ANNONCETILLÆG
DANSK BIOTEK
OKTOBER 2021
HVIS VI FREMTIDSSIKRER RAMMEVILKÅRENE FOR DEN DANSKE BIOTEKBRANCHE, ER JEG HELT OVERBEVIST OM, AT VI FÅR SKABT ENDNU FLERE ERHVERVSEVENTYR INDEN FOR LIFE SCIENCE-OMRÅDET Hans Schambye, formand brancheforeningen Dansk Biotek
Læs mere side 2
HJÆLPER FORSKNING, TALENT OG INNOVATION PÅ VEJ Christian Elling, Lundbeckfonden Emerge.
Læs mere side 6-7
DANSK TEKNOLOGI FORBEDRER VIRKNINGEN AF ORALE LÆGEMIDLER Ole Wiborg, adm. direktør i Zerion Pharma
Læs mere side 22-23
2
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Hans Schambye, formand brancheforeningen Dansk Biotek Foto: Henriette Bonde
FREMTIDSSIKRING AF BIOTEK I DANMARK
Da coronapandemien ramte verden, oplevede vi den største globale sundhedskrise i over 100 år. Folkesundheden blev med ét den største udfordring, og hele samfundet samlede sig om at løse opgaven.
M Af Hans Schambye
Biotekbranchens potentiale er enormt. Vi har i Danmark excellent forskning på universiteterne i europæisk topklasse, men alt for lidt af denne viden finder vej ud i biotekbranchen. Det er en skam, for hvis vi i Danmark skal have lavet et nyt Novo Nordisk, skal vi rette vores blik mod netop biotekbranchen. Life science-branchen er i dag en urokkelig hjørnesten i Danmarks økonomi, som står for hele 22 pct. af den samlede danske vareeksport, og med en fokuseret indsats kan vi fremtidssikre biotekbranchen, så vi i fremtiden kan få et endnu større samfundsbidrag fra den samlede life science-branche. Den gode nyhed er, at der er rigtigt mange håndtag at skrue på, hvis vi skal have den danske biotekbranche op i den globale superliga. For det første er det helt centralt, at man politisk ser på finansieringsmulighederne for biotekbranchen. Lægemiddeludvikling er både risikabelt og særdeles omkostningsfuldt. Og her bør det være en politisk prioritering at sikre gode rammer for adgang til finansiering. Det kan eksempelvis være ved at sænke beskatningen af aktiegevinster, indføre fuld underskudsmodregning og afskaffe den tåbelige fantomskat, der foruden at være en regulær vækstdræber, også er helt uforståelig. Hvis vi ikke sikrer, at fremtidens vækstvirksomheder har den fornødne likviditet, ri-
ens verden stille og roligt åbner sig mere op i takt med, at vi i vores del af verden er ved at få kontrol med sygdommen, er det samtidig værd at notere sig, at life science-branchen og i særdeleshed biotekbranchen spillede en helt afgørende nøglerolle i forbindelse med den store indsats for at komme COVID-19 til livs. I Danmark stod branchen klar med hjælp fra alt til test og værnemidler, ligesom branchens rundhåndede bidrag til samfundsøkonomien var med til at holde Danmark oven vande økonomisk. Og måske allervigtigst er det to internationale biotekvirksomheder, BioNTech og Moderna, der sammen med andre aktører stod allermest centralt i forbindelse med udviklingen af vaccinerne. Biotekbranchen spiller en helt afgørende rolle i økosystemet omkring life science i Danmark. Omkring 70 pct. af alle nye lægemidler, der introduceres på markedet, stammer oprindeligt fra en biotekvirksomhed, der i samarbejde med den etablerede lægemiddelindustri, via opkøb eller på egen hånd, har forsket, udviklet og markedsført nye innovative produkter til gavn for patienter i hele verden.
sikerer vi at tabe mange guldæg på gulvet. Det har man forstået i Sverige, og på den anden side af Øresund har man fortræffelig adgang til kapital via bl.a. en meget konkurrencedygtig aktiegevinstbeskatning. Det har medført, at den svenske biotekscene blomstrer. Det kan vi også få i Danmark, hvis vi viser den fornødne politiske handlekraft. Vi skal nemlig turde at investere i fremtidens vækst. For det andet er det oplagt at man kigger meget grundigt på rammerne for, at flere tør tage springet ud som iværksættere på biotekområdet. Det er blandt andet helt centralt, at vi sørger for at vores biotek-startups får bedre muligheder for adgang til forskningslitteratur. Det vil sikre, at vores biotekvirksomheder altid er ajour med den nyeste forskning, og det er netop forskningen, der er grundlag for al life science. Hvis vi fremtidssikrer rammevilkårene for den danske biotekbranche, er jeg helt overbevist om, at vi får skabt endnu flere erhvervseventyr inden for life science-området. Det vil kræve politisk mod, prioritering og handlekraft, men det vil samtidig skabe rammen for, at vi i fremtiden kan bryste os af en verdensførende biotekbranche – vi har nemlig allerede et stærkt fundament.
IP SPECIALIST Jusmedico is working with commercial exploitation of intellectual property rights relevant to the life science sectors.
www.jusmedico.com | +45 4548 4448 | info@jusmedicolaw.com
Company Presentation: Jusmedico Advokatanpartsselskab Klampenborgvej 248, 1. mf. DK-2800 Kongens Lyngby Denmark Tel: Fax: Email: URL:
+45 4548 4448 +45 4548 4449 jbb@jusmedico.com www.jusmedico.com
Jusmedico is a specialist law firm pro industries, life science investors and
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk
Kære Læser
Journalister John Bo Northroup, Kåre Peitersen, Peter Klar, Pia Bundgaard Hansen
Indholdet i denne udgivelse er bl.a.
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
mange sponsorer og annoncører.
Forsidefoto Henriette Bonde
Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og
Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media
Hold dig opdateret, følg din branche her
blevet til i samarbejde med vores
skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!
www.businessreview.dk
Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
The working areas of Jusmedico incl research & development, pre-clinical packaging, licensing, marketing allian advertising & promotion, pricing & re of said working areas, including prod
Internationally, Jusmedico is a found independent European law firms and Further, Jusmedico operates a repre
Jusmedico is regulated by the Danish
In 2019, 2020 and in 2021 Jusmedic Year in Denmark.
Lecturer Presentation:
Jan Bjerrum Bach was born in 1963 Copenhagen (Master of Laws) in 198 Firm Møller, Tvermoes & Hoffmeyer,
In late 1991, Jan joined the Lundbec Jan participated in the conclusion of including the acquisition and divestin primarily in Europe, Japan and the U programmes of the group, a respons in 1999 of a globally operating reinsu attacks on the USA.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
3
BIONEER HJÆLPER BIOTEK MED R&D
Kontraktforskningsvirksomheden Bioneer er ekstern R&D-afdeling for mange biotek- og farmavirksomheder. Virksomheden vokser med tocifrede vækstrater årligt og oplever også en stigende efterspørgsel international.
K
Redaktion: John Bo Northroup ontraktforskningsvirksomheden Bioneer har over de senere år konsolideret sin rolle som udviklingspartner for lægemiddelsindustrien. Bioneers forretningsgrundlag omsætter forskningsbaseret viden til teknologier og processer, som sætter virksomheder i stand til hurtigere at udvikle nye lægemidler. ”Overordnet hjælper vi virksomhederne med to ting: At skabe de nødvendige data, der kan tilvejebringe proof-of-concept, samt at producere rekombinante proteiner til deres tidlige præklinsike studier,” siger Bioneers Chief Scientific Officer, Christian Clausen. Dybest set fungerer Bioneer som kundernes eksterne R&D-afdeling. Bioneer stiller know-how, avancerede sygdomsmodeller, teknologiplatforme og laboratoriefaciliteter til rådighed i bestræbelserne på at karakterisere og udvikle tidlige versioner af lægemiddelkandidater. I nogle tilfælde vil Bioneer kunne hjælpe virksomhederne med at reformulere et projekt, hvis det viser sig nødvendigt at ændre udviklingsstrategi. ”Vi vil gerne være - og vi er ofte - med i virksomhedens strategiske overvejelser så tidligt som muligt i udviklingsprocessen – det er i samspillet med virksomhedernes videnskabelige eksperter, at vi leverer størst værdi,” siger Christian Clausen.
Forskningschefen fortæller, at Bioneers godt 70 ansatte, der primært har videnskabelige tekniske baggrunde, generelt er drevet af stor nysgerrighed og en motivation efter at anvende viden på tværs for at kunne levere den nødvendige indsigt til virksomheden. ”Vi nyder det privilegium, at vi får lov at se og bidrage til nogle af tankerne bag kommende lægemiddelkandidater i en meget tidlig fase, og det er en stor drivkraft for Bioneers medarbejdere,” siger Christian Clausen. Stigende efterspørgsel fra internationale virksomheder Bioneer vokser aktuelt med tocifrede vækstrater om året og væksten sker både i Danmark og i udlandet. ”Vi oplever stor interesse fra udlandet – specielt fra Europa, USA og Japan. Der er mange om buddet indenfor kontraktforskning og derfor skal vores kompetencer og teknologier, være specialiserede og unikke,” forklarer Jette Asboe Lassen, Chief Business Officer ved Bioneer. Opgjort på Bioneers to primære forretningsområder, så har udlandet specielt fået øjnene op for firmaets avancerede løsninger til opbygning af in vitro sygdomsmodeller. Der er mange internationale CRO’s som udbyder løsninger til udvikling og produktion af små molekyler og proteiner, som er Bioneers andet hovedområde - så her nyder firmaet godt af sin styrkeposition regionalt igennem godt 30 år. Bioneer har ikke repræsentationskontorer i udlandet, men gør
”Vi vil gerne være med i virksomhedens strategiske overvejelser så tidligt som muligt i udviklingsprocessen. Det er i samspillet med virksomhedernes videnskabelige eksperter, at vi leverer størst værdi,” siger Bioneers Chief Scientific Officer, Christian Clausen.
AT UDVIKLE OG AFPRØVE
Kort fortalt har Bioneer etableret to forretningsområder, som medvirker til at løse nogle af de udfordringer, biotek- og farmavirksomhederne møder i den tidlige udvikling af nye lægemidler. I det ene forretningsområde udvikler og karakteriserer Bioneer små molekyler, peptider samt rekombinante proteiner. Rekombinante proteiner kan blive til nye biologiske lægemidler indenfor f.eks. kræftområdet eller blive anvendt som fremtidige vacciner. I det andet forretningsområde udvikler Bioneer avancerede in vitro modeller primært indenfor CNS, kræft, immunologi og mave-tarmsystemet, som virksomhederne bruger til f.eks. at teste lægemiddelkandidater for deres effekt, sikkerhedsprofil og virkningsmekanisme. Modellerne simulerer enten en sygdomstilstand eller blot hvordan dele af kroppen fungerer, f.eks. mave-tarmsystemet.
meget ud af, at være til stede i faglige netværk, f.eks. EU-netværk, hvor også de små og store farmaselskaber og deres fageksperter deltager. Her handler det om til stadighed at gøre sig attraktiv ved at bidrage med know-how og teknologier samt at gøre disse tilgængelige for netværket. Derudover er Bioneer, i kraft af strategiske internationale samarbejder, underleverandør til andre kontraktforskningsvirksomheder og proteinproducenter, og virksomheden har god kontakt til ganske mange uafhængige konsulenter, der på projektbasis bistår farma- og biotekselskaber. ”Vi adskiller os ved at være agile, ved at vi skræddersyr kvalitetsløsninger, og frem for alt ved, at vi fungerer som en egentlig R&D sparringspartner for vore kunder, og jeg oplever, at det gode omdømme rejser med os,” siger Jette Asboe Lassen. Det spiller også en rolle, at dansk life science og den dansk-svenske region Medicon Valley har opnået et godt ry i udlandet. ”Der er ingen tvivl om, at udlandet anerkender, at vi i Danmark er dygtige på dette felt og at vi generelt er stærke på eksempelvis det digitale område. Det tæller også på plussiden, at Danmark har fået international diversitet i både ledelse og i medarbejderskaren i dansk biotek og life science generelt,” siger Christian Clausen.
FAKTA Bioneer A/S er en af de syv danske Godkendte Teknologiske Service virksomheder. GTSvirksomhederne udvikler og udbyder forskningsbaserede services inden for en række teknologiområder til danske og udenlandske virksomheder, herunder især små- og mellemstore firmaer. Alle GTS-virksomheder arbejder på not-for-profit vilkår og har en resultatkontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet. I regi af denne udvikles nye avancerede teknologiske services, så danske virksomheder kan opnå lokal adgang til højteknologisk rådgivning og teknologi, som sikrer, at virksomhederne kan gennemføre teknologiske udviklingsprogrammer. Samtlige GTS virksomheder har egne forskningsprogrammer og har tætte forskningssamarbejder med danske og udenlandske forskningsinstitutioner for at sikre virksomhederne forskning- og udviklingsservices, der dækker behov på kort, mellemlang og lang sigt. Bioneer har til huse i DTU Forskerparken i Hørsholm, hvor der er laboratorier og kontorer. Bioneer har også en afdeling ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet. Firmaet tæller 70 ansatte, og flere er på vej. Læs mere på www.bioneer.dk
4
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
NOVO HOLDINGS SPOTTER FREMTIDENS BIO-INDUSTRIELLE HELTE Den værdibaserede investor har spændt de grønne løbesko og arbejder hver dag på at gøre biotek til frontløber i den grønne omstilling af industri og landbrug.
