Bindeleddet 02 2016

Page 1

3 0 .

Å R G A N G

·

F E B RU A R

2 0 1 6

Bindeleddet

H A A N DVÆ R K E R F O R E N I N G E N S P L E J E H J E M


BESTYRELSE Oldermand, ortopædiskomagermester Robert H A ASørensen N DVÆ R K E R F (formand) Oldermand, malermester Per Vangekjær (1. næstformand) Murermester Peter Steen Mortensen (2. næstformand) Oldermand, glarmester Bjarne Andersen Oldermand, snedkermester Niels Roth Direktør, ingeniør Jan Bruus Sørensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, VVS-installatør Søren Schmidt El-installatør Steen Søkvist Oldermand, smedemester Steen Ole Carmel Advokat, partner Jens Hjortskov Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD Haandværkerforeningens Plejehjem Flemming Nordmand Hansen (fmd.) Connie Zimmermann (pårør.repr.) Egon Pedersen (beboerrepr.) Jens Peder Høj (beboerrepr.) Birthe Bentin (medarbejderrepr.) Birgit Jørgensen (medarbejderrepr.) Robert Sørensen (bestyrelsesrepr.) Mai-Britt Damm (ledelsesrepr.) Randi Krogdal Steen, forstander

ORE

LEDELSE Forstander NRandi I NKrogdal G E NSteen S P Leder af fagstaben Mai-Britt Damm Afdelingsleder afd. 1 B Vivi Helle Afdelingsleder afd. 1 C Bitten Clausen Afdelingsleder afd. 2 A Susanne Kalum Jensen Afdelingsleder afd. 2 B Lene Carstensen

LEJEHJEM

REDAKTIONSUDVALG Forstander Randi Krogdal Steen (ansvh.) Anne-Dorte Mulvad, Mai-Britt Damm Irene Fjordager PRODUKTION OG LAYOUT Adam Pade TRYK Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk NÆSTE UDGIVELSE Næste nummer af Bindeleddet udkommer den 10. marts. Indlæg afleveres til Plejehjemmets kontor senest onsdag den 24. februar.

FORSIDEN: Det nye år blev budt velkommen i allerfestligste stil med besøg af “Dronningen” i Per Dahls skikkelse. Her er han dog i “civil” sammen med Addie Olsson, 2 A – 015. Se flere billeder inde i bladet.

HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM Håndværkerhaven 49, 2400 København NV · Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 · hvf-plejehjem@suf.kk.dk


3

Bindeleddet

FEBRUAR ‘16

Sundheds- og omsorgsborgmesteren vil tilpasse bemandingen bedre til jeres behov:

Hvornår og hvor længe har I brug for os? Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thom­sen ønsker, at medarbejderne på Københavns kommunes plejehjem – herunder Haand­ værkerforeningens Plejehjem – skal møde på arbejde, når beboerne på plejehjemmet har brug for dem. Ninna Thomsen ønsker, at der er lige så mange medarbejdere på arbejde om aftenen som om dagen. Ideen er rigtig god. Vi synes også, at der skal være medarbejdere på arbejde på de tidspunkter, hvor beboerne er vågne og ønsker at være aktive, både sommer og vinter, så vi vil forsøge at kortlægge, hvornår vi går ind til jer. Møder vi alt for tidligt? Møder der for mange alt for tidligt? Bliver vi for længe om aftenen? Og er der for mange, når det er for sent? Hvis vi er for mange i de tidlige morgentimer og de sene aftentimer, og I ikke har behov for os, så skal vi til at ændre vores mødetider, så mødetiderne stemmer overens med, hvornår I er vågne. Vi vil forsøge at kortlægge det på et langt stykke papir, som vi kalder Bayeux-tapetet

