AUTObranchen 05 2022

TUNNELSYN

I sommer vedtog EU’s klimaministre, at bilproducen terne i 2035 skal have nedbragt bilernes CO2-udled ning med 100 procent. I realiteten indførte EU der med et forbud mod at sælge fossilbiler. Stod det til danske politikere, skulle produktionen af rene fossil biler indstilles allerede i 2030.

Det ligger i kortene, at den europæiske bilpark skal elektrificeres; man fristes til at tilføje: Med djævelens vold og magt. Dermed ryger enhver motivation for forskning i, hvordan eksisterende eller andre, mulig vis relevante energikilder kan udnyttes mere effek tivt. Det antages almindeligvis, at både forbrændings motoren har yderligere et udviklingspotentiale, og at der kan trækkes mere energi ud af brændstoffer som benzin og diesel. Ligeledes ligger der perspektiver i at udvikle og udbrede grønnere, fossile teknologier så som biobrændstoffer, ligesom hele Power-to-X-om rådet – omdannelse af vindenergi til brændstoffer –endnu er i sin spæde vorden.

Man kan intet have imod elbiler. Lokalt er deres CO2-udledning lig nul, de støjer mindre (i hvert fald ved lave hastigheder), de er yderst komfortable, og efterhånden præsterer de en nogenlunde rækkevid de. De skal såmænd også repareres og vedligeholdes, have skiftet viskerblade – og ikke mindst dæk.

Hvad der frustrerer, er tunnelsynet; at man kol lektivt – næsten som en lemmingeeffekt – lægger sig fast på én enkelt teknologi og gør den enerådende.

Spørgsmålet melder sig især, fordi teknologiens sam lede livscyklus endnu ikke er helt gennemtænkt. La deinfrastrukturen – ja, tilmed den fundamentale om lægning af vores el-forsyning – skal vi måske nok få styr på – de enorme investeringer til trods – men til bage står eksempelvis, hvordan vi håndterer og gen bruger, henholdsvis genanvender elbilbatterier sik kert, ligesom vi knap har overvejet, om vi i vores del af verden kan forsyne os selv med råstoffer til batteri produktion.

Nyere forsknings- og analysearbejde burde yderli gere mane til selvransagelse. Vi noterer os resultater ne af et aarhusiansk universitetsstudie, der fastslår, at elbilens grad af bæredygtighed også hænger sam men med kørselsmønstret: Jo færre kilometer, bilen kører, desto længere skal den leve, før klimaregnska bet så at sige går i grønt; ja, det kunne i adskillige til fælde betale sig at beholde den ældre bil en årrække endnu.

Resultaterne antyder, at vi med fordel kunne tæn ke os en lille smule om frem for bestandigt at abonne re på slagkraftige overskrifter.

Sund fornuft går aldrig af mode.

AUTO

BRANCHEN

EFTERMARKEDET MENER · Det er synd og skam, at snæver lovgivning i realiteten blokerer for forskning i, hvordan vi kan udnytte vores energikilder mest effektivt – og dermed grønnest.

Foreningerne

Lov & ret

Teknologi

Profil

Miljø

Uddannelse

UDGIVER

REDAKTION OG LAYOUT

Portræt

er

håndværkere!«

Medlemmer med mere

31: Velkommen til! · Bornholmerne blev opdateret · Hammershøj indvier museum · 32: Seniorer på sommertogt i Vendsyssel · 80 år for Midtsjælland Dødsfald: Steen Halkjær, Nykøbing Mors · Ny administrationschef

Nøgletal

Leverandørregistret

TRYK

REDAKTIONSUDVALG

ANNONCER

Mediapunktet

Som selvstændig

du selv – også hvornår du vil gå på pension

Få styr på dine forsikringer, mens du er rask, og begynd at spare op så tidligt som muligt.

Et hovedtema i Hovedbestyrelsens beretning på årets repræsentantskabsmøde i Dansk Bilbrancheråd var rådets satsning på at trække lærlinge til faget.

REPRÆSENTANTSKABSMØDE I DANSK BILBRANCHERÅD:

Lærlingene fyldte

Dansk Bilbrancheråds helt store satsning på at trække nye unge til faget stod i centrum, da repræsentanter for godt de 2.000 uafhængige bilvirksomheder samle des til møde i Thisted den 30. september.

»Alle taler om den enorme udfordring, vores bran che står med, når færre og færre unge vælger at tage en mekanikeruddannelse. Alt for få skrider til hand let. Det har vi valgt at gøre i Dansk Bilbrancheråd, for udviklingen skal og må vendes!« lød det fra forman den Henrik Pedersen i Hovedbestyrelsens beretning.

Dansk Bilbrancheråd har valgt at investere en fuldtidsmedarbejder i projektet – lærlingekonsulent Lucas Hultgren – der får to afgørende værktøjer at arbejde med: Foreningen Tun din fremtids lærlinge kampagne og lærlingeracerteam’et Touringcar Acade my, som Dansk Bilbrancheråd står som sponsor af.

FÅR HOVEDANSVARET

Mens Tun din fremtid især skal formulere budskaber ne, så er det ikke mindst Touringcar Academy, der skal sende budskaberne ud over rampen. Det sker blandt andet gennem offentlige begivenheder og deltagelse i den såkaldte DS3-cup, der både skaber konkret syn lighed og afføder historier til lige de sociale medier, som de unge er på. Lucas Hultgren får hovedansvaret for Tun din fremtid og skal være chefkoordinator for samarbejdet med Touringcar Academy.

Herudover vil Dansk Bilbrancheråds lærlinge konsulent skulle varetage den uddannelsespolitiske interessevaretagelse og præge den offentlige debat.

Satses – det skal der, og Henrik Pedersen istemte metalformanden Claus Jensens ord i Jyllands-Posten

for nylig: At nu går det ikke længere med ”småpisse ri” – at tilføre erhvervsskolerne nogle få millioner om året og vise nogle Powerpoint-shows for de unge ryk ker intet.

Alvoren bag udfordringen om fremtidens arbejds kraft betones lige nu af, at Dansk Metals A-kasse al drig har haft så få ledige mekanikere og på lidt længe re sigt, at 90.000 faglærte vil forlade arbejdsmarkedet frem mod 2030.

»Hovedstrategien er allerede lagt, og det bliver en utrolig spændende tid, vi går i møde, hvor lærlinge området bliver opprioriteret for fuld udblæsning,« fastslog formanden.

FLOTTE BONUSBELØB

Henrik Pedersen kunne til gengæld glæde sig over, at samarbejdsaftalerne med Topdanmark og Købstæder nes Forsikring kaster pæne bonusbeløb af sig, ligesom der fortsat bliver udviklet på de to forsikringsaftaler.

Med slet skjult stolthed fremhævede han også, at medlemmerne af Dansk Bilbrancheråd står flot, når det gælder klagestatistikken fra Ankenævn for biler. I 65 procent af bare 104 sager, der i årets løb har invol veret de frie værksteder, fik værkstederne medhold.

Endnu et centralt afsnit i Hovedbestyrelsens be retning var omtalen af Dansk Bilbrancheråds massive tilstedeværelse på internettet. Flagskibet – www.dbr. dk – har fået en ansigtsløftning, ligesom kampagne hjemmesiden Frie Danske Værksteder fortsat drives aktivt. Et af de bærende elementer er korte videofilm, der nu også kan søges på Youtube. Frie Danske Værk steder skal være et nøgternt modsvar til mærkeværk

AF ADAM PADE

stedernes somme tider lidt vel kække markedsføring, der sker på de frie autoværksteders bekostning. Ellers gælder det indsatsen på de sociale meder, hvor Dansk Bilbrancheråd er til stede både på Facebook, Linkedin og Twitter. Budskaberne fra lærlingeindsatsen vil ikke mindst blive formidlet gennem Tiktok.

KOLD SKULDER OVER FOR BILSPILD

Branchepolitisk hæftede Henrik Pedersen sig ved, at skatteministeren fortsat er aldeles kold over for det ”bilspild”, som skrotning af nyere, skadede biler for volder. Dansk Bilbrancheråd medvirker i et projekt under Aarhus Universitet, der har kastet dét delresul tat af sig, at kører man kun få kilometer om året i sin elbil, er det faktisk grønnere at køre videre i den ældre fossilbil (læs herom andetsteds i bladet).

Endnu et vigtigt tema er den forbundne bil, hvor igennem bilproducenterne har tiltaget sig eneretten til den omfangsrige mængde data, bilerne genererer. Både igennem SMVdanmarks Autoudvalg og Dansk Bilbrancheråds europæiske organisation, EASRA, ar bejdes der på at sikre forbrugerne et frit forbrugsvalg ved at sørge for, at forbrugerne kan vælge at give de frie værksteder adgang til bilernes data. Yderligere spøger nu SERMI i horisonten. SERMI står for SEcuri ty Related Repair and Maintenance Information, og principielt skal enhver mekaniker fra august 2023 være certificeret for at kunne tilgå bilens sikkerheds systemer. Det kan være relevant nok – men:

UFORBEREDTE MYNDIGHEDER

»I worst case vil bilproducenterne argumentere for, at

alt, hvad der er styret af software, er omfattet. Det vil unægtelig gøre det vanskeligt at udføre så meget som et simpelt service,« hed det i beretningen, hvor det også noteredes, at de danske myndigheder tilsynela dende står helt uforberedt over for de nye regler.

Vanen tro gennemgik Henrik Pedersen en række kulørte, men ikke desto mindre principielle sager fra det forgangne år. Herunder hæftede han sig særligt ved Landsrettens afgørelse af, at forbrugere, der må krybe til korset og få lovliggjort deres ulovlige biler, godt må benytte uafhængige værksteder. Politiet hav de simpelthen fejllæst loven og tvang derfor forbru gerne til at benytte mærkeværksteder.

Endelig kunne Henrik Pedersen glæde sig over sti gende medlemstilgang samt etableringen af netvær ket for Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbranche råd som en selvstændig organisation administrativt forankret i Dansk Bilbrancheråd.

AUTObranchen bringer i næste udgave en fyldig reportage fra repræsentantskabmødet.

