Bindeleddet 01/2021

3 5 .

Å R G A N G

·

F E B RU A R

2 0 2 1

Bindeleddet

SÅ KOM DEN:

CORONA-VACCINEN H A A N DVÆ R K E R F O R E N I N G E N S P L E J E H J E M

BESTYRELSE Oldermand, malermester PerA Vangekjær H A N DVÆ R K E (formand) El-installatør Steen Søkvist (Næstformand) Oldermand, smedemester Steen Ole Carmel (Næstformand) Direktør, ingeniør Jan Bruus Sørensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, VVS-installatør Søren Schmidt Advokat, partner Jens Hjortskov Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen Oldermand, murermester Christian Dahl Pedersen Oldermand, snedkermester Mads Raaschou

RFORE

NÆSTE UDGIVELSE Næste nummer af Bindeleddet udkommer fredag den 26. marts. Indlæg afleveres til Plejehjemmets kontor senest fredag den 12. marts.

LEDELSE Forstander NRandi I NKrogdal G E NSteen S PLE ZR4P@kk.dk · Dir: 3954 9301 Leder af fagstaben Mai-Britt Damm ZF6H@kk.dk · Dir: 3954 9358 Afdelingsleder afd. 1 A Vivi Agergaard C91P@kk.dk · Dir: 3954 9360 Afdelingsleder afd. 1 C Bitten Clausen Q720@kk.dk · Dir: 3954 9373 Afdelingsleder afd. 2 B Lene Carstensen HP71@kk.dk · Dir: 3954 9379 Afdelingsleder afd. 2 A Vibeke Bennekou i590@kk.dk · Dir: 3954 9376 Afdelingsleder afd. 1 B Marianne Cumberland LT8F@kk.dk · Dir: 3954 9372

JEHJEM

REDAKTIONSUDVALG Forstander Randi Krogdal Steen (ansvh.)

Anne-Dorte Mulvad, Mai-Britt Damm Irene Fjordager PRODUKTION OG LAYOUT Adam Pade TRYK Tryk: Rosendahls A/S

FORSIDEN: En våd, kold vinterdag ankom, hvad vi har glædet os så usigeligt til: Vaccinen, der forhåbentlig inden for en overskuelig fremtid kan gøre det af med corona.

HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM Håndværkerhaven 49, 2400 København NV · Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 · hvf-plejehjem@suf.kk.dk

3

Bindeleddet

FEBRUAR ‘21

I januar påbegyndte vi vaccinering af beboere og medarbejdere. Det blev en festdag!

Forstanderens vindue

En glædens dag Så kom første Covid 19-vaccinerunde. Det var en stor glæde og med stor lettelse, at vi sagde ja til denne vaccine.

Vi fejrede det med Champagne og små poser chips, når de sidste beboere på hver afdeling havde fået deres vaccine.

Alle de beboere og de personaler, der var til stede på vaccinedagen, fik vaccinen, hvis de ønskede den. Det var med stor sorg, at de medarbejdere, der ønskede vaccinen, men ikke var til stede på vaccinedagen, ikke fik tilbudt at måtte møde op for at få vaccinen.

Der var beboere, der ikke i første omgang ønskede at takke ja til vaccinen. De ville gerne se, om de beboere, der modtog vaccinen, klarede skærene. Disse beboere har for en stor dels vedkommende forandret mening og ønsker nu at blive vaccinerede. De vil få mulighed for at få første vaccine den dag, de andre får deres anden vaccine. Så vil de naturligvis, på

et senere, ikke nærmere af- Vi fejrede det med gjort tidspunkt blive tilbudt Champagne og små anden vaccine. poser chips, når de Anden vaccinerunde blev sidste beboere på fastsat til at skulle star- hver afdeling havde te den 22.1.2021 på tværs fået deres vaccine. af Københavns Kommunes plejehjem. Vi vil, når vi kommer tættere på vaccinedagen, blive orienteret om den præcise dato og tidspunkt for, hvornår beboerne skal have deres anden vaccine.

Alle medarbejdere, der ikke var til stede, vil som andre modtage en besked i deres e Boks om et vaccinetilbud.

Med venlig hilsen

Randi Krogdal Steen

4 FEBRUAR ‘21

Bindeleddet

Corona-vaccination på Plejehjemmet:

Nærmest en festdag Vi har alle hørt om vaccinen mod Covid-19.

Vi fik besked lige før jul, at vi skulle vaccineres den 29.12.20. Afdelingslederne har været rundt og spørge jer alle, om I ønskede vaccinationen eller ej.