A
Redaktion: John Bo Northroup nders Spohr er Senior Partner ved afdelingen Principal Investments i Novo Holdings og dybt engageret i den grønne omstilling. Han bruger det meste af sin tid på at spotte især lovende bio-industrielle virksomheder, der kan frembringe banebrydende ny teknologi til at løse de globale klimaudfordringer. ”Vi er på konstant udkig efter white spots, hvor ingen har været
FAKTA Novo Holdings er holdingselskab for selskaberne i Novo Gruppen (Novo Nordisk og Novozymes). Ud over dette ejerskab forvalter Novo Holdings også Novo Nordisk Fondens formue gennem investeringer i life science-virksomheder på forskellige udviklingsstadier: • I seed-fasen – den spæde begyndelse, hvor kapitalbehovet er beskedent. • I venture-fasen – hvor den etablerede virksomhed skal videreudvikle sit forretningskoncept. • I veldrevne, etablerede og profitable virksomheder på det biomedicinske og bioindustrielle område, som eksempelvis Chr. Hansen. • Finansielle investeringer – primært i aktier og obligationer. Novo Holdings har hovedkontor i København og afdelinger i San Francisco, Boston og Singapore. Læs mere på www.novoholdings.dk
før, men hvor der bestemt er muligheder og udækkede behov,” siger Anders Spohr. Ifølge Anders Spohr har biologien stor styrke. Den rummer mange af svarene på vores grundlæggende udfordringer. Biologien er menneskets bedste ven ”Biologien skal gøres til menneskets bedste ven,” siger Anders Spohr, der har en baggrund i bl.a. Xellia Pharmaceuticals, Leo Pharma og Novozymes. Og udviklingen for de bio-industrielle virksomheder er kun i sin allerførste vorden. ”I modsætning til health care, hvor der er et mangeårigt og veletableret økosystem med mange fødekæder, så er der endnu ikke megen infrastruktur til rådighed for bio-industrielle pionerer,” siger Anders Spohr. For at ændre situationen kræver det, at endnu flere spillere kommer på banen. Det er oplagt at pege på eksempelvis pensionskasser, der desuden på et tidspunkt af egennyttige årsager bliver nødt til at udvide paletten af bæredygtige investeringer, idet der formodentlig er grænser for, hvor meget markedet for vindmøller og batterier kan bære. Det kræver givetvis at de nye teknologier bliver modnet og efterprøvet, og frem for alt, at de kan anvendes og kombineres bredere. ”Hvis vi skal komme i mål med den grønne omstilling, så er det helt afgørende, at vi formår at skalere anvendelsen og kombinationen af de nye teknologier og opdagelser,” understreger Anders Spohr. Og det er en af ledetrådene for Novo Holdings’ investeringer i den del af porteføljen, der hedder Novo Growth. Aktuelt er der 16 selskaber i porteføljen, og der kommer fire-fem nye investeringer til hvert år. Ingen erklæret exit-strategi ”Vi har ingen erklæret exit-strategi, og vi har endnu ikke afhændet en investering. Vi har ikke noget hastværk. I modsætning til andre typer investorer, så er det vigtigste for os, at selskabernes
opfindelser leverer et mærkbart bidrag til den grønne omstilling, idet vi mener, at de på sigt derved skaber et kommercielt afkast,” fastslår Anders Spohr. Måske man ind i mellem kan glemme det, men hensigten med investeringerne i Novo Holdings er – ud over at sikre afkast og få Novo Nordisk Fondens formue til at vækste – at sørge for, at menneskers liv kan blive forbedret og samfundets bæredygtighed hjulpet på vej. Det sker gennem de midler, som Novo Nordisk Fonden uddeler til videnskabelige, sociale og humanitære formål. Novo Holdings har været i gang med de bio-industrielle investeringer i ca. fem år. Selskaberne i porteføljen varierer i størrelse og modenhed. Anders Spohr fortæller, at han selv sidder i bestyrelsen for seks af selskaberne, og at der typisk er lige så meget arbejde med de mindre som med de større investeringer. Anders Spohr udgør sammen med to kollegaer et team, der arbejder tæt sammen om Novo Holdings’ bio-industrielle investeringer. De fleste af disse investeringer ligger i Novo Growth-porteføljen, mens de resterende er placeret i Novo Seeds, som investerer i virksomheder i opstartsfasen. At opfange de gode investeringsmuligheder Hvordan opfanger I de gode investeringsmuligheder blandt de bio-industrielle selskaber? ”Det er først og fremmest benhårdt arbejde. Vi har heldigvis et meget bredt investeringsmandat. Vi har ganske frie hænder og vurderer løbende, hvordan kommende behov og dermed også fremtidige markeder kan se ud. Vi taler med mange mennesker, bl.a. ved konferencer og sammenkomster og følger med i litteraturen. Og så begynder det også at rygtes derude, at Novo Holdings findes, og derfor kommer selskaberne i stigende grad til os. Desuden fører vi brancheorienterede dialoger, f.eks. med den kemiske industri, og får derigennem indsigt i fundamentale omstillingsovervejelser, forklarer Anders Spohr. Novo Holdings engagerer sig somme tider i syndikerede investeringer og samarbejder gerne med fonde med lignende samfundsmæssige formål såsom Bill Gates’ og Al Gores fonde.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
Anders Spohr er Senior Partner ved afdelingen Principal Investments i Novo Holdings.
5
UDVALGTE BIO-INDUSTRIELLE SELSKABER I NOVO HOLDINGS’ PORTEFØLJE LanzaTech: Virksomheden har udviklet en teknologiplatform, der gør det muligt at genbruge omdanne industrielle affaldsgas¬ser. Det sker gennem en unik fermenteringsproces, der omdanner gasserne til værdifulde kemikalier, der blandt andet kan bruges til flybrændstof. Genomatica: Udvikler biobaseret nylon og plastik. Virksomheden hjælper også med at opskalere brugen af bionedbrydelige produkter, så de bliver et reelt alternativ til oliebaserede råvarer. Vestaron: Producerer biologiske pesticider afledt af naturligt forekommende peptider, der oprindeligt findes i edderkoppegift. De aktive ingredienser i produkterne matcher effektiviteten af syntetiske pesticider, samtidig med at de er miljøvenlige. BioPhero: Udvikler biologiske insekticider ved hjælp af insekters egne feromoner. Produktet er et effektivt biologisk alternativ til skadedyrsbekæmpelse i fx majs, ris og sojabønner. AmSilk: Verdens første industrielle leverandør af veganske silkebiopolymerer, der er genanvendelige og 100% biologisk nedbrydelige. Virksomheden har primært fokus på performance-fodtøj og beklædning. BioMason: Gennem en patenteret teknologi anvender virksomheden mikroorganismer til at skabe et biologisk alternativ til cement-baserede betonmaterialer. Teknologien er kulstofneutral og efterligner processer, der findes i naturlige havmiljøer. MycoWorks: Virksomheden laver et produkt, der kan erstatte læder. Produktet er baseret på svampemycelium og har alle læderets egenskaber uden at være baseret på hverken plastisk eller animalsk materiale. BIOMILQ: Udvikler et alternativ til traditionel modermælkserstatning baseret på humane brystceller i stedet for komælk. Kebotix: Har udviklet en teknologiplatform, der ved hjælp af kunstig intelligens og robotautomatisering kan opdage kemikalier og materialer betydeligt hurtigere og billigere. Zelp: Landbrugsteknologisk virksomhed, der udvikler en bærbar metanreducerende enhed til kvæg, der skal reducere husdyrindustriens miljøpåvirkning betydeligt. The Protein Brewery: Udvikler proteinrige fødevareingredienser baseret på fermentering, som kan erstatte dyr i fødekæden. Deep Branch: Bruger mikroorganismer til at omdanne ren CO2 til proteinprodukter, der blandt andet kan bruges som et bæredygtigt alternativ til dyrefoder. Bactolife: Udvikler nye biologiske løsninger, der kan reducere risikoen for mave-tarminfektioner hos dyr og mennesker. Chromologics: Producerer naturlige farvestoffer til fødevarer. Farvestofferne er veganske og baseret på en vildtype-skimmelsvamp. Biosyntia: Udvikler vitaminer og kosttilskud gennem biologisk gæring. Produkterne er naturlige erstatninger for petrokemiske produkter.
6
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
THE BRAIN PRIZE OG ANDRE PRISER Lundbeckfonden uddeler hvert år en pris på 10 mio. kr. til en eller flere forskere, der har gjort en exceptionel indsats for banebrydende hjerneforskning – The Brain Prize. Det kan ofte være en anerkendelse for en livslang indsats for hjerneforskningen. Det er en international begivenhed og den største pris inden for hjerneforskningen. I år gik The Brain Prize til professorerne Lars Edvinsson, Peter Goadsby, Michael Moskowitz og Jes Olesen for deres banebrydende forskning i migræne. Derudover har Lundbeckfonden en række andre priser, bl.a. Lundbeckfondens Talentpriser og Young Investigator Prize, der hvert år bliver uddelt til forskere under henholdsvis 30 år og 40 år, der har præsteret særlig lovende forskning inden for sundhedsvidenskab.
OM LUNDBECKFONDEN EMERGE – FOKUS PÅ TIDLIGE INVESTERINGER I DANSK BIOTEK
Lundbeckfonden har samlet sine danskbaserede biotekaktiviteter i investeringsenheden Lundbeckfonden Emerge, der har fokus på tidlige investeringer. Ambitionen er at understøtte kommercialisering af banebrydende forskning indenfor biotek med investering, aktiv interaktion og ejerskab. Lundbeckfonden Emerge støtter hovedsageligt projekter med afsæt i dansk forskning og er med til at skabe værdi i innovative projekter gennem tæt samarbejde med de stiftende parter, detaljerede analyser, direkte finansiel støtte og aktiv involvering. Læs mere på www.lundbeckfondenemerge.com
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
7
HJÆLPER FORSKNING, TALENT OG INNOVATION PÅ VEJ
Lundbeckfonden vil være katalysator for talent og de innovative ideer i forskningsmiljøerne. Vejen fra forskning til forretning er brolagt med forhindringer, som Lundbeckfonden vil hjælpe med at fjerne. Og så er det vigtigt at tænke bredt og langsigtet, og være åben for nye og nogle gange vilde ideer, lyder det.
D
Redaktion: John Bo Northroup anmark er begunstiget af flere erhvervsdrivende fonde, som arbejder både bredspektret og langsigtet. En af dem er Lundbeckfonden, der ud over medejerskabet af medicinalselskabet Lundbeck, redningsvirksomheden Falck og allergivirksomheden ALK, er en engageret investor i såvel biotekselskaber i tidlige faser som danske og internationale life science virksomheder. Formålet med investeringerne er at skabe værdi ved at omsætte forskningen til produkter, f.eks. ny medicin, der kommer patienter og samfundet til gavn. ”Vi ser os selv som en katalysator for talent og de innovative ideer i forskningsmiljøerne, og vi vil gerne tænke både bredt og holistisk,” siger Christian Elling, Managing Partner i Lundbeckfonden Emerge, der er en del af Lundbeckfonden. Lundbeckfonden Emerge kan hjælpe med startkapital og rådgivning for at afdække en idé i både den tidlige fase i en biotek start-up og med investeringer i mere modnede biotekvirksomheder. ”Det handler meget om at give rum for de gode ideer til at udfolde sig, og det understøtter vi ikke alene med medfinansiering, men også med gode råd og sparring,” fortæller Christian Elling. Den gode idé bliver ikke realiseret af sig selv, men med den rette støtte kan innovation omsættes kommercielt i et biotekselskab, der med tiden kan vokse sig større, skabe arbejdspladser, lede til eksport og ikke mindst være til gavn for patienterne. Det med tiden er en vigtig faktor, og her vender vi tilbage til en af nøglekarakteristikaene ved det fondsmæssige ejerskab og engagement. ”Vi kan være langsigtede. Du kan sige, at vi både er med til fødselsforberedelsen, om nødvendigt lægger baby i kuvøse efter fødslen, er med til at barnet kan gå på egne ben, og også gerne – men ikke nødvendigvis – tager del i det livslange ansvar, som forældreskabet byder,” siger Christian Elling. Det står i skarp kontrast til eksempelvis kapitalfonde og lignende ejerinteresser, der ofte har en meget kortere tidshorisont. Og netop i biotek og medicinaludvikling tager ting rigtig lang tid, og der er ofte tilbageslag undervejs. ”Der skal være plads til at begå fejltagelser. Gøre nye indsigter og justere ideen og den påtænkte lægemiddelkandidat eller behandlingsform,” fremhæver Christian Elling. Med tid er der også bedre mulighed for at bibeholde et åbent sind. ”Det kan være, at ny indsigt fører os et andet sted hen end oprindeligt planlagt, men at den nye destination stadig tilfører værdi i form af en ny lægemiddelkandidat eller behandlingsform til gavn for videnskab, patienter og samfund. Det er en af fordelene ved at tænke holistisk,” understreger Christian Elling.
fører til øget forståelse af hjernen og til bedre forebyggelse, diagnosticering og behandling af hjernesygdomme. Lundbeckfondens tydelige fokus på hjernen og hjerneforskning hænger sammen med, at hjernesygdomme påfører samfundet betydelige omkostninger.
