brief 20

NORDEA PRIVATE BANKING MAGAZINE

december 2015

TEMA

20 NR.

Bjerge

Danmarks højeste er Møllehøj på 170,86 meter.

Verdens højeste er Mauna Kea på næsten 10 kilometer, heraf fem under vandet. brief sætter fokus på klodens højdepunkter.

TEMA

Bjerge

➊ Nordamerikas højeste

➋ Sydamerikas højeste

➌ Antarktis’ højeste

DENALI | 6.194 M

ACONCAGUA | 6.962 M

MOUNT VINSON | 4.897 M

Ligger i Alaska i national­ parken Denali National Park, hvor der kan blive minus 40 grader om natten.

Første gang besteget af Stuck, Karstens, Harper og Tatum 7. juni 1913.

Ligger i Mendoza-provinsen i Argentina godt 100 km nordvest for provinshoved­ staden Mendoza og nær grænsen til Chile.

Schweizeren Matthias Zurbriggen menes at være den første, der nåede top­ pen – 14. januar 1897.

Ligger nær roden af den ant­ arktiske halvø, der strækker sig op mod Sydamerika – om­ kring 1.200 km fra Sydpolen.

Første gang besteget i december 1966 af medlem­ mer af the American Alpine Club og the National Science Foundation.

På toppen N

udansk Ordbog definerer et bjerg som ’en meget stor, ofte spids eller kuplet forhøjning af især stenmasse i et højtliggende landskab; stor, høj klippe’.

Ifølge Encyclopædia Britannica er et bjerg noget, der hæver sig tydeligt over omgivelserne og normalt har stejle skrænter og en relativt veldefineret top. Bjerge optræder sjældent alene. De bliver normalt forstået som højere end bakker, men der findes ingen standardiseret geologisk definition.

Ikke desto mindre har bjerge en enorm betydning for os. De påvirker vores klima, vores drikkevand og vores måde at forstå verden på.

De udfordrer, imponerer, skræmmer og lokker os. brief sætter fokus på verdens bjerge.

Verdens højeste 9.966 m. Mauna Kea på Hawaii er verdens højeste bjerg, hvis man regner den del af bjerget med, der befinder sig under vandet. Mauna Kea rejser sig direkte fra havbunden, dannet af lava i det vulkansk aktive område, der skabte øriget Hawaii. Foden af Mauna Kea begynder omkring 70 km ud fra Hawaiis kyst i en dybde på ca. 5.700 m og skyder 4.205 m op over havoverfladen.

Første registrerede bestigning var Goodrich i 1823.

Kilde: 7summits.com, Wikipedia og National Geographic Danmark.

2

BRIEF

december ‘15

➎ Europas højeste

➏ Asiens højeste

➐ Oceaniens højeste

KILIMANJARO | 5.895 M

ELBRUS | 5.642 M

MOUNT EVEREST | 8.850 M

CARSTENSZ PYRAMID | 4.884 M

Bjerget ligger i Tanzania nær grænsen til Kenya.

Kan bestiges, hvis man bare er i nogenlunde form.

Kilimanjaro blev besteget første gang 6. oktober 1889 af Lauwo, Meyer og Purtscheller.

Elbrus er en udslukt vulkan i den nordvestlige del af Kaukasus. Elbrus ligger på grænsen mellem de russiske republikker Kabardino-Balkari­ en og Karatjajevo-Tjerkessien.

Første gang besteget 22. juli 1829 af Walker, Sottaiev, Grove og Khachirov.

Ligger i bjergkæden Maha­ langur Himal i Himalaya, på grænsen mellem Tibet og Nepal, og regnes normalt for verdens højeste bjerg.

Bjerget blev første gang besteget fredag 29. maj 1953 af sherpaen Tenzing Norgay og newzealænderen sir Edmund Hillary.

Ligger i junglen ved Irian Jaya, Papua. Det skarpe, klippe­ fyldte bjerg betragtes som det sværeste af dem alle at bestige, rent teknisk.

Første gang besteget af Harrer, Temple, Kippax og Huizenga i 1962.

Hvis man medregner den vestkaukasiske bjergkæde til Europa, er Elbrus Europas højeste bjerg. Men ofte regnes Manytj-lavningen umiddelbart nord for foden af bjergkæden for grænsen, og i så fald er Mont Blanc i Alperne Europas højeste bjerg med 4.810 meter.

Danmarks højeste Møllehøj er Danmarks højeste naturlige jordpunkt. Møllehøj er 170,86 meter høj og ligger i Ejer Bjerge i Skanderborg Kom­ mune tæt ved Ejer Bavnehøj. Toppen af Møllehøj er markeret af en møllesten, et levn fra Ejer Mølle, en hollandsk vindmølle, der stod på Møllehøj fra 1838 til 1917. Møl­ len havde otte sider og et løgformet tag.

Første bestigning er ikke registreret.

ILLUSTRATION: SCANPIX/PLANETARY VISIONS LTD/SCIENCE PHOTO LIBRARY

ILLUSTRATIONER: METTE FUNCK

➍ Afrikas højeste

3

20 NR

Indhold

Forsiden viser en simuleret 3D-grafik af øgruppen Hawaii i Stillehavet. I forgrunden den største ø, Hawaii, med vulkanerne Kilauea, Mauna Loa og verdens største bjerg: Mauna Kea.

s.6 pionerer

Mont Blancs

UDSYN

s.20 skandinavisk En

sensation

ATTITUDE

INDSIGT

s.26 Clausen

Christian

siger farvel til Nordea

FRIRUM

s.36 der har

Tre steder,

set lidt af hvert

4

UDSYN

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

TEMA

Bjerge

Fem kendte: Mig og mit bjerg

Bjergenes fremtid Danmarks højdepunkter Atlas: Bjerge under vandet Interview med dirigenten Thomas Søndergård

Webinars giver værdifuld viden Vores bedste links om økonomi

Fyn får ny chef Steder med historier

Økonomien i et verdenshit

Indonesiens rekordvækst

Sedlen: Historien bag 1.000-yen Debrief: Skilegenden Bruno Compagnet

BRIEF

december ‘15

KOLOFON UDGIVER:

På toppen

Nordea Private Banking Nicolai Eigtveds Gade 8 Postboks 0850 0900 København C

KONTAKT: brief@nordea.com

REDAKTION:

Indledningsvis vil jeg gerne sige tak. Det har været overvældende med alle de positive ­tilbagemeldinger, jeg og mange rundtom i Nordea Private Banking har fået på det seneste nummer af brief.

I denne udgave af brief skal vi helt op i de tynde luftlag. Vi er med på toppen af Europas højeste bjerg, Mont Blanc, og vi har talt med nordmanden Roger Pihl, som har brugt 25 år på minutiøst at kortlægge alle Danmarks bakker. Med et glimt i øjet udpeger han 117 danske »bjerge«, som han mener, vi med rette kan være stolte af. Som han siger; nok er Danmark småt i højden, men jeres mange højdedrag og bakketoppe er rige på historie.

Godt nok har vi ikke bjergtinder, men der er bestemt danskere, som rager godt op i landskabet. En af dem er den klassiske dirigent

Thomas Søndergård, som vi portrætterer på side 20. Han er en dirigent i absolut verdensklasse og en hyppig gæst ved de førende ­orkestre og operahuse i hele verden. Søndergård, som i udlandet går under navnet »den skandinaviske sensation«, er et eksempel på den nye skole af dirigenter, som giver orkestret mere plads. I artiklen kan du læse hans betragtninger over det at være en moderne leder.

God fornøjelse med brief.

Charlotte Auken (ansv.), Jesper P. Mørck (redaktør), Thomas Engelsmann

SKRIBENTER: Anders Ryehauge, Cathrine Huus, Michael Rachlin, Ebbe Fischer, Tommy Heisz, Rune Wriedt Larsen, Mikkel Andreas Beck

TILRETTELÆGGELSE: Julie Bondo Gravesen, Datagraf Communications

GRAFISK DESIGN: Thomas Brandstrup, Datagraf Communications

ILLUSTRATION: Mette Funck

FOTOGRAFER: Søren Rønholt, Jacob Nielsen, Jakob Carlsen

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

TRYK: Datagraf Communications

FORSIDE: Scanpix/Planetary Visions ltd/Science Photo Library

DET VIL JEG LÆSE:

★

Jeg glæder mig til at dykke ned i temaet om bjerge. De har altid fascineret og haft en dragende effekt på mig.

Der er noget ganske specielt ved at køre rundt i Alperne og se tinderne rage op i den blå himmel.

Finn Lyngbak Jakobsen, Private Banking-chef Aarhus

★ ★ Jeg glæder mig særligt til

artiklen om bjergenes fremtid.

Jeg synes, det er interessant at læse om, hvordan klimaforandringerne påvirker vores natur, på trods af at det til tider kan være lidt skræmmende læsning. Det giver i hvert fald stof til eftertanke.

★ ★ ★ Jeg glæder mig til at læse om Mont Blancs pionerer. Bjerge har altid fascineret mig, nok mest fordi Danmark er fattig på det område. Naturen i og omkring Alperne har altid haft min interesse.

Men historien om de første bjergbestigere kender jeg ikke meget til, derfor ser jeg frem til at læse Kampen mod toppen.

Jeanette Fredsø, investeringsrådgiver

Martin Mørck, senior investeringsrådgiver

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende.

Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske ­dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin.

Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

5

TEMA

Bjerge En læge og en krystaljæger nåede som de første Alpernes højeste tinde. Det var dengang, mennesker lagde træstiger over dybe gletsjerspalter, mens pionerer kæmpede sig mod toppen af Le Massif du Mont Blanc.

I dag når 20.000 bjergbestigere årligt toppen. brief rapporterer fra byen Chamonix for foden af Mont Blanc – byen, som er blevet kaldt dødssporternes hovedstad.

UDSYN

Kampen mod

AF EBBE FISCHER, CHAMONIX, FRANKRIG

6

BRIEF

december ‘15

Mont Blanc eller Monte Bianco er med 4.810 meter det højeste bjerg i Alperne. Hvis man ser bort fra Elbrus i Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien, er det også det højeste i Europa.

7

Bjerge

V

i skriver august 1786. Det er sommer, og solen kaster sine stråler hen over et Mont Blanc klædt i hvidt. Gletsjerne strækker sig langt ned ad de enorme klipper – knap 4.000 højdemeter ned i dalen. En dal, der udgør en dyb sprække mellem to høje bjergkæder i den nordøstlige del af Alperne, hvor Mont Blanc troner mod syd som en gigantisk grænse til Italien og Schweiz.

I bunden af dalen ligger Chamonix.

Det har den gjort siden 1000-tallet. En søvnig alpeflække, der i mange år kun har overlevet på lidt landbrug. Men i sidste del af 1700-tallet Krystaljægeren Jacques sker noget nyt i daBalmat nåede sammen len. Eventyrere fra med Michel-Gabriel hele Europa strømPaccard toppen af Mont mer til for at dyrke Blanc som den første.

Han blev født i Chamonix den nye bjergsport: og døde efter et fald i omalpinisme eller bjergrådet Sixt-Fer-à-Cheval. bestigning. Og blandt alpinister overskygger ét mål alt andet: at komme først til toppen af Mont Blanc og indskrive sig i historiebøgerne. Mange er døde under forsøget, og mange flere anser bjerget som umuligt at bestige.

Denne sommerdag i august kan blive endnu en tragisk dag. Og den kan blive en triumf. Det ved de i Chamonix, hvor de med kikkert følger to små prikker, som langsomt kravler op ad gletsjerne, sniger sig forbi de dybe spalter og klatrer rundt om brutale klippefremspring på vej mod Europas top.

100 dør hvert år I 2015 ser verden anderledes ud. Knap 20.000 bjergbestigere når årligt toppen af Mont Blanc, og Chamonix er en magnet for verdenseliten inden for en række bjergsporter. Terrænet er formidabelt her, bjergkulturen ligeså, og det er ikke tilfældigt, at historiens første vinter-OL blev afholdt i dalen i 1924. Den amerikanske forfatter Jon Krakauer har kaldt Chamonix »dødssporternes hovedstad«, og det er en temmelig præcis betegnelse, da 100 mennesker årligt omkommer på bjerget. To millioner – fra den turist, som går lidt på klipperne til den mest hardcore bjergbestiger – overlever mødet med Mont Blanc.

En af dem, der har været på toppen, er den danske bjergguide Asmus Nørreslet.

8

FOTO: WOLFGANG HUBER

TEMA

Den danske bjergguide Asmus Nørreslet på Mont Blanc. I dag hænger bjergbestigning og skiløb tæt sammen for mange.

Det gør det muligt at finde endnu vildere steder at stå på ski, og så er det praktisk for bjergbestigeren at have ski med på bjerget.

HVAD ER EN ALPINIST? Betegnelsen ’alpinist’ dækkede oprindeligt bjergbestigere og klatrere. Men i takt med en række bjergsporters udvikling er det i dag en fælles betegnelse for folk – turister og lokale – som færdes på egen hånd i ufremkommelige bjergområder. Og som ved, hvad de har med at gøre. En skiløber, der løber på pisterne, er ikke alpinist. Det bliver hun først, når hun bevæger sig langt væk fra pisterne med udstyr og kundskab til at klare sig sikkert ned ad bjerget langt fra de sikrede områder.

Han har boet i Chamonix i to årtier og er en respekteret mand i byen. Da brief møder ham på en fortovscafé i maj, påpeger han, at mange turister undervurderer bjerget. »Mont Blanc er og bliver et højt bjerg.

Hvis folk har trekket i Sydamerika på Andesbjerge over 6.000 meter, kan de måske ikke forstå, at der er problemer på lidt lavere bjerge. Men det er bare anderledes i Alperne. Mont Blanc er fyldt med gletsjere og meget stejlt,« siger Asmus Nørreslet, peger op mod de vilde klipper og uddyber: »Hvis du falder på et udsat sted uden at være sikret med reb, ryger du hele vejen ned. Man skal være sammen med nogen, som ved præcis, hvad de laver, og hvis du ikke er stedkendt alpinist, må du ikke lade dig lokke op på bjerget,« siger han, mens et par solbrændte mænd kommer slentrende med ski over nakken og isøkser hængende frit på rygsækken. Der er prestige i at være

BRIEF

december ‘15

FOTO: PANTHERMEDIA/CAHKT

en af de hårde drenge i Chamonix. Og det har der altid været.

broerne. De kan skride under vægten af et menneske, og man kan ikke se, hvor de er.

Pludselig råber Balmat højt. Han ser sneen På jagt efter dusøren krakelere under sig. Store sneflager forsvinder Tilbage i det 18. århundrede i dybet under dem, og de to mænd kaster sig er en stærk ­alliance indgået vandret ned, mens de klamrer sig til deres mellem to læderhalse. stave. Dermed fordeler de de­Krystaljægeren Jacques vægt, og det lykkes dem at »Man skal være sammen res Balmat går i foråret 1786 glide hen til kanten af gletmed nogen, som ved sammen med Michel-­ sjerspalten, i sikkerhed, mens præcis, hvad de laver, og de ser sneen vælte ned i dybet Gabriel Paccard, en læge hvis du ikke er stedkendt langs den glinsende blå is. fra Chamonix. De vil være alpinist, må du ikke lade først på toppen af Alperne. dig lokke op på bjerget.« Levende gletsjere De to mænd kender ASMUS NØRRESLET, DANSK GUIDE området og er som mange Snebroer er noget af det andre inspireret af den farligste ved Mont Blancs schweiziske fysiker Horace-Bénédict de gletsjere. Det fortæller Luc Moreau, som Saussure, som har besejret en række alpeer glaciolog og lever af at studere isen i CHAMONIX-MONT-BLANC samarbejde med en række univer­siteter og toppe. Saussure bliver anset for at være Chamonix er den moderne skisports vugge og hører uløseligt sammen med Mont Blancbystyret i Chamonix. Vi møder ham på ­faderen til den nye sport, alpinismen, der massivet. Historiens første vinter-OL i 1924 blev breder sig overalt i Alperne. I årtusinder samme sted, hvor Balmat og Paccard beafholdt i Chamonix-Mont-Blanc, som fransk­ har bjergene ellers kun været til besvær gyndte deres berømte opstigning for 229 år mændene kalder byen. Den blev grundlagt i det siden – for foden af Bossons-­gletsjeren. for rejsende og et naturligt militært for11. århundrede, og i dag bor 10.000 mennesker svar. Italien og Spanien er afskærmet af Han peger op mod isen. ved foden af Mont Blanc (på den franske side). »Gletsjeren er levende. Den maser sig henholdsvis Alperne og Pyrenæerne, og Den specielle beliggenhed har gjort byen til et ned ad bjerget, den ændrer sig undervejs, ingen har før forestillet sig, at bjergene mekka for bjergsport – klatring, ski, snowboarog når spalterne er dækket af et tyndt lag kan bruges til andet end at nyde udsigten. ding, ­paragliding, mountainbiking, basejumping Det har Saussure lavet om på. Schweizesne, er de rene dødsfælder. Tilbage i midosv. Man møder verdenseliten her, og nye opfinren har da også for længst indstillet sigtedelalderen voksede delser bliver afprøvet hvert år – hele året rundt. kornet på kongetinden. Allerede i 1760 ­gletsjerne år for år og var til sidst ved at opsluge ­udlover han en dusør til den første, der ­Chamonix. Der findes ­besejrer Mont Blanc, og dusøren har øget mange legender og drabehypen om at komme først til tops. lige historier fra dengang,« »Før eller siden enorm voldgrav for foden af Bos7. august 1786 forlader Balmat og Paccard siger Luc Moreau med et sons-gletsjeren. rammer lavinen. den vestlige del af Chamonix-dalen og begiver smil og fortsætter. »Den fungerer som et dige Eller stenskredet.« sig op på en klippekam mellem Bossons-gletsje»Gletsjerne trak sig simod de laviner, der kommer braBRUNO COMPAGNET, OFFPISTE-SKILØBER ren og Taconnaz-gletsjeren, der strækker sig den tilbage, fordi klimaet sende ned fra bjerget hvert år. Og helt ned til byen. De har planlagt en to dage skiftede af naturlige årsaden har flere gange reddet byen.« ger. Men pga. den globale opvarmning er lang bestigning og slår lejr på de golde klipper, den udvikling accelereret. Mont Blancs hvor en medbragt teltdug giver ly for natten.

