01 | Februar 2012
autobranchen.info
nye synsregler er en glidebane
matlakering – effektlakker version 2.0?
SATAjet®4000 B
Du har hvad der skal til. Vi har værktøjet. Du har brug for en sprøjtepistol, der matcher din kunnen perfekt. Den nye SATAjet® 4000 B: Bedre ergonomi. Højere præcision. Blødere. Lettere. For yderligere information: www.satajet4000.com
KOMMENTAR
Hvad tænker de på i Trafikstyrelsen – ?
Transportministeriet under politisk ledelse af transportminister Henrik Dam Kristensen har en styrelse, Trafikstyrelsen, til at bistå sig med opgaver på tværs af transportformerne jernbane, færge, kollektiv trafik, samt inden for vejtransport, bilteknik og sikkerhed. Især sidstnævnte har stor og afgørende betydning for den samlede danske autobranche, hvilket af samme grund har branchens store bevågenhed. Der verserer for tiden hele tre ”sager” hos Trafikstyrelsen af større betydning for branchen: · Udkast til nye regler om krav til bilruder ved bilsyn. · Høring om lov om obligatorisk brug af vinterdæk. · Udkast til ny bekendtgørelse, der skal give synsvirksomhederne lov til at foretage såkaldte småreparationer. Sag nr. 1 har netop været i høring, og her er der tilsyneladende gode muligheder for, at autobranchen finder trit med Trafikstyrelsen, hvilket vil glæde os i CAD. Sag nr. 2 – om få dage er det ét år siden, høringsfristen om eventuel lovgivning om vinterdæk udløb, og siden har branchen intet hørt. Men det er almindeligt kendt, at Trafikstyrelsen generelt er modstander af at lovgive om vinterdæk. Sag nr. 3 – egentlig den vigtigste sag for autobranchen lige nu, idet Trafikstyrelsen er ved at
”sælge ud” af de principper, privatiseringen af Statens Bilinspektion i 2005 blev funderet på. Principper, der gik på at adskille reparation af biler og syn af biler for at undgå blandt andet inhabilitet. Trafikstyrelsen har, i strid med forannævnte principper, allerede givet synsvirksomhederne lov til at skifte vinter-/sommerhjul, og nu vil samme styrelse også tillade synsvirksomhederne at udføre såkaldte småreparationer. En lovændring, der vil være i strid med god forvaltningsskik, fordi den blander en kontrolmyndighed sammen med kommercielt udbud af serviceydelser. Det vil svarer til, at grænsehandels-turister kan købe de kioskvarer hos tolderne, de af den ene eller anden årsag ikke lige fik købt hos den ”rigtige” købmand. I CAD finder vi den fremlagte lovændring helt utilstedelig, hvilket vi har påpeget i et netop indsendt høringssvar til Trafikstyrelsen. Vi håber, vore otte siders gode argumenter vil blive hørt. Branchen og Trafikstyrelsen deler i vidt omfang værdibegreber som sikkerhed, fair konkurrence, tillid og troværdighed. I det lys forekommer det besynderligt, at meninger og holdninger ofte stritter i hver deres retning. Vort nytårsforsæt i CAD er, at branchen og styrelsen i fremtiden finder bedre ”fodslaw”. Det vil være til stor gavn for bilejerne og samfundet i almindelighed, og tillægsgevinsten vil være øget troværdighed. Af Erik S. Rasmussen, direktør, CAD
www.autobranchen.info
autobranchen | 01 | 2012
3
08
Indhold
Ruderegler er en om’er
Nr. 01 Februar 2012
06 Lovgivning
Et viskerblad for en pletfri synsattest
08 Autoglas
12
Synsregler for ruder er en om’er
10 Aktuelt
En dag om rekruttering
Flot debut på SKAD-skole · Årets læreplads blev en CAD’er
12 Branchemøde
Det starter med omdømmet
14 Lakteknologi
Matlakering – effektlakker version 2.0?
17 Trends
Velstand og økologi går hånd i hånd · En verden i sort og hvid
18 Portræt
Viljen til at ville
22 Virksomheden
14
NEMrefusion var ikke så nem alligevel
24 Aktuelt
Effektlakering version 2.0?
Forslag om betalingsring ventes primo februar · Mesterskaber i overflader · Lettere at bygge MC’er om
25 Foreningerne 28 Barometret
Udgiver I/S autobranchen c/o FAI Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 • 3331 3075 • E fai@fai.dk www.autobranchen.info
Produktion Elbo Grafisk A/S
Redaktion Adam Pade (ansvh.) Postboks 140 • 3480 Fredensborg T 4848 1788 • F 4848 2922 E post@adampade.dk
Kontrolleret, distribueret oplag 4.203
Redaktionsudvalg Michael Nørregård (FAI) • Erik S. Rasmussen (CAD) Robert Lau (Dansk Autoglas) • Jens Brendstrup (D•A•F) • Børge Madsen (DAG) • Karl-Ove Pedersen (DBFU) • Thomas Krebs (SKAD)
Næste udgave Uge 9, 2012
Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 • 7200 Grindsted T 7674 2424 • F 7674 2425 E ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet. dk
Tilsluttet
Forsiden: Fra fem forskellige lokationer håber Bilcenter Fyn på at gøre fynboerne ligeså bilglade, som de selv er. Læs månedens portræt (foto: Adam Pade)
Foreningen af Auto- og Industrilakerere Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 · F 3331 3075 · www.fai.dk
Abonnement Kr. 495,- + moms for 10 numre
Danmarks Automobilforhandler Forening Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 · F 3331 3075 · www.daf.dk Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 7011 1300 · F 7027 1301 · www.skad.dk
ISSN 1903-4695
Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 4399 6633 · F 4371 0171 · www.cad.dk
Redaktionen slutter tirsdag den 14. februar. Dansk Autoglas
Dansk Autoglas Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade 160, 1123 København K T 3313 6510 · F 3313 6560 · www.danskautoglas.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3525 0560 · F 3525 0566 · www.autogenbrug.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152, 4220 Korsør T 7022 6100 · F 7022 6114 · www.dbfu.dk
VI GØR DET LIDT ANDERLEDES END ALLE DE ANDRE…
VI GØR DET ENKELT
HVAD BETYDER DET? Kontakt Kim Birkjær på 5060 2780 eller på kbi@teknicar.dk og hør om mulighederne som medlem af Teknicar.
LOVGIVNING
Et viskerblad for en pletfri synsattest
Af Adam Pade “Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om, at visse småreparationer kan undtages fra bestemmelsen i stk. 1”. Så uskyldig lyder en sætning i det lovforslag, som transportministeren fremsatte i december om at ændre bilsynsloven – kun få uger efter, at Trafikstyrelsen over for autobranchen bedyrede, at der langt fra var tale om konkrete tanker og idéer om at liberalisere reglerne. Hidtil har der været tale om et decideret forbud mod andre erhvervsmæssige aktiviteter i loven – dog med den seneste vejledning fra november 2011 mulighed for at skifte – ikke sælge – hjul. Overordnet skal ændringerne af bilsynsloven medvirke til at øge Trafikstyrelsens mulighed for kontrolsyn – ikke mindst, når det drejer sig om tunge køretøjer. Selv om kvaliteten af de foretagne syn er tilfredsstillende – siges det i bemærkningerne i lovforslaget – så stiger omsynsprocenten for især tunge køretøjer, hvilket tyder på, at vedligeholdelsesstandarden er faldende. Vil lave positivliste Med lovforslaget lægger Trafikstyrelsen herudover op til, at styrelsen med hjemmel i loven udarbejder en “positivliste” over “småreparationer”, som er tilladt for synsvirksomhederne. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget kan det dreje sig om udskiftning af viskerblade og defekte pærer, justering af forkert indstillede lygter og lignende småreparationer, der ikke kræver indsigt i nævneværdigt omfang. Men det kan blive en farlig glidebane, mener branchen – også selv om sigtet kan være nok så
6
autobranchen | 01 | 2012
politisk korrekt: At yde service til forbrugerne og skabe de sikrest mulige biler. Således giver en samlet branche udtryk for, at dét at åbne for mindre reparationer vil medvirke til at skævvride konkurrencen. Herudover besidder en synsvirksomhed en vis autoritet over for køretøjsejeren – en autoritet, der teoretisk set kunne anvendes til at sælge en ydelse for til gengæld at sikre en ren synsattest. Bestemmelsen om mindre reparationer må simpelt hen ud af forslaget. Fra SKAD hedder det tilmed i et høringssvar, at kontrollen med synsvirksomhederne “ikke er på højde med det virkelige behov”. CAD beskæftiger sig i sit høringssvar særlig med habilitetsproblemet og den eventuelle positivliste for småreparationer. CAD henholder sig ikke mindst til, hvor velforankret et forbud imod erhvervsmæssig reparation af køretøjer var i den allerførste bilsynslov fra 2004. Der ændres altså med det foreliggende lovforslag ganske afgørende på præmisserne for den privatiserede synsvirksomhed. Foreningen stiller også markante spørgsmålstegn ved, hvad der er indeholdt i begrebet “småreparationer” – et ord, der hurtigt kan gøre positivlisten ganske omfattende. Den bagatelgrænse, der omtales i lovforslaget, er ikke nærmere defineret, og det er dybt problematisk, anfører CAD. Måtte bestemmelsen blive bibeholdt, må en sådan liste i hvert fald sendes i høring hos branchen: Der er trods alt tale om en ny form for konkurrence, hvor synsvirksomhederne ubetvivleligt har en konkurrencefordel som synssted. I DBFU nævnes som eksempel på det problematiske i begrebet “småreparationer”, at udskift-
www.autobranchen.info
LOVGIVNING
Synshallerne skal ifølge nyt lovforslag have lov til at foretage småreparationer i forbindelse med bilsyn. Men det strider imod intentionerne bag udliciteringen af synsopgaven, mener autobranchen.
ning af en Xenon-pære kan beløbe sig til mellem 1.200 og 4.000 kroner – Er det en småreparation? spørger foreningen, der også peger på det “ulige magtforhold” mellem et synssted med beføjelse til at ned-
lægge køreforbud og forbrugeren. Dog kan branchen fornøje sig over, at den nye lov vil gøre det betydelig nemmere at købe sig til datakørsler om eksempelvis typiske fejl ved bilerne.
