STOR OPTIMISME BLANDT INVESTORER I EJENDOMSBRANCHEN I 2025 Læs mere side 8
OPTRÆK TIL ARMLÆGNING OM ERHVERVSLOKALER TIL SUNDHEDSSEKTORENS KLINIKKER
Tomgangen i butikslokaler i hovedstaden sætter rekord, og erhvervsmæglere foreslår, at kommunerne giver bedre muligheder for at udleje dem til forskellige typer af sundhedsklinikker. Netop dette segment har de almene boligselskaber dog også kig på, og de har boligministerens opbakning.
Af Sten Thorup Kristensen
Kommunerne i København og nærmeste omegn må være mere smidige med reglerne, når de giver f.eks. tandlæger, almindelige praktiserende læger, fysioterapeuter og andre, der udbyder sundhedsydelser, tilladelser til at åbne klinikker. Sådan lyder budskabet fra to erhvervsmæglere i en pressemeddelelse fra Ejendomstorvet.dk. Det er dog ikke borgernes sundhed, de to primært har tanke for. Det er i stedet udlejerne af de lokaler, hvor aktiviteterne skal foregå.
Disse udlejere er for øjeblikket trængte. Siden 2003, hvor Ejendomstorvet.dk begyndte at tælle, har der ikke været flere tomme butikskvadratmeter udbudt til leje i de fire kommuner, som i statistikkerne regnes som ”Byen København” – det er foruden København selv Frederiksberg, Tårnby og Dragør.
Hvad Kristian Hartmann, partner og direktør for La Cour & Lykke med speciale i butikslokaler og mindre kontorer i hovedstaden, og Peter Bech, direktør for detail hos Colliers International i København, ser for sig, er, at mange af de tomme lokaler kan gøre fyldest som sundhedsklinikker af forskellig art.
Initiativ fra ministeren
Imidlertid er der en anden part, der gerne vil opføre helt nye lokaler til disse sundhedsklinikker.
Det gælder de almene boligselskaber. Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen oplyste i sidste uge, at hun vil ændre i den såkaldte sideaktivitetsbekendtgørelse, så selskaberne i den almene sektor kan etablere lokaler til sundhedsformål, når kommunen ser et behov for sådanne lokaler.
Samtidig skal det præciseres i bekendtgørelsen, der sendes i høring inden jul, at de nye regler ikke bare skal gælde i kvarterer med mange socialt udsatte beboere – de skal gælde i alle kvarterer. Det har ikke inden deadline været mulig at få en kommentar fra de almene boligselskabers interesseorganisation om, hvilke behov det mere
konkret er, man har. Men noget kunne tyde på, at nogle er på vej til at træde hinanden over tæerne. Ifølge Jakob Wegener, adm. direktør i Ejendomstorvet.dk, er en af de vigtige forklaringer bag det stigende udbud således, at når der bliver opført nye boliger i f.eks. Sydhavn eller Ørestad, bliver der også opført butikslokaler.
I hvert fald i Københavns Kommune er der altid almene boliger med i mikset, når der bliver bygget nyt. En klinik i tilknytning til et nyt alment boligbyggeri kan altså komme til at ligge få minutters gang fra et tomt butikslokale.
Henholdende forbrugere
I alt er der ifølge Ejendomstorvet.dk aktuelt 74.500 kvm. butikslokaler til leje i Byen København, svarende til 3,4 pct. af det samlede areal. Denne betydelige tomgang skyldes dog ikke kun, at der bliver opført nye butikslokaler.
”Det er blevet sværere at udleje lokaler i sidegaderne, ligesom vi ser, at detailhandlende, som før ville have åbnet butik nummer to, nu er blevet mere forsigtige. Det
afspejler, at mange forbrugere efter de kraftige prisstigninger sparer på nyt tøj og nye sko, selv om de stadig bruger penge på dagligvarer og lidt sjovere ting, som at spise ude. Men udlejningerne er slet ikke gået i stå, og jeg forventer, at tomgangen vil falde i løbet af 2025,” udtaler Kristian Hartmann.
