Ordtilbillede Rapport by Merete Jørgensen

Udviklingsprojekt

Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Projektet “Ord til billede,” er et udviklingsprojekt i samarbejde mellem Svendborg Kommunes 11 folkeskoler og privat/ friskolerne: Ida Holst Skole, Haahrs Skole og Øster Åby friskole. Projektet afvikles i perioden august 2011 - juni 2013 og er støttet af ”Styrelsen for Bibliotek og Medier” samt af Svendborg kommune.

Erfaringer fra udviklingsprojektet er desuden beskrevet på udviklingsprojektets blog: http://www.ordtilbillede.blogspot.dk hvor sitet samler mange informationer om værktøjer, ophavsret, undervisningsforløb mv.. Kulturstyrelsens Projektbank: http://projekter.biblioteksmedier.dk (Fra ord til billede til ord).

Denne rapport er udarbejdet af projektstyregruppen: Merete Skjødt Jørgensen, projektleder, Svendborg Kommune Lars Nissen, medievejleder, Rantzausminde Skole Ole Christensen, UCC Grafisk design og produktion: Grafisk Afdeling Svendborg Kommune 2013 Illustrationer og fotos Thomas Lindgaard Mick Outzen Lars Nissen Marie Nytofte Magelund Merete Skjødt Jørgensen Britta Vejen Ole Christensen Rolf Kofoed Susanne Eriksen/Gitte Krøis

Forside, side 5 Side 6 Siderne 15, 22, 23 Siderne 33, 37, 43 Siderne 11, 17, 25, 35 Side 19 Side 8 Side 31 Side 28

Forord.......................................................................................................................................... 4 Om ”Ord til billede” ......................................................................................................................................................5 Projektforløb ................................................................................................................................................................. 7 Fra eksperimenter til ny pædagogisk praksis .............................................................................................8 Evaluering ......................................................................................................................................................................10 Temaer i ”Ord til billede” ........................................................................................................ 12 Digitale værktøjer i pædagogisk praksis ..................................................................................................... 12 Mediestok .....................................................................................................................................................................14 Projektarbejde ............................................................................................................................................................16 Læsning af multimodale tekster ......................................................................................................................18 Faglig læsning i matematik .................................................................................................................................20 Mod en mere skabelsesorienteret undervisning .................................................................................... 22 Udvalgte eksperimenter ....................................................................................................... 25 Vidensdeling blandt kolleger .............................................................................................................................26 Mindmeister og matematik .................................................................................................................................27 Samfundsklasser i Renæssancen ...................................................................................................................28 Kendte personer i historien ................................................................................................................................29 Vores by .........................................................................................................................................................................30 Tvillingerne, et filmforløb ...................................................................................................................................... 31 Arbejdsmarkedsuge ............................................................................................................................................... 32 Logbog med bambuser.......................................................................................................................................... 33 Projektopgaven i 9. klasse ...................................................................................................................................34 Visuelle digitale værktøjer ................................................................................................... 36 Mindmeister ................................................................................................................................................................36 Wordlenet .....................................................................................................................................................................38 Prezi ................................................................................................................................................................................ 40 YouTube .........................................................................................................................................................................42 Bambuser......................................................................................................................................................................44 Blogger ...........................................................................................................................................................................45 Bilag ..........................................................................................................................................46 Projektplan samt national vidensdeling om ”Ord til billede”............................................................ 46 Oversigt over projekter hovedsalig fra projektår 2 ...............................................................................48 Deltagerne....................................................................................................................................................................50 Yderligere oplysninger, kontakt ........................................................................................................................ 51

Indhold

Forord Denne rapport belyser erfaringer, som 62 lærere på 14 skoler i Svendborg Kommune har gjort sig under udviklingsprojektet i perioden 2011 - 2013. Aktørerne er vejledere med forskellige funktioner som skolebibliotekarer, pædagogiske it-vejledere, læsevejledere samt matematikvejledere og benævnes herefter aktører. Udover disse deltager 15 ledelsesrepræsentanter og 2 kommunale konsulenter. Elevmålgruppen er 3. - 9. klassetrin, men også indskolingselever fra 0. - 2. klasse har opnået erfaringer med de udvalgte digitale værktøjer og arbejdsmetoder.

”Fra ord til billede, transformation af faglig viden ved hjælp af visuelle arbejdsmetoder” vil afprøve funktionalitet og potentiale i brug af visuelle digitale værktøjer med fokus på begrebsdannelse og organisering af operationel faglig viden for elever fra 3. - 9. klasse. Projektet tager afsæt i vidensprocesser som transformation og ikke transport for at udfordre eleverne på deres evne til at genere egen viden ved faglig læsning, specifikt i forbindelse med projektarbejdsformen”. Det er projektets overordnede formål at ˾ ÝÞãÜÕÏ ÏÖÏàÏÜÝ ÎÓÑÓÞËÖÏ ÕÙ×ÚÏÞÏØÍÏÜ àÏÎ ËÞ ÏÕÝÚÏrimentere med visuelle værktøjer, der faciliterer faglig viden ved hjælp af hukommelse og begrebsdannelse ˾ ßÎàÓÕÖÏ ÙÑ ÝÞãÜÕÏ ØÏÞàôÜÕÏÞÝ ÓØØÙàËÞÓàÏ ÎÓÑÓÞËÖÏ sparring ˾ ÒÔôÖÚÏ ÎÏ ØãÏ ÝÕÙÖÏÕßÖÞßÜÏÜ Úê àÏÔ

I rapporten belyses projektets vision, koncept, evalueringsflowchart, udviklingsprocessens milepæle og et nedslag i nogle af aktørernes erfaringer med brug af de udvalgte værktøjer i forbindelse med projektarbejdsformen, læsning af multimodale tekster samt et afsnit om matematikdimensionen. Eksempler på praksis med visuelle, digitale værktøjer i fag, tværfag og projektarbejde beskrives med en mediehåndværksmæssig, didaktisk og pædagogisk vinkling, der bygger på aktørbeskrivelser, interviews og videooptagelser på skolerne. Tak til aktørerne for jeres ihærdighed med at bringe visionen ud på skolerne til elever og kolleger. Det har været en opgave præget af mange udfordringer, som I har tacklet med stor arbejdsomhed, kreativitet, engagement og opbakning fra skoleledere og ledelsesrepræsentanter. Med venlig hilsen

Merete Skjødt Jørgensen Projektleder

Om “Ord til billede” Udviklingsprojektet tager afsæt i tanken om at koble arbejdet med faglig læsning, projektarbejdsformen og digitale visuelle værktøjer sammen. Det er projektets overordnede vision, at: ˾ ÌÜßÑÏØ ËÐ àÓÝßÏÖÖÏ˜ ÎÓÑÓÞËÖÏ værktøjer fremmer elevers faglige læsning ˾ ÚÜÙÔÏÕÞËÜÌÏÔÎÝÐÙÜ×ÏØ ÕËØ ßØÎÏÜÝÞśʵÏ nye veje til faglig viden ˾ ôØÎÜÏÎÏ ËÜÌÏÔÎÝÐÙÜ×ÏÜ̋ ÙÑ àôÜÕÞśÔÏÜ ßÎÐÙÜÎÜÏÜ skolen som organisation Udfordringerne i projektarbejdsformen er ofte, at mange elever har svært ved at få styr på den viden, de erhverver og siden vil formidle og kommunikere i forbindelse med fremlæggelser. Ideen er, at eleverne kommer dybere i bearbejdning af faglig viden, og at de samarbejder om opgaven. Vi anvender og eksperimenterer med analyse - og informationsøgningsværktøjerne Mindmeister og Wordlenet, samt programmer som Prezi, YouTube, Bambuser og Blogger ud fra en formodning om, at disse værktøjer kan give rum til nye lærings- og arbejdsformer i skolen. Vi er i den forbindelse især optaget af hvilke læringspotentialer, der ligger i at arbejde med visuelle medier og visuelle, digitale værktøjer. I den moderne mediekultur har billedet, levende billeder og film en helt særlig betydning. De fleste børn og unge benytter fotos, film, illustrationer og lignende

som en integreret del af hverdagens aktiviteter. Den tilgang og de erfaringer ønsker vi, at skolen skal have glæde af. Vi har en formodning om, at fritidens mediebrug kan udfordre skolens mediekultur og medvirke til udvikling af nye læringsformer og læringsrum, og at eleverne medinddrages som en ressource i undervisningen. Faglig læsning er et begreb med mange associationer. I ”Ord til billede” vil vi fokusere på, at faglig læsning defineres som læsning i alle fag, og vi har specifikt fokus på læsning af multimodale tekster. Ved inddragelse af matematiklærere/vejledere får matematik som fag og dimension en særlig udfordring og bevågenhed. Elevers procesorienterede arbejde tager i ”Ord til billede”-konceptet afsæt i de 4 søjler fra Faghæfte 48, og vi har valgt at arbejde med digitale værktøjer udvalgt efter dogmeregler beskrevet med afsæt i mediepædagogiske og didaktiske overvejelser. I projektet tager vi udfordringen op og eksperimenterer med forskellige måder at inddrage digitale medier, der kan understøtte generationsmødet i skolen og udfordre den pædagogiske praksis. Vi har desuden fokus på, at eleverne opnår indsigt i brugen af regler for ophavsret gennem dialog. Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger. Medialisering drejer sig om kultur, medier og læring. Projektet er bl.a. inspireret af Stig Hjarvads medialiseringsbegreb, som beskriver den proces,

Mindmap påcomputer og iPad

hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Medialiseringen bryder grundlæggende med en traditionel dannelsesforestilling, der har været herskende i skolen i mange år, og udfordrer grundlæggende forholdet mellem elev og lærer i undervisningen. I kraft af elevernes digitale mediebrug og kommunikation bringer de uformelle læringskompetencer ind i skolen som aldrig før - og det didaktiske projekt bliver et andet. Medialiseringen udfordrer således skolens lærings- og læremiddelkultur ved at bryde med tanken om læring som lineære processer, tilrettelagt som progressive forløb, og hvor alle benytter - de samme stærkt didaktiserede læremidler. Arbejdet med de digitale visuelle værktøjer lægger samtidig op til nye differentierede læringsrum og -former, som fremmer brugergenereret indhold og kommunikationsformer.

Da projektet blev skudt i gang i efteråret 2011, blev det lanceret som et udviklingsprojekt i egentlig forstand. Der var tale om et projekt, hvor aktørerne på forskellig måde skulle eksperimentere i praksis. Der var ikke tale om et kursus, hverken for lærere eller elever, men en udvikling af skolernes mediekultur, der blev præsenteret som den overordnede paraply og den fælles dagsorden. Derfor blev der for eksempel ikke udarbejdet fælles mediehandleplaner, som alle skulle følge, men satset på udvikling af lokale medieguider eller mediekataloger, der er praksisnære, fleksible og tidssvarende. Fokus er således rettet mod, hvad vi som undervisere bruger teknologi og programmer til, og dermed hvordan vores elever udvikler deres faglige viden og forståelse gennem arbejdet med de udvalgte arbejdsmetoder. Det handler om læring og mediekultur og ikke om valg af teknik og udstyr, selvom netadgang og - hastighed er en vigtig faktor i arbejdet med cloudbaserede programmer.

Projektforløb Projektår 1 handlede om kendskab til værktøjerne. Deltagerne skulle eksperimentere og didaktisere i den ramme, der var sat med de 6 værktøjer samt undersøge funktionaliteten i egne fag og projekter. Vi afholdt temadage med mindmapping og præsentation af værktøjerne, hvor embed-mulighederne var i centrum.

I projektår 2 har vi ligeledes haft fokus på praksiseksperimenter, men nu med vægt på projektarbejde med læsning af multimodale tekster og med en bredere palet af værktøjer – og dermed flere nye værktøjer efter eget valg. Vi har ud over temadage afholdt et kursus i læsning af multimodale tekster, gennemgang af projektarbejdsformen, fyraftensmøde, skolebesøg og evaluering d. 24. juni 2013.

Fokus på

˾ ÐôÜÎÓÑÒÏÎÏÜ ÙÑ ÕÙ×ÚÏÞÏØÍÏÜ Ó ÌÜßÑÏØ ËÐ ÎÏ ͗ udvalgte, visuelle digitale værktøjer

˾ ×ßÖÓÑÒÏÎ ÐÙÜ ßÎàÓÎÏÞ ÚËÖÏÞ ×ÏÎ ØãÏ ÝÏÖààËÖÑÞÏ˜ visuelle, digitale værktøjer

˾ àÏÔÖÏÎØÓØÑ Ó ÏÑÏØ ÙÜÑËØÓÝËÞÓÙØ ̙ÚôÎËÑÙÑÓÝÕÏ rådsmøder, lærermøder, sidemandslæring)

˾ ÎÏ ͗ ßÎàËÖÑÞÏ ÎÓÑÓÞËÖÏ àôÜÕÞśÔÏÜ Ó ÚÜÙÔÏÕÞËÜÌÏÔÎÝformen

˾ ËÞ ÏÕÝÚÏÜÓ×ÏØÞÏÜÏ˜ ÎÓÎËÕÞÓÝÏÜÏ Ó ÏÑØÏ ÐËÑ ÙÑ klasser

˾ ÌÏÝÕÜÏàØÏ ÚÜÙÔÏÕÞÏÜ ÐÙÜ ËÖÖÏ ÏÖÖÏÜ dele af ”Ord til billede”-teams

˾ ÐËÑ ÙÑ ÚÜÙÔÏÕÞÏÜ

˾ ØÙØ̋ÖÓØÏËÜÓÞÏÞ Ó ÚÜÙÔÏÕÞËÜÌÏÔÎÏÞ

˾ ×ËÞÏ×ËÞÓÕ ÝÙ× ÝôÜÖÓÑÞ ÓØÎÝËÞÝÙ×ÜêÎÏ ÐÙÜ matematikvejlederne

˾ ÐËÑÖÓÑ ÖôÝØÓØÑ ÝÙ× ÖôÝØÓØÑ ËÐ ×ßÖÞÓ×ÙÎËÖÏ ÞÏÕÝÞÏÜ

˾ ÐËÑÖÓÑ ÖôÝØÓØÑ ×ÏÎ ËÐÝôÞ Ó ÕÏØÎÞÏ ÖôÝÏÝÞÜËÞÏÑÓÏÜ ˾ ÞÏË×ÝË×ËÜÌÏÔÎÏ ×ÏÖÖÏ× ˬ ÜÎ ÞÓÖ ÌÓÖÖÏÎÏˬ̋ deltagerne

˾ àÏÔÖÏÎØÓØÑ Ó ÏÑÏØ ÙÜÑËØÓÝËÞÓÙØ˜ ÝÓÎÏ×ËØÎÝÖôÜÓØÑ˜ ˾ ËÞ ÏÕÝÚÏÜÓ×ÏØÞÏÜÏ˜ ÎÓÎËÕÞÓÝÏÜÏ Ó ÐËÑ˹ÕÖËÝÝÏÜ˹ teams/nye sammenhænge ˾ ÐÜË Ó×ÚÖÏ×ÏØÞÏÜÓØÑ ÞÓÖ ÕßÖÞßÜ ˾ ÐÜË ÞÏÕØÙÖÙÑÓ ÞÓÖ ÖôÜÓØÑ

