For-katalog060113

FOR-KATALOG TIL UDVIKLINGSPROJEKT

2011-2013 Sidst redigeret 02.01.2013

FORORD: Udviklingsprojekt ”Ord til billede” under Styrelsen for Bibliotek og Medier tager afsæt i tanken om at koble faglig læsning, projektarbejdsformen og digitale visuelle værktøjer sammen.

Udfordringerne i projektarbejdsformen er ofte at elever har svært ved at få styr på den viden, de erhverver ved faglig læsning og siden vil formidle og kommunikere i forbindelse med fremlæggelser. Meget viden er, ifølge Ross Todd (se Undervisningens verden s. 3-­‐13) , blot transporteret og ikke bearbejdet. Det vil sige at den indhentede viden skal transformeres til elevernes egen viden.

Samtidig er der i den danske undervisningsverden øget fokus på området faglig læsning. Værktøjer som VØL, ordkendskabskort og søgeværktøjet Netpilot er ofte benyttede, men vi vil gerne fokusere på at skabe synergi ved at udforske og anvende nogle analyse -­‐ og informationsøgningsværktøjer samt programmer som YouTube, Bambusser og Blogger, der bringer nye formidlingsmåder i spil.

Den faglige læsning har ofte mundtlig og skriftlig tilgang til læseforståelsen.

Projektet vil eksperimentere med hvordan brugen af visuelle digitale arbejdsmetoder fremmer elevernes forståelse og udbytte af læringssituationer især hvor den faglige viden indgår i projektarbejde. Vi er optaget af hvad sker der, når læsning flytter ind i den elektroniske tidsalder med mediekonvergens, multimodalitet, øget visualisering samt den visuelle kommunikations sociale og kulturelle forankring og hvilke værktøjer og nye læsemetoder der fremmer elevernes kompetencer.

Fokus på den visuelle tilgang skyldes blandt andet at mange elever orienterer sig ved hjælp af fotos, film, illustrationer og lignende. Derved tages højde for elevers mediekultur samt læringsrelateret måder at bearbejde viden på.

De digitale visuelle værktøjer vi bringer i spil tager afsæt i nogle dogmeregler, som vi har valgt at beskrive nærmere på side 9 og disse værktøjer er samtidig med til at løfte implementeringen af Faghæfte 48.

Vi har valgt en eksperimenterende tilgang i dette udviklingsprojekt, med mulighed for at drage erfaringer i legende læringsmiljø og fokus på at eleverne opnår indsigt i og brug af regler for ophavsret gennem dialog.

Skoleåret 2012/2013: Projektet er 2-­‐årigt og midtvejsevalueres i foråret 2012, -­‐ hvorefter der antageligt arbejdes med vejledning i forhold til faglige læsning i alle fag, digitale læremidler og redidaktisering.

Med venlig hilsen Tovholder

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

2

UDVIKLINGSPROJEKTETS FORMÅL OG VISION Formålet er at styrke elevers digitale kompetencer ved brugen af visuelle værktøjer der faciliterer faglig viden vha. hukommelse -­‐ og begrebsdannelse, udvikle og styrke netværkets innovative digitale sparring og hjælpe de nye skolekultur på vej.

Succeskriterier: • at de involverede lærere i projektnetværket bruger, vejleder i og formidler de opnåede kompetencer fra projektet og derved implementerer teori i praksis • at elever anvender visuelle digitale værktøjer i forbindelse med projektarbejde og opnår indsigt og – erfaring hermed.

• at disse erfaringer finder anvendelse i alle fag • at sparring og samarbejde styrkes internt i ressourceteamet og ledelse samt mellem skolerne • at der udfærdiges en fælles digital projektværktøjskasse og erfaringsbank

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

3

FORMÅLET MED FOR-KATALOGET Kataloget har til formål at hjælpe de deltagende lærere i gang ved at beskrive de digitale visuelle værktøjer, der er udvalgt af projektgruppen.

Det er samtidig en anledning til at afklare nogle begreber, der vil blive benyttet i dette første projekt-­‐år.

For-­‐kataloget er netop et ”undervejskatalog”-­‐ der skal udvikles ved at der tilskrives ny viden og uddybes undervejs. Derfor lægges det på Bloggen med en versionsdato.

Når projektdeltagerne har gjort erfaringer med anvendelse af værktøjerne, bliver disse erfaringer indsamlet ved evalueringen 1. maj 2012.

Erfaringerne publiceret som et hovedkatalog.

For-­‐kataloget er skrevet af projektgruppedeltagerne Lars Nissen, Christian Jensen, Ole Christensen UCC og tovholder Merete Skjødt Jørgensen.

Sparringsgruppen bestående af Birgit Hejbøl, Michael Raunholst og Morten Andersen har tilføjet indslag og idéer.

KOMMUNIKATIONSVEJE Vi har valgt at kommunikationsvejene i projektet er følgende:

Meddelelser fra projektgruppen eller tovholder til deltagerne: Det kommunale fællesnet.

Direkte henvendelser til projektgruppen, bestående af: Ole Christensen, Lars Nissen, Christian Jensen og Merete Skjødt Jørgensen sendes til Fællesteam, Medie-­‐team: Ord til billede-­‐styregruppe

Direkte henvendelser til tovholder: sendes til ksbmsj@svendborg.dk

Direkte henvendelser til Ole Christensen: Sendes til oc@ucc.dk

Kommentarer, der kan ses af alle (også ude i den store verden): Bloggen http://ordtilbillede.blogspot.com fungerer som vores vindue udadtil og fungerer som det samlende sted for såvel informationer som den digitale værktøjskasse, der er en afledning af dette For-­‐katalog.

Bloggen styres af projektgruppen, men vil blomstre ved kommentarer og indlæg fra deltagerne, der melder sig ind på Bloggen inden d. 28.10 2011.

Af hensyn til overskuelighed på Bloggen ”Ord til billede” vil vi foreslå at eleverne arbejder i andre blogrum, mens de eksemplariske forløb efter aftale lægges på bloggen.

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

4

DELTAGERNE De kommunale skoler i den nye skolestruktur deltager med vejledere fra alle matrikler. Desuden deltager de tre privat -­‐ og friskoler Haahrs Skole, Ida Holst Skole og Øster Åby Friskole. Disse skoler indgår i læringscenternetværket og har samme bibliotekssystem som de kommunale skoler.