Der er da også en del kæder, der for tiden trives og ekspanderer i hovedstaden. Det gælder f.eks. Normal, Jysk, Jem & Fix, Harald Nyborg og Silvan. ”Butikker uden for kæderne har sværere ved at klare sig: De kan ikke købe ind til lige så lave priser som kæderne, og de har sværere ved at håndtere det netsalg, som for mange forbrugere er et vigtigt supplement til de fysiske butikker. Samtidig mærker modebutikker, at genbrug vinder frem,” lyder det fra Peter Bech, der, modsat sin kollega i La Cour & Lykke, frygter, at tomgangen kan stige yderligere i hovedstaden.
Peter Bech tilføjer, at en del handelsgader, der tidligere var store, er ramt af samme nedgang, som man ser i nogle bymidter ude i landet. Det gælder f.eks. Østerbrogade, Vesterbrogade og Gl. Kongevej.
I de nye kvarterer, som her Ørestad, bliver der altid sat plads af til butikker og restauranter i stueetagen. Men det kan være svært for alvor at skabe aktivitet i dem. Foto: Sten Thorup Kristensen
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver:
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
ADRESSE
GRUNDTVIGSVEJ 14A OG 14B 1864 FREDERIKSBERG C
FAKTA
GRUNDAREAL 854 M2
BYGNINGSAREAL 1189 M2
KONTAKT
TLF +45 3373 0800 MAIL FREJA@FREJAEJENDOMME.DK
Attraktiv liebhaverejendom i hjertet af Frederiksberg
Ejendommen er attraktivt beliggende på Grundtvigsvej i hjertet af Frederiksberg tæt på Gammel Kongevej og Frederiksberg Have. Landbohøjskolen ligger som nærmeste nabo og der er kun 200 meter til Landbohøjskolens Have, som er et fantastisk åndehul i byen.
Den klassiske og elegante ejendom er indrettet med 10 boligenheder på mellem 95 og 119 kvadratmeter.
Bygningerne er opført i henholdsvis 1866 og 1881 og de står i dag tomme og frigjort for lejemål.
Ejendommen er ikke fredet. Bygningerne er registreret som bevaringsværdige, kategori 4.
Med denne centrale placering på Frederiksberg er der kort afstand til et utal af specialbutikker på Gammel Kongevej og Falkoner Allé, hvor man også finder Frederiksberg Centret. Der er kort afstand til både bus og Metrostation Frederiksberg Allé og Falkoner Allé, som forbinder det meste af København.
LÆS MERE PÅ FREJAEJENDOMME.DK
Frankfurt er hjemby for den europæiske centralbank, forrest i billedet. Byens ejendomsmarked er dog beskedent i størrelse, men alligevel højt ratet. Foto: Flickr. / Christian Dembowski
VÆKSTFORVENTNINGER TRÆKKER KØBENHAVN OP PÅ EUROPÆISK EJENDOMS-RANGLISTE
De europæiske ejendomsinvestorer ser igen lysere på fremtiden, viser en årlig rapport fra PwC og Urban Land Institute. Optimismen giver mere albuerum for middelstore metropoler som København, hvor stabilitet og udsigter til pæn vækst er de bedste salgsargumenter.
Af Sten Thorup Kristensen
Festen på det københavnske ejendomsmarked sluttede brat for tre år siden, da renterne skød i vejret. Det var især udenlandske investorer, der gik hjem, og de er ikke kommet tilbage siden, viser tal fra datasamarbejdet mellem syv af de store erhvervsmæglere.
De højere renter gjorde det helt generelt mindre attraktivt at sætte penge i ejendomme, i forhold til obligationer, og i København, hvor der aldrig opstod panik-udsalg, og priserne kun tilpassede sig langsomt, var der end ikke nogen gode handler at hente for de risikovillige investorer fra den store verden.
Alligevel er København krøbet to pladser op, til nummer 16, på årets rangliste over europæiske byer i rapporten Emerging Trends in Real Estate Europe fra PwC og Urban Land Institute. Rapporten blev udgivet i slutningen af november.
Tryghed ved stabilitet
Emerging Trends-rapporten er baseret på en undersøgelse blandt 1143 professionelle på de europæiske ejendomsmarkeder. De har gennem nogle år været meget fokuserede på største byer med de mest likvide markeder – især London og Paris.