Gletsjerne er også et problem for pionererne De to mænd nyder udsigten til middel­ gletsjere vil være her mange år endnu, men Balmat og Paccard. Efter deres eventyr på alderkirken i landsbyen, mens solen går ned i de bliver mindre,« siger han og forklarer, Bossons-gletsjeren undgår de to pionerer dalens udkant mod vest og farver himlen hvorfor det øger faren. flere livsfarlige situationer de følgende timer. »Der er 111 farlige slugter omkring Mont De går langsomt og forsigtigt for at undgå at orange. Bjerget kaster store skygger hen over Blanc-massivet. Vi over­våger gletsjerne i dem, og toppen bader i lys. Allerede kl. 4 næste skride og vælte ud over en afgrund eller falde i de områder, og vi ser varmen øge risikoen. morgen forlader de bivuakken en gletsjerspalte. De ved også, at der altid er Gletsjerne fryser nemlig ikke så sikkert til med kurs mod tinden. Det er risiko for laviner heroppe. Et sneskred kan klipperne, som de har gjort, og hvis store en smuk morgen. Ikke en sky ­opsluge dem for altid.

Lidt i fem om eftermiddagen er de nået isklumper river sig er i sigte. Da de to mænd forløs og falder, kan de ­inden for få hundrede højde­meter af toppen. cerer Bossons-gletsjeren, op»Gletsjeren er levende. Den De er udmattede og diskuterer, hvad de nu skal starte store laviner dager de langt flere gletsjermaser sig ned ad bjerget, den gøre. De beslutter sig hurtigt for at gøre et mod enten alpinispalter end normalt. Den ændrer sig undervejs, og når sterne på bjerget el- ­forsøg mod toppen, selvom mørket nærmer sig. tykke is åbner sig om somspalterne er dækket af et tyndt ler ned mod byen,« Den tynde luft er nu mærkbar, og de stopper meren, da varmen øger aflag sne, er de rene dødsfælder.« forklarer han og ­efter hver hundrede meter og samler kræfter, smeltningen. Sprækkerne er LUC MOREAU, GLACIOLOG inden de på ny bevæger sig opad. ­peger op mod en nu enorme. Og så er der sne-

9

TEMA

Bjerge

Toppen af Mont Blanc. Altid dækket af sne og is.

➊ Mt. Everest

➋ Mt. McKinley/Denali

➌ K2

➍ Siula Grande

➎ Mont Blanc

NEPAL | 8.848 M

ALASKA | 6.194 M

PAKISTAN | 8.611 M

PERU | 6.344 M

FRANKRIG | 4.810 M

Verdens tag. Drømmen for mange eventyrere og klatrere. De afsindige gletsjere, laviner og ikke mindst den såkaldte dødszone over 7.000 meter gør bjerget farligt. I den højde er mængden af ilt godt og vel en tredjedel ift. havoverfladen.

Kroppen degenererer, og man kan kun opholde sig der et kort tidsrum.

Skiftede i år officielt navn til Denali. Verdens koldeste bjerg, siges det. Kulden skyldes den nordlige ­be­lig­genhed og højden.

Der er målt minus 59 ­ grader celsius på Denali og en vind­faktor helt ned til minus 83.

Verdens næsthøjeste bjerg er efter sigende det sværeste at bestige. Bjerget har hele pakken – dødszone, ­laviner en masse, gletsjere og ekstremt stejle bjergsider.

Over hver fjerde bjergbestiger dør under bestigningen.

Siula Grandes lodrette klippevægge kræver hvert år mange ofre. Siula Grande er en del af Andesbjergene, som er hjemsted for verdens højeste bjerge uden for Himalaya. Nogle af dem strækker sig op mod 7.000 meter mod himlen, og der er mange isolerede kolosser iblandt.

Vesteuropas højeste bjerg er ikke nær så højt som de højeste i verden, men alligevel yderst farligt.

Bjergmassivet er stejlt, gletsjerne lumske, laviner hyppige, og dertil kommer de utrolig mange mennesker på bjerget – en cocktail, der årligt koster omkring 100 menneskeliv.

Nede i Chamonix holder tilskuerne vejret. Mont Blanc er helt hvid, og det eneste, der ­bryder landskabet nær toppen, er Balmat og Paccard, som ligner to små vandrende prikker.

Russisk roulette Den berømte franske offpiste-skiløber Bruno Compagnet har engang sagt om Chamonix, at det er det eneste sted i verden, hvor lifter giver adgang til et terræn, der kan sammenlignes med heliski i Alaska. Normalt skal man bruge helikopter for at nå et tilsvarende terræn. ChamonixMont-Blanc tilbyder ekstrem-skiløb i ­verdensklasse via lift. Bruno Compagnet tænkte på Aiguille du Midi-liften, der ender tæt ved selve toppen af Mont Blanc.

Aiguille du Midi er en surrealistisk kabinelift, der ender på en sylespids klippe og er bygget helt tilbage i 1955. Det var dengang, da skisporten var i sin barndom, og skipionerer udforskede Alperne med udgangspunkt i Mont Blanc-massivet.

10

Hele 60 år efter holder liften stadig verdensrekorden målt i højdemeter: 2.800 meter fra dal til top. Den giver adgang til et formidabelt og risikabelt terræn uden pister eller bjergstier, men med masser af muligheder for alpinister til fods, på ski og snowboard eller med faldskærm. brief har mødt Bruno Compagnet i Chamonix. Han har rundet 45 år, er blevet far og fortæller, at han ikke længere er villig til at tage de chancer, han tog som ung. »At stå på ski eller klatre de mest ­udsatte steder kan sammenlignes med at spille russisk roulette. Før eller siden rammer lavinen. Eller stenskredet. Eller du falder i en gletsjerspalte.

Det vil ske, uanset hvor god du er, og jeg har taget mine chancer,« siger han.

Tilbage i 1786 er Balmat og Paccard også smerteligt bevidste om risiciene ved deres forehavende. De er lokale.

FOTO: SCANPIX/ROBERT HARDING IMAGES

De fem farligste

De kender bjergene. De har set folk dø. Men de er ligeglade. De kravler langsomt og determineret den sidste vej op, op og længere op. Og knap 15 timer efter at de har forladt deres bivuak, står de på toppen af Mont Blanc, mens deres venner i Chamonix jubler. Kæmpen er besejret.

Men prøvelserne fortsætter. For nu skal de to mænd ned igen, tilbage til bivuakken, og det er ofte det sværeste. Det er måneskin, da de bevæger sig ned mod lejren, og seks timer ­senere når de den, med blodsprængte læber og ødelagt hud.

Paccard er sneblind og må guides af ­Balmat det sidste stykke. Men de to mænd er lykkelige.

Paccard beskriver mange år senere sin oplevelse som en åbenbaring. »Alle vores sår var ingenting sammen­lignet med glæden over at have nået vores mål, over at have overkommet så mange forhindringer, over at føle os som Mont Blancs erobrere, over at være de første ­dødelige, som »Vores rejse var som satte fødder på Europas tag. Vores rejse en udflugt til en var som en ­udflugt til en himmelsk himmelsk verden.« ­verden, og mindet om den ved­bliver at MICHEL-GABRIEL PACCARD være den største oplevelse i mit liv.«

BRIEF

december ‘15

Hvad betyder bjerge for dig?

Fem kendte danskere om deres livs højdepunkter.

AF CATHRINE HUUS

BILLEDHUGGER OG PROFESSOR

Bjerge er en måde at tænke på FOTO: SCANPIX/PETER HELLES ERIKSEN

MIG OG MIT BJERG

Bjørn Nørgaard

FOTO: SCANPIX/JØRGEN SCHYTTE

Vandreren over tågehavet er et oliemaleri fra 1818.

Mesterværket er malet af den tyske kunstner Caspar David Friedrich. Billedet har ­inspireret mange kunstnere og kan opleves på ­Hamburger Kunsthalle i Hamborg.

Bjørn Nørgaard har tegnet det pris­belønnede bolig­ byggeri Bispebjerg Bakke.

Det ligger i Nordvest­kvarteret i København, hvor Nørgaard er vokset op.

berømt tysk maler, Caspar David Friedrich, et billede af en høj bjergtinde i et landskab med store klippeblokke.

Det er et billede på, hvordan mennesket skal hæve sig mod det sublime, det guddommelige. Siden har bjerge haft stor betydning for vores måde at tænke på. For det er et sted, hvor vi kan hæve os over alt det rod, der er i verden.«

Hvad er dit forhold til bjerge? »Nu har vi jo ikke voldsomt mange af dem i Danmark, og det interessante ved Danmark er jo, at det, vi kalder bjerge, er bakker. Jeg er selv vokset op i Nordvestkvarteret, som har et helt særligt lys, fordi det ligger så højt i forhold til resten af byen. Derfor var jeg også meget glad for at lave byggeriet ­Bispebjerg Bakke, som sammen med Bellahøj er to af de højeste punkter i København. Men bortset fra det har jeg ikke den der bjergtrang i mig, som mange andre har.«

Hvad er dit livs bedste udsigt fra et bjerg? »Da jeg var en lille dreng på otte-ni år, kørte vi til Møns Klint i en gammel Ford. Dengang var det ikke så reguleret, så vi kravlede op til Sommerspiret, det højeste punkt, som siden er styrtet sammen. Det har jeg aldrig glemt. Kravleturen var ikke helt uproblematisk, men vi fik maset os op og stod der og kiggede ud over vandet. Det var ret betagende.

Og så er jeg selvfølgelig stolt af, at man ude på Bispebjerg Bakke har udsigt til Øresund og Barsebäck fra lejligheden i tårnet. Det er de to bjergudsigter, jeg holder mest af.«

Hvorfor tror du, at mennesker er draget af bjerge? »Bjerge er jo dels noget rent fysisk, dels noget religiøst og mentalt. Et bjerg er et geologisk fænomen, det er havbund, der er foldet sammen og har haft betydning for, hvor mennesker har bosat sig.

Men bjerge er også drømmen om at komme op og stå og kigge ud over landskabet og besejre naturens vanskeligheder. I romantikken malede en

Hvad var din største krise på et bjerg? »Engang ville min kone og jeg og vores dengang lille datter gå op på et bjerg i Island. Det var 3-400 meter højt, og det så ud, som om det hverken var særlig stejlt eller langt væk. Men vi gik og vi gik, og bjerget blev ved med at være langt væk. Det gik op for os, at alle vores måder at forstå og se proportioner på var ophævet.«

Bispe­bjerg Bakke slanger sig ­gennem Nordvestkvarteret i København, et af hovedstadens højstliggende områder.

11

Bjerge Kaspar Colling Nielsen FORFATTER

FOTO: SCANPIX/LINDA KASTRUP

Tingene ­ændrer sig på et bjerg Forfatteren debuterede med romanen Mount København, hvori han fabulerer over en ide om et menneskeskabt bjerg højere end tre km tæt på hovedstaden.

Hvad er dit forhold til bjerge? »Jeg var ofte på skiferie, da jeg var yngre, og syntes, det var fantastisk at være i bjergene. Der er noget dragende over bjerge, fordi de repræsenterer frihed, samtidig med at man føler sig enormt lille. Man får et helt andet billede af sig selv, når man ser på en bjergkæde, end når man går rundt i byen.« Hvad har været dit livs bedste udsigt fra et bjerg? »Jeg tror, det var for 15 år siden, da jeg stod i Alper­ne og kiggede ud over bjergkæden. De er ­gigantiske, og det er det smukkeste syn, overhovedet. Det er helt vildt.«

ILLUSTRATION FRA BOGOMSLAGET. GYLDENDAL

Romanen Mount København, som er skrevet af Kaspar Colling Nielsen, blev udgivet i 2010.

12

Hvorfor skal man helt op på toppen? »Det er dybt fascinerende.

Det har noget at gøre med, at tingene ændrer sig på et bjerg. Hvis det er højt nok, er der flere klimazoner.

Man ser en ændring i

­ yrelivet og plantelivet, d og det inkorporerer også skyerne, som samler sig omkring toppen. Det er en rejse til et mikrokosmos, som potentielt inkorpo­ rerer alt det, vi har på ­jorden. Det er en slags ­naturlig kirke.« Hvordan har bjerge inspireret dit forfatterskab? »Jeg har skrevet om et kunstigt bjerg i romanen Mount København, som er et 3.500 meter højt bjerg, der ligger syd for København på Avedøre Holme.

Det har taget flere hundrede år at bygge og kostede 600 mia. kroner. Det har sin egen fauna og dyreliv og påvirker også vejrliget. Jeg er meget optaget af, at man kan bygge noget, som både er naturligt og kulturligt. Som er større end en selv, og som overskrider ens egen ­interesse og formåen.« Tror du, at Mount ­København bliver ­virkelighed en dag? »Måske. Økonomisk svarer det til fire motorveje, så det er ikke umuligt. ­Efter at bogen er udkommet, har vi oplevet stor ­interesse omkring pro­ jektet fra blandt andet ­ingeniører, Dong og Real Dania, fordi det kan pro­ du­cere en masse energi, hvis man konstruerer det lidt anderledes end beskrevet i bogen.

Men ideen var jo først og fremmest, at det skulle være et smukt sted, som ville forbedre vores liv.

At bygge et monument, som ikke bare har en funktionel værdi, men som også gør verden smukkere og rigere.«

Christoffer Faarup DANMARKS BEDSTE ALPINIST

Vi gik tre ­meter, og så var det ned igen FOTO: SCANPIX/PETER LANGKILDE

MIG OG MIT BJERG

Skiløberen blev nr. 34 ved vinter-OL i Sotji i Rusland i 2014 og fik en 31.-plads ved VM i februar 2015 i Vail/Beaver Creak i Colorado, USA. Hvad er dit forhold til bjerge? »Jeg bor på et bjerg, Hafjell i Norge, som ligger 15 km nord for Lillehammer. Så jeg har et ret godt forhold til bjerge.

Og fordi jeg elsker at løbe på ski, håber jeg på at kunne leve af skiløb på bjerge. Jeg er også en god hobbyklatrer og bruger meget tid i fjeldene om sommeren.« Hvilket bjerg har betydet mest for dig i dit liv? »Det er Hafjell, hvor jeg bor. Hele min karriere er blevet formet her i området.«

­ nøhetta i Norge. Det S er 2.000 meter højt, men da vi kom til toppen, var der tæt tåge og snestorm, så vi kunne ikke se noget. Vi kunne kun gå tre meter, og så var det ned igen.« Har du højdeskræk? »Ja, en lille smule, på en mærkelig måde. Hvis jeg er ude at klatre, kan jeg blive nervøs, når jeg er 30 meter over jorden. Så kan jeg godt tænke, at her kan man dø. Men når jeg først er kommet over det, er det ikke et problem længere. Når der er rigtig langt ned, generer det mig ikke mere. Så er det bare sådan, det er.

Så har jeg lettere ved at acceptere det.« Hvilket bjerg vil du gerne i nærkontakt med, inden du dør? »Jeg kunne rigtig godt tænke mig at klatre på Matterhorn i Schweiz.

Bjerget er halvsvært teknisk, og man kommer op til nogle meget spændende steder. Det er en gammel drengedrøm.«

Hvad har været dit livs værste udsigt fra et bjerg? »Jeg gik en fjeldtur ­sidste år på bjerget

FOTO: SCANPIX/DENIS BALIBOUSE

TEMA

Matterhorn i Schweiz er 4.498 meter højt og ligger ved den schweiziske by Zermatt.

BRIEF

december ‘15

PRIVATFOTO

Et geologisk øjebliksbillede Forskeren Johanne Schmith lever af at udforske vulkaner, som er åbninger i jord­overfladen, hvor flydende bjergarter, også kaldet magma, kan strømme ud.

FOTO: SCANPIX/STEPHEN & DONNA O’MEARA

Hvad er dit forhold til bjerge? »De er vanvittigt smukke.

Det er den æstetiske del af det. Og så er der eventyrdelen, udforskningen.

Rent videnskabeligt finder jeg dem dybt spændende.

Der er to typer bjerge: Dem, som er vokset over millioner af år, skabt af gammel havbund. De er vildt fascinerende, fordi de ser ud, som om de vil stå der for evigt. Men de er et geologisk øjebliksbillede, og om 50 mio. år er de væk. Og så er der vulkanerne, som jeg selv arbejder med. De er smukke og farlige og nogle gange lidt utilregnelige.« Hvilket bjerg har betydet mest for dig i dit liv? »Det er Mauna Loa, verdens største vulkan. Den ligger på Big Island på ­Hawaii og har på mange måder haft stor betydning for mig. Det første tv-program om vulkaner, jeg så, var derfra, og det fascinerede mig og blev årsagen til, at jeg blev vulkanolog.

Hvad har været din største krise på et bjerg? »Sidste sommer var jeg med i et vulkanudbrud på Island. Vi var der for at indsamle prøver, og en tidlig morgen kl. seks kom vores leder ind og råbte ’Eruption’. Vi sprang ud af sengene og drønede af sted. Vi kom ned til en ­kilometerlang lavazone, som bestod af en bred forgrund med dampende lava og fontæner, der sprang.

Det var sindssygt smukt, sindssygt vildt og sindssygt farligt. Vulkanen lå under Europas største gletsjer, og der var risiko for, at lavaen ville varme isen op. Når den smelter, kan det udvikle sig til en pludselig smeltevandsflod.

Så vi var hele tiden meget opmærksomme. Vi havde en procedure, som hed, at hvis den røde bil dyttede, så kørte vi som død og helvede.«

Lene Gammelgaard FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER

Det har styrket mit fundament FOTO: SCANPIX/REIMAR JUUL

VULKANOLOG

Hvilket bjerg har ­betydet mest for dig? »Mount Everest, ingen tvivl om det. Det er verdens højeste og største bjerg og det ultimative mål, når man er sådan en eventyrbjergbestiger, som jeg var dengang. Det er det sted på kloden, hvor man kan udfordre sig selv på den mest ekstreme måde. Og at overvinde og overleve noget, der er så ekstremt krævende, er noget helt specielt.« Hvad har bestigningen af Mount Everest ­betydet for dig? »Det har været en skelsættende begivenhed på alle måder. Også set i det perspektiv, at andre faktisk døde undervejs. Den nok mest afgørende konsekvens har været, at jeg fandt mig selv og en indre ro, som jeg ikke havde før.

Så erfaringen har styrket mit fundament i livet.

Derudover har jeg været i stand til at leve af det siden. Jeg har formået at omdanne oplevelsen til en virksomhed, som gør, at jeg kan leve et meget frit liv.«

Hvilket bjerg vil du ­besøge, før du dør? »Der er to: Jeg vil besøge Ol Doinyo Lengai i Tanzania. Det er den eneste vulkan i verden, der har haft et observeret udbrud med carbonatitlava, som er en tyndtflydende og ’kold’ lava med en speciel kemisk sammensætning.

