brief 22

NORDEA PRIVATE BANKING MAGAZINE

juni 2016

22 NR.

Krusseduller Det er sundt for hjernen at doodle · s.44 Selvkørende biler i Vesthimmerland Snart skal robotter træffe beslutninger om liv og død · s.16 Skift spor, eller forsvind Tre danske virksomheder disrupter sig selv · s.48

TEMA Warren Buffett

Oraklet Omaha fra

Tag med til generalforsamling hos den 85-årige investor, som er god for 400 milliarder kroner og klar til at forære det meste væk. s.6

2

BRIEF

juni ‘16

REGEL NR. 1:

Tab aldrig REGEL NR. 2:

Glem aldrig regel nr. 1 FOTO: OMAHA WORLD-HERALD

Warren Buffett er verdens fjerderigeste person, selfmade investor og ophavsmand til berømte citater som det ovenfor. I maj kom det frem, at han har købt aktier for i omegnen af en milliard dollars i Apple. Måneden før afholdt han sin årlige generalforsamling i selskabet Berkshire Hathaway – en begivenhed med 40.000 aktionærer og et væld af spøjse traditioner. Her spiller Buffett bordtennis med den professionelle spiller Ariel Hsing. Manden i den turkis sweater hedder Bill Gates og er menigt bestyrelsesmedlem i Berkshire Hathaway. Læs temaet om verdens vildeste generalforsamling på side 6.

3

22 NR

Indhold s.6 Warren Buffett Tema om

og verdens vildeste generalforsamling

UDSYN

ATTITUDE

s.16 selvDen

kørende bil skal selv bestemme INDSIGT

s.22

Mød Nordeas topchef Casper von Koskull i et personligt interview

UDSYN

FRIRUM

s.38 som mødeTrappen

sted og skulptur

4

UDSYN

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

TEMA | Warren Buffett

Sedlen: Piloten landede på francen

Helt digitalt – men stadig personligt

Nordeas nye kernebanksystem Vi vil samarbejde

Det styrker hjernen at doodle

Atlas: Jorden er flad At gå, at stå, at sidde på

Danskerne har dovne ører

Disruption: Skift spor, eller forsvind

Debrief: Lone Thier

BRIEF

juni ‘16

KOLOFON

Udvikling eller afvikling?

Husker du Kodak, som i hundrede år var verdens førende producent af fotoudstyr? Kodak drev en særdeles profitabel forretning på at fremstille film til analoge kameraer, men alt imens digitale kameraer i 00’erne blev allemandseje, kæmpede Kodak med at vinde fodfæste i et marked under hastig forandring. I 2004 annoncerede Kodak et stop for salg af traditionelle kameraer, og mindre end 10 år senere måtte virksomheden erklære sig konkurs.

Den digitale revolution rammer også den finansielle sektor. I dag ordner de fleste af os vores daglige bankforretninger via pc, tablet og mobiltelefon, og nye teknologier står på spring for at overtage opgaver, du tidligere måtte i banken for at få klaret. Som du kan læse i interviewet med Nordeas vicekoncernchef, Torsten Hagen Jørgensen, har vi valgt at invitere de nye teknologivirksomheder til et samarbejde om at udvikle fremtidens digitale løsninger.

At disrupte (eng.) betyder at forstyrre eller at skabe uorden. Begrebet bruges om nye, fremadstormende aktører, som udfordrer etablerede virksomheder og brancher, som ikke i tide formår at omstille deres forretningsmodel til den nye, di-

UDGIVER:

Nordea Private Banking Nicolai Eigtveds Gade 8 Postboks 0850 0900 København C

KONTAKT: brief@nordea.com

gitale virkelighed. Taxabranchen er voldsomt udfordret af et stykke software, en ’app’, der kan ende med at tage livet af en hel branche. I denne udgave af brief har vi spurgt tre danske virksomheder om, hvordan de undgår at blive disrupted.

I Private Banking hilser vi de nye digitale muligheder velkommen. Forleden åbnede vi Danmarks første Private Banking e-branch som en del af Private Bankings samlede organisation. Den er først og fremmest et tilbud til jer, som ønsker muligheden for højt specialiseret rådgivning uden for bankens normale åbningstid. I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at selvom du og din rådgiver ikke sidder over for hinanden, er kvaliteten af vores rådgivning den samme.

God fornøjelse med brief.

REDAKTION: Charlotte Auken (ansv.), Jesper P. Mørck (redaktør), Thomas Engelsmann

SKRIBENTER: Henrik Denta, Tommy Heisz, Anders Ryehauge, Martin Leer Scharnberg, Cathrine Huus og Karen Witt Olsen

TILRETTELÆGGELSE: Julie Bondo Gravesen og Karen Gahrn Datagraf Communications

GRAFISK DESIGN: Thomas Brandstrup Datagraf Communications

ILLUSTRATION: Mette Funck og Jørgen Stamp

FOTOGRAFER: Jacob Nielsen, Jasper ­Carlberg og Claus Sjödin

FORSIDE: Scanpix/Redux

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

TRYK: Datagraf Communications

DET VIL JEG LÆSE:

★

Jeg vil begynde med temaet om Warren Buffett. Manden er et levende eksempel på sin filosofi om, at frugtbare investeringer tager tid. Eller som han engang har sagt »You can’t produce a baby in one month by making nine women pregnant«. Ellers glæder jeg mig til at læse om mine kollegaer i e-branch.

Frida Christine Devold – Private Banking, Management Support Officer

ING KN

NOR DI

MILJØMÆR SK

006

541 Tryksag

★ ★ Jeg glæder mig til at læse artiklen om dovne ører, da jeg selv stammer fra et område i Danmark med dialekt.

Derudover er jeg nysgerrig efter at læse om de selvkørende biler. Jeg synes, udviklingen på området er spændende at følge, især de dilemmaer og spørgsmål, der må stilles, når flere og større beslutninger overlades til robotterne.

★ ★ ★ Jeg glæder mig meget til at læse artiklen om disruption, som jeg synes er et yderst relevant emne. Det handler om tempoet i udviklingen, om at være om­ stillingsparat og forsøge at o­ mstille sig til den teknologiske udvikling.

Kampen om at overleve og beholde markedsandel.

Jacob Berg Christiansen – Private Banking Lyngby, Investeringsrådgiver

Louise Paulin – Forvaltning Seniorrådgiver

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende.

Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske ­dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin.

Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

5

FOTO: POLFOTO/CHARLIE RIEDEL

TEMA | Warren Buffett

6

Warren Buffett bevæger sig langsomt gennem menneskemængden – alle er kommet for at se ham. Undervejs bliver der tid til at se på flydele fra fabrikken Precision Castparts, som han købte sidste år for den nette sum af 37 milliarder dollars.

BRIEF

juni ‘16

AF HENRIK DENTA, Brief ’s udsendte til vild generalforsamling i Omaha, Nebraska

Generalforsamlingen i Berkshire Hathaway tiltrækker hvert år 40.000 aktionærer fra det meste af verden.

De kommer for at opleve »Oraklet fra Omaha«, Warren Buffett.

Verdens vildeste generalforsamling D

FOTO: SCANPIX/JONATHAN STEMPEL

er er generalforsamlinger, hvor det ralforsamlingen trods sine 85 år. Muligheefterfølgende traktement er højdeden for at møde ham er det ultimative mål punktet. Der er generalforsamfor alle de tilrejsende pilgrimsaktionærer. linger, hvor man i en times tid kan se og »Jeg har ventet på dette hele mit liv,« høre bestyrelsen. Og så er der den årlige som en af aktionærerne, Charles Fan, begeneralforsamling i Omaha. gejstret udtrykker det.

Som er det en pilgrimsfærd, ankommer Og Warren Buffett vil ikke skuffe sine tusindvis af aktionærer så langt væk fra aktionærer. Denne generalforsamling er som Australien og Kina denne sidste weekikke som mange andre koreograferet ned end i april for at deltage i generalforsamtil mindste detalje, hvor alle ved, hvad der lingen i Berkshire Hathaway. Måske siger skal ske hvornår. Denne generalforsamling det navn ikke så meget. Men det gør navskal ikke overstås så hurtigt som muligt. net Warren Buffett.

En af USA’s rigeste Kapitalismens mænd, der skabte sin Woodstock formue ved at inveWarren Buffett har stere i aktier. Og som skabt en tredagesbenu har foræret det givenhed, som har hele væk til velgørenfået tilnavnet »Kapihed uden at få noget talismens Woodigen. Det er ham, der stock« efter den store har skabt Berkshire musikfestival i 1969, Det har været nødvendigt for politiet at Hathaway, og han som var forløberen afspærre Warren Buffets hus i Omaha for at kommer selv til gene- holde de ivrige fans på afstand. for alle andre musik-

7

FOTO: SCANPIX/RYAN HENRIKSEN

TEMA | Warren Buffett

Warren Buffet pryder sammen med sin næstformand, Charlie Munger, ketchupflasken og pakken med den spiseklare macaroni & cheese-dinner. »Bedre sammen«, lyder mottoet. Begge varer kan købes som souvenirs i den gigantiske forhal.

festivaler, og Warren Buffett selv har fået tilnavnet »Oraklet fra Omaha«.

For Omaha er ikke bare hjemsted for selskabet Berkshire Hathaway. Det er også her, Warren Buffett selv bor. Adressen kender alle byens taxachauffører. »I de her dage beder alle mine kunder mig om lige at køre forbi hans hus. Og så sætte farten ned,« som en chauffør fortæller.

Huset ligger i et velhaverkvarter, hvor naboerne udgøres af advokater, tandlæger og andre med en pæn indkomst. Men ikke prangende på nogen måde. En afspejling af Warren Buffetts indstilling til livet og penge. »Basalt set kan du måle din succes i ­livet på, hvor mange af dem, du gerne vil have elsker dig, også virkelig elsker dig,« som et af hans mange berømte citater ­lyder.

Ligesom Woodstock-festivalen hand-

8

lede om at dele glæden ved musik, handler også meget af denne aktionærbegivenhed om at dele. Her er det viden, der bliver delt. Viden om aktiemarkedet, viden om økonomien og viden om etik og moral i en verden, der oftest består af benhårde facts og skarpe beregninger. »Jeg kommer for at lære, hvordan man får økonomisk succes her i livet. Jeg har succes med så meget andet, men ikke med min økonomi,« som en aktionær fortæller.

For at være på den sikre side har han taget sin mor med.

En anden aktionær tilføjer: »Det her selskab er så vidt forgrenet, at udviklingen i selskabet fortæller mere om den generelle økonomi end de almindelige aktieindeks.« Kasseapparaterne gløder Allerede fredag klokken 12 åbner døren til det store CenturyLink Center

i Omaha, og de første tusinder strømmer ind. Få minutter efter begynder kasseapparaterne at gløde. Køerne vokser til 3040 meter, og de synes ikke at blive mindre de følgende timer. For i den store forhal har mange af de virksomheder, Berkshire Hathaway ejer, slået sig ned med gode tilbud til aktionærerne.

Lørdag er selve generalforsamlingen, og endelig byder søndagen på et velgørenhedsløb gennem gaderne i Omaha. Men denne fredag er shoppingdag og dagen, hvor man planlægger sin rute til om lørdagen, så man får muligheden for at komme tættest muligt på »Oraklet fra Omaha«.

Charles Fan, der har set frem til det her hele sit liv, har naturligvis købt en bog om Warren Buffett.

Og så blev det også til et par nye støvler. Men han kunne også have købt tøj, møbler, tæpper, forsikCharles Fan Aktionær ringer, elektronik eller smykker

BRIEF

juni ‘16

Det er en fast tradition, at der skal kastes med aviser, så det gør en af verdens rigste mænd med stor selvfølgelighed. Han er ret god til det.

større Marmon Group, som Warren Buffett købte for seks år siden. »Vi vil gerne have, at folk genkender vores brand. Og så er vi glade for at vise, at vi er et levedygtigt firma og stolte af at være en del af Berkshire Hathaway,« fortæller Sal Schillaci, salgschef for EcoWater.

Den stolthed går igen overalt. De er en del af en familie, der ikke har meget tilfælles ud over deres ejer.

Men de ved, at ejer ikke vil Sal Schillaci sælge dem igen eller blande Salgschef sig i deres opvækst, så længe de opfører sig pænt og lever op til de krav, der bliver stillet. Som i enhver anden god amerikansk familie.

Warren er på vej Lørdag morgen, længe før solen står op, står regnen ned over Omaha. De mange sikkerhedsvagter arbejder på højtryk for at få de mange tusinde mennesker ind i tørvejr.

En stolt familie Langsomt spreder rygtet sig.

Også jernbaneselskaber og stålproducenWarren er på vej. ter er mødt op, selvom de ikke umiddelMan kan se folk løfte hovedet og spejde bart har noget at sælge til de fremmødte. efter, hvilken indgang han mon vælger. Og Det store jernbaneselskab BNSF, som mens solen langsomt står op over byen, Warren Buffett købte i 2010 for 44 milliarsker det. Først en mindre horde af sikkerder dollars, fragter containere rundt i det hedsfolk, så stimler alle tv-journalisterne meste af USA på flere hundrede meter sammen, og så går Warren Buffett gennem lange togstammer. BNSF har taget en døren til CenturyLink Center. kæmpe modeljernbane med, der tiltrækMange af aktionærerne står med ryggen ker både børn og voksne. til og kigger opad mod smartphonen for Selskabet Precision Steel sælger forarenden af deres selfiestang. På denne måde bejdet stål til andre virksomheder. kan de med lidt held få et billede af sig selv »Vi var blandt de første selskaber, Warmed selveste Warren Buffett i baggrunden. ren Buffett købte helt tilbage i 1979. AktioDe går måske glip af øjeblikket, men de nærerne er interesseret i, hvordan Warren har billedet.

Buffett tjener penge, og vi er et af de selWarren Buffett har ikke travlt. Han er skaber, der bidrager til bundlinjen,« siger kommet tidligt netop for at give sig tid til salgsmedarbejder Edward Schenkenfelde aktionærer, hvis tillid han der fra Precision Steel. vægter højt. Trods sin høje alder Det canadiske selskab har han fortsat afsat tid i proEcoWater er også med. Selgrammet til de ritualer, han har skabet sælger vandsystemer både til private og virksomEdward Schenkenfelder indført til sine generalforsamSalgsmedarbejder linger. heder og er en del af den

FOTO: SCANPIX/RYAN HENRIKSEN

med hjem. Hos smykkefirmaet Borsheims har de opgjort, at et af deres mange kasseapparater ringer hvert 15. sekund. »Det er 13. gang, jeg er med, og vi er så stolte af at være en del af hele Berk­shire Hathaway-familien,« fortæller Adrianne Perry Fay, marketingdirektør for smykkefirmaet.

Heinz, der mest er kendt for sin tomatketchup, er her. Coca-Cola er Adrianne P. Fay her. Og mange andre virkMarketingdirektør somheder. For Warren Buffett er en god købmand. Når der kommer 40.000 til byen for at deltage i generalforsamlingen, hvorfor så ikke sælge dem noget og øge omsætningen? lyder devisen.

Alle virksomhederne i forhallen er – naturligvis – helt eller delvist ejer af ­Warren Buffetts børsnoterede selskab, Berkshire Hathaway.

Aviskastning Der skal eksempelvis kastes med aviser. Hvem kan kaste dem længst, så de lander pænest? Bestyrelsesmedlem i Berkshire Hathaway Bill Gates, grund­ læggeren af Microsoft, slipper ikke godt fra det. Men Warren Buffett har taget på aviserne, og han har også en vis erfaring fra de mere end 500.000 aviser, han selv mener, han har delt ud i sin ungdom for at tjene penge til sine første investeringer.

Og der skal spilles lidt bordtennis, også med Bill Gates. For Warren Buffett er ikke bleg for at give lidt af sig selv for at hjælpe med markedsføringen af sine virksomheder. Fem minutter på en stand, og billederne kan bruges af firmaet i årevis.

Men forude venter en seks timer lang seance med ukendte spørgsmål fra jour­ nalister, aktionærer og aktieanalytikere.

Den, som aktionæren Charles Fan har set frem til hele sit liv.

9

TEMA | Warren Buffett

FOTO: SCANPIX/CARLO ALLEGRI

»Nogle kan sidde i skyggen i dag, fordi andre plantede et træ der for længe siden.«

10

BRIEF

juni ‘16

Han lever den

amerikanske drøm Historien om Warren Buffett er historien om, hvordan man tager 100 dollars og forvandler dem til en af verdens største formuer.

