brief 14

brief nordea private banking magazine

oktober 2013

14 N r.

Ressourcer 5 eksperter vurderer Danmark Side 20 Algoritmer Styrer krig og kærlighed Side 40 Øjeblikke Kennedys død • 9/11 • Berlinmurens fald Side 46

Danmarks lys

Tema:

Natur, kunst og forretning s. 6

Foto: Louis Poulsen

Dette er en af de tidligste versioner af den berømte PH-lampe. Modellen stammer fra 1926 og er i kobber med 40 cm overskærm. Lamper af denne type hang i sin tid i Forums restaurant.

2

BRIEF

oktober ‘13

Det særligt danske I Danmark kommer lyset ind fra siden. Derfor er vi gode til at se nuancerne. brief går efteråret i møde med en hyldest til det danske lys. foto: Danmarks Kunstbibliotek

Den klassiske PH-lampe kunne ikke have været lavet andre steder end i Danmark. Man kan se på lampen, at den er lavet i et land, hvor lyset er vigtigt. Arkitekten Poul Henningsens idé med lampen var at skærme lyset, så man ikke fik det direkte i øjnene, fortæller arkitekt og creative manager på Louisiana Museet Tina Jørstian. Læs interviewet med hende i briefs store tema om lys side 6.

Skitse fra vinteren 1925, der formodes at være Poul Henningsens første udkast til PH-lampen.

PH har skitseret forskellige lampetyper, i forsøget på at finde ud af hvordan man bedst kunne udnytte lyset. Den store figur er den såkaldte Pariser-lampe. Nederst til højre ses en lampe med tre skærme: PH-lampen.

Læs 16 siders tema om lys fra side 6

3

brief 14 Nr

Indhold

På forsiden af denne udgave af brief har vi denne gang anvendt det, man kalder partiel fosforfarve. Det lyser i mørke. Læs briefs store tema om lys side 6.

s.6 Det inspirerer Se lyset

nogle. Og deprimerer andre.

Læs alt om Danmarks lys.

sætter scenen s.16 Lyset Fra Møns dramatiske reflekser til projektørerne i Parken.

UDSYN

FRIRUM

INDSIGT

s.26 spring

Karriere-

Den 1. september gik Nordeas kommunikationsdirektør ind i politik. Interview med Jan Larsson, en af Sveriges skarpeste hoveder.

s.46 efter

50 år

Kennedy-mordet

Vi fortæller om verdenshistoriens største øjeblikke.

4

ATTITUDE

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

***

Fremtid/Filosoffen, forskeren, direktøren, diplomaten og tangproducenten viser vej

*

Guide/Forældrekøb Transportmidler/3 Nordeaprofiler på vej

Ekstremvejr/Det var også koldt i 1600-tallet

Algoritmer/Vor tids guder

** debrief/Historiker Geoffrey Parker

BRIEF

oktober ‘13

kolofon

Lys over landet

Udgiver:

Nordea Private Banking Nicolai Eigtveds Gade 8 Postboks 0850 0900 København C

kontakt: brief@nordea.com

Redaktion:

Denne udgave af brief handler om lys. Om lyset i naturen og kulturen, og om hvordan Danmark på grund af den sparsomme mængde har vist en helt særlig evne til at udnytte det. Du kan læse om digteren Henrik Nordbrandts belastende forhold til det danske lys, men også om, hvordan lyset har inspireret danske virksomheder, arkitekter og designere til at udvikle produkter, der sælges over hele verden.

Det er fascinerende at tænke på, at uden mørket og vinterkulden var dansk design måske ikke den eksportsucces, det er i dag. Når man tilbringer så meget af året indendørs, udfordres man også til at gøre rummene så behagelige at opholde sig i som muligt. Når efteråret kommer krybende, kan man altså i det mindste glæde sig over, at det har været en inspirationskilde til alt fra PH-lamper til VELUX-vinduer.

I det daglige er Nordea Private Banking optaget af at kaste lys over din økonomi.Vi gør det muligt for dig at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, hvor du har overblik over både risici og muligheder. Samtidig følger vi med i alt det,

der kan få indflydelse på din formue. Der sker nemlig mange ting i verden, der kan få betydning for dig. Din opsparing påvirkes både af udviklingen i verdensøkonomien og af beslutninger, der træffes herhjemme, og hvis du skulle følge med i alle de ting, så ville det hurtigt blive et fuldtidsarbejde.

Charlotte Auken (ansv.), Kristian Lund Pedersen, Thomas Engelsman, Jesper Phaff Mørck

Redaktører: Michael Rachlin og Julie Bondo Gravesen, Datagraf Communications

Skribenter:

Når brief lander i din postkasse, skal det læses i samme ånd. Her sætter vi fokus på de store tendenser og spørgsmål, der kommer til at betyde noget for os alle sammen. Derfor kan du på de følgende sider blandt andet læse en række bud på, hvad danskerne skal leve af i fremtiden, og om, hvordan såkaldte algoritmer spiller en stadig større rolle i verden omkring os.

Christian Mohr Boisen, Ebbe Fischer, Lars Bo Axelholm, Rasmus Karkov, Frank Stokholm, Tommy Heisz, Søren Højlund Carlsen, Michael Rachlin

God læsning.

Illustration:

Grafisk design: Lars Boye Andersen og Thomas Brandstrup, Datagraf Communications

Datagraf Communications

Fotografer: Jacob Nielsen, Tobias Selnæs Markussen, Lars Møller

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

satskorrektur: Borella projects

Tryk: Datagraf Communications

Det vil jeg læse:

Jeg ser frem til at læse om, hvad * Danmark skal leve af i fremtiden.

Det er et spændende emne, der bliver mere og mere aktuelt, både for vores egen generation og de kommende. Det er interessant, at fem mennesker med forskellige baggrunde giver hvert deres bud i artiklen.

Charlotte Auken – Leder af Private Banking Concept Management

Jeg vil fordybe mig i temaet ** Jeg glæder mig til at læse om de om *** tre store øjeblikke. Det er intereslys. Uanset lyskilden – lampen, sant, hvordan store hændelser påvirker vores verden. Jeg mener selv at kunne huske at høre om Kennedy-attentatet i radioen. Men jeg var kun 3 år gammel, så det er sikkert, fordi jeg har fået det genfortalt mange gange i løbet af min opvækst.

Søren Stausbøl – Teamleder Bankafdelingen i Formueforvaltningen

stearinlyset, solen eller månen – er lyset med til at skabe stemning. Artiklen om, hvordan man kan udnytte transporttiden, er også inspirerende læsning. Min transport mellem arbejde og hjem foregår ofte i løbesko. På den måde får jeg slappet af mentalt og kommer hjem i godt humør.

Charlotte Kjær – Leder af Management Support i Private Banking

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende.

Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske ­dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin.

Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

Forsidefoto: shutterstock

5

Mellemtonerne Det er lyset, der gør det. I Danmark falder lyset skråt og sætter os i stand til at se nuancerne. Det påvirker vores syn på verden og vores søgen efter harmoni.

Af Christian Mohr Boisen

Lyset sydpå er sort-hvidt, lodretstående. Hos os er der en masse toner ind imellem; det er mere modereret.

UDSYN

V

idenskaben ved det, og de fleste mennesker føler det på egen krop.

Lyset styrer vores biologiske ur og døgnrytme, humør og vaner. Om sommeren kaster vi os nærmest desperat solhungrende ud i lyset ved den mindste solsprække. Om vinteren længes vi mod lyset og fejrer dets tilbagevenden ved juletid med masser af stearinlys og lyskæder.

Og noget tyder på, at lyset har en helt

Lys, lue, flamme Ordet lys er et substantiv og intetkøn. Det defineres af Den Danske Ordbog som et fysisk fænomen, der kan opfattes af øjet og sætter mennesker og dyr i stand til at se deres omgivelser. Ordet lys er beslægtet med ordet lue, som betyder flamme.

Den Danske Ordbog

6

særlig betydning for os nordboende danskere. En af de ting, der afslører os, er, at vores designere, arkitekter og kunstmalere traditionelt er meget optaget af at arbejde med det danske lys og dets effekt.

Arkitekten Poul Henningsen (PH) havde en drøm om at give alle danskere frisk dagslys og blev mest kendt for at skabe PH-lampen, der er blevet selve symbolet på klassisk dansk design.

Nanoteknologi Forskere verden over studerer nye muligheder for belysning ved hjælp af nanoteknologi. De nye pærer fungerer ved, at det er selve plastikmaterialet, som er lavet af nanoteknologi, der lyser op, når det tilføres strøm. Det nanoteknologiske plastikmateriale kan give mere

Creative manager på Louisiana Museet Tina Jørstian arbejder med lyset til daglig på Danmarks vel nok kendteste kunstmuseum og har som PH-forsker desuden redigeret bogen Tænd! PH-lampens historie, ligesom hun har været redaktør på tidsskriftet Nyt, som blev grundlagt af PH i 1940'erne. Tina Jørstian er ikke i tvivl om forbindelsen mellem lyset og den danske bevidsthed.

naturligt lys end sparepærer, og det kan formes efter behov.

Nanopinion.eu

Glødepære En glødepære omdanner elektrisk energi til elektromagnetisk energi.

Men kun 3 procent af den elektromagnetiske energi er synlig og giver lys. Resten er infrarød varmeenergi.

Glødepærens lave udnyttelse af energien til synligt lys er grunden til, at man i dag ofte bruger sparepærer, der udnytter energien langt bedre.

Den Store Danske

Sollys I 2012 havde vi 1674 soltimer i løbet af året. Men i 1987 var solen kun

BRIEF

oktober ‘13

Direkte lys forvansker Vi danskere vil gerne se os selv som mennesker med et nuanceret syn på verden.

Det er måske ikke kun selvtilfredshed. I hvert fald ser vi i fysisk forstand verden i et bogstavelig talt nuanceret lys, fortæller lysforskeren. »Vi ser faktisk verden anderledes på grund af den måde, lyset falder på.

Vores syn er mere nuanceret, og det påvirker vores design, kunst og arkitektur.

I Danmark falder lyset skråt og bliver dermed varmere i tonen. Lyset bliver

fremme i 1287 timer på hele året.

Det svarer til 3,5 timer om dagen og er det laveste antal soltimer siden 1920. I 1947 kunne danskerne nyde 1878 timer i solen. Det svarer til 5 timer sol om dagen og er det højeste antal soltimer på et år siden 1920.

Danmarks Meteorologiske Institut

Foto: Lene Pels Jørgensen

Tina Jørstian er creative manager på Louisiana Museet og redaktør af bogen Tænd!

PH-lampens historie.

blødere og gengiver former og genstande bedre. Direkte lys forvansker. Lyset sydpå er sort-hvidt, lodretstående. Hos os er der en masse toner ind imellem; det er mere modereret. Hvis man står direkte under en projektør, bliver lyset spøgelsesagtigt, men når det kommer skråt ind fra siden, bliver alting smukkere. Det giver en finere skyggetegning, så man forstår en form.

Vi har traditionelt i Skandinavien en særlig finesse og blødhed og en optagethed af harmoni. Når lys falder skråt ind, som det gør her, bliver teksturen langt tydeligere, og det giver sandsynligvis en større interesse for overflader og form.Vi ser for eksempel mange forskellige strukturer i tegl; det er ikke ligegyldigt, hvilke sten man bruger,« siger Tina Jørstian.

Midt i det ikoniske centrum for moderne dansk kunst på Mogens LasLouisiana arbejder hun som creative sens Kubus er manager i høj grad blot en af de med det danske lys som mange danske et afgørende element. lysestager, som »Det er helt er blevet berømt centralt, at Louisiana i udlandet. er et dagslysmuseum med gennemlyste gange. Andre steder i verden, for eksempel sydpå, er kunsten ofte pakket helt ind i rum uden vinduer, men Louisiana er et meget åbent sted.

Vores park er en vigtig del af museet, og vi mener, at den høje grad af inden- og udendørs dagslys er medvirkende til, at så mange mennesker holder af at komme her, både fra Danmark og udlandet,« siger Tina Jørstian.

Som uddannet arkitekt og tidligere forsker og underviser ved Kunstakademiets Arkitektskole ved hun, at lyset også gennemstrømmer dansk arkitektur.

Skader Danmark har en af verdens højeste forekomster af hudkræft. Det skyldes blandt andet, at vi ofte bliver solskoldede og går i solarium. En ud af syv danskere udvikler kræft i huden. Over de sidste 30 år er antallet af nye tilfælde af kræft i huden tredoblet blandt kvin-

Interiør med PH-lampe cirka 1926. Billedet har været bragt i Louis Poulsens brochurer og i PH's eget blad Kritisk Revy.

Den enkle lampe er langt mere moderne end skilderiet på væggen og den fine kaffedug.

Foto: louis poulsen

»Jeg tror ikke, PH-lampen kunne være skabt på andre breddegrader, hvor lyset ikke er så vigtigt.« Det lyder umiddelbart paradoksalt.

PH-lampen giver ikke ret meget lys.

Skulle det være specielt dansk? »Der er en god forklaring,« siger eksperten. »Lampen blev skabt og udviklet, så den gav så meget lys som muligt. PH udviklede den mellem 1910 og 1920.

Dengang havde man klunkebelysning, som enten var en nøgen pære, hvor lyset strittede ud til alle sider, eller en pære med stof henover. Der var tale om et meget kraftigt, ubehageligt, blændende lys fra en glødepære. PH’s hensigt var at afblænde lyset, så man ikke fik det direkte i øjnene, altså at pakke pæren ind. At effektivisere og styre lyset mest muligt. At give mest muligt lys der, hvor der var brug for det.

Lampen er sjovt nok ikke tænkt som formgivning, men som en funktionel, teknisk løsning,« siger Tina Jørstian.

I dag er den primært populær, fordi den ser godt ud og giver en behagelig, omend sparsom, hyggebelysning.

»Henning Larsen og Jørn Utzon har arbejdet med at bringe lyset ind på helt enestående vis, og nordiske arkitekter arbejder i det hele taget meget bevidst med lyset. Mange andre steder lukker man helt bevidst af for det. På vores breddegrader bruger vi dagslyset som rumskabende element for at få så meget lys som muligt.

Vinduer og åbninger har en formgivende virkning i forhold til den måde, lys falder på, og vi har været meget bevidste om Jordens krumning bestemmer lyset Jordens krumning betyder, at solen kommer fra forskellige vinkler, afhængigt hvor man befinder sig. Det er derfor, vi har det blege lys og den langvarige »skruen ned« for lyset om aftenen i Danmark. Tusmørket i Norden kan vare flere timer, mens det bliver mørk nat på under en halv time tæt på ækvator. Jo tættere på ækvator vi kommer, desto mere direkte og klart lyser solen. Tættere ved ækvator er det lige på og hårdt. Mod nord går solen skråt ned.

JORD

der og mere end fordoblet blandt mænd.

Kræftens Bekæmpelse

Ultraviolet Ultraviolet lys eller UV-stråling findes naturligt i solstråling, men har en mindre bølgelængde end synligt lys og en større bølgelængde end røntgenstråling. Der findes UVA, UVB og

SOL

UVC. Hvor UVC og UVB absorberes i atmosfæren og i ozonlaget, når UVA ned til Jordens overflade og kan være skadeligt for menneskehuden. Det såkaldte UV-indeks er et mål for UV-strålingens styrke på en given lokalitet på et givet tidspunkt. denstoredanske.dk

7

Foto: Louisiana Museet

Louisiana Museet er i ét og alt et museum domineret af dagslys, som for eksempel her, hvor solen strømmer ind i gangen fra haven.

at affase lyset via vindueskarme, buer og relieffer, så det falder smukt. Det kan øjet godt lide.

Lyset og måden, det falder på og bliver brugt på, er langtfra kun et æstetisk anliggende,« siger hun. »For Poul Henningsen var lys jo helt konkret af vital betydning. Hans mission var at give så mange som muligt adgang til frisk luft og ikke mindst masser af lys. Han og resten af kulturradikalismen havde også et oplysende ærinde i mere overført betydning, men man mente jo, at oplysningen hang sammen med bedre lys. Og så må vi ikke glemme, at før man havde kunstlys, arbejdede danske arkitekter og bygherrer meget bevidst med at hive dagslyset ind, fordi det var nødvendigt for at kunne arbejde. I forbindelse med hospitalsbyggeri i gamle dage var lysets indfald for eksempel af livsvigtig betydning for at kunne operere.« PH var arkitekt, men er i dag mest kendt for lampen. Dansk design er stadig et claim to fame i udlandet. Og det er slet ikke tilfældigt, mener Tina Jørstian. »Vi bruger design indendørs, hvor vi opholder os så stor en del af året.Vores store interesse for boligindretning handler om, hvordan vi skaber stemning og bruger lyset og rummet bedst.Vi er også meget glade for levende lys. Danske lysestager er kendt i udlandet. En lysestage som Mogens Lassens ikoniske ville man ikke finde andre steder.«

Nordlys Nordlys opstår i et samspil mellem luftarter i Jordens øvre atmosfære, Jordens magnetfelt og partikler fra Solen. Nordlys findes omkring Jordens nordlige halvkugle. Det har en 11-årig cyklus, hvor aktiviteten skifter mellem høj og lav. Der er derfor perioder med forøget aktivitet.

8

Styr på lyset Teknologien giver stadigt flere muligheder for at kontrollere lyset, så det bliver præcis, som vi vil have det. Men når vi modellerer lyset, skal vi huske en ting: Vi har brug for mørket.

Af Christian Mohr Boisen

A

vanceret lysteknologi er fremtiden. Og nutiden.

Allerede nu kan du sidde på dit arbejde, tage din smartphone og sætte lyset hjemme i dagligstuen til at have præcis det skær og de nuancer, det skal have, når du træder ind.

Philips er en af de virksomheder, der er længst fremme i bussen, når det gælder innovation inden for lys. Firmaets 2013-lyssystem Hue (farve(tone) eller skær på dansk), er bare én blandt mange opfindelser,

Sidste gang var i 2012, og næste gang er i år 2023.

Den Store Danske

Solen Solen består af 74 procent brint, 25 procent helium og 1 procent forskellige andre luftarter. I Solens centrum er der 15 millioner grader

som kan ændre vores opfattelse af lys og bogstavelig talt give hverdagen et nyt skær. En controller, der kan styre op til 50 Philips Hue-pærer, sættes til hjemmets netværk og kan også aktiveres via en app. Der er prædefinerede lysopskrifter, som passer til at slappe af og koncentrere sig. Men man kan også bare selv lave den scene, som passer til både situation og sindsstemning.

Hvis man ser et billede på nettet med et lækkert lys, kan det overføres til stuen, som straks ligner en sommereng

celsius og dens overfladetemperatur er 5500 grader celsius. Det tager 8 minutter og 19 sekunder for sollyset at komme til Jorden.

Den Store Danske

Udtryk Lys bliver brugt i mange udtryk. Her er nogle af dem: Vi ledte med lys

og lygte. Du skal ikke sætte dit lys under en skæppe. Man skal ikke brænde sit lys i begge ender. Han førte hende bag lyset. Den lange ventetid skal ses i lyset af de mange mennesker. Hun satte ham i et dårligt lys. Deres gerninger tåler ikke dagens lys.

Den Danske Ordbog

BRIEF

oktober ‘13

Bettina Hauge, antropolog og lektor ved Technology and Innovation Management, DTU

Foto: privat

Foto: Polfoto

Sundhed i stråleform I samfundet er der generelt et øget fokus på sundhed, og det bidrager til vores lysmæssige adfærd i hjemmet og på arbejdspladsen, mener antropologen.

Sundhedslys »Vi bruger lys, der kompenserer for vores bliver en del af belysningen mørke omgivelser i Danmark. Ikke kun ud på arbejdsfra et funktionelt behov pladsen, spår for mere lys, men også eksperterne.