Brug for mere forskning i hjernesygdomme Lundbeckfonden annoncerede sidste år et betydeligt gearskifte med sin 2030-strategi ”Bringing Discoveries to Lives”. Strategien indbefatter bl.a., at fondens værdi og uddelinger skal fordobles og at porteføljen af langsigtede ejerskaber inden for healthcare skal udvides yderligere. Men nok så vigtigt; at Lundbeckfonden fortsat vil være med til at skabe innovation og bringe talenter frem. Et af værdiflagene i strategien er koblingen mellem akademia/forskning og forretning. Lundbeckfonden arbejder for at gøre Danmark førende inden for hjerneforskning ved at støtte danskbaseret forskning, der
Tre eksempler fra porteføljen i Lundbeckfonden Emerge Et eksempel er NMD Pharma i Aarhus. Et biotek-selskab, der har taget kampen op mod neuromuskulære sygdomme, hvor patienter oplever muskeltræthed. Firmaet fokuserer på det punkt, hvor nerver møder muskler, og i at finde molekyler der kan styrke kommunikationen mellem nerver og muskler. Grundidéen opstod i forbindelse med grundforskning igennem mange år i neuromuskulære sygdomme, og i dag er det lykkes at transformere en spirende idé fra et akademisk projekt
”
Vi vil gerne være med lige fra fødselsforberedelsen til barnet kan gå på egne ben, og vi er opmærksomme på det livslange ansvar, som forældreskabet er CHRISTIAN ELLING, MANAGING PARTNER I LUNDBECKFONDEN EMERGE. OM FONDENS LANGSIGTEDE ENGAGEMENT I BIOTEK-VIRKSOMHEDER.
Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at hver femte dansker lider af en hjernesygdom, og at de direkte og indirekte omkostninger forbundet med disse sygdomme overstiger 100 milliarder kroner om året. Hertil kommer store menneskelige omkostninger for de mange patienter og deres pårørende. Christian Elling fremhæver, at man til forskel fra eksempelvis kardiovaskulære sygdomme eller diabetes ikke er nær så langt fremme i hjerneforskningen. ”Derfor er der behov for at etablere forskning og opbygge kompetenceområder navnlig i relation til hjerneforskning. Det tager tid, og også her har vi det lange lys på, når vi understøtter initiativer i relation til hjerneforskning og centralnervesystemet,” siger Christian Elling. I den forbindelse er det interessant, at biotekselskaber kan bruge deres teknologi og knowhow til at krydse spor og finde fremtidens løsninger til den stigende trussel for folkesundheden og samfundet, som hjernesygdomme udgør.
til en voksende biotekvirksomhed. Et andet eksempel er Vesper Biotechnology, der er udløber af forskning fra Aarhus Universitet. Selskabet bygger på grundforskning i en gruppe særlige proteiner, der spiller en vigtig rolle i hjernesygdomme, støttet igennem mange år af bl.a. Lundbeckfonden. Parallelt hermed har Lundbeckfonden igennem en årrække investeret i Vesper Biotechnology, der tålmodigt har forsket i at omsætte grundforskningen til nye potentielle lægemidler, som selskabet forventer kan finde anvendelse i visse demenssygdomme. Et tredje eksempel er biotekselskabet SNIPR Biome. Firmaet forsker i udnyttelse af den såkaldte CRISPR-teknologi til at udvikle præcisionslægemidler, der bl.a. skal bekæmpe alvorlige infektioner og multiresistente bakterier. SNIPR Biome bruger populært sagt CRISPR-teknologien til at redigere generne i de bakterier, vi har i kroppen. SNIPR Biome modtog sidste år Ernst & Youngs pris som årets life science entrepreneur, bl.a. i anerkendelse af biotekselskabets evne til at rejse kapital på basis af deres spændende teknologi. Nærmere bestemt 50 mio. USD i en af de største serie A -finansieringsrunder i Europa i mange år. CRISPR-teknologien kan potentielt også anvendes i områder med relevans for centralnervesystemet, og det er samtidig et eksempel på, hvordan de forskellige forskningsområder kan befrugte hinanden.
FAKTA Lundbeckfonden er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde med en værdi på mere end 65 mia. kr. og faste, årlige uddelinger på mindst 500 mio. kr. til danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning – primært inden for hjerneforskning. Lundbeckfonden er den største private bidragyder til offentligt udført hjerneforskning i Danmark og har en ambition om, at Danmark skal være en af verdens førende hjerneforskningsnationer. Fonden arbejder også på at spotte fremtidens danske healthcare-virksomheder, bl.a. ved at løfte danske biotekselskaber videre og styrke dansk life science fra første færd. Samtidig vil fonden højne vidensniveauet i offentligheden om hjernen og dens sygdomme. Lundbeckfondens erhvervsaktiviteter favner tre store datterselskaber, en portefølje med ca. 25 biotek selskaber, heraf 1/3 i Danmark baseret på forskning fra danske universiteter, 1/3 i resten af Europa og 1/3 i USA. I tillæg har fonden en intern forvaltning af en formue på ca. 20 mia. kr. ved udgangen af 2020. Læs mere: www.lundbeckfonden.com
8
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
HOS KLIFO STÅR FLEKSIBILITET ØVERST PÅ DAGSORDENEN Hos konsulentvirksomheden KLIFO hjælper en række højt specialiserede medarbejdere kunder inden for pharma og biotek med at realisere deres projekter og få dem ud i verden. Og det er en eftertragtet ydelse, så KLIFO vokser konstant.
K
Af Kåre Peitersen onsulentvirksomheden KLIFO, der leverer ydelser inden for udvikling af lægemidler og medicinsk udstyr, er vokset støt de senere år og mener selv, at succesen skyldes en kombination af en alsidig og kompetent medarbejderskare og KLIFO’s Way of Working. Den handler i al sin enkelhed om at sætte kunden i centrum og altid levere engagerede og skræddersyede løsninger. “Der er stor efterspørgsel på vores kompetencer. Mange af vores kunder er verdensmestre inden for deres egne produkter, men mangler typisk ressourcer eller erfaring med at få produkterne den lange vej igennem udviklings- og godkendelsesprocessen og ud i verden. Og dér kan vi hjælpe. Vores fordel er, at vi har specialister på stort set alle områder og kan matche kundernes høje ambitionsniveau. Og så kan vi både levere delelementer og hele pakken, hvis man ønsker det”, forklarer HR direktør Rikke Dencker. Fra 24 ansatte til 170 på syv år Anne Tingsgård er Vice President Regulatory Affairs Solutions og har været i virksomheden i syv år. Da hun startede, var der
”
Når vi har et erklæret mål om at levere fleksible og skræddersyede løsninger til kunderne, må vores medarbejdere også selv have et fleksibelt miljø at manøvrere i RIKKE DENCKER, HR DIREKTØR
blot 24 ansatte mod 170 i dag, så det har været en spændende rejse at være med i: “Det er en anden virksomhed, end da jeg startede, men essensen er den samme. Det handler om at hjælpe kunderne med at udvikle deres lægemidler, og det kan være en svær og usikker proces for nogle virksomheder. Især de mindre biotekvirksomheder har ikke alle kompetencer inhouse – de har planen og ideen, men mangler erfaringen med at komme i mål med produktet. Vi kan både hjælpe med det strategiske og med sparring og konkrete værktøjer. Vi kan også bidrage til det operationelle arbejde og med at skrive og udvikle den endelige dokumentation sammen med kunderne”. Fleksibilitet og flad struktur Anne Tingsgård er uddannet farmaceut og har tidligere være ansat i store danske pharmavirksomheder. Hos KLIFO sætter hun stor pris på alsidigheden og de mange dygtige kolleger: “KLIFO har været god til at tiltrække højt specialiserede folk fra pharma og biotek, og personligt har jeg aldrig før været et sted med så meget hjernekapacitet – jeg kan stadig blive blæst bagover af, hvor dygtige mine kolleger er. Jeg hører tit mine kol-
leger sige, at de lærer noget nyt hver dag, og det er ret unikt. Og så er det vildt motiverende, at vi sammen kan være den kompetence, der hjælper andre på vej”. Om forskellen mellem at arbejde i en stor pharmavirksomhed og så en konsulentvirksomhed som KLIFO siger hun: “Her er en helt anden form for fleksibilitet, både i tid og sted, som man ikke normalt ser. Der er meget kort vej til direktøren og en grundlæggende tillid, både opad og nedad og til siderne – vi tager ansvar for hinanden, og det er virkelig vigtigt”. Det kan Rikke Dencker nikke genkendende til: “Vi arbejder med en meget flad og transparent struktur – også helt konkret i kontorlandskabet. Når vi har et erklæret mål om at levere fleksible og skræddersyede løsninger til kunderne, må vores medarbejdere også selv have et fleksibelt miljø at manøvrere i”. Det handler om at forstå kunden Også Project Manager Thomas Eskildsen er begejstret for den flade struktur og de kompetente kolleger. Efter 9 år i medicinalindustrien kom han for tre år siden til KLIFO, da en tidligere kollega spurgte, om ikke han ville overveje en stilling her. “Ved mit allerførste møde talte jeg med Klas Rådberg (nuværende
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
VP i KLIFO, red), og jeg var helt hooked med det samme. Alle jeg mødte var meget åbne og tillidsfulde, og det hele virkede meget ligetil. Jeg kom fra en mere traditionel virksomhed med hierarki og masser af dertilhørende politik, så hos KLIFO var det en helt ny verden, der åbnede sig”. Alligevel var det ikke helt uden betænkeligheder, at Thomas Eskildsen skiftede kurs i sit arbejdsliv: “Mit store forbehold var
”
Jeg kom fra en mere traditionel virksomhed med hierarki og masser af dertilhørende politik, så hos KLIFO var det en helt ny verden, der åbnede sig THOMAS ESKILDSEN, PROJECT MANAGER
salg. Jeg troede, jeg skulle være en slags sælger og pådutte kunderne produkter – men da jeg kom ind og mærkede, hvordan det rent faktisk foregår, så er det jo slet ikke sådan. Det handler om, at vi kan hjælpe nogle virksomheder, der virkelig har brug for os – det er nærmest det modsatte af at pådutte”. Partnerskaber er vigtige Så i stedet for at sælge, anvender Thomas tiden med at lede projekter, der kan strække sig fra fire timer til ti år – altid i tæt samarbejde med både kunder og kolleger: “Vores kunder ved alt om deres specifikke område, men de mangler ofte konkrete værktøjer til at komme videre med fx klinisk udvikling, og det har jeg meget erfaring med. Det handler ofte om at forstå kunderne og deres behov, for i mange tilfælde ved de ikke, hvad de reelt set har brug for. Men her kan jeg rådgive dem og lede dem på rette spor – som en slags kombineret fødselshjælper, pædagog og konsulent. Det er virkelig vigtigt at kunne bygge relationer i mødet med kunden, og så skal man være omstillingsparat, for vi bygger som regel båden, mens vi sejler”. Det tætte og tillidsfyldte samarbejde med kunderne er en fast del af kulturen hos KLIFO. Alle nye medarbejdere trænes i KLIFO’s Way of Working, så de bliver mere bevidste om, hvordan man indgår partnerskaber med kunderne og leverer værdiskabelse. På en årlig strategidag vender alle medarbejderne for en stund blikket indad, i stedet for som i dagligdagen altid at have fokus udad på kunderne. “Ofte har nye medarbejdere i KLIFO en forestilling om, at de skal komme og øse ud af deres viden, men i virkeligheden handler det også om at tage ind og lære noget selv. Her kommer man til at arbejde med højtspecialiserede mennesker, så man skal være nysgerrig for at arbejde her – også selvom man har været her længe. Og så skal man kunne køre flere spor ad gangen, for i modsætning til større, etablerede pharmavirksomheder, så er man typisk tilknyttet flere projekter af gangen her, siger Thomas Eskildsen. Han får også det sidste ord i forhold til, hvad KLIFO kan tilbyde erfarne specialister, som de ikke finder andre steder: “Det er helt klart at man gør en forskel. Helt konkret og målbart. Jeg oplever en høj grad af taknemmelighed fra kunderne, og det er faktisk ret vildt”.
