brief 21

Bisonen er tilbage Danmark bliver vildt igen · s.33

NORDEA PRIVATE BANKING MAGAZINE

marts 2016

21 NR.

Svaret sidder i maven På sporet af intuitionen · s.44 Tjek årsopgørelsen Fem fokuspunkter · s.26

TEMA Talentudvikling

Gennem trængsler når vi stjernerne • Ro-talent og OL-håb Juliane Elander • Talentudviklernes værktøjskasse • Talentspejderen i Silicon Valley

2

BRIEF

marts ‘16

TEMA

Talentudvikling

Professor med talent

FOTO: TEKNOLOGIHISTORIE DTU

Danmark har meget at takke denne statelige herre for. Han revolutionerede undervisningen i fysik ved Den Polytekniske Læreanstalt i København omkring år 1900 og fik afgørende betydning for den talentfulde studerende Niels Bohr, som påbegyndte fysikstudierne i 1903.

Som professor i perioden 1886-1912 gav Christian Christiansen sine studerende optimale rammer for at udforske fysikfaget. Som noget helt nyt indførte han praktiske forsøg og opfordrede aktivt de studerende til at hæve blikket fra bøgerne og eksperimentere.

Niels Bohr roste flere gange sin gamle lærer. I forordet til sin doktorafhandling takkede han ham for ’værdifuld vejledning’, og ved indvielsen af instituttet for teoretisk fysik på Københavns Universitet i 1921 kaldte Bohr Christian Christiansen ’den beundrede og dybt savnede lærer’. Året efter modtog Bohr Nobelprisen i fysik.

Christian Christiansen døde, mange år før man begyndte at bruge begreber som coaching og talentudvikling. Men han er et lysende eksempel på, hvilken forskel man kan gøre som lærer og vejleder. brief sætter i denne udgave fokus på talentudvikling.

Kilde: Teknologihistorie DTU.

Christian Christiansen var Niels Bohrs professor ved Den Polytekniske Læreanstalt og påvirkede Bohr enormt.

Her er Christian Christiansen fotograferet i forbindelse med sin afskedsforelæsning 31. august 1912.

3

21 NR

Indhold

Forsidens formulering Gennem trængsler når vi stjernerne er en dansk version af det latinske udtryk Per aspera ad astra. Ifølge Den Store Danske stammer udtrykket formentlig fra renæssancen og er inspireret af filosoffen Senecas skrifter.

s.6 tre skæbner

Tre talenter –

UDSYN

ATTITUDE

s.12 Michael Moritz, Investor

Silicon Valley

INDSIGT

s.22 talenter

Nordeas UDSYN

FRIRUM

s.38 råvarer Gode

tager tid

4

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

TEMA

Talentudvikling

Seks talentudviklere

Mit bedste værktøj

Mønten: Grækernes talent Søren Kierkegaard om talent

Du skal turde bruge det

Guide til årsopgørelsen Hvad laver de i Nordea Forvaltning?

Bisonen er tilbage

Rewilding i Danmark

Respekt for intuitionen

Atlas: Kortet af silke reddede soldaterne Familiebilledet

Det forsvundne ikon

Debrief: Leif Christian Mikkelsen

BRIEF

marts ‘16

KOLOFON UDGIVER:

Dyrk talentet

Nordea Private Banking Nicolai Eigtveds Gade 8 Postboks 0850 0900 København C

KONTAKT: brief@nordea.com

REDAKTION:

bedste produkter og servicer er vi nemlig afhængige af at kunne tiltrække de bedste medarbejdere – eller talenter, om man vil.

Derfor er det også en særlig glæde for os, at det internationale finansmagasin Euromoney forleden kunne kåre Nordea Private Banking til ’Bedst til private banking’ i Danmark og i Norden.

Hæderen er nemlig ikke mindst et skulderklap til din rådgiver og alle dem, der arbejder på at skabe de bedst tænkelige rammer for din formue.

God fornøjelse med brief.

Charlotte Auken (ansv.), Jesper P. Mørck (redaktør), Thomas Engelsmann

SKRIBENTER: Tommy Heisz, Anders Ryehauge, Christian Mohr Boisen, Mette Wallach og Thomas Engelsman.

TILRETTELÆGGELSE: Julie Bondo Gravesen, Datagraf Communications

GRAFISK DESIGN: Thomas Brandstrup, Datagraf Communications

ILLUSTRATION: Mette Funck og Lars Vegas Nielsen

FOTOGRAFER: Jacob Nielsen, Nicky Bonne, Jasper Carlberg, Lars Gejl og Emil Lyders

TRYK: Datagraf Communications MILJØMÆR SK

NOR DI

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

ING KN

Siden antikken har tænkere og filosoffer forsøgt at indkredse, hvad det vil sige at have talent.

At den ekstraordinære begavelse og de særlige ­evner i høj grad stadig fascinerer os, er utallige ­tv-programmer et godt bevis på. Uge efter uge går jagten ind på at finde ’Danmarks klogeste’, landets bedste amatørbager eller den artist med mest ­X Factor.

Denne gang undersøger brief, hvad talent er for en størrelse. Er det en gave, man har med sig fra fødslen, eller kan man nå til tops på vilje og hårdt arbejde alene? Det spørgsmål stiller vi en række mennesker, der dagligt arbejder med at spotte og pleje de bedste talenter inden for sport, kunst og den akademiske verden. Mød også en af Danmarks mest lovende atletikudøvere og en ­balletdanser, der valgte en helt anden karrierevej, netop da potentialet skulle til at folde sig helt ud.

I Nordea har vi også fokus på at udvælge og pleje vores talenter. For at kunne give jer de

006

541 Tryksag

DET VIL JEG LÆSE:

★

Det er et spændende talent i sig selv at kunne spotte talenterne, turde investere i ideer i den tidlige fase og coache talenter til at udvikle deres ide til forretning. Jeg glæder mig derfor til at læse artiklen om investor Michael Moritz, der står bag nogle af de aller­ største talenter inden for teknologi.

Torben Myllerup, Senior Investeringsrådgiver

★ ★ Jeg glæder mig til at læse om

J­ uliane Elander Rasmussen, OLroer og mor til to. Sport har altid fyldt meget i mit liv, og jeg har med glæde set frem til OL hvert fjerde år. Det kræver meget at være eliteudøver på hendes niveau, især hvis der er børn at tage hensyn til. Hvordan Juliane klarer det, bliver spændende få mere at vide om.

★ ★ ★ I mit og mine kollegas arbejde bliver mange beslutninger taget på baggrund af et grun­ digt forarbejde, som indeholder teoretiske modeller, endeløst datamateriale og hundredvis af analyse­ timer. Resultatet synes oplagt. Alligevel er det ikke altid lige nemt at tage beslutningen. Ens fornem­ melse siger noget andet. Derfor glæder jeg mig til at læse artiklen Svaret sidder i maven, som går dybden med den såkaldte mavefornemmelse.

Martin Høj-Noes, Senior Investeringsrådgiver

Christian Borly Andersen, Senior Kunderådgiver

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende.

Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske ­dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin.

Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

5

TEMA

Talentudvikling

I dette tema sætter vi fokus på begrebet talent.

Og på, hvordan vi bedst forløser potentialet hos dem, som kan noget særligt.

6

BRIEF

marts ‘16

» DU BLIVER GOD EN DAG« AF TOMMY HEISZ FOTO JACOB NIELSEN

Den ene insisterer på at forene rollerne som mor og eliteroer.

Den anden er et kæmpetalent i flere sportsgrene og blev tvunget til at vælge.

Og den tredje forlod en lovende balletkarriere og forfulgte en anden drøm.

Vi portrætterer tre talenter, der gik hver sin vej. Mød først roeren Juliane Elander, som går efter en medalje ved OL til sommer. Og er mor til to.

H

alvandet sekund. Så lidt skilte i sommeren 2012 Juliane Elander og hendes store drøm.

Det var en af de fineste danske præstationer ved OL i London, da hun sammen med makkeren, Anne Lolk, i letvægtsdobbeltsculleren roede ind på en fjerdeplads i finalen på Dorney Lake. Men medalje blev det ikke til. Og måske var det derfor, hun blev ved og lige nu er ved at forberede sig til sommerens OL i Rio de Janeiro: »Jeg havde nok troet, at det var overstået efter London. Jeg var 33 år, havde fået mit første barn og vidste, at jeg ville have flere. Men jeg kunne mærke, at jeg ikke var færdig med den her sport.

Drømmen var der stadig.« Derfor brød den talentfulde roer alle konventioner. Hun besluttede sig for at blive gravid endnu en gang og derefter styre mod endnu et OL. »Selvfølgelig var der nogle ubekendte, men inderst inde følte jeg mig overbevist om, at jeg godt kunne kombinere de to verdener,« fortæller hun.

Denne vinterformiddag er frosten og vinden så heftig, at træningen foregår indendørs. Det betyder en kort gåtur ned ad trapperne til romaskinerne i kælderen. Juliane Elander bor nemlig i en lejlighed i Danske Studenters Roklubs gamle klubhus fra 1930’erne i Svanemøllebugten på Østerbro sammen med sin mand, Mads Rasmussen, som også er eliteroer og OL-guldvinder, og Vera og Vibe på nu fem og to år.

Når hun om morgenen har afleveret pigerne i institution, sætter Juliane Elander de fleste dage kursen mod Bagsværd Sø, hvor hun træner med sin makker, Anne Lolk. Nogle gange et enkelt træningspas, andre gange to. Typisk et sted mellem 12 og 16 kilometer ad gangen, som de tilbagelægger på en time eller halvanden. Derudover står den ofte på styrketræning.

Under forberedelserne til OL i Rio har Juliane Elander valgt ikke at arbejde ved siden af, så hendes dage er forholdsvis rolige, og der er god tid til

7

restitution. De næste måneder byder på hele tre træningslejre i Portugal som forberedelse til OL. Hun og Mads er på træningslejre sammen, fordi lejrene er for hele landsholdet, og som regel tager Julianes mor med og er sammen med pigerne, mens mor og far træner.

Stærkere end de andre Der gik lidt tid, inden talentet viste sig.

Først som 15-årig begyndte Juliane Elander at ro. Hun voksede op på landet og havde inden da fået opbygget en habil grundform ved at passe heste, gå med aviser og løbe. Da hun i 7. klasse løb Skolernes Motionsløb, klarede hun 10 kilometer uden pause og satte endda nogle af drengene på de sidste runder. »Jeg var meget stærk fysisk, og det blev også min store fordel som roer. Det var primært der, mit talent lå,« fortæller hun.

Hun havde ikke været i roklubben længe, før en ­træner sagde til hende, at hun må-

»Men det er jo ikke sådan, man bliver den bedste. Det gør man tværtimod ved at arbejde mest med de ting, man er mindst god til.«

ske havde mulighed for at komme til ­junior-VM. Derfra så hun sig ikke tilbage.

Og en særlig motivation blev tændt i hende, da legenden Mette Bloch ved et stævne kom hen til hende: »Det husker jeg lige så tydeligt. Hun sagde til mig: ’Du bliver god en dag’. De ord var så vigtige for mig. Jeg voksede 10 centimeter på stedet, og hvis jeg efterfølgende havde en svær periode, kunne jeg ­altid gå tilbage til det: Mette Bloch havde lagt mærke til mig. Hun troede på mig.« Talentet var hun aldrig selv i tvivl om.

Det blev da også konstant bekræftet af hendes gode resultater, og inden længe blev hun en fast del af landsholdet. Roningen begyndte at optage det meste af hendes tid, og hun var aldrig i tvivl om, at det var den rigtige vej at gå. »På en træningslejr med landsholdet så jeg nogle hviderussere i en af de andre både. Jeg kan huske, at jeg lagde mærke til, at de havde et helt andet udtryk i ansigtet. For dem var roning et arbejde, en mulighed for at få en bedre levestandard. På vores side vidste vi, at roning aldrig nogensinde ville blive en fornuftig vej at gå, hvis det kun handlede om økonomi. For os var det 100 procent et tilvalg. Jeg tror, det er derfor, vi som nation klarer os så relativt godt mod større lande. Fordi de talen-

ter, der bliver i det og satser på det, har gjort op med sig selv, at det skal være drømmen, der driver værket. Og det er en stærk drivkraft.« Konstant udvikling 21 år og et svimlende antal rotag er passeret siden debuten. Set udefra kan roning ligne en monoton sport, hvor man konstant foretager sig det samme, men for ­Juliane Elander bliver det aldrig kedeligt: »Jo mere erfaren jeg bliver, jo mere udvikler jeg mig som roer. Der er konstant bittesmå ting, jeg kan forfine i teknikken og på det mentale plan. Og når man er to, der ror sammen, er der også hele tiden noget omkring samarbejdet, rytmen at arbejde med. Det er også derfor, jeg syntes, det var så ærgerligt at skulle stoppe, når jeg nu endelig var ved at blive god for alvor.

Det er jo lidt, som hvis man skulle tvinges på pension, et år eller to efter at man endelig havde fundet sit drømmejob.« Særligt siden hun i 2009 begyndte samarbejdet med Anne Lolk, har hun mærket en stor udvikling og oplever samtidig, at hun er blevet klogere på sig selv: »Som ung roer vidste jeg, at jeg var den stærkeste rent fysisk, og derfor buldrede jeg bare derudad med al min styrke. Men det er jo ikke sådan, man bliver den bedste. Det gør man tværtimod ved at arbejde

Juliane Elander Rasmussen F. 1979, er roer. Ved OL i Rio de Janeiro senere på året forsvarer hun de danske farver sammen med makkeren, Anne Lolk, i letvægtsdobbeltsculler.

Hun er gift med Mads Rasmussen, som også er eliteroer, og sammen har de børnene Vera (5) og Vibe (2).

8

BRIEF

marts ‘16

mest med de ting, man er mindst god til.

Jeg kunne godt ønske mig, at jeg som ung havde været mere ydmyg og kigget mere på de bedste for at lære af dem.« Den store drøm Den 5. august i år bæres fanerne ind på Maracanã i Rio de Janeiro, og de 31. olympiske lege sættes i gang. Luften vil sitre af nervøsitet fra alle deltagerne, der vil gøre alt for at skrive sig ind i historiebøgerne og tage en medalje med hjem fra verdens største sportsbegivenhed. Juliane Elander lægger ikke skjul på sin ambition: »Vi vil på podiet. Jeg har været med tre gange og er blevet nummer 10, syv og fire.

Så denne gang kan det vel ikke gå galt,« griner hun.

Grunden til, at hun griner afvæbnende, er, at hun udmærket ved, at det sagtens kan gå galt. Særligt til et OL, hvor nerverne er på højkant, kan alt ske. Men efter at have rundet alle usikkerhederne vender hun alligevel tilbage til den gode mavefølelse, hun går rundt med, her et halvt år før det går løs: »Jeg har aldrig været bedre, end jeg er nu, og det er jo egentlig lidt vildt i en alder af 36 år og som mor til to. Vi blev for nylig nummer fem til VM, og vi har alle chancer for at nå vores store drøm til sommer.« Sportsjournalist på DR Søren Reedtz, som har fulgt Juliane Elander og Anne Lolk tæt, giver hende ret i den vurdering: »Til et OL er der mange ubekendte, men jeg tror bestemt, de har potentialet til at tage en medalje. Når man ser på deres resultater, går det jo den rigtige vej. De bliver ved med at sætte rekorder og forbedre sig.

Fysisk har de aldrig været bedre end nu.« Formen fejler altså ikke noget, og det gør ambitionerne heller ikke. Medaljen er vigtig for Juliane Elander. Men livet går også videre, hvis det skulle glippe: »Det at få børn giver en anden balance.

Det tvinger en ud af dårlige tankerækker.

Hvis man har haft et godt træningspas, kan man være helt oppe at køre, og har man haft et dårligt, kan man være helt nedtrykt.

Men så kommer du hjem til de der børn, som er flintrende ligeglade med, om du har roet nogle sekunder hurtigere eller langsommere. De lever i en verden, hvor det ikke betyder noget, og den verden tror jeg på, at man har godt af at se. For mig gør det, at jeg kan rejse til Rio med ro i kroppen. Jeg vil så gerne vinde den medalje, men vinder jeg den ikke, så står verden alligevel bagefter.«

TO TALENTER, DER GIK EN ANDEN VEJ Alex Klubien-Lund · 29 år · Psykoterapeut

Smed det hele og startede forfra »Jeg begyndte først at danse ballet som 16-årig, men ret hurtigt viste det sig, at jeg havde et talent ud over det sædvanlige. Jeg fik plads på verdens bedste balletskole i Canada. Det var en sindssygt krævende verden. Jeg måtte flytte til et andet land, hvor jeg ikke kendte nogen.

Stod op hver morgen for at træne fra klokken seks og blev ved til langt ud på aftenen. Jeg skulle hver eneste dag danse, som gjaldt det livet, bare for at bevise, at jeg havde lov til at være blandt de udvalgte.

Jeg kunne godt lide at danse. Det var fantastisk at gøre noget, der bare faldt mig naturligt, og som jeg var god

til. Men det kræver samtidig så meget af en, at det æder en op indefra. Og da jeg en dag pludselig kunne mærke, at jeg ikke længere brændte for det, at det ikke længere var min verden, måtte jeg stoppe.

Man kan simpelthen ikke holde til at være i det, hvis man ikke er der 100 procent.

