autobranchen 04 2012

Page 1

04 | Maj 2012

autobranchen.info

BILKULTUR Attitude på fire hjul MARKEDET Biltorvet på Folkeaktier FORENINGERNE Lidt mere bonderøv


SATAjet®4000 B

Du kan tilpasse farver bedre end alle andre. Så hvorfor acceptere at gå på kompromis?

Du har brug for en sprøjtepistol, der matcher din kunnen perfekt. Den nye SATAjet®4000 B: Bedre ergonomi. Højere præcision. Blødere. Lettere. For yderligere information: www.satajet4000.com


KOMMENTAR

Det smukke ved livet

En leder i autobranchen bør handle om ting i dagligdagen og det, der foregår i branchen. Man bør tage fat i et ”hot” emne, der skaber diskussion og få sat fokus, men … Karrosseribranchen er presset, økonomien halter, fremtidsudsigterne for autobranchen generelt er for nedadgående, forsikringsbranchen presser priserne og pålægger forøgede og urimelige udgifter, kunderne udsætter reparation af skader, og man skal investere for at være med på vognen fremover. Opbyggerne kæmper om hver en ordre og bliver presset af konkurrencen fra blandt andre Polen, Tyskland, Italien og også af useriøse virksomheder her i landet, der springer over, hvor gærdet er lavest. Motorcykelværkstederne har oplevet et kraftigt fald i omsætningen gennem de seneste to år, hvilket allerede har kostet flere virksomheder livet. Men i al dette mørke findes der også glimt af glæde og skønhed. Så derfor er det vigtigt også at se på de positive sider af livet, det menneskelige. Vi lever i et socialt sikkert land, de fleste med et godt helbred, tag over hovedet og mad på bordet hver eneste dag. Familie og venner giver tryghed og skaber et frirum, hvor man både kan læsse af og samle ny energi og få ryddet op i de daglige frustrationer. På arbejdspladsen findes der sammenhold og et venligt smil og ros en gang i mellem. Også SKAD

www.autobranchen.info

oplever medlemmer, der søger sparring, eller bare én, der gider lytte, for at komme af med frustrationerne og finde løsninger på problemer. Her kan man kun glæde sig over, at en organisation også kan hjælpe på de områder. Den 28. april afholdt FAI og SKAD fælles generalforsamling med efterfølgende festaften. Et fælles valg i en svær tid for at skabe et dejligt pusterum i fællesskab med ledsager, kolleger og venner. Hvad er livet uden at nyde en god aften en gang imellem? Det sociale har stor betydning og gavner fællesskabet på tværs af Man bør tage fat i et skel og brancher. ”hot” emne, der skaber Man kan glæde sig over, at det er ved at blive diskussion og få sat sommer, blomsterne og fokus, men … træerne er ved at springe ud, og vi kan igen se lyse dage i møde. Så bliver alt sammen lidt lettere. Hvad er det, jeg vil sige med det her? Ja, uanset hvor mange dårlige ting, der kommer én i møde på vejen gennem livet, så er ingenting så dårligt, at det ikke er godt for noget. I ønskes alle sammen en blomstrende sommer.

Med venlige hilsener Thomas Krebs Direktør, SKAD

autobranchen | 04 | 2012

3


08

Indhold

CAD med energikampagne

Nr. 04 Maj 2012

06 Markedet

Biltorvet på folkeaktier

08 Virksomheden

Find den gemte energi! · Hent FORSIrapporten direkte ind i Helios

10

10 Foreningerne

Mød DBFU’s nye formand, Jeppe R. Laursen

12 Aktuelt

»– Lidt mere bonderøv« CAD-netværksgruppe mødes om tunge køretøjer · Manglende kvittering kostede 50.000

14 Foreningerne

Det summer i CAD

18 Aktuelt

Nyhedsbrev om ret og pligt · Mere præcis fejlsøgning på dieselbiler · Iværksætter nyt brugtbilkoncept

20 Portræt

20

Kæde med hjerte og holdning

24 Bilkultur

Nyt kædesamarbejde vokser nedefra

Attitude på fire hjul

27 Teknisk talt

En Suzuki med ondt i maven

28 Foreningerne 30 Barometret

Udgiver I/S autobranchen c/o FAI Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 • 3331 3075 • E fai@fai.dk www.autobranchen.info

Produktion Elbo Grafisk A/S

Redaktion Adam Pade (ansvh.) Postboks 140 • 3480 Fredensborg T 4848 1788 • F 4848 2922 E post@adampade.dk

Kontrolleret, distribueret oplag 4.203

Redaktionsudvalg Michael Nørregård (FAI) • Erik S. Rasmussen (CAD) Robert Lau (Dansk Autoglas) • Jens Brendstrup (D•A•F) • Børge Madsen (DAG) • Karl-Ove Pedersen (DBFU) • Thomas Krebs (SKAD)

Næste udgave – Udsendes i uge 23

Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 • 7200 Grindsted T 7674 2424 • F 7674 2425 E ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet. dk Forsiden: Hot og street rods er blevet et stykke rodfæstet bilkultur også i Danmark. Læs om Jess Spanggaard Matz’ fine Ford Roadster fra 1932 på side 24 (foto: Adam Pade)!

Foreningen af Auto- og Industrilakerere Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 · F 3331 3075 · www.fai.dk

Abonnement Kr. 495,- + moms for 10 numre

Danmarks Automobilforhandler Forening Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 · F 3331 3075 · www.daf.dk Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 7011 1300 · F 7027 1301 · www.skad.dk

ISSN 1903-4695

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 4399 6633 · F 4371 0171 · www.cad.dk

Redaktionen slutter mandag den 21. maj Tilsluttet

Dansk Autoglas

Dansk Autoglas Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade 160, 1123 København K T 3313 6510 · F 3313 6560 · www.danskautoglas.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3525 0560 · F 3525 0566 · www.autogenbrug.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152, 4220 Korsør T 7022 6100 · F 7022 6114 · www.dbfu.dk


Genialt enkelt ESI[tronic] 2.0 – den nye diagnosesoftware fra Bosch

Det bedste er blevet endnu bedre. Verdens mest omfattende database for diagnose og teknisk information er nu hurtigere, enklere og mere brugervenlig.  Lettere fejlfinding: CAS (plus) sammenkæder data for diagnose, reparation og vedligeholdelse  Færre museklik, mere information: Fejlkode til guided fejlfinding og reparationsvejledninger med bare ét klik. Også direkte adgang til vedligeholdelsesvejledninger til ECU diagnose. Vælg først dit køretøj - og alle informationer om den bil er bare ét klik væk: ESI[tronic] 2.0 til personbiler, trucks, varebiler, trailere og busser. Spar tid - start op med ESI[tronic] 2.0. www.bosch.dk

Nyt!


MARKEDET

Biltorvet på folkeaktier Landets automobilforhandlere bliver de dominerende aktionærer i det nye Biltorvet A/S, der overtager “kronjuvelerne” fra Auto IT.

Af Adam Pade Bliv medejer af din egen vigtigste IT-leverandør! Således lyder tilbuddet til landets bilforhandlere, når det nye Biltorvet A/S i juni ventes at gennemføre en aktieemission – en øvelse, der skal sikre, at 75 procent af selskabets aktier – i små portioner – ejes af forhandlerne selv. Aktionær kan enhver bilforhandler blive, uanset om vedkommende er medlem af en organisation eller ej – blot man har bilsalg som hovederhverv. Biltorvet A/S stiftedes sidst i april som et datterselskab under Auto IT A/S, der netop gennem det seneste år har investeret heftigt i udviklingen af forhandlerprogrammet AutoDesktop og i bilportalen biltorvet.dk. Netop disse to aktiver overføres til det nye selskab sammen med udviklingen af forhandlerhjemmesider, mens Auto IT A/S fortsat vil stå som leverandør af et antal dataydelser til både branchevirksomheder og forsikringsselskaber. Visionen »Visionen er at sikre, at landets bilforhandlere – uanset organisationstilhørsforhold – har et reelt alternativ til andre løsninger på markedet. For at skabe tilstrækkelig styrke til den videre udvikling, må vi sikre os den stærkest mulige opbakning, og den opbakning opnår vi gennem et fælles ejerskab,« fastslår direktør i Auto IT A/S, Claus Nyboe. Herudover vil aktieemissionen tilvejebringe yderligere kapital til udvikling af Biltorvet A/S’ produkter: »Biltorvet A/S skal ikke være en guldrandet forretning. Hver en krone, der investeres i

6

autobranchen | 04 | 2012

selskabet, skal bruges på udvikling og markedsføring, og vore aktionærer – forhandlerne – vil også opleve, at vi er mere markant tilstede ude hos dem,« tilføjer Claus Nyboe. Biltorvet A/S overtager syv-otte mand fra Auto IT A/S, og herudover forventer Claus Nyboe at ansætte yderligere et antal medarbejdere i løbet af eftersommeren. Turbo på markedsføring AutoDesktop har allerede været igennem et omfattende brushup med udvidet funktionalitet, en moderniseret brugerflade og med anvendelse af den nyeste teknologi på markedet. AutoDesktop anvendes til værkstedsplanlægning og kundestyring (CRM) og som en samlet “sælgerarbejdsplads”. Biltorvet er allerede i dag et populært site for nysgerrige og bilsøgende forbrugere. Nu bliver der kræfter til at sætte turbo på markedsføringen og synliggørelsen. Biltorvet A/S kommer også til at udvikle og markedsføre, hvad Claus Nyboe betegner som beslægtede ydelser over for ejerkredsen, eksempelvis hjemmesider. I dåbsgave ventes det nye Biltorvet A/S at få al mulig opbakning fra de i alt fire organisationer, der optager bilforhandlere i deres medlemskreds, ligesom selskabet fra starten træder ind i de alliancer, der allerede i dag er indgået med visse leverandører af økonomistyringssystemer og finansieringsselskaber.

www.autobranchen.info


Går du også ind for høj kvalitet og god service? Så er det måske noget for dig at blive en del af AutoPartner. Kontakt din lokale au2parts grossist eller ring til en af vores kædekonsulenter for at høre mere om AutoPartner: Jylland: Mads Vangsgaard, mobil: 20 96 34 44 Fyn / Sjælland: Michael Duus, mobil: 61 20 84 32

www.autopartner.dk – din garanti for godt samarbejde!


