Brief 24

brief Marts 2017

24

nr.

Gå konkurs med oprejst pande Frygten for fejl blokerer for succes · s.16 Manden bag Tesla Elon Musk vil redde verden og sende menneskeheden til Mars · s.22 Supercomputeren stiller diagnosen Watson revolutionerer sundhedsvæsnet · s.48

TEMA

I provinsen sigter de efter stjernerne Søstjernen har drillet fiskerne ved at spise deres fangst, men i Nykøbing Mors forvandles den nu til søstjernemel.

Læs tema om provinsens overraskende erhvervssucceser · s.6

Før var søstjernerne en pestilens for skaldyrs­ fiskerne i Limfjorden.

Nu kan stjernerne danne grundlag for et helt nyt erhverv takket være lokal innovation.

Provinsen spinder guld på naturens glemte ressourcer AF TOMMY HEISZ. FOTO LARS ERIK HOLTEGAARD

D

anske grise og kyllinger skal til at vænne sig til smagen af søstjernemel. For nylig vedtog EU-Kommissionen en ændring, så danske virksomheder fremover kan producere fiskemel af søstjerner. Det sker efter lang tids pres fra dansk side.

Og der er penge i søstjernerne.

Søstjerner har længe udgjort et stort problem for skaldyrsfiskerne i Limfjorden, fordi de findes i stort antal, ikke har nogen naturlige fjender og æder løs af de muslinger, fiskerne skal tjene deres penge på.

En løsning er at fiske søstjernerne op.

Men hvis fiskerne skal bruge ressourcer på det, må der være forretning i det. Og det er netop, hvad der nu er åbnet op for. Søstjerner er nemlig proteinrige, og hvis de

forarbejdes på en fabrik, kan de bruges som foder til dyr i landbruget.

Ideen er opstået i et samspil mellem DTU’s skaldyrcenter i Nykøbing Mors og de lokale fiskere, og produktionen af søstjernemelet kan blive grundlag for et helt nyt erhverv inden for dansk fiskeri og produktion.

Søstjerneeventyret på Mors er blot et af flere eksempler på nytænkning og offensiv strategi i provinsen, der nægter at lade sig stemple som Udkantsdanmark.

Ligesom Mors skyder Stauning, Fejø, Skarø og Endelave brystet frem og tænker stort med afsæt i naturens ressourcer.

Læs temaet Provinsen sigter efter stjernerne på side 6

Det vil jeg læse

Helle Gjerløw

Jørgen Schinkel

Kasper Giødesen

Chefsekretær

Afdelingsleder

Compliance officer

Jeg glæder mig altid til at læse i brief. Denne – sidste – gang vil jeg især se frem til at læse temaet. Specielt afsnittet Delikatesser fra de danske øer. Jeg synes, det er en rigtig god ting, at de små samfund producerer specialiteter baseret på egne råvarer og håndværkstraditioner – og at mange i hele landet tager disse produkter til sig. Læsø-salt og øl fra Fur … lækkert!

Jeg vil se frem til at læse om manden bag Tesla og hans opvækst, forudsætninger og nye innovative tanker. Mange mennesker har måske fra starten lyttet med en vis skepsis til Elon Musk – men han har imponeret og skabt respekt om det, han står for, og hvad han kan drive frem i verden. Spændende at læse, hvad han nu har af nye ideer, som kan ændre vores hverdag.

I dette nummer glæder jeg mig til at læse om, hvordan bæredygtige investeringer og aktivt ejerskab er gået fra at være en niche til at være den foretrukne investeringsstrategi for forsvarlige og vedvarende afkast. Det er opløftende, at man som mindre investor kan være med til at påvirke agendaen. Vi har ikke arvet jorden af vores forældre; vi har lånt den af vores børn.

Indhold TEMA

Vækst

Nykøbing Mors SIDE 6

Delikatesser fra øerne SIDE 12

Danmark som whiskyland

ATLAS

Kloden som klapsammen SIDE 21

ATTITUDE

Manden, der vil flytte os til Mars SIDE 22

SIDE 14

SEDLEN UDSYN

Find styrken i en konkurs SIDE 16

Norges nye visitkort SIDE 28

INDSIGT

Sasja Beslik

Investeringer skal skubbe i den rigtige retning

FRIRUM

Uniformeret

De tager jobbet på SIDE 42

SIDE 32

Han gør investering let forståeligt SIDE 35

En uge i New York SIDE 36

UDSYN

Det ægte dilemma

UDSYN

Med en supercomputer på arbejde SIDE 48

DEBRIEF

Henrik Fisker

En ny generation af elbiler SIDE 52

SIDE 38

4

brief

marts ‘17

Udgiver: Nordea Private Banking Nicolai Eigtveds Gade 8 Postboks 0850 0900 København C Kontakt: brief@nordea.com Redaktion: Charlotte Auken (ansv.), Jesper P. Mørck (redaktør), Thomas Engelsmann Skribenter: Tommy Heisz, Kasper Steenbach, Henrik Denta, Mads Nyvold, Martin Leer Scharnberg og Cathrine Huus Tilrettelæggelse: Karen Gahrn og Julie Bondo Gravesen Datagraf Communications Grafisk design: Thomas Brandstrup Datagraf Communications Illustration: Lars Vegas Nielsen Kim Ewald Fossum Forside: Jasper Carlberg Tryk: Datagraf Communications

ING KN

NOR DI

MILJØMÆR SK

006

541 Tryksag

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende.

Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin.

På gensyn

R

ygterne om min død er stærkt overdrevne. Således skrev den amerikanske forfatter Mark Twain engang, og det samme kan med rette siges om provinsen. For blot få år tilbage var mange klar til at dømme den helt ude. Boligkrise, tab af arbejdspladser og udflytning var overskrifter, der ofte blev hæftet på det såkaldte Udkantsdanmark.

Men som du kan læse i vores tema, findes der en alternativ fortælling om det Danmark, der ligger uden for større byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg.

I disse år spirer en ny selvbevidsthed frem i provinsen. Her lever og trives entreprenørånden i bedste velgående.

På den anden side af Atlanten møder vi Elon Musk, en entreprenør med mange succesfulde projekter bag sig. Han fokuserer på at ’redde’ menneskeheden ved at gøre det muligt at rejse til Mars.

Vi kender ham nok bedst som CEO i Tesla, og senest har han kastet sig ud i at bore tunneler, efter at han en morgen blev træt af at sidde i en bilkø i L.A. – en mand, der ser muligheder og har en passion og et drive, man sjældent oplever.

Dette nummer bliver den sidste udgave af brief. Vi har siden 2009 produceret 24 magasiner. Vi har været vidt omkring lige fra Los Angeles til Langeland og behandlet temaer som klimaforandring og kunst. Det har været en fornøjelse gang på gang at sende det bedst mulige magasin ud til vores kunder.

Fra maj lancerer vi et nyt magasin, så det bliver ikke helt et farvel – mere et på gensyn.

God fornøjelse med brief.

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

5

TEMA

6

Provinsen sigter efter stjernerne

brief marts ‘17

’Helvedeshundens tuden’, skrev forfatteren Aksel ­Sandemose om fabrikkernes fløjter og sirener i industri­ tidens Nykøbing Mors. I dag er larmen væk, men byen har fundet nye måder at klare sig på – en af de mere innovative ideer er at forvandle søstjerner til mel.

N W

E S

AF TOMMY HEISZ FOTO JASPER CARLBERG

De har fundet ud af, hvad der skal til for at overleve Stormflod, industridød og globalisering.

De kan komme med hvad som helst.

Nykøbing Mors slår altid tilbage. Dette tema gransker væksten i provinsen, og vi begynder i byen i den vestlige Limfjord, for her har de fundet opskriften på, hvordan man styrer en bys udvikling.

D

et er en vandkold morgen i Nykøbing Mors. En tung fjorddis er rullet ind over havnen, hvor en håndfuld kuttere ligger og vugger side om side.

Klokken er lidt i seks, og solen er endnu ikke stået op.

Over skibene cirkler mågerne, nysgerrige og tavse. En knallert nærmer sig. Den ringende motorlyd kommer langsomt nærmere, indtil manden drejer om hjørnet og triller helt ned på havnen. I en rolig bevægelse træder han af, slukker for motoren og stiller knallerten op ad en lygtepæl. Han trækker i fortøjningen til en mindre båd. Tågen begynder langsomt at lette, og kirkespiret kommer helt til syne. Det rager op over byen, hvor størstedelen af de godt

7

TEMA

Provinsen sigter efter stjernerne Skaldyr fra Limfjorden er blandt de vigtigste aktiver i Limfjordsøens erhvervsliv.

og vel 9.000 sjæle er på vej op til endnu en dag. Det er på tide at komme i gang.

Fremad.

mig. Det virker, som om Nykøbing Mors er drevet af en særlig energi.

Det er den, jeg er rejst herover for at blive klogere på.

Ikke synd for os Nykøbing ligger langt fra det meste. HoDe lokale dyder »Se, der kommer en ind med en god last.« vedbyen på limfjordsøen Mors er i dén Jens Kjerulf Petersen peger ud ad vingrad udfordret af sin beliggenhed. Herfra duet i sit kontor. Herfra har han et eneståer der godt 30 kilometer til Skive med 20.000 indbyggere og næsten 70 kilometer ende vue ud over sundet, der adskiller øen til større byer som Holstebro og Viborg.

Mors fra halvøen Salling. Med sine 19 kaMed andre ord er byen en del af rakteristiske buer troner Sallingdet Danmark, de fleste ville omsundbroen i horisonten – den, der også pryder de danske tale som … ja, hvad kalder vi det 50-kronesedler, og som siden egentlig? »Vi bryder os jo ikke om, at I 1978 har været øens vigtige livEllen Philipsen Dahl bruger det ord,« sukker Ellen line til det jyske fastland.

Formand for Beskæftigel­ Jens Kjerulf Petersen er leder Philipsen Dahl, da jeg samme efses­ og Erhvervsudvalget, Morsø Kommune af Dansk Skaldyrcenter ved Nytermiddag ringer til hende fra mit købing Mors. Hans pegefinger er værelse i Nykøbings gamle pakhus, der i dag fungerer som hotel. Jeg siger i dette øjeblik rettet mod en fiskekutter til hende, at jeg gerne vil tale med hende ude på fjorden, der roligt styrer mod land med sin fangst. om, hvordan det er at være en del af Udkantsdanmark. »Det er blåmuslinger, han »Når du siger sådan, lyder det, som om kommer ind med,« konstaterer vi er noget, der bare kan skæres væk fra rehan.

Jens Kjerulf Petersen sten af Danmark. Og så har ordet også en til, nemlig at hive et stort udA60, står der på siden af kutteLeder af klang af, at vi er sådan nogle, det er synd bytte hjem ude fra bankerne. ren. Muslingelasten får båden til Dansk Skaldyrcenter for. Nogle, der skal hjælpes for at klare sig.« at krænge godt mod bagbord.

På Dansk Skaldyrcenter, som Sådan er virkeligheden absolut ikke i er en del af Danmarks TekniBåde Jens Kjerulf Petersen og Nykøbing og på resten af Mors, lader hun ske Universitet (DTU), kombineres erfiskeren derude på fjorden spiller vigtige mig forstå. Her ved folk godt, hvad de kan, hverv, forskning og formidling. roller i Nykøbings store mission: Byen vil og de sørger selv for at føre det ud i livet.

Området her er nemlig ganske særligt. være Danmarks ubestridte skaldyrshovedOg det er lige netop det, der interesserer Det er ikke en hvilken som helst muslingestad. Fiskeren skal gøre det, han er bedst last, fiskeren i kutter A60 bringer i land. »Saltforholdene er gode her i den vestlige Limfjord,« fortæller Jens Kjerulf PeterSiden 1978 har Salling­ sen. »Og så er der rigtig meget næring i sundbroen fungeret som navlestrengen, der forbinder vandet heromkring.« øen Mors med Salling Kutteren glider helt ind til molen, hvor på det jyske fastland. en kran grådigt grabber den ene mundfuld friskfangede muslinger efter den anden. En sending skaldyr mere, der kan være med til at få Mors på landkortet. »Det handler jo om at finde de lokale dyder. Det, der gør lige præcis den her egn til noget særligt,« siger Jens Kjerulf Petersen.

Et bankende hjerte Nykøbings skelet er støbt i jern. Byen voksede op omkring en succesrig virksomhed, der blev grundlagt her i 1853.

8

brief

marts ‘17

»Jernstøberiet betød alt for den her bys »Nykøbing var blevet en rigtig induudvikling. Det blev Nykøbings bankende striby. Og af samme grund blev byen også hjerte, dens livsnerve,« fortæller museramt af nedturen, da en ny tid meldte sig,« umsdirektør Anders Have Espersen, da jeg fortæller han.

Det er en klassisk historie om industrii centrum af Nykøbing besøger ham på et samfundets død i Danmark. I 1960’erne gammelt kloster, der i dag fungerer som gjorde fjernvarme og centralvarmeanlæg bymuseum. de gammeldags brændeovne så godt som Grundlæggeren N.A. Christensen overflødige. Senere kom de ind i varmen valgte Nykøbing Mors, fordi flere forhold igen som luksusprodukter, men efterher var optimale. Byen havde en udmærspørgslen nåede aldrig samme niveau. Sidket havn, og i 1825 havde en heftig stormste støbedag i Nykøbing var i oktober 1993. flod gennembrudt Agger Tange i vest og Men det betød nu ikke, at det var slut. dermed åbnet søvejen direkte ud i VesterVirksomheden er i fuld vigør i dag og behavet. Det gjorde det muligt at hente store skæftiger alene i Nykøbing omkring 70 mængder kul og råjern, som på støberiet medarbejdere. Brændeovnene er blevet et blev omdannet til blandt andet ovne, komhigh-end-produkt, og samtidig produceres furer, gryder, stegepander og ambolte. der flere serier af køkkenudstyr i dansk deAnders Have Espersen fortæller histosign, som sælger godt i hele verden. Morsø rien om, hvordan støberiet på få år vokJernstøberi eksporterer til over sede massivt. I 1913 var der 420 30 lande og har de seneste år ansatte. Brændeovne blev det præsenteret det ene million­ vigtigste produkt. Ovne med overskud efter det andet. mærket ’Morsø’ på siden blev »Historien er egentlig meget fast inventar i huse, lejligheder Anders Have Espersen sigende for byen og øen her,« og senere sommerhuse i hele Direktør, Morslands Historiske Museum ­siger Anders Have Espersen.

Danmark.

Engang var brænde­ ovnen eneste varmekilde, i dag er den for mange et luksusprodukt.

Morsø brænde­ ovne har taget hele ­udviklingen med.

»Man finder ud af, hvad der skal til for at overleve, og så finder man en måde at omstille sig på. Virksomheden kunne sagtens være forsvundet helt herfra, men den er stadig en vigtig drivkraft i byen.« Hos den lokale Kop & Kande på gågaden er hele den ene vinduesudstilling forbeholdt et af de lokale flagskibe: den seneste køkkenserie fra Morsø.

Den lokale stolthed fornægter sig ikke.

Arven fra Jante Janteloven har sin oprindelse her i byen.

Den blev introduceret i 1933 af forfatteren Aksel Sandemose i romanen En flygtning krydser sit spor. Sandemose modellerede den fiktive by i romanen efter Nykøbing Mors, hvor han selv var vokset op. Og jantelovens bud hænger i dag på muren på forfatterens barndomshjem i Færkenstræde.

De har altid haft det blandet med den i Nykøbing. Det er nemlig ikke kun ordet Udkantsdanmark, de er en smule trætte af

9

TEMA

Provinsen sigter efter stjernerne

på de her kanter. Det gælder også janteloven. Det fortæller Ellen Philipsen Dahl, da jeg sætter hende stævne på byens rådhus næste morgen: »I virkeligheden oplever jeg ikke, at den fylder ret meget her. Janteloven styrer ikke vores måde at være på. Vi ved godt, hvad vi kan, og der er en stolthed omkring det.

Og vigtigst af alt, så ved folk her på øen, at hvis der er noget, vi gerne vil, så må vi gøre det selv. Der kommer ikke nogen udefra og hjælper os. De seneste år har det måske ændret sig en smule, men ellers har mange her haft opfattelsen af, at vi nærmest var ikkeeksisterende for beslutningstagerne i Danmark.« 58-årige Ellen Philipsen Dahl er selv en af dem, der går forrest og får tingene til at ske. Ud over at være engageret i et væld af frivillige aktiviteter i byen er hun gået ind i lokalpolitik og sidder i dag som formand for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget.

Selv voksede hun op i en lille by på Mors ikke langt fra Nykøbing. Som ung havde hun udlængsel og tog flugten til Aarhus.

Men da en jobmulighed nogle år senere gav hende mulighed for at vende tilbage, var der alligevel noget, der trak i hende.

Hun var glad for at vende hjem, men hun indså også hurtigt, at hun selv måtte gøre en indsats for at gøre det til et godt

10

En helt almindelig by i provinsen, hvor der er langt mellem bus­ serne en hverdags­ aften, men Nykøbing Mors har fundet sin styrke i fjorden.

sted at bo. Da det gik op for hende, at den lokale biograf var ved at gå ned, måtte hun tage affære. »Jeg tænkte, at jeg simpelt hen ikke kunne leve et sted uden en biograf. Så jeg måtte gøre noget.« I samarbejde med en gruppe andre borgere dannede hun en forening og overtog driften af biografen. I dag bruger over 80 mennesker deres fritid på at drive det, der har udviklet sig til Danmarks største foreningsdrevne biograf med topmoderne udstyr, mulighed for 3-d-visninger og masser af Danmarkspremierer på de største film. Kulturen lever i Mors, men den gør det kun, fordi borgerne selv er gået forrest og har skabt noget på egen hånd.

