i området.

Områdets størrelse: Befolkning: 500.000

NORDOSSETIEN Hvem: Ossetere er folk, som sprogligt og etnisk er knyttet til Iran, men størstedelen af befolkningen er kristne. Et mindretal er muslimer. Ossetien er arnested for Ruslands konflikt med Georgien, da det georgiske Sydossetien har erklæret sig uafhængigt med støtte fra Rusland.

BEFOLKNING: RUSSERNE UDGØR:

KHANTY–MANSI Størstedelen af Ruslands olie kommer fra denne tyndtbefolkede republik på grænsen mellem Ural og Sibirien. Har verdens sjette største oliefelt.

Områdets størrelse: Befolkning: 1,5 mio.

TJETJENIEN Hvem: Tjetjenien er Ruslands mest kendte løsrivelsesrepublik, der har gennemlevet blodige kampe, terror og krig siden Sovjetunionens fald.

Efter den sidste Tjetjenien-krig i 2000, der kostede op mod 75.000 livet, er situationen dog forbedret meget – ikke mindst i hovedstaden Grozny.

BEFOLKNING: RUSSERNE UDGØR:

SAKHA (JAKUTIEN) Jakutien er ca. på størrelse med Indien. 25 procent af verdens diamantproduktion kommer fra området, foruden guld, olie, gas, sølv og tin.

Områdets størrelse: Befolkning: 950.000

3.700.000 43%

700.000 30%

1.270.000 2%

17x

12x

72x

13

13

FRIRUM

Tålmodighed i en støjende tid »Den, der kan være tålmodig, kan få, hvad han vil.« Sådan sagde den amerikanske statsmand og forfatter Benjamin Franklin for snart 300 år siden. Selv i et højteknologisk samfund, hvor alting går rasende stærkt, og vi multitasker som aldrig før, findes der mennesker, der er gode til at fokusere, vente og … vente. Mød jægeren, dameskrædderen og whiskydestillatøren – tre tålmodige mennesker.

AF TOMMY HEISZ FOTO JASPER CARLBERG

14

BRIEF

marts ‘12

Man får altid mindst tre chancer THOMAS NIELSEN, 41 år Jæger Som jæger går man ikke rundt og tænker over, at man er særlig tålmodig. Det med tålmodighed er jo nærmest et grundvilkår for selve det, man foretager sig, når man er jæger.­Hvis man ikke trives med at vente – og nogle gange i meget lang tid – så kan man ikke være jæger. Så enkelt er det.

Når jeg sidder og venter, er jeg helt i ét med nuet. Det, jeg venter på, kan ske om to minutter, det kan ske om en time,­eller det kan ske om en måned.

Jeg aner det ikke. Der kører konstant en indre film.

Jeg ser hele tiden det dyr komme gående fri af træerne. Den samme film igen og igen, og det er med til at skærpe mine sanser.

Ofte kommer jeg tomhændet hjem fra jagt. Det sker nok sådan cirka hver anden gang. Her vil mange andre mennesker måske tænke, at det er mærkeligt at bruge så meget tid på noget, der ikke fører til noget. At det er spildtid – timer, som jeg kunne have vekslet til noget andet. Men sådan er det jo ikke. Selvom jeg selvfølgelig gerne vil nedlægge et dyr, har jagten ikke kun det ene formål.

For mig handler det mindst lige så meget om at komme ind i en anden tilstand. Hvis det kun handlede om at skyde mange dyr, kunne jeg rejse til Afrika på en af de ture, hvor der er garanti for, hvor mange dyr hver deltager kommer til et nedlægge.

Det siger mig ingenting.

Jeg tror, man kan sammenligne det med forskellen på at dyrke yoga og styrketræning. Den, der dyrker yoga, synker helt ind i nuet, mens den, der dyrker styrketræning, gør det for at nå et nyt sted hen – med et mål for øje.

Hvis man har svært ved at sidde stille, får man det svært som jæger.

TID: 08:05 STED: Humlebæk, Nordsjælland

For i langt de fleste tilfælde er det bedste, man kan gøre, at blive siddende på præcist samme sted. Jo mere man bevæger sig rundt, jo mindre bliver ens chance.

Inden jeg går på jagt, forestiller jeg mig altid, at jeg får mindst tre chancer for at nedlægge et dyr.

Det er ikke sikkert, at jeg får noget med hjem, men så er det, fordi jeg har gjort noget forkert ved de tre chancer, jeg fik. Men det har vist sig at holde stik: Chancerne byder sig altid, og der kommer altid mindst tre af dem. Det er sådan noget, man kan fylde sit hoved med, når man sidder derude i skoven omgivet af total stilhed og bare venter.

15

TID: 13:15 STED: Kongens Nytorv, København

16

BRIEF

marts ‘12

Tiden bliver ophævet LONE NØRHOLT, 36 år Dameskrædder hos Det Kongelige Teater Det er en lang proces, når der skal sys kostumer til en forestilling. Scenografen eller instruktøren har nogle ideer, der ender som tegninger på vores bord.

Vores arbejde er så at få det til at leve op til de forventninger, samtidig med at det opfylder en masse andre krav. Det er ikke nok med, at en kjole sidder på den helt rigtige måde. Den skal også være slidstærk, så vi kan bruge den i mange år. Samtidig skal der nemt kunne laves ændringer på den.

Meget af det, vi laver, bliver syet i hånden. Både fordi det skal være nemt at ændre igen, og fordi det på den måde bliver flottere og mere holdbart. Der er omkring 80.000 kostumer i garderoben, og vi kan godt regne med, at det, vi sidder og laver nu, også skal kunne bruges om mange år i en ny sammenhæng.

Vi syr kostumerne individuelt, så de passer præcist til den skuespiller, der skal bruge dem. Det skal sidde på den helt rigtige måde, og samtidig skal det leve op til de forestillinger, instruktøren og scenografen har haft til det, da de bestilte det.

Det kan tage meget lang tid at arbejde med, når man for eksempel skal sy hægter bag på en kjole.

Der kan ofte være 12-14 hægter på én kjole.

Hver eneste lille hægte skal sys med 15 sting, og alle stingene skal ligge helt lige og pænt.

Vi kender smutvejene, men når vi vælger ikke at bruge dem, er der en god grund til det. I stedet for at sidde og sy hver eneste hægte i kan man jo vælge at bruge et hægtebånd. Men hvis der så op til en forestilling går tre hægter, er det nemmere og hurtigere at skifte dem, hvis de er syet enkeltvis. Det samme gælder for eksempel perler. Hvis det nu bare var en brudekjole, der skulle holde en enkelt aften, kunne vi nøjes med at hæfte for hver femte perle, men vi kan godt finde det nødvendigt at hæfte hver enkelt perle for sig, fordi det er så vigtigt, at det holder – også når det bliver brugt under lidt vilde omstændigheder på scenen. Hvis der ryger perler af, mens forestillingen er i gang, kan det i værste fald medføre, at der er dansere, der falder og kommer galt af sted på scenen. Der er mange ting at tænke på.

>>>

17

18

BRIEF

marts ‘12

Til at begynde med var det bare en hobby MOGENS VESTERBY, 60 år Destillatør hos Stauning Whisky Vi er ni, der er gået sammen i forsøget på at lave den første single malt whisky på dansk byg. Vi begyndte helt tilbage i 2005, men vi venter stadig på den store mærkedag. Det sker 1. juli i år, at vi for første gang kan tappe noget, vi må kalde whisky.

For at man kan bruge den betegnelse, skal det nemlig være lagret i mindst tre år.

Til at begynde med var det bare en hobby. En fiks idé, der opstod på en sommerhustur, hvor min ældste søn smagte på en whisky og udbrød: »Hvorfor kan man ikke bare selv lave det?« Jeg var slagter og havde nogle lokaler, der kunne bruges til formålet, så det gik vi i gang med at indrette som mikrodestilleri. Senere greb det om sig, og vi købte en gård, hvor vi forventer at kunne lave 6000 liter om året. Jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle vokse så meget, men på et tidspunkt lod vi den verdenskendte whiskysmager Jim Murray smage på det, vi havde lavet, og han sagde, at vi var nødt til at lave meget mere end det par hundrede liter om året, vi planlagde.

Vi laver alting selv og kun med lokale råvarer.

Det har været en del af projektet fra starten at se, om det kunne lade sig gøre. I stedet for at importere maltbyg har vi selv lavet det. Jeg henter kornet hos en lokal landmand og malter det. Det sker ved at gøre kornet en smule vådt, hvilket får det til at begynde at udvikle sukker for at begynde at spire.

Men inden det begynder at gro, bremser man processen ved at tørre det. Så står man tilbage med korn med et højt sukkerindhold, som man skal bruge til whiskyen. Det er en lang proces, der kræver både tålmodighed og opmærksomhed. Man kan ikke bare overhælde to tons korn med vand og lade det ligge, for det kan udvikle sig på forskellige måder afhængig af temperatur, luftfugtighed og flere andre faktorer.

Det kræver, at der er et menneske, der holder øje med det og følger udviklingen.

TID: 14:53 STED: Stauning, Vestjylland

Det kræver tålmodighed at lave selve whiskyen, men det er egentlig mindst lige så meget alle de ting udenom. Vi brugte næsten to år på at indrette den gård, vi købte, så den kunne bruges til formålet. Vores kobber-potstills har vi været nødt til at købe hjem, men ellers kan man komme langt med gamle mælketanke og den slags. For eksempel har vi selv udviklet en kornvender. Normalt går man og vender kornet med skovle, men den her vender det automatisk. Alle de ting kræver tid og engagement, og det er også en af grundene til, at der går mange år, fra man får ideen om at lave sin egen whisky, til man kan smage på den.

19

ATTITUDE

Med formanden på arbejde Formand for Folketinget er en post, som kræver, at man nedtoner sit partipolitiske engagement for at repræsentere alle de folkevalgte.

Og det kan være svært. Vi tog med Mogens Lykketoft på arbejde og mødte en mand, der vil ændre arbejdsgangen i parlamentet.

AF EBBE FISCHER

20

FOTO JACOB NIELSEN

BRIEF

marts ‘12

FACTS OM FOLKETINGETS FORMAND • Formanden vælges, efter at et nyvalgt Folketing er trådt sammen. Den nuværende formand har således siddet siden oktober.

• Formanden leder møderne samt varetager det samlede Folketings interesser. Ifølge sekretariatet bruges 50 procent af formandens tid på møder, 25 procent på repræsentation og 25 procent i Folketingssalen.

• Formanden er desuden øverste chef for Folketingets administration, der tæller 400 ansatte.

• Formanden udfører sit arbejde sammen med fire næstformænd. Tilsammen udgør de Præsidiet.

• P.t. er Mogens Lykketoft fra Socialdemokraterne formand. Derudover er Bertel Haarder (Venstre), Søren Espersen (Dansk Folkeparti), Marianne Jelved (Det Radikale Venstre) og Holger K. Nielsen (Socialistisk Folkeparti) medlemmer af Præsidiet.

Web: www.ft.dk

»Så er mødet åbnet!« Mogens Lykketoft ringer med klokken. Den 66-årige politiker holder en kunstpause og ser afmålt ud over forsamlingen. Så læser han forslaget om ’aktiv beskæftigelsesindsats’ højt. Det skal til afstemning. De fleste af de 179 medlemmer i parlamentet er på plads; alt er tjekket af på forhånd, og et stort flertal stemmer lovforslaget igennem. Efter afstemningen rejser medlemmerne sig pludselig op, pakker højlydt sammen, snakker med sidemanden, går mod udgangen. »Vi åbner forhandling om et øjeblik, når de talende kolleger er gået ud,« bemærker Lykketoft skarpt. Han står op, afventer, inden han giver ordet til Venstres Hans Andersen, som taler sin sag, mens de sidste politikere er på vej ud.

