Hånd & Værk 02 2013 by PadePublishing

w w w. hv fkb h. dk

02 2 013

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

det unødvendige uundværlige tekstil – om slipsets lange vej

Valgte

En af Danmarks mest spændende erhvervsskoler Syv forskellige indgange fører til over 30 forskellige erhvervsuddannelser Kurser og efteruddannelse Virksomhedstilpassede kurser HTX - Teknisk Gymnasium Se meget mere på

www.tec.dk Teknisk Erhvervsskole Center Afdelinger på Frederiksberg og i Lyngby, Gladsaxe, Ballerup og Hvidovre

Hvfor_0210.indd 1

20-01-2010 10:34:40

KOMM E N TA R

robert s øren s en

Tid til SMV’erne Det er en gammel sandhed, men den fortjener bestandig gentagelse: De små og mellemstore virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv. Trods forbilledlige eksempler blandt landets store foretagender hidrører rigtig megen innovation fra de mindre virksomheder, der også gang på gang gør sig bemærket som dem, der sikrer beskæftigelsen og tager forholdsvis flest elever. Når vi dernæst lægger til, at Hovedstadsområdet dokumentérbart præsterer højere vækst end det øvrige land, ligger det lige for at styrke rammevilkårene for de små og mellemstore virksomheder netop i hovedstadsområdet. Ifølge Danmarks Statistik udmærkede Hovedstadsregionen sig med en vækst i bruttonationalproduktet på 3,0 procent i 2010 mod 1,3 procent i resten af landet. Det forudsætter naturligvis, at hovedstadskommunerne – i særdeleshed København – vil væksten. Meget tyder på, at vore borgerrepræsentationspolitikere erkender, at opfyldelsen af det ædle mål om størst mulig livskvalitet for københavnerne forudsætter økonomisk vækst, hvilket igen er betinget af, at også virksomhederne føler en vis “livskvalitet”.

FORSI DE N

I Haandværkerforeningen er vi blevet opfordret til at tilvejebringe eksempler på bøvl, tåbelige regler, urimelige gebyrer og andre tildragelser, der hæmmer oplevelsen af livskvalitet. I lyset af, at den tredie Copenhagen Business Task Force sætter fokus på de små og mellemstore virksomheders livsvilkår, er det helt afgørende, at vi bidrager aktivt og konstruktivt. Derfor, kære medlemmer: Hav nu Haandværkerforeningen i baghovedet næste gang, I oplever at ærgres over Københavns Kommune; hvad enten det er et urimeligt afslag, en sendrægtig sagsbehandlingstid, uhensigtsmæssige regler, eller I bare har en dårlig oplevelse med den kommunale forvaltning. Som laug, foreninger og fag skal I også vide at bruge Haandværkerforeningen som rambuk ind i det politiske system. Vi er som forening ved at være godt gearet til at varetage rollen som erhvervspolitisk vagthund. Men brændstoffet skal vi ikke mindst hente hos jer! 2013 er som bekendt kommunalt valgår. Vi må formode, at vi som interessepart nyder ekstra bevågenhed blandt vore politikere. Disse muligheder vil vi bestemt ikke lade gå fra os!

i dag sk al d e r m e r e e nd et tilfæld igt udva lgt s li ps ti l for at s i gn a lere velpå klædthed. S li pset sk al u dvælges m e d om hu. Læs o m s li ps ets la n ge vej fra des i gn ti l p ra kti sk brug ( foto : henr ik Nie lse n).

02 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

FOTO : HÅND & VÆRK

Den fornemme, omkring 80 år gamle NRGI Park & Arena i Aarhus lagde rammer til de tredie danmarksmesterskaber i håndværk – suppleret af en teltby.

Mesterskab på telttur 4

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

02 2013

Trods isnende kuldegrader udenfor – og en ulyksalig stund tillige indenfor – gnistrede det, da lærlinge fra 31 fag dystede om danmarksmesterskabstitlerne i deres respektive fag i dagene 24.-26. januar. Hertil kom yderligere et antal demonstrationsfag, der enten ikke er konkurrencefag, eller fag, der har afgjort deres mesterskab på anden vis. Mange af mesterskabsvinderne skal nu direkte videre til verdensmesterskaberne i Leipzig til sommer. Og bedst af alt: Besøgstallet satte ny rekord med næsten 30.000 gæster mod godt 21.000 i fjor i Odense. Mesterskaberne nød bevågenhed fra både kongehus og regering; børne- og undervisningsminister Christine Antorini åbnede mesterskaberne torsdag, og lørdag fik mesterskaberne besøg af Hans Kgl. Højhed Prins Joachim, der både besøgte et antal stande, talte under afslutningen og forestod præmieoverrækkelserne.

Der er blevet hamret og savet »Det har været en stor oplevelse for mig i dag at se alle jer dygtige unge mennesker i aktion. Der er blevet hamret, der er blevet savet, der er blevet boret, der er blevet klippet, der er blevet skåret, der er blevet bagt til den helt store guldmedalje,« indledte Prins Joachim og fortsatte: »At nå hertil er en sejr i sig selv: I har kvalificeret jer til danmarksmesterskaberne. I er beviset på, at Danmark er beriget med en enorm talentmasse inden for de praktiske fag. I de sidste tre dage har I vist jeres jævnaldrende, jeres yngre kammerater og jeres mestre, hvilke spændende og udfordrende muligheder der ligger inden for erhvervsuddannelserne.« Både Prins Joachim og dagenes øvrige talere betegnede de mere end 200 mesterskabsdeltagere som vigtige ambassadører ikke alene for håndværket, men tillige for netop håndværkets uddannelser.

Gå nu hjem og fortæl om det »Husk nu på, når I går hjem, at I er de bedste ambassadører for erhvervsuddannelserne og jeres fag. Gå nu ud og fortæl om det – det er det vigtigste af det hele,« understregede formanden for arrangørerne bag danmarksmesterskaberne, SkillsDenmark, Jesper Juul Sørensen, under sin tale ved mesterskabernes afslutning lørdag.

0 2 2 0 1 3 HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

Ligesom verdensmesterskaberne er danmarksmesterskaberne et stort setup: Sponsorer og leverandører er sammen om at finansiere indretningen af standene; skolerne stiller med dommere, og en betydelig støtte ydes også af organisationerne, herunder deres faglige udvalg. Blandt sponsorerne er også Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Mesterskaberne var – og skal være – et tilløbsstykke for hele regionens folkeskoleelever, der da også blev taget imod med tilbud om at prøve kræfter med en del af fagene, med en “Skills stafet” for 9. klasses eleverne og med guidede ture teltene og arenaen rundt. Fredag kunne fol-

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

02 2013

31 fag og yderli gere et a n ta l demon strati on sfag uden for kon kurren c e medvi rkede i å rets da n ma rksmesterska ber. mesterska bern e rykker i 2 014 ti l Aa lborg.

keskoleeleverne også høre elever fra en række fag fortælle om deres uddannelse fra et speaker’s corner. For de fleste fags vedkommende er opgaverne bygget op med de internationale mesterskaber som forbillede. Her stilles typisk fem-seks opgaver, der spænder over en række af de respektive fags discipliner. Forud for deltagelsen i danmarksmesterskaberne har deltagerne vundet lokale skole- henholdsvis regionsmesterskaber.