Fra eksperimenter til ny pædagogisk praksis I ”Ord til billede” har der været rum til at eksperimentere. De enkelte team har inspireret, understøttet og udfordret hinanden. Der har været fokus på eksperimenter med nye arbejdsformer og en revitalisering af projektarbejdsformen: ˾ ÎÏ ͗ ßÎàËÖÑÞÏ àôÜÕÞśÔÏÜ ÏÜ ÕÙ×ÚÖÏÕÝÓÞÏÞÝÜÏÎßcerende ved at være repræsentanter for andre eksisterende og kommende værktøjer

I bakspejlet kan vi se, at disse aktiviteter tilsammen har sat fokus på betydningen af at udvikle et mere innovativt læringsmiljø i skolen, hvor fokus flyttes fra færdigheder og kompetencer i gængs forstand til kreativitet og kultur. De digitale værktøjer har udfordret en traditionel skoleforståelse og sat fokus på udvikling af et mere innovativt læringsmiljø:

Læringsrum og læringsformer

˾ àôÜÕÞśÔÏÜØÏ ÝÕËÖ ÝÏÝ ÝÙ× ËÐÝôÞ ÐÙÜ ÏØ ÝÞśÜÜÏ ÚËÖÏÞ og dermed flere valgmuligheder for eleverne ˾ àôÜÕÞśÔÏÜØÏ ÐÜÏ××ÏÜ ×ßÖÞÓ×ÙÎËÖÓÞÏÞ ÙÑ ×ÏÎÓÏkompetencer ˾ àôÜÕÞśÔÏÜØÏÝ ÍÓÜÕßÖËÜÓÞÏÞ ßØÎÏÜÝÞśʵÏÜ ÚÜÙÔÏÕÞÐËserne 8

Det Innovative læringsmiljø

˾ ÎÏÜ ÏÜ ÌÜßÑ ÐÙÜ ÝÕÏÖ ×ÏÖÖÏ× ÎÏÞ ÙʥÏØÞÖÓÑÏ ÙÑ ÎÏÞ private digitale rum ifm. skolearbejde ˾ ÏÖÏàÏÜØÏ ÙÚÖÏàÏÜ ÏØ ß×ÓÎÎÏÖÌËÜÒÏÎ àÏÎ ËÜÌÏÔÎÏÞ med værktøjerne, der gør arbejdet flydende, cirkulært og understøtter differentiering ˾ ÎÏÜ ÕËØ ÝÞËÎÓÑ ÙÚØêÝ ÐÙÜÎÏÖÏ àÏÎ ËØËÖÙÑ ÞÓÖÑËØÑ versus digital, men det er formålet, der sætter betingelserne og dermed valget for eleverne ˾ ÎÏÞ ÏÜ ÖôÜÏÜØÏ˜ ÎÏÜ ÙÜÑËØÓÝÏÜÏÜ ÙÑ ËÐÝÞÓÕÕÏÜ ÜË×merne for projektarbejdets faglige fordybelse, krav til præsentation, produkt, logbog mv.

Roller og relationer

Ressourcer og læremidler

Det er vores erfaring i ”Ord til billede”, at arbejdet med de digitale værktøjer kan lukke op for en anden læringskultur i skolen. I projektet har vi eksperimenteret på tværs af skoler, fag og klasser. Omdrejningspunkt for mange af eksperimenterne har været en række lærerteam og samarbejdet mellem disse lærere.

I ”Ord til billede” er der eksperimenteret med lærertil-lærer-samarbejde, kollegavejledning og forskellige vejledningsformer. I projektet har som sagt deltaget forskellige vejledere: ˾ ÖôÝÏàÏÔÖÏÎÏÜÏ ˾ ×ËÞÏ×ËÞÓÕÖôÜÏÜÏ˹×ËÞÏ×ËÞÓÕàÏÔÖÏÎÏÜÏ ˾ ÝÕÙÖÏÌÓÌÖÓÙÞÏÕËÜÏÜ ˾ ÓÞ̋àÏÔÖÏÎÏÜÏ Det er en erfaring i ”Ord til billede”, at der fremadrettet er brug for en klargøring af de forskellige vejlederprofiler.

”Ord til billede” peger samtidig på betydningen af at betragte arbejdet med de digitale medier i et kulturog læringsperspektiv. Digitale medier og værktøjer er andet og mere end genstande (artefakter). De er også æstetik og formsprog og udtryk for en måde at holde hverdag på. De indgår i en kontekst og er relationelle. Denne teknologiforståelse og –brug er kommet til udtryk på forskellige måder. Udvikling af ny pædagogisk praksis kalder samtidig på en organisatorisk forankring, hvor det dermed sikres, at skolens medie- og læringskultur kommer til at hænge bedre sammen. Det er derfor et stort spørgsmål, hvilke typer af vejledningsfunktioner, der skal udvikles, og hvorledes de skal implementeres i skolens kultur. Samtidig er der i ”Ord til billede” overordnet sat fokus på, hvorledes skolen som organisation skal udvikles i den forbindelse. Skoleledere og skolechef har på forskellig måde fulgt projektet.

Evaluering Projektet styrer efter Peter Dahler-Larsens koncept om virkningsevaluering og har dermed fokus på, hvorfor og hvordan en indsats vil virke i praksis. Vi ønsker at opnå viden om sammenhængen mellem læringsaktiviteter med udvalgte visuelle værktøjer og effekten på elevernes faglige læsning, specifikt i projektarbejdet. Således har vi netop fokus på, hvordan udvikling af en medialiseringskultur med hovedvægt på multimodale kompetencer fremmer elevers forståelse og formidling af fagligt stof.

Vi evaluerer på, om visionen har ladet sig omsætte til praksis - og i givet fald for hvem og under hvilke omstændigheder. Formålet er at blive klogere på læring, når eksperimenter med digitale, visuelle værktøjer og arbejdsmetoder danner afsæt for ny mediekultur og læringspraksis(er).

Virkningsevaluering er stærkt kontekstafhængig, og derfor forventes de lokale forhold på skolerne at spille en afgørende rolle. Indsamling af viden om indsats og effekt stammer fra spørgsmål til primært aktørerne, sekundært skoleledere og ledelsesrepræsentanter. Data er indsamlet dels gennem spørgeskemaer, dels ved interview. Aktørerne indsendte desuden Bambuser-videooptagelser i januar - marts 2012. Udbyttet af evalueringsarbejdet vil være en række erfaringer om, hvad forskellige typer af kontekstuelle faktorer betyder for, hvorvidt indsatsen har haft effekt (se visionen). Fremadrettet vil dette danne afsæt ved beskrivelse af nye indsatser f.eks. i forbindelse med medialiserings-og digitaliseringshandleplaner.

Evalueringsflowchart for virkningsevaluering (teori: Peter Dahler-Larsen) Indsats

Proces

Præstationer /Krav

Resultater/ Virkning

Mål

Elevniveau: Anvende et udvalg af de visuelle digitale værktøjer projektorienteret

Hands-on i fag, tværfag og små projekter, dele viden

Anvende værktøjer i projektarbejdssituationer

Værktøjerne bliver en del af elevernes digitale værktøjskasse

Fremme: Faglig læsning og mediekompetencer

Deltagerniveau Værksteds- og sidemandslæring

Mediehåndværksmæssig sparring

Afprøve og anvende de udvalgte værktøjer

Implementeringen af de 4 søjler i faghæfte 48, så det bliver en del af den digitale værktøjskasse

Udvikle: Mediekompetencer og ny mediekultur

Deltager og lederniveau: Sparringsmøde med Ole C., lærere og ledelse

Holde gryden i kog, understøtte vigtigheden af projektudvikling

Ledelsen følger op på initiativer f.eks. på lærermøder

Medialiseringskultur fra digitalisering/it til medialisering

Udvikle: Teamsamarbejdet med ledelse. Skabe: Kulturændring i organisationen

Temaer i ”Ord til billede”

I det følgende sættes fokus på udvalgte temaer, der belyser projektets særlige omdrejningspunkter. De er et resultat af en analyse af de gennemførte eksperimenter i projektet samt den praksisrefleksion, der har fundet sted gennem hele projektforløbet.

Projektstyregruppen valgte i første omgang seks digitale værktøjer, der skulle eksperimenteres med. Disse blev udvalgt ud fra følgende opstillede dogmeregler:

Digitale værktøjer i pædagogisk praksis

˾ ÒËÜ ÒÙàÏÎàôÑÞ Úê ÎÏÞ àÓÝßÏÖÖÏ

Gode digitale ressourcer skal kunne bruges på forskellig måde, alt afhængig af elevernes læreproces. Et nøgleord i den forbindelse er undervisningsdifferentiering. Den gode ressource skal samtidig kunne understøtte elevernes skabende virksomhed, når der skal søges informationer, eksperimenteres og formidles viden.

˾ Ó×śÎÏÕÙ××ÏÜ ÏÖÏàÏÜØÏÝ ×ÏÎÓÏÕßÖÞßÜ

I ”Ord til billede” har vi især eksperimenteret med digitale ressourcer og i mindre grad med digitale læremidler. Det har primært været op til det enkelte team og vejlederen at didaktisere ressourcen. Vi er samtidig opmærksomme på, at de enkelte digitale ressourcer ikke er tilgængelige på samme måde. Der er tale om en kompleksitet som en særlig udfordring for gruppen af vejledere, f.eks. hvad angår log-in til de forskellige ressourcer. Skolerne benytter i stigende grad Uni-login, bl.a. i SkoleTube-pakken, hvor Prezi og Mindmeister nu er tilgængelig. Wordlenet tilgås uden login, adgang til Blogger, YouTube og Bambuser oprettes oftest vha. Gmail-adgangskode.

˾ ÐÜÓÞ ÞÓÖÑôØÑÏÖÓÑÏ Ó ÍÖÙßÎ ˾ ÕËØ Ï×ÌÏÎÎÏ ÙÑ ËÜÌÏÔÎÏ ÝË××ÏØ ˾ ×ÏÎàÓÜÕÏÜ ÞÓÖ ËÞ ÏÖÏàÏÜ ÕËØ ÞÜËØÝÐÙÜ×ÏÜÏ ÐËÑÖÓÑ viden til egen viden ˾ ÐÜÏ××ÏÜ ÚÜÙÔÏÕÞËÜÌÏÔÎÏ ÙÑ ÞàôÜÐËÑÖÓÑÒÏÎ ˾ ßÎÐÙÜÎÜÏÜ ÏÖÏàÏÜÝ ÖôÜÓØÑ àÏÎ ËÞ ÞËÑÏ ËÐÝôÞ ÎÏÜ˜ hvor de er stærke og udfordre dem der, hvor de er svage ˾ ÐÜÏ××ÏÜ Ó×ÚÖÏ×ÏØÞÏÜÓØÑ ËÐ ÎÏ ʨÜÏ ÝśÔÖÏÜ Ó Faghæfte 48 En af konklusionerne i løbet af knap to års arbejde er, at projektfasearbejdet sammen med værktøjerne driver en ny tilgang til faglig læsning. Derfor optræder værktøjerne i den givne rækkefølge, der følger projektfaserne og faghæfte 48´s søjler. Her arbejdes med 4 søjler i projektorganiseret undervisning. Bemærk ombytning (af 2. og 3.) i forhold til Faghæfte 48´s rækkefølge.

1. Informationssøgning

3. Produktion og formidling

Mindmeister bruges til at brainstorme og organisere elevernes viden (før/under).

Prezi, YouTube, Bambuser og Blogger samt skolernes videoredigeringsprogrammer anvendes til produktionerne, der tilpasses målgrupper, formål, formidlingstyper. Der undervises i bl.a. copyright og konsekvenser ved offentliggørelse af tekster, video og fotos. Der er fokus på at rykke eleverne fra reproduktion til transformation af kendt viden til egen ny viden samt på samarbejde og evaluering.

Google, YouTube og Bambuser anvendes, og der undervises i fuldtekstsøgning samt kildekritik (validere, udvælge, transformere, citere…). Informationssøgning tager afsæt i fuldtekstsøgning og i at få Mindmeister og Wordlenet til at arbejde sammen med http://www.synonymordbog.dk

2. Analyse Der arbejdes med afkodning af multimodale udtryk og æstetiske virkemidler i fag og projekter. Til tekstanalyse benyttes bl.a. det komparative værktøj Wordlenet. Der undervises i kommunikationsformål, målgruppe, vinkling, værdier, ideologier.

4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde Færdighed og sociale kompetencer i virtuelle samarbejdsmåder og vidensdeling i Blogger, men også i Prezi, Mindmeister og YouTube.

Videndeling, samarbejde, logbog Produktion og formidling Analyse

16 Idefase og informationssøgning 14

M ind me ist W er or dle .ne t Pr Ba ezi mb us er Yo uT ub Sk e ole tu be Eb log ge r Go Sko le og lev blo g æ rk tø Re jer gn ea rk Tik ito M ov ki i iM ema ov ke r ie/ iP ho Po we to rp Go oin t An im a QR te -ko d Ibo er ok Pu pp mv. et pa l Gl s1 og st er Vi de olo g Po rt Ke log yn ot es

Værktøjer, udvidet palet i projektår 2, fordelt på de fire søjler.

Mediestok Gennem projektet har der været øget fokus mod projektarbejdsformen og multimodalitet. I den forbindelse har vi eksperimenteret med en mediestok, som er udviklet af Lars Nissen, der er mediepilot og vejleder på Rantzausminde Skole. Den er et opgør med en traditionel og lineær tænkning og med traditionelle medieplaner, som ofte er bagudrettede og ikke fungerer som dynamiske værktøjer. Mediestokken udpeger forskellige digitale værktøjer, der er velegnede til at understøtte elevernes læreproces på forskellige måder.

