Share2 web dk

share O N E W O R L D / 1 0 0 0 I D E A S

N O V E M B E R 2 0 1 7 # 0 2

Smil, du er på Danske telemaster har bragt internet til Østafrika og ændret livet i øde landsbyer. Nu kan Zawadi Mkongua fotografere fotografen – og få minutter efter poste på Instagram.

F R E M T I D E N S

M Å LT I D

Gourmetmad 3-d-printet derhjemme

U D D A N N ELSE

TE K N O L O GI

100 ideer, der vil ændre skolen

En robot er syge børns øjne og ører

share 02 2017#02

FA S C I N AT I O N

W O R L D

C H A N G I N G

G RO U N D B R E A K I N G

S O LU T I O N S

share O N E

W O R L D .

1 0 0 0

I D E A S

share

Fokus på startups Vi kan lide den klassiske fortælling om virksomheden, der starter op i forældrenes garage, og vi holder med den driftige iværksætter, der tager en risiko og får succes med noget, vedkommende brænder for – om det er lakrids eller en ny applikation til mobiltelefonen.

Som den største bank i Norden spiller ­Nordea en afgørende rolle for den ø ­ konomiske udvikling i de nordiske samfund. Det er et ­ansvar, vi tager særdeles seriøst. Derfor ­ligger det os stærkt på sinde, at vi herhjemme og i de øvrige nordiske lande får opdyrket et

I D E A S

Fo t o: S ø r e n R ø n h o l t

03

God fornøjelse med magasinet.

Hans Henrik Klestrup Direktør, Private Banking

Nordea Private Banking · Grønjordsvej 10 · Postboks 850 · 0900 København C nordea.dk/privatebanking · share@nordea.com Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende.

Nordea Private Banking ­påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle ­beslutninger eller økonomiske ­dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin.

Eftertryk, gengivelse eller ­videredistribution er kun ­tilladt efter ­forudgående aftale.

Ulla Madsen (ansv.), Thomas Engelsmann (redaktør), Nicolas Flandrin-Jones, Ann-Sofie Hammarin og Mari Yli-Sirniö

P RO D U K T I O N

Datagraf Communications · Karen Gahrn (redaktør) og Kasper Steenbach

D E S I G N & T RY K

Datagraf Communications · Forsidefoto: Lars Just

REDAKTION

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0004

E

2017#02

S

UD GIVER

T

Forside og side 2: Share har besøgt den østafrikanske landsby Sagara B for at undersøge, hvad der sker, når internettet kommer til byen. Paul Jackson (stort billede) har skabt sig en ny forretning. Han oplader telefoner for, hvad der svarer til 50 øre per opladning.

stærkt iværksættermiljø, hvor dygtige iværksættere har adgang til risikovillig kapital. Det gør vi ud fra devisen om, at selv de bedste frø skal have vand for at kunne spire og gro og vokse sig store og stærke.

I denne udgave af Share kan du læse, hvordan vi i Nordea samarbejder på tværs om at skabe et unikt tilbud, hvor udvalgte vækstvirksomheder kan få adgang til al vores viden og erfaring, samtidig med at vi i Private Banking kan introducere vores kunder for virksomheder, som søger investorer for at kunne opfylde deres fulde potentiale.

I Nordea mener vi, at et stærkt iværksættermiljø er til gavn for både de investorer, der søger alternativer til de mere etablerede børsnoterede virksomheder og for samfundet som helhed, fordi de skaber vækst, arbejdspladser og indtægter til staten – og dermed i sidste ende bidrager til vores alle sammens velfærd.

Internettet giver de unge helt ny inspiration til, hvad de kan blive, ud over det, de ser her i landsbyen.

Før havde de kun fü ambitioner, men nu ser de en verden af muligheder.

I m a n M a to ny a , l ĂŚ re r i S a g a ra B , Ta n za n i a

NORDE A PRIVATE BANKING | NOVEMBER 2017 | NR. 2

12 Norske Karen Dolva har opfundet en robot, der er syge børns øjne og ører i klassen og på den måde hindrer social isolation.

10

52

23

Hvordan skaber man verdens bedste skole?

Det har de et bud på i Finland.

Japanske Shigetaka Kurita er manden bag de første emojis. Sådan fik han ideen.

Elevatorer, der kører på kryds og tværs, kan spare mange venteminutter. I øjeblikket er et 246 meter højt testtårn under opførelse i Tyskland.

42 Nordea har indledt en offentlig dialog med Frode Pleym, chef for Greenpeace i Sverige, om klimaændringer og muligheder for bæredygtige investeringer.

intro

profiler

fast

insights

temaer

03 Velkommen

til magasinet

12 Karen Dolva

Robot, der bekæmper isolation

11 Det har jeg lært af penge

Paul Smith, designer

40 Flyt trygt til udlandet

Nordea guider dig

15 Da internettet kom til Afrika

Hvordan en telemast ændrer livet

24 Jennifer Jansch

Genbrug din ­indpakning

14 Norden uden grænser

Hvis vi havde ét ­fodboldhold

58 Heini Zachariassen

Verdens vine i lommen

23 Øjeblikket, jeg fik ideen

Shigetaka Kurita, der opfandt emojien

42 G ør Nordea nok i kampen mod klimaændringer?

Nordea og Greenpeace i clinch

06 One world. 1000 ideas

Spis din vandflaske og besøg en regnbueby i Indonesien

51 Investering gennem tiderne

Sneakers 60 Bagsiden

Cheatsheet, maga­ sinet meget kort

48

Hjælp til startups Sådan vil Nordea hjælpe iværksættere – og investorer

26 Hvad skal du spise i 2050?

Fremtidens måltid 52 100 vilde ideer

til den bedste ­uddannelse

2017#02 06 share

Flyvende hjertestarter Sverige

Fra Pakistan til Kenya T EKST

MARTIN

LEER

SCHARNBERG

Når hjælpen skal frem, kan tid spildt i trafikprop eller bilkøer vise sig fatal. Derfor har det svenske firma FlyPulse opfundet et system, som flytter hjælpen op i luften, hvor der er fri bane.

Via GPS-navigation kan en drone udstyret med en defibrillator automatisk flyve til en adresse, når ulykken er ude, og på den måde kan livsvigtig hjælp komme hurtigere frem til hjertestopramte.

En drone finder hurtigt via GPS vej til nødstedte med brug for hjertemassage.

Den bedste idé

Vi dykker på disse sider ned i vidt forskellige ideer fra hele verden og har bedt den norske designer og entreprenør Karen Dolva vurdere, hvad der efter hendes mening er den allerbedste idé inden for fire områder. Læs med på de næste sider – og læs mere om hendes egen enestående idé side 12.

Fo t o: S c a n p i x /A n t a r a Fo t o

share

'Vandkuglen' er blandt andet solgt i London, San Francisco og Boston ved store endagsevents som koncerter og maratonløb, hvor antallet af plastikflasker ofte er stort.

Kropsvarme i pose USA

Den første måned blev hashtagget #kampung­pelangi brugt næsten 3.000 gange på Instagram, og byen planlægger nu at male yderligere et par hundrede huse.

Spiselig vandflaske USA

Skalerbarhed

Regnbueby Indonesien

Paris har Eiffeltårnet, Rom har Colosseum, og en lille indonesisk landsby har huse i regnbuens farver. Lokale politikere valgte tidligere i år at bruge 300 millioner indonesiske rupiah, cirka €20.000, på at male 223 af byens huse i regnbuens farver for at trække turisme til byen. Ud over de mange farver har byen også fået nyt navn, Kampung Pelangi, som betyder regnbueby.

Selv trapper, gelændere og bænke har fået farver, og den iøjnefaldende kulørte overhaling har været en stor succes. Turister er valfartet til for at se og tage billeder af regnbuebyen, og det har styrket den lokale økonomi, da byens beboere sælger mad og souvenirs til det voksende antal turister.

07

Forestil dig, at din vandflaske kunne spises eller opløse sig selv i naturen som et stykke frugt. Firmaet Ooho har udviklet en fuldstændig biologisk nedbrydelig kuglemembran, som kan erstatte plastikflasken.

Kuglen indeholder en portion vand, og man kan både spise og fordøje kuglen hel eller suge vandet ud af den og smide kuglen ud, hvorefter den nedbrydes helt efter fire-seks uger. Membranen er fremstillet af 100 procent planter og tang.

En soveposelignende opfindelse kan redde børneliv. Mere end en million for tidligt fødte børn dør hvert år få dage efter fødslen, fordi de mangler kropsfedt. Langt de fleste dødsfald sker i udviklingslande, hvor der er mangel på højteknologiske kuvøser.

Embrace Infant Warmer er en genanvendelig og energieffektiv kropsvarmer til spædbørn. Ved hjælp af såkaldt phase-change materials holdes barnets kropsvarme på nøjagtig den rigtige temperatur i op til fire timer. Herefter kan materialet ’genoplades’ og genanvendes efter et par minutter i kogende vand.

Embrace Infant Warmer koster en brøkdel af en moderne kuvøse, og indtil videre har over 200.000 spædbørn i 22 lande haft gavn af opfindelsen.

2017#02

SPISELIG VANDFLASKE “Jeg er selv ret vild med den spiselige vandflaske, og selv om den kan blive bedre, mener jeg, at ideen er virkelig god. Vand er en etableret og enorm industri. Hovedudfordringen er at flytte produktet fra festivaler og ud i kiosker og dagligvarebutikker. Lykkes det, vil der være mulighed for stor udbredelse.”

2017#02 08 share

Telemedicin bygger bro Pakistan

Nu kan man tage til lægen, selvom lægen er mange hundrede kilometer væk. Det kan man i hvert fald i Pakistan, hvor et nyt videokonsultationssystem har vist sig at være en effektiv løsning på to problemer. Kun 30 procent af de kvindelige læger er praktiserende, fordi mange kvinders arbejde af kulturelle grunde er begrænset til deres private hjem, og samtidig har 90 procent af den fattigste del af den pakistanske befolkning ikke råd til ordentlig sundhedspleje. Men nu har Docthers formået både at skabe prisoverkommelig sundhedspleje og samtidig at få kvindelige læger ud på arbejdsmarkedet ved hjælp af telemedicinklinikker.

Her kan patienter blive tilset af en læge via direkte video, der forbinder dem med kvindelige læger, som kan arbejde hjemmefra.

Dyrevenlig sixpackring USA

Flere milliarder liter øl drikkes hvert år fra sixpacks, som holdes sammen af plastikringe. Plastikringe, som er livsfarlige for havets dyr. Men forestil dig så en sixpackring, som kan spises af dyr i stedet for at slå dem ihjel. Det vil det amerikanske Saltwater Brewery nu bringe til verden med The Edible Sixpack Ring, en nyudviklet ring til sixpacks, som smart nok er fremstillet af byg- og hvederester fra brygge­processen.

Plastikringen er 100 procent nedbrydelig, hvis dyr ikke når at spise den først.

Forretning

TELEMEDICIN BYGGER BRO “At tilgængeliggøre job i udsatte områder er i sig selv et fantastisk initiativ, men jeg tror også, at der er gode businessmuligheder her. Man frigør nye arbejdsressourcer og kan dermed reducere omkostninger.

Det vil kunne bruges i konkurrence med andre telemedicinselskaber sammen med det gode formål.”

share

Teltjakke

Skoen har blandt andet gjort gavn i Kenya, Ghana, Rwanda, Uganda og Peru.

I 2016 blev 40.000 par distribueret i mere end 80 lande.

England

Vand bekæmper vand

Siden begyndelsen i 2015 er flere end 23.000 patienter blevet tilset virtuelt af de kvindelige læger.

Kreativitet

Ødelæggelser er oversvømmelsers følgesvend. Men nu kan man effektivt bekæmpe stigende vandstande med – vand. NoFloods mobile barrierer består af parallelle tuber, som fyldes med vand, og som tilsammen danner et barriereelement med høj statisk stabilitet. To-tre personer kan på højst fire timer udlægge mindst en kilometer effektiv beskyttelse mod oversvømmelser, og systemet har i dag været brugt i Frankrig, Holland, USA, England, Slovenien, Serbien, Ungarn, Rumænien, Danmark og Thailand.

Skoen, der vokser Kenya

”En dag i Nairobi så jeg en pige, der havde skåret hul foran i sine sko, så tæerne stak ud – og så var ideen der.”

Kenton Lee, opfinder af The Shoe That Grows

2017#02

KROPSVARME I POSE “Denne idé er noget af det fineste, jeg har set. Et godt eksempel på en enkel løsning på et vanskeligt problem. Hvorvidt det vil være en løsning, som kan sælge, ved jeg ikke. Men jeg ville ønske, at der er mange, som vil bidrage til, at løsninger som denne kommer ud til alle, der trænger.”

Den voksende sko lyder som noget fra en Harry Potter-bog. Det er dog ikke magi, men en virkelig opfindelse, som hjælper skoløse børn i områder med store sanitetsudfordringer og højrisiko for at bære smitte via jorden og fødder. Flere millioner børn i udviklingslande har ikke sko, fordi familierne ikke har råd til at købe nye sko, i takt med at fødderne vokser. Men The Shoe That Grows er designet, så den kan vokse med fødderne i både længden, bredden og højden ved hjælp af lukkemekanismer, der kan justeres, så skoen bliver ved med at passe. Skoen findes i to udgaver, der kan vokse fra størrelse 27 til 33 og 33 til 38.

09

I l l u s t r a t i o n: S u n e E h l e r s

Danmark

Engelske designere har udviklet en jakke tiltænkt flygtninge, som kan foldes til en sovepose eller rejses som et telt på bare ét minut.

Det påklædningsvenlige telt er fremstillet af tyvek, som er et stærkt, vandtæt, men let materiale.

2017#02 10 share

Elevator i alle retninger Tyskland

Veje af plastik Holland

Jordkloden er belagt med millionvis af kilometer asfaltvej.

Men tænk, hvis veje i stedet kunne laves af genbrugsplastik.

PlasticRoad består af præfabrikerede plastikmoduler, der gør det muligt at anlægge og vedligeholde veje på dage i stedet for måneder. Fremstillet af genbrugsplastik er CO₂-aftrykket mindre end ved traditionelle veje, samtidig med at materialet er mere slidstærkt end asfalt. I øjeblikket er en prototype under udvikling, og senere i år lanceres det første pilotprojekt med cykelstier af plastik i Rotterdam.

Nogen har rent faktisk regnet det ud: Sammenlagt bruger folk på arbejde i New York City 5,9 år på at køre i elevator – men de bruger samtidig 16,6 år på at vente på elevatoren.

Hvert år. Og det problem kendes overalt i verdens kontorbygninger. Det forsøger den tyske ingeniørvirksomhed Thyssenkrupp at ændre på med et nyt elevatorsystem drevet af motorteknologi i stedet for wirer og kabler, som vi kender det i dag, hvilket gør det muligt at have flere elevatorer i samme skakt, og at de kan bevæge sig både vertikalt og horisontalt. I øjeblikket er et 246 meter højt tårn under opførelse i Rottweil, Tyskland, som med 12 testskakter skal afprøve det nye system.

Forandring

Kunstige kyster renser havet Holland

Unge og ældre under samme tag Holland

I Deventer, Holland, har plejehjemmet Humanitas udviklet en model, som både hjælper unge studerende i bolignød og styrker ældre beboeres sociale liv. De unge bor gratis på plejehjemmet, hvis de bruger 30 timer om måneden sammen med de ældre. De spiser og snakker med de ældre og lærer dem fx at bruge e-mail, sociale medier og smartphones. Siden Humanitas i 2012 begyndte at tilbyde unge gratis bolig mod socialt arbejde, har flere hollandske plejehjem fulgt trop.

”Ideen kom efter en ferie til Grækenland.

Jeg var 16 år, og vi var ude at dykke, da jeg opdagede, at jeg svømmede forbi lige så meget plastik som fisk.”

Boyan Slat, CEO og grundlægger af The Ocean Cleanup

At fisk svømmer med plastik, er desværre en kendsgerning under havets overflade. Det forsøger The Ocean Cleanup at ændre på med et system, som lader havet rense sig selv ved at udnytte dets strømme. Ved at udsætte hundred meter lange barrierer, som fungerer som en slags kunstige kyster med et undersøisk net forbundet til et anker, kan havets strømme nemlig selv sørge for at samle plastikken i vandet. Plastikken, der opfanges og akkumuleres i nettet, kan så hives op af havet og sejles i land. Systemet blev succesfuldt prototypetestet i Nordsøen sidste år, og inden for det næste år lanceres det første store projekt i Stillehavet.

KUNSTIGE KYSTER RENSER HAVET “Igen, en fantastisk idé med et enormt potentiale. Problemet med alt, som skal fungere på internationalt plan, er: Hvem skal betale? Der er mange, som arbejder med løsninger til ­oprydning i verdenshavene, det er især den personlige historie, som gør denne her idé unik.”

share

Hvad jeg har lært af penge

Fortalt til Kasper Steenbach / Foto Gettyimages /FilmMagic

”Ideen med cigaretæsken har aldrig rigtig forladt mig: Hvis der var penge i æsken, kunne jeg bruge dem. Hvis den var tom, brugte jeg ikke nogen.”

Jeg var 15 år, da jeg fik mit første job, og jeg tjente tre pund og fem shillings. Det var lønnen for en uge vel at mærke. Jeg boede hjemme hos mine for­ ældre, til jeg var 18 år, så jeg kunne spare penge op til nye dele til min racercykel. Jeg kunne opgradere mine gear fra Simplex til Campag­ nolo eller købe ny tape til håndtagene.