Nu synes de at være lidt mere åbne for at se på mellemstore metropoler. Det er den bevægelse, København er en del af. Andre metropoler, der også bliver ratet lidt bedre i år end sidste år, er f.eks. Frankfurt, Wien, Warszawa, Luxembourg, Prag, Stockholm, Oslo og Helsinki. Det er ikke sådan, at de største byer pludselig er blevet upopulære, betoner Søren Thorvaldsen Svane Keller,
industrileder for fast ejendom og partner i PwC, i en kommentar. Investorerne er bare igen begyndt at se på de fordele, som de mellemstore byer hver især har. “Selvom værdiansættelserne i større markeder som London og Paris bevæger sig hurtigere og umiddelbart synes mere volatile, betragtes investeringer her generelt som mere sikre. På den anden side finder investorer i byer med relativt mindre udsving, som f.eks. København, tryghed i denne stabilitet,” udtaler Søren Thorvaldsen Svane Keller.
Enden på nedturen
Han kalder den situation, som europæiske investorer står i, kompleks – og det er ikke nogen overdrivelse. For at starte med den lyse side: Der er meget positive målinger for erhvervstilliden. Et stort flertal tror, den vil stige i 2025, og de tror også på stigende indtjening og på, at der skal ansættes flere medarbejdere.
Det kan oversættes til, at der en forventning om, at nedturen på ejendomsmarkedet er slut, og det nu igen går mod bedre tider.
Selvfølgelig er der bekymringer – også store bekymringer. Men det er der altid. F.eks. opleves de geopolitiske bekymringer måske nok som store lige nu, men det er efterhånden lang tid siden, vi har været rigtigt trygge ved verdens udvikling.
Noget tilsvarende kan man sige om økonomiske konjunkturer. I nogle europæiske lande er der svag eller decideret negativ vækst, og der er en bekymring for, om det skal blive endnu værre. Men den bekymring er på niveau med sidste år, og den er signifikant mindre end for to år siden.
”Selvom værdiansættelserne i større markeder som London og Paris bevæger sig hurtigere og umiddelbart synes mere volatile, betragtes investeringer her generelt som mere sikre. På den anden side finder investorer i byer med relativt mindre udsving, som f.eks. København, tryghed i denne stabilitet.”
Søren Thorvaldsen Svane Keller.
Når det gælder inflation og renteudsving, er bekymringen betydeligt mindre end i de foregående år.
Fokus på regulering
Derimod er der nogle bekymringer, som er voksende. Disse er måske endnu ikke så almindelige i den offentli-
ge samtale, hvor menigmand debatterer på sociale medier, men de er meget nærværende for erhvervsledere, herunder investorer på ejendomsmarkedet.
En af de voksende bekymringer handler om cyber-sikkerhed. I en mere rolig tid handlede det om kriminelle hackere, og det var alvorligt nok. Nu er angreb på it-systemer og -infrastruktur også blevet et aktivt våben i geopolitiske stridigheder.
59 pct. af respondenterne er bekymrede for cyber-sikkerheden, mod 55 pct. sidste år og 48 pct. forrige år. Der er endda 19 pct., som er meget bekymrede.
En anden stor bekymring er øget regulering. Her er 74 pct. bekymrede, hvoraf 30 procentpoint er meget bekymrede. Over-regulering er også et stort tema for den nytiltrådte EU-kommission, der har lovet at gøre noget drastisk ved det.
Hvad det bliver til i praksis, må tiden vise. Der vil være mange forskellige meninger om, hvilken regulering der er relevant for f.eks. den grønne omstilling, og hvad der skal tælles som overflødig over-regulering.
Forskelle i vækstforventninger
Det er i dette miks af tiltagende og aftagende bekymringer, at investorerne skal beslutte, om de vil investere i ejendomme – og i givet fald hvor.
København ligger rigtigt godt til i forhold til i hvert fald en af de store bekymringer: Den, der handler om svigtende økonomisk vækst.
Kigger man på, hvor der forventes den største befolkningstilvækst frem mod 2027, ligger København således på en delt sjetteplads, side om side med Oslo. København går endda for at have en relativt ung befolkning; noget
man også godt kan lide, hvis man skal købe ejendomme i en by.
Den forventede befolkningstilvækst i København er 0,9 pct. om året. Kun i et par af de 30 byer på listen – Prag og Athen – forventer man fald i folketallet. Det samlede folketal i Europa er faldende, men storbyerne bliver reddet af, at der stadig er en bevægelse fra land til by. Befolkningstilvækst giver også økonomisk vækst, og i henseende til forventning om vækst i bnp frem til 2027 ligger København på en femteplads.
