Share1 dk web

share O N E W O R L D / 1 0 0 0 I D E A S

M A J 2 0 1 7 # 0 1

Lodret skov En skyskraber i Nanjing bliver opført som en skov på højkant. I en verden med stadig flere mennesker må pladsen udnyttes til det yderste.

A FFA L D

D E M O K R AT I

TE K N O L O GI

Naturen spiser plastik

Genopfind FN, og vind 35 millioner

Gennemsigtige lastbiler

share 02 2017#01

FA S C I N AT I O N

W O R L D

G RO U N D B R E A K I N G

C H A N G

S O LU T I O N S

O N E

W O R L D .

Se dig omkring. Verden er fuld af in­novation og potentiale. Som den ledende private bank i Norden med kunder i hele verden vil vi gerne introducere dig til de enestående mennesker og tanker, der er med til at forme den verden, vi lever i. Det er entreprenante personligheder, der finder løsninger på tidens store ­udfordringer.

Fra idémagerne til virksomheds-

I D E A S

ejerne. Vores nye magasin handler først og fremmest om ideer, som har potentialet til at ændre verden. Vores perspektiv er nordisk, men vi fokuserer på de positive og fascinerende løsninger skabt af mennesker fra hele verden. Løsninger, der skaber positive forandringer. Løsninger, der er god forretning.

Vi ønsker dig god fornøjelse med Share.

I D E A S

03

I N G

1 0 0 0

share

share

Thorben Sander

Hans Henrik Klestrup

Direktør, Nordea Global Private Banking

Direktør, Nordea Private Banking, Danmark

Torsten Østensen

Ninni Franceschi

Direktør, Nordea Private Banking, Norge

Direktør, Nordea Private Banking, Sverige

Flemming Lauridsen Direktør, Nordea Private Banking International

2017#01

Jukka Perttula Direktør, Nordea Private Banking, Finland

Jeg har ingen tro på fremtiden. Den er for usikker til, at man kan tro på den.

I stedet forsøger jeg at påvirke den.

Lá s z l ó S zo m b a t fa l v y, i nve sto r

Udgiver Nordea Private Banking Adresse Nordea Private Banking, Nikolaj Eigtveds Gade 8, Postboks 0850, 0900 København C Web nordea.dk/privatebanking Mail share@nordea.com Redaktion Ulla Madsen (ansv.), Thomas Engelsmann (redaktør), Mari Hotti, Ann-Sofie Hammarin, Kristin Skaug og Mari Yli-Sirniö Tilrettelæggelse Datagraf Communications, Karen Gahrn (redaktør) og Julie Bondo Gravesen Forside Stefano Boeri Tryk Datagraf Communications Grafisk design Datagraf Communications, Thomas Brandstrup, Kim Ewald Fossum, Helene Hjorth, Julius Sørup Lorenzen og Nicolai Ditlev Grønnegaard Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende.

Nordea Private Banking ­påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle b ­ eslutninger eller økonomiske ­dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin.

Eftertryk, gengivelse eller ­videredistribution er kun ­tilladt efter ­forudgående aftale med Nordea Private Banking.

NORDE A PRIVATE BANKING | MAJ 2017 | NR. 1

11 Han var bare 14 år, da han vandt 1.600 ­gylden i en international ­tennisturnering. Mats Wilander fortæller, hvad han har lært af penge.

06

58

26

Kalle Freese, finsk ­barista, har taget kampen op med de amerikanske kaffe­ giganter. Våbnet: en helt ny type ikke­ brygget kaffe.

Vi erobrer nyt land til fremtidens boliger: i gamle siloer, under vandet – og under jorden.

En afghansk minerydder blæser med vinden og detonerer landminer uden at risikere menneskeliv.

46 Vi ser på, hvad du bør vide, inden du giver dig i kast med alternative investeringer.

intro

fast

temaer

insights

profiler

02 V elkommen

Om det nye magasin

11 D et har jeg lært af penge Mats Wilander

15 Fra Norden til verden Fænomenal ­innovation

40 Med Nordea til Sumatra Eksperter studerer palmeolieindustrien

12 Marie S. Berggreen og Heiða G. Nolsøe Danske designere

26 Fremtidens bolig På jagt efter plads til os alle

44 Håndplukkede investeringer Nye muligheder fra hele verden

06 One world. 1000 ideas Ideer fra hele verden

14 Ø jeblikket, jeg fik ideen Isterningeposen 23 N orden uden grænser Hvis vi var ét land

ING KN

NOR DI

MILJØMÆR SK

51 Investering gennem tiderne Tulipanløget

006

541 Tryksag

60 Bagsiden Cheatsheet, magasinet kort

52 Naturen spiser plastik Bakterier som ­skraldemænd

49 L ige i øret Bliv opdateret på de finansielle markeder med Nordeas podcasts

24 László Szombatfalvy Svensk investor 58 Kalle Freese Finsk barista

2017#01 06 share

Lån dine øjne ud Danmark

Fra Uganda til USA TEKST

MARTIN

LEER

SCHARNB E R G

Appen bygger på et shufflesystem, hvor videoopkaldet går videre, indtil den første ledige hjælper svarer, og har i dag 32.000 synsbesværede brugere og 470.000 frivillige, seende hjælpere.

Den bedste idé

Forestil dig, at det er muligt at låne andres øjne. At læse et brev, tjekke holdbarhedsdatoen på en mælk eller vælge den rigtige farve sytråd er en udfordring for synshandicappede. Appen Be My Eyes forbinder blinde og synsbesværede direkte med seende hjælpere via livevideo, og dermed får blinde ’et par øjne’, som de kan have i lommen.

Den seende hjælper kan via kameraet i den blinde persons mobiltelefon se, hvad den blinde peger på med mobiltelefonen, og her og nu hjælpe med at løse en opgave. Be My Eyes er opfundet af danske Hans Jørgen Wiberg, som selv er synsbesværet.

Vinddreven minerydder Afghanistan

En vindheks i blæst kan redde menneskeliv. Det er i hvert fald dét, afghanske Massoud Hassani forsøger at gøre til virkelighed med sin opfindelse Mine Kafon. Mine Kafon er en vinddreven minerydder, som, når den drevet af vinden ruller hen over jorden, kan detonere landminer. Selvom Mine Kafon mister nogle af sine fødder undervejs, kan den rulle videre og klare op til fire sprængninger. I flere år har Mine Kafon undergået prototypeudvikling og pilotprojekter, blandt andet i samarbejde med det hollandske forsvarsministerium.

Vi dykker på disse sider ned i vidt forskellige ideer fra hele verden og har bedt de nordiske designere Marie S. Berggreen og Heiða G. Nolsøe vurdere, hvad der efter deres mening er den allerbedste idé inden for fire områder. Læs med på de næste sider – og læs mere om de to designere og deres egen enestående idé side 12.

S c a n p i x / Pa t r i c k v a n Ka t w i j k

Holland

Finland

Forestil dig, at den store mængde varme, servere i et stort firma udskiller, kan bruges til at opvarme din stue. I takt med at omfanget af data hvert år vokser, stiger omkostningerne også for den energi, som bruges til at nedkøle de centre, hvor serverne opbevares.

En nyfødt baby i en ren seng. Det kan lyde selvfølgeligt. Men det er det ikke. I Vest-Kapprovinsen, Sydafrika, uddeles Thula Baba Box – en barselskasse til nybagte forældre med babytøj, legetøj, informationsbrochurer og hygiejneartikler, mens selve kassen kan bruges som krybbe. På den måde får det nyfødte barn en sundere start på livet. Ideen er ikke isoleret til Sydafrika.

Blandt andet er der de seneste år opstået Baby Box Canada, British Baby Box og amerikanske The Baby Box Co., som har solgt deres babykasse til forældre i 52 forskellige lande.

Ideen stammer fra Finland. Siden 1930’erne er babykassen blevet tilbudt nybagte finske forældre. Indførelsen af den finske babykasse betragtes som en af årsagerne til, at børnedødeligheden i Finland er faldet markant og i dag er en af verdens laveste.

I dag koster minerydning 300-1.000 dollars per mine, estimerer FN. En Mine Kafon koster omkring 50 dollars at bygge og kan rydde op til fire miner.

Den består af en 17 kilo tung jernkerne på 175 bambusben.

”Vi synes, det er en fremragende idé. I stedet for at samle alle de servere i ét rum fordeler man dem ud i private hjem, så varmen kan gøre nytte. Og så er det helt lydløst.

Vi tror på, at inden længe vil hundredvis af familier nyde godt af det.”

Jan Visser og Rienske Visser, brugere af eRaditor

Forretning

Men det hollandske firma Nerdalize har nu udtænkt et system, hvor serverne installeres i private hjem, hvor varmen kan være nyttig i stedet for et problem. eRadiator, kaldes det. Husejere får tilbudt gratis varme fra en Nerdalizeserver, som installeres i deres hjem, og det er Nerdalize, der betaler for elektriciteten. På den måde sparer Nerdalize penge på nedkøling og kan dermed tilbyde billigere serverplads til sine kunder.

Nerdalizes miljøvenlige model bruger altså den samme energi to gange: til computing og til opvarmning. De første eRadiatorer er ved at blive installeret i private hjem i Holland.

Fjernstyret livredder USA

Sidste år blev omkring 300 syriske flygtninge reddet ud for Lesbos’ kyst af en fjernstyret bøje. Bøjen, Emily, kan sejle igennem stærk strøm og hårde bølger med 20 knob og altså nå nødstedte hurtigere end en livredder.

Bøjen er allerede solgt til flåder, kystvagter og eftersøgningsenheder i blandt andet Sydkorea, Indonesien, Singapore, Japan, Storbritannien, Frankrig, Brasilien, Mexico og Grækenland.

”En dag, mens vi testede et fjernstyret fartøj på en strand i Malibu, Californien, så vi livreddere komme svøm­ mere i drukne­ fare til und­ sætning. Vi indså, at det, vi var ved at bygge, kunne bruges til at yde hurtigere hjælp.”

07

Put baby i kassen

share

Datavarme i stuen

Robert Lautrup, Hydronalix, medopfinder

2017#01

DATAVARME I STUEN ”Deleøkonomi er stadig voksende på verdensplan, hvorfor vi mener, at Nerdalizes idé med at genbruge den varme, der udskilles fra servere, til opvarmning af rum er en forretningsidé med kæmpe potentiale – at det også er godt for miljøet og samtidig mere økonomisk fordelagtigt for brugeren, gør kun ideen mere genial.”

2017#01 08 share

Jakkelægen Uganda

At dyrke ­koraller USA

Gennemsigtig lastbil Argentina

Kan man undgå trafikulykker ved at gøre lastbiler ’gennemsigtige’? Det undersøger Samsung, som har udviklet en lastbil, der skal øge sikkerheden for bagvedliggende biler ved overhaling. Ved hjælp af to kameraer og fire skærme kan bilerne bag ved lastbilen se, hvad der kommer eller ikke kommer i den modsatte vejbane.

Projektet afprøves nu i trafikken i Argentina.

Forandring

”For nogle arter kan metoden betyde en enorm forbedring og forhåbentlig få dem af listen over truede arter.”

Doctor David Vaughan, leder af Mote’s Coral Reef Restoration Program

Verdens koralrev er alvorligt truet af overfiskeri, forurening og stigende havtemperaturer, men nu har et hold af biologer udviklet en ny restaureringsmetode ved verdens tredjestørste koralrev, Florida Reef Tract., som kan få koraller til at gro 25 gange hurtigere end normalt. Metoden består i al sin enkelhed i at skære koraller i stykker. Det slår dem nemlig ikke ihjel, men får dem til hurtigt at hele og vokse ud igen.

På den måde kan én koral hurtigt blive til to.

De dyrkede koraller fra ­laboratoriet plantes i koralrevet ved Florida.

På nuværende tidspunkt har den såkaldte mikrofragmentering givet tusindvis af nye koraller, men med den hurtige vækstrate ­regner doctor David Vaughan, leder af Mote’s Coral Reef Restoration Program, med, at de om tre-fem år når én million.

Vi kender stetoskopet, vi kender termometeret, og nu får læger potentielt et nyt arbejdsredskab: en jakke.

Den ugandiske ingeniør Brian Turyabagye har nemlig udviklet en biomedicinsk jakke, som hurtigt og præcist kan foretage en indledende diagnosticering af lungebetændelse.

MamaOpe, som jakken hedder, måler lungernes lyd via et indbygget stetoskop, som har forbindelse til en mobilapp, der også kan opdage eventuel knitren i lungerne.

En af årsagerne til de mange dødsfald blandt børn er forkert diagnose, da sygdomssymptomerne let kan forveksles med malaria. Jakken eliminerer de fejl. En prototype bliver i øjeblikket testet i Uganda.

JAKKELÆGEN ”Lungebetændelse er en udbredt og livsfarlig sygdom, hvorfor det er vigtigt med en hurtig og præcis teknologi, der kan diagnosticere sygdommen. Med sin simplicitet er termojakken et stort skridt imod en betydelig forbedring for børn i ulande med lungebetændelse.”

Po l f o t o /A l i r e z a R a m e z a n i

share

Robot­ flagermus

Et net på 40 m2 producerer i gennemsnit 200 liter vand om dagen.

FogQuest-projektet er egnet til områder med høj luftfugtighed og er blandt andet etableret i Peru, Ecuador, Guatemala, ­Nepal og Eritrea.

USA

Vandhøst Canada

Vi høster jorden for afgrøder. Men vi kan også høste luften – for vand. Også selvom det ikke regner. FogQuest er et canadisk projekt, som forsyner tørkeplagede områder med vand på en alternativ facon. Fintmaskede net spændt ud imellem to pæle kondenserer tåge til vanddråber, som løber ned i rør og tanke, som opsamler vandet. Hverken pumper eller elektricitet er altså en forudsætning.

Fo t o: Fo g Q u e s t / To n y M a ke p e a c e

09

En flagermus’ basken med vingerne er for nogle kuldegysfremkaldende. Men det kan faktisk også være en nyttig ressource.

Robotingeniører fra California Institute of Technology har udviklet en robotflagermus, og forhåbningen blandt ingeniørerne er, at robotflagermusen, som blot vejer 93 gram, kan anvendes til monitorering uden den sikkerhedsrisiko, som andre droners snurrende propeller udgør. Robot­ flagermusen er ikke fjernstyret, men udfører selv vingeslag og sving ved hjælp af letvægtssensorer og -computere i sit skelet. Ambitionen er, at robotflagermusen, Bat Bot B2, skal flyve i katastrofeområder og på byggepladser inden for fem år.

Fo t o: Fo g Q u e s t / R o b e r t S c h e m e n a u e r

Kreativitet

2017#01

VANDRENSENDE SUGERØR ”At et sugerør med integreret filter kan forvandle beskidt vand til rent drikkevand uden vandbårne bakterier, er en kreativ, innovativ og simpel opfindelse til at afhjælpe tørst i ulande og til backpackere/bjergbestigere.”

2017#01 10 share

Vandrensende sugerør Danmark

Prævention i telefonen Sverige

Prævention har i mange år været tingester, og kondomer og p-piller har boet i tegnebøger og dametasker. Men nu er prævention blevet digitaliseret. En ny app, Natural Cycles, er officielt blevet godkendt som et medicinsk præventionsmiddel med samme sikkerhed som et kondom. Via daglig temperaturmåling og en specielt udviklet algoritme udregner appen kvindens fertilitet og ægløsningscyklus.

Natural Cycles er en svensk opfindelse og i dag brugt af mere end 150.000 kvinder verden over.