AF HENRIK DENTA

H

an var kun teenager, da han købte sin første aktie. Og tidligt udviste Warren Buffett et stort talent for matematik, som han blandt andet brugte til at beregne odds på heste. Han var dog aldrig i tvivl om, at han ville være investor og arbejde med aktier, og efter endt uddannelse fik han arbejde i det firma i New York, hvor hans store forbillede, økonomen og investoren Benjamin Graham, arbejdede.

Da Benjamin Graham senere trak sig tilbage, sagde Warren Buffett op og valgte til alles overraskelse at flytte til hjembyen Omaha i den midtamerikanske stat Nebraska. Det forstod ingen. For det var i New York, man var en del af Wall Street, en del af miljøet fyldt med rygter, aktietips, sladder og netværk.

Det var i hvert fald ikke i Omaha.

Men Warren Buffett var ligeglad. For han var alligevel ikke interesseret i de aktier og selskaber, alle andre hele tiden var på jagt efter.

Han fik den nærmeste familie og venner til at skyde penge ind i partnerskaber, hvor han investerede deres penge. Hans egen investering var beskedne 100 dollars.

Pengene kunne kun trækkes ud en gang om året. Overskud blev geninvesteret, inklusive Buffetts eget. Han garanterede sine investorer af egen lomme fire procent

i overskud og tog så halvdelen af det overskud, der lå derudover. Underskud måtte han selv dække.

Jagten på cigarskod Så gik Warren Buffett på jagt efter selskaber med undervurderede aktier, dem, han selv kaldte for cigarskod. Aktier, ingen andre gad samle op, men som der stadig var et par enkelte sug i.

En af de virksomheder var Berkshire Hathaway med 15 tekstilfabrikker og 12.000 medarbejdere. Warren Buffett havde egentlig ikke tænkt sig, at han skulle eje selskabet. Men undervejs fik han et tilbud fra selskabets direktør, som ville sælge sine aktier, et tilbud, han accepterede. Da tilbuddet kom på skrift, var prisen ikke de aftalte 11 en halv procent per aktie men »kun« 11 tre ottendedele.

»Køb kun noget, som du vil være rigtig glad for at beholde, hvis markedet lukker de næste 10 år.«

En yngre Warren Buffett underviser i investering på Omaha University.

Det lyder ikke som den store forskel, og Warren Buffett ville under alle omstændigheder have tjent på handlen. Men han opfattede det ændrede tilbud som et brud på en aftale, og det gjorde ham så rasende, at han begyndte et opkøb af aktier og endte med at overtage selskabet.

I denne proces havde Warren Buffett knap så meget øje for fremtiden inden for en tekstilbranche, som skulle blive hårdt ramt af konkurrencen fra Kina og andre lande med billig arbejdskraft.

Warren Buffett har erkendt, at han kunne have tjent mange flere penge, hvis han havde investeret sine penge i f.eks. forsikringsbranchen.

I 1985 lukkede Berkshire Hathaway sin tekstilproduktion, og i stedet blev ­selskabet grundstenen i det børsnoterede selskab, som er paraplyen over alle ­Warren Buffetts investeringer. Og i dag er Berkshire Hathaway flere hundrede milliarder dollars værd.

1930

Warren Buffett bliver født i Omaha, Nebraska.

Faderen, Howard, er børsmægler.

1941

11 år gammel køber han sine første aktier i New York, hvortil familien er flyttet.

1956

Investerer penge for familie og venner.

11

Forærer pengene væk Warren Buffett er flere gange gennem sit liv blevet kaldt nærig. Han ville hellere bruge pengene på aktier end på et hus, selvom hans hustru til sidst fik ham overtalt. Hans gamle bil har ikke noget ekstraudstyr. Hans vaner er på ingen måder ekstravagante.

Så hvad stiller en mand på 85 år op med en formue på den gode side af 60 milliarder dollars? Warren Buffett mente, det var for mange penge at lade børnene arve. Så efter lang betænkningstid besluttede han sig for gradvist at lade dem tilflyde Bill og Melinda Gates fond til velgørende formål. »De har meget mere forstand på velgørenhed, end jeg har,« forklarede han. Microsofts grundlægger, Bill Gates, har blandt andet sat som ambition at bruge sin fonds penge til at udrydde polio i hele verden.

På denne måde får Warren Buffett selv intet ud af de mange penge, han har tjent.

Han kunne have bygget hospitaler, skoler eller universiteter og ladet dem opkalde efter sig selv.

Tre timers middag i Omaha Stine Bosse, bestyrelsesmedlem og tidligere topchef. ● »Jeg mødte Warren Buffett, da jeg var koncernchef i Tryg. Han hentede os selv i sin bil og kørte os ind til sin favorit­restaurant. De næste tre timer sad vi og talte om alt lige fra forsikringer til ægtefæller og børn. Jeg husker blandt andet, han sagde, at han ikke interesserede sig så meget for aktier, men mere for trends. Han havde læst vores regnskab og mente, at vi gjorde det godt. Da regningen kom, hev han sin lille pung frem og betalte kontant, samtidig med at han roste tjeneren. Da vi kom ud, bliver vi mødt af flere journalister og fotografer, og det gik for alvor op for mig, hvem jeg havde været i selskab med. Året efter blev vi inviteret med til generalforsamlingen som gæster, selvom Tryg ikke var aktionær i Berkshire Hathaway. Jeg har taget flere læringspunkter til mig fra Warren Buffett. For det første møder han altid folk i øjenhøjde, uagtet at han altså tilhører de rigeste i USA. For det andet lader han sig ikke rive med af alting. Og endelig så er han et af de mest nysgerrige mennesker, jeg har mødt. Det er en imponerende egenskab, når man når op i hans alder.«

Han er verdensmester Lars Tvede, investor og forfatter til bøger om børshandlens psykologi ● »Warren ­Buffett har betydet meget for mig. Der er specielt tre elementer ved hans filosofi, der har påvirket mig. Det ene er hans ’dont bet against America’ mentalitet, som dækker over noget bredere. Tænk på det som en mand, der går med en hund i en lang snor.

Hunden dalrer planløst rundt, men manden går ligeud. Buffett siger, at det er lettere at fokusere på manden – den strukturelle trend – end hunden, som er konjunktursving­ ninger og børsens hysteriske kællinger. Det andet ved Buffett, som jeg er meget optaget af, er, at mange af hans gode investeringer har en så enkelt historie, at han kan forklare det i ret få sætninger. Det tredje er, at han kun vil investere i virksomheder, hvor der allerede er en ledelse, som har vist, at de kan navigere gennem virkelighedens turbulens. Buffetts strategi er ­absolut ikke den eneste, der kan give pote i markedet, men til det, han gør, er han verdensmester.«

Nu vil jeg også have Apple-aktier Martin Thorborg, adm. direktør i Dinero og serie-iværksætter. ● »Jeg har dyb respekt for den store viden, han har. Min første tanke var, at nu er det nok tid at gå ind i Apple igen, når han tør gå så massivt ind, så tør jeg også. Det bemærkelsesværdige her er, at Buffett aldrig rigtigt har investeret i IT, og han er stolt over, at han ikke investerer i noget, han ikke har forstand på. Så noget må han have set. Det er ikke, fordi jeg har blind tillid til ham, men han er en dokumenteret god historie, han investerer altid meget konservativt. Han sætter sig ind i tingene, men han lader sig ikke styre af følelser. Og så hjælper han de virksomheder, han investerer i, når der er behov for det. Hans ydmyghed er en stor inspiration. Han lever ikke noget fancy liv, han har ikke en stor bil, og han har ikke behov for at flashe sin rigdom ved hele tiden at købe noget nyt. Han virker, som om han hviler meget i sig selv.«

I stedet går milliarderne nu til en andens fond. Sammen med Bill Gates har han også startet organisationen Giving­ pledge.org, hvor de opfordrer andre milliardærer til at give halvdelen af deres formue væk til velgørende formål. Hvilket formål kan de selv vælge, bare det er velgørenhed.

Teslas grundlægger, Elon Musk, og Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, er blandt dem, der har forpligtet sig til det.

Men som Warren Buffett siger: »Jeg får ofte også et nej tak i telefonen, når jeg ringer til folk og spørger, om de vil være med og donere halvdelen af deres formue.«

34.000 $ 1962

Køber som 32-årig de første aktier i Berkshire ­Hathaway, der på dette tidpunkt producerer tekstiler.

12

1974

Indtræder i bestyrelsen for avisen Washington Post.

1981

21 aktio­nærer deltager i den årlige generalforsamling i Berkshire Hathaway i Omaha.

1987

Køber stort op i investeringsbanken Salomon Brothers.

Kort efter bliver banken centrum i en af de største finansskandaler i USA.

1988

Køber aktier i Coca-Cola for 593 millioner dollars, selvom han selv foretrækker Pepsi.

1993

Kan i en alder af 63 år kalde sig den rigeste mand i USA.

1994

2.750 aktionærer mødes til general­ forsamling og må presses ind i Orpheum Theater i Omaha. Året efter flytter generalforsamlingen til det større Holiday ­Convention Center.

1996

En A-aktie i Berk­shire Hathaway koster 34.000 dollars.

1999

Coca-Cola i dyb krise, og Berkshire Hathaway er mindre værd end det nye internetselskab Yahoo.

2004

Den årlige generalforsamling er blevet et tilløbsstykke.

ID-kort sælges til højestbydende på eBay.

BRIEF

juni ‘16

FOTOS: PRIVATFOTO OG SCANPIX

Warren Buffett er det stik modsatte af den fiktive person, man kan opleve i filmen Wall Street fra 1980’erne, hvor Michael Douglas spiller finansmanden Gordon Gekko, der bliver rig på at opkøbe virksomheder og sælge dem til højestbydende i småbidder, uanset konsekvenserne for andre. »Grådighed er godt. Grådighed vil redde USA,« siger Gordon Gekko i en af filmens berømte replikker.

Warren Buffett beholder helst de virksomheder, han køber. Men han rammer langtfra plet hver gang. I 1987 investerede han i investeringsbanken Salomon Brothers. Bare uger efter måtte banken ­notere et stort tab. Og få år senere blev banken involveret i en gigantisk finansskandale, da bankens medarbejdere blev opdaget i at afgive falske bud på amerikanske statsobligationer. Banken eksisterer ikke mere. Og Buffett tabte mange penge, præcis hvor mange vides ikke.

FOTO: GETTYIMAGES

For første gang bliver Warren Buffett og Charlie Munger livestreamet til nettet og ud til de aktionærer, der ikke er plads til i selve salen.

Seks timers spørgetid Den ene er 85 år. Den anden 92. I seks timer besvarer de to topchefer spørgsmål om alt mellem himmel og jord fra 40.000 aktionærer. Spørgsmål, som de ikke kender på forhånd. Den legendariske seance i basketballarenaen er højdepunktet, når Berkshire Hathaway holder generalforsamling.

AF HENRIK DENTA

G

»

odmorgen. Jeg er Warren Buffett.

Dette er Charlie Munger. Jeg er ham den unge.« Denne åbningsreplik får latteren til at runge gennem det store CenturyLink Center i Omaha og bliver efterfulgt af høje klapsalver fra de mange aktionærer.

Alle er de stået meget tidligt op denne

lørdag morgen. Allerede klokken 6 åbner dørene, og de første aktionærer presser på for at komme ind i varmen fra regnvejret, der hagler ned over byen, før solen endnu er stået op.

Normalt bruges arenaen til basketballkampe, men alle ved, at i dag vil der kun sidde to ældre herrer på scenen, og derfor

er det så meget vigtigere med en god plads tæt på scenen.

Og klokken 9.30 om formiddagen træder de to topchefer så ind på scenen og sætter sig bag et bord med en mørk dug, et par vandflasker, dåser med cola samt deres uundværlige peanutkager.

Med bemærkningen om at være den

100.000 $ 2006

A-aktien i Berk­shire Hathaway ­bliver i ok­tober den første aktie, der handles til en pris over 100.000 dollars.

220.000 $ 2006

Beslutter at skænke sin formue til Bill og Melindas fond for velgørende formål. Bill ­Gates er grundlægger af Microsoft og med i bestyrelsen for Berkshire Hathaway.

2008

Kan nu kalde sig den rigeste mand – i verden.

Finanskrisen er vand på Buffetts investeringsfilosofi. Han køber stort op i aktier, der styrtdykker.

2009

Køber BNSF Railway, en af USA’s største jernbaneselskaber, der fragter gods og containere på 52.300 km jernbane­ spor igennem 28 stater.

Finanskrisen fortsætter og går nu også ud over de aktier, Buffett købte året før.

2013

Går sammen med den brasilianske investeringsfond 3G Capital for at købe ketchup-kæmpen Heinz, der er familieejet og har en markedsværdi på knap 28 milliarder dollars.

2015

Heinz køber 51 procent af aktierne i det endnu større børsnoterede selskab Kraft og danner KraftHeinz. Med fusionen bliver selskabet den tredjestørste føde- og drikkevareproducent i Nordamerika.

2016

Berkshire Hathaway beskæftiger 26 medarbejdere. Men ejer – helt eller delvist – virksomheder med over 360.000 medarbejdere. Virksomheden har et overskud på 24 milliarder dollars. En A-aktie koster lige omkring 220.000 dollars. Til generalforsamlingen samles 40.000 mennesker.

13

FOTO: SCANPIX/RYAN HENRIKSEN

TEMA | Warren Buffett

Når først formanden og næstformanden går i gang, er der fotoforbud. Alle fotos må tages, inden seancen går i gang. Mange aktionærer har ventet fra klokken 6 om morgenen.

unge henviser Warren Buffett til, at han trods alt kun er 85 år, mens hans sidemand, Charlie Munger, er 92 år. Warren Buffett er formand og administrerende direktør i selskabet Berkshire Hathaway, mens hans mangeårige partner har titel af næstformand. Og det er de to, der har tiltrukket de mange mennesker til den årlige generalforsamling i Omaha.

spørgsmål på forhånd. »Fordi sådan foretrækker både Charlie og jeg det«, som Warren Buffett selv skriver i selskabets årsberetning.

Først efter den maratonlange spørgsmål-svar-seance når man til den egentlige generalforsamling med godkendelse af regnskab og valg af bestyrelse. Men det er denne seance, alle kommer for. For at blive klogere på, hvordan man kan investere 100 Sværere at finde gode opkøb dollars i sin ungdom og ende som en af Denne lørdag morgen i arenaen bliver det USA’s rigeste mænd. Men der er også kritifor alvor klart, at dette ikke er en generalkere blandt aktionærerne, skal det vise sig forsamling som alle andre. For de to ældre i løbet af de næste timer. mænd vil de næste seks timer besvare Og dagens første spørgsmål er en bespørgsmål fra udvalgte aktieanalytikere, kymring for, om det overhovedet er muligt journalister og aktionærer. Kun afbrudt af i vore dage at finde virksomheder til salg, en frokost vil de i de kommende timer der ikke kræver en efterfølgende kapitalskulle svare på alt lige fra deres syn på inindsprøjtning, en model, der netop har vesteringer og det været med til at lægge politiske klima til grundstenen til Berk­ Om generalforsamlinger etiske spørgsmål. shire Hathaways fan»Jeg var mere bekymret for aktivistiske Og uden at de kentastiske vækst. ­aktionærer, da Berkshire Hathaway var mindre end nu, hvor vi er et massivt konglomerat.« der et eneste »Tiderne er skiftet

14

markant, og det er blevet sværere i dag at finde et ideelt selskab at købe,« svarer Warren Buffett og henviser til selskabets investeringer i jernbaner og vedvarende energi, der kræver store investeringer.

Men som ifølge ham er nødvendige.

Hemmeligheden bag en god investering Bag mange af spørgsmålene gemmer sig en intens nysgerrighed efter at vide, hvad der er Warren Buffetts hemmelighed. Hvordan finder han frem til de selskaber, som har skabt hans milliardformue? En aktieanalytiker spørger f.eks., hvordan Buffett bærer sig ad med at vurdere topledelsen i selskaber, han ønsker at købe.

Det får Warren Buffett til at fortælle om et af sine seneste opkøb, nemlig selskabet Precision Castparts, der producerer dele til fly over det meste af verden, og som blev opkøbt sidste år for knap 37 milliarder dollars. »Deres topchef er en helt enestående

BRIEF

juni ‘16

»Det vigtigste for os er, hvordan topledelsen vil køre selskabet, efter at vi har overtaget det. For vi vil ikke blande os i den daglige drift. Det er topledelsens ansvar.«

Kritik af Buffetts etik Spørgsmålene kommer vidt omkring. En ­ak­tionær vil gerne vide, hvordan Buffett og Munger kan være stolte af, at Berkshire ­Hathaway er storaktionær i et selskab som Coca-Cola, hvis produkter med stort ­ka­lorie­indhold har deres andel i overvægtige amerikanere og deraf mange følge­syg­ dom­me. Især når Berkshire Hathaway af etiske grunde ikke vil investere i tobaks­firmaer.

traer er, at han ikke investerer i noget, han ikke forstår.