Det er en pointe, at ingen værktøjer kan stå alene, men skal tænkes sammen med andre i en palet og dermed sikre udvikling af et innovativt perspektiv. De opnår dermed status af et samlet multimodalt værktøj. De digitale værktøjer kan også kombineres på andre måder – det er kun fantasien, der sætter grænser.

Bloggen kan for eksempel blive den samlende platform for det multimodale arbejde, den bliver dermed projektarbejdets samlingspunkt. Mediestokken er tænkt således, at elever i løbet af fag- eller projektforløb arbejder ikke-lineært mellem de forskellige søjler; her udvidet med en målsætnings- og en evalueringssøjle, og uden en specifik analysesøjle. Mediestokken er ikke at betragte som en recept, men som en retningspil for en ny tilgang til arbejdet med digitale medier. Samtidig kan den benyttes som udgangspunkt for at arbejde med blandingsteknologier.

Mediestok - pejlemærker i en mediebaseret undervisning

Målsætning

Indsamle

Bearbejde

Formidle

Evaluere

Mindmeister Voice Thread Tiki toki Timetoast

Google YouTube Bambuser Dropbox iPhoto

Mindmeister Cloud office Moviecut Lydstudie Google docs Excel iMovie Moviemaker Bookcreator

Skoletube YouTube Prezi Wix Slidemaker Animoto Screenomatic Issuu Keynote Glogster Powerpoint QR-koder

Blogger SkoleBlogs

Projektarbejde Arbejdet med dynamiske, ikke-didaktiserede læringsværktøjer sætter en ny dagsorden i skolens læringskultur – og projektarbejdet får ny betydning og form.

I ”Ord til billede” ser vi projektarbejdsformen som en mulighed for alle elever fra 0. – 9. klasse. Projektarbejde er en arbejdsform – en form for undersøgelse – af et problem. Det er således mere og anderledes end emnearbejde. Ved emnearbejde belyser eleven rundt om emnet i en lineær, beskrivende, reproducerende form. Det får ofte karakter af en redegørelse og transport af indsamlet viden. Projektarbejde tager afsæt i forundring og elevønsker med spørgsmål, vinkling, metarefleksion, undersøgelser, analyse, transformation, argumentation, perspektivering, konklusion, procesbetragtning og evaluering. Vi er i den forbindelse optaget af tankegangen i Mediestokken; især af den refleksion og metarefleksion, de mellemrum og overgange, der via embedding gives rum til. Først og fremmest har ”Ord til billede”-konceptet via valget af værktøjer og arbejdsmetoder gjort op med den lineære tænkning, så eleverne i processen kan arbejde som mediestokkens pile: frem og tilbage, eftersom processen skrider frem. Det gør, efter vores erfaring, arbejdsprocesserne mere fleksible og dynamiske.

”Ord til billede”-konceptet, med fokus på de udvalgte digitale værktøjer, har revurderet og nytænkt – og dermed revitaliseret projektarbejdsformen, så det stive, lineære system med arbejdsgange fra problemformulering til portfoliearbejde er blevet brudt. Konsekvenser af dette er f.eks., at flere af de deltagende skoler har valgt at tænke i implementering af mediekompetencer ved hjælp af medieguider eller mediekataloger fremfor mere ”statiske” mediehandleplaner. I projektet har aktørerne diskuteret projektarbejde vs. emnearbejde med følgende kommentarer: ˾ àÓ ÝÕãÎÏÜ ÙÝ ÝÏÖà Ó ÐÙÎÏØ àÏÎ ËÞ ÓàôÜÕÝôʵÏ Ýê meget emnearbejde ˾ Ï×ØÏËÜÌÏÔÎÏ ÏÜ ÙʰÏÝÞ ÜÏÚÜÙÎßÕÞÓÙØ˜ ÍÙÚã̋ÚËÝÞÏ̋ baseret ˾ ÙàÏÜÑËØÑÏØ ÐÜË Ï×ØÏËÜÌÏÔÎÏ ÞÓÖ ÚÜÙÔÏÕÞËÜÌÏÔÎÏ ÏÜ svær ˾ ×êÝÕÏ ÝÕËÖ ×ËØ ÝÖÏÞ ÓÕÕÏ ËÜÌÏÔÎÏ ×ÏÎ Ï×ØÏËÜÌÏÔÎÏ ˾ ÎÏÞ ÒËØÎÖÏÜ àÓÝÞ ×ÏÜÏ Ù× ËÞ ÝÞÓÖÖÏ ÎÏ ÑÙÎÏ ÝÚśÜÑÝmål ˾ ÏÖÏàÏÜØÏ ÒÙÚÚÏÜ ÐÜÏ× ÙÑ ÞÓÖÌËÑÏ Ó ÚÜÙÍÏÝÝÏÜØÏ˜ ÎÏÞ åbner for valg af de visuelle, digitale værktøjer og non-linearitet ˾ ÎÏ ÎÓÑÓÞËÖÏ àôÜÕÞśÔÏÜ ÒÔôÖÚÏÜ ÞÓÖ ×ÏÎ ËÞ êÌØÏ ÎÏ svære tekster op ˾ ÎÏ ÎÓÑÓÞËÖÏ àôÜÕÞśÔÏÜ ßØÎÏÜÝÞśʵÏÜ ßØÎÏÜàÓÝØÓØÑÝdifferentiering

Værktøjerne er kategoriseret efter projektfaserne og søjlerne i Faghæfte 48:

Målsætte

Indsamle information

Analysere

Bearbejde og producere

Mindmeister

YouTube Bambuser

Mindmeister Wordlenet

YouTube SkoleTube Prezi

Formidle Blogger SkoleBlogs Prezi

Evaluere samarbejde/ kommunikere Blogger SkoleBlogs

17 En af udfordringerne i forbindelse med aflevering af projektopgaveproduktet er, at blogs er dynamiske, og at eleverne sagtens kan arbejde videre efter deadline (5 dage). Her må lærerne nytænke i forhold til at se, hvornår der sidst har været arbejdet med produktet, eller sætte en spærre på ved at degradere brugerne (eleverne) til abonnenter i stedet for ejere. En anden udfordring er, at nogle værktøjers embedfunktionalitet beror på, at produktet bliver offentliggjort inden embedding. Derfor er de fleste videoer embedded gennem SkoleTube i stedet for YouTube. Man kan sagtens bruge YouTube som en privat kanal, men når det drejer sig om at embedde ind i f.eks. Prezi eller Mindmeister skal det være public først, hvilket

er en begrænsning for eleverne, hvis de har lovet de interviewede, at det ikke vises ”ude i verden”. Undervejs i processen bruger flere elever nogle fildelingsværktøjer som Google Docs, Facebook (deling af fotos) og Mindmeister (brainstorm/organisering). Prezi fungerer på samme måde, også for elever, der arbejder hjemme nogle af dagene i projektugen. De har stadig kontakt til gruppearbejdet gennem fildeling. Når det drejer sig om film, anvender mange elever deres smartphone til at optage interview, mens et digitalt videokamera og adgang til mere professionelle videoredigeringsværktøjer bruges, når produktet skal finpudses. Her udnytter elever de ressourcer, skolen råder over, efter formål for produktet.

Læsning af multimodale tekster I ”Ord til billede” udlægges faglig læsning som læsning i fagene, specifikt som læsning af multimodale tekster. Vi har fokus på at se vidensprocesser som transformation og ikke transport for at udfordre eleverne på deres evne til at genere egen viden ved læsning af multimodale tekster. Arbejdet med fagtekster i ”Ord til billede”-konceptet tager afsæt i de læse- og læringsstrategier, der i forvejen benyttes, også set i lyset af to års kompetenceudvikling på læsning i alle fag i Svendborg Kommune fra 2011-2013. Vi har særligt fokus på kompetencer i læsning og brug af multimodale tekster forstået bredt.

Ved informationssøgning, faglig læsning og projektarbejde kan elever arbejde med kendte strategier som: VØSLE, ordkendskabskort, mindmapping, kolonnenotater og spoletekstning. I ”Ord til billede” har afsættet ofte været brugen af digitale værktøjer i før-, under- og efter-faserne. Og det handler stadig om at udvælge de væsentlige informationer, vide hvilket formål de tjener og at organisere informationerne i processen hen mod formidlingsfasen. Her ligger nok den største udfordring.

Multimodalitetsbegrebet En kognitiv tilgang til multimodalitetsbegrebet defineres således: ˾ ×ßÖÞÓ×ÙÎËÖÞ ßÎÞÜãÕ˝ ˬÙÜÎˬ ÙÑ ˬÌÓÖÖÏÎÏˬ Ó ÝË××Ï præsentation ˾ ×ßÖÞÓ×ÙÎËÖ ÖôÜÓØÑ˝ ËÞ ÕßØØÏ ÝÕËÌÏ ×ÏØÞËÖÏ ÜÏÚÜôsentationer fra ord til billeder til ord ˾ ×ßÖÞÓ×ÙÎËÖ ßØÎÏÜàÓÝØÓØÑ˝ ÚÜôÝÏØÞËÞÓÙØ ËÐ ÙÜÎ ÙÑ billeder for at skabe læring (Britta Vejen, UCC) Når forskellige udtryksmåder/modaliteter sættes sammen, både i tekster og i digitale værktøjer, kræver det intertekstuel læsekompetence. Det betyder, at eleven skal lære at tænke multimodalt ved at lære at navigere i og forholde sig til relevante oplysninger i det multimodale landskab. Multimodale tekster og værktøjer er med til at styrke de kulturelle kompetencer, de sociale færdigheder og elevens viden, idet flere modaler i samspil er med til at styrke den metakognitive proces: ˾ ÏÑØÏ ÜÏʮÏÕÝÓÙØÏÜ ÙàÏÜ ÒàÓÖÕÏ ×ÙÎËÖÏÜ˜ ÎÏÜ ÝÕËÖ anvendes, hvornår og hvorfor netop disse skal i samspil ˾ ÕÜÓÞÓÝÕ ÞôØÕØÓØÑ àÏÎ ËÞ ÖÙÕËÖÓÝÏÜÏ ÓØÐÙÜ×ËÞÓÙØ˜ bedømme og bearbejde den ˾ ÓØÞÏÜËÕÞÓÙØ ×ÏÎ ËØÎÜÏ Ù× ßÎàôÖÑÏÖÝÏÜØÏ˛ Argumentationsevne. Networking

