AUTObranchen 05 2023

Hvor køber du dine originale skadesdele?

ScanDybbroe er danmarks største leverandør af originale skadesdele til den frie del af værkstedsmarkedet.

Upload eller mail din skadesrapport allerede NU, og modtag markedets skarpeste tilbud!

skade@scandybbroe.dk

Tjen flere penge på dine skrueskader

Vi kan nu tilbyde mere end 2000 originale varenumre, lakerede i bilens farve

Du øger værkstedseffektiviteten på dine ”skrueskader”.

Vi kan levere delen både lakeret og som hidtil i den ”rå” og ulakerede version – du bestemmer.

- vi kan også hjælpe med farvekoden...

Kofangere, spejlkapper, forskærme, antennefødder, kofangerhjørner, tankdæksler

– alle blot eksempler på de mange dele, der med fordel kan leveres lakerede direkte hos dig som reparatør.

Vores 5 skades-specialister og rådgivere sidder klar ved tastaturet - og telefonen...

Mikael Lehm Morten Rou Torben S Golczyk Stig Lyrum

Christer Pedersen

EFTERMARKEDET MENER · Tiden må være inde til at tage diskussionen, om der skal ligge en teknisk skole på hvert gadehjørne.

Geografi eller kvalitet

Vi kommer ikke uden om det: At tage debatten om det fortsat rigtige i at lade geografien styre udbuddet af erhvervsuddannelserne – frem for kvalitet og kompetencer.

Det var en tidligere regerings faste overbevisning, at for at trække flest mulig unge til de tekniske skoler, skulle skolerne være lokalt tilgængelige. Af hensyn til de unge selv – og måske til de virksomheder, der havde lærlingene i lære.

Hver eneste skole er i sagens natur blevet underlagt de samme krav til investeringer i værktøj, udstyr, lærerkvalifikationer og pædagogisk hjælp til frafaldstruede. I vores branche udbyder mere end 20 skoler personvognsmekanikeruddannelsen. Så gang lige ovenstående med 20.

Resultatet er blevet en grå masse – med enkelte spydspidser; bevares! – hvor her klages over manglende ressourcer, utilfredsstillende skole-virksomhedssamarbejde og ind imellem for små hold, der udhuler økonomien yderligere.

Så afgjort uden sammenligning i øvrigt er det jo ikke tilfældigt, at skiftende regeringer har givet opbakning til opførelsen af supersygehuse landet over. Hensigten var og er at skabe nogle højt kvalificerede, faglige miljøer og samle de stærkest tænkelige kompetencer ét sted for at sikre den højest mulige ekspertise og kvalitet i patientbehandlingen.

Sikke nogle skoler, vi kunne skabe, hvis vi puljede alle de midler, der i dag går til de 20 skoler og fordelte dem på fem, syv eller måske 10 skoler!

Man kunne lidt drillende pege på College360 i Silkeborg som et eksempel på, hvad det kan lede til at

samle en uddannelse på én skole: Blandt andet så bred en anerkendelse, at man kan lokke et verdensmesterskab hertil.

Idéen om at koncentrere midler og kompetencer på færre skoler er formentlig ikke relevant for alle fag. Men fag, der kræver særligt store investeringer, befinder sig i en særligt rivende udvikling, eller hvor efterspørgslen på kvalifikationer næsten ændrer sig fra årgang til årgang, kunne det give mening. For vores vedkommende taler vi højvoltsystemer, datahåndtering, computersystemer – og så fremdeles.

Rent praktisk kunne der være tale om – til en begyndelse – at skolerne fastholder deres 1. og 2. grundforløb inden for de forskellige uddannelsesretninger lokalt. Det kunne give de unge mulighed for at sikre sig, at de har valgt det fag, der er rigtigst for dem. Hovedforløbene kunne derpå koncentreres på færre skoler.

Men vil en sådan manøvre nu ikke gøre det endnu sværere at trække unge til erhvervsuddannelserne?

Man kan stille sig tvivlende over for fortællingen om, at unge ikke er geografisk mobile. Vi hører som bekendt historien om, at unge typisk drager fra land til storby, og universiteterne mangler vist ikke ligefrem tilgang.

Tværtimod kunne vi tilbyde de unge nogle fantastiske uddannelser i inspirerende faglige, miljøer.

INDHOLD 20 06 28

Mesterskaber

06: Dansk Bilbrancheråd i Gdansk

Foreningerne

10: Dansk Bilbrancheråds store sats • 18: »Det må helst lugte lidt af olie«

Lovgivning

12: Salg af brugte batterier: Intet forbud, men ...

Jura

14: Bilejer vandt over ladeoperatør •

Aktuelt

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS

EFTERMARKED UDGIVET AF –

Dansk Autogenbrug

Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 2043 8424 · www.autogenbrug.dk

Dansk Bilbrancheråd

Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 www.dbr.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD)

Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

TILSLUTTET

16: Selvkørende biler mangler social intelligens · Det halter med samarbejdet • 27: Jo flere biler – desto flere skader

Fra værkstedet

20: SERMI: Det er bare om at komme i gang

Teknologi

22: Bilen – en computer på fire hjul

Profil

24: Hvorfor er I medlem? – JT Motorsport

AUTO

BRANCHEN

UDGIVER i/s autobranchen

Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 Fax 4371 0171 info@dbr.dk · www.autobranchen.info

REDAKTION OG LAYOUT

Adam Pade (ansvh)

Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 4848 1788 · Mob 2444 8070 post@adampade.dk www.adampade.dk

REDAKTIONSUDVALG

Erik S. Rasmussen, Adam Pade (DAG) · Thomas Krebs (SKAD)

ANNONCER

Mediapunktet

Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet..dk

Uddannelse

26: Tun Din Fremtid kan øge trykket

Portræt

28: Det ligger i generne

Medlemmer med mere

32: Velkommen til! • Seniortræf gik til det syd- og sønderjyske

Nøgletal

LeverandørRegistret

TRYK

Jørn Thomsen Elbo A/S

ABONNEMENT

Kr. 395,- + moms for 6 numre

ISSN 2445-8457

NÆSTE UDGAVE

– Udsendes i uge 49. Redaktionen slutter fredag den 17. november

DISTRIBUERET OPLAG

2.762

FORSIDEN: Hele tre konkurrencedeltagere fra autobranchen opnåede medaljer og udmærkelser under årets EuroSkills i Gdansk. Læs mere fra side 6!

”Som selvstændig har man flere mulighederne for at spare op. Men med flere muligheder følger også mere kompleksitet. Derfor stiller DBR Pension og Pension for Selvstændige en landsdækkende gruppe chefrådgivere til rådighed, så du kan få hjælp til nemt at få overblik og træffe beslutning”

Direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen

Dansk Bilbrancheråd i Gdansk

TEKST: DANSK BILBRANCHERÅD

Dansk Bilbrancheråd var med til EuroSkills i Gdansk – her er et udpluk af opgaverne.

Dansk Bilbrancheråd var til stede under EuroSkills i Gdansk repræsenteret af landsformand Henrik Pedersen og administrerende direk-

tør Erik S. Rasmussen. De var ved selvsyn vidner til de konkurrerende unges høje faglige niveau og fulgte med faglig interesse med i opgaver-

ne, som de unge skulle igennem. Her følger et udpluk af konkurrence-opgaverne.

Karrosseri

En af opgaverne for de unge karrosseriteknikere var at foretage skarring af for-vange, der indeholder kollisionszoner, ved at følge bilproducentens vejledninger og retningslinjer.

Før vangen deles, skal karrosseriteknikeren finde bilproducentens skarringsvejledning i onlinemanualen og følge denne punkt for punkt. Udfordringen er, at hvis vangen skarres på et forkert sted, eller der anvendes en forkert sammenføjnings-teknik, vil karrosseriets sikkerhed og garanti blive påvirket med risiko for liv og lemmer.

Ved denne type opgaver er det muligt at bedømme karrosseriteknikerens evner til at finde og forstå bilproducenternes reparationsoplysninger og derefter udfører det praktiske arbejde i henhold til normer og standarder.

Dansk deltager var Michael Bolvig Hansen, der vandt en bronzemedalje.

Autolakerer

En af autolakerernes opgaver var at lakere en motorhjelm med staffering. Efter lakeringen er der foretaget afdækning og lakering af stafferinger. Inden lakeringen så motorhjelmen ud som på billede 1 og det færdige resultat er billede 2. Opgaven bedømmelse i henhold til slibning, overgange, urenheder, farve, lagtykkelse, lakflimmer, farvedybde, afdækningens renhed/kanter og samlede visuelle udseende.

På billede 1 har karrosseriteknikeren foretaget opretning af

to skader uden brug af polyesterspartel (finretning). Motorhjelmen som karrosseriteknikeren har finrettet, er produceret i 2 forskellige ståltyper. Den udvendige plade er af typen BH-stål (Bagt Hærdet Stål) med styrke på omkring 240Mpa, og den indvendige del i HSS (Høj Styrke Stål) med en trækstyrke på omkring 400Mpa. Udfordringen ved opretning af BH-stål er, at det, ved for kraftig bearbejdning, kan blive ”levende” og derfor svært at finrette uden brug af polyester-

spartel. Ved finretning uden brug af polyesterspartel bearbejder karrosseriteknikeren deformationerne fra begge sider med retteklods og hammere. De steder hvor bulens bagside ikke er direkte tilgængelig, anvendes PDR opretning gennem huller, eller ved brug af på limede træk-klodser på delens overside. Finretning viser om karrosseriteknikeren har forståelse for materiale bearbejdningsevne og brug af de forskellige opretningsværktøjer og metoder.

En anden autolakerer-opgave

Her ses en forskærm, som en karrosseritekniker har rettet og sendt videre til lakereren. Lakereren skal vise, at han/hun har forståelse for slibning af overgange mellem de forskellige lag, som en lakopbygning består af.

Efter slibning skal ny lakopbygning påføres. Ved denne opgave består lakopbygningen af isolerende primer, fylder, farve og klarlak. En komplet lakopbygning i forbindelse med reparation ligger typisk på 110120 mikros.