VIRKSOMHEDEN

E T M E G N E D FIND ENERGI! Organisationen Go’ Energi og CAD gennemfører nu en kampagne for at optimere energiforbruget på værkstederne. Der er masser at spare – for alle. Kompressorer, der kører, selv om de ikke er i brug, lys i værkstedshaller, der brænder længe efter, sidste mand er gået, og ikke mindst den åbne port: Danske værksteder bruger gennemsnitlig 130.000 kroner om året på energi, men de fleste kan let spare spare mellem fem og 10 procent med energirigtige vaner. Det er altså guld, der lige kan samles op fra gulvet. Det har ansporet CAD til at indgå et kampagnesamarbejde med den offentlige organisation Go’ Energi for at anspore medlemsværkstederne til at bære sig mere energirigtigt ad og spare kontanter. Kampagnematerialet er aldeles gratis. Helt uden investeringer »Man kan spare mange penge uden at investere en krone – bare med bedre vaner. Der mangler ofte den daglige øjenåbner, der gør, at man faktisk husker at slukke,« fortæller projektleder i Go’ Energi, Thomas Drivsholm. Go’ Energi har til formålet udviklet et “adfærdsmateriale”, der kan bruges helt gratis. De ca. 4.400 danske autoværksteder bruger tilsammen for knap 600 millioner kroner energi om året – således gennemsnittet på de 130.000 kroner. Heraf kan altså spares mellem 6.500 og 13.000 kroner.

René Eriksen er kørende konsulent i CAD. Han besøger hvert år mellem 300 og 400 værksteder: »Man kan nemt spare 10 procent. Et almindeligt problem er gamle lysstofrør, der lyser dårligt og bruger meget energi. De er typisk tændt fra morgen til aften. Den anden store synder er værkstedets kompressor – især hvis der er utætheder i systemet. Kampagner nytter Det nytter at gennemføre kampagner, siger Go’ Energi, der har positive erfaringer fra tidligere, lignende kampagner. Materialet består blandt andet af en kampagneguide, et materialekatalog, stickers, plakater, radiatorophæng, postit-blokke og kuglepenne. Materialet kan bestilles, henholdsvis downloades på goenergi.dk/adfaerdskampagne. Typiske energislugere på værkstederne er i øvrigt opvarmning, ventilation, lys og kompressorer. En læk i trykluftsystemet på fem millimeter kan løbe op i 100.000 kroner om året.

Husk også kontoret! Også på kontoret kan der spares udgifter til energi. Ifølge statistikken udgøres hele 40 procent af energiforbruget uden for arbejdstiden i kontorvirksomheder, og også her har Go’ Energi udviklet et materiale til at komme energispildet til livs. Væsentligste værktøj er en “nat-rundering”, hvorunder man lige traver kontorlokalerne igennem og sørger for, at kaffemaskinen, computerne og belysningen er slukket.

Danske værksteder bruger for omkring 130.000 kroner i energi om året. Uden at investere en krone, kan der formentlig spares mellem 6.000 og 13.000 kroner. 8

autobranchen | 04 | 2012

www.autobranchen.info


VIRKSOMHEDEN

Nyt gratis tilbud til brugere af Helios blandt FAI’s medlemmer:

Hent FORSI-rapporten direkte ind i Helios! Af Adam Pade Nu er det blevet endnu nemmere for værkstederne og autolakererne at tale sammen – i hvert fald når det gælder kommunikation af skader, der skal lakeres. Således kan medlemmer af FAI, der anvender administrations- og brancheprogrammet Helios i det daglige, nu hente de FORSI-rapporter, som værkstederne gerne sender til dem, direkte ind i Helios og arbejde videre med dem her. Hidtil har FAI-medlemmerne manuelt måttet indtaste data fra værkstedernes rapporter, men det er slut nu. Arkiverer rapporter »Og det virker. Da vi først fik hul på bylden blandt FAI’s medlemmer og deres værkstedskunder, løb der over 1.200 rapporter igennem på få dage. Det er en administrativ lettelse,« siger Henrik Sivertsen, Helios. Fra direktør i FAI, Michael Nørregård, lyder det, at det er et stort skridt henimod en smidig og nem kommunikation mellem autolakereren og hans kunder. »Når det samtidig kombineres med planlægning og tidsregistrering via skærme eller mobiltelefoner, opnår virksomhederne en markant effektivitetsforbedring.« Fordelen ved at hente FORSIs data direkte ind i Helios er også, at de originale rapporter bliver arkiveret for fremtiden til brug for kvalitetssikring og garantiforpligtelser. Med brugen af FORSI kan både værksteder og autolakerere være endnu mere sikre på, at det er de korrekte priser og arbejdsbeskrivelser, der indgår i rapporten. FORSI angiver således selv, hvilke lak­ ydelser der er fornødne, hvis der eksempelvis skal males en dør eller en skærm. Kun for FAI-medlemmer Nyt er det også, at FAI-medlemmerne selv kan oprette en skade i FORSI og hente deres egen rapport ind i Helios. Eventuelt kan de tillige beskrive værkstedsarbejdet. »Det er vigtigt at pointere, at integrationen

www.autobranchen.info

virker for FAI-medlemmer, der bruger Helios, og at det er gratis at komme i gang – man skal bare kende sit reparatørnummer fra Forsikring & Pension og i øvrigt kontakte os,« fortsætter Henrik Sivertsen – og kontakten kan eventuelt ske pr mail: hotline@rst.dk. Der findes herudover en grundig brugervejledning med illustrationer af, hvordan skærmbillederne skal se ud undervejs. For mekanikeren bliver livet også lettere. Når rapporten fra FORSI er åben, indtaster han autolakererens reparatørnummer, hvorefter dataene bliver sendt. Autolakereren skal indtaste sine værkstedskunders CVR-numre i sit debitorregister i Helios. Her findes nu knappen FORSI, der giver mulighed for at hente nye rapporter, hvorpå det er muligt at oprette ordren internt.

HOTSPOTS

HVERDAG - DER LETTER DIN ÅDE! EL M PÅ EN RATION

ü Webkatalog

www.ftz.dk

Demo videoe r

- Har du set vores nye demonstrationsvideoer? - Findes under ”Administration”

ü FTZ+ - Bruger du NF Data, kan du nu gå direkte til FTZ webkatalog fra arbejdskort og serviceskema Direk te adgan g!

Kontakt din lokale FTZ afdeling eller din repræsentant for nærmere information.

autobranchen | 04 | 2012

9


FORENINGERNE

»– Lidt mere bonderøv«

– hvis bonderøv ellers er at ligestille med sund fornuft, at møde kunderne i øjenhøjde og levere ordentlig kvalitet, lyder det fra DBFU’ernes nye formand, Jeppe Ruby Laursen.

Af Adam Pade Man bliver taget vel imod hos Lindholm Biler i Køge: Af butikschefen selv – en venligtsindet, langhåret gravhund, der lyder navnet Nubbi. Han trakterer sin gæst med en hundekiks og sørger for den rette hyggestemning under mødet. På den anden side af skrivebordet sidder Nubbis overordnede, Jeppe Ruby Laursen (34), der under Dansk Bilforhandler Unions generalforsamling i marts blev forfremmet fra næstformand til formand som afløser for Kai Lykke Jensen, Roskilde. »Foråret kommer til at gå med at formulere en velforankret vision og mission for DBFU,« fastslår Jeppe R. Laursen. Visionen kunne være dén fortsat at være et hjælpsomt tilbud for både den lille og den større forhandler – nemlig den at være et kvalitetsstempel. Missionen kommer til at gå ud på at gøre DBFU mere synlig over for forbrugerne såvel som over for den øvrige autobranche – og dernæst at etablere yderligere medlemsfordele. Han lægger ikke skjul på, at jo større en organisation er, desto tungere vejer ordene. Derfor er medlemstilgang bestemt også et mål. Selv vurderer den nyvalgte formand, at yderligere godt 100 brugtbilvirksomheder i Danmark lever op til DBFU’s krav til kvalitet og troværdighed. Google-testen Kriterierne for at blive optaget i DBFU er blandt andre, at man er fuldtidsbeskæftiget som forhandler, har været i gang i mere end et år, har et pletfrit ry og i det hele taget skikker sig vel.