En sugerørsinspireret opfindelse er et ideelt redskab for backpackere og bjergbestigere, men har også en rolle at spille i udviklingslande. Det lille aggregat LifeStraw er nemlig i stand til at filtrere vand, når rent drikkevand ikke er inden for rækkevidde. Dets filter fjerner 99,9999 procent af vandbårne bakterier såsom E. coli og salmonella og omdanner dermed sundhedsfarligt vand til rent drikkevand og mindsker risikoen for sygdomme. 1.000 liter vand kan suges igennem ét LifeStraw.

Sugerøret findes i dag i 64 lande både i detailsalg og som nødhjælp.

Skalerbarhed

Helt skæve fodboldbaner Thailand

I Khlong Toei-distriktet i centrum af millionbyen Bangkok er der ikke meget plads til at bygge nye parker, pladser eller fodboldbaner til byens børn.

Det har ejendomsmæglervirksomheden AP Thailand fundet en kreativ løsning på. Ved hjælp af luftfotografi lokaliserede de en håndfuld små, ukurante, ubrugte pladser, som de ryddede og dækkede med cement, maling og skridsikkert materiale. Og selvom de fuldstændig trodser normen – og formen – for almindelige fodboldbaner, har de vist sig fuldt funktionelle til kamp og konkurrence.

PRÆVENTION I TELEFONEN ”Præventionen i telefonen er en både sund, naturlig og ikke mindst økonomisk fordelagtig løsning på at undgå uønsket graviditet. At den henvender sig til alle fødedygtige kvinder i hele verden, gør ideen enormt skalerbar.”

share

Hvad jeg har lært af penge

Tekst Per Colstrup Vinkel / Foto Jürgen Hasenkopf

”Hvis man mister forbindelsen til tiden før rigdommen, så bliver det svært at modstå modgang.”

Mats Wilander

tilgang har jeg stadig, også selvom der er kommet penge på kontoen. Jeg har set, hvordan penge kan ødelægge mere, end de gavner. Hvordan de kan få en ung spiller med sportslig og økonomisk succes til at glemme, hvor han kommer fra, hvem der var med til at bane vejen for ham. Det skaber egoister og selvcentrering. Hvis man mister forbindelsen til tiden før rigdommen, så bliver det svært at modstå modgang. Det rammer før eller siden som en boomerang.

Den bedste investering, jeg har foretaget, er i mine børn. Jeg bor i USA, hvor uddannelse koster penge. Den mulighed at kunne give mine fem børn den uddannelse, de gerne ville have, det har betydet meget for både dem og mig.

Fordi jeg har set, hvor usund og overfladisk en verden tennis på topniveau kan være, så bruger jeg tre måneder om året i min autocamper. Det står i modsætning til det liv på første klasse, jeg fx stadig oplever, når jeg er ekspert ved de fire grand slam-turneringer. I min gamle autocamper rejser jeg rundt i ukendte dele af USA og underviser i tennis. Jeg sover elendigt på den samme hårde madras hver nat, maden, jeg spiser, svinger i kvalitet, men sjælen og kroppen bliver tanket op af mødet med anderledes og inspirerende mennesker. Jeg kunne i den periode tjene det tidobbelte som tenniskommentator, men månederne i autocamperen kan i min verden ikke sammenlignes med penge på en konto. De er med til at gøre mig til den, jeg er og altid har været – en hårdtarbejdende bonderøv.

2017#01

Vandt syv grand slam-titler og otte millioner dollars i præmiepenge, inden han indstillede tenniskarrieren på topplan i 1996. I dag er Mats Wilander ekspertkommentator på Eurosport og aktiv med tenniskonceptet ’Wilander on Wheels’.

Han bor i Idaho med kone og fem børn.

11

Jeg husker endnu håndtrykket fra den hollandske turneringsdirektør, der nærmest vantro overrakte mig pengene. I en voksenturnering med spillere fra hele verden havde han næppe forventet at skulle aflevere vinderkuverten til en 14-årig svensk teenager. De 1.600 gylden havde jeg svært ved at forholde mig til. Pengene i kuverten blev først konkrete for mig, da jeg kunne ringe hjem til min far i Väksjö og sige, at han ikke behøvede at arbejde over på metalværkstedet – og at han ikke behøvede at bede mine brødre Anders og Ingmar om hjælp til at finansiere mine tennisrejser.

Jeg har lært, at penge på ingen måde er med til at definere lykke. De lykkeligste mennesker, jeg har mødt, har ikke været dem med den største formue. Jeg kommer fra en familie og en baggrund, hvor penge ikke var noget, man fokuserede på, måske fordi vi ikke havde mange af dem. Den

2017#01 12 share

E N SA M M E N K L A PPE L IG E NGA NGS S K R A L DE S PA ND

’Det var helt surrealistisk. Vi var omgivet af topdesignere fra hele verden’ Da Marie S. Berggreen og Heiða G. Nolsøe opfandt DropBucket, var missionen at invitere skraldespanden med til festen. Nu tænker de endnu større.

Tekst Tommy Heisz / Foto Tobias Selnæs Markussen

snuptag. Princippet måtte kunne over”Vi har investorer i ryggen, og nu er vi føres til en skraldespand, tænkte de to. klar til at gå efter hele verden.”

Ideen var så god, at DropBucket i 2013 25-årige Marie S. Berggreen er ambiblev inviteret med til Roskilde Festitiøs og selvsikker. Sammen med sin to val, og den viste sig med det samme at år ældre forretningspartner Heiða G. virke. Festivalgæsternes omgang med Nolsøe har hun udviklet en sammenaffald ændrede sig markant. klappelig engangsskraldespand i pap.

En simpel opfindelse, men også en opfindelse, der har Hvornår kom det afgørende bragt de to i position til et ingennembrud? ternationalt gennembrud. På Heiða G. Nolsøe: ”Det var helt kontoret på Vesterbro i Købenklart, da vi i 2015 vandt Red havn tikker der dagligt mails Dot Design Award, verdens ind fra festivalarrangører fra mest prestigefyldte designpris.

Heiða G. Nolsøe hele verden, der vil have DropDet var helt surrealistisk. Vi Bucket med til festen. Det hele var omgivet af topdesignere begyndte med en stille undren: fra hele verden, vi var nogle ”Vi havde begge været på feaf de eneste kvinder, og vi var stivaler og tænkt over, hvorfor klart de yngste. Til middagen der altid opstår en ligegyldigsad vi til bords med holdet Marie S. Berggreen hed over for affald. Hvorfor fra Bosch. Deres chefdesigner det altid ender med bare at spurgte os: ’Hvilken afdeling ligge og flyde. Samtidig virkede det, kommer I så fra i jeres virksomhed?’ som om håndteringen var enormt beVi måtte fortælle ham, at vi bare var sværlig. Store spande med plastikposer os. At vi simpelt hen var virksomhei, som lastbiler måtte køre rundt på den.” pladsen,” siger Heiða G. Nolsøe.

Løsningen blev en spand i solidt pap, Hvad kom prisen konkret som med sin afskårne pyramideform til at betyde for jer? er svær at vælte omkuld. Vigtigst af alt ”Den gav aftaler med kunder mange kan den slås op og klappes sammen steder i verden, og i dag bliver Dropigen med en enkelt bevægelse. Én sætBucket forhandlet i Tyskland, Holland, ning blev afgørende for konstruktioIsland, Norge og på Færøerne. Også nen: ”Tænk, hvis det var lige så let som en anden type kunder, end vi havde med et Happy Meal.” På McDonald’s troet. Pæne steder som for eksempel får man sit burgermåltid i en papbemuseer tog skraldespanden ind, fordi holder, der kan foldes sammen med et de kunne lide designet. Men det aller-

vigtigste er nok det, den har gjort for vores selvopfattelse. Siden vi fik prisen, har ingen af os været bange for at tænke stort og visionært. Når folk førhen spurgte til DropBucket, begyndte vi at forklare om dens smarte funktionalitet eller vise, hvordan den er limet.

Nu taler vi om meget større emner som bæredygtighed og vigtigheden af affaldssortering.”

Hvad er jeres vigtigste benzin?

Marie S. Berggreen: ”Vi vil gerne skabe forandring. Og på ét plan er vi allerede lykkedes med at forandre noget vigtigt, nemlig synet på affald. Til arrangementer har en skraldespand altid været noget, man gemte så meget væk som muligt – og derfor blev den heller ikke brugt ret meget. DropBucket derimod får altid en meget markant placering, fordi gæster og kunder rent faktisk gerne vil kigge på den.”

I næste instans er målet at forandre affaldssortering med en mere bæredygtig løsning. Og skal man for alvor skabe forandring, må man ud over Danmarks grænser.

Heiða G. Nolsøe: ”Vi lader os ikke begrænse, og vi oplever stor interesse så langt væk fra som Australien. Men her og nu kigger vi meget på de nordiske lande og Tyskland. Det er lande, som i forvejen har en approach til bæredygtighed.”

Den færøske forbindelse I marts 2014 fik DropBucket en investor i form af færøske P/F Royndin, som investerede 1,3 millioner kroner for 27 procent.

Heiða G. Nolsøe er selv vokset op på Færøerne: ”Efter vores succes på Roskilde Festival meldte flere investorer sig på banen, og vi endte med at vælge den færøske kapitalfond. En af de store fordele har været, at vi har solgt meget til Island og Færøerne og har kunnet bruge de mindre samfund som startcases. Det har været gode steder at prøve ting af.”

På mange måder er det logisk.

Hvis en skraldespand fremstår lækker og samtidig er praktisk, så bliver den ikke gemt væk, men brugt. Heiða G. Nolsøe og Marie S. Berggreen har fået flere priser for deres DropBucket.

2017 #01

13 share

Foto James Bates

”Det var som et lynnedslag. Isterninger. Poser. Selvfølgelig.

På et par sekunder udkrystalliserede ideen sig.”

Det var juli 1976 og knaldhedt. Vi var taget på sommerhustur til Vester­ havet, fem venner og min schæfer­ hund. Dengang drev jeg en lille fabrik i Værløse, der fremstillede spejderdolke, og jeg havde lidt flere penge end mine venner, så jeg havde inviteret dem på ferie.

Der var ikke gået meget mere end et kvarter, fra vi var ankommet, til vi blev enige om, at vi ville på diskotek og hilse på de lokale piger, og en af gutterne hev en flaske whisky frem fra tasken.

Erling Vangedal-Nielsen er i dag 75 år og har virksom­ heden Unigreen International, som ligger lige syd for København. Han har ud over ister­ ningeposen blandt andet opfundet det lange tefilter, en frugtpose, en salat­ slyngepose og en luftsiddepude.

Vi fandt en bakke med isterninger i køleskabet, men allerede efter første glas var bakken tom. ”En eller anden smart fyr må da kunne op­ finde en nem måde at lave isternin­ ger på,” vrissede en af mine venner.

På præcis samme tidspunkt kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt at be­ stille vareposer til en lille produktion af knive, jeg havde på det tidspunkt.

Det var som et lynnedslag. Is­ terninger. Poser. Selvfølgelig. På et par sekunder udkrystalliserede ideen sig i mit hoved, og jeg røg op af ­sofaen og helt ud på hyndekanten.

En pose med ruminddelinger, fyld den med vand, ind i fryseren, og ud kommer en plade med isterninger.

Nærmest som en chokoladeplade.

Men af is.

Jeg havde et tydeligt billede af ­posen i tankerne. Resten af ferien havde jeg en indre uro, fordi ideen blev ved med at rumstere. Tre ­timer ­efter at jeg var kommet hjem, havde jeg ­lavet den første prototype i mit værk­ sted med to plastikposer, en lodde­ kolbe og et 48-millimeter æggebæger.

Jeg fyldte vand i og kom den i fryse­ ren. Og det virkede. Jeg havde lavet min første isterningepose. Og derfra gik det hurtigt.

Fo t o: Po l f o t o / F i n n Fr a n d s e n

2017#01 14 share

Øjeblikket, jeg fik ideen

Tekst Martin Leer Scharnberg

Isterningeposen er solgt i mere end otte milliarder eksemplarer i over 30 lande.

TRE VEJE TIL EN GOD IDE Opmærksomhed Opfindelser er problem­ løsninger, og alle menne­ sker løser problemer hver dag uden at tænke over det. Hvis dit snørebånd knækker, finder du jo en måde at løse det på. Øvelsen er at have sin ­opmærksomhed tændt.

Stædighed En idé er jo først god, hvis man kan gøre den til virkelighed.

Og det kræver stædighed.

Da jeg var i begyndelsen af projektet med isterninge­posen, stillede jeg sikkerhed i en fjerde­del af mit hus. Det kunne have kostet mig dyrt, men man er nødt til at tage chancer.

Forståelighed Lav en visualise­ ring af din idé. Den bedste måde at få folk til at forstå ideen på er ved at vise den. Selv den mest primitive model er bedre end ingenting.

Norske Eirik Sæterøy, svenske Henrik Harlaut og Jackson Wells fra New Zealand jubler under X Games 2017. Norge har altid været pioner inden for skisportskonkurrencer. Verdens første nationale konkurrence i skiløb blev afholdt i den norske hovedstad Christiania i 1868 – og siden har den gode idé spredt sig til hele verden. Norske løbere har i øvrigt vundet flere medaljer ved vinter-OL end noget andet land. Til dato er det blevet til 332.

share

Skisport

15

Fo t o: Po l f o t o /J o n O l a v N e s v o l d

Tekst Julie Gravesen

2017#01

De nordiske lande er kendt i hele verden for innovation og kreativ produktudvikling. Vi præsenterer en række fænomener, som har sit udspring i Norden, og som resten af verden har taget til sig – fra trepunktsselen til fædreorlov.

Fra Norden til verden

At disse kinesiske børn kan få frisk mælk til frokosten, er et resultat af svensk produktudvikling. Ruben Rausing blev uddannet økonom i Sverige, men tog en master of science i USA, hvor han fulgte udviklingen inden for produktion og salg af fødevarer – og forstod, at der var behov for nytænkning af emballager. I 1943 begyndte Rausing og hans medarbejdere en årelang innovationsproces, som i 1946 resulterede i verdens første Tetra Pakmodel: en plastikbeklædt og effektivt forseglet trekant. Den har siden fået selskab af en række andre former, men grundideen er den samme. Ifølge tal fra april 2016 sælges der Tetra Pakprodukter i mere end 170 lande verden over, og virksomheden sælger 184 milliarder enheder emballage hvert år.

Fo t o: Te t r a p a k

2017#01 16 share

Emballagen holder tæt

Svedig succes På en ø i Georgian Bay, Ontario, ligger ­saunaen The Grotto, som er udviklet af det canadiske designfirma Partisans for en heldig privatperson.

Som navnet siger, er inspirationen hentet i den italienske grotte, men saunaen er som bekendt en finsk opfindelse. Finnerne har gået i sauna i mere end 1.000 år, og fænomenet har spredt sig til hele verden – på trods af at mange kulturer har svederum, som minder om saunaen, fx russernes banja og tyskernes thermen. I dag opererer 30 procent af medlemmerne af den finske branche­ organisation for saunaproducenter i udlandet.

Fo t o: Pa r t i s a n s

2017#01 17

share

Fo t o: S c a n p i x / E m m a n u e l D u n a n d

2017#01 18 share

Hurra for et koblingsprincip Verdens største Lego-model blev udstillet på Times Square i New York i maj 2013. Den var bygget af 5.335.200 klodser og forestillede en X-wing Starfighter fra Star Wars-universet.

Legoklodsen stammer fra den lille danske by Billund, hvor den blev udviklet af Ole og Godtfred Kirk Christiansen i 1957. Klodsens koblingsprincip med rør og huller danner stadig grundlaget for uendelig mange forskellige typer af Lego. I dag er Lego repræsenteret i alle afkroge af verden: fra Finland til New Zealand, og fra USA til Taiwan. Legos omsætning steg fra godt 28 mia kr. i 2014 til over 35 mia kr. i 2015.