Da skærmen kun er skadet på den forreste del, skal lakereren lave en, i fagsprog kaldet, ud-sprøjtning, hvor grundmaterialerne og farve kun påføres skærmens forreste del, og klarlak påføres hele delen. Denne reparationsmetode anvendes for at undgå farve forskel mellem delene.

Autolakerer Jonas Yde Petersen – dansk deltager –opnåede en bronzemedalje.

FOTO: DANSK BILBRANCHERÅD V. ERIK S. RASMUSSEN

FOTO: DANSK BILBRANCHERÅD V. ERIK S. RASMUSSEN

FOTO: DANSK BILBRANCHERÅD V. ERIK S. RASMUSSEN

Billede 1. Billede 2.

Personvognsmekanikeren

Ved servicearbejde på el- og hybrid-køretøjer skal bilens højspændingsanlæg altid frakobles i henhold til den enkelte bilproducents ret-

ningslinjer. På billedet frakobler personvognsmekaniker Jeppe Præstiin Mikkelsen højspændingsanlægget og udfører en efterfølgende kontrol-

måling. Kontrolmåling skal sikre, at køretøjet er spændingsfri før arbejdet påbegyndes (der er tale om frakobling via simulation, på prøvebord).

FOTO: DANSK BILBRANCHERÅD V. ERIK S. RASMUSSEN

Dansk Bilbrancheråd stod som sponsor

Dansk Bilbrancheråd sponserede personvognsmekaniker Jeppe Præstiin Mikkelsens skole, Skjern Tekniske Skole, så Jeppe kunne forberede sig bedst muligt til EuroSkills – det resulterede i en flot sølvmedalje.

Endnu en gang tillykke med henholdsvis sølvmedaljen til personvognsmekanikeren, samt de to bronzemedaljer til henholdsvis autolakereren og karrosseriteknikeren.

Jeppe Præstiin Mikkelsen bar naturligvis Dansk Bilbrancheråds logo, da vi var medsponsor til hans deltagelse i EuroSkills.

MED FOR FØRSTE GANG · Det var første gang, danske automekanikere medvirkede ved EuroSkills. Derfor var forventningerne ikke høje, fortæller Jeppe Præstiin Mikkelsen, udlært fra Pro Tech Biler i Ringkøbing: »Vi fik på forhånd at vide, at vi nok mere skulle tage det som en oplevelse end have forventninger om medaljer. Men allerede, da jeg

var i gang, kunne jeg fornemme, at det gik godt.« Jeppe vandt sin sølvmedalje i konkurrence med hele 20 automekanikere fra hele Europa.

Og Jeppe var ikke ene om at klare sig flot:

Alt i alt hentede de danske deltagere fem sølv- og tre bronzemedaljer hjem; det bedste resultat nogensinde for

Skills-landsholdet. I vores fag modtog desuden autolakerer Jonas Yde Petersen (Erling Høi-Nielsen, Sønderborg), og karrosseritekniker Michael Bolvig Hansen (Semler Mobility), bronzemedalje. Landbrugsmaskinmekaniker Birgitte Bruunsgaard Jacobsen modtog en Medallion for Excellence – den rangerer lige under bronzemedaljen.

FOTO: DANSK BILBRANCHERÅD V. ERIK S. RASMUSSEN

FOTO: DANSK BILBRANCHERÅD V. ERIK S. RASMUSSEN

Repræsentantskabsmødet 2023:

Dansk Bilbrancheråds store sats

Dansk Bilbrancheråds og andre gode aktørers markante indsats for at hente fremtidens arbejdskraft vejer tungt i rådets arbejde. Men også klima og fremtidens bilsalg fyldte i Hovedbestyrelsens beretning under årets repræsentantskabsmøde.

n Det er Dansk Bilbrancheråds største satsning nogensinde: Engagementet i Tun Din Fremtid og alliancen med Touringcar Academy – begge dele med sigte på at tiltrække og uddanne fremtidens arbejdskraft i branchen. Det efterlod landsformand Henrik Pedersen vist ingen tvivl om, da han aflagde sin og sin Hovedbestyrelses beretning under Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde sidst i september i Billund.

Lærlinge-racingteamet blev grundlagt i foråret 2022 og hurtigt knyttet til Tun Din Fremtid. I forlængelse heraf ansatte Dansk Bilbrancheråd sin egen lærlingekonsulent, der skulle bidrage til at få kampagne og budskab ud over rampen. Siden er kampagnen vokset i omfang, idet Touringcar Academy – som Dansk Bilbrancheråd står som betydelig medsponsor af – nu omfatter to biler, den hidtidige DS3 og en Hyundai bygget til TCR-klassen.

GIVER MENING

»Opgraderingen blev foretaget, fordi vi havde haft stor succes markedsføringsmæssigt med at køre i DS3-cup’en. Det giver god mening, fordi vi kunne vise mekanikerlærlingenes rejse og samtidig følge kører Silas Rytters udvikling som racerkører,« fastslog Henrik Pedersen.

Entréen i TCR-klassen har givet dækning på landsdækkende TV, og gode resultater under de afviklede løb har skabt markant interesse og omtale i de ”klassiske medier”.

Kampagnen bygger yderligere på fire platforme på de sociale medier, og netop nu trænes de medvirkende lærlinge i på sigt at optræde med deres egne historier og erfaringer som influencere. Med den udvidelse af lærlingeteam’et, som opgraderingen til TCR har medført, bliver der så mange desto flere historier at fortælle. Og det er lærlingene, der er kampagnens vigtigste omdrejningspunkt.

NÆSTE SKRIDT

Tiden er inde til at tage kampagnen et skridt videre. Nu foreligger der et så gennemprøvet og dokumenterbart velfungerende koncept, at foreningen bag – Tun Din Fremtid – kan åbnes op for den øvrige branche. Det blev markeret med muligheden for at vælge et af tre sponsorater, der hver især giver noget tilbage til sponsorerne, herunder adgang til et Advisory Board, hvor sponsorerne kan komme direkte ind i kampagnens maskinrum.

Indtil nu har tre grossister takket ja, og flere kan være på vej, ligesom flere af Dansk Bilbrancheråds lokalforeninger også har valgt at bidrage (læs nærmere side 26).

BÆRER FRUGT

Og indsatsen bærer frugt. Kendskabet til mekanikeruddannelsen er stigende, og ifølge statistikken er antallet af uddannelsesaftaler inden for autobranchen steget gennem de seneste tre år med et iøjnefaldende hop i 2022, da Tun Din Fremtid og

Touringcar Academy første gang begyndte at markere sig.

Både det generelle rekrutteringsbehov, den stigende politiske anerkendelse af, at nu må der ske noget og tankerne i jura-professor Nina Smiths Reformkommission har foranlediget, at Dansk Bilbrancheråd vil anlægge en mere ”aktivistisk” uddannelsespolitik. Den skal blandt andet styrke Dansk Bilbrancheråd i det uddannelsespolitiske samarbejde i SMVdanmark. For tilgangen til erhvervsuddannelserne er alt andet lige fortsat faldende.

SØLV TIL JEPPE

Som en ekstra triumf kunne Henrik Pedersen glæde sig over, at branchens konkurrencedeltager ved EuroSkills i Gdansk tidligere på måneden, Jeppe Præstiin Mikkelsen, opnåede sølvmedalje. Også her havde Dansk Bilbrancheråd en finger med i spillet, idet rådet ydede et ”ikke ubetydeligt” sponsorbeløb til Jeppes skole, Skjern Tekniske Skole, så han fik mulighed for at træne mest muligt.

Erhvervspolitisk hæftede Henrik Pedersen sig ved miljø og klima og de reduktionsmålsætninger for CO2-udledningen, der er lagt i Danmark og Europa. Målet kan ingen være uenig i, men i kølvandet følger nye krav til virksomhederne om at kunne dokumentere deres bæredygtighed.

»Vi skal passe virkelig på med nye administrative byrder for de små og mellem-

AF ADAM PADE

store virksomheder. Når der gennem de nye europæiske rapporteringskrav risikerer at lande tonstungt bureaukrati på vores medarbejderes skriveborde, er der god grund til at råbe vagt i gevær,« advarede Henrik Pedersen. Men bæredygtighed er også cirkulær økonomi:

»I SMVdanmarks Autoudvalg fortsætter vi kampen for at sætte fokus på den cirkulære økonomi og få forhøjet reparationsgrænsen,« berettede han.

Henrik Pedersen udtrykte tilfredshed med, at gruppefritagelsesforordningen –der tvinger bilproducenterne til at være åbne om teknisk information – er forlænget frem til 2028. Men tilbage står behovet for et lovindgreb, der skal sikre de frie værksteders rettigheder til at tilgå data genereret af bilerne.

På de indre linjer kunne Henrik Pedersen glæde sig over, at rådets ERFA-grupper fortsat er aktive, at lokalforeningernes aktivitetsniveau er forsigtigt stigende, og at Dansk Bilbrancheråds omfattende kommunikationsplatforme nyder stigende bevågenhed.

Og fremtiden da?

MULIGHEDER OG TRUSLER

Formanden bed mærke i, at den forsigtigt stigende udbredelse af agentmodellen som afløser for den traditionelle autoriserede forhandler både kan byde på trusler og muligheder for den frie branche. Enkelte bilmærker – de kinesiske – entrerer med eksterne partnere, når det gælder service og vedligeholdelse. Andre – herunder et bestemt amerikansk mærke – skærmer deres biler mest muligt. Henrik Pedersen udtrykte bekymring for, om agentmodellen sætter bilproducenterne i stand til at sætte sig ud over EU-lovgivningen, med andre ord: Gruppefritagelsesforordningen.

Lige først for står dog en skærpet konkurrencesituation blandt grossisterne med nye aktører på markedet:

»Der bliver en benhård kamp om jer. Derfor: Brug de nye forretningsmuligheder og bliv bedre købmænd i stedet for reservedels-bestillere,« lød det fra talerstolen i Billund.