Til gengæld stiller DBFU hverken krav til virksomhedsstørrelse, strømlinet arkitektur eller til det segment af biler, virksomhederne måtte beskæftige sig med: Her er plads til dem, der specialiserer sig i helt billige biler – og til dem, der sælger biler i øverste segment. Omend DBFU med Jeppe Laursens ord først og fremmest er en politisk organisation, har han bestemt en ønskeseddel for nye DBFU-tilbud: En auktionsplatform, der sætter DBFU-medlemmerne i stand til at sælge direkte til private forbrugere, og en rejsende virksomhedskonsulent, der skal udfordre medlemmerne på det klassiske udsagn om, at “det jo heller ikke er til at tjene penge i den her branche …” – Samlet set skulle DBFU gerne komme derhen, hvor foreningsmedlemskabet signalerer samme troværdighed og tryghed, som når vi foretager betalinger på internettet – “verified by VISA”, ikke sandt? Biler til Familien Danmark I sin egen virksomhed beskæftiger Jeppe Laursen sig med “almindelige biler til almindelige mennesker”. Det sker inden for rammerne af Lindholm Biler A/S – oprindelig en viborgensisk virksomhed grundlagt af Martin Kristensen i 1976. – Og vejen hertil? »Som 17-årig stod det helt klart for mig, at jeg ville noget med biler,« fortæller Jeppe Laursen, der er født i Vejle og kom med sine forældre til Sjælland, da han var 10. Han besluttede sig for at uddanne sig som biløkonom med en HTX- og den etårige handelssko-

Støt Biltorvet! Biltorvet og brancheprogrammet AutoDesktop fortjener al den opbakning og støtte, det kan få. Det mener den nyvalgte formand for DBFU, Jeppe Ruby Laursen. »Det er grundlæggende usundt, at en enkelt virksomhed

har så godt som et monopol på internetannoncering. Derfor opfordrer jeg på det varmeste vore medlemmer til at købe aktier i Biltorvet A/S,« siger Jeppe R. Laursen, der både forholder sig kritisk til Bilinfos prispolitik, og som angriber Bilba-

sens offentliggørelse af brugte bilers gennemsnitlige omsætningspris ud for ganske få parametre – og uden ringeste hensyntagen til, om bilen er solgt med udstyr, yderligere garantier og så fremdeles. www.autobranchen.info


FORENINGERNE

leeksamen i bagagen. Lærepladsen fandt han hos Mercedes-Benz i Roskilde (»en rigtig god arbejdsog læreplads!«). Siden fulgte årene hos MercedesBenz København frem til 2005. Sideløbende hermed fik Jeppe Laursen afløb for sin biltekniske interesse med et lille fritidsværksted. Den tekniske erfaring er for ham en forudsætning for at drive bilsalg: Han vil have indsigt i, hvad der foregår i hele virksomheden. Selvstændig i 2005 I 2005 lejede han lokaler på Tangholmvej i Køge og begyndte at sælge biler. Et par år tidligere købte hans studiekammerat, Henrik Bollerslev, sig ind i Lindholm Biler A/S i Viborg, og snart fulgte Jeppe Laursen efter. I dag er Lindholm Biler i Viborg og Køge således én organisation med Henrik Bollerslev, Jeppe Laursen og Martin Kristensen som ejere. Lindholm Biler A/S – med i alt mere end 40 medarbejdere – har mekanisk værksted, klargøring og bilpleje i begge byer og i Viborg desuden autolakering. Bilplejen er udliciteret til firmaet Byens Bilpleje, der er lejere hos Lindholm Biler på begge lokationer. Jeppe Laursen kalder sig selv “bondefødt og kvajet opdraget” – og det skal bestemt forstås positivt: »Selv om jeg er eksiljyde, har jeg bevaret den jyske mentalitet. Det er noget med almindelig sund fornuft, at møde kunderne i øjenhøjde og arbejde rimelig effektivt. Det er også en del af vores virksomhedskoncept.« Lindholm Biler A/S beskæftiger sig med 1-6 år gamle biler i prislejet 150.000-300.000 kroner, og kunderne er hele familien Danmark. »Det er brugtbilforhandlerens privilegium at kunne rådgive mere objektivt end en mærkeforhandler – jeg kalder det at kvalificere vore kunder til at træffe det rigtige valg. Jeg er principielt ligeglad med, hvilket bilmærke der står på bagsmækken – så længe bilen lever op til kundens behov såvel praktisk som økonomisk.« Sådan – helt ligeglad? »Arh – efter en årrække hos Mercedes-Benz har jeg jo en svaghed for Mercedes,« smiler Jeppe Laursen og kaster et blik på sin nyerhvervelse ude bagved: En metalblå Mercedes CLK 280 C/coupé ’73.

www.autobranchen.info

autobranchen | 04 | 2012

11


A K T U E LT

CAD-netværksgruppe mødes om tunge køretøjer Af René Eriksen, CAD

CAD’s Tungvognsgruppe var sat stævne 31. marts på Syddansk Erhvervsskole Vejle.

Efter morgenkaffen var indtaget, og initiativtager Peder Kallerup havde budt os velkommen, gik vi ’’bordet rundt’’ for at høre hvad der var sket siden sidst, og hvilke vanskeligheder og problemer, som lastvognsværkstederne tumler rundt med for tiden. Poul Erik Christensen, Applus, gav derefter en grundig indføring i de sidste nye regler og lovgivning samt vejledninger inden for storvognsområdet. Risikerer erstatningsansvar Det er ikke så lidt, Tungvognsgruppen arbejder med i forhold til personvognssyn og godkendel-

ser. Det er derfor vigtigt, at vi holder tungen lige i munden, så vi ikke løber ind i et eventuelt erstatningsansvar. Gert H. Hansen, Applus, gennemgik efterfølgende CAD-aftalen, og fortalte blandt andet om de attester og stjernemarkeringer af busser, som de kan udstede. For tungvognsgruppens medlemmer ligger Applus’ præsentation og trafikstyrelsens nye vejledninger, som trådte i kraft 1. april, på CAD’s intranet. Efter en solid frokost viste Henning Wesselhoff Jacobsen og Morten Caspersen, Syddansk Erhvervsskole, deres nye Auto- og Lastvognsafdeling. Desuden fik de tilstedeværende en udførlig gennemgang af den nye lærlingeuddannelse, en præsentation af efteruddannelsen og en opfordring til at tage nogle flere lærlinge ind på værkstederne. Tilbage på ’’bænken’’ gennemgik vi det nye kommunikationsforum på CAD intranet, hvor gruppens medlemmer nemt kan finde hinanden og derigennem kontakte de personer, der har den specifikke spidskompetence/specialviden, man lige står og mangler. Tid til netværk blev det også til; kontakter blev knyttet og ansigter sat på stemmerne i telefonen.

Manglende kvittering kostede 50.000 Af Frank Grandjean, CAD

Se at få en digital signatur og lær at bruge den. Det er vilkårene, hvis du vil sikre dig refusion af sygedagpenge.

12

autobranchen | 04 | 2012

Når du som virksomhed søger refusion for sygdom eller barsel, skal det ske på www.virk.dk Du skal bruge en digital signatur for at kunne ansøge om refusionen. Husk, at har du ikke en digital signatur, skal du bestille den – det kan du også gøre på www.virk.dk Du skal blot bestille en medarbejdersignatur – den er gratis. Bestiller du en virksomhedssignatur, skal du betale 3.200,- kroner – så spar pengene og bestil en medarbejdersignatur. Vær opmærksom på at bestille den digitale signatur i god tid, da du ikke kan regne med at få den fra dag til dag. Når du har fået installeret signaturen – skal du huske at installere rettighederne til den digitale signatur på virk.dk – så du har digital rettighed til at søge sygedagpenge.

Et medlem havde ansøgt rettidigt om refusion af sygedagpenge og troede, at alt var i orden. Problemet var, at virksomheden ikke havde fået en kvittering fra virk.dk på, at den digitale anmodning om refusion af sygedagpenge var registreret på virk.dk og dermed modtaget hos kommunen. Det kostede tre måneders refusion. Rådet fra medlemmet til alle andre er: Får du ingen kvittering på, at din refusionsanmodning er modtaget på virk. dk og dermed kommunen – så brug Virks hotline enten på telefon: 4460 7213 eller mail: support@ nemrefusion.dk og få hjælp – så du er sikker i din sag. I skrivende stund har vi anket afslaget i den konkrete sag til Ankestyrelsen – men sagen er svær at vinde, da kommunen påberåber sig, at tidsfristen for anmeldelsen er overskredet.

www.autobranchen.info


MEGa Macs

Einfach bEssEr Troværdig

Dansktalende

Tysk kvalitet

Made

in Germ any

Præsenteres live på fTZ roadshow!

