brief 23

brief Oktober 2016

nr.

23

Sådan løser vi Europas krise Fem markante stemmer · s.18 Den svære andenplads Nederlag eller springbræt · s.36 Frokostpausen Et ærkedansk hverdagsritual · s.42

Tokyo Mexico City Delhi Øresund City Jing-Jin-Ji

Megabyer Hver dag flytter hundredtusinde mennesker til klodens storbyer.

Vi undersøger byernes vilde vokseværk. · s.6

FOTO: SCANPIX/REUTERS/ALY SONG

Planlægning – en by i Kina

2

Over halvdelen af verdens befolkning bor i dag i byer. Bevægelsen fra land til by går så hurtigt, at udviklingen for længst har overhalet dem, der forsøger at planlægge udviklingen.

Den østkinesiske by Tianducheng i provinsen Hangzhou er et af de mere groteske eksempler på fejlslagen byplanlægning. Her stræber en tro kopi af Eiffeltårnet mod himlen omgivet af, hvad der skulle være et kinesisk Paris, komplet med avenuer og springvand. Byggeriet begyndte i 2007 og skulle tiltrække velhavende kinesere i et land, hvor tilstrømningen til byerne er eksploderet.

Tianducheng mangler dog en vigtig del af det, Paris har at byde på.

Ikke mindst mennesker. I dag ligger den hen som en spøgelsesby med kun godt 2.000 indbyggere. Nogle af de mest foretagsomme har fundet ud af at bruge pladsen ’Champs Élysées’ til noget nyttigt: at dyrke grøntsager.

I denne udgave af brief ser vi på byernes vilde vokseværk.

brief

oktober ‘16

3

Det vil jeg læse

Rune Hjort Snedevind

Mia Kvistgaard

Thomas Silkjær

Investeringsrådgiver, Nordea Kgs. Lyngby

Investeringsrådgiver, Nordea Jylland Nord

Teamleder, Nordea Fonde

Jeg er selv tilflytter og synes, jeg bor i en af de mest fantastiske storbyer, jeg har besøgt, København. Så jeg er meget interesseret i at vide mere om, hvordan urbaniseringen påvirker den verden, vi kender. Det er ikke kun herhjemme, men hele verden rundt. Måske specielt i Asien, hvor vi ser Megabyer vokse hurtigt og til enorm størrelse. Hvordan følger vi og vores samfund med den udvikling?

Det er jo et emne, der har været meget oppe at vende: Europa – hvad nu? Hvordan skal løsningen være? Er det ’kun’ EU’s skyld, at der er så mange udfordringer i EU? Jeg synes ikke mindst, at afsnittet om euroen virker interessant: »Vi har brug for en banksektor, som reelt kan låne ud og skabe ægte vækst i økonomien.

Eurozonen er kernen i EU, og den kerne virker ikke.«

Jeg glæder mig til at læse artiklen En dag i Singapore.

Jeg skal til Bali i november og planlægger et stop i Singapore. Derfor glæder jeg mig også til at læse temaet om megabyerne. Urbaniseringen, i specielt Asien og Kina, men ligeledes i resten af verden, er utrolig spændende.

Indhold TEMA

ATTITUDE

Megabyer

Europa tilbage på sporet

Vokseværk SIDE 6

Alle vil være som København SIDE 10

Nu må det være kvindernes tur SIDE 18

SIDE 23

SIDE 15

UDSYN SEDLEN

Verdens smukkeste seddel

Ligestillingschefen

Mangfoldighed er godt for bundlinjen SIDE 29

ATLAS

Amerikas dåbsattest

Byen kan gøre os dummere

INDSIGT

Det pengeløse samfund

Farvel til mønterne SIDE 24

SIDE 17

Vis mig dit skrivebord SIDE 31

En dag i Singapore SIDE 34

UDSYN

Næstbedst

Den svære andenplads

FRIRUM

Frokostpausen

En bid af Danmark SIDE 42

UDSYN

Ortofon

Virksomheden, der nægter at dø SIDE 48

DEBRIEF

Forbillede

København er verdens mest liveable by SIDE 52

SIDE 36

MAGASINPRIS

brief er blevet hædret med en fornem designpris for årets flotteste ’startopslag’ af MDID (magasindesignere i Danmark). Interviewet med den danske verdensklassedirigent Thomas Søndergård kan downloades på nordea.dk/brief

4

brief

oktober ‘16

Udgiver: Nordea Private Banking Nicolai Eigtveds Gade 8 Postboks 0850 0900 København C Kontakt: brief@nordea.com Redaktion: Charlotte Auken (ansv.), Jesper P. Mørck (redaktør), Thomas Engelsmann Skribenter: Henrik Denta, Anders Ryehauge, Martin Leer Scharnberg, Mads Nyvold, Frank Stokholm og Cathrine Huus Tilrettelæggelse: Karen Gahrn og Julie Bondo Gravesen Datagraf Communications Grafisk design: Thomas Brandstrup Datagraf Communications Illustration: Jørgen Stamp Forside: Panthermedia Tryk: Datagraf Communications

ING KN

NOR DI

MILJØMÆR SK

006

541 Tryksag

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende.

Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin.

Spænd sikkerhedsbæltet, turbulens forude

V

i påstår ikke, at vi i Private Banking kan forudse udfaldet af de verdenspolitiske begivenheder, der forandrer vores hverdag. Som da briterne i maj tog alle på sengen og stemte nej til EU eller det forestående præsidentvalg i USA, som tegner til at blive lidt af en gyser.

Derimod kan du som kunde i Private Banking forvente, at vores eksperter og strateger sætter de geopolitiske begivenheder ind i en investeringsmæssig sammenhæng.

Det betyder, at du altid kan få vores bud på, hvad f.eks. briternes nej betyder for din valgte strategi og udviklingen i din formue.

Nordea er Nordeuropas førende formueforvalter, og derfor kan din rådgiver trække på et unikt bagland af specialister og analytikere, som dagligt følger markederne tæt.

Spørger man dem, må vi indstille os på øget turbulens på de finansielle markeder, i takt med at det amerikanske valg nærmer sig.

Er der noget, investorerne ikke bryder sig om, er det usikkerhed, og lige nu er sigtbarheden på markederne nedadgående.

Uanset om det bliver Hillary Clinton eller Donald Trump, som de næste fire år kan sætte sig i The Oval Office, er det vigtigste valg helt dit eget: Nemlig at du, sammen med din rådgiver, har lagt den strategi, der er rigtig for dig og din formue.

God fornøjelse med brief.

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

5

TEMA | Megabyer

6

brief

oktober ‘16

For 200 år siden boede kun to procent af verdens befolkning i byerne. I dag er over halvdelen af verdens befolkning byboere.

Over hele verden vokser megabyerne så hurtigt, at hverken miljøet, infrastrukturen – eller sjælen – kan følge med.

Og ikke engang FN kan svare på, om der overhovedet længere er tale om byer.

AF ANDERS RYEHAUGE

V

ed første øjekast ligner Shenzhen en succes. Langt op i 1970’erne var den kinesiske by blot et søvnigt fiskerleje med lige godt 15.000 mennesker. I dag er den kendt som det asiatiske Silicon Valley og står med sine utallige skyskrabere og lige knap 13 millioner indbyggere som det måske klareste eksempel på det globale fænomen urbanisering. Men dykker man ind bag betonfacaden, åbner der sig en helt anden historie. »Som jeg ser det, er det en menneskelig katastrofe, der lurer,« siger Niels Bjørn.

Han har en ph.d i urban kompleksitet fra Københavns Universitet og er forfatter til bogen Livet i Kinas kæmpebyer fra i år.

Det seneste årti har han besøgt og boet flere steder i Kina for at prøve at forstå livet i så hastigt voksende byer. »Hastigheden optog mig fra begyndelsen, for de kinesiske byer voksede så hurtigt, at jeg havde svært ved at forstå, hvad det betød, og hvilke konsekvenser forandringshastigheden har for dem, der lever der. Det ligner ikke noget, vi kender fra Europa eller Shenzhen · En gyde havde set før,« siger han. i bydelen Baishi­ Særligt var det mødet med zhou i Shenzhen.

Her har myndighe­ Shenzhen, der efterlod et aftryk. I derne i over 10 år 1978 gjorde den kinesiske regering lovet byudvikling, byen nord for Hongkong til den men intet er sket. første såkaldte ’Special Economy Zone’, der skulle skabe incitament for nye virksomheder og dermed øge arbejdsudbuddet i området. Det må man så sandelig sige lykkedes, for millioner og atter millioner strømmede – og strømmer fortsat – til byen med ønsket om et bedre liv end det, der er muligt på landet. »Hongkong, der ligger lige ved siden af, er let at forstå, for den er gammel og har en historisk bykerne, men Shenzhen er en helt anden oplevelse. Byen giver mig en følelse af ikke rigtigt at være noget sted. Det

7

TEMA | Megabyer

Shenzhen · I december 2015 begravede et stort af­ faldsbjerg et boligområde i Shenzhen og op mod 100 mennesker. Jordskredet skyldtes, at byggeaffald og overskydende jord var lemfældigt deponeret i den hastigt voksende by.

sociale miljø, naboskabet og bykulturen, alle de menneskelige kvaliteter, kan slet ikke nå at udvikle sig.

Byen er bygget for hurtigt, og den fortsætter med at forandre sig lynhurtigt. Når man bevæger sig rundt, er det en oplevelse af en by uden identitet, uden et liv, der har ‘sat sig’. Der er blot en hel masse mennesker, der bor tæt på hinanden, og som hver især kæmper hårdt for at få livet til at fungere.«

Hæsblæsende tempo Fænomenet urbanisering er en af de udviklingstrends, der kommer til at forandre den verden, vi kender. Faktisk vokser verdens byer med 187.000 mennesker hver evig eneste dag ifølge FN’s seneste tal fra 2015.

I en årrække har Japans hovedstad, Tokyo, været verdens største by. Hvis man tæller yderområderne i stor-Tokyo med, rummer byen overvældende 39 millioner indbyggere. Men der er nye konkurrenter i kapløbet, for såkaldte ’megabyer’ med mindst 10 millioner indbyggere skyder op i et hæsblæsende tempo. Hvis man spoler ti-

8

den tilbage til Anden Verdenskrig, var der kun en enkelt megaby: New York. I dag er der 31, og mange flere er på vej.

Samtidig er der flere steder, som eksempelvis i regionen omkring Mexico City og ved Perleflods-deltaet i det sydlige Kina, opstået kæmpemæssige urbane områder, der rækker langt ud over de traditionelle bygrænser, og hvor den samlede menneskemængde efterhånden er uoverskuelig.

Der er intet, der tyder på, at vokseværket på et tidspunkt vil stagnere, tværtimod.

I 2007 nåede jordkloden det skelsættende punkt, hvor der for første gang i historien var flere beboere i byerne end uden for. I 2050 vil kun hver fjerde bo uden for byerne.

Definitionen på en by Den hastige udvikling kan ifølge Mikkel Thelle, der er lektor i urbanisering og leder af Dansk Center for Byhistorie ved Aarhus Universitet, få betydning for, hvordan vi overhovedet opfatter en by. »Det er interessant at stille spørgsmålet: Hvad er en by egentlig? Historisk set

ændrer svaret sig. Hvad der var en by for 50 år siden, er blevet udfordret, fordi der opstår noget, der ligner byer, men som er på størrelse med nationalstater. I nogle af de her frihandelsområder i eksempelvis Kina og Mexico har der været ekstremt hurtig urbanisering, hvor der bor 65-70 millioner mennesker. Det gør det byagtigt, fordi de bor enormt tæt, men områderne er samtidig så store, at det er umuligt at sige, hvornår byen starter, og hvornår den slutter,« siger han.

Der er stor forskel på, hvad man anser for at være en by, afhængigt af hvor i verden man befinder sig. Ifølge Mikkel Thelle skal der i Japan eksempelvis være mindst 50.000 indbyggere, mens man i Danmark definerer en by som ’et tætbebygget område med mere end 200 mennesker, hvor der er mindre end 200 meter mellem husene’ – og så skal det være permanent bebyggelse, så eksempelvis Roskilde Festival eller en militærlejr tæller ikke med.

Men selv definitionen fra FN’s organisation Habitat, som er den, man tager udgangspunkt i på globalt plan, er ved at blive seriøst udfordret af udviklingen.

brief

oktober ‘16

»Et af kriterierne hos FN er, at en by skal have en form for afgrænsning med en bygrænse. Men der er opstået et problem i de her nye megabyer, hvor der er gigantiske bebyggelser uden begyndelse og slutning. Den voldsomme urbanisering de seneste årtier har faktisk betydet, at det er blevet svært at svare på, hvad en by egentlig er.« I Europa forbinder vi urbanisering med 1800-tallet og begyndelsen af det sidste århundrede. Men i dag ved vi, at flugten fra land til by på globalt plan i langt højere grad hører nutiden og ikke mindst fremtiden til. Hvor industrialiseringen blot afspejlede, at hjulene forsigtigt var begyndt at rulle, spinner de i dag af sted i højere og højere tempo. Det er især i Afrika og Asien, at det går rigtig hurtigt i øjeblikket – alene i Indien, Kina og Nigeria forventer man, at 900 millioner mennesker flytter fra landet til byerne de næste 25 år. »I byer som Mumbai, Sao Paulo og ­Seoul, for blot at tage nogle få, har man lige pludselig oplevet en ekstremt eksplosiv urbanisering. Der er opstået megabyer, hvor man

slet ikke har haft råd til at følge med,« siger Mikkel Thelle.

På størrelse med et land Det mest i øjenfaldende eksempel på fænomenet urbanisering foregår i øjeblikket i området omkring den kinesiske hovedstad, Beijing. Her har byplanlæggere lanceret planer for en ny mega-megaby ved navn Jing-Jin-Ji. Projektet skal fra 2020 sammensmelte Beijing med de to nærliggende provinser Tjianjin og Hebei i et urbant område, der vil rumme hele 130 millioner mennesker – altså 10 procent af Kinas befolkning.

Hvis området var et selvstændigt land, ville det være det niendemest befolkede i verden, større i befolkningsantal end både Japan og Mexico – og 25 gange størrelsen af Danmark. Et af projektets kronjuveler er en ringvej på 940 kilometer.

Når man taler om byernes vokseværk, vil Jing-Jin-Ji komme til at stå som det vildeste eksempel på asfalteret gigantisme. I hele Kina er der i dag mere end 100 byer

med over en million indbyggere, men ifølge visse estimater, blandt andet fra McKinsey, vil Kina have 221 byer med mindst én million indbyggere allerede i 2025. Til sammenligning har hele Europa 35 af samme størrelse.

Ifølge Jørgen Delman, professor i urbanisering og kinesisk udvikling, er det et resultat af, at man først for nylig er begyndt at se urbaniseringen som noget positivt. »I mange år prøvede den kinesiske regering at forhindre urbaniseringen, men opgav omsider i 1970’erne og 1980’erne, og nu har man stort set givet slip. De sidste 10-15 år er der foregået en enorm, bevidst urbanisering. Man estimerer, at der i 2030 vil bo én milliard mennesker i byerne i Kina. Det har medført et voldsomt byggeboom, hvor man på rekordtid har bygget boliger, fabrikker, kontorer, veje og offentlig transport.

Byerne er vokset langt ud over fastlagte grænser,« siger Jørgen Delman.

For mange kinesere vil det betyde en øget levestandard. 100 millioner kinesere er allerede løftet op i middelklassen som resultat af urbaniseringen, og store dele af den kinesiske økonomi knytter sig til både det igangværende byggeboom og til de fremadrettede muligheder for at samle

Moskva, Rusland 12,1 mio 12,2 mio London, England 10,3 mio 11,4 mio

New York, USA 18,5 mio 19,8 mio

Beijing, Kina 20,3 mio 27,7 mio

Paris, Frankrig 10,8 mio 11,8 mio

Los Angeles, USA 12,3 mio 13,2 mio

Delhi, Indien 25,7 mio 36 mio

Kairo, Egypten 18,7 mio 24,5 mio

Mexico City, Mexico 21 mio 23,8 mio

Lagos, Nigeria 13,1 mio 24,2 mio

Byer med over 10 mio. indbyggere

MEGABYERNE 2015 TIL 2030 ● 2015 indbyggertal ● 2030 indbyggertal

Sao Paulo, Brasilien 21 mio 23,4 mio

Rio de Janeiro, Brasilien 12,9 mio 14,1 mio

Buenos Aires, Argentina 15,1 mio 16,9 mio

Karachi, Pakistan 16,6 mio 24,8 mio

Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo 11,5 mio 20 mio

Tokyo, Japan 38 mio 37,1 mio

Chongqing, Kina 13,3 mio 17,3 mio

Mumbai, Indien 21 mio 27,8 mio

Shanghai, Kina 23,7 mio 30,7 mio

Manila, Filippinerne 12,9 mio 16,7 mio Jakarta, Indonesien 10,3 mio 13,8 mio

Kilde: World Urbanization Prospects: The 2014 Revision. Allianz.com

»Når man bevæger sig rundt, er det en oplevelse af en by uden identitet, uden et liv, der har ‘sat sig’.