AUTObranchen bringer en fyldig reportage fra repræsentantskabsmødet i næste udgave. n

Når der gennem de nye europæiske rapporteringskrav risikerer at lande tonstungt bureaukrati på vores medarbejderes skriveborde, er der god grund til at råbe vagt i gevær.«

– Henrik Pedersen

»

Salg af brugte bilbatterier:

Intet forbud, men …

Med den kommende batteriforordning stilles der helt nye krav til genbrug og genindvinding af kostbare råmaterialer fra batterier. Autogenbrugernes situation er usikker.

n Mens det stadig halter med lovregler om, hvordan vi forventes at håndtere eventuelt skadede batterier fra elbiler, så er EU stærkt på vej med en ny batteriforordning. Den nye forordning skal sikre, at batterier – både små og store – bliver bæredygtigt produceret, er sikre at bruge, og fremfor alt, at ressourcerne fra dem bliver udnyttet bedst muligt i den cirkulære økonomi.

Baggrunden er, at batteridirektivet fra 2006 er utidssvarende og slet ikke tager højde for den enorme stigning i forbruget at batterier, endsige den teknologiske udvikling, der har fundet sted siden.

At direktivet nu bliver til en forordning betyder, at de nye regler får direkte lovkraft i EU-landene.

Fra 2024 og fremefter skærpes kravene til CO2-aftryk, genanvendt indhold, ydeevne og holdbarhed, og fra 2025 gennemføres nye og temmelig ambitiøse regler vedrørende det udvidede producentansvar. Senest i 2028 skal 51 procent af alle batterier fra elbiler være indsamlet, og denne procent stiger til 61 i 2031. Det lyder opnåeligt – et elbilbatteri repræsenterer en høj værdi og er ikke noget, man lige gemmer væk – men udfordringen ligger i, at alle indsamlede batterier skal genanvendes, så flest mulige råmaterialer bliver udvundet og kan bruges i fremstillingen af nye batterier. Det gælder kostbare råstoffer som kobber, kobolt, lithium, nikkel og bly. Eksempelvis er der opstillet et mål om, at 80 procent af al lithium anvendt i batterier skal være genindvundet og genbrugt i 2031.

BEKYMREDE GENBRUGERE

De europæiske autogenbrugere forenet i EGARA er bekymrede for, hvilken indvirkning de kommende batteriregler får for deres virksomheder. For som det ser ud nu, så bliver virksomhederne omfattet af det udvidede producentansvar med de forpligtelser, der følger heraf. Det kan man læse i forordningstekstens Artikel 47. Har man forberedt et bat-

teri til genbrug, så anses man for producent – og så har man et udvidet producentansvar.

Forpligtelserne handler blandt andet om, at batteriet skal opfylde forordningens krav til sikkerhed, miljø og genanvendelighed. Men i praksis betyder det formentlig også, at autogenbrugerne skal dokumentere batteriets alder, sundhedstilstand, eventuelt skadelige hændelser i batteriets levetid og antallet af gange, det har været opladet. Data skal indføres i et nyt batteripas til afløsning for det originale pas, ethvert nyt batteri bliver forsynet med. Batteripasset skal ud over dokumentation tjene til at sikre sporbarhed.

Generalsekretær i autogenbrugernes europæiske organisation, EGARA, hollænderen Henk Jan Nix, vurderer ikke, at det bliver forbudt at videresælge batterier fra biler. Men vejen dertil forudsætter investeringer i udstyr til diagnose og fornøden efteruddannelse. Så bekymret er de europæiske autogenbrugere dog, at man vil vende forordningsteksten med en EU-jurist for at få det præcise overblik over, hvad de nye regler vil betyde for branchen.

FARLIGT AFFALD?

En pikant detalje bliver reglerne om transport af bilbatterier ved eksport, hvor der skal skelnes mellem brugte batterier og batterier, der er affald. Mener man, at det brugte batteri kan gå direkte til genbrug og dermed ikke er affald, må man kunne bevise det med omhyggelig dokumentation for, at batteriet er i fuld funktionsduelig stand. I modsat fald betegnes batteriet som affald, og så gælder reglerne om eksport af affald i kraft.

Forordningen er begrebsmæssigt bragt i harmoni med beslægtet lovgivning, herunder Affaldsdirektivet og afløseren for det nu 23 år gamle bilskrotningsdirektiv – nemlig en forordning, der stiller krav om hensyn til den cirkulære økonomi fra bilen bliver konstrueret, til den hugges op – læs herom i AUTObranchen 04 /2023. n

AF ADAM PADE

I år får alle vores kunder 20 % tilbage

Takket være et godt år med få skader får alle medlemmer af Dansk Bilbrancheråd, der er forsikret hos os, mere end 9,5 mio. kr. tilbage i overskudsdeling. Det svarer til 20 % af det, de har betalt for deres forsikringer! Og det er ikke første gang – faktisk er det 11. år i træk, vi giver vores kunder penge tilbage.

Vil du have del i overskuddet?

Ring til os på 70 15 85 85 og hør om de fordelagtige priser og vilkår, du kan få som medlem.

Bilejer vandt over ladeoperatør

El-biler fylder efterhånden noget blandt ankenævnssagerne. Tidligere var det primært sager om rækkevidde, som ikke levede op til det lovede, men det har kunderne måske efterhånden lært at leve med. Noget af det, vi har set eksempler på, er problemer med ladeløsninger. Ankenævnet har tidligere vurderet, at nævnet er kompetent til at behandle den type sager, i hvert fald, når det er ladeløsninger, som er aftalt eller anskaffet i forbindelse med bilkøbet.

Senest har vi behandlet en lidt interessant sag om en aftalt ladeløsning. Det er sikkert ikke ukendt, at en af de største ladeoperatører opsagde alle deres abonnenter i efteråret 2022. I den omhandlede sag havde klageren indgået aftale om et ladeabonnement, som inkluderede installation og opsætning af ladeboks i klagers hjem. Prisen for denne installation var 7.500 kroner. Sagen drejede sig om, hvorvidt klager var forpligtet til at betale for denne installation og opsætning, når ladeoperatøren (indklagede) opsagde aftalen.

OPSAGT TO DAGE

EFTER INSTALLATION

Kan man sælge og installere en ladeløsning på baggrund af en aftale, der opsiges bare 12 dage efter?

Nej, mente Ankenævn for Biler og frikendte bilejeren for at betale for installationen.

Klager og indklagede indgik den 16. september 2022 aftalen. Indklagede udførte installationen den 26. september 2022. Allerede den 28. september 2022 modtog klager en opsigelse af aftalen med virkning fra 1. april 2023. I forbindelse med opsigelsen tilbød indklagede en ny aftale på væsentlig ændrede og - for klager - ringere vilkår. Klager ønskede ikke at indgå på de nye vilkår, og han tog aldrig ladeboksen i brug, som derfor blev nedtaget og returneret til indklagede. Sagen drejede sig herefter om, hvorvidt klager skulle betale de 7.500 kroner for installation og opsætning, hvilket indklagede fastholdt.

Klager gjorde gældende at de aldrig ville have indgået en aftale med indklagede, hvis de havde vidst,

AF LARS ELLEGAARD · ADVOKAT · DANSK BILBRANCHERÅD

at de hidtidige vilkår ville blive erstattet af en ny og ringere aftale. De gjorde endvidere gældende, at indklagede på tidspunktet for aftaleindgåelsen måtte have været bekendt med, at der ville komme nye aftalevilkår, og at de derfor ville opsige alle indgåede aftaler. Ligeledes fandt de, at der på det grundlag var tale om vildledende markedsføring. Indklagede fandt derimod, at klager blot kunne have benyttet aftalen på de oprindelige vilkår i opsigelsesperioden fra 26. september til 1. april, og at klager således kunne have fået gavn af aftalen og af dele af installationen.

SKULLE FRIHOLDES

Henset til det meget intense og korte forløb, hvorefter indklagede opsagde den indgåede aftale kun to dage efter installation, fandt Ankenævnet, at klageren skulle friholdes for betaling. Ankenævnet lagde til grund, at indklagede på aftaletidspunktet vidste, at aftalen ville blive opsagt kort tid efter og blive tilbudt forlænget på andre og for klageren mindre fordelagtige vilkår. Ankenævnet fandt, at indklagede har handlet i strid med redelig handlemåde ved ikke at gøre opmærksom på, at aftalen ville blive opsagt kort efter indgåelsen, og at aftalen derfor skal tilsidesæt-

tes i medfør af aftaleloven. Da aftalen er ugyldig, finder Ankenævnet, at indklagede ikke kan opkræve den omtvistede betaling på 7.500 kroner, uanset om klageren kunne have benyttet installationen i opsigelsesperioden.

Det bør nævnes, at der tidligere har været andre sager om opsigelse af tilsvarende abonnementer, hvor der ikke er givet medhold til klagerne. Det skyldes, at der typisk er gået væsentlig længere tid mellem aftaleindgåelsen og opsigelsen, hvorfor man ikke med rette har kunnet sige, at indklagede vidste, at aftalen ville blive opsagt inden for kort tid.

Klager gjorde gældende, at indklagede på tidspunktet for aftaleindgåelsen måtte have været bekendt med, at der ville komme nye aftalevilkår, og at de derfor ville opsige alle indgåede aftaler.

Få et lønsystem med et ekstra gear

ProLøn er autobranchens bedste co-driver, når det kommer til at håndtere løn.

For mange af vores kunder er service øverst på ønskelisten, og derfor er det omdrejningspunktet, når du er kunde hos os. Vi har Danmarks bedste lønsupport, hvor vores løneksperter altid er klar til at hjælpe dig. Som medlem af Autobranchen får du udover standardmodulet hos ProLøn, også et branchemodul samt en branche lønhåndbog baseret på Autobranchen Danmarks overenskomst.

Hos ProLøn gør vi løn nemt og problemfrit for dig! Læs mere om branchefordelene hos Proløn på www. proloen.dk/auto/

Du kan altid ringe til os på tlf. 87 10 19 30. Så hjælper vi jer i gang.

Selvkørende biler mangler social intelligens

Skal jeg køre, eller skal jeg vige? Det spørgsmål tager vi stilling til utallige gange, når vi kører bil – ja, i det hele taget i mødet med andre mennesker. Og vi er ret gode til at konkludere, fordi vores vurdering bygger på sociale interaktioner trænet fra det øjeblik, vi lærer at gå.