Et andet eksempel på det lokale engagement er den årlige skaldyrsfestival. Et foreningsdrevet nonprofitarrangement, der begyndte i 2005 med ganske få besøgende, og som i 2016 tiltrak 15.000 gæster.

Bakker fiskerne op Skaldyrene er afgørende for den fremdrift, Nykøbing Mors hele tiden rækker ud efter.

I sig selv er der ikke voldsomt mange arbejdspladser forbundet med det fiskeri, der udføres af de små 30 kuttere, der har

licens til at fiske i fjorden. Men med Dansk Skaldyrcenters tilstedeværelse kan det åbne sig i nye retninger. For eksempel er der flere steder blevet etableret opdræt.

En effektiv og måske endda mere skånsom måde at producere skaldyr på, fortæller Jens Kjerulf Petersen, mens han på en planche på væggen i sit kontor udpeger de steder, hvor der opdrættes muslinger. »Det handler om at tage fat i det stedbundne og så gøre en særlig indsats for det. Skaldyrsproduktionen kan du ikke bare outsource. Den er svær at flytte til Østeuropa.

Med afsæt i forskning, viden og for­ midling fungerer Dansk Skaldyrcenter i et tæt samspil med de lokale virksomheder.

Blandt andet ved at dokumentere effekten af fiskeriet, så nye reguleringer sker på et oplyst grundlag. Som en del af DTU kunne centeret sagtens have været placeret i eksempelvis København. Men det ville ikke have været det samme,« fortæller Jens ­Kjerulf Petersen: »Det gør en kæmpe forskel for vores arbejde, at vi er herude, hvor vi kan have den nære dialog med fiskerne og følge fiskeriet helt tæt på.« Betydningen illustreres bedst med en lille succeshistorie, der har udspillet sig her de seneste måneder. Søstjerner har

brief marts ‘17

MORS · Op- og nedture

længe været et stort problem for fiskerne, fordi de spiser muslingerne. Men nu tyder meget på, at problemet er blevet vendt til en potentiel erhvervssucces. Skaldyrcenteret har nemlig hjulpet fiskerne med at udvikle et redskab, der kan fange søstjernerne. Samarbejdet er også mundet ud i et nyt proteinholdigt produkt med perspektiver: Søstjernemel, der kan bruges i foder til høns og grise. »Fiskerne ville have haft svært ved selv at løfte det projekt. Og vi ville aldrig være blevet opmærksomme på problemet, hvis vi havde siddet i København,« siger Jens Kjerulf Petersen.

Vi er oplandet Nykøbing Mors er udfordret af sin beliggenhed. Det lægger ingen af de lokale, jeg taler med, skjul på. Infrastrukturen halter.

Vejene til og fra øen er små og af tvivlsom kvalitet. Og enkelte steder på øen er der sorte huller, som kan gøre det svært at tale i mobiltelefon. Meget er op ad bakke. Men de små succeshistorier melder sig konstant.

Flere succesfulde virksomheder opererer fra byen og har ingen planer om at flytte.

For eksempel Bila, der udvikler og producerer industrirobotter og har 130 ansatte. Og

1788 · Nykøbings havn etableres.

1853 · Jern­stø­be­ riet grundlægges.

1825 · Den store stormflod.

Agger Tange gennembrydes, og det bliver muligt at sejle ud i Vesterhavet fra Limfjorden.

1860 · Driftige lokale købmænd går sammen om at bygge et pakhus, hvor de blandt andet kan tørre korn, før det udskibes til Norge og England.

1912 · Mors rammes af moler­feber. Den sjældne ler kan udvindes direkte fra jorden på øen og bruges til at støbe mursten.

1939 · Vilsund­ broen forbinder Mors med Thy.

legetøjsvirksomheden Hama, der sælger perler og andre plastikprodukter til over 50 lande. Byen har en stabil erhvervspuls, og fremtidsudsigterne ser fornuftige ud. »Det handler meget om at få vendt fortællingen om byen og øen. Vi skal insistere på at fortælle historien om alt det, vi kan og gør. Vi må pakke janteloven væk, skyde brystet frem og turde fortælle, hvad det er, der gør vores område så særligt,« siger Ellen Philipsen Dahl.

Hvis morsingboerne kan det, kan de også være med til at vende udviklingen. Måske er den endda allerede vendt. Det tror Ellen Philipsen Dahl i hvert fald på. Hvor arbejdsløsheden tidligere var oppe på omkring 20 procent, er den i øjeblikket kun på omkring 3 procent, og sidste år var der en befolkningstilvækst på omkring 70 mennesker.

1960 · Befolk­ nings­tallet i byen når sit højeste med omkring 27.000.

1978 · Salling­ sund­broen forbinder Mors med Salling.

1993 · Jern­stø­be­ riet indstiller støb­ ningen på Mors.

2011 · Fjordbank Mors går konkurs.

2015 · Morsø Kommune oplever for første gang i mange år en lille befolknings­til­ vækst på omring 70 mennesker.

»Det er måske ikke så højt et tal, men det er et vigtigt tal. For vi er ikke gået ­tilbage, som vi ellers har været vant til. Jeg tror ikke, det er tilfældigt. Det handler om, at folk er ved at få øjnene op for, at der er masser af muligheder her på Mors.« Og så er hun tilbage ved, hvorfor hun ikke brød sig om det ord, jeg tog i min mund, da jeg i første omgang ringede til hende: Udkantsdanmark. »Jeg synes, det er meget mere passende at kalde os for oplandet. Vi er oplandet til resten af Danmark, l­ igesom de små landsbyer her på øen er opDen lokale biograf landet til Nykøbing. er i dag et sam­ lingspunkt med Det hele hænger samtopmoderne udstyr men. Uden os ville der og mulighed for at slet ikke eksistere nose 3-D. Her lægger over 80 frivillige get center.« deres arbejdskraft.

Dansk Skaldyrcenter er en del af Institut for Akvatiske Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet. Med centerets etablering kan Nykøbing Mors på en måde kalde sig universitetsby.

11

Provinsen sigter efter stjernerne

På en stribe danske øer har lokale råvarer og gode håndværkstradi­ tioner ført til små erhvervssucceser, der har sat øerne på landkortet.

AF HENRIK DENTA

12

FEJØ Solmoden frugt

BORNHOLM Fra akvavit til bolsjer Med knap 40.000 indbyggere og langt til resten af Danmark har bornholmerne ikke bare lært at klare sig selv. De sætter en ære og stolthed i at udvikle nye versioner af gammelkendte produkter i meget høj kvalitet. Til de tørstige er der øl fra Svaneke Bryghus, akvavit fra Den Bornholmske Spritfabrik i Nexø eller et glas mousserende frugtvin på ribs og solbær fra vingården Lille Gadegård.

Karamel Kompagniet i Gudhjem, Svaneke Bolcher og Kjærstrup Chokolade i Nexø er alle virksomheder med et omfattende produktsortiment, der vidner om en stor kreativitet og lyst til at eksperimentere med råvarerne.

Folkene fra Bornholmersennep i Nexø ynder stadig at fortælle, hvordan opskriften til deres mange forskellige slags sennep er hemmelig og nærmest gået i arv og i dag kun er kendt af nogle få indviede.

Vesterled Frugtplantage på den lille ø Fejø med knap 500 indbyggere nord for Lolland er mest berømt for sine æbler. Men også pærer og blommer sælges under navnet Fejø Frugt. Plantagen drives dels økologisk, og dels med minimalt forbrug af bekæmpelsesmidler og gødning. Og for at kunne opretholde en jævn forsyning er der bygget 12 iltfattige kølerum, så frugten holdes frisk.

Men at producere frugt på en ø betyder højere omkostninger. Derfor er kvaliteten nødt til at være højere, så forbrugerne vil betale en merpris. Og med 200 solskinstimer over landsgennemsnittet får frugten på Fejø mere sol end mange andre steder. Det hjælper genspejlet fra havet omkring øen også med til.

SKARØ Birkesaft og sukkertang

FOTO: POLFOTO/KIM AGERSTEN

Delikatesser FRA DE DANSKE ØER

FOTO: POLFOTO/SIF MEINCKE

TEMA

Der bor kun 26 mennesker på øen Skarø i det sydfynske øhav. Men de laver is, der når langt ud over øens og landets grænser. Singapore Airlines faldt for historien om den økologiske is, der kom fra en meget lille ø i det lille land Danmark.

Isen er økologisk, og råvarerne er lokale, især de to vigtigste ingredienser birkesaft og sukkertang. Som noget helt specielt har Is fra Skarø i samarbejde med sundhedssektoren udviklet en proteinis velegnet til folk med for lidt appetit, der af flere forskellige grunde har brug for at øge kropsvægten.

brief

marts ‘17

ENDELAVE Tangplanter

LIVØ Mel og grød

FOTO: POLFOTO/JOACHIM ADRIAN

LÆSØ Havets salt På Læsø Saltsyderi kan de godt lide at fortælle gamle historier. Traditionen med at syde salt går nemlig helt tilbage til 1100-tallet. I dag baserer virksomheden sin forretning på det salte grundvand på Rønnerne syd for Læsø. Og sydesalt fra Læsø er blevet så stort et brand, at det er blevet en del af den nordiske gastronomi.

Læsøboerne har også formået at bruge saltet til kurophold for især psoriasispatienter. Men saltets egenskaber indgår også i de andre kure, som et wellnessophold på Læsø tilbyder.

På den lille ø Livø i Limfjorden bor der kun tre familier.

Men øen får mange tusinde turister hvert år, og de kan blandt andet beskue de mange produkter, der bliver produceret. Men supermarkedet Irma har eneretten til at forhandle de forskellige slags mel, melblandinger, mysli og grød fra Livø. Øen er statsejet og har været fredet siden 1980. Allerede i 1991 blev øen omlagt til økologisk forsøgslandbrug, så øen har en lang og solid økologisk historie.

FUR Den daglige øl Hvis man vil smage det gode øl fra Fur Bryghus der, hvor det bliver brygget, så er man nødt til at tage færgen ud til øen Fur i Limfjorden. Den gode nyhed er, at sejltiden kun er tre minutter. Den tur tager knap 40.000 turister årligt, og det er især bryggeriet og den tilhørende restaurant, der trækker. Bryggeriet er kun lidt over 10 år gammelt og blev bygget kun med lokal arbejdskraft. I den efterfølgende tid er øllets popularitet nået langt ud over øens grænser og kan i dag købes mange steder.

FOTO: SCANPIX/FINN BYRUM

FOTO: POLFOTO/PER FOLKVER

Endelave Seaweed har slået sig sammen med Nordisk Tang og flyttet det meste af produktionen til Grenå, mens forarbejdning af råtang bliver tilbage på Endelave. Tang anses for at være en sund fødevare med en gunstig sammensætning af fedtsyrer og andre sundhedsmæssige effekter, og det bruges nu i en lang række produkter. Frisk tang kan anvendes i supper, salater og i kød- og fiskeretter, mens tørret tang kan bruges i brød, i pasta, som salt og i krydderiblandinger. Sennep, olie, akvavit og pesto er bare nogle af de produkter, virksomheden fremstiller med tang. Og sågar nu også tangmandler.

13

TEMA

Provinsen sigter efter stjernerne

A REALLY BEAUTIFUL MALT Hvem skulle have troet det: Danmark som whiskyland.

En klassisk spiritus, ikke fra højlandet, men fra Stauning, Køge og Sønderhå i den danske provins. Det er ikke mindst den gode lokale historie, der har gjort, at dansk whisky nu er på vej ud over grænserne.

AF HENRIK DENTA

T

ålmodighed. Det er nok den vigtigste egenskab, man skal besidde i whiskybranchen. For når alkoholen er lavet, skal den hældes på en tønde og ligge i mindst tre år, før det er tilladt at kalde indholdet for whisky. Først herefter kan man begynde at smage på indholdet for at afgøre, om det har uviklet sig tilfredsstillende. Eller skal have et par år mere på lageret.

Den egenskab besidder en række danske whiskyproducenter. Og kombineret med en tro på egne evner og råvarer, stædighed og nysgerrighed har de formået at sætte Danmark på verdenskortet for whisky.

Bare et par enkelte milepæle: Stauning Whisky har fået tilført 100 millioner kro-

14

ner fra Distill Ventures og Diageo, der er verdens største producent af spiritus. Og det uden at afgive kontrol med produktionen eller ejerskabet.

Braunstein i Køge har med en produktion på mellem 60.000 og 80.000 liter whisky årligt og en eksport på 95 procent af produktionen nået den størrelse, grundlæggerne engang bare drømte om.

I Sønderhå har opkomlingen Thy Whisky netop scoret topkarakteren 93,5 ud af 100 i whiskyguruen Jim Murrays Whisky Bible 2017. Det skete med følgende kommentar: »Well done, people of Thy! This is really a beautiful malt.« »Vi anede intet om hans dom, før bogen udkom i november,« fortæller Andreas

Poulsen fra Thy Whisky. Den flotte karakter i dette internationale selskab giver dog ingen stor økonomisk gevinst lige nu for folkene fra Thy. Alle flaskerne fra den lille produktion, der startede i 2010, men først i 2016 har rundet 4.000 liter årligt, er nemlig solgt. »Jeg kan faktisk ikke engang fortælle dig, hvor du kan købe en flaske henne i dag,« siger Andreas Poulsen.

Udenlandske investorer Lidt sydpå, i byen Stauning, har den internationale opmærksomhed på whiskyen af samme navn kastet et helt anderledes kontant udbytte af sig. »For et par år siden blev vi inviteret til møde i København. Men vi kunne ikke få at

brief

marts ‘17

Nicolaj Nicolajsen fra Thy Whisky ved, at den eneste måde at finde ud af, om whiskyen er færdig, er ved at lugte og smage på den.

Ventures, der hjælper iværksættere inden for spiritus. De samarbejder også med det børsnoterede engelske selskab Diageo, der er verdens største producent af spiritus og blandt andet står bag mærker som Johnnie Walker, Smirnoff og Baileys. »Vi smagte et par af mine medbragte whiskyer, og jeg fortalte alt om, hvad kvalitet betyder for os. De fortalte til gengæld, at de var interesseret i at investere et mindre tocifret millionbeløb i en virksomhed som eksempelvis vores,« fortæller Alex Højrup Munch.

FOTO: THY WHISKY, STAUNING WHISKY OG DESTILLERIET BRAUNSTEIN.

Det meste af plad­ sen hos Stauning Whisky bruges til at opbevare whiskyen i tønder. Men når der er kongeligt besøg af prins Henrik, kan Alex Højrup Munch og Lasse Vesterby lige få knebet et bord og stole ind til en hurtig smagning.

vide med hvem, eller hvad formålet med mødet var. Vi fik kun et tidspunkt og mødested på hotel Phoenix.

Det var alt,« fortæller Alex Højrup Munch, salgs- og marketingdirektør i Stauning Whisky og en af de ni grundlæggere af firmaet.

De var alle tilbøjelige til at sige nej tak til invitationen. Men nysgerrigheden vandt til sidst, og Alex Højrup Munch tog af sted, for en sikkerheds skyld medbringende et par flasker whisky.

Folkene til mødet på hotel Phoenix denne dag viste sig at komme fra Distill

10-dobling af produktionen Stauning Whisky var hverken til salg eller på jagt efter kapital. Alligevel fortsatte forhandlingerne de følgende år. Og i december 2015 sprang nyheden: Distill Ventures og Diageo ville investere 100 millioner kroner i Stauning Whisky. Uden at kræve kontrol med hverken selskabet eller produktionen. »Pengene går især til et nyt, stort destilleri, som vi begynder byggeriet af her i starten af 2017, og som vil stå færdigt næste år. Men det bliver på vores betingelser.

For vi skal have sjælen med fra vores whisky,« siger Alex Højrup Munch.

Målet er en produktion på op til 900.000 liter whisky, hvilket i så fald vil være en 10-dobling af den produktion, der forventes i indeværende år.

