brief 01

brief nordea private banking magazine

juni 2009

01 Nr

Global opvarmning – en kilde til innovation

under isen?

Hvad venter

1

2

BRIEF

juni ‘09

foto: Getty Images

Vi er tvunget ud i opfindsomhed, og nu er det endnu mere nødvendigt end en mand

på månen

Martin Kruse, Instituttet for Fremtidsforskning.

Tema om global opvarmning, ­udfordringer og muligheder. side 6

3

Indhold

brief 01 Nr

Du er her!

UDSYN

GPS-enheder i alle mulige og umulige former kan blive den næste teknologiske bølge. Vores digitale spor rummer både enorme kommercielle muligheder og bekymringer om et overvågningssamfund indført fra neden

hvordan jeg får indsamlet dem. Informationerne vil komme til mig i en lind strøm,« siger Preben Mejer.

Mulighederne er store. Og der vil dukke endnu flere muligheder op, når der dukker nye og mere præcise systemer op til erstatning for GPS-systemet, som blev udviklet af amerikanerne for over 10 år siden.

I øjeblikket arbejder flere lande på alternativer til GPS. Mest ambitiøst er EU’s Galileoprojekt, der skal stå klar i 2013.Ved hjælp af Galileo vil man kunne lokalisere ting med helt op til 10 centimeters nøjagtighed. Og mens det for almindelige forbrugere vil være en relativt overflødig information, åbner det eksempelvis muligheder inden for logistik, trafik, lagerstyring og byggebranchen.

At EU også tror på de kommercielle muligheder i location technology, kan ses på budgettet for projektet, der sniger sig over svimlende 25 milliarder kroner. Her mener Preben Mejer, at man kan sammenligne udviklingen med midten af 90’erne, da det såkaldte GSM-system, som er basis for vores mobiltelefonsamtaler i dag, blev udviklet. »GSM-systemet var med til at skabe flere hundredetusinde arbejdspladser i Europa. Og det håber EU, at Galileo også kan gøre. Og jeg tror også, at det er realistisk,« siger Preben Mejer fra en spritny Nokia-mobiltelefon – naturligvis med indbygget GPS.

TEKST MICHAEL RACHLIN | ILLUSTRATION SOLVEIG HAPEL AGERBAK Hvor er du? Og hvor bevæger du dig hen?

Det er to udmærkede spørgsmål at få besvaret, når man sidder i en bil. Og det kommer næppe bag på nogen, at salget af GPS-vejvisere til bilen er eksploderet i Danmark og i resten af verden de seneste år.

Men hvis man ser bort fra morgentrafikken og bilferierne, kan der være mange andre gode grunde til at finde ud af, hvor en genstand befinder sig på et givent tidspunkt.

Hvor er de venner, som du har fundet på sociale netværk som fx Facebook? Hvor er dine børn?

Hvor er nærmeste offentlige toilet? Hvad hedder de stjernebilleder, jeg kan forvente at se, hvis jeg løfter blikket så langt væk fra morgentrafikken som muligt – og ser op i en stjerneklar nat?

Det er nogle af de spørgsmål, du allerede i dag kan få besvaret, hvis du er i besiddelse af en ny iPhone eller en anden af de nyeste mobiltelefoner.

Mens GPS-navigation til bilen var den store nyhed for et par år siden, er GPS-tjenester til mobiltelefonerne det nye i dag. Sidste år solgte Nokia alene 35 millioner mobiltelefoner med integreret GPS. Men et storslået salg af navigationsenheder til bilen og smarte mobiltelefoner er kun begyndelsen. Location technology – som det hedder i mangel af et godt dansk ord – kan overføres til alt og

alle genstande, der på et eller andet tidspunkt bevæger sig. Og i takt med, at teknologien bliver billigere og får lettere ved at fortælle omverden om sin placering, er perspektiverne massive.

Der er med andre ord både enorme kommercielle og politiske interesser i dimser, der kan fortælle omverden, hvor de befinder sig.

Virksomheder kan følge deres produkter helt frem til lossepladsen. Og som forbrugere må vi på godt og ondt erkende, at der er store kommercielle interesser i at vide, hvor vi er. For det er i sagens natur noget nemmere at sælge en kop kaffe eller et par bukser til dig, hvis sælgeren ved, at du i dette øjeblik er på vej ind i hans storcenter.

Som da mobiltelefonerne kom Som teknologi-entusiast er Preben Mejer, der er direktør for videncenteret Innovation Lab, en af dem, som mener, at det kan være svært at undervurdere betydningen af den nye location technology. »Jeg mener, at det er en revolution på samme måde, som da vi fik mobiltelefoner. Nu er revolutionen bare i informationsstrømmen i stedet for i talestrømmen,« lyder det fra Preben Mejer, der uddyber: »Mobiltelefonerne gjorde os i stand til at kommunikere, hvor som helst. Jeg kan arbejde, hvor jeg vil. GPS betyder, at en række relevante oplysninger vil komme til mig, og jeg skal ikke bekymre mig om,

Overvågningssamfundet indført fra neden Det er dog ikke kun firstmovers og technologientusiaster som Preben Mejer, man lige nu kan forvente at se på de danske gader med en GPSmobiltelefon. Det kan lige så vel være drenge og piger i de mindste folkeskoleklasser.Tidligere på året lancerede den danske virksomhed Race Telecom telefonen Wigomo, der har en række funktioner, som er målrettet børn. En af disse funktioner er en GPS-tjeneste, der fortæl-

20 20

ler forældrene, hvor deres børn er. Det fik bl.a. organisationen Børns Vilkår til at advare mod overvågningen. »Det handler om børns ret til ikke at være overvågede,« advarede Bente Boserup, der er leder i Børns Vilkårs rådgivning, til Politiken.

Alligevel er børnemobilen Wigomo blevet en stor succes. Men der kan i det hele taget være andre grunde til at tænke sig godt om, når location technology bliver en del af vores hverdag.

For ligesom skolebørnene kan voksne pludselig trække et digitalt spor efter sig uden at vide det.

Eksempelvis har mange af de nyeste kameraer i dag en indbygget GPS-modtager, så dine digitale billeder bliver lagret med oplysninger om, hvor og hvornår et fotografi er taget.

Så længe billederne ligger i trygt i dit kamera, er det en privat sag, men hvis du fx lægger billederne på Facebook eller den populære billedtjeneste Flickr, fortæller du det til omverden.

Og måske fortæller du mere, end du har lyst til, mener Anders Høeg Nissen, der er vært på DR P1’s magasin Harddisken. »Vi trækker en digital skygge efter os. Og det er klart, at der vil komme en masse historier om, at denne her teknologi vil

afsløre over for arbejdsgivere, kærester eller forsikringsselskaber, at man måske ikke lige var på det sted, hvor som man sagde, at man var,« siger Anders Høeg Nissen, der dog ikke mener, at man skal være bekymret over denne nye teknologi.

Bevidst – ikke bekymret »Man skal være bevidst om, at det kan blive misbrugt. Men jeg ikke bekymret. Grundlæggende er teknologi jo det, man gør det til. Og samtidig er det her jo en sjov teknologi, der giver os en ny måde at betragte verden på, « siger Anders Høeg Nissen, der i dag bl.a. bruger teknologien til at kortlægge sine cykelture.

Fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø, partner i FutureNavigator, der rådgiver om fremtidsbaseret idéudvikling, mener, at location technology i fremtiden vil blive lige så naturlig en del af vores hverdag, som lys og elektricitet er det i dag. Og ligesom der skal meget ekstreme begivenheder til, før vi fravælger lys og strøm, vil vi også gå langt for at få del i de teknologiske fremskridt.

Alligevel synes hun ikke, at der er grund til at være bekymret, men bevidst. »Det er jo ikke teknologien, der sætter begrænsningerne. Det er vores egen moral og etik. Og som sådan handler det jo ikke om teknologi, men om hvordan vores samfund hænger sammen,« siger Liselotte Lyngsø.

Alt kan spores 20 GPS er fremtiden. Dine digitale spor kan udnyttes kom-

01 02 03

mercielt, men teknologien finder også det nærmeste toilet …

04 05

UDSYN

06

Velkomst TEMA: Klima

07 08 09

DET AUT STJ ERN OMATISK E EKO Hold RT din iPho ne op len, og imod ved hjæ nattehim og tele lp af gps-koo fone rdinater gelsesse ns indbygg ede bevæ nsor kan dett fortæ lle, hvilk e prog e stjer ram der er ner og tale om. planeter Søg efter Goskyw atch.

10 11 12

21 21

Her blæser det

13

ATTITUDE

Allez allez

ATTITUDE

TEKST TOMMY HEISZ | FOTO RICKY JOHN MOLLOY

Allez allez

15

Mobilitet 14 Hervé Bouraima er født i Benin, uddannet i Frankrig og

16 17

dansk gift. Han kører hver uge fra Hellerup til Brande for at passe sit job i Siemens Wind Power.

Hervé Bouraima bliver utålmodig, hvis tingene ikke flytter sig.

Selv bevæger han sig hver uge fra hjemmet i Hellerup til Siemens Wind Power A/S i Brande. Dynamik og mobilitet er nøgleord for den 40-årige teamleder, der tidligere har taget turen fra Benin til Danmark via Frankrig

14

18 19 20

Du er her!

21 Hervé Bouraima kommer fra Benin. Som 13-årig blev han sendt på fransk kostskole og videreuddannede sig på et universitet i Paris. Han mødte sin kone, mens han var i praktik på den franske ambassade i Danmark, og flyttede hertil i 1997.

22

Klokken er 6.04, da den slanke skikkelse denne tirsdag morgen træder ud af opgangen på Hellerupvej i det nordlige København. Han åbner bagsmækken på den sølvgrå Alfa Romeo og kaster en lille sort rullekuffert ind. Kigger hurtigt på uret, før han sætter sig til rette på førersædet og drejer tændingsnøglen.Trykker et par gange på GPS’en, indtil han finder ruten »Brande via E45«. »Saltvognene har været ude i nat,« melder radioen. Stimer af biler strømmer mod centrum, men for Hervé Bouraima går turen den anden vej. Ud af byen. Mindst en gang om ugen tager han turen til Brande, hvor den 40-årige business controller arbejder hos Siemens Wind Power A/S. »Jeg har lagt mærke til, at mange af mine danske kolleger gør store øjne, når jeg fortæller dem, at jeg bor så langt fra jobbet. Men jeg ser det ikke som noget problem. Jeg har længe haft lyst til at arbejde i vindmølleindustrien, og så er der altså ingen vej udenom – man må til Jylland,« siger han.

Det er kun et par måneder siden, Hervé Bouraima tiltrådte sin nye stilling som teamleder i business controlling hos vindmøllegiganten i Brande. Før det havde han i en årrække været tilknyttet Navision, senere Microsoft, i

23 24

INDSIGT

25

Indsigt

26

14

27

15

28 29

44

30

Ud af vinduet Vi besøger nogle af landets mest eftertragtede kontorer.

Hvordan er udsigten over Rådhuspladsen, lufthavnen, Ribe Stift og Himmelbjerget?

HVEM: Hans Skov Christensen, adm. direktør, Dansk Industri HVOR: H.C. Andersens Boulevard, København HVORNÅR: Marts 2009 Rådhuspladsen er på mange måder indbegrebet af København. Et travlt, levende omdrejningspunkt for resten af byen. Det er en god påmindelse om, at samfundslivet er andet og mere end erhvervslivet. Det gælder både den almindelige hverdagstravlhed på pladsen og de mange udstillinger, koncerter og demonstrationer, som også er en del af Rådhuspladsen. Ud over udsigten til rådhuset har jeg også privilegiet af udsigten til hele tre kirketårne, til Rundetårn og et overblik over Tivoli. Sådan en udsigt skal man selvfølgelig sætte stor pris på – og det gør jeg. Og så kan jeg i øvrigt godt lide den ellers så udskældte busterminal.«

31 32 33 34 35 36 37

Tema: USA

38 39 40 41 50 50

51 51

42 43

Indsigt INDBLIK I NORDEA PRIVATE BANKINGS VERDEN. DINE RÅDGIVERE PÅ ARBEJDE.

{

26 30 31 32 34

Med Private Banking på job: Jan Andersen fra Århus.

Bag om begreberne; Hvordan går man kort i markedet?

Frank Hvid Petersen: På vej mod en ny æra.

Strategi. Taktik. Analyse.

Byggestenene i en anbefaling.

Specialisterne: Skatterådgiver Kim Høgsberg.

I kølvandet på finanskrisen er øget offentlig regulering af den finansielle sektor i mine øjne helt uundgåelig.

Læs Frank Hvid Petersens analyse side 31.

25

Indsigt Bag om mennesker, produkter og begreber hos Nordea Private Banking.

Sådan arbejder dine rådgivere i hverdagen.

FRIRUM

44 46 47 48 49

INDSIGT

50

Lysere tider

Spæde tegn på, at pessimismen er på vej til at blive afløst af en spirende optimisme

51

KOMMENTAR Den finansielle krise har betydet, at næsten alle investorer har oplevet en

reduktion af deres formue. Nogle vil derfor måske mene, at behovet for private banking bliver mindre i fremtiden – men tværtimod! Vi har i de seneste mange måneder erfaret, at behovet for formuerådgivning er større end nogensinde, og at rådgivningen ikke alene er fokuseret på investeringsafkastet, men også på forhold som formuebeskyttelse, skat og generationsskifte.

52

»It’s always darkest just before the dawn«, sagde premierminister Sir Winston Churchill til de allierede styrker, da det så sværest ud under 2. verdenskrig.

Hidtil har den finansielle krise udfoldet sig med en styrke og en uforudsigelighed, der har gjort alle tidligere spådomme til skamme, men vi ser dog spæde tegn på, at pessimismen er på vej til at blive afløst af en spirende optimisme. Om vi har lagt det værste bag os og nu er nået til det punkt, skumringstimen, hvor natten er mørkest, er dog stadig for tidligt at sige.

Viden i øjenhøjde

53

I februar blev Nordea kåret som den førende private banking-udbyder i Norden i 2008 af det internationale finansmagasin Euromoney. At vi på den måde bliver anerkendt for vores arbejde, udbud og service, er vi naturligvis meget stolte af. Det vigtigste for os er dog din vurdering, og at du som kunde oplever, at vi skaber de bedst mulige betingelser for din formue. Det vil vi gøre, hvad vi kan, for at leve op til!

54 55

Hans Henrik Klestrup Direktør, Nordea Private Banking

56

25

4

Vindueskigger

45

foto: istock

debrief BRIEF

juni ‘09

Velkommen til brief nr. 1 Håbet i krisen Krise. Hver dag bliver vi konfronteret med det. Ordet »krise« bliver brugt – og misbrugt – i tide og utide. Med fare for at det faktisk bliver slidt op.

Dette første nummer af magasinet brief udkommer, mens der desværre er grund til at tage ordet krise alvorligt.Vi oplever store formuetab og omvæltninger i den økonomiske dagsorden. Samtidig med at vi står over for helt fundamentale ændringer i klodens tilstand – klimaændringerne.

Brief nr. 1 afspejler og beskæftiger sig med disse store dagsordener. Læs fx på de kommende sider om konsekvenserne af klimaændringerne (side 6) og læs om USA’s økonomiske krise (side 37). Det er emner, der berører den måde vi vil leve, arbejde og investere på i fremtiden.

Men brief beskæftiger sig ikke så meget med selve rædselsberetningerne. Magasinet beskæftiger sig i højere grad med de nye muligheder i omvæltningerne – med håbet i krisen, om man vil.

Brief er et magasin, der åbner for nye og andre vinkler. I magasinet optræder synspunkter og vurderinger, som Nordea Private Banking hverken deler eller støtter. For når vi tør åbne op og lade os udfordre af andre analyser og holdninger, opstår de interessante refleksioner og diskussioner, der bringer os videre. Som mennesker, som danskere, som Nordea Private Banking-kunder. Især når agendaen er præget af krise.

Brief-redaktionen

kolofon Udgiver: Nordea Private Banking, Nicolai Eigtveds Gade 8, Postboks 0850, 0900 København C. kontakt: brief@nordea.com Redaktion: Flemming Højbo (ansv.), Thomas Engelsmann, Ulla Enghus Madsen, Jesper Phaff Mørck.

Redaktører: Mette Nexmand Jacobsen og Michael Rachlin, Datagraf.

Skribenter: Tommy Heisz, Søren Højlund Carlsen, Jørgen Høg, Tina Lee, Morten Sørensen. Illustrator: Solveig Hapel Agerbak.

Fotografer: Ricky John Molloy, Lars Bech. Grafisk design: Trine Gade, Lars Boye Andersen, Datagraf. Tryk: Datagraf.

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske ­dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin.

Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

5

foto: Getty Images

Global opvarmning – en kilde til innovation

Ingen er længere i tvivl om, at klimaet forandrer sig, og at der skal handles nu. Men stigende temperaturer behøver ikke kun at være dårlig nyheder – i hvert fald ikke på den korte bane.

Klimaudfordringen kan blive vor tids månelanding – en udfordring, der vil presse vores evner for ny teknologi og innovation til det yderste Tekst Søren Højlund Carlsen

6

BRIEF BRIEF juni juni ‘09‘09

UDSYN

N

år det kommer til klimaforandringer, kan det gamle ordspil om, at ’intet er så skidt, at det ikke er godt for noget’, bruges til at illustrere de forandringer, som opvarmningen af jorden fører med sig. Det er forandringer og forbedringer, der kommer med en meget høj pris, og de kan ikke opveje det negative, der vil ske, hvis ikke klimakampen sejrer, understreger alle eksperter. Men ikke desto mindre vil vi i fremtiden opleve paradoksale ændringer. »Der kommer en række afledte effekter af klimaforandringerne, der helt isoleret set vil være en gevinst. På den nordlige del af jordkloden vil man fx opleve visse fordele, men det er vigtigt at understrege, at de kun kommer, fordi man på den sydlige del vil opleve katastrofale

forandringer. Så netto – hvis man kan bruge det ord – er ulemperne i stort overtal. Derfor skal man passe på med at udpege visse områder og så sige, at det er godt. For ja, der vil komme fordele med et varmere klima, men man skal bare være opmærksom på, at de fordele betyder negative konsekvenser andre steder,« siger Martin Kruse, der er forsker på Instituttet for Fremtidsforskning.

Samme advarsel kommer fra Martin Lidegaard, formand for tænketanken Concito, der beskæftiger sig med klimaforandringer. »Især på vores breddegrader vil vi se forskellige fordele ved en højere temperatur, men det bliver altså på bekostning af resten af jordens befolkning,« siger Martin Lidegaard, der peger på mangel på fødevarer, øget vandstand, tørke og ekstremt vejr som fire af de værste og mest umiddelbare konsekvenser af klimaforandringerne.

»Der er derfor al mulig grund til at bekæmpe det stigende CO2 -udslip og afhjælpe klimaforandringerne, og vi må aldrig stirre os blinde på de fordele, de vil bringe med sig,« siger Martin Lidegaard.

Lad os nu alligevel – med det i baghovedet – se på nogle af de sidegevinster, som vi kan forvente os af fremtidens varmere klima.

Kartofler i Grønland Med højere temperaturer er det naturligt at vende kikkerten mod klodens koldere egne.

Fx er den sydlige del af Grønland nu så varm, at der uden problemer kan dyrkes kartofler og holdes kvæg og får. Kartoflerne smager godt nok ikke så godt endnu, spørger man en dansker. Men alligevel kan man nu pludselig købe frisk mælk og lige så friske grøntsager i Grønland. Noget, man ellers har været nødt til at importere fra Danmark. Samtidig bliver

7

foto: scanpix

ind sydfra, som alene kan være kilde til en helt ny fiskeindustri,« forklarer Anne-Marie Bjerg, som kraftigt understreger, at ikke bare kommer forandringerne i Grønland med en høj pris andre steder i verden, men også befolkningen selv vil betale en stor pris for de nye tider. »Grønlænderne risikerer at betale med deres sjæl, fordi naturen og den traditionelle fangerkultur vil lide under omvæltningerne. Sælen vil nok forsvinde og dermed også en vigtig del af den grønlandske fangerkultur og identitet,« tilføjer hun.

UDSYN

Her dyrkede nordboere deres afgrøder i nærheden af Narsaq i det sydlige Grønland.

Nordboerne uddøde omkring starten af 1400-tallet – formentlig på grund af global afkøling.

I dag kan grønlænderne for første gang dyrke deres egne kartofler.

der også mindre is på havet, hvilket vil åbne nye transportmuligheder, ligesom et varmere klima vil gøre det lettere at søge efter råstoffer som olie, gas og mineraler. Alt sammen betyder, at Grønland kan se frem til en generel økonomisk vækst. »Det grønlandske samfund ser ud til at gå nogle muligheder i møde. Klimaforandringerne vil ramme hårdest i det arktiske område, men netop Grønland er beskyttet mod mange af de negative effekter og vil paradoksalt nok opleve en opblomstring på visse områder,« fortæller Anne-Marie Bjerg, der er arktisk-ansvarlig i Verdensnaturfonden i Danmark.

8

En af grundene til, at netop Grønland vil blomstre under en opvarmning er, at det er et land af klipper. Og hvor man andre steder i Arktis kæmper med bygninger, veje og broer, der styrter sammen, fordi den permafrosne jord under dem tør op, bliver langt de fleste grønlandske bygninger stående på solid klippegrund.

Endelig er Grønland så heldig at have en meget lang kystlinje fra syd mod nord. »Det betyder fx, at når en vigtig ressource som rejer flytter mod nord, fordi vandet mod syd er for varmt, vil de stadig kunne fiskes i det samme land. Og samtidig kan der trænge torsk

Tropiske afgrøder i Danmark Spørgsmålet er, om de danske landmænd også vil føle klimaforandringerne, som om de sælger deres sjæl. For med et mere foranderligt vejr bliver det ganske vist mere besværligt at være landmand, men når det bliver varmere, bliver det – som følge af den globale opvarmning – samtidig mere lukrativt at være landmand i Danmark. »Vi skal ikke kun se på truslerne, men også på mulighederne. Og landbruget er meget omstillingsparat og kan skifte afgrøder meget hurtigt. Det betyder, at produktionspotentialet måske vil vokse med 20 procent frem mod 2050 - alene som følge af den globale opvarmning,« fortæller Leif Knudsen, der er chefkonsulent i Dansk Landbrugsrådgivning. Allerede nu har vi herhjemme set den første landmand, der forsøgte sig med at høste to gange om året, men det tror Leif Knudsen dog fortsat vil være undtagelsen. I stedet handler det om nye afgrøder, som fx majs. »Majs er en tropisk plante med et meget højt udbyttepotentiale, og indtil nu har man kun dyrket det som foder, hvor hele planten er blevet behandlet til kvægfoder. Men fremover vil vi se, at majsen også bliver dyrket for sin kerne. Sådan er tendensen, når vi ser på Frankrig og det sydlige Tyskland, som vi i fremtiden nok skal til at sammenligne os med.

Og lidt længere ude i fremtiden tror jeg også, at soja måske kan blive en ny vigtig afgrøde for de danske landmænd,« fortæller Leif Knudsen, der afviser, at den globale fødevarekrise dermed kan afhjælpes ved hjælp af klimaforandringerne. »Selv om vi her i Danmark ganske vist vil

BRIEF

juni ‘09

Klimatæppe gennem Europa Mens en lettere opvarmning kan have positive effekter i Nordeuropa, vil disse fordele blive ophævet ved en yderligere stigning i temperaturen. Iagttagelser anslår, at landbrugsudbyttet i EU kun vil forøges med en temperaturstigning på op til to grader, men vil falde, når denne grænse overskrides.

Hertil kommer, at et øget vandforbrug og højere temperaturer i Sydeuropa vil modvirke den positive tendens.

I en global sammenhæng bliver effekterne af klimaforandringerne hovedsageligt negative. Stigende vandstand i havene vil bringe millioner

af kystnære beboere i risikozonen, og klimaforandringerne vil forøge hyppigheden og voldsomheden af ekstreme vejrforhold som tørker, oversvømmelser, hedebølger og storme. Det vil resultere i øget vandmangel mange steder på kloden, hvor vand allerede er en mangelvare, samt fødevaremangel og spredning af tropiske sygdomme. Det kan igen udløse konflikter på grund af svindende ressourcer og folkevandringer. Når temperaturen øges med mere end to grader, er der også risiko for katastrofale, irreversible hændelser, som for eksempel en hurtig afsmeltning af den grønlandske indlandsis, hvilket ville få vandstanden i havene til at stige.

Kilde: Den Europæiske Klimakampagne.

Sejlruter nord om Nordamerika og Rusland Også skibstrafikken, og dermed verdenshandlen, vil opleve fordele af det varmere klima. I øjeblikket har skibstrafikken verden over store for-

ventninger til en åbning af Det Arktiske Ocean - altså en sejlrute nord om Nordamerika. Det kan blive til virkelighed, fordi klimaforandringerne har gjort det kolde arktiske ocean sejlbart. »Det er en interessant rute for mange, og man vil helt sikkert se søfartsruter den vej, når isen er væk. Men det er i øvrigt ikke kun i nordvest, at der kan åbnes en ny rute, også nordøst om er der muligheder. Dermed vil man i fremtiden kunne sejle både nord om

Nordamerika og nord om Rusland, så det er klart, at det repræsenterer et meget, meget interessant perspektiv for søfarten,« fortæller Jan Fritz Hansen, der er vicedirektør i Danmarks Rederiforening. Ud over fordelene for handel og shipping ved en kortere rute giver åbningen også en bedre mulighed for udvinding af olie og gas, og de nye transportruter kan måske også vække en interesse for området rent turistmæssigt. Der er derfor mange, der mener, at udvik-

Et ægte paradoks: En kæmpe CO2-besparelse bliver mulig, hvis Nordøstpassagen nord om Rusland og senere Nordvestpassagen nord om Canada åbner sig. »Et meget, meget interessant perspektiv for søfarten,« lyder det fra Danmarks Rederiforening. foto: polfoto

På godt og ondt bliver det arktiske område jagtmarker for råstofudvinding. Enorme naturrigdomme balancerer mod kommercielle interesser.

foto: polfoto

få øget vores konkurrenceevne, nytter det jo ikke noget, hvis vores kollegaer i Spanien eller Australien slet ikke høster noget – så er vi jo lige vidt,« påpeger han.

9

lingen kan bringe vækst og velstand til de ellers isolerede regioner. »Det vil helt sikkert betyde en stor forskel - ikke kun for vores branche og for verdenshandlen, men også for hele regionen. Historisk set er havne jo en forudsætning for vækst og velstand, og det kommer nok også til at gælde i det her tilfælde,« tilføjer Jan Fritz Hansen, der understreger, at de nye ruter ikke kan erstatte de konventionelle, men de bliver et meget værdifuldt supplement.

Innovation i modgang Men den største fordel finder vi hverken under Grønlands is eller på landmandens marker. Den handler om den menneskelige natur. For ifølge

eksperterne er den mest positive side af klimaforandringerne, at de vil føre en innovation og produktudvikling med sig, som menneskeheden sjældent har set. For kun når det virkelig brænder på, evner vi mennesker at omstille os og opfinde nye produkter, der kan hjælpe os til et bedre liv.

Kampen mod den globale opvarmning kan skabe økonomisk vækst. Beregninger fra økonomiske eksperter viser, at klimakampen kan blive en økonomisk løftestang - også for tredjeverdenslandene. »Man kan sammenligne det lidt med månelandingen i 1969, hvor amerikanerne satte sig et meget ambitiøst mål. Havde det ikke været for ambitionen om at erobre månen foran

russerne, havde vi nu fx ikke haft engangsbleer, computere, kondisko og mange af de andre ting, vi tager for givet i dag. Men den innovation, der var bydende nødvendig for at nå til månen, skabte en masse nye ting, vi nu er afhængige af. Det samme vil ske i forbindelse med klimakampen, hvor vi også er tvunget ud i opfindsomhed, og nu er det vel at mærke endnu mere nødvendigt end en mand på månen,« siger Martin Kruse fra Instituttet for Fremtidsforskning.

Martin Lidegaard fra den grønne tænketank, Concito, er helt enig: »For industrier over hele verden kan klimaspørgsmålet være en katalysator for innovation.

Man kan bare se, at udviklingen af renere

Fem brændende paradokser Biler med et højt energiforbrug, for eksempel firehjulstrækkere, har ofte en lang levetid. Derfor kan de være bedre for CO2-regnskabet end biler med lavt energiforbrug, der som regel har en kort levetid. Det viser et toårigt studie, som CNW Marketing Research i USA har foretaget over de biler, der er til salg i USA.

Atomkraft er det CO2-venlige alternativ.

Den tidligere forhadte teknologi vinder frem igen. For eksempel planlægger Finland og Frankrig nye atomkraftværker, fordi der i sagens natur ingen CO2-udledning er fra atomkraft.

10

De nye transport­ ruter nord på ­kloden (Nordøstog Nordvest­ passagen) nedsætter faktisk CO2-forbruget, fordi skibene kan sejle kortere afstande. Dermed vil de nye ruter kunne bruges i kampen mod selve årsagen til, at de overhovedet er opstået i første omgang.

Økologiske fødevarer er ikke CO2-venlige - tværtimod.

Ofte transporteres økologiske fødevarer over lange afstande og koster meget energi at producere. »På nogle punkter er den økologiske vare bedre, og på andre er den dårligere,« sagde Niels Halberg, centerleder ved Forskningscenter for Økologisk Jordbrug ved Aarhus Universitet til Information i 2008.

foto: getty images, istock, scanpix, colorbox

BRIEF

juni ‘09

Dr. Aled Jones, vicedirektør på Cambridge Universitetet

energiteknologier som vind- og vandkraft og brændselsceller er gået hurtigere end forventet. Derfor tror jeg, at det her område bliver den nye bølge, og det bliver det, der vil drive vores økonomiske vækst i de kommende år. Det er paradoksalt, men af en eller anden årsag skal menneskeheden åbenbart altid have kniven på struben, før vi tager os sammen,« siger Martin Lidegaard, der også peger på, at ny forskning i nanoteknologi og bakteriologi, der er sat i værk kun på grund af klimaforandringerne, kan betyde opfindelser og videnskabelige gennembrud, vi ikke tør drømme om her i 2009.

Virksomheder verden over kommer til at spille en central rolle i fremtidens klimakamp Det siger Dr. Aled Jones, der er vicedirektør på Cambridge Universitet, hvor han har ansvaret for ’The Cambridge Programme for Industry’, der blandt andet holder en række lederkurser med fokus på klimaet og samarbejder med virksomhederne i klimaspørgsmål. »Virksomhedens rolle i forbindelse med håndteringen af klimaændringerne er afgørende for klimakampen. Det er virksomhederne, der vil udvikle de teknologier og løsninger, som vil gøre samfundet i stand til at reducere CO2-udledningerne samt tilpasse os til klimaændringerne,« siger Aled Jones.

Hvad med de helt store multinationale virksomheder, der har berøring over hele kloden.

Har de en særlig rolle?

Bioethanol bliver markedsført som et grønt alternativ til benzin. Men faktisk er det på nuværende tidspunkt tvivlsomt, om bioethanol er bedre for ­klimaet. I Brasilien bliver der eksempelvis fældet regnskov for at give plads til sukkerrør, der bliver brugt til fremstilling ethanol.

Og det giver samlet set en større belastning af klimaet end benzin og diesel.

»Ja, de multinationale virksomheder spiller en meget stor rolle, og de har tilsvarende stor indflydelse. For eksempel har supermarkedskæden Walmart indført en grøn produktionspolitik, og da Walmart er en så stor virksomhed, har dens leverandører, der jo også er kæmpestore virksomheder, som for eksempel Unilever, været nødt til at ændre deres produktionsmetoder for de varer, de sælger til Walmart.

Da leverandørerne er globale, har dette også indflydelse på mange andre markeder rundt om i verden. Derudover spiller de multinationale virksomheder en stor rolle, når det kommer til udvikling af og investeringer i nye løsninger til klimaændringerne.«

Klima Men virksomhederne forurener jo også selv i forhold til deres størrelse. Så er det vel ikke så mærkeligt, at de har et ansvar? »Det er sandt, men virksomhederne er faktisk også ivrige efter at spille deres rolle. Nogle virksomheder ser både risikoen og forretningsmulighederne ved klimaændringerne, og de udvikler nye strategier og løsninger, og de er derfor allerede i front. Andre er lidt langsommere til at reagere, og de har behov for et skub i den rigtige retning fra regeringerne for at få sat gang i de nødvendige initiativer.«

Så ligger nøglen til klimakampen hos virksomhederne, fordi deres motivation måske er større end ngo’er og nationer? »En del af den gør.Virksomhederne er i dag primært drevet af at skabe værdi for deres aktionærer. De fleste beslutninger fra aktionærerne er baseret på årsregnskabet, så virksomhederne tager typisk beslutninger, der har en tidshorisont på et år, eller tre til fem år for store investeringer.

Så selvom de har udsigt til at tabe forretning på lang sigt, er deres beslutninger baseret på de næste fem år. Og her er de største effekter fra klimaændringerne endnu ikke indtruffet.