Min mor var hjemmegående, min far var bud i en lokal tøjbutik, og de var ikke ty­ pen, der talte om penge eller gav mig gode råd om penge. Men jeg opbe­

Er født i 1946 i Bees­ton sydvest for Nottingham i England. Ville egentlig have været professionel cykelrytter, men det satte et voldsomt styrt en stopper for. Designer og sælger tøj i sit eget navn og under navnet PS Paul Smith. Har i dag 118 butikker over hele verden. Den årlige omsætning er 246 millioner euro.

11

Sir Paul Smith

2017#02

varede alle mine kontanter i en gammel metal­ æske til cigaretter, som jeg havde fået af min far i julegave. På den måde gav han mig det mere eller mindre bevidste råd at spare op.

Mit klareste minde om at have en pæn portion penge var, da min far gav mig 21 pund på min 21-års fødselsdag. De 21 pund viste sig at blive en rigtig god investering: Jeg brugte dem på sprut i ­Yates’s Wine Lodge i min hjemby, Nottingham.

Den aften mødte jeg Pauline, som jeg senere skulle blive gift med. Vi er stadig sammen her 50 år ­senere, så ja, de 21 pund var godt givet ud.

Jeg elsker at give gaver, men det er for det me­ ste gaver, som ikke behøver at koste særlig meget.

Jeg forsøger derimod at gøre mig umage med at ramme noget personligt. Jeg kunne godt finde på at bruge to år på at lede efter en sjælden bog, som jeg har hørt en ven nævne som et ønske.

Da jeg begyndte at tjene penge som designer og butiksindehaver, var jeg meget konservativ med mine penge. Jeg har aldrig brugt flere penge, end jeg havde, for det var sådan, mine forældre le­ vede. Ideen med cigaretæsken har aldrig rigtig forladt mig: Hvis der var penge i æsken, kunne jeg bruge dem. Hvis den var tom, brugte jeg ikke nogen. I firmaet har vi altid været meget påpasse­ lige med at låne penge, hvilket kan synes gammel­ dags, men det har betydet, at jeg har holdt mig fri af dumme lån. Jeg har altid bevaret fødderne på jorden, og vores udvikling som firma har al­ drig været præget af store udsving, men været støt voksende.

Når unge designstuderende i dag beder mig om et godt råd, siger jeg altid, at de skal sørge for at få så meget erfaring fra branchen som muligt.

Hands-on-erfaring er vigtigt. Hvis det betyder, at de skal sælge tøj i en butik i deres fritid, så er det det, de skal gøre. Jeg arbejdede selv som stylist, fotograf, konsulent for en skjortefabrikant og alt muligt andet, og jeg fik undervisning hos en pro­ fessionel skrædder, inden jeg kunne åbne min egen lille butik på tre gange tre meter i en kælder under en anden butik på Byard Lane 10 i Notting­ ham. Og så voksede det hele derfra.

2017#02 12 share

ROB OT, DER BE K Æ M PE R IS OL AT ION

’Det er jo ikke bare et kamera, der er et menneske indeni, og den har din vens stemme.’

Karen Dolva har sendt mere end 200 robotter ud på en mission.

De skal bekæmpe social isolation og ensomhed hos børn ved at være deres øjne, ører og stemme i klasselokaler verden over.

Tekst Sandra Meinecke / Foto Rene de Haan

Karen Dolva, 27 år, er ikke bange for at lade sine robotter overtage verden.

Med flere virksomheder, organisatio­ ner og private investorer i ryggen ar­ bejder hun derimod målrettet på, at det sker. Hendes robot, AV1, skal nem­ lig gøre verden til et bedre sted for børn og unge, der er så syge, at de ikke kan komme i skole. Den slags robotter er der ingen grund til at frygte, under­ streger den norske iværksætter. ”Vi ved, at ensomhed og isolation er et kæmpe samfundsproblem. I en samtale med min veninde blev jeg op­ mærksom på, at det også gælder for børn, når de indlægges på hospitalet i længere tid. Det er næsten ubærligt at tænke på,” forklarer Karen Dolva.

Hun gik derfor i gang med at under­ søge, hvordan hun kunne hjælpe bør­ nene. Hurtigt opdagede hun, at hun ville få brug for hjælp. Hjælp fra tek­ nologien. Med en baggrund i interak­ tionsdesign blev hendes løsning derfor at bygge verdens allerførste videokon­ ferencerobot specielt udviklet til børn og unge med langvarige sygdomme.

De kan med deres private avatar blive liggende hjemme eller i hospitalssen­ gen, men på samme tid deltage i både undervisning og frikvarterer og via en app på mobilen kontrollere robotten, så den både blinker, drejer hovedet, svarer læreren og taler med venner.

Skal børnene ikke have lov til at holde fri, når de er syge? ”Jo, bestemt. Det handler om at forhin­ dre, at de føler sig socialt isolerede. Vi taler om børn, som ikke har et alter­ nativ. De kan ikke være fysisk til stede, selv når de virkelig gerne vil. Så hvor­ for ikke udnytte de teknologiske mulig­ heder, vi har, så de ikke behøver at føle sig alene og udenfor?” spørger Karen Dolva og forklarer, at nogle børn har en fast plads til deres robot i klasselo­ kalet, mens andre nøjes med at lade deres dobbeltgænger deltage i udflug­ ter eller skolearrangementer, når det passer dem.

Har du mødt skepsis over for tanken om at erstatte et barn med en robot? ”Ja, vi har faktisk modtaget en række henvendelser. Men ikke en eneste er kommet fra forældre, der selv har langtidssyge børn og ved, hvad det be­ tyder. Mange af vores investorer er pri­ vate, som har oplevet isolation, og vi er støttet af den norske børnecancerfond, som jo kender til problemet. Vores mål med AV1 er også at forberede barnet på at kommet tilbage i skole uden at være kommet alt for langt bagud med det sociale.”

Hvad hvis klassekammeraterne glemmer robotten, vil det ikke kunne bidrage til endnu mere ensomhed? ”Vi var så bange for, at det skulle ske, men indtil nu har vi ikke fået en ene­ ste tilbagemelding om, at den er blevet efterladt. Det er jo ikke bare et kamera, der er et menneske indeni, og den har din vens stemme. Børnene har taget overraskende godt imod ideen. De er fra en ny teknologisk generation og bruger fire sekunder på at lære deres syge vens avatar at kende. De pynter den med klistermærker og tager den med ud i pausen, for det jo lidt sejt at have en robot med i skolegården. Hel­ digvis. Så jo flere robotter vi får lavet, desto færre ensomme syge børn.”

Karen Dolvas robot har højttaler og mikrofon, så børn, lærer og kammerater både kan høre og tale med hinanden.

Man kan også tegne øjne – eller give den lille robot en butterfly ’om halsen’.

Flere robotter på vej Indtil marts i år blev AV1-robotterne samlet i hånden – men med 25 millioner norske kroner fra en norsk pensionsfond og to familiefonde er produktionen for alvor i gang. AV1 bygges i dag på en fabrik i Norge. De kan købes på nettet, hvilket 250 syge børn fra Norge, Danmark, Sverige, Holland og England allerede har benyttet sig af – de fleste gange har børnenes skole stået for betalingen af robotten.

Nu arbejder No Isolation, som er virksomheden bag AV1, på at udvikle teknologi, der kan hjælpe ældre ud af ensomheden.

2017#02 13 share

2017#02 1 14 share

Fortalt til Kasper Steenbach

Norden uden grænser Hvordan ville verden se ud, hvis fire nordiske lande var ét. Hvad ville det fx betyde for vores chancer ved den kommende VM-slutrunde? Vi har bedt Mattias Göransson, stifter af Nordens førende fodboldmedie, det svenske magasin Offside, sætte et hold med de bedste spillere fra Norge, Finland, Sverige og Danmark.

MÅLMAND

FORSVAR

I nordisk fodbold har holdet næsten altid været stjernen.

Schmeichel er ikke barn af disciplinen og organisationen i den nordiske velfærdsmodel, han er vokset op i første parket til faderens EM- og Champions League-finaler, og nu vil han selv. Hans ukuelige vindermentalitet skal gerne smitte af på holdets især svenske kontingent (fraregnet Zlatan, selvfølgelig), når det hele bliver for velforberedt og ordentligt.

Hvis vi skal vinde vores eget publikums og den øvrige verdens bevågenhed, bliver det nødt til at ske ved opsigtsvækkende fodbold. Det nordiske landshold spiller offensivt og målsøgende, og det begynder med et par hurtige, fremad­ stræbende backer. Det kræver begavede midterforsvarere. Lindelöf er rolig og klog og tilpasser sig alle situationer og miljøer, og tilsat Kjærs internationale hårdhed i nærkampene er vores spillestil offensiv, men mindre naiv end i hvert fald Brasiliens.

Kasper Schmeichel Danmark, Leicester, f. 1986

Daniel Wass

MIDTBANE

Ingen talenter i Norden ser fodbold som en vej ud af fattigdom. Hvad kan så kompensere for det i 90. minut ofte så altafgørende overlevelsesinstinkt? Vi har et højt uddannelsesniveau, så vores spillere kan tænke, og de er opfostret i et overskudssamfund med den kreativitet og positive indstilling til livet, det fordrer. Sådan skal vi også spille fodbold, og hvem er bedre end Eriksen og Forsberg til at føre denne spille­ stil an. Tettey (født og opvokset i Ghana) og Delaney (amerikansk far) tilføjer kæden internationalt temperament.

Danmark, Celta de Vigo, f. 1989

Victor Lindelöf

Sverige, Manchester United, f. 1994

Alexander Tettey Norge, Norwich, f. 1986

Simon Kjær

Danmark, Sevilla FC, f. 1989

Ludwig Augustinsson Sverige, Werder Bremen, f. 1994

Thomas Delaney Danmark, Werder Bremen, f. 1991

Christian Eriksen

Emil Forsberg

Danmark, Tottenham, f. 1992

Sverige, RB Leipzig, f. 1991

Zlatan Ibrahimovic´

Sverige, Manchester United, f. 1981

ANGREB

Det hedder sig, at Nordens største fodboldstjerne slog igennem på trods af den svenske socialdemokratiske velfærdsmodel, IKKE ved hjælp af den. Han trodsede medspillere, medspilleres forældre og trænere, der forlangte sammenspil frem for hasarderede soloaktioner. Zlatan elsker stadig rampelyset, så når Norden kalder, dropper han sin landsholdsboykot.

Det er den perfekte karriereafrunding for hans ego. Og hvad ville være smukkere end at sende Nordens største angribertalent i lære hos Nordens største angriberstjerne.

Kasper Dolberg Danmark, Ajax, f. 1997

RESERVEBÆNK

Robin Olsen

Lukáš Hrádecký

Håvard Nordtveit

Omar Elabdellaoui

Markus Henriksen

Jimmy Durmaz

John Guidetti

målmand, Sverige

målmand, Finland

forsvar, Norge

forsvar-midtbane, Norge

midtbane-angreb, Norge

midtbane-angreb, Sverige

angriber, Sverige

Holdet er udtaget i midten af august og med forbehold for klubskifter og skader, der er opstået derefter.

share

Landsbyen, der kom på nettet Tekst og foto Lars Just

Bevægelsen er lige så enkel, som den er ­international. En mand hæver mobilen og fanger nettet. Lidt længere nede ad bjerget bryder en telemast de brune trætoppe og rejser sig mod himlen på den ellers så øde slette i ­Afrikas indre.

Det er to år siden, at Sagara B kom på nettet. Midt i den lille by har det danske firma Bluetown rejst telemasten, som ­kører

på solenergi og leverer wifi i en radius på godt 500 meter. Mange spår, at ­internettet vil give Afrika det løft, verdensdelen har brug for. I dag er der over 300 millioner smartphones på kontinentet, men kun en tredjedel af afrikanerne er på nettet.

Share er rejst til Tanzania i Østafrika for at se, hvad der sker, når det uforbundne bliver forbundet.

15 2017#01

2017#02 16 share

Kontakt. På trods af Sagara B’s fjerne ­beliggenhed har internettet sat landsbyen i kontakt med omverdenen og gjort indbyggerne i stand til at kommunikere med slægtninge, se n ­ yheder og handle.

Tanzania

Smartphones. Firmaet bag masten har uddelt en rÌkke gratis smartphones til beboerne i landsbyen og har ansat en lokal til at undervise i brugen af telefonen. Internettet koster, hvad der svarer til 50 øre for en dag og 2,50 kroner for en uge.

Telemasten og solpanelerne bliver vasket. Ud over ni master i Tanzania har Bluetown startet projekter i Indien, Rwanda, Ghana og Irak. Masterne er forbundet via eksisterende infrastruktur som fiber eller via satellit, balloner eller droner.

2017#02 17 share

2017#02 18 share

Maria Willam tjekker morgennyheder sammen med sine børn, Kyler og Jamila. Maria bruger først og fremmest internettet til at chatte med venner og er online to-tre timer om dagen.

2017#02 19 share

2017#02 20 share

Ambitioner. ”Jeg tror, internettet giver de unge helt ny inspiration til, hvad de kan blive, ud over det, de ser her i landsbyen. Før havde de kun få ambitioner, men nu ser de en verden af muligheder, og det er efter min mening den vigtigste grund til at have internet.” Iman Matonya er lærer og bruger sin iPad i undervisningen hver dag.

Beatrice Sudai er ikke glad for internettet. Hun synes, hendes børn bruger for meget tid online i stedet for at hjælpe med de huslige pligter. Og så bliver hun irriteret, når hendes mand tjekker Facebook under aftensmaden.

Business. En af byens unge har skabt sin egen lille forretning ved at oplade telefoner til 50 øre per opladning. Du kan se hele 'butikken' på side 2.

Joseph Sudai er skrædder, og nettet har ændret den måde, han driver sin forretning på. I dag modtager han bestillinger på tøj via WhatsApp. Han bestiller klæde via nettet og får det leveret i stedet for at tage den lange rejse til nærmeste større by.

Al betaling foregår over telefonen via den mobile betalingsservice M-Pesa.

2017#02 21 share

2017#01 22 share

’Little by little, a little becomes a lot’ Tanzanisk ordsprog

Fortalt til Martin Leer Scharnberg / Foto Gettyimages

share

Øjeblikket, jeg fik ideen ”Jeg var målløs. Det var bare et hjerte …”

Eksempler på Shigetaka Kuritas oprindelige emojis. Nogle blev brugt brugte folk i stedet som en lidt anderledes end tænkt. Kameraet fisk, og det gule , som Shigetaka Kurita havde tænk som et tegn for metro, blev i stedet brugt til at symbolisere McDonald’s.

TRE VEJE TIL EN GOD IDÉ Flere løsninger En rigtig god idé løser flere udfordringer på samme tid. Emojien løste fx både udfordringen med ’pladsmangel’ på mobilskærmen og udfordringen med at udtrykke sine følelser og sit humør digitalt.

Glem alle andre En god idé starter med dig selv. Lad være med at prøve at regne ud, hvad andre vil have.

Hvis en idé gør nytte for dig selv, gør den det nok også for andre.

Stjæl og lån Totalt banebrydende ideer, som ingen nogensinde har set før, findes ikke. Nye ideer kommer af at tviste, kombinere og videreudvikle andre menneskers ideer.

Hvis jeg ikke havde opfundet emojien, havde en anden.

2017#02

De første emojis tegnede jeg i hånden i 144 pixels. 12 felter i højden, 12 felter i længden, og så udfyldte jeg. Jeg tænkte, at emojierne ville blive brugt til at sende korte, præcise beskeder om, hvad man lavede, hvor man var, eller hvad man følte. Derefter indsnæv­ rede jeg feltet til symboler, som kunne være brugbare i dagligdagen. Vejrudsigters måde at visualisere vejrnyheder på var min pri­ mære inspiration. Fra ideen opstod, til de første sæt af emojis var designet, gik der en måned, og de udkom den 22. februar 1999.

Kundeflugten på grund af hjertet havde gjort stort indtryk på mig, og det er grun­ den til, at ikke bare én, men hele fem af de første 176 originale emojis er hjerter.

23

Jeg var målløs. Det var bare et hjerte. Kun­ der forlod os på grund af et enkelt lille hjerte. Lige dér, da det skete, gik det op for mig, at symboler absolut bør være en del en enhver tekstservice. Det var et åbenba­ rende øjeblik. For ikke bare gik betydningen af symbolers værdi op for mig, jeg havde også fundet løsningen på den ’pladsmangel’, vi var udfordret af på de nye, små mobilte­ lefonskærme sammenlignet med e-mail på computer. Hvis folk kunne skrive med sym­ boler i stedet for ord, behøvede man ikke så meget plads. Jeg tænkte, det kunne vitalisere mobiltelefonen, som var et marked, vi sat­ sede meget på.

Shigetaka Kurita er i dag 45 år og arbejder for en stor japansk it-virksomhed.

Han var lønnet af NTT DoCoMo, da han tegnede de originale emojis, men har ellers ikke tjent penge på sin opfindelse siden. Sidste år tilføjede Museum of Modern Art i New York Shige­ taka Kuritas 176 emojis til museets permanente udstilling.

Fo t o: B e h r o u s M e h r i /A F P

Mobiltelefoner var på vej frem i 1998, men personsøgere var stadig det mest populære i Japan dengang. Jeg arbejdede som udvik­ lingsleder hos en it-virksomhed, hvis per­ sonsøger ud over at kunne sende nume­ riske beskeder såsom telefonnumre også havde en funktion, hvor man kunne sende et hjertesymbol til hinanden. Det samme havde vores største konkurrent, og da vi udgav en ny personsøger uden hjerte­ funktionen, forsvandt størstede­ len af vores kunder pludselig over til dem. Rygtet om det manglende hjerte spredte sig blandt skoleelever og studerende, og så valgte de os fra.

