brief 11

brief nordea private banking magazine

oktober 2012

GenerationsfĂŚllesskab Tre generationer under samme tag s. 20 Timing og omsorg Guide til generationsskifte og arv s. 24 Evolutionen Generationsskiftet i teknologien s. 38

11 N r.

En sĂŚrlig begavelse

TEMANUMMER OM GENERATIONER

Niels Bohr og efterkommerne s. 14

brief 11 Nr

Indhold s.4 portrættet

Generations-

Derfor er den ældste og den yngste generation måske de vigtigste i danmarkshistorien

01 02 03

UDSYN

04

Tema/De unge og de gamle

05 06 07 08 09 10 11 12 13

ATTITUDE

s.14 efterkommere

14

Familieportræt/Familien Bohr

15

Niels Bohrs

16 17

Alle mennesker forvalter en arv.

Vi stiller skarpt på en familie, der forvalter en ganske særlig arv

18 19 20

Reportage/Tre under samme tag

21 22 23

INDSIGT

24 25

Indsigt Gode råd om generationsskifte

26 27 28 29

s.24

Arv og generationsskifte

30 31

Det handler ikke kun om jura og skat, når vi taler generationsskifte og arv

Planlæg generationsskiftet Flertallet af danskere udarbejder ikke testamente Portræt af to generationer i Nordea

32 33 34 35 36

Generationsbrev/Benn Q. Holm og Kristen Bjørnkjær skriver i brief

37 38 39 40 41

FRIRUM

42

Frirum/I arv

43

s.42 Der er en særlig Frirum

værdi i ting, der går i arv. Vi portrætterer tre forskellige arvestykker

44 45 46 47 48 49

Familievirksomheder/Verdens største familievirksomheder

50 51 52

2

BRIEF

oktober ‘12

brief nr. 11 kolofon Udgiver:

Nordea Private Banking, Nicolai Eigtveds Gade 8, Postboks 0850, 0900 København C.

Mod lysere tider …

kontakt: brief@nordea.com

Indrømmet. Hvis vi kigger ud af vinduet, så ser det jo ikke ligefrem lysere ud. Det er efterår. Og der er fortsat mørke skyer over verdensøkonomien og den hjemlige nationaløkonomi.

Men hvis vi så kigger os omkring og ser på den unge generation, og hvis vi tænker lidt længere frem end til næste jul og påske, så er det, at vi kan skimte de lysere tider.

Redaktion: Flemming Højbo (ansv.), Thomas Engelsmann, Ulla Enghus Madsen, Jesper Phaff Mørck.

Redaktør: Michael Rachlin, Datagraf.

Skribenter:

For foran os står en ny generation af unge danskere, der er klar til at påtage sig et ansvar. En generation, der ikke bare tror på, at »det er samfundets skyld«. En generation, der er bevidst om, at vi hver især har et ansvar, og at vi hver især kan forandre hverdagen hver dag.

Samfundsforsker Johannes Andersen udtrykker det i dette temanummer af brief om generationsskiftet således: »Den målrettethed, disciplin og ikke mindst ofring, vi kommer til at se fra den nye generation, kan minde om de dyder, der gjorde sig gældende, da Krigsgenerationen var ung.« Ikke noget dårligt forbillede at have for en ung generation, når man tænker på, hvordan det lykkedes den såkaldte Krigsgeneration at løfte samfundet og økonomien ud af skyggen fra Anden Verdenskrig og skabe en fremgang, som vi siden har nydt godt af.

Rasmus Karkov, Tommy Heisz, Anne-Marie Mosbech, Ebbe Fischer.

Grafisk design: Lars Boye Andersen, Datagraf.

Illustration/ grafik: Lars Vegas

Fotografer: Jacob Nielsen, Tobias Selnaes Markussen.

satskorrektur: Borella projects.

Tryk: Datagraf.

MILJØMÆ R KN

N OR D I

SK

Bevares. Der er da mangt og meget, der kan give anledning til pessimisme set fra et dansk synspunkt, for eksempel her og nu, hvordan dansk konkurrenceevne er sakket agterud i forhold til selv nogle af de nærmeste naboer.

Eller når vi ser ud i verden og er vidner til, hvordan eksempelvis unge asiater studerer med en flid og entusiasme, som nok kan fremkalde præstationsangst hos de fleste europæere og give bange anelser om fremtidige og endnu større konkurrenceevneproblemer end de nuværende.

Når der alligevel er grund til optimisme og grund til at tro på, at der er lysere tider på vej, så er det, fordi den unge generation med sociologen Line Duwe Konnerups ord tænker helt anderledes end 68’erne og Generation X: »Man tager selv et ansvar og gør noget ved det.« Og det er det, der gør den altafgørende forskel og er hele grundlaget for, at næste generation ikke bare kan klare sig, men også kan bringe samfundet videre.

Derfor. Det bedste, vi kan give næste generation, er at tro på dem og bakke dem op. Det er der grund til at gøre.

ING

brief-redaktionen brief@nordea.com

541-004 TRYKSAG

Udgivelser

tekst Michael

brief

rachlin

banking

november 2009

brief

Søren N r tekst

debrief

nordea private magazine

03

banking

marts 2010

Højlund CarlSen

aamUnd a/S, direktØr i a.J. nordic a/S. aSger aamUnd, d i bavarian beStYreLSeSForman 2010

2011

brikker« iteter er pølsefa »Danske univers 2012

2013

2014

2015

der burde have for et samfund, eliteforskermiljø.

nordic a/s

2016 2017

under isen?

gøres? du, der skal Hvad mener om at lade universitesamDet handler både frit og om at styrke terne forske mere Når universiteterne arbejdet til erhvervslivet. de gode resultater forsker frit, kommer sørge for, at skal desuden også. Og man for det standard er høj, den akademiske bedste studerende, de tiltrækker de bedste forskere. lærere og de bedste

2018 2019

foto: Bavarian

Global opvarmning – en kilde til innovation

2020 2010 2011 2012 2013

Hvad venter

et bedre

2014 2015 2016 2017 2018 er træt af det danske debrief: Asger Aamund 2019 mangler frihed han mener forskermiljø, som 2020 og økonomiske midler.

2010

2011

forskertalenterne Hvorfor forsvinder 2012 2013 fra Danmark? de var, hvis ville blive, hvor De unge forskere 2014 for at beog muligheder de havde penge som 2015 på det kvalitetsniveau, drive forskning 2016forventninger. ønsker og svarer til deres producere en skal 2017 Universiteterne skal leve af i viden, vi 2018 stor del af den at de bliver det er vigtigt, 2019 fremtiden, og der er det pølsefabrikker, af bedre. Lige nu 2020 på grund mennesker ind lokker mange 2010 det er uværdigt Men taxameterordningen.

Det nye Afrika

både være forskningen Hvordan kan til erhvervslivet? fri og tæt knyttet i. Jeg ingen modsætning Det ser jeg slet meget gerne forskere i dag tror, at de fleste var det For tyve år siden vil begge dele. for universitetsforskere, nærmest et tabu med virksomheder hvis man samarbejdede men i dag er det uden for universitetet, man godt samarbejde omvendt. Nu kan og få virksomheder med kommercielle resultater, opfindelser og patenteret sine til nye kan tjene penge så universitetet Det er amerikanske forskningsområder. tjent gode til og har universiteter rigtig mange penge

2013

2015

banking

juni 2010

i samfundet.

der så af grundforskMen hvad bliver ningen? en at man skal trække og Det betyder ikke, ned over universiteterne snæver ramme Det vil være den øremærke forskningen. vi skal overlade Jeg synes, gale vej at gå. stille krav til sig selv, men universiteterne standard. Hvis om en høj akademisk have topklasseforskning, Danmark skal så de bliver universiteterne, må vi ’elitisere’ de alt for bedste. I dag er et tilbud til de og andenmiddelmådighed ofte præget af rangsforskning. styrke nummer ét at Det er mit ønske kompetent – uden en fri, grundforskningen sker der ikke og elitær grundforskning viden, der er af samfundets den fornyelse ny vækst og udvikling. nødvendig for

en?

Hvem tager magt g.dk/brief

som podcast

04 Nr

nordea private magazine

på.

2012

interview fulde 2014

dermed vækst

brief

lyspunkter?

Er der ingen flere nye iværksættere Jeg ser heldigvis Gennem mit forskermiljøerne. komme ud af

2011

Download det 28/04/09 11:38:51

industri den bioteknologiske engagement i fra særligt kan jeg se forskertalenter springer ud med der Harvard og Princeton, nye firmaer. i Danmark burde Universiteterne institutioner, der omdannes til selvejende patenter og tjene penge på og er i stand til at flere virksomheder bidrage til at skabe

TEMA: FORSKNING

foto: AfrikAkommissionen

02 Nr

nordEa privatE MagazinE

banking magazine

Forsidefoto: polfoto

juni 2009

har vi oplevet

bunden, da startede helt fra var flygtet. Man indgået i 2003. er de gode eksempler? fredsaftalen blev derfra Hvilke lande til, at prækommer fra, men en god grund Det er der, man Der var sikkert Hovedgaden her han første var i Ghana, da er der sket forbedringer. sident Obama Sahara. Man en firesporet, asfalteret Afrika syd for i Monrovia er nu siden, var gang besøgte er et land, her for fire år Tanzania, som vej. Da jeg kom gang har kan også nævne med. Og huller. For første meget sammen af der masser af Danmark arbejder Men de er ramt mange år. Og ligget i front i vi oplevet trafikpropper. Liberia er meget Botswana har været i konkrise, da lande, der har kan den finansielle Så når vi taler om af råvarer. Så jeg sket meget i Mozambique. afhængig af eksport at flikt, så er der her i Liberia håber, mange eksempler. roligt sige, at man man kan nævne krise snart er slut. den økonomiske s rapport står I Afrikakommissionen og mellemstore været et tilbageslag de små Har finanskrisen der meget om udviklinbetydning for for den udvikling? for alle de afrivirksomheders Hvorfor konsekvenser økonomi i Afrika.

Det har store føler, at det gen af en ny Og afrikanerne kanske lande. da de er det vigtigt? vækst, at de bliver ramt, at få en økonomisk er meget ufortjent, bliver Det er vigtigt for i årsagerne. De til gode. De er medlem har nogen andel hele befolkningen Løj ikke er, at deres kommer Margrethe der første Den debrief: Ellen og de store investeog FN’s ramt på flere måder. store virksomheder om råstoffalder, fordi råvarepriaf regeringens Afrikakommission i Liberia, handler meget udsending eksportindtægter er deres muringer i Afrika generalsekretærs særlige FN’s operationer, For det andet Men det er vigtigt, serne er faldet. alle udvinding og eksport. ikke hvor hun koordinerer i komme ind i verdenshandlen sit hjemmemarked, ligheder for at de højst placerede dansker at Afrika udvikler befolkninstår på, så har og er dermed den fattigste del af For når krisen den sig at ramt. for lukke at at mindst FN-systemet. en tendens til Og her tror jeg, udviklede lande problemer. gen får del i væksten. virksomheder kan løse de interne sammen om at til, at de de små og mellemstore ske. er der en tendens et afgøtil, at tingene kan Og for det tredje Endelig Afrika står ved blive dynamoen Mener du, at udviklingsbistanden. lukker ned for vendepunkt? at de udenlandske rende positivt fremskridt de positive betyder finanskrisen, der er sket store Kan du mærke reduceret.

Jeg mener, at de er i din hverdag? investeringer bliver år i Afrika. Men forbedringer til Liberia de sidste 10-20 Men der Men med hensyn nået i mål endnu.

Ja, det kan jeg. fulde interview der ikke selvfølgelig ikke det politiske Download det få mennesker, meget både på tror jeg, at meget ødelagt på er virkelig sket vigtigt, som podcast kan forstå, hvor område. Det er .dk/brief har besøgt landet, Alt var og det økonomiske ryster på borgerkrig. års nordeaprivatebanking ikke 14 statsledere landet var efter af at de afrikanske der havde en uddannelse, videre med nogle smadret, og alle, hånden, men arbejder værk. er sat i de gode ting, der

private nr.04 nordea

72306_Brief_0109_omslag.in

banking

ns af rEgEringE E løj Er MEdlEM EllEn MargrEth og fn’s gEnEralsEkrEtærs afrikakoMMission i libEria. særligE udsEnding trafikpropper«

brief

dd 1

01 Nr

nordea private magazine

debrief

»For første gang

banking magazine

brief

Lee

ud? fremtidens byer byer Hvordan ser måde at organisere Vi vil se en bedre hvor tæt hutil transport – på. Fx i forhold skal danne rammen sene ligger. Bygninger få lys nok ned på men også om byrummet, projekt i Vi tegner på et milepæl de nederste etager. udendørs opholdsStår vi ved en masse Malmø med en mellem, for arkitekturen?

Modernisman se en konflikt et designskift. og rum, og der kan Ja, hvert årti har en ideoat gøre miljømæssigt skift baseret på hvad der er rigtigt have så men var et stort Bæredygen bygning skal blev til æstetik. bymæssigt. Hvis ligge helt Krisen logi, som senere muligt, skal den årtis paradigmeskift. meget lys som landmanden, tighed er dette alvorlige og og det er kun tingene mere frit på en mark, er med til at gøre at bo der. der har lyst til mindre flagrende. projekter eksempler Hvilke miljøvenlige Har du andre lige nu? arbejder I på en hel bypå paradigmeskift? hele tiden samfundsmasterplan for Vi har tegnet en i Saudi Arabien, Arkitekturen afspejler Efter Anden Verdel i Riyadh, hovedstaden ambitioner mæssige strømninger. som kan Vi har sat nogle ’senmodernismen’, på 3,3 mio. km². miljøstandard, denskrig kom Gjellerupparken. op efter den amerikanske and Environmenbebyggelser, fx netop talt om har store i Becker ses til mange in Energy i debrief: Louis billige boliger The Leadership CityScape konferencen Målet var gode, kom som en Den vurderer energiforer bæredygtighed ved tal Design, LEED. vi gået Larsen Architects hvor mennesker. ’Postmodernismen men i Riyadh er Abu Dhabi. Henning i den grønne til at slutningen af 70’erne, bruget i bygninger, modreaktion i specielle. og har brugt helheden medlem af virksomhedsgruppen individuelle og et skridt videre fx er bygningernes hus fokus var på det tænketank Concito. postmodernistisk sænke energiforbruget, udetemperatuman et typisk på Ser lidt sænke man at for briller, trækker skygge med til behovet klimaændringer med moderne grader og dermed Hvad betyder gavle, mangefarvede rerne med 6-8 smilebåndet: Pyntede på det design og arkitektur? alvorligt og uder der stadig fokus for afkøling. facader. I dag niveau.

Hvis vi tager miljøproblemet en omvæltpå et mere subtilt står vi over for individuelle, men sammen. nytter potentialet, slog igennem Vi skal være forskellige syn på ning, som da modernismen Vi vil ændre vores (1930-1970, red.). handler form, rum og lys æstetik – ud over opfatte små energi. Fx vil vi det nu også om fordi de er miljøvenlige. biler som smukke,

private nr.03 nordea

TeksT Tina

designdirektør, arkitekt og Louis becker, arcHitecHts « Henning Larsen paradigmeskift

d er dette årtis »Bæredygtighe

brief

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende.

Nordea Private Banking påtadebrief ger sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske ­dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin.

Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

på nordeaprivatebankin 12/10/09 09.03

2016

Det er 13 år siden, vi fik Nobelprisen

Tema om dansk forskning

19/04/10 10.56

11/05/10 14.25

2017

TRYK.indd 1

120497_Brief_0209_omslag_

122432_Brief_03_10_omslag

ny.indd 1

RYK.indd 1

125236_Brief_04_omslag_T

Har du en kommentar?

Har du en kommentar til brief, der udgives til dig og andre private banking-kunder i Nordea, så send en mail til redaktionen: brief@nordea.com. Magasinet udkommer tre gange årligt, næste gang i februar 2013.

3

De gamle dyder er fremtiden Ungdom og disciplin er ikke to ord, der ofte knyttes sammen.

Men der er grund til at tro, at den kommende generation er i gang med at finde oldemors og oldefars klassiske dyder frem.

Af Tommy Heisz Illustration Lars Vegas

pi an : sc foto

Om krigsgenerationen

t o lf : po foto

UDSYN

x

o

Alder i dag: over 65 Med Krigsgenerationen menes der i denne sammenhæng alle, der er født før, under eller lige efter Anden Verdenskrig.

4

Definerende begivenheder: Starten på den kolde krig, rumkapløbet, Kennedymordet, højkonjunkturen i 1960’erne og kvindernes adgang til arbejdsmarkedet.

Kendte repræsentanter: Dronning Margrethe (f. 1940), Poul Nyrup Rasmussen (f. 1943), Uffe Ellemann-Jensen (f. 1941), Asger Aamund (f. 1940).

Skelsættende kulturelle markører: The Beatles' Please Please Me (1963), Klaus Rifbjergs Den Kroniske Uskyld (1953), J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre (1954-1955), Elvis Presleys Jailhouse Rock (1957), J.D. Salingers

Forbandede Ungdom (1951), John Steinbecks Øst for Paradis (1951 – og filmen med James Dean i 1955), The Sound of Music (musical 1960, film 1965), Marilyn Monroe i Some Like it Hot (1959).