Derfor handler det om at indføre en bedre regulering og længerevarende beslutninger.«

11

Her blæser det Mest blæst

12

Vinden kan blive et vigtigt råstof for fremtidens energi. Men ligesom så mange andre råstoffer er vinden ulige fordelt over kloden. I Danmark er vi vant til blæst på næsten alle årstider, mens der generelt er meget lidt vind omkring ækvator og i bjergområder illustration solveig hapel agerbak

Mindst blæst

BRIEF

juni ‘09

FRIRUM

Stort potentiale, store udfordringer

Her udnytter de vinden

Forskere har flere gange forsøgt at beregne verdens vindressourcer i detaljer. Og en ting, man

Verdens største producenter af

kan sige med sikkerhed er, at en brøkdel af vinden i teorien vil kunne opfylde jordens samlede

vindenergi. Målt i megawatt

energibehov. Eksempelvis har forskere fra Stanford University i 2005 peget på 8000 områder, der

1. USA

25.170

kunne opfyldet behovet, hvis man kunne udnytte det fulde potentiale

2. Tyskland

18.416

N

i bare hvert femte sted. Men ét er den besnærende teori, noget andet er praksis.

3. Spanien

16.740

4. Kina

12.210

5. Indien

Som det fremgår af kortet, er nogle af de steder, hvor det

9.587

blæser mest, også verdens mest utilgængelige områder:

6. Italien

3.736

Grønlands indlandsis, Andesbjergene og Himalayabjergerne,

7. Frankrig

3.404

mens man i eksempelvis Tyskland og Spanien har fået meget

V

Ø

ud af relativt begrænsede vindressourcer.

S

8. Storbritannien

3.228

9. Danmark

3.160

10. Portugal

2.398 13

Allez allez Hervé Bouraima bliver utålmodig, hvis tingene ikke flytter sig.

Selv bevæger han sig hver uge fra hjemmet i Hellerup til Siemens Wind Power A/S i Brande. Dynamik og mobilitet er nøgleord for den 40-årige teamleder, der tidligere har taget turen fra Benin til Danmark via Frankrig Tekst Tommy Heisz | foto ricky john molloy

Hervé Bouraima kommer fra Benin. Som 13-årig blev han sendt på fransk kostskole og videreuddannede sig på et universitet i Paris. Han mødte sin kone, mens han var i praktik på den franske ambassade i Danmark, og flyttede hertil i 1997.

14

Klokken er 6.04, da den slanke skikkelse denne tirsdag morgen træder ud af opgangen på Hellerupvej i det nordlige København. Han åbner bagsmækken på den sølvgrå Alfa Romeo og kaster en lille sort rullekuffert ind. Kigger hurtigt på uret, før han sætter sig til rette på førersædet og drejer tændingsnøglen.Trykker et par gange på GPS’en, indtil han finder ruten »Brande via E45«. »Saltvognene har været ude i nat,« melder radioen. Stimer af biler strømmer mod centrum, men for Hervé Bouraima går turen den anden vej. Ud af byen. Mindst en gang om ugen tager han turen til Brande, hvor den 40-årige business controller arbejder hos Siemens Wind Power A/S. »Jeg har lagt mærke til, at mange af mine danske kolleger gør store øjne, når jeg fortæller dem, at jeg bor så langt fra jobbet. Men jeg ser det ikke som noget problem. Jeg har længe haft lyst til at arbejde i vindmølleindustrien, og så er der altså ingen vej udenom – man må til Jylland,« siger han.

Det er kun et par måneder siden, Hervé Bouraima tiltrådte sin nye stilling som teamleder i business controlling hos vindmøllegiganten i Brande. Før det havde han i en årrække været tilknyttet Navision, senere Microsoft, i

BRIEF

juni ‘09

ATTITUDE

15

Vedbæk. Efter cirka 10 år med it var det tid til nye udfordringer. Og til Hervé Bouraimas held viste der sig at være et noget større udbud af internationale virksomheder, end da han i 1990’erne lige var flyttet til Danmark. Allerede dengang legede han med tanken om at arbejde i vindmølleindustrien. »Jeg har altid været tiltrukket af den branche. Jeg tror, det er, fordi det er sådan en ærkeskandinavisk ting. Samtidig er jeg meget fascineret af blandingen mellem højteknologi og simpel produktion. I vindmølleindustrien er der et virkelig spændende samspil mellem ’blue collar’ og ’white collar’ (arbejdere og funktionærer, red). Det finder man ikke på samme måde andre steder,« forklarer han.

{

Jeg kan huske, at min bror en enkelt gang tog mig med ud til kostskolen, der lå 30-40 minutter med tog fra vores lejlighed.

Han viste mig, hvilke skilte jeg skulle gå efter, og hvordan jeg fandt vej. Derefter var jeg overladt til mig selv.

Hvis Hervé Bouraima selv kunne vælge, ville han gerne have kontoret til at ligge lige rundt om hjørnet, fra hvor han bor. Men når det nu ikke kan være sådan, har han ikke tænkt sig at gå rundt og brokke sig over, at han må tage turen til Jylland hver uge. »Mange danskere kan godt lide at have jobbet tæt på. De siger måske nej til jobs de ellers rigtig gerne vil have, fordi de ikke ligger i nærheden.

Problemet er bare, at man begrænser sine muligheder alt for meget, hvis man har en så geografisk tilgang til det. Jeg går efter indholdet i jobbet.

Og lige nu ligger det rigtige job for mig altså bare et pænt stykke vej fra, hvor jeg bor.« Arbejde skal være fleksibelt Enkelte steder begynder morgenlyset at bryde igennem de tunge, mørke skyer. Hervé Bouraima svinger bilen ud på Lyngbyvej, kigger flygtigt i spejlet og retter lidt på halskluden. Han er klar til endnu en lang dag på jobbet. En dag, der byder på stribevis af møder. Og spørger man ham, hvornår han får fri i dag, ryster han bare på hovedet: »Det har jeg ingen anelse om. Jeg er ikke typen, der kan arbejde med et skema med 8-16-vagter eller sådan noget. Jeg arbejder, til jeg synes, jeg har nået det, jeg skal. Jeg har brug for den fleksibilitet i mit arbejde, ellers fungerer jeg ikke.« Når han engang i aften tjekker ud, tager han til Herning, hvor han har en lejlighed. Først torsdag eller fredag sætter han igen kursen hjem mod Hellerup, hvor konen, Marianne, og Julie-Marie, datteren på to år, venter.

Det er hårdt arbejde. Men det er sådan, Hervé Bouraima kan lide det. Og

Forbereder sig i bilen En hård blæst hærger over Storebælt. Bølgerne piskes til hvidt skum, og vinden rusker i biler og lastbiler, der danser sig vej over broen. Klokken har rundet 7.00, og Hervé Bouraimas lange fingre forsøger at tune radioen ind på langbølge. »Jeg plejer at lytte til franske nyheder ved den her tid. Men jeg tror desværre, at signalet er for dårligt i dag,« udbryder han og sætter i stedet en cd på med afslappet loungemusik. Pulsen er lav, og rytmerne slæber af sted.

Man skulle måske tro, at et dynamisk menneske som Hervé Bouraima elskede at køre bil. Men i virkeligheden er han ikke meget for det. »Jeg synes, det er lidt kedeligt. Men når jeg nu er her, kan jeg lige så godt bruge tiden til noget fornuftigt. Så jeg lytter til nyheder for at holde mig orienteret. Og så sidder jeg og tænker dagens udfordringer igennem.

Prøver at analysere lidt på det hele og se det fra nye vinkler.« Han peger begejstret, da vi passerer en lastvogn, der transporterer en gigantisk vindmøllevinge. Den eskorteres af en mindre bil med blinkende lygter. »Se, det er lige nøjagtig dét, det handler om. Det er den transport af delene til vindmøllerne, mit team står for at optimere!« Forfalder aldrig til rutiner Det er noget af en udfordring, Hervé Bouraima har taget på sig i sit nye job. Siemens Wind Power A/S har oplevet en eksplosiv vækst på få år, og hans job er nu at hjælpe med at konsolidere succesen.

DANSKERNE BLIVER, HVOR DE ER

Samtidig viser statistikken, at over 70 % af dem,

europæisk land. De fleste angiver familieforhold

Mobilitet er ikke en af danskernes stærkeste

der rejser ud, vender hjem igen inden for en

som den vigtigste forhindring.

sider. Heller ikke når det gælder de højtud-

periode på 10 år. De fleste, der rejser ud, gør det,

dannede. Fra 2000 til 2005 faldt antallet af

før de får børn.

højtuddannede danskere, der flyttede til andre

16

det er sådan, han har haft det siden sine første skoleår i hjemlandet Benin.

Han kom fra et velhavende hjem, men faren ønskede, at Hervé skulle gå i en almindelig skole, så han kunne lære samfundet at kende i øjenhøjde med børn fra almindelige familier. Men samtidig havde faren besluttet sig for, at sønnen skulle til Frankrig for at tage en uddannelse, når han blev større. Og for at forberede sig til det fik Hervé Bouraima fjernstudier, der kunne bringe ham op på det nødvendige niveau. »Det var et hårdt program. Jeg gik i to skoler på en gang, og det betød, at jeg praktisk talt aldrig havde ferie. Måske er det derfor, jeg den dag i dag aldrig kan finde ud af at få afviklet alle mine seks ferieuger. Jeg synes, det er alt, alt for meget ferie at holde,« griner han højlydt.

Og det er tilsyneladende ikke kun et dansk

Når Hervé Bouraima siger, at mange danskere vælger et job i nærheden af, hvor de bor, bakkes det også op af tal fra Danmarks Statistik, der

lande for at arbejde, med næsten 25 % – selvom

fænomen. Tendenserne bakkes nemlig op af

der i samme periode blev uddannet markant flere

rapporten Mobility in Europe, som viser, at kun

viser, at 42 % af danskerne bruger mindre end et kvarter på at komme på arbejde.

kandidater og forskere end tidligere.

4 % af EU’s borgere har prøvet at bo i et andet

Kilder: Danmarks Statistik / Dublin-instituttet

BRIEF

juni ‘09

Blå bog: Hervé Bouraima Hervé Bouraima er 40 år. Han er gift med Marianne, der er cand. jur. og chefkonsulent i Skatteministeriet.

Sammen har de datteren Julie-Marie på to år. Hervé Bouraima har en mastergrad i sprog, suppleret med en mastergrad i erhvervsstudier fra universitet og anden mastergrad fra en fransk business school. Efter 10 år i forskellige stillinger hos Navision og Microsoft skiftede han 1. februar til Siemens Wind Power A/S, hvor han er teamleder for en business controlling unit. Han har søskende i Benin, Cameroun og USA.

17

{

Mange danskere kan godt lide at have jobbet tæt på. De siger måske nej til job, de ellers rigtig gerne vil have, fordi de ikke ligger i nærheden. Problemet er bare, at man begrænser sine muligheder alt for meget, hvis man har en så geografisk tilgang til det.

Jeg går efter indholdet i jobbet. Og lige nu ligger det rigtige job for mig altså bare et pænt stykke vej fra, hvor jeg bor.

»Virksomheden har redet på en bølge af succes. Det er gået så stærkt, at der slet ikke har været tid til at finde de optimale arbejdsgange.

Nu er det mit job at finde ud af, hvor vi kan optimere de forskellige led i transporten og dermed effektivisere forretningen,« forklarer han.

De første par måneder har han brugt til at skaffe sig fuld indsigt i alle led i vindmøllebranchen. Nu er det tid til at analysere og begynde at optimere. Der skal for eksempel kigges på kontrakter med samarbejdspartnere, og logistikken skal gås efter i sømmene. Som en ekstra udfordring satser Siemens Wind Power A/S lige nu stort på det asiatiske marked, hvilket stiller helt nye krav til produktionen og transporten af de enkelte vindmølledele. Det er nemlig ikke nødvendigvis den rigtige løsning at producere et vindmølletårn i Brande, når det skal sættes op i Kina.

Det kan synes, som om Hervé Bouraima har taget et stort hop ved at at bevæge sig fra it- til vindmølleindustrien. Men ved nærmere eftersyn er der flere fællestræk mellem de to brancher. De er begge internationale, og de har begge været præget af hurtig, næsten eksplosionsagtig fremgang, der stiller store krav til de ansvarlige ledere. Og det er lige netop det, Hervé Bouraima godt kan lide:

18

»Det passer godt til min personlighed. Jeg kan lide, når ting bevæger sig, og forfalder aldrig til rutiner. Jeg kan derimod lide nye dagsordener

og er god til at deale med nye udfordringer, der falder ned foran mig.« På kostskole som 13-årig Da Hervé Bouraima var 13 år, vinkede han farvel til forældrene og Benin. Han blev sat på et fly med kurs mod Frankrig, hvor han skulle gå på kostskole og i weekenderne bo med sine to storebrødre i familiens lejlighed i Paris. »Jeg kan huske, at min bror en enkelt gang tog mig med ud til kostskolen, der lå 30-40 minutter med tog fra vores lejlighed. Han viste mig, hvilke skilte jeg skulle gå efter, og hvordan jeg fandt vej. Derefter var jeg overladt til mig selv.« Livet på kostskolen var hårdt. Alligevel kalder Hervé Bouraima det den bedste tid i sit liv. Det handlede om konstant at markere sine grænser. Det var han god til, og derfor var der aldrig nogen, der gav ham problemer. Og samtidig lærte han en masse og modnedes på kort tid – også som følge af weekendlivet med brødrene i lejligheden. »Vi måtte købe ind og lave aftensmad selv.

Der var ingen til at tage sig af os, og det lærte mig at tage ansvar for mit eget liv.« Det var, mens Hervé Bouraima nogle år senere gik på universitet i Paris, at han første gang kom til Danmark. En god ven lokkede ham med på en måneds interrail, og den tur gav ham så mange danske venner, at det faldt ham naturligt at vælge et praktikophold her, da han senere skulle ud som led i sine erhvervsstudier. Han havnede på den franske ambassade i Danmark, og det var under det ophold,

BRIEF

juni ‘09

at han mødte Marianne, som han i dag er gift med. Efter en tids langdistanceforhold besluttede Hervé Bouraima sig i 1997 for at flytte til Danmark. Her lærte han sig dansk og begyndte at lede efter et job.

Det fandt han hos IT-virksomheden Brande Navision, hvor han til at begynde med var ansvarlig for versionering og lokalisering af softwareprodukter. I 2002 overtog Microsoft virksomheden, og Hervé Bouraima kom til at arbejde med projektledelse. Senere blev han som business manager ansvarlig for aftaler med eksterne partnere. Og før han søgte videre, endte han i en stilling, hvor han rapporterede direkte til en af de øverste chefer i Seattle, USA. Action og hurtige resultater »Flyt dig nu!« raser han efter lastbilen foran og slår opgivende ud med armene: »Åh, hvorfor laver de ikke nogle flere motorveje her i Jylland?« Hervé Bouraima styrer bilen det sidste stykke mod hovedkvarteret i Brande. Og det er lige nøjagtig det her stykke, han hader allermest. De små veje, hvor trafikken på den her tid af dagen bevæger sig ganske langsomt. Det kan godt knibe med tålmodigheden. Ligesom det måske også indimellem kan, når Hervé Bouraima er fordybet i sit arbejde. Han er til action og hurtige resultater og kan godt indimellem køre sur i den danske stil, hvor alt skal diskuteres på kryds og tværs: »Det er godt at tænke sig om, og det er rigtig godt at udfordre hinanden for at sikre sig,

DANSKE VIRKSOMHEDER ER ­B LEVET MERE INTERNATIONALE Da Hervé Bouraima i 1997 kom til Danmark og skulle finde job, var der

hellerup

at man tager de rigtige beslutninger. Men jeg har det bedst, når tingene skrider fremad, og man kan se det.« Nogle ville nok kalde ham rastløs. Og Hervé Bouraima gætter da også på, at det er et af de ord, en del af hans danske kolleger kunne finde på at sætte på ham. »Det ved jeg ikke, om jeg vil kalde det. Jeg kan godt slappe af, men jeg kan ikke sidde stille alt for længe ad gangen. Når jeg for eksempel er på ferie, kan jeg ikke ligge stille på en strand i en hel uge. Jeg vil meget hellere være i en storby, hvor der hele tiden sker nye ting omkring mig.« Han svinger bilen ind på parkeringspladsen og kigger igen på uret. Godt tre timer efter take-off er han landet i Brande. Klar til en dag med masser af nye dagsordener.

ikke mange muligheder. Kun ganske få virksomheder – heriblandt Navision, hvor han blev ansat - havde engelsk som koncernsprog. Da Hervé Bouraima lærte dansk lige efter at være kommet til landet, gik han på et specialhold med andre veluddannede. »Det var nedslående at se, hvor mange af de andre der bare måtte rejse hjem igen, fordi de ikke kunne finde arbejde.