• • •

Troværdige fejlkoder Detaileret beskrivelse af fejlkoder samme parameterantal som OE

• • •

Parametervisning med grafer Visning af 4 til 12 parametre afh. af model Gemmer automatisk de data du ser

Tlf. 86 60 28 88

tolerance@tolerance.dk


FORENINGERNE

Det summer i CAD Af Adam Pade Hver især er de endt, hvor de ville være – for Christian Damgaards vedkommende, fordi han har holdt af sin branche, det nære forhold til lokalforeningerne og til medlemmerne – han er et foreningsmenneske – og for Ronni Rasmussens, fordi stillingen indebærer den kombination af autobranche, ledelse og omgang med mennesker, som han søgte efter. For Christian Damgaard blev det til 28 år hos CAD, for Ronni Rasmussen er det stadig helt nyt. »Min første opgave bliver at håndtere og afslutte skader under vores mekaniske svigt-forsikring. På lidt længere sigt skal jeg lære mest muligt om personale- og læreforhold. Og så er det min store ambition at formidle til værkstederne, hvordan de kan få glæde af at blive bevidste som ledere – alle kan de drive deres værksted – men lede det og på den måde få det optimale ud af deres indsats: Det vil jeg gerne beskæftige mig med,« fastslår Ronni Rasmussen.

Lidt af et generationsskifte! er både Ronni Rasmussen og Christian Damgaard enige om – præcis som rigtig mange generationsskifter venter CAD’s medlemsvirksomheder i de kommende år. Ud over at have rådgivet et hav af værksteder om indretning og drift gennem årene ser Christian Damgaard blandt de mere rammeskabende opgaver tilbage på etableringen af Din Bilpartner i 1985 – et helt nyt koncept dengang, da værksteds- og grossistkæder i det hele var et ukendt fænomen i Danmark: »Din Bilpartner var selvfølgelig et markedsføringstiltag, men var også en mulighed for at modernisere forretningerne. Det gik meget fint med tilslutningen, indtil Kartoffelkuren i 1986 fik al økonomisk aktivitet til at bremse op,« erindrer Christian Damgaard, der i dag ser med tilfredshed på, at Din Bilpartner er vokset til mere end 100

En dynamisk tid Det er en dynamisk tid for CAD: Inden for det seneste år har foreningen taget afsked med tre garvede medarbejdere: Anne Gandrup, John Findstrøm og senest Christian Damgaard, mens kommunikationsassistent Tanja Jeppesen, advokat Johanne Berner Hansen og konsulent Ronni Rasmussen er trådt til.

Ronni Rasmussen – ny i CAD.

14

autobranchen | 04 | 2012

www.autobranchen.info


FORENINGERNE

Tre nye medarbejdere inden for få måneder – og afsked med to garvede musketerer; det summer i CAD. Her et farvel og goddag til Christian Damgaard og Ronni Rasmussen.

værksteder under FTZ’s vinger. Blandt de store milepæle var også etableringen af CAD’s arbejdsgiverforening midt i 00’erne. Interessen for de unge Undervejs har fagret og elevforhold været ham vigtige anliggender. Interessen for unge mennesker – og for, at de kom godt i vej – har han altid haft, ikke mindst næret af det 48 år lange engagement i FDF – den kristent funderede spejderbevægelse, der siden førte frem til en ny karriere i menighedsrådsarbejdet i Køge. Christian Damgaard (65) og Ronni Rasmussen (31) er begge automekanikere af baggrund. Christian Damgaards vej til CAD gik gennem blandt andre AutoMathies på Nørrebro og karrosserifabrikken Nordlyn, men formentlig var det årene

1978-1981 i Dansk Esso, der formede ham: Her kom han til at holde af at besøge og rådgive de mange værksteder tilknyttet tankstationerne. I al fald sprang han tidligt på, da Autobranchens BST blev etableret i 1981. Tre år senere fulgte altså CAD. Jo, selvfølgelig har det rykket i Christian Damgaard for at drive egen virksomhed. »Men så har telefonen ringet med en ny problemstilling, livet er kørt videre, og så har der ligesom ikke været tid til at tænke mere over dét,« smiler han. Been there, done that Ronni Rasmussen har allerede prøvet tilværelsen som selvstændig. »Jeg har nok noget af en iværksætter i mig,« konstaterer han og beretter, hvordan han blev udlært hos daværende BMW-forhandler Søren Hvalsø og fortsatte hos Johan Dahl, Volkswagen i Charlottenlund. Men der skulle ske noget mere. En helt anderledes tilværelse som loadmaster i Kastrup Lufthavn fristede, inden han og en makker tog mod til sig og drog til Kina til en af verdens største varemesser. Her fandt de et produkt til dekoration af interiør og eksteriør på biler, motorcykler og lastbiler. Sparebøssen blev tømt, og fulde af gåpåmod fik de agenturet for Danmark, Sverige og Norge og etablerede afdelinger i Valby, Esbjerg og

Christian Damgaard siger farvel efter 28 år.

www.autobranchen.info

autobranchen | 04 | 2012

15


FORENINGERNE

»De frie væksteder har altid haft en formidabel tilpasningsevne og vil givet klare sig.« – Christian Damgaard

»Jeg ser en tendens til yderligere specialisering. Det vil gøre det nemmere at markedsføre sig.« – Ronni Rasmussen

Malmø. Her var det finanskrisen i 2008, der afgjorde, at de sagde stop, mens legen var god. – Og vejen til CAD? Nærmest et kald »Det var nærmest et kald!« smiler Ronni Rasmussen, der nærer stor interesse for både drift og ledelse. Des årsag har han igennem alle årene taget relevant efteruddannelse og fortsætter nu med ledelse og personalejura på Niels Brock Handelsskole i København. Hvad venter der så CAD og medlemmerne i de kommende år – ? »De frie væksteder har altid haft en formidabel tilpasningsevne og vil givet klare sig,« vurderer Christian Damgaard. Ronni Rasmussen peger på, at forbrugerne i stigende grad får øjnene op for alternativer til mærkeværkstederne. »Herudover ser jeg en tendens i retning af yderligere specialisering. Det vil gøre det nemmere for dem at markedsføre sig,« siger han.

16

autobranchen | 04 | 2012

CAD ser han fremover som “en lærende organisation”, der vil udvikle sig i takt med en vis koncentration blandt værkstederne, de mange forventede generationsskifter og deraf følgende foryngelse af medlemsskaren. Og så er lederrollen altså i forandring. Gearskift Christian Damgaard kan nu geare ned og sammen med sin hustru Ulla få tid til at rejse – i år venter både en tur til Sydfrankrig, en tre uger og 300 kilometer lang “pilgrimstur” til Santiago og en tur med autobranchens læsere til Mexico. Imens gearer Ronni Rasmussen op: Fritiden går med uddannelse og atter uddannelse, og heldigvis er hans kæreste, Simone, tilsyneladende ligeså ambitiøs som han selv: Hun driver en frisørsalon i hjembyen Hvidovre. »Vi har flere fælles grænseflader at tale om i vores dagligdag, og med min interesse for administration og drift kan jeg også støtte hende,« siger Ronni Rasmussen.

www.autobranchen.info


Ikke forbudt at hente rådata Der kan ikke nedlægges fogedforbud imod at hente bilforhandlernes rådata om biler til salg hos eksempelvis Bilzonen.dk og forhandlernes egne hjemmesider og anvende disse på andre netsteder. Det har firmaet Seek4Cars nu fået Fogedrettens ord for, efter at Bil Markedet ApS (læs: Bilbasen) og Den Blå Avis A/S havde indklaget Seek4Cars for at kopiere Bilbasens annoncer til eget brug og ville have nedlagt øjeblikkeligt forbud herimod. Ifølge klagerne var der tale om “kopiering” af annoncer indrykket af forhandlere, men “forædlet” af klagerne, altimens Seek4Cars fastholdt, at der var tale om rådata indtastet af forhandlerne selv, og at disse nødvendigvis også måtte tilhøre forhandlerne. Hovedsynspunktet i Fogedrettens afgørelse – afsagt den 3. april – er, at det med baggrund i retsplejeloven ikke er dokumenteret, at Seek4Cars har foretaget sig noget, der strider imod Bilbasens ret. Bilbasen er nu henvist til de almindelige domstole for at få efterprøvet, hvem der har retten til blandt andre de data, som forhandlerne selv indtaster. Dog havde Bilbasen fire uger til at kære Fogedrettens afgørelse. Seek4Cars udvikler hjemmesider for især mindre bilforhandlere og for medlemmer af og lokalforeninger under CAD.

