OPTIKEREN #4 december 2022

Vidste du, at et Varilux glas kan have op til 30 patenter 1 i et glas? Med Varilux stræber Essilor efter at forstå brugernes behov for at give dem et øjeblikkeligt skarpt syn uden problemer til enhver tid. Med 5 forskellige Varilux designs og 7 teknologier, er der et Varilux glas til netop din kundes behov, som kan personaliseres til deres øjne.

NYHED

”God tid til det kliniske arbejde”

Som optometristuderende hos Louis Nielsen laver du mange synstest med sundhedstjek og får tid til at lære faget grundigt

Travle dage, masser af ansvar og god tid til det kliniske arbejde. Sådan beskriver optometristuderende Kenny Le på 25 år sin hverdag hos Louis Nielsen i City Vest ved Aarhus. Han har lige nu studiejob i butikken og starter i sin 2. praktikperiode til december.

- Jeg undersøger mange kunder i løbet af en dag, men der er altid tid til spørgsmål og til at lave ekstra undersøgelser, fortæller han.

Louis Nielsens butikker tager hvert år imod et stort antal optometristuderende i 1. og 2. praktik på uddannelsen. Her er både mulighed for at lære det kliniske arbejde i praksis og for at få en masse gode oplevelser.

Tid til at lære faget - Det er vigtigt, at de studerende trives i vores butikker, og at de får en masse læring i det daglige arbejde, fortæller Olav Jessen, som er Recruitment Manager hos Louis Nielsen.

- Vi har derfor i 2022 lavet flere tiltag, der sætter endnu mere fokus på den faglige udvikling i praktikperioderne, forklarer Recruitment Manager Marianne Selch.

Blandt andet har de studerende i butik-

kerne god tid til synstest og sundhedstjek på kunderne. Der er som minimum 40 minutter til en synstest med sundhedstjek.

- Alle får god tid til at lave grundige undersøgelser og spørge sin kliniske vejleder til råds, hvis der opstår tvivlsspørgsmål undervejs, siger hun.

Bedste arbejdsplads for unge Et stort fokus på det kliniske arbejde med kunderne betyder meget for Kenny Le. Derudover betyder mulighed for variation i arbejdet og fællesskabet i butikken også meget for, at han har valgt at lægge sin praktik hos Louis Nielsen i City Vest.

- Vi lærer hinanden godt at kende, og der bliver lagt vægt på, at vi skal have det godt sammen, siger han.

STUDERENDE HOS LOUIS NIELSEN

• Nye optometristuderende får tre dages introkursus i Louis Nielsen

• Der afsættes god tid til synstest med sundhedstjek, når den udføres af en studerende i praktik

• Alle studerende har en klinisk vejleder i butikken og adgang til obligatorisk klinisk udstyr

• Fuldt sponsorat af studiebøger til 4. og 5. semester

• Faglige ekskursioner til hhv. Ungarn og England i 1. og 2. praktikperiode

Tilfredsheden blandt Louis Nielsens unge medarbejdere er høj overalt i landet. Så høj, at kæden vandt prisen som Bedste Arbejdsplads for Unge i 2022. Prisen uddeles af arbejdsmiljøorganisationen Great Place to Work.

Optometristuderende Kenny Le undersøger synet på mange forskellige kunder og får ekstra god tid til at lære det kliniske arbejde grundigt under sin praktik hos Louis Nielsen. Han er færdig som optiker i starten af 2024. .

OPTIKEREN

ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen, Per Michael Larsen St. Kongensgade 110 E, 2. sal 1264 København K, tlf. 45 86 15 33 optikeren@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør OPTIKEREN

Lone Helleskov, tlf. 88 44 06 17 lh@optikerforeningen.dk

REDAKTION & LAYOUT

Mediegruppen A/S, www.mediegruppen.net

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen Stibo Complete Tlf. 76 10 11 47, jsje@stibo.com

TRYK

Jørn Thomsen Elbo A/S, www.jto.dk

NÆSTE NUMMER

OPTIKEREN udkommer 4 gange i 2023

#01 udkommer 27.02 Deadline redaktionelt indhold 03.01 Annoncer bestillingsfrist 30.01

#02 udkommer 30.05 #03 udkommer 28.09

OPTIKEREN ONLINE www.magasinetoptikeren.dk

OPTIKEREN

Essilor kontaktinformationer

Nord-, Øst- og Vestjylland: Mette Johannesen, 31 53 98 90 Sydjylland, Fyn og Vestsjælland: Sabrina Skiby, 40 90 90 52

Syd-, Øst- og Nordsjælland: Jerri Akhtar, 40 90 90 51

GOD MEDVIND TIL FAGET

En veloverstået konference, spændende udviklingsmuligheder, økonomisk vækst i store dele af branchen og spændende samarbejder mellem bl.a. øjenlæger og optikere.

Der er meget at glæde sig over i optikbranchen lige nu, og i årets sidste udgave af OPTIKEREN kan du bl.a. læse om de mange positive tiltag og møde engagerede og dygtige medarbejdere.

I den store virksomhedsprofil på side 6 fortæller chefoptiker Maria Mogensbæk Sondrup om sit kombinerede job på en øjenklinik og i Nyt Syn Hillerød, hvor hendes vigtigste opgaver er at få de to steder til at føles som én arbejdsplads. Det kræver, at hun trækker på alle sine erfaringer som leder, optometrist og iværksætter. Til gengæld får hun masser af ny, faglig viden, som i sidste ende kommer kunderne til gode.

Du kan også møde Morten Tornbjerg, der står i spidsen for Optik Teams 170 butikker og spår medlemmerne en fremtid med medvind (s. 38).

”Vi kigger hele tiden på, hvordan samfund og strukturer ændrer sig, og agerer ud fra det. Lige nu, er der ikke noget, der peger på at udfordre konceptet. Tværtimod peger tendenserne i retning af, at de lokale og selvstændige optikere fortsat får succes i fremtiden,” fortæller han.

Årets optometrikonference i Århus blev et tilløbsstykke, hvor fagligheden var i top på både foredragsscenen og i udstillerområdet med mange spændende nyheder. Kig forbi den store reportage på s. 12 og (gen)oplev en fantastisk weekend, hvor mere end 500 mødtes i optometriens tegn.

Udenfor Danmarks grænser er der også positive tendenser at spotte. Optikerforeningen deltog på efterårets møde i The European Council of Optometry and Optics (ECOO), hvor bl.a. fælles anbefalinger af håndteringen af myopi i Europa og bæredygtighed indenfor den optiske sektor var på programmet (s. 30).

Sidst med absolut ikke mindst har OPTIKEREN været i Paris og taget pulsen på SILMO og hentet inspiration hos de danske og internationale stelleverandører. Kig med på s. 18 og se, hvilke kollektioner du (måske) skal have på hylderne i foråret og sommeren 2023.

Per Michael Larsen Direktør i Optikerforeningen

”Der er meget at glæde sig over i optikbranchen lige nu”

JEG HAR DET BEDSTE FRA TO VERDENER I MIT JOB

Chefoptiker Maria Mogensbæk Sondrup arbejder både på en øjenklinik og i en optikerforretning og har som en af sine vigtigste opgaver at få de to steder til at føles som én arbejdsplads. Det kræver, at hun trækker på alle sine erfaringer som leder, optiker og iværksætter. Og samtidig suger hun masser af ny viden til sig.

AF BIRGITTE BARTHOLDY FOTO: NYT SYN HILLERØD

Chefoptikeren Maria Mogensbæk Sondrup bruger cirka halvdelen af sin tid hos øjenlægerne Henrik Melsom og Thøger Svahn i Nordsjællands Øjenklinik nogle etager oppe i nr. 34 på Slotsgade i Hillerød. Den anden halvdel er hun i optikerforretningen Nyt Syn Hillerød, der ejes af de to øjenlæger og ligger i stuen i samme ejendom. Når hun beskriver sit job, går det igen, at hun elsker variationen i de forskelligartede opgaver, hun har. De får hende til at føle sig som en fisk i vandet.

”Jeg har altid syntes, at den kliniske verden er spændende og kan lide at dygtiggøre mig indenfor patologien. Men samtidig kan jeg også lide at drive forretning og er optaget af kunderelationen. I det her job får jeg det bedste af to verdener, både detailhandlen og det kliniske. For mig er det virkelig godt,” siger hun. Nyt Syn Hillerød ligger tæt sammen med andre optikerforretninger i Slotsgade.

”Hillerød er kendt for at være velforsynet på det punkt,” forklarer Maria, mens hun viser rundt i butikken. Bagefter går vi op ad trapperne med det

+

gamle gelænder og den smukke udsigt over søen til hendes kontor ved siden af klinikken. Det er kun nogle år siden, hun satte sig her i stolen som chefoptiker. Nordsjællands Øjenklinik blev åbnet i 2017 af øjenlægen Henrik Melson. I 2020 kom Thøger Svahn til, og de besluttede samtidig at supplere deres klinik med en optikerforretning.

”Deres patienter havde jo tit behov for briller eller linser, og så syntes de, det var en god ide at kunne tilbyde en helhedsoplevelse. Jeg tror, de havde en ide om, at det at drive optikerforretning var nogenlunde ligesom at drive en øjenklinik. Det var måske lidt naivt,” smiler Maria.

Hun kom til nogle måneder efter, at forretningen åbnede, i maj 2020, og har siden brugt en del tid på at få Henrik og Thøger til at forstå optikerfaget.

”Som øjenlæge bliver du jo væltet af patienter, der gerne vil have en tid. I en optikerforretning skal du i langt højere grad byde dig til med dine ydelser. Det kom klart bag på dem, at både produkter, service, drift og markedsføring skulle have så meget opmærksomhed. Men inden jeg kom til, var de blevet bevidste om, hvilke ressourcer de ikke selv havde til rådighed, og jeg faldt fint ind som den brik, de manglede.”

Et mangfoldigt personale

Som chefoptiker har Maria i det daglige ansvar både for økonomi, personale, markedsføring og produkter. Desuden står hun for at skabe sammenhæng, fællesskab og vidensdeling mellem klinik og forretning. Hun og de to øjenlægerne ser det som én arbejdsplads med én medarbejdergrupper, der så bare er fordelt på to matrikler.

”Jeg prøver at lære, at jeg ikke altid behøver at udføre alt selv. Jeg kan godt give ansvar og opgaver videre og have tillid til, at mine medarbejdere nok skal udføre dem lige så godt som mig.”

”Jeg laver optikeropgaver både på klinikken og i forretningen. Oprindeligt var tanken, at de andre medarbejdere også skulle kunne være begge steder. Men der er en fordel i, at man møder de samme medarbejdere i butikken. Så i dag er det kun mig og en assistent, der arbejder begge steder. De andre har en fast base, det er mere trygt.”

Maria lægger dog stadig vægt på, at alle ved, hvad der foregår både oppe og nede. Når patienter kommer ned i butikken, vil de på den måde altid møde medarbejdere, der kender til deres sygdom og behandling.

”Vi har et kæmpe intranet, som især de to øjenlæger (men også vi andre) bygger

videre på hele tiden, og hvor alle kan søge viden. Derudover brug vi WhatsApp til at kommunikere om sociale ting som kage eller fødselsdage og problemer, der skal løses på tværs af de forskellige faggrupper. Vi bruger også Trello til bl.a. dagsordener til vores faste morgenmøder, så alle kan lægge punkter ind.”

Personalet de to steder er en blandet størrelse. Foruden øjenlægerne er der seks fastansatte og en del løst tilknyttede. Maria skal med andre ord have kommunikationen til at fungere mellem både øjenlægerne, en optiker, medicin- og optikstuderende, en skeleterapeut, klinik- og optikerassistenter, sygeplejersker og kirurger.

Plads til udvikling

Her kommer det hende til hjælp, at hun foruden at være optometrist også har uddannelser i ledelse og som ledelsescoach. I ti år var hun desuden partner i Louis Nielsen og havde butikker både i Købmagergade og på Fisketorvet i København. Dem solgte hun, da hun og hendes mand fik en

”Vi er meget fokuserede på at blive den stærkeste optiker i Nordsjælland på det kliniske område og skille os ud gennem vores sundhedsfaglige og kliniske kompetencer,” siger Maria Mogensbæk Sondrup, chefoptiker i Nyt Syn Hillerød, som er ejet af to øjenlæger.

efternøler, deres fjerde barn i en flok, hvor den ældste i dag er 19 år, og den yngste er 3.