Far passer babyen

Fo t o: S c a n p i x / Fa c e b o o k

November 2015: Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, annoncerer, at han vil tage to måneders barselsorlov for at passe sin datter. Men de nordiske lande har været pionerer og ligger i toppen af verdensranglisten, når det gælder barselsorlov til fædre. Svenskerne var de første, der introducerede den såkaldte delte barselsorlov tilbage i 1974. Siden har barselsorlov til fædre bredt sig til resten af verden. Englænderne indførte shared parental leave i april 2015, og Facebook tilbyder sine ansatte op til fire måneders barselsorlov til moderen eller faderen.

The ombudsman Filippinernes ombudsman, Conchita Carpio Morales, modtog i august 2016 Ramon Magsaysay-prisen, Asiens svar på Nobelprisen, for sit arbejde for det filippinske samfund. Der er ombudsmænd overalt på kloden, men ordet ombudsmand kommer fra det oldnordiske umboðsmaðr, som betyder repræsentant. Ordet vandt indpas, efter at den svenske konge Karl XII i 1713 indstiftede Högste Ombudsmannen for at sikre sig, at embedsmænd og dommere overholdt lovene, mens kongen var ude at rejse.

Fo t o: S c a n p i x /A a r o n Fa v i l a

2017#01 19 share

share 20

Kineserne sover i Stockholm

2017#01

Ikea har ifølge tal fra 2016 hele 389 varehuse på verdensplan. I Asien er der 44, og 10 af verdens største Ikeaer ligger i Kina. Her er den svenske møbelkædes butikker blevet populære udflugtsmål. Særligt om søndagen valfarter indbyggerne til varehusene og bruger ofte hele dagen på at hænge ud i møblerne, tale i telefon, spise – og hvile sig. Som denne dame, der tager en lur i Ikeas sofa Stockholm. I Beijing.

Stjerner med svensk sele

Fo t o: G e t t y i m a g e s /C B S P h o t o A r c h i v e

Los Angeles, juli 2016: Sammen med sangeren Missy Elliott synger præsidentfruen, Michelle Obama, carpool karaoke i ’The Late Late Show with James Corden’ iført højt humør og trepunktssele. Volvo introducerede første gang selen i 1959, og den blev udviklet af Nils Bohlin, en ingeniør, som tidligere havde arbejdet med fly. Af hensyn til sikkerheden gjorde Volvo det muligt for andre bilmærker at bruge selen uden at skulle betale for det, og siden gik trepunktsselen sin sejrsgang i hele verden. Allerede fem år efter var selen en naturlig del af biler i hele Europa og USA – og er blevet kaldt det vigtigste stykke sikkerhedsudstyr i bilens lange historie.

Fo t o: G e t t y i m a g e s / B l o o m b e r g Fo t o: S c a n p i x /S t e p h e n C r o w l e y

Skal vi skype?

1. februar 2017: Det Hvide Hus’ pressesekretær Sean Spicer holder pressekonference, fysisk og via Skype, for de reportere, som befinder sig andre steder end i Washington. Kommunikationstjenesten er frugten af et tværnordisk samarbejde. Svenskeren Niklas Zennström og danskeren Janus Friis grundlagde Skype i 2003, og firmanavnet har fået æren af at være blevet til et udsagnsord – i dag skyper mennesker over hele verden dagligt.

2017#01 21 share

Kongen af Savalou, Ahotondji Sèvègni Gbaguidi, fotograferet i stolen Ovalia i det afrikanske land Benin i 2015. Stolen er designet i 1968 af danske Henrik Thor-Larsen, som arbejdede i Sverige. Allerede fra 1930’erne gjorde designere som finske Alvar Aalto, svenske Bruno Mathsson og danske Finn Juhl skandinavisk design verdens­ berømt, og Ovalia er typisk for 1960’ernes bølge af farverigt design, som nåede langt ud i verden. Finske Eero Aarnios Ball Chair, som minder meget om Ovalia, har fx optrådt i filmen 'Men in Black'.

Fo t o: G e t t y i m a g e s / E r i c L a f f o r g u e /A r t i n A l l o f U s Fo t o: G e t t y i m a g e s /A n a d o l u A g e n c y

2017#01 22 share

Skandinaviske møbelhits

Sig nama til din laks Sushikokke fra hele verden konkurrerer i World Sushi Cup i Japan i august 2016. I sushiens hjemland hedder norsk laks nama salmon, som betyder ’det, som ingen har gjort noget ved’. Normalt skal rå og fersk fisk fryses et døgn, før den bruges til sushi. Men det gælder ikke den rene laks fra Norge, som er parasitfri og kan lægges direkte på risen. Norge er verdens største eksportør af laks.

I 2014 eksporterede Norge 1,15 millioner tons laks for næsten 44 milliarder norske kroner.

Tekst Peder Bjerge og Gry Koefoed

share

Nr. fem i Europa

Vi er stærke hver for sig, men hvordan ville verden se ud, hvis man samlede fire af de nordiske lande.

Vi inviterer læserne til at deltage i dette lille tankeeksperiment: Det grænseløse Norden.

Vi er arvefjender, når det kommer til fod­ bold, men stemmer på hinanden til Euro­ vision, og møder vi en nordbo ude i verden, møder vi næsten en landsmand. Sidste år foretog den norske hotelkonge Petter Stor­ dalen i en svensk avis tankeeksperimentet: Hvordan ville Norden se ud, hvis vi slog os sammen? Han hæftede sig ved vores fælles kultur og historie samt evnen til innovation.

Og blev citeret internationalt.

Her inviterer vi læserne til et kig på, hvor­ dan det rent faktisk ville se ud, hvis Finland, Sverige, Norge og Danmark var ét.

Millioner af medarbejdere I det samlede Norden ville der være mere end 1,4 millioner virksomheder, der tilsammen beskæftigede godt 5,9 millioner medarbejdere.

De lange veje Den nordiske forbundsstat ville spænde over et enormt vejnet.

Fra den dansk-tyske grænse i Padborg i syd til Nordkap i Norge er der fx 2.686 kilometer, hvis man tager den mest direkte rute med bilen. Det er en længere køretur end fra Padborg til Rom eller Paris. Tilsammen har alle de nordiske lande et vejnet, der omfatter mere end 1,2 millioner kilometer veje.

De tre største virksomheder Norske Statoil, danske Maersk Group og svenske Volvo er de tre største virksomheder i Norden, hvis man måler på omsætning.

Statoil omsatte for godt 55 milliarder euro i 2016, mens Maersk Groups omsætning lå på cirka 37 milliarder og Volvos på omkring 34 milliarder. De imponerende tal til trods indtog de tre nordiske giganter blot pladserne som henholdsvis nummer 145, 240 og 272 på Fortune 500 over verdens største virksomheder. Nummer et var den amerikanske Walmart med en omsætning på, hvad der svarer til lidt over 442 milliarder euro, mens Apple var nummer ni med godt 215 milliarder euro.

2017#01

K I L D E R : N O R D I C STAT I ST I C S, DA N M A R KS STAT I ST I K, E U RO STAT, M A N DAG M O RG E N , FO RT U N E 500, P O ST N O R D, C I A W O R L D FAC T B O O K.

Fra Danmark i syd til Norge i nord, de nordiske forbrugere e-handler for milliarder hvert eneste år. I 2016 købte de nordiske forbrugere i de fire lande fysiske varer for 21,9 milliarder euro.

Nordmændene har det største gennemsnitlige forbrug med 173 euro per person. Online køber vi især tøj og sko, medier og elektronik.

23

Norden uden grænser

Det samlede BNP for de fire nordiske lande – Danmark, Finland, Norge og Sverige – lå på godt 1.276 milliarder euro i 2015. Til sammenligning har det økonomisk stærkeste land i EU, Tyskland, et BNP på 3.032 milliarder euro.

Det samlede Norden ville være den femtestørste økonomi i EU.

Nethandel for milliarder

2017#01 24 share

DUSØR FOR AT GENOPF IN DE F N

’Jeg har ingen tro på fremtiden.

I stedet forsøger jeg at påvirke den’ Som ungarsk flygtning voksede han op i skyggen af anden verdenskrig.

Han er blevet kaldt en af verdens bedste aktieinvestorer.

I dag bruger 89-årige László Szombatfalvy en halv milliard svenske kroner på at skabe et nyt globalt lederskab.

Tekst Kristina Olsson / Foto Henric Lindsten

Da anden verdenskrig sluttede i 1945, havde den ungarske teenager László Szombatfalvy oplevet belejring, mistet en bror og indset, at krig er den dårligste måde at løse konflikter mellem stater på. Men nu skulle FN garantere fred på jorden, troede han.

I dag, lidt over 70 år senere, er László Szombatfalvy nok ikke den eneste, der er skuffet over, hvordan verden er blevet. Men til forskel fra de fleste har han besluttet sig for at gøre noget ved det.

For den ungarske unge mand, der flygtede fra Ungarn efter Sovjetunionens invasion i 1956, endte i Sverige.

Her fik han arbejde i Shells svenske økonomiafdeling og udviklede efterhånden en model til vurdering af aktier med en indbygget risikovurdering, en model, der senere gjorde ham til milliardær.

Men interessen for globale problemer og risici har hele tiden optaget ham. I 2012 anbragte han 500 millioner svenske kroner i en fond, Global Challenges Foundation, hvis sigte er at sætte fokus på globale problemer og forbedre de politiske forudsætninger for at løse dem. For nylig har fonden udlovet en international pris på 5 millioner dollars til dem, der kommer med gode ideer til, hvordan en global styringsmodel kan opbygges.

Hvad er det, der ikke fungerer? ”Det politiske system har ikke formået at tilpasse sig verdenssamfundets voldsomme udvikling i løbet af de seneste hundrede år. Det er ikke kun teknikken, der har udviklet sig med eksplosiv hast, men også befolkningen, hvilket har sat sig varige spor i økosystemet. Nutidens ledere søger at løse nutidens problemer med gårsdagens værktøjer – multinationale forhandlinger, der i alt for høj grad styres af nationale interesser.

Vi må bygge og etablere en model til global styring hvad angår ­håndtering af de største globale problemer og ­risici.

En model, hvis egnethed og ­neutralitet alle lande kan stole på.”

Men er det overhovedet muligt? ”Vi lever i dag i et verdenssamfund, hvor ingen mur kan beskytte os mod klimapåvirkninger, som måske skyldes udslip på den anden side af jordkloden. Vi er nødt til at samarbejde for at kunne løse de globale problemer og indse, at intet nationalsamfund i længden kan være sikkert og sundt i et usikkert og sygt verdenssamfund. At nationalisme er en selvmords­ideologi.

Hvis vi løste problemet med den politiske magt i et hug – en global og fuldstændig nedrustning, internationale domstole anerkendt af alle lande og en global ordensstyrke, der garanterer alle

staters sikkerhed – ville vi også kunne løse de andre problemer med betydeligt færre eller slet ingen ofre. Alle nationer ville leve i fred, men alligevel bruger vi hver dag næsten fem milliarder dollars på at forsvare os mod hinanden. Det er det største spild i verden.

Og så har vi ikke taget hensyn til al den menneskelige lidelse i forbindelse med krig.”

Er det ikke naivt at tro, at vi kan afskaffe landenes nationale ­forsvar, sådan som verden ser ud? ”Du har ret, det lyder naivt. Men at kalde noget naivt eller urealistisk er intet argument mod noget. Almen nedrustning ville frigøre masser af ressourcer til løsning af globale problemer, hvilket også gavner retfærdigheden. Altså, er det mere retfærdigt, at parternes fysiske eller økonomiske styrke træffer afgørelsen, end at tvisten afgøres af domstole?”

Har du selv været i stand til at ­bevare din tro på fremtiden? ”Jeg har ingen tro på fremtiden. Den er for usikker til, at man kan tro på den. I stedet forsøger jeg at påvirke den.”

Vind fem ­m illioner dollars Formålet med Global Challenges Prize 2017 er at finde en ny model til globalt samarbejde for at kunne håndtere globale risici. Præmiesummen er fem millioner dollars – svarende til 35 millioner danske kroner.

Deadline for bidrag er den 30. september 2017, og dernæst vil et udvalgt panel gennemgå alle bidrag. En eller flere prismodtagere vil blive præsenteret i april 2018, og derefter vil fonden arbejde for, at forslagene skal påvirke virkeligheden.

På alle måder en idé, der er lige så vild, som den er ambitiøs.

László Szombatfalvy vil ændre den måde, vores verden ledes på.

2017 #01

25

share

2017#01 26 share

I det lille minesamfund Coober Pedy i det sydlige Australien har klimaforandringer skabt ekstreme vejrforhold. Det har tvunget en stor del af befolkningen til at bo, hvor de arbejder – under jorden.

Her har de indrettet sig, som mennesker nu engang gør: med lejligheder, barer og en kirke. Andre steder i verden arbejder arkitektfirmaer pü at udnytte pladsen under jorden til boliger i stor skala.

A F M E T T E

Fremtidens bolig

ud, op og ned

Fo t o: G e t t y i m a g e s / M a r c D o z i e r

Flyt med

N E X M A N D

2017#01 28 share

Un der j orden o g ne d p å h a vet s bu n d Underjordiske lejligheder og byer under havets overflade.

Skyskrabere med køkkenhaver og husdyr på 30. etage. Det er ikke science fiction, men virkeligheden om få år. Om 15 år vil 8,5 milliarder mennesker slås om klodens boligarealer, og redningsmændene bliver de byplanlæggere, arkitekter og ingeniører, som har de mest menneskelige løsninger.

K

an næsten ni milliarder mennesker bo godt og komfortabelt sammen? Det lyder unægtelig noget trangt, men er et scenarie, som vi kan forvente at se i nær fremtid.

Menneskeheden er blevet bedre til at overleve, og den gennemsnitlige levetid i hele verden stiger. Men paradoksalt nok giver det store vanskeligheder, for hvor skal vi alle sammen bo i fremtiden? Og endnu vigtigere – hvordan?

Japanerne er pragmatiske, når samfunds- og pladsproblemer skal tackles. Efter anden verdenskrigs nederlag har landet formået at bygge sig selv op igen, og der tales i dag om begrebet abenomics med hentydning til premierminister Shinzo Abes bombastiske vækstparoler.

Men økonomisk fremgang betyder også en ­voksende og mere krævende middelklasse, og der kæmpes om pladsen i Tokyo bogstavelig talt. Der er ikke nok kvadratmeter til alle de mennesker, som lever i byen for at holde gang i hjulene.

Menneskevenlige mikroboliger

Begrebet microliving har dog i mellemtiden ud­ viklet sig til en verdensomspændende trend.

En nødvendighed for homo sapiens, som er nødt til at bo i lag. I dag er de menneskelige værdier dog langt mere fremtrædende, også i Japan.

Det gælder om at gøre en dyd ud af nødven­ digheden og fremelske en ny form for living.

New York og London er foregangsbyer, fordi ­kvadratmeterpriserne er så skyhøje, at selv ­mennesker med stabile indkomster må tage til takke med minilejligheder.

Mange ejendomsfirmaer slår sig op på microliving og udtænker meget små grundplaner med klap ud-senge og -borde, ophæng til cykler, indbyggede skydedøre og så videre.

I Hongkong koster en 20 kvadratmeter stor ­lejlighed gerne, hvad der svarer til 7,5 millioner dollars, og her er der kommet en forretning ud af at udleje opbevaringsplads styret af smart­ phoneapps, fortæller Financial Times. Man kan

Det japanske ingeniørfirma Shimizu er klar med en løsning på en af menneskehedens største udfordringer: stigende vandstande ved kysterne. Ocean Spiral er en by under havets overflade, hvor 5.000 mennesker kan leve bæredygtigt – og med masser af plads.

