Regeringen vil fordoble økologien, men det er svært at se på finanslovsudspillet

Økologisk Landsforening undrer sig over, at der ikke er afsat markedsmidler til økologien i regeringens udspil til en ny finanslov. Regeringen har ellers gentaget sin ambition om at fordoble økologien.

FINANSLOV 2023

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det er ikke mere end få uger siden, at fødevareminister Jacob Jensen (V) på Økologisk Landsforenings (ØL) generalforsamling talte om regeringens mål for økologien: En fordobling af arealet, eksporten og forbruget i 2030.

Det er dog svært at få øje på målsætningen, når man læser regeringens finanslovsudspil, mener Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.

»SVM-regeringen svigter den grønne omstilling i landbruget med sit forslag til ny finanslov, idet der ikke er afsat ekstra midler til at opnå den fordobling af det økologiske areal og omsætning, som den ellers har skrevet ind i regeringsgrundlaget.

Det er ikke bare sørgeligt, det er også uklogt. Det er dog et plaster på såret, at der trods alt er afsat til penge til økologiforskning,« siger hun.

INGEN NYE MIDLER

Siden 2021 er der ikke aftalt »nye« midler på finansloven til økologi bortset fra den årlige aftale om fordeling af forskningsreserven, hvor der de seneste år er blevet afsat 50 mio. kr. til økologiforskning.

Sybille Kyed er særligt ærgerligt over, at der ikke er afsat nye midler til markedsfremme og påpeger, at økologien både bidrager til at beskytte drikkevandet og vandmiljøet, og at fordoblingen af arealet er skrevet ind som et klimavirkemiddel i landbrugsaftalen.

På generalforsamlingen fortalte Jacob Jensen også, at han forventer at præsentere en strategiplan for økologien efter sommer, så man kan nå fordoblingsmålet.

Regeringen har i forvejen flertal for finanslovsudspillet, men i et interview med Politiken har finansminister Nicolai Wammen (S) gjort det klart, at den vil invitere de resterende

Finansminister Nicolai Wammen (S) har præsenteret et finanslovsudspil, der skuffer Økologisk Landsforening.

Foto: Morten Fauerby

SVM-regeringen svigter den grønne omstilling i landbruget med sit forslag til ny finanslov.

SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING partier til forhandlinger, inden finansloven gennemføres. Forhandlingsreserven er på 200 mio. kr. og dermed væsentligt lavere end de foregående år. I 2020 var den på 2,1 mia. kr., i 2021 på 1,5 mia. kr. og sidste år på 1,2 mia. kr. Det lavere beløb skyldes, at der allerede er forhandlet aftaler om fx en akutplan for sundhedsvæsnet og en Ukraine-fond.

Rester fra landbruget skal hjælpe med at bekæmpe PFAS

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet flere metoder til at indfange og nedbryde PFAS, men mangler fortsat at samle teknologierne til én fælles løsning, og her spiller biomasse en vigtig rolle.

PFAS

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

12 forskere fra Aarhus Universitet arbejder på at løse et af tidens store miljøproblemer, nemlig den udbredte forurening med PFAS, der er svært nedbrydeligt. Det skal bl.a. ske ved hjælp af et genanvendeligt biokulfilter og solenergi.

De mest gængse måder at filtrere drikkevand for PFAS i dag er via filtrering med enten aktivt kul-filter, ionbytnings-filter eller med en spe- cialdesignet membran. Disse muligheder filtrerer PFAS fra vandet, men destruerer ikke stofferne. Filtrene er derfor alle midlertidige, idet de skal sendes til forbrænding for at destruere det akkumulerede PFAS eller ender på lossepladser.

Forskningsgruppen Water Engineering Innovation på Aarhus Universitet arbejder på en mere bæredygtig og permanent løsning. Målet er et filter, der konstant indfanger og nedbryder PFAS og regenererer sig selv, og som kan installeres f.eks. ved drikkevandsboringer eller ved rensningsanlæg. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Ph.d.-studerende Charlotte Skjold Qvist Christensen, der er en del af holdet, arbejder på at udvikle biokulfilteret, der skal kunne erstatte det gængse aktive kulfilter. Det skal produceres af restbiomasse, som eksempelvis halm fra landbruget. En udfordring er at øge biokullets overfladeareal.