Henrik Pedersen: »Hovedstrategien er lagt, og det bliver en utrolig spændende tid, vi går i møde.«

Billederne her på si den stammer fra re præsentantskabsmødet i København i fjor.

n

Touringcar Academy og Tun-din-fremtid i DS3 Cup:

Drama på Jyllandsringen

Ingen kom til skade, og bilen skal nok blive hel igen, men vist var det en forskrækkelse for alle, da en kører stødte op i bagenden på Touringcar Academys DS3 under slutrunden i DS3-Cup’en på Jyl landsringen lørdag den 27. august.

»Det var en dramatisk begivenhed – selvfølgelig særligt når man kender vedkommende, der sidder i bilen,« siger lærlinge konsulent Lucas Hultgren, Dansk Bilbrancheråd.

For Lucas Hultgren var løbsdagen endnu et skridt i udrul ningen af rådets markante satsning på at rekruttere nye unge til faget. For i DS3-Cup’en medvirkede naturligvis læringe-racer team’et Touringcar Academy med kører Silas Rytter bag rattet i den fine, hvide DS3. Med på holdet var team’ets mekanikere, su perlærlingene Michelle Delfs Bæk, Mailo Andersen og Magnus Tingleff med Mogens Rasmussen fra Autohuset Vestergaard som supervisor.

Det er netop en begivenhed som denne, der nu særligt via de

sociale medier skal være med til at skabe hype om branchen som den, drømme er gjort af, hvis man vover sig ind i den.

Kun få uger før – i begyndelsen af august – kunne man støde på DS3’en i indhegningen hos Insight Racing i forbindelse med Copenhagen Historic Grand Prix. Desuden kørte bilen sammen med andre specialbiler en time lørdag og søndag med publikum for at samle penge til terminalt syge børn under konceptet Race for Riget. Turene kastede hele 60.000 kroner af sig. Også her medvirkede det fulde team af kører og mekanikere.

»For os fra Dansk Bilbrancheråd var det i begge tilfælde en form for generalprøver, hvor vi prøver konceptet for vores stra tegi af. Man kan sige, at vi er ved at udvikle en drejebog,« siger Lucas Hultgren, der under begge begivenheder fik lært lærlinge og kører ordentligt at kende.

Touringcar Academy er i høj grad med til at synliggøre Tun din fremtid – bliv mekaniker nu.

Dansk Bilbrancheråds lærlingekonsulent Lucas Hultgren flankeret af (fv.) Magnus Tingleff, Michelle Delfs Bæk, Mailo Andersen og Silas Rytter under Copenhagen Historic Grand Prix i København i august.

World Skills ’22: Fra Shanghai til Silkeborg

Oplev verdensmesterskaberne i autolak

– i Danmark! Det går løs i dagene 18.–21. oktober hos College 360.

Den intense stemning, når snesevis af håndværksfag fra hele verden dyster om mesterskabstitlerne på ét enkelt sted, må i nogen grad vige i kølvandet på corona-pandemien. Men frem for helt at droppe 2022-udgaven af World Skills – den internationale pendant til danmarksmesterskaberne i håndværk – har den internationale Skills-organi sation besluttet at afholde verdens mesterskaber i flere enkelte lande.

Danmark bliver værtsland for verdens mesterskabet i autolakering, der er henlagt til College360 i Silkeborg, hvor 15 unge deltagere fra hele verden skal dyste. Konkurrencerne afvikles naturlig vis i skolens så godt som spritnye lokaler med topprofessionelle sprøjtekabiner og optimale forhold for deltagerne.

»Det at opleve WorldSkills-konkur rencen på dansk jord, er stort,« lyder det fra uddannelsesleder for autouddannel

serne, Daniel Krarup Jørgensen, der er stolt af at kunne byde velkommen til nogle af verdens dygtigste unge men nesker i Silkeborg.

Ifølge College360 deltager rundt om i verden mere end 1.000 unge menne sker fra mere end 58 forskellige regio ner og lande, og der konkurreres inden for 61 forskellige fag.

Skolen indbyder alle til at komme forbi Bredhøjvej 8 i mesterskabsdage ne.

Fra Danmark medvirker i alt otte deltagere – fra vores branche auto lakerer Casper Bjørn Christensen og blandt karrosseriteknikerne Andreas Christensen, der skal konkurrere i Bern i Schweiz.

En formentlig brandærgerlig kører, Silas Rytter, efter at være kørt i pit’en.

Hvor køber du dine originale skadesdele?

Tjen flere penge på dine

Vi kan nu tilbyde mere end 2000 originale varenumre, lakerede i bilens farve

Du øger værkstedseffektiviteten på dine ”skrueskader”.

Vi kan levere delen både lakeret og som hidtil i den ”rå” og ulakerede version – du bestemmer. - vi kan også hjælpe med farvekoden...

Kofangere, spejlkapper, forskærme, antennefødder, kofangerhjørner, tankdæksler – alle blot eksempler på de mange dele, der med fordel kan leveres lakerede direkte hos dig som reparatør.

Vores 5 skades-specialister

Kørselsbehov sætter elbilen i nyt lys

Hvis du kun kører få tusinde kilometer om året, ty der noget på, at det er grønnere at køre videre i din brugte benzin- eller dieselbil – som der allerede er brugt ressourcer på at producere – end at udskifte den med en elbil.

Sådan lyder en lige så logisk som opsigtsvækken de konklusion i et såkaldt litteraturstudie, som for skere på Aarhus Universitet har gennemført. Blandt kilderne er et polsk studie, der så vidt vides for første gang har inddraget den måde, man bruger bi len på, i regnskabet for benzin- og elbilens samlede CO2-aftryk – helt fra udvinding af råstoffer til pro duktion – og fra drift til skrotning.

Studiet tager udgangspunkt i to biler, der ligner hinanden meget – bortset fra drivlinen: En VW Golf VII på henholdsvis benzin og el. Her er der set på CO2-udledningen under forskellige scenarier, her under måden, elektriciteten er fremstillet på (sort eller grøn), service- og vedligeholdelsesbehovet (det koster jo CO2 alt sammen!) og antallet af kilometer, den når at køre om året i løbet af 10 år, henholdsvis 3.000, 7.500 og 15.000 kilometer.

NÅR DEN ÆLDRE BIL ER GRØNNERE

Samlet set når studiet frem til, at kører man blot 3.000 kilometer om året, når man så at sige ikke at afskrive den CO2-belastning, som produktionen af en elbil forårsager. Til at dække dette behov vil en ældre bil være grønnere. Yderligere vil der gå mel lem otte og ni år, inden klimaregnskabet vender i

Jo færre kilometer man kører om året, desto mindre grøn bliver elbilen – blandt andet fordi batteriet kræver længere tid til ”afskrivning” på CO2-regnskabet.

elbilens favør, hvis man kører 7.500 kilometer om året, og først ved 15.000 kilometer om året i alle 10 år, vil elbilen i de fleste tilfælde være grønnest. Her må naturligvis tages højde for, at nogen kører VW Up! med et beskedent og dermed mindre klimabe lastende batteri, eller man tyr til en tonstung Pors che Taycan med et meget stort batteri.

Bag litteraturstudiet står professor Peter Lind gren, der sammen med sit team forsker i grøn ne forretningsmodeller under hovedoverskriften Greenbizz. Forskningen er forankret i forsknings centret CGC – Aarhus Universitet ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi under School og Business and Social Sciences – samlet kaldet B-Tech.

»Sammen med partnere i Sverige og Norge mod tog vi i 2019 3,1 million euro i støtte til forskning i forretningsmodeller og innovation – støttet af høj teknologi. Det satte os i stand til at arbejde med 60 virksomheder inden for vidt forskellige brancher –fra produktionsvirksomheder til kunstmuseer – for at se på, hvad der skulle til for at udvikle grønne forretningsmodeller.«

FORSKNING I LEVETIDSFORLÆNGELSE

Opmærksomheden blev rettet mod biler, da en brancheaktør inden for korrosionsbeskyttelse ytre de interesse for forskning i de økonomiske og grøn ne fordele i at levetidsforlænge konstruktioner, der allerede er forbrugt ressourcer på at producere.

»Her faldt vi over, at elbilerne har en achilleshæl i forhold til batteriet og i forhold til det antal kilo meter, de kører. Som de forskere, vi er, indleder vi jo med et litteraturstudie. Nu graver vi så et spadestik dybere og ser på, hvor grønt den el, vi bruger, er produceret. Hvad er mon vindmøllers og tilsvarende anlægs CO2-aftryk?« spørger Peter Lindgren.

Forskningen tager udgangspunkt i de fire søjler i den såkaldte Brundtland-rapport fra 1987*): Res sourcer og materialer, affald og spild, forurening (altså CO2-aftrykket) og biodiversitet. I det lys fore kommer analysen af el- kontra brugte fossilbiler naturlig.

AF ADAM

Men – hvad er koblingen til den grønne forret ningsmodel?

AT GØRE MERE MED MINDRE

»Vi forholder os til, om det virkelig er nødvendigt at skifte bilen ud, måske fordi moden skifter. Må ske er der mere grøn økonomi i at beholde bilen lidt længere og i stedet producere den, så den kan opgraderes med for eksempel nyere software og komfortudstyr – med andre ord: Gøre mere med mindre,« forklarer Peter Lindgren: Med andre ord styrke service- frem for produktionsøkonomien og spare ressourcer.

Og hvad kan vi lære af, at det ind imellem kan betale sig at beholde den ældre bil?

»At tænke ud af boksen – at tænke bredere, in den vi sætter rammerne. Og ikke mindst at se nær mere på de ”bløde værdier”, herunder at den per sonlige adfærd er et supplerende element i forhold til at producere grønt. Det kan udløse en helt ny måde at tænke på.«

Og lige med henblik på dette felt søger CGC –Aarhus Universitet midler til yderligere forskning i cirkulære, grønne forretningsmodeller.

Resultaterne fra litteraturstudiet understøtter indirekte den Green NCAP-undersøgelse, som FDM offentliggjorde i sommer. Den viste blandt andet, at den tungeste, mest effektfulde elbil samlet set ikke er mere grøn end den mest brændstofeffekti ve, moderne dieselbil. Yderligere afslørede Thomas Ingenlath fra Polestar sidste efterår, at inden en Po lestar 2 overhovedet får nummerplader på, har den forårsaget en CO2-udledning på 26 tons. For den mængde CO2 kan en Peugeot 208, 1,5 diesel, køre godt 145.000 kilometer.