I Køge kunne man tro, at destilleriet Braunstein ville være misundelig på denne investering og de vækstrater. Men det er Michael Braunstein ikke. Han grundlagde destilleriet sammen med sin bror, nogenlunde samtidig med at destilleriet Stauning også startede. »Vi har fået mange følere gennem tiden om at sælge hele eller dele af virksomheden. Og hver gang takket nej. Vores mission har hele tiden været at sælge noget supergodt til en høj pris frem for at sælge mange enheder,« fortæller Michael Braunstein, som tilføjer: »Vi er ikke en fabrik.« Men i udlandet har Braunstein også slået sit navn fast. 95 pro-

cent af den årlige produktion på 60.00080.000 liter går til eksport. Og de beskæftiger i dag 10 medarbejdere. »Og det er lige præcis det antal med­ arbejdere, vores forretningsplan beskrev fra starten. Vores succes ligger i detaljerne – ikke i volumen.« Den gode lokale historie Historisk har whisky altid været forbundet med Skotland og USA. Men begrebet World Whisky med fokus på whisky fra mange andre lande vinder mere og mere frem. Meget tyder på, at de danske producenter har succes med at fortælle deres unikke historie. »Vi dyrker selv alle råvarerne på vores økologiske marker og eksperimenterer med forskellige kornsorter. Vi har blandt andet fundet en gammel sort med navnet imperialbyg frem. Den blev dyrket i Danmark i starten af 1900-tallet, men gav alt for dårligt udbytte og blev glemt. Heldigvis blev den gemt i den nordiske genbank, og vi dyrker den igen, fordi vi synes, den bidrager med en god smag,« fortæller Andreas Poulsen fra Thy Whisky I Stauning gør de alt for at holde fast i deres egen oprindelige ide. »Det hele skal være håndlavet. Vores korn kommer fra danske landmænd, tørven er dansk, og vi malter selv kornet. På den måde mener vi, at vi har en fortælling om en helt igennem dansk whisky,« fortæller Alex Højrup Munch fra Stauning Whisky.

På Braunstein i Køge mener Michael Braunstein, at destilleriet har en whisky med både holdning og historie. »Vores whiskyer er også brygget på økologiske råvarer. Men derudover gør vi meget ud af at fortælle vores historie ved at arrangere ture til de fire forskellige steder, hvor vores whisky ligger på fade og bliver bedre med tiden,« fortæller Michael Braunstein.

Destilleriet Braunstein i Køge gør meget ud af at invitere publikum indenfor, enten på destilleriet eller på lagrene, for at udbrede kendskabet til dansk whiskyproduktion.

15

FIND STYRKEN I EN

Mads Refslund er klar til at indtage Williamsburg i New York med sin egen restaurant efter at have gået nedenom og hjem med den Michelinbestjernede og anmelderroste M1 i København.

16

brief

marts ‘17

FOTO: SCANPIX/SIF MEINCKE

Vi er – i teorien – nogle af de mest begejstrede for tanken om at være vores egen chef og realisere egne forretningsideer. Alligevel afskrækker frygten for en fiasko og omverdenens fordømmelse mange danskere. I USA er tilgangen til at fejle helt anderledes. brief dykker ned i de helt forskellige opfattelser af, hvad det kan betyde at have nederlag på CV’et.

AF MADS NYVOLD

M

FOTO: SCANPIX/DAVID LETH WILLIAMS

artin Bjergegaard var kun 19 år, da han måtte lukke sit første firma. Inden sin 23-års fødselsdag havde han fem kuldsejlede firmaer bag sig. Blandt andet et af Danmarks første telemarketingbureauer og en kopiservicevirksomhed. Den unge entreprenante midtjyde blev ikke levnet mange chancer som erhvervsmand, da han fulgte sin mors råd og begyndte på handelshøjskolen i Aarhus.

I dag bliver Martin Bjergegaard fremhævet som en af landets mest succesfulde serieiværksættere.

Efter en tur rundt om konsulentfirmaet McKinsey stiftede han i 2005 Frokost. dk. Alene det første år solgte firmafrokostordningen for 20 millioner kroner. Succesen ledte til medstiftelsen af virksomheden Rainmaking. Inden for 10 år har han lanceret otte succesfulde firmaer, heraf to med exit til kapitalfonde.

I USA er det på mange måder en fordel at have fejlet med sine første erhvervseventyr, hvis man søger efter penge hos investorer, mener Martin Bjergegaard.

Herhjemme er den opfattelse kun langsomt ved at vinde indpas. »Det er primært de mere progressive og de investorer, som investerer for egne penge, som ikke er afskrækkede af fejl og nederlag. De satser gerne på folk, der har prøvet lidt af hvert, fået sig nogle knubs og

Martin Bjergegaard er serieiværksætter og medstifter af virksom­ hedsfabrikken Rain­ making. Erhvervslivet herhjemme og særligt investorerne er efter­ hånden ved at lære, at det faktisk er værd at satse på personer, der tidligere har satset og fejlet, siger han.

17

Succeser med konkurser på CV’et 17 af USA’s præsi­ denter har måttet ­begære sig selv eller deres forretning konkurs. En af de mest kendte er Abraham Lincoln, der gik konkurs i 1833. Økonomien boomede ellers på det tidspunkt, men den 24-­årige isenkræmmer langede alt for få varer over disken i sin butik. Han måtte aflevere alt, hvad han ejede, inklusive sin hest og overlevelses­ grej. 17 år tog det Lincoln at betale gælden.

»Ikke kreativ nok.« Sådan lød begrun­ delsen, da en ung amerikansk avistegner blev fyret i Kansas omkring 1920.

Han stiftede i stedet animationsstu­ diet Laugh-O-Gram, men gik ban­ kerot. For sine sidste penge købte den tilsyneladende uduelige tegner derefter en busbillet til Hollywood, hvor han stiftede et nyt firma navn­ givet efter sig selv – Walt Disney – og baseret på ideen om en anime­ ret, livlig mus. ,

vist, at de kan holde hovedet koldt. De foretrækker faktisk sådanne personer frem for ubeskrevne blade, fordi ingen ved, hvordan de rent faktisk reagerer under stort pres,« siger Martin Bjergegaard.

Vi stigmatiserer folk efter fiasko Modsat Bjergegaard lader mange danskere sig bremse af konkurser og fiaskoer, det gælder både iværksættere og investorer. For mens hele 94 procent af danskerne har en positiv indstilling over for entreprenørskab – en begejstring, som er markant højere end det internationale gennemsnit på 77 procent, så er det, når det kommer til stykket, blot 40 procent af danskerne, der har lyst til at starte egen virksomhed. Det viser tal fra Amway Globals årlige entreprenørskabsrapporter baseret på 50.000 interviews i 45 lande.

Psykologiske barrierer i form af frygten for en fiasko er en hindring. Særligt angsten for en forretningsmæssig fadæse og omgangskredsens misbilligelse holder os tilbage fra at udleve drømmen om at starte nyt op.

Det indikerer Amways rapporter.

Oveni er danskerne også meget påvirkelige af, hvad omverdenen mener. Over halvdelen er klar til at droppe deres drøm om at være selvstændig, hvis omgangskredsen synes, det er en skidt idé. »Man har måske ikke været nok opmærksom på, hvor stor en hindring iværksætterens egen familie og netværk kan være for, at iværksætteren realiserer

18

Den ­perfektionistiske ingeniør Henry Ford står både bag den moderne bilindustri og konceptet om masseproduktion, men hans første forsøg som pro­ ducent endte med, at han i 1903 måtte erklære sig selv og Detroit Auto­mobile Company fallit. Ford gik simpelthen og forfinede de tekniske aspekter af sin første bil i en sådan grad, at han glemte alt om marke­ ting og salg. Fem år senere lance­ rede han Model T med sit nye firma Ford Motor Company. Den blev en af klodens mest solgte biler.

sine opstartsdrømme. Der har vi en kulturel udfordring,« vurderer Kim Klyver, professor ved Institut for Entreprenørskab ved Syddansk Universitet. »Vi har det meget med at stigmatisere folk, der går konkurs eller bare mislykkes med en forretningsidé,« siger Sigurd Schou Madsen, ansvarlig for iværksætterområdet i Dansk Erhverv.

Investorerne vender ryggen til Danskernes fejlforskrækkelse har særligt to konsekvenser. For det første at færre tør prøve kræfter med livet med eget CVRnummer. Resultatet er givetvis uforløste potentialer og en spiral, hvor vores i forvejen lave risikovillighed bliver endnu lavere – og dermed også accepten af, at nogle prøver idéer af og altså sommetider kikser

Størst risiko for en ­lukning i starten Der er stor sandsynlighed for, at nye virksom­ heder bukker under, viser tal fra Danmarks Statistik. Efter et år er hver tredje ­nystartede firma ikke længere aktivt. Efter fem år er ­tallet oppe på 56 procent. I de værste ­tilfælde ender en lukning med en konkurs. Den ­opstår, hvis et firma erkender at have stand­ set sine betalinger eller ikke har betalt sit udestående i tre måneder. På 10 år er 45.000 danske virksomheder gået konkurs.

Som 25-årig stiftede H.J. Heinz et ­firma, der solgte dåser med peberrodsmiks og sauer­kraut baseret på familie­ opskrifter. Salget gik særdeles fint, men en elendig høst og et ­fejlslagent budget gjorde, at han i 1875 måtte erklære sig konkurs.

Heinz var dog ikke færdig med at være selvstændig. Sammen med sin fætter og bror stiftede han et nyt firma med et helt nyt produkt – ketchup.

uanset de bedste intentioner, forarbejde og slid. »Det at starte sin egen virksomhed er at løbe en risiko. I Danmark har vi skabt et socialt sikkerhedsnet, der ikke er videre stimulerende for risikovilligheden, hvilket kan være et problem i forhold til at få de økonomiske hjul i gang,« anslår Kim Klyver fra Syddansk Universitet.

For det andet betyder stigmatiseringen, at selvstændige, der rejser sig fra en konkurs og hverken har lig i lasten eller gæld, alligevel møder en kold skulder.

Uanset om de tropper op med en nok så fremragende idé til et nyt produkt. »Herhjemme er det meget, meget svært at komme tilbage og rejse penge fra banker, fonde eller business angels. De tænker, du er en dårlig case,« siger Sigurd Schou Madsen fra Dansk Erhverv.

I andre lande, særligt USA, forholder det sig nærmest stik modsat. Sat på spidsen kan det i iværksætterhotspots i USA ligefrem være et kvalitetsstempel at have prøvet at fejle. »Det er først der, man høster de vigtige erfaringer og har kunnet demonstrere psykologisk overskud ved at navigere i et nederlag med værdighed og fornuft,« siger Sigurd Schou Madsen.

Stor risikovillighed i USA Sociologisk bliver amerikanernes villighed til at give folk en ekstra chance forklaret med, at det moderne USA er bygget af familier valfartet dertil fra alverdens

brief marts ‘17

FOTO: COURTESY OF LM WIND POWER

hjørner. Fælles for dem var en vilje til at tage en chance i håbet om at skabe et bedre liv. Den samfundsmæssige sammensætning har givetvis skabt et samfund med stor risikovillighed.

Men hvorfor er det så mere skamfuldt og ildeset at fejle i Danmark?

Hos forskere og iværksættere bliver der peget på forskellige faktorer. Måske skyldes skammen, at vi har en udpræget dansk nulfejlskultur, hvor én fejl er en fejl for mange.

Måske er årsagen, at vi grundlæggende er en lønmodtagernation, hvor uligheden tilmed er lav. Kombinationen mindsker forståelsen for dem, som træffer helt andre karrierevalg. For med vores høje velstand og sociale sikkerhedsnet er der ingen, som modsat eksempelvis i Afrika, USA eller Asien er tvunget til at stifte et firma for at overleve økonomisk. Derfor kan det let anses som værende for dumdristigt at opsige et sikkert job for at afprøve en fiks forretningsidé, når statistikken i Danmark ydermere er skidt. Lidt over halvdelen af alle nystartede firmaer lukker inden for fem år.

En fjerde faktor kan være, at i pressen, på de sociale medier og internt i iværksættermiljøerne bliver nederlag stadig holdt tæt til kroppen.

I stedet bliver succeshistorierne dyrket. Om dem, der lykkes. Om dem, der rejser valuta. Om dem, der sikrer sig økonomisk gennem en exit.

De afprøver nye ideer med mindre angst

LM Wind Power er blevet solgt til det amerikanske kon­ glomerat General Electric og nævnes som et vellykket eksempel på såkaldt intraprenørskab.

Blandt erhvervsorganisationer, forskere og iværksættere er der enighed om, at to tendenser kan vende op og ned på arbejdsmarkedet.

D

en yngre generation har tilsyneladende indset, at en tilværelse som lønmodtager i dag er forbundet med en historisk stor grad af usikkerhed. De unge mener derfor, det er lige så sikkert – hvis ikke ligefrem mere sikkert – at forsøge at skabe sit eget job baseret på forskellige kunder og indtægtskilder.

Desuden gør flere firmaer brug af såkaldt ’intraprenørskab’.

Kort fortalt handler det om nye virksomheder, der dannes inden for rammerne af en eksisterende virksomhed i en satsning på et nyt produkt eller service. Ifølge Global Entrepreneurship Monitor er Sverige og Danmark de to lande i verden med den hyppigste brug af intraprenørskab. »På den måde prøver mange danske lønmodtagere faktisk at

være med til at starte noget helt nyt. De kan udleve deres indre entreprenør på deres arbejdsplads – vel at mærke uden at de behøver at frygte at gå fra hus og hjem, hvis satsningen går skidt,« siger Torben Bager, professor og centerleder for Institut for ­Entreprenørskab ved Syddansk Universitet.

Et af de mest aktuelle og vellykkede eksempler på entreprenørskab er danske LM Wind ­Power, som producerer verdens længste vindmøllevinger og just er blevet solgt for 11,2 milliarder kroner. Lunderskov Møbelfabrik knopskød med en afdeling, der producerede glasfiberbåde.

Herfra opstod ideen om, at den teknik kunne gøre gavn inden for vindmøllesektoren.

19

Dennis R. Mortensen gik konkurs i ­Aarhus i 2003 med en digital pizzaservice.

I USA har han tjent tocifrede millionbe­ løb på nye internetfir­ maer. Nu konkurrerer han imod Google for at fremstille den bed­ ste ikkemenneskelige personlige assistent og mødeplanlægger med sin nye virksom­ hed X.ai.

20

Danskamerikanske erhvervseventyr Tag kokken og restauratøren Mads Refslund. Han har i USA fået investorernes mund til at løbe i vand over en ny type ­restaurant, som han er ved at åbne i Brooklyn. Tidligere vadede han i Michelinstjerner i København, hvor han også var med til at stifte Noma sammen med René Redzepi. Men vi skal ikke mere end seks år tilbage, før hans ellers hæderkronede restaurant MR indgav en konkursbegæring. Året efter tog han til New York for at arbejde som køkkenchef og betale gælden af.

Trods den økonomiske risiko er han nu klar igen med sit eget og satser tilmed på succes i et af klodens hårdeste restaura­ tionsmiljøer. »Jeg vil hellere løbe en risiko end ligge og være pisseirriteret over andres beslutninger, når jeg går i seng om aftenen. Nu kommer jeg i stedet til at være irriteret på mig selv, men så kan jeg tænke: ’Okay – det der gør jeg sgu bedre i morgen!’ Det ligger dybt i mig, at jeg gerne selv vil bestemme,« har Mads Refslund udtalt til dagbladet Politiken.

Eller tag den aarhusianske serieiværksætter Dennis R. Mortensen. Han står bag en af de mest omtalte techstartups, X.ai

– en mødeplanlægger baseret på kunstig intelligens. Dennis R. Mortensen har netop modtaget over 150 millioner fra investorer i tiltro til, at X.ai’s robot udkonkurrerer tilsvarende teknik fra den amerikanske internetgigant Google. Men for lidt over 10 år siden forlod Dennis R. Mortensen Danmark efter at være gået fallit med den virtuelle pizzabutik Evonax. Fiaskoen fik han rystet af sig i USA takket være salget af to internetfirmaer med en fortjeneste på 65 millioner kroner, som så banede vejen for X.ai.

Lektie: ro og dybde Herhjemme har Martin Bjergegaard nu lanceret otte succesfulde firmaer, investeret i 350 startups og indtaget en rådgiverrolle for blandt andre Siemens og Daimler.

Alligevel er det modgangen, som Martin Bjergegaard sætter størst pris på og omfavner. »Livet handler jo ikke om at komme mest sikkert og nemt igennem. Det er en misforståelse. Det er nede i bølgerne, der er meget skønhed, intensitet og mulighed for personlig udvikling,« siger Martin Bjerge­gaard. »Hvis du møder nogen, som har fejlet med en satsning eller mistet en kær, og medmindre de er blevet bitre, sidder og sutter bajere eller søber i selvmedlidenhed, så har de ofte en ro over sig. De har fundet tilbage til livet og opnået mere dybde. Jo før man får sådanne emotionelle muskler, jo bedre. Det er ofte modsat hos unge mennesker. De har en forestilling om, at livet skal være på en bestemt måde. De frygter, det er helt forfærdeligt, hvis livet ikke udarter sig sådan. Altså ligesom hvis ens iværksætterdrømme ikke udvikler sig på en bestemt måde i første forsøg,« siger Martin Bjergegaard.

brief marts ‘17

FOTO: SCANPIX/SIF MEINCKE

Mads Refslund ­nåede som kok og entreprenør både at være medstifter af ­Noma, lukke to eks­ tremt anmelderroste restauranter og gå konkurs i Danmark.

Efter en række år som køkkenchef i New York ­satser han på ny og får nu f­ oden under eget bord.

Paradoksalt nok har alle disse såkaldte vindere ellers næsten altid ét ufortalt ­fællestræk.

De fleste har fejlet masser af gange.

Atlas AF MARTIN LEER SCHARNBERG

Kloden som klapsammen En japansk arkitekt har udviklet et verdenskort, der giver en ny, foldbar forståelse af forholdene på jorden.

En globus og et atlas er to forskellige ­tolkninger af verden. På grund af deres form afbilder de kontinenternes proportioner og placeringer på hver sin måde. Men det har den japanske arkitekt Hajime Naru­kawa nu lavet om på med et verdenskort, der giver et unikt indblik i forholdene på jorden.