Og så vil jeg besøge supervulkanen Yellow­ stone i USA.«

På Hawaii ligger vulkanen Mauna Loa. Den er 4.169 meter høj og har form som et skjold, deraf betegnelsen skjoldvulkan.

Lene Gammelgaard besteg Mount Everest i 1996 som den første skandinaviske kvinde.

Hvad har været dit livs værste udsigt? »Det var på Island Peak 61, et bjerg, der ligger i samme region som Mount Everest. I forbindelse med en skilsmisse i 1991 ville jeg teste mig selv og ­bevise over for min eksmand, at jeg havde det i mig, der skulle til, for at blive højdebjergbestiger.

Det var en miniekspedition. Jeg var alene, og da jeg var 200 meter fra toppen, blev jeg overmandet af selvmedlidenhed, angst og voldsomt ondt i hovedet. Jeg turde ikke kravle videre. Topgraten (bjerg­ ryggen, der leder til toppen, red.) var meget stejl, og ruten til toppen var en kæmpe gletsjerspalte af blå is. Jeg måtte kapitulere, fordi mit mod svigtede, ligesom en hund, der stikker halen mellem benene. Jeg så i øjnene, at det her turde jeg simpelthen ikke. Jeg var for meget kujon til at magte det.

Og det var det værste, for man bliver smådeprimeret og selvundervurderende, når man mislykkes med noget, man har sat sig for. Mentale og fysiske nederlag gør noget ved os mennesker.«

Mount Everest ligger i Himalaya og er 8.848 meter højt.

FOTO: PANTHERMEDIA

Johanne Schmith

13

TEMA

Bjerge

Skiområderne er pist væk Danske skientusiaster kan i dag boltre sig på det østrigske Hintertux året rundt. Men over hele kloden er fremtidens skimuligheder hastigt ved at smelte væk.

Der er ingen tvivl om, at der venter helt andre vilkår for det skiglade folk fremover. Der er kun to tilbageværende gletsjere i hele verden, som fortsat kan bruges til skiløb året rundt, Hintertux i Østrig og området Zermatt i Schweiz. Men det er måske blot et spørgsmål om tid, før det ændrer sig. Eksperter forudser nemlig, at mindst 60 pro-

Den canadiske klimaforsker Daniel Scott forudser, at kun seks ud af de 19 byer, der tidligere har holdt vinter-OL, stadig vil have mulighed for at gøre det efter år 2100.

Mindst 600 gletsjere over hele kloden er smeltet væk.

Katastrofer på bjergets top

cent af de europæiske gletsjere vil være smeltet væk før år 2100.

I andre tilfælde vil gletsjerne være så små, at det vil være enten meget dyrt eller decideret umuligt at opretholde skimuligheder med eksempelvis kunstig sne.

Siden 1850 er verdens gletsjere halveret, og fra midten af 1980’erne er tabet accelereret voldsomt.

Man behøver bare at kigge til ­Bolivia for at forstå rækkevidden af situationen. Her lå verdens højest beliggende skisportscenter nemlig placeret på gletsjeren Chacaltaya.

I dag er gletsjeren erklæret død af lokale glaciologer, og skisportsstedet er lukket.

Fem kilometer over havets overflade i Nepal vokser gletsjersøen Imja Tsho sig ­dagligt større og kan potentielt skabe en livsfarlig oversvømmelse.

Hvis man betragter bjergtoppen på ­afstand, lægger man ikke mærke til den enorme fare, der ligger skjult i de lidt mere end 5.000 meters højde. Men Imja Tsho og lignende gletsjersøer er lurende katastrofer, der kan risikere at løbe over dæmningerne og vælte ned over bjergsiderne med voldsom kraft.

Imja Tsho eksisterede slet ikke i 1960, men er et resultat af gletsjeren Imja fra Himalayabjergene ganske nær ved

Alperne er blandt Europas mest populære turistdestinationer, så de mange fremtidige lukninger af skiområder vil medføre et stort økonomisk tab. Til sammenligning regner man i USA med at miste 27.000 jobs i skibranchen de næste 25 år.

Hintertux, Østrig, 3.250 meter.

Søen Imja Tsho, Himalaya, 5.004 meter.

Bjergenes fremtid De står et sted i horisonten som monumentale beviser på, at vores klode har eksisteret i millioner af år. Men stik mod hvad man skulle tro, er bjergene ikke uforanderlige.

Som resultat af klima­forandringer vil fremtidens bjerge byde på voldsomme AF ANDERS RYEHAUGE gletsjerfloder, planter på flugt fra varmen og manglende muligheder for skiløb.

14

BRIEF

december ‘15

Mount Everest, der smelter. Indtil nu har søen været afspærret af en naturlig dæmning, men en dag er det måske ikke længere muligt at holde vandet tilbage.

I Nepal blev man for alvor opmærksom på faren, da Dig Tsho i 1985 dræbte adskillige folk fra de små landsbyer på bjergsiderne og smadrede både et stort vandværk, 14 broer og landbrugsarealer helt op til 42 kilometer væk.

Så længe gletsjerne fortsætter med at smelte, og ikke mindst med denne hastighed, vil der være alvorlige risici for katastrofale gletsjerfloder i både Himalaya- og Andesbjergene i nær fremtid.

Imja Tsho ud­vider sig årligt med cirka 30.000 kvadratmeter og dækker nu over 1,3 kva­dratkilometer i areal.

Lige nu er der vurderet at være næsten 8.800 gletsjersøer i Hindu KushHimalaya-regionen, der dækker otte lande fra Afghanistan til Kina. Af dem er 203 vurderet til at være farlige, med tre som såkaldte højprioritetssøer, herunder Imja Tsho.

Gletsjerfloder har tidligere forårsaget skader helt op til 200 kilometer fra udgangspunktet.

En af de andre højprioritetssøer, Tsho Rolpa, ligger placeret over et område, hvor 67.000 mennesker bor.

Når gletsjerne smelter, forsvinder drikkevandet på sigt. Mere end én milliard mennesker får halvdelen af deres årlige drikkevand fra gletsjere. Det er især i fattige egne i Asien, man vil mangle drikkevand i fremtiden.

De tropiske planter flygter På bjerget Chimborazo i midten af Ecuador flytter vegetationen ­stadigt længere op, i takt med at det bliver varmere.

I 5.185 meters højde, lige ved gletsjerens begyndelse, finder man den lille sennepsplante Draba aretioides.

Der har den ikke altid levet. I 1802 fandt den tyske opdagelsesrejsende Alexander von Humboldt planten i 4.600 meters højde. Da forskere fra Aarhus Universitet i 2012 gik i Humboldts fodspor, kunne de konstatere, at planterne lige siden har været på vild flugt for at finde

Gletsjeren startede i 1802 ved 4.816 meter, men kan i 2012 først findes i 5.185 meters højde.

Blomsten Flor de Andes, også kaldet Chuqui­ raga, er blevet symbolet på Andesbjergene.

Den vokser nu næsten 500 meter højere oppe end tidligere.

En art smørblomst har flyttet sig mindre end 200 meter op.

Hvis en art sakker så langt efter, at den ikke kan følge det klima, som den passer til, vil den også uddø.

Når temperaturen stiger, bliver det muligt at dyrke landbrug højere oppe end tidligere. Det er faktisk den største trussel mod de vilde planter i naturen, da deres levesteder forsvinder.

På Chimborazo dyrker man i dag landbrug mere end 200 meter længere oppe end i 1802.

passende levevilkår. De fleste planter har flyttet sig mere end en halv kilometer. Chimborazos top rager 6.268 meter op i luften, så sennepsplanten har altså stadig cirka én kilometer, før den for alvor kommer i problemer. Men ifølge forskere fra Aarhus Universitet er det måske kun et spørgsmål om tid, før plantearterne vil uddø i varmen under den ecuadorianske himmel.

Chimborazo, Ecuador, 6.268 meter.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Jens-Christian Svenning, professor i biologi på Aarhus Universitet, og Michele Citterio, seniorforsker på GEUS, De nationale geologiske undersøgelser for Grønland og Danmark.

15

TEMA

Bjerge Nordmanden Roger Pihl har i en ny bog udnævnt 117 danske bakker til bjerge.

For nok er Danmarks natur lille i højden.

Til gengæld er den fuld af mystik og hemmeligheder. Så selvom vi bor i et land uden høje bjerge, bør vi holde op med at føle mindreværd.

E

n, to, tre, så er han der. Nordmanden og forfatteren Roger Pihl har på få sekunder taget turen op til toppen af Danmarks laveste bjerg. ’Bjerg’ er måske så meget sagt. Harehøj, som ligger omtrent midt på Saltholm, hæver sig sølle tre meter over ­havets overflade. Der er derimod temmelig langt op til Danmarks højeste punkt, Møllehøj, som er 170,86 ­meter over havet – for slet ikke at tale om giganterne i resten af verden. Alligevel insisterer Roger Pihl på, at Harehøj er et bjerg. Et såkaldt lilleputbjerg, som der findes 36 af i det danske lavland. I hvert fald ifølge hans nye bog, Danmarks Bjerge, hvori han har kortlagt samtlige danske 117 bakketoppe, naturen omkring dem og historien bag dem. »Det startede egentlig som en joke.

Jeg gik på Svellnosa i Norge, en af bjerget Galdhøpiggens klipper eller klippetoppe.

Min datter var med, og vi forcerede en smal sti, som har et frit fald på 800 meter på den ene side. Jeg lider af højdeskræk og tænkte, at der må findes en mindre farlig måde at opleve bakketoppe på. En dag er der en, der falder ned, og det skal ikke være mig!« Oplevelsen lagde grunden til nordmandens minutiøse kortlægning af ­danske bakker, som nu har stået på i 25 år. Roger Pihl kalder det at ’samle på toppe’ og kategoriserer de danske bjerge i lilleputter, vætter, kæmper og titaner. »I Norge samler man på bakketoppe. Når nordmænd går en tur, går vi mod et højdepunkt og tager kaffen på toppen, og så fik man dén bakkevandring med i samlingen. Det gør man ikke i Danmark. Der går

»Vi bør glæde os ved de små ting. Her på Harehøj kan du f.eks. studere vegetationen på højen, insekterne og fuglelivet.«

man bare. Så bogen handler også om at få danskerne til at bevæge sig og komme ud af TV-stuen.« Roger Pihl har udforsket Ejer Bavnehøj, Sukker­ toppen, Møns Klint og Tibirke Bakker. Stoltenbjerg, Gasse Høje og Djævlebakken på Stevns. For blot at nævne nogle. Og han har opdaget, at Danmarks høje gemmer på et væld af autentiske historier om konger, krige eller folkeliv. »Jeg opdagede, at der hele tiden dukkede mindesmærker op. Danmark er fuldt af skjulte hemmeligheder. Sammenlignet med Himalaya er Danmark måske ikke førstevalget, når det gælder udsigter. Men vi bør glæde os ved de små ting. Her på Harehøj kan du f.eks. studere vegetationen på højen, insekterne og fugle­ livet. Det behøver ikke være vildere, højere og større hele tiden. Gennem bakketoppene får du en fantastisk viden om dansk historie, politik, sprog og natur. Du støder på digtere og lokale helte. Se f.eks. på Knøsen, som er et bjerg på det vestlige Sjælland. Der stod folk i Luftmeldetjenesten og spejdede efter fremmede fly under Den Kolde Krig. På Knøsen får du hele Cubakrisen og folkenes angst foræret. Det finder du ikke i Norge. Ja, vi har flotte udsigter. Men du får ikke det kulturelle tilsnit med. Man siger, at dansk natur er så lille, men er den nu også det?« Det giver et sæt i Roger Pihl, og mens han peger ud i det grønne landskab, udbryder han: »Se, der er en hare!« Han fortsætter: »Man må se på Danmark på landets egne præmisser. Danmark er et land med små forskelle. Man må åbne sig for det, landet har at byde på. Danmark er ikke et land i højformat. Det er i bredformat, og dermed får du nogle helt andre linjer i landskabet. Hvis du åbner dig for det, vel at mærke.« Men hvorfor er vi mennesker så draget af at begive os op på bjergenes toppe? »Mænd går op på toppe, fordi de er der. Man ser en bakketop. Der vil jeg hen. Der er ingen grund. Men selvfølgelig har udsigten meget at sige. Når man står på toppen, får man en følelse af at forstå og favne ­verden bedre. Det var også derfor, man i gamle dage

Et land i bred AF CATHRINE HUUS, FOTO JAKOB CARLSEN

16

BRIEF

december ‘15

lagde gravpladserne øverst på højene, så de døde kunne skue ud over riget og følge med i livet. I overført betydning kan man sige, at når man får tingene på afstand, får man også mere overblik, og dermed forstår man problemstillingerne og sammenhængene bedre.« Trods sin norske herkomst insisterer Roger Pihl på at kalde de danske bakker for bjerge. Danmarks højeste punkt er Møllehøj i Midt­ jylland med 170 meter og 86 centimeter. Det er godt og vel 15 gange så kort som Norges højeste bjerg, Galdhøpiggen med sine 2.469 meter. »Det er af humoristiske årsager, for der er jo ikke noget dramatisk over de danske bakker. Jeg har bevidst overset det geologiske faktum, at Danmark ikke har bjerge, for det er ikke det, der er pointen. Men jeg mener alligevel, at I danskere har alle mulige grunde til at være stolte af jeres natur.« Roger Pihl står stadig på toppen af Harehøj og skuer ud mod Øresundsbroen, Københavns skyline og øens flade græsenge. Vi kan ane huset, hvor Saltholms eneste beboere lever. Et ægtepar, som er ansat til at passe øen og dyrelivet. »Harehøj er en heldig top. Den har mennesker, som holder af den og bekymrer sig om den. Sådanne bakker er heldige. Jeg får sådan en god følelse, når jeg ser sådan en top. Der findes andre bakker, som ikke får den form for omsorg. F.eks. Frederik VII Høj i Midtjylland.

Den er fravær af alt. Så Harehøj er en af dem, jeg virkelig godt kan lide.«

KBH.

HAR E H ØJ S A LT H O L M

»Danmark er fuldt af skjulte hemmeligheder.«

AMAG E R

FAKTA OM HAREHØJ • Harehøj ligger på øen Saltholm, en privatejet ø i Øresund. Saltholm kan ses oppefra i godt vejr, når man flyver til Københavns Lufthavn i Kastrup nordfra.

• Hare­høj er omgivet af en ring af sten, formentlig sat for at styrke højen.

• Højen fungerer som tilflugtssted for harer og andre dyr, når der er oversvømmelse.

• Den hæver sig tre meter over havets overflade og er Danmarks laveste navngivne bjerg.

Danmarks bjerge – fra det laveste til det højeste af Roger Pihl er udgivet af Haase & Søns Forlag.

format 17

Atlas

Billeder af verden – før og nu Nordpolen: Kortlægningen kan vise sig at få politisk betydning. Danske forskere mener at kunne bevise, at Nordpolen – og dermed olien – faktisk tilhører Danmark, fordi strukturer under havet viser, at Grøn­ land og Nordpolen engang har hængt sammen.

AF ANDERS RYEHAUGE

Jordskælv: New Zealand er placeret på et geologisk spræng­ farligt sted med mange undersøiske bjerge og kløfter. Det er faktisk år­ sagen til, at landet hvert år oplever op mod 20.000 jordskælv.

Fortiden: Ud for Angola finder man en 800 kilometer lang højderyg. Den blev skabt, da Sydamerika løsrev sig fra Afrika for millioner af år siden. De tektoniske plader skabte en revne i jorden, der blev fyldt ud af magma.

Ny satellitteknologi afslører tusindvis af bjerge under vandet. Med større forståelse for havbunden kan vi bedre forstå både fortiden og fremtiden – og blandt andet være med til at opdage tsunamier langt tidligere. Kort: Ole Baltazar Andersen.

Havets kæmper Vi har længe vidst mere om Mars’ overflade end om havbunden på vores egen klode. Men det er måske ved at ændre sig.

Ved hjælp af ny avanceret teknologi har forskere nemlig inden for det seneste års tid kortlagt over 25.000 undersøiske bjerge. Det kan få en enorm betydning for vores forståelse af, hvordan Jorden har ændret sig gennem historien.

V

erdenshavenes dybder kan være en skræmmende størrelse. Mauna Kea på Hawaii er med sine 4.205 meter mindre end halvt så højt som Mount Everest. Men under overfladen gemmer det på yderligere næsten 6.000 meter bjerg. Det gør faktisk Mauna Kea til

18

klodens højeste bjerg med en højde på næsten 10 kilometer.

Nu har nye teknologiske kortlægninger givet os yderligere 25.000 bjerge at forholde os til. De er ganske vist ikke helt i samme størrelsesorden som Mauna Kea, men alligevel. For at man kan tale om et

undersøisk bjerg, skal toppen nå op på mindst én kilometer over havbunden. ­Tidligere har forskere fundet 5.000 undersøiske bjerge på mindst to kilometers højde med radar. Med den nyere teknologi kan man nu måle bjerge på halvanden ­kilometer og højere, og det har resulteret i hele 25.000 nye opdagelser. De fleste af bjergene er uddøde vulkaner, der be­ skrives som kegleformede af statur.

Blandt de helt store fund er en kæmpemæssig undersøisk bjergkæde ­under Den Mexicanske Golf, og ud for det vestafrikanske land Angola er der ­fundet en 800 kilometer lang højderyg på mellem halvanden og to kilometers højde. Den blev ifølge forskerne skabt for millioner af år siden, da Sydamerika løsrev sig fra Afrika.

BRIEF

december ‘15

Sådan virker satellitterne 700 kilometer væk suser to satellitter rundt om jorden i et voldsomt tempo. De sender hvert sekund tusindvis af resultater ned til forskere med informationer om bjerge og kløfter i de flere kilometer dybe oceaner.

700 km

Det er et samarbejde mellem den europæiske satellit CryoSat-2 og den amerikanske satellit Jason-1, der har ført til kortlægningen. Satellitterne måler tyngdekraft, og de undersøiske bjerge påvirker tyngdekraften så massivt, at havoverfladen trækkes op til en meter op. CryoSat-2 blev sendt op i 2010 for primært at undersøge islaget over polerne. Men den medbragte også radarudstyr, der kunne måle havoverfladens højde. Den metode, der blev brugt, er i øvrigt for en stor del udviklet af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet.