Tirsdag morgen stod vi alle klar i stor spænding. Bilen fra regionen kom, og sammen med den kom to farmaceuter og to farmakoner. De skulle blande vaccinen. Vores plejehjemslæge, Karen Hansen, kom med sin reservelæge og sygeplejerske Anne, som nogle af jer husker, fra hun arbejdede her på Plejehjemmet.

Efter en kort briefing gik farmakonerne og farmaceuterne i gang med at blande vaccinen i festsalens køkken. Når vaccinerne var blandet, blev de bragt ud på afdelingerne, hvor sygeple-

jersken trak vaccinen op, og lægerne gav den.

Transporten til afdelingerne skulle foregå meget roligt, da vaccinerne er meget følsomme.

De blev lagt i en lille kasse polstret med vaskeklude, og så blev der gået stille og roligt hen til nærmeste elevator.

Vi valgte at fejre denne sejr mod Covid-19 med champagne og chips. Det er vist første gang i Plejehjemmets historie, at vi byder på champagne så tidligt på dagen.

Alt forløb som det skulle. Ingen blev dårlig efter injektionen. Måske lidt ømhed i armen.

Jeg kunne mærke lidt ømhed i armen om aftenen, og efter 24 timer var det overstået.

Nu venter vi på 2. vaccination. Den skulle ifølge planen forløbe lørdag den 23.1.2021.

Corona-test på Plejehjemmet:

Medarbejderne testes også Jer der går igennem kælderen har måske set, at der på døren over for Aktiviteten står et skilt med podning af personalet.

Som ansat i Københavns kommune tilbydes alle ansatte at blive testet for Covid-19.

Nogle gange er det eksterne podere – andre gange er det os selv. Når vi har smittede borgere eller medarbejdere, så skal vi podes en gang om ugen.

I er jo selv blevet podet nogle gange, og

vi kan vel godt blive enige om, at det kan være lidt ubehageligt.

Når det er os, der poder, foregår det på følgende måde: Medarbejderen kommer ind og viser sit gule sygesikringskort eller oplyser sit cpr-nummer. Herefter tager man et podeglas og scanner en meget lille bitte QR-kode. Det kan ofte drille lidt.

Først beder vi medarbejderen om at spritte hænderne. Dernæst får de podeglasset og

Bindeleddet

5 FEBRUAR ‘21 Leder af fagstaben, Mai-Britt Damm, på vej med de kostelige dråber ud til afdelingerne.

en podepind i hånden, og herefter går medarbejderen hen til stedet, hvor jeg står. Jeg tager podeglas og podepind, beder medarbejderen sætte sig og tage mundbind eller visir af. Så beder jeg medarbejderen om at åbne munden og sige aahr. Herved får jeg bedre mulighed for at komme bag drøblen og kunne røre bagvæggen af mundhulen, hvor jeg kører podepinden rundt for at få materiale til testningen. Herefter er medarbejderen færdig og kan gå. Jeg

stikker podepinden ned i podeglasset, sætter låg på og spritter glasset af og sætter det i en transportkasse.

Lige nu poder vi to dage om ugen. Hermed får flere medarbejdere mulighed for at blive testet. Vi tester ca. 130-140 medarbejdere om ugen.

Dagen efter man er blevet podet kommer svaret i e-Boks.

– Af Mai-Britt Damm

6 FEBRUAR ‘21

Bindeleddet

Corona-virus påvirker forskelligt. Læs her om symptomer, smitte, og hvad der ellers er vigtigt at vide.

Sådan påvirker corona Nu har vi kendt Coronavirussygdom (COVID-19) siden foråret 2020.

Det er en smitsom sygdom. De fleste, som får sygdommen, vil opleve milde eller moderate symptomer. De vil blive raske uden særlig behandling.

Sygdommen påvirker mennesker på forskellige måder. De mest almindelige symptomer er: Feber, tør hoste, træthed. Der er også mindre almindelige symptomer såsom general ømhed i kroppen (som vi kender fra influenza), ondt i halsen, diarre, hovedpine og nedsat smags- og lugtesans.