Kilowatt Langt de fleste danskere bruger elektrisk lys, som betales over elregningen. I gennemsnit bruger en dansker 1600 kWh om året. I en familie med to voksne og to børn går 16 procent af elforbruget til belysning.

Energistyrelsen

Lyst hoved Den dansk-færøske læge, professor og videnskabsmand Niels Ryberg Finsen (1860-1904) studerede lysets virkning på huden. I 1893 offentliggjorde han sin første artikel, Om Lysets Indvirkninger paa Huden, og tre år senere kom hans store internationale gennembrud, da

Foto: Philips / HUE

eller en solnedgang på en stillehavsø. Betjeningen er simpel og intuitiv.

Antropolog og lektor ved Technology and Innovation Management, DTU, Bettina Hauge har forsket i lys i mange år og ser nutidens og fremtidens lystendenser som en naturlig afspejling af udviklingen i samfundet.Vi vil også se meget mere af den teknologi, som minder om Philips' nye app-styrede, personaliserede lysopfindelser. Samtidig er der også meget fokus på at spare på energien, når vi taler belysning. »Det interessante er, at der er mange modsatrettede tendenser.

Vores adfærd og vaner er et spejl af den kultur, vi lever i, og den bliver stadigt mere forskellig. Samtidig bliver vi mere vidende.

Det vil kunne ses i vores ønsker og behov i vores boliger.Vi kan derfor forvente, at vi også vil stille større krav til kunstlyset og de teknologier, der styrer lyset, så man opnår en terapeutisk værdi,« siger Bettina Hauge.

rent mentalt: Vi bruger kunstlyset i hjemmet til at give en særlig hygge.

Vi ser teknologier, der muliggør nye former for koncentreret sundhedslys. I dag findes den type lys kun i form af Bygninger, der skifter farve ved hjælp af lys, særlige lysterapilamper. I kommer vi til at se mere af. Under Kulturnatfremtiden vil det sunde ten i oktober 2012 valgte Carlsberg at få lys også blive en alminoplyst sit hovedkontor i København med delig del af arbejdspladfarvet, dynamisk belysning. sens belysning.« De seneste års øgede fokus på klima og energi har resulteret i øget bevidsthed om at spare, siger lyseksperten. »I det offentlige rum ser vi energibesparende tiltag på lysområdet, hvor man bruger LED-belysning alle de steder, man kan komme til det. Det er også i LED-teknologierne, at vi kan forvente fortsat udvikling. Lys i bygningers flader og farveskift ses allerede i dag og vil udvikle sig.

Vi vil også kunne se skiftende vinduer, panoramaer, hvor lys gengives fra et smukt sommerlandskab i stedet for den mørke novemberbaggård, som vinduet ellers har udsigt til,« siger Bettina Hauge. Men kontrol er og bliver et nøgleord. »Teknologier kan hjælpe os med at styre lyset og bruge det socialt og strategisk. Det vigtige er at huske, at vi ønsker kontrol over vores eget hjem. Hvis teknologien tager kontrollen, for eksempel fordi den er for svær at regulere eller indstille, skaber det irritation og modstand. Teknologi til lys er mange ting – lige fra Intelligent House Control-systemer (IHC), der kan lave små lysruter, regulere varmen m.m., til små timere, der kan

Foto: Philips

Teknologier kan være med til at skærpe vores fornemmelse for, hvor, hvordan, hvornår og hvor meget kunstlys vi vil have.

Dermed sættes der samtidig fokus på det modsatte: mørket.

Ligesom alt andet bliver belysning stadigt mere personaliseret og app-styret.

Allerede nu kan du via en controller koblet til et netværk i dit hjem lege med belysningen, så den konstant passer til situationen og stemningen.

han indførte den revolutionerende kulbuelysbehandling af tuberkulose i huden (Finsenterapi). Lysbehandlingen er beskrevet i afhandlingen fra samme år, Om Anvendelse i Medicinen af koncentrerede kemiske Lysstraaler. Finsen stiftede Finsens medicinske Lysinstitut i 1896 og blev professor i 1898. Han modtog

som den første danske læge i 1903 nobelprisen i medicin for sin enestående forskning i behandling med ultraviolet lys. nobelprize.org og denstoredanske.dk

Så lysets hastighed Astronomen og videnskabsmanden Ole Christensen Rømer (1644-

9

vi vil have. Dermed sættes samtidig fokus på det modsatte: mørket. For vi gør os jo disse overvejelser om lyset, fordi lys hele tiden tænkes gennem vores forestilling om og oplevelse af mørke.Vi er ikke kun afhængige af lys, specielt dagslys, da det er denne form for lys, der har bedst terapeutisk værdi, men også af mørke. Den mørke tid er en periode, der giver folk mulighed for at trække sig lidt tilbage, ’ud af lyset’ så at sige. Og det er vel især gennem mørket, at vi værdsætter lyset. Folk kan ikke lide et fuldstændigt oplyst hjem; det er netop forskellen, der giver værdi.

Små zoner, der er veloplyste, mens andre er mere mørke.«

Foto: philips

kobles på de enkelte lamper. Nogle vil foretrække et system, der kan give mange muligheder, mens andre vil forsøge at undgå de systemer for selv at bevare fuld kontrol over lyset. Folk ønsker enkelhed og intuitive systemer, der er lette at betjene, men rummer komplekse løsninger.« Men er der nogen risiko forbundet med at lave om på det kunstige lys i forhold til vores biologiske indretning som danskere/nordboere? Har vi brug for mørket? »Teknologier kan være med til at skærpe vores fornemmelse for, hvor, hvordan, hvornår og hvor meget kunstlys

Vågnelys gav mere energi Philips har udviklet det såkaldte Wake-up Light, som tidsindstilles til at begynde at lyse og gradvist stige, omtrent som en solopgang.

I et eksperiment i verdens nordligst beliggende by på Svalbard fik beboerne udleveret et Wake-up Light til vintermorgenerne. De lokale, der ikke ser så meget som en dagslyssprække fra december til februar, melder, at det har haft en mærkbar effekt.

Foto:Velux

4 lysende virksomheder

Danskernes lys og lyset over Danmark kan ses i vores produkter. brief portrætterer fire virksomheder, som gør sig internationalt gældende med lamper, lys og vinduer.

Af Christian Mohr Boisen Velux »Vi er lysingeniører,« sagde VELUX Gruppens grundlægger, Villum Kann Rasmussen, i 1945.

Fire år forinden havde han sat sig for at skabe billige, gode boligmuligheder oppe under de skrå tage på danske huse. I dag er VELUX Gruppen verdens førende inden for ovenlys­ vinduer og tilbehør.

Selv om Danmark er blevet udvidet til hele verden, understreger afdelingsleder Per Arnold Andersen, VELUX Kompetencecenter for Dagslys, energi og indeklima, at de er meget

1710) var en enestående multibegavelse, der udrettede meget i sin levetid. Men hans opdagelse af lysets hastighed er den bedrift, som han er internationalt berømt for. I 1672 kom Ole Rømer til Paris og blev medlem af Académie des sciences. Her studerede han på Paris' observatorium de fire store måner om Jupiter.

10

opmærksomme på at tage udgangspunkt i dansk lys. »Vi sælger dagslys og dagslysløsninger. Vi arbejder internationalt og globalt, men også meget dansk, og vores fokus er, at der i årevis har været alt for lidt dagslys i vores boliger.

Det handler ikke kun om vores visuelle behov, men om vores sundhed og velbefindende.

Vi er grundlæggende ikke skabt til at være indendørs, og vores behov bliver ikke opfyldt i vinterperioden. Vi får måske 2-300 lux, men har brug for 1000 eller mere. Vi arbejder med en

I 1675-76 gjorde han efter grundige studier den opdagelse, at lyset har en endelig, konstant hastighed.

Rømer formulerede det selv på den måde, at lyset tøver. Ud fra sine observationer beregnede Rømer i 1676 lysets hastighed til 227.000 km/s. Den korrekte værdi er senere fastslået til 299.792 km/s. Han

I 2012 havde VELUX Gruppens moderselskab, VKR Holding, en omsætning på 17,25 milliarder kroner og et overskud på 1,13 milliarder kroner. VELUX Gruppen i Hørsholm har fabrikker i 11 lande, salgsselskaber i 40 lande og mere end 10.000 ansatte. Det begyndte med ovenlysvinduer under besættelsens mørke år.

fandt, at det tager lyset mellem 8 og 11 minutter at tilbagelægge afstanden mellem Solen og Jorden (den faktiske værdi er 8 minutter og 20 sekunder). Ole Rømers opdagelse af lysets tøven gjorde ham verdensberømt i videnskabelige kredse. denstoredanske.dk

Hun kan stoppe lyset Den 18. februar 1999 vakte den danske professor i fysik ved Harvard Universitet, fysiker Lene Hau (født 1959) international opsigt, da det lykkedes hende at sænke lysets hastighed fra 300.000 kilometer pr. sekund til 17 meter pr. sekund. Hun gjorde det ved at køle en lille sky af

BRIEF

oktober ‘13

Foto: polfoto

SGM har en stor del af æren for, at publikum har kunnet se popstjernen Beyoncé under The Mrs. Carter Show World Tour.

SGM leverede 500 skarpe X-5-strober udstyret med 1.395.000 LED-dioder, hvilket har indstillet Beyoncé-showet til Guinness World Records. SGM leverer også scenelys til verdensnavne som Pink og One Direction.

natriumatomer ned til en temperatur, som var få milliontedele grader varmere end det absolutte nulpunkt på -273,15 grader. To år senere lykkedes det den jyske fysiker at stoppe en lyspuls i en nedkølet sky af natriumatomer. Ved at aktivere den anvendte koblingslaser kunne den tidligere oplagrede lyspuls gen-

Lightyears Aarhus-virksomheden Lightyears er en af Skandinaviens førende udbydere af moderne designet boligbelysning. Lightyears udvikler lamper med verdenskendte navne som Cecilie Manz og Jørn Utzon.

Den tætte sammenhæng mellem formgivning og funktion er afgørende, når Lightyears udvikler lamper. Produkt- og designdirektør Rasmus Markholt fortæller, at virksomheden uundgåeligt bærer det danske lys i sig. »Mange andre steder ser man en nøgen pære hænge i luften. Vi lægger vægt på det funktionelle lys, og det er typisk dansk. Hver enkelt lampe skal først og fremmest sikre et funktionelt lys, men samtidig være en æstetisk oplevelse at se på, tændt og slukket. Når man bor i Norden, vil man gerne have så varmt lys som overhovedet muligt, fordi her er koldt om vinteren. Omvendt er det nok derfor, at indendørs belysning ofte er koldere i varmere lande.« Fremtidens belysning bliver aldrig science fiction-agtig, lover designdirektøren. »Når man ser fremtidsfilm, ser vi de her kolde lyspaneler. Det kommer ikke til at ske. Mennesker vil have lys, der skaber rum og hygge.«

SGM Lysvirksomheden SGM fra Aabyhøj er under et år gammel, men har allerede nogle af verdens største navne som kunder. SGM er især kendt for at lave scenelys til koncerter og festivalbrug.

I sommer oplyste de USA’s præsident Barack Obama. Da præsidenten talte ved Brandenburger Tor i Berlin den 19. juni 2013, var det SGM, der stod for oplysningen. Talen blev holdt i dagslys, men SGM skulle sørge for, at skyggesiden blev oplyst på et niveau, der matchede solsiden. Det var firmaets stolthed, de såkaldte X-5-strobelys, som Obama blev badet i, og lysene var nøje afmålt for ikke at hindre præsidentens udsyn til den vigtige teleprompter med Obamas tale.

optage sin rejse ud af skyen. I 2007 var Lene Hau med til at gemme lysets information i stof og derefter konvertere stofinformationen til lysinformation igen. Hun blev kåret til Årets Verdensdansker 2010 for at sætte Danmark på verdenskortet. wired.com og physicscentral.com

Gode gamle Edison Den amerikanske opfinder Thomas Edison har patent på over 1000 opfindelser. En af dem er opfindelsen af den glødepære, som vi kender i dag. Edisons mission var at udbrede det elektriske lys i 1800-tallet. De første forsøg gik dog dårligt, da metaltrådene brændte over, ligesom

Foto: lightyears

klar bevidsthed om, hvordan får man lys ind i hvilke rum. For os er det en del af en større filosofi, der indebærer ventilation, frisk luft og kontakt til naturen.

Det skal være nemt at få naturen ind i huset.« Per Arnold Andersen fremhæver vores smukke tradition for at inddrage lyset i arkitekturen. I guldalderen tænkte man på, hvor lyset kommer fra, og hvordan man reflekterer lyset ind i en bygning.

Men der har været nogle mørke år, hvor danske arkitekter og ingeniører har tænkt mindre på lys og luft, som er så vitalt for vores velbefindende. Der var energikrisen i 70'erne, hvor vi pakkede huse ind og lavede mindre vinduer og troede, at man kunne erstatte dagslys med lysstofrør. I 00'erne troede vi, at glasfacader var synonym med gode dagslysforhold, men det er afgørende at få lys ind fra flere sider.

VELUX Gruppen arbejder derfor i særlig grad med, hvordan man placerer de enkelte vinduer i hvert rum i forhold til lys og luft. Meget tidligt i processen er det vigtigt, at vinduesdesignet afprøves, og at arkitekterne har de rigtige værktøjer. Der skal være både lavt- og højtsiddende vinduer og vinduer med lys fra flere sider. »Det vitale er at få dagslys på plads i boligens vigtige rum, hvor man opholder sig om dagen og morgenen.«

En af Lightyears' nyeste lamper er Icefox. Den leger med lysets brydning og skaber en nordisk stemning. Skærmene reflekterer lyset derhen, hvor man gerne vil have det.

Louis Poulsen Louis Poulsen omsætter årligt for cirka 500 millioner kroner, ikke mindst takket være PH-lampen.

I 1924 begyndte Poul Henningsens samarbejde med Louis Poulsen & Co. Målet var at deltage i verdens fineste udstilling for dekorativ kunst, Exposition Internationale des Arts Décoratifs & Industriels Modernes i Paris, hvor PH’s lamper vandt guldmedaljer året efter. Siden 1929 har Louis Poulsen forhandlet Poul Henningsens lamper i hele verden. Andre berømte Louis Poulsen-designere er Arne Jacobsen og Verner Panton.

det var sket for mange andre videnskabsmænd før ham. Hans første løsning på problemet var at lave en regulator, der kortsluttede systemet, når temperaturen var høj nok, så en stor del af energien blev omledt.

Og han prøvede med vakuum, der forlængede trådens levetid til en time. Efter mange forsøg kunne han

11

Lysmesteren Jesper Kongshaug skaber lysdesign i verdensklasse til teater, opera og arkitektur.

Lyset er hans naturlige materiale, og han har det i sig. Men Danmarks førende lysdesigner kender også mørket.

Af Christian Mohr Boisen foto JAcob nielsen

D

et har været i mødet med udlandet og dets lys, at Jesper Kongshaug er blevet opmærksom på den særlige værdi og betydning, der er i det danske lys. »Vi har en nær forbindelse mellem lys og form og stemninger. Det er en kobling, som er stærkere, end vi ofte selv er klar over. I design, kunst, film, i alt, hvad vi skaber, er der en meget stærk kobling til lyset.Vi er præget af, at vi i Norden har den lyse årstid med sen sol. Den lave og sene solvinkel giver en særlig vinkling af den menneskelige psyke, som man for eksempel ser i Ibsens skuespil og hos Skagensmalerne. De gengiver den lave sol med blålig tone og skygger, der formgiver fiskere eller mennesker på stranden.Vores formsprog med varmt rettet lys og kølige skygger giver også en form for ro over sig. Det præger også mit arbejde.Vi tager det for givet, men det er ikke en givet ting i udlandet,« siger Jesper Kongshaug. Det giver en eftertanke og en meget tæt relation mellem lys, form og os. »Når jeg har arbejdet med lys udendørs ved Skuespilhuset eller på Højbro Plads, arbejder jeg meget med afblænding, for at lyset og genstandene omkring skal blive smukkere og skabe transparens og tryghed. Det kan vi danskere godt lide.Vi elsker lyset og savner det om vinteren, men vi har samtidig en stærk veneration for mørket.Vi værner om det, og vi kan lide at se op i nattehimlen. Jeg arbejder bevidst med at skærme lyset for at værne om mørket. Det tror jeg ikke, man gør med samme greb i mange andre kulturer,« siger Jesper Kongshaug, der også stod bag installationen Vinterlys, da København var EU-kulturby i 1996.

Mørket kom tidligt Jesper Kongshaugs eget liv er nært forbundet med lyset. Og mørket. Han

for første gang vise en præsentation offentligt. Det var nytårsaften mellem 1879 og 1880, og her oplyste han hele Menlo Park i New Jersey.

Efter præsentationen voksede Edisons kapital, og han kunne nu ansætte andre forskere til at arbejde videre med det elektriske lys. I 1882 åbnede han elværket i Pearl Street

12

på Manhattan, som er verdens første egentlige elværk. thomasedison.com

Turbo på I Center for Nano Optik på Syddansk Universitet sidder professor Sergey I. Bozhevolnyi og hans kolleger og arbejder med at udnytte

Udsnit af taget på Den Blå Planet fotograferet om aftenen. Det oplyste tag spejler sig i bassinet foran bygningen. Spejlingen ses i den nederste tredjedel af billedet.

kender begge dele godt. Den lyse side var han født med, og mørket blev tidligt en del af hans tilværelse, da både hans far og mor døde, mens han endnu kun var en stor dreng. »For mig personligt er lyset livgivende. Det er koblet til min optimisme og til min sjæl. Det er koblet til min morgenglæde og glæde ved dagen, ved muligheden og chancen, som livet er. Men jeg har også en melankolsk side, som muligvis er koblet til mine forældres tidlige død. Der er et savn, og jeg kender den del af tilværelsen, der er det dybe mørke. Begge mine forældre døde om

lys til at øge effektiviteten i en lang række teknologier. Optik handler om at manipulere lys. Nano betyder, at det foregår i bittesmå enheder, hvor forskerne er nødt til at bruge specielle mikroskoper. Det, der med et andet ord hedder optisk teknologi, skal blandt andet give os supercomputere og gøre solceller mere effek-

tive. På internettet bevæger havet af informationer sig gennem lyslederkabler, og det gør informationerne lynhurtige. Men når informationerne når computeren, så foregår hastigheden i snegletempo, fordi informationerne på computeren bliver ledt gennem gammeldags elektriske ledninger. Det er blandt andet forskning i nanooptik,

BRIEF

oktober ‘13

BLÅ BOG Født 1956. Lysdesigner. Har lavet lysdesign for blandt andet Dramaten i Stockholm, San Francisco Opera, Nationalteatret i Oslo, Det Kgl. Teater, EXPO, Øresundsbroen, Arken, Københavns Lufthavn og Kronborg Slot. Pakkede i vinter John F. Kennedy Center i Washington ind i koboltblåt og syregrønt 'nordlys' under kulturfestivalen Nordic Cool. Adjungeret professor ved Kolding Designskole.

Jesper Kongshaug er manden bag lysdesignet på Den Blå Planet, såvel inden- som udendørs. Projektet er realiseret i samarbejde med arkitektfirmaet 3xn.