I forbindelse med ansøgningen er der prioriteret at give timer til samarbejde og refleksion til læringscenterteams på den enkelte skole. Det er derfor vejledere i læringscentret, der sammen med en repræsentant for skolens ledelse, er de primære deltagere, men netop i tæt dialog med kolleger og elever, der inddrages i undervisningstiden. Elevmålgruppen er 3.-­‐9. klassetrin og vejlederkorpset består af skolebibliotekarer, pædagogisk it-­‐vejledere, læsevejledere og matematikvejledere.

FAKTUELLE OPLYSNINGER (pr. 02.01.2013) 62 deltagende vejledere, nogle med flere funktioner, derfor følgende tal: • 23 skolebibliotekarer • 15 læsevejledere • 17 pædagogiske it-­‐vejledere (nogle er også skolebibliotekarer) • 11 matematikvejledere samt • 2 med andre vejlederfunktioner 11 repræsentanter fra folkeskolernes skoleledelser 2 deltagende konsulenter fra Børn og Unge/PPR, Svendborg Kommune

Fri og -­‐ privatskoler Ida Holst Skole, Haahrs Skole samt Øster Åby Friskole deltager med 2 vejleder og én leder pr. skole. Vejlederne er indregnet i tallet 62 Deltagerlisten ligger på Bloggen og kan desuden side 27

©

Med tilladelse fra eleven

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

5

EVALUERINGSMODEL Projektet styrer efter en evalueringsmodel kaldet virkningsevaluering. Vi har valgt denne model udviklet af Peter Dahler-­‐Larsen fordi vi ønsker at opnå viden om sammenhængen mellem læringsaktiviteter med udvalgte visuelle værktøjer og effekten på elevernes faglige læsning, specifikt i projektarbejdet.

Se Selvevalueringens hvide sejl, s. 99 ff. Peter Dahler-­‐Larsen, 2004

Vi vil opsætte en såkaldt programteori der beskriver forestillinger om hvorfor og hvordan arbejdet med de visuelle digitale værktøjer virker.

Vi vil fokuserer på hvordan udvikling af en medialiseringskultur mod hovedvægt på multimodale kompetencer fremmer elevers forståelse og formidling af fagligt stof.

Derfor ser vi ved midtvejsevalueringen på om vores indsats har fungeret, om forestillingerne har ladet sig omsætte til praksis, om de har haft den ønskede effekt og i givet fald for hvem og under hvilke omstændigheder.

Bloggen rummer en oversigt over evalueringsredskabet samt et flowchart for projekt ”Ord til billede”.

Se på Bloggen under Evaluering

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

6

DIGITALE VÆRKTØJER OG PÆDAGOGISK PRAKSIS I Projektet ”Ord til Billede” sættes fokus på, hvorledes digitale værktøjer kan understøtte og udfordre pædagogisk praksis.

Mange taler om it og digitalisering. Få taler om medier og medialisering. Næsten ingen taler om kultur, medier og læring. I projektet vil vi tage den udfordring op og eksperimentere med forskellige måder at arbejde med digitale medier på, der kan understøtte generationsmødet i skolen og udfordre den pædagogiske praksis.

Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger. Medialisering drejer sig om kultur, medier og læring. Medialisering kan defineres således: ”Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet”. (Stig Hjarvard, 2009, s. 28)

Medialiseringen bryder grundlæggende med en traditionel dannelsesforestilling, der har været herskende i skolen i mange år. Medialiseringen udfordrer grundlæggende forholdet mellem elev og lærer i undervisningen. I kraft af elevernes digitale mediebrug og kommunikation bringer de nemlig uformelle læringskompetencer ind i skolen som aldrig før -­‐ og det didaktiske projekt bliver et andet:

’ Medialiseringen udfordrer således skolens lærings-­‐ og læremiddelkultur. I dag giver det derfor ikke længere mening blot at betragte læring som lineære processer, tilrettelagt som progressive forløb, og hvor alle benytter -­‐ de samme -­‐ stærkt didaktiserede læremidler (læremiddelkultur 1.0). Kommunikation, informationssøgning og mediebrug finder sted på mange forskellige måder i dag; oftest digitaliseret, netbaseret og med brug af open source teknologier. En anden læremiddelkultur er under udvikling: En læremiddelkultur 2.0, hvor brugen af ikke-­‐ didaktiserede ressourcer får en særlig betydning.

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

7

I projektet vil vi eksperimentere med, hvorledes medialiseringen kan medvirke til udvikling af et nyt syn på brugen af ressourcer i skolen. Digitale medier rummer nye brugergenerede indhold og kommunikationsformer. De udfordrer traditionelle læremidler og lægger samtidig op til nye differentierede læringsrum og –former, hvor (ikke-­‐didaktiserede) ressourcer kan få en stor betydning i skolen.

I den forbindelse er der brug for et fælles sprog og begrebsbrug, der kan favne denne udvikling. Overordnet betragtet kan begrebet ”Mediepædagogik” favne denne udvikling, da det er et dynamisk begreb, der rummer viden om: • Mediekultur; hvorledes medier indgår i børns og unges hverdagsliv og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber.

• Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces.

• Undervisningsmedier; hvorledes (digitale) læremidler og (digitale) læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis.

I relation hertil skal der eksperimenteres med udvikling af en mediepædagogisk platform, der sættes fokus på, hvorledes undervisningens medialisering kan medvirke til udvikling af blandede læringsrum (fysisk og virtuel tilstedeværelse), nye roller og relationer mellem elev og lærer og mellem lærer og lærer (kollegavejledning).

Konkret skal der arbejdes med, hvorledes digitale medier kan medvirke til udvikling af en ny didaktisk platform, der angiver nye måder at undervise og dele viden på. I den forbindelse skal en særlig fokus rettes mod det mediepædagogiske håndværk, det vil sige, hvordan der konkret kan arbejdes med digitale medier i en pædagogisk praksis -­‐ i relation til det enkelte medies æstetik og formsprog, lærerens håndværksmæssige forudsætninger og den pædagogiske kontekst.

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

8

PROJEKTETS DEFINITION AF DOGMEREGLER

Vi har valgt at kalde de mediepædagogiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med valg af digitale værktøjer for Dogmeregler.