Hvor andre i dag investerer i internetselskaber, køber Buffett jernbaner. Han er blevet kaldt gammeldags, men han har ofte haft ret.

FOTO: SCANPIX/RICHARD B. LEVINE

sjælden én af slagsen, når det kommer til »Hvordan mennesker indtager deres lere for en afgift på fossile brændsler for at værdier som talent, ærlighed og gennemdaglige kaloriebehov, er deres eget ansvar. fremme udviklingen af vedvarende energi. sigtighed. De ting skal være til stede hos en Også at de ikke indtager for mange kalo»Klimaændringer er en alvorlig udfortopledelse, for det er ikke noget, vi kan birier. Om nogle af kalorierne så kommer fra dring for kloden. Også for de forsikringsdrage med eller tilføje,« siger Warren Bufen cola, er deres eget frie valg. Og jeg har selskaber, vi ejer. Men dette er ikke vejen fett og Charlie Munger samstemmende. aldrig set beviser på, at man kan blive 100 til at løse de problemer,« mener Warren Og det bliver hurår ved at skifte over Buffett. tigt tydeligt, hvad de til vand og brocForslaget bliver stemt ned. Imod stemOm investering to herrer lægger coli,« svarer Warren mer knap 530.000. Men forslaget samler »Den ideelle virksomhed (at opkøbe) er en, der ikke kræver kapital, men som stadig vokser.« vægt på, når de inveBuffett og afviser dog 69.000 stemmer, så det er formentlig sterer. Man skal dermed kritikken. ikke sidste gang, de to herrer bliver konkunne se folk i øjnene og mærke et engageBerkshire Hathaway har investeret milfronteret med den sag. ment, så lægger de pengene. liarder i vindenergi, men både Warren BufOg så kommer det uundgåelige spørgsDet fremgår også af svaret, da en analyfett og Charlie Munger erklærer sig som mål. Hvem skal tage over, når de to ikke er tiker vil vide, hvorfor Berkshire Hathaway modstandere af offentlige støtteordninger der mere? Og sædvanen tro kommer der ikke bruger revisorer og advokater til at til eksempelvis at fremme solenergi på ikke noget konkret svar. Den aldrende dilave en grundig due diligence af et selskab, hustage af almindelige villaer. rektør dribler elegant uden om arvefølgen. før de køber det.

Og da det kommer til selve generalfor»Men I skal ikke bekymre jer om kultu»De vigtigste ting i den proces står samlingen, kommer Warren Buffett under ren i Berkshire Hathaway, når vi ikke er ­alligevel ikke på tjeklisten for en due dilipres. Igen og igen må han forsvare sig mod her mere,« siger Warren Buffett. gence. Vi har også begået fejl, men de ville et forslag fra en gruppe aktionærer anført Alt tyder således på, at de begge er aldrig være blevet fanget af en due diliaf klimaforskeren James Hansen fra Co­tilbage til samme begivenhed næste år i gence. Det vigtigste for os er, hvordan toplumbia University, der Omaha. Da vil ledelsen vil køre selskabet, efter at vi har gerne ser, at Warren ­Warren Buffett være Om negative renter overtaget det. For vi vil ikke blande os i den Buffett og Charlie 86 år. Og Charlie »Det er næsten lige så smerteligt at tjene en kvart procent som at tabe en kvart procent.« daglige drift. Det er topledelsens ansvar,« Munger bliver fortaMunger 93 år. siger Warren Buffett.

Han bliver også spurgt, hvordan Berk­ Hør reportage fra verdens vildeste generalforsamling shire Hathaway vil blive påvirket, såfremt med aktionærer fra hele verden. Hent podcasten på nordea.dk/brief den republikanske præsidentkandidat ­Donald Trump vinder præsidentvalget. »Hvordan det vil påvirke Berkshire ­Hathaway, bliver ikke det største problem,« svarer Warren Buffett kvikt. Det er En af Warren offentligt kendt, at han støtter den Buffetts man­demokratiske kandidat Hillary Clinton.

15

En uheldig lastbil Man skal forestille sig scenariet: Ud af bagsmækken på den forankørende last­ bilen falder et par store, tunge pakker …

Motorcyklist med hjelm Til venstre for den selv­ kørende bil triller en motorcyklist. Med hjelm, som det sig hør og bør.

Selvkørende bil Nu er det store spørgsmål: Hvilket valg træffer bilen?

16

BRIEF

juni ‘16

Nu skal bilerne selv træffe svære valg

Motorcyklist uden hjelm Til højre kører en uforsigtig motorcyklist uden hjelm.

HVEM SKAL DØ?

BILEN BESTEMMER De første selvkørende biler kommer måske på vejene i Danmark allerede i år. Men hvordan sikrer vi, at robotter lærer at forstå konsekvenser, så de kan træffe svære valg, f.eks. i trafikken? I USA arbejder forskerne på at give robotterne en slags etisk bevidsthed.

Metoden går ud på at læse børnebøger højt for maskinerne.

AF ANDERS RYEHAUGE. ILLUSTRATION: JØRGEN STAMP

F

orestil dig, at du kører i din bil og ligger lige bag en lastbil. På din ene side kører en motorcyklist med hjelm på. På din anden side en motorcyklist uden hjelm. Pludselig sker der noget uforudset. Lastbilen taber sin last ned på vejen. Nu må du meget hurtigt træffe et valg. Drejer du til venstre ind i motorcyklisten med hjelmen, drejer du til højre ind i ham uden hjelm, eller bliver du på vejbanen og risikerer at ofre dit eget liv?

Den slags no-win-dilemmaer bliver kaldt ‘trolley problems’ og indtræffer yderst sjældent i den virkelige verden. Alligevel er det et af de varmeste debatemner for robotforskere verden over netop nu.

Det er der en god grund til. Snart er det nemlig ikke længere os mennesker, der skal træffe den slags svære valg. Men selvkørende biler. Som robotforskeren Henrik Schärfe siger: »Hele bevægelsen i retning af et mere gennemautomatiseret samfund betyder, at

vi skal lære at forstå, at mange beslutninger bliver truffet af maskiner. Det er en kæmpestor udfordring som samfund at vænne sig til den tankegang.« Musk og Gates advarer Sidste sommer advarede Stephen Hawking, Elon Musk og Bill Gates og over 1.000 forskere i robotteknologi fra hele verden i et åbent brev om risikoen ved kunstig intelligens. De mente, at udviklingen nu er så langt fremme, at teknologien kan skabe selvtænkende robotkrigere. Deres pointe var, at vi er nødt til at fokusere på de etiske aspekter, hvis den kunstige intelligens ikke skal blive destruktiv.

Hawking og Musk har tidligere udtalt, at kunstig intelligens er menneskehedens største eksistentielle trussel og kan ende med at blive vores undergang, hvis vi ikke formår at bruge den ansvarligt.

Og det haster. For i Danmark kommer der måske selvkørende biler på vejene alle-

17

Selvkørende biler i Danmark I foråret meldte Vesthimmerlands ­Kommune ud, at de vil have ­selvkørende biler på vejene allerede senere i år.

Ifølge borgmester Knud Kristensen ­mangler kun få formaliteter. »Det er et stort brød at slå op for så lille en kommune, men jeg tror på, at vi kan begynde efter ­sommerferien,« siger han.

Det er i skrivende stund ikke ­offentliggjort, hvem der skal pro­ ducere bilerne, men det kunne blive en bil som denne fra den amerikanske producent Navya.

I første omgang leveres to biler og derefter i alt 100, der ifølge planen skal være på vejene inden for et par år. Ifølge Knud Kristensen er projektet finansieret af fonde, og det er for ham kun helt naturligt, at det sker netop i Vesthimmerland: »Vi er en landkommune med store afstande og en masse udfordringer med kørsel, så vi har ikke tid til at vente på fremtiden.«

rede senere i år – nemlig i Vesthimmerlands Kommune i Nordjylland. De selvkørende biler har hverken rat eller pedaler og skal bruges til at fragte borgere og ansatte rundt i kommunen. Alle aspekter af kørslen fra start til slut varetages af et computersystem. Der har tidligere været testforsøg, men det er første gang, man vil se dem indgå helt konkret i vores dagligdag.

»Der er flere eksempler på, at mere eller mindre intelligente systemer er kraftigt på vej ind i vores hverdag og har meget stor direkte konsekvens for den måde, vi tænker og opfører os på. Det kommer også til at gælde i trafikken, og det kommer til at gå virkelig hurtigt,« siger han.

Ifølge Schärfe er op mod 90 procent af alle trafikuheld menneskeskabte. De skyldes enten mangel på koncentration, for Maskiner skal træffe kloge valg høj fart eller alkohol og narkotika. Det er Det er Fonden Autonomous med direktør en væsentlig grund til at indsætte selvkøHenrik Schärfe i spidsen, der står bag prorende biler, der altid vil følge færdselsregjektet i Vesthimmerland. Han har tidligere lerne til perfektion. Til gengæld står vi udviklet en robot, som er en næsten over for den udfordring at få den kunidentisk klon af ham selv, og er anstige intelligens til at træffe de bederkendt på verdensplan for sin ste valg, hvis der pludselig opstår forskning. Ifølge Schärfe er det meen uforudset situation. »Vi er i stigende omfang omgiget vigtigt, at vi hurtigt finder ud vet af kunstig intelligens, men af, hvordan vi skal omgås kunstig Henrik Schärfe Robotforsker maskiner er ikke ret gode til selv intelligens.

18

at forstå konsekvenserne af deres valg. Det bliver det moderne menneskes store udfordring,« siger Henrik Schärfe.

Robotter læser bøger Microsoft præsenterede i marts en intelligent chatrobot ved navn ‘Tay’ på Twitter.

Det blev et eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis robotter ikke lærer noget om etik.

Tay skulle blive klogere ved at interagere med mennesker på det sociale medie. Men på mindre end et døgn gik den fra at være imødekommende til at blive en stærkt usympatisk Hitler-elskende og konspiratorisk robot. Den lærte simpelthen at sige alle de etisk forkerte ting af de brugere, den interagerede med, uden at vide det selv. Til sidst måtte Microsoft lukke ned for Tay. I USA har Mark Riedl fra Georgia Tech School of Interactive Computing måske

BRIEF

juni ‘16

fundet en metode til at lære robotter at handle etisk korrekt. I februar i år præsenterede han et nyt system, der hedder ‘Quixote’, og i grove træk lærer robotter at efterligne mennesker ved at læse bøger. »I en nær fremtid er kunstig intelligens en kæmpestor del af vores samfund. Vi ser det allerede med Siri og Cortana på vores telefoner, men det vil ikke tage lang tid, før vi ser fysiske robotter i gaderne og samfundet omkring os. De vil være i sundhedsplejen, i vores hjem og løbe ærinder for os. Derfor er det vigtigt, at kunstig intelligens lærer de forskellige regler, normer og konventioner i et samfund, så ’den’ forstår, hvordan ’dens’ handlinger påvirker os,« siger Mark Riedl.

Quixote er opkaldt efter Don Quixote, der tog ud for at redde verden efter at have læst bunkevis af romaner. Systemet fungerer på den måde, at det indkoder en masse

n Tidligere i år besejrede Googles kunstige intelligens AlphaGo verdensmesteren, Lee Sedol, i spillet ‘Go’. Det kinesiske brætspil anses for at være et af de mest komplicerede med mere end 200 valgmuligheder ved hvert træk.

FOTO: DODAAM

Højre eller venstre?

I første omgang drejer det sig om to selvkørende biler i Vesthimmerland, senere op mod 100. Men inden for en overskuelig fremtid ser Henrik Schärfe en verden, hvor unge slet ikke tager kørekort. I stedet blin I Sydkorea har en ver man tilmeldt et abonnementssystem, våbenfabrikant udviklet hvor man taster ind på sin app, når man vil en maskinpistol ved navn ud at køre. Og går det efter planen, holder ­‘Super aEgis II’, der er i der øjeblikket efter en bil og venter på gastand til at identificere, den. spore og dræbe uden »Det bliver en ny måde at tænke på. menneskelig styring.

Hvis man spørger folk, vil de fleste gerne selv have kontrollen over deres bil. Men n IBM’s computersysamtidig vil de fleste gerne have et autostem ‘Watson’ er bedre matisk system, der altid sørger for at til at diagnosticere visse bremse, så man ikke bliver kørt ned.« typer af kræft end selv de Der vil stadig gå noget tid, før vi også ­dygtigste læger. Watson ser selvkørende biler i de store byer. Der kan læse og forstå 800 er nemlig alt for mange uforudsigelige ommio. siders forskning i sekundet og sammenholde stændigheder at forholde sig til: cyklister, det med patientdata. fodgængere og ambulancer med fuld udrykning for blot at nævne nogle få. Selvom en selvkørende bil vil følge alle færdselsregler til punkt og prikke, vil den stadig mangle den menneskelige intuition. Og det kan være problematisk, hvis den pludselig havner i et såkaldt ‘trolley problem’, fortællinger i robotterne, så de lærer at hvor den skal vælge mellem flere onder. imitere mennesker. Det kan være 100 helt Der er faktisk en Google-bil, som har simple historier om dagligdags gøremål stået i den no-win-situation, der blev besom f.eks. en tur til apoteket. Ved hjælp af skrevet i indledningen til denne artikel. et belønningssystem bliver robotten anDen kørte motorcyklisten med hjelm ned, sporet til at gøre det samme, som mennefordi den vurderede, at sker ville gøre i en tilhan havde bedst muligsvarende situation. hed for at overleve. Hen»Hvis vi fjernede hirik Schärfe siger: storiefortællingen og »Men så opstår et nyt bare fortalte robotten, problem. For vi får at den skulle vende sendt et signal om, at hjem med medicinen, børn er mindre udsatte, ville en gennemsnitlig hvis de kører uden cykunstig intelligens gå kelhjelm. Det viser med efter den mest effektive al ønskelig tydelighed, løsning. Den ville gå hvilke problemer vi kan ned til apoteket, tage havne i, når vi i stigende medicinen og skride omfang bliver afhængige igen. Det er, hvad vi beHENRIK SCHÄRFE, ROBOTFORSKER af kunstig intelligens.« tragter som at stjæle.

FOTO: MARY BUTKUS

Hvem står med ansvaret, hvis en selvkørende bil kører en person ned? Ifølge robotforsker Henrik Schärfe er det uundgåeligt, at en selvkørende bil på et tidspunkt vil være involveret i et uheld i Vesthimmerlands Kommune. Men når der ikke sidder en fører ved rattet, opstår der automatisk en ny diskussion. Er det så bilens passager, måske en ansat ved kommunen, der står med ansvaret? Er det borgmesteren, der i sidste ende har fået bilerne til kommunen? ­Eller er det de producenter, der har designet bilerne?

En producent af selvkørende biler, Volvo, har tidligere i år meldt ud, at de vil tage ansvaret for uheld, som deres fremtidige selvkørende køretøjer vil forårsage.

Det samme bliver formentlig tilfældet i Vesthimmerland, i hvert fald hvis man spørger borgmester Knud Kristensen, som mener, at ansvaret vil ligge hos producenten.

Så langt er vi med kunstig intelligens FOTO: SCANPIX

Hvem har skylden?

Men det ved robotten jo ikke. Så vi fortæller robotten historier om at stå i kø, betale apotekeren penge og så videre, så den til sidst selv foretrækker at gøre det den langsomme og besværlige – og set med menneskelige øjne – rigtige vej. Hvis historierne handler om mennesker, der opfører sig ordentligt, foretrækker robotten at være som mennesker, der opfører sig ordentligt,« siger Riedl.

»Hele bevægelsen i retning af et mere gennem­automatiseret samfund betyder, at vi skal lære at forstå, at mange beslutninger bliver truffet af maskiner.«

19

Sedlen

brief går tæt på pengesedler fra hele verden.

AF MARTIN LEER SCHARNBERG

Piloten landede på francen Ofte prydes pengesedler af præsidenter eller officielle bygningsværker. Men på en gammel fransk 50-franc er historien en anden. Sedlen hylder Frankrigs mest ikoniske bog: Den lille prins.