Vindere fra København

tog mesterskabstitlen blandt møbelsnedkerne, og Glenn Guldbæk Luther (AKS Gruppen) blev danmarksmester blandt industriteknikerne. Skolen har også glæden af at have uddannet mediegrafiker – og mesterskabsvinder – Johan Sude Rung (Gebet ApS) samt vinderen blandt tømrerne, Tobias Skov Pedersen (N.A. Nielsen & Søn). I 2014 rykker mesterskaberne til Aalborg og afholdes i dagene 23.-25. januar, mens de ventes til København i 2015.

Københavns Tekniske Skole kunne glæde sig over, at lærling på skolen, Rune Voldum (Jönsson A/S), hjem-

02 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

om Foreningen for den vellykkede bog I 125 år har Forening for Boghaandværk stået vagt om dansk boghåndværk . Et portræt. FOTO : HENRIK NIELSEN

»Medens Boghaandværkene i Aarhundredernes Løb har gaaet stærkt frem i rent teknisk Henseende, med Maskiner og andet Hjælpemateriale, havde de desværre lidt Tab i Forstaaelse af det væsenlige: Hensynet til Arbejdets Stil og Karakter.« Således hed det i referatet fra det stiftende møde i februar 1888, da xylograf – billedskærer – Frederik Hendriksen redegjorde for, hvorfor han og ligesindede fandt 8

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

02 2013

det fornødent at grundlægge en forening til at stå vagt om dansk boghåndværk. Forening for Boghaandværk fejrer dermed i år sit 125 års jubilæum, og jubilæet planlægges festligholdt med en udstilling, der viser et udvalg af de flotteste danske trykte bøger fra 1482 frem til i dag; et udvalg, der nok skal blive opfattet som kontroversielt. Derudover følger en udstilling af bogomslag fra perioden, da de blev mo-

Jo, d et e r næste n en ær e sfor pligtel se for d e n til en h ver tid sid d end e chef for d e t kon gelige bibliotek at påtage sig for

derne – omkring 1820 – frem til ca. 1920. Omslagene som en del af boghåndværket har ikke til alle tider været opfattet som synderlig bevaringsværdige. Med forskningsbibliotekaren, historikeren Harald Ilsøes nye værk herom turde bogomslaget også forskningsmæssigt være grundfæstet.

m and shverve t for for ening for bog h aandvær k – pt Er land Kold ing Nielsen.

Samme mission Foreningens virke er fortsat aldeles identisk med visionerne fra 1880’erne: At styrke bevidstheden om – og motivationen til at fremstille – godt boghåndværk. »Foreningen blev grundlagt på et tidspunkt, da triviallitteraturen og den markedsbaserede litteratur havde vundet udbredelse. Det gik ud over kvaliteten af boghåndværket, og foreningens mission var at slå hegn om, hvordan en god bog skulle se ud,« fortæller foreningens formand, direktør for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen. »En smukt udført bog med en velegnet typografi er ikke bare en behagelig oplevelse, men simpelt hen nemmere at læse. Til læsevenligheden føjer sig korrekt kommasætning og grammatik.« Grundstenen i Forening for Boghaandværks virke er at hædre udgivelser, personer og virksomheder, der har ydet en særlig indsats for den vellykkede bog. Hæderen bliver både en reference for den gode kvalitet og ansporer forlag, trykkerier og grafiske designere til fortsat at gøre sig umage.

Bedste bogarbejder Væsentligst står Årets Bedste Bogarbejde, hvormed der foretages nomineringer blandt og uddeles diplomer for udgivelser inden for et bredt antal kategorier; fra børnetil voksenlitteratur, fra fag- til undervisningsbøger, fra opslagsværker til foto- og kunstbøger. Omkring 200 bøger indsendes årligt til bedømmelse; ca. 20 modtager diplomer. Senest tilkomne kategori er håndindbundne bøger. »Industriindbindinger kan bestemt være pæne, men den håndindbundne bog – som oftest efterspurgt af samlere – fortjener særlig opmærksomhed. Vi har tre virksomheder tilbage i Danmark foruden et antal enearbej-

02 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

dende håndbogbindere,« påpeger Erland Kolding Nielsen, der også nævner, at Det Kongelige Bibliotek i samarbejde med foreningen har foranstaltet en selvstændig bogbindskonkurrence. Blandt bogbinderne er i øvrigt mange, også dygtige amatører. Siden 1963 – da foreningen fejrede 75 års jubilæum – har foreningen overrakt F. Hendriksen-medaljen til den virksomhed eller institution, der teknisk, æstetisk og økonomisk har haft ansvaret for den ydre udformning af flere veludførte bøger. I 2012 gik medaljen til forlaget Edition After Hand i Aarhus. Til konkrete personer kan derimod overrækkes et diplom – indstiftet i 1980 – for påskønnelse af godt bogarbejde. Tilsvarende gælder Æresprisen, der overrækkes udøvere inden for dansk boghåndværk, der til ære for dem selv og til gavn for faget har udført ”særligt påskønnelsesværdigt arbejde”.

I k æld er en un der d et kongelig e bi

Endelig formidles det gode håndværk ikke mindst gennem tidsskriftet Nyt for Bogvenner, der også beretter nyt fra de fem kredse, som foreningen er opdelt i.

Ikke gudgivent – og dog Blandt foreningens stiftere var daværende chef for Det Kongelige Bibliotek, Chr. Bruun, og siden er fulgt flere formænd med deres virke forankret i Det Kongelige Bibliotek. Er det gudgivent, at man er formand for Forening for Boghaandværk, når man er direktør for det Det Kgl. Bibliotek? »Noget nær! Efter at være aftrådt som formand for LIBER (den internationale organisation for forsknings- og universitetsbiblioteker), kunne jeg ikke længere undslå mig!« smiler Erland Kolding Nielsen, der overtog formandshvervet i 2008 – og bestemt gjorde det med glæde. Det står foreningens bestyrelse helt klart, at vi just befinder os i en brydningstid – fra den tusindår lange analoge epoke til den digitale. Det digitale grafiske udtryk – om det opleves på en computerskærm, en iPhone eller en iPad – bør ikke ændre ved de grundlæggende krav til æstetik og funktion. Udfordringen ligger i at skabe en ny – en tilpasset – æstetik for og sikre funktionskravene til den elektroniske tekst – ganske som vi har gjort det til den trykte bog. Således kunne det overvejes, om også e-bogen bør være et præmieringsemne. For konservativ – eller ligefrem tilbageskuende – er foreningen, endsige komitéen bag årets bedste bogarbejde ikke, og præmierede bøger behøver bestemt heller ikke være prestigeværker.

bliotek r e siderer et antal konservato

Teknologi ændrer ikke krav

r e r , herund er An n a

Ihukommende Frederik Hendriksens ord om den glemte kvalitet – har den bredt tilgængelige teknologi, herunder desktop publishing, skubbet udviklingen tilbage? »Jeg tør ikke sige, om niveauet er hævet eller sænket med fremkomsten af den digitale teknologi. Men i takt med teknologiens udvikling burde niveauet være højnet, fordi teknologien bliver mere og mere forfinet,« kommenterer Erland Kolding Nielsen. Den digitale teknologis reference er præcis den samme

Magdalene Steen s gaar d. I be va ri n gs afd elingen restau r e r e s og vedli ge hold e s bibli otekets æld ste vær ker.