BRIEF

oktober ‘12

• Generationen har været den største i danmarkshistorien. 1946 er det år, hvor der blev født flest børn i Danmark: 96.111.

Alle årgange fra 1943 og frem til 1950 var meget store.

• Generationen er den sidste til at være vokset op i et reelt klassedelt samfund. Da denne generation var barn, var det næsten umuligt for en ufaglært arbejder at foretage en social opstigning til akademikerklassen.

pi an : sc foto

pi an : sc foto

ot lf : po foto

x

o

x

• Den yngste del af genera­ tionen er en del af det, amerikanerne kalder »babyboomers«, der også omfatter den ældste del af det, der populært blev kaldt 68-generationen.

• Krigsgenerationen har oplevet skiftet fra fattigdom til stor velstand på ganske få år. Det opsving, der indtraf i Danmark efter krigen, førte befolkningen fra rationeringer til huse, biler og ferierejser i en kort periode på under 20 år.

• Med velstanden kom i første omgang ikke friheden. I et stærkt patriarkalsk samfund var det for mange i denne generation deres far, der bestemte kursen i deres liv.

5

D

et er en brydningstid i Danmark lige nu. Danmark har i generationer været med på første klasse, når det verdensøkonomiske tog buldrede fremad. Men nu er billetten udløbet, og en ny virkelighed melder sig for den generation, der nu er på vej ud på uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet.

Men hvad kommer det til at betyde for Danmark?

Ifølge samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet kommer vi ikke til at se hestene bides over den tomme krybbe: »De, der er helt unge nu, og som først for alvor skal til at i gang med deres uddannelse, vil være gearede til det her. Vi har nu set et par generationer, der er blevet taget med bukserne nede, og som ikke rigtig vil anerkende den nye virkelighed.

Men for den næste generation vil det være et grundvilkår, de kender helt fra begyndelsen.« Og ifølge Johannes Andersen får det betydning for, hvordan de reagerer på de udfordringer, de møder: »De er ikke i tvivl om, at de skal præstere for at klare sig. Dels er der fra samfundets side lagt nogle mere disciplinerede spor ud for dem, og dels er de en såkaldt

X Factor-generation, der er drevet af en elitetankegang. De vil være de bedste,« lyder hans vurdering.

»Det med, at unge mennesker skal forholde sig til de helt basale behov – om de overhovedet kan forsørge sig selv og deres familie – det har vi ikke set siden denMinder om krigstiden gang. Måske i nogle helt korte perioder Den nye økonomiske virkelighed kan såomkring oliekrisen i 70’erne og perioden ledes komme til at bygge en usynlig bro fra 1987 til 1993, men det har ikke været mellem Krigsgenerationen og Generation så omsiggribende som det, vi ser nu,« siger Y – den ældste og den yngste generation han.

Hvordan den nye generation reagerer på det hele, ved vi af gode grunde først for alvor, når de står i det.

Men ifølge Johannes Andersen er der god grund til at tro, at de finder nogle af de dyder frem, som deres oldeforældre værnede om, dengang krisen for alvor kradsede i Danmark: »Den målrettethed, disciplin og ikke mindst ofring, vi kommer til at se fra den Line Duwe Konnerup, sociolog nye generation, kan minde om de dyder, der gjorde sig gældende, da Krigsgenerai Danmark. Selv om de oplever to vidt tionen var ung. Forskellen er den frie vilje forskellige virkeligheder, er der nogle til at forme sit eget liv. Dengang var det fællestræk mellem deres situation. Det hele lagt til rette for én, og man skulle bavurderer også Lars Andersen, cheføkore udfylde en plads. I dag bestemmer de nom og direktør i Arbejderbevægelsens unge selv, hvad de skal fylde i deres tilvæErhvervsråd: relse,« siger han. »For at finde en krise, der i sin voldsomhed og styrke minder om den, vi Dystre udsigter for unge europæere oplever i disse år, skal vi helt tilbage til Disciplin får de brug for, den gruppe af årene før og under Anden Verdenskrig,« unge, der først nu er på vej ud på arbejdslyder hans vurdering. markedet. For udsigterne ser umiddelbart

Vi ser, at ansvaret bliver flyttet mere og mere over på individet.

Hvis noget går galt i ens liv, så kigger man indad og giver sig selv ansvaret for, at det ikke lykkedes.

Andre navne: Millennials, echoboomers.

6

Definerende begivenheder: 11. september, krig mod terror, internettets gennembrud og sociale netværk, global opvarmning, finanskrise, EU’s udvidelse, Utøya.

Skelsættende kulturelle markører: J.K. Rowlings Harry Potterbøger (1997-2007), musiktjenester på nettet (Napster, 1999), reality-tv (i Danmark Robinson Ekspeditionen fra 1998), Facebook

pi x

(2004), Radioheads Kid A (2000), Amy Winehouses Back to Black (2006), The Strokes' Is This It? (2001), Björks Vespertine (2001), Ringenes Herre (første film i 2001), Jakob Ejersbos Nordkraft (2003).

an sc o: fot

Begrebet dækker typisk over dem, der blev født fra cirka 1980 og et stykke ind i 90’erne.

pi x

an sc o: fot

Alder: under 30

an sc o: fot

Om Generation Y

pi x

Kendte repræsentanter: Thor Möger Pedersen (f. 1985), Nicklas Bendtner (f. 1988), Mark Zuckerberg (f. 1984).

BRIEF

oktober ‘12

ret dystre ud. Ungdomsarbejdsløsheden blandt unge europæere nærmer sig nemlig et historisk højt niveau. Næsten 17 procent af alle EU-borgere mellem 15 og 29 år er arbejdsløse. Det svarer til otte en halv million unge mennesker, fortæller den seneste opgørelse fra Eurostat, EU’s statistiske kontor. Det er tæt på rekorden på godt 18 procent, som blev sat i 1987 og 1994 i de daværende EF-lande.

Danmark er med sin ungdomsarbejdsløshed på 13 procent langtfra så hårdt ramt som eksempelvis Spanien, hvor hele 53 procent af de unge mellem 15 og 25 år er uden job. Men ifølge Lars Andersen har også danske unge grund til panderynker: »For dem, der er ved at være færdige med deres uddannelse nu, er det slet ikke sjovt. De kommer ud til et presset arbejdsmarked, og som nyuddannede kommer de til at stå sidst i køen, fordi de ikke har noget på cv’et. I værste fald kan det føre til en negativ spiral, fordi de slet ikke får en chance for at komme ind.« Lars Andersen vurderer, at den økonomiske fremgang nok skal komme, og derfor er der sandsynligvis mindre grund til bekymring hos dem, der først skal til at i gang med deres uddannelse nu. Men forandringen ligger ikke lige rundt om hjørnet, og for dem, der rammes, kan det trække lange spor af uheldige konsekvenser efter sig.

Optimisme og disciplin Men de unge selv går ikke rundt og hæn-

ger med hovederne. I hvert fald ikke, hvis man skal tro den undersøgelse, analyse‑ instituttet YouGov lavede for avisen metroXpress tidligere i år. Den viste, at unge mellem 18 og 29 år ser markant lysere på fremtiden for dansk økonomi og beskæftigelse end ældre danskere.

Blandingen af ungdommelig optimisme og gammeldags disciplin kan blive et vigtigt våben i kampen for at klare sig og stå igennem krisen. I hvert fald er de unge klar over, at det er op til dem selv at løse problemerne. Der kommer ikke nogen og gør det for dem. Den indstilling har sociolog Line Duwe Konnerup mødt mange steder i sin forskning i Generation Y – de unge, der er født omkring eller efter Berlinmurens fald, og som historisk smelter lidt sammen med den helt nye Generation Z. Om de yngste repræsentanter for Y-generationen siger hun: »Vi ser, at ansvaret bliver flyttet mere og mere over på individet. Hvis noget går galt i ens liv, så kigger man indad og giver sig selv ansvaret for, at det ikke lykkedes.

Hvor de tidligere generationer – 68’erne og Generation X [der var unge i henholdsvis slutningen af 1960’erne og i 1980’erne, red.] – har haft en tendens til at se på staten som den her store forsørger, der også godt kunne få skylden, hvis man ikke kom ind på det foretrukne studie eller fik drømmepraktikpladsen, så tænker den næste generation helt anderledes. Man tager selv et ansvar og gør noget ved det.« Med den indstilling er den nye generation godt gearet til at tage kampen op. En

kamp, der sandsynligvis bliver hårdere, end den har været i mange år. Ifølge Johannes Andersen bliver de store tabere i den kamp formentlig de generationer, der ikke nåede at fatte alvoren, fordi det hele så ud til at gå så fint. De små årgange, der var unge i 90’erne, og som voksede op med en overflod af penge og muligheder: »Mange fra den generation vil opleve, at de bliver overhalet indenom. De lærte, at der var god tid. Der var ingen grund til at have travlt med at definere sit livsprojekt, for man kunne altid nå det hele, hvis bare man var god til at netværke. Men de blev bluffet, og nu vil de stå tilbage som dem, der ikke fik taget sig sammen i tide, fordi de troede, at alle muligheder ville blive ved med at stå åbne.« Resultatet af det ser man ifølge Johannes Andersen allerede på den politiske scene. Generation Y står på spring og er personificeret ved Skatteminister Thor Möger Pedersen, der – måske lidt atypisk for sin generation – repræsenterer SF. De har ikke tænkt sig at stå og vente pænt, til det bliver deres tur. Og det betyder, at vi får et Folketing, hvor 68’erne stadig fylder rigtig meget, og hvor de helt unge vil sætte sig tungt. Og alle dem midtimellem kommer ikke til at fylde særlig meget.«

an sc o: fot

p an sc o: fot

pi x

ix

• Der er tale om historisk små årgange. Årgang 1983 er den mindste i danmarkshistorien. Hvert år i 80’erne døde der flere folk, end der blev født spædbørn i Danmark.

• Det kendetegner Generation Y, at de har valgt uddannelse efter interesse, ikke efter jobmuligheder eller lønniveau.

• Generation Y voksede op med udsyn til hele verden.

For eksempel i form af kabel-tv og parabol. Der kunne vælges frit mellem kanaler fra et væld af lande.

• Generationen kender kun det opdelte Europa fra historiebøgerne, og de oplever verden som mindre og mere grænseløs end tidligere generationer.

• Kombinationen af økonomisk optur og små årgange gjorde, at Generation Y blev født ind i en verden, hvor de stort set kunne vælge frit på alle hylder, når det gjaldt uddannelse og job.

7

Tre generationer spiller ud Her er det faktuelle: Tre generationer af danskere og deres livsvilkår. Alle tal er fra Danmarks Statistiks statistiske årbøger. krigsgenerat ionen Antal fødte: 95.062

Født uden for ægteskab Værnepligtiges højde ved session Antal studentereksamener* Indregistrerede personbiler Overenskomstaftalt arbejdsuge Antal studerende på Københavns Universitet Kvinder, der endnu ikke havde fået et barn som 25-årige Gennemsnitsalder for førstegangsviede mænd Gennemsnitsalder for førstegangsviede kvinder Antal af ovenstående ægteskaber, der er endt i skilsmisse efter 20 år: Typisk længde af barselsorlov** Arbejdsstyrke i procent af befolkningen*** Kvinder på arbejdsmarkedet***

9,9 % 1963: 175,8 cm 1963: 6.927 1965: 744.416 1966: 45 timer 1967/1968: 20.820 1970: 32,6 % 1970: 25,1 1970: 22,9 1990: (gift i 1970): 33,35 % 1970: 14 uger 1970: 70,4 % 1970: 54,1 %

* Alle gymnasiale uddannelser. ** Mindste overenskomstsikrede.

2010: både for mænd og kvinder *** Procent af 15-64-årige.

Antal fjernsynslicenser

Hvem var statsminister efter første folketingsvalg?

Reale huspriser for enfamilieshuse

2007 2.478.000

8

100 1970

102

1990

189

2010

Født 1/7 1945.

Første valg i 1966.

Jens Otto Krag (S)

fo to: scanpix

1987 1.947.000

fo to: scanpix

fo o to: polfot

{1970=100}

1967 1.820.000

Født 1/7 1965.

Første valg i 1984:

Poul Schlüter (K)

Født 1/7 1985.

Første valg 2003:

Anders Fogh Rasmussen (V)

BRIEF

oktober ‘12

G ENE R AT I O N X

GENERAT ION Y Antal fødte: 85.796

Antal fødte: 53.749

9,5 % 1983: 179,9 cm 1983: 24.089 1985: 1.599.946 1986: 40 timer 1998: 23.933 1990: 64,7 % 1990: 30,2 1990: 27,6 2010: (gift i 1990): 32,07 % 1990: 24 uger 1990: 78,5 % 1990: 73,1 %

43 % 2003: 180,3 cm 2003: 30.958 2005: 1.964.682 2006: 37 timer 2008: 37.712 2010: 78,7 % 2010: 34,6 2010: 32,1 (kun gift i to år) 2010: 52 uger 2010: 74,2 % 2010: 70,8 %

Sa m le

BØRN PR. KVINDE*

t fert ilitet fr a 15 til 50

år.

Biografer i Danmark

*

1947: 2,9 1967: 2,35 1987: 1,49

1968

395 (143.167 sæder)

1988

195 (63.000 sæder)

2008

164 (58.000 sæder)

9

k r i gs ge ne r ati one n

»Pludselig åbnede verden sig« Journalist og forfatter Gregers DirckinckHolmfeld har oplevet det hele: krig, opsving, kriser og oprør. Hans generation har først og fremmest lært at passe på pengene.

UDSYN

Af Tommy Heisz Foto Jacob Nielsen

G

regers Dirckinck-Holmfeld har altid interesseret sig for de store linjer. Panoramiske fortællinger om menneskeliv, tidsaldre og generatio­‑ ner. Som vært på tv-programmet Her er dit liv optrævlede han tilbage i 80’erne kendte danskeres livshistorier. Og som forfatter har han blandt andet stået bag Den nye Danmarkskrønike.

Han er født i 1932 og har netop fejret sin 80-års-fødselsdag. Nu har han nået en alder, hvor hans egen beretning står som et selvstændigt værk over det danske samfunds rivende udvikling i det 20. og 21. århundrede. Når han i dag sidder i sin herskabslejlighed med flygel et stenkast fra Glyptoteket i det indre København og tænker tilbage på, hvordan det hele var,

10

BRIEF

oktober ‘12

gen e r at io n y

da han var dreng, må han næsten knibe sig i armen. Det er to verdener, der er så forskellige, at det ikke er til at begribe. »Arbejdsløsheden i 30’erne ramte alle hårdt, også min familie. Derefter kom krigen, hvor der var mangel på alt, og det hele måtte rationeres. Sad man med to stykker brød, kom man kun smør på det ene, fordi det skulle række så længe som muligt,« fortæller han.

Alting lukkede sig sammen Men det er ikke kun de knappe midler, der får ham til at anskue det som to helt forskellige virkeligheder: »Jeg husker, hvor lille og lukket vores verden var. Som dreng sang jeg i Københavns Drengekor. Her har der altid været en tradition for, at koret rejser ud i verden. Mine egne børn har blandt andet været i Sydafrika, USA og Singapore. Vi kom til Helsingør, for der var ikke penge til mere end det. Det siger noget om, hvordan horisonten så ud dengang. Der var ikke ret mange, der orienterede sig i retning af den store verden. Det hele lukkede sig ligesom sammen om sig selv, fordi tiderne var så hårde.« Fattigdommen hører til de tidlige barndomserindringer. Gregers DirckinckHolmfeld var 12 år, da krigen sluttede, og kort tid herefter begyndte opsvinget. Mulighederne blev flere, og horisonten blev bredere. Da han som 18-årig blev student, var han klar til at indtage verden: »Jeg rejste til Frankrig, hvor jeg tomlede rundt, vandrede på landevejene og boede i Paris i en periode. Alt det gjorde jeg, fordi det endelig var muligt. Og følelsen var fantastisk. Det var en eksplosion.

Pludselig åbnede verden sig, efter at vi nærmest havde været spærret inde.«

jævnaldrende husmand på den jyske hede.

Jo, vi har levet i den samme tid, og vi har været vidne til nogle af de samme begivenheder, men vores tilværelser har været så forskellige, at det er svært at sammenligne. Men hvis man skal pege på en fællesnævner, må det være noget med nøjsomhed og sparsommelighed.« Har du holdt fast i den nøjsomhed hele dit liv? »Ja, det synes jeg. Selvfølgelig har jeg mange flere ting i dag end tidligere, men jeg tænker mig meget grundigt om, inden jeg bruger penge. Sådan tror jeg, at vi, der har oplevet krisen i 30’erne og krigen, har det. Da min kone for nogle år siden gerne ville bytte vores lille lejlighed i Larsbjørns‑ stræde ud med en større ejerlejlighed, tænkte jeg, at hun måtte være sindssyg.

Vi havde givet 5.000 kr. for den lejlighed i sin tid, og alt var betalt. Hvis vi skulle

flytte, kom vi til at sætte os i gæld, og det havde jeg det svært med, selv om der jo ikke var nogen risiko forbundet med det.

Det lå bare meget dybt i mig, kunne jeg mærke.« Er der noget, du misunder de yngre generationer? »Måske deres forhold til ny teknologi. At det hele falder dem så naturligt. Det giver dem mulighed for at komme i kontakt med alle hvor som helst og når som helst.