Da den schweiziske kunstner Roger Pfund i 1993 skulle designe franskmændenes 50-franc, hentede han inspiration i bogen Den lille prins, som forfatter og pilot Antoine de Saint-Exupéry skrev i 1943. Den lille prins udviklede sig til et stykke fransk kulturhistorie og er i dag en af verdens mest solgte bøger og oversat til mere end 250 sprog.

Bogen er en forunderlig fabel om kærlighed til de nære ting og om den lille prins’ rejse rundt i universet. 50-francen var original, fordi den gjorde det litterære univers til selve motivet. Og temaet er gennemført: Sedlens vandmærke viser en buste af forfatteren, og et af sedlens sikkerhedselementer er en illustration af den lille prins’ kælefår, som kun kan ses i ultraviolet lys.

Pengesedlen med den lille prins var franskmændenes 50-francseddel, indtil Frankrig i 2002 overgik til euro.

INSPIRERET AF FLYSTYRT Baggrundsmotivet er den flyvemaskine, en ­Breguet-14, som Antoine de Saint-Exupéry i 1935 fløj over Sahara i. Efter små 20 timer i luften ­styrtede Saint-Exupéry ned, men overlevede ­mirakuløst. Denne hændelse inspirerede ham til Den lille prins, hvor bogens fortæller møder den lille prins efter at være nødlandet i Sahara.

HAT ELLER KONGEBOA? Det grønne symbol øverst i sedlens venstre hjørne er en illustration fra bogen. Bogen begynder med en voksen mands fortælling om dengang, han som lille dreng lavede sin første tegning. Han tegnede en kongeboa, der havde ædt en elefant. Men alle de voksne, han viste den til, troede, det var en hat. For at få de voksne til at forstå tegnede han derfor en ny tegning, et røntgenbillede af slangen med elefanten indeni.

LYRIK I MIKROPRINT Hvad der umiddelbart bare ligner blå linjer i 50-francens øverste venstre hjørne, er mikroprint – en avanceret teknik, der er noget nær umulig for falskmøntnere at reproducere. På denne seddel er der sneget et citat fra Den lille prins ind i rækken af bogstaver: »Der var en stjerne, en planet, min planet, jorden, en lille prins at trøste! Jeg tog ham i mine arme.« FORFATTEREN FORSVANDT Under 2. Verdenskrig arbejdede Antoine de SaintExupéry for det franske flyvevåben. Men på en opgave i 1944, året efter at han havde udgivet Den lille prins, forsvandt han under mystiske omstændigheder. Hvor og hvordan han omkom, er aldrig blevet fastslået.

20

BRIEF

juni ‘16

22 NR.

INDBLIK I NORDEA PRIVATE BANKINGS VERDEN. DINE R ÅDGIVERE PÅ ARBEJDE.

juni 2016

Forbilleder · 22

Interview med topchef Casper von Koskull Nyt it-system · 29

Mød manden, der skal skabe fremtidens bank

På besøg i den digitale bank Fintech

s. 30

Torsten ­Hagen ­Jørgensen ­indbyder fintechselskaber til samarbejde

s.26

»Vi er nødt til at forandre os« s.22

21

AF MÅRTEN NILÉHN FOTO: BRUNO EHRS

Nordeas topchef Casper von Koskull har stået i rampelyset, siden han tiltrådte i november 2015. Her fortæller han om styrken ved at være en nordisk bank, fremtiden efter Panama-skandalen – og om sine forbilleder: morfar og farmor, der var »en utrættelig problemknuser og helt vidunderligt grænseløs«.

»De lærte mig at se mulig Tidligere i dag talte jeg med en rådgiver i ­Private Banking, som var oprigtig glad for, at du havde taget dig tid til at ringe til ham.

Han satte pris på åbenheden. Er det din ­ledelsesstil? »Det er jeg da glad for at høre. Jeg tror, det er så enkelt, at man med årene udvikler sig, man inspireres af andre, og det bliver tydeligt, hvordan man selv ønsker at blive mødt. Man kan jo ikke lave om på sig selv, men man kan blive bedre til at minimere sine dårlige sider.« Du er 55 år, måske en alder, hvor man begyn­ der at overveje, hvor man kommer fra, og hvad der har formet én. Hvis du ser tilbage, hvem har så påvirket dig allermest?

22

»Det tror jeg faktisk aldrig, jeg har fortalt før … Men det må være morfar og farmor. Begge var virkelig stærke personligheder. Min morfar kæmpede i den finske borgerkrig. Han gik ud af skolen som 14årig og gik til hånde på havnen, en arbejdsplads, som han holdt trofast ved hele sit liv. Da han blev pensioneret, var han avanceret til havnechef.« Og din farmor? »Hun var fantastisk til at holde sammen på familien, selv når det var hårdt.

Hendes mand mistede livet i krigen mellem Finland og Sovjetunionen, og så sad hun pludselig med fire børn, uden afsluttet uddannelse og var tvunget til at finde

BRIEF

juni ‘16

heder og aldrig give op.« Casper von Koskull kom til Nordea fra Goldman Sachs i 2010 som leder af Wholesale Banking og medlem af koncernledelsen, inden han i 2015 blev udnævnt til øverste chef.

23

en måde at forsørge familien på. Hun uddannede sig til agronom og var faktisk med til at ændre hele det finske landbrug, fordi hun som en af de første bragte metoden med at inseminere køer til Finland.

Sådan var farmor, en utrættelig problemknuser og helt vidunderligt grænseløs. Da hun fyldte 80 år, besluttede hun sig for at emigrere til Australien.« Var det deres styrke, som inspirerede dig? »Deres styrke er svær at måle sig med, men de lærte mig at se muligheder og ikke give op. Både morfar og farmor havde sisu, som det hedder på finsk, en råstyrke og overlevelsesevne ud over det sædvanlige.

Fortæl om din opvækst? »Min far var ingeniør i papirindustrien, og derfor flyttede vi en del rundt i den sydlige del af Finland mellem de små papirbrugs-byer som Tervakoski, Kärkelä og Tammerfors. Mine forældre var finlandssvenskere, så vi talte svensk derhjemme, men ellers var det kun finsk, som gjaldt.

Fordi vi boede så mange forskellige steder, lærte jeg at tilpasse mig nye omgivelser.

Det har jeg haft gavn af senere i livet.« Du valgte en helt anden vej end din far. Hvor­ dan kom du ind i bankverdenen? »Det var det ukendte, der fascinerede mig, kompleksiteten i noget, som endnu ikke fandtes. I 80’erne var den finansielle sektor endnu meget uudviklet. Renterne blev reguleret af myndighederne, og ville man have et lån i udenlandsk valuta, havde centralbanken en kvote, som styrede det.

Men jeg var allerede i gymnasiet begyndt at interessere mig for regnskaber og markedsføring, og derfor var det oplagt for mig at søge ind på handelshøjskolen.

Og efter eksamen, hvad var så dit første job? »På handelshøjskolen handlede min afslutningsopgave om bankernes internationalisering, hvilket var vældig godt timet, for lige efter skolen fik jeg et sommerjob hos Bank of America i London. Det var forresten ret sjovt, for samtidig fik jeg et tilbud om at begynde hos Citibank i Hel-

24

Hvis man laver det tankeeksperiment, at Norden var ét stort marked, så ville vi have en økonomi på størrelse med Indiens og være nummer 10-11 i verden.

singfors senere samme efterår. Jeg var bare 23 år og forstod ærlig talt slet ikke, at der skulle være en konkurrencesituation at tage hensyn til ...« Så hvordan gik det? »Ha, ha, efter lidt forhandling fik jeg både stipendiet til Bank of America og jobbet hos Citibank.« Du har næsten hele din karriere arbejdet i ud­ landet. Hvorfor blev det sådan? »Det går sikkert tilbage til min barndom, jeg har altid søgt nye miljøer og trivedes med udfordringen. Jeg har faktisk ikke boet i Finland i 30 år. Efter jobbet i Citibank blev det London, New York, Frankfurt og tilbage til London, inden jeg flyttede til Stockholm i 2010 og begyndte hos Nordea. Jeg har nok haft de fleste stillinger, man kan forestille sig, inden for bankverdenen. Og der er en stor tryghed i at vide, hvordan tingene fungerer helt til bunds.

Nordea er en nordisk bank, er det noget, du vil lægge ekstra vægt på? »Absolut. Hvis man laver det tankeeksperiment, at Norden var et stort marked, så ville vi have en økonomi på størrelse med Indiens og være nummer 10-11 i verden. Vi ville ovenikøbet være G7-medlem.

Nu er det ikke, fordi jeg drømmer mig tilbage til Kalmarunionen, men vi ville være de bedste i klassen på ligestilling, samfundsspørgsmål, miljø og velfærd. For slet ikke at tale om alle vores fantastiske virk-

somheder. Du har den brede industri i Sverige og Finland, landbrug og bioteknologi i Danmark og energisektoren i Norge. Den dynamik ville jo være helt ubeskrivelig. Du ville have alt. Det er da ganske fascinerende at tænke på den måde. Men hvilken stemme har vi nu? Næsten ingen. Og hele ideen, ja, den ville jo nok falde på, at vi ikke ville kunne finde ud af, hvem der skulle bestemme ...« I hvor høj grad synes du, man mærker den nordiske kultur i Nordea i dag? »Måske er vi lidt mere åbne end mange andre virksomheder og banker. Vi er ikke bare ét land, vi er flere, som skal enes og drive forretning sammen, og det giver en række fordele. Vi er en mere differentieret og transparent organisation. Jeg tror f.eks., at det ville være sværere at komme ind i en ren finsk bank med en finsk ledelse, hvis man kom udefra. Vi ansætter i øjeblikket mange mennesker i Nordea, som ikke kommer fra Norden, og den multikulturelle platform er en enorm styrke.« Men hvilken gavn har kunderne af en nordisk bank? »I forhold til kunden kan vi være præcis så lokale eller internationale, som det er nødvendigt. Vi er en finsk bank i Finland og en dansk bank i Danmark, men vi har kundskab og kompetence fra et bredt fundament.« Der er ikke mange områder, hvor digitalise­ ringen går så hurtigt som inden for bankver­ denen. Er det personlige møde ved helt at for­ svinde? »Nej, tværtimod. Du kan automatisere processer, som i dag tager tid, og i stedet foksere på kunden gennem flere kanaler.

Digitaliseringen kommer til at skabe merværdi.« Nye rappe nichebanker dukker op, hvordan vil Nordea møde dem? »Man kan se dem som en trussel, men det gælder om at være en del af forandringen og indse, at den er uundgåelig. Vi har en stærk markedsposition, og vi er renta-

BRIEF

juni ‘16

ble, men en ny konkurrencesituation og krav fra kunderne gør, at vi er nødt til at være ekstremt lydhøre og samtidig lydhøre over for nye, innovative samarbejder.« I dag har de unge andre værdier end tidligere generationer. For dem er det vigtigt med en virk­ somhed, der engagerer sig i samfundet, viser sit gode hjerte og bidrager til en positiv udvikling.

Hvordan ser du Nordeas rolle i fremtiden? »Det er nødvendigt, at vi bliver tydeligere. Jeg tror, det ofte kan være svært at forstå, hvad banker laver. Vi har 30.000 medarbejdere, som hver dag arbejder med 10 millioner kunder og hjælper dem med at gøre deres drømme til virkelighed. Det betyder også, at vi i en række spørgsmål ikke kan overlade ansvaret til kunden. Vi er nødt til at forandre os og sørge for, at visse ting ikke sker.«

Casper von Koskull • Født 3. september 1960.

• Nordeas koncernchef siden 2015.

• Medlem af ledergruppen siden 2010.

• Tidligere arbejdsgivere blandt andre Goldman Sachs, UBS og Citibank.

• Uddannet fra Helsinki School of Economics and Business Administration og Program for Management Development, PMD, Harvard Business School.

• Gift, har to børn – og hund.

Som Panama-skandalen? »De undersøgelser, som vi nu er i gang med, må afgøre, om vi har levet op til vores værdier og vores policy. Men selvom der ikke dukker noget ulovligt op, så skal vi ikke være i det grå område, det er ikke acceptabelt at gemme skat. Eller som man siger på engelsk, vi er nødt til hele tiden at spørge os selv: Can we do it? Should we do it?«

Det betyder også, at vi i en række spørgsmål ikke kan overlade ansvaret til kunden. Vi er nødt til at forandre os og sørge for, at visse ting ikke sker.

Karismatisk er et af de ord, som ofte hæftes på Nordeas topchef.

25

Helt digitalt – men stadig personligt P I Nordeas første e-branch for Private Banking-kunder bliver alle møder gennemført via telefon og internet, for flere og flere ønsker nemlig at holde møder uden at skulle møde personligt op i banken.

AF CATHRINE HUUS FOTO: CLAUS SJÖDIN

26

oul Antonsen justerer sit headset, mens han ringer op til sin kunde med et klik på computeren. Han står oprejst bag skrivebordet, blikket er fokuseret på skærmen, jakken hænger på stolen, og slipset ligger sammenrullet som en mørkeblå snegl på bordet. »Hej, hvordan er vejret? Bliver I deroppe resten af ugen?« Investeringsrådgiveren hyggesnakker med sin kunde, som befinder sig i et sommerhus over 100 kilometer herfra. Poul Antonsen bevæger sin mus hen over skærmen. »Du skulle gerne kunne se min skærm nu – er du på en iPad? Okay. Jeg bladrer, kan du se dine investeringsprofiler? Du har 50 procent aktier og 50 procent obligationer.« Vi befinder os i Nordeas første Private Banking e-branch. Den ligger i Randers, hvor otte rådgivere arbejder rundt om en kontor-ø, udrustet med computere, skærme

BRIEF

juni ‘16

LIS KIRK Seniorinvesteringsrådgiver • I Nordea siden 1973 • Ansat i Private Banking siden 2005 • Kommer fra Nordea Aalborg

Hvorfor har du søgt jobbet i onlinefilialen? »Jeg har tidligere skiftet job internt i Nordea ca. hvert femte år, og det var tid til at prøve noget nyt, for jeg har været i Private Banking Aalborg i 10 år.

Jeg synes, det er en spændende udfordring.

Det digitale er fremtiden.« Hvad vil du lægge særligt vægt på i din telefonrådgivning? »Jeg vil lægge vægt på den personlige relation. Mit mål er at få kunderne til at føle, at vi sidder fysisk over for hinanden, selvom vi ikke kan se hinanden. Jeg vil se, om jeg kan få glæden frem hos kunderne og gøre dem glade og tilfredse. Selvom man vælger en digital løsning, betyder den personlige relation utrolig meget.«

POUL ANTONSEN Investeringsrådgiver • I Nordea siden 2010

Hvorfor har du valgt at arbejde i onlinefilialen?

og headsets. Samt en manual, som dirigerer rådgiverne igennem det digitale møde.

For hvor kunden før i tiden måtte møde personligt op i den fysiske filial for at gennemføre et møde med sin rådgiver, foregår mødet i dag elektronisk. En service, som mange kunder har efterspurgt, forklarer afdelingsleder Peter Runo, som står i spidsen for den såkaldte e-branch. »E-branch giver os flere strenge at spille på. Mange Private Banking-kunder, særligt de yngre, har efterspurgt større fleksibilitet i banken, når vi skal holde møder. I Private Banking e-branch slipper kunderne for at skulle bevæge sig ind til banken til et fysisk møde med alt, hvad det indebærer af planlægning i en travl hverdag. Kunderne kan selv bestemme, hvor og hvornår møderne foregår, og det finder mange er en stor lettelse.« Helt konkret foregår onlinerådgivnin-

gen ved, at kunden bliver ringet op af sin rådgiver på et aftalt tidspunkt. Kunden får tilsendt et link, og i løbet af et enkelt klik er han koblet på rådgiverens computer.

Kunden kan følge med i alle aktiviteter på rådgiverens skærm. Og den form for rådgivning giver ikke blot mere fleksibilitet, den kan også hjælpe kunden med større indsigt i egne forretninger, fortæller Peter Runo. »En kunde fortalte, at hun havde nemmere ved at holde fokus under mødet, fordi hun nu kunne sidde derhjemme foran computeren. Det gav mere ro og dermed mere overblik,« fortæller han.

Håndplukket og personlig Rådgiverne i den nye Private Banking ebranch er håndplukket fra Nordeas egne rækker. Eksempelvis kommer investeringsrådgiver Kim Sørensen fra Private

»Det er sjovt at være med til at præge den. Vi har allerede kørt onlinemøder som supplement til de fysiske møder, og det frigør tid, som jeg ellers ville bruge på landevejen. Nu får jeg en mere effektiv hverdag, som jeg kan bruge på kunderne.«

KIM SØRENSEN Investeringsrådgiver • Ansat i Nordea fra 1987 til 95 og igen fra 2010 til nu • I Private Banking siden 2014

Hvad vil du lægge særligt vægt på i din telefonrådgivning? »Jeg vil sikre mig, at kunderne er med hele vejen.