Argumentationen for valg af de nævnte værktøjer er således: • frit tilgængelige i cloud • hovedvægt på det visuelle • kan embedde og arbejde sammen • imødekommer elevernes mediekultur • medvirker til at elever kan transformere faglig viden til egen viden • fremme projektarbejde og tværfaglighed • relaterer til ordlyden i ansøgningen • udfordrer den måde elever lærer på, ved at tage afsæt der hvor de er stærke og udfordre dem der, hvor de er svage • fremmer implementering af de fire søjler i Faghæfte 48

HVORFOR BRUGER VI YOUTUBE FREMFOR SKOLETUBE? Vi benytter os pt. af YouTube fremfor Skoletube af følgende grunde: Det er der, hvor eleverne er og derfor skal de udfordres, undersøge og lære at være kritisk i brugen af YouTube på en mediepædagogisk måde.

Vi har stor respekt for Skoletube, men det desværre langt væk fra elevernes verden.

Eleverne opfatter Skoletube som skolerelateret.

Udover at YouTube er tættere på elevernes hverdag, skal YouTube ses som en visuel (Google)-­‐søgemaskine, hvor ord er erstattet af levende billeder.

Dog har erfaringer vist os at der er muligheder for at arbejde i ”lukkede platforme” når elevers produkter ligger i skoletube. Eleverne oplever antagelig ikke det skisma som kunne være mellem ”den virkelige verden” og skolens.

DE TEKNISKE UDFORDRINGER Om MindMeister: Det elektroniske Mind Map-­‐program Mindmeister er frit tilgængeligt for alle deltagere i projektperioden. Mindmeister indgår nenmlig i LÆR-­‐IT-­‐konceptet, som alle Svendborgs kommunale skoler har til rådighed.

Om Sortfix: I løbet af efteråret 2011 forsvandt muligheden for at bruge programmet Sortfix.

Således vil der være et program mindre i ”informationssøjlen”.

Om Bambuser: Eleven skal være 13 år for at benytte sin egen Bambuser-­‐kanal, men lærere kan i stedet oprette en fælles klassekanal hvor klassens videodagbøger placeres.

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

9

DE VISUELLE DIGITALE VÆRKTØJER

Link til tjenesten: http://www.blogspot.com

Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: En blog er per definition en digital dagbog, en såkaldt weblog som indeholder mulighederne for at implementere lyd, billede og video. Bloggen kan bruges af alle og er gratis. Det er muligt at gøre indlæggene enten offentlige eller private, dvs. At de kan ses af andre end dem, der er inviteret. Bloggen skal løbende opdateres med nye indlæg, som samtidigt kan kommenteres.

Bloggen er eminent til produktion og formidling, samtidig med at man hele tiden deler viden og kan benytte sig af de kommentarer, der måtte dukke op.

Bloggen som digital portofolio, projektplatform og samlingssted for alverdens medier.

Bloggen startede som et digitalt dagbogs fænomen tilbage i 90’erne, er i dag gået hen og blevet hver mands eje. Enhver avis, de fleste firmaer og mange institutioner har tilkoblet en blog til deres hjemmeside.

I skolesammenhæng er bloggen eminent til at samle medier som film, lyd og tekst i et samlet hele. Og når vi i dag taler så meget om mediekonvergens, er bloggen det sted hvor 2 plus 2 kan gå hen og blive 5.

Bloggen er både på dansk og engelsk og er yderst brugervenlig.

Bloggen arbejder blandt andet sammen med YouTube, så det er let, at søge og finde relevante videoklip. Eleven kan designe og tilføje de gadgets, der er væsentlige for den enkelte og fjernes igen med et enkelt klip, hvis det er det man har brug for.

Bloggen har en indbygget historik og kan embede via medieoploaderen. Er man en gang oprettet kan man i øvrigt også lave alle de blogs man har lyst til, fra sin computer eller sin mobil.

Det er praktisk at oploade de filer man vil benytte på Bloggen fra en Dropbox. Det er nemt at arbejde med og opdateringen slår straks igennem.

Målgruppe: mellemtrinet (læreroprettet) og udskolingen.

Eksempel på undervisningsforløb: Sådan laver du arbejdsrum, se linket på Bloggen

Vær opmærksom på: At du ikke kan vedhæfte en tekstfil, men den embeddes direkte ind i bloggen f.eks. fra www.scribd.com (her laves en konto først), diasshow embeddes via www.slideshare.com Se brug af Dropbox ovenfor!

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

10

Link til tjenesten: http://www.prezi.com

Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: Prezi er en cloud-­‐baseret præsentations software, der åbner en ny verden mellem whiteboard og dias.

Prezi er et anderledes formidlingsværktøj, som både kan embedde lyd, billeder og levende video.

Prezis zoomable lærred gør det sjovt at udforske ideer og forbindelserne mellem dem.

Prezi skaber visuelt fængslende præsentationer, der fører brugerne ned ad en sti af opdagelse og fascination.

Prezi kan bruges i alle fag og til tværfaglige projekter.

Der er mulighed for at importere sine Power Point (transformere) til Prezi.

Se video for præsentation af Prezi: http://www.youtube.com/watch?v=UcCr8Cmroxw&feature=player_embedded Se video for hvordan du bruger Prezi: http://www.youtube.com/watch?v=4o5LtFpaAu8&feature=player_embedded#!

Målgruppe: 4. til 9. klassetrin

Eksempel på undervisningsforløb: Kan bruges til at lave levende mindmaps. Præsentationer f.eks. i forbindelse med projektopgaven. Hvem er jeg præsentation. Se: http://prezi.com/wloi-­‐nkikub6/30-­‐ting-­‐om-­‐mig/

Forberedelse: Opret din Prezi som en student /teacherlicens. Det vil sige en skolekom-­‐email som bliver dit brugernavn. Kodeord bestemmer du selv.

Hvor er det bedst at man gemmer sine produkter?

Produkterne bliver automatisk gemt på ens Prezi platform i Skyen.

Produkterne kan downloades til egen pc og afvikles offline.

Hvis der optræder video i præsentationen skal præsentationen afvikles online.

Med en skolekom-­‐adresse får man gratis adgang til at kunne gemme sine projekter privat.