Her er Kongshaug fotograferet foran Den Blå Planet om aftenen.

vinteren, hvor mørket jo er mest fremtrædende. Som barn, mens begge mine forældre endnu levede, så jeg meget umiddelbart på tingene. Jeg fotograferede meget og var bare en glad dreng, der ikke kendte den anden side. Når jeg ser på mig selv fra dengang, kan jeg godt savne det lyse udsyn og bruger det i mit virke.« »Jeg tror også, vi danskere får en skærpet bevidsthed om de to størrelser i kraft af den store forskel på sommerens lys og vinterens mørke. Lys og mørke kan fjerne hinanden, men de kan også støtte hinanden. De giver mening samtidig, men adskilt, og netop det giver former fra sig, der er særlige for os.«

som har givet os Blu-ray-dvd'er og kan lede til endnu hurtigere bredbåndsforbindelser. Center for Nano Optik har fået en solid støtte fra EU til at forske i at udvikle supercomputere, hvor informationerne kan blive lynhurtige ved hjælpe af optiske lysledere og kredsløb.

Sdu.dk

Bæredygtigt Danmark skal være blandt de bedste inden for bæredygtig LED-belysning.

Det har Danmarks Tekniske Universitet og Albertslund Kommune sat sig for med testcentret Danish Outdoor Lightning Lab (DOLL). Der skal spares på strømmen og tages hensyn til miljøet, men det koster penge.

Vores formsprog med varmt rettet lys og kølige skygger giver en form for ro over sig.Vi tager det for givet, men det er ikke givet i udlandet.

Alene i Danmark skal kommunerne for eksempel investere op mod 5 milliarder kroner på udskiftning af de mere end 500.000 udendørslamper, som oplyser vores veje, stier, pladser og skoler og ikke mindst motorvejsstrækninger. Svaret på de mange krav kan være LED-teknologien. LED – eller Light-Emitting Diode – er i modsæt-

ning til de pærer, vi ellers kender i dag, en teknologi, der består af små computerchip, som udsender lys. LEDteknologien gør det muligt at skabe lysløsninger, der ud over at spare på energien og dermed CO2-udledningen kan bruges til mange nyskabende og intelligente løsninger.

Dtu.dk

13

Sløret og uskarpt.

Vattet, fugtigt og gråt

Af Christian Mohr Boisen

Digteren Henrik Nordbrandt er på flugt fra det danske lys, som han synes er uudholdeligt. Hele året.

Ufarligt lys mod kræft I mange år har man givet såkaldt strålebehandling mod kræftceller.

Men på Radiumhospitalet i Oslo bekæmper lægerne kræft med almindelige lysstråler, der ikke er radioaktive. Det blålige lys, som lægerne normalt bruger, er i sig selv ufarligt. Men metoden lader lyset

14

Foto: Polfoto

D

igteren Henrik Nordbrandt er meget følsom over for lysforhold og har altid været det. Hans kendteste digt, Året har 16 måneder, handler om novembers tilsyneladende endeløse mørke på danske breddegrader.

Han møder ofte mennesker, der minder ham om det 27 år gamle digt, der i øvrigt blev skrevet i Middelhavsområdet.

Nordbrandt boede i en årrække i Tyrkiet, Grækenland og Spanien. På flugt fra det danske lys, som er lige uudholdeligt hele året, siger han. »Sådan har jeg altid haft det. Som ganske ung læste jeg et avisinterview med maleren Oluf Høst, der beklagede sig over den danske sommer og undrede sig over, at Vorherre kunne finde på noget så rædselsfuldt som de her særligt belyste danske sommerlandskaber med røde tage

og grønne enge. Og jeg havde altid haft det på præcis samme måde som ham, men havde aldrig turdet sige det højt.« Henrik Nordbrandt har svært ved at sætte fingeren helt præcis på, hvad det er, der gør det danske lys uudholdeligt i hans øjne. »Der er et underligt fladt lys, som jeg har prøvet at beskrive i digtene, men som jeg har vanskeligt ved at beskrive med ord i en samtale. Det danske lys er meget nuanceret, det er sløret og uskarpt. Det er vattet, fugtigt og gråt. Jeg er glad for Middelhavsområdet; jeg holder meget af det stærke, kontrastfyldte lys.« Den danske maler Vilhelm Hammershøi malede, ifølge Henrik Nordbrandt, »forfærdelige stuer i et typisk dansk lys«. Billedet af kvinde i interiør er fra cirka 1890 og har ingen titel.

frigøre stærke giftstoffer, som kan dræbe de såkaldte kræftstamceller. Den specielle lysterapi kaldes fotokemisk internalisering og blev udviklet i 1995. Den gift, som bliver frigjort med lysterapien, hedder saporin og er i familie med giftstoffet ricin, som KGB-agenter brugte til at dræbe afhoppere, og som præsident

Obama har fået tilsendt anonymt i konvolutter. Med den specielle metode, som lægerne bruger i Oslo, kommer saporin kun ind i kræftstamcellerne og dræber dem. Metoden er foreløbig kun demonstreret i cellekulturer i glasskåle. Næste skridt er at prøve den af på mus.

Videnskab.dk

Går ned om vinteren Cirka 10 procent af den danske befolkning har ifølge Ugeskrift for Læger symptomer på vinterdepression. I 2007 anbefalede Sundhedsstyrelsen lysterapi mod vinterdepression som en naturlig del af hospitalsvæsnet. Lysbehandlingens gennembrud og beskrivelsen af

BRIEF

oktober ‘13

Nordbrandts digt Året har 16 måneder er blevet populært, fordi så mange danskere genkender budskabet om og følelsen af, at november varer fire måneder. De lyse danske sommernætter er derimod ofte blevet lovprist og besunget, både af digtere og resten af befolkningen. Men ikke af Nordbrandt. I hans digt Fed sol fra digt­samlingen Pjaltefisk (2004) hedder det:

Året har 16 måneder: November december, januar, februar, marts, april maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november.

Skyggerne strækker sig i det uendelige/ men bliver aldrig til nat./Dagen varer evigt/ ligesom det år,/der lige er gået.

vinterdepression opstod i forbindelse med opdagelsen af, at lys kan undertrykke hormonet melatonin, som også kaldes mørkehormonet. Det er påvist, at selv lav lysintensitet fra for eksempel indendørs belysning også kan undertrykke melatonin.

Psykiatri-regionh.dk

Foto: Polfoto

Det er ikke en hyldest til sommeren, siger han. »Digtet handler om den danske midsommer.

Jeg kan bestemt ikke lide midsommernatten.« Er vi danskere blevet formet efter vores lysforhold.

Kan man se det i vores mentalitet? »Der er ingen tvivl om, at mennesker bliver formet af deres fysiske omgivelser, og at deres mad og kunst osv. bliver på en måde, der afspejler dette. Danskerne er jo forfærdelig optaget af indretning, se bare på alle boligprogrammerne i tv, og det er jo, fordi vi er indenfor det meste af året.

Jeg har aldrig gået op i indendørs arkitektur og boligindretning, jeg er bedøvende ligeglad med det, og det slog mig for ikke så længe siden, at det er, fordi jeg helst vil opholde mig udendørs.« »En anden iøjnefaldende ting er, at der ikke findes rigtige kolorister blandt danske kunstnere. I stedet har vi malere som Hammershøi, der maler de her forfærdelige stuer i et typisk dansk lys.« Hvad er det for nogle følelser, de billeder fremkalder i dig? »Det er ren og skær uhygge. Sådan har det altid været.« Men du bor fast i Danmark nu og lever med det.

Bliver du boende? »Ja, jeg er blevet gift og har fået barn. Så der er ikke noget at gøre.«

Året har 16 måneder Fra digtsamlingen Håndens skælven i November (1986)

Henrik Nordbrandt har boet meget af sit liv i syden, langt væk fra det danske lys, som han hader.

Her er han dog fotograferet i en lille gyde bag Østerbrogade i 2010.

Nye regler om D-vitamin Danskerne får alt for lidt D-vitamin, og det vil fødevareministeren gøre noget ved. 3. oktober offentliggjorde Fødevareministeriet nye anbefalinger til, hvor meget af vitaminet vi helst skal have. Det skal stige fra 7,5 til 10 mikrogram dagligt eller 33 procent. Man kan booste sit optag af

D-vitamin ved at eksponere ansigt og krop for sol en halv times tid nogle gange om ugen, spise fede fisk, kød, æg og fede mejeriprodukter og eventuelt tage kosttilskud på for eksempel 10 mikrogram D-vitamin om dagen i vinterhalvåret. Politikerne diskuterer, om det er en god idé at tilsætte D-vitamin til basisfødevarer

som mælk, brød og smør. Det gør man i Sverige, Norge og Finland.

Politiken

15

Lyset sætter scenen Dramatisk morgensol på Møns Klint og sitrende projektører over en aftenkamp på Østerbro. Naturens egen lyskilde over for civilisationens elektricitet. Lysets modsætning er ikke altid mørke. Den kan også være lyset selv.

Af Tommy Heisz

Foto polfoto

FRIRUM

Kunstkritiker Bente Scavenius, 68 år

I

Her mødes poesi og uhygge

ntet sted i Danmark er lyset så utilregneligt som på Møns Klint. Det var det, der tiltrak guldaldermalerne, som gik hele vejen fra København til Møn for at opsøge den vilde natur. »Der er en djævelskab i lyset ved Møns Klint,« skrev en af dem, P.C. Skovgaard, i sine breve hjem. Han kæmpede med lyset, og det var ved at gøre ham vanvittig. Hver gang han kiggede op, havde det forandret sig. Og sådan er det virkelig. Sådan oplever jeg det også selv, når jeg er der.

Der er en naturlig forklaring på, at lyset er så specielt og omskifteligt lige her. De store hvide, ujævne flader på selve klinten, de grønne skove på toppen og Østersøens vand, der netop her har en enestående blå farve på grund af kridtet.

Der er ekstremt mange reflekser, og det gør lyset mere omskifteligt end andre steder i Danmark. Der bliver altid talt om lyset på Skagen, og det er også helt specielt. Men slet ikke på den samme dramatiske måde som ved Møns Klint. Og det er jo netop den dramatik, der er så dragende ved stedet. Det åndfulde og det poetiske, der møder det skrækindjagende.

Det bedste tidspunkt at opleve lyset over Møns Klint er om morgenen. Når solen står op i øst, ligger hele klinten i det fineste bløde lys. Jeg har nogle stærke barndomserindringer, hvor jeg ofte kom ridende gennem skoven oppe på klinten. Bøgetræerne her er mere lysegrønne end andre steder i landet på grund af kridtindholdet i jorden, og når de lige var sprunget ud, og morgenlysets kegler faldt diagonalt ned gennem træerne, mens den høje blå himmel rejste sig ude over klinten, var det magisk. Det må være noget af det smukkeste, jeg nogensinde har set.

16

BRIEF

oktober ‘13

Foto: Tobias Selnæs Markussen Hvor: Stranden neden for GeoCenter Møns Klint Hvornår: Fredag 13. september klokken 07.32.09

17

Foto: Lars Møller Hvor: Parken, København Hvornår: Tirsdag 17. september klokken 20.40, lige før FCK-Juventus.

18

BRIEF

oktober ‘13

Journalist Sarah Skarum, 38 år

D

Pludselig får det hele farve

er er to forskellige oplevelser med lyset i Parken, der gør noget helt særligt ved mig: Den ene er, når mit hold, FC København, spiller aftenkampe. Der er en helt speciel stemning omkring de kampe, som man ikke oplever på samme måde ved en eftermiddagskamp. Allerede når jeg står i kø ude foran i mørket, er der en summen og en forventning. Derefter bevæger jeg mig op ad trapperne og gennem de grå gange. Og så er der det magiske øjeblik, hvor det hele åbenbarer sig foran mig. Pludselig får det hele farve.

Græsset lyser op i kraftigt grøn i genskinnet fra projektørerne, og jeg kan se bannerne, flagene og alle de velkendte ansigter rundt omkring på tribunen. Så rammes jeg for alvor af følelsen af, at det her kan blive noget fantastisk.

Det er den følelse og forventning, der binder os sammen, og som kan få mig til pludselig at stå og råbe og synge på en måde, som jeg ellers aldrig ville gøre. Jeg bliver helt fyldt af en stemning, og den stemning er lyset i den grad med til at forstærke. Når projektørlysene er tændt, ligger der et særligt skær over hele Parken, som lukker rummet omkring den oplevelse, vi skal til at have sammen.

Den anden oplevelse er, når jeg vender hjem fra en rejse, kommer flyvende ind over København om aftenen og kan se lyset fra Parken, der rejser sig som en søjle op i mørket. Lige i det sekund kan jeg mærke, at jeg er kommet hjem. Følelsen af at vende hjem til København er meget stærk for mig.

Jeg er født i København, men har boet i Jylland som barn og ung. Parken er det konkrete symbol for mig på at være kommet hjem.

19

Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

Danmark er et lille land med få råstoffer. Hvad skal vores børn og deres efterkommere leve af? Er det nok at have en veluddannet befolkning? Er innovation løsningen på alle vores udfordringer? Fem markante stemmer viser vejen frem, som de ser den. Af Ebbe Fischer UDSYN

om den varme grød. Det er derfor vigtigt, at man kan skrue et kulturelt filter på. Vi gør meget ud af at fortælle nyankommne danskere, hvordan man gebærder sig. Og alligevel vil man næsten altid opleve uforudsete problemer og forsinkelser.«

Tålmodighed Hvis danske virksomheder skal have succes på de nye markeder – og det skal de, hvis de vil have en global rolle i fremtiden – skal de lære at gå langsomt frem. Og at deres planlægning typisk vil slå fejl. Det fortæller Nicolai Prytz, generalkonsul i São Paulo.

Hvad mangler danskerne for at kunne få foden indenfor på et marked i udvikling som Brasilien? »Vi har som regel evnerne, men det kan knibe med tålmodigheden. Det kræver engagement at få succes i Brasilien – tid, penge og ressourcer. Jeg har ofte set, hvordan danske virksomheder går ind med de bedste intentioner, men efter et par år mister de alligevel tålmodigheden. Det er rigtig ærgerligt. Det er derfor vigtigt at forankre tidsperspektivet for den brasilianske forretning i modervirksomhedens internationaliseringsstrategi, så en ny ledelse ikke bare går ind og lukker ned på baggrund af to års røde tal. Det kan let tage tre år, inden man for alvor er i gang. Men de fleste får en god forretning op at stå, hvis de er tålmodige.

Markedspotentialet er enormt.« Er vi for dårlige til at forstå brasilianerne? »Nogle gange er vi. Der er nogle ting, man skal være klar over, når man går ind i Brasilien. I Danmark kalder vi jo en spade for en spade, og hvis ikke vi mener, at der er grundlag for forretning, går vi hver til sit. Brasilianerne cirkler meget mere rundt

20

Kan du give et eksempel? »For ikke så længe siden havde vi en dansk virksomhed, der var i gang med at forhandle en distributøraftale på plads med en stor brasiliansk virksomhed. Alt var klappet og klart efter lang tids forarbejde, og salgsdirektøren for den danske virksomhed satte sig på et fly og fløj til São Paulo for at skrive under.

Da de sad sammen ved bordet, gik det op for brasilianernes topchef, at kontrakten var på engelsk. Så nægtede han at skrive under.

Danskerne blev lidt chokerede. Hvad nu? Er man så slået hjem? Nej, det er man ikke.

I Danmark er det selvfølgelig helt uhørt, og man vil nok aldrig lave forretninger med vedkommende igen efter den oplevelse. Men i Brasilien er det nærmest en del af arbejdsgangen. Det skal man forstå. Kontrakten vil formentlig ende med at blive underskrevet. Det handler om, at brasilianere ikke har helt den samme tillid til hinanden, som vi danskere er vant til. De bruger meget tid på at lære forretningspartnerne at kende, og de skal ind i en ’comfort zone’, inden tingene rykker.

Chefen manglede formentlig lidt mere indsigt; han skulle lige vende den én gang til med sine folk. Her bliver vores forretningsetik sat på prøve. Skal jeg blive sur?

Ja, i Europa og USA, men ikke i Brasilien.

Topchefen kommer ind i processen til allersidst, og han vil selv stille de kritiske spørgsmål, inden han skriver under.« Mærker du også den kulturforskel, når du lander i Danmark? »Mange kvaliteter bliver highlightet, når man kommer hjem. I Brasilien spørger de altid, hvad Danmark lever af. ’Har I jernmalm? Har I olie?’ Og der er svaret jo, at vi i vidt omfang lever af vores innovative evner inden for en lang række områder.

Set udefra virker det imponerende, at et land som Danmark – med få råstoffer – kan gøre det så godt internationalt.

Grundlæggende er vi gode forretningsfolk, vi er effektive, og vi er punktlige.

Netop det sidste er en udfordring, når vi er ude i verden, hvor tid er et mere flydende begreb – hvilket man faktisk vænner sig til, når man opholder sig nogle år i et land som Brasilien.

Eksempelvis kom jeg syv minutter for sent til lægen, sidste gang jeg var i Danmark. I Brasilien ville de sige ’Gud, er du her allerede.’ Men lægen sad og ventede meget utålmodigt på mig. Så tænker man uvilkårligt: 'Helt ærligt, jeg kom jo kun syv minutter for sent.’ Men lægen mister måske en patient på grund af mig, så det er jo forståeligt. Episoden siger noget om vores produktivitet. Vi kan til gengæld lære noget af brasilianernes kreativitet og positive livssyn. Det er aspekter, mange danske forretningsfolk tager med sig hjem fra Brasilien.«

Danmarks fordele og ulemper ifølge Nicolai prytz

+ • Gode forretningsfolk • Effektivitet • Punktlighed

Utålmodighed

CV Nicolai Prytz har været generalkonsul i São Paulo 2007-13. Han er Eksportrådets latinamerikanske koordinator. Brasilien er et BRIK-land, der ifølge Dansk Industri er blandt de markeder, vi skal satse på i fremtiden. I november indtager Nicolai Prytz chefstolen i det tilsvarende kontor i Shanghai.

BRIEF

oktober ‘13

Energi Danskerne skal blive bedre til at udnytte lederpositionen inden for alternativ energi og visse former for medicin. I den sammenhæng bør vi forbedre uddannelsessystemet, mener Eric Einhorn, professor i skandinaviske studier ved University of Massachusetts.

Hvad skal Danmark satse på i fremtiden? »Danmark skal fortsat leve af at fremstille avancerede produkter. I bør satse massivt på at udbygge føringen inden for vindenergi og alternativ energi, mens den farmaceutiske industri er et andet kerneområde. At være førende inden for de områder kræver et højt uddannelsesniveau inden for naturvidenskab og en målrettet forskningsindsats. Her er det mit indtryk, at danske unge bør få meget mere undervisning i de naturvidenskabelige fag.« Mange danske forskere er jo i verdenseliten. »Ja. jeg er imponeret af de bedste danske forskere. Kvalitativt er niveauet meget højt. Men kvantitativt har I et problem.

Her er det spørgsmålet, om naturvidenskab tiltrækker de unge i tilstrækkelig grad i forhold til de mere ’bløde’ humanistiske studier. I har behov for flere folk med tekniske og naturvidenskabelige uddannelser på et højt niveau. Behovet for højtuddannede humanister er trods alt begrænset. I bør arbejde langt mere på at gøre de unge interesserede i naturvidenskaben – for eksempel via kampagner og incitamentstrukturer. I skal tage livtag med angsten for ’de hårde matematiske fag’.

Uddannelsessystemet skal desuden sørge for, at man kan være uddannet humanist, men blive sagfører, eksempelvis. I dag er det danske system lidt stift, mens det er langt nemmere at skifte spor i USA. I bør undersøge og overveje, hvordan man ansporer unge til at tænke deres uddannelse ind i et bredere perspektiv.

Der er bestemt visse ting, som det

danske skolesystem klarer fint, og gymnasieniveauet i Danmark er højt. Men man må spørge, om folkeskolen er så stærk, som den burde være. Det gælder også i USA, men det er svært at blive enige om reformer.