Det kan nemt blive en monolog, hvor rådgiveren taler hele tiden, så jeg vil gøre meget ud af at mærke og lytte efter, om kunden nu også er med. Det gælder om at skærpe sanserne, når man ikke kan se kundens mimik.«

27

Peter Runo Afdelingsleder for Nordea Private Banking e-branch i Jylland/Fyn Leder af Private Banking Randers fra 2009 til 2016 I Nordea fra 1998 til 2002 og igen fra 2004 til nu.

Banking Midt, hvor han de sidste to år har kørt vejene tynde mellem filialer i området mellem Grenaa og Viborg. En forholdsmæssig stor del af hans arbejdstid blev spist af asfalt, og det er en spildtid, som han nu kan omsætte direkte til pleje af kunderne. »Den tid, jeg brugte på landevejene, sparer jeg nu, så jeg får mere tid til at fordybe mig i de finansielle markeder og til at udbygge relationen, så jeg får et tættere forhold til den enkelte kunde,« forklarer han.

Men hvor det gammeldags kundemøde medførte et naturligt nærvær mellem rådgiver og kunde, har det digitale møde nogle indbyggede begrænsninger, netop i kraft af sin digitalitet. Kunde og rådgiver kan ikke se hinanden under mødet, og dermed mister rådgiveren al den kommunikation, som skabes via kropssprog og mimik. Der vil dog på sigt være mulighed for webcam.

Seniorinvesteringsrådgiver Lis Kirk har derfor skabt en særlig digital planche, som hun præsenterer nye kunder for, hvis de ønsker det. På planchen står hendes cv og personlige oplysninger. »Vi skal tænke anderledes nu, for vi kan jo ikke se kunderne i øjnene. Og relationer betyder rigtig meget, også selvom man væl-

28

ger den digitale mulighed. Der er nogle kunder, som finder det rart og trygt at vide noget om den person, de taler med. Og så er der andre, som ikke behøver det. Det er op til kunden. Men jeg vil gerne have, at kunderne kan mærke mig og mit smil – og at jeg kan mærke kunderne. Mit mål er at få kunderne til at føle, at vi stadigvæk sidder over for hinanden, så de får en god kundeoplevelse,« siger Lis Kirk.

Kim Sørensen vurderer, at den største udfordring bliver at få det tekniske til at spille. For selvom onlinemøderne er prøvet af mange gange, kan der alligevel ske små uheld. F.eks. kan internetforbindelsen være ustabil hos kunden. Men ifølge afdelingsleder Peter Runo er onlinemøderne ovre de største børnesygdomme. »Allerede nu kører 90 procent af møderne uden tekniske problemer, og hvis det bliver nødvendigt, har vi en hotline klar,« forklarer han.

Poul Antonsen er ved at afslutte mødet med dagens første kunde. På bare en halv time har han præsenteret kunden for hans samlede investeringer, blandt andet ved at klikke aktieporteføljen frem på skærmen.

Kunden har hele tiden fulgt med på sin egen computer.

FAKTA OM DIGITALE FILIALER • De foreløbig to e-branch-enheder ligger i henholdsvis Randers og Lyngby og bemandes af 19 rådgivere i alt.

• Åbningstiden er klokken 8-20 på hverdage og 10-16 i weekender.

• De to e-filialer åbnede officielt 1. juni.

• Et onlineårsmøde vil typisk vare mellem 30 og 45 minutter.

De har kigget på et forslag til en ny investering og aftaler at gå et spadestik dybere og vende tilbage til forslaget senere.

Forbindelsen røg undervejs, men de var hurtigt online igen. »Kunden var glad for mødet. Han blev smidt af nettet et par gange, men blev ikke spor irriteret. Han er en ung gut og vant til onlinemøder på sit arbejde, så han koblede sig bare på igen. Det giver selvfølgelig lidt støj, men lige så snart teknikken spiller, så glemmer man, at man ikke sidder over for hinanden. Og så bliver det en god oplevelse for alle.«

BRIEF

juni ‘16

NY I NORDEA

AF CATHRINE HUUS

Han skal skabe fremtidens bank Over de kommende år moderniserer Nordea sit kernebanksystem. En betydelig investering, som involverer hundredevis af ansatte i alle fire nordiske lande, og som vil skabe et Nordea, der hurtigere kan møde kundernes ønsker og behov til produkter og services.

Opgaven er i trygge hænder: Joseph Edwin stod nemlig i spidsen, dengang Australiens største bank, Commonwealth Bank of Australia, gennemførte en tilsvarende fornyelse.

JOSEPH EDWIN • Født i 1974 i New Delhi, Indien.

• Opvokset i New Delhi.

• Bor i København og er gift.

• Fra marts 2015 senior vice president & head of Nordeas Core Banking Programme.

• Fra 2003 til 2015 ansat i Commonwealth Bank of Australia som general manager, heraf tre år som ansvarlig for moderni­ seringen af bankens kernebanksystem.

• BA fra Delhi University 1992-96.

Hvorfor skifter Nordea sit IT-system ud med et nyt?

Det nuværende IT-system består af flere IT-programmer, som er forældede.

Nogle er helt tilbage fra dengang, Nordea hed Unibank, og de er ufleksible og ikke tidssvarende. Det vil med det nye system blive meget hurtigere for banken at lancere nye produkter til kunderne.

Hvad vil det nye system betyde for kun­ derne?

Kunderne vil opleve større brugervenlighed og en mere fleksibel og effektiv onlinebank. Banken bliver mere tilgængelig, og man vil opleve bedre service. I dag er netbank f.eks. lukket to timer hver weekend. Fremover vil den være åben døgnet rundt, alle ugens dage. Kunderne vil også opleve en hurtigere og mere effektiv bank, fordi flere processer bliver automatiseret og digitaliseret. I dag skal man f.eks. igennem en række trin, hvis man vil anmode om et lån. Du skal udveksle papirer med banken, og det tager dage og nogle gange uger, før aftalen kommer på plads. Du vil også kunne åbne en konto når som helst og hvor som helst – i princippet vil du kunne sidde i din sofa her i Danmark eller i en lufthavn i USA og åbne en ny konto på få minutter.

Er der andre fordele?

Du kan hurtigt få et overblik over dine konti. Hvis du i dag laver en bankoverførsel lørdag aften, kan du først se transaktionen mandag. Det bliver ændret, så du fremover kan se dine bevægelser på dine konti næsten øjeblikkeligt. De kunder, som har forretninger i de andre nordiske lande, vil også opleve en stor forbedring. Nordea er jo en fusion af fire banker i fire lande, og

landene har haft hvert sit digitale system.

Fremover vil vi have en fælles IT-platform.

Dermed får kunderne mulighed for at tjekke alle deres konti og forretninger på tværs af de nordiske lande på ét sted.

Får kunderne mindre kontakt med deres bankrådgiver?

Vi vil naturligvis ikke forandre serviceniveauet og tilbyder stadig personlig service til de kunder, som ønsker det.

Hvordan vil kunderne opleve skiftet fra et IT-system til et andet?

Vi startede i august 2015 og slutter i 2020, og kunderne i Danmark vil mærke en forandring omkring årsskiftet fra 2017 til -18. Vi forsøger så vidt muligt at undgå forstyrrelser for kunderne ved at implementere et område ad gangen.

Du er hentet hertil helt fra Australien.

Hvad kan du særligt give Nordea?

Jeg har indført et lignende system i en af de største banker i verden, Common­ wealth Bank of Australia. Jeg kommer derfor med erfaring og viden om, hvordan man gennemfører så stor en transformation med succes. Jeg har også mange års ledelseserfaring med i tasken og medbringer desuden en række dygtige medarbejdere fra hele verden, som kan supplere Nordeas egne ansatte i processen.

Er der forskel på, hvordan man arbejder i Australien og i Danmark?

Arbejdsopgaverne er de samme, men arbejdskulturerne er forskellige. I Danmark er der meget større fokus på work-life balance og ligestilling mellem kønnene. Det giver en større diversitet på arbejdspladserne og mere medarbejdertilfredshed.

Medarbejdere, der er glade for deres privatliv, er mere effektive i deres job.

29

Torsten Hagen Jørgensen er vicekoncernchef og COO (chief operating officer) i Nordea siden 2015. Han kender bankverdenen til bunds og har siden 1987 været ansat i forskellige stillinger i Provinsbanken, Gudme Raaschou, Nykredit, BG Bank og Danske Markets i Danske Bank.

Vi vil samarbejde Mange ser dem som konkurrenter, men vice­koncern­ chef Torsten Hagen Jørgensen inviterer IT-eksperterne fra de nye, fremadstormende fintech-selskaber til et samarbejde om fremtidens bankløsninger.

AF HENRIK DENTA. FOTO: JACOB NIELSEN

D

a Torsten Hagen Jørgensen trådte ind ad døren til Bella Center i begyndelsen af april, blev han mødt af dunkende høj musik og en lyssætning, der mindede om en hightechmesse. Men det var ikke kun rammerne, der adskilte sig fra det miljø, han normalt færdes i som bankdirektør. En stor del af de mennesker, han mødte på messen, bar T-shirts eller sweatshirts. Ikke skjorte og slips.

Som group COO for Nordea var Torsten Hagen Jørgensen HVAD ER FINTECH? inviteret til at deltage i en af de Fintech-selskaber er finansielle teknologivirksomheder, der tilbyder første paneldebatter på messen traditionelle bankforretninger som Money 20/20 Europe – en af pengeoverførsler, mobile betalin- verdens største events inden for ger, udlån og nye måder at skaffe finansiel teknologi eller fintech, ­kapital på. De ses ofte som kon­ som området kaldes på mokurrenter til de etablerede banker. derne dansk.

30

»Det var et imponerende arrangement, flot designet og dybt professionelt tilrettelagt. Og en fantastisk signalværdi for København, at det var lykkedes at få denne konference og messe til byen,« siger Torsten Hagen Jørgensen.

Konferencen handlede om penge, pengeoverførsler og håndtering af penge i de kommende år – emner, en bankmand kan helt ind i de inderste nervebaner.

Men en stor del af deltagerne i salen var netop ikke bankfolk. De var IT-folk. Og de kom fra de mange såkaldte fintech-selskaber, der er skudt op de senere år. Fintechselskaber er finansielle teknologivirksomheder, der tilbyder traditionelle bankforretninger som pengeoverførsler, mobile betalinger, udlån og nye måder at skaffe kapital på. Bid for bid prøver de at

BRIEF

juni ‘16

»Selvfølgelig er disse virksomheder en trussel mod de traditionelle banker, fordi de systematisk og målrettet kaster sig over vores traditionelle forretningsområder. Men der er også masser af muligheder for bankerne i alle disse fintech-selskaber.«

31

BLOCKCHAIN-TEKNOLOGIEN De nuværende betalingssystemer kræver mindst én mellemmand eller virksomhed, f.eks. en bank, til at foretage transaktionen. Det tager typisk flere dage at overføre penge, og omkostningerne er relativt store.

Med blockchainteknologien arbejder en masse computere sammen. Via netværket bidrager de alle ligeværdigt til at fuldføre transaktionen. Overførsel af penge kan dermed gøres på måske 10 minutter en søndag formiddag med et minimum af omkostninger.

erobre forretningsområder fra de etablerede banker. »Selvfølgelig er disse virksomheder en trussel mod de traditionelle banker, fordi de systematisk og målrettet kaster sig over vores traditionelle forretningsområder.

Men der er også masser af muligheder for bankerne i alle disse fintech-selskaber.

Derfor havde jeg også et klart budskab med til messen.« Og budskabet kan virke noget overraskende. For Nordea er klar til at tage udfordringen op. Men på en lidt uventet måde. »Mit budskab til dem alle på messen var, at de var velkomne til at kontakte os og arbejde sammen med os.« Tempo er altafgørende Nordea har allerede etableret et interface, hvor fintech-selskaberne kan få adgang til Nordeas maskinrum og arbejde med bankens data, så de – uden at få adgang til kundedata – kan lave løsninger, der også passer til bankens system. »Vores mission er at teame op med andre fintech-selskaber, der kan noget, vi ikke selv kan eller selv kan udvikle lige så hurtigt. For vi befinder os i en tid, hvor hurtighed og stærkt brugervenlige applikationer er altafgørende.« Som eksempel nævner Torsten Hagen Jørgensen pengeoverførsler. En af grundene til, at danskerne så hurtigt tog mobile betalinger til sig, var de lækre brugeroplevelser, som Hagen Jørgensen

kalder det. Og det er også på dette område, at konkurrenterne som Danske Bank, Apple og Samsung stormer frem. Men, siger Torsten Hagen Jørgensen: »De tager måske nok betalingerne fra os. Men de tager ikke kunderne. Kunderne har fortsat deres boliglån, opsparing og mange andre bankforretninger hos os.

Men det betyder jo ikke, at vi passivt kan se til. Vi skal tilbyde vores kunder noget, der er mindst lige så godt som konkurrenternes tilbud.« En af de andre fintech-områder, der også er spået stor vækst, er udlån mellem virksomheder. Det er lån fra virksomheder til virksomheder, der har behov for kapital.

Men det kalder Torsten Hagen Jørgensen for ’et hypet område’. »Jeg tror, det har begrænset gang på jorden. Det handler her om at lave en grundig og solid kreditvurdering af kunderne. Og det er altså noget, bankerne har en mangeårig tradition og erfaring med.« De mange upcoming fintech-selskaber uden rødder i banksektoren har for Torsten Hagen Jørgensen været en øjenåbner.

Selskaberne viser, at vi står på tærsklen til en helt ny fremtid, der reelt vil omdefinere, hvordan bankerne arbejder.

Nordea har derfor vedtaget en tostrenget strategi, en kort- og en langsigtet, der i alt vil koste banken op imod et tocifret milliardbeløb – primært til nye IT-systemer, når den er fuldt indført i år 2020.

»Vi befinder os i en tid, hvor hurtighed og stærkt bruger­venlige applikationer er altafgørende.«

32

»I vores langsigtede strategi har vi e­ rkendt, at bankerne jo slet ikke er bygget til at begå sig i en digital verden. Vi har bare hele tiden forsøgt at bygge videre på noget, vi tidligere havde udviklet. Bankerne har ikke fra grunden været designet til at arbejde døgnet rundt alle ugens dage i et velintegreret system. Men det er kravet i dag.« Som led i den nye strategi erstatter Nordea sine fire kerne-IT-systemer med ét enkelt. Og bankens knap 30 forskellige betalingssystemer skal reduceres til nogle få.

Det tager tid, og her kommer den kortsigtede strategi ind. »Kundevendte løsninger kan ikke vente. Vi skal være hurtige til at udvikle løsninger, der er enkle, lette og lækre at bruge for kunderne. Det kræver af os, at vi ikke bare er hurtige, men også, at vores løsninger fra starten er fleksible og skalerbare. En smart løsning for kunderne kan i løbet af ingen tid blive så populær, at datatrafikken nærmest eksploderer. Det skal vi være i stand til at håndtere.« Blockchain-teknologien Med i Nordeas strategi er en opmærksomhed på den såkaldte blockchain-teknologi – en teknologi, som Torsten Hagen Jørgensen forudser kan ændre fundamentalt ved bankernes måde at overføre penge på, især mellem forskellige lande.

Blockchain-teknologien opstod i forbindelse med fremkomsten af den virtuelle valuta bitcoin. Her overføres bitcoins i et decentralt netværk direkte mellem kunderne og dermed uden den tredjemand, som bankerne hidtil har været.

BRIEF

juni ‘16

»Kundevendte løsninger kan ikke vente. Vi skal være hurtige til at udvikle løsninger, der er enkle, lette og lækre at bruge for kunderne.« Alle transaktioner gennem netværket kan spores og valideres, og dermed anses teknologien for at være uhyre sikker.

De mest ihærdige fortalere for denne teknologi har ligefrem spået, at den vil overflødiggøre bankernes arbejde med pengeoverførsler. Torsten Hagen Jørgensen medgiver, at teknologien kan betyde store ændringer for Nordea. »I dag kræver det en omfattende procedure og teknologi at overføre store beløb mellem lande. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis blockchain-teknologien kan revolutionere alt dette, uden at kunderne mærker andet, end at overførslen måske er gået hurtigere. Og måske kan teknologien endda gøre det billigere.« Men en ting er en strategi og pengene til at føre den ud i livet. Noget helt andet er, om Nordea har de kvalificerede medarbejdere, der skal til, for at bringe strategien til live. Kan de unge IT-udviklere, som banken har brug for, se sig selv arbejde i en kæmpe, traditionsrig virksomhed, hvor beslutningerne måske ikke tages lige så hurtigt som i en ny startup-­ virksomhed? Torsten Hagen Jørgensen erkender denne problematik. »Vi har jo ingen pizzaordninger. Vi har til gengæld gode pensionsordninger.