Forstanderens vindue

(Bayeux-tapetet ’’Vi synes også, at der skal er en fortælling være medarbejdere på arbejom Karl den de på de tidspunkter, hvor store på et me- beboerne er vågne og ønsker get langt tapet). at være aktive.’’ Vores tapet bliver ikke helt så langt, men det bliver så langt og højt, at alle jeres fornavne kan stå der. Desuden skal alle døgnets 24 timer kunne være der, uden at det kommer til at virke presset Over tre forskellige dage vil medarbejderne sætte post-itsedler på Bayeux-tapetet i tre forskellige farver. På den måde vil vi kortlægge, hvor tidligt medarbejderne går ind til jer, hvor ofte og hvor sent, herefter vil vi analysere resultatet. Jeg vil her i Bindeleddet offentliggøre resultatet, og de mulige handlinger, vi i vores medarbejderudvalg (MED) og Bruger- og pårørenderåd vælger som konsekvens af det, vi finder ved vores kortlægning. Med venlig hilsen


4 FEBRUAR ‘16

Bindeleddet

Sådan har vi brugt 700.000 kroner til fælles bedste:

Hvad du ønsker – har vi fået! Haandværkerforeningens Plejehjem har modtaget 1.500 kroner pr. beboer x 148 beboere, til fornyelse og forskønnelse i afdelingerne – i alt 222.000 kroner. Hertil har vi fået 500.000 kroner til udskiftning af materiel i huset. Nu skal I høre, hvordan vi har forvaltet disse penge: De 222.000 kroner blev fordelt til de 4 afdelinger med 55.500 kroner. Hver enkelt afdelings personale blev spurgt, hvad de oplevede, at der manglede i dagligdagen til glæde for beboerne, eksempelvis belysning. Resultatet i hver enkel afdeling blev: · Afd 2 A har ønsket sig 2 otiumstole, 2 spiseborde, 2 kaffeborde, 4 le Klint-væglampetter. · Afd 2 B har ønsket at få skiftet gulvbelægningen i to af de tre spisestuer, 5 loftlamper til spise- og dagligstuerne samt gardiner til spisestuerne og på alle tre etager et køleskab. · Afd 1 B har ønsket sig 6 le Klint-væglampetter, en spisebordslampe og en standerlampe. · Afd 1 C har ønsket sig en skænk til spisestu-

erne på begge etager, gardiner til begge etager og 6 spiseborde. For de 500.000 kroner til udskiftning af materiel: I plejeafdelingerne har vi valgt at investere i seks store opvaskemaskiner til afdelingskøkkenerne, udskiftning af linoleum og maling af afdelingskontorerne. I køkkenet har vi investeret i en ny kartoffelskræller, fordi beboerne klagede over en hård skal uden på de kogte kartofler, reparation af fuger i flisegulvet i køkkenet, og så har vi købt en håndværker til at hjælpe med alt det, vi normalt ikke får udført på grund af travlhed hos Erik (vores ”blå mand”). Der var 40.000 kroner til overs. Dem har vi valgt at købe ekstra motorer til loftliftene for. Vi synes, at vi har fordelt pengene på en måde, så alle får glæde af dem. – Af Randi Krogdal Steen


Bindeleddet

Køkkenet hører gerne tilbagemeldinger:

5 FEBRUAR ‘16

Ovenfor: Madskemaet, der udfyldes på hver afdeling. Nederst: Dage med lutter grønne smileys bliver indtegnet med grønt.

Hvordan smager maden? Medarbejderne i køkkenet vil rigtig gerne tilberede dejlig mad til beboerne, som kan skabe glæde og gode spiseoplevelser. Det er, for os køkkenmedarbejdere, vigtigt, at vi laver den mad og de retter, som vore beboere sætter pris på, men det også vigtigt, at den er tilberedt på den rette måde. Vi har derfor brug for at få en daglig evaluering af den varme mad. Vi sender hver dag et evalueringsskema op til hver afdeling, som køkkenet får tilbage efter

måltidet. Beboerne har her mulighed for at bestemme, om køkkenet skal have en grøn smiley med kongekrone på for dagens menu, eller om den skal have en grøn, gul eller rød smiley. På skemaet skal personalet også fortælle ved at krydse af, om der har været tilpas mængde, for lidt eller for meget mad. Se skema.

