Kommentar | Kort nyt | Love & regler | Messer | Foreningerne | Temaer | Krise | Miljø | Markedet | Barometer
01 | Februar 2010
autobranchen.info
FAI med fremtidsseminar Mercedes-Benz vil Danmark Detroit 2010:
Stadig plads til drømme?
Dansk Autoglas
KOMMENTAR
Tænk, hvis … Der er mange læsere af autobranchen, der måske har den faste tro, at hvis man bare er nybilforhandler vil alting være godt. Man kan i givet fald have et eller måske to bilmærker at kunne koncentrere sig om, og nogle bilimportører, der næsten sørger for alt, så man kan bruge sin tid på at sælge biler. Derfor er nybilforhandlernes privilegier så attraktive, at de fleste gerne vil have deres kunder, som ”næsten kommer af sig selv”. For det er en statistisk kendsgerning i dette land, at uanset regering og Folketing og uanset miljøforskere og andet godtfolk, stiger bilbestanden, hvilket skulle betyde, at der altid er kunder til nye biler i nybilforhandlernes virksomheder. Men så let er det ikke. Kun de færreste tænker på, at mange nybilforhandlere i dag bliver bundet på hænder og fødder for at bevare deres status. De bliver styret i deres salgsindsats, de skal betale for den fælles-markedsføring, som deres bilimportører finder fornøden, de skal lade sig kontrollere af indtil flere konsulenter på værkstederne, de skal købe rettighederne til teknisk udstyr, hver gang deres fabrik sender en ny model eller variant på markedet, og de får en ofte for ringe betaling for at reparere nye biler i længere og længere garantiperioder. De er også blevet tvunget til gratis at stille medarbejdere og prøvebiler til rådighed for de kunder, der vil lease en eller anden bilmodel hos et eller andet
www.autobranchen.info
bestemt leasingselskab. Går det galt, er bilimportøren som regel over alle bjerge. Det sidste skud på stammen er bilfabrikanternes forsøg på at påvirke EUKommissionen til at begrænse den såkaldte flermærkeforhandling, som mange nordiske bilforhandlere er nødt til at have, fordi de ikke kan leve af kun at forhandle et enkelt mærke. Hvornår vågner de danske nybilimportører, – forhandlere, forbrugerne og deres organisationer for alvor op til en fælles dialog om denne kedelige udvikling, der hele tiden er med til at forringe alles vilkår – ? Preben Kjær, Direktør, D·A·F
autobranchen | 01 | 2010
3
Indhold Nr. 01 Februar 2010
11
06 Foreningerne
Han bygger hurtige biler
07 Foreningerne
DBFU med succesfuldt medlemskursus FAI afholder fremtidsseminar for unge mestre
08 Foreningerne
CAD-KØB skifter spor
09 Foreningerne
CAD med checkliste til garantiservice
10 Foreningerne
KS 2000: Målet er 85 procent • En aften om øjet, der ser
11 BILkultur
20
12 Markedet
Man skal ville – ville rigtig meget
14 Detroit 2010
Mercedes-Benz vil Danmark D•A•F’s Jørgen Storm med highlights
16 Udland
»Glem alt det grønne og stik mig en V8’er!«
19 Markedet
Patentløsning hindrer fejltankning • Rens luften med nano
20 Portræt
– Drivkraften? At ville!
24 Uddannelse
Silkeborg vil hente verden til Danmark
26 Autojura
24
CAD-medlem vandt sag
27 Foreningerne
Verden til Silkeborg
Flere medlemmer • Flot check til DAG
28 Medlemmerne 30 Barometret 31 Aktuelt Brugtbilsalget reddede mange bilforhandlere • Gør arbejdet ”SAFE”
Udgiver I/S autobranchen Islands Brygge 26, boks 1984 • 2300 København S T 3263 0460 • 3263 0464 • E fai@fai.dk www.autobranchen.info
Produktion Elbo Grafisk A/S
Redaktion Adam Pade (ansvh.) Postboks 140 • 3480 Fredensborg T 4848 1788 • F 4848 2922 E post@adampade.dk
Oplag 5.600
Redaktionsudvalg Michael Nørregård (FAI) • Erik S. Rasmussen (CAD) Casper Hardegård (Dansk Autoglas) • Preben Kjær (D•A•F) • Søren Sonniksen (DAG) • Jakob Tornvig (DBFU) Thomas Krebs (SKAD)
Næste udgave Onsdag, den 3. marts Redaktionen slutter tirsdag den 16. februar
Foreningen af Auto- og Industrilakerere Islands Brygge 26, 2300 København S T 3263 0460 • F 3263 0464 • www.fai.dk
Abonnement Kr. 495,- + moms for 10 numre
Danmarks Automobilforhandler Forening Kirkevej 1-3 • 2630 Taastrup T 3331 4555 • F 3331 3075 • www.daf.dk Sammenslutningen af Karrosseribyggere og Autooprettere i Danmark Islands Brygge 26, 2300 København S T 7011 1300 • F 7027 1301 • www.skad.dk
ISSN 1603-970X
Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 4399 6633 • F 4371 0171 • www.cad.dk
Tilsluttet Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 • 7200 Grindsted T 7674 2424 • F 7674 2425 E ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet. dk Forsiden: Naturligvis skortede det hverken på el eller hybrid under årets Detroit Motor Show. Men plads til drømmene var der dog. Læs et lille sammendrag side 14.
Dansk Autoglas
Dansk Autoglas Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade 160, 1123 København K T 3313 6510 • F 3313 6560 • www.danskautoglas.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3525 0560 • F 3525 0566 • www.autogenbrug.dk Dansk Bil-Forhandler Union Vongevej 38, 7160 Tørring T 7022 6100 • F 7022 6114 • www.dbfu.dk
AKTUELT
Stigning i Ankenævnssager Her er de første tal fra Bilklage.dk om behandlede klager i 2009. Det organisationsdrevne, internetbaserede ankenævn for biler, Bilklage.dk, udgiver først til sommer sin officielle årsrapport for det forgangne år. Ikke desto mindre oplyser Ankenævnet over for autobranchen, at der pr. 18. december 2009 var 127 åbne klagesager i systemet, at der i 2009 i alt blev behandlet 82 sager, og at der i året blev oprettet 207 nye klager. 35 af
disse klager tog udgangspunkt i virksomheder, der ikke var medlemmer af nogle af de medlemsvirksomheder, hvis organisationer står bag Ankenævn for Biler. Opgørelser af klagernes art og disses fordeling på medlemsorganisationer afventer den officielle årsrapport. I Ankenævnets første hele år – 2008 – blev 58 sager behandlet i Ankenævnet.
91.000 besøgende på Équip Auto Automekanikere og distributører af reservedele udgjorde det største antal af besøgende under efterårets Équip Auto i Paris, og hele 84 procent af de besøgende repræsenterede markedet for personog varebiler. I alt besøgte godt 91.000 mennesker årets Équip Auto – flest franskmænd naturligvis, men knap en trediedel var udlændinge. De fleste
kom fra Italien. På en top 20 over de lande, der var bedst repræsenteret blandt de besøgende, ligger Danmark som nr. 16 med Sverige på en 18.-plads.
Nu kan man blive racingmekaniker Man kan blive flymekaniker, motorcykelmekaniker, automekaniker – og nu også racingmekaniker. Titlen bliver “autoteknolog” og gennemføres som en toårig akademiuddannelse på Erhvervsakademi Århus. Første hold startede i september i fjor, og i januar gjorde skolen sig parat til næste hold.
www.autobranchen.info
Underviser på uddannelsen, der er SU-berettiget, er blandt andre Dan Suenson, der også er indehaver af Danmarks eneste racerbilsfabrikant af sin art, Aquila Racing Cars. Uddannelsen tager udgangspunkt i de avancerede teknologier, der bruges i udvikling og optimering af racerbiler på alle niveauer. Den uddannede autoteknolog bliver bindeleddet mellem racerkører, mekaniker, designer, sponsorer og de mange andre, der er involveret i at holde en racerbil toptunet. Dan Suenson oplyser til autobranchen, at der endnu er pladser på det nye hold, der ventes at starte i februar. Læs videre på http://akademiaarhus.dk.
autobranchen | 01 | 2010
5
FORENINGERNE
Virksomheds konsulent Poul Holck i arbejde, altimens der lyttes koncentreret.
DBFU med succesfuldt medlemskursus Af Jakob Lundvig
Dansk Bilforhandler Union – DBFU – har just for første gang gennemført en helt ny kursusaktivitet for medlemmerne. Kurset har strakt sig over tre dage og været inddelt i tre moduler. Det første har handlet om kundemodtagelse, kundepsykologi og kommunikation, det næste om finansiering og professionel reklamationsbehandling og det sidste om bil-indkøbets psykologi og strategi. På kurset har deltagerne fået styrket deres grundlæggende viden om salgets strukturer og psykologi og fået en bedre indsigt og forståelse for forhandlingsteknikkens strategier.
I relation til professionel reklamationsbehandling har de ud over en bedre indsigt i lovgivningen fået værktøjer til at vende reklamationer til noget positivt. Og på indkøbssiden har deltagerne fået styrket deres viden og adfærd om prissætning, forhandling, strategi og teknik. Uviklingen af kursusforløbet er sket i tæt samarbejde med Holco Automotive Training som også har stået for afviklingen. Holco Automotive Training har i den forbindelse fået meget ros fra deltagerne for stor faglig indsigt og professionalisme. 12 DBFU-medlemmer var med.