Nordjysk Diesel Elektro A/S DIESEL CENTER
VI LAGERFØRER:
Vi hjælper vores kunder
BOSCH DENSO
- køb jeres diesel reservedele hos os GRATIS DIESELHOTLINE Ring på tlf. 9631 7572
Medarbejderen, som besvarer opkaldene er tekniker-uddannet ved Bosch og har en arbejdsfunktion, der består i at lave fejlfinding på moderne dieselteknik samt hjælpe vores kunder. Er der tvivl om en dieselkomponent er defekt kan dele returneres i samråd med en tekniker mod et mindre gebyr. KUN HOS OS TILBYDES DENNE SERVICE!
SIEMENS
Reservedelslageret står altid klar til at hjælpe dig!
DELPHI BLAUPUNKT Keld Tlf. 96 31 75 76
EBERSPÄCHER WEBASTO PARTIKELFILTER
Jens Kjeld Tlf. 96 31 75 73
Nicolai Tlf. 96 31 75 74
TURBOER
Hjulmagervej 38, 9000 Aalborg, tlf. 9812 0911, info@boschaalborg.dk, www.boschaalborg.dk
www.autobranchen.info
autobranchen | 01 | 2012
7
AUTOGLAS
Synsregler for ruder er en om’er Forslag om synsregler for ruder synes at modvirke intentionen med reglerne – og frontruden betragtes ikke rigtig som den sikkerhedsfaktor, den er blevet. Af Adam Pade Nu foreligger omsider Trafikstyrelsens oplæg til, hvordan synsstederne skal forholde sig til frontruder ved syn af biler. De nye regler skal sætte køretøjsejerne i stand til selv at vurdere, om ruderne opfylder kravene, og skal herudover sikre, at ruderne vurderes ens fra synssted til synssted. Bliver reglerne vedtaget, indgår de i Vejledning om syn af køretøjer fra april 2012. Ifølge oplægget skal frontruden inddeles i et bånd på tværs af ruden i et omfang, der svarer til viskerfeltet, med en zone A direkte i synsfeltet og en zone B i resten af feltet. Zone A er mere præcis den del af ruden, der dækkes af et A4-ark placeret 0,60 m foran førerens øjne, hedder det blandt andet. Gevaldig kritik Stenslag eller revner i zone A – det såkaldte fjernsigtsfelt – der ikke kan omsluttes af en cirkel med en diameter på 10 mm, medfører, at ruden kasseres. Det samme gælder stenslag eller revner i zone B, der ikke kan omsluttes af en cirkel på 30 mm i diameter.
Således forestiller Trafikstyrelsen sig, at rudefeltet kan inddeles i zoner – et Område A og et Område B.
8
autobranchen | 01 | 2012
Oplægget møder gevaldig kritik hos en bred del af autobranchen, der i et fælles høringssvar – sammen med et antal enkeltvirksomheder – bruger ordet lemfældig om metoden for at bestemme uacceptable fejl i ruden. “Bestemmelsesmetoden [med anvendelse af håndholdt A4-ark i tværformat] afhænger i for høj grad af, hvordan den vurderende sidder, hans størrelse, hans øjenhøjde, sædets indstilling, forrudens hældning, etc.,” hedder det blandt andet i høringssvaret, hvor forslaget i stedet lyder, at det pågældende felt skal udmåles direkte på frontruden – og være nogle centimeter bredere end et A4ark. Herudover bør der slet ikke være fejl i ruden i dette felt, anfører høringsparterne. Af parternes ophævelser mod definitionen af zone A følger ønsket om, at zone B ganske enkelt skal være resten af ruden. Svage definitioner Også forslagets måde at definere fejl på, anfægtes i høringssvaret – og dermed garanteres i hvert fald ikke den ensartethed i synsresultaterne, som forslaget ellers tilsigter. Forslaget vidner ikke om, at frontruder på nye og nyere biler udgør en integreret del af karrosseriet og dermed er en sikkerhedsfaktor. Særlig revner til kant bør der gribes ind overfor, hedder det blandt andet. I et selvstændigt høringssvar fra CAD foreslås helt konkret, at der ikke bør tillades reparationer inden for zone A, og at det samme bør gælde for stenslag i zone B med et krater på over fem mm og revner i forbindelse med stenslag på over 50 mm. Endelig opfordrer parterne til, at der indføres lignende regler for busser og lastbiler – gerne med de tyske som forbillede. Det fælles høringssvar er signeret af Dansk Autoglas, SKAD, FAI, DBFU, Dansk Autogenbrug, D·A·F og CAD og virksomhederne Pilkington og Carglass.
www.autobranchen.info
Går du også ind for høj kvalitet og god service? Så er det måske noget for dig at blive en del af AutoPartner. Kontakt din lokale au2parts grossist eller ring til en af vores kædekonsulenter for at høre mere om AutoPartner: Jylland: Mads Vangsgaard, mobil: 20 96 34 44 Fyn / Sjælland: Michael Duus, mobil: 61 20 84 32
www.autopartner.dk – din garanti for godt samarbejde!
AKTUELT
Flot debut for SKAD-skole Efter halvandet års grundigt forarbejde havde SKAD i samarbejde med Würth Danmark 11. og 12. januar premiere på sin SKAD-Skole – henlagt til Teknisk Skole Silkeborg. Temaet for dette første kursus fra materialekendskab, herunder til metaltyper og styrkeforhold, og herudover krølningsegenskaber, opbygning af kollisionszonen og kolde samlingsmetoder med limning og nitning. »Fokus er rettet imod at bibringe pladesmedene både teoretiske og praktiske færdigheder, så de kan reparere på alle bilmærker og modeller. For os
11. og 12. januar åbnede SKAD sin “skolestue”, hvor mere end 10 kursister lærte om moderne reparationsmetoder. Ny runde i februar. kommer kvalitet og trafiksikkerhed først, og derfor stilles der krav om at anvende bilfabrikkernes reparationsvejledninger og mærkeforeskrevne materialer,« fortæller Thomas Krebs, direktør i SKAD. Kurset er udviklet i tæt samarbejde med den tyske karrosseriorganisation ZKF, og i tilpasningen til danske forhold har samarbejdspartneren Würth Danmark været en stor hjælp. »Det må heller ikke glemmes at nævne Dansk Metal, der har
ydet bistand til udviklingsomkostningerne, der var betragtelige for at få det hele til at fungere,« fortsætter Thomas Krebs. Hidtil har danske SKADmedlemmer været på kursus i Tyskland, men sprogproblemerne er trods alt for stor en barriere. Det er ikke mindst baggrunden for, at kurserne nu er etableret i Danmark. Næste kursus løber af stab len 21. og 22. februar, og det er allerede fuldt book’et.
Inspektør Egon Larsen (th.) overrakte mekanikermester Leon Højris Stender buket og diplom i anledning af Kamdiesel Dieselcenters udnævnelse som Årets Læreplads på TEC.
Årets læreplads blev et CAD-medlem Kamdiesel Dieselcenter ApS i Fløng – ved Leon Højris Stender – løb tilbage i september af med hæderen som Årets Læreplads på TEC. Virksomheden var blevet indstillet af lærling Christian
10
autobranchen | 01 | 2012
Allesen-Vernø. »Hos Kamdiesel arbejder man fra første dag som lærling meget selvstændigt og bliver respekteret som ligeværdig og udfører arbejdsopgaver på lige fod
med svendene,« sagde Christian Allesen-Vernø blandt andet i sin begrundelse for indstillingen. Dagen blev fejret i TEC’s auditorium i Hvidovre.
www.autobranchen.info
AKTUELT
DBFU med guide om ældre biler Du kan ikke omgå købeloven ved at kalde en bil til salg fra din adresse for en kommissionsbil – og lad nu være med at bruge ansvarsfraskrivelser som “Købt som beset” eller “afhentningsbil”. Skal du af med en såkaldt afhentningsbil, kan du kun undgå de 24 måneders reklamationsret, hvis du sælger til en kunde med et momsnummer. Således hedder det blandt andet i en ny guide fra DBFU om salg af ældre brugte biler. Guiden skal ikke mindst sætte forhandlerne i stand til at afstemme forventningerne mellem sælger og kunde, så kedelige sager undgås – kedelige både for forbrugeren, forhandleren og branchens generelle omdømme.