Han har nemlig udviklet et atlas, som kan foldes fra fladt kort til globus og tilbage igen, og som dermed giver en mere

Narukawa vandt den prestigefyldte japanske pris Good Design Award 2016 for sit verdenskort.

komplet og nøjagtig forståelse af jordens form og forhold. For som noget usædvanligt passer proportionerne mellem land og vand, uafhængigt af om det er kort- eller klodeformet.

Narukawas verdenskort illustrerer blandt andet, hvordan Grønland i virkeligheden er mindre end Australien, i modsætning til hvad de traditionelle verdenskort ellers viser. Desuden er Centralafrika større og bredere end på traditionelle ver-

Sydamerikas og herunder også Brasili­ ens proportioner på AuthaGraph er blandt andet væsentligt bredere og mindre aflan­ ge, end hvad Mercator-projektionen viser.

denskort, mens Antarktis vises som et formfuldendt kontinent i stedet for den ­aflange, hvide sokkel, som Antarktis ofte ses som i klassiske atlas.

Forskellen skyldes, at stort set alle traditionelle verdenskort i dag er bygget på en mere end 400 år gammel målemetode. Den såkaldte Mercator-projektion, der blev opfundet af den flamske kortlægger Gerardus Mercator i det 16. århundrede, og som var designet til søfart og gjorde det muligt ­effektivt at planlægge ruter med datidens måleredskaber. Fordi længde- og breddegrader skulle ramme hinanden i en ret ­vinkel, skævvred det proportionerne og skabte en forvrængning, jo længere nord eller syd for ækvator man så på kortet. Det gør Narukawas atlas, AuthaGraph, op med.

Man kan købe Narukawas 3-d-venlige kort på authagraph. com, hvis man selv vil prøve at folde jordkloden.

Til forskel fra traditionelle ver­ denskort giver AuthaGraph en visuel forklaring på, hvorfor en flyvetur fra Japan til Brasilien går hen over USA.

21

AF KASPER STEENBACH

Hvem er manden, der vil flytte menneskeheden til Mars?

Elon Musk udviklede og solgte allerede som 12­årig et computerspil, der skulle bekæmpe onde aliens. I dag vil han som verdens førende techentreprenør sende jordens befolkning til Mars. Musk er mest kendt for at tage kampen op mod bilindustrien og sende Tesla­elbilen på markedet worldwide. Men han vil også redde menneskeheden fra udslettelse.

FOTO: SCANPIX/HECTOR GUERRERO

22

brief

marts ‘17

Han er entreprenørernes popstjerne

E

r Elon Musk lykkelig? Hvordan er Elon Musk som person? Hvad er det værste ved Elon Musk? Hvordan er det at arbejde med Elon Musk? Hvordan fik Elon Musk sit hår tilbage?

På internetforummet Quora, hvor registrerede brugere hjælper hinanden med erfaringer inden for blandt andet business, kultur og medier, forvandler voksne mennesker, der underskriver sig som prisvindende forfattere, co-founders og forskere, sig til sladderhungrende teenagere. De vil vide alt om deres idol, og det altoverskyggende idol i disse år er en 45 år gammel og i omegnen af 90 milliarder kroner formuende sydafrikanskfødt amerikaner ved navn Elon Reeve Musk. Han er blevet kaldt det 21. århundredes Thomas Edison, og han bliver dyrket som businessverdenens svar på popverdenens Pharrell Williams.

Han er den, alle vil giftes med. Professionelt som privat. Elon Musk, Elon Musk, Elon Musk … På et tidspunkt har en Quora-bruger fået nok af hysteriet og skærer igennem med spørgsmålet: Hvem er Elon Musk, og hvad laver han?

Han var et virkelig ensomt barn

V

i ved, at Elon Musk voksede op i en stille, sportsglad forstad til Pretoria i Sydafrika som den ældste af tre børn af elektromekaniker Errol Musk og fotomodel og diætist Maye Musk. Vi ved også, at Elon Musk var den yngste og mindste i sin klasse, at han hverken besad evner eller lyst til at søge popularitet gennem lokalsamfundets kongediscipliner rugby og hockey, og at han blev mobbet på Bryanston High School.

Elon Musk har selv beskrevet det sydafrikanske skolesystem som voldeligt, og en tilbagevendende historie handler om, hvordan han engang måtte lade sig indlægge på hospitalet i to uger efter at være blevet skubbet ned ad en trappe af en af de bander, der jævnligt jagtede ham rundt på skolens gange. Barndommen var med hans egne ord faktisk ’nonstop forfærdelig’, for når han kom hjem fra skole, blev han mødt af sin skilsmisseramte far, der ikke var rundhåndet med at vise sine børn kærlighed. »Det ville bestemt være korrekt at sige, at jeg ikke havde en god barndom. Det var ren elendighed. Han (faren, red.) er god til at gøre livet surt for en – det er helt sikkert. Han kan tage en hvilken som helst situation, uanset hvor god den er, og gøre den dårlig. Han er ikke en glad mand. Jeg ved det ikke ... Fuck ... Jeg ved ikke, hvordan man bliver som ham,« fortæller Elon Musk til forfatteren Ashlee Vance i biografien Elon Musk: Tesla, SpaceX, and the Quest for a Fantastic Future. Elon Musks første kone, Justine, med hvem han har både tvillinger og trillinger, alle fem drenge, har formuleret det sådan: »Jeg tror ikke, at folk er klar over, hvor hårdt han har haft det. Han var et virkelig ensomt barn.« Parret, der var gift fra 2000 til 2008, har forbudt deres børn at have kontakt med farfar Errol.

Det ensomme barn, der var bedre kendt som Muskrat (bisamrotte, red.), fandt selskab i fantasy- og science fiction-bøger. »I de bøger, jeg læste, Ringenes Herre og Stiftelsen-serien, var heltene altid nogle, der følte en pligt til at redde verden,« har Elon Musk fortalt til The New Yorker. Som 10-årig købte han sin første computer, han lærte sig selv at pro-

»Det eneste, der betyder noget for ham, er firmaet. Hvis du ikke tilføjer værdi til det, må du videre. Han er ikke et dumt svin, han har bare ingen tålmodighed med folk, der ikke arbejder hårdt nok for hans mission.«

Tesla Roadster var den første elbil, Musk var med til at sende på gaden.

Det var i 2008.

23

ELON MUSK ÅR FOR ÅR 1971

1983

Fødes som første Udvikler og sælger barn af en elektro­ computerspillet Bla­ mekanikerfar og star for 500 dollars. modelmor. Foræl­ drene bliver skilt, og Elon Musk bor hos sin far efter en kort periode hos sin mor.

De fleste andre havde nok taget et lønmodtagerjob efter 2008.

1988

1994

1999

2000

2002

Tager afgangsek­ samen fra Pretoria Boys High School med udmærkelser i fysik og computer.

Flytter til morens fødeland, Canada.

Dimitterer med bachelorgrader i fysik og økonomi fra University of Pennsylvania, USA. Forlader Stanford efter to dage på en ph.d. i fysik.

Sælger onlineme­ diet Zip2 til Compaq og stifter et firma, som senere bliver til betalingsservicen PayPal.

Opnår amerikansk statsborgerskab og bliver gift med collegekæresten Justine.

Sælger PayPal til eBay. Stifter rum­ fartsvirksomheden SpaceX.

SPACEX

grammere, og i en alder af 12 solgte han for godt 3.000 kroner sin første opfindelse: computerspillet Blastar, der kort fortalt gik ud på at ødelægge et rumskib lastet med dødbringende brintbomber, som nogle aliens styrede direkte mod jordkloden.

I juni 1989, 17 år gammel, forlod han Sydafrika for at rejse til Canada, sin mors fødeland. Han skulle aldrig slå sig ned i Sydafrika igen. Han skulle steder hen, ingen havde været før.

Tesla var lidt af en tilfældighed

H

»

vor Mark Zuckerberg ønsker at hjælpe dig med at dele babybilleder, vil Musk … tja … redde menneskeheden fra selvforskyldt eller utilsigtet udslettelse,« skriver Ashlee Vance i biografien om Elon Musk.

Det skudsmål antog sine første løse konturer, da Elon Musk 31. marts 2004

modtog en mail fra Martin Eberhard, en Silicon Valley-baseret ingeniør, der sammen med kollegaen Marc Tarpenning arbejdede på at skabe verdens første eldrevne sportsvogn. På det tidspunkt havde Musk med en collegeeksamen og bachelorgrader i økonomi og fysik fra Queen’s University, Kingston, Ontario, og University of Pennsylvania opnået amerikansk statsborgerskab og stiftet og solgt sin første virksomhed, onlinemediet Zip2, for 2,1 milliard kroner. Han var også blevet gift og havde solgt sin anden startup, som siden blev til netbetalingstjenesten PayPal, til eBay for 10,4 milliarder kroner. »Vi ville elske at tale med dig om Tesla Motors,« skrev Eberhard til Musk, som Tesla-stifterne et par år tidligere havde hørt til en forelæsning om Mars på Stanford University. »Især hvis du kunne være interesseret i at investere i virksomheden. (…)

Vi vil gerne overbevise dig om, at vi kan skabe en rentabel virksomhed med et meget stort potentiale for vækst.«

MØDER MED MUSK

Tue Mantoni

Tidligere administrerende direktør for Bang & Olufsen

»Jeg mødte Elon Musk i efteråret 2015, da han var i Danmark, blandt andet for at argumentere for en fortsættelse af afgiftsfritagelsen for elbiler. Den amerikanske am­ bassade havde i den forbindelse inviteret en lille gruppe til en rundbordssamtale med Musk. Han var meget afslappet og undskyldte med et smil på læben for at have headhun­ tet nogle af Bang & Olufsens dygtige folk til Tesla. Han foregiver ikke at være nogen anden, end han er, nemlig en fysiker med en utrolig passion for at accelerere klodens rejse mod bæredygtig transport. Jeg har sjældent hørt en person tale så engageret om forskellige batteriteknologier. En sympatisk og inspirerende mand.«

24

SpaceX blev grundlagt i juni 2002 af Elon Musk. Ligesom han vil gøre Tesla til en folkelig bil, vil han gøre rumfart til­ gængeligt for alle. Alle skal kunne kom­ me en tur til rummet. SpaceX’ trumf er, at deres raketter skal kunne genbruges.

Det gør rumrejsen markant billigere.

Firmaet forsøger at udvikle en teknik, der gør det muligt at bringe størstede­ len af raketterne uskadt ned på jorden igen, efter at deres passagerer og last er bragt ud i rummet. I 2012 sendte SpaceX som det første private firma et forsyningsfartøj til Den Internatio­ nale Rumstation. SpaceX har også sendt satellitter i kredsløb om jorden til en meget lavere pris end deres konkurrenter.

SpaceX Falcon 9

Elon Musk, der nu var i gang med sit næste projekt, rumfartsvirksomheden SpaceX, skrev tilbage samme aften: »Selvfølgelig. Fredag i denne eller næste uge er muligheder.« Under en måned senere skrev de under på en aftale. Musk investerede 42 millioner kroner i firmaet, der på det tidspunkt holdt til i Menlo Park, Californien, hvor Facebook siden har bygget hovedkvarter, og blev bestyrelsesformand.

Sportsvognen Tesla Roadster blev lanceret fire år senere. Siden fulgte flere modeller, inden Model 3, der har autopilotfunktion og kan køre 345 kilometer på en opladning, bliver sendt på gaden i 2017. Der er angiveligt allerede indløbet 400.000 forudbestillinger. Foreløbig har Tesla Factory per de-

brief

marts ‘17

2004

2006

2007

2008

2010

2013

2017

Investerer i elbil­ firmaet Tesla.

Får tvillinger.

Han første raket opsendes, men eksploderer. Inve­ sterer i solcelle­ firmaet SolarCity.

Får trillinger.

Anden raket­ opsendelse mis­ lykkes.

Bliver skilt. Tredje raketopsendelse mislykkes. SpaceX og Tesla løber tør for penge. Fjerde SpaceX­opsendel­ se bliver en succes.

Vinder kontrakt med Nasa. Redder Tesla og bliver CEO for virksomheden.

Introducerer Tesla på børsen. Gifter sig med skuespilleren Talulah Riley. Bliver skilt efter to år.

Gifter sig med Riley igen. Afslører ideen til højhastig­ hedsprojektet Hyperloop, Bliver skilt efter tre år.

Tesla Model 3 lanceres.

HYPERLOOP

Det var ikke Musk selv, der tog ini­ tiativet til Tesla. Det gjorde ingeniør­ makkerparret Martin Eberhard og Marc Tarpenning, der i 2003 købte domænenavnet Teslamotors.com.

Elon Musk kom med på projektet året efter som investor og bestyrel­ sesformand og siden CEO. Målet var at lave en high­end elbil, som de fleste ville kunne betale. Den batte­ ridrevne sportsvogn Roadster blev sendt på gaden i 2008, og når Tesla Model 3 lanceres i år, yderligere et par modeller senere, vil den blandt andet have en rækkevidde på 345 kilometer per opladning og autopilo­ thardware, der jævnligt opdateres.

Visionen er at sende kapsler med per­ soner og gods gennem store vakuumrør fra i første omgang Los Angeles til San Francisco med en fart på 1.220 kilome­ ter i timen. Ideen opstod, da Elon Musk sad fast i trafikken på Santa Monica Boulevard i 45 minutter i juli 2012. Han skulle nå frem til et interview med et be­ talende publikum, og han var stresset. »Vi må opfinde en ny måde at transpor­ tere os selv på,« sagde han til sig selv, mens han sneglede sig af sted. Han ræ­ sonnerede sig frem til det, han kaldte det femte udviklingstrin i transport. Fly, tog, biler, skibe og … Hyperloop.

Tesla Model 3

cember 2016 sendt 186.000 elbiler ud på alverdens veje, og Tesla-flåden har kørt over 5,6 milliarder kilometer. Et hurtigt regnestykke viser, at Musk med Tesla har sparet kunderne og miljøet for omkring 500 millioner liter benzin. Onlinemediet Zip2 og netbetalingstjenesten PayPal? Fremragende forretninger og fine opfindelser, der kan lette menneskers hverdag.

Tesla? Fremragende forretning, og Elon Musk manifesterede sig som serieiværksætteren, der ville redde verden. Han var ovenikøbet kun lige gået i gang.

Han stopper ikke, før han lander på Mars

V

»

ed I, hvordan man laver en lille formue i rumindustrien?« Vi er i 2013, og Elon Musk har kastet sig ud i en joke under en TED Talks-seance.

Han snubler på vanlig stakåndet vis over ordene. Hans pauser markeres ofte af et grin, der lyder som et host. »Man starter med en stor formue!« SpaceX er ifølge flere kendere af Elon Musk hans hjertebarn. Han vil ikke bare skabe et genanvendeligt, sikrere, billigere og hurtigere rumfartsfartøj, han vil kolonisere Mars. Han vil skabe et selvforsynende samfund med en million beboere på planeten. På den årlige International Astronautical Congress i Guadalajara, Mexico, i september 2016 konkretiserede han planerne: Når SpaceX’ interplanetare transportsystem er fuldt udviklet, vil man kunne købe en billet, vist nok i kategorien enkelt, til den røde planet for cirka 1,4 millioner kroner. 100 passagerer letter ad gangen med forventet afgang – står det til Musk – i 2025. Rejsen vil med tiden komme ned på godt 30 dage. Den menneskelige civilisation vil det tage mellem 40 og 100 år at etablere.

Projektet koster 10.000 flyveture, og det vil ifølge Musk kræve 1.000 rumskibe.

Men hvorfor gør han det? For at vise, at det kan lade sig gøre? Ja, men det er kun

FOTO: SCANPIX/CLAUS LUNAU

TESLA

Hyperloop­visualisering

en del af svaret. Elon Musk vil ifølge ham selv redde mennesket som art. Mod udslettelse forårsaget af både indefra- og udefrakommende trusler. Supervulkaner, asteroider, miljøkatastrofer, epidemier. »Historien viser, at en eller anden form for dommedag vil finde sted,« sagde Musk i Guadalajara. Det handler om at udvikle bæredygtige transportmidler og bæredygtig energiproduktion. Det er det, han selv arbejder for i Tesla og i solcelleselskabet SolarCity, som Tesla købte i sommer.

Men Musk frygter også, at kunstig intelligens kommer ud af kontrol, uddybede han i podcasten How to Build the Future i 2016. Ingen enkeltpersoner eller firmaer må få kontrol over kunstig intelligens, pointerede Musk: »Jeg mener, det vil være ekstremt farligt. Teknologien kunne også blive stjålet af onde mennesker – for ek-

25

sempel en ond diktator eller et land, der sendte agenter for at stjæle den og få kontrol. Og det vil bare blive en virkelig ustabil situation.« Hvad hvis jordkloden befinder sig i en sådan situation? Vil du så ikke med til Mars? Det er det spørgsmål, Musk stiller.

Hans flugtvej er heller ikke uden risiko, erkender han, men den indeholder dog en sandsynlig redning. »Det er et spørgsmål om, hvorvidt du er klar til at dø. Hvis du er okay med det, så er du en kandidat til at komme af sted,« opsummerede Elon Musk på International Astronautical Congress.

