Kæderne mangler noget at navigere efter i forhold til biodiversitet

Dagligvarekæderne har selv nøglerne til at styrke landbrugets biodiversitet, mener Bent Rasmussen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

BIODIVERSITET

Ingen kan længere være i tvivl om, at Danmarks biodiversitet er udfordret. Landbruget har gennem mange år forgæves forsøgt at vende udviklingen ad frivillighedens vej, men Bent Rasmussen, specialkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug mener, at dagligvarekæderne har god mulighed for at hjælpe markernes vilde plante- og dyrearter.

»Landmændene vil egentlig gerne, og med buræg så vi hvordan kæderne nærmest fra dag til dag kunne fjerne buræggene ved at stille krav til producenterne. Vi kan gøre det samme med naturhensyn,« siger Bent Rasmussen, som derimod har svært ved at se effekten af naturkreditter.

»Det får vi ikke flere agerhøns af. Vi skal have gjort naturen målbar, og vi er ved at udvikle et værktøj, der kan måle på de arter, der gennem generationer har tilpasset sig til livet i landbruget.«

KÆDERNE HAR ET MEDANSVAR

Flere pensionsselskaber og jordbesiddende fonde har forstået alvoren og er begyndt at arbejde mere seriøst med at begrænse tabet af arter, og landets største dagligvarekæder har også erkendt, at de har et medansvar for at give naturen en hjælpende hånd og bremse den biodiversitetskrise, som de selv bidrager til.

Kigger man på dagligvarekædernes initiativer på den front, har de ifølge Rasmus Vincentz, som er stifter af Habitats, hidtil været af mere symbolsk karakter i form af beplantninger rundt om lagerbygninger og hovedsæder og forskellige samarbejder med grønne organisationer.

EU OG FN VISER VEJEN

Habitats har specialiseret sig i at rådgive virksomheder og kommuner, der ønsker at skabe plads til mere biologisk mangfoldighed, og efter hans vurdering er dagligvarehandlen stadig noget fodslæbende, når det gælder bildiversitetstiltag, der har en reel effekt.

»Detailkæderne laver mange små søde tiltag med uddeling af frø, men det er helt utilstrækkeligt, når op mod 90-95 pct. af deres naturaftryk stammer fra de varer, som de sælger. Der er behov for anderledes seriøse planer, og det går den rigtige vej, men det går bare alt for langsomt,« siger Rasmus Vincentz, som derimod både roser EU og FN for at løfte biodiversiteten højt op på den politiske agenda.

Senest via den globale biodiversitetsaftale, som blev vedtaget på COP15 i december, og EU’s biodiversitetsstrategi for 2030, som er en samlet, ambitiøs og langsigtet plan for at beskytte naturen og standse nedbrydningen af økosystemer.

»Når vi laver kontrakter med virksomheder, betinger vi os, at indsatser for biodiversitet på udearealerne følges op med forankringer inde i selve organisationen og blandt medarbejderne,« siger Rasmus Vincentz.

EFTERLYSER PEJLEMÆRKER

Både Salling Group og Coop ved godt, at det ikke længere er nok at så græs på taget af en flagskibsbutik eller uddele blomsterfrø til kunderne, hvis de for alvor ønsker at hjælpe naturens mange truede dyre- og plantearter.

På et temamøde om frugt og grønt, som Økologisk Landsforening arrangerede i begyndelsen af marts, udpegede de øverste CSR-ansvarlige fra begge dagligvarekoncerner klimaet, biodiversiteten og menneskerettighederne som de tre vigtigste indsatsområder på CSR-fronten.

»På samme måde som med CO 2aftrykket, har vi også et ansvar for, at vores varer ikke har et højt naturaftryk, og der er det nødvendigt, at vi går ind og kigger på hele værdikæden, men vi mangler nogle redskaber at navigere efter,« siger Thomas Roland, CSR-chef i Coop.

Han sporer en voksende bevidsthed om biodiversitet blandt fødevareproducenter, som eksempelvis arbejder med regenerativt landbrug og skovlandbrug, men det frikender ikke kæderne for et ansvar.

»Jeg kunne godt forestille mig fremtidige krav til producenterne om en markdrift, der tager mere hensyn til naturen. Når der kommer klimaaftryk på varer, kan vi efterspørge varer med lavere aftryk. Men før vi har en lignende mulighed på biodiversitet, er det svært for os at agere i de værdikæder, der virkelig betyder noget,« siger Thomas Roland, som i den forbindelse efterlyser en form for biodiversitetsmærkning, som kæderne kan bruge til at markedsføre produkter, der tager særligt hensyn til biodiversiteten.

LAD OS STYRKE Ø-MÆRKET

Et selvstændigt biodiversitetsmærke er ikke Økologisk Landsforenings livret, oplyser Sybille Kyed, landbrugsog fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL).

»I ØL vil vi meget gerne sætte mere fokus på, hvordan landbruget kan gøre mere for biodiversiteten, og at biodiversiteten i agerlandet også er vigtig. Men vi vil gerne advare mod at skulle lave endnu et selvstændigt mærke. Vi taler om fødevarer, og her har vi behov for at fremme et mere bæredygtigt system, der er et godt bud på fremtidens landbrug. Og det er det, Ø-mærket skal signalere, så vi skal hellere styrke Ø-mærket end lave endnu et selvstændigt mærke,« siger Sybille Kyed.

I den forbindelse peger hun på, at EU har varslet et kommende bæredygtighedsmærke.

»Hvis vi får et klimamærke, så vil det være meget oplagt at bygge en biodiversitetsmærkning på klimamærket, så klima ikke står alene. Det kan være to parallelle skalaer med inspiration i det franske Planet Score,«foreslår Sybille Kyed.

ØKOLOGIEN SPILLER EN ROLLE Klimaspecialist i Salling Groups CSRafdeling Kenneth Fredslund Hansen erkender, at biodiversitet er en kompleks størrelse at håndtere for dagligvarehandlen.

»Vi er godt på vej med klima, og vi er nu ved at se på, hvordan vi skal håndtere biodiversitet,« siger han, med henvisning til at landets største dagligvarekoncern i løbet af få uger forventer at få sin klimaplan godkendt af den uafhængige klimapartner Science Based Targets initiative.

»Når det gælder biodiversitet, har vi haft flere økologiske initiativer på tegnebrættet, men det seneste år har været det muliges kunst, hvor vi har været nødt til at rette sortimentet ind efter kundernes efterspørgsel, så lige nu har vi ikke en stor forkromet masterplan for biodiversitet,« siger Kenneth Fredslund Hansen.

Han er dog overbevist om, at økologien vil spille en vigtig rolle i de fremtidige bestræbelser på at øge biodiversiteten.

Han peger også på, at hvis den nuværende udvikling i retning af en mere plantebaseret kost fortsætter, kan det i teorien blive muligt at frigive mere landbrugsjord til natur, da der skrues ned for den arealkrævende animalske produktion.