9
”
Personligt har jeg aldrig før været et sted med så meget hjernekapacitet – jeg kan stadig blive blæst bagover af, hvor dygtige mine kolleger er ANNE TINGSGÅRD, VICE PRESIDENT REGULATORY AFFAIRS SOLUTIONS
FAKTA KLIFO blev stiftet som en kontraktforskningsvirksomhed i 1994 og har siden udviklet sig til en international konsulentvirksomhed med kompetencer på alle områder inden for udvikling af lægemidler og medicinsk udstyr. I dag er KLIFO blandt de største af sin slags i Skandinavien og tilbyder integrerede ydelser inden for hele udviklingsprocessen, herunder Drug and Medical Device Counselling, CMC Development Solutions, Regulatory Affairs Solutions, Clinical Operations Solutions, Clinical Trial Supply Solutions, Pharmacovigilance Solutions og Quality Assurance Solutions. Se mere på www.klifo.com
10
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
DE MINDSTE MIKROBER KAN ÆNDRE DE STØRSTE TING I VERDEN Hvis vi skal løse nogle af verdens store udfordringer, kræver det en række biobaserede og økonomisk velfunderede alternativer til de materialer, kemikalier, lægemidler og teknologier, der i dag udtømmer vores fælles ressourcer. Hos DTU Biosustain bliver der forsket i metoder til at komme tættere på en mere bæredygtig verden.
V Af Kåre Peitersen
i går alle i dem. Om du er gadedreng eller direktør for en milliard-virksomhed, ejer du næsten med sikkerhed mindst et par blå jeans. Hver dag tager ca. halvdelen af verdens befolkning Indigo-farvede cowboybukser på, og da fremstillingen af disse kræver store mængder kemikalier, tungmetaller og syreaffald, udgør de populære benklæder på verdensplan et gigantisk miljø- og sundhedsmæssigt problem. Men hvad, hvis farvestoffet indigo kunne fremstilles ved hjælp af bakterier? Det kan det faktisk allerede, men på nuværende tidspunkt koster produktionen for meget til, at forbrugerne vil betale forskellen. En anden udfordring, vi alle snart skal forholde os til, er den stigende antibiotikaresistens. Mens vi herhjemme kun kan få det på recept, er det langt mere tilgængeligt andre steder i verden. Med den nuværende udvikling vil vi snart løbe tør for behandlingsmuligheder, og selv de mindste skrammer vil kunne lede til betændelse og en smertefuld død. Vi skal passe bedre på verden Netop udfordringen med at gå fra en god, bæredygtig ide til at få selvsamme ide til at fungere i stor skala og skabe indtægter kommercielt er den udfordring, som DTU Biosustains nye
Chief Commercial Officer (CCO) står overfor. Og ambitionerne hos Andreas Worberg og centrets mange forskere er høje – det handler ganske enkelt om, at vi mennesker bliver bedre til at passe på verden, forklarer han: “Alt, vi omgiver os med, er baseret på kemikalier, fx overfladebehandlinger, farver og plastik i alle afskygninger. Og langt det meste af denne kemi er baseret på olie- eller gasteknologier, som er udviklet gennem de sidste 100 år. Tiden for fossile ressourcer er ved at rinde ud, og nu er vi nødt til at se fremad, men det kræver, at vi finder på løsninger, der kan skabe profit for industrien,” påpeger Andreas Worberg, der godt kan mærke, at han er kommet til et center med ambitioner: ”Hos DTU Biosustain ønsker vi at skabe en forandring til det bedre og gøre en forskel for planeten. Det er en meget stærk motivation for vores medarbejdere, som vi har haft held til at tiltrække fra hele verden. I øjeblikket er vi ca. 300 medarbejdere fra 46 forskellige nationer i hovedsædet i DTU i Kgs. Lyngby.” Et unikt, dansk miljø for biotek Andreas Worberg stammer selv fra Tyskland og har været hos DTU Biosustain i fire år. Før da arbejdede han bl.a. med bionedbrydelig emballage på et kommercielt niveau, men han endte med at blive desillusioneret over, at bæredygtige tiltag ikke rigtig tog fart.
“Selvom der har været masser af fokus på at udskifte oliebaserede produkter med biologiske over de sidste 20 år, er der ikke sket særlig meget. Det mest kendte eksempel er nok bioethanol, men potentialet er langt større. Som jeg ser det, var det tilgangen, som var forkert. Det motiverer mig personligt meget at udvikle bioteknologiske løsninger, som kan lede til helt nye produkter frem for at forsøge at finde erstatninger for de oliebaserede applikationer, som fungerer fint, som de er. Det er dér, biologien har sin styrke,” siger Andreas Worberg. DTU Biosustains CCO er i øvrigt meget imponeret over det helt særlige miljø inden for lifescience og biotek, der eksisterer i Danmark. Andreas Worberg kalder det en “unik smeltedigel”, og mener, det er værd at hylde – og investere i for at bevare. “Der er ikke mange andre steder i Europa eller verden, hvor der er sådan et miljø som her, hvor kombinationen af uddannelsesniveau, forskningsmiljøer og attraktive start up-muligheder giver grobund for udvikling af både teknologier, produkter og virksomheder. I mit eget hjemland Tyskland har vi også en stærk teknologisk udvikling, men miljøet for start up- og inkubatorvirksomheder er slet ikke lige så godt. Den danske model er helt unik og tiltrækker de bedste forskere fra hele verden. Det skal vi være stolte af – samtidig med at vi skal være bevidste om, at det ikke kan tages for givet”.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
11
3 NØGLEOMRÅDER FOR DTU BIOSUSTAIN 1 Mikrobiologiske fødevarer – både til mennesker og til landbruget Der er god grund til at gentænke hele fødekæden inden for fremstilling af fødevareingredienser. Derfor forskes der intensivt i at skabe helt nye, bæredygtige fødevareprodukter, der ikke blot kan erstatte eksisterende, men måske ligefrem tilføre nye smagsoplevelser til vores køkkener. Fødevarer, hvis produktion ikke kræver store arealer, vand eller medicin i form af antibiotika. Udfordringen er at få den rette smagssammensætning, næringsindhold og tekstur til den rette pris. 2 Naturlige stoffer – fx proteiner, hormoner og enzymer I fremstillingen af en lang række dagligdagsprodukter indgår der i dag vigtige naturlige stoffer, som desværre er ved at være opbrugt i naturen. Derfor udvikler DTU Biosustain nye produktionsmetoder, hvor disse stoffer fremstilles i et laboratorium ved hjælp af cellefabrikker. Her bliver der blandt andet fremstillet biologiske pesticider, plante-afledte virksomme stoffer, farvestoffer til fødevarer samt antibakterielle og svampedræbende midler.
Et bredt samarbejde Hos DTU Biosustain har man fokus på forskning i og udvikling af bæredygtige produkter inden for tre hovedområder: bæredygtige kemikalier, naturprodukter og mikrobielle fødevarer. Resultaterne opnås bl.a. ved at anvende big data, syntetisk biologi, maskinlæring, cellefabrikker samt optimering af de genetiske og regulatoriske processer, der sker i celler for at øge deres produktion af et bestemt stof. “Og så samarbejder vi bredt med alt fra softwarefirmaer til pharma- og biotek-virksomheder. Globale udfordringer kalder på globale løsninger, for på dette område er man nødt til at samarbejde. Et af vores specialer er at udvikle ‘værktøjskasser’ for andre virksomheder. Det er et meget vigtigt, men måske lidt overset område, der gør arbejdsgange og automatiseringsprocesser mere effektive. Den slags teknologi er ekstremt vigtig, hvilket vi bl.a. har set under Corona-krisen – uden den form for teknologi ville det ikke have været muligt at udvikle vaccinerne så hurtigt,” slutter Andreas Worberg.
3 Bæredygtige kemikalier – fx farvestoffer, overfladebehandlinger og polymerer Der findes kemikalier i stort set alle konsumprodukter, og en stor del af disse kemikalier er oliebaserede. Hos DTU Biosustain udvikler man biobaserede kemikalier ved hjælp af bakterier. De biologisk baserede kemikalier kan erstatte eksisterende kemikalier eller lede til helt nye og mere bæredygtige produkter.
”
Tiden for fossile ressourcer er ved at rinde ud, og nu er vi nødt til at se fremad, men det kræver, at vi finder på løsninger, der kan skabe profit for industrien ANDREAS WORBERG, CHIEF COMMERCIAL OFFICER HOS DTU BIOSUSTAIN
FAKTA DTU Biosustain Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (DTU Biosustain) forsker i udvikling af ny viden og teknologier for at lette omdannelsen fra den eksisterende oliebaserede kemiske industri til et mere bæredygtigt biobaseret samfund, hvor kemikalier produceres biologisk. Forskning og innovation giver mulighed for at udvikle metoder til storskalaproduktion af bæredygtige fødevarer, bæredygtige biokemikalier og naturprodukter. Centret har omkring 300 ansatte fra hele verden og samarbejder med både uddannelses- og forskningsinstitutioner samt virksomheder inden for bl.a. pharma og biotek. Se mere på www.biosustain.dtu.dk
12
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
SYNKLINO SÆTTER KURS MOD BØRSNOTERING
Efter kapitalrejsning og udvidelse af bestyrelsen før en planlagt børsnotering går Synklino styrket mod klinisk afprøvning af sin lægemiddelkandidat SYN002 mod CMV-infektion. Ambitionen er nu to forskellige produkter til organer og patienter før og efter transplantation. Den nye strategi sigter også efter en bredere pipeline af nye lægemiddelkandidater mod kroniske virusinfektioner skabt på samme effektive platform.
S Af Peter Klar
ynklino styrker sig på flere niveauer med det klare mål at blive børsnoteret i 2022. Udgangspunktet er, at biotekselskabets lægemiddelkandidat SYN002, som fjerner CMV-inficerede celler, der især kan være fatale for transplantationspatienter, er på vej i klinisk fase med henblik på i første omgang at udvikle lægemidlet specifikt til behandling af organer før transplantation. ”Det åbner flere spændende muligheder for os at vælge den udviklingsvej med SYN002. I forhold til industristandarden kommer vi hurtigere og billigere ind i klinikken, og det betyder, at vi hurtig kan skabe værdi i vores produkt med kliniske data. Imens det arbejde står på, modner vi SYN002 til efterfølgende at kunne blive udviklet hurtigt til patientbehandling efter transplantation,” fortæller CEO i Synklino, Thomas Kledal. Samtidig vil Synklino bruge sin platform til at adressere andre kroniske virussygdomme.
Docking
Aktivator
Styrkelsen af Synklino på udviklingssiden modsvares af en ny finansiel strategi, der vil gøre selskabet mere robust og i stand til at løfte en bredere pipeline og indgå flere partnerskaber med industrien. Lunger, lever og nyrer Synklinos udvikling af SYN002 sker i tæt samarbejde med Cambridge University og Toronto General Hospital i Canada, hvor lægemiddelkandidaten indtil videre er blevet testet i levende menneske-lunger. ”Vi er i gang med yderligere prækliniske studier, hvor vi tester effekt og forbedrer måden at give lægemidlet på i lunger, men vi bevæger os snart ind i andre organer. De første kliniske studier vil ske i lunger, men vi kommer også til at arbejde med lever og nyrer.” ”Vi kan se, at det er hurtigere og billigere for os at igangsætte og komme igennem tidlig klinisk udvikling ved at gøre det på den her måde. Vi får en hurtig klinisk validering af lægemidlets sikkerhed og effektivitet i mennesker, som vil være billigere, end hvis vi gik den mere klassiske vej. På denne måde bliver mange af de prækliniske studier og meget af det forudgående arbejde omkring produktion af lægemiddelkandidaten hurtigere og billigere at lave,” siger Thomas Kledal. Fra et til to produkter Den viden, Synklino opnår i kliniske studier af SYN002’s effekt før transplantation, kan overføres og fremskynde kliniske studier af lægemiddelkandidatens effekt på CMV-inficerede 3 Synklino’s lægemiddel patienter. ”Det giver os mulighed for SYN002. at udvikle to Et forskellige kandidat nøje produkter. Det ene bliver i sammenhæng med et medtech device, hvor designet protein, der SYN002 formuleres til at blive givet sammen med et af de syselektivt, hurtigtDet andet stemer, organer opbevareseffektivt i, før de skalog indopereres. produkt vileliminerer være et klassisk lægemiddel til behandling af pade CMV inficerede tienter med CMV.”
celler
Effektor
Synklino’s lægemiddel kandidat SYN002. Et nøje designet protein, der selektivt, effektivt og hurtigt eliminererde CMV inficerede celler.