Resultaterne er både fascinerende og konkret brugbare. De kan hjælpe os til at forstå, hvordan vores klode har ændret sig gennem historien. Og de vil kunne pege på, hvordan Jorden vil udvikle sig fremover. Havbunden og måden, hvorpå havstrømmene bevæger sig og transporterer varme, påvirker nemlig klimaet. Da størstedelen af livet under vandet kredser om de undersøiske bjerge, vil forskere kunne bruge den nye viden til at finde ud af, hvordan vi bedst bevarer fisk og andre at havets skabninger.

Det er ganske vist stadig kun en brøkdel af havbunden, der endnu er blevet kortlagt med den nye teknologi. Amerikanske forskere har anslået, at der er i omegnen af 100.000 undersøiske bjerge på verdensplan. På en planet, hvor 70 procent af overfladen er dækket af vand, og kun cirka 10 procent af havbunden er kortlagt, er de nye teknologiske muligheder et vigtigt skridt på vejen til en større forståelse af, hvordan vores verden er skruet sammen.

Jason-1 er en amerikansk satellit, der ligesom CryoSat-2 måler på havoverfladen.

Fordi de to satellitter følger lidt forskellige spor, får forskerne mere præcise resultater.

CryoSat-2 er en europæisk satellit opsendt i 2010.

Hvert sekund leverer CryoSat-2 2.000 observationer til forskere på landjorden.

Flyver med 25.000 km/t.

Sejler med 20 km/t.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Ole Baltazar Andersen, seniorforsker hos DTU Space.

Amerikanske forskere har anslået, at der er i omegnen af 100.000 undersøiske bjerge på verdensplan.

Sonar fra skib Efter 2. Verdenskrig begyndte man at kortlægge havbunden med opmålings­ skibe. Først i 1995 fik man dog GPS, der rent faktisk kunne give brugbare resultater. Det er en meget præcis, men også meget langsom metode.

6 km

7 km

8 km

Undervandsbjerg De kortlagte undersøiske bjerge er i størrelsesor­ denen en til to kilometer høje. Satellitterne kan opdage strukturer under havoverfladen, fordi bjer­ genes tyngdepåvirkning trækker større mængder vand hen til bjerget.

19

O Oje blıkket, hvor det hele AF TOMMY HEISZ FOTO MARTIN BUBANDT

løfter sig

Thomas Søndergård er en dansk dirigent i verdensklasse. Han havde egentlig ikke tænkt, at han skulle den vej. Men i løbet af de seneste 10 år er han nået helt til tops og står nu i spidsen for nogle af verdens mest prestigefyldte orkestre. Han betragter sig selv som en moderne leder, og han er bevidst om, hvornår han kan give slip: Når han mærker, at musikerne kender retningen.

ATTITUDE

D

»

et er noget med at finde et sted hen sammen … et sted, hvor alle i rummet oplever noget usædvanligt … noget, som kun foregår her og

nu.« Thomas Søndergård smager grundigt på ordene, før han langsomt lader dem slippe ud mellem læberne. Hans blik søger væk som for at finde et mere præcist svar. Ud på gaden, op mod den lyseblå himmel. Den danske verdensklassedirigent sidder på en tesalon på Frederiksberg, lige rundt om hjørnet fra hvor han bor. Han er netop blevet stillet den vanskelige opgave: Beskriv, hvad det egentlig er, du gør.

Den klassiske musik er skabt til at blive spillet for et publikum, forklarer han efter en længere pause. Og når det hele går op i en højere enhed, kan øjeblikkene opstå. De øjeblikke, der er så svære at forklare – fordi de hører hjemme i en ordløs verden:

20

»Det er ofte hen mod slutningen. Der, hvor det hele samler sig. I løbet af sådan en koncert er der strømmet så mange tanker og følelser gennem det fælles rum, og når vi så lige lader det hele hænge i stilhed et øjeblik til sidst, kan det være helt elektrisk. Nærmest så man mærker det hele sitre. Man kan få gåsehud i de øjeblikke. Det kan publikum, men det kan musikerne altså også – og det samme kan jeg. Selvom jeg står med ryggen til, så kan jeg stå der med lukkede øjne og mærke den oplevelse, jeg har sammen med publikum.

Med bevidstheden om, at det her er et moment, som ikke kommer tilbage.« Hele verden kalder Det kan godt være, at det falder Thomas Søndergård svært at beskrive de særlige øjeblikke i musikken, men til gengæld er han en af de bedste til at skabe dem. Det er der bred enighed om i den klassiske musikverden, hvor hans internationale status som dirigent har nået utrolige højder i løbet af de seneste år.

Han er kun 45 år, en ung alder for en dirigent, men for tiden er der bud efter ham fra mange af de mest prestigefyldte orkestre og operahuse i verden. Op mod 250 rejsedage om året bliver det til for Thomas Søndergård. På fast basis er han chefdirigent for BBC National Orchestra of Wales. I september førte han Mahler Chamber Orchestra gennem Carl Nielsens 6. symfoni i anledning af 150-årsfejringen af den fynske komponist i Berlin. Fra november har han gæstet Den Norske Opera i Oslo, og senere på sæsonen står han i spidsen for flere af verdens mest vel­renommerede orkestre, blandt andet i Gewandhaus Leipzig og de Lon-

BRIEF

december ‘15

»Jeg kan stå der med lukkede øjne og mærke den oplevelse, jeg har sammen med publikum.«

21

don-baserede orkestre Philharmonia og London Philharmonic Orchestra. Meget større ­bliver det ikke.

Hans agenter får konstant en lind strøm af forespørgsler og må næsten dagligt takke nej til attraktive engagementer rundtomkring i verden.

I de ellers særdeles kritiske britiske anmelderkredse inden for klassisk musik har Søndergård stort set kun fået flotte ord med på vejen. Ofte bliver han her omtalt som ’den skandinaviske sensation’. Ian ­Hewitt fra The Telegraph har eksempelvis rost den danske dirigent for hans evne til at arbejde meget velovervejet med tempoet i musikken og for hans særligt nænsomme opbygning af spænding i de musikalske forløb.

Hele det uventede eventyr blev sat i gang, da ­Thomas Søndergård i 2005 stort set uden erfaring slog til, da chancen bød sig for at dirigere Poul Ruders’ Proces Kafka på Den Kongelige Opera. Han blev kastet ud i det, og han viste sig hurtigt at være lidt af et ­naturtalent. Det var slet ikke meningen, at han skulle dirigere urpremieren. Han varetog blot det indledende prøveforløb, inden musikchef Michael Schønwandt skulle tage over. Men Søndergårds arbejde under prøverne var så imponerende, at han fik stukket dirigentstokken i hånden på premiereaftenen. Både komponist, ­instruktør, musikere, operaledelsen og Schønwandt selv var enige om, at det var sådan, det skulle være.

Som gammel slagtøjsspiller har Thomas Søndergård en særlig rytmisk fornemmelse for den klassiske musik, som har vist sig at være et stort aktiv for ham som dirigent. »Det er lidt pudsigt, at jeg står her i dag, for det var aldrig noget, jeg drømte om, det med at blive dirigent.

Men da jeg først gik den vej, føltes det meget naturligt.

Med min baggrund kunne jeg nogle af de ting, der skal til, og så er jeg udstyret med en stor grundighed og selvkritik, som nok også har hjulpet mig til hele tiden at forbedre og udvikle mig. Jeg kan blive ved og ved.

Når alle andre synes, det er, som det skal være, kan jeg stadig finde masser af ting, jeg gerne vil gøre bedre,« fortæller han.

Viser og folkesange Musikken har løbet i Thomas Søndergårds årer, så længe han kan huske. Som dreng var det bedste, han vidste, at besøge sin morfar. Han boede i et hus med udsigt over fjordarmen Kilen ved Struer, og her kunne drengen i timevis sidde på gulvet og lade sig tryllebinde af svenske viser og folkesange. »Jeg tror, det har betydet meget for mig, at jeg har fået musikken ind, fra jeg var helt lille,« fortæller han. »Jeg har haft musikalske mennesker omkring mig. Min mor sang altid meget for mig. Og så har jeg det her minde om at stå på gågaden og se Holstebrogarden gå forbi. Den følelse, det gav mig at se et orkester spille sammen på den måde, kan jeg stadig huske.

»God ledelse handler om at give slip og lade musikerne være, når de selv kender retningen.« 22

Der var noget, der kaldte på mig. Jeg sagde: ’Det der, det vil jeg også være med til’.« Hans onkel hørte ham sige det og forærede ham kort tid efter et sæt trommestikker. Og geografiske tilfældigheder skulle gøre, at han snart fik et sted at gå hen med alle sine drømme. I Holstebro var musiklæreren Niels Burchardt Andersen nemlig i færd med at opbygge Nordens største skole for slagtøj. Det miljø blev Thomas Søndergård en del af. Som ung rykkede han videre og studerede slagtøj på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han blev uddannet som janitshar. Og som 23-årig blev han fastansat i Det Kongelige Kapel, hvor han senere blev solopaukenist. »Når jeg ser tilbage på det nu, har jeg virkelig været privilegeret. Der har hele tiden stået nogen klar til at hjælpe mig videre med det, jeg drømte om,« siger han.

Moderne ledelsesform I dag er det ham, der styrer slagets gang. Ved hjælp af gestikuleren og mimik står han i spidsen for orkestre, der ofte består af helt op til 80 medlemmer. I en traditionsbunden verden som den klassiske symfoniske musik har mange måske et billede af dirigenten som den flamboyante, magtfuldkomne diktator, som de underdanige musikere underkaster sig. Men det billede harmonerer ikke med Thomas Søndergårds måde at udøve ledelse på. »Sådan har det nok været meget engang. Men når jeg ser på mig selv og andre dirigenter i de nyere generationer, så er det en meget mere moderne ledelsesform, der præger det hele,« fortæller han.

I Thomas Søndergårds øjne handler det om at give plads: »Jeg er opmærksom på, at mit ego ikke skal fylde for meget i det rum. For så kan vi netop ikke b ­ evæge os hen mod de øjeblikke, hvor det hele bliver større.

God ledelse handler for mig i høj grad om at give slip og lade musikerne være, når de godt selv k­ ender retningen. Det er mig, der styrer, hvor de skal kigge hen, men det betyder ikke, at de nødvendigvis skal kigge på mig. Jeg kan få dem til at rette blikket på en bestemt gruppe af instrumenter og følge dem og glemme mig for en stund. De skal mærke hinanden og ikke hele tiden være optaget af mig. Omvendt skal jeg selvfølgelig hele tiden være klar til at træde ind og være tydelig, når der er brug for det. Når trådene skal samles, er det mig, der skal sørge for, at det sker.« Siden han som barn og ung overværede sine første teaterforestillinger og klassiske koncerter, har han studeret dirigenters måde at gøre tingene på. Han har ikke officielt papir på sin kunnen, men har suget til sig, hver gang han så dygtige dirigenter udføre deres arbejde. Han mener, at en stor del af hemmeligheden er at vide, hvornår der er brug for ham som leder, og hvornår han kan undværes: »Hvis jeg hele tiden vil hævde mig selv ved at finde fejl og korrigere, så ødelægger jeg noget og lukker for en mulighed, vi sammen har for at løfte os. Det er vigtigt, at jeg giver dem et rum, hvor de selv kan lytte til

BRIEF

december ‘15

Thomas Søndergård, f. 1969 i Holstebro.

Dansk topdirigent med virke over hele verden. Chef­ dirigent for BBC National Orchestra of Wales. I den kommende sæson står han i spidsen for en række af verdens mest prestigefyldte orkestre, blandt andet i Gewandhaus Leipzig og de London-baserede orkestre Philharmonia og London Philharmonic Orchestra.

forbindelserne og mærke, hvordan værket hænger sammen. Når jeg visualiserer det, ser jeg meget orkestret som en lunge, en vejrtrækning, en stemme. Som jeg er med til at styre, men ikke har fuld kontrol over.« Et rum til musikken Det kan godt være en udfordring at træde ind og præge det hele med sin egen ledelsesstil, når arbejdsvilkårene er som Thomas Søndergårds. Typisk arbejder han kun med et orkester en uges tid ad gangen.

»Hvis jeg hele tiden vil hævde mig selv ved at finde fejl og korrigere, så ødelægger jeg noget og lukker for en mulighed, vi sammen har for at løfte os.«

»Jeg møder mange forskellige energier i orkestrene rundtomkring, og det er jeg nødt til også at tage afsæt i. Nogle gange er vi under stort tidspres. I sidste uge i Berlin var jeg der kun i få dage. Vi havde fire timer den ene dag, to timer den næste og så en generalprøve. I alt syv timers prøve på et værk, som er virkelig svært, og vi kendte slet ikke hinanden i forvejen.« I sådan en situation handler det om at gøre det mulige. Så fokuserer han på at løse de steder, han på forhånd ved bliver sværest, og sørger for, at alle får over-

23

blik over værket. Der terpes ikke små detaljer og spilles ikke om og om igen. Han arbejder ud fra en ­tillid til, at musikerne møder velforberedte op, og så må det vokse derfra. Hvilket i øvrigt ­hænger fint sammen med filosofien om, at det er vigtigt at give slip – at rejse et rum, musikken kan vokse i. »Jeg ser meget min rolle som en inspirator. Jeg vil gerne invitere til, at vi kan ­bevæge os et sted hen sammen. Og så er det vigtigt, at jeg kan få dem til at se, at der er en grund til, at vi er her. Når vi spiller, handler det ikke om den enkelte musikers karriere ­eller om min. Vi står og fremfører værker, som er ­spillet mange gange før, og vi skal være båret af en fælles følelse af, at der er en større sag på spil. Den klassiske musik skal leve videre, vi har brug for den.

FOTO: CHRIS CHRISTODOULOU

»Jeg er meget opmærksom på, at mit ego ikke skal fylde for meget.«

Og den overlever ikke, hvis vi kun er optaget af fejlfri reproduktion. Vi er her for at skabe noget, der rækker højere end det.« Hvis alt det lykkes, så er der, ifølge Thomas Søndergård, en god mulighed for at nå hen til det. Øjeblikket. »Jeg vil faktisk sige, at jeg oplever de øjeblikke ­oftere, end jeg gjorde i starten. Og det gør jeg nok, fordi jeg med rutinen også har fået evnen til at give slip og tage det ind. Jeg er ikke længere så fokuseret på hver eneste lille bevægelse, jeg selv foretager, og hvordan jeg selv præsterer rent teknisk. Da jeg var ny i faget, kunne jeg godt have den der følelse af, at jeg var tragten eller katalysatoren, det hele skulle løbe igennem, før det ramte publikum. Men sådan er det jo ikke altid. Nogle gange vokser det hele, hvis jeg træder et skridt tilbage. Bare lader det ske og mærker det.«

SØNDERGÅRD – TRE STEDER AT STARTE På nettet. Der er masser af

På plade. Tidligere i år udkom

På rejse. 28.-29. januar 2016

videoer med Thomas Søndergård i aktion på YouTube. Et godt sted at starte er optagelsen fra the Proms i London i 2013, hvor han dirigerer et værk af komponisten Shostakovich. kortlink.dk/hh69

en cd med Thomas Søndergård i spidsen for BBC National Orchestra of Wales. Sibelius: Symphonies Nos. 2 & 7 kan købes i velassorterede pladebutikker og på iTunes.

debuterer Thomas Søndergård som dirigent hos det prestigefyldte ­Gewandhausorchester i Leipzig.

Det er kun en smuttur fra Danmark, et par hundrede kilometer sydvest for Berlin. gewandhausorchester.de

Thomas Søndergård dirigerer Stenhammar, Szymanowski og Strauss på the Proms i London, sommeren 2013.

24

BRIEF

december ‘15

20 NR.

INDBLIK I NORDEA PRIVATE BANKINGS VERDEN. DINE R ÅDGIVERE PÅ ARBEJDE.

december 2015

Altid opdateret · 30

Bliv klog på webinars De bedste links · 32

Fem medarbejdere giver tips Fyns nye chef · 35

Søren Østergaard

Christian Clausen om sin tid i Nordea Farvel til chefen

s. 26

25

»Værdierne har båret Nordea igennem«

AF MICHAEL RACHLIN FOTO JACOB NIELSEN

Efter 32 år i Nordea, heraf de sidste otte år som bankens øverste chef, takker Christian Clausen af. Han giver en bank i topform videre til sin efterfølger, Casper von Koskull. Et resultat, der først og fremmest skyldes stærke værdier, som har bragt banken helskindet gennem finanskrisen, mener han.

C

hristian Clausen har et stramt program. Selvom det allerede er flere uger siden, at han officielt stoppede som koncernchef i Nordea, er dagen tapetseret med møder fra væg til væg. Så der skal ikke meget til at vælte læsset. Som f.eks. trafikken i de københavnske gader. »En af de ting, der er sket på de ni år jeg har boet i Stockholm, er, at trafikken i København er blevet værre. Værre end i Stockholm. Trafikken er blevet helt uforudsigelig,« siger Christian Clausen, der ankommer veloplagt og nærværende. Og kun ganske lidt forsinket. Han har boet de sidste ni år i Stockholm, men er nu tilbage i København.

Efter en periode, hvor den finansielle verden har været mere turbulent og uforud-

26

Når Christian Clausen en sidste gang betragter udsigten fra hovedsædet på Christianshavn, er det både resultater og værdier, han er stolt af. »Selvom vi har skabt bemærkelsesværdige finansielle resultater, er det værdierne, folk snakker om, når jeg er rundt og sige farvel,« siger han.

BRIEF

december ‘15

ÂťDet er jo ikke, fordi vi er klogere end andre, men vi har indrettet banken, sĂĽ det hele er rettet mod kunderne.ÂŤ

27

I fritiden, som der måske bliver lidt mere af nu, holder Christian Clausen meget af at rejse. For 15 år siden var han væk fra banken i tre måneder for at rejse jorden rundt med familien.

sigelig end trafikken i nogen storby, har Christian Clausen skabt resultater, der er blevet lagt mærke til i hele verden. »Vi har skabt nogle fantastiske resultater. Det er der heldigvis også andre end os, som siger. Vi er gået igennem finanskrisen med en AA-rating fra start til slut. Vores dårligste kvartalsregnskab i den periode er otte procent afkast på egenkapitalen, som mange banker drømmer om i dag. Som ­finansmand er jeg stolt over, at vi stort set er den eneste bank i verden, som har ­klaret sig gennem krisen på den måde,« ­siger Christian Clausen, der alligevel ikke vil fremhæve de finansielle resultater som den vigtigste arv. »I forbindelse med min afsked har jeg fået hundredvis af mails fra medarbejdere, der siger, at de er stolte af Nordea. Selvom vi har skabt bemærkelsesværdige finansielle resultater, er det værdierne, folk snakker om, når jeg er rundt og sige farvel.