Vær opmærksom på: Tjenesten konverterer automatisk produktet om til det rigtig format.

Problematik omkring hvilke linkstyper der kan embeddes i Prezi.

Ophavsret: Der er mulighed for at præsentere produktet både public (offentlig) eller privat

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

11

Link til tjenesten: www.bambuser.com

Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: Bambuser er et formidlingsværktøj, som gør det nemt at producere levende video og lagre dem online i skyen.

• Bambuser er en gratis, let at bruge live-­‐video-­‐tjeneste, som giver brugerne mulighed for hurtigt og nemt at sende, se og dele live video via mobiltelefoner og computere.

• Bambuser giver også mulighed for øjeblikkelig deling til verdens foretrukne sociale netværk.

• Bambuser er udviklet i 2007 og er den førende leverandør af videotransmission til interaktive platforme for forbrugerne, medie-­‐ virksomheder og brands.

• Med understøttelse af over 320 forskellige mobile enheder på verdensplan, gør Bambuser det muligt for enhver hurtigt og nemt at udnytte styrken ved videodeling.

• Bambuser er en interaktiv måde at sende real-­‐time video, der giver brugerne mulighed for hurtigt og nemt dele live videoer med venner, til alle deres foretrukne sociale netværk, herunder Facebook, Twitter og mange flere.

• Bambuser giver brugerne en underholdende og effektiv oplevelse at interagere og dele video med vennerne via real-­‐time video.

• Bambuser kan bruges i alle fag og til tværfaglige projekter.

Målgruppe: Fra 13 år

Eksempel på undervisningsforløb: Tjenesten kan bruges som et videosproglaboratorium, lave videodagbog ved projektopgaven, lave egne liveoptagelser til TV-­‐studie. Se ”How to use bambusser” på YouTube

Forberedelse: Man laver sit eget log-­‐in. Det kan være dit eget Uni-­‐log-­‐in.

Husk at der skal streames direkte til kanalen, man kan ikke flytte filer imellem kanalerne.

Hvor er det bedst at man gemmer sine produkter?

Produkterne bliver automatisk gemt på ens Bambuser-­‐kanal i Skyen. Husk Privat!

Vær opmærksom på: Eleven skal være 13 år for at have en Bambuser-­‐konto.

Tjenesten konvertere selv produktet om til det rigtig format.

Ophavsret: Der kan uploades både til en public og en privat platform (Kanal).

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

12

Link til tjenesten: http://www.youtube.com

Mere end. end 100 millioner videoklip ses-­‐ og 65.000 uploades hver dag verden over. YouTube lever fuldt ud op til at være en del af de sociale mediers verden. Først og fremmest er det gratis. Desuden kan brugeren på YouTube dele, lære og interagere med hinandens filmklip, Udover at uploade og downloade film kan man også oprette sin helt egen kanal, hvor relevante filmklip kan blive brugt enten i offentlig eller privat regi. YouTube foregår akkurat som Google søgemaskine. Et ord/sætning tastes ind og derefter søger programmet efter relevante filmklip.

Associerede filmklip bliver samtidig vist I højre side af skærmen, så man har mulighed for at klikke videre, hvis den første søgning ikke giver noget resultat. Der kan både uploades egne som andre produktioner, hvis der dog ikke er tale om copyright. Det er det muligt at embedded filmklip, så disse eventuelt kan pastes ind I en blog.

Eksempel på undervisningsforløb: Lav en video-­‐portfolio ved at oprette en kanal som bruges til dagbog.

Målgruppe: mellemtrin og udskoling.

Forberedelse: En god ide er at have en Gmail konto, da brugeren af den vej automatisk kan logge ind med sin Gmail konto og samtidig få mulighed for at oprette en YouTube kanal.

Vær opmærksom på alderskravet 13 år, samt forældretilladelser. Ellers er det blot at gå til www.youtube.dk og så oprette sig som bruger. Man kan dog kun gemme sine produkter i en oprettet kanal, hvis man har en Gmail konto.

Formater kan gemmes i VMV, MPEG, AVI og MOV.

Vær opmærksom på Der er mulighed for at uploade produktet både til som public og en privat.

Derfor tjekkes at eleverne kun har brugt tilladte film, musik over overholdt regler for god adfærd på nettet og med hensyn til brug af fotos af klassekammerater mv.

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

13

Link til tjenesten: www.mindmeister.com

Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: Mindmeister er bl.a. et analyseværktøj der kan benyttes til brainstorming, organisering og overblik i forbindelse med ideudvikling og fremlæggelse.

Mindmappen er en måde at uddrage og fokusere på det væsentlige i en læst tekst og i den enkelte eller gruppens projekttanker. Mindmaps kan bruges i alle fag og til tværfaglige projekter.

• mindmappen kan indeholde fotos, illustrationer, tegninger og der kan indsættes noter, billeder, ikoner og bilag med farver • mindmap kan deles med andre og filter-­‐funktionen (ved hjælp af en historikfunktion/forskellige farver) kan selve processen følges og den enkeltes bidrag kan optælles • der kan arbejdes med specielle arbejdsopgaver med tidsangivelse af arbejdsplan • flere mindmaps kan bindes sammen med links • mindmaps er en del af en proces, og beskriver en proces • historikfunktionen bruges også til at genskabe en mindmap hvis nogen kommer til at slette noget.

• klone-­‐funktionen kan bruges til at angive såvel opgave som løsning/facit • på en interaktiv tavle deles mindmappen mellem eleverne og tavlen • Mindmappen kan eksporteres til formaterne pdf og rtf

Målgruppe: 3.-­‐9. klasse, de yngste elever kan starte med at lære teknikken ved at tegne mindmaps på A3-­‐papir.

Eksempel på undervisningsforløb: Mindmaps kan bruges til spil, gættekonkurrencer, ordbøger.

Lav f.eks. mindmaps sammen med elever i 3. klasse til projekt om vand, eller om sko i matematikundervisningen og tematiske fysiknotater i 9. klasse.

Forberedelse: Programmet er frit tilgængeligt i projektets første år med Uni-­‐log-­‐in. Siden er det lagt under LÆR-­‐IT-­‐som Svendborg Kommune har abonnement på.