Reception
DBFU har netop afviklet et spændende kursusforløb, som receptions-ann-autobranchen_Erwins autoruder 15/01/10 11.16 Side 1 deltagerne har været yderst tilfredse med.
Invitation
til 70-års fødselsdag
Da jeg runder et skarpt hjørne onsdag d. 10. marts 2010 og samtidig overlader roret til vores søn Per Hartung i Erwins Autoruder A/S, vil vi derfor gerne invitere vore forretningsforbindelser, kolleger og kunder til en
uformel reception
onsdag d. 10. marts fra kl. 12.30 til kl. 19.00 på Øster Højst Kro Vi vil være værter ved et traktement og ser frem til at I møder op med godt humør for at fejre dagen med os. Med venlig hilsen
Sonja og Erwin H. Hartung
6
autobranchen | 01 | 2010
Tilmelding senest onsdag d. 24. februar til amd@sydglas.dk eller på tlf. 7364 2322 / fax 7464 3489. Festadresse: Øster Højst Kro Bredgade 24, Øster Højst 6240 Løgumkloster
www.autobranchen.info
FORENINGERNE
FAI afholder fremtidsseminar for unge mestre Også organisationer har behov for at forberede generationsskifte. FAI indbyder nu en gruppe yngre mestre til at tegne fremtiden for sig. Af Michael Nørregård
FAI’s hovedbestyrelse har i en periode arbejdet med et nødvendigt generationsskifte i FAI kombineret med en debat om organisationens fremtidige struktur. I den forbindelse afholder FAI i slutningen af februar et fremtidsseminar for unge mestre. De 4 afdelinger i FAI udvælger hver 2 unge mestre, der ikke i forvejen deltager i organisationsarbejdet. Sammen med én person fra hver afdeling samt landsformand Poul Erik Christensen og direktør Michael Nørregård får de til opgave at skitsere et fremtidigt FAI. Scenariet er at de unge mestre skal forestille sig, at de har fået overdraget ansvaret for FAI og
de skal nu udarbejde en strategiplan for de næste fem år for foreningen, som de skal fremlægge for hovedbestyrelsen. Seancen indledes med en introduktion til den aktuelle situation for FAI og FAI’s indplacering i organisationsverdenen. Derefter får de unge mestre til opgave at skitsere en realistisk plan for en tilpasning og udvikling af FAI for de næste fem år. Arbejdet foregår i tre grupper, som efterfølgende skal fremlægge deres strategiplaner for hinanden. Hovedbestyrelsen vil med udgangspunkt i dette arbejde udarbejde en ny strategiplan for FAI.
Auto & Miljø Autobranchens autoriserede arbejdsmiljørådgiver
Håndtering af rådgiverpåbud af erfarne konsulenter Overblik over miljøregistreringer med E-Miljø Altid opdateret lovliste Elektronisk APV med dynamisk handleplan Lever op til kravene i ISO 14001
Diplomordningen Grønne Værksteder En grøn profil for din virksomhed Miljø- og energikortlægning
Auto & Miljø / Vesterballevej 5 / 7000 Fredericia / Tlf: 76 22 11 25 / www.AutoMiljo.dk / Info@automiljo.dk
www.autobranchen.info
autobranchen | 01 | 2010
7
FORENINGERNE
CAD-KØB skifter spor Moderne teknologi og logistik gør det naturligt at revidere CAD-KØB’s strategi. En avanceret webshop tager over, hvor opsøgende medarbejdere slipper. Af Adam Pade
I løbet af i år skifter CAD-KØB strategi. Fokus bliver fremover rettet mod samhandelsaftaler, hvor leverandørerne leverer direkte til de tilsluttede medlemmer. Bestillinger sker ét sted og på én gang – fra en avanceret internetbutik, der hviler på en hjemmeside, som CAD-KØB udvikler i denne tid. Herfra bliver det muligt at orientere medlemmerne præcist og målrettet, og medlemmerne får adgang til mellem 40 og 50 leverandører hver gang. Medlemmerne faktureres én gang pr. bestilling, hvilket letter overblikket over værkstedets indkøb. CADKØB peger selv på web-butikken wupti.com som et eksempel på den retning, indkøbsforeningen nu udvikler sin hjemmeside i.
“Kontaktmændene” i CAD-KØB blev orien teret om indkøbsfore ningens nye strategi under et møde i Mid delfart i december.
8
autobranchen | 01 | 2010
Fortsat 900 medlemmer »Den danske autobranche har igennem de seneste år været under stor og hastig forandring med stadig større krav til logistik og serviceprodukter til værkstederne. Det har gjort det nødvendigt at omlægge CAD-KØB’s strategi for også i fremtiden at være en attraktiv indkøbsforening for medlemmer
af CAD,« fortæller salgs- og indkøbschef i CADKØB, Niels Bork. CAD-KØB har fortsat 900 medlemmer trods flere og tættere kædesamarbejder i markedet – samarbejder, der i sig selv skulle sikre medlemmerne gode priser på reservedele og værktøj. »Frie værksteder er jo netop “frie” og kan derfor både være kædemedlem og medlem hos os. Herudover hylder vi det princip, at det, vi ikke kan gøre bedre, holder vi os fra,« siger Niels Bork til autobranchen. Strukturændringerne i CAD-KØB betyder, at foreningen må tage afsked med fire medarbejdere i løbet af året. »Vi vil fra CAD-KØB’s side medvirke til at hjælpe disse medarbejdere videre. Vi er sikre på, at der er nogle aktører i branchen, der kan se det store potentiale i en medarbejder, der har indgående kendskab først og fremmest til vore medlemmer, men også til autobranchen generelt,« siger Niels Bork.
www.autobranchen.info
FORENINGERNE
CAD-værkstederne får til stadighed flere nye biler til service. Ny kampagne skal bidrage til, at værkstederne ikke fanges på vingebenet. Landsdækkende møderække.
CAD med checkliste til garantiservice Af Adam Pade
I venlig kappestrid dyster de autoriserede og de frie værksteder i stigende grad om at bevare, henholdsvis tiltrække ejere af helt nye biler, der endnu er omfattet af fabriksgarantier. Dysten er blevet skærpet i takt med, at bilejerne i stigende grad bliver klar over, at de kan få udført garantiservice på deres bil på et frit værksted uden at miste fabriksgarantien. Tvisten opstår som bekendt, når bilimportørerne mener at kunne dokumentere, at værkstederne – i tilfælde af garantiens udnyttelse – ikke har handlet efter fabrikkernes forskrifter. Skal kunne dokumentere Det har bevæget CAD til at gennemføre en landsdækkende kampagneaktivitet, der skal formå de frie mekanikere til at gå helt systematisk til værks ved udførelsen af et garantiservice. Medlemmerne skal simpelt hen rustes til, at de ikke kan tages på vingebenet ved eksempelvis at have anvendt en anden olie end den foreskrevne – og til stadighed kunne dokumentere det. Væsentligste kampagneelement er en checkliste i plakat- henholdsvis lommeformat. Ved at holde sig til listen kommer mekanikeren sikkert gennem hele serviceforløbet – fra indskrivning til levering. Checklisten omfatter overskrifter som “Før service påbegyndes”, “serviceskema”, “EOBD”,
www.autobranchen.info
“sliddele”, “servicebog” og “faktura”. Ud for overskrifterne er formuleret et antal checkpunkter med tilhørende vejledning. Giver et hurtigt overblik »Kampagnen er selvfølgelig ikke udtryk for, at vore værksteder mangler kompetencer. Men listen kan give et hurtigt overblik, der sikrer, at man når rundt om hele serviceopgaven og dermed sikrer sig imod fejl, der kunne være undgået,« siger direktør i CAD, Erik S. Rasmussen. I februar følger CAD op med syv mini-kurser med faglige oplægsholdere på tekniske skoler landet over. De er tilrettelagt således: Aalborg, man 01/02 Holstebro, tir 02/02 Århus, ons 03/2 Kolding, man 08/02 Odense, tir 09/02 Næstved, ons 10/02 Roskilde, tor 11/02 – alle gange fra kl. 17.00 til 20.45 Tilmelding skal ske til CAD gennem hjemmesiden: www.cad.dk/tilmelding efter “først-til-mølle”princippet. Deltagelse er gratis.
autobranchen | 01 | 2010
9
FORENINGERNE
KS 2000: Målet er 85 procent Af Michael Nørregård
På FAI’s landsgeneralforsamling i september sidste år vedtog medlemmerne, at en KS 2000 certificering skal være en frivillig sag. Alle var dog enige om, at branchen stod sig bedst ved, at flest mulige medlemmer var tilsluttet KS 2000. Derfor gav Hovedbestyrelsen håndslag på at udarbejde og gennemføre en handlingsplan med det formål at få så mange som muligt certificerede. Og nu er handlingsplanen klar – drøftet og vedtaget af Hovedbestyrelsen i november. Hovedbestyrelsen har fastlagt en målsætning om, at 85 procent af FAI’s medlemmer skal være certificerede i henhold til KS 2000 senest med udgangen af 2011. Bestyrelsen forestiller sig, at målsætningen kan opnås ved, at alle ikke-certificerede tilbydes et forscreeningsbesøg til en meget fordelagtig pris. Da
gennemgår MANconsult virksomheden og afklarer, hvad virksomheden eventuelt mangler for at kunne blive certificeret. Derudover afholder FAI et antal lokale værkstedsmøder, hvor to-tre virksomheder samtidig kan få en introduktion til KS 2000, ligesom der vil blive afholdt afdelingsmøder for de ikke-certificerede. Der vil løbende blive fulgt med i udviklingen via et KS 2000 barometer. Der skal indledes et tættere samarbejde med lakleverandørerne omkring KS 2000. Inden længe vil FAI etablere en leverandørportal til systemet, der skal sikre, at den enkelte bruger af KS 2000 web har en elektronisk adgang til sikkerhedsdatablade og brugsanvisninger. 67,4 procent af FAI’s medlemmer er på nuværende tidspunkt certificeret.
