Hornstrup-oplæg

Udvikling af læringscenterteamets vejlederkompetencer i et web 2.0-­‐læringsmiljø Hornstrup 18.03-­‐20.03.2013 Merete Skjødt Jørgensen

Mandag d. 18.03.2013 12.00-­‐

13.00-­‐13.15

13.15-­‐14.00

14.00-­‐14.15

14.15-­‐16.15

16.15-­‐16.30

16.30-­‐17.30

17.30-­‐19.00

19.00-­‐22.00

Ankomst, med mulighed for at nyde en frokostbolle mv.

Velkomst og præsentaKon af kursusprogram.

Læringscenter, vejledning, web 2.0-­‐værktøjer/ressourcer hNp://2012-­‐329hornstrup.blogspot.dk/

Om udviklingsprojekt ”Ord Kl Billede”.

Pause

Udfordringer i forbindelse med ny vejlederrolle.

Kan vi wordle os Kl det?

Pause

Et læringscenter i MindMeister?

Middag og afslapning

Mindmap v. Kirsten Andersen Brug af Visuel Mindmaping i forbindelse med faglig læsning.

Tirsdag d. 19.03.2013 09.00-­‐10.00 10.00-­‐10.15 10.15-­‐11.00

11.00-­‐11.15 11.15-­‐12.00 12.00-­‐13.00 13.00-­‐14.00 14.00-­‐14.15 14.15-­‐15.15

15.15-­‐15.30 15.30-­‐18.00

18.00-­‐20.00

Mindmap, reflekKoner Pause At revitalisere projektarbejdsformen.

Projek]aserne og Mediestokken.

Pause InformaKonssøgning og læsning af mulKmodale tekster.

Frokost Prezi som brainstorming – og præsentaKonsværktøj.

Pause Digitale værktøjer og ”KommunikaKon, vidensdeling og

samarbejde” Pause Skolebibliotekskundskab.

Hvorledes understøNer og udfordrer læringscentret brugen af digitale, visuelle værktøjer den pædagogiske praksis?

Middag og afslapning

Onsdag d. 20.03.2013 09.00-­‐10.00 Vejlederrollen under forandring.

Hvorledes udfordrer værktøjerne læringscentrets vejledning?

Ikke-­‐didakKserede læremidler vs. Undervisningsmidler.

10.00-­‐10.15 Pause

10.15-­‐11.15 Vejlederrollen under forandring.

Skolens ressourcepersoner i en medialiseringskultur.

11.15-­‐11.30 Pause

11.30-­‐12.00 Sammenfatning og kursusevaluering.

12.00-­‐13.00 Frokost, here6er afsked

Om udviklingsprojekt ”Ord Kl Billede”

Læringscentret • Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen I medfør af § 19, stk. 3, og § 30 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 1995, fastsæNes: Kapitel 1 Formål og funk9on § 1. Ved hver selvstændig skole opreNes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket sKller undervisningsmidler Kl rådighed for undervisningen og yder vejledning i brugen heraf. Skolebiblioteket bidrager endvidere Kl skolens udvikling ved at formidle relevante informaKoner.

Stk. 2. Skolebiblioteket skal understøNe folkeskolens formål og medvirke Kl at fremme elevernes alsidige personlige udvikling ved at øge deres lære-­‐ og læselyst.

• Den ny bekendtgørelse........

Wordlenet

hNp://www.wordle.net

Tekster fra...

• Anna Barbara Bach/Ole Christensen

skolebibliotekar og pædagogisk it-­‐vejleder på Øster Farimagsgades Skole lektor, ucc

• LiseloNe Hillestrøm KSBF • C.C. Rasmussen Danmarks Skolebibliotekarer • John Klesner IT-­‐vejlederforeningen i Danmark

Gruppeopgave 1 Teksterne ses på bloggen under Wordleopgaver.

Eller hNp://www.ksbf.dk/page/foreningen.html • Sammenlign to wordleudtryk • Udvælg 5 temaer der er på spil i hver “sky-­‐billede” • Find ligheder og forskelle • Hvilke temaer og begreber fra teksten kommer ikke i spil?

• Hvordan kan man vejlede elever i arbejdet med wordlenet?

• Se desuden næste dias...

Man kunne også...