Jeg stoppede, og i lang tid følte jeg et stort tomrum. For hvem var jeg så? Jeg ville aldrig igen komme til at føle mig som det her vidunderbarn. Jeg var gået fra at være et stjernedrys til at være en, der holdt op. Men med tiden lærte jeg, at det talent, jeg havde, ikke behøvede at begrænse sig til én verden. Det var det samme, der gjorde, at jeg kunne få et højt snit og komme ind på Harvard University.

Der var andre veje at gå, hvor jeg kunne bruge den samme energi. Alt det har ført til, at jeg i dag er blevet psykoterapeut med egen klinik.«

Anna-Emilie Møller · 18 år · Gymnasieelev og løber

Vælger fra for at nå til tops »Jeg tror, det for alvor gik op for mig, at jeg havde talent, da jeg slog 10-km-rekorden på landevej i juni 2014. Jeg var 16, næsten 17, på det tidspunkt. EM sidste år bekræftede mig også i, at jeg kan nå langt. Jeg vandt bronze på 3.000 meter, og dagen efter sølv på 5.000 meter, som jeg slet ikke havde prioriteret på forhånd.

Da det stod klart, at jeg havde et særligt talent for løb, måtte jeg træffe et valg. Jeg var nemlig også på ungdomslandsholdet i basketball, og det ville simpelthen være umuligt for mig at satse stort på begge dele. Løb kræver meget af mig.

Jeg løber som regel omkring 100 km om ugen, så det

siger sig selv, at der går ret meget tid med det. Så er der to dage med vægte og core-træning. Ud over det er det vigtigt at restituere.

Der er nogle ting, andre 18-årige gør, som ikke er en mulighed for mig. Jeg drikker f.eks. overhovedet ikke, men jeg har heller ikke lyst til det. Det er nok en af mine styrker. At jeg er i stand til at tage en beslutning og så bare gøre det. Mange af mine venner dyrker også sport, men det betyder jo ikke, at vi taler om sport eller dyrker sport hele tiden. Vi kan også bare gå i biografen eller hygge os sammen på andre måder. Jeg oplever ikke, at jeg mangler noget i mit liv på grund af løb.

Jeg løber jo, fordi jeg er så glad for det.

Hvis jeg skal nå mit mål om at komme til OL på et tidspunkt, kræver det af mig, at jeg virkelig satser på det og tager det 100 procent alvorligt. Det er jeg klar til at gøre.«

9

TEMA

Talentudvikling

Det vigtigste værktøj AF ANDERS RYEHAUGE

Vi har spurgt seks danskere, der til daglig beskæftiger sig med små og store talenter, fortælle, hvad de gør for at forløse potentialet.

10

Flemming Broe

Tim Frederiksen

Peter Grubert

Akademichef i FC Midtjylland

Professor og prorektor, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Talsmand, Gifted Children

Hjerneforsker og computerdata

Vi arbejder i mellemrummet

For få udfordringer giver dårlig trivsel

Hvis unge mennesker skal udvikle sig, skal fodbolden, skolen og det sociale gå op i en højere enhed. Derfor bor de på vores sportscollege, mens de er på akademiet, så vi har alle spillere tæt på. Det skaber de bedste muligheder for individuel udvikling. På fodboldsiden arbejder vi rigtig meget med specialistviden og søger hele tiden at udvide fagligheden. Foruden vores fuldtidsansatte trænere, vores fysiske træner og en coach får vi fløjet en træner ind fra England hver tredje uge til at arbejde specifikt med at træne spillernes sparketeknik. Vi har også tilknyttet en hjerneforsker, som arbejder med de 18-23-åriges mentale tilgang. Til træning og kamp bruger vi et computersystem, som kan forberede træningen til hver enkelt spiller. Hvis en U17-spiller kan se, at han løber 2,2 kilometer mindre end en superligaspiller på samme position, kan han meget konkret forholde sig til, at han skal løbe mere. Så træner han måske intensivt på den del i et halvt år. Der går så lidt fra den generelle træning, men det hele er en kalkuleret prioritering, for at spilleren senere kan begå sig i Superligaen.

I kunstens verden er talent det ekstra­ ordinære. Det, som man ikke kan lære. Men der er utrolig mange ting, der skal gå op i en højere enhed, for at et talent folder sig ud. Vores opgave bliver derfor at levere de vigtigste værktøjer, så det sker. Som kunstner skal man være i stand til give enormt meget af sig selv, for der er stærke emotionelle udtryk i spil, og man skal være i stand til at yde det ypperste under pres. Jeg arbejder meget med et mellemlag, som vi kalder flow. Det er, efter at man er begyndt at mestre maskinrummet, hvor man øver rigtig meget for at lære, hvad man skal optræde med – men før man kommer op og rent faktisk står på en scene, hvor det virkelig gælder. Når man er i det her flow, kan man opnå en kolossal lykkefølelse, hvor man nærmest bliver en del af musikken, og når det sker, laver man sjældent fejl. Man vænner simpelthen kroppen til helt intuitivt at tage over fra hjernen. Vi ser af og til, at meget store talenter får problemer med at styre nerverne og underpræsterer, fordi det er uvant for dem at stå på scenen. Jeg er meget fokuseret på det arbejdslag, der ligger mellem maskinrummet og perfor­ mance. For det kan hjælpe mange talenter rigtig godt på vej.

Højtbegavede børn har et stort potentiale for indlæring og har ikke samme behov for gentagelser i klasselokalet som de andre børn. De skal hurtigere videre og arbejde med tingene, så de får mulighed for relevant anerkendelse ved at løse opgaver, de selv synes er svære. De kan ikke bruge anerkendelsen til noget, hvis den kommer efter for meget klasseundervisning. For når der aldrig bliver stillet krav, lærer de aldrig den vedholdenhed, det kræver at løse vanskeligere opgaver. Og så er der risiko for, at de giver op senere.

En ældre dansk undersøgelse viser faktisk, at 40 procent af de elever, der ikke bliver udfordret tilstrækkeligt, trives så dårligt, at det påvirker deres uddannelse på sigt. Det er et ret voldsomt samfundsmæssigt tab. På kort sigt er vi nødt til at arbejde med ’takeouts’, hvor man tager de højtbegavede elever ud af den almindelige undervisning et par timer om ugen og giver dem mulighed for at ’løbe hurtigere’.

Det er sjovt at spille i frikvarteret, men hvis du er rigtig god, vil du også gerne spille kamp mod nogle, som er lige så gode som dig selv. Du vil gerne have nogle at spejle dig i.

BRIEF

marts ‘16

Mette Nørr Gantzhorn Head of R&D Talent Attraction & Development, Novo Nordisk

Vi lærer det meste i praksis Når vi har opdaget et talent med lederpotentiale, bruger vi i første omgang et ’emerging leader’-program. Det har til formål at vurdere, nøjagtigt hvilket potentiale vedkommende har, så vi kan tilrette udviklingen specifikt efter den enkelte. I selve udviklingsforløbet bruger vi så en fast model, der hedder ’70:20:10’. 70 procent af udviklingen skal ske på jobbet, 20 procent gennem ledelsescoaching, og de sidste 10 procent ved udviklingsprogrammer, der fremmer kompetencer, som ledere har brug for. På den måde får man hele tiden koblet læring til den faglige virkelighed.

Derfor bruger vi også coachingobservationer. Som talent har man en observatør, der bidrager med løbende feedback. Det er sindssygt effektfuldt, for så lærer man, hvad man kan gøre anderledes, og får en visuel oplevelse af, hvad der foregår, mens det sker.

70 PR O C E N T

På jobbet Læring er integreret i et rigtigt arbejde.

Denne del minder om de berømte 10.000 timers træning, man taler om i sportens verden.

20 PROCE NT

Dialog

Læringen kommer fra vejledning, sparring og feedback, f.eks. fra kolleger, supervisors, chefer, venner, familie eller professionelle netværk.

10 PROCE NT

Undervisning Læringen kommer fra traditionel undervisning, klasseundervisning, kurser, e-learning.

De seneste år har en lang række virksomheder verden over – blandt andet Adidas, Coca-Cola og Microsoft – fået øjnene op for lærings- og udviklingsmodellen 70:20:10. Professor Morgan McCall og hans kolleger fra Center for Creative Leadership udviklede modellen i 1980’erne. Deres konklusion var, at de bedste forudsætninger for at udvikle sig er at afprøve sine evener i virkelige situationer på jobbet. Tanken står i kontrast til vores tradition med at bruge lang tid på kurser og først bagefter forsøge at formidle vores viden i praksis. I 2012 oprettede professor, forfatter og tidligere strategisk direktør for blandt andet Reuters Charles Jennings organisationen 70:20:10 Forum. Den har til formål at udbrede kendskabet til modellen og hjælpe firmaer med at implementere den.

Claus Hansen

Hanne Hautop

U18-landsholdstræner og talentchef for herrer, Dansk Håndbold Forbund

Talentchef i ScienceTalenter, 2009-2015

De bedste topper sent

Lærernes mindset er vigtigt

De dygtigste spillere topper typisk i alderen 28-35 år. Så tålmodighed er en ekstremt vigtig faktor i håndbold. Vi lever i en tid, hvor der er meget hype om at udpege fremtidens stjerner. Men vi skal passe på, at vi ikke tidligt skaber enorme forventninger, for så brænder vi talentfulde spillere ud, mange år før de egentlig skal toppe. I dag er børnehåndbolden bygget op, så den til forveksling ligner højeste seniorplan med mesterskaber og alt sådan noget, der skaber uhensigtsmæssige mekanismer for børnenes udvikling. Hvis man ændrer fokus fra kamp til træning, så man netop får flere færdigheder med, vil man udvikle flere dygtige håndboldspillere end i dag. Derfor er ’flad udviklingskurve’ og ’sen specialisering’ to nøglebegreber. Ganske få spillere, der er til U14-DM, ender nemlig med at blive topspillere. Det kan sammenlignes med at være på vej op ad et stejlt bjerg med et fint forspring, men lige pludselig begynder dem længere nede at røre på sig. Der er ingen tvivl om, hvem det er mest motiverende for. Derfor ser vi også, at mange, der ligger i baghjul, går hen og bliver de bedste. Forskningen peger også på, at de dygtigste spillere har fået lov til at specialisere sig sent.

De har måske fået lov til at gå til svømning, badminton og fodbold og har først senere lagt sig fast på håndbolden.

Vi definerer naturvidenskabelige talenter som elever, der er gode til naturvidenskab og har mulighed for at blive blandt de bedste, hvis talentet stimuleres. Da vi åbnede i Sorø i 2009, var vores opgave at få talentpleje ud i uddannelsessystemet og ændre kulturen, så det blev okay at snakke om talent.

Især i folkeskolen var der en barriere, for der var tendensen, at alle var lige gode, og at alle skulle arbejde sig op til et bestemt niveau. Men lærernes mindset er faktisk meget vigtigt, når man snakker talent, for de skal tro på elevernes muligheder for at udfolde det og dygtiggøre sig. Vi har især kæmpet for, at man ikke bare bruger et generelt pensum, men i stedet kigger på hver enkelt elevs potentiale. Nogle har måske brug for at lave fysikforsøg ud fra en kogebogsopskrift, mens de mere talentfulde skal have lov til at gå til forsøget helt selv. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i det enkelte barns potentiale, for ellers risikerer vi at gå glip af mange talenter.

11

UDSYN

12

N A H

A T BRIEF

marts ‘16

TEMA

R E S

T E T

Talentudvikling

N E L V

rd­ milliahar l i t okseValley gle, v t a o n il ter t Silico ube, Gong – n e l a a ga fr rt ouT itz fåstoren e bag Y ayPal i Moritz, r o t P M r . e hael ger. Inv rksætte hoo og ar spurgte talent c i M a Sir rretnin ge ivæ edIn, Y en. Vi h et æg fo de un , Link cess n ser SEN bet App i pro år ha BOI EY R skub , Whats illiarder n ser, n H M MO TWO a m nb AN STI ROBYN I Airb lv tjent det er, h R H e AF C FOTO og s hvad

enture-investoren Michael Moritz er en af verdens bedste til at spotte de talenter, der kan blive til en virkelig god forretning. Faktisk er hans talent for det så stort, at han i dag har syv mia. dollars i personlig formue. Moritz kalder sine talenter ’De kreative sjæle. Underhundene. De beslutsomme. De målrettede. De utrættelige. De trodsige. Outsiderne. De ­selvstændigt tænkende. Fighterne. De sande troende’.

Det er sigende for hans syn på talent. Det handler om drivkraft. Om viljen til at flytte sig ved at slide. Og den vilje finder man først og fremmest hos dem, som har mødt modstand, enten i form af dårlige sociale vilkår eller en position som outsider. »Selvfølgelig er der mennesker, der kommer fra et trygt miljø, som har opnået succes. Men langt de fleste af de iværksættere, jeg har arbejdet sammen med, har haft en hård start i livet. Fælles for dem er, at de har et meget stærkt ønske om at forbedre deres vilkår. Deres hårde arbejde og ambitioner giver dem mulighed for at få opfyldt ønsket, og det er deres helt store drivkraft – og talent. I Californien er en meget stor del af de mest succesrige firmaer grundlagt af immigranter.« Michael Moritz, som er aktuel med bogen Ledelse sammen med Manchester Uniteds tidligere manager Alex Ferguson, er selv waliser. Han kom til USA i 1976 og begyndte at arbejde som journalist, flyttede senere fra New York til San Francisco og viste sig at have sans for at spotte talenterne og potentialet i deres forretningsideer. Efterhånden opbyggede han et stærkt netværk i Silicon Valley, og i 1986 blev han partner i investeringsvirksomheden Sequoia Capital i Silicon Valley.

Michael Moritz gjorde Sequoia til verdens førende private investeringsvirksomhed ved at se talenterne og give dem betingelser for at vokse.

Han siger selv, at han har taget fejl. Troet på mennesker og ideer, der ikke blev en succes. Men han har langt oftere været bedre end de fleste til at se de store talenter og lige så ofte været den første, der troede på disse iværksættere; viste dem tillid, lyttede til dem, brugte tid sammen med dem, gav dem modspil, testede dem og frem for alt stillede den fornødne startkapital til rådighed for, at talentet kunne folde sig ud.

Med en baggrund som outsider, sulten og nørd med stort drive forstår han, hvordan de unge supertalenter tænker, og denne forståelse har – uden at han selv ønsker at fremhæve det – vist sig at være guld værd for både Moritz og talenterne.

Historien om Yahoo er bare ét eksempel. David Filo og Jerry Yang var to unge studerende ved Stanford University, der i 1994 havde »opfundet« et site med en søgemaskine. Kreativiteten fejlede ingenting. Forretningsmodellen for virksomheden var til gengæld sløj. Alting på nettet var gratis dengang; www var mest et akademisk forskningsmedie, hvor alle bidrog til festen. I begyndelsen tog ingen Yang og Filos virksomhedside alvorligt. Ingen troede på, at man kunne lave en forretning med et produkt, der blev givet væk. Michael Moritz var den første, der kunne se potentialet. Visionen var at forære tjenesten væk, og når der forhåbentlig med tiden var kommet brugere, kunne man begynde at lave annoncering. I 1995 var det ren – og meget forudseende – science fiction. Annoncer på nettet var stort set

»At være outsider er en fantastisk drivkraft.«

13

ikke­eksisterende for 20 år siden, hvor de konservative annoncører ikke forstod det nye medie.

Jerry Yang var 26 år, da han mødte Moritz, og har senere understreget, at det var investorens åbne tilgang og deres samtaler om en kreativ forretningsmodel, der blev afgørende.

Med Moritz som mentor, rådgiver og investor blev et team af sælgere hyret, og det lykkedes blandt andet at få MasterCard som sponsor. Kort efter blev virksomheden børsintroduceret og ifølge Moritz »massivt profitabelt meget, meget hurtigt«. Virksomheden hed Yahoo! Inc., og den var med til at kickstarte internetrevolutionen.

Eksemplet er repræsentativt for, hvordan Moritz samarbejder med talenter, han har fået øje på. Han har brugt op til halvdelen af sin arbejdsuge som standinchef i de spæde virksomheder, indtil det hele er på plads, fortæller han. Ellers er han ikke meget for at fremhæve sig selv. Når han siger »vi«, mener han Sequoia Capital, men man kan roligt regne med, at det »vi« meget ofte er lig med Michael Moritz.

»Vi investerer i nye firmaer, og vi er ofte de første seriøse forretningspartnere for talentfulde iværksættere. De er i 20’erne, på vej ud på en vej, der nogle gange vender en hel industri på hovedet. De er kloge, fantasifulde mennesker med drive, ofte følelsesmæssigt skrøbelige og med temperament. Vi må bruge overtalelsesevner, motivation, fornuftig rådgivning og humor til at hjælpe dem.« Ud over et massivt afkast i dollars får den gamle investor til gengæld en indsprøjtning af evig ungdom. »En investeringspartner med en ­forkærlighed for risikovillig kapital er gennemsyret af den evige ungdoms muligheder. Hans jagt på succes og at være førende på markedet betyder kontinuerlige partnerskaber med unge virksomhedsstiftere, der er ivrige ­efter at sætte deres aftryk med en ny ide. Vi har den luksus altid at blive på den unge side.« Michael Moritz og Sequoia Capitals tætte samarbejder med unge iværksættere har skabt virksomheder, som nu er næsten 1,5 billioner dollars værd. Det er mere, end nogen anden privat investeringsvirksomhed

»Vi investerer i nye firmaer, og vi er ofte de første seriøse forretningspartnere for talentfulde iværksættere.«

FOTO: SCANPIX/ANTARA FOTO

14

Sergey Brin

Google

Sergey Brin og Larry Page testede deres søgemaskine på Stanford University, inden de stiftede Google Inc i en vens garage i Californien. Brin og Page kom fra det idealistiske og akademiske miljø, som en stor del af internettets første pionerer tilhørte. Og de følte, at de forrådte Google-ånden med de kommercielle bannerreklamer og pop-ups. Michael Moritz vidste præcis, hvordan de tænkte. Han havde selv gået på Oxford og været investor for utallige med samme baggrund som Brin og Page.