Det afgørende er imidlertid at investere i menneskelig kapital i bred forstand – ikke bare i klassisk uddannelse og forskning, men i voksenundervisning og videreuddannelse. Det er ikke nok at gå i skole i 12, 14 eller 16 år, nej, det fortsætter hele livet.« Hvad kan virksomhederne gøre? »Erhvervslivet skal blive bedre til at forstå de mange nye markeder. Virksomhederne skal simpelthen forstå de mennesker, der skal aftage deres produkter i det 21. århundrede. Hvordan tænker en forbruger i

Erhvervslivet kan blive bedre til at forstå de mange nye markeder.

Mexico? Eller i Ghana? Hvordan oplever disse mennesker varerne? For at forstå det må man investere mere i intern undervisning på arbejdspladsen. Det er ikke nok at have den bedste teknik og de bedste maskiner, når man skal agere i en fremmed kulturel kontekst.« Hvad er Danmarks største udfordring? »I hele Nordeuropa er den største udfordring at få indvandrere fra ikke-vestlige lande til at blive en integreret del af systemet. Vi taler om en potentiel stor res-

I bør arbejde langt mere på at gøre de unge interesserede i naturvidenskaben. source i form af menneskelig kapital, men mange af de nye borgere kommer til at stå uden for arbejdsmarkedet. I Danmark er det omkring en tredjedel af ungdommen, der ikke får en uddannelse, og det er vanskeligt at indsluse folk med begrænset uddannelse i den moderne økonomi. Det gælder selvfølgelig også landets oprindelige beboere.

De unge danskere har ellers rammerne.

Når jeg forklarer mine studerende om forholdene i Danmark, bliver de altid meget misundelige. Det hele er jo gratis, og SU’en kommer oveni. Dermed er det også dyrt for danskerne, hvis de studerende ikke bliver færdige til tiden – eller slet ikke bliver færdige.

Og der kommer vi til spørgsmålet om vedfærdsstaten – hvor langt skal man strække begrebet 'velfærdsstat'. Jeg mener, det er afgørende, at I konstant trimmer og effektiviserer det offentlige system, der jo er meget stort i de skandinaviske lande. Systemet indebærer en risiko for manglende incitamenter og faldende produktivitet, når det meste er gratis.

Til sidst vil jeg sige, at danskerne ikke må glemme, at de har mange gode ting: god humor, god madlavning og kultur, der faktisk sælger i udlandet. Tv-serier, film og musik. Kultureksporten er også vigtig. Alle lande har store udfordringer og store muligheder, og danskerne klarer sig bedre end de fleste.«

Danmarks fordele og ulemper ifølge Eric Einhorn

+ •F orskningens høje niveau •K ultur sælger i udlandet •D e studerendes forhold

•S tift uddannelsessystem •R inge integration af ikke-vestlige indvandrere •F or få uddanner sig

CV Eric Einhorn er professor i tyske og skandinaviske studier ved University of Massachusetts. Han forsker i politik og samfundsforhold i Skandinavien og resten af Europa. Han er forfatter til adskillige bøger om emnet.

21

Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

Beskedenhed Danskerne er dygtige og produktive, og det er vi udmærket klar over. Ifølge Niels B. Christiansen, adm. direktør for Danfoss, er den viden blevet en sovepude, der sætter os i stå, mens vi bliver indhentet og overgået af andre nationer. Men der er håb endnu.

Er danskerne dygtige nok? »Vi har mange evner, og der er mange ting, som fungerer godt. Men vi har fået en idé om, at det nærmest er en indfødsret, at vi er nogle af verdens rigeste. Det er blevet lidt af en sovepude, at vi i årtier har haft et meget højt velstandsniveau. Der er vi blevet lidt for selvtilfredse.Vi har et forspring på mange områder nu, men andre lande er ved at indhente os meget hurtigt.« Regeringen har jo vedtaget en række reformer. »Ja, og det er skridt i den rigtige retning.

Men vi danskere kan lære af tyskere, svenskere og japanere, hvor regeringerne har

Danmark har kun været i gang med reformerne i to år, og to år er bare ikke nok. fået befolkningen med på at lave et sejtræk over et årti. Sverige brugte otte år, og Tyskland brugte 10 år på at lave grundlæggende reformer. Danmark har kun været i gang med reformerne i to år, og to år er bare ikke nok. Vi skal blive mere effektive, og vi skal have kontrol over om-

22

kostningerne. Vi kommer nok altid til at ligge i den høje ende, hvad angår løn, men det må ikke være helt ude af trit med alle andre. Reformerne har stoppet en del af denne negative udvikling, men vi er der altså ikke helt endnu. Vores uddannelsessystem skal blive bedre, og vores omkostningsniveau skal bringes ned. Det er vores to hovedudfordringer.

En timeløn i Danmark skal jo sammenlignes med vores nabolande, og tingene rykker sig hurtigt i forhold til, hvor det kan betale sig at producere. Vi kan ikke bare forbedre vores uddannelser med et snuptag for at kompensere. Så mens vi venter på, at uddannelsessystemet bliver bedre på den lange bane, må vi tage andre kampe nu.« Må vi acceptere, at vores levestandard falder lidt? »Det er ikke noget, man bliver populær på at sige, og man hører ofte, at vi bare skal være innovative. Jeg tror dog, at vores levestandard vil være faldet lidt om 10-20 år. Der kommer vi hen, uanset hvad vi gør. Men vi kan selv bestemme, hvordan vi kommer dertil.

Vi kan med andre ord tage udfordringen op på to måder: Enten kan vi selv indstille os på, at verden er lidt anderledes, og at vi skal lidt ned i gear for at kunne opretholde et højt niveau. Det er den bæredygtige vej, og så tror jeg faktisk godt, at vi som samfund kan ligge i den øvre ende i mange år fremad. Alternativt kan vi vælge at lukke øjnene, som vi har gjort op igennem 00’erne, og vente, til det går galt.

Så bliver konsekvensen, at arbejdspladser flytter ud, og industrien bliver mindre.

Før udgjorde industri og fremstilling 20 procent af vores BNP, nu udgør de kun 12 procent. Produktion bør ikke komme under 10 procent af vores BNP. Heldigvis er der en begyndende erkendelse af dette problem.« Hvor har vi specifikke fordele? »Vi har stadig fordele, og der er mange, der ser op til os, selv om forspringet bliver

mindre. Vi er for eksempel gode til at udnytte muligheder i udlandet.Vi har en god kultur omkring individets selvstændighed, vi evner og er villige til at arbejde effektivt, og vi har en lav korruption. På den måde har vi et godt samfund og gode evner. Og vi bliver nødt til målrettet at videreudvikle de områder, hvor vi rent faktisk er dygtige.« Hvor skal vi sætte offensiven ind? »Der er ingen tvivl om, at vi skal være de mest højkompetente på markedet. Vi skal lave det, der er svært at producere, og vi skal lave det, som de andre ikke kan.Vi skal tage imod udfordringerne.

Inden for klima- og energiområdet har vi for eksempel en helt unik position i forhold til alle andre. Vi har verdensledere på et område, der er et megatema i hele verden, og det skal vi selvfølgelig udnytte og videreudvikle fremadrettet.

Man hører ofte, at vi skal være innovative.

Jeg tror dog, at vores levestandard vil være faldet lidt om 10-20 år.

Hvis Kina havde haft de kompetencer, så kan jeg love dig for, at de var kommet ud over stepperne. Vi har en eksportandel inden for klima- og energiområdet, der er to-tre gange så høj, som gennemsnittet i EU, men vi sidder lidt på hænderne. Det handler også om at turde gå videre, når man er foran. Hvis tyskerne havde været foran, så ville vi have gjort meget for at komme efter dem, men nu har vi førertrøjen, og så bliver vi lidt bange for vores egen skygge.«

Danmarks fordele og ulemper ifølge Niels Bjørn Christiansen

+ • Kultur for selvstændighed • Lav korruption • Effektivitet

•H øje omkostninger • Ringe uddannelser • Selvtilfredshed

CV Niels Bjørn Christiansen er koncernchef i Danfoss A/S og en af Danmarks mest erfarne erhvervsledere. Han er uddannet civilingeniør og har også en MBA fra INSEAD i Paris. Han tiltrådte som koncernchef i Danfoss i 2008 og har tidligere beklædt flere direktørposter i GN Store Nord A/S.

BRIEF

oktober ‘13

Mesterlære Det danske system uddanner mennesker, som kan kalde sig eksperter, men som ikke kan klare kravene i erhvervslivet. De ender med at uddanne andre. Og sådan fortsætter det ifølge filosoffen Arno Victor Nielsen. Han er overbevist om, at mesterlære er vejen frem.

Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? »Er spørgsmålet ikke forældet? Jeg mener, vil Danmark i fremtiden være en lukket økonomi med et nationalbudget, hvor man kan tale om balancer og en ’robust dansk økonomi’? Spørgsmålet burde i stedet lyde: ’Hvad skal danskerne leve af i fremtiden?’ En veluddannet dansker har hele EU at boltre sig i og betaler ikke nødvendigvis skat i Danmark.

Det hedder sig, at vi har en åben økonomi. Snart vil vi også have et åbent nationalbudget. Allerede i dag hænger vi på andre EU-landes dårlige økonomi, og i fremtiden kan der blive udligningsordninger mellem EU-landene – som der er udligningsordninger mellem kommunerne i Danmark. Så måske skal Danmark i fremtiden leve af tilskud fra EU, mens de danskere, som kan flere sprog og har en høj uddannelse, henter deres indkomst lige præcis der, hvor der er gang i økonomien.« Har vi uddannelsesniveauet til at følge med den udvikling? »Nej. Alt for mange danskere lever af at uddanne andre i dag, men mange af uddannelserne kan ikke bruges til noget som helst, fordi de er adskilt fra de steder, der skal bruge ydelserne.Vi er overuddannede på forkerte områder og når først frem til arbejdsmarkedet få år før, vi skal pensioneres. Problemet er, at vi har adskilt uddannelserne fra arbejdsmarkedet.

Man burde genindføre den gamle mesterlære i moderne form. Hvorfor lader man ikke de store tegnestuer stå for uddannelsen af arkitekter? Eller en stor del

af uddannelsen? Således kan en tegnestue både producere byplaner OG kandidater.

Hvorfor uddanner Danfoss ikke ingeniører, og hvorfor uddanner Novo Nordisk ikke biologer og læger?

I den gamle mesterlæres tid var arbejdsplads og skole smeltet sammen. Men arbejdsstedet var ikke ’lærende organisationer’ som i dag, så lærlingene blev mest brugt som billig arbejdskraft. Vi skal skridtet videre, og vi skal have brudt det monopol på at udstede duelighedstegn og eksamensbeviser, som staten har i dag.« Vi ser jo allerede, at virksomheder tager praktikanter og studiemedarbejdere ind, som senere bliver fastansat. »Ja, men man kan tænke virksomhederne meget mere ind.Vi er et af de lande i verden, som bruger flest penge på uddannelse, og vi får altså ikke nok for pengene. Vi har måske verdens mest overuddannede befolkning. Al videregående uddannelse bør være en form for efteruddannelse og vekseluddannelse. Altså, man bør veksle mellem arbejde og uddannelse.

I forvejen er de mest videnstunge arbejdspladser et læringsrum. Det vil imidlertid styrke virksomhederne, at de konstant skal tænke uddannelse af medarbejdere ind i arbejdsgangen – vel at mærke som uddannelse på arbejdsstedet.

I dag bliver mange kandidater undervisere på de statslige institutioner, fordi de ikke er gode nok til at gøre karriere i erhvervslivet. De har simpelthen aldrig haft kontakt med den verden, de skal uddanne andre til. De udbyder masterkurser, men kan reelt ikke levere den vare, de tager sig betalt for. I USA har man siden begyndelsen af 1900-tallet prædiket ’learning by doing’, mens vi i Danmark sidder på vores flade og scorer vores eksamensbeviser.

Men man lærer næsten ikke noget på en skolebænk i forhold til, hvad man kan lære igennem arbejdet. Findes der overhovedet arbejdspladser i Danmark,

hvor man lærer mindre, end man gør på erhvervsuddannelsen?

I en sådan – lad os kalde det – uddannelsesøkonomi vil der ikke være så mange generalister, men i stedet flere specialister.

Folk, som samtidig får et bredere udsyn for nye muligheder, der opstår.« Vi skal altså tilbage til de traditionelle dyder? »Vi skal blive bedre til det, vi i forvejen er gode til – og ikke tro, at vi kan udvikle os uden hensyn til traditionen.Vi skal spørge os selv, hvad Danmark har af ressourcer og evner, som de andre ikke har. Danmark har for eksempel en stærk medicinalindustri, og vi har gode uddannelser inden for livsvidenskaberne. Det er på hospitalerne og i fødevareindustrien, at denne viden omsættes til penge.

Vi eksporterer desuden alt for mange råvarer og halvfabrikata, som andre så tilfører værdi. Vi skal selvfølgelig selv skabe og høste værdien. Danmark har altid været et landbrugsland, og før andelsbevægelsen og industrialiseringen af landbruget solgte man færdigretter. Med vores verdenskendte kokke som spydspidser skal vi tilbage på verdensmarkedet som producent af de bedste fødevarer, de

Måske skal Danmark i fremtiden leve af tilskud fra EU. mest forædlede. Vi fratog de lokale egne i landet deres egnsretter, og så fik vi standardvarer fra Danish Crown. Men vi bør i højere grad gå tilbage til forædlede, lokale produkter.Vi kan for eksempel sælge flere sønderjyske pølser og Vesterhavsoste.«

Danmarks fordele og ulemper ifølge Arno Victor Nielsen

+ • Stærk medicinalindustri • Uddannelser i livsvidenskaberne • Landbrug

• Uddannelser på forkerte områder • For mange lever af at uddanne andre • Uddannelse og arbejdsmarked er adskilt

CV Arno Victor Nielsen er filosof og var indtil 2006 lektor i pædagogisk filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han er uddannet mag.art. og cand.mag. og har været professor i æstetik ved Kunsthøjskolen i Bergen. Han har været tilknyttet flere aviser som anmelder og skribent og holder desuden foredrag.

23

Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

foto: joachim ladefoged

været overset som mad til mennesker. Jeg mener, vi bør videreudvikle tang – både til finere madlavning, til smagsstoffer og som foder til dyr.«

Tang Det er miljørigtigt at dyrke. Vi har masser af det i naturen. Og der er et kæmpe marked for det, særligt i Asien.

Tang er et godt bud på fremtidens danske råvare som foder til både dyr og mennesker, mener tangavler Rasmus Bjerregaard.

Hvor stor er Danmarks tangressource? »Den er enorm. Jeg har en produktion på over 100 ton om året, og den stiger hastigt. Vi kan sagtens bryde grænsen til 1 million ton om året alene i Danmark, men det kommer jo an på, om der er vilje til det, og det tager noget plads. På verdensplan høster man cirka 10 millioner ton årligt – langt det meste i Asien. Uden for Asien er jeg den eneste producent, der selv dyrker og udvikler det.

Vi ser en udvikling i disse år, og jeg oplever, at politikerne er velvillige, når jeg får dem i tale.

Danmark er en fødevarenation, og vi bør videreudvikle de produkter, vi har – ikke mindst tang. Da jeg begyndte at dyrke tang for seks år siden, regnede jeg med, at flere hurtigt ville komme i gang med at udvikle de forskellige tangarter. Dyrkning af tang har nemlig også et miljømæssigt sigte, da tang opsamler og bearbejder kvælstof og udvikler næringsstoffer i stedet. Af uransaglige årsager har tang længe

24

Hvor stort er markedet for tang? »På verdensplan er markedet stort, særligt i Asien, hvor tang i årtusinder har været et vigtigt smagsstof. De bruger typisk tang til suppe, og en populær læskedrik er lavet på tang.

I Danmark halter vi bagefter, men vi er ved at komme efter det. Vi ser en udvikling i disse år, og jeg oplever, at politikerne er velvillige, når jeg får dem i tale.

Jeg får også mange henvendelser fra folk, som gerne vil i gang med at opdyrke havet, og det bliver mere og mere udbredt at benytte forskellige sorter i dansk madlavning. Jeg oplever en særlig stor interesse fra progressive danske kokke, som gerne vil eksperimentere. Tang er en vigtig del af det nye nordiske køkken. Da Noma for eksempel oprettede sit madlaboratorium, var tang det første produkt, de interesserede sig for, og de har siden udviklet flere gastronomiske retter med tang.

Jeg bliver inviteret til mange forskellige arrangementer med fokus på moderne madlavning. Danskerne har efterhånden fattet, at man kan spise tang, men de ved ikke helt hvordan. Svaret er, at man kan bruge det på mange måder. Jeg bruger det til alt muligt, fordi det forstærker de øvrige smagsstoffer. Jeg bruger for eksempel tang til fars – til frikadeller – og til pizzadej. Pizzaen får en helt speciel smag, som er blevet populær i min omgangskreds.« Kan alle bruge havet til at dyrke tang? »Ja. Havet er jo fælleseje, og man kan få gratis, tidsbegrænset brugsret. Dyrkning af tang er i den forstand at sammenligne med fiskeri. Markerne er gratis, men der kan for eksempel være problemer med at få de nødvendige tilladelser i havne.

I andre lande bringer tidevandet frisk tang op på stranden – eller afdækker

Havet er jo fælleseje, og man kan få gratis tidsbegrænset brugsret.

Dyrkning af tang er i den forstand at sammenligne med fiskeri.

Markerne er gratis. tang, når vandet trækker sig tilbage, men i Danmark har vi ikke tidevand. Derfor skal man hente og dyrke det i vandet. Det er dog muligt at finde spiseligt kløvertang ved de danske kyster. Man kan også finde supertang – såsom sukkertang eller fingertang, de store, brune planter med forskellige rødaljer. Det er ikke farligt, men det kan være gammelt.« Hvordan finder jeg tang til min aftensmad på stranden? »Du skal se dig lidt for. Hvis det er grønt, er det typisk i en opløsnings- og forrådnelsesproces. Det er faktisk sjældent friskt på stranden, fordi det normalt er de døde planter, der bliver skyllet op. Det bliver aldrig farligt at spise, men det kan lugte fælt.

Når fødevareinstitutterne siger, at der kan være en risiko ved at spise tang, er det rent sludder. De vil bare have opmærksomhed, så de kan få flere midler til at forske – det irriterer mig grænseløst. Påstandene er nu blevet afvist, men de meldinger har bremset udviklingen i Danmark, selv om sandheden er, at man skal spise flere ton om dagen for at opleve negative effekter. Tang er sundt.«

Danmarks fordele og ulemper ifølge rasmus Bjerregaard

+ • Progressive kokke • Havet er fælleseje • Det er miljørigtigt

• Eventuelt problemer med at få tilladelse til dyrkning • Lugten

CV Rasmus Bjerregaard er uddannet økonom i Tyskland i 1999. I 2007 begyndte han med muslinger og fik et partnerskab i Villerslev Skaldyr. Siden oprettede han Europas største produktion af tang. Seaweed Seed Supply A/S producerede sidste år 100 ton tang. Målet er 100.000 ton årligt om få år.

BRIEF

oktober ‘13

14 Nr.

Indblik i Nordea private bankings verden.

Dine rådgivere på arbejde.

oktober 2013

Karriere · 26

Nordea-profil går ind i politik Guide · 30

7 råd om forældrekøb Mød mennesket · 32

Tre Nordea-folk på vej

Mød mennesket

forældrekøb

Guide

s.32

s.30

Muligheden for afkast bør være sekundær for dig, hvis du køber lejlighed til dit barn

Karriere

s.26

25

Fra penge til politik De sidste fire år har Jan Larsson haft ansvar for Nordeas kommunikation.