Vi har skabt en vision og et værdigrundlag, som Nordea kan køre videre efter,« siger Christian Clausen.

Værdierne gennem krisen Arbejdet med værdierne tog for alvor sin begyndelse i 2006 – året før finanskrisen for alvor brød ud. Dengang var Nordea stadig præget af at være en fusioneret bank.

Forskellige dele af banken havde forskelligt syn på, hvem banken var, og hvor man skulle hen. Derfor blev der fokuseret på at finde klare og konkrete værdier på tre områder: for kunderne, for medarbejderne og at Nordea skulle være ét team. Men vigtigst af alt var fokus på kunderne sammenfattet i læresætningen – et omskrevet citat af John D. Rockefeller: »Alt, hvad alle gør, har et formål: At levere positive kundeoplevelser«. »Det er et meget stærkt statement. Ikke mindst i betragtning af, at vi også har mange medarbejdere, der ikke har kontakt med kunderne. Men det er de værdier, der har hjulpet os gennem finanskrisen. Det er jeg helt overbevist om. Der var fuldstændig klarhed om, hvad det var, vi ville. Så da krisen var allerhårdest, trak vi os ikke tilbage. Vi stod fast ved vores kunder«.

Men hvad betød værdierne helt konkret i ­finanskrisen? »Det betød, at vi stod sammen med vores

28

kunder. Ikke forstået på den måde, at vi smed gode penge efter dårlige. Men at vi gav dem den rigtige rådgivning på det rigtige tidspunkt. Det er jo ikke, fordi vi er klogere end andre, men vi har indrettet banken, så det hele er rettet mod kunderne. Vi kender vores kunder, og vi kender risikoen ved det, vi gør. Vi har heller ikke lånt penge ud til californiske subprime-lån eller alt muligt andet mærkeligt, fordi vi er en relationsdrevet bank.« Hvordan vil man opleve værdierne, f.eks. som Private Banking-kunde? »Man skal opleve, at medarbejderen er til stede. Når jeg selv møder Private Bankingkunder, så siger de ofte, at vores medarbejdere er mere i øjenhøjde, og at der er noget kemi, som virker. Når man har med penge at gøre, så er det meget, meget vigtigt. Penge handler jo trods alt også om at sove trygt om natten.« Men når tiden ændrer sig, kan det så ikke ­betyde, at værdierne ikke kan bruges længere? »Nej. Vi holder hele tiden værdierne op

mod virkeligheden, og de betyder noget andet i dag, end de gjorde under finanskrisen. Vi kan ikke forudse, hvad fremtiden vil bringe. Men læresætningen er, at man skal bygge en virksomhed, hvor medarbejderne er motiveret med en vision. Og jeg tror altså ikke, at det nogensinde bliver umoderne, at man skal give kunderne positive oplevelser og tage ansvar. Det er det, jeg står for.« Ikke pensionist endnu Selvom Christian Clausen har haft sidste arbejdsdag som koncernchef, er hans relation til Nordea ikke helt afsluttet endnu.

Frem til udgangen af 2016 er Christian Clausen tilknyttet som seniorkonsulent og skal arbejde med nogle af de relationer, han har opbygget over 32 år – blandt andet som formand for Den Europæiske Bankforening. Så selvom han ikke får fast kontortid i Nordea, er der stadig lang vej til en pensionisttilværelse for 60-årige Christian Clausen.

BRIEF

december ‘15

60-årige Christian Clausen har ingen planer om en stille tilværelse som pensionist. Han vil gerne have en ny karriere, dog ikke som administrerende direktør.

Endnu er han ikke klar til at løfte sløret for fremtidsplanerne. »Jeg har altid haft en masse interesser, der lå lidt uden for banken,« siger han.

»Det ligger ikke i kortene, at jeg skal ud at være pensionist. Beslutningen om at stoppe som koncernchef kommer af, at jeg havde lyst til at få en ny karriere. Jeg har altid haft en masse interesser, der lå lidt uden for banken.

Og den viden, jeg har om ledelse, vil jeg meget gerne afprøve andre steder – også uden for den ­finansielle sektor. Men det bliver ikke som administrerende ­direktør i en anden virksomhed,« siger Christian Clausen, der netop er flyttet ind i en lejlighed i Købehavn med hustruen. »Jeg kunne sagtens forestille mig at blive boende i Stockholm eller et andet sted. Men min kone sagde, at vi ­boede i København – for det er her, vores voksne børn bor. Der er jo noget ved at bo samme sted som sin ­familie. Det er jo ­stadig det, hele livet drejer sig om,« siger Clausen, inden han haster videre til dagens næste møde.

Nordeas nye koncernchef er finsk/svenske Casper von Koskull, 55 år, som kom til Nordea i 2010. Den nye koncernchef vil naturligvis blive præsenteret i et kommende nummer af brief.

CHRISTIAN CLAUSEN KORT Christian Clausen er 60 år. Han var i Livgarden, inden han startede på Københavns Universitet, hvor han blev færdig som cand.polit. i 1978.

1979: Direktionssekretær Henriques Bank.

1982: Vicedirektør i Andelsbanken.

1987: Direktør i Privatbørsen, Privatbankens børsmæglerselskab.

2000: Direktør i Unibørs.

1998: Koncerndirektør i Unibank.

2001: Koncerndirektør i Nordea med ansvaret for kapitalforvaltning og livsforsikring.

2006: Koncernchef (CEO) i Nordea.

Fra 2010 til 2014 var Christian Clausen formand for The European Banking Federation.

I 2010 blev han ridder af Dannebrog.

Han er gift med Anette Østergaard Clausen og far til to voksne børn, Julie og Christoffer. Christian Clau-

sen dyrker meget sport, bl.a. cykling, triatlon, golf og tennis. Han er desuden meget interesseret i rejser.

Frem til udgangen af 2016 vil Christian Clausen være tilknyttet Nordea i en rådgivende funktion.

29

Web-ihva’-fornoget?

Webinarer er et nyt tilbud til dig, som er kunde i Nordea Private Banking. Du kan deltage i møderne, uanset hvor du er. Det eneste, der kræves, er en computer, tablet eller en smartphone og adgang til internettet.

30

AF THOMAS ENGELSMANN

S

kru tiden tilbage til sommeren 2015. Mens investorerne nervøst ser til, forhandler politikere og embedsfolk i Athen og Bruxelles intenst for at få en økonomisk aftale på plads, så grækerne kan betale næste afdrag på deres milliardstore gæld. En kamp mod uret, da en græsk statsbankerot og et efterfølgende farvel til euroen potentielt kan udløse en ny verdensøkonomisk krise.

I 11. time fik Grækenland sin låneaftale, og investorerne kunne for en stund ånde lettet op. »Under en krise som den i Grækenland

BRIEF

december ‘15

GUIDE

Sådan deltager du i webinarer ➊ Du modtager en invitation, enten

via e-mail eller som mail i netbank, med et link til registreringssiden.

➋ Du klikker på linket og tilmelder dig det webinar, du ønsker at deltage i.

➌ Umiddelbart inden starten på

webinaret benytter du det link, du modtog på mail efter tilmelding.

➍ Du er nu logget på og kan deltage i webinaret.

»Webinar« er en sammentrækning af ordene web (engelsk ord for internettet) og seminar. Populært dækker betegnelsen over de fleste typer af præsentationer, møder og seminarer, som afvikles over internettet, ofte med brug af både lyd og billede. Det interaktive element gør det muligt for deltagerne selv at deltage frem for blot at lytte passivt med.

kan begivenhederne udvikle sig fra dag til dag. Når tingene går så stærkt, giver det ikke altid mening at sende et traditionelt frimærkebrev. Tingene kan have taget en uventet drejning, så indholdet allerede er forældet, inden det når ud til vores kunder. På et webinar er vi sikre på, at det, vi siger på møderne, altid er helt opdateret,« siger Nordea Private Bankings chefstrateg, Bjarne Thomsen.

Ifølge direktør for Nordea Private Banking Hans Henrik Klestrup vil nye digitale teknologier i stigende grad supplere allerede kendte informationskanaler som trykte nyhedsbreve, fysiske møder og kundearrangementer.

»Tid kan som bekendt være afgørende, og netop i sommer oplevede vi værdien af, at vi med kort varsel kunne invitere en bred kreds af kunder til et webinar og informere dem om den allerseneste ud­ vikling på de finansielle markeder. Efter­ følgende kunne de, sammen med deres rådgiver, overveje, om den viden, de fik, gav anledning til justeringer af porte­ føljen,« forklarer Hans Henrik Klestrup.

I år har kunderne haft mulighed for at deltage i en række webinarer med hvert sit aktuelle tema. I foråret var det lavrentemiljøets betydning for det langsigtede investeringsafkast, og senere var emnet »Grexit« (sammentrækning af Greece og

Exit), som de internationale finansmedier hurtigt fik døbt krisen i Grækenland. Senest lyttede 600 kunder med, da Bjarne Thomsen gav Nordeas vurdering af risikoen for en global økonomisk afmatning. »En stor del af mit arbejde er at holde rådgivere og kunder orienteret om vores seneste strategi og aktuelle investeringsanbefalinger. Webinarer er velegnede til at formidle relativt kompliceret stof, fordi de gør det muligt at have en dialog undervejs.

Derudover kan deltagerne stille spørgsmål, hvis der er noget, de ikke lige har forstået eller bare gerne vil have uddybet,« ­siger Bjarne Thomsen.

31

Tine Choi Danielsen SENIORSTRATEG

Tine Choi Danielsen har siden 1. marts været seniorstrateg i Nordea.

Hun lever af at følge investerings­ markederne tæt og er ofte i medierne for at kommentere udviklingen på de ­finansielle markeder på vegne af Nordea.

Vis mig dine ­bogmærker Fem Nordea-medarbejdere afslører de hjemmesider, de bruger i deres arbejde – plus et par hobby-sites.

»Den Internationale Valutafond, IMF, laver prognoser for den økonomiske udvikling over hele verden. Desuden har de en database med økonomiske nøgletal, så man let kan få et overblik. Deres globale vækstskøn er noget, som finansmarkederne virkelig holder øje med. På imf.org ligger mange spændende ting, hvis man vil lidt dybere. Og man behøver ikke være økonom for at kunne læse det hele.« IMF.ORG

»Det er her, vores kunder henter mange af deres informationer.

Når jeg er ude at holde oplæg, kan jeg mærke, at rigtig mange kunder refererer til ting, de har læst på borsen.dk eller på finans.dk.

Så holder jeg selvfølgelig også øje med, hvad mine økonomkolleger er ude med af budskaber, når de udtaler sig.« BORSEN.DK

»Det er også et medie, som rigtig mange af vores kunder læser. Mens Børsen er målrettet selskaber og finansmarkeder, så dækker finans.dk lidt bredere historier.« FINANS.DK

»Retriever er en database, hvor alt, der har stået i de skrevne medier, bliver samlet op – også fra de trykte aviser. Her kan jeg få et overblik over, hvor de udtalelser, jeg er kommet med, ender. Hvis jeg har sagt noget til Ritzaus Bureau, opdager jeg ikke selv, hvis det bliver bragt i Viborg Stifts Folkeblad eller en anden lokalavis. Så her får jeg en indikation af, hvor godt jeg klarer min opgave.« RETRIEVER-INFO. COM/DA

»Jeg har fået meget opmærksomhed på LinkedIn, efter at jeg er kommet tilbage til Nordea og er blevet mere eksponeret i pressen. Desuden er det rart at følge med i, hvem af dem, man kender, der skifter job. Jeg bruger LinkedIn til at få et større netværk.« LINKEDIN.COM

AF MICHAEL RACHLIN

32

BRIEF

december ‘15

Bjarne Thomsen CHEFSTRATEG, PRIVATE BANKING

Bjarne Thomsen har ansvaret for investe­rings­strategien for alle privatkunder i Danmark.

»BCA, som står for Bank Credit Analyst, er en af de uafhængige partnere, der leverer input til vores investeringsstrategi. Som chefstrateg bruger man meget de mange stærke faglige kompetencer, som vi har i Nordea, men benytter også uafhængige partnere for at sikre, at så mange vinkler som muligt bliver afdækket, inden man træffer sin beslutning. BCA laver dagligt analyser på økonomiske nøgletal og sammenhænge, der er godt modspil til Nordeas egne analyser.« BCARESEARCH.COM

»Financial Times går et skridt dybere og er mere globalt fokuseret end tilsvarende danske medier.

Hver morgen skriver jeg et input til vores analytikere, som bruger det i deres rapporter. Det er vores holdning til, hvad de aktuelle begivenheder betyder for investeringsstrategien. Det indledende afsnit bliver også brugt i en morgenrapport til de kunder, der abonnerer på den slags. Så jeg starter hver morgen kl. 5 med at løbe Financial Times igennem for at se, om de har nogle interessante nyheder eller kommentarer til udviklingen i markedet«. FT.COM

»Bloomberg kan give et meget godt overblik. Det er ikke de rå data, der har vi nogle andre værktøjer, men de er lidt hurtigere med nyhederne end f.eks. BCA, og de kan komplimentere Financial Times. De kan også være OK med på dækningen af politiske begivenheder.« BLOOMBERG.COM

»Jeg er meget ofte ude ved vores kunder og holde oplæg. Alene i det sidste par uger har jeg været i Herning, Aalborg, Thisted, Skanderborg og Aarhus. Og i den forbindelse tjekker jeg altid, hvor lang tid det tager at køre. Trafikken er altid en joker, og derfor lægger jeg altid ekstra tid til, så jeg er sikker på at nå frem til tiden. 7-9-13 er jeg ikke kommet for sent til et kundemøde endnu.« KRAK.DK

»Jeg er ret sportsinteresseret. Men jeg når desværre ikke at se ret mange fodboldkampe, så Livescore.com er et godt sted at gå ind og se opdateringer, mens kampene finder sted. Jeg følger mest med i Champions League, om danskerne i udlandet gør det godt og selvfølgelig landsholdet.

I dansk fodbold må jeg sørgmodigt erkende, at jeg holder med AGF«. LIVESCORE.COM

Christina B. Skov INVESTERINGSRÅDGIVER, SILKEBORG

Christina B. Skov har en række private kunder og enkelte selskaber, primært i Skanderborg og Horsens.

Hun har arbejdet 25 år i Nordea, heraf ni år i Private Banking.

»Mange af mine kunder læser Jyllands-Posten og refererer tit til noget, der har stået i Jyllands-Posten. Nogle gange har de ligefrem avisudklip med, f.eks. om udviklingen i markedet. Og så er det jo udmærket at være forberedt på, hvordan det hænger sammen med vores syn på verden. Men der er selvfølgelig også dage, hvor jeg holder møder og derfor ikke får læst nyhederne.« JYLLANDS-POSTEN.DK

»Mine kunder er typisk ikke interesserede i enkelte aktier, og ofte er investeringsforeninger en god løsning.

Hjemmesiden er god, når en kunde spørger om, hvad en forening specifikt investerer i lige nu. Og der er også mulighed for at se, hvordan de har performet gennem tiden. Jeg henviser altid til hjemmesiden, men det er ikke noget, vi nødvendigvis er inde at se på til møderne.« NORDEAINVEST.DK

»Her får vi de daglige opdateringer. De er først med regnskaber, nøgletal og finansielle nyheder.« RITZAUFINANS.DK

»Når jeg kommer hjem, tjekker jeg nyhederne og indimellem Facebook. Jeg interesserer mig en del for rejser, skiløb og det lokale sportsliv, og ofte googler jeg den information, som jeg har brug for. Det er nemt og hurtigt, og der dukker altid noget brugbar information op.« NYHEDERNE.TV2.DK

33

Mette Frimann INVESTERINGSRÅDGIVER, RINGSTED

Mette Frimann arbejder i Nordea Private Banking i Ringsted og har mange kunder i Kalundborg, Holbæk, Næstved og Vordingborg.

Helle Rasmussen SENIORRÅDGIVER, FORMUEFORVALTNING

Helle Rasmussen rådgiver om, hvordan formuen kan sammensættes optimalt, f.eks. i forhold til generationsskifter og selskabskonstruktioner samt juridiske og skattemæssige problemstillinger.

»Greens Erhvervsinformation er stedet, hvor jeg henter regnskaber. Specielt selskabskonstruktionen er interessant i forhold til mange af mine kunder. Er børnene inde over? Hvor mange procent ejer min kunde? Den information, jeg kan se her, er et godt arbejdsredskab i forhold til min dialog med kunderne. Deres revisor har ikke altid givet dem et klart billede af, hvordan deres selskab er bygget op, og de muligheder, de har i forhold til at forbruge formuen i selskabet. Det er et godt arbejdsredskab i forhold til virksomheder.« GREENS.DK

»Som de fleste andre starter jeg altid med at google et selskab eller en person, når jeg skal mødes med dem første gang. Det kan være en god indgang, selvom det jo bare er et førstehåndsindtryk.« GOOGLE.DK

»BiQ Erhvervsinformation er en anden måde at søge informationer på. De har flere søgemuligheder, hvor jeg kan søge på enkeltpersoner. Hvad er der af ejendomme? Hvordan er kundens netværk? Jeg kan få langt flere informationer med dette værktøj, uden at det bliver uoverskueligt.« BIQ.DK

»Jeg bruger ikke LinkedIn ret meget, men jeg siger ja, når jeg bliver inviteret.« LINKEDIN.COM

»På nettet følger jeg mest med gennem en nyhedsmail fra Berlingske. Og det er en udmærket måde at holde sig orienteret på uden at spilde en masse tid i en af nettets faldgruber.« BERLINGSKE.DK

34

»Nordea Invest har nogle af de produkter, vi tit taler med kunderne om. Der kan være ting, der ændrer sig hurtigt. Hvad er det nu lige, de forskellige foreninger indeholder?