Særlig ved salg af ældre biler er det uhyre vigtigt at afstemme kundens forventninger. DBFU udsender guide. Når det gælder de ældre biler – “præget af tidens tand” – bliver medlemmerne rådet til at få udarbejdet en brugtbilattest. En eventuel mangelliste kan bruges til ansvarsfraskrivelse for helt konkrete fejl. »Vi vil gerne ruste vore medlemmer til at undgå uindfriede forventninger hos forbrugerne. Det er meget ofte netop den skuffelse, der skaber uheldige sager – sager, der kan skade både forhandlerens og branchens image. Forbrugerne skal simpelt hen kende til den risiko, der er forbundet med at købe helt billige biler,« siger direktør i DBFU,
Karl-Ove Pedersen. Det er ikke mindst, når sager af denne art rammer medierne, at branchens samlede omdømme bliver ramt. Ofte er de værksteder og forhandlere, der kommer i mediernes søgelys, ikke medlemmer af organisationerne, og dem kan den etablerede branche ikke stille meget op overfor. »Derfor er det så vigtigt at skilte med, at man er medlem af sin organisation – at man er medlem, og at man har orden i sine ting,« fastslår Karl-Ove Pedersen.
Attraktive person- og varebiler Er du professionel bilhandler og ønsker mulighed for at
købe attraktive leasing-, finansierings- og udlejningsbiler – så kontakt BCA på nedenstående webadresse med henblik på at blive optaget i købergruppen samt muligheden for at byde med på de fysiske auktioner via Live Online systemet.
Europas nummer ét bilauktion Auktion TIRSDAGSauktion
VEJLE auktion
ONLINE BCA DIRECT auktion
ONLINE
hver tirsdag kl. 9.00 – året rundt
CarNext.dk Online
auktioner BCA Autoauktion A/S Bugattivej 12 · 7100 Vejle Tlf. 75 85 83 00 · Fax 75 85 81 64
VEHICLE REMARKETING
www.bca.dk
BRANCHEMØDE
Det starter med omdømmet Af Adam Pade
Autobranchens omdømme er afgørende for, at virksomhederne kan tiltrække ny, kvalificeret arbejdskraft. Det var en af mange pointer under Q8’s branchedag i december.
Vil du råde din egen søn til at gå ind i autobranchen, når han bliver stor? Njajh – en branche med et halvdårligt image er vel næppe det mest oplagte valg. Måske burde uddannelses- og efteruddannelsesområdet også ses efter, så der kan tegnes en række spændende karriereforløb? Og er autolakererfaget ikke værd at skele til – en branchesektor, der om nogen har formået at fortælle den gode historie om sig selv og tillige gøre sig tiltrækkende blandt pigerne? Således lød nogle af overvejelserne blandt branchens egne foreningsdirektører, inden Q8 under sin branchedag i december overlod ordet til dagens gæster; først Chr. Kurt Nielsen, direktør i Mercuri Urval A/S, der skitserede forløbet: Ansættelse – fastholdelse – videre i livet. I rekrutteringsfasen fordres en vis selvindsigt (»hvorfor skal nogen have lyst til at arbejde hos jer?«) og viden om medier og kanaler, hvor man kan finde den, man søger: De sociale medier, CV-databaser og eget netværk er i dag mere afgørende end de trykte medier. Under samtalen er vurderingen af kandidatens personlighed afgørende; mens vedkommende måske kan oplæres i de kompetencer, virksomheden efterspørger, så har den enkelte personlighed sit forblivende. “Det Blå Danmark” Er vedkommende fundet – og investeringen i videre oplæring måske gjort – gælder det om at fastholde. Her kan spørgsmålet: »Hvorfor skulle nogen ønske at ledes af mig?« også skubbe lidt til selvransagelsen. Blandt årsagerne kunne være, at du husker at motivere, at gøre din medarbejder betydningsfuld, at udvikle ham og hende gennem efteruddannelse og afklare forventninger. Dagens mest ambitiøse rekrutteringsprojekt stod alliancen “Det Blå Danmark” for. Herunder
12
autobranchen | 01 | 2012
www.autobranchen.info
BRANCHEMØDE
orienterede kampagneleder Martin Fyrst Jakobsen, Danmarks Rederiforening, om, hvordan alle de sektorer, der befatter sig med søfart, er gået sammen om at skabe hype om deres branche: Fra offshore-industri til maskinmester; fra sømand til shippingelev, fra catering til kystskipper. Alliancen omfatter skoler, virksomheder og organisationer knyttet til sektoren og er begrundet i behovet for kvalificeret arbejdskraft uanset konjunkturernes rasen. Kampagnen er struktureret i en hovedkampagne og mindre, sektorrettede initiativer. Medierne er internettet, de nære netværk, erhvervsvejledning og udstillinger – kanaler, der skal trække unge mennesker til en række konkrete events, hvortil særlig interesserede unge bliver indbudt. En væsentlig gruppe af “bærere” af budskabet om den alsidige branche, den brede vifte af uddannelser og den perspektivrige fremtid er branchens egne medarbejdere. Om kampagnen har båret frugt? Vist! Kendskabsniveauet blandt målgruppen til de maritime uddannelser er vokset fra fire procent i 2006 til nu 27 procent, og mængden af ansøgere til branchen er tilfredsstillende. Motorsport som indgangsportal Den svenske motorbranche søger ligeledes at skabe “portaler” for de unges vej ind i branchen. Benny Wallin fra svenske Motorbranschens Yrkesnämnd berettede om, hvordan motorsportsbegivenheder, udstillinger, effektiv udnyttelse af de svenske håndværksfags deltagelse i Sveriges- og verdensmesterskaberne i håndværk og TV-programmet “Gran Turismo” er med til at skabe ny tilgang. “Gran Turismo” er historien om, hvordan en gruppe unge mennesker drager fra skole til skole og renoverer og sælger en bil. Disciplinen: Personaleledelse i praksis blev
www.autobranchen.info
åbenhjertigt gennemgået af direktionssekretær Jesper Brahm Johansen fra Ejner Hessel A/S. Her berettedes historien om driften af en virksomhed, der over en kort årrække er vokset voldsomt ikke mindst gennem opkøb, og som braste ind i en mur, da finanskrisen satte ind i 2008. Ejner Hessel A/S er historien om den ejerlederdrevne butik med den flade organisation og de mange “varme hænder” og desto færre “kolde” – altså flere mekanikere, sælgere og servicefolk, færre administrativt ansatte.
Dagens indledere – fv. Martin Fyrst Jakobsen, Jesper Brahm Johansen, Chr. Kurt Nielsen og Benny Wallin.
Kommunikation er vigtig Sygefraværet er holdt nede på et minimum – blot 1,7 procent. Vejen hertil er gået gennem almindelig opmærksomhed om medarbejderne, sygefraværssamtaler – og en sandsynliggørelse af, hvad sygefravær rent faktisk koster virksomheden. Selv om det ikke var “så sympatisk en idé”, er indført en bonusordning til medarbejdere uden sygefravær. Ejner Hessel A/S beskæftiger pt. 83 elever. Og ved omgangen med dem og uddannelsen af dem måtte Jesper Brahm Johansen drage en lære, der står i modsætning til tidens trend: »Vi har jo lært, at de unge skulle uddannes som specialister og få dem ud af kedeldragterne. Sådan er virkeligheden ikke. Alt kan ikke klares med en tester; der er stadig en masse konkret mekanikerarbejde,« konstaterede Jesper Brahm Johansen. Hvilke er udfordringerne ellers i en virksomhed med mere end 700 ansatte? Jo – kommunikation med sigte på at få alle med – og at få orienteret om virksomhedens resultatopnåelse – effektiv opfølgning på kurser, som medarbejderne har været sendt på og styrkelse af mellemlederne – ikke mindst for at skabe den fornødne homogene struktur i en virksomhed, der er vokset gennem opkøb.
autobranchen | 01 | 2012
13
LAKTEKNOLOGI
Biler behandlet med matlak er trendy. Men dog først og fremmest på biludstillingerne. Om de også når markedet, må vise sig.
Matlakering – effektlakker version 2.0? Af journalist Jürgen Klasing Oversættelse: Adam Pade
lere herpå kan man opnå forskellige glansgrader i den færdighærdede lakfilm.
Klart nok: Når der på bil- og biltilbehørsudstillinger igennem den seneste tid er vist biler i matte lakker, så vil bilejerne kræve mere unikke farvesætninger af deres biler. Hvad skal vi så tage os i agt for? Vi har spurgt de førende farve- og lakleverandører.
Lysten til at røre Mens en højblank overflade først og fremmest er for øjet, giver den matte klarlak en lyst til at røre ved den. Klarlakkens optiske udseende er under indflydelse af de underliggende pigmenterede laklag. Man får et indtryk af overfladen som en slags kunststof, fordi den tilsyneladende glansløse overflade videreformidler de underliggende ens farvelag.