Dygtige folk fra eksempelvis England, USA og andre lande, hvor man er mere vant til at flytte sig rundt efter arbejde og uddannelse. Men når de kom til Danmark, blev de skuffede, for der var ingen stillinger, der passede til dem, når de ikke kunne tale dansk.« Hervé Bouraima er glad for at se, at danske virksomheder er begyndt at tænke mere internationalt. En undersøgelse, Dansk Industri foretog sidste år blandt forskellige virksomheder inden for bl.a. it, design og medicin, viste, at hver fjerde virksomhed har taget engelsk til sig som koncernsprog.

Om Siemens Wind Power A/S Siemens Wind Power A/S er en del af den tyske Siemens-koncern og har hovedsæde i Brande. Vindmøllegiganten har fabrikker i Brande, Ølgod, Aalborg og Engesvang i Midtjylland samt i Iowa i USA. Der planlægges også fabrikker i Kina og på vestkysten i USA. Siemens Wind Power A/S tegnede sig i 2006 for 6 procent af verdensmarkedet for vindmøller. Når det gælder offshore-vindmøller, er Siemens suverænt førende på verdensplan. I 2007 omsatte virksomheden for 9,1 milliarder kr. – en stigning på 60 procent i forhold til året før.

19

Du er her!

GPS-enheder i alle mulige og umulige former kan blive den næste teknologiske bølge. Vores digitale spor rummer både enorme kommercielle muligheder og bekymringer om et overvågningssamfund indført fra neden

Tekst MICHAEL RACHLIN | ILLUSTRATION SOLVEIG HAPEL AGERBAK Hvor er du? Og hvor bevæger du dig hen?

Det er to udmærkede spørgsmål at få besvaret, når man sidder i en bil. Og det kommer næppe bag på nogen, at salget af GPS-vejvisere til bilen er eksploderet i Danmark og i resten af verden de seneste år.

Men hvis man ser bort fra morgentrafikken og bilferierne, kan der være mange andre gode grunde til at finde ud af, hvor en genstand befinder sig på et givent tidspunkt.

Hvor er de venner, som du har fundet på sociale netværk som fx Facebook? Hvor er dine børn?

20 20

Hvor er nærmeste offentlige toilet? Hvad hedder de stjernebilleder, jeg kan forvente at se, hvis jeg løfter blikket så langt væk fra morgentrafikken som muligt – og ser op i en stjerneklar nat?

Det er nogle af de spørgsmål, du allerede i dag kan få besvaret, hvis du er i besiddelse af en ny iPhone eller en anden af de nyeste mobiltelefoner.

Mens GPS-navigation til bilen var den store nyhed for et par år siden, er GPS-tjenester til mobiltelefonerne det nye i dag. Sidste år solgte Nokia alene 35 millioner mobiltelefoner med integreret GPS. Men et storslået salg af navigationsenheder til bilen og smarte mobiltelefoner er kun begyndelsen. Location technology – som det hedder i mangel af et godt dansk ord – kan overføres til alt og

alle genstande, der på et eller andet tidspunkt bevæger sig. Og i takt med, at teknologien bliver billigere og får lettere ved at fortælle omverden om sin placering, er perspektiverne massive.

Der er med andre ord både enorme kommercielle og politiske interesser i dimser, der kan fortælle omverden, hvor de befinder sig.

Virksomheder kan følge deres produkter helt frem til lossepladsen. Og som forbrugere må vi på godt og ondt erkende, at der er store kommercielle interesser i at vide, hvor vi er. For det er i sagens natur noget nemmere at sælge en kop kaffe eller et par bukser til dig, hvis sælgeren ved, at du i dette øjeblik er på vej ind i hans storcenter.

Som da mobiltelefonerne kom Som teknologi-entusiast er Preben Mejer, der er direktør for videncenteret Innovation Lab, en af dem, som mener, at det kan være svært at undervurdere betydningen af den nye location technology. »Jeg mener, at det er en revolution på samme måde, som da vi fik mobiltelefoner. Nu er revolutionen bare i informationsstrømmen i stedet for i talestrømmen,« lyder det fra Preben Mejer, der uddyber: »Mobiltelefonerne gjorde os i stand til at kommunikere, hvor som helst. Jeg kan arbejde, hvor jeg vil. GPS betyder, at en række relevante oplysninger vil komme til mig, og jeg skal ikke bekymre mig om,

BRIEF BRIEF juni juni ‘09‘09

UDSYN

hvordan jeg får indsamlet dem. Informationerne vil komme til mig i en lind strøm,« siger Preben Mejer.

Mulighederne er store. Og der vil dukke endnu flere muligheder op, når der dukker nye og mere præcise systemer op til erstatning for GPS-systemet, som blev udviklet af amerikanerne for over 10 år siden.

I øjeblikket arbejder flere lande på alternativer til GPS. Mest ambitiøst er EU’s Galileoprojekt, der skal stå klar i 2013.Ved hjælp af Galileo vil man kunne lokalisere ting med helt op til 10 centimeters nøjagtighed. Og mens det for almindelige forbrugere vil være en relativt overflødig information, åbner det eksempelvis muligheder inden for logistik, trafik, lagerstyring og byggebranchen.

At EU også tror på de kommercielle muligheder i location technology, kan ses på budgettet for projektet, der sniger sig over svimlende 25 milliarder kroner. Her mener Preben Mejer, at man kan sammenligne udviklingen med midten af 90’erne, da det såkaldte GSM-system, som er basis for vores mobiltelefonsamtaler i dag, blev udviklet. »GSM-systemet var med til at skabe flere hundredetusinde arbejdspladser i Europa. Og det håber EU, at Galileo også kan gøre. Og jeg tror også, at det er realistisk,« siger Preben Mejer fra en spritny Nokia-mobiltelefon – naturligvis med indbygget GPS. Overvågningssamfundet indført fra neden Det er dog ikke kun firstmovers og technologientusiaster som Preben Mejer, man lige nu kan forvente at se på de danske gader med en GPSmobiltelefon. Det kan lige så vel være drenge og piger i de mindste folkeskoleklasser.Tidligere på året lancerede den danske virksomhed Race Telecom telefonen Wigomo, der har en række funktioner, som er målrettet børn. En af disse funktioner er en GPS-tjeneste, der fortæl-

ler forældrene, hvor deres børn er. Det fik bl.a. organisationen Børns Vilkår til at advare mod overvågningen. »Det handler om børns ret til ikke at være overvågede,« advarede Bente Boserup, der er leder i Børns Vilkårs rådgivning, til Politiken.

Alligevel er børnemobilen Wigomo blevet en stor succes. Men der kan i det hele taget være andre grunde til at tænke sig godt om, når location technology bliver en del af vores hverdag.

For ligesom skolebørnene kan voksne pludselig trække et digitalt spor efter sig uden at vide det.

Eksempelvis har mange af de nyeste kameraer i dag en indbygget GPS-modtager, så dine digitale billeder bliver lagret med oplysninger om, hvor og hvornår et fotografi er taget.

Så længe billederne ligger i trygt i dit kamera, er det en privat sag, men hvis du fx lægger billederne på Facebook eller den populære billedtjeneste Flickr, fortæller du det til omverden.

Og måske fortæller du mere, end du har lyst til, mener Anders Høeg Nissen, der er vært på DR P1’s magasin Harddisken. »Vi trækker en digital skygge efter os. Og det er klart, at der vil komme en masse historier om, at denne her teknologi vil

afsløre over for arbejdsgivere, kærester eller forsikringsselskaber, at man måske ikke lige var på det sted, hvor som man sagde, at man var,« siger Anders Høeg Nissen, der dog ikke mener, at man skal være bekymret over denne nye teknologi.

Bevidst – ikke bekymret »Man skal være bevidst om, at det kan blive misbrugt. Men jeg er ikke bekymret. Grundlæggende er teknologi jo det, man gør det til.

Og samtidig er det her jo en sjov teknologi, der giver os en ny måde at betragte verden på, « siger Anders Høeg Nissen, der i dag bl.a. bruger teknologien til at kortlægge sine cykelture.

Fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø, partner i FutureNavigator, der rådgiver om fremtidsbaseret idéudvikling, mener, at location technology i fremtiden vil blive lige så naturlig en del af vores hverdag, som lys og elektricitet er det i dag. Og ligesom der skal meget ekstreme begivenheder til, før vi fravælger lys og strøm, vil vi også gå langt for at få del i de teknologiske fremskridt.

Alligevel synes hun ikke, at der er grund til at være bekymret, men bevidst. »Det er jo ikke teknologien, der sætter begrænsningerne. Det er vores egen moral og etik. Og som sådan handler det jo ikke om teknologi, men om hvordan vores samfund hænger sammen,« siger Liselotte Lyngsø.

Det aut ­stj erne omatis ke kort Hold din iP hone len, o op im g ved od na hjælp ttehim og te af gp lefon s -koor ens in dinat gelse d b y er gged ssen sor k e bev fortæ an de ælle, hv tte pr ilke s ogram der e tjerne r tale r og p o m lanet .

Søg er på G oogle efter Gosk ywatc h.

21 21

Læ r mo bi len Skal din te at v le æ re fon a når d utom tav u er a s i t is t oget k væ eller , hen r e er i b lydlø ter b io s, grafe ørn i ­indko børn n? S de d ehav å er e påg d en e ­auto t bar ælde matis e at nde k tav s t e ­pass der, s s, nå er. S r GP å bliv e me S -ko er de re på ordin n www atore .andr r ne oidlo cale.c om.

Gode G PS -idee r

Tj e k priserne Brug din m lok obil t alt streg il at s kode c anne n i s u vil au perm toma arked tisk u et, og ­billige nders denn re i n ø ge, o e tjen æ m r mest este Søg v a r en ka e om på G kreds n fås oogle . Virk efter er ku »shop niU savy« SA. .

22

BRIEF

juni ‘09

hvo r er min Det e bi l r ikke ? noge væks n de t: G P c id S -ala eret entre nyhe rmer pren d, me til bå ørma n et dmot Enhe s k mark in orer, dern er og ed i k moto e , a d ll raftig e e typis rcykle r a f n y d ld k sen re væ e r , r b m il e d in r r e d , d ifulde en S re en flytte MS m d et t. Tek enhe stykk ed sin nolog der. af m e hån ie posit n har ange dsæb io a n t y ll , ered verie når d e, vil efter e før r i Da en b G PS t til h liver nmar Alarm u k r t . ig Søg . opkla på G ring oogle

Træ k og s li p Anve ndeli ghed tjene en sk ste e ulle g r mar ive sig så de keret selv. t nær a lverd På de m ens o e ste d nne ­mobil f fentli ukke en. S ge to r op, e me ilette når d re på r, u søg www er på .sitor squa t.com .

23

hvad betyder?

Assisted GPS: Er ikke en selvstændig teknologi, men en betegnelse for en række teknologier, der kan bruges som et alternativ til GPS. Eksempelvis kan det være svært at bruge en mobiltelefon med GPS omkring store bygninger. Her kan telefonerne bruge mobilnetværk eller trådløse netværk til at bestemme en position.

Compass: Er det kinesiske svar på det amerikanske GPS-system og det europæiske Galileo. Systemet skal angiveligt være offentlig tilgængeligt som de amerikanske og europæiske

Dansk GPS-succes på iPhone

modparter, men indtil videre er kineserne nærige

Udviklingsworkshoppen var en togtur. Opstartskapitalen var 100 dollar. Så var Danmarks første GPS-baserede applikation til iPhone i luften

lille forretning på iPhone-programmer, når der ikke er længere fra tanke til handling. »Jeg har måske sammenlagt brugt to uger på projektet. Og den lå nummer 1. over mest solgte programmer i Danmark i flere uge. Jeg har også en gratis version, der bliver brugt cirka 1000 gange om dagen,« fortæller Mikkel Bruun, der opfordrer programmører med gode ideer og lidt teknisk snilde til »bare at komme i gang.« Programmet findes i en gratis version til S-tog og en betalt version med alle andre trafikforbindelser.

Danske Mikkel Bruun er dog langt fra den eneste programmør, der har fået gode ideer af at tage toget med en iPhone i hånden. Over hele verden er der lignende programmer.

En anden sjov ide, der tydeligvis også er kommet i et tog, er programmet iNap, som vil være særdeles velegnet til pendlere i Kystbanen, der er berygtet for sine forsinkelser.

Programmet har en GPS-alarm, der vil hjælpe søvnige passagerer til at få det meste ud af togturen:Tag en lur, og en GPS-alarm vil sørge for, at du først bliver vækket, når toget rent faktisk er på vej ind på Nørreport Station og ikke før.

Galileo: Er det europæiske bud på et globalt

iTog: www.increment.dk/iphoneapp/itog iNap: Søg på Google efter »iNap«.

1983 ved en navigationsfejl havde forvildet sig ind

Vejen fra ide til det færdige produkt, det første danske program til Apples populære iPhone, var ganske kort og ukompliceret.

Programmøren Mikkel Bruun tager dagligt S-toget til og fra arbejde og her opstod ideen til programmet iTog, som kan fortælle brugeren, hvilke forbindelser der er fra den nærmeste station, hvor langt man er, og om togene er forsinkede. »Jeg tager toget hver dag, og da der sad en GPS i min iPhone, så var det jo ligetil,« fortæller Mikkel Bruun.

Herfra var de økonomiske og tekniske udfordringer fra at gå fra ide til handling ganske overskuelige. Mikkel Bruun investerede 100 dollar i en licens til at markedsføre sit program på Apples App Store, hvor 30 millioner mennesker fra 80 lande kun er et klik fra at kunne købe programmet.

Selvom programmet iTog i sagens natur kun henvender sig til hjemmemarkedet, er det et godt eksempel på, at der kan laves en

24 24

med oplysninger.

navigeringssystem. Systemet, der efter planen skal stå klar om fire år, skal være mere præcist end de konkurrenrende systemer, og det skal også kunne måle højde over havet. Systemet er naturligvis opkaldt efter den italienske filosof, fysiker og matematiker Galileo Galilei (1564-1642).

GLONASS: Var det sovjetiske modsvar til GPSsystemet. Systemet forfaldt i kølvandet af Ruslands økonomiske krise i 90’erne, men den nye russiske administration begyndte en genopbygning i dette årti i et samarbejde med Indien.

GPS: Global Positioning System er på nuværende tidspunkt verdens eneste globale system til bestemmelse af positioner. GPS-systemet blev udviklet og drives af det amerikanske luftvåben.

Siden starten af 1980’erne har systemet været frit tilgængeligt for civile formål – en beslutning, der blev truffet af den amerikanske præsident Ronald Reagan, efter at et sydkoreansk passagerfly i i sovjetisk luftrum, hvor det blev skudt ned.

BRIEF BRIEF juni juni ‘09‘09

Indsigt Indblik i Nordea private bankings verden.

Dine rådgivere på arbejde.

{

26 30 31 32 34

Med Private Banking på job: Jan Andersen fra Århus.

Bag om begreberne; Hvordan går man kort i markedet?

Frank Hvid Petersen: På vej mod en ny æra.

Strategi. Taktik. Analyse. ­Byggestenene i en anbefaling.

Specialisterne: Skatterådgiver Kim Høgsberg.

I kølvandet på finanskrisen er øget offentlig regulering af den ­finansielle sektor i mine øjne helt uundgåelig.

Læs Frank Hvid Petersens analyse side 31.

INDSIGT

Lysere tider

Spæde tegn på, at pessimismen er på vej til at blive afløst af en spirende optimisme kommentar Den finansielle krise har betydet, at næsten alle investorer har oplevet en

foto: Jacob Nielsen

reduktion af deres formue. Nogle vil derfor måske mene, at behovet for private banking bliver mindre i fremtiden – men tværtimod! Vi har i de seneste mange måneder erfaret, at behovet for formuerådgivning er større end nogensinde, og at rådgivningen ikke alene er fokuseret på investeringsafkastet, men også på forhold som formuebeskyttelse, skat og generationsskifte.

»It’s always darkest just before the dawn«, sagde premierminister Sir Winston Churchill til de allierede styrker, da det så sværest ud under 2. verdenskrig.

Hidtil har den finansielle krise udfoldet sig med en styrke og en uforudsigelighed, der har gjort alle tidligere spådomme til skamme, men vi ser dog spæde tegn på, at pessimismen er på vej til at blive afløst af en spirende optimisme. Om vi har lagt det værste bag os og nu er nået til det punkt, skumrings­timen, hvor natten er mørkest, er dog stadig for tidligt at sige.

I februar blev Nordea kåret som den førende private banking-­udbyder i Norden i 2008 af det internationale finansmagasin Euromoney. At vi på den måde bliver anerkendt for vores arbejde, udbud og service, er vi naturligvis meget stolte af. Det vigtigste for os er dog din vurdering, og at du som kunde oplever, at vi skaber de bedst mulige betingelser for din formue. Det vil vi gøre, hvad vi kan, for at leve op til!