Han tåler modgang.

Ekstremt meget modgang

T

ilbage på Quora spørger en bruger: Hvad er det værste ved Elon Musk?

Han er en hård banan, svarer flere.

Det virker som en pæn underdrivelse, efterhånden som eksemplerne foldes ud.

Han kan drive sine medarbejdere både til vanvid og helt ud af firmaet. Han er kendt for at sove maksimalt seks timer i døgnet, han hævder at have holdt to ugers ferie på 15 år, han arbejder 100 timer om ugen, og han har svært ved at forstå, hvis medarbejderne ikke har et lignende engagement.

Han har ifølge Quora-brugere fyret folk for grammatiske fejl i e-mailbeskeder, han har spruttet kaffe ud over mødebordet, fordi han fandt den for kold, han bortviser folk fra møder, hvis de ikke har noget at bidrage med – hvilket også bliver fremhævet som en styrke. Han har tre skilsmisser på rekordlisten, to af dem fra samme kone, den britiske skuespiller Talulah Riley.

Som en tidligere ansat i Tesla siger til brief: »Det eneste, der betyder noget for

MØDER MED MUSK

Peter Bardenfleth-Hansen

Byggede Teslas kontorer op i Danmark og Norden og er nu director new markets i Europa, Mellemøsten og Afrika:

»Vores CEO (Elon Musk, red.) har en klar og ufiltreret plan med Tesla: Alt, hvad vi foretager os, skal kunne måles i forhold til, hvor meget det er med til at fremskynde bæredygtig energi. Der skal være en mening med det, vi gør, men vi har travlt, og der er derfor en konstant mangel på tid i Tesla. Det er sense of urgency, der er vores stopur, fordi vores planet ikke har det godt, og det nytter ikke noget at lade patienten vente – det er konsekvenserne simpelthen for store til.«

ham, er firmaet. Hvis du ikke tilføjer værdi til det, må du videre. Han er ikke et dumt svin, han har bare ingen tålmodighed med folk, der ikke arbejder hårdt nok for hans mission.« Andre kilder slår ned på hans forfængelighed. Hårtransplantationen og en masse nyrigt legetøj i formel 1-racer- og vintageubåd-kategorien. At det er velkendt, at forholdet til Martin Eberhard, en af Teslastifterne, gik skævt, da Musk syntes, at Eberhard løb med al den positive opmærksomhed i firmaet. At han stædigt har holdt liv i retssager og disputter med bilprogrammet Top Gear, konkurrenten Fisker Karma, som havde danske Henrik Fisker som bagmand, og The New York Times efter kritiske omtaler af Tesla-batteriets holdbarhed, og som alle tre endte som tabersager. Vi kunne, i modsætning til Tesla-batteriet ifølge datidens kritikere, blive ved.

Elon Musk selv kredser om de samme temaer, når han igen, igen og igen bliver spurgt, hvordan i alverden han lykkes med sine epokegørende projekter.

Helt fra begyndelsen: Han har det i generne. En bedstefar vandt et racerløb fra Cape Town til Algier. En oldemor var den første kvindelige kiropraktor i Canada. Andre bedsteforældre var de første, der fløj fra Sydafrika til Australien i

FOTO: SCANPIX/ROBERT SCHLESINGER

MØDER MED MUSK

René Rechtman

Præsident i Maker Studios, iværksætter:

»Jeg har mødt Elon Musk ganske kort, så jeg vil nøjes med at sige, at han arbejder på så mange utrolige, visionære projekter med helt fundamentale konsekvenser for menneskeheden. Han vil bringe os til Mars, han vil revolutionere den måde, vi transporterer os på med selvkørende biler og superhighspeedtog, og han vil gøre jorden grønnere med vedvarende energi. Han er utrolig.«

26

et fly med enkeltmotor. Dernæst: Han arbejder virkelig meget. Helt ekstremt meget, understreger han. Tirsdag og onsdag hos Tesla i det nordlige Californien.

Først og sidst på ugen hos SpaceX i det sydlige Californien. SolarCity og de 1.000 andre projekter i mellemrummene. For det tredje er han meget opmærksom på at omgive sig med en kritisk, dygtig medarbejderskare. Og slutteligt, erkender han, ser han nok løsninger, som ingen andre ser.

I 2008 så det ud til, at ikke engang Elon Musk kunne redde Elon Musk.

SpaceX var mislykket med sine tre første raketopsendelser, og Tesla kunne ikke producere sine biler hurtigt og billigt nok.

Så kiggede finanskrisen også forbi. Finansieringen af Teslas Model S blev reddet af, at han postede den sidste del af sin personlige formue, små 250 millioner kroner, ind i firmaet. »Det var i sidste time på sidste dag, inden vi ville blive erklæret konkurs,« har Musk forklaret GQ. Han var personligt konkurs. Han lånte penge af venner til at leve for. Men så, i midten af 2008, sendte SpaceX sin Falcon-rumraket i luften på fjerde forsøg fra en ø i Stillehavet. Raketten fik sendt en satellit i kredsløb om jorden, og det lykkedes delvist at lande raketten igen. Det var nok til, at Nasa meldte sig med en kontrakt på 11,2 milliarder kroner. Og nye investorer matchede Musks egen sidste investering i Tesla.

Det altoverskyggende tema i fortællingen om, hvordan Elon Musk er blevet verdens største entreprenørstjerne, må være, at han går forrest. Og han går forrest med fuld risiko. Mon ikke han er med på første rumskib, når, ikke hvis i hans verden, det afgår fra jorden mod Mars.

brief

marts ‘17

FOTO: SCANPIX/ULISES RUIZ BASURTO

»Det er et spørgsmål om, hvorvidt du er klar til at dø.

Hvis du er okay med det, så er du en kandidat til at komme af sted« ELON MUSK

27

Sedlen

brief går tæt på pengesedler fra hele verden.

AF MARTIN LEER SCHARNBERG

Norges nye visitkort Norge får i 2017 nye penge­ sedler under temaet ’Havet’ – som en hyldest til havets betyd­ ning for Norges erhvervsliv.

Da Norges Bank udskrev en konkurrence om designet af landets nye pengesedler, med ambitionen om at de skulle have en tydelig norsk identitet og fungere som et visitkort for landet, faldt val­ get på havet som tema. Nor­ ges kystlinje er den længste i Europa, og landets hav­ areal inden for de maritime

grænser er syv gange så stort som Norges landareal.

Et forhold, som i høj grad har bidraget til landets velstand i form af fiskeri, rederi og olie.

De nye sedler er ­designet af to forskellige norske design­ virksomheder, som har udfor­ met henholdsvis forside og bagside. Forsiden prydes af forskellige hav- og kystmoti­

ver, betydningsfulde for norsk kultur- og erhvervsliv, mens bagsidens grafiske illustrati­ on forestiller en digitalt grov­ pixeleret udgave af forsiden.

Grovpixeleringens ­design er desuden udformet ud fra havets nærtbeslægtede kompagnon: blæsten. Pixe­ leringen illustrerer n­ emlig ­også en vindstyrkeskala, hvor

1000-kronesedlen har de største, mest aflange pixe­ leringer, som symboliserer stærk vind, mens sedler af lavere værdi har flere mindre pixeleringer, som symbolise­ rer svag vind.

Bølgen på 1000-kronesed­ len skal vise, hvordan ­havet også i fremtiden vil bære norsk erhvervsliv fremad.

De nye norske sedler er holdt i s­ tærke farver for at gøre dem ­distinktive og brugervenlige for svagtseende.

Havet som tema er et utra­ditionelt valg, da de seneste syv penge­seddel­ serier, Norge har haft siden 1875, alle har båret person­portrætter.

Som de første af de nye sedler forventes 100- og 200-kronesedler­ ne i cirkulation i første halvår af 2017.

1000-kronesedlen udkommer som den sidste i serien i 2019.

Seddelserien, som de nye sedler ­erstatter, har været brugt siden 1994.

Sedlerne er vandmærket med teksten ’specimen’, da de er under­ lagt strenge retningslinjer for at undgå forfalsknings­ fare inden ­lancering.

28

I sedlens højre side er tre stykker af en an­ kerkæde. Når sedlen tiltes frem og tilbage, ser det ud, som om kæden bevæger sig.

Nederst i forsidens højre hjørne ses en række små tekstlinjer.

Dette er mikroprint, et sikkerhedselement, som besværliggør for­ falskning. Med minia­ turebølgeskrift står der: NORGESBANK­ 100HUNDREKRONER.

brief marts ‘17

Marts 2017

#24 Indblik i Nordea Private Bankings verden.

Dine rådgivere på arbejde.

S I DE 3 2

Bæredygtige investeringer er god forretning, siger Sasja Beslik

SIDE 36

Med strategen på arbejde i New York

Værsågod – 24 numre af brief

S IDE 30

Værsågod – 24 numre af brief

­takker af

1

2

Det nye Afrika. Den europæiske bank set med historiske briller. I 2050 er hver tredje over 60 år. Connie Hedegaards svendestykke.

3

e seneste syv år har brief igennem 24 ­udgaver ­været over det meste af kloden fra Thy til Thailand. Vi har mødt Uffe Ellemann, Warren ­Buffett og Margrethe Vest­ager.

Vi har set på megatrends som flugten fra land til by og studeret dialekter i ­Sønderjylland og ­bisonokser på Bornholm.

Her på siden kan du se alle numrene, og er der ét, du ikke fik læst, har lyst til at gense eller gemme – så klik ind på brief-magasin.dk og læs eller download dem.

Anledningen er, at vi ­lukker brief ned for at give plads til et nyt, spændende magasin, som du vil modtage inden sommer­ ferien.

Global opvarmning, en kilde til innovation.

Hvor er USA på vej hen?

GPS i alle enheder. Herve Bouraima, fra Benin til Danmark.

9

Christine Lagarde, IMF, interview. Sa­ muel Rachlins Rusland.

Derfor holder guldet sin værdi. Med Folketingets formand på arbejde.

10

Danskernes mad.

Knud ­Bartels, ­NATO, interview. Olym­ pisk ­turn­around, da OL blev en forretning. ­Indiens økonomi.

11

Tak for denne gang brief-redaktionen

17

18

19

D

30

Jimmy Maymann, The Huffington Post, interview. L­ egetøj for milliarder. Bogens fremtid. Virtual Reality.

Margrethe Vest­ ager, interview.

Rollemodeller over 80.

Kampen om Nordpolen.

Nordea efter fyraften.

Hvad kan vi forven­ te af 10’erne? Mike Bloomberg, borgmester i NY., portræt. Røver­ historier på nettet. Inge Correll, interview.

Temanummer om generationer: Guide til generationsskifte og arv. Tre generationer un­ der samme tag. Generati­ onsskiftet i teknologien.

Temanummer om kunst: John Kørner, interview. Kunstmarkedet ligner ikke andre mar­ keder. Kan aber male?

Kunsten efter krisen.

brief marts ‘17

4

Hvilken vej skal dansk forskning gå? Anne Knudsen, Weekendavisen, interview. Sådan bruger du QR-koden. Historien genta­ ger – ikke altid – sig selv.

5

Uffe Ellemann-Jen­ sen, interview. Tag med til jordens indre. Sa­ rah ­Palin, portræt. Latin­ amerika, enormt potentia­ le og store udfordringer.

6

På besøg i Statsmini­ steriet, landets for­ nemste. Vi mister hukom­ melsen i det digitale virvar. Ferdinand Piëtch, VW’s topchef, portræt.

7

Sveriges opsving. ­Jonathan Ive, designeren bag Apples succes. New York nægter at give op. Den digitale fremtid.

8

12

Lufthavnen. De sidste briter i Euro­ pa, melder de sig ud? Det regulerende samfund.

Teenageboss, giv dit barn økonomisk kontrol.

13

Brasilien set gen­ nem 24 brasiliane­ re. Opsparing, dyd eller nødvendighed. Modeord.

Talenter i Nordea.

14

Danmarks lys, ­natur, kunst og ­forretning. Algoritmer styrer krige og kærlighed.

Fem eksperter vurderer Danmarks ressourcer.

15

Risiko, din og hele verdens. I Shake­ speares rige. Den jobløse økonomi. Væksten koger i Macao.

16

Exoplaneter, ­rejsen mod det ­ukendte. Arbejde og identitet, ­sådan er det at være forhenværende.

Det argentinske skat­ kammer.

20

21

22

23

24

På toppen, bjerge fra hele verden.

Thomas Søndergård, ­dirigent i verdensklas­ se. Indonesiens rekord­ vækst.

Talentudvikling.

På sporet af intui­tionen. Bisonen er ­tilbage, rewilding i ­Danmark. Fra papir til ­digitale billeder.

Warren Buffett, superinvestoren fra Omaha. Selvkørende biler i Vesthimmerland.

Kruseduller, det er sundt for hjernen at doodle.

Megabyer, hver dag flytter hun­ drede ­tusinde mennesker til klodens storbyer. Den svære andenplads. Fokus på Europas krise.

Gældskrisen, Euro­ pa til salg. Efterret­ ningstjeneste i tiden, tæt på PET. Gift dig til en ny ­risikoprofil.

Elon Musk, verdens vildeste iværk­ sætter. Provinsen slår igen med ­overraskende erhvervssucceser. ­Supercomputeren.

31

AF EBBE FISCHER

Investeringer skal skubbe i den rigtige retning Som øverste chef for enheden Sustainable Finance skal Sasja Beslik sikre, at Nordea er blandt de førende i verden inden for bæredygtige investeringer. brief mødte den bosniskfødte svensker, som i hjemlandet nyder næsten rockstjernelignende status.

A

lverdens medier fra Financial ­Times og The Guardian til norske Aftenposten har skildret Sasja ­Beslik og hans utrættelige arbejde med at udbrede sin filosofi om, at ansvarlighed og gode, langsigtede afkast hænger uløseligt sammen. Men er ’sustainable finance’, ­eller bæredygtige investeringer, andet og mere end en smart form for markeds­ føring? Det ville brief vide, da vi tog en snak med Sasja Beslik. »Er alt i sidste ende ikke markeds­ føring,« svarer han, inden han mere tænksomt uddyber sin pointe: »Jeg mener det faktisk. Vi vil jo gerne have, at vores kunder ved, hvad vi går og laver, og ikke mindst sætter pris på vores arbejde. Men hvis vi alene gør det med et markedsføringsformål for øje, vil det ramme os som en boomerang. Vi gør det, fordi vi tror på det.« Flygtede med 20 D-mark på lommen Den bosniskfødte svensker er ikke i tvivl.

Investeret kapital kan – og skal – bidrage

32

til at gøre verden til et bedre sted. Ikke mindst igennem klimarigtige investeringer. Og heldigvis er det muligt at skabe gode, langsigtede afkast på den konto. »Der er absolut ingen konflikt mellem den gode investering og den investering, der gør verden bedre. Gennem en konsekvent og målrettet ’sustainable finance’strategi kan man rent faktisk bruge investeringer til at påvirke verden og trække

Sasja Beslik • 2016-2017 Head of Sustainable Finance, Nordea Wealth Management • 2013-2016 Head of Responsible Investments, Nordea Asset Management • 2011-2013 CEO, Nordea Investment Funds • 2009-2011 Leder af Responsible Investment and Corporate Governance, Nordea • 2004-2009 Vicedirektør i ABN AMRO Banco Fonder • 2002-2004 Seniorkonsulent og CSR-direktør i Hifab • 2002-2004 Landeleder i Georgien for BP’s afdeling for social impact assessment • 1998-2000 Freelancejournalist • Bachelor i journalistik og økonomi fra Stockholms Universitet • Født den 24. december 1972.

brief marts ‘17

Sasja Beslik er øverste chef for Nordeas bÌredygtige investeringer.

Han ser ingen konflikt mellem den gode investering og den investering, som rent faktisk gør verden til et bedre sted.

33

Investeringer gør en forskel Rent drikkevand i Indien

34

Indianerstammen og olierørledningen

FOTO: SCANPIX/LUCAS JACKSON

den i en mere bæredygtig retning,« forklarer Sasja Beslik, som midt i halvfemserne flygtede til Sverige for at undgå at blive indblandet i krigen i det tidligere ­Jugoslavien.

Som 21-årig tog han turen op gennem Europa med 20 D-mark på lommen og tre T-shirts i en plastikpose. Det var i 1994.

Turen gik gennem Polen, og som flygtning kom han om bord på et skib med kurs over Østersøen mod Sverige. Her fik han asyl, tog en uddannelse i journalistik og påbegyndte derefter en bemærkelsesværdig karriere i sit nye hjemland. I dag er Sasja Beslik det tætteste, man i Sverige kommer på en kendis inden for sit felt.

Selv kalder han det ’en interessant rejse’, som han har været på, siden han i 1998 ­begyndte som freelancejournalist. En rejse, der altså har bragt ham videre til en række lederstillinger i den finansielle verden ­inden for kapitalforvaltning – senest som leder af Nordeas afdeling for sustainable f­ inance. Og ifølge Beslik er der sket rigtig meget på dét område, siden han begyndte at arbejde med ansvarlige og bæredygtige ­investeringer for mere end 10 år siden. »Da jeg begyndte inden for det her felt, var der meget få, der troede på mine pointer. Resten grinede. Senere fandt de ud af, at investeringer kan påvirke verden på godt og ondt. Så fandt de ud af, at de selv kan påvirke verden. Og til sidst blev de sure, fordi de fandt ud af, at de måtte tilpasse deres forretningsmodeller,« siger Sasja Beslik med et smil.

