brief 18

NORDEA PRIVATE BANKING MAGAZINE

marts 2015

Rollemodeller over 80 Forfatteren. Forretningsmanden.

Yogalæreren · s.38 Nordea efter fyraften Han kører mad ud til hjemløse · s.34 Kampen om Nordpolen Hvem tager toppen? · s.48

Hun skal lægge arm med Google Interview med Margrethe Vestager Tema: Konkurrence · s.6

18 NR.

2

BRIEF

marts ‘15

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

64.

65.

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

PLACERING

SCORE

5.7 SCHWEIZ 5.6 SINGAPORE 5.5 USA 5.5 FINLAND 5.5 TYSKLAND 5.5 JAPAN 5.5 HONGKONG 5.5 HOLLAND 5.4 STORBRITANNIEN 5.4 SVERIGE 5.4 NORGE FOR. ARABISKE EMIRATER 5.3 5.3 DENMARK 5.3 TAIWAN, KINA 5.2 CANADA 5.2 QATAR 5.2 NEW ZEALAND 5.2 BELGIEN 5.2 LUXEMBOURG 5.2 MALAYSIA 5.2 ØSTRIG 5.1 AUSTRALIEN 5.1 FRANKRIG 5.1 SAUDIARABIEN 5.0 IRLAND 5.0 SYDKOREA 4.9 ISRAEL 4.9 KINA 4.7 ESTLAND 4.7 ISLAND 4.7 THAILAND 4.6 PUERTO RICO 4.6 CHILE 4.6 INDONESIEN 4.5 SPANIEN 4.5 PORTUGAL 4.5 TJEKKIET 4.5 AZERBAIJAN 4.5 MAURITIUS 4.5 KUWAIT 4.5 LITAUEN 4.5 LETLAND 4.5 POLEN 4.5 BAHRAIN 4.5 TYRKIET 4.5 OMAN 4.4 MALTA 4.4 PANAMA 4.4 ITALIEN 4.4 KAZAKHSTAN 4.4 COSTA RICA 4.4 PHILIPPINERNE 4.4 RUSLAND 4.4 BULGARIEN 4.4 BARBADOS 4.4 SYDAFRIKA 4.3 BRASILIEN 4.3 CYPERN 4.3 RUMÆNIEN 4.3 UNGARN 4.3 MEXICO 4.3 RWANDA 4.3 MAKEDONEN 4.3 JORDAN 4.2 PERU 4.2 COLOMBIA 4.2 MONTENEGRO 4.2 VIETNAM 4.2 GEORGIEN 4.2 SLOVENIEN 4.2 INDIEN 4.2 MAROKKO

STAT/LAND

EN SKILLEVEJ At se statistikker over vækst og konkurrencekraft over tid er som at se nationers skæbne. I 1991 havde inderne en højere gennemsnitsindkomst end kineserne. Siden er kinesisk økonomi vokset hurtigere, og efter årtusindeskiftet har væksten i Kina (28.) været højere hvert eneste år. Konsekvensen? – kinesernes gennemsnitsindkomst er nu mere end dobbelt så høj som indernes. Samtidig har Kina fået en anden vægt politisk og militært. Kina går i år en enkelt plads frem til nummer 28 på ranglisten over konkurrencekraft. Indien falder 11 pladser tilbage og er nu nummer 71.

DEN NÆSTE TIGER I årtier har fem asiatiske lande været blandt de mest konkurrencedygtige, nemlig Japan (6.) samt de fire klassiske tigerøkonomier – Singapore (2.), Hongkong (7.), Taiwan (14.) og Sydkorea (26.). Men nye lande skyder frem nu. I år er Malaysia (20.) med 30 millioner indbyggere rykket ind på top-20 efter 50 år med en gennemsnitlig årlig økonomisk vækst på 6,5 procent.

Malaysia har etableret sig som den islamiske verdens førende finanscenter og har samtidig formået at bringe korruption ned på et lavere niveau end i regionen generelt.

PARADOKSAL FREMGANG USA rykker fra femte- til tredjepladsen på årets rangliste. Mens de fleste lande i top-20 mobiliserer befolkningens ressourcer bredt, er den amerikanske succesmodel mere elitær. På nogle af de basale faktorer, herunder sundhed og grunduddannelse, ligger USA (3.) langt nede på ranglisten. Samtidig drives den amerikanske vækst af uholdbare offentlige underskud. Imidlertid har USA fortrin i form af effektivt arbejdsmarked, fremragende videregående uddannelser, stærk finansiel sektor med rigelig venturekapital samt avancerede og innovative virksomheder.

SUCCESOPSKRIFTEN For sjette år i træk er Schweiz verdens mest konkurrencedygtige nation. Gennemsnitsindkomsten per indbygger er godt en halv gange større end gennemsnitsindkomsten i USA og Danmark. En femtedel af landets 7,5 millioner indbyggere er udlændinge, og modsat Danmark er Schweiz fremragende til at tiltrække og fastholde talent. De schweiziske skoler hører til de bedste, og de videregående uddannelser er de bedste. Schweizisk erhvervsliv arbejder højt i værdikæden og har stor kontrol over distribution og innovation, således at landet vedblivende kan placere sig profitabelt i den internationale arbejdsdeling.

World Economic Forum har målt de 144 lande på 114 parametre. For hvert land har man derefter beregnet en samlet score på en skala fra 1 til 7.

SRI LANKA BOTSWANA SLOVAKIET UKRAINE KROATIEN GUATEMALA ALGERIET URUGUAY GRÆKENLAND MOLDOVA IRAN EL SALVADOR ARMENIEN JAMAICA TUNESIEN NAMIBIA TRINIDAD & TOBAGO KENYA TADSJIKISTAN SEYCHELLERNE LAOS SERBIEN CAMBODIA ZAMBIA ALBANIEN MONGOLIET NICARAGUA HONDURAS DOMINIKANSKE REP. NEPAL BHUTAN ARGENTINA BOLIVIA GABON LESOTHO KIRGISISTAN BANGLADESH SURINAM GHANA SENEGAL LIBANON KAP VERDE ELFENBENSKYSTEN CAMEROUN GUYANA ETIOPIEN EGYPEN PARAGUAY TANZANIA UGANDA SWAZILAND ZIMBABWE GAMBIA LIBYEN NIGERIA MALI PAKISTAN MADAGASCAR VENEZUELA MALAWI MOZAMBIQUE MYANMAR BURKINA FASO ØSTTIMOR HAITI SIERRA LEONE BURUNDI ANGOLA MAURETANIEN YEMEN CHAD GUINEA

4.2 4.2 4.1 4.1 4.1 4.1 4.1 4.0 4.0 4.0 4.0 4.0 4.0 4.0 4.0 4.0 4.0 3.9 3.9 3.9 3.9 3.9 3.9 3.9 3.8 3.8 3.8 3.8 3.8 3.8 3.8 3.8 3.8 3.7 3.7 3.7 3.7 3.7 3.7 3.7 3.7 3.7 3.7 3.7 3.6 3.6 3.6 3.6 3.6 3.6 3.6 3.5 3.5 3.5 3.4 3.4 3.4 3.4 3.3 3.2 3.2 3.2 3.2 3.2 3.1 3.1 3.1 3.0 3.0 3.0 2.8 2.8

DET NYE EUROPA Nordeuropa har fundet en balance mellem konkurrencekraft og social tænkning, og reformerede velfærdsmodeller tager halvdelen af pladserne i top-13. Sydeuropa fremstår fortsat svækket, om end lande som Portugal (36.) og Grækenland (81.) måske er ovre det værste. Det stærkeste sydeuropæiske land er Frankrig på 23.-pladsen, men selv Frankrig er for nedadgående.

Kilde: World Economic Forum: Global Competitiveness Report 2014-2015.

73.

74.

75.

76.

77.

78.

79.

80.

81.

82.

83.

84.

85.

86.

87.

88.

89.

90.

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

101.

102.

103.

104.

105.

106.

107.

108.

109.

110.

111.

112.

113.

114.

115.

116.

117.

118.

119.

120.

121.

122.

123.

124.

125.

126.

127.

128.

129.

130.

131.

132.

133.

134.

135.

136.

137.

138.

139.

140.

141.

142.

143.

144.

RÅSTOFFER OG KORRUPTION Med en befolkning på 11 millioner og et areal på størrelse med Storbritannien har det vestafrikanske land Guinea (144.) den ringeste konkurrenceevne af alle 144 lande i undersøgelsen. Faktisk er landet rigt på råstoffer, herunder både guld og diamanter, men først og fremmest op mod halvdelen af verdens kendte reserver af bauxit, som bruges til at producere aluminium. Imidlertid har politisk ustabilitet, korruption og fejlslagen økonomisk ledelse gjort befolkningen til en af Afrikas fattigste. Kolonimagten Frankrig (23.) efterlod i 1958 Guinea som et noget tilfældigt optegnet landområde dækkende 24 etniske grupper med 24 forskellige sprog, kort sagt en opskrift på fremtidig ballade. Elektricitetsforsyningen er verdens dårligste, vejnettet rangerer som verdens næstringeste, korruptionen er verdens næsthøjeste – og da Ebola-epidemien brød ud i 2014, skete det i Guinea.

TEMA Konkurrence

DER ER LANGT FRA SCHWEIZ TIL GUINEA Danmark ligger lunt i svinget, når verdens virksomhedsledere skal vurdere landenes konkurrenceevne. På 114 parametre kommer vi ud på en 13.-plads ud af 144 lande.

Denne udgave af brief går tæt på begrebet konkurrence. Dyk ned i historierne om konkurrencestaten og Silicon Valleys konkurrenter i resten af verden. Og læs interviewet med Danmarks nye konkurrence­ kommissær, Margrethe Vestager.

AF FRANK STOKHOLM

3

18 NR

Indhold

Margrethe Vestager flyttede til Bruxelles, da hun blev kommissær. brief fotograferede hende i et københavnsk fotostudie den 22. december sidste år.

s.6 Når man skal

Styrkeprøve

sætte rammer for multi­ nationale selskaber, er det afgørende at blive betragtet som stærk. Interview med Margrethe Vestager.

ATTITUDE

s.28 forstå det, Du skal

du investerer i

Nordeas nye opsparingschef Anne Buchardt.

INDSIGT

s.38 kæmper Gamle

Der er en fremtid efter 80.

FRIRUM

s.48 Nordpolen

Kampen om

Norge, Canada, USA, Rusland og Danmark.

UDSYN

4

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

TEMA: Konkurrence

Danmarks karakterbog / Se vores placering på 10 områder

Paradigmeskift / Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Er den næste Facebook engelsk? / London bider San Francisco i haserne

Kodeknækkeren / Kan du holde på en hemmelighed?

Til kamp mod hvidvask / Derfor skal du svare på spørgsmål Efter arbejde / Frivillig madudbringer Ny seniorstrateg / Tine Choi Danielsen Sedlen / Historien bag dollaren

Styr på garderoben / God stil giver frihed Atlas / Ny serie om verdens kort

Debrief / Agnete Gersing, direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

BRIEF

marts ‘15

KOLOFON

Sund konkurrence har mange vindere I dette nummer af brief sætter vi fokus på begrebet konkurrence. I vores samfund fremhæves konkurrence i de fleste sammenhænge som noget positivt – ikke mindst i erhvervslivet, hvor den fri konkurrence skaber et større og bedre udbud af varer og serviceydelser, hvilket i sidste ende kommer os forbrugere til gavn i form af lavere priser. På markedspladsen hylder vi konkurrencen, fordi den i dag, uanset om vi sælger frisk mælk eller finansielle ydelser, hele tiden holder os på tæerne. I Private Banking bliver vi dagligt målt og sammenlignet med vores konkurrenter, og i sportens verden ansporer konkurrence atleterne til at præstere bedre, sætte rekorder og nå nye mål.

Skyggesiden af konkurrencen er, når folk bliver tabt. Når den skærpede konkurrence i vores samfund gør, at nogle ikke længere kan hænge på. I Indsigt kan du møde en medarbejder i Nordea, som bruger en stor del af sin fritid på at hjælpe de mennesker, der er allermest trængende. Det gør han som chauffør i ­Fødevarebanken – en almennyttig organisation, som deler overskudsmad fra fødevarebranchen og supermarkederne ud til herberger og væresteder.

DET VIL JEG LÆSE:

★

Jeg ser frem til at læse temaet om konkurrence. Jeg synes, at hele ­skiftet fra velfærdsstat til konkurrencestat og spørgsmålet om, hvad det betyder for vores samfund, er utroligt spændende. Det er et kæmpe paradigmeskift i forhold til, hvordan vi overhovedet tænker samfund.

Jacob Jensen, senior acquisition manager

Den fri konkurrence er dog også til gavn for samfundets svageste, påpeger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Agnete Gersing, som du også kan møde i vores tema. Som Gersing siger, gavner lavere priser alle, og konkurrencen på hjemmemarkedet ruster virksomhederne til at tage kampen op mod andre på det globale marked. Ikke mindst derfor er det afgørende, at vi har en sund indstilling til konkurrence.

God fornøjelse med brief.

UDGIVER:

Nordea Private Banking Nicolai Eigtveds Gade 8 Postboks 0850 0900 København C

KONTAKT: brief@nordea.com

REDAKTION: Charlotte Auken (ansv.), Kristian Lund Pedersen, Thomas Engelsmann, Jesper Phaff Mørck

REDAKTØR: Julie Bondo Gravesen, Datagraf Communications

SKRIBENTER: Frank Stokholm, Rasmus Thirup Beck, Maja Seistrup, Michael Rachlin, Lars Bo Axelholm, Lone Theils, Rasmus Karkov, Tommy Heisz, Mikkel Andreas Beck

GRAFISK DESIGN: Lars Boye Andersen og Thomas Brandstrup, Datagraf Communications

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

ILLUSTRATION: Jørgen Stamp, Mette Funck

FOTOGRAFER: Nicky Bonne, Jacob Nielsen, Hazel Thompson, Tobias Selnæs Markussen, Patricia Oczki

BRIEF KORRIGERER I brief nummer 17 skrev vi, at strafafgiften i forbindelse med ophævelse af en ordning før pensionering er 40 procent. Det korrekte tal er 20 procent. brief beklager fejlen.

★ ★ Jeg er rigtig spændt på at læse

artiklen Rundkørslen udfordrer dalen, som handler om Silicon Round­about og de andre områder i verden, hvor it-udviklingen går stærkt.

Min ældste søn går på IT-college i England, og det har naturligvis forstærket min interesse for både England og IT. Christian Olsen, private banking-chef

★ ★ ★ Det, jeg glæder mig allermest

til at læse i dette nummer af brief, er Kampen om Nordpolen. Danmark er blevet en del af et verdenspolitisk magtspil om et vigtigt område. Og slutresultatet kan få store konsekvenser for Danmark og rigsfællesskabet. Derudover kan nye trafikruter til Østen via Nordpolen åbne for, at Danmark får stor indflydelse deroppe.

Lars S. Asmussen, afdelingsleder

TRYK: Datagraf Communications

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende.

Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske ­dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin.

Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

5

TEMA Konkurrence ATTITUDE

Den nyttige kynisme

Den nye danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er glad for at blive beskrevet som kynisk.

Det kan kun gavne i Bruxelles, hvor hun har låst søgeren fast på sit næste politiske mål: at rydde op i landenes skjulte skatterabatter til virksomhederne.

AF FRANK STOKHOLM FOTO NICKY BONNE

D

a Margrethe Vestager blev konkurrencekommissær, blev hun en figur af interesse for virksomheder med aktiviteter i Europa, og dem er der jo nogle stykker af. Derfor blev hun behørigt portrætteret i Financial Times. Den britiske avis indviede læserkredsen af internationalt opererende forretningsfolk i den tidligere danske topministers ry som en endog meget rå magtspiller, der havde sat selv sin egen statsminister til vægs. Financial Times nævnte de mange ledige, som på grund af Vestagers reformer faldt ud af dagpenge­systemet, og hvordan hun blot havde affejet deres skæbne med et »Sådan er det jo«. Mange i hendes hjemland, fremgik det af F ­ inancial Times, anså Vestager for at være kynisk.

Hun lyser op i et smil, da jeg nævner ­artiklen 10 minutter inde i interviewet. På mødebordet står de to forkromede minia­ tureflagstænger med EU-flag, som er obligatorisk inventar i EU-Kommissionens bygninger. Kommissærens kalender er snorlige.

60 minutter til interview, så et par minutters sminketid, før hun skal på TV 2 News.

En pressemedarbejder – den samme, hun

6

havde som minister – sørger for at gribe ind, så tidsplanen ikke skrider. I den forstand er der en del fra hendes gamle liv, som er fulgt med i det nye, herunder altså ryet for at være håndfast. »Det var en strålende artikel! Der er ’store spillere’ på banen, og der er mange, som er interesseret i, om man er en, der ­bøjer af. Så det er nyttigt, når jeg beskrives som så … stålsat,« siger Vestager.