Der er blot en helt masse mennesker, der bor tæt på hinanden, og som hver især kæmper hårdt for at få livet til at fungere.«

9

TEMA | Megabyer

specialiseret arbejdskraft. Spørgsmålet er så blot, om byerne i sig selv kan følge med. »Kineserne er langsomt ved at forstå, hvad urbanisering handler om, og forsøger nu at løse det på en masseskala. Der er store udfordringer med især miljøet. Sidste år så man f.eks. et affaldsbjerg, der flød ind over et boligområde i byen Shenzhen og dræbte en del mennesker,« siger Jørgen Delman. »Forureningsproblematikken er en tikkende bombe, som der er akut behov for at få løst. Der er mange positive projekter rundtomkring, men fordi den kinesiske urbanisering sker i så voldsom hastighed over en kort periode, er det stadig svært at sige, hvor godt myndighederne har styr på det.«

10

FOTO: SCANPIX/LINDA KASTRUP

Det identitetsløse byliv For forfatter og urbanist Niels Bjørn er der ingen tvivl om, at det, vi ser i øjeblikket i særligt de nye kinesiske byer, mest af alt er en lappeløsning og ikke et holdbart projekt. »Som europæer er jeg vokset op med en bestemt opfattelse af byer med kultur, historie og identitet. Flere steder i Kina er der enormt store mængder af nyt byggeri, som er bygget til at opfylde et akut behov her og nu, men ikke til at holde i længere tid. Man bygger for at løse praktiske problemer og ikke for at skabe et godt bymiljø,« siger han.

Måske vil Kina inden længe kunne give de første seriøse svar på, hvad der sker, når så mange millioner mennesker rejser fra landet til byen på samme tid. Ifølge Niels Bjørn vil det dog ikke være svar, vi glæder os til at høre: »Jeg tror, det kommer til at tage nogle årtier, før det for alvor går op for kineserne, at de har lavet en kæmpe bommert.

De nye byer er dårlige for mennesker at bo i, og byggeriet er i så dårlig kvalitet, at man vil have behov for at bygge det hele om inden for en kort årrække. Men jeg har svært ved at forestille mig, at man vil have råd til det, og så ender man med byer, der er fuldstændig smadrede og forfaldne, samtidig med at man ikke har fået lavet sociale, stærke bysamfund. Den kobling oplever jeg som et meget faretruende og negativt fænomen.«

Islands Brygge · Havnebadet fra 2002 er et samlingspunkt på Bryggen. Det gamle arbejder­ og industrikvarter er i dag legeplads for københavnerne.

brief

oktober ‘16

Alle vil være D som København Der er enorme udfordringer for de byplanlæggere, der står med ansvaret for at gøre verdens byer værd at leve i. For mange af dem er løsningen at kigge på København. Det, vi kan her, kaldes liveability.

AF ANDERS RYEHAUGE

et er ikke sikkert, at man tænker over det til daglig, men de danske byer er virkelig gode at leve i.

Faktisk i så høj grad, at det er her, mange af klodens byplanlæggere søger inspiration, når de skal finde løsninger på folkevandringen mod byerne.

For udviklingen har medført, at klodens byplanlæggere har indtaget rollerne som de moderne superhelte, der skal vogte os mod

11

TEMA | Megabyer

FOTO: SCANPIX/TORBEN HUSS

Nordhavnen · Aarhus­ gadekvarteret er en del af den tidligere frihavn, der nu er et af Køben­ havns nyeste boligkvar­ terer. Et af principperne er, at alle nødvendighe­ der skal kunne nås på fem minutter til fods.

uro og kaos. Med kloge beslutninger kan de voksende byer være med til at gøre verden til et bedre sted med højere levestandard og mere økonomisk vækst, men der er enorme udfordringer i form af trængsel, forurening og næsten uoverskuelig infrastruktur.

Særligt ét sted i Danmark er blevet et symbol på, hvordan det kan blive, når man gør det godt: Islands Brygge i København.

Verdens bedste by Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at København figurerer højt på li-

sterne, når magasiner og organisationer som Monocle, Wallpaper, Mercer eller Earth Institute rangerer verdens bedste byer at bo i.

Ifølge Henrik Seiding, executive director i Rambølls management consulting med ekspertise i strategisk byplanlægning, skyldes det, at man i Danmark har lært at tænke byer, så de rent faktisk henvender sig til folk, der lever i dem. »Det virker basalt, men det er ikke noget, der har været tradition for tidligere og er det stadig ikke mange steder i verden.

Man skal tænke på, at de ting, man bygger, hvad enten det er veje, skoler eller teknologi, skal give mening for dem, der bor i byen. Det begreb kalder vi ’liveability’ – fokus på, at byen er for mennesker. Den nød har København været god til at knække,« siger han.

Man har ifølge Seiding formået at tænke i en meningsfuld byudvikling, så den fysiske udvikling rent faktisk hænger sammen med behovet. Det er her, Islands Brygge er et godt eksempel.

Sådan blev København til København

FOTO: SCANPIX/HENRIK PYNDT

Man ved ikke præcis, hvor gammel København er, men der er fundet spor helt tilbage til cirka år 2000 f.Kr. I lang tid var byen blot et lille fiskerleje med en anløbshavn, deraf navnet Købmandshavn og siden København.

Det er først, da biskop og hærfører Absalon i 1200 beslutter sig for at udvikle byen, og København i den proces får en borg, at det bliver en rigtig by. Her begynder den første egentlige urbanisering i Danmark også, men

på det tidspunkt er andre byer som Roskilde, Viborg og Ribe dog meget større og langt mere udviklede.

I 1443 beslutter kong Christoffer III at gøre København til residensby. Inden for 200 år bliver blandt andet Rosenborg Slot, Rundetårn, Nyboder, Børsen og Holmens Kirke bygget, især med Christian IV som primus motor.

I 1700-tallet holder Danmark sig overordnet ude af krige og får i stedet bygget et stort

12

handelsapparat op og tjener penge på trekantshandel med kolonierne af blandt andet sukker, kaffe og slaver.

I den periode bliver København en rig by.

riode kommer fra uden for København. Det er faktisk her, at københavnsk, som vi kender det i dag, opstår, fordi de mange dialekter bliver blandet sammen.

I 1800-tallet begynder den største urbanisering i Danmarks historie. På 100 år vokser København fra 100.000 til 500.000 indbyggere, og tilsvarende ser man andre steder som Odense, Aalborg og Esbjerg. Der kommer industri i byerne, og folk flytter fra landet for at få arbejde. Hver tredje københavner i den pe-

I anden halvdel af 1800-tallet beslutter man sig for at rive de oprindelige volde ned, og der opstår nye bebyggelsesområder udenfor – det, vi i dag kender som eksempelvis Vesterbro og Nørrebro. Fordi der er et voldsomt pres på byen med den store befolkningstilvækst, bygger man hurtigt, og de nye

kvarterer bliver i dårlig stand og primært for fattige arbejdere.

Op gennem 1960’erne og 1970’erne bliver København en by med lav gennemsnitsindkomst, og især op gennem 1980’erne bliver det uattraktivt at bo der. For første gang går befolkningstilvæksten den anden vej, og der er nedgang i økonomien. Først i 1990’erne begynder man nye byudviklingsprojekter fra statens side, der i de efterfølgende 25 år udvikler København til, hvad den er i dag.

brief

oktober ‘16

»Man kan finde de samme elementer i Odense og Aarhus.

Vi har noget dansk her, der er ret eksport­bart, fordi vi har en tradition for at tænke helheds­orienteret.«

Det er ikke mere end 20 år siden, at området var et øde, kedeligt og decideret råt industrikvarter. I dag er de rige og kendte flyttet ind i eksklusive lejligheder, og på en varm sommermåned springer op mod 100.000 mennesker i Havnebadet. »Havnebadet kom, fordi man rensede havnen og skabte en bæredygtig udvinding af spildevandet til havet. Samtidig blev det en investering i livskvalitet, og folk begyndte at flytte dertil, og der blev skabt vækst og udvikling. Her lykkedes man med at koble den fysiske, sociale og kulturelle udvikling sammen.«

over de danske cykelforhold. Men de var samtidig meget bevidste om, at det aldrig ville kunne overføres til deres langt varmere hjemland.

Til gengæld mener Henrik Seiding, at de kan lære noget af, hvordan man tænker hele liveability-begrebet ind i byplanlægningen. »Der er jo skrækeksempler fra Kina med byer, hvor ingen længere bor, fordi man aldrig tænkte menneskelige behov ind i første omgang. Man har eksempelvis udviklet byer ud fra europæisk forbillede, hvor der er Eiffeltårn og avenuer, som i dag er spøgelsesbyer, hvor ingen har lyst til at bo,« siger Henrik Seiding.

Det er især Tianducheng, der er blevet et kendt internationalt skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis man gør det modsatte af Islands Brygge. Den kinesiske by er bygget som en tro kopi af Paris, men står i dag øde hen. »Men man kan også pege på Masdar City i Abu Dhabi, der vil være en såkaldt

12 enkle kriterier I 1971 skrev den danske arkitekt Jan Gehl, der er en af verdens førende eksperter i byudvikling, om 12 kvalitetskriterier for et byrum i sin bog Livet mellem husene. Det var blandt andet ‘muligheder for at gå’, ‘muligheder for at sidde’, ‘muligheder for udfoldelse’ og ‘muligheder for at nyde positive aspekter ved klimaet’ for blot at nævne nogle få. Alle som udgangspunkt meget enkle. Alligevel er det oftere reglen end undtagelsen, at man glemmer kriterierne, fordi man ifølge arkitekten tænker mere på, at det skal se arkitektonisk flot ud, end at det skal være for mennesker.

Selv har Jan Gehl gentagne gange de ­seneste 10 år fremhævet et bestemt sted i København, hvor byplanlægningen slet

FOTO: SCANPIX/STRINGER/CHINA

Fem minutter til alt Et andet sted i København, der i øjeblikket tiltrækker opmærksomhed fra udlandet, er det igangværende byggeri i Nordhavnen, hvor man håber at sætte helt nye standarder for bæredygtig byudvikling.

Blandt andet arbejdes der ud fra et ’femminuttersprincip’, der går ud på, at alt skal kunne nås inden for fem minutter; skole, indkøb, offentlig transport, hvad enten man går eller cykler. »København er en by, som folk rejser til for at studere liveability. Folk kommer helt fra Singapore for at se, hvordan man gør i Nordhavnen. Men man kan finde de samme elementer i Odense og Aarhus. Vi har Tianducheng med det bizare Eiffelttårn noget dansk her, der er ret bliver af mange brugt eksportbart, fordi vi har som eksempel på tradition for at tænke helKinas fejlslagne by­ planlægning. Her ses hedsorienteret,« siger den centrale plads i Henrik Seiding. kopibyen oppefra.

Da John D. Macomber, lektor på Harvard, i januar skrev en artikel i Harvard Business Review, var en af hans hovedpointer, at »hvad der appellerer til intellektuelle i København og Am­sterdam, næppe kan hjælpe millioner af arbejdere i Jakarta og Lagos.« Den kulturelle forskel kan Henrik Seiding sagtens få øje på. For nylig blev en delegation fra De Forenede Arabiske Emirater på besøg i København imponeret

‘smart city’ og har skabt førerløse biler,« siger Henrik Seiding. »Man har bare ikke tænkt på, hvem der skal bruge dem, og hvor de skal køre hen. Det handler i langt højere grad om at tænke på, hvilket problem man forsøger at løse. Hvad efterspørger borgerne?«

13

TEMA | Megabyer

ikke er lykkedes, nemlig Ørestaden. Området er decideret ‘menneskefjendtligt’, mener han.

I et globalt perspektiv har Jan Gehl også fremhævet den brasilianske hovedstad, Brasilia, som en by, der er mislykkedes. Faktisk har han opfundet begrebet ’Brasilia-syndromet’, der dækker over en by, ’der ser flot ud fra oven, men som er lort set fra jorden’. Omvendt står Kartoffelrækkerne i København som et eksempel på et boligområde, der ikke ligner noget fra luften, men som er fantastisk at leve i.

Fordi udviklingen peger mod, at næsten hele verdens befolkning på et tidspunkt kommer til at bo i byerne, er det blevet vigtigere end nogensinde før, at byplanlæggere formår at skabe den gode by. Både fordi det kommer til at påvirke menneskehedens livskvalitet direkte, og fordi det kan blive altafgørende ud fra et miljømæssigt perspektiv.

John Wilmoth, der er direktør for FN’s Population Division, udtalte i 2014, at »håndteringen af urbane områder er blevet en af de vigtigste udfordringer i det 21. århundrede.« Faktisk understregede Wilmoth, at succesen eller fiaskoen i forhold til at bygge bæredygtige byer vil blive altafgørende for, om verdens lande når FN’s udviklingsmål.

Men også for København venter mange udfordringer, for eksperter regner med, at indbyggertallet i Danmarks hovedstad de næste fem år vokser med 10 procent.

Så selvom man i Danmark har meget at glæde sig over, er det vigtigt, at man ikke lader stå til. Det er nemlig ikke så svært at skabe en god by, men endnu nemmere at skabe en dårlig. Ifølge Henrik Seiding kommer byplanlæggere over hele verden til at træffe meget afgørende valg de kommende år, der kommer til at få betydning for, hvilken kasse deres respektive by ender i. »Vi ser det sådan, at ganske snart bor to tredjedele af verdens befolkning i byerne, så byerne har behov for at genopfinde sig selv. Det gælder i København, men også de rigtig store byer skal investere klogt, for der er ikke råd til at lave fejl,« siger han.

Det er nemlig langtfra nogen tilfældighed, om man skaber Islands Brygge eller Ørestaden.

14

Øresund City – tre øer mellem København og Malmø To svenske arkitekter giver her deres bud på en ny dansk-svensk megacity, der binder byerne København og Malmø sammen.

Forslaget vandt for nylig konkurrencen »Imagine Skåne 2030« udskrevet af det svenske arkitektforbund.

Dommerkomiteen kalder forslaget modigt, visionært og med stor gennemslagskraft .

Titlen på projektet »Giv mig jeres trætte …« er taget fra inskriptionen på soklen af den amerikanske frihedsgudinde, som hilste indvandrere til en af datidens megabyer, New York.

Arkitektkonkurrencen er udskrevet for blandt andet at give gode ideer til politikere og beslutningstagere om, hvordan man kan løse de pro-

blemer, der opstår i kølvandet på en stor migration på grund af klimaforandringer og politisk uro. De to arkitekter Urban Skogmar og Beryl Boonzaaier fra Sweco Architects Malmö mener, at svaret kunne være »en politisk vision om et Skandinavien, som ikke bare bliver kendt for ideen om velfærd og demokrati, men også for nyskabende byggeri«.

brief

oktober ‘16

København

Storbyer skaber farver, oplevelser – og Donald Trump

Malmø

På få årtier er vestlige storbyer gået fra at være arbejdspladser til at være legepladser. Det skaber positive byoplevelser, men man kan også risikere at skabe lande uden sammen­ hængskraft. Mads Strarup, der er medforfatter til bogen Bysociologi, fortæller her, hvad mennesker betyder for byen, og byen for mennesker.

Vinderprojekt · Som en mellemting mellem en skandinavisk skærgård og tre gange Manhattan binder tre menneskeskabte øer byerne København og Malmø sammen. På det computerskabte foto herunder ses Malmø i forgrunden.

ILLUSTRATION: SWECO. ANSVARLIGE ARKITEKTER: URBAN SKOGMAR OG BERYL BOONZAAIER, SWECO

AF ANDERS RYEHAUGE

»Byerne har udviklet sig, men det har drømmen og forestillingen om at bo i byerne i høj grad også.« Det er en af de vigtigste pointer at hæfte sig ved, hvis man spørger Mads Strarup. I en årrække har han beskæftiget sig med byernes udvikling i en globaliseret verden og er medforfatter til bogen Bysociologi fra 2015. Desuden underviser han i samfundsfag og filosofi på Københavns åbne Gymnasium.

Ifølge ham flytter folk i dag til vestlige storbyer af helt andre årsager end for blot få årtier siden. »For 100 år siden var byerne skabt for arbejderne, og der blev opført en masse store fabrikker, men i dag sker nærmest det modsatte. De store fabrikker flytter ud af selve bykernen, og byerne bliver i højere grad en legeplads frem for en arbejdsplads,« siger han.

Som eksempel peger han på Papirøen i det centrale København, der for få år siden var avisernes papirlager. I dag er

15

FOTO: SCANPIX/CHRISTIAN LINDGREN

TEMA | Megabyer

Papirøen · Midt i København ved siden af Operaen er travle gaffeltrucks erstattet af byboere og turister, som henter mad i Copenhagen Street­ foods små boder og spiser på kajen.

nordea.dk/brief

16

At de vestlige storbyer er gået fra at være arbejdspladser til legepladser, har ført meget godt med sig.

Selve oplevelsen af at befinde sig i byens rum er blevet væsentlig forbedret, men rummet risikerer også at blive lukkede klubber for de mest velstillede. Hvis opgøret mellem land og by vokser, kan det meget vel blive den næste store opgave at forsøge at finde den gyldne mellemvej, hvor byen ikke blot er interessant, men også er for alle.