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

02 2013

kons e rvato r i n g e r h o by i d et kongelige biblioteks be vari n gsa f de li n g. U d o v e r ja pa n papir , hved e stive lse , og h vad d e r ellers ti l g år, er tå lm o d i g h e d en ikke r inge bestand d el i ar bejd et.

som den analoge, herunder normerne for den gode typografi; normer, der stammer helt tilbage fra bogtrykkunstens første dage. Men den moderne ”typograf” har jo ikke haft hvert bogstav mellem hænderne ligesom sætteren, der anvendte bly? »Der kan være noget om, at man ikke på samme måde har den dér fornemmelse for bogstav og typografi. Der kan ofte mangle sans for spatiering og skydning,« noterer Erland Kolding Nielsen og henviser dermed til afstanden mellem de enkelte bogstaver og de enkelte linier som bare to blandt mange typografiske problemer. Forening for Boghaandværk er i permanent dialog med uddannelsesinstitutionerne. Der har indtil nu væ-

ret afholdt fire konkurrencer blandt de studerende – konkurrencer, der nu er indarbejdet i de studerendes studieforløb. Herudover er uddannelsesinstitutionerne tillige repræsenteret i foreningens bestyrelse.

Foreningsliv i c yberspace Foreningsliv er ikke, hvad foreningsliv har været: Foreningen – med omkring 500 medlemmer – oplever en fortsat medlemstilbagegang. Ikke fordi sagen keder, men fordi de typiske medlemmer – herunder forlagsvirksomheder – dør, lægges sammen eller købes op og dermed tegner sig for færre medlemskaber uden at erstattes af yngre i tilstrækkelig grad. Hertil kommer – og det gælder formentlig for alle foreninger – at det fællesskab, som 02 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

E r l a nd kold ing nielsen u d e luk ke r ikke, at e -boge n m ed tid en k a n få sin e ge n pr is.

foreningslivet har dannet ramme om, i stigende grad udleves i cyberspace. Medlemstilbagegangen og en deraf følgende svækket økonomi betyder også, at foreningen ikke fremover i lige så høj grad bliver i stand til at forkæle medlemmerne med prisvindende nyudgivelser. Synliggørelse er og bliver alfa og omega, og foreningen medvirkede derfor også på årets bogmesse – med ingen ringere end Montana A/S som sponsor.

Maskinrummet I Det Kongelige Biblioteks nedre etager residerer Bevaringsafdelingen, hvor bøger fra alle tider bliver restaureret, konserveret og vedligeholdt. Med en baggrund som håndbogbindere og ind imellem som konservatorer vær12

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

02 2013

ner medarbejderne om de kostelige skatte, som Det Kongelige Bibliotek råder over. Just i disse måneder er man i færd med at forberede inkunabel-samlingen – udenlandske bøger trykt før 1500 – til scanning og dermed digitalisering. Her arbejdes med japanpapir, hvedestivelse, pincetter og tålmodighed for at stabilisere et forfald, forsegle oprevne ark og udbedre gamle reparationer. Det er en langsom proces, og hver af medarbejderne har flere værker i gang samtidig. Bevaringsafdelingen herinde er en aflægger af Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling på Lergravsvej. Her vil Hånd & Værk aflægge et besøg i løbet af året. Besøg www.boghaandvaerk.dk og se alle de smukke, præmierede bøger gennem de seneste år.

AKTUELT FOTO : KVÆSTHUSPROJEKTET

Kvæsthusprojektet skudt i gang Så er opførelsen af det nye, underjordiske parkeringsanlæg under Kvæsthuspladsen formelt skudt i gang – tillige med en tiltrængt forskønnelse af pladsen omkring Skuespilhuset under Det Kgl. Teaater. 15. januar nedlagde kulturminister Marianne Jelved Kvæsthusprojektets grundsten. »Det er en flot vision: Fra en øde plads og en slidt mole til et nyt samlingspunkt i byen,« udtalte kulturministeren, der fik hjælp af en af NCC’s kraner til at nedsænke den tidskapsel, der markerer grundstensnedlæggelsen og fungerer som tidsmæssigt aftryk fra dagen. Kapslen indeholder blandt andet et aftryk af projektet i dag samt dagens avis og dagens mønt.

Yderligere talte overborgmester Frank Jensen for Københavns Kommune og direktør Flemming Borreskov, Realdania, der er økonomisk involveret i projektet.

Mærsk Legatet for unge håndværkeres videre uddannelse i udlandet Bestyrelsen for A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har til uddeling i 2013 bevilget to legatportioner à kr. 75.000,- fra ”Mærsk Legatet for unge håndværkeres videre uddannelse i udlandet”. Ansøgere skal have modtaget svendebrev som håndværker og skal være udlært i en virksomhed, der er medlem af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Ansøgningen skal være bilagt kopi af svendebrev, en redegørelse for ansøgerens rejse- og videreuddannelsesplan, budget herfor samt eventuelle anbefalinger og andet, der kan belyse ansøgningen. Overrækkelse af legaterne sker ved den årlige medaljefest på Københavns Rådhus i maj 2013. Skriftlig ansøgning sendes senest den 05. april 2013 til Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, Dronningens Tværgade 2A, 1302 København K, der også står til rådighed med yderligere oplysninger.

02 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Slovenien – med bus i dagene 31/08-08/09 2013. Pris kr. 6.675,- (enkeltværelsestillæg kr. 925,-) omfattende busrejse, overnatninger, morgenmad, diverse byrundture og middage undervejs. Ekstra udflugt til Postojnagrotterne kr. 325,-. Tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717.