Det er en stor butik, Margrethe Vestager er blevet sat i spidsen for. Og der er mange, som har en interesse i, hvordan hun passer den. Telia og Telenors fusion er omkring hendes bord. Google kan få bøder i milliardklassen for at styre brugerne ind på Googles egne ydelser. Hendes gamle kolleger fra ministerrådet kommer forbi, når den ene eller anden sag om statsstøtte er undervejs. Så vil de gerne lige forklare hende om den gode måde, tingene altid har kørt på, inden EUbureaukratiet begyndte at blande sig. Det kan være de største ministre fra de største lande, folk i en politisk vægtklasse, som ­naturligt får de mindre landes ministre til at rette lidt ind. Men Margrethe Vestager er ikke minister længere. Så hun lytter og smiler og siger, at hun har hørt det hele og sag-

BRIEF

marts ‘15

ÂťBefolkningerne har fĂĽet en opfattelse af, at de store firmaer og de rigeste mennesker bare kan arrangere sig ud af skatten.ÂŤ

7

TEMA Konkurrence

»I Bruxelles er der færre medier, som synes, at en historie er spændende, bare fordi personer angriber hinanden.«

tens forstår de vanskelige politiske omstændigheder i den konkrete sag, men at hun jo nu, som konkurrencekommissær, i bund og grund bare skal sørge for, at konkurrence­reglerne overholdes. Stadig ved hun godt, at EU er en politisk organisme, og at alle skal kunne leve med de løsninger, der findes.

Den nye rolle passer hende. Alting er bare lidt større i EU-Kommissionen. Hendes eget generaldirektorat har 900 ansatte, syv gange så mange, som hun havde i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hendes nærmeste stab, kabinettet, er tre gange så stort som et dansk ministersekretariat. »Selv bilen er større,« siger hun og griner, »I Danmark kom jeg til at bestille en for lille ministerbil. Den egnede sig ikke som rullende kontor.« Den nye Mercedes S 300 med ekstra længde passer hende bedre. Og i modsætning til danske ministre må EU-kommissærer gerne selv køre bilen. Margrethe Vestager elsker at køre bil. Boligen er derimod endnu ikke faldet på plads. »Huset har jeg ikke fundet endnu. Jeg har efterhånden set på 12. I Bruxelles betaler man skat af facadens bredde, så derfor har du alle disse høje, dybe, smalle huse. Når min familie flytter med til sommer, så skal det være på plads.« Følger din familie bare med, fordi du har fået det her job? »Det var en beslutning, vi tog sammen. De ville gerne ud nogle år. Som partileder og minister har du nogle ­arbejdsvilkår, som giver begrænsninger. Min mand har

8

Margrethe Vestager tiltrådte stillingen som EU’s konkurrencekommissær 1. november 2014 og flyttede til Bruxelles. I år flytter hendes familie efter. Her er hun fotograferet i København 22. december 2014.

selvfølgelig måttet klare meget i perioder. Men det er åbenbart ikke værre, end at han har holdt ved i 20 år.

Over årene er jeg med lidt forskelligt ordvalg efterhånden en del gange blevet stillet det samme spørgsmål: Er du en dårlig mor?« Hvordan pakker man sådan et spørgsmål pænt ind? »Det bliver ikke pakket ind. Folk er meget ligefremme. Og jeg svarer i reglen, at det er muligt, men vi ved jo ikke bedre. Vores liv er vores liv. Mine børn er meget selvstændige og udadvendte. Og de vil gerne ud i verden. Så familien kommer til sommer. Men lige nu ­deler jeg en toværelses med min pressemedarbejder.« Deler du lejlighed med din pressemedarbejder? »Vi har et værelse hver og så fælles køkken. Hverken hun eller jeg har været vant til at komme hjem alene, så det besluttede vi os for. Vi kan godt tale om andet end arbejde. Vi laver mad sammen og snakker. Det er meget hyggeligt.« I Bruxelles går man efter sagen Du savner ikke dansk politik? »Ser jeg sådan ud?« spørger kommissæren og smiler igen.

Hvad er du mest glad for at være sluppet for? »Nu kan jeg læse avis uden hele tiden at tænke over, hvem jeg skal få til at snakke med hvem for at samle op på tingene. Nu er det ikke min skyld. Politik i Bruxelles adskiller sig samtidig fra dansk politik på den måde, at i Bruxelles går man efter sagen. Personangrebene fylder

BRIEF

marts ‘15

mindre. Måske handler det om pressen. I Bruxelles er der færre medier, som synes, at en historie er spændende, bare fordi personer angriber hinanden. Som regel kommer politikerne fra hvert sit land, og befolkningerne kender ikke parlamentarikerne fra de andre lande.

Derfor sælger personkonflikter ikke. Så politikerne taler om sagerne, og det er rart.« Du har da ellers gode muligheder for at få en spændende personkonflikt med Juncker, din chef og formand for Kommissionen. Lækagen af Luxembourgs hemmelige ­skatteaftaler med de store firmaer i årene, hvor Juncker var statsminister, ligner noget af en holmgang. »Hvis der er ét problem, som jeg gerne vil huskes for at have løst,« siger Vestager, »så er det problemet med, at landene laver disse skatteaftaler med virksomhederne. Jeg har ikke noget imod, at landene konkurrerer ved fordøren. Vi har lavet et system, hvor der må konkurreres på skatteprocenten. Det skal ske i fuld åbenhed – og gerne med et fælles bundniveau for selskabsskatten – hvis der kan skabes enighed. Men vi kan ikke holde til, at landene konkurrerer ved bagdøren med skjulte skatterabatter og hemmelige aftaler. Befolkningerne har fået en opfattelse af, at de store firmaer og de rigeste mennesker bare kan arrangere sig ud af skatten, mens den almindelige lønmodtager og de mindre virksomheder

hænger på regningen. Det er undergravende for tilliden.

Derfor er der også stor politisk opmærksomhed omkring spørgsmålet.« Er ministrene sure over det, de kan se er foregået i ­Luxembourg? »Det er første gang, at vi så konkret har set, hvordan tingene kan foregå i praksis, og det er bestemt blevet ­bemærket. Det er noget, ministrene taler om, når de mødes. Ingen bryder sig om at miste skatteindtægter, fordi et andet land laver aftaler ved bagdøren.« Så du skal i krig mod Juncker og Luxembourg? »Det handler ikke om et enkelt land. Det handler om spillereglerne for skattebetaling i EU. Mange lande har særlige ordninger. I første omgang handler det om at få overblik. De enkelte lande skal melde ind om deres regler og praksis. Irland har nogle ordninger, Holland nogle andre, og sådan er det hele vejen rundt. Nu får vi fakta frem, og så tager vi den derfra.« Det sidste lød ikke særligt stålsat. »I min embedsperiode som kommissær bliver det en af mine vigtigste opgaver. Det skal være slut med, at landene konkurrerer om virksomhedernes skattebetaling ved bagdøren.«

»Der er mange, som er interesseret i, om man er en, der bøjer af. Så det er nyttigt, når jeg beskrives som så … stålsat.«

TUNG POST I FEM ÅR EU-Kommissionens 25.000 medarbejdere er ledet af 28 kommissærer, herunder siden den 1. november 2014 Margrethe Vestager som konkurrencekommissær. Selvom hun hverken er formand eller en af kommissionens seks næstformænd, hører konkurrenceområdet til de tungere poster i kommissionen. Årsagen er de vidtgående beføjelser til at træffe afgørelser og give bøder i sager angående statsstøtte, fusioner, karteldannelser og andre brud på konkurrencereglerne.

Udnævnelsen gælder fem år. Grundlønnen er 1,9 millioner kroner om året, hvortil kommer diverse tillæg for bolig, flytning, repræsentation samt efter tjenesteperioden eftervederlag og pension.

9

TEMA Konkurrence

BEDST PLACEREDE LAND

DANMARKS PLACERING

INSTITUTIONER 1: N ew Zealand

16

Muhammed-krisen satte spor Det danske samfund med sin sociale og kulturelle lighed er kendetegnet ved høj tillid. Danmark ligger således i toppen, når det gælder tilliden til det private erhvervsliv og det offentlige. Uddelingen af offentlige midler anses for at foregå ordentligt, ligesom tilliden til politikere, politi og domstole er stærk. Når det gælder erhvervslivets spilleregler, er Danmark den bløde mellemvare på områder som regnskabsregler, virksomhedsbestyrelsers styrke samt beskyttelse af minoritetsaktionærer og investorer.

Svagest står Danmark med erhvervslivets omkostninger pga. terrorisme.

Muhammed-krisen har sat sit varige spor i konkurrenceevnen.

UDSYN

DANMARK MÅLT OG VEJET Hvor står Danmark stærkt i konkurrencen med resten af verden? Og hvor bør vi forbedre os, hvis vi skal have en chance?

Få det store overblik over, hvordan Danmark klarer sig inden for 10 vigtige områder.

Inden for dette område er vi nr. 2, når det handler om ’Korrumperet uddeling af offentlige midler’, mens vi er helt nede på plads nr. 95 på det område, som bliver kaldt ’Erhvervs­ livets omkostninger pga. terrorisme’.

AF FRANK STOKHOLM ILLUSTRATIONER JØRGEN STAMP

W

orld Economic Forum i Geneve kortlægger hvert år landenes konkurrencekraft i World Competitiveness Report. 144 lande måles op mod hinanden inden for 114 forskellige discipliner fordelt på hovedområder som infrastruktur, økonomi, arbejdsmarked etc. 14.000 erhvervsledere kloden over giver deres vurderinger som supplement til alle de hårde stati­ stikker. Rapporten er dermed et unikt værktøj for beslutnings­tagere, som arbejder med landenes konkurrencekraft. Schweiz, Singapore og USA tager topplaceringerne på ranglisten, hvor Danmark i år er rykket to pladser frem og ligger på en 13.-plads. Selvom det er i den pæne ende, halter danskerne dermed efter lande som Finland, Norge, Sverige, Holland og Tyskland. Danskernes største problemer knytter sig til skattetryk samt en knap adgang til kapital.

Tabellerne viser, hvordan Danmark placerer sig blandt de 144 lande på konkurrencens forskellige hovedområder, hvor vi står stærkt, og hvor konkurrenceevnen halter.

10

DÅRLIGST PLACEREDE LAND

144: Venezuela

BRIEF

marts ‘15

INFRASTRUKTUR 1: Hongkong

MAKROØKONOMI 1: N orge (før olieprisfaldet)

SUNDHED OG GRUNDSKOLE 1: Finland

16 21

For få mobiler Danmark har en o.k. infrastruktur, hverken mere eller mindre. Bedst vurderes elforsyning og havne, mens veje, jernbaner og lufthavne rangeres omkring 20.-pladsen og dermed som gennemsnitlige blandt de mere avancerede økonomier. Udbredelse af mobiltelefoner og adgang til flysæder målt i forhold til befolkningstal hører til i den lavere ende.

21.-pladsen er udtryk for et gennemsnit af mange faktorer.

På elforsyning ligger vi som nr. 5, og på havne er vi nr. 10, mens vi, måske lidt overraskende, ligger helt nede på 47.- pladsen, når det handler om antallet af mobiler pr. indbygger.

144: Tchad

Lav inflation, lav opsparing Årene efter finanskrisen har efterladt Danmark med en svagere makroøkonomi.

På den gode side er lav inflation og høj kreditvurdering. På den dårlige side er lav opsparing og høj offentlig gæld. Omlægningen af kapitalpensioner gav i 2014 staten engangsindtægter på 58 milliarder kroner. Derfor vil næste års rapport om landenes konkurrenceevne give Danmark en pænere karakter i makroøkonomi – på papiret.

Vi kommer ind som nr. 1 inden for inflation og nr. 10 på kreditvurdering. Men vi ligger helt nede på 76.-pladsen i forhold til offentlig gæld.

25

Grundskolen trækker ned Op til et vist udviklingstrin er en god basal sundhed og grundskole nøglefaktorer i konkurrenceevnen. For de mere avancerede økonomier er andre forhold vigtigere for konkurrencekraften, herunder innovationskraften hos elitevirksomheder. USA klarer sig således fint i konkurrencen, uanset store huller i landets skolevæsen og sundhedssystem. Danmark har en lav frekvens af alvorlige sygdomme og lav børnedødelighed, men ikke specielt lang levetid.

Kvaliteten af grundskolen trækker ned.

Danmark har færrest tilfælde af hiv pr. indbygger og er nr. 3, når man måler på tuberkuloses effekt på erhverv. Til gengæld er vi på 35.-pladsen i forhold til kvaliteten af grundskolen.

144: Malawi

144: Kap Verde

11

TEMA Konkurrence

BEDST PLACEREDE LAND

VIDEREGÅENDE UDDANNELSE 1: Finland

VAREMARKED 1: Singapore

ARBEJDSMARKED 1: Schweiz

12 DANMARKS PLACERING

16

Naturfagene halter Blandt de avancerede økonomier ligger Danmark midt i feltet, når det gælder videregående uddannelse og efteruddannelse.

Vi er gode til at få unge ind på uddannelserne, men lander i mellemgruppen, når kvaliteten af uddannelserne og ledelsen af uddannelserne bedømmes.

Kvaliteten af de matematiske og naturfaglige uddannelser fremstår som Danmarks svageste punkt.

På den positive side ligger Danmark på 4.-pladsen, når det gælder optag på ungdomsuddannelser, 14.-pladsen i forhold til optag på videregående uddannelser og 15.-pladsen inden for medarbejderuddannelse. De matematiske og naturfaglige uddannelsers kvalitet placerer til gengæld Danmark som nr. 42.

DÅRLIGST PLACEREDE LAND

12

144: Angola

23

Behersket lokal konkurrence Et effektivt varemarked giver en god base for konkurrencekraft.

Dels bliver virksomhederne skærpet, dels kan de få de rette hjælpemidler til den rette pris.

Overordnet er det danske varemarked ikke specielt effektivt. Den lokale konkurrence er behersket, og kunderne er ikke specielt forfinede i smagen.

Selskabsskatten vurderes ikke som noget større problem, men det er skattens påvirkning af investeringslysten.

Inden for told er vi den 5.-bedste nation, og vi kommer ind som nr. 10, når det handler om virksomheders kundeorientering.

Skattens påvirkning på investeringslysten placerer os derimod på pladsen som nr. 115.

144: Venezuela

Parterne samarbejder godt Danmark er kendt for et velfungerende arbejdsmarked, navnlig for de smidige regler for ansættelse og afskedigelse samt samarbejdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Dog er svaghederne tydelige andre steder. Danmark har problemer med at fastholde talenter og større problemer med at tiltrække talenter. Løndannelsen er stiv, der er ikke nogen klar sammenhæng mellem løn og produktivitet, og så virker skatten hæmmende for arbejdsudbuddet.

Omkostning ved afskedigelse giver os en 1.-plads, arbejds­giveres og arbejdstageres samarbejde en 3.-plads, og vi ligger som nr. 5, hvis man ser på antallet af professionelle ledere (modsat familiebånd).

Skattens påvirkning af arbejdsudbuddet ligger i den anden ende – her er vi nr. 132.

144: Venezuela

BRIEF

marts ‘15

TEKNOLOGISK PARATHED 1: Luxembourg

ERHVERVSLIVETS UDVIKLINGSGRAD 1: Japan

INNOVATION 1: Finland

6

Vi er first movers Danskerne hører ikke til dem, som producerer mest højteknologi, men vi er blandt de første til at tage teknologien i brug.

Internet er slået mere massivt igennem her end i næsten alle andre lande. Samtidig er det tydeligt, at jo tungere og mere virksomhedsspecifik teknologien bliver, jo mindre bliver de danske fortrin. Vi er ikke ret gode til at tiltrække udenlandske direkte investeringer og teknologioverførsel.

Vi er nr. 2 på området fastnet­ abonnementer pr. indbygger, nr.

4 på andelen af internetbrugere og nr. 6 på mobilbredbåndsabonnementer pr. indbygger. På det område, som kaldes ’Udenlandske direkte investeringer og teknologioverførsel’, er vi nr. 46.

144: Myanmar

11

Verdensmestre i uddelegering I de mest avancerede økonomier er virksomhedernes og erhvervslivets udviklingsstade en af hovedkilderne til konkurrencekraft – og her er Danmark pænt med. Vi er verdensmestre i uddelegering. Danske virksomheder konkurrerer på innovation og unikke markedspositioner snarere end på omkostninger.

Svagere står danske virksomheder i brugen af marketing og kontrol over salgsled. Største problem er, at vi har få erhvervsklynger, hvor antallet af virksomheder, ekspertise i videninstitutioner og arbejdskraftens skoling i sig selv skaber tyngde og grobund for konkurrencekraft.