En aften om øjet, der ser Fartpiloten, der selv holder afstanden til forankørende, firhjulsudmåling og korte smagsprøver på kurser i ledelse og kundetilfredshed var blandt dagsordenspunkterne, da SKAD holdt sine efterårsmøder i slutningen af november. For første gang var foreningens nytiltrådte direktør, Thomas Krebs, vært sammen med sin formand, Leif Hansen. Udover de rent teknisk-faglige indslag forelagde Thomas Krebs også sine visioner for sit virke i SKAD. Heri indgår en bred vifte af tilbud om in-
10
autobranchen | 01 | 2010
tern kursusvirksomhed og et håndslag om samarbejde med branchens øvrige organisationer. Ikke mindst spændende var Thomas Krebs’ gennemgang af det såkaldte ACC-system – Adaptive Cruise Control – der allerede sidder på mange lastbiler og formentlig vil vinde indpas også i flere personbiler. Fartpiloten anvender et øje – en radar – til at indsamle og diagnosticere oplysninger med henblik på at foretage en handling – typisk en opbremsning. Udfordringen i ACC ligger i justeringen af øjet, idet der tilsyneladende skal uendelig lidt til for, at det i bogstaveligste forstand mister fokus. Omkring 70 medlemmer var repræsenteret på efterårsmøderne.
www.autobranchen.info
kultur
Selvfølgelig tænder vi på biler. Men ofte er der en enkelt eller nogle ganske få biler, der tænder os særlig. Det gælder blandt andre en –
Peugeot 308, 2,0 benzin, 168 HK, 2009, Gruppe N Hvem er ejeren? Gert Koustrup, 32 år, uddannet pladesmed og er tredie generation i Halling Autoophug i Halling ved Hornslet. Har kørt motorsport i fem år, men kan mærke, at mit hjerte brænder allermest for at bygge bilerne. Derfor har vi etableret et selvstændigt selskab til denne aktivitet. Hvilken bil er det? I disse år kører vi Peugeot – ikke ud af speciel lidenskab for dét mærke, men på grund af et godt samarbejde med Peugeot. Bilen, du ser på billedet, har vi bygget i 2009 og har vundet 1. og 2. pladsen i årets Advan-Cup. Kørerne er entusiaster fra alle dele af samfundet. Din og din bils historie? Vi hjemkøber færdige chassis’er og bygger dem om sammen med danske og udenlandske leverandører. Den finere teknik – den individuelle optimering af motorstyring, ophæng, afbalancering mv., – tager vi os af. Det er jo her, det
www.autobranchen.info
virkelig bliver et spørgsmål om håndværk og at gøre det bedre end konkurrenterne! Og så giver det os en kæmpe indsigt i moderne bilers avancerede elektronik. Er det særlig dette mærke, du tænder på? Det er snarere konceptet: At bygge hurtige biler. Skulle jeg nævne et bestemt mærke, måtte det være BMW, som jeg selv har kørt. Hvilken rolle spiller bilen for dig? En kæmpe rolle! Det er hobby, det er arbejde, det er lidenskab – både at opbygge bilerne og drive vores team, Team N1R. Vi kører hovedsagelig løb i Danmark, men har også været i Ungarn. Vilde planer – ? Drømmen er da at komme til Daytona, USA! Og så er vi ret langt fremme med et løb på Nürnberger-ringen til april i år.
autobranchen | 01 | 2010
11
MARKEDET
BlueEfficiencymodellerne har oplevet de største prisnedsættelser – her den lidt oversete B-Klasse.
Mercedes-Benz vil Danmark Det trak overskrifter, da Mercedes-Benz varslede markante prisnedsættelser på blandt andre BlueEfficiency-modellerne ved årsskiftet. Men faktisk er det anden gang, Mercedes ændrer prisstrategi. Af Adam Pade
Mercedes vil Danmark! Ønsket er, at flere bilejerere skal have lov at få drømmen om en stjerne på (eller i) køleren opfyldt og tage del i den tekniske innovation, der præger mærket. Danskerne skal ikke straffes med høje afgifter på de teknologiske fortrin, som mærket repræsenterer. Det er både den PR-mæssige og internt strategiske årsag til, at Mercedes-Benz ved årsskiftet reducerede priserne på mærkets modeller i henholdsvis A-, B-, C- og E-Klassen, herunder i særlig grad de miljøskånsomme BlueEfficiency-modeller. Med prisreduktioner på helt op til godt 150.000 kroner er de fire biler blevet tilgængelige for en noget bredere kreds af danskere. Og det er så det, ifølge kommunikationschef Lars van het Erve fra Mercedes-Benz Danmarks importorganisation: Den nye prisstrategi ventes ikke at udvirke, at mærkets eksklusive brand skrider, fordi bilerne nu appellerer bredere, og importøren agter sig ikke ud i en ændret markedsførings-
12
autobranchen | 01 | 2010
strategi for at nå nye kundesegmenter. Hverken import- eller forhandlerorganisationen vil blive reformeret af den grund. »Et brand kan også være så eksklusivt, at for få har råd til at købe det. Det er ikke til skade for brand’et, at flere kører Mercedes, rent bortset fra at der fortsat er et marked for de ypperligste luksusbiler,« siger Lars van het Erve, der understreger, at Mercedes fortsat er et “premium-mærke” – også prismæssigt. Har prøvet det før Rent faktisk har Mercedes i Danmark før ændret på sin prisstruktur. Det skete i 2004, da mærket som et af de første lancerede en række prisgunstige privat- og erhvervsleasingprogrammer. Lars van het Erve venter ikke, at en enkelt af de fire modeller rent salgsmæssigt stikker af fra de øvrige: Hver model retter sig mod sit kundesegment og skal vurderes for sig.
www.autobranchen.info
MARKEDET
Kommunikationschef Lars van het Erve: »MercedesBenz vil fortsat være et premium-mærke. Vores ønske er egentlig bare at få vores teknologi ud til flere men nesker.«
Mercedes-forhandlerne blev informeret kort før jul, og i dagene mellem jul og nytår skrev importøren til en bred vifte af kunder, herunder ikke mindst til nybilskøberne i 2009. Disse kunder er blevet tilbudt gratis service i en periode på tre år – inklusive eventuelle reparationer – og har modtaget en værdibon, der kan indløses, når de køber deres næste Mercedes. Nogen fortrydelse blandt ejere af lidt ældre Mercedes forventer han heller ikke: »Man skal se tingene i sammenhæng. Når ejeren af en tre år gammel C-Klasse skifter til en ny, er hans nye bil er også blevet billigere,« argumenterer kommunikationschefen. Og så afviser han – som det er fremgået af synspunkter fremsat i dele af dagspressen – at prissænkningerne blot er en mere demokratisk uddeling af de rabatter, som forhandlerne har givet i forvejen; »næppe nogen har kunnet opnå en rabat på 150.000 kroner på en enkelt bil,« som han udtrykker det. Han er heller ikke enig i, at prisnedsættelserne i noget nævneværdigt omfang vil påvirke markedet for brugte luksusbiler eller udvirke
priskrig: »Det er ikke overvejelser, vi har gjort os. Vi fokuserer på vores eget mærke og på, at vi har den rette pris i markedet« siger Lars het van Erve afvæbnende, der heller ikke vil afsløre, hvor mange flere biler Mercedes ventes at sælge i Danmark på baggrund af den ændrede strategi. I 2009 havde Mercedes-Benz en markedsandel på 1,6 procent inklusiv hyrevognsmarkedet.
SIZE
Med Tolerance Data får du flere diagnosedata - basta! Facts: · Komplette diagrammer på elektriske systemer i bilen · Specifikke diagrammer på motorstyring, ABS, A/C, airbag · Komponentplaceringer m. beskrivelser · Stelpunkter · Systemopbygning
Din guide til optimeret fejlsøgning Udviklet af mekanikere til mekanikere!
MATTERS 82.000.000 Biler • 79.000.000 Servicedata • 72.500.000 El-diagrammer 69.500.000 Motorstyrings-diagrammer • 68.000.000 Airbag ............. etc *European Top2000 registered cars
72.500.000
Biler i programmet med komplette El-diagrammer
Tolerance A/S 42.000.000
Konkurrenter 23.000.000
Se alle sammenligninger på www.tolerance.dk/sammenligning
Fabrikvej 12
|
8800 Viborg
www.autobranchen.info
|
Tlf. 86 60 28 88
|
Fax 86 60 28 80
|
www.tolerance.dk
|
tolerance@tolerance.dk
autobranchen | 01 | 2010
13
DETROIT ‘10
Spirende optimisme i Detroit
Vist var der skruet ned for PR-udgifterne, og vist må innovative bilfabrikanter sande, at kunderne endnu efterspørger konventionelle biler. Alligevel sporedes en forsigtig optimisme på årets Detroit Motor Show. Her er et par highlights. Tekst og foto: Jørgen Storm, D•A•F
Kun 10 procent af amerikanerne vil skifte deres benzin- eller dieseldrevne bil ud til en hybrid- eller elbil. Således oplyste GM’s topchef Robert A. Lutz til D•A•F og autobranchen under årets Autoshow i Detroit. De, der skifter fra en energiform til en anden, vil gøre det af mere religiøse grunde. Så længe alle amerikanske benzin- og dieselpriser ligger på det nuværende niveau, vil de fleste kunder formentlig foretrække den kendte, men stærkt forbedrede energiform til deres biler. Denne holdning bekræftedes af indtil flere fagfolk på autoshowet, under hvis første to dage hele 5.000 fotografer og pressefolk fra hele verden havde Cobo Center for sig selv. Amerikanerne viser, at de kan producere biler med el, hybrid eller brintceller, men de lader kunderne bestemme, hvilken bil de foretrækker – også i fremtiden. Autoshowet i Detroit har indtil videre haft mere begrænset opmærksomhed end tidligere, og bilfabrikkerne har skruet ned for PR-udgifterne. Dog præsenteredes i alt 22 nye modeller under de to pressedage. Men overalt er der begyndende optimisme og forventninger om et bilsalg, der stiger i 2010 i forhold til 2009.