Det gennemsnitlige boligareal pr. indbygger 25 Bulgarien 52 Danmark

Fo t o: G e t t y i m a g e s / U n i v e r s a l I m a g e s G r o u p

39 Finland 43 Tyskland 31 Ungarn 27 Letland

Sv a r e t p å a ku t p l a d s m a n g e l

10 kvadratmeter boliger

68

Tokyo Luxembourg 41

Menneskeheden foretrækker Holland

samvær med masserne

Der er i den grad brug for nye ideer og kreativitet på området. FN’s befolkningsprognoser anslår, at op mod 10 milliarder mennesker vil ælte rundt i hinanden i 2050. Nu er vi 7,3 milliarder. Den største tilvækst vil ske i Asien og Afrika.

Men kan de næste generationer så ikke bare bosætte sig på de mongolske sletter eller den ­afrikanske savanne, hvor der er åbne vidder? Der må da være nye prærier, som nybyggere kan kaste sig over?

Fo t o: S c a n p i x /A F P/ Yo s h i ka t z u Ts u n o

Så meget plads har vi

15 Rumænien 45 Sverige KILDE Eurostat

I l l u s t r a t i o n: S h i m i z u

ligefrem leje kufferter, for dem er der ikke plads til derhjemme.

Et begreb som ’social bæredygtighed’ indgår på lige vilkår med hensynet til miljøet, når nye ­boliger og bydele planlægges.

Amerikanske Michael Goodsite er ­professor og prodekan for forskning ved Det Tekniske ­Fakultet på Syddansk Universitet. Han er uddannet bygnings­ingeniør og har en ph.d. i klima og ­atmosfærekemi.

Hele Michael Goodsites udgangspunkt – både i undervisningen af kommende ingeniører og i forskningen på universitetet – er udviklingen af menneskevenlige byer.

Han er en af mange fortalere for etageejendomme konstrueret som ’vertikale landsbyer’, hvor fællesskab og grønne elementer følger med op til 16. etage. Husdyr og køkkenhaver placeret højt oppe i skyskraberne er en del af visionen. ”Højhuse må ikke kun være bolig- og arbejdsrum. De skal være levende økosystemer, fordi det altid vil minde os om, at uanset hvor mange mennesker vi bliver, har vi behov for at leve i og fremme naturen. Det vil med andre ord sikre, at vi ikke kun bygger teknologiske megabyer, men byer, der så vidt muligt består af masser af små økosystemer,” siger Michael Goodsite, der har deltaget i flere internationale initiativer for at gøre fremtidens proppede metropoler mere beboelige.

Blandt andet er han tidligere viceformand i Cost Actions, et europæisk netværk, der arbejder for at bygge ’menneskevenlige byer i en verden fyldt af data’.

Professoren understreger, at selvom internettet i dag har gjort det muligt for os at arbejde hjemme, og globaliseringen betyder, at svenskere og kinesere kan være kolleger uden nogensinde at mødes, har vi stadig brug for daglig nærkontakt med andre mennesker. ”En fremtidig bylejlighed bliver workable og livable, vi bor og arbejder samme sted. Så ­sparer man fx ressourcer på transport,” konstaterer ­Michael Goodsite – men tilføjer, at mennesker bliver ensomme og uproduktive, hvis de sidder i hvert sit aflukke. Derfor skal der løsninger til, hvor fællesskabet omkring kulturelle oplevelser og naturen integreres i boligejendomme.

58 Norge

Metropolen Tokyo i Japan er med 37 millioner indbyggere en af de tættest bebyggede storbyer på kloden. I tiden efter anden verdenskrig blev grundlaget lagt for denne enorme befolkningstilvækst, og allerede i 1970’erne var der akut pladsmangel. Nakagin Capsule Tower blev opført i 1972 som en revolutionerende form for microliving. Dengang blev den rå betonarkitektur verdenskendt som ’japansk metabolisme’.

Beboelsesmodulerne er kun 10 kvadratmeter og rummer alle funktioner, også et lillebitte toilet. Kapslerne blev oprindeligt samlet på fabrikker og én for én hejst op og klikket på betonkernen. I dag er Nakagin Capsule Tower delvist forladt, men nogle af minilejlighederne udlejes dog til turister af Airbnb.

2017#01 29 share

Fo t o: G e t t y i m a g e s /A n d r e w Wa t s o n

Fo t o: G e t t y i m a g e s / M a r k Ko l b e

I den australske mineby Coober Pedy har indbyggerne taget konsekvensen af gloende hede og storme. Alt foregår under jorden, selv billardturneringen.

Svaret er nej. Menneskehedens ypperste kvalitet – og formentlig også største problem – er vores behov for at være sammen. Vi ender altid med at klumpe os sammen i byer, for det er her, de største opdagelser gøres. Det er her, der er arbejde.

Det er her, mennesker skaber identitet ved at spejle sig i andre. Mange andre.

Som den israelske historiker og bestsellerforfatter Yuval Noah Harari beskriver i sin seneste bog, ’Homo Deus. A Brief History of Tomorrow’, har vores hjerne ikke ændret sig i hundredtusinder af år, men vi er blevet ekstremt dygtige til at fungere i og drage nytte af fællesskabet blandt tusinder og atter tusinder af mennesker, og vi foretrækker samværet med masserne. ”Menneskeheden dominerer planeten fuldstændigt, ikke fordi vi er klogere eller mere fingerfærdige end en chimpanse (…), men fordi vi er fleksible og kan samarbejde i store flokke,” skriver han.

Dét er grunden til, at vi – og ikke chimpanserne – bygger skyskrabere, der snor og bugter sig en kilometer op i luften.

Chimpanserne bryder sig ikke om at være i nærheden af andre end deres chimpansefamilie og nærmeste venner. Mennesker færdes hjemmevant blandt tusinder af fremmede individer.

Forurening og pladsmangel?

Grav dig ned i jorden

Én ting er dog de innovative boliger, der planlæg-

ges og opføres, en anden er, hvor meget byggeri forurener.

Vores behov for nye byboliger har udløst en klimakatastrofe – for eksempel står produktion og brug af beton for en uhyggelig stor del af den samlede CO2-udledning på verdensplan.

Samtlige eksperter, som Share har talt med – arkitekter, byplanlæggere, ingeniører – er klare i mælet: Bæredygtighed er ikke bare en god idé, men en forudsætning for, at vi kan få lov til at bebo kloden bare lidt endnu.

I yderste konsekvens kan vi blive nødt til at gribe til midler, som mange af os i dag vil ­opfatte som drastiske. For eksempel at bygge nedad i ­stedet for opad.

Michael Goodsite er ikke et øjeblik i tvivl om, at underjordiske boliger vil blive et af modsvarene til pladsmangel og forurening. ”Min idé er, at vi bedre kan udnytte under­ jordiske rum, som vi allerede har udgravet, for eksempel miner, kældre, S-togsbaner og så ­videre.

Hvis vi mennesker er i stand til at kolonisere ­andre planeter, kan vi vel også skabe beboelse ­under jorden,” siger ingeniøren.

Michael Goodsite er klar over, at mennesker har brug for lys, frisk luft og plads, men mener, at de behov sagtens kan opfyldes. Desuden vil selve udgravningerne af jord udløse energi, og sidst, men ikke mindst: Under jorden er vi beskyttet mod naturkatastrofer.

share 30 2017#01

Mich ae l G o o dsite , profe ssor

I l l u s t r a t i o n e r: B u n ke r A r q u i t e c t u r a

Netop naturens destruktive kræfter er, hvad et lille bysamfund, Coober Pedy, nord for Adelaide i Australien skærmer sig imod.

Michael Goodsite fremhæver dette eksempel, fordi det beviser, at en adresse under jorden kan være at foretrække og ligefrem blive hyggelig.

Byboerne har gennem generationer knoklet i opalminerne, men på grund af voldsom hede store dele af året er 80 procent af indbyggerne nu flyttet ned i mere kølige klippehuler, og her folder livet sig ud, nøjagtig som det ville over jordens overflade. Her er sågar hugget et helt kirkerum ud med plads til større gudstjenester.

Et andet eksempel er den overbefolkede storby Mexico City. Her har et arkitektfirma ifølge BBC lanceret ideen om ’jordskraberen’, en etageejendom til 5.000 mennesker, der som en omvendt pyramide skærer sig 300 meter ned i jorden.

Lyset vil komme fra en glaskonstruktion i jordhøjde og såkaldt fiberoptik på de nederste etager.

share

Hvis vi mennesker er i stand til at kolonisere andre planeter, kan vi vel også skabe beboelse under jorden.

Fremtidens prærie på havets bund

31 2017#01

I Mexico City kæmpes der desperat om pladsen og særligt i city, hvor man værner om de historiske bygninger. Det har skabt grobund for dette fantastiske forslag, en 65-etagers ’jordskraber’ under byens centrale torv. Ejendommen er pyramideformet, og spidsen er naturligvis nederst.

Menneskehedens snarrådighed og evne til at finde nye løsninger viser sig i måden, vi bor og indretter os på. Det sker i mindre sammenhænge som i Coober Pedy – og i den helt store skala i et forslag fra det japanske ingeniørfirma Shimizu, der har planer om at bygge en by til 5.000 mennesker under havets overflade.

Shimizus specialister har designet en undervandsby for at imødegå problemet med stigende vandstande ved kyster verden over. Byen hedder Ocean Spiral og er konstrueret som en stor proptrækker, der rækker 75 etager ned i vandet. Øverst er der en rumskibslignende kuppel med lejligheder, kontorer, butikker, teatre med videre, og tanken er, at hele konstruktionen skal være selvkørende med energi og fødevarer.

Beboelsesdelen i den øverste globe vil naturligvis være vandtæt og sikret mod naturkatastrofer såsom jordskælv, der er et stort problem i Japan.

Firmaets teknikere har desuden i samarbejde med Tokyo University udtænkt en genial energiløsning: Der pumpes iskoldt vand op fra havets bund, og det skaber termisk energi, når kulden mødes med den varme overflade. Samtidig vil havvandet blive bearbejdet, så det kan drikkes, og der vil være store bassiner til fiskeopdræt og plantedyrkning.

En af de største udfordringer er dog selve byggematerialet, som ikke må være beton, men det er der også råd for: Japanerne er i gang med at konstruere gigantiske 3-d-printere, som kan tackle opgaven. Hvis det lykkes, anslår Shimizu Corporation, at undervandsbyen kan bygges for omkring 26 milliarder dollars.

Pladsmangel og forurening har skabt et nyt bygge­begreb, det vertikale landskab, som skal erstatte golde skyskrabere og skabe ilt i storbyerne.

Nanjing i det østlige Kina har ’kun’ knap otte millioner indbyggere. I kinesisk målestok en mellemstor provinsby, men da den ligger ved Yangtzefloden og har været regnet for en af de vigtigste økonomiske motorer i årtusinder, er byen samtidig svært forurenet – og er præget af betontårne.

Den italienske arkitekt Stefano Boeri er selv fra en industriby, Milano, og han har planer om at plante store skove midt i Nanjings mest klaustrofobiske kvarterer. Hvor i alverden skal der skaffes plads til det? Svaret er hundrede meter oppe i luften.

Boeri Studios skove er lodrette. Tusindvis af træer og hængende planter skal dække facaden på bolig- og erhvervstårne. Ikke alene vil det pynte gevaldigt, de vertikale parker har også en funktion: De filtrerer den smoginficerede luft og omdanner den til ilt.

Stefano Boeris projekt er ikke en hippies ­uforløste urban farming-drøm. Han er én ud af mange byplanlæggere, der ser vertikale skove som

I l l u s t r a t i o n: S t e f a n o B o e r i A r c h i t e t t i

2017#01 32 share

Lo d ret te s kove i mi l l i on bye r ne metropolernes lunger. En nødvendig og smuk organ­donation.

Grønne skyskrabere over hele verden

I Milano kan man allerede opleve flere af disse boligtårne, hvor vegetation er hejst op i lodret position og giver nyt liv til beboere så langt som 100 meter oppe. Det kliniske skyskraberdesign parres med grønne miljøer, der ud over at give beboerne mere livskvalitet også renser atmosfæren for CO₂.

Grønne skyskrabere er en international trend.

Man er nødt til at tænke i både landsbyer, sociale fællesskaber og haver, der går i højden, i stedet for at optage arealer horisontalt.

Danske og svenske C.F. Møller har tegnet et 24-etagers boligtårn i Antwerpens Nieuw Zuidområde ved floden Schelde, som i den grad udfordrer det traditionelle højhuskoncept.

Tårnet er formet som en opretstående landsby, hvor beboerne ikke er isolerede hver for sig, men har fællesfaciliteter, vinterhaver og landskabs­ arkitektur – i højden.

På magasinets forside og på dette computerskabte billede er vi i Nanjing, som er en af Kinas mest forurenede storbyer. Her tages nye byggeprincipper i brug, så beboerne kan ånde.

Der er blandt andet planer om at gennemføre dette projekt, en grøn skyskraber, som skal forskønne og rense bymidten.

Fo t o: S t e f a n o B o e r i A r c h i t e t t i

Grønne fingre

De flyvende gartnere Milano

Den italienske arkitekt Stefano Boeri har specialiseret sig i tårnhøje skove. Han designer højhuse overgroet med planter og træer. I hans hjemby, Milano, er flere projekter allerede færdige, og selvom træer og buske endnu er ved at vokse sig store, fornemmer man, hvordan skoven kan udvikle sig. ’Bosco Verticale’, den lodrette skov, passes af et hold såkaldte flyvende gartnere. Det er professionelle klatrere og botanikere, som fastgjort til skyskraberens tag med 300 meter lange reb rappeller fra altan til altan for at trimme og beskære vegetationen.

Der er produceret en pris­ belønnet kortfilm om de ­modige gartnere.

2017#01 33

share

Allerede nu er microliving livsgrundlaget for mange af klodens byboere og bliver det i endnu højere grad de næste 15 år. Det ved de alt om hos Ikea.

Det handler om at skabe en tilværelse på ­meget begrænset plads og indrette miniboliger, der lever op til behov som: Hvordan får vi et køkken presset ind i en stue på 10 kvadratmeter?

Hvor skal vi sove, når gulvpladsen er optaget af spisebord og stole? Og det er ikke kun økonomisk pressede familier, der må rykke tættere sammen.

Middelklassen i alverdens storbyer oplever, at kvadratmeterne nærmest forsvinder under fødderne på dem.

Når Ikeas varehuskataloger udkommer i oplag af bibelsk volumen, ligger løsninger på dette problem klar – hvert år. 80 procent af kunderne bor allerede i storbyer, og det tal vil stige. Samtidig vil flere have brug for at bo på mindre plads. Ikea har stor erfaring med det asiatiske marked, hvor forbrugerne har levet i mikrolejligheder i årtier.

Forud for hver sæsons kollektioner ligger en ­grundig – og meget lavpraktisk – research. Ikeas designteam tager simpelt hen på hjemmebesøg hos mennesker i Tokyo, København, Mexico City og så videre. ”Vi researcher og indsamler konkret viden om livet derhjemme. Det ændrer sig i høj grad over hele verden nu, hvor urbaniseringen for alvor er over os. 80 procent af Ikeas kunder bor i byer,” ­siger svenske Viveca Olsson fra sit kontor i London som creative leader for Ikea Range & Design. ”Fremtiden er urban, og hovedparten af byernes indbyggere vil bo i små lejligheder.”

Containerboliger til studerende er en idé, som snart vil sprede sig til hele verden.

Man genbruger gamle containere fra fx Mærsk, placerer dem på ubebyggede pladser i byerne og skaber dermed en ny boligkultur for de titusindvis af studerende, der mangler tag over hovedet. Microliving og genbrug i ét.

Studieboligerne her er tegnet af Bjarke ­Ingels Group og hedder Urban Riggers.