FOTO: SCANPIX/MADS JENSEN

det et af Europas hippeste madmekkaer, som at sætte projekter i som folk valfarter til på daglig basis. Det er gang og skabe oplevelser, på samme måde, at byer som Berlin og men det betyder også, at Stockholm udvikler sig, mens verdens nye en hel gruppe af befolkmegabyer er bygget på helt andre tendenser. ningen ikke har en jordisk »Der er virkelig stor forskel på, hvad folk chance for at bo der. Man kan frygte, at søger i de trods alt mindre storbyer i Skanvisse indkomstgrupper helt forsvinder, for dinavien sammenlignet med eksempelvis hvilke identitetstyper finder du så i byen? I asiatiske, afrikanske og sydamerikanske sidste ende har det betydning for sammenmegabyer. Groft skitseret kan man sige, at hængskraften i et helt land.« hvor det i København handler om livsstil, Som eksempel skal man blot kigge på handler det i Mexico City eller Lagos om folketingsvalget sidste år, hvor det demooverlevelse. I disse megabyer er tilflytningrafiske landkort i grove træk var delt op i gen i langt højere grad et spørgsmål om arby og land med vidt forskellige politiske bejdspladser – så simpelt er det.« præferencer.

Udviklingen i København har også haft »Opgøret mellem land og by har altid betydning for, hvem der i dag bor i byen. været der i et vist omfang, men i dag ser Fordi attraktionsniveauet er blevet så højt, man tydelige eksempler på, at by og land skyder priserne på boligmarkedet i vejret, ikke forstår hinanden. Ved folketingsvalget og i sidste ende bliver byen kun for visse var folk i byerne overraskede over resultabefolkningsgrupper. tet, for de ikke kendte nogen, der stemte »På bare 20 år er den gennemsnitlige andet end dem selv, og det samme gjorde kvadratmeterpris på Vesterbro steget med sig gældende på landet, bare med omvendt 500 procent. Det betyder noget fortegn. Det var nøjagtig det samme, der for, hvem der har mulighed skete med Brexit, hvor den her indignafor at udtrykke sin tion land og by imellem var en identitet gennem bystærkt integreret del af debatten, erne, og det bliver i og det er det samme, der sker Hør podcast høj grad den krealige nu i USA, hvor Donald hvor Mads Strarup tive klasse,« siger Trump formår at samle fortæller om storbyernes Mads Strarup. den lavere, hvide middeludvikling fra arbejds»De kan en klasse, der føler sig overplads til legeplads. masse gode ting såset af storbyerne.«

Den grønne cykelrute gennem København er et eksempel på udvidelse af byens leverum. Her tager et brudepar turen på christianiacykel.

brief

oktober ‘16

Sedlen

brief går tæt på pengesedler fra hele verden.

AF MARTIN LEER SCHARNBERG

I 2015 udgav New Zealand en ny serie af pengesedler som en hyldest til landets natur og kultur.

Seriens femdollar­ seddel fik samme år titlen som årets pengeseddel.

Omkring 150 nye pengesedler blev sidste år lanceret verden over. Men New Zealands nye brun- og orangefarvede femdollarseddel var den klare vinder, da The International Bank Note Society uddelte den prestigefulde pris ’Bank Note of the Year’. Blandt andet måtte Sveriges nye 20-krone med

Verdens smukkeste

portræt af Astrid Lindgren se sig slået.

Respekterede newzealændere og landets flora og fauna er centralt i serien af pengesedler. På sedlens forside er Sir Edmund Hillary, New Zealands mest berømte bjergbestiger, portrætteret.

I 1953 besteg han sammen med tibetaneren Tenzing

Norgay toppen af Mount Everest som den første nogensinde. I baggrunden ses New Zealands højeste bjerg, Mount Aoraki, scenen for Sir Edmund Hillarys første store bjergbestigning og et af hans yndlingsbjerge.

New Zealands nye sedler er ikke traditionelle papirsedler, men lavet af poly-

mer, en type af polypropylenplastik, som er omkring fire gange så slidstærkt som papir. Polymersedler er desuden mere miljøvenlige og sværere at forfalske end papirsedler. Den lilla 50-dollarseddel i den nye serie er i øvrigt nomineret til årets pengeseddel 2016.

Fragmenteret femtal Sedlerne rummer en række sikkerhedselementer, som skal beskytte imod forfalskning. På hver side af sedlen er et ufuldstændigt femtal i et fragmenteret mønster. Holdes sedlen op imod lyset, danner de to mangelfulde tal tilsammen et helt og formfuldendt femtal.

Aotearoa Aotearoa betyder New Zealand på maoriernes sprog. Maorierne er New Zealands oprindelige befolkning, som stammer fra nogle af de polynesiske øer. De ankom omkring år 1300 i kanoer til New Zealands kyster. I dag udgør maorierne kun omkring 15 procent af New Zealands befolkning.

Hoiho Den guløjede pingvin eller hoiho, som den kaldes på maorisprog, er unik for New Zealands dyreliv og en af verdens mest sjældne pingvinarter. Den har en distinktiv gul iris og gule fjer på baghovedet. Til venstre for pingvinen ses Campbell Island, som er på UNESCOs verdensarvsliste. En ubeboet ø i New Zealands øhav, hvor den guløjede pingvin lever og yngler.

Vindue Sedlen har et vindue. Et transparent felt med lysreflekterende illustrationer, hvilket er et moderne sikkerhedsselen, som besværliggør forfalskning. Illustrationerne i vinduet er en mosaik af en landets kendte sølvbregne, et kort over New Zealand, den guløjede pingvin og et femtal.

17

FOTO: SCANPIX/NIKOLAY DOYCHINOV, AFP/JUSTIN TALLIS, REUTERS

P O R U E

18

brief

oktober ‘16

A P

D A HV ?

NU AF

ge­ gtnin es. y fl r og r pr flikte tet unde opas n o k en ins Eur , Put er kontin efinerer r deres j e n hve er d r. sætt rnes Brite ømmen e stemm og giver s kollege r t t e – n s a nd nu g he mark lige Fem ordring Merkel o f il te ud råd t størs bedste

UFFE ELLEMANN-JENSEN TIDLIGERE UDENRIGSMINISTER

Der må være en ydre grænse FOTO: SCANPIX/THOMAS LEKFELDT

»Vi er nødt til at løse problemet nu, mens vi har en pause i tilstrømningen. For jeg er sikker på, at vi kun har set begyndelsen på problemet.«

Hvad ser du som Europas største udfordring lige nu?

Den største og mest påtrængende opgave er at sikre EU’s ydre grænser. Det er nødvendigt, inden op-

K FRAN

løsningstendenserne spreder sig.

Der var mange årsager til Brexit, men uden UKIP til at holde presset var det ikke kommet dertil. I Frankrig spiller Le Pen en tilsvarende rolle, Holland har ham med nylonhåret, og Dansk Folkeparti er den hjemlige variant. Overalt ser vi fremgang for de nationalistiske bevægelser, som underminerer EU. Benzinen på deres motor er frygten for indvandring. Hvis ikke den frygt bliver taget alvorligt, og problemet løst, risikerer vi hele det europæiske samarbejde.

De ydre grænser er ikke sikret, og det er temmelig uhyggeligt.

Godt nok er strømmen af flygtninge og emigranter stilnet af, men hvor længe holder det? Hvor længe holder aftalen med Tyrkiet, eksempelvis? Vi er nødt til at løse problemet nu, mens vi har en pause i tilstrømningen. For jeg er sikker på, at vi kun har set begyndelsen på problemet. Vi har slet ikke set det store ryk endnu. Syd

OLM

H STOK

for Sahara har vi fået millioner af mennesker, som er i stand til at sætte sig ind i mulighederne – og flytte sig. På et tidspunkt vil den menneskestrøm sætte sig i bevægelse. Vi kan ikke lade EU’s ydre grænser forblive ubeskyttede.

Hvad er løsningen?

Vi er nødt til at fordele problemet imellem os. Det er uholdbart bare at overlade det til grækerne og italienerne. En del af flygtningeopgaven kan vi i lande som Danmark sikkert betale os fra. Men vi kommer også til at give øgede beføjelser til politi, efterretningstjeneste og militær. Vi skal have højtstående kommissærer på opgaven.

Europol – som vi danskere fuldkommen idiotisk har valgt at stå uden for – kommer til at spille en større rolle. Militært kan EU ikke nøjes med at kunne læne sig op ad NATO; disse opgaver må EU’s militær selv klare. Det bliver overordentligt vanskeligt at få en aftale, men vi er nødt til at tro på det. Alternativet er, at opløsningen af EU fortsætter.

Dit bedste råd til politikerne?

Hold op med at give EU skylden for alt. Det er så bekvemt, men det underminerer den folkelige opbakning

19

til det samarbejde, som giver os muligheden for at løse de opgaver i fællesskab, som landene ikke kan løse alene. Selv briterne kan måske komme til at se nødvendigheden af samarbejdet, hvis politikerne er smidige nok og giver tid nok.

LYKKE FRIIS

Skab vækst FOTO: SCANPIX/SIMON LÆSSØE

»Vi har brug for fælles initiativer, der bringer væksten tilbage. De enkelte lande er blevet for små til at løfte den opgave. Selv Tyskland kan ikke. Vi er nødt til at finde vejen sammen.«

Hvad ser du som Europas største udfordring lige nu?

Brexit er ikke engang det værste problem, men jeg frygter, at det kommer til at tage opmærksomheden væk fra Europas helt store udfordring: at få væksten tilbage.

90 procent af verdens vækst foregår nu uden for Europa. Det er ikke bare et øjebliksbillede, det er forventningen 10-15 år frem. Gradvist vokser andre lande og kontinenter sig stærkere, mens EU-landene stagnerer. I Europa bliver vi helt enkelt mindre relevante, hvis væksten foregår andre steder. Så er det ikke længere vores værdier og vores systemer, som bliver set som de bedste. Vi vil ikke længere være dem, som svinger taktstokken.

Samtidig skaber den økonomiske stagnation utilfredshed. Det kan godt være, at EU ikke har skylden for en del af de problemer, befolkningerne har, men bundlinjen er, at befolkningerne ikke oplever, at

20

Hvad er løsningen?

Der findes ikke nogen snuptagsløsning, men vi må se på det indre marked. Engang vedtog vi det indre marked og besluttede, at det skulle være indført i 1992. Det var alle glade for. Men nu er vi nogle, der efterhånden er ved at blive utålmodige, for hvornår bliver det 1992?

Det indre marked er jo ikke fuldt gennemført. Til næste år har vi ventet på 1992 i 25 år. Der er stadig masser af handelsbarrierer. Vi har brug for et indre marked for serviceydelser. Vi har brug for en stor frihandelsaftale med USA. Vi har brug for fælles initiativer, der bringer væksten tilbage. De enkelte lande er blevet for små til at løfte den opgave.

Selv Tyskland kan ikke. Vi er nødt til at finde vejen sammen.

Et godt råd til politikerne?

De må være villige til at gøre EU til indenrigspolitik. Vi kan ikke blive ved med at lade EU-debatter være sådan nogle, der går fra 0 til 100, når der kommer en folkeafstemning. EU skal afmystificeres. Det skal være en del af den daglige politik og den daglige debat. De kræf-

ter, som udløste Brexit, genfinder vi jo i mange lande.

JENS CHRISTIAN GRØNDAHL FORFATTER

Tid til oplysning FOTO: SCANPIX/ASGER LADEFOGED

PROREKTOR PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET, TIDLIGERE ENERGI- OG KLIMAMINISTER

EU leverer. Det er en af grundene til, at vi fik Brexit.

Jeg tilhører ikke den skole, som siger, at der nok bliver fundet en løsning, så briterne bliver. De kommer til at forlade EU, og det bliver en smertefuld forhandling, for mange briter tror jo, at de bare kan få adgang til det indre marked uden at give indrømmelser selv. Den skilsmisse kan tage år, og i al den tid vil konflikten lamme EU. Det er som en familie, hvor forældrene har besluttet sig for skilsmisse, men stadig bor sammen. Det er ødelæggende, og det kommer til at tage fokus fra vigtigere spørgsmål, herunder hvordan EU får væksten tilbage.

»Historisk er EU en syntese af universel humanisme og nationale traditioner, men i dag er den nationale del blevet alt for dominerende.«

Hvad ser du som Europas største udfordring lige nu?

Vi ser en tiltagende ’affortryllelse’ af EU. Brexit er bare det mest radikale eksempel. Vi lever i nationernes Europa. Det er længe siden, nogen betydende politisk kraft har talt for et føderalt Europa. Det er ministerrådet, som bestemmer, ikke Europa-Parlamentet.

Fotoet af Kohl og Mitterrand hånd i hånd ved Verdun forbliver et stærkt symbol. Umiddelbart handler fotografiet om Tyskland og Frankrigs forsoning. Men der er et dybere lag. Gennem århundreder er Europas udvikling drevet i samspillet mellem en fransk oplysningstradition og en oprindeligt tysk national tradition. Den franske oplysningstradition bragte os troen på universelle værdier – humanismen, frihedsrettighederne, demokratiet. Den tyske tradition voksede ud af bystaternes erfaring for, hvordan lokalbefolkninger med fælles kultur og sprog kunne organisere sig indadtil og forsvare sig udadtil.

De to traditioner kan ikke undvære hinanden.

brief

oktober ‘16

FOTO: POLFOTO/PICTURE ALLIANCE/SVENS S

A P O R EU

HVAD? NU

Et ikonisk billede på forsoning. Tyske Helmut Kohl og franske Francois Mitterrand i Verdun ved mindes­ mærket for Første Verdenskrigs faldne. Forfatteren Jens Christian Grøndahl ser et dybere lag i dette foto – en nødvendighed af, at fransk oplysningstradition og en tysk national tradition går hånd i hånd.

Et godt råd til politikerne?

Hold op med at være så bange for at tale om det europæiske fællesskab. Hvis udgangspunktet er frygt for den folkelige euroskepsis, kan vi lige så godt lukke og slukke.

Efter Brexit må politikerne have mod til at spørge skeptikerne: Hvad er det, I hellere vil? Har I en bedre model for velstand, fred og sikkerhed?

LIZETTE RISGAARD LO-FORMAND

Hvordan løser vi det?

For nogle år siden var jeg med i en tænketank af forfattere, som skulle komme med forslag til at styrke

FOTO: SCANPIX/LEIF TUXEN

En ren oplysningstradition uden respekt for det nationale endte i Napoleons erobringstogter.

En ren nationalisme uden sans for humanismens universelle værdier endte i had og folkedrab. Som intellektuel er det nemt for mig at holde mere af oplysningstraditionen end af den nationale tradition.

Men jeg ved også, at det er inden for nationalstatens rammer, vi har set humanismens værdier realiseret. Velfærdsstaterne hviler på en social kontrakt indgået af borgere, der taler det samme sprog. Uden forankringen i et oplevet fællesskab bliver oplysningstraditionen som en varmluftsballon, der bare stiger til vejrs. Historisk er EU en syntese af universel humanisme og nationale traditioner, men i dag er den nationale del blevet alt for dominerende.

europæisk identitet. Den daværende formand for kommissionen, José Manuel Barroso, er velbevandret i litteratur og ved, at bøgerne er vinduer til en nations indre liv.

Han voksede op under Portugals fascistiske diktatur og oplevede at blive statsminister i et demokrati.

Under det lukkede diktatur talte mange af hans landsmænd engelsk, tysk, fransk og spansk. Under demokratiet kan flertallet kun et halvdårligt engelsk. Alle ser de samme amerikanske tv-serier. Den tværkulturelle nysgerrighed synes at være svundet ind, i takt med at vi europæere har integreret os økonomisk. I forfattergruppen foreslog vi, at alle europæere ud over engelsk skulle tilegne sig et andet europæisk lands sprog og kultur og være en art lokale ambassadører for det land. Det var selvfølgelig fuldstændigt naivt, men noget har forslaget for sig. I Danmark ser vi de samme amerikanske tv-serier som portugiserne.

Også i Danmark har vi nedprioriteret tysk og fransk. Allerede hvad sprogfærdigheder angår, vender vi Europa ryggen.

EU bør gå nogle skridt tilbage »På nogle punkter bør EU gå nogle skridt tilbage, ikke for at bevæge sig ind i fortiden, men for at komme i sync med befolkningerne.« Det største problem er at holde sammen på Europa. Befolkningerne skal kunne genkende sig selv i EU-systemet.

Brexit er et eksempel på, at EU har en stor udfordring i at skabe tillid hos almindelige borgere. EU skal være et værn mod globaliseringen, der skaber pres på økonomien, på grænserne og på løn- og arbejdsvilkår. I England har det desværre udviklet sig til en arbejdskamp, hvor nogle ser det som folkeslagenes kamp mod hinanden.

Vi har fået den frie bevægelighed for arbejdskraft, men vi skal også sikre lige vilkår for arbejde i det land, arbejdskraften bevæger sig hen. Og vi skal have et retfærdigt skattesystem, hvor den lokale

21

A P O R EU

HVAD? NU

tømrermester oplever, at også de globale koncerner bidrager til landenes velfærdsordninger, uddannelse, infrastruktur m.m.

Vi skal have sat en stopper for, at virksomheder spekulerer i, hvor de har de lempeligste vilkår for lønninger og sikkerhedsregler.

Vi skal i stedet have et EU, der ­skaber rimelige og ens regler, som er andet og mere end den laveste fællesnævner. Det er helt afgørende, at EU ikke er et elitært projekt, som befolkningerne ikke kan se sig selv i.