Hans Henrik Klestrup Direktør, Nordea Private Banking

25

Kunden har større indsigt

Investeringsrådgiver Jan Andersen fra Nordea Private Banking i Århus oplever, at kravene til rådgivning er skærpet. ­ Kunderne har et højere vidensniveau end for ti år siden Teksk thomas engelsmann | foto kåre viemose

fakta om Jan andersen

Har været med siden start. Jan Andersen, 40 år, begyndte sin karriere som elev i 1988 og blev senere bankrådgiver i Ordrup nord for ­København, hvor der traditionelt er mange større formuer. Her fik han interesse for at arbejde med investering fuld tid og slog til, da muligheden bød sig, og Nordea (dengang Unibank) oprettede sine første centrale investeringscentre. Har de seneste 12 år arbejdet som investeringsrådgiver og siden 2002 i Nordea Private Banking i Århus.

rapporter fra ­M orgenstunden »Det er vigtigt, at vi lige fra morgenstunden er opdaterede på, hvad vi forventer vil ske på aktie-, obligations- og valutamarkederne. Vores morgenrapporter giver et overblik over dagens vigtigste nøgletal og de toneangivende regnskaber fra ind- og udland.«

26

Mandag morgen. Sct. Clemens Torv i det centrale Århus ligger grå og regnvåd hen. I Nordea Private Banking er investeringsrådgiver Jan Andersen netop mødt på arbejde. Han tænder sin skærm og skimmer de elektroniske nyhedstjenester efter de historier, der vil sætte tonen på de finansielle markeder. Der er godt en time, til ugens første handelsdag skydes i gang.

Natten igennem har stemningen i Asien været præget af optimisme og stigende aktiekurser, og det ligger i kortene, at Europas aktiebørser skal åbne i plus.

En fast del af dagens forberedelse er morgenrapporterne fra Aktieafdelingen i Køben-

havn. Denne mandag morgen er forventningen, at markedet vil reagere positivt oven på meddelelsen om, at den amerikanske finansminister vil overtage for milliarder af dollars af dårlige lån fra de trængte bankers balancer. På dagens morgenmøde gennemgår Jan og hans team ugens vigtigste begivenheder, og stemningen i markedet diskuteres. De seneste måneder har den globale finansielle krise sendt aktiekurserne i bund, men nu har de første spæde tegn på optimisme vist sig. »En vigtig del af mit arbejde er at gennemgå mine kunders investeringer. Jeg tjekker, at udviklingen i deres depoter svarer til de forvent-

BRIEF

juni ‘09

INDSIGT

ninger, vi på forhånd har opstillet. Kunden og jeg lægger i samarbejde en strategi på baggrund af kundens risikoprofil og investeringshorisont.

Ud fra det udarbejder vi så et investeringsforslag, som vi tager udgangspunkt i, når formuen skal placeres. Arbejdet som investeringsrådgiver er meget afvekslende.Typisk har jeg nogle timers arbejde ved mit skrivebord, og derudover består min dag af kundemøder, enten her på kontoret, i kundens lokale filial eller hjemme hos kunden. Nogle kunder ønsker en hyppig frekvens i opfølgningen på deres investeringer, mens andre nøjes med en årlig gennemgang,« siger Jan og fortsætter:

Hverdagen er mere hektisk

»

»Det er naturligvis sjovere at gå på arbejde i et positivt marked, men jeg vil påstå, at både vi og kunderne lærer noget under såvel op- som nedture.

Som rådgiver kommer jeg ofte helt tæt ind på livet af kunderne. En del af dem har jeg kendt igennem flere år, så jeg kender deres planer i livet. Som rådgiver er jeg også påvirket af krisen, men heldigvis er der også kunder, der spørger til, hvordan jeg har det.«

27

arbejder med ­humørbarometer

»

»Typisk rådgiver vi kunderne ud fra en lidt længere investeringshorisont, men når vi har så kraftige fald på aktiemarkeder som dem, vi har oplevet på det seneste, så bliver folks mentale horisont ofte en smule mere kortsigtet. Jeg forsøger hele tiden at gå tilbage til udgangspunktet, til dengang, kunden indledte samarbejdet med os. Måske har forudsætningerne ændret sig undervejs, og det kan give behov for at justere på strategien. Det er afgørende, at vi i Nordea gør begreber som risiko og investeringshorisont meget konkrete, og at vi tager en dialog med kunderne om, hvilke konsekvenser de enkelte valg måtte have for formuens udvikling.

Det giver langt det bedste grundlag at træffe beslutninger ud fra.« I de allermest turbulente uger i oktober ringede Jan og hans kolleger til deres kunder for at mærke efter, hvordan de reagerede på de kraftige udsving på markederne. Ifølge tilbagemeldingerne er det noget, mange satte pris

Vi bruger vores ’humørbarometer’ som pejlemærke på vores arbejdsbelastning her og nu. Barometeret giver en god fornemmelse af, hvordan arbejdshumøret og stemningen er blandt kollegerne – især i den seneste tid under finanskrisen, hvor arbejdsbyrden er øget. På den måde har vi konstant hånd i hanke med, om nogen hænger lidt i bremsen. Hænger en kollega lidt med hovedet i en hektisk hverdag, er der ofte en anden, der har det overskud, der skal til.

på. Samtidig bruger han også længere tid på selve kundemøderne end for bare få år tilbage, hvor der var knap så meget fokus på afkastet. I perioder, hvor aktiemarkederne falder voldsomt, er det typisk aktiedelen, der fokuseres på, og mange glemmer deres andel af obligationer. »Heldigvis har langt de fleste kunder en fornuftig spredning af risikoen. Har man en pæn portion obligationer i porteføljen, så har tabene ikke været så kraftige, som man måske ellers kan få indtryk af, når man slår op i avisernes finanssektioner. Der er stor forskel på, hvordan kunderne har oplevet krisen. Jeg har holdt møder, hvor kundens reaktion har været; »Jamen,

Formuetjek, Århus I afdelingen på Sct. Clemens Torv betjener 11 investeringsrådgivere kunderne i Private Banking. Geografisk er de største formuer i området samlet langs kysten i Risskov og Egå nord for byen samt i selve Århus midtby, hvor ejendomspriserne i lighed med København steg kraftigt frem til 2007.

28

jeg troede, det var meget værre.« For mange har de voldsomme kurstab på aktier givet anledning til at mærke efter, om de stadig har den rette risikoprofil. Jan Andersen gør derfor meget ud af at lytte til de signaler, kunden sender. »Det er meget forskelligt, hvordan kunderne oplever krisen.

Jeg har haft kunder, som har fortalt mig, at de ikke kan holde til, at aktierne fortsætter med at falde, og så tager vi et møde, hvor vi drøfter konsekvenserne af at ændre strategien. Omvendt er der også kunder, der opfatter krisen som en mulighed for at rebalancere og købe yderligere op i aktier. Siger en kundes mavefornemmelse, at det her går lidt for stærkt, så mærker vi efter, om det stadig er den rigtige strategi, vi har lagt. Derfor er det vigtigt, at vi har en dialog med kunderne om, hvordan de ser på verden.

Det er den eneste måde, hvorpå vi kan lægge den rigtige strategi og finde frem til de rigtige løsninger.« Kl. 17.05. I Danmark lukker aktiemarkedet med en pæn stigning. Ude i Europa fortsætter handlen med værdipapirer nogle timer endnu.

Jan Andersen studerer de sene eftermiddagsrapporter. »Kravene til vores rådgivning er blevet større og større de seneste år, fordi kunderne har et markant højere vidensniveau end for 10 år siden. Mange kunder har stærke meninger om deres investeringer. Derfor er det også i orden, hvis nogle udtrykker frustration over de tab, de har lidt som følge af finanskrisen. Men efter et møde, hvor de får lejlighed til at komme af med de værste frustrationer, oplever jeg også, at langt de fleste er ganske trygge, når de forlader os igen.«

BRIEF

juni ‘09

29

Bag om begreberne Kilder: Nordea, Reuters og Wikipedia.

Hvad vil det sige at ’gå kort i markedet’? Tør jyder ikke tage en risiko? Og hvordan styrer man uden om en boble?

Lær mere om fire aktuelle begreber her Af Thomas Engelsmann

Risikoprofil

Rebalancering Hedgefond

Styringsrente

Risiko er et relativt begreb. Det, der synes risikabelt for den ene, virker ufarligt for den anden. Du foretrækker måske trygheden af et 30-årigt fastforrentet lån, mens ­naboen har taget et rentetilpasningslån. Udover risikoprofil er også investeringshorisonten vigtig. Disse to elementer danner tilsammen investeringsprofilen: Hvor lang er horisonten for din placering, og hvor stort et tab er du villig til at acceptere.

Rebalancering udtrykker, at den overordnede fordeling mellem forskellige aktivklasser i porteføljen justeres. Falder værdien af aktierne i din portefølje over en periode, mens værdien af dine obligationer stiger, udgør aktier en relativt mindre del af porteføljens samlede værdi. Dermed ændres din risikoprofil ufrivilligt, og i forhold til den oprindelige strategi er porteføljen i »ubalance«.Ved at rebalancere porteføljen sikrer du, at det oprindelige forhold mellem fx aktier og obligationer - og dermed din risikoprofil – fastholdes.

Centralbanker er statslige institutioner, som er sat i verden for at sikre gode rammer for økonomisk vækst i samfundet. Det sker typisk ved at lade centralbankerne styre efter et eller flere konkrete økonomiske og finansielle mål.

Centralbankerne har en række pengepolitiske instrumenter til rådighed. Det primære instrument er styringsrenten, som påvirker markedsrenterne – og dermed den økonomiske aktivitet i samfundet. Ønsker Danmarks Nationalbank at sænke tempoet i dansk økonomi, fx hvis inflationen er ved at blive for høj, kan den hæve styringsrenten. Herved bliver det dyrere for danske banker at låne penge i Danmarks Nationalbank, og rentestigningen sendes typisk videre til virksomheder og forbrugere i form af højere renter på ind- og udlån.

Bonusinfo Jyder betaler kontant, og københavnere køber på klods. Men er der også regionale forskelle på vores risikoprofil? Ja, selv om forskellene ikke er markante, har vi faktisk et forskelligt forhold til risiko. Overordnet har Østdanmark lidt flere aktier i depoter, mens Vestdanmark har flere danske obligationer end sjællændere. Fælles er dog, at vi er glade for danske aktier og har en langt større andel af danske aktier i vores porteføljer, end vores relativt beskedne størrelse ellers tilsiger.

30

fot o: is toc k

Bonusinfo Måske har du hørt din investeringsrådgiver spørge, om ikke det var tid til at rebalancere din portefølje. Det er dog ikke kun private investorer, der har behov for rebalancering – også de største professionelle investorer, såsom pensionskasser og forvaltere med ansvar for milliarder af kroner, vurderer løbende, om der skal justeres på andelen af aktier og obligationer.

Det engelske begreb »to hedge« betyder »at afdække«. Oprindeligt var hedgefondes formål at afdække risikoen i et bestemt marked, fx amerikanske aktier. Hedgefonde er investeringsselskaber med frie rammer for, hvad der kan investeres i: aktier, obligationer, ejendomme og valutaer mv. De har typisk også mulighed for at geare (lånefinansiere) og »gå kort i markedet«, hvilket vil sige at spekulere i, at et aktiv falder i kurs.

Bonusinfo Til manges overraskelse er hedgefondenes hovedstrøg ikke Wall Street på Manhattans sydlige spids, men Greenwich Avenue i den lille provinsby Fairfield i staten Connecticut. Det er ikke mindst en række liberale skatteregler, der har gjort Fairfield til USA’s hedgefond-by nummer et. I mange år red byen med sine ca. 60.000 indbyggere og flere end 100 af de største amerikanske hedgefonde højt på en bølge af velstand, men i dag er det lille samfund på USA’s østkyst hårdt ramt af den internationale finanskrise.

Bonusinfo Da det japanske ejendomsmarked toppede, var den jordlod, kejserpaladset i Tokyo ligger på, det samme værd som hele staten Florida. Efter årtier med uafbrudt økonomisk vækst, stigende aktiekurser og et rødglødende ejendomsmarked brast den japanske boble i begyndelsen af 1990’erne. Derefter fulgte en lang periode, hvor den japanske nationalbank, Bank of Japan, holdt sin styringsrente tæt på et rundt nul i et forsøg på at stimulere økonomien.

Populært kaldes perioden »Japans tabte årti«.

BRIEF

juni ‘09

HVIDBOGEN

På vej mod en ny æra

INDSIGT

Meget tyder på, at den værste økonomiske nedtur siden Anden Verdenskrig indvarsler en ny æra; politisk, økonomisk og finansielt. Godt nok vil globaliseringen fortsætte ufortrødent, men de vestlige forbrugere må for en stund køle kreditkortene af, og så vil staten igen få en større rolle for den økonomiske udvikling

Af Frank Hvid Petersen, chefstrateg, Nordea

Med en ny æra mener jeg et vedvarende og fundamentalt skifte i vores samfundsøkonomi.

For det første:Verdensøkonomien vil ikke længere drives af gældsfinansieret vestligt forbrug.

De seneste ti års forbrugsfest i Vesten vil blive afløst af en periode med konsolidering og øget opsparing. Æraen med især amerikanske forbrugere som en købestærk og velsmurt motor for global vækst er slut for nu. En ny kilde til vækst skal findes, og det bliver ikke let, når de vestlige husholdninger på én og samme tid lader kreditkortene ligge i pungen. På kort sigt er Asien og de øvrige lande i Emerging Markets endnu ikke stærke nok til fuldstændig at overtage vækststafetten, og derfor befinder vi os nu i den kraftigste globale lavkonjunktur i årtier.

En trend, der sandsynligvis vil fortsætte trods finanskrisen, er globaliseringen. Ganske vist ser vi et midlertidigt tilbageslag under den igangværende recession, og den seneste rapport fra Verdensbanken er da også bekymrende læsning, hvad angår den spirende protektionisme. Langt de fleste lande vil dog fortsat bekende sig til en øget integration af markederne for kapital, handel og arbejdskraft. Det seneste årti er Emerging Markets’ betydning for verdensøkonomien steget støt, og den udvikling forventer jeg vil fortsætte. Kina har stadig kurs mod at overtage USA’s position som verdens største økonomi inden for de næste 15-20 år.

En direkte effekt af finanskrisen er, at staten de kommende år vil spille en markant større rolle for konjunkturerne og finansmarkederne. Under parolen »government is not the

solution to our problem; government is the problem« indledte præsident Ronald Reagan i begyndelsen af 1980’erne et korstog mod regulering og statslig styring mod en langt mere liberal økonomi – en politik, som blev fulgt op af Margaret Thatcher i England. De seneste 1½ års begivenheder har undermineret manges tro på de frie markedskræfter, og derfor vil pendulet svinge i retning af mere statslig intervention og regulering. I disse dage vedtager politikerne den ene milliardstore redningspakke efter den anden. Dog er det helt afgørende for den fremtidige vækst, at pengene ikke bruges på at beskytte særlige interesser og ikke-overlevelsesdygtige industrier. De penge, der bruges i dag, skal kradses ind senere for at nedbringe de gigantiske budgetunderskud, de fleste lande ventes at pådrage sig de kommende år. Det kan hæmme den globale vækst i årene, der kommer.

I kølvandet på finanskrisen er øget offentlig regulering af den finansielle sektor i mine øjne helt uundgåelig.Vi vil se mindre gearing, større gennemsigtighed og klarere regler og grænser for risikotagning. Lykkes det at undgå en uhensigtsmæssig overregulering, er øget gennemsigtighed og mindre kompleksitet positivt for økonomien. Centralbankerne vil også få en større rolle. Siden slutningen af 1970’erne har centralbankernes primære rolle været at holde inflationen, dvs. stigningen i forbrugerpriserne, under kontrol. Dette vil vedblive med at være et kernepunkt i pengepolitikken, men definitionen af inflation kan meget vel bredes ud til også at omfatte fx priserne på ejendomme, aktier og andre formuegoder. Centralbankerne vil også få øget deres beføjelser mht. overvågning og regulering af finansmarkederne, så de får to hovedmål: Dels at holde inflationen under kontrol, dels at mindske risikoen for fremtidige bobler på finansmarkederne.

En ting er sikkert:Verden vil aldrig blive den samme.

31

Vejen til en a­ nbefaling Guide til investeringsrådgivning i Nordea Private Banking Tekst thomas engelsmann Skal de korte renter op eller ned? Er vi halvvejs gennem den finansielle krise eller er der lang vej endnu? Skal jeg investere i de nye eller etablerede aktiemarkeder? Og hvilke aktier skal jeg i givet fald vælge med mere end 6.000 børsnoterede selskaber alene i Europa.