Men det er måske ikke det, der tiltrækker unge mennesker mest. Det er blandt andet derfor, vi gerne vil teame op med og lære af de nye fintech-selskaber.«

33

John F. Kennedy: Sejlbåde og ord

JOHN F. KENNEDY PRESIDENTIAL LIBRARY AND MUSEUM.

John F. Kennedy var berygtet for sine doodlerier, som ofte var kendetegnet ved to ting: emneord og sejlbåde. Når Kennedy havde doodlet, kunne man altid se, hvad temaet havde været på mødet. Han nedskrev nemlig det samme ord om og om igen, når det var noget, der fyldte meget på den politiske dagsorden og derfor også i præsidentens hoved.

Der findes Kennedy-kruseduller, hvor ord som ‘Vietnam’, ‘missile’ og ‘decisions’ optræder gentagne gange på papiret. I 1962 var Cubakrisen det altoverskyggende tema, hvilket også kan anes af denne doodle. Når han ikke skrev politiske emneord, tegnede Kennedy sin egen båd, Victura. Mange af John F. Kennedys kruseduller er bevaret. Hans sekretær, Evelyn Lincoln, tømte ofte hans papirkurv og gemte det, han havde smidt ud, fordi hun havde en formodning om, at de en dag ville blive historiske dokumenter. Efter at Kennedy blev skudt i 1963, foretog FBI en ransagning af det hotelværelse, han havde sovet på natten inden. I papirkurven fandt de blandt andet en krusedulle af en sejlbåd.

Hvem John F. Kennedy, USA’s 35. præsident Hvornår 1962 Hvad Emneord og sejlbåd

Det styrker hjernen at Både John F. Kennedy og Kurt Cobain gjorde det.

At tegne kruseduller har et stort mentalt potentiale.

For doodles, som de kaldes, forhindrer tankeflugt og gør det nemmere at huske.

N

år man skal lytte, skal man være nærværende. Andet er uhøfligt. At sidde til et møde med bøjet nakke og blikket begravet i pen og papir er en

34

uskik. Sådan ser de fleste det. Men faktum er, at det styrker hjernen at doodle.

Et studie fra Plymouth University har vist, at doodling faktisk kan skærpe evnen

AF MARTIN LEER SCHARNBERG

til at lytte og huske. I et forskningsforsøg afspillede den engelske psykologiprofessor Jackie Andrade en besked for 40 testpersoner. Halvdelen fik at vide, at de bare

BRIEF

juni ‘16

Kurt Cobain: Blomster og krig

JOURNALS, RIVERHEAD BOOKS.

Kurt Cobain var forsanger og guitarist i det verdenskendte rockband Nirvana. Og så var han en ihærdig doodler. I 2002 udkom en bog med uddrag fra hans notesbøger.

Journals indeholdt Kurt Cobains personlige noter, udkast til breve og sangtekster, tegninger og indkøbs­ lister, mange af disse ledsaget af doodles. På en af siderne finder man Kurt Cobains første skitser til det i dag ikoniske nummer Smells like teen spirit, der gav Nirvana deres helt store gennembrud. Ved siden af teksten har Cobain griflet to blomsterkruseduller. Ellers var hans kruseduller primært præget af krig og dystre væsner.

Hvem Kurt Cobain, rockmusiker Hvornår 1991 Hvad Megahit og blomster

skulle lytte, mens den anden halvdel fik lov til at tegne kruseduller imens. Og resultaterne var bemærkelsesværdige. De krusedulletegnende huskede i gennemsnit 7,5 stykker information, mens den ikkedoodlende halvdel i gennemsnit kunne huske 5,8 stykker information.

Men hvordan kan det være, at de, der doodler, husker bedre end dem, som udelukkende koncentrerer sig om at lytte?

Forklaringen ligger gemt i doodlens evne til at holde dagdrømmeri på afstand. »Vi begynder ofte at dagdrømme, når vi keder os. Vi zoner ud og mister opmærk-

De fem krusedulletyper Ordkruseduller: Det samme ord gentages Abstrakte kruseduller: Mønstre og geometriske former, der ikke forestiller noget genkendeligt Naturkruseduller: Blomster, træer, bjerge, stjerner og lignende Genstandskruseduller: Genkendelige objekter såsom et hus, en bil, en bog Levende kruseduller: Dyr, mennesker og ansigter

somheden på det, der foregår omkring os.

Det bruger hjernen faktisk så meget energi på, at vi ikke kan koncentrere os om at lytte samtidig. Doodling kræver derimod lige præcis nok hjerneenergi til, at det forhindrer vores opmærksomhed i at gå off-

line og forsvinde væk i dagdrømmeri.

Samtidig er det en så simpel aktivitet, at det ikke skaber en kognitiv overbelastning, når vi også skal lytte imens,« siger Jackie Andrade. »På den måde placerer krusedulleteg-

35

WIKIPEDIA

THE RONALD REAGAN PRESIDENTIAL FOUNDATION & LIBRARY.

Hvem Ronald Reagan, USA’s 40. præsident Hvornår 1985 Hvad Ansigter og hustruhilsen

Hvem Alexander Pushkin, russisk forfatter Hvornår 1822 Hvad Manuskript og personer i profil

Ronald Reagan: Hestehoveder og babyer

Alexander Pushkin: Ansigter i profil

Engang drømte Ronald Reagan om en karriere som tegneserietegner. I stedet blev han filmstjerne og præsident. Helt slap han dog aldrig pennen og papiret. Ronald Reagan var nemlig kendt for at doodle til sine mange møder, hvor hestehoveder og tykke babyer går igen på flere af hans kruseduller. Kvinden nederst i midten på denne krusedulle menes at forestille hans kone, Nancy Davis Reagan. Som det også ses på hjertet, havde han hende med garanti i tankerne, mens han krusedullede. Reagan gemte endda sin doodle efter mødet og gav den til sin kone, som indrammede den og havde den hængende på sit kontor.

Alexander Pushkins notesbøger er bredt anerkendt for deres overflod af doodles. Han skrev lyrik, noveller og drama og betragtes som en af de største russiske poeter nogensinde. Men hans manuskripter er efter hans død blevet berømmet for deres spektakulære kruseduller. Pushkin havde for vane at doodle mennesker i profil i marginen af sine tekster. Hans notesbogskruseduller er flere gange blevet udstillet og anses for at være selvstændige kunstværker. I 1987 blev nogle af hans kruseduller endda omsat til animationsfilmen My Favorite Time.

ning hjernen det perfekte sted midt imellem at tænke for meget og for lidt. Når man tjekker mails eller Twitter, beder man hjernen om at bearbejde en stor mængde information, der gør det svært at være en effektiv lytter samtidig. Doodling, derimod, forstyrrer ikke koncentrationen.

Man kan godt tegne løse streger og have skarpe ører på samme tid.« »Vi husker ikke kun ved at lytte. Vi opsamler også information igennem det, vi ser og mærker. Derfor kan doodling vække neurologiske forbindelser, der ellers sover.

Når man doodler, bevæger man sin hånd

36

på papiret og kigger på sine kruseduller.

Det giver ekstra sanseoplevelser, der stimulerer hjernen og forstærker dens evne til at lagre information og senere hjælpe hukommelsen på vej, når vi skal genkalde os informationen.« Også herhjemme har vi fortalere for krusedullerne. Kasper Heron Købke er kunstmaler, men holder også kurser og foredrag.

Her er den grundlæggende filosofi, at kruseduller ikke er unødig distraktion, men tværtimod godt for deltagernes fokus. »Jeg siger altid til dem, jeg underviser, at hos mig må man tegne hele tiden. Også

selvom jeg snakker. For jeg forventer ­faktisk, at de hører bedre efter, hvis de ikke kigger på mig. Tit får jeg begejstrede tilbagemeldinger fra folk, der oplever, at det mod deres forventning hjalp dem med at holde fokus. Hvis du bare lytter, er der en fare for, at dine tanker begynder at ­vandre. Så sidder man lige pludselig og kigger op i loftet. Ser måske en elpære. ’Nå ja, jeg mangler da egentlig at skifte pære i en lampe derhjemme. Hvad var det egentlig han sagde deroppe?’. Hvis du doodler, bliver din opmærksomhed fastholdt i tid og sted.«

BRIEF

juni ‘16

Atlas

Fortidens kort set med nutidens øjne

AF MARTIN LEER SCHARNBERG

Jorden er flad Så sent som i 1893 udgav amerikaneren Orlando Ferguson et verdenskort med et unikt syn på jordklodens facon.

Ferguson mente nemlig, at Jorden er flad som en pandekage.

Med atlasset Map of the square and ­Stationary Earth forsøgte amerikaneren Orlando F ­ erguson i slutningen af 1800-tallet at modbevise forestillingen om den runde, roterende klode. Kortet ­viser Jordens form som flad med en ­bugtning fra c­ entrum til kant. Formålet var at demonstrere, hvorfor vi oplever Jorden som g­ lobeformet, på trods af at den – ifølge ham – ikke er det.

Allerede før vores tidsregning opstod ideen om den runde jord med den græske filosof og matematiker Pythagoras. Siden fulgte Platon og Aristoteles, og på Columbus’ tid i midten af det forrige årtusinde syntes bevisbyrden endegyldigt løftet: Jorden er rund.

Så da Orlando Ferguson flere hundrede år efter udgav et kort, der viste noget andet, var det et sjældent syn. Men Ferguson

er langtfra den eneste, der har ignoreret beviserne og insisteret på sit billede af verden. Så sent som i 1956 blev The Flat Earth Society grundlagt i USA. Organisationen er aktiv den dag i dag, og da den var størst, talte den omkring 3.500 medlemmer. I dag er medlemsskaren noget mindre, men organisationens hjemmeside slår fast, at man ser sig selv som et seriøst alternativ til den almindelige verdensopfattelse.

Et sjældent syn Kun to af Fergusons verdenskort vides at have overlevet. Kortet her blev i 2011 doneret af tidligere senator i South Dakota Don Homuth til Library of Congress. Homuth havde kortet fra sin tidligere historielærer, som havde arvet det efter sin bedstefar. Kortet er skrøbeligt og farvelagt i hånden med vandfarve.

Hold fast På Fergusons kort klynger menneskene sig til en roterende jordklode.

Illustrationen latterliggør ideen om en globeformet jord. »Disse mænd flyver med 100.000 kilometer i timen rundt om Solen (tror de). Sikken fart,« skriver Ferguson hånligt.

Engle står vagt om ­verdensbilledet I de fire verdenshjørner har Ferguson placeret fire engle.

For ham var religion og ideen om den flade jord tæt forbundet. I dag understreger The Flat Earth Society, at man ikke behøver at tro på Gud for at insistere på, at Jorden er flad.

Antarktisk mur Orlando Ferguson portrætterer Jorden som en stationær planet. Ifølge kortet roterer Jorden ikke om sig selv i kredsløb om Solen, sådan som videnskaben beskriver det i dag.

I stedet er det Solen og solsystemets andre planeter, der er i kredsløb om Jordens midte.

Desuden viser kortet, at Antarktis ikke er som de andre kontinenter, men omkranser verdenshavene som en mur.

37

FRIRUM

AT GÅ AT STÅ AT SIDDE PÅ En trappe er en samling trin, som fører op og ned.

Nogle trapper er samtidig arkitektoniske skulpturer og mødesteder med en interessant historie.

AF MARTIN LEER SCHARNBERG FOTO: JASPER CARLBERG

Hvad: Spiralen Hvor: ARoS Kunstmuseum, Aarhus Hvornår: 2004 Materiale: Jern og beton Etager: 10 Trin: 400

38

BRIEF

juni ‘16

J E N S G RØN BÆ K E R I KS E N, I NG E N IØR

Et løft, et vrid, en formfuldendt bue Jeg havde aldrig prøvet at bygge en trappe i den størrelsesorden før. Faktisk var den her trappe så kompliceret et byggeri, at den bestemte rytmen i hele museets byggeproces. Det gjorde den, fordi vi måtte støbe den på stedet.

Når man bygger i beton, får man normalt elementerne færdigstøbt fra fabrikken. Det kunne vi ikke her, da hver trapperundgang vejer 32 tons. Det var simpelthen for tungt.

Trappen består af ni halvbuer, der snor sig mellem etagerne, og det sværeste var at få begyndt rigtigt og få bygget den form, som elementerne skulle støbes i. Fordi hvert trappeløb skulle hærde, før det havde opnået styrke til at kunne bære sin egen vægt, kunne vi kun bygge én halvbue ad gangen. Det

tog cirka fem uger for hver, før vi kunne gå videre til den næste. Trappens kompleksitet udfordrede os flere gange. Trappeløbene skulle være perfekte cirkulære buer, samtidig med at man flytter sig en etage i højden. Så de skulle løfte sig i et vrid og samtidig være formfuldendte.

Det var en stresset proces og en hektisk arbejdsmæssig belastning, og så var det endda det længstvarende projekt i min tid som ingeniør. Jeg var med, lige fra arkitektkonkurrencen blev afgjort i 1997 og til indvielsen i 2004. Hvis jeg skulle gøre det om, vil jeg mene, at vi skulle have taget større højde for byggeprocessens kompleksitet. Vi gik nok lidt naivt ind i det. Men det er et projekt, som jeg er stolt af i dag.

39

FRIRUM

A N N A M A R I A I N D R I O, A R K I TE K T

Dramatisk Loch Ness-uhyre Når man sidder på en trappe, overskuer man alt det, der ligger for foden af trinene. De trapper, jeg har lavet, er derfor tænkt, så det også er behageligt for folk at sidde på dem. Og det var især vigtigt med Møblet, som skulle binde fire ingeniørinstitutter sammen.

De fire institutter skulle have et fællesskab med trappen som et knudepunkt, hvor hverdagene kunne krydse.

Her kan man mødes, samles og bare sidde, så Møblet har både funktionel, symbolsk og social betydning.

Den stærke farve valgte vi for at give et modspil til bygningens beton

40

og det stramme, industrielle udtryk.

Flere af Syddansk Universitets bygningsfacader er beklædt med cortenstål, som er et rødligt materiale. Den oprindelige ide var at flytte den samme røde farve indenfor. Men da cortenstål afgiver rust, er det ikke egnet til indendørs brug. I stedet valgte vi at beklæde trappen med kobber.

Det gør den iøjnefaldende.

Jeg tænker på trappen som en stor, dramatisk Loch Ness, der kan appellere til de ingeniørstuderendes kreativitet og fantasi.

BRIEF

juni ‘16

Hvad: Møblet Hvor: Det Tekniske Fakultet,

Syddansk Universitet, Odense HvornĂĽr: 2015 Materiale: Kobber Etager: 3 Trin: 62

41

FRIRUM

Hvad: Harry Potter-trappen Hvor: FN Byen, København Hvornår: 2013 Materiale: Egetræ og MDF i højglanslakeret sort Etager: 5 Trin: 125

42

BRIEF

juni ‘16

E VA E G E S B O R G H A N S E N , B R U G E R

Forvredet flygel Trappen har to vidt forskellige udtryk, alt efter om man står nede og kigger op eller oppe og kigger ned. Nedefra ser den stor og monumental ud. Helt tillukket og tung og sort. Men ser man den oppefra, er den meget elegant med det lyse egetræ, med den sortlakerede yderside og det lyse træ på indersiden ligner den nærmest et åbent, forvredet flygel, der slynger sig fra etage til etage.

Jeg går tit ned ad trappen. Men jeg må indrømme, at jeg ikke går så meget op ad den. Jeg har kontor på fjerde sal, så elevatoren bliver altså også benyttet en gang imellem. Trappen ligger i hjertet af FN Byen og har med næsten 1.500 medarbejdere i bygningen en konstant puls

af folk på vej op og ned. Den danner en fin ramme om vores hverdag, fordi den forbinder alle 10 organisationer i bygningen. Samarbejde og dialog er en del af kernen i arbejdet som FN-ansat, og trappen er så bred, at man kan stoppe op og tale med dem, man møder, samtidig med at folk stadig kan komme forbi, uden at der bliver trængsel.

Jeg synes, trappen er meget skulpturel og smuk. Vi ansatte har navngivet den Harry Potter-trappen, fordi den har ligheder med den magiske trappe fra Harry Potter-filmene. Med 104 forskellige nationaliteter i bygningen kan det være svært at finde fælles referencer.