• Barak Obama´s indsæNelsestale i 2009 hNp://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2009/Obama/ 20090120214653.htm

• George W. Bush´s indsæNelsestale i 2005

hNp://www.b.dk/verden/dokumentaKon-­‐praesident-­‐george-­‐w.-­‐bushs-­‐ indsaeNelsestale-­‐torsdag-­‐20.-­‐janu

-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐ • Lars Løkkes nytårstale i 2011 hNp://www.stm.dk/_p_13319.html

• Helle Thornings Schmidts nytårstale i 2012 hNp://www.stm.dk/_p_13580.html

Et læringscenter i Mindmeister?

IntrodukKon Kl Mindmeister • Gruppeopgave 2 Hvordan ser læringscenteret ud på din skole?

-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐ • Gruppeopgave 3: Hvordan understøNer dit læringscenter medialisering?

Brug ”Omvendt brainstormning” (udlev. papir), Mindmeister bruges i ”Omvendt brainstorming ” fase 4

Gruppeopgave 2 Opgaven løses i hver sin MindMeister, foregår i dialog mellem 3 personer. Samarbejd med personer du ikke er kollega med Kl hverdag.

Link: hNp://www.mindmeister.com/da

• Opret en MindMeister med Ktlen LC skolenavn + dine iniKaler • Beskriv de temaer I aqaler er væsentlige • Kopier linket og læg på bloggen • Del med de andre fra din skole • Kopier Embedkoden, læg på bloggen

Tirsdag d. 19.03.2013 09.00-­‐10.00 10.00-­‐10.15 10.15-­‐11.00

11.00-­‐11.15 11.15-­‐12.00 12.00-­‐13.00 13.00-­‐14.00 14.00-­‐14.15 14.15-­‐15.15

15.15-­‐15.30 15.30-­‐18.00

18.00-­‐20.00

Mindmap, reflekKoner Pause At revitalisere projektarbejdsformen.

Projek]aserne og Mediestokken.

Pause InformaKonssøgning og læsning af mulKmodale tekster.

Frokost Prezi som brainstorming – og præsentaKonsværktøj.

Pause Digitale værktøjer og ”KommunikaKon, vidensdeling og

samarbejde” Pause Skolebibliotekskundskab.

Hvorledes understøNer og udfordrer læringscentret brugen af digitale, visuelle værktøjer den pædagogiske praksis?

Middag og afslapning

At revitalisere projektarbejdsformen

• Emnearbejde-­‐ projektarbejde Gruppeopgave 4/bloggen Hvad karakteriserer de to former?

Diskutér i grupper á 3

• Projektarbejde • Procesorienteret -­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐

• Ross Todd Undervisningens verden

Projektarbejde, en definiKon “Projektarbejde vil vi her definere som en undervisningsform, hvor elever – i samarbejde med lærere og evt. andre – udforsker og behandler et problem i nær relaKon Kl den samfundsmæssige virkelighed, det forekommer i. DeNe indebærer, at arbejdet skal give stadig øget perspekKv og dybtgående erkendelse, at problemet angribes fra en række forskellige synsvinkler på tværs af tradiKonelle faggrænser, og at valget af teorier, metoder og redskaber styres ud fra det valgte problem. Lærerens rolle er ikke blot at formidle viden, men især at være igangsæNer, inspirator, rammesæNer og konsulent. Arbejdet skal munde ud i et konkret produkt, der kan være en mundtlig fremlæggelse, en skriqlig rapport, eller udtrykt i andre medier eller handlinger.” (Illeris 1977)

Projektopgaven, UVM Projektopgavens formål I 9. klasse arbejder eleverne i en uge, fem sammenhængende dage, med en projektopgave. Eleverne løser en problemsKlling, som de selv er med Kl at formulere.

Problemformuleringen går på tværs af skolens fag og emner, og læreren KlreNelægger og differenKerer undervisningen, så den Klgodeser den enkelte elevs mulighed for at arbejde med: • en problemsKlling • opgavens indhold • arbejds-­‐ og undersøgelsesformer • kilder og materialer • udtryks-­‐ og formidlingsformer • at fremsKlle et produkt • at gennemføre fremlæggelsen.

I løbet af projektugen arbejder eleverne – alene eller i grupper – med deres problem.

Eleverne afleverer deres produkt om fredagen, og de fremlægger i umiddelbar forlængelse heraf, det vil sige i starten af den eqerfølgende uge.

