5 minute read
Ifølge kæderne er økologien godt rustet til fremtiden
MARLENE
JENSEN,
PROJEKTLEDER, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Økodag er nemlig ikke kun en festdag for køer, landmænd og gæster. Eventet skal også støtte et marked. Sådan har det altid været, men i år er det mere tydeligt, at økologiens lokomotiv har brug for støtte. For mens salget af økologisk mælk er steget i 10 år, blæser der lige nu andre vinde, og derfor er Økodag mere relevant end nogensinde.
De 46 værter er ambassadører for Økodags relevans. Det er dem, der stiller sig op den 16. april og viser økologien og dens værdier frem på vegne af alle økologiske producenter. Det er modigt, prisværdigt og så er det hårdt, for det er et stort arbejde at afholde Økodag. Derfor skylder vi dem også allerede her et par uger før Økodag en stor tak.
Heldigvis ved vi, at det er et arbejde, der lønner sig. For en ting er, at Økodag giver en masse glade gæster, der forhåbentlig vil købe mere økologisk mælk. Vi ved også, at det giver værterne en påmindelse om, at økologien kan noget særligt. Det er der syv værter, der ikke har oplevet endnu, fordi de er værter for første gang.
På flere af de nye Økodags-gårde har næste generation overtaget driften. Det er opløftende, at der er unge landmænd, der vil økologien, og det er glædeligt, at de også vil tage Økodags-stafetten. Det skaber fornyelsen, og det sikrer, at der er en ny generation, der kan løfte økologien ind i den næste tidsalder.
Til sidst vil jeg opfordre jer til at tage til Økodag. Det giver mig et smil på læben, når jeg tænker på de gange, jeg har oplevet køernes skraben på stalddøren i minutterne op til, at de kommer på græs. Det kuldegys vil jeg gerne dele med jer - med det økologiske fællesskab.
Landets to største dagligvarekoncerner forstår ikke helt den krisesnak, som flere økologiske producenter har luftet gennem de seneste måneder. Både Salling Group og Coop vurderer, at økologien står godt rustet til fremtiden.
DETAILHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Landets største dagligvarekoncerner kan ikke helt genkende den krisestemning, som flere økologiske landmænd gav udtryk for på ved flere af årsmøderne i kølvandet på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening.
Hverken Coop eller Salling Group deler den aktuelle bekymring for det økologiske hjemmemarked for økologiske fødevarer, og selv om økologien aktuelt oplever lidt modvind, mener de grundlæggende, at fremtiden for økologien tegner positivt.
Det stod klart efter et temamøde, som Økologisk Landsforening holdt på Jørgensens Hotel i Horsens. Efter et år, hvor det økologiske salg har kørt lidt i bakgear, havde foreningen inviteret Thomas Roland, CSR-chef i Coop og Henrik Vinther Olesen, CSRdirektør i Salling Group, til en snak om mulighederne for at skabe nye alliancer og samarbejder mellem producenterne og detailhandlen, som kan være med til at løfte salget af økologiske produkter fra danske økologer.
ØKOLOGIEN ER EN KÆMPE SUCCES
Henrik Vinther Olesen fra Salling Group, som driver både Netto, Føtex og Bilka.
»Min påstand er, at vi stirrer lige lukt ind i gabet på en kæmpe succes. Intet andet land i verden har formået at flytte salget af økologiske varer lige så meget som Danmark. Det er en kæmpe succes, som både producenter, detailled, forbrugere og staten kan bryste sig af,« sagde Henrik Vinther Olesen.
»Lige nu er vi udfordret af et ’økonomisk bræk’, Det udfordrer os i en situation, hvor vores egenproduktion er så lav, så vi er nødt til at hente flere varer i udlandet, men jeg tror ikke på, at det er udtryk for, at danskerne er ved at vende økologien ryggen,«sagde CSR-direktøren.
Han oplever, at økologi stadig er et bevidst valg for mange forbrugere, som er loyale over for Ø-mærket.
»Derfor har vi heller ikke set et ret stort fald i vores salg af økologiske varer,« sagde Henrik Vinther Olesen.
Gr Nt Er En Succeshistorie
Hos Coop ser Thomas Roland også temmelig optimistisk på den aktuelle markedssituation – ikke mindst, når det gælder frugt og grønt, som var hovedtemaet for temamødet i Horsens, der havde tiltrukket både store og små primærproducenter.