Jeg husker det ikke som så længe siden, at jeg første gang kiggede ud af vinduet fra min lejlighed og så en mand snakke i mobiltelefon. Jeg troede, det var en idiot, der stod og talte med sig selv. Og så sent som i går sad jeg i toget på vej hjem fra Esbjerg og skrev en operaanmeldelse på min nye iPad. Der er sket så meget. Verden står piv‑ åben for den nye generation, og det kan jeg godt misunde dem. Det er en gave.«

Gregers Dirckinck-Holmfeld er født i 1932. Efter mange år på Danmarks Radio, hvor han i 1980'erne blandt andet blev kendt for populære programmer som Kanal 22 og Lørdagskanalen, forlod han DR i 1995. Han har siden skrevet flere bøger.

foto: Polfoto

Hvad synes du selv kendetegner din generation? »Det er svært at sætte ord på, for hvad er en generation? Det kommer også an på, hvilket miljø eller hvilken klasse du er vokset op i. Jeg kom fra en borgerlig familie med konservative værdier, og det er svært for mig at identificere mig med en

11

kr i g s g ene r at i one n

»Min generation higer efter anerkendelse« Jeppe Mikkelsen var ti år, da tvillingetårnene faldt i New York. I dag sidder han i magtens centrum på Christiansborg som folkevalgt for Det Radikale Venstre. Han tilhører en generation, der søger anerkendelse og opmærksomhed. Hvis de får den, er de klar til at arbejde solen sort.

Af Tommy Heisz Foto Jacob Nielsen

UDSYN

H

ans generation er blevet kaldt for »curlingbørn«.

21-årige Jeppe Mikkelsen tager selv ordet i sin mund, da han bliver bedt om at beskrive sin egen generation. Det er ikke et ord, der provokerer ham: »Andre generationer mener nok, at vi er lidt forkælede, og der er noget om snakken. Det hele er altid blevet lagt meget til rette for os,« siger han, da han tager imod på sit kontor på Christiansborg.

Jeppe Mikkelsen fik sin studenter‑ eksamen i 2010. Sidste år blev han som kun 20-årig valgt ind for Det Radikale Venstre, og dermed er han Folketingets yngste medlem. Han spilder med andre ord ikke tiden, og det mener han er kendetegnende for hans generation. Forkæl­else behøver nemlig ikke nødvendigvis at føre til dovenskab: »Efter erkendelsen om, at man er blevet forkælet, melder det næste spørgsmål sig: Hvad skal man stille op med det? Er det B.S.-kuren, hvor vi unge skal kastes ud i junglen for at lære at klare os på den måde, som farfar gjorde? Det tror jeg ikke fører til så meget. Gammeldags autoritet

12

nytter ikke noget i forhold til min generation. Man må i stedet ind og se på, hvad det så er, der tænder os og motiverer os.« Hvad er det så, der motiverer jer? »Jeg tror, vi skal kunne se et tydeligt mål foran os. Vi kan være topmotiverede, men det kræver, at vi kan se, hvor vi skal hen og hvorfor. Vi er ikke indstillede på bare at parere ordre. Når vi foretager os noget, skal det være båret af en mission. Ikke nødvendigvis noget med at redde verden, men vi skal kunne se, at det, vi gør, giver mening og gør en forskel. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget jeg arbejder, men det er sikkert i nærheden af 70 timer om ugen. Og det gør jeg, fordi jeg kan se en mening med det, jeg foretager mig. Jeg er ikke særlig god til bare at parere ordre, men til gengæld er jeg en sucker for anerkendelse.« Hvor vigtigt er det med anerkendelsen? »For mig personligt er det ekstremt vigtigt. Og det tror jeg faktisk også er meget generelt for min generation. Jeg læste et sted, at en psykolog kaldte det ’udadvendt

narcissisme’. Vi har hele tiden brug for at få omverdenens reaktion på det, vi foretager os. Sikkert fordi vi har været vant til at få den, fra vi var helt små. Jeg tror, at det både er en styrke og en svaghed for min generation, at vi higer så meget efter aner­kendelse. Det driver os frem, det er en motivation, men samtidig er det også giftigt, at vi har så meget brug for den.

Det kan godt bekymre mig lidt på min generations vegne, hvad der sker, hvis man kommer ud til en virkelighed, hvor det ikke er muligt at få den anerkendelse.

Hvis man for eksempel ikke kan komme til at arbejde med det, man har talent for eller brænder for. Hvad sker der, når man kommer ud i en virkelighed, hvor mulig‑ heder­ne ikke længere er der? Indtil nu er vejen blevet ryddet for os, men nu kommer vi ud til en krise, hvor det hele er lidt diffust, og udsigterne er usikre. Det bliver en af de store udfordringer at håndtere det.« Oplever du din generation som engageret og disciplineret? »Ja, helt klart. Jeg oplever meget målrettede unge i min generation. Det gælder, når man vælger uddannelse og job, men

BRIEF

oktober ‘12

Det kan godt bekymre mig lidt på min generations vegne, hvad der sker, hvis man kommer ud til en virkelighed, hvor det ikke er muligt at få den anerkendelse. ge ne rati on y Jeppe Mikkelsen, f. 1991, er Folketingets yngste medlem. Han blev valgt ind for Det Radikale Venstre i 2011 i en alder af kun 20 år.

der er også mange, der engagerer sig i samfundet. Forkælelsen kunne jo godt føre til, at man ikke gad løfte en finger, men sådan oplever jeg det slet ikke. Vi lader ikke bare stå til.« Hvad er din generations største fordel? »Vi har globalt udsyn, og så er vi meget bevidste om netværks betydning. Når vi begynder på en uddannelse eller et job, så lærer vi med det samme, at det er afgørende at have store netværk. At bruge de sociale medier og andre platforme. Det er dine netværk, der kommer til at åbne døre for dig, og derfor skal du pleje dem og vedligeholde dem.« Hvad er din generations største svaghed? »Det er nok igen det med forkælelsen. Vi bliver garanteret endnu dårligere til at konkurrere med Asiens kæft, trit og retning, end de tidligere generationer har været, men det tror jeg egentlig er ok.

Når det kommer til stykket, er det nok alligevel ikke det, Danmark skal konkurrere på.«

13

Faderen, sønnen og den særlige begavelse I generationer har Bohr-familien været fyldt med fremragende videnskabsmænd.

Hans far modtog nobelprisen i fysik i 1975. Hans farfar fik prisen i 1922. Og hans oldefar blev nomineret i medicin. Men Tomas Bohr har aldrig følt, at han skulle leve op til noget. Han husker sin opvækst som ét langt brusebad af inspiration. I dag er han professor i fysik.

Foto: polfoto

Af Rasmus Karkov

Niels Bohr ved sin 70-års-fødselsdag i 1955. Han står ved siden af sin hustru, Margrethe, der også var hans assistent. Yderst til venstre ses Ernest, der er den eneste af Niels Bohrs sønner, der stadig er i live. Ved siden af ham drengene Thomas og Henrik, der begge er fysikere i dag. Jacob, der holder Niels Bohr i hånden, er også fysiker i dag.

14

BRIEF

oktober ‘12

D

Niels Bohr var berømt i en grad, som er svært at forstå i dag. Han var langt mere respekteret end Einstein.

Tor Nørretrander

I dybe tanker Hans far, Christian Bohr, var en højt respekteret professor i fysiologi og kom af en akademisk slægt. Hans mor, Ellen Adler Bohr, var datter af finansmanden og politikeren David Adler.

Hun bliver beskrevet som et elskeligt menneske og faren som en mild mand. Det var et inspirerende hjem, hvor en strøm af lærde mødtes for at tale om verden, livet og videnskaben.

Tre generationer ved tavlen. Det er lille Tomas, der skriver med på tavlen, mens farfar Niels holder øje med far Aage.

Billedet er fra det amerikanske Life Magazine i april 1957.

Foto: Life Magazine

et ville ellers have været lige efter bogen: Søn bærer tung arv og vier sit liv til at overgå dem, der kom før ham, for ikke at drukne i selvhad.

Men sådan har det aldrig været – hverken for Tomas Bohr eller for nogen af de andre Bohrefterkommere, som brief har talt med til denne artikel. Familien Bohr har derimod altid været en ekstremt stimulerende ramme for diskussion af livets store spørgsmål. På den gode måde.

Tomas’ oldefar, Christian Bohr, blev nomineret til nobelprisen i medicin, hans farfar, Niels Bohr, modtog prisen i fysik i 1922, og han var selv med til overrækkelsen i Stockholm, da hans far, Aage Bohr, modtog prisen i fysik i 1975. Han har også valgt videnskaben. Men ikke den, som hans far og farfar valgte - den, der foregår i atomernes mærkværdige verden, hvor den kendte rationalitet ophører, og fysikkens almindelige love ikke slår til. Selv er Tomas Bohr professor i fysik ved DTU. Han forsker i de brydninger af vandoverflader, der er så svære at rumme matematisk, og som han finder så fascinerende, at han kan tale om dem længe – også selv om han må vide, at den, han taler med, kun kan reagere med en fornemmelse af, at emnet må være spændende for dem, som forstår det.

Og måske er det lige præcis det, som kendetegner hans opvækst. I familien Bohr har man altid talt om ting, der er så fundamentalt fascinerende, at det bliver en naturlig del af ens personlighed at søge efter en forståelse af dem. »Det har været en meget vigtig inspirationskilde for mig at have set min far og farfar arbejde så tæt sammen. Det var meget dragende, og noget af min drivkraft til at beskæftige mig med fysik kom nok af, at jeg gerne ville forstå, hvad de lavede. Men jeg har aldrig haft det sådan, at jeg skal modtage en nobelpris for at leve op til dem eller til mig selv. Jeg har set, hvad det også indebærer at få en nobelpris. Det er ikke kun entydigt godt,« siger Tomas Bohr i telefonen fra huset i Smørum.

Men vi er for langt fremme. For denne historie begynder den 7. oktober 1885 i København. Den dag, Niels Bohr blev født ind i en helt speciel familie.

Christian Bohr blev flere gange nomineret til nobelprisen i medicin for sin forskning i hæmoglobin og ilt, og senere modtog hans elev August Krogh prisen for sin videreførelse af Christian Bohrs arbejde. »På det tidspunkt var videnskabsverdenen ikke så stor, og der var mange, der samledes i det bohrske hjem for at diskutere. Jeg tror, det var meget inspirerende for Niels og hans bror, Harald.

Deres far havde også den samme filosofiske tilgang til verden, som Niels havde. Han var god til at vise brødrene sammenhænge i naturen,« siger Tomas Bohr.

Tor Nørretranders har skrevet biografien Det udelelige om Niels Bohr. Han tror, at familien allerede meget tidligt opdagede, at både Niels og Harald var ekstraordinært begavede. »Niels Bohr fortæller selv, hvordan han og broren blev inspireret af de folk, der kom i hjemmet og diskuterede filosofi. Det var et hjem med meget højt til loftet, men jeg tror også, at Niels tidligt har fået forestillingen om, at han var meget speciel. Han er ikke blevet pacet af forældrene, men har fået et billede af sig selv som en person med usædvanlige evner. Jeg tror, at det tidligt var tydeligt, at både han og broren var meget begavede, og at især Niels var underligt fjern, fordi han ofte faldt i dybe tanker,« siger Tor Nørretranders.

Der går en historie om, at Niels Bohr, der var målmand på AB's førstehold, en dag stod og faldt i staver midt i en kamp. Modstanderen slog en hurtig kontra og kunne score i et helt frit mål, fordi Niels Bohr var optaget af at skrible formler på den ene stolpe.

Farfars vilde berømmelse Allerede som 26-årig i 1911 erhvervede Niels Bohr doktorgraden fra Københavns Universitet, i 1912 blev han gift med Margrethe Nørlund. De fik sammen seks sønner, hvoraf to døde, før de blev voksne. I 1913 udgav Niels Bohr tre artikler om atomets opbygning, der revolutionerede vores forståelse af virkeligheden og gav et glimt ind i kvantemekanikken.

15

Jeg forstår ikke, at han kunne overkomme det hele. Samtidig var han også en god og nærværende farfar, der kunne finde på morsomme lege.

Foto: polfoto

Tomas Bohr om sin farfar, Niels

Nobelpristagerne i fysik fra henholdsvis 1922 og 1921, Niels Bohr og Albert Einstein. Selv om Einstein i dag er den mest kendte af de to, var det ikke nødvendigvis sådan i deres samtid, mener Tor Nørretranders.

16

»Lige før han offentliggør atommodellen, skriver han til sin bror, at der ’måske er et lille bitte stykke virkelighed’ i resultaterne. Det synes jeg er en meget flot benovet beskedenhed. Han er godt klar over, at det, han har opdaget, er meget mærkeligt og meget bemærkelsesværdigt,« siger Tor Nørretranders.

Niels Bohr opholdt sig i de følgende år ved universiteter i udlandet og blev i 1916 professor ved Københavns Universitet.

I 1921 rykkede han ind på Institut for teoretisk fysik, i dag Niels Bohr Institutet, som han var en drivende kraft i at opføre. »Han var helt nede i detaljen omkring det, og jeg tror, håndværkerne var ved at få spat over, at han gik på byggepladsen hele dagen,« siger Tomas Bohr. Året efter, i 1922, modtog Niels Bohr nobelprisen i fysik. Det skete samtidig med Einstein, der modtog den pris, som komiteen undlod at uddele året før.

I 1922 blev sønnen Aage også født.

I forbindelse med sin nobelpris fortalte Aage Bohr selv om sin barndom. »I min tidlige barndom boede vi på instituttet, og den fantastiske generation af videnskabsmænd, der samledes om min far, blev for os børn onkel Kramers, onkel Pauli, onkel Heisenberg. Da jeg var 10 år, flyttede vi til Carlsberg, hvor mine forældre var værter for en stadig større skare af forskere, kunstnere og offentlige personer,« skrev han. »Det er svært i dag at forstå, hvor berømt Niels Bohr var. Han var en verdensstjerne i det videnskabelige miljø. Det var en vild og voldsom berømmelse,« siger Tor Nørretranders.

Som sin far overværede Aage Bohr videnskabsmænd i samtaler om komplekse problemstillinger. I mellemkrigstiden spillede Bohrs og Einsteins diskussioner om kvantemekanikken en stor rolle.

Tomas Bohr nævner diskussionerne med Einstein som eksempel på Niels Bohrs begavelse. Einstein nægtede i modsætning til Bohr at acceptere kvantemekanikken som en fyldestgørende beskrivelse af atomare fænomener. Det stred imod Einsteins opfattelse af, at der er en sammenhæng i verden. »Min farfar havde en filosofisk tilgang til verden. Han læste Kirkegaard som ung og havde sans for det paradoksale og det, at løsningen ikke altid er lige ud ad landevejen. Diskussionerne med Einstein viser to meget kløgtige, men forskellige mennesker. Einstein var entydig i sine krav til, hvordan en fysisk teori skulle se ud. Niels Bohr var langt mere åben over for, hvad

BRIEF

oktober ‘12

naturen havde at sige om sagen. Han accepterede, at man måtte være indstillet på at finde ting, der strider mod sund fornuft.

Fornuft bygger nemlig på det, man har erfaret, og ikke på det, man ikke har erfaret endnu,« siger Tomas Bohr.

Alle Aages søskende – heriblandt Ernest, som endnu lever – gik andre veje end fysikkens. Men Aage fulgte i sin fars fodspor.

Tor Nørretranders har aldrig rigtig talt med Aage Bohr om, hvordan det var for ham. Det var upassende at spørge så dybt under de samtaler, de har haft. Men han har en fornemmelse. »Niels Bohr var berømt i en grad, som er svær at forstå i dag.

Han var virkelig vildt anerkendt og langt mere respekteret end Einstein. Hvis man stod udefra og kiggede på et begavet barn af en så berømt og respekteret far, så må det have været meget tyngende at være i nærheden af og noget, man måske skulle undslippe ved at vælge en anden vej,« siger Tor Nørretranders.

Det har været en meget vigtig inspirationskilde for mig at have set min far og farfar arbejde så tæt sammen.

Tomas Bohr om sin far, Aage, og sin farfar, Niels

Foto: Jacob Nielsen

Aage og ansvaret Som ung mand og voksen blev Aage Bohr sin fars fortrolige og en af hans nærmeste samarbejdspartnere. Da familien flygtede til Sverige under Anden Verdenskrig, rejste Niels og Aage Bohr videre til USA. Tomas Bohr mener, at hans fars situation var meget anderledes end hans egen, selv om de begge er videnskabsmænd og sønner af nobelprismodtagere. »Han blev meget tidligt stærkt involveret i sin fars arbejde. Da krigen brød ud, virkede Aage som en form for sekretær for sin far. Det gjorde, at de kom til at arbejde meget tæt sammen, og det har haft en enorm indflydelse på min far. Jeg har nok selv haft et større behov for at lave noget helt andet,« siger Tomas Bohr.

