5 minute read
ØL: »Nu skal der gang i de store tandhjul«
Landets to største dagligvarekoncerner er åbne for at styrke samarbejdet med de danske producenter af økologisk frugt, bær og grønt, men prisen vil altid spille en væsentlig rolle for, hvilke varer der kommer på hylderne.
FRUGT OG GRØNT AF JAKOB BRANDT
De danske producenter af økologisk frugt, bær og grønt oplever et voksende pres fra billige udenlandske varer, og lidt hårdt trukket op advarer flere fra branchen om, at de danske dagligvarekæder er nødt til at tager et større ansvar for at gøre rodfrugter, æbler og bær fra danske økologer tilgængelige for kunderne.
Gør de ikke det, vil det ifølge flere producenter være vanskeligt at opretholde og udvikle den hjemlige produktion.
For at diskutere branchens alvorlige udfordringer, havde Økologisk Landsforening i forbindelse med foreningens generalforsamling i Horsens inviteret Henrik Vinter, CSRdirektør i Salling Group, og CSR-chef Thomas Roland fra Coop til temamøde på Jørgensens Hotel, hvor der blev skudt med skarpt fra flere af de økologiske producenter i salen.
En af dem var hvidløgsavler Lotte
Lei:
»I forhold til mejeriprodukter, ville det være utænkeligt, at der stod udenlandsk mælk på hylderne, men når vi taler om frugt og grønt, er der tale om det vilde Vesten. Hvis der kommer noget billigt fra udlandet, så ryger den danske æbleproducent ud. Hvem tror I kan leve af at sælge varer til kæderne hvert andet år? Der er nødt til at ske noget nybrud. Jeg føler mig som David mod Goliat, når jeg skal ind og forhandle med jeres indkøbere, og jeg har ikke nogen, som dækker min ryg,« sagde forpersonen for Frugt-, Bær- og Grøntudvalget i Økologisk Landsforening.
Hun er træt af at høre på alle de fine ord fra kædernes CSR-afdelinger, for så efterfølgende at opleve, at der sidder folk i deres indkøbsafdelingerne og »gør det beskidte arbejde«, når der skal forhandles kontrakter:
»Det lyder rigtig positivt, når I kommer med jeres oplæg om jeres økologiske salg (læs side 19, red.), men jeg vil gerne tale om danske grøntsager. I løbet af de næste fem-ti år skal et generationsskifte ske hos op mod 80 pct. af de danske gartnere, og jeg synes, at I skal tage hjem og snakke med jeres indkøbere og høre, hvem de forestiller sig, der skal producere de danske grøntsager i fremtiden,« sagde Lotte Lei.
I De Store Tandhjul
GANG
Under mødet løb mikrofonen tør for strøm, men det formåede på ingen måde at lægge låg på talelysten. Flere af tilhørerne benyttede lejligheden til at efterlyse mere mod hos landets største dagligvarekoncerner, som de opfodrede til at indgå længerevarende samarbejds- eller partnerskabsaftaler med de danske producenter.
Aftalerne er nødvendige for at holde liv i den hjemlige produktion, som i øjeblikket er hårdt presset af varer fra lande med lavere produktionsomkostninger.
Med den grønne speedsnakker
Det handler om at løfte blikket fra vores grøntsagsbede, kølemontre og indkøbskurve og tage fat i de lidt større tandhjul, som kan skabe en forandring, som er til gavn for alle.
TINA UNGER DIREKTØR, SCT. HANS HAVE
Tine Krebs som moderator nåede debatten rundt om mange af de velkendte problematikker, som gennem flere år har fyldt meget blandt de hjemlige producenterne af økologisk frugt, bær og grønt. De efterspurgte sikker afsætning til priser, de kan leve af, mens kæderne fastholder, at konkurrencen gør det vanskeligt at satse på danske varer, så længe der er kæder, som tilbyder langt billigere udenlandske alternativer.