Bortset fra en håndfuld sundhedsordførere. De debatterer nu mulig hjælp til 5.000 danskere med en tandsygdom.

Mellem morgenkaffe og regentbesøg Vi møder Lykketoft fire timer tidligere til

et morgenarrangement i ligestillingens tegn. Socialdemokraternes ’grand old man’ i Folketinget fik formandsposten i oktober, og han har indvilget i, at vi følger med rundt på to arbejdsdage. Den første er lidt speciel. Den 10. januar er dagen, hvor dronning Margrethe kommer på officielt besøg i anledning af sit 40-årsjubilæum som regent. Men heller ikke mere speciel, end at formandens arbejde for cirka 25 procents vedkommende består af repræsentation.

Inden majestætens ankomst er Lykketoft på plads i Folketingets fællessal, hvor lysekronerne hænger tungt fra loftet, mens et maleri af den grundlovsgivende forsamling pryder endevæggen. Vi er i magtens centrum.

Tidligere kulturminister Jytte Hildens bog – 'Kvinder i statsråd – kvinder på tinge' er på dagsordenen. Salen er fyldt til randen af velklædte midaldrende kvinder og enkelte mænd. De lytter og griner, mens Jytte Hilden taler veloplagt om sin bog. Bagefter er der forfriskninger, mens

TV 2 erobrer et hastigt interview på gangen – kort inden Dronning Margrethe II’s ankomst til Folketinget.

Lykketoft hjemmevant går fra den ene kendte til den anden. De ser lidt genert op, når han kommer gående, de vil tydeligvis gerne tale med den erfarne politiker par excellence. Lykketoft taler gerne lidt højt, han sætter ofte armen i siden, bruger sit kropssprog. Han er tydeligvis en af elefanterne på Borgen. Efter en lille time i Fællessalen er det tid til gruppemøde hos Socialdemokraterne. Partiets lokale ligger lige om hjørnet, og Lykketoft følges med sin sekretær. De stopper kort for at snakke – lige ved siden af en buste af den afdøde Socialdemokrat Svend Auken. Pludselig kommer den yngre partifælle Henrik Sass Larsen forbi, og han får straks et venskabeligt klask på skulderen. »Hvor skal du hen?« – spørger Lykketoft højt og griner.

Svaret kender han selvfølgelig. I næste øjeblik passerer et par unge kvindelige politikere i højhælede sko og smarte kjoler. De har kurs mod gruppeværelset, hvor en stor del af Danmarks love er blevet planlagt. Selve gruppeværelset har

Højt humør i Socialdemokraternes gruppeværelse.

21

højt til loftet, og snakken runger lidt, mens S-ministre og menige socialdemokrater dumper ind. Lykketoft har sin plads lidt tilbagetrukket i lokalet.

Dronningen kommer Mogens Lykketoft gør sig klar til at modtage dronningen. TV 2 fanger ham på den korte vej mellem gruppeværelset og formandskontoret. Ansigtet er lagt i alvorlige folder. »Spiller dronningen en rolle i dag,« vil journalisten vide om landets formelle overhoved. Lykketoft er ikke i tvivl. »Du kan jo bare spørge danskerne, om

hun spiller en rolle. Den danske befolkning siger ja til monarkiet, og derfor har vi det endnu,« fastslår han og haster videre, mens journalisten vinker Venstres Lars Løkke Rasmussen hen. Også han er – ikke overraskende – royalist, men det når Lykketoft ikke at høre.

Formanden er allerede videre, og få sekunder senere går han ind ad døren til sit kontor, hvor to sekretærer er travlt optaget på computerne. De ser op og smiler venligt. Lykketoft nikker og går ind på sit private kontor, som er stort og lyst. Et kæmpe mødebord står i siden, og bagved står et sofaarrangement, mens en række

lovbøger pryder reolen bag skrivebordet.

Lykketoft sætter sig ned. Han har ti minutter, inden han skal modtage dronningen.

Han bladrer lidt i sine papirer. Normalt skriver han stikord ned, men i dag skal alt klappe på sekundet, og talen er derfor skrevet ned til sidste komma. Han virker uimponeret. Har mødt dronningen mange gange, prøvet det meste.

Efter nogle minutter rejser han sig, tager en dyb indånding og går ud ad døren.

Ved trappen står journalisterne tæt, og kameraerne følger ham, mens han roligt går ned mod den røde løber, der er rullet ud ved hovedindgangen.

THOMAS LARSEN, BERLINGSKE Vi har bedt Thomas Larsen, politisk kommentator på Berlingske Tidende, pege på, hvilke formænd der stikker ud – i nyere tid.

Hvem er de vigtigste formænd gennem tiden? »I nyere tid er der ingen tvivl om, at det er den nu afdøde socialdemokrat Erling Olsen (formand 1994-98).

Kort fortalt registrerede Erling Olsen, at folketingsmedlemmerne havde svært ved at udfylde deres rolle, fordi de havde vanskeligt ved at hamle op med de virksomheder, fagforeninger og interesseorganisationer, som forsøger at påvirke Folketingets arbejde. Den erkendelse banede vejen for en reform. Folketingsmedlemmerne fik mulighed for at ansætte jurister og økonomer. De fik simpelthen bevilget midler til det, så de i dag er langt bedre klædt på. Reformen blev kaldt Olsen-planen.«

Kalenderen tjekkes af med Folketingets pressesekretær Peter Krab. I baggrunden anes en buste af den nu afdøde partifælle, med- og modspiller Svend Auken.

Lykketoft overvåger sit parlament. Formanden skal sørge for, at processerne glider, og at alt går ordentligt til.

22

Hvilken formand har været mest kontroversiel? »I nyere tid er to formænd blevet brændemærket, fordi de var tæt i berøring med Tamilsagen.

Det drejer sig om Erik Ninn-Hansen og H.P. Clausen.

Man vil jo gerne have, at Folketingets formand er en samler. Én, som har ydet en stor indsats, og som er bredt respekteret for sit arbejde i folkestyrets tjeneste. Og der var særligt Erik Ninn-Hansen ekstrem kontroversiel,« fortæller Thomas Larsen.

Da Erik Ninn-Hansen tiltrådte som formand i 1989, skete det, efter at han var trådt tilbage som justitsminister på grund af en afgørende rolle i Tamilsagen, der senere kostede Schlüter-regeringen livet. Mens Ninn-Hansen blev tiltalt ved en rigsretssag, blev der rejst kritik mod hans afløser som både justitsminister og Folketingets formand, H.P. Clausen, for at have videregivet urigtige oplysninger til Folketinget. Han måtte efterfølgende også træde tilbage som formand i 1993.

BRIEF

marts ‘12

DE TIDLIGERE FORMÆND OM FORMANDENS ROLLE: Formanden har den funktion på Christiansborg, som en borgmester har på et rådhus.

Man er administrativ chef, men det er klart, at man ofte kan føle sig partipolitisk låst, fordi man er hele Folketingets repræsentant.

Formanden kan ikke udtale sig om hvad som helst. Men det er okay at deltage i partiets aktiviteter, og rollen giver også nogle muligheder. »Nogle gange sagde folk fra mit eget parti, at jeg var for hård ved dem, men det var måske for at vise, at jeg ikke var partisk. Mit mål var, at tingene skulle gå ordentligt til.« Christian Mejdahl (V), formand 2003-07 »Det er jo blodig alvor. Folketingets arbejde skal ikke være underholdende. Det er et håndværk, som har følger for mange mennesker, og det skal egentlig være lidt kedeligt. Man vedtager love, som til tider kan være totalt ødelæggende. Den politiske underholdning må så finde sted ude i landet i debatter.« Thor Pedersen (V), Dronning Margrethe II og Mogens Lykketoft på vej op ad Folketingets store, berømte trappe under markeringen af majestætens 40-års-regentjubilæum.

formand 2007-11

En sjælden afslappet stund på det mondæne kontor, der tilhører Folketingets formand.

23

Politiske modstandere har ofte haft et fint indbyrdes forhold i Folketinget. Her SF’s Öslem Cekic, Mogens Lykketoft, og Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll.

Lykketoft vil ændre Tinget To dage senere møder vi Lykketoft igen.

Han sidder alene på sit kontor, optaget af at skrive et par svar på borgerhenvendelser. Han skriver dem i hånden. Kort efter ser han op. Koncentreret, afslappet, seriøs.

Han har lige været til gruppemøde igen, og efter interviewet skal han til reception hos Grønlands repræsentation.

Lykketoft fortæller, at han gerne ser debatterne i Folketinget blive mere som i det berømte britiske underhus. »Jeg vil gerne have, at debatterne herinde bliver mere indholdsrige og livlige.

Hvis man var indstillet på nogle hurtige, kvikke replikskifter, så kunne man måske også få en debat, som kunne fange folkets interesse og øge Folketingets anseelse. De er ofte for langstrakte, og de kan være chikanerende i deres form,« mener han.

24

Er det formandens rolle at gøre Folketinget mere folkeligt? »Hvis formanden har en væsentlig rolle, så må det da være at løfte respekten for arbejdet i dette hus – og for politik i almindelighed. Hvis det kan understøttes af andre måder at diskutere på, så kan jeg måske hjælpe det på vej,« svarer han – og tilføjer: »Men det er altså også vigtigt, at politikerne taler med hinanden, om de virkelig er tilfredse med den måde, de gør det på.

Det synes jeg, at rigtig mange af dem ikke har grund til at være.« Lykketoft bryder ud i et jovialt grin og erkender, at han gerne vil fremprovokere en diskussion om emnet. Han synes ofte, debatten er ’for ondskabsfuld’. Ifølge politisk kommentator Niels Krause-Kjær bliver det imidlertid svært for Lykketoft at ændre debatformen.

»Andre har haft den ambition før ham, og de har forsøgt. Det er selvfølgelig fint, at Lykketoft siger det, og det kan også lade sig gøre, men det er sgu svært,« mener han.

Tilbage på formandskontoret uddyber Lykketoft, at han gerne vil have, at debatterne bliver mere principielle. Han er træt af enkeltsager. Desuden har han en speciel idé. Folketingets formand kigger op og læner sig lidt frem i stolen, holder en kunstpause, inden han siger: »Vi skulle gerne frem til en regelmæssig debattime mellem statsministeren og oppositionens ledere. Det er netop en debatform, der ligner den måde, briterne gør det på. Det håber jeg at kunne skabe opmærksomhed om. Men vi er ikke færdige med at diskutere det,« erkender han.

BRIEF

marts ‘12

Indsigt

35

Danskerne bliver ældre og ældre. Derfor giver det god mening, at den livsvarige pensionsordning, livrente, står foran et comeback.

INDBLIK I NORDEA PRIVATE BANKINGS VERDEN. DINE RÅDGIVERE PÅ ARBEJDE.

Olieprisens udvikling er genstand for massiv interesse i hele verden. Vi har besøgt Nordeas analytiker Thina Saltvedt, der er en af Nordens største kendere af markedet.

s. 30

Jeg bruger en stor del af min dag på at følge den politiske udvikling i lande som Kasakhstan, Sudan og Nigeria.

Nordeas norske olieanalytiker Thina Saltvedt.

Ny lovgivning øger behovet for kvalificeret sparring Velkommen til denne udgave af brief, hvor vi kommer vidt omkring i både emnevalg og geografisk. Fra toppen af Jylland tager vi med en investeringsrådgiver på privat kundebesøg, og i Oslo har vi mødt en af Nordens førende olieanalytikere, Thina Saltvedt. I interviewet får du hendes svar på, hvorfor der reelt ikke er noget alternativ, der kan erstatte vores store afhængighed af olie.

Vi kommer naturligvis også helt tæt på det, det handler om i Private Banking: Rådgivning med udgangspunkt i din situation. Før nytår vedtog politikerne en ny finanslov, der både ændrer reglerne for generationsskifte i virksomheder og sænker fradraget for indbetalinger til pension.