Han forstod deres forbehold og rådgav Google-stifterne til ikke at forhaste sig.

Efter et års overvejelse begyndte Google i 2000 at sælge annoncer på søgemaskinen. I dag stammer 99 procent af Googles indtægtsgrundlag fra reklamer. Google er målrettet – og med stor succes – gået efter at få del i de annoncebudgetter, der tidligere var øremærket annoncering i traditionelle medier, herunder tv-reklameblokke, tidsskrifter, telefonbøger, dagblade, etc.

Jerry Yang

Yahoo

Yahoos medstifter Jerry Yangs far døde, da Jerry var lille. Yang kom til USA fra Taiwan med sin mor og lillebror som 10-årig og uden at kunne forstå engelsk.

Yang og David Filo grundlagde Yahoo, da de gik på Stanford University i 1994, og året efter indgik de et partnerskab med Michael Moritz og Sequoia Capital. I 1995 var det samlede annoncemarked på internettet kun fire millioner dollars. Ingen tog Yahoo alvorligt.

Den gængse opfattelse i Silicon Valley var, at man ikke kunne lave en forretning med et gratis produkt.

Yahoo blev mere og mere populær, og Michael Moritz var den første, der var enig med Yang og Filo i, at Yahoo skulle være gratis. Moritz mente, at annoncering kunne blive en mulighed i fremtiden, når Yahoo fik flere og flere brugere. I 1995 forekom modellen som ren fantasi, men den skulle vise sig at være profetisk. Et år efter var firmaet børsnoteret, og Yahoo blev det første af de mest ikoniske brands på internettet.

BRIEF

marts ‘16

FOTO: SCANPIX/RICK WILKING

FIRE ER T N E TAL IKLET UDVORITZ AF M

FOTO: SCANPIX/ALBERT GEA

Jan Koum

WhatsApp

WhatsApps medstifter Jan Koum kom fra Yahoo og har en baggrund, der minder om Jerry Yangs.

Koum er jødisk (ligesom Michael Moritz selv) og flygtede sammen med sin mor og bedstemor på grund af etniske forfølgelser fra Ukraine til Californien i 1992. De var fattige, og Jan og hans mor måtte stå i kø uden for socialkontoret i Mountain View for at hente deres ugentlige madkuponer. »Da Jan i februar 2014 underskrev salget af sin virksomhed til Facebook for 19 mia. dollars, skete det uden for denne bygning i Mountain View. Der var en intens og emotionel symbolik forbundet med det sted, Jan havde valgt.« WhatsApp er en gratis softwareapplikation udviklet til smartphones. Ud over sms-funktionen kan applikationen bruges til at danne gruppechat, sende billeder, video- og lydmediebeskeder imellem brugerne på tværs af platforme. Efter at den blev købt af Facebook i 2014, blev appen den mest populære beskedtjeneste-app i verden.

Børn af middelklasseforældre – Microsofts Bill ­ ates, Facebooks Mark Zuckerberg og Snapchats Evan G Spiegel – tilhører en minoritet blandt de mest succesrige teknologiske iværksættere, fortæller Moritz, som naturligvis indimellem spiser frokost med dem alle sammen, ligesom han kendte Steve Jobs. »Det er næsten en naturlov, at de mest succesrige nyetablerede virksomheder har en immigrant, en førstegenerationsamerikaner eller en person, der har en baggrund med svære betingelser. Amerika blev bygget på og af immigranter. I dag er det umuligt at stille ­Silicon Valleys appetit efter ingeniører, opfindere og videnskabsfolk med mennesker, der er født her.« Udeluk alt andet Opremsningen i begyndelsen af denne artikel – om ­underhundene, de målrettede, de utrættelige og outsiderne – er 10 år gammel og stammer fra en tekst, som Michael Moritz skrev til Sequoia Capitals hjemmeside.

Her opsummerede han den slags personligheder, som Sequoia Capital går efter at samarbejde med, dvs. skyde penge i med henblik på et afkast. »Det, jeg skrev dengang, om de typer af talenter og iværksættere, vi vil samarbejde med, gælder stadig,« siger Michael Moritz og forklarer, at drive er tæt be-

Elon Musk

PayPal

PayPal er verdens førende e-handels­tjeneste. Den har været med til at ændre måden, vi betaler på, ved at lade folk betale med deres mailadresse, og den er blevet synonym med sikker og nem online-betaling. PayPal fik fra grundlæggelsen i 1999 fødselshjælp af Michael Moritz.

En af de tre stiftere er Elon Musk, der er kendt fra Tesla Motors og SpaceX. Den sydafrikansk fødte canadiskamerikaner begyndte at programmere på sin Commodore som 12-årig i 1983. Musk blev udsat for kraftig mobning gennem sin opvækst. Han kom på hospitalet, efter at en gruppe drenge havde smidt ham ned ad en trappe og efterfølgende gennembanket ham, indtil han besvimede.

Det er denne form for modgang i opvæksten, som driver Musk og mange af hans iværksætterfæller, siger Michael Moritz.

Elon Musk startede med at lave virksomheden ZIP2, der solgte software. Da Compaq købte det børsnoterede Zip2 for 307 millioner dollars i kontanter og 34 millioner dollars i aktier, scorede Elon Musk 22 millioner dollars og grundlagde PayPal.

FOTO: SCANPIX/ODD ANDERSEN

i verden har præsteret. Michael Moritz står således bag de første, helt afgørende investeringer i firmaer som YouTube, Airbnb, Dropbox, Cisco og WhatsApp. Han har siddet i bestyrelsen i for eksempel Google, Yahoo! og PayPal. Han har tjent så mange penge, at han for nylig skænkede en mia. kroner til sit gamle universitet i Oxford. Pengene er øremærket til stipendier til studerende med talent, men uden midler.

Michael Moritz’ forældre var jødiske flygtninge fra nazi-Tyskland og kom til Wales i 1930’erne. De måtte starte forfra og arbejde hårdt for at få fodfæste i det nye land. Og når man spørger Michael Moritz, hvad talent egentlig er, nævner han hurtigt drive som mere afgørende end talent – eller det vigtigste talent i sig selv.

Hans egen opvækst var præget af nøjsomhed. Faderen underviste på Cardiff University, og tilskyndelsen til at arbejde flittigt lå både i tiden og miljøet. Moritz var en outsider, ligesom mange af de største talenter, han har arbejdet med. »Jeg fik mad hver dag, men pengene var små. Jeg var en outsider. Det er man nok, når man er fra Wales, uanset om det at være outsider betyder at være mindre privilegeret eller udenfor på anden vis. At være outsider er en fantastisk drivkraft. Silicon Valley vrimler med eksempler på denne type.«

15

slægtet med besættelse – en egenskab, som Moritz har observeret hos alle sine talenter, der er blevet til milliardforretninger i partnerskab med ham. »Hovedparten af alle iværksættere er kommet frem ved egen hjælp. Det gælder mere end noget andet sted for Silicon Valley. De har bygget sig selv op. Ingen har trænet dem til at blive det, de er. De er ikke produkter af handelshøjskoler, og de færreste af dem har arbejdet i et stort firma styret af andre. De er et produkt af deres besættelse.« Det mest ekstreme eksempel på dette brændende fokus, Moritz nogensinde er stødt på, var den unge Bill Gates. Moritz fortæller om Gates, at han købte et tv for at kunne se videoer, som inspirerede ham til at komme videre med Microsoft. For ikke at blive fristet til at se serier eller film tog Bill Gates antennestikket ud af fjernsynet. Han tog også radioen ud af sin bil, så nyheder og musik ikke forhindrede ham i at tænke på

Microsoft, når han kørte til lufthavnen. For Bill Gates gav evnen til at lukke omgivelserne ude et enormt afkast. Ligesom når Gates to gange om året isolerede sig fuldstændigt for at eliminere støjen fra verden, simpelthen forsvandt for at fordybe sig i tekniske tekster og bøger.

Bill Gates giftede sig først som 39årig, og det er måske ikke tilfældigt. På Myers-Briggs’ personlighedstest vil mange af disse talenter og iværksættere blive kategoriseret som enten indadvendte eller ekstremt indadvendte, siger Moritz. »For mange af dem er det meget svært at have øjenkontakt, holde taler for store forsamlinger og smalltalke. De vil klart hellere være sammen med en computer, en teknisk tekst eller en bog end et andet menneske. For dem er det at overvinde deres medfødte skyhed den første af mange bedrifter.« I 2012 fik Michael Moritz konstateret en sjælden sygdom, som tvang ham til at arbejde mindre. Han er nu bestyrelsesformand i Sequoia Capital, ligesom han sidder i bestyrelsen i en lang række firmaer verden over. Denne vinterdag sidder Moritz i centrum af Stockholm, hvor han er til bestyrelsesmøde i Klarna, en svensk virksomhed med speciale i e-handelstjenester. Det er nærliggende at spørge ham, om vi i Skandinavien har talent, besættelse og drive nok til at være med fremme i verdenskapløbet. »Der er gode firmaer i Danmark og Sverige. Men det er et problem for regionen, at driftighed og stræben ikke er mere værdsat her, end tilfældet er. Hvis man ser på resten af verden, især Kina, så er arbejdsdagene næsten dobbelt så lange. Der er ikke weekend og ingen ferier. De arbejder 12 måneder i stedet for 10.

Med lige meget talent som udgangspunkt hvem får så mest succes: Dem, der arbejder 10 måneder, eller dem, der arbejder 12 måneder? Det er svært at finde markeder, der er så konkurrenceprægede som teknologimarkedet i Kina. Folk arbejder simpelthen hårdere. Når du lægger det oven i det, vi kan kalde talent – dygtighed og potentiale, kreativitet og sult efter succes – bliver det en meget stærk sammensætning. I USA er der én Silicon Valley, i Kina er der nok fire.« Det sidste karaktertræk, der kendetegner forløst talent, er ifølge Moritz en del af besættelsen. Han ­mener, at de mennesker, der opnår vedvarende, markant s­ ucces, i langt højere grad kæmper mod deres eget indre end mod ydre konkurrenter. Det er et træk, som de færreste af dem selv er opmærksom på, på­ peger han. »De konkurrerer med selve ideen om perfektion. ­Ligegyldigt hvor mange salgsrekorder de har slået, hvor mange konkurrenter de har gjort det af med, ­eller hvor mange fantastiske produkter de har sat på markedet, bliver de drevet videre af ønsket om en større og mere perfekt version af deres succes. Den forførende, forjættende forestilling om perfektionen selv. Det er meget vanskeligt at opnå. For dem er storhed bare aldrig godt nok.«

»De konkurrerer med selve ideen om perfektion.«

SIR MICHAEL MORITZ er født i Cardiff, Wales i 1954. Studerede ved Oxford University og rejste i 1976 til USA, hvor han blev ansat som journalist ved det amerikanske magasin Time og mødte den unge Steve Jobs. Moritz skrev den første bog om Apple, The Little Kingdom: The Private Story of Apple Computer. I 1986 kom han til Sequoia Capital i Silicon Valley, Californien. Han blev investor og sidenhen multimilliardær. Moritz var også medforfatter på en bog om Chryslers berømte turnaround i 1980’erne. Han bor i dag i San Francisco med sin hustru, romanforfatteren Harriet Heyman.

16

BRIEF

marts ‘16

Mønten

brief går tæt på penge fra hele verden.

AF ANDERS RYEHAUGE

Det er tungt at have talent

NATIONALMUSEET/FOTOGRAF LENNART LARSEN

Hvis du havde talent i det gamle Grækenland, var du rig. For en talent var det samme som 6.000 drakmer.

I dag er drakmen afløst af euroen, men sidste år forsøgte den græske regering at genindføre mønten, som man forbandt med landets stolte historie.

Drakmen er måske den mønt i verdenshistorien, der har eksisteret i længst tid. Den blev brugt helt tilbage i år 1100 før vor tid og var dengang bare en klump bronze, kobber eller jern, der kunne bruges som betaling. Herefter udviklede den sig til en decideret møntfod med de gamle guder portrætteret på forsiden. Drakmen overlevede som møntfod i næsten 1.000 år, indtil romerne erobrede Grækenland og indførte deres egne mønter. Først i 1832 kom drakmen tilbage, tre år efter at det moderne Grækenland var blevet etableret, som tegn på en ny storhedstid.

Efter at den græske regering byttede drakmen ud med euroen i 2001, begyndte økonomien at gå ned ad bakke. For nylig kom det frem, at den græske regering forsøgte at genetablere drakmen, da de var tættest på at gå konkurs i 2015.

KRIGSGUDINDEN ATHENE På forsiden af denne sølvdrakme fra år cirka 400 før vor tid finder man visdommens gudinde, Athene.

Myten fortæller, at hun blev født ud af Zeus’ hoved og var iført fuld udrustning fra start. Hun var gudinde for krigsstrategi i den græske myto­ logi og blev Athens skytsgudinde.

På mønten bærer hun en klassisk krigshjelm fra antikkens Grækenland, der er dekoreret med olivenblade.

Talent (via latin talentum fra græsk talanton ’vægt, lod’) var en vægtenhed, som anvendtes i oldtiden af blandt andre babylonier­ ne, grækerne og israelitterne. En talent svarede til 6.000 drakmer. Billedet her viser en drakme.

DEN VISE UGLE Uglen er faktisk ikke et særlig begavet dyr, men blev betragtet som vis af de gamle grækere. I antikkens Grækenland var uglen nemlig Athenes fugl, og fordi hun stod for visdom og lærdom, kom de samme kvaliteter til at hænge ved uglen.

Og det har de gjort lige siden.

Det er derfor, at uglen i dag både pryder logoer for bogklubber og er det klogeste af alle dyr i Hundredemeterskoven i Peter Plys.

EN HÅNDFULD Drakme kommer fra det græske udtryk , der betyder ‘at gribe’. Derfor blev drakmen som måleenhed symbol på ’en håndfuld’. Helt konkret svarede det til værdien af seks oboler – den mindre møntfod. Altså en håndfuld obolmønter. En drakme vejede 4,3 gram, men der var også de større udgaver didrakme, tetradrakme og dekadrakme. Mønterne fandtes enten i guld, sølv eller bronze.

6.000 DRAKMER Det er med at holde tungen lige i munden, når man snakker om talent i oldtidens Grækenland.

En talent svarede til cirka 26 kilo eller 6.000 af de drakmer, som er afbildet her. Amerikanske økonomer har regnet sig frem til, at en talent guld nok er lidt over to millioner danske kroner.

Kilder: Den Store Danske, The Guardian, Ribe Katedralskole, NBB Museum.

17

TEMA

Talentudvikling

En af Danmarks største tænkere, Søren Kierkegaard, ville sandsynligvis have været skeptisk over for det moderne menneskes dyrkelse af talenter. For dit talent definerer dig ikke som menneske. Men hvis du har et talent, skal du turde bruge det.

AF CHRISTIAN MOHR BOISEN ILLUSTRATION LARS VEGAS NIELSEN

Du skal D

et 21. århundredes største tv-succes, X Factor, har hver fredag siden januar sammen med millioner af danskere dyrket en eneste ting: at finde det store talent, den uslebne diamant, der kan blive foldet ud på den store scene. Voice Junior, Danmark har ta­ lent og Den store bagedyst hedder nogle af de andre meget populære talentkonkurrencer i disse år. Vi ser ned på talentløshed. Vi begræder spildt talent. Og vi tilbeder ægte talent, som om det var noget guddommeligt.

Begrebet talent har faktisk også noget med Vorherre at gøre. Når vi bruger ordet talent om særlige evner og potentialer, skyldes det nemlig lignelsen om de betroede talenter, som Jesus fortæller i Matthæus­evangeliet.

Den handler om en herremand, der rejser til udlandet og betror sine tjenere formuen – angivet i ’talenter’, som var en møntenhed i oldtidens middelhavsregion.

Da herremanden kommer tilbage, roser han de to tjenere, der har fået hans penge til at yngle. Men den tjener, der blot har gravet sin mønt ned for at passe på, at der ikke skete noget med den, får en seriøs overhaling og besked på at give sin ene mønt til tjeneren, der ved

18

investering havde fordoblet sin formue. Lignelsen slutter: »For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har«. Det er det, der i sproget er kommet til at hedde matthæuseffekten.