Projektopgavens historik

Baggrund Projektopgaven blev indført med folkeskoleloven i 1993 og blev obligatoriske den 1. august 1996.

Undervisningsministeriet indsamlede dengang erfaringer fra før og under indsatsperioden 1994/95 og 1995/96. Erfaringerne blev offentliggjort i bl.a. ’Undervejs’ (1994), ’InformaKon’ nr. 24 (juni 1995) og ’Projektarbejde – en arbejdsbog’ af Hans Jørgen Kristensen (1997). HerKl kommer ’InformaKon’ nr. 43 (1997), der er en vejledning om projektopgaven, som blev udgivet i forbindelse bekendtgørelsen i 1996 (Bekendtgørelse nr. 562 af 20. juni 1996 om projektopgaven).

Centrale lovændringer frem Al i dag Lov om ændring af lov om folkeskolen m.fl. love, nr. 406 af 2. juni 1999 Bekendtgørelse nr. 496 af 31. maj 2000 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse.

Baggrund for ændring: En obligatorisk selvvalgt opgave afløste projektopgaven på 10. klassetrin, således at projektopgaven dermed kun gjaldt 9. klassetrin. Lovforslaget indgik som en bred viqe af lovgivningsiniKaKver, der Klsammen havde Kl formål at medvirke Kl at opfylde målsætningen om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse.

Lov om ændring af lov om folkeskolen, nr. 300 af 30 april 2003 Bekendtgørelse nr. 1248 af 13. december 2004 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse.

Baggrund for ændring: For styrke historiefaget blev det indført, at undervisning i deNe fag også skulle gælde på 9. klassetrin. Projektopgaven skulle derfor også inddrage emner og temaer fra historie – og i øvrigt også fra samfundsfag, som også var undervisningsfag på 9. klassetrin.

Lov om ændring af lov om folkeskolen, nr. 313 af 19. april 2006 Bekendtgørelse nr. 558 af 7. juni 2006 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse Baggrund for ændring: Med loven ændredes den binding, at projektopgaven i væsentlig omfang skulle inddrage emner fra historie og samfundsfag. Begge disse fag var blevet prøvefag, og dermed sidesKllet med den øvrige fagrække på 9. klassetrin. Der var derfor ikke længere grund Kl at fastholde bindingen.

Lov om ændring af lov om folkeskolen, nr. 593 af 24. juni 2009 Lov om bekendtgørelse nr. 907 af 12. juli 2012 Baggrund for ændring: Grundet uklarheder om arbejdet med projektopgaven på skolerne, blev der alene foretaget en præcisering af eksisterende krav om indhold og form for projektopgaven.

Centrale principper • • • • •

Problemorienteret FunkKonel tværfaglighed Deltagerstyring Eksemplarisk indlæring Produktkrav

Projek]aserne og Mediestokken

• Projektpilen • Projek]aserne og projektværktøjer • Mediestokken

Projek]aserne og værktøjer

Mediestokken Â

Fuldtekstsøgning Der er forskel på emneord og nøgleord • Emneord er ord der beskriver indholdet (alkoholisme, abort, Aids, 2. verdenskrig) • Nøgleord er centrale nøgler for indholdet.

Nøgleordene adskiller den side man er ude eqer, fra andre lignende sider (jvf. tags) • En søgemaskine gennemsøger siderne for de ord man har skrevet og ikke eqer hvad emnet er, men Google foreslår søgeord/sætninger.

Fuldtekstsøgning Søgning er en øvelse i at • foresKlle sig en potenKel tekst • se på antal hits • vurdere de enkelte hits, husk næste sider • skimme og vurdere layout, sværhedsgrad og dybde • undersøge siden nærmere • gransk sidens oplysninger kriAsk • Se evt. hNp://kortlink.dk/google/c726

Fuldtekstsøgning Opgave Kl 8.-­‐9.klasses elever:

• Find nøgleord i følgende tekst: hNp://www.dr.dk/sundhed/Alkohol/ArKkler/ 2011/0531104039.htm Det kunne være: unge, drikker, alkohol, holdning, forældre

• Sæt dereqer teksten ind i wordle.net Udelad kilderne forneden

Læsning af mulKmodale tekster DefiniKon: Modale er mærke på eller i et medie MulKmodalitet bliver hermed samspillet mellem flere modaler F.eks.:Tekst, illustraKon, foto, video, lyd mm.