Sådan er det ikke for selvkørende biler. De kæmper stadig med det sociale spil, der finder sted i trafikken.

Forskere fra Datalogisk Institut under Københavns Universitet har dybdeanalyseret 18 timers videomateriale af selvkørende biler i forskellige situationer lagt op af Youtube-brugere. Resultaterne viser, at de selvkørende biler har særligt svært ved at forstå, hvornår de skal vige, og hvornår de skal køre, så trafikken bare glider.

Et kerneeksempel: En selvkørende bil sætter farten ned og standser ved ”synet” en familie på fire, der gerne vil krydse vejen. Der er ingen fodgængerovergang. Familien vinker til bilen, at den bare skal køre, men bilen holde stille i 11 sekunder. Det får familien til at tro, at den nok skal vente og går ud på vejen. I samme øjeblik sætter bilen i gang. Heldigvis når familien tilbage på fortovet.

Ifølge medlem af forskerteam’et Barry Brown skaber de selvkørende biler særlige risiko for trafikkaos, når de reagerer uhensigtsmæssigt på grund af tåge og nedsat sigtbarhed. Det siger erfaringer fra San Francisco. Barry Brown har et godt råd til bilfabri-

Det halter med samarbejdet

Virksomhederne oplever meget store forskelle i erhvervsskolernes samarbejdsevner. Mens den bedste skole samlet set scorer 9,8 på en skala fra 1 til 10, scorer den dårligste 6,5.

Sådan lyder et af resultaterne i SMVdanmarks analyse af samarbejdet mellem skole og lærested. 8.000 virksomheder har svaret på spørgsmål om forholdet skole-virksomhed, og desuden er medtaget diverse offentligt tilgængelige statistiske data.

Blandt konklusionerne er desuden, at der er store forskelle mellem skoler inden for samme uddan-

kanterne: »Bilindustrien kunne lære af at have en mere sociologisk tilgang. Forståelse af de sociale interaktioner, der er en del af trafikken, bør bruges til at designe selvkørende bilers interaktioner med andre trafikanter på samme måde, som forskning har hjulpet med at forbedre anvendeligheden af mobiltelefoner og teknologi mere bredt,« siger han i en pressemeddelelse udsendt af Københavns Universitet.

Selvkørende biler skal lære at læse mennesker og deres adfærd som forudsætning for, at bilerne og vi trygt kan omgås hinanden.

College 360 scorer højst, når det gælder point for samarbejdet mellem skole og mester, viser undersøgelse fra SMVdanmark. 8.000 virksomheder har svaret.

nelse, og at skolerne typisk scorer dårligt, når det gælder samarbejdet om elevernes udvikling og sammenhæng mellem skoleforløb og praktik.

Overordnet scorer Aarhus Business College bedst med 9,2, mens professionshøjskolen UCN i det nordjyske er bundskraberen med bare 6,5 point.

Blandt personvognsmekanikerne scorer College 360 i Silkeborg højest med hele 9,68 point med EUC Lillebælt og Mercantec på tredjepladsen. Af de tre skoler, der udbyder lastvognsmekanikeruddannelsen kommer Techcollege i Aalborg med

en score på 7,82; dernæst følger Syddansk Erhvervsskole i Vejle lige bagefter, mens TEC i København må nøjes med 6,95. Hos karrosseriteknikerne scorer TEC i København 8,76, mens College 360 er et mulehår bagud med en score på 8,31.

Når det gælder det konkrete forhold mellem skole og virksomhed, scorer skolerne dårligst, når det gælder samarbejdet om elevens udvikling (6,2), og bedst går det, når virksomhederne bliver spurgt, om de har fået den fornødne hjælp i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler (8,0).

FOTO: SHUTTERSTOCK

STÆRKE LØSNINGER FOR BILTEKNISK SERVICE

OG VEDLIGEHOLD

TEXA AXONE VOICE

Hurtigste diagnose fra TEXA nogensinde.

• Komplet CAR diagnose

• Inkl. SGW (Security Gateway)

• Et abonnement inkluderer diagnose-hotline

TEXA KONFORT 700 TOUCH

A/C-SERVICESTATION

• Stort brugervenligt og letlæst display

• Bildatabase med smart søgefunktion

• Historik over alle udførte servicer

• Mulighed for fjernstyring

• Udskriv via værkstedets netværksprinter

• Følg alle servicefaser på din smarttelefon

TEXA ADAS RCCS3 MED SKÆRM

• 75” skærm

• Tavler vises 1:1

• Enkelt justerbart stativ

• Elektrisk højdejustering

• Digital afstandsmåling

• Detaljeret opgavebeskrivelse

BILTEKNISKE DATA

VIKTIG FOR DIN HVERDAG

»Det må helst lugte lidt af olie«

EU-lovgivning og måske understøttelse af branchens

digitalisering tiltager i betydning for Dansk Bilbrancheråds serviceområder, vurderer rådets nye vicedirektør, Johanne Berner.

n Hun ville have været dyrlæge. Men med allergi over for dyr var det måske ikke det smarteste valg.

»Efter studentereksamen søgte jeg ind på forskellige studier, og det endte så med jura. Jeg fandt ud af, jeg var god til det, og at jeg havde fundet min rette hylde. Jeg elsker at diskutere – især hvis jeg får ret! Ønsket om at praktisere som advokat kom først i løbet af studiet. Vi afholdt processpil (altså at føre fiktive retssager), og jeg var blandt dem, der blev udtaget til at procedere i en landsskatteretssag. Det fandt jeg utroligt spændende.«

Johanne Berner blev ansat i Dansk Bilbrancheråd. som jurist og ny-udklækket advokat i 2012. Indtil hun fik sin advokatbestalling året før, havde hun været ansat som fuldmægtig i et større advokatfirma i Roskilde. Her blev hun ansat i 2008 – samme år, som hun udgik fra jurastudiet på Københavns Universitet som cand.jur. – med dette års næsthøjeste karaktergennemsnit på landsplan.

I Roskilde fik hun sin ilddåb, da Lehman Brothers’ fald i 2008 bragte finansmarkederne i panik, og fi-

nanskrisen blev en realitet. Det blev til mere end 150 retssager for den unge fuldmægtige, men det var ikke mindst i sager om biler, hun brillerede: »Lugter det lidt af olie, så er det sjovere.«

DET MED HJUL

For det med hjul havde hun – og har hun – et særligt forhold til. Hendes far kører lastbil, hendes onkel var selvstændig vognmand – og hendes søster har kørt lastbil. Interessen for de små biler kom egentlig først, da hun mødte sin nuværende mand, Jan, for næsten 20 år siden.

Jan er udlært mekaniker, og hans far drev eget værksted – ja, han var tilmed lokalformand i det daværende CAD. Og lige dét sammentræf førte Johanne på sporet af CAD som arbejdssted, da hun erfarede, at sekretariatet søgte en jurist. Efter et formelt stillingsopslag og formentlig adskillige samtaler med

TEKST OG FOTO: ADAM PADE

kandidater til stillingen, faldt valget til sidst på hende.

»Det første, jeg oplevede var, at jeg ikke blev overvåget. Som advokat registrerer man enhver bevægelse, man gør. Det var befriende, men også frustrerende, fordi jeg ikke kunne dokumentere, hvad jeg havde lavet,« fortæller hun om sin første tid i CAD. Til gengæld oplevede hun for første gang, at hendes ”klienter” – medlemmerne – kunne kvittere med et ”tak for hjælpen”, når samtalen var slut: Her gjorde hun en forskel.

FORDOBLET SEKRETARIAT

Det daværende CAD beskæftigede dengang bare syv medarbejdere. I dag er bemandingen fordoblet – og navnlig det juridiske område er vokset.

»I løbet af årene har vi blandt andet oplevet, at kundeloyaliteten er faldet, hvilket har medført, at antallet af tvister mellem kunder og værksteder er steget. Her har medlemmerne haft behov for mere støtte, ligesom antallet af personalesager er vokset,« vurderer Johanne Berner. Men ét har ikke ændret sig: Ønsket om at være tæt på medlemmerne.

»Man vil aldrig komme til at opleve et ”tryk 1, hvis du vil …” når man ringer til Dansk Bilbrancheråd. Vi er nemme at komme i kontakt med, og vi giver klare svar,« fastslår hun. Og derfor gør man sig umage med at fordele ansvarsområderne, så et medlem hurtigt kan henvises til den rigtige person.

Det er også derfor, at der altid er en konsulent fra sekretariatet til stede ved en lokalgeneralforsamling. Det er dér, de gode snakke med medlemmerne er.

MEDLEMSTILGANGEN

Medlemstallet er steget igennem årene – fra vel omkring 1.700 til nu i omegnen af 2.100.

»Først og fremmest er der bundlinjefordelen: Man kan tjene sit kontingent hjem navnlig ved at benytte vores forsikringsaftaler. Og så bilder jeg mig ind, at netop vores juridiske tilbud spiller en rolle,« siger Johanne Berner.

Og selv synes hun, at adgangen til det faglige net-

værk – herunder lokalforeninger og ERFA-grupper – er stærke tilbud, men det er især de sektorfaglige ERFA-grupper – som kvindegruppen, bilforhandlergruppen og så fremdeles – der har vind i sejlene. »Hvis medlemmerne for eksempel ville blive bedre til at bruge medlems-app’en, ville de opleve, at de kunne bruge hinanden meget mere,« siger hun.

NÆSTE UDVIKLINGSTRIN?

Fra syv til 14 medarbejdere, fra 1.700 til 2.100 medlemmer – ”what’s next”?