Byen Bled og dens omegn fører først og fremmest tankerne hen på Gardasøen. Her er højt til loftet, en prægtig naturskønhed en imødekommende befolkning. I dagene 31. august-08. september drager vi med bus til Slovenien – et lille alpeland, der nærmest er skubbet ind mellem Østrig og Italien. Her venter os et eksklusivt firstjernet hotel beliggende direkte ned til søen med værelser forsynet med alle bekvemmeligheder – herunder balkon. Vi når frem på trediedagen efter overnatninger i Tyskland og Østrig og spiser frokost ved søen, inden vi check-

er ind på Hotel Park. Om eftermiddagen går vi en byrundtur – eventuelt helt op til den gamle borg. Dagen efter skal vi virkelig på udflugt: Her venter en skøn dag med masser af natur i de slovenske alper med nogle af Sloveniens højeste bjerge og med grænsen til Østrig og Italien bare få kilometer væk. Hovedstaden Ljubljana ligger bare en times kørsel fra vores hovedkvarter i Bled. Ljubljana er ikke mindst karakteristisk for sin østrigsk inspirerede, farverige jugendstil – fuldendt af det næsten italienske cafémiljø langs floden. Bag om byen har vi udsigt til slottet. Natur-

Oplev det bedårende lille alpeland Slovenien med Haandværkerforeningen i dagene 31/08-08/09!

Medlemstilbud

Gardasøen på slovensk

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

02 2013

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

ligvis når vi rundt og ser byen. På rejsens sjette dag har vi mulighed for at tilvælge en udflugt til de imponerende drypstenshuler i Postojna – eller man kan slappe af, gå nogle herlige ture eller sejle ud til den lille ø på midten af søen og besøge kirken. Trods det spændende program er der afsat god tid til oplevelser på egen hånd. Slovenien har en lang, spændende historie bag sig – alene fordi landet er beliggende i et krydsfelt af centraleuropæiske handelsruter. Derfor har landet da også været plyndret, invaderet og annekteret et utal af gange af lige fra tyrkerne til Habsburgerne. Frem til slutningen af Første Verdenskrig var Slovenien indlemmet i det østrigsk-ungarske rige. I 1929 – efter endnu et utal af omvæltninger – grundlagdes kongeriget Jugoslavien, der bestod af slovenere, kroater og serbere. Landets allernyeste historie har vi alle oplevet i årene siden Titos død. I dag har landet status af parlamentarisk demokrati og er indtrådt i EU. Slovenien er omkring halvt så stort som Danmark og har bare to millioner indbyggere. Tag med på en underfuld rejse til det gamle Centraleuropa – hurtig tilmelding tilrådes. Rekvirér også det detaljerede program direkte fra Haandværkerforeningen på 3312 2717.

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

Vi forstår din branche. På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

02 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Det pyntelige, komplicerede, unødvendige tekstil Modsat hatten har slipset overlevet som accessory og er i dag en bærer af megatrends – trends både i moden og i samfundet. Mød en producent af slips! 16

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

02 2013

FOTO : HENRIK NIELSEN

Måtte nogen finde det bøvlet at binde den rette slipseknude, er det for intet at regne imod, hvad der går for sig, inden man overhovedet får slipset i hånden. Fremstillingen af et slips er en kompliceret sag, indbefatter et hav af trin og skal igennem mindst 14 forskellige sæt hænder. Hverken ungdomsoprør, skiftende mode eller konjunkturer har – modsat hatten – kunnet taget livet af slipset som accessory, selv om det så vist hverken varmer eller skærmer og således ikke har nogen større nytteværdi. Slipset har tværtimod været – og er – bærer af tidens megatrends: Typisk brede i de gode tider, smallere i de dårlige; flashy i nogle perioder, mørkere i andre. Også materialevalget – uld og silke, eksempelvis – fortæller om slipsets tid. Tanken om at bære et stykke pynteligt eller signalgivende tekstil om halsen blev ifølge legenden hittet på af en kroatisk hærenhed helt tilbage i 1600-tallet med betegnelsen kravat – hidrørende fra ordet kroater, naturligvis – ganske som slipset endnu betegnes på de latinske sprog. Siden indgik kravatten i den europæiske mode; nu ikke længere som identifikation, men som ren pynt. I 1800-årenes anden halvdel antog slipset en form, der kan minde om vore dages slips i takt med den moderne skjorte med flip og manchet.

Systue siden 1919 Helt siden 1600-årene har Søren Skifter A/S i Peder Skramsgade ikke fremstillet slips, men det har stået på i nogen tid. Søren Skifter – senior – etablerede sig med egen systue i 1919, og vil man overtydes om tidens gang, kastes blot et blik på væggen i tredie generations Sørens kontor: Her beretter fine gamle annoncer, karikaturtegninger og fotos om en næsten 100 år lang virksomhedshistorie og ikke mindst om slipset: “Kan knyttes og knyttes og knyttes …” lød i mange år firmaets pay-off; et motto, der

ti dli gere ti ders ma rkeds føri n g a f det elega n te s li ps.

blev fortrængt af køb-og-smid-vækkulturen, men som til Søren Skifters tilfredshed er ved at vende tilbage: Efterspørgslen på kvalitet – foruden på det unikt forarbejdede – gælder også slips. Søren Skifter (44) skulle naturligvis ikke have haft med slips at gøre. Herimod advarede hans far – Gorm Skifter – ham indstændigt; det var blevet et brødløst fag. Søren Skifter – barnebarn af den første Søren – gik på Handelsakademiet, en vekseluddannelse under Niels Brock, og skulle blot tilbringe sin praktikperiode i virksomheden. Men Gorm Skifter døde i løbet af sønnens praktikophold, og så følte Søren, han måtte blive – i hvert fald for en tid. »Man sælger jo ikke sådan en butik, og jeg var nok inspireret af studiet til at prøve nogle ting af,« fortæller Søren Skifter. Det var altsammen i 1992.

Et marked i forandring Markedet var i gevaldig forandring i de år. Tidligere tiders omrejsende “repræsentanter” var for alvor en uddøende race. I stedet tilkom det strategiske salg, ensbetydende med salg til nydannede kæder og indkøbsforeninger inden for branchen. Dermed står virksomheden i dag på tre væsentlige ben: Som producent og underleverandør til etablerede

02 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

brands både herhjemme og i en vis grad til udlandet og som leverandør af blandt andre firmaslips – foruden nicherne seler og butterflies. Når det gælder firmaslips, er kunsten at imødekomme kundens ønske om at synliggøre sin virksomhed – og på samme tid gøre motivet så diskret, at den, der får slipset i gave, selv kunne have fundet på at købe det. Et logo er OK, men det gælder om at underspille, så logoet bliver en del af slipsets mønster. Endelig vinder virksomheden en pæn andel af de offentlige EU-udbud for slips, tørklæder og tilbehør. Virksomheden designer mellem 20 og 30 procent af produktionen selv og modtager herudover færdige designs og realiserer dem med forbehold for de tekniske muligheder. Netop de tekniske muligheder fænger Søren Skifter: 18