Vilje til at uddelegere ansvar giver os en 1.-plads. Vi er nr. 3, når det gælder innovation som kilde til konkurrencefordel (nature of competitiveness advantage på engelsk, red.) og 7 på området lokale leverandørers kvalitet. Det område, som i rapporten hedder ’Erhvervsklyngers udviklingsstade’ (state of cluster development på engelsk, red.) giver os en 34.-plads.

144: Angola

11

Mange patenter Igen en disciplin af særlig betydning for de mest avancerede økonomier – og igen med Danmark placeret pænt. Vi tager mange patenter og har god innovationsevne, virksomhederne bruger rimeligt på forskning og udvikling, og universiteter og forskningsinstitutioner er o.k. med. Dog slår den danske underprioritering af det matematisk-naturfaglige felt igen igennem – her i form af knaphed på forskere og ingeniører. Helt elendigt klarer vi os i brugen af offentligt indkøb som motor for teknologisk udvikling, underligt nok, for det har været debatteret i 30 år. Men vi kan stadig ikke finde ud af det.

Vi har en 7.-plads, når man måler på patenter pr. indbygger, og er nr. 8 i innovationsevne. Adgang til forskere og ingeniører giver os en 32.-plads, mens vi placerer os på en 80.-plads på det område, som kaldes ’Offentligt indkøb som driver for teknologisk udvikling’.

144: Libyen

13

TEMA Konkurrence

UDSYN

SÅDAN BYGGER MAN EN

I de sidste 20 år har en ny økonomisk dagsorden overtaget verden. Den handler om konkurrence, og den indebærer store forandringer i samfundet. brief fortæller historien om, hvordan velfærds­staten blev til konkurrence­staten.

KONKUR

14

AF FRANK STOKHOLM

BRIEF

marts ‘15

RENCESTAT P

FOTO: POLFOTO/STINE BIDSTRUP

å side 10-13 i dette temanummer om konkurrence er der en oversigt over danske styrker og svagheder. Tabel efter tabel viser, hvordan Danmark klarer sig i konkurrencen med 143 andre stater på områder som makroøkonomi, infrastruktur, uddannelse og innovation. Ranglisten, som er udarbejdet af World Economic Forum i Geneve, fortæller alt om den måde, staterne konkurrerer om at være bedst på. Konkurrencestaterne har taget scenen. Hvis man vil forstå de centrale politiske reformer i dansk politik, må man forstå konkurrencestaten.

Finansminister Bjarne Corydon har sagt det rent ud: Konkurrencestaten har afløst velfærdsstaten, og konkurrencestaten er den prisme, man skal se regeringens politik igennem. Populær blev han ikke hos sine

Læring som konkurrence. First Lego League er en global teknologikonkurrence, som har eksisteret siden 1998 og samler mere end 230.000 børn fra over 70 lande. Børnene skal bygge robotter af Lego Mindstorm og give deres bud på fremtidens læring. Billedet her er fra sidste års konkurrence, hvor Sander, Sille, Benjamin, Emme og Nikolai fra Billund var det hold i Skandinavien, som fik flest point i de lokale runder. Kronprinsesse Mary og undervisningsminister Christine Antorini åbnede den skandinaviske finale i Industriens Hus i København.

egne, men han gav en forklaring, som sætter regeringens politik på formel.

Fundamentalt handler det om bevægelsen fra velfærdsstat til konkurrencestat, når efterlønnen afskaffes, dagpengeperioden beskæres, rådighedskravene øges, adgangen til førtidspension snævres ind, fremdriftsreformen skubber de unge hurtigere i uddannelse, universiteterne presses til at lukke humanistiske studier, marginalskatterne sænkes, selskabsskatten sænkes, overførselsindkomsterne fastfryses, erhvervslivets miljøafgifter fjernes, heldagsskolen indføres, og lærerne mobbes så eftertrykkeligt, at dronning Margrethe af alle må være den, som samler dem op med særligt hensynsfulde ord i nytårstalen.

Velfærdsstaten som skældsord At vi har skiftet fra velfærdsstat til konkurrencestat er en analyse, som herhjemme er udfoldet mest overbevisende af professor Ove K. Pedersen, som har grundlagt Department of Business and Politics ved ­Copenhagen Business School. Hans bog Konkurrencestaten kom året efter regeringens tiltræden og gjorde et så stort indtryk på finansministeren, at denne har fremhævet konkurrencestaten som sit og regeringens politiske projekt.

Ove K. Pedersen mener, at der for godt 20 år siden skete noget, som fik politikerne og landene til at

skifte kurs. Bevægelsen kom listende, og transformationen er stadig i gang. Men bid for bid flyttes samfundet fra den klassiske velfærdsstats værdier til konkurrencestatens værdier. Ud af det vokser et forandret samfund ledet af forandrede partier. Og som alle overgange skaber det rystelser i de eksisterende strukturer, organisationer og partier.

Lige nu særligt tydeligt i det parti, som mere end noget andet forbindes med velfærds­ statens opbygning: Socialdemokraterne.

Ordet velfærdsstat optræder første gang i den danske debat i 1953 som et skældsord.

Men opbygningen af velfærdsstaten tager fart efter krigen som en reaktion på 1930’ernes massearbejdsløshed, krigens holocaust og de totalitære styre­former.

Derfor er der tre helt centrale grund­ideer under velfærdsstaten. Den første idé er, at samfundet skal beskytte borgerne mod at miste indkomst på grund af

Ove Kaj Pedersen er politolog og professor i komparativ politisk økonomi ved CBS. I 2011 udgav han bogen Konkurrencestaten, som forklarer ideen om nationernes konkurrence.

Bogen viser, hvordan globaliseringen har betydet, at konkurrencen på de inter­ nationale markeder er af­gørende for statens politiske ageren. Dette har fuldstændig forandret den politiske dagsorden, skriver Ove Kaj Pedersen.

15 INFORMATION/TOR BIRK TRADS

Det, som startede som en snæver diskussion for en elitegruppe af erhvervsledere, driver i dag politik og samfundsudvikling.

KONKURRENCESTATENS ANSIGTER

INFORMATION/TOR BIRK TRADS

TEMA Konkurrence

Ove Kaj Pedersen

Professor Ove K. Pedersen publicerede analysen af konkurrencestaten kort efter regeringsskiftet i 2011.

Finansminister Bjarne Corydon gjorde professorens tanker til regeringens projekt.

de internationale konjunkturer. Deraf de omfattende sociale systemer, lighedsidealerne og den aktive økonomiske politik for at udligne konjunkturerne.

Den anden idé er demokratiet. Velfærdsstaten skal sikre arbejderklassen vilkår, så den ikke fristes af kommunismen under den kolde krig. Navnlig baserer politikerne kultur- og uddannelsespolitikken på forestillinger om, at demokratiet skal befæstes i den enkelte aktivt deltagende samfundsborger.

Den tredje idé er menneskets ukrænkelighed. Ud af 2. Verdenskrig kommer også skabelsen af FN og i 1948 vedtagelsen af Menneskerettighedskonventionen. Efterkrigstidens radikalt tonede uddannelsespolitik har som formål en skole, som nok handler om kundskaber og klargøring til arbejdslivet, men endnu mere basalt handler om livet, demokratiet og det enkelte menneskes udvikling som person.

De endeløse reformer Sådan er værdisættet under den velfærdsstat, som opbygges i efterkrigstiden – i de første årtier udramatisk, men fra begyndelsen af 1970’erne mere humpende i takt med oliekriser, inflation og massearbejdsløshed.

Men i starten af 1990’erne sker der noget, som ændrer spillet, argumenterer Ove K. Pedersen. I de år ændres verden. Muren ­falder i 1989. De to tysklande genforenes i 1990. Sovjetunionen bryder sammen i 1991.

16

Investeringerne over landegrænser indleder deres vækst i 1992. EF’s indre marked træder i kraft i 1993 og kopieres i Nordamerika med NAFTA og i Asien med ASEAN. Kapitalbevægelserne er blevet sat stadig mere fri op gennem 1980’erne.

Frankrigs politiske betaling for den tyske g­ enforening, den fælles mønt, er undervejs. Kina har åbnet for ­kapitalismen. Frihandelsaftalerne gennem WTO er ved at blive sat på skinner.

Verden forandres, globaliseres.

Samtidig skifter tænkningen.

Blandt økonomerne fokuserer færre på de klassiske makroøkonomiske værktøjer, som finans- og pengepolitik, og flere på borgeres og virksomheders incitamenter. Helt ned i de værk­ tøjer, som centraladministrationen bruger til at rådgive regeringen med, slår det igennem, da Finansministeriets regnemodel ADAM suppleres med DREAM. Hvor den første model blev bygget til at forudse og styre konjunkturerne få år frem, er den sidste bygget til at vurdere politiske initiativer over årtier.

Samtidig vinder en erhvervsøkonomisk optik frem med professor Michael E. Porter fra Harvard Business School som den føren­de figur. Porter viser, at lande og områder har en tendens til at blive særligt stærke inden for felter, hvor virksomheder,

POLFOTO/LINDA JOHANSEN

Bjarne Corydon

universiteter og myndigheder spiller godt sammen. En virksomheds konkurrencekraft afhænger af det miljø, den udspringer af.

Der er en grund til, at Silicon Valley i Californien blev gode til IT, Belgien til chokolade, og Danmark til fødevarer, skibsfart og vindmøller. Hvis et land skal klare sig godt i konkurrencen, må det indrette samfundet, så det giver virksomhederne de bedste forudsætninger for at konkurrere.

Pludselig kom konkurrenceevne til at handle om alt muligt andet end finanspolitik, pengepolitik og lønstigningernes takt i

BRIEF

marts ‘15

Jacques Delors

SCANPIX/AFP

SCANPIX/AFP

Bill Clinton

Michael E. Porter

Klaus Schwab stiftede World Economic Forum i 1971 og er fortsat den øverste leder for organisationen med over 500 ansatte i Geneve, New York, Beijing og Tokyo.

Schwab, som både har doktorgrad som ingeniør og økonom, er en nøglefigur i udbredelsen af den nye konkurrencetænkning verden over, blandt andet gennem årlige topmøder i Davos, Schweiz.

Klaus Schwab

På dansk grund stiftede chefredaktør Erik Rasmussen mediet og tænketanken Mandag Morgen i 1989. Mandag Morgen var i hovedparten af 1990’erne landets førende elitemedie og såede her frøene til akkurat samme konkurrencedagsorden, som Schwab satte globalt. Forbindelserne mellem Schwab og Rasmussen er tætte.

Undervejs er Rasmussen blevet fløjet til Davos-topmøderne i Schwabs privatjet.

Erik Rasmussen

SCANPIX/KASPAR WENSTRUP

SCANPIX/AFP/JOHANNES EISELE

Bill Clinton fremlagde ved sin tiltræden i 1993 den første nationale strategi for en konkurrencestat.

To år senere kom svaret fra den anden side af Atlanten, da EU-Kommissionens formand, Jacques Delors, præsenterede en europæisk vækstplan baseret på konkurrencestatens idé. Bag politikernes strategier lå harvardøkonomen Michael E. Porters tanker. De tre mænd lukkede det 20. århundredes velfærdsdagsorden og startede det 21. århundredes konkurrencedagsorden.

forhold til udlandet. Staterne begyndte at konkurrere på alle de politikområder, som kunne give nationens virksomheder konkurrencekraft. Infrastrukturen, for eksempel. Adgangen til havne, veje, bredbånd og fly. Uddannelsernes kvalitet. Adgangen til specialister, frontforskning, ingeniører.

Retssystemets uafhængighed. Mængden af risikovillig kapital. Kulturen i virksomheden og samfundet.

Efterkrigstidens opbygning af den beskyttende velfærdsstat skiftede umærkeligt gear, og transformationen hen imod en ny

konkurrencestat var i gang. Målet er at mobilisere samfundets ressourcer på den mest effektive måde for at skabe økonomisk ­velstand i konkurrencen med andre stater.

For Ove K. Pedersen kan det politiske sporskifte tidsfæstes præcist. I 1993 fremlægger den nytiltrådte præsident Clinton sin økonomiske strategi. To år senere kommer det europæiske svar, da den daværende formand for EU-Kommissionen, Jacques Delors, fremlægger EU’s strategi. Hverken Clinton eller Delors brugte ordet ’konkurrencestaten’, men i begge planer ligger den

samme grundidé: Staterne må transformeres for at give virksomhederne de bedste muligheder i konkurrencen. »Fra 1993 til 1995 blev det 20. århundrede afsluttet, og det 21. indledt,« skriver Ove K. Pedersen.

En endeløs række af reformer tog sin ­begyndelse.

Arbejderbevægelsens opløsning I dag er der mange ranglister som den fra World Economic Forum. OECD, Verdensbanken, EU-Kommissionen,

17

TEMA Konkurrence Christine Antorini

Anders Bondo Christensen

Da finansieringen af konkurrencestatens og undervisningsminister Christine Antorinis faglige heldagsskole krævede et opgør, fik lærerne deres sag for i overenskomstforhandlingerne. Siden har Anders Bondo Christensen og de øvrige lærere været desillusionerede, men ved årsskiftet kom håndsrækningen fra det officielle Danmark.

I dronning Margrethe II’s nytårstale, hvor det normalt er udstationerede soldater, grønlændere og søens folk, som betænkes, huskede regenten i år de dygtige lærere.

Helle ThorningSchmidt

POLFOTO/JENS DRESLING/PETER KLINT/LARS KRABBE/STINE BIDSTRUP/CARSTEN BUNDGAARD/LINDA JOHANSEN/AP/ANDY WONG

Helle ThorningSchmidt

Den nye radikale leder, Morten Østergaards, ideer er som hentet ud af konkurrencestatens bagkatalog. Den gamle radikale leder, grundtvigianeren Marianne Jelved, ligner indimellem en, som har problemer med den nye dagsorden. Deres fælles ven Uffe Elbæk er for længst tjekket ud af partiet og leder nu efter Alternativet til konkurrencestaten.

Mens finansministeren realiserer konkurrencestatens store idé, samler Kristian Thulesen Dahl på hjemløse social­demokrater.

Den Internationale Valutafond og et utal af internationale tænketanke og erhvervs­ skoler leverer tilsvarende sammenligninger af landene på et utal af områder. På skoleområdet har PISA-undersøgelsernes opmåling af de hjemlige præstationer i dansk og matematik forskudt balancen fra de gamle idealer om demokrati og personlig dannelse til krav om faglighed og erhvervsparathed.

Men World Economic Forum, organisationen bag de årlige topmøder i Davos, Schweiz, startede som de første i 1979, og

18

Morten Østergaard Uffe Elbæk

Marianne Jelved

På topmøderne i Davos, Schweiz, fortæller statsminister Helle Thorning-Schmidt, at hun er gået ’reform-amok’. Hos Bilka i Ishøj vil hun hellere være kendt for at passe på det Danmark, vælgerne kender.

Kristian Thulesen Dahl

Porter var blandt initiativtagerne. Ser man på ranglisterne, handler de netop om alle de dimensioner af konkurrence, som er vokset frem med Porters dagsorden. Det, som startede som en snæver diskussion for en elitegruppe af erhvervsledere, driver i dag politik og samfundsudvikling.

Læser man eksempelvis regeringens program, det, de lovede efter valget, så er det gennemsyret af ranglistetænkning. Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande.

Det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden. Danske skolebørn

skal være blandt de dygtigste i verden.

Mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas topti. Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden.

For den politiske elite er ranglistetænkningen fuldkommen naturlig. Det samme gælder konkurrencestatens grundlæggende præmis: At staterne konkurrerer på at mobilisere samfundets ressourcer til gavn for virksomhederne, så de kan skaffe velstand til landet.

For statsminister Helle Thorning ­Schmidt er der intet fremmed i analyserne fra World

BRIEF

marts ‘15

Pludselig kom konkurrenceevne til at handle om alt muligt andet end finanspolitik, pengepolitik og lønstigningernes takt i forhold til udlandet. Staterne begyndte at konkurrere på alle de politikområder, som kunne give nationens virksomheder konkurrencekraft.

Economic Forum. Hendes mand har arbejdet der, og hun bliver taget bedre imod på World Economic Forums årlige topmøder i Davos, end når hun tager på charmeoffensiv i Bilka i Ishøj. Tidligt i sin regeringsperiode vakte hun således både opsigt og bifald, da hun beskrev sin fornyelse af velfærdsstaten med, at Danmark var gået reform-amok.

Positivt var det ment, og positivt blev det modtaget, for det passer både i Davoselitens tænkning og i Ove K. Pedersens ­beskrivelse af konkurrencestatens logik.

