rum tid, inden mærket for alvor vinder indpas på emballager. ɻ (QVWDWVOLJWÀQDQVLHUHWLQIRU

- Kun på danske varer

En rundspørge blandt landmænd og virksomheder viser stort ønske om at forbeholde Ø-mærket til danske varer - eller varer produceret efter danske økologiregler

UNDERSØGELSE

AF IRENE BRANDT

Begræns anvendelsen af Ø-mærket til danske varer, det er 75 pct. af deltagerne i Økologi & Erhvervs undersøgelse enige eller delvist enige i. Vi bad deltagerne om at forholde sig til, om Ø-mærket skal forbeholdes dansk producerede økologiske produkter. Lige godt halvdelen valgte at svare ’meget enig’ på dette spørgsmål. 23 pct. er ’delvist enige’.

Tilsvarende er halvdelen ’meget enig’ i, at Ømærket skal være forbeholdt økologiske produkter, der er produceret efter de danske økologi-krav.

Disse svar skal ses i lyset af, at kun 17 pct. af deltagerne er ’meget enig’ eller ’delvis enig’ i, at Ø-mærket skal kunne bruges på økologiske produkter, der er produceret efter økologiregler, der tolkes anderledes end i Danmark. (Den nuværenGHRUGQLQJ

Konklusionen på denne del af undersøgelsen er derfor, at der er meget stor opbakning til at bevare Ø-mærket; men at muligheden for at sætte Ø-mærket på udenlandske produkter eller udenlandske produkter, som er produceret efter andre regler end de danske, skal begrænses.

Undersøgelsen blev gennemført i starten af december blandt landmænd og virksomheder med tilknytning til økologisk produktion og afsætning. Vi modtog 25 pct. af 755 mulige svar. I langt de ÁHVWHWLOI OGHHUGHUVWRUHQLJKHGLEHVYDUHOVHUQH

Troværdighed

Vi undersøgte også holdningen til Ø-mærkets betydning. Svarene viser, at der hersker en vis usikkerhed omkring, hvorvidt Ø-mærket fremmer afsætningen af de økologiske produkter i udlandet. Halvdelen af deltagerne har besvaret dette spørgsmål med ’ved ikke’.

Til gengæld er næsten alle ’meget enig’ eller ’delvis enig’ i, at Ø-mærket gør det nemmere at sælge økologiske varer i Danmark. Dette resultat hænger sammen med, at næsten lige så mange er helt eller delvist enige i, at den statslige økologikontrol giver Ø-mærket en høj troværdighed.

Passende kontrol

Undersøgelsen viser også, at syv ud af ti synes, at økologikontrollen i dag er passende. Seks ud af ti er enig i, at økologikontrollen er troværdig, og et tilsvarende antal er enig i, at økologikontrollen giver troværdighed til de økologiske produkter. Det er også et interessant, at lidt mere end halvdelen synes, at økologikontrollen bør være mere rådgivende.

Oplysning

Den sidste del af undersøgelsen bestod af en række udsagn om Ø-mærket, som skulle afdække deltagernes kendskab til reglerne bag mærket. Svarene viser, at der er ret store huller i deltagernes kendskab til reglerne.

Læs fakta-artiklen om Ø-mærket på side 12, hvis du heller ikke er helt hjemme i reglerne.

Ø-mærket skal kunne bruges på økologiske varer, selv om de er produceret efter økologiregler, der tolkes anderledes, end det sker i Danmark (= nuværende anvendelse) Ø-mærket skal være forbeholdt dansk producerede varer Ø-mærket gør det nemmere sælge økologiske varer i udlandet

Meget enig

Delvist enig

Delvist uening

Meget uenig

Ved ikke

Om undersøgelsen:

185 personer har besvaret spørgsmålene. Heraf har 89 pct. oplyst, at de er primærproducenter. 31 pct. oplyser, at de er tilknyttet et virksomhedssegment. (Sammenlagt er procenttallene mere end 100, fordi nogle respondenter har sat kryds ud for ÁHUHNDWHJRULHU

Gennemgående holder de to grupper trit; men der er enkelte punkter, hvor forskellene er markante: ɻ Som nævnt i artiklen mener 50 pct., at Ø-mærket skal forbeholdes danske produkter. Respondenterne fra virksomhedssegmentet er mere tilbageholdende. Her er det kun 36 pct. der vil forbeholde mærket til danske produkter. ɻ I den samlede besvarelse giver 17 pct. udtryk for, at reglerne for Ø-mærkets anvendelse skal være, som de er i dag. Besvarelserne fra virksomhederne viser større tilfredshed med de gældende regler. 28 pct. svarer ’meget enig’ eller ’delvist enig’ på spørgsmålet. Tilsvarene mener langt færre respondenter fra virksomheGHUQHSFWDWGHWVY Nker tilliden til Ø-mærket, at udenlandske produkter kan få mærket, selvom de ikke altid lever op til de danske økologiregler. Det samlede procenttal for alle besvarelserne er 70 pct.