”Mit arbejdsliv skulle hænge bedre sammen med mit familieliv, og det er det kommet til, samtidig med at jeg stadig bruger alle mine butiks- og ledererfaringer og til stadighed får ny viden.”

Både klinik og forretning har glæde af hendes erfaringer med at drive virksomhed.

”Henrik og Thøger kommer jo fra hospitals verdenen, og human ressources fylder vist ikke meget i medicinstudiet. Der kan vi noget i optikerbranchen. Vi ved, at det kræver bevidste arbejdspladser med styr på ledelsen at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Så alt det med at ansætte personale, med at lede, med kommunikationen og budgetter og marketing har vi taget mange, lange snakke om undervejs. Jeg lægger vægt på at køre det, så de får mest muligt tid til at være de dygtige øjenlæger, de er.”

De er alle tre enige om at skabe plads for, at medarbejderne kan udvikle sig mest muligt.

”Hvis nogen vil vide mere om et område, vil vi gerne oplære dem i det. Fx ville Nicolai, der er optiker i butikken, gerne vide mere om screeningen af diabetikere og forskellige behandlinger, og så kom han i lære i klinikken nogle dage. Omvendt ville en af de unge klinikassistenter gerne prøve at være i butik og lære lidt om briller, og det fandt vi så også ud af.”

Maria gør sig også selv umage for hele tiden at udvikle sig som leder.

”Jeg prøver at lære, at jeg ikke altid behøver at udføre alt selv. Jeg kan godt give ansvar og opgaver videre og have tillid til, at mine medarbejdere nok skal udføre dem lige så godt som mig.”

Glæde af hinandens viden Mellem Maria og de to øjenlæger foregår også en stor faglig vidensdeling.

”Da vi fx startede op med natlinser i forretningen, sørgede jeg for at skaffe nogle forskningsartikler, som Henrik og Thøger kunne læse igennem, så de kan stå inde for tilpasningen.”

I klinikken er hendes opgave som optiker mest at supplere øjenlægernes arbejde. Hun afprøver forskellige kontaktlinsestyrker på patienter, der skal opereres for grå stær eller have en refraktiv linseudskiftning, så de rent visuelt forstår, hvilke muligheder de har.

”Det kan også være, at øjenlægen før en mulig operation spørger, hvad potentialet er for den her patient. Så laver jeg en mere detaljeret refraktion og konfererer

med øjenlægerne eller vejleder og rådgiver omkring mulighederne.”

I klinikken arbejder Maria desuden med opfølgende refraktionskontroller på børn og grå stær-opererede eller med voksne, der har dobbeltsyn og er ved at blive udredt. Hun har ingen drømme om at kunne overtage endnu flere opgaver fra øjenlægerne.

”I mine optikerforretninger sad jeg jo med fundusfotografering og målinger af tryk og havde ikke en øjenlæge ved siden af og tænkte, det ville være godt at vide mere om øjets patologi. Men nu, hvor jeg arbejder sammen med øjenlægerne, kan jeg godt se, at der altså er et stort spring fra at have en medicinsk baggrund til at have en optisk baggrund. Jeg har glæde af, at jeg nu nemmere kan identificere problemer og sygdomme, men det er som optiker, jeg gør en forskel for patienterne. Jeg skal ikke stille diagnoser eller træffe beslutninger om behandlingen.”

Men selv om hun som chefoptiker har fået mere respekt for, at hun og øjenlægerne skal være dygtige til hver sit, synes hun, det giver god mening med samarbejdet mellem forretning og klinik.

”Øjenlægerne får viden fra mig om refraktionsdelen, og jeg ved nu meget mere om, hvordan sygdomme og medicin påvirker synet. Det med at kende hele baggrunden hos mine kunder har stor betydning for, at jeg kan hjælpe dem bedst muligt. Og så giver det også kunderne en stor tryghed, at jeg kan uddybe for dem, hvad øjenlægen egentlig mente.”

Foredrag i butikken

Den primære målgruppe for forretningen er børnefamilier og ældre.

BLÅ BOG

NAVN

Maria Mogensbæk Sondrup.

ALDER 42 år.

KARRIERE

Har været partner i ti år i Louis Nielsen med butikker på Fisketorvet og Købmagergade i København, før hun i maj 2020 blev chefoptiker på Nordsjællands Øjenklinik og i Nyt Syn Hillerød.

PRIVAT

Bor i et bofællesskab i Humlebæk og har med sin mand fire børn på 3, 12, 17 og 19 år. Er bidt af yoga og keramik. Ofte om aftenen sniger hun sig hen til værkstedet i fælleshuset, hvor hun bor, og drejer og drejer.

”Vi lever især af dem, der vælger os på grund af vores store viden. Det er ofte kunder med et lidt kompliceret problem, som de ikke har kunnet finde løsningen på andre steder. Kunderne melder tilbage, at de føler tryghed, fordi vi kan tilbyde en stor faglighed og professionalisme og nogle gode produkter. Det er det, vi konkurrerer med de andre forretninger på. Og så kan vi ikke samtidig dumpe priserne.”

For at aflaste Maria blev forretningen i sommeren 2021 til en del af kæden Nyt syn.

"I butikken arbejder Maria sammen med optikeren Nicolai Lagoni Juhl og butiks- og klinikassistent Pernille Bæk Kahr."

MARIAS BEDSTE KARRIERERÅD

Overvej, hvad der betyder mest: At have kolleger eller at starte noget op på egen hånd. Personligt fandt jeg ud af, at kolleger og nogen at sparre med var vigtigst.

Overvej, om du har en god balance mellem arbejde og privatliv. Selv nyder jeg at have fået kortere arbejdsdage og dermed mere tid til mine børn.

Som leder skal du huske at bruge dine kolleger og medarbejdere, det minder jeg hele tiden mig selv om. Alle skal have lov til at tage del og have ansvar, ellers ender man med at uselvstændiggøre andre.

Som ny leder kan man hurtigt blive charmeret af de ambitioner, andre har på ens vegne. Husk også at se indad og se, hvad du selv vil og kan følge med til. Køb dig evt. til hjælp til nogle opgaver.

Tag bevidste valg, som stemmer overens med din vision for din forretning og dine værdier. Så holder du nemmere fast i motivationen for at lede og udleve iværksætterdrømmen, når hverdagen er travl.

Vær bevidst om, hvorfor du agerer, som du gør, og hvordan du kommunikerer med dine medarbejdere. Pas på med at gå på autopilot. Lyt til dig selv og andre og vær dig selv.

”Alene det at lave en strategi for en markedsføring ud fra vores vision er næsten et fuldtidsjob i sig selv. Så vi blev enige om i ledelsen, at Nyt Syn havde den rigtige vinkel på den del og kunne hjælpe os, uden at vi samtidig mistede vores selvstændighed. De har også hjulpet os med at lave en ny forretningsplan. Vi er meget fokuserede på at blive den stærkeste optiker i Nordsjælland på det kliniske område og skille os ud gennem vores sundhedsfaglige og kliniske kompetencer og et stærkt børne- og servicekoncept.”

Et nyt tiltag er, at Maria har været med til at arrangere et foredrag i butikken, hvor en af øjenlægerne fortalte om forskellige øjensygdomme.

”Det, håber vi, kan blive en tilbagevendende ting. For folk vil rigtig gerne snakke med en af de svært tilgængelige øjenlæger og kunne stille spørgsmål, og så giver det også noget til butikken.”

Familievenlige åbningstider

Generelt ser Maria optimistisk på fremtiden for optikerfaget. Det er et fedt fag, synes hun. Hun nyder, at der både er plads til at beskæftige sig med kunderelationer, med lækker brillemode, iværksætterdrømme, teknisk udmålingsudstyr, håndværksopgaver og patologi.

”Og så håber jeg da, at der bliver flere af den her slags samarbejder mellem klinik og forretning. Både så vi kan aflaste øjenlægerne, men også for optikernes skyld, så vi kan hjælpe folk bedre. Men det kræver, tror jeg, at vi

går grundigt og ydmygt til værks og overvejer, hvordan vi brander og markedsfører os selv, hvis vi vil tages alvorligt som sundhedsfaglige personer. Til gengæld kan udbyttet være en meget større deling af informationer, og at vi i begge faggrupper bliver bedre til det, vi gør.”

Hun håber også, at de åbningstider, de har i Nyt Syn Hillerød, vil sprede sig. De følger stort set øjenklinikkens og giver dermed kortere dage end i andre butikker. Mandag til torsdag har butikken åbent kl. 8.30 til 17 og fredag kl. 8.30 til 15. Der er kun åbent én lørdag om måneden.

”Vi begyndte med dem i coronatiden, hvor folk alligevel var hjemme i dagtimerne, og har så holdt ved dem siden. Jeg håber, de også bliver fremtiden for andre optikere. Lange butik sarbejdsdage gør det svært at fortsætte i faget, når man får familie. I øvrigt ligner vores åbningstider jo kun dem hos andre faggrupper, som vi sammenligner os med.”

Der er aldrig nogen kunder, der har klaget over de kortere butiksdage.

”Og de sikrer jo også, at vi kan sparre med hinanden og øjenlægerne, når vi er på arbejde. Vi vil hellere det, end risikere ikke at kunne levere den optimale professionalisme.”

Selv har hun ikke de store uopfyldte drømme om fremtiden. Hun er glad, bare hun får lov til at beskæftige sig med børn noget af tiden.

”Børnepatienter og børnekunder gør mig bare i bedre humør. De er så umiddelbare og sjove og giver et helt andet liv. Det er privilegeret, at jeg både kan omgive mig med børn her og derhjemme.”

Kom med i Danmarks stærkeste frivillige optikerkæde

I Nyt Syn har du som butiksindehaver 100% selvstændighed og får samtidig en række kædefordele. Du får adgang til superstærke leverandøraftaler, og du bestemmer helt selv, hvilke brillestel du vil have i din butik. Vi hjælper med alt fra forretningsplan til finansieringsløsninger, vi sørger for stærk national, lokal og digital markedsføring, og så får du gode kolleger at sparre med. Vil du høre mere om Nyt Syn eller mulighederne for at være med som non-branded medlem, så kontakt Adm. direktør Søren Pedersen på sp@nytsyn.dk eller på mobil 3078 3067.

OPTOMETRI KONFERENCE ‘22

DET VAR EN STOR SUCCES …

… da 500 deltagere satte hinanden stævne på årets optometrikonference i Århus under temaet 'Fremtidens optometri'. Her følger glimt fra en begivenhedsrig weekend i optometriens tegn med fokus på foredrag i verdensklasse, en unik udstilling og networking af den allerbedste slags.

AF LONE HELLESKOV FOTO: ANDERS BACH

Klar, parat, konferencestart … Det altid smilende smølfehold i grønne veste var på pletten og klar med goodiebags og til at modtage alle deltagerne, guide dem til de rigtige konferencelokaler og selvfølgelig registrere de vigtige CET-point efter foredragene.

Det var første gang Charlotte Stage og Lise Frandsen fra hhv. Stage Optik i Vordingborg og Frandsen Optik i København mødtes i den virkelige verden.

”Vi kender mest hinanden fra de sociale medier, da vi begge er små, selvstændige optikere, og så har vores ansatte relationer, så på den måde havnede vi ved samme bord i morges,” fortæller Charlotte Stage.

De havde begge valgt at lukke butikken og tage alle medarbejdere med på konference.

”Når man vælger at bruge en weekend på efteruddannelse, så skal det gerne give et stort udbytte, og det synes jeg, at konferencen formår. Det er sindssygt dygtige foredragsholdere, og man slår virkelig ørene ud,” fremhæver Lise Frandsen.

Både hun og Charlotte Stage fremhæver foredraget om OCT.

”Vi har begge prioriteret at have OCT-scannerne i vores forretning og arbejder med det dagligt, og jeg fik rigtig mange gode faglige input i foredraget, som jeg kan implementere, når jeg kommer hjem,” siger Charlotte Stage.

Brug for ny energi med frugt, kaffe og snacks. Deltagerne brugte pauserne til at besøge udstillingen, udveksle erfaringer og hygge med kolleger, inden det atter gik løs i foredragssalene.

Optometristtrioen Amond Adsersen, Janni Brunsgaard og Anne Herborg trak fulde huse med deres populære og lærerige workshop 'Undersøgelse for tørt øje', der blev holdt tre gange under konferencen. Her testede deltagerne hinanden og blev klogere på diagnosticering af tørre øjne og blev introduceret for de indledende undersøgelser. Samtidig lærte de at spørge ind til patientens oplevelser og fik brugbare råd til, hvad optometrister bør undersøge med spaltelampen.