Han oplevede ikke sin far som tynget af arven. I stedet har der været en naturlig søgen mod videnskaben i familien. »Jeg tror ikke, min far følte, det var svært at træde i sin fars fodspor. Aage var meget begavet og måske endda hurtigere end sin far. Men Niels Bohr havde noget filosofisk samlende over sig og sin tænkning. Han havde en fantastisk stærk livsfilosofi, som

påvirkede alle, der mødte ham. Han var meget ét med det, han foretog sig, og det var min far nok ikke helt på samme måde.« I de senere år af Niels Bohrs liv bliver hans virke mere politisk, og han vier sin energi til at bekæmpe den tragedie for menneskeheden, som hans arbejde med atomfysikken medfører. »Niels Bohr følte det i den grad som sit ansvar at gøre noget for verden og sørge for, at atomvåben ikke blev en svøbe for mennesket. Han benyttede enhver lejlighed til at påvirke politikere. Jeg forstår ikke, han kunne overkomme det hele. Samtidig var han også en god og nærværende farfar, der kunne finde på morsomme lege.« Aage Bohr overtog i 1963, året efter farens død, stillingen som leder af Niels Bohr Institutet. I 1975 modtog han nobelprisen for sit arbejde med atomkerner. »For mig at se var det ikke en udelt positiv fornøjelse at få nobelprisen. Der følger utroligt meget pres med, og det forventes, at man præsterer hele tiden. Det tog meget på min far. Jeg tror, han følte det som et stort ansvar på sine skuldre. Han kom på en måde til at repræsentere Danmark, og man skal være meget omhyggelig med, hvad man giver sit navn til.«

Tomas Bohr er professor i fysik ved DTU. Men hans forskningsfelt ligger alligevel i en anden retning end farens (Aage) og farfarfaren (Niels).

17

På Niels Bohr Institutet er Emil Bjerrum-Bohr seneste generation i familiedynastiet. Han forsker i at forbinde det teoretiske med det eksperimentelle.

Fysikken bliver i familien Af Rasmus Karkov Foto Jacob Nielsen

E

mil Bjerrum-Bohr befinder sig på kanten af virkeligheden.

Når han arbejder, foregår det lige på den anden side af den yderste grænse for det, vi ved.

Han beskriver det ved at tale om ukendte dimensioner, der krummer sig om sig selv på det allermindste subatomare niveau, han taler om kvantegravitation, om superstrenge og om at drive vores forståelse af verden videre. På den måde er han fulgt i sin berømte oldefars fodspor.

Emil Bjerrum-Bohr er seneste generation på Niels Bohr Institutet, som hans oldefar grundlagde, og som hans morfars bror, Aage Bohr, stod i spidsen for. Han har netop modtaget 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at opbygge og lede sin egen forskningsgruppe på Københavns Universitet. Målet er at finde nye metoder til at beregne, hvilke partikler der vil dannes ved proton-kollisioner på det europæiske center for partikelfysik, CERN. »Vi vil skabe en stærkere forbindelse mellem den eksperimentelle og teoretiske fysik. Vores store mål er at forbinde trådene og finde en forklaring, der holder. Det er det, der kan åbne for en ny forståelse af fysikken. Og det er der, det bliver rigtig spændende.« Når oldefar er pensum Emil Bjerrum-Bohr husker ikke, at der var et præcist tidspunkt, hvor han forstod, at han kom fra en ganske særlig familie.

Når han for eksempel havde fysik i folkeskolen, og han og klassekammeraterne blev undervist i Niels Bohrs tanker, var det ikke noget, han tog notits af. »Jeg tror, at man lærer at abstrahere fra

18

Stamtræ (udvalgte familiemedlemmer)

Christian Bohr – Ellen Adler Bohr Niels Bohr Margrethe Bohr

Harald Bohr

Erik Bohr

Aage Bohr Marietta Soffer

Ernest Bohr

Tomas Bohr

Hans Henrik Bohr Ann Bohr Arendse Bjerrum-Bohr Poul Bjerrum Emil Bjerrum-Bohr

det. Jeg var meget optaget af selve fysikken,« siger han med et smil, der antyder, at han nu, hvor han bliver spurgt så direkte, egentlig godt kan se, at det var specielt at sidde der som folkeskoleelev og blive undervist i sin oldefars tanker.

Men grundlæggende var fysikken bare i familien. Eller måske nærmere nysgerrigheden og muligheden for at reflektere over det sammen med andre. Flere af hans

onkler arbejder også med teoretisk fysik, men til familiesammenkomsterne kan man måske ikke tale om sin forskning i detaljer, for »teoretisk fysik er tit så specialiseret, at det ofte kun er få i verden, der forstår alle detaljerne i det, man laver.

Men vi fører ofte overordnede filosofiske samtaler om for eksempel kvantegravitation,« tilføjer han.

BRIEF

oktober ‘12

Man lærer at abstrahere fra det.

Emil Bjerrum-Bohr om slægtskabet

Emil Bjerrum-Bohr er 35 år og den ældste ud af en søskendeflok på otte. Hans mor, Arendse, er datter af læge Hans Bohr, der var næstældste søn af Niels Bohr. Det er en familie med mange akademikere.

Emils far, Poul Bjerrum, er også fra en familie med stærke videnskabelige traditioner inden for kemi og medicin.

19

3

generationer under samme tag

FRIRUM

20

BRIEF

oktober ‘12

Flere og flere vælger at bo tre generationer under samme tag, og det er ofte et aktivt valg, der ikke skyldes økonomisk smalhals. Vi har besøgt familien Gorrissen i Hørsholm.

Af Ebbe Fischer Foto Jacob Nielsen

»V Familiehus ved Dronningedammen Familien Gorrissen bor i Hørsholm i et hus på knap 300 m2 fordelt på tre etager.

I stuen bor Emilie (26 år) og Alex (28 år) samt lille My på otte måneder. På første sal bor Emilies søster, Sophie (31 år), og Allan (41 år) samt deres lille Storm på 13 måneder. På anden sal bor moren til Emilie og Sofie, 58-årige Trine Gorrissen.

Mormor er leder af en børnehaveklasse, mens Emilie læser til cand.pæd.psych. på DPU, og Alex er murer.

Sofie er teolog og arbejder i KFUM, mens hendes mand, Allan, også er uddannet pædagog og arbejder i en ungdomsklub.

De to hunde Walter og Elvis bor også i huset.

i har altid haft et tæt forhold.»

Ordene kommer fra 58årige Trine Gorrissen, og hendes datter nikker straks. »Du skal virkelig have et specielt familieforhold for at bo sammen. Mange af mine venner spørger, om jeg ikke er ved at brække mig over at have min mor boende,« griner Emilie Gorrissen.

Vi sidder i en pæn bolig på 85 m2 i det centrale Hørsholm. Boligen udgør stuen i et treplanshus, og her bor tre familier i én.

Eller rettere: Mormor bor på anden sal, og hendes to døtre bor på etagerne under med hver sin mand og hver sit lille barn.

My på otte måneder sidder i babystolen og kigger nysgerrigt rundt med sine store blå øjne, mens mor og mormor sidder ved bordet, og far står tilbagelænet ved køkkenbordet. De tre har delt huset siden 2007, og i april fik de selskab af storesøster og hendes mand samt lille Storm. Sidstnævnte kernefamilie er dog ude i dag.

Trine Gorrissen købte en del af huset tilbage i 2005 sammen med sin far, Jørgen Gorrissen, der var landsretssagfører. Og siden har hun gradvist opkøbt huset, der oprindelig var seks små lejligheder. »Min far og jeg snakkede meget om, hvordan familier bor. Jeg har altid syntes, at det var interessant, når flere generationer boede sammen, fordi jeg mener, man kan trække på hinandens ressourcer,« siger Trine Gorrissen.

Stærke kvinder I mormors omgangskreds er man stadig forundret over, at hun kan holde ud at leve med børn og børnebørn. »Jeg har flere venner, som mener, at det ville være alt for tæt at bo sammen. De synes, det er belastende, når børnebørnene af bryder i tide og utide. Men jeg har ikke den irritation i mig. Du kan tids nok

komme til at sidde med en bog og høre uret tikke,« siger Trine Gorrissen. »Du skal bare bryde ind, når hun trækker vejret,« siger datteren drillende.

Trine snakker nemlig meget. Det gør Emilie også. Og de ved det. »Det er nok hårdest for svigersønnerne, fordi vi er tre lidt stærke piger,« siger mormor, mens Alex Gorrissen ser roligt på hende. »Jeg er ikke den store snakker. Jeg kan godt sidde til et selskab og bare lytte og have det godt alligevel,« siger han og indrømmer, at han havde sine betænkeligheder, inden de flyttede ind. »Den største udfordring for mig var at skulle bo sammen med svigermor. Men jeg er så heldig, at jeg har en god svigermor. Altså, hun forstår godt, hvis man ikke lige har lyst til at have besøg,« siger han.

Og straks tager hans kone over igen. »Det vigtigste ved boformen er en udpræget ærlighed. Når mor ringer igen-igen og har problemer med computeren, så må vi sige, at det bliver altså ikke lige nu. Man må sige fra, hvis man er i gang med noget andet,« fastslår Emilie Gorrissen.

Bedst i små doser Efter fem år er familien ikke blevet træt af den specielle boform. »Det er nok lidt vores stolthed, at det kan lykkes at bo tre generationer under samme tag. Især os tre, der har været med fra starten. Vi har talt om, at hvis vi kan få lavet en tilbygning, så skal vi bæres ud herfra,« siger Emilie, og Alex nikker, mens lille My rækker ud efter en kop på bordet med sine små arme.

Trine ser lidt tænksomt frem for sig. »Vi har snakket om, at det er en mulighed på sigt, at jeg rykker ned, fordi trapperne er stejle. Så kan vi slå de to

21

»Det er nok hårdest for svigersønnerne, fordi vi er tre lidt stærke piger,« siger Trine Gorrissen yderst til venstre. Her sammen med Emilie, Alex og My.

øverste etager sammen til én lejlighed,« siger hun.

Familien drikker ofte kaffe sammen, men ifølge mormor sætter de ikke familien højere end så mange andre. Det ses bare på en anderledes måde. »Andre flytter sammen 14 dage omkring jul og er ved at kvæle hinanden.

Det kunne jeg ikke holde ud. Vi kan være sammen juleaften og kan så gå hver til sit.

Vi har været glade for at have hinanden i små doser. Og vi respekterer, når vi vil være hver for sig. Vi har for eksempel ikke maddage, og vi spiser faktisk sjældent sammen,« siger Trine Gorrissen.

Hendes datter nikker. »Der kan selvfølgelig også ryge nogle finker af panden, men vi kommer hurtigt videre,« siger Emilie Gorrissen.

22

Flere storfamilier på vej Flere end 24.000 børn mellem nul og 17 år bor i en bolig, hvor både forældre og bedsteforældre også har adresse – eller i hvert fald en af hver.

Der viser tal fra Danmarks Statistik, der kan notere en stigning siden 2005, hvor tallet var 15.000 børn.

En del af familierne kommer fra kulturer, hvor der er en større tradition for, at man bor sammen på tværs af generationer. Men storfamilierne har vidt forskellig social og kulturel baggrund.

I Storbritannien viser en undersøgelse, at antallet af storfamilier er vokset med 7 procent de seneste fem år.

Mange af de nye storfamilier er resultat af et aktivt valg, der er truffet af en familie med stort overskud.

Det mener fremtidsforsker Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning. »I danskernes travle hverdag giver det stadig højere status at vise nærhed for sin familie, og familier, som bor i generationsboliger, signalerer, at de vægter familien højest.

Normalt vil bedsteforældre gerne hjælpe, men de er også optaget af andre ting, og det kræver overskud at bo sammen. Det kræver, at man har afklaret, hvor grænserne går,« siger Marianne Levinsen.

BRIEF

oktober ‘12

Indsigt

s. 30

To generationer af Nordea. Vi har mødt to investeringsrådgivere i hver sin ende af aldersskalaen.

Indblik i Nordea private bankings verden.

Dine rådgivere på arbejde.

Vi har samlet de gode råd om arv og generationsskifte: Hvad er vigtigt, når vi taler om jura og skat? Og hvad er vigtigt, når vi taler om familiens indre dynamik?

s. 24-29

Giver man aldrig slip, kommer der aldrig nogen nye til fadet.

Jens Moberg, administrerende direktør i Alectia, om generationsskifte

Ikke to generationsskifter er ens At overlade sit livsværk til andre, selv den nærmeste familie, er ikke noget, man sådan lige gør fra den ene dag til den anden. Ofte er der stærke følelser knyttet til det, der er skabt ved egen hånd, og historien er rig på velkonsoliderede virksomheder, som ikke bestod »generationstesten«.

I denne udgave af brief fortæller en række familier, hvad de har gjort for, at deres generationsskifte skulle blive vellykket. Nok er deres historier forskellige, men alligevel er der fællestræk, der forhåbentlig kan give både inspiration og sætte tanker i gang.

I Private Banking møder vi ofte kunder, der inden for en årrække står over for at skulle beslutte, hvordan virksomhedens ejerskab skal føres videre.

Min erfaring siger mig, at det gode generationsskifte ikke kan sættes på en formel. Alligevel har de succesrige generationsskifter en række fællestræk, der kan tjene som inspiration.

God fornøjelse med brief!

INDSIGT

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

FOTO: JACOB NIELSEN

23

Et spørgsmål om omsorg

Gode råd om generationsskifte og arv: • Generationsskifte og familiens anatomi • Timing af generationsskifte • Ægtepagt og testamente

:s ca np ix

Når en ny generation tager roret

Foretager man et økonomisk generationsskifte, udskyder man aktieavanceskatten og sparer noget af boafgiften.

Nedenstående eksempler er tænkte, og den konkrete rådgivning skal baseres på en individuel vurdering.

H

vis man står i skyggen af et træ, så vokser man ikke. Det er et af de billeder, Jens Moberg, administrerende direktør i rådgivervirksomheden Alectia og coach i tv-serien Farvel til Firmaet, bruger til at forklare et af de væsentligste aspekter, man som virksomhedsejer bør have i baghovedet, når man overdrager sit livsværk til næste generation. »Man har lagt sit liv og sin sjæl i virksomheden. Hvis man ikke får fyldt det tomrum, der opstår, når man har givet virksomheden videre, op med noget andet, er det vanskeligt at give slip. Og giver man ikke slip, kommer der ikke nogen nye til fadet,« siger Jens Moberg.

Og det er lige præcis nye kræfter, der skal til for at lykkes, mener Poul Erik Kristensen, tidligere ejer af Malerfirmaet Nordkysten i Helsingør. »Det har været vigtigt for mig at forstå, at jeg skal give min søn Kim plads, også selv om vi ikke er enige om alting. For eksempel havde jeg altid sagt, at farvehandler, det skulle jeg aldrig være, de arbejder jo både lørdage og søndage. Men da Kim så kom med ideen om at overtage

24

to fo

Og giver man ikke slip, kommer der ikke nogen nye til fadet.

Jens Moberg, direktør i rådgivningsfirmaet Alectia

en Flügger-butik, måtte vi jo åbne muligheden for det,« siger Poul Erik Kristensen i telefonen fra sin og hustruens ferielejlighed i Benalmádena tæt ved Malaga.

Kim Kristensen har lige sendt sine otte medarbejdere ud på dagens opgaver i Helsingør. Han har overtaget Malerfirmaet Nordkysten, både konkret og mentalt. »Da min far havde firmaet, var det ham, der bestemte. Nu da jeg har overtaget, er det mig, og det er vigtigt, at han respekterer det. Ellers kommer det aldrig til at køre,« siger han.

Find motivet Men hvordan kommer man egentlig fra start? Allerførst skal man gøre sig det fuldstændig klart, hvorfor man vil afhænde sin virksomhed, mener Jens Moberg.

Er det for at få mest muligt ud af den

økonomisk? For at virksomheden skal køre rundt, og man bevarer arbejdspladserne?

Eller er det en søn eller datter, der skal overtage? Når det er afklaret, kan man planlægge, hvordan processen skal forløbe. Hos Malerfirmaet Nordkysten havde man set skriften på væggen i lang tid, inden skiftet gik i gang og endelig blev gennemført i 2010. »Da Kim begyndte at give udtryk for, at han gerne ville være maler, tænkte jeg, at det var spændende. Men jeg ville ikke presse noget ned over hovedet på ham.

Det skulle kun være, hvis han selv havde lyst,« siger Poul Erik Kristensen. Og lysten, den havde Kim. »Det har hele tiden været mit mål. Det er en levevej, og det har hele tiden været sjovt for mig,« siger han.

I 2002 begyndte far og søn at tale om

BRIEF

oktober ‘12

generationsskifte. Senior var 50, havde haft virksomheden, siden han var 27, og havde allerede haft sønnen i firmaet i 10 år.

Ifølge revisor Freddi Nielsen, der dagligt rådgiver familiedrevne virksomheder som statsautoriseret revisor i Deloitte, kan det være en god strategi. »Hvis man skal overdrage til sine børn, drejer det sig om at tage børnene med i tide og for eksempel få dem med i driften og give dem andele i virksomheden. Det ville jeg starte på lige så snart, de er modne til det,« siger han.

Men det bliver de ikke automatisk gode ledere af.

Den rette leder »Den store udfordring er, at den, der overtager, ikke må have et funktionærgen. Han eller hun skal have et selvstændiggen, og det er her, de fleste kommer til kort. Hvis de ikke tør sætte tingene på højkant og satse en gang imellem, kommer vi aldrig videre,« siger Freddi Nielsen.