Fortællingen tolkes som en formaning om at udvikle det, man har fået betroet, og som at herremanden, der enten belønner eller straffer derefter, er Gud. Takket være lignelsen er talent – som en gave eller en særlig evne, man skal få til at vokse – blevet en del af vores sprog og kultur. Vores største tænker, Søren Kierke­ gaard, bruger ofte lignelsen om de betroede talenter, ­siger Pia Søltoft, en af verdens førende Kierkegaardeksperter og lektor i etik og religionsfilosofi ved Københavns Universitet: »Han radikaliserer den urimelighed, der synes at ligge i, at den, der allerede har meget, skal få mere, mens den, der er forsigtig, fratages alt. Kierkegaard synes dog ikke, det er urimeligt. Han tillader sig endda at digte en fjerde tjener ind i lignelsen. Denne tjener investerer også de penge, der er ham betroet, men taber

BRIEF

marts ‘16

turde 19

FOTO: TORBEN NIELSEN

hele sin investering. Her siger Kierkegaard, at selv denne tjener, der har tabt alt, står stærkere end ham, der blot gravede sin mønt ned.« Har man ifølge kristendommen og Kierkegaard en for­ pligtelse til at bruge sit talent? »For Kierkegaard er pointen med lignelsen i Matthæusevangeliet, at den sætter modet i højsædet. Modet til at vove. Vove at gøre noget med det, man har fået betroet. Bruge sit talent. Man skal turde gøre noget med det, man har fået skænket. Han siger ikke, at det er en pligt at bruge sit talent, eftersom talent er total tilfældigt, uanset om vi mener, det skyldes en biologisk eller en guddommelig gave. Nogle har det, nogle har det ikke. For Kierkegaard er det ikke ens talent, der definerer den, man er. Som han skriver i Enten-Eller, er det ’lige latterligt, om man vil elskes, fordi man er det bedste Hoved, det største Talent, den genialeste Kunstner i sin Tid, eller fordi man paa sin Hage conserverer det ’skjønneste Fipskæg’ ’. Det, det handler om, er, hvordan man forholder sig til det, man har fået skænket.

Et talent er ’noget betroet’ i betydningen noget, man ikke skylder sig selv.

Man er ikke selv ophav til sit talent.« Især blandt unge mennesker synes der i disse år at være en særlig optagethed af at have et særligt talent. Også talent for at blive kendt, herunder at få mange følgere på Instagram og andre sociale medier. Hvad ville Kierkegaard sige til, at vores tid er så vild med talent, og at de mest sete tv-pro­ grammer handler om netop talent? »Talent kan gøre det enkelte menneske i stand til at præstere noget overordentligt eller usædvanligt.

Men det er ikke i det store eller overordentlige, den menneskelige udfordring ligger, siger Kierkegaard. Det er derimod i det almindelige, i den daglige gøren og væren sig selv, at den etiske opgave ligger for ethvert menneske – både dem med talent og dem uden. Og det er denne opgave, som dyrkelsen af talentet kan skygge for. Det er måske særlig udtalt i dag, hvor vi søger og dyrker talentet i alle sammenhænge og ikke blot inden for underholdningsindustrien, men også inden for erhvervslivet og uddannelsessystemet.« Er et spildt talent en synd? »For Kierkegaard er talentet ikke en latent kerne, som man skal udfolde for at blive sig selv. Talentet er en guddommelig nåde, i den forstand at det kan for-

»Et talent er ikke noget værd, hvis man ikke forholder sig til sig selv som andet og mere end talentfuld. Man er ikke sit talent. Man har måske talent, men man er så meget mere.« PIA SØLTOFT, LEKTOR I ETIK OG RELIGIONSFILOSOFI

søde tilværelsen, ikke bare for den talentfulde, men også for dem, der kan nyde den talentfuldes frembringelser. Men et talent er ikke noget værd, hvis man ikke forholder sig til sig selv som andet og mere end talentfuld. Man er ikke sit talent. Man har måske talent, men man er så meget mere. Det er en etisk indsigt, der er særlig vigtig at holde sig for øje i en tid som vores, der dyrker talentet som en gud. For indeholdt i dagens dyrkelse af talentet ligger jo også den forfærdelige og fortvivlende tanke, at har man det ikke, talentet, så er man ikke noget.« Har alle mennesker et talent ifølge Kierkegaard? »Nej, men enhver har et kald, ifølge Kierkegaard. Et kald er et gammelt udtryk, der dækket fornemmelsen af at føle sig kaldet – af Gud eller sit talent – til at gøre noget særligt for menneskeheden. For Kierkegaard dækker udtrykket kald det, at der er en opgave i livet for ethvert menneske. Hvis det kun var de talentfulde mennesker, der havde et kald, hvad så med resten af os? Kierkegaards tanke er, at ethvert menneske har et kald, men det finder man kun ud af ved at forholde sig til sig selv – ikke ved bevidstløst at dyrke sit talent.

Det er let nok at gøre det, man er god til, langt vanskelige at finde ud af, hvem man er!« Har lignelsen om de betroede talenter haft indflydelse på vores ambitionsniveau og stræben? »Ja og nej. På den ene side lever vi i Danmark med janteloven. Janteloven er ikke god til talent. På den anden side ligger det både i lignelsen og i dagens tidsånd, at man ’ikke skal sætte sit lys under en skæppe’, en anden bibelsk formulering fra Matthæusevangeliet (Matt. 5,15), som kan tolkes i den modsatte retning, nemlig at man bør dyrke sit talent frem for at fortrænge det. Vi mennesker har altid set op til de talentfulde og nydt at se et talent udvikle sig. Janteloven skyldes misundelse, og det er, siger Kierkegaard, blot en skjult beundring. Vi beundrer talentet. Ja, ofte mere end det. Vi føler os berørt af det. Selv voksne mænd græder til X Factor! Hvorfor gør de og vi det?

Når vi møder det store, det sublime, vækker det en ærefrygt i os. Talentet viser os, at der er noget, der bryder hverdagen. Vi får lov at se en flig af evigheden midt i endeligheden, og det berører os. Og især bliver vi rørt, når vi hører talentet komme fra en strube, der sidder på et menneske, der måske er mindre ­heldigt stillet i livet. Så forekommer talentet endnu større, og vi berøres af det, fordi vi ­oplever det forrygende forunderlige en fesen fredag aften.«

»Når vi møder det store, det sublime, vækker det en ærefrygt i os.«

20

BRIEF

marts ‘16

21 NR.

INDBLIK I NORDEA PRIVATE BANKINGS VERDEN. DINE R ÅDGIVERE PÅ ARBEJDE.

marts 2016

Regnskabets time · 26

Guide til årsopgørelsen Kåret til bedste bank · 31

Euromoney 2016

Tre talenter i Nordea s.22

Tæt på arvingerne

s. 28

Historien om Nordea Forvaltning

21

AF METTE WALLACH FOTO JACOB NIELSEN

En investering i fremtiden Nordea arbejder målrettet på at udvikle de medarbejdere, som har potentiale til at få topposter i banken. brief går tæt på Mikkel, Mads og Marie, som har været gennem Nordeas talentprogram, Young Significant Talents, og som i dag bestrider nøglejobs i koncernen.

Young Significant Talents (YST) Lanceret i 2009 med det formål at identificere bankens ledelsestalenter, som kan komme til at beklæde absolutte topposter i fremtiden. Deltagerne må højst være 37 år. Indtil videre har 50 talenter deltaget i programmet, som varer 24 måneder.

Svenske Patrik Birgander er ansvarlig for Young Significant Talents og føler sig privilegeret over at få lov til at arbejde med nogle af de mest motiverede mennesker i banken.

Hvad kigger du efter hos en kandidat? »Vi er ude efter folk, som er villige til at investere i en

22

karriere i Nordea. Det er ikke nok at være meget kvik eller hårdtarbejdende.

Vi udvælger kandidaterne baseret på en række forskellige egenskaber som f.eks. lederegenskaber og evnen til at agere som en rolle­ model.« Hvad får Nordea ud af det? »YST er en langsigtet investering for Nordea. Det er det vigtigste, vi gør, for at sikre

os, at vi har en stærk pipeline af ledertalenter til fremtidige topjobs. Nogle af dem går måske ikke hele vejen. Men jeg tror på, at programmet skaber en kerne af fremtidige ledere, som kan være frontløbere i forhold til Nordeas kultur og værdier.« Vil vi en dag komme til at se en CEO, som er rekrutteret fra YSTprogrammet? »Det håber jeg så sandelig«.

BRIEF

marts ‘16

Mads Skovlund Petersen betegner sig selv som en udvikler. Han gennemførte YST som en af de første i 2009.

Den ærlige Mads Skovlund Pedersen · 38 år · Startede i YST som en af de første i 2009. Efter YST og tre år i Nordea 24/7 blev han Deputy Head of Banking Denmark.

Sammen med en kollega har han ansvaret for Nordeas 1,8 mio. privatkunder i Danmark.

»Jeg trives bedst i udviklingsfasen og er god til at stå på en ølkasse og dirigere retningen. For mig skal jobbet være en udfordring. Min interesse ligger i udvikling, og drift er ikke min primære force. Jeg arbejder bedst med mange ideer i luften, hvor ikke alle behøver at blive til noget. Derfor er det vigtigt, at jeg hele tiden samarbejder med gode driftsfolk. Ellers bliver det hele bare luftkasteller. Det er i kombinationen af konstant udvikling og stabil drift, at en a­ fdeling performer bedst.

Noget, der betød meget for mig i YST, var, da vi skulle skrive en sætning, der repræsenterede ens vær-

dier. Jeg startede med at skrive den i 2010, men jeg blev først tilfreds med den sidste år. Jeg læser sætningen op for mig selv, når jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal handle i en bestemt situation. En af værdierne er ærlighed. Så når jeg f.eks. får at vide, at jeg er dygtig, betyder det ikke lige så meget, som når jeg får at vide, at jeg er ærlig. For ærlighed er kerneværdien for mig.« Mads er mest stolt af: At have været med til at udvikle vores callcenter, ­Nordea 24/7, til en enhed, der laver flotte resultater og hjælper vores kunder døgnet rundt 365 dage om året – og at have bidraget til, at Nordea nu har virtuelle filialer, hvor kunderne kan klare alle deres bankforretninger fra deres sofa alle ugens syv dage.

23

Marie Smidt beskriver sig selv som en leder, der er god til at optimere samspillet i et team. Hun var med i YST i 2013.

Den ambitiøse

24

Marie Smidt · 34 år · Begyndte i YST i 2013. Var i Business Development før og er nu Head of Content and Communication, med ansvar for intern og ekstern kommunikation, presse, kundemateriale, digital kommunikation og marketingindhold inden for Investering, Opsparing og Pension.

værktøjer, jeg fik med fra YST. Vi lærte f.eks., hvordan man skal håndtere og lede i pressede situationer, hvordan man håndterer forskellige former for konflikter, og hvordan man bedst muligt passer på sig selv, når man arbejder en del.«

»Jeg har god forståelse for den menneskelige side i ­ledelse. Jeg kan navigere i medarbejdergruppens dynamikker og få et team til at spille sammen. Gennem YST blev jeg bekræftet i, at det også er her, mine ­styrker ligger. Når jeg kan få det bedste ud af alle mine medarbejdere, så hver især føler, at de yder deres ypperste, bliver vi som afdeling mere motiveret og bedre rustet til opgaven.

Jeg har altid været ambitiøs, og jeg går derfor altid efter opgaver, der udfordrer mig. I mit job har jeg ­direkte kunnet bruge nogle af de ledelsesmæssige

Marie er mest stolt af: Skabelsen af en velfungerende Content & Communication-afdeling, der har kompetencer inden for alle ­facetter af kommunikation og indhold, der gør, at vi på bedste vis kan imødekomme vores kunders behov – og vellykket kommunikation med vores Private ­Banking-kunder i forbindelse med markedsuro og mindre kriser på de finansielle markeder. Succes med webinars, dvs. onlinemøder, hvor kunderne har mulighed for at møde eksperter.

BRIEF

marts ‘16

Mikkel Rørvig mener, at en af hans vigtigste opgaver er at sætte retning for sin enhed. Han var med i YST i 2013.

Netværkeren Mikkel Rørvig · 32 år · Young Significant Talent årgang 2013. Har været ansat i en række af Nordeas forretnings­områder og rådgiver for flere af Nordeas direktører.

I dag Leder af Product Strategy & Approval, som udvælger de investerings- og opsparingsprodukter, Nordea tilbyder kunder i Private Banking i hele Norden.

»Young Significant Talents er blandt andet med til at skabe et netværk for bankens fremtidige ledere. For nylig holdt jeg møde om et kommende projekt med en fra en anden YST-årgang, og vi faldt i hak med det samme, og i sidste ende gør det projektet mere effektivt. Jeg tager det udvidede netværk med mig. Det er guld værd. Jeg er nu leder for en enhed, som består af nogle af de skarpeste inden for deres felt. Min fornemmeste opgave er at sætte retningen for enheden. Denne kombination gør, at mine kolleger og jeg kan levere de bedste produkter i branchen

– det er i hvert fald vores ambition. YST har givet mig mulighed for at trække nogle dage ud af kalenderen og fokusere på min personlige udvikling. I dag har jeg en ­dybere indsigt i, hvad jeg kan tilbyde, og hvor jeg behøver at udvikle mig. Det gør mig til en bedre leder.« Mikkel er mest stolt af: At være en del af en ny slagkraftig nordisk produktenhed, som udnytter hinandens kompetencer på tværs af de fire nordiske lande – en styrke og bredde, som forhåbentlig også kommer vores kunder til gode.

Den løbende anerkendelse for vores produkter, blandt andet fra uafhængige parter som Morningstar, og at vi leverer produkter og løsninger til alle typer af kunder – både den sofistikerede investor med komplekse behov og dem, der foretrækker en alt-i-en løsning, hvor banken plejer kundens investering.

25

GUIDE

FOTO: SCANPIX/MADS JENSEN

Tjek din årsopgørelse AF THOMAS ENGELSMAN

Årsopgørelsen ligger klar i din skattemappe. Har du f.eks. købt eller solgt aktier, ind­betalt til din pension, omlagt dit realkreditlån eller doneret penge til velgørenhed, bør du tjekke, om tallene fra SKAT stemmer.

26

D

in årsopgørelse er dit personlige årsregnskab med det offentlige. Den viser, hvor meget du sidste år betalte i skat, og om du har penge til gode – eller evt. skal betale restskat. De fleste af oplysningerne indhenter SKAT selv hos din arbejdsgiver, din bank og dit pensionsselskab. Men der er oplysninger, som SKAT ikke har. Det kan være, hvis du har handlet visse typer af udenlandske værdipapirer, har udlejet bolig eller har et kørselsfradrag, som SKAT ikke kender til.

BRIEF

marts ‘16

8 Gevinst og tab på aktier Tjek altid, om dine gevinster eller tab på aktier er med på din årsopgørelse. Det gælder ikke mindst, hvis du har en portion ’ældre’ danske aktier, som SKAT ikke kender

kursen på, eller udenlandske aktier, som du har købt eller solgt.

Du har kun mulighed for at fratrække dit tab på aktier optaget til handel på en officiel godkendt

markedsplads (i daglig tale børsnoterede aktier), hvis du har givet SKAT oplysning om dine aktier – det sker normalt automatisk for danske aktier.

8 Lagerbeskattede værdipapirer Gevinst og tab på lagerbeskattede investeringer skal indberettes til SKAT, også selvom du ikke har handlet dem i løbet af året. Som en hjælp til at udfylde din årsopgø-

relse modtager du en oversigt fra os over dine lagerbeskattede værdi­papirer udstedt af Nordea og ­vores samarbejdspartnere. På ­Nordeas hjemmeside finder du en

vejledning til, hvordan du udfylder årsopgørelsen med dine lagerbeskattede værdipapirer.

Læs mere på nordea.dk/lagerbeskatning

8 Indbetal korrekt til pensionen Du får fradrag for indbetalinger til ratepension og livrenter – i 2015 dog højst op til 51.700 kroner på private ordninger (56.195 kroner på arbejdsgiverordninger). Indbe-

taler du mere, får du ikke fradrag for den del, der overstiger loftet.

Overstiger din indbetaling loftet – hvilket er tilfældet, hvis du har indbetalt 60.000 kroner – kan din

rådgiver eller dit pensionsselskab få overført det overskydende beløb til eksempelvis en livsvarig livrente, hvor der ikke er fradragsloft.

8 Træk konvertering fra Har du konverteret dit realkreditlån i 2015, kan den såkaldte garantiprovision til banken trækkes fra i skat, men mange glemmer at ind-

berette den (rubrik 44 i årsopgørelsen). Garantiprovisionen kan bære andre navne og omfatter et gebyr for bankens garantistillelse

samt evt. renter, indtil det nye ­realkreditlån er tinglyst. Beløbet runder hurtigt 5.000 kroner.

8 Husk fradrag for donationer Har du indbetalt til velgørenhed til eksempelvis Kræftens Bekæmpelse, Børnefonden, Amnesty International eller andre organisationer, kan du få fradrag. For at få fradraget skal du tjekke, om organisationerne har indberettet beløbene til SKAT. Du kan nemlig kun

få fradrag, hvis organisationerne har indberettet dine bidrag. Du får fradrag for det indbetalte beløb.

Dog højst 15.000 kroner i alt.

Hvis dine bidrag ikke fremgår af din årsopgørelse, skal du rette henvendelse til den organisation, du har indbetalt bidragene til. Du

kan nemlig ikke selv ændre dette felt på årsopgørelsen. Husk derfor at gemme giroindbetalingskort eller andet, der kan bekræfte, at du har indbetalt beløbene. Fradrag for donationer fremgår af rubrik 55.