Deltagerne kunne se frem til at blive tanket op med ny faglig viden på konferencen, der bød på 29 foredrag, workshops og rapid sessions med fokus på tidens mest aktuelle emner. De to internationale topnavne Lyndon Jones og Paul Harris leverede den nyeste viden indenfor deres fagspecialer.

Lyndon Jones holdt to foredrag. Han stillede skarpt på henholdsvis brug af kontaktlinser på de farmaceutiske og bioteknologiske områder samt på udviklingen indenfor fremstilling, diagnosticering og anbefaling af kontaktlinser, der både sikrer forbrugeren større komfort og øger salget af kontaktlinser.

Paul Harris opdaterede deltagerne på de nye digitale værktøjer til tests af øjenbevægelser, når man skal vurdere samsynet, samt hvilke forhold man som optometrist skal være særligt opmærksom på ved en synskorrektion.

Nyt Syn Silkeborg Optik holdt butikken lukket og var mødt talstærkt op til årets konference.

”Det er vigtigt for både mig og mine medarbejdere, at vi er opdateret på, hvad der sker i branchen. Vi vil gerne signalere overfor vores kunder, at vi er faglige og har noget at have det i, og konferencen er det perfekte sted at lære noget nyt,” fremhæver medindehaver Jakob Riis her sammen med optometristerne Karin Hedal Mortensen, Marianne Munk Thomsen og Thomas Kristiansen.

Teamet har prioriteret at gå til forskellige foredrag, så de kan fortælle hinanden om deres oplevelser og erfaringer, når de er hjemme.

”Der er et øget fokus på Myopi og aksial længde, og jeg har personligt fået lyst til at arbejde mere med det og tør nu også hoppe ud i det, fordi jeg er blevet klædt fagligt på under det spændende foredrag,” siger Jakob Riis.

Han tilføjer, at både han og teamet kommer friske tilbage på job med øget arbejdsglæde efter en konference, og det gør jo ikke noget, at det er sjovt at gå på arbejde.

den nye ULTRA ONE DAY linse og deres farma-division til tørre øjne.

”Konferencen tilbyder gode, relevante og klinisk betonede foredrag, hvor mange af emnerne linker til kontaktlinser, og vi kan mærke en oprigtig interesse fra deltagerne om at få både mere og ny viden, når de besøger vores stand,” fortæller Thomas Agerskov. Han afslørede også, at Bausch + Lomb i nærmeste fremtid lancerer en surgical-division med fokus på intraokulære linser og maskiner til operation.

Dansk Selskab for Optometri (DSO) var mødt talstærkt op for at fortælle deltagerne om deres målrettede mission om at højne fagligheden i hele optikbranchen via efteruddannelseskurser, udarbejdelse af kliniske retningslinjer og spændende podcasts. Her ses medlemmerne i den passionerede bestyrelse: Benjamin Nielsen, Tine Hagbarth, Signe Krejberg Jeppesen, Kersti Lindblad, Heidi Buchholt, Ayoe Bluhm og Jakob Søholt. På spørgsmålet om, hvorfor man skal være medlem af det stærke, faglige fællesskab lyder svaret: "Det skal man for sikre et højt fagligt niveau i branchen, og fordi man ønsker at være fremme på beatet indenfor optometri."

Cand.San.Optom Julie Bæk Vindum leverede en veloplagt og overbevisende præsentation af sit kandidatspeciale 'Pupilstørrelse og pupilkontraktion før og efter en DMEK/DSAEK-operation', som hun skrev i forbindelse med sin afsluttende kandidatuddannelse i optometri og synsvidenskab fra Aarhus Universitet. Specialet sikrede Julie Bæk Vindum den fornemme og eftertragtede Kandidatprisen by Rodenstock, som hun fik overrakt af Klaus Lindby Jensen, der er Area Sales Manager hos Rodenstock. Med prisen følger en præmie på 10.000 kr. samt en rejse til Poznan i Polen i maj 2023 med deltagelse i EAOO (European Academy of Optometry and Optics).

Nordic Key Account Thomas Agerskov fra Bausch + Lombs havde mange rosende ord til årets konference, hvor de bl.a. præsenterede

Spændingen var stor og nervøsiteten ditto hos årets Optimus by Essilor finalister. Efter tre flotte bachelorpræsentationer for en fuld sal kunne Ivan Nisted på vegne af et enigt dommerpanel afsløre vinderne. Det blev Charlotte Dueholm Arnecke, Maria Bergholt Jørgensen & Jette Nielsen fra Optikerhøjskolen i Randers, der løb med det eftertragtede trofæ og præmien på 10.000 kr. for deres projekt 'Nytænkning af indkaldelsesfrekvensen til kontrol af bløde kontaktlinser'. Her stiller de spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at lave linsekontroller hver 6. måned, eller om det kunne være en mulighed at gøre det hver 12. måned i stedet.

Ivan Nisted begrundede valget således: ”Vinderne har lavet et stort, flot projekt, hvor I både formår at glæde de til tider fagnørdede støvede kontaktlinseundervisere men også dem, der står ude i butikkerne og tæller mønterne i kasseapparaterne. Det er da lidt sælsomt, at man kan forene de to ting. I har lavet en meget grundig analyse og tager meget sobert fat i de bekymringer, man kunne have i forhold til øjensundhed ved ikke at indkalde patienter med den samme frekvens, og det kan måske virke en lille smule angstfremkaldende, men jeg er sikker på, at implementeringen kan gå hurtigt.”

Her ses den glade vindertrio sammen med Area Manager, Mette Johannesen, fra Essilor (tv).

Det pulserende udstillingsområde med hele 20 stande blev flittigt besøgt i pauserne. Her kunne deltagerne både afprøve nyt udstyr og få en professionel snak med de mange dygtige fagpersoner om, hvad der rører sig i optikverdenen lige nu. Her er det Key Account Manager fra Théa, Susanne Lætgaard (th), der demonstrer øjendråberne Thealoz Duo. De indeholder en kombination af cellebeskyttende trehalose og fugtende hyaluronsyre, der sikrer, at dråberne holder i op til fire timer.

Konferencen sluttede med et brag af en paneldebat om fremtidens optometri. Her udfordrede den tidligere formand for Danske Øjenlægers Organisation, Jens Andresen (i midten), paneldeltagerne og salen ved at fremlægge sine drømme for udviklingen af optometristernes kompetencer. Han efterlyste bl.a. et højere fagligt niveau, og at optometrister bliver bedre til at tolke de undersøgelser, som de udfører i butikken, og tage ansvar for dem. Samtidig foreslog han en opdeling af faget i en merkantil del som 'brillekøbmand' og en øjensygdomsrelateret del. Efter hans vurdering vil en sådan give bedre mulighed for at indgå i et sundhedsfagligt samarbejde om øjensundhed og -sygdom. Han efterlyste også en digitaliseret henvisningsmulighed for optometrister for at højne den faglige kvalitet.

Vision Care kunne tidligere i år fejre 25-års jubilæum, og når indehaver Peter Vestergaard bliver bedt om at kigge ind i fremtiden og komme med et ønske for kontaktlinsemarkedet, er han ikke i tvivl. Han drømmer om, at optikerne var mindre konservative i deres tankegang og i højere grad anbefalede kunderne kontaktlinser fremfor briller.

”Optikerne vil stadig helst sælge briller. For nogle er kontaktlinser slet ikke en del af deres forretningsgrundlag, og det, synes jeg, er ærgerligt. For på den lange bane kan det have en yderst positiv effekt på din forretning, hvis du er villig til at opprioritere linser,” siger Peter Vestergaard. Han fremhæver, at under finanskrisen kom de optikere, der havde 200-400 linseabonnementer i deres forretning, langt bedre ud på den anden side, fordi det gav dem en solid økonomisk bund.

”Linsekunder er efter min vurdering mere loyale end brillekunder og bliver i forretningen selv under økonomiske udsving i samfundet, som dem vi ser nu, hvor befolkningen ikke har så stor købekraft. Derfor er de værd at investere i. Læg dertil, at hvis du konverterer dine nuværende kvalitetsprodukter til et billigere men lige så godt alternativ, kan du hente mellem 25-30 pct. mere i dækningsbidrag om året pr. kunde,” vurderer Peter Vestergaard.

På billedet ses han sammen med Area Business Manager, Tim Busk, og Nicolaj Aagaard, der er Head of Professional Services i Vision Care.

Tak for en fantastisk konference. Vi glæder os allerede til at se dig og dine kolleger til

OPTOMETRIKONFERENCE ’23 på Hotel Scandic Falkoner i København i weekenden 11.-12. november.

Husk at du kan læse handouts fra dette års konference på optometrikonference.dk

TRENDBOOK

SPRING/SUMMER

En ny sæson venter forude. OPTIKEREN har taget pulsen på SILMO og hentet inspiration hos de danske og internationale stelleverandører. Det er der kommet 10 stærke trends ud af. Kig med og få inspiration til, hvilke kollektioner du skal have på hylderne i foråret og sommeren 2023.

AF PIA FINNE & LONE HELLESKOV FOTO: IB HELLES OLESEN & PR

ARCHITECTURAL

2

TID TIL FORNYELSE!

Årets SILMO bød på det hele – fra det seriøse og stilrene til det vilde og vovede. Mere end 700 udstillere stod klar til at modtage de 27.000 besøgende fra 146 lande på de åbne og inspirerende stande. Mange fremhæver netop mangfoldigheden som et stort plus for messen.

1. Blackfin. oversize-former og arkitektoniske effekter. den blå nuance og de tydelige konstruktioner leder tankerne hen på moderne arkitektur. stængerne og broen bliver en del af den æstetiske konstruktion. 4.Götti. Mangfoldighed afspejles i den nye kollektion, hvor klassikerne genfortolkes med tyndere materiale og meget mere gennemsigtighed. 5. Monoqool. 3D-print skaber spændende, nye former og leger med linjerne i en verden, hvor kun fantasien sætter grænser. 6. Blackfin. Klassisk og enkelt i sort, mat titanium. Blackfin Atalantic er et nyt koncept med sin helt egen personlighed og med state-of-the-art tekniske features.

7. Kilsgaard. Ting ændrer sig over tid. Godt design består. Der er fokus på detaljerne og materialerne.

1.Nathalie Blac. Der var attitude på SILMO, hvor Nathalie Blac viste oversize stel i sort og brunt med lavtliggende stænger. 2. MIC. Det er grønt, det er oversize, og det er vildt. 3. WOOW. Limegrønt, lilla og en pinkagtig skildpadde – selv formen understreger attituden. 4. ic! Berlin. Markant og sort klassik brille med attitude. 5. James Ay. Markant og sort i sort med tonede ruder. 6. Saint Laurent. Vild cateye understreget af en guldkant på det sorte stel.

BLUE GREEN YELLOW

Brillemesser er det oplagte sted at studere udviklingen i branchen og se, hvordan de forskellige kollektioner udvikler sig fra år til år. Her kan du høre historien bag verdens mest populære og trendy brands – og ofte møde designeren, der kan give dig god viden, som du kan bruge hjemme i forretningen. Rejs fx sammen med en god kollega, så du har en at dele oplevelsen med og ikke mindst beslutte med, hvilke brands I skal have med hjem for at adskille jer fra konkurrenterne.

1. Lindberg. Et superlet metalstel med fremhævede hængsler får et løft af de gule glas. 2. Lindberg. Glassenes røde nuance er flot afstemt efter stellets rødguld-tone, og udtrykket er eksklusivt og lækkert.

3. Bottega Veneta. Her er gult på gult i skarp kontrast til det sorte.

4. Jean Phillippe Joly. Cool retrostel i acetat med grønne glas blev vist på Silmo hos Jean Philippe Joly. 5. Movitra. Næsten som briller til en robot er de seje briller bygget op med synlige samlinger og markante konstruktioner understreget af grønne glas.

COLORFUL TRANSPARENCE

Den internationale og innovative stemning på SILMO er altid en oplevelse. Her kan du møde udstillere, leverandører og optikere fra hele verden, se en lang række kollektioner på én gang og ikke mindst nærstudere brillestellenes former, farver og kvalitet ned til mindste detalje. Læg dertil at du også bliver opdateret på, hvad der sker indenfor kontaktlinser, glas og instrumenter.

I 2023 kan du glæde dig til opti i München 13.-15. januar, MIDO i Milano 4.-6. februar og SILMO i Paris 29.