Farverige dage Næste dag kigger køkkenpersonalet på de udfyldte skemaer. Resultatet bliver overført til køkkenets store vægkalender. Hvis der kun har været grønne smileys, bliver dagen malet grøn. Hvis der har været en gul eller rød smiley imellem tilbagemeldingerne, bliver dagen malet gul eller rød. Det er blevet et rigtig godt værktøj for køkkenet, og der er gået rigtig meget sport i at få de grønne smileys. Så kære beboere og kolleger i huset – tak for, at I udfylder vores skema! Det er med til at gøre os bedre. – Af Helle Conradsen, køkkenchef


6 FEBRUAR ‘16

Bindeleddet

Det går rigtig godt med fritidsjobberne, og vi vil gerne ansætte flere.

Fritidsjobbere – en succeshistorie Nu har de unge mennesker, der møder på afdelingerne fra klokken 16.00 til klokken 20.00 hver dag, været i jeres afdelinger i tre måneder. Det er normalt nu, at man så evaluerer, hvordan det så går? Der møder ca. seks fritidsjobbere ind om dagen. Vi ville rigtig gerne have haft, at der mødte ni ind hver dag, for så var der en til hver etage, der kunne gøre en forskel i de sene eftermiddags- og tidlige aftentimer. Tilbagemeldingerne til mig er, at de gør en positiv forskel. De går ture med jer, de spiller spil med jer, de læser op for jer og taler med jer enten enkeltvis eller i grupper, og det gør de på et tidspunkt på dagen, hvor de faste aftenmedarbejdere har travlt med andre opgaver og derfor ikke har tid til at være sammen med jer.

To flotte fyre på tur med Susan Lagermann og Esther Palmund.

Jeg håber, at jeg ud fra de tilbagemeldinger, jeg har fået, kan konkludere, at det er en succeshistorie, som vi skal fortsætte med. Foreløbig fortsætter vi med at ansætte. Vi håber, at vi få mulighed for at ansætte en fritidsjobber til hver etage, og at de også i fremtiden får muligheden for at gøre en forskel i vores hverdag. – Af Randi Krogdal Steen

MÅNEDENS MEDARBEJDER · Anette og Yvonne indstiller Dorthe Iversen, aftenvagt i 2 B – 1. sal: »Dorthe er altid glad og positiv, og hun gør en kæmpeindsats både på det sociale og det praktiske plan. Beboerne er ”vilde” med hende og roser hende i høje skyer,« lyder det fra Anette og Yvonne. De fortsætter: »Dorthe er hjælpsom, og man hører aldrig et ondt ord om noget eller nogen. Vi er så glade for at have Dorthe som kollega. Hun gør en forskel i hverdagen!« Bindeleddet ønsker tillykke med hæderen!


7

Bindeleddet

FEBRUAR ‘16

Fra de frivilliges verden: De frivillige står bag et bredt udvalg af aktiviteter og underholdningstilbud. Alle tilbud er populære, men intet slår dog banko!

Noget for enhver smag Smag og behag er forskellig; det gælder for alle mennesker og i alle livets anliggender. Og heldigvis for dét, for ellers kunne det nemt blive et kedeligt samfund at leve i. Derfor er det vigtigt, at der er noget at vælge imellem – også når det gælder aktiviteter og underholdning her på Plejehjemmet. Det er begge områder, som for en stor del ligger i de frivilliges hænder. Vi gør os derfor stor umage for at ramme så bredt som muligt med vores tilbud af aktiviteter, underholdning og udflugter. Nogle aktiviteter er fysisk betonede som eksempelvis dans og billard, andre er mere mentale som læsegruppen, mens banko er for de spilleglade. Og når det handler om underholdning, så er det vigtigt, at der er stor variation i udbuddet. Det veksler derfor mellem mange forskellige genrer: En orgelkoncert eller et musikalsk foredrag om Dansktoppen, en cirkusforestilling eller et foredrag om ballet. Måske en musikquiz eller en ”syng-med”eftermiddag, opera eller ”Bakkens Hvile”, kaffebord eller vinsmagning. Mulighederne er mange, men skulle vi have overset en god idé, så er alle meget velkomne til at give os et hint om det. Dog

skal man lige være opmærksom på omkostningerne ved et givent arrangement, for der er begrænsede midler at gøre godt med.