2017#02 24 share

GE N BRUGS IN DPA K N ING

’Drømmen var at skabe en miljøvenlig virksomhed, der kunne drives fra hvor som helst i verden.’

Designer Jennifer Janschs idé er enkel: Put gaven i en genanvendelig pose.

Det er godt for miljøet, og indpakningen bliver en gave i sig selv.

Tekst Gry Koefoed / Foto Henric Lindsten

Fire milliarder træer må hvert år lade livet for at blive omdannet til papir. En del af disse træer bliver via en stærkt for­ urenende proces omdannet til gavepapir, der efter en meget kort levetid bliver til millioner af tons skrald alene i USA. Det ønsker den svenske designer og boligstylist Jennifer Jansch at gøre ­noget ved.

I stedet for at stå med gavepapir og tape og altid mangle en ekstra hånd for at få sløjfen helt perfekt kommer du gaven i en pose af stof, hiver i bån­ det, og vupti, din gave er pakket ind, og posen kan bruges igen og igen, eller du kan bruge den til at opbevare, hvad end du måtte lyste.

For seks år siden solgte hun og hen­ des mand deres hjem i Stockholm og stort set alt, hvad de ejede, og købte en enkeltbillet til New York sammen med deres tre børn.

I dag sælges hendes miljøvenlige Bag­ all-stofposer i 27 forskellige lande, heri­ blandt i det prestigefyldte Blooming­ dale’s shoppingcenter i New York.

Hvad var ideen, dengang du ankom til New York? ”Drømmen var at skabe en miljøven­ lig virksomhed, der kunne drives fra hvor som helst i verden. Det er vigtigt for mig, at virksomheden og produk­ tet er miljøvenligt. Jeg har altid været opmærksom på miljøet, men da jeg fik mine tre piger, blev det presserende at sikre, at der er en god planet for dem

og for deres børn og deres børn at vokse op på.”

Da ideen om de genanvendelige ­gaveposer i stof endelig manifesterede sig hos Jennifer Jansch, tog Bag-all Inc. hurtigt fart. ”Jeg er sådan indrettet, at når jeg får en idé, er jeg nødt til at føre den ud i livet med det samme. Så jeg skyndte mig at finde symaskinen frem og be­ gyndte at eksperimentere med, hvor­ dan poserne skulle konstrueres.”

Kan du huske, hvordan du havde det, da du lancerede din ide? ”Jeg husker glæden, da jeg solgte min første gavepose. Min webshop havde været åben i et par uger, og der havde ikke været et eneste salg og kun ganske få besøgende, og jeg var ærlig talt no­ get skuffet og nervøs. Pludselig hørte vi et ’pling’ fra min telefon, lyden af en indkommende ordre. Hele min familie hoppede rundt, og jeg skyndte mig at pakke ordren så fint, jeg overhovedet kunne, og så sprang jeg på min cykel til den nærmeste postkasse, der lå over tre kilometer væk fra vores sommer­ hus i Sverige, hvor vi holdt ferie. Un­ dervejs begyndte det at regne, men jeg var helt og aldeles ligeglad – jeg havde fået min første ordre.”

Hvor er din forretning i dag? ”Bag-all bliver i dag solgt i 27 lande og derudover i fysiske butikker i New York og i Stockholm. Jeg har ikke ønsket in­

vestorer, så jeg reinvesterer konsekvent al fortjeneste tilbage ind i virksomhe­ den, så vi kan ekspandere. Jeg vil ikke skulle retfærdiggøre over for en inve­ stor, hvorfor jeg køber pomponer til syv dollars stykket i stedet for 67 cent.”

Hvad driver dig? ”Jeg gør det, fordi jeg elsker det – at sprede ideen om genbrug og at give folk arbejde. Jeg har et vidunderligt personale. En af dem er på ferie i ­Florida lige nu, og det har hun råd til, fordi hun har et arbejde her. Det gør mig virkelig glad. Vi har også mange ansatte i Kina og Indien, og det giver en stor tilfredsstillelse at være ansvar­ lig for, at så mange mennesker har et job. De pomponer, vi har på nogle af vores poser, bliver lavet af en bjerg­ stamme i Thailand, og for de penge, de tjener, kan de sende deres børn i skole i landsbyen. Det er som ringe i vandet – og det er skønt at se, at børnene kan komme i skole og få en uddannelse.”

Inden længe hiver Jennifer Jansch, hendes mand og deres tre døtre igen teltpælene op – denne gang for at bosætte sig på Bali. Virksomheden flytter med.

Gavepapir forurener • Gavepapir er ofte farvet og lamineret og tilføjet materiale som guld- eller sølvtråd, der betyder, at papiret ikke kan genbruges. Hvis det smides i genbrugsco ntaineren, betyder ’forureningen’, at intet af containerens indhold kan genbruges.

• Alene i Danmark bliver der hvert år smidt omkring 825 tons gavepapir ud.

• I USA blev der i 2010 ifølge Wall Street Journal solgt gavepapir for over ni milliarder dollars.

Det tal menes i dag kun at være steget.

2017#02 25 share

share 26 2017#02

Dette er ikke kød Det ligner, men det har aldrig set en ko. Amerikanske firmaer har sat sig for at genopfinde kød, fisk og mejeriprodukter. Share har smagt på fremtiden, hvor bøffen er lavet af planter, måltidet downloades og printes hjemme i køkkenet, og melorme er fremtidens landbrugsdyr.

TEKST

SOL E

B

M Ø L L E R

O G

A N D E R S

R Y E H A U G E

DET SKAL DU SPISE I 2050

Fo t o: I m p o s s i b l e Fo o d s

2017#02 27 share

2017#02 28 share

A

merikanske Bob Eisenbach holder ­fremtiden i sine hænder. Det handler hverken om sesam­bollen, de karamelliserede løg eller ­cajundressingen, men derimod om bøffen dér midt i den helt traditionelt udseende burger – og nu tager han en ordentlig bid. ”Den er virkelig god,” siger han. ”Den er stadig lidt rød i midten og sprød på ydersiden, som jeg elsker det.”

Bob Eisenbach har lige smagt på morgen­ dagens kød – en bøf lavet af planteproteiner, der er så saftig og endda ”bløder”, at det kan være svært at skelne fra den ægte vare. Den har fået navnet Impossible Burger, og her på sportsbaren Public House i San Francisco, hvor der ellers er pulled pork, hotdogs og kyllingevinger på menuen, er den blevet et overraskende hit, siden den blev lanceret tid­ ligere i år. ”I begyndelsen solgte vi omkring 100 af dem om dagen – så mange, at jeg begyndte at drømme om dem om natten,” griner ­chefkok Jorge Lumbreras, mens han vender bøfferne på panden bagerst i lokalet.

En overgang solgte Public House faktisk flere Impossible Burger end oksekødsbur­ gere, og kunder fra hele USA, Tyskland og Japan har fundet vej til restauranten for at sætte tænderne i den særlige bøf. ”Jeg har haft kunder, der har fortalt, at de ville stoppe med at spise oksekød, hvis de kunne købe den her bøf i supermarkedet,” siger Jorge Lumbreras.

Den er kunden Bob Eisenbach med på.

Det er 10. gang, han prøver burgeren, og han er fuldkommen solgt. ”Det er, som om der er en kognitiv uover­ ensstemmelse, for alt ved oplevelsen fortæl­ ler mig, at det er kød, jeg sætter tænderne i. Hvis du lavede en blindsmagning, ville du ikke kunne gætte, hvilken en der ikke var ­lavet af kød,” siger han.

Bæredygtig bøf

Kødfrit kød er en af løsningerne på et af klo­ dens helt store miljøproblemer. Det kræver enorme mængder foder, vand og landareal at opdrætte kreaturer, og ifølge FN’s Food and

DET SKAL DU SPISE I 2050 Tekst Sole Bugge Møller / Fotos Noel Spirandelli

Kød og miljøet I den vestlige verden spiser vi store mængder kød, og hvis vi fortsætter, vil CO₂-udledningen stige med 50 procent i 2050. Selv hvis vi følger WHO’s kostråd om, hvor meget kød vi højst bør spise, vil udledningen stige med syv procent. ”Hvis vi spiser bare en smule mindre kød, kan det gøre en enorm forskel på CO₂-regnskabet,” siger Charles Godfray, Oxford University. ­Derudover vil der være en s­ undhedsmæssig ­bonus i form af færre livsstilssygdomme. ”Mange undersøgelser viser, at et stort indtag af bearbejdet kød og især rødt kød har en ­negativ effekt på helbredet.”

Ambitionen for genforsker og idé-mand bag plante­ burgeren Pat Brown (til højre) er at lave en burger, der er så lækker, at de gider spise den i Texas. Det arbejder de så på i Redwood City syd for San Francisco, hvor to tredjedele af Impossibles Foods’ medarbejdere eksperimenterer med at forfine 'kødets' smag, lugt, konsistens og udseende.

Dyr er en forhistorisk måde at omdanne planter til kød på. Det står helt klart, at vi kan udkonkurrere dyr på lækkerhed, sundhed og pris.

Pat Brown , opfinder af Im p ossible Burger

Kød i tal

Kødproduktion udleder

7,1

gigaton CO₂ om året svarende til ca. 15 procent af al vores udledning af drivhusgasser.

Agriculture Organization udleder kødproduk­ tion 15 procent af al vores CO₂. Samtidig vur­ deres det, at vores kødforbrug vil stige med 60 procent, i takt med at jordens befolkning i 2050 vil nærme sig 10 milliarder. ”Det nuværende system for masseproduce­ ret kød er på sammenbruddets rand, og det er ikke bæredygtigt i en fremtid, hvor vi skal brødføde 10 milliarder mennesker,” mener Emily Byrd, kommunikationschef i Good Food Institute, en nonprofitorganisation, der forsøger at fremme innovative fødevare­ produkter.

Eksperter er enige om, at der er brug for at finde mere bæredygtige måder at udvikle fødevarer på, og det er her, Impossible Foods kommer ind i billedet. Ifølge firmaets ud­ regninger kan man ved at udskifte blot en enkelt traditionel hakkebøf med deres ver­ sion spare CO₂ svarende til en 29 kilometers biltur, og hvad der svarer til 25 dages drik­ kevand. Impossible Foods er langtfra det eneste firma, der har set skriften på væggen, og i Silicon Valley er innovative fødevare­ firmaer en af tidens varmeste investeringer.

Firmaet Hampton Creek sælger allerede æg­ gefri mayonnaise og småkagedej og har for nylig annonceret, at de er begyndt at frem­ stille kunstigt kød ud fra stamceller, som de forventer at sælge i butikkerne fra slutnin­ gen af 2018. Det er tre år tidligere, end det konkurrerende firma Memphis Foods regner med, at forbrugerne kan indtage deres labo­ ratorieskabte bøffer og fjerkræ. Startups som New Wave Foods og Finless Foods forsøger at lave fisk og skaldyr for at løse problemer med overfiskeri (New Wave Foods’ rejer lavet på alger og planteprotein er allerede blevet serveret på udvalgte restauranter i San Fran­ cisco og i kantinen i Googles hovedkvarter),

Det er omtrent lige så meget CO₂, som hele transportsektoren

– biler, last­biler, busser, skibe, fly – udleder på verdensplan.

Oksekød er den værste synder og står for

65

procent af alle udledninger fra kreaturer.

Kød er ikke en særlig effektiv måde at få vores kalorier på. For hver 99 kalorier en ko spiser, får vi kun

1

enkelt kalorie

i form af kød, mens tallet for kylling er 89 kalorier til en.

2017#02 29 share

2017#02 30 share

mens Perfect Day Foods laver mælk og me­ jeriprodukter ved at gære valleprotein. Og så er der Beyond Meat, der laver strimlet kyllingekød, hakket oksekød og hakkebøffer fremstillet primært af soja- og ærteprotein.

Produkterne kan købes i supermarkeder i hele USA og smager så tæt på konventionelt kød, at deres Beyond Burger angiveligt blev udsolgt på en time, da den første gang blev sat til salg i en af helsekæden Whole Foods’ butikker i Boulder, Colorado.

Genskab kødet fra bunden

Impossible – umuligt, står der med store hvide bogstaver tværs over brystet på Pat Brown, og det var i sandhed en svær mis­ sion, forskeren kastede sig ud i, da han i 2011 sagde sit job op på Stanford University og grundlagde Impossible Foods med et er­ klæret mål om at ”genopfinde” kød udeluk­ kende fremstillet af planter.

På Stanford havde han en stilling som le­ der af et genetiklaboratorium, men følte ikke, at han gjorde en forskel. Han tog orlov for at fundere over, hvordan klodens største miljømæssige problemer kunne knækkes, og nåede frem til, at kød er en af de helt store klimasyndere. Derefter arrangerede han en konference, hvor han samlede en stribe fremtrædende videnskabelige eksperter in­ den for området, men det gik også op for ham, at den akademiske vej var ’en endeløs travetur’, som han i dag udtrykker det. ”Jeg indså, at det var komplet tidsspilde, for jeg kunne ikke for alvor rykke på nålen ved at tale til folks intellekt. Det ville være langt mere effektivt, hvis jeg kunne skabe et produkt, der kunne udkonkurrere konven­ tionelt kød,” siger Pat Brown.

Med afsæt i sin forskningsmæssige bag­ grund indledte han et samarbejde med for­ skere, der kunne nedbryde kød til dets en­ kelte bestanddele og dermed genopbygge det molekyle for molekyle. Resultatet er Impossi­ ble Foods’ laboratorium i Redwood City syd for San Francisco. Her arbejder 100 forskere på at forfine kødets smag, lugt, konsistens og udseende. Laboratoriet er fyldt med kolber, petriskåle og flasker med flydende nitrogen tilsat en køkkenmaskine hist og her. En af de ansatte trykker en lille kødbolle flad med en maskine, der vibrerer, for at se, hvordan kødet opfører sig under pres, mens en an­ den strækker et stykke kød ud mellem to små skruetvinger for at undersøge, hvornår kødfibrene knækker. I et lille aflukke med gennemsigtige plastikvægge sidder en mand

med næsen i en tragt, mens han lugter til kød og beskriver aromaen.

Blodigt gennembrud

Det er i laboratoriet, Celeste Holz-Schietin­ ger har sin daglige gang. Hun er Impossible Foods’ ledende smagsforsker, og hendes for­ nemste opgave at finde ud af, hvordan en kødfri bøf kan få vores mundvand til at løbe. ”Jeg prøver at forstå, hvad det er for en sansemæssig oplevelse, vi får ud af at spise kød, og hvilke bestanddele der er ansvarlige for det. Derefter finder vi ud af, hvilke plan­ ter der har samme egenskab,” siger hun.

Impossible Foods’ nuværende opskrift er den 15. inkarnation af bøffen, og Celeste Holz-Schietinger indrømmer, at de første versioner ikke var særlig appetitlige. ”De var meget komplekse, fordi vi endnu ikke helt forstod, hvordan oksekødets bestand­ dele reagerede med hinanden,” siger hun.

Gennembruddet var opdagelsen af leghæ­ moglobin. Proteinet findes blandt andet i roden af sojabønner og er næsten identisk med hæmoglobin, som findes i blod og giver kød sin rødlige farve, og i sig selv smager det metallisk. ”Vi fandt hurtigt ud af, at hæm også ska­ ber al den kødagtige smag,” forklarer Celeste Holz-Schietinger.

For at udvinde det har Impossible Foods’ forskere indsat et plantegen i en slags gær­ celler, der får dem til at producere hæm, som de derefter kan koncentrere og tilsætte bøffen. Og det har gjort en enorm forskel på smagen. I begyndelsen foretrak 94 procent af testpersonerne en konventionel bøf af ok­

Det består Impossible Foods’ burger af

Hvedeprotein og kartoffelprotein (uden kulhydrater og stivelse)

Hæm tilsat vitaminer, aminosyrer og sukker

xantan og konjac

Kokosolie tilsat en smule sojaprotein

2017#02 31

Chefkok Jorge Lumbreras langer planteburgere over disken på sportsbaren Public House i San Francisco.

Kunden Bob Eisenbach (til højre) mener, at det er som at bide i en blodig burger.

sekød frem for den nye bøf i en blindsmag­ ning, men i de seneste test var tallet nede på 53 procent. Med andre ord foretrækker næ­ sten halvdelen af prøvespiserne den kødfri burger frem for den ægte vare. Det får dog ikke Celeste Holz-Schietinger til at hvile på laurbærrene, for hun er overbevist om, at man kan raffinere smagen endnu mere. ”Det her er ikke det endelige resultat,” for­ sikrer hun.

Texas eller tegnebrættet

Indtil videre sælger Impossible Foods ude­ lukkende deres burger i en række udvalgte restauranter i USA. Den første var stjerne­ kokken David Changs Momofuku i New York, og det gav Impossible Burger den rette mængde hype og eksklusivitet, der gjorde burgeren til lidt af et fænomen. Men det var mere end smart markedsføring. ”Halvdelen af alt hakket oksekød i USA bliver indtaget på restauranter, så det er et enormt marked i sig selv. Men på længere sigt har vi planer om at være i supermarkeder og restauranter i hele verden,” siger Pat Brown.

Han er godt klar over, at hvis Impossible Foods og de andre kødalternativer skal få amerikanerne og resten af den burger­spi­ sende verden til at opgive kød på middags­ tallerkenen, så går den korteste vej gennem vores smagsløg, og en af firmaets store test er, at de for nylig har udvidet til Texas, en delstat kendt for steaks og barbecue.