1. James Ay. Formen er klassisk, stilen er det ikke, for stellet har en dybgrøn, transparent nuance, der spiller op til glasset. 2. J.F. Rey. Der blev leget med farverne på J.F. Rey standen på SILMO, hvor dette flotte røde stel stjal billedet. 3. Kuno Qvist. Turkisgrøn transparens og i oversize. Det handler i høj grad om at slå stilen an og fast. 4. Theo. Transparensen ligger i luften mellem de dobbelte pink wires, der tegner stellets form. 5. Face a Face. Skrigende blåt og en klar rød, begge i transparente udgaver, kæmper om overtaget og skaber et personligt look. 6 Kirk&Kirk. Som så ofte er der ikke noget stille over Kirk&Kirk, der hylder flotte former og vilde farver.

ECO VISION

1 2 3 4 5 6

Mottoet er 'take it slow', og stilen understreges af klassiske former og naturlige nuancer. Rey Det naturlige udtryk er en stor del af trenden. Her i en tynd metaludgave i en smuk brun 3. Sea2see. Det prisvindende 'seastainable' brand lancerer en model, hvor fronten er af 100 pct. marineplast. 4.NEUBAU EYEWEAR. En serie stel skabt af titanium og naturalPX. Minimalistiske designs i naturlige og klare nuancer vidner om nye tider. 5. Monkeyglasses. Plastikflasker smeltes om til nye, bæredygtige briller i den nye serie Upcycled Glasses. 6. NEUBAU EYEWEAR Stellet er skabt af 65 pct. plantebaseret materiale, naturalPX, udvundet af GMO-fri ricinusbønner.

På det franske high end brand Nathalie Blanc’s stand tiltrak samarbejdet med kunstneren Nicolas Ouchenir sig stor opmærksomhed. Han er berømt for sin kalligrafi til store internationale modehuse og har kreeret en helt særlig unisex solbrillekollektion til brandet, i transparent acetat med håndlavede, personlige indgraveringer. Her er tale om en limited edition i vintagestil, der henvender sig til mænd og kvinder, som ønsker at kombinere individualitet med komfort og stil.

1. Prego. Det brune glas falder næsten i et med stellet i en rødguld-nuance og skaber et spændende udtryk. 2. Mont Blanc Glassene svæver flot holdt på plads af bro og hængsler, der udgør dekorationen. 3. Morfo Eyewear. Det usynlige blev gjort synligt på SILMO, da Morfo Eyewear præsenterede deres nye stel. 4. ic! Berlin. Et tyndt metalstel i en lys, mat nuance understreger ansigtet uden at blive set. 5. Lindberg. Det handler om kvalitet og lethed, og det kan ses, når brillen er synligt 6. nine eyewear. At skille sig ud på en enkel og harmonisk måde er kunsten bag Origin Sense-stylen.

E T

1. NEUBAU EYEWEAR. 70’ernes oversize stel har atter fundet vej ind i trenden. 2. Dario Martini. 50’ernes og 60’ernes cateyeform i en skrap koboltblå nuance, hvor nutiden kombineres med datidens retro. 3. Cloé. Her forenes nutiden med datiden i 60’ernes runde form men med detaljer, der hører nutiden til. 4. James Ay. Det kraftige, smalle stel leder tankerne hen på billeder af smukke Jackie Kennedy. 5. Mont Blanc. Den ikoniske Wayfarer-form blev skabt af amerikaneren Raymond Stegeman i 1952, og den holder stadig. 6. Prego. Flotte, smalle stel i acetat i en dæmpet, transparent nuance med inspiration fra 60’erne.

Stemningen er altid høj på SILMO, hvor inspiration, kreativitet og networking går hånd i hånd på tværs af landegrænser.

TRADITION OG ITALIENSK SMAG

De rigtige stel på hylderne – og gerne nogle, konkurrenterne ikke har. På årets SILMO tiltrak det italienske brand nannini sig nysgerrige blikke med deres overraskende og eklektiske designs, der er med til at sætte trenden anno 2023 for dem, der vil være med på beatet. Endda til meget attraktive priser.

ULTRA TEXTURED

1. WOOW. Her er mønstermix og farvespræl for alle pengene. Og udtrykket er ultra textured. 2. Leisure Society. Her er materialer og mønstre forenet på en legende og eksklusiv måde.

3. OWP. En blå front er sat på det nude grundstel, der fortsætter ud i stængerne, hvor det blå atter tager over. 4. Rye&Lye. Metallet er indsat i acetatet som fine, små smykker. 5. Danshari. Hvide bølger bugter sig på toppen af stellet, mens det klassiske sorte danner bund. 6. Face a Face. Materialer i lag på lag skaber et tredimensionelt udtryk, der understreges af fine kontrastfarver.

Less is more – både når det gælder udstilling og ikke mindst design af solbrillemoden anno 2023, hvor elegante, harmoniske stel i ren metal eller i kombination med en smuk farve kommer til at præge strand- og cafélivet.

ligger skjult bag fronten. 2. Prodesign. The essentiel collection siger næsten sig selv, her hvor rødguldstellet leger diskret med nuancerne på stængerne.

3. Lindberg. Tynde stålstænger holder det lette acetatstel for et enkelt, let udtryk.

4. Danshari. En fin sort stelkant markerer øjet og holdes på plads af stænger og bro i en guldnuance. 5. Silhouette. Ultra fint og ultra eksklusivt. Guldstænger og -dobbeltbro bærer de rimless glas. 6. Bottega Veneta. Enkel cateye form i et eksklusivt guldlook.

The New 2022 Collection

THE LAB capsule collection by Skaga showcases the brand’s ongoing passion for innovation and love for high-tech materials. Marked by a sophisticated, minimalist design, these comfortable and custom fitting frames mix typical Scandinavian style with the highest expression of Research and Development efforts.

scandinavian eyewear

A cutting-edge craftsmanship combines technology and elegance, creating a threelayer front where different materials are imperceptibly combined on a 3mm thickness.

ULTRA-THIN LIGHTWEIGHT MATERIALS

SK2873 DIS

An easy-to-wear style, designed in aluminum, stainless steel, and responsible acetate. This optical frame features an ultra-thin, lightweight multilayer construction, embellished by a pretty tea-cup shape. Offered in classic black and three wood-like finishes. A floating customized hinge merge the stainless-steel temples and the front structure, while adjustable nosepads make a comfortable fit.

SK2872 REGN

A classic optical style made of aluminum, stainless steel, and responsible acetate. Offered in black and three charming wood-like finishes, recalling Swedish nature and panoramas. This timeless round optical style is designed with ultra-thin, lightweight materials and retro styling.

TIMELESS TEA-CUP SILHOUETTE

Fremgang trods store udfordringer

Trods krig i Ukraine og inflation har det optiske marked i Italien, Frankrig og Spanien i 2022 oplevet en stigning i forhold til året før, mens Tyskland er gået tilbage. Det kom frem på efterårsmødet i The European Council of Optometry and Optics på Malta. Her talte man bl.a. også om fælles anbefalinger af håndteringen af myopi i Europa.

AF PER MICHAEL LARSEN FOTO: PER MICHAEL LARSEN

Der var stor dansk deltagelse til efterårets store The European Council of Optometry and Optics-møde på Malta i oktober 2022. Udover Optikerforeningen, der var repræsenteret af bestyrelsesformand Bent Brodersen og Per Michael Larsen, deltog også Anette Pedersen og Dorthe Kallehauge fra Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne, samt bestyrelsesformand Ayoe Blohm fra Dansk Selskab for Optometri. Dette halvårsmøde omfattede to komitemøder i henholdsvis Professional Services Committee og Public Affairs and Economic Committee, samt et fælles møde, hvor der var valg til de forskellige poster i organisationen.

Ved mødet i Professional Service Committee blev vi præsenteret for et overblik over situationen i tre forskellige lande indenfor regulering, uddannelse samt organisering af professionen. Men mere væsentlig fik man vedtaget en opdateret version af 'Myopi

Management Position Paper, a comprehensive approach' som gennemgår, hvad vi ved, og hvordan optometrien kan hjælpe. Det giver også nogle fælles anbefalinger indenfor myopi håndtering. Dansk Selskab for Optometri (DSO) er i gang med at udarbejde et faktaark om emnet, og mange af ECOO’s anbefalinger vil blive indskrevet i det.

Nye tiltag fra WHO Senere samme dag var der møde i Public Affairs and Economic Committee, hvor vi fik et indblik i, hvordan de engelske organisationer har arbejdet med bæredygtighed indenfor den optiske sektor. Man anbefalede at arbejde videre med dette område i komiteen og blandt medlemsorganisationerne.

På samme møde blev vi præsenteret for WHO’s nye tiltag med fokus på øjensundhed. WHO har lavet flere værktøjer, som kan bruges af organisationerne til at sætte

fokus på øjensundheden overfor relevante beslutningstagere. Eftermiddagen og aftenen blev brugt til workshop og ikke mindst til at netværke med deltagere fra andre landes organisationer, hvilket har stor betydning ved disse møder.

Søndagens program havde en fastlagt dagsorden, der blev afsluttet med valg af medlemmer til de forskellige komiteer for de næste to år.

Samtidig fik ECOO’s sekretariat mulighed for at informere om det store arbejde, der foregår indenfor forskellige regulatoriske områder, som har betydning for det optometriske og optiske område. Herunder bl.a. e-health, sundhedsdigitalisering, uddannelsesharmonisering, moms, forordningen om medicinsk udstyr og kørekortsdirektivet. Områder, som Optikerforeningen selvfølgelig følger tæt og løbende vil informere om, når og hvis det bliver relevant for danske optikere.

Set fra industriens synspunkt

Søndag informerede relevante samarbejdspartnere også om samarbejdet med ECOO. Og her satte EUROM 1, organisationen for producenter af brillestel, brilleglas og solbriller i Europa, fokus på markedssituationen set fra industriens synspunkt.

+

ECOO er en vigtig lobbyvirksomhed indenfor optometri, og mødet på Malta blev ikke mindst brugt til at netværke med deltagere fra andre landes organisationer, en vigtig funktion ved de her møder.

Det optiske marked i de fire store europæiske lande Tyskland, Italien, Frankrig og Spanien er i 2022 samlet steget med 2,1 pct. i forhold til året før. Men der er store forskelle. Hvor Tyskland er gået 7 pct. tilbage, er Italien gået frem med 14 pct. mens Frankrig og Spanien er gået ca. 4 pct. frem. Udfordringerne for brancherne er mange. Både krigen i Ukraine og inflationen spiller ind, men fokus på

bæredygtighed og ændrede forbrugsvaner har også betydning fremover.

Ny præsident for de næste to år blev Dr. Matjez Mihelcic fra Slovenien. Der var genvalg til de øvrige poster i Executive Committeen, dem kan du se mere om på ecoo.info.

Næste møde i ECOO afholdes i foråret 2023 i Poznan i Polen, hvor det årlige møde i European Academy of Optometry (EAOO) også finder sted.

KORT OM ECOO

European Council of Optometry and Optics er et europæisk netværk, som består af 40 organisationer fra 20 lande.

ECOO har sekretariat i Bruxelles tæt ved EU-organisationerne og er en meget vigtig lobbyvirksomhed indenfor optik og optometri.

ECOO afholder to store møder om året, hvor der informeres om de forskellige forhold rundt om i Europa og debatteres i et forsøg på at få harmoniseret uddannelse og kliniske standarder, så der er lige vilkår for optometrister og optikervirksomheder i de europæiske lande.

ECOO’s vision er ”at forbedre syns- og øjensundheden ved at levere højkvalitets, omkostningseffektive optometriske og optiske tjenester i hele Europa.”

+

På ECOO-mødet var der et stort fokus på at harmonisere uddannelse og kliniske standarder rundt om i Europa samt på de udfordringer, der er for branchen på grund af krigen i Ukraine og inflationen.

Traditionel synsscreening fejler for tit

En undersøgelse hos Klinik Syn og Indlæring viser, at de traditionelle screeningsmetoder, der hidtil er blevet brugt til at undersøge synet hos elever i folkeskolen, ikke fanger størstedelen af dem, som mistrives og har indlæringsbesvær på grund af problemer med synet. Dermed får eleverne heller ikke de optimale muligheder for at få forbedret deres koncentration og læring. Artiklen er en forkortet og redigeret udgave.

AF DORTHE BORGKVIST, KLINIK SYN OG INDLÆRING.