Bliver man smittet, skal man isolere sig selv i hjemmet. Smitteopsporingen er her meget vigtig. Der vil blive spurgt om nærkontakt. Hvad er nærkontakt? Man er i nærkontakt, hvis man i mere end 15 minutter har været tæt på en smittet person inden for 1 meters afstand, eller man i mere end 15 minutter har været sammen med en smittet person inden for 2 meters afstand ved aktiviteter med kraftig udånding, for eksempel sang, høj tale eller råb, aktiviteter med fysisk anstrengelse eller opholdt sig i rum med dårlig ventilation. Man er i nærkontakt, hvis man har været i kontakt med en smittet person med symptomer, fra 48 timer før personens symptomer startede, indtil 48 timer efter personens symptomer stoppede – eller en smittet person uden symptomer fra 48 timer før, personen blev testet og til 7 dage efter testen.

Hygiejne er en meget vigtig faktor for at stoppe smittekæden. Man skal vaske hænder tit. Er man ikke i nærheden af vand og sæbe,

kan man bruge håndsprit. Man skal holde afstand, bære mundbind eller visir, hvis det ikke er muligt at holde afstand. Undgå at berøre øjne, næse og mund. God udluftning i alle rum mange gange om dagen.

Nogle mere sårbare end andre Nogle grupper i befolkningen er mere sårbare end andre. Den ældre befolkning er sårbar.

Derfor er I også dem, som bliver vaccineret først. I har meget tidligt i 2020 oplevet, at vi bar visir eller mundbind, når vi var og er i tæt kontakt med jer. Vi har altid båret plastikforklæde, når vi hjælper jer med personlig pleje.

Plejehjemmet er zoneopdelt. Det betyder, at I ikke kan være sammen med borgere fra andre afdelinger ved aktiviteter. I må ikke gå igennem andre afdelinger for at komme til kontoret eller udgangen, men skal gå igennem kælderen.

I vil se, at personalet bærer mundbind eller visir, når de opholder sig på fællesarealerne. I egen afdeling bliver det båret, når de er tættere end 2 meter på jer. Dette er for at passe på jer. I har også oplevet at have jeres pårørende på besøg i haven eller i vores besøgsrum. Dette er endnu en måde, hvorpå vi undgår, at smitten kommer ind i huset.

Vi håber med vaccinationen, at vi kan slå sygdommen ned og vende tilbage til vores normale hverdag med aktiviteter og hygge på tværs af huset.

– Af Mai-Britt Damm

7

Bindeleddet

FEBRUAR ‘21

Vil så gerne – må så lidt Ønsket om et ”godt nytår” har særlig betydning ved dette årsskifte.

Dette er det første Bindeled i 2021, og det vil være naturligt at ønske alle et godt nyt år, selv om den første måned er gået.

Netop i år synes jeg, at dette ønske får en særlig betydning ikke bare for den enkelte, men for hele samfundet. Først og fremmest skal der sættes en stopper for coronaen, og med en vaccine til alle er der håb og lys forude. Men det kommer desværre til at tage lidt tid, før hverdagen bliver normal.

Med stækkede vinger Derfor vil de frivilliges indsats også være begrænset – de er som fugle med stækkede vinger. De vil så gerne, men må så lidt. Jeg ved dog, at de står klar i det øjeblik, der bliver mulighed for at gøre en forskel.

Indtil for nylig har vi kunnet gennemføre få aktiviteter, ligesom vi har kunnet køre ture, men med de nye restriktioner om to meters afstand og skærpede anbefalinger, er det blevet meget svært for ikke at sige umuligt.

I december introducerede vi virtuel underholdning og trods lidt tekniske problemer – al begyndelse er svær – må man betegne det som

en succes. Det var den mulighed, vi havde, for at skabe lidt juleglæde. Vi sendte banko, oplæsning af Peters Jul og julehistorier, julemusik og sang, julelotteri og siddende dans til julemusik.

Banko hver 14. dag Vi har tænkt os at fortsætte med at underholde på denne måde, så længe vi ikke må andet. I første omgang vil vi sende banko hver 14. dag, og så vil vi hver uge prøve at sende et nyhedsprogram med oplæsning. Er der nogen af jer, der har en god idé til, hvad vi ellers kan sende, er I meget velkomne til at byde ind.

Selv om det for tiden er bedst at være negativ, så vælger vi at være positive og se lyset forude. Vi håber og krydser fingre for, at vi snart kan ses igen. Indtil da må I passe godt på jer selv og hinanden.

– Af Bente Bülow

8

Bindeleddet

FEBRUAR ‘21

FORÅR …

Så er det foråret, der står for døren. Foråret er måske den årstid, mange længes mest efter. Især hvis vinteren har været lang og hård, med frost og sne og bidende kulde.