Viveca Olsson forklarer, at Ikeas designere blandt andet arbejder med tendensen ’flydende indretning’. Det betyder, at rum ikke længere har hver deres traditionelle funktion, men at et køkken kan flyde over i et soveværelse, og soveværelset kan blive til en spisestue og så videre.

På Ikeas hjemmeside kan man blandt andet finde et eksempel, hvor seks unge mennesker bor sammen på 40 kvadratmeter. En tikkende bombe, tænker man, men Ikeas researchere har besøgt studerende med disse vilkår og viser, hvordan det kan lade sig gøre med fikse køjesenge, forhæng, stiger og så videre. Møbler skal kunne foldes, stables, rulles væk …

Den kreative leder hos Ikea forklarer, at der samtidig er opstået en større bevidsthed omkring bæredygtighed hos kunderne, så designernes ­opgave er ikke nem. De familier, der i tidligere ­generationer boede i villaer eller større lejlig­heder, er ikke gået ned i levestandard, den skal bare presses ned i meget mindre rum. ”Vi arbejder for eksempel med profilen con­ scious downsizer og går ind i, hvad dette betyder for præcis denne forbruger døgnet rundt,” fortæller Viveca Olsson.

Ikea arbejder med fire parametre: Det skal være nemt, bæredygtigt, lejlighederne skal være fleksible, og ikke mindst skal de små hjem være oaser, som giver modvægt til et stresset storbyliv. Det samvittighedsfulde og bevidste menneske placeret i en lille kasse. Dét er altså fremtidens livsstil.

Fo t o: U r b a n R i g g e r

2017#01 34 share

Et helt liv p å ingen plads

Fo t o: G e t t y i m a g e s / N i g e l Wa l d r o n

Operahuset ved Oslo Fjord kombinerer det finkulturelle med det folkelige, en vigtig forudsætning for livskvaliteten i kvarteret. Alle forbi­passerende kan tage plads på bygningens tag og nyde udsigten over vandet.

Opera­huset er skabt af Snøhetta.

N o rd e n s h a v n e k va r te re r e ro b re s Indbyggertallet i de fire nordiske hovedstæder vokser, og der er brug for at erobre nyt land til menneskers hverdagsliv.

Gamle havneområder bliver derfor forvandlet fra industri til moderne boligkarreer, og helt nye værdier vokser frem.

En by med hav, sund, bugt, fjord, indsø eller flod har altid haft en særlig status i menneskets bevidsthed. Fra de første homo sapiens ­skubbede udhulede træstammer ud fra det euro­ asiatiske kontinent og ved et mirakel landede på Ny Guinea. Til i dag, hvor indbyggere i verdens ­metropoler nyder soldage med ben dinglende ud over havnekajerne.

De fire nordiske hovedstæder, Oslo, Stockholm, Helsinki og København, havde ikke været det, de er i dag, uden adgang til havet. Skibsfart, fremgang og frihed er her ord, der hører historisk ­sammen.

Og nu også identitet. Som Kjetil Trædal Thorsen, grundlægger af det internationalt anerkendte norske arkitektur- og designfirma Snøhetta, siger: ”Oslo Fjord er en indsø med land på alle ­sider, og hele identiteten for beboerne ligger i at se ­skibene fra deres lejligheder og huse – at betragte dem på vej ud i verden.”

Hans pointe er, at mennesker, der har udsigt til hav og skibe, føler sig forbundet med resten af verden som en del af én stor organisme. Det ­giver en følelse af sammensmeltningskraft i et globaliseret og fragmenteret informationssamfund.

Zen i 2017.

2017#01 35 share

Fo t o: A r b e i d e r b e v e g e l s e n s a r k i v o g b i b l i o t e k /A r b e i d e r b l a d e t

Før var de nordiske havne arbejdspladser med tung industri og skibstrafik til og fra hele verden. Her læsses biler i Oslo havn i foråret 1957.

I 1887 var der dog knap så meget meditationskraft i at færdes på havnefronten i Oslo og andre storbyer. Industrialiseringen kogte på højeste blus, og havnelivet for det arbejdende folk var en forblæst kamp for eksistens.

Tilbage til arkitektur- og designfirmaet Snøhetta, der i øjeblikket har 50 igangværende projekter i hele verden – fra New York til Saudi-Arabien.

Ved Oslo Fjord ligger en af firmaets toppræstationer, Operahuset. Hvorfor er det interessant for de mennesker, som flytter til området? Fordi den prisbelønnede bygning er mere end et kulturelt varemærke – den er et eksempel på den nye byggetrend, social patchwork, som især svenske og finske byplanlæggere taler varmt om. Alle kan traske rundt på Operahusets tag, og dermed afdramatiseres det fine.

Den afgørende tese for nutidens byplanlæggere er, at fremtidens havnekvarterer i højere grad skal mikses befolkningsmæssigt, ellers bliver områderne for elitære og kolde. ”Her skal alle mennesker kunne bo og have deres daglige gang, lærere såvel som forretningsfolk.

Vi arbejder meget med at nedbryde de mønstre og skel mellem mennesker, som er blevet opbygget gennem årene,” siger Kjetil Trædal Thorsen.

Alle mand på taget – af den norske opera

Samtidig med at den økonomiske succes forplantede sig – varer som olie, korn og fisk blev transporteret til andre dele af verden – havde det menneskelige omkostninger. Nogle blev rige af de nye handelsmuligheder, andre blev trykket yderligere ned i social status. Og det blev tydeligt i havneområder med fjorde som i Oslo og Helsinki, der havde rigmandsvillaer på den ene side af vandet og arbejderboliger på den anden.

Flydende bydele i Oslo Fjord

I l l u s t r a t i o n: S w e c o

Norges kyster er i fare for oversvømmelser, når vandstandene stiger i de nærmeste år. Derfor er der brug for ideer, som kan ændre hele måden at bo på. Rådgivningsvirksomheden Swecos masterplan er et af de vildere forslag: Inden 2070 skal 180.000 indbyggere leve på fire øer i Olslo Fjord. Projektet trækker på erfaringer fra byggerier af olieboreplatforme og krydstogtskibe.

Der er vilde planer for fremtidens befolkning ved Oslo Fjord. Eller nærmere i fjorden. Flere førende ingeniørfirmaer har lanceret planer om at opføre flydende boligøer midt i indsøen.

Ideerne er opstået på grund af befolkningstilvæksten og den deraf følgende pladsmangel, men også i lyset af endnu et klimaproblem, som kom-

share 36 2017#01

Fo t o: S c a n p i x / Ko n t r a f r a m e

share

Kjet i l Træ dal Thorsen, arkite kt

Københavns voldsomme vokseværk

Zen i Stockholm

I Stockholms havn er området Norra Djurgårdsstaden et af de mest spændende eksempler på by-

De to cementsiloer i Nordhavnen i København har fået en udbygning på syv etager, som ’svæver’ i 24 meters højde og rummer bygningens kontorer.

Her er en moderne kontorvirksomhed flyttet ind i fortidens industribyggeri.

2017#01

Hvis København var en teenager i voksealderen, ville den hver nat vågne op med værkende lemmer. I de seneste år er tilstrømningen af mennesker steget så markant, at man taler om den største ’folkevandring’ siden industrialiseringen.

I løbet af få år er indbyggertallet steget med 50.000. Inden 2025 skal der findes plads til 100.000 nye københavnere – og 2,5 millioner kvadratmeter bolig.

Nordhavn er et af de områder, der skal tage fra og give plads til 40.000 indbyggere og lige så mange erhvervslejemål. Saneringsprojektet, der er Skandinaviens største, har et tårnhøjt ambitionsniveau både miljømæssigt og i forhold til byudviklingen. Det går så stærkt i disse måneder, at pendlerne fra forstæderne kan sidde i kystbanetoget og følge med dag for dag.

I Nordhavn findes også Danmarks dyreste lejlighed på toppen af en ombygget silo, kendt som The Silo. 388 kvadratmeter rå industrial feeling med fire altaner og en loftshøjde, der leder tankerne hen på katedraler. 32 millioner danske kroner er foreløbig prisen for denne prestigelejlighed.

Selve ejendommen har bemandet lobby, eget fitnesscenter og udsigt til hav fra flere sider. Med andre ord Nordens svar på en newyorkerejendom til velhavere.

The Silo er dog ikke kendetegnende for Nordhavns-projektet – tanken er jo, at her skal bo masser af ganske almindelige mennesker. Derfor har udviklingsselskabet By og Havn arbejdet løbende for, at mange lejemål i stueniveau er forbeholdt butikker, cafeer med videre. For eksempel er der adskillige supermarkeder, specialbutikker og cafeer på vej til Århusgadekvarteret.

37

mer til at præge måden, vi bor ved havet på, i de næste mange hundrede år: At vandstandene stiger overalt, og hele bydele og landområder kan stå under vand om bare 50 år.

Rådgivningsvirksomheden Sweco har præsenteret masterplanen ’Byen i fjorden’ inspireret af Silicon Valley-firmaet Seasteading, der arbejder med principper fra olieboreplatforme og krydstogtskibe, når de udvikler flydende byer.

Swecos forslag er at give plads til 180.000 indbyggere på fire øer i Oslo Fjord inden 2070. Transporten på øerne vil foregå i førerløse højbanetog, og ’øboerne’ bliver fragtet via undersøisk metro til fastlandet.

De norske miljømyndigheder anslår ligesom FN, at vandstandene ved kysterne kan stige op til en meter inden årtusindeskiftet, så flydende byer i stedet for havnebyer kan meget vel blive en realitet.

Fo t o: Pe t e r S ø r e n s e n

Vi arbejder meget med at nedbryde de mønstre og skel mellem mennesker, som er blevet opbygget gennem årene.

share 38 2017#01

Töölönlahti-bugten skiller den finske hovedstad i to. Engang drog borgerskabet på udflugt langs den mudrede bred. I dag lider området under industrialiseringens forurening, men nu skal nye bydele, broer og miljøtiltag give en smukkere fremtid til Helsinkis midte.

udviklingsbegrebet mixed use – at smide butiksliv, boliger, kulturinstitutioner og reminiscenser fra den gamle havn ned i én stor blender.

Når denne ’bysmoothie’ er godt blandet sammen, skulle der gerne opstå en helt ny måde at leve tæt sammen på. Så kan Stockholm vokse med god samvittighed.

Norra Djurgårdsstaden er udråbt til et miljøprofilområde, hvor der løbende foregår 20 forskellige forskningsprojekter, som skal fremme bæredygtighed og gerne nulstille forbruget af fossile brændstoffer inden 2030.

Den danske tegnestue C.F. Møller har et kontor i Stockholm og står for opførelsen af ’Zenhusene’ i Norra Djurgårdsstaden. De 18 huse ligger i skæringspunktet mellem tidligere industrikvarterer, et naturreservat og bugten Husarviken.

Der er lagt stor vægt på at bruge kvalitetsmaterialer med længere holdbarhed end beton, for eksempel tegl, og på husenes tage kommer et tæppe

af vild skærgårdsvegetation til at folde sig ud.

Dette levende tag af kaprifolier og andre urter opsamler regnvand og omdanner CO₂.

Zenhusene har også et tidligere gasværk som nabo, og hvor disse gamle industribygninger i andre havnebyer, deriblandt København, ofte ombygges til dyre lejlighedskomplekser, har svenskerne valgt, at det ramponerede gasværk skal være kulturinstitution.

Det er endnu et eksempel på mixed use-princippet i Stockholm. Hvis de nye kvarterer skal være mere end bare opbevaring for dem, der har råd, er det bydende nødvendigt, at alle har lyst til at komme i området. At man også kan købe ind og gå i teatret der.

Redningsplanen for Helsinkis bugt

I l l u s t r a t i o n: C o b e Fo t o: S L S a r k i v/G u s t a v S a n d b e r g

Helsinkis havneområde er et eksempel på de paradokser, der opstod i industrialiseringens slipstrøm: velstand, men også social ulighed og ødelæggende påvirkninger af miljøet. Byen har haft svært ved at finde de løsninger, som skal skabe mere fællesskabsfølelse og identitet omkring bugten.

Finnerne har bygget Helsinki op fra en fiskerlandsby til en storstad gennem århundreder, ikke mindst for at holde både svenskerne og russerne i udstrakt arm.

Helsinki er delt op af en bugt, Töölönlahti, som i det 19. århundrede blev gennemtrawlet af sejlskibe fra hele verden.

Byen fik en gevaldig indsprøjtning af rigdom takket være handelsruterne til hele verden, men det afledte også andre skvulp i havet – forurening.

På fotos fra den tid ser borgerne altid ud til at fryse, hvad enten de er promenerende fruer med blondeparasoller eller lavstammede, slidte havnearbejdere. Det er et koldt sted.

Men ellers var disse mennesker ikke fælles om noget. Bedsteborgerne boede i pragtvillaer på den ene side af bugten, og arbejderne blev gemt af vejen i beskidte lejekaserner langt derfra.

I dag er de sociale skel mere eller mindre udryddet. Nu skal der bygges broer, også åndelige, og bugten skal renses.

Finske Lundén Architecture og danske Cobe arbejder sammen om den store redningsplan for Töölönlahti. En plan, der kom sent i forhold til andre nordiske havnebyer – bystyret har skændtes i årtier om designet, der skal revitalisere den forplumrede fjord. Det er på høje tid, for området risikerer at ende som en uddød sump.

I dag er faciliteterne omkring bugten præget af højkultur, og der mangler liv i løbet af dagen, mener arkitekterne, som blandt andet vil skaffe mere sammenhængskraft med træbroer, der i bogstavelig forstand skal binde den finske hovedstad sammen.

Nordea Insights ANALYSER, MENNESKER O G NYHEDER

Med Nordea på Sumatra Palmeolie er en vigtig, men omstridt vare.

I januar rejste Felix Nilsson (til venstre) og to kolleger til Indonesien for at se produktionen. ↳

SI D E

4 0

A N A LY SE

N Y H E D E R

T IP S

USA i porteføljen

Udvalgt til dig

Lige i øret

Det er en god idé at sprede risikoen, fx til USA, der er den suverænt stør­ ste region i globale aktier. Læs hvorfor.

Nu kan du som kunde vælge mel­ lem endnu flere fonde fra nogle af verdens førende kapitalforvaltere.

Lyt til de nyeste podcasts og få in­ spiration og viden om potentiale og faldgruber inden for investering.

2017#01 40 share

Med eksperten på job

Rejser med fokus på bæredygtighed 2014 – rejse til USA for at studere udvindingen af ski­ fergas.

2015 – rejse til Indien for at studere den farmaceutiske industris håndtering af vand­ spørgsmål.

2014 – rejse til Canada for at studere udvindingen af oliesand.

Der er lang vej endnu Bæredygtige investeringer kræver kundskaber. I januar måned rejste tre repræsentanter for Nordea til Indonesien for at lære mere om palmeolieindustrien.

TEKST

HER BRUGER VI PALMEOLIE

Margarine

Kager

Kartoffelchips

Chokolade

Sminke

Sæbe

Vaskemidler

K A R I N

S T R A N D

Palmeolie er verdens vigtigste vegetabilske olie.

Olien findes i mad og produkter, som vi bruger hver dag. Ud over i margarine, kager, kartoffel­ chips og chokolade findes palmeolie i sminke, sæbe, vaskemidler, lys og meget andet. Det er et faktum, at cirka halvdelen af alle produkter, der sælges i supermarkeder verden over, indeholder palmeolie.

Men palmeolie er omstridt, fordi dyrkningen medfører ødelæggelse af regnskov og er en trus­ sel mod dyrearter. Den bidrager også til øgede mængder kuldioxidudslip og forårsager tørke og brande. Desuden opstår der ofte konflikter omkring landerettigheder, tit i forbindelse med de oprindelige befolkningers rettigheder.