Begge er emner, som potentielt berører en stor del af læsere af brief, og i den forbindelse ser vi

INDSIGT

nærmere på en pensionstype, som mange ellers havde lagt i graven.

Ny lovgivning og forandringer i din egen eller din families situation øger behovet for kvalificeret rådgivning og sparring. Som kunde i Private Banking har du adgang til en række specialister, og du er altid velkommen til at tage os med på råd.

God fornøjelse med brief.

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

FOTO: JACOB NIELSEN

25

Rådgiver på hjemmebesøg

Normalt går vi hen i banken, hvis vi har brug for rådgivning. Men sådan behøver det ikke være. Hos NORDEAS FORMUEFORVALTNING I AALBORG er chefinvesteringsrådgiver Helle Koch næsten mere på farten end hjemme på kontoret, når hun besøger sine kunder. BRIEF TOG MED, DA CHEFINVESTERINGSRÅDGIVEREN VAR PÅ HJEMMEBESØG.

AF SØREN HØJLUND CARLSEN FOTO: DAVID BERING

D

et er fredag morgen midt i Aalborg. Klokkespillet på den hvide Budolfi Kirke hilser dagen velkommen, mens medarbejderne i Nordea møder ind til den sidste dag inden weekenden. En af dem hedder Helle Koch, og hun skal ikke tilbringe fredagen med at lytte til klokkespil fra kirken. Hun når kun lige at tjekke aktiekurserne på sine tre computerskærme og snakke lidt med sine kolleger om gårsdagens begivenheder på det danske aktiemarked, før hun skal tilbage ned på parkeringspladsen og finde bilen til dagens første møde ude i virkeligheden.

For chefinvesteringsrådgiveren i formueforvaltningen i Aalborg bruger nemlig ikke kun sin arbejdstid foran aktiekurser og i telefonen. Hun bruger også en stor del af sin arbejdsdag ude hos sine kunder.

Hos Private Banking-afdelingen i Nordea gør man nemlig en dyd ud af at møde kunderne på deres hjemmebane. Derfor gør Helle Koch sig nu klar til en tur til Aalborg-bydelen Hasseris, hvor den første kunde venter med kaffe og hjemmebag.

Helle Koch besøger sine kunder jævnligt – som regel i kundens hjem. »Det er en meget vigtig del af vores service og hele strategi i forhold til vores kundepleje, og jeg nyder virkelig denne del af arbejdet,« siger Helle Koch, mens hun samler bilnøgler og telefon sammen og siger farvel til kollegerne på vej ud.

I Hasseris skal Helle Koch mødes med John og Kirsten Visborg, der har været hendes kunder i otte år. Der er kaffe på kanden og kage til, og stemningen er hyggelig og hjertelig.

26

BRIEF

marts ‘12

»Vi snakker ofte over telefonen, og så kommer Helle Koch også forbi en gang imellem. Og det er vi virkelig glade for.

Det giver en helt anden stemning, når vi mødes her end i banken. Det kan også være, vi mødes til en god frokost ude i byen, men blot det, at vi mødes i nogle andre og mere uformelle omgivelser, giver et helt andet og mere afslappet forhold omkring rådgivningen,« fortæller John Visborg, hvis behov primært handler om pensioner, som Helle Koch styrer og investerer i et tæt samarbejde med parret.

For John og Kirsten Visborg er den personlige kontakt og de hyppige hjemmebesøg altafgørende for deres gode forhold til Helle Koch. »Når man kan sætte ansigt på hinanden og kender hinanden så godt, som vi efterhånden gør, så føler man måske, at det giver en lidt større forpligtelse, end hvis vores rådgiver blot var endnu et anonymt ansigt i banken. Vi føler derfor en større tillid, når vi taler så meget sammen, og når Helle Koch kommer her i vores hjem.

Hun stiller sig på en eller anden måde mere til rådighed for os – og det gør, at vi er tryggere og mere tilfredse med bankens rådgivning end ellers,« siger Kirsten Visborg, inden hun henter mere kaffe. For selv om Helle Koch har endnu en aftale i kalenderen denne dag, så skal der altid være tid til en snak – også om andre emner end investeringer og formuerådgivning. »Vi hører altid lidt om hinandens liv.

Hvordan går det med børnene og familien? Har man været på ferie og den slags ting? Det skal vi også altid lige vende.

Der skal selvfølgelig altid være en professionel distance – og det er der også. Men vi har stor sympati for hinanden, og det afspejler sig selvfølgelig i vores møder og vores dialog,« siger John Visborg.

Mennesker og penge Tilbage i banken er der lige tid til at tjekke indbakken og kurserne inden frokost.

Over salaten og kyllingen sætter Helle Koch nogle ord på sit varme forhold til sine kunder. »En af måderne, hvorpå vi kan adskille os fra andre private banking-rådgivere, er på relationerne og kvaliteten i vores rådgivning. Og derfor lægger vi stor vægt på det personlige møde og på at opbygge et

tillidsfuldt og godt forhold til vores kunder. Hvordan aktierne opfører sig er jo dybest set ude af vores hænder, men relationerne til kunderne – det har jeg langt mere indflydelse på,« fortæller Helle Koch, der gennem årene har gjort en stor dyd ud af sine kunderelationer. »Den del af mit arbejde betyder rigtig meget og giver mig en værdi. Jeg kan slet ikke lade være med at involvere mig, og jeg kan godt lide at komme tættere på mine kunder. Det giver mig en større glæde i hverdagen og en ekstra dimension, og forhåbentlig oplever kunderne så også, at det giver dem en glæde og en større kvalitet i rådgivningen,« siger Helle Koch.

Så handler dit job måske mere om mennesker end om penge? »Det handler om begge dele. Men i sidste ende handler det om rådgivningen

Vi hører altid lidt om hinandens liv.

Hvordan går det med børnene og familien? Har man været på ferie og den slags ting? Det skal vi også altid lige vende. Der skal selvfølgelig altid være en professionel distance – og det er der også.

27

og om mine kunders formue. Jeg er jo kun i mine kunders liv på grund af deres behov for rådgivning, og det er ikke sådan, at jeg bliver inviteret med til familiefester og den slags – der skal være en grænse, som Nordea er meget bevidst om. Men derfor kan det jo sagtens være et hyggeligt og rart forhold, der så blot er baseret på en professionel relation, og som handler om at hjælpe mennesker med at placere deres investeringer. Og ved, at vi har det tætte forhold, og ved, at jeg besøger dem i hjemmet eller i deres virksomhed, kan jeg give en stærkere og bedre rådgivning – det giver lige en ekstra dimension og en større tillid, der er frugtbar i vores samarbejde,« fortæller Helle Koch

28

hen over den lette frokost, der er en nødvendighed på en dag, hvor den ene kop kaffe med kage kan sætte sine spor, hvis ikke man passer på. For det kræver sin kvinde, når nordjyderne byder på kaffe.

Roser i Egense Efter frokosten svinger Helle Koch lige inden om kontoret igen og ser, om børserne ude i verden står endnu. Nogle steder er det ikke et kønt syn, men ellers er alt roligt og fredeligt. Weekenden står for døren – også på børsmarkedet. Men inden Helle Koch kan køre hjem til familien i Aalborg, skal hun på dagens sidste hjemmebesøg. En ny aftale venter nemlig Helle Koch på en gård ved Egense – helt

derude, der hvor Limfjorden løber ud i Kattegat. Her skal Helle Koch mødes med Vibeke og Niels Heuckendorff, der har været kunder i Nordea siden 2001. Så nu går de ind i deres 11. år med Helle Koch, der kører til Egense mindst et par gange om året. Resten af tiden mødes Vibeke og Niels Heuckendorff med Helle Koch inde i banken, eller de taler sammen over telefonen.

For Vibeke og Niels Heuckendorff handler relationen til Helle Koch om at få en sparringspartner til investering og pension. »Især i starten af vores forhold stod vi lidt på bar bund i alt det med pengesager: det er vi jo kommet efter senere, men

BRIEF

marts ‘12

Helle Koch ser det som et privilegium, at hun kan komme ud af kontoret og ud i den nordjyske natur. Så gør det heller ikke så meget, hvis telefonen ringer, og hun må holde en pause midt i det flade limfjordsland.

Især i starten af vores forhold stod vi lidt på bar bund i alt det med pengesager: det er vi jo kommet efter senere, men Helle hjælper os stadig meget, og vi nyder, at hun gerne kommer her hos os.

Helle Koch hjælper os stadig meget, og vi nyder, at hun gerne kommer her hos os.

Det giver noget ekstra og skaber en tryghed, vi synes er rar,« siger Vibeke Heuckendorff, der har bagt, hvad der må være Nordjyllands bedste snegle, i anledning af Helle Kochs besøg. »Når man først har skabt den personlige kontakt, så er det meget lettere lige at ringe om et eller andet – sådan har jeg det i hvert fald.

Det er, som om at vores gode relation gør, at der kommer mere fokus på os og på vores behov – på den gode måde. Vi skal ikke starte forfra hver gang, og der er en løbende dialog, hvilket jeg sætter meget pris på. Og så er det en enorm stor kvalitet, at Helle Koch kommer hjem til os – det er så meget lettere og rarere,« tilføjer Niels Heuckendorff, mens Helle Koch nikker og næsten rødmer af den megen ros. Men hun må holde ud lidt endnu, for Vibeke og Niels Heuckendorff er meget tilfredse med hendes rådgivning og de hyggelige besøg. »Vi har tidligere haft dårlige oplevelser med banker og rådgivere, som vi følte ikke tog vores behov seriøst. Men her er det en helt anden oplevelse. Når jeg ringer op, så behøver jeg bare sige, at 'det er Vibeke', så ved Helle Koch godt, hvem det er.

Det er måske en lille ting, men det betyder faktisk meget,« fortæller Vibeke Heuckendorff, inden papirerne findes frem, så der kan snakkes økonomi.

29

»Der findes ikke noget alternativ« VI TALER OM GRØN ENERGI og krydser fingre

for, at verdens energibehov snart kan blive dækket af vindmøller. Sandheden er dog, at der reelt ikke eksisterer noget alternativ til olien. SÅ LÆNGE ALTERNATIVE ENERGIKILDER IKKE ER RENTABLE, ER VORES SKÆBNE ULØSELIGT FORBUNDET MED FOSSILE BRÆNDSTOFFER, mener Norges

førende olieanalytiker, Thina Saltvedt.

TEKST THOMAS ENGELSMANN FOTO: CHRISTOPHER OLSSØN

30

BRIEF

marts ‘12

brief

D

et er en af de første dage i januar, og i Oslo er udsalget endnu ikke begyndt. Nordmændene behøver dog heller ikke spinke og spare.

Mens optimismen lever under trange kår i det øvrige Europa, har den anderledes bedre plads her i den norske hovedstad. Her steg huspriserne sidste år med 10 procent, og ifølge de lokale ejendomsmæglere er der ikke noget, der kan bremse den udvikling. I en måling citeret i et af landets største dagblade svarede et flertal, at nok har de tænkt sig at spænde den økonomiske livrem en tak ind, men også, at de rent faktisk forventer at have flere penge til forbrug.

Mens resten af verden slikker sårene fra den finansielle krise, bliver Norge rigere. Forklaringen på denne velstand skal naturligvis findes i den norske kontinentalsokkel, hvorfra man årligt pumper millioner af tønder olie ud på det evigt hungrende verdensmarked. I Norge er det en alvorlig sag, om en tønde olie handles til 110 eller 115 dollar.

For enden af indkøbsstrøget Karl Johan forbi parlamentet og Nationalscenen, og 20 minutter i rask gang ud ad Majorstuen, klemt inde mellem arbejderboliger og høje kontorbygninger, ligger Nordeas hovedsæde i Oslo. Her, i store lyse lokaler og på lange rækker gemt bag hver deres computerskærm, sidder en gruppe mænd og kvinder og følger selv de allermindste udsving på verdensmarkedet for olie, skif-

ONLINE

Se videoen med Thina Saltvedt på Private Banking siderne i Netbank, eller på nordeaprivatebanking.dk/brief

fer, kobber, guld og sølv – ja, stort set alt, hvad der kan hentes op fra undergrunden.