Det kan ændre sig fra dag til dag. Og samtidig ligger den centrale investorinformation, som vi skal tilbyde kunderne, derinde. Investeringsforeningerne er jo sådan set rimeligt nemme at forklare, men kunderne kan sagtens have spørgsmål, der går lidt dybere, hvor man må herind og tjekke.« NORDEAINVEST.DK

»Børsen giver et meget godt billede af, hvad der sker i markedet. Vi har også avisen på print, som vi alle sammen kikker igennem.« BORSEN.DK

»DR’s hjemmeside er et godt sted at få et bredere billede af samfundsøkonomien. Det giver et andet billede af, hvad der rører sig blandt danskerne, og hvad vores kunder taler om. Programmer som Penge og Kontant afspejler meget godt, hvad der rører sig i den almindelige danskers økonomi.« DR.DK/PENGE

»Mens DR nok taler mest direkte til forbrugerne, formidler TV 2 med programmer som Millionærklubben finansstoffet til den private investor. Det er interessant og formidlet på en helt anden måde end eksempelvis Børsen. En del af vores kunder vil måske også følge lidt med og få ideer her.« TV2.DK/ FINANS

»Strikning er en hobby, som er lidt oppe i tiden med Den Store Strikkedyst. I mine to barsler har jeg lært at strikke og hækle. Det var tidsfordriv, da jeg rendte rundt med en stor mave og havde svært ved at lave meget andet. Men det er fantastisk at holde hovedet i gang og lave noget produktivt på steder, hvor man ellers bare sidder stille – f.eks. i toget eller flyet. Jeg er meget tålmodig og vil gerne have, at tingene skal være ordentlige. Derfor passer strikning godt til mig.« TUSINDFRYDCPH.DK

BRIEF

december ‘15

NY I NORDEA

SØREN ØSTERGAARD • Født 1973.

• Opvokset i Middelfart.

• Bor i Odense, gift og har to børn.

• Fra september 2015 direktør for Nordea Private Banking i Syddanmark.

• 2012 IMD lederuddannelse.

• 2012-2015 Regionsdirektør for Danske Bank Private Banking i Syddanmark.

• 2005-2009 Finansborddirektør i Danske Bank.

• 2003 HD i afsætningsøkonomi og enkelte fag i organisation.

• 2000-2005 Investeringsrådgiver i Nordea Private Banking.

• 1999-2000 Finansrådgiver i BG Bank.

AF CATHRINE HUUS FOTO JACOB NIELSEN

Fyn får ny chef

F

ra 1. september har Søren Øster­ gaard stået i spidsen for Nordea Private Banking i Odense. Som direktør leder den 41-årige fynbo 45 specialiserede medarbejdere, som har hele Region Syddanmark som arbejdsområde.

Hvordan vil Nordea Private Bankings ­syddanske kunder kunne mærke, at der er kommet en ny mand i stolen? »Mit fokus er, at kunden er i centrum, så jeg vil skabe de bedst mulige kundeoplevelser på tværs i organisationen. Kunderne skal møde engagerede og kompetente rådgivere i deres dagligdag.

Nordea Private Banking har været igennem en flot udvikling, så der er et rigtig godt afsæt at bygge videre på. Det skyldes ikke mindst de dygtige medarbejdere og et stærkt værditilbud til vores kunder.« Du har før været investeringsrådgiver i Nordea Private Banking. Hvad har du lært på de 11 år, der er gået siden sidst? »Ud over den livserfaring, jeg har fået gennem de seneste 11 år, har de opgaver, jeg har haft, siden jeg forlod Nordea, været af ledelsesmæssig karakter. Mit fokus har derfor været på ledelse og strategi­ arbejde.« Kommer du med nye tiltag til Nordeas ­Private Banking-kunder? »Jeg går ydmygt til opgaven. Jeg har kun været her i kort tid og er stadig ved at danne mig et overblik over organisationen. Det er klart, at jeg har nogle ideer til, hvordan vi kan fortsætte med at udvikle vores værditilbud til kunderne og dermed skabe en endnu bedre kundeoplevelse.

Kundernes adfærd ændres løbende. Det stiller store krav til, hvordan vi i fremtiden skal servicere vores kunder.« Børsen skrev, at Nordea har »nappet« dig fra Danske Bank. Hvordan har du det med at skifte virksomhed og bevare samme arbejdsområde, både geografisk og fagligt? »Det er altid en stor beslutning af skifte job, men jeg havde lyst til nye udfordrin-

ger. Jeg hviler i, at Private Banking er et område, jeg har beskæftiget mig med i 15 år. Jeg har en stor styrke i, at jeg kender både geografien og Nordea rigtig godt. Så kort sagt, det bekommer mig godt!« Vil du gribe din rolle an på en anden måde, nu hvor du arbejder for Nordea? »Nej, det vil jeg ikke. Jeg er ansat på min personlighed og mine resultater.« Hvad er de væsentligste ­fokusområder inden for Private Banking lige nu? »Private Banking er andet end investering. Et af de stærke værditilbud, vi giver kunderne, er formuerådgivning. Her er fokus blandt andet på arveplanlægning, skat og generationsskifte. Vi ved, at en lang række virksomheder står foran et generationsskifte de kommende år, og med vores tilgang til formuerådgivning skaber vi ofte stor værdi for vores kunder.

Den individuelle tilrettelæggelse kan have stor økonomisk betydning for den enkelte kunde. Derfor er formuerådgivningen og strukturen et vigtigt fokusområde i vores forretning.« Har du særlige ledelsesværktøjer, som du vil gøre brug af? »Jeg har fokus på det hele menneske.

Jeg er bevidst om, at mine medarbejdere yder det optimale, når der er balance mellem deres arbejde og privatliv. Samtidig ­lever vi i en verden, der konstant er under forandring. Det stiller store krav til med­ arbejderne og deres udvikling, så de kan matche kundernes efterspørgsel. Den ­udvikling er meget spændende at arbejde med.« Hvad er det bedste ved at være tilbage hos Nordea? »Ud over at jeg har fået nye og spændende udfordringer, er det dejligt at møde nogle af de kunder, som også var her, da jeg forlod koncernen i sin tid. Jeg skal også arbejde sammen med de mange dygtige kolleger, vi har i koncernen. Det glæder jeg mig til. Det er rart at være tilbage på ­holdet igen.«

»Jeg hviler i, at Private Banking er et område, jeg har beskæftiget mig med i 15 år.«

35

FRIRUM

brief har besøgt tre adresser, som har lagt vægge til historiske begivenheder.

AF TOMMY HEISZ FOTO SØREN RØNHOLT

Store Kannikestræde 15, st.th., København September 2015. Maleren er netop trådt ned af stigen. Han er ved at lægge sidste hånd på maler­arbejdet, efter at de tidligere lejere er flyttet ud. Lejligheden skal nu gøres klar til nye lejere.

December 1847. Her skrev Peter Faber ­ teksten til Højt fra træets grønne top.

I første omgang var sangen bare tænkt som en intern lejlighedssang til familien, som skulle skabe lidt stemning juleaften.

36

BRIEF

december ‘15

FOTO: SCANPIX

Læg nu smukt din hånd i min Frantzine suser rundt i lejligheden. Der er vasketøj og meget andet, der skal nås, mens lille Villiam ligger og sover til middag. Den ­fynske smedemesterdatter er for nylig flyttet til hovedstaden for at gifte sig med sin udkårne, Peter.

Som hun går rundt der og ordner sine forskellige huslige gøremål, forestiller hun sig næppe, at hun er ved at blive skrevet ind i en sang. En julesang, der stadig vil lyde over 160 år senere, når ­danske familier går omkring juletræet. Men det er præcis, hvad der sker denne decemberdag i 1847 i stuelejligheden i Store Kannikestræde 15 i det indre København.

I sin bedste stol sidder Peter nemlig og grifler løs på det, der skal blive teksten til Højt fra træets grønne top. Peter hedder Faber til ­efternavn. Det med at skrive viser og vers er i virkeligheden bare en lille hobby, han har. De fleste kender ham som direktøren for Statstelegrafen. Netop i de år er han i færd med at revolutionere kommunikationssystemet i Danmark. Som en lille sidegesjæft hygger han sig med at skrive lejlighedsviser. Den slags er lige så populære blandt borgerskabet i 1800-tallets København, som skillingsviserne er det for de lavere stænder.

Peter og Frantzine – eller Sine, som han ynder at kalde hende, og som hun også kommer til at hedde i sangen – er nygifte og for nylig flyttet ind i lejligheden i Store Kannikestræde. De er netop blevet forældre til Villiam, deres førstefødte.

Nu står julen for døren, og den skal fejres hos Peters familie i barndomshjemmet lige rundt om hjørnet på Gråbrødretorv. Peter vil i år overraske familien med en sang. Det er den, han nu sidder og skriver på. Hvert familiemedlem får et vers. Bedstefar, som får huen, er Peters gamle far på 83. Sine er Frantzine. Og Peter, som har den gren så kær – ja, det er ham selv. Lille Villiam får også et vers, hvor han gumler på gavepapiret – men det vers forsvinder dog i senere versioner af sangen.

Sådan en fællessang må skrives på en melodi, man kan synge med på. Peter Faber vælger den, vi i dag kender som I en kælder sort som kul. Først året efter skriver komponisten Emil Hornemann en selvstændig melodi til Højt fra træets grønne top, som på det tidspunkt publiceres og får større udbredelse. I den forbindelse skriver Peter Faber også et ekstra vers til sangen – det om Henrik, der ­bærer Dannebrog med ære. I mellemtiden har Danmark nemlig ­rodet sig ud i det, der senere bliver kendt som Treårskrigen. Med det ekstra vers vil Peter Faber bakke op om den nationale sag. ­Henrik er således den eneste af personerne, der optræder i Højt fra træets grønne top, som ikke er en del af familien Faber.

Samme december skriver Peter Faber i øvrigt teksten til en Peder Christian ­anden juleklassiker, Frederik Faber Sikken voldsom trængsel skrev både Sikken voldsom trængsel og alarm, der på det og alarm og Højt nærmeste er en jour­ fra træets grønne nalistisk reportage fra top. Han var digter Københavns gader op og telegrafdirektør og døde i 1877. til juletid det år.

37

FRIRUM

38

BRIEF

december ‘15

Ydmygelsen stopper her

Værelse 7, Brødremenighedens Hotel, Christiansfeld Oktober 2015. Stuepigen har netop forladt værelset efter at have gjort rent, lagt nyt sengetøj på og gjort værelset klar til nye hotelgæster.

Juli 1864. I dette værelse, der dengang havde nummer 10, blev der gjort en ende på blodsudgydelserne i ­krigen i 1864.

Her skrev den danske oberst Kauffmann og den preussiske oberst­løjtnant von Stiehle nemlig under på en våben­hvile­ aftale, der gled over i freds­­forhand­lingerne i Wien, som ­resulterede i, at Danmark mistede Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Klokken nærmer sig fire om natten 18. juli 1864. Den danske oberst og den preussiske oberstløjtnant sidder på hver sin side af bordet i det svagt oplyste værelse på Brødremenighedens Hotel. Begge flankeret af deres mænd. På bordet mellem dem ligger den aftale om våbenhvile, som skal sætte en stopper for de groteske blodsudgydelser på slagmarken.

På den danske side har oberst Heinrich Kauffmann ikke meget at komme med. De danske tropper er ikke bare i knæ, men ligger nærmest med hovedet i mudderet. Sønderskudte. De seneste måneder har den ene ydmygelse afløst den anden. De danske bastioner er faldet én for én, og preussiske og østrigske soldater er nu rykket langt op i Jylland. Som landet ligger lige nu, er der ingen garanti for, at Danmark kan blive ved med at eksistere som nation.

Den preussiske oberstløjtnant Gustav von Stiehle kan derfor stort set få det, som han vil have det. Det har han vidst, fra han først på natten kom ridende ind i Christiansfeld, stod af hesten på byens torv, begav sig ind på Brødremenighedens Hotel og videre op på værelse 10, der var gjort klar til våbenhvileforhandlingerne.

Det har kun taget en times tid at nå til enighed. Det eneste, der mangler, er en underskrift. Herefter vil den udmattede og desillusionerede danske oberst Kauffmann bevæge sig tilbage til sin fynske base og telegrafere til den danske regering, at det er overstået.

Krigen er slut.

Heinrich August Theodor von Kauffmann underskrev aftalen om våbenhvile efter krigen 1864. Han døde 17. juni 1905.

39

FRIRUM

40

BRIEF

december ‘15

De higer og søger i gamle bøger September 2015. Stilstand før aftenens rykind. Denne del af restauranten bruges kun om aftenen. Nu klirres der i baggrunden med tallerkner og stilles op, så alt er klar, når gæsterne kommer.

Maj 1802. Her stod vaneforbryderen Niels Heidenreich i sit køkken og smeltede guldhornene om, efter at han havde stjålet det danske nationalklenodie. Få huse derfra sad digteren Adam Oehlen­schläger i de ­samme dage og skrev sit berømte digt om guldhornene.

Niels Heidenreich står i sit køkken en forårsdag i 1802.

Han bøjer sig ned over det lille bord og arbejder koncentreret. Stykke for stykke slår han hornene i stykker. Vrider dem fra hinanden, flår i dem og hakker løs med sit værktøj. Så samler han stumperne op og lader dem forsvinde ned i smeltediglen.

Urmageren og vaneforbryderen Heidenreich er en presset mand. Han ved, at det her skal gå stærkt. De er sikkert allerede efter ham, og der vil være en høj pris på hans hoved efter det her nummer. Om natten mellem den 4. og 5. maj er han brudt ind i Det Kongelige Kunstkammer ved Christiansborg, hvorfra han har stjålet de to berømte guldhorn. Hornene, som i det 17. og 18. århundrede dukkede op af den jyske muld ved Møgeltønder og senere var blevet til vigtige danske nationalsymboler.

Han har brug for pengene. Derfor står han nu i sit køkken i Larsbjørnsstræde og knokler med at smelte hornene om. I København er mange stærkt oprevne over tyveriet.

Skillingsviser cirkulerer i gaderne med beretninger om den dramatiske begivenhed, og der er allerede en dusør på 1.000 rigsdaler til den, der kan hjælpe med at finde tyven.

Få huse fra Heidenreich bor digteren Adam Oehlenschläger. Han er nedslået over nyhederne, og som reaktion er han i de dage begyndt at skrive sit senere så berømte digt om guldhornene. De første ord i digtet lyder: De higer og søger i gamle bøger …

Næsten syv kilo guld er der i hornene. Det lykkes Heidenreich at få det hele smeltet om. Han bruger det til at fremstille efterligninger af ostindiske guldmønter, smykker, skospænder og pagoder. Inden længe er guldet omsat på det sorte marked. Og da Heidenreich knap tre måneder senere pågribes, kan guldet ikke spores, men er tabt for ­altid. Muligvis er en lille rest bevaret i et par øreringe, han forærede til sin nabo. De øreringe findes nu på museet i Ringe på Fyn. Senere blev der fremstillet kopier af guldhornene, som også har været stjålet og fundet igen. I dag kan de ses på Nationalmuseet.

FOTO: SCANPIX/CHRISTIAN RINGBÆK

Larsbjørnsstræde 18, 1.

København

Guldhornene var to horn fra germansk jernalder, som blev fundet ved Møgeltønder i 1639 og 1734. I 1800-tallet blev de et dansk nationalsymbol.

41

FOTO: SCANPIX/AXEL SCHÜTT

Her kommer pengene fra KONCERTER Blandt musikernes vigtigste indtægter, fordi publikum dukker op og betaler for oplevelsen på forhånd eller på stedet.

STREAMING Gør det muligt at lytte til musik via nettet. Findes i forskellige udgaver verden over, lige fra amerikanske Apple Music til svenske Spotify, som er stærk i Skandinavien. Typisk abonnement- eller reklamefinansieret.

I stigning i hele verden, men økonomien bag er uklar.

Hit med økonomien Den danske gruppe Aqua solgte forrygende efter verdenshittet Barbie Girl. Sangens indtjening svarede til den danske pølseeksport dengang i 1990’erne. I dag er det ­digitale musikmarked en uigennemskuelig jungle.

Men der er stadig millioner af kroner at hente for den dygtige hitmager.

AF MIKKEL ANDREAS BECK

42

D

»

o you recall, not long ago«, lyder det fra MØ, kunstnernavn for ­danske Karen Marie Ørsted, når hun synger sig igennem sangen Lean On sammen med amerikanske Major Lazer og franske DJ Snake.

Det har hun gjort en del gange gennem det meste af 2015. Live, på fjernsynet, i ­radioen, på nettet. Med mere end 500 millioner afspilninger på musik­streaming­­ tjene­sten Spotify, over en halv milliard visninger af musikvideoen på YouTube og tophitlisteplaceringer over hele verden er MØ et dansk islæt i, hvad der er den største danske musiksucces, siden Aqua drevet af hittet Barbie Girl solgte millionvis af cd’er i 1990’erne.

Om Aqua forlød det, at man kunne aflæse succesen i eksportstatistikkerne – salget af den første plade tjente ifølge pla-

debranchen i 1997 en halv milliard kroner hjem, svarende til den danske pølseeksport.

Der er stadig millioner i musik, men det er i dag noget nær uigennemskueligt at regne sig frem til, hvad Lean On – kåret af Spotify til sommerens globale hit nummer 1 – giver i kroner og øre. Musikøkonomi er nemlig mere end nogensinde en uigennemskuelig og tæt jungle. En jungle, der favoriserer det enkelte hit.

Det fysiske salg er væk »Der er sket mere i dét, vi i gamle dage kaldte pladebranchen – og som jeg ikke engang ved, hvad vi skal kalde i dag – i de sidste 15 år end i de foregående 115. At sammenligne Barbie Girl med Lean On er som at sammenligne æbler og pærer, fordi udgangspunktet for de to sange er så for-

BRIEF

december ‘15

I sommer kårede streamingtjenesten Spotify Lean On til sommerens globale hit 2015. Ved redak­ tionens slutning havde Lean On været spil­ let 526 millioner gange på Spotify, hvilket gør sangen til det mest spillede nummer nogen sinde på musiktjenesten. Hvad ophavsmændene tjener på sådan et hit, er betydeligt sværere at få overblik over, end dengang musik blev solgt på vinyl eller cd.

VIDEOSTREAMING Gør det muligt at se videoer på nettet, som f.eks. hos YouTube, der er amerikanskbaseret og stiftet i 2005, hvor alle kan uploade og dele videoer. YouTube er reklamefinansieret og blev købt af Google i 2006 for 1,65 milliarder dollars. Bruges af både private og firmaer.

Vimeo og dailymotion er andre eksempler. Stor udbredelse – YouTube har ifølge egne tal over en milliard brugere.

skelligt markedsmæssigt,« siger Jesper Bay, der ejer musikstrategifirmaet MusicMatters og har mere end 30 års erfaring fra – lad os for nemheds skyld kalde den – musikbranchen som direktør i flere pladeselskaber og som marketing- og kommunikationsdirektør i musikselskabernes brancheforening, IFPI. Den store forskel er, at det fysiske salg, der i starten af det 20. århundrede skete i form af først lakplader, siden vinyler og kassettebånd og til sidst cd’er, stort set er forsvundet.

Helt nye tal viser, at 12 procent af danskernes musikkøb i dag kommer fra et ­fysisk salg. Downloads udgør 16 procent, mens streaming tegner sig for 72 procent.