Hvordan løser vi det problem?

På nogle punkter bør EU gå nogle skridt tilbage, ikke for at bevæge sig ind i fortiden, men for at komme i sync med befolkningerne.

Helt overordnet må politikerne forholde sig til, hvordan vi kan få et EU, som giver borgerne tryghed.

Dit bedste råd til politikerne?

Hold fast i velfærden. Invester i mennesker. Invester i uddannelse.

Invester i teknologisk udvikling.

Det giver tryghed. Gør op med det elitære EU. Skab et EU, befolkningerne kan se sig selv i. Vi har brug for fælles løsninger. Hold sammen på Europa.

MARTIN WOLF ØKONOMISK KOMMENTATOR OG ­REDAKTØR, FINANCIAL TIMES

Fiks euroen FOTO: DAPHNE BOROWSKI

22

»Regeringerne ­mister evnen til at regere. Hvis det mønster skal brydes, må vi have en eurozone, der virker.

Det er det største problem lige nu, også større end Brexit, må jeg sige, selvom jeg er brite.«

Hvad ser du som Europas største u­ dfordring lige nu?

Den mest presserende opgave er at få eurozonen til at virke. Da de vedtog den fælles valuta, skrev jeg, at den ville kunne ødelægge Europa, og det har jeg desværre fået ret i. Ingen kan bebrejde ­Tysklands politikere, at de med Weimarrepublikkens historie i baghovedet er besat af at undgå ­inflation. Men eurozonens regler har presset landene til at føre en for stram økonomisk politik efter finanskrisen. Der har været for meget fokus på sparepolitik og for lidt på at stimulere efterspørgslen.

Vi har brug for en banksektor, som reelt kan låne ud og skabe ægte vækst i økonomien. Eurozonen er kernen i EU, og den kerne virker ikke.

Euroens problemer forstærker de svagheder, Europas økonomier i forvejen har. I Vest ser jeg aldrende befolkninger, lav produktivitet, mange lande med langsigtet vækst på under en procent, store problemer med at integrere indvandrere uanset behovet for disse, og velfærdsstater, som ikke er finansieret. Ikke at der er noget galt med velfærdsstater, men finansieres skal de.

I Øst ser jeg lande, som har gennemført brutale, ofte succesrige transformationer til markedsøkonomi, men hvor det samtidig er blevet tydeligt, at deres fem årtier uden demokrati åbner for mere autoritære styreformer. Vestens fremgang blev bygget på liberale demokratier. Nu ser vi i lande som Polen og Ungarn skabelsen af uliberale demokratier. Ikke så slemt som det, Erdogan gennemfører i Tyrkiet og Putin i Rusland, men stadig langt fra den tradition, som skabte Europas fremgang.

Samtidig er EU selv liberalt i økonomisk forstand, men også

udemokratisk. EU styres efter klassiske liberale ideer om frihandel og stramt styrede offentlige budgetter, men demokratiet mangler.

I de stagnerende vestlige økonomier svækkes de regerende ­partier, når befolkningerne giver dem eller EU skylden for problemer, som måske handler om andre ting. I Øst- og Centraleuropa tager nationalistiske kræfter over. Yderfløjene vinder frem med forslag, som er enkle, populære – og farlige. Regeringerne mister evnen til at regere. Hvis det mønster skal brydes, må vi have en eurozone, der virker. Det er det største problem lige nu, også større end ­Brexit, må jeg sige, selvom jeg er brite.

Hvad er løsningen?

Tyskland er nødt til at blive mindre tyske, mens Frankrig og ­Italien er nødt til at blive mere ­tyske. Forstået på den måde, at Frankrig og Italien må tage reglerne mere seriøst og gennemføre strukturelle reformer, mens Tyskland må bløde op.

Dit bedste råd til politikerne?

Bare dette: Nu hvor euroen er skabt, har I ikke andet valg end at få den til at virke. Ingen kan påstå, at den virker godt i dag. Ingen kan ærligt sige, at de er tilfredse med den nuværende situation.

brief oktober ‘16

Atlas

Fortidens kort set med nutidens øjne

AF MARTIN LEER SCHARNBERG

Amerikas dåbsattest Det gamle verdenskort samlede støv på et tysk slot, indtil USA’s nationalbibliotek i 2003 købte det for 10 mio. dollars. Dermed blev det verdens mest værdifulde – og det første atlas, som satte Amerika på landkortet.

Da den tyske kartograf Martin Waldsee­ müller i 1507 lavede et nyt verdenskort, blev det udgivet i 1.000 eksemplarer. Blot ét har overlevet til i dag. Derfor måtte USA’s nationalbibliotek, Library of Congress, have den helt store pengepung frem, da man i 2003 købte kortet for 10 mio.

Forbundskansler Angela Merkel understregede, at de amerikanske bidrag til udviklingen af Tyskland i efterkrigsperioden var udslagsgivende i beslutningen om at ­aflevere kortet .

Kortet er delvist baseret på et verdenskort fra det andet århundrede af den græske videnskabsmand Claudius Ptolemæus samt observationer gjort af den italienske ­opdagelsesrejsende Amerigo Vespucci.

­ ollars af den tyske greve og kortejer Jod hannes von Waldburg-Wolfegg-Waldsee.

En pris, der gjorde atlasset til det dyreste nogensinde.

Den anselige pris skyldtes ikke kun, at kortet er det eneste i verden af sin slags, men også, at det bliver betragtet som

I dag er videnskaben forbløffet over, hvor stor geografisk nøjagtighed Wald­see­müllers verdenskort rummer. Størrelsen på Stillehavet, som ellers først blev udforsket flere år efter, og proportionerne mellem længdeog breddegrader er imponerende præcise og moderne.

Amerikas dåbsattest. Kortet var nemlig det første dokument i verdenshistorien, som brugte navnet ’Amerika’ om kontinentet på den vestlige halvkugle.

Martin Waldseemüllers atlas var epokegørende på sin tid, fordi det afbildede Amerika som et separat kontinent, hvilket var en dristig påstand på en tid, hvor alle – inklusive Christoffer Columbus – mente, at man blot havde fundet en ny søvej til Asien og ikke en ny verdensdel.

Waldseemüller navngav det nye kontinent på kortet ’Amerika’, opkaldt efter den italienske søfarer og opdagelsesrejsende Amerigo Vespucci. I 2005 blev atlasset optaget på UNESCOs verdens­arvs­liste.

Kortet består af 12 sektioner hver målende 46 x 62 cm. Sektionerne samles til et fuldstændigt verdenskort med fire rækker og tre kolonner.

Siden 2007 har kortet ­været permanent udstillet på Library of Congress i en montre fyldt med ædel­ gassen argon.

Da Amerigo Vespucci vendte hjem fra en opdagelsesrejse i 1502, ­mente han, at de lande, han havde fundet, ikke var en del af Asien, men i stedet et helt nyt kontinent. En overbevisning, der inspirerede Waldsee­müller.

23

D

Farvel til den klingende mønt Danmark er på vej – blandt de allerførste lande i verden – til at afskaffe mønter og pengesedler.

Afskeden med plovmanden og tussen har vidtrækkende samfundskonsekvenser – og forandrer både, hvor velhavende vi føler os, og hvor villige vi bliver til at bruge penge.

Vi har set på fordele og ulemper ved det kontantløse samfund.

AF MADS NYVOLD. ILLUSTRATIONER: JØRGEN STAMP

24

e nye Visa/Dankort indeholder en chip. Den gør, at man slipper for at placere sit kort i en betalingsterminal, når man køber varer for under 200 kroner. Man vifter bare kortet over terminalen, og så er det raskt videre.

Vi har i stor stil taget den nye funktion til os. Alene i juni foretog vi seks millioner kontaktløse indbetalinger, og tallet er støt stigende. Læg hertil, at alene for dankortet foretager vi omkring ni procent flere betalinger årligt.

Udviklingen betyder, at det bliver sjældnere og sjældnere, at vi bruger mønter eller sedler. Kun hver femte betaling sker med kontanter, og tallet er støt faldende blandt andet på grund af introduktionen af chippen. Den er endnu et usynligt skub hen imod et samfund helt uden knitrende pengesedler eller klingende mønter.

Inden 2040 har Danmark ligefrem udfaset kontanterne. Det hersker der bred enighed om. »Infrastrukturen er allerede nu på plads,« siger Jonas Hedman, som er lektor ved Copenhagen Business School, og som forsker i fremtidige betalingsformer og det kontantløse samfund.

Regeringen har foreslået et treårigt forsøg med butikker, der må afvise kontanter. Det er da også hele 1021 år siden, at Svend Tveskæg introducerede den første danske mønt for at slippe for betaling med korn og kvæg.

Der er mange fordele, især økonomiske, forbundet med et kontantløst samfund, men når vi sender mønterne og sedlerne på pension, opstår der også en række problemer. Her er de fem største årsager til, at det er en oplagt ide at indføre et kontantløst samfund, og fem af de største årsager til, at det er en god ide at holde fast i mønterne og sedlerne.

brief

oktober ‘16

Fem grunde til, at vi stadig elsker

MØNTER OG SEDLER Mønter og sedler giver bedst føling med din økonomi

Kontanter er praktiske for handicappede

Mønter og sedler virker også, når strømmen ryger

Pengesedler værner om privatlivet

Find nogle sedler eller mønter frem.

Hold kontanterne i dine hænder.

Find dernæst samme beløb frem via din netbank. Mærk, og tænk på forskellen.

Er du som de fleste, vil du opleve en bizar psykologisk-økonomisk følelse. Du vil tillægge de kontanter, du har i hånden, den største værdi. Det viser forsøg af blandt andre økonomi-psykolog Eric Uhlmann fra Paris School of Management.

I et samfund, som bevæger sig væk fra kontanter, stiller denne irrationelle følelse større spørgsmål om både tyveri og retfærdighed.

For flere efterfølgende studier viser nemlig, at vi er langt mere tilbøjelige til at tilgive eller give mildere straffe for økonomisk bedrageri med digitale penge end med kolde kontanter – trods beløbets eksakte samme størrelse.

Den dårligere fornemmelse af digitale beløb betyder også, at vi er villige til at bruge eller låne markant flere penge, når overførslen sker digitalt. Med flere digitale betalinger er der altså en større risiko for, at flere gældsætter sig for hårdt.

En procent af os har udsigt til at lide af Parkinsons sygdom på vores ældre dage. En hjernesygdom, som medfører ufrivillige, rystende bevægelser. For personer med Parkinsons sygdom kan det være uhyre vanskeligt at anvende en mobiltelefon til at gå i deres netbank med eller blot at holde et dankort med en chip foran en betalingsterminal i nogle sekunder.

Kontanter er derfor at foretrække. »I et forsøg prøvede vi at designe og teste et betalingssystem, der skulle gøre det lettere for personer med Parkinsons at betale via sms frem for med kontanter. Det gik ikke godt,« fortæller Jonas Hedman, lektor ved CBS. Han understreger, at i et kontantløst samfund er det generelt en gebommerlig opgave at skulle teste og designe mange typer af betalingssystemer til folk med forskellige lidelser – lige fra dem med kognitive svækkelser til dem, der mangler lemmer. »Vi undervurderer generelt risikoen for social marginalisering for ældre eller handicappede i et kontantløst samfund,« påpeger David Wolman, redaktør hos teknologimagasinet Wired og forfatter til bogen The End of Money.

I et kontantløst samfund skal der opfindes et system, som både kan klare strømnedbrud og menneskelige systemfejl. Måske kan man slet ikke opfinde sådan et system med alle de egenskaber, som kontanter og pengesedler trods alt har – især når det kommer til stabilitet. »Selvom kontanter er dyrere at håndtere end digital valuta, er de måske stadig den billigste form for backup,« siger René Thomsen, kontorchef hos Finansrådet.

Køber du en vare og betaler kontant, er den type handel som udgangspunkt kun kendt af dig og sælger. Stik modsat en handel i et kontantløst samfund. For medmindre du tyr til de skrappeste krypterede skyggetjenester, efterlader alle vores digitale betalinger spor. »Det skaber en skattekiste af data, vi ikke har kontrol over. Det er nemt at forestille sig en skilsmisseadvokat eller en embedsmand skaffe sig adgang over vores finansielle historik for at sammenstykke en historie om, hvem vi er,« advarer Rainey Reitman, direktør for ngo’en Electronic Frontiers Foundation, over for sitet Fastcoexist. »Banker må ikke behandle betalingsdata, så i Danmark er vi godt sikret. Men det er klart, at hvis man begår kriminalitet, så er der flere spor og mere info,« siger René Thomsen, kontorchef med ansvar for infrastruktur og finansiel teknologi hos bankernes interesseorganisation Finansrådet.

Bankerne og erhvervslivet presser dog på at få indsigt i dine digitale betalingsdata. Ønsker du at undgå dette, hvis der sker en lovændring, er kontanter et oplagt middel.

Socialt udsatte foretrækker kontanter Hjemløse, personer uden faste rammer og andre socialt udsatte risikerer at blive endnu mere marginaliserede, hvis de ikke kan betale med eller modtage kontanter.

Blandt andet fordi mange hjemløse og socialt udsatte ikke ved, hvordan man skal anvende en mobiltelefon eller computer og sjældent råder over disse.

Oveni kommer så det rent praktiske med at få lavet en aftale med en bank om at kunne foretage digitale transaktioner. »Hvis man er fattig og udsat, er det at oprette sådan en konto en ret kaotisk og nærmest uoverkommelig opgave,« siger Torben Tranæs, medlem af De Økonomiske Råds formandskab samt forskningsdirektør og professor ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

25

Fem grunde til, at vi alligevel omfavner

DET KONTANTLØSE SAMFUND Digitale betalinger kvæler den sorte økonomi

Færre butiksomkostninger med betalingskort

Digitale betalinger sparer samfundet for mange udgifter

1.000-kronersedlerne udgør over halvdelen af de 70,2 mia. kroner i sedler og mønter, som er i omløb.

Forskere og erhvervslivet mistænker derfor den store forekomst af tusindlapperne som værende madraspenge, sorte penge eller penge brugt til kriminalitet, herunder specielt narkohandel. Misbruget af de største sedler kendes også fra udlandet. »De er gemt af vejen i kriminelle kredsløb og skifter udelukkende hænder her. I flere lande afviser bankerne derfor også at tage imod disse sedler, fordi de i så høj grad bliver brugt til at hvidvaskning. I et kontantløst samfund ville disse værdier komme frem i lyset,« siger Cornelius Olesen, formand for Ingeniørforeningens Erhvervs- og Vækstudvalg.

David Wolman, forfatter til bogen The End of Money, mener, at alt taler for, at Danmark sporenstregs udfaser tusindlapperne. »For de gør ikke, hvad penge skal gøre, altså facilitere handel,« pointerer han.

Det koster gennemsnitligt en butik tre kroner at håndtere en digital betaling, mens det koster syv kroner for en kontant betaling.

Ifølge lektor Jonas Hedman fra CBS udgør udgifterne til kontanter på grund af blandt andet den fysiske håndtering, tid til at tælle op og deficit fem procent af salgsprisen.

Og at truslen for strømsvigt bør være et argument for kontanter, mener Jonas Hedman er en misforståelse. For under et strømnedbrud risikerer man alligevel at være forhindret i at komme ind i butikken, og står man foran kassedamen, er en pengeseddel alligevel lige så værdiløs som et betalingskort. Begge dele afhænger af kasseapparatet, der kører på strøm. »De eneste, som under et strømnedbrud fortsat vil tage imod penge, må være hashhandlerne på Christiania,« siger Jonas Hedman.

Det koster samfundet dyrt at opretholde trykningen, håndteringen, optællingen og sikringen af kontanter. Omkring seks mia. kroner årligt ifølge en rapport fra Nationalbanken. Derfor bakker 25 erhvervsorganisationer, herunder Dansk Erhverv og DI, op om at udfase sedler og mønter. »Oveni slipper man for en miljømæssig byrde ved, at pengene skal transporteres rundt i Danmark.

Transporten svarer samlet set til omkring 90 gange rundt om jorden om året,« fortæller kontorchef i Finansrådet René Thomsen.

Bedre forståelse for økonomi med digitale betalinger De digitale overførsler tilbyder en ny måde at skabe overblik over ens økonomi på.

Man kan spærre indkøb af varer, man vil skære ned på, samt anvende feedback og visualiseringer. »Bruger du f.eks. for mere end 500 kroner, kan du se en 500-kronerseddel brænde, eller din mobil brummer, hvis du bruger for mange penge,« siger lektor ved CBS Jonas Hedman.

26

Betalingskortet skåner dig for bakteriebomber I et kontantløst samfund slipper du for at komme i kontakt med de skadelige bakterier, som klæber sig til de danske pengesedler. De er faktisk de mest klamme i Europa ifølge en undersøgelse foretaget i 2013. Gennemsnitligt kravler der 40.226 bakterier rundt på dem. »De testede pengesedler indeholdt gennemsnitligt 26.000 bakterier, hvilket for de fleste er nok til at fremkalde en sygdom,« udtalte professor Ian Thompson fra Oxford University.

Præcis hvorfor vores sedler er de mest beskidte, redegjorde undersøgelsen ikke for.