Bemærk: Ovenstående liste er ikke udtømmende og skal ikke betragtes som individuel rådgivning.

27

AF METTE WALLACH OG JULIE BONDO GRAVESEN ILLUSTRATION METTE FUNCK

Mellem formuer og familier I Nordea Forvaltning sidder 21 yderst specialiserede ­med­arbejdere. En af deres opgaver er at forvalte formuerne for de mennesker, der af den ene eller anden grund ikke selv er i stand til det. Det kræver empati, professionalisme og en solid juridisk forankring. Den nye leder af Nordea Forvaltning, ­Birgitte Mortensen, har da også en fortid som advokat.

H

un havde det fortrinligt som leder af Nordeas områdesekretariat i Roskilde. Men da jobbet som leder af Nordea Forvaltning blev slået op i januar sidste år, blev hun nødt til at søge det. »Det var lige præcis det, jeg ville,« fortæller Birgitte Mortensen, der i maj sidste år fik drømmejobbet.

Nordea Forvaltning arbejder med tre områder: båndlagt kapital, midler, der tilhører personer under værgemål, og kapital, der tilhører ikke-erhvervsdrivende fonde. Men det var især båndlagt kapital og værgemål, Birgitte Mortensen i forvejen vidste noget om qua sin fortid som advokat.

Vi er de eneste Der findes 10 forvaltningsafdelinger i Danmark. En af dem ligger i Nordea og beskæftiger 21 mennesker. Oprindelig bestyrede den offentlige institution Overformynderiet båndlagt tvangsarv for myndige arvinger og midler, som tilhørte umyndige. Men efterhånden blev Overformynderiets opgaver ændret. Med en ændring af arveloven blev det overladt til bankernes forvaltningsafdelinger at bestyre båndlagt tvangsarv for myndige arvinger. ­Afdelingerne blev godkendt af Justitsministeriet, og siden 1964 har Nordea Forvaltning (dengang Privatbanken i Kjøbenhavn) varetaget opgaven. I 1981 blev myndighedsloven ændret, og siden da

28

har Nordea Forvaltning bestyret midler, der tilhører mindreårige og voksne under værgemål.

Nordea Forvaltning arbejder altså med et kundesegment, som ingen andre i banken har med at gøre, og andre medarbejdere i Nordea hører ikke så meget om forvaltningsafdelingen til daglig. »Vi er meget specialiserede. De særregler, vi har, arbejder man ikke med andre steder i Nordea. Mens andre specialistafdelinger i Nordea har pendanter rundtomkring, er forvaltningsafdelingen samlet ét sted. Som min forgænger sagde til mig: ’Birgitte, vi er de eneste’,« siger Birgitte Mortensen og forklarer, hvordan Nordea Forvaltning arbejder med det ene af de tre områder, nemlig værgemål. »Man kan søge om at få etableret værgemål, hvis man f.eks. har hjulpet en ældre slægtning med økonomien, og man oplever et behov for, at ordningen bliver formaliseret. Det kan måske være, fordi man ønsker at undgå, at der bliver stillet spørgsmål til ens dispositioner.« Der er både private værger, såsom familiemedlemmer, og faste værger, som typisk er advokater, der lever af at arbejde som værger. Langt de fleste voksne under værgemål er myndige, men de har brug for en værge til at administrere deres økonomi. Og det er værgen, som Nordea Forvaltning har kontakt til.

BRIEF

marts ‘16

29

Kunderne gør indtryk Gennem kontakten til værgerne får Birgitte Mortensen og hendes afdeling indsigt i mange forskellige menneskeskæbner. »Det stiller enormt store krav til den enkelte medarbejders empati og forståelse. Kunderne kommer til at påvirke én, men vi skal kunne hjælpe og holde den professionelle distance,« siger hun.

En af de situationer, der gør særligt indtryk på Birgitte Mortensen, er, når forældre pludselig bliver bevidste om deres rolle som værge for deres børn.

At man som forældre er værge for sine børn, tænker de færreste over i hverdagen. Men hvis et barn kommer ud for en ulykke, kan der pludselig være en forsikringssum at forholde sig til. Eller hvis hospitalet under en fødsel laver en fejl, kan der blive udbetalt en erstatning. I begge tilfælde skal Nordea Forvaltning stå klar med sin ekspertise. »Ens rolle som forældre kan med et slag ændres, hvis man pludselig skal forholde sig til en formue.

For forældrene er det jo hverdagen, det nære og de traumatiske oplevelser, som fylder. Derfor skal vi hjælpe dem med økonomien,« siger Birgitte Mortensen.

FONDE Nordea Forvaltning bestyrer også kapital, der tilhører fonde. Når man stifter en fond, udskiller man uigenkaldeligt fondens formue fra sin egen formue. I fondens vedtægter beskrives fondens formål, og det er via vedtægten muligt at styre udbetalinger fra fonden. Fonde stiftes f.eks. som familiefonde, hvor stifteren ønsker at tilgodese efterkommere eller almenvelgørende formål som f.eks. forskning, kulturelle formål, større NGO’ers arbejde og studierejser – her ses ofte en relation mellem stifteren og fondens hovedformål. Betegnelsen legat benyttes typisk, når formålet er at uddele penge til mindrebemidlede personer. Nordea Forvaltning bistår fonde med udbetalinger, regnskab, revision og skattemæssige forhold. »Fondene ligger i forvaltningsafdelingen, fordi der er nogle økonomiske fordele i at drive en fond, og der er mange særregler, man skal tage hensyn til. Lovgivningen tilskriver, at en almennyttig fond skal ligge i en forvaltningsafdeling. Og det betyder, at vi har tilsynspligt over for myndighederne,« siger Birgitte Mortensen.

30

FOTO: JACOB NIELSEN

Med sin organisatoriske placering i Private ­ anking kan Nordea Forvaltning tilbyde værgemålsB kunderne investeringsrådgivning i et Private Banking-setup.

Birgitte Mortensen har været leder af Nordea Forvaltning siden maj 2015. Hun er født i 1963, blev cand.jur. i 1987 og har en lederuddannelse fra DISPUK. Hun kommer oprindelig fra ­advokatbranchen, hvor hun også har været medhjælper ved skifteretten. Siden 2001 har hun arbejdet med ledelse. Hun bor i Gilleleje med sin mand og sin søn.

BÅNDLAGTE KAPITALER Typisk sker en båndlæggelse ud fra et ønske om, at arvingen først får adgang til kapitalen, når vedkommende har nået en vis alder. En båndlæggelse indebærer, at arvingen ikke kan råde over kapitalen, så længe båndlæggelsen varer – men alene hæve renterne. Båndlagt arv er kreditorbeskyttet og som udgangspunkt det, man kalder kombinationssæreje, der begunstiger ægtefællen. Tvangsarv kan båndlægges, indtil arvingen fylder 25 år, hvorimod friarv kan båndlægges uden tidsbegrænsning.

Det er muligt også at båndlægge gaver, og båndlagte gaver kan være et fint alternativ til en børne- eller børnebørnsopsparing. Der er intet loft over en gaves størrelse, og giveren kan frit vælge, hvordan kapitalen skal investeres, hvilke muligheder der skal være for frigivelse af

kapital, og hvor længe båndlæggelsen skal vare. Området er ikke lovreguleret og følger reglerne for båndlagt arv. »I Nordea Forvaltning har vi lang erfaring med at bistå vores kunder med at bestyre båndlagte kapitaler, og vores specialister står til rådighed for sparring med kunderne.

Vi kan sætte tanker i gang hos kunden, så kunden sikrer sig, at det hele er tænkt igennem, før testamentet underskrives.

Det kan f.eks. være afklaring af spørgsmål som: Hvor lang tid skal der båndlægges?

Hvorfor vil de båndlægge? Og er der bestemte forhold i sagen, der skal nedskrives specifikt? Vi ser mange testamenter, og der er stor forskel på, hvor detaljerede de er.

Vi kan klæde kunderne på, så de er godt forberedte til mødet med deres advokat,« siger Birgitte Mortensen.

BRIEF

marts ‘16

Bedst inden for Private Banking Det britiske finansmagasin Euromoney ­tildelte i februar Nordea prisen som den ­bedste bank inden for Private Banking i ­Danmark. Forklaringen ligger blandt andet i ­Nordeas stærke relationer med kunderne.

AF JESPER MØRCK

I februar modtog Nordea Private Banking en flot pris som bedste bank inden for Private Banking i Danmark. Prisen uddeles af det uafhængige engelske finansmagasin Euromoney. Den er baseret på vurderinger fra en række af finanssektorens aktører og ­ledende medarbejdere inden for Private Banking. Topplaceringen kommer efter et år med betydelig tilgang af nye kunder i Private Banking.

Den danske topplacering vækker glæde hos Hans Henrik Klestrup, direktør for Private Banking i Danmark. »Vi har grund til at være meget stolte over den internationale anerkendelse fra Euromoney. Vi får prisen takket være den store indsats fra alle i Nordea Private Banking. Det her er i høj grad et resultat af god rådgivning og stærke relationer til kunderne – noget vi vil fortsætte med at udvikle på i år,« siger Hans Henrik Klestrup.

Et af de konkrete eksempler på Private Bankings rådgivning er, at banken siden ­begyndelsen af 2015 har brugt webinars som et værktøj til at orientere kunderne om udviklingen, f.eks. på de finansielle markeder. Interessen for disse webinars har lige siden været stigende, og i januar i år deltog mere end 2.000 kunder i fire web­inars, hvor markeds­euroen var på dagsordenen. »Webinars fungerer rigtig godt som en første bølge i vores kommunikations-

indsats med kunderne, og bagefter følger vi op med telefonsamtaler og e-mails, så kunderne hele tiden føler sig trygge,« siger Hans Henrik Klestrup, som modtog prisen i London.

Senior private banking rådgiver Karina Heegaard var stolt over at være med i London. »Jeg modtog prisen på vegne af alle mine kolleger i Nordea Private Banking.

Hvis vi går nogle år tilbage, har vi jo været igennem en turbulent tid. Men vi og vores

kunder er kommet godt ud på den anden side af finanskrisen. Prisen er en aner­ kendelse af vores indsats,« siger Karina Hee­gaard.

Nordea Private Banking rangerer blandt de 20 største Private Banking-enheder i Europa. Den er førende i Norden med 90 mia. euro i kapital under forvaltning og ca. 115.000 kunder, som bliver betjent af 900 rådgivere i 80 filialer.

18. februar modtog fire repræsentanter fra Nordea Private Banking en glasstatuette for placeringen som ­bedste bank inden for Private Banking i Danmark. Nordea modtog også priser for bedste Private Banking bank i Norden og B ­ altikum. Her ses blandt nordiske og baltiske kolleger: Karina Heegaard (nr 4 fra venstre), Jørgen Hvid Jensen (nr 5), Hans Henrik Klestrup (nr 9) og Camilla Jørgensen (nr 10).

31

Den europæiske bison indtager i disse år Bornholm. Den vejer omkring et ton ligesom sin mere berømte amerikanske fætter. Men der er markante forskelle på de to. Hvor den amerikanske bison mest opholder sig på den åbne steppe, er den europæiske mere et skovdyr. Den amerikanske bison har også et væsentligt større hoved, som den typisk har helt nede ved jorden som en bulldozer.

32

BRIEF

marts ‘16

Tilbage til fremtiden Bornholm har fået bisonokser, og elgen har indtaget Nordjylland.

Der sker ting og sager i Danmark – og hele Europa – i disse år.

Man kalder det rewilding, men det handler ikke kun om at genskabe noget, der engang var. Det handler om at sikre fremtidens biodiversitet.

AF TOMMY HEISZ FOTO LARS GEJL

S

»

å … nu triller vi ind i Jurassic Park,« ­siger Michael Stoltze lavmælt, mens han med begge hænder placeret øverst på rattet styrer bilen roligt og sikkert over den hullede og pletvist snedækkede landevej.

Skoven omkring os er indhyllet i dis, og en kold vinterregn drypper stille mod bilens forrude. Vi passerer et skilt. På afstand ­lignede det et helt almindeligt advarselsskilt ved en dansk landevej. Men dyret, der er afbildet derpå, ligner ikke ­noget, der hører hjemme her. I hvert fald ikke længere.

For godt 10.000 år siden trampede bisonoksen rundt i det, vi i dag kalder Danmark. Så forsvandt den som så mange andre af de store dyr på disse kanter. Men for tre et halvt år siden blev en flok på syv bisoner sat ud her i Almindingen på Bornholm, en af Danmarks største skove. Som et forsøg på ­rewilding – at genskabe noget i naturen, der engang var. Et fænomen, der både i Danmark og i resten af Europa vinder kraftigt frem i disse år.

Som naturformidler, biolog og born­ holmer har Michael Stoltze fulgt de store bisoner på tæt hold. Derfor er det ham,

der denne råkolde vinterformiddag sidder bag rattet, mens vi triller ind i det, han spøgefuldt kalder for Jurassic Park. Vi skal en tur tilbage i tiden.

Hele tiden sidder han med hovedet langt fremme mod forruden, spejdende ud over landskabet. Når han ser noget, der ligner en bison, sagtner han farten. »Se, der er han!« udbryder han og peger mod en lysning.

Og der står han. Tyren. Med sit enorme hoved og det karakteristiske overdrevne svaj i ryggen mod den spinkle bagkrop. Han ligner, som Michael Stoltze selv formulerer det, »noget, der er trådt direkte ud af et hulemaleri«.

Så godt som uddød Det var egentlig sommerfugle og vårfluer, der var Michael Stoltzes speciale. Han har været på adskillige feltture til Afrika for at studere de små væsener. Nu har hans karriereveje altså ført ham til dyr af en helt anden kaliber. Og fascinationen af dem er mindst lige så stor:

Naturvejleder Michael Stoltze er oprindeligt bornholmer. Nu er han flyttet tilbage til sin fødeø for at hjælpe den oprindelige natur på vej i et af landets største rewilding-projekter.

33

Bison-integrationen på Bornholm er gået godt, viser en undersøgelse, som Center for Regional- & Turismeforskning har lavet for Naturstyrelsen. Den viser, at op mod 100.000 turister hvert år besøger Almindingen for at se de store dyr, og at turisterne bruger 2,3 mio. kroner mere, end de ellers ville gøre under besøget på øen.

TRE, DER HAR GJORT COMEBACK

GRÅSÆLEN Indtil begyndelsen af 1900-tallet var gråsælen vidt udbredt i Danmark, men intensiv bekæmpelse udryddede bestanden. I 2003 begyndte den enorme sæl igen at yngle i Danmark, og nu er der et stort antal gråsæler flere steder – blandt andet på Anholt, ved Christiansø og Rødsand ved Gedser.

bornholmske natur og belyser de konflikter, der kan opstå i forhold til omgivelserne. Senere skal dyrene måske sættes helt fri, men det er ikke afgjort endnu.

Projektet på Bornholm er blot et af mange eksempler på rewilding-tiltag i

FOTO: SCANPIX/LARS LAURSEN

ULVEN Den store mediestjerne i de seneste års rewilding i Danmark. Den kom listende over grænsen og blev efter 200 års fravær observeret første gang i Thy i 2012.

Siden er den blevet filmet, og der er flere steder i Jylland fundet DNA fra en række forskellige ulve.

FOTO: SCANPIX/JOHNNY MADSEN

34

FOTO: SCANPIX/LARS LAURSEN

»Det her er den ægte vare. Dette dyr har en fuldstændig vild historie,« fortæller han med glødende stemme. »På et tidspunkt var der kun 12 vaskeægte europæiske bisoner tilbage. Den var meget tæt på at lide samme skæbne som dinosaurerne, gejrfuglen og dronten. Og nu står den her.

Det er utroligt at tænke på.« Omkring Første Verdenskrig blev de sidste fritgående europæiske bisoner skudt. Tilbage i zoologiske haver var som nævnt kun et dusin dyr, der kunne betegnes som helt ’rene’ – som ikke var blandet med amerikansk bison. Gennem et grundigt avlsarbejde er det med møje og besvær lykkedes at genopbygge bestanden, så der i dag findes 5.000-6.000 bisoner, hvoraf godt halvdelen lever vildt i naturen, primært i Østeuropa.

På Bornholm går bisonokserne rundt i en stor indhegning på omkring 200 hektar.

Målet er at finde ud af, hvordan de trives i den danske natur og kan bidrage til det internationale avlsarbejde. Man undersøger også, hvordan de store dyr påvirker den

ELGEN Elgen blev fordrevet fra ­Danmark for ca. 5.000 år siden af vores kødsultne forfædre. Men nu vender den hjem igen. I slutningen af 2015 blev fem s­ venske elgkalve sat ud i Lille ­Vildmose, og i løbet af 2016 kommer flere til.

­ anmark de seneste år. Rewilding handler D om at genoprette naturlige processer. I Klosterheden Plantage i Vestjylland har et forsøg med bævere været en stor succes.

Og for nylig ankom de første elge til Lille Vildmose i Nordjylland. Herudover har

BRIEF

marts ‘16

Han er for mager, tyren. Bagpartiet er helt tyndt og knoklet. Han spiser okay, men har alligevel ikke taget nok på i vægt siden brunsten. Mens resten af flokken ligger i skovbunden bag ham, vandrer han roligt frem og tilbage i skovens lysning.