»Paragraf 1, stk. 1 i vores strategiplan bestemmer, at vi er den foretrukne brancheforening for uafhængige bilvirksomheder. Heri ligger, at vi skal forblive konkurrencedygtige og relevante. I Hovedbestyrelsens strategiplan – der bliver efterset hvert år – vurderes det til stadighed, hvad vi skal arbejde imod, om vi har de rette varer på hylderne, og om vi har de rette medarbejdere,« forklarer Johanne Berner. Mere konkret vurderer hun, at EU-lovgivning og digitalisering kommer til at fylde mere. Dels fordi en stigende mængde lovgivning af relevans for værkstederne kommer direkte ud af EU, dels fordi verden bare stiller stigende krav til, at værkstederne kan begå sig digitalt – med SERMI som det mest aktuelle eksempel. Så EU og digitalisering bliver vækstområder.

VICEDIREKTØREN

I sommeren 2023 blev hun så udnævnt til vicedirektør.

»Formålet er, at vi nu er to – vores direktør, Erik, og jeg – der kan supplere hinanden i officielle fora og opnå en større gennemslagskraft. Men jeg beholder mine nuværende virkefelter – og skal i øvrigt skynde mig at understrege, at medlemmerne selvfølgelig stadig kan ringe til mig om alt, hvad de plejer,« lyder det fra Johanne Berner. n

Det er bare om at komme i gang!

Det er ikke spor svært at blive SERMIcertificeret. Bare se at komme i gang, opfordrer Anders Larsen, Undal Autoservice i Frederiksværk.

n Det fungerer lidt ligesom MitID: Systemet beder dig om en kode, du åbner din app på mobiltelefonen, får en bekræftelseskode og indtaster den. Og så er du på.

Undal Autoservice i Frederiksværk blev det første autoværksted i Danmark til at blive SERMI-certificeret gennem Teknologisk Instituts løsning. – Og selv om Undal Autoservice har været prøvekanin for TI, har forløbet været både overskueligt og professionelt, synes Anders Larsen.

FORMÅLET MED DET HELE

»Det er jo et lidt skørt projekt, for ingen ved, hvad SERMI reelt kommer til at omfatte og betyde. Det er bare rart at være på forkant,« siger Anders Larsen, der blev kontaktet af TI i forsommeren. Undal Autoservice er nu godkendt frem til 2028 og kan forvente et

tilsynsbesøg undervejs. Vokser behovet for at kunne tilgå de relevante data, er det en overskuelig sag at få endnu en medarbejder certificeret.

SERMI-certificeringen skal give værkstederne universaladgang til data om sikkerheds- og tyverirelaterede komponenter i bilerne under samlebetegnelsen RMI. For at det kan ske, skal værkstedet kunne påvise, at der er tale om et pænt og ordentligt, professionelt drevet værksted. SERMI har desuden til formål at skabe sporbarhed, så enhver relevant datatransaktion kan spores til den enkelte kunde, bil og mekaniker, så svindel eller tyveri kan efterforskes.

»Vi føler, det er lidt af en blåstempling, ligesom certificeringen måske kan afføde noget engros-arbejde,« vurderer Anders Larsen.

Certificeringen består af to led: Godkendelsen af En leverandør som Elektro Partner - der kan skabe adgang til SERMI-beskyttede data – skal dels selv være SERMI-certificeret, dels sikre, at værkstedskunderne er det. På billedet fra venstre: Medejer og værkfører Thomas Olsen, mekaniker Casper Christensen og medejer Anders Larsen.

AF ADAM PADE

værkstedet og derpå certificering af den konkrete medarbejder, der skal have dataadgangen. Hele processen ventes at tage tre-fire dage under normale forhold.

FORLØBET

Først henter værkstedet en skabelon til en aftale med TI om certificering. Når den er underskrevet og sendt tilbage, kan certificeringsforløbet begynde, og værkstedet får sit eget login hos TI. Derefter kan de fornødne dokumenter uploades. For værkstedets vedkommende gælder det en værkstedserklæring sammen med blandt andre ejerens og den pågældende medarbejders straffeattest, ID-oplysninger med videre. Når den del er på plads, anmoder TI leverandøren af totrinsgodkendelsen – med det mundrette navn: Digidentity – om login-oplysninger, som TI sender videre til direkte medarbejderen.

Hos Undal Autoservice hedder medarbejderen Casper Christensen.

»Jeg har valgt at bruge min private mobiltelefon til at installere totrinsgodkendelsen på. Den har jeg altid på mig, og det er jo mig, der har ansvaret,« noterer Casper.

SÅ NYT ER DET HELLER IKKE

Både Anders Larsen, medejer og værkfører Thomas Olsen og Casper Christensen selv påpeger, at man som værksted jo ikke er ubekendt med digitale transaktioner i det daglige.

Sådan ser den ud –den app til to-trinsgodkendelsen, der skal give adgang til SERMI-beskyttede sider.

»Vi underskriver jo omsynsattester digitalt, ligesom omkodning af nøgler forudsætter fremvisning af registreringsattesten,« fastslår Anders Larsen.

Jo, værkstederne har et ansvar for at logge og opbevare RMI-relaterede data. Men hvis data tilgås gennem en underleverandør – eksempelvis gennem Elektro Partners Auto Frontal, så tager Elektro Partner sig af opgaven – idet netop en underleverandør som Elektro Partner selv skal være SERMI-certificeret og i øvrigt er ansvarlig for, at kunderne også er det.

Anders Larsens klare budskab er:

»Hop ud i det – det er ikke svært!« n

Vælger du at blive SERMI-certificeret hos Teknologisk Institut, så start med at klikke ind på teknologisk.dk og indtast ”SERMI” i søgelinjen.

Ifølge seneste forlydender træder SERMI i kraft i Danmark 1. december eller 1. februar 2024. SERMI-beskyttede systemer bliver tidligst tilgængelige to måneder før ikrafttrædelsesdatoen.

er de stolte sponsorer af mekanikerlærling Jeppe Præstiin Mikkelsen til

Bilen – en computer på fire hjul

Ligesom vores computere og mobiltelefoner kan hackes, så kan den moderne bil det også – trods security gateways og lignende typer softwarefiltre.

n Værksteder skal indse det – en bil er ikke længere en bil i traditionel forstand, men en computer på fire hjul. Det kræver, at man omstiller sit mindset for at kunne agere i fremtiden. Specielt elbiler, der ikke længere behøver olie- og filterskift, vil ændre branchen i sin helhed. Vi kommer til at tale mere om mere om software, styresystem og digitale enheder.

Branchen vil i fremtiden være delt op i de ”gamle” og de ”nye”, altså værksteder, der ikke længere magter at håndtere disse nye computere på fire hjul, og dem, der kan.

Ud over adgang til bilproducentens information og data, heriblandt de tyveri- og sikkerhedsrelevante RMI via SERMI (skad.dk/sermi-certificering), så er disse firehjulede computere også sikret via en Security Gateway (Firewall) – på samme måde, som mange virksomheder beskytter deres serversystemer på. I dette tilfælde er det bilproducenten, der ønsker at beskytte sine biler mod hackerangreb og misbrug. Så længe OBD-stikket findes, så er dette beskyttet netop af en Security Gateway, og i fremtiden, når biler kun

Så længe OBD-stikket findes, så er dette beskyttet af en Security Gateway. I fremtiden, når biler kun kan tilgås via Wi-Fi, er det softwaren, der sætter grænser for, hvem og hvordan man får adgang.

kan tilgås via Wi-Fi – altså en trådløs forbindelse –så er det softwaren, der sætter grænser for, hvem og hvordan man får adgang.

Som alt andet, så styres bilernes udstyr og godkendelse via UN-ECE regler, der igen bygger på ISO regler. Cyber Security Management Systemet styres af UNECE regulativet 155, som blev introduceret med virkning fra den 14. september 2017 med en opdatering 22. januar 2022.

HVAD ER EN SECURITY GATEWAY?

Når man ønsker at besøge en koncert, så skal man forbi en kontrollør, der kontrollerer ens billet. Er billetten gyldig, så får man adgang. Firewall’en, altså kontrolløren, i denne gateway styrer, hvem der kommer ind og hvem ikke.

På samme måde kontrollerer bilproducenten, om du har lov til at komme ind – altså i bilens computersystem. Bilproducentens Firewall overvåger tilgangen til bilens system og blokerer kun den dårlige trafik ind og ud af systemet – altså hvis man laver ting,

AF THOMAS KREBS, INGENIØR · DIREKTØR FOR SKAD

man ikke må eller ikke er autoriseret til. Det er en slags software-filter, der sikrer, at ond software eller bestemte personer ikke får tilgang til bilen. Men som det er, så kan alt hackes.

Beskyttelsen af bilens computersystem sker via dertil udviklet software, og der sker kontinuerlig overvågning via internettet, hvor der up- og downloades mange Gbyte hver eneste dag fra bilen til bilproducenten.

HVORDAN VIRKER EN SECURITY GATEWAY?

I princippet er det lige som nøglen til dit hus. Kun den nøgle, der passer til låsen, kan åbne døren. Når man taler datasystemer, så programmeres der regler, som anvendes til at åbne for personer, der overholder disse regler.

Simpelt forklaret, så får ens barn for eksempel kun lov til at tage 2 venner med hjem indtil kl. 20. Det betyder, at hvis barnet kommer med 3 venner, så er der lukket. Kommer barnet med 2 venner kl. 21, så er der også lukket. Altså kun, hvis politikken omkring adgang følges, får man adgang.

Ved at anvende en politik omkring adgang til bi-

len, så styrer bilproducenten, hvem der må og hvem der ikke må. Det er netop her, hvor de frie værksteder kan komme til kort, fordi man får lagt forhindringer i vejen, for at få adgang.

Da vi her udelukkende taler om software og hardware, så taler vi om computere – så enkelt er det.

Vi har hørt flere gange, at moderne biler er blevet hacket – faktisk direkte overtaget af en person – og dét via en computer placeret i et værelse langt væk fra bilen. Her skulle Firewall’en beskytte bilen, men da hackeren ofte er foran, så er det generelt en svær sag. Det kender vi også hjemmefra med PC’er, smartphone, tablet, SmartTV mv. Alt kan hackes, og her kan dette have fatale konsekvenser for ejeren.

I bund og grund må vi indstille os på, at vi bevæger os ind i en ny verden – altså for branchen – fordi i ITverdenen er det her hverdag.

