Pædagogisk Extrakt
46
VIA University College
UDESKOLEPÆDAGOGIK Af: Laura Kesby, kommunikationsstuderende
Naturen er en ideel teaterscene I workshoppen ’Drama og fortælling i naturen’ træner studerende leg, skuespil og fortællinger, så de fremover kan trække teaterscenen udenfor sammen med børnene
Et tov bliver kastet på jorden på terrassen ved VIA Pædagoguddannelsen i Aarhus. ”Sådan! Nu har vi scenen og tilskuerne delt op i to. Det eneste, vi behøver for at skabe en scene til teater, er et tov,” siger Ellen Louise Volsing, der er uddannet skuespiller i fysisk teater og er underviser på VIA Pædagoguddannelsen i Holstebro. På temadagen ’Udeskolepædagogik i folkeskolereformen – et blik på muligheder og udfordringer’ leder Ellen Louise Volsing en workshop. Målet er at klæde studerende fra VIAs lærer- og pædagoguddannelser på til at
Vi behøver bare at kaste et tov for at skabe en scene i skoven bruge drama og fortælling i naturen. De studerende skal lave lege og skuespil i små grupper. Og de lever sig ind i øvelserne med grin, klap, fagter, skøre stemmer og sjove dialekter.
God inspiration til egen undervisning Ideen med workshoppen er, at de studerende får inspiration til
at undervise elever i udeskolen i drama og fortælling. Ellen Louise Volsing mener, at man nemt kan lave skuespil i naturen med børn. Det er kun fantasien, der sætter grænser. ”Det handler om at udnytte naturens rum. Helt konkret kan man bare tage en sæk med udklædningstøj med ud i naturen og se, hvad der sker,” siger Ellen Louise Volsing.