REWILDING Det mørkebrune skæg I 1990 introducerede den dingler ned foran, mens amerikanske miljøforkæmper munden i en monoton Dave Foreman begrebet rytme tygger drøv efter rewilding. Det byggede på morgenmaden. Indimelhans tanker om at genskabe lem skuler han lidt i vores selvforvaltende økosystemer for at dæmme op for tab af retning. Alt foregår med mangfoldighed og variation i helt rolige bevægelser. naturen. Siden har området »Vi fik oprindeligt syv fået stor bevågenhed, og dyr. En overgang var vi forskere over hele verden unoppe på 17, men to køer dersøger, hvordan teorierne og en kalv er døde, så nu kan omdannes til praksis. er vi på 14. Det er okay.

Fokus er ofte på genindførsel Der vil altid være noget af bortjagede arter af store sygdom og nogle parasitdyr, da de spiller en særlig ter. Nu må vi se, hvordan stor rolle i økosystemerne. det går med ham her,« siger Michael Stoltze.

Tyren står i udkanten af et stykke skov med udsigt over et stort åbent stykke – et landskab, der meget fint illustrerer, hvad vi egentlig skal med bisonokser i den danske natur: »Her var der tidligere graner, men de blev fældet for nogle år siden. Normalt ville der så begynde at skyde tilfældig skov op, mest birketræer. Men okserne holder ­ulven helt af sig selv meldt sin ankomst for os mennesker. Det bliver dyrenes store det nede, så stykket forbliver åbent. De flere steder i Jylland. chance.« spiser rødder, bark og grene, og de støv­ Udviklingen i Danmark er en del af en Samtidig bakkes udviklingen op af initibader her, så der nu vokser planter frem, større tendens. 18 arter af pattedyr og 19 ativer som dem på Bornholm. På en ø med som man ellers ikke ville se her.« Og netop der kan de store dyr komme til fuglearter har gjort massivt comeback i 37 kilometer til nærmeste fastlandskyst at spille en vigtig rolle i fremtidens danske Europa, kunne man for nylig læse i avisen ville bisonen af gode grunde aldrig vende natur. Tendensen går nemlig mere og mere i Information. Blandt antilbage, hvis ikke den fik retning af, at statens naturområder skal uddet losser, guldsjakaler hjælp af mennesker. Men vikle sig i en retning tættere på den oprinog ørne er på vej frem. rewilding har et stort foFONDE PASSER PÅ delige natur. Der skal ikke i så høj grad som Det sker delvist af sig kus i de fleste europæiVORES NATUR tidligere plantes og dyrkes træer fra andre selv, forklarer Jensske lande, og derfor får Fonde udgør en vigtig del af lande til senere fældning. Skovene skal være Christian Svenning, dyrene mange steder en finansieringen af rewilding varierede kulisser, som vi i vores fritid kan professor i biologi på hjælpende hånd fra menog andre naturprojekter i færdes i. Og med bisoner og andre store Aarhus Universitet: nesker.

Danmark. Bisonprojektet på dyrs hjælp kan en frit voksende skov ud»Man ser mange steBornholm er eksempelvis vikle sig i en mere spændende retning. der, at de store dyr taGodt for variationen støttet med fire mio. kroner fra »Det kan betyde rigtig meget for variager over, når vi menne»Det ser altså ikke helt Villum Fonden. Også Aage V. tionen. Helt konkret kan man her se nye sker forlader land­omgodt ud med ham …« Jensen Naturfond er en vigtig aktør i flere sammenhænge. plantearter vokse frem, fordi bisonerne råder og lader dem stå Michael Stoltze står i Fonden, som har til formål holder naturen åben. De planter kan være uberørte hen. Og tenkanten af skoven og holat øge befolkningens glæde afgørende for blandt andet sommerfugle, densen i Europa er, at der kikkerten op for øjved naturen, har blandt andet som ikke holder så meget af den tætte de bedste jorde dyrkes nene. Med bekymret opkøbt 18.000 hektar natur­ skov. De har brug for at lægge deres æg i mere intensivt, mens de mine betragter han tyren, arealer for at beskytte dem. planter, der kun kan vokse i det åbne. Måmindre egnede ikke der står i skovkanten omske kan vi på den måde få flere sommerlængere er interessante kring 100 meter væk.

35

fuglearter i Danmark med hjælp fra de store dyr,« forklarer Michael Stoltze.

Jens-Christian Svenning ser også de store dyr som et muligt aktiv i naturen: »Hvis vi bare lader skovene stå, vokser de helt til, når de store dyr mangler. Det kan man se de steder, hvor der er naturskov i Danmark. Disse steder vidner ikke om, hvordan det hele så ud for tusindvis af år siden, for dengang havde vi netop de store dyr til at holde træer og buske i ave.« En dansk elefant Ulvens comeback i Jylland har givet anledning til debat: Skal vi byde nye dyr velkommen i den danske natur, eller bør vi vise større hensyn over for fåreavlere og andre, det kan gå ud over? Udsætning af bisoner og elge i fri natur vil sandsynligvis føre lignende diskussioner med sig. Jens-Christian Svenning hilser debatten velkommen: »Det er dyr, der har været væk fra vores natur i hundred- eller tusindvis af år, og der er selvfølgelig nogle udfordringer, der skal findes praktiske løsninger på. Derfor

36

er det vigtigt at få alle problemer belyst. »Jeg kunne sagtens se for mig, at man Men sådan noget plejer at løse sig. For 10 forsøgte sig med elefanter i den danske naår siden ville de fleste nok have sagt, at vi tur. Det ville give mening. De er trængte aldrig ville få ulve i Danmark, fordi der mange af de steder, hvor de lever nu, og de ikke er plads. Men det har jo faktisk vist vil kunne spille en praktisk rolle her, hvor sig, at de fint kan leve her.« de kunne hjælpe med at skabe vigtig variaI det hele taget mener han ikke, at argution og dynamik i vores naturområder. De mentet om, at Danmark er et lille land, bør har jo levet i vores natur i millioner af år, stå alene: også under et klima som »Vi har masser af omdet nuværende, og hvorråder, der egner sig til for skulle de ikke kunne DANMARK GØR større dyr. Indien er gøre det igen?« MINDST I EU mere tætbefolket end Som de andre EU-lande har Danmark, men her kan Konstant forandring i Danmark gennem Natura der godt leve leoparder naturen 2000-aftalen forpligtet sig til og tigre.« På Bornholm har Miat gøre en ekstra indsats for Den slags dyr kommer chael Stoltze forladt skonaturbeskyttelse. Men det ser nok ikke til at løbe rundt ven igen og er kørt de få lidt sløjt ud, hvis man kigger på listen over, hvor stor en del i Rold Skov eller Dolle­ kilometer ned til den af de forskellige lande der er rup Bakker, men i Jensgamle skovriderbolig i omfattet af Natura 2000-beChristian Svennings opEkkodalen, som i dag skyttelse. Med kun 8 procent tik er der nu slet intet udgør Naturstyrelsens ligger Danmark sidst på listen. galt i at tænke store kontorer. Da han stiger Kilde: Information ­tanker, når man ser på ud af bilen, bemærker fremtiden. han ravnene, der cirkler

BRIEF

marts ‘16

I årets koldeste måneder fodrer Michael Stoltze og hans kolleger bisonerne med hø. Vinterfodring er ikke strengt nødvendig, da der formentlig er føde nok til dyrene, men de får lidt for en sikkerheds skyld. På den måde dyrker man også kontakten mellem menneske og bison, så dyrene lettere kan indfanges.

TRE, DER MÅSKE SNART VENDER HJEM

LOSSEN I Sverige og Norge er der flere tusinde af dem, og i Tyskland er den med succes blevet genindført til Harzbjergene ret tæt på Danmark.

Lossen kunne derfor genindvandre til Danmark igen – men kunne også blive genindført, som det diskuteres i Storbritannien for tiden.

Det lyder måske farligt, men det er det ikke. Så vidt vides har en los aldrig angrebet et menneske i vores del af verden.

FOTO: SCANPIX/JAKOB DALL

VILDSVINET På en måde er det allerede hjemme, men helt velkomment er det endnu ikke.

Vildsvinet uddøde i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet, og der findes derfor ingen vildtlevende bestande. Det hænder dog, at vildsvin krydser grænsen fra Tyskland.

På grund af frygt for svinepest må de skydes inden for de fastsatte jagttider.

Smitte­faren er dog nu ­vur­deret som næsten ikke­ eksisterende. Den største ­bestand af indhegnede ­vildsvin i Danmark lever i Tofte Skov i Lille Vild­mose, hvor der er omkring 150.

FOTO: SCANPIX/ANDERS TVEVAD

FOTO: SCANPIX/CLAES GRUNDSTEN

over dalen. De var her ikke for år tilbage, men nu er de vendt tilbage i stort antal.

Han konstaterer, at naturen forandrer sig konstant på den ø, der har formet ham som menneske, siden han selv udforskede skovene heromkring som dreng. Og nu er det blevet hans mission at være med til at gøre den natur så spændende som muligt. »Vi mennesker kunne jo sagtens overleve med kun meget få arter. Gennem historien har der været masser af eksempler på, at vi har udryddet dyr for selv at overleve.

Sådan et dyr som løven f.eks. Hvad skal vi dog med den? Den er en konkurrent, og så er den ovenikøbet farlig for os. Alligevel tror jeg, de fleste mennesker kan blive enige om, at vi skal arbejde for at bevare den. Det handler om etik, og så handler det om at have en spændende og varieret natur.

Moderne mennesker kan godt indse, at det gør livet bedre at leve. Derfor handler ­rewilding i mine øjne heller ikke om at vende tilbage til noget, der var engang, for sådan har det aldrig været før. Det handler om at komme hen til noget nyt.«

VILDHESTEN De var fraværende i 6.000 år, men de seneste år er vildheste vendt tilbage flere steder i Danmark. I hvert fald hesteracer, der ligger meget tæt på den oprindelige vildhest. Blandt andet på Langeland og i Dejbjerg Plantage ved Skjern, hvor hestene har haft til opgave at holde et hedeareal nede, så der ikke kommer opvækst og buske. I fremtiden kommer vi sandsynligvis til at se vildheste i mange naturområder landet over.

37

Det bobler og gærer At fermentere betyder at gære og er en flere tusind år gammel tradition. Man har traditionelt brugt det til at konservere madvarer med. Men i dag er der også andre muligheder i det. Man kan omdanne mad til at smage på helt andre måder, og man kan undgå madspild. Når man FRIRUM fermenterer, lader man egentlig bare de naturlige processer – enzymer, bakterier og gærkulturer – ændre en råvare og bringe en anden smag, struktur og holdbarhed frem i den.

Kokken og grundlæggeren af Aarstiderne A/S, Søren Ejlersen, har omdannet en gammel lade på Krogerup Avlsgaard til produktudviklingslokale. Det ligner nærmest et forsøgscenter. Her bruger han mange timer på at eksperimentere med fermentering. »Da jeg for nogle år siden besøgte den amerikanske vestkyst, hvor fermentering er rigtig stort, fik jeg lyst til at gøre noget ved det i Danmark.

Jeg prøver mig frem. Jeg har foretaget masser af mislykkede forsøg herude i laden. Men det er måden at få det ind under huden på. Det er på en måde en lidt grænseløs verden at træde ind i, fordi man kan kaste sig ud i de vildeste eksperimenter. Men på den anden side er der nogle klare regler, matematikken og formlerne. Der er nogle helt faste principper, man skal køre efter, når man fermenterer,« siger Søren Ejlersen. »Når jeg f.eks. arbejder på at udvikle en ny kraut, bruger jeg i høj grad mit kokkegen. Jeg sørger for at overholde den kemiske matematik og forsøger mig så ellers frem med det, jeg tror på vil have en god effekt. Jeg tager et lerfad, snitter kålen og afmåler den præcist med digitalvægten. Tilsætter forskellige ingredienser, som f.eks. æble, fennikelfrø og salt. Så masserer jeg kålen, indtil kålsaften driver ud af den.

Jeg bruger lang tid på netop det. Tålmodigheden er vigtig. Jeg oplever at komme i en lidt zenagtig tilstand, når jeg står og arbejder med det.

Bagefter kommer jeg det på glas. Jeg presser kålen ned i glasset og lader den blive dækket af sin egen saft. På den måde holdes kålen iltfri, og jeg sikrer mig, at der ikke går skimmel i det. Så snart glasset er forseglet, begynder fermenteringen.

Det er interessant at gå rundt og følge alle de processer, der er i gang i sådan et lokale her. Jeg har udforsket kompost og jordkvalitet og i det hele taget gået på opdagelse i de kræfter og processer, som naturen selv skaber, og hvad det kan gøre for gastronomien.«

38

BRIEF

marts ‘16

AF TOMMY HEISZ FOTO JASPER CARLBERG OG NICKY BONNE

Det tager den tid det tager Gode råvarer kræver tid. Og mod til at eksperimentere med metoderne. brief ser ind i tre magiske processer, hvor råvarer får optimale betingelser for at udvikle sig.

39

Osten vendes hver uge Temperaturen er otte grader. Luftfugtigheden 98 procent. Sådan er det konstant på Ove Bering Johansens arbejdsplads under jorden. Forholdene i de nedlagte kalkgruber ved Mønsted syd for Hjarbæk Fjord og vest for Viborg er perfekte til modning af ost. Arla har derfor lejet sig FRIRUM ind i gruberne, der ellers mest tjener som turistattraktion med 60.000 gæster årligt og bopæl for adskillige flagermus.

Her lagres grubeoste, der primært eksporteres til Tyskland. En lastbil fra Taulov Mejeri afleverer 3.000 oste ad gangen i landsbyen Mønsted, hvor Ove Bering Johansen eller hans eneste kollega dukker op med ostevognen – en lille batteribil i stil med dem, man ser i lufthavnene, med en køleanhænger på.

Vognen kan laste 600 oste, som i et adstadigt tempo trilles på vognen ad de snoede veje ned i minen. En tur på tre kilometer, før ostene er klar til lagring 38 meter under landoverfladen.

Det er over 1.000 år siden, at folk begyndte at hakke kalk fri fra undergrunden heromkring.

Efterspørgslen på kalk var stor i det næste par hundrede år, mest fordi kristendommen var kommet til landet, og der skulle bygges så mange kirker. I 1953 var det endegyldigt slut med at udvinde kalk fra gruberne.

I ostegruben er der plads til 40.000 oste. Ove og hans kollega har ikke meget med dem at gøre, og ingen af dem er mejerister. I de fire uger, ostene ligger på lager, skal de vendes en enkelt gang, det er alt. Ellers er det lagermændenes ansvar at holde opsyn med lageret og tage sig af nedfald fra lofterne, eller hvad der måtte opstå af småproblemer. »Det er et helt specielt sted at kalde sin arbejds­ plads. Tænk sig at gå rundt et sted, hvor der er håndhuggede vægge. Folk har gået rundt hernede med deres økser og hakket det hele ud, så det er kommet til at se ud på den her måde. Det giver altså en særlig atmosfære hver morgen, når man møder ind på jobbet,« siger Ove Bering Johansen.

40

BRIEF

marts ‘16

41

Vin opfører sig forskelligt Søren Hartvig Jensen er vinbonde og indehaver af ­Kelleris Vingaard ved Humlebæk i Nordsjælland.

Han ­arbejder med fadlagret rødvin i sit eget vineri.

Når druerne er plukket, kommer de op i et 1.000-liters kar.

FRIRUM »Her står de først i nogle dage og varmer lige så langsomt op, indtil gæren bliver aktiv.

I karret står det og gærer i to-tre uger, og bagefter pumper jeg det mest flydende op og samler det i en stor ståltank. Her står det, mens døde gærceller og andre stoffer bundfælder. Under gæringen står jeg flere gange om dagen og rører i det helt manuelt. Det giver en særlig føling med det hele. Vin kan opføre sig meget forskelligt, og det er noget, man skal mærke,« fortæller Søren Hartvig Jensen.

På egetræsfadene modner vinen yderligere.

Fadene er nemlig ikke 100 procent tætte, så der finder en mikro-oxidering sted, når oxygen­mole­ kylerne vandrer gennem træstrukturen. »Jeg går hele tiden og holder lidt øje med, hvordan vinen udvikler sig. Den står konstant og bundfælder lidt, og mindst én gang omstikker jeg fadene. Her suges vinen fra toppen, bundfaldet hældes ud, fadet rengøres, og vinen hældes tilbage på fadet igen og efterfyldes.

Jeg har et filtreringsanlæg, men jeg har faktisk aldrig brugt det. Jeg kan godt lide, at vinen får den tid, der skal til, for at der sker en naturlig udfældning og modning, frem for at forcere processerne med tilsatte enzymer og filtrering. Resultatet er en mere kompleks og spændende vin.

Man siger, at 80 procent af en vins kvalitet kan ledes tilbage til det, der foregår i marken, så der tilbringer jeg det meste af min tid. Jeg har 1,3 hektar med 4.200 vinstokke placeret på en sydøstvendt skråning med gunstige vækstforhold. Sommeren igennem bruger jeg rigtig mange timer på at trimme de nye frugtbærende skud og nogle gange klippe klaser af. Hovedbladene er vigtige for udvikling og modning af druerne, så de skal have optimale forhold og må ikke forstyrres af andre blade eller sideskud.