Det kan man teste ved at sætte nogle mål for, hvad arvingen skal gennemføre i en bestemt periode. Den metode brugte Jens Moberg, da han som vært i tv-serien Farvel til Firmaet skulle hjælpe virksomheden SB Stål i Vojens gennem et generationsskifte. Faren Per troede i begyndelsen ikke på, at sønnen Peter kunne klare opgaven. For at afklare spørgsmålet satte Jens Moberg sønnen på en række opgaver, mens forældrene var på ferie. Han måtte ikke ringe og spørge faren til råds, med mindre hele huset stod i flammer. Samtidig måtte faren ikke ringe hjem til sønnen for at høre, hvordan det gik. »Det var rigtig svært, men primært for faren,« griner Jens Moberg.

Hjemme hos Peter gik det godt. »Per fik tillid til Peters evner, og Peter fik tillid til sine egne evner. Den erfaring og andre lignende førte til, at faren besluttede, at sønnen skulle træde ind som administrerende direktør fem år senere.« Noget lignende skete i Malerfirmaet Nordkysten. »Far gav mig større og større opgaver, og han lod mig tage ansvaret for den største og vigtigste kunde, vi havde – også den økonomiske del af det. Det var en tillidserklæring,« husker Kim Kristensen.

Skiftede midt i krisen Men hvornår er det rigtige tidspunkt?

Det kan være midt i en finanskrise. Det var det i hvert fald for Kim Kristensen og hans far.

#1

Udskyd skatten, og spar boafgiften med et økonomisk generationsskifte Foretager man et økonomisk generationsskifte, udskyder man aktieavanceskatten og sparer noget af boafgiften.

S OLGT

!

Værdi

Pris

10 mio.

50 mio.

Faren, der er fraskilt, har to børn og ejer en virksomhed, der er 10 mio. kr. værd.

Han sælger virksomheden for 50 mio. kr.

Eksempel 1: uden aftale om generationsskifte Ingen af børnene ejer noget af de 10 mio. kr., virksomheden er værd.

Ved salg af virksomheden får faren 50 mio. kr. til sig selv og placerer pengene i et selskab, men dør fra dem.

Børnene arver de 50 mio. kr., og da de ikke kan overdrages i selskabsform, skal pengene ud af selskabet, og børnene skal betale 42 procent i aktieavanceskat og 15 procent i boafgift af resten.

Eksempel 2: med aftale om generationsskifte Børnene overtager 90 procent af virksomheden som B-aktier og har dermed ingen indflydelse på driften, men får udbetalt 90 procent af virksomhedens eventuelle overskud og fortjeneste ved et salg.

Det er fortsat faren, der driver og bestemmer over virksomheden! I forbindelse med overdragelsen af B-aktier har faren en forlods ret til udbytte, som han kan få udbetalt, når det passer ham.

I tilfælde af farens død skal børnene alene betale boafgift af farens andel, altså de 10 procent af fortjenesten, og af den del af farens forlods ret til udbytte, som han ikke har fået brugt.

Da børnene allerede står som ejere af virksomheden, kan de udskyde betalingen af 42 procent aktieavancebeskatning af fortjenesten ved salget, i alt 36 mio. kr., og helt spare boafgiften på 15 procent.

På denne måde har de ved at gennemføre et økonomisk generationsskifte skabt et større økonomisk råderum for sig selv og samtidig sparet godt 5 mio. kr. i boafgift.

25

Et spørgsmål om omsorg

Jeg har været maler i 20 år og har aldrig oplevet noget lignende: finanskrise og et marked overstrømmet med billig udenlandsk arbejdskraft. Men min far var oppe i en alder, hvor generationsskiftet skulle ske, så jeg var næsten nødt til at kaste mig ud i det der, hvis det skulle være,« fortæller Kim Kristensen.

Men det er ikke til at generalisere.

Man må se på familiens anatomi og komme forud for det tidspunkt i livet, hvor kurven knækker, for det gør det på et eller andet tidspunkt for de fleste. »Det er svært at vide, om det er, når man er 55, 60 eller 65, men jeg oplever, at der kommer et tidspunkt, hvor man mangler lyst og energi til at vækste virksomheden. Kurven kan knække meget hurtigt, og så går det nedad,« siger han og anbefaler af samme grund virksomhedsejerne at komme i gang mindst fem år, før de forestiller sig, at det er nødvendigt.

Men det behøver ikke at være et clean cut. »Der kan være stor værdi i, at stifteren, the Grand Old Man, spiller en morfarrolle. Den oparbejdede viden og relationerne til medarbejderne er værdifulde, men rollerne skal defineres klart«, siger Jens Moberg.

For eksempel kan der være meget fornuftigt i, at den gamle ejer går fra posten som administrerende direktør til posten som bestyrelsesformand, men kun hvis man kan sørge for at holde sig til rollen. »Det kan være utrolig svært kun at måtte bestemme på det strukturelle og ikke på det operationelle område, når man har bestemt det hele i mange år,« siger Jens Moberg.

Heldigvis for Poul Erik Kristensen er han stadig med lidt endnu. Indimellem bliver han hentet ind for at kaste sit erfarne blik på et tilbud. Og så har han tilbudt at yde assistance, så længe han magter.

Men lige nu er tomrummet efter firmaet fyldt ud med et par måneders udsigt over Middelhavet. Ansvaret hviler på Kim. »Jeg har det i baghovedet, at det er min fars værk. Men det fylder ikke så meget.

Jeg er en anden end ham og tror på det, men man skal vide, at man har noget unikt, som man skal drive videre, og det gælder for os begge,« siger Kim Kristensen.

26

#2

Bestem selv, hvem din arv går til, og hvornår den bliver udbetalt

Samlever

i 20 år

Barn 1

8 år

Barn 2

10 år

Værdi

10 mio.

Faren efterlader sin virksomhed til en værdi af 10 mio. kr. Han har boet i 20 år med sin nuværende samlever, som han har to børn på 8 og 10 år med.

Eksempel 1: uden testamente eller ægtepagt Hvert af børnene arver 50 procent af formuen, fordi forældrene ikke var gift. Samleveren, moren til de to børn, arver ikke noget af hverken virksomhedens eller andre værdier, for eksempel en fælles bolig, som hun nu bliver nødt til at købe sin afdøde mands andel af.

Da børnene er umyndige ved farens død, kan de som udgangspunkt ikke eje en unoteret aktie, så virksomheden bliver solgt. Børnenes arv bliver båndlagt i forvaltning, indtil de fylder 18 år, hvor alle pengene bliver udbetalt på en gang.

Eksempel 2: med testamente eller ægtepagt Skriver faren et testamente, kan han båndlægge udbetalingen af arven til børnene og styre, hvordan og hvornår udbetalingerne skal finde sted. På den måde hjælper han børnene med at administrere deres formue og sikrer samtidig, at virksomheden ikke SKAL sælges.

Hvis faren har lavet en ægtepagt med sin samlever, kan han tilegne samleveren en del af sin formue, for eksempel virksomheden eller boligen, og på den måde sikre, at hun og børnene kan blive boende og bibeholde deres levestandard.

Kilde: Jesper Lindevang

BRIEF

oktober ‘12

Giv mulighederne videre

Der er god økonomi i at tage hul på planerne om virksomhedens fremtid og formuens fordeling i god tid. Et godt sted at starte er ved planlægningen af virksomhedens generationsskifte – også selv om man ikke ved, hvem der skal overtage driften.

Af Anne-Marie Mosbech

H

os mange virksomhedsejere fremkalder ordet generationsskifte billeder af en virksomhed, hvor den yngre generation overtager driften fra den ældre generation. Og hvis man i familierne ikke har afklaret, om junior skal overtage eller ej, udsætter man beslutningen om at skifte år efter år. Den tilgang vil Jesper Lindevang, chefformuerådgiver i Nordea Private Banking, gerne ændre. »Virksomhedsejerne siger tit, at de ikke ved, om deres børn vil køre virksomheden videre. Det vil være dejligt, hvis de vil, men de vil ikke pålægge dem noget,« siger han.

Men om den yngre skal overtage eller ej, er slet ikke det, det drejer sig om at tage stilling til i første omgang. »Generationsskifte er i mine øjne ikke kun et spørgsmål om, at næste generation skal drive virksomheden videre. Et generationsskifte kan lige så godt være et økonomisk generationsskifte. « Jesper Lindevang tilføjer, at når han taler økonomisk generationsskifte, sigter han til udskydelse af skat og besparelse af arveafgift. Midler, der kan bruges til at investere i virksomheden og til at sikre familien.

Pengene bliver i familien Sælger senior virksomheden og beholder pengene i et selskab og dør, før han når at bruge dem alle sammen, skal næste generation betale 42 procent i aktieavanceskat og 15 procent i boafgift, hvis man hverken har fået gennemført det driftsmæssige eller det økonomiske generationsskifte inden salget af virksomheden.

Har man lavet et økonomisk generationsskifte og lader junior overtage en del af virksomheden, udskyder man skatten

og skal ikke betale boafgift. På den måde sikrer man, at en større del af den eventuelle gevinst ved salget af virksomheden bliver i familien, også hvis næste generation ikke skal overtage. »Det drejer sig om at få strukturen i virksomheden på plads, om at få barnet eller børnene med ind som ejere, også selv om de ikke er klar til at overtage virksomheden, og også selv om de måske slet ikke skal overtage.« På den måde sørger man for den nye generation og den gamle generation, der forlods har ret til udbytte, uden at brænde broer bag sig og

Med et økonomisk generationsskifte holder man mulighederne åbne for, at både junior og en tredje person kan overtage.

Jesper Lindevang, chefformuerådgiver i Nordea Private Banking

altså uden at lægge sig fast på, om junior skal overtage. »Med et økonomisk generationsskifte holder man mulighederne åbne for, at både junior og en tredje person kan overtage.« Og når man er i gang med planer for

fremtiden i virksomheden, anbefaler Jesper Lindevang, at man fortsætter cirklen rundt og ser på arv og testamente.

Når partneren bliver skilt Kun 7 procent af gifte danskere har en aftale om særeje med deres partner. Og kun 19 procent har oprettet et testamente.

Tallene stammer fra en undersøgelse foretaget af analysebureauet Epinion for Danske FAMILIEadvokater. Ifølge Jesper Lindevang ser det billede stort set identisk ud for de virksomhedsejere, han er i kontakt med til daglig. Ni ud af ti siger »Jamen, vi har tænkt på det.« Men det er ikke nok, fastslår Jesper Lindevang: »Man er nødt til at gøre noget aktivt, for eksempel hvis man gerne vil sikre sig, at det er ens egne børn og ikke ens ekssvigerbørn, man tilgodeser ved dødsfald,« siger han.

Det sikrer man sig ved at lave et testamente med særeje, hvori man nøjagtigt beskriver, hvem der skal have hvad hvordan, frem for at lade det gå efter arveloven. »Arveloven fortæller, hvem der skal arve, men ikke hvordan, så derfor skal et testamente i 95 procent af tilfældene bruges til at forklare det.« Men som virksomhedsejer er det ikke nok at tænke i familiens forhold. Hvis man ejer sin virksomhed i et partnerskab, og partneren bliver skilt, risikerer man, at hans hustru skal have en del af sin mands andel af virksomheden, hvis ikke han har lavet en ægtepagt, der sikrer virksomheden gennem særeje. »For mit vedkommende ville det være et krav, at min partner havde særeje, fordi det i sidste ende kan koste min virksomhed livet. Og det er ikke fair,« siger Jesper Lindevang.

27

Et spørgsmål om omsorg

Kun hver femte skriver testamente

Langt de fleste danskere udarbejder hverken ægtepagt eller testamente. Det kan have alvorlige konsekvenser, når en familie brydes op ved skilsmisse, eller nogen dør.

Af Anne-Marie Mosbech

M

an bør se sin partners skattemappe, engagementsoversigt med banken og pensionsinfo igennem, inden man gifter sig, og finde ud af, hvordan man håndterer ens økonomi i ægteskabet.

Så kontant lyder anbefalingen fra Helle Larsen, formand for Danske FAMILIEadvokater, der jævnligt bliver kontaktet af mennesker, som er kommet i både økonomisk og følelsesmæssig knibe efter en skilsmisse eller et dødsfald.

Men det er øjensynligt meget svært for os danskere at tale med vores familie om økonomi. »Folk har generelt en berøringsangst over for at tage økonomien op og for at tale om, hvad nu hvis vi skal skilles, hvad med børnene, hvad med pengene, hvad med huset. Det føles svært, pinligt og signalerer mistillid. Derfor får de ikke taget hånd om økonomien og snakket sig frem til en fornuftig økonomisk strategi både for den tid, hvor de er sammen, og for tiden efter et brud eller et dødsfald,« siger Helle Larsen.

Aftalebaseret system I nogle andre lande gør lovgivningen delingen enklere. I Tyskland og Norge skal par, der bliver skilt, kun dele den formue, der er skabt, mens de var sammen, og ikke den, de havde, da de blev gift, eller som de har arvet.

I store dele af den angelsaksiske verden har man et mere aftalebaseret system, hvor et par, der skal giftes, skal tage aktivt stilling til deres fælles økonomi i forbindelse med ægteskabet.

Skulle man også det i Danmark, ville det være med til at

28

BRIEF

oktober ‘12

Ingen kender hinanden, før de er arvinger i samme bo. aftabuisere de følsomme emner og gøre det lettere for folk,« siger Helle Larsen.

Afdødes ansvar I Danmark har mindre end hver 10. gifte par en ægtepagt, hvor de kan sikre deres formue og deres børn gennem aftaler om særeje. Hvor ægtepagten – nogle gange i forbindelse med et testamente – er en udfordring for de gifte, er testamentet et nødvendigt redskab, når man bor sammen uden at være gift, mener Helle Larsen.

39 procent af den danske befolkning tror, at man automatisk arver hinanden, når man bor sammen uden at være gift, lød resultatet i en undersøgelse foretaget af Epinion for Danske FAMILIEadvokater. Og måske bidrager den tro til, at kun to ud af 10 danskere over 18 år har skrevet testamente. Det kan have alvorlige konsekvenser for de efterladte.

Helle Hansen husker et par, der mødte hinanden i en moden alder og købte et hus sammen. Han havde en søn fra et tidligere forhold, men dør uden at have skrevet testamente. Sønnen skriver før begravelsen til sin stedmor og spørger, om de nu, da de har et hus sammen, skal sælge det, eller om hun vil købe hans andel. »Det er en barsk melding at komme med, men sønnen havde juraen på sin side, og i sidste ende er det afdøde, der efterlader sin samlever og søn i en rædselsfuld situation. Der er ingen, der kender hinanden, før de er arvinger i samme bo.« Vi er for ordentlige Når vi undgår konflikter, er det blandt andet, fordi vi er for ordentlige. Det har antropolog Ingrid Sjørslev erfaret efter at

have gennemført en undersøgelse af danskernes følelser omkring arv og bolig. »Folk omgås hinanden med gensidig respekt og stor omhu – en over-ordentlighed, måske fordi man ved, at hvis man ikke finder en løsning, risikerer man at blive uvenner, føle sig forbigået eller jaloux,« siger Inger Sjørslev.

Men hun sporer også en anden tendens. »Der tegner sig et billede i retning af en større gensidighed, hvor man tager hinanden med på råd frem for at beslutte selv.« Det betyder for eksempel, at man skaber en værdioverførsel i form af et arveforskud eller bruger noget af den formue, der ellers ville gå videre i arv, til en fælles rejse eller en stor fest. Man får altså noget ud af pengene selv og skaber værdi for næste generation, mens man lever.

Helle Larsen ser også en ændring i mønstret: »De, der døde for 20 år siden, havde været meget opmærksomme på, at der skulle være noget til børnene. Men de, der sidder yderst på bænken nu, mener, at det, de selv har tjent i deres liv, det vil de selv disponere over.« Men det betyder ikke, at man ikke skal tage vare på sin formue og sine arvinger. »Man skal tage udgangspunkt i en omsorg for hinanden. Det er særlig vigtigt, når man har sammenbragte børn,« siger Helle Larsen.

Læs mere om antropolog Inger Sjørslevs undersøgelse af danskernes forhold til arv og ejendom: http://boligforskning.dk/ arv-og-ejendom

Helle Larsen, formand for Danske FAMILIEadvokater

Case: Anden gang var pagtens gang En tredjedel af alle gifte par lever i lykkelig uvidenhed om deres økonomi. En, der har prøvet det, er Maria Stubberup. Fra den ene dag til den anden stod hun alene med to store børn og i uvished om, hvorvidt hun måtte flytte fra hus og hjem. »Jeg er ud af en familie, hvor man gifter sig og bliver sammen, til døden os skiller, så det efterlod mig i chok og i en helt uafklaret økonomisk situation. Jeg anede ikke, hvad jeg havde, og om jeg overhovedet ville kunne klare mig,« siger Maria Stubberup.

Hun blev gift for anden gang for få måneder siden – efter at have udarbejdet en ægtepagt i samarbejde med sin nye partner. Men det krævede lidt at få ham med på tanken. »Hans kommentar var i første omgang, at vi elsker hinanden og har tillid til hinanden, men da jeg for eksempel spurgte ham, om han syntes, at det var rimeligt, at jeg skulle have en del af hans sommerhus, hvis vi gik fra hinanden, begyndte han at forstå,« forklarer Maria Stubberup.

29

To generationer af Nordea 32 år adskiller investeringsrådgiver Steen Klejs (62) og

investeringsrådgiver Line Ørum Rasmussen (30), men trods den store forskel i alder er de to rådgivere drevet af en fælles interesse og samme mål.

