autobranchen 05 2012

Page 1

05 | Juni 2012

autobranchen.info

Reparationsgrænser koster 400 job Det trygge biLkøb Så du røgen?


mega macs

Einfach bEssEr Troværdig

Dansktalende

Tysk kvalitet

fordelagtig

lEasinG

Made

in Germ any

spørg os...

• • •

Troværdige fejlkoder Detaileret beskrivelse af fejlkoder samme parameterantal som OE

• • •

Parametervisning med grafer Visning af 4 til 12 parametre afh. af model Gemmer automatisk de data du ser

Tlf. 86 60 28 88

tolerance@tolerance.dk


KOMMENTAR

Undskyld, vi er til ulejlighed!

Her i juni ser det omsider ud som om, det Digitale Motorregister bliver en realitet. I det Digitale Motorregister ligger blandt andet, at autoforhandlere nu selv kan sælge og udlevere nummerplader og dermed få glade, nye bilejere ud at køre med det samme. Myndighederne sparer ressourcer – og forhandlerne sparer tid og administrativt bøvl. Også i Dansk Autogenbrug har vi set hen til det Digitale Motorregister: Tænk, om den moderne teknologi måtte tjene os sådan, at vi måtte kunne afmelde biler via internet, ordne mellemværendet med bilens sidste ejer omgående og slippe for at køre nummerplader ned til det nærmeste motorkontor – i dag skattecenter! Vi har dog – samlet set – omkring 100.000 ekspeditioner af den art om året. Men træerne vokser ikke ind i himmelen. SKAT har meldt ud, at forudsætningen for, at vi skal kunne afmelde nummerplader digitalt, er, at vi bliver nummerpladeoperatører. Vi skal med andre ord investere i et lager af nummerplader – de skal som bekendt betales forud – som vi i sagens natur aldrig får afsat. Det savner enhver logik. I stedet nødes vi nu til at rende forhandlere, synshaller og andre nummerpladeoperatører på

www.autobranchen.info

dørene med vore 100.000 nummerpladesæt og håbe på, at de vil vise os den velvilje at afmelde bilerne for os. Hvem skal lige betale for det? Det ligger os fjernt at klynke, men vi føler os måske lidt overset. Autogenbrugerne varetager som bekendt den ikke ubetydelige rolle at afslutte en bils livscyklus. Det er os betroet at miljøbehandle, demontere og bortskaffe, hvad andre har solgt, »Det ligger os fjernt vedligeholdt og serviceret klynke, men vi føler gennem flere år. Vi lever i måske lidt overset.« stort og småt op til de krav og forventninger, myndighederne stiller til os, og gør, hvad vi kan, for at tilpasse os nye regler og krav. Kunne vi nu ikke til gengæld få lov til – på enkel, ukompliceret vis – at tage del i de moderne teknologiske lyksaligheder uden unødigt bøvl? Der kan højst være tale om lidt IT-administration hos SKAT for at tilslutte os alene som nummerpladeafmeldere – til fælles gavn.

at os

Børge Madsen Direktør Dansk Autogenbrug

autobranchen | 05 | 2012

3


08

Indhold

FAI og SKAD samlet til årsmøde

Nr. 05 Juni 2012

06 Lovgivning

Indgreb kostede 400 job

08 Foreningerne

FAI: Farvel til lokalforeningerne · SKAD: Nye vinde i SKAD

12 Mesterskaber

Fra dygtig fagmand til farlig udfordrer

14 Foreningerne

20

Glarmester i tredie generation – mindst

D·A·F i offensiven mod politisk uvejr · ”Safety first“

18 Foreningerne

DAG: DAG i verden · AIRC: Forsikringsselskaber har mere magt i Danmark end i udlandet

20 Portræt

Glarmester i tredie generation – mindst

23 Uddannelse

24

Bliv autoteknolog på Erhvervsakademiet Lillebælt

24 Læserrejse

– Så du røgen?

– Så du røgen?

26 Aktuelt

Findværksted.dk finder kunderne til dig · Gyldne metaller til automekanikere

27 Foreningerne 30 Barometret Udgiver I/S autobranchen c/o FAI Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 • 3331 3075 • E fai@fai.dk www.autobranchen.info

Produktion Elbo Grafisk A/S

Redaktion Adam Pade (ansvh.) Postboks 140 • 3480 Fredensborg T 4848 1788 • F 4848 2922 E post@adampade.dk

Kontrolleret, distribueret oplag 4.203

Redaktionsudvalg Michael Nørregård (FAI) • Erik S. Rasmussen (CAD) Robert Lau (Dansk Autoglas) • Jens Brendstrup (D•A•F) • Børge Madsen (DAG) • Karl-Ove Pedersen (DBFU) • Thomas Krebs (SKAD)

Næste udgave – Udkommer i uge 31

Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 • 7200 Grindsted T 7674 2424 • F 7674 2425 E ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet. dk Forsiden: autobranchens læsere har været en tur i automobilmekkaet Bologna – læs den sportive reportage side 24 (foto: Frank Grandjean)

Foreningen af Auto- og Industrilakerere Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 · F 3331 3075 · www.fai.dk

Abonnement Kr. 495,- + moms for 10 numre

Danmarks Automobilforhandler Forening Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 · F 3331 3075 · www.daf.dk Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 7011 1300 · F 7027 1301 · www.skad.dk

ISSN 1903-4695

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 4399 6633 · F 4371 0171 · www.cad.dk

Redaktionen slutter fredag, den 29. juni Tilsluttet

Dansk Autoglas

Dansk Autoglas Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade 160, 1123 København K T 3313 6510 · F 3313 6560 · www.danskautoglas.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3525 0560 · F 3525 0566 · www.autogenbrug.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152, 4220 Korsør T 7022 6100 · F 7022 6114 · www.dbfu.dk


ny uddanneLse nye muLigheder

kom til tops i autobranchen bLiv autoteknoLog Elsker du teknik og motorer? Så læs videre her Autoteknologer får en central placering i den rivende udvikling, som autobranchen er midt i. Der kommer stadig flere automatiske og computerstyrede funktioner, højteknologiske testforløb og dygtige specialister. Branchen har brug for folk med bred teoretisk og teknologisk indsigt. Skal det være dig? Bliv værkstedschef, teknisk rådgiver eller specialist Vil du være værkfører, værkstedschef, teknisk rådgiver på et større værksted? Kernemedarbejder i den tekniske afdeling hos en importør? Ekspert i fejlfinding på motorer? Konsulent på after-sales og leverandør-området? Underviser? Søg mulighederne. Læs videre til Autoteknolog Ring til Kent Smidstrup på tlf. 23 29 46 30, hvis du vil vide mere. Du kan også sende en mail til kesm@eal.dk. Men start på eal.dk og få nye muligheder i dit liv.

Læs mere på eal.dk


L O VG I V N I N G

I medlemsportrættet af SKAD-medlemmet WEBA & Spar To Autoskadecenter i martsnummeret demonstrerede indehaver Kim Hansen, hvor lidt der skal til, førend en nyere, miljøkorrekt og aldeles reparérbar bil må ofres på grund af de lave reparationsgrænser.

Indgreb kostede 400 job

Det gik som frygtet: Det har kostet job og lærepladser at reducere reparationsgrænserne, så fine, nye biler uden betydelige skader bliver kendt skrotningsmodne.

Af Adam Pade Man behøver blot at ridse lidt i fernis’en for at afdække, hvor konkrete konsekvenser den tidligere regering og Dansk Folkepartis nedsættelse af reparationsgrænserne har fået for den danske autobranche. Det har Håndværksrådet gjort i samarbejde med brancheforeningen Forsikring og Pension og har afdækket, at ud af de 29.000 biler, der blev totalskadet i 2011, skyldes de 12 procent – omkring 3.500 – de nye reparationsgrænser. Reparationsgrænserne blev nedsat i en forligsaftale mellem Dansk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og regeringen under finanslovsforhandlingerne i 2010. Resultatet blev, at blev en bil skadet for 65 procent af sin værdi, skulle den skrottes, og blev skaden gjort op til 55 procent, skulle forsikringstageren tilbydes en totalskadeerstatning. Baggrunden for forslaget var en forventet statslig merindtægt på 120 millioner kroner. En bred vifte af autobrancheorganisationer vendte sig på skrift og tale imod nedsættelsen, og daværende folketingsmedlems for Venstre, Marion Pedersen, satte sin prestige ind på at forhindre forslaget. 700 virksomheder spurgt Men forslaget blev vedtaget, og nu har Håndværksrådet regnet sig frem til, at de lavere reparati-

6

autobranchen | 05 | 2012

onsgrænser har kostet op imod 400 arbejdspladser alene blandt CAD, FAI og SKAD’s medlemsvirksomheder. Hertil kommer ifølge grossistforeningen AUTIG lukningen af to karrosserifabrikker. Analysen er blevet til på baggrund af en analyse blandt 700 virksomheder i autobranchen. »Som frygtet betød sænkningen af reparationsgrænsen, at branchen har mistet omsætning, og at hvert femte værksted har måttet fyre medarbejdere og sløjfet lærepladser,« kommenterer erhvervspolitisk konsulent – og sekretær for Håndværksrådets Autoudvalg – Lars Magnus Christensen. 58 pct har mistet omsætning Samlet set har den reducerede reparationsgrænse resulteret i, at 58 procent af medlemmerne af CAD, FAI og SKAD har mistet omsætning. »På vegne af de ramte virksomheder i autobranchen vil jeg gerne opfordre de ansvarlige politikere til at dokumentere, at indgrebet havde den effekt – en merindtægt på 120 millioner kroner – der var ventet,« siger Lars Magnus Christensen. Danmarks Automobilforhandler Forening arbejder også ihærdigt på at få bragt reparationsgrænserne tilbage på “normalt” niveau. På et møde med Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen, fik D·A·F tilsagn om, Socialdemokratiet er parate til at se på sagen.

www.autobranchen.info


52100 05.12

Hvor tit får du en rudekuvert med gode I år har vi i alt betalt næsten 800.000 kr. tilbage de CAD-værksteder, der er forsikret hos os. Sommerferien nærmer sig, så det burde ikke være svært at finde noget at bruge bonuschecken til. Gør strandturen endnu bedre med den nyeste bademode og giv ungerne en ekstra stor is. Eller forkæl konen – og bliv selv forkælet.

nyheder?