Det komplette diagnosecenter

Kombinationen af den fleksible og lynhurtige mega macs X og det innovative MT-HV modul sikrer, at I altid har adgang til de måletekniske funktioner, som I skal bruge i forbindelse med arbejdet på moderne el- og hybridbiler.

Skal dit værksted kunne håndtere den elektriske bilpark?

Vi kommer gerne forbi og præsenterer udstyret på værkstedet!

Kontakt vores salgsteam og book en ”demo” allerede i dag!

Scan QR koden eller besøg vores hjemmeside www.hella-gutmann.dk for mere info!

Uanset værkstedets størrelse og behov har Hella Gutmann den rette løsning!

» Da vi her udelukkende taler om software og hardware, så taler vi om computere – så enkelt er det.

Hvorfor er I medlem?

Den tid er forbi, da man meldte sig ind i et foreningsfællesskab af ren veneration. I dag skal der noget andet til. Vi spørger medlemmerne om, hvorfor de har valgt os til og har besøgt:

JT MOTORSPORT

Malervænget 4, Aarup, Fyn, tilsluttet SKAD

HVEM ER DU?

Jeg hedder Jesper Thiel og er oprindelig uddannet kleinsmed og svejser og har virket inden for offshore-industrien. Samtidig kørte jeg i mange år FIM Drag Race*) – også professionelt – og lærte at servicere og optimere motorcykler. Men der var flere kunder i privatmarkedet, så i 2013 startede jeg firmaet her, hvor jeg servicerer og fejlfinder på Harley Davidson-motorcykler. Jeg har blandt andet investeret i et særligt rullefelt, hvilket måske er med til at trække kunder fra det meste af landet.

HVORFOR BLEV DU MEDLEM AF SKAD?

Jeg meldte mig ind i SKAD for ca. et halvt år siden, fordi jeg havde behov for juridisk vejledning i en konkret sag. Og så kendte jeg flere, der også havde meldt sig ind.

HVILKE SERVICEYDELSER BENYTTER DU DIG AF?

SKAD er en fin videnbank, og det er hurtigt og nemt at ringe frem for at bruge timer på at skulle støve love og regler igennem for at finde svar. Så: Teknisk viden og juridisk bistand.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR DIN TYPE VÆRKSTED LIGE NU?

Tid til at løse de opgaver, jeg får ind! Der medgår megen ”interessetid”, når man er alene om at varetage alle funktioner i en virksomhed.

KAN DU ANBEFALE SKAD TIL ANDRE?

Ja, klart. Der er mange, der gerne vil kæmpe de kampe, som SKAD gør – men så man jo også bakke op.

*) FIM Drag Race: FIM står for Fédération Internationale de Motocyclisme og danner rammen om løb rundt om i Europa. Jesper vandt mesterskaberne i 2011.

Har din assurandør svært ved at få det sagt?

Skal din assurandør fortælle dig det, du gerne vil høre? Eller vil du have at vide, at du risikerer at stå uden dækning, hvis dit værksted brænder ned? Hos Købstædernes Forsikring kan du regne med det sidste.

Fx får mange værksteder installeret indendørs el-ladere med særlige krav om sikkerhedsafstand til brændbare materialer. Men ofte kender de ikke kravene og risikerer, at forsikringen ikke dækker.

Få gratis rådgivning i tide

Vores assurandører rådgiver om, hvilke sikkerhedsforskrifter du skal være opmærksom på. Både hvis du planlægger at installere indendørs el-ladere, og hvis du allerede har dem. Og vi lover, at du får klar besked, om forsikringen dækker.

Ring til os på 33 45 74 71 og aftal et besøg. Det koster ikke noget, men kan spare dig for meget.

Tun Din Fremtid kan øge trykket

n »Vi har vist, at konceptet virker: Vi har øget kendskabsgraden til mekanikeruddannelsen og til de fantastiske karrieremuligheder, der ligger i at blive mekaniker. Nu kan vi gå et skridt videre og gøre mediepresset endnu mere massivt.«

Sådan siger en tilfreds lærlingekonsulent i Dansk Bilbrancheråd, Lucas Hultgren, efter at Viggo Laursen Autodele A/S, Carl Christensen A/S og FTZ nu medvirker som betydelige sponsorer.

»Og så er det rigtig stort, at flere af vores lokalforeninger er trådt op i læsset med yderligere sponsorater,« fortsætter Lucas Hultgren.

Blandt lokalforeningerne har foreningerne i Vesthimmerland, Vendsyssel og Aalborg spyttet i kassen tillige med foreningerne i Odense, Viborg Aarhus og Nordsjælland foruden Københavns Automekaniker Laug.

Grossister og andre leverandører opnår medlemskab af kampagnens Advisory Board.

MED I MASKINRUMMET

»Det betyder, at vi lukker dem ind i kampagnens maskinrum – både for at holde dem tæt orienteret og for, at de kan give os input og inspiration i det videre

Tun Din Fremtid og Touringcar Academy havde både TCR-bilen Hyundai I30N TCR (billedet) og Citroën DS’en med til årets CHGP-løb ved Bellahøj ved København. Det er andet år, Touringcar Academy medvirker, og ved at køre ture med publikum til gavn for Race for Riget-kampagnen indsamledes hele 80.000 kroner – 20.000 kroner bedre end året før.

arbejde. Yderligere kunne vi godt tænke os at inddrage skolerne og deres faglige ekspertise,« siger Lucas Hultgren.

Tun Din Fremtid bygger på aktiviteter, der skaber opmærksomhed om branchen og kan give stof til budskaber på de sociale medier – det er og bliver her, slaget skal slås. Juvelen er Dansk Bilbrancheråds sponsorat af Touringcar Academy med nu to kørere og faste mekanikerteams sammensat af udvalgte, særligt talentfulde lærlinge i branchen. Det giver store oplevelser for dem, der ser bilerne og overværer løbene, men det giver også stof til at kunne nå bredt ud til målgrupperne – dem, der skal vælge uddannelse.

I august medvirkede Tun Din Fremtid og Touringcar Academy under det stort anlagte Copenhagen Historic Grand Prix, og kort før dette blads udgivelse kørtes finaleløb såvel i TCR-klassen som DS3 Cup. Til løbene havde Dansk Bilbrancheråd som hovedsponsor indbudt sine medlemmer – mod behørig deltagerbetaling! – hvor her blev sluttet af med et traktement.

Se mere på kampagnens hjemmeside, blivmekaniker.nu og tundinfremtid.nu.

Både leverandører og lokalforeninger spytter rigtig flot i Tun Din Fremtids pengekasse. Det giver nye muligheder for at øge medietrykket.

Jo flere biler – desto flere skader

Antallet af takserede autoskader udvikler sig så godt som direkte proportionalt med bilbestanden. Det fremgår af den seneste statistik over skader på person- og varebiler, udsendt af Forsikring & Pension.

I 2022 var antallet af takserede skader lige omkring 397.000, mens bestanden af biler udgjorde godt tre millioner. Og sådan har udviklingen tegnet sig, fra F&P begyndte at samtænke tallene i 2006.

I august registreredes 40.282 skader på person- og varebiler, og det er

2.072 flere skader end samme måned sidste år og hele 15.718 flere skader end i juli 2023.

De udbetalte erstatninger er vokset fra knap 2,3 milliarder kroner i andet kvartal 2022 til godt 2,4 milliarder kroner i 2. kvartal i år.

Den gennemsnitlige skadesudbetaling udgjorde 8.661 kroner.

F&P’s opgørelse af antal skader (både ansvar og kasko) frem til og med 2. kvartal i år. Den gennemsnitlige erstatningsudbetaling udgjorde godt 8.000 kr. Grafik: F&P.

DET ER IKKE HELT SORT AT KØBE BRUGT

Hjælp dine kunder til at træffe et bæredygtigt valg: Tilbyd dem en brugt, original plade- eller reservedel og forklar dem, at brugte dele sparer klimaet for fremstilling af en ny del, og at de som oftest kan spare penge.

Se vores medlemmer på www.autogenbrug.dk eller besøg vores to centrale reservedelsportaler: nemdele.dk og ditonet.dk.

Autogenbrug er bæredygtighed på hjul.

PS: I DAG er vi ved at revidere vores fine system af kvalitetskoder. Det skal lede frem imod en klarere og mere objektiv standsvurdering, så både du som værksted og du som autogenbruger kan bestille henholdsvis levere med større præcision.

n Jesper Elkjær har intet at udsætte på samarbejdet med hverken forsikringsselskaber eller værksteder –det går rigtig fint i det daglige. Men han har en appel. En appel om, at branchens parter bliver bedre til at lytte og sætte sig i hinandens sted. Om at erkende, at vi er forbundne kar. At vi har en interesse i ”at spille hinanden gode”, som det hedder på nydansk.

»Efterdønningerne efter corona-pandemien og senest Putins invasion af Ukraine med eksploderende energipriser har ramt mange autolakerere hårdt. Gassen er for nogles vedkommende steget med flere hundrede procent. Dermed kan virksomhederne blive så presset på indtjeningen, at det i bedste fald umuliggør de fornødne investeringer og i værste fald, at læsset vælter. Det har ingen nogen interesse i,« konstaterer Jesper Elkjær og beretter, hvordan kolle-

Det ligger i generne

ger i branchen har måttet sige farvel til dygtige medarbejdere – eller ligefrem dreje nøglen om.

Leveringstiden på reservedele er også blevet længere.

»Med reservedele i restordre må en skade hænge desto længere på liften, og værkstedet har en lånebil ude at køre. Hvem dækker den udgift? Hvorfor kan det være svært at skabe forståelse for nødvendige tillæg for korrekt udført arbejde?«

»Ja, og var det ikke en mulighed at indføre 1000-numre for eksempelvis skadesopgørelse, rengøring, aflevering – og måske for at hente og bringe bilerne, hvilket bliver stadig mere udbredt?« supplerer Jesper kone, June.

Vi sidder bænket om spisebordet i frokoststuen på Tømrervænget 9 i Næstveds håndværkerområde. Her

Jesper Elkjær driver Elkjærgruppen Næstved sammen med hustruen June. Jesper udgør tredje generation i faget.

har Elkjærgruppen Næstved haft til huse, siden parret overtog et tidligere autolakererværksted i 2017.