Accept Auto A/S får ny direktør Jørgen Boysen (38) er pr. 1. maj tiltrådt som ny direktør for Accept Auto A/S. Her afløser han Thomas Madsen, der har fundet andre udfordringer i autobranchen. Jørgen Boysen kommer fra en stilling som dealer account manager i EasyFleet, hvor han blandt andet stod for salg af privat- og erhvervsleasing til bilforhandlere. Herudover medbringer han erfaring fra Finans Nord, Nordea Finans og Ford Credit. Med Jørgen Boysens tiltræden flyttes Accept Auto A/S’ domicil til Autobranchens Hus i Taa­ strup.

www.autobranchen.info

Rejs med Autobranchen og Albatros

Viva Mexico! Få store oplevelser til små penge: templer og pyramider, charmerende kolonibyer, højland, jungle og en berømt dansk opdagelsesrejsende - med dansk rejseleder, 14 dage

Kom med til farverige Mexico og få et spændende udvalg af naturog kulturoplevelser fra aztekernes og mayaernes store riger. Der vil i begyndelsen af rejsen være et par faglige indslag, bl.a. et besøg hos et mexicansk busselskab. I Mexico City ser vi aztekernes tempelby Teotihuacán og fortaber os i de rige arkæologiske fund. Vi bestiger mayaruiner i Palenque, ser den opdagelsesrejsende Frans Bloms byhus og museum, besøger den charmerende koloniby Oaxaca, sølvbyen Taxco, tempelbjerget Monte Albán og meget mere! Dagsprogram Dag 1 København – Mexico City. Dag 2 Mexico City. Udflugt til Teotihuacán og fagligt besøg hos et mexicansk busselskab. Dag 3 Mexico City. Byrundtur og Antropologisk Museum – Puebla. Dag 4 Puebla – Tlacotalpan m. sejltur – San Andrés Tuxtla. Dag 5 San Andrés Tuxtla – tobaksplantage – Palenque. Dag 6 Palenques mayaruiner. Dag 7 Palenque – San Cristóbal de las Casas. Kort byrundtur. Dag 8 San Cristóbal. Indianersamfund og Frans Bloms museum. Dag 9 Sejltur i Sumiderokløften – Tehuantepec. Dag 10 Tehuantepec – mescal-brænderi – håndværksby – Oaxaca. Dag 11 Oaxaca. Tempelbjerget Monte Albán. Dag 12 Oaxaca – sølvbyen Taxco. Byvandring. Dag 13 Taxco og hjemrejse. Dag 14 Ankomst til København.

Afrejse 24. oktober 2012 Kr.

12.990,-

Læs mere og bestil din rejse på www.albatros-travel.dk/aub Information og bestilling grupper@albatros-travel.dk tlf. 36 98 98 98 Oplys rejsekode LR-AUB MEXICO MEXICO CITY Puebla Taxco

San Andrés Tuxtla Villahermosa

Oaxaca Tehuantepec

Palenque San Sumidero- Cristóbal kløften

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder, fly København – Mexico City t/r, udflugter jf. program, indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse), morgenmad dagligt, skatter og afgifter.

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

autobranchen | 04 | 2012

17


A K T U E LT

Nyhedsbrev om ret og pligt D·A·F barsler med et nyhedsbrev med sager fra maskinrummet i foreningens juridiske afdeling. autobranchen har fået lov til at plukke … En brugt bil skal leveres med to nøgler – og er der kun én, er det vigtigt, at man som sælger får kunden til at acceptere det, eksempelvis ved at anføre antallet af nøgler på slutseddelen. Således hedder det i D·A·F’s nyhedsbrev, Juridisk nyt fra D·A·F, der er en ny service fra foreningens juridiske afdeling. Nyhedsbrevet skal udkomme med jævne mellemrum og omfatte eksempler på sager og spørgsmål rejst af medlemmerne. Kan forvente to nøgler Om bilen med en nøgle for lidt hedder det, at en forbruger havde krævet prisafslag, fordi han kun fik én nøgle. I Ankenævn for Biler er afgjort en lignende sag, hvor det blev slået fast, at står der ikke andet, er forbrugeren berettiget til to nøgler. Og der er flere sager i nyhedsbrevet, man kan blive klogere af: Således berettes historien om en kunde, der reklamerede over rystelser fra forhju-

lene på sin nye, brugte bil. Kunden bor på Fyn og havde købt bilen i Nordsjælland. Ifølge loven har sælger krav på at få lov til selv at afhjælpe manglen, men ville i givet fald skulle betale fynboen et rimeligt beløb for at afholde dennes transportomkostninger. Sælger kunne dog også tilbyde kunden at betale for, at kunden anvendte et værksted tættere på sin bopæl. Ophævelse eller prisafslag I den pågældende sag havde den nybagte bilejer også konstateret, at bilen havde været ejerskiftet mere end den ene gang, som det fremgik af papirerne, og desuden havde bilen været skadet. Medlemmet endte med at tilbyde at tage bilen tilbage og hæve købet, men det ville kunden ikke. Hertil har D·A·F’s juridiske afdeling kommenteret, at kunden ifølge købeloven har ret til at vælge mellem at hæve købet og få prisafslag.

Mere præcis fejlsøgning til dieselbiler Tolerance A/S introducerer nu et nyt fejlfindingssystem til brug for dieselbiler. Systemet skal styrke mekanikerens muligheder for præcis fejlsøgning – og dermed spare både sig selv og sine kunder for ærgrelser og for høje regninger. Baggrunden er naturligvis, at dieselbilerne – i jagten på effektivitet og miljøvenlighed – bliver stadig mere komplicerede størrelser. Tolerance Dieselteknik bliver en tilføjelse til Tolerance Data, der omfatter data til service og reparation af alle bilmærker, og som tilgås pr. internet. Systemet dækker både Common Rail- og pumpedysemotorer og vil løbende blive udvidet med data om kontrol, udskiftning og regenerering af dieselpartikelfiltre. Interesserede kan teste løsningen gratis i 30 dage. »En præcis fejlsøgning kan betyde forskellen

18

autobranchen | 04 | 2012

mellem at udskifte et tilstoppet brændstoffilter til et par hundrede kroner i stedet for en komplet udskiftning af indsprøjtningsdyser. Afhængig af bilmodel kan det koste 40.000 kroner eller mere. En sådan besparelse giver uden tvivl mere loyale kunder hos værkstederne,« noterer autotekniker Chris Andersen, der står bag udviklingen af Tolerance Dieselteknik.

www.autobranchen.info


styrken til at performe, friheden til at køre

D·A·F-medlem Tegllund A/S i det sønderjyske lancerer nyt brugtbilkoncept.

Iværksætter nyt brugtbilkoncept Autoforhandleren Tegllund A/S med syv afdelinger i det sydjyske har formuleret et brugtbilkoncept, der skal medvirke til at styrke omdømmet for brugte biler i Danmark. I konceptet indgår seks måneders “totalgaranti”, et års vejhjælp og en måneds forsikring. Hertil kommer et “80 punkters check”, hvor værkstederne analyserer bilernes mekaniske og kosmetiske stand, ligesom deres historik bliver undersøgt. Kun biler, der kommer igennem nåleøjet, bliver sat til salg i forretningerne. Vælger forbrugerne at finansiere bilkøbet gennem Tegllund, kan de tegne tillægsforsikringen Santander SAFE. Mod et tillæg på otte procent bliver man fritaget for at betale den løbende ydelse på lånet, hvis man mister sit job. Forsikringen finansierer også restgælden i tilfælde af bilejerens dødsfald i tiden efter det første år. »Det er klart, at vi påtager os nogle ekstra risici og dermed ekstra udgifter. På den anden side sikrer vi også os selv bedre ved kun at tage biler ind, der er grundigt gennemcheckede. Dermed undgår vi reklamationer og badwill,« siger administrerende direktør Anders Jensen, der skønner, at branchen ville kunne undgå op imod tre fjerdedele af alle reklamationer på brugte biler ved at gennemgå dem grundigere, end de ellers ville gøre. Tegllund A/S er autoriseret forhandler af hele syv bilmærker og er autoriseret værksted for yderligere tre mærker.

www.autobranchen.info

40 % stærkere end den førende konkurrent* Castrol EDGE Professional med Fluid Strength TechnologyTM er Castrols stærkeste og mest adaptive serie af motorolier til dato. Dens unikke adaptive styrke reducerer kontakten mellem metaldele over et bredt spektrum af kørehastigheder, hvilket nedsætter friktionen og sikrer en optimal motorydelse. * Testet i forhold til et førende konkurrerende 5W-30 produkt

it’s more than just oil.

autobranchen | 04 | 2012

19


PORTRÆT

Kæde med hjerte og holdning Videndeling, et fælles værdisæt og fælles opbakning frem for kold konkurrence. Det er nøgleordene bag et helt nyt netværkssamarbejde blandt CAD-værksteder. Af Adam Pade De er stort set jævnaldrende, de er fælles om deres lidenskab for franske biler, og de driver deres virksomheder ud fra nogenlunde samme principper – blot er deres karakteristiske dialekter og dermed geografiske udgangspunkt vidt forskellige. Peter Byllemos (42) – i Aabenraa – og Henrik Hansen (47) – i Odense – barslede i marts med et helt nyt kædekoncept, der udelukkende er forankret i medlemsværkstederne. CiPe:Care, hedder konceptet, der udgør de første to bogstaver af mærkerne, det hele drejer sig om: Citroën og Peugeot. Begge har de investeret et utal af timer og bestemt ikke ringe summer i at skabe et professionelt afsæt, der ikke vil stå tilbage for andre, lige så professionelle kædedannelser i autobranchen. Visionen er en kæde af specialiserede Citroën- og Peugeotværksteder, der spænder over hele landet; en kæde, der skal blive til et alment accepteret brand på linie med Imerco eller Kop & Kande. Fælles holdninger Principperne bag konceptet udspringer af deres fælles holdning til at drive værksted: Viden skal