Udover overskudsdeling kan vi prale af at have frit værkstedsvalg for alle vores kunder – til glæde for både De Fri Autoværksteder og landets bilister. Hvis du aldrig har fået en rudekuvert med gode nyheder fra dit forsikringsselskab, skulle du overveje at blive kunde hos os. Ring og hør mere på 70

15 85 85


FORENINGERNE

Farvel til lokalforeningerne

Festlig kongresdag Der var næsten feststemning over FAI og SKAD’s første fælles generalforsamlingsdag 28. april i København. I noget, der kunne minde om en feststemning, afholdt FAI og SKAD for første gang en samlet kongresdag med fælles program om formiddagen og selvstændige generalforsamlinger om eftermiddagen. Åstedet var Radisson Blu Hotel på Amager Boulevard. Formiddagsprogrammet omfattede en introduktion til det svenske skadeskalkulationssystem CABAS og planlægningsprogrammet CAB Plan og en orientering om Håndværksrådets virkefelter. Om eftermiddagen tog FAI det endelige skridt til at nedlægge de lokale kredse, altimens SKAD’s daglige ledelse i lokalet ved siden af kunne berette om en sund økonomisk udvikling og et regnskab, der udviste overskud. Om aftenen samledes generalforsamlingernes deltagere med deres ledsagere til en festmiddag, hvorunder afgåede formand for SKAD, Leif Hansen, både modtog SKAD’s guldnål og Håndværksrådets hæderstegn i sølv. Mere end 100 mennesker var forsamlet – inklusive gæster, der repræsenterede leverandører og branchens øvrige organisationer, herunder CAD og den kommende fusionspartner D·A·F. I 2013 er det tanken, at samtlige fusionerende foreninger afholder generalforsamling samlet.

8

autobranchen | 05 | 2012

Selv om det turde være en del af håndværkets væsen at organi­ sere sig i lokale foreninger, tog FAI konsekvensen af udviklingen og nedlagde lokalaf­ delingerne under årets general­for­ samling.

Af Adam Pade Formelt sker nedlæggelsen af FAI’s tre lokale afdelinger som led i forberedelserne til fusionen mellem FAI, SKAD og D·A·F senest i 2015. Men forslaget om et endeligt farvel til de lokale kredse skal også ses i lyset af, at det gennem de senere år er blevet stadig sværere at samle medlemmerne lokalt. Samles vil man fortsat gerne, men fællesskabet dyrkes i stigende grad i de omfattende kædesamarbejder. FAI’s medlemmer lagde foreningerne i graven med en rad af vedtægtsændringer og beslutninger om fordelingen af lokalafdelingernes formuer. Afdelingerne skal være endeligt afviklet allerede til juli, og de økonomiske midler overdrages til FAI. En del af disse midler bliver øremærket fusionsarbejdet, andre bliver fordelt til aktiviteter i seniorklubberne. Midlerne kommer til at optræde selvstændigt i FAI’s regnskab, og uddelingerne – der skal søges om – sker forholdsmæssigt i overensstemmelse med de respektive lokalafdelingers indskud og under hensyntagen til den tidligere geografiske tilknytning til lokalforeningerne. FAI’s revisor opstiller en samlet fusions-/opløsningsbalance, så medlemmerne til enhver tid kan sikre sig, at alt går rigtigt til. Landsorganisationens struktur slankes også, for så vidt som bestyrelsen fremover består af bare tre medlemmer plus landsformanden. Lokalt islæt bevares Men den lokale tilknytning bliver alligevel bevaret. Dels gennem seniorklubberne, dels ved afholdelse

www.autobranchen.info


FORENINGERNE

af årlige møder i de “gamle” lokalområder, dels ved et intensiveret samarbejde med fusionspartnerne SKAD og D·A·F. Årets beretning var fyldig – omend en smule kortere, da den kun kunne omfatte det godt og vel halve år, der er gået siden generalforsamlingen i fjor. Landsformand Lasse Jæger berørte blandt andet forsikringsselskabernes fortsatte rabatpres, der vender den tunge ende nedad mod lakererværkstederne. Det betyder omvendt, at værkstederne i endnu højere grad må se på egne processer og den højst mulige produktivitet. Herudover beklagede landsformanden, at mange taksatorer ikke anvender branchens lakkalkulationssystem – eller bruger det forkert. I FAI’s teknikudvalg presses fortsat på for at få en beregning af 3 lags-lakeringer lagt ind i Autotaks – det begynder at haste, konstaterede formanden, der med tilfredshed konstaterede, at de tre fusionerende foreninger allerede nu samarbejder om et fælles kursusudbud og en fremtidig, fælles hotline. PR-udvalget har i beretningsåret udviklet fine nye udstillingsstandere, og for tiden arbejdes der på at udvikle programmer om lakeringsopgørelse til smartphones. Beretningen omfattede tillige et afsnit om miljø, kvalitet og uddannelse. Implementeringen af de tre måder at lade sig certificere efter KS 2000 på er nu gennemført, og når det gælder uddannelse kunne formanden på ny glæde sig over et velgennemført danmarksmesterskab i marts. FAI medvirker i øvrigt som aktiv part i Teknisk Skole Silkeborgs arbejde med etablering af et autoteknisk videncenter.

www.autobranchen.info

Værs’go’ at gå i fængsel! Så lykkedes det! To direktører og tre sælgere blev direkte overført til fængslet, da Østre Landsret 26. april afsagde dom i en straffesag mod tre såkaldte annoncehajer, der har martret de danske virksomheder gennem en lang årrække. Således berettede en stolt direktør for Håndværksrådet, Ane Buch, da hun under FAI og SKAD’s generalforsamling bare to dage senere berettede om Håndværkrådets arbejde. Blandt andre udfordringer, som Håndværksrådet har bidt sig fast i, er nedbringelsen af de administrative byrder, der måske nok er reduceret på papiret, men langtfra i virkeligheden. Håndværksrådet er nu blevet medlem af et nyt, regeringsnedsat SMV-panel, der skal få en mere praktisk tilgang til tingene. Håndværksrådet har gjort det til sit adelsmærke at forfægte små og mellemstore virksomheders interesser på tværs af brancher. Således er det en torn i øjet på Rådet, når det viser sig, at lovgivningen ikke giver mulighed for, at der kan udbetales sygedagpenge til selvstændige lørdag-søndag, uanset de måtte være sygedagpengeforsikret. På samme måde bliver alle virksomheders udfordringer, når det gælder eksempelvis frit spil for konkursryttere, lange betalingsfrister og affaldsgebyrer set ud fra SMV’ernes optik. Da små og mellemstore virksomheder tilmed uddanner procentvis flest elever, er også uddannelsespolitik i konstant fokus. Autobranchen fylder pænt meget i Håndværksrådet med hele syv tilsluttede organisationer. Ifølge Ane Buch omfatter autogruppen – der har sit eget, selvstændige udvalg – 2.300 virksomheder med 20.000 medarbejdere.

autobranchen | 05 | 2012

9


FORENINGERNE

Leif Hansen takkede af efter i alt 12 år som bestyrelsesmedlem og formand for SKAD under årets generalforsamling.

Nye vinde i SKAD Af Adam Pade Next Level Sourcing – Tryg Forsikrings indkøbsprogram – kunne principielt give plads til, endog stille krav om, højere kvalitet af skadesreparationerne på værkstederne. Men Trygs indkøbsafdeling har udvist en kritisabel håndtering af indkøbene, og det har udløst stor utilfredshed i autobranchen. Det fastslog afgående formand for SKAD, Leif Hansen, i sin sidste årsberetning under SKAD’s generalforsamling i København den 28. april. I sin beretning nævnte Leif Hansen desuden branchens besøg i Sverige og introduktionen til det svenske skadesopgørelsesprogram CABAS. Også SKAD er medlem af det branchetværfaglige samarbejde med forsikringsselskaberne, Skadesrådet. 1.000 numre slettet »På møderne har vi blandt andet gjort opmærksom på visse selskabers problematiske anvendelse af autotaksprogrammet, hvor man blandt andet anvender færdigdatoen til at skaffe sig ekstra betalingstid. Rådet har derfor udarbejdet et oplæg til et nyt emne til branchens vejledning, der omhandler færdigdatofeltets betydning og anvendelse,« sagde Leif Hansen, der fandt det ”problematisk”, at ”1.000 numre og kladder er blevet slettet” af Forsikring & Pension i forbindelse med overgangen til FORSI på nettet. Formanden kunne til gengæld glæde sig over, at SKAD med diverse høringssvar har bidraget til øget opmærksomhed om de sikkerhedsmæssige konsekvenser af de højere tonnager på tunge køretøjer. Men særlig på skattereglerne for ombygning af

10

autobranchen | 05 | 2012

motorcykler har SKAD sat sit præg: Det er således nu blevet lovligt at bygge disse køretøjer om over tre år, uden at det nødvendigvis udløser ny afgift. Et rigtigt stort tiltag i beretningsåret har været igangsættelsen af SKAD Skolen ud fra en erkendelse af, at behovet for ny viden er rigtig stort. Kommende kursus om normer »Gennem det tætte samarbejde med vores tyske søsterorganisation, ZKF, og Würth her i Danmark er der blevet arbejdet hårdt på at skabe en egen skole,« berettede Leif Hansen og så tilbage på de første kurser i kolde sammenføjningsmetoder – limning og nitning. Under et kommende kursus vil der blive set på fabrikskrav til udstyr og på internationale undersøgelser af produktionsnormer og referencer. I henseende til uddannelse har SKAD også været med til at lancere kurser om autotaks og forhandlingsteknik. – Og endelig er SKAD ved at blive berømt i de sociale medier: SKAD har etableret en profil på Facebook, og her er livlig trafik, konstaterede Leif Hansen. Under bestyrelsesvalgene var trafikken imidlertid begrænset, idet der kun var et enkelt nyvalg, da Per Mikkelsen, VBG og formand for SKAD’s Byggerudvalg, afløste Leif Hansen. Som det kan læses andetsteds i bladet sluttedes generalforsamlingen festligt af med udråbelsen af hele tre nye guldnålebærere – herunder den afgående formand selv. Efter generalforsamlingen konstituerede SKAD’s bestyrelse sig med Henrik Reinhard Hansen, Jægersborg Autoplade, som ny formand. autobranchen portrætterede Henrik Hansen i blad nr. 05/2011.