Men den endeløse række af reformer har skabt et brud med fagbevægelsen, og ikke kun fordi nogle af reformerne opleves som hårde. Bruddet er så dybtgående, at arbejderbevægelsen ifølge Ove K. Pedersen ­regulært er gået i opløsning. Skiftet fra ­velfærdsstatens logik til konkurrence­ statens logik har afgørende svækket fag­ bevægelsen.

Konkurrencestaten har sat en dagsorden, som volder besvær i de partidannelser, som blev skabt til andre typer af samfund.

Da velfærdsstaten blev opbygget, var det akkurat for at sikre arbejderklassen tryghed, lighed og muligheder for uddannelse, kultur mv. Arbejderklassens faglige og politiske del havde fælles interesser. Samtidig fik fagbevægelsen en særlig position i samfundet, i de årtier hvor løndannelsen blev anset som den altafgørende faktor i konkurrenceevnen. Da konkurrencestatens syn slog igennem, handlede konkurrenceevne pludselig om alt muligt andet end overenskomstforhandlinger, og ofte kræves indgreb, som ikke er i fagbevægelsens interesse. Derfor holdt politikerne stort set op med at invitere fagbevægelsen indenfor i magtens rum.

Opgøret med lærerne ved overenskomstforhandlingerne er et spektakulært eksempel på dette. I den kooperative stat ville fagbevægelsen altid være blevet set som partner i en fornyelse af skolen. I konkurrencestaten blev lærerne set som modstandere af den faglige heldagsskole og dermed som modstandere af kon­­kurrence­­statens allerhelligste: virksomhedernes fremtidige konkurrence­kraft.

Partiernes knibe Hos Socialdemokraterne giver den brændte bro til fagbevægelsen selvsagt konflikter.

De Radikales reformbegejstring er som taget ud af konkurrencestatens arbejdsprogram, men også her fornemmes spræk-

kerne. Under opgøret med lærerne kom den tidligere partileder, læreren Jelved, undervejs til at sige, at hun holdt med Bondo. Da Corydon offentligt bekendte sig til konkurrencestaten, meldte den daværende radikale Uffe Elbæk fra. Nu bruger han og hans nye parti Alternativet parolen: »Danmark skal ikke være de bedste i verden, men de bedste for verden«. Skiftet til effektivitet og faglighed på bekostning af det ukrænkelige menneskes frie valg flår i Radikale Venstre, som har mistet en fjerdedel af sine medlemmer siden sidste valg.

Heller ikke den borgerlige side, påpeger Ove K. Pedersen, har det helt nemt med konkurrencestatens logik. Selvom kravene til effektivitet og erhvervsrettethed flugter med borgerlige værdier, så er konkurrencestaten ikke nødvendigvis mindre end velfærdsstaten. Og klassisk liberale konfronteres med en stat, som rykker tættere på og er mere indgribende i både erhvervsliv og personlige valg.

I den forstand har konkurrencestaten sat en dagsorden, som volder besvær i de partidannelser, som blev skabt til andre typer af samfund. For Thorning er valget klart. Uanset hvor meget hendes finansminister omfavner konkurrencestaten, og uanset hvor meget bifald hun får for sine reformer på udebane, skal danskerne i valgåret kende hende som den, der forsvarer det Danmark, de kender.

19

GETTYIMAGES/BLOOMBERG

TEMA Konkurrence

AF RASMUS THIRUP BECK

Rundkørslen udfordrer dalen Verden over arbejdes der på at skabe IT-miljøer, som for alvor kan udfordre Silicon Valley. Herhjemme er vi på vej med en ny vidensby, som skal ligge i Lyngby. brief besøgte Londons ITcenter, Silicon Roundabout, som er godt på vej til at indhente det amerikanske forbillede. Bliver det næste Facebook engelsk?

S

tartup-virksomheder støjer. I Googles Campus London, som er centralt placeret i Shoreditch-kvarteret her i Østlondon, taler folk ind i deres computere med deres sidemænd ved bordene, med nabobordene og med de folk, der tilfældigvis passerer forbi. De gestikulerer, råber og griner. Netværksarbejdet, kodningen, forretningsudviklingen og erfaringsudvekslingen sker i ét stort flow. Ord som ’scale up’, ’VC investment’, ’fintech’ og ’angel investors’ bliver rutinemæssigt kastet op i luften i det såkaldte inkubationscenter, en slags kuvøse med fordelagtige vilkår for de små startups, som ligger midt i Shoreditch-kvarteret.

Londons politikere har navngivet ­Shoreditch-kvarteret Tech City London, og kvarteret er godt på vej til at indhente hele verdens IT-forbillede, Silicon Valley i Cali­ fornien. Men siden 2008, længe før politikerne fattede, at der var noget i gære, har kvarteret haft et kælenavn inspireret af amerikanerne: Silicon Roundabout – opkaldt efter den rundkørsel, der ligger 200 meter fra Googles Campus London.

En af inkubationscenterets håbefulde nye virksomhedsejere hedder Alex Hunte.

20

BRIEF

marts ‘15

Sydvest BUCKINGHAM PALACE

TOWER BRIDGE CITY OF LONDON

Der er gang i denne rundkørsel – og området omkring den. Silicon Roundabout, som kvarteret kaldes, er Londons svar på Silicon Valley. Og eksperter vurderer, at rundkørslen kan komme til at overhale dalen.

SILICON ROUNDABOUT

Sammen med sin russiske medstifter, Igor, sidder han og knokler på Lytespark, en softwareplatform, han præsenterer som en personaliseret, forbedret udgave af Skype. Det er kort fortalt en videokonference med integreret ’realtime’ fællesdokumentbehandling, gruppe-fildeling og direkte chat. »Vi har det hele i et, og det synes vi er enormt stærkt. Om et år vil vi have et kendt brand i både uddannelses-, finans- og sundhedssektoren,« siger Hunte med en for området karakteristisk selvsikkerhed.

Først skal de dog lige have markedsført ­Lytespark massivt – det sker primo 2015 – og også gerne finde en angel investor, dvs. en person med både penge og strategiske kontakter.

Selvsikkerheden er den samme ved nabobordene og på de øvrige etager her i Campus London, der har 35.000 registrerede medlemmer.

Finansteknologi ­rykker Silicon Glen i Skotland. Silicon Sa-

»DE HAR TYDELIGVIS STADIG MERE TYNGDE I CALIFORNIEN, MEN LONDON ER VED AT UDVIKLE SIN EGEN KARAKTER OG ER SÆRLIGT STÆRK, NÅR DET KOMMER TIL FINANSTEKNOLOGI.« Sarah Drinkwater, direktør, Campus London

SAN FRANCISCO »

FOR AT VÆRE ET LEDENDE TECH-CENTER SKAL DU HAVE INFRASTRUKTUREN, DU SKAL HAVE ET MILJØ, DER TILTRÆKKER FOLK, OG DU

O N V A

Michael Bloomberg til The Guardian

IC

SILICON VALLEY HAR IKKE.«

IL

DET HAR LONDON OG NEW YORK.

S

SKAL HAVE MENNESKELIG DIVERSITET.

L L E

SAN JOSE

Y 21

vannah i Østafrika. Øresundsregionens Medicon Valley. Verden over har politikere og forretningsfolk etableret en række forskellige Silicon-et-eller-andet, måske i håbet om, at lidt af navnets magi smitter af. Men i modsætning til flere af de andre initiativer er investorer og medier seriøst begyndt at sammenligne Silicon Roundabout med forbilledet. Fra 2010 til 2013 voksede IT-investeringen i London f.eks. med 41 procent, mens den steg med 32 procent i samme periode i Californien. Her hører det selvfølgelig med, at investeringsniveauet er væsentligt højere i Silicon Valley end i London: 54,3 milliarder kroner blev alene i 2013 investeret i IT-virksomheder ’derovre’. Men London haler ind, om end der er langt igen. Ved seneste opgørelse i oktober 2014 var der på ni måneder blevet investeret 1 milliard kroner – 10 gange mere end i hele 2010.

En af Londons vægtigste fortalere er milliardær og eks-New York-borgmester Michael Bloomberg. Han har for nylig i The Guardian peget på den afgørende forskel, der i hans øjne vil give London og hans egen hjemby en fordel i fremtiden: »For at være et ledende tech-center skal du have infrastrukturen, du skal have et

22

miljø, der tilKaffe løber i stride strømme igennem Silicon trækker folk, og Roundabout, hvor der er du skal have et væld af espressobarer, menneskelig dif.eks. Shoreditch Grind, der versitet. Det har ligger lige ud til rundkørslen.

Har man som IT-startup London og New bare en flig af succes, står York. Silicon der også en espressomaValley har ikke.« skine i kontorkøkkenet. Det På ét område gælder f.eks. ed-tech-firmaet Kahoot, hvor medstifter kan man arguJamie Brooker er en flittig mentere for, at gæst i deres egen kaffebar. englænderne allerede fører.

Tæller man hele Sydøstengland med, hvilket i hvert fald geografisk giver mening i forhold til Silicon Valley, er der flere IT-jobs her end der. 744.000 for at være helt præcis.

Og tager man med i sin analyse, at der de senere år er blevet registreret omkring 16.000 nye virksomheder årligt, alene i det relativt lille Shoreditch-kvarter, tyder alt på, at Silicon Roundabout fortsætter turen opad. Analysefirmaet Oxford Economics spår faktisk, at IT-sektoren i Østlondon over de næste 10 år vil generere intet mindre end 46.000 jobs og for 112 milliarder økonomisk aktivitet. »De har tydeligvis stadig mere tyngde i Californien. Men London er ved at Start up’en Decoded udvikle sin egen lever af at gøre kodning, karakter og er særhardware-funktioner og andre sider af IT-verdeligt stærk, når det nen alment tilgængelige. kommer til finMedstifteren Kathryn tech (finansteknoParson er blevet en logi, red.). Jeg syslags uofficiel talskvinde for fænomenet Silicon nes faktisk ikke, Roundabout. det tjener noget formål at sammenligne, for forskellen er for stor. Vi skal bare fremad,« konstaterer direktøren for Cam-

pus London, en yderst entusiastisk ung kvinde ved navn Sarah Drinkwater. For hende og hendes ansatte er det en succes, når husets såkaldte ’residents’ bliver for store og flytter ud. Et firma, der på den måde er vokset ud af sin kuvøse for nylig, er Kahoot, der beskæftiger sig med et andet hastigt voksende område i London: ed-tech, uddannelsesteknologi. De sidder nu sammen med en række andre fuldt levedygtige virksomheder i et splinternyt kontorfællesskab ved navn The Trampery 200 meter ude af en af de andre gader, der går ud fra rundkørslen. Deres produkt er en spilbaseret læringsplatform, og den er i den grad blevet samlet op af verdens undervisere.

Det bliver Kahoot!

Medstifteren Jamie Brooker ridser firmaets hidsige historie op: »Vi lancerede platformen officielt i 2013.

Dengang havde vi en liste med folk, der

BRIEF

marts ‘15

5

havde sagt, de gerne ville bruge den. Der­ efter spredte det sig viralt til folkeskoler, gymnasier, universiteter, firmaer og så ­videre. I juni 2014, efter første skoleår, havde vi haft fire millioner brugere. Nu er vi oppe på 18 millioner brugere. Og væksten fortsætter. I den første uge af november havde vi lige så mange brugere som i hele oktober.« Og nåh ja, Kahoot, der har den ubeskedne mission at ville ’forandre den måde, vi lærer på’, har efter blot halvandet år brugere i 180 lande.

Grundpillen for ed-tech-firmaets succes er den skalérbarhed, som alle de håbefulde startups i og omkring Silicon Roundabout drømmer om. Deres platform kan uden problemer gå fra 100.000 brugere til en million brugere til en milliard brugere. Det eneste, folkene bag Kahoot skal overveje, er, om infrastrukturen er på plads, og om platformen skal findes på flere sprog end engelsk. Engelsk har indtil videre fungeret fint, men fransk er på vej.

Den store spørgsmål midt i al hypen rundt om rundkørslen er: Hvornår producerer Silicon Roundabout sin egen IT-gigant – det nye Facebook, Google eller Apple? Folk i miljøet introducerer det selv, hvis de ikke bliver spurgt, og selv om der ikke kan udstedes garantier, så ser alle det som en mulighed. Jamie Brooker giver gerne et mere konkret bud: »Det bliver Kahoot!« En, der ofte udtaler sig, om end uofficielt, på Silicon Roundabouts vegne, er Kathryn Parson, medstifter af en anden blomstrende startup, Decoded. På tre år er virksomheden gået fra tre stiftere og nul investorer til 40 ansatte i både London og New York og én

stor investor samt solid indtjening. Hun er sikker på svaret på det store spørgsmål. »Den næste store IT-gigant kan totalt komme her fra. Jeg tror ikke, den kommer til at ligne nogen af de andre – den vil komme med en radikalt ny idé – men selvfølgelig kan den det. Tænk på, at vi reelt set kun har været i gang i 2-3 år. Silicon Valley tog fart helt tilbage i 80’erne,« konstaterer Decoded-medstifteren, som har hjemme i endnu et futuristisk kontor 200 meter nede af den tredje af rundkørslens fire afkørsler. »Men teknologi er demokratisk, og det er også en reel mulighed, at det næste store firma kommer fra Afrika.« Mens Silicon Roundabout venter på den helt store succes – og her er en markedsværdi på nogle hundrede millioner kroner, som adskillige af de hjemmedyrkede virksomheder har, ikke nok – fortsætter de med at brygge på livet løs i det nederste af vækstlaget. For de allernederste, de nyuddannede appudviklere eller de stadig studerende kodere, betyder det kaffemøder på cafeer som The Shoreditch Grind, der simpelthen ligger ud til selve rundkørslen. Her har næsten alle gæster en computer åben, mens de sipper ’flat whites’, den nyeste espressovariant.

Kaffevarianten har givet navn til et andet kælenavn for røren omkring rundkørslen dér uden for vinduerne, ’The flat white economy’. Flad, fordi alle med en god idé og en computer i princippet kan være med, hvid, fordi det fortsat primært er hvide, der dominerer IT-verdenen i det ellers meget flerfarvede London – og begge ting, fordi alle, fra top til bund, kører på kaffe. »Antallet af baristaer er en meget god indikator på, at det går godt,« som Kathryn Parson siger.

SILICON

Verden er fuld af byer og regioner, der snylter på det legendariske navn for ITmoderlandet i Californien, Silicon Valley.

Der er f.eks. Silicon Glen i Skotland, Silicon Savannah i Østafrika, Silicon Gulf i Filippinerne – eller hvad med Øresundsregionens ’Medicon Valley’?

Her er et bud på fem mere seriøse udfordrere – ud over Silicon Roundabout: New York. Amerikas østkysts nye tech-center – med fart på. Har blandt andet spyttet Tumblr, Shutterstock og Foursquare ud.

Kigali. Skal Afrika se noget, der minder om Silicon Valley, er bjergrige Rwanda et godt bud. Bag sig har hovedstaden, Kigali 4g-dækning, fiberbredbånd og en ekstremt ambitiøs regering, der blandt andet sørger for, at alle skolebørn får en bærbar computer.

Sydney. Australierne har haft IT-succes i mange år – i udlandet, blandt andet i Silicon Valley. Men nu bliver de hjemme i deres hovedstad, som har oplevet en veritabel bølge af startups de senere år.

Tel Aviv. Den israelske storby med øgenavnet Silicon Wadi (wadi er arabisk og hebraisk for dal) har flest startups pr. indbygger i hele verden og 61 firmaer på NASDAQ-børsen – flere end Europa, Japan, Sydkorea og Kina tilsammen.

Bangalore. Indien har længe understøttet Vestens IT-firmaer med support, softwareudvikling og andet ’back office’arbejde – med en årlig indtjening på 17 milliarder dollar. Nu begynder de lokale firmaer i stigende grad at gå solo.

23

FOTO: POLFOTO/SCIENCE & SOCIETY

»Man begik lands­forræderi, hvis man nogensinde sagde et ord om sit arbejde.«

24

BRIEF

marts ‘15

Ruth Bourne tilbragte timevis hver eneste arbejdsdag med at dreje på disse alfabetskiver, der i sin tid sad på bombemaskinen. Målet var at knække de koder, der blev sendt fra Tysklands overkommando til både, ubåde og tropper.

Kodebrydningen på Bletchley Park menes at have forkortet krigen med flere år.

Ruths hemmelighed I dag deler vi vores hemmeligheder på sociale medier som aldrig før. For Ruth Bourne, der arbejdede som kodebryder under 2. Verdenskrig, var det utænkeligt at nævne, hvad hun lavede. Ikke engang hendes nærmeste familie vidste det. I dag har hun brudt tavsheden og viser rundt på Bletchley Park, hvor englænderne knækkede tyskernes Enigma-koder og reddede millioner af liv.