14
autobranchen | 01 | 2010
AUDI E-TRON II-KONCEPTET • Audis andet e-Tron-koncept – det første blev vist i fjor i Frankfurt – anvender en letvægts sportskrop. Hvert baghjul har sin egen elektriske motor, og bilens drejningsmoment korrigerer for under- og overstyring. Audi siger, at den yder 60 km/t på 5,9 sekunder og har en aktionsradius på 250 km. Luftindtaget i bilens front er kun åbent, når batteri og konverter har brug for køling. E-Tron bruger LED-lys hele vejen rundt med adaptive forlygter: Belysningsrytmen ændres dynamisk afhængigt af vejr og modkørende trafik. Der er ingen særskilte tågelygter, men forlygterne ændrer projektionen automatisk i tåget vejr.
www.autobranchen.info
DETROIT ‘10
FORD FOCUS • Den flotteste fremvisning stod Ford for. Den var henlagt til Cobo Arena med plads til 5.000 mennesker. Et kæmpe lærred dækkede en fjerdedel af arenaen. Præsentationen af Ford Focus blev fremført af Ford-direktør Alan Mulally og Executive Chairman Bill Ford, hvis vigtigste budskab var, at brændstoføkonomi er det vigtigste nye element i Ford Focus. Denne femdørs-model har en ny 2,0 liters motor. Den viste model er en firedørs-version. Ford er indstillet til at starte produktionen i slutningen af 2010, og bilen vil være i handelen i starten af 2011.
BMW CONCEPT ACTIVE-E • I bestræbelserne på at fremstille en praktisk elektrisk bil viste BMW sit koncept, ActiveE, på Detroit Auto Show. Den elektriske bil er bygget på 1-seriens platform og varsler en lille test-flåde, der vil udgøres af et par hundrede biler. BMW opretholdt en 50:50-vægtfordeling på ActiveE ved at adskille lithium-ionbatteriet i to komponenter. Den ene sidder under kølerhjelmen, den anden over bagakslen, hvor brændstoftanken vil være som i den almindelige 1-serie. Batterierne giver ActiveE omkring 161 kilometer i rækkevidde. En enkelt elektrisk motor, der er designet til ActiveE, trækker på baghjulene. Bilen vejer tilsammen 1.859 kilo. Ifølge BMW kan batterierne lades op på 4,5 timer. Bilen kan så at sige sluttes til en smartphone, så ejeren kan se det aktuelle opladningsniveau, mens man er væk fra bilen.
TESLA • En af de mest spændende biler var en koncept-model fra Tesla. Interiøret var i bøffellæder og omfattede en stor overskuelig informationsskærm med alle relevante oplysninger. Bilen var fuldt elektrisk, og den kunne på en opladning køre 650 kilometer. Det formåede ingen andre. Pris: 252.000 – Dollar!
VW COUPE HYBRID-KONCEPT • Volkswagen afslørede sin nye kompakte Coupé Hybrid-konceptbil. Bilen kører 19,12 kilometer pr. liter benzin ved at kombinere en firecylindret benzinmotor fra selskabets TSI med et 1,1 kWh lithium-ionbatteri, oplyser virksomheden. Interiøret i den nye kompakte coupé er udført i, hvad Volkswagen kalder “Berry White”-læder. Inkluderet er en 8 tommer skærm. VW kan prale af, at bagsædet i den nye kompakte coupé er rummelig. Den er også udstyret med klimakontrol i sæderyggen.
www.autobranchen.info
PÅ TUR • – Så kører autobranchens udsendte – Jørgen Storm – hjem.
autobranchen | 01 | 2010
15
UDLAND
De amerikanske bilfabrikker er i fuld gang med at lægge om til grønnere teknik og mindre biler. Men kunderne efterspørger stadig masser af motorkraft og billige biler.
»Glem det grønne og stik mig en V8’er!« Tekst og foto: Jens Høy
(NEW JERSEY) • Mens de europæiske bilkøbere efterspørger flere og flere små biler og drømmer om næsten CO2-neutrale elektriske biler, ja så er situationen en helt anden i USA. Her efterspørger kunderne stort set de samme biler, som de altid har gjort, og det mærker man hos både de klassiske amerikanske mærker og hos svenske Volvo. For nylig viste en amerikansk undersøgelse fra det uafhængige Pew Research Center, at amerikanerne er langt mere optagede af økonomien her og nu end af klodens klima. Andelen af amerikanere, som mener, at der er stærke videnskabelige beviser for global opvarmning, er faldet fra 77 procent i 2006 til nu blot 57 procent. Kun 35 procent ser den globale opvarmning som et meget alvorligt problem. Det tilsvarende tal i 2006 var 43 procent! Det stemmer fint overens med, hvad den lokale Volvo-forhandler i Englewood i New Jersey hver
16
autobranchen | 01 | 2010
uge oplever, når kunderne kigger på nye biler. Her er business nemlig as usual, når det gælder kundernes bevidsthed omkring grønt og deraf følgende brændstofforbrug. »Ingen efterspørger grønne modeller. Kunderne er ligeglade og prioriterer de egenskaber, som de altid har gjort. De vil have hestekræfter og drejningsmoment,« siger Bill Whited, der ejer to forhandlere med tilsammen 90 ansatte. Salget af nye Volvo’er beløber sig til omkring 700 om året i øjeblikket, mens han for få år siden solgte næsten det dobbelte. Men nu kan krisen for alvor mærkes på bundlinjen i de to forretninger i Englewood og Hasbrouck Heights cirka 40 minutters kørsel fra downtown Manhattan. »Det er fint, at bilfabrikkerne tænker i mindre motorer og grøn teknologi. Det skal de naturligvis gøre, men lige nu er kunderne komplet ligeglade. Måske har vi enkelte kunder, der et eller andet
www.autobranchen.info
sted synes, at det er fint nok og politisk korrekt, at en Volvo kan genanvendes for 96 procents vedkommende. Men det er ikke noget, der fylder ret meget, når slutseddelen skal skrives. Så handler det om, hvad bilen koster om måneden og hvor meget udstyr der er,« siger indehaver, Bill Whited, mens han viser rundt blandt de nye svenske modeller. Bestselleren er stadig den største model, S80 med enten en 6 eller 8-cylindret maskine, og den store SUV XC90 sælger også stadig godt, selv om
lillesøster XC60 også har fået så godt fat i køberne, at der en overgang har været ventetid på netop denne model. Chrysler har fået del i skrotningspræmien Omkring en timers kørsel nordpå i Goshen, ligger en af New Jerseys største Chrysler forhandlere. Siden 1916 har Suresky and Son solgt primært amerikanske mærker til kunder i hele Hudson Val-
www.autobranchen.info
UDLAND
Skrot og gamle tørstige modeller Den amerikanske skrotningspræmie hedder i folkemunde “Cash for Clunkers’’ og blev søsat for at få skrottet de allerstørste og mest tørstige gamle biler, samt for at booste den amerikanske økonomi. Præmien ligger på mellem 3.500 og 4.500 dollars, hvis man skrotter en bil og køber en fabriksny. Nøglen i præmien er en fordelingsnøgle, der afspejler forskellen i brændstoføkonomi mellem den gamle og den nye bil. For at opnå skrotpræmien, skal den gamle bil have en brændstoføkonomi på 7,6 km/l i gennemsnit eller dårligere, mens den nye blot skal kunne kører 9,3 km/l for at være kvalificeret til støtten. Skrotningsprogrammet havde i alt tre milliarder Dollar, og pengene er nu for 98 procents vedkommende brugt, svarende til, at 700.000 gamle tørstige biler er blevet skrottet og erstattet af nye mindre biler. Med typisk 4-cylindrede benzin-motorer. Diesel er stadig kun en parentes i det amerikanske bilsalg, hvor det typisk kun er de store europæiske mærker, der har en diesel-drevet udgave i modelprogrammet.