Det ville unægtelig være en uoverkommelig opgave for den enkelte investeringsrådgiver

1

Hvor stor risiko vil du løbe?

Første »lag« i strategien er den overordnede fordeling mellem aktivklasser, primært aktier og obligationer. Nordeas investeringsforslag og porteføljer bygger på matematiske modeller og beregninger af, hvilken fordeling der skal til, for at en portefølje på et givent tidspunkt kan stemples »høj«, »mellem« eller »lav« risiko. Og der sættes rent faktisk tal på risikoen.

Denne fordeling er investors vigtigste beslutning, idet det forklarer ca. 90 pct. af de udsving, der kan forventes.

32

at bearbejde så stor en mængde af kompleks information og koge den ned til en enkelt anbefaling. Skruer vi tiden baglæns fra den anbefaling, der er resultatet af mødet med din investeringsrådgiver i Nordea, ligger der derfor en lang proces af beregninger, analyser af tusindvis af selskaber og forventninger til den økonomiske vækst, udviklingen i renteniveau-

2

Hvor i verden vil du investere?

Der er altid kontinenter og regioner, hvor der er større vækstmuligheder end andre. Disse er ofte også mere risikofyldte end markeder med en mere stabil udvikling. Uanset muligheden i en enkelt region er det dog altid vigtigt at sprede risikoen på flere regioner. På basis af input fra Nordeas specialister (SIA) anbefaler rådgiveren den regionsfordeling, der vurderes mest optimal i det nuværende marked.

erne, valutamarkedet og prisen på en tønde råolie forud for mødet. Alt sammen forhold, der har betydning for, om du ender op med anbefaling på aktier fra Emerging Markets, internationale erhvervsobligationer eller på Novo Nordisk.

3

Hvilken type obligationer vil du have?

I forbindelse med obligationsinvestering er der også nogle afgørende valg, der skal træffes. Der er mange obligationstyper at vælge imellem og der er meget store forskelle på de afkast og tilhørende risici de enkelte obligationstyper repræsenterer.

BRIEF

juni ‘09

Strategic Investment Advice. I daglig tale SIA. Enhed i Nordea med ansvar for at udarbejde den overordnede strategi og anbefalinger i forhold til, hvor stor en andel af investorenes midler, der skal placeres i fx Danmark, USA, Europa og Emerging Markets. SIA’s anbefalinger bygger på analyser af udviklingen i den globale økonomi, studier af den regionale udvikling i fx Kina og tekniske analyser af aktiemarkederne SIA består af en blanding af ø ­ konomer, strateger og medarbejdere med anden finansiel baggrund.

Nordea samarbejder med Standard & Poor’s. Standard & Poor’s har siden 1860 rådgivet private og institutionelle investorer. Standard & Poor’s følger mere end 450 selskaber over hele kloden. På baggrund af analyserer af selskabernes nøgletal, finansielle situation, forventninger til fremtiden, position i markedet, konkurrentforhold, ender Standard & Poors op med en anbefaling. »Hold« indikerer, at investor bør se tiden an, mens prædikatet »Strong buy« er en klar indikation af, at Standard & Poor’s venter en positiv udvikling i aktikekursen.

Hvorfor ændre i porteføljen?

Grundene til at porteføljen skal ændres kan være mange.

Der kan være et beløb til rådighed, som ønskes inve­ steret, udsving i markedet kan have skævvredet porteføljen, så den ikke længere stemmer overens med den ­personlige risikoprofil, der oprindeligt blev fast lagt sammen med investeringsrådgiveren eller der kan være investeringsmuligheder, som i dag ikke bliver udnyttet.

4

Hvilke brancher tror du på?

Når regionsfordelingen på aktier er på plads, er det næste valg sektorer. Uanset hvor god regionsfordelingen var, ville en overeksponering i finanssektoren – igennem de seneste år – have påvirket porteføljen i negativ retning. Det viser, hvor vigtigt det er med en god spredning – både på sektor og regionsniveau.

Sektorerne kan reagere forskelligt på konjunkturer, politiske begivenheder, markedstrends osv.

5

Passer risikoprofil og tidshorisont?

Før der kan laves et investeringsforslag afstemmes risiko­ profil og tidshorisont. Her er det vigtigt at mærke efter, om den valgte risikoprofil efterlader en god mavefornemmelse.

Det er vigtigt at holde den ­langsigtede strategi for øje, og ikke lader sig påvirke af kortvarige markeds­ udsving.

Vil du investere i foreninger?

Nu er det punkt i processen nået hvor der skal tages stilling til, om investeringen ønskes foretaget via en investeringsforening eller om der ønskes direkte investering i enkeltpapirer. Også her har rådgiveren et stort antal specialister i ryggen, både interne og eksterne – med ekspertise inden for både investeringsforeninger, aktier og obligationer.

• Nordeas Guided Funduniverse giver anbefaling til valg af investeringsforening.

• Nordeas obligationsspecialister kommer med anbefaling til enkeltpapirer på basis af løbende makroanalyser.

• Nordeas aktieafdeling vælger enkeltpapirer i aktie universet på baggrund af Standard & Poors analyser.

Forud for rådgiverens anbefaling af fx Novo Nordisk gik der dermed en grundig analyse af porteføljen med input fra mange forskellige specialister i Nordea.

illustration og foto: istock

33

I annoncerne fra Nordea Private Banking er det bankens egne private banking-rådgivere og -specialister, der optræder. Vi går her i artiklen bagom Kim Høgsberg, der er én af mange specialister, som investerings­ rådgiverne kan trække på i forbindelse med deres kunderådgivning Tekst thomas engelsmann | foto jacob nielsen

Én rådgiver, mange specialister Hvad består dit arbejde i?

Den korte forklaring er, at jeg er til for at hjælpe vores formue- og investeringsrådgivere i skatte- og investeringstekniske spørgsmål. Sidder rådgiveren over for en kunde, som vil vide, hvordan han skattemæssigt stilles i forbindelse med en konkret investering, kan rådgiveren trække på min viden. Det kan fx være usikkerhed om, hvordan et nyt produkt beskattes, opgørelsesmetoder, ejertidsnedslag osv. I det hele taget beslutninger, der kan have skattemæssige konsekvenser for kunden.

Det kan også være, hvis en kunde vil vide, hvad der er mest skattemæssigt fordelagtigt i forbindelse med overdragelse af aktiver til fx børn eller børnebørn.

Har du andre opgaver?

Derudover hjælper jeg vores kunder med input til generationsskifte. Ofte kan vi gøre en stor forskel i sager om overdragelse af virksomheder til næste generation.Typisk kan det ske til en væsentligt lavere pris, hvis overdragelsen sker, mens man er i live, frem for at vente, til det skal beskattes som arv. Endelig er det min opgave at være på forkant med den ­seneste lovgivning. Derfor går en del af min tid også med at læse nye lovforslag og vurdere, hvordan de vil påvirke vores rådgivning og stille vores kunder skattemæssigt. I forbindelse med den skattereform, som regeringen netop har fremlagt, skal vi bl.a. se på, om visse kundetyper skal have en anden aktieandel, fordi beskatningen ændrer sig. Sidst men ikke mindst hjælper vi til i skattemæssige spørgsmål i forbindelse med fraflytning og tilflytning og køb af bolig i udlandet, inden vores afdeling i Luxembourg eventuelt tager over.

Hvordan er interessen for skat?

Jeg mærker, at vores kunders fokus på skat er støt stigende. De senere år har mange fået øjnene op for, at formuen ikke alene afhænger af afkastet på deres investeringer, men at man i høj grad også bør tænke over de skattemæssige konsekvenser af sine dispositioner. I den forbindelse skulle vores formuerådgivning gerne sikre, at vores kunder føler, at de får en hel oplevelse, frem for at vi alene fokuserer på den del af formuen, der ligger i deres depot. Som bekendt er skatten relativt høj i Danmark, så der kan være meget at opnå med den rigtige rådgivning om skat.

Blå bog Kim Høgsberg, 37 år, skatterådgiver i Nordea Private Banking Har tidligere været 12 år i SKAT. Har en uddannelse som skatterevisor og er i øjeblikket i gang med at færdiggøre Master i skat ved Copenhagen Business School.

34

BRIEF

juni ‘09

» Ingenting er sikkert her i verden, undtagen døden og skatterne.« Benjamin Franklin (1706-1790), amerikansk politiker, videnskabsmand, opfinder og diplomat

, DEL 1: PLEJE AF DIN FORMUE

ikke nødvendigvis De bedste rådgivere er der. Til gengæld specialister på alle områ med dem, der forstår de at omgive sig plet. gør deres viden kom

handler også aktier og obligationer. Det mere end blot at vælge de bedste fx alternative investeringsmuligheder, I dag er formuepleje meget som generaen lang række andre faktorer, ehov, pensionsopsparing og om viden og overblik over formueallokering, skat, likviditetsb ud fra dit individuelle og familiekompetent risikovurdering, vurderes nogle. Forhold der altid skal tionsskifte bare for at nævne mæssige behov og perspektiv. et sammenhængende giver der rådgivere, , kompetente og erfarne t med markedets bedste specialister Nordea Private Banking tilbyder Et overblik baseret på samarbejde privatebanking eller ring på overblik over dine værdier. nordea.dk/ analyser. Få mere at vide på grundig research og seriøse 33 33 30 30 og aftal et møde.

En Private Banking rådgiver

og mange specialister - Gør

det muligt.

Johan Thejll, seniorrådgiver

Private Banking

» Den vanskeligste ting at forstå i denne verden er ­indkomstskatten.« Albert Einstein (1879-1955), tyskfødt fysiker, matematiker og Nobelprisvinder

35

Fire pakker, der ændrer verden Af Thomas Engelsmann

INDSIGT

60.000.000 mia.

USA

60.000.000 mia. kroner. Det er den svimlende værdi af den check, de amerikanske myndigheder hidtil har måttet skrive for at afbøde de værste skader af den finansielle krise. Foruden en række hjælpepakker fra præsident Barack Obamas regering har USA’s nationalbank, Federal Reserve, yderligere stimuleret økonomien ved at sænke renten til et rundt nul, stille billig kapital til rådighed for kriseramte banker samt opkøbe tabsgivende obligationer i markedet.

19.385.000 mia. europa

I euroland har politikerne i de største lande ikke helt kunnet nå til enighed om krisens omfang, og derfor varierer størrelsen af de enkelte landes hjælpepakker betydeligt. Den samlede økonomiske indsprøjtning i euroland er på 19.385.000 mia. kroner svarende til 1,5 pct. af den samlede økonomiske aktivitet. Størst er hjælpepakken i Tyskland, som er hårdt ramt af den økonomiske nedtur, mens England, som står uden for eurosamarbejdet, har minimum brugt 4.000 mia. kroner. Danmark har endnu ikke vedtaget en decideret hjælpepakke, men senest har regeringen bl.a. foreslået ufinansierede skatte­ lettelser.

4.766.000 mia. japan

3.800.000 mia. kinA

Sammenlignet med resten af verden er finanskrisen i nogen grad gået Kina forbi. De store kinesiske banker har, modsat de finansielle virksomheder i Vesten, ikke spekuleret i risikable amerikanske boligobligationer, og derfor har Kina ikke haft behov for redningspakker til bankerne.Tusindvis af større og mindre kinesiske eksportvirksomheder mærker dog en kraftigt faldende efterspørgsel fra især USA, og i efteråret vedtog styret i Beijing en ­finans­politisk hjælpepakke på 3.800.000 mia. kroner, der bl.a. skal gå til at udbygge infrastrukturen.

36

Den eksportdrevne japanske økonomi befinder sig i den værste økonomiske krise siden 2. verdenskrig. Over hele verden er salget af forbrugerelektronik og biler, to af Japans største eksportartikler, dykket kraftigt, og for at skubbe gang i den indenlandske efterspørgsel har regeringen i Tokyo vedtaget en håndsrækning på 4.766.000 mia. kroner.

BRIEF

juni ‘09

UDSYN

HVOR BEVÆGER MAGTEN SIG HEN, NÅR DEN GAMLE INDUSTRIØKONOMI UDÅNDER?

HVIS USA STADIG SKAL

VÆRE MOTOREN I VERDENS ØKONOMI, ER DET VIDEN,

SOM ER DRIVKRAFTEN.

HVAD ER HÅBET I USA’S KRISE? ER RETORIK OG HJÆLPEPAKKER NOK?

DE STORE, BENZINSLUGENDE BILER SYMBOLISERER DEN AMERIKANSKE BILINDUSTRI. ET SYMBOL, DER HAR MISTET TILTRÆKNINGSKRAFTEN. HVAD VENTER DER USA PÅ DEN ANDEN SIDE?

6

SIDER OM USA Tekst Morten Sørensen 37 37

foto: scanpiX

POUL HØI, Berlingske Tidendes korrespondent. Bosat i Santa Fe, New Mexico: Hvilket USA ligger på den anden side af krisen?

De fleste amerikanske eksperter taler om, at USA vil tage ved lære af recessionen – at amerikanerne vil komme ud af krisen som anderledes og bedre mennesker. For et par uger siden var jeg til en stor tvangsauktion i Phoenix, hvor 150 huse røg under hammeren.

Det mindede om dengang, jeg for et par år siden – under boligboblen i Phoenix – stod i kø med købere, der hidsede hinanden og priserne op. Der var den samme følelse af foretagsomhed, den samme næse for forretninger – og det er amerikanerne i en nøddeskal.

Hvad forventer amerikanerne af Obama?

Præsident Obama jonglerer i øjeblikket med ti bolde, ni knive og en cykel i luften. Han ved, at amerikanernes tålmodighed er kort. De vil videre, de vil tilbage til de fede tider, og når recessionen er slut – formentlig næste år – så bobler de igen. Så er det »back to business«.

Håbet i USA’s krise Der er stadig håb for USA. Og det er ikke hjælpepakker og offentlige investeringer, der får historikere og økonomer til at pege på en ny vej for landet. En enorm satsning på uddannelse kan hæve flere fattige mennesker op i middelklassen og skabe fornyelse i erhvervslivet

»The pen is mightier than the sword« Sådan lød det allerede i 1839 i forfatterens Edward Bulwer-Lyttons skuespil Richelieu; Or, the Conspiracy.

Det var dog ikke skriveredskaber af den ene eller anden slags, der var i amerikanernes tanker umiddelbart efter Barack Obamas valgsejr.

I november – samme måned, som Barack Obama vandt præsidentvalget – blev der solgt 42 procent flere skydevåben end i samme måned året før. Og denne tendens er fortsat i

38

begyndelsen af 2009, mens næsten alle andre brancher har haft dårlige tider.

Det kan til dels skyldes, at amerikanerne frygter, at Barack Obamas regering vil gøre det vanskeligere at købe våben. Men kommentatorer påpeger, at amerikanerne har en mere grundlæggende trang til at beskytte sig. Som kommentatoren Peggy Noonan i avisen Wall Street Journal meget præcist formulerede i en af våbenproducenternes slogan »Smith & Wesson Stand for Protection«.

Det er dog hverken skydevåben, hjælpepakker til finanssektoren eller redningspakker til industrien, der skal redde USA, hvis man spørger økonomiske historikere.

Her sætter man sin lid til et element i ­Obamas planer, der måske ikke har fået så meget omtale.

Den nye præsident lægger op til en massiv satsning på uddannelse. Det er opmuntrende i et historisk perspektiv. For den vigtigste langvarige effekt af depressionen i 30’erne var netop

BRIEF

juni ‘09

foto: polfoto

Jørgen Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved CBS. Hvordan vil USA komme ud af krisen?

USA står foran en mærkbar reduktion af levestandard. Kernen er overførsel af økonomisk styrke og magt til Asien. Et fald i kursen på den amerikanske dollar af synlig størrelse er næsten uundgåeligt. Byrden skal fordeles mellem grupper i det amerikanske samfund, og det er byrdefordelingen, der står bag det store budgetunderskud og redningsplaner for den finansielle sektor.

Hvad betyder det for USA’s rolle i verden?

Udenrigspolitisk set peger det mod et indadskuende USA uden kraftoverskud til at tage sig af verdens problemer i samme omfang som tidligere.

et historisk uddannelsesboom.

Masser af unge kunne dengang ikke længere finde arbejde på fabrikkerne. I stedet uddannede de sig, påpeger Harvard-økonomerne ­Claudia Goldin og Lawrence Katz i bogen »The Race between Education and Technology«. De unge blev dengang ikke ligefrem hjulpet af de mange delstater, der skar drastisk i bevillingerne til uddannelse. Men hundrede­ tusinder formåede alligevel at uddanne sig videre.