AF LONE THEILS FOTO HAZEL THOMPSON

ATTITUDE

’K Vagterne var lange, lønnen var elendig, og man kunne ikke engang prale med sit arbejde til nogen. Alligevel elskede Ruth Bourne at arbejde på Bletchley Park, der var centrum for Storbritanniens hemmelige kodebrydningsmission. I begyndelsen var der bare få medarbejdere tilknyttet, men ved krigens slutning var centeret vokset så meget, at det havde sit eget (hemmelige) postkontor.

an du holde på en hemmelighed?’

Spørgsmålet er efterhånden ved at have en absurd klang i en verden, hvor vi deler alle detaljer af vores liv med en computer. Den ved, hvilket humør vi er i, hvornår vi sidst var på ferie og med hvem, hvor tit vi bruger vores netbank, og hvor meget der er på kontoen. Alt kan deles, og vores gennemdigitaliserede liv har efterhånden nedbrudt skellet mellem offentligt og privat.

Da Ruth Bourne som 18-årig kom ind i den britiske hær midt i 2.

Verdenskrig, blev hun stillet det store spørgsmål. Og svaret blev taget langt mere alvorligt på Bletchley Park, der udviklede for­løberen for de computere, vi i dag betror det meste.

Ansættelsessamtalen var mildest talt ikke specielt sentimental, fortæller Ruth. »De tog os ind i et rum og fortalte om jobbet. At det var lange arbejdstimer, dårlig løn, ingen som helst muligheder for at stige i graderne. Og at man begik landsforræderi, hvis man nogensinde sagde et ord om sit arbejde. Naturligvis sagde

25

FOTO: PR

geni Alan Turing kom på banen. Han konstruerede en række maskiner, som gjorde arbejdet, og de maskiner blev forløbere for computeren. Det menes, at indsatsen på Bletchley Park var med til at forkorte krigen med mindst to år og dermed reddede op mod 14 millioner liv.

Men det vidste den unge Ruth ikke, Alan Turing var Englands da hun sad ved maskinerne i timevis fremmeste matematiker. Da han opfandt bombe-maskinerne, lagde ad gangen og samlede papirstrimler. han fundamentet til moderne comRuth var såkaldt bombeoperatør og putervidenskab. Filmen The Imitasad ved maskinerne sammen med en tion Game handler om hans liv, og kollega, hvor de sørgede for, at de hvordan han opfandt den maskine, der kunne opnå det umulige. mange drejeknapper sad i de helt korrekte positioner, så de kunne hjælpe med at knække Enigma-koderne.

Der var altid to om hver maskine, fordi bare et sekunds uopmærksomhed kunne komme til at koste timers spildt arbejde. »Det var alt sammen meget hemmeligt. Når mine forældre spurgte, hvad jeg lavede, sagde jeg bare: Det er tys-tys. De døde uden nogensinde at finde ud af, at jeg arbejdede på Bletchley Park.« Formelt havde Ruth meldt sig til flåden. »Jeg valgte flåden, fordi jeg altid har holdt af havet. Det fik jeg nu faktisk aldrig at se under min tjeneste,« siger hun med et skævt smil og Ruth Bourne tager med jævne mellemrum til sin gamle arbejdsfortæller, at selv uden havet blev plads Bletchley Park og holder mange af sømændenes traditioner opforedrag for fulde huse. De fleste retholdt. Blandt andet det faste ritual, maskiner blev destrueret for at at man afmønstrer på skibets dæk, når holde på hemmeligheden om, hvorman har orlov. dan koden var blevet knækket. »Vi havde ikke noget dæk, så vi måtte gøre honnør for en flagstang ude på parkeringspladsen.«

jeg ja.« I dag viser den 93-årige tidligere kodebryder rundt på sin gamle arbejdsplads. Det hold besøgende, der er kommet forbi for at se, hvordan kode­bryderne arbejdede under krigen, har svært ved at følge med den målrettede gamle dame rundt på det område, der engang dannede rammen om den britiske hærs mest hemmelige operation.

Operation X er skildret i spillefilmen The Imitation Game, som havde premiere i Danmark 29. januar. Operationen havde til formål at afkode de krypterede beskeder, som blev sendt mellem enhederne i den tyske hær ved hjælp af den såkaldte Enigmamaskine. Maskinen skiftede nemlig koder hvert døgn. Det så ud til at være en umulig opgave at knække koden, indtil det matematiske

26

30 års tavshed Da krigen var forbi, blev Ruth sammen med sine kolleger sat til at skille maskinerne ad i småstykker, der senere endte med at blive solgt som overskudsledning og metal.

Operatørerne blev sendt hjem.

Ruth blev gift og drev et renseri igenBletchley Park var rammen nem en årrække. Ingen i hendes nærom en hel by af kodebrydere ved meste familie havde den mindste idé krigens slutning. Medarbejderne havde deres egne sportshold om, at hun havde været med til at og teaterforening. I dag er bryde koder for den britiske regering. centeret sat i stand for millioDet tog mere end 30 år, inden hemner og b ­ esøges af tusindvis af meligheden kom ud, og de første dointeresserede turister fra både Storbritannien og udlandet. kumentarprogrammer og bøger om arbejdet med at bryde koder begyndte at se dagens lys.

Ruth Bourne husker stadig, hvordan hun sad og drak en kop te sammen med sin mand foran tv, da en dokumentar om kodebryderne tonede frem på skærmen. Selv om hendes mand gennem årtier arbejdede i det britiske forsvarsministerium, havde Ruth holdt tæt med, hvad hendes opgave var under krigen. Men da programmet nævnte de kvinder, der sad og betjente maskinerne, kunne Ruth alligevel ikke holde sig tilbage. Hun tog sin mand i armen og pegede på billederne. »Se! Det var mig! Det var, hvad jeg lavede under krigen.« Hvis hun havde troet, at hendes mand ville falde ned af stolen af benovelse, blev hun overrasket. Hendes meget engelske ægtefælle så kort på hende, smilede lidt og sagde: »Det var da fint, skat. Er der mere te?«

BRIEF

marts ‘15

18 NR.

INDBLIK I NORDEA PRIVATE BANKINGS VERDEN. DINE R ÅDGIVERE PÅ ARBEJDE.

marts 2015

Ny opsparingschef · 28

Anne Buchardt Sikkerhed først · 32

Sådan undgår vi hvidvask Ny serie · 34

Hvad laver min bankmand i fritiden?

Ny kommunikator · 36

Tine Choi Danielsen

Opsparing

Sådan undgår vi hvidvask

s.32

Helt privat

s.28

s.34

27

28

BRIEF

marts ‘15

» Man kan også være for forsigtig« For 15 år siden forlod Anne Buchardt en bank, der lige havde skiftet navn fra Unibank til Nordea. Det var året, hvor Øresundsbroen åbnede, brødrene Olsen vandt det internationale Melodi Grand Prix, og danskerne stemte nej til at indføre euroen. Nu er hun tilbage som ny leder for Nordeas danske afdeling for opsparing og pension.

AF MICHAEL RACHLIN FOTO JACOB NIELSEN

45

-årige Anne Buchardt har ikke spildt tiden, siden hun i 2000 forlod Nordea som en særdeles respekteret finansanalytiker.

Siden da har hun haft en række lederstillinger inden for investering, asset management og ikke mindst private banking. Hun har været daglig leder for en større private banking-enhed og har derfor stor erfaring i at betjene nogle af de mest krævende bankkunder. »Private banking er på mange måder noget af det mest spændende og udfordrende, man kan arbejde med i finansverdenen. De er nogle af bankens mest krævende kunder på investeringsområdet. Så man skal i den grad være på tæerne hele tiden. Og det giver også mulighed for at introducere nogle af de særlige investeringsmuligheder, der netop kræver det store specialistkorps, som vi kan tilbyde i private banking,« fortæller Anne Buchardt, der efter den lange periode møder ’forbløffende mange’ gamle kolleger, der er blevet i Nordea gennem den turbulente tid med en finanskrise, som har sat dybe spor i finanssektoren.

»Men først og fremmest er det kulturen, jeg kan genkende. Tiden er jo en anden, men kulturen bliver hængende.« Anne Buchardt fremhæver bankens størrelse og gode værdier som afgørende for, at hun er ’kommet hjem’. Dertil kommer, at Nordea i kraft af sin størrelse og sine kompetencer står godt rustet i konkurrencen. »Private banking-området er jo præget af en ekstremt stor konkurrence. Lige siden højkonjunkturen i 1990’erne har private banking været en væksthistorie.

Under finanskrisen gik tempoet naturligvis ned, men selv på det tidspunkt var der fortsat tilgang af kunder. Derfor er det heller ikke overraskende, at markedet er præget af en skarp konkurrence med mange nye spillere. For Nordea er det helt afgørende, at vi fastholder det høje kompetenceniveau, der kendetegner vores rådgivere og specialister i dag – og hvor det er en kæmpe fordel at have en stor professionel koncern i ryggen,« fortæller hun.

»Man skal aldrig investere i ting, man ikke forstår.«

Nye investeringsmuligheder på vej Ud over at forholde sig til de mange nye konkur-

29

»Du taber potentielt lige så meget ved at være for forsigtig som ved at være for risiko­villig.« renter er udfordringen at forholde sig til en ny virkelighed. Markedet kalder på nye investeringsprodukter. Og det er ikke mindst udviklingen af nye produkter, der kommer til at stå centralt i hendes nye job.

Ligesom andre forretninger er bankerne i disse år inde i en udvikling, hvor man får flere og flere varer på hylderne. Nogle aktiver – f.eks. såkaldt sikre obligationer – er simpelthen blevet mindre interessante på grund af det lave rentemiljø, vi har for tiden. Det skaber et behov for alternative investeringsmuligheder, der giver et mere attraktivt forhold mellem risiko og afkast. Også for private banking-kunder med sammensatte investeringsporteføljer kan der være idé i at se på alternativer, forklarer Anne Buchardt. »En af mine vigtigste opgaver er at sikre, at de tilbud, vi har til vores kunder, løbende bliver tilpasset. Vi lever i en verden, hvor det hverken er specielt interessant at sætte penge ind på bankbogen eller i visse typer af obligationer. Så vi kikker ud i verden og prøver at se, hvilke tendenser der kunne være interessante for Nordeas kunder,« siger Anne Buchardt og understreger, at det ikke nødvendigvis betyder mere risikable investeringer.

Det betyder blot, at der skal nye elementer til for at matche kundernes risikoprofil og investeringshorisont.

Nogle af de aktiver, som kan være interessante alternativer til f.eks. obligationer, er direkte investeringer i fast ejendom, offentlige infrastrukturprojekter og skove.

Andre alternativer er private equity, som er ikke-børsnoterede virksomheder, og hedgefonde, en slags investeringsforeninger, som typisk har større frihedsgrad til at navigere i markedet end en typisk investeringsforening. Sidstnævnte kan være ret komplekse investeringer, men de må aldrig være så komplekse, at de ikke er til at forklare, understreger Anne Buchardt. »Min anbefaling er, at man aldrig skal investere i ting, man ikke forstår. Betyder det, at man skal kende hver møtrik i den bil, man køber? Nej, det tror jeg ikke er nødvendigt, men man skal forstå den grundlæggende investeringscase. Hvis vores produkter er så komplice-

30

rede, at de ikke er til at forstå, så er det os, der har fejlet.

Selvfølgelig eksisterer der også meget komplicerede produkter, som er svære at forklare menigmand. Men de vil typisk henvende sig til kunder, der er meget specialiserede. Dem skal vi stadig have på hylden.« Anne Buchardt tilføjer, at det i mange sammenhænge ikke er selve investeringsprodukterne, der er komplicerede – men ofte de mere skattemæssige aspekter.

Ud i verden og ind i Nordea Den nye opsparingschef behøver ikke se langt efter inspiration til nye produkter. Mange af de nye tendenser inden for investering starter hos de institutionelle investorer som f.eks. pensionskasserne. Med tiden kan de vise sig også at være interessante for privatkunder. »En af fordelene ved at være i en stor bank som Nordea er, at jeg i vores kapitalforvaltning og markedsvision har en masse dygtige kolleger, der i den grad har fingeren på pulsen i forhold til de institutionelle investorer som f.eks. pensionskasser. Her kan vi hente inspiration til, hvad vi også kan tilbyde private investorer,« siger Anne Buchardt og uddyber, hvad det er for værdier, der var afgørende for, at hun kom tilbage til Nordea. »Jeg mener, at der i Nordea i bund og grund er fokus på, at det er mennesker, der udgør banken. Det er en kultur, hvor man i høj grad involverer medarbejderne.

Selvom det er en stor organisation, er der en ambition om at arbejde på tværs af afdelingerne. Samtidig er der en uformel tone, som gør, at mange synspunkter kommer frem. Det kan jeg godt lide,« siger Anne Buchardt.

Afslutningsvis kunne det jo være nærliggende at lokke et investeringstip ud af Anne Buchardt. Men som en professionel økonom, der vejer sine ord grundigt, er hun ikke typen, der anbefaler det ene eller det andet værdipapir uden at kende investorernes baggrund.

Men det kan dog blive til et enkelt godt råd: »Det må være, at man Anne Buchardt både kan være for risikovillig og for forsigtig. Du Alder: 45 år. går simpelthen glip af for Bopæl: Hellerup. meget, hvis du altid vælger Familie: Manden den konservative løsning. er embedsmand.

På samme måde som man Datter på 15 år. selvfølgelig også kan blive Og søn på 18 år. for risikovillig og sætte for meget på spil. Man skal Cand.polit., Københavns tage en balanceret løsning Universitet, 1996, lederog finde den løsning, der uddannelser på blandt passer bedst til en selv. Du andet SIMI og IMD. taber potentielt lige så meget ved at være for forsigTidligere: Danske Bank. tig som ved at være for riAlm. Brand Børs. sikovillig.« Unibank Markets.

BRIEF

marts ‘15

BAG OM BUCHARDT Hvad gjorde dig interesseret i økonomi?

Det var en samfundsfaglig studentereksamen, der gjorde mig interesseret i, hvordan økonomien hænger sammen i den store sammenhæng, og hvordan det finansielle system påvirker samfundet.

Men også, hvordan det påvirker os på det private plan, når f.eks. renten stiger.

Både du og din mand har jobs, hvor I arbejder meget.

Hvordan får I det til at hænge sammen?

Det går jo lidt nemmere nu, hvor vi har store børn. Da børnene var små, krævede det en meget høj grad af planlægning. Vi er to, som arbejder meget og har krævende jobs, men vi var også to til at være hjemme, når der var syge børn.

Vi har været to til at dele tingene.

Måske er det allervigtigste i virkeligheden, at man er fælles, og at ’mit job ikke er vigtigere end dit job’.

Hvordan ser din egen opsparing ud?

Min opsparing er i høj grad en pensionsopsparing, så den er i sagens natur relativt langsigtet.

Så jeg har meget bevidst en høj aktieandel. Jeg er ikke så nervøs for at have en høj risiko. Jeg har f.eks. også noget private equity, som har været en rigtig god langsigtet investering. Samtidig er det også vigtigt at have en global eksponering, f.eks. i form af aktier og obligationer i emerging markets.

Her er investeringsforeninger klart den bedste mulighed for at sikre en professionel forvaltning og samtidig opnå en fornuftig risikospredning i porteføljen.

31

AF THOMAS ENGELSMANN

Derfor stiller vi spørgsmål Bankerne skal i stigende grad kunne dokumentere, hvem de har som kunder.

Det sker som led i bekæmpelsen af hvidvask og anden økonomisk kriminalitet. brief har spurgt Private Bankings com­pliance officer Johanna Bach-Frommer om, hvad de mange spørgsmål dog skal gøre godt for.

J

o bedre vi kender dig, jo bedre kan vi rådgive dig. Derfor stiller vi dig en række spørgsmål, når du bliver kunde i Private Banking. Nogle spørgsmål stiller vi dog af helt andre årsager. »Ligesom andre finansielle institutioner bliver Nordea mødt af stigende krav i forhold til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Det omfatter blandt andet øget krav om dokumentation og rapportering til myndighederne,« forklarer Johanna Bach-Frommer, compliance officer i Private Banking.

De danske regler om ’forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og udbytte og finansiering af terrorisme’ (i daglig tale hvidvaskloven) udspringer af et EU-direk-

32

tiv. I hvidvaskloven er beskrevet en række undersøgelses- og underretningspligter, bankerne skal efterleve. F.eks. indeholder loven en såkaldt opmærksomhedspligt. Det betyder, at Nordea generelt skal være opmærksom på aktiviteter, som på grund af deres særlige karakter potentielt kan have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. »Som en af de største banker i Europa tager vi naturligvis vores samfundsansvar alvorligt. Det betyder, at vi arbejder proaktivt for at beskytte vores kunder, vores bank og samfundet generelt mod kriminelle handlinger som hvidvask, menneskehandel, narkohandel, finansiering af terrorisme, ulovlig

våbenhandel, skattesvig osv.,« siger Johanna Bach-Frommer.