Husk at logge ind ved at trykke på log-­‐in, gå ned til Uni-­‐Log-­‐in m.fl. og vælg Uni-­‐Log-­‐ in.

Produkter gemmes i ”skyen”, men kan også gemme direkte på sin computer.

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

14

Link til tjenesten: Wordle.net: http://www.wordle.net/

Eksempel på brug af wordle.net ved at indsætte og bearbejde forordet til For-­‐ kataloget.

Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: Wordle.net er et redskab til at danne en ordsky som baseres på de hyppigst anvendte ord i de indsatte sætninger (kvantitativt).

Formålet er at fokusere på de ord der kendetegner en given tekst, det vil sige finde ord, der er væsentlige og fremhæves Ved informationssøgning på internettet kan dele af teksten på et link indsættes og eleven kan spejle sin søgning ved at se om de tydelige ord er aktuelle for den tekst man søger, eller man kan få nye ideer/synonymer.

Værktøjet har sin force i det visuelle udtryk og komparative funktion.

Målgruppe: 3.-­‐9. Klasse

Eksempel på undervisningsforløb: Man kan enten skrive direkte i rammen før der trykkes på GO, eller man kan copy-­‐ paste en tekst ind.

Ens ordbillede kan behandles ved f.eks. at filtrere de mest anvendte danske ord (og, som, at osv.) samt bearbejde layoutet. Antal ord kan indskrænkes, ord kan fjernes osv.

En klassiske øvelse er at sammenligne Barack Obamas indsættelsestale fra 20.01.2009 (dansk oversættelse f.eks. på DR.nyheder) med George Bush´s fra 20.01.2005

Forberedelse: Når man har sat linket ind i Url´en er man på, ingen konto, ingen log-­‐in.

Vær opmærksom på: Produktet gemmes enten frit tilgængeligt i ”skyen” eller på computeren ved at klikke: Print, arkiver som pdf.

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

15

SAMMENSPIL MELLEM DE FORSKELLIGE TJENESTER

De udvalgte digitale værktøjer skal bruges i samarbejde med hinanden. De skal ikke forstås som enkeltstående værktøjer. De opnår dermed status af et samlet multimodalt værktøj, som kan illustreres ved følgende eksempel: Eksempel på arbejde med emnet Ord til billede: Dette eksempel vil Lars og Christian vise på temadagen 28.10.2011 1. Først laves et mindmap med Mindmeister over emnet ord til billede.

2. Dette embeddes ind i bloggen.

3. Derefter laves en film på mobiltelefon over oplægget omhandlende “ordtilbillede”.

4. Filmen uploades til YouTube-­‐kanalen “Ord til billede”.

5. Derefter embeddes filmen ind i/laves et live-­‐interview med tjenesten Bambuser over emnet Ord til billede.

6. Dette embeddes direkte ind i bloggen .

7. Ud fra overskriften fra “Ord til billede” laves en Prezi-­‐præsentation som ligeledes embeddes ind i bloggen osv.

De digitale værktøjer kan også kombineres på andre måder – det er kun fantasien, der sætter grænser.

Bloggen(arbejdsrummet) bliver den samlende platform for det multimodale arbejde -­‐ projektarbejdes samlingspunkt.

I FAGHÆFTE 48 arbejdes med 4 temaer/søjler i den faglige og tværfaglige undervisning1: 1. Informationssøgning Målrettede søgestrategier (behov, systematik, Boolske operatorer, fuldtekstsøgning) Søgning i databaser, blogs, wikis, opslagsværker mv.

Kildekritik (validere, udvælge, transformere, citere…)

2. Produktion og formidling Teknologiske værktøjer og digitale læremidler som Prezi, YouTube, videoredigeringsprogrammer osv.

Produktioner tilpasses målgrupper, formål, formidlingstyper mv.

Sikkerhed og copyright Reproduktion Transformation (transformere kendt viden til egen ny viden) Samarbejde og evaluering 3. Analyse Brug af kommunikationsmodeller Repræsentationsform (vinkling, værdier, ideologier) Afkodning af multimodale udtryk og æstetiske virkemidler Produktions eksponering, spredning, indhold og målgruppe Tekstanalyse ud mht. lødighed og kommunikationsformål 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde Konsekvenser ved offentliggørelse af tekster, video, fotos mv.

Færdighed og sociale kompetencer i virtuelle samarbejdsmåder og vidensdeling

1 Faghæfte 48, s. 6 ff.

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

16

MEDIESTOKKEN

I løbet af projektforløbet har Lars Nissen fra Rantzausminde skole udviklet en Mediestok med afsæt i ”Ord til billede-­‐konceptet”:

Mediestokken er tænkt således at elever i løbet af fag-­‐ eller projektarbejde arbejder ikke-­‐lineært mellem de forskellige søjler (her udvidet med en målsætning-­‐ og en evalueringssøjle, og uden en specifik analysesøjle).

Pilene indikerer at der f.eks. startes i bearbejdningsfasen (produktion) og derefter indsamles osv. I eksemplet ovenfor er tilføjet en udvidet palet af værktøjer.

OVERSIGT OVER LOG-IN frit ingen gmail unilogin Skolekom login login Bloggen x Youtube x Bambusser x Prezi x Mindmeister x Wordle.net x Scribd x Slideshare x

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

17

SPECIELT FOR INFORMATIONSSØGNINGSREDSKABERNE

Vi har ledt med lys og lygte efter det ultimative digitale, visuelle værktøj til informationssøgning – og helst på dansk. Det ligger måske derude, eller er på vej.

Indtil da vil vi foreslå at søgning tager afsæt i ideen om fuldtekstsøgning og at få de udvalgte redskaber til at arbejde sammen.

Ved søgning, faglig læsning og projektarbejde er det typisk en forudsætning at eleven har arbejdet efter VØL/VØSLE-­‐skemaet. Vi identificerer først hvad vi ved (V), derefter hvad vi ønsker at vide (Ø) osv.

Vi forestiller os at den elektroniske mindmap i Mindmeister danner afsæt for informationssøgning. Elever kan fra 3. klasse arbejde med såvel analoge (tegnede) som elektroniske mindmaps og blive bevidste om begreber f.eks. i matematik.