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

02 2013

»Selvfølgelig bliver også vi inspireret af, hvad der foregår omkring os – i detailbutikkerne eksempelvis – men for mig handler det ikke mindst om, hvad vi kan rent teknisk. Mulighederne bliver hele tiden flere; teknikkerne bliver forfinet, væverierne bliver dygtigere, og jeg kan godt se tilbage på gamle kollektioner – det begreb eksisterer i øvrigt ikke mere! – og finde en udfordring i at genbruge et gammelt design, hvis vi eksempelvis med en ny finish kan få noget nyt og spændende ud af det.«

Moden – Og slipsemoden da? Søren Skifter erindrer klart den seneste generations slipsemode: Mange husker formentlig de brede, farverige slips fra sidst i 70’erne, de smalle og sommetider strik-

Syerske thea a ren ds be skæfti ger s i g fortri n svi s med p roto S ø r e n ski fter – eje r a f v i r kso m h ed e n i tr e d i e g ene r ati

typ er – p rø ver på n ye de s i gn s.

o n : » fo r m ig h and le r d e t i kke m ind st o m , h va d vi k an r e nt tekn i sk . Mu lighe d e r n e b li ve r h ele ti d e n fle r e.«

kede slips i 80’erne – og læderslipsene, ikke sandt? – og den efterfølgende “alt-er-tilladt”-epoke mod slutningen 90’erne, der for så vidt har sit forblivende. Senest er nu også slips i uld kommet tilbage i billedet – i hvert fald hvis det står til Søren Skifter. Tidligere tiders pangfarver bliver afløst af det underspillede, det autentiske. Signalet er seriøsitet, ro, tryghed, kvalitet. Den stribede mode håber Søren Skifter at modvirke – i det mindste et stykke ad vejen. Det stribede tema er en afart af de ærkeengelske schoolties, ligesom det ternede slips er en arv efter gamle skotske klaner. – Og så er den tid forbi, da man alene kunne kende den pæne unge mand fra den mindre pæne på, at han bar slips. »Et slips er ikke længere obligatorisk på samme måde

som tidligere. Et slips er blevet et tilvalg. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket slips man bærer. Kvaliteten skal være højere, og dermed er slipset også blevet mindre prisfølsomt,« anfører Søren Skifter. Nej, Søren Skifter A/S syer ikke længere selv; det sluttede i 70’erne, dog med engagement af en lønsystue frem til midten af 1980’erne. I dag får firmaet især syet – og vævet – i Italien, og syarbejdet hjemme på værkstedet omfatter kun nogle prototyper. Endnu er en deltidssyerske tilknyttet værkstedet.

Producent Alligevel betegner Søren Skifter sig som producent. »Vi beskriver og specificerer ethvert led i produktionen – fra udvalget af silkeorme og garner til design og vævning. De syersker, vi bruger, er helst nogle, vi kender personligt,« fortæller Søren Skifter. Slips væves og syes ofte – i Como-området i Norditalien – og skal indmellem gå meget igennem. Designet leveres som et elektronisk dokument, der herefter forberedes til vævningen i et cad/cam-program. Grundlaget kan også være en håndtegning, der derpå patroneres –

0 2 2 0 1 3 HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

det vil sige overføres til et stort kort. Patroneringen inddeler i realiteten mønstret i, hvad der svarer til vore fotoprogrammers pixler. Fremstilling af silkeslips starter med udvælgelsen af de silkeorme, der producerer den bedste silke. Og de er nu en gang kinesiske. Derpå varetager hver entreprenør sin fase af slipsets tilblivelse: Væveriet tilvejebringer stoffet, tilskæreriet skærer det til, og systuen syr. Ind imellem skal stoffet – mønstret – påtrykkes farver og mønstre, hvis det da ikke alene væves. Også det sker hos en specialistvirksomhed, der udfører trykprocessen – en afart af silketryk – som håndarbejde. Finishen – den afsluttende behandling – er også en selvstændig entreprise. Metervaren skal vaskes – hvorunder farven dampfikseres – og den skal undergå en kemisk behandling (alt sammen efter Økotex-standarder, forstås!). Først da er vi nået frem til syarbejdet, hvori indgår indlægsstoffer – som regel i uldblandinger, i nogle tilfælde kunststof – hvorfor præcision i tilskæringen er meget afgørende.

Foretrækker det vævede slips Selv foretrækker Søren Skifter det vævede slips: Her er den tekniske udfordring større, for man kan aldrig vide sig sikker på, om det færdige resultat bliver som forventet. Til vævningen anvendes jacquardvæven, der – for den klassiske vævs vedkommende – monteres med et hulkort, der styrer nål og garn frem imod det mønster, der ønskes. Grundprincippet er som en almindelig vævs – med en vindsel med en skudfarve inden i, der skydes frem og tilbage. En jacquardvæv kan håndtere op til 12 skudfarver. Og således er charmekluden formentlig et af de mest forarbejdede stykker tekstil, vi kan bære. Køb det med omhu!

der li gger mas s er a f s i gn a lværdi i et s li ps – ogs å udover at bære s li ps i s i g s elv. gode materi a ler og høj kva li tet er en domi n e ren de tren d. n ederst: det hæn der, at s ø ren ski fter tager ga mle ska belon er og de s i gn s frem, fordi n y tekn ologi ka n gi ve dem n yt li v.

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

02 2013

Rejselegater til unge håndværkere Gurli og Paul Madsens Fond uddeler rejselegater til unge håndværkere med henblik på videreuddannelse i udlandet. De vigtigste betingelser:

· Alder under 30 år. · Svendebrev som håndværker eller dermed ligestillet bevis. · En plan for videreuddannelse i udlandet.

Formålet med studierejsen kan være undervisning på en skole eller en institution, praktik på en arbejdsplads, projektarbejde eller faglige konkurrencer. Der er mange muligheder. Eksempler på legater:

· Møbel- og bygningsrestaurering i England og Italien · Praktik i snedkerværksted i Japan · Konditorkurser i Paris.

Legatbeløbet afhænger af budgettet for det enkelte projekt. Det er sjældent under kr. 25.000 og undertiden op til kr. 100.000. Legatet skal være tildelt inden udrejse. Ansøgningsfrist hvert år 1. april. Ansøgningsskema og yderligere oplysninger ved henvendelse til: Gurli og Paul Madsens Fond Advokat Søren Jenstrup Rådhuspladsen 4 · 1550 København V E-mail: sje@lett.dk www.haandvaerkerlegatet.dk

Valgte videnpilot frem for konsulenter Den, der overtager en virksomhed som led i et generationsskifte, skal som nybagt selvstændig begynde en lille smule forfra. Miltona Pulverlakering A/S har ansat en videnpilot til at sætte skub i strategi og ny vækst. Eksterne konsulenter kan være gode. De kan stille kritiske spørgsmål, de kender noget til processer, og de kan gennemføre et målrettet forløb. Men de er dyre, de når ikke rigtig ind under huden på virksomheden, og de er der ikke hver dag.