Politiske kriser, krige og konflikter kan mindske udbuddet i kortere og længere perioder og dermed presse prisen i vejret, men økonomisk vækst er og bliver den primære driver for udviklingen i olieprisen.

Total afhængighed Thina Saltvedt, seniorøkonom og analytiker med speciale i olie og andre råstoffer, sidder på Nordea Markets' 'Commodities desk'. Herfra fastsættes der dagligt priser og handles kontrakter for millioner af norske kroner. Den er den største af sin art i Norden. Denne morgen starter arbejdsdagen i norsk TV2’s nyhedsstudie, der ligger midt i

centrum af Oslo.

Ved ankomsten hilses der hjemmevant på receptionisterne, der Thina Saltvedt, økonom, ønskes et 'godt Nordea Markets, 2012 nyttår'. Thina Saltvedt, der er en af de flittigst citerede økonomer i Norge, har været her mange gange før. »Vi nordmænd har en naturlig interesse for prisen på olie,« forklarer hun, næsten overbærende. Og det er ingen underdrivelse. Norge er totalt afhængig af indtægterne fra olieeksporten, der udgør godt 20 procent af landets samlede indtægter. Dertil kommer afhængigheden

31

Olieprisen følges tæt i Norge, der er helt afhængig af indtægterne fra olieeksporten. Olie- og råvareanalytiker Thina Saltvedt, Nordea Markets, er en af Norges mest citerede økonomer og bruges flittigt af medierne, når der skal indhentes en kommentar til den seneste udvikling på verdensmarkedet.

for de titusindvis af nordmænd, der dagligt arbejder i industrien – enten med at hente olien op eller med at sørge for, at andre kan. Studieværten stikker hovedet ind i det lille venteværelse og giver den sidste briefing, inden vi går 'live'.

Første indslag handler om den norske børs. Nordmændenes anden store interesse. Den er mindst lige så olietung som resten af den norske økonomi. Foruden de nationale flagskibe Norsk Hydro og Statoil rummer den en lang række mindre selskaber, der leverer boreudstyr og lignende. Derefter skal Thina Saltvedt på.

Journalisten taler om den spændte situation i Mellemøsten, hvor iranerne samme morgen har truet med at lukke adgangen til det strategisk vigtige Hormuzstræde. »Eskalerer konflikten mellem Iran og USA, vil det få store konsekvenser for olieprisen, og det er ikke urealistisk, at vi vil se prisniveauer på 120-200 dollar per tønde,« siger Thina Saltvedt og forklarer så, at godt nok står Iran kun for en mindre del af den samlede olieproduktion i verden, men næsten 20 prodent af verdens samlede olie når at passere gennem Hormuzstrædet. Derfor følger analytikere

BLIVER DET DYRERE AT FYLDE TANKEN I 2012? »Det, der vil være afgørende for benzinprisen, er, om der kommer gang i økonomierne i Europa og USA. Vi forventer os ikke noget særligt af Europa, og vi ser derfor svagt faldende oliepriser hen over året, da efterspørgslen vil aftage, i takt med at de europæiske lande oplever svag eller decideret negativ vækst. I lande som Norge og Danmark er op mod 70 procent af prisen på en liter benzin bestemt af skatter og afgifter, så selv om olieprisen falder, vil det ikke nødvendigvis slå igennem på prisen ved standeren.«

32

som Thina Saltvedt situationen tæt, og derfor kan selv små provokationer fra præstestyret i Iran aflæses på verdensmarkedsprisen.« »Hvad kan vi så forvente os af olieprisen i 2012?« vil journalisten vide. Det er spørgsmålet, alle husstande i Norge gerne vil vide svaret på.

Det er ikke så ligetil at spå om prisen på olie. Foruden det elementære som udbud og efterspørgsel spiller geopolitik en vigtig rolle, og ifølge Thina Saltvedt er det her, at arbejdet bliver rigtig fascinerende og udfordrende. De færreste økonomer behøver at beskæftige sig med fjerne lande i Afrika eller stater i det tidligere Sovjetunionen, som kun få kan udtale navnet på. Det er dog der, nogle af verdens største energieksportører befinder sig. Eller som Thina Saltvedt selv udtrykker det: »Jeg bruger en stor del af min dag på at følge den politiske udvikling i lande som Kasakhstan, Sudan og Nigeria. For en olieanalytiker var 2011 lidt af et skæbneår. Pludselig hørte man noget,

BRIEF

marts ‘12

FAKTA OM

Thina Margrethe Saltvedt

• Ansat i Nordea Markets, Commodities Research, Oslo.

• Alder: 40 år.

• Siden 2006 analytiker med speciale inden for olie og andre råstoffer.

• Uddannelse: University of Manchester, Institute of Science and Technology, doktorgrad i økonomi.

Thina Saltvedt skal nå at lægge sidste hånd på en analyse om den aktuelle situation i Iran, så frokosten indtages foran computeren.

”Man kan være nok så dygtig en analytiker, men er man ikke også dygtig til at kommunikere sin viden til kunder og medier, så hjælper det lige meget. Jeg mødes ofte med folk fra olieindustrien. Både når jeg holder møder med de enkelte selskaber, men også til konferencer i udlandet. Det giver god sparring og hjælper mig til at se nogle nye vinkler på tingene”.

der kun tidligere var blevet hvisket. Ordet demokrati.«

duktionen i større grad. Det så vi senest demonstreret under Libyen-krisen, hvor saudierne skruede op for hanerne, da olien fra Libyen forsvandt fra verdensmarkedet, hvilket forhindrede olieprisen i at tage et ordentligt hop opad. Ser vi noget tilsvarende i resten af Mellemøsten, er en oliepris på 300 dollar slet ikke urealistisk,« lyder Thina Saltvedts vurdering.

Konsekvenserne for den globale økonomi vil være uoverskuelige. Vil du vide effekten på din egen pengepung, svarer det til at gange prisen på en liter benzin med mindst tre. Tilbage i 2000 kunne en tønde råolie købes for mindre end 20 dollar. Tre år senere var prisen steget til knap 30 dollar, og i 2008 flirtede prisen på en tønde olie historiske 150 dollar. »En ting, vi lærte i 2011, var, hvor afhængige vi er af olie, og hvor stor en del af vores forsyningssikkerhed der afhænger af en række ustabile politiske regimer. Et særdeles begivenhedsrigt år bød på både det 'arabiske forår' og naturkatastrofen i Japan, der fik mange lande, ikke mindst

Saudi Arabien vigtigste brik på olielandkortet »Vi så sidste år, hvordan folk gik på gaden i Mellemøsten og Nordafrika og pludselig krævede frihed. Nu ser vi så 100.000 mennesker demonstrere i Moskva mod Putin. Vi har også set stigende tegn på utilfredshed blandt den almindelige befolkning i Saudi Arabien, men styret i Riyadh har dog været hurtigt til at dæmpe utilfredsheden med forskellige sociale hjælpepakker og ved at give mindre indrømmelser. Der er ingen tvivl om, at vi ikke har set det sidste til disse folkelige bevægelser.« Tanken om en folkelig opstand i Saudi Arabien kan få selv en garvet olieanalytiker til at gyse. »Saudi Arabien har 19 procent af verdens samlede oliereserver, og samtidig er det konservative kongestyre det eneste land, der reelt har kapacitet til at øge pro-

japanerne selv, til at stille spørgsmål ved kernekraft som energikilde.« Vores økonomiske udvikling hænger på godt og ondt sammen med prisen på olie. Højere oliepriser dæmper den økonomiske vækst, mens stigende aktivitet i samfundet omvendt øger efterspørgslen på olie og dermed presser prisen i vejret.

De seneste års eksplosive udvikling i olieprisen er først og fremmest en fortælling om stigende velstand i en række af de største udviklingslade – ikke mindst Indien og Kina, hvor efterspørgslen vokser eksponentielt med den øgede velstand. Den voksende middelklasse i Beijing, Shanghai og Mumbai vil også gerne køre i bil.

USA og Kina de store olieslugere Glæden ved at køre i bil kendes ingen steder bedre end i USA, der er verdens suverænt største forbruger af fossile brændstoffer. Amerikanerne skal vælge ny præsident i oktober 2012, og ifølge Thina Saltvedt kan valget af ny præsident få betydning for amerikanernes syn på olie.

33

»Afslutningen på olie-alderen er i syne,« udtalte ledende geofysiker i Shell, Marion King Hubbert tilbage i 1974. I dag er efterspørgslen efter olie større end nogensinde, og ifølge Thina Saltvedt er der på kort sigt ikke noget alternativ til olien.

'OLIE-LINGO FOR DUMMIES' Barrel (tønde): I dag bruges kun tankskibe til fragt af olie, men 'tønden' er bibeholdt som den officielle måleenhed for olie. En tønde svarer til 159 liter (42 US gallon). På de internationale børser i London og New York handles olie i tønder.

OPEC: Organisation af 12 ledende olieproducerende lande. Ifølge egne tal råder OPEC over 75 procent af verdens kendte oliereserver og 40 procent af det samlede udbud på verdensmarkedet. Store olieproducerende lande som Rusland, Norge og USA er ikke medlemmer af OPEC, der har sit hovedsæde i Wien.

Brent: Klassificering for den olie, der hentes op fra Nordsøen. Olien har en høj kvalitet og handles derfor til højere priser end den mindre rene olie fra fx Mellemøsten.

WTI: West Texas Intermediate eller Texas light sweet. Det lave svovlindhold gør olien velegnet til benzin og derfor meget efterspurgt. Raffineres typisk i Midtvesten i USA eller på kyststrækningen langs den amerikanske golf.

»Historisk har Republikanerne været mere venligt stemte over for olieindustrien, mens Demokraterne traditionelt lægger mere vægt på vedvarende energi.

Oprindeligt gik præsident Obama til valg på en grøn profil, men siden hen er han blødt noget op og har åbnet op for, at der kan bores efter olie i en række felter i bl.a.

Alaska. Så sandheden er nok mere nuanceret.« Selv om vi i Vesten taler mere om grøn og vedvarende energi, om bioethanol og elbiler, findes der ifølge Thina Saltvedt reelt ikke noget alternativ til olie. Ikke endnu i hvert fald. »Som energikilde er der i øjeblikket intet, der kan konkurrere med olie. Vedvarende energi er for dyr og kan slet ikke matche den massive efterspørgsel på olie. I transportsektoren, der står for halvdelen af verdens samlede forbrug, findes der aktuelt ikke noget alternativ til olie.« Og verden har en glubende appetit på olie. Kinas olieimport er firedoblet over de seneste fem år, og intet tyder på, at kineserne har tænkt sig at stoppe. Set med klima- og miljømæssige briller mener Thina Saltvedt, at kloden i bedste fald kan håbe på, at lande som Indien og Kina vil være i stand til at opbygge en parallel infrastruktur, hvor vindmøller og anlæg til udnyttelse af fx sol og vand benyttes side om side med olie. »Vi ser allerede, at Kina er langt fremme på området for vindmøller, men de er langt fra at kunne erstatte olie med vedvarende energi.« Thina Saltvedt mener, at en stadig stigende efterspørgsel og dermed også højere oliepris kan blive den vedvarende energis redning. Hver gang prisen på en tønde olie stiger en dollar, bliver det økonomisk mere attraktivt at søge alternative energikilder. Som så mange andre forudser hun, olieindustrien snart når sin 'peak capacity' [maksimale kapacitet, red.], hvilket ikke bare vil gøre olien dyrere, men samtidig også øge industriens incitament til at udforske alternative energikilder. Det er med andre ord ikke, fordi vi snart løber tør for olie, at vi en dag vil opgive olien helt, men derimod vores drift efter konstant at udforske nye og alternative energikilder. For som hun ynder at sige: »Stenalderen sluttede jo heller ikke på grund af mangel på sten.«

'Det sorte guld': For de store olieproducerende lande er olien en billet til høj velstand.