Introduktion

Klinik Syn og Indlæring har undersøgt, om de traditionelle synsscreeninger af skoleelever, der skal udføres ved sundhedsplejersken, får indkredset de synsproblemer, som betyder noget for børnenes trivsel, socialisering og læring. Ifølge vejledning fra Sundhedsstyrelsen om sundhedsydelser i skolen skal der bl.a., hvis en elev har læsevanskeligheder, udføres yderligere test i læseafstanden, og henvises videre herudfra.

Elever, der oplever synsrelateret læringsbesvær, vurderes ofte til at have trivselsproblemer i folkeskolen. 28 pct. af de elever,

som angiver en trivselsscore under 3 ud af 5 i folkeskolen, tager ikke yderligere uddannelse. Hvis de ikke trives på grund af synsrelateret læringsbesvær, kan det derfor få store konsekvenser for deres fremtid.

I klinikken ser vi elever i alle aldre med læringsbesvær på grund af synet, og de fleste børn, unge samt voksne kan genoptrænes med succes. Denne artikel handler kun om børn i skolealderen.

Symptombehandling fremfor årsagsbehandling: Elever, der screenes ved sundhedsplejersken, oplever ofte at få godkendt deres syn. Dermed

forventer elev, forældre og lærere ikke, at eleven får problemer med denne sans. Da årsagen til læringsbesværet ikke er opdaget og behandlet, kan det betyde, at eleven har behov for at blive støttet igennem hele skolegangen. Støtte, der altså er en behandling af symptomerne frem for en behandling af årsagen.

Nogle forældre søger senere til private klinikker for at få foretaget yderligere tests, hvis eleven vedvarende har problemer i skolen. Disse test viser ofte, at eleven har problemer med synet i læseafstand. I nogle tilfælde er vedkommende flere år inde i sit folkeskoleforløb, før problemerne opdages.

Det medfører yderligere behov for fagligt løft, da eleverne ofte har et efterslæb, som skal indhentes. Desuden kan det få store konsekvenser for både eleverne og deres familier. Ofte trives eleverne dårligt, bliver frustrerede og oplever eventuel skolevægring. Især hvis de presses til at yde mere, end deres perception, kognition og arbejdshukommelse kan håndtere.

Screeninger før/efter neurologisk træningsforløb:

I de traditionelle screeninger af syn, der bruges i skolen, vil her blive sammenlignet med de udvidede tests, som udføres ved Klinik Syn og Indlæring i Århus, og resultatet for synet før og efter neurologisk træning præsenteres til sidst i artiklen.

Klinikken består af et tværfagligt team af lærere, pædagoger, fysioterapeuter, lydkonsulenter samt neurooptometrister. De udvidede tests, personalet i klinikken udfører, kan give en bedre mulighed for at screene, opdage samt optræne de synsfunktioner, som kan forbedre elevens koncentration, læringsevne samt forståelse og hukommelse af det lærte.

Resultater fra forløbet:

Alle resultater, der præsenteres, er beregnet ud fra anonymiserede data på 110 klienter, der har været i forløb ved Klinik Syn og Indlæring. Resultater, som er udført ud fra færre klienter, er angivet ved resultatet. Datasættet omfatter elever i skolealderen, som alle er kommet med læringsbesvær, og hvor alle enten har færdiggjort deres forløb helt eller delvist efter familiens eget valg. Køns- og aldersfordeling af klienterne er angivet i Figur 1.

Figur 1: Klienter fordelt på alder

Tabel 1: Antal test og testtid for Snellen synsscreening og udvidede synstest

Patient Snellen synesscreening [min] Udvidede synstest [min]

6 meter med enkelt øje 3-4 3-4

6 meter med begge øje 1-2

40 centimeter med enkelt øje 4-5

40 centimeter med begge øje 2-3

Samsyn 3-4

Læserelaterede øjenbevægelser 3-4 1-2

I alt 14-20

Synstest

Skoleelevers syn bliver testet hos sundhedsplejersken ved brug af Snellen synstavle, som blev opfundet i 1862. Denne test udføres på seks meters afstand, da det dengang var præsten eller degnen, der skrev sætninger på tavlen, og eleverne lærte at læse i kor. Siden udviklingen af Snellen synstavle er der sket en stor udvikling, hvor elever nu sidder med hver deres bog og desuden i stort omfang benytter elektroniske læremidler. Dette giver en anden læseafstand, end da de brugte tavlen, så elevernes primære læseafstand nu er forkortet fra de ca. 6 meter til 40 cm.

Tabel 1 viser tidsforbrug ved den traditionelle screening og de udvidede synstests. I den nuværende Snellen-test tester man kun via et øje ad gangen, og der tages derfor ikke højde for samarbejdet mellem højre og venstre øje.

Som tabellen viser, tager den udvidede synstest højde for de to forskellige læseafstande på henholdsvis 6 meter og 40 centimeter, og der testes både via et enkelt øje og via begge øjne samtidig. Derudover testes også samsynet og læserelaterede øjenbevægelser. Tabellen viser den målte tid for hver af synstestene, hvor tiderne for test via ét enkelt øje er angivet for test udført på både højre og venstre øje.

Afstandstest

Test af synsevnen på afstand vil ikke give et fyldestgørende billede af en elevs syn, men kan vise et normalt syn, selvom eleven har store synsproblemer.

Den udvidede synstest udføres som nævnt både for 6 meter og for læseafstanden på 40 cm.

Dette måles med en kontrastsensitivitetstavle, som udføres ved brug af Keystone vision testudstyr. Den kan også bruges til at teste børn i førskolealderen, da den ikke kræver kendskab til bogstaver. Herudover er der mindre risiko for misvisende resultater. Børn, som kun kan genkende omridset af et bogstav ved Snellens synstavle, vil blive registreret, som kan de se bogstavet klart og tydeligt, selvom det ikke altid er tilfældet.

Et dansk forskningsprojekt om synstavler, hvor der deltog 431 skoleelever, beskriver også manglende detektering af elever med synsbesvær. Et andet dansk forskningsprojekt har undervist udvalgte sundhedsplejersker i at teste syn ved brug af andre metoder for at forsøge at fange flere elever med synsproblemer.

Klinik Syn og Indlærings undersøgelse af den traditionelle målemetode på 6 meter viser, at klienterne har normalsyn på både højre og venstre øje, på trods af at de alle har koncentrationsproblemer og/eller læ -

ringsbesvær. I Tabel 2 vises procentsatserne for hvert øje samt gennemsnittet for dem begge.

78,2 pct. af klienterne blev målt til et syn på 90-100 pct. som vurderes at være en normal synsevne. De sidste 21,8 pct. vurderedes til at have et nedsat syn, som ligger mellem 0-90 pct. Dermed fik 78,2 pct. af klienterne godkendt deres syn hos sundhedsplejersken og fik derfor ikke henvisninger til yderligere test.

På Klinik Syn og Indlæring benyttes en en kontrastsensitivitetstavle i stedet for Snellens synstavle og tabel 3 viser resultatet af klinikkens undersøgelse af klienterne i 40 centimeters afstand.

5,9 pct. af klienterne testes til at have en normal synsevne på 90-100 pct., hvorved de resterende 94,1 pct. af klienterne er testet til et syn mellem 0-90 pct., inddelt i tre kategorier. Nogle af klienterne med syn mellem 0-90 pct. vil selv kunne kompensere, men vil udtrættes på anden vis, derfor anbefales de mere detaljerede tests.

Sammenligner man resultaterne for den traditionelle screeningsmetode på 6 meter og test ved 40 centimeter, så finder man ved den traditionelle screeningsmetode kun 23,1 pct. af de klienter med synsproblemer, man finder, når de bliver testet på 40 centimeter. Resultaterne viser, at størstedelen af de elever, der er godkendt ved den traditionelle screeningsmetode, har synsproblemer ved en kortere afstand, typisk den, de bruger til at læse i. Elever, som har synsproblemer i læseafstanden, vil derfor ikke blive opdaget ved screeningerne hos sundhedsplejersken og får derfor ikke nogen henvisning.

Samarbejdet mellem øjnene

Synscentrets samarbejde mellem højre og venstre øje kan have stor betydning for

læring. Hvis synscentret modtager to ens synsindtryk, og disse behandles uden ekstra arbejdsproces, er der overskud til at lagre indtrykket i synets arbejdshukommelse og senere hen i langtidshukommelsen. Nogle af de gængse problematikker, der opstår, når højre og venstre øje ikke samarbejder, er uens akkomodation, uens læsebevægelser samt uens fikseringssted.

Sløret syn kan medføre en nedsat evne til at se forskel på små detaljer i ord som fx. 'den' og 'der'. Der kan også kompenseres ved at spænde i øjnenes muskler, hvilket kan medføre spændingshovedpine. Resultaterne for akkomodation ses ved testen udført på de 40 cm, som skal ligge mellem 90-100 pct. for at fungere optimalt. Den test viser, at i gennemsnit kun 5,9 pct. af eleverne med koncentrations- og/eller læringsvanskeligheder har optimal akkomodation.

Uens eller langsomme læsebevægelser opstår, når muskelstyringen i begge øjne ikke er symmetriske. Ved asymmetri kan synscentret modtage to forskellige ord samtidig. Det kan medføre overspring af ord, bogstaver/ord kan læses bagfra eller ombyttes, f.eks. ved 'b' og 'd' eller 'ud' og 'du'. Asymmetri har også betydning for de skrå læsebevægelser, hvor man ved linjeskift rammer den samme linje, som netop er læst, eller der hoppes en linje over. Uens læsebevægelser ses oftest, når en alderssvarende læsehastighed ikke kan opnås.

I den udvidede synstest undersøges dette med en læsebevægelsestest ved brug af King-Devick testkort. Denne test kan udføres ned til 5 år, da den ikke kræver genkendelse af ord eller bogstaver, men består af tal fra 0 til 9. Denne test er opdelt i tre sværhedsgrader, og hver tager ca. 1-2 min. at udføre.

Uens fikseringssted betyder, at de to synsfelter ikke overlapper hinanden optimalt, hvilket hjernen vil forsøge at kompensere for indenfor en vis grænse. Det kan gøres ved at undertrykke det ene synsindtryk for at undgå gener og kan medføre, at det undertrykte øje kan blive dovent. En anden mulighed er at dreje det ene øje væk, hvilket kan medføre skelen. Dobbeltsyn kan betyde, at der gættelæses, at ord mistes i sætningen, eller det kan betyde nedsat linjeskift.

Ved test af samsynet er det vigtigt ikke kun at teste med 3D Stereo test, da den kun viser, hvorvidt eleven kortvarigt samler synsfelterne og danner 3D. Derimod er det vigtigt at undersøge, hvorvidt eleven selv kompenserer for at kunne opnå 3D syn, hvilket kan ses ved måling af fori og synsreservemålinger.

Alle de problematikker for samarbejde mellem øjnene, der er nævnt ovenfor, medfører en ekstra kognitiv arbejdsproces og kan have betydning for latenstid/tænketid samt nedsat arbejds- og langtidshukommelse. Derudover vil det påvirke elevens trivsel.

Resultater af træning med neurologiske øvelser

Når der registreres problemer med synet, kan der udføres neurologisk træning, som opøver de nedsatte funktioner. I klinikken udføres der neurologiske øvelser af både syn

Tabel

og grundmotorik. I slutningen af programmet hjælper klinikkens undervisere med at lukke de faglige huller, der er opstået på grund af synsbesværet. Det tværfaglige team udarbejder et individuelt træningsprogram i tæt samarbejde med elev og forældre. Der tages hensyn til elevens nærmeste zone for udvikling med læringsmetoder, der giver lyst til læring og kan få eleven til at trives bedre. Sammensætningen i dette træningsprogram har ført til gode faglige resultater, som er angivet nedenfor.

Nogle klienter stopper, inden de er i mål med programmet, da deres syn er blevet

optrænet i en grad, hvor de selv kan kompensere for det sidste. De anbefales dog altid at komme til kontrol seks måneder efter, at træningen er afsluttet, og igen efter fem år.

Synstest

Ved at bruge neurologiske øvelser til de tidligere nævnte synsproblematikker opnår man, at eleven kan se tydeligt både på lang og kort afstand og ikke skal kompensere for evt. dobbeltsyn. Derudover optrænes elevens evne til at genkende ord, og øjnenes læsebevægelser øges til en bedre og hurtigere hastighed.

Afstandstest

Tabel 7 viser resultatet for synstest på 6 meter henholdsvis før og efter neurologisk træning.