Bankohjælp søges Og når vi nu er ved alle de mange aktiviteter, så er det ingen hemmelighed, at banko er særdeles populært blandt beboerne. Derfor har vi her i vintersæsonen programsat banko to gange om måneden. Men nogle beboere har svært ved at høre de opråbte tal, og andre har svært ved at se tallene på pladen. Derfor har vi brug for mange frivillige hjælpere, når vi holder banko. Så kære pårørende og gode venner af huset: Er der ikke nogen af jer, som kunne have lyst til at være hjælper og gøre en forskel for vore spilleglade beboere? Det foregår hver anden torsdag kl. 14.30-15.30 i festsalen. På bagsiden af bladet her kan I se datoerne. Vil I vide mere, så kontakt mig – og ellers møder I bare op. – Af Bente Bülow


Menu

Uge 7

Uge 6

februar-marts 2016

Ma 08/02 Hjertegullasch med øl, urter, kartoffelmos og rødbeder Sellerisuppe Ti 09/02 Stegt fiskefilet med remouladesauce, kartofler, gulerodsråkost med rosiner Cremet kokos-gulerodssuppe On 10/02 Koteletter i fad med løse ris Henkogt ananas med makronflødeskum To 11/02 Frikadeller med stuvet hvidkål og kartofler Hjemmelavet is med ”kys” Fr 12/02 Lasagne (beboerønske fra Ruth) med brød og salat Chokoladekage med flødeskum Lø 13/02 Marineret svinekam med flødekartofler og salat Jordbærgrød med fløde Sø 14/02 (Valentinsdag) Sprængt nakke med peberrodssauce, kartofler, gulerødder og haricots vertes Englefløde med appelsinsauce Ma 15/02 Hakkebøffer med bløde løg, skysauce og rødbeder Tomatsuppe med brødcroutoner Ti 16/02 Stegt lever med bløde løg, rødbeder, kartofler og sauce Hirsegrød med æblemos On 17/02 (Pandekagens dag) Dampet fisk med dildsauce, kartofler og broccoli Pandekager med syltetøj (bag dem sammen på afdelingen!) To 18/02 Æggekage med skinketern, purløg og brød Fromage Fr 19/02 Kalkun-chop suey med løse ris og æblechutney Kartoffel-porresuppe Lø 20/02 Forloren hare med rødkål, skysauce og kartofler Hjemmelavet is med chokoladebrownies Sø 21/02 Honningmarineret kamfilet med svampesauce, kartofler og gulerødder Æblekage med flødeskum


Uge 8

Ma 22/02 Ti 23/02 On 24/02 To 25/02 Fr 26/02 Lø 27/02 Sø 28/02

Millionbøf med kartoffelmos, grøntsager og surt Frugtsuppe med flødeskum Brunkål med flæsk, pølse, rugbrød og rødbeder Pandekager med syltetøj Stegt marineret sild med stuvede kartofler og dampede gulerødder Rodfrugtsuppe Medisterpølse med stuvet kål, kartofler og surt Henkogt frugt med cremesauce Gullaschsuppe med brød (beboerønske fra Carl) Tarteletter med fiskefyld Krebinetter med stuvede ærter, gulerødder og kartofler Appelsinfromage med flødeskum Bøf stroganoff med kartoffelmos, hjemmesyltet surt og broccoli Ymerdessert med jordbær

Uge 9

Ma 29/02 Ti 01/03 On 02/03 To 03/03 Fr 04/03 Lø 05/03 Sø 06/03

Kalkunschnitzler med skysauce, kartofler og bagte rodfrugter Frugtsuppe med flødeskum Kogt kalv med peberrodssauce, kartofler og grøntsager Suppe med boller og urter Fiskefileter med ovnstegte kartofler og hjemmerørt grov remoulade Maizenagrød med kanelsukker og smør Farsskinke med sennepsskysauce, kartofler og garniture Frugtgrød med mælk Frikadeller med skysauce, kartofler, garniture og syltede rødbeder Budding med saftsauce Hamburgerryg med stuvet grønkål og kartofler Æblegrød med mælk Kalvecuvette med bearnaisesauce, ovnstegte kartofler og garniture Is med chokoladesauce