Hvad er matlak? Klarlakken udgør den samlede lakopbygnings øverste lag – “taget på huset”, så at sige. Dette sidste laklag, der forsegler overfladen, er som regel pigmentfri og transparent. Lakken skal leve op til en række krav, herunder bestandighed over for sol og vejrlig, og skal modstå kemiske påvirkninger fra industrien og af mere naturlig art – fugleklatter, for eksempel. Herudover skal klarlakken udvise meget høj ridsefasthed. Matteringsmidlet i den matte klarlak er overordentlig findelt og ekstremt porøs. Jo større kvantum matteringsmiddel, der er tilsat, desto større er “mat-effekten”. Ved at regu-
Gode råd til autolakereren Enhver farve- og lakeverandør er leveringsdygtig i specielle materialer, matte klarlakker og tilsvarende tilsætningsstoffer, eksempelvis matteringsbindemidler. I henseende til reparation og pleje af matlakker, kan der berettes således: · Hvad skal autolakereren passe på, når det gælder reparation af matlakker? Den matterede klarlak skal have opnået sin fulVed blanke overflader bliver lyset reflekteret jævnfør princippet om “indfaldsvinkel lig udgangsvinkel”, så ind trykket af glans har sit forblivende. I modsæt ning hertil reflekterer en uregelmæssig over flade lyset mere spredt. Heraf mat-effekten (Kilde: BASF AG).
14
autobranchen | 01 | 2012
www.autobranchen.info
LAKTEKNOLOGI
Billederne fra oven og ned: Trendy – og med en klar sig nalværdi med sin matlak: Sådan ser Mercedes selv sin SLS AMG E-Cell · Matlakker kan skabe nogle andre tegninger – også selv om de måske ikke er skarpe i deres profiler som i dette Alfa-studie · Eksempel på hvid perlemorslak · Citroën sætter snart sin C3 i serieproduktion med en mat overflade efter kundeønsker.
de mateffekt efter sprøjteprocessen inden en forceret hærdning. Fejl kan ikke poleres væk til sidst, altså skal der være ekstremt rent under arbejdet. Er det helt umuligt at undgå en fejl, skal polering i hvert fald ske inden påsprøjtning af sidste laklag. · Kan man foretage dellakering af eksempelvis en dør – og hvad med spotrepair? Generelt er det en vanskelig sag at foretage dellakering med en matlak. Effekten af mathed må i hvert fald prøves af. OBS: Rigtig mange parametre spiller ind på mathedsgraden, herunder lagtykkelse, hærdningsmetode og sprøjteafstanden. Del lakering og spotrepair må frarådes. Ved sideliggende dele, der er opdelt med kanter/profiler, kan dellakering i enkelte tilfælde være mulig. Men der er stadig en vis risiko for afvigende glansgrader. Spot repair er udelukket, da en polering altid vil kunne ses. · Når man ikke kan polere på almindelig vis for at nå frem til den endelige overflade, hvad kan man så gøre? Medarbejderne må ved montering af bilen generelt bruge stofhandsker, så fedt ikke kan aflejre sig på den matterede overflade. · Hvilke info- og uddannelsesmuligheder er der, når det gælder matlakering? Lak- og farveleverandøren stiller gerne op med en konsulent ude på værkstedet og efteruddanner svendene på stedet. Herudover har alle leverandørerne en omfangsrig dokumentation, eller de tilbyder specielle seminarer i deres uddannelsescentre. Information herom kan fås fra leverandørernes rejsende konsulenter eller fra deres hjemmesider. · Hvordan rådgiver autolakereren slutbrugeren bedst om, hvordan han plejer sin lak? Autolakereren skal helt klart påpege vanskelig-
www.autobranchen.info
autobranchen | 01 | 2012
15
LAKTEKNOLOGI
hederne ved at vedligeholde sin matlakerede bil. Det gælder først og fremmest bilvask. Her tilråder lakleverandørerne, at man håndvasker bilen med en blød svamp. Maskinvask med børster frarådes fuldstændig, da der kan efterlades små rester fra børsterne. · Hvad skal bilejeren i øvrigt passe på? Det ligger i matlakkens natur, at man ikke må behandle sin bil med almindelige lakrensnings- og polérmidler. Dermed bliver lakken over tid nemmere snavset, da fine partikler kan forankre sig i matlakkens “porer” og får lakken til at se nærmest grå ud. Det lader sig dog ikke helt undgå over tid, men kan holdes lidt nede ved jævnligt at vaske bilen mildt og blidt.
særlig farvevirkning på sin bil og må investere mere i bilens pleje. For autolakereren er matlakken en faglig udfordring – når det gælder hel- såvel som dellakering. Medarbejderne må også i denne sag tilegne sig ny knowhow og må se på deres egen sprøjteteknik, fordi der ikke er nogen mulighed for at polere! Lak- og faveleverandørerne er der til at understøtte autolakererne – også rent praktisk, så matlakering kan blive et forretningsområde. Forsøget bør gøres: De svende, der i dag kan nå at øve sig eksempelvis på en motorhjelm, kan meget vel være dem, der i morgen står og skal rådgive en kunde om lakbehandlingen eller påtage sig en reparationsopgave. Udfordringen i matlakken bør tages op!
I kikkerten … Matlak er noget særligt – både for bilejeren og for autolakereren. Bilejeren kan glæde sig over en helt
Farve- og lakleve randørerne understøtter med råd og dåd: Her et eksempel fra Standox.
16
autobranchen | 01 | 2012
www.autobranchen.info
TRENDS
Velstand og økologi går hånd i hånd Der er ikke længere noget hippieagtigt over at være øko-bevidst. Herom vidner blandt andet fremtidens bilfarver – ifølge Glasurit. Luksus og økologi er ikke længere hinandens modsætninger. Det fastslår farve- og lakproducenten Glasurit i sin seneste trendprognose – og løfter sløret for, at vi i de kommende år kommer til at opleve helt nye farvesammensætninger. Jordagtige farvetoner er fortsat aktuelle – senest så vi da også, at den faceliftede Peugeot 308 blev lanceret i farven umbra – og jordfarveskalaen suppleres af indigo, mint eller nuancer af knækket hvid. Stadig individualitet “Come closer”, kalder Glasurit samlet set sin farveprognose og henviser dermed til, at teknologien og mennesket vil komme hinanden nærmere. Mødet sker over flere matlakker (se de foregående sider) med farver i LED-blå, lysende turkis, funklen-
Sådan ser Glasurit de kommende farvetrends.
de sort (hvilken vel knap kan være mat) og sågar lyserød. Ønsket om at skille sig ud ved at træffe individuelle, selvbevidste valg finder også vej til valg af bilfarve. “Greige”, kalder Glasurit symbiosen af grå og beige, men vi kommer formentlig også til at opleve abrikos og rosa toner. Det multikulturelle europæiske samfund begynder at slå igennem, når det gælder farveidentitet. Med udgangspunkt i brune toner – der symboliserer det kendte og fortrolige – udvikler tendensen sig også til eksotiske og stærke farvetoner såsom gul, violet og smaragd. Glasurit anvender sine farveprognoser i samarbejdet med bilfabrikanterne, idet man som farveog lakleverandør både er rådgiver og udvikler af fremtidens reparationslakker.
En verden i sort og hvid Sort og sorte effektfarver fastholder føringen i Europa. Med en andel på 25 procent – og 40 procent alene inden for luksus- og luksus-SUV-segmentet – har disse mørke nuancer båret førertrøjen siden 2007. Således hedder det i farve- og lakproducenten DuPonts seneste udgave af sin årlige rapport om bilfarvers popularitet. På andenpladsen kom hvid/perlemorshvid – blandt andet fordi farven er populær på tværs af segmenterne. »Hvid repræsenterer i stigende grad den moderne minimalisme og fremtidsteknologi, og det er en inspiration for den økologiske megatrend i Europa,« forklarer colour marketing manager hos DuPont Refinish EMEA, Ann de Clerck. Populariteten af grå og sølv faldt med henholdsvis 18 og 15 procent, og blå tog femtepladsen med syv procent.
www.autobranchen.info
Således teg ner statistik ken sig over populære bilfarver i Europa i 2011.
autobranchen | 01 | 2012
17
PORTRÆT
Per Weiskvist: »Den tid, da det var naturligt at starte værksted i en baggård og ende som stor nybilforhand ler er forbi. Der skal andre kompetencer – og en anden kapital – til at starte en bilforhandling.« Højre side: Billeder fra “problembilværkstedet”, indskrivningen og værkstedet.