Man længes efter, at dagene bliver længere og lysere. Træer og buske springer ud, planterne begynder at spire, og en del af os glæder sig til at slippe for det tunge og omfangsrige vintertøj. Det danske forårsvejr kan være meget omskifteligt, men man glæder sig alligevel over at vinteren er forbi for denne gang.

Hver årstid har sit særkende, og her følger lidt betragtninger om foråret fra ”gamle dage”: ”Tågedage i marts, giver frostdage i maj …” ”Når april blæser i sit horn, er det godt for både hø og korn …” ”April har helt sit eget vejr: Regn, solskin og sne, man kan sammen se …” ”Maj måneds kulde gør laderne fulde …” ”Tager du ulden fra fåret i maj, tager kulden fåret fra dig …”

Foråret er på vej med lysere tider, længere dage med sol og lunere vejr. Men forhåbentlig også en afklaring på, om den her

grimme Corona-virus snart slipper sit tag i menneskeheden. Det håber jeg inderligt på.

Jeg vil slutte af med en lille petitesse: – Ja, nu er det forår, så nyt, at havens Erantis ta`r bad i en pyt. Selv fløjter jeg om kap med en stær, og fyldes med glæde, for nu er våren nær.

Jeg vender tilbage med lidt skriblerier om sommeren, når vi når dertil.

Et lille vinterdigt skal I også have: Vintergæk En lille bitte vintergæk nok lille – men frisk og kæk Frem fra sneen skyder og forårssolen bryder Al vinterens trist og grå og af mig du må få Denne lille friske fætter og hvis du rigtig gætter …

Du får et lille æg Disse små vintergækker Mit navn så kønt de dækker – Anna van Deurs Et rigtigt godt forår til jer alle her fra aktivitetshulen.

– Af Robert T. Jensen

Menu Marts 2021

Ma 15/03

Ti 16/03

On 17/03

To 18/03

Fr 19/03

Lø 20/03

Sø 21/03

Ma 22/03

Ti 23/03

On 24/03

To 25/03

Fr 26/03

Lø 27/03

Sø 28/03

Uge 11

Frikadeller med skysauce, æblechutney og ovnstegte kartofler Maskeret æg med rejer og brød Forloren hare med hjemmelavet rødkål, skysauce og kartofler Kold æblesuppe med flødeskum Dampet fisk på urter med urtesauce og kartofler Kartoffelsuppe med porreringe Brunkål med flæsk, medister, sennep, rugbrød og syltede rødbeder Pandekager med syltetøj Millionbøf med hjemmesyltede rødbeder og rodfrugtmos Rødgrød med piskefløde Paneret nakkekotelet med stuvede ærter, gulerod og kartofler Nougatfromage Hakkebøf med bløde løg, skysauce, dampet rødkål, hjemmesyltede rødbeder og kartofler Gammeldags æblekage med flødeskum

Uge 12

Stegt kalvelever med bløde løg, skysauce, hjemmesyltede rødbeder og kartofler Rismelsgrød med kanelsukker og smør Boller i karry med hjemmelavet rabarberchutney og løse ris Champignoncremesuppe med hjemmebagt brød Gule ærter med kogt flæsk og medister Æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis Stegt fisk med persillesauce, grøn salat og kartofler Blandet frugtgrød med mælk Paprikagryde med kylling med blommechutney og kartofler Kræmmerhuse med flødeskum og syltetøj Grydestegt nakke med brun peberrodssauce, broccoli og kartofler Hjemmelavet chokoladeis med vafler Coq au vin med kartoffelmos og persilledrys Pandekager med abrikoscreme

Riv ud & gem!

Menu Februar 2021

Ma 01/02

Ti 02/02

On 03/02

To 04/02

Fr 05/02

Lø 06/02

Sø 07/02

Ma 08/02

Ti 09/02

On 10/02

To 11/02

Fr 12/02

Lø 13/02

Sø 14/02

Uge 5

Vintergryde med rodfrugtmos Legeret porresuppe Stegt kalvelever med bløde løg, skysauce, hjemmesyltede rødbeder og kartofler Blommegrød med mælk Dampet fisk med kaperssauce, dampede gulerødder og kartofler Gammeldags æblekage med flødeskum Paneret nakkekotelet med stuvede ærter, gulerod og ovnstegte kartofler Thailandsk kyllingesuppe med kokosmælk og chili Ungarsk gullasch med kartoffelmos Pandekager med syltetøj Kylling i karry med hjemmelavet chutney og løse ris Bondepige med slør Ribbenssteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler Citronfromage med flødeskum