Partnere får en fordel med SYN002 Det giver Synklino flere muligheder i forhold til business development og etablering af nye partnerskaber. ”Vi kan både lave partnerskaber med klassisk farmaceutisk industri inden for antivirale lægemidler, transplantationsmedicin og akutbehandling, men vi kan også lave partnerskaber med specialiserede virksomheder, der arbejder med systemer til opbevaring og pleje af organer. Det er en relativt ny industri, og det er der, hvor stort set al innovation inden for organtransplantation sker i øjeblikket. Det vælter frem med nye selskaber
SYN002
US28
CMV
Selektiv docking af SYN002 til CMV inficerede celler via US28. Kun CMV inficerede celler udtrykker US28. og nye innovative løsninger. Der er ikke sket den store udvikling af lægemidler inden for transplantationsmedicin gennem mange år. Til gengæld er der altså et enormt fokus lige nu på opbevaring og behandling af organer uden for kroppen, ex vivo, inden de bliver sat ind. Synklino kan blive en vigtig spiller på det felt ved at give vores samarbejdspartnere en fordel. Det organ care system, som kan give behandling i kombination med vores produkt, kan tilbyde mere end sine konkurrenter.” Vil udvide platformen Udover udviklingen af SYN002 mod klinisk fase er Synklino gået i gang med at udvide sin platform. ”Vi vil bruge samme teknologi som til SYN002 til at adressere andre sygdomme og lave lægemidler mod andre kroniske virusinfektioner, fordi vi kan se, at den måde, vi angriber virusinficerede celler på, vil kunne appliceres på en lang række andre virussygdomme. Vi har fokus på kroniske virussygdomme i kategori med hepatitis, hiv eller Epstein-Barr-virus (en herpes-virus), dvs. virus som du har hele livet når du først er blevet smittet. Der er stadig et stort klinisk behov for nye lægemidler inden for kroniske virusinfektioner.”
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
13
”
I forhold til industristandarden kommer vi hurtigere og billigere ind i klinikken, og det betyder, at vi hurtig kan skabe værdi i vores produkt med kliniske data THOMAS KLEDAL, CEO I SYNKLINO
Synklinos teknologi virker ved, at lægemidlet rammer et virusprotein på overfladen af den inficerede celle, hvorefter virusproteinet trækker lægemidlet ind i den inficerede celle, hvor det bliver aktiveret og eliminerer den inficerede celle. ”Vi har allerede fundet targets i flere andre virusinfektioner, som vi kommer til at arbejde med.” Ny finansiel strategi Hurtigere og billigere klinisk afprøvning af SYN002, en udvi-
det platform og en bredere pipeline vil ifølge Thomas Kledal gøre Synklino til et mere robust selskab, der er rustet til at indgå partnerskaber med farmaindustrien om udvikling af lægemidler mod virusinfektioner i bred forstand. Det samme potentiale kan Synklinos investorer se for sig, og derfor har Synklino også valgt en ny finansieringsstrategi, samtidig med at bestyrelse og daglig ledelse har fået tilgang af nye ansigter. Således er bestyrelsen i Synklino blevet udvidet med Magnus
ENESTÅENDE STYRKEPOSITION
Høj
SYN002
VACCINER ANTISTOFFER
Bekvemmelighed
SMÅ MOLEKYLER Valcyte & Letermovir
Lav
IMMUNTERAPI
Hæmmer Lytisk inficerede celler 4
PROPRIETARY AND CONFIDENTIAL
Metode
Eliminerer Lytisk og Latent inficerede celler
Persson fra Eir Ventures, Lene Gerlach fra Vækstfonden og biotek-veteranen, Thomas Feldthus, der har været med til at starte og børsnotere flere selskaber, mens Carit Jacques Andersen er tiltrådt som ny CFO. En privat kapitalrunde i efteråret blandt nuværende og nye investorer er allerede overtegnet, og derudover forbereder Synklino nu en børsnotering i 2022 for at skabe et robust afsæt for ikke bare videreudvikling af SYN002, men også en bredere portefølje af lægemiddelkandidater.
FAKTA Synklino er stiftet af Mads Jeppesen, Mette Rosenkilde og Thomas Kledal for at udvikle lægemidler, der letter livet for transplantationspatienter. Synklino har udviklet lægemiddelkandidaten SYN002, der målrettet bekæmper CMV-virus, som udgør en stor trussel fra patienter, der skal tage imod et nyt organ eller en stamcellepopulation. CMV er meget almindelig og er ufarlig for de fleste mennesker, men kan være dødelig for patienter med nedsat immunforsvar. Der findes intet effektivt lægemiddel mod CMVinfektion. I dag benyttes profylaktiske lægemidler uden kurativt potentiale, hvorfor CMV-virus stadig giver problemer for omkring 30 procent af de mennesker, der gennemgår en organtransplantation. Se mere på www.synklino.com
14
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Henrik Hjelmsmark, CEO og stifter af SANI Membranes ApS
DANSK FILTERTEKNOLOGI MULIGGØR DIREKTE OPSKALERING TIL INDUSTRIPRODUKTION FRA SMÅ LABORATORIETESTS Banebrydende ny filtreringsteknologi gjorde, at MipSalus oplevede et markant løft i udviklingen af et nyt lægemiddel, da de med SANI Membranes nye Vibro-teknologi kunne filtrere langt større mængder med højere kvalitet på rekordtid.
D
isruptiv og ressourceeffektiv mikroog ultrafiltrering I dag er time to market og bæredygtighed afgørende faktorer for enhver virksomheds overlevelse på markedet. Og det er netop på disse centrale punkter, at den danske virksomhed SANI Membranes byder ind med innovative filtreringsløsninger, der kan anvendes i begge ender af skalaen fra små laboratorietests til industriproduktion. Deres løsninger har da også
FAKTA SANI Membranes er en dansk virksomhed, der blev grundlagt i 2013 af Henrik Hjelmsmark. Virksomheden er beliggende i Farum, hvor den også har produktion. SANI Membranes er privat ejet og har leveret udstyr til filtreringsmarkedet siden 2017. Selskabet har ambition om at udbrede sin patenterede Vibro teknologi, der bygger på de ligeledes patenterede Free Flow Plate filters, i Europa og senere Globalt, dels gennem direkte salg dels gennem partnere. SANI er en reference til ’Sanitær’, og virksomheden er navngivet SANI Membranes, eftersom Vibro membranfiltreringsplatformen sætter helt nye standarder for sanitær membranfiltrering. Vibro membranfiltreringssystemer anvendes pt. i mere end 60 virksomheder i både udviklings-, pilot- og produktionsskala. Du kan læse mere om SANI Membranes løsninger på www.sanimembranes.com
allerede fundet anvendelse i alt fra små startup-virksomheder til multinationale giganter. Succesen skyldes den patenterede Vibro-teknologi, der er et filtreringssystem til kontinuerlig mikrofiltrering og ultrafiltrering. Foruden en minimal kagedannelse, stor flux og separation med høj kvalitet sikrer Vibro samtidig et ekstremt lavt energiforbrug. Vibro er konfigureret med SANI Membranes egne Free Flow Plate membranelementer, som vibreres i forhold til mediet, så der skabes den nødvendige turbulens på membranoverfladen. Hermed opnås en hurtig og effektiv filtreringsproces uden behov for crossflowspumpning, hvilket reducerer energiforbruget med op til 90 %. Ud over den bæredygtige profil på energisiden støtter teknologien op om MipSalus’ ønske om anvendelse af cirkulær økonomi i den fremtidige produktion ved at sikre betydelige besparelser i de nødvendige mængder af vand, ethanol og buffer, der skal til for at sikre den ønskede høje kvalitet af virksomhedens produktion af MIP-baserede lægemidler. Kunsten at komme fra laboratoriet til produktionen Biotekvirksomheden MipSalus valgte SANI Membranes Vibro-teknologi netop fordi den sikrer en præcis adskillelse og samtidig er både energibesparende og enkel at bruge. De havde tidligere testet en række lignende systemer, som alle blev drevet af store pumper og var betydeligt mere komplekse og energikrævende. MipSalus er dedikeret til at udvikle nye, ikke-systemiske farmaceutiske lægemidler til behandling af metaboliske, sjældne sygdomme. I øjeblikket arbejder virksomheden primært med omdannelse af Molecular Imprinted Polymers (MIPs) til en ny klasse af lægemidler, og fokuserer på at udvikle en banebrydende behandling af den sjældne sygdom Phenylketonuria (PKU). Målet er at blokere for optagelsen af phenylalanin i kosten ved hjælp af phenylalanin-bindende MIP’er. Kernen i deres teknologi er at sortere MIP-partikler efter deres evne til at binde skabelonmolekylet. Ved at vælge de bedste bindingspartikler er de i stand til at forbedre de generelle skabelonbindingsegenskaber dramatisk. I denne proces spiller det fortsatte filtreringssystem en afgørende rolle, og i den indledende fase havde MipSalus haft mange teknikker under overvejelse.Specielt har det været en udfordring af kunne migrere resultater fra laboratoriet over til en egentlig produktion:
- “Gennem vores netværk havde vi hørt om SANI Membranes, og det viste sig, at de havde alle de dyder, der gør et samarbejde attraktivt: en skalerbar, effektiv og økonomisk teknologi kombineret med ægte viden og en uovertruffen service”, siger Nicolas Krogh, administrerende direktør og medlem af bestyrelsen for MipSalus. God økonomi i Vibro-teknologien I 2020 startede MipSalus filtreringsforsøgene med SANI Membranes Vibro-LAB3500-enhed og opnåede hurtigt en række forbedringer i deres produktionsproces samt i implementeringen af cirkulær økonomi: - ”Vi oplevede på et tidligt tidspunkt, at deres teknikker kunne tilpasses vores processer. SANI Membranes teknologi minimerer kagedannelsen i filtreringsprocessen, så vi er i stand til at få meget store mængder igennem med en høj kvalitet. Samtidig er der et ekstremt lavt energiforbrug; filtrene holder meget længere end i andre systemer, og behovet for pumpekraft blev reduceret betydeligt. Så alt i alt skaber effektiviteten og holdbarheden en fantastisk økonomisk løsning, som vi nu let kan opskalere”, fortæller Nicolas Krogh. Frugtbar sparring og vidensdeling – en kompetent partner er nøglen til succes For MipSalus har det også været afgørende for samarbejdet, at SANI Membranes var i stand til at forstå deres forretning og arbejde proaktivt med at udvikle nye løsninger. - ”De store operatører på markedet har en filosofi, der skal passe til alle, og de er rimelig ligeglade med et lille opstartsfirma som os. Hos SANI Membranes oplevede vi derimod en sjælden dedikation til vores projekt og en evne til at læse og opfylde vores særlige behov”, understreger Nicolas Krogh. ”De har faktisk en sælger, der ved noget om, hvad de sælger, og som samtidig har den nødvendige baggrund og uddannelse til at hjælpe os med at finde nye løsninger. Dette gælder faktisk for hele personalet på SANI Membranes. De matcher os professionelt og har givet en super sparring og støtte. Derudover har de været utrolig fleksible og fx lånt os udstyr og stillet op på de mest uregelmæssige tidspunkter, hvis vi var stødt på et problem. På mindre end et år har vidensudvekslingen hævet niveauet både hos os og dem, og det giver os naturligvis tillid til, at vi kan nå rigtig langt sammen.”
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
15
FULD FOKUS PÅ TERAPEUTISK VACCINE MOD BRYSTKRÆFT ExpreS2ion har efter sin COVID-19 succes kastet sig over udvikling af en terapeutisk brystkræft-vaccine uden den resistens og de bivirkninger, der kendetegner de nuværende standardbehandlinger.