Det kræver selvfølgelig meget tid at fremstille vinen på denne måde. Men jeg tror på, at man med håndkraft og tålmodighed kan gøre vinen helt særlig.

Det har været min mission fra starten af, ligesom jeg også har været drevet af at undersøge, om ikke man kunne lave en kompleks vin på vores breddegrader.

De fleste tror, at en vin fra Danmark må være noget tyndbenet, men sådan behøver det slet ikke at være.

Vi har faktisk fine forhold til at fremstille vin her.

Man skal bare vælge de rigtige druer og den rigtige location og være omhyggelig og tålmodig nok.«

42

BRIEF

marts ‘16

43

H

vad var det, jeg så? Jeg lå søvnløs om natten og tænkte på, hvordan jeg vidste det. Men jeg kunne ikke finde svaret, og det var ved at drive mig til vanvid.« Den rutinerede, nu afdøde tennistræner Vic Braden havde en særlig evne. Hver gang han så en tenniskamp, kunne han fornemme dobbeltfejl fra spillerne, inden de rent faktisk fandt sted. I det øjeblik spilleren kastede bolden op i luften for at serve, kunne han allerede mærke, at en fejl var på vej. Det gjorde ingen forskel, om han kendte spilleren i forvejen. Ej heller, om han sad lige ved siden af eller så kampen på tv. Han begyndte at føre statistik over sine observationer. I 16 ud af 17 tilfælde forudså han dobbeltfejlene uden selv at ane, hvordan han gjorde det.

Historien om tennistræneren er med i Malcolm Gladwells Blink – en bog, hvor den canadiske journalist og forfatter undersøger, hvad mavefornemmelse er for en størrelse.

Og hvor han forsøger at fjerne den mystik, der omgærder begrebet. For i virkeligheden er det, ifølge Gladwell, slet ikke så underligt, at en mand, der har spillet og set tusindvis af tenniskampe, på den måde kan mærke, når noget er på vej til at ske, uden at kunne sætte ord på hvorfor.

Det er ganske enkelt intuition. »Der sker noget i rummet mellem viden og væren. Det sted, man kan kalde for folden mellem de to. Det er der, intuitionen ligger,« forklarer Erik Staunstrup, cand.merc. og ekstern lektor på diplomuddannelsen i ledelse på Professionshøjskolen Metropol. Han er medforfatter til bogen Når ledelse sker, der slår et slag for, at intuition tages mere alvorligt som et brugbart værktøj i moderne ledelse. At der gives plads til mavefølelsen. »Vi lever i et rationelt regime, hvor man vil måle og veje alting. Big data er blevet Gud. Det er der for så vidt ikke noget galt i, for ved hjælp af data kan vi finde ud af helt utrolige ting. Men ikke alt. Der må være et rum tilbage, hvor mennesket kan agere,« lyder det fra hans medforfatter, Christian Klinge, innovationschef i belysningsvirksomheden ÅF Lighting.

»

?

Svaret sidder i maven I en verden hvor den fornuftsbaserede analyse sætter dagsordenen, er intuition nærmest blevet et fyord.

Men uanset om vi vil det eller ej, spiller vores mavefornemmelse ind, når vi træffer store beslutninger.

Og det giver mening at lytte til den.

AF TOMMY HEISZ FOTOS: SCANPIX/DAN CALLISTER/WRITER PICTURES, NICK CUNARD, GYLDENDAL OG BO AMSTRUP M.FL.

!

Hernings ­hemmelighed En lun majaften i fjor flød champagnen i

44

BRIEF

marts ‘16

REN NEUROBIOLOGI Der er intet magisk forbundet med intuition.

Det fastslår den svenske forsker Lars-Erik Björkman i en disputats, hvor han med afsæt i hjerneforskningen har undersøgt begrebet. Den klare konklusion lyder, at mavefølelsen dannes af årelange erfaringer og opsparet viden, som tilsammen udløser en fornemmelse for, hvad der skal til at ske eller kan ske i en given situation. Jo flere varianter af lignende situationer vi har oplevet i vores liv, jo større sandsynlighed er der for, at vi vil reagere hensigtsmæssigt.

Første indtryk er vigtige Tendensen fra den midtjyske mesterklub ses også mange steder i dansk erhvervsliv.

»Intuition er summen af de erfaringer, du med din krop, dine sanser og din hjerne har gjort dig gennem hele livet.«

45

FOTO: SCANPIX/KENNETH JONASSON

Herning, mens guldkonfettien dalede over byen på den jyske hede. FC Midtjylland havde sat FC København, AaB og alle de andre superligahold på plads og sikret sig sit første danske mesterskab. Og kigger man lidt nærmere på forklaringen bag succeshistorien, finder man et godt eksempel på, hvor stor en rolle big data er kommet til at spille i dag, også inden for sportens verden.

I sommeren 2014 blev FC Midtjylland købt af den engelske rigmand, fysiker og fodboldanalytiker Matthew Benham. Han revolutionerede straks klubbens indkøbspolitik ved at bringe analyseredskabet Smart­ odds i spil. Systemet er udviklet til at overgå bookmakernes evne til at forudsige fodboldkampe. Midlet er indsamling af data. Observationer, analyser og statistikker på alverdens klubber og spillere behandles, og summen af det hele gør systemet i stand til konstant at være et skridt eller to foran i forsøget på at forudsige resultaterne af kommende kampe.

Den enorme viden om fodboldverdenen, der ligger lagret i systemet, kan også bruges, når man som klub skal ud på transfermarkedet og handle nye spillere. Og det er netop det, man i dag benytter sig af i FC Midtjylland. Førhen ville træneren blot have orienteret sig på markedet og afgivet sine ønsker til klubledelsen. Nu fodrer Smartodds på baggrund af matematikken konstant klubben med mulige emner, der lever op til de kriterier, man går efter. En databaseret tilgang i stil med den, man kender fra amerikanske sportsgrene som basketball og baseball.

Uanset om det gælder ansættelse af nye Mikael Trolle kunne ønske sig, at flere folk, strategiske beslutninger eller vurdetopledere turde være åbne omkring intuitiringer af aktiemarkedet, forsøger man at onen og arbejde seriøst med den: eliminere så mange ubekendte faktorer »I manges ører kommer det til at lyde som muligt ved hjælp af data. Det giver et som noget useriøst. Men det er vigtigt at langt stykke hen ad vejen god mening. Men forholde sig til intuitionen, fordi den konmed et for overdrevent fokus på tørre tal stant spiller ind på vores dømmekraft. Der risikerer man at lukke ned for er intet magisk eller særet vigtigt rum, skriver Malligt spirituelt ved det. Incolm Gladwell: tuition er ikke udtryk for »Vi tror, det altid er bedre guddommelig inspiration at indsamle så megen informaeller en evne, nogle mention som muligt og bruge så nesker bare har, men derilang tid som muligt på at overmod summen af de erfaveje. Vi har faktisk kun tillid til ringer, du med din krop, bevidste beslutningsprocesser. dine sanser og din hjerne Men der er øjeblikke, især unhar gjort dig gennem hele der stressede forhold, hvor livet, og som er blevet laghastværk ikke er lastværk, hvor ret på hjernens ubevidste vores hurtige bedømmelser og harddisk.« første indtryk er vores bedste Den israelsk-amerikanMIKAEL TROLLE redskaber til at forstå verden.« ske psykolog og nobelprisChristian Klinge er enig i den betragtvinder Daniel Kahneman er inde på noning: get af det samme i sin bog At tænke »Man risikerer at blive for fastlåst i sin – hurtigt og langsomt. At blive god tankegang. Det særlige ved intuitionen er til noget komplekst, om det så er jo, at den ikke lader sig planlægge. Tennisaktiehandel eller brandslukning, træneren er et godt eksempel på det. Han tager lang tid, skriver han. Som ekvil så gerne finde den formel, finde ud af, sempel bruger han skakkens verden. hvordan han gør det, men det kan han ikke. Studier af skakmestre har vist, at det kræIntuitionen kommer til ham, fordi han har ver mindst 10.000 timers dedikeret træerfaring, og fordi han giver plads ning at kunne spille med på højeste niveau. til, at den kan komme.« Det svarer til omkring seks år med fem tiDen pointe bakkes op af mers træning om dagen.

Mikael Trolle, som ud over »Tilegnelsen af ekspertise i skak er svæat være sportsdirektør og rere og langsommere end at lære at læse, landstræner i volleyball er cand. scient. i idræt og biologi og partner i High Performance Institute: »Jeg opererer selv fra et sted, hvor vi KROPPEN BESTEMMER bruger rigtig mange data. Vi har det bedIngemar Stenmark, den svenske ste udstyr i verden til konstant at fodre skisportslegende, kendte alt mig med statistikker og andre input. Og til den følelse, at kroppen alligevel står jeg ofte i en situation i en nærmest kunne sætte kamp, hvor jeg bare kan mærke, hvad bevidstheden ud af spil der er den rigtige beslutning. Det og udtrykke sig med kan jeg, fordi jeg har stået der så sit helt eget sprog. mange gange før. Jeg har coachet Da han engang blev 1.500 kampe på højeste niveau. Det spurgt, hvordan han er ikke sådan, at hvem som helst egentlig bar sig ad kunne stå i mit sted og få de med at gøre det, han samme fornemmelser. Det er en gjorde, lød svaret: intuitiv autoritet, der kommer til »Jeg kan ikke forklare det mig, fordi jeg har bygget noget op til nogen, der ikke forstår gennem de talrige erfaringer, jeg det. Men mine ben tænker har fået.« hurtigere end mig.«

At tænke med benene Skal man lytte til intuitionen og bruge den aktivt, er det vigtigste, at man giver den plads i stedet for at skubbe den bort med bevidste tanker. Og udbyttet er stort, ifølge biologen Timothy D. Wilson.

I sin bog Strangers to Ourselves skriver han om de ressourcer, der ligger og gemmer sig i underbevidstheden. Og kun der: »Vores psyke fungerer mest effektivt, når den overlader en stor del af den mest sofistikerede tankevirksomhed til det ubevidste, ligesom et moderne fly er i stand til at flyve på automatpilot med lidt eller ingen input fra den menneskelige, ’bevidste’ pilot. Det adaptive ubevidste er mester i at forstå verden, i at advare mod farer, i at sætte mål og i at sætte handling i gang på en sofistikeret og effektiv måde.« I sit arbejde som toptræner forsøger Mikael Trolle hele tiden at tage alle input med sig, bevidste som ubevidste, og give dem den vægt, de fortjener, når han skal træffe en beslutning. At tage kroppens signaler med på råd. For når han taler om at stå under en kamp og mærke den rigtige beslutning, mener han det faktisk helt bogstaveligt: »Grunden til, at man også kalder det for ’mavefornemmelse’, er nok, at det ofte kommer til udtryk på en kropslig måde. Det kan være, at hjertet banker på en anden måde, at man mærker en spænding i maven eller bare får en fornemmelse. Men når man mærker det, er man ikke i tvivl. Det er et sprog. Det er din krop, der siger noget vigtigt til dig.

Den virker som en ’second messenger’ og udtrykker en følelse, som gør dig opmærksom på de komplekse processer, der foregår på hjernens ubevidste harddisk. Og du må ikke bare lukke ned for det. Det er vigtigt at mærke efter og fornemme intuitionen og altid tage den alvorligt som en afgørende del af din dømmekraft.«

46

STANISLAVS ­MAVEFORNEMMELSE REDDEDE VERDEN Om natten den 26. september 1983 reddede russeren Stanislav Petrov verden. Han sad i en russisk skov som øverste officer på en hemmelig sovjetisk varslingsstation, da alarmen lød. USA havde affyret en raket mod Sovjetunionen. Det stod der i hvert fald på de lysende og blinkende skilte foran ham.

Alarmen lød igen. Og igen. Nu med meldingen om, at hele fem atommissiler havde kurs mod Sovjetunionen. Petrov havde otte til 10 minutter til at afgøre, om han skulle reagere på angrebet. Han havde ingen grund til at betvivle computerens melding.

Han havde jo trods alt selv været med til at udvikle systemet. Alligevel fik noget ham til at tøve. Han fornemmede, at det måtte være falsk alarm, og derfor foretog han sig ikke noget. Andet end at vente.

Og hans mavefølelse var rigtig. Satellitkameraets infrarøde linse havde i en særlig vinkel opfanget solstråler reflekteret af det nordamerikanske kontinent og fejltolket det som missiler. Havde Petrov ikke fulgt sin intuition den nat, kunne følgerne i værste fald have været atomkrig og jordens undergang.

Kilde: Øjvind Kyrø – Manden der reddede verden.

Verden undgik formentlig en atomkrig, da den russiske officer Stanislav Petrov så bort fra regulativerne og stolede på sin intuition en dag i september 1983.

Historien om Petrov er blevet fortalt flere gange, blandt andet i doku­mentarfilmen The man who saved the world fra 2014.

FOTO: POLFOTO/AP/PAVEL GOLOVKIN

fordi der er mange flere bogstaver i skakkens ’alfabet’, og fordi ’ordene’ består af mange bogstaver. Efter tusindvis af timers træning er skakmestre imidlertid i stand til at ’læse’ en skakposition med et enkelt blik.

De få mulige træk, der viser sig for dem, er næsten altid stærke og nogle gange kreative.

De kan håndtere et ’ord’, som de aldrig før har mødt, og de kan finde en ny måde at fortolke et velkendt på,« skriver Kahneman.

BRIEF

marts ‘16

Atlas

Fortidens kort set med nutidens øjne

AF ANDERS RYEHAUGE

Det lydløse kort Op mod 15.000 engelske soldater slap væk fra fjendens territorium under Anden Verdenskrig, takket være kort fremstillet af silke, som ikke knitrede.

Kortene blev udviklet af manden bag den engelske udgave af brætspillet Matador. besiddelse af et kort. Problemet var bare, at almindelige kort larmede og hurtigt gik i stykker.

I stedet forsøgte Clayton-Hutton og MI9 at lave kort af silke. Det var der visse klare fordele ved. De knitrede ikke, når man brugte dem, de kunne overleve al slags vejr, og så var det muligt lynhurtigt at gemme dem i en cigaretpakke eller under en skosål. Men det skulle hurtigt vise sig at blive næsten umuligt at printe på

Mere end 35.000 af de allieredes soldater undslap fjendens territorier under Anden Verdenskrig.

Eksperter anslår, at op mod halvdelen af dem havde flugtkort med sig. Fra 1942 begyndte den amerikanske efterretningstjeneste MIS-X også at producere flugtkort, og der blev i alt lavet i omegnen af 3,5 millioner kort. »De fleste kort viste så stort et areal, at de ikke kunne få dig ud af en bestemt fangelejr. Men når du først var ude, kunne du bruge kortet til at komme helt ud af landet,« har Peter Barber, formand for det britiske biblioteks kortsamling, udtalt til det engelske magasin Intelligent Life.

silke, og så var man jo lige vidt. Derfor søgte Clayton-Hutton til sidst hjælp hos John Waddington. Han var den eneste producent i Storbritannien, der var lykkedes med at lave brugbare ting af silke, blandt andet teaterprogrammer. Og så var han tilfældigvis ophavsmand til den engelske udgave af Matador. Det skulle vise sig at blive meget gavnligt.

Til at starte med blev kortene udleveret til piloter, som kunne bruge dem, hvis de blev skudt ned bag fjendens De bedste og mest linjer. Men det blev holdbare kort var hurtigt nødvendigt lavet af silke fra også at give kortene morbærblade. Man til de soldater, som kunne krølle dem allerede var taget til sammen og dyppe fange. dem i vand, og der Da Tyskland var ikke den mindhavde underskrevet ste ujævnhed at se, Genevekonventionår man efterfølnen, var de forpliggende foldede dem tet til at tage imod ud igen. såkaldte hjælpepakker til krigsfanger. De kunne indeholde forskellige former for tidsfordriv, såsom brætspil, som kunne holde urolige fanger beskæftiget. Det var så her, at kombinationen af de kreative hjerner i den britiske efterretningstjeneste og Waddingtons populære brætspil blev genialt. Matador-spillet var så udbredt, at det ikke vakte mistanke. Og det var samtidig stort nok til at indeholde både sædvanligt spilleudstyr og små hemmelige hjælpemidler skjult i brikker og spillekort. En lille rød plet på spillets ’Fri parkering’-felt var et hint til fangerne om, at der i denne udgave var skjulte hjælpemidler – heriblandt de lydløse flugtkort.

For 15.000 soldater under Anden Verdenskrig blev det vejen til frihed.

Kilder: Intelligent Life, The Atlantic, CNN, ABC news, Snopes, escapemaps.com, silkmaps.com.

Dette kort kan meget vel have reddet liv.

Da Anden Verdenskrig brød ud, oprettede den britiske regering en efterretningsafdeling ved navn MI9. Den havde til formål at sikre allierede soldaters flugt fra fjendens territorier. Opfinderen Christopher Clayton-Hutton stod i spidsen for afdelingen, der udviklede hemmelige kompasser og kuglepenne syet ind i bukser. Men i MI9 mente man også, at det i værste fald ville være umuligt at flygte uden også at være i

47

D

»

Tag dine billeder alvorligt Vi tager billeder af familien som aldrig før.