Tina Unger, som er medlem af Økologisk Landsforenings nye repræsentantskab, slog fast, at meget af kritikken af dagligvarekædernes fokus på lave priser er udtryk for en urgammel diskussion, og hun mener, at det er på tide, at aktørerne i hele værdikæden holder op med at pege fingere ad hinanden:
»Det handler om at løfte blikket fra vores grøntsagsbede, kølemontre og indkøbskurve og tage fat i de lidt større tandhjul, som kan skabe en forandring, som er til gavn for alle.
Vi bør tænke mere på, hvad der gi- ver mening og arbejde sammen om at skabe en bredere alliance,« sagde hun og nævnte reduceret moms på økologi som et oplagt eksempel.
VI SKAL BRUGE FAIR PRISER
Snakken om moms fik Thomas Roland på banen:
»Det er en fugl på taget. Jeg tror ikke på den. Vi har talt om det med politikerne i mange år, og hvis vi skal gøre det det på økologi, vil statskassen komme til at mangle fire mia. kr. Fjerner vi momsen på frugt og grønt, er prisen kun to mia. kr., så jeg ville skulle grave langt efter argumenterne for det,« sagde Coops CSR-chef.
Står det til Coop, er der mere fornuft i at fjerne momsen på al frugt og grønt.
»På den måde er der sikret en social balance. Så er det ikke kun prisen på de dyre økologiske varer, vi skal give en hånd, men på de sunde varer, så er det også nemmest at komme igennem med i forhold til EU-lovgivningen.«
Frem for at skrue på momssatsen, tror Thomas Roland dog mere på en model, hvor priserne skal afspejle de reelle priser for samfundet til at sikre rent grundvand, biodiversitet, dyrevelfærd m.m., og dermed er han helt på linje med holdningen i Økologisk Landsforening
»Det er et politisk spørgsmål. Det rejser vi gerne,« sagde CSR-chefen.
Har Vi Truffet Det Rigtige
Både Henrik Olesen og Thomas Roland erkendte, at især de danske væksthusgartnerier har været ekstremt hårdt ramt på grund af de høje energipriser, da der er grænser for, hvor store prisforskelle forbrugerne vil acceptere for at få danske varer, og det er ikke kædernes eneste et dilemma.
»På flere grøntsagstyper har vi af pladshensyn truffet et valg om kun at have en økologisk variant, men nu oplever vi, at prisforskellen på flere varer mange gange nærmer sig 100 pct. og så begynder vores indkøbere at ryste på hånden og spørge, om vi har truffet det rigtige valg,« sagde Thomas Roland.
Henrik Olesen nikkede:
»At vi sidder her i dag, er udtryk for, at vi synes, at det er ene god ide at snakke sammen, men i sidste ende handler det i bund og grund om at kigge på, hvad kunderne vil have og give dem det. Vi er nødt til at se på, hvad det er kunderne vil have. Det er der, det hele starter og slutter,« sagde Henrik Olesen og mindede Lotte Lei om, at det i historien fra Det Gamle Testamente var hyrdedrengen David, som vandt kampen mod kæmpen Goliat.
VÆK FRA DE GULE PRISER Udfordringen er nu at få David og Goliat til at arbejde sammen om at skabe et dagligvaremarked, hvor det er naturligt at betale den reelle pris for fødevarerne, og Thomas Roland efterspurgte hjælp så det bliver naturligt for forbrugerne at betale den reelle pris for varerne.
»Vi har konstrueret et rum, som siger til vores kunder, at du er et godt fjols, hvis ikke du går efter den gule pris. Hvis du går ind i en lækker restaurant, har du konstrueret et andet rum for at få din mad. I en gårdbutik vil du gerne bekræftes i, at den er drevet af folk med hjerteblod bag, så du kigger slet ikke på prisen. Vi har brug for jeres hjælp til at finde ud af, hvordan man som kunde bliver belønnet for at tage andre valg end bare at gå efter den gule pris,« lød udgangsbønnen fra Thomas Roland.