Af Anne-Marie Mosbech Foto Jacob Nielsen

30

BRIEF

oktober ‘12

I

sommer rundede Steen Klejs, investeringsrådgiver i Nordea Formueforvaltning, København, sit femogfyrretyvende år som ansat i den samme koncern. Året var 1967, og Beatles havde netop udgivet Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band, og prinsesse Margrethe og Henrik var netop blevet gift i Holmens Kirke, da han trådte ind af døren til sin første dag som elev i afdelingen i Skanderborg. Dengang hed koncernen ikke Nordea, men Andelsbanken, og med i bagagen havde han en realeksamen, svarende til ti års skolegang, som var det, man dengang byggede en bankuddannelse oven på.

Senere er det blevet til mange års erfaring og uddannelser.

Helt anderledes har entréen i investeringsverdenen set ud for Line Ørum Rasmussen, der i 2008 startede som trainee i Nordeas afdeling i Viborg med en uddannelse som cand.merc. i finansiering fra Handelshøjskolen i Aarhus i bagagen.

Med fag som Valuation, Porteføljeteori og Investments and financial markets godt inde under huden var hun efter halvandet års praktisk orienteret tranieeforløb klar til at springe ud som investeringsrådgiver.

Den ene har et langt livs erfaring med rådgivning og formuepleje, den anden en solid teoretisk forankring. Begge arbejder mod det samme mål: at optimere kundernes investeringer i forhold til deres risikoprofil, økonomi og psyke. Og begge er drevet af det samme: interessen for at tolke verdens udvikling gennem økonomiske tal.

LINE ØRUM RASMUSSEN

Job: Investeringsrådgiver i Nordea Private Banking, Horsens Ansat: Startede som trainee i Viborg i 2008, egne kunder siden 2009 Uddannelse: Cand.merc. i finansiering fra Handelshøjskolen i Aarhus fra 2008 Alder: 30

At tolke verden gennem økonomiske nøgletal Steen Klejs udtrykker sin drivkraft på denne måde: »Ikke to dage er ens. For eksempel ventede vi i dag kl. 10 på et resultat fra forfatningsdomstolen i Tyskland. Hvis de havde sagt nej til den fælles europæiske fond, så havde verden set helt anderledes ud i dag. Det er det, jeg synes er interessant – at følge med i, hvad der sker rundt om i verden,« siger Steen Klejs, og Line Ørum Rasmussen tilføjer, at begivenhederne ude i verden, afspejler sig i hverdagen i banken. »Jeg ved aldrig, hvad dagen bringer, når jeg kommer på arbejde, fordi de finansielle markeder ændrer sig hele tiden. Der sker konstant nye og uforudsete begivenheder, der kan påvirke vores rådgivning.« Steen Klejs har både fulgt de økonomiske efterdønninger af oliekrisen i 70’erne, USA’s krak i 1987 og terrorangrebet på World Trade Center i 2001, og med hans egne ord betyder den lange erfaring noget særligt:

STEEN KLEJS

Job: Investeringsrådgiver i Nordea Formueforvaltning, København Ansat: Begyndte som 17-årig elev i 1967 og havde 45-års-jubilæum i sommer Uddannelse: Realeksamen og merkonom i finansiering og ejendomshandel samt mange bankfaglige kurser.

Alder: 62 »Når man har været så mange år i branchen og været igennem så meget turbulens, tror jeg, at man kan sige, at man har lidt mere ro. Hvis kunderne kommer til mig og vil tage nogle hurtige chancer, råder jeg dem som regel til at passe på. Jeg har ikke den høje teoretiske uddannelse.

Men, som jeg plejer at sige, jeg har en vis erfaring.« Forskel for kunderne Line Ørum Rasmussen startede sin karriere det år, finanskrisen tog rigtig fart. »Markederne bare faldt og faldt igennem flere måneder, så jeg fik hurtigt erfaring i at tale risiko med kunderne og i at spørge ind til, om de virkelig kunne klare det. Det gav mig en oplagt mulighed for at komme i tæt dialog med kunderne og få testet, om deres investeringer lå rigtigt,« husker Line Ørum Rasmussen.

Modsat mange af sine medstuderende valgte Line Ørum Rasmussen at gå den kundevendte vej efter studiet. Hun brænder for at se resultaterne af bankens anbefalinger og fra første parket følge,

31

hvordan det dybtgående analysearbejde, som foretages af bankens strateger, folder sig ud og bliver til en forskel for kunderne. »Jeg formidler bankens anbefalinger, og jeg kan se på kunderne, at jeg virkelig gør en forskel. Jeg kan analysere nogle sammenhænge, som de ikke selv har mulighed for. Det er det, jeg synes er motiverende,« siger Line Ørum Rasmussen.

Ofte oplever hun, at nye kunder, hun kommer i kontakt med, kun kikker på det danske investeringsmarked, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. »Det er en fejl, som mange investorer

Når man har været så mange år i branchen og været igennem så meget turbulens, tror jeg, at man kan sige, at man har lidt mere ro.

Steen Klejs, investeringsrådgiver

gør, og jeg har haft flere kunder, som har haft deres investeringer placeret 100 procent i danske aktier. Vi har så talt om, at det er en god ide at se på de større perspektiver i udlandet, sprede sine investeringer og udnytte de makroøkonomiske forskelle landene imellem,« siger Line Ørum Rasmussen og tilføjer, at det for eksempel kunne være i Fjernøsten eller i USA, hvor økonomierne ikke er så påvirket af gældssituationen, som vi er i Europa lige nu.

Men en investeringsrådgiver skal ikke kun kunne aflæse og tolke økonomiske nøgletal. Hun eller han skal også evne at sætte sig i kundernes sted.

At læse kunderne Steen Klejs kommer med et konkret ek-

32

BRIEF

oktober ‘12

sempel på, hvor vigtigt kendskabet til kunden er. »Jeg har haft enkelte kunder, der gerne ville lave nogle spekulative forretninger og havde formuen til det, hvor jeg måtte gå ind og sige, at jeg ikke mente, at de havde psyken til det,« siger Steen Klejs. »Der skal gerne være en empati og tillid, der styrer det,« siger han.

Og så skal rådgiveren matche kunderne. Derfor kan Steen Klejs godt finde på at sende sine kunder i armene på en anden rådgiver. »Jeg har en familie, som jeg har været rådgiver for i masser af år, hvor jeg har sendt den yngste generation, der er i 20’erne, videre til en anden rådgiver. Jeg er 62 år og har ikke tænkt mig at stoppe foreløbig.

Alligevel vurderede jeg, at de unge mennesker ville have større glæde af at tale med en rådgiver omkring de 30 end med en, der er ældre end deres forældre,« siger Steen Klejs.

Markederne bare faldt og faldt igennem flere måneder, så jeg fik hurtigt erfaring i at tale risiko med kunderne.

Line Ørum Rasmussen, investeringsrådgiver

Og således sparkede Steen Klejs bolden over på Line Ørum Rasmussens banehalvdel. Hun dribler den gerne i mål. »Jeg har et overvågningssystem, så jeg hele tiden kan styre og sikre, at kundernes investeringer ligger rigtigt. Investeringerne bliver derved konstant passet og plejet, så kunderne ikke selv behøver bekymre sig om dem, og så forsøger jeg hele tiden at optimere deres afkast ud fra, hvad vi har aftalt omkring deres risiko,« siger hun.

33

MVH.

Med venlig hilsen brief har bedt to repræsentanter, der ikke altid har talt pænt til hinanden, om at sætte sig ned og skrive et brev …

Kære smartphonegeneration ATTITUDE

34

I har altid mobiltelefonen ved hånden. Mere end os.

Hvis en marsbo lander på Jorden, vil han let få det indtryk, at den er en legemsdel og ikke et tilbehør. Altid, altid ser man jer stå med sådan én i dyb koncentration, som om I har gang i noget yderst vigtigt. Formentlig spiller I bare Wordfeud eller sender en sms. Anderledes i min generation. Vi havde en kaffekop i hånden, evig og altid. Overdriver jeg? Ja, men det må man gerne, når der blot er en større sandhed i det.

Min unge sjæleveninde, Katrine, også kaldet Katten, har en morsom pointe. Hun mener, at hendes generation er den første, der har tommelfingeren som primær finger, fordi det er den, der ofte bruges ekvibrilistisk på smartphonens tastatur. Hun mener, at næste generation tegnes af babyer, der allerede i etårsalderen kan åbne fars eller mors iPad og med en insisterende, tilsavlet pegefinger åbne billedarkivet.

Det går så legende let for jeres generationer at finde rundt i teknologien, mens min kæmper en hård kamp for at begribe manualerne. På det punkt misunder jeg jer. Forholdet til alt det forbavsende nye er en af de al-

lermest markante forskelle på vores generationer, hvor også den globale nyhedseksplosion spiller ind, men den rammer os alle. I rejser som backpackere til Vietnam og Australien. Det var stort, når vi tog på bustur til Harzen.

Min generation havde også pegefingrene langt frem, men de var af den kritiske slags, i al fald i den del af ungdommen, som jeg tilhørte. Der var ingen grænser for de fejl, vi kunne se i samfundet og konventionerne.

Alt sammen, bevares, for at finde bedre og visionære løsninger på, hvordan vi kan leve med hinanden. Det skal siges til vores forsvar. Der blev diskuteret hen over kaffekopperne.

Så kan man jo godt synes, at I har lige lovlig nok i jer selv og jeres nærmeste. Ikke meget samfundsdiskussion der. Men jeg forstår det jo godt, for når vi slap jordforbindelsen, forsvandt det meste til sidst op i den blå luft. Synet var for forenklet: de gode og de onde.

Jeres generation har viseligt indset, at verdens politiske, økonomiske og religiøse spørgsmål er så komplekse, at man lige så godt kan koncentrere sig om de nære

BRIEF

oktober ‘12

Foto: Scanpix

Fakta: Kristen Bjørnkjær er født i 1943 i Vestjylland. Han udgav sin første digtsamling, Ny dansk politik, i 1965. Ifølge Den Store Danske Encyklopædi skriver han ”digte i en bevidst enkel, sproglegende stil og skildrer de nære forhold”. Kristen Bjørnkjær er ansat på Dagbladet Information, hvor han tidligere har været kulturredaktør. Tidligere på året udgav han samtalebogen Katten og Bjørnen sammen med den 32-årige forfatter og dramatiker Katrine Sekjær.

En dag fandt jeg i min jakkelomme en seddel, hvor der stod: »Kristen Bjørnkjær, hvornår har du sidst undret dig over noget?« ting. Men I skal jo arve verden, og den kræver stillingtagen og mere handling i de kommende år med omlægning til andre energiformer, osv. De store konflikter mellem verdensdele tør jeg slet ikke tænke på.

I min pure ungdom så jeg et teaterstykke i den absurde genre. Her holdt den unge generation på formerne, mens forældrene levede et udsvævende liv.

Den omvendte verden, men sådan blev det jo faktisk sidenhen.

Hvor min generation kastede sig ud i vilde eksperimenter, ser jeg jeres generation som tilbagesøgende til de gammeldags dyder, ægteskab, troskab, hjem, børn. Det er nok ikke så galt. Det skal dog siges, at indgåelse af mange seksuelle kontakter hang nøje sammen med udbredelsen af p-pillen. Den del er jo heller ikke helt forsvundet.

Kattens og mit venskab begyndte på en usædvanlig måde. En dag fandt jeg i min jakkelomme en seddel, hvor der stod: »Kristen Bjørnkjær, hvornår har du sidst undret dig over noget?« Det kunne jeg ikke stå for. Katrine var praktikant på den avis, jeg

skriver til. Vi blev straks venner og mødes cirka en gang om ugen på en café. Katten har som regel sit nyfødte barn med.

Så er det, som om alderen ophæves, og vi snakker utvungent, for i alle generationer er der jo en interesse for, hvad eksistensen er for en størrelse. Den interesse er uden alder, og de markører, der tegner en generation, anderumper, hippier, punkere, ses kun i en snæver del af befolkningen.

Der er både synlige og usynlige barrierer mellem generationerne, men det er muligt at overskride kløften. Det fordrer blot, at man ikke hele tiden gør opmærksom på sin alder, for i så fald er man selv ude om det, hvis de unge vender sig bort med en vrængen: »Aj, altså det der er bare for meget morfar!»

Med venlig hilsen Kristen Bjørnkjær

35

MVH. Med venlig hilsen

Da nogle af os rent faktisk gjorde oprør, nemlig mod deres fodformede enhedsidealer, fik piben hurtigt en anden lyd.

Kære rødvinsgeneration Dette er ikke en anklage. Det er et brev. Veluddanne‑ de, som I er, ved I selvfølgelig, at brev kommer af latin, brevis, som jo betyder kort. Og kort bliver det; jeg har en hel del andet, jeg også skal nå. Men måske er det en dårlig idé at sende et brev; mange af jer er formentlig slet ikke hjemme. Nå, men så lad os sige, at det er en e-mail, som I kan åbne, hvor I end befinder jer lige nu – krydstogt på Mississippi, safari i Sydafrika eller på golf banen.

Beklager, hvis jeg lyder misundelig, men jeg er nu mest godt gammeldags bekymret. For hvem skal egentlig trække læsset, nu hvor I har så travlt med at nyde livet? Bevares, nogle af jer knokler stadig, men sådan er det med al generationssnak: Den bliver let generaliserende. Det husker jeg fra min egen firserungdom, hvor vi alle blev dumpet i en fællesgrav ved navn Nå-generationen af en flok stærkt misfornøjede pædagoger (dvs. 68’ere), som efterlyste engagement og oprør. Da nogle af os rent faktisk gjorde oprør, nemlig mod deres fodformede enhedsidealer, fik piben hurtigt en anden lyd. Siden da har man kun hørt en sur hosten fra den kant.

Men skidt nu med dem og min egen generation, nu skal det handle om jer.

Min bekymring går ikke kun på, hvordan vi skal få råd til at opretholde vores levestandard, som nok er

36

høj, men også fuld af huller på for eksempel skole- og hospitalsområdet. Mange af jer har betalt mere end rigeligt i skat gennem et langt liv og føler en naturlig, nærmest grundlovssikret ret til at slappe lidt af på de ældre dage; I har ligesom aftjent jeres værnepligt, ikke sandt? Og ret skal være ret: I går ikke lige så tidligt på pension, som man gør det i Sydeuropa. Men mange af jer er i strålende form, ikke kun økonomisk, og der synes ingen ende at være på alt det, I kan overkomme, om det så er oversøiske maratonløb eller rundrejser til Toscanas vingårde. Måske er det ganske enkelt jeres rigdom og generelle overskud, der er så provokerende.

Og så må jeg alligevel trække i land: For så stort er jeres overskud måske heller ikke. Her kommer min anden bekymring, mest på mine børns vegne. For I er så fraværende. De værste af jer minder mig om granvoksne narcissister, optaget af jeres spejlbilleder, på jagt efter evig ungdom. En del af fraværet skyldes naturligvis den uudslukkelige rejselyst, men selv når I ikke er ude og rejse, hører man ikke meget til jer. Der er selvfølgelig undtagelser, som Bedsteforældre for Asyl og … nå, jeg kan ikke lige komme i tanke om andre, men at I stadig findes, må man gå ud fra: Hvem skulle ellers fylde teatrene og biograferne, museerne og Operaen?

Så jeg tænkte på, om I ikke kunne tænke jer at give en hånd med. I hverdagen. Jeg skal nok lade mine pri-

BRIEF

oktober ‘12

vate problemer flyve og fare, selv om vi her i hytten godt kunne bruge lidt mere aflastning end den årlige Tivoli-tur plus det løse, men vi er sikkert ikke anderledes stillet end andre småbørnsfamilier med travle, selvrealiserende bedsteforældre. Ingen klynk; man ligger, som man har redt. Men i en større sammenhæng kunne jeg godt ønske mig, at I for en kort stund satte en prop i flasken, lagde malerpenslen og den nyindkøbte baskerhue væk.

Der er masser at tage fat på. Alting begynder i det små. Jeg forestiller mig ikke, at I skal sendes ud på gader og stræder i neongule uniformer for at samle slikpapir, pizzabakker og hundelorte op efter de mange uopdragne svin, som af en eller anden grund findes her i landet (og det er trods alt ikke jeres skyld, lige så lidt, som det er »samfundets«). Men apropos opdragelse og ansvarlighed: Der er for eksempel stor mangel på ledere og frivillige i vores mange idrætsforeninger, hvor man lige som i uddannelsessystemet lider hårdt under det generelle autoritetstab; en myndig fader- eller moderfigur skader aldrig. Eller mentorordninger for utilpassede unge fra visse socialt eller kulturelt belastede miljøer. Seniorpatruljer i nattelivet. Besøgsnetværk.

Etc. Allerbedst ville det selvfølgelig være, hvis I kunne overtales til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, så

Foto: Scanpix

Fakta: Benn Q. Holm har skrevet en række samtidsromaner, der hovedsagelig foregår i København. Han har modtaget flere arbejdslegater fra såvel Litteraturrådet som Statens Kunstfond. Blandt hans værker er Hafnia Punk (1998) og generationsromanen Album (2002), der ser tilbage på de sidste tre årtier af det 20. århundrede. Album blev senere en tv-serie på DR.

vi kunne udnytte jeres erfaring og ekspertise optimalt.