Kræfter er vigtigere end benzinforbrug. Hos Volvo i Englewood nord for New York udtrykker ejeren det helt præcist: »Ingen efterspørger grøn teknologi. Vores kunder er ligeglade og prioriterer de egenska ber, som de altid har gjort. De vil have hestekræfter og drejningsmoment,« siger Bill Whited, Kunderts Volvo.
autobranchen | 01 | 2010
17
UDLAND
Loyalitet belønnes Hver butik har sit eget loyalitetsprogram. Stort set alle amerikanske forhandlere har egne loyalitetsprogrammer, hvor kunder optjener point, der så kan veksles til fordele, serviceeftersyn, kontanter eller rabat på den næste bil. Hos Kunderts Volvo er det bydende nødvendigt med et sådant program. Indehaver, Bill Whited forklarer: »Som kunde til en Volvo har man fem forskellige forhandlere at vælge imellem inden for et ganske lille geografisk område. Bilerne er jo de samme, så derfor gælder det om at knytte kunderne tættere til forretningen og det er vores ’’Driver Rewards Card’’ i høj grad med med til.« Med loyalitetsprogrammet følger blandt andet en fuld tank, når man køber en ny eller brugt Volvo, og mellem 10-20 procent af det beløb, som man betaler for service, bliver returneret til kunden i form af kuponer og andre kontante fordele.
ley, og på pladsen foran forretningen er det tydeligt, at de amerikanske mærker som Chrysler og Dodge i den grad stadig har store biler med kraftige motorer i programmet. Her holder den ene full-
size SUV ved siden af den anden, og store flatbed trucks er der også stribevis af. Hyundai Accent – hvis du ikke har råd til mere De senere år har forretningen også solgt Hyundai, og det har betydet, at man har fået del i kunder, der har fået andel i de penge, som Cash for Clunkersprogrammet har givet til bilejere, der har skrottet biler med ekstremt tørstige motorer – primært gamle V8’ere. Disse kunder køber nu typisk en Hyundai Accent med 4-cylindret motor og automatgear. Men de gør det kun, fordi de ikke har råd til en større bil med flere hestekræfter fra en stor V6-motor, lyder forklaringen fra sælgeren, den dag vi besøger den familieejede forretning, der i tre generationer har solgt Chrysler. Ingen amerikaner vælger en 4-cylindret bil af lyst!
Med Cash for Clun kers-penge i hånden har mange amerika nere skiftet bil. Fra en stor gammel madein-USA benzinsluger med alkoholisk V8’er til en 4-cylindret.
18
autobranchen | 01 | 2010
www.autobranchen.info
MARKEDET
Patentløsning hindrer fejltankning Engelsk mekaniker opfinder verdens første dieselnøgle – nu på det danske marked. »Det skal være løgn!« tænkte den midaldrende engelske mekaniker, Paul Sleeman, da han for fire år siden kom til at hælde benzin i dieseltanken på sin egen Mercedes Sprinter. Ødelagt motor. Til 5.000 pund – dengang 50.000 kr. Paul kvittede jobbet og satte sig at udvikle en dieselnøgle for at gøre fejltankninger umulige. Det lykkedes. I dag står han med en Thatcham-godkendelse fra de engelske forsikringsselskaber (svarer til det tyske TÜV) – med anbefaling til at sælge sin dieselnøgle over hele verden. Efter at have brugt næsten en million pund i udviklingsomkostninger – og belånt både sit eget og sin gamle mors hus. Dieselnøglen skal erstatte proppen i din egen bil, og det tager kun ti sekunder at skrue den i. Derefter er det simpelt hen umuligt at fylde benzin i dieseltanken. For den åbner kun klappen i bunden, hvis dieselstudsen – hvis diameter er global standard – passer i hullet. Dieselnøglen er foreløbig solgt til Mercedes i Storbritannien, mens firmaet herhjemme satser på at sælge til bilimportører og forhandlere. Det nydannede firma bag nøglen, Brooklands Innovati-
ons i Måløv, venter, at importørerne simpelt hen vil skrue dieselnøglen på, straks bilen sælges, mens bilforhandleren kan bruge den til at smide ind som billigt – men potentielt meget værdifuldt – tilbehør for at lande sin handel med nutidens stadig mere krævende og købslående kunder. »Vi har fået en meget fin modtagelse. Kunderne har vist stor interesse for dieselnøglen,« oplyser Brooklands Innovations danske project manager, John Asmussen fra den igangværende salgsturné, hvor også tre engelske kolleger deltager. Besøg www.diesel-key.com. – ehb Dieselnøglen findes i både rød, gul og sort. Med yderligere to versioner vil nøglen passe til 90 pro cent af verdens personog varebiler.
Rens luften med nano Firmaet Nowex ApS med hjemsted i Gørding har introduceret et luftrensningssystem, der med udgangspunkt i nanoteknologi har til formål at dræbe mikroorganismer i bileres ventilationsanlæg og interiør. Systemet har fået navnet “MiST”, der betyder tåge på engelsk, og just sådan fungerer det: En enhed placeres på kabinegulvet og påfyldes en væske og tændes, hvorpå bilens ventilationsanlæg sættes til at recirkulere luften. Enheden producerer derpå ultralydsvibrationer, der krystalliserer væsken til nanopartikler, og som derpå bliver til damp – eller tåge. Navnet er dobbelttydigt, idet det også er en forkortelse for Mobile Interior Sonic Treatment og fremstilles af Uview i USA. Ifølge direktør Søren Lorenzen er systemet
www.autobranchen.info
en glimrende mersalgsaktivitet for værksteder og klargøringshaller. Nowex kan besøges på www. nowex.dk.
MiST-enheden, der kan fjerne gammel lugt i bilkabiner, er på størrelse på en skotøjsæske.
autobranchen | 01 | 2010
19
PORTRÆT
– Drivkraften?
At ville! Af Adam Pade
Det er nok muligt, at landene omkring os kan levere hurtige, standardiserede lastbilopbygninger, men tilpasset den enkelte kundes behov bliver de aldrig helt. Dermed mangler det sidste element af kvalitet, og derfor har danske karrosseri- og opbyggervirksomheder fortsat en berettigelse – forudsat, at de kan opbygge den fornødne dialog med deres kunder og argumentere for, at det forholder sig sådan, og forudsat, at virksomhederne besidder tilstrækkelig faglighed og teknisk indsigt. »Et fragtlad, en lift eller en varekasse er altså mere end et antal specifikationer på et stykke papir,« lyder det sammenfattende fra Per Lavmand Müller (46), ejer af Lavmands Karrosseri med hovedkvarter i Ringsted, oprindelse i Kvistgaard og med afdeling i Ejstrupholm i det jyske. Per Lavmand Müller vidste allerede meget tidligt, at han ville være selvstændig. At ar-
bejdsfeltet blev lastbiler forekom naturligt, idet han allerede som dreng vaskede og skruede på lastbiler i sit fritidsjob. Læretiden som pladesmed udstod han hos Ford i Helsingør – han stammer fra Kvistgård, der ligger helt tæt på. En tilværelse som selvstændig kunne dog have ledt ad andre veje end den automotive: En intens interesse for musik gjorde, at han umiddelbart efter læretiden – i 1985 – søgte optagelse på MusikAkademiet – keyboard er hans instrument – altimens han fik job hos vognmand Kim Johansen. Musikstudierne holdt dog ikke; lastbilerne tog tiden – ikke mindst fordi hans arbejdsområder blev stadig mere mangfoldige for til sidst at udkrystallisere sig i en selvstændig virksomhed med Kim Johansen som første og afgørende kunde. Med sig havde han to mand, herunder sin egen læresvend fra læretiden. Det tætte samarbejde varede alt i alt 17 år. »Kim blev simpelt hen min læremester!« siger Per Lavmand uden forbehold. Opkøbet i Ringsted I 2002 opkøbte Per Lavmand firmaet Einar Larsen Karrosseri- og Opbygning i Ringsted. Tanken var, at virksomheden i Ringsted skulle drives sideløbende med værkstedet ved Helsingør, men hurtigt stod det klart, at mulighederne var
20
autobranchen | 01 | 2010
www.autobranchen.info
PORTRÆT
Man skal ville … Og man skal ville det rigtig meget. Heri ligger en af de væsentligste forudsætninger for at opbygge sin egen virksomhed. Et besøg hos Lavmands Karrosseri i Ringsted.
Per Lavmand Müller – har på få år opbygget sin egen opbygger virksomhed med 30 medarbejdere.