Men vi glemmer hurtigere fotos, vi ser digitalt – og meget tyder på, at vi også glemmer selve begivenheden. Vi har kigget i familiealbum med familien Bech i Brønshøj og efterforsket forskellen fra dengang, alt blev fremkaldt på papir.

AF METTE WALLACH FOTO EMIL LYDERS

et her billede er lidt irriterende, fordi plastikomslaget er krøllet,« siger niårige Freja Bech. »Det er nostalgi,« svarer hendes far, Mickey Bech. Hele familien er samlet omkring spisebordet i deres lejlighed i Brønshøj. Far Mickey, mor Julie, mormor Eva og de tre søstre, Mille på 12, Freja på ni og Mejse på seks. Forskellige familiebilleder og album ligger spredt ud over bordet. Der er både familiebilleder fra mormorens ungdom i 70’erne, hvor hippiemoden var på sit højeste, fra morens teenageår, hvor store Nike-sweatshirts var in, og fra børnenes fødsler. Hvert barn har et lille personligt album med fremkaldte billeder fra deres tidlige barndom. Men det er stort set sidste gang, der er blevet fremkaldt billeder i hjemmet i Brønshøj. »Nu tager vi kun billeder med iPad’en, og så ligger de jo bare der,« siger Julie Bech, og selvom hendes mor, Eva Rasmussen, er fra den generation, som ifølge ­forsker Mette Kia Krabbe Meyer virkelig tog de små Instamatic-kameraer til sig og begyndte at tage amatørbilleder, så ­tager hun også for det meste billeder med sin iPad. »Men før i tiden var jeg god til at fremkalde dem og sætte dem i mapper,« siger mormor Eva. Forsker Mette Kia Krabbe Meyer er ­specialiseret i fotografiets historie. Hun ­arbejder i Det Kongelige Biblioteks foto-

PORTRÆTFOTOGRAFEN

Fremkaldte billeder kan noget Billedhugger, forfatter og portrætfotograf Suste Bonnén har taget billeder af danske familier i 30 år. Hun har altså været med fra starten og set udviklingen fra analoge til digitale billeder. For hende er det fremkaldte billede noget helt særligt: »Med det fremkaldte billede har man gjort sig umage. Man har taget sig tid til at få et passende lys, den rigtige stemning og de rette blikke. Når man har gjort sig umage, fortæller

48

billedet en historie om familien på billedet, så de kan se sig selv og forstå deres historie på en ny måde. Selvom jeg selv tager billeder med min telefon, synes jeg, de bliver dårligere. Telefonen har autofokus på, og derfor har man ikke selv del i billedet. Man har ikke mulighed for at gøre sig umage, og derfor er der ingen historie i de mere eller mindre tilfældige billeder, man tager med telefonen og lægger op på Facebook.«

BRIEF

marts ‘16

Mormor, Eva Rasmussen, og mor, Julie Bech, forklarer Mejse på seks år, hvor meget umage man gjorde sig, dengang man kun havde et vist antal billeder per film – og man måtte vente længe på fremkaldelsen.

samling, og her har man den udfordring at bevare alle de digitale familiebilleder, der bliver taget i disse år. Det Kongelige Bibliotek samler alt fra hjemmesider, der slutter med .dk.

»Først var det nemt, fordi danskerne l­ avede digitale familiealbum på nettet på egne hjemmesider. Men nu lægger de ­fleste billeder op på Facebook og Instagram, og så høstes de ikke automatisk,«

HJERNEFORSKEREN

forklarer hun. Generelt samler Det Kongelige Bibliotek kun private fotosamlinger fra kulturpersonligheder. F.eks. har de fået hele Anne Linnets fotosamling. Men private familiebilleder fra almindelige men-

PSYKOLOGEN

Vi husker det fysiske

Vær mere til stede

Meget tyder på, at vi husker fremkaldte billeder bedre end digitale billeder, mener hjerneforsker Thomas Raab. Vores hukommelse er nemlig bundet op på geografiske steder. »Vores hjerne er oprindeligt udviklet til at huske, hvor vi lagde noget ude i naturen. Derfor husker vi ting bedre, hvis vi har set dem i en fysisk kontekst.

Når vi i gamle dage gik til fotografen og fik taget familiebilleder og efterfølgende hang dem op på væggen i stuen, blev en masse geografiske placeringer knyttet til de billeder. Derfor husker vi de billeder bedre, end vi i dag husker de digitale, der ligger virtuelt rundtomkring på forskellige digitale platforme,« siger Thomas Raab.

Hvor vi førhen tog et enkelt billede til fødselsdage, bryllupper og familiesammenkomster, er det i dag blevet lige så almindeligt at tage billeder til familiebegivenheder som at puste lys ud, synge fødselsdagssang og spise kage. Men når vi er så optagede af at dokumentere vores familiebegivenheder med vores iPhones, risikerer vi at glemme dem. Det viser forskning fra det amerikanske Fairfield University i Connecticut. At tage billeder i stedet for at koncentrere sig om selve begivenheden forhindrer minderne i at sætte sig fast, fortæller den amerikanske forsker

Linda Henkel fra Fairfield University. »Når folk lader teknologi huske for dem, har det negative konsekvenser for deres egne minder fra oplevelserne,« siger hun til Association for Psychological Science.

Forskerholdet har fundet ud af, at hvis man i stedet zoomer ind på en bestemt ting, som f.eks. fødselsdagskagen, i stedet for at tage billeder af hele fødselsdagsselskabet, husker man bedre hele fødselsdagen.

Linda Henkel fortæller, at hvis man gerne vil huske tilbage på et event, skal man give sig tid til at kigge på billederne bagefter i stedet for blot at gemme dem på telefonen.

49

»Jeg tror mere på de fremkaldte billeder,« ­siger Mille, 12 år. ­Hendes lillesøster Freja på ni år vil nu hellere se på sin iPad – for her kan man også se video.

nesker har også en værdi i antropologisk øjemed, hvis man skal forstå vores historie. Mette Kia Krabbe Meyer mener, at man direkte ved at kigge på forskellige ­private familiebilleder kan fortælle en

­ istorie om den periode, billederne er h ­taget i. »En kollega, der forsker i familiefotografiet, har f.eks. kigget i en privat billedsamling fra USA. Her var der en række

a­ typiske billeder af en lille dreng, der sad alene i en bil. Hun fandt ud af, at billedet fortalte historien om, at drengens forældre var blevet skilt. Det er atypisk, da familiebilleder ellers er med til at konstitu-

PROFESSOREN

At tage snapshots skærper sanserne Vi kender begrebet snapshot som de hurtige billeder, vi tager med vores telefoner. Men betegnelsen blev faktisk introduceret af Kodak med deres Brownie boxkamera i 1900 og blev beskrevet som ’et skødesløst fotografi taget uden særlige forberedelser, ofte af hverdagslige hændelser’. I dag tager vi flere snapshots end førhen, fordi det er blevet nemmere og billigere. Men hvad der måske ved første øjekast kan minde om dårlige amatørfotos, viser sig at kunne fortælle rigtig meget om os mennesker og vores liv. Det mener professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Mette Sandbye, der forsker i private familiebilleder. For

50

selvom det opstillede familiebillede også fortæller en historie, kan det hverdagsagtige snapshot fortælle nogle helt andre historier. »Der er utrolig mange sociologiske detaljer i snapshotbilleder, fordi man kan se, hvordan folk gik klædt til daglig, man kan få en fornemmelse af, hvordan forældre og børn forholder sig til hinanden, og man kan ved at kigge på f.eks. turistbilleder se, hvordan folk har forholdt sig til fremmede kulturer, da de begyndte at tage på charterrejser,« siger Mette Sandbye. At det ikke længere kun er faren i familien, der dokumenterer familielivet, men at alle familiemedlemmer nu kan tage billeder, skaber også nogle nye muligheder.

»Børn har en latent visuel begavelse, og den kan de få afløb for ved at tage billeder. At tage billeder skærper deres måde at se verden på.«

BRIEF

marts ‘16

ere kernefamilien. Når vi poserer foran kameraet, bliver vi bekræftet som familie,« siger hun.

Et Kodak-øjeblik »Er det dig, mormor?« spørger 12-årige Mille og peger på et gulnet billede af en skoleklasse. »Ja, og jeres oldemor,« svarer mormor Eva og peger på et billede af Julie, pigernes mor. Hun er omtrent 13 år på billedet og ­laver en slags gymnastikopvisning. »Da jeg skulle fange det øjeblik, kunne jeg jo ikke se, hvordan billedet blev. Og bagefter ventede jeg i lang tid, mens billederne blev fremkaldt,« siger Eva Rasmussen.

Forskning viser, at det at kigge på familiebilleder sammen er med til at forme vores identitet. For i modsætning til dyrs herog-nu-adfærd tænker vi mennesker i et helt andet tidsperspektiv. Vi tænker på fremtiden og husker tilbage på episoder i vores liv.

Familien i Brønshøj kan sidde længe og kigge på ét enkelt billede i albummet. Når et billede er fremkaldt, får det en anden værdi, end hvis det forbliver digitalt, mener Mette Kia Krabbe Meyer. »Det var meget omstændeligt at tage billeder og fremkalde dem, da kameraet kom frem. Den første eksponeringstid i 1826 var på otte timer. Derudover kostede det mange penge. Så når man endelig havde billederne i hænderne, var hvert af dem et unikum, som skulle sættes pænt i album, og man skulle kigge på dem,« siger hun og fortæller, at et billede taget med en iPhone eller iPad ikke har samme værdi, da det ikke handler så meget om billedet i sig selv. Hvor man før tog kameraet frem ved særlige lejligheder, tager vi i dag billede af vores frokost. »Det handler meget mere om, at man befinder sig i en hverdagssituation, der er værd at tage et billede af. Et Kodak-moment, som man siger. Billedet deler man måske på Instagram, men man kigger ikke så meget på det igen,« forklarer Mette Kia Krabbe Meyer og bruger billeddelingstjenesten Snapchat som et godt eksempel på, at billederne i sig selv ikke er vigtige. På Snapchat sender man et billede til sine venner, men vennerne kan kun se billedet

i et vist antal sekunder, hvorefter det forsvinder for altid.

Dog mener Mette Kia Krabbe Meyer ikke, at det nødvendigvis er en dårlig ting, at billederne er blevet digitale. De lever videre i en andet format. »Jeg har f.eks. et billede af min datter på min iPhone ligesom mange andre forældre, og jeg bruger min telefon hver dag.

Jeg rører ved den, og jeg kan zoome ind og ud. På den måde kan man argumentere for, at billedet er tættere på os, end hvis det lå i et album derhjemme,« siger hun.

Ulempen med en digital fotosamling kan ifølge Mette Kia Krabbe Meyer være, at man kan miste den lynhurtigt. »Der er risiko for et kæmpe datatab, for mange mennesker husker ikke eller ved ikke, at de skal lave en backup af deres digitale billedsamling. Det gør den meget skrøbelig,« siger hun.

IPad-alderen I Brønshøj har søstrene Mille og Freja taget iPad’en med billeder frem. »Så går vi over til de moderne tider,« siger faren, Mickey Bech. Der er flere billeder end i alle de mange fotoalbum tilsammen. Billeder fra deres ferie i Malaysia, fra Milles fodboldkampe og fra en sommertur til Rungsted Havn. Mille er ferm til at

bruge iPad’en, og hun swiper hurtigt gennem de mange billeder. Hvert billede får altså ikke den samme opmærksomhed, som de gav mormorens fotosamling på det gulnede papir. »Vi kender jo de her billeder. Det er jo næsten lige sket,« forklarer Mille. Det undrer ikke Mette Kia Krabbe Meyer, at billederne på iPad’en er hurtigere overstået end de fremkaldte billeder. »Det er et medie, der kalder på hurtige handlinger. Og så er der typisk så mange uredigerede billeder i en digital billedsamling, at man er nødt til at gå hurtigt igennem dem.« Både Mejse på seks år og Freja på ni år kan bedst lide at se billeder på iPad’en. »Her er der også videoer,« siger Mejse.

Mille er på den ene side enig med sine søskende i, at det er sjovere at se en video, men på den anden side kan de fremkaldte billeder give hende noget andet. »Det er, som om jeg tror mere på de fremkaldte billeder. Når man hører om hippietiden i fjernsynet eller ser nogle billeder på internettet, kan de jo lige så godt være manipulerede. Men her kan jeg se, at min mormor havde hippietøj på. Jeg kan kende hende på billederne, og så tror jeg mere på, at det er sket,« siger hun.

Familien Bech er helt enige om, at det er sjovt at kigge på de gamle billeder i fotoalbummene. For de nye ­billeder på iPad’en kender de, og de swiper hurtigt igennem feriebilleder og fodboldkampe.

51

debrief AF ANDERS RYEHAUGE

Talentudvikling er et samfundsanliggende Leif Christian Mikkelsen har beskæftiget sig med talent i mere end 50 år, blandt andet som landstræner for det danske herrelandshold. I dag står han bag netværket TALENT-DK, som har repræsentanter fra erhvervsliv, uddannelse, sport og kultur.

Hvad er talent?

En af de bedre formuleringer, jeg har set, er, at talent er ’gode forudsætninger’. Det er et potentiale, som, hvis det bliver forvaltet rigtigt, kan blive rigtig stort.

Hvem er det største talent, du har arbejdet med?

Håndboldmålmanden Mogens Jeppesen står ret klart. Den foregående landstræner havde sagt, at jeg aldrig ville kunne bruge ham, for han både røg og drak bajere. Han havde en lille sæk på maven, og de få gange, jeg så ham løbe, var, når han skulle ud i pausen og have en smøg. Men vi fik et meget tillidsfuldt forhold, hvor jeg gav plads til hans personlighed. Mogens er den eneste spiller, jeg har tilladt at ryge i pausen, og han blev måske verdens bedste målmand.

Du har sagt, at talentudvikling er et samfundsanliggende. Hvad mener du?

Mange HR-temaer bliver moderne i to-tre år, og så forsvinder de, og det må for alt i verden ikke ske med talentudvikling. Det skal være en opgave til evig tid at lægge os i selen for at udvikle talent. Derfor er det vigtigt, at alle, der rører ved andres talent, ved så meget som ­muligt og ikke kun arbejder ud fra intuition.

Det er et samfundsanliggende.

Hvorfor er det vigtigt at lære af hinanden på tværs?

Sporten kan lære rigtig meget fra kunsten, hvor man tør arbejde med den følelsesmæssige side ved at røre ved hver enkelt udøvers dybe følelser. I forskningen er man dygtige til at have flere individualister i sammenhængen, mens de kollektive idrætsgrene er meget dygtige til at skabe teams og teamperformances.

Erhvervslivet udmærker sig ved en planmæssig tilgang med strategier, som hænger tæt sammen med virksomhedens kultur. Der er hele tiden noget at lære af hinanden. På et tidspunkt holdt professor Morten Zeuthen, der arbejder med cellister på musikkonservatoriet, et foredrag om feedback. Efterfølgende hørte jeg tre trænere fra FC København sige: »Hvis han bare ved en lille smule om fodbold, så tager vi ham fandeme med hjem«.

Kan vi hente inspiration fra andre lande?

Danmark er faktisk ikke så tosset internationalt set, og det samme gælder for Sverige og Norge. I et land som USA er der også forskellige miljøer, men det vil ofte være enkeltele-

menter, vi kan bruge til at få lige netop vores eget hus til at stå. Det gælder om at knække de kulturelle koder, for ellers giver det ikke ­mening. I Singapore er man rigtig dygtige i ­skolevæsenet, men de driver familie på en måde, der ikke ville passe her, og endnu værre i Sydkorea, hvor skolevæsenet er sygt set med danske øjne. Jeg husker også de syd­ koreanske trænere, der stak deres spillere flade, hvis de ikke præsterede. Vi må ikke tro, at vi kan kopiere, for der hersker grundlæggende kulturforskelle, som gør kopiering irrelevant.

Men vi kan helt sikkert finde inspiration uden for landets grænser.

Du har nævnt, at janteloven spiller ind i talentudvikling. Hvordan det?

For nylig snakkede jeg med en stor fond herhjemme, som automatisk associerede t­alent med elite. Den slags ville de ikke arbejde med.

Der er stadig lidt berøringsangst, fordi det ­elitære kan virke skummelt, og det er jo en baghørmer fra janteloven. Men jeg plejer at vende den om og sige, at talent er det samme som potentiale. Og når andre hører potentiale, vil de pludselig gerne være med alligevel.

Hvad er det nyeste inden for talentudvikling?

Forskeren Louise Kamuk Storm arbejder med noget, hun kalder for ’talentets transitioner’.

Altså når talentet går fra én sammenhæng til en anden. Det kan være fra skole til gymnasium, fra barndomsklub til eliteklub eller fra ungdomslandshold til seniorlandshold. Hvert skift er problematisk, for vi kan se, at der ofte er drastiske frafald.

Hvordan kommer talentudvikling til at se ud i fremtiden?

Det vigtigste, som jeg ser det, er, at Danmark bliver gode til at udvikle alle danskeres enkelte potentiale, bedre end vi gør i dag. Hvis alle, der arbejder i Danmark, ved at få forløst mere potentiale kunne præstere tre procent bedre, hvad ville det så gøre for bruttonationalproduktet? Alle kan præstere tre procent mere, men vi skal formå at ændre det, så folk både kan og har lyst til det.

Hør podcasten på nordeaprivatebanking.dk/brief