Dernæst vil det være naturligt at arbejde med Wordle.net og sideløbende med en ordbog over synonymer. Følgende er nemme at arbejde med: http://www.synonymordbog.dk/ http://ordnet.dk/ddo/

Når eleven har fundet nogle links, der skal undersøges nærmere, kan dele af teksten på hjemmesiderne copy-­‐pastes ind i wordle.net som ikke er en søgetjeneste, men en måde at visualisere din søgning på. Herved fås flere fokusord og der starter en vurdering af, om siden egner sig til videre arbejde.

Ved fuldtekstsøgning gøres opmærksom på forskellen mellem emneord og nøgleord, hvor emneord beskriver indholdet og nøgleord netop er nøgler, det vil sige at de åbner op for indholdet og det er dem en søgemaskine som Google trawler efter og kun finder hvis de som sagt står på siden. Emneord gør ikke altid.

For uddybende forklaring, se Danskfagets IT-­‐didaktik af Jeppe Bundsgaard og Lisbet Kühn.

Linket til hjemmeside lægger vi også på Bloggen

http://www.did2.bundsgaard.net/foersituationen/indholdmetode1/informationskompetence/atfuldtekstsoege/

SÅDAN LAVER DU ET ARBEJDSRUM FOR ELEVERNE

De kommunale skoler har SkoleIntra.I SkoleIntra kan der laves et arbejdsrum, som kan samle og holde styr på oplysninger i forbindelse med et skolearbejde.

Arbejdsrum kan oprettes både på fællesnettet, personale/lærerintra og på elevintra. Arbejdsrummet er et ”virtuelt rum”, hvor man kan samle forskellige ressourcer. Dette kan være en stor fordel i projektarbejdet, i et konkret forløb omkring en klasse – eller måske som privat vidensrum. Et arbejdsrum kan samle så forskellige ressourcer som samlemapper, klasselogbøger, link, debatfora, videoer, fotoalbums, dokumenter af alle slags m.m. Arbejdsrummet danner således ramme om et projekt, emne eller et andet fagligt indhold.

Hvordan du kan lave et arbejdsrum i skoleintra kan du se her ved at følge flg. link:

http://www.laerit.dk/arbejdsrum-­‐i-­‐elevintra/

http://www.laerit.dk/arbejdsrum-­‐pa-­‐personaleintra/

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

18

OPHAVSRET

Ved brug af fotos eller video med elever er der primært følgende på færde: Første problemstilling er, at der skal gives tilladelse fra forældre (værge) hvis fotos af elever overskrider reglerne om brug af elevfotos.

Anden problemstilling vedrører copyright i forbindelse med elevers brug af fotos, illustrationer, musik, tekst mv. hvis eleverne oploader det eller på anden vis gør indholdet offentligt (skolens hjemmeside, blog mv.)

1. Foto af personer på internettet Samtykke: Persondatalovens regler skal være opfyldt, for at man må offentliggøre billeder af genkendelige personer på internettet, f.eks. portrætbilleder.

Det vil normalt betyde at man skal have indhentet samtykke fra de(n) pågældende person(er).

Følgende situationsbilleder vil normalt ikke kunne offentliggøres uden samtykke: • Billeder optaget af ansatte på arbejde i en skole

Ikke samtykke: Der findes dog en række konkrete sager vurderet ud fra interesseafvejnings-­‐ reglen i lovens § 6, stk. 1, nr. 7, samt de grundlæggende principper i lovens § 5 om god databehandlingsskik, saglighed og proportionalitet der betyder at man alligevel kan offentliggøre følgende billeder:

Situationsbilleder defineres som billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. Det kunne f.eks. legende børn i en skolegård eller elever i en undervisningssituation.

Da der er tale om en helhedsvurdering af formålet med offentliggørelsen, skal offentliggørelse ske under skyldig hensyntagen til karakteren af billedet, herunder den sammenhæng, hvori billedet optræder og formålet med offentliggørelsen. Det afgørende kriterium er, at den afbildede ikke med rimelighed må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i markedsførings eller andet kommercielt øjemed.

Billederne skal således være harmløse.

Eksempler på situationsbilleder der som udgangspunkt kan offentliggøres uden samtykke: • Billeder optaget af unges ophold på en privat skole • Billeder optaget ved en kommunal skoles sommerafslutning

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

19

2. Copyright i forbindelse med elevers brug af fotos, illustrationer, musik, tekst

Se: http://www.creativecommons.dk/ og http://cnx.org/content/m35664/latest/

Linket ligger desuden på Bloggen under ophavsret Creative commons er skabt af en non-­‐profit-­‐organisation og har eksisteret siden 2001 som et alternativ til den konventionelle copyright.

Ved CC er det ophavsmanden, der bestemmer sammensætningen af rettigheder til brugerne.

CC indsættes ved at elever kopierer en kode (tekst) ind på deres hjemmeside eller digitale produkt, så alle der besøger stedet kan se hvilke ophavsretlige regler der gælder for brug af netop denne side/produkt.

CC indeholder fire betingelser illustreret ved 4 symboler:

Navngivelse betyder at man lader andre kopiere, vise og distribuere dit værk.

Også det som andre har lavet ud fra dit arbejde. Brugeren skal dog skrive dit navn på (kreditere).

Ikke-­‐kommerciel betyder at man lader andre bruge sit værk som ovenfor beskrevet, men kun til ikke-­‐kommercielle formål.

Ingen bearbejdelser betyder at du lader andre bruge dit værk men de må IKKE ændre, omforme eller bygge videre på det. Det skal altså gengives som du ”afleverede det”.

Del på samme licensvilkår betyder at andre må ændre, omforme og bygge videre på værket, men når brugeren oploader det, eller videreformidler det skal det bære den

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

20

samme licens som du har sat på dit værk.

Disse fire koder kan sammensættes til 6 grundlicenser.

Disse problemstillinger kan løses ved: • Kun at bruge situationsbilleder (se side 19) • Spørge eleverne/forældre om tilladelse, evt. ved at bruge underskrift i lighed med den Filmfestivalen bruger.

• At arbejde med interne Blogs på skolerne. Det vil sige med ”lukkede arbejdsrum”, evt. klasse for klasse, projekt for projekt.

• At lære elever at overholde ophavsret ved at vise dem de websteder hvor materialer som lyd, fotos må benyttes uden at skulle indhente tilladelse.