Dermed er en kolossal del af omsætningen flyttet fra øjeblikkelig afregning til drypvis betaling over ubestemt tid.

CD’ER På stærkt tilbagetog i hele verden og nærmest ved at forsvinde i Norden. Men andre steder går udviklingen langsommere. I eksempelvis Tyskland udgør det fysiske salg stadig mere end halvdelen af omsætningen.

MERCHANDISE Sideforretning for masser af musikere, men med kolossal omsætning især for de største navne. Alt fra T-shirts til tasker har interesse for de trofaste fans.

»Før i tiden købte folk en cd for en ­ estemt pris. Den indeholdt en betaling til b pladeselskabet for at udgive, en betaling til de udøvende musikere, til komponisterne og til butikken, der solgte den. Det var en forhåndsbetaling for et produkt, som man så kunne tage med hjem til hylden. Men i dag får du kun en lille betaling for en digital afspilning. Og de penge, du før fik for at sælge en million cd’er, kan der nu gå ­meget lang tid, før du får hentet hjem,« forklarer Mikael Højris, der er musik- og kontraktkonsulent i Dansk Musiker Forbund.

Som en børskurs I januar 2013 fortalte musikselskabet Universal helt usædvanligt, at deres kunstner Shaka Loveless på ni måneder

havde hentet 510.000 kroner på 12 millioner streaminger til fordeling mellem ham selv og selskabet, uden at komme ­fordelingen mellem de to parter nærmere.

Ganger man det beløb op til Lean On’s 526 millioner afspilninger, får man godt 22 millioner kroner.

Den går bare ikke. Den sum, et stream udløser, går dagligt op og ned nærmest som en børskurs. »Beløbet afhænger af, hvor mange ­medlemmer der er på den pågældende streamingtjeneste den dag, og hvor mange af dem, der er betalende. Hvis det er den gratis tjeneste, så afhænger »Det er blevet et det af, hvor mange kroner enkeltsangsbaseret, ­reklamerne giver den pågælvolumen­præget dende dag. Kun pladeselskamarked.« bet kan sige det præcist, og JESPER BAY, MUSIKSTRATEG først når tallene er opgjort,

43

FOTO: SCANPIX/TORBEN CHRISTENSEN

3 verdenshits

og det vil de næppe afsløre på grund af konkurrencehensyn,« siger Mikael Højris.

Tilmed svinger kursen også fra land til land. Streaming er ikke lige udbredt og ­accepteret alle steder, og aftalerne er skruet forskelligt sammen. »Selvfølgelig giver så mange millioner afspilninger noget, men hvad er meget svært at svare på. En streamingtjeneste koster ­måske 99 kroner at være medlem af i Danmark, men måske 9.99 dollars i USA og 9.99 pund i UK, og antallet af abonnenter varierer. Det gør det meget svært at gennemskue. Jeg vil meget nødig gætte på et beløb,« siger Jesper Bay. At indtjeningen svinger kraftigt, bekræftes af Kevin Kadish, komponisten bag Billboard Hot 100-etteren All about that bass, der for nylig oplyste, at han har fået i alt 5.679 dollars – altså i omegnen af 38.000 kroner – for 178 millioner strea­

44

Jacob Gade: Tango Jalousie Tango Jalousie fra 1925 af Jacob Gade Steven Spielbergs Schindlers liste. Stykket (1879-1963) er blevet kaldt det mest spil­ har i årevis været blandt de mest spillede lede stykke musik i verdenshistorien. Indtæg­ danske numre i udlandet, viser tal fra KODA terne fra Tango Jalousie (Komponistrettig­ levede Jacob Gade selv heder i Danmark). godt af i sine sidste år, Hvert år deler og mere end 50 år efter Jacob Gades Legat musikerens død nyder mellem 500.000 og musiktalenter stadig 1.000.000 kroner ud godt af melodiens i forskellige legater indtjening. Komponisten og skønner selv, at stiftede i 1956 Jacob det har delt mere end Gades Legat, som 20 millioner kroner siden 1964 hvert år har ud siden 1964. uddelt legater til unge musikere.

INDTJENING: »Et Nummeret var det løseligt skøn er, at første stykke musik, den har indbragt et som solgte over en sted mellem 75 og million eksemplarer på 100 millioner kroner plade i Boston Pops gennem tiden,« siger Orchestras udgave fra Holger Bisgaard, 1938, og det har været formand for Jacob Jacob Gade komponerede i 1925 brugt som lydspor i alt Gades Legat.

Jalousie – Tango tsigane (sigøjnertango) fra John Wayne-film til til en stumfilm.

FOTO: SCANPIX

ER STREAMING FREMTIDEN? Streamingsalg ser lige nu ud til at blive fremtidens indtægtskilde på salg af musik, men ingen kan forudse, hvordan og hvor megen musik vi køber om 10 år – og hvad vi betaler, siger Jesper Bay fra musikstrategifirmaet MusicMatters: »Juryen er stadig ude og votere på streaming. Det koster typisk 100 kroner om måneden at abonnere på en tjeneste, og hvis den almindelige forbruger skal være med, skal man altså bruge 1.200 kroner om året. Det var der måske 5-10 procent af befolkningen, der gjorde før på cd’er. Det er kun få, der er steget om bord på betalingen.

Mange bruger stadig gratisversionerne, og den mest benyttede streamingtjeneste er stadig YouTube, som man ikke betaler for. Derudover skal du som forbruger måske betale for HBO, Netflix, kabelpakke, e-bøger og licens. Vil du det? Har du tid til at høre al den musik, se al det tv og læse alle de e-bøger? Måske er vi ved at nå det punkt, hvor udbyderne må tænke i mere intelligente abonnementstilbud til færre penge, hvis streaming for alvor skal blive mainstream.«

minger af en sang, der har ligget nummer 1 i 78 lande.

Stadig millioner at hente Heller ikke Henrik Daldorph, der er direktør for MØs danske musikselskab, Sony Music, giver et skudsikkert svar. Ikke fordi han ikke vil, men fordi han ikke kan.

Lean On er nemlig udgivet på Major Lazers ­selskab, Mad Decent Records. Men han prøver gerne et forsigtigt gæt: »Det kan være 3-4 øre pr. stream, men hvad kommer der så ud af det i sidste ende? Man skal kende de interne aftaler, og det gør jeg ikke. Mad Decent har eksempelvis licenseret Lean On i Europa til Warner Music. Den omsætning, der er i Europa, samles så op på et kontor her, som beholder en vis del, inden resten ryger videre til USA, der så beholder en vis del, og så ­videre. Derudover er der så YouTube –

det giver mindre end streamingtjenester, mit rene gæt er en fjerdedel,« sjusser Henrik Daldorph.

Og det er så kun to af de utallige kanaler, en sang formidles på i det digitale marked. »Økonomien er en helt, helt anden i dag. Hvor du før tjente en formue på et sommerhit med et fysisk salg, så tager det i dag længere tid, før pengene kommer hjem, fordi der er så mange forskellige platforme. Der er film, tv og diverse net­ tjenester, som alle giver mere eller mindre til den store pulje. Det er mange, mange bække små, men det kan godt blive en stor flod til sidst. Jeg kan sagtens forestille mig, at Lean On kan tjene lige så mange penge ind som Barbie Girl,« forudser Jesper Bay. Også fordi streamingen giver markedsanalytiske fordele. »Med streaming kan du se, hvor meget en sang bliver lyttet og præcis hvor.

BRIEF

december ‘15

FOTO: SCANPIX/LINDA KASTRUP

Bent Fabricius-Bjerre havde egentlig glemt, at han skulle lave en kort kendingsmelodi til Omkring et flygel-programmerne, som han selv skulle være vært på med premiere i 1960. Så da DR’s underholdningschef kom for at høre den, måtte han hurtigt improvisere noget frem, som han først fik lavet helt færdigt hjemme om aftenen. Senere indspillede han den i en længere version til det danske marked, og så forventede han sig ikke meget mere af den. Men på et forretningsmø­ de hos Atlantic Records i New York året efter trak han den som en nødløsning op af lommen, efter at flere andre forslag var blevet skudt ned af amerikanerne.

Alley Cat gik ind som nummer 7 på Billboard Hot 100, sangens noder solgte mere end 100.000 eksem­ plarer, og Bent Fabricius-Bjerre fik et diplom for mere end en million radioafspilninger og blev verdenskendt.

Melodien genererer stadig penge, især fordi den bruges i klaverundervisningsbøger, men også af og til i en film og andre steder.

Bent Fabricius-Bjerre skrev Alley Cat i 1965.

INDTJENING: »Det ærlige svar er, at jeg ikke engang selv ved det. Det er ikke lige så mange penge som Tango Jalousie. Men jeg købte i 1962 et hus i Charlottenlund for de første penge, den tjente ind i USA, og det kostede dengang 350.000 kroner,« siger Bent Fabricius-Bjerre.

Dermed kan du også se, hvor det er mest interessant at lave en turne eller en markedsføringsindsats. Man kan gøre et hit større, fordi man kan skubbe på, hvor det ikke går godt, og skubbe endnu mere på, hvor det går rigtig godt. Du kan gøre store hits endnu større,« siger Jesper Bay. Og netop hits driver i endnu højere grad musikmarkedet end tidligere. »Det er dem med hittene, der får ­størstedelen af kagen. Det er blevet et enkeltsangsbaseret, volumenpræget marked, og derfor er det dem med de sikre pophits, der går ud af det med pengene i lommen,« siger Jesper Bay. Mere end penge her og nu Et sikkert hit har MØ fået med Lean On. Og selve bedriften i at lave et internationalt hit er større end nogensinde før. ­Konkurrencen er langt hårdere i dag end

FOTO: SCANPIX/NIELS MEILVANG

Bent Fabricius-Bjerre: Alley Cat

Barbie Girl var med på Aquas første album Aquarium fra 1967.

Aqua: Barbie Girl »Dress me up, make it tight, I’m your dolly«, sang Lene Nystrøm, da popgruppen Aqua i 1997 udgav singlen Barbie Girl, der stormede ind på alverdens hitlister.

Med hjælp fra en ørehængende melodi, en tekst, der blev beskyldt for at have seksuelle undertoner, og et sagsanlæg fra Barbie-dukkens producent, Mattel, blev sangen katapulteret ind som den hidtil mest sælgende danske single nogensinde.

Sangen, der af det amerikanske rock­ magasin Rolling Stones’ læsere er kåret til 90’ernes værste, solgte som single i millioner af eksemplarer, heraf 1,8 millioner alene i Storbritannien, og blev nummer 7 på Billboard Hot 100.

Barbie Girl blev Aquas største hit og grundlaget for millioner af solgte cd’er.

Senere opgav Mattel søgsmålet og har siden brugt sangen som reklame for Barbie-dukken. brief har ikke kunnet få bekræftet konkrete salgstal på Barbie Girl, men flere steder opgives det til i omegnen af 8 millioner.

INDTJENING: Sangen var drivkraft bag salget af Aquas debutalbum Aquarium, om hvilket dagbladet Information i 1998 skrev, at det gav »formentlig den højeste valutaindtjening, noget dansk kulturprodukt nogen sinde har tegnet sig for« og satte tallet til en halv milliard kroner.

for bare få år siden, og enhver med en bliver den første, der spiller den, og smartphone kan forsøge at sælge sin bare det at få adgang til sådan en aftale ­musik på verdensmarkedet i dag. er specielt,« siger MØs mu­sik­sel­skabs­ »Der er måske en million gange mere direktør, Henrik Daldorph. musik at vælge imellem, end da Jacob Men hvor mange penge kommer Gade, Fabricius-Bjerre og selv Aqua var Lean On så til at tjene ind? Meldingen fra fremme. Det er helt klart forholdsmæssigt samtlige brancheeksperter, som brief set en meget, meget større succes i synlighar talt med, sammenfattes bedst i Mikael hed,« siger Mikael Højris.

Højris’ højlydte latter.

Og selvom den kolossale succes måske »Hahaha, det aner jeg ikke. Et rent ikke øjeblikkeligt giver så mange kontangæt: Den kommer til at tjene flere penge ter, som den ville have gjort for blot få år end Barbie Girl, fordi den er på langt siden, så giver den noget andet: prestige flere platforme. Men helt ærligt: Mit bud og perspektiv. er, at det vil være umuligt for nogen som »Det har givet MØ en unik position, helst at sige noget som helst om det. starten på et internationalt gennembrud.

De eneste, der ved det, er dem, der tjener Hendes nye sang, pengene. Og jeg er ikke »Det er mange, mange bække Kamikaze, bliver ­engang sikker på, at de ved små, men det kan godt blive lanceret i hele det,« siger Mikael Højris. en stor flod til sidst.« verden for fuld HENRIK DALDORPH, DIREKTØR, SONY MUSIC skrue, og BBC 1

45

AF RUNE WRIEDT LARSEN, JAKARTA, INDONESIEN

Asiens oversete vækstland Indonesien er på vej opad og fremad. Den indonesiske økonomi ventes at vokse med mere end 5 procent i år og er den tungeste i Sydøstasien. Millioner af hænder står klar med billig arbejdskraft, samtidig med at kreative virksomheder står klar til at tage over fra Vesten. Det er nu, virksomhederne skal slå til, siger Danmarks ambassadør.

46

brugerismen, der har fået godt tag i dem, der nu har råd. Man kan se tegnene overalt: Væksten river i Jakarta.

En ny rapport fra Verdensbanken om den indonesiske økonomi med den sigende titel Høje Forventninger påpeger, at økonomiske reformer, der er undervejs, kan sikre fortsatte høje væksttal, og til nytår åbner ASEAN Economic Community (AEC), et indre marked mellem 10 lande i

FOTO: SCANPIX/AGOES RUDIANTO

Indonesiens middelklasse vokser i takt med landets rekordvækst.

Her mødes tradition og modernitet til karneval i Tangerang nær Jakarta tidligere på året.

M

an kan se det på de glinsende ­supershoppingcentre, der skyder op i kvarterer mellem hullede veje og åbne, stinkende kloakker. Man kan se det på de nybyggede lejlighedskomplekser med moderne butikker i stueetagen.

På kranerne over byen. På forureningen.

På 30 millioner menneskers dyttende biler og scootere presset ind på veje, der er ­bygget til en anden og enklere tid. På for-

FOTO: SCANPIX/BEAWIHARTA

UDSYN

BRIEF

december ‘15

FAKTA • Jakarta har sammen med ­satellitbyerne Bogor, Depok, Tangerang og Bekasi – ­populært kendt som Jabodetabek – anslået 30 millioner indbyggere. Hovedstaden på Java-øen er centrum for et land med 255 millioner mennesker, der lever fordelt på mere end 17.000 øer spredt over tre tidszoner.

Dermed har kun Kina, Indien og USA større befolkninger.

Omkring 80 procent af ­indoneserne er muslimer.

Arbejdere bygger kontorer og et shoppingcenter i Jakarta. Den asiatiske valuta- og finanskrise 1997-98 ramte Indonesien som en tsunami. I dag er der bedre styr på blandt andet inflationen.

• Den indonesiske økonomi voksede 5 procent sidste år og ventes at vokse 5,2 procent i år og 5,5 procent i 2016, ifølge Verdensbanken.

Estimaterne forudsætter ifølge Den Internationale Valutafonds (IMF) seneste World Economic Outlook-rapport, at præsident Joko Widodo gennemfører en række reformer af blandt andet administrationen, ligesom IMF fremhæver præsidentens opgør med brændstofsubsidier tidligere i år – noget, der tidligere har slugt en stor del af statsbudgettet.

• De øvrige lande i ASEAN Economic Community (AEC), det indre marked, som åbner til nytår, er: Vietnam, Thailand, Cambodja, Laos, Myanmar, Filippinerne, Malaysia, Brunei og Singapore.

47

Verdens nye kreative fabrik Indonesien har længe stået i skyggen af BRIK-landene – Brasilien, Rusland, Indien og Kina – men med et skift undervejs i den globale økonomi gør øriget klar til at indtage den rolle, som verdens fjerde­ største befolkning berettiger til. Mens ­kinesiske arbejdere kræver mere i løn, ­rykker virksomheder med tung industri mod syd til Sydøstasien, og i Indonesien står billig arbejdskraft klar til at konkurrere om jobbene.

Med godt 250 millioner mennesker, der taler mere end 700 forskellige sprog, på strækningen fra Thailand i vest til Australien i øst, er Indonesien komplekst.

Samtidig med at der er millioner uden ­uddannelse eller muligheder, er der også millioner af veluddannede med store ambitioner.

Ifølge Tobias Schelle, en dansk forretningsmand med erfaring i Indonesien, har Indonesien langt mere at byde på end mange af de lande, der tidligere har fungeret som verdens fabrik. »De er sultne. Og inden for tech og it og de mere kreative fag er indoneserne vir-

48

FOTO: SCANPIX/MADE NAGI

den sydøstasiatiske organisation ASEAN. Indonesien bliver dermed det økonomisk tungeste land på et fællesmarked med 630 millioner mennesker.

Fra sin placering på Java-øen udgør ­hovedstaden, Jakarta, et af verdens nye økonomiske kraftcentre, der fungerer som smeltedigel for hele Indonesien. »Når jeg mødes med danske virksomheder, plejer jeg at sige, at det er verdens bedst bevarede hemmelighed, for det er meget få, der har fået øjnene op for, at der her er 250 millioner mennesker, et kæmpe marked og en eksplosiv middelklasse,« ­siger Casper Klynge, som er Danmarks ambassadør i Indonesien. Han mener, at Indonesien befinder sig der, hvor Kina var for 10-15 år siden. Og han er ikke i tvivl om, at der er store muligheder for danske virksomheder. »Alt er ikke lige nemt, men det er nu, vi skal have øjnene op for Indonesien. Det kan siges meget klart: Hvis vi ikke kommer ind nu, så er der andre, der vil sætte sig på de sektorer, hvor danske virksomheder står stærkt,« siger Casper Klynge.

Indonesien er verdens største muslimske land.

Manden her læser Koranen på sin mobiltelefon i en moske i Jakarta.

Vækstens ansigter Når væksten gennemsyrer et samfund, kommer vinderne fra ingenting og skaber nyt. Og taberne bliver dem, der troede, de kunne leve af at gøre det samme, som de gjorde i går. brief rejste til Indonesien og spurgte, hvordan det føles i øjen­ højde, når væksten forandrer alt, og morgendagen er ukendt.