1. september forlod han Nordea for at føre Sveriges socialdemokrater til valgsejr i 2014. Socialdemokraterna har præget ham siden barndommen.

Af Søren Højlund Carlsen Foto: Scanpix

R

åbet gjalder ud over en fodboldbane i en forstad til Stockholm og kommer fra to mænd. De råber »Heil Hitler«, og drengene nede på banen

synes, de er skræmmende. Hjemmefra ved de godt, hvad det betyder, når man strækker højre arm skråt op i luften og råber Hitler. Især på en af drengene – en rødhåret gut ved navn Jan – gør mændene dybt indtryk. Hans far er socialdemokrat og har lært ham, at alle er lige.

Uanset hvor de kommer fra, eller hvordan de ser ud. »De mænd og deres opførsel skræmte mig, og oplevelsen lagrede sig i mig. For en 12-årig dreng er alt jo meget sort og hvidt, og det her møde med racisme og den yderste højrefløj gjorde et dybt indtryk på mig,« husker Jan Larsson.

Men den 1. september i år forlod han Nordea for at blive vicepartisekretær og leder af valgkampagnen for det svenske socialdemokrati. brief møder ham inden jobskiftet i et lokale på toppen af den svenske bankverden, nemlig på øverste etage af Nordeas skandinaviske hovedkvarter. Jobmæssigt er Jan Larsson også på toppen. Som leder af Nordeas afdeling for Group Identity & Communications har han hovedansvaret for, hvordan banken kommunikerer med sine 11 millioner kunder, 31.000 med­ arbejdere og medier over hele Norden.

Partiet skal til valg to gange i 2014.

Først gælder det Europa-Parlamentsvalget til maj, som vi også gennemfører i Danmark. Og bagefter kommer der et langt vigtigere valg for partiet, nemlig valget til

Jeg mødte Palme flere gange, og han var en markant figur i mit barndomshjem.

26

ix np : sca to fo

BRIEF

oktober ‘13

den svenske rigsdag, hvor Socialdemokraterna nu i otte år har været henvist til en uvant rolle som opposition.

Punk og Palme Den rolle er Jan Larsson udpeget til at lave om på. Hans parti har kaldt på ham.

Det parti, hans far arbejdede for, og som han arbejdede for, længe før en række nordiske banker slog sig sammen og blev til Nordea.

Det hele begyndte med fodbolden, der betød, at Jan mødte yderligtgående holdninger i forstæderne. Det åbnede hans øjne for de store klasseforskelle, der stadig præger det svenske samfund. »Vores træningsbane lå op til et boligområde, der var lidt bedre stillet end det, hvor vi kom fra, og hvor man heller ikke lagde skjul på, at her havde de lidt mere.

De fattigste områder med lejlighederne lå inderst, og så bredte velstanden sig ud fra området med mere og mere grønt omkring større og større villaer. På den måde oplevede vi, at der var forskel på folk. Og især når jeg kom rundt med mit fodboldhold i weekenderne og spillede udekampe rundt om i Stockholm, så opdagede jeg virkelig den store forskel.

Dengang var forskellene mere synlige end i dag. Det var sådan set ikke noget dårligt område der, hvor jeg voksede op. Men heller ikke noget rigt område. Det var et arbejderklasseområde, hvor mange havde lidt,« fortæller Jan Larsson.

Fra barnsben er han podet til at blive en del af den socialdemokratiske bevægelse. Hans far var aktiv i partiet og arbejdede tæt sammen med Olof Palme.

Jan Larsson mødte Palme flere gange, før

den måske mest kendte og kontroversielle svenske politiker nogen sinde faldt for en ukendt gerningsmands kugler en kold februarnat i 1986 i Stockholm. Da var Jan Larsson 19 år. »Som hans personlige rådgiver og tale­ skriver var min far meget tæt på Palme.

Det er klart, at det også har påvirket mig.

Jeg mødte Palme flere gange, og han var en markant figur i mit barndomshjem.

Min far opfordrede mig ikke på nogen måde til et politisk engagement med en bestemt farve. Men som barn bliver man jo alligevel påvirket af sine forældre og sine omgivelser. Og jeg havde nok en stærk social bevidsthed med hjemmefra.

Men jeg blev også påvirket af punken og hele kulturen omkring den bevægelse, som jeg blev meget optaget af som ung.

Jeg var ret vild med Sex Pistols, og hele

Den svenske rigsdag, hvor Jan Larsson fra 1. september har haft sin gang som leder af valgkampen for det svenske socialdemokrati.

foto: scanpix

27

punkens protest vakte genklang i mig, da jeg voksede op.« Det nye håb Det er svært at komme længere væk fra Sex Pistols end Nordeas imposante hovedkvarter på Smålandsgatan i Stockholms centrum. Her sidder koncernens topledelse og styrer Nordea i hele Norden. Den 46-årige kommunikationsdirektør i Nordea har lige taget afsked med Nordea og sine medarbejdere i afdelingen for Group Identity & Communications for at kaste sig over arbejdet i Socialdemokraterna.

Det er ikke første gang, han arbejder for partiet. Han har tidligere været ansat hos den svenske finansminister og statsminister, da de var socialdemokrater.

Her var han taleskriver, rådgiver og pressesekretær. Oprindeligt er Jan Larsson uddannet økonom fra Uppsala Universitet, hvor han var aktiv i studenterpolitik.

Derfra var vejen til en karriere i partiet kort. Efter flere år som rådgiver for blandt andre den tidligere svenske statsminister Göran Persson regnes Jan Larsson i dag som en af landets skarpeste politiske hjerner.

I 2007 forlod han dog politik til fordel for en karriere i erhvervslivet, først som konsulent hos McKinsey & Company.

I 2009 kom han til Nordea som kommunikationsdirektør. Og der var han, indtil Socialdemokraternas formand, Stefan Löfven, bad ham om at stå i spidsen for det, svenskerne kalder for »supervalgåret«.

I Sverige er der stor opmærksomhed om topfolkene i de politiske partier. Jan Larssons nye job blev forudset af flere medier, og en avis kaldte ham for en stærk leder, som kan indgyde partiet håb frem mod valget. For hovedpersonen selv var valget nemt, da hans partileder ringede. »Jeg har længtes tilbage til politik. Men den vigtigste grund til, at jeg forlader Nordea, er, at jeg føler, at Sverige står over for en række store udfordringer.

Arbejdsløsheden har bidt sig fast under finanskrisen og risikerer nu at slå en hel generation af unge ud af arbejdsmarkedet.

Vi nærmer os en ungdomsarbejdsløshed på 25 procent. Derfor har vi brug for en handlekraftig regering, og det næste valg

28

Som barn bliver man jo alligevel påvirket af sine forældre og sine omgivelser. Og jeg havde nok en stærk social bevidsthed med hjemmefra.

bliver meget vigtigt. Det kommer til at blive hårdt og stresset, men der kommer også til at være glæde og sjove stunder.

Jeg er stolt af det, som jeg har udrettet i Nordea, der er en stærk og stabil bank, og det er med vemod, at jeg må sige farvel til banken og alle de dygtige medarbejdere,« siger Jan Larsson.

Han har allerede hørt kritik af, at en bankdirektør nu skal stå i spidsen for et arbejderparti. Men sådan var det nu også, da han startede i Nordea. Blot med omvendt fortegn. »Da jeg startede var der skeptiske medarbejdere, som ikke kunne forstå, hvordan jeg den ene dag for eksempel kunne tale imod store bonusordninger i finanssektoren og så nu skulle forsvare de ordninger. Og nu falder det også nogen for brystet, at jeg kommer til socialdemokratiet som en, der har modtaget de bonusser. Men jeg tror, at de fleste har forståelse for, hvorfor jeg nu kommer tilbage og deltager i kampen for en socialdemokratisk valgsejr. Det er noget, jeg brænder meget for, og jeg kommer med nye erfaringer og kompetencer, som forhåbentlig kommer partiet til gode.« Efter valget Hvad er det, du har lært i banken, som du kan bruge i dit nye job? »Jeg har lært meget af, hvordan man tænker strategisk i en stor virksomhed.

Hvordan man får tålmodighed i sin kommunikation og hele tiden forsøger at være et skridt foran. Det synes jeg, at vi i Nordea har været gode til. Jeg har lært at analysere ethvert scenarie i dybden for at finde risikoen og mulighederne og så derefter finde ud af, hvordan vi skulle handle. Der er meget fart på i politisk

kommunikation, hvor man har en tendens til at reagere mere hurtigt og nogle gange uovervejet. Men jo mere forarbejde du har gjort, jo bedre kan du reagere, også hurtigt. Men overordnet handler det om at møde det enkelte menneske, hvor det er i sit liv. Kan en bankkunde relatere til sin bank? Forstår banken kundens behov?

De spørgsmål skal vi jo kunne svare tilfredsstillende på. På samme måde skal du møde vælgerne med troværdighed og indlevelse og have gode svar på deres og dermed landets udfordringer.« Jan Larsson har allerede så småt taget hul på sit nye virke, og i dag venter der et møde i den socialdemokratiske gruppe i Rigsdagen. Så vi tager elevatoren ned til Smålandsgatan og går ud i den pulserende svenske hovedstad. Selv om Jan Larsson har vænnet sig til de mange turister i sin by, må vi løbe spidsrod for at komme forbi menneskemængderne foran Stockholms Slot. Det ligger i midten af den cirkel, som udgør magtens centrum i Stockholm, og som består af banker, regeringsbygninger, kongeslottet og Rigsdagen. Det er her, alle de væsentlige beslutninger om det svenske samfunds fremtid bliver taget.

Bortset altså fra søndag den 14. september 2014, som er blevet Jan Larssons nye fikspunkt. Det er valgdagen, og den dag er det svenskerne, der bestemmer.

Kan hans parti komme tilbage til magten?

Og hvad sker der i hans eget liv? »Jeg har det sådan, at når man drømmer om noget, der ligger rigtig langt ude i fremtiden, så viser det sig, at det sjældent går i opfyldelse. Lige nu har jeg ét mål, og det er den 14. september 2014. Så må vi se, hvordan det ser ud efter den dag, og først efter valget beslutter jeg, om jeg går tilbage til erhvervslivet eller fortsætter i politik.«

BRIEF

oktober ‘13

foto: scanpix

jan larsson • Jan Larsson er 46 år. Han er gift og har to børn på 12 og ni år og bor med sin familie i en forstad til Stockholm.

• Før sin erhvervskarriere har han været løjtnant ved Fallskärmsjägerna, der er et svensk elitemilitærkorps.

• Han er uddannet økonom med speciale i nationaløkonomi på Uppsala Universitet og har arbejdet som journalist ved Dagens Nyheter og Dala Demokraten, før han blev ansat hos Socialdemokraterna, hvor han til sidst arbejdede som statssekretær for statsministeren.

• 2007-2009 var han mangementkonsulent hos Mckinsey & Company, før han blev ansat som kommunikationsdirektør hos Nordea i 2009.

• Siden 1. september 2013 har han stået i spidsen for det svenske socialdemokratis to valgkampe i 2014.

Jeg er stolt over det, som jeg har udrettet i Nordea, der er en stærk og stabil bank.

29

For børnenes skyld Forældrekøb er en god løsning, hvis man som forældre eller bedsteforældre råder over frie midler som for eksempel friværdi. Men forældrekøbet bør være for barnets skyld. Muligheden for afkast bør være sekundær.

Af Lars Bo Axelholm

»H

undredevis af unge i akut boligmangel« og »Boligmangel sender studerende på campingplads«. De nedslående overskrifter i medierne omkring studiestart er blevet en tradition. Derfor er det ikke overraskende, at mange forældre overvejer at give junior en håndsrækning og investere i en lejlighed, så barnet ikke skal bekymre sig.

Men inden man kaster sig over boligportalerne på nettet, er der nogle forhold, som man bør have på plads, råder Lise Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit: »Man skal huske, at et forældrekøb er noget, man gør for juniors skyld. Der har tidligere været perioder, hvor det mere handlede om at gøre en god forretning.

Men det er vigtigt at huske, at boligmarkedet rummer en risiko, for der er ingen, der kan udstede garantier for, hvordan boligpriserne vil udvikle sig. Derfor er det vigtigt, at man foretager forældrekøb, fordi det vil hjælpe barnet,« siger hun.

Nej til ny boligboble Priserne på markedet for ejerlejligheder

30

i København og Aarhus er de seneste år steget pænt. Det har fået nogle økonomer til at advare om risikoen for en ny boligboble. Men Lise Bergmann vurderer ikke, at det er en overhængende fare.

Er vi på vej ind i en ny boligboble? »Nej, det mener vi ikke. Det prisniveau, vi befinder os på nu, er underbygget af fundamentale strukturelle faktorer. Så vi mener ikke, at priserne på nuværende tidspunkt har nået et bobleniveau. Hvis priserne fortsætter med at stige med over 10 procent de kommende år, kan vi godt komme ind i en situation, hvor vi står i en boble. Men det forventer vi ikke. Der er stadig meget langt op til de prisniveauer, vi så i 2006-2007. I mellemtiden er der gået 6-7 år, og den underliggende inflation har også betydning. Derudover er boligmarkedet fragmenteret. Priserne – især på lejligheder – i og omkring de større byer – stiger i øjeblikket. Samtidig ser vi stagnerende eller faldende priser, når vi kommer lidt længere væk fra byskiltene. En af de faktorer, der kan forklare dette, er, at det også var i de større byer, at priserne faldt mest, da bo-

ligmarkedet dykkede. Priserne var måske kommet lidt for langt ned, så det, vi ser nu, er en rekylvirkning, hvor priserne kommer lidt op igen,« siger hun.

Lise Bergmann vurderer, at kvadratmeterpriserne i København og andre store danske byer er rimelige sammenlignet med store byer i det øvrige Europa.

I det seneste år er priserne på ejerlejligheder i blandt andet København steget med mere end 10 procent. Det vil næppe vare ved. »Vi følger boligmarkedet tæt, og vi har ikke en forventning om, at den prisudvikling vil fortsætte.Vi forventer en lidt mere moderat prisudvikling fremadrettet.« Køb rigtigt første gang Man behøver altså ikke umiddelbart frygte at købe sig ind i en boligboble. Lise Bergmann har også nogle generelle råd, hvis man overvejer et forældrekøb: »Det værste, man kan gøre ved et forældrekøb, er at købe det forkerte. Hvis man investerer i en lejlighed, som man bliver nødsaget til at sælge igen inden for en kort periode, kan det næsten kun blive

BRIEF

oktober ‘13

Der har tidligere været perioder, hvor det mere handlede om at gøre en god forretning. Men det er vigtigt at huske, at boligmarkedet rummer en risiko, for der er ingen, der kan udstede garantier.

Lise Bergmann, boligøkonom, Nordea Kredit

7 råd om forældrekøb • Gå efter en langtidsholdbar lejlighed.

I en 2- eller 3-værelses lejlighed kan dit barn blive længere – eventuelt også efter studiet er gennemført.

• Hav en tidshorisont på minimum fem år.

• Gå efter en central beliggenhed. Det har hidtil vist sig at være en fordel, når det gælder om at fremtidssikre investeringen.

• Søg køberrådgivning – især ved andelslejligheder.

• Lad en revisor udarbejde skatteregnskabet, så du er sikker på at benytte den økonomisk set mest gunstige metode.

• Sørg for, at junior betaler det rigtige i husleje. I modsat fald kan både forældre og børn ende med en skatte­ regning. Spørg en ejendomsmægler eller det lokale huslejenævn om det korrekte lejeniveau i lokalområdet.

• Lav en lejekontrakt, så både du og dit barn kan dokumentere aftalen, hvis det bliver nødvendigt.

en dårlig investering. Ganske enkelt fordi omkostningerne, der er forbundet med købet, er relativt store.« Så inden man taler med ejendomsmægler, advokat og revisor, bør man tage en grundig samtale med barnet. »Få sikkerhed for, hvad den unges prioritering nummer to er. Hvis det nu viser sig, at drømmestudiet udvikler sig til et mareridt, er det skidt, hvis lejligheden ligger helt skævt i forhold til den alternative uddannelse. En forældrekøbt lejlighed i Roskilde kan være en god idé, hvis den unge skal studere på RUC, men hvis næste prioritet er Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, så er en adresse i Roskilde næppe sagen.« Køb stort, køb centralt »Pas også på med at købe for småt. Det kan være, at en 1-værelses lejlighed er tilpas, mens den unge går på studiet. Men når studiet er overstået, får den unge som regel også økonomi til en større lejlighed.

Så hvis man har mulighed for det, så kan en 2- eller 3-værelses lejlighed være en mere langsigtet investering. Under studie-

tiden kan man leje de andre værelser ud til medstuderende og på den måde få en god økonomi. Når studiet er overstået, kan junior så overtage værelserne.« Med hensyn til beliggenhed har boligøkonomen også et generelt råd: »Historisk set kan vi se, at lejligheder i de helt citynære postnumre har klaret sig bedst, når det handler om salgspriser.

Overordnet bør man naturligvis tænke over, at den lejlighed, man tænker at investere i, har en bred appel. Undersøg lokalplanerne. Hvis der er en metrostation på vej, kan det være en fordel for prisen. Omvendt kan det være en ulempe, hvis kommunen har planer om at omdirigere trafikken til en større vej langs baggården.«

31

PÅ VEJ Transporttid kan være et nødvendigt onde mellem de vigtige gøremål. Men den kan også give et frirum. Tre Nordeamedarbejdere fortæller, hvad transporttid betyder for dem.

Af Lars Bo Axelholm foto: Jacob nielsen

Den mentale afstand Flemming Højbo har i 20 år kørt i tog mellem Hillerød og København. Det giver tid til at læse ­lektier, fordybe sig i en bog og se på, hvordan årstiderne skifter.

T

anken om at tilbringe to timer hver eneste dag i et varmt S-tog om­givet af svedende, skubbende og mobil­ snakkende medpassagerer kan måske få nogle til at liste hen til den nærmeste bil.

Men for Flemming Højbo er den daglige togtur mellem hjemmet i Hillerød og kontoret på Christianshavn alt andet end en pine. »Jeg synes, jeg bruger min tid meget bedre i et tog, end jeg ville gøre i en bil.

Desuden er toget også rent økonomisk den bedste løsning for mig. Og så spiller det ind, at det rent miljømæssigt er den bedste løsning. For mig betyder togturen tre ting: Tid til at lave lektier.

Tid til fordybelse. Tid til fornøjelse. Om morgenen får jeg altid tid til at læse de aviser, som jeg skal læse, for at jeg kan være up to date. Det kan også være, at

jeg har taget nogle papirer fra arbejdet med, som kan tåle, at jeg sidder med dem i toget. Men togturen er også det eneste tidspunkt på døgnet, hvor jeg kan få tid til at fordybe mig i en bog. Hvis det er fredag eftermiddag efter en travl uge, så er der ikke noget bedre end at tage et par høretelefoner på og så bare sidde og nyde udsigten. Jeg føler mig heldig, at jeg får set naturen hver dag og kan følge med i årstidernes skiften, når vi passerer markerne. Jeg synes også, at tiden i toget giver mig en pause, en tidslomme, hvor jeg kan få ro til at reflektere. Toget kan være godt, hvis jeg skal finde en løsning på en opgave. Samtidig er togturen faktisk også god mod stress. Transporttiden giver ligesom noget luft – en slags mental afstand – til arbejdet.«

Navn: Flemming Højbo Hvor: Linje A mellem Hillerød og Nørreport Stilling: Head of Communication, Nordea Wealth Management Arbejdssted: Nordeas hovedsæde i Strandgade, København Hjem: Hillerød Gennemsnitlig transporttid: 1 time hver vej Transportmiddel: S-tog og metro

32

BRIEF

oktober ‘13

33

At tænke og at træne Product Specialist Thomas Caspersen forvandler sin transporttid til træningstid.