Ehris interaktive lĂŚsemodel er her udvidet med et multimodalt perspektiv Ëž Ă Ă&#x201C;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x2DC; Ă&#x2122;Ă&#x2014; Ă Ă?Ă&#x153;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x2DC; Ě&#x2039; Ă&#x2DC;Ă&#x; Ă&#x2014;Ă?Ă&#x17D; Ă&#x2014;Ă?Ă&#x17D;Ă&#x201C;Ă&#x2039;Ă&#x2013;Ă&#x201C;Ă?Ă?Ă&#x153;Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă&#x2018; Ă&#x2039;Ă? Ă?Ă&#x2039;Ă&#x2014;Ă?Ă&#x;Ă&#x2DC;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x17E; Ëž Ă&#x2014;Ă?Ă&#x17E;Ă&#x2039;Ă&#x152;Ă?Ă Ă&#x201C;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x17E;Ă&#x2019;Ă?Ă&#x17D; Ě&#x2039; Ă&#x2DC;Ă&#x; Ă&#x2014;Ă?Ă&#x17D; Ă&#x2122;Ă Ă?Ă&#x153;Ă ĂŞĂ&#x2018;Ă&#x2DC;Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă&#x2018; Ă&#x2039;Ă? Ă?Ă&#x2018;Ă?Ă&#x2DC; Ă?Ă&#x2122;Ă&#x153;Ă?Ă&#x17E;ĂŞĂ?Ă&#x2013;Ă?Ă? Ă&#x2039;Ă? Ă&#x2014;Ă&#x;Ă&#x2013;Ă&#x17E;Ă&#x201C;Ă&#x2014;Ă&#x2122;Ă&#x17D;Ă&#x2039;Ă&#x2013;Ă? Ă&#x;Ă&#x17D;Ă&#x17E;Ă&#x153;ĂŁĂ&#x2022; Ëž Ă&#x2122;Ă&#x153;Ă&#x17D;Ă&#x2022;Ă?Ă&#x2DC;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x2022;Ă&#x2039;Ă&#x152; Ě&#x2039; Ă&#x2DC;Ă&#x; Ă&#x2014;Ă?Ă&#x17D; Ă?Ă&#x2122;Ă&#x153;Ă?Ă&#x17E;ĂŞĂ?Ă&#x2013;Ă?Ă? Ă&#x2039;Ă? Ă&#x152;Ă&#x201C;Ă&#x2013;Ă&#x2013;Ă?Ă&#x17D;Ă?Ă&#x153;Ë&#x153; Ę¨Ă&#x2013;Ă&#x2014;Ë&#x153; Ă&#x2014;Ă&#x;Ă?Ă&#x201C;Ă&#x2022;Ë&#x153; Ă&#x2013;ĂŁĂ&#x17D; Ă&#x2122;Ă&#x2018; Ă&#x2014;Ă&#x;Ă&#x2013;Ă&#x17E;Ă&#x201C;Ă&#x2014;Ă&#x2122;Ă&#x17D;Ă&#x2039;Ă&#x2013;Ă? Ă&#x;Ă&#x17D;Ă&#x17E;Ă&#x153;ĂŁĂ&#x2022; Ëž Ă&#x152;Ă&#x2122;Ă&#x2018;Ă?Ă&#x17E;Ă&#x2039;Ă Ě&#x2039; Ă&#x2122;Ă&#x2018; Ă&#x2013;ĂŁĂ&#x17D;Ă&#x2022;Ă?Ă&#x2DC;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x2022;Ă&#x2039;Ă&#x152; Ě&#x2039; Ă&#x2DC;Ă&#x; Ă&#x2014;Ă?Ă&#x17D; Ă?Ă?Ă&#x2014;Ă&#x201C;Ă&#x2122;Ă&#x17E;Ă&#x201C;Ă?Ă&#x2022; Ă&#x2122;Ă Ă?Ă&#x153;Ă&#x2039;Ă&#x153;Ă&#x152;Ă?Ă&#x201D;Ă&#x17D;Ă?Ë? Ă&#x2039;Ă&#x2DC;Ă&#x2018;Ă? Ă&#x2039;Ă&#x2DC;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x153;Ă&#x2013;Ă?Ă&#x17D;Ă?Ă? Ă&#x;Ă&#x17D;Ă&#x17E;Ă&#x153;ĂŁĂ&#x2022;Ă?Ă?Ă&#x2122;Ă&#x153;Ă&#x2014;Ă?Ă&#x153; Ă&#x2122;Ă&#x2018; Ă&#x2019;Ă?Ă&#x2013;Ă? Ă&#x17E;Ă&#x201C;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x2DC; nye (bogstav â&#x20AC;&#x201C; lydkendskab ) Ëž Ă&#x152;Ă&#x2122;Ă&#x2018;Ă?Ă&#x17E;Ă&#x2039;Ă Ě&#x2039; Ă&#x2013;ĂŁĂ&#x17D;Ă&#x2022;Ă?Ă&#x2DC;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x2022;Ă&#x2039;Ă&#x152; Ě&#x2039; Ă&#x2DC;Ă&#x; Ă&#x2122;Ă&#x2018;Ă?ĂŞ Ă&#x2014;Ă?Ă&#x17D; Ă&#x2013;Ă´Ă?Ă?Ă&#x2022;Ă&#x2122;Ă&#x2DC;Ă Ă?Ă&#x2DC;Ă&#x17E;Ă&#x201C;Ă&#x2122;Ă&#x2DC;Ă?Ă&#x153; Ě&#x2122;Ă&#x2013;Ă´Ă?Ă?Ă&#x153;Ă?Ă&#x17E;Ă&#x2DC;Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă&#x2018;Ë&#x153; Ă?Ă?Ă&#x153;Ă&#x2122;Ă&#x2013;Ă&#x2013;Ă?Ë&#x153; Ă&#x2013;Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă&#x2022;Ă?Ě&#x161; Ëž Ă Ă&#x201C;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x2DC; Ă&#x2122;Ă&#x2014; Ă&#x17E;Ă?Ă&#x2022;Ă?Ă&#x17E;Ă?Ă&#x153; Ě&#x2039; Ă&#x2DC;Ă&#x; Ă&#x2122;Ă&#x2018;Ă?ĂŞ Ă&#x2014;Ă?Ă&#x17D; Ă&#x2014;Ă&#x2039;Ă&#x2DC;Ă&#x2018;Ă? Ă&#x2DC;ĂŁĂ? Ă&#x2018;Ă?Ă&#x2DC;Ă&#x153;Ă?Ă&#x153; Ě&#x2122;Ă Ă&#x201C;Ă&#x2039; Ă&#x2DC;ĂŁ Ă&#x17E;Ă?Ă&#x2022;Ă&#x2DC;Ă&#x2122;Ă&#x2013;Ă&#x2122;Ă&#x2018;Ă&#x201C;Ă?Ă&#x2022; Ă&#x;Ă&#x17D;Ă Ă&#x201C;Ă&#x2022;Ă&#x2013;Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă&#x2018;Ě&#x161; Ëž Ă Ă&#x201C;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x2DC; Ă&#x2122;Ă&#x2014; Ă?Ă&#x161;Ă&#x153;Ă&#x2122;Ă&#x2018; Ě&#x2039; Ă&#x2DC;Ă&#x; Ă&#x2122;Ă&#x2018;Ă?ĂŞ Ă&#x2014;Ă?Ă&#x17D; Ă&#x2014;Ă&#x2122;Ă&#x17D;Ă&#x2039;Ă&#x2013;Ă&#x201C;Ă&#x17E;Ă?Ă&#x17E;Ă?Ă&#x153;Ă&#x2DC;Ă?Ă? Ă&#x2039;ĘĽĂ&#x2122;Ă&#x153;Ă&#x17D;Ă&#x2039;Ă&#x2DC;Ă?Ă?Ă?Ë? Ă?Ă&#x2039;Ă&#x2014;Ă&#x2014;Ă?Ă&#x2DC;Ă?Ă´Ă&#x17E;Ă&#x2DC;Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă&#x2018; Ă&#x2122;Ă&#x2018; Ă&#x161;Ă&#x2013;Ă&#x2039;Ă?Ă?Ă&#x153;Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă&#x2018; Britta Vejen: Fra kursus om lĂŚsning af multimodale tekster i â&#x20AC;?Ord til billedeâ&#x20AC;? Medialiseringen af samfundet

Modaliteterns affordances, sammensĂŚtning og placering

Viden om verden

Viden om sprog Ëž syntak Ëž semantik Ëž pragmatik Mange nye genrer opstĂĽr via teknologisk udvikling Viden om tekster LĂŚsekonventioner (lĂŚseretning, scrolle, navigation og links) Semiotisk over-arbejde! Mange udtryksformer

Metabevidsthed

Den centrale meningsskabende funktion

Bogstavlydkendskab

Ordkendskab Ëž ordbilleder Ëž ordforrĂĽd

OvervĂĽgning af egen forstĂĽelse af multimodale udtryk (jvf Pisa 2009)

Hukommelse for tekst

...samt billeder, film, musik og lyde og multimodale udtryk

Faglig læsning i matematik I forbindelse med projektet har det været interessant at tage afsæt i, hvorledes matematikfaglige redskaber kan bidrage i tværfaglige projektforløb, samtidig med at brugen af visuelle digitale værktøjer udforskes til løsning af matematikfaglige problemstillinger. Den faglige læsetrappe i ”Faglig læsning i fagene, teamhåndbog” (side 6) af Lone Skafte Jespersen bygger på: ˾ ÖôÝÏÐÙÜÝÞêÏÖÝÏ ˾ ÐËÑÌÙÑÏØÝ ÙÚÌãÑØÓØÑ ˾ ÖôÝÏÞÏÕØÓÝÕÏ ÖôÝÏ×êÎÏÜ ˾ ÞÏÕÝʵãÚÏÜ ˾ ÖôÝÏÐÙÜÝÞêÏÖÝÏÝÝÞÜËÞÏÑÓÏÜ˹ÜÏÎÝÕËÌÏÜ 20

Læseforståelsen udfordrer eleven ved fagets brug af abstrakte ord og ord med flere betydninger. Brugen af Mindmaps i matematikundervisningen vil kunne give overblik.

Læsestrategier og digitale værktøjer i faget matematik Matematiklærere og matematikvejledere, der har deltaget i ”Ord til billede”, har haft den samme udfordring som andre faglærere: Hvordan didaktiseres brugen af visuelle, digitale værktøjer i relation til mit fag? Flere matematiklærere har valgt at introducere brainstorming- og organisationsværktøjet Mindmeister, da programmet er enkelt og tilgængeligt gennem SkoleTube-pakken. Det kan anvendes til at udvikle og evaluere elevernes begrebsdannelse, matematiske sprog og udvikle elevens egne algoritmer. Det kan påpeges, at Mindmeister som redskab i matematik kan noget, som andre redskaber har svært ved. Med Mindmeister kan begreber let og hurtigt struktureres og visualiseres, hvilket i høj grad styrker elevernes matematiske begreber. Samtidig skabes en tilgængelig, kvalitativ evaluering for læreren. Redskabet motiverer i sig selv pga. layout, og især fordi der let kan inddrages billeder m.m.. Mediet lægger op til ikke-seriel tænkning, samtidig med det er overskueligt samt let at ændre og perfektionere. Noget med ud af 100

100 % er helt sikkert

5 % rabat i Brugsen på julepynt

50 % er det halve %

Hvor meget fedt der er i

Noget der er kød i

Procent

Noget jeg får

Rente på min børneopsparing Noget svært, siger min mor Rente er også noget man skal betale

Lån

Fagligt giver mediet nye og gode muligheder for at strukturere den opsamlede viden. Eleverne får et godt billede af egen viden, mens læreren hurtigt får et kvalitativt overblik over de begreber, eleverne har arbejdet med. Mange steder er det matematiske sprog koblet sammen med elevernes hverdagssprog/ufærdige matematiksprog, hvilket giver vigtige forbindelser i den videre begrebsudvikling. Eleven får både den visuelle side med og sproget, f.eks. det matematiske sprog. Man hører elevernes forklaringer og deres begrebsdannelse, når de selv sætter ord på. Det er ikke brugen af ét digitalt værktøj,som f.eks. Mindmeister, der ændrer hele matematikundervisningen, men en opmærksomhed på den visuelle tilgang og en forståelse af, hvad der kendetegner elevernes formidling af tankegangen bag deres begrebsbrug. Derfor er den fælles videndeling, ved f.eks. det interaktive board med et elevproduceret mindmap, af helt afgørende betydning for alle klassens elever. Fokus rettes mod spørgsmål som: ˾ àËÎ ÞôØÕÞÏ àÓ˜ ÎË àÓ ßÎÐśÜÞÏ ×ÓØÎ×ËÚÚÏÞˣ ˾ àËÎ ÑśÜ ÎÏʵÏ ×ÓØÎ×ËÚ ÞÓÖ ÏØ ÑÙÎ ÒßÝÕÏÚÖËØÍÒÏˣ ˾ àÙÜÎËØ ÕËØ ÔÏÑ ßÎàÓÕÖÏ ×ÓÞ ×ÓØÎ×ËÚ àÓÎÏÜÏˣ Ved at bruge mindmap oplever læreren, at eleverne stiller skarpt på egne beskrivelser og bliver mere opmærksomme på egen læring. Eleverne bringer i højere grad deres uformelle mediekompetencer i spil. I den sammenhæng kan vi iagttage, at de cloudbaserede (åbne og tilgængelige) værktøjer i højere grad understøtter læreprocessen.

Lærerens didaktiske kompetencer kommer i spil og bliver brugt til at iscenesætte en form for meta-refleksion, der udfordrer den enkelte elev. Faglæreren i matematik har naturligvis fokus på begreber og begrebsdannelse, og derfor skal der arbejdes med læsestrategier, som er fagspecifikke for matematik. Det er en særlig udfordring for lærerens fagforståelse.

Matematik og modaler: ˾ × ËØ ʮãʵÏÜ ÐÙÕßÝ ÐÜË ÕÙØÝÞÜßÕÞÓÙØ ËÐ ÎÓËÑÜË××ÏÜ til valg af diagram ˾ ÎÏÜ ËÜÌÏÔÎÏÝ ×ÏÎ ÎÏ ÐÙÜÝÕÏÖÖÓÑÏ ÎÓËÑÜË××ÏÜÝ affordances, dvs. deres evne til at kommunikere datamaterialet på bedste måde

Modal affordance: ˾ ÐÙÜÝÕÏÖÖÓÑÏ ×ÙÎËÖÓÞÏÞÏÜ ÏÜ ÝÚÏÍÓÏÖÞ àÏÖÏÑØÏÎÏ ÞÓÖ visse ting og mindre til andre ˾ ØêÜ ÐÙÜÝÕÏÖÖÓÑÏ ßÎÞÜãÕÝ×êÎÏÜ ÏÖÖÏÜ ×ÙÎËÖÓÞÏÞÏÜ sættes sammen, skaber det kompleks, kulturel betydning ˾ ËʬÙÎØÓØÑ ÙÑ ÚÜÙÎßÕÞÓÙØ ÝÞãÜÕÏÜ ÑÏØÝÓÎÓÑÞ hinanden

Matematik med YouTube, Blogger m.fl. ”Ord til billede”-deltagere med matematik har grebet opgaven meget forskelligt an. Flere har været optaget af at udføre digitale ”kladdehæfter” til eleverne. Nogle har udviklet digitale matematikbøger (især på 5. årgang med upload til YouTube), mens andre har koblet Mindmeister med regneark og Blogger. Matematiklærere i indskoling og mellemtrin opretter oftest en klasseblog, hvortil elevernes produkter uploades.

Mod en mere skabelsesorienteret undervisning Digitale medier og digitale tjenester kan give rum til innovative læringsmiljøer, kan tilbyde nye arbejdsformer, hvor eleven er i centrum og samtidig lægge op til nye måder at arbejde fagligt på i skolen. En klasse på 24 elever skal ikke altid arbejde med det samme samtidig. Eleverne deles op i grupper, hvor de arbejder med forskellige emner og gør brug af forskellige digitale tjenester. Måske arbejder de også på forskellige tidspunkter og forskellige lokaliteter i løbet af skoledagen. Noget af arbejdet finder sted online og foregår ikke på skolen.

Læreren fungerer som igangsætter eller vejleder og bruger et minimum af undervisningstiden til oplæg og instruktion. Naturligvis tilpasset det enkelte klassetrin og klassen. Fokus flyttes fra traditionelle vejledninger og manualer til mediepædagogisk inspiration, appetizers til selv at gå i gang med at eksperimentere. Der kan med fordel arbejdes med visuelle appetizer’s i kort form, hvilket giver et overordnet blik på, hvad et digitalt værktøj kan bruges til. Ikke så meget en teknisk indføring, men nærmere en mediepædagogisk inspiration til selv at gå på opdagelse. Flere af de nye digitale online tjenester lægger direkte op til mere selvkørende aktiviteter. Eleverne træner brugerkompetencer, og tjenesterne kan ofte aktivere eleverne uden lærerens tilstedeværelse.

I projektet er der eksperimenteret med at bryde den forestilling om, at alle (elever og lærere) skal have de samme teknologier og tjenester til rådighed samtidig. Der skal gøres op med 1:1- tænkningen, hvor alle skal have én genstand til rådighed og helst den samme. Der er arbejdet med at udvikle en anden teknologitilgang, hvor der sættes fokus på, hvad forskellige teknologier og tjenester kan understøtte og udfordre i en praksis. Det er nemlig ikke så vigtigt, om der anvendes en pc, en Mac eller en iPad. Det er derimod vitalt så vidt muligt at vælge tjenester og værktøjer, der kan fungere på forskellige platforme, og som dermed er så teknologiuafhængige som muligt. Der skal samtidig eksperimenteres med blandingsteknologier. For eksempel 5-7 computere, 5-7 iPads, 5-7 iPhones i en klasse - og dertil platformuafhængige tjenester.