Det kan altid betale sig at se tingene fra flere si der.

*) Brundtland-rapporten var en skelsættende klima rapport udarbejdet af en FN-kommission i 1987 under forsæde af den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland.

Motorstyrelsen fjerner klargøringsfradrag

Det kolliderer med EU-retten og vil betyde dyrere brugtbiler, at Motorstyrelsen med et pennestrøg har fjernet klargøringsfradraget.

I strid med EU-retten. Så klart lyder kritikken fra fire orga nisationer i autobranchen af et nyt styresignal fra Mo torstyrelsen, hvor det såkaldte klargøringsfradrag bliver afskaffet. Styrelsens opfattelse er, at fradraget ikke tjener noget formål, da bilerne ved indregistreringstidspunktet ikke skulle være i bedre stand, end når de annonceres til salg af forhandlerne.

Indtil nu har forhandlerne kunnet trække tre procent af bilens handelsværdi fra, inden registreringsafgiften skulle beregnes.

Det ændrede styresignal betyder dyrere brugte biler og en stigning i beskatningsgrundlaget for firmabilister, når re gistreringsafgiften skal genberegnes. Reglen kommer til at gælde biler, der har været leaset fra ny, eller som er impor teret som brugtbiler fra udlandet. I praksis vil den indebæ re, at der skal betales 150 procent i afgift af reparationsar bejde og klargøring, der skal udføres på bilerne, inden de kan sættes til salg i forhandlernes vinduer. Dermed sker der en forskelsbehandling mellem disse to kategorier af biler og fabriksnye biler, der importeres og sættes til salg i Danmark. Det er dét, der er i strid med EU-retten, fastslår organisatio nerne.

Herudover kritiserer organisationerne, at brugtbilpriser ne nu vil stige yderligere og dét i et forvejen hidsigt marked og stor mangel på biler.

»Det er en unødvendig og uheldig cocktail, som vi ikke mener, der er juridisk grundlag for,« hedder det i den fælles udtalelse fra Dank Bilbrancheråd, Bilbranchen DI, AutoBran chen Danmark og Dansk Bilforhandler Union. Udtalelsen er yderligere bakket op af foreningen Danmarks Skatteadvo kater.

Det forlyder, at Motorstyrelsen nu har indkaldt parterne til et møde for at redegøre for ændringen.

»Vi vandt sagen, der ikke kunne vindes,« lyder det fra Dansk Bilbrancheråd, der med en retsafgørelse har knækket mærkeværkstedernes monopol på at lovliggøre tilbageholdte biler.

Frie værksteder afliver monopol

Politiet kan selvfølgelig ikke give de mærkebundne værksteder monopol på at lovliggøre biler, der er ble vet tilbageholdt på grund af ulovlige ændringer med betydning for bilernes luftforurening.

Sådan lyder en opsigtsvækkende og klar afgørelse fra Vestre Landsret, som faldt i begyndelsen af sep tember. Sagen blev ført – og vundet – af advokat Jo hanne Berner, Din Biladvokat, med støtte fra Dansk Bilbrancheråd.

Ikke mindre opsigtsvækkende er det, at Landsret ten dermed ændrede praksis i forhold til en afgørelse i en tidligere, lignende sag.

HVAD ER EN AUTORISERET REPARATØR?

Politiets praksis har været fuldstændig forkert og direkte konkurrenceforvridende, når de har troet, at kun mærkeværksteder måtte lovliggøre tilbageholdte biler.«

Kernen i sagen var, hvordan man skulle forstå bru gen af ordene ”autoriseret reparatør”. De blev indført i en bisætning, da Færdsels loven i 1998 blev udvidet med en bestemmelse om, at politiet kunne tilbage holde ulovlige køretøjer i en række tilfælde – for ek sempel hvis fartbegrænse ren eller fartskriveren var gjort ukampdygtige. I 2017 blev bestemmelsen udvidet til at omfatte konstruktive ændringer af motoren eller andet, der gjorde indgreb i bilens forureningsbegræn sende udstyr. Hele lovbestemmelsen havde og har dog først og fremmest sigte på lastbiler og andre er hvervskøretøjer.

Vendingen – ”autoriseret reparatør” – knytter sig til den godkendelse, som et værksted kan opnå hos Færdselsstyrelsen til at servicere og håndtere hastig hedsbegrænsere eller kontrollere takografer. Der er altså tale om en offentligretlig autorisation – ikke en privat bilimportørs!

Politiet har dog igennem årene alene taget ud

gangspunkt i forarbejderne til Færdselslovens bogsta velige ordlyd og opfattet ”autoriseret aktør” som om, at kun mærkeforhandlere må lovliggøre biler.

NOGET AF EN PRISFORSKEL

I sagen havde politiet afleveret en ung bilejers Audi A3 hos et mærkeværksted, der havde tilbudt ejeren at lovliggøre bilen til en pris af samlet set 115.000 kro ner – ja, og tilmed afkræve ejeren 350 kroner dagligt i opbevaringsgebyr, indtil ejeren havde givet go for re parationen. Ejeren gik dog til et frit værksted, hvor prisen var en ganske anden – nemlig 20.000 kroner. Prisforskellen beroede blandt andet på, at bilen kun ne lovliggøres under anvendelse af brugtdele – bilens alder taget i betragtning.

Bilejeren lagde sag an ved Byretten for at få med hold i, at bilen kunne bringes i lovlig stand hos det uafhængige værksted; en sag, bilejeren tabte, for di der altså var en landsretspraksis, der knæsatte de autoriserede værksteders monopol.

Det affandt det uafhængige værksted, der havde ydet det alternative tilbud, sig ikke med, og dermed blev sagen indbragt for Landsretten med Din Biladvo kat som forsvarer for bilejeren.

SJÆLDENT MED PRAKSISÆNDRING

»Politiets praksis har været fuldstændig forkert og di rekte konkurrenceforvridende, når de har troet, at kun mærkeværksteder måtte lovliggøre tilbageholdte biler,« kommenterer Johanne Berner og tilføjer, at det er yderst sjældent, at det lykkes at formå Landsretten til at ændre praksis.

Direktør i Dansk Bilbrancheråd Erik S. Rasmussen kalder det ”helt vildt”, at den frie branche vandt sa gen.

»Dette var sagen, der ikke kunne vindes. Ingen havde troet på, at den frie branche kunne vinde den, netop fordi der forelå en utvetydig praksis fra Lands retten; en praksis vi naturligvis ikke kunne leve med i den frie del af branchen.«

– Johanne Berner

Tænk, hvis du vandt i … forsikring

Der er tæt på 11 mio. gode grunde til at være forsikret hos Topdanmark. Det er nemlig så meget, vi i år har tilbagebetalt til medlemmer af Dansk Bilbrancheråd, der er forsikret hos os.

Vil du have del i overskuddet?

Ring til os på 70 15 85 85 og hør om de fordelagtige priser og vilkår, du kan få som medlem.

DAG vil hæve barren

Vi hæver barren. Gør det lidt sværere at være sort skrotter.

Sådan lyder det fra Dansk Autogenbrug, der har afgivet høringssvar i forbindelse med en revision af autogenbrugernes grundlov, bilskrotbekendtgørelsen. Ganske vist handler revisionen særligt om indførel sen af det udvidede producentansvar, der blev indført med nye EU-direktiver fra 2018, men når vinduet er åbent, falder det naturligt at komme med forslag til at rette eventuelle uhensigtsmæssigheder.

I et fem sider langt høringssvar udtrykker Dansk Autogenbrug blandt andet ønske om, at hvis man vælger at udløse pyrotekniske enheder i bilerne frem for at tage dem ud, så må virksomhederne kunne do kumentere, at det sker med godkendt udstyr. Det bør også sikres, at virksomhederne aftapper kølemiddel med godkendt udstyr og i øvrigt registrerer mængder ne.

SLUT MED MIDLERTIDIGE

GODKENDELSER

»Og så ville vi gerne, at det ikke længere skal være muligt for kommunerne at meddele nye virksom heder godkendelse, uden at de pågældende har fået styr på miljøcertificeringen. I dag kan kommunerne meddele en midlertidig tilladelse på fire måneder til at drive ophug uden certificering, men vi er ærlig talt usikre på, om der følges tilstrækkeligt op på de mid lertidige godkendelser,« siger Adam Pade, branchedi rektør i Dansk Autogenbrug, der sammenfatter for målet med ønsket om stramningerne:

»Vi har søgt efter en balance, så vi på én gang gør li vet sværere for de såkaldte sortskrottere uden at gøre det unødvendigt mere bøvlet at drive et autogenbrug

efter reglerne,« siger Adam Pade, der har udarbejdet høringssvaret sammen med en intern ”special task force” blandt medlemmerne.

SKAL IKKE KUNNE AFSLUTTE SAGER

DAG benytter også lejligheden til at bede om, at for handlere og værksteder, der efter aftale med auto genbrugere modtager køretøjer til salg eller ophug, og som registreres i det digitale skrotningsregister, DUS, ikke skal kunne afslutte skrotningssager.

»Vi hører om, at vores medlemmer har biler stå ende i deres system, som de aldrig har fået indleve ret og dermed kunne afslutte sagerne. Der behøver bestemt ikke altid at være tale om snyd eller svigag tighed, men vores medlemmer står jo under alle om stændigheder på mål for, hvad der skrottes af biler. Derfor bør vi stræbe imod, at det er autogenbrugeren, der afslutter sagerne i videst mulige omfang.«

KIG NU PÅ DE BATTERIER!

På mere overordnet plan appellerer Dansk Autogen brug til, at Miljøbestyrelsen begynder at forholde sig til de potentielt risikofyldte elbilbatterier.

»Vi beder om, at bekendtgørelsen kommer til at in deholde regler om, hvordan vores medlemmer skal transportere, håndtere og opbevare batterier fra lavog nulemissionsbiler. Disse batterier er ikke nævnt med ét ord i dag, og vores medlemmer føler sig på Herrens mark,« lyder det fra Adam Pade.

Den nye bekendtgørelse skal træde i kraft 1. januar 2023.