Og så får han gode ­ideer, når han tramper i pedalerne.

D

er er nøjagtigt 39,8 kilometer fra Nordeas hovedkontor i Strandgade på Christianshavn til Thomas Caspersens hjem i Køge. En tur, der klares på mellem 1 time og 15 minutter og 1 time og 25 minutter afhængigt af vejr, vind og trafik. For når man er bidt af en gal racercykel, så sørger man naturligvis for at holde styr på sine træningsdata.

34

»Faktisk var det et væddemål mellem venner, der for nogle år siden fik mig i gang med at cykle mellem hjem og arbejde.

Det gjaldt om at forbrænde flest kalorier på tre måneder, og når jeg gik hjemmefra klokken 7 om morgenen og først var hjemme klokken 18, så var jeg nødt til at forvandle noget af min transporttid til træningstid. I dag kan jeg slet ikke undvære den kombinerede tænke- og træningstur, som spildtiden er blevet forvandlet til. Jeg sidder i en funktion, hvor vi skal udvikle nye løsninger, og jeg har opdaget, at en lang tur på cykel er alle tiders, hvis man vil have gode ideer. Som regel sætter jeg mig et langsigtet mål med min træning. Sidste år gjaldt det ½ ironman, og i år var det cykelløbet La Marmotte i Frankrig. Normalt kører jeg 160-240 km på cykel om ugen, men for at komme i form til løbet skulle der endnu flere kilometer i bagdelen – helt op til 400 km om ugen. Men så er jeg også træt,« siger Thomas Caspersen.

Navn: Thomas Caspersen Hvor: På Havnestien, Islands Brygge Stilling i Nordea: Product Specialist, Private Banking Arbejdssted: Nordeas hovedsæde i Strandgade, København Hjem: Køge Gennemsnitlig transporttid: 75-85 minutter hver vej Transportmiddel: Focus Cayo 1.0 carbonracercykel

BRIEF

oktober ‘13

En gammel drøm Når der er udsigt til tørvejr, elsker Jan Svarre Engedal at forvandle turen mellem hjemmet på Fyn og ­kontoret i Aarhus til en ­oplevelse af frihed.

J

an Svarre Engedal tager som regel bilen eller toget for at tilbagelægge turen mellem hjemmet i Strib ved Middelfart og Nordeas kontor på Skt. Clemens Torv i Aarhus. Men i sommerhalvåret, når der er udsigt til sol og tørvejr, kommer den heftige Yamaha YZF Thundercat i aktion. »At køre på motorcykel er en skøn form for transport. Når jeg tager motorcyklen, så foretrækker jeg at køre ad landevejen, for jeg gider ikke ligge og bokse med lastbilerne på motorvejen. På landevejen kan jeg både få nogle accelerationer og også lidt sving undervejs, og det er det, det handler om. At køre på motorcykel forvandler den normalt lidt trivielle køretur til en sjov oplevelse. For mig handler det om frihed.

At du mærker varmen, at du nyder naturen meget mere, end når du sidder i en bil. Når jeg kører forbi en rapsmark, kan jeg jo dufte det med det samme. At eje en motorcykel er en gammel drøm for mig. Når jeg kører i bil eller i tog, kan jeg godt sidde og spekulere over nogle ting fra arbejdet, men når jeg kører på motorcykel, så vil jeg påstå, at jeg slet ikke tænker over arbejdet. Det eneste negative er alt det udstyr, jeg skal have på.«

Navn: Jan Svarre Engedal Hvor: Ved Lillebæltsbroen, Middelfart Stilling i Nordea: Chefinvesteringsrådgiver Arbejdssted: Formueforvaltning Aarhus, Skt. Clemens Torv Hjem: Strib Gennemsnitlig transporttid: 60-75 minutter hver vej Transportmiddel (i godt vejr): Yamaha YZF Thundercat

35

UDSYN

Den lille istid Af Michael Rachlin

Foto: Polfoto

Tørke, oversvømmelser, hungersnød og krige.

1600-tallets klimaændringer fik konsekvenser for millioner af mennesker. En britisk historiker har kortlagt den lille istids ødelæggelser, fra Beijing til Øresund.

36

BRIEF

oktober ‘13

Klodens gennemsnitstemperatur faldt med to grader i 1600-tallet. Vejrforholdene havde stor indflydelse på periodens krige. Her har den flamske maler Peter Snayers (1592-1667) foreviget belejringen af Aire-sur-La-Lys under 30-årskrigen.

E

kstreme vejrforhold er bestemt ikke noget nyt fænomen. I 1600-tallet gennemlevede kloden en veritabel istid, som medførte krige, sult og dramatisk magtudøvelse. Det dokumenterer den britiske historiker Geoffrey Parker i sin nye bog Global Crisis:War, Climate Change and Catastrophe in the Seventeenth Century – en bog, som også har bud til os moderne mennesker, som søger svar på, hvordan vi skal forholde os til de klimaændringer, vi oplever.

1600-tallet var en periode med mange krige og katastrofer. I Danmark er beretningen om svenskekongen Karl X Gustav, som red med sin hær over isen på Storebælt i vinteren 1658, en fast del af pensum i historie.

Kunsthistorikerne har i årtier studeret sneklædte malerier fra de hollandske landskabsmalere fra 1600-tallet, og i London har byhistorikere ledt efter spor af de årlige markeder på isen på Themsen. Astronomerne har observeret solpletter, og historikerne har skrevet om krige og hungersnød. Men først i nyere tid er man begyndt at stykke informationerne sammen til et komplet billede.

Bosporus frøs til Og det billede er i sandhed spektakulært. I vinteren 1620-1621 frøs Bosporusstrædet til, og indbyggerne i Istanbul kunne gå tørskoede fra den europæiske del til den asiatiske. I Kina var der i 1618 voldsomme snefald i den subtropiske provins Fujian, der ligger ud til Det Sydkinesiske Hav. Og i 1629 blev muslimernes vigtigste helligdom, Kaabaen i Mekka, beskadiget på grund af oversvømmelse for første og eneste gang i helligdommens lange

De samfund, der formår at forberede sig på klimaændringer, vil stå stærkest i fremtiden. historie. Eksemplerne kommer fra Geoffrey Parkers nye bog, der er en af de mest omfattende kortlægninger af den globale afkølings konsekvenser.

De konsekvenser er langt alvorligere end spadsereture på frosne floder og sneklædte landskabsscenerier. Over hele kloden fulgte krige, hungersnød og oprør efter koldt vejr.

På overfladen handlede mange af krigene ofte om religion – ikke mindst i Europa, hvor der konstant var spændinger mellem katolikker og protestanter. Et af eksemplerne er fra Nordirland, hvor der i 1641 udbrød et katolsk oprør imod de protestantiske herremænd. »Det interessante er, at 1641 også er det koldeste år, der nogensinde er registreret. Og kilderne fortæller, at de fleste protestanter omkom på grund af kulde og ikke blev dræbt af katolske oprørere,« skriver Parker.

Otte år senere hævnede den engelske statsmand Oliver Cromwell oprøret og deporterede store dele af den katolske befolkning. Dermed blev grundstenen lagt til en konflikt i Nordirland, der er fortsat frem til vor tid.

37

frysende årstal • I vinteren 1620-1621 frøs Bosporusstrædet til.

• I Kina var der i 1618 voldsomme snefald i den subtropiske provins Fujian.

• I 1629 blev muslimernes vigtigste helligdom, Kaabaen i Mekka, beskadiget på grund af oversvømmelse.

• I 1640 var der en ekstrem udgave af vejrfænomenet El Niño. 500.000 mennesker døde af sult.

Den hollandske landskabsmaler Hendrick Avercamp (1585-1634) er særligt kendt for sine vinterlandskaber. I dag ved vi, at de kolde vintre i perioden skyldes lav aktivitet af solpletter.

Datidens El Niño De religiøse krige i Europa er dog småting sammenlignet med de politiske omvæltninger i Asien. Omkring år 1600 var Kina – som i dag – verdens mest folkerige stat. Ming-kejserdømmet var det sidste kejserdynasti, der havde han-kinesere som regenter. Ming var en højt udviklet civilisation, men kejserdømmet var også plaget af bureaukrati og manglende reformer.

I dag kan man gennem klimamodeller relativt præcist rekonstruere de klimatiske forhold, der satte gang i enorme omvæltninger i 1640’erne.

I 1640 var der en ekstrem udgave af vejrfænomenet El Niño, der påvirker klimaet over hele kloden. I Sydøstasien svigtede monsunregnen, og kombineret med en rekordhøj vulkansk aktivitet omkring Stillehavet betød det tørke, kulde og fejlslagen høst i hele Kina.

Omkring 500.000 mennesker døde af sult, og der var rapporter om udbredt kannibalisme. Ifølge en embedsmand i Henan-provinsen havde der været 11 måneder uden regn. Tørken var så hård, at bønderne ikke kunne plante nye afgrøder, og de få afgrøder, der blev plantet, blev spist af græshopper.

Da riget var mest svækket, blev det angrebet nordfra af manchuerne, et nordligt nomadefolk, der formåede at udnytte oprør, lovløshed og opløsning i hæren. Manchuerne havde lidt ekstra hårdt under klimaforandringerne. De var simpelthen nødt til at erobre så meget mad som muligt fra deres naboer, skriver Parker. Men i modsætning til det gamle Ming-dynasti havde de nordlige stammer formået at tilpasse sig. De skabte et dynasti, Qing, der eksisterede helt frem

38

Svenskekongen Karl X Gustavs hær marcherer over Storebælt og påfører Danmark et ydmygende nederlag i 1658.

til det kinesiske kejserdømmes endelige undergang i 1911. Skiftet betød fundamentale ændringer i den kinesiske kultur, økonomi og magtfordeling. Ændringer, der kan spores den dag i dag.

Japan var mindst lige så påvirket af klimaændringerne. Her fremhæver Parker den tredje shogun, Tokugawa Iemitsu, som en leder, der tilpassede sin politik til klimaændringerne. I modsætning til mange andre statsledere sænkede han skatterne, da vinteren i 1640-1641 kostede tusindvis af mennesker livet i Japan. Samtidig indførte han en stram regulering af økonomien. For eksempel nedlagde han forbud mod dyrkning af tobak og andre overflødige afgrøder til fordel for basale fødevarer. Og han forbød, at ris blev brugt til at producere sake, den traditionelle japanske risbrændevin. I juli 1642 fandt han ud af, at nogle embedsmænd havde tilbageholdt risreserver i håb om at opnå en bedre pris. Tokugawa Iemitsu fik otte af embedsmændene henrettet, og fire andre blev beordret til at begå selvmord. Men i andre sammenhænge var han fredselskende.

Han holdt Japan ude af krig, og fra 1638 og frem til slutningen af århundredet deltog

Frans de Momper (1603-1660) er endnu en flamsk maler, der er kendt for sine sneklædte landskaber.

BRIEF

oktober ‘13

Foto: scanpix

Naturen taler Når vi har flere beretninger om ekstremt vejr i 1600-tallet end for eksempel 1400-tallet, kunne forklaringen være den simple, at vi har mange flere kilder til livet i 1600-tallet. Lidt på samme måde, som man taler om, at det øgede fokus på vejret i vores tid skyldes massemedier. I dag har vi dog en del videnskabelige beviser for, hvordan vejret var.

Fire af de vigtigste er: • Årrin ge Årringe i træer kan ikke blot bruges til tidsbestemmelse – såkaldt dendrokronologi. Størrelsen af årringene indikerer også vækstbetingelserne den pågældende sommer.

• Pollenanalyse Analyser af ophobninger af pollen i søer og moser giver et andet billede af vækstbetingelserne det pågældende år.

• Iskerneboringer Boringer i for eksempel den grønlandske indlandsis fortæller om nedbør og atmosfærens sammensætning gennem historien.

• D rypstenshuler I kernen af drypsten – såkaldte stalaktitter – kan man finde små mængder vand, der fortæller detaljer om klimaet for flere hundrede år siden.

I dag er sne i Istanbul ikke usædvanligt, men i vinteren 1620-1621 frøs Bosporusstrædet til og lukkede for trafikken. Et helt ekstremt vejrfænomen.

Japan ikke i krige. Som kontrast var der i hele 1600-tallet kun fire år i Europa uden krig. Og i Kina var der i hele 1600-tallet ikke et eneste år med fred.

Den lille istid betød med andre ord, at gamle civilisationer gik under, mens nye kulturer blomstrede. Klimaændringerne i 1600-tallet var naturligvis ikke menneskeskabte. Men de katastrofer, der fulgte, var det langt hen ad vejen, argumenterer Parker. De samfund, der formår at

forberede sig på klimaændringer, vil stå stærkest i fremtiden – hvad enten man mener, at de nuværende klimaændringer er menneskeskabte eller ej. »Ligegyldigt om vi vælger at forberede os på morgendagens klimaændringer eller leve med konsekvenserne i fremtiden, så har vi – i modsætning til vores forfædre – både ressourcer, teknologi og viden til at foretage et kvalificeret valg,« siger Geoffrey Parker.

Videnskabsfolkene konkluderer, at klodens gennemsnitstemperatur faldt med to grader i 1600-tallet. Det svarer i øvrigt til den ændring af gennemsnitstemperaturen, som man håber at kunne begrænse den højeste nutidige globale opvarmning til.

Læs interviewet med Geoffrey Parker i debrief på bagsiden. Podcast hele interviewet, og hør, hvorfor vores egen Christian IV er et skoleeksempel på en regent, som ikke var i stand til at tilpasse sig klimaforandringerne.

Geoffrey Parkers bog Global Crisis: War, Climate Change and Catastrophe in the Seventeenth Century udkom i februar.

39

UDSYN

Verden ifølge

algoritmerne De styrer handlerne på børsen. De bestemmer, hvem vi møder, når vi søger kærligheden på nettet. De får førerløse biler til at køre og danner grundlag for politiske kampagner. Algoritmerne påvirker alle dele af vores liv og vores opfattelse af tid. Men vi bør forholde os kritisk til dem. For de baserer sig på sandsynlighed, ikke sandhed.

Af Rasmus Karkov

40

BRIEF

oktober ‘13

Lampe virker ikke

NEJ Sæt lampen til

Er lampen sat til?

JA JA Er pæren sprunget?

Sæt ny pære i

Lampens algoritme Eksempel på en algoritme, som er så enkel, at vi kan have den i hovedet: Virker standerlampen eller ej? De algoritmer, som styrer børshandler og netdating, er noget mere komplekse.

NEJ Køb ny lampe

I

San Francisco kører seks Toyota Prius, tre Lexus RX450h og en Audi TT rundt på vejene. Til­ sammen har de tilbagelagt en halv million kilometer. De stopper for rødt, overhaler, respekterer vigepligten og holder afstand. Og de kører fortræffeligt.

Men der er ingen mennesker, der styrer dem. Deres eneste uheld indtraf, da et menneske sad bag rattet i en af bilerne.

Bilerne er det mest håndgribelige eksempel på, hvordan algoritmerne styrer vores liv. I forladte industriområder og verdens dyreste beboelseskvarterer står computere i afkølede serverrum og trækker i vores skæbners tråde, uden vi ved det. I computerne arbejder menneskeskabte, men autonome algoritmer i døgndrift. Og de beslutninger, de træffer, er med til at afgøre vores økonomi, sindstilstand, kærlighedsliv, længsler, behov

og viden, magtfordelingen imellem os og de politiske rammer, vi lever i.

Algoritmer er computerprogrammer, der på baggrund af en række variable og præmisser gennemgår store datamængder for mønstre. Det kan for eksempel være, at algoritmen ved, at den skal standse bilen ved rødt lys, at den skal købe aktier, når de kommer ned på en bestemt kurs, eller at de aktuelle og historiske vindsystemer gør, at det sandsynligvis bliver regnvejr i morgen. Algoritmerne overskuer, beregner og reagerer på informationen langt hurtigere, end mennesket kan. »Algoritmer spiller en større og større rolle. De bliver udbredt til mere og mere og har større og større indflydelse på vores liv. Samtidig med at computerne er blevet langt hurtigere, er der kommet så enorme datamængder, at vi befinder os i

Den største af dem alle PageRank er den algoritme, Google er baseret på. Før Google blev søge­resultatet på nettet vist i en ikke-prioriteret rækkefølge af søgemaskiner som AltaVista og Yahoo.

Groft sagt matchede de bare sider med samme ord som søgningen. Larry Page fra Google fandt på at indrette nettet ud fra samme hierarkiske rangeringssystem (rank), som forskning bliver vurderet ud fra. Jo oftere en forskningsartikel er citeret, desto vigtigere er den. PageRank-algoritmen fungerede i sin simpleste form på samme måde.

Den bestemmer blandt andet en hjemmesides placering i hierarkiet ud fra, hvor mange andre sider der linker til den. Den populæreste side er dermed det første resultat i søgeresultatet. Siden er algoritmen blevet forfinet i en grad, så den ikke bare matcher ord, men også tager højde for, hvad man mener, hvor man er, hvordan man har søgt tidligere. På den måde kan den optimere de resultater, der dukker op.

Kærlighed i algoritmens tid Hvad betyder det for vores liv, at vi nu kan klikke os ind på dating-sider og blive matchet til en ny partner i samme øjeblik, vi forlader eller bliver forladt af vores nuværende?

Det undersøger Dan Slater i bogen Love in the Time of Algorithms: What Technology Does to Meeting and Mating.

Ifølge Slater ændrer teknologien vores opfattelse af kærlighed, familie og ægteskab grundlæggende. Teknologien gør os langt mere tilbøjelige til at udskifte partnere, som ikke lever op til vores krav. Algoritmerne har altså en lang række sociale, samfundsmæssige og kulturelle følger, der rækker ud over computerskærmen.

41

en revolution,« siger professor Lars Arge, der er leder af Center for massive data algorithms på Aarhus Universitet.

De førerløse biler er udviklet af Google og Stanford Universitys afdeling for kunstig intelligens. De er styret af hyperavancerede algoritmer, som bygger på millioner af informationer fra millioner af kørte kilometer. Googles medarbejdere har kørt rundt i hver eneste af verdens større og mindre byer for at fotografere vejene til tjenesten Street View, og hele kørslen blev optaget, gemt og omsat til data. Sammen med satellitternes GPSoverblik og bilernes sensorer, radarer og lasere udgør det den mængde data, som bilerne kører efter. De algoritmer, der styrer bilerne, har mere erfaring end garvede langturs- og taxachauffører, og de reagerer på alle ændringer i trafikken med en hast, som er menneskeligt umulig. »Algoritmerne forudser situationer langt bedre, end vi selv gør. Når man spiller skak, forsøger man at tænke to-tre træk frem. Men herefter bliver det helt uoverskueligt, fordi mulighederne er for mange. Nu er mængden af information og computernes hastighed blevet så enorm, at de næsten med det samme kan vælge den optimale mulighed blandt tusindvis af mulige scenarier,« siger Lars Arge.

Handel uden mennesker Den udvikling betyder blandt andet, at algoritmerne afgør, om vores virksomhe-

der lever eller går ind, og dermed, om vi har et arbejde eller ej. Det er nemlig ikke længere mennesker, men algoritmer, der står for størstedelen af handlen på verdens aktiemarkeder. I Danmark står algoritmer, ifølge Børsmæglerforeningen, bag knap halvdelen af al aktiehandel. I USA er tallet, ifølge Morgan Stanley, op mod 85 procent.