www.autobranchen.info


FORENINGERNE

Billederne fv: Lasse Jæger og Michael Nørregård, FAI, Thomas Krebs, SKAD, afgående formand og guldnålebærere Leif Hansen, Freddy Johansen og Erwin Hartung (læs nærmere side 27), nydvalgt SKAD-bestyrelsesmedlem Per Mikkelsen og ny SKAD-formand, Henrik R. Hansen. PETER AFZELIUS

n ”Allowance time”, hedder et af de begreber, som mulige brugere af det svenske skadesopgørelsessystem, CABAS, skal vænne sig til: Allowance time er den tid, mekanikeren skal bruge på en eventuel dialog med værkføreren eller til at researche på udførelsen af en bestemt reparation. – Og MYSBY er ikke en by i Sverige, men en samlet betegnelse for de discipliner, der indgår i en skadesreparation, og som bygger på en filosofi om komponenterne og reservedelenes indre sammenhæng: Er der sket en skade her, kunne der så være en følgeskade dér, og hvordan beregnes så det? Hele fire repræsentanter fra svenske CAB – Consulting AB – medvirkede som gæster under FAI og SKAD’s kongresdag den 28. april i København. Her fik medlemmerne en grundig introduktion til firmaet bag kalkulationssystemet CABAS og planlægningssystemet CAB Plan: CAB blev grundlagt som ingeniørfirma i 1945 og fik Volvo som første autobranchekunde i 1955. I 1990 lancerede CABAS, der har vakt interesse blandt både organisationer og virksomheder også www.autobranchen.info

Virkeligheden sat på formel i den danske autobranche. CABAS har som mission at effektivisere værkstedernes processer på baggrund af best practices – det vil sige med virkeligheden som udgangspunkt, berettede administrerende direktør Peter Afzelius. CAB bistår et større antal bilfabrikanter med rådgivning om, hvordan nye bilkonstruktioner optimeres af hensyn til eftermarkedet, og de til grund liggende tider justeres med nye tidsstudier i takt med fremkomsten af ny teknologi: CAB analyserer således mellem 70 og 100 nye biler om året. CABAS anvendes ikke mindst til opgørelse af lak- og karrosseriskader, og markedsdirektør Göran Björnell gennemgik et eksempel, hvorunder han opgjorde skader på en dør og en skærm – inklusive lakererarbejdet. Opgørelsen sker på baggrund af hver enkelt ydelse, der medgår, og hver karrosseridel kan betragtes i 3D. Plastreparationer er integreret i systemet. Der kan tilføjes notater ud for hver hovedydelse; det er muligt at vedlægge eventuelle bilag, og skadesrapporten kan gemmes mindst tre år til-

bage. Rapporten holder øje med ufornødne dobbeltbestillinger, og på lakdelen kan indregnes udsprøjtning på sideliggende dele, ligesom der kan lægges tid ind for korrekt demontering af brugte karrosseridele Michael Söderholm gennemgik booking- og planlægningssystemet CAB Plan. Her kan oprettes sager med baggrund i, hvornår en bil skal leveres, og overblikket over skadesudbedringens forløb forekommer så klart, at det tilsyneladende er nemt at allokere eventuelt ledige ressourcer over på en anden bil. Dermed sikrer systemet tilsyneladende mindre stilstandstid – og højere produktivitet. Typisk er ophængt computerskærme rundt omkring på værkstedet, så enhver kan følge med i, hvad der i øjeblikket sker med den enkelte bil. Til systemet er knyttet et statistikmodul, der blandt andet rapporterer om solgt/anvendt tid og produktionsapparatets udnyttelsesgrad. FAI’s formand Lasse Jæger konkluderede, at vejen til overlevelse ikke mindst går igennem at kende til og forstå de processer, der forløber på værkstedet.

GÖRAN BJörnell

autobranchen | 05 | 2012

11


M E ST E R S K A B E R

Mathias B. Frimor skal nu i gang med at opdyrke sit konkurrencegen, så han bliver en farlig udfordrer under verdens­ mesterskaberne i autolak næste år. Af Adam Pade Han er Danmarks bedste autolakerer – det er på plads. Fra nu og frem til juni næste år går anstrengelserne derfor mere på at blive dygtig til at vinde et mesterskab – et verdensmesterskab. 20-årige Mathias B. Frimor var på ny i centrum, da Teknisk Skole Silkeborg og Mathias’ mester, Morten F. Nielsen og Joan, tog imod samarbejdspartnere, sponsorer, organisationer, Mathias’ familie og gode venner af faget henimod slutningen af april. Rigtig mange var draget til det nordjyske for at møde Mathias og ønske ham held og lykke på, hvad der må svare til en lang, spændende rejse til de junidage i 2013 i Leipzig. En kendelig stolt mester forsikrede ham om virksomheden og medarbejdernes fælles opbakning – »vi glæder os alle sammen over det her – også medarbejderne,« fastslog Morten Nielsen, der kaldte Mathias’ kommende træningsforløb for

Mathias B. Frimor skal repræsentere Danmark ved World Skills i 2013 i Leipzig.

12

autobranchen | 05 | 2012

Fra dygtig fagmand til farlig udfordrer www.autobranchen.info


styrken til at performe, friheden til at køre

“et internt projekt” og forsikrede ham om al mulig støtte, både rent praktisk og mentalt. Fik bronze At det ikke var det rene held, da Mathias vandt danmarksmesterskabet i marts, vidner den bronzemedalje om, som han indforskrev sig efter sin nylige svendeprøve. Det viser sig også, at han måtte nødes to gange, inden han stillede op til danmarksmesterskabet: »Jeg blev opfordret til at stille op til danmarksmesterskabet allerede under 1. hovedforløb. Det havde jeg ikke rigtig mod på. Men anden gang, jeg blev spurgt, syntes jeg, det kunne være spændende at opleve stemningen,« fortæller Mathias, der gik til biddet med den indstilling, at det kunne være fint nok at vinde – men ikke så træls, hvis han tabte. Mathias er opvokset i Frøstrup ikke langt fra Thisted. Han er ikke ud af nogen autobranchefamilie – og dog; i al fald inspirerede hans onkel, der er automekaniker, ham til at gå i lære som autolakerer: Der er noget ved den finish – det håndgribelige resultat af ens indsats – der fænger Mathias. Kræver noget mere Han er helt på det rene med, at det kræver noget andet og mere end at være en dygtig fagmand at vinde et verdensmesterskab. Han betegner ikke sig selv som et udpræget konkurrencemenneske og er klar over, at den disciplin skal trænes. Og det vil den blive – i første omgang ved det norske mesterskab og muligvis ved det franske. Morten Fuhlendorff Nielsen og Joan overtog i 1977 de nuværende lokaler på Industrivej og har i årene siden investeret heftigt. Omend autosiden fylder pænt, henter virksomheden omkring tre fjerdedele af sin indtægt på industrilakering. »Jeg anser den støtte, vi giver Mathias, for en investering. En investering i faget,« siger Morten Nielsen.

www.autobranchen.info

40 % stærkere end den førende konkurrent* Castrol EDGE Professional med Fluid Strength TechnologyTM er Castrols stærkeste og mest adaptive serie af motorolier til dato. Dens unikke adaptive styrke reducerer kontakten mellem metaldele over et bredt spektrum af kørehastigheder, hvilket nedsætter friktionen og sikrer en optimal motorydelse. * Testet i forhold til et førende konkurrerende 5W-30 produkt

it’s more than just oil.


FORENINGERNE

D·A·F i offensiven mod politisk uvejr Bilforhandlerne er på vej med en stribe nye initiativer som modsvar til fortsat skærpet konkurrence. Af Adam Pade Mens forsikringsselskabet Trygs særlige forretningsmetoder, betalingsringens forvandling til et indgreb mod leasingafgifter og demobiler – hvor bilforhandlerne notorisk er blevet taberne – og en fornyet trussel om prisdumping fra såkaldte auktionsportaler trak ned, så trak tilbagetrækningen af et lovforslag om at tillade synshallerne mere merkantil virksomhed op. Og mens skyerne over landets bilforhandlere fortsat ser grå ud, ruster deres forening sig til en fornyet offensiv med initiativer til at styrke forhandlernes konkurrenceevne og skærpe foreningens politiske indflydelse. Krejlermetoder Således lød essensen i formanden for Danmarks Automobilforhandler Forening, Knud Nielsens fyldige årsberetning under foreningens generalforsamling på det idylliske Tøystrup Gods på Midtfyn den 15. maj.