”Vi er nødt til at have et produkt, der er så lækkert, at folk i Texas har lyst til at spise det. Ellers kan vi lige så godt gå tilbage til tegnebrættet,” siger Pat Brown.

Kødalternativer har eksisteret i årtier – primært i form af diverse tofuprodukter – uden at have nået masserne, men den nye generation af plantebøffer har i højere grad formået at ramme den eftertragtede kød­ smag, og det giver ’kødet’ et helt nyt poten­ tiale til at favne bredt. ”Havde du spurgt mig for fem år siden, ville jeg have sagt, at kødalternativer ikke er sær­ lig lovende, men det har ændret sig drastisk.

Først og fremmest fordi det nu giver samme nydelse som at spise kød,” siger Charles God­ fray, leder af Programme for the Future of Food ved Oxford University, der undersøger, hvordan vi kan nytænke fødevaresystemet.

Markedsanalysefirmaet Lux Research vur­ derer, at efterspørgslen på kødalternativer vil fordobles inden 2024, og at en tredjedel af al vores protein vil komme fra plantebase­ rede fødevarer i 2054. ”Det kan potentielt set blive en meget vig­ tig del af løsningen på vores miljøproblemer, og jeg tror, det kan vende op og ned på kød­ branchen,” siger Charles Godfray.

Prisen på en bøf uden ko Indtil videre koster kød­ alternativer en anelse mere end almindeligt kød. En pakke med to Beyond Burgers koster seks dollars – nogenlunde det samme som en pakke økologisk oksekød – mens Impossible Burger af og til koster det samme som en oksekødsburger på de restauranter, hvor de serveres (firmaet vil dog ikke afsløre, om de subsidierer prisen).

Impossible Foods åbner snart en fabrik i Oakland, hvor de vil kunne producere fire millioner bøffer om måneden, og det vil være med til at mindske kiloprisen.

I teorien kan kød­ alternativer produceres billigere end konventionelt kød, fordi der er mindre spild, og der bruges mindre energi på at skabe produktet.

Smagen af discountkød

I Californien har Impossible Foods planer om at revolutionere mere end hakket okse­ kød. De har opbygget en stor viden om kød i deres database og eksperimenterer allerede med andre produkter, såsom steak, fisk, kyl­ ling og mejeriprodukter, selvom Pat Brown understreger, at de lige nu har fokus på at perfektionere burgeren. ”Dyr er en forhistorisk måde at omdanne planter til kød på. Det står helt klart, at vi kan udkonkurrere dyr på lækkerhed, sund­ hed og pris,” siger Pat Brown.

Den konkurrence er dog ikke vundet endnu. På sportsbaren Public House har en anden kunde, Graham Heimberg, netop spist en Impossible Burger, og han er ikke faldet på halen over sine smagsløgs første møde med burgeren. ”Den smager lidt som discountkød,” siger han.

Smagen er for mild og ikke fed nok, me­ ner Graham Heimberg. ”Det er imponerende, at det smager så me­ get lig kød, men hvis du sammenligner med en god kvalitetsbøf, så ville jeg altså vælge sidstnævnte.”

Stamcellebøf Verdens første ’rugekassebøf’ blev skabt på Maa­ stricht University i Holland i 2013, hvor forskere fremstillede en hakkebøf af stamceller fra to kalve.

Projektet havde dog en pris på to millioner kroner, så det varer nok lidt, inden den bøf når grillen.

Flere amerikanske firmaer har dog lignende kød undervejs til forbrugerne – et firma forudser allerede næste år – og såkaldt clean meat har et enormt potentiale ifølge Emily Byrd fra Good Food Institute: ”Det er ikke særlig effektivt at opdrætte en hel ko med øjne, hale og hove, når det er en bøf, vi vil have ud af den, men med ’clean meat’ kan man dyrke lige præcis det stykke kød, man har brug for, og intet andet.”

P r i nt d i t m å l t i d 3-d-printet mad kan tilpasses fuldstændigt efter den enkeltes behov. Eksperter forudser, at ’personaliseret mad’ inden for få år vil revolutionere måltidet.

Tekst Anders Ryehauge

Sådan 3-d-printes mad

”Jeg tror, vi er ved et turning point,” ­siger Daniel van der Linden.

Han er forretningsudvikler hos TNO, en uafhængig virksomhed, der arbejder med anvendt videnskab inden for en lang række felter, i den hollandske by Haag. De har i 25 år eksperimenteret med 3-d-print og de se­ neste syv år med at printe mad og regnes for at være blandt de absolut førende inden for det område.

Daniel van der Linden kalder 3-d-printe­ rens indtog et paradigmeskift i madindu­ strien. Printeren fungerer lidt ligesom en almindelig printer, med den forskel at det er mad og ikke blæk, der bliver trykket ud på underlaget. Printeren har indtil videre haft sit kommercielle gennembrud inden for chokolade- og slikbranchen, men på forsøgs­ basis er man nået langt med eksempelvis kød og grøntsager. I dag kræver ’madprint’ dog, at man blender maden, før man fylder den i printeren. Ved hjælp af et computer­ program kan man derefter millimeterpræ­ cist designe madens form, tekstur og ind­ holdsmæssige opbygning. ”Det, vi kalder personaliserede måltider, er en af de helt store trends, og der har 3-dprint et kæmpe potentiale, fordi man kan ­totaldesigne alt,” siger Daniel van der Linden.

3-d-printere kræver i dag, at man på forhånd blender maden, det kan være kød, kartofler eller en gulerod.

I et computerprogram kan man designe maden og tage hensyn til form, opbygning og tekstur og på den måde kontrollere eksempelvis smagsnuancer og kalorieindhold og tilsætte vitaminer efter behov, der tager hensyn til vores krops forskelligheder. Den største udfordring lige nu er at give den printede mad tilstrækkelig sprødhed og saftighed.

Fo t o: Fo o d I n k

2017#02 32 share

DET SKAL DU SPISE I 2050

Et helt personligt måltid

I den hollandske by Eindhoven har firmaet by­ Flow til huse. Det står bag Focus, en af de før­ ste 3-d-madprintere på markedet. Den koster, hvad der svarer til lige knap 23.000 kroner. ”Vi er allerede nået til et stadie, hvor ma­ den er af høj kvalitet, og printeren er nem at bruge. Desværre er den stadig meget dyr for den almindelige bruger,” fortæller Frits Hoff, direktør for byFlow.

Sidste år kunne særligt udvalgte få lov til at smage mad printet af Focus på popuprestauranten Food Ink i London. De i alt ni

retter, der bød på noget så forskelligt som kartoffelmos med blæksprutteblæk, blom­ sterformet guacamole, små gedeosttærter og bøftatar, var på forhånd udtænkt og de­ signet af en række topkokke fra Spanien, enkelte af dem med en fortid på elBulli, ver­ dens bedste restaurant ad fem omgange.

De fleste af byFlows nuværende kunder er institutioner, der køber printeren til forsk­ ningsbrug, men firmaet er også begyndt at sælge til restauranter, bagerier, chokoladefa­ brikker – og enkelte privatkunder. Frits Hoff sammenligner madprinterens nuværende stadie med espressomaskinen for fem-seks år siden, hvor kun enkelte luksusbrugere havde råd til den. I dag står espressomaskinen på de fleste kontorer og i mange tilfælde i pri­ vate hjem.

På Teknologisk Institut i Aarhus i Dan­ mark eksperimenteres der med en helt enkel 3-d-printer, der bruger lige knap otte minut­ ter på at printe en gulerod. Indtil videre har eksperterne undersøgt, om teknologien kan påvirke børns forhold til sund mad. Man printede stjerneformede gulerødder til 21 børn og lod dem vælge mellem stjernen og den traditionelle gulerod. 17 valgte stjernen.

Teknologien rummer mange muligheder ifølge Mia Fiilsøe Falkeborg, specialist på Teknologisk Institut: ”Der er enormt stor fokus på det personali­ serede måltid lige nu. Hvordan laver man læk­ ker, sund og naturlig mad, der er fuldstændig tilpasset den enkeltes behov? Det kan en 3-dmadprinter, og dét er det geniale. Du trykker på en knap, og ud kommer dit yndlingsmåltid.

Du kan så ovenikøbet tilsætte vitaminer, til­ passe kalorier, og hvad det ellers skulle være, fuldstændigt efter dit behov,” siger hun.

Sundhed i lag

De seneste år har ny forskning vist, hvor forskelligt vores krop reagerer på den nøj­

share

Fo t o: Te k n o l o g i s k I n s t i t u t

I fremtiden vil man med en hjemme-3-d-printer kunne printe forhåndsdesignet mad af god kvalitet og æstetisk udseende ved at købe mad i en beholder og derefter sætte printeren i gang. I Holland samarbejder firmaet byFlow med flere Michelin-kokke med Jan Smink som den mest nævneværdige. Han er kok på Librije, ad flere omgange Hollands bedste restaurant. Kokkene udtænker opskrifterne, som den almindelige bruger vil kunne downloade eksempelvis via en app.

33

Bliv din egen Michelin-kok

Måske kan 3-d-printet mad få flere unger til at vælge de sunde grøntsager. I et forsøg med 21 danske børn valgte 17 en 3-d-printet stjerne frem for den traditionelle gulerod.

personaliserede måltider per time bestående af kød, kartofler, gulerødder og ærter, der af udseende lignede traditionelle, velkendte måltider. Forskellen var, at maden var opbyg­ get teksturmæssigt efter den enkelte ældres behov.

Daniel van der Linden tror, at 3-d-printe­ ren til mad kommer til at få sit gennembrud inden for de næste 12 til 18 måneder. I star­ ten vil det være på sygehuse og plejehjem, men i takt med øget funktionalitet, lavere pris og folks tilvænning vil printeren også rykke ind i hjemmet. ”Det bliver ikke alt, vi spiser i fremti­ den, der kommer ud af en printer, men det ville være fantastisk som tilføjelse til den traditionelle mad. Hvis du derhjemme havde en madprinter, der kunne tage hen­ syn til din alder, vægt og helbredstilstand, som kunne tilbyde dig lige nøjagtig den snack eller det måltid, din krop havde brug for, ville det virkelig kunne få en ind­ virkning på dit liv.”

2017#02

agtig samme mad. Fordi man printer lag på lag, kan man være grundig i madopbygnin­ gen. Man kan fx tilsætte sukker eller salt i starten, så det er smagsfuldt selv i mindre mængder og på den måde sundere. Man ville kunne tage hensyn til sygdomme, aller­ gier eller andre sundhedsmæssige forhold.

Hollandske byFlow har indledt et samar­ bejde med et firma, der kan analysere gener og forudsige, hvad den enkelte har brug for.

Direktør Frits Hoff mener eksempelvis, at man vil kunne mindske brugen af medicin betragteligt på den måde. ”Ny forskning hjælper os til at forstå, hvad lige netop du har brug for afhængigt af dine gener og dit DNA. Vi bliver hele tiden klo­ gere på, hvor vigtig personaliseret mad er for at holde sig sund,” siger han.

I 2015 afsluttede den hollandske virksom­ hed TNO et treårigt EU-støttet projekt. Her benyttede man 3-d-printere til at persona­ lisere måltider på et tysk plejehjem, hvor mange af de ældre beboere havde tygge- og slugevanskeligheder. Man printede op til 25

2017#02 34 share

En milliard tons mad lige i skraldespanden Hvert år smider vi på verdensplan 1,3 milliarder tons mad ud. Det svarer til – hold fast – cirka en tredjedel af al mad, der produceres. Vi har samlet fire enkle appløsninger, så du selv kan gøre en forskel.

Tekst Anders Ryehauge

Hvis vi i højere grad kunne vænne os til at ”genbruge” mad – eksempelvis fra naboen eller en nærliggende re­ staurant – kunne vi hver især mindske det enorme madspild. Næsten halv­ delen af al frugt ender i dag i skralde­ spanden, men selv kød, der ellers lig­ ger lavt på listen, ryger i 20 procent af alle tilfælde ud. Den engelske avis The Guardian har opgjort, at omfan­ get rent fysisk kunne bygge et bjerg, der var tre kilometer bredt og lige så højt som Mount Everest. Det betyder ikke alene affald i et uoverskueligt om­ fang, det er også dyrt for den enkelte.

I England har man undersøgt, at den gennemsnitlige engelske familie smi­ der ud for, hvad der svarer til 6.000 kroner om året.

De seneste få år har budt på en lang række EU-støttede projekter, der skal mindske niveauet af madspild. Men smartphonen har også gjort det nem­ mere. Vi har samlet fire enkle eksem­ pler på appløsninger, du kan hente til din telefon i Europa.

1.

Helsinki-baserede Froodly er en app, hvor brugere deler informationer om nedsatte produkter i deres lokale supermarked. Man kan uploade billeder med de nedsatte produkter med information om pris og lokation, så andre bliver opmærksomme på det.

Hvis man deler information, bliver man belønnet på forskellige måder, eksempelvis med kaffebilletter til cafeer. Froodly så dagens lys i foråret 2016 og skal i 2017 udvides til det internationale marked.

2.

I 2016 lanceredes den ­finske madspildsapp ResQ, der giver brugeren mulighed for at finde restau­ranter, der sælger overskudsmad til nedsatte priser. I 2017 er målet at udvide internationalt, og i foråret kom de ind på det svenske marked.

3.

I slutningen af 2015 blev Too Good To Go grundlagt i Danmark, men er siden udvidet til at dække store dele af Europa og flere amerikanske storbyer. Ved hjælp af appen kan man søge på restauranter, cafeer, hoteller, dagligvarebutikker og bagerier, der sælger overskudsmad til nedsatte priser. Too Good To Go vandt Nordisk Råds miljøpris i 2016.

4.

Formålet med Olio er at mindske madspild ved at forbinde naboer over hele verden. På appen kan du fortælle, hvis du har lavet for meget mad, så andre i nærheden kan komme forbi og hente maden.

Bagmændene lancerede Olio i det nordlige London i 2015, men har siden udvidet det til at blive et globalt foretagende.

Mads Friche fik en idé. Og nu er grisen og koen på den tidligere landbrugsejendom i ­Vestjylland erstattet af ­kasser med – ­melorme.

2017#02 35 share

DET SKAL DU SPISE I 2050

Melormen er den nye gris Insektet er et overraskende godt bud på et nyt landbrugsdyr. To milliarder mennesker spiser allerede med stor selvfølgelighed de små dyr, men masseproduktion er et nyt og endnu ukendt fænomen. Sådan bliver det ikke ved med at være.

Tekst Anders Ryehauge / Fotos Michelle Berg

På en nedlagt landbrugsgård i Tarm i Vestjylland tilbringer Mads Friche for tiden de fleste af døgnets vågne timer i sel­ skab med cirka 200 kilo levende melorme.

Sammen med to andre står han bag Heimdal Entofarm, Danmarks første deciderede insekt­ landbrug. Senere i år regner holdet med at få godkendelse til at sælge insekter til fødevarer, men indtil videre består det meste arbejde i at lave forsøg med melormene for at skabe de bedste omstændigheder for et velfunge­ rende landbrug. Melorme har en helt anden livscyklus end traditionelle landbrugsdyr. De starter som æg, bliver til fuldvoksne orme, der bliver til pupper, der bliver til biller, som

så lægger æg igen. Meget af det, Mads Friche og hans kolleger tester, er, hvordan tempera­ tur og luftfugtighed påvirker produktionen, og hvordan man bedst sorterer kasser med melorme på forskellige stadier. ”Al viden er ny. Insektlandbrug er stadig en ret lille nichebranche, og der er kun me­ get lidt tilgængelig information om melor­ meproduktion. Vi har allerede fået styr på en del, eksempelvis hvordan vi fodrer dem, så de udvikler sig mest muligt, men de to store udfordringer er at få skaleret produk­ tionen op i flere tusinde tons og få den auto­ matiseret på samme måde som i traditionelt landbrug,” siger han.

2017#02 36 share

DET SKAL DU SPISE I 2050

Mads Friche bruger selv de ristede melorme som drys på fx et blødkogt morgenæg.

I 'stalden' dyrkes melormene i store plastikbakker.

Insektfarm i norske Sem

Insekter som mad tilladt i EU fra 2018

“Det nye guld bliver protein,” mener Frederick Richard. Han er stifter og direktør i Nordic Food Supplements AS, der har til huse i Sem i Norge. Siden oktober 2016 har man her forsket i melorme som landbrugsdyr. De startede med få kilo melormelarver og lejede en farm, hvor de begyndte at teste eksempelvis temperatur, fugtighed, miljø og lyssætning. I dag har ’farmen’ lidt over 100 kilo melorme.

Frederick Richard ser det klart største potentiale i insekter som dyrefoder.

“Det vil være svært at overbevise folk om at spise insekter til aftensmåltidet.

Til gengæld tror jeg ikke, folk vil gå op i, om deres kylling er fodret med insekter i stedet for sojabønner, og alene det vil have en kæmpe miljømæssig effekt.”

Salg af insekter til fødevarer har indtil videre været forbudt ifølge EU-lovgivningen for “Novel Foods Regulation”. Loven er dog en anelse uklar, hvilket har medført, at Danmark, Holland, Belgien og Storbritannien alligevel har tilladt det. I foråret 2017 ændredes EU-lovgivningen, hvilket betyder, at virksomheder fra 1. januar 2018 kan ansøge om at sælge specifikke typer af insekter. Man regner med, at melorme og fårekyllinger bliver de første godkendte insekter til salg som fødevarer.