”En stor bunke risiko”
En feature, som København også tilbyder, er prisstabilitet. Som nævnt har nogle investorer holdt sig fra Danmark i de senere år, fordi der ikke er blevet sendt billige ejendomme på markedet under indtryk af rentestigningerne. Men for andre bliver denne ro på markedet anset som en kvalitet. München nævnes som et andet europæisk eksempel på et marked, hvor priserne ikke skøjter op og ned. I den modsatte ende af stabilitets-skalaen nævnes en anden tysk by, nemlig Frankfurt. Ironisk nok har dette europæiske finanscentrum et tyndt ejendomsmarked, som en developer er citeret for at kalde ”en stor bunke risiko for banker og deres rådgivere.”
Historisk har Frankfurt ikke desto mindre været regnet som et af de store ejendomsmarkeder i Tyskland. Markeder, der hver især overgik, vi hvad vi kendte i Danmark. Det fortæller noget om udviklingen over de seneste årtier, at selv om det har været et dårligt år for ejendomsmarkedet i København, har omsætningen her stadig været 60 pct. højere end i Frankfurt. De to metropoler er i grove træk lige store.
Joseph Alberti, Head of Research i EDC Poul Erik Bech præsenterer resultaterne fra en omfattende forventningsundersøgelse, som 1.800 respondenter i ejendomsbranchen har besvaret om forventningerne til 2025. På EDC Poul Erik Bechs forventningsseminar i Industriens Hus var ESG og bæredygtighed også på agendaen med et panel bestående af Solveig Rannje, Velliv, Lars Thylander, Thylander Group, Andres Just Karberg, Kaberghus, Mads B. Lauritzen, MT Højgaard Project og Jakob Dybdal, Cowi. Foto: EDC Poul Erik Bech
FORVENTNINGERNE
BOBLER: STOR OPTIMISME BLANDT INVESTORER I EJENDOMSBRANCHEN I 2025
Forventningerne til erhvervsejendomsmarkedet i 2025 ser noget lysere ud, end tilfældet var ved samme undersøgelse sidste år. Generelt er der en fornyet investeringslyst og optimisme blandt de knap 1.800 respondenter, hvilket i høj grad må tilskrives renten, der forventes at falde yderligere i 2025. Samtidig er der igen et øget fokus på bæredygtighed. Det er blot nogle af konklusionerne fra EDC Erhverv Poul Erik Bechs forventningsundersøgelse, der er gennemført for 10. år i træk og som er erhvervsejendomsbranchens største og mest omfattende undersøgelse.
For 10. år i træk har EDC Erhverv Poul
Erik Bech gennemført en stor og omfattende markedsundersøgelse, der forsøger at se ind i spåkuglen på erhvervsejendomsmarkedet. Undersøgelsen dækker alt fra forventningerne til de enkelte ejendomstyper, renter, bæredygtighed og de nye offentlige vurderinger.
Joseph Alberti, Head of Research hos EDC Poul Erik Bech, siger: ”Vi slår deltagerrekord i år, da 1.800 respondenter
denne gang har deltaget i vores forventningsundersøgelse. Generelt er der langt større optimisme at spore blandt de mange deltagere. Sammenlignet med sidste år, hvor der hang mere mørke skyer over erhvervsejendomsmarkedet, er der en del større tiltro til erhvervsejendomsmarkedet. Helt overordnet lever optimismen for 2025 og har ikke været højere i de 10 år, vi har gennemført undersøgelsen. Hele 91% vil enten bruge flere penge (52%) eller bruge uændret penge (39%) til ejendomsinvesteringer i 2025. Kun 9% forventer altså at bruge færre penge i 2025, så optimismen bobler i den grad.” ”En af de helt store forskelle fra sidste år er renten. I år forventer hele 87% faldende renter i 2025, mens 10% forventer et uændret renteniveau. På trods af at størstedelen forventer faldende renter, peger 68% stadig på, at renten bliver den væsentligste udfordring for erhvervsejendomsmarkedet i det kommende år, hvilket bekræfter, at renten er det helt store emne i branchen.”
Flere penge til ejendomsinvesteringer
Generelt har forventningerne til det faldende renteniveau betydet, at stemningen på erhvervsejendomsmarkedet er vendt efter at have været nede i bølgedal i de sidste to års undersøgelser.