14

autobranchen | 05 | 2012

Trygs praksis i forbindelse med indførelsen af sit Next Level Sourcing-indkøbskoncept fik ikke ligefrem pæne ord med på vejen, idet det forekommer, at selskabet på det nærmeste benytter sig af “krejlermetoder” for at presse priserne længst muligt ned. Dog noterede formanden med tilfredshed, at Tryg har stillet sig positivt over for at gøre et forud defineret kvalitetskoncept til fælles konkurrenceparameter. Den nye regerings tiltræden sidste efterår udgør endnu en udfordring for landets bilforhandlere, idet regeringen selvsagt ikke består af de mest bilvenlige partier. Den nye regering, den fortsatte rummel om en tilbundsgående omlægning af bilafgifterne, yderligere anslag mod bilforhandlernes marked – det være sig fra værksteds- eller bilannonceportaler – og den glædelige konstatering af, at D·A·F i stigende grad opnår lydhørhed – foranlediger nu foreningen til at igangsætte nye aktiviteter og medlemstilbud: Dels et markedsføringsinitiativ, der “skal løfte bilen højere op på den politiske dagsorden” og være et modsvar til den fornyede konkurrence, dels en videreudvikling af foreningens certificeringskoncepter, dels lanceringen af nye medlemstilbud om at kunne tilbyde bilkøberne det tryggest mulige bilkøb. Og helt centralt

www.autobranchen.info


FORENINGERNE

står udviklingen af Auto IT’s AutoDesktop og Biltorvet. Tak til brancheudvalg Knud Nielsen glædede sig over, at fusionsforberedelserne sammen med FAI og SKAD skrider planmæssigt fremad, viede et afsnit i beretningen til ankenævnet Bilklage.dk og dermed det fortrinlige samarbejde med FDM og betonede vigtigheden af uddannelsesinitiativer, herunder senest bilsælger-

Til lykke! · Et styrket image går igennem styrket kvalitet – og det mål nåes gennem uddannelse. Det var baggrunden for, at D·A·F – med forankring i brancheudvalget – sidste år havde premiere på sin bilsælgeruddannelse i tæt samarbejde med Mommark Handelsskole – eller mere officielt: Business College Syd. Under generalforsamlingen den 15. maj kunne Knud Nielsen så ønske det først udklækkede hold bilsælgere til lykke med deres nye uddanwww.autobranchen.info

uddannelsen, der nu ser ud til at blive fulgt op af en erhvervssælgeruddannelse. Bag mange af initiativerne står foreningens brancheudvalg, der derfor modtog en særlig tak i beretningen. I bestyrelsen afløste Hans-Jørgen Jørgensen, Als Motor A/S, og Henrik Wessel, Henrik Wessel A/S Peugeot Østerbro, Amager og Lyngby, de afgående Leif Jørgensen, Leif Jørgensen Automobiler Ribe A/S og Kim Ejlertsen, Peugeot.

nelse bygget på teori og praksis – med lærekræfter leveret af blandt andre udefra kommende fagfolk og forhandlerne selv – og bebudede samtidig, at et nyt hold formentlig kan starte efter sommerferien. Knud Nielsen takkede fra-

værende Johnny Nedergaard fra skolen for et uhyre givende samarbejde. Tilstede var til gengæld handelslærer Dorte Guldborg og underviser og koordinator Gitte Holmen Møller, der for deres indsats og engagement modtog en flot vinøs hilsen.

Første hold af dimittender fra D·A·F’s nye bilsælgeruddannelse modtog diplomer og blev hædret på årsmøde. autobranchen | 05 | 2012

15


FORENINGERNE

Mission Biltorvet A/S Udbuddet af det nye Biltovet A/S på forhandleraktier – og dermed mulighederne for at videreudvikle, snart sagt perfektionere, prisgunstige og brugervenlige IT-ydelser til professionelle bilforhandlere både i og uden for D·A·F – bliver et afgørende tiltag for at sikre forhandlerne ny integritet og en stærk konkurrencemæssig platform – om forhandlerne selv vil det. Direktør Claus Nyboe, Auto IT, gav en indgående orientering om status for realiseringen af det forhanderejede Biltorvet A/S og den videre udvikling af AutoDesktop og internetportalen Biltorvet under D·A·F’s årsmøde den 15. maj. Biltorvet A/S skal være en modoffensiv mod den dominerende spiller på markedet for tiden – eBay-ejede Bilinfo – og sikre, at forhandlerne både har de rigtige salgs- og planlægningsværktøjer og en konkurrencedygtig elektronisk markedsportal – vel at mærke til priser, der er til at leve med. Må foregå på markedsvilkår Baggrunden for beslutningen om at etablere et selvstændigt selskab – ejet af bilforhandlerne for 75 procents vedkommende, mens Auto IT beholder resten – er erkendelsen af, at softwareudvikling og markedsføring må foregå på rene markedsvilkår og ikke i regi af en forening. Biltorvet A/S er allerede formelt stiftet, og bestræbelserne vil i de næste måneder gå på at rejse 18 millioner kroner i aktiekapital, der ubeskåret skal gå til IT-udvikling og markedsføring af Biltorvet. Biltorvet A/S skal i regi af programmet AutoDesktop udbyde en komplet sælgerarbejdsplads, et kundeplejesystem (CRM), et system til værkstedsplanlægning, et dækhotel samt instore-TV. Herudover skal blandt andet udvikles applikationer til tablets og smartphones, så bilsælgeren kan indskrive kundernes data og kontaktinformation forud for prøvekørsel – eller scanne et visitkort. Biltorvet kommer også til at undergå et kraftigt facelift. Hertil kommer integrationen med en lang række vigtige samarbejdspartnere inden for forsikring, finansiering og leasing. Kan spare 100 millioner Claus Nyboe vurderede, at bakker forhandlerne op og bruger de nyudviklede systemer, vil en samlet forhandlerbranche kunne spare op imod 100 millioner kroner om året. Både han og D·A·F’s formand Knud Nielsen opfordrede generalforsamlingsdeltagerne til sammen med deres kolleger at deltage i eftersommeren og efterårets informationsmøder – og selvsagt til at tegne aktier og blive kunder i selskabet.

Administrerende direktør Claus Nyboe gør status for udviklingen af Biltorvet A/S.

16

autobranchen | 05 | 2012

“Safety first” Af Adam Pade Sikkerhed. Sikkerhed, tryghed og økonomisk overblik. Det er tre af de allervæsentligste parametre, når en forbruger anskaffer sig bil, hvilket succes’en for leasing blandt andet er udtryk for. Og just disse tre parametre kan medlemmerne af Danmarks Automobilforhandler Forening nu leve op til med to nye samarbejdsaftaler, der alt i alt kan sikre kunden finansiering, forsikring og tryghed mod uforudsete biludgifter hele ejerskabet igennem – både når det gælder nye og brugte biler. Dermed er ydet et væsentligt bidrag til at fastholde kunderne i butikken efter, at slutseddelen er underskrevet. Til at understøtte og supplere samarbejdsaftalerne og salgsarbejdet i øvrigt udvikles et kundehåndteringssystem, der skal gøre det muligt at indkalde bilerne til service – eller foreslå køb af ny bil, om tiden måtte være inde hertil. Formanden for D·A·F, Knud Nielsen, gik endog så vidt under præsentationen på foreningens generalforsamling, som at tale om et nyt koncept for fremtidens bilhandel. D·A·F har indgået aftaler med Santander Consumer Bank og forsikringsagenturet Mondux med hovedkvarter i Danmark. Fast pris – alt inkl. Henrik Byrnel, landedirektør hos Mondux, berettede om, hvordan forhandlerne kan tilbyde kunderne en fast månedspris for bilejerskabet, der beregnes på baggrund af afdrag, forsikring (både kasko og ansvar), vejhjælp og reparation og service. Forhandleren eller sælgeren kan simpelt hen lægge ydelse på ydelse på prisen og afslutte med et fær-

www.autobranchen.info


Rejs med Autobranchen og Albatros

Viva Mexico! Landedirektør hos Mondux, Henrik Byrnell, orienterede om den ene af de nye samarbejdsaftaler om det trygge bilkøb, som D·A·F har indgået.

digt beløb. Blandt forsikringsydelserne er tilmed en forsikring af kundens selvrisiko, der gør det muligt at trække “omkostningsfrit” på forsikringen inden for det beløb, man lader sig forsikre for. I pakken indgår også en seks måneders forhandlerforsikring til at sikre garantiperioden. Service- og reparationsaftalen kan gælde op til fem år gamle biler (max. 150.000 kilometer) eller helt op til syv år (max. 170.000 kilometer) med et årligt kilometerforbrug på mellem 10.000 og 20.000 kilometer. I beløbet indgår vel at mærke alt, hvad der kan komme på tale – lige fra udskiftning af sliddele til arbejdsløn. Mondux’ koncept bygger blandt andet på et samarbejde med en række større internationale forsikringskoncerner. Orienteret mod nye biler Santander Consumer Banks tilbud er et tilsvarende værktøj orienteret alene mod nye biler. Her er udviklet et koncept i samarbejde med LeasePlan, hvorunder kunderne tilbydes en aftale, der dækker al vedligeholdelse samt reparationer, der ikke er afstedkommet af udefrakommende faktorer eller forkert brug af bilen. Aftalen kan indgåes med eller uden finansiering. »Altsammen drejer det sig om at hæve image og indtjening. Bilmærker, der har været gode til det her, ligger højt i imagemålingerne. Derfor er inter­ essante serviceaftaler relevant for os alle,« konstaterede Knud Nielsen.

Få store oplevelser til små penge: templer og pyramider, charmerende kolonibyer, højland, jungle og en berømt dansk opdagelsesrejsende - med dansk rejseleder, 14 dage

Kom med til farverige Mexico og få et spændende udvalg af naturog kulturoplevelser fra aztekernes og mayaernes store riger. Der vil i begyndelsen af rejsen være et par faglige indslag, bl.a. et besøg hos et mexicansk busselskab. I Mexico City ser vi aztekernes tempelby Teotihuacán og fortaber os i de rige arkæologiske fund. Vi bestiger mayaruiner i Palenque, ser den opdagelsesrejsende Frans Bloms byhus og museum, besøger den charmerende koloniby Oaxaca, sølvbyen Taxco, tempelbjerget Monte Albán og meget mere! Dagsprogram Dag 1 København – Mexico City. Dag 2 Mexico City. Udflugt til Teotihuacán og fagligt besøg hos et mexicansk busselskab. Dag 3 Mexico City. Byrundtur og Antropologisk Museum – Puebla. Dag 4 Puebla – Tlacotalpan m. sejltur – San Andrés Tuxtla. Dag 5 San Andrés Tuxtla – tobaksplantage – Palenque. Dag 6 Palenques mayaruiner. Dag 7 Palenque – San Cristóbal de las Casas. Kort byrundtur. Dag 8 San Cristóbal. Indianersamfund og Frans Bloms museum. Dag 9 Sejltur i Sumiderokløften – Tehuantepec. Dag 10 Tehuantepec – mescal-brænderi – håndværksby – Oaxaca. Dag 11 Oaxaca. Tempelbjerget Monte Albán. Dag 12 Oaxaca – sølvbyen Taxco. Byvandring. Dag 13 Taxco og hjemrejse. Dag 14 Ankomst til København.