Han pointerer, at forretningsmodeller naturligt vil ændre sig over tid.

I april 2015 rejste Sasja Beslik til Indien for at se nærmere på den voksende farmaceutiske industri.

»Vi opdagede, at den lokale farmaceutiske industri forurenede helt forfærdeligt.

Det påvirker drikkevandet for hundredtusinder af mennesker, og her investerede vi i vandressourcer. Det er en rigtig god investering, for mange mennesker skal bruge rent vand.« Nordeas projekt er bl.a. omtalt i Financial Times.

En stor olierørledning gennem et gammelt indianerreservat. Det er opskriften på en mediestorm, og mange har protesteret voldsomt, mens projektet er blevet en politisk varm kartoffel i USA. »Dakota er en speciel case, der viser, hvor kompliceret miljørelaterede investeringer kan være. Vi havde alle delene: det oprindelige folk, store investorer, lokale myndigheder og så videre.

Vi er en af de investorer, der har besøgt stedet mest, og jeg har udført en masse research«, siger Sasja Beslik.

Han forklarer, at Nordea har søgt en dialog med de tre selskaber bag rørledningen om en alternativ placering, men at selskaberne ikke har ønsket at indgå i nogen form for dialog. Derfor har han og resten af Nordeas team for ansvarlige investeringer anbefalet at udelukke de tre selskaber bag rørledningen Dakota Access Pipeline.

»Verden har ændret sig, og de finansielle institutioner må komme med nogle svar på de udfordringer, vi ser. Men som branche er vi meget langsomme til at komme med svar,« siger han.

Opgør med olieinteresser Sasja Beslik fremhæver et globalt studie foretaget af storbanken HSBC. Heraf fremgår det, at 70 procent af de topledere, der indgår i undersøgelsen, mener, at der er en

modsætning mellem gode investeringer – i form af et attraktivt afkast – og bæredygtige investeringer. Han ryster på hovedet over den tilgang, men ser også håb. »Vi må finde ud af, hvordan vi forvalter kapital bedst muligt. Heldigvis er der en bevægelse i gang. Investorerne forstår ­risikoen ved klimaforandringer, de forstår værdien af at genbruge materialer, og mange forsøger at investere i bæredygtige virksomheder. Finanssektoren er de eneste sande globale borgere, og vi står ved ­begyndelsen af en lang rejse,« siger Sasja Beslik.

Han vil ikke høre tale om, at olie­ interesserne er for stærke til, at man for alvor kan komme i gang med den grønne omstilling: »Det, jeg siger til folk med den holdning, er følgende: Subsidieringen af oliesektoren er fem gange højere end subsidieringen af vedvarende energi. Hvis vi tog de subsidier væk, ville vi have en helt a­ nden situation,« siger han. Inden han e­ rkender, at der er stærke kræfter, der ­forsøger at opretholde status quo. »Det er et problem, at ressourcerne i mange lande er ejet af staten. Hvis Indien for eksempel fjerner subsidierne til olien, påvirker det deres bruttonationalprodukt, fordi olien udgør en så væsentlig del af landets indtægter. Så man beholder subsidierne, og det gælder for en lang række andre lande,« siger han og uddyber: »Det kræver kloge politikere, der ­tænker langsigtet. Det er desværre en mangelvare på globalt plan. Verden ­behøver ikke flere olierørledninger, men så længe olien er her, må vi investere i den på en fornuftig måde. Det er sådan, verden ser ud. Men sådan bliver det ikke ved med at være, og allerede i dag er ­vedvarende energi billig.«

brief marts ‘17

Ny i Nordea

AF CATHRINE HUUS. FOTO: JACOB NIELSEN

Han gør investering let forståeligt D et er ikke den letteste opgave i verden: at formidle komplekse økonomiske sammenhænge i et klart og let forståeligt sprog. Og det skal helst ske på 10 sekunder. Men det er ikke desto mindre det, Nordeas nye seniorstrateg Morten Hessner står over for.

Siden januar 2017 har han været et af Nordeas officielle ansigter udadtil. Man vil opleve ham på tv, i radioen og i aviserne, når medierne skal bruge ekspertviden om investeringsområdet og de finansielle markeder. »Det er jo komplekst stof, jeg skal have kogt ned til enkle og klare budskaber, som alle kan forstå. Og det er selvfølgelig en udfordring, når man i hverdagen hovedsageligt taler med andre økonomer og finansielle aktører. Vi bruger jo fagtermer og snakker ret indforstået. Men det er ikke den måde, man skal kommunikere på i medierne. Der skal sproget være anderledes.

Det skal være let tilgængeligt.« Har du erfaring med at optræde i medierne? »Jeg har før formidlet til både aviser, radio og web-tv, men har ikke erfaring med direkte tv, så det er en af de ting, jeg øver mig på. Det er meget anderledes at tale til en kameralinse end til et menneske. Men øvelse gør jo som bekendt mester.« Hvad er din vigtigste opgave i medierne? »Mit fokus i relation til medierne bliver at formidle Nordeas anbefalinger og syn på investeringsområdet. Det vil sige, at jeg kan fortælle om den globale økonomiske udvikling, hvordan de finansielle markeder udvikler sig, og hvilken betydning det har for kundernes investeringer. Nordea har et helt ekspertpanel, som kan udtale sig til medierne. Vi har også en talsmand på boligområdet, i privatøkonomi og i makroøkonomi.«

Er det et drømmejob? »Ja! Jeg har altid interesseret mig for formidling, og her kan jeg kombinere min faglige viden om global økonomi med formidlingsdelen. Det er en unik kombination.« Du har tidligere arbejdet i Finansministeriet og i Nykredit. Hvordan kommer det Nordeas Private Banking-kunder til gode? »Opgaven som talsperson er kun et af mine arbejdsområder. Jeg skal også præsentere Nordeas investeringsstrategi for Private Banking-kunderne og for investeringsrådgiverne. Der kommer min erfaring mig til gode. Jeg har arbejdet med de finansielle markeder i cirka 15 år, og det gør, at jeg forstår, hvordan de forskellige mekanismer påvirker investeringsuniverset.« Du gik på forældreorlov i et år med dine børn. Det er moderne – men det er stadig få mænd, som gør det. Hvorfor valgte du det? »Jeg gjorde det, fordi man kun har små børn én gang i livet. Jeg har hørt mange ældre sige, at når de ser sig tilbage, ville de gerne have brugt mere tid sammen med deres børn, mens de var små. Det er en tid, der ikke kommer tilbage. Jeg skal arbejde, til jeg bliver 70 år, så det var en unik mulighed for at fokusere på mine børns opvækst.

Jeg nød det. Og jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme.« Du har været hos Nordea før. Hvad er det bedste ved at være tilbage? »Mens jeg læste cand.polit., arbejdede jeg som assisterende analytiker i Nordea i fem år, og det var netop her i Strandgade, hvor jeg også sidder i dag. Så det er den samme bygning, jeg er kommet tilbage til.

Og interessant nok er der mange, som jeg før har arbejdet professionelt med, som stadig er her, så det føles lidt ligesom at komme hjem. Det er dejligt at komme tilbage.«

Morten Hessner • Født i 1973.

• Opvokset i Søborg.

• Gift med Gitte, sammen har de to børn på seks og ni år.

• 2001 Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet.

• 2001-2005 Finansministeriet.

• 2006-2007 Økonomi- og Erhvervsministeriet.

• 2007-2012 Seniorøkonom i Nykredit Markets.

• 2013 Forældreorlov i et år.

• 2014-2016 Chefanalytiker i Accunia Fondsmæglerselskab.

• 2017Seniorstrateg i Nordea.

35

Bjarne Thomsen har det overordnede ansvar for Nordeas investeringsstrategi over for bankens Pri­ vate Banking­kunder.

Følg chefstrategen på Wall Street i New York Chefstrateg Bjarne Thomsen og hans nordiske kolleger var i uge tre i New York for at møde nogle af Wall Streets mastodonter inden for investering og samtidig følge indsættelsen af Donald Trump som USA’s nye præsident.

AF SØREN OTTO SIMONSEN FOTO: ANDERS HALVORSEN Vi bad Bjarne Thomsen om at skrive dagbog fra turen.

Søndag Vi lander i Newark lufthavn klokken 13.30. Vi er i New York for at møde nogle af USA’s skarpeste finanshjerner og diskutere de finansielle udsigter for 2017.

Fredag bliver Donald Trump indsat som den 45. præsident i USA, så turen kommer også til at handle om, hvad han kommer til at betyde for den amerikanske og globale økonomi. Jeg ser frem til at høre specialisternes oplæg og til at diskutere, hvad vi er enige om, men i særdeleshed også hvad vi er uenige om. Der er en travl uge i vente.

mite, hvor vi diskuterer synet på den globale økonomi og de finansielle markeder.

Efter frokost mødes vi med kolleger fra vores kommunikationsenhed ved Trump Tower, hvor programmet byder på optagelse af videoer og optagelser til marketingmateriale. Vi har fået plads bag medieindhegningen sammen med de store amerikanske mediehuse, såsom CNBC, Fox og så videre. Jeg er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen og når inden sengetid et smut ned i hotellets fitnessrum.

Mandag Første del af dagen er afsat til møder i Nordeas nordiske investeringsko-

Tirsdag Dagens menu er Bank of America Merrill Lynch, MacKay Shields og Citigroup

36

og står i den amerikanske økonomis tegn.

Trump er et uundgåeligt emne, og han har i den grad formået at splitte Wall Street. Et af de emner, vi vender i dag, er virksomhedernes indtjeningsvækst, som vi længe har argumenteret for i 2017 bliver den bedste i fem år. Nordea er en af de banker, der har de højeste forventninger. Dagens diskussioner får os ikke til at ryste på hånden.

Onsdag

Vi skal for tredje år i træk mødes med – efter min mening – en af verdens bedste analytikere af den amerikanske økonomi. Han skuffer heller ikke i år, og efter mødet står det klart, at Trump som præsi-

brief

marts ‘17

Turen til New York byder på alt lige fra at optage video ved Trump Tower sammen med de store amerikanske mediehuse til at pakke børnetøj, som hans højgravide kone har bestilt til den lille ny.

dent har sine begrænsninger, men at den amerikanske vækst ikke bliver slået ud af kurs. Dagens mest interessante emne er effekterne af den skattereform, der forventes at komme, efter at kongressen i USA har fået et republikansk flertal. Det får konsekvenser for både aktier og obligationer.

Efter vores møder og efterfølgende videooptagelser spiser jeg middag med en dansk journalist udstationeret i New York, som er interesseret i at foretage en dybere analyse af den igangværende amerikanske regnskabssæson.

Torsdag Dagen starter klokken 5.30, da jeg skal interviewes af Børsen Play fra vores kontor på 6th Avenue. Med Times Square i baggrunden får Børsens seere lidt New York-stemning med. Indslaget handler om Donald Trump, der bliver indsat som præsident i morgen. Efter Børsen-interviewet drager jeg mod BlackRock, verdens største kapitalforvalter. Bølgerne går lidt højt på dagens første møde, men det er okay, for vi har et rigtig godt forhold til BlackRocks strateger, og de værdsætter en diskussion, hvor man lægger kortene på bordet og stresstester hinandens argumenter. Senere deltager jeg i et podcast

omkring vores forventninger til aktiemarkedet i 2017 sammen med en kollega fra Kommunikation. Vi indspiller på engelsk, så vi kan sende vores optagelser herovrefra ud til alle vores nordiske lande.

Fredag Det er sidste dag i verdens finanscentrum. Kufferten pakkes og ikke kun med slips og jakkesæt, men også med lidt børnetøj, som min kone har bestilt. Hun er gravid og har termin i februar. Inden vi skal hjem, mødes vi med Deutsche Bank. Turens mest optimistiske deltager, når det handler om vækstudsigterne for 2017. Efter mødet skal jeg endnu en gang interviewes af Børsen Play, hvor de ønsker en kommentar til Donald Trumps indsættelsestale.

Fem hektiske dage og 24 møder er overstået, og nu går turen tilbage over Atlanten med rygsækken fuld af inspiration. Investeringsstrategien bliver vendt i lufthavnen med kollegerne, og der er bred enighed om, at turen har beriget os, men at der ikke er brug for at ændre kursen. Overvægten af aktier her ved årets indgang er den rigtige strategi.

Turens vigtigste emne har været den amerikanske skattepolitik og ikke mindst BAT (Border Adjustment Tax). Det kommer til at få afgørende betydning for aktiv-

klasserne og investeringsstrategien i 2017.

Jeg ser mest af alt frem til at se min kone og toårige datter igen. Men jeg ser også tilbage på en fantastisk tur med et højt fagligt niveau og berigende diskussioner. Alle vores input giver et værdifuldt perspektiv til investeringsstrategien til vores kunder.

Bjarne giver interview til Børsen Play fra Nordeas kontor med udsigt til Times Square. Når højden for kameraet ikke passer, må man improvisere med kasser, computere og en uvant måde at stå på.

37

J

eg kan tydeligt huske situationen og følelsen, hvor jeg sad i min stol på mit kontor. Jeg tænkte: ’Hold kæft, hvor ville det være fedt at få et hjertestop.’ Jeg ønskede det rent faktisk. Ikke for at dø, men for at gøre beslutningen nemmere for mig selv,« siger Martin Thorborg, en af Danmarks mest kendte og succesrige serieiværksættere.

Han havde fuld fart på forretningerne, og han elskede sit arbejde. Men han stod i en situation, hvor kærligheden til arbejdet havde vokset sig altædende og var ved at fortære ham. Det var 16-timers arbejdsdage. En hengivenhed til arbejdet, som plejede at fylde ham med energi.

Men fra at trives i det stakåndede var han ved helt at tabe pusten. Og derhjemme var hans nyfødte søn og hans kone med en fødselsdepression, som han knap nok havde ænset. Det var ikke erkendelsen, der var svær for ham. Det var at tage beslutningen. »At investere mig selv med hud og hår i mine projekter var det, der gav mig gnist

»

»Hold kæft, hvor ville det være fedt at få et hjertestop.« AF MARTIN LEER SCHARNBERG ILLUSTRATION: LARS VEGAS NIELSEN

Det ægte dilemma er ofte enkelt og på samme tid umuligt at håndtere.

Lige meget hvilken vej man vælger, vil der være alvorlige konsekvenser.

Det fik serieiværksætter Martin Thorborg at føle på den hårde måde. brief ser nærmere på psykologien bag dilemmaet.

38

brief

marts ‘17

FOTO: SCANPIX/NIKOLAI LINARES

og arbejdsglæde. Det var en livsstil, og det Dilemmaer kan ikke løses, mener Jacob det her var den vigtigste historie i min levar en så integreret del af mit selvbillede, Birkler. De opløses igennem handling. vetid. Jeg overvejede situationen og vejede at forestillingen om at slippe foden fra »Der er ikke kompromiser eller meltvivlen og scenarierne. Og så – uden at forspeederen og bakke væk fra dét, som i så lemveje i dilemmaet. Der er to muligheder, tælle det til min kone – ringede jeg tilbage mange år havde været mig, og som jeg som gensidigt udelukker hinanden og ikke og takkede ja til tilbuddet.« vidste, jeg var god til, var totalt kan forenes. Og for at omfavne det angstprovokerende,« siger Martin ene er vi nødt til at give afkald på Frygten for at fortryde Thorborg. det andet,« siger han.

Fravalget er det, som gør, at vi ikke bare Hjertestoppet udeblev. Og der En sådan splittelse stod den synes, dilemmaer er svære, men nogle stod han så ved en skillevej. I et prisvindende danske fotograf og gange også yderst ubehagelige. For med dilemma. fravalg følger risikoen for fortrydelse.

Martin Thorborg kameramand Jørn Stjerneklar over Serieiværksætter for i 1994. Folkedrabet i Rwanda var »Lige så snart vi handler på et dilemma, Et dilemma kan ikke løses netop brudt ud, og han havde lovet vælger vi noget fra. Og i dét ligger en angst Man kan ikke tænke sig ud af det eller omsin kone, at han ikke ville rejse ind i lanfor at vælge forkert. For at fortryde,« siger modellere verden, så skillevejen forsvindet. Men så ringede den amerikanske tvJon Wegener, hjerneforsker og ekstern lekder. Sådan definerer cand.mag. i filosofi og station ABC og tilbød en flybillet og en tor på CBS. psykologi og tidligere formand for Det Etistor pose penge.

Vi har svært ved at se bort fra det, vi ske Råd Jacob Birkler det ægte dilemma. »Min kone og jeg var enige om, at lansorterer fra, når vi vælger noget til. For »Kendetegnet på et dilemma er, at det det stod på tærsklen af en ufattelig tænk nu, hvis det andet havde væikke kan løses. Og det er derfor, vi synes, katastrofe, og at det ville blive et ret bedre. de er så svære. Problemer kan løses, og grusomt blodbad. Men det ville Blandt andet det har den nobeldet kan vi godt lide. Men det kan dilemogså være en enorm professionel prisvindende psykolog Daniel maer ikke. De kan håndteres. Her er der udfordring. Jeg havde før dækket Kahneman berørt i sine studier af ikke løsningsmuligheder, men manøvrekrige i Somalia, Sydsudan, Uganda Jørn Stjerneklar tabsaversion. Her har han påvist, muligheder,« siger han.

