8 minute read
Noget at falde tilbage på” · 19
UDDANNELSE · Fem nyudlærte svende – alle EUX-lærlinge med flotte karakterer – fortæller om, hvad der fik dem til at vælge gymnasieoverbygningen. Men snakken falder hurtigt på problemerne med at finde en læreplads.
»Noget at AF ADAM PADE
Advertisement
falde tilbage på«
Muligheden for måske at læse videre på et tidspunkt. Det er formentlig den hyppigste grund til at bygge den gymnasielignende EUX oven på sin er hvervsuddannelse. Det gælder i hvert fald for Stef- fen Rasmussen (21), Peter Rasmussen (21), Oliver Saust (20), Patrick Jørgensen (21) og Tais Herman sen (22). Efter en veloverstået svendeprøve i sommer er de for en stund vendt tilbage til deres skole
Grundlæggende er alle enige om, at en erhvervsuddannelse kombineret med en gymnasial overbygning er en genial idé. Det er her, vi kan finde fremtidens ledere og selvstændige. Men når det kommer til stykket, så har EUX-lærlinge ofte svært ved at finde læreplads. Dels fordi mestrene ikke kan undvære dem så længe ad gangen, dels fordi de nok bare afvandrer fra branchen, så snart de har deres eksamensbevis. Her er historien om, at sådan er det langtfra for alle.
På Roskilde Tekniske Skole afsluttede syv af oprindelig 13 EUX-lærlinge deres mekanikeruddannelse i sommer. Hele holdet lå karaktermæssigt højt – gennemsnittet lå på hele 10,7 – og tre fik topkarakter.
Hvorfor vælger man EUX? Hvad bringer man med sig? Og hvad er der i det for den mester, der vælger en EUX-elev?
Billedet: Faglærer og teamkoordinator Kenneth Gade-Jensen (bagest) flankeret af fv. Patrick Jørgensen, Oliver Saust, Steffen Rasmusen, Peter Rasmussen og Tais Hermansen.
i Roskilde. Her skal de berette om: Hvad så nu? Er de på vej til at læse videre, eller vil de blive i deres branche?
Men snakken falder hurtigt på de sten på vejen, de er snublet over. Ikke så meget rent fagligt – selv om man har rigtig travlt som EUX-lærling – som når det gjaldt om at finde en praktikplads.
Det var nemlig ikke helt nemt.
Én fortæller, at det først var langt inde i skole praktikken, at det lykkedes at finde en læreplads. En anden blev af en mester bebrejdet, at han havde valgt EUX – og dét i ikke helt milde vendinger.
KAN IKKE UNDVÆRE »Det var svært at finde en praktikplads. Mester kan ikke undvære en lærling igennem de seks måneder, en EUX forlænger skoleperioderne med. Så det er
De VIL EUX i Roskilde
»Der kommer en masse rigtigt dygtige drenge ud af det. De tænker selvstændigt og har evnen til at søge løsninger frem for at spørge.«
Kenneth Gade-Jensen (47) er teamkoordinator for Hovedforløbet under personvognsmekanikeruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole; en skole, hvor man fra starten har satset på at gøre EUX til en succes. Desto mere glæder han sig over, at skolen kunne tage imod 150 nye EUX’ere ved skolestarten i august.
OP AD BAKKE
Men dialogen med mestrene er »lidt op ad bakke,« konstaterer han. »Det er en udbredt holdning, at man tager en EUX for at læse videre. Sådan er EUX blevet solgt, og det er synd,« siger Kenneth Gade-Jensen, der i stedet slår på, at man som Roskilde Tekniske mester får en selvstændigt tænkende, ambiSkole tilbyder at tiøs lærling. koordinere skoleopholdene mellem Uddannelsesleder Torben Matthiesen vil endda gå et skridt videre: »I min optik har branchen omvendt et EUD- og EUX-læransvar for at vise de dygtige elever, at vi har linge. Det skal brug for dem, og rulle de spændende karriimødegå, at værkeremuligheder ud, som vores branche byder stederne føler det på,« lyder det. som en udfordring at skulle undvæHan hører også, at EUX-elever ikke bliver dygtige nok til at skrue, når de skal så meget på skole. re EUX-lærlingen i »Pensum på mekanikeruddannelsen er længere tid. præcis det samme. Og årets høst af EUX-elever på autoområdet bekræfter jo, at de klarer sig ret godt til svendeprøven,« konstaterer Torben Matthiesen. Torben Matthiesen kom til Roskilde Tekniske Skole i 2004 og var med i udviklingsgruppen, da EUX blev implementeret på skolen i tiden efter 2010. Et andet argument imod EUX’erne er, at de er for længe på skole. »Vi ville gerne kunne koordinere, at to EUX-lærlinge kunne supplere hinanden. Men indtil videre kan vi tilbyde at koordinere mellem almindelige EUD- og EUX-lærlinge,« svarer Kenneth Gade-Jensen, der nikker genkendende til udfordringen i, at EUX-lærlingene er et halvt år længere på skole end EUD-lærlingene. Torben Matthiesen konstaterer, at der er få skoler, der kan tilbyde
EUX på skift. Det skyldes ganske enkelt, at elevvolumen endnu ikke har nået en størrelse, hvor hold kan deles i to.
EUX-fagene – tvær- og enkelte fagligt rettede gymnasiefag – er koncentreret omkring de første to tredjedele af lærlingeuddannelsen. Dog tilkommer et projekt, der skal udarbejdes i tiden op imod svendeprøven.