Hun skynder sig at understrege, at den langt overvejende del af Nordeas flere end 10 millioner kunder naturligvis er ganske almindelige kunder med helt legitime bankforretninger. Men for at kunne finde de enkelte, som ikke er det, er banken nødt til at stille spørgsmål til alle – uden undtagelse. »Som minimum skal vi dokumentere, at vi har oplysninger om kundens navn og adresse, CPR- eller CVR-nummer samt oplysninger om kundens formue og formål.

Derfor er vi i gang med at indhente legitimation/ID på alle kunder samt oplysninger om, hvor formuen stammer fra. I praksis

BRIEF

marts ‘15

DET BETYDER ORDENE

» De mange spørgsmål er ikke et udtryk for mistænkeliggørelse af kunderne. Det er alene for at overholde lovgivningen og for at sikre, at oplysningerne ajourføres.« Johanna Bach-Frommer, compliance officer, Nordea Private Banking

kan dette f.eks. være kopi af pas, sygesikringsbevis og årsopgørelse fra SKAT. Hvis der er tale om et selskab, skal vi f.eks. have oplysninger om de reelle ejere. Disse oplysninger skal også ajourføres løbende,« fortæller Johanna Bach-Frommer.

Derfor stiller vi dig en række spørgsmål, når du bliver kunde i Nordea, og det bliver vi ved med under hele kundeforholdet. Vi spørger f.eks. om, hvor pengene på din konto kommer fra, eller hvorfor du har brug for visse af vores serviceydelser. Det gælder også, selv om du har været kunde i banken gennem mange år. »Alle banker skal dokumentere, at de kender deres kunder – også selv om de har været kunder igennem en årrække eller er børn. Det sker for at undgå, at der kan være tale om stråmænd for hvidvask. Bankerne risikerer påbud og bøder fra Finanstilsynet, hvis der foretages en inspektion, og der ikke er styr på dokumentationen for kundernes legitimation. De mange spørgsmål er ikke et udtryk for mistænkeliggørelse af kunderne.

Det er alene for at overholde lovgivningen og for at sikre, at oplysningerne ajourføres.

I Private Banking har vi heldigvis et tæt kundeforhold, idet vi ofte møder kunderne.« Kan jeg risikere, at Nordea giver mine oplysninger videre til andre? »Nordea overholder lovgivningen og er der-

med i nogle situationer forpligtet til at foretage indberetninger til myndighederne, f. eks. hvis der opstår en konkret mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, som ikke kan afkræftes. I så fald skal banken underrette hvidvaskningssekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Såfremt Nordea bliver kontaktet af myndighederne, kan vi være forpligtet til at udlevere oplysninger.« Kan jeg som kunde slippe for at give oplysninger om min formue? »Får vi ikke de nødvendige oplysninger, kan vi i sidste ende være nødsaget til at spærre en konto eller opsige kundeforholdet. Det er også i vores kunders interesse, at vi får disse oplysninger, og det har de fleste heldigvis en god forståelse for.«

»Alle banker skal doku­mentere, at de kender deres kunder – også selv om de har været kunder igennem en årrække eller er børn.« Johanna Bach-Frommer, compliance officer, Nordea Private Banking

HVIDVASK AF PENGE – at forsøge at få penge, der kommer fra kriminelle aktiviteter, til at se ud, som om de er erhvervet på ærlig vis, kaldes hvidvaskning af penge. Ifølge de regler og love, der er vedtaget for at forhindre hvidvask, skal personale inden for den finansielle sektor stille spørgsmål til kundeforhold samt transaktioner, hvor formålet ikke er tydeligt. I visse tilfælde skal de også bede kunden om at legitimere sig eller dokumentere transaktionens formål.

AML – kort for anti money laundering eller på dansk hvidvask af penge.

KYC – ”know your customer” eller på dansk kend din kunde er en fællesbetegnelse for principper, som banker er forpligtet til at være opmærksomme på.

Det omfatter blandt andet, at vi: • Skal kende kundernes identitet.

• Stiller spørgsmål til formålet med og forventet omfang af kundeforholdet.

• Reagerer på atypiske og mistænkelige transaktioner.

• Informerer rette myndigheder, hvis vi ikke kan afkræfte en mistanke.

FOREBYGGE FINANSIERING AF ­TERRORISME De krav, der stilles til pengeinstitutterne for at modvirke hvidvask, er også med til at forebygge finansiering af terrorisme.

En række forhold kan være med til at vække mistanke, som kan give anledning til en nærmere undersøgelse, f.eks. specifikke transaktioner til personer eller organisationer.

SANKTIONER – er restriktioner mod lande, personer, grupper, selskaber, organisationer o.l. og omfatter oftest våben­ embargo, indrejseforbud og indefrysning af penge og økonomiske ressourcer, der tilhører navngivne personer eller juridiske enheder. Aktuelt er der indført restriktioner mod Rusland og Ukraine. Nordea påser, at transaktioner overholder de internationale sanktioner.

FACTA – amerikansk lovgivning, som kræver, at finansielle institutioner verden over skal identificere og indberette konti, der føres af amerikanske kontohavere, til de amerikanske skattemyndigheder, IRS (Internal Revenue Service).

33

EFTER FYRAFTEN

» Det giver mening og sved på panden«

Arne Almind Mortensen er senior adviser i Nordea.

Også i sin fritid arbejder Arne Almind Mortensen for en bank – nemlig Fødevarebanken. Som frivillig chauffør slæber han kasser med mælk og kød og kører dem ud til krisecentre og herberger.

»J

eg vil gerne bruge min krop og hjerne på en helt anden måde end i mit daglige arbejde, hvor jeg arbejder ved en computerskærm med analyser, tal og regneark. Et frivilligt arbejde, som giver mening, og hvor jeg kan få sved på panden. Som chauffør på Fødevarebankens kølebil kommer jeg rundt til både donorer og modtagere, og vi bliver mødt af smil hele vejen rundt. Supermarkederne er glade for, at maden ikke går til spilde. På herbergerne og krisecentrene er de glade for maden til deres brugere. Samtidig er jeg med til at mindske madspildet, og det giver mig en god energi, at jeg gør en lille forskel. Det er også udfordrende at forsøge at dele sol og vind lige mellem modtagerne. For det nytter jo ikke at give alt kødet til det første stop på ruten. Jeg møder nogle mennesker, jeg normalt ikke ville møde, og jeg bliver mindet om, at jeg skal påskønne, at jeg har det godt. Et sted at bo, et arbejde og mad hver dag. Jeg får også en masse igen på den sociale konto. De frivillige hos Fødevarebanken er en blanding af unge og gamle, studerende og efterlønnere. Det betyder, at jeg har lært en masse spændende mennesker at kende, som er fælles om projektet. Og så bliver jeg godt træt i kroppen efter en vagt, hvor jeg har slæbt rundt på kasser med mælk og yoghurt.« FAKTA OM FØDEVAREBANKEN Fødevarebanken blev grundlagt som en frivillig forening i 2008 af Thomas Fremming. Foreningen var den første, der fandt et bud på en løsning på både madspild i industrien og fødevareknaphed hos socialt udsatte. Fødevarebanken uddeler mad seks dage om ugen mellem kl. 8 og kl. 18.

Hver dag kører de frivillige chauffører 3-4 skemalagte ruter med 4-5 indlagte stop hos modtagerne på hver rute. Ruten tager ca. fire timer og bemandes af en frivillig chauffør og en frivillig assistent.

Kilde: Fødevarebanken

34

Arne Almind Mortensen er 42 år gammel, bor i København og er far til en pige på seks år.

Hver anden lørdag er han chauffør for Fødevarebanken – en apolitisk nonprofitorganisation, som siden 2009 har modtaget overskudsmad fra fødevareproducenter, landbrug, supermarkeder og grossister og fordelt det blandt organisationer, der arbejder for og med samfundets socialt udsatte.

BRIEF

marts ‘15

AF LARS BO AXELHOLM • FOTO JACOB NIELSEN

4

1

1 Som frivillig i Fødevarebanken kører Arne en tur hver anden lørdag. Hans makker, Morten Harboe, er også frivillig. Denne lørdag i december er der tre stop på vejen: Kaoskonsulenterne i Valby, ­Dannerhuset i indre København og Basen på Østerbro.

2 Arne starter med at hente varer på Fødevarebankens lager. Bagved John Køppler, der er ansat i Fødevarebanken. Varerne tælles op, og det registreres, hvor meget de enkelte steder får. De tjekker også temperaturen på kølevarerne, inden de bliver afleveret. Alle varer over sidste salgsdato og dårlige grøntsager bliver taget fra og smidt ud.

3 Arne og Morten Harboe kører af sted fra lageret på Birkedommer­ vej i Nordvest.

4 Maden modtages i Dannerhuset i København K. Alle steder er personalet på stederne selv med til at vælge, hvor mange varer de kan bruge, og det varierer meget fra sted til sted.

5 Arne afleverer varer ud af bilen til en ansat i Kaoskonsulenterne i Valby. Til højre står en ung bruger af stedet.

2 3

5

35

NY I NORDEA

TINE CHOI DANIELSEN • Født 1973.

• Opvokset i Sønderjylland.

• 2000 MA i økonomi og Asien-studier, Aarhus Universitet.

• 2000-2004 Makroanalytiker, Sydbank.

• 2004-2007 Senior-valutastrateg, Fionia Bank.

• 2007-2012 Seniorstrateg, Nordea.

• 2012-2015 Chefanalytiker, Nykredit.

• Fra 1. marts 2015: Seniorstrateg i Nordea.

• Bor i Malmø. Har to børn.

AF MICHAEL RACHLIN FOTO JACOB NIELSEN

Hun tegner tendenserne

F

ra 1. marts er det Tine Choi Danielsen, der optræder i medierne og kommenterer de finansielle markeders udvikling på Nordeas vegne. brief mødte den 41-årige økonom i god tid før den første arbejdsdag for at høre om hendes forventninger.

Kommer der til at være et andet fokus, når du tiltræder som Nordeas seniorstrateg? »Nej, ikke på investeringssiden. Nordea har et meget stærkt team, der tegner strategien, og som jeg er en del af. Og det er teamets anbefalinger, jeg kommunikerer. Men måske vil medierne bruge mig på en lidt anden måde. Jeg har jo en stor viden om emerging markets, blandt andet i kraft af min mastergrad i Asien-studier. Men systemet bag Nordeas investeringsstrategi er det samme. Fokus vil dog blive bredere, for jeg skal også kommunikere Nordeas anbefalinger inden for opsparing mere generelt.« Men har seniorstrategens kommunikation udviklet sig over en længere årrække? »Ja, kommunikationen bliver en anden, i kraft af at finansstoffet ikke er nichestof, som det var for 15-20 år siden. I dag er der finansstof på TV 2 og mange andre medier, der bliver set og læst af hele Danmark, og efter finanskrisen er danskerne blevet mere interesserede i udviklingen på finansmarkederne. Det betyder, at vi i endnu højere grad skal undgå økonomsprog.« Er der noget, du kunne tænke dig at lave om på i mediernes dækning af finansstoffet? »Nej, der er ikke umiddelbart noget, jeg vil lave om. Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvor dybt medierne kommer med stoffet. Men de arbejder jo alle sammen under tidspres.« Da du fik stillingen, var overskriften i Børsen: ’Nordea har fundet sin nye Henrik Drusebjerg’. Hvordan var det?

»Først tænkte jeg, det var lidt ærgerligt.

Men kort efter tænker man, at hans navn fortæller, hvad stillingen dækker. Og så er det jo meget nemmere at fortælle folk, at jeg har overtaget Drusebjergs stilling. Så ved alle, hvad jeg skal lave.« Økonomi er vel stadig lidt en mandeverden. Synes du, at du bliver mødt med andre forventninger, fordi du er kvinde? »Både ja og nej. Selvom økonomi har været en maskulin verden, så er der jo efterhånden kommet en del kvindelige økonomer. Men der er måske ikke så mange på investeringsområdet.

Når jeg har været ude og holde oplæg for store grupper af kunder, så har kvinderne ofte sagt, at det er dejligt at høre en kvinde tale om investering, når nu man er vant til mænd i jakkesæt. Så er der også nogle mænd, der har fortalt mig, at de først tænkte – helt ordret: ’Hvad kan den lille pige dog fortælle mig om investering?’, efterfulgt af et ’men du er godt nok dygtig’. Det er ikke noget, jeg lader mig påvirke af.« Hvad er kommet mest bag på dig i din tid som økonom? »Det må være, at de lave renter er fortsat i så lang tid. Den havde jeg ikke set komme, og det var der nok heller ikke nogen andre, der havde. Det gør det til en spændende tid at være økonom i. Og det betyder, at mange lærebøger skal skrives om i forhold til for 15-20 år siden.« Hvad er det bedste ved at være tilbage hos Nordea? »Noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved Nordea, er, at man har en meget entydig strategi. Alle ved, i hvilken retning skibet sejler, og bakker op om det. Det kan godt ske, at det er et stort skib at vende, men når man vender, så er det noget, der virkelig betyder noget.«

»Måske vil medierne bruge mig på en lidt anden måde. Jeg har jo en stor viden om emerging markets, blandt andet i kraft af min mastergrad i Asien-studier.

36

BRIEF

marts ‘15

Sedlen

brief går tæt på pengesedler fra hele verden.

AF MAJA SEISTRUP

Verdens førende valuta

I TAL

Den amerikanske dollar er ikonisk.

På verdens­markedet har den været den førende valuta siden 2. Verdenskrig.

Den koster ca. 4,5 cent at producere pr. styk. Og den har fået en bragende start i 2015, hvor kursen har nået nye højder.

En amerikansk dollarseddel udstedt af skatteministeriet bliver i princippet aldrig forældet. Men da 1-dollaren er den af alle sedler, der er mest i omløb, bliver den gennemsnitligt slidt op på 5,9 år.

Til sammenligning holder en almindelig 100-dollarseddel i 15 år. Derfor udgør 1-dollaren omkring 45 ­procent af alle de nye penge, der bliver trykt i USA. Det blev til en produktion på 403.200.000 1-dollarsedler fra ­oktober 2013 til september 2014.

TRYKKET Hvis man stryger en finger hen over en dollarseddel, kan man mærke, at teksten hæver sig en smule. Det gør den sværere at kopiere.

Materialet, den er trykt på, består i virkeligheden af en fjerdedel hør og tre fjerdedele bomuld.

PORTRÆTTET Amerikas første præsident, George Washington, optræder første gang på en 1-dollarseddel i 1869. Dette portræt er malet af Gilbert Stuart, der var en af de mest anerkendte portrætmalere i starten af 1800-tallet. I sin levetid nåede han at male over hundrede billeder af George Washington.

SEGLET Symbolet betyder, at denne seddel er trykt i national­ banken i San Francisco. Samme information og flere specifikke detaljer kan aflæses i det grønne serienummer trykt nedenunder og øverst til højre på sedlen. 12 banker i USA kan trykke nye pengesedler, for eksempel banker i Atlanta, Minneapolis og Kansas City.

ÅRSTALLET Dette tal skifter ikke, som man skulle tro, hvert år, men cirka hvert tredje. Det betyder, at der har været væsentlige ændringer på visse pengesedlers design for at gøre dem sværere at kopiere. Dog aldrig 1-dollarsedlen, eftersom den på grund af sin værdi meget sjældent bliver forfalsket.

Underskrifterne på hver side af portrættet er sat af overhovedet og den finansansvarlige i skatteministeriet, så når de skiftes ud, ændres årstallet også.

VÅBENSKJOLDET Symbolet angiver, at sedlen er bestilt af den amerikanske regerings skatteministerium, Department of Treasury, som i dag står for tryk og fornyelse af alle amerikanske dollars. Ministeriet trykte de første pengesedler i 1861 for at finansiere borgerkrigen mellem Sydstaterne og Nordstaterne. 1-dollarsedlen blev introduceret et år efter. Den er blevet redesignet et utal af gange siden, men har fået lov at beholde det samme udseende de sidste 51 år.

Kilder: U.S. Department of the Treasury, Bureau of Engraving and Printing, Federal Reserve Bank of New York, Den Store Danske.

37

FRIRUM

AF TOMMY HEISZ FOTO TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN

Levealderen stiger i store dele af verden i disse år. Og vi skal finde nye måder at blive ældre på. Her er tre forbilleder: Den 86-årige tidligere direktør, som holder udviklingssamtaler med medarbejderne. Yogainstruktøren på 84, som underviser to gange om ugen. Og forfatteren, som modtog en fornem litteraturpris, da han var 85.