Men Harry Potter ved alle hvem er.

43

dovne ører Danskerne har

Nej! Sådan noget pullerværk!

Der bliver stille i køkkenet. Min svigermors ord bliver hængende i luften, mens jeg forsøger at finde en passende replik. Det kan jeg ikke. Hun står bøjet over køkkenbordet og bakser med noget. Men jeg forstår simpelthen ikke, hvad hun siger.

Danskere kan tale ret forskelligt. Det står hurtigt klart, når man bevæger sig nord for Limfjorden. I Vendsyssel blæser små stumper af det gamle vendelbomål hyppigt ind i dagligdagssproget. ’Pullerværk’ er sådan et ord. Det viser sig at være betegnelsen for noget, der ikke er alt for godt. Ifølge den officielle vendelboparlør betyder det ’noget småskidt eller dårligt/ langsomt udført arbejde’. I det her tilfælde var det en pose, der til min svigermors ærgrelse ikke kunne lukkes ordentligt.

Jeg oplever det ofte, når jeg besøger min svigerfamilie i det nordligste Danmark. Man kan sidde og føre en helt almindelig samtale, og så pludselig – som ud af det blå – melder sig et ord, jeg ganske enkelt ikke forstår.

Der er dog kun tale om enkelte ord. I dag er vendelbomål, ligesom stort set alle andre danske dialekter, ved at forsvinde.

At de ældre generationer indimellem lader et ord sive ind i deres daglige tale, fremtidssikrer nemlig ikke sproget, forklarer dialektforsker Malene Monka fra Københavns Universitet:

44

Dialekterne er så godt som opløst i den danske muld. Rigsdansk sætter tonen, og selv i Sønderjylland, hvor der værnes mest om ’æ sproch’, kæmper man ­tilsyneladende mod vejrmøller.

AF TOMMY HEISZ, Silkeborgdreng

»En dialekt overlever kun, hvis den bruges og på naturlig vis overleveres fra generation til generation. I Danmark har man ofte set nærmest det modsatte. At forældre ikke har ønsket at give dialekten videre til deres børn, fordi de har haft et ønske om, at børnene skulle klare sig bedst muligt,« siger hun.

Gregers Dirckinck-Holmfeld i 1980’erne leverede underholdnings-tv til danskerne med Lørdagskanalen. Vi lærte makkerparret at kende som Gorm og Gregers.

I dag er Hans-Georg Møller 73 år, og netop dialekter er et emne, der optager ham meget. Selv kommer den pensionerede tv-vært fra Als, og til daglig bestrider han præsidentembedet i foreningen Sproget stikker dybt Synnejysk Ambassade i København. »Dialekt, det er lyden af et samfund.« »Der er noget særligt, som binder os Sådan har Niels Hausgaard engang sagt. sønderjyder sammen. Og jeg tror, det i høj Den folkekære musiker, komiker og samgrad handler om sproget,« siger han. fundsrevser mestrer selv vendelbomål og Synnejysk Ambassade arbejder for at holder meget af at bruge det. I begyndelholde sønderjysk kultur i hævd, og sproget sen af sin karriere sang han endda også på og den sønderjyske dialekt er rygraden i vendelbomål. Men han ville gerne have, at foreningens arbejde. Når der er rådsmøder folk i resten af landet eller andre arrangerent faktisk forstod, menter, benyttes der hvad han sang om, og ikke rigsdansk. Så derfor skiftede han til »snakker man ’æ rigsdansk – det ’orsproch’,« som sønderdentlige’ sprog, der jyderne selv siger: udspringer fra Køben»Det er utroligt, så havn. Den dialekt, der i naturligt det føles at gå dag stort set er blevet enten helt eller delvist styrende for, hvordan over i også at føre samMALENE MONKA, DIALEKTFORSKER alle danskere taler. talen på sønderjysk.

I min verden er Det ligger meget dybt i rigsdansk et begreb, der hænger sammen mig,« fortæller Hans-Georg Møller. med radio- og tv-værter fra en svunden Som ung måtte han selv erkende, at tid. Dengang værterne talte et tydeligt og stærke følelser for hjemstavnen og faglige korrekt dansk. Som eksempelvis Hans-Geambitioner ikke altid går hånd i hånd. Eforg Møller, som sammen med sin makker ter nogle år som ung journalist på Dagbla-

»Stort set alle de udtaler, der opfattes som korrekte eller neutrale, udspringer fra København.«

BRIEF

juni ‘16

Nørrejysk Mange nordjyder, især de ældre, udtaler h’et foran ord som ’hjem’, ’hvis’ og ’Hjørring’.

Tryksvage e’er har det med at forsvinde Moget (udtales ’måwet’) i det nordjyske. F.eks. siger man ’pos’ og Beskidt eller ’betal’ i stedet for ’pose’ og ’betale’. snavset Mange steder i Jylland, men især oppe nordpå, siger man ’hans’ og ’hendes’ i stedet for sin.

Pangel ’Han er glad for hans arbejd’.

Pøle Noget, der er kludret

Fare frem

Kråsbasse

Dialekternes Danmarkskort

En klodset person

Pransler Seler

Heffel

Kvinde uden orden i sagerne

O dowdi

Østjysk

På druk

Støwt Trillebør

Vestjysk I Vestjylland er det normalt at sløjfe navne­ordenes endelser og erstatte dem med et ’æ’ foran ordet. Fx bliver ’huset’ til ’æ hus’.

I Vestjylland erstatter man typisk ’v’ med ’w’. ’Drukne’ udtales fx ’drown’.

Det giver ofte et lidt engelsk præg.

I Østjylland udtales ord som ’skov’ og ’tog’ helt uden stød, mens man lægger stød på ’lør’ i ’lørdag’. ’Også’ udtales i Øst­ jylland som ’å’. Deraf den århusianske klassiker ’igå’ (ikke også).

Høj og lav. Københavnsk opdeles historisk set i lavkøbenhavnsk, der især tales af københavnere med arbejderklassebaggrund, og højkøbenhavnsk der især tales af københavnere med middelklassebaggrund.

Det flade ’a’, f.eks. i ’kasse’ og ’mad’, har tidligere været karakteristisk for lavkøbenhavnsk, men er i dag så almindeligt hos yngre mennesker i hele landet, at det betragtes som et såkaldt yngre rigsmålstræk.

Sjællandsk Fynsk

Sønderjysk Sønderjysk er blottet for stød. Endelsen -gt erstattes med -cht, hvilket giver et tysk præg. ’Nægte’ bliver til ’næchte’ og ’besøgte’ bliver til ’besøchte’.

Æblefis

Æbleskrog

Sinne

På fynsk er der totalt fravær af blødt d. F.eks. udtales ordene ’modig’ og ’stædig’ med hårde d’er.

Kraftige stød er noget af det, der kendetegner sjællandsk. Det kan f.eks. være ’dag’, der på sjællandsk bliver til ’da-a’ og ’sådan noget’, der bliver til ’så-noget-t’.

Langsom

Leifig

Vommel Ulækkert

Jamsk Træt/Sløj

Dafte

Godt, rart eller fint

Gribbenollike Arrig, grim kvinde

Amagermål Rummer både træk, der peger østpå mod bornholmsk og skånsk og vestpå mod sjællandsk. Ofte udelades ’r’ i ord som ’barn’, som kommer til at hedde ’ban’.

Stride

Storsnudet

Kaste

Moll

Regnbyge

KORT: METTE FUNCK

Sydømål Ligesom i Sønderjylland er vi her syd for stødgrænsen. Sproget er helt blottet for stød. I resten af landet bruger man stød til at lægge to vidt forskellige betydninger af ord som ’maler’ og ’taget’.

Gilke

Bevæge sig, rokke, slingre i sammenføj­ ningerne

45

det Sønderjyden styrede han i 1962 mod hovedstaden og større udfordringer: »Det med sproget var svært for mig, specielt da jeg senere blev vært på TV Avisen. Jeg manglede jo stød i mit sprog. Og når man er vokset op med at tale uden stød, er det altså ikke noget, man bare lige lærer. Jeg var nødt til at have en stor bevidsthed om sproget. F.eks. var der simpelthen nogle ord, jeg bevidst undgik at sige, når jeg var på skærmen,« fortæller han.

København sætter dagsordenen Den unge journalists bevægelse fra provinsen til hovedstaden indkapsler fint fortællingen om, hvorfor de danske dialekter har det så svært. København sætter dagsordenen, og der er ikke et særligt stort spillerum for andre måder at tale på, forklarer dialektforsker Malene Monka: »I Danmark er sproget ekstremt standardiseret, og det har givet os det, vi forskere kalder for ’dovne ører’. Stort set alle de udtaler, der opfattes som korrekte eller neutrale, udspringer fra København, og det giver en helt anden sprogforståelse

Jylkat Pindsvin

Dolsa

Doven, smølende

Bella Børn

Krakkaballra Meget snakkende

Førder

Tilflyttter, ikke-bornholmer

46

kommer hjem, forventes det, at man staend i et land som Norge, hvor der blandt dig kan slå over i det sønderjyske.« andet er en officiel politik om, at 20 proSom dialektforsker har hun arbejdet en cent af al radio og tv skal være på dialekt. hel del med sin egen hjemstavn. SønderjylMange danskere hører meget sjældent noland er nemlig en speciel historie, når det gen, der taler væsentligt anderledes end drejer sig om diadem selv. Derfor skal lekter. Regionen er der heller ikke ret meet af de få steder, get til, før vi synes, hvor dialekt stadig noget lyder underligt bruges, også blandt – eller at vi ligefrem nogle unge mennebilder os selv ind, at vi sker. Ingen andre ikke kan forstå det.« danskere dyrker Jeg besøger Madet lokale sprog så lene Monka på hendes meget som sønderkontor på Islands KNUD SØRENSEN, FORFATTER jyderne. Den omBrygge. På Købenskiftelige tilvæhavns Universitet sidrelse, regionen har ført under henholdsvis der hun og forsker i danske dialekter flere dansk og tysk flag, har sandsynligvis været hundrede kilometer fra sin egen hjemmed til at forstærke dialektens betydning stavn. Malene Monka er nemlig også fra og sikre dens overlevelse.

Sønderjylland. Og hun kan skam stadig Men selv i Sønderjylland har dialekten »snakke ’æ sproch’«: det svært, fortæller Malene Monka. »Der »Det bliver jeg jo spurgt om, hver gang må være en eller anden form for nødvenjeg kommer hjem. Folk har fuld respekt dighed eller naturlighed i det, og den er for, at man er flyttet et andet sted hen for der ikke nødvendigvis særlig mange steder at forfølge sine muligheder, men når man i Sønderjylland i dag.« Når der ligger et lille forbehold i Malene Monkas vurdering, skyldes det, at hun netop nu er i gang med at undersøge dialekttræk hos unge sønderjyder, og det viser sig, at nogle af dem faktisk bruger en Bornholmsk del dialekt i hverdagen og opfatter sig selv På bornholmsk udtales som dialekttalende. Men det er altså undet langt u som y, hvilket tagelsen, der bekræfter reglen. giver et svensk præg.

»Man risikerer, at man amputerer væsentlige sider af sin personlighed, hvis man ikke fastholder forholdet til hjemstavnen.«

’Ude’ siges ’yte’.

Bornholmsk har som den eneste danske dialekt stemte s’er på nogle ord. Fx siges ’glas’ som ’glaz’.

Foran i, e, æ, y, ø har ældre bornholmsk en særlig j-agtig udtale af g og k. ’Gennem’ bliver fx til ’jennem’, og ’kedelig’ bliver til ’tjedelig’.

En stemme fra fortiden For nylig fandt denne skribent en hjemmevideooptagelse, som jeg ikke havde set i mange år. Jeg er 13 år på optagelsen, der stammer fra min mormors dagligstue. Med rystende hænder holder min lillesøster kameraet, mens jeg fortæller en vittighed.

Det var en chokerende oplevelse at gense videoen efter mange år. Ikke så meget på grund af den ikke særlig sjove vittighed, men på grund af gensynet med ham

BRIEF

juni ‘16

Hvad er dialekt?

Alle talesprogsformer eller sproglige variationer, som forbindes med et bestemt sted eller en bestemt gruppe af mennesker, kan betragtes som dialekter.

Dialektforskerne skelner mellem tre overordnede grupper af dialekter i Danmark: jysk, ømål og bornholmsk. Jysk har fire overordnede

grupper: nørrejysk, vestjysk, østjysk og sønderjysk. Ømål har amagermål, sjællandsk, sydømål og fynsk. Disse kan igen inddeles i undergrupper som eksempelvis østfynsk, vestfynsk osv.

Der findes ikke nøjagtige tal på, hvor mange dialekter der har været i Danmark, og hvor mange der findes i dag.

den 13-årige knægt, der taler til mig på op»Man risikerer, at man amputerer vætagelsen. Han taler ærkejysk. Det er en Silsentlige sider af sin personlighed, hvis keborg-dreng, der taler på den video. Og man ikke fastholder forholdet til hjemjeg er ikke længere en Silkeborg-dreng, stavnen og dermed også til sit sprogs udmen som Hans-Georg Møller en mand, spring og erkender, at dette oprindelige der som ung søgte mod hovedstaden – og sprog er nødvendigt som indre sprog.« et andet sprog.

I samme kronik accepterer forfatteren Videoen gjorde mig flov. Hvor latterligt dog præmissen om, at det selvfølgelig er det end lyder, kan jeg her midtvejs i livet nødvendigt for nye generationer at begå stadig blive pinligt berørt over, at jeg ensig godt på de sprog, flertallet taler. Først gang har talt midtjysk. Jeg er ikke den eneurbaniseringen og siden globaliseringen ste, der har det sådan. Undersøgelser viser har sat den dagsorden. Og netop her ligger nemlig, at folk, der stadig nok den vigtigste nøgle til taler dialekt, bliver vurdeforståelsen af dialekternes ret mere negativt. De forsvinden, forklarer Mafremstår dummere, mere lene Monka: sløve og usikre end folk, »Når folk flytter fra ét der taler københavnsk elsted til et andet og lægger ler rigsdansk. Også blandt dialekterne bag sig, handdem, der selv stammer fra ler det også om, at vi møområder, hvor der tales der en social forventning dialekter. hos omgivelserne. Uanset Det er noget, Malene hvor godt man nu kan lide Monka også er stødt på i at tale sønderjysk, så får de hundredvis af interman det altså svært i Køviews, hun som forsker har benhavn, hvis man forsøgennemført med danskere ger at føre samtaler med i alle aldre. Begreber som andre på den måde. Vi MALENE MONKA, stolthed og flovhed vender mennesker har altid været DIALEKTFORSKER folk ofte tilbage til, når de gode til at tilpasse os hinskal sætte ord på hjemandens forventninger, og stavnssproget. For nogle bliver det en dyd det er præcis det, der sker her.« at holde fanen højt. De danner foreninger Dialekter trives og bevares bedst i lukog laver hjemmesider og verdensmesterkede kredsløb, og som en naturlig konseskaber og vedkender sig arv og gæld. For kvens har de det svært i en globaliseret andre bliver det noget, man er på flugt fra. verden. Og der ligger måske også forklaringen på, at netop Danmark træder frem Sidste udkald som et særligt standardiseret land, når det Forfatteren Knud Sørensen har i en mengælder sproget. Ifølge dialektforskere kan neskealder skrevet med Limfjordsøen nogle af årsagerne findes i andels- og højMors som omdrejningspunktet for sit forskolebevægelserne. I Danmark blev de fatterskab. I en kronik i Jyllands-Posten små sluttede cirkler ret tidligt i historien skrev den nu 88-årige forfatter i 1997: brudt på grund af disse bevægelser. Da

»Samfundet bliver ikke nødvendigvis dårligere af, at der ikke er dialekter.

Men der er nogle konsekvenser.

Der forsvinder noget diversitet i vores samfund.«

bonden ikke længere bare kunne passe sit eget, men måtte samarbejde med folk fra andre områder og tage til møder i andelsbevægelsen, måtte han også begå sig sprogligt i nye sammenhænge. Og når danskerne tog på højskole, mødte de en verden, hvor oplysning var vejen frem, og hvor man i hvert fald på nogle højskoler så ned på de lokale dialekter. Her blev dialekten set på som et trællemærke, man måtte lægge fra sig.

Måske spøger tanken om trællemærket stadig i dag. Måske var det den, der fik Niels Hausgaard til at begynde at synge tekster med et rigsdansk udtryk. Måske var det den, der fik Hans-Georg Møller til at raffinere sin udtale og fremstå så korrekt på skærmen. Og måske er det i den, jeg skal finde forklaringen på den flovhed, jeg kan få ved at gense en videostump med mit 13-årige jeg.