Resultaterne viser, at 78,2 pct. af eleverne før træningen blev målt til en normal synsevne på 90-100 pct.. Efter træningen stiger dette til 97,3 pct.. Det vil sige, at 87,6 pct. af klienterne med nedsat synsevne på 6 meter har fået synsevnen forbedret efter at have gennemført træning.

Tabel 8 viser resultaterne for synstest, udført ved en afstand på 40 cm, henholdsvis før og efter neurologisk træning af synet.

Resultaterne viser tydeligt, at de fleste elever, inden de havde gennemført træningen, var placeret i kategorierne 0-50 pct. og 50-70 pct., som tilsammen udgør 78,7 pct.. Efter træning indeholder kategorierne 0-50 pct. og 50-70 pct. tilsammen kun 7,7 pct. af eleverne. Det vil sige at 70,6 pct. af klienterne med nedsat syn på 40 centimeter har fået det godkendt efter gennemført træning.

Den træning, der blev udført, omfatter bl.a. samarbejdet mellem øjnene og inkluderer akkomodation, læserelaterede øjenbevægelser og samsyn. Neurologiske øvelser for akkomodationen træner øjnenes evner til symmetrisk at zoome og fokusere. Det fjerner sløret syn og giver bedre mulighed for at se mindre detaljer. Træningen omfatter også neurologiske øvelser for læserelaterede øjenbevægelser og opøver evnen til at kunne læse uden at hoppe over ord og til at kunne skifte linje uden besvær. Det er også muligt at optræne hastigheden i ordgenkendelse samt hukommelsen af det sete og dermed opnå bedre læsning og retstavning.

Før træning har 96 pct. af eleverne nedsat læserelaterede øjenbevægelser. Efter gennemført synstræning har 81 pct. af eleverne optimale læserelaterede øjenbevægelser.

Det er således kun 19 pct. af eleverne, der ikke er helt i mål efter træning. Det vil sige, at 80,2 pct. af de klienter, der havde nedsat læserelaterede øjenbevægelser, har fået

Figur 3: Resultat for læserelaterede øjenbevægelser før og efter træning

Test af læserrelaterede øjenbevægelser Test af læserrelaterede øjenbevægelser efter træning

det godkendt efter at have gennemført træningen.

Samsynet trænes med neurologiske øvelser, som styrker samarbejdet mellem højre og venstre øje. De bevirker, at eleven ikke skal kompensere for at se skygger efter bogstaver, ikke oplever ord, der flyder sammen eller får spændingshovedpine. Herudover giver det eleven optimalt overskud til at danne arbejdshukommelse og langtidshukommelse.

Figur 13 viser resultaterne for samsynet, før og efter synstræning er gennemført.

Før træningen blev 100 pct. af eleverne målt til at have et nedsat samsyn, hvor det efter træning kun er 3 pct.. Det vil sige, at 97 pct. af klienterne med nedsat samsyn har fået synet godkendt efter gennemført træning.

Konklusion

Resultaterne i undersøgelsen viser, at der med de udvidede synstest, som udføres i Klinik Syn og Indlæring, helt tydeligt bliver fundet flere elever med læringsbesvær, end der gør ved de screeninger, som udføres i skolerne. Ved screening af synet i skolerne findes kun 23 pct. af de klienter, som opfanges i de udvidede synstest. Resultaterne for dem, der gennemfører neurologisk træning, viser, at 70,6 pct. af de klienter, der oplevede synsproblemer, fik et optimalt syn i læseafstanden.

På baggrund af de viste resultater i artiklen vurderes det, at de traditionelle screeningsmetoder, der benyttes til at undersøge synet i folkeskolen, ikke er fyldestgørende til at finde størstedelen af de elever, som viser tegn på mistrivsel og læringsbesvær. Disse screeninger vurderes at være forældede og mangelfulde i deres opsporing af elever med nedsat synsfunktioner. Forbedrede undersøgelser af synsevnen vil kunne detektere årsagen til læringsbesvær, og neurologisk træning vil kunne opbygge et funktionelt grundlag, som efterfølgende læring kan bygge på.

Hvis screeningsmetoderne revurderes, kan det positivt ændre både læring og trivsel hos eleverne. Denne revurdering burde medføre et krav i form af et bundniveau for disse screeninger, hvilket der indtil nu ikke har været, og det har medført dårlige og misvisende screeninger igennem mange år. På baggrund af

Test af samsyn

0 %

Figur 13: Resultat for samsyn før og efter træning 97 % 100 %

Test af samsyn efter træning

resultaterne i artiklen anbefales det at benytte test til læserelaterede øjenbevægelser til at screene læringsrelateret synsbesvær, da denne test detekterer tilnærmelsesvis alle elever, der har læringsbesvær på grund af synet.

Ændres screeningerne, forventes flere elever med læringsproblemer at blive opdaget, og dermed kan man tidligere gøre en indsats for dem. Forventningen er, at det på sigt vil kunne give en økonomisk besparelse,

da færre elever vil have brug for længerevarende støtte i deres skolegang.

Du kan scanne QR-koden her og læse artiklen i sin fulde længde inkl. referencer, m.m.

Nedsat Optimal

En fremtid med medvind

Morten Tornbjerg havde ingen planer om at revolutionere Optik Team, da han blev direktør for godt to år siden. I stedet har han fokuseret på at bevare den stærke kerne – med nye tiltag som en ny fag- og produktspecialist og et fastpris-koncept for at udvide tilbuddene til de selvstændige optikbutikker.

AF KRISTINE BUSKE FOTO: OPTIK TEAM

Det var med stort engagement og ild i øjnene, at Morten Tornbjerg trådte ind i Optik Team i 2020. Han kommer fra kontaktlinsebranchen og havde i forvejen en tæt relation og kendskab til Optik Team. Og da han hørte om stillingen som ny direktør, var han ikke i tvivl.

”Jeg har arbejdet meget med salg og retail gennem min karriere, og sammen med min indsigt i optikbranchen faldt det mig naturligt at skifte branche til optikbutikker. Det var især Optik Teams tilgang med ’One-sizedo-not-fit-all’, der tiltalte mig,” fortæller han.

Desværre var det et uheldigt tidspunkt, han blev en del af den frie indkøbsforening. For corona bankede på døren og krisehåndtering var pludselig hovedopgaven for den nye direktør.

”Der var ikke plads til at have det lange lys på i starten. Mange af vores medlemmer var utrygge, og vi brugte meget tid på at guide og vejlede dem i den nye tilværelse. Heldigvis havde vores medlemmer et salgsmæssigt rekordår i både 2020 og 2021, så det viste sig ikke at blive en hindring for os,” fortæller Morten Tornbjerg.

Nyt og populært koncept Når man taler med Morten Tornbjerg, er

der ingen tvivl om, at han er en mand med et højt drive. På sine små to år i Optik Team har han også allerede fået sat et par nye initiativer i søen. Det, han er mest stolt af, er foreningens nye fastpris-koncept. Det betyder, at man kan fordele betalingen af briller over 12 eller 24 måneder uden kreditomkostninger.

Ideen er inspireret fra finanssektoren, som Morten Tornbjerg har nogle års erfaring i.

”Konceptet har været populært blandt vores medlemmer, og størstedelen har valgt det til. Vi står i en krisetid, hvor der er kamp om kundernes rådighedsbeløb. Med fastpriskonceptet kan vores medlemmer tilbyde kunderne en løsning, der gør det billigere at købe briller her og nu, og hvor de kan fordele udgifterne over en længere periode,” forklarer Morten Tornbjerg.

På trods af det nye fastpriskoncept ser han stadig konkurrence fra kæderne, der netop kan imødekomme kundernes prisfokus, når de køber nye briller.

”Her skiller vores medlemmer sig ud på alt det uden om prisen, og vi skal klæde kunderne på til at forstå hele historien i produktet, og at det handler om meget mere end pris.”

+

Holdet er udvidet Modsat kæderne, der kendetegner sig ved ensartethed, ligger Optik Teams styrke netop i forskelligheden. Fra den store butik i København til den lille landsbutik vestpå. Det betyder, at medlemmernes behov spænder bredt. Både markedsføringsmateriale og indkøbsaftaler i den frivillige indkøbsforening er skabt, så de kan tilpasses den enkelte butik og tilvælges – eller fravælges – efter ønske.

”Det er vigtigt, at vi tilbyder vores medlemmer løsninger, som kan tilpasses og ramme den lokale målgruppe,” forklarer direktøren.

Og for at værne endnu mere om diversiteten og egen profileringen i butikkerne har Morten Tornbjerg ansat Johnny Jensen, der kører rundt til butikkerne som fag- og produktspecialist.

”I starten var det min plan, at jeg selv ville køre rundt til alle butikkerne. Men det opdagede jeg hurtigt, at der ikke er tid til, når jeg også skal tage mig af ledelse, udvikling og forhandling med vores leverandører. Derfor ansatte vi Johnny, som er uddannet optiker og kan rådgive butikkerne i produkter, købmandsskab og drift,” fortæller Morten Tornbjerg.

Johnny kan enten bookes til en samtale i butikken, eller man kan få en snak med ham til Optik Teams to årlige messer.

”Med Johnny på holdet er vi kommet endnu tættere på vores medlemmer, så det har kun været en positiv investering.”

Optik Teams messer er velbesøgte af medlemmerne, som i mange tilfælde har deres ansatte med til at købe ind.

OM OPTIK TEAM

Optik Team er et lokalt alternativ til de internationale kæder. Den frivillige indkøbsforening består af omkring 170 individuelle butikker spredt ud over hele Danmark. Kernen i konceptet er fordelagtige indkøbsaftaler med Optik Teams samarbejdspartner. Hvert medlem har sin egen individuelle identitet, og Optik Team tilbyder derfor markedsføringsmateriale, som kan tilpasses den enkelte.

Optik Team er centralt placeret i Vejle med hovedkontor i erhvervsparken DANDY Business Park.

Koncept og team, der holder Selvom Morten Tornbjerg har mange idéer, har han aldrig haft et ønske om at lave Optik Team om. For da han kom til foreningen, så han et stærkt koncept bestående af kun fem medarbejdere, der var gearede til at håndtere de 170 butikker i hele Danmark.

”Jeg er stolt af mine kollegaer, der både er dygtige, erfarne og kan tænke selv – både i revisionen og markedsføringen. Der er ikke nogen grund til at lave noget om, som fungerer godt,” fortæller han.

Og det, der fungerer godt, mener han ikke kun er medarbejderteamet. Det er også konceptet: Et fællesskab af selvstændige butikker, som har friheden til at drive butik-

ken, som de selv ønsker. Optik Team står blot som et bagkatalog af tilbud.

”Vi skal hele tiden være omstillingsparate for at møde vores medlemmers behov,” siger Morten Tornbjerg.

Jeg kan aldrig hvile på laurbærerne Morten Tornbjerg har ikke nogen større indsatser i pipelinen for Optik Team. Han mener, at det handler om hele tiden at have fingeren på pulsen.

””Jeg er stolt af mine kollegaer, der både er dygtige, erfarne og kan tænke selv – både i revisionen og markedsføringen. Der er ikke nogen grund til at lave noget om, som fungerer godt,”

”Vi kigger på, hvordan samfund og strukturer ændrer sig og agerer ud fra det. Lige nu er der ikke noget, der peger på at udfordre konceptet. Tværtimod peger tendenserne i retning af, at de lokale og

selvstændige optikere fortsat får succes i fremtiden,” fortæller Morten Tornbjerg og tilføjer:

”Jeg tror, at vores medlemmers succes skyldes, at forbrugerne i dag godt kan lide den personlige betjening, hvor indehaveren selv står bag disken og brænder for butikken på en særlig måde, fordi han eller hun selv har bygget det hele op fra bunden og sat sit eget særpræg.”

Så hvor står Optik Team om fem år, og er det stadig med Morten Tornbjerg ved roret?

”Jeg forventer, at vi fortsætter med at holde samme retning som nu med samme stærke koncept. Jeg lærer selv nyt hver dag ved at være en forening med så stor variation i butikkerne, og det er spændende at skulle navigere i. Jeg kan aldrig hvile på laurbærerne. Så min ambition er, at jeg fortsætter mange år endnu.”

+

Optik Team kan også hjælpe medlemmerne med inspiration til deres dekorationer.

+

Essilor ® Stellest™ brilleglas med H.A.L.T. teknologien4 består af en konstellation af 1021 sammenhængende små linser, der er spredt ud over 11 ringe.