Hvis man vælger at sprænge airbags, så skal man fremover have udstyr til det, foreslår Dansk Autogenbrug i høringssvar.

Fv. debatdeltager ne Thomas Krebs, Niels Hemmingsen, Otto Anker Han sen, Maria Skipper Schwenn og lørda gens moderator, Pernille Weiss.

For lidt praksis og for megen teori præger politikernes og regeringernes indsats, når det gælder mere bæredygtig transport.

SKAD var med på europæisk folkemøde

”Hvordan får vi bedst reduceret CO2-udledningen fra transportsektoren?” Sådan lød spørgsmålet under te maet ”Fremtidens transport” på ”Klimascenen” under det andet Europæiske Folkemøde, der blev afholdt i Mariager i dagene 25. – 28. august.

Med den konservative europa-parlamentariker Pernille Weiss som moderator hørte publikum på blandt andre professor ved DTU, Otto Anker Nielsen, direktør for Danske Rederier, Maria Skipper Schwenn, og direktør i SKAD, Thomas Krebs.

Om søndagen lød spørgsmålet: Skal vi ændre vo res transportbehov, så vi bliver mindre afhængige af fly og biler? Her blev gået mere i dybden under med virken af blandt andre Thomas Krebs, formanden for Dansk Cyklistforbund, Jens-Peter Hansen og Peder Castro, der underviser ved universitetet i Lissabon.

LØFTER SKAD

»Det var en stor oplevelse og en stor ære at deltage i disse debatter, da netop SKAD’s arbejde på elbil-om rådet har stor betydning for branchen for fremtiden. At SKAD nu reelt er løftet op på EU-niveau er en stor glæde. Der er ingen tvivl om, at organisationens ar bejde har og vil skabe mærkbare forandringer, og dét ikke kun i Danmark,« lyder det fra Thomas Krebs, for

hvem det er vigtigt, at SKAD’s medlemmer profiterer af organisationens arbejde og dermed får et teknolo gisk forspring.

Blandt løsningerne, der blev nævnt under debat terne, var flere personer i samme bil, udvikling af offentlig transport, mindre flytransport og mere ef fektive former for godstransport. Ikke overraskende pegedes også på yderligere elektricificering af biler, varebiler, tog og busser.

UDFORDRINGERNE

Men udfordringerne står i kø, lød det også. Dels næ rer vi ønske om både bekvemmelighed og frihed, dels øges el-forbruget markant, og så er der mangel på fag lært arbejdskraft. Mere utraditionelt, men ikke min dre relevant, pegedes ligeledes på for megen teori og for lidt praksis inden for politiske beslutninger.

Folkemødet omfattede yderligere temascener om emner som erhverv, udenrigspolitik og demokrati. Så stort var arrangementet i år, at hele byen blev spærret af.

Det Europæiske Folkemøde har som mission at markere Europas arv og kultur og styrke den demo kratiske samtale. Formand for Det Europæiske Fol kemøde er Stine Bosse. n

De nye gruppefritagelsesregler tager nu også højde for den forbundne bil. Eller gør de?

Den forbundne bil med i ny gruppefritagelse

Den 1. juli trådte den nye gruppefritagel sesforordning i kraft. Den omfatter tillad te, såkaldt vertikale aftaler, hvor produ center og distributører kan indgå aftaler med hinanden uden at komme i karam bolage med EU’s konkurrenceregler.

I vores branche kan bilproducenter og detailledet indgå sådanne aftaler, men under den udtrykkelige forudsætning, at uafhængige aktører ikke formenes adgang til tekniske data. Den seneste revision af gruppefritagelsesforordningen var i 2010 og var den, der for alvor knæsatte, at bilfa brikkerne ikke må forhindre de frie værk steder i at tilgå bilen, herunder eksempel vis gøre bilens garantiperiode afhængig af, at bilen i garantperioden var serviceret på et autoriseret mærkeværksted.

Mens onlinesalg og en lang række nye digitale tjenester har medført en række mindre ændringer i den samlede forord ning, så er det yderst beskedent, hvad vi finder af ændringer i de typer vertikale af taler, som er tilladt i autobranchen.

Vigtigst er, at data fra den forbundne bil – eller køretøjsgenererede data – nu er tænkt ind i forordningen.

Med andre ord er vi ikke med den nye gruppefritagelse kommet helt ud over, at bilproducenterne kan gøre det mere el ler mindre svært eller mere eller mindre bekosteligt for de frie værksteder at til gå data. Dog præciseres det nu, at det er ulovligt at ”misbruge lovpligtige og/eller udvidede garantier” til at holde uafhængi ge aktører ude af markedet. Som uafhæn

gige aktører defineres blandt andre de frie værksteder, værktøjs-, udstyrs- og reser vedelsproducenter.

Fra kilder i branchen forlyder, at det også er et problem, at reservedelsprodu center og værksteder tilsyneladende kun kommer med på bagkant, så det frie efter marked først får adgang til data, når det tekniske problem er opstået, og uden at reservedels- og softwareleverandører får mulighed for at udvikle tredjepartsløs ninger. Just det sidste tager den kommen de dataforordning i nogen grad højde for, hvorfor branchen opfordrer til, at der ud vikles branchespecifikke regler.

Kommissionen lægger op til, gruppefri tagelsen for bilproducenter og distributi onsnet skal løbe i fem år – frem til 2028.

Hvornår har du sidst løftet kølerhjelmen på dine forsikringer?

Din virksomhed udvikler sig løbende - flere eller færre ansatte, måske nyt lager, nye maskiner, nyt værk sted? Forsikringer er ikke bare noget, du køber og lægger i skuffen. De skal følge virksomhedens udvikling og sikre, at du altid er dækket rigtig ind, hvis der sker skader. Hvornår har du sidst tjekket dine forsikringer?

Vores assurandører stiller mange spørgsmål

Det vil du mærke, når vi mødes. Et godt samarbejde starter nemlig ikke med forsikringer. Det starter med, at vi sætter os ind i din virksomhed, hvad I laver, og hvordan fremtiden ser ud fra jeres verdenshjørne. Så vi stiller mange spørgsmål, og vi lytter til dine svar. På den måde sikrer vi, at du altid er dækket bedst muligt.

Kontakt

i dag

booke

møde.

Lithium-ionbatterier og brandfare

AF THOMAS KREBS · INGENIØR · DIREKTØR FOR SKAD

nemlig når strømmen bliver negativ. Taler vi derimod om DC, så ender en berøring med den visse død.

SOC – STATE OF CHARGE

Debatten om flere elbiler på vejene, og også tunge køretøjer på el, præger de europæiske medier. For at skille tingene ad, så taler man om et køretøj og den enhed, der gemmer energien, så køretøjet kan køre. I de traditionelle køretøjer er det benzin- eller diesel tanken. I elkøretøjer er det lithium-ionbatteriet.

Og så er vi ved det springende punkt – lithi um-ionbatteriet.

I princippet er det ligegyldigt, om der er tale om et batteri i en mobiltelefon, i en håndskruemaskine, lø behjul, cykel eller i en bil – brandfaren er velkendt og kan forårsage betydelige skader.

Når man taler om et lithium-ionbatteri til elbiler, så taler vi om spændinger fra 280 volt og helt op til 900 volt. De lavere spændinger findes typisk i hybri der, hvor spændinger fra 400-900 volt findes i rene elbiler.

Udfordringen, i forhold til stikkontakten i væggen, er, at der ikke er tale om AC (vekselstrøm), men DC (jævnstrøm). Kommer man i kontakt med AC, så har man 50 procent chance for at trække fingrene til sig,

Man skal huske, at et elbilbatteri aldrig rigtigt er tomt for strøm, men altid indeholder et vist strømniveau, som kaldes for SOC – State of Charge. Jo højere SOC, desto farligere er batteriet – altså i forbindelse med brandfaren. Bilens angivelse af ladetilstand svarer ty pisk til 5-10 procent SOC.

Temperaturen stiger betydeligt i forhold til SOC i tilfælde af brand. Så derfor er det ikke uden betyd ning, hvor meget SOC batteriet har, når en skadet el bil læsses af på parkeringspladsen foran værkstedet.

BRANDFAREN – MEN HVORFOR? Årsagen til, at lithium-ionbatterier så nemt kan bry de i brand ved skade, findes i opbygningen af batteri et. Et stort lithium-ionbatteri består af mange celler, som igen består af mange enkeltceller, der igen består af materiale, der former katoden og anoden, isoleret med et tyndt lag papir eller lignende.

I hver celle befinder der sig elektrolytandele med høj brandfare samt en oxygen (ilt) andel, der forsyner ilden med ilt.

Derfor er det ikke muligt at slukke et brændende lithium-ionbatteri med konventionelle slukningsme toder, herunder vand. Vandet betyder kun afkøling af batteriet, så batteriets interne brand ikke spreder sig for hurtigt eller forårsage eksplosionsagtige brande, som vi har set dem.

SÆNKES I VAND

Brænder en el- eller hybridbil, så er det væsentligt at konstatere, om batteriet også brænder. Gør det ikke det, så er der tale om en konventionel brand, som kan håndteres som en hvilken som helst anden bilbrand.

SKAD-med

lemmet Jøni i Åbybro har udviklet en contai ner, som den brændende elbil kan sænkes ned i. Dette ene eksemplar er stationeret hos Beredskabet i Gentofte.

Men brænder batteriet, så er der kun en måde at begrænse branden på, nemlig at dyppe hele bilen ned i en dertil designet container, som SKAD-medlemmet Jøni i Åbybro har udviklet. Lige nu findes der kun en af disse containere, der til dagligt står i Gentofte hos Beredskabet. Ved brand rykker lastbilen med kran ud til uheldsstedet, der kan befindes sig mange kilome ter væk. Beredskaberne har planlagt at anskaffe flere containere, men da disse ikke er billige, så tager det tid.

Jøni har også udviklet vandkølesystemer, der kan

Få et fagligt update på, hvad der er op og ned, når det gælder risikoen for brande i lithium-ionbatterier.

tilsluttes Beredskabets tankbiler, hvor vandet forde les med højt tryk nedefra over hele batterioverfladen for at nedkøle batteriet ved brand. Disse systemer kan også finde anvendelse som permanent installation mange steder, hvor elkøretøjer håndteres.