Fordelen er, at algoritmerne arbejder i andre tidsenheder end os andre. Deres målestok er mikrosekunder, der er en milliontedel af et sekund. Derfor foregår der millioner af handler mellem algoritmerne hvert eneste sekund. »Det tager 500.000 mikrosekunder at klikke med en mus. Men hvis du er en Wall Street-algoritme, betyder en forsinkelse på bare 5 mikrosekunder, at du er en taber,« siger professor fra MIT Kevin Slavin i foredraget How algorithms shape our world.

Af samme grund foregår der en konstant oprustning på hastighed, der betyder, at nogle af verdens dyreste adresser ikke længere huser mennesker og møbler, men supercomputere, der vinder en lille, men afgørende tidsfordel ved at befinde sig så tæt på børsen som muligt.

Her hersker de over finansverdenen ved at gennemskue værdifulde mønstre i datamængder baseret på fænomener som pludseligt opståede skysystemer over Stillehavet eller fejlslagen høst i Ohio. »Markedet er blevet så kompliceret, at mennesker ikke kan følge med. Algoritmerne skal være virkelig gode, for de skal finde de mindste mønstre i mikrosekunderne inden den konkurrerende algoritme opdager de samme mønstre.

Derfor foregår meget handel nu helt uden mennesker,« siger Lars Arge.

2:45-krakket Den officielle amerikanske rapport fra The Financial Crisis Inquiry Commission om finanskrisens årsager fastslår, at mennesker var ansvarlige for finanskrisen.

Computere gør jo kun, som deres herrer befaler, lød præmissen. Men samtidig understreger rapporten gang på gang, hvordan avancerede matematiske modeller og computernes ekstreme acceleration af hastighed fik markedet til at løbe løbsk.

Dermed er diskussionen om algoritmernes rolle i finanskrisen et filosofisk spørgsmål på linje med, om soldaterne selv har et ansvar, når de går i krig. På den ene side gør algoritmerne kun det, de får besked på. På den anden side satte algoritmerne tempoet for aktiehandlen så meget i vejret før finanskrisen, at alle mennesker mistede overblikket.

Algoritmerne har ændret vores forhold til tiden. Mens man i dag omtaler det krak, der fandt sted på Wall Street den 29. oktober 1929, som krakket i 1929, så bliver krakket 6. maj 2010 omtalt som 2:45-krakket. Det skete i minutterne omkring klokken 14.45. I de minutter faldt Dow Jones-indekset med 9 procent. Det var det største fald nogen sinde, og det betød, at milliarder af dollars med ét blev slettet fra den amerikanske økonomi. Da det gik op for børsmæglerne, så de ned i afgrunden. Men så stabiliserede markedet sig igen, og normalen var genoprettet efter få minutter.

Sådan styrer algoritmerne din dag Algoritmen finder din film Videostreamingtjenesten Netflix benytter avancerede algoritmer til at foreslå film og serier til seerne. 75 procent af det, du ser, er anbefalet af en algoritme. Netflix har folk til at se serier og film, som de kategoriserer i forhold til tilsvarende film og serier. De data samkører algoritmen med mønstret i den enkeltes Netflix-historik. Samtidig bliver mønstre fra samtlige Netflix-brugere analyseret. Det har vist sig, at vi hellere ser let underholdning end tunge film.

Derfor anbefaler Netflix ikke film, man føler, man bør se, men i stedet film, som man rent faktisk gider at se.

42

Algoritmen anbefaler bogen Amazons algoritme fungerer på samme måde som Netflix-algoritmen. Amazon har kategoriseret bøgerne og anbefaler derfor bøger i samme genre, med samme emne, af tilsvarende forfattere. Anbefalingerne bygger på millioner af indkøb, som kunder over hele verden har gjort.

BRIEF

oktober ‘13

Ingen ved præcis, hvad der skete. Men det står klart, at algoritmerne af en eller anden grund gik amok. Deres opførsel var rationel for dem, men helt irrationel for mennesker. Det er et skræmmende perspektiv. Pensionsformuer kan blive til ingenting, og virksomheder kan gå konkurs, fordi algoritmerne mener, det er rationelt. »Vi lever i en tid, hvor vi skriver ting, som vi ikke kan læse. Hvor algoritmer er fastlåst i kampe med hinanden, vi ikke forstår.Vi har mistet orienteringen i den verden, vi selv har skabt,« siger Kevin Slavin.

De økonomiske algoritmer er langtfra begrænset til finansverdenen. Algoritmer er de underliggende motorer for blandt andet DREAM og ADAM – de økonomiske modeller, som kommissioner og Finansministeriet i Danmark styrer reformer af efterløn og dagpenge ud fra.

Algoritmerne beregner de ligninger og variable, som tilsammen skal gå op. »Hvis man selv skulle løse et problem med en million ligninger og en million ubekendte, ville man blive slået hjem.

Men algoritmen løser det, så den er helt central for den økonomiske model,« siger forskningschef hos DREAM Peter Stephensen.

Statistik og spin Algoritmerne er i dag så magtfulde, at de er i stand til at påvirke valget af præsidenter. I midten af 2007 sad statistikeren Nate Silver strandet i New Orleans' lufthavn, da han fik en idé. Han var gennem en periode blevet stadigt mere frustreret over mediernes endeløse, overfladiske og bedrevidende analyser af strategi op til præsidentvalget i 2008. Derfor beslut-

Hvis man selv skulle løse et problem med en million ligninger og en million ubekendte, ville man blive slået hjem. Men algoritmen løser det, så den er helt central for den økonomiske model.

Peter Stephensen, forskningschef hos DREAM

tede han sig for at lave en algoritme, der kunne forudse valget i hver enkelt stat.

Han baserede den på konstant opdaterede meningsmålinger, demografi, stemmehistorie samt en række variable som for eksempel, hvor højre- eller venstreorienterede kandidaterne var, risikoen for en pludselig økonomisk krise og andre forhold. Hans algoritme forudså resultatet i 49 af 50 stater.

Det vakte opsigt i inderkredsen omkring Obama. Derfor blev den bærende filosofi i hans kampagne for genvalg i 2012, at alle større beslutninger skulle funderes på de konklusioner, algoritmer nåede frem til. Staben udførte utallige telefoninterviews med vælgere i de

Algoritmen finder vej for dig Algoritmerne i GPS’er er meget avancerede.

GPS’en kan for eksempel lede én den korteste eller hurtigste vej. Det er et eksempel på, hvad algoritmen skal tage højde for. For den korteste vej er ikke nødvendigvis den hurtigste.

Derfor benytter de mest avancerede GPS’er algoritmer, der ikke alene tager højde for hastighedsbegrænsningen på de enkelte veje, men også trafikinformation i realtid. Baseret på de data viser GPS’en den hurtigste rute.

såkaldte svingstater. Derfor kendte medarbejderne de sandsynlige adfærdsmønstre hos vælgerne så detaljeret, at de vidste, hvilke kampagnemedarbejdere der skulle henvende sig til den enkelte vælger, og hvilke formuleringer de skulle bruge, hvis de skulle sikre Obama en stemme.Ved sejren blev kampagnens statistikere hyldet som kongemagere på samme måde, som spindoktorer blev det for 10 år siden.

Danske partier arbejder på samme måde, omend i det små. Firmaet Geo-

Algoritmen styrer flyet Flyrejser er baseret på en lang række data om for eksempel kurs, højde, vejr, hastighed og trafik.

Piloten styrer flyet efter de data. Men reelt er det autopiloten, der styrer flyet. Under landing opfanger flyet et signal fra landingsbanen, der fører flyet ind på den korrekte indflyvningskurs.

Piloten holder øje med, at alt foregår, som det skal, og overtager ofte kontrollen, inden flyet sætter hjulene på landingsbanen.

43

Vi lever i en tid, hvor algoritmer er fastlåst i kampe med hinanden, vi ikke forstår.

Vi har mistet orienteringen i den verden, vi selv har skabt.

Kevin Slavin, professor ved MIT

matic har på baggrund af anonymiserede offentlige data fra Danmarks Statistik og analyser af vælgeradfærd og forbrugsmønstre inddelt Danmark i klynger på helt ned til fem husstande. Dermed ved politikerne for eksempel, hvor det bedst kan betale sig at stemme dørklokker op til et valg. Det benytter flere danske partier sig af. »Vi ved alt, hvad der er registreret om danskere i det offentlige, helt ned til, om du betalte din SU-gæld tilbage til tiden.

De data samkører vi med en række andre variable. Ud fra resultatet kan vi forudsige alt – lige fra, om husstanden køber en Mercedes, til, om de stemmer på SF,« siger Lars Groth. Han er chefkonsulent i Geomatic, der systematisk analyserer

offentlige data om danskere for virksomheder og politiske partier.

Geomatics, Facebooks og Googles muligheder for at forudsige adfærdsmønstre stiger kraftigt. Ifølge analysefirmaet IDC var der i 2005 130 exabyte data i verden. I 2020 er det tal vokset til 40.000 exabyte. En exabyte er lig med 1 milliard gigabyte. Men vi er langtfra begyndt at udnytte potentialet i den information, der allerede er. Ifølge konsulentfirmaet McKinsey kan effektive algoritmers gennemsøgning af offentlige data reducere de offentlige udgifter i EU-landene med 15-20 procent eller 250 milliarder euro.

Det kan blandt andet ske ved effektivisering og samkøring af registre, som afslører socialt bedrag og skattesnyd. Inden for

sygdomsbekæmpelse er mulighederne enorme. I USA bliver historiske og nutidige patientdata brugt til at forudsige sygdomsforløb med en hidtil uset præcision. Groft sagt, men bogstaveligt talt, bliver patienter indlagt, inden sygdommen bryder ud.

Google søger og finder Den revolution, vi befinder os i netop nu, begyndte for alvor med Google, hvis ufattelige succes bygger på en algoritme, som ikke kun søger, men også finder bedre end noget andet. Men samtidig bliver alt, hvad man søger, gemt og brugt til at forstærke algoritmen yderligere.

Google kender i dag sine brugere bedre, end brugernes familie gør. Google kender

Allerede de gamle grækere …

Den teknologiske og begrebsmæssige udvikling siden det 20. århundrede er bygget op omkring algoritmer. Vores økonomiske tankegang og udviklingen inden for computere og internettet består af en lang række algoritmer, der automatiserer innovative ideer om økonomi og data. De fleste af dem er dog så matematisk avancerede, at de er meget vanskelige at forstå. Her er nogle berømte algoritmer, som også er til at forstå, hvis man ikke er matematiker.

44

300 f. kr. Euklid Den første kendte algoritme stammer fra 300 f. Kr. Det var en metode, som den græske matematiker Euklid udviklede til at bestemme det største tal, der går op i to hele tal. Den bliver beskrevet i bog 7 og 10 af hans værk Elementer.

1946 Monte-Carlo Monte-Carlo-algoritmen blev udviklet af videnskabsmænd på Manhattan-projektet. Den er opkaldt efter rouletterne i spillebyen og bruges til at løse komplekse problemer, som er umulige at undersøge i detaljer. Algoritmen udfører utallige tilfældige simulationer og kommer til sidst frem til en sandsynlig løsning. Det er det samme som i for eksempel meningsmålinger, hvor man ud fra en mindre gruppe svar får en indikation af hele befolkningens holdning. Algoritmen bruges blandt andet i våbenindustri, matematik, fysik, kemi og økonomi.

BRIEF

oktober ‘13

En verden fuld af byte I 2005 var der ifølge analysefirmaet IDC 130 exabyte data i verden.

1 exabyte svarer til 1.000.000.000.000.000.000 byte.

En gennemsnitlig MP3-sang fylder 5.000 byte.

enhver lille, beskidt, hemmelig fantasi, længslen efter tidligere kærester, angsten for sygdom. Hver eneste søgning, vi taster ind, bidrager til at raffinere vores profil.

De data bruger Google til at udvikle den algoritme, der leverer lige præcis de annoncer, som er relevante for os. Det er ikke begrænset til Google eller computere.

GPS-signaler i vores smartphones afslører vores fysiske færden, og på Facebook afslører de fleste selv stort set alt andet. Al information bliver gemt og brugt. »De færreste aner, hvor meget information der bliver gemt om dem. Private virksomheder som Google og Facebook er ikke underlagt samme demokratiske kontrol som offentlige myndigheder. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, hvordan informationen om os kan blive misbrugt, og hvor galt det kan gå. De virksomheder, der ved mest om os, er formentlig bedre i stand til at forudsige vores adfærd, end vi selv er,« siger Lars Groth fra Geomatic.

Derfor spiller algoritmerne en stadigt større rolle i vores private og kulturelle liv. Folk, der møder hinanden via datingsider, er blevet matchet af en algoritme inden deres første date. Hollywood-film bliver justeret af algoritmer, der tilpasser manuskripter, så filmene får den optimale indtjening. Og tjenester som Netflix,

1956 Dijkstra Den hollandske datalog Edsger Dijkstras algoritme finder den hurtigste vej mellem to punkter. Det er mere avanceret, end det lyder, fordi algoritmen også skal tage højde for, at det for eksempel kan betale sig at køre modsat målet for at komme på motorvejen. Algoritmen er siden blev forbedret og er blandt andet en af de underliggende motorer, der driver internettet, fordi den sender datapakker den hurtigste vej gennem nettet.

Amazon og Spotify foreslår os film, bøger og musik ud fra den profil, som den bagvedliggende algoritme har på os.

Med andre ord påvirker algoritmerne både vores økonomi, rammerne for den politik, der føres, de film, der præger os, de bøger, vi læser, de sange, vi forelsker os til – og hvem vi forelsker os i.

Autonome våben Forudsigelse er essensen for de fleste algoritmer. På meteorologiske institutter bliver de vejrsystemer, vi oplever lige nu, kørt sammen med historiske data, der viser det mest sandsynlige vejr i morgen.

Hos efterretningstjenester som den amerikanske NSA arbejder algoritmer konstant på at afdække mønstre, der midt i verdens virvar af kommunikation kan afsløre terrorister. Når det terroristlignende mønster er genkendt, griber agenterne ind. Men den menneskelige indblanding er også på det punkt på vej ud – til fordel for algoritmer. I præsident Obamas regeringsperiode er USA begyndt at bruge førerløse militærfly, droner, til at dræbe fjender. Indtil videre er det mennesker, der identificerer fjenden og trykker på aftrækkeren. Men i Pentagon arbejder man på såkaldte autonome våbensystemer. Det er droner styret af algoritmer, der selv skyder, når de identificerer potentielle

1995 MP3 Den måske mest kendte af alle algoritmer er MP3-algoritmen, der har revolutioneret musikken. Algoritmen bygger på det menneskelige øre og fjerner al den lyd fra musik, som øret ikke kan høre. Det betyder, at sange, der på en cd fylder 32 MB, bliver reduceret til omkring 3 MB uden hørligt tab. MPEG-algoritmen gør det samme med film, og JPEG gør det med billeder.

fjender i skikkelse af turbanklædte mænd med kalashnikov-rifler.

Forudsigelserne bygger på tusindvis af simulationer baseret på fortiden og nuet, som viser den mest sandsynlige fremtid.

Og det med sandsynligheden er en afgørende pointe for ekspert i sociale medier og dataanalyse Peter Svarre. Han mener, at potentialet i algoritmer er skræmmende, hvis man begynder at sidestille sandsynlighed med sandhed. »Hvis jeg hyppigt taler med en, der taler med en anden, der taler med en, der bliver overvåget som potentiel terrorist, så kan jeg pludselig komme på listen over potentielle terrorister, selv om intet kunne være mig fjernere.

Algoritmerne analyserer sig ikke frem til sandheden, men til sandsynligheder. Der er en fejlmargin, som i mange tilfælde er betydningsløs, men som i nogle tilfælde kan få meget store konsekvenser,« siger Peter Svarre.

00’erne Google Translate En af Googles mest innovative algoritmer er oversættelsesfunktionen. Google kan oversætte alt indhold på nettet til de fleste sprog i verden. Algoritmen har lært sprogene ved at skanne umådelige mængder dokumenter fra blandt andet EU og FN, hvor den samme tekst bliver oversat til flere sprog. Via dens avancerede mekanismer har den lært, hvilke ord der betyder det samme på forskellige sprog.

45

Jacob Holdt – fotograf og foredragsholder

Det amerikanske mareridt

ATTITUDE

Kennedy-myten rejste med Jacob Holdt ind i Amerikas sorte hjerte.

Store øjeblikke Månelandingen. Palme. Utøya.

Et enkelt ord sætter øjeblikkeligt ikoniske billeder i gang på nethinden. For nogle nyheder er større end andre. De forandrer verden, og de kan påvirke os så dybt, at vores liv ændrer bane.

D

et var i de år, fjernsynene kom til landsbyen.

Ti år før, ved Dronning Elizabeths kroning, havde vi ikke haft fjernsyn i Fåborg nord for Esbjerg. Siden samledes vi i de få hjem, hvor fjernsynet kom først. Jeg så Robin Hood hos skrædderen og operetter hos dyrlægen, hvor de var mere kulturelle end resten af landsbyen.

Hjemme på præstegården fik vi fjernsyn som nogle af de sidste. Min far havde for travlt med sine prædikener til at se

fjernsyn. Men den 22. november 1963 havde selv vores hjem et fjernsyn, og som så mange af mine kammerater blev også jeg den aften kaldt ned af mine forældre og fik at vide, hvad der var sket i Dallas.

Næste morgen ventede vi i aulaen på Esbjerg Statsskole med hænderne boret ned i lommerne. Rektor havde kaldt os sammen. »Det kan de ikke være bekendt,« sagde Peter igen og igen. Han var en tæt, jovial fyr. Det var ikke tit, jeg så hans ansigt, for han sad altid på forreste række og markerede, mens jeg sad på bagerste række og

Den 22. november er det 50 år siden, John F. Kennedy blev skudt i Dallas. Drabet var tv-alderens første breaking news. Og det kom til at definere en tid og måske en hel generation. Alle, der oplevede det, kan huske, hvor de var, da de fik at vide, at Kennedy var død.

Her fortæller tre mennesker om, hvordan tre store begivenheder påvirkede deres liv.

Forsvarschef Jørgen Lyng giver sin personlige beretning om tiden efter Berlin­murens fald i 1989.

Den dansk-pakistanske forfatter og radiovært Rushy Rashid Højbjerg fortæller, hvad der mødte hende i rollen som brobygger mellem kulturer efter 11. september.

foto: polfoto

Og fotografen Jacob Holdt beretter om, hvordan Kennedy-mordet fulgte ham fra barndommens Vestjylland til årene som vagabond USA.

46

BRIEF

oktober ‘13

John F. Kennedy var populær i Danmark. Ung, smuk, dyrket af pressen.

Da Vietnamkrigen vækkede min generation, var myten om Kennedy skabt.

Jeg lod mig ansætte på Berlingske for at sabotere avisens dækning. I elevatorerne hængte jeg Vietnam-plakater op. Når jeg skulle bringe journalisternes artikler om Vietnam ned til typograferne, så skete det vist nok et par gange, at de forsvandt undervejs. John F. Kennedy havde optrappet krigen, og det var måske vigtigt for mig at finde tegnene på, at han den sidste tid havde indset, at han skulle trække tropperne tilbage.

foto: privat

Med mordene på Martin Luther King og Robert F. Kennedy fem år senere skiftede Kennedy-myten karakter. Det opdagede jeg, da jeg i de tidlige 1970'ere blev vagabond. Der findes et foto, hvor Martin Luther King sidder mellem John og Robert Kennedy. Det billede kom jeg til at se igen og igen. Når jeg kom ind i de fattige sorte hjem, så hang billedet der som et alter. Kennedy-brødrene var mange ting, og der kunne være blevet skabt anderledes myter, hvis for eksempel deres indsats under McCarthy var blevet fremhævet. Men det var ikke den historie, som voksede.