"I Nordea mener vi, at integration af miljø­ mæssige, sociale og forretningsetiske aspekter i vores investeringer er den mest ansvarlige måde at forvalte vores kunders penge på,” siger Felix Nilsson, der er rådgiver i teamet for bæredygtig finansiering i Nordea.

Nordea investerer i flere af Nordens og ver­ dens største dagligvarevirksomheder, der køber og bruger palmeolie i deres produkter, fx Aar­ husKarlshamn, Orkla, Nestlé og Unilever.

"Mange kender til problemerne med palme­ olie. På samme tid er det et utroligt effektivt produkt, som er kommet for at blive. Derfor gælder det om at finde bæredygtige løsninger for produktionen af palmeolie, og, hvad angår os, at virksomheder, vi deltager i, stiller krav til olieproducenterne,” siger Felix Nilsson.

Enorme områder med plantager

Lys

I januar rejste Felix Nilsson og to af hans kol­ leger til den indonesiske ø Sumatra for at lære mere om palmeolieindustrien. De mødte nogle

På Sumatra havde Felix Nilsson mulighed for dialog med forskellige interessenter i produktionen af verdens vigtigste vegetabilske olie.

af verdens største producenter af palmeolie og fik en gennemgang af, hvordan produktionen foregår, både i teorien og på stedet, ude på plan­ tagerne. De besøgte også, sammen med Ver­ densnaturfonden, et kooperativ bestående af småbønder og en interesseorganisation, der ar­ bejder med menneskerettigheder i regionen.

"Det mest overvældende indtryk på stedet var, hvor utroligt store palmeolieplantagerne er. Områderne med dyrkning i Indonesien er enorme. Vi fløj en halv time over Sumatra, og alt, vi så, var oliepalmer,” fortæller Felix Nilsson.

Han mener, at teamet fik en god opfattelse af, hvor komplekst spørgsmålet om palmeolie er, og at det ikke er helt enkelt at flytte al produk­ tionen i en mere bæredygtig retning.

"Indonesien har oplevet en meget god økono­ misk udvikling takket være palmeolien. Desværre har dette medført, at mange politikere ser igen­ nem fingre med overtrædelse af de regler, der findes. Desuden ejes 40 procent af de jordom­

2017#01 41 share

2017#01 42 share

Med eksperten på job

Palmeolie­ industrien i tal

1/3

af al vegetabilsk olie, der konsume­ res, er palmeolie.

60

millioner tons palmeolie produ­ ceres hvert år.

88

Rejsen til Indonesien i begyndelsen af året bliver efter hjemkomsten blandt andet brugt til at inspirere de dagligvareselskaber, som Nordea investerer i.

råder, hvor der dyrkes oliepalmer, af småbønder, der mangler både viden og økonomisk incitament til at dyrke bæredygtigt,” siger Felix Nilsson.

Flere initiativer på vej

En anden årsag til, at det er vanskeligt at skabe engagement i en mere bæredygtig produktion, er manglende interesse fra de største aftagere af palmeolie: Indien og Kina.

Men der er positive initiativer, fx de kollekti­ ver af småbønder, der ansøger om en fælles cer­ tificering, og som dermed kan få udbetalt bedre priser for deres olie. De producenter af palme­ olie, som Nordea mødte på rejsen, har i løbet af de seneste år haft øget fokus på spørgsmål om bæredygtighed, men der er endnu lang vej, ikke mindst på det sociale område.

"Vi kommer til at bruge den viden, vi bringer med os fra rejsen, til at udarbejde en liste over best practice, som vi kan tage op i vores dialog med de dagligvareselskaber, vi investerer i. Vi kommer også til at deltage i forskellige initiati­ ver, som Verdensnaturfonden driver,” siger Felix Nilsson.

"I tider med klimaændringer, befolknings­ tilvækst og reduceret adgang til ressourcer vil vi være aktive og forsøge at finde mere bære­ dygtige veje til produktion af forskellige varer, i dette tilfælde palmeolie. I sidste ende drejer det sig jo om at skabe bæredygtige investeringer med gode afkast til vores kunder.”

Besøg sustainablefinance.nordea.com, og læs mere om bæredygtig finansiering. Her kan du også se video fra tidligere rejser.

Nordeas tre bæredygtig­h edsteams 1 Teamet, der har med ansvarlige investeringer at gøre, arbejder ikke blot med økonomiske nøgletal, men betragter også investeringer ud fra aspekter såsom menneske­ rettigheder, arbejdsvilkår, miljø og virksomhedsetik i Nordeas Kapi­ talforvaltning.

2 Teamet for bæredyg­ tige finanser arbejder for at integrere spørgs­ mål om bæredyg­ tighed i alle Nordeas forretningsområder, investeringer, udlån og rådgivning.

3 Enheden Group Sustainability arbej­ der med Nordeas interne overordnede bæredygtighedsstrategi. Denne enhed har ansvaret for at koordinere bæredyg­ tighedstiltag og forretningsområdernes engagement samt at profilere Nordea som en bæredygtig virksomhed og en god samfundsborger.

milliarder dollars forudses palme­ olieindustrien at omsætte for i år 2022.

85%

af al palmeolie produceres i Indo­ nesien og Malaysia.

10,5

millioner hektar af Indonesiens areal er dækket af oliepalmer, hvilket næsten svarer til Englands areal.

11%

af Indonesiens ­eksportindtægter stammer fra ­palmeolien. Det er kun olie og gas, der genererer større indtægter.

38%

af verdens palme­ olie forbruges i Indien, Indonesien og Kina.

Analyse

share

Spred din risiko

Alene et selskab som Apple er mere værdifuldt end samtlige selskaber på den danske børs tilsammen.

P h il ip Jagd

Philip Jagd seniorstrateg

2017#01

Af

Når amerikanske aktier typisk er mere stabile end fx vores hjemlige aktie­marked, skyldes det blandt ­andet, at USA er verdens største ­økonomi og ikke i samme grad er afhængig af ­udviklingen i resten af verden. ­Dertil kommer, at USA har en betydelig service­sektor, som gør, at økonomien ofte vokser i et mere jævnt tempo, og at landets størrelse giver selskaberne et betydeligt hjemmemarked, der gi­ ver stordrift og gør dem konkurrence­ dygtige i stor skala. Endelig nyder USA og investorerne godt af dollaren som global reservevaluta, da dollaren histo­ risk har haft en tendens til at styrkes, når verdensøkonomien svækkes. Der­ ved styrkes afkastet på amerikanske ak­ tier målt i danske kroner, og de største værdi­fald i USA bliver mindre.

Ved at placere en andel af sine aktie­ investeringer i amerikanske selskaber opnås således et bedre risikojusteret afkast. Desværre er mange investorers eksponering til USA – og en række in­ ternationale aktiemarkeder – for lille.

Dermed går de glip af en gratis mulig­ hed for at sprede deres risiko og der­ med også forbedre det risikojusterede afkast af hele porteføljen. Det er ærger­ ligt at misse muligheden for at få det bedst mulige afkast, fordi man har en følelsesmæssig tilknytning til fx få dan­ ske selskaber. Sørg derfor for ikke at glemme USA og mulighederne i resten af verden!

43

Det vil nok overraske mange, at det danske aktiemarked blot udgør godt en procent af et globalt aktieindeks.

For at opnå en fornuftig spredning af ­risikoen er det derfor helt afgørende at lade andre markeder end det dan­ ske udgøre en betydelig andel af de samlede investeringer i aktier. Det kan være fristende at holde sig til det ak­ tiemarked, man kender bedst, men dermed risikerer man at gå glip af at­ traktive muligheder i selskaber, som er markeds­ledende, eller i sektorer, som slet ikke findes på børsen herhjemme.

Kun ved at se ud over Danmarks græn­ ser sikrer man, at ens portefølje er ef­ fektivt diversificeret.

Tag for eksempel USA, som er den ­suverænt største region i globale ­aktier.

Det amerikanske aktiemarked udgør godt 50 procent af et globalt indeks.

Alene et selskab som Apple er mere værdifuldt end samtlige selskaber på den danske børs tilsammen. Og en håndfuld af de største amerikanske ­aktier er mere værd end det samlede kinesiske aktiemarked. Alene det taler for, at amerikanske aktier bør udgøre en pæn del af aktieporteføljen. Ser vi på afkastet, så er vores forventninger til amerikanske aktier godt nok lavere end for danske aktier, men det er den forventede risiko også – altså udsvin­ gene i kursen over tid. Selv om vi har lidt lavere forventninger til afkastet, gør den lavere forventede risiko ame­ rikanske aktier attraktive og til en vig­ tig del af porteføljen.

2017#01 44 share

Nyheder

Håndplukkede investerings­muligheder fra hele verden Som kunde i Private Banking kan du nu vælge mellem endnu flere fonde fra nogle af verdens førende kapitalforvaltere.

Det giver dig flere muligheder i porteføljen.

TEKST

ANN-SOFIE

HAMMARIN

Gennem en årrække har vi i Nordea tilbudt vores kunder eksternt forvaltede fonde, det vil sige fonde, som forvaltes af andre kapital­ forvaltere end Nordea. Nu udvider vi dette udbud betragteligt. ”Det er et nyt koncept, vi tilbyder. Efter en grundig proces med analyser af en lang række af verdens førende kapitalforvaltere har vi indledt et samarbejde med otte af dem. Det åbner for, at vi nu kan tilbyde vores kunder flere af de allerbedste fonde i verden, samtidig med at de opfylder vores strenge kvalitetskrav,” siger Mats Lindgren, leder af Asset Allocation & Products i Nordea.

Et kig på listen over de udvalgte samar­ bejdspartnere afslører, at den tæller en række af de største og mest respekterede kapital­ forvaltere på det globale marked, blandt an­ det J.P.Morgan Asset Management, en del af USA’s største bank J.P.Morgan Chase, ­verdens største kapitalforvalter BlackRock samt ­Wellington Management og T. Rowe Price.

Hvad er forskellen på disse nye fonde og de eksternt forvaltede fonde, vi tidligere har udbudt? ”Den helt store forskel er tidsaspektet. ­Tidligere startede vi fra bunden med at un­ dersøge fonde fra hele verden, hvilket var en både lang og omstændelig proces. Det betød, at der kunne gå op til et år, før kunderne kunne investere i en ny fond. Ved at ­fokusere vores indsats på nogle få udvalgte kapital­ forvaltere bliver det arbejde langt mere ­effektivt. De samarbejdspartnere, vi nu har valgt, mødes vi regelmæssigt med, hvilket ­giver et særdeles godt indblik i deres investe­

ringsprocesser og måden, de tænker på. Vi vil langt hurtigere kunne tilbyde fonde, som vi mener er interessante. Vi kan også foreslå helt nye fonde, som lettere vil kunne etab­ leres af en ekstern forvalter end af os selv,” ­siger Mats Lindgren, som forklarer, at i bund og grund handler det om at kunne tilbyde kunderne de bedste produkter, hvad enten de hedder Nordea eller noget andet. ”Med dette tiltag giver vi adgang til en række markeder, hvor Nordea ikke selv har en løsning, ligesom vi kan tilbyde et alter­ nativ til fonde, som måske ikke har levet helt op til vores forventninger. Endelig vil vi gerne tilbyde nogle investeringsmulighe­ der, som hidtil primært har været forbeholdt professionelle investorer som pensionskasser og lignende,” siger Mats Lindgren.

Allerede nu kan kunder i Private Banking vælge imellem 40 nye eksternt forvaltede fonde. Din rådgiver vil kunne rådgive og vej­ lede dig om, hvilke fonde der eventuelt pas­ ser i din portefølje. Kontakt din rådgiver, hvis du vil vide mere.

Følgende ledende, globale kapital­ forvaltere har Nordea indledt et samarbejde med: • BlackRock • J.P.Morgan • Man Group • MFS • PGIM • Schroders • T. Rowe Price • Wellington Management

Vi vil langt hurtigere kunne tilbyde fonde, som vi mener er interessante.

M at s Lin dgre n Le der af A sset A l l o c a t i o n & Pro duc t s i N o rd e a

Illustration Datagraf

2017#01 46 share

Analyse

A for alternative investeringer I den evige jagt på afkast spejder investorerne nu efter alternativer til de klassiske investeringer i aktier og obligationer. Her er, hvad du bør vide, inden du giver dig i kast med alternative investeringer.

Ofte forbindes alternative investeringer med noget risikofyldt og spekulativt. Det kan det naturligvis også være, men ejer du din egen bolig, har du faktisk allerede foretaget en af de mest almindelige typer af alternative inve­ steringer, nemlig i fast ejendom. Du betrag­ ter formentlig dit hus eller din lejlighed som et hjem og ikke som et investeringsobjekt, du skal tjene penge på. Men udvides porteføljen med en række kontorejendomme i London eller Amsterdam eller et shoppingcenter i Berlin, er der pludselig tale om en ren inve­ stering med afkast for øje.

Alternative investeringer er dog andet og mere end kvadratmeter og mursten. ­Listen omfatter stort set alle de aktivklasser, som ikke regnes for børsnoterede aktier og de mest gængse typer obligationer. De mest ­almindelige former for alternative investe­ ringer er i ejendomme, råvarer – fx olie – unoterede aktier (også kaldet private equity) og infrastruktur som broer og vejanlæg. I denne artikel vil jeg se nærmere på, hvad der

gør alternative investeringer interessante, og hvordan de supplerer traditionelle aktier og obligationer i porteføljen.

Flere byggeklodser

Alternative investeringer var i mange år primært forbeholdt professionelle investo­ rer, fx pensionskasser, men i disse år vinder de frem blandt private investorer, som har fået øjnene op for de muligheder, de rum­ mer. Det skyldes ikke mindst, at vi lige siden finanskrisen har befundet os i et lavrente­ miljø, hvor centralbankerne med næb og kløer har forsøgt at sparke gang i væksten ved at holde renterne så tæt på nul som mu­ ligt. Det har haft den fordel, at det er ­billigt for virksomhederne at låne penge til nye ­investeringer. Ulempen for dig, som fx sparer op til pension, er, at du stort set intet får i afkast på de mest sikre typer af obligationer.

Og i et marked, hvor der stort set intet af­ kast er at hente på obligationer, må investo­ rerne se sig om efter nye muligheder, og

share

Illustration Mette Ehlers

47

2017#01

2017#01 48 share

Analyse

Alternative investeringer:

Fordele • Tilføjer porteføljen en ekstra dimension som supplement til traditio­ nelle investeringer i aktier og obligationer.

• Mulighed for at øge af­ kastet, både når aktierne stiger, og når de falder.

• Kan bidrage positivt til afkastet på trods af lave eller stigende renter.

• Kan – hvis brugt rigtigt – bibringe porteføljen et bedre forhold ­mellem afkast og risiko, ikke mindst i det nuværende lavrentemiljø.

Ulemper • Kan have begrænset likviditet. Generelt er denne type investerin­ ger kendetegnet ved, at markedet, som disse aktiver handles på, ikke er dybt, likvidt og trans­ parent sammenlignet med markedet for tradi­ tionelle investeringer.

• Alternative investeringer kræver i højere grad en længere tidshorisont.

Derfor kan denne type investeringer være for­ bundet med en højere risiko end traditionelle investeringsformer.

• Børsnoterede ejendoms­ fonde kan på kort sigt svinge i takt med aktier, men i en længere tids­ horisont vil den underlig­ gende ejendomsporteføl­ jes karakteristika træde i karakter og bidrage med spredning i porteføljen.