I
Af Peter Klar
biotekselskabet ExpreS2ion Biotechnologies ApS, som har lavet den aktive ingrediens i Bavarian Nordics danske COVID-19 vaccine, samler al fokus sig nu på et andet stort projekt: udviklingen af en terapeutisk vaccine mod brystkræft lavet på samme protein-produktionsplatform som COVID-19 vaccinen. Den terapeutiske brystkræftvaccine skal gives, når canceren er diagnosticeret, og den skal potentielt afløse den nuværende standardbehandling, som har flere ulemper for patienterne. ”I dag består den markedsledende behandling af kemoterapi og forskellige monoklonale antistofbaserede medikamenter. Det er en meget dyr behandling, som kræver mange besøg hos lægen og gentagne injektioner. Desuden udvikler op til 30 procent af patienterne resistens over for behandlingen, og så er der potentielle bivirkninger, som især er hjertekar-relaterede. Alle disse ulemper vil vi gerne håndtere med vores immunterapeutiske vaccineløsning, som hjælper kroppen til at udvikle antistoffer mod tumorvækst,” forklarer Bent U. Frandsen, CEO i ExpreS2ion. Udviklingen af brystcancervaccinen sker på baggrund af en indlicensering fra joint venture-selskabet AdaptVac, som har udviklet den VLP-teknologi (Virus-Like Particles), der også anvendes i den danske COVID-19 vaccine. Skal prøves i musemodeller ExpreS2ion samarbejder med universitetet i Bologna, Italien, som er blandt verdens førende inden for forskning i brystkræft. ”Forskerne i Bologna har lavet musemodeller, hvor musene kan udvikle brystkræft, og vi vil til en start bruge de musemodeller til at påvise, at vores vaccine kan standse tumorvækst i mus med brystkræft. Vi indgik samarbejdet i februar og gik i gang med de første forsøg her i efteråret, da det tager nogle måneder at forberede musene, før man kan bruge dem i en sådan model. Vi forventer at få resultater i starten af 2022, og går det efter planen, kan vi starte et fase 1/2a-studie i 2023.” Stor kapitalrejsning ExpreS2ion fik i efteråret 2020 en større finansiering på plads,
der i første omgang sikrer arbejdet med brystcancervaccinen indtil et stykke ind i 2023. ExpreS2ion er noteret på Nasdaq First North i Stockholm og kunne ved aktietegningen, der i sig selv tilførte 131 millioner svenske kroner, via et tilknyttet tegningsoptionsprogram få tilført yderligere mellem 22 og 85 millioner svenske kroner alt efter sin børskurs. ”Vi er endt med at få 83 af de maksimale 85 millioner svenske kroner tilført, og det hjælper os med at videreudvikle brystcancer-projektet. Den store interesse skyldes både, at brystcancerprojektet i sig selv er lovende, og at vi spiller en afgørende rolle i udviklingen af den danske COVID-19 vaccine. Den ligger helt i førerfeltet, når man kigger på de prækliniske resultater, og sammenlignet med mRNA-metoderne ser vores COVID-19 vaccine ud til at have længerevarende effekt, samtidig med at den er væsentligt nemmere at opbevare og håndtere.” Kraftig reaktion på ydre virus-proteiner ExpreS2ion startede som et biotek-servicefirma, der lavede proteiner for kunder i deres patenterede system udviklet i bananflueceller. Kernen i ExpreS2ion Biotechnologies er en protein-produktionsplatform, der laver proteiner i såkaldte Drosophila Schneider 2-celler (deraf S2), oprindeligt isoleret fra bananflue-embryoer. I udviklingen af brystkræftvaccinen og COVID-19 vaccinen er platformen kombineret med AdaptVac’s VLP-teknologi. Her har man udviklet en ufarlig virus-skal (eller virus-partikel), som beklædes med ens vaccine-protein. ”Fordi vores immunforsvar netop er udviklet til at reagere kraftigt på proteiner på overfladen af virus (forkølelsesvirus, influenzavirus osv.), får man en varig respons og dermed stor chance for immunitet, også for proteiner, som for sig selv ellers ville være blevet stort set ignoreret af immunforsvaret,” siger Bent U. Frandsen. Udover COVID-19 og brystkræft har ExpreS2ion fokus på vacciner mod influenza og malaria, som ikke benytter VLP-teknologi, men primært består af antigener lavet i S2-celler koblet med immun-stimulerende adjuvanter. Inden for malaria har ExpreS2ion nu to projekter i den kliniske udviklingsfase.
”
Den store interesse skyldes både, at brystcancerprojektet i sig selv er lovende, og at vi spiller en afgørende rolle i udviklingen af den danske COVID-19 vaccine. BENT U. FRANDSEN, CEO I EXPRES2ION
FAKTA ExpreS2ion Biotechnologies ApS, med hovedsæde og forskning og udviklings-drift i Hørsholm, har udviklet og patenteret en protein-produktionsplatform, der laver proteiner i såkaldte Schneider 2-celler fra Drosophila insekter (bananfluer). ExpreS2ion ejer 34% af AdaptVac ApS, der har sin teknologiske oprindelse i Professor Ali Salantis forskningsgruppe på Københavns Universitet. I den aktuelle udvikling af brystkræft- og COVID-19 vaccine er ExpreS2ions platform kombineret med AdaptVac’s VLP-teknologi (Virus-Like Particles), der kan binde et hvilket som helst protein på overfladen af en partikel, der, som navnet antyder, ligner en virus, men er helt harmløs, og meget effektivt skaber de ønskede antistof-reaktioner i kroppen. Kernen i ExpreS2ion Biotechnologies er en protein-produktionsplatform, der laver proteiner i såkaldte Drosophila Schneider 2-celler (deraf S2), oprindeligt isoleret fra bananflue-embryoer.
Se mere på www.expres2ionbio.com
16
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
HAR LIFE SCIENCE BRUG FOR NYE BETALINGSMODELLER? Der er ubalance mellem de lægemidler, forskere og industri satser på, og de sygdomsområder, patienter dør mest af, og som betalerne bruger flest penge på. Og venturekapitalen er både en del af problemet og løsningen, mener Sunstone Life Science Ventures.
H Af Peter Klar
ele vejen gennem lægemidlers værdikæde – fra forskere, biotekfirmaer og venturekapital til den farmaceutiske industri, klinikere og indkøbere af medicin – trænger ét spørgsmål regelmæssigt sig på. Det kan formuleres forskelligt, alt efter hvor i værdikæden man befinder sig, og hvilke interesser man har, men i bund og grund kredser spørgsmålet om det samme ømme punkt: Prioriterer vi udvikling af de rigtige nye lægemidler? Det er også et spørgsmål, der optager Søren Lemonius, Managing General Partner i venturefonden Sunstone Life Science Ventures. Han mener, at de mange indbyggede skismaer i udvikling af lægemidler kommer tydeligst til udtryk i det forhold, at langt de fleste ressourcer til udvikling af nye lægemidler går til onkologien, selv om de videnskabelige succeser inden for onkologi er stærkt begrænsede, og selv om der er andre sygdomme, som koster flere menneskeliv. Patienternes behov ”Hvis vi rangerer alle de lægemidler, som den farmaceutiske industri har udviklet indtil nu efter noget så banalt som antal, kan vi se, at op mod to tredjedele af lægemidlerne er inden for
onkologi. Derefter følger lægemidler til sygdomsområder som neurologi og immunologi. Men hvad så, når vi kigger på, hvilke sygdomme folk dør af? Nummer 1 og 2 er hjertekarsygdomme og lungesygdomme, og helt nede på femtepladsen kommer onkologi. Det er altså ikke kun patienternes behov, som er afgørende for, hvilke lægemidler industrien satser på,” siger Søren Lemonius. Industriens fokus på onkologi reflekteres heller ikke 1:1 af den byrde, forskellige sygdomme udgør for samfundet, der i sidste ende skal betale regningen. ”Diabetes er den sygdom, der koster samfundet mest, og Alzheimers er nummer 2, mens onkologi er nede på tredje eller fjerdepladsen. Så det er åbenbart heller ikke dem, der betaler slutregningen, som styrer prioriteringen af de lægemidler, der skal udvikles.” Venturekapitalen støtter, hvad industrien vil have Hvad så, når Søren Lemonius på vegne af venturekapitalbranchen kigger på sine egne fokusområder? ”Der er næsten et perfekt match mellem den farmaceutiske industris fokusområder, og hvad vi som venturefonde kigger efter, når vi skal investere i biotekselskaber. Det kan jo så få en til at tro, at det er videnskaben, der driver industriens fokus og
gør, at vi har størst interesse for onkologi.” Et andet forhold, der viser videnskabens betydning, er de store farmavirksomheders stadig mere begrænsede udvikling af egne lægemidler. ”For eksempel viste en opgørelse i 2019, at Johnson & Johnson selv havde udviklet omkring 20 procent af deres produkter, mens tallet for Pfizer var omkring 10 procent. Langt de fleste produkter kommer altså fra biotekselskaber, som er startet og finansieret af ventureselskaber som os.” Onkologi har ringe klinisk succes Hvis udviklingen af nye lægemidler er drevet af venturekapitalens fokus på god science, burde man så kunne forvente, at den bedste science kan oversættes til de bedst mulige kliniske resultater? ”Men når vi kigger på onkologi, må vi konstatere, at det er et af de områder, hvor der er absolut mindst klinisk succes. Få sygdomsområder er så svære at få klinisk succes i som onkologi. Vi står altså tilbage med det store spørgsmål: Hvorfor havner vi i så stort omfang i onkologi, når patienterne i vid udstrækning dør af noget andet, når betalerne formentlig hellere vil bruge budgetterne på andre sygdomsområder, og når nye onkologiprojekter har så begrænset succes?”
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
er mere prestigefyldt at beskæftige sig med onkologi, og at køberne er der? Når cirka halvdelen af vores forretning er onkologi, er det selvfølgelig i vid udstrækning styret af, hvilke biotekselskaber og udviklingsprojekter den farmaceutiske industri vil købe.”
”
Måske er løsningen at lave nogle andre betalingsmodeller, der kan skubbe til systemet i værdikædens forskellige led. SØREN LEMONIUS, MANAGING GENERAL PARTNER I VENTUREFONDEN SUNSTONE LIFE SCIENCE VENTURES
Er vi styret af bias? Hvordan skaber vi større sammenhæng mellem branchens fokusområder og de sygdomsområder, hvor behovet for nye lægemidler er større? Ifølge Søren Lemonius er der således mange relevante spørgsmål at adressere. Ikke bare for venturekapitalen, men for hele branchen – hele værdikæden. ”Er det, fordi vi skal forstå disse forskellige sygdomsområder bedre? Skal vi forstå dyremodellerne bedre? Der er måske også bias forbundet med skævhederne. Er forklaringen bare, at det
Vi kender alle en med kræft Måske er det en væsentlig drivkraft i hele branchen, at alle kender en, der har haft kræft. ”Kræft er en ekstremt eksponeret sygdom. Vi kender nok også alle en, der har diabetes, men vi kender sikkert også nogen, der har diabetes, uden at vi er klar over det. Er det derfor, at vi stadig ikke yder diabetes samme opmærksomhed? Vi ved alle, at vi dør af kræft, men har vi også på samme måde erkendt, at diabetes er en sygdom, man dør af? Jeg tror, der er mange bias i spil, og de sætter sig også i politikere og andre, der skal allokere forskningsmidler. Innovationen sker der, hvor politikerne uddeler forskningspenge. Samtidig har vi som venturekapital svært ved at se bort fra, hvilke lægemidler industrien er interesseret i at købe.” Store afprøvninger er en bremseklods Et andet parameter, som ifølge Søren Lemonius spiller ind, er det faktum, at cancer er en sygdom, man dør af relativt hurtigt. ”Derfor er de kliniske afprøvninger af nye kræftlægemidler nemme at adressere, også for venturekapitalen. Du dør meget langsomt af diabetes. Det betyder meget store afprøvninger, som er svære at adressere for venturekapital. Venturekapitalen er ”en del af problemet”, fordi vi bedre kan adressere onkologien med vores budgetter end de andre indikationer. Omvendt bør vi også være en del af løsningen, men det kræver, at vi får større fonde, der kan understøtte større kliniske afprøvninger.” Mere forskning i mindre hypede sygdomme Ét mål må ifølge Søren Lemonius være, at forskning i mindre profilerede sygdomme, der kræver større kliniske afprøvninger, får tilstrækkelig finansiering, så forskningen reflekterer både patienternes og købernes behov og ikke kun de sygdomme, der er mest hype omkring. ”En anden udfordring er, at det bliver sværere og sværere for
17
lægerne på sygehusene at få tid til klinisk forskning, især på de sygdomsområder, hvor der er rigtig mange patienter, og det er jo i høj grad antallet af patienter, der gør, at omkostningerne på et sygdomsområde bliver store.” Nye betalingsmodeller? ”Jeg tror, man kan gøre noget på forskningsniveau, men man kan også gøre noget på betalerniveau, for industrien er jo også styret af, hvor de kan få en god betaling for lægemidlerne. Måske er løsningen at lave nogle andre betalingsmodeller, der kan skubbe til systemet i værdikædens forskellige led. Der skal flere forskningskroner til de innovative miljøer, der beskæftiger sig med knap så hypede sygdomsområder, og de ”no cure/no pay” betalingsmodeller der allerede er udviklet til sjældne sygdomme bør måske gøres mere udbredte til de mere almindelig sygdomme til gengæld for at dele et eventuelt samfundsøkonomisk afkast med den pharmaceutiske industri. Og så skal venturefondene være større, så vi kan løfte de kliniske afprøvninger, der bliver brug for.”