Joseph Alberti, siger: ”Udover renterne, kan optimismen også skyldes finansieringsmulighederne, hvor der også er sket en udvikling hos respondenterne. I år er der 20%, der forventer, at det vil blive nemmere at få finansiering til ejendomsinvesteringer i 2025, hvilket er en markant
Læs og download
EDC Poul Erik Bechs Forventningsundersøgelse på www.forventninger2025.dk
stigning fra sidste år, hvor blot 4% forventede det. Der er dog stadig 23%, der forventer, at det vil blive sværere end i dag, men sammenlignet med de to foregående år med 58% og 78%, er det en markant fremgang og tegn på, at vi forhåbentlig har ramt toppen af renteniveauet og finansieringsmulighederne lander et fornuftigt sted.”
Bæredygtighed tilbage i fokus
De sidste fire år er respondenterne blevet spurgt ind til bæredygtighed og i år er ingen undtagelse. Svarene tyder på, at bæredygtighed igen er i fokus hos respondenterne. Det kan, ifølge Joseph Alberti, skyldes at markedet var mere udfordret sidste år:
”Sidste år stagnerede bæredygtighed i vores forventningsundersøgelsen, hvilket var en smule overraskende. Vi må dog ikke glemme, at året bar præg af generelle udfordringer for rigtig mange i branchen med høje renter, inflation, byggepriser, så derfor har bæredygtighed nok fyldt mindre hos ejendomsaktørerne. Vi kan dog se denne gang, at bæredygtighed igen er blevet et fokuspunkt, da det også er vores vurdering, at bæredygtighed fortsat vil fylde mere og mere på ejendomsmarkedet i takt med taksonomien og lovgivningen bliver strammet og flere og flere virksomheder skal rapportere på bæredygtighed.”
”I år er bæredygtighed faktisk på det højeste niveau i de fire år, vi har haft det med i vores undersøgelse. Af investorerne er der 63%, der har svaret, at bæredygtighed er en del af deres investeringsstrategi, hvilket er en stigning på 10%-point i forhold til sidste års undersøgelse, som dog også var faldet fra forventningerne til 2023. Fra lejers synspunkt har 30% en politik om, at bæredygtighed skal prioriteres ved valg af lokaler, hvilket er en stigning på 11%-point fra forventningerne til 2024, så der er et betydeligt ryk fremad på bæredygtighed,” siger Joseph Alberti.
Offentligt udbud for Frederiksberg Kommune
Ejendom med attraktiv placering - nabo til Søndermarken
Budfrist 1. marts 2025, kl. 12.00. Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Udbudsmaterialet og udbudsvilkår kan rekvireres ved skriftlig henvendelse til Colliers Danmark A/S på mail: dk.udbud-frederiksberg@colliers.com
Der gøres opmærksom på, at Kommunen ikke er forpligtet til at sælge ejendommen til den udbudte pris, samt at tilbudsgiver ikke er afskåret fra at afgive et højere købstilbud end det nævnte mindstebud.
ADRESSE
Kirstinedalsvej 11-13, 2000
Frederiksberg
• BBR-areal på 4.404 m²
• Energimærke C
• Mindstebud: 110.000.000 kr.
• Deadline for afgivelse af købstilbud: 01.03.2025, kl. 12.00
Ejendommen består af to erhvervsejerlejligheder, der sælges samlet.
Indvendigt i stueetagen er der etableret lyddæmpende loftsplader, LED belysning og tæppebelægning på de fleste gulvarealer.
Der er lyse og moderne kontorarealer i stueetagen og rummelige kælderarealer, som benyttes til mødelokaler og arkivrum i dag.
Ejendommen fremtræder generelt pæn og velvedligeholdt. Der er boliger på 1. og 2. sal over kontoret.
Foran ejendommen er der en belagt parkeringsplads, som er til kontoret / kunders eksklusive brug.
Der er nem adgang til Motorring 3, både syd-og nordgående, og rige muligheder for offentlig transport.
Ejendommen er opført i 1939, og ejerforeningen er sund og velfungerende.
Ejendommen kan anvendes til kontor og liberalt erhverv.
Stueplan 240 kvm og kælder 142 kvm.
Kontantpris: 4.750.000 kr.