»Vi er oppe på ca. 600 m2 overfladeareal pr gram, og dermed nærmer vi os kraftigt aktiveret kul. Jo større areal jo bedre, for jo mere PFAS kan binde sig til overfladen,« siger hun.

FULD SKALA OM TRE-FIRE ÅR Sammen med en række andre mekanismer såsom en fotokatalysator skal biokulfilteret kunne fjerne al PFAS fra det gennemstrømmende vand, og forskergruppen har allerede på laboratorie-niveau bevist, at deres teknologi kan indfange og fjerne over 99 pct. PFAS og nedbryde 53 pct.

»Så nu arbejder vi på at optimere fotokatalysatoren, finde ud af hvilke metaller, der virker bedst under hvilke forhold osv.,« siger Allyson Leigh Junker, der også er ph.d.-studerende i gruppen og netop arbejder med den

Ph.d.-studerende Charlotte Skjold Qvist Christensen (tv), adjunkt Zongsu Wei (midt) og ph.d.-studerende Allyson Leigh Junker (th), alle en del af forskningsgruppen Water Engineering Innovation på Aarhus Universitet, der arbejder på en simpel, bæredygtig måde til at komme PFAS til livs.

Foto: Nicolai Hildebrand fotokatalytiske del af teknologien.

Zongsu Wei, der er lektor og leder forskningsgruppen på Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi, tilføjer:

»Og så skal vi teste teknologien i renset spildevand. Derefter designer vi en samlet flowreaktor og tester projektet i pilotskala. Forhåbentlig kan det hele integreres i fuld skala i løbet af tre-fire år.«

Louise Køster: Økologien er under pres

Forperson Louise Køster satte fokus på økologiens svære tid ved Økologisk Landsforenings årlige generalforsamling. Hun aner dog lys forude.

Det har ikke været et let år for økologerne, som har oplevet en sjælden opbremsning i væksten, og økologien er nu under pres.

Det erkendte Louise Køster, da hun og Sten Dissing, hhv. forperson og næstforperson i Økologisk Landsforening, gav deres årsberetning til foreningens generalforsamling.

»Vores medborgere står med en pung, der er lettere end før, og det betyder færre og billigere varer i kurven, når de handler,« sagde Louise Køster.

Hun minder om, at årets gang bør give stof til eftertanke, og at de svære vilkår kan skubbe til opfindsomheden og styrke det økologiske fællesskab.

»2022 blev et år, hvor alle kendte faktorer pludseligt blev til ubekendte, og hvor markedet ændrede sig fra den ene dag til den anden. Alligevel oplever vi i foreningen en ukuelig fightervilje blandt alle jer, der driver forretning – om det er landbrug, virksomhed eller køkken,« sagde hun.

SER POSITIVE TEGN

Hun er derfor overbevist om, at økologien vil komme stærkt igen, og hun ser allerede de første tegn på, at det så småt kan være ved at ske allerede nu:

»Mennesker og samfundsstrukturer tilpasser sig. Det har vi til alle tider gjort. Allerede nu ser inflationens vilde vinde ud til at løje af, forbrugertilliden vender langsomt tilbage og vi får endnu bedre manøvrerum til i fællesskab at sætte ind på de dagsordener der har været svære at få på forsiden, her mens økonomien har presset.«

AFDÆMPET NÆSTFORPERSON

Mere afdæmpet til forventningerne den kommende tid var næstforperson Sten Dissing:

»Nu er jeg jo jyde, og vi er lidt mere afdæmpede af natur. Så jeg er med på at være positiv, men også anerkende at 2022 har været svært. Vi ved, at nogle familier – øko-forbrugere – har valgt dele af økologien fra, fordi husholdningsbudgettet blev barberet helt ned. Vi ved også, at nogle virksomheder og producenter har været pressede til det yderste. Og vi ved også at nogle har måtte lukke helt og holdent, og det gør os ret bedrøvede,« sagde han.