20

autobranchen | 04 | 2012

deles, medarbejderne involveres, kunderne mødes i øjenhøjde, og kompetencerne skal være tilstede i hvert led. Initiativet skal på ingen måde forstås som et udfald mod konkurrenter i branchen. »Vi skyder ikke efter nogen. Vi nøjes med at fortælle, hvad vi selv kan,« understreger de begge. Ekspansionen skal ske kvalitativt: De kandiderende værksteder skal dele initiativtagernes værdisæt, herunder ikke mindst, når det gælder de såkaldt bløde værdier, der gør det til en fornøjelse at være mester, medarbejder og kunde: Sjælen og hjertet skal være med. Derfor er det heller ikke livet om at vokse, selv om de begge har en ret sikker plan for, hvordan kæden skal udvikle sig. Når de er 15 værksteder, skal der ansættes en kædekonsulent; når de er 25, skal der etableres et forretningsudvalg. Konceptet Fra starten bygger konceptet på et fælles corporate image i form af facadeskilte, arbejdstøj, hjemmesider og dokumentationsmaterialer – herunder en servicebog – et intranet, der skal blive til deres egen videns-hotline, og herudover egne, fælles uddannelsesprogrammer med EUC Nord som udfø-

www.autobranchen.info


PORTRÆT

Peter Byllemos (tv.) og Henrik Hansen – parate til at stifte familie med Citroën- og Peugeotspecialister over hele landet.

www.autobranchen.info


PORTRÆT

Henrik Hansen overtog i 2004 et antal bygninger i Grønlandsgade i Odsense, der hidtil havde huset et værksted for TDC.

Hjertet er med – også blandt medarbejderne. Her Bo Ringsmose.

22

autobranchen | 04 | 2012

rende entreprenør. Der skal være efteruddannelse på to planer: Den tekniske skal munde ud i et diplom som CiPe-tekniker, den anden lægge vægt på drift, planlægning og ledelse. Ønsket er blandt andet at sprede budskabet om det perspektivrige i at opbygge den samlede stab som et team, der supplerer hinanden og kan dække for hinanden. Filosofien bygger blandt andet på, at hver har sine styrker og kompetencer – udnyt dem dog! Herudover har CiPe:Care allerede flere interessante indkøbsaftaler på plads blandt en alsidig vifte af leverandører. CiPe:Care skabes i respekten for det frie værksted – det værksted, der hverken ønsker at være underlagt en importør eller en grossist for den sags skyld. »Vi er den gyldne middelvej. For selvfølgelig afgiver man suverænitet som kædemedlem, for så vidt som man skal have en helt ens identitet. Ellers skaber vi ikke den helt afgørende genkendelighed,« understreger de begge. Den udadvendte side af CiPe:Care har været lagt i hænderne på et odenseansk markedsføringsbureau, der både har tegnet den karakteristiske profil – herunder det tricolore-farvede logo med de to arme, der favner om virksomhedens produkt – og har forstået at omsætte ophavsmændenes intentioner til en 120 sider lang koncepthåndbog i så klart et sprog, at nye værksteder får et ret præcist begreb om, hvad konceptet går ud på. Dermed er både krav og forventninger afstemt fra starten. Faldt i hak med det samme Peter Byllemos og Henrik Hansen lærte først hinanden at kende for et år siden, da de deltog i et seminar for værksteder, der beskæftigede sig med franske biler. Allerede da fødtes tanken. »Det viste sig, at vi på ni ud af 10 punkter tænkte ens,« fortæller Henrik Hansen. Og hvem er de så – disse initiativtagere til den første, værkstedsdrevne kæde i landet af sin art? Peter Byllemos blev nærmest født ind i Citroën-værkstedet, som hans far og mor, Frede og Astrid Byllemos, etablerede som Citroënspecialist så langt tilbage som i 1972. Mærket lå til familen; Peters morfar havde drevet autoriseret Citroënforhandling i Sønderborg. Rent faktisk blev værkstedet i Sønderborg pakket ned og genopført i Aabenraa – og bygningen er bevaret; i stedet er der udvidet rundt om den gamle bygningskerne. Det var nyt og voveligt at etablere et specialværksted, men det gik fint – ikke mindst som følge af et godt samarbejde med den danske Citroën-importør. I 2000 overtog Peer Byllemos værkstedet, men hans forældre arbejder fortsat med. I alt er de otte medarbejdere.

www.autobranchen.info


PORTRÆT

CIPE:CARE – Kædesamarbejde for frie værksteder specialiseret i Citroën og Peugeot grundlagt af Peter Byllemos (tv.) og Henrik Hansen, hjemmehørende i henholdsvis Aabenraa og Odense. Beskæftiger henholdsvis otte og 14 mand. Tilsluttet CAD.

Peter Byllemos vedkender sig sin lidenskab for Citroën, og værkstedet har igennem årene taget imod et hav af problembiler, både fra private og værksteder. Museum og café »Vi kan godt finde på at købe en bil og skille den fuldstændig ad for at lære den at kende og finde og løse de fejl, der i gamle dage martrede flere modeller,« fortæller Peter Byllemos, der har planer om at opbygge en hel lille bilamling som et privat museum – med en lille fransk café tilknyttet. Værkstedet eksperimenterede i tre år i midten af 80’erne med at være forhandler af Dacia; det ophørte med den begyndende revolution i Rumænien. Bilerne var ikke af højeste kvalitet – til gengæld blev reklamationer ordnet aldeles uden spørgsmål. Peter Byllemos vandt i 2010 erhvervsskolernes pris som Danmarks næstbedste læreplads. Værkstedet har gennem årene også taget unge mennesker til sig, der havde behov for et blidt puf. Peters hustru, Anne, arbejder med i virksomheden. Hun er uddannet folkeskolelærer og kan også bistå de unge ad den vej. Krævede måske lidt mod Henrik Hansen er ikke ud af bilfamilie (»mine forældre havde slet ikke bil!«), men autobranchen trak, og han blev udlært reservedelsmand i 1982. Han nåede vidt rundt i branchen – som lagerchef, værkfører og sælger – inden han i 1995 lejede sig ind i nogle lokaler i fødebyen Odense. I 1983 fik hans læreplads hos en Peugeot-forhandling, og Peugeot har det handlet om siden – med undta-

www.autobranchen.info

gelse af en kortvarig afstikker til Volvo-Renault i Svendborg. »Tanken om at blive selvstændig modnedes dér i midten af 90’erne, og en kollega og jeg startede som Peugeotspecialist. Det var ret nyt, og det krævede måske lidt mod at koncentrere sig om ét mærke, og jeg fortsatte hurtigt alene. Men vi må have rørt ved noget – kunderne kom til i en lind strøm,« husker Henrik Hansen, der i dag beskæftiger 14 mand i det 1.100 kvadratmeter store værksted, som han overtog fra TDC i 2004. Også han er engageret i at tage unge mennesker, som af den ene grund har haft det lidt svært, i lære. »Min kæphest er mennesker. Jeg investerer i medarbejderne; vi tager ofte på tur sammen, hvor familierne er med. Det koster – men det kommer tifold tilbage. I CiPe:Care skal vi også alle mødes mindst to gange om året,« fortæller Henrik Hansen. – Og så er han formand for CAD i Odense; et hverv, han har bestridt siden 2010 efter en årrække som bestyrelsesmedlem og næstformand. Vil gerne præge »Jeg vil gerne være med til at præge branchen, og kan jeg samtidig hjælpe og inspirere andre, vil jeg gerne,« siger Henrik Hansen. De private Byllemos og Hansen? Peter Byllemos er blevet smittet af hustruen og datterens hesteinteresse, mens Henrik Hansen gerne samler lidt på MC’er og i øvrigt camperer sammen med hustruen Rikke og den sammenbragte børneflok på seks. Rikke tager sig af ”virksomheden” hjemme. »En tilværelse som vores kræver et godt bagland!« er de begge enige om.

autobranchen | 04 | 2012

23


B I L K U LT U R

Attitude på fire hjul Den ser vild og drabelig ud, men er skikkelig nok: En hot eller street rod er i dag et stykke rodfæstet bilkultur. Mød en entusiast! Af Adam Pade Målet er coolness – hverken at køre stærkt eller komme først. En hot eller street rod er – i hvert fald i vore dage – beregnet til at cruise i og skabe opmærksomhed. Forsynet med en fin V8-motor lyder den ellers potent nok, og skal den accelerere – så kan den bestemt også det. Stamfaderen – hot rod’en – var de første forsøg på at ombygge biler – ikke til de rene custom cars, men til at køre race i. Traditionen indledtes i bilernes eget land – sidst i 1930’erne, først i 40’erne – da bil­ entusiaster gjorde oprør modt datidens tunge, klodsede og store biler ved at fjerne mest muligt overflødigt tant og fjas – herunder kofangere og motorhjelme – male dem i spændende farver og køre rundt i dem på nedlagte flyvepladser og andre egne-