Vi er som bekendt oppe imod hårde sydkoreanske og kinesiske odds. Og brasilianske. Jo, jeg vil også gerne kunne smutte på krydstogt en skønne dag, men først og fremmest er det mig magtpåliggende, at mine tre døtre til den tid ikke sidder tilbage i et fattigt, nedslidt hjørne af Nordeuropa. I Spanien udvandrer nyuddannede arbejdsløse i stor stil til Sydamerika, og det samme gælder for portugisiske unge, der drager til den gamle, men nyrige koloni Angola. Kan man forestille sig, at mine børn, jeres børnebørn, om få år må søge til det potentielt rige Grønland for at finde arbejde?

Og så lige her på falderebet: I sidste ende handler det vel for enhver ældre generation om at være et relativt godt eksempel for den følgende (vi er trods alt kun mennesker). I er en ressourcestærk generation, i alle henseender. Men helt alvorligt: Spar lidt på ressourcerne, please. Der bliver mangel på dem i fremtiden.

Men så var der vist heller ikke mere i denne omgang.

Skål!

Med venlig hilsen Benn Q. Holm

37

Århundredet slutter i år 2025 Hvis man har en følelse af, at alt går hurtigere, er det, fordi det gør det. Tiden mellem nye generationer af teknologi, der medfører markante ændringer af hverdagen, accelererer konstant.

Af Rasmus Karkov

UDSYN

38

BRIEF

oktober ‘12

Foto: Scanpix

H

vis vi lige smutter en kort tur 25 år tilbage i tiden til 1987, ser verden afgørende anderledes ud. Der er ingen, der sidder eller står i let foroverbøjet stilling og kigger ned i små skærme.

Der er heller ikke bærbare computere, og folk med mobiltelefoner finder man kun på Café Victor i Køben‑ havn. Der er ingen vibration af sms’er, ingen e-mail, intet internet, intet Facebook, ingen smartphone eller fladskærm.

I stedet er der stereoanlæg med dobbelt kassettebåndoptager, digitalure med lommeregner, walkmen i pangfarver og en pladebranche på toppen af poppen med Anne, Sanne, Hanne og Lis. Der er gigantiske mængder spildtid ved bussen, toget, Storebælt og i køen, når kunden foran trækker checkhæftet frem.

I løbet af de seneste 25 år har den teknologiske udvikling forandret verden til uigenkendelighed. I dag kan vi mødes når som helst, holde øje med hinanden hele tiden og finde selv kærligheden i det altdækkende lag af ekstra information, som internettet har lagt over virkeligheden.

Første skridt tog 200.000 år Den amerikanske sociolog Alvin Toffler illustrerede allerede i begyndelsen af 1970’erne accelerationen af paradigmeskift med udviklingen i hastigheden af

Kurzweils pointe er, at hvis man måler tid i udvikling, vil vores århundrede være forbi om 13 år – i 2025.

transport. Det tog godt 200.000 år for Homo sapiens at nå en hastighed af 100 mph (160 km/t) med damptog i slutningen af 1800-tallet. 58 år efter havde flyvemaskiner firdoblet den hastighed, og 25 år efter det nåede raketfly den tidobbelte hastighed med 7.274 km/t, og samtidig cirklede astronauter i verdensrummet om jorden med en hast på 39.896 km/t. Med andre ord tog det årtusinder at nå til 160 km/t og derefter mindre end 100 år at nå til 39.896 km/t.

For at tage et andet eksempel så gik der knap 100 år fra telefonen til mobiltelefonen, og i løbet af de følgende 25 år dukkede både sms-funktionaliteten og smartphonen op. Hver generation af telefonerne var et paradigmeskift, der for alvor ændrede det moderne menneskes livsbetingelser, og for hver ny generation blev vejen til næste generation kortere.

Ifølge verdens mest anerkendte fremtidsforsker, Ray Kurzweil, skyldes det, at vi er nået et punkt i historien, hvor vores udvikling foregår med eksponentiel vækst. Væksten bliver fordoblet. En åkande bliver til to åkander, der bliver til fire åkander, der bliver til otte åkander. Den teknologiske udvikling inden for felter som kunstig intelligens, nanoteknologi, bioteknologi og en mængde andet hiver sig selv og andet med. Kurzweils pointe er, at hvis man måler tid i udvikling, vil vores århundrede være forbi om 13 år – i 2025. Udviklingen i de 25 år vil svare til

39

foto: apple.com

I dag er smartphones blevet så stor en del af vores tilværelse, at ny forskning viser, at vi oplever fantomvibrationer fra lommen.

Lanceringen af en ny »generation« af iPhone er en årligt tilbagevendende begivenhed. Der blev solgt fem millioner eksemplarer af iPhone 5 i weekenden efter lanceringen i USA.

Rumfartøj Apollo 10 39.896 km/t

foto: polfoto

Eksponentiel vækst: Menneskets hastighed tager fart 1969 Raketfly 7.274 km/t

Fly 640 km/t 1880

1938

1963

År

1890

1900

1910

1920

1930

1940

1950

1960

1970

Damptog 160 km/t

40

BRIEF

oktober ‘12

udviklingen i de seneste 100 år. På samme måde som Tofflers eksempel på accelerationen af hastighed er vi nu nået til et punkt, hvor den teknologiske udvikling er eksponentiel.

tre GENERATIONSSKIFTER, der forandrede verden Hver gang der kommer en ny iPhone, taler pressen om en ny generation af teknologi. Men hvilke generationsskifter giver stadig dønninger.

Generationer opstår af teknologi og behov Fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen mener, at nye generationer af teknologi opstår, når det teknologiske fundament er muligt, og behovet er til stede. »Men det behøver ikke at være et erkendt behov. Der var ingen, der anede, at vi havde behov for sms’en, men det er blevet et meget vigtigt kommunikationsmiddel for især teenagere,« siger Klaus Æ. Mogensen.

Klaus Æ. Mogensen mener, at de seneste års forandring i forbrugerteknik først og fremmest har gjort hverdagen og samfundet mere umiddelbart. »Vi behøver ikke længere at planlægge alting så nøje. Da armbåndsuret kom frem, begyndte vi at have en forventning til andre om at overholde aftaler præcist, men med smartphones kan vi mødes langt mere spontant,« siger han.

I dag er smartphones blevet så stor en del af vores tilværelse, at ny forskning viser, at vi oplever fantomvibrationer fra lommen. Hjerneforskere forklarer det med samme mekanisme, der gør mødre ekstremt lydhøre over for deres spædbørns gråd, eller som gør os alle i stand til at opfange, at vores navn bliver nævnt i den anden ende af rummet. Hvis hjernen ved, at noget er afgørende væsentligt for os, så bliver det ført så langt frem i bevidstheden, at hjernen nogle gange fejlfortolker, så vi oplever vibrationer, der ikke er der.

Klaus Æ. Mogensen mener, at de teknologiske gennembrud, vi har set i de seneste 20 år, er både hverdags- og verdensforandrende. For første gang i historien har folket fået våben mod magthaverne, som skaber en reel trussel. Hackergrupper som Anonymous har lammet store internationale virksomheder, og whistleblowerorganisationen Wikileaks har lækket en lang række dokumenter fra verdens regeringer. »Kommunikationsteknologi som smartphones, Facebook, Twitter og internettet har for første gang i historien givet folket adgang til massekommunikation.

Det så vi på Tahrir-pladsen under der arabiske forår. Men vi ser det også i Wikileaks, der har mulighed for at slå tilbage mod det, som de opfatter som korrupte demokratiske regeringer og organisationer,« siger Klaus Æ. Mogensen.

Her er tre bud:

Patek Philippe revolutionerede armbåndsuret. Her en model i hvidguld fra 1928.

WWW: kongehusets hjemmeside fra 1996.

FRA LOMMEUR til armbåndsur I dag er armbåndsure først og fremmest statussymboler. De er for længst blevet udkonkurreret af telefoner i lommen. Dermed er cirklen sluttet. For da Patek Philippe i 1868 opfandt det første armbåndsur, blev det udelukkende populært som et smykke for fruer. Mændene sværgede til lommeuret. Det fortsatte helt frem til efter Første Verdenskrig. Men allerede i boerkrigen fra 1899 til 1902 havde britiske soldater bundet deres lommeure fast til armen for at kunne koordinere angrebene mod boerne. Med urene på kunne soldaterne angribe fra flere positioner samtidig og dermed overvinde den mandskabsmæssigt overlegne fjende.

Samme taktik benyttede de allierede tropper under Første Verdenskrigs skyttegravskampe. Da soldaterne vendte hjem, beholdt de urene på, og derfra blev de hurtigt en populær genstand, der gik i arv fra generation til generation.

I dag har mobiltelefoner gjort behovet for ultrapræcise aftaler mindre. Alligevel lever armbåndsuret videre som statussymbol eller et af de få smykker, der passer til en mand.

FRA GOPHER til WWW »This is for everyone.« Sådan tweetede opfinderen af World Wide Web, Tim Berners-Lee, ud over det olympiske stadion, da han blev præsenteret under åbningsceremonien af årets Olympiske Lege. Og WWW er netop for alle. Internettet eksisterede, før Tim Berners-Lee opfandt WWW i starten af 1990’erne, men den tekstbaserede og nørdede forgænger på internettet, Gopher, appellerede kun til en mindre gruppe computerentusiaster. Med World Wide Web blev internettet brugervenligt og tilgængeligt for alle.

I dag befinder vi os i web 2.0, hvor Facebook, Twitter, Flickr og Tumblr har revolutioneret verden ved at give os det tilbage, som vi mistede et sted i det hæsblæsende 20. århundrede. Facebook er hækken, den hæk, som man kunne føre en samtale over med sin nabo og sine nære. Facebook er landsbyen, som ingen får lov at undslippe ved at forsvinde videre til nye hjem, nye arbejdspladser, nye studier, nye kærester, koner og mænd. I en tid, hvor vi hele tiden skifter tilværelse, er internettet blevet det store bindeled, som hverken brancher, regeringer eller mennesker kan ignorere.

o

Fra Propelfly til jetfly I det 20. århundredes tredje år lykkedes det Wright-brødrene at få et bemandet fly i luften. Dermed begyndte århundredet med et af de teknologiske gennembrud, der skulle præge det allermest, og som ændrede vores opfattelse af verden og fornemmelse for afstand. Der skulle dog et vigtigt generationsskifte til, før grundlaget for vore dages kommercielle luftfart blev skabt. I 1949 lettede verdens første kommercielle jetfly, det britiske de Havilland DH 106 t fo ol Comet. Fra 1958 og frem til slutningen af 1970’erne var Boeo: p fot Verdens første komings 707 det mest populære jetfly. Blandt andet købte Simon Spies mercielle jetfly, de tre 707’ere i 1967. Frem til slutningen af 1990’erne var flybilletten Havilland Comet. ofte den største udgift på en rejse, men med lavprisselskaber som Ryanair og Easyjet er de nationale selskaber tvunget til konkurrence.

41

FRIRUM

I arv Der er noget særligt værdifuldt ved ting, der går i arv.

Hvad enten det er en egenskab, en fortælling eller en fysisk ting, så er det ikke vores. Det er noget, vi blot beskytter, på vejen fra generation til generation. Vi har fundet tre vidt forskellige ting, der er gået i arv.

Af Tommy Heisz Foto Tobias Selnaes markussen

42

BRIEF

oktober ‘12

Dugen,der overlevede krigen Torben Christian Larsen, 57 år.

Har arvet en dug, der lå i en ung soldats tornyster i krigen i 1864.

I

en kiste på min gang har jeg en dug, der var med i krigen i 1864. Det er en hvid damaskdug, der er fremstillet i det saksiske Schweiz. Der er et stort billede midtpå, som forestiller et slot i det sydlige Tyskland med smukke, svungne broer over vandløb. I baggrunden er der damer i flotte kjoler og herrer med høje hatte.

Der knytter sig en helt særlig fortælling til, hvordan dugen er havnet her på min gård på Nordfyn. Det var en ung soldat, Niels Jeppesen, som købte den. I januar 1864 befandt han sig i Flensborg, hvor han sammen med de andre danske soldater skulle være klar til kamp. Dagen før krigen brød ud, gik han ind i en butik i Flensborg og købte den her dug til sin mor. Han var meget tæt knyttet til sin mor, og det var hans tanke, at hvis han nu ikke overlevede krigen, så ville hun i det mindste få et kært minde om ham i form af dugen. Han pakkede den ind i brunt papir og ned i sit tornyster og tog den med sig videre.

Niels Jeppesen overlevede faktisk krigen, og hele vejen igennem bar han rundt på dugen i sit tornyster. Han kom hjem til Vestfyn og døde først i 1926.

Han var på en gang fætter og svoger til min tipoldemor. Han blev gift med min tipoldemors søster, som samtidig var hans kusine. Jeg overtog dugen for 23 år siden sammen med alle Niels Jeppesens soldater‑ papirer og det gevær med bajonet, han brugte den 18. april 1864.

Dugen har en kæmpestor affektionsværdi for mig. Det er jo ikke bare en gammel ting, det er også fortællingen om et menneske, der var en del af min familie. Hvis man forestiller sig, at den kunne tale, ville den kunne fortælle om gråd og geværsalver og alt det, der foregik dengang. Det er utroligt at tænke på.

43

44

BRIEF

oktober ‘12

Kageopskriften gemmer på en familiefortælling Naomi Hannah Aisen Sattrup, 41 år.

Har arvet en hemmelig kageopskrift efter sin mormor og mor.

N

Vi er nu to, der har opskriften – min moster, der har min mormors oprindelige opskriftsbog med opskrifter på tysk og tjekkisk, og så mig. Jeg har den ikke skrevet ned; det hele er i mit hoved.

år der er sammenkomster i min familie, bager jeg en kage efter en særlig opskrift, som jeg har arvet efter min mormor. Min familie er jødisk, og min mormor kom fra Tjekkiet og flyttede til Danmark efter Anden Verdenskrig.

Kagen er en nøddekage med mokkacreme på. Den er forholdsvis simpel, men de særlige blandingsforhold, som altså er en familiehemmelighed, gør den til noget helt særligt.

Det betød meget for min mormor, at hun havde en opskrift, der kun var hendes, så hun kunne møde op til de mange teselskaber og andre sociale sammenkomster med noget, de andre ikke kunne gøre efter. Noget, der var særligt for hende.

Jeg bager også tit kagen, når vi skal være sammen med andre end familien, og det er helt sikkert, at der hver gang kommer nogen og spørger efter opskriften.

De får den selvfølgelig ikke, den bliver i familien, men hver gang der bliver spurgt efter den, kommer fortællingen om min mormor frem, og på den måde holder opskriften også liv i historien om hende.

Jeg mistede min mor sidste år, så nu er det op til mig at føre traditionen videre.

Efter begravelsen tog vi hjem til mine forældres hus bagefter, og så skulle vi selvfølgelig have kagen. Det var nærmest en del af ceremonien, at jeg skulle bage den, og det viser noget om den betydning, den har for mig. En betydning, der kun er blevet stærkere af, at min mor nu ikke er her længere.

Vi er nu to, der har opskriften – min moster, der har min mormors oprindelige opskriftsbog med opskrifter på tysk og tjekkisk, og så mig. Jeg har den ikke skrevet ned; det hele er i mit hoved.

Min datter på ti år bliver den næste, der skal føre den videre. Hun skal overtage den på et tidspunkt, så både kagen og fortællingen om min mormor kan leve videre.

45

46

BRIEF

oktober ‘12

Man kan se min fars aftryk i mine tegninger Kim Utzon, 55 år.

Har arvet arkitekttalent efter sin far, Jørn Utzon.

M

Og så har han lært mig noget om den ofring og disciplin, det kræver at nå langt. At man ikke bare lader være med at øve sig den dag, man ikke gider.

an kan godt se min fars aftryk i det, jeg tegner. Det er ikke så underligt, for jeg beundrer de ting, min far lavede, meget. Det bliver hurtigt en diskussion om, hvorvidt det er arv eller miljø, men der er ingen tvivl om, at det ikke er tilfældigt, at jeg valgte den kurs. Der har ikke været et pres på mig, for at jeg skulle føre familietraditionen videre, men da min far så, at jeg havde både talent og interesse for det, støttede han op om det.

Mine evner er blevet påskønnet og stimuleret. Ikke bare på en måde, hvor jeg fik ros, når jeg lavede noget godt. Der blev stillet nogle krav. Jeg var under et mildt pres, kan man sige. Det bandede jeg indimellem langt væk, da jeg var dreng, og da jeg var ung, men i dag kan jeg se, at det var med til at gøre mig bedre.

Omverdenen forventer tit, at det må have været hårdt. At jeg er vokset op i et helvede med en tung byrde på mine skuldre. Men sådan har jeg aldrig selv oplevet det. Jeg havde friheden til at vælge en anden retning, hvis det var det, jeg ville, men jeg ville ikke andet.

Det vigtigste, jeg har lært af min far, er at blive ved med at stille spørgsmål. Når man begynder at bygge et hus, fortæller virkeligheden dig hele tiden noget nyt.

Materialer og lyde begynder for eksempel at opføre sig på en uventet måde. Her er det afgørende, at man ikke har et helligt forhold til den første plan, man lavede.

Man skal acceptere tilfældets positive indgriben. Det har jeg lært af min far og taget med mig i mit arbejde.

Kim Utzon, f. 1957, dansk arkitekt, har sin egen tegnestue. Han er uddannet på Kunstakademiet i 1981. Faren, Jørn Utzon, der blandt andet stod bag Operahuset i Sydney, døde i 2008.