Afrejse 24. oktober 2012 Kr.

12.990,-

Læs mere og bestil din rejse på www.albatros-travel.dk/aub Information og bestilling grupper@albatros-travel.dk tlf. 36 98 98 98 Oplys rejsekode LR-AUB MEXICO MEXICO CITY Puebla Taxco

San Andrés Tuxtla Villahermosa

Oaxaca Tehuantepec

Palenque San Sumidero- Cristóbal kløften

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder, fly København – Mexico City t/r, udflugter jf. program, indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse), morgenmad dagligt, skatter og afgifter.

Rejs med hjerte, hjerne og holdning www.autobranchen.info

autobranchen | 05 | 2012

17


FORENINGERNE

Medlemmer hos de svenske autogenbrugere skal fremover være certificeret, og i Norge indmeldte autogen brugerne sig i arbejdsgiverforeningen.

DAG og verden

Af Adam Pade Foråret er generalforsamlings- og årsmødetid – også for de internationale autogenbrugere. I slutningen af marts mødtes de svenske autogenbrugere – forenet i Sveriges Bilåtervinnares Riksförbund (Bilåtervinnare erstatter nu ordet bilskrottare) – på det fine, historiske Hotel Hasselbacken på Djurgården i Stockholm. Under mødet orienterede svenske Motorbranschens Riksförbund om forhold af betydning også for genbrugerbranchen, ligesom man så på lønsomhed ved autogenbrug og på reparation af plastdele. Nok så væsentligt besluttede de svenske autogenbrugere, at det fremover skal være et medlemskrav at være certificeret – altså en ordning efter dansk forbillede. Det kommer til at koste medlemmer, og derfor nedsattes en arbejdsgruppe til at se nærmere på foreningens kontingentstruktur. Også i Finland arbejdes der henimod en certificeringsordning, forlød det.

Autogenbrug i syd og nord – fv. Lustenberger Recycling i Schweiz og Bjarne Johansen A/S i Kristiansand.

18

autobranchen | 05 | 2012

Medlem af NHO Den 20.-22. april afholdt norske NBF – Norske Biloppsamleres Riksförbund – sit årsmøde i Kristiansand, der blev indledt fredag med et antal faglige indslag – herunder fra den norske Miljøstyrelse, der konstaterede forbedrede forhold på landets autogenbrugspladser – hvorpå generalforsamlin-

gen afvikledes. Væsentligste punkt i år var optagelsen af DAG’s norske søsterorganisation i NHO – Næringslivets Hovedorganisation svarende til DA herhjemme. Hele to trediedele af de fremmødte 35 medlemsvirksomheder stemte for. Nuværende medlemmer af NBF kan frivilligt tilvælge medlemskabet, mens nye medlemmer er obligatoriske medlemmer af arbejdsgiverforeningen. »Medlemskab af NHO vil styrke NBF som brancheorganisation, hæve branchens kvalitet og medvirke til at forbedre branchens omdømme og give foreningen en politisk platform med nemmere adgang til de besluttende myndigheder,« hed det i begrundelsen for forslaget. Lørdag besøgte deltagerne Bjarne Johansen A/S i Kristiansand ejet af familien Myrene. Under besøget aflagde gæster fra Danmark og Sverige deres årsrapporter. Kan udvinde metaller 10.-11. maj mødtes medlemmerne af autogenbrugernes internationale organisation, EGARA, i Lucerne i Schweiz. Inden generalforsamlingen lærte generalforsamlingsdeltagerne og gæsterne om højtemperaturforbrænding med efterfølgende indvinding af metaller – lige fra aluminium til guld. Lørdag besøgte medlemmerne autogenbruget Lustenberger Auto-Recycling – et flot og moderne autogenbrug – og et transportmuseum.

www.autobranchen.info


FORENINGERNE

International undren over, at de danske forsikringsselskaber har licens til det eneste skadesopgørelsesprogram på det danske marked – AIRC har holdt generalforsamling.

Forsikringsselskaber har mere magt i Danmark end i udlandet Af Thomas Krebs, SKAD AIRC International, der organiserer karrosseri- og autolakeringsvirksomheder i Europa, har afholdt sin årlige generalforsamling – denne gang i Bruxelles i det nye Autobranchens Hus, der blev totalt istandsat i fjor. På mødet drøftedes forsikringsselskabernes dominerende stilling over for reparatører i de forskellige lande. Det viste sig, at de danske forhold er nogle af de værste i Europa, hvor selskaberne har væsentlig mere frirum end i andre lande. At tvinge værksteder til at reparere efter taksatorens anvisning ville være utænkeligt i mange lande. Specielt forholdet omkring skadesopgørelsesprogrammet i Danmark, hvor forsikringsselskabernes organisation har en licens til det eneste program på det danske marked, fik mange delegerede til at spørge, hvordan noget sådant kunne tillades. Også bilfabrikkernes forhalingstaktik i det politiske arbejde om adgang til oplysninger var på dagsordenen. Her blev specielt adgangen til tekniske data for de frie reparatører gennemgået grundigt. For at få et bedre billede af den politiske kamp i Bruxelles fik generalforsamlingen besøg af generalsekretær Sylvia Gotzen fra AFCAR, der består af en række internationale organisationer, herunder AIRC, CECRA og FIGEFA. Hun berettede blandt andet om, hvordan specielt SERMI, E-CALL, B-CALL og SCALL virkede. Specielt SERMI, der regulerer adgang til tyverisikrede informationer, er blevet gjort yderst vanskelig, fordi bilfabrikkerne får flyttet flere og flere oplysninger under tyverisikringsområdet. Her skal et værksted både være certificeret såvel som have adgang til digital signatur, hvilket blandt andet kræver en ren straffeattest.

www.autobranchen.info

Nødkald De tre nødkaldsfunktioner, der arbejdes med på verdensplan, omhandler blandt andre E-CALL (Emergency). E-CALL er indtil videre reguleret og skal først og fremmest ringe automatisk til 112 og herefter kontakte et værksted. Specielt værkstedskontakten er kritisk, da der her kan være tale om konkurrenceforvridning. Ligeledes vedrører dette B-CALL (Breakdown) og S-CALL (Service), der på nuværende tidspunkt ikke er reguleret ved lov. Det står klart, at AFCAR og AIRC har et stort arbejde foran sig for at forhindre en dominerende stilling af bilforhandlerne på service- og skadesområdet. EUROGARANT AIRC’s Internationale kvalitetsstandard EUROGARANT fyldte også en stor del af dagsordenen. Lande som Holland, Tyskland, Schweiz og Østrig arbejder på en udvidet ISO-certificering, som allerede anerkendes af en vigtig del af autobranchen. En del østeuropæiske lande, der ikke er medlemmer af AIRC, har ansøgt om medlemskab for at få tilgang til EUROGARANT. I Danmark er EUROGARANT stiftet, og der arbejdes med etablering af kvalitetsstandarden inden for skadesområdet.

Hele den internationale AIRC-familie stillet op til klassebillede.

autobranchen | 05 | 2012

19


PORTRÆT

Lennart Sørensen på 25 driver en lille, sund glarmesterforretning tæt ved Aalborgs centrum. Her er også autoglas en vigtig aktivitet.

Glarmester i tredie generation – mindst Af Adam Pade Slår man op på Google efter en glarmester i Aalborg, skal der ikke mange klik til, førend BHSGlas og Aal-Autoglas dukker op. Det gælder nemlig om at blive set – igen og igen. »Min far mente, at man ikke skulle gøre for meget væsen af sig. Dér tænker jeg nok lidt anderledes. Jeg har lavet vores egen hjemmeside og har selv lavet min annonce på Google,« siger manden bag annoncen, glarmester Lennart Sørensen (25), der ellers ligner alt andet end en skryder men snarere er kendetegnet ved sit stilfærdige nordjyske væsen – og sin blå, ulastelig rene kedeldragt. Vi er landet i en glarmesterfamilie med lange aner. Lennarts far, Brenan Haugaard Sørensen, drev glarmesterforretning – grundlægger og ejer af den virksomhed, Lennart har overtaget – og Lennarts farfar og farmor – selv hans faster – drev glarmesterforretninger. Alligevel gik Lennart handelsskolevejen; familietraditionen skulle slutte her, så det ud til, men en måske meget taktisk tænkende far forsynede sin søn med en stenslagskuffert,