EN DYR FORNØJELSE

For os i SKAD er der ingen tvivl om, at det er en dyr fornøjelse at have at gøre med så store lithi um-ionbatterier, der med stor sandsynlighed vil vok se yderligere i dimensioner, når de tunge køretøjer skal køre elektrisk. På en Tesla kan et batteri ved de store modeller veje godt et halvt ton, og vi forventer, at vægten tager til.

Det kræver, at værkstederne investerer i udstyr, plads og sikkerhed. Desuden skal man regne med betydelige omkostninger i forbindelse med både af hentning og transport af disse batterier, da batteri transport falder ind under EU’s farligt gods-direktiv og kræver særlige godkendelser.

SKAD KRÆVER AUTORISATION

At enhver må reparere og skrue på en trafikskadet el- eller hybridbil med 400-900 VDC, men samtidig ikke må montere et stik på 230 VAC i væggen i eget hus, anser vi for værende grotesk. Derfor har SKAD i

flere år arbejdet på, at trafikskadede el- og hybridbi ler kommer ind under Installationsbekendtgørelsen, som gælder alle elektriske installationer i en bygning. Som bekendt skal en elektriker være statsautoriseret, og det ønsker vi også skal gælde for trafikskadede elog hybridbiler.

SKAD har allerede i 2016 afholdt de første elbilkur ser for vores medlemmer, da det er vigtigt for SKAD, at medlems-værkstederne skal kunne forberede sig på det, der kommer. Og nu er vi her, og SKAD’s med lemmer er blevet forsynet med en masse materiale, formularer, specielt udviklede sikkerhedsskilte og ru tiner for at sikre dem, når trafikskadede el- og hybrid biler skal håndteres.

Fordi kun en tåbe frygter ikke trafikskadede elbiler.

Et lønsystem med et ekstra gear

ProLøn er autobranchens bedste co-driver, når det kommer til at håndtere løn. Vi arbejder tæt sammen med SKAD og Dansk Bilbrancheråd, og vi kender din overenskomst helt ned til sidste hjulbolt. Det betyder, at du kan håndtere løn og feriepenge med ganske få klik og samtidig være sikker på, at alt kører som smurt.

Skal lønnen også køre problemfrit hos jer? Ring til os på tlf. 87 10 19 30. Så hjælper vi jer i gang.

»At enhver må reparere og skrue på en trafikskadet el- eller hybridbil med 400-900 VDC, men samtidig ikke må montere et stik på 230 VAC i væggen i eget hus, anser vi for værende grotesk. Derfor har SKAD i flere år arbejdet på, at trafikskadede el- og hybridbiler kommer ind under Installationsbekendtgørelsen.«

– Thomas Krebs

Hvorfor blev du medlem?

Den tid er forbi, da man meldte sig ind i et foreningsfællesskab af ren veneration. I dag skal der noget andet til. Vi spørger medlemmerne om, hvorfor de har valgt os til og har besøgt:

HOLBÆK AUTOLAKERING A/S, TILSLUTTET QARS-KÆDEN

HVEM ER DU?

Allan Blindkilde, udlært autolakerer 1986. Arbejdede som svend i 10 år, dernæst som teknisk sælger for det den gang norske Steelpaint og senere igen for Baden Jensen, hvor jeg var udsendt til Spies-Hecker i Köln som ”inter national anvendelsestekniker”. Det blev for meget, og i 2009 fik jeg lejlighed til at overtage min storebroders lakværksted i Spånnebæk uden for Holbæk. I 2020 opfør te vi nye bygninger her i Bilbyen og investerede i helt nyt produktionsudstyr, herunder i udstyr til karrosseriopret ning. I dag driver vi et skadecenter med 27 arbejdsplad ser og 14 medarbejdere. Er lige blevet certificeret som Tesla-værksted og er i færd med blive certificeret som værksted for Mercedes-Benz. Desuden har vi overtaget Bjørns Autolakering i Slagelse, der drives af min søn, Pa trick. Og så er vi tilsluttet QARS.

HVORFOR BLEV DU MEDLEM AF SKAD?

Inden for kædesamarbejdet har vi talt en del om organi sationsforhold, og vi valgte for et halvt års tid siden at blive medlem af SKAD. SKAD synes mere dedikeret til vo res del af branchen og er parat til at tage de kampe, der skal tages. Det er vigtigt, at vi kan samles om en person, der virkelig kæmper for os – og som kan skrive til os, så vi forstår det!

HVILKE SERVICEYDELSER FORVENTER

DU AT BENYTTE DIG AF?

Hjælp til det, vi ikke selv kan, blandt andet det persona lejuridiske. Vi har allerede fået rådgivning om, hvordan vi fastholder medarbejdere, hvis efteruddannelse vi har investeret kraftigt i og gerne vil beholde. Og så vil jeg gerne dyrke det faglige netværk – især hvad angår kar rosseridelen.

DEN STØRSTE UDFORDRING FOR JERES

TYPE VÆRKSTED LIGE NU?

Gaspriserne! Og før da corona. Begge lægger beslag på likviditeten samtidig med, at vi har investeret hæftigt. Og så breder der sig den uskik, at der er opstået lidt af en konkurrence om arbejdskraften i branchen ofte med lønpres til følge.

Vidste du?

»Vi spiller hinanden gode”

På Roskilde Tekniske Skole bruger de begreber som ”det professionelle

læringsfællesskab” til at blive bedre – og uddanne dygtige lærlinge.

”Læring til tiden”. ”Åbenhed og faglig sparring”. ”Ty delig kobling”. Sådan lyder tre af fem elementer, der tilsammen udgør det pædagogiske grundlag, som un dervisningen på Roskilde Tekniske Skole hviler på. Og på skolens hjemmeside kan man vælge at dykke læn gere ned og læse om skolens mission og vision såvel som om skolens værdigrundlag. Langhåret?

Snarere sigtelinjer, som ledelse, lærerkræfter og elever kan holde sig for øje i det daglige: Sådan arbej der vi her.

SKABER RELATIONER

»Baggrunden for de fem elementer er, at vi for tre år

siden indførte begrebet ”professionelle læringsfælles skaber”; et koncept, der blandt andet indebærer, at alle faglærere arbejder i teamfællesskaber. Vi drøfter for eksempel udmøntning af læringsmål, vi udvikler lærematerialer sammen, vi giver hinanden feedback, og vi sikrer dermed, at vores faste møder løfter sig op over almindeligheder. Og nye elever bliver fra starten introduceret til det grundsyn, vi arbejder ud fra, her under om de forventninger, vi stiller til dem; en art gensidig forventningsafstemning. For os handler det meget om at skabe relationer elever og lærere imel lem. Det må for eksempel altid føles trygt at henven de sig til sin lærer med et problem.«

Ganske vist indgår de i et brandvarslingssystem,

men i vindueskarmen i uddannelseschef Kirsten Bachs kontor står tre megafoner som en symbolsk understregning af hendes pointer. Kirsten Bach er chef for i alt seks uddannelser – fra personvognsme kaniker over industritekniker til vvs-energiuddannel sen.

Uddannelsesleder for personvognsmekanikerne er Torben Matthiesen.

»Måden, vi arbejder på, gør, at vi spiller hinanden gode. Det kommer der værdi ud af,« fastslår han.

DANMARKS ÆLDSTE?

Roskilde Tekniske Skole blev grundlagt i 1840 som ”Roeskilde Tegneskole” og er dermed blandt landets ældste. Skolen har til huse få kilometer fra Roskil de centrum og tæller i dag knap 3.000 årselever og knap 430 medarbejdere (2021). På personvognsme kanikeruddannelsen uddannes i størrelsesordenen 60 nye mekanikere om året. Uddannelsen har fire år lige indtag af omkring 100 nye elever og mindst fire svendeprøver.

Torben Matthiesen beskæftiger 12 faglærere på grund- og hovedforløb samt yderligere to i oplærings centret – praktikcentret tidligere kaldet. Helt i over ensstemmelse med det pædagogiske grundlag erklæ rer han, at ”klassesættets tid er forbi” – og dét både af pædagogiske og rent praktiske grunde: Lærlingene på et hold arbejder gerne i ”rul”, hvor de løser forskelli ge opgaver hver især. Det giver smidighed, bedre ud nyttelse af værktøj og biler og tillader hver lærling at arbejde i sin egen takt. Teoriundervisningen foregår i stigende grad on-site, altså ude i værkstederne – sna rere end i teorilokalerne – hvor lærerne kan samle lærlingene om en storskærm og gennemgå et pro blem for én, flere eller hele holdet.

»Det stiller store krav til læreren. Han skal kunne sit pensum,« bemærker Torben Matthiesen, mens Kir sten Bach husker på, at det er tilladt læreren at sige: Det ved jeg ikke – det finder jeg ud af til i morgen.

EFTERUDDANNELSEN

Men efteruddannet – det bliver lærerne naturligvis. Skolen har udviklet et godt forhold til EUC Nord, hvor lærerne kan komme på kursus, ligesom det er sket, at en lærer har været udsendt til en nichevirksomhed i autobranchen for at komme dybere ned i et emne.

»Når en lærer har været på efteruddannelse, er det vigtigt, at han kommer hjem og deler sin viden. Men vores lærere er dygtige til at sparre med hinanden,« siger Torben Matthiesen.

Udstyrsmæssigt føler skolen, den er godt med. Her disponeres over fire elbiler i forskellige generationer, her er det nyeste udstyr til firehjulsudmåling, og så samarbejder skolen med en lokal autogenbruger om at få biler ind, som grundforløbseleverne kan øve sig i at skille ad.

Roskilde Tekniske Skole har tradition for at arbej

Indtryk fra Roskilde Tekniske Skole. Store billede: Et kig ind hos grundforløbet, ovenfor bille der fra værkstederne hos hovedforløbet.

de målrettet med EUX-overbygningen. Når eleverne starter på GF1 og har valgt EUX fra starten, introduce res de til alle skolens 10 uddannelser.

Introduktionen sker gennem en række erhvervs orienterede opgaver, som lærlingene skal løse sam men og på tværs af faggrenene. Det skaber desuden sociale relationer fra starten – noget af det ”studie miljø”, som skolerne bebrejdes at have mindre af end gymnasiet.