www.autobranchen.info
autobranchen | 01 | 2010
21
PORTRÆT
»Når vi er tæt på vores kunder, kender vi også deres virksomheders livscyklus og behov i fremtiden.« – Per Lavmand Müller
bedst i Ringsted. Kvistgård drives dog stadig og servicerer fortrinsvis bestående, lokale kunder. Virksomheden i Ejstrupholm – tidligere Holme Lastbiler, nu Jysk Lastvognsopbyg – kom til i fjor. Kunder til hvad? »Vi udfører en meget bred vifte af løsninger. Fragtlad har vi fremstillet hundredvis af om året, og hertil kommer montering af lifte, tippelad, krog- og wirehejs, stilladsbiler, håndværkerbiler og kasseopbygninger,« opremser Per Lavmand, og en rundgang i virksomheden bekræfter, at der hyppigt er tale om individuelle løsninger, der ikke lader sig indkøbe som stangvarer. »Det er rigtigt, at vi laver mange 1-styksløsninger eller ganske små serier. Udfordringen ligger så i at seriefremstille så mange komponenter som mulig – til individuel tilpasning.« Opbygninger – frem for modificering eller reparation – tog overhånd med højkonjunkturen, konstaterer Per Lavmand, hvis strategiske mål er 50 procent opbygning og 50 procent alt andet. Det mål er ved at være nået nu – med finanskrisens hjælp – ! Strategisk satsning »Jeg har da lært rigtigt meget af krisen – om evnen til tilpasning, om årvågenhed. Ikke alene er aktiviteten gået i stå, den er gået baglæns – med ordrer, der blev annulleret. Tidligere har vi måske ikke set så meget på likviditeten – den var der bare – men nu har vi selvfølgelig fokus på både den og på lager- og kredittid.« ”Vi” er ud over Per Lavmand selv hans med-
22
autobranchen | 01 | 2010
ejer, værkfører Henrik Rosendahl Hansen, der har købt sig ind i virksomheden. Sidste sommer tog Per Lavmand den strategiske beslutning at tilbyde eftermontering af dieselpartikelfiltre til busser og lastbiler. Lavmands Karrosseri skulle simpelt hen opbygge specialviden om udstødningsteknologi. »Vi modificerer og monterer i forvejen et hav af udstødninger i forbindelse med opbygningerne, og derfor falder det os naturligt at kaste os over det marked. Blandt andet fordi vi kan se, at der mangler viden om de forskellige teknologier og dermed om de behov, den enkelte kunde har,« fortæller Per Lavmand, der nu har to danske agenturer for partikelfiltre. »Grundlæggende findes der to typer filtre. Den ene type forudsætter en bestemt drifttemperatur for at brænde affaldsstofferne af, den anden type benytter sig af en teknologi, hvor stofferne brændes af automatisk. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket filter kunden vælger – det afhænger i høj grad af hans kørselsmønster,« forklarer Per Lavmand. Derfor underkaster han kundens kørselsadfærd en nærmere analyse, inden han anbefaler en bestemt filtertype. Valg af filtertype kompliceres yderligere af, at krav til godkendelse varierer fra eksempelvis Danmark til Tyskland, selv om de normer, filtrene skal leve op til, er de samme. I Danmark skal den samlede filterkonstruktion være godkendt – i Tyskland konstruktionens enkelte dele. At markedet er der, vidner lovgivningen som bekendt om. I København og Aalborg er allerede
www.autobranchen.info
PORTRÆT
Lavmands Karrosseri Kærup Parkvej, Ringsted. Afdelinger i Kvistgård ved Helsingør og Ejstrupholm, nordvest for Brande Etableret i 1996 af pladesmed Per Lavmand Müller. Medejer: Værkfører Henrik Rosendahl Hansen Udfører opbygninger af lastbiler, herunder fragtlad, vognkasser, montering af hejs. Specialløsninger. Medarbejdere: 30. Omsætning 2009: 38 mio kr.
indført miljøzoner, i Odense og Århus er de på vej, og i Vejle er en miljøzone på tale. Desuden har en tilskudspulje i hvert fald i 2009 medvirket til at reducere de enorme omkostninger, vognmændene har haft til filtrene – omkostninger, der dog kan reduceres ved at træffe det rigtige teknologivalg. Kundekontakt giver selvindsigt I tiden fremover skal den direkte kommunikation med slutkunderne styrkes. Ikke blot for at kunne levere de skræddersyede løsninger, men også fordi tilstrækkelig indsigt i kundernes virksomheder giver indsigt i Per Lavmands egen: »Når vi er tæt på vores kunder, kender vi også deres virksomheders livscyklus og behov i fremtiden. Det kan hjælpe os med at geare vores egen virksomhed optimalt,« lyder hans analyse. – Og hvor har han ellers tilegnet sig viden fra? Nogen ballast må der da til for at drive en virksomhed med omkring 30 medarbejdere? Per Lavmand bliver eftertænksom. »Jeg tror, uddannelse kan være en barriere, fordi man bliver tilbøjelig til at regne lidt for meget på tingene. Man skal først og fremme ville – ville det rigtig meget,« vurderer han og peger på vedholdenhed og engagement som helt afgørende forudsætninger. Den private Per Lavmand er gift med Renate, med hvem han har to børn. Musikken optager ham stadig – om end mere på hjemmeplan end ved festlige lejligheder ude i byen som for år tilbage. Musikken ligger i øvrigt til familien, idet både hans far og hans søster udøver den. Alligevel blev lastbilerne hans karrierevej: »Jeg gider ikke være nummer to!« griner han. Familien bor i Espergærde. Så er der langt til arbejde hver dag? »Jeg arbejder meget hjemme og kører meget ud fra hjemmet,« fortæller Per Lavmand, der i dag har taget imod i sit kontor i det kreativt farvesatte, 2.500 kvadratmeter store nybyggeri fra i fjor.
www.autobranchen.info
autobranchen | 01 | 2010
23
UDDANNELSE
Silkeborg vil hente verden til Danmark Yderligere kompetencer, faglig sparring og videre horisonter – det er baggrunden for ønsket om en international uddannelse for autolakerer-elever på Silkeborg Tekniske Skole. Nyt LEONARDO-projekt et skridt på vejen. Af Adam Pade
For anden gang gennemfører Silkeborg Tekniske Skoles vognmalerafdeling nu og henover de kommende to år et internationalt projekt under medvirken af fagskoler i Sverige, Tyskland, Østrig og Spanien. Projektet går ud på målrettet erfaringsog videnudveksling og på at udveksle elever for kortere perioder. Hver del-aktivitet bliver nøje evalueret og skal tjene til at afdække et eventuelt marked for en international autolakerer-uddannelse på Silkeborg Tekniske Skole. »Vi forestiller os to mulige indgange: Enten tilbringer de internationale elever deres sidste skoleperioder på Silkeborg Tekniske Skole. Her vil de kunne træne og specialisere sig yderligere i forhold til deres egen uddannelse. Eller vi etablerer en kopi af den danske vognmaleruddannelse – med praktikophold, svendeprøve og svendebrev. Det er vores erfaring, at et svendebrev faktisk er et rigtig værdifuldt papir,« fortæller Jens Søndergaard, faglærer på Vognmalerskolen. Han er projektansvarlig sammen med sin kollega, Dorte Kruse. Når han – og skolen – har fået blod på tanden, skyldes det ikke mindst erfaringerne fra det første internationale projekt, som skolen var involveret i – COMENIUS-projektet – hvor særlig lærerne fra de involverede skoler studerede hinandens uddannelser og undervisningsmetoder. Der er virkelig noget at komme efter, understreger Jens Sønder gaard. Anden læreproces For selv om en del andre lande har et vekseluddannelsesprincip svarende til det danske, er uddannel-
24
autobranchen | 01 | 2010
serne ofte bredere og betydelig mindre fokuserede end den danske uddannelse. I nogle lande drives skolerne helt lokalt, eller uddannelserne bliver til på leverandørernes foranledning. For Spaniens vedkommende er eleverne efter halvandet års uddannelse ikke alene vognmalere, men tillige pladesmede, elektromekanikere og automekanikere. Læreprocessen er også væsensforskellig. Frem for at stille eleverne en opgave og lade dem løse den på egen hånd, benytter lærerne sig af “ekcersitsmetoden”: Gør sådan, dernæst sådan og til sidst sådan – uden refleksion, uden plads til at begå fejl, man kan lære af, og uden personligt ansvar. Eleverne står magtesløse, når de som færdige svende møder deres første kundebil. »Og så har det vakt stor interesse, at vi i Danmark har en skolekultur, der bygger på et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og leverandørerne. Det kender man ikke andre steder. Selvfølgelig kan vi være uenige om mangt og meget, men det er fagligt en utrolig styrke,« siger Jens Søndergaard. Han kan også glæde sig over, at BASF har ønsket Silkeborg Tekniske Skoles medvirken med ekspertise og erfaring, når kemi-giganten skal åbne hele 12 skoler i Kina. På længere sigt kunne BASF forestille sig at inddrage skolen i uddannelsen af kinesiske lærere. Gi’r en bedre uddannelse – Og hvad er der så i det for skolen og skolens kunder – værkstederne? »Vi er den eneste skole af vores art i landet, og
www.autobranchen.info
UDDANNELSE FRA BASKERLANDET – OG TIL SILKEBORG • Det er lidt koldt, sproget kan måske drille – men de lærer en masse. Kyrian Barquero Garcia (19) og Igor Velasco Fernandez (19) fra Baskerlandet i Spanien tilbringer i januar-februar et tre uger langt skoleophold på Silkeborg Tekniske Skole. De bliver færdige med deres uddannelse til marts og skal derpå i tre måneders virksomhedspraktik i hjemlandet. I Baskerlandet kvalificerer deres uddannelse både til automekaniker, autoelektromekaniker, pladesmed og autolakerer. Både Kyrian og Igor brænder mest for autolakken og valgte deres uddannelse, fordi de er glade for biler. De synes begge, undervisningen i Danmark er meget anderledes end hjemme, og især er det nyt for dem at arbejde med farveefterligningsopgaver. Målet med de to elevers ophold i Danmark er at vurdere, om de målbart og i praksis formår at distancere sig fra deres kammerater på deres egen skole. Gør undervisningen i Danmark altså virkelig en forskel? På billedet fra venstre: Kyrian Barquero Garcia, Dorte Kruse, Jens Søndergaard og Igor Velasco Fernandez.
vi kan godt savne faglig sparring – nogle at måle os op imod. Det internationale engagement gør også, at vi kommer tættere på leverandørerne og dermed den lakteknologi, vi får mellem hænderne. Vi får skabt kontakter, så vi kan indbyde internationale autoriteter som gæstelærere. Så resultatet bliver alt i alt en stærkere uddannelse,« forklarer Jens Søndergaard. Hertil kommer dét perspektiv, at erhvervsuddannelserne i disse år generelt søges gjort mere internationale – meget gerne på en måde, så danske elever kan tage praktik- eller skoleophold i virk-
www.autobranchen.info
somheder i udlandet. I det øjemed vil Silkeborg Tekniske Skole sammen med FAI søge foretræde for FAI’s internationale organisation for at få lov til at opsøge praktikvirksomheder i Europa. Endelig er det en EU-målsætning at gøre ungdomsuddannelserne “omsættelige” i alle lande, så et svendebrev kan bruges overalt. I LEONARDO-projektet medvirker BASF som sponsor – de er med andre ord med på en kant – mens FAI er fuldgyldig partner. Projektet løber frem til august 2011.
autobranchen | 01 | 2010
25
AUTOJURA
Skårup Autohandel Fyn ApS ved Thomas Johansen har vundet sag i forbrugerklagenævnet.