Uge 10

Ma 07/03 Ti 08/03 On 09/03 To 10/03 Fr 11/03 Lø 12/03 Sø 13/03

Italiensk kødsauce med pasta og ærter Yoghurtdessert med hindbær Marinerede spareribs med kartofler, salat og skysauce Frugtsuppe med flødeskum Vintergryde med kartoffelmos Risengrød med kanelsukker og smør Frikadeller med kartofler, skysauce og porrer Champignonsuppe med flûtes Langtidsstegt kalkunbryst med paprikasauce, 1/2 bagekartoffel og råkost Hirsegrød med kanelsukker og smør Ribbensteg med kartofler, skysauce og rødkål Chokolademousse med flødeskum Rød bourguignon med kartoffelmos Jordbærtrifli med flødeskum


10

Bindeleddet

FEBRUAR ‘16

Der gemmer sig en lang og spændende historie bag, hvad vi i dag opfatter som helt almindeligt: Nemlig at blive vaccineret.

Da Dr. Jenner vandt kampen over kopperne Ingen vinter uden influenza. Derfor tager vi det som noget helt naturligt, at der hvert efterår er mulighed for at blive vaccineret mod vinterens kommende plage. Vaccination er en vigtig del af den moderne sygdomsforebyggelse. Men vejen hertil har været lang. Sygdommen kopper har været kendt allerede i oldtiden. Man mener, at kong Ramses d. 5. af Ægypten døde af kopper allerede i år 1157 f. Kr., og omkring år 900 gør en persisk læge opmærksom på, at kopper er langt mere alvorlig end mæslinger. Sygdommens årsag er en virus, som kaldes variola, og smitten overføres med patientens udåndingsluft og med pus fra de udslet og blærer, som kommer på huden. Gennem historien har sygdommen hærget det meste af verden, og i 1700-årene døde omkring 45 millioner mennesker alene i Europa og endnu flere blev invalideret og alvorlig vansiret af store ar. Det måtte man naturligvis gøre noget ved.

Med ondt skal ondt … Lady Mary Montagu (1689-1762) havde selv haft kopper i 1715. Da hendes søn på 6 år i

1718 får sygdommen, bliver hun inspireret af den tyrkiske folkemedicin, der siger, at ”med ondt skal ondt fordrives”, og hun lader sin søn pode med pus fra kopper. Metoden med indpodning af sygdomsfremkaldende smitstof kaldes variolation, og på grund af Lady Montagu blev denne metode indført i England i 1721. Metoden kom også her til landet. I tiden 1755-60 var der en lille variolations-anstalt i København, og på initiativ af Johan Friedrich Struensee, der ikke kun var statsmand, men også læge, fortsatte man med denne metode frem til 1783. Resultaterne af podningen var meget tilfældige. Nogle blev modstandsdygtige, andre blev syge, og mange døde. Det var nu ikke så sært, at det ofte gik gruelig galt, for podningen blev gjort meget primitivt. For eksempel anbragte man en sårskorpe fra en koppepatient i næsen på en rask person. Eller man ridsede et lille sår på armen af den raske og trak så en tråd inficeret med pus fra en koppepatient gennem det åbne sår hos den raske. Sygdommen kopper kan i en lidt anden variation også angribe dyr, herunder husdyr, men er da ret fredsommelig. Smitten sker fra dyr til


Bindeleddet

dyr, men mennesker kan blive angrebet i mild form. Det så man for eksempel i form af sår og blærer på malkepigernes hænder. Bemærkelsesværdigt var det, at når epidemierne med menneskekopper rasede, var disse malkepiger modstandsdygtige over for menneskekopper. Det gjorde, at flere forsøgte at indpode koppesmitstof i raske mennesker i håb om at kunne undgå at blive angrebet af sygdommen. Denne metode med indpodning af kokoppesmitstof har givet navn til betegnelsen ”vaccination”, idet vacca er det latinske ord for ”ko”.

Knækkede koden Det blev den engelske læge Edward Jenner, der knækkede koden og vandt kampen mod kopperne. Jenner (1749-1823) er yngste barn i en stor søskendeflok. Han mister allerede som femårig sine forældre og bliver opdraget af en ældre søster. 13 år gammel bliver Edward sat i lære hos en kirurg. Han hører her om metoden med at ”variolere”, og om bondekonen, der ikke fik menneskekopper, fordi hun havde haft kokopper.