Olie kan dog antage mange farver. Faktisk er den sjældent sort, men er oftere grumset brun. Olie kan dog også være mere rødlig og endda gul.

34

BRIEF

marts ‘12

AF LARS KJÆR-ANDERSEN, CHEFFORMUERÅDGIVER

Danskerne skal vænne sig til den livsvarige pension MED SENESTE ÆNDRING AF PENSIONSREGLERNE STÅR DEN LIVSVARIGE LIVRENTE FORAN ET STØRRE COMEBACK.

DI

20 12 NP EN

SI ON

Vi går bag om fire udbredte myter om denne særlige pensionsform.

E

r livrenten ikke bare et væddemål, som kun har én vinder, nemlig pensionsselskabet? Den fordom høres ofte om den livsvarige livrente, men den gammeldags livrente er blevet støvet af, og minder i dag mere om de traditionelle pensionsformer.

Hidtil har livrenten levet i skyggen af de to øvrige pensionsformer, kapital- og ratepensionen, som historisk har været danskernes foretrukne.

Siden 2009 har politikerne indført begrænsninger på, hvor stort et fradrag, der

kan opnås på indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter. Den tidligere regering indførte først loftet på 100.000 kr., og senest i 2012 er grænsen sat ned til 50.000 kr. Som eneste pensionsform er den livsvarige livrente fritaget for dette loft. Med den livsvarige livrente er det stadig muligt at få fuldt fradrag for dine indbetalinger til pensions – uanset størrelsen.

Traditionelt har der været en modvilje mod livrenten, idet den blev betragtet som både unødvendig og ufleksibel. Har

det nogensinde holdt stik, så gælder sådanne påstande ikke længere. I dag er der mulighed for at oprette livrenter med stor fleksibilitet, så du selv vælger, hvordan opsparingen skal investeres. Du kan vælge at få formuen forvaltet eller selv at købe og sælge de enkelte værdipapirer – valget er dit. Det er heller ikke længere sådan, at formuen nødvendigvis går tabt, hvis du skulle dø, inden udbetalingen starter. Du kan fx vælge en livrente med ægtefælledækning, så formuen gives videre til din nærmeste i tilfælde af dødsfald.

35

DI

20 12 NP EN

SI ON

EN FAST INDTÆGT HELE LIVET Med en livsvarig livrente får du en månedlig indtægt, så længe du lever.

Med en livsvarig livrente får du en månedlig indtægt, så længe du lever. Det giver dig en god mulighed for at tilrettelægge din økonomi, den dag du går på pension. Livrenten kan fx bruges til at fordele en fratrædelsesgodtgørelse eller en udbetaling af kapitalpension over resten af livet. Husk, at alle indbetalinger på den livsvarige livrente kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Alle, der ønsker deres pensionsopsparing udbetalt livsvarigt, kan oprette

Opsparing

MYTE:

Pension

Pengene er tabt, hvis jeg dør.

Nej, sådan er det ikke længere. Langt de fleste ønsker, at opsparingen går til den allernærmeste familie, hvis de dør, før de går på pension. Det er i dag også muligt med en livsvarig livrente. Når du går på pension, vælger du selv: om pensionen kun skal udbetales til dig. Om din ægtefælle eller samlever skal modtage udbetaling, så længe han eller hun lever, hvis du dør først.

Endeligt kan du vælge, om dine efterladte skal sikres en udbetaling fra din livrente i en periode.

Udbetaling

MYTE:

Død

Der er ikke brug for livrenten

Danskernes levealder stiger markant i disse år, fx bliver 47 pct. af de danske kvinder i dag ældre end 85 år. Faktisk er den ene ægtefælle i live efter det 85. år i 7 ud af 10 ægteskaber.

Mange bliver så gamle, at ratepensionen ikke rækker hele livet. Netop derfor er det en fordel at vælge en livsvarig livrente, der giver økonomisk tryghed hele livet.

Halvdelen af de 65-årige kvinder oplever deres 85 års fødselsdag. For mændene er det mere end en ud af tre, der oplever at blive 85 år. For to ud af tre ægtepar vil mindst den ene være i live 20 år senere. Der er derfor et behov for at sikre pensionen i langt flere år end tidligere.

Med en livsvarig livrente kan du sikre både dig selv og din ægtefælle livslang udbetaling. Det betyder økonomisk tryghed til jer begge i hele den 3. alder.

en livrente. Du tegner livrenten gennem et livsforsikringsselskab.

MYTE:

Det er besværligt at få en livrente, da jeg skal aflevere helbredsoplysninger.

Tidligere forlangte pensionsselskabet, at der blev afgivet helbredsoplysninger ved oprettelsen af den livsvarige livrente. Sådan er det ikke nødvendig længere. Når du opretter en livrente i Nordea, slipper du for at aflevere helbredsoplysninger. Det skal du heller ikke, hvis du på pensionstidspunktet ønsker at sikre din ægtefælle og/eller dine efterladte.

MYTE:

Med en livrente kan jeg ikke investere i markedsrente

De tidlige livrenter var langt fra så fleksible, som dem, der udbydes i dag. Du kan vælge, om du vil placere din livsvarige livrente i et miljø, som ikke kræver involvering i de løbende investeringsmæssige beslutninger. Eller måske foretrækker du et opsparingsmiljø, hvor du selv vælger hvordan pengene skal investeres. Du kan også skifte investeringssammensætning undervejs.

Valget er dit.

Først når du nærmer dig pensionsalderen, skal du tage stilling til hvordan du ønsker udbetaling og om du har brug for at sikre dine efterladte.

Ovenstående er ikke nødvendigvis gældende for alle typer af livsvarige livrenter, men gældende for Livrente+ i Nordea Liv & Pension. Livsvarige livrenter er ikke nødvendigvis egnede for alle. Vi opfordrer til at søge rådgivning, inden du ænder i dine pensions- og forsikringsforhold. I Nordea Private Banking kan du få rådgivning om, hvordan du tilpasser din pensions- og formueforhold, så de matcher dine ønsker og behov.

36

BRIEF

marts ‘12

FOTO: SCANPIX

Guld forandrer sig aldrig. Og det gør vores fascination for ædelmetallet heller ikke.

TEMA AF LAURA ENGSTRØM

UDSYN

>>>

37

>>>

FOTO: SCANPIX

Da spanierne erobrede store mængder guld i den nye verden – her hos inkakongen Atahualpa i 1532 – medførte det inflation i hjemme i Spanien, da mængden af guldmønter eksploderede.

D

e færreste kvinder vil have en vielsesring af sølv. Det skulle lige være en dansk kvinde, der går mere op i designet end i ædelmetallet, men for de fleste er guld symbolet på evig, uforanderlig kærlighed. Ægteskabet og ægtefællen har værdi – ligesom guld.

Selve ædelmetallet er også uforanderligt; det oxiderer ikke. Heller ikke efter mere end 2000 år i en mose. Som da bonden i Odsherred stødte på Solvognen i 1902 – nationalklenodiet skinnede stadig.

Måske er det derfor, guld fascinerer.

Knap 90 procent af det guld, der er udvundet, anvendes til smykker, guldbarrer og guldmønter. Kun omkring 10 procent bliver brugt i forskellige industrier som medicinalindustrien, rumfartsindustrien og elektronikindustrien. Med andre ord: Guldets værdi bliver kun opretholdt af, at vi er enige om, at metallet har ekstraordinære æstetiske kvaliteter.

Timothy Green er britisk historiker med speciale i guldets historie og forfatter KARATSYSTEMET ER BASERET PÅ ANDELEN AF RENT GULD 100 % = 24 karat 91,7 % = 22 karat 75,0 % = 18 karat 58,5 % = 14 karat 41,6 % = 10 karat Guld handles i troy ounce.

En troy ounce svarer til 31,1034768 g.

til flere opslagsværker og historiske bøger om guld. Blandt andre 'A World of Gold' og senest 'The Ages of Gold', der udkom for et par år siden. Han kan ikke komme i tanke om en verdenskultur, der ikke har værdsat guld. Men synet på og anvendelsen af guld har skiftet fra kultur til kultur og fra tid til anden.

For inkaerne for eksempel var guld solens metal, sølv var månens. Guld blev brugt til statuer af guder, fisk og blomster og som masker – ikke som valuta. Det gjorde det derimod af de spaniere, der kom til Peru i slutningen af 1500-tallet.

Synet af inkaernes skinnende guld gav dem guldfeber. For i Europa havde guld været gangbar mønt siden Romerriget.

Og fra renæssancen var venetianske gulddukater international valuta, ligesom små

firkanter af guld havde været det i Kina århundreder før.

Central rolle i det monetære system Helt fra oldtiden kunne man regne med en fast pris på guld, og århundreder senere ET SÆRLIGT METAL Guld er et blødt metal og blandes derfor tit op med andre metaller for at gøre det hårdere eller for at få en anden farve. Hvidguld er en legering af guld og et andet metal, typisk palladium eller nikkel. Rødguld er en legering af guld og kobber og muligvis også andre metaller. Guld er let at forme og et af de mest duktile metaller. Ud af et gram guld kan man få en kvadratmeter bladguld.

GULDETS HISTORIE 4000 f.v.t. begynder en kultur i det østlige Europa at bruge guld til forskellige dekorative objekter. Guldet stammer sandsynligvis fra de transsylvanske alper.

38

1500 f.v.t.

Guld bliver et anerkendt middel som udveksling i internationale handler.

1200 f.v.t. Ægypterne finder ud af at lave bladguld og at legere guld med andre metaller, så man kan få andre hårdheder og farvevariationer.

BRIEF

marts ‘12

FOTO: SCANPIX

I Nordamerika har guldfeberen raset i århundreder. Her Homestake Mine Dakota, der var Nordamerikas største og dybeste mine.

skyld. Når folk købte guld, var det for at beskytte, hvad de havde. Guld var det sikre, det stabile. Skiftet i 1968 var fundamentalt, og opfattelsen af guld ændrede sig. Guld var ikke længere blot en sikker havn, men også en god investering på langt sigt. Samtidig begyndte elektronikindustrien at bruge mere og mere guld og var nu også aftagere på markedet,« siger Timothy Green.

fik guld en central rolle i det monetære system. Frem til Første Verdenskrig var verdens vigtigste valuta låst til guldet, og de enkelte valutaer – også den danske krone – blev i store træk låst i et verdensomspændende fastkurssystem.

Den finansielle guldfeber – den største stigning på guldmarkedet – kom dog først i slutningen af 1960’erne. I syv år fra 1961 var den amerikanske og syv europæiske centralbanker gået sammen i det, der populært blev kaldet 'the gold pool' for at fastholde en pris på guld på 35 dollars per ounce. Men prisen var for lav, og samarbejdet kom under pres. De otte centralbanker blev enige om at frigive prisen, men kun på det private marked. Når der blev handlet mellem monetære autoriteter som centralbanker var prisen stadig 35 dollars per ounce. »Indtil da var guld ikke noget, folk investerede i for profittens

1091 f.v.t.

Små guldfirkanter bliver brugt som penge i Kina.

1284 Gulddukater bliver introduceret i Venedig.

1377 Storbritannien skifter til et pengesystem baseret på sølv og guld.

Stadig en sikker havn Priserne på guld steg og steg og kulminerede 21. januar 1980 med en pris på 870 dollars per ounce. Ved årets slutning lå den på 591 dollars. Først i 2008 blev den pris overgået, og guldprisen toppede igen i marts 2011 med 1.432,57 dollars per ounce.