Kilde: Statravel: hNp://youtu.be/-­‐BrDlrytgm8

Ehris interakKve læsemodel i mulKmodalt perspekKv Modaliteternes affordances, sammensætning og placering

Mange nye genrer opstår via teknologisk udvikling

Læse-­‐ konvenKoner (læseretning, scrolle, navigaKon og links)

SemioKsk overarbejde!

Mange udtryksformer

Medialiseringen af samfundet

Overvågning af egen forståelse af mulKmodale udtryk (jvf Pisa 2009)

… samt billeder, film, musik og lyde og mulKmodale udtryk

Musikvideo: ”Somebody that I use to know”

hNp://youtu.be/8UVNT4wvIGY

Macklemore & Ryan Lewi – Thriq shop

hNp://www.youtube.com/watch?v=QK8mJJJvaes

Prezi som brainstorming – og præsentaKonsværktøj.

• Nogle eksempler

hNp://prezi.com/ls}foi3une2/Ktanic/ • hNp://prezi.com/t18s6ulrricc/sven-­‐havsteen-­‐mikkelsen-­‐16092012/

• • • •

Gruppeopgave 5, se Bloggen Styrker – svagheder FunkKonalitet Form – indhold

Digitale værktøjer og

”KommunikaKon, vidensdeling og samarbejde”

•

Bloggen • Blogger eller Skoleblogs?

• Rammesætning ifm. elevarbejde, krav Kl Teknik Indhold KommunikaKon/evaluering • Gruppeopgave 6 Hvad er den gode kommentar/respons?

Eksempler Bibliotekskundskab i • 0.-­‐1. klasse SKllbilledkamera • 3. klasse Mindmap om Astrid Lindgren • 5.klasse QR-­‐koder • Overbygning Fuldtekstsøgning, produkKon

Skolebibliotekskundskab

Hvorledes understøNer og udfordrer digitale, visuelle værktøjer den pædagogiske praksis?

Hvordan understøNer læringscentret deNe gennem sin praksis?

Gruppeopgave 7: Diskuter hvordan bibliotekskundskab ser ud i læringscenter 2.0

Onsdag d. 20.03.2013 09.00-­‐10.00 Vejlederrollen under forandring

Hvorledes udfordrer værktøjerne læringscentrets vejledning?

Ikke-­‐didakKserede læremidler vs. undervisningsmidler

10.00-­‐10.15 Pause

10.15-­‐11.15 Vejlederrollen under forandring

Skolens ressourcepersoner i en medialiseringskultur.

11.15-­‐11.30 Pause

11.30-­‐12.00 Sammenfatning og kursusevaluering

12.00-­‐13.00 Frokost, here6er afsked

4 begreber • Mediekompetencer Faghæqe 48:

hNp://www.uvm.dk/Service/PublikaKoner/PublikaKoner/Folkeskolen/2010/Faelles-­‐Maal-­‐2009-­‐It-­‐og-­‐mediekompetencer-­‐i-­‐ folkeskolen

• Medialisering • Mediepædagogik • MediedidakKk

Medialisering Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger.

Medialisering drejer sig om kultur, medier og læring.

Medialisering kan defineres således: ”Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i sKgende grad underlægges eller bliver a~ængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinsKtuKoners virke, samKdig med at medierne selvstændiggør sig som en insKtuKon i samfundet”.

SKg Hjarvard, 2009, s. 28

Mediepædagogik Et mediepædagogisk begrebsapparat, der bygger bro mellem hverdagens mediebrug og skolens mediekultur, kan understøNe udviklingen af et nyt didakKsk afsæt.

Der skal derfor udvikles principper for en dialogisk mediepædagogik, der favner spændingsfeltet mellem leg og læring, mellem uformelle og formelle læreprocesser.

Mediepædagogik er i min forståelse et dynamisk begreb, der rummer viden om: 1) Mediekultur og mediesocialisaKon; hvorledes medier indgår i børns og unges hverdagsliv, og hvilken betydning de har for deres idenKtetsdannelse og sociale fællesskaber.

2) Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og KlreNelægges som læreproces.