Under et arrangement i Greves erhvervsråd stødte ejeren af pulverlakeringsvirksomheden Miltona, Flemming Frerst og hans højrehånd, nuværende driftschef og kommende ejer, Jim Stevns, bekendtskab med begrebet videnpiloter: Akademike-

re, der med et pænt tilskud i halen ansættes i små og mellemstore virksomheder, der ikke i forvejen har akademikere ansat; akademikere, der med en anderledes uddannelsesbaggrund og et teoretisk fundament kan bidrage både praktisk og strate-

vi den p i loten i s i t n ye revi r – fv. kas p er qvi st færgema n n , flemmi n g frerst og ji m stevn s.

FOTO : HENRIK NIELSEN

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

02 2013

gisk og på den måde styrke udviklingen af virksomheden – desuagtet de indledningsvis er fremmede over for den branche, de optages i. »Jeg husker jo selv tilbage på, hvordan det var at overtage virksomheden her. Jeg følte i nogen grad, at jeg skulle begynde forfra. Derfor havde vi besluttet at søge en form for ekstern bistand, og trods et positivt – men dyrt og langvarigt – samarbejde med konsulenter, syntes vi, det lød spændende med en videnpilot,« fortæller Flemming Frerst (63), bænket omkring bordet sammen med Jim Stevns (44) og videnpiloten Kasper Qvist Færgemann (34), cand.mag. i litteraturvidenskab.

Skal fastholde værdien Således er planen med en videnpilot at understøtte generationsskiftet ved at fastholde og helst styrke virksomhedens værdi: »Og her skal vi som nuværende ejere ikke stå forrest,« som Flemming Frerst understreger. Indledningsvis fik Flemming Frerst og Jim Stevns en stribe CV’er tilsendt, men de lød ikke umiddelbart tiltrækkende. Siden blev virksomheden kontaktet af en konsulent fra Akademikernes Centralorganisation (AC). Konsulenten gik mere målrettet til værks og spurgte mere indgående om virksomhedens situation og behov, hvilket affødte et nyt opslag og efterfølgende samtaler med fire nye kandidater. Både Flemming Frerst, medejende hustru Judi og Jim Stevns blev en kende forskrækkede over nogle af ansøgernes alenlange CV’er.

»Akademikere har det åbenbart med at skrive alt ind i deres CV – selv det mindste kursus. Iblandt ansøgerne var nogle, der havde voldsomt specialiserede kompetencer, erhvervserfaring fra multinationale selskaber og havde forelæst i USA,« siger Flemming Frerst. AC’s konsulent medvirkede under ansættelsessamtalerne og var med Kasper Qvist Færgemanns ord advokat for begge parter. Konsulenten var dygtig til at stille afdækkende spørgsmål.

i vælten fra dag 1 Kasper Qvist Færgemann tiltrådte sit nye job i december. Allerede første dag var han med ude på kundebesøg hos en metalvarefabrik, men ellers blev december først og fremmest tilbragt med at lære virksomheden, produkterne og processerne at kende. »I starten handler det jo om at afstemme forventninger. Der skal være tid til nogen oplæring, og selv om jeg kan bidrage med et nyt blik på tingene, skal jeg ikke tro, jeg er verdensmester i alting,« som Kasper formulerer det. Miltona Pulverlakering A/S blev oprindelig etableret i 1962. Judi og Flemming Frerst overtog virksomheden i 1988 og omstillede allerede året efter fuldstændig produktionen fra våd- til pulverlakering. Flemming Frerst er udlært bygningsmaler og har både arbejdet som konduktør og været selvstændig malermester, inden han og Judi overtog virksomheden. Virksom02 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

kasp er qvi st færgema n n ska l bla n dt a n det medvi rke ti l, at Mi lton a a /s bli ver bedre ti l at op bygge relati on er - og op bygge va ri ge kun deforhold.

heden beskæftiger i dag otte mand inkl. administration og udfører pulverlakering på stål og aluminiumsemner til flere brancher, herunder møbelbranchen.

Bedre til kunder »Vi er jo produktionsfolk – og har fokus rettet mod produktionen. Og det er da gået godt gennem årene, men i dag kan vi godt ærgre os over,

at vi ikke har været mere kundeorienterede. Alt for mange kunder bliver engangskunder, uden at vi formår at følge ordentlig op og opbygge varige kundeforhold,« siger både Flemming Frerst og Jim Stevns. Videnpiloten skal således også medvirke til at opbygge relationer – varige kunderelationer. Jim Stevns er uddannet industri slagter og havde også mange jober-

Sådan er de t med videnpiloterne Styrelsen for Forskning og Innovation står bag Videnpilotordningen. I praksis bistår blandt andre Akademikernes Arbejdsløshedskasse, DJØF og AC med konsulentbistand for at sikre det rette match mellem akademiker og virksomhed. De tre organisationer repræsenterer alt lige fra økonomer og jurister til cand.merc.’er, ingeniører og kommunikationsfolk. Betingelserne for at ansætte en videnpilot er disse: · Virksomheden skal have været i gang i mindst et år · Den skal beskæftige mellem 2 og 100 ansatte · Omsætningen skal være på mindst 1,0 mio kr. om året · Der ydes 12.500 kr. om måneden i tilskud i 6-12 måneder · Virksomheden skal selv udbetale en supplerende løn mindst svarende til tilskuddet. Kontakt: AAK på tlf. 3395 0395; DJØF på tlf. 3395 9700; AC på tlf. 3369 4025 eller besøg www.akademikerkampagnen.dk

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

02 2013

faringer med sig, inden han for mere end 20 år siden blev ansat hos Miltona – ganske enkelt fordi faget fængede ham. Siden blev han driftsleder og driftschef. For et par år siden aftalte parterne, at Jim som led i et generationsskifte skulle overtage virksomheden: Flemming Frerst havde lært lektien om, at velgennemførte generationsskifter begynder i god tid – og således ventes Jim at overtage endeligt om et par år. »Man skal vænne sig til de nye roller, man får. Vi skal vide at træde et skridt tilbage og lade Jim overtage mere og mere – både i driften og udadtil. Og Jim skal vænne sig til, at nu er det ham, der træder frem. Jeg tror, det ofte er dér – at anerkende og påtage sig de nye roller – at det kan gå galt,« noterer Flemming Frerst.