38

BRIEF

marts ‘15

»Der sker noget, når jeg bevæger mig.«

KNUD SØRENSEN, 86 ÅR Digter og forfatter fra Nykøbing Mors. Udkom i 2013 med sin seneste digtsamling, Først nu.

Modtog i 2014 den prestigefyldte litteraturpris Det Danske Akademis Store Pris.

Forfatteren Jeg skriver lidt om morgenen, og derefter går jeg en lang tur på omkring 8.000 skridt. Jeg går altid med skridttæller, så jeg holder øje med det. Jeg går som regel en tur langs med Limfjorden, eller også klarer jeg nogle ærinder inde i byen.

Det betyder meget for mig at gå. Der sker noget, når jeg bevæger mig. De ting, jeg har skrevet på om morgenen, begynder at falde mere på plads, og nye ting tager form. Jeg skriver hvert digt om 30 gange eller mere, så der skal mange gåture til, før det er helt på plads.

Jeg har altid arbejdet på denne måde. Det eneste, der har forandret sig, er, at jeg i dag kun er lyriker. Jeg kan ikke arbejde med de store sammenhænge som f.eks. i en roman.

Ellers er det præcis det samme. Og jeg er så taknemmelig for, at jeg har et erhverv, hvor jeg ikke behøver at gå på pension. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle lægge det her fra mig, for det gør mig jo så glad at skrive. Det betyder meget for mig at stå op og foretage mig det, jeg allerbedst kan lide, hver morgen.

39

»Jeg har en særlig ro i det, jeg laver.«

ANNI RØNDE, 84 ÅR Yogainstruktør. Har undervist siden 1975 og gør det stadig to gange om ugen.

Yogalæreren Mine kursister siger tit til mig, at de har det, som om de svæver, når de går herfra. Og når de siger sådan noget, er jeg nødt til at blive ved. Jeg kan lære dem noget om ro og nærvær, og det betyder meget for mig, at jeg kan give det fra mig. Det, jeg giver dem, er vigtigt, og det er noget, især jeg kan give dem, fordi jeg har så mange års erfaring og en særlig ro i det, jeg laver.

Det er stort at føle det nærvær, og at det kan flytte os så meget. Bare sådan noget som at lære at trække vejret ordentligt. Mod slutningen af timen får jeg dem altid til at slappe fuldstændig af i deres sind. De ligger i 10-12

40

minutter, hvorefter jeg kalder dem tilbage. De lærer at mærke sig selv fuldt ud og at udnytte hele deres lungekapacitet.

Jeg har også udgivet cd’er med yogaøvelser. Jeg synes, man må prøve at finde på noget nyt hele tiden. Det er nok noget, jeg har lært fra min mand, som ikke lever mere. Han var en rigtig iværksætter og lærte mig, at man ikke bare skal gøre det, der er nemmest. For mig ville det nemmeste være bare at stoppe helt, men det føles jo ikke rigtigt. Derfor tænker jeg hele tiden, at jeg lige napper en sæson mere.

BRIEF

marts ‘15

41

NILS FOSS, 86 ÅR Civilingeniør og tidligere direktør for blandt FLSmidth og FOSS og formand for Dansk Flygtningehjælp og Danish-Chinese Business Forum. Forfatter til Efter min bedste overbevisning – en bog om ledelse og iværksætteri, der netop er udkommet.

Forretningsmanden »Hvis man har evnerne til at gøre noget, er man forpligtet til at bruge dem. Det lærte jeg af min bedstefar, og det har jeg taget med mig hele livet,« siger Nils Foss.

For nylig udkom han med en bog med gode råd til ledere og iværksættere. I en alder af 86 år føler han stadig, at han har masser at byde ind med.

Af samme grund lægger Nils Foss én gang om ugen – når han ikke spiller bridge eller er til fitness – vejen forbi familievirksomheden FOSS i Hillerød. Her holder han udviklingssamtaler for de ansatte. »Jeg taler med alle fra ufaglærte til ingeniører. Vi taler om familien derhjemme, arbejdet og deres faglige og menneskelige udvikling. Selvom jeg har givet resten af

familievirksomheden videre til de næste generationer, så sætter jeg stor pris på at have disse samtaler. Man får jo nogle sandheder, når man sætter sig ned for at tale med de unge mennesker, og med min lange erfaring kan jeg give dem en masse gode råd med på vejen.

Udvikling optager mig meget, og den interesse er slet ikke blevet svækket med årene. I morgen interesserer mig meget mere end i går. Faktisk tænker jeg altid på i morgen. Det kan godt være lidt en udfordring for mig, for jeg kan have svært ved at være til stede i nuet. Men på den her måde holder jeg mig da i konstant bevægelse. Jeg vil ikke bare sætte mig ned og tænke på alt det, der har været.«

»Jeg tænker altid på i morgen.«

42

BRIEF

marts ‘15

43

ATTITUDE

44

Torsten Grunwald er embedsmand i Erhvervs- og Vækstministeriet og forfatter. Han blogger om den klassiske herregarderobe på stiljournalen.dk. Her er han fotograferet på Axelborg iført skræddersyet jakkesæt og skjorte samt håndsyede sko. Silkelommetørklædet er lavet af en syerske i Italien.

BRIEF

marts ‘15

» Et godt jakkesæt er bygget som en tank« Det giver overskud og frihed at følge reglerne for den klassiske garderobe, mener embedsmand, stilblogger og forfatter til den nye bog Den velklædte mand Torsten Grunwald.

Hans motto er ’Mode forgår – stil består’.

JA K K E SÆ T T E T, SPORTSJAKKEN OG STRIKTRØJEN

Man kan opdele ­klassisk tøjstil i jakkesættet, ­sportsjakken og striktrøjen. Mens jakkesættet er til arbejde, er striktrøjen med f.eks. lærreds­bukser til weekend og fritid. Sportsjakken med bukser i en anden farve er mere fleksibel og kan bruges både på arbejde og i fritiden.

Så er der det fine festtøj, først og fremmest smokingen til en elegant aften, og derudover kjole & hvidt til en gallaaften og jaketten til bryllup i kirken. Skjorte, slips og randsyede lædersko er andet fast inventar i den klassiske tøjstil.

Jakkesættet

Sportsjakken

Striktrøjen

AF MIKKEL ANDREAS BECK FOTO PATRICIA OCZKI

S

lipset skal have den rette farve. ­Knuden skal bindes rigtigt, så den passer til skjorteflippen, der igen skal have den rette vinkel. Buksernes længde skal være millimeterpræcis. De velpudsede sko og bæltets farvenuancer skal tænkes ind i helheden. For nogle lyder det måske som et regime af regler og en uafslappet start på dagen.

Torsten Grunwald, 41-årig embedsmand i Erhvervs- og Vækstministeriet, ser helt anderledes på det. »Den klassiske garderobe giver mig frihed på mere end ét plan. Jeg er fri for at tænke over, hvilket tøj jeg skal have på. Fri, fordi de fleste spørgsmål er besvaret på forhånd. Skjorte, slips og lædersko giver sig selv. Jeg kan fokusere på legen med detaljerne,« siger Torsten Grunwald, der har mottoet ’Mode forgår, stil består’, og som på dagen for interviewet er iklædt brun jakke, lyserød skjorte, grå flannelsbukser og mørkeblåt slips. »Desuden går jeg fri af modens pisk. Tøjet skal passe til den enkelte. Jeg er en høj og kraftig mand, så jeg kan ikke gå med smalle slips og tætsiddende jakkesæt, bare fordi det er moderne. Den klassiske garde-

robe har en robusthed mod tidens fluktuationer. Slår jeg op i et modeblad, har jeg det nærmest, som om jeg kigger på et abebur.« Torsten Grunwald ser sådan på det, at det, der udefra kan ligne et regime omkring påklædning, faktisk frigør et mentalt overskud hos ham. »Det er rigtigt, at klæder skaber folk. Den gode påklædning er med til at sætte en ambition for dagen. Men den hjælper også med at indfri den ambition. Hvis jeg føler mig velklædt, får jeg en energi og lyst til at gøre mig umage, som jeg kan bruge andre steder.« Torsten Grunwald fik interessen for den klassiske garderobe i de sene teenageår, da han begyndte at tænke nærmere over sit tøj. »Jeg kunne ikke finde hvile i moden. Det handlede om at komme hjem i min påklædning. Den klassiske tøjstil gav mig en form for ro. Det kunne man sikkert få interessante psykoanalyser ud af. Men basalt set går behovet vel på at få det indre og det ydre til at hænge sammen.« Fri af social tvang Torsten Grunwald har ikke fået den klassiske garderobe med hjemme-

G R U NWALDS BASALE Et blåt og et gråt jakkesæt.

Brun tweedjakke, blå blazer.

Grå flannelsbukser, lærredsbukser.

Lyse skjorter, især lyseblå og hvide.

Blå og vinrøde slips.

Sorte captoe-sko og brune derbys, randsyede.

En koksgrå vinterfrakke.

G R U NWALDS »FE M FO R B RYD E LS E R«

Tøj med synlige logoer

Såkaldt sjove detaljer som kontrastsyninger og farvede skjorteknapper

Spraglede strømper For korte jakker En jakkesætjakke skal dække enden – uanset hvad moden dikterer

For lav talje i bukserne

45

» Jeg tror faktisk, at jeg går mindre op i tøj end mange andre.« fra. Tværtimod. Hans far var en oprørsk 68’er og mente, det var forkert at gå med jakkesæt. »For ham repræsenterede jakkesæt, skjorte og slips noget hierarkisk og forlorent. Et system, der ekskluderede og dækkede over råddenskab.« Og det synspunkt deler sønnen. »Før kunne du blive deklasseret, set ned på eller dømt ude, hvis du ikke var klædt korrekt på. Det er fantastisk godt at være sluppet for det. I dag er jakkesættet rigtignok stadig en magtens dragt, men slet ikke, som det var tidligere. Nogle af de mest magtfulde mennesker i verden fra eksem-

Torsten Grunwald afviser, at hans kurs omkring påklædning bunder i snobberi. »Snobberi er at føle sig finere end andre, og det gør jeg ikke. Jeg har fundet ro og fornøjelse i den klassiske stil, og jeg tror faktisk, at jeg går mindre op i tøj end mange andre. Jeg tænker ikke længe over det tøj, jeg vil tage på om morgenen. Det giver stort set sig selv.« Kvalitet ældes med ynde Kvalitet og levetid var blandt de faktorer, der drog ham mod den klassiske stil. »Modetøj slides ofte grimt. Et godt jakkesæt er bygget som en tank. Kvalitetsmaterialer ældres med ynde.« Han giver et eksempel: »Jeg så for nylig to billeder af prins Charles. På det ene er han 18 år gammel, mens det andet er taget 40 år senere. På begge billeder har han det samme par håndsyede Lobb-sko på. Man kan se små reparationer hist og pist, men skoene er kun blevet flottere med årene. Der er sjæl i de sko.

Du kan se, at et menneske har båret dem.

Livet har aflejret sig i dem.«

pelvis Silicon Valley går klædt i gummisko, jeans og T-shirt.« Det er gode nyheder for den klassiske stil. »Det bringer mig til at sige, at jakkesættet er sat fri. Du kan vælge det til, men du er ikke længere udsat for social tvang. Der er en tradition, men man bestemmer selv, om man vil følge den. Tidligere sagde man – ’Du er ikke på niveau’. Det kan ingen sige i dag.« Han indrømmer dog, at han selv kaster et blik på tøjet som noget af det første. »Jeg kan ikke sige mig fri for at tage stilling. Men jeg tænker ikke bare, at hvis folk er dårligt klædt, så er de dårlige mennesker eller dårlige til deres arbejde.«

T R E ST I L I KO N E R I F Ø LG E G R U NWAL D DEN

underspillede

Cary Grant, 1904-1986 · Engelskamerikansk skuespiller. Kendt for sin afdæmpede elegance.

FOTO: SCANPIX

DEN

Gianni Agnelli, 1921-2003 · Italiensk magnat. Kendt for sprezzatura – den elegante nonchalance; kunsten at se ligeglad ud uden at være det.

flamboyante

Edward, Duke of Windsor, 18941972 · Engelsk konge i under ét år, men stilikon hele livet og stadig mere end 40 år efter sin død. Kendt for sin flamboyante stil med generøs anvendelse af farver og mønstre.

»En mand vokset op i et yderst velstående hjem, og han har formentlig frekventeret en skrædder, fra han kunne gå. Den italienske konge af velklædthed, og det siger ikke så lidt.

Han udgør forskellen på den ferme og virtuosen. Han kan som den geniale tennisspiller slå det usete, perfekte slag med det forkerte greb. Gik eksempelvis med sit ur uden på skjortemanchetten og af og til med slipset ud over vesten.«

»Påklædningen i det engelske kongehus er – og var især – afsindig vigtig.

Hertugen af Windsor lærte alt fra barnsben.

Fra spæd var han i far og mors benhårde beklædningsskole med adgang til det bedste tøj. Et wunderkind, hvad angår tøjets æstetik, selv om han var nok så politisk uduelig. Går hele vejen, til kanten og lidt over, men uden at det bliver vulgært.

Mestrede som ingen anden brugen af farver og vilde mønstre.«

FOTO: SCANPIX

46

nonchalante

FOTO: ALLOVERPRESS/CORBIS

»Verdensmesteren i underspillet stil.

Gik i ensfarvede jakkesæt, ensfarvede skjorter og ensfarvede satinslips.

Manden bag citatet ’Det kræver 500 vellykkede detaljer at gøre ét godt indtryk’. Sendte engang nogle nye skjorter tilbage til skrædderen for at få taget to millimeter af skjorteflippen.

Ikke nonchalant som Agnelli og ikke overdreven som Edward, men fuldkommen lydefri i sin påklædning.«

DEN

BRIEF

marts ‘15

Fortidens kort set med nutidens øjne Kilder: Det Kongelige Danske Bibliotek, Lisbeth Eilersgaard C ­ hristensen ved Odenses Bymuseer, Jellingprojektet ved Nationalmuseet, Den Store Danske, Kartografen Johannes Mejer af J. Lauridsen, Henrik Dupont og Mette Colding Dahl.

Atlas AF MAJA SEISTRUP

Holdt i 150 år Dette kort blev udarbejdet i 1650 – ved hjælp af rejseberetninger, iagttagelser af månen og opmåling af vinkler i landskabet. Resultatet er imponerende præcist.

Kortet er et af de første detaljerede kort over Danmark, som landet så ud dengang.

Johannes ­Mejer tegnede i 1650 sit danmarkskort til kong Frederik III, og kongen havde det hængende på sit kontor i så mange år, at de oprindelige farver er falmet. Så det bliver behandlet forsigtigt på Det Kongelige Bibliotek i København,

hvor det hører til i dag. Johannes Mejer arbejdede med sit danmarkskort ud fra en kombination af rejsefortællinger, iagttagelser af månen og en målemetode inspireret af blandt andre T ­ ycho Brahe. Brahe kortlagde Ven ved at måle vinkler fra forskellige højdepunkter i landskabet. Johannes Mejer er den første, der har brugt en

lignende metode i resten af ­Danmark.

Kortet er ikke præcist nok til at sige noget videnskabeligt om datidens landskab.

Men det viser ifølge n ­ utidens kartografer Danmarks hovedformer og kystlinje langt bedre end samtidige kort. Faktisk blev det ikke overgået i detaljerigdom før 150 år senere.

Denne reproduktion af det originale kort er fra 1842.

Johannes Mejers kort er lavet med jerngallusblæk, som man fremstillede selv af garvestofholdige plantedele, jernsulfat, gummi arabicum, vand og måske vin eller honning.

Papiret er kludepapir, som blev fremstillet i hånden af hør eller bomuld. Det originale kort måler 125 x 134 cm. Målestoksforholdet er ca. 1:350.000.

Mejer var usædvanligt præcis i sin opmålinger af Danmark. Til gengæld kan man ikke helt regne med de mange detaljer på kortet. En rød plet angiver, at der ligger en gård – og er der kors på, betyder det en kirke. Men Mejer har placeret symbolerne tilfældigt, og man skal derfor være forsigtig med at konkludere noget ud fra dem.

KONGELIG KARTOGRAF Kong Christian IV udnævnte i 1647 Johannes Mejer til kongelig matematiker og kartograf. Mejer havde ry for at være utrolig detaljeret for sin samtid – et ry der udfordres af at han også producerede flere kort inspireret af sagn og et, der kunne bruges til at finde vej til Paradisets Have. Men man skal huske, at det dengang var almindeligt at udtrykke drømme og erkendelser i kort.

47

UDSYN

Kampen om

ARKTIS Med den globale opvarmning smelter isen i Arktis, og det kan give adgang til de enorme energiressourcer, der ligger under havbunden.