MYTEN

Som på andre skoler oplever RTS, at det er svært at finde lærepladser nok.

»I markedsføringen af EUX har vi nok gjort for me get ud af at fortælle, at EUX er et springbræt til no get andet i stedet for at fokusere på branchen. Det er ærgerligt, fordi EUX er et interessant valg særligt for

autobranchen, der allerede er et teknisk kompliceret fag,« siger Kirsten Bach.

Torben Matthiesen bekræfter, at der er tale om lidt af en myte.

»Vi spørger altid elever i afgangsklasserne, hvad de skal nu. Og mange af dem vil branchen. Men det er jo også noget, branchen selv har ansvar for,« siger han. Han betoner, at tilrettelægges uddannelsesforløbene optimalt, så kan også EUD-elever indplaceres, så de er på lærestedet, mens EUX-eleven er skole.

Antallet af EUX-elever er dog stigende, melder de begge. Det gælder eksempelvis inden for elektrikerfa get.

Ganske omvendt forholder det sig, når det gælder skoleoplæring – tidligere tiders skolepraktik.

Her er målet: Nul.

»For øjeblikket (start september) har vi 20 lærlinge

bag det profes sionelle lærings fællesskab er med til at prakti sere de værdier, som skolen har defineret for sig selv – og som lærlingene bliver introduceret til fra dag 1.

Uddannelsesleder Torben Matthie sen og uddannel seschef Kirsten Bach: Konceptet

i skoleoplæring, men langt de fleste er her i kort tid, inden de kommer videre,« fortæller Torben Matthie sen, der glæder sig over, at antallet af elever i skole oplæring – tidligere SKP – målt som gennemsnit er faldet fra 38 i august 2021 til 18 i år.

Skoleoplæringscentret er tæt knyttet til det at finde praktikpladser, som skolerne fik et hovedansvar for med trepartsaftalen fra 2020.

KOORDINERER MED LUU

»Vi er meget opsøgende, ligesom vi i høj grad opfor drer værkstederne til at udvælge deres lærlinge tidli gere i forløbet, end hvad der måske er tradition for. Og så koordinerer vi indsatsen med det lokale uddannel sesudvalg,« forklarer Torben Matthiesen, der noterer, at antallet af læreaftaler er stigende. I perioden januar august i fjor blev indgået 77 nye læreaftaler; i samme periode i år 89.

Han synes, at skolen har gode samarbejdsrelatio ner med de lokale værksteder og noterer også, at sko len får elever ”udenbys” fra.

Jo, der skal trækkes flere elever ind i erhvervsud dannelserne. Også her arbejdes der målrettet: Så ledes venter skolen lige nu på at gennemføre Skills Stafetten forud for de næste DM i Skills; et koncept, hvorefter folkeskoleeleverne kommer ud på skolen og prøver kræfter med praktiske opgaver. Skolen gør sig parat til at tage imod hele 2.000 elever fra 99 fol keskoleklasser – for personvognsmekanikernes ved kommende med opgaver, der relaterer sig til biler. Herudover skal vi have folkeskolelærerne i tale, »og

det har vi netop nu en dialog med kommunen om,« fortæller Kirsten Bach.

Roskilde Tekniske Skole har formået at gøre det til et hit, når de udlærte svende skal have overrakt de res svendebrev. Når 17 elever afslutter næste gang, så tæller gæstelisten allerede knap 200 deltagere.

»Vi er næsten i fare for, at det stikker af! Men de mennesker, der kommer her, oplever en god historie om erhvervsuddannelsen, som de kan gå ud at fortæl le videre,« siger Kirsten Bach, der med et glimt i øjet tilføjer, at skolen ikke vil stå tilbage for al festivitas sen i gymnasierne.

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

Pulsen, Roskilde

Udbyder grund- og hovedforløb på mekanikeruddannelsen

4 årlige indtag med i alt ca. 100 lærlinge, årligt udlærte ca. 60

Mindst 4 årlige svendeprøver

I 2021: Samlet set 427 medarbejdere og 2.944 årselever

Mission, vision og værdigrundlag: www.rts.dk

Vi er jo håndværkere!

– Og som håndværker vil man hellere reparere end udskifte. Det er en af ledetrådene hos Amarkansk Autoservice.

Flemming Jensen, Amar kansk Autoservice: »Jeg har altid uddannet lær linge. Vi kan ikke pive over mangel på håndværkere, hvis vi ikke selv ud danner nogen. Indimel lem bliver de hos os, når de er udlærte.« Bille det til højre: Flemming Jensens egen Plymouth Coupé Delux, 1948.

Fremtiden – den tilhører cyklen!

Unge Flemming Jensen var blevet så tændt af sit erhvervspraktikophold hos en cykelmekaniker, at han besluttede sig for selv at blive cykelmekaniker, når han var færdig med folkeskolen.

Men på EFG – hvor man i sin tid blev introduceret bredt til de erhvervsfaglige uddannelser – fik han i stedet øjnene op for biler. Cyklens fremtid var ikke hans egen fremtid.

Han kom i lære hos Dallas Auto i Københavns Syd havn, og her var det ikke alene bare hr. og fru Dan markbiler, der var i centrum, men derimod ameri kanerbiler, og Flemming Jensen erhvervede sig sin første amerikaner – en Mustang årgang ’71 – som 19årig.

I dag træffer man stadig på Amarkansk Autoservice på Amager, men med base i Kastrup.

»Rammerne i Snorresgade blev for trange, og da jeg havde hørt, at Sundby Karrosseri var til salg, så tog jeg forbi med et stykke kage for at høre, om ejerne, Jørgen og Tage, ville sælge til mig. Og vi blev enige samme dag!« husker Flemming Jensen, der overtog Sundby og en enkelt medarbejder i 2004.

Det blev travle år – for travle, måske.

FOR MEGET

»Vi var på et tidspunkt ni-ti mand og havde blandt andre Falck, Gate Gourmet og Københavns Lufthavne som storkunder. Jeg kunne mærke på mig selv, at det ikke ville gå i længden, og jeg tjente ikke mere ved at

NAVNET

Interessen for amerikanerbiler gjorde det oplagt at give værkstedet navnet Amarkansk Autoservice, da han sammen med en kompagnon etablerede sig som selvstændig mekanikermester og autodidakt plade smed – ikke mindst da virksomhedsadressen just var Amager; Snorresgade på Islands Brygge. Stiftelsesåret var 1989, åbningen i januar 1990.

Kompagnonen trådte ud efter et år, og Flemming Jensen fortsatte alene.

have at have flere mand ansat i virksomheden – om sætningen var bare større. Jeg ville måske også hellere koncentrere mig om den enkelte private kunde.«

Selv med en mindre virksomhed er der store, ad ministrative byrder at løfte, og der er alt for lidt tid til at skrue selv, hvilket Flemming Jensen savner. Faktisk tvivler han i dag på, om han ville træffe det samme valg – at blive selvstændig – med de administrative byrder, der følger med: »Det var betydeligt nemmere for 20-30 år siden.«

Amarkansk Autoservice beskæftiger seks medar bejdere. Heraf er to lærlinge, to svende og to fleks jobbere – den ene, som tidligere var ansat i Sundby

En Mustang ejer han stadig – i dag en årgang ’73 –convertible!

Amarkansk Auto service servicerer både hr. og fru Danmark-biler – og amerikanerbiler som denne Pontiac.

Karrosseri. Hertil kommer mester selv.

»Jeg har altid uddannet lærlinge. Vi kan ikke pive over mangel på håndværkere, hvis vi ikke selv uddan ner nogen. Indimellem bliver de hos os, når de er ud lærte. De kender værkstedet og de værdier, vi har, til bunds, og kan tage over, hvis jeg er fraværende,« siger Flemming Jensen.

Han er tilfreds med den lokale tekniske skole, TEC.

»Jeg kan ikke forvente, at skolen uddanner mine lærlinge for mig. Men skolen bibringer lærlingene hele den teoretiske, faglitterære del, som jeg jo ikke kan stå ved et whiteboard og formidle selv.«

Amarkansk Autoservice er både mekanisk værk sted og pladeværksted – og der er stadig ejere af ame rikanerbiler i kundeskaren. En del af værkstedets are

al er udlejet til en selvstændig autolakerer, hvilket sikrer et fint internt arbejdsflow. Kundegrundlaget er både lokale og pendlere rundtom fra Storkøbenhavn og nordefter.

Ofte kommer nye kunder til på andre kunders an befaling.

VÆRDIERNE

Jo, når man starter egen virksomhed, er det til dels fordi, man har nogle idéer om, hvordan man gerne vil drive sit værksted.

»Jeg synes jo, man skal levere den service, man ger ne selv ville opleve. Jeg lægger stor vægt på at gen

Lærling Sander Løvenholt (tv.) bliver manuduceret af svend Nicolai Knudsen. Nicolai er selv udlært hos Amarkansk Autoservice og har været her i 13 år.

nemgå de reservedele, jeg eventuelt har udskiftet, med kunden,« fortæller Flemming Jensen.

Og så er der mere håndværk i at reparere end at udskifte. Det er ofte billigere for kunden, og mekani keren kan tjene en timeløn ekstra.

Vi er jo håndværkere! lyder det.

»Vi bruger gerne en del tid på fejlsøgning, selv om vi tit må konkludere, at vi ikke kan skaffe de nødven dige løsdele. Vi taler også meget med taksatorerne om reparation kontra udskiftning. Der kan godt ligge en ekstra indtjening i at banke en bule ud frem for at ud skifte en skærm.«

BRANDEN

Natten til lørdag den 19. december 2020 indtraf, hvad

»Og så har jeg stor ros til Gjensidige Forsikring. De var med hele vejen.«

Det var ham gevaldigt magtpåliggende, at branden ikke måtte lede til fyringer eller til at tabe kunder. Han indrettede et ”nødværksted” i en storvognsma lekabine, der hørte til værkstedet, og i sin egen lille ”hule”, hvor Mustang’en normalt holder til.

»Og det gik, selv om det var bidende koldt, og vi måtte bruge en masse tid på at skubbe biler ud og ind,« husker Flemming Jensen.