AF RUNE WRIEDT LARSEN, JAKARTA, INDONESIEN

BILSÆLGEREN

DEN ARBEJDSLØSE

»Jeg kan tage ud at shoppe«

»Livet er hårdt«

YOVIKA | 27 ÅR

Arbejdsløs

Mitsubishi-sælger Jeg sælger biler. Det er godt, jeg kan lide det. Jeg er ikke rig, men heller ikke fattig – gudskelov, så jeg kan tage ud at shoppe.

Jeg elsker bylivet i Jakarta – her er så mange bygninger, så mange shoppingcentre.

I min hjemby er der ingen shoppingcentre.

Hvad er din drøm for fremtiden?

Jeg vil rejse verden rundt. Jeg vil se Amerika.

Hvad bekymrer dig?

Nu bliver der bygget en metro, så måske får folk ikke brug for biler længere. Måske skal jeg til at overveje et andet arbejde.

LUCKY ACIM | 33 ÅR

Livet er hårdt, for når man ikke har et job, har man ikke penge. For at få et job i Jakarta skal man have en bachelorgrad. Som minimum.

Jeg har en folkeskoleeksamen.

Hvad er din drøm for fremtiden?

Måske at standarden for at få et job bliver lavere.

Hvad bekymrer dig?

Så længe regeringen stadig eksisterer, har jeg intet at frygte.

BRIEF

december ‘15

DEN SELVSTÆNDIGE

DANSKEREN

DEN STUDERENDE

IVÆRKSÆTTEREN

»Jeg mener ikke, der er mange ­muligheder nu«

»Udviklingen kan ses hver dag«

»I min provins har vi ikke oplevet forandringerne«

»Vi arbejdede som gale«

SUTARSIH | 55 ÅR

IAN JOHANSSON | 49 ÅR

AUDINA RAKHMA PUTRI | 20 ÅR

Ejer af madbod ved togstation

President director, PT Clonmel Management

Medicinstuderende

CEO for spiludvikleren Agate Studio

Der er en kæmpe værdivækst i Indonesien. På Bali er det ikke bare gået lidt stærkt, men meget stærkt. Og udviklingen kan ses hver dag. Her, hvor jeg bor, er lidt ligesom Shanghai i 1990’erne. Det er én stor byggeplads. Heldigvis er en del af fundamentet for, hvorfor jeg flyttede hertil, stadig til stede: Indoneserne er dejlige og varme mennesker, og det er et spændende land med en utrolig forskellighed. Den forskellighed gør, at der er plads til udlændinge. Skal man lykkes, skal man opbygge gode relationer og ikke lade sig gå på, når det er meget op ad bakke. Og det har det været for os. At drive virksomhed herude er, som det må have været efter krigen i Europa – i morgen bliver i hvert fald ikke ligesom i dag.

Hvad er din drøm for fremtiden?

Nummer et for Indonesien er at få bugt med korruptionen.

Det er det allervigtigste.

Hvad bekymrer dig?

Jeg kunne godt tænke mig, at Bali fik mere styr på bæredygtig udvikling, så man ikke kun bygger hovedløst, men også sørger for, at der følger infrastruktur med. For Bali som turistmål er byggeriet den største risiko, og det betyder noget for os, at vi har adgang til rent vand og rent miljø.

Det er gået meget stærkt på Bali, og her kunne man måske lige bremse lidt.

TAXACHAUFFØREN

»Mit liv må være ­meget simpelt« SLAMET | 53 ÅR

Taxachauffør Som taxachauffør er indkomsten meget lille. Mit liv er nødt til at være meget, meget simpelt, for hvis det ikke er simpelt, har jeg ikke nok penge til at betale huslejen og for min familie. Livet for små folk er ikke svært, men hvis man vil flytte videre og forbedre sin situation, så er det meget svært.

Hvad er din drøm for fremtiden?

Jeg vil gerne have min egen bil og min egen forretning. Det er min drøm. Alle har en stor drøm, men når vores indkomst er, som den er, hvad nytter det så?

Hvad bekymrer dig?

Vi er oprindelige folk. Vi frygter ikke frem­ tiden, uanset hvad der sker.

Vi var 18 stiftere. Vi begyndte, mens vi stadig læste på universitetet.

På den tid arbejdede vi 15 timer om dagen, vi arbejdede som gale. Og heldigvis lykkedes det.

Lige nu har vi 70 ansatte, og vi er nummer et i spil­ industrien. Vi har en meget stor befolkning, og når den voksende middelklasse har fået opfyldt deres primære behov, får den brug for sådan noget som spil. Vi kan simpelthen mærke, at markedet vokser. Vi går efter de globale markeder, men vi er der ikke helt endnu – det sker inden for de næste fem til 10 år, tror jeg. I Indonesien kan vi mærke væksten. Der er kommet flere butikker. Det er blevet lettere at rejse, der er flere fly end for 10 år siden. Vi kan mærke en bedre livskvalitet: lettere adgang til alting; til rent vand, til elektricitet, til internet.

Hvad er din drøm for fremtiden?

Min vision er meget enkel: Jeg tror på, at spil kan gøre folk gladere. Siden min barndom har jeg kunnet være glad, fordi jeg har kunnet spille mange spil.

Min livsvision udspringer af det.

Hvad bekymrer dig?

Måske er jeg super optimis­ tisk, men jeg er ikke rigtig bekymret for fremtiden.

FOTO AF IAN JOHANSSON: BASANGKASA PHOTO STUDIO. ØVRIGE FOTOS: RUNE WRIEDT LARSEN

Livet er usikkert. Når du sælger noget, kan det nogle gange sælge godt og andre gange ikke. Der er kommet så mange nye regler, som binder mig og gør mig mindre fri end før. Og selvom benzinprisen er steget, og risprisen er steget, kan jeg ikke hæve mine priser, for der er mange konkurrenter. Sælgerne heromkring står ikke sammen.

Hvis nogen ser, jeg laver mad, der sælger, laver de det samme.

Konkurrencen er først blevet så hård for nylig, før var der ikke mange, som solgte her, men der er kommet mange udefra. Alle pengene til at sende mine børn i skole kommer fra forretningen her. Jeg har fem børn, alle piger.

Fire af dem er allerede gift, der er kun én tilbage. Ingen af mine børn har lange uddannelser.

Heldigvis var der nogen, der ville gifte sig med dem. Den yngste har tre års uddannelse efter 10. klasse og er blevet sygeplejerske. Det er den længste uddannelse. Så jeg mener ikke, der er mange muligheder nu.

Hvad er din drøm for fremtiden?

Jeg tænker ikke meget på fremtiden. Jeg er allerede gammel, for jeg har arbejdet hårdt, siden jeg var ung. Jeg beder kun for mine børn.

Hvad bekymrer dig? Økonomien har gjort tingene sværere, jeg er ikke bekymret for mig selv, men jeg er bekymret for mine børnebørn.

Jeg har travlt med at studere og bor med min familie. I min provins har vi ikke oplevet forandringerne endnu. Purwokerto har ingen lufthavn og ingen shoppingcentre.

Vi har hospitaler, men kun almindelige.

Hvis man har en alvorlig sygdom, bør man blive flyttet til et andet hospital. Der er ikke nok instrumenter og ikke nok udstyr.

Hvad er din drøm for fremtiden?

At blive en god læge og at blive gift.

Hvad bekymrer dig?

Jeg er bange for AEC (ASEAN Economic Community, Sydøstasiens indre marked, som åbner til nytår). Jeg er bange for, at der kommer flere konkurrenter. Indoneserne tror ikke på indonesiske læger, de tror mere på udenlandske læger.

ARIEF WIDHIYASA | 27 ÅR

49

Få kilometer sydpå finder man den a­ nden side af Indonesiens vækst på en moderne café i Jakartas finansdistrikt, hvor spilproducenten Arief Widhiyasa ­fortæller om sine globale ambitioner.

For seks år s­ iden stiftede han computer­ spil­firmaet Agate Studio med en gruppe venner. I dag er det Indonesiens største spiludvikler.

Arief Widhiyasa fortæller om uendeligt bureaukrati, omfattende korruption og en infrastruktur, som ikke kan følge med udviklingen. Alligevel ser han lyst på fremtiden: »Når den voksende middelklasse har fået opfyldt deres primære behov, får den brug for sådan noget som spil.

Vi kan mærke, at markedet vokser.«

Forretningsmand og guvernør i Jakarta Joko Widodo overtog embedet som Indonesiens præsident 20. oktober 2014.

Hans ydmyge baggrund og t­iltalende væsen gjorde, at han red på en bølge af sympati, da han blev valgt.

FOTO: ALLOVER/AGOES RUDIANTO/NURPHOTO/REX

50

FOTO: SCANPIX/ WAWAN KURNIAWAN

ret i terminalen Pelindo, Tanjung Transformation Priok, Jakarta.

Mens forandringen fra korte liv i fattigdom til længere liv med mulighed for ­uddannelse og forbrug tog generationer i ­Vesten, tager den i Asien kun år. Boston Consulting Group a­ nslog i 2013, at middelklassen i ­Indonesien vil næsten fordobles fra 74 millioner mennesker i 2013 til 141 millioner i 2020.

Danmarks ambassade i Jakarta for­ venter, at den indonesiske befolkning vil efterspørge flere og flere produkter fra teknologi til sikre fødevarer, fra design til sundhed. Men det enkle billede af frem­ tidens middelklassemarked ser langt mere ­tumultarisk ud fra shoppingcentrenes nye, skinnende butikker og Jakartas gader, hvor strømlinede kæder som McDonald’s og Starbucks blander sig med improviserede, rygende madboder og mænd, der sælger benzin på glasflaske fra vejkanten. Her blander fremtids-begejstringen sig med frygt for uddannelseskrav, frygt for fremtiden, frygt for forandringen.

Og med årlige vækstrater på 5-6 procent er forandringen det Muslimske eneste, der er konstant. Da mænd beder brief besøger Stasiun Gonfredagsdangdia, en nedslidt pendbøn under ­ramadanen. lertogstation med forbin-

delse til forstaden Bogor, for at tale med nogle af de fattige sælgere, der indtil for ganske nylig holdt til på stationen, er alle 20-30 boder med billig mad og kaffe forsvundet og erstattet af to kiosker med aircondition, hvide vægge og blød rock­musik i højtalerne. Rejsende kan nu købe tyggegummi til samme pris, som et måltid kostede før, prisen på kaffe er tredoblet, og vi må uden for stationen for at finde ­Sutarsih, en ældre kvinde, der prøver at holde liv i sin madforretning med tradi­ tionelle indonesiske retter på vejen udenfor. »Jeg mener ikke, der er mange mulig­heder nu,« lyder Sutarsihs dom over udviklingen.

FOTO: SCANPIX/NYIMAS LAULA

kelig langt fremme. De er proaktive i deres kultur. Den kreative del, som man traditionelt ikke har set som egnet til outsourcing, er der store muligheder for i Indonesien,« siger Tobias Schelle. Han er CEO for ­24Slides, en virksomhed, der laver grafisk design fra kontorer i København og byen Malang på det østlige Java. Han mener, at den store forskel på Indonesien i forhold til de asiatiske lande, der tidligere har meldt sig på verdens­scenen, er, at indoneserne fra barnsben lærer at tænke pro­ aktivt frem for reaktivt. »Udviklingen går sindssygt stærkt i øjeblikket, både hvad angår internettets udbredelse og med h ­ ensyn til teknologien.

Lige så snart ­indoneserne er på niveau med Vesten rent teknologisk, så vil verden se anderledes ud – så er det måske os, der skal begynde at tænke på, hvad vi ellers skal lave,« Biler venter på at siger Tobias Schelle. blive eksporte-

BRIEF

december ‘15

Sedlen

brief går tæt på pengesedler fra hele verden.

AF ANDERS RYEHAUGE

Fuji brander Japan Det mytiske Mount Fuji pryder Japans 1.000-yen. Årsagen i dag er den samme, som da bjerget første gang dukkede op på sølvmønter til udlandshandel i 1800-tallet: at give både den japanske befolkning og omverdenen et bedre indtryk af Japan.

MOTIVET Sedlen blev udstedt i 2004 og er den nyeste i omløb. Motivet, der egentlig sidder på sedlens bagside, viser Japans højeste bjerg, det 3.776 meter høje Mount Fuji, set fra vest. I midten af ­billedet ses Lake Motosu, en af de fem søer, der omkranser bjerget. I forgrunden er der kirsebærblomster, som har stor symbolværdi i Japan. Blomstens skønhed og korte levetid er nemlig blevet billedet på livets flygtighed og er direkte knyttet til den japanske talemåde »Mono no aware«, der groft oversat handler om, at verden er i evig forandring.

Tema om bjerge side 6

Der er næppe et motiv på en pengeseddel, der har haft lige så stor signalværdi som Mount Fuji. Bjerget, der også er en aktiv vulkan, dukkede første gang op i 1872 under Meiji-kejseren. Han afskaffede det gamle militærregime og manifesterede Japan som stormagt internationalt. Bjerget var afbildet på en specialdesignet sølvvaluta til udlandshandel for at give omverdenen et storslået indtryk af landet. I 1900-tallet kom det også med på den nationale valuta. Førhen havde især mytiske symboler som drager og føniks­ fugle været afbildet på pengesedler. Men i det moderne Japan fik politiske ledere og ikke mindst Mount Fuji en vigtig betydning på pengesedler, der skulle samle landets befolkning under samme symbol. Under Stillehavskrigen og 2. Verdenskrig blev Mount Fuji byttet ud med især militære symboler, men i starten af 1950’erne var bjerget atter tilbage for at gøre op med landets blakkede ry og igen vise omverdenen, hvor skønt et land Japan er.

MATERIALET Fra 1879 og indtil i dag har alle pengesedler været fremstillet af den orientalske papirbusk med det latinske navn Edgeworthia chrysantha. Det er The National Printing Bureau i Japan, der står for produktionen af landets penge­ sedler. Det har bureauet gjort siden 1877, hvor regeringen besluttede, at landet skulle have fælles sedler.

Allerede to år efter fandt man altså ud af at bruge fibre fra den meget holdbare papirbusk, som blomstrer i marts og april.

RIDDER AF DANNEBROG Den kontroversielle japanske læge og bakteriolog Hideyo Noguchi pryder 1.000-yennens forside. Han blev verdenskendt – og anerkendt – for at identificere årsagen til syfilis i 1911. Det medførte, at han modtog en stribe priser og titler, heriblandt ordenen Ridder af Dannebrog i 1913.

55 KRONER Der er fire forskellige pengesedler i omløb i Japan. 1.000-yenen er den mindste. De andre er 2.000, 5.000 og 10.000, og alt under 1.000 yen er mønter. 1.000 yen svarer til 55 danske kroner, og de rækker faktisk længere, end man skulle tro. I 2013 udgav JAPAN Monthly Web Magazine en guide med navnet Enjoy Japan for 1000 yen. Ifølge guiden skulle det være muligt at veksle en 1.000-yen til 10 tallerkner med to stykker sushi på hver på de fleste udmærkede restauranter i hovedstaden, Tokyo.

Kilder: Mount Fuji: Icon of Japan, Bank of Japan, National Printing Bureau, Den Store Danske, Encyclopedia Britannica

51

debrief FOTOS: JEREMY BERNARD

AF EBBE FISCHER

Den franske skisportsmand Bruno Compagnet besøgte Diskoøen på Grønland for at stå på ski i marts 2015.

»Bjerget er mit hjem« Den franske skilegende Bruno Compagnet var en af de første verdenskendte offpiste-løbere. Han var med til at udvikle freeride i 1990’erne. I dag er han 45 og har base i Chamonix-Mont-Blanc, hvor han er medejer af virksomheden bag det progressive skimærke Black Crows.

Hvad betyder bjerget for dig? »Bjerget er det sted, jeg er født. Det sted, jeg lever. Det sted, jeg arbejder. Bjergene er min passion. Jeg er ikke typen, der ser en solopgang i bjergene og siger: ’Hvor er det smukt’. Jeg føler mig mere som en integreret del af bjergene.

De er mit hjem.« Har det altid været sådan? »Ja. Jeg er vokset op i en lille landsby (i Pyrenæerne, red.) med omkring 40 mennesker, og der var ingen steder at spille fodbold. Der er stejlt. Da jeg var barn, og vi sad i skolen, mens det sneede, så jeg ud af vinduet og tænkte kun på at komme ud på ski.« Hvilke bjerge er de vigtigste for dig? »Det kommer an på øjeblikket, energien og måske sneforholdene. Vejret. Jeg bor ikke altid det samme sted, men elsker at bevæge mig.

Jeg tror, at hvis du vil flytte dig mentalt, hvis du

vil udvikle din passion i bjergene, kan du ikke blive det samme sted. Jeg er lidt af en nomade; elsker at udforske og opdage nye veje. Når jeg udforsker et bjerg første gang, påvirker det mig virkelig stærkt rent følelsesmæssigt.« Hvad tænker du, når du står på ski? »For mig er ski en måde at være en del af bjerget på. At slå de store sving i frisk sne er meget specielt og noget af det største i mit liv.

Det handler om fart, om at føle sig let, om at lege med elementet – sneen. Ski er min måde at være ét med bjergene om vinteren på.« Har du andre måder at nyde bjerget på? »Jeg er ikke kun skiløber. At leve i bjergene kan også være at gå op og lede efter svampe om efteråret, at plukke frugt, at slå græsset om sommeren eller hugge brænde til bålet. Ski er kun et par timer om dagen, resten af tiden må du organisere dit liv på bjerget.«

Har du nogensinde været bange i bjergene? »Ja. Normalt er jeg ikke bange. En del af ­øvelsen er at være på det rette sted med de rette muligheder uden at tage for store risici.

Hvis jeg føler frygt, er det normalt, fordi jeg laver en fejl. Måske er jeg ikke det rigtige sted på bjerget. Så tager jeg hjem. Men det sker ikke så tit. Jeg er i bjergene for at have det sjovt.« Hvad er din værste oplevelse på bjerget? »Det var engang, vi var tre oppe på bjerget og kun kom to hjem. Det var en normal skidag i Chamonix-dalen, og vi besluttede os for at stå igennem en slugt. En stor isblok rev sig løs og startede en kæmpelavine. Uheldet kan ske når som helst, og man må overveje, hvornår man tager chancen. Vi fandt liget af min ven 1.000 meter under Argentière-gletsjeren. Det er også virkeligheden i bjergene. Du kan miste en ven.« Hvad er din bedste oplevelse i bjergene? »Det er de gode skidage i pudder med mine venner. Lykken ved de store sving. Det er simpelt. Du behøver ikke være eksperimenterende skiløber.

Det er nok at nyde den Læs det friske sne. Det er svært store tema om at forklare. Det gør mig bjerge i denne bare så glad og giver udgave af så meget energi.« brief.