24

autobranchen | 04 | 2012

de strækninger med trimmede motorer. Efter krigen fik rods’ene et boost, da hjemvendte soldater, der havde været vant til hurtige jagerfly, stadig søgte adrenalin-kick’et. Siden er de blevet til et stykke bilkultur, der samler entusiaster over hele verden, har præget visse, især amerikanske bilers retro-design og har dannet grundlag for adskillige virksomheder, der producerer komponenter, udstyr og pynt, så enhver kan bygge sin helt egen, helt personlige hot rod

www.autobranchen.info


www.autobranchen.info

B I L K U LT U R

– eller modificere dusinbilen hjemme i carport’en. Entusiasterne taler om hot rods og street rods som de to hovedtyper med et hav af varianter. Hot rods’ene er mest old school og omfatter tidlige biler – i den danske klub, DSRA, biler frem til 1948. Street rods rummer i højere grad nye, uoriginale dele, mens en hot rod helst skal bestå af samtidige dele. Fælles er dog, at bilerne skal være sikre at køre i. I en landsby ikke langt fra Ringsted åbenbarer der sig bag en garageport en skindende gul Ford Roadster 1932. Den tilhører Jess Spanggaard Matz (51). »Min far havde mange biler – helt op til fire ad gangen, havde vi, og endnu flere motorcykler – så min interesse for biler startede tidligt. Som ung mødte jeg en pige, hvis far var til amerikanerbiler, og som selv havde en hot rod. I starten sagde hot rods mig ikke så meget – det forekom alligevel umuligt i et land som vores – men et besøg i USA og oplevelsen af en rigtig V8’er senere, blev jeg tændt. Dengang – i starten af 1980’erne – var hot rods stort set et ukendt begreb i Danmark. Men sammen med nogle få pionerer fandt vi frem til, hvordan man kunne bygge en hot rod i Danmark,« fortæller Jess Spanggaard Matz. Han er uddannet elektronikme-

kaniker og er til daglig beskæftiget i en helt anden branche.

Tre års arbejde – mindst Jess Matz fandt sin fine Ford Roadster i 2003 i original stand, hvorpå han spenderede tre år på at bygge den om. Det varede lidt, inden han nåede frem til sin vision om en trevindues coupé. Han betegner sin rod som en street rod, fordi den indeholder mange nyere dele og mere moderne teknik end originalen. Tiden er ikke mindst gået med at finde lige de dele og komponenter, som han ville udstyre sin bil med – lige fra den fornemme, tunge V8-motor – en 3,05 liters Chevrolet fra 1970 – til revolverskæftet monteret som gearknop, til forreste blinklys fra en Austin Hillman og de brede Wide Wall-dæk fra BF Goodrich med Smoothie-fælge. Originale er dog rammen, fortøjet og undervognen. Der kan nemt ligge et gevaldigt ingeniørarbejde i at bygge en rod, fordi de tekniske løsninger og val-

autobranchen | 04 | 2012

25


B I L K U LT U R

Jess Spanggaard Matz ved sit klenodie – med rigtig mange arbejdstimer bag sig.

get mellem gamle og nye komponenter er så mangfoldige. »Man kan udskifte bladfjedre med teleskop, vælge et særligt tuningudstyr, finde en alternativ gearkasse, bruge et moderne motorophæng – og flere vælger et Jaguar-bagtøj frem for det originale,« nævner Jess Matz som eksempler.

Den svære godkendelse Jess Spanggaard Matz kan fint genkende den professionelle branches udfordringer, når det gælder syn, godkendelse og afgiftsberigtigelse af ombyggede to- og firhjulede køretøjer, om end samarbejdet med myndighederne gennem DSRA for så vidt fungerer fint nok. For klubben og entusiasterne er det afgørende, at bilerne har sikre køre- og bremseegenskaber: »Det er jo vores eget liv, vi sætter på spil,« som Jes Spanggaard Matz siger. I klubben arbejdes med en faktor 1:2,8: Heri ligger, at eksempelvis rammen skal være 2,8 gange stærkere end originalen, hvilket ifølge Jess Matz svarer til, hvad der gælder ved ombygning af lastbiler. Forud for fremstilling til syn skal bilerne igennem en omfattende og dyr testprocedure foretaget af en ingeniør på lukket bane.

26

autobranchen | 04 | 2012

»Ved testproceduren er det alt eller intet, hvorimod svenskerne syner bilerne i etaper – ramme, teknik, bremseegenskaber. Det sikrer blandt andet, at bilerne bliver bygget i takt med myndighedskravene, der kan ændre sig undervejs. I Danmark kan man gøre alt for at opfylde reglerne – der så pludselig kan vise at være nogle andre, når bilerne skal testes,« forklarer Jess Matz.

En sommerbil Afgiftsberigtigelsen af en hot rod er bestemt også et kapitel for sig selv. Bilernes alder bestemmes på baggrund af de dele, bilen består af – hver del vægter forskelligt i beregningen – og når året er fastslået, beregnes afgiften på linie med andre biler af samme årgang. Det kan give pudsige resultater. Jess Matz’ bil er en sommerbil. »Jeg kører omkring 3.000 kilometer om året i den, og hver sommer mødes vi ugentligt i Roskilde i klubben,« fortæller Jess Matz – klubben er DSRA, Danish Street Rod Association, der blev dannet i 1995 og har omkring 100 medlemmer. Medlemsskaren spænder vidt – og omfatter bestemt også folk fra autobranchen.

www.autobranchen.info


T E K N I S K TA LT

– Nok en historie om en motorstyring, der i sin kvide viste fejl i elektronikken, selv om fejlen var mekanisk.

En Suzuki med i maven

ONDT

At en bil melder en elektrisk fejl, er ikke altid ensbetydende med, at der er tale om netop en elektrisk fejl. Ejeren af en Suzuki Grand Vitara diesel, 2,0, henvendte sig på sit værksted, da bilen mister trækkraft. I tomgang går motoren roligt, men jo flere omdrejninger motoren belastes med, desto dårligere går den. Mekanikeren udlæser fejllageret med sin KTStester fra Bosch. Herinde ligger der fejl på partikelfilteret. Da bilen har kørt over 200.000 kilometer, vælger mekanikeren at råde kunden til at få partikelfilteret skiftet, da han formoder, at dette er tilstoppet så udstødningsgassen ikke kan passere igennem. Mekanikeren sletter fejllageret og prøvekører bilen. Men Suzukien sætter stadig ud ved høje omdrejninger. Herefter bliver timingen af tandremmen kontrolleret, og der bliver foretaget en kompressionsmåling i tilfælde af, at en defekt toppakning eller brændt ventil skulle være årsagen. Efter grundigere overvejelser skifter mekanikeren nu luftmassemåleren samt indsprøjtningsdyser – for dyserne kan meget vel være sagens kerne. En tilstoppet dyse vil give en dårlig forbrænding og være med til at tilstoppe et partikelfilter hurtigere end normalt. Også et forkert signal fra luftmassemåleren vil have indvirkning på forbrændingen.

Ak – frem og tilbage er lige langt. Mekanikeren kontakter nu teknisk hotline hos Bosch. Her kommer han i forbindelse med dieseltekniker Thomas Deleuran Jørgensen og fortæller om, hvordan han har fejlfundet på sin problembil uden at finde årsagen til, at Suzukien er så mismodig. Thomas Deleuran Jørgensen har mange års erfaring i fejlfinding på dieselbiler og ved, at netop denne type motor, som mekanikerne beskæftiger sig med, kan finde på at knække ventilfjederen. Derfor beder han mekanikeren om at afmontere ventildækslet samt knastaksler, så han kan komme til at kontrollere ventilfjedrene. Og ganske rigtigt. Det viste sig, at der var knækket to ventilfjedre på udstødningsningssiden. Det kan nok gøre ondt i maven og var årsag til, at bilen fik dårlig motorgang ved høje omdrejninger. Ventilerne nåede ikke at lukke ved høje omdrejninger, så der blev ikke opbygget tilstrækkelig kompresion i forbrændingskammeret. Dette kunne ikke konstateres ved en kompressionstest, da denne foretages ved starteromdrejninger – og da nåede ventilerne at lukke tæt. Konklusionen: At selv om der ligger en fejl i bilens motorstyring, kan den meget vel være forårsaget af en mekanisk fejl.

RAPPORT Bil:

Suzuki Grand Vitara 2.0 Turbo Diesel, 2005

Motor:

RHZ, PSA-Gruppen

Fejl:

Mistede trækkraft i takt med belastning. Motorstyring meldte om fejl på partikelfilter

Årsag:

2 ventilfjedre knækket

Udbedring: 2 ventilfjedre skiftet

www.autobranchen.info

autobranchen | 04 | 2012

27


FORENINGERNE

Nye medlemmer Lolland-Falster · MS Autoteknik, 4990 Sakskøbing Th. Østergaard, 4800 Nykøbing (ny indehaver) Kolding · Aunetto A/S, 6000 Kolding Midtjysk · Bilhuset Lind ApS, 7400 Herning Nordjysk · JS Biler, 9900 Frederikshavn Nordsjælland · Autodirect A/S, 3480 Fredensborg Skanderborg · Lindgaard Auto, 8660 Skanderborg Sydfyn · Kim Sørensen, 5900 Rudkøbing Vejle · Autoteknik, 7190 Billund Vesthimmerland · Auto Experten Hornum, 9600 Aars Viborg · FS Automobiler, 9632 Møldrup

Lillebælt Auto, Perikonvej 1, 5500 Middelfart

Til lykke!