• Nogle alternative stra­ tegier indebærer en høj gearing, som øger poten­ tialet, når investerings­ markederne er rolige, men som øger risikoen i krisetider. I Nordea bru­ ger vi som udgangspunkt alternative strategier med lav gearing for at mindske risikoen.

det er her, alternative investeringer kommer ind i billedet. Det, som alternative investe­ ringer tilbyder, er en ekstra dimension i por­ teføljen. Du kan betragte det således: Har du hidtil haft aktier og obligationer som de ene­ ste byggeklodser i porteføljen, giver alterna­ tive investeringer dig nu yderligere en bygge­ klods – eller en ekstra kilde til afkast, om du vil. Det er kun muligt, fordi alternative inve­ steringer har nogle andre karakteristika end aktier og obligationer, hvilket gør dem inte­ ressante i en porteføljesammenhæng. Her er det vigtigt at understrege, at vi i Nordea ikke betragter alternative investeringer som en erstatning for aktier eller obligationer, men derimod som et supplement. Og hvordan virker det så i teorien? Forenklet kan man sige, at du ved at inkludere alternative inve­ steringer i porteføljen udnytter, at en plus en godt kan give tre. I praksis betyder det, at man søger at opnå et højere forventet afkast uden at øge risikoen – eller at opnå samme afkast med en lavere risiko.

Bedre risikospredning

Alternative investeringer dækker over en række meget forskellige investeringsmulig­ heder, og således er der væsentlig forskel på, hvordan de kan benyttes i porteføljen, og ikke mindst hvor tilgængelige de er for en almindelig privat investor.

Der er den direkte investering i et aktiv – fx når en pensionskasse køber en grund og opfører et lejlighedskompleks. Denne type er stort set udelukkende interessant for in­ stitutionelle investorer, som har tilstrække­ ligt med finansielle muskler til at investere på egen hånd, så den vil jeg ikke bruge mere plads på her.

Den type alternative investeringer, som henvender sig til private investorer, vil stort

set altid være ’pakket ind’, fx i en fond eller en obligation, som gør den nemt omsættelig og lettere tilgængelig, da det kræver en langt mindre investering. Denne løsning gør det også muligt at få adgang til en større por­ tefølje af fx ejendomme eller børsnoterede ejendomsselskaber i én og samme investe­ ring og dermed opnå en bedre risikospred­ ning. Samtidig er det også muligt at alliere sig med de bedste forvaltere inden for en given type investeringer. Således er den type alternative investeringer, vi tilbyder kunder i Private Banking, også pakket ind i fonde, som gør det enkelt at passe dem ind i vores eksisterende porteføljer.

Alternative investeringer er ikke for alle

I denne artikel har jeg gennemgået, hvad al­ ternative investeringer er, og hvordan de kan bruges til at skabe et bedre forhold mellem afkast og risiko i porteføljen. Alternative in­ vesteringer rummer en række positive egen­ skaber, men jeg vil samtidig understrege, at de bestemt ikke egner sig for alle investorer.

Det afhænger meget af din horisont, for­ målet med din investering og din tilgang til risiko. Det kræver en grundig rådgivning at afdække, om alternative investeringer passer til dig og din portefølje.

Af Christoffer Fuglsig Pedersen Seniorstrateg

Tips

share

Podcasts Lyt til Nordeas podcasts, og bliv opdateret på de finansielle markeder. Hver uge fokuserer vores investeringsstrateger på, hvordan markederne udvikler sig, hvor potentialet gemmer sig, og hvor faldgruberne ligger.

T E K S T

M I K K E L

N I K O L A J S E N

1

2

Hvor finder man Nordeas podcasts?

Du kan finde Nordeas podcasts på vores on­ lineinvesteringsplatform Nordea Investor, men du kan også finde og aflytte dem direkte gennem din podcastapp. Den mest kendte er nok iTunes, som du finder på din iPhone, men du kan også hente podcastapps til mange andre smartphones.

3

4

Hvordan aflytter man?

Du skal finde vores pod­ castkanal. Søg på ’Nordea Private Banking’ i fx iTunes, og find kanalen ’Update by private banking’. Her ligger alle vores podcasts.

Du kan også abonnere på vores podcastkanal. På den måde får du auto­ matisk en besked på din telefon, når der er nye epi­ soder klar.

Hvad koster det?

Det er ganske gratis at aflytte vores podcasts, og det koster normalt ikke noget at bruge podcast­ appen eller hente de en­ kelte podcasts fra nettet.

2017#01

Hvad er et podcast?

Et podcast er en lydfil på nettet, i virkeligheden en form for optaget radio.

Det kan være en enkelt person, der taler, flere, der bliver interviewet, eller fx en reportage fra en event.

I vores podcasts er vi typisk to, som taler sammen.

Én gang om ugen tager eks­ perterne pulsen på markederne og snakker om, hvad der er sket i den forgangne uge, og hvad man kan forvente af den kom­ mende uge. Derudover har vi vores temapodcast, hvor vi går i dybden med specifikke emner.

Vi taler fx om, hvilke nøgletal der er vigtige at følge og hvor­ for. Og vi stiller skarpt på, hvor­ dan strategerne kommer frem til deres forventninger til aktie­ markederne det kommende år. Her tillader vi os at blive lidt mere tekniske, men stadig på en afslappet og ligefrem facon. For netop den afslap­ pede tilgang er mediets styrke.

To mikrofoner, og vi er i gang.

Intet manuskript eller pressede koncepter. Vi taler om løst og fast, om hvad der sker lige nu, og hvor vi er på vej hen.

Du er mere end velkommen til at lytte med. Vi tænder ­mikrofonen to gange hver uge.

49

Aktier og obligationer peger i hver sin retning. Meldinger fra verdens centralbankchefer blander sig med politiske valg og rentespænd, og valutaerne går op og ned. Hvis du har brug for en bedre forstå­ else af, hvad der får markederne til at rykke sig, så skal du lytte til Nordea Private Bankings pod­ casts. Her opdaterer vores inve­ steringsstrateger dig og giver en bedre forståelse af, hvad der fore­ går på de finansielle markeder. ”I podcastene har vi mulighed for at sætte langt flere ord på ud­ viklingen og vores forventninger, end vi normalt får lov til, uden at det bliver alt for langhåret. Vi bru­ ger stort set hele vores arbejdsdag på at analysere investeringsmar­ kederne, og vi vil gerne være med til at gøre markederne nemmere og sjovere for alle,” siger senior­ strateg Philip Jagd, der er en af de strateger, der stiller sig bag mi­ krofonen og fordøjer og vurderer markederne.

2017#01 50 share

Klummen

Mit bedste investeringsråd Som chefstrateg afkræves jeg ­dagligt en holdning om alt fra ­økonomiske nøgletal til regnskaber, politiske be­ given­heder, naturkatastrofer, terror, flygtningekriser og så videre. Der er overskrifter i den slags profetier, og medierne bruger megen spalteplads på spekulationer om, hvordan det skal gå aktierne i morgen og på fredag. I den finansielle verden kalder vi det for det korte, eller taktiske, syn på investering.

Min vigtigste opgave er at lægge den strategi, som sikrer vores kunder det bedst mulige afkast inden for en given risiko. Naturligvis er det ikke uinteres­ sant, hvordan finansmarkederne reage­ rer fra dag til dag, men langt vigtigere er det, at jeg sammen med mine kol­ leger forstår at sætte disse ­bevægelser ind i en langsigtet ramme og tage de rigtige beslutninger om den over­ ordnede fordeling mellem aktier og ­obligationer i porteføljerne. Det, som vi kalder den strategiske fordeling.

Som investorer har de fleste af os en horisont, som rækker adskillige år ud i fremtiden – ja, mange af jer har endda ikke intentioner om at skulle bruge hele formuen selv, ofte går den i arv til næste generation. Har du en inve­ steringshorisont på fem år eller mere, betyder daglige udsving på de finan­ sielle markeder uendelig lidt. De er blot mindre krusninger på overfladen.

I sidste ende afgøres dit afkast af det langsigtede perspektiv, du tog, dengang du sammen med din rådgiver lagde en

strategi for din investering. Det er det, vi kalder det strategiske syn på investe­ ring. Det afgørende lod er med andre ord dit eget.

Jeg vil påstå, at alt for mange investo­ rer stirrer sig blinde på, om ­aktierne stiger eller falder en halv eller en hel procent. Jeg forstår ikke, hvorfor dan­ skerne ikke i højere grad tager aktiv stilling til, hvordan deres pensions­ opsparing er skruet sammen. Mange yngre mennesker har ikke den fjerneste idé om, hvor mange aktier og obliga­ tioner de har i deres portefølje, og ­hvilken risiko de har.

Skal jeg sætte det på spidsen, bestem­ mer den langsigtede strategiske del 90 procent af dit samlede afkast, mens den kortsigtede, taktiske del blot ud­ gør flødeskummet på toppen – eller cirka 10 procent. Set i det perspektiv kan det virke paradoksalt, at vi som investorer har så travlt med at foku­ sere på det kortsigtede, taktiske syn.

Til trods for at jeg lever af at vurdere udviklingen på de finansielle markeder og ­kommentere på økonomiske nøgle­ tal fra dag til dag, er det bedste inve­ steringsråd, jeg kan give: Sluk det korte lys, og tænd det lange. Har du taget stilling til din strategiske fordeling, er du allerede godt på vej.

Af Bjarne Thomsen Chefstrateg

INVESTERING GENNEM TIDERNE

Tekst Martin Leer Scharnberg

share

tulipanløget I 1630’erne opstod i Holland en af ­verdens første kendte økonomiske bobler – ­forårsaget af handel med tulipanløg.

Det foregik inden for tre år. Fra 1634 til 1637 udviklede handel med tulipanløg i Holland sig i en prisspiral, som fortsatte eksplosivt opad, indtil handlen pludselig gik i stå, og priserne styrtdykkede. Den bemærkelsesværdige udvikling i handel med tulipanløg er i folkemunde døbt tulip mania eller tulpenmanie, som det hedder på hollandsk. Haarlem menes at være byen, hvor tulipanboblen bristede. En byldeplage var brudt ud, og det afholdt angiveligt folk fra at møde op til en tulipanauktion.

’This is the greatest bubble story of all time … they call it the Tulip Mania.’

Gordon Gekko, ‘Wall Street: Money Never Sleeps’

Semper Augustus var den mest værdifulde tulipanart på sin tid på grund af sine sjældne hvide og violette striber.

51

Mere end 4 milliarder.

Så mange tulipanløg produceres der i Holland hvert år, landet er verdens største eksportør af tulipaner og har verdens største udstilling af tulipaner i blomsterparken Keukenhof.

Tulipanprisindeks Nov. 1636 – maj 1637

Ærkehollandsk. Sådan

3 feb 12 dec

25 nov

5 feb 9 feb

1 dec

1 maj 12 nov

Manglen på konsi­ sten­te data fra 1630’ernes Fire fede okser er en af den slags betalinger, som angiveligt blev givet for et enkelt tulipanløg. Andre forlydender går på, at nogle tulipanløg blev solgt for otte fede svin, 12 fede får, endda for hele ejendomme.

5.000-10.000 gylden, menes at være den højest betalte pris for et tulipanløg, kort før markedet brød sammen. I dag svarer det til omkring € 60.000-120.000.

Holland gør den nøjagtige prisudvikling svær at fastslå.

Dette prisindeks er udarbejdet af tidligere økonomiprofessor ved University of California Earl Thompson ud fra tilgængelige data fra dengang. Som det ses, kollapsede tulipanmarkedet brat i februar 1637.

2017#01

Fotos: 20TH CENTURY FOX / Ronald Grant Archive / Mary Evans – Panthermedia – Scanpix

er tulipanen bredt opfattet i dag. Men faktisk stammer tulipanen fra Østen og kom først til Europa fra det Osmanniske Rige i 1500-tallet.

2017#01 52 share

Naturen spiser plastik Vores forbrug har gradvist forvandlet verdens miljø til én stor global kirkegård for de over 80 procent af vores plastik, som ikke genbruges. Men nu ser det ud til, at naturen serverer en løsning: Svampe, larver og bakterier kan spise plasten og omdanne den til brugbare stoffer.

Tekst Sandra Meersohn Meinecke og Oliver Bærentsen / Foto Barry Rosenthal

Det var de enorme mængder, der skræmte de to canadiske gymnasieelever Miranda Wang og Jeanny Yao mest. Plastikaffaldet lå som en suppedas af spildte ressourcer i alarmerende store bunker.

Nogle dele intakt. Andre itu. Små og store farverige stykker plastik flød rundt og ventede på at blive gravet ned i jorden. Ude af syne i den mørke muld skulle plastikken så ligge de næste tusinde år og bare vente på at blive nedbrudt. ”Vi blev chokerede,” siger Miranda Wang.

Hun husker tydeligt den dag, hvor de to teenagere blev præsenteret for de store mængder plastikskrald på en skoleudflugt til deres lokale affaldssorteringsanlæg i Vancouver. Var der virkelig ingen, der kunne bruge al den plastik? Skulle det bare graves ned?

Miranda Wang og Jeanny Yao kunne ikke glemme den plastikkirkegård, de havde set.

De to gymnasieelever var i forvejen optagede af en renere verden og brugte hver fredag eftermiddag på frivilligt at samle plastikflasker ind på deres skole, så de kunne sikre sig, at flaskerne blev sendt til genbrug. De vidste fra deres undervisning, hvor længe det ville tage naturen at nedbryde flaskerne. Og de vidste, at det krævede en del forarbejdning, hvis plasten skulle smeltes og laves om til noget andet.

Drevet af bekymringen over de uoverskuelige miljømæssige konsekvenser – og en god portion innovationslyst – satte de to kun 16-årige piger sig for at finde ud af, hvordan de kunne skaffe sig af med det overskydende plastikaffald. Efter mange timer i labora-

share

53

2017#01

Fo t o: L i v i n s t u d i o / Pa r i s Ts i t s o s

Vi skal ikke konkurrere med genbrug.

Vi skal opgradere det ikkebrugbare plastik.

Mi ra n da Wang, innovator

toriet faldt de ved et tilfælde over en bakterie. En plastikædende bakterie. En bakterie, som spiste de stoffer, der ikke kunne nedbrydes.

De canadiske pigers idé om en plastik­ædende bakterie er en del af en spændende ny tilgang til at bekæmpe verdens enorme mængder af plastik.

Man får simpelt hen naturen – i form af bakterier, larver og svampe – til at fortære plasten.

Og der er hårdt brug for nytænkning. 80-120 milliarder dollars går hvert eneste år tabt i form af plastik, der i stedet for at blive genbrugt smides ud, graves ned eller ender som miljøfarligt skrald i vores natur. Kun 14 procent af al den plastik, der bliver produceret på verdensplan, genbruges.

Langt det meste plastik bliver bare aldrig samlet ind, og derfor stiger mængden af affald, ikke kun på den losseplads, de to canadiske studerende besøgte, men over hele kloden. Hvert eneste minut hældes der, hvad der svarer til en fyldt skraldebil med plastik, ud i havet ifølge en rapport fra World Economic Forum, ’The New Plastics Economy – Rethinking the future of plastic’, fra 2016.

Miljøforkæmpere og forskere har i flere år forsøgt at råbe resten af verden op: Der skal handles nu, hvis naturen ikke skal begraves i plastikaffald.

Nedbryd og opgrader

Heldigvis for miljøet bliver der arbejdet på højtryk for at finde nye løsninger. Miranda Wang og Jeanny Yao har brugt de seneste syv år siden skoleudflugten på at udvikle en prototype på en stor tank, der skal fungere som spisested for de sultne bakterier. Canadierne har lavet et utal af forsøg, og i dag driver de virksomheden Bio­ Cellection i Californien i USA. Her fodrer de bakterierne med plastikaffald, som kan være forurenet med kemikalier og derfor ikke kan genanvendes på almindelig vis.