Derfor kæmper de fem arktiske nationer om råderet over den arktiske undergrund. Indtil videre er kampen udkæmpet med diplomati og forskning. Men mod øst placerer Putin tropper i Arktis.

AF RASMUS KARKOV ILLUSTRATIONER METTE FUNCK

D E V I L H AV E N O R D P O L E N – de enkelte landes krav og interesser

Danmark

Canada

Rusland

Norge

USA

– 707 kilometer fra Nordpolen

– 769 kilometer fra Nordpolen

– 911 kilometer fra Nordpolen

– 1.024 kilometer fra Nordpolen

– 2.078 kilometer fra Nordpolen

Danmarks engagement i Arktis skyldes dels frygten for at gå glip af olieindtægter, dels interesse i at udvide det nationale territorium og ikke mindst sikre forholdet til Grønland. Siden har det vist sig, at den tætte kontakt mellem de arktiske nationer har sikret Danmark nemmere adgang til de inderste cirkler i Washington og Moskva, hvilket spiller en ikke ubetydelig rolle i den danske Arktis-strategi. Oprindeligt kom det frem, at Danmark havde afstemt et krav på 150.000 kvadratkilometer med Canada, men Canada sprang fra, og derfor har Danmark nu fremsat krav om et område på hele 895.000 kvadratkilometer.

Inklusive Nordpolen. Kravet på det enorme område skal ses i lyset af, at der skal være noget at give af i senere forhandlinger. Danmarks fordel i forhold til Nordpolen er, at Grønland er det land, der er tættest på Nordpolen.

Det arktiske område har stor betydning for nationalidentiteten i Canada og bliver ofte brugt indenrigspolitisk, f.eks. i valgkampe. Det skete i 2013, da Canada skulle have afleveret et fælleskrav til FN, som de havde afstemt med Danmark. Men Canada sprang fra og ventes nu at kræve et område, der overlapper dele af Danmarks krav – blandt andet kravet om selve Nordpolen.

Rusland har en kystlinje til Det Arktiske Hav på hele 24.000 kilometer og fremsatte første gang krav i 2001. De lægger ikke skjul på, at de mener, de har ret til Nordpolen. Som Danmark har Rusland foretaget grundige undersøgelser af Lomonosovryggen, som de mener er en forlængelse af den russiske kontinentalsokkel. Rusland har økonomiske, militære og nationale interesser i området. Når Nordøstpassagen bliver farbar, vil en stor del af verdens handelstrafik sejle gennem russisk territorium. Det giver Rusland mulighed for at skabe en ny infrastruktur med store havne og udbygget jernbanenet.

Ruslands invasion af Ukraine og enorme oprustning i Arktis skaber en ny militærstrategisk situation i forhold til USA og forhandlingen om Det Arktiske Hav.

Norge har som det eneste land fået godkendt sit krav til et område nord for Svalbard. Norge vil muligvis fremsætte yderligere krav senere. I 2011 delte Rusland og Norge Barentshavet mellem sig. Ruslands vilje til kompromis dengang giver måske håb for en fredelig deling af Det Arktiske Hav.

USA’s arktiske intentioner er ikke helt klare. På den ene side er møderne i Det Arktiske Råd højt prioriteret, som man så, da udenrigsminister Hillary Clinton deltog, mens Danmarks udenrigsminister Lene Espersen som bekendt tog til Mallorca. Men som udgangspunkt mener USA ikke, at andre nationer skal blande sig i deres eventuelle krav. Derfor har de ikke ratificeret FN’s havretskonvention, som er grundlaget for, at FN kan godkende nationernes krav på undergrunden. USA mener ikke, at Rusland har krav på farvandet i Nordøstpassagen, eller at Canada har krav på farvandet i Nordvestpassagen, da de opfatter det som internationalt farvand. Til gengæld har USA underskrevet Ilulissat-aftalen, som er de fem arktiske nationers aftale om at ordne fordelingen i god ro og orden.

48

BRIEF

marts ‘15

Den Arktiske Cirkel SOMMER-ISGRÆNSE Gennemsnit 1979-2000 September 2007 September 2012

Kilde: The Economist

LOMONOSOVRYGGEN Lomonosovryggen er en undersøisk bjergkæde, der løber fra Grønland forbi Nordpolen og over til den russiske kontinentalsokkel. Den er central i de russiske, canadiske og danske krav, da alle tre nationer hævder, at den er en udvidelse af deres kontinentalsokkel. Derfor skal landene forhandle sig frem til en opdeling, hvis deres krav bliver godkendt.

49

KONSEKVENSER VED ET ISFRIT ARKTIS iver adgang til op mod 25 procent af verdens fossile energireserver.

G Åbner for fragtruter via Nordøst- og Nordvestpassagen.

• Tvinger Danmark og Grønland til tæt samarbejde.

• Sikrer Danmark adgang til magtfulde forhandlingsborde.

• •

øjrisiko for miljøkatastrofer.

H Øger den globale opvarmning og vandstand.

• Truer den arktiske befolknings levevis.

• Tilspidser den militære situation mellem USA og Rusland.

• •

»Tanken om at eje Nordpolen er absurd, fordi en pol ligesom dens modpol nærmest per definition er planetarisk fælleseje,« Jens Christian Grøndahl, forfatter

å langt mod nord, at tidszonerne ophører, og jordens rotation næsten går i stå, er kampen netop blevet intensiveret. 4.000 meter under havoverfladen i Ishavet ligger Nordpolen, og i dette område kan verdens fossile fremtid befinde sig. I ørkenstaterne er olien ved at slippe op, men i det arktiske rige, hvor dagen varer i månedsvis, og natten føles endnu længere, befinder 25 procent af verdens energireserver sig. Hidtil har området været utilgængeligt, men nu smelter isen, farvandet bliver farbart, og det vil føre til massive økonomiske, diplomatiske, politiske og militære ændringer over hele verden. For de fem arktiske nationer kan det få stor betydning. »Arktis er et ureguleret område, men nu hvor isen smelter, er de store spillere kommet på banen. De har

50

alle en interesse i en fredelig fordeling af området, men samtidig arbejder forskere og diplomater på højtryk for at stille landene bedst muligt. Diplomati er nogle gange en købmandsforretning, og i sidste ende bliver fordelingen afgjort ved forhandlingsbordet,« siger Jeppe Strandsbjerg, der er ekspert i arktiske forhold på Copenhagen Business School.

Tættest på Nordpolen Det krav, Danmark har fremsat i december 2014, er blandt andet funderet i et årtis videnskabelige undersøgelser af Ishavet ud for Grønlands nordlige kyst, blandt andet af den underjordiske bjergkæde, den såkaldte Lomonosovryg, under ledelse af Christian Marcussen fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Selv om der ikke umiddelbart er værdier under selve Nordpolen, er polen med i kravet ud fra sin stærke symbolværdi og en tankegang om at udvide territoriet mest muligt. »Geologi er ikke en eksakt videnskab. Det er en ophobning af kendsgerninger, men vi mener, vi har nogle gode argumenter for at kæde Lomonosovryggen sammen med Grønland, og i forhold til Nordpolen har vi den fordel, at Grønland er tættest på,« siger Christian Marcussen.

Men det er langtfra sikkert, at Rusland eller Canada, hvis krav også er bundet op på Lomonosovryggen, stiller sig tilfredse med det argument. Arktis spiller så stor en rolle i canadisk indenrigspolitik, at landet sprang fra en aftale med Danmark om afstemte krav. Som reaktion har Danmark nu fremsat et krav på 895.000 kvadratkilometer i stedet for det planlagte krav på 150.000 kvadratkilometer. På den anden side af Lomonosovryggen har Rusland længe ageret på Nordpolen, som var den allerede

BRIEF

marts ‘15

deres. I 2007 placerede de ved hjælp af en miniubåd det russiske flag på bunden af havet ved Nordpolen, faldskærmstropper er landet på isen, forud for vinter-ol i Rusland sidste år var flammen på den 90. breddegrad, og endelig foregår der en massiv militærstrategisk troppeopbygning langs den 24.000 kilometer lange kystlinje mod Det Arktiske Hav. »Situationen i Arktis er blevet betændt efter Ruslands invasion af Ukraine. Det tvinger det danske forsvar til at overveje arktiske scenarier,« siger journalist og forfatter Martin Breum, der har fulgt kampen om Arktis i bøgerne Når isen forsvinder og Balladen om Grønland.

Ruslands høge I den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste fylder Arktis et selvstændigt kapitel. Risikoen er, at præsident Putin kan komme under internt pres, hvis forhandlingerne om Nordpolen ikke forløber tilfredsstillende. Et andet problem er, at FN behandler kravene i den rækkefølge, de er blevet fremsat i. Rusland fremsatte deres oprindelige krav, som senere er og vil blive udvidet, allerede i 2001. Derfor bliver deres krav færdigbehandlet i løbet af de kommende tre år, mens det danske krav først forventes færdigbehandlet i slutningen af 2020’erne. Forsvarets Efterretningstjeneste frygter, at Rusland vil forlade den fredelige Arktispolitik, hvis FN ikke godkender deres krav, og omvendt er der risiko for, at Rusland vælger at se en godkendelse af kravet som en reel afgørelse af opdelingen af Arktis, inden Danmark kan håndhæve sit krav. »Rusland går efter en fredelig løsning, men der er hardliners i Moskva, og hvis den fløj får magt, er der risiko for, at de vil spille med de militære muskler. De er ved at genetablere nordflanken fra den kolde krig, og jeg har bemærket, at de placerer de permanente baser ud for det område, der kan opstå uenighed om. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig en egentlig væbnet konflikt.

Men Rusland markerer deres tilstedeværelse og hævder suverænitet over noget, som ikke er deres,« siger Claus Mathiesen, der er tidligere forsvarsattaché i Ukraine og lektor på Forsvarsakademiet med speciale i Rusland og Arktis.

Forhandlingerne om fordelingen af Arktis har sikret Danmark en unik position på verdensscenen. Vi fylder simpelthen mere i Beijing og Washington og Berlin, fordi vi hænger sammen med Grønland, som udenrigsminister Martin Lidegaard for nylig sagde om forhandlingerne i DR Deadline. I dag diskuterer parterne samt diverse observatører som EU og Kina i Arktisk Råd. Men selv om forhandlingerne i Arktisk Råd sikrer Danmark direkte adgang til verdens stormagter, så mener tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, at Danmark bør arbejde for, at møderne i initiativet Arctic Five, der kun består af de fem kyststater, bliver genoptaget. »Danmark har en meget stærk position i Arctic Five.

Det er det eneste sted, hvor Danmark spiller førsteviolin i forhold til USA og Rusland. Det er en unik position, og

alle fem lande har en interesse i at fortsætte forhandlingerne uden indblanding. Hvis der sker ulykker eller miljøkatastrofer i Arktis, er der ikke nogen af observatørerne i Arktisk Råd, der vil betale for det, og så er det de fem kyststater, der sidder med aben,« siger Per Stig Møller.

Der er dog ingen tvivl om, at aktører som Kina og EU vil protestere over at blive udelukket fra beslutningerne omkring et område med så stor sikkerhedspolitisk og handels- og miljømæssig betydning.

Fredet verdensarv I det hele taget har opdelingen af Arktis hele verdens opmærksomhed. Et isfrit Arktis skaber en ny strategisk situation, nye handelsruter, flere fossile brændstoffer og en klima- og miljømæssig højrisikosituation. Hvis der sker olieudslip i Arktis, vil det ikke alene være meget svært at organisere et beredskab – det bliver også forværret af, at de bakterier, der nedbryder forurening i andre oceaner, ikke findes i Arktis’ kolde hav.

Samtidig virker det decideret provokerende på mange, at den mekanisme, der gør Arktis isfrit, nemlig den globale opvarmning, vil blive forværret med energireserverne i undergrunden under den smeltende is.

Derfor argumenterer mange for, at Arktis slet ikke skal opdeles, men i stedet blive en fredet del af verdensarven eller gøres til neutralt område som Antarktis. Blandt dem er forfatteren Jens Christian Grøndahl. »Tanken om at eje Nordpolen er absurd, fordi en pol ligesom dens modpol nærmest pr. definition er planetarisk fælleseje,« siger han.

FN’S HAVRETSKONVENTION Et land har ret til havet, havbunden og undergrunden i en 200-sømilszone fra kysten. Retten til havbund og undergrund kan udvides, hvis kontinentalsoklen strækker sig ud over de 200 sømil. FN godkender krav, selv om de konflikter indbyrdes. USA har ikke tilsluttet sig konventionen, da de ikke mener, at FN skal fastsætte deres grænser.

51

debrief

Agnete Gersing har været direktør i Konkurrencestyrelsen siden 2006. Hun er 51 år og cand.polit. fra Københavns Universitet.

AF MICHAEL RACHLIN gik efter at udkonkurrere deres konkurrenter.

Den viste meget tydeligt, at danske virksomheder var klart mindre konkurrenceorienterede end udenlandske.

» Konkurrence gavner samfundets svageste«

Hvad er forklaringen på det?

Vi er jo et lille land, der har en lang tradition for samarbejde i vores erhvervskultur på godt og ondt. Det har nogle styrker, men det kan også være med til at svække konkurrencekulturen.

Og så fik vi meget sent en moderne konkurrencelovgivning i Danmark. F.eks. er det kun 15 år siden, det blev forbudt at lave karteller.

Det er jo ret tankevækkende, at noget, som i dag er hardcore-ulovligt og kan give fængselsstraf, har været tilladt for ret kort tid siden.

Hvorfor er konkurrence vigtig for samfundet?

Konkurrence er utvetydigt et gode. Konkurrence er en afgørende drivkraft for vækst og forbrugervelfærd. Der er helt overvældende dokumentation for, at konkurrence giver forbrugerne lavere priser, bedre kvalitet og et stort udvalg. En effektiv konkurrence styrker også virksomhedernes konkurrenceevne.

Men alligevel er mange skeptiske over for f.eks. ’konkurrencesamfundet’?

Jeg tror, at tingene bliver blandet lidt sammen.

For mig er der stor forskel på den konkurrence, der er ude på markederne, og konkurrence på det mere personlige plan.

Det sidste har jeg ikke nogen holdning til.

Men det første er entydigt godt.

Den tidligere regering havde et mål om, at Danmark skulle være på højde med de

FOTO: PRESSEFOTO

Konkurrence- og Forbruger­ styrelsens direktør, Agnete Gersing, har markeret sig som en utrættelig forkæmper for mere konkurrence. Hun mener dog ikke selv, at hun er et stort konkurrence­menneske.

bedste i verden i 2010, når det handlede om konkurrence. Nåede vi det?

Vi har i hvert fald taget et meget stort skridt i den rigtige retning både under den nuværende og den forrige regering. Der er blandt andet kommet en mere effektiv fusionskontrol, og vi har fået skærpet straffene for at overtræde konkurrenceloven markant. Der er sket stor fremgang på stort set alle fronter, men der er stadig nogle store udfordringer – især i forhold til de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv. Og vi har også et meget stort potentiale for at forbedre konkurrencekulturen blandt forbrugere og virksomheder.

Hvad er der i vejen med virksomhedernes konkurrencekultur?

Vi lavede en undersøgelse for nogle år siden, hvor vi kvalitativt gik ud og spurgte danske, engelske og tyske virksomheder om, hvor meget de gik efter at effektivisere, og hvor meget de

Skader eller gavner konkurrencen samfundets svageste?

Konkurrence kommer om noget samfundets svageste til gode. Jo færre penge man har som forbruger, jo vigtigere er det, at man har en effektiv konkurrence, der holder priserne nede og kvaliteten oppe. Det er ekstremt vigtigt for de forbrugere, der har få penge.

Er du selv et konkurrencemenneske?

Både ja og nej. Jeg går ikke meget op i at vinde over andre. Jeg konkurrerer i virkeligheden mest med mig selv. F.eks. vil jeg hele tiden blive bedre til at stå på ski eller spille klaver. Jeg vil gerne blive dygtigere til alt, hvad jeg laver.

Sammenligner du selv priser, når du køber større ting?

Jeg er meget bevidst om, hvor vigtigt det er at være aktiv forbruger. Vi kan gøre rigtig mange ting her i Konkurrencestyrelsen, men hvis forbrugerne ikke systematisk afsøger markedet og prøver at finde det bedste og det billigste, så er det rigtigt svært at skabe effektiv konkurrence.

Og det ligger mig meget på sinde, når jeg køber større ting. Jeg afsøger markedet, når jeg skal købe noget større, og Læs temaet jeg forhandler mig også om konkurrence i denne udgave frem til rabatter. af brief.

Download hele interviewet som podcast, og hør flere anekdoter fra Agnete Gersing på nordeaprivatebanking.dk/brief