20

autobranchen | 05 | 2012

da først Handelsskoleeksamen var hus: Den kan du da bruge, indtil du finder ud af, hvad du vil! mente Brenan. Blev bidt af det – Men han blev bidt af det – blev den unge Lennart, der snart tog den én uge lange autorudeuddannelse – inkl. det obligatoriske epoxy-kursus – på Glarmesterskolen i Audebo ved Holbæk. Da han tilmed allerede havde drømmen om at blive selvstændig, var vejen til eget CVR-nummer kort – i 2007 som 19-årig. »Og jeg blev jo hurtigt involveret i virksomheden – begyndte at udarbejde tilbud og fik mere ansvar. Da min far så spurgte, om jeg “ville videre”, og jeg ikke havde andre idéer – ja, så blev jeg.« Det blev ligefrem til en overtagelse. »Jeg købte virksomheden af min far, mens han beholdt grunden og bygningerne i 2011.« Brenan – der havde etableret sig i begyndelsen af 1980’erne, først som døgnvagt, siden med øvrig glarmestervirksomhed – blev i firmaet som glarmester, og dermed var generationsskiftet tilen-

www.autobranchen.info


PORTRÆT

debragt – uden at det i virkeligheden var målet i sig selv. Således kunne makkerskabet nemlig have fortsat i årevis, om ikke Lennart og familien mistede Brenan i maj 2011 i en al for ung alder: »Jo, det har været et noget turbulent år,« konstaterer Lennart. BHS-Glas og Aalborg Autoglas er beliggende Ny Kastetvej 21 få minutter fra Aalborgs centrum – et område, der tidligere var præget af mindre håndværksvirksomheder, i dag et rigtig populært boligkvarter. Villaen, som værkstedet er knyttet til, var tidligere ejet af C.W. Obels Cigarfabriker. Brenan foranledigede selv værkstedsbygningen opført. Foruden sig selv beskæftiger Lennart en enkelt medarbejder: Søren Bangsbo Simonsen. Han er oprindelig uddannet tømrer, men kom til virksomheden i 1993 og beskæftiger sig også med både bygnings- og autoglas. Herudover klarer Lennart Sørensen alting selv: Fra tilbudsudregning til fakturering og bogholderi. »Det hænder, at jeg tager aftener og weekend’er til hjælp, og så tager jeg PC’en med hjem. Min kæreste – Anne – læser jura, og så er det sådan set meget hyggeligt, når vi sidder med hvert vores,« siger Lennart Sørensen. Lige privat og erhverv Inden for bygningsglas er virksomhedens marked fordelt nogenlunde ligelig på privat og erhverv. Men temperamentet er ikke til de store licitationer, siger Lennart Sørensen, der især holder af kundekontakten: At levere et produkt og en ydelse – til begge parters tilfredshed. Som autoglarmester er hovedparten af kunderne private – flere bliver dirigeret herhen af deres egen mekaniker. Trods et overordentlig konkurrencepræget marked – med mange tilgange til måden at omgås autoglas på – mener Lennart Sørensen nok, at autoglas forbliver interessant for glarmesterfaget. Men er man ikke på dét marked i forvejen, kræver det en vis satsning, hvis man vil det: Investerer i det rigtige udstyr og arbejder sig frem til en omsætning, der kan beskæftige en medarbejder. Lennart Sørensen føler sig foruroliget over, at det er så svært at trænge igennem med budskabet om den betydning, autoruden har for bilens passive sikkerhed – og dermed den indsigt og omhu, montering af ruder kræver. Nemmere bliver det

www.autobranchen.info

Øverst: Autoglarmesterens vigtigste følgesvend: Kufferten til stenslagsreparationer. Nederst skærer svend Søren Bangsbo Simonsen i en lamineret rude – ”flamberingen“ får lamineringen til at knække.

autobranchen | 05 | 2012

21


PORTRÆT

»Som markedet udvikler sig, tror jeg på, at vi som glarmestre må specialisere os mere.« – Lennart Sørensen ikke af, at man kan købe autoruder for en slik i bilistsupermarkeder, og at nogle aktører på markedet ser stort på arbejdsomgivelser, arbejdstemperaturer og hærde- og kørvæk-tider. Usikre synsregler »Endelig er der usikkerheden om, hvad der kan godkendes ved et syn. Når en kunde er usikker på, om en skade i ruden kan gå igennem et syn, har jeg hidtil måttet svare: Hvis synsmanden ser ud til at være i godt humør – så kør bare ind; hvis ikke, så kør igen!« siger Lennart Sørensen, der ikke har den største tiltro til det foreliggende udkast til synsregler på området – dén med A4-arket, der ikke må være skader indenfor. »Men hvis det bliver resultatet, prøver vi selvfølgelig at leve med det.« Lennart Sørensen er ikke alene tilknyttet Dansk Autoglas. For nylig har han tilsluttet sig Au2parts RudeCenter-koncept, der tager afsæt i produkter fra Pilkington: Man må jo være om sig. »Jeg har altid haft en masse idéer – i en periode syntes jeg, det var spændende at arbejde med solceller og har også taget uddannelse i det. Jeg overså bare, at mange andre havde fået samme idé, så jeg valgte at koncentrere mig om kerneforretningen – bygnings- og autoglas. Men som markedet udvikler sig, tror jeg på, at vi som glarmestre må specialisere os mere. Selv kunne jeg overveje at gå mere ind i glasværn,« siger Lennart Sørensen. BHS-Glas og Aal-Autoglas om fem år?

BHS-Glas, Aal-AUTOGlas v. Lennart Sørensen, Ny Kastetvej 21, 9000 Aalborg Etablerede sig som autoglarmester i 2007 og overtog 2011 sin fars virksomhed. Beskæftiger 1 medarbejder. Tilsluttet Dansk Autoglas og RudeCenter

22

autobranchen | 05 | 2012

Plads til ishockey »Min drøm har altid været at få udbredt firmanavnet så meget som muligt. Jeg bruger nu navnet BHS-glas som budskab: Udover min fars navn står bogstaverne for “Byens Hurtigste Service”! Jeg tror på, vi har mangedoblet kendskabet til firmanavnet om fem år,« siger Lennart Sørensen. Femårsplanen rummer dog formentlig plads til Lennarts store lidenskab: Ishockey. Han har spillet ishockey, siden han var 10, og har tilmed – i kraft af svenske aner – spillet ishockey i svenske Kungsbacka under et halvt års ophold. Senere spillede han professionelt med en ungdomskontrakt på eliteholdet i AAB i Aalborg. Trods sin unge alder spiller han nu på et oldboyshold, der tilmed vandt danmarksmesterskab i fjor. »Ishockey skal der bare være plads til. Det hverken kan eller vil jeg undvære.«

www.autobranchen.info


U D DA N N E LS E

Erhvervsakademiet Lillebælt udbyder Erhvervsakademiuddannelsen i Autoteknologi efter sommerferien – en oplagt videregående uddannelse for automekanikere.

Bliv autoteknolog på Erhvervsakademiet Lillebælt! Af Adam Pade En lang række virksomheder i autobranchen oplever behov for en værkstedsorienteret mellemlederuddannelse, der kombinerer kundeservice, teknologi og ledelse. Det er baggrunden for, at Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense introducerer en ny uddannelse som autoteknolog, der starter efter sommerferien – under forudsætning af endelig godkendelse fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Autoteknologuddannelsen er en toårig SU-berettiget fuldtidsuddannelse, som skal kvalificere studerende til at forestå ledelses- og rådgivningsmæssige opgaver inden for autobranchen. En mekanikeruddannelse såvel som en studentereksamen er adgangsgivende til uddannelsen, og netop de studerendes blandede baggrund vil uddannelsen anvende som et redskab til på en gang at sikre analytisk overblik og skriftlighed samt solid praksisfundering i autobranchens problemstillinger. Kombinerer teori og praksis Uddannelsen består af såvel autoteknik som ledelse og værkstedsdrift. Det autotekniske indhold omhandler blandt andet reparation og optimering, it-håndtering, diagnose og analyseteknik, brændstoføkonomi og el-/hybridbiler. Det ledelses- og driftsrelaterede indhold omfatter blandt andet økonomi, personaleledelse, salg og service samt dokumentation. På tredje semester kommer de studerende ti uger i praktik i en virksomhed i autobranchen. De studerende tænkes dertil at udarbejde det afslut-

www.autobranchen.info

tende eksamensprojekt i tilknytning til praktikvirksomheden. »Der har længe manglet oplagte videregående uddannelser for automekanikerne. Med autoteknologuddannelsen skabes dette ”missing link”, således at en mekaniker kan læse videre til autoteknolog og eventuelt derefter videre til ingeniør,« fortæller Kent Smidstrup fra Erhvervsakademiet Lillebælt, der med en baggrund som ingeniør er tovholder på iværksættelsen af uddannelsen. Tæt samarbejde med autobranchen Uddannelsen er fra begyndelsen blevet udviklet i samarbejde med virksomhedsrepræsentanter i autobranchen. Omkring 40 lokale virksomheder har eksempelvis givet tilsagn om at skaffe praktikpladser til autoteknologstuderende. Den fortsatte udvikling af uddannelsen vil dertil ske under medvirken fra et advisory board, hvor repræsentanter fra branchen vil få sæde. Rekruttering af studerende Erhvervsakademiet er nu ved at rekruttere studerende til uddannelsen. Kent Smidstrup er fortrøstningsfuld med hensyn til at kunne finde det nødvendige antal studerende til studiestart i august: »Vi forventer især at tiltrække studerende, der allerede er i branchen, og vi håber på mindst 15-20 elever på første hold,« fortæller Kent Smidstrup. »Vi forventer derfor at tilrettelægge undervisningen over tre af ugens dage, så studerende de øvrige dage kan bevare kontakten til deres virksomhed, hvis det ønskes.« Læs videre på www.eal.dk.

autobranchen | 05 | 2012

23


LÆSERREJSE

Den korte læserrejse gik her i foråret til Italien – nærmere betegnet Bologna. Et område i Italien som inden for en kort radius byder på blandt andre: Ferrari, Ducati, Lamborghini og Pagani.

Så du røgen?

04

05

01) Bolognarejsen omfattede et besøg hos MC-fabrikanten Ducati. 02) I anledning af 40-året for etable­ ringen af Lamborghinis designcenter – Centro Stile Lamborghini – præsenteredes dette designstudie under Detroit Motor Show i 2006. 03) Stanguellini 1100 Barchetta Ala d’Ore. Årgang 1943, 4 cylindre og 54 hk. 04) Maserati Berlinetta Pininfarina, 1954, 6 cylindre og 160 hk. 05) Paganis udstillingsmodeller.