Det er store kræfter, dialekterne er oppe imod. Menneskets evige kamp for at blive accepteret. Og globaliseringen som et spejlæg, ingen kan løfte fra panden og lægge tilbage i æggeskallen igen. Nogle er nostalgiske omkring det og føler, at noget vigtigt er ved at gå tabt. Andre har et mere nøgternt syn på det. Det gælder blandt andre den nordjyske entertainer Niels Hausgaard, som tidligere har sagt: »Når dialekterne forsvinder, er det, fordi et samfund ændrer sig, og det er, hvad der sker i disse år. De unge er ligeglade. Det er de ældre, der savner dem.« Også Malene Monka har et afklaret og afslappet syn på udviklingen: »Det er romantisk at forestille sig, at man kan bevare dialekterne, og det er heller ikke sikkert, at vi skal det. Samfundet bliver ikke nødvendigvis dårligere af, at der ikke er dialekter. Men der er nogle konsekvenser: Der forsvinder noget diversitet i vores samfund, det bliver sværere at vise, hvor vi kommer fra, og måske får vi også endnu mere dovne ører.«

Igå?

47

Fortid og fremtid Øverst et bor fra Thürmer fræset på traditionel vis, nederst en 3D-printet version.

DIS RUPTION SKIFT SPORELLER FORSVIND AF KAREN WITT OLSEN

DISRUPTION Når nye teknologier eller ­forretningsmodeller forandrer et marked så hurtigt, at de eksisterende virksomheder ikke kan nå at tilpasse sig de nye markedsvilkår og derfor blive udkonkurreret.

Begrebet stammer oprindeligt fra den amerikanske professor Clayton Christensens bog The Innovator’s Dilemma – When New Technologies Cause Great Companies to Fail, 1997.

Teknologiens fart kræver, at virksomheder kan skifte spor på hidtil uset vis, hvis det ikke skal gå dem som Kodak, Nokia og Blockbuster. Disruption slår virksomheder ihjel på striber. Så hvordan overlever man? Vi har spurgt tre danske virksomheder og begynder i Hvidovre, hvor en dansk værktøjsfabrikant har valgt en radikal løsning. »Vi sigter efter månen. Og det virker for Erick Thürmer besluttede at ’disrupte’ os,« siger administrerende direktør for sig selv og satse stort på 3D-print af værkværktøjsfabrikanten Thürmer Tools i tøj. En teknologi, som på sigt vil udrydde Hvidovre Erick Thürmer. den traditionelle produktion af værktøj, der Virksomheden fra 1898 var i dyb krise i generationer har været Thürmer Tools’ tilbage i 2014, da direktøren som fjerde­ kerneforretning. Men so be it, tænkte direkgenerationsejer tog over. På det tidstøren. punkt var Thürmers specialbor og »Jeg kannibaliserer mig selv indetestværktøjer uønsket hos grossifra, ud fra ideen om, at jeg er den bedsterne – smidt ud faktisk. Udvikling ste til det. Hvis ikke jeg gør det, gør var ikke-eksisterende, og risikoen Erick Thürmer nogle andre det for mig. Og jeg vil for konkurs var til at tage at føle på. CEO, Thürmer Tools være en del af fremtiden,« siger han.

48

BRIEF

juni ‘16

»Jeg kannibaliserer mig selv indefra, ud fra ideen om, at jeg er den bedste til det. Hvis ikke jeg gør det, gør nogle andre det for mig. Og jeg vil være en del af fremtiden.«

I dag, to år senere, har Thürmer Tools er at omgive sig med medarbejdere, der at de gode ideer har de rette vækstbetinforøget omsætningen med 25 procent. Af har Pippi Langstrømpe-indstillingen: Det gelser. I X (tidligere Google X) arbejder konkurrencehensyn oplyser direktøren har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikflere hundrede mennesker i deres egne ikke tallet, men fortæller gerne, at han har kert godt. Også selvom det ikke har været bygninger væk fra hovedkvarteret i Calito verdenspatenter til en forventet værdi uden omkostninger. fornien, og det var herfra, blandt andet de at mange millioner kroner – at »90 procent af medarbejderne fra selvkørende biler blev offentliggjort i grossisterne har taget hans pro2014 er sagt op eller er selv gået. Jeg 2010. dukter tilbage og kåret dem til forventer, at alle her tænker ’ja – det X arbejder også med Project Loon, der nogle af de mest innovative. Og er muligt, det skal vi’. Derudover forer balloner i stratosfæren, der kan levere at nye kunder står i kø. venter jeg, at alle kommer med internet til svært tilgængelige egne. »Grundfos, Lego og Airbus mindst én god ide på vores månedGoogle Concact Lens arbejder med konringer og vil samarbejde. Mærsk, lige strategiseminar eller skriver en taktlinser, der kan måle f.eks. blodsukker i 52 % Mercedes Benz og Audi har lagt side om, hvorfor de ikke gør det. Og tårer. Og Project Wing tester droner til af virksom­ ordrer ind. EU’s største forskdet gælder alle – ikke bare ph.d.er og pakkelevering. Et projekt med rum-elevaheder på Forbes’ 500-liste ningsprogram, ’Horizon 2020’, designere, men også elever, torer er p.t. lagt på is, er forsvundet og DTU har henvendt sig om maskinarbejdere og lagerfolk,« indtil der findes materisiden 2000.

Yngre forskningsprojekter. Det er gået siger administrerende direktør ale, der er stærkt nok til og yngre ekstremt stærkt,« siger han.

Erick Thürmer. at bære kabler mellem Gennemsnitsalder på Erick Thürmers filosofi for den radikale Jorden og rumstationer. de 500 største børsomstilling af den traditionelle værktøjsHvordan får man ideen?

Målet med projeknoterede amerikanske virksomheder: producent og dens 25 medarbejdere har På den anden side af Atlanterhavet terne i X er – i al beskeværet at gennemføre en tilsyneladende hos søgemaskinegiganten Google er denhed – at forbedre ver1960: 60 år 2000: 12 år umulig omstilling. Afgørende for metoden man gået et skridt videre for at sikre, den og millioner af

49

DIS RUPTION Brancher, der er stærkt reducerede (og hvem der truer dem)

uRejse-

uBog-

uTele-

uKabel-

bureauer

handlere

selskaber

AHotels.com ABooking.com AMomondo

AAmazon ASaxo

ASkype AWhatsApp AMessenger

ANetflix AHBO

uPrint- og

uPapiraviser

uPlade-

butikker

uBank-

AGoogle AFacebook

AOnlinemedier

AiTunes ASpotify

AMobilbank

tv-annoncer

tv

filialer

menneskers liv. Chefen, Eric ’Astro’ Teller, Virksomhedsgiganter, der forsvandt bliver kaldt Captain of Moonshots på Nokia u Engang verdens største producent af mobiltelefoner grund af sin tilgang med at satse højt.

Blockbuster u Engang verdens største udlejer af videofilm og -spil »Når man sigter efter månen, er der Kodak u Engang verdens største producent af kameraer, film, fotopapir, alt til fremkaldelse ikke tale om trinvis forbedringer af noget eksisterende. Man gør noget radikalt anderledes, og der er kun en mikroskopisk kalder det ’de åbne øjnes taktik’,« siger chance for, at det kan lykkes. Hvis det gør ment er forandring – ikke bevarelse. Men han. det, vil det revolutionere verden, og det deres arbejdsform er ’fast to failure’ og I Falck-regi hedder disse åbne øjne har en meget bedre chance, hvis tilgangen ’kill your darlings’,« forklarer Falcks it-di’Group Digital Business Development’ er, at det er muligt, selvom man endnu rektør.

(GDBD) og er it-direktørens opfindelse fra ikke ved hvordan.« Lige nu holder GDBD blandt andet øje 2014, da disruption for alvor blinkede på Hos Falck Danmark A/S er det it-direkmed, om Falck kan bruge droner i forbinalle management-radarer. Konkret er det tør Torben Rubergs ansvar, at ambulancedelse med brandslukning. De ser på gamitre medarbejdere uden ansvar for at holde virksomheden med de i alt 34.000 medarfication af sundhed på arbejdspladsen, en et budget, tjene penge eller deltage i den bejdere i 45 lande og en omsætning på 14 slags hotels.com – booking-app – for fysiodaglige drift, og prioriteringen af deres milliarder kroner til stadighed får de terapeuter, selvkørende biler i forhold til opgaver aftales med direktionen. gode digitale ideer, der sikrer konambulance- og autohjælp samt robotter og »De her tre personer har det cernens fremtid. Han mener, at telemedicin. særlige innovative mindset. De ’det rette mindset’ er vigtigere end »Vi er i dag en meget stor og ret analog tænker muligheder og ser ny tekteknologi og strategi. butik med mange biler og mennesker. Vi er nologi som værktøjer. De er næ»Mindsettet skal være konogså markedsleder og derfor altid i fare for Torben Ruberg CTO, Falck Danmark A/S sten digital natives. Deres incitastant åbent og opsøgende. Jeg at blive løbet over ende af de mere sultne.

50

BRIEF

juni ‘16

Hvem udfordrer lige nu?

Uber

A taxaer og bilproducenter

AirBnB

A hoteller, Bed & Breakfast, vandrehjem

Når én overtager mange Forretningsmodeller, der forsvandt eller mistede alvorligt terræn med iPhone/smartphone:

gps kompas Googles selvkørende biler taxaer, bilproducenter, DSB kamera videoafspiller GoMore bilforhandlere, DSB diktafon vækkeur skridttæller Nemlig.com supermarkeder pulsur musikafspiller Dinero bogholdere papirkalender cd-afspiller

A

A

A

A

Men jeg betragter de store teknologiske omvæltninger, der er på trapperne, som en mulighed for Falck for at blive endnu skarpere,« siger Torben Ruberg.

It-direktør Torben Ruberg har med vilje valgt, at disruption-teamet, GDBD, er placeret på kanten af Falck-organisationen.

Langt nok væk til at få ideer. Tæt nok på til hjælpe med at sikre arvefølgen – men ikke formøble arven.

Virksomheden beskytter det eksisterende Tre globale virksomheder, der satte arven over styr og afgik ved en pludselig død, er Nokia, Kodak og Blockbuster. Når de forsvandt så hurtigt, var det blandt andet, fordi de ikke tog ny teknologi alvorligt, og deres bedste ideer ikke kunne komme frem, forklarer ­digital rådgiver og medejer af konsulenthuset Dare Disrupt Anders Hvid. »Det er næsten umuligt for de helt store virksomheder at disrupte sig selv. De har et

naturligt fokus på deres nuværende posiandre kilder, som f.eks. Spotify, tion, deres nuværende kunder og markeInstagram, Snapchat og sågar der. Bureaukratiet tager over, og virksomNike,« siger mediedirektør i hedens ’organisatoriske immunforsvar’ TDC Christian Philip Morgan. beskytter det eksisterende ved at slå nye Han forklarer, at TDC i dag arbejder ideer ihjel,« siger han. med to tilgange til udvikling: et armsEn af Danmarks store virksomheder, længde-princip, hvor en afdeling eller opder har mærket et solidt pres som følge af købt virksomhed, der ikke ligger tæt op ad ny og hurtigt voksende teknologi, er TDC kernevirksomheden, som f.eks. bettingGroup. Tv-udbyderdelen af telegiganten butikken Bet25, får lov til at vokse uden har måttet sande, at streaming af film og for meget involvering. Eller ved at omtv-serier fra f.eks. Netflix og HBO nåede at favne og inkorporere f.eks. Blockbuster hapse en stor del af danskernes underonlinefilmleje og -køb, der er en del af holdningstid og -budget, inden TDC fik TDC’s onlinebrands. sadlet om og blandt andet givet tv-kunEn undersøgelse fra Dansk Industri viderne mulighed for større valgfrihed. ste sidste år, at bare 12 procent af de ad»Vi var lidt sent på den i forhold spurgte virksomheder mente, at de i høj til at tage truslen fra streaming eller meget høj grad selv vil kunne handle helt a­ lvorligt. Det gør vi nu og disruptivt inden for de næste fem år. Til fremadrettet. Udefrakommende trods for at hver fjerde virksomhed svastreamingtjenester er en rede, at de havde oplevet disrupstor udfordring for os og tion inden for de seneste fem år Christian Philip Morgan Mediedirektør, TDC kommer på sigt også fra og forventede at opleve det igen.

51

debrief AF HENRIK DENTA

De nye virksomheder er deres software Lone Thier er foredragsholder, blogger og konsulent med speciale i disruption. Hun ser i disse år virksomheder uden traditioner eller historik vende op og ned på hele brancher.

Og hendes råd er: Samarbejd med rebellerne.

Hvorfor ser vi i disse år så mange virksomheder og brancher blive udsat for disruption?

På grund af digitalisering, og fordi en lang række teknologier er blevet modnet, så de er gået ind i en eksponentiel vækst. Det gælder eksempelvis kunstig intelligens, sensorer, nanoteknologi og 3D-print. Disruption er ikke

et nyt begreb, men i dag går det stærkt på så mange områder, at det kan være svært at følge med, også mentalt.

Mange taler nu om selvkørende biler. Og igen synes det at være softwarevirksomheder og ikke bilfabrikker, der driver denne udvikling!

En selvkørende bil er jo bare en computer på hjul, så på en måde digitaliserer man bare bilen. Og det kan få store konsekvenser langt ud over bilindustrien. Uber har tilkendegivet, at de vil købe de første 100.000 selvkørende biler. Hvis du ser deres forretningsmodel, så har de jo i dag udgifter til chaufførerne. Med selvkørende biler eliminerer de chaufførerne.

Og det vil så igen være med til at disrupte hele bilindustrien, for hvordan kan det blive attraktivt at eje en bil, hvis du bare kan »kalde« på en selvkørende bil med en app?

Taxabranchen, hoteller, advokater og bilindustrien er udsat for disruption i disse år. Er ingen brancher fredet?

Det korte svar er nej. Vi taler her om digitaliserede servicer. Deres styrke er, at de ikke har et produkt som et hotelværelse eller en taxa. De har deres software og algoritmer. Men de ejer ikke selv bilerne eller hotellerne og har derfor ikke udgifter til dem. De tager en uudnyttet kapacitet, nemlig vores værelser og vores biler, og deres algoritmer sørger for, at f.eks. Airbnb eller Uber fungerer. De nye virksomheder er deres software, og det er et andet produkt, end vi er vant til at se.

Hvordan tager man som virksomhed bedst kampen op, hvis man er truet af disruption?

Man kan vælge at investere i rebellerne. Det er umuligt at disrupte sig selv indefra uden eksterne ressourcer. Mennesker, der kommer udefra, har et andet blik på din organisation og har andre og nye ideer. Man kan lave partnerskaber med disse startups eller iværksættere, eller man kan opkøbe dem og lade dem operere på kanten af organisationen og innovere udefra. Det samme gør eksempelvis Google, der netop laver partnerskaber eller opkøber rivaler, der kan se ideer og muligheder for at digitalisere og disrupte produkter eller servicer.

Hvordan kan virksomheder uden erfaring eller historik revolutionere en hel branche?

Fordi de har et helt andet mindset og tilgang. De tager en service eller et produkt, og så vurderer de, hvordan de kan gøre det billigere, bedre og mere tilgængeligt for kunden. Og det kan man gøre ved at digitalisere og producere en app til en mobiltelefon, så vi alle har adgang til et produkt eller en service.

Jeg kan ikke komme i tanke om en dansk virksomhed, hvor man ikke ved at digitalisere kan gøre det både billigere og nemmere.

Er virksomhederne parate til det?

Iværksætterne og startup-virksomhederne er.

De etablerede danske virksomheder gør meget for at passe deres kerneforretning, og det skal de også – men de skal også digitalisere og igang med disruptende innovation. Og det er ikke særligt dyrt, i forhold til hvad der er brugt af milliarder af kroner på konsulentrapporter, der anbefaler at skære til, at holde på kerneforretningen og holde fokus og blive målt og vejet.

Det gode er, at det faktisk er meget ligetil. Der er masser af samarbejdsværktøjer og måder at organisere sig på, som er 1.000 gange nemmere og billigere end det, vi hidtil har oplevet.

Jeg synes, det er en fantastisk udvikling, men det kræver, at vi alle er indstillet på at lære hele tiden, og at vi tør lave fejl undervejs.

Hør hele interviewet med Lone Thier.

Hent podcasten på nordea.dk/brief