Viljen til at ville – giver evnen til at kunne. Således mener Per Weiskvist, der på 15 år har opbygget Bilcenter Fyn A/S. Af Adam Pade Det er ikke så meget bilerne, han brænder for – men alt det omkring dem: Strategi, salg, ledelse. Han har heller ikke kostbarheder på fire hjul stående ude bagved eller hjemme i garagen. Og han svarer pligtskyldigst: Mazda, Suzuki og Citroën, når han bliver spurgt om, hvad han helst vil køre i (alle tre har små hurtige biler på programmet). Ikke desto mindre har biler været Per Weiskvists liv, siden han gik i lære som automekaniker
18
autobranchen | 01 | 2012
i Svendborg – med undtagelse af et par rastløse år med diverse forefaldende jobs. For at skrue på biler var ikke det, han havde mest lyst til, da han havde bestået sin svendeprøve dér i 1982. Og samme konklusion nåede han frem til, da han et par år senere – som 22 årig – ellers var i fast job. Han ville sælge, ville han; her lå hans talent. Han holdt af kundekontakten – af at skabe og indfri forventninger.
www.autobranchen.info
PORTRÆT
»Ikke mange brancher er så kundevenlige og serviceorienterede som vi. Vi har bare forsømt at fortælle historien om det.« Med dén beslutning var vejen lagt for et karriereforløb, der siden har sat ham i spidsen for driften af fem bilforretninger på Fyn i en alder af 48 år. Bag ham ligger et antal ansættelser både i København og på Fyn; ansættelser, hvorunder han sin unge alder til trods hurtigt avancerede til salgschef og salgsdirektør – og hjemtog tilmed hæderen som bedste sælger ad to omgange – dengang med Peugeot som rygmærke. “De bilglade” Bilcenter Fyn A/S, hedder konglomeratet – med undertitlen De Bilglade. Hovedkvarteret er beliggende i Odense S; de øvrige virksomheder i Nyborg, Ringe (x 2) og Odense SØ. Forretningerne har hver deres – ofte lange – historie bag sig, hvormed de repræsenterer deres egen kultur i deres respektive lokalmiljøer. Den dyrker de – på samme tid som de er en del af et samlet team med fælles rapporteringssystem og værdisæt. Per Weiskvist indledte sin tilværelse som selvstændig i 1996 med overtagelsen af forretningen i Ringe – ansporet af Mazdas importør mere end af nogen underliggende trang til at få foden under eget bord. Forretningen var ejet af Søren Lund, og om forretningen sagdes det gerne, at den dag, han var væk, var forretningen det også – hvilket der lå en kærkommen udfordring i at modbevise. Nyborg kom til i 1999; en mindre, men veletableret forretning grundlagt i 1955. Siden kom de to virksomheder i Odense. Begge stod de over for et generationsskifte, som importøren ville acceptere – hvis Per Weiskvist “kom ind over”, som han selv formulerer det. Det kom han. – Og den 27. december 2000 gennemførtes en af de første fusioner i branchen af sin art blandt alle fire forretninger. Kulturen »Det betød en ny, samlet strategi og udarbejdelse af handlingsplaner for hver af forretningerne. Og først og fremmest gjaldt det om at skabe en fælles kultur blandt medarbejderne. En kæmpe udfordring,« lyder det fra Per Weiskvist. Udfordringen blev løst ved at nedsætte arbejdsgrupper på tværs af lokationer og arbejdsfunktioner – små grupper uden formel ledelse, så alle kunne få mod til at komme til orde. »Jeg definerede opgaver og mål – grupper-
www.autobranchen.info
autobranchen | 01 | 2012
19
PORTRÆT
Bilcenter Fyn A/S Svendborgvej, Odense, med forretninger i Odense SØ, Ringe og Nyborg. Autoriseret forhandler af Mazda, Suzuki og Citroën. 85 medarbejdere. Eget pladeog malerværksted i Odense SØ.
Ejes af tre ejere, ledes og drives af Per Weiskvist (48), selvstændig siden 1996. Tilsluttet D·A·F og Bilbranchen.
ne skulle levere løsningerne,« siger Per Weiskvist. “Løsningerne” blev suppleret af handlingsplaner udarbejdet af de ansvarlige ledere i forretningerne – altsammen med henblik på at sende forretningerne i samme retning med både en fælles og en egen kultur. De tre ben Da Citroëns importør i 2002 tilbød Per Weiskvist at repræsentere mærket i Odense, sagde han fluks ja. Dermed stod forretningen nu på tre konceptuelle ben. Det ene: Et europæisk mærke. Det andet: Ingen af de tre mærker kannibaliserer hinanden. Det tredie: I det mindste ét mærke vil hele tiden være så stærkt, at det kan bære forretningen igennem svingende konjunkturer. Forretningen på Svendborgvej tæt ved Odense centrum turde være sindbilledet på forretningskonceptet: Her er alle sammen – og dog hver for sig. I salgsafdelingen hører Citroën til i underetagen, mens Suzuki og Mazda deles om førstesalen i det ottekantede, hollandsk inspirerede bilhus. På værkstedet arbejder mekanikerne så godt som side om side, men hver især er de dedikerede Citroën-, Mazda- og Suzuki-mekanikere. Og det er slut med tarvelige drillerier mærkemekanikerne imellem; tværtimod er opbygget en høj faglig, gensidig respekt. Mærkerne mødes dog i den 300 kvadratmeter store, selvstændige pavillon for brugte biler i en arkitektur, der svarer til salgslokalets. Ledelse på vand Hvordan forbereder man sig nu på den udfordring at drive fem forretninger og lede 85 medarbejdere, når man har en baggrund som automekaniker? »Jeg har da taget et hav af lederkurser, men er som oftest kommet hjem og tænkt, at det, jeg lærte – det vidste jeg egentlig godt. En del hentede jeg i min tid som håndboldtræner, men det er helt klart sejlsporten, der har givet mig de suverænt vigtigste værktøjer,« understreger Per Weiskvist. – Sejlsporten?
Fire ud af fem lokationer – fra øverst: Nyborg, Ringe, Odense – og nederst hovedkvarteret på Svendborgvej i Odense.
20
autobranchen | 01 | 2012
www.autobranchen.info
PORTRÆT
»Som født og opvokset i Svendborg har man jo et forhold til vand og dét at sejle. Jeg har dyrket sport, siden jeg var barn – først fodbold, siden håndbold – og nåede faktisk langt. Det er nok herfra, jeg har mit konkurrence-gén. Under min bryllupsrejse på Sardinien i 2002 overværede jeg så en kapsejlads og tænkte: Det må jeg simpelt hen prøve!« Da Per Weiskvist med egne ord ikke er den, der holder sig tilbage, investerede han siden i en fuldblods kapsejladsbåd – en ILC, 40 fods – som han optimerede, og hvortil han sammensatte det fornødne hold af 10 håndgangne mænd. At sejle en kapsejlads – at få alle til at spille lydefrit sammen – udvikler en kolossal evne til at tænke i samme discipliner, som den gode ledelse befatter sig med: Markedsføring, personalepolitik, logistik. Holdet og båden – der siden er blevet til både nr. 2 og 3 – antog navnet Team Visione – inspireret af det Italien, tanken opstod i – og siden har holdet medvirket i konkurrencer i vandene ud for Baltikum, Skandinavien og Tyskland. Endog en helt ny international serie er det blevet til; en serie, som den norske konge vandt i 2009. Ét er daglig ledelse – noget andet den stadige
www.autobranchen.info
strategiske udfordring ved at befinde sig i en branche med små avancer, høj politisk bevågenhed og barsk konkurrence. Ledelsesværktøjerne »Som udgangspunkt forholder jeg mig til det, jeg kan gøre noget ved – og lader det, jeg ikke kan gøre noget ved, være. Jeg har affundet mig med, at selv om jeg kan lide at tænke i strategi, skal jeg ikke tænke alt for langt frem. Det afgørende er at kunne tilpasse sig – tilpasningsevnen og fokus på omkostningerne er nogle af de vigtigste ledelsesværktøjer,« konstaterer Per Weiskvist. Ligesom Per Weiskvist ikke holder sig tilbage, råber han også gerne op: Det har gennem tiden ledt frem til formandshvervet blandt Suzuki-forhandlerne og senere til en bestyrelsespost hos Mazdaforhandlerne. Ikke at han er noget foreningsmenneske, »men jeg sætter ind der, hvor jeg synes, der skal ske noget,« siger han. Per Weiskvist om fem år? »Ud over fortsat at være en god far for Tobias og Sebastian er jeg nok i færd med at optimere Bilcenter Fyn ud fra de forhold, der gælder da!« spår han.
Billeder fra hoved kvarteret på Svend borgvej – det kup pelagtige salgslokale er blevet til efter et hollandsk koncept. Brugte biler udstilles i særskilt showroom.
autobranchen | 01 | 2012
21
VIRKSOMHEDEN
NEMrefusion var ikke så NEM alligevel CAD- medlem fik en kold skulder af kommunen og måtte inkassere et økonomisk tab efter bøvl med NEMrefusion. Uacceptabelt, mener Håndværksrådet. Af Frederik Faurby De fleste kan blive enige om, at digitalisering er vejen til mindre bøvl hos virksomheder og offentlige myndigheder, men af og til går det alligevel galt. Et medlem af CAD ville i efteråret gøre brug af den digitale løsning NEMrefusion, men det skulle vise sig, at være alt andet end nemt. Han bruger sjældent sin digitale signatur, men skulle nu logge sig på NEMrefusion. Derfor var password’et ikke i frisk erindring, så han rekvirerede et nyt. Fik kold skulder fra Nets Medlemmet tog kontakt til Nets, som administrerer NEM id, digital signatur og andre løsninger for det offentlige. Beskeden var, at medlemmet ikke var berettiget til support på telefon, og i øvrigt kunne han først få adgang til NEMrefusion, når et nyt password ville ankomme inden for fem arbejdsdage. »Store virksomheder har afdelinger, der dagligt foretager indberetninger af den type, men i mange små og mellemstore virksomheder sker det heldigvis sjældent, at medarbejdere er langvarigt syge og lignende. Derfor kan det ikke komme bag på Nets, at det ikke falder en almindelig håndværksmester lige så let at foretage indberetningerne. Den forskel burde muligheden for hjælp afspejle.«
Det siger Lars Magnus Christensen, som står i spidsen for Håndværksrådets arbejde for at reducere det administrative bøvl, som små og mellemstore virksomheder i CAD og i Håndværksrådets andre medlemsorganisationer oplever. Kostbar fejltagelse Knap en måned senere skulle CAD-medlemmet igen bruge NEMrefusion, og denne gang lykkes det at blive logget på. Men på grund af mangelfuld beskrivelse af det enkelte afkrydsningsfelt på virk.dk, kom han uheldigvis til at krydse af i et forkert felt. Kommunen vender tilbage med beskeden om, at formularen er udfyldt forkert, og firmaet dermed ikke kan modtage refusionen. Medlemmet beder kommunen slette den forkerte indberetning, og beder samtidig kommunen om at vejlede til en korrekt udfyldelse. En vejledning kan kommunen ikke hjælpe med, og der henvises i stedet til en blanket (dp201). Det er medlemmet dog uforstående overfor – særligt den manglende vejledning fra kommunen. Svaret fra kommunen er, at det kan de ikke gøre noget ved og i øvrigt er medlemmet meget velkommen til at klage til ministeren! »Det er tydeligt, at myndighederne i dette tilfælde helt har tabt målet af syne og glemt, hvad digitaliseringen handler om, nemlig at yde en bedre service over for virksomhederne,« siger Håndværksrådets Lars Magnus Christensen. Han opfordrer medlemmerne til at melde sig med lignende oplevelser – og i det hele taget oplevelser med administrative byrder, som Håndværksrådet har et erklæret mål om at gøre sit til at nedbringe.