STOLT AF SIT HOLD
Kenneth Gade-Jensen er slet skjult stolt af sit EUX-hold: Der har hersket en stærk kultur blandt de i alt syv lærlinge, der gennemførte deres uddannelse med EUX-overbygningen, og med et gennemsnit på 10,7 er det formentlig det hold, der har scoret højest igennem årene.
Kenneth Gade-Jensen har virket som faglærer gennem de seneste 16 år. Han er udlært hos Monk Biler (i dag Via Biler), har arbejdet som mekanikersvend og har bygget handicapbiler hos Sahva Auto. »Jeg har altid syntes, det var sjovt at have lærlinge. Derfor kunne det være spændende at arbejde som faglærer,« fortæller han. Han har nu været på Roskilde Tekniske Skole – hvor han selv gik – i 14 år. Ud over arbejdet med lærlingene finder han tilfredsstillelse i at skulle følge med i den nyeste teknologi og omsætte nye uddannelsesmål til virkelighed ude på værkstederne.
Årets høst af EUX-lærlinge vendte tilbage til deres skole for en dag for at fortælle om deres erfaringer med EUX-uddannelsen.
ofte de store værksteder, der tager EUX-lærlinge,« konstaterer Steffen.
Han valgte automekanikerfaget, fordi han nær mest er født ind i det. Og han tilvalgte EUX for at kunne læse videre – måske til maskinmester. I dag bliver han, hvor han er – han har fået fastansættelse på sit lærested.
Også Peters far er mekaniker, og selv har han al tid holdt af at skille ting ad.
NOGET AT FALDE TILBAGE PÅ
»Jeg valgte EUX for at have noget at falde tilbage på. Også hvis kroppen ikke holder til det fysiske arbejde hele livet,« siger han. Ej heller han vil læse videre – i hvert fald ikke lige nu – og fortsætter som mekani ker hos sit lærested, Toyota i Holbæk.
Det er Patrick, der beretter om sin lange tid som skp-elev, inden han fandt sit lærested – og om mø det med en mester, der ikke helt forstod visionen i at være EUX’er. »Han spurgte, hvad jeg bildte mig ind at tage så dan en uddannelse – ingen ville jo kunne bruge sådan én som mig, fik jeg at vide.«
Først under tredje hovedforløb lykkedes det at finde en læreplads. Det blev hos Jans Auto i Maribo.
Patrick valgte EUX-overbygningen for at kvalifi cere sig bedre til sin drømmeuddannelse. »Jeg vil gerne være flymekaniker, men her er der kun fire lærepladser om året! Jeg valgte mekaniker uddannelsen efter 10. klasse, fordi jeg også er glad for biler – det viste sig så, at det havde jeg talent for.«
ELSKER BILER OG MOTORSPORT For Oliver Saust har det hele tiden været lysten, der drev værket. »Jeg elsker biler og motorsport,« for tæller han og tilføjer, at det var hans mor, der foreslog dét med EUX’en; et valg, han ikke har fortrudt.
Der smiles omkring bordet, men alle undersøgel ser tyder på, at ens forældre – og navnlig mor – ofte har en finger med i spillet, når det gælder uddan nelsesvalg. Derfor rettes mange af kampagnerne for erhvervsuddannelserne netop mod forældrene.
Oliver vil læse videre, men det bliver inden for branchen, idet han forventer at påbegynde en tek nikeruddannelse hos Citroën.
I LÆRE I TYSKLAND
Tais Hermansen er i lære hos ERA Biler i Frederikssund. Også han er ud af branchefamilie – og selv bilinteresseret. Men det maritime vejer tungere, så næste skridt for ham bliver maskinmesteruddan nelsen. Hans læreforløb var ikke helt almindeligt: »Bekendte af familien skaffede mig en læreplads på et tysk værksted – i Rastatt sydvest for Karlsruhe. Her var jeg eneste lærling sammen med to svende og to mestre,« fortæller Tais. Trods afstanden rejste han hjem for at passe sine skoleophold.
Kan man bruge EUX-overbygningen til noget, mens man er lærling? »Det er ikke noget, man tænker over i det dagli ge. Men man er nok lidt mere målrettet,« funderer Oliver Saust, der nikker til, at en EUX nok er meget god, hvis man overvejer at blive selvstændig – det gør han selv. »Det understøtter én rent fagligt. Man får nem mere ved at finde data og informationer selv,« supplerer Steffen.
Faglærer – og teamkoordinator på Hovedforløbet – Kenneth Gade-Jensen tilføjer: »I har været vænnet til selv at søge løsninger på problemer – frem for at spørge. I har arbejdet mere selvstændigt,« fastslår han.
Alle fem slutter deres læretid af her i sommer. Og så er det ellers ud at virke på værkstederne. n
SYGEDRIFTSTABSFORSIKRING
Hvor længe kan du undvære din vigtigste medarbejder?
DER ER ALTID EN, DER FÅR DET HELE TIL AT HÆNGE SAMMEN
Det kan være dig selv - eller en af dine dygtige folk på værkstedet. Og det er klogt at have en plan, hvis firmaets vigtigste mand eller kvinde bliver alvorligt syg eller uarbejdsdygtig i en periode. Fravær kan koste kunder og indtjening. Heldigvis kan du nu købe en Sygedriftstabsforsikring, som kan være med til at sikre virksomhedens økonomi i en svær periode. I helt op til 12 måneder får du en månedlig udbetaling, som du selv vælger størrelsen på. Og du kan bruge beløbet præcis, som du vil fx til en vikar, overarbejde eller faste udgifter.