I nogle af industristaterne i det østlige USA var det kun én af ud fem, der i 1920’erne gik på high school. I 1940 var andelen steget til næsten tre ud af fem.

I mange landområder hjalp uddannelse unge til at slippe væk fra hårdt og udsigtsløst arbejde i landbruget. Nogle tog måske uddannelsen mere af tvang end af lyst: I et opslag på en cafe i Louisiana stod der angiveligt: »Opvasker søges, og kun folk med college-uddannelse tages i betragtning.«

foto: polfoto

Teknologien overhalede uddannelse Under alle omstændigheder lagde uddannelsesboomet grunden til USA’s økonomiske og teknologiske triumfer i 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne. I 1960 var gennemsnitsamerikaneren den bedst uddannede i verden. »I første halvdel af århundredet stormede uddannelsen forud for teknologien, men senere

i århundredet har teknologiudviklingen været forud for fremskridtene i uddannelse,« skriver Goldin og Katz. Siden 1970 har USA mistet det dengang så imponerende forspring i det globale uddannelseskapløb. Men nu skal uddannelse igen trække USA frem.

Den nye amerikanske undervisningsminister, Arne Duncan, har fået 140 mia. dollar til at forbedre undervisningen i USA. Det er det største ekstratilskud, uddannelsessystemet har fået i årtier. Og USA satser mere end de fleste andre. Over de næste to-tre år vil USA ifølge tyske økonomer sætte ekstra 1,8 procent af bruttonationalproduktet i undervisning, mens Tyskland, som også vil satse mere på uddannelse, bruger én procent.

USA vil investere i bedre lærere og læreprocesser. Mange af pengene vil gå som en slags nødhjælp direkte til skolerne, så de kan undgå at fyre lærere, og så colleges kan undgå at sætte priserne op.14 mia. dollar går direkte til højere uddannelse af mennesker, der kommer fra familier med lave indkomster.

Optimisme næste årti Man kan opstille mange forskellige – også meget bekymrende – scenarier for USA’s økonomi i 2020. Men satsningen på uddannelse giver basis for nogle af de mere optimistiske scenarier.

Uddannelsesboomet i 30’erne løftede efterfølgende hundredetusinder af fattige hvide

op i middelklassen. I dag står Barack Obama som et symbol på, hvordan en grundig uddannelse giver nye grupper af amerikanere hidtil ukendt succes. Opinionsundersøgelser viser her i begyndelsen af 2009, at 85 procent af USA’s sorte venter, at deres vilkår vil være bedre om 10 år mod 77 procent for mennesker med latinamerikansk baggrund og 71 procent for hvide.

Barack Obama understreger, at de bedre vilkår ikke kommer af sig selv. I slutningen af februar sagde den nye præsident i sin første tale til Kongressen: »I aften beder jeg derfor alle amerikanere om at bruge mindst et år eller mere på en højere uddannelse eller på efteruddannelse.« En high school-eksamen er ikke længere nok. »Halvdelen af de studenter, der begynder på college, bliver aldrig færdige. Det er en opskrift på økonomisk tilbagegang, fordi vi ved, at lande, der i dag uddanner bedre, vil udkonkurrere os i morgen,« sagde Obama.

Nogle colleges i områder med mange sorte eller latinoer kan ifølge amerikanske aviser melde om en stigning i tilmeldingerne på over ti procent i forhold til sidste år.

Dér er håbet midt i krisen. Når store grupper af amerikanere bliver ansporet til at satse på fremtiden, så følger erkendelsen af, at uddannelse – og ikke pistoler eller revolvere – giver den bedste langsigtede sikkerhed både for den enkelte og for amerikansk økonomi.

Private investerer i uddannelses-teknologi Nogle investorer har allerede set mulighederne i et kommende uddannelsesboom i USA. I 2008 satsede venture-kapitalister over én milliard dollar i virksomheder, der udvikler indlæringsteknologi – det højeste beløb siden dotcom-boblen i 2000.

Men et amerikansk uddannelsesboom kan styrke vidensbaserede amerikanske virksomheder i it-sektoren, bioteknologi, nanoteknologi, medier og underholdning, hvor USA i forvejen har stærke virksomheder. Øget uddannelse kan også medføre, at der opstår helt nye typer virksomheder.

39

foto: polfoto

KIM BILDSØE LASSEN, Vært på TV AVISEN og tidligere USA-korrespondent Hvad med amerikanernes tillid til sig selv?

Amerikanerne er stadig overbeviste om, at de er de eneste, der reelt set kan drive sig selv og resten af verden ud af krisen. De er fuldt opmærksomme på, at der er dele af deres samfund, som fungerer dårligt lige nu. De er klar over, at det vil kræve enorme mentale ressourcer at hive landet ud af den sump, mange føler USA befinder sig i.

Hvad betyder valget af Obama for den selvforståelse?

Man skal ikke tage fejl af, at den energi og stolthed, som valget af Obama medførte i store dele af nationen, har bidraget til følelsen af, at amerikanerne altid er i stand til at gøre unikke ting, når de er pressede. At vælge en sort mand i en krisetid har gjort mange stolte og givet en fornemmelse af en ­sammenhængende nation, som er i stand til at gøre hvad som helst.

Den økonomiske krise vil gøre udskilningsløbet blandt USA’s storbyer hårdere. Foreløbig er stort set alle byer ramt. Men de metropoler, der tiltrækker kreative mennesker, kan komme bedst – ja måske styrkede – ud af tumulten. På baggrund af bl.a. vurderinger i magasinet The Atlantic fra professor Richard Florida, der er ekspert i økonomisk geografi, er her nogle af vinderne – og taberne:

Krisens vindere og tabere Vinder 1: New York: Selv om Wall Street er hårdt ramt af finanskrisen, vil New York næppe miste sin status som verdens finansielle hovedstad. Byen rummer innovative brancher fra medier og design til kunst, underholdning og undervisning.

Den vil derfor trives i en økonomi, hvor uddannelse og viden bliver vigtigere.

Vinder 2: Chicago er et center for forretningsservice og uddannelse og har suget advokat-, rådgivnings- og finansvirksomhed til sig fra hele midtvesten. Chicago vil kunne hævde sig yderligere inden for vidensbaseret forretningsservice – på bekostning af mindre byer i det amerikanske midtvesten.

Vinder 3: Los Angeles Hovedstad for verdens underholdnings- og medieindustri – der kan blive en af de brancher, som ikke svækkes kraftigt af krisen, og som bagefter står til et stort opsving. Derfor vil også Los Angeles trives med tendensen til, at vidensbrancher bliver vigtigere.

40

Vinder eller taber?: Miami, Florida, red højt på ejendomsboomet og er nu hårdt ramt af nedturen. Men byen er stadig USA’s knudepunkt for handel og finansiering i hele Latinamerika og et centrum for underholdning for ferie- og fritidsvirksomheder.

Taber 1: Detroit er nok den by i USA, der er hårdest ramt. Den havde i december 21 procent arbejdsløse og kan miste yderligere titusinder af job i bilfabrikkerne. Byen tiltrækker ikke moderne vidensindustrier, og kun 10 procent af indbyggerne har en college-uddannelse. Andre byer i USA’s ”rustbælte” som Cleveland, Buffalo og Saint Louis har tilsvarende problemer.

Taber 2. Las Vegas, Nevada.

Efter feberagtig spekulation i stigende huspriser, er priserne på en typisk bolig faldet fra 326.000 i februar 2008 til 206.000 dollar i februar i år. Byens store fritids- og spilleindustri er ikke i synderlig grad vidensbaseret og den har i højere grad tiltrukket spekulanter og pensionister end kreative iværksættere.

Taber 3: Phoenix voksede fra 983.000 indbyggere i 1990 til 1.552.000 i 2007 – og det var snarere mennesker på jagt efter relativt billige boliger end innovative iværksættere. Byen er begyndt på store infrastrukturprojekter, som den nu – da ­ejendomspriserne og byggeaktiviteten er gået ned – kan få svært ved at finansiere.

BRIEF

juni ‘09

foto: scanpix

CARL PEDERSEN, USA-ekspert og adjungeret professor på CBS. Er de stadig overbeviste om, at USA er verdens bedste land?

Amerikansk selvforståelse bygger blandt andet på, at gennem hårdt arbejde og sammenhold kan USA klare de værste kriser. Men folkets vrede over bonusordninger til de selv samme mennesker, som var skyld i krisen, afspejler et misforhold mellem flid og belønning. Mange nærer dog en tro på, at hele miseren mere skyldes en afvigelse fra de idealer, der udgør den amerikanske selvforståelse. Men den selvforståelse er blevet genstand for debat. Flere og flere amerikanere mener, at staten har en rolle at spille for at sikre et retfærdigt samfund og muligheden for økonomisk fremgang, der udgør kernen i den amerikanske drøm.

Der kan være god grund til at bladre i historiebøgerne og se på tidligere kriser i USA’s historie – og ikke mindst de perioder, der fulgte efter, som ofte har budt på innovation og nye muligheder

USA – fra krise til comeback Panikken i 1792 I perioden 1792 til 1800 oplevede USA sine første kriser. Storbritanniens økonomiske problemer under krigene med Frankrig spredte sig til USA, men resolut indgriben fra finansminister Alexander Hamilton sikrede, at USA’s spæde finansmarkeder overlevede.

Den lange depression fra 1873 Et krak på børsen i Wien affødte en global depression. USA’s største bank Jay Cooke & Co. kollapsede, og en spekulativ boble efter borgerkrisen bristede. Men depressionen 1873-1896 affødte også en ny epoke: Mens minedrift og landbrug blev ramt, firedobledes industriproduktionen.

Panikken i 1907 Et run på en af datidens største amerikanske banker, Knickerbocker Trust Company, førte i 1907-1908 til en finanskrise, der også bredte sig til Europa. I New York fik den magtfulde bankmand J.P. Morgan dog hindret, at finanskrisen bredte sig til byens vigtigste finansinstitutioner.

Den store depression I perioden 1929-1939 faldt aktiekurserne dramatisk verden over.

Tusinder af banker i USA gik ned, og arbejdsløsheden steg til 25 procent. Først med præsident Franklin D. Roosevelts New Dealpolitik fra 1933 begyndte udviklingen at vende, omend der kom en ny recession i 1937.

s fotos: getty image

1973-1982: Oliekriser, aktiekrak og stagflation I 1973-1975 førte en firedobling af oliepriserne og udgifter til Vietnam-krigen til stagnation, inflation og aktiekursfald i USA, og i 1979 udløste revolutionen i Iran en ny energikrise. Men perioden var også præget af teknologisk innovation, der i 1980’erne og 1990’erne førte til et enestående boom i it-branchen.

Fra krise til krise til nye ideer: Fra depressionen i 1930’erne til 1970’erne, hvor ­ illister holder i kø efter benzin. En ny ­generation af iværksættere kommer til: b Her med Apple-grundlæggeren Steve Jobs.

41

foto: scanpix

MARTIN KRASNIK, USA-korrespondent på Weekendavisen Hvad venter der USA på den anden side af krisen?

Det aner man ikke. Det kommer fuldstændig an på, hvor effektive Obamas hjælpepakker viser sig at være. Hvis ikke der viser sig synlige resultater inden midtvejsvalget næste år, så er der en stor risiko for, at republikanerne vinder. Og så kan republikanerne få held til at lamme ham, som de gjorde med Clinton i 1990’erne.

foto: polfoto

Hvad kan de langsigtede perspektiver blive, hvis Obamas projekt lykkes?

Hvis det lykkes for Obama at få vendt skuden, så vil man formentlig se en meget større åbenhed over for offentlige investeringer. Det vil være en ­virkelig interessant udvikling, og det vil blive meget nemmere for Obama at gennemføre den vigtigste reform: Sundhedsreformen. Men det kræver, at han rykker ret hurtigt. For ellers vil det sande til på grund af modstand i Washington.

Benzinslugernes storhed og fald De store, benzinslugende biler symboliserer den amerikanske bilindustri.

I går et symbol på frihed og styrke. I dag et symbol på manglende omstillingsevne De kan ikke påstå, at de ikke er blevet advaret.

Allerede i 2003 fik General Motors (GM), Ford og Chrysler at vide, at de kørte mod afgrunden.

Da opregnede journalisten Micheline Maynard i bogen »The end of Detroit«

42

ganske præcist bilproducenternes fremtidige problemer: Deres produktionsteknik kunne ikke måle sig med japanernes. De satsede på få store, benzinslugende modeller.

Deres topchefer havde typisk ikke en baggrund i bilproduktion, men i finansver-

denen eller salg, og var ikke lidenskabeligt optaget af effektive biler med et højt indhold af teknologi.

En opgørelse viste, at for den samme bil var produktionsomkostningerne 1300 dollar højere på en af GM’s, Fords eller Chrysler-

BRIEF

juni ‘09

foto: polfoto

SAMUEL RACHLIN, journalist. Bosat i Washington DC Hvad skal USA leve af i fremtiden? Ideer? Underholdning? Software?

Jeg ser krisen som en historisk chance for USA til at forny sig selv igen som så mange gange før og føre an i udviklingen af ny teknologi, nye medier og en ny økonomi. Dynamikken i det amerikanske samfund og i den amerikanske økonomi giver en fremdrift, som man ikke helt kender magen til i andre lande. Hvad bilindustrien gjorde for USA i det 20. århundrede, vil ­Microsoft, Google og de andre it-baserede virksomheder gøre for USA i det 21. århundrede.

Hvad med amerikanernes tillid til sig selv?

Amerikanernes tillid til finanssektoren har selvfølgelig lidt skade, men tilliden til landet og til amerikanernes evne til at overvinde vanskeligheder og triumfere er usvækket. Efter subprimekrisen og finans-nedsmeltningen, efter AIG og Madoff og de andre skandaler har amerikanernes tro på systemets ufejlbarlighed fået et knæk, men det har bestemt ikke rokket ved deres grundlæggende tillid til systemet eller nationens storhed.

fabrikker i USA end på de japanske koncerners fabrikker i USA.

foto: scanpix, getty images

Efterkrigstidens industri I 1960 havde GM 60 procent af det amerikanske bilmarked. I 2003 var det faldet til omkring en tredjedel af markedet. Siden er problemerne blevet akutte, og General Motors og Chrysler kan formentlig kun overleve med statsstøtte. I dag er GM’s markedsandel under 20 procent.

Mange amerikanere opfatter stadig de store bilkoncerner som rygraden i USA’s industri.

Den tidligere GM-chef Charles Erwin Wilson gav udtryk for en udbredt opfattelse, da han i 1953 sagde, at ”hvad der var godt for landet var godt for General Motors og omvendt”.

GM stod som et symbol på alt, hvad der gik godt i det amerikanske økonomiske boom i årtierne efter anden verdenskrig.

Koncernens bilproduktion var steget fra cirka 2,3 mio. i 1941 (hvorefter krigsmateriel i fire år dominerede på samlebåndene) til over

fem millioner i 1955. Da var General Motors verdens største virksomhed med 624.000 ansatte. Bilvirksomhedernes betydning for USA var enorm.

En del af identiteten I dag er andre brancher langt mere succesfulde og beskæftiger flere mennesker. Men bilen er stadig iøjnefaldende i det amerikanske samfund og en del af stort set alle amerikaneres hverdag.

Selv om bilkoncernernes økonomiske betydning er skrumpet, så har de stadig en enorm symbolværdi. Biler – især amerikanske biler – er en vigtigere del af den amerikanske nationale identitet, end vi måske umiddelbart forestiller os i Europa. De repræsenterer frihed, fællesskab og national stolthed, påpeger forskere. Derfor er amerikanske politikere tilsyneladende klar til at gå langt for at redde bilproducenterne.

Placeret sig skævt Producenternes problemer afspejler dog, at

denne traditionelle amerikanske industri ikke er fulgt med de udenlandske konkurrenter, når det gælder innovation, fremtidssikret produktion og modelpolitik.

Det viser sig direkte i statistikken. I de to første måneder af 2009 sidder Ford og GM stadig på toppen af det amerikanske marked med deres store, benzinslugende og teknisk forholdsvis simple pickup-trucks – men salget af dem er faldet 45-47 procent i forhold til de samme måneder i 2008. De fem efterfølgende pladser på listen over de mest solgte biler er besat af mere økonomiske japanske personbiler – og her er tilbagegangen kun 11-37 procent. Tre eksempler på storsælgere fra Ford, GM og Chrysler i 2003 demonstrerer, hvor skævt disse store koncerner havde placeret sig i forhold til et bilmarked, hvor store benzinslugere nu hastigt skiftes ud med mindre, mere økonomiske modeller.