3) Undervisningsmedier; hvorledes it-­‐baserede læremidler og digitale læringspla]orme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis.

Der er således tale om udvikling af professionsviden i relaKon Kl det mediepædagogiske felt, som er af helt grundlæggende betydning for udvikling af lærerens professionspraksis. Der skal i den forbindelse udvikles et mediepædagogisk begrebsapparat.

Def. Ole Christensen:

MediedidakKk MediedidakKk er en kriKsk refleksion over hvordan og hvorfor medier kan bruges som læringsredskab.

Def. af Nikolaj Frydensbjerg Elf, Adjunkt, ph.d., IFPR, Syddansk Universitet

Udfordringer i forbindelse med ny vejlederrolle

• Begrebet vejledning

Model for vejledning aqale Valg af problem beskrivelse

Fordybelse og a€laring løsning

evaluering

Begrebet vejledning ”Vejledning er en struktureret og aqalebestemt samtaleform mellem vejleder og vejsøgende.”

Def.Psykolog Ole Løw: Kollegial supervision i systemisk perspek9v. Århus 2001

”Vejledning skal forstås som en samarbejdende og samskabende proces, ikke som en mere eller mindre passiv overførsel af såkaldt ekspertviden fra vejleder Kl vejledte.”

Vejledning er en læreproces, en proces af sam-­‐konstrukKon. Et middel Kl at udvide sit perspekKv Kl at træffe valg.

Vance Peavy (1929-­‐2002)

Peavy´s principper for konstrukKvisKsk vejledning: • Vi lever i et univers af talrige virkeligheder.

• Vores verden som mennesker konstrueres socialt.

• Sproget er menneskets medium, og det udstyrer os med redskaber Kl at konstruere og rekonstruere personlige og sociale virkeligheder.

• Personlig mening, handling og interakAon i menneskets aktuelle livsoplevelse og sociale Klværelse er de primære fokuspunkter i vejledningen.

• Mennesket opfaNer og handler alKd i en kontekst af andre mennesker og miljøet.

• Kulturer er modeller for, hvordan man lever.

Kilde: hNp://pub.uvm.dk/2002/mulKkulturelvejledning/07.htm

Vejlederrollen under forandring

• Hvorledes udfordrer værktøjerne læringscentrets vejledning?

• Ikke-­‐didakKserede læremidler vs. undervisningsmidler, se hNps://www.dropbox.com/s/xuneb1zspli403f/om%20l %C3%A6remidler.pptx

• Kulturdimensionen, se

• hNps://www.dropbox.com/s/5zkzy93hx94ihem/kulturopl%C3%A6g %2031012012.pptx

Vejlederrollen under forandring Skolens ressourcepersoner i en medialiseringskultur • • • • • • • • • •

Skolebibliotekar Læringsvejleder* Pædagogisk it-­‐vejleder Læsevejleder ProcesdidakKker MatemaKkvejleder Natur-­‐teknikvejleder Håndværk-­‐og designvejleder AKT-­‐vejleder Inklusionsvejleder

Vejlederes sni]lader

Fag-­‐faglige vejledere

Læringsvejledere/ procesdidakKker

Læsevejledere

Inklusion/AKT-­‐ vejledere

Gruppeopgave 3 • Hvordan understøNer dit læringscenter medialisering?

• Se gruppeopgave 3: 35 min. ”Omvendt brainstormning” på papir.

Fase 4 i omvendt/negaKv brainstorming udføres i Mindmeister.

Fra mediehandleplan Kl medieguide • • • • • •

FunkKoner Roller PosiKoner RelaKoner Mediehandleplan-­‐medieguide/katalog?

Samtal 2 og 2: Hvordan sikres elevernes mediekompetencer hvis progression kendt fra mediehandleplaner KlsidesæNes?

Sammenfatning og kursusevaluering

• Sammenfatning kl. 11.30 -­‐11.45

Udvikling af læringscenterteamets vejlederkompetencer i et web 2.0-­‐læringsmiljø Læringscenter, vejledning, web 2.0-­‐værktøjer/ressourcer

• Evalueringsskemaer kl. 11.45-­‐12.00 Uddeles, udfyldes, afleveres

Links og henvisninger hNp://2012-­‐329hornstrup.blogspot.dk/ hNp://ordKlbillede.blogspot.com hNp://mediespor.dk