Det må ligge i generne: At finde mening i at gå i lære og virke som autolakerer. For familien Elkjær har gjort det i generationer. Elkjærs Autolakering blev grundlagt i 1955, da brødrene John (Jespers farfar) og Peter Elkjær nedsatte sig som selvstændige i Bagsværd og senere overtog Ganløse Autolakering og Kongevejens Autolakering i Birkerød. Selv Jespers farmor hjalp med at slibe biler klar til lakering. Hun var en skarp dame, der både skulle holde styr på sin mand, kontoret og fem livlige sønner, hvoraf de fire senere valgte at blive autolakerer.

KOM JO ALTID PÅ VÆRKSTEDET

»Allerede fra jeg gik i 4. klasse vidste jeg, at jeg ville være autolakerer. Jeg kom jo altid på min fars værksted som barn og begyndte tidligt at arbejde som fejedreng,« fortæller Jesper Elkjær (51).

Jesper Elkjær driver sammen med hustruen June (47) Elkjærgruppen Næstved, et af ni selvstændige lak- og pladecentre, der alle er ejet og drevet af familiemedlemmer.

Jesper selv er autolakerer i tredje generation, og nu er fjerde generation på vej, for så vidt som fætteren Michael Elkjærs to sønner, Lucas og Mathias, allerede

June var med fra starten, da hun og Jesper overtog værkstedslokalerne på Tømrervænget i Næstveds håndværkerkvarter i 2017.

arbejder med hos deres far, Elkjærgruppen Ballerup.

Ikke desto mindre er Jesper autodidakt:

DEN ANDEN SIDE

»Jeg valgte at gå i lære som pladesmed, fordi jeg syntes, det kunne være spændende at have indsigt i den anden side. Og dén uddannelse er siden kommet mig til gode i dialogen med pladeværkstederne,« fortæller Jesper, der blev uddannet som svend fra Toyota City, Nørrebro.

Efter fire års læretid vendte han tilbage til sin far. Siden hen drev han virksomhed først sammen med sin fætter Michael i Bagsværd og Lyngby og senere igen sammen med sin søster, Helene, og dennes mand, Kenneth, på Amager.

Men virksomheder af Elkjærgruppens størrelse har svært ved at skabe tilstrækkelig indtjening til to driftlønninger. Jesper besluttede at starte helt selvstændigt.

»Vi havde jo kigget efter noget selv, og da June følte sig parat til at gå med, greb vi muligheden, da vi fandt stedet her – ligeledes et autolakererværksted drevet i mere end én generation,« fortæller Jesper.

Med værkstedet fulgte den tidligere ejers søn, Henrik Mørkeberg Sørensen, og Christian Vangaa, der stadig begge arbejder med: »De er begge et par pålideli-

Ovenfor: Sune Krafton (tv.) styrer autoskadecentret.

Tv. og herunder: Henrik Mørkeberg Sørensen og Christian Vangaa fulgte med ved overtagelsen af værkstedet i Næstved.

ge, arbejdsomme og yderst værdsatte medarbejdere, og de rigtig gode til at gi’ den en skalle, når det brænder på,« lyder det fra Jesper. Værkstedet beskæftiger desuden et antal medarbejdere i fleksjob.

»Vi vil gerne give medarbejdere en chance for at forblive på arbejdsmarkedet, selv om de ikke kan arbejde så meget måske på grund af en varig og nedsat arbejdsevne,« siger Jesper.

INVESTERINGERNE

Fra 2017 og frem gav parret sig til at totalrenovere og investere i værkstedet. Det er blandt andet blevet til to nye gaskabiner, herunder en dobbeltkabine på ni gange fem meter og en avanceret lift, der forbedrer autolakererens arbejdsstilling. Begge kabiner er forsynet med spareventilatorer, opvarmes med direkte gas og belyses med LED. Desuden er der investeret i en ny kompressor – og energibesparende LED-belysning er indført overalt. Det har givet en driftbesparelse på godt 40.000 kroner årligt.

June selv er oprindelig uddannet i en tøjbutik og drev egen forretning i Charlottenlund. Men med to små børn var dét måske lige vel rigeligt. Med sin livslange kærlighed til dyr som afsæt gik hun i voksenlære som veterinærsygeplejerske og fandt siden job på et antal dyrehospitaler og -klinikker. I 2015 blev hun indhentet af sygdom, der var uforenelig med jobbet som sygeplejerske.

Hun gik på det nærmeste i lære hos sin mand på kontoret og blev siden ansat i fleksjob som bogholderi- og administrationsansvarlig og ellers som værkstedets blæksprutte.

Elkjærgruppen Næstved har blandt andet investeret i avanceret måleudstyr, der kvalificerer værkstedet til at tage imod alle bilmærker.

Elkjærgruppen

Næstved er både lakværksted og skadecenter. Skadecentret - beliggende i hallen tv. - kom til i 2o21.

Just som de var i gang, kom corona. Og selv om parret syntes, de i hvert fald i starten var knap så påvirket af krisen, stod det klart, at noget måtte gøres. De ville gerne igennem krisen uden at måtte afskedige medarbejdere.

SKADECENTRET

»Resten af familien driver også skadecenter med succes, så jeg valgte at op hoppe ud i det og gøre det samme,« fortæller Jesper. I 2021 stod naboejendommen til salg, og tiden var inde til at komme i gang.

»Vi skulle finde en værkfører og var superheldige at få en ansøgning fra Sune Krafton. Han har helt klart været afgørende for, at vi er kommet så stærkt i gang,« understreger Jesper. »Han er en ildsjæl – og han har en familie, der giver ham lov til at være det.«

Også i skadecentret har Jesper investeret forholdsvis kompromisløst, herunder i avanceret måleudstyr og store lifte fra Car-O-Liner. Dermed kan værkstedet håndtere skader på alle bilmærker. Det forudsætter det rette opretter- og svejseudstyr, og at man gennemgår den fornødne efteruddannelse.

Til Sune er knyttet to svende og tre medarbejdere i fleksjob i klargøringen.

Og fremtiden?

VÆKSTVIRKSOMHED

»Vi er stadig en vækstvirksomhed, og vores mål på autolakererværkstedet er at blive mere eller mindre selvforsynende med forsikringsskader,« forklarer Jesper, der generelt forventer et opbrud i branchen; det må blive resultatet af den struktur, den har fået, og de alt for store rabatter, der påvirker branchens indtjening.

»Vi fortsætter vores tætte samarbejde og dialog med forsikringsselskaberne. Og så skal vi huske på, at vi er heldige at have et godt team af loyale medarbejdere.«

Privat bor familien i Køge. Her overtog familien for mange år siden et nedlagt landbrug med 10 tønder land. Her opførte Jesper sammen med sin far et dobbelthus, der i dag danner rammen om livet for Jespers far, June og Jesper, deres nu voksne døtre og en svigersøn. Her er rigeligt med plads til Junes dyr og deres fælles interesse for biler. For på til trods af at være omgivet af biler dagen lang så rækker både June og Jespers lidenskab videre.

BILERNE

June fremviser med ægte ejerglæde billedet af ”Vera”, en Volvo P544, 1961, som hun har ejet helt siden 1998. Den er lakeret i sort med kunstnerisk udførte flammer malet af svogeren Kenneth, »der er lidt af en kunstner, når det gælder airbrush.« Dertil kommer den seneste nyanskaffelse: En Volvo P1800 fra 1968 –vinterens restaureringsprojekt. Jesper kører i en Ford Capri, 1981; et bilønske, han har næret, siden han var dreng.

»Vi kører lejlighedsvis i dem i sommerhalvåret og tager på træf med dem. Det er virkelig kvalitetstid med både familie og gode venner!« siger Jesper. n

ELKJÆRGRUPPEN NÆSTVED

Tømrervænget 7, 4700 Næstved

Ejes og drives af Jesper og June Elkjær

Omfatter autolakererværksted og skadecenter. Reparerer og lakerer alle bilmærker

Beskæftiger i alt 13 medarbejdere inkl. medarbejdere i fleksjob

Elkjærgruppen omfatter ni selvstændige virksomheder på Sjælland.

Tilsluttet: Lak- & Karrosseri Kæden samt SKAD. Certificeret efter KS 2000 og ISO 9001.

Aabenraa · Byllemos Automobiler A/S, 6200 Aabenraa

Bil Liften.dk v. Martin Vinther Pedersen, 6230 Rødekro

Aarhus · Viby Ny Pava Center ApS, 8361

Hasselager

Haderslev · Christiansfeld Autoservice, 6070 Christiansfeld

Lastvogncenter Syd A/S, 6500 Vojens

København · Holte Autocenter, 2840

Holte

Midtjysk · WH Auto Teknik ApS, 7430

Ikast

Midtsjælland · DIT AU2 4100 ApS, 4100 Ringsted

Velkommen til!

Nordsjælland · Forza Car Hillerød ApS, 3400 Hillerød

CarPlan Leasing ApS, 3600 Frederikssund Autohuset Tefte ApS, 3400 Hillerød

InnoCar A/S, 3450 Allerød

Humlebæk Autohandel ApS, 3490

Kvistgaard

Nordvestjylland · ProTech Biler, 6950 Ringkøbing

Odense · VIP Cars/LB Auto, 5300 Kerteminde

Randers · Vi pudser byen.dk, 8940

Randers SV

Sydfyn · T.E. Biler ApS, 5700 Svendborg

Sønderborg · RUBE Karrosseri ApS, 6400 Sønderborg

Tønder · MB Buleteknik, 6270 Tønder

Vejle · Sørensen Auto v/Hans Sørensen, 7080 Børkop

Havlykke Biler ApS, 7000 Fredericia

Vestjysk · M-L Automobiler, Bramming

ApS, 6740 Bramming

Vestsjælland · Eisensøe ApS, 4200 Slagelse

Østsjælland · Lunds Auto, 4652 Hårlev

Så blev det tid det traditionelle seniortræf. Årets værter, Gunner Juul, Vamdrup, Karen og Orla Madsen, Ølsted, og Nina og Erik Vestergaard, Bryrup, inviterede til seniortræf fra onsdag den 30. august til fredag den 1. september.