01 24

autobranchen | 05 | 2012

www.autobranchen.info


LÆSERREJSE

02

Af Frank Grandjean, CAD Besøget på motorcykelmærket Ducati bød både på et fabriksbesøg samt et omfattende museumsbesøg. Under den guidede tur fik vi blandt megen anden viden svar på, hvorfor den røde farve er vigtig for samtlige Italienske mærker: Det viser sig, at man tilbage i historien internationalt uddelte landefarver inden for motorsport – her fik Italien den røde farve, og som et andet eksempel fik Tyskland sølv-farven. På den måde kunne tilskuerne nemt se – hvem der var i front. Lamborghini er tidligere overtaget af Audi (ligesom Ducati nu også er det), men det var der kun glæde til overs for hos fabriksguiden. Efter Audis overtagelse er det nu stadig italienere, der samler bilerne – men det stod hurtig klart, at tyskerne var kommet med ideer til forbedringer, for eksempel at bilerne i stedet for at stå på et bånd ”trækkes” frem af magnetisme i gulvet. Nyåbnet Enzo Ferrari museum Det er vel svært ikke at arrangere en tur til Italien uden at besøge Ferrari. Museumsbesøget var selvfølgelig også med, og alle de modeller, du har set i bilbladene igennem tiden, stod blankpolerede og kunne nærstuderes. Som et tillæg var der også besøg på et nyåbnet Enzo Ferrari museum, som ligger ved siden af dennes barndomshjem. En flot udstilling i fantastiske arkitektoniske rammer. Så du røgen – prøv selv en Ferrari Det var muligt – mod ekstra betaling – at prøve en Ferrari på turen. En tur, hvor du selv sidder bag rattet. Du kravler ned i den lave Ferrari 430 Scuderia (Scuderia er det officielle navn på Ferraris formel 1-team). H-selen spændes, du mærker racersædet du drejer nøglen og trykker på startknappen – nu hører du V8´eren på “bagsædet” buldre. Du sætter i automatgear og giver lidt gas – Ferrarien kvitterer med en frisk snerren, og du er i gang. Nu sker der det, at du glemmer alt om selvrisikoen på 21.000 kroner og alle de andre formaninger, som du skrev under på, og må prøve at give den mere gas.

www.autobranchen.info

03

Næste gang, der er frit får den fuld pedal, og motoren går til 8.500 omdrejninger samtidig med, at du lige skal prøve ”palerne“ bag på rattet til gearskift, som du har set det i en F1 racer. I virkeligheden behøvede der ikke være en omdrejningstæller eller speedometer, for du lytter til motoren og giver den et nyt gear – når du kan høre, at det er tid, eller du kan se de små røde dioder – som følger omdrejningerne – blive til en rød lysende stribe foran på instrumentbordet. Grunden til, at du heller ikke kikker på instrumenterne er, at alting kommer meget hurtigt hen til dig ude på vejen. Overhalinger foretages på ingen tid, og du er væk. Det er frygtelig vanedannende, og de næste 30 minutter går vanvittigt hurtigt – men det skal prøves. Som prikken over i’et indebar turen også et fabriks- og udstillingsbesøg hos Pagani, og hver aften bød det italienske køkken på rigtig god mad. På turen fik vi også smagt på mange forskellige Lambrusco-vine samt tilbudt smagsprøver på parmasanost og Balsamico, som Bologna-området også er kendt for.

Det var muligt – mod ekstra betaling – at prøve en Ferrari på turen. Her er det en Ferrari 430 Scuderia (det officielle navn på Ferraris formel 1-team). Årgang 2009 – V8 og 510 hk.

autobranchen | 05 | 2012

25


A K T U E LT

Findværksted.dk finder kunderne til dig CAD’s egen værkstedsportal, findværksted.dk, guider forbrugeren hen til dit værksted. Indtil videre har over 400 værksteder tilsluttet sig portalen, der åbnede i december. Af Tanja Jeppesen, CAD At findværksted.dk kan give medlemmer flere potentielle kunder, er Kenneth Wagner et godt eksempel på. Via findværksted.dk havde en kunde søgt efter en specifik reparation og fundet frem til Kenneth Wagners værksted, Din Bilpartner, i Ballerup: »Kunden havde direkte gennem findværksted. dk fundet frem til mit værksted. Faktum er, at internettet er stedet, hvor folk hurtigt og enkelt kan søge. Derfor fungerer findværksted.dk og er et fremragende initiativ fra CAD`s side,« forklarer værkstedsejer Kenneth Wagner. Tiltrækker nye kunder Ikke nok med, at Kenneth Wagner fik en ekstra reparation der skulle udføres, samtidig var kunden så tilfreds, at hun i fremtiden vil få sin bil repareret på Kenneth Wagners værksted:

»Det er jo altid rart med nye kunder i butikken. Jeg tror, der kommer flere til inden længe, især nu da findværksted.dk snart får en mobilløsning,« konstaterer Kenneth Wagner. Siden findværksted.dk gik i luften i december, har flere medlemmer haft glæde af portalen. Nye potentielle kunder har enten via mail eller sms henvendt sig til værksteder, udelukkende fordi værkstederne har været medlem af findværksted.dk. Succesen fortsætter på Facebook I april måned kom findværksted.dk på Facebook. Med omkring 200 likes og mange aktive medlemmer fungerer det nye tiltag rigtig godt. De sociale medier er vejen frem, hvilket vi også har mærket efter at Findværksted.dk er kommet på Facebook. På siden kan du stille spørgsmål til findværksted. dk, læse de nyeste nyheder fra branchen og meget mere.

Gyldne metaller til mekanikere I alt seks nyudlærte automekanikere modtog bronze- og sølvmedaljer under Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn og de to tekniske skolers fornemme medaljefest på Københavns Rådhus den 8. maj. Iblandt dem modtog automekanikerne Alex­ ander C. Olsen (Jacobil) og Henrik Egholm Sund (Autocenter Gentofte) bronze, mens Jasper Ellermann (Peugeot City) og Thomas Blindekilde Jeppesen (Daugaard Biler) modtog sølv. Haandværkerforeningen har overrakt medaljer til de mest fortjenstfulde blandt nyudlærte svende helt siden 1867. Medaljefesten overværes af et tu-

26

autobranchen | 05 | 2012

Alexander C. Olsen, Jacobil, får overrakt sin bronzemedalje af Haandværkerforeningens 1. næstformand, Per Vangekjær. Alexander modtog også Teknisk Erhvervsskole Centers rejselegat på 15.000 kroner.

sindtalligt publikum – og ikke mindst Hendes Majestæt Dronningen, der kvitterer for hæderen med et håndtryk.

www.autobranchen.info


FORENINGERNE

For lang og tro tjeneste · Erwin Hartung, Erwins Autoruder A/S i Tinglev (th), og Freddy Lund Jensen, tidligere Farre Karrosserifabrik (midten), modtog SKAD’s fornemmeste udmærkelse – guldnålen – under SKAD’s generalforsamling. Erwin Hartung blev først og fremmest rost for sin kreativitet, herunder hans engagement i udviklingen af Danbilen, mens Freddy Lund Jensen modtog anerkendelse for sin store indsats i foreningen, herunder som bestyrelsesmedlem i årene 2001-2007. Nålene blev overrakt af Leif Hansen, der efterfølgende selv modtog en guldnål, der formelt blev overrakt under den efterfølgende festaften.

Et redeligt menneske · Det blev en festaften i mere end én forstand for Leif Hansen, der i år afgik som formand for SKAD. Under aftenfesten efter FAI og SKAD’s fælles kongresdag 28. april overrakte hans afløser, Henrik R. Hansen, ham foreningens guldnål for hans markante indsats for foreningen. Henrik Hansen knyttede først og fremmest ordet redelig til Leif Hansen, omend hans stilfærdige fynske lune bestemt også var et vigtigt karaktertræk. Og skulle guldnålen ikke række til, trådte Håndværksrådets direktør Ane Buch frem for at overrække Leif Hansen Håndværksrådets hæderstegn i sølv. Leif Hansen er udlært karetmager, blev medlem af SKAD så langt tilbage som i 1972 og valgt ind i SKAD’s bestyrelse i 2000. Han driver stadig sin virksomhed, Ørsbjerg Karrosseriværksted, i Aarup på Fyn, der blev grundlagt af hans farfar, Hans Jørgen Hansen i 1898.

Leif Hansen modtager Håndværks­ rådets hæderstegn i sølv af direktør Ane Buch.

Attraktive person- og varebiler Er du professionel bilhandler

og ønsker mulighed for at købe attraktive leasing-, finansierings- og udlejningsbiler – så kontakt BCA på nedenstående webadresse med henblik på at blive optaget i købergruppen samt muligheden for at byde med på de fysiske auktioner via Live Online systemet.

Europas nummer ét bilauktion Auktion TIRSDAGSauktion

VEJLE auktion

ONLINE BCA DIRECT auktion

ONLINE

hver tirsdag kl. 9.00 – året rundt

CarNext.dk Online

auktioner BCA Autoauktion A/S Bugattivej 12 · 7100 Vejle Tlf. 75 85 83 00 · Fax 75 85 81 64

VEHICLE REMARKETING

210x148,5_BCAimage_jan12.indd 1

www.autobranchen.info

www.bca.dk

17/01/12 08.34

autobranchen | 05 | 2012

27


FORENINGERNE

Nye medlemmer Roskilde · TR Autolak A/S, 2640 Hedehusene Nordvestjysk · Last- Bus & Dækcenter Vestjylland, 6900 Skjern Silkeborg · Sondercars ApS., 8600 Silkeborg Vejle · Tørring Auto, 7160 Tørring Damm Auto, Vejlevej 69, 7000 Fredericia Midtvejs Auto, Bejstrupvej 182, 9690 Fjerritslev Midtvejs Auto A/S, Eventyrvej 14, 9700 Brønders­ lev Indkilde Auto A/S, Hobrovej 325, 9200 Aalborg SV Østerport Auto A/S, Skibsbyggerivej 8, 9000 Aalborg Bilhuset Engmark A/S, Industrivænget 20, 3400 Hillerød Autohuset Ballerup, Yderholmen 9, 2750 Ballerup Niels Johannesen Automobiler, Rugvænget 32 B, 2630 Taastrup Bilpavillonen ApS, Sdr. Ringvej 33, 2605 Brøndby Leif Jørgensen Automobiler Ribe A/S, Industrivej 12, 6760 Ribe

r ikke e g u Oph ler... i b e l am kun g

11 0 2 1 . Colt 1 km 1.6

HR-Automobiler ApS, Industrivej 52, 6740 Bramming C.A. Larsen Automobiler, Lemvigvej 94, 7620 Lemvig Mogens Elmer A/S, Kirstinehøj 66, 2770 Kastrup K. Westergaard Automobiler A/S, Høegh Guldbergs Gade 18, 8700 Horsens

Runde dage John Schmidt, Johns Autolak, Håndværkervej 16, 6261 Bredebro, fylder 60 år fredag den 15. juni. FAI ønsker til lykkke! Johnny Hampen, Køge Bugt Autolakering A/S, Korskilde Mark 2, 2670 Greve Strand fylder 50 år onsdag den 13. juni. FAI ønsker til lykke!