Melormene skal sammen med fårekyllin­ ger, græshopper og fluelarven black soldier spy indtage scenen som de nye landbrugsdyr i stedet for de langt mere ressourcetunge grise og køer, hvis det står til førende eks­ perter på området, en række iværksættere rundt­om i Norden og FN’s anbefalinger.

Der er lige nu lidt over en million navn­ givne insekter i verden, men man anslår, at der måske er 10 millioner mere, man endnu ikke kender. Man ved, at i hvert fald 2.000 typer af insekter er spiselige. Der er allerede to milliarder mennesker på verdensplan, der spiser insekter, men i de fleste tilfælde hand­ ler det om insekter fra naturen. De seneste år har restauranterne Noma i Danmark og The Fat Duck i England, begge kåret til ver­ dens bedste restaurant flere gange, haft in­ sekter på menuen med stor opmærksomhed til følge. Men det nye er ikke så meget insek­ terne på tallerkenen, men at man vil dome­ sticere visse arter af insekter, altså gøre dem til de nye husdyr. ”Revolutionen er kommet, den er bare lige startet,” siger Lars-Henrik Lau Heckmann.

Han er projektleder på Teknologisk Institut,

en uafhængig virksomhed i Aarhus i Dan­ mark, der forsker i fremtidens teknologi.

Fremtidens landbrug

Thailandske insektfarme

De ældste og mest udviklede eksempler på domesticeret insektproduktion til fødeva­ rer findes i Thailand, hvor landmænd i næ­

Insekter i sodavand og snacks I efteråret 2016 afslørede Pepsis direktør, Indra Nooyi, at firmaet vil investere i at udforske insekter som mulig proteinkilde i sodavand og snacks. Hun forudser, at insekter i 2026 bliver de mest udbredte snacks i den vestlige verden.

Fo t o: Po l f o t o / Z h a n g C h e n l i n X i n h u a

For tiden er Lars-Henrik Lau Heckmann en del af seks nye, større projekter, der skal un­ dersøge, hvordan man producerer insekter på storskalaniveau. Det ene, Invaluable, er støttet af Innovationsfonden og har et bud­ get på i alt 28 millioner kroner, hvilket gør det til det hidtil største europæiske forsk­ ningsudviklingsprojekt om insekter som fo­ der og fødevarer. ”Vi ser enorme muligheder for insekter som dyrefoder og fødevarer fremadrettet.

Det kan få meget stor indflydelse, fordi det traditionelle landbrug skaber et kæmpepres på klodens klima og miljø. Det vil være en helt ny råvare, der kommer ind i vores føde­ vareforbrug, og som kan nå op i mængder, der rent faktisk gør en forskel globalt set.”

Lars-Henrik Lau Heckmann forudser, at der inden for få årtier vil komme en knop­ skydning med mindst 10.000 nye insektfa­ brikker eller ’insektlandbrug’ i Europa. Hver især vil kunne producere mindst 10.000 tons spiselige insekter om året. Det har potentiale til at blive en milliardforretning, mener han, men man skal vide, at det stadig er i sin helt spæde vorden. ”Det svarer til, at man lige har trukket ­grisen ind i stalden og først nu skal til at ­industrialisere den,” siger han. ”Når man sammenligner et insekt med et andet, er det lige så forskelligt som at arbejde med enten grise eller køer. Derfor fokuserer man lige nu på at udvikle værdikæder til de her fire forskellige insektarter på industrielt niveau.”

På Teknologisk Institut har de for nylig etableret en industriel inkubator, hvor pro­ duktionen af melorme kan testes under for­ hold, der vil være relevante for industribrug.

Man kan fx måle temperatur og foderindtag for at se, hvordan det påvirker udbyttet un­ der storskalaforhold. ”Vi er et sted, hvor vi hele tiden bliver ­klogere. Det er som at sende en raket til ­månen for første gang. Vi skal have grund­ systemerne på plads, før vi kan samle det hele og sige: Okay, nu er vi klar til at klippe det røde bånd over,” siger Lars-Henrik Lau Heckmann.

Insekter på Mars Det kinesiske rum­ agentur gennemførte i 2014 et eksperiment, hvor tre taikonauter skulle leve isoleret i tre måneder og kun måtte spise melorme og planteafgrøder, som de selv dyrkede, for at overleve. Eksperimentet skulle vise, om det var en mulighed eksempelvis i forbindelse med ekspeditioner til Mars i fremtiden. Det lykkedes.

sten 20 år har opbygget og udviklet et land­ brugssystem med fårekyllinger, der ud over at levere mad til den enkelte husholdning har forbedret ejerens beskæftigelses- og ind­ komstmuligheder. ”Insektlandbrug til direkte fødevareind­ tag er en relativt ny opfindelse. Vi har do­ mesticeret planter og dyr i over 12.000 år, men det er kun siden det 21. århundrede, vi er begyndt at benytte fårekyllinger i land­ brugsøjemed i laboratorieeksperimenter. I Thailand har der været basal teknologi til rådighed siden 1997, og det er allerede vok­ set til en multimillionforretning med mere end 20.000 fårekyllingefarme,” siger Afton Halloran.

Hun er en del af researchgruppen Gree­ insect på Københavns Universitet og har tid­ ligere arbejdet som konsulent for Insects for food and feed-programmet under FN og er medforfatter på bogen ’Edible insects: Fu­ ture prospects for food and feed security’. ”Få dyreracer er effektivt blevet domesti­ ceret til menneskeligt fødevareindtag. Den nylige ankomst af insekter er faktisk den eneste egentlige udvikling inden for den del af fødevareforbruget i moderne tid. Det er i en virkelig tidlig fase af det. Man kan kalde det 1.0,” siger hun.

Den store fordel ved insekter er, at man kan opbevare tusindvis i små kasser – eller stalde – hvor de fodres med restprodukter, eksempelvis gamle grøntsager. De er meget ressourceeffektive og kan, når de er fuld­ voksne, benyttes som fødevarer enten i deres oprindelige form eller som pulver, olie eller erstatning i eksempelvis hakket oksekød. De seneste to-tre år er en række projekter med insektlandbrug blevet indledt i de nordiske lande.

Finske fårekyllinger

I den finske by Espoo startede Robert ­Nemlander i efteråret 2014 agritechfirmaet Ento­Cube. Nemlander er tidligere astronaut­ kandidat og var i foråret 2017 på Leaders of Tomorrows top-100-liste over førende unge talenter inden for entreprenørskab. Ento­ Cube har opfundet en transportabel farm, der kan producere op til 10.000 fårekyl­ linger om dagen og på den måde mætte 10 mennesker. Fårekyllingerne kan fodres med fx overskudssalat fra restauranter. Finnerne er blandt andet ved at bygge en indendørs insektfarm i en nedlagt grisestald, som, når den står færdig til efteråret, vil blive den største fårekyllingefarm i Norden.

2017#02 37 share

DET SKAL DU SPISE I 2050 Fo t o: E n t o C u b e

Svenske entreprenører parat I 2013 startede de to ph.d.studerende i ernæring Emma Aspholmer og Ellen Geller­ brant det første svenske insektfirma, Hakuna Mat. De solgte insekter importeret fra Thailand og Holland, men blev i 2015 lukket pga. svensk lovgivning. De fortsatte dog med at forske i insekter som fødevarer, indtil de måtte stoppe sidste år.

“Vores drøm er at gøre insekter til en fast del af det svenske køkken. Men Sverige er et af de lande, der fortolker loven mest strikt. Vi må hverken sælge eller forske i insekter, så lige for tiden arbejder vi gratis for at prøve at ændre lovgivningen,” siger Emma Aspholmer.

I efteråret 2016 startede insektfarmen Nutrient i Hedemora i Sverige. De ’gror’ melorme og har fået en sponsor, der vil finansiere dem økonomisk tre år frem, mens de venter på, at lovgivningen måske ændrer sig, så de på et tidspunkt kan sælge ormene som mad.

En lastbil triller ind på gårdspladsen og læsser en container af. Når dørene åbnes, har man en fuldt funktions­dygtig fårekyllingefarm. Landbrug en miniature. Bag ideen står finske EntoCube.

”Jeg tror, det er vigtigt, at vi kommunike­ rer insekter som en positiv og fremtidsfo­ kuseret vision, der gør os sundere og skaber jobs frem for at beskrive insektmad som noget nødvendigt for at undgå en grusom fremtid. Folk skal se insekter som en mulig­ hed frem for en nødvendighed, for mad handler om følelsesmæssig tilknytning,” ­siger Robert Nemlander.

I de fleste EU-lande er det fortsat forbudt at sælge insekter som fødevarer til menne­

Jeg tror, det er vigtigt, at vi kommunikerer insekter som en positiv og fremtidsfokuseret vision, der gør os sundere og skaber job, frem for at beskrive insektmad som noget nødvendigt for at undgå en grusom fremtid.

Rob er t N eml an de r, tidlige re astronautkandi dat , nu a gri te chf i rmaet EntoCub e

sker, men i Finland er man trådt ind i en gråzone, hvor det er tilladt at sælge, hvis ­insekterne markedsføres som ”ikke med ­henblik på menneskeligt indtag” eller som ”køkkendekorationer”. I november begyndte den finske detailvarekæde Ruohonjuuri at sælge EntoCubes krukker med fårekyllinger, Sirkkapurkki, i deres butikker (dog med en tekst om, at de ikke er beregnet som mad).

Nylige undersøgelser har også vist, at Fin­ land er det mest positivt stemte EU-land, når det kommer til spiselige insekter, med 70 procent approval-rate.

På Heimdal Entofarm i Danmark fik Mads Friche for nylig besøg af syv mand fra mejeri­koncernen Arlas innovationsafdeling.

De var yderst interesserede i potentialet i fødevareproduktion, fortæller han. Det ser Mads Friche som det helt store gennem­ brud, der viser, at der er en interesse blandt de allerstørste virksomheder. Selv ser Mads Friche ikke hele insekter på middagstallerke­ nen som det helt store marked. I stedet ser han et kæmpe­stort potentiale for insekter i eksempelvis pulver, så man kan bruge det i pasta og brød, og insekter som delvis erstat­ ning i ­eksempelvis hakket oksekød: ”Hvis man forestiller sig, at eksempelvis hakket oksekød i fremtiden indeholder 20 procent insekter, vil det alene have en kæm­ pestor gevinst for miljøet.”

share 38 2017#02

Nordea Insights ANALYSER, MENNESKER O G NYHEDER

Gør Nordea nok i kampen mod klimaændringer?

Frode Pleym fra Greenpeace (til venstre) i clinch med Nordeas Sasja Beslik. ↳

SI D E

42

G U I D E

T IP S

A N A LY SE

Flyt trygt til udlandet

MiFID II kommer

Rentefesten er slut

Investering, skat og testamente – se, hvad du skal vide, når du flytter til udlandet og hjem igen.

Nye regler om større gennemsigtighed og en bedre beskyttelse af investorerne.

Det er ikke nød­ vendigvis negativt med højere renter.

Men det stiller krav til aktieinve­ storerne.

2017#02 40 share

Guide

Flyt trygt ud – og hjem igen Nordea i Luxembourg tager hånd om de nordiske kunder, der bor og arbejder i udlandet. Her giver Lars Lindved, wealth planner i Private Banking International, en række gode råd om de formuemæssige overvejelser, du bør gøre dig, hvis dit otium eller din karriere trækker dig og din familie uden for landets grænser.

Af Lars Lindved wealth planner

unikt og udviklende privilegium. Og at give dig selv lov til at gribe mulighederne, uanset hvor de findes, kan ofte være en god strategi for en mere behagelig livsstil.

Men at have aktiver, pensioner og investeringer spredt over mange lande kan også være kompliceret og udgøre udfordringer. Fra skatter til arv kan de beslutninger, du tager, have en stor påvirkning på din og din families fremtidige velfærd.

Her er fire områder at tænke over og søge råd om – så et internationalt liv kan blive den fornøjelse, det burde være.

Man kan ikke komme uden om, at vi lever i en globaliseret verden. Fra den mad, vi spiser, til de medier, vi forbruger, og de ferier, vi tager på, betyder grænser ikke det samme, som de engang gjorde. Dette er også i stigende grad rigtigt, når det drejer sig om arbejde og studier – grænser dæmmer ikke længere op for ambitioner og hårdt arbejde. Derfor har mange i dag internationale karrierer, der strækker sig over lande, måske endda kontinenter.

Det kan være berigende i mere end én forstand – at opleve nye sprog, fødevarer og kulturer kan være et

1

2

3

4

Investeringer

Skat

Gene­rationsskifte

Testamente

Opholdet kan have en stor påvirkning på at tilgå og administrere dine investeringer. Det er ikke sikkert, at dit nye bopælsland tillader ’selvadministration’ af din pensionsordning eller kapitalforsikring. Derfor kan pensionsordningen eller forsikringen blive betragtet som udbetalt til en privat konto i ste­ det. Det er heller ikke sikkert, at din nuværende rådgiver har tilladelse til at rådgive dig om dine investeringer, efter at du skifter bopæl. Begge dele vil naturligvis have konsekvenser, især hvad angår beskatning. Der kan også være negative skattemæssige konse­ kvenser ved at foretage investeringer, der er skattemæssigt effektive og overholder skattelov­ givningen i dit tidligere bopælsland, men ikke har den samme status i dit nye land.

Alle menneskers skatte­ situation er unik og afhænger af indkomst, formue, familiesituation og placering. Blandt de skattemæssige spørgs­ mål, man bør være opmærksom på, er for­ mueskatten. I nogle lande kan denne være betydelig og beløbe sig til en årlig beskatning af dine ak­ tiver på to-tre procent.

Og mens arveafgiften i de nordiske lande kan være ganske beskeden, kan du i andre lande stå over for satser på op til 65 procent. De såkaldte ’exitbeskatninger’ på aktiver såsom aktier kan også gælde, når du forla­ der et land for at bosætte dig et andet sted. Du bør også kende dobbeltbe­ skatningsaftaler. Både dit oprindelsesland og bo­ pælsland kan have ret til at beskatte din indkomst, så det er vigtigt at vide, hvor du har pligt til at indberette din indkomst.

Ved du, hvad der vil ske med dine aktiver, når du ikke længere er her, og har du en plan om det på skrift? At planlægge dit generations­ skifte og sikre, at der sørges for din ­familie på en måde, du ønsker, er et vigtigt an­ liggende for internationale arbejds­tagere.

Når du tænker over plan­ lægning af arv, er der et antal væsentlige formål, du bør overveje. Først skal du overveje, hvem der skal arve og hvor meget. Dernæst skal du spørge dig selv, om du ønsker, at bestemte arvinger skal arve særlige genstande, og om der skal knyttes betingelser eller vilkår til deres arv. Under visse omstændigheder kan det være fornuftigt at pla­ cere midlerne i en trust, der administrerer midlerne på vegne af en arving. Endelig bør du overveje, om nogle af dine midler – og hvilke – bør gives til velgørenhed.

Vi anbefaler, at du skriver et testa­ mente, selv om du ikke har særskilte ønsker. Det kan redde dine arvinger fra at skulle tage vigtige beslutninger, når de forsøger at tilfredsstille dine hensigter, hvilket altid inde­bærer en risiko for konflikt.

Før du gør dette, skal du identi­ ficere de lande, hvor du kan have ejendom, pension og andre aktiver, og overveje de forskellige principper for boskifte, regler om tvangsarv og skattelovgivning.

Valg af jurisdiktion kan have en væsentlig effekt på fordelingen af arv. For eksempel er der i Storbritan­ nien ingen klare regler om beskyttelse af arv for børn eller ægtefælle – hele boet kan frit fordeles ved testamente.

Derimod er børn i Spanien berettiget til at arve mindst to tredjedele fra en forælder, mens de svenske regler kun berettiger børnene til en fjerdedel.

De nye EU-/EØS-regler, der trådte i kraft i 2016, giver større fleksibilitet, så du kan vælge, at arvereglerne i det land, hvor du har statsborgerskab, skal gælde for dit bo. Dette stiller dog også ekstra krav til dig hvad angår research og viden om effekten af et aktivt valg af jurisdiktion og regler.

2017#02 41 share

Interview

T E K S T F O T O

K A R I N M A G N U S

S T R A N D G L A N S

Gør Nordea nok i kampen mod klima­ ændringer?

Hvad kan finans­ sektoren gøre for at overvinde truslen mod klimaet?

Nordea har indledt en offentlig dialog med Greenpeace om klima­ problemerne og ønsker at inspirere andre banker og finansielle virksomheder til at gøre det samme.

Sasja Beslik, chef for bæredygtige finanser, Nordea

Truslen mod klimaet er vor tids store skæbnesvangre problemstilling. Så meget er Nordea og Greenpeace enige om. De er også enige om, at finanssektoren spiller en vigtig rolle i arbejdet med at overvinde denne trussel. Til gengæld har de forskellige holdninger til, hvordan det arbejde skal håndteres. ”Vi kan selv gøre en del i finanssektoren, men hvis det for alvor skal gøre en forskel, kræver det en omstilling af hele sektoren. De institutionelle kunder kræver kortsigtede afkast, og hvis vi skal

share 42 2017#02

Hovedansvaret for investeringerne påhviler dem, der kan gøre en stor forskel, og det er myndigheder og store selskaber. kunne skabe langsigtede bæredygtige investeringer, er der behov for en systemændring,” ­siger Nordeas chef for bæredygtige finanser, Sasja ­Beslik.