Efter ni måneder stod det nye værksted færdigt: »Så kom der dog dét ud af det, det var nok det mest po sitive ved hændelsen, selv om man godt kunne have været den foruden. Det gamle så nu også ganske flot ud. Jeg har altid gjort meget ud af at holde orden og gøre rent. Værkstedet er jo mit ansigt udadtil,« fastslår Flemming Jensen.

FAMILIEN

Privat har Flemming Jensen været gift med Milka i 28 år. Det er blevet til to døtre – Tatjana og Natasja – der begge er kommet godt i vej. De er de første ”mønster brydere” i familien, der har taget studentereksamen og videregående uddannelser. Det er både Milka og Flemming stolte af.

Men vi har jo brug for håndværkere?

»Vi kan ikke undvære dem, der arbejder med de res hænder. Jeg tror, at vejen til at trække unge til er hvervsuddannelserne er ved at give dem en oplevelse af dét at arbejde med hænderne – man lærer kun, hvis man har fingrene nede i det – ligesom jeg selv fik dén oplevelse i sin tid,« noterer Flemming Jensen.

Dén oplevelse har han selv givet videre til sine mange lærlinge gennem årene.

der er enhver virksomhedsejers mareridt. En så godt som ny lader på malerværkstedet, hvor en polérma skine stod til opladning, selvantændte, og hele værk stedsbygningen brændte ned.

»Rub og stub,« som Flemming Jensen formulerer det. »Man er jo grædefærdig. Det er hele ens livsværk, der går op i røg.«

Lykkeligvis bakkede hans gode netværk op. Først og fremmest SKAD, som Flemming Jensen meldte sig ind i, da han overtog Sundby Karrossseri. Som Auto Partner-medlem igennem 20 år var Au2Parts-grossi sten, Amager, ham en stor hjælp: »De stod klar med hjælpen mandag morgen!«

AMARKANSK AUTOSERVICE

– Sundby Karrosseri

Hornevej, Kastrup

Ejes og drives af Flemming Jensen. Udfører karrosseri- og mekanisk værkstedsarbejde. 7 liftpladser

Beskæftiger 6 medarbejdere, heraf to lærlinge

Tilsluttet: SKAD og AutoPartner

Arbejdstilsynet: Fejemaskiner er for farlige

Også i SKAD beklages det, at det, som lær lingekonsulent i Dansk Bilbrancheråd, Lucas Hultgren, kalder ”fejedrengsinstitu tionen” er væk: Det er en fin måde at bli ve introduceret til arbejdsmarkedet på og snuse til en eller flere brancher, der måtte interessere den unge.

Men lovgivningen blokerer, konstaterer direktør Thomas Krebs.

»Vi har tidligere påpeget problemet, blandt andet i det gamle Uddannelses udvalg under det daværende Håndværks råd,« fortæller Thomas Krebs, der på bag grund af Lucas Hultgrens udmelding i Motormagasinet for nylig har rejst sagen

Ny søgeportal skal være et fælles marked

direkte over for direk tøren for Arbejdstilsy net.

»Og Arbejdstilsynet svarer, at unge på 13-15 år, eller unge som er omfattet af undervisningspligten, i udgangspunktet ikke skal kunne arbej de med feje- og gulvvaskemaskiner,« be retter Thomas Krebs. I besvarelsen peger Arbejdstilsynet på, at det ”kræver styrke at håndtere store maskiner, specielt ved utilsigtede situationer som for eksempel tæt kørsel ved bygningsdele eller trapper.”

Ifølge AT ses det, at de ulykker, der sker, primært handler om, at kropsde

le kommer i klemme mellem maskine og bygningsdele. Tilsynet henviser desuden til en dødsulykke tidligere på året, hvor en gulvvaskemaskine var involveret.

»I SKAD har vi altid lagt vægt på, at værkstederne udarbejder en relevant, skriftlig vejledning til den unge. Det er klarlagt i SKAD’s ansættelseskontrakt og er en del af den rådgivning, vores med lemmer modtager,« kommenterer Thomas Krebs.

Seek4Cars har lanceret en ny produktpor tal for genbrugsdele alene målrettet pro fessionelle – både værksteder, bilhuse og autogenbrugerne selv. Portalen har fået navnet Proff Søgning og er beregnet på at være en samlende platform for alle pro fessionelle udbydere af genbrugsdele. Si den er et lukket supplement til den portal, hvor både autogenbrugere og den øvrige branche kan avertere dele til salg – gen brugsdele eller ukurante reservedele.

Alle kunder hos Seek4Cars – herunder

Samtlige danske autogenbrugere har nu fået mulighed for at markedsføre deres reservedele ét sted.

med hjemmesideløsninger – får automa tisk deres dele vist uden merbetaling på Proff Søgning, men med henblik på at gøre udbuddet så bredt dækkende som mulig så har også autogenbrugere, der ikke har deres hjemmeside hos Seek4Cars, mulig hed for at lægge dele ind – mod et mindre beløb.

Der kan både fritekstsøges og søges på ditonetnumre, ligesom der kan søges på komplette motorer og via nummerplade.

»Vores ønske er at skabe mulighed for, at samtlige professionelle udbydere af genbrugsdele kan præsentere deres dele ét sted – også uden bindinger,« siger di

rektør hos Seek4Cars, Kim Espersen, der især er stolt af, hvor hurtigt den besøgen de får sine søgeresultater.

»Søgningen er lagt an på, hvad profes sionelle har brug for. Derfor er brugerne meget velkomne til at komme med for slag til ønsker og forbedringer, så vi hele tiden kan gøre siden bedre,« fortsætter Kim Espersen og tilføjer, at det nye tilbud vil blive markedsført både over for de frie værksteder og for alle Seek4Cars’ kunder.

Siden har været aktiv siden sidst i august og omfattede i midten af septem ber godt 2,1 million dele.

Velkommen til!

Aalborg · GN Auto ApS, 9400

Nørresundby

Aalborg Lastvognscenter ApS, 9220

Aalborg Øst

Aarhus · God Bilpleje ApS, 8230 Åbyhøj

Lasse´s Auto, 8305 Samsø Randers Dinitrol ApS, 8940 Randers SV Autotekniker, 8471 Sabro

Kolding · TL Autoteknik ApS, 6000

Kolding

København · Carbucks ApS, 2750

Ballerup

Bornholmerne blev opdateret

Bornholms Automekaniker Laug havde onsdag den 7. september indbudt med lemmer og potentielle medlemmer til et fyraftensmøde, hvor Dansk Bilbranche råd, VI - Værkstedernes Indkøbsforening og Elektro Partner var inviteret.

Først på aftenens program stod en in troduktion til Dansk Bilbrancheråds nye medlems-app; en app hvor medlemmer nemt kan kommunikere med kunder, se kollegers specialværktøj og dele specialvi den. Især den del, som omhandler deling af specialværktøj, vakte stor interesse.

Dernæst gik Niels Bork, Værkstedernes Indkøbsforening, på med en gennemgang af nye og gamle leverandører.

Nordsjælland · Jaltoft ApS, 3450 Lynge

Nordvestjysk · Bødker-Biler, 7550

Sørvad

Midtjysk Bilhus ApS, 7500 Holstebro

Odense · Din Bilpartner Nyborg ApS, 5800 Nyborg Randers · ABC Biler, 8400 Ebeltoft Automobilhuset Randers A/S, 8960 Randers SØ

2 B Biler ApS, 8963 Auning

Roskilde · Cartrade, 4000 Roskilde

Bilgruppen ApS, 4000 Roskilde

Silkeborg · Unico A/S, 8600 Silkeborg

Tommy´s Autoteknik, 8653 Them

Skanderborg · Galten AutoTeknik, 8464

Galten

Skive · Skive Autocenter ApS, 7800 Skive Sydfyn · Autogenbrug Svendborg ApS, 5700 Svendborg

Viborg · T.A. Auto ApS, 9632 Møldrup

Bornholm · Hasle Autoværksted, 3790

Hasle

Frederik Jacob sen, Elektro Part ner, bidrog med tips og tricks og fortalte om de problemer, som de havde fået ind igennem deres hotline.

Det gjaldt ud fordringer ved udførelse af reparation og service på nye biler, og hvordan program met Autofrontal kan være til hjælp.

Hertil omtaltes den såkaldte Ga teway-spærre og de løsninger, der måtte være for at undgå den, og endelig hørte publikum om Diagline, der kan hjælpe

Hammershøj indvier museum

»Nåh … sådan ca. 100 år,« lyder det lunt fra Søren Damsgaard, når han bli ver spurgt, hvor længe Hammershøj Autoophug har været om at opbygge sin udstilling om et autogenbrug gen nem tiden.

For 100 år var, hvad man fejrede 16. september i høj efterårssol og med deltagelse af op imod 350 forretnings forbindelser, medlemmer af DAG samt deres medarbejdere og kunder. 100 året blev passeret allerede i 2021, men dengang lagde coronapandemien en solid dæmper på festlighederne.

Det åbne hus var samtidig åbnings

dagen for det ikke helt lille museum, der skildrer Ham mershøj Autoophug fra starten for 100 år siden fra både den administrative og tekniske vinkel med en genskabel se af grundlæggeren Johannes Pedersens kontor frem til indførelsen af den første computer. Hertil vender vi tilbage i disse spalter. Hammershøj Autoophug drives i dag

med udvidet diagnose, fjerndiagnose og opdateringer.

Foreningen var vært ved en let anret ning og takkede Campus Bornholm for lån af lokale.

– Af René Eriksen

Blandt dagens gratulanter var Venstres transportpolitiske ordfører, Kristian Pihl Lorentzen (th.).

i 4. generation af Søren og Marianne Damsgaard med 30 medarbejdere.

Et stort til lykke fra Dansk Autogen brug!

Seniorer på sommertogt i Vendsyssel

Så lykkedes det endelig at afholde et seniortræf. Vi var oprindeligt invite ret til Vendsyssel i 2020, men sådan skulle det af coronamæssige grunde ikke være, så vore værter Mary og Sø ren Høtoft/Elin og Poul Haurum fik et langt tilløb.