Uge 6

Kogt oksebryst med peberrodssauce, dampet broccoli og kartofler Klar suppe med boller og urter Frikadeller med skysauce, æblechutney og ovnstegte kartofler Henkogt fersken med makronflødeskum Karrykoteletter i fad med løse ris Æblegrød med sødmælk Fiskelasagne med spinat og pesto Løgsuppe med flûtes Irsk stuvning med hjemmesyltede rødbeder og rugbrød Blandet frugtgrød med mælk Forloren hare med hjemmelavet rødkål, skysauce og kartofler Brownies med hjemmelavet vaniljeis Gammeldags stegt kylling med persille, skysauce, hjemmelavede syltede squash og kartofler Englefløde med appelsinsauce

Menu Februar 2021

Ma 15/02

Ti 16/02

On 17/02

To 18/02

Fr 19/02

Lø 20/02

Sø 21/02

Ma 22/02

Ti 23/02

On 24/02

To 25/05

Fr 26/02

Lø 27/02

Sø 28/02

Uge 7

Riv ud gem! &

Skinkefarsbrød med skysauce, ratatouille og kartofler Blomkålssuppe med kuvertbrød Hjerter i flødesauce med dampede gulerødder og kartoffelmos Kærnemælkskoldskål med cornflakes Fiskefrikadeller med remouladesauce, gulerodsråkost og kartofler Jordbærgrød med mælk Krebinet med stuvede ærter, gulerødder og kartofler Laksemousse med blegselleri, citron og kuvertbrød Bonderøvsgryde med syltede asier og kartoffelmos Henkogt fersken med vaniljesauce Skinkeschnitzel med svampesauce, gulerødder, porrer og kartofler Gammeldags æblekage med flødeskum Glaseret skinke med ærter og flødekartofler Appelsinfromage med flødeskum

Uge 8

Frikadeller med kartofler og stuvet hvidkål Henkogt ananas med vaniljesauce Kogt høne med peberrodssauce, dampede ærter og kartofler Klar suppe med boller og urter Lasagne med grøn salat og vinaigrettedressing Maskeret æg med rejer og brød Fiskefilet med remoulade, gulerodsråkost og ovnstegte kartofler Frugtsuppe med flødeskum Karrygryde med hjemmelavet æblechutney og løse ris Blommegrød med saftsauce Millionbøf med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos Vaniljebudding med saftsauce Farseret ribbenssteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler Muldvarpeskud

Menu Marts 2021

Ma 01/03

Ti 02/03

On 03/03

To 04/03

Fr 05/03

Lø 06/03

Sø 07/03

Ma 08/03

Ti 09/03

On 10/03

To 11/03

Fr 12/03

Lø 13/03

Sø 14/03

Uge 9

Paneret nakkekotelet med svampesauce, bagte rodfrugter og kartofler Rød sagosuppe med svesker Blomkålsgratin med skinke, dampede gulerødder og kartofler Chokoladebudding med flødeskum Fiskefrikadeller med persillesauce, gulerodsråkost og kartofler Blandet frugtgrød med mælk Sprængt nakke med sur-/sød sauce, dampede haricots verts og kartofler Juliennesuppe med brød Kalkun-chopsuey med hjemmelavet pære-/løgchutney og løse ris Henkogt fersken med råcreme Græsk farsbrød med tzatziki, skysauce og kartofler Hindbærgrød med mælk Hamburgerryg med flødestuvet spinat og kartofler Panna Cotta med solbærgele

Uge 10

Farseret porre med svampesauce, majs og kartofler Tomatsuppe med brødcroutoner Irsk stuvning med hjemmesyltede rødbeder og rugbrød Blandet frugtgrød med mælk Æggekage med bacon, purløg, tomat og rugbrød Ymerfromage med saftsauce Stegte sild i eddike med løg, haricots verts og stuvede kartofler Jordbærgrød med sødmælk Skinkegryde med persilledrys og kartoffelmos Æblegrød med sødmælk Ribbenssteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler Blommekompot med vaniljecremesauce Bøf Bourguignon med gulerødder og kartofler Moccafromage med flødeskum

13

Bindeleddet

FEBRUAR ‘21

Leder af Fagstaben, sygeplejerske Mai-Britt Damm, fortæller om sygeplejerskeuddannelsens historie – og sin egen.

Min egen sygeplejehistorie I Bindeleddet fra august i år sluttede min historie med afslutningen af praktikperioden på Sct. Hans Hospital.