Lars Magnus Christensen – erhvervspolitisk konsu lent i Håndværksrådet.
22
autobranchen | 01 | 2012
www.autobranchen.info
Uheldigt?
Men en enestående mulighed for dit værksted
Et nyt, stærkt koncept supplerer dit værksted RudeCenter har set dagens lys og du har nu muligheden for at være med helt fra starten. Som autoriseret RudeCenter får du chancen for at: • få flere kunder og øget indtjeningen • blive mere konkurrencedygtig • dit værksted bliver mere komplet og stærkt Vi sørger for: • markedsføring som autoriceret RudeCenter • korrekt faglig uddannelse • ruder i OE-kvalitet • hurtig og effektiv levering direkte fra din lokale au2parts grossist Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder så kontakt Kim Birkjær på tlf.: 50 60 27 80 eller via mail kbi@cac.dk
autoriseret
www.rudecenter.dk Distributør: au2parts sørger for, at dit værksted forsynes hurtigt og effektivt Pilkington producerer originalt udstyr og tilbehør.
AKTUELT
Forslag om betalingsring ventes primo februar Sådan fore stiller Vejdirek toratet sig, at indkørslen til København vil se ud med en betalingsring – på Roskildevej tæt ved Dam hussøen.
ILL: VeJDIREKTORATET
Trods massiv modstand fra borgere, organisationer, politikere og virksomheder – og trods nye takstforhøjelser i den offentlige trafik og mangel på siddepladser i togene – tøver SRSF-regeringen tilsyneladende ikke med at fremsætte sit forslag om en ny ringmur omkring København i form af
en trængselsafgift. Lovforslaget forventes først i februar. Med en nys udsendt miljøredegørelse udarbejdet i Vejdirektoratet – der skal gøre det ud for den lovpligtige VVM-undersøgelse – fejes enhver indvending af bordet og tegner på ny billedet af, at ethvert trafikproblem turde være løst med en betalingsring, om end det erkendes, at trafikmængden og miljøbelastningen vil øges enkelte steder som følge af omkørsel. Disse ”negative effekter” kan søges begrænset med hastighedsbegrænsninger, vejlukninger og ensretninger, vurderer rapporten. Regeringen fremsætter sit forslag kort efter, at taksterne for den offentlige trafik er sat op, og efter at der på ny er rejst kritik af togdriften. På denne baggrund forekommer målet om samlet set mindre transporttid for københavnerne ude af syne, samtidig med at en ny københavnsk vold ventes at sønderrive både handelsmønstre og infrastruktur.
Mesterskaber i overflader Der er lagt op til en overmåde “overfladisk” dag, når Teknisk Skole Silkeborg blænder op for danmarksmesterskabet i autolak i dagene 15.-17. marts. Foruden autolakerernes eget mesterskab kan de besøgende opleve skolemesterskabet for bygningsmalere og regionsmesterskaberne for skiltemalere. Herudover afholdes danmarksmesterskab i karrosseriteknik. Mesterskabsdagene kommer til at danne rammen om en mængde andre begivenheder: FAI’s Nord- og sydafdelinger mødes til generalforsam-
ling, lak- og udstyrsleverandørerne stiller op til en lille messe, og der gennemføres kurser i flerlagslakering og airbrush. Malerforbundet benytter lejligheden til at afholde en vongmalerkonference, og endelig kan man opleve indpakning af biler i folie. Biledet er fra mesterskaberne i 2010.
Lettere at bygge MC’er om Den tætte dialog mellem SKAD og SKAT om de ulyksaligheder, der er væltet ned over ejere af blandt andre ombyggede motorcykler, er nu mundet ud i en ny vejledning fra SKAT. Ifølge Thomas Krebs i SKAD mildner SKAT dermed luften for de klippede får, så det bliver nemmere at forholde sig til, hvornår en motorcykel er bygget om, så den har mistet sin identitet og må afgiftsberigtiges på ny. Ifølge SKAD indebærer SKAT’s meddelelse, at
24
autobranchen | 01 | 2012
en motorcykel godt må ombygges over tid, uden at den mister sin identitet, medmindre ændringerne er af konstruktiv karakter. Reglerne giver tilmed mulighed for, at veteranmotorcykler kan omregistreres, så de ikke opfattes som veteraner – og på den baggrund kan de bygges om efter gældende regler. Afgørende er det under alle forhold, at køretøjets historie bestandigt kan dokumenteres.
www.autobranchen.info
FORENINGERNE
Jo mere vi er sammen … “Du kan ligeså godt vænne dig til det”, hed det i en bilannonce for nogle år siden – og nu gør FAI og SKAD ordene til deres: Når D·A·F, SKAD og FAI’s fusion senest i 2015 er en realitet, er samværet blandt de tre sektorgrupper obligatorisk, og de indledende øvelser kan ligeså godt begynde nu: Lørdag den 28. april afholder FAI og SKAD i fæl-
lesskab deres landsgeneralforsamlinger. Ankomst, morgenkaffe og spændende faglige indlæg bliver fælles gods, mens foreningerne dog går hver til sit under selve generalforsamlingshandlingen. Men om aftenen samles deltagere, ægtefæller og gæster på ny til en fælles festmiddag. Nærmere info følger selvsagt.
v
Nyt medlem af lokalbestyrelsen i CAD Aalborg På den ordinære generalforsamling, som CAD Aalborg afholdt den lørdag den 5. november 2011, blev Peter Jensen, P.J. Auto i Vadum valgt til lokalbestyrelsen. Peter Jensen afløser Jørn Laulund, som ikke ønskede at modtage genvalg. Jørn Laulund forlader dog ikke CAD Aalborg, i det han blev valgt som den ene af to revisorer. Under eventuelt blev der givet brancheinformation fra CAD’s sekretariat, inden generalforsamlingen blev afsluttet ved middagstid.
Arrangementet fortsatte herefter med værkstedsbesøg hos Storvorde Autocenter, J. Bloch Auto, Bilhuset Haldrup samt Nordjysk Diesel Elektro. En rigtig god eftermiddag, hvor ideer og erfaring rundhåndet blev uddelt. Dagen blev sluttet med hygge og fællesspisning, hvor dagens indtryk blev livligt diskuteret. Vi ønsker held og lykke til den nye bestyrelse. – Per B. Nielsen, CAD
Peter Jensen, P.J. Auto i Vadum, nyt lokalbes tyrelsesm edlem i CAD Aalborg.
v
60 års jubilar i CAD-Roskilde Det er ikke hver dag, at vi i CAD oplever et medlem med 60 års medlemskab. I CAD-Roskilde kunne de ved seneste generalforsamling fejre Hubert Nielsen, som i en alder af 84 år modtog CADs 60 års diplom og gave fra lokalforeningen. Bestyrelsen blev på generalforsamlingen også udvidet med et bestyrelsesmedlem, idet Frank Jønsson, Frank Jønsson Biler ApS, gerne ville med i bestyrelsen og dermed tiltrådte den ledige plads i bestyrelsen. Lokalformand Ole Andersen bød Frank Jønsson velkommen i bestyrelsen. Bestyrelsen i CAD-Roskilde består endvidere af formand Ole Andersen, kasserer Mogens Hansen, bestyrelsesmedlem Kurt Larsen og bestyrelsesmedlem Allan Bruun.
www.autobranchen.info
Lokalfor mand for CAD-Roskilde Ole Andersen (th) overræk ker diplom og gave til Hubert Nielsen.