En ganske almindelig matematiktime i indskolingen kan organiseres således: 8 elever sidder ved en computer og øver færdighedskompentencer online med for eksempel skolemat.dk. 4 sidder med en matematikbog og løser opgaver. 4 andre lærer matematik gennem bevægelse ved hoppetabeller, skumterninger og gulvlommeregnere. De sidste 8 elever er to og to om en smartphone, tablet eller iPod. Ud fra mindmaps, udført i Mindmeister med emner omkring matematik, skabes små film, hvor eleverne optager, hvordan man løser forskellige matematiske udfordringer. Når den matematiske udfordring er optaget, uploades det til en privat kanal på YouTube eller SkoleTube. Læreren og eleverne samler videoerne på en skoleblog, hvor der skrives kommentarer og evalueres på det samlede materiale. I en lektion bruges max. 8 maskiner og 4 smartphones. Der byttes mellem aktiviteterne fra lektion til lektion. 23

Skabelseskompetancer i undervisningen

Bruger kompetancer i undervisningen

Analog undervisning

Bevægelse i undervisningen

Det giver et helt andet udsigtspunkt for matematikundervisning og dermed en helt anden læring. Det er en projekterfaring, at arbejdet med medier og digitale værktøjer i denne forbindelse udfordrer den traditionelle klasseundervisning. Læreren presses til at tænke i en anden organisering af undervisningen. Presset skaber måske først frustration og en følelse af mangel på styring, men efterhånden som eleverne lærer at håndtere arbejdsformen, oplever læreren, at det slipper noget andet fri… undervisningen bliver så at sige sluppet løs.

Den meget faste klassestruktur brydes ned, og elevernes læring kommer i fokus. Undervisningen bliver mere værkstedsorienteret, og værkstederne understøttes af digitale værktøjer, der fremmer elevernes læring. Det betyder, at det er den (fag)didaktiske organisering og ikke teknologien, der bestemmer indholdet. Teknologien understøtter og fremmer elevernes læring. Det betyder, at læreren gennem eksperimenter udvikler det mediepædago-

giske håndværk og opnår erfaring i at vælge, hvilke teknologier og digitale værktøjer, der bedst understøtter undervisningens organisering. Vi er samtidig optaget af at benytte de digitale tjenester fra ”Ord til billede” i forbindelse med udvikling af nye evalueringsformer, der bedre belyser elevernes læreproces. Til det formål er nogle af de digitale værktøjer yderst velegnede. Når eleven f.eks. har embedded sin Mindmeister eller Prezi ind i Blogger, er der et kommentarfelt nedenunder, hvor elever og lærere har mulighed for at kommentere undervejs i processen. Den enkelte elev læser kommentaren i processen og har mulighed for at justere, evt. ændre noget i Mindmeister, hvilket med det samme slår igennem på bloggen (fordi de er embedded sammen). Her er tale om en ny form for videndeling og samtidig en mere dynamisk og procesorienteret måde at evaluere på. Det er vores erfaring, at netop brugen af digitale værktøjer understøtter dette.

Udvalgte eksperimenter

Vidensdeling blandt kolleger Tema: Faglig læsning og nye arbejdsmetoder med ”Ord til billede”-værktøjerne.

Mål:

IT-værktøjer. Aftenen sluttede med et eksempel på faglig læsning i faget håndarbejde, en udstilling og intro til relevante materialer på skolen. Endelig en afrunding, der indeholdt spørgsmål som: ˾ àÙÜÎËØ ÕÙ××ÏÜ àÓ ÐÜË àÓÎÏØ ÞÓÖ ÒËØÎÖÓØÑ Ó ÎÏØ ÎËÑlige undervisning?

Vidensdeling og kompetenceudvikling ifm. faglig læsning og ”Ord til billede”-værktøjer.

˾ àÙÜÎËØ ËÜÌÏÔÎÏÜ àÓ àÓÎÏÜÏ Ó ÐËÑÞÏË× ÙÑ êÜÑËØÑÝ̋ team ?

Organisering og arbejde:

Programmerne:

På en 0.-6. klasses skole blev der holdt en pædagogisk aften under overskriften ”Fra viden til handling, om faglig læsning samt ”Ord til billede”-værktøjer og arbejdsmetoder”. Der blev bl.a. sat fokus på før-, under- og efter læsestrategier i alle fag og vist eksempler fra undervisningsministeriets publikation ”Læsning i fagene”.

Links:

Efterfølgende blev der vist et eksempel på, hvordan faglig læsning i faget matematik kunne håndteres. De relevante digitale værktøjer og programmer til at understøtte elevernes læsestrategier blev præsenteret. Værktøjerne blev opdelt efter: ˾ śÜ ÖôÝØÓØÑ Mindmeister ˾ ØÎÏÜ ÖôÝØÓØÑ Wordlenet ˾ ʰÏÜ ÖôÝØÓØÑ Prezi (fra 5. klasse) Photostory Tubestory Kidblog (fra 1.-2. klasse, et alternativ til at arbejde i Blogger) Bagefter var der ”Hands on”, hvor arbejdet foregik i små faggrupper på 2-3 personer med de udvalgte

Mindmeister, Wordlenet, Prezi samt Photostory og Kidblog

http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/

Mindmeister og matematik Tema:

Læringsmål:

Eleverne lærer en del af hinanden ved at se andres mindmaps, og den fælles opsamling med visning af udvalgte mindmaps bliver udgangspunkt for en positiv dialog om begreberne og beskrivelse af disse. Det skaber gode muligheder for udvikling af fælles begreber og gør det samtidig let for læreren at skabe et overblik over de enkelte elevers læring. Mindmeister er kendt og brugt af eleverne gennem ca. 1 år, så den tekniske kunnen er på plads.

˾ ËÞ ÏÖÏàÏÜØÏ ÖôÜÏÜ ËÞ ÝÞÜßÕÞßÜÏÜÏ ÙÑ àÓÝßËÖÓÝÏÜÏ matematiske begreber

Programmer:

Mindmeister i faget matematik.

Klassetrin: 3.-4. klasse

˾ ËÞ ÝÞãÜÕÏ ÎÏÞ ×ËÞÏ×ËÞÓÝÕÏ ÝÚÜÙÑ ˾ ËÞ ˬ ÜÎ ÞÓÖ ÌÓÖÖÏÎÏˬ ÌÖÓàÏÜ śÔÏØêÌØÏÜ ÐÙÜ ØãÏ ÞÓÖÑËØÑÏ til den faglige læsning i matematik

Organisering og arbejde:

I en 3. klasse, hvor eleverne arbejder med brøker og sætter ”ord og billede” på deres mindmap, er fokus rettet mod elevernes hverdagssprog, det matematiske sprog samt forbindelser mellem disse.

Mindmeister

Erfaringer: Lærer-elev-rollerne ændrer sig, når Mindmeister kommer i spil. Eleverne kan lettere se, hvad de hver især er i gang med , hvorfor de ofte bliver inspireret af sidemanden frem for at søge hjælp hos læreren. For underviseren frigøres der mere tid til sparring og vejledning om produkternes indhold.

brøkker er nådet ud af nådet

tæller nævner tæller og nævner

Hvor stor en brøkdel er gule...

3 1 =1+ 2 2 et brøk stykke kan være svert

brøker / brøkdele Hvor stor en brøkdel af personerne er store..

6 ud af 13

Mindmap om brøker i 3.klasse

1 ud af 2

Samfundsklasser i Renæssancen Tema: Renæssancen

Klassetrin: 5. klasse

Læringsmål: ˾ ËÞ ÕßØØÏ ÖôÝÏ ÙÑ ÐÙÜÝÞê ×ßÖÞÓ×ÙÎËÖÏ ÞÏÕÝÞÏÜ Ó ÏÞ digitalt medie ˾ ËÞ Ðê ÏÞ ÓØÎÌÖÓÕ Ó ÝË×ÐßØÎÝÐÙÜÒÙÖÎ ÙÑ ×ËÞÏÜÓÏÖÖÏ vilkår i Renæssancen

Programmer:

˾ ËÞ ÐÙÜ×ÓÎÖÏ Øã àÓÎÏØ ÎÓÑÓÞËÖÞ

Mindmeister, Wordlenet

Organisering og forløb: 28

I forløbet er hovedvægten lagt på de faglige læsestrategier, dernæst medier som nye redskaber. Der er arbejdet med læsestrategier som f.eks. spoletekster, to-kolonne-notat, ordkendskabskort. I klassen hænger der et opslag for de strategier, eleverne har lært. Derved kan lærere, der træder ind se, hvad man kan forvente, at eleverne har arbejdet med. Når eleverne går ind på en digital side, har lærerne udleveret en opskrift på arbejdet. Derefter bliver eleverne guidet rundt, så de ser alle mulighederne. Der arbejdes med begreber som forret, hovedret og menu på de digitale sider. Projektets varighed ca. 3 uger.

I 4. klasse lærte eleverne at arbejde med Mindmeister og Wordlenet. Her i 5. klasse er fagene dansk, historie, drama og billedkunst i spil i temaet om Renæssancen. Fra CFU er bestilt emnekasse med dragter fra denne periode, opdelt efter borgernes stand i Renæssancen. Eleverne læser om perioden, iføres dragterne og fotograferes, hvorefter disse fotos indsættes i Mindmeister. Wordlenet bruges som associationsværktøj, hvor elevernes brainstorm indskrives og omdannes til skybillede. Projektet forberedes og gennemføres ved hjælp af den pædagogiske it-vejleder, læsevejleder og skolebibliotekar. Lærerne bruger Cooperative learning og begrebet vismænd i forbindelse med ”Ord til billede”arbejdsmetoderne.

Erfaringer: Eleverne bruger deres mediekompetencer fra fritiden og er hurtige til at tage værktøjerne til sig. Eleverne fylder en værktøjskasse med strategier, metakognitivt. Det er en udfordring at være opdateret på ændringer i programmer og på netværkets hastighed.

Kendte personer i historien Tema:

Kendte personer i historien/opdagelsesrejsende. Præsentationsværktøjer og læsning af fagtekster.

Klassetrin: 5. klasse

Læringsmål: Læringsmål med udgangspunkt i udvikling af læseforståelsesstrategier: ˾ ËÞ ÏÖÏàÏÜØÏ før læsningen sporer sig ind på tekstens emne ved at skimme overskrifter, fotos og grafik ˾ ËÞ ÏÖÏàÏÜØÏ under læsningen følger med i, om de forstår indholdet, udarbejder forklaringer på nye ord samt tager notater ˾ ËÞ ÏÖÏàÏÜØÏ efter læsningen bearbejder stoffet ved at omformulere og præsentere det på Prezi

Eleverne får udleveret valide informationer om det valgte emne, da fokus er på præsentationsværktøjer og den faglige læsning, ikke på kildekritik og informationssøgning. Eleverne eksperimenterer med formen.

Programmer: Mindmeister, Prezi, Wordlenet samt QR-koder.

Organisering og forløb: I fagene dansk, historie og natur/teknik på 5. klassetrin arbejder eleverne med emnet, og de anvender ”Ord til billede”-værktøjerne. De to lærere, der introducerer forløbet med en Prezi, er henholdsvis læsevejleder/dansklærer og pædagogisk IT-vejleder/matematiklærer. Arbejdet er organiseret som gruppearbejde med brug af logbog i Mindmeister, hvor eleverne brainstormer, nedskriver forundringspunkter og noter, planlægger, fordeler opgaver og dokumenterer. Det skriftlige produkt skal være en biografi og rejsebeskrivelse med grafisk udtryk i wordlenet og en historiequiz udført med opgaver som QR-koder.

Erfaringer: Det er vanskeligt at kvalificere både form og indhold samtidig. Fremover skal fokus i højere grad lægges på det faglige indhold, mens den tekniske side efterhånden vil være en naturlig del af det digitale penalhus. I et udviklingsperspektiv kan det anbefales, at: ˾ ÕÙÖÖÏÑÏÜ ÌÜßÑÏÜ ÎÏ ÝË××Ï àôÜÕÞśÔÏÜ Ó ËØÎÜÏ ÐËÑ ˾ ÏÖÏàÏÜØÏ ÌÜÏÎÏÜ ËÜÌÏÔÎÝ×ÏÞÙÎÏÜ ÙÑ àôÜÕÞśÔÏÜ ßÎ i andre fag ˾ ÏÖÏàÏÜØÏ ËÜÌÏÔÎÏÜ ×ÏÎ ÚÜÙÑÜË××ÏÜØÏ Ó ÐÜÓÞÓÎÏØ ˾ ÏÖÏàÏÜØÏ ÕÙ××ÏØÞÏÜÏÜ ÒÓØËØÎÏØÝ ÚÜÙÎßÕÞÏÜ

Vores by Tema: En reklamefilm om seværdigheder i Svendborg.

Klassetrin: 5. klasse

Læringsmål: ˾ ÌÏàÓÎÝÞÑśÜÏÖÝÏ Ù× àÙÜÏÝ ÐôÖÖÏÝ Ìã ˾ ÐôÜÎÓÑÒÏÎÏÜ ÙÑ ÕÙ×ÚÏÞÏØÍÏÜ Ó ÌÜßÑ ËÐ digitale værktøjer ˾ ×ßÖÞÓ×ÙÎËÖÏ ÕÙ×ÚÏÞÏØÍÏÜ

Eksempel på video uploaded på YouTube: http://youtu.be/RZ2oz1c_ufg

Organisering og forløb: Som udgangspunkt inddrages fagene dansk og matematik. Projektet afvikles over to fagdage. Ud fra temaet producerer eleverne små reklameindslag/præsentationer, som giver et indblik i de forskellige seværdigheder, der findes i Svendborg.

Programmer: Mindmeister, Prezi og YouTube. Derudover iPads med bl.a. Keynotes, iMovie, og iPhoto.

Erfaringer: Programmerne er allerede kendt af eleverne og er en fast del af deres hverdag, hvilket letter processen.

Tvillingerne, et filmforløb Tema: Tvillingerne - fra abstrakt og tilfældig dramaturgi til bevidste valg og organisering ud fra hensigt med hovedkarakter. At arbejde med film i delprocesser med afgrænset læringsmål for at kvalificere særlige værktøjer og kompetencer hos eleverne.

Klassetrin: 7.-10. klasse

Læringsmål: At eleven lærer at enhver filmfortælling er et udpluk fra virkelighedens kronologi, og at det er fortælleren selv, der udvælger de enkelte elementer samt den rækkefølge, de fortælles i.