Timothy Green har iagttaget markedet i 40 år og kan konstatere, at de samme mekanismer gentager sig på guldmarkedet.

Når tilliden til det finansielle system vakler, stiger guldpriserne.

Det regnes stadig for sikkert. Og så har det afgørende betydning, hvilke lande der er storproducenter. Cocktailen af, hvilke lande der producerer, hvem og hvilke lande der aftager, er det, der definerer dagens guldmarked, siger Timothy Green: »I mange år var Sydafrika verdens førende producent af guld, og det satte en standard for handlen. Nu er det Kina. Samtidig er flere mellemøstlige lande og Indien blevet store aftagere af guld, og det har fået priserne yderligere op. Uroen på finansmarkederne spiller selvfølgelig også ind. Det er lidt som i 30’erne, hvor folk begyndte at købe guld. Men dengang besluttede den amerikanske regering at fastholde den faste pris på guld. Nu er prisen frit flydende, og det præger selvfølgelig dagens marked.« VERDENS GULDRESERVER Der er udvundet omkring 165.000 tons guld gennem tiderne – to tredjedele siden 1950’erne. Heraf har USA den største guldbeholdning, dernæst kommer Tyskland, så IMF, så Italien og Frankrig og med Kina på en sjetteplads. Danmark ligger nummer 40 på listen fra december 2011. Hvor meget guld der stadig findes under jorden, er uvist, men det anslås, at det kan svare sig at udvinde 47.000 tons.

1511 Kong Ferdinand af Spanien udsteder følgende ordre til koloniseringen af Amerika: “Skaf guld, på human vis hvis muligt, men skaf guld.«

39

Danmarks diskrete guld De fleste danskere vil hellere have et armatur af stål end guldhaner over porcelænsvasken. Det handler om design og diskretion. Og det er der en historisk grund til, mener en antropolog.

FOTO: JACOB NIELSEN

Subhi Sbahi Biehl er niende generation af en irakisk guldsmedefamilie.

D

a den irakisk-fødte Subhi Sbahi Biehl kom til Danmark i 1994, blev han noget overrasket. Hvorfor gik danskerne ikke så meget med guld? Subhi Sbahi Biehl er udlært guldsmed og fra en familie, der har handlet og forarbejdet guld fra deres smykkeværksted i Bagdad i ni generationer. Han undrede sig: Var det her ikke et rigt land? »I Danmark betyder designet meget mere end selve metallet, og hvor mange karat guld, det er. I Irak er en guldsmed en håndværker, her hedder det smykkekunstner. Der ligger meget i det,« siger Subhi Sbahi Biehl, der siden har skrevet en afhandling om forskellige kulturers forhold til smykker.

Man skal dog ikke tage fejl, siger Subhi Sbahi Biehl: Danskerne flasher deres rigdomme og status. Det er blot mere subtilt. Og man skal kende koderne.

Er det tilfældigt, at Danmarks mest kendte formgiver af ædelmetal er Georg Jensen – en sølvsmed? Og hvorfor er det, at de fleste danskere sætter højere pris på et minimalistisk stålarmatur designet af Arne Jacobsen end på guldhaner over porcelænsvasken? Årsagerne skal findes i historien, siger antropolog Karen Lisa Salamon. Det handler om puritanisme og protestantisme, om borgerskabets opgør med adelen og om uddannelse og dannelse som statusmarkører.

Reformationens æstetik Da reformationen kom til Danmark i 1536, var det ikke bare katolicismen, der blev smidt på porten; kirkerne blev hvidkalkede, og ædelmetallerne fjernet. Men det var ikke kun af religiøs overbevisning, at Christian III og hans allierede, der stod i spidsen for reformeringen af danskerne, rippede kirkerne, så statskassen igen kunne blive fyldt op.

GULDETS HISTORIE 1700 Guld bliver opdaget i Brasilien, der bliver datidens største producent af guld.

40

1720 Guldprisen bliver lagt fast i Storbritannien.

1792 Dollaren bliver lagt fast til guld og sølv.

1848 Guldfund nær Sacramento i Californien puster til den californiske guldfeber og fremskynder bosættelserne i det vestlige USA.

1868 George Harrison opdager guld i Sydafrika, der i århundredet efter bliver verdens største guldproducent.

BRIEF

marts ‘12

DET DANSKE GULD I LONDON Danmarks største guldbesidder er Nationalbanken, der har en guldreserve på 67 tons.

Det meste af guldet befinder sig i London.

I 1951 blev det fragtet til London på grund af Den Kolde Krig, og i dag befinder det meste af guldet sig i et depot i Bank of England i London. En mindre del befinder sig hos den amerikanske nationalbank, der har over en halv million guldbarrer deponeret i et lager på Manhattan. Nationalbanken har dog en guldbarre på 12,5 kilo udstillet, som besøgende kan få lov til at røre gennem et hul i en kasse.

1927 I Frankrig opdager forskere, at guld kan bruges som medicin mod leddegigt.

Et par årtier senere – i slutningen af 1800-tallet – kommer borgerskabet til penge med industrialiseringen. For første gang i historien bliver det muligt at besidde lige så store rigdomme som adelen ved at arbejde. Borgerskabet vil have guldet til at avle, man skal ikke bare passivt sidde på det som adelen. Og for at distancere sig fra dem, der ’bare’ har arvet guldet, indfører borgerskabet andre statusmarkører.

Det bliver vulgært at gå med en tyk guldkæde. Status er dannelse og at kende koderne. Men borgerskabet efterligner også adelen; man kan ikke bare købe sig til guldet. »Man kan godt gå med guld og diamanter, men det skal være diskret. Det kræver uddannelse og position at lære koderne og diskretionen. Ved at vise mådehold med guld refererer man til den dannede smag: Det skal være enkelt og elegant. De, der har 'gamle' penge, vil distancere sig fra de nyrige, der ikke kan docere forbruget af guldlamé,« siger Karen Lisa Salamon.

Tilliden til den abstrakte økonomi Diskretion og mådehold er også kodeordene, når de kulturradikale i 30’erne formgiver de sociale tanker om større lighed blandt de sociale klasser. Tilhører man den kulturelle overklasse, flasher man ikke sit guld. Så kan det godt være, man køber en PH-lampe, der koster det samme som en guldring. Men det er god smag.

I Danmark er det stadig god smag at gå med en smart designet halskæde af plastic frem for et prangende smykke af guld.

Det handler også om tillid til det finansielle system, siger Karen Lisa Salamon: »Brugen af guld og diamanter hænger nøje sammen med tilliden til den abstrakte økonomi. Så længe vi stoler på, at værdipapirerne holder deres værdi, at investeringssystemerne og bankerne

1944 Bretton Woodssystemet, der bruger guld til fastkurssystemet, bliver indført. Det samme gør IMF og Verdensbanken.

FOTO: DET KONGELIGE BIBLIOTEK

»Det var jo ret smart, at kongen kunne sige til befolkningen, at det var de indre værdier, der betød noget, og at man var et godt menneske, hvis man ikke lod sig forblænde af guld og glitter, mens man selv plyndrede kirkerne for det,« siger Karen Lisa Salamon.

I kølvandet på reformationen opstod en anden etik – og en anden æstetik. Det kan godt være, adelen og kongen og dronningen dængede sig til med guld og ædelstene, men hos de frelste og ’rigtige’ i kirken blev der sat pris på mådehold og rene linjer. Stål var bedre end ædelmetal.

Det kunne man bruge til noget. Omtrent samme tankegang blev gængs, efter at Danmark tabte en tredjedel af sit geografiske område og 40 procent af befolkningen i 1864. Hvad udad blev tabt, skulle indad vindes. Det var de indre værdier, der gjaldt – igen. »På forunderlig vis får danskerne altid vendt det til noget positivt at tabe. Man skal ikke overforbruge og ikke vise sine værdigenstande, hvis man har nogen. Det bliver vigtigt, at der er et formål med det, man investerer sine penge i,« siger Karen Lisa Salamon.

Værdiopfattelsen af design – som her PH-lamperne – hænger sammen med tilliden til den abstrakte økonomi, mener antropologen Karen Lisa Salamon.

fungerer, og at pengetransaktionerne foregår, som de skal, kan vi nærmest bruge en gammel mælkekarton og smykke os med den. Men i det øjeblik, tilliden til bankerne bliver mindre, ændrer det sig også.« I årene op til finanskrisen i 2008 kom der flere dyre biler i gadebilledet og prangende smykker på de danske kvinders halse og fingre. Men måske vender det igen. Ligesom firhjulstrækkere igen er blevet dårlig smag – så vil det måske også gælde guldsmykker, spår Karen Lisa Salamon. Skal vi være nøjsomme, kan vi lige så godt gøre en dyd ud af det. Ligesom i 1864.

Suhbi Shabi Biehl har ikke noget guld på. Han bærer et armbånd, han selv har designet: et solur af sølv. Hans far griner lidt ad ham; hvorfor han dog ikke har lavet det i guld.

1947 Det amerikanske telefonselskab AT&T Bell laver den første transistor, der bruger elementer af guld.

41

Permanent guldfeber Inderne er verdens største aftagere af guld. Det kan ses på markedsprisen. Fra september til januar er det sæson for indiske bryllupper. Og det kræver guld.

I

Indien er en særlig applikation til mobiltelefoner blevet populær: Den, der fortæller den seneste markedspris på guld. »I disse dage er alle i Indien forhandlere. Folk får de seneste priser på guld ind på deres mobiler, og så snart de ser, at prisen er rigtig, siger de: Sælg, sælg, sælg!« siger Jitendra Jhaveri, der er indehaver af en af Mumbais eksklusive smykkebutikker, til Financial Times med en henvisning til sidste års stigende guldpriser.

Thomas Sehested, der har rejst i Indien de seneste 20 år og skrevet bogen 'Indien – verdens næste stormagt', har heller ikke kunnet undgå at lægge mærke til Mumbais bugnende guldforhandlere. »I Indien er det ligesom i mange andre lande: Der er gader, hvor man køber sko, gader, hvor man køber isenkram, og gader, hvor man køber guld. I de store byer er der butikker i tre etager, der forhandler guld.

Der er kommet mange af dem, og det er et ganske imponerende syn,« siger han.

Guld fylder ikke bare meget i gadebilledet i Mumbais eksklusive kvarterer,

Indiens reserver er også så store, at landet nu ligger på en 11.-plads i verden, når det gælder guldbeholdninger. Og når mange af Indiens 1,2 milliarder indbyggere køber guld, kan det mærkes på verdensmarkedet. Siden 2002 har Indien været verdens største aftager af guld.

Opsparing og medgift Der er flere forklaringer på, at inderne køber så meget guld. Den ene handler om traditionel opsparing i et land, hvor tilliden til bankerne stadig ligger på et lille sted. En anden handler om pigers værdi – eller mangel på samme, siger Thomas Sehested, der også er leder af brandingbureauet e-Types’ opgaver i Indien. »I Indien har man tradition for, at når piger skal giftes væk, får de en dowry, en medgift. Det er gaver i form af penge, smykker, husdyr, biler eller andet, der bliver givet til gommens familie,« siger Thomas Sehested.

Selv om dowries blev gjort ulovlige i 1961, praktiseres de stadig i vidt omfang i alle sociale lag. Og de bliver ofte betalt i

STØRSTE AFTAGERE AF GULD Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.059 tons Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 769 tons USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 tons Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 tons Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 tons Landes guldforbrug i perioden 4. kvartal 2010-3. kvartal 2011.

guld. Det kan være kostbart for en familie at få mange piger, og statistisk set mangler der piger i Indien – pigefostre bliver ganske enkelt aborteret. I 2011 var der ifølge BBC 915 piger i alderen nul til seks år for hver 1000 drenge i samme aldersgruppe. »Det kan ruinere en familie at have mange piger. Det er en meget tragisk konsekvens af dowry-systemet,« siger Thomas Sehested. »Når en pige skal giftes, forhandler familierne. Jo finere gommens familie er, jo større medgift. Og kravene stilles af gom-

GULDETS HISTORIE 1954 Guldmarkedet i London genåbner efter at være lukket siden begyndelsen af Anden Verdenskrig.