Et år og syv måneder samt 22.000 kørte kilometer senere vender kunden tilbage for at reklamere over en knækket taktkæde. Det fik kunden ikke medhold i. På billedet er det taktkæden på en Toyota Avensis.
CAD-medlem vandt sag Af Frank Grandjean, CAD
Sagen går i korthed ud på, at CAD-medlemmet sælger en Opel Zafira 2.2 16V (årgang 2001) den 4. april 2007. Et år og syv måneder samt 22.000 kørte kilometer senere vender kunden tilbage for at reklamere over en knækket taktkæde. Medlem afviser en oprindelig fejl Medlemmet afviser, at det er en oprindelig fejl ved leveringen, men reparerer bilen, da kunden giver udtryk for, at han vil betale. Kunden prøvekører efter reparationen af bilen, og alt er som det skal være. Da det var et stort beløb (20.000,- kroner), får kunden lov til at tage bilen med og betale via netbank. Det skulle værkstedet ikke have gjort – for kunden betaler aldrig for reparationen. Skårup Autohandel Fyn sender rykkere til kunden, som kvitterer med at sende sagen i Forbrugerklagenævnet med påstanden om, at der var en fejl på taktkæden ved leveringen, og det derfor er Skårup Autohandel Fyn, der skal betale for reparationen. Syn og skøn Sagen kører sin gang, og efter syn og skøn kommer Forbrugerklagenævnet til sin konklusion (uddrag):
26
autobranchen | 01 | 2010
”Det fremgår af den sagkyndiges erklæring, at der ikke kunne konstateres fejl ved bilens kædestrammer, men at bilens ene taktkæde var sprunget og den anden intakt. På baggrund af den sagkyndiges erklæring lægger nævnet til grund, at den defekte taktkæde går ud over det forventelige henset til bilens alder og antal kørte kilometer, men at det ikke er sandsynligt, at fejlen – eller dennes årsag – var til stede på leveringstidspunktet.” Afgørelse Nævnets afgørelse lyder: ”Det er derfor ikke godtgjort, at bilen var mangelfuld på leveringstidspunktet. Henset til bilens alder og kilometerstand på skadetidspunktet, og henset til, at der først var fejl på bilen 1 år og 7 måneder efter købet, bemærker nævnet, at klageren ikke havde en berettiget forventning om, at Skårup Autohandel Fyn ville foretage reparationen omkostningsfrit.” Nu glæder medlemmet sig over, at han vandt sagen og snart at få sine penge for reparationen. Det er dog sidste gang, at medlemmet udleverer en bil efter en reparation uanset forklaring – før der er sket betaling.
www.autobranchen.info
FORENINGERNE
Flere medlemmer Det går rimelig godt med medlemstilgangen til D•A•F. Foreningen har pr. 1. januar 2010 optalt medlemskredsen, der nu tæller i alt 528 virksomheder med 677 udsalgssteder. Af de 528 medlemsvirksomheder er de 361 nybilforhandlere med autoriserede værksteder.
For fem år siden – ved indgangen til år 2005 – var medlemstallet 469 medlemsvirksomheder, en fremgang på knap 15 procent i de seneste fem år. Dengang talte de 469 medlemsvirksomheder med 700 udsalgssteder.
Flot check til DAG
Af Søren Sonniksen
På H.J.Hansens adresse i Odense blev en check for godt samarbejde mellem H.J.Hansen og Dansk AutoGenbrugs medlemmer, overrakt af distriktschef Flemming Hansen til DAG. Checken er endnu et bevis på det gode samarbejde, som foregår mellem medlemmerne af Dansk AutoGenbrug og H.J.Hansen. Selv i disse krisetider holder medlemmerne fra DAG fanen højt og har opnået næsten samme antal ophuggede biler i 2009 som i 2008. De to parter arbejder på flere udvidelser af samarbejdet. H.J.Hansen er interesseret i endnu flere af de materialer, som fremkommer ved miljøbehandling af biler, og DAGs medlemmer er naturligvis interesseret i at levere til samarbejdspartneren, således at den opnåede bonusordning kommer medlemmerne til gavn i form af nedsat kontingent. Som baggrunden viser, så er det gode samarbejde baseret på ansvarlighed, åbenhed og kvalitet. Ansvarligheden er et element, som begge parter respekterer vældig høj – især når det gælder ansvarlighed over for miljøet. Åbenhed er en altafgørende faktor, når det gode samarbejde skal bevares både i gode og mindre gode tider. Kvalitet er en nødvendighed i det daglige samarbejde, ellers går der hurtigt skår i glæden. Alle er elementer, som begge parter sætter stor pris på. De nye tiltag vil blive markedsført og omtalt hen over foråret 2010.
www.autobranchen.info
Søren Sonniksen, direktør for Dansk AutoGenbrug (th), får over rakt et helt konkret bevis på godt samarbejde: En check af distrikt schef i H.J. Hansen, Flemming Hansen.
Odder Autodele
autobranchen | 01 | 2010
27
MEDLEMMERNE
Fødselsdage Jens Nørgård, Kvik Billakering, Ballevej 23, 8300 Odder. Fyldte 60 år søndag, den 17. januar 2010. FAI Midt ønsker tillykke. Jan Naksskov, Maribo Autolak, Vesterbrogade 3, 4930 Maribo, fyldte 50 år torsdag den 28. januar. FAI Øst ønsker tillykke. Laurits Østergaard, Østjysk Auto- og Industrilakering ApS, Arresøvej 17, 8240 Risskov, fylder 50 år fredag den 5. februar 2010. FAI Midt ønsker tillykke. Kjeld Lærke, Spedalsø Autolakering A/S, Spedalsø 74, 8700 Horsens, fylder 60 år lørdag den 20. februar 2010. FAI Syd ønsker tillykke. Per Haahr, Haahrs Au2lakering ApS, Hvidkærvej 2 B, Højme, 5250 Odense SV, fylder 60 år søndag den 21. februar 2010. FAI Syd ønsker tillykke. Flemming Månsson, Løgstør Autolakereri, Sønderport 73, 9670 Løgstør, fylder 65 år torsadg den 4. februar 2010. FAI Nord ønsker tillykke. Leif Stoltz Hansen, Espergærde Autolakering ApS, Hejreskovvej 3, 3490 Kvistgård, fylder 60 år søndag den 14. februar 2010. FAI Øst ønsker tillykke. Malermester Svend Jensen, Morup Møllevej 98, 7755 Bedsted, fylder 60 år tirsdag den 2. februar 2010. FAI Nord ønsker tillykke. Claus Busk, Ruds Vedby Lakcenter ApS, Jernbanegade 10 D, 4291 Ruds-Vedby, fylder 50 år onsdag den 17. februar 2010. FAI Øst ønsker tillykke.
Totalskade Det var noget af en forskrækkelse, Peter Lindgaard – Farsø Autoservice – og hans svende fik sig, da værkstedets tag pludselig – under en hel almindelig arbejdsdag midt i januar – slog en bue: Ud med bilerne, værktøj, og hvad der ellers kunne reddes. Årsagen var tilsyneladende en stor mængde fygesne iblandet lidt tø, der havde lagt sig tilrette på tagets ene side og forårsaget et markant tryk. Bygningen er med Peter Lindgaards egne ord “totalskadet” og skal genopføres fra soklen. Imens har han indrettet sig i et udstillingslokale ved siden af og lejet lokaler ude i byen for at få plads til alle fem lifte. »Nogle kunder har desværre troet, vi helt havde lukket. Nu går vi så i avisen og fortæller om, at vi skam er fuldt kampdygtige,« siger Peter Lindgaard, der sammen med hustruen Anne-Marie driver Farsø Autoservice. 28
autobranchen | 01 | 2010
Nye medlemmer Århus Ole´s Autoservice ApS, 8305 Samsø MekoPartner – Jans Dæk & Auto, 8361 Hasslelager Plith Biler, 8520 Lystrup Holbæk Kjelds Auto Hørby ApS., 4573 Højby Hagested Autoværksted ApS., 4532 Gislinge Horsens Alrøvej Auto & Elektro ApS (ny indehaver) 8700 Horsens Haderslev Jørgen Andersen Biler (indmeldt igen) 6100 Haderslev Midtjysk Autohjørnet ApS, 7480 Vildbjerg MT Auto, 7400 Herning Auto-Tech ApS, 7400 Herning Shell Service Hammerum, 7400 Herning København Mo´s Auto, 2600 Glostrup Autoekspress ApS, 2620 Albertslund Egeskov Bilværksted ApS, 2760 Måløv Auto Jørgen eftf. (ny indehaver), 2500 Valby Nordsjælland Gørløse Autoimport, 3330 Gørløse
Randers Arnes Auto Agri, 8420 Knebel Ribe Jens Biler, 6740 Bramming EFC-Biler, 6862 Tistrup Roskilde Midtsjællands Autocentrum, 4330 Hvalsø Automobiler, Gevninge, 4000 Roskilde Silkeborg Ry Autoværksted, 8680 Ry Sydfyn Gudme Autoservice, 5884 Gudme Sydsjælland Motorgården Værksted ApS, 4700 Næstved MH Multiservice 4750 Lundby JA Autoservice 4780 Stege Sønderborg Nicolai Biler 6440 Augustenborg Thisted EUC Nordvest 7700 Thisted Vejle Vandel Biler ApS, 7484 Vandel Brande Bilcenter 7330 Brande Vesthimmerland Bruno´s Auto & Maskinservice 9541 Suldrup
www.autobranchen.info
Vestsjælland M.C. Auto, Tjæreby 4220 Korsør Nygaardens Auto 4230 Skælskør Østsjælland Automester – Morten Damgaard A/S 4600 Køge Tønder Din Bilpartner – Tønder Autoservice 6270 Tønder
Hvis et valg skal være frit, skal der være mere end én at vælge imellem.