Udgangspunktet var Tyrstrup Kro ved Kolding. Det var et godt valg, som bidrog til nogle rigtigt gode dage med gode oplevelser og hyggeligt samvær.

Vi mødtes alle ved den geografiske have i Kolding, hvor vi efter lidt forplejning kunne fordybe os i den 14 hektar store have, der var delt op i områder med planter fra det meste af verden (ca. 2000 forskellige arter). Derudover var der forskellige dyrearter og Kolding Miniby. Det hele var startet som planteskole af Aksel Olsen i 1918.

Vi blev herefter indkvarteret på Tyrstrup Kro, og efter en god middag holdt vi et kort møde, hvor det blev konstateret, at foreningen Seniortræf har givet så meget bøvl i forbindelse med foreningens bankkonto. Seniortræf er herefter en aktivitet i DBR regi.

Torsdag morgen startede busturen med et besøg i Brødremenighedsbyen Christiansfeld, hvor vi blev modtaget af en guide, som viste os rundt og berettede om frimenighedens historie og de forskellige bygningers funktioner.

Efter en frokost på Seggelund gik turen så til Skamlingsbanken (billedet) med støtten med navne på de 18 mænd, der har gjort en indsats for danskheden i Sønderjylland. Det er med respekt for historien, at man færdes på stedet og i museet

for sproget, der er gravet ind i volden. I perioden forud for og efter 2. verdenskrig blev der afholdt mange folkerige møder på stedet.

Som sædvanligt sluttede træffet af med en festmiddag og hyggeligt samvær. Der var dog en afvigelse, idet der ikke var dansant. I stedet blev vi underholdt af to fantastiske piger, Johanne og Sofie, som med akkompagnement af musiklærer Carsten Thomsen, sang et velvalgt udvalg af gode sange på en fængende måde.

En stor tak til årets værter for et par spændende og oplysende dage.

Vi håber at se rigtig mange seniorer næste år i Horsens, hvor Nina og Erik Vestergaard allerede er i gang med planlægningen.

– Således opfattet af Kirsten og Benny Kirkegaard

Seniortræf gik til det sydog sønderjyske

Fra Kolding Miniby til Skamlingsbanken – to alsidige dage for Dansk Bilbrancheråds seniorer.

NØGLETAL

NYE BILER · 13.517 personbiler fik plader på for første gang i august med Tesla, VW og Peugeot på de tre øverste pladser – og med Tesla Model Y, Peugeot 208 og Opel Corsa på de tilsvarende pladser på modelniveau. Blandt varebilerne – hvor 2.198 blev registreret for første gang – indtog Ford, VW og Mercedes-Benz de tre første pladser på mærkeniveau. Tallene her er indekstal med januar 2017 = indeks 100. Tal og beregninger: Bilimportørerne og SMVdanmark.

NY- OG GENREGISTRERINGER · Den samlede brugtvognshandel udgjorde i august 2023 50.901 mod 48.903 i august i fjor. Ses der alene på ejerskifte, var de tilsvarende tal 24.863 i år mod 24.384 i fjor. Tallene her omfatter genregistreringer og er et indekstal med januar 2017 = indeks 100. Tal og beregninger: Danmarks Statistik og SMVdanmark.

DRIVMIDLER · Set hen over et år taber dieselbilerne stadig terræn, mens antallet af elbiler er støt stigende. Mere end dobbelt så mange nye biler solgt i august i år var på el sammenlignet med samme periode sidste år. Blandt benzin- og dieselhybriderne var antallet af nyregistreringer i august i år halvdelen af, hvad tallet var i august i fjor. Faktiske tal. Kilde: Danmarks Statistik.

FORBRUGERTILLIDSINDIKATOREN: Forbrugertilliden har været stødt stigende gennem det seneste år Indikatoren er en sammenvejning af svarene på en række spørgsmål om familiernes økonomiske situation, herunder deres vurdering af, om de forventer at investere i større forbrugsgoder. Tal: Danmarks Statistik.

ERHVERVSTILLID · Erhvervstillidsindikatoren er også en sammenvejning af en række konjunkturspørgsmål stillet virksomhederne inden for industri, bygge og anlæg, detailhandel og serviceerhverv. Erhvervstilliden i august 2023 lå nogenlunde på samme niveau som året før. Tal: Danmarks Statistik.

LEVERANDØRER TIL EFTERMARKEDET

ADVOKATER

Din Biladvokat

Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup

Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk

Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L)

Tel: 4041 4399

Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat

Tel: 2052 4823

AUTOLAK & KARROSSERI

Olego A/S

Georg Jensens Vej 2C 8600 Silkeborg

Tel: 8725 1140 Fax 8661 4713 www.olego.dk

BRANCHEORGANISATIONER

AUTIG

Skagensgade 1 · 2630 Taastrup

Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

HJEMMESIDER/ HJEMMESIDELEVERANDØR

Auto IT A/S

Skagensgade 1 · 2630 Taastrup

Tel 8882 6260

Mail: support@autoit.dk · www.autoit.dk

Dansk Autogenbrug

Ellepindevej 1, Grøfte 4180 Sorø

Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning

AutoDesktop

Auto IT A/S

Skagensgade 1 · 2630 Taastrup

LØWENER Industri ApS

Smedeland 2 2600 Glostrup

Tel: 43 200 300 · Mail: vl@loewener.dk www.loewener.dk

Dansk Bilbrancheråd

Kirkevej 1-3 2630 Taastrup

Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk

www.biltorvet.as/autodesktop

SATA GmbH & Co. KG

Domertalstr. 20 70806 Kornwestheim, D

Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE

Robert Bosch A/S

Telegrafvej 1 2750 Ballerup

Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/ da

Dansk Bil-Forhandler Union

Fulbyvej 15 · 4180 Sorø

Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

Bilinfo

Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg

Tel: 9619 4400 Fax: 9619 4401 ·

Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Seek4Cars A/S

Dækbranchen Danmark

Skagensgade 1 · 2630 Taastrup

Tel: 3963 9779 · Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk

Østergade 23, 2. sal · 9800 Hjørring

Tel: 9391 1911 Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net

cars.net

KEMIPRODUKTER

HC CARGO | Holger Christiansen A/S

– A Bosch Group Company

Hedelundvej 13 6705 Esbjerg Ø

Tel: 7614 3322 Mail: sales.dk@hc-cargo.com www.hc-cargo.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING

ProLøn A/S

Tronholmen 3 8960 Randers SØ

Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD)

Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund

Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

FORSIKRING

Købstædernes Forsikring

Strandgade 27 A 1401 København K

Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk

Förch

Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg

Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

Topdanmark Forsikring A/S

Borupvang 4 2750 Ballerup

Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

KENT Industri Danmark ApS

Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde

Tel: 4917 7888

Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark ApS

Kometvej 20 · 6230 Rødekro

Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com www.tunap.dk

Kontakt til eftermarkedet: Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen, 5117 1424, e-mail: ar@mediapunktet.dk

MARKEDSFØRING

BilBasen

Axel Kiers Vej 11 8270 Højbjerg

Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

PENSION

Pension for Selvstændige

Ny Carlsberg Vej 146 1799 København V

Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

Hella Gutmann Solutions

Lundborgvej 10 8800 Viborg

Tel: 8660 2888 · Mail: info@hella-gutmann.dk

www.helle-gutmann.dk

Bilinfo

Axel Kiers Vej 11 8270 Højbjerg

Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401

Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

RENOVERING

Motorer mv.

Aabenraa Cylinder Service

Gl. Ribevej 1-5 6200 Aabenraa

Tel: 7462 5765 Fax: 7462 3195 www.cac.dk

Robert Bosch A/S

Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup

Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

UDDANNELSE

Kurser – Efteruddannelse

Biltorvet

Skagensgade 1 · 2630 Taastrup

Tel: 8882 6260 Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

RÅDGIVNING OG REVISION

BDO Statsaut. revisionsaktieselskab

Havneholmen 29 1561 København V

Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk

Autobranchens Udviklingscenter

EUC Nord

Hånbækvej 50 9900 Frederikshavn

Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401

www.autoudvikling.dk

DBA

Axel Kiersvej 11 8270 Højbjerg

Tel: 8731 3131

Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

SPILDOLIEINDSAMLING

AVISTA OIL Danmark A/S

Juelsmindevej 6/18 · 4400 Kalundborg

AutoVidencenter Fyn

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle

Petersmindevej 1 F 5000 Odense C ·

Tel: 6312 6660 www.sde.dk

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S

Tel: 8882 6260 Mail: kontakt@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk

MÆRKEVARER – AUTODELE

Gørløse Autoimport ApS

Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup

Tel: 4821 7878 www.autoimport.dk

Tel: 5956 5644 Mail: avista@avista-oil.dk

www.avista-oil.dk

SVEJSEMASKINER

Udstyr

Olego A/S

Georg Jensens Vej 2C 8600 Silkeborg

Tel: 8725 1140 Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

TESTUDSTYR

VÆRKSTEDSUDSTYR

Lifte · Værkstedsudstyr ·

Indretning

Förch

Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg

Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE

Scan Auto & Dybbroe Group

Engholmvej 38 8940 Randers SØ

Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095

Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk

Elektro Partner ApS

Trehøjevej 2 7200 Grindsted

Tel: 7531 0906 www.elektropartner.dk

LØWENER Industri ApS

Smedeland 2 · 2600 Glostrup

Tel: 43 200 300 Mail: vl@loewener.dk

www.loewener.dk

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

KNUDE PUNKT

HUSK

”frimærket”!

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakerer dem, skifter ruder på dem og piller dem sågar fra hinanden for at sælge dem i småbidder.

Det behøver ikke at være en kæmpeinvestering at blive set i AUTObranchen. Et lille, månedligt visitkort er nok. Ring til Anita Rasmussen og hør mere!

BRANCHEN AUTO

Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.

Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Kom med i det gode selskab! Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.

Også i 2023 udkommer vi med 6 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur.

Er du med?

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!