47

UDSYN

48

Patriarkens arv Generationsskiftet er den største trussel mod familievirksomheden ifølge en række studier. De gamle forsømmer at sikre arvefølgen og har særdeles svært ved at slippe tøjlerne, men hvis fremtiden forberedes i tide, kan skiftet bringe forretningen fremad. Hastigt.

BRIEF

oktober ‘12

Foto: Scanpix

Eksperternes råd til familieejede virksomheder • Lær de forskellige roller at kende.

• Den gamle generation er typisk lunken ved • Lad være med at diskutere weekendens forandring. Lyt til familiens unge! bryllup på kontoret.

• Det er fint, at den nye generation kommer i • Intern familietillid er godt, men det må ikke »mesterlære« i virksomheden. Således videreudvikle sig til mistillid over for alt udefra giver man intern viden. Men lad være med at kommende. underkende akademiske kompetencer.

• Tag ekspertise ind i virksomheden, når det • Forbered generationsskiftet i god tid. Det er nødvendigt. er en ekstremt svær øvelse, der ofte tvinger • Brug altid en ekstern rådgivningsinstans. familievirksomheder i knæ. Brug skiftet til at Om det så bare er én person (til små forny virksomheden. virksomheder).

Kilder: Albert Jan Thomassen, rådgiver i den globale konsulentvirksomhed Family Business Consulting Group, Inc. Morten Bennedsen, ph.d. og professor på INSEAD med speciale i familievirksomheder og generationsskifte.

Don Schwerzler, grundlægger af den førende amerikanske konsulentvirksomhed Family Business Institute.

Af Ebbe Fischer

H

enry Ford grundlagde i 1903 en af industrialiseringens største succeser.

Da han døde 44 år senere, lovpriste præsidenter over hele kloden pioneren; Fords samlebånd havde revolutioneret industrien, hed det. Henry Ford var en helt.

Men han var udstødt af sin egen familie.

Historien om opfinderen og forretningsmanden Henry Ford er et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå, når patriarken nægter at give plads til den nye generation. Forretningen Ford blev først fornyet, da grundlæggeren blev skubbet ud som 82årig. Og Henry Ford døde som en bitter mand.

Morten Bennedsen er ph.d. og professor på INSEAD med speciale i familievirksomheder og generationsskifter. Han opfordrer til at forberede ejerskiftet i god tid. »Det er en proces, Fem år før grundlæggelsen af Ford Motor Company der skal begynde mindst 20 år før,« siger han. prøvekører Henry Ford sin bil. På dette tidspunkt var »Også fordi man jo Henry Ford ansat hos Thomas Edison. ikke kan vide, hvornår den gamle generation ikke er her mere,« påpeger professoren og tilføjer, at det veltilrettelagte generationsskifte er en sjældenhed. »Entreprenøren, der har skabt virksomheden, har aldrig tid til at planlægge skiftet. Han bruger 120 procent af sin tid på forretningsgangen. Jeg har været ude hos virksomheder med ejere, som stolt fortæller, at de kender maskinerne i fabrikshallen bedre end nogen anden. Problemet er, at de bør bruge mere tid på visionære, strategiske tanker,« mener Morten Bennedsen.

Bilens kvantespring Henry Ford var en dygtig entreprenør. Som ung elskede han at nørkle med teknik, og han var dybt

fascineret af tidens nye opfindelser – også af automobilen.

Fem år efter stiftelsen af Ford Motor Company blev den legendariske Model T lanceret. Så kom samlebåndet på tegnebrættet. Og de følgende årtier gik det strygende; Ford cementerede pladsen som markedsleder, og Henry Ford blev en af mellemkrigstidens rigeste og mest berømte forretningsmænd.

Alle ville eje en Ford. Og umiddelbart så det ud til, at Henry Ford forberedte arvefølgen i eksemplarisk stil, men han gjorde nogle klassiske fejl undervejs.

Allerede i 1919 blev hans eneste søn, Edsel, direktør i den boomende virksomhed. Sønnen var dog i virkeligheden farens forlængede arm, og det var velkendt. Edsel Ford var formet i egne rækker; Henry Ford havde tilmed forbudt ham at tage en uddannelse. Det er en typisk fejl ifølge Morten Bennedsen. »Vi kan se på vores data, at de, der klarer sig bedst, har målbare kompetencer. Vi plejer at sige, at mesterlæremodellen ikke kan stå alene. Det er et paradoks i forhold til førstegenerationsentreprenøren, som har høje tanker om sig selv og sin måde at gøre tingene på,« forklarer Morten Bennedsen.

Professoren understreger, at mesterlære er anvendelig, særligt til at overføre virksomhedens kompa‑ rative fordele til næste generation. Men han påpeger, at den klassiske model sjældent giver tilstrækkelige kompetencer til at føre virksomheden det næste skridt fremad.

Don Schwerzler har rådgivet familieforretninger i 40 år og er grundlægger af den førende amerikanske konsulentvirksomhed Family Business Institute. Han påpeger, at investorer altid er på udkig efter familievirksomheder. De opfylder nemlig sjældent deres fulde potentiale – blandt andet fordi ambitionerne mangler.

49

foto: scanpix

foto: scanpix

I 1939 havde 27 mio. biler forladt Ford-fabrikkerne. Her præsenterer søn og far, Edsel og Henry, bilen, en V8’er, men stemningen virker lidt anspændt. 67 år senere præsenterer Henrys oldebarn, William Clay Ford Jr., bestyrelsesformand i Ford-koncernen, hybridversionen af Ford Escape.

»Good is the enemy of great,« siger Don Schwerzler og forklarer sig: »Mange familievirksomheder er tilfredse, når blot tingene kører okay. De reagerer på problemer i stedet for at agere proaktivt. De burde sætte sig ned og lægge en langsigtet strategi,« siger han, som dermed lægger sig på linje med Morten Bennedsen. Eksperterne påpeger, at et succesrigt generationsskifte kan bringe virksomheden hurtigt fremad, hvis ledelsen vel at mærke formår at indarbejde nye ideer og tendenser i processen – i stedet for at hænge fast i fortiden. Hvis det sker, står virksomheden stærkt. Don Schwerzler tilføjer, at interne familieproblemer kan ramme hårdt i processen.

»En klient fortalte for nylig, at det mest fantastiske er, når ens børn er med, og det går godt. Men at det omvendt er et helvede, når forretningen går skidt med børnene om bord,« siger han.

For Henry Ford blev problemet børnebørnene.

Fords tragedie

I de tidlige 1920’ere foreslog Edsel Ford et nyt design af den storsælgende Model T, fordi General Motors tog markedsandele.

Det var tilsyneladende godt set, men Henry Ford modsatte sig som altid sønnen, og Edsels manglende gennemslagskraft blev udstillet. I de følgende år trak han sig gradvist tilbage. Edsel begyndte

at drikke, selv om han officielt stadig var direktør, og i 1943 døde han af kræft, svækket og desillusioneret.

Henry Fords søn efterlod kone og fire børn, hvoraf den ældste var 26 år. Familien gav patriarkens barske stil skylden for Edsels deroute, og i 1945 havde familien fået nok af den autoritære og reaktionære ledelse. Edsels enke, Eleanor, fortalte, at hun ville sælge sine aktier – 40 procent af virksomheden – hvis ikke grundlæggeren trådte tilbage. Henry Ford havde reelt ikke noget valg, og hans barnebarn, Henry II Ford, overtog ledelsen af en virksomhed i forfald, mens bedstefaren sygnede hen og døde to år senere som en bitter mand.

Men verden elskede ham stadig.

foto: polfoto

Henry Fords søn, Edsel, fik den mexicanske maler Diego Rivera til at udsmykke en fresko, der forestiller produktionen på fabrikkerne. Det er Edsel Ford yderst til højre.

50

BRIEF

oktober ‘12

Keanon Alderson er ph.d. og forfatter til bogen Understanding Family Business Associate Professor, California Baptist University, http://www.businessexpertpress. com/books/understanding-familybusiness

Er der et mønster for, hvornår/hvordan familien løsner tøjlerne?

Ja. Den første generation er ofte entreprenører, og de holder firmaet privat og diskuterer sjældent virksomheden uden for familien.

Beslutninger er intuitive. Den næste generation – ofte søskende – føler et pres for at præstere.

De bruger personer udefra som en slags rådgivere. Den tredje generation benytter i reglen en mere demokratisk beslutningsmodel, siden en række fætre og kusiner nu er involveret. Tredje generation er mere tilbøjelig til at dele ejerskab med udefra kommende investorer.

Hvordan håndterer man generationsskiftet?

Det største problem i familievirksomheden er som regel, hvordan man giver lederskabet videre til den næste generation. Af de familievirksomheder, der går fallit, gør majoriteten det på grund af et fejlslagent generationsskifte. Det svære ved generationsskiftet er, at det er en proces. Den nye leder skal identificeres tidligt og formes.

Det er for sent, hvis farmand venter, til han får et hjerteanfald.

FIAT: Giovanni Agnelli grundlagde Fiat i 1899.

I 1910 blev virksomheden Italiens største bilproducent, og det har den været lige siden.

Familien ejer i dag 30 procent af aktierne.

foto: scanpix

Hvad er fordelene ved den familiedrevne virksomhed?

Familievirksomheder har en formidabel fordel, fordi familien stiller tålmodig kapital til rådighed for forretningen, og lønomkostningerne holdes nede. Passion og tillid skaber et tilhørsforhold mellem familiemedlemmerne. De kan træffe lynhurtige beslutninger, fordi de sjældent skal slås med forskellige beslutningslag eller bureaukrati.

FAMILIGIGANTER

Fiat voksede hastigt i løbet af 1920’erne med grundlægger Giovanni Agnelli i førersædet.

Under Anden Verdenskrig leverede virksomheden køretøjer og fly til aksemagterne, og de tætte bånd til fascisterne fik Italiens Nationale Befrielseskomité til at fjerne Agnelli-familien

SAMSUNG: Lee Byung-chull grundlagde det lille handelsselskab Samsung Sanghoe i 1938. I dag står virksomheden for en femtedal af Sydkoreas eksport, men succes har sin pris: Familien ligger i åben krig.

Samsung Sanghoe handlede oprindeligt med fødevarer omkring storbyen Daegu, men i efterkrigstiden kastede grundlægger Lee Byung-chull sig over andre forretningsområder – fra forsikringsforretninger til bygningskonstruktion. Og virksomheden voksede hastigt.

I firserne og halvfemserne satsede Samsung stort på udvikling af ny teknologi i elektronikafdelingen. Det førte til voldsom

fra ledelsen efter krigen. Kort efter døde grundlæggeren i en alder af 79 år.

Først i 1963 fik Agnelli-familien igen kontrol over virksomheden. Giovannis barnebarn, Gianni Agnelli, reformerede Fiat og klargjorde virksomheden til international ekspansion. I dag ejer Fiat de store italienske bilmærker Alfa Romeo, Lancia, Abarth, Maserati og Ferrari, og Fiat har aktiemajoriteten i amerikanske Chrysler.

Gianni Agnelli døde i 2003 og er i dag en legende. Året efter døde også hans bror og tætte allierede, Umberto Agnelli, der var æresformand i virksomheden frem til sin død.

Det betød, at en række yngre familiemedlemmer blev indlemmet i ledelsen af den nu transnationale virksomhed. Gianni Agnellis barnebarn og altså grundlæggerens tipoldebarn, John Elkann, blev udnævnt til vicebestyrelsesformand i 2004. Seks år senere blev han bestyrelsesformand, og i 2011 stod han i spidsen for opkøbet af Chrysler. John Elkann er desuden bestyrelsesformand i investeringsselskabet Excor, der er kontrolleret af Agnelli-familien.

vækst, og virksomheden blev en global leder – først som upåagtet discountmærke, siden som seriøs konkurrent til Sony og Phillips.

Lee Byung-chull døde i 1987, og den gamle partiark havde angiveligt forsømt at sikre arvefølgen juridisk, hvilket mange i Sydkorea har undret sig over. Resultatet er, at tre af hans otte børn i dag slås om familieforetagendet i en sag, som hele Sydkorea følger med i.

Sagen er, at den yngste af de tre sønner, Lee Kun-hee, i dag er bestyrelsesformand efter farens ønske, og formanden kontrollerer det vidt forgrenede Samsung-konglomerat.

Den ældste bror, Lee Maeng-hee, blev imidlertid forbigået af faren, hvilket han offentligt har beklaget.

I 2007 kom det så frem, at Lee Kun-hee ulovligt har gemt store aktieværdier under andre navne. Lee Kun-hee betalte en bøde og slap i første omgang for videre tiltale, men i februar i år har storebror lagt sag an, fordi han mener, at lillebror uretmæssigt har tilranet sig værdier i Samsung. Lee Maeng-hee støttes af en søster, Lee Sook-hee, og sagen kører i skrivende stund stadig.

Hvis Lee Kun-hee taber, risikerer han at miste kontrollen over familievirksomheden, og han risikerer sagsanlæg fra andre søskende.

51

tekst Tommy Heisz

debrief

Emilia Van Hauen er trendrådgiver og sociolog. Sammen med Ældre Sagen sætter hun fokus på et nyt begreb inden for sociologien: Sandwichgenerationen.

foto: scanpix

»En klemt generation«

debrief: Emilia van Hauen er cand.scient.soc. fra Københavns Universitet. Hun er forfatter til fire bøger. Den seneste hedder Farvel Egofest – og goddag til formål og fællesskaber.

Hvad er sandwichgenerationen?

Begrebet dækker over de voksne, der er klemt mellem at have egne børn og så forældre eller andre ældre generationer, der er begyndt at skrante og derfor også har brug for hjælp. Måske ikke dagligt, men jævnligt.

Det vil sige, at man er i en familiesituation, hvor man er klemt af to generationer. Og ud over det har man jo så sit eget parforhold og arbejde. Man bliver klemt fra flere forskellige sider, hvor man skal tage hensyn, være der, bruge tid og måske også penge på det. Det kan gå ind og lægge pres på i en periode af ens liv, hvor man i forvejen er ret presset.

Nu er det jo ikke nyt, at vi er omgivet af både yngre og ældre generationer.

Hvorfor er sandwichgeneration et begreb, der vinder frem nu?

Det vinder frem i Danmark, fordi vi har haft en velfærdsstat, der har taget sig rigtig meget af de ældre. Man har haft en fornemmelse af, at staten måtte tage sig af alle de problemer som den der storebror, der kommer og ordner det hele. Nu vil flere og flere gerne tage et ansvar over for deres forældre. Fordi de har hørt historier om ældre, der er blevet svigtet, men også fordi de bare gerne vil have en større kontakt med deres forældre. Give noget tilbage den vej. Umiddelbart kan det lyde meget negativt. Man er hele tiden presset, man kan glemme sig selv, og det kan skabe stress i hverdagen. Men samtidig er det en mulighed for at få et meget stærkere forhold.

Så det er ikke kun et spørgsmål om, at staten giver et ansvar tilbage til borgerne, men også at der er en generation, der helt af sig selv har lyst til at tage et større socialt ansvar?

Ja, det ligger også i tiden. Vi har gennem 30 år haft enormt meget fokus på selvrealisering. Men de seneste 5-10 år er vi blevet meget mere fællesskabsorienterede.

Det ser man også ved, at cirka en tredjedel af alle voksne udfører en eller anden form for frivilligt arbejde. Det er mere udbredt at tage et socialt ansvar, og det betyder også, at man tænker over det på en anden måde, når man står i den situation, hvor ens egne forældre eller andre ældre i familien har brug for noget hjælp. Så går man ind og tager ansvar for det i stedet for som det første at tænke, det må staten eller kommunen sørge for.

Download det fulde interview som podcast på nordeaprivatebanking.dk/brief

Hvad kommer det til at betyde for familierelationer?

Det kan næsten ikke komme til at betyde andet, end at man kommer tættere på hinanden. Men den helt store udfordring er, at man også møder mange tabuer. For eksempel er der mange, der synes, at gamle mennesker er ulækre og ubehagelige at være i nærheden af. Det er meget skamfuldt for dem at have det sådan, især hvis det er deres egne forældre. Hvis man så oven i købet skal tage ansvaret for, at de får skiftet tøj eller ble, kan det være meget grænseoverskridende. Det må man heller ikke sige højt. Det er vigtigt at begynde at snakke om nogle af de tabuer, der ligger i at blive gammel. Det er noget af det, Ældre Sagen har arbejdet med ved at lave siden familieuniverset.dk.

Ud over alle udfordringer ligger der vel også en mulighed for at genetablere nogle bånd mellem generationerne?

Præcis. De fleste, der har en hverdag med arbejde og familie, har jo ikke særlig meget tid til deres forældre og i det hele taget til at pleje alt det sociale. Men det der med, at man bliver sat i en situation, hvor man rent faktisk skal bruge tid på de ældre i familien, kan være en gave. Det at gøre ting sammen gør jo ofte, at man kommer til at snakke mere sammen end til en middag, hvor alle bare taler i munden på hinanden.

Ved de kontinuerlige besøg opnår man måske en tættere relation, som kan heale nogle ting eller i hvert fald bare rydde op og skabe et nærvær, som man ellers ikke havde. Det kan være en uventet gave. Og hvis man så oven i købet kan involvere ens egne børn i det, så kan man få en generationsoplevelse ud af det.