Ingen barrierer Flemming Frerst følte egentlig ingen mentale barrierer over for at få en akademiker ind i virksomheden: »Min datter er akademiker, så

jeg ved godt, at de kan snakke og argumentere i én uendelighed,« smiler han. For Kasper er Miltona en ny verden: »Det er spændende at stifte bekendtskab med en virksomhed som denne her – og den rolle, jeg skal spille, er spændende. Det er en lille organisation med korte kommandoveje og meget selvstændigt ansvar. Det motiverer mig at få mulighed for at være med til at udvikle virksomheden og sætte konkrete ting i gang,« fortæller han. »Kasper skal se på vores hjemmeside, opbygge kundekontakten og være med til at arbejde mere strategisk: Hvad er det, vi er stærke på i forhold til vores konkurrenter?« nævner Jim Stevns som eksempler på Kaspers kommende opgaver. Kasper Qvist Færgemann nævner

m iltona pulv erla keri n g a /S udfører pulve r laker i n g på stå l og a lumi n i ums emn er.

yderligere en samlet markedsføringsplan med fokus på nye kunder og nye kommunikationsinitiativer. Kasper skal være det ”overskud”, der kan tænke ud over driften – eller mere jordnært: »Kasper kan køre ud, når vi andre

02 2013

må blive her,« som Jim Stevns formulerer det. Kasper Qvist Færgemann er med udgangspunkt i reglerne for videnpilotordningen ansat for et år. Men ingen forhindrer parterne i at fortsætte ansættelsen efter projektforløbet.

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Vandreklubben på Korsik a 14.-21. september. Pris kr. 9.250,- (enkeltværelsestillæg: kr. 1.500,-), der omfatter flyrejse, 7 overnatninger 5 x hel- og 2 x halvpension, transport og rejseledsagelse. Tilmelding ved indbetaling af depositum 1.500,- til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest 22. februar.

Vandreklubben:

Efterårsvandring på skønhedens ø

Korsika er på størrelse med Sjælland – men dermed turde al lighed da også høre op. Île de Beauté – “Skønhedens Ø”, som Korsika har været betegnet siden Antikken – er præger af et voldsomt varieret landskab med alt lige fra små bugter med fine sandstrande og lyseblåt vand til forrevne klippetoppe og smalle kløfter. Her er solrigt – og om efteråret behagelig varmt. Dermed er scenen sat for Vandreklubbens hverandenårlige udlandstur. Den foregår i dagene 14.-21. september

Grib chancen! Bliv medlem af Damernes Kegleklub NU – vi har lige nu ledige pladser. Årligt kontingent bare kr. 300,-! Henvendelse til formand Annette Bollmann Tel 4498 5415 · Mob 3032 7795

HAANDVÆRKERFORENINGEN Damernes Kegleklub

og er koncentreret omkring byen Île Rousse med sit livlige centrum og med en sandstrand praktisk taget midt i byen. Vandrerne indlogeres på Hotel la Pietra – bogstavelig talt i vandkanten – hvis værelser alle har balkon. Vandreturene er – helt som de plejer van – alle opdelt i korte og lange ture. Der er lagt et alsidigt program: Man skal vandre gennem de gamle bjergbyer oppe i baglandet til passet Bocca di a Battaglia den ene dag, mens turen næste dag går med bus til den gamle hovedstad Cor-

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77 hejas@mail.danbbs.dk G A R A N T I P Å K VA L I T E T

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

02 2013

te oppe i de høje bjerge. På fjerdedagen opleves stenørkenen, makien og det turkise hav omkring les Agriates: 16.000 hektar uspoleret natur bestående af klipper og sand med høj og lav maki – og her bliver mulighed for at bade. Korsika er kendt for sine vandreture, og på rejsens sjettedag besøges således Calenzana, der er udgangspunkt for nogle af de store vandreture på Korsika. Vandreklubben kommer her til at følge et stykke af en af i alt 16 etaper. – Og man når at få vakt de kunstneriske sanser, når man på rejsens syvendedag besøger kunstnerbyen Pigna med alle sine kunsthåndværkere. Også her skal vandres – men dog ikke længere, end at alle følger med i samme gruppe. Der flyves fra København – og tilbage igen – og selskabet er undervejs ledsaget af to vandreledere. Det detaljerede program kan rekvireres i Haandværkerforeningen.

SØKVIST EL-ANLÆG A/S Herlev Torv 26 · 2730 Herlev Tlf 44 94 55 03 · Fax 44 94 72 71 Ålekistevej 36 · 2720 Vanløse Tlf 38 74 20 26 · Fax 38 74 24 59 gis@soekvistdk

Alt hvad du tænder på www.soekvist.dk

Få tjek på en pension!

Ryd op i garagen!

Mere motion!

Nytårsforsætter? Bliv ringet op af PFS og få en gratis rådgivning

Send SMS med besked PFS til 1272 (Du betaler kun alm. SMS-takst)

pfs@pfs.dk - www.pfs.dk - Telefon 33 93 86 00

02 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Forsvarschefen på besøg Kom-Som-Du-Er mandag den 18. februar kl. 18.30 i Laugshuset, Nørre Allé. Menu kr. 90,- inkl. kaffe/the og kage. Øl og vand købes på stedet til rimelige priser.

FOTO : MICHAEL BOTHAGER / SCANPI X

Kom-Som-Du-Er i trøjen:

Forsvarschef på besøg Nok har vi lykkeligt lagt Den kolde krig bag os, men sjældent har dansk Forsvar befundet sig i en så ”aktivistisk” rolle som i disse år – med krigen på Balkan i 90’erne, engagementet i Irak, krigen i Afghanistan og allersenest luftvåbenets medvirken i den afrikanske stat Mali. Samtidig stiller vore politikere krav om millardbesparelser og dermed om en omstilling til et endnu mere effektivt, målrettet Forsvar. Der var således rigelig med udfordringer allerede, da Danmarks nye forsvarschef Peter Bertram tiltrådte som ny forsvarschef i marts i fjor. Heldigvis havde han solidt gods med sig i bagagen: En lang militær karriere, der har omfattet alt lige fra stillingen som styrkechef for den danske bataljon i Kosovo og chef for 1. Brigade til briga-

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

02 2013

degeneral og assisterende stabschef ved NATO’s transformationskommando i USA. Mandag den 18. februar – som vanlig med start kl. 18.30 – byder Kom-Som-Du-Er ham velkommen som aftenens eksklusive gæst – og mon ikke der bliver lejlighed til både at høre om en spændende karriere, aktuelle forsvarsspørgsmål og måske nogle bud på, hvad vi kommer til at opleve i de kommende år? Men Kom-Som-Du-Er holder ikke desto mindre på formerne: Her serveres en aftenmenu – bestående af forloren hare samt kaffe/the med en kage kreeret af æresoldermand, konditormester Erik Andersen, alt sammen for bare 90 kroner – ligesom Allan Steen underholder ved flygelet. Øl og vand sælges til de kendte ”gunstige priser”.