Organisering og arbejde: Forløbet starter med en delt/fælles forløbsmappe med en overordnet beskrivelse af mål, indhold, produkter og forløb, linksamling, rammesætning og krav til produkt med videre. En lille kronologisk historie, opdelt med mellemrum i ”fortællebrikker”, klippes ud i enkeltstående papirstykker, som eleverne herefter kan bytte rundt på. Først vælger man en hovedkarakter og definerer, hvad man gerne vil fokusere på for denne person. Hovedkarakteren kan være den ene eller den anden tvilling eller konen. Alle tre kan vælges. Ud fra fokus vælger man derefter en rækkefølge af elementerne.

Eleverne kopierer online-bidder fra teksten i deres Uni-Google-profil og indsætter den i bobler i et fælles Mindmeister-mindmap. De får på den måde en lang, personlig fortællerækkefølge af historiens elementer, som de deler med resten af arbejdsgruppen. De kan herefter sammenligne hinandens valg og fortællerækkefølge. Arbejdet er på den måde både analogt med overblik og klipning af elementerne og deres rækkefølge. Læringen ligger digitalt, når de deler fortællerækkefølgerne og har dialog om hinandens valg af rækkefølge via værktøjerne.

Programmer: Skoletubekanal, Mindmeister, YouTube

Arbejdsmarkedsuge Tema: At blogge om og med lokale virksomheder. Bloggen brugt som dagbog og ved fremlæggelsen.

Klassetrin: 8. klasse

Læringsmål: ˾ ÐôÜÎÓÑÒÏÎÏÜ Ó ËÞ ÙÚÜÏʵÏ ÙÑ ÌÜßÑÏ ÌÖÙÑÝ ˾ ßÎàÓÕÖÏ ÕÙ×ÚÏÞÏØÍÏÜ Ó ËÞ ÌÜßÑÏ ÌÖÙÑÑÏØÝ ÕÙ××ÏØtarfunktion ˾ ËÜÌÏÔÎÝ×ËÜÕÏÎÝàÓÎÏØ

Organisering og arbejde: 32

Eleverne blogger om (og med) lokale virksomheder og bruger bloggen dels som dagbog, dels ved fremlæggelsen. Undervejs besøger eleverne hver sin virksomhed, der efterfølgende ser elevernes færdige blog. Før arbejdet med bloggen brainstormer og organiserer alle elever deres virksomhedsprojekt i Mindmeister, et værktøj alle elever har erfaringer med. Det tekniske omkring at arbejde med Blogger introduceres af den pædagogiske IT-vejleder (”Ord til billede”-deltager) på to timer. Eleverne lærer at etablere links, uploade indlæg og at embedde. Derefter bruger eleverne en time på at prøve forskellige funktioner af - og så kører det.

Programmer: Mindmeister, Blogger

Erfaringer: Lærerne beskrev efterfølgende Blogger som et godt værktøj i forbindelse med undervisningsdifferentiering; eleverne arbejdede i eget tempo, i egen udviklingszone. Der kan sættes ind med kvalitetskrav bl.a. i forbindelse med brug af kommentarfeltet, hvor elever skal give respons til hinanden. I forbindelse med projektet overvejede lærerne, hvorvidt eleverne havde svært ved overgangen fra emnearbejde til projektarbejde. Hvor emnearbejde oftest bliver reproduktion og copy-paste, vil brugen af digitale, visuelle værktøjer kunne hjælpe eleverne med at åbne de svære tekster op og at kunne finde andre veje ind i stoffet. Her ligner arbejdsgangen i højere grad den naturvidenskabelige arbejdsmetode, hvor det at undre sig og at opstille hypoteser er en del af f.eks. fysik/kemi-fagets metodik.

Logbog med Bambuser Tema: Digital logbog i projektugen.

Klassetrin: 8.-9. klasse

Læringsmål:

projektopgaver. Lærerne starter med at introducere eleverne for programmerne og viser dem, hvordan man indsætter videooptagelser fra Bambuser og mindmaps fra Mindmeister i Blogger. Eleverne opretter herefter den logblog, de skal bruge i projektugen. Mange elever vælger at lave en videologbog på deres blog, hvor de hver dag lægger videooptagelser fra Bambuser ind på bloggen.

˾ ËÞ ÕàËÖÓʨÍÏÜÏ ÏÖÏàÏÜØÏÝ ÖÙÑÌÙÑÝÕÜÓàØÓØÑ

Programmer:

˾ ËÞ ÏÖÏàÏÜØÏ ÙÚØêÜ ÐôÜÎÓÑÒÏÎÏÜ ÙÑ ÕÙ×ÚÏÞÏØÍÏÜ Ó brug af blogs, mindmaps og videooptagelse

Bambuser, Blogger og Mindmeister som arbejdsredskaber til udarbejdelse af logbog.

Organisering og arbejde:

Erfaringer:

Tanken bag brugen af programmerne er at udskifte logbogkladdehæftet med en personlig digital logblog, hvor eleverne kan skrive blogindlæg, indsætte videooptagelser fra Bambuser samt indsætte mindmaps fra Mindmeister. Lærerne tilmelder sig elevernes blog og kan på den måde følge med i arbejdsprocessen i de enkelte

Blogger er med til at gøre logbogen til et arbejdsredskab og en integreret del af projektopgaven, ikke en demotiverende dokumentation for eleverne. Brugen af Bambuser gør arbejdsgangen meget nem for eleverne, da der ikke er nogen redigering, og indsættelsen af videofilerne i Blogger er enkel og overskuelig.

Projektopgaven i 9. klasse Tema: Den obligatoriske projektopgave.

Klassetrin: 9. årgang

Læringsmål: ˾ ËÞ ÕàËÖÓʨÍÏÜÏ ÏÖÏàÏÜØÏ Úê ͚˛ êÜÑËØÑ ÞÓÖ ËÞ ÌÜßÑÏ ˬ ÜÎ til billede”-værktøjer- og arbejdsmetoder i den obligatoriske projektopgave ˾ ËÞ ÕàËÖÓʨÍÏÜÏ ÏÖÏàÏÜØÏÝ ÓØÐÙÜ×ËÞÓÙØÝÝśÑØÓØÑ àÏÎ opdatering i fuldtekstsøgning ˾ ËÞ ÙÚÎËÞÏÜÏ ÕÏØÎÝÕËÌÏÞ ÞÓÖ ÕÓÖÎÏÕÜÓÞÓÕ ˾ ËÞ ÙÚÎËÞÏÜÏ ÕÏØÎÝÕËÌ ÞÓÖ ÍÙÚãÜÓÑÒÞ 34

Organisering og arbejde: I løbet af 8. og 9. klasse opnåede eleverne erfaringer i at bruge de 6 værktøjer og den bredere palet. Fra efteråret 2012 til januar-februar 2013 deltog eleverne i nogle repetitionskurser i brug af digitale værktøjer, informationssøgning og en gennemgang af projektopgaveforløbet med fokus på, hvordan de benytter læringscentrets ressourcer.

Det faglige indhold tager afsæt i gennemgang af de fire niveauer af spørgsmål: 1. Videns- og dataspørgsmål: fakta/data/basisviden 2. Forklarings- og forståelsesspørgsmål: problemstillinger/sammenhænge 3. Holdnings-og vurderingsspørgsmål: holdninger/vurderinger 4. Handle- og løsningsspørgsmål: perspektivering, handling/løsninger

Programmer: Erfaringer fra 2011 viste, at over 90 % af præsentationerne foregik vha. Power Points. I projektopgaveforløbet på 9. årgang i februar 2013 - viser en optælling på en skole, at de 62 elever har valgt følgende præsentations og – produktværktøjer: Præsentationsværktøjer:

Produktværktøjer:

op ved deres arbejdspladser. Kvalitetskravet til produkt og præsentation bevirker, at eleverne arbejder med et større videoredigeringsprogram (ikke-clouding), mens slutresultatet f.eks. uploades til YouTube. Der er stadig uløste problematikker omkring public/privat (se s. 42-43) især af hensyn til de personer, eleverne har været ude at interviewe på gaden. Elevmotivationen er stor, når arbejdet drejer sig om at designe præsentationer, mens informationssøgning, analyse og kildekritik stadig er svære størrelser. Brugen af digitale, visuelle værktøjer har sat mere struktur på opgaveforløbet.

Erfaringer: Eleverne bruger hele den brede palet og finder selv de værktøjer, der er egnede til at fremme formidlingsmålet. Det drejer sig ikke om at have et utal af værktøjer, men at den enkelte elev og gruppe blandt et stort udvalg af værktøjer kan finde og vælge netop de værktøjer, der fremmer deres læring og mål. Dernæst skal eleverne fordybe sig i og kvalificere brugen af værktøjerne. Gennem det sidste års tid har eleverne desuden opøvet brugen af diverse andre hjælperedskaber, f.eks. Tikitoki (tidslinjer) og krydser selv mellem analog og digital tilgang. Mange elever har udført en elektronisk mindmap, og nogle grupper vælger desuden at have tegnede, analoge mindmaps hængt

9. klasses elev redigerer en videooptagelse om medieetik, inden det lægges i Prezi.

jer ø t k r æ v itale g i d e l l e Visu Mindmeister Link til tjenesten: http://www.mindmeister.com Beskrivelse og formål med valg af værktøjet:

Mindmeister er et analyseværktøj, der kan benyttes til brainstorming og organisering. Mindmappen er en måde at uddrage og fokusere på det væsentlige i en læst tekst og i den enkelte elevs/gruppens projekttanker. Dette værktøj skaber overblik såvel i forbindelse med ideudvikling som ved fremlæggelse. Mindmaps kan bruges i alle fag og til tværfaglige projekter. Programmet er tilgængeligt på smartphones, iPads og computer, men har forskellig funktionalitet og omfang alt efter valg af teknologi.

Rent teknisk kan Mindmeister: ˾ Ó ØÎÏÒÙÖÎÏ ÐÙÞÙÝ˜ ÓÖÖßÝÞÜËÞÓÙØÏÜ˜ ÞÏÑØÓØÑÏÜ˛ ÏÜ ÕËØ indsættes noter, ikoner og bilag med farver ˾ ÎÏÖÏÝ ×ÏÎ ËØÎÜÏ˛ ÏÖàÏ ÚÜÙÍÏÝÝÏØ ÕËØ ÐśÖÑÏÝ ÙÑ den enkeltes bidrag kan ses ˾ ÌÏØãʵÏ ÒÓÝÞÙÜÓÕÐßØÕÞÓÙØÏØ̙àÏÎ ÒÔôÖÚ ËÐ ÏØ ÒÓÝÞÙrikfunktion/forskellige farver) til at genskabe en mindmap, hvis nogen kommer til at slette noget ˾ ËÜÌÏÔÎÏ ×ÏÎ ÝÚÏÍÓÏÖÖÏ ËÜÌÏÔÎÝÙÚÑËàÏÜ ×ÏÎ ÞÓÎÝËØgivelse af arbejdsplan

˾ ÌÓØÎÏ ʮÏÜÏ ×ÓØÎ×ËÚÝ ÝË××ÏØ ×ÏÎ ÖÓØÕÝ ˾ àôÜÏ ÏØ ÎÏÖ ËÐ ÏØ ÚÜÙÍÏÝ ÙÑ ÕËØ ÌÏÝÕÜÓàÏ ÏØ ÚÜÙÍÏÝ ˾ ÌÜßÑÏ ÕÖÙØÏ̋ÐßØÕÞÓÙØÏØ ÞÓÖ ËÞ ËØÑÓàÏ ÝêàÏÖ ÙÚÑËàÏ som løsning/facit ˾ ÎÏÖÏÝ Úê ÏØ ÓØÞÏÜËÕÞÓà ÞËàÖÏ ×ÏÖÖÏ× ÏÖÏàÏÜØÏ ˾ ÏÕÝÚÙÜÞÏÜÏÝ ÞÓÖ ÐÙÜ×ËÞÏÜØÏ ˜ ˜ ÙÜÎ ÝÙ× genererer en opgaveskrivning og PowerPoint ˾ Ï×ÌÏÎÎÏÝ ̙ÓØÎÖÏÔÜÏÝ̚ ÐÙÜ ÏÕÝÏ×ÚÏÖ Ó ÌÖÙÑÝ˜ Ýê ËØÎÜÏ kan se og kommentere ˾ ÌÜßÑÏÝ ÞÓÖ ÝÚÓÖ˜ ÑôʵÏÕÙØÕßÜÜÏØÍÏÜ˜ ÙÜÎÌśÑÏÜ Mindmeister har i marts 2013 opdateret muligheder for satelitlignende funktion ved grafisk gruppering af grene, bedre integration af Dropbox, Google drive, Evernote, nye styles, gruppeikoner med videre.

Målgruppe: 3. - 9. klasse, men også yngre elever kan anvende Mindmeister. Alternativt eller som supplement kan man tegne mindmaps f.eks. på A3-papir.

Forberedelse: Programmet er frit på Mindmeister.com eller under LÆR-IT med Uni-log-in.

Erfaringer med Mindmeister Arbejdet med mindmapping tog afsĂŚt i Kickoffdagen d. 28.10.2011 med undervisning ved Kirsten Andersen fra Mnemosyne. Her blev viden om begrebsdannelse og hukommelse vha. illustrationer og billeder koblet pĂĽ vĂŚrktĂ¸jet.