Han understreger, at det ikke er tilstrækkeligt at undlade at investere i virksomheder i for eksempel olie- og gassektoren. I lande som USA, Rusland og Storbritannien ejer staten de fossile reserver og medregner dem i deres vækstberegninger. ”En langsigtet ændring ville derfor betyde, at vi også skulle afstå fra at investere i statsobligationer, hvilket ville kræve en omstrukturering af hele finansbranchen og vores værktøjer. Det er vigtigt at indse, at det er en meget mere kompleks problemstilling, end man umiddelbart har indtryk af. Samtidig risikerer man, at mange af de tiltag, der fremstår som enkle og selvfølgelige, bare bliver symbolske handlinger, som slet ikke påvirker miljøet,” siger Sasja Beslik.

Frode Pleym, som er chef for Greenpeace i ­Sverige, er enig i, at det er en kompleks problemstilling. Han advarer dog mod at fokusere alt for meget på det. ”Mange ting er vanskelige at gennemskue og tager derfor tid at løse. Man skal dog passe på ikke at være så fokuseret på, at alting er kompliceret, at man bliver helt handlingslammet. Skiftet fra en kortsigtet tankegang, hvor man tænker i kvartalsrapporter, til en langsigtet tankegang, hvor man tænker i kvarte århundreder, er nemt at implementere i praksis. Alle forstår, at hvis vi ikke har en planet, er der heller ikke noget, som finanssektoren kan investere i,” siger han.

Et af de problemer, Sasja Beslik fremhæver, er, at alt i finansverdenen har en pris, men når det

Fro de Pl ey m , c h ef fo r Gre en p e ac e i Sveri ge

gælder miljøet, er der ingen konkrete tal at forholde sig til. ”Det var desværre en mangel i Paris-aftalen.

Hvis finanssektoren for eksempel vidste, at olieselskaberne om 10 år ville blive tvunget til at betale x antal kroner i miljøafgifter, ville den sandsynligvis straks stoppe med at investere i olieselskaber. Nu findes der ingen fastsatte omkostninger, så vi kan kun gisne om det,” siger han.

Dialogen fortsætter

Frode Pleym fra Greenpeace påpeger, at OECDlandenes samarbejdsorgan om energispørgsmål, International Energy Agency (IEA), i foråret konstaterede, at der er en revolution i gang i energisektoren. ”I 2016 var de globale investeringer i vedvarende energi for første gang større end investeringerne i olie og gas. Jeg kan kun citere chefen for IEA, Fatih Birol, når han siger, at ’de, der ikke forstår, hvad der sker – regeringer, virksomheder og markeder – befinder sig ikke på rette sted’.”

Hvordan bør de enkelte forbrugere så gebærde sig? Hvad kan jeg gøre for klimaet? ”Kapital er en global aktør, og pensionspenge investeres i hele verden. Som pensionsopsparer bør man stille krav til sin bank, så man ikke pludselig er medejer af et kinesisk stålværft, der forurener miljøet,” siger Sasja Beslik.

Paris-aftalen

Seminar i Almedalen på Gotland

I forbindelse med FN's klimakonference i Paris i 2015 skærpede man det langsigtede temperaturmål til, at den globale opvarm­ ning skal blive klart lavere end det tidligere fastsatte mål på 2 °C. Nu er målet i stedet 1,5 °C. Verdens lande skal desuden kontrol­ lere og regelmæssigt forny deres løfter om at mindske udledningen af drivhusgasser.

I juli arrangerede Nordea og Greenpeace sammen et inter­ aktivt seminar for at diskutere udfordringer og muligheder for finanssektoren set i lyset af klimaaftalen i Paris og FN's globale bæredygtighedsmål. Omkring 150 personer fra banksektoren og forskellige myndigheder var til stede og ­deltog i debatten med temaet ’Pengene eller planeten – er finanssektoren problemet eller løsningen for klimaet?’.

Der holdes et opfølgende seminar i Almedalen i 2018.

2017#02 43 share

2017#02 44 share

Interview

”Mange tror, at de gør miljøet en tjeneste ved at spise økologiske bananer og aflevere deres dåser med pant, men effekten af sådanne indsatser er i princippet lig nul sammenlignet med den klimapåvirkning, deres pensionsopsparing medfører.”

Bæredygtige investeringer i praksis Nordeas vision er at være førende formueforval­ ter i Norden. Det kræver ikke alene et godt øko­ nomisk afkast af investeringerne, men også at kapitalen bruges til at fremme social og miljø­ mæssig bæredygtighed. Nordeas team for bæ­ redygtige finanser arbejder på at integrere disse problemstillinger i hele bankvirksomheden.

"Vi fastsætter strategierne – ikke bare for bæredygtige investeringer, men også relateret til bankens udlånsvirksomhed og vores rådgiv­ ning,” siger Ylva Hannestad, som er specialist i teamet Sustainable Finance, der arbejder i hele Norden.

Når det gælder investeringer, har Nordea et dedikeret team, der foretager indgående analy­ ser af de forskellige selskabers bæredygtigheds­ arbejde, og hvordan de håndterer de risici, der opstår i forbindelse med dette arbejde. Natur­ ligvis kigger man også på forretningsmodellen og dens lønsomhed.

"En vigtig del af dette arbejde er de feltbe­ søg, vi aflægger, hvor vi undersøger, hvordan virksomhederne håndterer deres risici i praksis,” siger Ylva Hannestad.

Sustainable Finance-teamet har også til opgave at integrere bæredygtighed i Nordeas rådgivningsproces. Som en del af dette uddan­ ner teamet bankens rådgivere, så de er i stand til at informere deres kunder.

"Vi skal have et godt udbud af fonde og være transparente over for kunderne, så de holdes informeret om, hvor bæredygtige deres porte­ føljer er,” siger Ylva Hannestad.

I dag offentliggør Nordea CO2-aftrykket for alle sine aktiefonde på hjemmesiden. Hen ad vejen er det også meningen, at Private Bankings kunder i forbindelse med rådgiv­ ningsmøder og ved hjælp af digitale værktøjer skal kunne se, hvor bæredygtige deres egne porteføljer er. Ved at drage sin egen konklusion ud fra den viden, Nordea formidler, og aktivt vælge fonde kan den enkelte investor bidrage til en mere bæredygtig verden.

Nordeas tre bæredygtig­h edsteam 1 Teamet, der har med ansvarlige in­ vesteringer at gøre, Respon­sible Investments, arbejder med økonomiske nøgletal og betragter desuden investeringer ud fra aspekter såsom men­ neskerettigheder, arbejdsvilkår, miljø og virksomhedsetik inden for rammerne af bankens kapital­ forvaltning.

2 Teamet for bære­ dygtige finanser, Sustainable Finance, arbejder på at inte­ grere spørgsmål om bæredygtighed i alle Nordeas forretnings­ områder, investeringer, udlån og rådgivning.

3 Enheden Group Sustainability arbejder med Nordeas interne overordnede bæredyg­ tighedsstrategi. Denne enhed har ansvaret for at koordinere bære­ dygtighedstiltag og forretningsområdernes engagement samt at profilere Nordea som en bæredygtig virksomhed og en god samfundsborger.

Frode Pleym er enig i, at investorer bør lægge pres på de banker og finansinstitutter, der forvalter og investerer deres penge. ”Hovedansvaret for investeringerne påhviler dem, der kan gøre en stor forskel, og det er myndigheder og store selskaber. De enkelte investorer bør dog være bevidste om, hvor deres penge anbringes, og være med til at drive udviklingen hen imod bæredygtige investeringer,” siger han. Han tilføjer, at Greenpeace er indstillet på, sideløbende med lobbyarbejdet, at fortsætte med aktioner, der har til formål at skabe opmærksomhed omkring specifikke trusler mod miljøet.

I 2018 skal der følges op på den dialog om klima­truslen og finansielle investeringer, som Nordea og Greenpeace denne sommer indledte i Almedalen på Gotland under den svenske parallel til det danske Folkemøde. ”Til den tid vil jeg over for Greenpeace redegøre for, hvad vi henholdsvis har gjort og ikke gjort for at opnå øget bæredygtighed i løbet af året. Jeg håber, at vi til den tid er godt i gang med også at integrere Nordeas udlånsdel i vores arbejde,” siger Sasja Beslik. ”Nordeas bæredygtighedsteam skal have stor ros for deres arbejde, men jeg håber, at hele Nordea bliver bæredygtigt, så teamene dermed bliver overflødige. Denne forhåbning gælder for øvrigt også for alle andre banker og finansinstitutter.

Sideløbende med regeringerne er finansmarkedet den vigtigste aktør i kampen mod uret for at håndhæve Paris-aftalen,” siger Frode Pleym.

Tips

share

Hvad vil MiFID II betyde for dig?

Finansiel regulering er sjældent interessant læsning i sig selv, men når det betyder, at du som kunde vil opleve større gennemsigtighed i forhold til vores priser og servicer og et højere niveau af investorbeskyttelse, er det værd at læse videre.

T E K S T

1

En af hjørnestenene i Nordea Private Banking er at kende vores kunder godt. Det betyder, at vi skal have det fulde billede af din økonomi, forstå din risikovillighed, hjælpe dig med at navigere i et komplekst finansielt miljø, dele ideer og viden og sikre, at den service, vi tilbyder dig, også i virkeligheden passer til dine behov. Som følge af den nye regulering, som træder i kraft 3. januar 2018, vil der ske tilpasninger i den dialog, som vi som bank og formueforvaltere har med vores kunder. I Nordea Private Banking støtter og tilslutter vi os hensigten bag MiFID II-direktivet. Vi tror fuldt og fast på, at de strengere krav til transparens gør, at vi kan betjene dig bedre.

2

Rådgivning dokumenteres At holde rede på vores inter­ aktion med hinanden gør det muligt for dig og for rette myndigheder at kunne gå tilbage og tjekke, at vi har handlet i din bedste interesse.

Dette er et led i den øgede beskyttelse af investorer, der kræves af Finanstilsynet. Det kan synes at være mere pa­ pirarbejde, men faktisk er det ganske enkelt dokumentation for samtaler, som vi allerede har haft.

3

Vi skal kende dig At have det fulde billede af vores kunde er ikke et lov­ fæstet krav; for os er det en nødvendighed, hvis vi ønsker at give dig en god betje­ ning. Fra nu af stiller vi dig mere detaljerede spørgsmål og oftere, især hvad angår din risikovillighed og din ge­ nerelle formuesituation. Det sker, så vi kan være sikre på, at vi tilbyder dig den rette service, hver gang vi taler med hinanden.

4

Øget gennemsigtighed At vide, nøjagtigt hvad en service, et produkt el­ ler en handel koster dig, og at vide, at din handel foregår under vilkårene for den bedste ordre­ udførelse, giver dig fuld oversigt over omkostnin­ ger og vished om, at du får værdi for pengene.

2017#02

Kend din investering Når du tager en beslutning om investering, ønsker vi at være sikre på, at du har alle de oplysninger, du har behov for. I henhold til det nye direktiv giver vi en førhandels­ rapport for at forklare produktet, den tilknyttede risiko, og hvordan det passer ind i din portefølje, før vi gennemfører handelen. Dette giver dig alle de oplysninger, du behøver for at træffe en informe­ ret beslutning. Vi leverer også en detaljeret bekræftelse, når trans­ aktionen er blevet behandlet.

E N G E L S M A N N

45

Siden det fælles europæiske marked blev oprettet i 1992, har verden – og ikke mindst de finansielle markeder – forandret sig, så den næsten ikke er til at kende igen.

Løbende vedtages europæiske direktiver og lovgivning for at holde trit med disse forandringer og for at opretholde konkurrencen ved at sikre lige vilkår og større beskyttelse af investorerne gennem skarp kontrol af de finansielle institutioner og disses gennemsigtighed over for kunderne. Det er hensigten bag det oprindelige MiFID (direktivet om markeder for finansielle instrumenter) og den opdaterede version, MiFID II, som træder i kraft næste år.

T H O M A S

46 share

Analyse

Rentefesten er slut

2017#02

Rekordlave renter og en ekspansiv pengepolitik har bidraget til opsvinget på verdens børser de seneste år. Nu er verdens centralbanker på vej til igen at normalisere pengepolitikken, og det vil naturligt nok få store konsekvenser for aktiemarkedet.

Det vil ikke nødvendigvis være negativt med højere renter, men det stiller større krav til en aktieinvestor.

Efter 35 år med faldende renter nåede vi et vendepunkt sidste sommer, da renten på de 10-årige amerikanske statsobligationer nåede deres hidtil laveste niveau den 8. juli 2016. Fra det tidspunkt og resten af året steg renterne, både i USA og i resten af verden, og et samlet korps af analytikere proklamerede, at perioden med faldende renter var forbi. Så kom 2017, oliepriserne faldt igen, og det blev stille, men roligt klart, at Donald Trumps løfter om en vækstvenlig politik mere var snak end handling. Efter at være steget efter Trumps valgsejr

i november faldt forventningerne til inflation også, og det samme gjaldt for renterne.

Opgangen er mere gradvis end ventet

Så kom sommeren igen, og lederne af verdens centralbanker samledes til symposium i Sintra i Portugal i slutningen af juni. Det kunne synes, som om de havde bestemt sig for at minde investorerne om, hvem der til syvende og sidst styrer rentemarkedet – og det er ikke Donald Trump. Med Mario Draghi, chefen for den europæiske centralbank, i spidsen gjorde de det klart, at renterne skal stige om ikke alt for lang tid. Det skal

share

for 12 måneders indtjening fremover, et normalt mål for, hvordan aktier er prissat i forhold til de underliggende værdier, er for de amerikanske aktiers vedkommende steget til det højeste niveau i 13 år. Årsagen er enkel: Med lave renter og en overflod af likviditet er det risikofrie alternativ til at investere i aktier meget lidt attraktivt. Sat på spidsen har det været mindre væsentligt, om de selskaber, man har investeret i, har haft gode udsigter til indtjening eller ej, fordi regimet med lave renter har givet investorerne gode incitamenter til at investere i aktierne uanset hvad. En bivirkning heraf er, at der i perioden med lavrentepolitik siden 2008 har været en unormalt høj samvariation i aktiepriser på tværs af forskellige sektorer og selskaber. Når de generelle økonomiske udsigter har været gode og appetitten på risiko høj, har søgning efter afkast drevet investorerne hen imod aktierne og priserne op på hele markedet. I det modsatte tilfælde har en lavere appetit på risiko drevet priserne ned. Sådan bliver det ikke længere i lige så høj grad. Da renterne stiger, og overfloden af likviditet er på vej til at aftage, vil det risikofrie alternativ til at investere i aktier blive mere attraktivt. Det bevirker, at yderligere opgang i værdiansættelsen af aktier er begrænset.

Underliggende forhold bliver vigtigere

Lave renter har medført dyre aktier

Af Ingvild Borgen Gjerne strateg

2017#02

At renterne skal op, kommer til at få enorme implikationer for finansmarkederne og investorerne fremover.

Når det drejer sig om virkningerne på aktiemarkedet af et højere renteniveau, kan man allerede nu begynde at forudse, hvordan den nye virkelighed kommer til at se ud. De seneste år er værdiansættelserne på børserne steget markant, netop på grund af den ekstreme lavrentepolitik fra centralbankernes side. Prisen justeret

47

være slut med at trykke penge, og aktørerne på markedet skal forberede sig på et liv uden rekordlave renter og likviditet i overflod. Investorerne fattede vinket, og godt hjulpet af opløftende nøgletal fra Kina og USA og en stigning i oliepriserne til det tidligere niveau steg de 10-årige renter på de sikre statsobligationer markant lige før sommerferien. Igennem sommeren er udviklingen ganske vist fladet lidt ud igen, men meldingen fra centralbankerne i juni var alligevel klar: Perioden med faldende renter og massive likviditetstilførsler er forbi.

Idet værdiansættelsen af aktier bestemmes af forholdet mellem pris og indtjening, bliver indtjeningen altså vigtigere for det fremtidige afkast. Dette er naturligvis grundlæggende finansiel teori, men det kan alligevel være fornuftigt at huske på, hvordan dette stiller større krav til investorer. Man må i højere grad foretage en vurdering af de realøkonomiske udsigter og vurdere, hvilke sektorer og selskaber der på basis heraf genererer den bedste indtjening. Da renterne steg den sidste uge i juni, faldt aktiekurserne på højt prissatte teknologiaktier med næsten tre procent, mens bankaktier steg med fem procent. Højt prissatte selskaber er typisk sårbare over for en rentestigning, samtidig med at banker og andre finansielle institutioner er dem, der har størst nytte af, at renterne stiger. Det er usædvanligt at se så store bevægelser i modsat retning på tværs af sektorer, men vi har set mere af dette i 2017 og kommer formentlig til at se endnu mere af det fremover. At læne sig tilbage og investere i indeksfonde er dermed ikke en lige så lukrativ forretning, som det har været de seneste år. Hvis man som investor fremover ønsker at opnå et lige så højt afkast på aktiemarkedet, som man har haft de seneste år, er det på tide at smøge ærmerne op, for festen med de lave renter er definitivt forbi.

Sådan vil Nordea hjælpe

STARTUPS Nordea i Danmark lancerer et ambitiøst program, der skal hjælpe startupvirksomheder og give interesserede private bankingkunder mulighed for at opnå indsigt i miljøet. Ved at investere i startups kan investorer hjælpe virksomhederne til succes på et globalt marked.

T E K S T

H E N R I K

D E N T A

Startupvirksomheder er typisk karakteriseret ved tre ting: De har en fremragende forretningsidé. De tjener ingen penge. Og de er sjældent velkomne i en bank.

Det sidste vil Nordea i Danmark nu rette op på.

Og nummer to, det med manglen på penge, vil Nordea også gerne hjælpe med i et helt nyt program, der med Nordea i Finland som forbillede vil sætte fokus på startupvirksomheder i Danmark. ”Det er fra nystartede virksomheder, vi virkelig ser væksten komme. Det er blevet hurtigere, nemmere og billigere at starte en virksomhed i dag, og bankerne spiller en alt for lille rolle i det segment.