NYT BRILLEGLAS BREMSER UDVIKLINGEN

AF MYOPI HOS BØRN

Essilors nye Stellest™ brilleglas hjælper med at give børn en lysere fremtid ved at kontrollere og bremse udviklingen af myopi. Glasset korrigerer ikke alene myopi, men bremser også udviklingen af den. Kliniske forsøgsresultater viser, at efter to år bremser glasset myopiens udvikling med gennemsnitligt 67 pct. når de bæres i 12 timer hver dag sammenlignet med almindelige enkeltstyrkeglas1.

REDIGERET AF KATRENA YALDA-WITT, TRADE MARKETER ESSILOR

Essilor har mere end 30 års erfaring med forskning og udvikling inden for nærsynethed. Det hele startede i 1980’erne med støtte til et klinisk forsøg med progressive brilleglas. I takt med at udviklingen skred frem, blev det første progressive brilleglas til kontrol af nærsynethed lanceret i Kina i 2005.

For at bringe dette et skridt videre lancerede Essilor i 2010 et sortiment af klinisk dokumenterede brilleglasløsninger, kaldet Myopilux ®, som skal hjælpe med at bremse udviklingen af nærsynethed hos børn.

Prismatiske bifokale brilleglas viste en særdeles lovende virkning med en reduktion på 51 pct. i udviklingen af nærsynethed efter tre år baseret på den sfæriske ækvivalent 2 Essilor er fortsat med at bestræbe sig på at finde den optimale løsning til børn, hvor man fx. har erkendt, at det æstetiske udtryk ved et bifokalt brilleglas måske ikke lige var det mest passende til bæreren, og derfor videreudviklede man det for at skabe en mere æstetisk tiltalende og effektiv løsning.

I 2013 blev en vigtig milepæl nået, da Essilor International Research Center blev oprettet ved Wenzhou Medical University (WEIRC) i Kina. Dette center spillede en afgørende rolle i valideringen af det nyeste brilleglas, der nu bliver markedsført under navnet Essilor ® Stellest™, da det var her, de kliniske tests blev gennemført.

Det er med stolthed, at Essilor lancerer denne nye Essilor generation af brilleglasløsninger i kampen mod nærsynethed i Skandinavien.

H.A.L.T teknologien

Forskningen viser, at hver ekstra dioptri af nærsynethed øger risikoen for komplikationer med synet i voksenalderen3 . Derfor er Essilor begejstrede for at kunne forsyne øjenspecialister med den nye type brilleglas, som er et nøgleværktøj til bekæmpelse af nærsynethedsepidemien.

H.A.L.T teknologien 4 blev udviklet af virksomhedens forsknings- og udviklingsteam og har været en vigtig del af det toårige kliniske forsøg, som startede i 2018 i Essilors fælles forskningslaboratorium med Wenzhou Medical University i Kina. 104 børn deltog i det prospektive, randomiserede, dobbeltmaskerede kliniske forsøg. Resultaterne viser, at når de bæres i 12 timer dagligt, reducerer Essilor ® Stellest™

brilleglassene med H.A.L.T teknologien udviklingen af nærsynethed med gennemsnitligt 67 pct.1

For at forklare nærmere om H.A.L.T. teknologien er lidt baggrundshistorie nødvendig. Faglitteraturen har påvist, at når nethinden opfatter to signaler samtidigt, det ene foran nethinden og det andet bagved, er det førstnævnte dominerende og beskytter øjet mod at vokse 5 . Nyere undersøgelser tyder desuden på, at signalets volumen har større virkning end overfladen af et signal 6, 7

Ud fra denne forskning udviklede Essilors forsknings- og udviklingsteam Stellest™ brilleglasset. Det sørger for, at det første signal rammer nethinden via en enkeltsynszone med barnets ordinerede styrke på afstand. Dette signal sikrer skarpt syn på afstand, så barnet kan udføre dens daglige aktiviteter.

Her spiller H.A.L.T. teknologien 4 så ind ved at kontrollere myopien. H.A.L.T. teknologien 4 består af en konstellation af 1021 sammenhængende små linser, der er spredt ud over 11 ringe. Det lys, der passerer igennem H.A.L.T. teknologien 4 , skaber for første gang en volumen af ikke-fokuseret lys lige foran nethinden og følger dens form. Dette signal, som er beskrevet tidligere, spiller rollen som et bremsesignal for nærsynetheden.

Målgruppen for det nye brilleglas Det to-årige kliniske forsøg var med børn på 8-13 år, og det viste, at Essilor ® Stellest™ brilleglasset effektivt bremser udviklingen af nærsynethed hos mindre eller større børn med divergerende grader af nærsynethed1

Der findes ikke en sikker grad af nærsynethed 8 , og derfor er det meget vigtigt at handle, så snart udviklingen af nærsynethed er opdaget hos et barn. Stellest™ brilleglas anbefales til børn allerede fra 6 år og op til 16 år. Dette er efter råd og vejledning fra barnets øjenlæge eller optiker. Det giver barnet en uvurderlig fordel som voksen.

Brilleglassene blev introduceret tidligere i år, og optikere og optometrister skal deltage i et kursus, før de kan bestille produktet. Når kurset er gennemført, sendes en startpakke med brochurer, forbrugerfolder, plakater og retningslinjer til at begynde med Stellest™ ud til kursistens arbejdsplads.

Lanceringen er en del af Essilors fortsatte mission om at hjælpe mennesker til at kunne se mere, være mere og leve livet fuldt ud, og virksomheden ser frem til at samarbejde med de danske øjenspecialister om den brede lancering af Essilor ® Stellest™ brilleglas, der er en revolutionerende udvikling i kampen mod nærsynethed.

Hvis du er interesseret i Essilor ® Stellest™ brilleglassene og gerne vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte din Essilor repræsentant.

REFERENCER

1 Sammenlignet med enkeltstyrkebrilleglas, når de dagligt bæres i 12 timer. Toårigt prospektivt, kontrolleret, randomiseret, dobbeltmaskeret kliniske forsøgsresultater baseret på 54 nærsynede børn, der har båret Stellest™ brilleglas, sammenlignet med 50 nærsynede børn, der har båret enkeltstyrkebrilleglas. Effektivitetsresultater baseret på 32 børn, der angav, at de bar Stellest™ brilleglas mindst 12 timer dagligt hver dag. Bao J. et al. (2021). Nærsynethedskontrol med brilleglas med asfæriske linser: Et toårigt randomiseret, klinisk forsøg. Invest. Ophthalmol. Vis. Sci.; 62(8):2888.

2 Cheng, D., Woo, G.C., Drobe, B., Schmid, K.L., 2014. Effect of bifocal and prismatic bifocal spectacles on myopia progression in children: three-year results of a randomized clinical trial. JAMA Ophthalmol. 132, 258–264.

3 Bullimore MA, Brennan NA. Myopia Control: Why Each Diopter Matters. Optom Vis Sci 2019;96:463-5.

4 H.A.L.T.: Highly Aspherical Lenslet Target.

5 Tse D.Y et al. Simultaneous Defocus Integration during Refractive Development. Investigative Ophthalmology & Visual Science. 2007; 48(12). Pp 53525359.

6 Woods, J et al. Inhibition of defocusinduced myopia in chickens. Investigative Ophthalmology & Vision Science. 2013; 54, 2662–2668.

7 Irving, E.L. & Yakobchuk-Stanger, C. Myopia progression control lens reverses induced myopia in chicks. Ophthalmic & Physiological Optics. 2017; 37, 576–584.

8 Flitcroft,D.I (2012) The complex interactions of retinal, optical and environmental factors in myopia aetiology. Progress in retinal eye research, 31 (6), 622-660.

NÅR TREND MØDER TEKNOLOGI:

KAN DU TEGNE DET – KAN DU PRINTE DET

Historien om de 3D-printede briller er god for optikerne at fortælle kunderne, men 3D er meget mere end det. Her fortæller Allan Petersen fra Monoqool, hvordan man med 3D kan producere just-in-time, spare ressourcer og hurtigt forfølge nye trends. Det allerbedste er, siger han, at man kan ændre, forbedre og skabe nye prototyper i det uendelige, indtil brillen sidder lige i skabet.

AF PIA FINNE FOTO: PR

At finde nye måder at løse tekniske udfordringer på og finde på det nye, der aldrig er set før, det er det, der trigger Allan Petersen, som sammen med sin hustru Bettina Essex Petersen står bag det danske brand Monoqool.

”Vi elsker at eksperimentere, og det er ikke sjældent, at vi har 20 ideer på bordet, før vi beslutter os for et endeligt design, ” siger han.

Netop lysten til at eksperimentere var årsagen til, at Monoqool allerede i 2008 begyndte at teste 3D-print teknologien for i 2013 at lancere en kollektion af 3D-printede brillestel – før det blev en trend.

“I mit tidligere job arbejdede jeg i Japan, hvor jeg blev fascineret af briller og af, hvad de kan gøre for dit udseende. I 2008 startede jeg et nyt eyewear firma, og 2013 skulle vi på SILMO, men fem måneder før messen havde vi endnu ingen nyheder at vise frem. Det eneste, vi kunne nå, var at prøve med 3D print. Det blev startskuddet til Monoqool.”

også fleksible, og så er det muligt at designe præcis de hængsel-løsninger, man ønsker".

”Kan du tegne det, kan du printe det," siger han.

Herudover er der også logistikmæssige fordele.

”I dag fremstilles de fleste stel i Østen og i Japan med lange leadtimes. Vi kan arbejde med just-in-time, og vi kan skrue op og ned på produktionsprocessen, der i øvrigt sker lokalt i Danmark. Det betyder, at vi hurtigt kan komme ud på markedet med nye tendenser”.

Faktisk er Monoqool endnu kun klar med den ene del af forårs- og sommerkollektionen ’23. ”Den resterende del venter vi med, til vi ser, hvad trenden og vores kunder siger, der er behov for.”

+

Den nye kollektion, der kommer i foråret og sommeren, forudser Monoqool vil blive med inspiration fra 70’erne, 80’erne og 90’erne. Der vil være mere dybde i brillerne, og vi vil se alt fra rundt og tyndt til kantet og chunky.

På det tidspunkt havde kun et par af de større brillefirmaer i verden eksperimenteret med 3D-print. Men det gav kun Allan mere blod på tanden, og kollektionen blev hurtigt en succes. Faktisk så stor en succes, at Monoqool i dag kun arbejder med 3Dprintede brillestel.

Fordelene ved 3D-printede stel er, fortæller Allan, "at de er så lette, at selv voluminøse stel ikke bliver tunge. De er

En anden fordel er, at man ikke behøver producere kæmpe store mængder. Man kan skabe et specielt design, der kan være med til at skabe blikfang i butikkerne, og nøjes med at producere det i ganske få eksemplarer.

”Eller vi kan teste en model, og bliver den en succes, kan vi trykke på produktionsknappen. Generelt er det nemlig et problem i brillebranchen, at producenterne tvinger virksomhederne til at aftage større mængder, end de kan sælge. Det resulterer i et stort ressourcespild, som vi undgår ved at bruge 3D.”

+

”Vi kan skabe et specielt design, der kan være med til at skabe blikfang i butikkerne, og nøjes med at producere det i ganske få eksemplarer. Eller vi kan teste en model, og får den succes, kan vi trykke på produktionsknappen.”

BAG OM BRANDET

Monoqool blev etableret i 2008 af ægteparret Allan Petersen og Bettina Essex Petersen, og har i dag base på Danstruplund i Fredensborg.

Innovation har altid været en grundsten for Monoqool. I begyndelsen designede og solgte man japansk producerede, innovative briller fremstillet med traditionel teknologi. I 2012 lancerede man den første 3D-kollektion, og fra 2013 har Monoqool udelukkende arbejdet med 3D-printede stel.

Der er kun ganske få fastansatte hos Monoqool, da filosofien er at outsource. Firmaet arbejder indenfor både produktion og produktudvikling med eksperter over hele verden. De eksterne designere samarbejder med Allan og Bettina.

Helix-serien med et unikt spiralformet, skrueløst hængsel blev introduceret i 2009 som den første Monoqool kollektion og indbragte seks internationale designpriser. I 2019 lancerede Monoqool den ultralette Wire-serie med tynde stænger og uden skruer eller samlinger.

Brandet bliver solgt i mere end 15 lande inklusive Danmark.