42

1960 AT&T Bell Laboratories får det første patent på en laser, der bruger guldbelagte spejle.

1968 London Gold Market lukker i to uger i kølvandet på en stor efterspørgsel på guld.

1980 Historisk højdepunkt for guldprisen.

BRIEF

marts ‘12

FOTO: SCANPIX

En guldsmed i Chennai (tidligere Madras) i det sydlige Indien. Inderne elsker guld og er suverænt verdens største aftagere af guld til smykker.

mens familie. Kan brudens familie ikke levere så meget guld eller så mange geder, finder den vordende goms familie en anden pige,« fortsætter han.

I middel- og overklassen består en dowry ofte af guld – smykker, guldmønter eller guldbarrer – og medgiften går til gommens familie. Det er ikke kutyme, at en kvinde får medgiften med sig igen i tilfælde af skilsmisse eller ægtemandens død.

Højsæson om efteråret Den indiske bryllupssæson løber fra slutningen af september og varer et par måneder, og det kan ses på den internationale markedspris. I september begynder

1999 Europæiske centralbanker underskriver Washington Agreement on Gold, der fastslår, at guld fortsat skal være en væsentlig del af bankernes reserver.

2004 SPDR Gold Shares, et værdipapir, der repræsenterer guldværdien, introduceres og kommer senere til at revolutionere guldmarkedet.

også højtiden Diwali, en lysfest, der svarer til danskernes juletid. Her køber inderne også guld.

Flere og flere indere har dog fået øje for de små udsving i markedet og opkøber guld uden for bryllupssæsonen og sælger det igen om efteråret. Det vil også fremover kunne ses på markedets periodiske udsving. Flere iagttagere af guldmarkedet – blandt andet banken Credit Suisse – spår, at guldsæsonen fremover vil vare ni måneder om året. Kun i sommermånederne vil efterspørgslen aftage lidt.

Inderne skal også holde ferie.

VERDENS STØRSTE GULDPRODUCENTER: 1 Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . 355 tons 2 Australien . . . . . . . . . . . . . 270 tons 3 USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237 tons 4 Rusland . . . . . . . . . . . . . . 200 tons 5 Sydafrika . . . . . . . . . . . . . 190 tons Tal for 2011 U.S. Geological Survey

2011 Det seneste historiske højdepunkt for guldprisen.

43

Billion dollar lady Franske Christine Lagarde var den første kvindelige finansminister i en førende økonomi. Nu står hun i spidsen for Den Internationale Valutafond, IMF. I en verden præget af jakkesæt og maskulin attitude har hun gjort det feminine til en karrierefordel.

AF EBBE FISCHER

ATTITUDE

S

cenen var sat i FN’s hovedkvarter i New York: interviewet slået stort op, tilhørerne talrige, og kameraerne rullede under ’Women in The World Summit’ i 2010.

New York Times’ stjernejournalist Thomas L. Friedman sad over for Christine Lagarde, og han spurgte, hvad hun – den første kvindelige finansminister i en G8økonomi – ville sige til andre karrierekvinder. »Gør aldrig som drengene,« svarede

44

hun resolut. Tilhørerne grinede, mens Thomas L. Friedman så forvirret ud. »Hvad mener De med det?« – spurgte han insisterende. Christine Lagarde så venligt på ham og trak på smilebåndet, inden hun forklarede sin filosofi. »Lad være med at tro, at du bliver bedre hørt, fordi du råber højere, fordi du bruger slang, eller fordi du opfører dig som drengene ved bordet. Vær dig selv,« svarede hun bestemt. Året efter – i februar 2011 – gik Christine Lagarde mere håndfast til værks i et interview med den britiske avis The Inde-

pendent. Her efterlyste hun kvindelige dyder i de globale magtcirkler.

Som et underfundigt sammentræf kom artiklen kort før sexsagen mod IMF’s daværende leder, Dominique Strauss-Kahn, begyndte at rulle. »I mandsdominerede miljøer har mænd en tendens til at vise, hvor behåret deres bryst er sammenlignet med manden ved siden af. Jeg mener helt ærligt, at der aldrig bør være for meget testosteron i et rum,« sagde hun og relaterede sin kritik til finanskrisens hærgen.

BRIEF

marts ‘12

FOTO: SCANPIX

Jeg mener helt ærligt, at der aldrig bør være for meget testosteron i et rum.

45

IMF

• Den Internationale Valutafond – IMF – har 187 medlemslande.

• Fonden er grundlagt i 1944 med det formål at stabilisere vekselkurserne mellem verdens stater samt assistere i genopbygningen af det internationale betalingssystem efter Anden Verdenskrig.

• Fonden blev grundlagt ved Bretton Woods-konferencen i New Hampshire i det nordøstlige USA. Her blev Verdensbanken også grundlagt. De to organisationer er ofte blevet kritiseret for hovedsageligt at fremme Vestens interesser. Ideen er imidlertid, at de skal fungere som uafhængige instanser.

• IMF udviklede sig hurtigt til at blive en organisation, der primært yder lån og rådgivning til lande, der har ført en fejlslagen økonomisk politik.

og hun puster sig ikke op. Selv socialisterne respekterer hende, selvom de sjældent kan lide hendes synspunkter,« siger han.

Christine Lagarde er vokset op i et katolsk miljø og har gået et år på pigeskole i Maryland, inden hun graduerede fra universitetet i Paris med speciale i erhvervsjura.

I 1981 blev hun ansat i det velansete Chicago-baserede advokatfirma Baker & McKenzie, og efter seks år blev hun partner i virksomheden. Siden blev hun sat til at lede firmaets europæiske afdeling, hvilket bragte hende ind i de politiske cirkler i Bruxelles. Og i 2005 blev hun

FOTO: SCANPIX

Afdæmpet stil Uanset om man er enig eller uenig med Christine Lagarde, er det en kendsgerning, at hun har haft succes med at spille på sine feminine sider. Cyril Lachèvre er finansjournalist for den konservative franske avis Le Figaro. Han fortæller, at den ukendte kvinde hurtig vandt respekt i de politiske cirkler. »Hun nægtede fra starten at gå ind i politiske hanekampe. Christine Lagarde spiller meget på det feminine, og det er et af hendes våben i forhandlingerne. Folk er jo ofte lidt mere galante over for en kvinde,

Dominique Strauss-Kahns drømme om at blive Frankrigs næste præsident smuldrede samtidig med hans karriere i IMF i New York i maj 2011.

46

hentet ind som handelsminister i Jacques Chiracs regering, inden hun to år senere fik den magtfulde post som finansminister i Nicolas Sarkozys regering. Men overgangen til fransk politiker var ikke let, fortæller Cyril Lachèvre. »Hun var jo fra et internationalt advokatmiljø, og det er svært at træde direkte ind på den politiske scene. Hun lavede nogle fodfejl, fordi hun ikke kendte koderne, men hun blev hurtigt populær, fordi folk anså hende som en god repræsentant for Frankrig,« forklarer han.

Den tidligere danske finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er en af dem, der har prøvet at forhandle med Christine Lagarde. Han værdsætter hendes facon. »Christine Lagarde har en stærk integritet og er meget velfunderet i sin argumentation. Hun er rolig, men klar omkring sine politiske mål,« siger han og tilføjer, at han ikke altid var enig med hende under deres talrige EU-møder. »Men hun hidser sig ikke op. Christine Lagarde har en mere afdæmpet stil end Dominique Strauss-Kahn. Han var en levemand og førte sig frem på møderne.

Han var mere fransk,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Christine Lagarde er dog ikke bange for at tage sine kampe. Heller ikke på det private plan. Hun har været gift og skilt to gange – og har to børn med Wilfried Lagarde, som hun kender fra ungdomsårene. Men i Chicago mødte hun den britiske forretningsmand Eachran Gilmour, som hun forelskede sig i. Forholdet holdt i mere end et årti, men i 2006 mødte hun entreprenøren Xavier Giocanti på en embedsrejse, og de to faldt pladask for hinanden.

BRIEF

marts ‘12

FOTO: SCANPIX

Christine Lagarde

• Født 1. januar 1956 i Paris.

• Uddannet jurist. I 1981 ansat i advokatfirmaet Baker & McKenzie i Chicago.

• Første kvindelige partner hos Baker & McKenzie i 1987. Bestyrelsesformand i 1999.

• Trådte ind i den franske regering som handelsminister i 2005 og bestred posten i to år.

• Landbrugsminister fra d. 18. maj til d. 18. juni 2007, inden hun blev udnævnt til fransk finansminister d. 19. juni samme år.

• Overtog ledelsen af IMF d. 5. juli 2011.

• Fraskilt, men har to voksne sønner fra et tidligere ægteskab.

• Danner siden 2006 par med entreprenøren Xavier Giocanti fra Marseille.

• Christine Lagarde er vegetar og drikker aldrig alkohol.

Christine Lagarde fastholder traditionen med en europæisk IMF-chef. Men hjemme i Frankrig bliver hun ofte kaldt 'l’Américaine'. Largarde har lært mere end jura i USA.

Skandale gav nyt job I dag har Christine Lagarde en af de absolutte topposter i det finansielle system.

Hun overtog chefstolen i IMF efter netop Dominique Strauss-Kahn. Den daværende formand for IMF blev i maj sidste år anklaget for at voldtage en stuepige, og selvom anklagen senere blev tilbagevist, var skaden sket. IMF måtte have en ny frontfigur i en fart, og G8-økonomierne bakkede op om Frankrigs bredt respekterede finansminister, som blev indsat i al hast.

Iagttagere mente i den sammenhæng, at Christine Lagardes køn var en fordel, siden en række sexanklager føg om ørerne på hendes forgænger. Og det er ikke første gang, at kønnet har hjulpet Christine Lagarde, mener Cyril Lachèvre. »Der er meget få kvinder i fransk politik. Så når der endelig kommer en dygtig kvindelig politiker frem, er kønnet snarere en fordel,« siger han og afviser kønsdiskrimination i de politiske cirkler i Frankrig. En analyse, der bakkes op af det franske analyseinstitut CSA. I en videnskabelig undersøgelse bliver Christine Lagarde kåret som den næstmest populære franske kvinde i 2011. Nummer ét på listen er ingen ringere end Dominique

Strauss-Kahns hustru, Anne Sinclair, som har fået stor kredit for at stå last og brast med sin mand under mediestormen.

The regulator Hvad vil Christine Lagarde så bruge sin nye magt til? I et interview lige efter sin tiltrædelse i IMF forklarede hun sine visioner: »IMF har en kritisk tredelt rolle at spille. At overvåge den finansielle situation både bilateralt og multilateralt. At tilbyde udlån, support og hjælpeprogrammer.

Samt at tilbyde løsningsforslag til specifikke problemer.« Hun pointerede, at IMF efter finanskrisen har forandret sig fra at fokusere på krisehåndtering til også at fokusere på stimulation. Og hun lagde op til, at fonden skal udvikle sig. Hvad Christine Lagarde til gengæld ikke siger direkte, siden hun nu skal balancere som multinational repræsentant, er, at hun er tilhænger af øget finansiel regulering.

IMF har dermed fået en chef, der er kendt som tilhænger af skat på finansielle transaktioner, og det kan være med til at forstærke en eksisterende tendens, mener professor i international økonomi og fi-

nansiering ved Aarhus Universitet Philipp Schröder. »Politisk er det et stærkt signal, at lederen af IMF er tilhænger af ’financial transaction taxes’. Historisk har IMF nemlig været kritisk over for finansiel regulering, og Christine Lagardes holdning har symbolsk betydning – og sikkert også reel,« siger han.