FAKTA Sunstone Life Science Ventures blev stiftet i 2007 og er en uafhængig europæisk venturefond, som har investeret i mere 45 life science-virksomheder og gennemført adskillige succesfulde børsnoteringer og M&A-transaktioner fra sin portefølje. Sunstone investerer i tidlige life science-virksomheder, der udvikler lægemidler med potentiel værdi for patienterne og den farmaceutiske industri. Se mere på www.sunstone.eu
18
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
MERE END EN HEADHUNTER
Foto: Emil Jakobsen
Black Swans Exists grundlægger, Per Christensen, er lidt mere end en headhunter. Han er også en mand med en vision. ”Vores vision er at udrydde sygdomme. Jeg føler, at vores lille virksomhed kan være med til at yde et lille bidrag til dette store formål. Det er en stor glæde når det lykkes at rekruttere den helt rigtige kandidat, som kan hjælpe en biotek-virksomhed med at komme i mål med en ny opdagelse, en kommende lægemiddelkandidat eller behandlingsform,” siger Per Christensen. Rekrutteringsfirmaets chef er i det hele taget drevet af engagement. ”Jeg elsker når biotek-entreprenøren ikke kan sidde på stolen af bar begejstring for den opdagelse, som firmaet arbejder med. Når entreprenøren forklarer sin opdagelse, så selv jeg kan forstå det. Det ægte engagement brænder igennem og har en kæmpe betydning for evnen til at tiltrække den rigtige arbejdskraft,” forklarer Per Christensen.
BIOTEK HAR FÅET SIN EGEN REKRUTTERINGSPARTNER
Et lille dansk life science-rekrutteringsfirma, der kun har godt et år på bagen, vokser med ekspresfart. Firmaet, der specialiserer sig i rekrutteringer til farma, medicinsk udstyr og biotek, blev stiftet midt under corona-pandemien, og er allerede vokset fra stifteren mutters alene til nu 14 ansatte.
R
Redaktion: John Bo Northroup
ekrutteringsfirmaet bærer det usædvanlige navn Black Swans Exist. Det med navnet vender vi tilbage til. Nu først lidt om baggrunden. ”Black Swans Exist blev skabt fordi vi kunne se at der var et hul i rekrutteringsmarkedet indenfor life science-rekruttering. Der er nogle udmærkede spillere på markedet, men de foretager også andre typer rekruttering og vores analyse viste, at markedet vil vækste meget i de næste mange år. Derfor ville vi grundlægge en specialiseret rekrutteringsvirksomhed, der især kan hjælpe de små biotek-virksomheder i kampen om talent,” siger Per Christensen, der er medstifter og leder af Black Swans Exist, og fortsætter:”Når man lige har startet virksomhed, er der 117 ting der skal håndteres. Det at kunne rekruttere de rigtige folk til sit team eller til sin virksomhed er en af de mest oversete lederegenskaber, og sjældent noget biotek-iværksætteren har prøvet før. Derfor har det været vores idé at skabe et konsulenthus, der kan hjælpe med at rekruttere de bedste kandidater, og gerne i en fart, fordi tid oftest er et afgørende parameter,” forklarer Per Christensen. Black Swans Exist har sat sig grundigt ind i de mange forskellige discipliner og specialer, der gælder i biotek. Det hjælper på forståelsen, at grundlæggeren selv har arbejdet fire år i udlandet med netop rekruttering til life science-stillinger. At det kan være stramt med likviditeten for en biotek-startup, afspejler sig desuden i rekrutteringsfirmaets forretningsmodel. Tager al risici – No swan, no pay ”Vi adskiller os fra andre rekrutteringsfirmaer ved, at vi tager al risici. Biotek-firmaet skal altså kun betale, hvis rekrutteringen er vellykket. Vi vil ikke ødelægge biotek-firmaets cash flow. Vi
kalder det No swan, no pay,” fortæller Per Christensen. I den allerførste fase gør rekrutteringsfirmaet meget ud af at afdække, præcis hvilket problem, den kommende medarbejder skal løse og hvilke kompetencer, der er ønskværdige. Samtidig skal honoreringsvilkår, herunder incitamenter som f.eks. aktieoptioner, tydeliggøres og afklares. I den anden ende sørger Black Swans Exist for en grundig screening af kandidater, der enten selv opsøger rekrutteringsfirmaet eller bliver kontaktet per e-mail, telefon eller LinkedIn. Efter to forberedende og afklarende samtaler stiller Black Swans Exist et mindre antal kandidater til rådighed for biotek-firmaet, der selv tager selve jobsamtalen med kandidaten. Efter jobsamtalen følger Black Swans Exist op – både overfor virksomheden og overfor kandidaten. ”Opfølgningen er meget vigtig. Også i de tilfælde, hvor samtalen ikke førte til en aftale om ansættelse, fordi både klient, kandidat og vi selv lærer noget, og bliver klogere på os selv. Desuden er opbygning af langsigtede relationer vigtigt for os. Vi vil gerne kunne vende tilbage til både klient og kandidat en anden god gang,” understreger Per Christensen. Nok at tage fat på Og tallene tyder på, at der er nok at tage fat på. I dag menes biotek og life science-industrierne at beskæftige ikke færre end 90.000 personer i Danmark. Et tal, der er vokset med 35 pct. på blot ti år, og denne udvikling ventes at fortsætte. Samtidig skønnes det, at en tredjedel af alle ledelses- og specialiststillinger ikke bliver slået op. De bliver i stedet besat via rekrutteringsfirmaer eller netværk. Black Swans Exist rekrutterer i dag fortrinsvis til danske biotek og life science-virksomheder, men ambitionerne rækker videre.
”Talent indenfor life science er meget internationalt. Derfor er vi også nødt til at være det. Vi har planer om at ekspandere internationalt allerede næste år, og vi vil gerne skabe et ægte økosystem af freelancere og talent, som små life science virksomheder kan blive en del af,” slutter Per Christensen.
FAKTA Det usædvanlige firmanavn knytter sig til overbevisningen om, at det usædvanlige eksisterer. Navnet er inspireret af induktionsproblemet, der siger at ”alle svaner, jeg har set, er hvide, og derfor må alle svaner være hvide”. En opfattelse, som med tiden og med opdagelsen af sorte svaner, viste sig at være forkert. I biotek-verdenen er der ofte brug for det usædvanlige, og selvom de unikke kandidater, de såkaldte sorte svaner, er svære at finde, er det alligevel muligt hvis man ved, hvor man skal lede: Kort sagt er rekrutteringsvirksomheden på en mission for at bevise at Black Swans Exist. Se mere på www.blackswansexist.com
BLACK SWANS EXIST
LIFE SCIENCE REKRUTTERING “
KUN EKSTRAORDINÆRE FAGFOLK KAN SKUBBE EN VIRKSOMHED TIL DET NÆSTE NIVEAU. VI KALDER DISSE PERSONER SORTE SVANER. SORTE SVANER ER SJÆLDNE. MEN VI VED HVORDAN, MAN FINDER DEM. Per Christensen, Administrerende Direktør & Medstifter
www.BlackSwansExist.com . Black Swans Exist Aps . Tuborg Boulevard 12 . 2900 Hellerup, Danmark . Tlf. +45 78 76 84 48
20
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Mads Eriksen, Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv
Katrina Feilberg Schouenborg, Markedschef for Sundhed og Life Science i Dansk Erhverv
VI TABER VIDENKAPLØBET
Vores life science branche er vores vigtigste eksportbranche, men den kan blive endnu større – men kun hvis der skabes bedre rammevilkår både i form af solide offentlige forskningsmiljøer og attraktive vilkår for den forskning og udvikling, der investeres i danske virksomheder.
M
Af Mads Eriksen, Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv og Katrina Feilberg Schouenborg, Markedschef for Sundhed og Life Science i Dansk Erhverv ere end hver femte danske eksportkrone kommer fra life science-virksomheder, der producerer lægemidler, medicinsk udstyr og bioteknologi, og eksporten sætter rekord år efter år. Men hvor højt skal vi op? I regeringens life science-strategi er målsætningen, at vi skal eksportere for 345 mia. kr. i 2030. I så fald vil life science udgøre ca. 40 pct. af den samlede eksport. Det er så svimlende et beløb, at vi med en vis ret kan sige, at Danmark kan komme til at leve af sundhed. Rejsen mod Danmark som førende life science-nation kommer dog ikke af sig selv. Der er en særlig ingrediens, som er helt afgørende – excellent forskning. Branchen har behov for solide offentlige forskningsmiljøer, lige som det er afgørende, at virksomhederne får det maksimale ud af deres egne investeringer. Danmark ligger højt, når man ser på vores offentlige og private forskning. Vi har verdensklasseforskere og målt på kvaliteten af forskningen er vi i den absolutte top. Så hvad der problemet? Problemet er, at verden ikke stå stille, og vi risikerer som cykelrytteren Alaphilippe i Liège-Bastogne-Liège at blive overhalet på målstregen, hvis vi jubler for tidligt og holder op med at se på konkurrenterne. I Sverige og Tyskland er ambitionerne anderledes. Sverige ønsker at bruge 4 pct. af BNP på forskning og Tyskland 3,5 pct. Israel og Sydkorea nærmer sig allerede nu de 5 pct. Og EU-kommissionen er netop nu ude med et forslag om at øge EU-målsætningen fra, at EU-landene skal bruge 1 pct. af BNP
på offentlig forskning til 1,25 pct. En ambitiøs forskningspolitik, som desværre ikke møder opbakning i hverken regeringen eller ret meget af det øvrige Folketing. For i Danmark er det meget svært at få politisk opbakning til at hæve ambitionerne over de nuværende 3 pct.- heraf 1 pct. offentlig forskning - som blev vedtaget med globaliseringsstrategien i 2006. Jamen kan branchen da ikke bare selv betale for forskningen? Det gør de sådan set allerede i høj grad. Danske life science virksomheder investerer årligt 15 mia. kr. i forskning, svarende til mere end en tredjedel af al privat forskning. Men den dybe grundforskning foregår i vid udstrækning på universiteterne. Skal vi sikre en stærk branche om ti og 20 år, så er stærke universitetsmiljøer en helt afgørende del af grundlaget. Totaløkonomisk vil det derfor give mening at kaste et par ekstra milliarder i grundforskning på life science området, med udsigt til et afkast på flere hundrede milliarder jf. tallene ovenfor. Dertil er det også afgørende, at virksomhederne får det maksimale ud af deres investeringer. Regeringen fortjener derfor stor ros for at foreslå, at virksomheder i Danmark kan fradrage 130 pct. af deres forskningsvesteringer. Desværre er der sat et loft for fradraget, så de største vækstlokomotiver ikke får fradrag for den sidste del af deres investeringer. Hvis vi skal være attraktive for de største danske og internationale virksomheder, så skal loftet fjernes. Vi kan leve af sundhed, men det skal ske både med offentlige forskningsmiljøer og private forskningsmiljøer i verdensklasse. Vi har brug for højere ambitioner på forskningsområdet, det er det afgørende grundlag for vores vigtigste eksporterhverv.
FAKTA Dansk Erhverv handler hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. De tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Dansk Erhvervs indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg. Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Til gavn for arbejdspladser, velstand og Danmark i fremgang. Det er visonen i Dansk Erhverv. Læs mere på www.danskerhverv.dk
21 Foto: Henriette Bonde
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
DANSK BIOTEK:
GIV MINDRE BIOTEKVIRKSOMHEDER FRI ADGANG TIL FORSKNINGSLITTERATUR Viden om ny forskning er altafgørende for biotekbranchen. Derfor giver det god mening at sørge for fri adgang til forskningslitteratur for især de mindre biotekvirksomheder. En slags bibliotek for dansk biotek.
I
Redaktion: John Bo Northroup
en meget videnstung branche som biotek er det meget vigtigt hele tiden at kende til de nyeste opdagelser og forskning. ”For biotekbranchen er forskning alfa og omega. Det er selve grundlaget for, at vi kan få nye produkter på markedet. Og her er det fuldstændigt afgørende, at vi får adgang til den nyeste viden, der produceres rundt om i verden. For uden den står vi på et meget skrøbeligt fundament af viden,” siger Hans Schambye, formand for interesseorganisationen DANSK BIOTEK, der arbejder på at forbedre de generelle rammevilkår for dansk biotek. Indsigt i den nyeste forskning løfter det generelle vidensniveau, og det er selvsagt en vigtig bestanddel i et videnssamfund som det danske, der i stadig stigende grad netop baserer sig på viden, når det gælder frembringelse af nye produkter og services. Men erhvervelse af viden koster. Giv SMV’er samme adgang som universitetsstuderende ”I dag kan man som biotekvirksomhed købe sig adgang til en
række forskellige portaler, der indeholder forskningslitteratur. Men det er både besværligt at finde rundt i og ganske dyrt for navnlig små virksomheder med en i forvejen begrænset likviditet,” forklarer Hans Schambye. Det betyder samtidig, at virksomhederne nærmest ved hvert enkelt opslag på forhånd skal tage stilling til, hvorvidt de vil prioritere at betale for en given artikel. Det er ikke hensigtsmæssigt. ”I stedet foreslår vi, at man sikrer adgang til virksomhederne efter samme model, som studerende ved universiteterne anvender i dag. Her har de digital adgang til stort set al forskningslitteratur, og den mest enkle løsning ville være at give SMV’er samme adgang. Der skulle selvsagt findes særskilt statslig finansiering hertil, men det vil være en fremragende investering,” påpeger Hans Schambye. Viden er gavnligt for patienter og samfundsøkonomien Konkret vil en fri adgang til forskningslitteratur medføre, at biotekvirksomhederne altid er ajour med den nyeste forskning.