• At elever selv lærer at sætte licens på deres produkter

©

Med tilladelse fra eleven

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

21

PROJEKTARBEJDSFORMEN

Projektarbejde er en arbejdsform – en form for undersøgelse – af et problem eleven er optaget af.

Det er således mere og anderledes end emnearbejde.

Eleven • undersøger forhold i sin omverden, samfundet eller hverdagen • tænker over sammenhænge • finder forklaringer, løsninger (gerne nye) • formidler det bearbejdede stof til andre • bruger viden fra forskellige fag og dimensioner

Desuden træffer eleven valg og bruger • arbejds-­‐ og undersøgelsesformer • indhold og metoder • kilder og materialer • udtryks-­‐ og formidlingsform • fremstilling af product • tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelse

Fælles Mål 2009 Faghæfte 32 Medier, side 10 Om medier og projektarbejde: “Medier kan berige projektarbejdet med et kommunikations-­‐, informationssøgnings-­‐ og formidlingsperspektiv. ……….

Gennem skoleforløbet skal det sikres, at eleverne tilegner sig tekniske og håndværksmæssige mediefærdigheder, således at de er i stand til at anvende medier som et naturligt og integreret element i projektarbejdet. Projektarbejdet kan give elever lejlighed til at eksperimentere med og udvikle personlige medieudtryk i relation til bestemte faglige temaer og problemstillinger”.

Specielt om projektopgaven i 9. Klasse: http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/Proj ektopgaver.aspx

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

22

LÆSNING I ALLE FAG – EN NY UDFORDRING

At lære eleverne at læse er dansklærerens opgave. At lære eleverne at læse for at lære er alle læreres ansvar. Hvor læsning og læseundervisning traditionelt set har været dansklærerens ansvarsområde, er læsning i fagene således faglærernes ansvar og opgave.

I alle fag er der mange nye begreber, der forventes lært og uddybet gennem læsning, og i alle fag er det hensigtsmæssigt at kunne vælge og anvende læseforståelsesstrategier med fokus på at elevernes arbejder med at tilegne sig strategier i meningsfulde kontekster, mens de arbejder med -­‐ og lærer fagstof.

Det er væsentligt, at børnene, når de møder den faglig viden i fagbøger, via digitale læremidler eller på internettet, er i stand til at bruge læsningen til at skabe egen ny viden, hvilket kræver strategier og redskaber, som eleverne ikke nødvendigvis har, blot fordi de kan læse i al almindelighed.

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

23

FAGLIG LÆSNING

Selvstændige dygtige læsere er aktive, mens de læser. Denne aktivitet er kendetegnet ved, at de anvender læseforståelsesstrategier før, under og efter hele læseprocessen. De veksler bevidst og fleksibelt mellem disse strategier.

Læseforståelsesstrategierne kan defineres som mentale aktiviteter, som de dygtige læsere selv vælger at iværksætte for at tilegne sig, organisere og uddybe information fra teksten og for at overvåge og styre egen tekstforståelse.

Herved engageres læserne aktivt i læseprocessen, hvilket højner læsekvaliteten og læseniveauet. Desuden fremmes læselysten, som er en vigtig motivationsfaktor.

Fire læseforståelsesstrategier kort beskrevet: Læseforsker og professor Ivar Bråten inddeler læseforståelsesstrategierne i fire hovedgrupper: Hukommelsesstrategien er den enkleste og mest overfladiske type. Den bruges til at repetere information i teksten med ved at læse et afsnit flere gange, ved at skrive nøgleord og definitioner ned, næsten ordret, for at huske indholdet.

Organiseringsstrategien bruges til at binde informationer og idéer fra teksten sammen, gruppere og ordne dem, lagre dem i ord-­‐ og begrebsnetværk, for at skabe overblik over indholdet. Hukommelsen støttes af, at de informationer, der skal huskes, bliver struktureret. Referat med egne ord skaber ligeledes overblik over tekstens indhold. Denne strategi understøttes af alle typer begrebskort og mind maps.

Elaboreringsstrategien bruges til at bearbejde teksten med, til at gøre den mere meningsfyldt og til at internalisere den nye information i den gamle viden ( i forforståelsen), så ens nye viden bliver uddybet, beriget og bearbejdet på området.

Denne strategi bruges også, når der drages paralleller fra det nye til noget kendt, og når der findes forskelle. Når man inddrager relevante personlige erfaringer for at belyse og forstå teksten. Når man drager slutninger og forstår de praktiske konsekvenser af en teoretisk gennemlæsning. Når man stiller sig spørgsmål undervejs i læsningen og selv forsøger at besvare dem. Når man forsøger at forudsige indholdet i teksten, og når man forholder sig kritisk og reflekterende.

Overvågningsstrategien bruges til løbende at tjekke og evaluere egen forståelse under læsningen. Fx kan læseren finde ud af, at det læste ikke giver mening, og man må så læse teksten igen og/ eller tage forskellige tankekort i brug for at organisere og bearbejde sin viden for bedre at forstå.

De sidste 3 læseforståelsesstrategier er dybe og metakognitive.

Læseforsker og professor Elisabeth Arnbak har ved indlæring af læseforståelsesstrategier fokus på at stille sig spørgsmål på tre vidensniveauer.

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

24

Spørgsmål på tre vidensniveauer Deklarativ viden får eleverne ved at stille sig spørgsmålet: hvad.

De skal fx vide, hvad de skal gøre, når de støder på nye ord og udtryk i teksten, og de skal kunne udføre handlingen.

Procedural viden får de ved at stille sig spørgsmålet: hvordan.

De skal vide, hvordan de anvender forskellige læseforståelsesstrategier i deres læsning, fx ved at aktivere forhåndsviden ved brainstorm, skabe overblik over denne ved et mindmap, ved tankekort. De skal før, under og efter læsningen kunne stille sig undrende spørgsmål til teksten og deres egen forståelse.

Conditional viden får de ved at stille sig spørgsmålene: hvorfor og hvornår er det nyttigt at anvende netop disse læseforståelsesstrategier. Ligeledes skal de kunne stille sig undrende spørgsmål før, under og efter læsningen til både teksten og deres egen forståelse.

For at udvikle selvstændige dygtige læsere må de lære at anvende disse forskellige læseforståelsesstrategier fleksibelt og bevidst.