Claus Hjort Frederiksen kender til Christine Lagardes holdning på området, og han er blandt hendes mange modstandere, når det kommer til øget regulering af de finansielle markeder. »For Lagarde spiller regulering en stor rolle. Og der er vi politisk uenige. Jeg synes, at hun er gået for langt på en række områder,« siger den tidligere danske finansminister, som ofte har diskuteret emnet med hende i EU-kredsen. Han har set, hvordan Christine Lagarde ofte får sin vilje igennem. »Lagarde er en markant person med stor gennemslagskraft. Hun lytter til andres holdninger, men formår samtidig at rykke tingene i sin retning.

Hun holder simpelthen fast i en forhandlingssituation,« siger Claus Hjort Frederiksen.

47

Rejsen til verdens ende

En weekendrejse til Paris er ikke længere nok for de stadig mere kræsne rejsende. Jagten er gået ind på verdens sidste afkroge uden mobilsignal og internet.

AF RASMUS THIRUP BECK

UDSYN

FOTO: SHUTTERSTOCK

48

BRIEF

marts ‘12

For få år siden var Burmas Bagan-templer ikke blot en rejse til verdens ende – det var næsten uopnåeligt. I dag er Burma en begyndende turistdestination.

B

urma – eller som landet hedder nu: Myanmar – er en besværlig destination. Flyrejsen er dyr.

Der er meget få direkte flyvninger. Og du kan hverken forvente gode hoteller eller restauranter, når du er kommet frem.

Men Burma er ikke desto mindre et af de lande, som flere rejseeksperter forudser vil blive populært blandt de rejsende anno 2012. Den østasiatiske stat, som oppositionslederen Aung San Siu Kiy for nylig har droppet opfordringen til ikke at rejse til, udgør en af de såkaldte ’End of the Earth Journeys’, der bliver den helt store trend i de kommende år.

At folk nu vil til ’verdens ende’, er der ifølge Sarah Miller en god forklaring på. Hun har i 15 år været redaktør for det internationale luksusrejsemagasin Condé Nast Traveller og har på nærmeste hold fulgt udviklingen i rejsebranchen. »Babyboomerne [generationen født i de første årtier efter Anden Verdenskrig, red.] har alle nået den alder, hvor de vil mere end bare en weekendtur til Paris. De var den første generation, der tog et sabbatår for at rejse i 70’erne, og nu hvor de går på pension eller nærmer sig pensionen, søger de nogle større og mere eventyrlige oplevelser. Det samme gør deres børn, som jo er vokset op med mange rejser,« forklarer hun.

Dertil kommer, at prisen på både enkelte flyrejser og jordomrejser er faldet dramatisk, samtidig med at diverse søgemaskiner har givet folk muligheden for at ordne den praktiske planlægning af de store ture helt selv.

Offline i ørkenen En afgørende faktor i rejsefolkets stadig mere brændende ønske om at komme ud til de allerfjerneste egne af verden er også et voksende behov for at komme offline – væk fra mail, mobilsignal og internetforbindelse. »Der er en tendens til, at folk tænker, 'hvis jeg virkelig skal slappe af, skal det være et sted, hvor der ikke er wifi,'« forklarer Sarah Miller, der også har konstateret, at flere af hendes bekendte lidt overraskende refererer til flyet som det eneste sted, hvor det til fulde lykkes: »Der er der ingen, der kan få fat dig. Det er ren dig-tid.« Et andet sted, hvor man fra naturens hånd er 'væk fra det hele', er i ørkenen.

Condé Nast-redaktøren har rejst i ørkener i Libyen, Egypten og Oman. Sarah Millers egen bedste 'rejse til jordens ende' var dog til Etiopien for et par år siden for at opleve St. Georg Kirken, der er skåret ud af de rå klipper.

Og netop her oplevede hun, at manglen på komfort og den afsides beliggenhed var en del af attraktionen: »For eksempel det forhold, at du er nødt til at rejse langsomt med skib, på hesteryg eller med tog – at alt ikke foregår med jethastighed. En del af glæden ved rejsen er, at man sætter hastigheden ned.« Luksus er i det hele taget ikke lig med, at noget er rigtig dyrt, hvis du spørger magasinredaktøren. »For mig er luksus lig med tid. Og sådan har stort set alle det, som jeg ser det. Den lille trestjernede bed & breakfast smukt placeret midt på den argentinske pampas er meget mere luksus end det femstjernede hotel i storbyen,« konkluderer Sarah Miller.

49

FOTO: SHUTTERSTOCK

rejser helt til enden

Fem rejser, der virkede uopnåelige, livsfarlige eller bare meningsløse for få år siden.

3) Columbia – årets destination Magasinet National Geographic udnævnte ved årets begyndelse Columbia til årets topdestination i 2012. Columbia? Ja – tiden, hvor risikoen for bortførelser var overhængende, og hvor det sydamerikanske land primært var kendt for narkokarteller, har faktisk været forbi længe. Meget sigende fremhæver National Geographic således Tayrona-nationalparken i nord, 1) Dramatiske Antarktis

der på det nærmeste var skueplads for en borgerkrig så sent som i 2003.

Sidste år var det 100 siden, at den norske polareventyrer Amundsen efter

Parken er kendt for at være et af de smukkeste hjørner af Sydamerika med

ufattelige strabadser nåede Sydpolen som den første nogensinde. Lige præ-

vild jungle, paradisiske strande og fascinerende indianerkultur.

cis den geografiske sydpol er det stadig meget vanskeligt at komme til, men det før så utilgængelige Antarktis er i dag med på turistverdenskortet. LukFOTO: SHUTTERSTOCK

suskrydstogtsskibet Le Boréal sejler f.eks. dertil fra Chile på en 14-dagestur, hvor man kommer i land, og hvor der er foredrag om bord. Helt billigt er det dog ikke – man skal af med mere end 55.000 danske kroner per person.

2) Smørhullet Bhutan Det lille kongedømme Bhutan har i mange århundreder ligget komplet isoleret i Himalayabjergene lukket inde mellem Indien og Kina. I løbet af de seneste fem år er landet dog langsomt blevet mere imødekommende over for turister – dog kun 9000 om året . Bhutan ser stort set ud, som resten af Himalaya gjorde for 100 år siden, og især den østlige del af landet er upåvirket af indtryk udefra. Bhutan byder også på nogle af verdens mest imponerende trekkingmuligheder.

50

BRIEF

marts ‘12

FOTO: SHUTTERSTOCK

4) Trekking i Etiopien På Afrikas ellers berygtede Horn ligger Etiopien og lokker med overraskende mange fantastiske oplevelser. Landets måske mest berømte attraktion er den næsten 2000 år gamle St. Georg Kirke, med 10-12 meter høje bygninger, der er skåret direkte ud af de rå klipper og optaget på FN's Verdensarvsliste sammen med syv andre etiopiske attraktioner. En af de andre, mindre kendte, er Simiennationalparken, der huser en dramatisk bjergkæde med takkede toppe, der beskrives som 'Gudernes Skakbrikker'.

Her er der unikke trekkingmuligheder, men en tur rundt i Simien-nationalparken kræver en habil kondi og et ikke alt for stort komfortbehov.

5) Luksus i Utahs ørken Vil man ud i ørkenens afsondrethed uden at give køb på hverken komfort eller den for nogle så vigtige netforbindelse, har Amangiri-ørkenen lige på grænsen mellem Utah og Arizona i USA et godt bud: Aman-resortet. Aman-kæden, der meget omhyggeligt har lagt sine hoteller i nogle af verdens fjerneste afkroge som Laos’ højland og Fransk Polynesien, går mere op i at skabe ro end at tiltrække så mange gæster som muligt. Hvis roen bliver for meget, er der dog ikke langt til action. Det fascinerende landskab kendt fra mange westerns indbyder til vandreture, man kan sejle og fiske i Lake Powell eller i Colorado-floden, og endelig ligger Crand Canyon ikke mere end to en halv time væk. Man kan også bare hoppe i poolen, der elegant slynger sig om en stor klippe midt i resortet.

51

TEKST EBBE FISCHER

debrief

LEIF DAVIDSEN ER FORFATTER OG JOURNALIST. FRA 1984 TIL '88 VAR HAN DANMARKS RADIOS KORRESPONDENT I MOSKVA. HAN REJSER OFTE I RUSLAND OG FØLGER DEN POLITISKE UDVIKLING TÆT.

»Putin undervurderede de sociale medier« FOTO: SCANPIX

Putins håndtering hidtil har været at stramme grebet over for enhver opposition, men sidste år fik demonstranterne lov til at gå på gaden. Det var den nye middelklasse, der demonstrerede, fordi den ikke længere vil finde sig i at blive behandlet som børn.

De tilhører en postsovjetisk generation, der foretager de dispositioner, de ønsker, og det er første gang nogensinde i Rusland.

De fleste har hidtil været ret ligeglade med politik, så længe de nød en rimelig velstand.«

debrief: Putin er populær og sidder tungt på magten de næste seks år – mindst. Alligevel er der sket et grundlæggende skifte i Rusland. Den nye generation vil ikke længere finde sig i at blive behandlet som børn.

Det mener Leif Davidsen.

Blokerer Ruslands autoritære tradition for en demokratisk udvikling? »Rusland har en meget stærk historisk tradition for at have ledere, der sætter orden og kontrol over demokrati, og den tradition spiller en meget stor rolle i Putins politik.

Men russerne er jo ikke udstyret med et autoritært gen, så hvis den politiske ledelse ønskede det, ville den have alle muligheder for at skabe en demokratisk udvikling.« Kan Rusland blive et demokrati i vestlig forstand? »Ikke inden for en overskuelig årrække.

Hvilken rolle spiller de nye medier i den politiske udvikling? »En væsentlig rolle. Putin begik den fejl at undervurdere de sociale medier. Russerne er meget aktive på blogs, Twitter og Facebook, og folk dokumenterede valgsvindel via de sociale medier. Putins fejl var, at han troede, at det land, han overtog i 2000, var det samme som det Rusland, han nu vil være præsident for igen.« Nyder Putin de unge russeres respekt? »Hos mange, ja. Han har mange russere bag sig. De mener, han genskabte stoltheden ved at være russer. Uden for byerne er han meget populær, og han kunne givetvis vinde valget uden svindel, men kontrol er vigtig for ham. I Rusland var udløseren af sidste års demonstrationer, at Medvedev ydmygede sig selv, da han stillede sig frem på direkte tv og fortalte, at han ikke stiller op igen, fordi han og Putin har en aftale.

Jeg var derovre, og folk var rasende. Den

Download det fulde interview som podcast på nordeaprivatebanking.dk/brief

nye generation vil ikke finde sig i at blive holdt for nar, og deres vrede blev forstærket af den udbredte valgsvindel ved Dumavalget i december.« Er der et troværdigt alternativ til Putin og Forenede Rusland? »Der er ikke noget alternativ i dag. Det skyldes, at oppositionen har svært ved at etablere sig. De er stærkt uenige indbyrdes, og parlamentet har lavet valgloven om, så det stort set er umuligt at stille op – medmindre Kreml ønsker det. Loven er så hamrende indviklet, at man altid kan finde en lille paragraf, der er overtrådt. På den måde har Putin lagt det til rette, og han håber at sidde to gange seks år mere.« Vil Rusland udvikle sig mere i retning af en viden- og produktionsøkonomi? »Nej. Råvarer vil fortsat være altafgørende, fordi der ikke er politisk vilje til at ændre radikalt på økonomien. Der sker dog noget, selv om det går langsomt. Udenlandske virksomheder kommer ind med nye ideer om virksomhedsledelse og samarbejde. De bruger tid på at bekæmpe korruption og sige til folk: ’Vi vil høre jeres mening.’ Russerne er vant til en kommando-økonomi, men nu går det langsomt op for folk, at man kan sige noget til et samarbejdsmøde uden at blive fyret. Det er en revolution i Rusland.«