BISTRUPVEJ 176, 3460 BIRKERØD
Præsentabel ejendom med god og synlig beliggenhed på hjørnet af Bistrupvej og Abildgårdsparken i Birkerød.
Ejendommen fremstår velholdt med nyere tag, og med stor belagt parkeringsareal, med særdeles gode tilkørsels-og parkeringsforhold.
Velegnet til kontor nu, men i fremtiden kan det omdannes til 60% lager og 40% kontor.
Ejendommen sælges som brugerejendom, til købers disposition.
Gode muligheder for at omdanne dele af ejendommen til let montage/lager eller lagerareal med port.
Ejendommen er opvarmet med naturgas, suppleret med pejs. Der er i 2015 etableret et solcelleanlæg med en kapacitet på 6 KW.
Ejendommen består af et samlende indgangsparti i glas, hvorfra der er adgang til begge dele af bygningen.
Kontorarealerne er lyse og pæne, og i grundplan i bygning nr. 2 er der fælles kantine med udgang til terrasse.
KOMPLET DOMOCILEJENDOM I TAASTRUP
I HILLERØD
Stor og velholdt ejendom med showroom, lager/værksted og kontorareal.
Udenomsarealerne er asfalteret med ladestandere, og egner sig til kundeparkering samt opbevaring.
Stort showroom på 1.200 kvm omkranset af store vinduespartier, der strækker sig fra gulv til loft, med ca. 5 meter.
Ejendommen har i dag 3 porte, som sikre nem varehåndtering og intern logistik.
Matriklen er sikret, indhegnet og arealerne kan tilgås via 2 porte.
Lokalplan anvendelse: service erhverv, detailhandel for pladskrævende varer samt bilforhandling.
HERREDSVEJEN 12B, 3400 HILLERØD
Bygningen er opført og indrettet af AO. Stor sf-belagt plads på ca. 1.000 kvm og 2 indhegnede varegårde.
Nem adgang til hovedvejene og Hillerødmotorvejen.
Lokalplanen tillader laboratorier, servicevirksomhed, engroshandel, restaurentvirksomhed, eller lignende.
Indvendigt er der etableret lyddæmpende troldtekt i loftet, samt LED belysning. Stort og åbent salgslokale samt frokoststue, toiletrum, og bagerst i bygningen er etableret en vareindlevering.
Ejendommen fremstår inde og ude pænt og velvedligeholdt.
VALHØJS ALLÉ 152, 2610 RØDOVRE
Ejendommen er omfattende istandsat invendigt og alle døre og vinduer er udskiftet.
Ejendommen består af et velindrettet kontorafsnit i forhøjet stueplan. I underetagen findes lager samt stor kantine og mødelokaler.
Bagerst i ejendommen er lager / værksted med porte på begge sider.
Ejendommen har en god logistisk placering tæt på Roskildevej med indkørsel til København centrum og motorring 3.
Vareelevatoren giver nem adgang mellem etagerne.
VELPLACERET EJENDOM MED STOR BELAGT PLADS
LAGER CENTRALT I HERLEV
Beliggenhed:
Ejendommen fremstår velholdt med stort glasparti.
Ejendommen består af stort showroom på ca. 270 kvm, hvor der er højt til loftet og suveræne lysforhold.
Udover showroom har ejendommen værksted og personalefaciliteter på ca. 150 kvm.
Ejendommen er placeret på en stor matrikel, hvor størstedelen af udenomsarealet erparkeringspladser.
Showroom kan lejes uden værksted.
Ejendommen er placeret i et stort erhvervsområde tæt på offentligt transport. Høj synlighed.
Stor belagt plads på 1.668 kvm
MARIELUNDVEJ 48-50, 2730 HERLEV
Fordelt på ejendommens 16 bygninger tilbydes lejemål store som små, lejemålene kan kombineres efter behov.
Udlejer tilbyder stor fleksibilitet. Lagerarealerne kan opdeles efter lejers ønsker.
Ejendommen er strategisk placeret i Herlev, et erhvervsområde med nem adgang til hovedveje og offentlig transport.
ca. 6 meter til loft.
Øvrige ledige arealer på matriklen: Kontor: 3.800 m²
Lager: 6.00 m²
Koldlager: 1.790 m²
Oplag: 3.500 m²
FREDERIKSSUNDSVEJ 44, 2400 KØBENHAVN NV
Ejendommen er beliggende med stor glas-og indgangsfacade på hjørnet af Frederikssundsvej og Blytækkervej.