Det var i december, og Julen og nytåret stod for døren. Men heldigvis var vi i skole, og derfor var der ingen vagter i helligdagene.

Nu var der undervisning i medicinske og kirurgiske emner. Det næste år ville bestå af to praktikperioder på hver seks måneder. Hvis man var startet på medicinsk afdeling i første. elevår, skulle man denne gang starte på kirurgisk afdeling.

Jeg fik plads på Sundby Hospital på Organkirurgisk afdeling. Jeg havde jo før været i praktik på Sundby Hospital, på Skadestuen og Modtagelsen, så det var ligesom at komme hjem. Der var også flere af lægerne og sygeplejerskerne, jeg genkendte.

Skulle bare overstås Jeg husker praktikken som noget, der bare skulle overstås. Den første morgen fik jeg ansvaret for en sengestue med otte damer i sengene. Efter én time fik jeg den første “skideballe” af den sygeplejerske, som skulle være min kontaktperson. Hun syntes, at det simpelthen var for dårligt, at jeg kun havde hjulpet to kvinder på den første time.

Sådan fortsatte det faktisk gennem hele praktikperioden.

En anden episode, jeg heller ikke glemmer, var en aftenvagt, da jeg gik sammen med en for

mig gammel sygeplejerske. Vi var rundt med natmedicinen; vi kom til en kvinde, som lå og sov ganske tungt. Sygeplejersken begyndte at ruske voldsomt i kvinden og bad hende tage sovemedicinen. Jeg spurgte, om det var nødvendigt at give hende en sovepille, når hun nu sov så tungt. Åh nej, det skulle jeg aldrig have sagt. Så blev jeg ellers belært om, hvilken opgave jeg havde som sygeplejerske. Om jeg troede, at jeg bare sådan kunne beslutte det. Det er jo lægens beslutning, og jeg havde bare at udføre hans ordre/ordination.

I tvivl, om jeg bestod Når jeg husker tilbage på denne praktikperiode, så var min dagligdag fyldt med afføring.

Rigtig mange patienter skulle have lavement før operationerne. Den opgave fik eleverne.

Jeg mindes, at jeg rigtig mange gange lå på gulvet og tørrede afføring op.

Når man afsluttede en praktikperiode, fik man en skriftlig kommentar om, hvorledes praktikken havde været. Jeg var godt nok i tvivl, om jeg ville bestå. Jeg havde ofte min tvivl, om jeg overhovedet kunne være sygeplejerske. Så jeg var meget glad, da jeg fik at vide, at jeg havde bestået praktikken. Jeg husker, at der stod, at jeg skulle arbejde med at indordne mig under reglerne og lade være med at stille spørgsmålstegn til opgaverne.

– Af Mai-Britt Damm

14

Bindeleddet

FEBRUAR ‘21

Misforstået virkelyst: Der var ikke megen efterspørgsel på englænderen John Norcross’ kompetencer som kidnapper. Det blev til et trist liv i kachotten.

FANGEN I TRÆBURET Forlystelserne i 1700-tallets København var i sagens natur begrænset. Derfor blev det i vore nutidige øjne de særeste begivenheder, der blev til veritable folkefornøjelser. Som nu for eksempel i 1730’erne, da man kunne lægge søndagsturen ud til Citadellet – det vi i dag kalder Kastellet – gå ind i fængslet og se den besynderlige fange, der sad lænket i et træbur, der var forsvarlig aflåst. Buret stod midt i en celle og var til stadighed overvåget af to underofficerer. Man kunne jo forledes til at tro, at det i sig selv måtte være tilstrækkeligt at være låst inde i cellen, men sådan var det øjensynligt ikke.

Den farlige fange var John Norcross (1688-1758). Han var født i England og kom som ganske ung til søs og ud i den vide verden. I årene 1700-21 rasede den Store nordiske Krig, hvor Sverige sloges mod stort set hele Nordeuropa. Her kæmper John Norcross på svensk side som kaperkaptajn, dvs. legal sørøver.

Idérig mand John Norcross var en iderig mand, så han planlagde at kidnappe den danske kronprins – den senere Christian 6.

– og tage ham med til Sverige som gid-

sel. I sommeren 1718 lagde han sig forklædt som fisker flere gange på lur under en bro ud for Charlottenlund Slot, hvor kronprinsen opholdt sig. Men det lykkedes ham ikke at gøre det forventede kup.

Der var hele tiden for mange mennesker på stedet.