Men det er i det segment, at vi finder fremtidens store og mellemstore virksomheder,” siger Michael Frisch, bankdirektør for Business Banking i Nordea Danmark.

Både Nordea og andre banker har alt for længe været for defensive over for nystartede virksomheder, mener han. Men det kan der også være en sund bankmæssig grund til. I Danmark er 56 procent af alle nystartede virksomheder lukket igen,

Nordea har allieret sig med konsulentfirmaet ­Accelerace, som hjælper iværksættere igennem workshops og et såkaldt acceleratorprogram. ­Accelerace screener op imod 2.000 startups hvert år.

Foto Accelerate

2017#02 48 share

Investering

share

inden der er gået fem år. Og for banker er en lukket virksomhed ofte lig med et tab, der helst skulle have været undgået. ”Men der er en stor samfundsmæssig opgave i at understøtte iværksættere. Og som bank har vi også en forretningsmæssig interesse i at være med, når iværksætterne får deres virksomheder til at vokse,” siger Michael Frisch.

Investorer møder iværksætterne

Nordea målretter værditilbud til startup- og vækstvirksomheder

Nordea Danmark er netop nu i gang med at opbygge en ny afdeling, der kun skal servicere startup- og vækst­ virksomheder. Den vil blive bemandet med særligt uddannede rådgivere, som blandt andet kommer til at hjælpe med budgetlægning, forsikringer, gode råd til analyser, at åbne døre for nye markeder og potentiel kontakt til andre interessenter såsom advokater, revisorer, venturefonde og businessangels. ”Vi ønsker at blive en relevant businesspartner for ­startup- og vækstvirksomheder, hvor vi ud over de ­traditionelle bankkundskaber kan yde sparring og åbne nye døre til for eksempel risikovillig kapital igennem ­vores netværk,” siger Michael Frisch.

Til at understøtte den nye afdeling lancerer Nordea også en stor åben guide, hvor alle iværksættere kan gå ind og finde gode råd til alle stadier i at drive en virksomhed.

Michael Frisch fortsætter: ”Guiden bliver et fantastisk værktøj for alle iværksættere, som søger information, inspiration og guidance i det at starte sin egen virksomhed. Det bliver dermed en guide fra A til Z, som rigtig mange nystartede, men også folk, der overvejer at starte egen virksomhed, kan få glæde af.”

Nordea har allerede haft succes med dette setup i Finland og håber, at det samme vil ske i Danmark. Hurtigst muligt vil der også i Sverige og Norge blive iværksat tilsvarende programmer, hvor der satses og investeres mange kræfter i at hjælpe startupvirksomheder til at blive fremtidens store virksomheder – og gerne virksomheder med Nordea som bankforbindelse.

M i c h ael Fri sc h , di rek tø r fo r Bu si n e ss B an k i n g i N o rde a D an m ark

2017#02

Det er i det segment, at vi finder fremtidens store og mellemstore virksomheder.

49

Nystartede virksomheder er dog ikke fremmede elementer i Nordea. En tømrermester eller frisør har altid kunnet få hjælp i banken til at starte deres forretning.

Det nye i dag er de mange startupvirksomheder, der har vækstpotentiale. Det vil sige, at de har ambitioner og realistiske planer for at skabe eksplosiv vækst. Dermed udgør de en helt ny type af iværksættere, som Nordea ikke tidligere har haft fokus på. Af samme grund har banken allieret sig med det danske firma Accelerace, som til daglig hjælper talentfulde iværksættere til nye højder igennem et intenst acceleratorprogram over seks måneder. Accelerace screener op imod 2.000 startups hvert år og har derfor et unikt indblik i, hvilke startups der har ideen og evnerne til at vokse sig store. ”Disse virksomheder gennemgår typisk flere faser. I starten er der ideen, hvor vores indflydelse er meget begrænset. Typisk har iværksætterne selv lagt penge på bordet, siden er der måske kommet et par enkelte investorer med. Vi kommer først ind, når produktet er ved at være på plads. Så kommer fasen med vækst, og her vil vi gerne ind og spille en rolle,” siger Michael Frisch. ”Her vil der være behov for flere investorer, mere risikovillig kapital, at afsøge nye markeder og en helt anden type rådgivning end i traditionelle virksomheder.”

Det er ikke mindst med den risikovillige kapital, at banken kan hjælpe. Et traditionelt banklån vil ikke være en hjælp til disse virksomheder, da et lån typisk skal afdrages hver måned. Iværksætterne har behov for tålmodig kapital, og her kommer Nordea Private Banking ind i billedet som en mulighed. Her er der nemlig kunder, der efterspørger alternative investeringsmuligheder. ”Det er jo god bankskik at anbefale kunderne at investere i aktier, obligationer eller ejendomme. Men mange af vores kunder vil også gerne opleve, at deres penge kommer på arbejde i nye spændende virksomheder. De virksomheder er ikke nogle, vi normalt vil anbefale, derfor har vi måttet finde en ny vej,” fortæller Hans Henrik Klestrup, direktør for Nordea Private Banking i Danmark. ”Normalt foretager vi en grundig research af og analyserer virksomheder, før vi anbefaler dem til vores kunder. Det kan vi i sagens natur ikke med startupvirk-

somheder. Men de kunder, der har interesse for det her, vil vi gerne sætte sammen i et forum med vores Business Banking-afdeling og Accelerace, så kunderne kan lære personerne og miljøet at kende, før de træffer deres egen beslutning om at investere i en startupvirksomhed. Vi sørger på den måde for at åbne døren for vores kunder ind til en helt ny verden af muligheder”, siger Hans Henrik Klestrup.

2017#01 50 share

Klummen

Obligationer er porteføljens broccoli Som investor tænker du nok først og fremmest på aktier som kilden til dit afkast, mens obligationer måske mere er noget, der bruges til finansiering af køb af bolig. Det samme billede gør sig gældende, hvis man læser avisernes finanssektioner. Hvornår hørte du fx sidst nogen sige: ”Jeg foretog en fremragende investering i obligationer.” Den slags snak er forbeholdt aktier, og det er en skam, fordi det betyder, at mange investorer negligerer obligationer. I værste fald kan det forringe dit afkast, hvis du helt styrer uden om obligationer i porteføljen.

Jeg plejer at sammenligne obligationer med broccoli. Mon ikke mange af os spiser vores broccoli med blandet fornøjelse (jeg ved, mine børn gør), men ingen er i tvivl om, at det er godt for os. Sådan kan man også betragte obligationer – som investering er de ikke helt så spændende som aktier, men de er lige så gode for porteføljen, som broccoli er for immunforsvaret. Historisk vil obligationer i fire ud af 10 år i en tilfældig valgt periode give det højeste afkast, men jo længere en investeringshorisont vi måler på, desto større er sandsynligheden for, at aktier slår obligationer. Derfor er det også god latin at have flest obligationer i porteføljen, hvis du har en kort investeringshorisont. Har du omvendt en lang investeringshorisont, fx hvis du sparer op til din pension, bør obligationer til gengæld kun udgøre en meget begrænset andel af porteføljen.

I perioder med uro og kriser på de finansielle markeder har danske stats- og realkreditobligationer gang på gang bevist deres værd. Obligationer tenderer til at give stærke afkast, når aktier gør det modsatte.

Det er det, vi i fagsproget kalder negativ korrelation. I praksis betyder det, at man ved at blande aktier og obligationer kan løfte det forventede afkast med samme risiko eller opnå det samme afkast med lavere risiko.

For langt de fleste investorer vil obligationer derfor altid have en berettigelse i porteføljen – også selv om renten er helt i bund, som den er i øjeblikket.

Vores unikke danske realkreditobligationer var længe noget, udenlandske investorer så helt bort fra, simpelthen fordi de ikke forstod dem. Det har dog ændret sig i dag, hvor store udenlandske investorer sværger til danske realkreditobligationer, ligesom anerkendte økonomer og professorer også er varme fortalere for det danske realkreditsystem. Mest kendt er nok investeringsguruen George Soros, der har været med til at indføre et lignende system i ­Mexico. Det, de danske realkreditobligationer tilbyder investorerne, er en obligation med den højest mulige kreditvurdering, samtidig med at investor modtager en merrente i forhold til fx danske statsobligationer. Det er ikke mindst derfor, at også udenlandske investorer har fået øjnene op for vores unikke danske realkreditsystem.

Så glem ikke: Broccoli er godt for både dig og din portefølje.

Af Philip Jagd chefstrateg

Tekst Martin Leer Scharnberg

INVESTERING GENNEM TIDERNE

Sko er ikke bare fodtøj. For nogle er det også et investeringsobjekt. Særligt gummisko har siden 1980’erne udviklet deres eget økonomiske økosystem.

Måske synes du, at dette par sko ser ud til at være klar til skraldespanden.

Men det ville være at skrotte en formue, for disse sneakers er verdens dyreste.

I 1984 sad de på fødderne af det unge basketballtalent Michael Jordan ved OL i Los Angeles, hvor USA vandt guld over Spanien med Michael ­Jordan som topscorer. Efter kampen signerede han sine Converse og gav dem til en bolddreng. I år, 33 år senere, er skoene solgt på ­auktion for 190.372,80 dollars. Det var det sidste par sneakers, Michael Jordan spillede i som amatør. Senere blev han verdensstjerne og lancerede sit eget skomærke, som siden har ­været med til at definere sneakermoden – og -markedet. 90 procent af al omsætning på videresalgsmarkedet kommer fra handel med Air Jordan.

share

S n e a ke r s

Kanye West Et af de store navne inden for sneakers er i dag musiker og designer Kanye West. I 2015 lancerede han Yeezy Boost 750 Triple Black. Skoen blev solgt for 350 dollars i butikkerne, men blev allerede efter få uger videresolgt for mellem 1.500 og 2.000 dollars.

51

Limited edition De første Now the Adidas I possess for one man is rare

Sneakerbørs Hjemmesiden StockX.com er kendt som ’verdens gummiskobørs’. Flere tusinde sneakers er i udbud døgnet rundt, og man kan følge hver enkelt skos prisudvikling fra udgivelse til dags dato. Hver bruger kan oprette sin egen private sneakerportfolio og følge med i prisudviklingen for sin samling.

Myself homeboy got 50 pair Got blue and black, cause I like to chill And yellow and green when it's time to get ill I 1986 udgav rapgruppen Run DMC sangen ’My Adidas’, en hyldestsang til gummiskoen.

Sangen blev et kæmpehit og var et stort boost for sneakers som modedille.

Fo t o s: G e t t y i m a g e s / D i m i t r i o s Ka m b o u r i s / Michael Ochs Archives/ Ro y R o c h l i n / F i l m M a g i c

2017#02

I 1916 udgav skofirmaet Keds sine første sko, Champion, som var verdens første masseproducerede sko med lærredstop og gummisål. Det var samtidig også verdens første sko, som blev markedsført som ’sneakers’.

Navnet opstod, fordi gummisålen var så lydløs, at man kunne liste – sneak.

Det er limited edition-udgaver fra de store producenter, der gør sneakers til et investeringsobjekt.

Her er et begrænset udbud og en tårnhøj efterspørgsel. I 2015 blev omkring ni millioner sneakers videresolgt for mere end 1,2 milliarder dollars.

2017#02 52 share

Drivkraft til skoler i hele verden Vi lever i en globaliseret verden, men skolerne, som varetager fremtidens hjerner, er hübløst antiglobale. Oprübet kommer fra Finland, der er kendt for at have verdens bedste skoler. Nu vil den finske nonprofit-organisation Hundred sprede de mest modige undervisningsideer til resten af kloden.

Tekst Mette Nexmand / Modelfoto Michelle Berg

share 53

To klasselokaler. Det ene i en ghanesisk landsby og ret beset ikke et lokale. En YouTube-video viser et udendørsareal ryddet for bevoksning og møbleret med små hvirvelvinde af rød jord. Der zoomes ind på et udpint træ, hvis rødder er blottede og uden greb i underlaget, i baggrunden Ghanas flaskegrønne bjergskråninger.

Eleverne er videoens energiske centrum – iklædt skole­ uniformer i orange og brunt skubber de sig selv og hinanden rundt på en karrusel. Tynde ben og arme skaber en samlet rotation, der ser ud til at kunne fortsætte i det ­uendelige. Dette er dog ikke et almindeligt frikvarter på en legeplads – karrusellen kan mere. Den er primus motor i en bevægelse, der skal ændre folkeskoler i hele verden.

Vi vender tilbage til, hvordan et legeredskab kan dreje rundt i Afrika og skabe forvandling på den modsatte side af kloden. Sommerfugleeffekt i børnehøjde.

Først et spring på næsten 9.000 kilometer til klasse­ lokale nummer to. Scenen er nu sat i en nordisk skolebygning, nærmere betegnet Hagelstamska Skolan i den finske by Kauniainen tæt ved Helsinki. Her er møbler i lyse træsorter, rengøringsvenlige overflader, laptops til alle børn og arkitekttegnede vinduespartier ud mod den verden, hvor træernes rødder er solidt forankrede.

Eleverne i denne klasse arbejder med 3-d-print, fremtidens produktionsteknologi. Alt fra en blyantspidser til en by kan ved hjælp af computerdata printes tredimensionelt i plastik. Disse børns hoved opdateres med en viden, der om ganske få år bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet.

100 ideer fra Finland – og 100 globale oveni

2017#02

De to skoler i Ghana og Finland er selvsagt meget forskellige, men projekterne hører under samme ambitiøse paraply. Det handler om drivkraften i ideerne. Når de ghanesiske elever kører rundt på karrusellerne, pro­ ducerer de elektricitet til en mikrochip, som oplader mobile LED-lamper. Lyset bringes hjem til blikskurene, så børnene kan læse lektier i de mørklagte timer, hvor elektricitet er en luksusvare. 3,5 millioner timers lys er foreløbig genereret på denne måde, og 15.000 børn i randområder har kunnet udføre deres skolearbejde.

Begge ideer, ’Empower Playgrounds’ og ’Pedagogy and 3-d-printing’, er udvalgt til det finske projekt Hundred, der har som erklæret mål at blive verdens førende inden for uddannelsesinnovation. Vel at mærke innovation, der kan bruges nu og her – alle steder på kloden.

Hundreds onlinetjeneste har håndplukket et imponerende katalog af undervisningsideer fra Finland. Allerede nu ligger 100 koncepter på organisationens hjemmeside, og senere på året kan de bedste globale initiativer præsenteres. Alle ideerne bliver afprøvet på udvalgte skoler, og resultaterne dokumenteres og opdateres løbende på hundred.org.

Idémand og kreativ direktør bag organisationen hedder Saku Tuominen. Han har 25 års erfaring med udvikling og formidling af innovation.

Hvorfor er karruseller og 3-d-printede huse fremtiden for skolebørn?

2017#02 54 share

013 0 17

Bedsteforældre er hjælpelærere Bedsteforældre bliver uddannet af professionelle til at læse med de yngste elever. Tanken er, at fagligt stærke bedstemødre og bedstefædre bruger en halv time om dagen på at læse med de små.

Verdens største forældremøde En aften om året vil forældre fra hele Finland mødes til ét stort forældremøde og erfaringsdeling, der vil være forbundet ­digitalt. Ideen er unik og aldrig gennemført før nogen steder i verden.

0 49 001

Skolens kantine bliver til en restaurant Med udgangspunkt i et vellykket eksperiment i byen Turku går man i gang med at forvandle triste skolekantiner til restauranter, hvor alle har lyst til at spise. Hver dag.

Børn lærer om ledelse i finanssektoren Money Flow Challenge er et prisbelønnet spil, som skal klæde især gymnasieelever på til at overskue deres egen privatøkonomi.

0 74 056

Globale nyheder fra i går diskuteres Sådan sikrer man, at nyheder fra hele verden bliver ordentligt viderebragt til børn. Lærerne udvikler måder til at genfortælle, hvad de voksne har set i tv-avisen aftenen før.

Bliv en fokuseret gymnasieelev At gå i et moderne gymnasium kan være krævende. Men med disse metoder får ­eleverne redskaber til at tage stress og ­personlige kriser i opløbet.

034 041

Dét her sker i verden, og sådan underviser du i det Campus er en række internationale ekspertforedrag, der stilles gratis til rådighed for folkeskolelærere. Her kan man hente ny viden, fx om international forskning.

Adventurepædagogik Tænk, hvis skoledagen var som et eventyr. I 6. klasse på den lokale skole i byen Vallila leges viden ind i eleverne, når lærerne eksperimenterer med drama og computerspil i undervisningen af de livlige unger.

Al forskning peger på, at indlæring er bedre, når børn i skoletimerne foretager sig noget med betydning for deres liv.

S aku Tu o m i n en , i n i t i at i v tager

”Det er de heller ikke. Det er pædagogikken bag, vi interesserer os for. 3-d-print er fremtiden, ja, men hvis læreren anvender ny teknologi sløset i undervisningen, kan det være direkte skadeligt. Det nytter ikke noget at smække tablets foran alle elever, hvis læreren ikke aner, hvilket formål de digitale redskaber har. Vi er optaget af, hvad og hvordan eleverne lærer, mens de arbejder med denne teknik. Det samme gælder karrusellen i Ghana.

Den er ikke interessant i sig selv, men al forskning peger på, at indlæring er bedre, når børn i skoletimerne foretager sig noget med betydning for deres liv. Det er derfor, at disse to undervisningsideer lever op til vores kriterier – lærere og børn i alle lande kan få gavn af dem. De løser reelle problemer,” forklarer Saku Tuominen, hvis CV også indeholder titler som tv-producer, forfatter, foredragsholder – og højre wing på et ishockeyhold.