Autocentret Østermarie, Almindingensvej 11, 3751 Østermarie. Autohuset Bornholm A/S, Zahrtmannsvej 46, 3700 Rønne
Prof-Lak, Kristrupvej 168, 8960 Randers SØ Auto-Galleri Sjælland ApS, Industrivej 17 A, 4683 Rønnede.
Navne
yg r T
Pensionering Efter 23 aktive år hos Børge Pedersen Automobiler A/S, Toyota Ringsted & Næstved, har salgskonsulent Jessie Kiens valgt at gå på pension pr. 31. december. Jessie har været ansat i forretningen i 2 år og har altid været en værdsat medarbejder. Vi ønsker Jessie Kiens held og lykke fremover.
Malling Autoværksted Malling Autoværksted i Malling mellem Århus og Odder fejrer i denne tid et vellykket generationsskifte. Efter knap 40 år takker Erling Rasmussen af og overlader roret til Lars Hundsdal, der har arbejdet med i virksomheden i 14 år. Foruden Lars og Erling arbejder Erlings hustru, Jytte, med på kontoret.
Navneforvirring
e r d n A
Hos Tryg byder vi altid konkurrence velkommen. For det giver dig flere valgmuligheder og os en anledning til at gøre os mere umage. For eksempel med at fortælle om den aftale, vi har udviklet og forbedret sammen med CAD’s medlemmer gennem 25 år. Med os som samarbejdspartner får du en aftale, der bygger på branchens kollektive intelligens, og som afspejler 25 års erfaring med værkstedernes særlige udfordringer. Resultatet er bedre dækninger, lavere omkostninger og målrettet rådgivning. Vi anerkender dog, at du skal vide, hvad du får, før du kan træffe dit valg. Den mulighed får du her. Ring og hør mere om de branchespecifikke fordele udviklet til CAD-værksteder af CADværksteder på tlf. 70 11 20 20.
I sidste udgave af autobranchen skabte sætternissen unødig forvirring om de hele tre generationer, der nu er repræsenteret på Kongsted Autoværksted. For præciseringens skyld skal understreges, at det drejer sig om Klaus, Niels og Bernt Eriksen.
www.autobranchen.info
autobranchen | 01 | 2010
29
Tryg_CAD_Kryds_81x248_1.indd 1
11/17/09 3:12 PM
BAROMETRET
bremser
Krisen virksomhederne
Efter spirende optimisme i forrige kvartal udtrykker autobranchen på ny nogen ængstelse for konjunkturudviklingen.
økonomiske situation og forventningerne til årets resultat. Hele 13 procent af virksomhederne nedjusterer og forventer nu et dårligere resultat end sidste år.
30 20 10 0 -10 -20 -30 -40 -50
7
07
00
2 EP
S
EC
20
D
08
8
00
2 AR M
J
UN
20
08
8
00
S
2 EP
EC
D
20
09
9
00
2 AR M
J
UN
20
9
09
00
2 EP
S
EC
20
D
Små og mellemstore virksomheder generelt Autobranchen
Figur 1: Konjunktur barometer for små og mellemstore virksom heder.
Efter et par kvartaler med fremgang for de virksomheder, der i Håndværksrådets Analysepanel beskæftiger sig inden for autobranchen, viser konjunkturbarometeret for autobranchen på ny en lille tilbagegang. I dette kvartal er konjunkturbarometeret faldet med 2 procentpoint til -26 procent. De seneste kvartaler har autobranchen ”udkonkurreret” de små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Dette er ikke længere tilfældet. SMV’ernes konjunkturbarometer stiger modsat autobranchens med 2 procent0,35 point. 0,30 Faldet i autobranchens konjunkturba0,25 rometer skyldes en 0,20 nedjustering til virk0,15 somhedens generelle 0,10
Mangler efterspørgsel Autobranchens største problem er den manglende efterspørgsel, 36 procent af virksomhederne føler begrænsede eller meget begrænsede af manglende efterspørgsel, mod 27 procent i sidste kvartal. Den markant faldende efterspørgsel og følgende nedjusteringer fra autobranchens virksomheder vidner om, at konsekvenserne af krisen er mere vidtgående end forventet, og det kan også ses på en række andre nøgletal. Figur 1 viser, at selv om autobranchen klarer sig bedre SMV’erne generelt, så har det seneste kvartal været et skridt i den forkerte retning. Antallet af virksomheder, der har afskediget medarbejdere, er for eksempel steget med over 10 procentpoint. Udsigten til højere disponibel indkomst som følge af de gennemførte skattelettelser er måske allerede så småt ved at slå igennem. Der blev i perioden september-november solgt 4 procent flere personbiler end i juni-august i år, men det var desværre ikke nok til at vende nedgangen i dette kvartal.
0,05 0,00
Figur 2: Krisens konsekvenser for virksomhederne.
30
autobranchen | 01 | 2010
et ist der m r n ha ku Vi ste fa
ej tn i åe lån f r ha ye en Vi til n ank b
Autobranchen – 2009.3
t sa ed ar e n h Vi sern i pr
et lev i es p g r o n rn ha ga jde d Vi ned rbe dsti a j ed be m ar
Autobranchen – 2009.4
ge di r ke md ar get re s f h 6 Vi edi ejde å a or m f sk b Vi den af dar e in m SMV’erne generelt – 2009.4
www.autobranchen.info
AKTUELT
Brugtbilsalget reddede mange bilforhandlere Af Preben Kjær, D•A•F
Det var bestemt ikke nybilsalget, der afholdt nogen i bilbranchen fra at gå konkurs. Det var så ringe, at hver enkelt nybilforhandler kun opnåede et bilsalg på godt og vel 15 biler pr. måned (180 pr. år), hvilket ingen kan aflønne bilsælgere og bygge tag over hovedet for. Derimod gik det lidt bedre med brugtbilsalget, og det har nok reddet en del på målstregen. Skønsmæssigt har nybilsalget på 110.000 biler medført et brugtbilsalg på lidt over 200.000 biler. Søjlernes tal gemmer også de omregistreringer og sommer/ vinter-registreringer, der finder sted hos bilejerne og ikke medfører nogen egentlig handel.
Så det fra tidligere tid kendte slogan med, at for hver ny bil sælger forhandlerne to brugte, begynder at passe igen efter krisen. For fem år siden solgte hvert D•A•F-medlem 250 nye biler og et tilsvarende antal brugte biler pr. medlem. Der er ingen, der skal have ondt af staten. D•A•F har allerede ved indgangen til år 2009 gjort landets politikere opmærksom på, at hvis de ville undgå et dansk katastrofesalg af nye biler, måtte de gå utraditionelle veje eksmpelvis gennem en skrotpræmie, så bilejerne fik lidt tilskyndelse til at afhænde deres gamle og miljøforurenende bil.
120.000
Ny-, gen- og om registreringer af person- og varebiler januar-december 2009 fordelt på landsdele.
100.000 80.000
2008 2009
60.000 40.000 20.000
Kø Kø (100 ben be 0- ha 2 v nh av 499 n n (25 s O ) 00 m - e No 279 gn 9) r (28 dsj 00 ælla -3 nd 69 (37 Bor 9) n 00 ho Ve 379 lm (40 stsj 9) 00 ælla -4 n Sy 599 d d ) (46 sj 00 ælla -4 nd 99 (50 O 9) 00 de -5 ns 28 e Ø (52 vr 9) 90 ige -5 Fyn 99 (60 Syd 9) j 00 yll Sy -669and dv 9 (67 estj ) 00 ylla -6 n V 99 d (75 estj 9) 00 ylla Sy -79 nd dø (70 st 99) 00 jylla -7 nd 49 9) (80 Øv 00-8 Århu rig 19 s e 9) (82 Øst 00 jylla -8 nd 9 (90 A 99) Øv 00 alb rig - o e N 919 rg 9) (92 ord 00 jylla -9 nd 99 9)
0
Gør arbejdet ”SAFE” SCANGRIP A/S har suppleret sit sortiment af fjederspændere med en effektiv universalløsning, der ifølge virksomheden uden den store investering giver absolut optimal sikkerhed i det daglige arbejde med reparation og udskiftning af støddæmperfjedre. CANVIK SAFE er en enkel beskyttelsesanord ning, der kan anvendes til alle nye og gamle CANVIK fjederspændere på markedet. CANVIK SAFE minimerer risikoen for ar-
www.autobranchen.info
bejdsulykker betragteligt, når man arbejder med afmontering og udskiftning af McPherson støddæmperfjedre, og er en fleksibel løsning beregnet til både bord- og vægmontering afhængig af pladsforholdene på det enkelte værksted. SCANGRIP er en af verdens største producenter af fjederspændere med et komplet sortiment af universal fjederspændere, der passer til alle fjedre og alle biler uanset om de har McPherson, multilink, eller wishbone-ophæng.
autobranchen | 01 | 2010
31
Al henvendelse til I/S autobranchen, Islands Brygge 26, boks 1984, 2300 København S, tlf. 3263 0460, fai@fai.dk
MAGASINPOST – UMM