Til gengæld blev han kort tid efter taget som krigsfange – endda af selveste Tordenskjold – og sat bag lås og slå på Bremerholm. Det lykkedes John Norcross at flygte derfra, og så holdt han sig klogelig væk fra Danmark, indtil krigen var forbi.

I 1723 er John Norcross så på banen igen. Han opsøger kong Frederik 4. og tilbyder ham at kidnappe den russiske zar i Sankt Petersborg. Det viste sig ikke at være nogen god ide. Kongen smider ham ud med fynd og klem og besked om aldrig at vise sig i landet mere. Men John Norcross kan bare ikke nære sig.

Tre år senere er han så fræk atter at opsøge kongen. Det skulle han ikke have gjort. Han ender som fange i Citadellet.

Frihedstrang tog overhånd Her kunne historien sådan set være slut, hvis ikke det havde været, fordi John Norcross’ umådelige frihedstrang atter

Bindeleddet

15 FEBRUAR ‘21

Fangen i træburet – alias John Norcross – afbilledet i et samtidigt træstik.

tog overhånd. Det lykkes ham med primitive redskaber at bryde gennem såvel cellevæggen som fængselsmuren, stikke af til Sverige og derefter til Hamborg.

Han bliver dog hurtigt fanget og igen sat i Citadellet – denne gang forsvarligt lænket til muren og for en sikkerheds skyld med vinduet muret til.

John Norcross giver imidlertid ikke op. Han beder om at få salat til sin mad, og det skal endelig være med olie. Det får han, og olien gemmer han fra dag til dag, indtil han en morgen har samlet så meget, at han kan klæde sig af og smøre hele kroppen ind. Da celledøren bliver åbnet, springer han ud. Han smutter ud af alle de hænder, der rækker ud efter ham, så planen er lige ved at lykkes. Desværre havde han ikke tænkt på at klippe

sit lange hår, så en skildvagt får et godt tag i nakken på ham.

Og nu kan det være nok. John Norcross bliver puttet i det omtalte bur. Her tilbringer han 16 år med forbud mod både at læse og skrive. I sin kedsomhed giver han sig til at dressere de mus, der var i cellen. Det fortælles, at han fik dem til at komme, når han fløjtede. De mange nysgerrige søndagsbesøgende var sikkert også en kærkommen afveksling for ham. Der var dog én ting, der kunne få hans sind i kog, nemlig hvis folk røg tobak i hans nærhed. Her forlyder det, at han så rejste sig, gik hen til sin latrintønde, tog låget af og rørte energisk rundt i indholdet. Det ”overdøvede” tobakslugten, og folk forsvandt skyndsomst ud af cellen.

16 FEBRUAR ‘21

Bindeleddet

Udgav sine erindringer John Norcross kom aldrig til at forlade Citadellet. I 1742 blev han dog på dronningens benådning fri for buret, og han fik lov til at læse og skrive. Han skrev blandt andet sine erindringer på engelsk med titlen ”Alt eller Intet”. I hvilken udstrækning han heri helt holder sig til

sandheden, må stå hen i det uvisse. Hans erindringer blev udgivet i 1796, 38 år efter hans død.

Kong Christian 6. har i sine notater selv givet udtryk for, at han gerne havde vist ham større nåde, hvis ikke han havde været ”et saa aldeles slet og ugudeligt Menneske”.

– Af Anne-Dorte Mulvad

Kastellet i København – her, hvor John Norcross tilbragte rigtig mange år af sit liv.

Marina – månedens medarbejder i januar

Marina er rengøringsmedarbejder på afdeling 1 C på 3. sal.

En kollega på 1 C har indstillet Marina til månedens medarbejder og beretter følgende om hende: Marina er en rigtig dygtig, sød og omsorgsfuld medarbejder, og hun er altid klar til at give en hjælpende hånd.

Her i Coronatiden er hun i den grad trådt

i karakter. Hun er opmærksom på, at vi beskæftiger mange vikarer, og at vi har travlt i plejen. Så hun hjælper ved at spørge ind til, om hun skal gå stuerne efter, når der har været vikarer inde. Hun tjekker toiletter, spritter ekstra af og sørger for, at stuerne er helt i orden.

Når Marina har 10 minutter i overskud, ser man hende aldrig sætte sig med en kop kaffe; nej, hun giver en hånd med i stedet for.

Marina påtager sig langt flere opgaver, end hvad der er hendes.

Beboerne elsker hende. De glæder sig til, at de skal have gjort rent, for Marina er god for en hyggesludder, mens hun arbejder. Hun er en vigtig brik i beboernes sociale liv.