Alle skoler har i projektforlĂ¸bet arbejdet med Mindmeister. AktĂ¸rerne begrunder programmets succes med fĂ¸lgende bemĂŚrkninger: Ëž Ă&#x161;Ă&#x153;Ă&#x2122;Ă&#x2018;Ă&#x153;Ă&#x2039;Ă&#x2014;Ă&#x2014;Ă?Ă&#x17E; Ă?Ă&#x153; Ă&#x152;Ă?Ă?Ă&#x2022;ĂŁĘľĂ?Ă&#x17E; Ă&#x2039;Ă? Ě&#x2039;Ă&#x2013;Ă&#x2122;Ă&#x2018;Ě&#x2039;Ă&#x201C;Ă&#x2DC; Ëž Ă&#x17D;Ă?Ă&#x17E; Ă?Ă&#x153; Ă&#x2DC;Ă?Ă&#x2014;Ă&#x17E; Ă&#x2122;Ă&#x2018; Ă&#x2013;ĂŁĂ&#x2DC;Ă&#x2019;Ă&#x;Ă&#x153;Ă&#x17E;Ă&#x201C;Ă&#x2018;Ă&#x17E; Ă&#x2039;Ă&#x17E; Ă&#x2013;Ă´Ă&#x153;Ă? Ă&#x153;Ă?Ă&#x2DC;Ă&#x17E; Ă&#x17E;Ă?Ă&#x2022;Ă&#x2DC;Ă&#x201C;Ă?Ă&#x2022; Ëž Ă&#x17D;Ă?Ă&#x17E; Ă&#x2018;Ă&#x201C;Ă Ă?Ă&#x153; Ă&#x2014;Ă?Ă&#x2DC;Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă&#x2018; Ă&#x201C; Ă?ĂŞĂ Ă?Ă&#x2013; Ă?Ă&#x2039;Ă&#x2018; Ă?Ă&#x2122;Ă&#x2014; Ă&#x161;Ă&#x153;Ă&#x2122;Ă&#x201D;Ă?Ă&#x2022;Ă&#x17E;Ă?Ă&#x153; Ëž Ă&#x17D;Ă?Ă&#x17E; Ă?Ă&#x2018;Ă&#x2DC;Ă?Ă&#x153; Ă?Ă&#x201C;Ă&#x2018; Ă&#x17E;Ă&#x201C;Ă&#x2013; Ă&#x2039;Ă&#x2013;Ă&#x2013;Ă? Ă&#x2039;Ă&#x2013;Ă&#x17D;Ă&#x153;Ă? Ă&#x2122;Ă&#x2018; Ă?Ă&#x153; Ă?Ă&#x17E; Ă&#x2039;Ă? Ă&#x17D;Ă? Ă Ă´Ă&#x153;Ă&#x2022;Ă&#x17E;Ĺ&#x203A;Ă&#x201D;Ă?Ă&#x153;Ë&#x153; de yngste elever kan benytte Ëž Ă&#x17D;Ă?Ă&#x17E; Ă?Ă&#x153;Ă?Ă&#x2014;Ă&#x2014;Ă?Ă&#x153; Ă&#x;Ă&#x2DC;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x153;Ă Ă&#x201C;Ă?Ă&#x2DC;Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă&#x2018;Ă?Ă&#x17D;Ă&#x201C;ĘĽĂ?Ă&#x153;Ă?Ă&#x2DC;Ă&#x17E;Ă&#x201C;Ă?Ă&#x153;Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă&#x2018; Ëž Ă&#x17D;Ă?Ă&#x17E; Ă&#x2019;Ă&#x201D;Ă´Ă&#x2013;Ă&#x161;Ă?Ă&#x153; Ă&#x17D;Ă? Ă&#x153;Ă?Ă?Ă?Ă&#x2122;Ă&#x;Ă&#x153;Ă?Ă?Ă?Ă Ă&#x2039;Ă&#x2018;Ă? Ă?Ă&#x2013;Ă?Ă Ă?Ă&#x153; Ă&#x161;Ă&#x2018;Ă&#x2039;Ë&#x203A; Ă?Ă&#x17E;Ă&#x153;Ă&#x;Ă&#x2022;Ă&#x17E;Ă&#x;Ă&#x153; og billedsiden Ëž Ă?Ă&#x2013;Ă?Ă Ă?Ă&#x153; Ă&#x2022;Ă&#x2039;Ă&#x2DC; Ă?Ă&#x153;Ă&#x2039; Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x2022;Ă&#x2122;Ă&#x2013;Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă&#x2018;Ă?Ă&#x2039;Ă&#x2013;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x153;Ă?Ă&#x2DC; Ă&#x2039;Ă&#x153;Ă&#x152;Ă?Ă&#x201D;Ă&#x17D;Ă? Ă&#x2014;Ă?Ă&#x17D; Ă?ĂŞĂ Ă?Ă&#x2013; analoge (tegnede) som elektroniske mindmaps Ëž Ă&#x17D;Ă?Ă&#x17E; Ă&#x17D;Ă&#x2039;Ă&#x2DC;Ă&#x2DC;Ă?Ă&#x153; Ă&#x2039;Ă?Ă?Ă´Ă&#x17E; Ă?Ă&#x2122;Ă&#x153; Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă?Ă&#x2122;Ă&#x153;Ă&#x2014;Ă&#x2039;Ă&#x17E;Ă&#x201C;Ă&#x2122;Ă&#x2DC;Ă?Ă?Ĺ&#x203A;Ă&#x2018;Ă&#x2DC;Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă&#x2018; Ëž Ă?Ă&#x2013;Ă?Ă Ă?Ă&#x153;Ă&#x2DC;Ă? Ă&#x152;Ă&#x2013;Ă&#x201C;Ă Ă?Ă&#x153; Ă&#x152;Ă?Ă Ă&#x201C;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x17E;Ă? Ă&#x2122;Ă&#x2014; Ă&#x152;Ă?Ă&#x2018;Ă&#x153;Ă?Ă&#x152;Ă?Ă&#x153; Ëž Ă&#x17D;Ă?Ă&#x17E; Ă?Ă&#x153;Ă?Ă&#x2014;Ă&#x2014;Ă?Ă&#x153; Ă?Ă&#x2122;Ă&#x153;Ă&#x17D;ĂŁĂ&#x152;Ă?Ă&#x2013;Ă?Ă? Ëž Ă&#x17D;Ă?Ă&#x17E; Ă?Ă&#x17E;ĂŁĂ&#x153;Ă&#x2022;Ă?Ă&#x153; Ă?Ă&#x2013;Ă?Ă Ă?Ă&#x153;Ă&#x2DC;Ă?Ă? Ă&#x17E;Ă&#x153;Ă&#x2039;Ă&#x2DC;Ă?Ă?Ă&#x2122;Ă&#x153;Ă&#x2014;Ă&#x2039;Ă&#x17E;Ă&#x201C;Ă&#x2122;Ă&#x2DC; Ă&#x2039;Ă? Ă Ă&#x201C;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x2DC; Ă&#x2122;Ă&#x2018; begreber til egne ord og viden Ëž Ă&#x17D;Ă?Ă&#x17E; Ă&#x2122;Ă&#x161;Ă?ĂŁĂ&#x2013;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x153; Ă&#x2014;Ă&#x2039;Ă&#x2DC;Ă&#x2018;Ă? Ă?Ă&#x;Ă&#x2DC;Ă&#x2022;Ă&#x17E;Ă&#x201C;Ă&#x2122;Ă&#x2DC;Ă?Ă&#x153;Ë? Ă&#x152;Ă&#x153;Ă&#x2039;Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă?Ă&#x17E;Ă&#x2122;Ă&#x153;Ă&#x2014;Ë&#x153; Ă&#x2122;Ă&#x153;Ă&#x2018;Ă&#x2039;Ă&#x2DC;Ă&#x201C;sering, strukturering, formidling og evaluering Ëž Ă&#x17D;Ă?Ă&#x17E; Ă?Ă&#x2018;Ă&#x2DC;Ă?Ă&#x153; Ă?Ă&#x201C;Ă&#x2018; Ă?Ă&#x2122;Ă&#x2014; Ă?Ă&#x17E;Ă&#x2122;Ă&#x153;ĂŁĂ&#x152;Ă&#x2122;Ă&#x2039;Ă&#x153;Ă&#x17D; Ă?Ĺ&#x203A;Ă&#x153; Ă&#x2039;Ă&#x2DC;Ă&#x201C;Ă&#x2014;Ă&#x2039;Ă&#x17E;Ă&#x201C;Ă&#x2122;Ă&#x2DC;Ă?ËšĘ¨Ă&#x2013;Ă&#x2014;optagelser Ëž Ă&#x17D;Ă?Ă&#x153; Ă?Ă&#x153; Ă&#x2018;Ă&#x2122;Ă&#x17D;Ă? Ă?Ă&#x2039;Ă&#x2014;Ă&#x2039;Ă&#x153;Ă&#x152;Ă?Ă&#x201D;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x2014;Ă&#x;Ă&#x2013;Ă&#x201C;Ă&#x2018;Ă&#x2019;Ă?Ă&#x17D;Ă?Ă&#x153; Ă?Ă&#x2122;Ă&#x153; Ă?Ă&#x2013;Ă?Ă Ă?Ă&#x153;Ă&#x2DC;Ă? Ëž Ă&#x17D;Ă?Ă&#x17E; Ă&#x2022;Ă&#x2039;Ă&#x2DC; Ă&#x152;Ă&#x153;Ă&#x;Ă&#x2018;Ă?Ă? Ă&#x2039;Ă? Ă?Ă&#x2013;Ă?Ă Ă?Ă&#x153;Ă&#x2DC;Ă? Ă?Ă&#x2122;Ă&#x153;Ă&#x2014;Ă?Ă&#x2013;Ă&#x17E; Ă&#x201C; Ă&#x;Ă&#x2DC;Ă&#x17D;Ă?Ă&#x153;Ă Ă&#x201C;Ă?Ă&#x2DC;Ă&#x201C;Ă&#x2DC;Ă&#x2018; og uformelt i fritidsliv/privatliv som personligt redskab Ëž Ă&#x2013;Ă´Ă&#x153;Ă?Ă&#x153;Ă&#x2DC;Ă? Ă&#x152;Ă&#x153;Ă&#x;Ă&#x2018;Ă?Ă&#x153; Ă&#x17D;Ă?Ă&#x17E; Ă&#x2122;Ă&#x2018;Ă?ĂŞ Ă?Ă&#x2122;Ă&#x2014; Ă&#x161;Ă?Ă&#x153;Ă?Ă&#x2122;Ă&#x2DC;Ă&#x2013;Ă&#x201C;Ă&#x2018;Ă&#x17E; Ă&#x153;Ă?Ă&#x17D;Ă?Ă&#x2022;Ă&#x2039;Ă&#x152; uden for undervisningsrummet

Wordlenet Link til tjenesten: http://www.wordle.net Beskrivelse og formål med valg af værktøjet:

Wordlenet er et redskab til at danne en ordsky som baseres på de hyppigst anvendte ord i de indsatte sætninger (kvantitativt). Formålet er at fokusere på de ord, der kendetegner en given tekst. Det vil sige finde ord, der er væsentlige og fremhæves (stadig med afsæt i kvantitet). Ved informationssøgning på internettet kan dele af teksten på et link indsættes, og eleven kan spejle sin søgning ved at se, om de tydelige ord er aktuelle for den tekst, man søger, eller man kan få nye ideer/ synonymer. Værktøjet har sin force i det visuelle udtryk og komparative funktion. Man kan enten skrive direkte i rammen, før der trykkes på GO, eller man kan copy-paste en tekst ind.

Et ordbillede kan behandles ved f.eks. at filtrere de mest anvendte danske ord fra samt bearbejde layoutet. Antal ord kan indskrænkes, og ord kan efterfølgende fjernes. En klassisk øvelse er at sammenligne Barack Obamas indsættelsestale fra 20.01.2009 (dansk oversættelse f.eks. på DR. Nyheder) med George Bushs fra 20.01.2005

Målgruppe: Alle

Forberedelse: Når man har sat linket ind i URL’en, er man på (ingen konto eller kode).

Vær opmærksom på: Produktet gemmes enten frit tilgængeligt i ”skyen” eller på computeren. Wordlenet kan også bruges til at søge på andres ”skyer” i en fælles database.

Eksempel på brug af Wordlenet ved at indsætte og bearbejde tekst fra http://ordtilbillede.blogspot.dk

Erfaringer med Wordlenet Wordlenet er et af de værktøjer, der endnu ikke er brugt i samme omfang som for eksempel Mindmeister. I udskolingen har flere elever dog arbejdet komparativt med værktøjet i forbindelse med informationssøgning og analyse, primært i projektopgavesammenhæng. Med opmærksomhed på før-, under- og efterfasen kan Wordlenet bruges som: Før:

Efter:

Når eleven har fundet en fagtekst, f.eks. en hjemmeside, der skal undersøges nærmere, kan dele af teksten copy-pastes ind i wordlenet, hvilket er en måde at visualisere søgningen på. Der dannes et visuelt billede af de ord, der oftest dukker op. Derefter går eleven på jagt efter ord, der kan bruges til nøgleord. Hvad er der på færde i teksten? Eleven aktiverer sin forforståelse.

Hvilke ord kunne, fra den oprindelige tekst, være af betydning, selvom de ikke kvantitativt dukker op i en wordle-optælling? Opmærksomhed på konteksten. Har vi en forventning om, at Barak Obamas indsættelsestale i 2009 indeholder de samme ord som George W. Bush i 2005?

Under: Komparativt redskab. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem to tekster, hentet digitalt? Der arbejdes også med opmærksomhed på de ord, der ikke er med i teksten. Dernæst vil det være naturligt at arbejde med Wordlenet sideløbende med en ordbog over synonymer. Der er arbejdet med følgende: http://www.synonymordbog.dk/ http://ordnet.dk/ddo/

Bemærk: Ved fuldtekstsøgning gøres opmærksom på forskellen mellem emneord og nøgleord. Hvor emneord beskriver indholdet, er nøgleord netop nøgler - det vil sige, at de åbner op for indholdet - og det er disse ord en søgemaskine, som Google trawler efter og kun finder, hvis de som sagt står på siden.

Forberedelse: Prezi Link til tjenesten: http://www.prezi.com Beskrivelse og formål med valg af værktøjet:

Prezi er en cloud-baseret, visuel præsentationssoftware, der med zoomeffekt giver præsentationer mere liv og mulighed for non-linearitet. Det kan bruges til at skabe levende mindmaps. Der er mulighed for at embedde lyd, billeder og YouTube-video samt importere sine Power Point (transformere) til Prezi. Prezi kan bruges i alle fag og til tværfaglige projekter. I ”Ord til billede” uploades udelukkende elevernes egenproducerede fotos og film. Programmet undergik en ret kraftig ændring i november/december 2012. Fra at være et intuitivt, non-lineært arbejdsredskab, blev Prezi mere lineært, dog stadig med helikopterfunktion og zoomeffekt som kendetegn.

Målgruppe:

3. - 9. klassetrin

Senest er Prezi komme under Lær-IT-konceptet så log-in foregår med Unilog-in.

Vær opmærksom på: Der er en problematik omkring konti på Prezi. Hvis man først har haft en fri konto og siden går gennem LÆR-IT kan det konflikte (kontakt LÆR-IT). Bemærk at hvis man tilgår Prezi på prezi.com uden at opgradere, vil den udførte Prezi ligge frit tilgængeligt på internettet (søgbar). Betaler man for en opgradering, eller benytter Prezi via LÆR-IT (Skole-programmer) kan man vælge ”privat”. Problematik omkring hvilke linktyper, der kan embeddes i Prezi. Lige for tiden kan man udelukkende importere YouTube-videoer og ikke andre filformater.