»Frugt og grønt er en af de kategorier, som er økologiens succeshistorier, som også i krisetider er bedst til at holde fast i salget, og jeg tror, at 35 pct. af alt det frugt og grønt, som vi sælger, er økologisk, og det ser ikke ud til, at salget er i markant tilbagegang,« sagde Thomas Roland.
Han har forståelse for, at især danske væksthusgartnere på grund af de høje energipriser i øjeblikket kan føle sig udfordret af billige importvarer fra Sydeuropa, men han betonede, at Coop gerne vil have flere danske produkter.
»Men når vi kigger på, hvor stor en andel, som økologien udgør af vores samlede salg, synes jeg, at det ser fornuftigt ud, og jeg kan ikke se den krise, som alle taler om.«
Den vurdering begrunder han med tal over volumen af det økologiske salg.
»Hvis vi ser på hele kategorien og måler i styk, udgjorde de økologiske varer i 2021 17 pct. af samtlige varer. I kriseåret 2022 var tallet kun dalet til 16,7 pct. Det betyder, at vi kun har tabte 0,3 procentpoint i andel. Det, synes jeg, ser fornuftigt ud, i forhold til hvad vi kunne have forventet,« sagde han. Læs mere på økonu.dk
Invitation Til Landets St Rste Madfestival
MADFESTIVAL: Food Festival 2023 har indledt jagten på udstillere. Arrangørerne fra Food Organisation of Denmark forventer op mod 30.000 gæster på Tangkrogen i Aarhus fra 1.-3. september, som byder madoplevelser, smagsprøver, workshops og stande. Da arrangørerne oplever skærpet konkurrence om den madinteresserede forbrugers opmærksomhed, har de i år indledt jagten på udstillere tidligere end normalt. /JB
Læs mere på Økonu.dk
ARLA SKAL BRUGE MERE
ØKOKOLOGISK A2-MÆLK
MEJERI: Markedet for økologisk småbørnsernæring baseret på såkaldt A2-mælk vokser i Kina, og ifølge Landbrugsavisen forventer Arla at have seks nye leverandører klar inden årsskiftet og forventer at rekruttere flere økologer, der kan levere A2-mælk til det hurtigst voksende segment inden for småbørnsernæring i Kina, hvor Arla markedsfører brandet Arla Baby&Me ® Organic. /JB
Læs mere på Økonu.dk
Invitation Til Alle Som Spiser Med Omtanke
MADFESTIVAL: Gentænk madsystemet! Sådan lyder opfordringen fra det madpolitiske samlingspunkt Madland, som i år for fjerde gang inviterer til Madland Festival med gårdbesøg, fællesfrokost, samtaler og cirkulær fredagsbar i København og omegn. Både producenter, købmænd, kokke, forskere, studerende, mediefolk samt alle madborgere i Danmark, som spiser med omtanke, er inviteret med, når Madland Festival bliver afviklet over fire dage fra torsdag 20.- søndag 23. april. /JB
Læs mere på Økonu.dk
ÄNGLAMARK-BRAND ER DET MEST BÆREDYGTIGE
BÆREDYGTIGHED: Sustainable
Änglamark var ny på listen i år og slog vinderen fra de sidste to år, REMA 1000 væk fra førstepladsen på en liste som tydeligt indikerer, at forbrugerne forbinder økologi med bæredygtighed. Brand Index kårer Coops Änglamark-mærke som det mest bæredygtige danske brand foran Rema 1000 og Lego. 12.000 danskere har været med til at kåre Änglamark, som vinder, og ikke færre end fem af listens elleve øverste brands er rene økologiske fødevareproducenter. /JB
Læs mere på Økonu.dk
Irma Skal P Museum
DETAILHANDEL: Irmas rolle i dansk detailhandels historie skal foreviges. Det mener Nationalmuseet og Københavns Museum. Derfor er de to museer gået sammen om at indsamle genstande fra Irma til museerne. Alle borgere kan indlevere genstande, så længe de kan knytte en personlig fortælling til genstanden. Hvis du ønsker at give en Irmagenstand skal du henvende dig til Københavns Museum. /JB