Æresmedlem og 25 års jubilar På generalforsamlingen i Randers og Omegns Autoreparatør Forening 27. marts fik tidligere hovedbestyrelsesmedlem Gert Rasmussen overrakt æresnål, diplom og ikke mindst titlen som CADæresmedlem. Begrundelsen var blandt andet, at Gert Rasmussen har udført en solid arbejdsindsats – både i lokalbestyrelsen og senest i CAD´s hovedbestyrelse. Ligeledes var han primus motor bag etableringen af CAD´s Arbejderforening i 2005. Her var Gert Rasmussen formand, indtil han trådte af fra posten i fjor grundet afhændelse af sit værksted. Dagen bød også på fejring af Steffen Amdi Pedersen, da han ved generalforsamlingen fik overrakt 25-års nålen – og et stort tillykke med hans nye post som bestyrelsesmedlem i CAD`s hovedbestyrelse. Billedet: Fh. Gert Rasmussen og formand Kaj Jensen, Voldum Auto.

Arne Clausen, TopAutolak A/S, Fabriksvej 5, 6580 Vamdrup, fylder 60 år torsdag den 17. maj. FAI SYD.dk ønsker til lykke!

CAD Haderslev med to 25 års nåle CAD Haderslev holdt lørdag den 10. marts sin årlige vinterfest med 60 deltagere. Festen blev i år holdt i hyggelige omgivelser på det ny restaurerede Brødremenighedens hotel i Christiansfeld. Efter en fantastisk tre-retters menu blev der solgt amerikansk lotteri, hvor der var 120 fine gevinster, sponseret af leverandørerne. Herefter var der godt gang på dansegulvet og i baren, til natmaden kom kl 01.30. Imellem retterne uddelte formanden Benny Ebsen 25 års nål og diplom til Niels Madsen fra Tornum Auto A/S, Tornum, og Christian Gøttig fra CG Biler, Christiansfeld. Bestyrelsen benyttede også lejligheden til en forsinket tak for seks års arbejde til tidligere for-

28

autobranchen | 04 | 2012

mand Bjarne Knudsen, der har valgt at hellige sig arbejdet i hovedbestyrelsen. Billedet: Formand Benny Ebsen med årets nålemodtagere, fra venstre Niels Madsen og Christian Gøttig.

www.autobranchen.info


FORENINGERNE

Formandsskifte i CAD Vejle Fra venstre Tommy Hansen, Erik Thomsen og CAD Vejles nye formand, Frank Elkjær.

CAD Vejles formand Erik Thomsen ønskede ikke genvalg på generalforsamlingen den 16. april. Erik Thomsen indtrådte i bestyrelsen november 1993 og blev formand april 1996, da han afløste Mads Madsen, så knap 19 år i bestyrelsen blev det til.

CAD Vejle besøger Lauge Jensen Tirsdag den 28. februar var CAD Vejle på firmabesøg hos Danmarks eneste internationale godkendte motorcykelfabrik. Lauge Jensen er således den eneste motorcykel, der kombinerer den seriefremstillede cykels internationale typegodkendelse med den custombyggede motorcykels individualitet og særpræg. På toppen af det får man det umiskendelige præg af en ægte håndbygget, dansk designet Lauge Jensen med i købet. I alt var 67 medlemmer med denne spændende aften, da vi hørte Lauge Jensens historie. Aftenen sluttede af med pizza, vand & øl som lokalforeningen var vært ved.

www.autobranchen.info

Erik er altid velforberedt, loyal og i godt humør. Erik var med til at etablere Din Bilpartner, hvor han var meget aktiv. Han var også med til at starte CAD’s arbejdsgiverforening. Som ny formand valgtes Frank Elkjær, der er uddannet automekaniker i 1984. I 1988 startede han Elkjær Biler i Løsning, og den 1. maj 1994 flyttede firmaet til Hecovej 9 i Hedensted. Den 1. juni 1998 blev firmaet underforhandler af Fiat. Frank har været medlem af CAD siden november 1995.

ÅRSFEST I VEJLE · Fredag den 30. marts afholdt CAD Vejle årsfest. Kristian Madsen og frue fra KM Auto i Thyregod fik denne aften overrakt en 25 års nål og diplom – forestået af CAD Vejles lokalformand Erik Thomsen og CADs direktør Erik S. Rasmussen.

Dødsfald Mekanikermester Per Kryger, KL Auto i Vojens, døde pludseligt lørdag den 17. marts, bare 67 år gammel. Per Kryger drev siden 1973 KL Auto, hvor han gennem tiden har haft forhandling af Saab, Fiat og Seat. Han var medlem af CAD Haderslev og deltog flittigt i foreningens faglige og sociale arrangementer.

autobranchen | 04 | 2012

29


BAROMETRET

320.000 skader udbedret i 2011 Svagt fald i reservedelspriser er årsag til billigere skadesreparationer i 2011 i forhold til 2010, fremgår det af Autotakstal fra F&P.

Af Michael Nørregård, FAI, og Niels Have, D·A·F En opgørelse fra Autotaks viser, at der i 2011 blev udbedret 322.767 skader på biler i alt. Det svarer til en tilbagegang på ca. tre procent i forhold til 2010. Hvis man inkluderer glasskader i det samlede Gennemsnitsprisen for alle andre end glasskader 2010 og 2011 – i kroner.

regnskab, når man dog op på samme antal skader som i 2010. Det skyldes, at antallet af glasskader steg med hele 19,1 procent i 2011. Når man ser på den samlede omsætning som følge af skadesreparationerne, fremgår det, at skaderne i gennemsnit var mindre end i 2010. Hvis man igen ser bort fra glasskaderne, så faldt den

5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2011 2010 Arbejdsløn

Gennemsnits­ prisen for glasskader 2010 og 2011 – i kroner.

2011 2010 Reservedele

2011

2010 Lak

2.000

1.500

1.000

500

0 2011

2010 Arbejdsløn

30

autobranchen | 04 | 2012

2011

2010 Reservedele

www.autobranchen.info


BAROMETRET

gennemsnitlige reparationspris med 1,3 procent til 10.880 kroner. Det er faldende indtægter fra reservedele, der er skyld i faldet. Denne udvikling kan der være to forklaringer på. Billigere reservedele Hvis man ser på prisudviklingen på henholdsvis reparationer og reservedele, viser det sig, at prisen på reservedele ikke er steget lige så meget som den samlede pris på reparationer over de seneste to år. Det betyder dermed også, at omkostningerne til reservedele udgør en mindre del af den samlede skadesomkostning. En anden forklaring kan være, at værkstederne i løbet af 2011 har været i stand til at købe billigere reservedele hjem og har videregivet denne besparelse til kunderne. På den anden side er den gennemsnitlige udgift til lakering steget med tre pro-

cent i forhold til 2010. Dette skyldes primært den øgede andel af lakering af plastdele. Færre totalskader Antallet af totalskadede biler faldt med ca. otte procent i 2011 i forhold til 2010. Tilsvarende faldt det samlede erstatningsbeløb også med otte procent. Det betyder, at den gennemsnitlige erstatning holdt sig på det samme niveau som i 2010. Det samme billede går igen, når man ser på genopbyggede biler – totalskadede køretøjer, der er genopbygget helt fra bunden, og som har skullet afgiftsberigtiges på ny. Der blev i 2011 genopbygget 4.571 biler mod 4.379 i 2010. Generelt kan man konstatere, at der var mindre aktivitet på værkstederne i 2011. En af årsagerne hertil kan være det meget høje nybilsalg, som naturligt vil reducere behovet for reparationer.

Indbydelse

r ikke e g u Oph ler... i b e l am kun g

011 2 2 , 1 Spark 90 km 7

Der blev 151 kvalitets reservedele fra denne bil

Odder autodele ApS www.odder-autodele.dk

– opdateret hver dag

Ballevej 18 · 8300 Odder · Tlf.: 8654 2155 · 3670 8555

www.autobranchen.info

Så langt så godt ... Tirsdag den 29. maj 2012 fylder autobranchens redaktør Adam Pade 50 år. Kom forbi og vær med til at markere dagen i Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2, København K, 14.00-16.30

autobranchen | 04 | 2012

31


��������

Sorteret Magasinpost ID-nr 42434

POST DANMARK

Som medlem af LAK & KNOW-HOW® hjælper vi dig i forholdet til dine kunder Et godt fagligt resultat kan kun opnås gennem optimale arbejdsprocesser, og det kræver at både du og pladesmeden arbejder godt sammen. Som medlem af LAK & KNOW-HOW® netværket kan vi hjælpe dig med at arrangere møder, hvor du og dine kunder kan få en masse input til hvordan arbejdsprocesserne kan optimeres - og samtidig pleje de personlige relationer. Ønsker du at stå stærkere i hverdagen, så meld dig ind i LAK & KNOWHOW® - Danmarks største netværk af selvstændige autolakerere. Du kan læse mere om netværket på Baden-Jensens hjemmeside, www.baden-jensen.dk, under menupunktet ”LAK & KNOW-HOW”.

Al henvendelse til: I/S autobranchen, Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup. Tlf: 3331 4555, fai@fai.dk

PP

���


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.