Mærkernes største kendis

Fjernede Ø-mærket på grund af fejlmelding

Da EU lancerede sit nye logo i 2009, var der en del usikkerhed om, hvad der ville ske med Ø-mærket. Og den økologiske brædevinsproducent 'DQ6FKXPDFKHUÀNYHGHQ fejl besked om, at Ø-mærket ville blive udfaset. -HJÀNDWYLGHDWGHUYDUHQ deadline for, hvornår vi skulle udskifte mærkerne, så jeg fjernede Ø-mærket fra alle mine etiketter og brugte kun EU-logoet. Det har nok kostet mig op mod 50.000 kr., siger Dan Schumacher. Efter hans vurdering er forbrugerne lidt forvirrede omkring mærkerne, og næste gang han skal lave nye etiketter, regner han med at sætte Ømærket på igen.

Danmarks mest kendte grønne mærker

Ø-mærket topper listen over de mest kendte grønne mærker i Danmark, hvor 99 procent af borgerne kender det røde Ø

GRØNNE MÆRKER

AF JAKOB BRANDT

Gennem de seneste år er der spiret et væld af private og offentlige mærkningsordninger frem – både herhjemme og i udlandet.

De har alle til formål at hjælpe forbrugerne med at handle grønt, miljørigtigt og bæredygtigt. Over 100 mærker har fundet vej til de danske butikshylder, og det bedst kendte af dem er ubetinget Ø-mærket.

Den høje kendskabsgrad er dokuPHQWHUHWLÁHUHXQGHUV¡JHOVHUKYRU Ø-mærket hver gang topper listen. Den seneste blev lavet i november 2013 af Forbrugerrådet i ’Analyse af 21 grønne mærker’.

Af den fremgår det, at 99 pct. af danskerne kender Ø-mærket. Coops økologiske varemærke Änglamark er det næstmest kendte mærke med en genkendelsesgrad på 93 procent, mens kun henholdsvis 39 og 37 pct. af de adspurgte kunne nikke genkendende til EU’s økologilogo og EU’s miljømærke Blomsten.

Høj troværdighed

Alle de undersøgte mærker har kontrolordninger, og for størstedelen af mærkerne er det nemt at vurdere, hvem der står bag kriterierne til de enkelte mærker samt hvad de dækker over. - Det er godt, at de grønne mærker lever op til det, de signalerer. Når forbrugerne står ude i butikken og vælger et produkt med et grønt mærke på, er det vigtigt, at de kan stole på, at produktet rent faktisk har en PLOM¡ULJWLJSURÀOVDJGHYLFHGLUHNW¡UL

Ecocert (P) Krav (P) Sverige Demeter (K) Debio (N) - Norge Bio Siegel (N) - Tyskland Blomsten (M) - EU EU’s Øko-logo Grøn Balance (V) - Dagrofa Minirisk (V) - Fakta Svanen (M) - nordisk Fairtrade-mærket Nøglehulsmærket (M) DK Änglamark (V) - Coop Ø-mærket (N) - DK

0 20 40 60 80 100 % K: Kvalitetsmærke M: miljømærke N: Nationalt mærke P: Privat mærke V: Varemærke

Analyse af 21 grønne mærker

ɻ Undersøgelsen af de grønne mærker er udført af Forbrugerrådet i perioden januar-juni 2013 for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen. ɻ Analysen omfatter en vurdering af de ca. 20-25 mest almindelige ’grønne mærker’ på det danske marked, herunder varemærker RJ RIÀFLHOOH RJVWDWVNRQWUROOHUHGHP UNHUVnVRP ¡NRORJLP UNHU RJ miljømærker. ɻ Der er tale om en repræsentativ undersøgelse, hvor 1.061 forbrugere har svaret på et spørgeskema.