11 FEBRUAR ‘16

Jenner bliver praktiserende læge i 1773 og studerer nu systematisk sammenhængen mellem kokopper og menneskekopper. Han opdager, at der er to slags kokopper, og at den ene type giver immunitet mod menneskekopper, men ikke den anden. Gennem forsøg med 24 personer får Jenner i 1796 det endelige bevis for, at indpodning med den rette type kokoppesmitstof kan give immunitet mod menneskekopper. Jenner udarbejder en afhandling om sine teorier og metoder, men afhandlingen bliver afvist af sagkundskaben med den begrundelse, at ”den er alt for revolutionær”.

Tilbage hvor vi startede I 1802 bliver der her i landet oprettet det første vaccinationsinstitut, og otte år senere indfører man tvungen vaccination af børn under syv år. Den lovpligtige vaccination mod kopper blev afskaffet i 1976, da WHO meddelte, at kopper var udryddet i næsten hele verden. Og så er vi jo egentlig tilbage, hvor vi startede – ! – Af Anne-Dorte Mulvad


12

Bindeleddet

FEBRUAR ‘16

ROYAL NYTÅRSKUR · Endnu en gang havde Plejehjemmet besøg af ”Dronningen” – i Per Dahls skikkelse – da beboere, medarbejdere og pårørende holdt nytårskur i starten af januar,

og endnu en gang havde majestæten gjort sig fornem umage med sin helt egen nytårstale – til stor moro for publikum. Allan Steen sad ved flygelet og skabte hyggestemning undervejs.

Fredags-Bio! Haandværkerforeningens Plejehjems helt egen biograf, Fredags-Bio, byder på følgende repertoire i denne måned: 05. februar ”Kispus” – første danske spillefilm i farver. Instruktion: Erik Balling, 1956

12. februar ”Min fynske barndom” – eventyret om Carl Nielsen. Instruktion: Erik Clausen, 1994 19. februar ”Mordets melodi” – gyserfilm fra 1944 26. februar ”Diligencen” – Western. Instruktion: John Ford, 1939 Vi ses kl. 13.00-15.00 i Aktiviteten!

Helle Virkner og Henning Moritzen i en scene fra filmen ”Kispus” fra 1956.


Bindeleddet

13 FEBRUAR ‘16

Til lykke i februar og marts! 10. februar 1926 11. februar 1938 13. februar 1920 19. februar 1922 19. februar 1926 25. februar 1936

Februar Svend Johannes Valdemar Pedersen Lis Rasmussen Birgit Levinsen Doris Wulff Inge Hauritz Peter Winning Nielsen

2 A – 025 2 A – 008 1 C – 319 2 B – 052 2 B – 313 2 A – 002

01. marts 1926 04. marts 1923 05. marts 1928 05. marts 1938 12. marts 1934

Marts Gerda Nørgaard Kazimiera Wisniewska Margot Olsson Helge Østkjær Liselotte Larsen

2 A – 006 2 B – 202 1 C – 317 2 A – 005 1 B – 065

Velkommen til i januar! Yvonne Palm Kurt Ole Peter Nielsen Clara Jasmine Elversdahl Bente Jensen Lis Rasmussen

2 A – 009 1 B – 059 2 B – 214 2 B – 112 2 A – 008

11. januar 2016 13. januar 2016 20. januar 2016 14. januar 2016 25. januar 2016

Flyttet Ketty Jørgensen Alice Skovgaard Jensen

1 C – 306 1 C – 312

16. januar 2016 19. januar 2016

Afgået ved døden Hassan Amzourou Jens Peder Andersen Hans Mogens Henriksen Helga Vibeke Friss Olav Hollesen Flemming Berg Nielsen Alice M. Andersen

2 B – 112 2 B – 214 2 B – 306 2 A – 008 1 B – 068 1 B – 126 2 B - 206 Æret være deres minde!

16. december 2015 02. januar 2016 03. januar 2016 06. januar 2016 13. januar 2016 19. januar 2016 11. januar 2016


14

Bindeleddet

FEBRUAR ‘16

Guds tilgivelse er ikke delvis, men fuldstændig:

Præstens hjørne

Lyt til tilgiverens ord

Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; (Kol 2,14) Der fortælles om en dreng, der hed Johnny, som godt kunne lide at skyde sten med sin slangebøsse. Han ramte bare aldrig målet. En dag var han i sin bedstemors have og fik øje på hendes and. Impulsivt tog han slangebøssen, sigtede og skød. Stenen ramte, og anden faldt død om. Drengen gik i panik og skyndte sig at gemme anden under en busk. Men da han kiggede op, så han, at hans søster, Sally, iagttog ham. Efter frokost den dag spurgte bedstemoren Sally, om hun kunne hjælpe med opvasken. Sally svarede: »Johnny sagde til mig, at han gerne ville hjælpe i køkkenet i dag. Sagde du ikke det Johnny?« Og så hviskede hun til ham: »Husk anden!« Johnny tog opvasken, hvad skulle han ellers gøre? De næste uger var han tit ved vasken. Til

tider på grund af sin pligt og til tider på grund af sin synd. »Husk anden!« hviskede Sally, hvis han protesterede. Johnny blev efterhånden så bedrøvet, at han besluttede, at enhver straf var bedre end at tage flere opvask. Han gik til sin bedstemor og tilstod at have dræbt anden. »Jeg ved det godt, Johnny,« sagde bedstemoren og gav ham et knus. »Jeg stod i vinduet og så det hele. Fordi jeg elsker dig, tilgav jeg dig. Jeg har undret mig over, hvor længe du ville lade Sally gøre dig til slave.« Johnny var tilgivet, men troede, at han var skyldig. Hvorfor? Han havde lyttet til sin anklagers ord. Paulus siger: Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; (Kol 2,14) Guds tilgivelse er ikke delvis, men fuldstændig. Lad os lytte til tilgiverens ord! – Jóannis Fonsdal, sognepræst, Emdrup Kirke

Gudstjenester i februar – marts Haandværkerforeningens Plejehjem afholder gudstjeneste kl. 09.30 14. februar 2016 21. februar 2016 28. februar 2016 06. marts 2016

1. søndag i fasten 2. søndag i fasten 3. søndag i fasten Midfaste

Jakob Valdemar Olsen Jóannis Fonsdal Jóannis Fonsdal Jóannis Fonsdal


Vejviseren

BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD

DE FRIVILLIGE

Haandværkerforeningens Plejehjem Henvendelse til Servicekontoret

Formand Jørgen Körner Tel 6172 0568 Mail: jokodans56@gmail.com

CAFÉEN Åben mandag-fredag 12.00 for pensionister

FRIVILLIGKOORDINATOR Bente Bülow Træffetid: man, ons, fre 09.00-12.00 (med forbehold) Tel 3954 9331 · Mail: b013@suf.kk.dk

DEN LILLE KØBMAND Mandag-fredag 08.00-15.30 Lørdag 08.00-12.00 Tel 4128 0878 Service på afdelingerne: Torsdag formiddag Købmand Edith Guldbrandsen

SERVICEKONTORET Mandag-torsdag 09.00-14.00 alle dage Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 Servicemedarbejder Irene Fjordager

FODPLEJE

TANDLÆGEKLINIK

Onsdag-torsdag 09.00-15.00 Tel 3954 9337 Gitte Svensson

(Klinikken ligger her i huset) Omsorgstandplejen Tel 3317 5780


FEB-MAR 2016

Vest for Hillerød, december

Torsdag

11. feb

14.30 – 15.30 Banko

Tirsdag

16. feb

10.30 – 11.30 ”Vild med dans”

Torsdag

18. feb

14.00 – 15.00

Torsdag

25. feb

14.30 – 15.30 Banko

Tirsdag

01. mar

10.30 – 11.30 ”Vild med dans”

Torsdag

03. mar

14.00 – 15.00 Orgelkoncert med organist Solveig Bach Tofft

Søndag

06. mar 14.00

Torsdag

10. mar

”Mød en gæst”, fhv. solodanser ved Den kgl. Ballet, Flemming Ryberg, fortæller om sit liv ved balletten

Søndagscafé

14.30 – 15.30 Banko


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.