INITIATIV NUMMER 12 I POLITISK AFTALE OM STRATEGI FOR LIFE SCIENCE ”Forskningsbaserede start-ups og SMV’ers adgang til videnskabelig litteratur Life science-virksomheder, herunder særligt startup-virksomheder, har stor gavn af den nyeste viden og forskning på sundhedsområdet for at sikre, at deres life science-produkter og –løsninger er baseret på den nyeste tilgængelige viden. Aftalepartierne ønsker at afsætte 0,5 mio. kr. i 2021 til at igangsætte et analysearbejde, der skal afdække efterspørgslen efter forskningslitteratur blandt start-ups og SMV’er i Danmark samt identificere muligheder for at give disse virksomheder gratis adgang til licensbaseret, videnskabelig litteratur. Analysen skal resultere i et beslutningsgrundlag i forhold til et eventuelt initiativ på området.” Kilde: Politisk aftale om strategi for life science indgået 20. maj 2021 mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.
”Det er fuldstændigt afgørende - for den viden, der genereres i hele verden, kan have stor indflydelse på igangværende og kommende forskningsprojekter. Med andre ord vil man med en permanent ordning sikre, at vores virksomheder får det bedste vidensgrundlag for fremtidig vækst. Det vil være godt for både patienter og for samfundsøkonomien,” siger Hans Schambye. I maj i år blev der indgået en politisk aftale om strategi for dansk life science. Aftalen tæller hele 38 konkrete initiativer, og et af dem handler netop om at kortlægge efterspørgslen efter forskningslitteratur og mulighederne for at give SMV’er inden for life science-branchen adgang til forskningslitteratur (se boks). Og det er et initiativ, som DANSK BIOTEK hilser velkomment. ”Det initiativ er vi meget glade for, idet vi mener, at man relativt simpelt kan lave en model, der kan gøre en stor og mærkbar forskel for landets mange biotekvirksomheder,” siger Hans Schambye.
FAKTA DANSK BIOTEK er brancheforening for danske virksomheder, der arbejder med bioteknologi anvendt til udvikling af lægemidler og industriel bioteknologi. DANSK BIOTEKs vision er at gøre Danmark til det bedste land i verden at bedrive bioteknologisk forskning og produktion i. Brancheforeningen tæller ca. 100 medlemsvirksomheder, hvoraf 60 er inden for medicinsk biotek. Læs mere på www.danskbiotek.dk
22
I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
DANSK TEKNOLOGI FORBEDRER VIRKNINGEN AF ORALE LÆGEMIDLER Op mod 90 procent af alle nye orale lægemidler er ikke tilstrækkeligt opløselige i mave-tarm systemet. Danske Zerion Pharma har udviklet en teknologi baseret på et ”grønt” protein, der øger opløseligheden helt op til 50 gange. Den banebrydende teknologi betyder, at Zerion Pharma arbejder sammen med tre af verdens største lægemiddelfirmaer, og flere partnerskaber er på vej.
E
Af Pia Bundgaard Hansen
n af de største udfordringer i udviklingen af nye lægemidler er, at kroppen ikke kan optage det virksomme præparat fra tabletterne, fordi lægemidlet ikke bliver opløst i fordøjelsessystemet. Hos Zerion Pharma har de udviklet en banebrydende teknologiplatform og i samarbejde med Arla Food Ingredients benyttet et nyt miljøvenligt superprotein, der sikrer, at lægemidlerne kan opløses og optages i kroppen. ”Det er en stor barriere i udviklingen af lægemidler, hvis de ikke kan opløses tilstrækkeligt i fordøjelsessystemet, fordi det blokerer for, at lægemidlerne kan komme videre til de altafgørende kliniske forsøg og herefter på markedet,” fortæller Ole Wiborg, der er adm. direktør i Zerion Pharma, og han uddyber: ”I dag er der mere end 6.000 stoffer (små molekyler) i medicinalvirksomhedernes pipeline, der venter på at komme frem til klinisk afprøvning. De fleste af disse er uopløselige, og hvis opløseligheden ikke forbedres, når præparaterne ikke frem til kliniske forsøg. Man kan simpelthen ikke fremstille en simpel tablet, fordi dosen bliver alt for høj”. Forbedrer opløselighed markant Hvert år bruges der på verdensplan omkring 200 mia. dollars på at udvikle lægemidler, og Zerion Pharma har løsningen på, hvordan patienterne kan opnå det maksimale terapeutiske potentiale af de lovende, men tungt opløselige lægemidler. ”Vi har udviklet den patenterede Dispersome-teknologi, som forbedrer opløseligheden af lægemidlerne op til 50 gange til gavn for patienterne,” forklarer Ole Wiborg og uddyber: ”Når den nye teknologi anvendes på eksisterende lægemidler, kan vi i nogle tilfælde reducere mængden af aktivt lægemiddel med op til 50 % eller mere. Det betyder, at patienterne kan nøjes med at indtage færre og endda mindre tabletter,” fortæller Ole Wiborg, og han uddyber: ”Det er en stor fordel for patienterne og gør det nemmere for især ældre patienter at tage deres medicin som anvist. Undersøgelser
”
Vi har udviklet den patenterede Dispersome-teknologi, som forbedrer opløseligheden af lægemidlerne op til 50 gange til gavn for patienterne OLE WIBORG, ADM. DIREKTØR I ZERION PHARMA
viser, at jo flere tabletter patienterne skal tage dagligt, jo større er risikoen for, at de forsømmer det. Det handler simpelthen om overskueligheden.” Mange fordele ved øget opløselighed Zerion Pharma arbejder både med egne og andre virksomheders lægemiddelprojekter. ”Vi har tre interne udviklingsprogrammer, hvor vi arbejder med at forbedre allerede eksisterende lægemidler rettet mod kræftbehandling,” siger Ole Wiborg og oplyser, at de tre lægemidler omsætter tilsammen for tæt på ti milliarder dollars. ”Vi planlægger at starte de første kliniske studier i mennesker med vores første interne lægemiddelprodukt i slutningen af 2022. Når disse studier er færdige, vil vi indlevere ansøgning om godkendelse til at markedsføre i USA med henblik på lancering af dette produkt i 2026,” forklarer Ole Wiborg. Teknologien forbedrer miljøet For Zerion Pharma er målet med egne projekter typisk at forbedre et eksisterende lægemiddel ved at reducere mængden af det aktive stof gennem en ny Dispersome-formulering. ”Fordelene vil især være, at patienterne skal indtage færre tabletter, men der kan også være tale om færre bivirkninger. Samtidig vil der være mindre udledning af giftige stoffer til miljøet både i produktionen og fra patienternes brug,” siger Ole Wiborg og uddyber: ”I dag får kræftpatienter ofte en cocktail af meget toksiske lægemidler. Det er en udfordring – ikke blot for patienten, men også for miljøet, fordi den andel af medicinen, som ikke optages i kroppen, ender i spildevandet og dermed i naturen.” Stor bredde i teknologien En af de store styrker ved Zerion Pharmas teknologi er, at den virker på over 80 % af lægemiddelstofferne. Dermed kan den anvendes i mange projekter og til lægemidler på terapiområder som kræft, astma og infektionssygdomme - for blot at nævne nogle få. Zerion Pharmas forskningschef Korbinian Löbmann udtaler:
”Det er et kæmpestort problem, vi kan hjælpe med at løse. Udover at vi kan forbedre lægemiddelprodukter, som allerede er på markedet, så er den største styrke ved Dispersomes, at teknologien gør det muligt at bringe nye lægemiddelstoffer til markedet, som ellers ville mislykkes, fordi der ikke tidligere har været den rette teknologi. Måske kan vi endda på sigt gøre det muligt at give lægemidler, der i dag injiceres, i tabletform. Formuleringen er en kritisk del af lægemiddeludviklingen, og de fleste lægemiddelvirksomheder vil gerne have et oralt produkt, for det er meget lettere for patienterne at indtage.” Dispersome-teknologien er baseret på at gøre lægemidlerne amorfe (uregelmæssige) – dvs. en tilstand, hvor man bryder lægemidlers krystallinske struktur og stabiliserer den amorfe tilstand ved at benytte proteinet Lacprodan BLG® fra Arla Food Ingredients. Lægemidlet er langt mere opløseligt i dets amorfe tilstand og kan derfor også forbedre biotilgængeligheden, dvs. koncentrationen af lægemidlet i blodet. Det grønne samarbejde med Arla Zerion Pharma samarbejder med Arla Food Ingredients, der har udviklet Beta-lactoglobulin (BLG), som en superversion af valleprotein. ”Dette miljøvenlige biprodukt fra osteproduktion har vist sig at virke bedre end alle andre proteiner i Dispersome-teknologien, så BLG er nu blevet vores nøglekomponent,” forklarer Ole Wiborg. Forskere fra Zerion Pharma har siden 2015 undersøgt en række proteinhjælpestoffer ved hjælp af Dispersome-teknologien, og blandt dem har Arlas Lacprodan® BLG vist en imponerende forbedring i opløseligheden af mange lægemiddelstoffer. På sigt vil Lacprodan BLG® skulle accepteres af amerikanske FDA og europæiske EMA som et nyt farmaceutisk hjælpestof. ”Lacprodan BLG® kommer til at spille en afgørende rolle som et hjælpestof i vores Dispersome-teknologi. Proteinet vil dermed bidrage til, at nye lægemiddelstoffer finder vejen til markedet og til at forbedre kvaliteten af eksisterende lægemidler, ” siger Ole Wiborg.
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I
Danske rødder med et globalt perspektiv Zerion Pharma blev dannet som et spin out fra Københavns Universitet i 2019, men selv om virksomheden har dybe rødder i Danmark, repræsenterer de 17 medarbejdere intet mindre end ti forskellige nationaliteter. Zerion Pharma har desuden konsulenter og samarbejdspartnere over hele Europa og i USA. ”Vi er en virksomhed, hvor ambition er en vigtig værdi og drivkraft for os alle. Vi er meget bevidste om vores værdier, der blandt andet tæller tolerance, service og omsorg, fordi vi gerne vil gøre en forskel for patienterne og for samfundet. Derfor sætter vi stor pris på samarbejdet med en international virksomhed som Arla Food Ingredients samt deres støtte og vilje til at undersøge nye farmaceutiske applikationer,” forklarer Ole Wiborg og uddyber: ”Vi tror på partnerskaber; ved at dele viden kan vi bygge virksomheden større og bedre - til gavn for både patienterne og miljøet. Det er den tankegang, som har betydet, at vi har
fået opbygget en virksomhed, der vil blive ledende indenfor lægemiddelformulering.” Zerion Pharma er nomineret til årets danske Life Science virksomhed i Ernst & Youngs årlige konkurrence for entreprenører. Glæde ved arbejdet Foruden Ole Wiborg og tyske Korbinian Löbmann består stiftergruppen af Adam Bohr og hollænderen Jorrit Water, som begge er medopfindere af Dispersome-teknologien. Den daglige ledergruppe tæller to danskere og tre udlændinge. Ole Wiborg afslutter: ”Vi har fra dag ét haft et globalt perspektiv fremfor kun at være en dansk virksomhed, men jeg sætter danske ledelsesværdier og -principper meget højt. Uanset baggrund skal enhver af vores medarbejdere gerne se frem til at komme på arbejde hver eneste dag, føle sig respekteret og som en vigtig del af vores team. Så vi har en stærk tilknytning til
23
Danmark. Vi har en platform, der kan udnyttes til rigtig mange lægemidler, og vi har opbygget en enestående forskergruppe, der er fysisk placeret i Danmark. Vi er også i færd med at etablere nye laboratoriefaciliteter i Danmark til udvikling af vores lægemiddelformuleringer.”
FAKTA Zerion Pharma, der er et spin out fra Københavns Universitet i 2019, er en dansk biotekvirksomhed med internationalt udsyn, og er specialiseret i at forbedre biotilgængeligheden af orale lægemidler (tabletter) ved at øge deres opløselighed. Virksomheden, der samarbejder med nogle af verdens største lægemiddelfirmaer, har udviklet den banebrydende og patenterede Dispersomeformuleringsteknologi. En teknologi der gør det muligt at få tungtopløselige lægemidler til at blive effektivt optaget i kroppen. Zerion Pharma er nomineret til årets danske Life Science virksomhed. Læs mere på www.zerion.eu
R
R