Fotograf og Afghanistan, men jeg følte, at at mennesker gennemsnitligt bliver dobbelt så ulykkelige over at miste 100 kroner, som vi bliver lykkelige for at få 100 kroner. Derfor er vi også tilbøjelige til først og fremmest at fokusere på, hvad der kan gå galt, og hvad vi kan miste, når vi står i et dilemma. »Det hårde er at bære ansvaret. For den eneste, man kan bebrejde, når man træffer en beslutning, er sig selv. Fortryder du, er det din egen skyld. Og det ansvar kan føles tungt,« siger Jon Wegener.

På et tidspunkt satte en gruppe forskere lup på beslutningstagning i dilemmaer, da de sammenlignede abortprocedurerne i henholdsvis en fransk og en canadisk by. Forskellen på de to var, at det i Frankrig var lægens beslutning, hvis fosteret skulle aborteres på grund af Downs syndrom. I Canada var den beslutning forældrenes egen. De par, som endte med at få foretaget abort, blev så sammenlignet på tværs af de to lande, og kontrasten var tydelig. De canadiske forældre havde klart sværest ved at komme sig. »I Canada var det forældrenes dilemma.

I Frankrig var det lægens. Og derfor var de canadiske forældre i langt højere grad plaget af tvivl end de franske. Det fortæller noget om omkostningen ved at træffe beslutninger og bære ansvaret for det. Og

39

Klassiske dilemmaer om frygten for fortrydelse. Det kan oversættes til alle størrelser af dilemmaer,« siger Jon Wegener.

700 kroner nu eller 1.000 kroner om et år En ting er dilemmaets hårde skal, som de fleste har prøvet at slå sig på. Noget andet er, hvordan den knækkes bedst, så man kan nå ind til kernen og den gode beslutning i en svær situation. Og netop hvordan vi træffer vores beslutninger, har Jon Wegener forsket i. Han bad forsøgspersoner tage stilling til en serie af to valgmuligheder: Vil du have 700 kroner nu eller 900 kroner om en måned? Vil du have 700 kroner nu eller 1.000 kroner om et år? Resultaterne viste, at vores evne til at træffe langsigtede beslutninger afhænger af vores evne til at føle empati – med os selv.

Jon Wegeners forskning viste, at der er en sammenhæng mellem evnen til at træffe gode beslutninger og niveauet af aktivitet i det område af hjernen, hvor evnen til at føle empati sidder. »Vi kan se, at de mennesker, som er bedst til at vente på den store belønning, altså for eksempel 1.000 kroner om et år, bruger et område i hjernen, der er aktivt,

»Kendetegnet på et dilemma er, at det ikke kan løses. Og det er derfor, vi synes, de er så svære.

Problemer kan løses, og det kan vi godt lide.

Men det kan dilemmaer ikke. De kan håndteres.

Her er der ikke løsningsmuligheder, men manøvremuligheder.« 40

Edward Snowden 2013 Som systemadministrator for den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency fik Edward Snowden kendskab til hemmelig­ holdt masseovervågning. Han vidste, at han vil­ le blive retsforfulgt, hvis han offentliggjorde sin viden. Alligevel valgte han at gøre det og måtte som konsekvens flygte ud af landet. De lækkede dokumenter rejste en verdensomspændende debat om digitalt privatliv og overvågning.

Sophies valg 1979 En nat i Auschwitz står en mor og bliver tvunget til at vælge, om enten hendes søn eller datter skal have lov til at overleve. Den anden vil blive gasset i koncentrationslejren. Det ubarmhjertige dilemma stammer fra den berømte bog Sophies valg af forfatteren William Styron. I 1982 blev bogen filmatiseret med Meryl Streep i hovedrollen.

når man forsøger at sætte sig ind i et andet menneskes situation. Man kan derfor sige, at de tager hensyn til deres fremtidige jeg,« siger han.

Skal man kunne træffe gode beslutninger for sig selv, mener Jon Wegener derfor, at det er vigtigt at være i stand til at få fremtiden til at virke nært forestående. »Hvis man skal kunne foretage langsigtede beslutninger, der gør ondt lige nu og her, som at gå glip af 700 kroner, så skal man være i stand til at sætte sig ind i en fremtidig version af sig selv og den glæde, man føler, når man får udbetalt de 1.000 kroner om et år,« siger Jon Wegener.

Vi er hverken kloge eller analytiske væsner I den anden ende af spektret rumsterer impulsiviteten. Den vil have os til at tage beslutninger ud fra vores følelser nu. Og det er godt, hvis vi står i en situation med kun splitsekunder til at træffe et valg. Men når vi står over for beslutninger, som tillader betænkningstid, så er impulsivitet ikke det bedste værktøj, mener Jon Wegener.

»Det er ikke godt at være impulsiv, når man står i et svært dilemma. Så beslutter man sig kun ud fra de følelser, man har i kroppen lige nu og her, og ikke hvilke følelser ens beslutning kan føre med sig,« siger han.

Faktisk mener han, at vi fra naturens side er dømt til at kæmpe imod vores egen impulsivitet, når vi skal træffe gode beslutninger i en moderne verden. »Mennesket betragter sig selv som et klogt, analytisk væsen, men jeg vil faktisk sige, at vi overhovedet ikke er det. Rationalitet har ikke rigtig nogen plads i vores biologiske væv.« Den betragtning deler han med ekspert i beslutningsteori Sally Khallash. »Evnen til at træffe gode beslutninger er ikke kodet ind i vores DNA fra naturens hånd, fordi vores hjerne har fokus på at få os til at overleve i en mere simpel og overskuelig verden. Gode beslutninger er en færdighed, som vi ligesom enhver anden skal øve os i for at blive bedre til,« siger Sally Khallash, som har undervist i beslutningsteori på Harvard University og til daglig guider erhvervslivet i at træffe beslut-

brief

marts ‘17

Rumfærgen Challenger 1986 Efter 73 sekunder i luften eksploderede den amerikanske rumfærge Challenger på grund af en defekt såkaldt O­ring. En rapport fastslog senere, at Nasas beslutningsproces var skyld i ulykken, fordi ledelsen på Kennedy Space Center ignorerede en kritisk analyse og adskillige advarsler fra ingeniørerne. I stedet blev astronomiske summer, som var på spil, og rumkapløbet med Rusland vægtet højere, og det fik den tragiske konsekvens, at den syv mand store besætning mistede livet.

ninger som partner i konsulentfirmaet Behavioural Strategy Group.

Den øvelse kommer blandt andet igennem erfaring. En beslutning, som klæder os på til en ny beslutning, som klæder os på til en ny. Og derfor kan mavens fornemmelse være lige så væsentlig at lytte til som hovedets, når man står i et dilemma. »Intuition er den følelse, du har i maven, men som du ikke kan forklare. Den er god at lytte til, hvis den har rod i erfaring.

Hvis du har brugbar erfaring i forhold til den situation, du står i. Hvis du er brandmand eller sygeplejerske, så bliver din intuition bedre og bedre over tid, fordi du akkumulerer erfaring inden for samme kontekst,« forklarer Sally Khallash.

Hvad betyder ordet?

Di

Græsk præfiks med betydningen ’dobbelt, to-, tve-’

Kontekst er kodeordet. Den skal man altid have for øje, mener Sally Khallash. I livet står man tit i dilemmaer, man ikke har stået i før, hvorfor man ikke nødvendigvis kan stole på sin intuition. Men af og til befinder man sig i et dilemma og en kontekst, som trækker tråde til tidligere erfaringer.

Og så kan mavefornemmelsen være god at spørge til råds.

Med dilemmaet i bagruden Jacob Birkler kalder det ’dilemmaet i bagruden’. Med front mod dilemmaet er synet ofte sløret, og det er svært at stille skarpt.

For hvad skal man dog vælge? Og hvorfor?

Det er, når beslutningen er truffet, og dilemmaet er i bagruden, at klarsynet kommer.

lemma

Græsk for ’antagelse’.

»Det er, når man ser dilemmaet i bagruden, at man har muligheden for at forstå, om man har handlet for meget eller for lidt, eller om man slet og ret er gået den forkerte vej og skulle have valgt anderledes. Den indsigt har vi først i bagruden. Og det skal man tage ved lære af og bruge som benzin til at træffe bedre valg næste gang,« siger Jacob Birkler.

For Jørn Stjerneklar gør dilemmaet i bagruden ondt. Han besluttede sig for at rejse ind i Rwanda og dokumentere folkedrabet, som varede i 100 dage. 100 dage omgivet af myrderier. Selv var han ved at blive slået ihjel den første dag i landet.

Presset op imod en kølerhjelm med en kniv holdt for struben. Alligevel vendte han ikke om, men fortsatte sit arbejde. »Jeg har set meget, men dét var ubetinget det mest voldsomme, jeg nogensinde har set. Det er det eneste, jeg har fortrudt i mit liv. Havde jeg vidst, hvordan den beslutning ville påvirke mit liv og tære på mig i så mange år efter, havde jeg aldrig gjort det. Jeg har været forfulgt af mareridt, angstanfald og posttraumatisk stresssyndrom. Jeg er ellers ikke typen, der fortryder noget, for jeg synes ligesom ikke, man kan bruge fortrydelse til en skid. Men her ville jeg ønske, jeg havde valgt anderledes.« For Martin Thorborg er efterrationaliseringen med dilemmaet i bagruden en anden. »Da jeg startede som iværksætter, drillede min partner og jeg hinanden, hvis der var en, der gik før midnat. Så ønskede vi hinanden god fridag,« siger Martin Thorborg.

Derfor var det at drosle ned på arbejdslivet også en meget svær beslutning.

Ikke desto mindre var det dét, han gjorde.

Han slettede alle mails i sin indbakke, smed alle papirer, der lå på skrivebordet, i skraldespanden og aflyste alle møder.

Han begyndte at holde tidligere fri og vikle sig ud af flere netværk. »Det tog mig flere år at lære at gå hjem klokken 16.30 uden at få dårlig samvittighed. Det er sådan set stadig svært for mig.

Som alkoholikeren, der ikke kan slukke tørsten. Jeg var bange for, at det ville koste mig glæden ved mit arbejde. Men jeg er stadig godt gift. Både med mit arbejde og med min kone. Det reddede mit familieliv og mit helbred. Så det var en svær, men rigtig beslutning, jeg tog.«

41

FRIRUM

AF MARTIN LEER SCHARNBERG FOTO: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN

De tager jobbet på Når jobbet kalder, er det for en del mennesker tid til tøjskifte. Men hvad sker der med dem lige dér – i overgangen fra privat til professionel? brief er gået i garderoben med tre vidt forskellige uniformerede danskere.

Kjolen skaber afstand Hvem: Kristine Nordentoft Gustav, 44 år Hvad: Sognepræst Hvor: Luther Kirken, Østerbro, København

H

vad enten det er en gudstjeneste, dåb eller bisættelse, så kan jeg godt lide at gå rundt i præstekjolen i en halv times tid inden. For at finde ind til den anden stemning. Og gøre mig klar til at levere et stykke arbejde.

Mit kropssprog bliver gemt væk i ­kjolen, så min ansigtsmimik bliver mere markant, og jeg gør min stemme en anelse dybere og langsommere på grund af kirkerummets akustik.

For mig er kjolen med til at skabe afstand. Ment på en god måde. Den beskytter mig. Den dækker for mit privatliv, så er

42

det ikke mig som person, folk skal forholde sig til. Det er mine ord som præst, der er det vigtige. Ikke mig.

Med kjolen tager jeg helt fysisk ­embedet på mig, og det åbner folk. Der er en tillid knyttet til kjolen. Folk er enormt ærlige over for mig og betror mig deres bekymringer og problemer, når jeg har kjolen på. Jeg tager også del i stor sorg, når folk har mistet. Her skærmer ­kjolen mig, sådan at jeg kan være deltagende, som jeg skal, men også lægge ­sorgen fra mig igen og ikke gøre den til min egen. Det kan kjolen.

brief marts ‘17

Kristine tager altid kjolen lynhurtigt af igen, fordi den er så varm at have på. Den er lavet af uld med silkefor. Om somme­ ren har præsten skiundertøj indenunder, fordi sveden simpelthen løber.

43

FRIRUM

44

brief marts ‘17

Uniformen løfter mig op, men slider mig også ned Hvem: Harun Demirtas, 27 år Hvad: Sygeplejerske Hvor: Rigshospitalet

N Nogle gange har Harun lidt problemer med at finde en uniform i sin størrelse og ender tit i en dame-large, fordi der ikke er så mange uniformer til mænd.

år jeg har uniformen på, bliver jeg meget bevidst om mit kropssprog.

Hvordan bevæger jeg mig, og hvad signalerer det, for jeg skal undgå at virke stresset og fortvivlet. Jeg arbejder på intensivafdelingen for de for tidligt fødte børn. Her skal jeg indgyde fortrøstning og håb, og derfor er jeg meget opmærksom på mit toneleje og ordene, jeg bruger.

Jeg er påpasselig med at bruge ordet ’nej’. Forældrene skal vide, at vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe deres barn. De må ikke miste håb på grund af måden, jeg bevæger og gebærder mig på.

Det er meget sanselig sygepleje, og det omstiller jeg min krop til her i garderoben.

Jeg skal skabe tryghed. For forældrene er

bange og græder. Normalt er et barn klar til at blive født i uge 40. Vi tager os af børn født så tidligt som i uge 24. De er meget små og skrøbelige og kan ikke selv klare det mest basale som at holde varmen eller vejrtrækningen.

Nogle forældre kalder os engle på grund af vores arbejde og uniformens hvide farve. Det gør mig stolt.

Uniformen løfter mig op, men slider mig også ned. Forældrene knytter deres forventninger og håb til mig, når jeg ­møder dem i min uniform. Og når jeg ikke kan indfri det, giver det mig skyldfølelse. ­Indimellem er der jo et barn, hvis liv vi ikke kan redde.

45

FRIRUM

Der bliver ikke vrikket med røven Hvem: Anne Elvira Enkelund, 41 år Hvad: Driftsofficer, premierløjtnant, Søværnet Hvor: Fregatten Iver Huitfeldt

M Støvlerne er den mest ukomfortable del af uniformen, for de pro­ ducerer lidt for meget ’sokkeøl’, synes Anne.

46

in tolerancetærskel vokser. Det gør den på grund af den måde, vi arbejder og bor på, når vi bærer uniformen. Så bor jeg på skibet og er en del af en enhed, en helhedsforståelse.

Man kan sige, at jeg er større end mig selv. Jeg er ret privat, når jeg er hjemme, men her er man hele tiden afhængig af hinanden og nødt til at samarbejde, og det gør, at jeg må give lidt mere plads og albuerum fra mig, end jeg måske ellers er vant til.

Jeg vimser ikke i uniformen. Der bliver ikke vrikket med røven. Det er jeg meget bevidst om. Det kan jeg gøre derhjemme, eller når jeg er i byen. Det hører sig bare

ikke til. Ryggen rankes, og hænderne kommer op af lommerne.

Det sværeste ved at tage min uniform på er, at den er svær at tage af igen. At ­forlade rollen. Vi er ofte ude at sejle i flere måneder i træk, og nogle gange kan det være svært, når vi så ikke længere er det.

Fordi det er så stor en del af min identitet og livsstil. Jeg kan nogle gange få hjemve – altså når jeg er hjemme – fordi jeg vil tilbage på skibet.

Der er en tryghed i uniformen. Det er meget klart, hvem man er. Og hvem alle andre er. Vores titler står ovenikøbet på vores tøj. Skarpt definerede roller. Det kan jeg godt lide.

brief oktober ‘16

47

Den nye, lærenemme supercomputer finder mønstre, som menneske­hjernen har svært ved at se.

48

brief marts ‘17

Det begyndte som under­ holdning, da IBM’s super­ computer Watson vandt en million dollars i vidensspillet Jeopardy. I dag står danske virksomheder og hospitaler klar med jobtilbud til computeren, der har den helt specielle egenskab, at den lærer, mens den arbejder, og derefter kan træffe lynhurtige beslutninger, som hidtil har krævet en menneskehjerne. Computere med kunstig intelligens vil vende op og ned på vores samfund. Vi ser på, hvad det betyder helt konkret.

AF HENRIK DENTA ILLUSTRATION: KIM EWALD FOSSUM

D

et er knap et halvt år siden, at Watson mødte på arbejde første gang på Finsencentret ved Rigshospitalet. Watson ankom i form af en række teknikere fra IBM, der gik i gang med at koble Finsencentret op til den nye medarbejder, der herefter kunne gå i gang med at hjælpe lægerne med at researche og træffe beslutninger om behandlinger af tre forskellige kræftformer, nemlig lungekræft, brystkræft og kræft i tyk- og endetarm.

Det var centerdirektør Leif Panduro Jensen, der tog imod og begyndte at instruere Watson med data fra danske kræftpatienter. Forventningerne var store. For Watson er ikke bare endnu en computer. Watson er en computer med kognitiv intelligens, en computer, der er i stand til at træffe lynhurtige beslutninger baseret på data og kildemateriale fra et gigantisk materiale med forsknings- og behandlingsresultater.