Fra overhalingsbanen til krybesporet

I: Ford F-serien Fords F-serie er store pickup-modeller, der typisk har V8-motorer. F-serien har i årevis været det mest solgte køretøj i USA, og serien har ifølge analytikere stået for halvdelen af indtjeningen i Ford-koncernen.

Også GM og Chrysler har med Chevrolet Silverado og Dodge Ram haft ottecylindrede pickupper som deres mest solgte modeller i USA.

II: Chevrolet Impala Chevrolet Impala har i årtier været prototypen på den amerikanske flyder. I 2003 var den stadig General Motors’ mest solgte personbil og var – selv om den var skrumpet 0,4 meter siden 1971 - med 5,1 meter stadig længere end de største Mercedes-Benz S-klasse-modeller. I de to første måneder af 2009 er salget af Impala faldet 65 procent i forhold til samme periode 2008.

III: Chrysler Crossfire Sportsvognen Chrysler Crossfire var en af de biler, som i første halvdel af dette årti skulle skabe nyt liv i Chrysler-koncernen.

Men l­igesom den store nye personbil 300C demonstrerede Crossfire på sin vis også ­Chryslers afmægtighed over for fremtiden. Crossfire er ret lille, men ligesom 300C ­baseret på Mercedes-Benz-teknik fra ­slutningen af halvfemserne og brugte forholdsmæssigt meget benzin.

43

Vindueskigger

foto ricky john molloy

Fire rådyr, en busterminal, millioner af kufferter, græs, brosten, sol og regn. Vi nyder udsigten fra fire kontorer

Hvem: Dan Boyter, viceadministrerende og ordførende direktør, Pressalit Hvor: Pressalitvej 1, Ry Hvornår: April 2009 Jeg er ekstremt privilegeret, for jeg har noget af Danmarks flotteste og storslåede natur lige uden for mit vindue. Jeg kigger lige over på Himmelbjerget ud over et bølgende smukt landskab.

Jeg har en bronzealderhøj lige uden for mit vindue, og på en sommerdag kigger jeg typisk ned over en bølgende kornmark. Når man følger årstiderne, giver det en hovsa-oplevelse en gang imellem. Man sidder og arbejder sent, og så er der lige pludselig seks rådyr nede foran.

Der kan også være rovfugle, der sidder på gelænderet. Umiddelbart kunne det betyde, at man havde svært ved at koncentrere sig, men det giver mig ro og tid til fordybelse.«

44

BRIEF BRIEF juni juni ‘09‘09

FRIRUM

45

Hvem: Brian Petersen, direktør for Københavns Lufthavne Hvor: Lufthavnsboulevarden, Kastrup Hvornår: Marts 2009 Gennem mit vindue kan jeg se flyene, som er ved at lette eller lande. Jeg kan se tårnet med

flyveledere, og jeg kan se det mylder af folk, som servicerer flyene mellem landinger og afgange: rengøring, catering, teknik, brændstof, bagagetransport osv. Den ene dag ser jeg det hele i smukt solskin. Den næste dag i øsende regn, hvor de ansatte alligevel skal ud til flyene. Om vinteren kan der være kraftige snefald, og dér ser man snerydningskøretøjerne i aktion og bliver imponeret af, at de kan fjerne alt sne på en 3,6 km lang landingsbane på 10 minutter.

Om aftenen bliver lyset tændt, og landingsbanernes lys viser vej for flyene.

Det er ligesom at sidde midt i en fabrik.«

46 46

BRIEF BRIEF juni juni ‘09‘09

4747

Hvem: Elisabeth Dons Christensen, biskop for Ribe Stift Hvor: Korsbrødregade 7, Ribe Hvornår: Marts 2009 Vinduet er stort – der er så uendelig meget himmel omkring mig, og derfor heller ikke meget, der kan forstyrre og lukke af for tankens frie flugt. Udsigten passer mig fint, når jeg skriver prædikener, for da skal o ­ rdene være tætte inde på kroppen. Mine tanker løfter sig ved den natur, der står uden for mig, og f­ ortæller om årstidens og vejrligets skiften ud over marsk og enge.

48 48

BRIEF BRIEF juni juni ‘09‘09

4949

Hvem: Hans Skov Christensen, adm. direktør, Dansk Industri Hvor: H.C. Andersens Boulevard, København Hvornår: Marts 2009 Rådhuspladsen er på mange måder indbegrebet af København. Et travlt, levende omdrejningspunkt for resten af byen. Det er en god påmindelse om, at samfundslivet er andet og mere end erhvervslivet. Det gælder både den almindelige hverdagstravlhed på pladsen og de mange udstillinger, koncerter og demonstrationer, som også er en del af Rådhuspladsen. Ud over udsigten til rådhuset har jeg også privilegiet af udsigten til hele tre kirketårne, til Runde­ tårn og et overblik over Tivoli. Sådan en udsigt skal man selvfølgelig sætte stor pris på – og det gør jeg. Og så kan jeg i øvrigt godt lide den ellers så udskældte busterminal.«

50 50

BRIEF BRIEF juni juni ‘09‘09

5151

Viden i øjenhøjde

Anja Philip blev kendt som vært på DR-programmet Viden Om. Hun er dog hverken journalist eller forsker, men balancerer behændigt et sted i midten. Her er historien om cellebiologen, der gjorde naturvidenskab til allemandseje

Tekst mette nexmand jacobsen

1987, Anja Philip er 21 år. Hun befinder sig i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, et sted med højt til loftet i mere end én forstand. Foran hende er en forsamling af mænd i jakkesæt og deres bedste alder, bag hende P.S. Krøyers bryske gruppeportræt fra et møde i selskabet anno 1899. »Den situation står præget i min bevidsthed.

Jeg skal holde foredrag om interaktiv formidling, og pludselig går det op for mig, hvem jeg står overfor og har i ryggen … Mænd, mænd og mænd, Danmarks intelligentsia! Kvinders ligestilling i magtens og elitens korridorer har altid interesseret mig, og den dag i Videnskabernes Selskab er jeg særligt stolt af,« fortæller den nu 43-årige projektchef i Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling.

Dengang kunne Anja Philip også kalde sig chef, med det gode 80er-ord, pilot, foran. Hun var del af en gruppe, som udviklede strategier til og skabte indholdet og det økonomiske

foto Lars bech

grundlag for Experimentarium, Danmarks første sciencecenter. Dette foregik sideløbende med et biologistudie og mange andre beskæftigelser, deriblandt et meget aktivt liv på det gamle Østerbro-kollegium Hagemanns.

Og netop de mange bolde i luften er karakteristisk. Anja Philip landede jobbet som pilotchef i en forbløffende ung alder, fordi hun allerede dengang kunne fortælle om de mange sciencecentre, hun havde besøgt rundt om i verden, om studierne i det franske og engelske sprog, historie, litteratur, kunst, musik, teater, journalistisk og meget, meget mere. Ansættelsesudvalget bestod i øvrigt kun af mænd. »De gav mig chancen,« siger hun.

Og det er den korteste sætning i dette interview. For der er hæsblæsende mange ord i denne kvinde, og det mest imponerende er, at hvert eneste ét er velovervejet og træfsikkert.

I Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling er det blevet til bløde ordlege som

30 millioner fra TrygFonden til solkampagne Kræftens Bekæmpelses forebyggelseskampagne, Skru ned for solen mellem 12&15, skal ændre danskernes usunde solvaner. Vi ligger på en alarmerende 6–7. plads på listen over lande med høje forekomster af kræft i huden. 1 ud af 12 danskere udvikler denne type kræft i løbet af deres liv. Hver dag rammes, hvad der svarer til en hel skoleklasse.

TrygFonden har i foreløbig tre år bidraget til det omfattende initiativ med 30 millioner kroner, og kampagnen kører på alle platforme, i massemedier, via undervisningsmateriale, sundhedspersonale, gennem kommunesamarbejder, kommercielle og offentlige partnerskaber – samt på flere sociale ­medier. Kræftens Bekæmpelse var den første ngo-organisation, der gik på Myspace og Facebook med Sluk solarie-kampagnen forrige år, og det gav intet mindre end 12 millioner hits på ni måneder. »Kampagnen er venlig ment. Vi er ikke ude på at tage solen fra danskerne, men at give en venlig håndsrækning til dem, som gerne vil ud i solen og ikke skal solskoldes,« siger projektchef Anja Philip.

Udfordringerne ligger nu i at måle effektivt, om kampagnen har ændret danskernes adfærd. Der er indikationer på både Myspace og Facebook om, at det bl.a. er lykkedes i forhold til unge, som chatter om emnet og viser, at de tager ansvar for eget helbred.

Kronprinsesse Mary, der kommer fra Australien, et land med endnu flere tilfælde af kræft i huden end Danmark, er protektor for Skru ned for solen. www.skrunedforsolen.dk

52

’sollounge’ og ’solstafet’ – ord og events, der skal motivere lyshungrende danskere til en mere fornuftig omgang med solen. Med en god økonomisk håndsrækning fra TrygFonden og utraditionelle kampagner er det lykkedes at ramme også de yngre danskere og få dem til at indse det dødsens farlige ved at blive solskoldede og stege i solariet.

Valgte forskning fra Vi møder Anja Philip i labyrinten af gråt og hvidt hos Kræftens Bekæmpelse i København.

Projektchefen kører en vogn med kaffe, te og frugt ind i mødelokalet, mens hun snakker løs og gestikulerer ditto. Det er en person, som sjældent er i ro. Hun løber to gange om ugen, har »hele sit voksenliv gået til gymnastik en gang om ugen«, dyrker kajakroning, ridning og bruger gerne ferierne på vandreture med familien i de norske fjelde. »Jeg har altid arbejdet på flere spor af gangen, der er jo så meget spændende at grave sig ned i. Men da jeg var færdig med uddannelsen som cellebiolog, stod jeg ved en skillevej: Skulle jeg vælge forskningen eller arbejdet som videnskabelig formidler i Experimantarium?

Jeg valgte det sidste, dels fordi jeg tænkte, det nok var dér, jeg kunne gøre en større forskel, og dels fordi der var kortere mellem kick’ene.

Som forsker skal man ofte vente længe på et gennembrud, men i den anden lejr ser man hurtigere resultatet.« Anja Philip har aldrig mistet fascinationen af cellebiologien. »Hvor skal jeg begynde … ved reproduktionsbiologien? Det fantastiske ved, at to ud af milliarder af celler mødes og har kapacitet til at blive til et nyt liv. Og tænk, at milliarder af celler opstår fra disse to første – og ved, hvor de skal vandre hen og dele sig med alle mulige specialiserede formål.Tænk, at én celle ved, at den skal lave hår, mens en anden danner antistoffer!« Hun holder fortsat fanen højt for kvindelige forskere.

»

BRIEF

juni ‘09

Anja Philip er uddannet cellebiolog, men valgte ikke forskningens vej. Til gengĂŚld har hun brugt en stor del af sin karriere pĂĽ at formidle naturvidenskabelig forskning, bl.a. i sit arbejde for Experimentarium.

ATTITUDE

53

»

»Da jeg var barn og ung, var det tydeligt, hvem der nåede længst: mændene, der havde en kone til at klare familien og som kunne give sig 110 procent til kar­ rieren med rejser og forskning om natten. Min egen intelligente mor havde helt givet fået en strålende forskerkarriere, hvis ikke hendes tid bød hende at tage familietjansen. Min far blev professor, mens min mor gik på nedsat tid og blev gymnasielærer. Begge mine forældre har altid tilskyndet os piger til at få en uddannelse og udvikle os fagligt.« Anja Philip understreger, at hun ikke selv har haft mange kvindelige forbilleder. Da hun efter 12 år på Experimentarium blev headhuntet til DR2’s program Viden Om, var det på trods af en fokusgruppe, som mente, at mænd er mere troværdige end kvinder som videnskabsjournalister. »Sådan noget får mig selvfølgelig til at knokle endnu mere for at bevise det modsatte. Mange har ­siden hen givet udtryk for, at jeg er blevet et forbil­ lede for unge kvinder inden for naturvidenskab, og det er jeg superglad for.« Farvel til DR Da Anja Philip efter syv år forlod DR2, var det på grund af det, hun udtrykker som ’nogle personers tendens til at være magtfokuserede og arbejde for egen vindings skyld.’ »Når personlige magtforhold vejer tungere end sagen, bliver jeg på sagens vegne stiktosset.« Forebyggelsesinitiativet, der naturligvis har fået tilnavnet Solgruppen, består udelukkende af yngre kvinder – uden at Anja Philip dog praktiserer omvendt diskrimination, for hun har også blik for kvinders tilbøjelighed til at etablere hønsegårde og hakke på hinanden. »Jeg ansætter mennesker, der brænder for sagen, og så er det ligegyldigt, om de er kvinder eller mænd.

Solgruppen er en fantastisk dynamisk gruppe, hvor alle er 100 procent engagerede. Man trives ikke hos os, hvis man ikke kan blive oprømt eller opstemt over de store og små hændelser, der sker hver dag.Vi har en stor bevidsthed om, at selvom vi har hvert vores område, så arbejder vi for ét fælles mål: at færre skal få det kæmpestore chok, det er at få stillet en kræft­ diagnose.«

54 54

BRIEF BRIEF juni juni ‘09‘09

privat Gift med Timmo Ritzau, der er Transformation partner i A.P. Møller - Mærsk. Sammen har de tre børn på 9, 11 og 15 år.

Bor nord for København i et hus fra 1700-tallet, som familien har brugt de seneste fire år på at sætte i stand.

JOB Experimentarium

1987–1999

Danmarks Radio

1999–2006

Kræftens Bekæmpelse 2006– UDDANNELSE 1984

Studier i det franske sprog, historie, kunst, litteratur v. Universitet d’Aix Marseille III, Frankrig

1985

Studier i engelsk, amerikansk historie, kunst, musik, teater, journalistik v. Millikin University, USA

1991

Cand.scient. i cellebiologi fra Københavns Universitet

1996–97 Økonomiske studier v. Niels Brock

55 55

debrief

Tekst Tina Lee

Louis Becker, arkitekt og designdirektør, Henning Larsen Architechts

»Bæredygtighed er dette årtis paradigmeskift« æstetik – ud over form, rum og lys handler det nu også om energi. Fx vil vi opfatte små biler som smukke, fordi de er miljøvenlige.

Står vi ved en milepæl for arkitekturen?

Ja, hvert årti har et designskift. Modernismen var et stort skift baseret på en ideologi, som senere blev til æstetik. Bæredygtighed er dette årtis paradigmeskift. Krisen er med til at gøre tingene mere alvorlige og mindre flagrende.

debrief: Louis Becker har netop talt om bæredygtighed ved CityScape konferencen i Abu Dhabi. Henning Larsen Architects er medlem af virksomhedsgruppen i den grønne tænketank Concito.

Hvad betyder klimaændringer for design og arkitektur?

Hvis vi tager miljøproblemet alvorligt og udnytter potentialet, står vi over for en omvæltning, som da modernismen slog igennem (1930-1970, red.). Vi vil ændre vores syn på

56

Har du andre eksempler på paradigmeskift?

Arkitekturen afspejler hele tiden samfundsmæssige strømninger. Efter Anden Verdenskrig kom ’senmodernismen’, som kan ses i store bebyggelser, fx Gjellerupparken.

Målet var gode, billige boliger til mange mennesker. ’Postmodernismen kom som en modreaktion i slutningen af 70’erne, hvor fokus var på det individuelle og specielle.

Ser man et typisk postmodernistisk hus med moderne briller, trækker man lidt på smilebåndet: Pyntede gavle, mangefarvede facader. I dag er der stadig fokus på det individuelle, men på et mere subtilt niveau.

Vi skal være forskellige sammen.

Hvordan ser fremtidens byer ud?

Vi vil se en bedre måde at organisere byer på. Fx i forhold til transport – hvor tæt husene ligger. Bygninger skal danne rammen om byrummet, men også få lys nok ned på de nederste etager. Vi tegner på et projekt i Malmø med en masse udendørs opholdsrum, og der kan man se en konflikt mellem, hvad der er rigtigt at gøre miljømæssigt og bymæssigt. Hvis en bygning skal have så meget lys som muligt, skal den ligge helt frit på en mark, og det er kun landmanden, der har lyst til at bo der.

Hvilke miljøvenlige projekter arbejder I på lige nu?

Vi har tegnet en masterplan for en hel bydel i Riyadh, hovedstaden i Saudi Arabien, på 3,3 mio. km². Vi har sat nogle ambitioner op efter den amerikanske miljøstandard, The Leadership in Energy and Environmental Design, LEED. Den vurderer energiforbruget i bygninger, men i Riyadh er vi gået et skridt videre og har brugt helheden til at sænke energiforbruget, fx er bygningernes skygge med til at sænke udetemperaturerne med 6-8 grader og dermed behovet for afkøling.

BRIEF

juni ‘09