Marina er sej og beundringsværdig. Man kan virkelig mærke, at Marina brænder for sit arbejde. Alt skal være i orden. Hvis hun møder på arbejde, og noget ikke er i orden, fixer hun det. Hun siger ikke højt, at hun gør det – hun gør det bare. Hun sætter en ære i, at afdelingen er ren og pæn samtidig med, at hun føler et stort ansvar for fællesskabet.

17

Bindeleddet

FEBRUAR ‘21

Renault 15/17 fik tilnavnet Gordini efter en tidligere model. Her ses Renault 17 fra 1976.

Nyt år – nye biljubilæer. Vi ser på nogle eksempler, der også var udbredte i Danmark.

Til lykke med de 50!

Ved hvert årsskifte føjer sig en ny række biler til, der fylder 50 år; biler, vi husker i gadebilledet, og som vi måske selv har ejet.

I juli 1971 lancerede franske Renault coupémodellerne Renault 15 og 17; en videreudvikling af Renault 12. Væsentligste forskelle på 15 og 17 var forlygtearrangementet – på den ene model var lygterne indbygget i et og samme firkantede glas, i den anden så man fire separate forlygter.

Begge biler var 4,2 meter lange, forsynet med 1,3 liters motorer og præsterede en tophastighed på 151 km/t. Senere i årtiet fik de tilnavnet Gordini, og de udgik af markedet i 1979, da de blev afløst af den fine Renault Fuego.

Kendt i det danske gadebillede blev også den nye udgave af Morris Marina, der blev produceret helt frem til 1980 af British Leyland. Med

Fiat 127 blev Årets Bil i Danmark i 1972.

Alt i alt blev der bygget knap fire millioner 127’ere frem til 1983.

Marina’en slog British Leyland Ford Escort af tronen i sit hjemland. Marina’en var forsynet med motorer på fra 1,275 cc til hele 1,700 cc i

18 FEBRUAR ‘21

Bindeleddet

Morris Marina var også i 1970’erne kendt i det danske gadebillede.

de sidste produktionsår. Hvad måske de færreste ved, er, at en tidligere British Leyland-medarbejder bragte to Marina’er til Korea, hvor de fik lov at danne grundlag for udviklingen af den første Hyundai Pony.

En helt særlig plads i danskernes hjerter fik Fiat 127, der blev lanceret i april 1971 og var i produktion fra 1972. 127 blev Årets Bil i Danmark i 1972. Alt i alt blev den produceret i

knap fire millioner eksemplarer frem til 1983 og var i et par år Danmarks mest solgte bil.

Den var udstyret med lille 0,9 liters motor og klarede 0-100 km/t på svimlende 17,5 sekunder.

Nogle husker måske facelift’et i 1983, hvormed den blev en smule mere firkantet. Samme år kom Fiat Uno, der ligeledes blev et kendt syn på de danske veje.

– Af Adam Pade VIRTUEL JUL · Ingen jul – uden Peters Jul, selv i coronatider. Skuespilleren Kjeld Erik Schaub læst op af Peters Jul for en fåtallig skare af beboere i Plejehjemmets festsal, mens beboerne kunne følge med via Teams – altså med levende billeder via computeren.

Vejviseren

BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD

FRISØR

Haandværkerforeningens Plejehjem Henvendelse til Servicekontoret

Hanne Schmidt: 2-huset: Ons – tors – fre 09.00-15.00 Tel 3954 9338

CAFÉEN

DE FRIVILLIGE

Åben mandag-fredag 12.00 for visiterede pensionister

Formand Jørgen Körner Tel 6172 0568 Mail: jokodans56@gmail.com

DEN LILLE KØBMAND Mandag-fredag 08.00-15.00 Lørdag 08.00-12.00 Søn- og helligdage lukket Tel 4128 0878 Købmand Edith Guldbrandsen

FRIVILLIGKOORDINATOR Bente Bülow Træffetid: man, ons, fre 09.00-12.00 (med forbehold) Tel 3954 9331 · Mail: b013@suf.kk.dk

SERVICEKONTORET Mandag-fredag 09.00-14.00 alle dage Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 Servicemedarbejder Irene Fjordager Email: en7w@suf.kk.dk

TANDLÆGEKLINIK (Klinikken ligger her i huset) Omsorgstandplejen Tel 3317 5780

FEB-MAR 2021

Grøfte ved Slagelse, januar 2021 (foto : Adam Pade)