Der er mulighed for parkering på begge sider af Blytækkervej.
Lejetmålet har et 819 kvm stort grundplan, primært salgsareal samt mindre personalerum og varemodtagelse med el-aluporttilgården.
Kælderen er på 282 kvm.
Tæt på Nørrebro station med S-tog, bus og Metro,men også bus på Frederikssundsvej.
Hele faceden langs Blytækkervej kan åbnes op med glaspartier.
INVEST
Beliggenhed: 3650 Ølstykke
Grundareal: 20.000 m²
Beliggenhed:
Ejendommen består af to seperate bygninger på samme matrikel.
Bygning 2B er fuldt udlejet til Røde Kors med 10 års uopsigtighed og ikrafttrædelse d. 01/05/2024.
Bygning 2A er et flerbrugerhus. Bygningen huser et klinikhotel, et mindre industrikøkken og almindelig kontorvirksomhed.
Bygningerne er opført i beton i 1987 i generel høj kvalitet.
Bygningerne er opført med gode højloftede lagerarealer i det meste af stuen og med kontor på 1. salen og en del af stuen.
Kontantpris: 36.500.000 kr. Afkast: 7,8%
FRODEBJERGVEJ 6, 3650 ØLSTYKKE
Stor erhvervsgrund til salg i Ølstykke.
Lokalplanen tillader virksomheder med aktiviteter i høje miljøklasser.
Erhvervsgrunden har en god beliggenhed i et veletableret industriområde.
Beliggende tæt på den kommende Frederikssundmotorvejen.
Alle naboegrunde er allerede solgt.
Nem adgang til offentlig transport med kun 240 meter.
Ifølge lokaplanen må man bygge i 2 etager med en bebyggelsesprocent på 40%.
Købssummen tillæges moms.
Pris pr. m²: 550 kr. Kontantpris: 11.000.000 kr.
SALG
NIVERØD ERHVERVSPARK 14, 2990 NIVÅ
Stor erhvervsgrund til salg i Nivå.
Nem adgang til offentlig transport med kun 250 meter. Samt 1 kilometer fra Helsingørsmotorvejen.
Ejendommen må anvendes til håndværks-,værksteds- og lagervirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed.
Der er ikke betalt modning/ tilslutningsafgifter.
Bebyggelsesprocenten for ejendommen må ikke overstige 40.
Købssummen tillæges moms.
Grundareal: 5.000 m²
Pris pr. m²: 1.660 kr. Kontantpris: 8.300.000 kr.
Lejemålet er pt. indrettet til bil showroom, og kan nemt konverteres til showroom for f.eks. køkkener, cykler eller andre pladskrævende varegrupper. Lejemålet kan også anvendes til salgskontorer med tilhørende lager.
Lejemålet indeholder ud over showroom to lukkede kontorer, et te-køkken og toiletrum, hvoraf det ene har bruseniche.
Hoveddøren og glaspartiet kan åbnes op, så biler nemt kan køres ind og ud.
Der er monteret el-lysskinner i loftet.
Pænt og velholdt sf-belagt område foran ejendommen.
Til lejemålet hører et antal parkeringspladser på forpladsen, og mulighed for yderligere pladser.
Bagerst i lejemålet er der en rampe med adgang for lastbiler til af-og pålæsning af varer. Ved rampen er der installeret en sakselift, så varer kan løftes op i rampeniveau.
God placering i Nærum, med stor synlighed på hjørnet af Skodsborgvej og Nærum Hovedgade. lhusgrunde, hvor der allerede er
”Fremleje af erhvervslejemål kan være en attraktiv løsning, der giver fleksibilitet og mulighed for at udnytte overskydende plads. Det kræver dog grundig overvejelse og klarhed omkring parternes rettigheder og forpligtelser.”
EJENDOMSADVOKATEN
STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.
FREMLEJEFORHOLD I ERHVERVSLEJEMÅL
I denne artikel ser vi nærmere på, hvad fremleje af erhvervslejemål indebærer i en juridisk sammenhæng, og hvad der erfaringsmæssigt er godt at have for øje, inden man indgår et fremlejeforhold.
Hvad er fremleje?