Deres teknologi går med andre ord direkte efter at gøre det, der ellers ikke kan genbruges, brugbart. Først får plastikken en ny kemisk behandling. Bagefter bliver den serveret for de sultne genmodificerede bakterier. Og til sidst bliver den ellers ikkenedbrydelige plastik både spist af bakterierne og omdannet til biologiske stoffer, der kan

Miranda Wang

Jeanny Yao

Har opdaget en plastikædende bakterie

share 54 2017#01

share

Væksthus

Katharina Unger Har fået svampe til at spise plast Optimal varme og fugt

Svampen spiser plasten

Svampesporer

Behov for nytænkning

2017#01

På den anden side af jorden i Australien arbejder professor Hayden Webb fra det naturvidenskabelige fakultet ved Swinburne University også med sultne bakterier. Han er ved at skrive en ph.d.afhandling om, hvordan bakterier i havet kan spise og nedbryde plastik. Han er sikker på, at vi i fremtiden vil se langt flere eksperimenter og forsøg med bakterier, som spiser vores plastikaffald.

For det første, påpeger Hayden Webb, er plastikken kommet for at blive, og så længe mængden af affaldet stiger og stiger, som vi ser det nu, vil der være behov for nye metoder til at nedbryde det. ”Der er et stort behov for nye metoder til at nedbryde plasten, hvis vi ikke skal drukne i affald,” siger Hayden Webb.

Meget tyder på, at han har ret. I vinteren 2017 strandede en hval på kysten ved Bergen i Norge. I

første omgang forsøgte biologerne at få det store dyr bugseret tilbage i havet, men dyret gik hurtigt på grund igen. Og igen. Da de norske biologer til sidst måtte aflive hvalen og skar dens mave op for at undersøge den, blev de mødt af et overraskende fund: 30 plastikposer.

Det er ikke kun hvaler, der bliver syge og dør af plastikaffaldet. Stillehavets albatrosser dør med maverne fulde af skruelåg. Havskildpadder forveksler plastikposer med vandmænd og spiser dem. Plastikringe fra øl- og sodavandsdåser sætter sig fast på havfugle.

Men vi kan ikke undvære plastikken, er forskerne enige om. Det er billigt at producere. Det vejer næsten ingenting. Det skader miljøet minimalt, når det transporteres. Og så er plast afsindigt holdbart. Derfor er det ikke så mærkeligt, at vi bruger plastik til næsten alt. Foruden poser, flasker og bildæk er der plastik i vores tøj, vaskeklude, tyggegummi og kosmetik. Det er den slags plastik, vi ikke kan se. Den såkaldte mikroplast.

Vores forbrug af plastik er tyvedoblet de seneste 50 år, og eksperterne forventer yderli-

55

bruges i tekstil- og kosmetikindustrien, forklarer Miranda Wang og uddyber: ”Vi skal ikke konkurrere med genbrug. Vi skal opgradere det ikkebrugbare plastik.”

Plasten UV-behandles

Sådan forvandles plast til mad.

Efter UV-be­hand­ling placeres plasten i de hvide forme ­sammen med en b ­ landing af tang, ­stivelse, sukker og svampe. Et par uger efter er plasten nedbrudt af svampe, som kan spises.

2017#01 56 share

Det har spændende udsigter, hvis vi kan samle plastikaffaldet, putte det i containere med bakterier et par dage og omdanne det til noget, vi kan bruge.

H ayd en We bb, profe ssor

Tal til eftertanke Hvert eneste år ender

8 mio.

TONS PLASTIK

i havet Hvis udviklingen fortsætter, vil der være MERE PLASTIK END FISK

i havene i

2050 gere en fordobling de kommende to årtier. Det er derfor, det er så spændende, hvis vi kan finde ­effektive måder at nedbryde den på.

Elegant løsning

Plastik er så relativt nyt et produkt, at det først er inden for de seneste år, at der for alvor har været fokus på, hvad der sker med plasten, når den ender i naturen. Derfor er der også kun meget lidt viden på området. Men den største udfordring med plastikaffaldet har længe været at finde ud af, hvor det stammer fra. Ved man det, kan man spore, hvilke kemikalier det har været i kontakt med, og hvilke stoffer plastikken er lavet af.

Med BioCellections metode behøver man ikke længere at have den viden. Deres bakterier spiser det hele, uanset hvor plastikken kommer fra, og uanset hvad den har været i kontakt med af ­kemikalier.

At få bakterier til at spise plastik har spænd­ende perspektiver, mener professor Hayden Webb. Han så gerne, at Miranda Wang og Jeanny Yaos containere med bakterier bliver en del af frem­tidens affaldssystemer. Han kalder de sultne bakterier for ’en elegant løsning på et stadig stigende problem’.

Hayden Webbs research har vist, at plastikken i naturen på sigt vil blive nedbrudt af sig selv. Men det tager op til flere tusinde år og kan nå at gøre uoprettelig skade på naturen, havdyr og mennesker i mellemtiden.

Udfordringen er, at den behandling, som plastikken får, inden bakterierne bliver fodret med den, er kostbar. Derfor skal der udvikles metoder, der nemt, grønt og billigt kan forberede plastikken på mødet med bakterierne. ”Når det bliver løst, har bakterier og svampe et kæmpe potentiale i forhold til plastik. Det har spændende udsigter, hvis vi kan samle plastik­ affaldet, putte det i containere med bakterier et par dage og omdanne det til noget, vi kan bruge,” siger Webb.

Larver og svampe

Miranda Wang og Jeanny Yao er ikke alene om at få naturen til at spise plastik. Det videnskabelige

tidsskrift Environmental Science & Technology har netop publiceret en undersøgelse, som dokumenterer, at forskere har fundet de nye plastiknedbrydende bakterier i tarmene på noget så almindeligt som møllarver, der i forvejen er kendt for at guffe løs på fødevareemballage af plastik.

I Østrig har Katharina Unger, som er industriel designer, i samarbejde med universitetet i Utrecht udviklet en metode, der kan gøre ganske almindelige svampearter i stand til at nedbryde plastik til nærende kulhydrater og proteiner. Katharina Unger er ikke i tvivl om, at der er mange muligheder i at bruge svampe til at komme af med de giftige stoffer. Hun siger: ”Det er det, de allerede gør i naturen, hvor de omdanner ting til proteiner.”

I Ottawa, Canada, har den kun 16-årige Daniel Burd også opdaget naturens evne til at fortære forureningen. På kun tre måneder har han nedbrudt en plasticpose i en container, hvor han blandede plastikken med bakterier fra en losseplads samt gær og vand. Det summede i tre måneder, og så var al plastikken nedbrudt.

Samme opdagelse har et japansk forskerhold gjort. De brugte bakterier fra en plastiklosseplads, som speedede processen op, fordi bakterierne var vant til at have plastikpartikler i deres omgivelser.

De fulde perspektiver af de plastikspisende bakterier er der ingen, der har overblikket over.

Men i Canada arbejder Miranda Wang og Jeanny Yao fra BioCellection målbevidst hen imod deres bud på en løsning. Miranda Wang forventer at være klar til at præsentere en prototype på deres bakterietank i samarbejde med University of Arizona inden for et par måneder. Planen er, at BioCellection i slutningen af 2020 har systemet i gang hos fem forskellige affaldssorteringsanlæg i USA. Det canadiske projekt har fået flere store koncerner til at spærre øjnene op. Miranda Wang og Jeanny Yao har aftalt med Ikea, Nike og Tetra Pak, at de tre virksomheder dumper deres plastikaffald hos BioCellection, så der kan komme noget nyttigt ud af det.

Hvert år dør over

1 million HAVFUGLE og

100.000 HAVPATTEDYR

på grund af forurening i verdenshavene DE NÆSTE 10 ÅR

kommer vi til at udlede lige så meget plastik, som vi har udledt de seneste

60 år

Det har formentlig taget dig cirka syv minutter at læse denne artikel.

I den tid er plastik­ flasker, bildæk, po­ ser og emballage svarende til syv skraldebiler endt i ­verdens have.

share 57 2017#01

Vores forbrug af plastik optager både forskere og kunstnere fra hele verden. ‘Found in Nature’ er en serie billeder skabt af Barry Rosenthal. Fotografen har samlet plastikaffald på kysterne omkring New Yorks havn og arrangeret dem efter farve og funktion. Billedet på side 53 stammer fra samme projekt.

2017#01 58 share

IK K E BRYG GET K A F F E

’Jeg vil have en andel af markedet for pulverkaffe på 35 milliarder dollars’ Den 24-årige superbarista Kalle Freese vil revolutionere kaffemarkedet og udfordre de store kaffeproducenter.

Tekst Hanna Jensen / Foto Justin Kaneps

Sidste juli blev finske Kalle Freese, 24 år, inviteret til frokost i USA. Frokosten blev arrangeret af verdens største producent af pulverkaffe, Nestlé. Nestlés ledere havde hørt, at en finsk barista var i gang med at revolutionere begrebet pulverkaffe. Kalle Freese vil ganske enkelt gøre kaffedrikning til en bedre oplevelse for milliarder af mennesker – og bruge resten af livet på det.

Freese og hans forretnings­partner Joshua Zloof har udviklet Sudden ­Coffee, et kaffeprodukt, der tilberedes hurtigt, men samtidig smager godt.

Produktet er ristet og udvundet af de bedste kaffeblandinger til forskel fra gængs pulverkaffe, der ofte bliver ­­produceret af dårligere og billigere bønner. Kalle Freese har lanceret udtrykket no brew coffee i stedet for at tale om pulverkaffe. Kalle Freese siger, at ordet pulverkaffe signalerer dårlig kvalitet.

Sudden Coffee sælges i papirhylstre og udelukkende på nettet. Hele hemmeligheden er, at den smager som den kaffe, en r­ igtig barista ­brygger. Det ved Kalle F ­ reese alt om, da han to gange har ­været kåret som Finlands ­baristamester og blev nummer ni i verden i 2015.

Hvordan begyndte din entusiasme for kaffe? ”Den begyndte allerede i gymnasiet i Helsinki, hvor jeg brugte hele frokostpausen på at smage på kaffe. Jeg spiste min frokost på ti minutter og løb så hen til den bedste kaffebar i nabolaget. Senere fik jeg et job i det lille firma Kaffa Roastery. Det betød, at jeg måtte pjække hver tirsdag. Min musiklærer spurgte til sidst, hvorfor jeg aldrig var i skole om tirsdagen, og jeg måtte indrømme, at jeg pakkede kaffe i poser. ’Udmærket, måske er det din skæbne,’ svarede han. Og det kan man godt sige, at det var.”

Nu bor du i San Francisco, hvor du fremstiller en ny slags hurtigkaffe i en garage på 33 kvadratmeter.

Hvad er dit mål? ”Jeg vil have en andel af markedet for pulverkaffe på 35 milliarder dollars – og en del af markedet for specialprodukter på 27 milliarder dollars. En kop Sudden Coffee koster tre-fem euro – et beløb, som generation Y, der er født i 1980’erne og 1990’erne, gerne vil betale.”

Fo t o: S n a p p r.c o

I første investeringsrunde fik du 500.000 dollars, og i anden runde fik du 2,8 millioner.

Hvad over­­beviste investoren? ”Rafael Corrales fra virksomheden Charles River Ventures havde læst en artikel i New York Times om Sudden Coffee. Han sendte mig en mail og fortalte, at han havde været på udkig efter en investering i, hvad han kaldte ’et månedligt abonnement på koffein’.

Dem er der ikke mange af. Mailen virkede underlig, så jeg svarede først efter nogle uger. Så mødtes vi, og jeg blev klar over, at der var store muligheder i det for os. Rafael Corrales besøgte vores fabrik, og det overbeviste dem om, at vi havde nogle gode medarbejdere.”

Du fik en investering på 2,8 millio­ ner dollars. Hvad betyder det? ”Det betyder, at det bliver lidt sjovere i hverdagen. Jeg har råd til at tage en dag fri hver uge. Vi kan udbygge medarbejderstaben, arbejde med branding og bruge penge på hurtig vækst.”

Hvad er du mest optaget af lige nu? ”Vi er blevet optaget på Y Combinator Enterprise Accelerator Program i Silicon Valley. Programmet løber over tre måneder og er en slags Harvard for iværksættere. Airbnb, Dropbox og Stripe har også deltaget i programmet. Det giver os troværdighed, mulighed for at lære og for at netværke med inderkredsen i Silicon Valley. Nu ringer folk tilbage.”

Kalle ­Freeses yndlings­ kaffebarer i Norden OSLO

Tim Wendelboe Grüners gate 1

”De var pionerer og de første baristamestre dengang. Meget strikse med, hvor de køber deres kaffe.

De har købt Finca el Suelokaffefarmen i Colombia, så de bedre kan kontrollere kvaliteten.”

STOCKHOLM

Drop Coffee Wollmar Yxkullsgatan 10

Kalle Freese og hans Sudden Coffee sælger nu over 50.000 kopper kaffe hver måned.

Her står han med den ­tørrede kaffe.

”Da jeg gik i gymnasiet, havde jeg i 2010 et sommerjob i Stockholm hos et andet kaffefirma, men brugte halvdelen af min ­frokostpause på at gå hen på Drop Coffee for at få en kop kaffe. I denne lille café laves alting med andagt.”

KØBENHAVN

The Coffee Collective Godthåbsvej 34 B

”En pioner med en lang historie. De køber kun den absolut bedste kaffe, og de serverer den godt. Min yndlingscafé i denne kæde ligger på Frederiksberg, hvor der også er et nyt risteri.”

HELSINKI

Good Life Coffee Kolmas Linja 17

”I denne lille café skejer man ikke ud – det er et ægte og ligefremt sted. Den bedste kaffe og det bedste lokalsamfund i Helsinki.«

2017 #01

59 share

I D E E R ,

D E R

9 K A N

Æ N D R E

V E R D E N

Mangler du tid til at læse hele magasinet? Så værsågod: Her er et cheatsheet med de ni bedste ideer fra denne udgave af Share. Vil du læse mere, er der 43 flere ideer indeni.

Tekst Karen Gahrn / Illustration Freja Hougaard

Serveren opvarmer din stue

Lodrette skove

Lån dine øjne ud

Forestil dig, at servervarme kan bruges til at opvarme din stue. Et hollandsk firma har placeret servere fra virksomheder i private hjem. Så energien bruges både til computerkraft og opvarmning.

Fremtiden kan ses i Milano: Et højhus, der bugner af grønne træer. Det er smukt, men ideen er bedre end som så. De verti­ kale parker filtrerer nemlig den smog­ inficerede luft og omdanner den til ilt.

En seende kan via kameraet i en blinds telefon se, hvad den blinde peger på, og hjælpe med at løse en opgave. Hvor lig­ ger den røde sytråd? Hvilken vej skal jeg gå? En teknologi med store perspektiver.

Naturen slår igen

Undervandsbyer

Genopfind FN

To canadiske studerende fik en fantastisk ide: at lade bakterier spise det plastik­ affald, som ikke kan genanvendes. Hvem ved? Måske bliver naturen en dag et af vore vigtigste våben mod affald.

Et japansk firma har en vision om en by – under havets overflade. Byen opvarmes ved, at iskoldt vand pumpes op fra havets bund og skaber termisk energi, når kulden mødes med den varme overflade.

En svensk investor har udlovet en dusør på fem millioner dollars til den, der kan udtænke en ny måde at lede verden på.

Du kan nå det endnu. Der er først dead­ line til september.

Fædre holder orlov

Skraldespand tager prisen

Bo i en container

Svenskerne begyndte i 1974, og de nor­ diske lande ligger stadig i top, når det handler om barselsorlov til fædre. Siden har ideen bredt sig til resten af verden.

Selv Mark Zuckerberg har prøvet det.

Den er lige så let at folde som en Happy Meal-boks. Den er bæredygtig – og så pæn, at den rent faktisk bliver brugt.

Skraldespanden har modtaget verdens mest prestigefyldte designpris.

Alene Mærsk skrotter årligt 80.000 con­ tainere. Samtidig mangler et historisk højt antal mennesker verden over tag over ho­ vedet. Nu omdannes udslidte containerne til boliger for fx studerende.