Kriminalitet med og uden kontanter Danskerne bruger årligt 40 mia. kroner om året på sort arbejde ifølge beregninger fra Rockwool Fonden. Snyderiet betyder, at staten taber syv mia. kroner, og forsøg på at begrænse ulovlighederne har hidtil været nyttesløse. Mange forhåbninger knytter sig derfor til, at udfasningen af kontanter vil reducere det sorte arbejde. Men, men: »Vi kender faktisk ikke rigtig noget til effekten på det sorte arbejde ved at overgå til digitale transaktioner,« understreger økonomiprofessor og tidligere forskningschef hos Rockwool Fonden Torben Tranæs.

Når det gælder kriminalitet, kan vi dog takke brugen af de færre kontanter for, at der er blevet langt færre røverier. Til gengæld er de kriminelle rykket ind på nettet. »Bankerne er konstant under it-angreb. Det er en svær opgave at løse, og truslen er stigende. Omvendt set udelukkende fra forbrugerens synspunkt er man sikret med erstatning, hvis noget går galt,« siger René Thomsen, kontorchef hos Finansrådet.

brief

oktober ‘16

Oktober 2016

#23 Indblik i Nordea Private Bankings verden.

Dine r책dgivere p책 arbejde.

SIDE 34

P책 arbejde i Singapore

SIDE 2 9

Mangfoldighed kan ses p책 bundlinjen SIDE 31

Vis mig dit skrivebord

»Det, der driver mig, er at se mennesker, teams og organisationer udfolde deres fulde potentiale. Det er også det, der har drevet mig de sidste 12 år i Nordea. Det driver mig at arbejde for et større formål; at være med til at gøre en forskel, realisere ideer og sætte nye standarder i forsøget på at løse komplekse problemstillinger.«

28

brief

oktober ‘16

Mangfoldighed er i stigende grad et vigtigt parameter for investorerne. Det kan nemlig ses på bundlinjen, når alle føler sig inkluderet, lyder budskabet fra ­Marianne Egelund Siig, head of diversity i Nordea.

Mangfoldighed skaber værdi

AF THOMAS ENGELSMANN FOTO: JACOB NIELSEN

H

un er kvinde, mor til tre store børn, og så har hun skabt sig en karriere med flere fremtrædende lederstillinger. Og står det til Marianne Egelund Siig, head of diversity i Nordea, skal der være mange flere kvinder i lederstillinger.

Ikke alene for kvindernes egen skyld, men også for virksomhedernes. Det betaler sig nemlig at gøre ligestilling og mangfoldighed til en del af virksomhedens dna.

Investorerne bedømmer i stigende grad virksomhederne på deres ligestillings­ engagement, deres evne til at skabe mangfoldighed og profitere fra det. Derfor er forbedring af kønsbalancen i ledelsen blevet et vigtigt strategisk fokus hos danske såvel som internationale virksomheder.

Bloombergs Financial Services Gender-Equality Index er et nyt indeks oprettet for at give investorer et samlet overblik over finanssektorens kønsstatistikker og deres samfundsengagement for at fremme ligestilling.

Som i de fleste større virksomheder var kønsbalancen, især på ledelsesgangene, skæv i mændenes favør, men i 2013 satte

Nordea sig for at rette op på den fordeling.

Marianne Siig understreger, at det hverken handlede om at »fikse kvinderne« eller at »anklage mændene«. I stedet gik man metodisk til værks, studerede den forskning, der var på området. »Vi er gået ind i maskinrummet af alle vores ledelsesprocesser, så vi efterhånden får sikret, at vi får elimineret de barrierer, som typisk står i vejen for, at kvinder kravler op ad karriestigen,« siger Marianne Egelund Siig.

At holde kontakten til medarbejdere på barselsorlov, så de ikke går glip af en spændende mulighed i forbindelse med en organisationsændring, og at begge køn altid skal være repræsenteret blandt de tre sidste kandidater, når lederstillinger besættes, er nogle af de initiativer, der skal sikre en mere lige kønsbalance. Træning af lederne i mangfoldighed og inklusion samt bevidstheden omkring ens egne forudindtagede holdninger er ifølge Marianne Egelund Siig ligeledes en del af indsatsen. »Med vores størrelse følger også et ansvar for at sætte et stærkt eksempel i for-

29

hold til nogle af de udfordringer, vi har i vores samfund. I 2014 kaldte nyhedsmagasinet The Economist Nordens udfordringer med få kvinder i ledelsen ’The Nordic Mystery’. Danmark ligger på en 81.-plads ud af 142 lande, når det handler om kvinder i ledelsen ifølge World Economic Forums ranglister. Det er en udfordring, Nordea gerne vil bidrage til at løse,« siger Marianne Egelund Siig, som i mere end 20 år har arbejdet med organisations- og lederudvikling.

Kamp om de bedste talenter I takt med at kampen om de bedste talenter spidser til, og at virksomhederne rekrutterer globalt, når de skal finde de skarpeste hjerner inden for f.eks. øko-

Marianne Egelund Siig Har haft en række lederstillinger i Nordea. Siden 2014 head of diversity.

Uddannelse: Roskilde Universitet, Kaospiloterne samt Copenhagen Business School.

• Bruger tiden uden for arbejdet sammen med sin mand og deres tre børn. Børnene er alle tre meget ambitiøse med deres sport, så hun nyder at bruge tid på sidelinjen til fodbold- og basketballkampe samt balletforestillinger.

nomi, finans og teknologi, så udvides mangfoldighedsbegrebet. I dag handler mangfoldighed og inklusion også om at skabe de bedste rammer for, at medarbejdere med vidt forskellig baggrund, kultur og seksualitet føler sig velkomne. »At få en mangfoldig medarbejderstab og at kunne høste fordelene af det kommer ikke af sig selv. Det handler om at blive en virksomhed, som både kan tiltrække og fastholde de bedste på markedet, og det kan vi kun gøre ved at skabe en kultur, hvor alle føler sig inkluderede og værdsatte, og hvor nysgerrighed, co-creation og employee empowerment er i højsædet. På den måde kan vi udfolde det fulde potentiale for den enkelte og for virksomheden,« siger Marianne Egelund Siig.

Spørgsmålet om, hvornår hun og Nordea har været en succes, afføder en kort tænkepause, inden svaret falder. »Den dag vi anerkendes for at være førende inden for mangfoldighed og inklusion. Når vi tydeligt har været med til at løse ’The Nordic Mystery’, fordi vi ikke alene har fjernet barriererne for kvinders karriere i Nordea, men via det arbejde også har været med til at skabe inspiration for andre virksomheder og organisationer.

Min ambition er, at vi på sigt er en virksomhed, hvor alle føler sig lyttet til, inkluderet, og hvor de kan udfolde deres fulde potentiale. I sidste ende afhænger vores succes af de folk, vi har i banken, og hvor godt de arbejder sammen.«

»Vi ved, at trivsel på arbejdspladsen og resultater hænger sammen. Derfor skal vi skabe en kultur, hvor vi har en høj grad af medarbejdertrivsel, så alle kan udfolde deres fulde potentiale.«

• Fortaler for bytteøkonomi.

Finder hver sommer en ny familie i Sydeuropa, som familien bytter hus med.

• Er en del af et ’diversity and inclusion manager-netværk’ med repræsentanter fra de største virksomheder og institutioner i EMEA-landene.

• Blogger om køn og ledelse i Berlingske under overskriften ’Det Nordiske Mysterium’ (siig.blogs.business.dk).

• Deltog i det første maraton nogensinde, der blev afviklet i Palæstina, i april 2013. Hun syntes, det var en vigtig sag at bakke op om, og det fik hende ind i en god vane med at løbe tre-fire gange om ugen.

30

brief

oktober ‘16

Vis mig dit skrivebord

Et er fuldstændig ryddet hver dag ved fyraften. Et andet er fyldt med minder fra et langt arbejdsliv. Mød tre Nordea Private Bankingmedarbejdere ved deres arbejdsbord. AF CATHRINE HUUS. FOTO: JACOB NIELSEN

Jeg har fået en elektrisk blæser af min sidemakker, det kan godt blive meget varmt hernede.

Vi bor på tre etager, og når jeg skal til møder i huset, har jeg altid min sorte lædermappe med.

For man kan rende ind i kunder, og det må gerne se ordentligt ud. Der ligger kundemateriale og en standardplanche til skat og pensionsfradrag.

Jeg drikker vand og kaffe. Jeg spiser sjældent ved bordet, medmindre vi får kage. Det gør vi tit. I dag fejrede vi lukningen af et gammelt system til handel med værdipapirer.

Jeg rydder op hver dag, før jeg går hjem Der er ikke noget overflødigt på mit skrivebord. Det er meget strømlinet. Jeg kan godt lide, at der kun er de ting, jeg skal bruge.

Jeg har været ansat i Nordeas Private Banking eBranch i Lyngby siden maj, da afdelingen åbnede. Her foregår alt digitalt.

Jeg holder digitale møder med mine kunder, og rådgivningen foregår online. Jeg sender et link, og i løbet af et par minutter er min kunde koblet på min computer.

På den måde kan jeg dele min skærm og udvalgte programmer med dem, mens de følger med hjemmefra. Mens vi snakker, følger jeg med i flere programmer på mine tre computerskærme.

Der står tre telefoner – en fastnet, min mobil og et headset. Jeg bruger kun headsettet, jeg bruger aldrig den gammeldags

fastnettelefon. Jeg tror kun, den er der for forbindelsens skyld.

Der er ikke nogle personlige ting på mit skrivebord. Jeg har hverken børn eller kæledyr, og jeg tror, min kæreste ville synes, det var lidt i overkanten, hvis der hang et foto af ham.

Selvom jeg er meget på computeren, er min kuglepen næsten lige så vigtig. For jeg tager stadigvæk noter i hånden, når jeg taler med en kunde. Det er jeg vokset op med. Bagefter skriver jeg noterne ind i computeren.

Jeg bruger også min lommeregner rimelig tit, selvom vi har mange onlinesystemer til den slags. Jeg bruger den til at regne på kundens skat eller til at lægge formuen sammen og andre formueforhold.

Min firmaløbetrøje. Jeg har meldt mig til DHLmotionsløbet og skal løbe fem km med min afdeling.

Nicoline Jensen · 28 år • Investeringsrådgiver i Private Banking eBranch Øst siden maj 2016.

• Tidligere investeringsrådgiver i Private Banking Lyngby og bankrådgiver.

• Ansat i Nordea i ni år.

• HD i finansiel rådgivning fra CBS. • Kæreste med Simon.

• Bor på Frederiksberg.

Der sidder tit en papirlap på bordpladen. Der står, hvis jeg f.eks. skal huske noget til et afdelingsmøde næste dag.

Den sidder sjældent på skærmen, for det ser rodet ud.

Jeg rydder op hver dag, før jeg går hjem.

Mappen og kuglepennen kommer ned i skuffen, lappen bliver smidt ud, og glasset sat på plads. Jeg rydder faktisk op hele tiden. Jeg er et meget struktureret menneske og ville aldrig forlade det sådan, som det ser ud nu. Jeg kan godt lide, at det ser pænt ud, så man ikke starter på en bunke fra morgenstunden.

31

De indbundne bøger stammer fra Andelsbanken, hvor jeg var ansat fra 1980. Det er medarbejderblade fra næsten samtlige år, banken har eksisteret.

Jeg har to telefoner, og jeg bruger aldrig headsettet. Jeg føler mig ikke godt tilpas med at fise rundt med sådan et. Jeg bruger gerne fastnettelefonen, men jeg kan bedst lide min mobil. Det er den bedste opfindelse siden skiveskåret rugbrød og pizza.

Den store bunke af mapper er de sager, jeg arbejder med.

Jeg ved præcis, hvad de indeholder, og min jævnlige gennemgang hjælper mig til at huske på, hvem jeg skal ringe til. Hvis nogen ringer til mig, kan jeg en, to, tre finde hans sag frem.

Mit vigtigste arbejdsredskab er mit hoved Gækkebrevet fik jeg af piccolinerne, da de holdt op. De gav mig også guldstatuetten, som er en pris for ’Årets charmetrold’. Bagved står en anden statuette, som jeg fik af mine kollegaer, fordi jeg tit skriver sange og taler til firmafesterne.

På min skærm sidder tre gule sedler.

De sidder der permanent. Den ene er min livline til IT-afdelingen, for jeg er ikke verdensmester til computere. Jeg er jo fra dengang, dinosaurerne havde kød på, og en aktie var et fysisk stykke papir.

Termokanden er til min kaffe. Jeg er den første, der kommer ind på kontoret

Vis mig dit skrivebord

32

om morgenen, jeg kommer kvart over syv, og så smører jeg mig et stykke knækbrød, tager avisen frem og drikker min kaffe stille og roligt. Knækbrødet står altid under bordet.

Man kunne godt tro, at der ligger kuglepenne i mit penalhus. Men det gør der ikke.

Der ligger min tandbørste, en tandpasta og en hårbørste. Jeg kan godt lide at børste tænder flere gange om dagen, særligt fordi jeg ofte skal ud af huset og tale med mennesker.

Mit vigtigste arbejdsredskab er mit hoved. For mit arbejde er at tale med mennesker. Jeg taler med folk, der ikke er kunder i Nordea endnu, og de lader sig

Lars Kastberg · 62 år • Director i Private Banking.

• Blev i 1974 ansat i Landmandsbanken og i 1980 i Andelsbanken, som senere blev til Unibank og siden Nordea.

• Bor i Espergærde.

• Gift med Mette, som han har to sønner med. I fritiden præsident for Danske Tennisveteraner.

ikke overtale af en computer. Det handler om at skabe en tillidsvækkende dialog, lytte og skitsere nogle muligheder, de ikke tidligere har tænkt på. Nogle af dem har jeg talt med i tre-fire år, og vi taler om alt mellem himmel og jord. Og pludselig en dag kan der ske noget, som gør, at de får lyst til at skifte bank.

brief

oktober ‘16

Derfor gemmer jeg masser af papir Jeg kan godt lide at Vis mig dit læse mine mails på paskrivebord pir, for der er mange bilag, og jeg vil gerne kunne notere direkte i dem. Så længe vi ikke har et system, hvor man kan skrive noter digitalt og genfinde dem hurtigt, har jeg brug for at få tingene på den måde. Derfor ligger der meget papir på mit skrivebord: kundefiles, oplæg og mails, som er printet ud.

Jeg sidder aldrig ved bordet fra otte til fire. Jeg tilbringer mellem nul og tre timer ved mit skrivebord om dagen, afhængig af hvor mange møder jeg har. Når jeg er her på

Hver morgen skimmer jeg Financial Times for nyheder.

kontoret, bruger jeg tiden på at læse oplæg og svare mails. Nogle gange fungerer bordet også som mødebord, hvis det er et lille møde med et eller to mennesker. Så det er et multifunktionelt skrivebord.

Der står fire kasser med visitkort fra folk, jeg har mødt igennem 25 år. Jeg vil skyde på, at der er omkring 400, og hvis jeg ikke har en persons telefonnummer inde i min mobiltelefon, ligger det der.

Jeg har både en digital kalender og en papirkalender, men papirkalenderen er nemmere at planlægge i. Før i tiden brugte jeg en Mulberry, som passede lige til en

Hans Henrik Klestrup · 55 år • Administrerende direktør i Private Banking siden 2000.

• Bor i Hellerup.

• Samboende med Karina, familien består også af en søn på 21 og en datter på 24.

jakkes inderlomme. Så kunne jeg have den med overalt. Den er desværre gået ud af produktion. Jeg har også en lille sort notesbog, som jeg bruger til at skrive ideer i.

Jeg har aldrig private ting liggende. Der er arbejde, og så er der privatliv, og jeg har ikke brug for billeder af min familie på mit skrivebord. Det her er en arbejdsplads.

Den vigtigste ting på skrivebordet er min mobiltelefon og så selvfølgelig de igangværende sager. De ligger i mapper i fire bunker.

Jeg har en blyant og en kuglepen i det sorte læderetui til højre. Jeg har det i tasken, når jeg tager hjem.

Min computer står ved siden af på et computerbord, det passer bedre i højden, og så kan den stå med ryggen til vinduet, så lyset ikke generer.

Michael W. Planeta er associate director i Nordeas S.A. Singapore Branch. Han var i seks år senior private banker i København, før han i oktober sidste år flyttede til Singapore for at arbejde med Nordeas Private Banking-kunder i Asien.

AF CATHRINE HUUS FOTO: MICHAELS HUSTRU, TINA PLANETA

En dag i Singapore Nordea Private Bankings mand i Singapore rådgiver kunderne om nye investeringer, men også om huskøb og forsikringer. Opgavepaletten er bredere end i Danmark, for det handler om at møde kundernes behov, når de er langt væk hjemmefra.

7:00

Mit mobilur vækker mig.

Det er næsten altid halvmørkt, når jeg vågner i Singapore, for solen står op mellem kl. 6.50 og 7.15 året rundt. Jeg klæder mig på, trækker gardinerne fra og nyder udsigten, mens solen står op. Fra vores lejlighed på ottende etage kan man se havet, der strækker sig mellem Singapore og Indonesien, og trafikken på en af Singapores omfartsveje. Vi bor i et condominium, et lejlighedskompleks, med ca. 100 lejligheder. Vi er lejere, for priserne er vanvittige i Singapore.