På Rigshospitalet var Leif Panduro Jensen mere end opsat på at få afprøvet, om Watson kunne give lægerne ny viden om både diagnose og behandling af deres patienter. Foreløbig er der, hvad centerchefen betegner som ’en vis succes’, men man har også måttet erkende, at Watson er meget amerikansk, og at der er et stykke vej endnu, før den bliver anvendelig i dagligdagen. »Watson kan på ganske få minutter læse millioner af sider med faglig litteratur og søge på al tilgængelig information om en bestemt sygdom og behandling, der er publiceret.

Derefter kan Watson konkludere og anbefale en behandling og angive en sandsynlighed for, Leif Panduro Jensen at den vil virke på en given paCenterdirektør, Finsencentret, Rigshospitalet tient. Det har jeg slet ikke mulighed for som speciallæge,« siger Leif Panduro Jensen.

Og hvis han er uenig med Watson, kan han faktisk diskutere resultaterne med Watson og få undersøgt alternativer. »Men Watson kan endnu ikke erstatte det helhedsbillede, lægen foretager af patienten, og der mangler også en lokal tilpasning af rådene.« Watson er opkaldt efter computerfirmaet IBM’s legendariske direktør og formand Thomas J. Watson. At computeren Watson er udstyret med kunstig intelligens, eller såkaldt kognitiv intelligens, be-

tyder, at computeren kan lære og af sig selv skabe sammenhænge og mønstre.

Denne evne var noget, som især folk fra sundhedssektoren så store perspektiver i.

Derfor var det også denne sektor, der for alvor satte IBM i gang med at udvikle Watson, fortæller Martin Fleming, cheføkonom og vice president for Business Performance Services hos IBM, da brief møder ham i København. »Efter at Watson havde optrådt i Jeopardy, fik vi mange henvendelser fra især sundhedssektoren. Watsons evne til at læse gigantiske mængder af data, analysere dem og gentage processen igen og igen for at lære at blive bedre og bedre tiltrak mange.

De så netop Watson som en, der kunne hjælpe med at forbedre lægernes beslutningsgrundlag.« Det begyndte med skak og Jeopardy For få år siden var supercomputere som Watson kun til stede som et indslag i den offentlige underholdning, og kun de færreste havde fantasi til at forestille sig, hvad det hele kunne bruges til i virkeligheden.

Det begyndte med IBM’s supercomputer Deep Blue, der i 1997 slog den regerende verdensmester Garry Kasparov i skak. Noget, som ingen havde troet muligt, da skak er et kompliceret spil og konstant afhængigt af modstanderens træk.

I 2011 fulgte IBM så op med efterfølgeren Watson, der stillede op mod to tidligere storvindere i Jeopardy. Som i den rigtige udgave blev spørgsmålene stillet mundtligt.

Watson ikke bare forstod spørgsmålene, men svarede også ’mundtligt’, ofte endda med angivelsen af sandsynligheden for, at svaret var rigtigt. Og en tilsvarende sandsynlighed for, at andre svar også kunne være rigtige. Watson vandt.

I 2015 var det så Googles version af en computer med kunstig intelligens, der slog til. AlphaGo kaldte Google deres supercomputer, der stillede op mod en tidligere stormester i brætspillet Go, et endnu mere avanceret spil end skak og umuligt matematisk at udregne, mente alle eksperter.

AlphaGo vandt og blev i Korea tildelt titlen ’honorary 9. dan’.

Computeren fungerer som en myretue Opfattelsen af, hvad begrebet kunstig intel-

49

»… computere med kunstig intelligens kommer ikke for at erstatte mennesker. Deres mission er at supplere mennesker, så de kan udføre deres profession endnu bedre og ikke spilde en masse tid på at undersøge ting, hvad enten de er læger eller advokater.« MARTIN FLEMING, TOPCHEF, IBM

ligens egentlig dækker over, har ændret sig gennem årene. I dag formulerer Det Etiske Råd det sådan her: »Forestillingen om, hvordan man skaber kunstig intelligens, har forandret sig over tiden. Fra at tro, at hjernen kan erstattes af en fantastisk regnemaskine, og til at se intelligens som en myretue af samarbejdende enheder.« Forskere angiver især tre årsager til, at computere med denne form for kunstig intelligens, altså som en myretue af samarbejdende enheder, i dag kan lade sig gøre.

Den første er adgangen til massive mængder af data, der er blevet tilgængelige elektronisk, også kaldet Big Data. Den anden årsag er fremkomsten af nye computerchips, der har forøget regnekraften dramatisk. Og endelig er der udviklet bedre algoritmer eller software, der kan håndtere de store mængder af data og ’lære’ af tidligere beslutninger.

Sensorer hos ISS Store mængder af data er også noget, de kender til hos den danske servicevirksomhed ISS, der fra hovedkontoret i Søborg kontrollerer en verdensomspændende virksomhed med over 500.000 medarbejdere i 77 lande.

Allerede når man går gennem døren ind til hovedsædet, ved Watson, at der er ankommet en gæst. Og når man har registreret sig ved receptionen, ved Watson, hvem man er, hvem man skal til møde med hvorhenne, og om man spiser med i kantinen.

Watson ved, hvilke toiletter man kan tænkes at anvende på sin tur rundt i huset.

Watson sørger for, at alle planter har fået vand og ser friske og indbydende ud.

Watson overvåger alt.

50

er den finansielle sektor, forudser topchefen Martin Fleming fra IBM. »Havde vi haft Watsons kapacitet tilbage i 2006 og 2007, ville den have været i stand til at skabe en sammenhæng i de mønstre, der var i de mange transaktioner med de såkaldte Credit Default Swaps, der året efter førte til den store finanskrise og efterfølgende recession. Den kunne vi have undgået og i stedet have oplevet en fantastisk stigning i økonomien og i vores levestandard.« Direkte adspurgt om, hvor hurtigt udviklingen med kunstig intelligens går nu, svarer Martin Fleming.

Baseret på de enorme mængder af lø»Det går stærkt. Meget stærkt.« bende data fra over 500 sensorer rundtomOg det synes at være inden for alle kring i huset kan Watson foreslå ændringer brancher, at brugen af kunstig intelligens i den måde, ISS planlægger og prioriterer vinder frem. Watson arbejder allesit arbejde på. rede nu på et advokatkontor i Watson kan fortælle kokken, USA. Den forstår mundtlige hvor mange der vil spise i kantispørgsmål og scanner derefter nen den pågældende dag. Derved hurtigt afgørelser og domme. minimeres madspild. Watson ved, Kenth Kærhøg Computere med kunstig intelom et møderum, et toilet eller en Senior vice president, ligens er blevet brugt til at lave en affaldskurv er blevet brugt, eller Group Communications ISS World Services A/S trailer til film, det vil sige en lille, om rengøringen kan springes kort klippet reklame med alle de over og dermed gøre rengøringen bedste scener. Traileren skal finde de bedmere effektiv. ste, mest dramatiske og intense scener fra »Vi har sensorer i alle møderum, på filmen og sætte dem sammen i en interestoiletter, ved affaldssteder, i kantinen ved sant rækkefølge. Det ville typisk tage en stablen af tallerkner. Sensorer, der måler dygtig redigeringstekniker en uge, Watson luftfugtighed og temperatur og holder det klarede den komplicerede opgave på en konstant. Alle tænkelige steder i huset er dag. Også til at komponere og udføre muder sensorer,« fortæller Kenth Kærhøg, sik er der lavet forsøg med computere med senior vice president i Group Communikunstig intelligens. cations ISS World Services A/S. Alle sensorerne er forbundet til IBM’s Robot skal finde fejl i pensioner supercomputer Watson, der i forvejen kender husets indretning og alle medarbej- Tilbage i Danmark vil kunderne i PensionDanmark snart komme i kontakt med en derne. Og ikke mindst medarbejdernes vacomputer med kunstig intelligens, også selv ner baseret på længere tids observationer. om kunderne måske ikke opdager det. I »Vi driver mange bygninger rundtPensionDanmark omtales computeren som omkring i verden, hvor vi laver alt fra en robot, og den har fået navnet Robert. rengøring, teknisk vedligehold, sikkerhed I første omgang skal den hjælpe med at til kantinedrift. Og vi sørger for at vande finde og rette forkerte pensionsindbetalinplanterne,« fortæller Kenth Kærhøg. ger, som PensionDanmark har cirka 46.000 »Derfor var det nærliggende for os at af om året. Det tager tid at rette dem, men installere de mange sensorer i vores eget Robert kan klare det så hurtigt, at Pensionhus her i Søborg for samtidig at bruge det Danmark regner med at spare over en halv som et udstillingsvindue over for vores million kroner om året. kunder og vise, hvad det egentlig er, vi kan Allerede inden for et til to år er det tilbyde sammen med Watson.« planen, at kunderne skal møde robotten eller den digitale medarbejder i telefonen.

Kunne have forudset finanskrisen Det næste store arbejdsområde for Watson I øjeblikket er robotten ’på skolebænken’,

brief

marts ‘17

FOTO: POLFOTO/SETH WENIG

På Rigshospitalet tror Leif Panduro Jensen ikke, at supercomputeren Watson står lige for at erstatte rigtige læger. »Om nogle år vil Watson nok være lige så dygtig som en speciallæge. Vi kommer ikke til at se læger blive erstattet af computere. Men vi kommer til at møde læger, der har en computer med til konsultationerne,« siger han.

Computere skal supplere mennesker Hos ISS er målet med indførelsen af Watson dog klart at opnå en besparelse. »Vi forventer, at vi kan opnå en effektivisering på 10-15 procent, og det vil alt andet lige betyde, at færre medarbejdere kan klare I 2011 blev IBM’s computer Watson verdensberømt, da den vandt over to amerikanske Jeopardy­mestre. det samme arbejde. Og det vil være på mange forskellige niveauer, at vi kan blive og når den har lært godt nok dansk, vil den hårde konkurrence, eller fordi compumere effektive,« siger Kenth Kærhøg fra ISS. Martin Fleming fra IBM tror også på, at PensionDanmark bruge den i deres kundetere tager over. Og det vil også ramme vi vil se meget store omvæltninger, og at support, der så kan holde åbent hele natten medarbejdere med højere uddannelser. mange velkendte job vil forsvinde. Men og i weekenden. Robert behøver hverken Den danske tænketank Cevea anslog i andre og nye vil komme til. søvn eller kaffepauser. en analyse, at op imod 900.000 arbejds»Jeg forstår ganske godt, hvis mange Udviklingen har fået mange til at kalde pladser vil være erstattet af maskiner føler sig utrygge ved den fremtid, kunstig intelligens indgangen til den fjerde inden for de kommende årtier. Det er vi er på vej ind i, og spørger sig industrialder. job som salgsarbejde i kundecentre, selv, om de også har et job i morFørst havde vi mekaniseringen med speditørarbejde, regnskabs- og boggen. Men det vil de have, hvis vi blandt andet vandmøllen og den mekaniføring samt advokatsekretærarbejde.

Ingeniørforeningen i Danmark har sørger for at uddanne dem og give ske væv. sammen med folketingsmedlem for dem nye færdigheder. Noget, som Så kom industrialiseringen med fabrikMartin Fleming Radikale Venstre Ida Auken taget initivil komme til at stå på gennem ken og samlebåndet. Derefter kom autoTopchef, IBM ativ til Sirikommissionen, der blandt hele arbejdslivet. Men computere matiseringen med industrirobotter. Næste andet skal kortlægge, hvordan Danmark kan med kunstig intelligens kommer ikke for at skridt er lærenemme computere som få det bedste ud af udviklingen inden for erstatte mennesker. Deres mission er at Watson og Robert. kunstig intelligens. supplere mennesker, så de kan udføre deres Hver omstilling har medført enorme »Vi kommer til at tænke efteruddanprofession endnu bedre og ikke spilde en ændringer i samfundet, i arbejdsstyrken og nelse og opkvalificering som noget, der skal masse tid på at undersøge ting, hvad enten i antallet af de faglærte arbejdere, der var stå på gennem hele arbejdslivet,« sagde for- de er læger eller advokater.« behov for. Mange frygter nu, at kunstig Og det er netop også, hvad centerdirekmanden for Sirikommissionen, Ida Auken, intelligens vil have lige så store og uovertør Leif Panduro Jensen håber vil ske med efter kommissionens første møde. skuelige konsekvenser.

Sirikommissionen har taget sit navn kræftbehandlingen på Rigshospitalet. efter den funktion i en smartphone, hvor »Hvis brugen af computere med kunstig Job forsvinder man kan stille et spørgsmål, hvorefter en intelligens ender med, at vi som speciallæSidste år udgav World Economic Forum stemme ved navn Siri så enten svarer eller ger sparer en masse tid på at stille diagnorapporten The Future of Jobs. Denne simpelthen udfører en given ordre. Det ser og give bud på forskellige behandlingsrapport forudså, at op imod syv millioner skal dog lige understreges, at den Siri, man tilbud, så kan der frigøres meget mere tid til job vil forsvinde frem til 2020 i de lande, selve behandlingen og tid med patienten. der er medtaget i rapporten. De forsvinder, i dag kender fra smartphonen, kun er det første skridt mod kunstig intelligens.

Og det vil være til gavn for alle.« enten fordi virksomheden bukker under i

debrief

Læs portrættet af manden bag Teslaen, Elon Musk, på side 22.

AF KASPER STEENBACH

»Vi har rykket rundt på mange af normerne for en bil«

Vores strategi er at komme ud med en bil i en lille volumen, men i et højere prisleje.

Vi sænker ikke prisen så meget, at vi ikke tjener penge på den.« Hvad har inspireret dig til designet? »Min inspiration har været at udfordre mig selv til ikke at lave de proportioner, alle ved fungerer, når man skal designe en flot bil. Den superlange motorhjelm og en superlav bil. Jeg ville gerne lave en bil med masser af plads til interiør, men stadig med den emotionelle tiltrækning, verdens flotteste sportsvogne har. Vi har rykket rundt på mange af normerne for en bil.«

Danskeren Henrik Fisker trådte sidste år frem med store planer for en ny elbil. Senere på året vil han præsentere sin nye prototype. Det handler om at nytænke designet og arbejde med batteriets holdbarhed, hvis man skal klare sig på et marked, hvor stadig flere udfordrer Tesla, siger Fisker.

Hvad er det for en type køber, du ser for dig? »Den første bil, vi laver, bliver nok i et lidt dyrere prislag. Vi vil gerne bruge nogle nye teknologier, for eksempel letvægts­ materialer. Vi har ændret på proportio­ nerne, så det bliver svært at sige, hvilken klasse bilen passer ind i. Hvor man i dag kan se på en bil og sige, at den er en mel­ lemklasse, eller den er en damebil, så er proportionerne i denne bil helt nye. Den første bil, vi vil lave, svarer prismæssigt til en stor luksuslimousine i Mercedes S­klassen eller BMW 7­serien. Den næste bil bliver en massevare, men stadig i premiumklassen.« Du har tidligere forsøgt at lave hybridbilen Fisker Karma, men gik konkurs. Hvorfor lykkes det denne gang? »Da vi startede med Fisker, var det det vilde vesten, hvor der kun var et par bat­ terifirmaer. Vi trak det korte strå med et batterifirma, der til sidst gik konkurs. Det betød, at vi ikke havde et batteri, og vi kunne ikke overleve uden et batteri. I dag

er der så mange forskellige batterityper, som du kan gå ud at købe, så vi kan altid putte et batteri i bilen, for det kan vi købe ethvert sted, så batteriet er ikke den store risiko længere. Nu udvikler vi vores eget batteri, men vi har også en plan B.« Du har arbejdet for Tesla, og du har været sagsøgt af Tesla. Du vandt sagen, men lad os ikke fortabe os i det. Kan du sige, hvad du har lært af Teslas bagmand, Elon Musk? »Næh, det vil jeg ikke sige … Det, som er vigtigt hos os i Fisker, er, at vi vil lave et bilfirma og en bil, som vi kan tjene penge på. Vi vil lave profit på firmaet. Det er utro­ ligt vigtigt, så vores strategi er helt ander­ ledes end for både Fisker Karma og Tesla.

Som jeg har hørt dig, har I to trumfer, I forsøger at skille jer ud på: designet, som er din baggrund, og så batteriets rækkevidde.

Kan du love de 700 km per opladning, I taler om? »Om det bliver 675 eller 720, kan jeg ikke sige lige i øjeblikket, for vi er stadigvæk i gang med at udvikle bilen. Men det bliver i hvert fald tæt på 700. Med vores bil be­ høver du ikke at lade din bil mere op, end når du fylder benzin på den i dag. Det an­ det punkt er, at du kan køre længere. Du kan køre fra København til Aarhus uden at tænke på, at du skal lade op undervejs.«

FOTO: SCANPIX/GARY CAMERON

Hvor mange biler forventer du at sætte i produktion? »Det vil vi gerne holde lidt for os selv. I øjeblikket er der så mange konkurrenter, som er startet op her i USA. Flere af dem er understøttet af kinesiske firmaer, og der er også andre konkurrenter. Så vi vil gerne holde det så hemmeligt, vi kan.«

Den 53­årige designer har arbejdet for bl.a. Aston Martin og BMW. I dag er han bosat i Californien og CEO i Fisker Inc.

Hør podcast, hvor Henrik Fisker fortæller mange flere detaljer om den nye elbil, Fisker Emotion. nordea.dk/brief