Den 25. august 2022 mødtes vi til et par hyggelige dage i godt selskab og et strålende sommervejr. Mødestedet var Autobranchens Udviklingscenter i Fre derikshavn, hvor vi blev modtaget af centerleder Peter Jacobsen, som viste rundt i centret, der er vokset grad vist gennem årene og var i gang med endnu en udvidelse. De mange kurser bliver søgt af en bred del af branchen.

Turen gik herefter til Hotel Viking i Sæby, hvor vi blev indlogeret.

Efter en hyggelig middag var det tid til den årlige generalforsamling, hvis væsentligste punkt var næste års mødested. Det kan afsløres, at Gunner Juul inviterede til trekantområdet (for mentlig i Kolding) i 2023, så det kan vi allerede glæde os til.

Fredag morgen startede vi på en

bustur. Her fik vi set store dele af Vendsyssels smukke og varierede na tur og hyggelige landsbyer. Det første stop var hos Ilbro Auto, hvor Lene og Ole, som har været aktive CAD-med lemmer i mange år, tog gæstfrit imod os. Da vi kom ind i hallen, blev vi over rasket over at komme ind på et muse um med mange flotte, velholdte biler og andre transportmidler.

Lene og Ole havde arrangeret et lot teri, hvor gevinsten, der blev vundet af Kirsten Kirkegaard, viste sig at være 150 Spangsberg flødeboller. De gjorde lykke i bussen.

Vi kørte derefter tværs over til Ve sterhavet til Lønstrup, hvor vi nød den voldsomme udsigt til bl.a. Rubjerg Fyr.

Herefter nød vi turen til Skulptur parken i Hune. Her spiste vi en god frokost, inden vi blev sluppet løs i par ken. Dagen blev afsluttet med en fest middag.

En stor tak til vore værter og til Gunner Juul, som bærer faklen videre.

Således oplevet af – Kirsten og Benny Kirkegaard

80 ÅR FOR MIDTSJÆLLAND · Lørdag den 17. sep tember afholdt Midtsjællands Bilbrancheforening sit 80 års jubilæum i Pedersborg Forsamlingshus. Medlemmer ne havde en hyggelig og festlig aften med en 3-retters festmiddag og levende musik, hvor dansebenene blev svunget efter middagen og flere timer frem. Dansk Bil brancheråd overrakte bestyrelsen en gave i form af en flot roll-up, der markerede jubilæet.

Dansk Bilbrancheråd ønsker stort tillykke.

– Af Pia Egeskov

Dødsfald: Steen Halkjær, Nykøbing Mors

En markant skikkelse gennem adskil lige årtier i CAD/Dansk Bilbrancheråd er gået bort. Mekanikermester Steen Halkjær, Nykøbing Mors, er død. Efter længere tids sygdom sov Steen stille ind lørdag den 16. juli, 76 år gammel.

Steen Halkjær drev i en periode to bilvirksomheder, henholdsvis i Thisted og Halkjærs Auto A/S i Nykøbing Mors. Steen Halkjær var medlem af CAD’s hovedbestyrelse fra 2000 og frem til 2007. Steen efterlader sig hustruen, Inga, samt to voksne børn, Kirsten og Jakob. Det er sønnen Jakob Halkjær og dennes hustru Janni, der i dag driver Halkjærs Auto A/S i Nykøbing Mors.

Æret være Steen Halkjærs minde.

– Af Erik S. Rasmussen, Dansk Bilbrancheråd

Ny administrationschef

Jesper Teslak-Larsen tiltrådte i august som ny administrationschef i Dansk Bil brancheråd, idet stillingen er delt op i to, så Per B. Nielsen nu er økonomichef.

Ud over det administrative ansvar for sekretariatet skal Jesper Teslak-Larsen tage del i hotline’n vedrørende Digital Servicebog, Autotaks/FORSI og yde hjælp vedrørende NemID og Mekanisk Garanti forsikring.

Jesper Teslak-Nielsen er uddannet re servedelsmand, har arbejdet hos flere bil mærker og kommer senest fra en stilling som eftermarkedskoordinator hos Iveco Nordic.

Bestyrelsen (f.v.): Robert Hansen, formand Rene’ Mikkelsen, Ole W Jensen, Casper Jensen og Steen Øhlenslæger.

KONJUNKTURBAROMETRET · Coro nakrisen og krigen i Ukraine sætter sit tydelige præg på autobranchens kon junkturbarometer. Sammenholdes de små og mellemstore virksomheders konjunkturbarometer med Danmarks Statistiks, så fortæller tallene, at det ge nerelle konjunkturbarometer er steget minimalt, mens SMV’ernes falder. Det kunne tyde på, at vores typer virksom heder er mere mærket af tidens udfor dringer end de større virksomheder.

NYBILSALGET · Fra januar frem til 1. sep tember var der solgt 96.074 nye biler. Alene i august fik bare 12.756 biler plader på for første gang mod 15.837 i august i fjor. Målt pr. model indtog Peugeot 208 førstepladsen fulgt af Ford Kuga og Toyota Aygo X; pr. mærke markerede VW sig bedst. Bedst sælgende varevogn var Ford – både på mærke- og modelniveau. Tallene her er indekstal med februar 2017 = indeks 100. Beregninger: SMVdanmark.

BRUGTBILSALGET · Danmarks Statistik registrerede en samlet brugtbilhandel på 48.892 i august 2022; en stigning på godt 6.000 i forhold til månedenfør. I august 2021 blev der registreret 51.552 handler. Tallene her er indekstal med februar 2017 = indeks 100. Beregninger: SMVdanmark.

DRIVMIDLER · I september kunne TV2 News berette, at antallet af elbiler da havde overhalet antallet af plugin-hy bridbiler. Ifølge De Danske Bilimportører var der pr. 19. september indregistreret 97.121 elbiler og 97.071 plugin-hybrider. Tallene i grafen er faktiske tal – hentet hos Danmarks Statistik.

ADVOKATER

Din Biladvokat

Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup

Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk

Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L)

Tel: 4041 45399

Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat

Tel: 2052 4823

AUTOLAK & KARROSSERI

Eurogarant Danmark ApS

Roholmsvej 8, 1 · 2620 Albertslund

Tel: 70111300 – www.eurogarant.dk

BRANCHEORGANISATIONER

AUTIG

Skagensgade 1 · 2630 Taastrup

Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

HJEMMESIDER/ HJEMMESIDELEVERANDØR

AutoIt

Skagensgade 1 · 2630 Taastrup

Tel 8882 6260 Mail: support@autoit.dk · www.autoit.dk

Dansk Autogenbrug

Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø

Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning

AutoDesktop

Biltorvet A/S

Skagensgade 1 · 2630 Taastrup

Dansk Bilbrancheråd

Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup

Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

Olego A/S

Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg

Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk

Dansk Bil-Forhandler Union

Fulbyvej 15 · 4180 Sorø

Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk www.biltorvet.as/autodesktop

SATA GmbH & Co. KG

Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D

Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

Dækbranchen Danmark

Skagensgade 1 · 2630 Taastrup

Tel: 3963 9779 · Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE

Robert Bosch A/S

Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup

Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD)

Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund

Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

Bilinfo

Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg

Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Seek4Cars A/S

Østergade 23, 2. sal · 9800 Hjørring

Tel: 9391 1911 · Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net

cars.net

KEMIPRODUKTER

Förch

Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg

Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

HC CARGO | Holger Christiansen A/S

– A Bosch Group Company

Hedelundvej 13 · 6705 Esbjerg Ø

Tel: 7614 3322 · Mail: sales.dk@hc-cargo. com www.hc-cargo.dk

FORSIKRING

Købstædernes Forsikring

Strandgade 27 A · 1401 København K

Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk

KENT Industri Danmark ApS

Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde

Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING

ProLøn A/S

Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ

Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

Topdanmark Forsikring A/S

Borupvang 4 · 2750 Ballerup

Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

TUNAP Danmark ApS

Kometvej 20 · 6230 Rødekro

Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com · www.tunap.dk

MARKEDSFØRING

BilBasen

Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg

Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

Kontakt til eftermarkedet: Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen, 5117 1424, e-mail: ar@mediapunktet.dk

PENSION

Pension for Selvstændige

Ny Carlsberg Vej 146 · 1799 København V

Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

Hella Gutmann Solutions

Lundborgvej 10 · 8800 Viborg

Tel: 8660 2888 · Mail: info@hella-gutmann.dk www.helle-gutmann.dk

Bilinfo

Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg

Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

RENOVERING Motorer mv.

Aabenraa Cylinder Service

Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa

Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk

Robert Bosch A/S

Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup

Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

Biltorvet

Skagensgade 1 · 2630 Taastrup

Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

RÅDGIVNING OG REVISION

BDO Statsaut. revisionsaktieselskab

Havneholmen 29 · 1561 København V

Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk

UDDANNELSE Kurser – Efteruddannelse

Autobranchens Udviklingscenter

EUC Nord

Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn

Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

DBA

Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg

Tel: 8731 3131

Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

SPILDOLIEINDSAMLING

AVISTA OIL Danmark A/S

Juelsmindevej 6/18 · 4400 Kalundborg

AutoVidencenter Fyn

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle

Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S

Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk

MÆRKEVARER – AUTODELE

Gørløse Autoimport ApS

Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup

Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

Tel: 5956 5644 · Mail: avista@avista-oil.dk www.avista-oil.dk

SVEJSEMASKINER Udstyr

Olego A/S

Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg

Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

VÆRKSTEDSUDSTYR

Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning

Förch

Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg

Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE

Scan Auto & Dybbroe Group

Engholmvej 38 · 8940 Randers SØ

Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095

Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk

TESTUDSTYR

Elektro Partner ApS

Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted

Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

KNUDE PUNKT

HUSK ”frimærket”!

Det behøver ikke at være en kæmpeinveste ring at blive set i AUTO branchen. Et lille, må nedligt visitkort er nok. Ring til Anita Rasmussen og hør mere!

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermar kedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, ud fører pladearbejde på dem og lakerer dem, skifter ruder på dem og piller dem sågar fra hinanden for at sælge dem i småbidder.

Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.

Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring auto branchen. Her løses værkstedsrele vante juridiske knuder. Her er histo rier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Kom med i det gode selskab! For tæl, hvorfor dine produkter og ser vices er uundværlige for mekanike ren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.

Også i 2022 udkommer vi med 6 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fag ligt-tekniske fif og klassisk bilkultur.

Er du med?

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!