7:15 Jeg spiser morgenmad med min familie – min hustru, Tina, og vores to drenge. Det er

34

som regel frugt, æg, yoghurt eller brød med juice til. Kaffen venter jeg med til senere, for varm kaffe kan godt blive for meget: Temperaturen i byen ligger konstant mellem 28 og 32 grader.

7:50

Jeg tager af sted på arbejde, det tager en halv time med bussen eller 45 minutter på cykel. Som almindelig lønmodtager har man ikke bil – det koster cirka 3.000 singaporedollars om måneden eller 15.000 danske kroner. Men det gør ikke noget, for metro og busser kører glat. Her er en fantastisk infrastruktur, og selvom byen er tæt befolket – vi bor seks millioner menne-

sker på et areal, der er lidt større end Bornholm – virker der aldrig overbefolket. Singapore er et slags Skandinavien i Asien. Her er rent og pænt og trygt og meget grønt. På vejen kan man se alle de dyre biler, jeg aldrig får råd til: Hver 10. bil er en Maserati, Porsche, Bentley eller Ferrari.

8:50 Jeg ankommer til Nordeas kontor i Central Business District. Kontoret for Private Banking ligger på niende sal i en 30-etagersbygning. Jeg henter en kop kaffe og tænder min pc. Det bliver en travl dag med tre kundemøder med nye kunder og en masse forberedelse og administration.

Singapore er en selvstændig bystat, som ligger syd for den malaysiske halvø. Byen er udnævnt til den femterigeste stat i verden, målt på BNP. Statens knap fem en halv million store befolkning bor på 719,1 km2, lidt mere end Bornholms areal. Størstedelen er kinesere samt malaysiere og indere.

Der tales fire officielle sprog; engelsk, malaysisk, tamil og kinesisk.

9:00

Morgenbriefing. Vores trader/strateg fortæller, hvad der er sket i nattens løb på makroøkonomi og giver sit syn på nogle af de værdipapirer, vi følger.

9:15 Jeg følger op på ting for mine kunder. Det er blandt andet ændringer til aktieporteføljer, spørgsmål til SKAT, en kreditbevilling og netbank.

Arbejdsopgaverne herude er lidt anderledes end derhjemme, jeg

brief

oktober ‘16

De fleste weekender foregår på børnenes præmisser, for det er der, jeg har mulighed for at se dem. Vi tager tit på legepladsen eller går i poolen ved vores condominium.

Jeg køber en sodavand i Lau Pa Sat, den koster 1,8 singaporedollars.

har en bredere rolle. Vi tilbyder det samme som i Norden, men vi rådgiver også om lovgivning og lånemuligheder ved f.eks. huskøb.

Mange af vores kunder er nordiske expats, som arbejder i internationale firmaer og organisationer, og de er generelt yngre end i Danmark.

10:00 Forberedelse til dagens møder. Jeg rådgiver aldrig kunder om, hvad de skal købe og sælge, på første møde, da jeg ikke kender deres risikoprofiler og ønsker. Det vigtigste er at forstå kunden og dennes behov.

11:30 Dagens første kundemøde. Kunden har levet uden for Danmark i fem år og kom til Singapore for en måned siden.

Jeg præsenterer ham for værditilbuddet i Nordea Singapore, og vi taler om hans baggrund og fremtid. Inden mødet har jeg hjulpet ham med kontakter til et sted at bo og andre nyttige informationer om Singapore.

12:30 Jeg skipper frokosten og planlægger næste uges rejse til Thailand og tager kontakt

Det meste indkøb foregår online og bliver leveret direkte til døren. Frisk frugt og grønt kan købes i supermarkedet eller på wetmarkets som her, hvor Tina står.

til de kunder, jeg skal besøge.

Vi har mellem 50 og 100 kunder, som er fordelt i Singapore, Thailand, Filippinerne, Hongkong, Malaysia og Kina. Vi har et gigantisk opland, og jeg rejser en til to gange om måneden.

13:00 Dagens andet kundemøde. Kunden er primært interesseret i investeringer, men på sigt måske også i hjælp til finansiering af ejendom.

14:45

Telefonmøde med Nordeas Private Banking-kontor i Luxembourg. Jeg skal overtage nogle af kunderne, og vi aftaler forløbet. Jeg opdaterer mig på markedet og produkterne.

16:00

Dagens tredje kundemøde. Kunden er dansker og har boet ude i 25 år. Han har en formue fordelt på ejendomme, værdipapirer, kontanter og eget firma. Vi er to rådgivere på mødet, som afdækker hans behov og aftaler at vende tilbage med nogle løsninger.

da vestlige varer er en hel del dyrere. Her er en begrænset fødevareproduktion, og det meste bliver importeret. Seks skiver ost koster 45 kroner, og en liter mælk 15. Så vi spiser en del mere ris og kylling, end vi gjorde derhjemme. I dag får vi dog couscous med grøntsager og feta.

18:30 Arbejdsdagen er slut.

Jeg tager bussen hjem.

20:30 Min kone og jeg snakker om vores dag og aftaler gøremål for næste weekend.

19:00 Det er næsten mørkt, da jeg kommer hjem til min familie.

Tina og drengene har fået aftensmad, så jeg spiser hurtigt, så jeg kan nå at få lidt kvalitetstid med drengene, inden de skal sove. Vi har lagt vores kostvaner noget om, efter vi flyttede hertil,

22:15 Jeg har lovet en kunde en opdatering på en sag, så jeg tjekker mails og sender kunden en status. Resten af aftenen ser vi en film.

24:00

Jeg går i seng.

35

NÆST

BEDST Man har vundet over mange, men tabt kampen om toppen.

For nogle er det et ubærligt nederlag. For andre en sensationel bedrift. brief ser nærmere på andenpladsens mange ansigter.

AF MARTIN LEER SCHARNBERG

R

io de Janeiros varme luft var tyk af eufori og begejstring, da Jakob Fuglsang cyklede sig til en sølvmedalje efter 241 barske kilometer ved De Olympiske Lege. Blot fem dage senere i en vandkant ikke langt derfra stod fire skuffede roere klædt i dannebrogstrikot.

Tomme i blikkene og med forstenede miner. Guldfireren havde fået sølv, og ærgrelse var følelsen, som fyldte. Medaljerne,

som Jakob Fuglsang og den danske letvægtsfirer vandt, var lavet af det samme metal. Men atleternes reaktion var vidt forskellige. »Det er vores forventningsstruktur, der afgør, hvordan vi reagerer på nederlag og sejr. Nederlaget har mange ansigter, fordi ansigtet er et spejl af vores forskellige forventninger. Det er derfor, man kan se sølvmedaljer blive fejret som en stor triumf,

mens andre bryder sammen over en andenplads,« forklarer Christian Engell, som har en europæisk mastergrad i sportspsykologi og til daglig arbejder med vindermentalitet og udviklingsprogrammer for danske eliteidrætsfolk.

Særligt andenpladsens marginale afstand til den absolutte sejr kan være svær at bearbejde. Det viser en undersøgelse, hvor forskere har studeret atleters udtryk

FOTO: POLFOTO/JENS DRESLING

FOTO: SCANPIX/JENS NØRGAARD LARSEN

Kan en guldfirer nøjes med sølv? Sådan blev resultatet til OL i august, men at det ikke er populært, ses af roernes ansigtudtryk.

36

brief oktober ‘16

Cykelrytteren Jakob ­Fuglsang var hurtig til at vælge sin fortælling, da han kørte over mål­ stregen som nummer to på OL’s første dag. »Jeg har vundet sølv og ikke tabt guld,« sagde han.

37

Faldlem eller springbræt Lige ved og næsten kan være en frustrerende fornemmelse. Men det er også en fornemmelse, hvor man kan hente motivation og konstruktiv læring. Kokken Ras-

ting, som ikke lykkes,« siger Christian Enmus Kofoed gik efter at vinde Bocuse gell. d’Or, verdensmesterskabet for kokke. Og Jeg er klatret op ad karrierestigen fejldet gjorde han så efter otte års målrettet trin for fejltrin. Sådan sagde den amerikanarbejde, hvor han undervejs måtte se sig ske skuespillerinde Mae West engang. På henvist til både tredje- og andenpladsen. samme måde betragter Arne Nielsson veAt den ultimative sejr lod vente på sig, jen til toppen. slog ham dog ikke ud. I stedet ansporede »Nederlag kan være en faldlem eller et det ham til mere. Han deltog første gang i springbræt. Hvad enten det er i sport, er2005 og blev nummer tre. hvervsliv eller politik, er de, der vinder, »Det var det bedste danske resultat i dem, som formår at forvandle nederlag til mange år. Jeg var stolt og glad. Men jeg trædesten på vej imod noget større,« sifølte, at jeg havde mere at vise, og en ger han. ­indre tro på, at jeg kunne vinde,« I 2007 stillede kokken Rasmus siger Rasmus Kofoed, kok på den Kofoed igen op til Bocuse d’Or for trestjernede Michelin-restaurant at erobre førstepladsen. I stedet Geranium. blev han nummer to.

Og netop at kunne bruge erfaArne Nielsson »Det var frustrerende at være ringen som en byggesten er dét, Roer og mentaltræner så tæt på målet og så alligevel ikke som egentlig definerer en vinder, nå det. Det er sjældent, at folk stiller op mener Christian Engell. Han arbejder flere gange, fordi det er så omfattende og blandt andet med landsholdsspilleren kræver, at man tager et par år ud af kalenWilliam Kvist og med truppen i Brøndby deren for at træne. Så med andenpladsen IF, og her er bestræbelserne på at skabe fulgte da en enorm ærgrelse,« siger Rassejre tæt forbundet med håndteringen af mus Kofoed. nederlag. »En vinder er ikke en, som altid vinder.

Selvrealisering kræver selverkendelse En vinder er en, som taber én gang og Også Jakob Fuglsang knaldede næven i ­derefter vinder to gange. Man skal kunne ­styret, da han krydsede målstregen som se nederlag og uindfriede ambitioner i nummer to efter en heftig spurt. De sidste ­øjnene, hvis man vil forbedre sig. Normalt mange år af hans karriere havde han kæmbryder vi os ikke om at konfrontere modpet med at veksle sekundære placeringer gang. Det er nemmere at vende ryggen til til førstepladser, og nu var den store sejr og bebrejde ydre omstændigheder, men nok en gang mislykkedes på målstregen. hvis man vil have succes, skal man være Men da han var kommet af cyklen, var det god til at se indad og forholde sig til de

Nummer to

Historien er spækket med legendariske andenpladser – nogle mere glorværdige end andre.

38

1936 Luz Long

1962 Avis

1989 Laurent Fignon

2000 Al Gore

Den amerikanske Jesse Owens var ikke en populær vinder ved OL i Berlin 1936.

Men hvad de færreste ved, er, at Owens faktisk sprang noget under niveau, indtil han fik et råd af den tyske længdespringer Luz Long, der endte som nummer to.

Biludlejningsfirmaet Avis haltede efter branchespydspidsen Hertz. Marketingafdelingen besluttede at omfavne rollen med det senere så berømte slogan: ’When your’e only No. 2, you try harder’. Kampagnen blev en øjeblikkelig succes, og de følgende år mindskedes Hertz’ forspring.

Han lignede en sikker vinder af Tour de France, men som den første rytter nogensinde mistede franske Laurent Fignon (t.v.) den prestigefulde gule trøje på den sidste etape til Paris og tabte med otte sekunder til amerikanske Greg LeMond. Den mindste nederlagsmargin i løbets historie.

På landsplan fik demokraten Al Gore mere end en halv million flere stemmer end republikaneren George W. Bush. Men på grund af blot 537 færre stemmer i staten Florida – og USA’s system med valgmænd – blev Al Gore nummer to.

brief oktober ‘16

FOTO: POLFOTO/BOUTROUX/, SCANPIX/TANNEN MAURY

under medaljeoverrækkelsesceremonier og fundet frem til, at guldvindere og bronzevindere generelt fremstår gladere end sølvvindere. »Forskellen kan læses i vores sprog.

At vinde guld og vinde bronze siger man.

Sølvmedaljen placerer sig et sted midt­ imellem og bliver ofte italesat som et tab af guldet,« siger Christian Engell.

Det er drømmen om at være bedst, som gør andenpladser og nederlag bitre. Det kan være nedslående og demotiverende.

Men vil man helt til tops, skal nederlag også kunne omsættes til drivkraft. Den slags har Arne Nielsson arbejdet med det meste af sit liv. Han er tidligere kanoroer med 10 verdensmesterskaber og en OLsølvmedalje på cv’et og har siden 1996 arbejdet som professionel mentaltræner for erhvervs- og idrætsfolk. »At fejle, lære og blive bedre er fundamentalt i en succeshistorie. Nederlag er uundgåelige. Det er, hvordan du bruger ­nederlag, der definerer, om du kan nå dine mål eller ej. Nogle er fødte vindere, men ingen er fødte ettere. Det er noget, man arbejder sig hen imod. Og her er nederlag, hvis de bruges rigtigt, et stort aktiv i jagten på at blive bedst,« siger Arne Nielsson.

FOTO: SCANPIX/ROBERT PRATTA

... og i 2007 fik Rasmus Kofoed en sølvmedalje.

Men det var ikke nok for den ambitiøse kok.

alligevel med tilfredshed frem for frustration. »Det føles godt. Jeg føler, jeg har vundet sølv og ikke tabt guld. Det er jo stadigvæk en andenplads, men det er OL, og det er helt sikkert et stort resultat,« sagde Jakob Fuglsang i minutterne efter løbet.

For de danske roere i letvægtsfireren var sølvmedaljerne derimod en ringe trøst. »Det var ikke det, vi kom efter. Vi roede ikke vores allerbedste, og det er ikke godt

nok. Vi er skuffede over, at vi ikke når det mål, vi havde sat os,« forklarede roer i letvægtsfireren Morten Jørgensen efter at have tabt guldet til Schweiz.

Det tidligere medlem af letvægtsfireren Thor Kristensen beskriver vindergenet i den danske båd som en ’mental depeche’, som alle roere, der sidder i den båd, har modtaget. Siden 1996 har den danske letvægtsfirer vundet OL-guld tre gange og VM-guld otte gange.

2005 AC Milan

2005 Frank Jensen

2010 Nicolas Mahut

2013 Herrehåndbold

2016 Lionel Messi

Ved pausen i Champions League-finalen var det som mejslet i massiv granit, at AC Milan ville vinde europæisk fodbolds fornemmeste klubturnering. 3-0 var italienerne foran mod engelske Liverpool FC. Men i anden halvleg udlignede Liverpool på seks minutter til 3-3 og vandt til sidst straffesparkkonkurrencen.

Frank Jensen lignede den socialdemokratiske arvtager til formandsposten, efter at Mogens Lykketoft var gået af. Noget uventet blev han udfordret af den i offentligheden mindre kendte Helle Thorning-Schmidt.

Resten er historie.

Ved tennisturneringen Wimbledon blev verdens længste tenniskamp nogensinde spillet. Franskmanden Nicolas Mahut og amerikaneren John Isner spillede på tre dage over 11 timers tennis. Femte og afgørende set endte 70-68 i Isners favør.

Det danske herrehåndboldlandshold havde med flot spil kvalificeret sig til VMfinalen mod værtsnationen, Spanien. Her blev det til et 35-19-nederlag. Det største finalenederlag siden turneringens begyndelse i 1938. Året efter blev Danmark igen nummer to. Ved OL i år tog holdet revanche og vandt guld.

På trods af fem gange at være kåret som verdens bedste forfølges han på landsholdet af andenpladsens forbandelse. Fire store mesterskabsfinaler har han stået i med Argentina.

Og tabt. Noget, der tog så hårdt på Messi, at han annoncerede sin pension fra landsholdet. Siden er han dog vendt tilbage for at forsøge at vinde VM i 2018.

39

FOTO: SCANPIX/DAL ZENNARO/GLYN KIRK/CLAUS FISKER/DON EMMERT OG POLFOTO/SØREN JENSEN

Først vandt han bronze i 2005 ...

»Da jeg selv trådte ind på holdet, vandt vi sølv ved VM i 2001, og jeg rakte hænderne i vejret og jublede, lige indtil jeg fik en kontraordre om, at vi ikke jubler over sølv,« siger Thor Kristensen.

Hvordan man møder modgang, afhænger i høj grad af ens selvbillede, forklarer Christian Engell, som også driver virksomheden vindermentalitet.dk og er ph.d.-stipendiat på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Har ens forventninger rod i et skarpt selvbillede, er man bedre rustet til at modstå nederlag. Et uskarpt selvbillede skaber derimod urealistiske forventninger, og det kan gøre oplevelsen af nederlag sværere at rejse sig fra. »Hvis du har urealistiske forventninger til dig selv, slår nederlagene hårdere. Man skal kunne tage nogle slag uden at vælte helt omkuld. Og det kan være svært, hvis man overvurderer sig selv,« siger Christian Engell.

Ikke at være på det niveau, man gerne vil, er en mental udfordring. For får man ikke brugt det til at se fremad, sådan som Rasmus Kofoed valgte at gøre, kan det i stedet sløre fokus og evnen til at tage ved lære og samle erfaring op. Det kender Arne Nielsson til fra sin egen karriere, hvor nederlag sjældent var kærkomne. Da han ved DM på Bagsværd Sø for godt 30 år siden måtte tage til takke med en skuffende andenplads i et løb, han havde forventet at vinde, reagerede

FOTO: SCANPIX/JEAN-LOUP GAUTREAU

Den legen­ dariske racer­ kører Ayrton Senna lagde ikke fingrene imellem, når han satte ord på anden­ pladsen:

han ved at nægte at gå på medaljeskamlen. »Det var latterlig barnagtigt og pinligt.