Mormor er hjælpelærer

Tuominen og Hundreds målsætning er at gøre de hundrede ideer tilgængelige for lærere overalt i verden. Det er plug and play-undervisning, der ligger klar til fri afbenyttelse på hjemmesidens hylder. Organisationen drives nonprofit og er finansieret af både staten og private virksomheder såsom Nokia.

Når man dykker ned i det finske idékatalog, er det første indtryk enkelheden. Det ser nemt ud. Man ­vælger et ID, klikker, og frem kommer fx projektet ’Reading Grandmas and Grandpas’. Det går ud på, at bedsteforældre uddannes til hjælpelærere og læser med de yngste elever. En halv time om dagen kommer mormor eller farfar på besøg, sætter sig ned på de små Alvar Aaltostole og hjælper alle de elever, der har svært ved at læse.

En anden Hundred-ide er ’So You Think You Can ­Muuv’, hvor balletdansere fra nationalscenen underviser elever i kropsbevidsthed og vovemod.

Eller hvad med ’The School on a Sailboat’, som følger en finsk familie med tre børn, der sejler verden rundt fra 2016 til 2022 og medbringer deres egen gyngende og digitale hjemmeskole?

De nævnte ideer ligger i den bløde ende af skalaen, men der er masser af eksempler på forskningsbaseret undervisning i matematik, konfliktløsning på FN-niveau og måder at formidle internationale nyheder og problemstillinger til børn på.

Rejser til Kina, Singapore, Kuala Lumpur, Danmark …

Det stopper imidlertid ikke ved guldgruben af konkrete tiltag. Hundred.org serverer samme overflod af visio-

Finske Saku Tuominen har 25 års erfaring med nytænkning inden for uddannelse. Senest har han været i Kina, Singapore, Kuala Lumpur, Danmark, Mellemøsten, Frankrig og Bulgarien for at fortælle om Hundred.

ner om fremtidens undervisning fra globalt anerkendte eksperter og nøglepersoner. Her er alt fra den britiske skuespiller Orlando Blooms visioner for sin egen søns skolegang til en undervisningsguru fra Singapore, som formidler sin erfaring fra et uddannelsessystem med toppræstationer i alle internationale test.

Og internationale er netop et nøglebegreb. ”Vi lever i en ekstremt globaliseret verden, men det mest antiglobale formentlig er vores uddannelsessystemer. Der er nærmest intet verdensomspændende samarbejde – skoler fungerer som siloer, hvor alle de gode ideer er lukket inde. Et land er en silo, en stat er en silo, en kommune … Hundred skal ’pakke’ ideerne smukt, så de er lige til at gå til, uanset om lærerne kommer fra Kuala Lumpur eller Danmark. For det er lærerne, vi rækker ud til,” siger Saku Tuominen.

Han taler om det skalerbare – om at ideer fra Hundred skal kunne fungere i flere skoler, i flere lande, på tværs af kontinenter, og det er nemmere at sprede ideerne, når man ved, de fungerer. Langsomme beslutningsprocesser bremser for udvikling i skoler, mener han, og da dette handler om de næste generationers liv, skal der ske noget nu.

Tuominen sidder da heller ikke selv på hænderne. ”Senest har jeg været i Kina, Singapore, Kuala Lumpur, Danmark, Mellemøsten, Frankrig og Bulgarien for at fortælle om Hundred,” siger han – uden på nogen måde at lyde jetlagramt.

Det, uddannelsesentreprenøren beretter om disse rejser, ligger naturligt i forlængelse af tankerne om globalisering – og manglen på samme:

2017#02 55 share

2017#02 56 share

Det nytter ikke noget at smække tablets foran alle elever, hvis læreren ikke aner, hvilket formål de digitale redskaber har.

S aku Tuo mi nen, initiativ tage r

”På en typisk rejsedag møder jeg hundrede lærere om morgenen og præsenterer dem for en masse lærings­ innovation. De elsker ideerne og mener, at de alle kan fungere i deres hverdag. Om eftermiddagen møder jeg officielle repræsentanter for uddannelsessystemet, og de mener, at ingen af ideerne kan bruges. Det er siloernes portvagter.”

Finland har verdens bedste – lærere

Hundreds hårdtarbejdende team i Helsinki og London kan tillade sig at være idealistiske på deres felt. De får meget foræret af Finlands status som landet med v­ erdens bedste skoler. Lige siden OECD gennemførte de første PISA-test i 2000, har finske elever udmærket sig som de højest scorende i Skandinavien. Og på verdensplan ser det også flot ud. De seneste PISA-resultater fra 2015 placerer fx Finland på fjerdepladsen i læsning ud af 72 lande, kun overgået af duksene fra Singapore, Hongkong og Canada. Til sammenligning ligger Norge, Sverige og Danmark på henholdsvis 9.-, 17.- og 18.-pladsen.

Saku Tuominen er ikke et øjeblik i tvivl om årsagen til den finske succes. ”Lærerne. Deres kvalifikationer har længe været ­topprioriteret i samfundet. Man respekterer lærere i Finland. Man stoler på, at deres færdigheder er fuldt ud tilstrækkelige. Uden tillid er der ingen motivation – l­ærerne skal være uafhængige og frie,” siger han.

Turbulens i resten af Norden

I resten af Norden har undervisningssektorerne været præget af turbulens og reformer de senere år, og selvbilledet blandt folkeskolelærere, politikere og fageksperter er anderledes negativt.

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d. på Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, beskæf-

tiger sig med skandinaviske uddannelsessystemer på 14. år og har blandt andet skrevet bogen ’Verdens bedste folkeskole’ om Finland. Bogen bygger på lektorens ph.d.-projekt, som undersøger, hvorfor Finland distancerer sig fra Danmark, fx når der PISA-testes. ”Uddannelsen af folkeskolelærerne er det ­vigtigste punkt. Det finske samfund lægger større vægt på ­læreres akademiske færdigheder og poster penge i dem. Det er langt vanskeligere at komme ind på ­uddannelsen, og det tager længere tid at blive lærer i Finland. Der kræves en kandidatgrad fra universitetet,” siger den danske professor.

I Norge bliver den gamle bacheloruddannelse for folke­skolelærere opgraderet til universitetsniveau fra 2017, og emnet debatteres ivrigt i Sverige og Danmark. Men det koster store summer fra statskasserne at opgradere, og under alle omstændigheder er der langt til den finske undervisningskultur, som har givet landets lærere højstatus. ”At være lærer ligger på toptre på listen over ­finske borgeres drømmeprofessioner – helt oppe i selskab med læger og advokater. Til sammenligning har ­danskerne i nyere tid haft lærerjobbet helt nede på job­ønske nummer 40, og svenske læreres anseelse har også skrantet voldsomt. Der er sket forbedringer, men finske folkeskoler har nemmere ved at rekruttere de bedste undervisere,” siger Frans Ørsted ­Andersen.

Han understreger, at den finske folkeskole ikke er strengere eller mere elitær, fordi lærerne er højest i ­hierarkiet og bestemmer alt i klasselokalet. Tværtimod har børn i Finland færre undervisningstimer på års­basis og får ingen lektier for de første år.

Set med amerikanske øjne

Den finske model er også kendt i resten af verden, ikke mindst i USA. Businessmagasinet Fast Company ­beskriver Hundred med disse ord: ”Finnerne er mindre hipsteragtige end deres skandinaviske naboer, men landet er fyldt med fremad­ skuende og superintelligente mennesker … Tuominen vil skabe noget dristigt og effektivt.”

Samme begejstring er at finde i den højtestimerede uddannelsesportal The Hechinger Report, som har ­besøgt en finsk skole tæt på den russiske grænse: ”Børn fra fjerde klasse løber om kap til kantinen på strømpefødder – grinende, dansede. En professor med distingveret udseende kigger med strålende øjne på gruppen og uddeler highfives til børnene.”

The Hechinger Report jubler videre over finske børns bevægelsesfrihed, hyppige frikvarterer, hvor børnene er ude ’i al slags vejr’, og at de cykler i skole.

Her kan alle nordiske lande heldigvis være med – et frikvarter i ­silende regn er ikke noget særligt finsk.

Men samtidig beviser amerikanernes lovsang Hundreds og Saku Tuominens pointe: Vi ved slet ikke nok om andre landes uddannelsessystemer.

028 092

Hjemmeskole på verdensomsejling

Hvor er pædagogikken i 3-d-print?

010

X x x x: x x x x x x x x x x x

3-d-print er fremtidens teknologi, men ­hvordan lærer man børn at bruge teknikken rigtigt? Et projekt ser på, hvilken pædagogik der kan anvendes til undervisning i emner, som stadig er futuristiske for mange.

share

’The School On A Sailboat’ dokumenterer en finsk families erfaringer. Far, mor og tre børn sejler verden rundt frem til 2022 og medbringer deres egen digitale hjemmeskole.

054 Eleverne planlægger seksualundervisning Børn udvikler materiale til seksualundervisning. På den måde kan noget svært blive ­lettere et tackle – både for børn og voksne.

Sådan digitaliserer man en landsbyskole Nye former for kommunikation skal spredes til alle egne af Finland – og verden, også dem, der ligger afsides og ikke har været med på de første digitale bølger.

025 57

020

Passion bliver til nye ideer ’Inkubatoren’ er et kursus, som træner den studerendes evner som entreprenør.

Eleverne tager udgangspunkt i deres egne ideer og det, de brænder for, og arbejder sammen med finske firmaer.

Lær at løse problemer – NU! En skole i Lappeenranta, Finland, har skabt en særlig læringsmetode inden for problem­ løsning. Udgangspunktet er, at man kan klare alle konflikter med den rette tilgang.

0 59

036 Appen, der giver lærere ny viden fra hele verden Det perfekte redskab til lærere, der gerne vil opdateres jævnligt inden for felter, de har brug for, men måske mangler tiden til at gå i dybden med.

Pekka Hyysalos FightBack-organisation er oprettet for at give børn og unge styrken til at komme igennem livskriser. Hundred sørger for, at ideerne omsættes til undervisningsmateriale.

064

2017#02

Holistiske metoder til at kæmpe i modgang

2017#02 58 share

V E R DE NS V IN E I LOM M E N

’Der er en overflod af gode ideer, men det handler om at eksekvere og turde blive ved og ved.’

25 millioner bruger Heini Zachariassens app Vivino til at scanne vine i supermarkedet, og nu vil han anbefale de vine, der passer til din personlige smag.

Tekst Sole Bugge Møller / Foto Scanpix /Malene Anthony Nielsen

Det hele startede, da Heini Zachariassen stod foran en væg af vine i supermarkedet. Han er vokset op på Fær­ øerne, hvor der stort set kun var to slags vin, en rød og en hvid, så hans viden var begrænset, og det virkede overvældende at zoome ind på en god flaske i mængden. Der måtte være en bedre måde at gøre det på.

Heini Zachariassen havde aldrig ­udviklet en app før, men sammen med sin medgrundlægger, Theis Søndergaard, kastede vinnovicen sig ud i at skabe Vivino, en app, der scanner etiketten på vin og giver oplysninger om alt fra drue til årgang, region og smagsnoter. I dag er det verdens førende vinapp med 25 millioner brugere og 100 ansatte med kontorer i København og San Francisco.

I år har appen ændret sig drastisk.

For nylig lancerede Vivino en markedsplads, hvor man kan få anbefalinger til, hvilke vine man skal købe, og med få klik få dem sendt hjem til sin dør. ”Vores algoritme analyserer de vine, du kan lide, så du eksempelvis får en individuel anbefaling af hvidvine fra Bourgogne, der passer til din smag og prisniveau, lidt på samme måde som Netflix anbefaler film til dig,” siger Heini Zachariassen.

Hvordan gik I fra idé til virkelighed? ”Vi fandt hurtigt ud af, at vi ville bygge det hele fra bunden. Helt fundamentalt havde vi brug for et billede af ­vinen

for at kunne føje den til databasen, så vi arrangerede en konkurrence, hvor vi udloddede en designerproptrækker blandt de folk, der sendte os et billede af en vinetiket. Det gik helt amok, og vi modtog omkring 20.000 billeder.”

Hvordan kom det afgørende gennembrud? ”Vi lancerede den første app i begyndelsen af 2011, den var virkelig ikke særlig god, og den ’kendte’ ikke ­særlig mange vine. Men den enkelte bruger oplever kun, om appen virker eller ikke virker, når de forsøger at scanne en vin, og efter en opdatering i foråret 2012 nåede vi et tipping point, hvor der var flere, der oplevede, at appen virkede, end det modsatte. Derfra voksede vi med fuld fart, ikke i hidsige ryk, men gradvist og støt. Dengang syntes vi, at 20.000 billeder var en stor database, men i dag har vi 10 millioner vine og 500 millioner billeder. Vi har altid været meget fokuserede på at bygge et godt produkt til den gennemsnitlige vindrikker, som ikke er ekspert, og dét har ramt plet.”

Hvor vigtigt er det for en iværksætter at have en god idé? ”Ideen er relativt ligegyldig. Det, vi har opfundet, er ikke superoriginalt – folk har altid dampet vinetiketter og sat dem i bøger, og jeg har mødt mindst 20 mennesker, der har fortalt, at de havde samme idé som os, men de kom

ikke så langt med den. Der er altid en overflod af ideer, men det handler om at eksekvere og turde blive ved og ved.

Der gik næsten to år, hvor vi kæmpede og kæmpede, før vi fik et gennembrud, og det var lidt barskt af og til, men vi havde hele tiden en tro på, at det ville lykkes.”

Sidste år fik I en investering på 25 millioner kroner fra blandt andre Christophe Navarre, den øverste chef for Moët Hennessy.

Hvad har det betydet? ”En ting er, at pengene har gjort, at vi kan udvikle appen hurtigere, ­noget ­andet er, at når man får sådan en ­industrigigant med på holdet, så ­giver det en helt anden blåstempling. Vi havde måske streetcred i Silicon ­Valley, men dette har givet os en anden form for troværdighed. Da jeg blev præsenteret ved et foredrag i Frankrig for ­nylig, fortalte de, at jeg kom lige fra morgenmad med Christophe Navarre, og det kunne jeg mærke, at de var ret ­imponerede over.”

Vin kan hurtigt komme til at fylde alt, der hvor Heini Zachariassen står i livet. Men som han siger: ”Jeg har taget en beslutning om, at jeg skal to ting i livet, og det er min virksomhed og min familie. I vores branche kan man komme ud at spise og drikke hele tiden, men jeg holder det på et minimum.” Heini Zachariassen bor i Californien med sin kone og tre børn.

Base i USA Siden 2013 har Vivino haft kontor i San Francisco for at være tæt på både Silicon Valley og vinområdet Napa Valley, og det har været en stor fordel: ”Hvis du vinder det amerikanske marked, så er der en god chance for, at du vinder hele verden. Det har betydet meget at være tæt på Facebook, Google og Apple, som vi har arbejdet sammen med.”

2017#02 59 share

9

F R E M R A G E N D E

I D E E R

Mangler du tid til at læse hele magasinet? Så værsgo: Her er et cheatsheet med ni ideer fra denne udgave af Share.

Der er mange flere på de foregående sider.

Tekst Karen Gahrn / Illustration Elisabeth Moseng

Hvor regnbuen ender

Print din mad

Robot forhindrer isolation

Man tager en by i Indonesien og maler huse, trapper og bænke i alle regnbuens farver. Samtidig får byen nyt navn, Kampung Pelangi, regnbueby. Resultat: Massivt gennemslag på Instagram – og turister.

Kokke udtænker lækre opskrifter, som du downloader og 3-d-printer i dit køkken.

Maden vil kunne designes, så den giver din krop alt det, den har brug for – det ’personaliserede’ måltid er undervejs.

AV1 hjælper børn, der er så syge, at de ikke kan komme i skole. Den lille robot er deres øjne, ører og mund i klasselokalet, så børnene kan deltage i undervisningen – og ’lege’ med kammeraterne i pauserne.

Spis vandflasken

Det begyndte med et hjerte

Sådan får man den bedste skole

Forestil dig, at din vandflaske kan ­spises eller opløse sig selv i naturen som et stykke frugt, når vandet er drukket. Den løsning står firmaet Ooho bag. ’Flasken’ er fremstillet af 100 procent planter og tang.

De første emoijis blev tegnet i hånden af japanske Shigetaka Kurita. Fra ideen opstod, til de første emojis var designet, gik der en måned. Resten er historie. Mød designeren og hør, hvordan han fik ideen.

Et website, hundredvis af ideer til uddannelsesinnovation. Lige til at gå til.

Et ambitiøst finsk projekt er i gang med at sprede ideer fra landet med ’verdens ­bedste skole’ til hele jorden.

Kød, der ikke er kød

Verdens vine i lommen

Zlatan og Schmeichel

En amerikansk genforsker satte sig for at nedbryde kød og genopbygge det molekyle for molekyle – af planter. Det ’bløder’ som kød, smager som kød (mener mange) og sparer point på miljøskalaen.

Det begyndte med en forvirring foran vinhylden. Det førte til en app, som giver svar om vin lige dér i butikken og kan anbefale vine fra hele verden, som passer til brugerens helt personlige smag.

Se det for dig: Vi er i 89. minut af VMfinalen på Luzhniki Stadium i Moskva, da Kasper Schmeichel sparker bolden til Zlatan, der lægger den af med brystet til Christian Eriksen. Vi leger med tanken om et nordisk landshold i fodbold.