Fremleje opstår når en lejer (fremlejegiver) videreudlejer sit lejemål, helt eller delvist, til en tredjemand (fremlejetager) ved en fremlejekontrakt. Fremlejekontrakten er en separat aftale mellem fremlejegiver og fremlejetager, og kontrakten får ikke indflydelse på det oprindelige lejeforhold mellem udlejer og lejer, der som udgangspunkt fortsætter på uændrede vilkår. Fremlejetager kan ikke opnå bedre vilkår, end lejer har i det oprindelige lejeforhold, medmindre udlejer konkret accepterer dette. Fremlejegiver er frit stillet med hensyn til at fastsætte strengere krav i fremlejekontrakten og dermed indskrænke fremlejetagers rettigheder i forhold til den bagvedliggende lejekontrakt.
Fordele Fremleje giver lejer fleksibilitet til at udleje hele eller dele af lejemålet, hvis lejer en dag ikke længere har behov for lejemålet, men ikke har mulighed for at opsige grundet en aftalt uopsigelighedsperiode. Såfremt lejer har ret til delvis fremleje, kan det give vedkommende mulighed for at fremleje ledige arealer i lejemålet, såfremt lejers eget arealbehov viser sig at være mindre end først antaget.
For en udlejer kan det, at give lejer fremlejeret, være netop dét, som skal til for at få en lejer til at påtage sig en (længere) uopsigelighedsperiode. Dertil har udlejer - til forskel fra afståelsesretten, hvor lejer indsætter en ny lejer i sit sted - ved fremleje stadig den oprindelige lejer, som udlejeren kender.
Retten til fremleje
Erhvervslejeloven giver som udgangspunkt ikke lejer ret til at fremleje lejemålet, og retten hertil skal derfor specifikt aftales i lejekontrakten. Dette er forskelligt fra boliglejemål, hvor lejelovens udgangspunkt er, at et boliglejemål gerne må fremlejes.
Fremlejegiver bør derfor afdække om lejekontrakten giver adgang til fremleje (og på hvilke vilkår) forud for indgåelsen af fremlejekontrakten.
Fremlejetager bør i samme forbindelse anmode om at se den oprindelige lejekontrakt, da fremlejetager aldrig kan opnå bedre ret i lejemålet, end fremlejegiver har.
Opmærksomhedspunkter Når man som udlejer skal formulere en eventuel fremlejeret i lejekontrakten, er det relevant at sikre en vis kontrol, og i den forbindelse eksempelvis betinge, at der alene fremlejes til samme formål og til en godkendt fremlejetager, som udlejer ikke har berettigede indsigelser overfor. Som dokumentation herfor bør udlejer have ret til at se en kopi af den indgåede fremlejekontrakt.
En lejer, som forhandler en fremlejeret, bør omvendt være opmærksom på, at der ikke opsættes for mange begrænsninger for udnyttelse af fremlejeretten.
Bestemmelser om at udlejer i en fremlejesituation kan
kræve ændrede vilkår i lejeforholdet eller begrænsninger i fremlejetager kan eksempelvis medføre, at fremlejeretten viser sig slet ikke at kunne udnyttes.
Kontrakten bør formuleres klart, idet udlejer og lejer kan have meget forskellige interesser i et fremlejeforhold, herunder kan udlejer f.eks. have interesse i at udleje et andet lejemål i ejendommen til fremlejetager (i konkurrence med fremlejeforholdet) ligesom udlejer kan have en interesse i, at fremlejegiver ikke ”dumper” priserne til skade for lejeniveauet i ejendommen.
Udlejer kan desuden være underlagt branchebeskyttelsesklausuler i andre lejekontrakter, som kan forhindre fremleje til en bestemt branche.
Fremlejegiver bør også være bevidst om, at fremlejeforholdet er et selvstændigt lejeforhold, som omfattes af erhvervslejeloven. Fremlejegiver går fra den mere beskyttede rolle som lejer under Erhvervslejeloven til at blive udlejer, med de forpligtelser, som denne rolle indebærer i henhold til Erhvervslejeloven, herunder de regler, som ikke kan fraviges ved aftale.
Fremleje af erhvervslejemål kan være en attraktiv løsning, der giver fleksibilitet og mulighed for at udnytte overskydende plads. Det kræver dog grundig overvejelse og klarhed omkring parternes rettigheder og forpligtelser.