Der udviste jeg uklædelig lidt format. Jeg fortryder det meget i dag, men jeg var så optaget af at vinde, at andenpladsen gjorde mig rasende,« siger Arne Nielsson.

Den store forskel på det sidste trin I erhvervslivet er forskellen på at kunne kalde sig bedst eller næstbedst markant. I nogle brancher dominerer to store fisk i den samme branchedam. Blandt andre sidder Coop Danmark og Dansk Supermarked på omkring to tredjedele af markedet i

Star Tour har de sidste mange år siddet på omkring halvdelen af markedsandelen tilsammen og skiftes til være størst og andenstørst. »Vi kigger ud af vinduet hver dag for at se, om konkurrenterne har fået nogle smarte ideer. Det er vigtigt for os at være forudseende, i forhold til hvad der kommer på markedet, for at kunne nå vores mål, som selvfølgelig indebærer at være nummer et,« siger Gorm Pedersen, country manager i Star Tour.

Forskellen på at kunne kalde sig etter eller toer er stor i erhvervslivet. Sidste år kårede det internationalt anerkendte forlystelsesmagasin Kirmes & Park Revue Fårup Sommerland som Europas næstbedste sommerland. Bestemt en stor cadeau, synes Søren Kragelund, direktør i Fårup Sommerland. Titlen som nummer et ville dog have haft en helt anden effekt. »Vi har da brugt det i markedsføringen, men det har ikke haft nogen målbar effekt.

Kunne vi derimod skilte med at være de bedste, tror jeg absolut, at det ville kunne mærkes markant på den udenlandske interesse,« siger Søren Kragelund.

»At være nummer to er at være den første i rækken af tabere.«

dansk dagligvarehandel. Og de gør sig hele tiden umage for at være foran og ikke bag ved den direkte konkurrent. »Vi bliver målt og vejet i forhold til hinanden. Og internt overvåger vi selvfølgelig også konkurrenten. I forhold til priser, service og vareudvalg vil vi hele tiden gerne være rigtig på plads i markedet, så vi kan gøre det bedst muligt, hvilket selvfølgelig også betyder at slå vores nærmeste konkurrenter,« siger Mads Hvitved Grand, group vice president i Dansk Supermarked.

I den danske leisurebranche er der også tæt kamp om at være et og to. Spies og

En vinder skal turde tabe At være nummer to er at være den første i rækken af tabere. Det var den brasilianske racerkører Ayrton Senna da Silvas motto.

I kampen om verdens mest magtfulde job er andenpladsen ingenting Donald Trump har allerede foregrebet situationen ved at udtale, at han frygter valgsvindel. Nederlaget skal være meget stort, før han ikke har tænkt sig at harcelere. Et valgnederlag vil punktere det

40

suveræne selvbillede af ham som den vinder og go-getter, han har brugt valgkampen på at bygge op. Det bliver interessant, hvorvidt han vil blive ved med at blande sig i den politiske debat, eller om han helt vil forlade den, hvis ikke han vinder. Umiddelbart tror jeg kun, at han synes politik er sjovt, hvis der

følger magt med. Vi kommer næppe til at se ham være aktiv med græsrødderne, hvis han ikke vinder. Han vil gå tilbage til at pleje sine forretningsinteresser. Man må sige, at opmærksomheden omkring ham har været enorm, spørgsmålet er bare, om det har været god eller dårlig reklame.

Hillary Clinton har nu sin sidste mulighed for at vinde præsidentembedet. Hun stillede også op i 2008 og tabte til Obama. Hun har jo nærmest ført uafbrudt kampagne i 10 år nu, så hvis hun skal blive USA’s første kvindelige præsident, skal det være i 2016.

Derfor vil det

være et substantielt nederlag, hvis hun ikke bliver valgt. Især fordi nederlaget ville ske mod Trump, som må betragtes som en politisk novice ved siden af hende. Det samme var Obama i 2008, dog ikke på helt samme niveau. Han havde været se-

nator, men ved siden af hendes cv var han et ubeskrevet blad. Hun har gået meget målrettet efter præsidentposten i mange år nu, og skulle hendes eftermæle blive, at hun to gange blev slået af kandidater, der kom lidt ud af ingenting og overhalede hende indenom, ville det være et enormt nederlag.

brief

oktober ‘16

FOTO: SCANPIX/BRYAN WOOLSTON/AARON P. BERNSTEIN

Hvad sker der, når man bliver nummer to i et amerikansk præsidentvalg? Vi har spurgt adjunkt Kasper Grotle Rasmussen fra Center for Amerikanske Studier på SDU.

Meget afhænger af de ord, man vælger at sætte på sin præstation. »For nogle er det at være næstbedst nærmest den værste følelse i verden. Men der er forskel på at hade at tabe og elske at vinde. De, som er bange for at tabe, er ofte mindre risikovillige, og det kan være hæmmende for en præstation,« siger Christian Engell.

Er man så indædt en vinder, at frygten for at fejle og tabe fylder konstant, kan det paradoksalt føre til netop nederlag og blive et benspænd i bestræbelserne på sejr. »De, som aldrig når deres mål, er dem, som så gerne vil vinde, at de hele tiden er bange for at tabe. Jeg arbejder med, at man skal placere sig på 6-8 i et spændingsfelt på 1-10. Hvis man befinder sig på ni eller 10, er man simpelthen for anspændt og låst til at kunne præstere sit bedste, og det ser jeg tit hos dem, som er bange for at fejle,« siger Arne Nielsson.

Ambitioner om guld fører ikke altid

tabe pusten, frem for at det giver ekstra guld med sig. Det er en disciplin for sig at luft i lungerne. For når fejringen har lagt håndtere konstruktivt. Men uanset hvor sig, skal du til at bygge en ny fortælling op lang vej der er igen, er det altafgørende, at og begynde forfra i stedet for at fortmålet i horisonten netop er guldet, mener sætte,« siger Christian Engell.

Christian Engell. »Hvis man arbejder med, at man ikke kan For kokken Rasmus Kofoed var næstvære med imod de bedste, så bidrager man bedst ikke godt nok. Og efter otte års måltil at bygge en taberfortælling op rettet arbejde lykkedes det. Han om sig selv. Mantraet som undertipblev verdensmester. Vejen dertil pet bør i stedet være, ’vi kan vinde, var lang, men de sækundere placeselvom det bliver svært’. I Danmark ringer undervejs ville han ikke er det flot at komme til OL. Og have undværet.

Christian Engell endnu flottere, hvis man vinder en »Tredje- og andenpladsen var Sportspsykolog medalje. I mange andre lande tæller med til at dygtiggøre mig og sølv og bronze altså ikke rigtig for bringe mig op på det niveau, som noget,« siger Christian Engell. det krævede for at vinde. Jeg kunne ikke I hans arbejde med eliteidrætsfolk er have leveret den præstation, som vandt ambitionen et grundstof. Ærgerrighed må mig guld i 2011, uden mine erfaringer. Det ikke mættes af tilfredshed. Ambitionen var otte år af mit liv, hvor det at blive verskal altid række videre. Også selvom en densmester var mit hovedfokus, og det har andenplads føles stort. sgu været det hele værd. Også fordi jeg er »Når man ekstatisk fejrer en andenden eneste nogensinde, der har vundet plads som sensationel, risikerer man at alle tre statuetter.«

FOTO: SCANPIX/PHILIPPE MERLE

Efter otte års hård træning fik Rasmus Kofoed og hans hold af kokke i januar 2011 den eftertragtede guldmedaje, Bocuse d’Or.

41

FRIRUM AF MARTIN LEER SCHARNBERG FOTO: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN

En lille bid af Danmark Frokostpausen er et fast dansk hverdags­ ritual. Ærketraditionelt, men også mangfoldigt på tværs af generationer og geografi. brief har spist frokost med tre vidt forskellige danskere.

»Spegepølsen er fra den lokale Slagter Lampe, og råvildtet skød jeg selv på en jagt i december.« 42

brief

oktober ‘16

Fem madder Hvem: Jens Rasmussen, skovmand, 42 år Hvad: Rugbrødsmadder og snacks Hvor: 9490 Pandrup Hvornår: Torsdag kl. 13.04

D

Tallerkenen er ikke en tallerken, men en træplade, som Jens altid har med bag i sin pickup truck. Madderne er helst med kødpålæg.

er skal noget gods til.

Når jeg er på hårde opgaver som i dag, spiser jeg madpakke to gange. Jeg har fældet et stort træ, fordi det stod for tæt på en hestestald.

Det krævede, at jeg først kravlede op i træet og skar et par ton grene af for at styre vægten, så træet faldt den rigtige vej. Det gik heldigvis godt.

I dag er frokosten rugbrødsmadder med rullepølse, spegepølse, leverpostej, dåvildtmedaljoner og røget råvildt med dijonsennep. Spegepølsen er fra den lokale Slagter Lampe, og råvildtet skød jeg selv på en jagt i december. Rugbrødet har min mor bagt. Jeg har også nogle små snackbøtter med.

Mandler og rosiner, solsikkeog græskarkerner, en rest pastasalat, friske gulerødder og lidt chokolade som dessert.

Når jeg som i dag skal fælde et tonstungt træ, bruger jeg

gerne pausen til at få en blunder. Så spiser jeg i 10 minutter og sover i 20. Det giver et tiltrængt skud energi. Hvis vejret er dårligt, sidder jeg i bilen, men i dag er det fint her på græsset.

På et tidspunkt var jeg kommet lidt galt af sted og lå på hospitalet i et par dage. Der rakte frokostserveringerne simpelthen ikke, så min kone måtte forbi med supplerende rationer.

Jeg har arbejdet med træ og træfældning i mere end 20 år, men det giver stadig et adrenalinsus, når jeg hænger højt til vejrs i min sele. Højderne, udsigten og træets enorme kræfter. Efter frokost skal jeg lige have klaret det sidste, så kan mine knejter komme med herud, når jeg skal skære træet op om et par dage. De kan løbe og lege med hønsene og hunden imens.

43

FRIRUM

Hjemmelavede deller Hvem: Manny Henriksen, pensionist, 84 år Hvad: Hjemmelavede frikadeller med gulerødder, kartofler og persillesovs Hvor: 5580 Nørre Aaby Hvornår: Torsdag kl. 12.11

F

or det meste laver jeg gryde- og ovnretter. Jeg køber ind om formiddagen og laver gerne lidt krydsogtværs i et af ugebladene, inden jeg går i gang med madlavningen. Persillen i sovsen er fra min egen have. Jeg bruger et lille trick, hvor jeg ikke skærer det, men kommer det i et glas og klipper i det. Så bliver stykkerne grove i stedet for finthakkede. Og så er sovsen i øvrigt lavet på letmælk. Man skal jo passe på vægten i min alder.

Jeg spiser én portion. Resten gemmer jeg til dagen efter. Jeg går både til sang, cykling, kortspil og krolf, som er en sjov blanding af kroket og golf, så det er altid godt at have nogle rester i køleskabet, som jeg bare kan varme op de dage, hvor jeg har travlt.

Jeg bruger ikke lang tid på at spise. Så spiller jeg Wordfeud på min iPad med familien imens. Jeg har et snydeprogram. For nogle gange stirrer jeg mig blind på bogstaverne,

44

og så har jeg brug for lidt hjælp. Jeg tror godt, de andre ved, at jeg gør det.

Når mine børnebørn kommer, siger de altid, at de håber, vi skal have rigtig ’mormormad’. Gerne steg med sprød svær og tyk brun sovs. Og så får jeg spændende, moderne mad, når jeg besøger dem.

Da børnene boede hjemme, var frokosten madder og madpakke. Men da de flyttede, og min mand gik på efterløn, begyndte vi på den varme mad midt på dagen. Så det har jeg lavet i mere end 20 år nu. Om aftenen er det rugbrødsmadder og et glas mælk.

Der er ikke længere nogen at stå på pinde for, kan man sige, men jeg bliver ved med at lave varm mad til frokost. Det er også med til at holde mig frisk og i gang. Det er halvandet år siden, at min mand døde to dage efter vores 63-årsbryllupsdag. Kartoflerne er forresten pillede. Det kunne min mand bedst lide. Jeg pillede dem altid for ham.

Manny klarer madlavningen uden opskrift. Det meste er i hovedet efter mange års erfaring. Det er kun, når hun bager kage, at kogebogen bliver fundet frem.

brief oktober ‘16

»Og så er sovsen i øvrigt lavet på letmælk. Man skal jo passe på vægten i min alder.«

45

FRIRUM

Kokkens kulmule Hvem: Daniel Martensen, administrerende direktør, 33 år Hvad: Bagt kulmule med savojkål, radicchio og kaperssauce Hvor: 1401 København K Hvornår: Mandag kl. 12.37

H

ver dag kan man vælge imellem en kød-, fiskeog vegetarret, som anrettes fornemt af kokkene. For det meste vælger jeg kødretten, men jeg prøver at variere. I dag valgte jeg fisken.

Om aftenen er her fin fransk restaurant, men mellem 11.30 og 13 er der frokostordning for virksomheder her på Christianshavn. Vi har kontor 50 meter væk og er et online- medieog marketingbureau med 25 ansatte. Alle er tilmeldt frokostordningen.

Ud over at maden er lækker, så giver det rigtig gode netværksmuligheder. Her kommer mennesker fra 19 forskellige arbejdspladser til frokost hver dag. Både små selvstændige virksomheder og store organisationer. Jeg tror, 50 af mine LinkedIn-kontakter er folk, som jeg har lært at kende her.

Vi har fået to samarbejdspartnere, som laver noget underen-

46

Daniel tjekker aldrig dagens menu, før han møder op. Han foretrækker at lade sig over­ raske, ofte vælger han kødretten. I dag blev det fisk.

treprise for os, hvor dialogen startede her ved frokostbordet.

Vi har også kunder med herover to-tre gange om måneden.

Det fungerer godt at komme lidt ud af kontoret og få noget luft til hovedet. Man kommer altid lidt opkvikket tilbage på pinden. F.eks. i dag, hvor jeg har siddet hele morgenen og flyttet kolonner og tal og lavet månedsafslutning i Excel. Det kan man godt blive lidt tung i hovedet af, og så er det rart at komme herover, hvor atmosfæren er lidt en anden end på kontoret.

Når jeg bare spiser med mig selv, plejer der ikke at gå meget mere end 10 minutter, før jeg er tilbage på kontoret igen. Jeg er ikke den store hyggespiser i arbejdstiden. Det skal bare klares, og jeg har ofte travlt. Mine kolleger bliver gerne til en god kop kaffe, men jeg stikker tilbage på kontoret og tager en kop af ­kolbekaffen. Arbejdet kalder.

brief oktober ‘16

»Det fungerer godt at komme lidt ud af kontoret og få noget luft til hovedet.

Man kommer altid lidt opkvikket tilbage på pinden.«

47

FOTO: ORTOFON

Ortofon

På mange plade­ spillere verden over er pickuppen pro­ duceret på den dan­ ske fabrik Ortofon i udkanten af Nakskov.

• Selskabet havde i 2015 et overskud på 17,1 mio. kroner.

Egenkapitalen var i 2015 på 29,8 mio. ­kroner mod 26,4 mio. kroner året før.

• Ortofon beskæftiger 105 medarbejdere.

• Selskabet har kontorer i USA og Japan.

• Selskabet har i dag en afdeling, der ­producerer komponenter til høreappa­rater og medico.

Denne afdeling står for en ­fjerdedel af omsætningen.

AF HENRIK DENTA

Virksomheden, der nægter at dø Mod alle odds er den klassiske LP-plade på vej tilbage på markedet. Den bliver spillet i herreværelset og til hiphopfester.

En 98-årig virksomhed i udkanten af Nakskov har gjort rejsen med. Her produceres en verdenskendt pickup.

48

D

e fleste kender rutinen. Man fører armen ind over den tallerkenformede vinylplade. Man bøjer sig ned og stirrer koncentreret på den lille nål, mens den langsomt sænkes ned. Først lidt nålestøj, så tager nålen fat. Og dens mange usynlige svingninger begynder nu at lokke den analoge musik ud, der ligger gemt i ­rillerne. Ren magi – og for mange ren nostalgi. Men for en stadig voksende skare af musikelskere er det sådan, musik skal ­opleves. Analogt. Flydende. Også selvom man halvvejs gennem en LP skal vende pladen. Det er det hele værd.

På mange pladespillere verden over er den lille nål produceret på en fabrik i et ­industriområde i udkanten af Nakskov.