Jubilæum 25 års jubilæum · Tekniker Leif Jacobsen kan fredag den 1. juni fejre 25 års jubilæum hos Arne Stubbe, 2750 Ballerup. 40 års jubilæum · Pladesmed Flemming Mortensen kan tirsdag den 31. juli fejre 40 års jubilæum hos Bilhuset Ronald Carlsen, 5260 Odense S. 40 års jubilæum · Pladesmed Tage Hansen kan onsdag den 1. august fejre 40 års jubilæum hos Bilhuset Ronald Carlsen, 5260 Odense S.

00

Der blev 121 kvalitets reservedele fra denne bil

Odder autodele ApS www.odder-autodele.dk

– opdateret hver dag

Ballevej 18 · 8300 Odder · Tlf.: 8654 2155 · 3670 8555

28

autobranchen | 05 | 2012

50 års jubilæum · CAD-Kalundborg fejrede fredag den 24. april sit 50 års foreningsjubilæum ved en velbesøgt reception i Kalundborg. I spidsen som formand for bestyrelsen står mekanikermester Steffen Olsen, Svallerup Auto (nr. 3 fv.).

www.autobranchen.info


FORENINGERNE

Tidligere formand Poul Dalgas (tv.) og Thorkil Andersen fik begge overrakt 25 års nåle af CAD Koldings formand, Morten Refslund.

De Fri Autoværksteder

Repræsentantskabsmøde CAD (Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark) afholder sit årlige repræsentantskabsmøde Fredag den 28. september 2012 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus Vi minder, i denne sammenhæng, om de vigtigste bestemmelser i vore love:

4 x 25 år i Kolding · Hele fire mekanikermestre rundede 25 år – ikke jvf. dåbsattesten men som medlemmer af CAD Kolding, hvilket traditionen tro blev markeret ved foreningens generalforsamling 26. april på Bramdrupdam Kro. Jubilanterne var mekanikermester Thorkil Andersen, Ø. Starup, Torben Gosvig, Kolding, Bjørn Hansen, Kolding og Poul Dalgas, Bramdrupdam.

§7, stk. 5. Alle aktive og passive medlemmer har adgang til repræsentantskabsmødet, ligesom 1 repræsentant fra en associeret medlemsorganisation/virksomhed kan deltage. Drives medlemsvirksomheden i selskabsform, har indtil 2 personer fra samme medlemsvirksomhed adgang til repræsentantskabsmødet under forudsætning af, at begge personer har enten ejerskab i medlemsvirksomheden, eller som direktør har fuldmagt til at tegne virksomheden. §7, stk. 6. Tale- og stemmeret har kun de delegerede fra hver lokalforening. Direkte medlemmer, herunder associerede medlemmer, og passive medlemmer har ikke tale- og stemmeret på repræsentantskabsmøder. Under punktet ”Eventuelt” har alle i forsamlingen taleret. Stemmerettigheder kan ikke overdrages fra en lokalforening til en anden.

Lokalforeningsformand Torkild Møller Jensen byder velkommen til Frank Christiansen, Thyholm Auto som nyt lokalbestyrelsesmedlem i CAD Thy/Mors.

Nyt medlem af lokalbestyrelsen i CAD Thy/ Mors · På den ordinære generalforsamling i CAD Thy/Mors onsdag den 25. april blev Frank Christiansen, Thyholm Auto, valgt til lokalbestyrelsen. Frank Christiansen afløser Johnny Petersen, der ikke ønskede genvalg. Johnny Petersen forlader dog ikke CAD Thy/Mors, idet han blev valgt som den ene af to suppleanter. Til den anden ledige suppleantpost valgtes Ole Poulsen, Q8 Hurup. Under eventuelt blev der givet brancheinformation fra CAD’s sekretariat, inden generalforsamlingen blev afsluttet. Vi ønsker held og lykke til den nye bestyrelse. – Per B. Nielsen, CAD.

www.autobranchen.info

§7, stk. 7. Lokalforeningerne har på repræsentantskabsmødet en stemme for hver påbegyndt 10 medlemmer, som CAD ved regnskabsårets slutning har modtaget kontingent for dækkende sidste halvår af de pågældende regnskabsår. Regnskabsåret løber fra den 1. juli til den 30. juni. Hver enkelt tilmeldt deltager vil få tilsendt dagsorden, årsrapport og program før mødearrangementet. Erik S. Rasmussen Direktør CAD – Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark Autobranchens Hus · Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup

autobranchen | 05 | 2012

29


BAROMETRET

Dækbranchens Miljøfond udsender statistik om indsamling og oparbejdning af af kasserede dæk.

Bedre udnyttelse af kasserede dæk Dækbranchens Miljøfond har for nylig udsendt en statistik, der beretter om, i hvilket omfang dæk er blevet solgt, indsamlet og oparbejdet i tiden 20002011. Statistikken beretter, at en stadig større andel af de indsamlede dæk også er blevet oparbejdet. Således indsamledes i 2001 i alt 41.209 ton, hvoraf de 36.738 blev oparbejdet svarende til 89 procent, mens det tilsvarende tal for 2011 var 44.665 og 97 procent.

Mængden af indsamlede dæk svinger dog fra år til år i perioden. I forhold til 2010 var der tale om knap 50.000 færre indsamlede dæk. I tallene indgår indsamling og salg af karkasser. Dækbranchens Milljøfond blev etableret i 1995 efter en aftale mellem organisationerne inden for dækbranchen og Miljø- og energiministeren. Formålet er at sikre, at kasserede dæk bliver indsamlet og genanvendt. –A

4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0 2001 Dæksalg

2003 Indsamlet

2005

2007

Karkassesalg

2009

2011

Oparbejdet

Fig 01: Solgte, indsamlede og oparbejdede dæk samt salg af karkasser – stk. Mængden af oparbejdede dæk i stk. er beregnet på baggrund af vægten i de respektive tilskudsgrupper. Tallet kan derfor ikke sammenlignes eller sidestilles direkte med den oparbejdede mængde i ton (se fig 02.). Kilde: Dækbranchens Miljøfond.

40.000 30.000 20.000 10.000 0 2001

2003

Indsamlet

Karkassesalg

2005 Oparbejdet

2007

2009

2011

Potentiale

Fig 02: Indsamlede og oparbejdede dæk, salg af karkasser og yderligere potentiale. Mængden af oparbejdede dæk i ton er baseret på de reelle indvejninger og er dermed korrekte. Potentiale – den brune søjle – blev til og med 2010 beregnet på baggrund af solgte dæk i samme år. Da dette var årsag til store udsving og gav misvisninger, er en ny og mere korrekt beregningsmetode taget i brug for året 2011. Kilde: Dækbranchens Miljøfond

30

autobranchen | 05 | 2012

www.autobranchen.info


BAROMETRET

Bilsalget for “svagt nedadgående” D·A·F er i sit nyhedsbrev D·A·F Analyse gået i dybden med de seneste bilsalgstal.

I første kvartal 2012 blev der solgt i alt 38.438 biler – lige knap det samme som på samme tidspunkt i fjor. De store forskydninger skal i stedet ses blandt de forskellige segmenter, hvor de helt små biler har fortsat deres markante fremgang, så de nu udgør over halvdelen af bilsalget herhjemme – og så er hverken mellemklasse 1 eller 2 taget med. Tallene fremgår af seneste udgave af Danmarks Automobilforhandler Forenings D·A·F Analyse, der har set nærmere på salget blandt i alt otte segmenter. Det er bemærkelsesværdigt – i hvert fald for denne skribent – at mens “store biler” har i størrelsesordenen to procent af markedet, fastholder MPV’er en forholdsvis høj andel med 8,7 procent i første kvartal 2012 mod 11,2 i fjor.

Ifølge D·A·F Analyse forbliver brugtbilmarkedet stabilt. I første kvartal i år blev der solgt 123.000 brugte biler, hvilket er et fald på bare 1,2 procent i forhold til samme periode i 2011. Nyhedsbrevet noterer, at det større nybilssalg ikke har trængt brugtbilsalget i defensen: Det skyldes formentlig – hedder det hos D·A·F – at en del af dem, der køber nye biler, er bilister, der jævnligt udskifter deres bil – og går fra én ny bil til den næste. Varebilsalget er faldet i første kvartal med 5,0 procent i forhold til i fjor, men det skal ses på baggrund af en generel fremgang set over de seneste 12 måneder, hvor der har været om en fremgang på hele 35 procent. –A

50 pct

40 pct

30 pct

20 pct

10 pct

0 pct 2009 Lille

2010 Mellem 1

Mellem 2

2011 Stor

2012 Luksus

MPV

Fig 01: Der blev solgt 39.438 biler i første kvartal. Salget er her opgjort i udvalgte segmenter (“sport” og “øvrige” er udeladt for overskuelighedens skyld) for de nævnte års første kvartal (kilde· D·A·F).

www.autobranchen.info

autobranchen | 05 | 2012

31


��������

Sorteret Magasinpost ID-nr 42434

POST DANMARK

PP

���

Uddannelse Inden for vores netværk LAK & KNOW-HOW® får medlemmerne daglig træning på værkstederne. Flere gange årligt har de desuden mulighed for at komme på kurser. Her bliver de ført ajour med nye, bilmærkespecifikke importørforventninger og øgede kvalitetskrav. Vores træningscenter i Middelfart danner rammerne om de eksterne kurser. Læs mere på Baden-Jensens hjemmeside, www.baden-jensen.dk, under menupunktet ”LAK & KNOW-HOW”.

Al henvendelse til: I/S autobranchen, Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup. Tlf: 3331 4555, fai@fai.dk

Samarbejdet med bilimportørerne har aldrig været vigtigere end i dag.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.