Hvor er det bedst at man gemmer sine produkter? Produkterne bliver automatisk gemt på personlig Prezi-platform i skyen. Produkterne kan downloades til egen pc og afvikles offline. Hvis der optræder video i præsentationen, skal præsentationen afvikles online. Med en skolekom-adresse får man gratis adgang til at kunne gemme sine projekter privat. Skal Prezien køre i sløjfe (som Power Point kan) er man nødt til at screenrecorde og uploade til f.eks. YouTube.

Flere påpeger, at Prezi som et ikke-lineært værktøj, modsat Power Point, gør oplevelsen mere levende. Prezis styrke er, at det giver overblik med helikopterfunktionen ved hjælp af zoomeffekt, - hvor Power Point har enkelthed ved indbygget linearitet. Der påpeges også følgende problemer ved brug af Prezi:

Erfaringer med Prezi Prezi er, i lighed med Mindmeister, brugt af mange af eleverne. De har taget programmet til sig, hovedsageligt på mellemtrin og i overbygning til faglige fremlæggelser i alle fag. Det har flere steder afløst Power Point som det mest populære præsentationsværktøj. ”Ord til billede”s brug af bl.a. Prezi og Mindmeister har åbnet for bedre udnyttelse af hele SkoleTubepakken, når eleverne lærer at starte i SkoleTube med deres Uni-login.

˾ ËÞ ÜÏäÓ ÕßØ ÕËØ Ó×ÚÙÜÞÏÜÏ Ùß ßÌÏ àÓÎÏÙÏÜ˜ ÎÏÞ skal kunne importere alle formater (fra elevernes mobil osv.) ˾ ËÞ ÜÏäÓ ̙ÖÓÑÏÝÙ× ÙáÏÜ ÙÓØÞ̚ ÕËØ àôÜÏ ÝàôÜ ËÞ bruge som selvinstruktion, hvis man ikke har overværet fremlæggelsen Eleverne fortæller, at Prezi er intuitivt at arbejde med, for eksempel som brainstormingsværktøj, når de forskellige modaler skulle embeddes, samt at værktøjet giver et overblik og en helhedsfornemmelse, som ikke er tilgængelig i Power Point.

YouTube Link til tjenesten: http://www.youtube.com Mere end 100 millioner videoklip kan ses, og 65.000 uploades hver dag verden over. YouTube lever fuldt ud op til at være en del af de sociale mediers verden. Først og fremmest er det gratis.

Desuden kan brugeren på YouTube dele, lære og interagere med hinandens filmklip; udover at uploade og downloade film kan man også oprette sin egen kanal, hvor filmklip kan bruges enten i offentlig eller privat regi. YouTube foregår akkurat som Googlesøgemaskine. Et ord eller en sætning tastes ind, hvorefter programmet søger efter relevante filmklip. Associerede filmklip bliver samtidig vist i højre side af skærmen, så man har mulighed for at klikke videre, hvis den første søgning ikke giver ønsket resultat. Der kan både uploades egne som andres produktioner, hvis der dog ikke er tale om copyright. Det er muligt at embedde filmklip ved at paste ind i Blogger, Prezi eller Mindmeister. YouTube kan også bruges som video-portfolio ved at oprette en kanal til dagbogskrivning. Der er mulighed for at redigere, embedde (også med uddrag af helhed via kode) og at linke.

Målgruppe: Mellemtrin og udskoling, se under forberedelse.

Forberedelse:

En god ide er at have en Gmail-konto, da brugeren ad den vej automatisk kan logge ind med sin Gmail-kode og samtidig får mulighed for at oprette en YouTube kanal på http://www.youtube.com Vær opmærksom på alderskravet 13 år, samt forældretilladelser. Gmail-kontoen giver desuden adgang til at gemme sine produkter på den oprettede kanal

Vær opmærksom på Der er mulighed for at uploade produktet både public (offentligt) og privat. Derfor bør det tjekkes, at eleverne kun har brugt tilladte film eller musik og har overholdt regler for god adfærd på nettet, for eksempel med hensyn til brug af fotos af klassekammerater. I ”Ord til billede” arbejdes med elevers egne filmproduktioner.

Erfaringer med YouTube: I begyndelsen valgte vi YouTube til kommunikation, præsentation og produktion ud fra en formodning om, at den bruger eleverne i deres fritid. Det var tættere på elevernes hverdag. Undervejs blev det klart for os, at der er store fordele i at arbejde på en mere lukket platform som SkoleTube – ikke mindst af hensyn til yngre elever. Erfaringer i ”Ord til billede” viser, at eleverne antagelig ikke oplever det skisma, der kunne være mellem

skolen og fritidens mediebrug. YouTube og SkoleTube bruges parallelt i projektet, ofte afhængig af elevernes alder. YouTube er brugt til inspiration; et sted, hvor eleverne kan få forklaringer på mildest talt hvad som helst. Det er en god platform for ressourcesvage elever, fordi de kan se/høre forklaringer igen og igen. I ”Ord til billede” er YouTube ofte blevet anvendt, når videoer skulle fildeles eller embeddes til Blogger.

Målgruppe: Fra 13 år, men lærere kan i stedet oprette en fælles klassekanal, hvor klassens videodagbøger placeres.

Forberedelse: Bambuser Link til tjenesten: http://www.bambuser.com Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: Bambuser er et formidlingsværktøj, som gør det nemt at producere levende video, der herefter lagres online i skyen. 44

Man opretter sit eget log-in. Det kan være et Uni-log-in. Husk at der skal streames direkte til kanalen, man kan ikke flytte filer imellem kanalerne.

Hvor er det bedst at man gemmer sine produkter? Produkterne bliver automatisk gemt på elevens Bambuser-kanal i skyen. Husk ”privat” fra starten, hvis man ønsker det.

Vær opmærksom på:

˾ Ë×ÌßÝÏÜ ÏÜ ÏØ ÑÜËÞÓÝ˜ ÖÓàÏ̋àÓÎÏÙ̋ÞÔÏØÏÝÞÏ˜ ÝÙ× giver brugerne mulighed for hurtigt at sende, se og dele live-video via mobiltelefoner og computere

Eleven skal være 13 år for at have en Bambuser-konto. Tjenesten konverterer selv produktet om til det rigtige format.

˾ Ë×ÌßÝÏÜ ÏÜ ÏØ ÓØÞÏÜËÕÞÓà ×êÎÏ ËÞ ÝÏØÎÏ ÜÏËÖ̋ÞÓ×Ï video til Facebook og Twitter

Ophavsret:

˾ Ë×ÌßÝÏÜ ÕËØ ÌÜßÑÏÝ Ó ËÖÖÏ ÐËÑ ÙÑ ÞÓÖ ÞàôÜÐËÑÖÓÑÏ projekter ˾ ÔÏØÏÝÞÏØ ÕËØ ÌÜßÑÏÝ ÝÙ× ÏÞ àÓÎÏÙÝÚÜÙÑÖËÌÙÜËÞÙÜÓum, til at føre videodagbog under projektopgaven, producere egne liveoptagelser til TV-studie ˾ Ë×ÌßÝÏÜ ÕËØ ËØàÏØÎÏÝ ÞÓÖ ÎÙÕß×ÏØÞËÞÓÙØ ˾ Ë×ÌßÝÏÜ ÕËØ ËØàÏØÎÏÝ ÞÓÖ ÓØÐÙÜ×ËÞÓÙØÝÝśÑØÓØÑ˜ vær dog opmærksom på kildekritik

Der kan uploades både til en public og en privat platform (kanal).

Erfaringer fra aktørernes praksis: Skolerne har benyttet Bambuser til at dokumentere implementering af værktøjerne i elevernes undervisning. Bambuser er et middel til hurtig dokumentation uden redigering og benyttes hovedsagelig i logbog og dokumentationsfaser.

Blogger Link til tjenesten: http://www.blogspot.com Beskrivelse og formål med valg af værktøjet: En blog er per definition en digital dagbog, en såkaldt weblog som indeholder mulighederne for at implementere lyd, billede og video. I skolesammenhæng egner bloggen sig til produktion og formidling, samtidig med at man har mulighed for at dele viden og kan benytte sig af de kommentarer, der måtte dukke op. Bloggen kan bruges af alle og er gratis. Det er muligt at gøre indlæggene enten offentlige eller private, dvs. at de ikke kan ses af andre end dem, der er inviteret. Bloggen skal løbende opdateres med nye indlæg, som samtidig kan kommenteres. Blogger er yderst brugervenlig og samarbejder blandt andet med YouTube, så det er let at søge og finde relevante videoklip. Eleven kan designe og tilføje de gadgets, der er væsentlige for den enkelte, og disse kan fjernes igen med et enkelt klip, hvis det er ønskeligt. Blogger har en indbygget historik og kan embeddes via medieuploaderen. Når en bruger først er oprettet, kan der i øvrigt tilføjes alle de blogs, man har lyst til. Det kan være praktisk at uploade de filer, man vil benytte på Blogger fra Dropbox. Det er nemt at arbejde med, og opdateringen slår straks igennem.

Målgruppe: Mellemtrinet og udskolingen.

Forberedelse: Man laver sit eget log-in. Gmail er et godt udgangspunkt.

Vær opmærksom på: At der nogle tekniske problematikker omkring Blogger: ˾ Ø ÞÏÕÝÞʨÖ Ï×ÌÏÎÎÏÝ ÎÓÜÏÕÞÏ ÓØÎ Ó ÌÖÙÑÑÏØ àÏÎ at kopi-paste, ikke vedhæfte Man kan anvende hjælpeprogrammer som: ˾ ááá˛ÝÍÜÓÌÎ˛ÍÙ× ̙ÒÏÜ ÖËàÏÝ ÏØ ÕÙØÞÙ ÐśÜÝÞ̚ ˾ ááá˛ÝÖÓÎÏÝÒËÜÏ˛ÍÙ× (diasshow embeddes via denne) ˾ ááá˛ÎÜÙÚÌÙâ˛ÍÙ× ̙ʨÖÐÙÜ×ËÞÏÞ ÌÏàËÜÏÝ˜ ÓØÑÏØ konvertering) ˾ ááá˛ÓÝÝßß˛ÍÙ× ̙ ̋ÌÙÑ̋ÚÜÙÎßÕÞÓÙØ̚

Erfaringer med Blogger: Blogger har, sammen med Mindmeister og Prezi, været et succesprogram i ”Ord til billede”. Det er oftest brugt af elever i overbygningen, der selv har oprettet bloggen, mens mellemtrin- og indskolingselever har en læreroprettet blog, hvor læreren oftest lægger elevernes produkter op. Ved blogskrivning har flere lærere gjort opmærksom på den problematik, at det private rum og skolerummet skal finde en balance, hvis eleven bruger sin egen private blog til skolearbejde. Hvor går grænsen mellem privat og intim, hvornår udleverer man sig selv? Oftest løses dette ved at skille skolearbejde og fritids-blogs ad. Flere bruger i stedet Google+ som har de samme funktionaliteter.

Bilag Projektplan samt national vidensdeling om ”Ord til billede”

Mindmap-kursus 28.10.2011 med Kirsten Andersen, Mnemosyne Kursus – og Forlag

Projekt-år 1 28.10.2011

Kickoff-temadag

18.11.2011

Workshopdag

01.05.2012

Midtvejsevaluering

08.06.2012

CFU, 15-konsulentgruppe, v. Merete Skjødt Jørgensen

Projekt-år 2 22.08.2012

Kursus i multimodalitet, v. Britta Vejen, UCC

04.09.2012

Temadag

07.09.2012

Temadag

27.11.2012

Fyraftensmøder for aktører

03.12.2012

Lederkompetencekursus v. Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen

Nov. 2012-marts 2013

Skolebesøg, 14 skoler v. Merete Skjødt Jørgensen

31.01.2013-01.02.2013

KL´s Skolerigsdag, v. Ole Christensen

14.03.2013

Formidlingsdag UVM, Nyborg, v. Lars Nissen og Merete Skjødt Jørgensen

02.05.2013

Forskningens døgn, v. Ole Christensen

24.06.2013

Evaluering & nyt udsigtspunkt

Oversigt over projekter hovedsalig fra projekt책r 2

Deltagerne De kommunale skoler i Svendborg deltager med 3 - 7 vejledere fra alle matrikler. Desuden deltager de tre privat og friskoler Haahrs Skole, Ida Holst Skole og Øster Åby Friskole med 2 vejledere/lærere fra hver skole.

Klassetrin

Folkeskolerne/matrikler

Deltagere

0.-6.kl.

Tved Skole

0.-6.kl.

Vestre Skole

0.-6.kl.

Thurø Skole

0.-6.kl.

Ørkildskolen

0.-9.kl.

Vestermarkskolen

0.-9.kl.

Issø-skolen

0.-9.kl.

Skårup Skole

0.-9.kl.

Stokkebækskolen

0.-9.kl.

Rantzausminde Skole

0.-9.kl.

Tåsingeskolen

6.-10.kl.

Nymarkskolen

Privat/Friskolerne 0.-9.kl.

Ida Holst

0.-9.kl.

Haahrs Skole

0.-9.kl.

Øster Åby Friskole

Yderligere oplysninger Styregruppen: Merete Skjødt Jørgensen Lars Nissen Ole Christensen

Projektleder, læringsvejleder Skårup Skole Medievejleder, Rantzausminde Skole Følgeforsker, lektor UCC

Sparringsgruppen: Michael Raunholst Birgit Hejbøl Morten Andersen

Læringsvejleder, Rantzausminde Skole Læsevejleder, Ørkildskolen/Byen Matematikvejleder, Skårup Skole

Konsulentgruppen i Svendborg: Ulla Dall Dorte Thue-Hansen

Skole og dagtilbud PPR

Skoleledere/ledelsesrepræsentanter: Fra de deltagende skoler (se s. 50) 51

Økonomisk ansvarlig Helle Hansen

Skolechef, Svendborg Kommune

Kontakt: Merete Skjødt Jørgensen, projektleder Lars Nissen, Rantzausminde skole Ole Christensen, UCC

mereteskjodt@gmail.com u2nissen@gmail.com oc@ucc.dk

svb 2906