Fotoet med Martin Luther King blev fotoet om borgerrettighedsbevægelsen og de sortes håb. Billedet i Sydstaternes skurhjem fortalte historien om mordet på de sortes amerikanske drøm.

Undervejs i mine vagabondår var jeg kæreste med en Playgirl-millionøse, som havde et sengetæppe af mink hen over sin runde seng. En aften vi var ude at gå tur, standsede tre biler. Ud af de bagerste sprang firskårne sikkerhedsfolk med trukne pistoler. I den forreste blev ruden rullet ned. En mand, der sagde, at han var senator, bad om hjælp. De var ved at køre Burt Bacharach hjem, forklarede senatoren, men komponisten var så fuld, at han havde glemt, hvor hjemmet lå. Om vi ville vise vej? Pigen steg ind, og jeg fulgte med, modvilligt, for jeg ville hellere have hende for mig selv. Inde på bagsædet ved siden af senatoren sad Robert F. Kennedys enke.

Burt Bacharach slumrede på forsædet ved siden af chaufføren, som drak whisky, mens han kørte. Det var Ted Kennedy. Et halvt år efter Chappaquiddick.

Siden, når jeg som vagabond fortalte historien, åbnede den døre overalt i USA. Det er Kennedy-mytens magi.

Jacob Holdt fotograferet sammen med sine venner fra gymnasiet omkring 1963.

Den amerikanske præsident John F. Kennedy blev skudt den 22. november 1963 kl. 12.30 i Dallas, Texas, da hans kortege var ved at afslutte turen gennem Dallas på vej mod Dallas Trade Market. Kennedy blev erklæret død klokken 13. Efterhånden som nyheden spredte sig, gik verden i chok. Folk samledes ved tv-skærme i forretninger for at følge dækningen live.

foto: scanpix

skjulte min landsbydialekt. Men den morgen så jeg hans ansigt.Vi lavede ikke mere resten af dagen og ikke alverden resten af ugen. Så kom hverdagen krybende tilbage.

John F. Kennedy var populær i Danmark. Ung, smuk, dyrket af pressen. Personligt kunne jeg godt lide, at han var den første katolik, der blev præsident. Selvom jeg var konservativ dengang, så havde jeg allerede en særlig sympati for minoriteter.

Og så var det selvfølgelig en fordel for Kennedy, at hans modkandidat var Nixon.

Vi så tidligt, at han var en skurk.

Blå bog Jacob Holdt er født 29. april 1947 og blev kendt for sine Amerikanske Billeder fra 1977, som vakte opmærksomhed på grund af de nærgående billeder fra ellers lukkede miljøer.

47

Jørgen Lyng – tidligere forsvarschef

Min jobbeskrivelse ændrede sig på en nat Efter murens fald annullerede Jørgen Lyng ordren til sine børn om, hvad de skulle gøre, hvis der udbrød krig.

48

I mit soveværelse havde jeg to tele­ foner. Den ene var til det normale telefonnet, den anden til nogle få udvalgte personer. Jeg brugte den især til at tale med lederen af efterretningstjenesten. I de år var vi meget opmærksomme på,

hvad der skete i Sovjetunionen, for alting kunne hurtigt ændre sig. Amerikanerne havde et godt indblik i Sovjetunionen.

Mange i landet var utilfredse med styret, og der var en del, som hjalp med informationer.

Berlinmuren faldt endeligt om natten mellem torsdag den 9. november og fredag den 10. november 1989. Baggrunden var et stærkt pres fra befolkningen om at indføre rejsefrihed og den øgede republikflugt fra DDR til Vesttyskland. Medierne var på pletten, da den gigantiske menneskestrøm fra øst til vest begyndte at bevæge sig om formiddagen den 10. november 1989.

foto: privat

I

NATO havde vi forberedt os på mange forskellige udviklinger gennem krigsspil, men at Berlinmuren skulle falde, og så endda ublodigt, det havde ingen af os set.

Forsvarsstaben i Vedbæk var ikke sådan et sted, hvor folk faldt hinanden om halsen som efter en fodboldkamp. Men man udtrykte glæde, husker jeg.

Mine børn havde »forholdsordre« om, at hvis der udbrød krig, så skulle de selv søge mod familiens sommerhus i Thyholm nord for Limfjorden. Jeg var alene med dem, da jeg blev forsvarschef, og de vidste godt, at hvis der blev krig, ville far få travlt.

Da min egen far gik under jorden under besættelsen, boede jeg selv i det sommerhus med min mor. Min mormor var også gået under jorden, og min farbror var kompagnichef for Den Danske Brigade.

Selvom jeg var dreng, sidder besættelsen i mig. Jeg blev soldat for at bidrage til at undgå en ny besættelse. Efter murens fald gik der ikke lang tid, før jeg kunne sige til mine børn, at de ikke behøvede at tænke på at søge mod sommerhuset.

Jeg tiltrådte som forsvarschef den 1. november 1989. Natten mellem den 9. og 10. november trængte menneskestrømmen gennem Berlinmuren. Man må sige, at min jobbeskrivelse ændrede sig den nat.

I dag står murens fald som det store symbol på afslutningen af den kolde krig.

Dengang kom det mere stykvis over to-tre år. Året før havde Gorbatjov annonceret en ensidig nedrustning på en halv million mand. Da muren faldt, valgte Sovjet ikke at gribe ind. Året efter blev Tyskland genforenet. I 1991 kom opløsningen af Warszawapagten, store nedrustningsaftaler, kupforsøget mod Gorbatjov og endelig opløsningen af Sovjetunionen. Samtidig så vi, at religiøse og nationale spændinger, som tidligere havde været frosset fast under den kolde krig, dukkede frem.

Opløsningen af Jugoslavien og den første Golfkrig viste et nyt konfliktmønster, som også det danske forsvar skulle tilpasses til.

Det blev ikke mindre arbejdskrævende at være forsvarschef. Jeg arbejdede 70-80 timer om ugen i de år. Jeg behøver heldigvis ikke meget søvn.

Jørgen Lyng mener, at dette billede er taget omkring 1989-90.

Det kan han se på de fire stjerner.

BRIEF

oktober ‘13

Da jeg begyndte at komme i de baltiske lande, var min egen tilgang den, at vi som land skyldte noget. blev for pompøst. Colin Powell, som dengang stadig var USA’s forsvarschef, trådte frem og omfavnede sin sovjetiske kollega, mens vi andre strålede. Normalt gik vi ikke og omfavnede hinanden i NATO. I Danmark fik vi i de tidlige år en foto: polfoto

særlig rolle med at skabe kontakt til de baltiske lande samt Polen.Vi var små nok til, at det ikke virkede truende for Rusland.Vi lavede fælles øvelser. Danmark og Polen samarbejdede i Eksjugoslavien.

Opbygningen af det fælles forsvarsakademi for de tre baltiske lande blev ledet af en dansker. Nogle af initiativerne fandt vi selv på, men amerikanerne var med til at udtænke den særlige rolle for Danmark.

I den slags relationer er det altid »noget for noget«. For Danmark er det vigtigt at bevare USA’s engagement i Europa.

Det kan man også mærke i vores måde at forholde os til konflikten i Syrien på nu.

Det er – som man siger – godt at have en stor ven, der bor langt væk.

Da jeg begyndte at komme i de baltiske lande, var min egen tilgang den, at vi som land skyldte noget. Andre havde befriet os under 2.Verdenskrig. Nu havde vi muligheden for at hjælpe. Estlands præsident var historiker, og vi talte om Tallinn fra dengang, Dannebrog måske faldt fra himlen, og Valdemar Sejr byggede sin borg.

Det var en gammel forbindelse, som blev knyttet igen. En af forsvarscheferne fra de baltiske lande titulerede mig »Lillefar«. Det ved jeg ikke helt, hvad jeg skal mene om.

Det kaldte de også den sidste zar.

Efter min pensionering er jeg vendt tilbage til Berlin, hvor muren engang lå.

Det er en særlig følelse at gå igennem Brandenburger Tor. Det er fire år siden, jeg gjorde det sidst. Da tænkte jeg på den velstand, der er kommet, og på alle de mennesker, som nu kan leve i frihed.

Det er en glæde at gå der, også selvom jeg godt ved, at lidt længere nede ad gaden står Sejrssøjlen, deres store monument for sejren over Danmark i 1864. Det kunne jeg godt undvære.

foto: jacob nielsen

Amerikanerne var meget bevidste om, at vi ikke måtte optræde hoverende.

Da Sovjetunionens forsvarschef besøgte NATO, havde vi i NATO’s Militærkomité diskuteret, hvordan vi kunne skabe en imødekommende stemning, uden at det

Blå bog Jørgen Lyng er født 7. marts 1934 og var forsvarschef 1. november 1989 til 31. marts 1996. I den periode gennemgik forsvaret store forandringer, i takt med at en ny verdensorden opstod.

49

Rushy Rashid Højbjerg – forfatter og journalist

Nu går jeg linen ud Rushy Rashid Højbjerg mærkede radikaliseringen efter 11. september på sin egen krop. foto: privat

V

i sad i den karrygule stue, da min bror ringede. Min faster fra Pakistan var på besøg for at se vores førstefødte, Adam.

Der var sket noget, havde min bror sagt, og vi skulle tænde fjernsynet. Da så jeg røgen fra tvillingetårnene. Året før havde jeg selv stået der. Det var en augustdag, og køen var lang. Men jeg var glad, huskede jeg, for mens vi ventede på at komme op i World Trade Center, så jeg flag fra alle lande og ansigter fra alle jordens egne. Min faster fra Pakistan forstod ikke, hvorfor tv-journalisterne blev ved med at sige, at det var muslimer, som stod bag.

Hvordan kunne de vide det? Jeg tænkte på ansigterne i køen. På, at det kunne have været os. Det var ikke et angreb på USA. Hele verden var inde i den bygning.

I sengen talte vi om, hvad det ville betyde for verden og for sådan nogle som os. Og vi talte om, hvad det ville gøre ved det samfund, Adam, der lå imellem os, skulle vokse op i.Vi holdt om hinanden.

Jeg græd.

Næste dag kørte vi til den amerikanske ambassade. Butikkerne var ved at lukke, men vi nåede lige akkurat at standse ved en blomsterbutik, inden døren blev låst.

Da vi forklarede, hvad blomsterne skulle bruges til, greb ekspedienten ud efter forskellige buketter og rakte dem til mig.

Han var iraner. På Østerbro lå blomsterbuketter i et fem meter bredt bælte langs ambassadens hegn. Min mand Jens, min faster og jeg selv lagde vores buketter – blå iris, gule liljer og røde amaryllis. Så gik vi langs menneskemængden. Der var mange slags blikke. Indimellem også nogle, hvor jeg følte, at vi vist ikke var velkomne.

Da 11. september kom, var jeg en af de få kendte muslimer i Danmark. Jeg havde været Danmarks første tv-vært af muslimsk baggrund. Min første bog, Et løft af

Rushy Rashid (t.v.) den 11. september 2001 sammen med sønnen Adam under et familiebesøg. I baggrunden kører fjernsynet med live billeder af terrorangrebet på World Trade Center i New York.

sløret, var kommet året før. Da jeg havde vist de første otte kapitler til min redaktør på Gyldendal, fik jeg at vide, at det ikke gik. Hvad jeg skrev om mit første arrangerede ægteskab og om at blive sendt tilbage til Pakistan som lille pige, mens mine brødre godt kunne tåle at vokse op i Danmark, bekræftede jo kun alt det, Dansk Folkeparti sagde. Men jeg ville fortælle den sande historie, og bogen har efterhånden solgt 100.000 eksemplarer.

Undervejs fik jeg en ny redaktør.

Da 11. september kom, var jeg brevkasseredaktør på BT. Khader havde Ekstra Bladets brevkasse. Stemningsskiftet kom

Det var ikke et angreb på USA. Hele verden var inde i den bygning.

50

øjeblikkeligt. Jeg modtog breve med et indhold, jeg ikke havde oplevet før. Lasse Jensen, den erfarne journalist, rådede mig til at offentliggøre brevene. Men jeg fik så stort et ubehag af de godt 30 breve, at jeg bare lod dem ligge i en plasticpose i klædeskabet, indtil jeg en dag smed dem ud. Desværre, for Lasse Jensen havde ret.

Det blev anderledes at holde foredrag.

Hizb ut-Tahrir begyndte at dukke op, og arrangørerne turde ikke længere lade mig gå ud på parkeringspladsen alene. Når jeg kom i flygtningecentrene, skiftede spørgsmålene karakter. Jeg talte om brobygning og om, hvorfor jeg både hed Rashid og Højbjerg. Så blev der tumult.

Bagefter eskorterede lederen og et par medarbejdere mig væk. Jeg blev låst inde i et lille rum, til taxaen var fremme. Da jeg satte mig ind i bilen, så jeg gennem bagruden to mænd komme løbende ud fra flygtningecentret og hen imod taxaen, som gassede op.

BRIEF

oktober ‘13

foto: polfoto

Knap 3.000 mennesker blev dræbt i de koordinerede terrorangreb den 11. september 2001. Klokken 8:46:40 om morgenen lokal tid (14:46:40 dansk tid) stødte American Airlines’ Boeing 767 med flynummeret 11 ind i nordsiden af World Trade Centers nordlige tårn. Klokken 9:03:11 (15:03:11 dansk tid) stødte United Airlines’ Boeing 767 med flynummeret 175 ind i det sydlige tårn. Det blev sendt direkte i fjernsynet af tv-selskaberne, der var ankommet for at filme det nordlige tårn. Her er billeder fra TV2 Nyhederne. Det tredje fly, American Airlines 77, blev fløjet ind i Pentagon. Terroristerne gik efter at ramme Washington DC med det fjerde fly, United Airlines 93, men det styrtede ned på en mark i Pennsylvania.

danskere. Da Breivik nævnte mig i sit manifest, havde jeg svært ved at sove nogle uger frem.

Jeg har lige interviewet den 22-årige dansker med pakistansk baggrund, som fra Syrien har lagt en YouTube-video ud, hvor han skyder til måls efter seks af islamisternes danske hadefigurer. Når han begrunder sine valg med passager i Koranen, citerer jeg passager, som siger det modsatte. Når han taler om at blive martyr, taler jeg om den klump i maven, jeg får, når jeg interviewer hans mor. Nu løber jeg linen ud. Mit telefonnummer er

hemmeligt, og jeg kigger mig stadig over skulderen, når jeg går. Men jeg er ikke længere bange.

foto: polfoto

Året efter terrorangrebet trådte jeg ind i Pentagon. Tøger Seidenfaden havde indstillet mig til Marshall Memorial Fellowship, hvor man får et legat til at rejse fire uger i USA.Vi var 20 danskere, der blev indstillet det år, og efter at være blevet interviewet af Uffe Ellemann-Jensen var jeg en af de fire, som kom af sted. I Pentagon var malerne stadig i gang.Vi blev ført ind i en nybygget fløj. Det var der, flyet var styrtet ned.

Tilspidsningen efter 11. september mærkede jeg både blandt radikaliserede muslimer og radikaliserede gammel-

Blå bog Rushy Rashid Højbjerg er født 15. maj 1968 og blev i sommeren 1998 den første tv-nyhedsvært i Danmark med indvandrerbaggrund.

51

tekst Michael Rachlin

debrief

De lande, der klarer den, er dem, som tilpasser sig klimaet. Og det har vi aldrig været gode til i vores del af verden. Ny opsigtsvækkende bog om 1600-tallets klimaændringer kritiserer Europas konger og kejsere. Vi skal til Østen for at hente inspiration.

Christian IV var en dårlig konge sant, for i 1600-tallet var der jo samtidig ’nogle krige og nogle revolutioner’. Men det var først i 1998, at jeg begyndte at skrive om det.«

debrief: På side 36 kan du læse omtalen af Geoffrey Parkers nye bog, Global Crisis:War, Climate Change and Catastrophe in the Seventeenth Century, som udkom i februar.

Parker er professor i historie med speciale i militærhistorie og 1600-tallets krige.

Hvornår begyndte du at interessere dig for klimaændringerne i 1600tallet? »Lige da jeg var blevet universitetslærer, læste jeg en bog af den berømte franske historiker Emmanuel Le Roy Ladurie, Histoire du climat depuis l'an mil. Ladui var den første historiker, som tog emnet op. Jeg tænkte: ’Wov, her er en dimension af historien, som jeg ikke har hørt om.’ Men jeg gjorde ikke mere ved det. I 1976 hørte jeg et radioforedrag af en solfysiker, Jack Eddy, der arbejdede på et laboratorium i højderne i Arizona. Han havde bemærket, at der ikke var nogen solpletter i midten af 1600-tallet. Eddy mente, at det måtte betyde, at klimaet på Jorden blev koldere.

I forbifarten fik han sagt, at det var interes-

Så bogen har været lang tid undervejs. I mellemtiden er klimaændringer blevet et varmt emne. Har det betydet meget for interessen for din bog? »Ja, man kan sige, at jeg har været heldig.

Der har været en del interesse for bogen, men mest i Europa. Da jeg skrev min bog, tænkte jeg ikke, at jeg kunne sige noget brugbart om menneskeskabte klimaændringer. For klimaændringerne i 1600-tallet var i sagens natur ikke menneskeskabte.

Det, som 1600-tallets historie illustrerer, er realiteten ved klimaændringer: At selv en lille ændring af verdens temperatur kan have katastrofale konsekvenser.« For Danmark var 1600-tallet katastrofalt. Vi mistede Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Var Danmark specielt hårdt ramt? »Hele Skandinavien var hårdt ramt. Virkningerne var specielt voldsomme i de nordlige lande. Tabet af Skånes områder skal ses i lyset af, at svenskekongen Karl X Gustav var en usædvanlig figur. Krigen mod Danmark i 1658 var den første i verdenshistorien, hvor der var meteorologer i hæren. Karl X Gustav fører sin hær fra Jylland til Fyn, og da de kommer til Storebælt, siger han til meteorologerne: 'Hvad nu, gutter?' Og de kortlægger den rute, han kan følge for at få mænd, heste og artilleri over isen til Sjælland. Et utroligt vovemod! Hans hær er faktisk ikke specielt stor, men han marcherer lige over og fortsætter til København.«

Download hele interviewet som podcast på nordeaprivatebanking.dk/brief

Hvordan vurderer du så de danske konger? »Christian IV fylder meget i danskernes bevidsthed, og eftertiden har elsket ham.

Men hans søn, Frederik III, er formentlig meget vigtigere. Det er ham, der skaber enevældet, som I har frem til 1848, og som er den længste forfatningsperiode i moderne europæisk historie. Christian er kendt på grund af alle de bygninger, han har efterladt, og på grund af sit farverige liv.

Men han var ikke en god konge for Danmark. Han har nogle katastrofale nederlag, og i 1643 er hele den jyske halvø besat af svenskerne. Det er ikke kun slottene, han bruger for mange penge på. Det er først og fremmest krigene. Christian er overbevist om, at det er hans opgave at redde protestantismen. De penge kunne have afhjulpet klimakatastrofen, hvis man i stedet havde reduceret skatterne, som danskerne tynges af, fordi høsten slår fejl.« Men han er vel ikke så meget anderledes end alle de andre europæiske regenter? »Nej. Der er ingen europæiske regenter, der ændrer politik på grund af klimaændringerne. De er meget optaget af, at Gud afprøver deres styrke i troen. De lande, der kommer stærkest ud af krisen, er dem, som tilpasser sig. Det er for eksempel stormogulerne i Indien og shogunatet i Japan.

Det er den vigtigste konklusion i min bog.

Man kan også lære meget om 1600-tallet. Måske vil man ligefrem føle sig godt underholdt. Det er ikke en lykkelig historie.

Men der er noget, vi kan lære af.«