NYT FRA KLUBBERNE

Damernes Kegleklub har plads til optagelse af nye medlemmer. Kontingentet andrager 300 kroner om året. Udover de fornøjelige klubmøder tager klubben på en årlig sommerudflugt i juni måned. Der går bestandig frasagn om medlemmernes evne for varm hygge. Henvendelse kan rettes til formanden – se ovenfor.

ve overnatninger, billetter og forplejning – står medlemmerne i bare 5.000 kroner. Klubben har endnu enkelte ledige billetter tilbage til forestillingen “Det’ bare mænd” på Odense Teater den 11. maj . Turen gøres med tog, og der er reserveret frokost på Hotel Plaza under opholdet. Rekvirering af billetter sker i Haandværkerforeningen på 3312 2717. – Og sæt også kryds i kalenderen lørdag den 16. november. Da drager klubben til Malmø for at overvære Miss Saigon.

Dannelsesrejse til Prag

Generalforsamling med smag

Søger nye medlemmer DAMERNES KEGLEklub

Formand: Annette Bollmann, tlf. 4498 5415

teaterklubben

Gourmetklubben

Formand: Preben Askbo, tlf. 4676 9420

Formand: Eli Askbo, tlf. 4676 9420

Teaterklubben forbereder en ekspedition til den tjekkiske hovedstad Prag – med al sin smukke arkitektur, brede hovedstrøg og ikke mindst kulturinstitutioner. Rejsen er planlagt til 9.-12. oktober 2013, og medlemmerne modtager nærmere besked. Opholdet – inklusi-

L U

Onsdag den 20. februar afholder Gourmetklubben generalforsamling – det sker fra kl. 18.30 i selskabslokalerne i Allégade 10 – dagsorden ifølge vedtægterne. Tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717.

T A

Glæden ved at se · Grå stær · Tunge øjenlåg · Ny laserbehandling i stedet for briller · Ny undersøgelse af sukkersygeforandringer på nethinden · Retinalyze Software

LUKAS Ø J E N H O S P I TA L

02 2013

Lukas Øjenhospital Bernstorffsvej 20 2900 Hellerup Telefon 3965 1203 Telefax 3965 1209 www.lukaseye.com info@lukaseye.com

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i KJøbenhavn: Håndbogbindermester Klara Kölqvist, Christianshavns Voldgade 1, 3. tv., 1415 København K Indmeldt v. Adam Pade Glarmester Frank Jørgensen, Skolevej 8, Poulsker, 3730 Neksø Indmeldt v. Glarmesterlauget Tømrermester Henrik Nielsen, Ørbakkevej 30, 3200 Græsted Tømrermester Thomas Paulsen, Clara Pontoppidans Vej 17, 2500 Valby Indmeldt v. Københavns Tømrerlaug Psykolog Pia Jeppesen, Skodsborgvej 20, 2830 Virum Indmeldt v. Svend Ostenfeldt Elektroinstallatør Anker Nielsen, Prisholmvej 32, 2500 Valby Indmeldt v. Jørgen Stampe Direktør Morten V. Petersen, Møllegårdsvej 22, 6893 Hemmet Indmeldt v. Chr. Sørensen

Marketingdirektør Michael Heegaard, Hummeltoftevej 75, 2830 Virum Speciallæge Søren Lind Rasmussen, Kildegårdsvej 9, 2900 Hellerup Indmeldt v. Poul Erik Pedersen Sekretariatschef Casper Dahlen Stokholm Pedersen, Spurvehøjvej 4, 3. th., 2650 Hvidovre Tømrermester Carsten Lauridsen, Mosevej 4 b, 2765 Smørum Indmeldt v. Henrik Johansen Advokat Ulrik Iversen, Skodsborgvej 240, 2850 Nærum Musikproducent og musiker Anna Stengade, Riensgade 23, 1., 1316 København K Indmeldt v. Lærke Ostenfeldt Rygaard Privatpraktiserende psykolog Marianne Malm, Ullasvej 3, 2880 Bagsværd Diamantborer Morten Juul, Buddinge Hovedgade 332, 2.th., 2880 Bagsværd

Glasskade Hærværk

–

Indbrud

GLARMESTRENES

DØGNVAGT 70 100 100 Glarmestrenes Døgnvagt A/S er medlem af Glarmesterlauget og Sikkerhedsbranchen.

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

02 2013

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRONNINGENS TVÆRGADE 2 A 1302 KØBENHAVN K TLF. 3312 27 17 • FAX. 3314 1625 • E-MAIL HVF@ HVFKBH .DK KONTORTID: MAN-TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk BLADUDVALG Henrik Tofteng Niels Roth Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Jan Bruus Sørensen Adm. direktør, ingeniør Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Bo Johansen Konditormester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

D I R EK T I O N

Peter Steen Mortensen Murermester

Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

T RYK Rosendahls

Næste nummer udkommer mandag den 11. marts. Redaktionen slutter torsdag, den 21. februar.

02 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I HAANDVÆRKERFORENINGEN

Mandag 11/02 Danseklubben Tirsdag 12/02 Bridgeklubben · billardklubben · Svømmeklubben Onsdag 13/02 Damernes Kegleklub Fredag 15/02 Teaterklubben Mandag 18/02 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 19/02 Bridgeklubben · billardklubben · Svømmeklubben Onsdag 20/02 Vinklubben · Skyde- og Kegleklubben · Gourmetklubben: Generalforsamling Torsdag 21/02 L’hombreklubben · Bowlingklubben Mandag 23/02 Musikklubben Søndag 24/02 Bowlingklubbens nytårsfest Mandag 25/02 Danseklubben: Generalforsamling Tirsdag 26/02 Bridgeklubben · billardklubben · Svømmeklubben Onsdag 27/02 Globetrotterne til Borneo Mandag 04/03 Banko Tirsdag 05/03 Bridgeklubben · billardklubben · Svømmeklubben Onsdag 06/03 Skyde- og Kegleklubben: Stiftelsesfest Onsdag 06/03 Skyde- og Kegleklubben (pokalturnering) · Gourmetklubben Torsdag 07/03 L’hombreklubben · Bowlingklubben Mandag 11/03 Danseklubben Tirsdag 12/03 Bridgeklubben · billardklubben · Svømmeklubben · Vandreklubben (generalforsamling) Onsdag 13/03 Damernes Kegleklub Torsdag 14/03 Teaterklubben · Kunstklubben (årsmøde) Fredag 15/03 Golfklubben (gallafest) Søndag 17/03 Vandreklubben Mandag 18/03 Danseklubben Tirsdag 19/03 Bridgeklubben · billardklubben · Svømmeklubben Torsdag 21/03 Bowlingklubben · L’hombreklubben · Skyde- og Kegleklubben: Kegleturnering Lørdag 23/03 Musikklubben Søndag 24/03 Vandreklubben Mandag 25/03 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 26/03 Bridgeklubben · billardklubben · Svømmeklubben Onsdag 27/03 Skyde- og Kegleklubben (turnering)

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN • DR . TVÆRGADE 2 A • 1 3 0 2 KØBENHAVN K

A l henvende l se til : Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K