CAD-Roskilde kunne endvidere glæde sig over en medlemsfremgang på hele otte medlemmer og kunne annoncere, at der bliver afholdt en fest i 2012 i anledning af foreningens 70 års jubilæum. Aftenen sluttede af med gennemgang af cadintranet.dk, den nye værkstedsside: findværksted.dk samt en brancheorientering.
autobranchen | 01 | 2012
25
FORENINGERNE
Nye medlemmer Wennergren Biler, Vassingerødvej 109, 3540 Lynge Mollerup Automobiler A/S, Hjulmagervej 3, 7600 Struer
Autohjørnet Lyngby, Buddingevej 117, 2800 Kgs. Lyngby Hillerød Automobiler, Industrivænget 12 A, 3400 Hillerød
Byskov Biler Herning A/S, Bytoften 60, 7400 Herning Varde Biler A/S, Åboulevarden 50, 6880 Ølgod Bilnord, Gl. Roskildevej 3, 3650 Ølstykke Helsinge Biler, Tofte Industri 12, 3200 Helsinge Birkerød Bilcenter, Birkerød Kongevej 90, 3460 Birkerød Frimann Biler A/S, Energivej 2, 4800 Nykøbing F Frimann Biler A/S, Energivej 3, 4800 Nykøbing F Frimann Biler A/S, Marienlyst 19, 4900 Nakskov Frimann Biler A/S, C.E. Christiansensvej 45, 4930 Maribo Breitenstein Biler A/S, Randersvej 4, 4800 Nykøbing F
Til lykke! Jimmy Sørensen, Nykøbing F. Autolak ApS, Århusvej 3, 4800 Nykøbing F, fylder 40 år fredag den 3. februar. FAI Øst.dk ønsker til lykke!
v
Foto: TERKEL SPANGSBO/MOTORMAGASINET
Leif Hansen (tv.) lykønsker da gens fødselar, Thomas Krebs.
De Fri Autoværksteder
Reception – Autobranchens Hus
Konsulent Christian Damgaard har valgt at gå på pension I den anledning vil det glæde os at se CADs medlemmer og forretningsforbindelser til en hyggelig og uformel reception i Autobranchen Hus Tirsdag den 28. februar 2012 kl. 14.00 til kl. 17.00 Med venlig hilsen CAD – Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark
CAD – Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark Autobranchens Hus · Kirkevej 1-3, 3 sal · 2630 Taastrup
26
autobranchen | 01 | 2012
Til lykke med de 50! · En lang spadserertur ned ad Vesterbrogade var med til at sikre, at Thomas Krebs ikke løb skrigende væk fra sit nye job. Det fremgik af både tillykke- og takketale under SKAD-direktør Thomas Krebs’ reception i Autobranchens Hus den 6. december i anledning af hans 50 års dag. Leif Hansen sammenlignede Thomas Krebs med champagne, hvor meget kan gå til spilde, hvis man hælder den for hurtigt op – og Leif Hansen havde nok hældt lidt hastigt op i forbindelse med Thomas Krebs’ tiltræden, erkendte han. Men fart over feltet var der i hvert fald i fødselsdagsgaven: En tur i en Lamborghini Gallardo.
v Generationsskifte · Efter 36 år har mekanikermester Tommy Juul Jørgensen, Din Bilpartner i Skævinge, generationsskiftet sin virksomhed – omend den bliver så godt som i “familien”, idet værkstedets nye er mangeårig medarbejder Claus Almroth-Andersson. I den anledning afholdt værkstedet et velbesøgt åbent hus sidst i januar. Tommy Juul Jørgensen er et kendt ansigt i branchen, idet han har været lokalforeningsformand, aktiv i arbejdsgruppen bag Din Bilpartner og intern revisor i CAD Indkøb.
www.autobranchen.info
FORENINGERNE
Christian Damgaard går på pension Christian Damgaard , konsulent i CAD, har valgt at gå på pension, da han den 28. februar runder de 65 år. Det er blevet til 27 spændende år i CAD, hvor Christian blandt andet var med til at starte kædekonceptet Din Bilpartner. De medlemmer, der bruger CADs mekanisk svigt-forsikring, har helt sikkert også talt med Christian, idet han gennem årene meget omhyggeligt har passet ordningen og svaret på tekniske spørgsmål qua sin tekniske baggrund som mekaniker. Christian Damgaard startede i CAD med en baggrund som miljøtekniker og har fastholdt interessen for området igennem tiden. Senere er også kommet lærlinge-området samt opstart af CADs Arbejdsgiverforening, hvor Christians store viden omkring personaleforhold har hjulpet mange medlemmer. Der skal lyde en stor tak til Christian for hans mange års store og fine arbejdsindsats i CAD. I den anledning afholder CAD reception, og den
opmærksomme læser vil bemærke, at vi samme dag også kan fejre Christians 65 års fødselsdag. Receptionen foregår tirsdag den 28. februar 2012 fra kl. 14.00 til 17.00 på CADs sekretariat i Autobranchens Hus, 3. sal, Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup.
v Studentermedhjælp på CAD’s sekretariat · CAD har ansat Tanja Jeppesen på CADs sekretariat. Tanja er journaliststuderende og skal hjælpe med forskellige kommunikationsopgaver til glæde og gavn for medlemmerne. Tanja tiltrådte den 11. januar 2012 og er ansat 15 timer ugentligt. Vi er glade for Tanjas hjælp på dette vigtige område og byder hende velkommen i CAD.
Dødsfald Mindeord ved Karl R. Jensens død · Sonja og Erwin Hartung skriver mindeord: Det var en stor sorg at få meddelelsen om Karls død. Karl R.Jensen drev en stor autorudeforretning i Rødovre under navnet Carglas A/S. Carglas A/S overtog sidenhen også Dansk Autoglas A/S i Kolding. Disse to forretninger afhændede han for mange år siden til Pilkington A/S og gik sammen med Gerda på pension og bosatte sig i Nordsjælland. Jeg vil beskrive Karl R. Jensen som en utrolig god kollega, leverandør og i særdeleshed god ven og handelspartner. Når man havde en mundtlig aftale med Karl, så behøvede man ikke at tvivle på, om han holdt aftalen. For Karl var det et ”must” at overholde aftaler. Vore tanker går til Gerda og deres to børn. Æret være Karl R. Jensen’s minde. Sonja & Erwin H. Hartung Erwins Autoruder A/S
www.autobranchen.info
r ikke e g u Oph ler... i b e l am kun g
C4 n e o r Cit 0 08 I 2 1.6HD 4.000 km 9
Der blev 143 kvalitets reservedele fra denne bil
Odder autodele ApS www.odder-autodele.dk
– opdateret hver dag
Ballevej 18 · 8300 Odder · Tlf.: 8654 2155 · 3670 8555
autobranchen | 01 | 2012
27
BAROMETRET
Under nulpunktet Autobranchen plejer altid at være mere optimistiske end små og mellemstore virksomheder generelt. Men i seneste kvartal har optimismen taget et dyk.
Af Lars Magnus Christensen, Håndværksrådet Siden starten af 2010 har autobranchens konjunkturbarometer vist overvejende positive tendenser, men barometret falder i fjerde kvartal 2011 til under nulpunktet. Det er normalt, at konjunkturbarometret falder i årets sidste kvartal, men det er første gang i to år, at autobranchen ligger så lavt. Fjerde kvartal har været præget af fortsat presset økonomi på både nationalt og europæisk plan, og mange økonomer spår ikke de store forventninger til 2012. I stedet peger flere økonomer på, at et opsving først rigtigt vil vise sig i 2013. I forhold til konjunkturbarometret, som er baseret på svar fra alle SMV’ere, så følger autobranchen nu udviklingen for SMV’ere generelt. Autobranchen har som udgangspunkt højere
Figur 1: Håndværks rådets konjunktur barometer.
forventninger til deres egen økonomiske situation end til samfundets økonomiske situation. Således forventer op imod 40 %, at deres overskud i 2011 bliver bedre end året før, mens 30 % forventer et uændret resultat, og 30 % forventer et dårligere resultat. Næsten tre ud af fire svarer, at de vurderer Danmarks økonomiske situation værre i dag end for et år siden. Afskedigelse af medarbejdere I fjerde kvartal 2011 er det kun hver tiende virksomhed inden for autobranchen, der har oplevet at afskedige medarbejdere inden for de seneste tre måneder. I tredje kvartal 2009 var det ca. 30 % af virksomhederne, som havde oplevet at afskedige
30 20 10 0 -10 -20 -30 -40
1
9.0
200
2
9.0
200
3
9.0
200
Autobranchen
28
autobranchen | 01 | 2012
4
9.0
200
4 2 3 2 1 1 3 4 0.0 010.0 010.0 011.0 011.0 011.0 011.0 2 201 2 2 2 2 2
0.0
201
Små og mellemstore virksomheder generelt
www.autobranchen.info
BAROMETRET
medarbejdere inden for de seneste tre måneder. Siden har tendensen været nedadgående, og fra andet kvartal 2010 er det omtrent hver tiende virksomhed, som har oplevet at afskedige medarbejdere. Håndværksrådets konjunkturbarometer er baseret på svar på følgende fire spørgsmål til et panel af rådets medlemsvirksomheder: • Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt for et år siden? • Hvordan forventer du på nuværende tids-
punkt, at virksomhedens resultat/overskud for 2011 bliver i forhold til 2010? • Hvor fordelagtigt mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt for et år siden? • Hvordan vurderer du Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt for et år siden? Autobranchens konjunkturbarometer er et udtræk af autobranchevirksomheder under Håndværksrådet.
Figur 2: Svar på spørgsmålet: Har du oplevet at afske dige medarbejdere inden for de seneste 3 måneder.