I en ikke særlig prangende bygning ­holder Ortofon til. Virksomheden, der gennem næsten en menneskealder har produceret pickupper. Og til rigtig manges overraskelse stadig gør det. Eller som ­direktøren, Christen H. Nielsen, lidt ­tøvende udtrykker det: »Vi har jo haft nogle nærdødsoplevelser gennem årene.« CD-afspilleren var den første, der forsøgte at tage livet af vinylpladen og der-

brief oktober ‘16

FOTO: SCANPIX/RICHARD LEVINE

Denne pladebutik i New York­bydelen Williamsburg er bare en af mange, der viser den nye trend – vinyl er in.

med også Ortofon. Så kom MP3-afspilleren, iPod, download af musik og i dag streaming. Utallige gange har den analoge musik været dømt ude. Men vinylpladen er her stadig. Og det gamle familiefirma i Nakskov lever i bedste velgående og er kommet på afstand af sine nærdødsoplevelser.

Det var på årets længste dag omkring sankthans i 2004, at Christen H. Nielsen sammen med sine partnere købte sig ind i og overtog Ortofon. »Virksomheden tjente penge, men fremtiden tegnede sig højst usikker. Det var vi ganske klar over. Men vi havde nogle ideer, som vi troede på,« fortæller han.

Men hverken Christen H. Nielsen eller hans partnere kunne forudse, hvor lang vejen ville blive, eller de massive udfordringer, Ortofon skulle møde de kommende år.

Apple havde nogle år forinden lanceret sin iPod-afspiller. Men året før Christen H. Nielsen var med til at overtage Ortofon, slog Apple til igen. I 2003 lancerede Apples grundlægger, Steve Jobs, et tiltag, der skulle vise sig at revolutionere hele musik-

industrien. Apple åbnede sin forretning på nettet, Apple Music Store, hvor alle sange kostede det samme, nemlig 99 cent. Og kunderne behøvede nu ikke længere at købe en hel LP for at få fat i deres favoritnummer. Hver sang på et album kunne købes enkeltvis. Det var Steve Jobs’ bidrag til at bekæmpe det voksende pirateri på musikmarkedet, hvor mange downloadede musikken uden at betale for den.

Op ad bakke I Nakskov troede de dog stadig på vinylpladen og deres eget produkt, pickuppen. »Hi-fi-markedet var helt i bund, når nu folk kunne høre musik på computeren. DJmarkedet, der var opstået i Bronx i USA i midten af 1970’erne og havde vundet stor udbredelse op gennem 1980’erne, var også truet af den digitale musik. Markederne var langt nede, så grundlæggende var vores filosofi, at det næsten kun kunne gå fremad. Markedet kunne ikke komme længere ned på det tids- Christen H. Nielsen Direktør, Ortofon punkt. Troede vi.«

Så under den nye ledelse gik Ortofon optimistisk i gang med at udvikle nye produkter. Men nedgangen fortsatte. Og Ortofons 90-årsfødselsdag nærmede sig. Og dermed også lanceringen af det produkt, virksomheden havde arbejdet hårdt på at udvikle, en avanceret pickup med navnet MC A90. »Vi havde arbejdet meget med en teknologi, der hedder SLM, Selective Laser Melting, hvor mikroskopiske partikler bliver lasersvejset på lag for lag. Det gav os mulighed for at producere pickupper i helt nye former og placere komponenterne helt anderledes, end man ellers kendte til. Og endnu bedre viste materialestrukturen sig at være næsten lyddød. Det betød, at vi kunne minimere udefrakommende rystelser op igennem pickuppen. Hi-fi-folket blev ellevilde,« fortæller Christen H. Nielsen.

Pickuppen MC A90 blev virksomhedens store gennembrud i USA. Og det endda på trods af, at prisen lå på den forkerte side af 30.000 kroner for en enkelt pickup. »Kunderne til de dyre pickupper falder gerne i tre kategorier. Der er de ekstreme hi-fi-nørder. Så er der kategorien bestående af actors, athletes and rockstars, der har medarbejdere ansat til at købe ind, og de tør kun købe det bedste til deres chef. Og så er der kategorien af kunder, der bare har penge nok, og som ikke spørger til prisen.« Eskapisme i herreværelset Det var i sæsonen 2008-2009, at det nye produkt blev lanceret, og markedet for første gang i mange år faktisk oplevede en fremgang i salget af vinylplader. En fremgang, der af de fleste eksperter blev forklaret som en nostalgisk, kort opblomstring af et døende marked.

Men i Østrig begyndte firmaet Pro-Ject nu at lancere helt nye pladespillere. Traditionelt havde pladespilleren været designet firkantet med en træramme og et glaslåg.

Pro-Jects pladespillere kom i stærke farver og var alt andet end firkantede eller runde.

Og de vandt hurtigt frem hos et yngre publikum. »Vi landede hurtigt et samarbejde med Pro-Ject, så de efterhånden kun bruger vores pickupper på deres pladespillere. Vores nydesignede 2M pickup-serie, der kom i

49

Op og ned med musikken Figuren viser den procentvise udvikling for abonnement/streaming, download, cd og vinyl på det danske marked. Vinyl udgør fortsat en lille del, men stigningen er stor.

70%

A M R E T S

G I N 60%

Kilde: IFPI Danmark

50%

40%

30%

C D

20%

D O W N L O A D

10%

V I N Y L 0%

2012

50

2013

2014

2015

»Til gengæld er markedet for klassisk musik på vinyl knap så stort, og det indikerer måske, at det publikum foretrækker perfektion med ingen nålestøj,« siger Torben Johansen.

Hvilket bringer os frem til det store religiøse spørgsmål, der altid har delt vandene.

Hvilken musik har den bedste kvalitet – den analoge eller den digitale? »Hvis du sammenligner de bedste formater, er der ingen forskel. Den diskussion er religiøs og emotionel,« mener Torben Johansen fra Sony Music Entertainment Denmark. Hos Ortofon er direktør Christen H. Nielsen tilbøjelig til at give ham ret. »Hjernen kan bedre absorbere den analoge musik. Det glidende, kontinuerlige signal får hjernen til at forudse den næste tone. Det giver en bedre oplevelse og mere fordybelse i musikken,« mener han.

Selvom salget af musik på vinyl er vokset eksplosivt de senere år, og der stadig dukker flere forretninger op, der sælger musik på vinyl, må det stadig betragtes som en nicheproduktion. Når Sony Music udgiver plader på vinyl, er oplaget fra 300 eksemplarer og op til nogle få tusinde stykker. Og den samme musik udgives på flere formater.

CD-afspilleren slog ikke LP’en ihjel.

MP3-afspillerne, iPod og iTunes gjorde heller ikke. Streaming af ubegrænset musik ser heller ikke ud til at gøre det. Og hos ­Ortofon forventer de faktisk fortsat vækst. »Vores største udfordring lige nu er at skaffe kvalificeret arbejdskraft nok. Vi må erkende, at postnummeret til Nakskov er en stor forhindring for at skaffe kvalificeret dansk arbejdskraft. Heldigvis har vi bedre held med at skaffe arbejdskraft fra Rusland, Ukraine, Polen, Tyskland og Island.

Faktisk så taler vi lige nu 10 forskellige sprog på arbejdspladsen,« fortæller Christen H. Nielsen. »Som vi ser det lige nu, fortsætter væksten de næste tre-fem år. Herefter flader den ud. Måske. Hvem ved?« spørger Ortofon-direktør Christen H. Nielsen retorisk.

Ikke underligt, hvis han nogle gange føler, at en sang kendt fra en helt anden sammenhæng også er tilegnet Ortofon. »I kan ikke slå os ihjel. Vi er en del af jer selv.«

brief oktober ‘16

FOTO: SCANPIX/HUFTON + CROW, SØREN BIDSTRUP OG TORBEN CHRISTENSEN

2007, blev en kæmpesucces sammen med vinylplade som en form for eskapisme,« Pro-Ject-pladespillere. Og vi begyndte at fortæller Torben Johansen, production se på salgstallene, at salget af vinylplader manager hos Sony Music Entertainment fortsatte med at stige og trodse alle domDenmark. medags-prædikanterne,« siger Christen H. »LP-pladen er blevet dømt død så Nielsen. mange gange gennem årene, at det nærFaktisk har salget af LP-plader mest er blevet en joke. Men trods på vinyl fortsat sin fremgang lige den højere produktionspris og siden og er i dag 10-doblet i USA, dermed også udsalgspris lever siden salget befandt sig på graden stadig i bedste velgående. vens rand i 2007.

Flere kunstnere, som f.eks. danTorben Johansen Tal fra IFPI, der er musikselske Kashmir, har det som et krav Production manager, skabernes brancheorganisation, i deres kontrakter, at deres musik Sony Music Enter­tainment Denmark taler et tydeligt sprog. I Danmark også skal udkomme på vinyl. alene steg omsætningen fra 2014 ­Oplevelsen af at have musikken til 2015 med hele 62,5 procent. Samtidig er fysisk med et cover har stadig stor værdi,« vinylsalget i dag mere end 30 gange så fortæller Torben Johansen. stort, som det var ved årtusindeskiftet. På »Og så er det lidt sværere for en kunsthjemmesiden www.hitlisten.nu er man bener at signere musik, der er streamet. Det gyndt at liste de 20 mest solgte album på kan vinylpladen stadigvæk.« vinyl.

Er den analoge lyd bedre?

I Norge kommer halvdelen af det fysiDen seneste udgave på vinyl i Danmark ske salg af musik i dag fra salget af vinylkommer fra bandet Dizzy Mizz Lizzy. Og plader. det er karakteristisk, at det især er rock»Man kan næsten lidt karikeret se målmusik og elektronisk musik, der udkomgruppen af købere for sig. Det er modne mer på vinyl. Og for hiphopgenerationen mænd, der sidder i et herreværelse med er vinylen det eneste autentiske medie, meget mørkt træ, omgivet af bøger og musik kan udgives på. store højttalere. De nyder musikken fra en

140 år med grammofonen 1877

Fonografen, grammofonens forløber, opfindes af amerikanske Thomas Alva Edison. Lyden lagres på en voksrulle.

1890’erne

Motorcykel- og flyopfinderen J.C.H. Ellehammer bygger fonografen ind i en boks med møntindkast. Den står som en meget tidlig jukeboks på restauranter og i Panoptikon ved Rådhuspladsen i København.

1948

Petersen og Poulsens danske lydfirma udvikler sin første monopickup og pickuparm. Tre år senere skifter firmaet navn til Ortofon, dannet fra det græske orto, der betyder korrekt, og det græske ord fon, der betyder lyd.

1959

Ortofon udvikler den første stereopickup.

1982

9. oktober grundlægger de to danske ingeniører Axel Petersen og Arnold Poulsen firmaet Electrical Phono Film Company, der specialiserer sig i produktion af lydspor til film.

Sony og Philips fremviser den første lyd-CD, hvis ide var blevet præsenteret et par år forinden. De proklamerer samtidig, at den almindelige pladespiller nu er forældet. Den første CD, der bliver produceret, er ABBAs The Visitors, som bliver lanceret 17. august 1982.

1948

1984

1918

21. juni afslører Columbia Records på et stort anlagt pressemøde i New York deres opfindelse, en long playing plade produceret i vinyl.

Den afløser den hidtil kendte shellak-plade og kan spille 25 minutters musik på hver side, især til glæde for operaelskere.

Ortofon lancerer Concorde-pickuppen, hvis design er inspireret af Concorde-flyet.

Pickuppen henvender sig især til DJmarkedet.

1985

CD’en overhaler for første gang LP’en. Det sker med Dire Straits’ album Brothers In Arms.

Det bliver den første CD, der sælger mere end 1.000.000 eksemplarer.

2000

Omsætningen af musik på vinyl i Danmark er på beskedne 417.000 kroner.

(Kilde: IFPI).

2001

23. oktober.

Apple lancerer sin iPod-musikafspiller, der afspiller musik i flere digitale formater.

2003

Apple starter iTunes Store, hvor det for første gang bliver muligt at købe og downloade musiknumre enkeltvis via internettet. Dette skal være med til at stoppe den illegale deling af musik via nettet, der især er blevet skabt af programmet Napster.

2006

Spotify grundlægges i Stockholm og tilbyder streaming af musik.

2007

9. april sælges iPod-nummer 100 millioner, hvilket gør Steve Jobs’ fem år gamle genistreg til den hurtigst sælgende musikafspiller nogensinde. »Tak til musikelskere over hele verden,« siger manden bag med et strejf af en sjælden ydmyghed.

2007

Salget af musik på vinyl når et historisk lavpunkt globalt. Året efter starter en fremgang i vinylsalget, der er fortsat lige siden.

2008

Ortofon indfører SLM-teknologi, Selected Laser Melting, der giver helt nye muligheder for design af pickupper.

2008

Ortofon fejrer 90-årsfødselsdag med udgivelsen af en ny pickup, MC A90, i revolutionerende design.

Udsalgsprisen ligger omkring de 30.000 kroner.

2014

Salget af CD’er er styrtdykket i 2010’erne, og flere album udgives alene på vinyl og som download. Salget af vinylplader er på bare et år steget med 50 procent.

2015

Salget af musik på vinyl i Danmark er nu på 12,3 mio. kroner. Salget er 30-doblet siden årtusindeskiftet.

(Kilde: IFPI).

2016

Ortofon kan fejre 98-årsfødselsdag.

Hør podcast om vinyl

med DJ Kenneth Bager og Tim Christensen fra Dizzy Mizz Lizzy nordea.dk/brief 51

AF HENRIK DENTA

København er verdens mest liveable by Mette Kynne Frandsen er direktør i Henning Larsen Architects. Netop nu ser hun interessen for at bygge byer efter københavnsk forbillede fra både byplanlæggere, politikere og investorer. Den danske model kan eksporteres.

Hvorfor valfarter arkitekter, ­ by­plan­læg­gere, politikere og investorer i disse år til København for at studere byen?

Fordi København i flere år har forfulgt en politisk strategi og vision om København som en storby, hvor folk kan arbejde, handle lokalt, komme nemt rundt og blive kulturelt udfordret. Og alt sammen bygget med bæredygtighed som omdrejnings­ punkt og anvendelse og inddragelse af de naturlige ressourcer som en klar forud­ sætning.

Og det har virket. Det amerikanske Metro­polis Magazine har netop kåret Kø­ benhavn som verdens mest liveable by foran Berlin og Helsinki. Sidste års vinder, Toronto, røg helt ned på niendepladsen.

Det vil tiltrække endnu flere, der vil stu­ dere, hvad det egentlig er, vi gør så godt.

Og hvad er det så, vi kan?

Når vi renser havnen, så folk kan svømme i den, er det et godt eksempel på, hvor­ dan vi indretter byen, så den kan bruges af dem, der bor og lever i byen. Vi laver cykelstier, så det er nemt og hurtigt at komme på arbejde og købe ind. Vi har så­ kaldte miks-funktioner, hvor der sjældent er ret langt til hverken arbejde, shopping eller kultur. Det er også med til at gøre byen bæredygtig.

Vi har store uddannelsesinstitutioner tæt på byen, tag bare Københavns Uni­ versitet, CBS og DTU. Og det vægter, når virksomheder vælger at slå sig ned her.

Plus det giver et stort ungt publikum, der muliggør de mange festivaler og kultu­ relle events.

Endelig har vi været gode til at inte­ grere byens historie med kravene til mo­

derne byggeri og hele områder. Tag Carls­ berg-bydelen, hvor det ikke bare handler om at bygge en masse boliger, men netop om at skabe en sammenhængende bydel med alt det, som indbyggerne forventer – uden at de skal rejse langt for at få det.

Hvem har æren for den udvikling?

Alt dette kan kun lade sig gøre, hvis der er en proces med alle fagfolk involveret. Og en forudsætning er, at der er en politisk vilje til det. Det er politikerne, der skal stille krav til investorerne, krav, der skal være opfyldt, før de kan få en byggetil­ ladelse. Politikerne skal have visionerne og sammen med arkitekterne udvikle masterplaner, så det hele ikke ender i en­ kelte byggerier, der skyder tilfældigt op

og er uden sammenhæng med bydelen og resten af byen. Sammenhæng og live­ ability skaber værdi for alle. En attraktiv by er også kroner og øre for bygherrer og investorer.

Men kan lille Danmark sætte sit præg på resten af verden?

I meget stor udstrækning. Vi har eksem­ pelvis Jan Gehl, der rejser verden rundt og indretter cykelstier og fortove i stor­ byer. Vi har netop i­ndviet Siemens’ nye hovedkvarter i centrum af den historiske del af München. Fokus var på bæredyg­ tighed, men også at den skulle ligge i byens centrum. Så Siemens har åbnet hovedkvarteret for byen, så stueetagen er for alle byens indbyggere og turister, der faktisk går gennem Siemens’ foyer.

Begge eksempler illustrerer en hel bølge, jeg oplever internationalt lige nu.

Vi ser det i C40, en sammenslutning af verdens største byer med fokus på klima­ forandringer, hvor København er inviteret med. Der bliver lagt meget mere vægt på kvalitet, og der er en langt større politisk bevidsthed om, hvordan byer skal udvikle sig for at bevare en sammen­hængskraft og gøre dem attraktive at leve, bo og arbejde i. At gøre dem liveable. Som Kø­ benhavn er det.

I dag har Henning Larsen Architects kontorer i syv storbyer udover Køben­ havn. Det er partner og direktør Mette Kynne Frandsens opgave at styrke firmaet internationalt.

Hør podcast med Mette Kynne Frandsen, hvor hun bl.a. fortæller om arbejdet med at eksportere bæredygtighed og liveability til Kina. nordea.dk/brief

FOTO: SCANPIX/JENS ASTRUP

debrief