I Elisabeth Arnbaks bog: Faglig læsning-­‐ fra læseproces til læreproces omtaler hun en metode til indlæring af disse. Eleverne skal ”Gå på opdagelse i egne tankeprocesser” ved at stille sig spørgsmål før, under og efter læsningen.

VØL-­‐diagram: Målet er at bevidstgøre om læringsprocessen Før-­‐ og efterlæsningsstrategi ved faglig læsning

Før du læser: 1. Hvad ved jeg om emnet?

2. Hvad ønsker jeg at vide?

Efter du har læst: 1. Hvad har jeg lært om emnet?

VED

ØNSKER

LÆRT

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

25

SPECIELT OM FAGLIG LÆSNING I MATEMATIK

Projekt Ord til billede handler om projektarbejdet og faglig læsning. I den forbindelse kan det være givtigt at tage afsæt i hvorledes matematikfaglige redskaber kan bidrage i tværfaglige projektforløb samtidig med at brugen af visuelle digitale værktøjer udforskes til løsning af matematikfaglige problemstillinger.

Den faglige læsetrappe ( side 6) i Faglig læsning i fagene, teamhåndbog af Lone Skafte Jespersen bygger på • læseforståelse • fagbogens opbygning • læsetekniske læsemåder • teksttyper og • læseforståelsesstrategier/redskaber.

Læseforståelsen udfordres for eleven ved fagets brug af abstrakte ord og ord med flere betydninger.

Brugen af Mindmaps i matematikundervisningen vil kunne give overblik.

Og visuelle præsentations-­‐ og formidlingsprogrammer som Prezi eller YouTube kan styrke begrebsafklaring, afklaring af forskelle mellem hverdagssprog og matematisk sprog

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

26

DELTAGERLISTEN

Issø-­‐skolen Lisa Knudsen Lone Kaasgaard Anja Dam Thomas Hanne Breum Hansen Annette Larsen Ingrid Balle Nymarkskolen Anita Friese Hørberg Erik Lauersen Jens Jacob Beck Per Sloth Møller Rolf Koefoed-­‐Nielsen Marianne Rich Henningsen Gitte Moth Rantzausminde Skole Lars Nissen Michael Raunholst Mark Bjerrum Jørgen Aaen Jan Christiansen Lene Banke Skårup Skole Merete Skjødt Jørgensen Lotte Øxenberg Mick Outzen Lene Reese Leif Rasmussen (pension) Morten Andersen Stokkebækskolen Tove Maj Knud-­‐Erik Nogel Eriksen Tove Thøgersen Mette Berg Sørensen Henrik Knudsen (ny i år 2) Tine Flintholm Lindenskov Tåsingeskolen Per Bo Christensen Margit Wind Astrid Danielsen Jens Lassen Susanne Eriksen Gitte Krøis Thurø Skole Jette Pedersen Christian Nilsson Stine Schnurre Tved Skole Mette Skjold Gertz Lene la Cour Nielsen Finn Thomsen Vestermarkskolen Mia Carstensen Susanne Andersen Kirsten Reinholdt Hanne B. Mølgaard Lisbeth Latuske Rikke Vestergaard Vestre Skole Bruno Kristensen Kirsten Johansen Jacob Bøje Fløjborg Ørkildskolen Birgit Hejbøl Birgitte Karlsen Lene Derlien Ann Segel Heidi Faigh Larsen Jens Sandholm Knudsen Haahrs Skole Martin Than Larsen Lars Kierulf Larsen Ida Holst Skole Kim Buchardt Anne Marie Schade Øster Åby Friskole Jørn Rolskov Lone Dahl I alt (bemærk dobbeltfunktioner)

skolebibliotekar x

x

x skolebibliotekar x x x

skolebibliotekar

x

skolebibliotekar x x

skolebibliotekar

x x x

skolebibliotekar

x x

x skolebibliotekar

x

skolebibliotekar

x

skolebibliotekar

x

x

skolebibliotekar x

skolebibliotekar

x x x

skolebibliotekar

skolebibliotekar

x skolebibliotekar

læsevejleder

x

læsevejleder

x

læsevejleder

læsevejleder

x

læsevejleder x

x læsevejleder

x

x

læsevejleder

x læsevejleder x

læsevejleder x

læsevejleder

x

læsevejleder x

x

læsevejleder

x læsevejleder

læsevejleder

x 24

pæd-­‐it

x

pæd-­‐it

x x x

pæd-­‐it

x x

pæd-­‐it

x

x

pæd-­‐it

x

IT x

pæd-­‐it

x

pæd-­‐it

x pæd-­‐it

x

x pæd-­‐it

x pæd-­‐it

x pæd-­‐it

x

pæd-­‐it

x

pæd-­‐it

15

matematik

x

x

matematik

x matematik

x x x x mat

x matematik

matematik

x

matematik x

matematik

matematik

x

matematik

matematik

x

matematik

matematik

matematik x

18

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

13

Matrikel Kirkeby Kirkeby Stenstrup Stenstrup Stenstrup Stenstrup Matrikel

Matrikel

Matrikel

Matrikel Hesselager Hesselager Gudme Gudme Gudbjerg Gudbjerg Matrikel S+L S+L Sundhøj Sundhøj Lundby Lundby Matrikel

Matrikel

Matrikel Vester Skerninge Vester Skerninge Vester Skerninge Vester Skerninge Skolebakken Skolebakken Matrikel

Matrikel Byen Byen Byen Øst Øst Øst Matrikel

Matrikel

Matrikel

27

Desuden deltager skolechef Helle Hansen og repræsentanter fra skoleledelsen på de 14 skoler samt pæd. adm. konsulent Ulla Dall og læsekonsulent fra PPR Dorte Thue-­‐ Hansen

Kilde: Mindmap udført til temadag 28.10.2011 af Claus Bekker

Tegninger: Side 5

Asbjørn Feldthaus, Skårup Skole 2008 Side 21

Anna Ritsing, Skårup Skole 2008

Blogbilledet: Thomas Lindgaard, Tåsingeskolen

Oprettet

21.10.2011 Revideret 17.02.2012 Sidst revideret 06.01.2013 af Merete Skjødt Jørgensen

Brug af For-­‐kataloget er underlagt følgende licenser:

28