80 60 40 20 0
3
9.0
200
4 1 2 3 9.0 0.0 0.0 0.0 200 201 201 201 Nej, vi har ikke afskediget medarbejdere
4
1 4 3 2 1.0 1.0 1.0 1.0 201 201 201 201 Ja, vi har afskediget medarbejdere
0.0
201
Dyr optimisme Det kan blive en bet for staten at have været så optimistisk, når det gælder bilsalget for 2012. Selv om Finansministeriet har nedjusteret sine forventninger til bilsalget for 2012 til 154.000 personbiler, skyder ministeriet stadig langt over målet, vurderer D·A·F. D·A·F – der som organisation for bilforhand-
www.autobranchen.info
lerne turde være nærmest med et realistisk bud – vurderer, at der højst bliver solgt 130.000 biler i år mod Finansministeriets drøm om 154.000. Det giver 2,4 milliarder kroner mindre i statskassen. Læs også næste side, hvor D·A·F giver sit bud på en konjunkturanalyse.
autobranchen | 01 | 2012
29
BAROMETRET
Højere energipriser præger 2012-forventninger Også D·A·F ser tilbage og frem på den samlede autobranches konjunkturer. 2011 var overordnet set et godt år for autobranchen. Når D·A·F ser på, hvad 2012 vil byde branchen, ser det knap så positivt ud. ler, og den positive udvikling fra de seneste år er derfor fortsat. Men i tråd med udviklingen i nybilsalget forventer D·A·F også et fald i salget af brugte biler i 2012. Alt i alt vil vi lande på et salg på ca. 465.000 brugte biler.
Af Niels Have, D·A·F D·A·F forventer i 2012 et samlet salg af nye personbiler på 130.000. Det svarer til et fald på ca. 20 procent i forhold til 2011, hvor der blev solgt ca. 165.000 biler. Det forventede salg skal ses i lyset af, at privatforbruget stadig er på et meget lavt niveau. Danskerne sidder stadig tungt på deres pengepung og vil hellere sætte deres penge i banken end i en ny bil. Samtidig forventes der fortsat politisk usikkerhed om bilafgifterne, hvilket vil have en yderligere negativ effekt på bilsalget. Salget af brugte biler ligger traditionelt set på et noget mere stabilt niveau end nybilsalget. Udviklingen følger normalt nybilsalget dog med mindre udsving. 2011 bød på ca. 485.000 solgte brugte bi-
6 5 4 3 2 1 0 -1 -2
Varebilsalget kan gå begge veje D·A·F forventer et varebilsalg på 15.000 i 2012. Hvis det lykkes for den danske økonomi at rejse sig igen i 2012, og virksomhederne får gang i eksporten, kan tallet dog godt blive højere. D·A·Fs beregninger viser, at et optimistisk scenarie vil føre til et salg på ca. 25.000 varebiler. Værkstederne Autoværkstederne har også haft fremgang i 2011.
5,8
5,6 4,1 2,5
2,5
2,2 1,5
1,3 -0,8
-1,2
-1,5
2010
1,8
2011*
2012*
Personbiler
Reservedele
Reparation
Energi
*) Markerer estimat for året. Kilder: Danmarks Statistik, Finansministeriet og D·A·Fs egne beregninger.
30
autobranchen | 01 | 2012
www.autobranchen.info
BAROMETRET
Omsætningen steg med lidt over fire procent i forhold til 2010. Denne udvikling forventes dog ikke at fortsætte i 2012. De sænkede reparationsgrænser vil også præge branchen i 2012. Selv om der blev solgt rigtig mange nye biler i 2011, er gennemsnitsalderen for de danske biler stadigvæk meget høj og har været støt stigende de seneste ti år. Det betyder, at flere danskere bliver nødt til at køre deres bil på værksted. D·A·F forventer derfor kun, at værkstederne vil opleve et lille fald i omsætningen 2012, primært som følge af de lavere reparationsgrænser. Også karosseriværkstederne og autolakerere oplevede en omsætningsfremgang i 2011 på samlet set fem procent. Ligesom med værkstederne forventes det ikke, at denne fremgang vil fortsætte i 2012. Priserne D·A·F forventer, at den generelle inflation vil aftage i 2012. I 2011 steg priserne med 2,8 procent, mens D·A·F skønner, at de kun vil stige med 1,8 procent i år. Store dele af autobranchen vil opleve lignende prisstigninger og vil derfor ikke opleve et fald i indkomsten i forhold til den generelle prisudvikling. Priserne på reservedele ser ud til at følge inflationen i 2012, mens priserne på autoreparationer forventes at vokse med ca. 1,5 procent. Vi vil fortsat se, at prisen på biler – både nye og brugte – falder i 2012. Det er en tendens, vi har set siden 2008, og D·A·F vurderer, at prisen på biler vil falde med 1,2 procent i 2012. Bilfor-
www.autobranchen.info
handlerne vil derfor opleve et realindkomsttab i 2012. Autobranchen vil i 2012 blive hårdt ramt af store forventede prisstigninger på energi. D·A·F forventer, at prisen på energi vil stige med 5,6 procent i 2012. Efter at energipriserne steg drastisk i 2010, så vi en mere afdæmpet stigning i 2011. Prisstigningerne i 2012 vil hovedsagelig blive drevet af regeringens ambitioner om gradvist at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Det betyder, at energiafgifterne vil stige markant i 2012. Beskæftigelsen Autobranchen har gennem det seneste par år haft en negativ udvikling i antallet af beskæftigede, og det forventes, at denne udvikling vil fortsætte i 2012. Branchen er generelt præget af stor forsigtighed både med hensyn til at ansætte og afskedige medarbejdere. Et værksted skal have en ganske markant stigning i omsætningen, før det kan betale sig at ansætte en ekstra mekaniker. Bilforhandlerne er også meget påpasselige med at øge for eksempel sælgerstaben. De ved, at bilsalget hurtigt kan ændre sig. Det er dog vigtigt at huske, at branchen samlet set stadig beskæftiger næsten 60.000 medarbejdere og yder dermed et ganske væsentligt bidrag til det danske samfund.
autobranchen | 01 | 2012
31
��������
Sorteret Magasinpost ID-nr 42434
POST DANMARK
�
PP
���
sker
Hamach værksted
sstol
NYHED
Den nye værksted sstol fra Hamach er blevet bedre på afgørend e punkter. Den har nu fem hjul, hvilket sikre r bedre stabilitet. Samtidig er såvel sædet som hylden nedenund er blevet forstærket.
Noget godt at varme sig på i en kold tid Den nye stol sælg es til en yderst attra ktiv pris på kun kr. 635,-.
Se flere interessan te produkter i vores produkter, der fås katalog med tilbeh ved henvendelse ørstil vores interne salgs afdelinger eller kan downloades fra vores hjemmeside.
med rabat
Op til 40 % rabat
Her i den mørke årstid er det rart med lyspunkter. gen af februar mån Frem til udganed kan du købe udvalgte maskine til særdeles forde r fra Rupes lagtige priser. Tilbuddet gælder Skorpio maskine rne (fire modeller 3 mm til 12 mm) med slag fra samt oprettermaski nerne Rupes AK1 Rupes TA151. Beg 50A og ge de sidstnævnte maskiner anvender 150 mm sliberond eller og har 5 mm slag. I forhold til de norm ale stk.-priser får du i kampagneperiode n:
Vinterkampagn e
NYHED
� 20 % rabat ved køb af en maskine � 30 % rabat ved køb af to maskine r � 40 % rabat ved køb af tre eller flere maskiner
www.baden-jens
en.dk
Tilbuddene gælde r kun de viste produ kter og kun i det tages forbehold angivne tidsrum. for misforståelser Der og trykfejl.
Her i den kolde og mørke vintertid er der dog heldigvis et par lyspunkter.
En af dem er Baden-Jensens vinterkampagne, der som sædvanlig byder på gode produkter til de helt rigtige priser. Kampagnen løber frem til udgangen af februar måned. I kampagneperioden kan du fx købe Rupes slibemaskiner med helt op til 40 % rabat i forhold til normalprisen og Colad afdækningsfolie med 20 % rabat i forhold til den normale 10 rullers pris. Vores vinterkampagne byder dog også på en lang række andre gode tilbud - og et par spændende nyheder. Læs mere om kampagnen på vores hjemmeside, www.baden-jensen.dk, eller kontakt din Baden-Jensen konsulent for at høre nærmere.
Al henvendelse til: I/S autobranchen, Islands Brygge 26, boks 1984, 2300 København S, tlf. 3263 0460, fai@fai.dk
Nye Colad hand
Colad har lanceret en ny blå standard nitrilhandske samt en ekstra holdbar sort nitrilhandske. Sids tnævnte handske er et produkt vi har ledt efter i lang tid. Den sorte handske er så tynd, at man bevarer følingen med det man lave r. Samtidig er den så kraftig, at den kan tåle kontakt med oplø sningsmidler i læng ere tid end standard nitrilhandsker. Kampagnepriser: Blå handsker kr. 79,50 pr. æske (100 stk.) Sorte handsker kr. 69,95 pr. æske (60 stk.) For begge typer handsker gælder det, at køb af 10 ekstra 12,5 % mæn æsker udløser gderabat.