Monoqool har modtaget adskillige priser, bl.a. Red Dot Award, German Design Award og Eyewear of the Year i Japan.

Stor designfrihed De 3D printede stel er i polyamid. Men Allan har også eksperimenteret sig frem til et biomateriale af bønner, der kan 3D-printes, og som Monoqool lancerede i 2018. Han er stadig i fuld gang med at eksperimentere, så der er flere nye materialer på vej, lover han.

Stellene printes og poleres i Danmark, hvorefter de sendes til Tyskland for at blive samlet.

”Vi bruger samlefabrikken i Tyskland, ganske enkelt fordi de er gode til briller.”

På samlefabrikken har man alle stumperne liggende på lager. Det betyder, at man med kort varsel kan færdiggøre processen.

Alle hængslerne er også 3D- printede og kombineres med metalstænger.

”Vi kan skabe hængselløsninger, der aldrig er set før. Som fx. på vores Slider-serie, hvor stangen er fastgjort horisontalt. Med andre ord giver 3D-printet os en stor designfrihed og muligheder for at skabe detaljerede finesser,” fastslår Allan.

Han fortæller, at Monoqool har distributører og agenter i 15 lande, og at man samarbejder med 1200 primært uafhængige optikere.

”Så vi er relativt bredt ude. Prisniveauet er medium til high, men de 3D-printede stel er bestemt ikke et storbyfænomen. Vi sælger lige så godt i provinsbyerne som i storbyerne.”

Den sidste millimeter

At komme den sidste millimeter hen mod det unikke, er det, alle brilleproducenter stræber efter. Det, der afgør, om brillen sidder lige i skabet eller bare er jævnt god.

”Med 3D-printede stel kan vi blive ved og ved med at lave nye prototyper, lige indtil pasformen rent faktisk sidder i skabet, og vi tester hele tiden nye former og modeller,” siger Allan. Han ser det som en kæmpe fordel.

Den seneste kollektion tæller 12 faconer i fire forskellige farver. Allan og Bettina tegnede over 400 briller og testede 250 prototyper, før de udvalgte de 12 steltyper, der er med i kollektionen.

Allan beskriver selv Monoqool som et megalille firma.

”Vi er kun ganske få ansat, for langt de fleste processer har vi valgt at outsource.” Produktudviklingen

sker i et samarbejde mellem Allan og Bettina og eksterne designere, der sidder rundt omkring i hele verden.

”Både faconer og teknik udvikles i et sammensurium af et gruppearbejde, der spreder sig ud over virksomhedens grænser. Vi har efterhånden spundet et helt edderkoppespind af eksperter omkring os.”

Nye eksperimenter

Men Monoqool er ikke 'gift med' 3D-processen, understreger Allan. Snarere føler han og Bettina sig forbundet med dét at skabe innovation og de mest komfortable briller, man kan gå med.

”3D-printede stel er attraktive lige nu, og det vil de være i mange år frem, for både forbrugerne og optikerne er meget interesserede.”

Han mener også, der stadig kan ske meget innovation indenfor 3D.

”Vi tester hele tiden nye materialer, der skal kunne holde til den belastning, som en brille bliver udsat for 16 timer i døgnet i al slags vejr. Der er en kæmpe mangel på ny udvikling på den front, og det er 3D-udfordringen lige nu.”

Selvfølgelig er der begrænsninger i forhold til 3D-printede stel. Allan fortæller, at der er grænser for, hvor tynde stellene kan være, hvis de skal holde.

”De er sammensat af 400 x 0,1 mm. tykke lag, der er smeltet sammen. Det giver en enorm fleksibilitet, og vi kan lave det tyndt, men der er grænser,” siger han.

Når det gælder den nye kollektion til foråret og sommeren, forudser Allan, at inspirationen kommer fra 70’erne, 80’erne og 90’erne. Der vil være mere dybde i brillerne, og vi vil se alt fra rundt og tyndt til kantet og chunky.

”I vores kollektion har vi noget, der dækker alle behov og trends.”

Spørger man, hvad branchen kommer til at se fra Monoqool fremadrettet, svarer Allan straks:

”Vi vil lave flere innovative briller i innovative materialer. Vi kommer til at bruge flere bæredygtige materialer og vil udnytte flere nye teknologier, som vi finder frem til. Vi eksperimenterer hele tiden. Det er en del af vores DNA”.

Nyt screeningsværktøj til måling af visuelle symptomer

En projektgruppe er gået sammen om at undersøge og udvikle et screeningsværktøj, der kan bruges til at afdække synsvanskeligheder hos personer med hjernerystelse. Det vil være med til at give de hjernerystelsesramte et mere optimalt behandlingsforløb.

Hjernerystelse påvirker ofte synet, men synsvanskeligheder hos hjernerystelsesramte bliver ikke altid opdaget i tide. Konsekvensen ved det er, at der ofte ikke igangsættes målrettet behandling. Ubehandlede synsvanskeligheder risikerer også at have en negativ indvirkning på de øvrige behandlingstiltag.

Ingen velegnede screeningsinstrumenter

I dag findes der desværre ikke noget validt, pålideligt og let-anvendeligt screeningsinstrument, der kan afdække synsvanskeligheder efter hjernerystelse. Derfor har projektgruppen sat sig for at undersøge og udvikle et screeningsværktøj, så personer med synsvanskeligheder efter hjernerystelse kan blive hjulpet bedre på vej i deres forløb.

”Der er behov for at udvikle valide redskaber, der kan anvendes bredt i og uden for optometriklinikker, og som kan afdække behovet for nærmere udredning og behandling. Derudover er der

usikkerhed, om de optometriske målinger, der bliver brugt i dag, stemmer overens med patienternes egne synsvanskeligheder, som de oplever dem i hverdagen,” fortæller lektor i neuropsykologi, Hana Malá Rytter, ph.d og daglig leder af Dansk Center for Hjernerystelse.

Mere end bare screeningsværktøj Projektgruppen har tre mål for øje med projektet. Det ene mål er, at det skal munde ud i et valideret spørgeskema, som kan anvendes til pålidelig afdækning af visuelle problemer efter hjernerystelse. Spørgeskemaet skal kunne anvendes bredt af fagpersoner, der møder personer med hjernerystelse i deres praksis, men uden at de har en særlig viden inden for optometri. Fagpersonerne får viden om, hvornår der er grund til at sende en person med hjernerystelse videre til nærmere udredning.

Det andet mål med projektet er at få mere viden om øjenbevægelser ved hjælp af et eye-tracking-udstyr, som skal kunne anvendes som et supplerende værktøj til udredning.

Det tredje mål er viden om, hvordan resultater, indsamlet ved spørgeskemaer, hænger sammen med henholdsvis eye-tracking målinger og optometriske målinger, hvordan disse supplerer

Holdet bag projektet

Projektgruppen består af et samarbejde mellem en række forskellige organisationer: Dansk Center for Hjernerystelse, AP synspleje, Roskilde synspleje, Privatsyn Rødovre, Center for Hjerneskade, IT Universitet og Københavns Universitet. Projektet bliver desuden understøttet af en rådgivende ekspertgruppe, der vil supervisere projektet, bidrage til den faglige tyngde og give input til vigtige beslutninger. Gruppen består af:   Mitchell Scheiman, OD, PhD, Salus University, Pennsylvania College of Optometry, PE, USA Paul Alan Harris, OD, PhD, Southern College of Optometry, Memphis, TE, USA Lektor Ivan Nisted, MPH, Optikerhøjskolen, Erhvervsakademi Dania og Aarhus Universitet, DK Øjenlæge Jens Andresen, MD, PhD, Skanderborg øjenklinik, DK, Praktiserendes øjenlæges forening

Projektet er støttet af Rådet for Offerfonden og Synoptikfonden.

hinanden, og hvor der er behov for yderligere forskning. Screeningsinstrumenterne vil fremadrettet kunne anvendes som effektmål ved fremtidige effektstudier af neurooptometrisk indsats.

AF CAND.MAG KIA HEIBERG-JØRGENSEN, DANSK CENTER FOR HJERNERYSTELSE

10 ÅR MED COPENHAGEN SPECS

Den største brillemesse i Skandinavien med uafhængige brands som udstillere har 10 års fødselsdag. Det fejres med et om muligt endnu større fyrværkeri af nye trends, farver og former end tidligere. Trænger I til en dosis inspiration, så vær på pletten, når Copenhagen Specs slår dørene op i weekenden 4.-5. marts 2023 i Lokomotivværkstedet i København. Messen er et sandt brillemekka, hvor I kan bruge timer på at snuse rundt og blive ført up to date af både store velkendte brands og nye udstillere fra hele verden. Alle viser det bedste, det nyeste og det mest

originale, de har at byde på. Måske er det lige her, I finder de produkter, som ingen af jeres konkurrenter har opdaget endnu, og som kan differentiere jer fra de andre butikker i jeres nærområde. Messen er åben for alle med interesse for, hvad der rører sig i brillebranchen, og arrangørerne ser gerne så mange som muligt. Høje besøgstal er nemlig altafgørende for, at messen kan bevares og komme til at fejre mange flere runde fødselsdage fremover.

Læs mere på copenhagenspecs.com

Optikerforeningen og Øjenforeningen markerede i oktober for 6. år i træk Verdens Synsdag, der er udnævnt af Verdenssundhedsorganisationen WHO.

I år valgte vi at bruge hashtagget #LoveYourEyes, som The International Agency for the Prevention of Blindness (IAPB) og European Counsil of Optometry and Optics (ECOO) også anvendte i deres kampagne.

#LoveYourEyes satte fokus på to enkle budskaber, nemlig hvorfor og hvordan man bedst elsker sine øjne – og opfordrede danskerne til selv at tjekke deres syn eller få hjælp til det fra en optiker eller øjenlæge.

Kampagnen kørte både på Facebook og Instagram med små

artikler og en videofilm, og den blev delt næsten 200 gange af især landets optikere, som var med til at sørge for, at indholdet nåede ud til en stor og bred målgruppe. Samtidig havde de to foreninger valgt at annoncere på Facebook for at sætte yderligere skub i kampagnen. Samlet set nåede budskabet ud til mere end 100.000 personer, og det mener direktør i Optikerforeningen, Per Michael Larsen, man roligt kan kalde en succes.

I 2023

har WHO udnævnt 12. oktober til Verdens Synsdag

fra SNOB Milano

Det banebrydende milanesiske mærke, SNOB Milano, der går op i at være miljøansvarlig, introducerer nu den nye produktfamilie BIO LUX. Fokus er både på æstetik og høj kvalitet – og på at eksperimentere og vælge bæredygtige løsninger. De tre nye modeller er lavet af plante-afledt bio-plast. Et ekstremt let, modstandsdygtigt, fleksibelt materiale, der også er allergivenligt, ikke-giftigt og biokompatibelt og kombineres med beta-titanium stænger. RADETZKY, de ikoniske briller, der blev lanceret i 2016, er i sin nye BIO LUX-version fuld af selvtillid med uigennemsigtige farver og et cool og sofistikeret look. Endnu to modeller har fået en ny miljøvenlig fortolkning: TARGA og RADIKAL. Meget bred og lidt firkantet har Targa al den feminine og maskuline charme fra 60’ernes og 70’ernes herrebriller. Den nye Radical-model er til gengæld perfekt rund og enkel og giver enten et intellektuelt eller afslappet look alt afhængigt af farven.

KURSER, MESSER & KONFERENCER

Der er en lang række spændende begivenheder på vej i optikbrancen de kommende måneder. Så sæt X i kalenderen.:

FREDAG 13.-15. JANUAR 2023

Opti 2023 Optikmesse München Se mere: www.optikerforeningen.dk

TORSDAG 19. JANUAR 2023

Samtale om journalføring (webinar) Se mere: www.optikerforeningen.dk

TORSDAG 9. FEBRUAR 2023 Tørre øjne (kan også ses online) Se mere: www.optikerforeningen.dk

TORSDAG 2. MARTS 2023 Kliniske retningslinjer - Det aldrende øje. Se mere: www.optikerforeningen.dk

LØRDAG 4. MARTS 2023 copenhagen specs Se mere på www.copenhagenspecs.dk

TIRSDAG 18. APRIL 2023 Workshop om tørre øjne Se mere: www.optikerforeningen.dk

TORSDAG 20. APRIL 2023 Workshop om tørre øjne Se mere: www.optikerforeningen.dk

LØRDAG 13. MAJ 2023 Årets EAOO møde afholdes i Poznan, Polen Læs mere på www.eaoo.info